6.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 144/1

(1)

Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der ifølge traktaten vedtages foranstaltninger, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring, og foranstaltninger vedrørende asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder.

(2)

Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 sit ønske om at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Med henblik herpå skal en fælles europæisk asyl- og migrationspolitik sigte mod både en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere og en bedre styring af migrationsstrømmene. En fælles politik på asylområdet, herunder et fælles europæisk asylsystem, bør udgøre en integrerende del af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for personer, som, tvunget af omstændighederne, legitimt søger beskyttelse i Den Europæiske Union.

(3)

Denne beslutning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som suppleret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 (i det følgende benævnt »Genève-konventionen«).

(4)

Med hensyn til behandlingen af personer, som er omfattet af denne beslutning, er medlemsstaterne bundet af deres forpligtelser i henhold til folkeretlige instrumenter, som de er part i, og som forbyder forskelsbehandling.

(5)

»Barnets tarv« bør, hvor det er relevant, være medlemsstaternes primære hensyn ved gennemførelsen af denne beslutning i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder.

(6)

Gennemførelsen af en sådan politik bør bygge på solidaritet mellem medlemsstaterne og forudsætter mekanismer, som kan bidrage til at fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf. Med henblik herpå blev der ved Rådets beslutning 2000/596/EF (4) oprettet en europæisk flygtningefond for perioden 2000-2004. Denne beslutning blev afløst af Rådets beslutning 2004/904/EF af 2. december 2004 om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010 (5). Dette sikrede fortsat solidaritet mellem medlemsstaterne i lyset af den nyligt vedtagne fællesskabslovgivning på asylområdet og under hensyntagen til erfaringerne med gennemførelsen af den europæiske flygtningefond i perioden 2000-2004.

(7)

I Haag-programmet fastsatte Det Europæiske Råd den 4. og 5. november 2004 en række målsætninger og prioriteter for at videreudvikle det fælles europæiske asylsystem i dets anden fase.

(8)

Det Europæiske Råd understregede især behovet for, at EU i erkendelse af et fælles ansvar bidrager til et mere tilgængeligt, retfærdigt og effektivt internationalt beskyttelsessystem og sikrer adgang til beskyttelse og varige løsninger på det tidligst mulige stadium, og opfordrede til udarbejdelse af regionale beskyttelsesprogrammer, herunder et fælles genbosættelsesprogram for medlemsstater, der ønsker at deltage i et sådant program.

(9)

Det Europæiske Råd opfordrede desuden til oprettelse af passende strukturer, der inddrager medlemsstaternes nationale asylmyndigheder, for at fremme det praktiske samarbejde, hvor parterne bistår hinanden med henblik på indførelse af en ensartet procedure i hele EU og fælles indsamling, vurdering og anvendelse af oplysninger om hjemlande, samt med henblik på håndteringen af særlige pres på asylsystemerne eller modtagelseskapaciteterne, som bl.a. skyldes deres geografiske beliggenhed.

(10)

En ny europæisk flygtningefond (i det følgende benævnt »fonden«) bør oprettes i lyset af oprettelsen af den europæiske fond for integration af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, den europæiske fond for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og fonden for de ydre grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, specielt med henblik på at indføre fælles forvaltnings-, kontrol- og evalueringssystemer.

(11)

Fonden bør på grund af sit anvendelsesområde og formål under ingen omstændigheder yde støtte til aktioner vedrørende områder og centre, hvor personer tilbageholdes i tredjelande.

(12)

Det er nødvendigt at tilpasse fondens varighed til varigheden af den flerårige finansielle ramme, som er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (6).

(13)

Denne beslutning skal indgå i en sammenhængende ramme, som også består af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (7), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 575/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (8) og Rådets beslutning 2007/.../EF af ... om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (9), som har til formål at sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne for så vidt angår den finansielle byrde, der følger af indførelsen af en integreret forvaltning af EU's ydre grænser og gennemførelsen af fælles politikker for asyl og indvandring, som er udviklet i overensstemmelse med afsnit IV i tredje del af traktaten.

(14)

Det er hensigtsmæssigt at støtte og forbedre den indsats, som medlemsstaterne gør for at sikre flygtninge, fordrevne og personer med subsidiær beskyttelsesstatus, jf. Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (10), passende modtagelsesforhold, at anvende retfærdige og effektive asylprocedurer og fremme god praksis på asylområdet med henblik på at beskytte rettighederne for personer, der har behov for international beskyttelse, og gøre det muligt for medlemsstaternes asylordninger at fungere effektivt.

(15)

Et af formålene med Genève-konventionen er at integrere flygtninge i samfundet i det land, hvor de har ophold. Disse personer skal kunne nyde godt af de værdier, der er anført i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Med henblik herpå er det hensigtsmæssigt at støtte medlemsstaternes indsats for at fremme den sociale, økonomiske og kulturelle integration af disse personer, da dette bidrager til den økonomiske og sociale samhørighed, som det er en af Fællesskabets grundlæggende opgaver at bevare og styrke, jf. traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 1, litra k).

(16)

I lyset af Haag-programmet er det nødvendigt at sikre, at fondens midler bruges på den mest effektive måde overhovedet til at opfylde målsætningerne for EU's asylpolitik under hensyn til behovet for at støtte genbosættelse og det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne, blandt andet som middel til at afhjælpe særligt pres på modtagelseskapaciteten og asylsystemerne.

(17)

Fonden bør støtte medlemsstaternes bestræbelser for at øge deres evne til at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik i lyset af deres forpligtelser i henhold til fællesskabslovgivningen navnlig med henblik på at indgå i et praktisk samarbejde medlemsstaterne imellem.

