22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/1

(1)

Det Europæiske Råd understregede i konklusionerne fra mødet den 15. og 16. marts 2002 i Barcelona, at integrerede energi- og transportnet med stor kapacitet er en hjørnesten i EU's indre marked, at en bedre udnyttelse af eksisterende net og færdiggørelse af de manglende forbindelser vil øge effektiviteten og konkurrenceevnen og sikre et passende kvalitetsniveau samt mindre overbelastning og dermed større levedygtighed på lang sigt. Disse behov falder ind under den strategi, som stats- og regeringscheferne vedtog på Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 og som der regelmæssigt er blevet henvist til siden.

(2)

Det Europæiske Råd godkendte på mødet den 12. og 13. december 2003 i Bruxelles en europæisk indsats for vækst og opfordrede Kommissionen til at omlægge udgifterne, hvor det er hensigtsmæssigt, i retning af investeringer i fysisk kapital, bl.a. investeringer i infrastruktur til de transeuropæiske net, hvor de prioriterede projekter er af altafgørende betydning for styrkelsen af det indre markeds sammenhængskraft.

(3)

De forsinkelser, der er konstateret med hensyn til gennemførelsen af effektive transeuropæiske forbindelser, især de grænsekrydsende strækninger, kan blive en alvorlig hæmsko for Fællesskabets, medlemsstaternes og udkantområdernes konkurrenceevne, idet de ikke, eller ikke længere, ville kunne få fuld gavn af det indre markeds positive virkninger.

(4)

I Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (3) anslås omkostningerne til færdiggørelsen af det transeuropæiske transportnet til 600 mia. EUR mellem 2007 og 2020. De investeringer, der er nødvendige til blot at finansiere de prioriterede projekter, der er udpeget i bilag III til den nævnte beslutning, udgør næsten 160 mia. EUR for perioden 2007-2013.

(5)

For at nå disse mål har både Europa-Parlamentet og Rådet fremhævet behovet for at styrke og tilpasse finansieringsinstrumenterne gennem en forhøjelse af niveauet for Fællesskabets samfinansiering ved at give mulighed for at anvende en højere sats for Fællesskabets samfinansiering, især til projekter, der krydser grænser, som har betydning for transittrafikken, eller som vedrører passage af naturlige barrierer.

(6)

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om fremme af transport ad indre vandveje, Naiades, og i betragtning af de indre vandvejes bæredygtige karakter bør der lægges særlig vægt på projekter for indre vandveje.

(7)

I sin beslutning af 8. juni 2005 om de politiske udfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013 (4) understregede Europa-Parlamentet den strategiske betydning af transportnettet for en endelig konsolidering af det indre marked og for tættere forbindelser med kandidatlande, potentielle kandidatlande og lande, som tilhører »vennekredsen«. Endvidere tilkendegav det, at det er parat til at undersøge innovative finansieringsinstrumenter i form af lånegarantier, europæiske koncessioner, europæiske lån og en fond for rentetilskud.

(8)

Med de beløb, der er afsat til de transeuropæiske net for transport og energi (i det følgende benævnt henholdsvis »TEN-T« og »TEN-E«) i den finansielle ramme for perioden 2007-2013, er det ikke muligt at opfylde alle behov i forbindelse med gennemførelsen af de prioriteter, der er fastlagt i beslutning nr. 1692/96/EF om TEN-T og nr. 1364/2006/EF (5) om TEN-E. Med henblik på at supplere nationale midler til både offentlig og privat finansiering bør disse midler koncentreres på de projektkategorier, der giver den størst mulige ekstra nytteværdi for nettene som helhed, navnlig grænsekrydsende strækninger — herunder sømotorveje — og projekter, der skal løse flaskehalsproblemer, som f.eks. naturlige barrierer, for at sikre fortsat kontinuitet for TEN-T og TEN-E. Der kan i overensstemmelse med artikel 17a i beslutning nr. 1692/96/EF udpeges europæiske koordinatorer for at fremme en koordineret gennemførelse af visse projekter.

