14.6.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 154/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/23/EF

af 23. maj 2007

om markedsføring af pyrotekniske artikler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Medlemsstaternes gældende love og administrative bestemmelser om markedsføring af pyrotekniske artikler er forskellige, især med hensyn til aspekter såsom sikkerhed og funktion.

(2)

Disse love og administrative bestemmelser, der kan forårsage handelsbarrierer i Fællesskabet, bør harmoniseres for at sikre fri bevægelighed for pyrotekniske artikler i det indre marked og samtidig sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og et højt sikkerhedsniveau for forbrugere og professionelle slutbrugere.

(3)

I henhold til Rådets direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug (3), som udelukker pyrotekniske artikler fra sit anvendelsesområde, er det i forbindelse med pyrotekniske artikler nødvendigt at træffe foranstaltninger, der tilgodeser beskyttelsen af forbrugerne og den offentlige sikkerhed, og der vil blive udarbejdet et supplerende direktiv herom.

(4)	Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (4) (kaldet »Seveso II-direktivet«) fastsætter sikkerhedskrav for anlæg, hvor eksplosivstoffer, herunder pyrotekniske artikler, findes.

(5)	Pyrotekniske artikler bør omfatte fyrværkeri, teaterfyrværkeri og pyrotekniske artikler til tekniske formål såsom gaspatroner til anvendelse i airbags eller selestrammere.

(6)	Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på pyrotekniske artikler, som er omfattet af Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe (5) samt de relevante internationale konventioner, der er nævnt deri.

(7)	Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau bør pyrotekniske artikler primært kategoriseres efter risiko hvad angår anvendelse, formål eller støjniveau.

(8)

I overensstemmelse med principperne i Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder (6) bør en pyroteknisk artikel overholde bestemmelserne i dette direktiv, når artiklen første gang markedsføres i Fællesskabet. Dog bør fyrværkeri fremstillet til fabrikantens egen anvendelse i det område, hvor det fremstilles, i forbindelse med religiøse, kulturelle og traditionelle festligheder i medlemsstaterne ikke betragtes som markedsført, fordi medlemsstaterne tillader dets anvendelse på deres område, og det behøver derfor ikke overholde bestemmelserne i dette direktiv.

(9)

I betragtning af de typiske farer ved anvendelsen af pyrotekniske artikler vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte aldersgrænser for salg til private og for anvendelsen af sådanne artikler samt at sikre, at artiklernes mærkning indeholder fyldestgørende og relevante oplysninger om anvendelsen med henblik på at værne om forbrugernes sundhed og sikkerhed og beskytte miljøet. Det bør fastsættes, at visse pyrotekniske artikler kun må være tilgængelige for autoriserede specialister, der er i besiddelse af den nødvendige viden og erfaring samt de krævede færdigheder. Hvad angår pyrotekniske artikler til bilsektoren, bør der i forbindelse med mærkningskravene tages hensyn til gældende praksis og den omstændighed, at leverandørerne til bilindustrien udelukkende sælger disse artikler til professionelle brugere.

(10)

De skikke og traditioner, anvendelsen af pyrotekniske artikler, herunder især fyrværkeri, er forbundet med, er markant forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Det gør det nødvendigt at tillade medlemsstaterne at træffe nationale foranstaltninger til begrænsning af salget af visse kategorier fyrværkeri til offentligheden af hensyn til den offentlige sikkerhed.

(11)	Det er hensigtsmæssigt at fastsætte væsentlige sikkerhedskrav til pyrotekniske artikler med henblik på at beskytte forbrugerne og forebygge uheld.

(12)

Ansvaret for at sikre, at pyrotekniske artikler overholder kravene i dette direktiv, herunder især de væsentlige sikkerhedskrav, bør påhvile fabrikanten. Hvis fabrikanten ikke er etableret i Fællesskabet, bør den fysiske eller juridiske person, der indfører en pyroteknisk artikel i Fællesskabet sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, eller påtage sig alle fabrikantens forpligtelser.

(13)

I tilfælde, hvor de væsentlige sikkerhedskrav er overholdt, bør det ikke være muligt for medlemsstaterne at forbyde, begrænse eller hindre den frie bevægelighed for pyrotekniske artikler. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes lovgivning om udstedelse af licens til fabrikanter, distributører og importører.

(14)	Med henblik på at gøre det lettere at godtgøre, at de væsentlige sikkerhedskrav er overholdt, udvikles der harmoniserede standarder for konstruktion, fremstilling og prøvning af pyrotekniske artikler.

(15)

De harmoniserede europæiske standarder udformes, vedtages og ændres af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI). Disse organisationer har anerkendt kompetence til at vedtage harmoniserede standarder, som de udarbejder i overensstemmelse med generelle retningslinjer for samarbejdet mellem CEN, Cenelec og ETSI og Kommissionen samt Den Europæiske Frihandelssammenslutning (7) og med den procedure, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (8). Hvad angår pyrotekniske artikler til bilsektoren, bør der tages højde for den europæiske underleverandørindustris internationale orientering ved at tage de relevante internationale ISO-standarder i betragtning.

(16)	I henhold til den nye metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder bør pyrotekniske artikler, som er fremstillet i overensstemmelse med harmoniserede standarder, omfattes af en formodning om overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav, der er fastsat i dette direktiv.

(17)

Ved Rådets afgørelse 93/465/EØF af 22. juli 1993 om modulerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering og regler om anbringelse og anvendelse af »CE-overensstemmelsesmærkningen«, med henblik på anvendelse i direktiverne om teknisk harmonisering (9) har Rådet indført harmoniserede metoder til overensstemmelsesvurdering. Anvendelsen af de nævnte moduler på pyrotekniske artikler vil gøre det muligt at fastslå ansvarsområdet hos fabrikanter og hos organer, som har til opgave at gennemføre procedurerne for overensstemmelsesvurdering, ud fra de pågældende pyrotekniske artiklers type.

(18)	Grupper af pyrotekniske artikler, som ligner hinanden med hensyn til design, funktion eller funktionsmåde, bør af de bemyndigede organer bedømmes som produktfamilier.

(19)	For at blive markedsført bør pyrotekniske artikler være forsynet med en CE-mærkning som tegn på, at de er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og derfor er omfattet af fri bevægelighed i Fællesskabet.

(20)

I henhold til den nye metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder er der behov for en sikkerhedsklausulprocedure, der kan gøre det muligt at anfægte en pyroteknisk artikels overensstemmelse eller påpege fejl. Medlemsstaterne bør derfor træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forbyde eller begrænse markedsføringen af CE-mærkede produkter eller trække dem tilbage fra markedet, såfremt de udgør en trussel mod forbrugernes sundhed og sikkerhed, når de anvendes til deres tiltænkte formål.

(21)	For transport af pyrotekniske artikler er der fastsat sikkerhedsregler i internationale konventioner og aftaler, herunder De Forenede Nationers henstillinger om transport af farligt gods.

(22)	Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse af bestemmelserne i de nationale love, der vedtages i henhold til dette direktiv, og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(23)

Det er i fabrikantens og importørens interesse at levere sikre produkter, således at de undgår at skulle betale erstatning for defekte produkter, der forvolder skade på personer og privat ejendom. I den henseende er Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (10) et supplement til dette direktiv, fordi det pålægger fabrikanter og importører et strengt erstatningsansvar og sikrer en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse. Det bestemmes desuden i dette direktiv, at de bemyndigede organer skal være ansvarsforsikrede, medmindre det civilretlige ansvar dækkes af staten på grundlag af nationale retsregler, eller medmindre kontrollen direkte udføres af medlemsstaten.