(18)

Fonden bør desuden støtte medlemsstaternes frivillige bestræbelser for at tilbyde flygtninge og fordrevne, der af FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er udpeget som berettigede til genbosættelse, international beskyttelse og en varig løsning på medlemsstaternes område, herunder foranstaltninger, medlemsstaterne gennemfører for at vurdere behovet for genbosættelse og overførelse af de pågældende personer til deres område for at give dem en sikker retsstilling og fremme en effektiv integration.

(19)

Det ligger i fondens natur, at den bør kunne yde støtte til frivillig byrdefordeling, som er aftalt mellem medlemsstaterne, og som består i overførelse af personer, der nyder international beskyttelse, og af ansøgere om international beskyttelse, fra én medlemsstat til en anden, der tilbyder dem tilsvarende beskyttelse.

(20)

Fonden bør desuden kunne yde passende støtte til medlemsstaternes bestræbelser for at udpege, dele og fremme bedste praksis og oprette effektive samarbejdsstrukturer for at forbedre kvaliteten af beslutningstagningen som led i det fælles europæiske asylsystem.

(21)

Der bør oprettes en finansiel reserve til gennemførelsen af nødforanstaltninger med henblik på at yde midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer i overensstemmelse med Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (11).

(22)

Det bør også være muligt at bruge denne finansielle reserve til at støtte medlemsstaternes bestræbelser for at afhjælpe situationer med særligt pres som følge af pludselig tilstrømning af et stort antal personer, som kan have behov for international beskyttelse, hvor der stilles betydelige og presserende krav til medlemsstaternes modtagelsesfaciliteter eller asylsystemer. Betingelserne og proceduren for at yde finansiel bistand i sådanne situationer bør fastlægges.

(23)

Fondens støtte ville være mere effektiv og mere målrettet, hvis samfinansieringen af de støtteberettigede foranstaltninger var baseret på et flerårigt program, som underkastes en midtvejsrevision, og på et årligt program, som hver medlemsstat udarbejder på grundlag af landets situation og behov.

(24)

Selv om det er hensigtsmæssigt at afsætte et bestemt beløb til hver medlemsstat, er det fortsat rimeligt at fordele en stor del af de disponible årlige midler i forhold til den byrde, der hviler på hver enkelt medlemsstat som følge af dens indsats for at modtage flygtninge og fordrevne, herunder flygtninge, som nyder godt af international beskyttelse, inden for rammerne af nationale programmer.

(25)

Personer, der tildeles international beskyttelse og en varig løsning gennem genbosættelse, bør medregnes i det antal personer, der nyder international beskyttelse, som danner grundlaget ved fordelingen af de disponible årlige midler mellem medlemsstaterne.

(26)

Da en strategisk brug af genbosættelse af personer fra lande eller regioner, der er udpeget til gennemførelse af de regionale beskyttelsesprogrammer, er vigtig, er det nødvendigt at yde supplerende finansiel støtte til genbosættelse af personer fra de vestlige nye uafhængige stater og Afrika syd for Sahara, der blev udpeget i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 1. september 2005 om regionale beskyttelsesprogrammer, og Rådets konklusioner af 12. oktober 2005, og fra alle andre lande eller regioner, som udpeges i fremtiden.

(27)

Det er ligeledes nødvendigt at yde supplerende finansiel støtte til genbosættelsesforanstaltninger for visse kategorier af særligt sårbare personer, når genbosættelse betragtes som den bedste måde at dække deres særlige behov på.

(28)

I forbindelse med delt forvaltning, jf. artikel 53, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (12) (i det følgende benævnt »finansforordningen«), bør der fastsættes betingelser, som gør det muligt for Kommissionen at udøve sit ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget, og forpligtelserne i forbindelse med medlemsstaternes samarbejde bør præciseres. Ved at anvende disse betingelser ville Kommissionen kunne sikre sig, at medlemsstaterne anvender fonden lovligt og korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. finansforordningens artikel 27 og artikel 48, stk. 2.

(29)

Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt samt kvaliteten af gennemførelsen. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte en række overordnede principper og nødvendige funktioner, som alle programmerne bør overholde.

(30)

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne have det primære ansvar for gennemførelsen af og kontrollen med fondens aktiviteter.

(31)

Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemer, godkendelse af udgifter og forebyggelse, afsløring og korrektion af uregelmæssigheder og overtrædelser af fællesskabslovgivningen bør fastlægges for at sikre en effektiv og korrekt gennemførelse af deres flerårige og årlige programmer. Navnlig med hensyn til forvaltning og kontrol er det nødvendigt at fastlægge, hvordan medlemsstaterne sikrer, at systemerne er indført og fungerer tilfredsstillende.

(32)

Uden at dette berører Kommissionens beføjelser vedrørende finanskontrol, bør der tilskyndes til samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område.

(33)

Effektiviteten og virkningen af de foranstaltninger, som fonden støtter, afhænger også af evalueringen og formidlingen af resultaterne. Medlemsstaternes og Kommissionens respektive ansvar på dette område og de ordninger, der skal sikre evalueringens pålidelighed samt kvaliteten af de tilhørende oplysninger, bør formaliseres.

(34)

Da det er vigtigt, at fællesskabsmidlerne er synlige, bør Kommissionen udstikke retningslinjer for at fremme, at alle myndigheder, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer eller andre enheder, der modtager tilskud fra denne fond, på passende vis anerkender den modtagne støtte, idet der tages hensyn til den praksis, der eksisterer i forbindelse med andre instrumenter med delt forvaltning, f.eks. strukturfondene.

(35)

Foranstaltningerne bør evalueres med henblik på en midtvejsrevision og en konsekvensanalyse, og evalueringsprocessen bør integreres i opfølgningen af projekterne.