(9)

Da den resterende TEN-T-investering i prioriterede projekter anslås til ca. 250 mia. EUR, og det europæiske referencegrundlag på 8 013 mio. EUR for 2007-2013 kun udgør en lille del af det budget, der er nødvendigt for at færdiggøre de prioriterede projekter, bør Kommissionen — med bistand fra de europæiske koordinatorer, hvis der er udpeget sådanne — træffe foranstaltninger til at støtte og koordinere medlemsstaternes indsats for at finansiere og færdiggøre de planlagte TEN-T efter den fastsatte tidsplan. Kommissionen bør gennemføre de bestemmelser vedrørende de europæiske koordinatorer, der er nævnt i beslutning nr. 1692/96/EF. Kommissionen bør også sammen med medlemsstaterne undersøge og bestræbe sig på at løse det langsigtede finansielle problem med at opbygge og drive hele TEN-T, da opbygningsperioden omfatter mindst to syvårige budgetperioder, og den nye infrastrukturs forventede levetid er på mindst et århundrede.

(10)

I beslutning nr. 1364/2006/EF fastlægges mål, prioriteter og projekter af fælles interesse med henblik på udbygning af TEN-E, herunder prioriterede projekter, og der gives en passende prioritet til projekter, der er erklæret som værende af europæisk interesse. De investeringer, der er behov for for at sikre, at alle medlemsstaterne kan deltage fuldt ud i det indre marked, og for at færdiggøre sammenkoblingen med nabolande, andre medlemsstater eller tredjelande, beløber sig fra 2007 til 2013 til omkring 28 mia. EUR for de prioriterede projekter alene.

(11)

Det Europæiske Råd opfordrede endvidere på mødet den 12. og 13. december 2003 Kommissionen til at undersøge behovet for at udvikle et særligt fællesskabsgarantiinstrument til at dække visse risici efter anlægsfasen i forbindelse med transeuropæiske transportprojekter. For så vidt angår energisektoren, opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til om nødvendigt at omlægge udgifterne i retning af investeringer i fysisk kapital med henblik på at stimulere væksten.

(12)

Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net (6) udgør allerede et reelt skridt fremad, da den tillader anvendelse af en højere finansieringssats på 20 % for projekter med status af prioriterede projekter. Forordningen er dog fortsat betinget af gennemførelsesregler, der fortjener forenkling, og af en budgetramme med begrænsede ressourcer. Det forekommer derfor nødvendigt som supplement til nationale offentlige investeringer og private investeringer at øge fællesskabsstøtten, både beløbet og støttesatserne, for at styrke fællesskabsmidlernes løftestangseffekt og således gøre det muligt at gennemføre de prioriterede projekter, der er vedtaget.

(13)

Ved denne forordning bør der indføres et program til fastlæggelse af de almindelige regler for tildeling af finansieringsstøtte fra Fællesskabet til TEN-T og TEN-E. Dette program, der skal udføres i overensstemmelse med fællesskabsretten, navnlig på miljøområdet, bør bidrage til at styrke det indre marked og have en stimulerende virkning på Fællesskabets konkurrenceevne og vækst.

(14)

Finansieringsstøtte fra Fællesskabet fra budgettet for transeuropæiske net bør ud over at være koncentreret omkring projekter eller dele af projekter, der har den største europæiske nytteværdi, tage sigte på at tilskynde aktørerne til at fremskynde gennemførelsen af de prioriterede projekter i beslutning nr. 1692/96/EF og nr. 1364/2006/EF. Programmet bør også gøre det muligt at finansiere de andre europæiske infrastrukturprojekter af fælles interesse, der er fastlagt i de nævnte beslutninger.

(15)

Fællesskabets finansielle støtte ydes med henblik på at udvikle projekter til investering i TEN-T og TEN-E, sikre faste finansielle tilsagn, mobilisere institutionelle investorer og tilskynde til dannelse af finansieringspartnerskaber mellem den private og den offentlige sektor. Inden for energisektoren bør den finansielle støtte først og fremmest udgøre et bidrag til overvindelse af de finansielle hindringer, der kan opstå under forberedelsen af projekterne og under udformningen af dem forud for selve anlægsfasen, og bidraget bør være koncentreret om de grænsekrydsende strækninger i de prioriterede projekter og om sammenkoblingen med nabolandene.

(16)

Kommissionen understregede i sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 4. juli 2005 om indførelse af et europæisk jernbanesignalsystem ERTMS/ETCS vigtigheden af at sikre en hurtig og samordnet overgang til dette system for at sikre interoperabilitet inden for TEN-T. Hertil er der brug for en målrettet og tidsbegrænset fællesskabsstøtte, både til infrastruktur og til udstyr indbygget i togene.

