ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 162

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
22. juni 2007


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet

1

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

22.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 680/2007

af 20. juni 2007

om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 156,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd understregede i konklusionerne fra mødet den 15. og 16. marts 2002 i Barcelona, at integrerede energi- og transportnet med stor kapacitet er en hjørnesten i EU's indre marked, at en bedre udnyttelse af eksisterende net og færdiggørelse af de manglende forbindelser vil øge effektiviteten og konkurrenceevnen og sikre et passende kvalitetsniveau samt mindre overbelastning og dermed større levedygtighed på lang sigt. Disse behov falder ind under den strategi, som stats- og regeringscheferne vedtog på Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 og som der regelmæssigt er blevet henvist til siden.

(2)

Det Europæiske Råd godkendte på mødet den 12. og 13. december 2003 i Bruxelles en europæisk indsats for vækst og opfordrede Kommissionen til at omlægge udgifterne, hvor det er hensigtsmæssigt, i retning af investeringer i fysisk kapital, bl.a. investeringer i infrastruktur til de transeuropæiske net, hvor de prioriterede projekter er af altafgørende betydning for styrkelsen af det indre markeds sammenhængskraft.

(3)

De forsinkelser, der er konstateret med hensyn til gennemførelsen af effektive transeuropæiske forbindelser, især de grænsekrydsende strækninger, kan blive en alvorlig hæmsko for Fællesskabets, medlemsstaternes og udkantområdernes konkurrenceevne, idet de ikke, eller ikke længere, ville kunne få fuld gavn af det indre markeds positive virkninger.

(4)

I Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (3) anslås omkostningerne til færdiggørelsen af det transeuropæiske transportnet til 600 mia. EUR mellem 2007 og 2020. De investeringer, der er nødvendige til blot at finansiere de prioriterede projekter, der er udpeget i bilag III til den nævnte beslutning, udgør næsten 160 mia. EUR for perioden 2007-2013.

(5)

For at nå disse mål har både Europa-Parlamentet og Rådet fremhævet behovet for at styrke og tilpasse finansieringsinstrumenterne gennem en forhøjelse af niveauet for Fællesskabets samfinansiering ved at give mulighed for at anvende en højere sats for Fællesskabets samfinansiering, især til projekter, der krydser grænser, som har betydning for transittrafikken, eller som vedrører passage af naturlige barrierer.

(6)

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om fremme af transport ad indre vandveje, Naiades, og i betragtning af de indre vandvejes bæredygtige karakter bør der lægges særlig vægt på projekter for indre vandveje.

(7)

I sin beslutning af 8. juni 2005 om de politiske udfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013 (4) understregede Europa-Parlamentet den strategiske betydning af transportnettet for en endelig konsolidering af det indre marked og for tættere forbindelser med kandidatlande, potentielle kandidatlande og lande, som tilhører »vennekredsen«. Endvidere tilkendegav det, at det er parat til at undersøge innovative finansieringsinstrumenter i form af lånegarantier, europæiske koncessioner, europæiske lån og en fond for rentetilskud.

(8)

Med de beløb, der er afsat til de transeuropæiske net for transport og energi (i det følgende benævnt henholdsvis »TEN-T« og »TEN-E«) i den finansielle ramme for perioden 2007-2013, er det ikke muligt at opfylde alle behov i forbindelse med gennemførelsen af de prioriteter, der er fastlagt i beslutning nr. 1692/96/EF om TEN-T og nr. 1364/2006/EF (5) om TEN-E. Med henblik på at supplere nationale midler til både offentlig og privat finansiering bør disse midler koncentreres på de projektkategorier, der giver den størst mulige ekstra nytteværdi for nettene som helhed, navnlig grænsekrydsende strækninger — herunder sømotorveje — og projekter, der skal løse flaskehalsproblemer, som f.eks. naturlige barrierer, for at sikre fortsat kontinuitet for TEN-T og TEN-E. Der kan i overensstemmelse med artikel 17a i beslutning nr. 1692/96/EF udpeges europæiske koordinatorer for at fremme en koordineret gennemførelse af visse projekter.

(9)

Da den resterende TEN-T-investering i prioriterede projekter anslås til ca. 250 mia. EUR, og det europæiske referencegrundlag på 8 013 mio. EUR for 2007-2013 kun udgør en lille del af det budget, der er nødvendigt for at færdiggøre de prioriterede projekter, bør Kommissionen — med bistand fra de europæiske koordinatorer, hvis der er udpeget sådanne — træffe foranstaltninger til at støtte og koordinere medlemsstaternes indsats for at finansiere og færdiggøre de planlagte TEN-T efter den fastsatte tidsplan. Kommissionen bør gennemføre de bestemmelser vedrørende de europæiske koordinatorer, der er nævnt i beslutning nr. 1692/96/EF. Kommissionen bør også sammen med medlemsstaterne undersøge og bestræbe sig på at løse det langsigtede finansielle problem med at opbygge og drive hele TEN-T, da opbygningsperioden omfatter mindst to syvårige budgetperioder, og den nye infrastrukturs forventede levetid er på mindst et århundrede.

(10)

I beslutning nr. 1364/2006/EF fastlægges mål, prioriteter og projekter af fælles interesse med henblik på udbygning af TEN-E, herunder prioriterede projekter, og der gives en passende prioritet til projekter, der er erklæret som værende af europæisk interesse. De investeringer, der er behov for for at sikre, at alle medlemsstaterne kan deltage fuldt ud i det indre marked, og for at færdiggøre sammenkoblingen med nabolande, andre medlemsstater eller tredjelande, beløber sig fra 2007 til 2013 til omkring 28 mia. EUR for de prioriterede projekter alene.