(36)

I denne beslutning fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning.

(37)

Målet for denne beslutning, nemlig fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(38)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådet afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (13).

(39)

Da foranstaltningen i denne beslutning vedrørende vedtagelse af strategiske retningslinjer, er af generel karakter og har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere denne beslutning med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningen vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelsen af de strategiske retningslinjer.

(40)

Beslutning 2004/904/EF bør ophæves.

(41)

Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 6. september 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning.

(42)

Det Forenede Kongerige har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 27. oktober 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning.

(43)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(44)

I overensstemmelse med traktatens artikel 67, stk. 2, andet led, finder proceduren i traktatens artikel 251, jf. Rådets afgørelse 2004/927/EF af 22. december 2004 om at få visse områder, der er omfattet af afsnit IV i tredje del i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, underlagt proceduren i artikel 251 i traktaten (14), anvendelse på de områder, der er omfattet af traktatens artikel 62, nr. 1), nr. 2), litra a), og nr. 3) samt artikel 63, nr. 2), litra b), og nr. 3), litra b) —

a)

modtageforhold og asylprocedurer

b)

integration af de personer, der er omhandlet i artikel 6, og hvis ophold i en specifik medlemsstat er af varig og stabil karakter

c)

forbedring af medlemsstaternes mulighed for at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik i lyset af deres forpligtelser i henhold til nugældende og kommende fællesskabslovgivning vedrørende det fælles europæiske asylsystem, navnlig med henblik på at indgå i praktiske samarbejdsaktiviteter mellem medlemsstaterne

d)

genbosættelse af de personer, der er omhandlet i artikel 6, litra e). I denne beslutning forstås ved genbosættelse den proces, hvorved borgere fra tredjelande eller statsløse, efter en anmodning fra UNHCR på grundlag af en persons behov for international beskyttelse, overføres fra et tredjeland til en medlemsstat, hvor de får ret til ophold med:

e)

overførsel af personer, der falder ind under de i artikel 6, litra a) og b), omhandlede kategorier, fra den medlemsstat, der tilbød dem international beskyttelse, til en anden medlemsstat, hvor de vil få tilsvarende beskyttelse, og af personer, der falder ind under de i artikel 6, litra c), omhandlede kategorier, til en anden medlemsstat, hvor deres ansøgninger om international beskyttelse vil blive behandlet.

a)

infrastrukturer eller tjenesteydelser i forbindelse med indkvartering

b)

strukturer og undervisning, som skal sikre asylansøgere adgang til asylprocedurerne

c)

materiel hjælp og læge- og psykologhjælp

d)

social bistand, oplysning eller hjælp i forbindelse med administrative og/eller juridiske formaliteter og oplysning eller rådgivning om det mulige resultat af asylproceduren, herunder om aspekter som frivillig tilbagevenden

e)

juridisk og sproglig bistand

f)

undervisning, herunder sprogundervisning, og andre initiativer, som er forenelige med den pågældende persons status

g)

støtteordninger såsom oversættelse og uddannelse for at forbedre modtagelsesforholdene samt asylprocedurernes effektivitet og kvalitet

h)

oplysninger rettet til lokalsamfundene samt undervisning af de medarbejdere ved de lokale myndigheder, som skal fungere sammen med de personer, der modtages i værtslandet

i)

overførsel af personer, der falder ind under den i artikel 6, litra c), nævnte kategori, fra en medlemsstat, hvor de opholder sig, til den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.

a)

rådgivning og bistand med hensyn til f.eks. bolig, underhold, integration på arbejdsmarkedet og læge-, psykolog- og socialhjælp

b)

foranstaltninger, der sætter disse personer i stand til at tilpasse sig samfundet i medlemsstaten på det sociokulturelle plan og tilslutte sig de værdier, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

c)

foranstaltninger, der fremmer støttemodtagernes varige og holdbare deltagelse i det civile og kulturelle liv

d)

foranstaltninger, der fokuserer på undervisning, erhvervsuddannelse og anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser

e)

foranstaltninger, der skal fremme egen empowerment (styrkelse af handlekraft) og gøre det muligt for de pågældende at blive selvforsørgende

f)

foranstaltninger, der fremmer meningsfuld kontakt og konstruktiv dialog mellem disse personer og det modtagende samfund, herunder foranstaltninger, der inddrager vigtige partnere som f.eks. den brede offentlighed, lokale myndigheder, flygtningesammenslutninger, frivillige grupper, arbejdsmarkedets parter og det bredere civilsamfund

g)

foranstaltninger til støtte for disse personers tilegnelse af færdigheder, herunder sprogundervisning

h)

foranstaltninger, der fremmer både lige adgang og lige resultater i forbindelse med disse personers kontakter med offentlige institutioner.

a)

foranstaltninger til fremme af indsamling, redigering, brug og formidling af oplysninger om hjemlandet, herunder oversættelse

b)

foranstaltninger, der forbedrer evnen til at indsamle, analysere og videreformidle statistikker om asylprocedurer, modtagelse, integration og personer, der nyder international beskyttelse

c)

foranstaltninger, der forbedrer kapaciteten til at vurdere asylansøgninger, herunder klager

d)

foranstaltninger, der bidrager til evaluering af asylpolitikken, som nationale konsekvensanalyser, undersøgelser blandt målgrupper, udvikling af indikatorer og benchmarking.

