16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/1

(1)

I bilaget til forordning (EF) nr. 1868/94 (2) er der fastsat kvoter for kartoffelstivelse, som producentmedlemsstaterne skal overholde i produktionsårene 2005/06 og 2006/07.

(2)

Ifølge artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1868/94 foretages kvotetildelingen i Fællesskabet på grundlag af Kommissionens beretning til Rådet. I henhold til den beretning, der er forelagt Rådet, bør den nylige reform af den fælles markedsordning for sukker tages i betragtning ved analysen af udviklingen på stivelsesmarkedet. Sukkerreformen træder imidlertid gradvist i kraft i løbet af en overgangsperiode. Indtil de første virkninger af denne reform har vist sig for kartoffelstivelsessektoren, bør kvoterne for produktionsåret 2006/07 videreføres i endnu to år.

(3)

Producentmedlemsstaterne bør for en periode på to år fordele deres kvoter mellem alle stivelsesvirksomheder på grundlag af kvoterne for produktionsåret 2006/07.

(4)

De mængder, som stivelsesvirksomhederne har anvendt ud over de disponible delkvoter i produktionsåret 2006/07, bør fratrækkes kvoten for produktionsåret 2007/08, jf. artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1868/94.

(5)

Forordning (EF) nr. 1868/94 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2 og 3 affattes således:

»Artikel 2

1.   Producentmedlemsstaterne tildeles de i bilaget angivne kvoter for produktion af kartoffelstivelse for produktionsårene 2007/08 og 2008/09.

2.   De i bilaget nævnte producentmedlemsstater fordeler de kvoter, de har fået tildelt, mellem de virksomheder, der fremstiller kartoffelstivelse, til udnyttelse i produktionsårene 2007/08 og 2008/09 på grundlag af de delkvoter, som hver virksomhed havde til rådighed i 2006/07, jf. dog andet afsnit.

De delkvoter, som hver stivelsesvirksomhed har til rådighed i produktionsåret 2007/08, ændres for at tage hensyn til enhver mængde, der anvendes ud over kvoten i produktionsåret 2006/07, jf. artikel 6, stk. 2.

Artikel 3

Inden den 1. januar 2009 forelægger Kommissionen Rådet en beretning om kvoteordningens virkemåde i Fællesskabet, om fornødent ledsaget af relevante forslag. Denne beretning skal tage højde for udviklingen på markedet for kartoffelstivelse og kornstivelse.«

2)

Bilaget erstattes af bilaget til nærværende forordning.

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/4

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/6

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2005 af 9. november 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår foranstaltninger til afsætning af fløde, smør og koncentreret smør på EF's marked (2) kan interventionsorganerne ved løbende licitation sælge visse mængder interventionssmør, som de ligger inde med, og yde støtte for fløde, smør og koncentreret smør. I artikel 25 i nævnte forordning er det fastsat, at der på grundlag af de ved hver licitation indkomne bud fastsættes en minimumssalgspris for smør og en maksimumsstøtte for fløde, smør og koncentreret smør, der kan differentieres efter anvendelsesformålet, smørrets fedtindhold og iblandingsmetoden. Forarbejdningssikkerhedsstillelsen, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1898/2005, bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(2)

En gennemgang af de modtagne bud medfører, at licitationen skal være uden virkning.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/7

(1)

Ifølge artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002, ex 1005, undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007, undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

I artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1784/2003 er det fastsat, at med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 2 skal der regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 et 1007 00 90, den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i den omhandlede forordnings artikel 4.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra 16. juni 2007 og anvendes, indtil en ny fastsættelse træder i kraft —

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/10

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/12

(1)

Siden vedtagelsen af Rådets direktiv 69/465/EØF af 8. december 1969 om bekæmpelse af kartoffelnematod (1) har det biologiske mønster og epidemiologien for arter og populationer af kartoffelcystenematoder samt deres betegnelser og udbredelsesmønster ændret sig væsentligt.

(2)

Kartoffelcystenematoder (Globodera pallida (Stone) Behrens (europæiske populationer)) og Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens (europæiske populationer) er kendte skadegørere på kartofler.

(3)

Bestemmelserne i direktiv 69/465/EØF er blevet revurderet og fundet utilstrækkelige. Det er derfor nødvendigt at vedtage mere dækkende bestemmelser.

(4)

Der bør med disse bestemmelser tages hensyn til behovet for officielle undersøgelser, som skal sikre, at der ikke forekommer kartoffelcystenematoder i marker, hvor der plantes eller opbevares læggekartofler bestemt til produktion af læggekartofler samt visse planter bestemt til produktion af planter til plantning.

(5)

Der bør gennemføres officiel overvågning af marker, der bruges til produktion af kartofler bortset fra kartofler til produktion af læggekartofler, med henblik på at fastslå udbredelsen af kartoffelcystenematoder.

(6)

Der bør fastlægges prøveudtagnings- og analyseprocedurer for gennemførelsen af sådanne officielle undersøgelser og overvågning.

(7)

Der bør tages hensyn til, hvordan patogenet spredes.

(8)

Der bør i bestemmelserne tages hensyn til, at kartoffelcystenematoder traditionelt bekæmpes ved hjælp af sædskifte, da det er almindelig kendt, at populationen af nematoder kan reduceres væsentligt ved at indstille kartoffeldyrkningen i en årrække. I den senere tid er sædskifte blevet suppleret med brugen af resistente kartoffelsorter.