(11)

Det Europæiske Råd opfordrede endvidere på mødet den 12. og 13. december 2003 Kommissionen til at undersøge behovet for at udvikle et særligt fællesskabsgarantiinstrument til at dække visse risici efter anlægsfasen i forbindelse med transeuropæiske transportprojekter. For så vidt angår energisektoren, opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til om nødvendigt at omlægge udgifterne i retning af investeringer i fysisk kapital med henblik på at stimulere væksten.

(12)

Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net (6) udgør allerede et reelt skridt fremad, da den tillader anvendelse af en højere finansieringssats på 20 % for projekter med status af prioriterede projekter. Forordningen er dog fortsat betinget af gennemførelsesregler, der fortjener forenkling, og af en budgetramme med begrænsede ressourcer. Det forekommer derfor nødvendigt som supplement til nationale offentlige investeringer og private investeringer at øge fællesskabsstøtten, både beløbet og støttesatserne, for at styrke fællesskabsmidlernes løftestangseffekt og således gøre det muligt at gennemføre de prioriterede projekter, der er vedtaget.

(13)

Ved denne forordning bør der indføres et program til fastlæggelse af de almindelige regler for tildeling af finansieringsstøtte fra Fællesskabet til TEN-T og TEN-E. Dette program, der skal udføres i overensstemmelse med fællesskabsretten, navnlig på miljøområdet, bør bidrage til at styrke det indre marked og have en stimulerende virkning på Fællesskabets konkurrenceevne og vækst.

(14)

Finansieringsstøtte fra Fællesskabet fra budgettet for transeuropæiske net bør ud over at være koncentreret omkring projekter eller dele af projekter, der har den største europæiske nytteværdi, tage sigte på at tilskynde aktørerne til at fremskynde gennemførelsen af de prioriterede projekter i beslutning nr. 1692/96/EF og nr. 1364/2006/EF. Programmet bør også gøre det muligt at finansiere de andre europæiske infrastrukturprojekter af fælles interesse, der er fastlagt i de nævnte beslutninger.

(15)

Fællesskabets finansielle støtte ydes med henblik på at udvikle projekter til investering i TEN-T og TEN-E, sikre faste finansielle tilsagn, mobilisere institutionelle investorer og tilskynde til dannelse af finansieringspartnerskaber mellem den private og den offentlige sektor. Inden for energisektoren bør den finansielle støtte først og fremmest udgøre et bidrag til overvindelse af de finansielle hindringer, der kan opstå under forberedelsen af projekterne og under udformningen af dem forud for selve anlægsfasen, og bidraget bør være koncentreret om de grænsekrydsende strækninger i de prioriterede projekter og om sammenkoblingen med nabolandene.

(16)

Kommissionen understregede i sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 4. juli 2005 om indførelse af et europæisk jernbanesignalsystem ERTMS/ETCS vigtigheden af at sikre en hurtig og samordnet overgang til dette system for at sikre interoperabilitet inden for TEN-T. Hertil er der brug for en målrettet og tidsbegrænset fællesskabsstøtte, både til infrastruktur og til udstyr indbygget i togene.

(17)

Medlemsstaterne kan i forbindelse med visse projekter være repræsenteret af internationale organisationer. Kommissionen kan for visse projekter overdrage gennemførelsen til fællesforetagender, jf. traktatens artikel 171. Af hensyn til disse særlige situationer er det nødvendigt at udvide begrebet modtager af fællesskabsstøtte til at være mere omfattende i forbindelse med denne forordning.

(18)

Med henblik på at opfylde det enkelte projekts særlige krav og øge effektiviteten og værdien af Fællesskabets finansielle støtte kan denne støtte ydes på flere måder: støtte til undersøgelser og anlægsarbejder, støtte til tilgængelighedsbetalinger, rentegodtgørelser, lånegarantier eller deltagelse i risikokapitalfonde. Uanset formen tildeles fællesskabsstøtten i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7) og gennemførelsesbestemmelserne hertil, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende forordning. Udstedelsen af lånegarantier og deltagelse i risikokapitalfonde bør baseres på markedsprincipper og sigte mod på langt sigt at blive selvfinansierende.

(19)

Til gennemførelsen af Fællesskabets finansielle støtte til store projekter, der løber over flere år, bør der åbnes mulighed for, at Fællesskabet kan indgå en forpligtelse på en flerårig basis, opdelt efter finansieret projekt og årligt godkendte forpligtelsesbevillinger. Kun indgåelse af faste, attraktive finansielle forpligtelser, der binder Fællesskabet på langt sigt, vil kunne reducere de usikkerhedsmomenter, der er knyttet til gennemførelsen af disse projekter, og mobilisere investorerne, såvel de offentlige som de private. Projekterne i det flerårige program udgør de højeste prioriteter for udviklingen af TEN-T, jf. beslutning nr. 1692/96/EF, og kræver en konstant indsats fra Fællesskabets side, for at de kan gennemføres tilfredsstillende og effektivt.

(20)

Offentlig-private finansieringsformer, institutionelle såvel som aftalemæssige, der har vist sig effektive, bør fremmes ved retlige garantier, der er forenelige med konkurrenceretten og det indre marked, og god praksis bør udbredes i medlemsstaterne.