a)

foranstaltninger i forbindelse med udarbejdelse og udvikling af et genbosættelsesprogram

b)

foranstaltninger i forbindelse med de nationale myndigheders vurdering af mulige tilfælde af genbosættelse, som f.eks. rejser til værtslandet, samtaler, læge- og sikkerhedsundersøgelser

c)

sundhedsvurdering og lægehjælp inden afrejsen

d)

materiel hjælp inden afrejsen

e)

informationsforanstaltninger inden afrejsen

f)

rejsearrangementer, herunder ledsagelse af sundhedspersonale

g)

information og bistand umiddelbart efter ankomsten, herunder tolkning.

a)

informationsforanstaltninger inden afrejsen

b)

rejsearrangementer, herunder ledsagelse af sundhedspersonale

c)

information og bistand umiddelbart efter ankomsten, herunder tolkning.

a)

fremme samarbejdet på fællesskabsplan om gennemførelsen af fællesskabslovgivningen og god praksis, herunder tolkning og oversættelse til støtte for et sådant samarbejde

b)

støtte etablering af tværnationale samarbejdsnet og pilotprojekter baseret på tværnationale partnerskaber mellem organer beliggende i to eller flere medlemsstater, der har til formål at fremme innovationen, gøre det lettere at udveksle erfaringer og god praksis og forbedre asylpolitikkens kvalitet

c)

støtte tværnationale oplysningskampagner

d)

støtte undersøgelser og formidling og udveksling af oplysninger om bedste praksis og alle andre aspekter af asylpolitikken, bl.a. om anvendelse af den nyeste teknologi, og om samarbejde på nationalt plan mellem de vigtigste partnere, såsom lokale og regionale myndigheder, flygtningesammenslutninger og frivillige grupper

e)

støtte pilotprojekter, herunder innovative projekter, og undersøgelser, som ser på mulighederne for nye former for samarbejde på fællesskabsplan og fællesskabslovgivning på dette område

f)

støtte medlemsstaternes udvikling og anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af udviklingen i politikken på asylområdet

g)

tilbyde netværk, der forbinder ikke-statslige organisationer, som bistår flygtninge og asylansøgere, og som findes i mindst ti medlemsstater, strukturstøtte med henblik på at lette udveksling af erfaring og god praksis og sikre, at udviklingen af Fællesskabets asylpolitik og praksis tager hensyn til den erfaring, som ikke-statslige organisationer har indhøstet, og til flygtninges og asylansøgernes interesser

h)

bistå medlemsstaterne med støtteordninger i tilfælde af behørigt begrundede nødsituationer, der kræver hurtig indgriben.

a)

hvis de skal gennemføres øjeblikkeligt og i praksis ikke lader sig indlemme i de relevante årlige programmer, og

b)

hvis de strækker sig over mindre end seks måneder.

a)

modtagelse og indkvartering

b)

underhold, herunder mad og tøj

c)

læge- og psykologhjælp eller anden form for hjælp

d)

personale- og administrationsomkostninger i forbindelse med modtagelsen af de pågældende personer og iværksættelsen af foranstaltningerne

e)

logistik- og transportomkostninger

f)

juridisk og sproglig bistand

g)

tilbud om oversættelse og tolkning, ekspertise i hjemlandets forhold og andre foranstaltninger, der bidrager til hurtig udpegelse af personer, som kan have behov for international beskyttelse, og til en retfærdig og effektiv behandling af asylansøgninger.

a)

enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, som har opnået flygtningestatus i henhold til Genève-konventionen, og som har tilladelse til at opholde sig som flygtning i en af medlemsstaterne

b)

enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, som er omfattet af en form for subsidiær beskyttelse som omhandlet i direktiv 2004/83/EF

c)

enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, som har ansøgt om en af de former for beskyttelse, der er nævnt i litra a) og b)

d)

enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, som er omfattet af en ordning for midlertidig beskyttelse som omhandlet i direktiv 2001/55/EF

e)

enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, som er ved at blive eller er genbosat i en medlemsstat.

a)

kontrollere, at der findes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne efter procedurerne i artikel 32

b)

tilbageholde eller suspendere alle eller en del af betalingerne efter procedurerne i artikel 41 og 42, hvis de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer svigter, og anvende enhver anden nødvendig finansiel korrektion efter procedurerne i artikel 45 og 46.

a)

30 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af personer, der falder ind under en af de kategorier, som er omhandlet i artikel 6, litra a), b) og e), som har fået indrejsetilladelse i løbet af de foregående tre år

b)

70 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af personer, der falder ind under en af de kategorier, som er omhandlet i artikel 6, litra c) og d), der er registreret i løbet af de foregående tre år.

a)

personer fra et land eller en region, der er udpeget til gennemførelse af et regionalt beskyttelsesprogram

b)

uledsagede mindreårige

c)

børn og kvinder, der er i fare for især psykologisk, fysisk eller seksuel vold eller udnyttelse

d)

personer med et alvorligt behov for lægehjælp, som kun kan dækkes gennem genbosættelse.

a)

situationen og behovene i medlemsstaten

b)

omkostningseffektivitet, bl.a. i forhold til antallet af personer, der er omfattet af projektet

c)

ansøgerorganisationens og eventuelle partnerorganisationers erfaringsgrundlag, ekspertise, pålidelighed og finansielle bidrag

d)

omfanget af projekternes komplementaritet med andre foranstaltninger, der får støtte fra Den Europæiske Unions almindelige budget eller som led i nationale programmer.

a)

undersøgelser, evalueringer, ekspertrapporter og statistikker, også af generel art, vedrørende fondens virksomhed

b)

informationsforanstaltninger, der henvender sig til medlemsstaterne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed, bl.a. oplysningskampagner og en fælles database med de projekter, der finansieres af fonden

c)

oprettelse, drift og sammenkobling af elektroniske systemer til forvaltning, overvågning, inspektion og evaluering

d)

udarbejdelse af en fælles ramme for evaluering og overvågning samt et system til fastlæggelse af indikatorer, der tager hensyn til nationale indikatorer, hvor det er relevant

e)

forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område

f)

informations- og uddannelsesforanstaltninger, der henvender sig til de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 25, og som supplerer medlemsstaternes vejledning af deres myndigheder, jf. artikel 31, stk. 2.