(17)

Medlemsstaterne kan i forbindelse med visse projekter være repræsenteret af internationale organisationer. Kommissionen kan for visse projekter overdrage gennemførelsen til fællesforetagender, jf. traktatens artikel 171. Af hensyn til disse særlige situationer er det nødvendigt at udvide begrebet modtager af fællesskabsstøtte til at være mere omfattende i forbindelse med denne forordning.

(18)

Med henblik på at opfylde det enkelte projekts særlige krav og øge effektiviteten og værdien af Fællesskabets finansielle støtte kan denne støtte ydes på flere måder: støtte til undersøgelser og anlægsarbejder, støtte til tilgængelighedsbetalinger, rentegodtgørelser, lånegarantier eller deltagelse i risikokapitalfonde. Uanset formen tildeles fællesskabsstøtten i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7) og gennemførelsesbestemmelserne hertil, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende forordning. Udstedelsen af lånegarantier og deltagelse i risikokapitalfonde bør baseres på markedsprincipper og sigte mod på langt sigt at blive selvfinansierende.

(19)

Til gennemførelsen af Fællesskabets finansielle støtte til store projekter, der løber over flere år, bør der åbnes mulighed for, at Fællesskabet kan indgå en forpligtelse på en flerårig basis, opdelt efter finansieret projekt og årligt godkendte forpligtelsesbevillinger. Kun indgåelse af faste, attraktive finansielle forpligtelser, der binder Fællesskabet på langt sigt, vil kunne reducere de usikkerhedsmomenter, der er knyttet til gennemførelsen af disse projekter, og mobilisere investorerne, såvel de offentlige som de private. Projekterne i det flerårige program udgør de højeste prioriteter for udviklingen af TEN-T, jf. beslutning nr. 1692/96/EF, og kræver en konstant indsats fra Fællesskabets side, for at de kan gennemføres tilfredsstillende og effektivt.

(20)

Offentlig-private finansieringsformer, institutionelle såvel som aftalemæssige, der har vist sig effektive, bør fremmes ved retlige garantier, der er forenelige med konkurrenceretten og det indre marked, og god praksis bør udbredes i medlemsstaterne.

(21)

Der bør lægges særlig vægt på en effektiv samordning af alle de fællesskabsforanstaltninger, der har indvirkning på de transeuropæiske net, især finansieringer fra strukturfondene og Samhørighedsfonden samt interventioner fra Den Europæiske Investeringsbank, i det følgende benævnt »EIB«.

(22)

I denne forordning fastlægges der for programmets samlede gennemførelsesperiode en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (8).

(23)

Foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(24)

På baggrund af udviklingen af hver bestanddel af TEN-T og TEN-E og deres særlige kendetegn bør der med henblik på en mere effektiv forvaltning af de enkelte programmer fastsættes separate forordninger for hvert af de områder, der hidtil har været omfattet af forordning (EF) nr. 2236/95.

(25)

Med denne forordning bør der fastlægges generelle regler for tildeling af fællesskabsstøtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet i overensstemmelse med Fællesskabets politik, navnlig for konkurrence, miljøbeskyttelse, sundhed, bæredygtig udvikling, offentlige udbud og en effektiv gennemførelse af Fællesskabets politik for interoperabilitet.

(26)

Målene for denne forordning, nemlig gennemførelsen af TEN-T og TEN-E, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af nødvendigheden af at samordne de nationale foranstaltninger og kan bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

1)

»projekt af fælles interesse«: et projekt eller del af et projekt, der er udpeget som et projekt af fælles interesse på transportområdet i beslutning nr. 1692/96/EF eller på energiområdet i beslutning nr. 1364/2006/EF

2)

»prioriteret projekt«: på transportområdet et projekt af fælles interesse inden for en akse, eller de projekter, der er opført i bilag III til beslutning nr. 1692/96/EF, og på energiområdet et projekt af fælles interesse, der anses for en prioritet for Fællesskabet i henhold til beslutning nr. 1364/2006/EF

3)