(24)

Det er absolut nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode, der gør det muligt gradvist at tilpasse de nationale lovgivninger på de pågældende områder. Fabrikanter og importører har brug for tid til at udøve de rettigheder, de nationale retsregler måtte give dem, inden direktivet træder i kraft, f.eks. med henblik på at sælge deres lager af allerede fremstillede produkter. Desuden vil de specifikke overgangsperioder for anvendelsen af direktivet give ekstra tid til at vedtage harmoniserede standarder og sikre en hurtig gennemførelse af direktivet med henblik på at styrke beskyttelsen af forbrugerne.

(25)

Målene for direktivet kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(26)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (11).

(27)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at træffe fællesskabsforanstaltninger vedrørende FN-henstillinger, mærkningskravene til pyrotekniske artikler og tilpasning af bilag II og III vedrørende sikkerhedskrav og procedurer for overensstemmelsesvurdering til den tekniske udvikling. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet eller at supplere dette med nye ikke-væsentlige bestemmelser, vedtages foranstaltningerne efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(28)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (12) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Mål og anvendelsesområde

1.   I dette direktiv fastsættes bestemmelser, der har til formål at opnå fri bevægelighed for pyrotekniske artikler på det indre marked, samtidig med at der sikres et højt niveau af sundhedsbeskyttelse, offentlig sikkerhed samt forbrugerbeskyttelse under hensyntagen til de relevante miljøbeskyttelsesaspekter.

2.   I dette direktiv fastsættes de væsentlige krav, som pyrotekniske artikler skal opfylde med henblik på markedsføring.

3.   Direktivet gælder for pyrotekniske artikler som defineret i artikel 2, stk. 1-5.

4.   Direktivet omfatter ikke:

a)	pyrotekniske artikler, der er beregnet til ikke-kommerciel anvendelse i henhold til national lovgivning inden for de væbnede styrker, politiet eller brandvæsenet

b)	udstyr i henhold til direktiv 96/98/EF

c)	pyrotekniske artikler beregnet til anvendelse i luft- og rumfartsindustrien

d)	knaldhætter specielt beregnet til legetøj, der er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 88/378/EØF af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj (13)

e)	eksplosivstoffer i henhold til direktiv 93/15/EØF

f)	ammunition som projektiler, drivladninger og løs ammunition anvendt i håndskydevåben, andre skydevåben og artilleri.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)	»pyroteknisk artikel«: en artikel, der indeholder eksplosivstoffer eller en eksplosiv blanding af stoffer beregnet til at udvikle varme, lys, lyd, gas eller røg eller en kombination heraf ved hjælp af eksoterme kemiske reaktioner, der holder sig selv i gang

2)

»markedsføring«: den første gang en vare stilles til rådighed på fællesskabsmarkedet med henblik på distribution og/eller anvendelse, hvad enten det sker mod betaling eller gratis. Fyrværkeri fremstillet til fabrikantens egen anvendelse i det område, hvor det fremstilles, anses ikke for at være markedsført, fordi medlemsstaten tillader anvendelse heraf på dens område

3)	»fyrværkeri«: pyroteknisk artikel beregnet til underholdning

4)	»teaterfyrværkeri«: pyrotekniske artikler beregnet til indendørs eller udendørs scenebrug, herunder i forbindelse med film- og tv-produktioner og lignende

5)	»pyrotekniske artikler til køretøjer«: komponenter i sikkerhedsanordninger i køretøjer indeholdende pyrotekniske stoffer beregnet til aktivering af disse eller andre anordninger i køretøjer

6)	»fabrikant«: en fysisk eller juridisk person, som konstruerer og/eller fremstiller en pyroteknisk artikel, eller som lader en sådan artikel konstruere og/eller fremstille under eget navn eller varemærke med henblik på at markedsføre den

7)	»importør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som foretager den første tilrådighedsstillelse på fællesskabsmarkedet af en pyroteknisk artikel med oprindelse i et tredjeland som led i sin erhvervsvirksomhed

8)	»distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, der markedsfører en pyroteknisk artikel som led i sin erhvervsvirksomhed

9)	»harmoniseret standard«: en europæisk standard, som er vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan efter mandat fra Kommissionen i overensstemmelse med procedurerne i direktiv 98/34/EF, idet overholdelse heraf ikke er obligatorisk

10)	»person med ekspertviden«: person, der har autorisation fra en medlemsstat til på medlemsstatens territorium at håndtere og/eller anvende fyrværkeri i kategori 4, teaterfyrværkeri i kategori T2 og/eller andre pyrotekniske artikler i kategori P2 som defineret i artikel 3.

Artikel 3

Kategorier

1.   Pyrotekniske artikler, der er omfattet af dette direktiv, skal af fabrikanten kategoriseres efter anvendelse, formål og risiko, herunder støjniveau. De bemyndigede organer, der er omhandlet i artikel 10, bekræfter kategoriseringen i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsprocedurerne i henhold til artikel 9.

Kategoriseringen foretages som følger:

a)

Fyrværkeri Kategori 1: fyrværkeri forbundet med lav risiko og minimalt støjniveau, som er beregnet til anvendelse i fysisk begrænsede områder, herunder fyrværkeri til indendørs brug i boliger Kategori 2: fyrværkeri forbundet med lav risiko og lavt støjniveau, som er beregnet til udendørs anvendelse i fysisk begrænsede områder Kategori 3: fyrværkeri forbundet med mellemhøj risiko, som er beregnet til udendørs anvendelse i større, fysisk åbne områder. Disse artiklers støjniveau må ikke være sundhedsskadeligt Kategori 4: fyrværkeri forbundet med høj risiko, som er beregnet til kun at blive anvendt af personer med ekspertviden (almindeligvis kendt som »fyrværkeri til professionel anvendelse«). Disse artiklers støjniveau må ikke være sundhedsskadeligt

b)	Teaterfyrværkeri Kategori T1: pyrotekniske artikler til scenebrug med lav risiko Kategori T2: pyrotekniske artikler til scenebrug, som er beregnet til kun at blive anvendt af personer med ekspertviden

c)

Andre pyrotekniske artikler Kategori P1: andre pyrotekniske artikler end fyrværkeri og teaterfyrværkeri, som er forbundet med lav risiko Kategori P2: andre pyrotekniske artikler end fyrværkeri og teaterfyrværkeri, som er beregnet til kun at blive håndteret eller anvendt af personer med ekspertviden.

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke procedurer de anvender til at identificere og autorisere personer med ekspertviden.

Artikel 4

Fabrikantens, importørens og distributørens forpligtelser

1.   Fabrikanten skal sikre, at pyrotekniske artikler, der markedsføres, overholder de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I.

2.   Er fabrikanten ikke etableret i Fællesskabet, skal importøren af de pyrotekniske artikler sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, eller selv påtage sig disse forpligtelser.

Fællesskabets myndigheder og organer kan stille importøren til ansvar med hensyn til disse forpligtelser.

3.   Distributører skal handle med fornøden omhu i overensstemmelse med gældende fællesskabsret. Navnlig skal de kontrollere, at den pyrotekniske artikel er forsynet med den krævede overensstemmelsesmærkning og ledsages af den krævede dokumentation.

4.   En fabrikant af pyrotekniske artikler skal:

a)	indlevere den pyrotekniske artikel til et bemyndiget organ som omhandlet i artikel 10 med henblik på overensstemmelsesvurdering i henhold til artikel 9, og

b)	anbringe CE-mærkning og etikette på den pyrotekniske artikel i overensstemmelse med artikel 11 samt artikel 12 eller 13.

Artikel 5

Markedsføring

1.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at pyrotekniske artikler kun markedsføres, hvis de overholder kravene i dette direktiv, er CE-mærkede og tilfredsstiller de krav, der stilles i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen.

2.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at pyrotekniske artikler ikke påføres CE-mærkningen uberettiget.

Artikel 6

Frie varebevægelser

1.   Medlemsstaterne må hverken forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af pyrotekniske artikler, som opfylder kravene i dette direktiv.