a)

for perioden 2008-2010 7 % af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR, og

b)

for perioden 2011-2013 4 % af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR.

a)

en beskrivelse af den nuværende situation i medlemsstaten med hensyn til modtagelsesforhold, asylprocedurer, rådgivning om frivillig tilbagevenden, integration og genbosættelse og overførsel fra en anden medlemsstat af de personer, der er omfattet af artikel 6, samt udvikling, overvågning og evaluering af asylpolitikken

b)

en analyse af kravene i den pågældende medlemsstat med hensyn til modtagelsesforhold, asylprocedurer, rådgivning om frivillig tilbagevenden, integration og genbosættelse og overførsel fra en anden medlemsstat af de personer, der er omfattet af artikel 6, samt udvikling, overvågning og evaluering af asylpolitikken

c)

en hensigtsmæssig strategi for, hvordan disse mål skal nås, med angivelse af prioriteterne i forbindelse med gennemførelsen af målene, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt med henblik på gennemførelsen af disse prioriteter

d)

en redegørelse for, hvorvidt denne strategi er forenelig med andre regionale og nationale instrumenter og fællesskabsinstrumenter

e)

oplysninger om prioriteterne og de specifikke mål for disse. De pågældende mål skal kvantificeres ved hjælp af et begrænset antal indikatorer under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Indikatorerne skal gøre det muligt at måle fremskridtene i forhold til udgangssituationen og effektiviteten af de mål, gennem hvilke prioriteterne gennemføres

f)

en beskrivelse af den fremgangsmåde, der er valgt til gennemførelse af det partnerskabsprincip, der er fastlagt i artikel 11

g)

et udkast til en finansieringsplan, som for hver prioritet og for hvert årligt program indeholder oplysninger om det planlagte finansielle bidrag fra fonden og størrelsen af den samlede offentlige eller private samfinansiering

h)

de bestemmelser, som er fastsat for at sikre, at det flerårige program offentliggøres.

a)

udkastet til det flerårige program i overensstemmelse med fondens mål og de strategiske retningslinjer, som er omhandlet i artikel 17

b)

relevansen af de foranstaltninger, der er beskrevet i udkastet til det flerårige program, i lyset af den foreslåede strategi

c)

om de forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne har indført med henblik på gennemførelsen af fondens foranstaltninger, overholder bestemmelserne i denne beslutning

d)

om udkastet til det flerårige program overholder fællesskabslovgivningen og specielt den fællesskabslovgivning, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed direkte tilknyttede ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring.

a)

de generelle regler for udvælgelse af de projekter, der skal finansieres under det årlige program

b)

en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal støttes under det årlige program

c)

den foreslåede finansielle fordeling af fondens bidrag på de forskellige foranstaltninger under programmet samt en angivelse af det beløb, der anmodes om til teknisk bistand, jf. artikel 16, med henblik på gennemførelsen af det årlige program.

a)

en detaljeret beskrivelse af den nuværende situation, især med hensyn til antallet af nytilkomne, virkningerne for modtagelseskapaciteten og asylsystemet eller infrastrukturen og de presserende behov, samt en dokumenteret prognose over mulige udviklinger i situationen på kort sigt

b)

en dokumenteret redegørelse for den usædvanlige situation illustreret af oplysninger, som kan omfatte nyere statistikker og andre data om tilstrømning af personer ved den pågældende grænse

c)

en detaljeret beskrivelse af de påtænkte nødforanstaltninger, deres omfang, deres karakter og de berørte partnere

d)

et skøn over udgifterne til de påtænkte foranstaltninger.

a)

en definition af forvaltnings- og kontrolorganernes opgaver og en opgavefordeling inden for hvert organ

b)

overholdelse af princippet om opgaveadskillelse mellem og inden for sådanne organer

c)

tilstrækkelige midler til, at de enkelte organer kan udføre de opgaver, de har fået tildelt, i hele gennemførelsesperioden for de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden

d)

procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes under de årlige programmer, er korrekte og formelt rigtige

e)

pålidelige elektroniske systemer for regnskabsføring, overvågning og finansiel rapportering

f)

et rapporterings- og overvågningssystem, når det ansvarlige organ uddelegerer opgavernes udførelse til et andet organ

g)

procedurehåndbøger vedrørende de opgaver, der skal udføres

h)

ordninger for revision af den måde systemet fungerer på

i)

systemer og procedurer til sikring af et tilstrækkeligt revisionsspor

j)

rapporterings- og overvågningsprocedurer vedrørende uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

a)

en ansvarlig myndighed: et administrativt organ under medlemsstaten, en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, som er udpeget af medlemsstaten, eller et organ, der er underlagt medlemsstatens privatret og har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, som har ansvaret for forvaltningen af det flerårige program og de årlige programmer, der støttes af fonden, og varetager al kommunikation med Kommissionen

b)

en godkendelsesmyndighed: en national offentlig myndighed, et nationalt offentligt organ eller en person, der har et sådant organs eller en sådan myndigheds beføjelser, som af medlemsstaten er udpeget til at godkende udgiftsanmeldelser, før de sendes til Kommissionen

c)

en revisionsmyndighed: en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, der arbejder uafhængigt af den ansvarlige myndighed og godkendelsesmyndigheden, og som er udpeget af medlemsstaten og har ansvaret for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt

d)

i givet fald en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver.