(9)

Medlemsstaterne bør ydermere kunne træffe supplerende eller mere vidtgående foranstaltninger, forudsat at der ikke derved lægges hindringer i vejen for den frie bevægelighed for kartofler i Fællesskabet, jf. dog Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (2). Sådanne foranstaltninger bør meddeles til Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

(10)

Direktiv 69/465/EØF bør ophæves.

(11)

Målene for dette direktiv, nemlig at klarlægge kartoffelcystenematoders udbredelse, forhindre spredning af dem og bekæmpe dem, kan ikke opfyldes på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne og kan derfor på grund af direktivets omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(12)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (3) —

a)

»officiel« eller »officielt«: oprettet/fastlagt, bemyndiget eller gennemført af en medlemsstats officielle ansvarlige organer som defineret i artikel 2, stk. 1, litra g), i direktiv 2000/29/EF

b)

»resistent kartoffelsort«: en sort, som under dyrkning i væsentlig grad hæmmer udviklingen af en bestemt population af kartoffelcystenematoder

c)

»undersøgelse«: en metodisk gennemført procedure, der har til formål at bestemme forekomsten af kartoffelcystenematoder i en mark

d)

»overvågning«: en metodisk procedure gennemført i en nærmere afgrænset periode, der har til formål at klarlægge udbredelsen af kartoffelcystenematoder på en medlemsstats område.

a)

plantning af planter opført i bilag I bestemt til produktion af planter til plantning på samme produktionssted beliggende i et officielt afgrænset område

b)

lægning af læggekartofler bestemt til produktion af læggekartofler på samme produktionssted beliggende i et officielt afgrænset område

c)

plantning af planter opført i bilag I, punkt 2, bestemt til produktion af planter til plantning, hvor de høstede planter er omfattet af de i bilag III, afsnit III, del A, omhandlede officielt godkendte foranstaltninger.

a)

der lægges ingen kartofler bestemt til produktion af læggekartofler, og

b)

der plantes eller oplagres ingen planter opført i bilag I bestemt til genudplantning. Planter opført i bilag I, punkt 2, kan dog plantes i den pågældende mark, under forudsætning af at disse planter vil blive underkastet de i bilag III, afsnit III, del A, omhandlede officielt godkendte foranstaltninger, sådan at der ikke er nogen påviselig risiko for spredning af kartoffelcystenematoder.

a)

Læggekartofler og værtsplanter som opført i bilag I, punkt 1, må ikke lægges eller plantes, medmindre de er blevet dekontamineret under en medlemsstats officielle ansvarlige organers tilsyn efter en passende metode fastlagt i henhold til stk. 2 i denne artikel på grundlag af videnskabelig dokumentation for, at der ikke er risiko for spredning af kartoffelcystenematoder.

b)

Kartofler bestemt til industriel forarbejdning eller sortering skal være omfattet af officielt godkendte foranstaltninger i overensstemmelse med bilag III, afsnit III, del B.

c)

Planter opført i bilag I, punkt 2, må ikke plantes, medmindre de er blevet underkastet de i bilag III, afsnit III, del A, omhandlede officielt godkendte foranstaltninger, sådan at de ikke længere er kontaminerede.

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/23

(1)

Ved brev af 5. maj 2004 (registreret den 19. maj 2004) anmeldte Portugal over for Kommissionen, at landet havde til hensigt at yde støtte til CORDEX — Companhia Industrial Têxtil SA (i det følgende benævnt »CORDEX«) med henblik på at hjælpe virksomheden med at finansiere en investering i Brasilien. På Kommissionens anmodning indsendte Portugal yderligere oplysninger ved breve af 31. august 2004 (registreret den 6. september 2004) og 13. september 2004 (registreret den 16. september 2004).

(2)

Ved brev af 19. november 2004 underrettede Kommissionen Portugal om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtte.

(3)

Ved brev af 7. januar 2005 (registreret den 11. januar 2005) fremsatte de portugisiske myndigheder deres bemærkninger inden for rammerne af ovennævnte procedure.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte.

(5)

Kommissionen modtog bemærkninger fra interesserede parter, som den videresendte til de portugisiske myndigheder med anmodning om eventuelle kommentarer, og deres kommentarer blev modtaget ved brev af 20. maj 2005 (registreret den 25. maj 2005).

(6)

Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger ved brev af 26. september 2005, som Portugal besvarede ved brev af 9. november 2005 (registreret den 10. november 2005). De portugisiske myndigheder sendte de sidste supplerende oplysninger ved brev af 22. december 2005 (registreret den 23. december 2005).

(7)

Virksomheden CORDEX, som fremstiller reb, er beliggende i Ovar, et område, der er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Virksomheden blev oprettet i 1969 og er specialiseret i fremstilling af reb af syntetiske fibre (polypropylen og polyæthylen) og bindegarn (»binder« og »baler twine«) og andre produkter af sisal. Da støtten blev anmeldt, havde CORDEX 259 ansatte. Dens omsætning det pågældende år (2004) var på ca. 25 mio. EUR. CORDEX har to datterselskaber i den samme region — FLEX 2000, der blev oprettet i 2001, og CORDENET, der blev oprettet i 2003. De tre virksomheder har tilsammen omkring 415 ansatte (3).