2.   Bestemmelserne i dette direktiv forhindrer ikke, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der er berettiget af hensyn til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden eller miljøbeskyttelsen, med henblik på at forbyde eller begrænse besiddelsen, anvendelsen og/eller salg af kategori 2- og kategori 3-fyrværkeri samt teaterfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.

3.   Medlemsstaterne modsætter sig ikke, at der på messer og udstillinger samt ved demonstrationer med henblik på markedsføring af pyrotekniske artikler forevises og anvendes pyrotekniske artikler, som ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, såfremt det ved synlig skiltning, hvor den pågældende messes, udstillings eller demonstrations navn og dato er angivet, klart anføres, at de pågældende pyrotekniske artikler ikke er i overensstemmelse med direktivet, og at udstyret ikke kan erhverves, før fabrikanten eller, når denne ikke er etableret i Fællesskabet, importøren har bragt det i overensstemmelse med kravene. Ved sådanne arrangementer skal der i henhold til de forskrifter, den kompetente myndighed i medlemsstaten måtte have fastsat, træffes passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre beskyttelsen af menneskers sikkerhed.

4.   Medlemsstaterne hindrer ikke den frie bevægelighed for og anvendelsen af pyrotekniske artikler fremstillet med henblik på forskning, udvikling og prøvning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, såfremt det ved synlig skiltning er klart anført, at de pågældende pyrotekniske artikler ikke er i overensstemmelse med direktivet, og at udstyret ikke kan erhverves til andre formål end forskning, udvikling og afprøvning.

Artikel 7

Aldersgrænser

1.   Pyrotekniske artikler må ikke sælges til eller på anden måde stilles til rådighed for forbrugere, der ikke overholder følgende minimumsaldersgrænser:

a)	Fyrværkeri Kategori 1: 12 år Kategori 2: 16 år Kategori 3: 18 år

b)	Andre pyrotekniske artikler og teaterfyrværkeri Kategori T1 og P1: 18 år

2.   Medlemsstaterne kan forhøje de i stk. 1 nævnte aldersgrænser, hvor dette er berettiget af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. Medlemsstaterne kan også sænke aldersgrænserne for personer, der har en relevant erhvervsfaglig uddannelse eller er ved at tage en sådan uddannelse.

3.   Fabrikanter, importører og distributører må ikke sælge eller på anden måde stille følgende pyrotekniske artikler til rådighed for andre end personer med ekspertviden:

a)	Fyrværkeri i kategori 4

b)	Pyrotekniske artikler i kategori P2 og teaterfyrværkeri i kategori T2.

Artikel 8

Harmoniserede standarder

1.   Kommissionen kan i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i direktiv 98/34/EF, bede de europæiske standardiseringsorganer udarbejde eller revidere standarder til støtte for dette direktiv eller tilskynde de relevante internationale organer til at udarbejde eller revidere de internationale standarder.

2.   Kommissionen offentliggør referencerne til sådanne harmoniserede standarder i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de harmoniserede standarder, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, bliver anerkendt og vedtaget. Medlemsstaterne anser pyrotekniske artikler, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, for at opfylde de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I, når de er i overensstemmelse med de nationale standarder, der gennemfører de harmoniserede standarder, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Medlemsstaterne offentliggør referencerne for de nationale standarder, der gennemfører disse harmoniserede standarder.

Medlemsstaterne offentliggør referencerne til de nationale standarder, der vedtages til gennemførelse af de harmoniserede standarder.

4.   Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at de harmoniserede standarder, jf. stk. 2 i denne artikel, ikke fuldt ud opfylder de væsentlige krav i bilag I, indbringer Kommissionen eller medlemsstaten, med angivelse af begrundelsen, sagen for det stående udvalg, der er nedsat ved direktiv 98/34/EF. Det stående udvalg afgiver udtalelse senest seks måneder efter, at sagen er indbragt for udvalget. På grundlag af denne udtalelse meddeler Kommissionen medlemsstaterne, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til standarderne og disses offentliggørelse, jf. stk. 2.

Artikel 9

Procedurer for overensstemmelsesvurdering

Ved vurderingen af pyrotekniske artiklers overensstemmelse følger fabrikanten en af følgende procedurer:

a)

EF-typeafprøvning (modul B) som nævnt i bilag II, punkt 1, og efter fabrikantens eget valg: i) enten typeoverensstemmelse (modul C) som nævnt i bilag II, punkt 2 ii) eller kvalitetssikring af produktionen (modul D) som nævnt i bilag II, punkt 3 iii) eller kvalitetssikring af produktet (modul E) som nævnt i bilag II, punkt 4

b)	enhedsverifikation (modul G) som nævnt i bilag II, punkt 5, eller

c)	den fuldstændige procedure for kvalitetssikring af produktet (modul H) som nævnt i bilag II, punkt 6, for så vidt der er tale om fyrværkeri i kategori 4.

Artikel 10

Bemyndigede organer

1.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke organer de har udpeget til at foretage den i artikel 9 nævnte overensstemmelsesvurdering, samt hvilke specifikke opgaver disse organer er udpeget til at varetage, og hvilke identifikationsnumre Kommissionen har tildelt dem.

2.   Kommissionen offentliggør på sit websted listen over bemyndigede organer samt disses identifikationsnumre og de opgaver, som de er bemyndiget til at varetage. Kommissionen sørger for, at listen ajourføres.

3.   Medlemsstaterne anvender de minimumskriterier, der er fastsat i bilag III, ved evalueringen af de organer, der skal bemyndiges. Organer, der opfylder evalueringskriterierne i harmoniserede standarder for bemyndigede organer, anses for at opfylde de relevante minimumskriterier.

4.   En medlemsstat, der har bemyndiget et organ, skal trække bemyndigelsen tilbage, hvis den konstaterer, at organet ikke længere opfylder de i stk. 3 nævnte kriterier. Den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

5.   Trækkes et bemyndiget organs bemyndigelse tilbage, bevarer de overensstemmelses-attester og tilhørende dokumenter, som det pågældende organ har udstedt, deres gyldighed, undtagen hvis der konstateres en truende og direkte fare for sundhed og sikkerhed.

6.   Kommissionen offentliggør på sit websted tilbagetrækningen af det bemyndigede organs bemyndigelse.

Artikel 11

Anbringelse af CE-mærkningen

1.   Når de pyrotekniske artikler har gennemgået overensstemmelsesvurderingen i henhold til artikel 9, skal fabrikanten anbringe CE-overensstemmelsesmærkningen synligt, letlæseligt og således, at den ikke kan slettes, på de pyrotekniske artikler eller på en mærkeplade på disse eller på emballagen. Mærkepladen skal være udformet således, at den ikke kan genbruges.

Den model, der anvendes ved CE-mærkningen, skal være i overensstemmelse med afgørelse 93/465/EØF.

2.   Mærker eller angivelser, der kan bringe tredjemand i vildrede med hensyn til CE-mærkningens grafik eller betydning, må ikke anbringes på pyrotekniske artikler. Andre mærker kan anbringes på pyrotekniske artikler, hvis dette ikke gør CE-mærkningen mindre synlig eller letlæselig.

3.   Når pyrotekniske artikler er omfattet af anden fællesskabslovgivning, der vedrører andre aspekter og indeholder bestemmelser om CE-mærkning, angiver denne, at varerne anses for også at opfylde de bestemmelser i denne anden lovgivning, der gælder for dem.

Artikel 12

Mærkning af andre artikler end pyrotekniske artikler til køretøjer

1.   Fabrikanten skal sikre, at andre pyrotekniske artikler end pyrotekniske artikler til køretøjer mærkes tydeligt, læseligt og uudsletteligt på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor artiklen sælges til forbrugerne.