a)

være en juridisk person, medmindre den er et administrativt organ under medlemsstaten

b)

have en infrastruktur, der gør det let at kommunikere med en bred vifte af brugere og med de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen

c)

fungere i en administrativ kontekst, som gør det muligt at varetage opgaverne på en forsvarlig måde og undgå enhver interessekonflikt

d)

kunne anvende fællesskabsreglerne om forvaltning af midler

e)

have en økonomisk og forvaltningsmæssig kapacitet, som står i forhold til omfanget af de fællesskabsmidler, den skal forvalte

f)

råde over personale, der har de nødvendige faglige kvalifikationer til at kunne varetage administrative opgaver i et internationalt miljø.

a)

høre partnerne i henhold til artikel 11

b)

forelægge Kommissionen forslag til de flerårige og årlige programmer, der er omhandlet i artikel 18 og 20

c)

tilrettelægge og offentliggøre indkaldelser af bud og forslag, hvis det er hensigtsmæssigt

d)

tilrettelægge udvælgelsen af projekter til samfinansiering under fonden, i overensstemmelse med kriterierne i artikel 14, stk. 5

e)

modtage betalinger fra Kommissionen og foretage udbetalinger til de endelige støttemodtagere

f)

sikre, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem samfinansieringen fra fonden og fra andre relevante finansielle instrumenter på nationalt plan og på fællesskabsplan

g)

overvåge, at de samfinansierede produkter og tjenesteydelser leveres, og at de anmeldte udgifter til foranstaltninger rent faktisk er afholdt og er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og de nationale regler

h)

sørge for, at der er et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsdata for hver foranstaltning, der er omfattet af de årlige programmer, og at de gennemførelsesdata, som er nødvendige for den økonomiske forvaltning, overvågningen, kontrollen og evalueringen, indsamles

i)

sikre, at de endelige støttemodtagere og andre organer, der medvirker ved gennemførelsen af de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til foranstaltningen, uden at dette dog berører nationale regnskabsregler

j)

sørge for, at evalueringerne af fonden, jf. artikel 49, foretages inden for de frister, der er fastsat i artikel 50, stk. 2, og opfylder de kvalitetsstandarder, som er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaten

k)

indføre procedurer til sikring af, at alle dokumenter om udgifter og revisioner, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 43

l)

sikre, at revisionsmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte forvaltningsprocedurer og de projekter, der samfinansieres af fonden, med henblik på at gennemføre de revisioner, som er omhandlet i artikel 30, stk. 1

m)

sikre, at godkendelsesmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte procedurer og gennemførte kontroller vedrørende udgifter med henblik på godkendelse

n)

udarbejde og forelægge Kommissionen fremskridtsrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen af de årlige programmer, udgiftsanmeldelser, som er godkendt af godkendelsesmyndigheden, og betalingsanmodninger, eller, hvor det er relevant, erklæringer om godtgørelse

o)

gennemføre informations- og rådgivningsaktiviteter og formidle resultaterne af de støttede foranstaltninger

p)

samarbejde med Kommissionen og de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater

q)

kontrollere de endelige støttemodtageres gennemførelse af retningslinjerne i artikel 33, stk. 6.

a)

attestere, at:

b)

med henblik på godkendelse sikre sig, at den fra den ansvarlige myndighed har modtaget tilstrækkelige oplysninger om de fulgte procedurer og de kontroller, som er foretaget, i forbindelse med udgifter, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne

c)

med henblik på godkendelse tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar

d)

føre regnskaber i elektronisk form over de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen

e)

kontrollere, at enhver fællesskabsfinansiering, som konstateres uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder, inddrives, i givet fald med renter

f)

føre regnskab over de beløb, der skal inddrives, og de beløb, der er inddrevet, til Den Europæiske Unions almindelige budget, om muligt ved fradrag i den følgende udgiftsanmeldelse.

a)

sikre, at der foretages revisioner med henblik på at efterprøve, om forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt

b)

sikre, at revisionerne af foranstaltningerne foretages på grundlag af en passende stikprøve med henblik på at efterprøve de anmeldte udgifter; stikprøven skal omfatte mindst 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til hvert årligt program

c)

inden for seks måneder efter godkendelsen af det flerårige program forelægge Kommissionen en revisionsstrategi, som omfatter de organer, der skal foretage den i litra a) og b) omhandlede revision, og som sikrer, at de vigtigste modtagere af samfinansiering fra fonden revideres, og at revisionerne er jævnt fordelt over hele programmeringsperioden.

a)

en årlig revisionsrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med revisionsstrategien vedrørende det årlige program, og af alle konstaterede mangler ved systemerne til forvaltning og kontrol af programmet

b)

en udtalelse, der udarbejdes på grundlag af de kontroller og revisioner, der er foretaget under revisionsmyndighedens ansvar om, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet giver rimelig vished for, at de udgiftsanmeldelser, der er forelagt Kommission, er korrekte, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige

c)

en erklæring, hvori gyldigheden af anmodningen om betaling eller erklæringen om godtgørelsen af saldoen og de pågældende udgifters lovlighed og formelle rigtighed, vurderes.

a)

en godkendt udgiftsanmeldelse, der er behørigt udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, litra a), og artikel 35, og en anmodning om betaling af saldoen eller en erklæring om godtgørelse

b)

den afsluttende rapport om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 51

c)

den årlige revisionsrapport, udtalelse og erklæring, som er omhandlet i artikel 30, stk. 3.

a)

der i en rapport fra et nationalt revisionsorgan eller et fællesskabsrevisionsorgan er tegn på betydelige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemerne

b)

den anvisningsberettigede er nødt til at foretage yderligere kontrol, fordi han har fået kendskab til oplysninger, der peger i retning af, at udgifter i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret.