(8)

Projektet består i oprettelse af en ny virksomhed i Brasilien, Cordebras Lda, som udelukkende skal producere bindegarn, et produkt, der navnlig bruges inden for landbruget. CORDEX håber med denne investering at kunne øge sin produktion af sisalprodukter og drage fordel af lavere omkostninger og adgangen til råvarer og arbejdskraft i Brasilien. Brasilien regnes for at være verdens største producent af denne råvare (sisalfibre), og udgifterne til arbejdskraft i dette land udgør ca. en tredjedel af udgifterne i Portugal.

(9)

CORDEX’ formål med dette projekt er desuden at komme ind på nye markeder, navnlig i USA, Canada og Mercosur-landene. Herudover vil en del af den sisal, der produceres i Brasilien, blive importeret til Portugal, enten som et færdigt eller et halvfærdigt produkt (4). I sidstnævnte tilfælde underkastes produktet en specialbehandling med olie, omspoling og emballering forud for salg.

(10)

De støtteberettigede omkostninger i forbindelse med den pågældende investering beløber sig til 2 678 630 EUR, hvilket svarer til grundkapitalen for den nye virksomhed Cordebras Lda. Projektet blev afsluttet i 2002 og er nu operationelt.

(11)

CORDEX indgav en støtteansøgning til de portugisiske myndigheder under en ordning til fremme af portugisiske virksomheders internationalisering (5). I henhold til nævnte ordning skal støtte til store virksomheder anmeldes til Kommissionen. Selv om CORDEX indgav støtteansøgningen i 2000, inden projektets virkeliggørelse, anmeldte Portugal på grund af interne forsinkelser først støtten til Kommissionen i januar 2004.

(12)

Den anmeldte foranstaltning består i skattebegunstigelse til en værdi af 401 795 EUR svarende til 15 % af de støtteberettigede omkostninger i forbindelse med investeringen.

(13)

Kommissionen erklærede i sin beslutning om at indlede proceduren i dette tilfælde, at den ville vurdere støtteforanstaltningen i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), for at afgøre, om støtten tog sigte på at fremme udviklingen af en økonomisk erhvervsgren uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(14)

Kommissionen tog også hensyn til andre kriterier, som allerede var blevet brugt i andre tilfælde med støtte til store virksomheder med henblik på finansiering af projekter med direkte investering i udlandet (6), nemlig om støtten eventuelt rummer skjulte eksportelementer, eventuelle konsekvenser for beskæftigelsen, både i oprindelseslandet og i modtagerlandet, eventuel risiko for udflytning af produktion, foranstaltningens indvirkning på den region, hvor den støttemodtagende virksomhed er beliggende, og endelig støttebehovet, herunder omfanget af den planlagte støtte, under hensyn til fællesskabsindustriens internationale konkurrenceevne og/eller under hensyn til den risiko, der er forbundet med investeringsprojekter i bestemte tredjelande.

(15)

Kommissionen konkluderede på den baggrund, at støtten blev ydet til en indledende produktionsinvestering, og at der ikke forelå skjulte eksportelementer. Den førte heller ikke til udflytning af arbejdspladser fra Portugal til Brasilien, eftersom CORDEX havde til hensigt at opretholde det samme beskæftigelsesniveau i Portugal. Det forhold, at den nye fabrik, der var bygget i Brasilien, var udstyret med nyt produktionsudstyr, og at arbejdskraften var lokal, begrænsede i endnu højere grad risikoen for udflytning af arbejdspladser.

(16)

Kommissionen bemærkede sig ligeledes de portugisiske myndigheders argument om, at dette projekt var CORDEX’ første internationaliseringstiltag, at virksomheden ikke kendte det brasilianske marked, og at det kan indebære store risici at investere på et ukendt marked. Det kan med rimelighed antages, at de finansielle virkninger for virksomheden i tilfælde af manglende succes ville være betydelige, eftersom investeringsomkostningerne udgjorde ca. 12 % af dens omsætning. Hertil kommer, at virksomheden indgav støtteansøgningen, inden projektgennemførelsen gik i gang, hvilket syntes at antyde, at foranstaltningen opfylder incitamentkriteriet, således som det normalt kræves i henhold til retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (7).

(17)

Kommissionen gav imidlertid udtryk for tvivl med hensyn til støttens indvirkning på den pågældende EU-erhvervsgrens generelle konkurrenceevne. Kommissionen bemærkede, at en del af de produkter, der skulle produceres i Brasilien, sandsynligvis ville komme til at konkurrere på EU-markedet, og at den hverken rådede over oplysninger om den støttemodtagende virksomheds eller markedets betydning eller om foranstaltningens virkning i den region, hvor CORDEX er beliggende. Kommissionen kunne på dette tidspunkt derfor ikke konkludere, om støtten var i overensstemmelse med den undtagelse, der er fastsat i traktatens artikel 87, stk. 3, litra. c).

(18)

En fransk virksomhed, BIHR, oplyste, at CORDEX’ investering i Brasilien fandt sted i forlængelse af andre portugisiske virksomheders investeringer, og at disse virksomheder, sammen med andre brasilianske og amerikanske konkurrenter, truede BIHR’s sisalproduktion i Europa. BIHR var også bekymret for, at støtten kunne styrke CORDEX’ stilling i sektoren for syntetiske fibre.