2.   Mærkningen af pyrotekniske artikler skal som minimum omfatte fabrikantens navn og adresse eller, når fabrikanten ikke er etableret i Fællesskabet, fabrikantens navn og importørens navn og adresse, artiklens navn og type, minimumsaldersgrænse for anvendelse i henhold til artikel 7, stk. 1 og 2, kategori, brugsanvisning, fremstillingsår for kategori 3 og 4 samt mindste sikkerhedsafstand, hvor dette er relevant. Mærkningen skal omfatte den tilsvarende nettomængde af aktivt eksplosivt materiale.

3.   Fyrværkeri skal desuden som minimum være forsynet med følgende oplysninger:

Kategori 1:	hvis relevant: teksten »må kun anvendes udendørs« og angivelse af en mindste sikkerhedsafstand.
Kategori 2:	teksten »må kun anvendes udendørs« og angivelse af mindste sikkerhedsafstand(e), hvor dette er relevant
Kategori 3:	teksten »må kun anvendes udendørs« og angivelse af mindste sikkerhedsafstand(e)
Kategori 4:	teksten »må kun anvendes af personer med ekspertviden« og angivelse af mindste sikkerhedsafstand(e).

4.   Teaterfyrværkeri skal desuden som minimum være forsynet med følgende oplysninger:

Kategori T1:	hvis relevant: teksten »må kun anvendes udendørs« og angivelse af en mindste sikkerhedsafstand
Kategori T2:	teksten »må kun anvendes af personer med ekspertviden« og angivelse af mindste sikkerhedsafstand(e).

5.   Er der ikke på den pyrotekniske artikel plads til at opfylde mærkningskravene i henhold til stk. 2-4, angives oplysningerne på den mindste emballageenhed.

6.   Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for pyrotekniske artikler, der forevises på messer og udstillinger samt ved demonstrationer med henblik på markedsføring, jf. artikel 6, stk. 3, eller som fremstilles med henblik på forskning, udvikling og afprøvning, jf. artikel 6, stk. 4.

Artikel 13

Mærkning af pyrotekniske artikler til køretøjer

1.   Mærkningen af pyrotekniske artikler til køretøjer skal indeholde fabrikantens navn eller, når fabrikanten ikke er etableret i Fællesskabet, importørens navn, artiklens navn og type og sikkerhedsoplysninger.

2.   Er der ikke på den pyrotekniske artikel plads til at opfylde mærkningskravene i henhold til stk. 1, angives oplysningerne på emballagen.

3.   Et sikkerhedsblad udarbejdet i overensstemmelse med bilaget til Kommissionens direktiv 2001/58/EF af 27. juli 2001 om anden ændring af direktiv 91/155/EØF (14) udleveres til professionelle brugere på det sprog, de ønsker.

Sikkerhedsbladet kan udleveres på papir eller elektronisk, såfremt modtageren har de nødvendige midler til at modtage det.

Artikel 14

Markedsovervågning

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at pyrotekniske artikler kun kan markedsføres, hvis de ved korrekt opbevaring og ved anvendelse i overensstemmelse med deres formål ikke frembyder nogen risiko for personers sikkerhed og sundhed.

2.   Medlemsstaterne foretager regelmæssig kontrol af pyrotekniske artikler ved indførsel til Fællesskabets område samt på lagre og fabriksanlæg.

3.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kravene i dette direktiv til sikkerhed og den offentlige sikkerhed og beskyttelse er opfyldt ved overdragelse af pyrotekniske artikler inden for Fællesskabet.

4.   Medlemsstaterne tilrettelægger og gennemfører en passende overvågning af markedsførte varer, idet der tages hensyn til overensstemmelsesformodningen for varer med CE-mærkning.

5.   Medlemsstaterne informerer én gang om året Kommissionen om deres markedsovervågningstiltag.

6.   Konstaterer en medlemsstat, at en pyroteknisk artikel, som er forsynet med CE-mærkningen, og som ledsages af EF-overensstemmelseserklæringen og anvendes i overensstemmelse med sit formål, udgør en fare for personers sundhed og sikkerhed, træffer den passende foranstaltninger til at tilbagetrække en sådan artikel fra markedet, forbyde dens markedsføring eller begrænse dens bevægelighed på markedet. Medlemsstaten underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater, når den træffer sådanne foranstaltninger.

7.   Kommissionen offentliggør på sit websted navnene på de artikler, der i henhold til stk. 6 ikke længere opfylder direktivets bestemmelser, er blevet tilbagetrukket fra markedet eller forbudt, eller hvis markedsføring er omfattet af en begrænsning.

Artikel 15

Hurtig underretning om varer, der er forbundet med alvorlig risiko

Har en medlemsstat en velunderbygget antagelse om, at en pyroteknisk artikel udgør en alvorlig sundheds- og/eller sikkerhedsrisiko for Fællesskabets borgere, underretter den Kommissionen og de andre medlemsstater herom og gennemfører en passende undersøgelse. Den underretter Kommissionen og de andre medlemsstater om baggrunden for denne undersøgelse og resultaterne heraf.

Artikel 16

Beskyttelsesklausul

1.   Er en medlemsstat uenig i en foranstaltning, som en anden medlemsstat har truffet i henhold til artikel 14, stk. 6, eller finder Kommissionen, at en sådan foranstaltning er i strid med fællesskabslovgivningen, hører Kommissionen straks alle berørte parter, evaluerer foranstaltningen og tager stilling til, om foranstaltningen er berettiget. Kommissionen meddeler sin holdning til medlemsstaterne og informerer de berørte parter.

Finder Kommissionen, at den nationale foranstaltning er berettiget, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den usikre artikel trækkes tilbage fra deres nationale marked, og underretter Kommissionen herom.

Finder Kommissionen, at den nationale foranstaltning er uberettiget, trækker den pågældende medlemsstat den tilbage.

2.   Bygger de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger på en mangel ved harmoniserede standarder, forelægger Kommissionen sagen for det udvalg, der er nedsat ved direktiv 98/34/EF, hvis den medlemsstat, der har truffet foranstaltningerne, har til hensigt at fastholde dem, og Kommissionen og medlemsstaterne indleder i så fald proceduren efter artikel 8.

3.   Er en CE-mærket pyroteknisk artikel ikke i overensstemmelse med sikkerhedskravene, træffer den kompetente medlemsstat de fornødne foranstaltninger over for den, der har anbragt mærkningen, og underretter Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater.

Artikel 17

Foranstaltninger i form af afslag eller begrænsninger

1.   Enhver foranstaltning i henhold til dette direktiv med henblik på

a)	at forbyde eller begrænse markedsføringen af det pågældende produkt eller

b)	at trække produktet tilbage fra markedet

skal være ledsaget af en præcis begrundelse. Sådanne foranstaltninger meddeles snarest muligt den berørte part med angivelse af klagemuligheder i henhold til gældende ret i den pågældende medlemsstat og tidsfrister for sådanne klagemuligheder.

2.   Ved anvendelse af en af de i stk. 1 omtalte foranstaltninger, skal den berørte part forudgående have lejlighed til at udtale sig, medmindre en sådan høring ikke er mulig, fordi det især af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed haster med at gennemføre foranstaltningen.

Artikel 18

Gennemførelsesforanstaltninger

1.   Følgende foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet, herunder ved at supplere dette med nye ikke-væsentlige bestemmelser, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 2:

a)	tilpasninger med henblik på fremtidige ændringer af De Forenede Nationers henstillinger

b)	ændringer af bilag II og III med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling

c)	tilpasninger af mærkningskravene i artikel 12 og 13.

2.   Følgende foranstaltninger vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 3:

a)	oprettelsen af et sporingssystem, herunder et registreringsnummer og et EU-register med henblik på at identificere typer af pyrotekniske artikler og fabrikanterne heraf

b)	udarbejdelse af fælles kriterier for regelmæssig indsamling og ajourføring af oplysninger om ulykker i forbindelse med anvendelse af pyrotekniske artikler.