(21)

Der bør lægges særlig vægt på en effektiv samordning af alle de fællesskabsforanstaltninger, der har indvirkning på de transeuropæiske net, især finansieringer fra strukturfondene og Samhørighedsfonden samt interventioner fra Den Europæiske Investeringsbank, i det følgende benævnt »EIB«.

(22)

I denne forordning fastlægges der for programmets samlede gennemførelsesperiode en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (8).

(23)

Foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(24)

På baggrund af udviklingen af hver bestanddel af TEN-T og TEN-E og deres særlige kendetegn bør der med henblik på en mere effektiv forvaltning af de enkelte programmer fastsættes separate forordninger for hvert af de områder, der hidtil har været omfattet af forordning (EF) nr. 2236/95.

(25)

Med denne forordning bør der fastlægges generelle regler for tildeling af fællesskabsstøtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet i overensstemmelse med Fællesskabets politik, navnlig for konkurrence, miljøbeskyttelse, sundhed, bæredygtig udvikling, offentlige udbud og en effektiv gennemførelse af Fællesskabets politik for interoperabilitet.

(26)

Målene for denne forordning, nemlig gennemførelsen af TEN-T og TEN-E, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af nødvendigheden af at samordne de nationale foranstaltninger og kan bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastlægger betingelser, regler og procedurer for Fællesskabets finansielle støtte til projekter af fælles interesse inden for de transeuropæiske transport- og energinet i henhold til traktatens artikel 155, stk. 1.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»projekt af fælles interesse«: et projekt eller del af et projekt, der er udpeget som et projekt af fælles interesse på transportområdet i beslutning nr. 1692/96/EF eller på energiområdet i beslutning nr. 1364/2006/EF

2)

»prioriteret projekt«: på transportområdet et projekt af fælles interesse inden for en akse, eller de projekter, der er opført i bilag III til beslutning nr. 1692/96/EF, og på energiområdet et projekt af fælles interesse, der anses for en prioritet for Fællesskabet i henhold til beslutning nr. 1364/2006/EF

3)

»energiprojekt af europæisk interesse«: på energiområdet et modent projekt inden for en af de prioriterede akser, der er omhandlet i beslutning nr. 1364/2006/EF og som er af grænseoverskridende karakter eller har en betydelig indvirkning på den grænseoverskridende transmissionskapacitet

4)

»delprojekt«: enhver aktivitet, der finansieringsmæssigt, teknisk eller tidsmæssigt er uafhængigt, men som bidrager til gennemførelsen af et projekt

5)

»grænsekrydsende strækninger«: de grænsekrydsende strækninger, der er nævnt i artikel 19b i beslutning nr. 1692/96/EF, herunder også grænsekrydsende strækninger, der via et tredjeland sikrer kontinuiteten i et prioriteret projekt mellem to medlemsstater

6)

»flaskehals«: forhindringer på transportområdet for hastighed og/eller kapacitet, der gør det umuligt at garantere transportstrømmenes kontinuitet

7)

»støttemodtager«: en eller flere medlemsstater, internationale organisationer, fællesforetagender, jf. traktatens artikel 171 eller offentlige eller private foretagender eller organisationer, der har hele ansvaret for et projekt og har til hensigt at investere egne midler eller midler stillet til rådighed af tredjeparter til et projekts gennemførelse

8)

»undersøgelser«: de aktiviteter, der er nødvendige for at forberede projektets gennemførelse, herunder forberedende undersøgelser, forundersøgelser, evaluerings- og valideringsundersøgelser og anden teknisk bistand til sådanne undersøgelser samt forudgående tiltag, der er nødvendige for at definere og udvikle et projekt fuldstændigt og træffe beslutning om dets finansiering, f.eks. rekognoscering af de pågældende lokaliteter og opstilling af en finansieringsplan

9)

»anlægsarbejde«: anskaffelse, levering og anvendelse af komponenter, systemer og tjenesteydelser samt udførelse af bygge- og anlægsarbejder vedrørende et projekt, overtagelse af anlægget og iværksættelse af projektet

10)

»projektomkostninger«: de samlede omkostninger, der afholdes af støttemodtageren til undersøgelser eller anlægsarbejder, og som har direkte tilknytning til og er nødvendige for gennemførelsen af et projekt

11)

»støtteberettigede omkostninger«: den del af projektomkostningerne, som Kommissionen lægger til grund ved beregningen af Fællesskabets finansielle støtte

12)

»lånegarantiinstrument«: en garanti udstedt af EIB med henblik på en standby-likviditetsfacilitet til projekter af fælles interesse på transportområdet. Den skal dække gældsbetjeningsrisici som følge af manglende efterspørgsel og deraf følgende uforudsete indtægtstab i projektet første driftsfase. Lånegarantiinstrumentet anvendes kun til projekter hvis finansielle levedygtighed baseres helt eller delvis på indtægter, afgifter eller andre indkomster, der betales af eller på vegne af brugerne/støttemodtagerne

13)

»tilgængelighedsbetalingsordning«: en finansieringsordning for infrastrukturprojekter, der bygges og drives af private investorer, der efter anlægsfasens afslutning modtager periodiske betalinger for den leverede infrastrukturtjeneste. Betalingens størrelse afhænger af, i hvor høj grad de kontraktligt aftalte præstationsmål er nået. Tilgængelighedsbetalingerne foretages i hele den periode, en kontrakt mellem den ordregivende myndighed og projektvirksomhederne gælder, og skal dække omkostninger til anlæg, finansiering, vedligeholdelse og drift.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGEDE PROJEKTER, STØTTEFORMER OG –METODER OG FINANSIERINGSKUMULATION

Artikel 3

Støtteberettigede projekter og anmodninger om fællesskabsstøtte

1.   Kun projekter af fælles interesse kan modtage finansiel støtte fra Fællesskabet i henhold til denne forordning.

Anmodninger om fællesskabsstøtte til disse projekter godkendes kun, hvis de er i overensstemmelse med fællesskabsretten.