(19)

Der blev givet udtryk for lignende bekymringer af Sainte Germaine, en anden fransk virksomhed, som har oplyst, at den fremstiller syntetiske produkter i Europa og har overflyttet sine aktiviteter i sisalsektoren til Brasilien. Sainte Germaine hævdede, at de portugisiske virksomheder har fordele ved at investere i Brasilien, fordi de efterfølgende kan importere produktet til Europa til reducerede toldafgifter.

(20)

En anden virksomhed, som ønskede at være anonym, fremsatte tilsvarende bemærkninger og hævdede, at støtten gav CORDEX konkurrencefordele i rebsektoren.

(21)

Portugal bemærkede, at investeringen i Brasilien var et element i CORDEX’ strategi til sikring af en bred række af aktiviteter i Portugal og samtidig opretholdelse af den nuværende beskæftigelse. CORDEX vil blive ved med at fremstille sisalprodukter i Portugal med råvarer fra Brasilien og vil ligeledes fra Cordebras Lda importere både færdige produkter og halvfabrikata, som virksomheden vil forarbejde til sisalprodukter med værditilvækst. Disse aktiviteter omfatter tilpasning af emballage til importeret høstbindegarn (baler twine) i overensstemmelse med kundernes krav (f.eks. med hensyn til dimensioner eller mærkning), hvilket bidrager til at sikre beskæftigelsen i emballeringsindustrien i den region, hvor CORDEX er beliggende.

(22)

Efter investeringen i Brasilien oprettede CORDEX to nye virksomheder i Ovar (FLEX og CORDENET, som fremstiller henholdsvis polyurethanskumprodukter og net). Det førte til en vis overflytning af ansatte mellem disse virksomheder og til en mindre stigning i den samlede beskæftigelse i de tre virksomheder i Ovar: fra 358 ansatte i 2000 til 415 i 2005. Den nyligt oprettede brasilianske virksomhed Cordebras Lda beskæftiger ca. 145 personer.

(23)

Ifølge de portugisiske myndigheder har CORDEX’ diversificeringsstrategi, herunder investeringen i Brasilien, derfor positiv indvirkning på beskæftigelsen i en region (Ovar), hvor ledigheden i betydeligt omfang ligger over landsgennemsnittet. Diversificeringen har ligeledes medvirket til at skabe beskæftigelse i delstaten Baía (Brasilien), hvor Cordebras Lda er beliggende.

(24)

Hvad angår bemærkningerne fra interesserede tredjeparter, oplyste de portugisiske myndigheder, at CORDEX er underlagt de samme toldbetingelser og -rettigheder som enhver anden producentvirksomhed i EU, når den importerer sisalprodukter fra Brasilien, og at det begrænsede støttebeløb, som de har til hensigt at yde CORDEX, ikke vil kunne få mærkbar indvirkning på EU-markedet. CORDEX’ investering i Brasilien var efter de portugisiske myndigheders opfattelse nødvendig for at afbøde konsekvenserne af den øgede eksport fra lande med et lavere omkostningsniveau (afrikanske lande og Brasilien) (8).

(25)

Portugal fremhævede desuden endelig, at det forhold, at investeringen var foretaget uden offentlig finansiering, ikke skyldes virksomheden, som gennemførte projektet ved hjælp af banklån og egne midler med forventning om at opnå statsstøtte, som den havde ansøgt om under den relevante nationale ordning (9).

(26)

I henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

I forbindelse med sin beslutning om at indlede proceduren i det foreliggende tilfælde konkluderede Kommissionen, at støtteforanstaltningen af følgende årsager er omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1:

(27)

Da støtten ikke kunne anses for at være forenelig med fællesmarkedet i henhold til de gældende bestemmelser, meddelte Kommissionen, at den ville vurdere, om støtten kunne anses for at være forenelig med fællesmarkedet i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), som gør det muligt at yde støtte til fremme af udvikling af visse erhvervsgrene, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Kommissionen skal derfor vurdere, om støtten vil bidrage til at fremme produktionen af sisal og/eller andre erhvervsaktiviteter i Den Europæiske Union uden negativ indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne.

(28)

Af Kommissionens beslutning om at indlede proceduren fremgik det desuden, at den ville tage hensyn til visse kriterier, som den havde anvendt i tidligere tilfælde, hvor der var ydet statsstøtte til store virksomheder i forbindelse med direkte investeringer i udlandet (se betragtning 14), der tog sigte på at skabe balance mellem støttens fordele med hensyn til at bidrage til den pågældende EU-erhvervsgrens internationale konkurrenceevne (f.eks. hvor støtten er nødvendig under hensyn til de risici, der er forbundet med et projekt i et tredjeland) og dens mulige negative indvirkning på EU-markedet.

(29)

Kommissionen nærede i den forbindelse tvivl med hensyn til foranstaltningens indvirkning på EU-markedet og den pågældende EU-erhvervsgrens generelle konkurrenceevne; på den anden side var den hverken i besiddelse af oplysninger om støttemodtagerens betydning i forhold til konkurrenterne i EU eller om støtteforanstaltningens indvirkning i den region, hvor CORDEX er beliggende (se betragtning 17).