Artikel 19

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 20

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af national lovgivning, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og sikrer, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne vedtager også de foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre det muligt for dem at tilbageholde sendinger af pyrotekniske artikler, der ikke er i overensstemmelse med dette direktiv.

Artikel 21

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 4. januar 2010 de love og bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

2.   De anvender disse bestemmelser fra den 4. juli 2010, når det gælder fyrværkeri i kategori 1, 2 og 3, og fra den 4. juli 2013, når det gælder andre pyrotekniske artikler, fyrværkeri i kategori 4 samt teaterfyrværkeri.

3.   Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

4.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

5.   Nationale autorisationer bevilget før den i stk. 2 angivne relevante dato gælder fortsat i den medlemsstat, der har bevilget autorisationen, indtil udløbsdatoen eller i en periode på 10 år efter direktivets ikrafttræden, alt efter hvilken periode der er kortest.

6.   Uanset stk. 5 gælder nationale autorisationer med hensyn til pyrotekniske artikler til køretøjer, der er bevilget før den i stk. 2 angivne relevante dato, indtil udløbsdatoen.

Artikel 22

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 23

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT C 195 af 18.8.2006, s. 7.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 30.11.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets holdning af 16.4.2007.

(3)  EFT L 121 af 15.5.1993, s. 20. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(4)  EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 97).

(5)  EFT L 46 af 17.2.1997, s. 25. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53).

(6)  EFT C 136 af 4.6.1985, s. 1.

(7)  EUT C 91 af 16.4.2003, s. 7.

(8)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(9)  EFT L 220 af 30.8.1993, s. 23.

(10)  EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/34/EF (EFT L 141 af 4.6.1999, s. 20).

(11)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(12)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(13)  EFT L 187 af 16.7.1988, s. 1.

(14)  EFT L 212 af 7.8.2001, s. 24.

---

---

---

---

---

14.6.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 154/22

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/24/EF

af 23. maj 2007

om ophævelse af Rådets direktiv 71/304/EØF om ophævelse af begrænsninger i den frie udveksling af tjenesteydelser inden for området for offentlige bygge- og anlægskontrakter og ved tildeling af offentlige bygge- og anlægskontrakter gennem agenturer eller filialer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I sin meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ajourføring og forenkling af fællesskabsretten bebudede Kommissionen blandt andet, at den ville gennemgå fællesskabsretten for at undersøge, om den kunne forenkles ved eksempelvis at ophæve retsakter, der var blevet forældet.

(2)

De forskellige retsakter, der er blevet vedtaget om offentlige kontrakter, senest Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (3), og udviklingen i Domstolens retspraksis, bl.a. dommen af 25. juli 1991 i sag C-76/90, Säger (4), gør det muligt at sikre et beskyttelsesniveau, der er lige så højt eller højere end det, der følger af bestemmelserne i direktiv 71/304/EØF (5).

(3)	For at forenkle fællesskabsretten, uden at dette får konsekvenser for de økonomiske beslutningstageres rettigheder, bør direktiv 71/304/EØF derfor ophæves —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 71/304/EØF ophæves.

Artikel 2

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 13.2.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.4.2007.

(2)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/97/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 107).

(3)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114. Senest ændret ved direktiv 2006/97/EF.

(4)  Sml. 1991 I, s. 4221.

(5)  EFT L 185 af 16.8.1971, s. 1.

---

14.6.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 154/23

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING nr. 623/2007/EF

af 23. maj 2007

om ændring af direktiv 2002/2/EF om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 79/373/EØF af 2. april 1979 om handel med foderblandinger (3) blev ændret ved artikel 1, nr. 1), litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2/EF (4). Ved den pågældende bestemmelse blev der tilføjet et litra i artikel 5, stk. 1, i direktiv 79/373/EØF, ifølge hvilket foderblandingsfabrikanter efter anmodning fra kunden skal oplyse den nøjagtige sammensætning af en foderblanding.

(2)	De Europæiske Fællesskabers Domstol har ved dom af 6. december 2005 i de forenede sager C-453/03, C-11/04, C-12/04 og C-194/04 (5) annulleret artikel 1, nr. 1), litra b), i direktiv 2002/2/EF under hensyn til proportionalitetsprincippet.

(3)	Ifølge traktatens artikel 233 har den eller de institutioner, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.

(4)	Målsætningen om at skabe fodersikkerhed opfyldes bl.a. ved anvendelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (6) og (EF) nr. 183/2005 (7).

(5)	Flere domstolsafgørelser i medlemsstaterne har ført til forskellig og uensartet anvendelse af direktiv 2002/2/EF, og flere sager herom verserer på nuværende tidspunkt ved nationale domstole.

(6)

Europa-Parlamentet og Rådet afstår på nuværende tidspunkt fra at foretage større ændringer i basisretsakten, eftersom Kommissionen som led i et forenklingsprogram har givet tilsagn om inden medio 2007 at fremsætte forslag til en omfattende omlægning af foderlovgivningen. De forventer, at der i denne sammenhæng også foretages en omfattende nyvurdering af spørgsmålet om den såkaldte »åbne deklaration af indholdsstoffer«, og at Kommissionen fremsætter nye forslag herom, der tager højde for såvel landmændenes interesse i at få nøjagtige og detaljerede oplysninger om foderets indholdsstoffer som industriens interesse i tilstrækkelig beskyttelse af forretningshemmeligheder.

(7)

Artikel 12, stk. 2, i direktiv 79/373/EØF, der blev indføjet ved artikel 1, nr. 5), i direktiv 2002/2/EF, foreskriver, at foderblandingsfabrikanterne efter anmodning skal stille ethvert dokument vedrørende sammensætningen af foderblandinger, som skal bringes i omsætning, til rådighed for de myndigheder, der har til opgave at udføre de offentlige kontroller, således at rigtigheden af oplysningerne i mærkningen kan verificeres.

(8)	Direktiv 2002/2/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Direktiv 2002/2/EF ændres således:

1)	Artikel 1, nr. 1), litra b), udgår.

2)

I artikel 1, nr. 6), affattes teksten til artikel 15a i direktiv 79/373/EØF således: »Artikel 15a Senest den 6. november 2006, forelægger Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes oplysninger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af den ordning, der er indført ved artikel 5, stk. 1, litra j), og stk. 5, litra d), samt artikel 5c og artikel 12, stk. 2, navnlig hvad angår angivelse i mærkningen af foderblandinger af mængden i vægtprocent af fodermidler, inklusive den tilladte tolerance, og ledsaget af eventuelle forslag til forbedring af disse bestemmelser.«

Artikel 2

Denne beslutning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT C 324 af 30.12.2006, s. 34.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 12.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.4.2007.

(3)  EFT L 86 af 6.4.1979, s. 30. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2/EF af 28. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger (EFT L 63 af 6.3.2002, s. 23).

(5)  ABNA m.fl. Sml. 2005 I, s. 10423.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1). Senest ændret ved Kommissions forordning (EF) nr. 575/2006 (EUT L 100 af 8.4.2006, s. 3).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1).

---

14.6.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 154/25

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 624/2007/EF

af 23. maj 2007

om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet (Told 2013)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Et væsentligt mål for Fællesskabet i de kommende år er at skabe vækst og beskæftigelse, som det fremgår af genlanceringen af Lissabon-strategien. De tidligere programmer på toldområdet, især Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 253/2003/EF af 11. februar 2003 om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF (Told 2007) (3) (i det følgende benævnt »Told 2007«), har i væsentlig grad bidraget til at nå dette mål og til de overordnede mål i toldpolitikken. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at fortsætte aktiviteter, der er påbegyndt som led i disse programmer. Et nyt program (i det følgende benævnt »programmet«) bør indføres for en periode på seks år, så programmets varighed svarer til varigheden af den flerårige finansielle ramme, som er fastlagt i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (4).