2.   Inden for transportsektoren er det også en forudsætning, at ansøgeren om fællesskabsstøtte eller, når det er relevant, de berørte medlemsstater, forpligter sig til at bidrage finansielt til det foreslåede projekt, eventuelt ved tilvejebringelse af private midler.

3.   Transportrelaterede projekter i forbindelse med en grænsekrydsende strækning eller en del af en sådan strækning kan opnå fællesskabsstøtte, hvis der eksisterer en skriftlig aftale mellem de berørte medlemsstater eller mellem de berørte medlemsstater og tredjelande om den fuldstændige færdiggørelse af den grænsekrydsende strækning. Undtagelsesvist når et projekt er nødvendigt for at koble sig til nettet i en nabomedlemsstat eller et tredjeland, men faktisk ikke krydser grænsen, er ovennævnte skriftlige aftale ikke påkrævet.

Artikel 4

Indgivelse af ansøgninger om finansiel støtte fra Fællesskabet

Ansøgninger om finansiel støtte fra Fællesskabet indgives til Kommissionen af en eller flere medlemsstater eller, efter aftale med de berørte medlemsstater, af internationale organisationer, fællesforetagender og offentlige eller private foretagender eller organisationer.

De nærmere bestemmelser om indgivelse af ansøgninger om finansiel støtte fastsættes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1.

Artikel 5

Projektudvælgelse

1.   Der ydes finansiel støtte fra Fællesskabet til projekter af fælles interesse under hensyn til, i hvor høj grad projekterne bidrager til at opfylde de mål og prioriteter, der er fastlagt i beslutning nr. 1692/96/EF og nr. 1364/2006/EF.

2.   For projekter på transportområdet lægges der særlig vægt på:

a)

prioriterede projekter

b)

projekter, der skal fjerne flaskehalse, navnlig i forbindelse med prioriterede projekter

c)

projekter, der forelægges eller støttes af mindst to medlemsstater i fællesskab, navnlig når det drejer sig om grænsekrydsende strækninger

d)

projekter, der bidrager til at skabe kontinuitet i nettet og optimere dets kapacitet

e)

projekter, der bidrager til en kvalitetsforbedring af den service, der ydes på TEN-T, og som bl.a. ved intervention på infrastrukturen fremmer brugerens sikkerhed og sikrer interoperabilitet mellem de nationale net

f)

projekter i forbindelse med udvikling og anvendelse af trafikstyringssystemer til jernbane, vej, luftfart, søfart, indre vandveje og kystnær skibsfart, som sikrer interoperabilitet mellem de nationale net

g)

projekter, der bidrager til færdiggørelsen af det indre marked, og

h)

projekter, der bidrager til en anden fordeling af transportformerne til fordel for de mest miljøvenlige, som. f.eks. indre vandveje.

3.   På energiområdet lægges der særlig vægt på projekter af europæisk interesse, der bidrager til:

a)

udvikling af nettet med henblik på at bidrage til større økonomisk og social sammenhængskraft ved at bringe mindre gunstigt stillede områder og øområder ud af deres isolation

b)

optimering af nettets kapacitet og færdiggørelse af det indre energimarked, navnlig projekter der vedrører grænsekrydsende strækninger

c)

sikring af energiforsyningen, diversificering af energiforsyningskilderne, og især sammenkoblinger med tredjelande

d)

kobling af vedvarende energikilder til nettet og

e)

de sammenkoblede nets sikkerhed, pålidelighed og interoperabilitet.

4.   Beslutninger om at yde finansiel støtte fra Fællesskabet skal bl.a. tage hensyn til:

a)

projektets modenhed

b)

fællesskabsdeltagelsens stimulerende virkning på offentlig og privat finansiering

c)

finansieringsplanens soliditet

d)

socioøkonomiske virkninger

e)

miljøkonsekvenser

f)

nødvendigheden af at overvinde finansielle hindringer, og

g)

projektets kompleksitet, f.eks. på grund af nødvendigheden af at krydse en naturlig barriere.

Artikel 6

Støtteformer og –metoder

1.   Fællesskabets finansielle støtte til projekter af fælles interesse kan antage en eller flere af følgende former:

a)

tilskud til undersøgelser eller anlægsarbejder

b)

på transportområdet tilskud til anlægsarbejder inden for rammerne af tilgængelighedsbetalingsordninger

c)

rentegodtgørelser i forbindelse med lån bevilget af EIB eller andre offentlige eller private finansieringsinstitutter

d)