»energiprojekt af europæisk interesse«: på energiområdet et modent projekt inden for en af de prioriterede akser, der er omhandlet i beslutning nr. 1364/2006/EF og som er af grænseoverskridende karakter eller har en betydelig indvirkning på den grænseoverskridende transmissionskapacitet

4)

»delprojekt«: enhver aktivitet, der finansieringsmæssigt, teknisk eller tidsmæssigt er uafhængigt, men som bidrager til gennemførelsen af et projekt

5)

»grænsekrydsende strækninger«: de grænsekrydsende strækninger, der er nævnt i artikel 19b i beslutning nr. 1692/96/EF, herunder også grænsekrydsende strækninger, der via et tredjeland sikrer kontinuiteten i et prioriteret projekt mellem to medlemsstater

6)

»flaskehals«: forhindringer på transportområdet for hastighed og/eller kapacitet, der gør det umuligt at garantere transportstrømmenes kontinuitet

7)

»støttemodtager«: en eller flere medlemsstater, internationale organisationer, fællesforetagender, jf. traktatens artikel 171 eller offentlige eller private foretagender eller organisationer, der har hele ansvaret for et projekt og har til hensigt at investere egne midler eller midler stillet til rådighed af tredjeparter til et projekts gennemførelse

8)

»undersøgelser«: de aktiviteter, der er nødvendige for at forberede projektets gennemførelse, herunder forberedende undersøgelser, forundersøgelser, evaluerings- og valideringsundersøgelser og anden teknisk bistand til sådanne undersøgelser samt forudgående tiltag, der er nødvendige for at definere og udvikle et projekt fuldstændigt og træffe beslutning om dets finansiering, f.eks. rekognoscering af de pågældende lokaliteter og opstilling af en finansieringsplan

9)

»anlægsarbejde«: anskaffelse, levering og anvendelse af komponenter, systemer og tjenesteydelser samt udførelse af bygge- og anlægsarbejder vedrørende et projekt, overtagelse af anlægget og iværksættelse af projektet

10)

»projektomkostninger«: de samlede omkostninger, der afholdes af støttemodtageren til undersøgelser eller anlægsarbejder, og som har direkte tilknytning til og er nødvendige for gennemførelsen af et projekt

11)

»støtteberettigede omkostninger«: den del af projektomkostningerne, som Kommissionen lægger til grund ved beregningen af Fællesskabets finansielle støtte

12)

»lånegarantiinstrument«: en garanti udstedt af EIB med henblik på en standby-likviditetsfacilitet til projekter af fælles interesse på transportområdet. Den skal dække gældsbetjeningsrisici som følge af manglende efterspørgsel og deraf følgende uforudsete indtægtstab i projektet første driftsfase. Lånegarantiinstrumentet anvendes kun til projekter hvis finansielle levedygtighed baseres helt eller delvis på indtægter, afgifter eller andre indkomster, der betales af eller på vegne af brugerne/støttemodtagerne

13)

»tilgængelighedsbetalingsordning«: en finansieringsordning for infrastrukturprojekter, der bygges og drives af private investorer, der efter anlægsfasens afslutning modtager periodiske betalinger for den leverede infrastrukturtjeneste. Betalingens størrelse afhænger af, i hvor høj grad de kontraktligt aftalte præstationsmål er nået. Tilgængelighedsbetalingerne foretages i hele den periode, en kontrakt mellem den ordregivende myndighed og projektvirksomhederne gælder, og skal dække omkostninger til anlæg, finansiering, vedligeholdelse og drift.

a)

prioriterede projekter

b)

projekter, der skal fjerne flaskehalse, navnlig i forbindelse med prioriterede projekter

c)

projekter, der forelægges eller støttes af mindst to medlemsstater i fællesskab, navnlig når det drejer sig om grænsekrydsende strækninger

d)

projekter, der bidrager til at skabe kontinuitet i nettet og optimere dets kapacitet

e)

projekter, der bidrager til en kvalitetsforbedring af den service, der ydes på TEN-T, og som bl.a. ved intervention på infrastrukturen fremmer brugerens sikkerhed og sikrer interoperabilitet mellem de nationale net

f)

projekter i forbindelse med udvikling og anvendelse af trafikstyringssystemer til jernbane, vej, luftfart, søfart, indre vandveje og kystnær skibsfart, som sikrer interoperabilitet mellem de nationale net

g)

projekter, der bidrager til færdiggørelsen af det indre marked, og

h)

projekter, der bidrager til en anden fordeling af transportformerne til fordel for de mest miljøvenlige, som. f.eks. indre vandveje.