(2)

Toldadministrationerne spiller en afgørende rolle, når det gælder om at beskytte Fællesskabets interesser, navnlig de finansielle interesser. De sørger for et ensartet beskyttelsesniveau for Fællesskabets borgere og erhvervsdrivende overalt i Fællesskabets toldområde, hvor toldformaliteter afvikles. I den forbindelse har den strategiske politik, som Toldpolitikgruppen har fastlagt, været rettet mod at sikre, at de nationale toldadministrationer fungerer lige så effektivt og virkningsfuldt, og at de reagerer på ethvert krav, der måtte opstå som følge af en ændring af toldmiljøet, som var de én administration. Det er derfor vigtigt, at programmet er konsekvent og understøtter den overordnede toldpolitik, samt at Toldpolitikgruppen, der er sammensat af Kommissionen og lederne af medlemsstaternes toldadministrationer eller disses repræsentanter, støttes inden for rammerne af programmet. Gennemførelsen af programmet bør derfor koordineres og tilrettelægges af Kommissionen og medlemsstaterne som led i den fælles politik, der udformes af Toldpolitikgruppen.

(3)

Der er behov for en indsats på toldområdet, som prioriterer forbedring af kontrol og svigsbekæmpelse, mindskelse af omkostningerne ved at overholde toldlovgivningen for de erhvervsdrivende, en effektiv håndtering af kontrollen af varer ved de ydre grænser og beskyttelse af Den Europæiske Unions borgere med hensyn til sikkerhed og sikring hvad angår den internationale forsyningskæde. Fællesskabet bør derfor inden for rammerne af sine egne beføjelser være i stand til at støtte tiltag fra medlemsstaternes toldadministrationer, og alle de muligheder, som fællesskabsreglerne giver med hensyn til administrativt samarbejde, bør udnyttes fuldt ud.

(4)

For at støtte kandidatlandenes tiltrædelsesproces bør disse landes toldadministrationer modtage den nødvendige bistand, så de kan påtage sig alle de opgaver, der kræves i henhold til fællesskabslovgivningen, fra datoen for deres tiltrædelse, herunder forvaltning af de fremtidige ydre grænser. Dette program bør derfor være åbent for kandidatlandes og potentielle kandidatlandes deltagelse.

(5)	For at støtte toldreformer i lande, som deltager i den europæiske naboskabspolitik, er det hensigtsmæssigt at give dem mulighed for på visse betingelser at deltage i udvalgte programaktiviteter.

(6)

Med den stigende globalisering af handelen, udviklingen af nye markeder og ændringer i metoderne for varebevægelser og den hastighed, hvormed de foregår, bliver det nødvendigt for toldadministrationerne at styrke deres indbyrdes forbindelser samt forbindelserne med erhvervsliv og juridiske og videnskabelige kredse eller andre operatører, der er engageret i udenrigshandel. Programmet bør give personer, som repræsenterer sådanne kredse eller enheder, mulighed for at deltage i programaktiviteter, når dette er hensigtsmæssigt.

(7)

De transeuropæiske computerbaserede, sikre kommunikations- og informationsudvekslingssystemer, som finansieres som led i Told 2007, spiller en afgørende rolle for toldforvaltningen i Fællesskabet og for udveksling af oplysninger mellem toldadministrationerne og bør derfor fortsat støttes som led i programmet.

(8)

De erfaringer, som Fællesskabet har opnået i forbindelse med tidligere toldprogrammer, har vist, at det at bringe embedsmænd fra forskellige nationale administrationer sammen omkring fagspecifikke aktiviteter, hvor der benyttes værktøjer som benchmarking, projektgrupper, seminarer, workshopper, arbejdsbesøg, uddannelsesaktiviteter og overvågning, i vid udstrækning kan bidrage til at nå målene for programmerne. Disse aktiviteter bør derfor videreføres, og det bør også gøres muligt at udvikle nye værktøjer, når det er nødvendigt for at kunne imødekomme behovene endnu mere effektivt.

(9)	Toldembedsmændene må have tilstrækkelige sprogkundskaber for at kunne samarbejde og deltage i programmet. Det bør være deltagerlandenes ansvar at sørge for den fornødne sproglige uddannelse af deres embedsmænd.

(10)

Midtvejsevalueringen af Told 2007 bekræftede, at informationsdelingen og videnudvekslingen mellem administrationerne indbyrdes og mellem administrationerne og Kommissionen samt konsolideringen af den viden, der er opnået i forbindelse med programbegivenheder, må tilrettelægges på en mere struktureret måde. Der bør derfor lægges særlig vægt på informationsdeling og videnforvaltning i forbindelse med dette program.

(11)	Selv om ansvaret for, at disse mål føres ud i livet, først og fremmest påhviler de deltagende lande, er der behov for en supplerende indsats på fællesskabsplan for at koordinere aktiviteterne i forbindelse med programmet, oprette en infrastruktur og sikre det nødvendige incitament.

(12)

Målene for de i denne beslutning fastlagte foranstaltninger kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af aktionens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13)	Denne beslutning fastlægger for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

(14)	De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5) —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Fastlæggelse af programmet

1.   Der fastlægges et flerårigt handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet (Told 2013), i det følgende benævnt »programmet«, for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2013, som skal støtte og supplere tiltag, der iværksættes af medlemsstaterne med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer effektivt på toldområdet.

2.   Programmet omfatter følgende aktiviteter:

a)	kommunikations- og informationsudvekslingssystemer

b)	benchmarking

c)	seminarer og workshopper

d)	projektgrupper og styringsgrupper

e)	arbejdsbesøg

f)	uddannelsesaktiviteter

g)	overvågning

h)	alle andre aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde programmets mål.

Artikel 2

Definitioner

I denne beslutning forstås ved:

1)	»administration«: de offentlige myndigheder og andre organer i de i programmet deltagende lande, som er ansvarlige for forvaltning af told og toldrelaterede aktiviteter

2)	»embedsmand«: en ansat i administrationen.

Artikel 3

Deltagelse i programmet

1.   Deltagerlande er medlemsstaterne og de lande, der er omhandlet i stk. 2.

2.   Programmet er åbent for deltagelse af:

a)	kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser

b)	potentielle kandidatlande i overensstemmelse med bestemmelser, som aftales med disse lande efter indgåelse af rammeaftaler om deres deltagelse i fællesskabsprogrammer.

3.   Programmet er også åbent for visse lande, som er partnere i den europæiske naboskabspolitik, hvis de har nået et tilstrækkeligt niveau for tilnærmelse af den relevante lovgivning og administrative metoder til Fællesskabets, og i overensstemmelse med bestemmelser, som aftales med disse lande efter indgåelse af rammeaftaler om deres deltagelse i fællesskabsprogrammer.

4.   Deltagende lande repræsenteres af embedsmænd fra den relevante administration.

Artikel 4

Overordnede mål

1.   Programmet udformes, så det sikres, at følgende overordnede mål opfyldes:

a)	sikring af, at aktiviteterne på toldområdet opfylder det indre markeds behov, herunder for forsyningskædesikkerhed og lettelse af handelen, samt støtter strategien for vækst og beskæftigelse

b)

sikring af lige så effektivt samspil mellem og opgaveløsning hos medlemsstaternes toldadministrationer, som var de én administration, således at det sikres, at den kontrol, der udføres, fører til ensartede resultater overalt inden for Fællesskabets toldområde, og at legitime forretningsaktiviteter understøttes

c)	sikring af den nødvendige beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

d)	styrkelse af sikkerhed og sikring

e)	forberedelse af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, til tiltrædelse, herunder gennem erfarings- og videndeling med de berørte landes toldadministrationer.

2.   Den fælles tilgang til toldpolitikken tilpasses til stadighed til udviklingen i et partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne i Toldpolitikgruppen, der er sammensat af Kommissionen og lederne af medlemsstaternes toldadministrationer eller disses repræsentanter. Kommissionen underretter regelmæssigt Toldpolitikgruppen om foranstaltninger vedrørende programmets implementering.