finansielle bidrag til tilvejebringelse af kapital og kapitaltildeling med henblik på garantier, der skal udstedes af EIB via egne midler under lånegarantiinstrumentet. Disse garantier må ikke løbe længere end fem år efter den dato, hvor projektet tages i brug. En garanti kan undtagelsesvis i behørigt begrundede tilfælde ydes i op til syv år. Bidraget fra Den Europæiske Unions almindelige budget til lånegarantiinstrumentet må ikke overstige 500 mio. EUR. EIB bidrager med et tilsvarende beløb. Fællesskabets risici i forbindelse med lånegarantiinstrumentet, herunder administrationsudgifter og andre støtteberettigede omkostninger, begrænses til det beløb, der udgøres af Fællesskabets bidrag til lånegarantiinstrumentet, og der er ingen yderligere forpligtelser for Den Europæiske Unions almindelige budget. Residualrisikoen ved alle operationer bæres af EIB. De væsentligste bestemmelser, vilkår og procedurer for lånegarantiinstrumentet fastsættes i bilaget

e)

risikovillig kapital til investeringsfonde eller tilsvarende finansielle foretagender, der som hovedmål har at skaffe risikovillig kapital til transeuropæiske netprojekter, som involverer betydelige investeringer fra den private sektor; denne type risikovillig kapital må ikke overstige 1 % af de budgetmidler, der er fastsat i artikel 18

f)

finansielt bidrag til fællesforetagenders projektaktiviteter.

2.   Det beløb, der ydes som Fællesskabets finansielle støtte, jf. stk. 1, litra a), b), c) og f), skal tage hensyn til kriterierne i artikel 5 og må ikke overstige følgende satser:

a)

for undersøgelser: 50 % af de støtteberettigede omkostninger, uanset hvilket projekt af fælles interesse det drejer sig om

b)

for anlægsarbejder:

i)

prioriterede projekter på transportområdet:

højst 20 % af de støtteberettigede omkostninger

højst 30 % af de støtteberettigede omkostninger for grænsekrydsende strækninger, forudsat at de berørte medlemsstater har givet Kommissionen alle fornødne garantier for så vidt angår projektets finansielle levedygtighed og tidsplanen for dets gennemførelse

ii)

projekter på energiområdet: højst 10 % af de støtteberettigede omkostninger

iii)

andre projekter på transportområdet end prioriterede projekter: højst 10 % af de støtteberettigede omkostninger

c)

for det europæiske jernbanesignalsystem (ERTMS):

i)

infrastruktur: højst 50 % af de støtteberettigede omkostninger til undersøgelser og anlægsarbejder

ii)

udstyr indbygget i tog:

højst 50 % af de støtteberettigede omkostninger til udvikling og konstruktion af prototyper til indførelse af ERTMS på eksisterende rullende materiel, forudsat at prototypen er certificeret i mindst to medlemsstater

højst 50 % af de støtteberettigede omkostninger til indbygning af standardudstyr til indførelse af ERTMS på rullende materiel; i forbindelse med det flerårige program fastsætter Kommissionen dog et maksimalt støttebeløb pr. trækkende enhed

d)

for trafikstyringssystemer til vej, luftfart, indre vandveje, søfart og kystnær skibsfart højst 20 % af de støtteberettigede omkostninger til anlægsarbejder.

3.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 15, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger for de instrumenter, der er nævnt i stk. 1, litra c) og e), i nærværende artikel.

Artikel 7

Anden finansiel støtte og andre finansielle instrumenter

1.   EIB-interventioner er forenelige med ydelse af finansiel støtte i henhold til denne forordning.

2.   Kommissionen samordner og sikrer sammenhæng mellem projekter, der samfinansieres i henhold til denne forordning, og beslægtede projekter, der er omfattet af andre fællesskabsbidrag og finansielle instrumenter samt EIB-interventioner.

KAPITEL III

GENNEMFØRELSE, PLANLÆGNING OG KONTROL

Artikel 8

Flerårigt arbejdsprogram og årligt arbejdsprogram

1.   Kommissionen anvender i overensstemmelse med proceduren i artikel 15, stk. 2, kriterierne i artikel 5 samt de mål og prioriteter, der er fastsat i forbindelse med beslutning nr. 1692/96/EF og 1364/2006/EF, når den udarbejder flerårige og årlige arbejdsprogrammer.

2.   Det flerårige arbejdsprogram på transportområdet finder anvendelse på prioriterede projekter og på trafikstyringssystemer til vej, luftfart, jernbaner, indre vandveje, kystnær skibsfart og søfart. Beløbet i finansieringsrammen skal udgøre mellem 80 % og 85 % af de i artikel 18 nævnte budgetmidler, der er afsat til transport.

3.   Det årlige arbejdsprogram på transportområdet anvender kriterierne for ydelse af finansiel støtte til projekter af fælles interesse, der ikke er omfattet af det flerårige program.

4.   Det årlig arbejdsprogram på energiområdet anvender kriterierne for ydelse af finansiel støtte til projekter af fælles interesse.

5.   Det flerårige arbejdsprogram tages op til fornyet overvejelse mindst midtvejs i forløbet og revideres om nødvendigt efter proceduren i artikel 15, stk. 2.

Artikel 9

Tildeling af finansiel støtte fra Fællesskabet

1.   Efter hver forslagsindkaldelse på grundlag af flerårige eller årlige arbejdsprogrammer, jf. artikel 8, stk. 1, træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 15, stk. 2, afgørelse om størrelsen af støttebeløbet for de udvalgte projekter eller delprojekter. Kommissionen fastlægger de nærmere betingelser og metoder for deres gennemførelse.

2.   Kommissionen underretter de berørte støttemodtagere og medlemsstater om enhver tildeling af finansiel støtte.

Artikel 10

Finansielle bestemmelser

1.   Budgetforpligtelserne kan opdeles i årsrater. Kommissionen udbetaler hvert år årsraterne under hensyntagen til, hvordan de støttemodtagende projekter eller projektfaser forløber, de beregnede behov og de disponible budgetmidler.