(30)

Lovgivningen om statsstøtte fastsætter det generelle princip, at for at støtte kan være forenelig med EU’s marked, skal det dokumenteres, at den vil medføre øgede aktiviteter for støttemodtageren, og at dette ikke ville have været muligt uden støtte. I modsat fald medfører støtten kun en konkurrencefordrejning uden til gengæld at have nogen som helst positiv effekt. Kommissionen påpegede, at siden virksomheden indgav ansøgning, inden projektet var gået i gang, synes der at være visse tegn på, at foranstaltningen opfyldte de incitamentkriterier, der normalt gælder for statsstøtte med regionalt sigte (11). Dette viser imidlertid ikke fuldt ud, om støtten rent faktisk var nødvendig under hensyn til EU-erhvervsgrenens internationale konkurrenceevne og/eller under hensyn til risici i forbindelse med investeringsprojekter i visse tredjelande.

(31)

I sin beslutning af 19. november 2004 bemærkede Kommissionen sig de portugisiske myndigheders argument om, at en investering i Brasilien kunne indebære større risici for CORDEX end en investering i Den Europæiske Union på grund af den brasilianske valutas uforudsigelighed, navnlig fordi der var tale om den første internationaliseringserfaring for CORDEX, og virksomheden ikke havde erfaringer på det brasilianske marked (12).

(32)

De oplysninger, der blev indsendt til Kommissionen efter procedurens igangsættelse, viser imidlertid, at andre virksomheder, der konkurrerer med CORDEX, havde investeret i Brasilien (på trods af den brasilianske valutas angivelige uforudsigelighed). Bl.a. oprettede virksomheden Quintas & Quintas SA, en portugisisk konkurrent til CORDEX, ifølge oplysningerne fra de portugisiske myndigheder en produktionsenhed i Brasilien (Brascorda) uden at anmode om støtte fra disse myndigheder. Der er således ikke noget, der tyder på et generelt markedssvigt i forbindelse med denne type projekt, som forhindrede CORDEX eller denne virksomheds konkurrenter i at investere i Brasilien uden offentlig støtte.

(33)

Selv om dette var CORDEX’ første erfaring med internationalisering, formåede de portugisiske myndigheder heller ikke at påvise, at der forelå specifikke vanskeligheder for denne virksomhed i forbindelse med den pågældende investering. På trods af CORDEX’ relativt begrænsede størrelse med hensyn til omsætning (under grænsen for SMV’er) påviste de portugisiske myndigheder ingen begrænsninger, hvad angår CORDEX’ muligheder for at opnå finansiering hos forretningsbanker; tværtimod fremgår det, at virksomheden finansierede investeringen med egne midler og med banklån.

(34)

På baggrund af ovenstående oplysninger mener Kommissionen imidlertid ikke, at Portugal formåede at påvise, at CORDEX ikke ville have foretaget den pågældende investering i Brasilien uden støtte, og at støtten var nødvendig under hensyn til de risici, der var forbundet med virksomhedens projekt i Brasilien. Kommissionen påpeger, at det forhold, at CORDEX indtil nu har gennemført alle disse aktiviteter uden at modtage statsstøtte synes at vise, at støtten ikke var nødvendig.

(35)

Ifølge de foreliggende oplysninger findes der ca. 12 producenter af sisal i Den Europæiske Union. Fem af disse virksomheder er beliggende i Portugal, og de tegner sig for ca. 81 % af EU-produktionen (13). Alle disse virksomheder fremstiller syntetiske produkter og reb og garn af sisal. Fremstillingen af syntetiske fibre synes at være den vigtigste aktivitet for størstedelen af disse virksomheder. Det samme er tilfældet for CORDEX (sisalprodukterne tegner sig kun for ca. 20 % af virksomhedens produktionskapacitet). Hvad angår anvendelsen i landbruget, kan sisal og syntetiske fibre i en vis grad erstatte hinanden.

(36)

CORDEX’ andel af sisalprodukter på EU-markedet lå i 2003 på ca. 6,6 %. Hvis der også tages hensyn til salg af produkter fra Cordebras Lda, stiger CORDEX’ andel på EU-markedet til 17,7 % (14). De portugisiske myndigheder oplyste i den forbindelse, at ca. 47 % af Cordebras’ eksport (hen ved 2 210 tons i 2003) blev afsat i EU.

(37)

På grund af den store procentdel af sisal, der produceres af Cordebras Lda og importeres (via CORDEX) til EU, konkluderede Kommissionen, at støtten tilsyneladende har en mærkbar indvirkning på konkurrencen på det interne EU-marked. Støtten synes desuden at styrke CORDEX’ generelle stilling i EU og vil herved kunne få indflydelse på andre markedssegmenter, hvor virksomheden og dens konkurrenter har aktiviteter. Disse oplysninger bekræftes af oplysninger fra konkurrenterne, som hævder, at støtten skaber alvorlig konkurrenceforvridning på markedet for reb og garn af sisal og markedet for syntetiske fibre.