Artikel 5

Specifikke mål

De specifikke mål for programmet er:

a)	at reducere de administrative byrder og de omkostninger, der for de erhvervsdrivende er forbundet med at overholde gældende regler, ved at forbedre standardiseringen og forenklingen af toldsystemer og toldkontrol, samt at opretholde et åbent og gennemsigtigt samarbejde med handelsaktørerne

b)	at identificere, udvikle og anvende bedste arbejdspraksis, især på områderne forudgående og efterfølgende revisionskontrol, risikoanalyse, toldkontrol og forenklede procedurer

c)	at vedligeholde et system til måling af resultaterne i medlemsstaternes toldadministrationer for at forbedre deres effektivitet

d)	at støtte tiltag til at forebygge uregelmæssigheder, især ved hurtigt at formidle oplysninger om risici til toldsteder i forreste linje

e)	at sikre en ensartet og utvetydig tarifering i Fællesskabet, især ved at forbedre koordinering og samarbejde mellem laboratorier

f)	at støtte skabelsen af et paneuropæisk elektronisk toldmiljø gennem udvikling af interoperable kommunikations- og informationsudvekslingssystemer koblet sammen med de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative ændringer

g)	at vedligeholde de bestående kommunikations- og informationsudvekslingssystemer, og efter behov udvikle nye systemer

h)	at iværksætte tiltag, som kan støtte toldadministrationerne i lande, som er ved at forberede tiltrædelse

i)	at bidrage til udvikling af toldadministrationer af høj kvalitet i tredjelande

j)	at forbedre samarbejdet mellem toldadministrationer i medlemsstaterne og i tredjelande, herunder navnlig partnerskabslandene i den europæiske naboskabspolitik

k)	at udvikle og styrke fælles uddannelse.

Artikel 6

Arbejdsprogram

Kommissionen fastlægger hvert år et arbejdsprogram efter proceduren i artikel 20, stk. 2.

KAPITEL II

PROGRAMMETS AKTIVITETER

Artikel 7

Kommunikations- og informationsudvekslingssystemer

1.   Kommissionen og de deltagende lande sikrer, at de i stk. 2 omhandlede kommunikations- og informationsudvekslingssystemer er operationelle.

2.   Kommunikations- og informationsudvekslingssystemerne er:

a)	det fælles kommunikationsnet/den fælles systemgrænseflade (CCN/CSI)

b)	det edb-baserede forsendelsessystem (CTS)

c)

tarifsystemerne, især dataspredningssystemet (DDS), den kombinerede nomenklatur (KN), informationssystemet for Fællesskabets integrerede toldtarif (Taric), det europæiske bindende tariferingsoplysningssystem (EBTI), systemet vedrørende toldkontingenter og overvågning (TQS), systemet til information om autonome toldsuspensioner (SUSPENSIONS), specimen management systemet (SMS), informationssystemet for forædlingsprocedurer (ISPP), den europæiske toldfortegnelse over kemiske stoffer (ECICS) og registreringssystemet for eksportører (REX)

d)

systemerne til styrkelse af sikkerheden som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (6), herunder Fællesskabets risikoforvaltningssystem, eksportkontrolsystemet (ECS), importkontrolsystemet (ICS) og systemet vedrørende autoriserede økonomiske operatører (AEO)

e)	alle nye kommunikations- og informationsudvekslingssystemer på toldområdet, herunder elektroniske toldsystemer, som oprettes i henhold til fællesskabslovgivningen, og som er fastsat i det i artikel 6 omhandlede arbejdsprogram.

3.   Kommunikations- og informationsudvekslingssystemernes fællesskabselementer omfatter maskinel, programmel og nettilslutninger, der skal være fælles for samtlige deltagende lande. Kommissionen indgår på Fællesskabets vegne de fornødne kontrakter til sikring af disse elementers operationelle egenskaber.

4.   Kommunikations- og informationsudvekslingssystemernes ikke-fællesskabselementer omfatter nationale databaser, som udgør en del af disse systemer, netværkstilslutninger mellem fællesskabselementerne og ikke-fællesskabselementerne, samt det programmel og maskinel, som hvert deltagende land måtte anse for hensigtsmæssigt for at få det fulde udbytte af systemerne overalt i sin administration. De deltagende lande sikrer, at ikke-fællesskabselementerne holdes operationelle, og sikrer disse elementers interoperabilitet med fællesskabselementerne.

5.   Kommissionen koordinerer i samarbejde med de deltagende lande de aspekter ved fastlæggelsen af og virkemåden for fællesskabs- og ikke-fællesskabselementerne i systemerne og infrastrukturen, der er omhandlet i stk. 2, for at sikre, at de er operationelle, kan sammenkobles og hele tiden forbedres. Kommissionen og de deltagende lande bestræber sig til det yderste på at overholde de tidsplaner og frister, som fastlægges herfor.

6.   Kommissionen kan gøre CCN/CSI tilgængelig for andre administrationer til toldmæssig og anden brug. Der kan kræves et økonomisk bidrag til dækning af de dermed forbundne udgifter.

Artikel 8

Benchmarking

Der kan organiseres benchmarking-aktiviteter mellem to eller flere deltagerlande, som sammenligner arbejdsmetoder, procedurer eller processer, og som på grundlag af forud aftalte indikatorer fastlægger bedste praksis.

Artikel 9

Seminarer og workshopper

Kommissionen og de deltagende lande tilrettelægger sammen seminarer og workshopper og sørger for udbredelse af resultaterne heraf.

Artikel 10

Projektgrupper og styringsgrupper

Kommissionen kan i fællesskab med de deltagende lande oprette projektgrupper, som skal have ansvaret for at udføre specifikke opgaver, der skal afsluttes inden for et nærmere angivet tidsrum, og styringsgrupper, som skal udføre opgaver af koordinerende art.

Artikel 11

Arbejdsbesøg

1.   De deltagende lande tilrettelægger arbejdsbesøg for embedsmænd. Arbejdsbesøgene strækker sig ikke over mere end en måned. Hvert arbejdsbesøg målrettes mod en særlig arbejdsaktivitet og skal forberedes i tilstrækkelig grad og evalueres efterfølgende af de pågældende embedsmænd og administrationer. Arbejdsbesøgene kan være rent praktiske eller målrettet mod specifikke prioriterede aktiviteter.

2.   De deltagende lande giver embedsmænd på arbejdsbesøg mulighed for at deltage aktivt i værtsadministrationens aktiviteter. Med henblik herpå skal de besøgende embedsmænd være bemyndiget til at udføre de opgaver, som hører til de funktioner, de får overdraget. De kompetente myndigheder i de deltagende lande kan begrænse denne bemyndigelse, hvis omstændighederne kræver det, og navnlig for at tage hensyn til særlige krav i hvert enkelt deltagende lands retssystem.

3.   I besøgsperioden sidestilles besøgende embedsmænds civilretlige ansvar i forbindelse med udøvelsen af deres opgaver med værtsmyndighedens embedsmænds. De besøgende embedsmænd er underlagt samme regler for tavshedspligt som værtsmyndighedens embedsmænd.

Artikel 12

Uddannelsesaktiviteter

1.   De deltagende lande sørger sammen med Kommissionen for at fremme et samarbejde mellem nationale uddannelsesinstitutioner, navnlig ved:

a)

at fastlægge uddannelsesstandarder, udbygge eksisterende uddannelsesprogrammer og om nødvendigt udbygge eksisterende uddannelsesmoduler samt udarbejde nye moduler med anvendelse af e-læring med henblik på at etablere en fælles uddannelseskerne for embedsmænd, der omfatter alle de forskellige toldregler og -procedurer, således at de kan erhverve de nødvendige faglige færdigheder og kundskaber

b)	at fremme og lette adgangen til tolduddannelseskurser, der afholdes af et deltagende land for egne embedsmænd, for embedsmænd fra alle deltagerlande, når det er hensigtsmæssigt

c)	at stille den nødvendige infrastruktur og de nødvendige værktøjer til fælles e-læring og uddannelsesstyring på toldområdet til rådighed, når det er hensigtsmæssigt.