Den vejledende tidsplan for udbetaling af de forskellige årsrater meddeles støttemodtagerne og de berørte medlemsstater.

2.   Fællesskabsstøtten kan kun dække projektrelaterede udgifter, der afholdes af de støttemodtagere eller tredjeparter, der er ansvarlige for gennemførelsen af et projekt. Udgifter er støtteberettigede fra den dato, hvor en anmodning om finansiel støtte er indgivet.

Udgifter til projekter under det flerårige program kan være støtteberettigede fra den 1. januar i det pågældende år, første gang den 1. januar 2007.

Moms er ikke en støtteberettiget omkostning, undtagen ikke-refusionsberettiget moms.

3.   Betalingerne består af en forfinansiering, mellemliggende betalinger og en afsluttende betaling.

Betalingsmetoderne fastlægges under hensyntagen til, at infrastrukturprojekter gennemføres over en periode på flere år.

Forfinansieringen eller, når det er relevant, den første rate heraf udbetales, når den finansielle støtte tildeles.

Eventuelle mellemliggende betalinger sker efter anmodning om udbetaling, jf. dog artikel 13.

Den afsluttende betaling sker efter godkendelse af den endelige rapport om projektet eller undersøgelsen, der forelægges af støttemodtageren og attesteres af de berørte medlemsstater. I den endelige rapport gøres der navnlig rede for de faktisk afholdte udgifter.

4.   Ved tilgængelighedsbetalingsordninger sker den første udbetaling af forfinansiering inden for en periode på tre år regnet fra tildelingen af finansiel fællesskabsstøtte, efter at medlemsstaterne har attesteret, at projektet er påbegyndt, og kontrakten vedrørende det pågældende offentlig-private partnerskab er forelagt. Der kan ske yderligere udbetalinger af forfinansiering, efter at medlemsstaterne har attesteret, at projektet skrider fremad.

Den afsluttende betaling sker, efter at projektets operationelle fase er påbegyndt, når det er kontrolleret, at infrastrukturen er leveret, og medlemsstaterne har attesteret, at de anførte udgifter rent faktisk har været afholdt, og der foreligger dokumentation for et samlet beløb i tilgængelighedsbetalinger, der modsvarer omfanget af Fællesskabets finansielle støtte.

Hvis der ikke skyldes nogen tilgængelighedsbetaling, fordi infrastrukturen ikke er leveret, kræver Kommissionen den udbetalte forfinansiering tilbagebetalt.

Artikel 11

Medlemsstaternes ansvar

1.   Medlemsstaterne træffer på deres ansvarsområde de nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af projekter af fælles interesse, der modtager finansiel støtte fra Fællesskabet i medfør af denne forordning.

2.   Medlemsstaterne forestår i nært samarbejde med Kommissionen den tekniske overvågning og den finansielle kontrol af projekterne og attesterer rigtigheden og overensstemmelsen af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med projekter eller dele af projekter. Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at deltage ved kontrol på stedet.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 2, og meddeler den bl.a. en beskrivelse af de etablerede kontrol-, forvaltnings- og overvågningsordninger, der skal sikre projekternes vellykkede gennemførelse.

Artikel 12

Forenelighed med Fællesskabets lovgivning og politikker

Projekter, der finansieres i medfør af denne forordning, gennemføres i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning og tager hensyn til Fællesskabets politikker, navnlig på områderne konkurrence, miljøbeskyttelse, sundhed, bæredygtig udvikling, offentlige udbud og interoperabilitet.

Artikel 13

Annullering, nedsættelse, suspension og ophævelse af støtten

1.   Efter en passende undersøgelse og efter at have givet støttemodtagerne og de berørte medlemsstater mulighed for at fremsætte deres bemærkninger inden for en given frist

a)

annullerer Kommissionen støtten til projekter eller delprojekter, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, i forbindelse med projekter eller dele af projekter, der ikke er påbegyndt inden to år efter den startdato for projektet, der er fastsat i betingelserne for støttetildelingen

b)

kan Kommissionen suspendere, nedsætte eller ophæve støtten,

i)

hvis der foreligger uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af projektet eller en del heraf for så vidt angår fællesskabsbestemmelser, og

ii)

hvis der er tale om en overtrædelse af betingelserne for tildeling af fællesskabsstøtten, navnlig hvis der er sket en væsentlig ændring af et projekts art eller procedurerne for gennemførelsen uden tilladelse fra Kommissionen

c)

kan Kommissionen under hensyntagen til alle relevante faktorer forlange den tildelte støtte tilbagebetalt, hvis projektet eller den del af projektet, som støtten var tiltænkt, ikke er gennemført inden fire år fra den slutdato, der er fastsat i betingelserne for støttetildelingen.

2.   Kommissionen kan kræve allerede udbetalte beløb helt eller delvis tilbagebetalt,

a)

når det er nødvendigt, navnlig som følge af annullering, ophævelse, nedsættelse eller krævet tilbagebetaling af støtten, eller

b)

i tilfælde af kumulation af fællesskabsstøtte til en del af projektet.

Artikel 14

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan i henhold til Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (10) foretage kontrol og inspektion på stedet.

2.   Betingelserne for tildelingen af fællesskabsstøtten kan bl.a. bestemme, at Kommissionen — eller en repræsentant bemyndiget af denne — skal foretage overvågning og finansiel kontrol, og at Revisionsretten skal foretage revision, eventuelt på stedet.