a)

der er konstateret en væsentlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som berører pålideligheden af proceduren for attestering af betalinger, og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt, eller

b)

udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret, eller

c)

en medlemsstat ikke har efterkommet de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 31 og 32.

a)

der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som har bragt det bidrag fra Fællesskabet, der allerede er udbetalt til programmet, i fare

b)

udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er ukorrekte og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke

c)

en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 31, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke.

a)

den finansielle og operationelle gennemførelse af det årlige program

b)

de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre det flerårige program og dets prioriteter i forhold til de særlige kontrollerbare mål, idet der, når det er muligt, foretages en kvantificering af indikatorerne

c)

de foranstaltninger, som den ansvarlige myndighed har truffet for at sikre en korrekt og effektiv gennemførelse, navnlig:

d)

de foranstaltninger, der er truffet for at informere om og sikre offentlig omtale af de årlige og flerårige programmer.

6.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 144/22

(1)

Hver medlemsstat er med til at sikre et højt og ensartet niveau for personkontrollen ved og overvågningen af EU-medlemsstaternes ydre grænser inden for rammerne af fælles regler, men nogle medlemsstater bærer en tungere byrde end andre.

(2)

Forskellen i byrden skyldes medlemsstaternes forskellige situationer med hensyn til deres ydre grænsers geografi, antallet af autoriserede og operative grænseovergangssteder, migrationspresset, både fra lovlige og ulovlige indvandrere, de forskellige risici og trusler og endelig de nationale tjenesters arbejdsbyrde i forbindelse med behandlingen af visumansøgninger og udstedelse af visa.

(3)

Byrdefordelingen mellem medlemsstaterne og EU i forbindelse med forvaltningen af de ydre grænser er en af de fem bestanddele af den fælles politik for forvaltning af de ydre grænser, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse af 7. maj 2002»På vej mod en integreret forvaltning af de ydre grænser for medlemslandene af Den Europæiske Union«, og som Rådet godkendte i sin »Plan for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser« af 14. juni 2002.

(4)

Selv om Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (4) udgør et vigtigt skridt hen imod en gradvis udvikling af den operationelle dimension af det europæiske fælles integrerede grænseforvaltningssystem, kræver gennemførelsen af effektive fælles standarder for kontrol og overvågning af de ydre grænser en fællesskabsmekanisme for finansiel solidaritet med henblik på at støtte de medlemsstater, der til gavn for Fællesskabet permanent bærer en tung finansiel byrde.

(5)

Det fælles lovgivningskorpus som fastlagt ved især Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om oprettelse af en EF-kodeks om reglerne for personers bevægelser hen over grænser (Schengen) (5), foreskriver grænsekontroller for at medvirke til at bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel og for at forebygge enhver trussel mod medlemsstaternes indre sikkerhed, mens det samtidig foreskriver, at grænsekontroller skal udføres på en måde, der fuldt ud respekterer menneskers værdighed.

(6)

Fonden for De Ydre Grænser (i det følgende benævnt »fonden«) bør udtrykke solidaritet gennem finansiel bistand til de medlemsstater, som anvender Schengen-reglerne om de ydre grænser.

(7)

Denne finansielle bistand bør tilrettelægges sådan, at den samtidig danner bro til EU's tidligere bidrag til de medlemsstater, som ved denne beslutnings ikrafttræden endnu ikke anvender alle Schengen-reglernes bestemmelser, uden blot at udgøre en videreførelse af de foranstaltninger, som tidligere blev finansieret via andre kilder, der er omfattet af Den Europæiske Unions almindelige budget. I sådanne tilfælde bør fonden bistå de medlemsstater, der forbereder sig på fuld deltagelse så hurtigt som muligt, i overensstemmelse med Haag-programmet af den 4.–5. november 2004.

(8)

Desuden bør fonden tage hensyn til specifikke situationer, såsom transit over land for tredjelandsstatsborgere, som nødvendigvis skal passere gennem en eller flere medlemsstaters område for at kunne rejse mellem to dele af deres eget land, som ikke grænser op til hinanden, ikke kun i den eller de pågældende medlemsstaters egne interesser, men også til gavn for alle de medlemsstater, som har ophævet kontrollen ved deres indre grænser. I sådanne tilfælde bør det klart fastsættes, hvilke foranstaltninger der skal finansieres, og fordelingen af midlerne bør fastlægges på grundlag af en faktuel vurdering af behovene i forbindelse med disse foranstaltninger.

(9)

For at sikre ensartet kontrol ved de ydre grænser af høj kvalitet og en fleksibel trafik over grænserne bør fonden bidrage til udviklingen af et fælles integreret europæisk grænseforvaltningssystem, der omfatter alle foranstaltninger vedrørende politik, lovgivning, systematisk samarbejde, fordeling af byrden, personale, udstyr og teknologi, der træffes på forskellige niveauer af medlemsstaternes kompetente myndigheder i indbyrdes samarbejde og hvis nødvendigt sammen med andre aktører, bl.a. under anvendelse af Den Europæiske Unions firestrengede grænsesikkerhedsmodel og integrerede risikoanalyse.

(10)

I overensstemmelse med protokol nr. 5 til tiltrædelsesakten af 2003 (6) om persontransitten mellem Kaliningrad-regionen og de andre dele af Den Russiske Føderation bør fonden afholde eventuelle supplerende udgifter, der opstår som følge af gennemførelsen af den specifikke bestemmelse i gældende fællesskabsret vedrørende sådan transit.