(38)

Kommissionen bør i forbindelse med vurderingen af støttens forenelighed med fællesmarkedet omhyggeligt overveje balancen mellem foranstaltningens negative og positive virkninger i EU og afgøre, om de positive virkninger for Unionen opvejer den negative indvirkning på konkurrencen og samhandelen på EU-markedet. Kommissionen konkluderede på baggrund af de nævnte oplysninger, at der ikke foreligger bevis for, at ydelsen af støtte til CORDEX i forbindelse med virksomhedens investering i Brasilien kan bidrage til at forbedre den pågældende EU-erhvervssektors konkurrenceevne. Støtten ville sandsynligvis styrke den modtagende virksomheds stilling, men på bekostning af dens konkurrenter, som ikke modtager statsstøtte. Det er derfor ikke påvist, at støtten har en positiv betydning for EU, som opvejer dens negative indvirkning på konkurrence og samhandelen på EU-markedet.

(39)

Kommissionen konkluderer på grundlag af ovenstående, at der ikke foreligger bevis for, at støtten er nødvendig, for at CORDEX kan foretage den pågældende investering i Brasilien. Støtten kan til gengæld få en betydelig konkurrencefordrejende effekt på EU-markedet. Kommissionen konkluderer derfor, at den planlagte statsstøtte til CORDEX, som har til formål at understøtte denne virksomheds direkte investering i Brasilien, ikke bidrager til udvikling af visse erhvervsgrene, jf. traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, og at den derfor er uforenelig med fællesmarkedet —

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/28

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF kan en medlemsstat i en periode på 12 år fra datoen for meddelelsen af direktivet tillade markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, som ikke er opført i bilag I til direktivet, og som allerede var på markedet to år efter meddelelsen heraf, mens disse stoffer gradvist undersøges inden for rammerne af et arbejdsprogram.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 (2) og (EF) nr. 703/2001 (3) er der fastsat nærmere bestemmelser for iværksættelsen af anden fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF, ligesom der er opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter carbosulfan.

(3)

Carbosulfans virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EF) nr. 451/2000 og (EF) nr. 703/2001 for en række anvendelsesformål, som anmelderen har foreslået. Ved disse forordninger udpeges endvidere de rapporterende medlemsstater, som skal forelægge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) deres vurderingsrapporter og henstillinger, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 451/2000. For carbosulfan var den rapporterende medlemsstat Belgien, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 11. august 2004.

(4)

Medlemsstaterne og EFSA har underkastet vurderingsrapporten et peer review i EFSA’s evalueringsarbejdsgruppe, og den blev forelagt Kommissionen den 28. juli 2006 i form af EFSA’s konklusioner vedrørende peer reviewet af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet carbosulfan (4). Denne rapport er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 24. november 2006 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om carbosulfan.

(5)

Der er i forbindelse med evalueringen af dette aktivstof afdækket visse potentielle problemer. Ved anvendelse af carbosulfan fremkommer der metabolitter med skadelige egenskaber. Det giver anledning til bekymring med hensyn til eksponeringen af forbrugerne og den potentielle risiko for grundvandsforurening. De data, som anmelderen forelagde inden for den foreskrevne frist, indeholdt imidlertid ikke nok oplysninger til, at bekymringerne kunne afvises. Desuden indeholder det tekniske materiale (dvs. aktivstoffet som solgt på markedet) relevante urenheder, hvoraf mindst én (N-nitrosodibutylamin) er kræftfremkaldende. Denne urenhed findes i det tekniske materiale i et omfang, der er problematisk. De data, som anmelderen forelagde inden for den foreskrevne frist, indeholdt ikke nok oplysninger til, at bekymringerne kunne afvises. Som følge heraf kunne risikoen for brugerne ikke vurderes ordentligt. Desuden var de data, som anmelderen forelagde inden for den foreskrevne frist, ikke fyldestgørende nok vedrørende risikoen for fugle og pattedyr, vandorganismer, bier, leddyr, der ikke er målarter, regnorme samt mikroorganismer og planter, der ikke er målarter. Der er følgelig stadig problemer, for så vidt angår risikovurderingen for disse arter. Det har derfor ikke været muligt på grundlag af de tilgængelige oplysninger at konkludere, at carbosulfan opfylder kriterierne for optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(6)

Kommissionen opfordrede anmelderen til at kommentere resultaterne af peer reviewet og oplyse, hvorvidt han havde til hensigt at fastholde sin ansøgning om at få stoffet optaget i bilaget. Anmelderen fremsatte sine bemærkninger, og Kommissionen har gennemgået disse nøje. Selv med de af anmelderen fremsatte argumenter kan de påpegede problemer dog ikke siges at være løst, og de vurderinger, der er foretaget på baggrund af de forelagte oplysninger og evalueret på EFSA’s ekspertmøder, har ikke underbygget forventningen om, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbosulfan, under de foreslåede betingelser for anvendelse generelt opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF.

(7)

Carbosulfan bør derfor ikke optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(8)

Det bør sikres, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbosulfan, trækkes tilbage inden for den fastsatte frist og ikke forlænges, og at der ikke gives nye godkendelser for sådanne produkter.

(9)

Enhver frist, som en medlemsstat indrømmer til bortskaffelse, opbevaring, afsætning eller anvendelse af bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbosulfan, bør ikke overstige 12 måneder, således at bestående lagre højst kan anvendes yderligere én vækstsæson.

(10)

Denne beslutning er ikke til hinder for, at der indgives en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF med henblik på en eventuel optagelse af carbosulfan i dets bilag I.