3.   Den berørte medlemsstat og Kommissionen meddeler straks hinanden alle relevante oplysninger om resultaterne af den gennemførte kontrol.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

4.   EIB udpeger en ikke-stemmeberettiget repræsentant til dette udvalg.

Artikel 16

Evaluering

1.   Kommissionen og medlemsstaterne kan med bistand fra støttemodtagerne foretage en evaluering af, hvordan de pågældende projekter er blevet gennemført, og af virkningen af deres gennemførelse, således at det kan bedømmes, om de fastsatte mål, herunder med henblik på beskyttelse af miljøet, er blevet nået.

2.   Kommissionen kan anmode en medlemsstat, der modtager støtte, om at fremlægge en særlig evaluering af de projekter, der finansieres i medfør af denne forordning, eller hvis det er relevant, om at give den de oplysninger og den bistand, der er nødvendige til udførelsen af evalueringen af de pågældende projekter.

Artikel 17

Information og offentlig omtale

1.   Hvert andet år forelægger Kommissionen en rapport om aktiviteterne i henhold til denne forordning for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Rapporten skal indeholde en evaluering af de resultater, som Fællesskabets finansielle støtte har ført til inden for de forskellige anvendelsesområder, set i forhold til de oprindelige mål, samt et kapitel om indholdet og gennemførelsen af det aktuelle flerårige program. Rapporten skal ligeledes indeholde oplysninger om finansieringskilderne for hvert projekt.

2.   De berørte medlemsstater, og hvis det er relevant, støttemodtagerne, drager omsorg for, at støtteforanstaltninger i henhold til denne forordning offentliggøres på passende vis, således at offentligheden gøres opmærksom på Fællesskabets rolle i forbindelse med gennemførelsen af projekterne.

Artikel 18

Budgetmidler

1.   Finansieringsrammen til gennemførelse af denne forordning er for perioden 2007-2013 fastlagt til 8 168 000 000 EUR, heraf 8 013 000 000 EUR til TEN-T og 155 000 000 EUR til TEN-E.

2.   De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme.

Artikel 19

Revisionsklausul

Inden udgangen af 2010 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en samlet rapport om erfaringerne med denne forordnings mekanismer for ydelse af finansiel støtte fra Fællesskabet.

Efter proceduren i traktatens artikel 156, stk. 1, vurderer Europa-Parlamentet og Rådet, hvorvidt og på hvilke betingelser de mekanismer, der er fastsat i denne forordning, skal videreføres eller ændres ud over den i artikel 18 i denne forordning nævnte periode.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

For projekter på transport- og energiområdet, der er under gennemførelse på denne forordnings ikrafttrædelsesdato, gælder reglerne i henhold til forordning (EF) nr. 2236/95 fortsat i den version, der er i kraft pr. 31. december 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 20. juni 2007.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

G. GLOSER

Formand


(1)  EUT C 234 af 22.9.2005, s. 69.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 26.10.2005 (EUT C 272 E af 9.11.2006, s. 405), Rådets fælles holdning af 22.3.2007 (EUT C 103 E af 8.5.2007, s. 26) og Europa-Parlamentets holdning af 23.5.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EFT L 228, af 9.9.1996, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(4)  EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 373.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet (EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1).

(6)  EFT L 228 af 23.9.1995, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1159/2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 16).

(7)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).

(8)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(9)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Senest ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 27.7.2006, s. 11).

(10)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.


BILAG

De væsentligste bestemmelser, vilkår og procedurer for lånegarantiinstrumentet, jf. artikel 6, stk. 1, litra d)

EIB bliver risikodelingspartner og forvalter Fællesskabets bidrag til lånegarantiinstrumentet. Mere detaljerede bestemmelser og vilkår for gennemførelsen af lånegarantiinstrumentet, herunder overvågning og kontrol, fastsættes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB under hensyntagen til bestemmelserne i dette bilag.

LÅNEGARANTIINSTRUMENTET FOR TEN-TRANSPORTPROJEKTER

Fællesskabets bidrag

1.

Med forbehold for tilpasningsproceduren fra og med år 2010, jf. stk. 2, får EIB rådighed over bidraget fra Den Europæiske Unions almindelige budget til lånegarantiinstrumentet i henhold til følgende plan:

2007

10 mio. EUR

2008

35 mio. EUR

2009

60 mio. EUR

2010

80 mio. EUR

2011

105 mio. EUR

2012

110 mio. EUR

2013

100 mio. EUR

2.

I perioden 2007 til 2009 udbetaler Kommissionen de årlige beløb til EIB i henhold til ovenstående plan. Fra og med 2010 skal EIB anmode om overførsel til forvaltningskontoen af beløb op til det kumulerede beløb som anført i planen. Anmodningen fremsættes senest den 31. december i det foregående år og underbygges af et skøn over behovet for det planlagte bidrag fra Fællesskabet. Dette skøn danner grundlag for en behovsbaseret tilpasning af de ovenfor anførte årlige betalinger, hvorom der træffes afgørelse efter artikel 15, stk. 2.

Forvaltningskonto

1.

EIB opretter en forvaltningskonto, hvorpå Fællesskabets bidrag og indtægter hidrørende fra Fællesskabets bidrag indsættes.

2.