2.   De deltagende lande integrerer de i fællesskab udviklede e-læringmoduler, som omhandlet i stk. 1, litra a), i deres nationale uddannelsesprogrammer, når det er hensigtsmæssigt.

De deltagende lande sørger for, at deres embedsmænd får den nødvendige grund- og videreuddannelse til at kunne erhverve de fælles faglige færdigheder og kundskaber i overensstemmelse med uddannelsesprogrammerne. Deltagerlandene fremmer ligeledes den sprogundervisning, som er nødvendig for, at embedsmændene kan tilegne sig tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne deltage i programmet.

Artikel 13

Overvågning

1.   Kommissionen beslutter i samarbejde med medlemsstaterne, hvilke specifikke sektorer i Fællesskabets toldlovgivning der skal gøres til genstand for overvågning.

2.   Sådan overvågning foretages af fælles overvågningshold sammensat af toldembedsmænd fra medlemsstaterne og tjenestemænd fra Kommissionen. Disse hold aflægger ud fra en tematisk eller regional tilgang besøg forskellige steder i Fællesskabets toldområde, hvor toldadministrationerne udfører deres opgaver. De analyserer toldpraksis på nationalt plan, identificerer eventuelle vanskeligheder med gennemførelsen af regler og anfører i givet fald forslag til tilpasning af fællesskabsregler og arbejdsmetoder med henblik på at gøre toldindsatsen som helhed mere effektiv. Holdenes rapporter sendes til medlemsstaterne og Kommissionen.

Artikel 14

Deltagelse i programmets aktiviteter

Repræsentanter fra internationale organisationer, tredjelandes administrationer samt erhvervsdrivende og disses organisationer kan deltage i programmets aktiviteter, når det er hensigtsmæssigt for at nå de mål, der er omhandlet i artikel 4 og 5.

Artikel 15

Informationsdeling

Kommissionen skal sammen med de deltagende lande fremme deling af informationer, der fremkommer som resultat af programmets aktiviteter.

KAPITEL III

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 16

Finansieringsramme

1.   Finansieringsrammen for gennemførelse af programmet er for perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2013 fastlagt til 323 800 000 EUR.

2.   De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme i overensstemmelse med punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning.

Artikel 17

Udgifter

1.   De nødvendige udgifter til gennemførelsen af programmet afholdes af Fællesskabet og de deltagende lande i henhold til stk. 2-5.

2.   Fællesskabet afholder følgende udgifter:

a)	udgifter til erhvervelse, udvikling, installering, vedligeholdelse og daglig drift af fællesskabselementerne i de kommunikations- og informationsudvekslingssystemer, der er beskrevet i artikel 7, stk. 3

b)	rejse- og opholdsudgifter for embedsmænd fra deltagende lande i tilknytning til benchmarking-aktiviteter, arbejdsbesøg, seminarer og workshopper, projektgrupper og styringsgrupper, uddannelsestiltag og overvågning

c)	udgifter til organisation af seminarer og workshopper

d)	rejse- og opholdsudgifter til deltagelse af eksterne eksperter og deltagere som omhandlet i artikel 14

e)	udgifter til erhvervelse, udvikling, installering og vedligeholdelse af uddannelsessystemer og -moduler, forudsat at de er fælles for alle deltagende lande

f)	udgifter til alle øvrige aktiviteter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra h), op til maksimalt 5 % af de samlede omkostninger til programmet.

3.   De deltagende lande afholder følgende udgifter:

a)	udgifter til erhvervelse, udvikling, installering, vedligeholdelse og daglig drift af kommunikations- og informationsudvekslingssystemernes ikke-fællesskabselementer, som omhandlet i artikel 7, stk. 4

b)	udgifter til grund- og videreuddannelse for deres embedsmænd, især sproglig uddannelse.

4.   De deltagende lande samarbejder med Kommissionen for at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Kommissionen fastlægger reglerne for betaling af udgifter, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7) (i det følgende benævnt »finansforordningen«), og meddeler disse til de deltagende lande.

5.   Bevillingerne til programmet kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, audit- og evalueringsaktiviteter, som umiddelbart kræves til forvaltning af programmet og virkeliggørelse af dets mål, herunder navnlig undersøgelser, møder, informations- og publikationsaktiviteter, udgifter i forbindelse med it-netværk, der fokuserer på informationsudveksling, og alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af programmet.

Artikel 18

Anvendelse af finansforordningen

Bestemmelserne i finansforordningen finder anvendelse på alle tilskud, der ydes efter denne beslutning i overensstemmelse med afsnit VI i finansforordningen. Navnlig kræver tilskud forudgående skriftlig aftale med den begunstigede, jf. finansforordningens artikel 108, på grundlag af de i overensstemmelse hermed vedtagne gennemførelsesbestemmelser, hvori den begunstigede accepterer, at Revisionsretten kan revidere anvendelsen af det ydede tilskud.

Artikel 19

Finanskontrol

Finansieringsafgørelserne og alle aftaler eller kontrakter, der følger af denne beslutning, underkastes finanskontrol og om nødvendigt revisioner på stedet foretaget af Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og af Revisionsretten. Sådan kontrol kan finde sted uanmeldt.

KAPITEL IV

ANDRE BESTEMMELSER

Artikel 20

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af »Told 2013-udvalget« (i det følgende benævnt »udvalget«).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes proceduren i artikel 4 og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 21

Opfølgning

Programmet underkastes en løbende fælles overvågning af de deltagende lande og Kommissionen.

Artikel 22

Midtvejsevaluering og slutevaluering

1.   Programmet underkastes en midtvejsevaluering og en slutevaluering, der foretages under Kommissionens ansvar ved hjælp af de i stk. 2 omhandlede rapporter og af al anden relevant information. Programmet evalueres ud fra de i artikel 4 og 5 fastsatte mål.

I midtvejsevalueringen gennemgås de resultater, der er opnået midtvejs i programmets varighed hvad angår effektivitet og nyttevirkning, og det undersøges, om programmets oprindelige mål fortsat er relevante. Desuden foretages der en vurdering af bevillingsanvendelsen og af fremskridtene inden for opfølgning og gennemførelse.

Slutevalueringen skal koncentrere sig om programaktiviteternes effektivitet og nyttevirkning.

2.   De deltagende lande fremsender følgende evalueringsrapporter til Kommissionen:

a)	før den 1. april 2011 en midtvejsevalueringsrapport om programmets relevans, effektivitet og nyttevirkning

b)	før den 1. april 2014 en slutevalueringsrapport, der blandt andet fokuserer på programmets effektivitet og nyttevirkning.

3.   På grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter og andre relevante oplysninger forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet følgende evalueringsrapporter:

a)	før den 1. august 2011 en midtvejsevalueringsrapport og en meddelelse om, hvorvidt programmet bør videreføres

b)	før den 1. august 2014 en slutevalueringsrapport.

Disse rapporter sendes til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og til Regionsudvalget til orientering.

Artikel 23

Ophævelse

Beslutning nr. 253/2003/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2008.

Finansielle forpligtelser i forbindelse med foranstaltninger i medfør af nævnte beslutning er dog fortsat underlagt nævnte beslutnings bestemmelser, indtil de er afsluttet.

Artikel 24

Ikrafttræden

Denne beslutning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2008.

Artikel 25

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT C 324 af 30.12.2006, s. 78.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 12.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.4.2007.

(3)  EUT L 36 af 12.2.2003, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 787/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 12).

(4)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(6)  EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13.

(7)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

---