(11)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbosulfan, trækkes tilbage senest den 13. december 2007

b)

der fra datoen for offentliggørelse af denne beslutning ikke gives godkendelse eller forlænget godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbosulfan.

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/30

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF kan en medlemsstat i en periode på 12 år fra datoen for meddelelsen af direktivet tillade markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, som ikke er opført i bilag I til direktivet, og som allerede var på markedet to år efter meddelelsen heraf, mens disse stoffer gradvist undersøges inden for rammerne af et arbejdsprogram.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 (2) og (EF) nr. 703/2001 (3) er der fastsat nærmere bestemmelser for iværksættelsen af anden fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF, ligesom der er opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter carbofuran.

(3)

Carbofurans virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EF) nr. 451/2000 og (EF) nr. 703/2001 for en række anvendelsesformål, som anmelderen har foreslået. Ved disse forordninger udpeges endvidere de rapporterende medlemsstater, som skal forelægge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) deres vurderingsrapporter og henstillinger, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 451/2000. For carbofuran var den rapporterende medlemsstat Belgien, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 2. august 2004.

(4)

Medlemsstaterne og EFSA har underkastet vurderingsrapporten et peer review i EFSA’s evalueringsarbejdsgruppe, og den blev forelagt Kommissionen den 28. juli 2006 i form af EFSA’s konklusioner vedrørende peer reviewet af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet carbofuran (4). Denne rapport er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 24. november 2006 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om carbofuran.

(5)

Der er i forbindelse med evalueringen af dette aktive stof afdækket visse potentielle problemer. Der kunne ikke drages konklusioner af risikovurderingen vedrørende grundvandsforurening, navnlig fordi de data, anmelderen havde forelagt inden for den foreskrevne frist, ikke gav tilstrækkelige oplysninger om en række metabolitter med skadelige egenskaber. Desuden kunne vurderingen af risikoen for forbrugerne, hvor der var bekymring vedrørende den akutte eksponering af sårbare grupper af forbrugere, især børn, ikke færdiggøres på grund af manglende oplysninger om visse relevante restkoncentrationer. Endvidere havde anmelderen ikke inden for den foreskrevne frist forelagt data, der var tilstrækkeligt udførlige til, at EFSA kunne vurdere aktivstoffets økotoksikologiske virkninger. Som følge heraf giver risikovurderingen vedrørende fugle og pattedyr, vandorganismer, bier, leddyr, der ikke er målarter, regnorme og jordorganismer, der ikke er målarter, stadig anledning til bekymring. Det har derfor ikke været muligt på grundlag af de tilgængelige oplysninger at konkludere, at carbofuran opfylder kriterierne for optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(6)

Kommissionen opfordrede anmelderen til at kommentere resultaterne af peer reviewet og oplyse, hvorvidt han havde til hensigt at fastholde sin ansøgning om at få stoffet optaget i bilaget. Anmelderen fremsatte sine bemærkninger, og Kommissionen har gennemgået disse nøje. Selv med de af anmelderen fremsatte argumenter kan de påpegede problemer dog ikke siges at være løst, og de vurderinger, der er foretaget på baggrund af de forelagte oplysninger og evalueret på EFSA’s ekspertmøder, har ikke underbygget forventningen om, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbofuran, under de foreslåede betingelser for anvendelse generelt opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF.

(7)

Carbofuran bør derfor ikke optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(8)

Det bør sikres, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbofuran, trækkes tilbage inden for den fastsatte frist og ikke forlænges, og at der ikke gives nye godkendelser for sådanne produkter.

(9)

Enhver frist, som en medlemsstat indrømmer til bortskaffelse, opbevaring, afsætning eller anvendelse af bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbofuran, bør ikke overstige 12 måneder, således at bestående lagre højst kan anvendes yderligere én vækstsæson.

(10)

Denne beslutning er ikke til hinder for, at der indgives en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF med henblik på en eventuel optagelse af carbofuran i dets bilag I.

(11)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbofuran, trækkes tilbage senest den 13. december 2007

b)

der fra datoen for offentliggørelse af denne beslutning ikke gives godkendelse eller forlænget godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbofuran.

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/32

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF kan en medlemsstat i en periode på 12 år fra datoen for meddelelsen af direktivet tillade markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, som ikke er opført i bilag I til direktivet, og som allerede var på markedet to år efter meddelelsen heraf, mens disse stoffer gradvist undersøges inden for rammerne af et arbejdsprogram.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 (2) og (EF) nr. 703/2001 (3) er der fastsat nærmere bestemmelser for iværksættelsen af anden fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF, ligesom der er opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter diuron.

(3)

Diurons virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EF) nr. 451/2000 og (EF) nr. 703/2001 for en række anvendelsesformål, som anmelderen har foreslået. Ved disse forordninger udpeges endvidere de rapporterende medlemsstater, som skal forelægge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) deres vurderingsrapporter og henstillinger, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 451/2000. For diuron var den rapporterende medlemsstat Danmark, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 19. september 2003.

(4)

Medlemsstaterne og EFSA har underkastet vurderingsrapporten et peer review i EFSA's evalueringsarbejdsgruppe, og den blev forelagt Kommissionen den 14. januar 2005 i form af EFSA's konklusioner vedrørende peer reviewet af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet diuron (4). Denne rapport er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 24. november 2006 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om diuron.