Renteindtægter fra forvaltningskontoen og andre indtægter hidrørende fra Fællesskabets bidrag — såsom garantipræmier, renter og risikomarginer i forbindelse med beløb udbetalt af EIB — lægges til forvaltningskontoens ressourcer, medmindre Kommissionen efter proceduren i artikel 15, stk. 2, beslutter, at de skal tilbageføres til budgetposten for TEN-T.

3.

Beløb, der er udnyttet til kapitaltildeling, tilbagebetales til forvaltningskontoen, når de beløb EIB har udbetalt under lånegarantiinstrumentet, er tilbagebetalt fuldt ud.

Anvendelse af Fællesskabets bidrag

EIB anvender Fællesskabets bidrag til:

for hvert støtteberettiget projekt at foretage hensættelse til forventet tab og kapitaltildeling i henhold til EIB's regler herfor og en risikovurdering, EIB har foretaget ud fra bankens gældende politik vedrørende dens facilitet for struktureret finansiering

at dække alle ikke projektrelaterede støtteberettigede omkostninger i forbindelse med oprettelsen og forvaltningen af lånegarantiinstrumentet. Disse omkostninger defineres nærmere i forvaltningsaftalen mellem Kommissionen og EIB.

Risikodeling

1.

Fællesskabets bidrag anvendes af EIB til for hvert støtteberettiget projekt at foretage hensættelse til forventet tab og kapitaltildeling.

2.

Hensættelsen til forventet tab skal dække det forventede tab i forbindelse med et projekt. Den del af Fællesskabets bidrag, der dækker hensættelse til det statistisk set forventelige tab ved hvert støtteberettiget projekt, udbetales til EIB fra forvaltningskontoen og dækker en vis procentdel af risikoen. Denne procentdel varierer og afhænger af projektets risikoklassificering samt af dets modenhed.

3.

Kapitaltildelingen dækker det ikke-forventede tab i forbindelse med et projekt. Den del af Fællesskabets bidrag, der svarer til kapitaltildelingen, øremærkes på forvaltningskontoen til hvert enkelt underliggende projekt. Dette beløb kan EIB gøre krav på, hvis der trækkes på den garanti, banken har udstedt under lånegarantiinstrumentet, hvorved EIB får dækket en yderligere procentdel af sin risiko.

4.

Den model for risikodeling, der fremgår af ovennævnte mekanisme, skal afspejles i en hensigtsmæssig fordeling mellem forvaltningskontoen og EIB af den risikomargin, som EIB pålægger sin modpart i forbindelse med det underliggende projekt, der anvender lånegarantiinstrumentet.

EIB-garantien

1.

Lånegarantiinstrumentet består af en EIB-garanti med henblik på en standby-likviditetsfacilitet, der skal gives til et støtteberettiget projekt på vilkår, der er forenelige med lånegarantiinstrumentet.

2.

Hvis yderen af standby-likviditetsfaciliteten er berettiget til at trække på EIB-garantien i henhold til vilkårene for lånegarantiinstrumentet, udbetaler EIB alle beløb, der tilkommer yderen af standby-likviditetsfaciliteten, og indtræder som kreditor for projektet.

3.

Når EIB er indtrådt som kreditor for projektet, er EIB's krav i forhold til lånegarantiinstrumentet efterstillet gældsbetjeningen af den foranstående kreditfacilitet, men har forrang for aktier og lignende finansiering.

4.

Standby-likviditetsfaciliteten bør ikke overstige 20 % af den samlede privilegerede gæld, der er indgået forpligtelser for ved regnskabsafslutningen.

Prisfastsættelse

Prisfastsættelsen af garantier under lånegarantiinstrumentet foretages på grundlag af risikomarginen og med dækning af alle garantiinstrumentets projektrelaterede administrationsomkostninger ud fra EIB's sædvanlige regler og kriterier herfor.

Ansøgningsprocedure

Ansøgninger om risikodækning under lånegarantiinstrumentet indgives til EIB i henhold til EIB's faste ansøgningsprocedure.

Godkendelsesprocedure

EIB vurderer risikoen med den nødvendige finansielle, tekniske og juridiske omhu og træffer afgørelse om udstedelse af en garanti under lånegarantiinstrumentet i henhold til bankens sædvanlige regler og kriterier, der bl.a. omfatter kvaliteten af de enkelte forslag, låntagernes kreditværdighed, acceptable vilkår og betingelser og markedsefterspørgslen.

Varigheden af lånegaranti-instrumentet

1.

Senest den 31. december 2013 skal der indgås forpligtelser for Fællesskabets bidrag til lånegarantiinstrumentet. Den egentlige godkendelse af garantier skal være færdigbehandlet senest den 31. december 2014.

2.

Hvis lånegarantiinstrumentet bringes til ophør, mens de nuværende finansielle overslag gælder, overføres indestående på forvaltningskontoen til budgetposten for TEN-transport, når bortses fra midler, som der er indgået forpligtelse om, og midler, der er nødvendige til dækning af andre støtteberettigede omkostninger og udgifter. Hvis lånegarantiinstrumentet ikke forlænges i den kommende finansielle ramme, overføres tilbageværende midler til EU's almindelige budgets indtægtsside.

3.

Der kan trækkes på de midler, der er afsat til lånegarantiinstrumentet, indtil den sidste garanti udløber, eller indtil de sidste efterstillede lån er tilbagebetalt, alt efter hvad der indtræffer først.

Rapportering

Den nærmere fremgangsmåde for den årlige rapportering om gennemførelsen af lånegarantiinstrumentet aftales mellem Kommissionen og EIB.