a)

udvikling af nettet med henblik på at bidrage til større økonomisk og social sammenhængskraft ved at bringe mindre gunstigt stillede områder og øområder ud af deres isolation

b)

optimering af nettets kapacitet og færdiggørelse af det indre energimarked, navnlig projekter der vedrører grænsekrydsende strækninger

c)

sikring af energiforsyningen, diversificering af energiforsyningskilderne, og især sammenkoblinger med tredjelande

d)

kobling af vedvarende energikilder til nettet og

e)

de sammenkoblede nets sikkerhed, pålidelighed og interoperabilitet.

a)

projektets modenhed

b)

fællesskabsdeltagelsens stimulerende virkning på offentlig og privat finansiering

c)

finansieringsplanens soliditet

d)

socioøkonomiske virkninger

e)

miljøkonsekvenser

f)

nødvendigheden af at overvinde finansielle hindringer, og

g)

projektets kompleksitet, f.eks. på grund af nødvendigheden af at krydse en naturlig barriere.

a)

tilskud til undersøgelser eller anlægsarbejder

b)

på transportområdet tilskud til anlægsarbejder inden for rammerne af tilgængelighedsbetalingsordninger

c)

rentegodtgørelser i forbindelse med lån bevilget af EIB eller andre offentlige eller private finansieringsinstitutter

d)

finansielle bidrag til tilvejebringelse af kapital og kapitaltildeling med henblik på garantier, der skal udstedes af EIB via egne midler under lånegarantiinstrumentet. Disse garantier må ikke løbe længere end fem år efter den dato, hvor projektet tages i brug. En garanti kan undtagelsesvis i behørigt begrundede tilfælde ydes i op til syv år. Bidraget fra Den Europæiske Unions almindelige budget til lånegarantiinstrumentet må ikke overstige 500 mio. EUR. EIB bidrager med et tilsvarende beløb. Fællesskabets risici i forbindelse med lånegarantiinstrumentet, herunder administrationsudgifter og andre støtteberettigede omkostninger, begrænses til det beløb, der udgøres af Fællesskabets bidrag til lånegarantiinstrumentet, og der er ingen yderligere forpligtelser for Den Europæiske Unions almindelige budget. Residualrisikoen ved alle operationer bæres af EIB. De væsentligste bestemmelser, vilkår og procedurer for lånegarantiinstrumentet fastsættes i bilaget

e)

risikovillig kapital til investeringsfonde eller tilsvarende finansielle foretagender, der som hovedmål har at skaffe risikovillig kapital til transeuropæiske netprojekter, som involverer betydelige investeringer fra den private sektor; denne type risikovillig kapital må ikke overstige 1 % af de budgetmidler, der er fastsat i artikel 18

f)

finansielt bidrag til fællesforetagenders projektaktiviteter.

a)

for undersøgelser: 50 % af de støtteberettigede omkostninger, uanset hvilket projekt af fælles interesse det drejer sig om

b)

for anlægsarbejder:

c)

for det europæiske jernbanesignalsystem (ERTMS):

d)

for trafikstyringssystemer til vej, luftfart, indre vandveje, søfart og kystnær skibsfart højst 20 % af de støtteberettigede omkostninger til anlægsarbejder.

a)

annullerer Kommissionen støtten til projekter eller delprojekter, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, i forbindelse med projekter eller dele af projekter, der ikke er påbegyndt inden to år efter den startdato for projektet, der er fastsat i betingelserne for støttetildelingen

b)

kan Kommissionen suspendere, nedsætte eller ophæve støtten,

c)

kan Kommissionen under hensyntagen til alle relevante faktorer forlange den tildelte støtte tilbagebetalt, hvis projektet eller den del af projektet, som støtten var tiltænkt, ikke er gennemført inden fire år fra den slutdato, der er fastsat i betingelserne for støttetildelingen.

a)

når det er nødvendigt, navnlig som følge af annullering, ophævelse, nedsættelse eller krævet tilbagebetaling af støtten, eller

b)

i tilfælde af kumulation af fællesskabsstøtte til en del af projektet.