(5)

Der er i forbindelse med evalueringen af dette aktivstof afdækket visse potentielle problemer. Vurderingen af de data, der var forelagt af anmelderen, viste, at selv med beskyttelsesudstyr ville brugerne blive eksponeret for stoffet i en mængde, der overskrider den acceptable eksponering af brugerne (AOEL). Det var ikke muligt at drage nogen konklusioner om den potentielle risiko for grundvandsforurening, da der ikke var forelagt data om visse metabolitters nedbrydningsmønster, og på grund af anmelderens alt for optimistiske antagelse om, at anvendelseshyppigheden kan anses for at være langt lavere i praksis. Det har tilsvarende ikke været muligt, på grundlag af de foreliggende data, at påvise, at eksponeringen af fugle og pattedyr er acceptabel.

(6)

Kommissionen opfordrede anmelderen til at kommentere resultaterne af peer reviewet og oplyse, hvorvidt han havde til hensigt at fastholde sin ansøgning om at få stoffet optaget i bilaget. Anmelderen fremsatte sine bemærkninger, og Kommissionen har gennemgået disse nøje. Selv med de af anmelderen fremsatte argumenter kan de påpegede problemer dog ikke siges at være løst, og de vurderinger, der er foretaget på baggrund af de forelagte oplysninger og evalueret på EFSA's ekspertmøder, har ikke underbygget forventningen om, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder diuron, under de foreslåede betingelser for anvendelse generelt opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF.

(7)

Diuron bør derfor ikke optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(8)

Det bør sikres, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder diuron, trækkes tilbage inden for den fastsatte frist og ikke forlænges, og at der ikke gives nye godkendelser for sådanne produkter.

(9)

Enhver frist, som en medlemsstat indrømmer til bortskaffelse, opbevaring, afsætning eller anvendelse af bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder diuron, bør ikke overstige 12 måneder, således at bestående lagre højst kan anvendes yderligere én vækstsæson.

(10)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder diuron, trækkes tilbage senest den 13. december 2007

b)

fra den 16. juni 2007 gives der ikke godkendelse eller forlænget godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder diuron, i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF.

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/34

(1)

I henhold til traktatens artikel 157, stk. 1, sørger Fællesskabet og medlemsstaterne for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af fællesskabsindustriens konkurrenceevne er til stede. I artikel 157, stk. 2, hedder det navnlig, at medlemsstaterne rådfører sig med hinanden i kontakt med Kommissionen og samordner om nødvendigt deres aktioner. Kommissionen kan tage de initiativer, den finder hensigtsmæssige for at fremme deres samordning.

(2)

I Kommissionens meddelelse »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program — Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU — mod en mere integreret industripolitisk strategi« (1) meddelte Kommissionen, at den har til hensigt at nedsætte en ekspertgruppe om den europæiske kemiske industris konkurrenceevne.

(3)

Det er derfor nødvendigt at nedsætte en ekspertgruppe om EU’s kemiske industris konkurrenceevne og fastlægge dens opgaver og struktur.

(4)

Gruppen får til hovedopgave at foretage økonomiske og statistiske analyser af de faktorer, som forårsager de hurtige strukturændringer i den kemiske sektor, og af andre faktorer, som påvirker den europæiske kemiske industris konkurrenceevne. Gruppen formulerer på grundlag af denne analyse en række sektorspecifikke henstillinger med henblik på at forbedre den kemiske industris konkurrenceevne i overensstemmelse med målsætningen om bæredygtig udvikling. Da Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (2) vedrørende REACH først trådte i kraft den 1. juni 2007, og de vigtigste gennemførelsesbestemmelser først finder anvendelse 12 måneder senere, ville det ikke være korrekt at undersøge spørgsmål, som vedrører REACH direkte.

(5)

Ekspertgruppen bør omfatte repræsentanter for Kommissionen, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og de relevante aktører i den kemiske industri og downstream-brugerne samt civilsamfundet, herunder forbrugerorganisationer, fagforeninger, ngo’er, forskningssektoren og videregående uddannelser.

(6)

Der bør fastsættes regler for gruppemedlemmernes videregivelse af oplysninger, uden at det i øvrigt påvirker Kommissionens sikkerhedsforskrifter i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (3).

(7)

Alle personoplysninger, der vedrører gruppemedlemmerne, behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4).

(8)

Der bør fastsættes en gyldighedsperiode for denne afgørelse. Kommissionen vil til sin tid overveje, om en forlængelse af gyldighedsperioden er hensigtsmæssig —

a)

at foretage økonomiske og statistiske analyser af de faktorer, som forårsager strukturændringerne i den kemiske industri, og af andre faktorer, som påvirker den europæiske kemiske industris konkurrenceevne

b)

at bistå Kommissionen i forbindelse med spørgsmål vedrørende den kemiske industris konkurrenceevne

c)

at formulere en række sektorspecifikke henstillinger til politiske beslutningstagere på EU-plan og nationalt plan samt til industrien og civilsamfundets organisationer.

a)

hvis medlemmet træder tilbage

b)

hvis medlemmet ikke længere kan bidrage effektivt til gruppens drøftelser

c)

hvis medlemmet ikke efterlever traktatens artikel 287.

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/37

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/38

16.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/s3