(11)

Som supplement til det operative samarbejde, der udvikles i regi af det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser, oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004 (i det følgende benævnt »agenturet«), og i tillæg til de midler, der tildeles medlemsstaterne, bør fonden også kunne gøre det muligt for Fællesskabet at sætte ind mod svagheder ved strategiske grænseovergangssteder ved at samfinansiere specifikke foranstaltninger til at råde bod på disse svagheder på grundlag af et specifikt beløb, der hvert år afsættes til sådanne foranstaltninger.

(12)

Fonden bør omfatte støtte til nationale foranstaltninger og samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende visumpolitik og andre førgrænse-aktiviteter, der finder sted i en fase, som går forud for kontrollen ved de ydre grænser. Den effektive forvaltning af de aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes konsulære tjenester i tredjelande, er til gavn for den fælles visumpolitik som led i et system med flere lag, der sigter mod at lette lovlig rejseaktivitet og bekæmpe ulovlig indvandring i Den Europæiske Union og udgør en integrerende del af det europæiske fælles integrerede grænseforvaltningssystem.

(13)

Fonden bør på grund af sit anvendelsesområde og formål under ingen omstændigheder yde støtte til aktioner vedrørende områder og centre, hvor personer tilbageholdes i tredjelande.

(14)

Der bør indføres objektive kriterier for fordelingen af de disponible årlige midler mellem medlemsstaterne. Disse kriterier bør opdeles i henhold til, hvilken type grænse der er tale om, under hensyntagen til tilstrømningen og trusselsgraden ved medlemsstaternes ydre grænser.

(15)

Anvendelsen af disse kriterier bør tages op til revision i 2010 for at give mulighed for at tage hensyn til eventuelle nye omstændigheder, herunder navnlig omstændigheder, der måtte opstå på grund af ændringer i selve de ydre grænser.

(16)

I betragtning af agenturets opgave med at bistå medlemsstaterne ved gennemførelsen af de operationelle aspekter af forvaltningen af de ydre grænser og med henblik på at udvikle komplementariteten mellem agenturets opgaver og medlemsstaternes ansvar for kontrol og overvågning af de ydre grænser bør Kommissionen høre agenturet om de udkast til flerårige programmer, som medlemsstaterne fremlægger, og om de strategiske retningslinjer, som Kommissionen udarbejder.

(17)

Kommissionen kan desuden anmode agenturet om at bidrage til Kommissionens vurdering af fondens indvirkning på udviklingen af politikken og lovgivningen om kontrol af de ydre grænser, synergien mellem fonden og agenturets opgaver og hensigtsmæssigheden af kriterierne for fordeling af midlerne mellem medlemsstaterne i lyset af EU's mål på dette område.

(18)

Denne beslutning skal indgå i en sammenhængende ramme, som også omfatter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (7), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 575/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (8) og Rådets beslutning nr. .../2007/EF af ... om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (9), som har til formål at sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, for så vidt angår den finansielle byrde, der følger af indførelsen af integreret forvaltning af EU's ydre grænser og gennemførelsen af fælles politikker for asyl og indvandring, som er udviklet i overensstemmelse med afsnit IV i tredje del af traktaten.

(19)

En medlemsstat bør ikke samtidig deltage i denne fond og i et fremtidigt midlertidigt instrument, som skal hjælpe de støtteberettigede medlemsstater med at finansiere foranstaltninger ved EU's nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengen-reglerne og kontrollen ved de ydre grænser.

(20)

Der bør være synergi mellem foranstaltningerne, der støttes under denne fond og de aktioner, der støttes via fællesskabsinstrumenter for bistand til tredjelande, og de bør finde sted inden for rammerne af EU's udenrigspolitik, navnlig strategien for den eksterne dimension af frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(21)

Fondens støtte ville være mere effektiv og mere målrettet, hvis samfinansieringen af de støtteberettigede foranstaltninger var baseret på en strategisk flerårig programmering, som hver medlemsstat udarbejder i dialog med Kommissionen.

(22)

På grundlag af strategiske retningslinjer, som vedtages af Kommissionen, bør hver medlemsstat udarbejde et flerårigt programmeringsdokument, der tager hensyn til dens specifikke situation og behov og beskriver dens udviklingsstrategi, som bør udgøre rammen for forberedelserne til gennemførelsen af de foranstaltninger, der skal anføres i de årlige programmer.

(23)

I forbindelse med de gennemførelsesmåder der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (10) (i det følgende benævnt »finansforordningen«), bør der fastsættes betingelser, som gør det muligt for Kommissionen at udøve sig sit ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget, og forpligtelserne i forbindelse med medlemsstaternes samarbejde bør præciseres. Ved at anvende disse betingelser ville Kommissionen kunne sikre sig, at medlemsstaterne anvender fonden lovligt og korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. finansforordningens artikel 27 og artikel 48, stk. 2.

(24)

Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt samt kvaliteten af gennemførelsen. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte de overordnede principper og nødvendige funktioner, som alle programmerne bør overholde.

(25)

Da fonden vil kunne yde støtte til en medlemsstats nationale foranstaltninger til gennemførelse af Schengen-reglerne, lige fra kontrol af de ydre grænser til visumpolitikken, kan flere myndigheder i en medlemsstat være inddraget på forskellige niveauer og steder. Det bør derfor tillades medlemsstaterne at udpege flere godkendelses- og revisionsmyndigheder, forudsat at der er en klar tildeling af opgaver inden for hver af disse myndigheder.

(26)

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne have det primære ansvar for gennemførelsen af og kontrollen med fondens aktiviteter.

(27)

Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemer, godkendelse af udgifter og forebyggelse, afsløring og korrektion af uregelmæssigheder og overtrædelser af fællesskabslovgivningen bør fastlægges for at sikre en effektiv og korrekt gennemførelse af deres flerårige og årlige programmer. Navnlig med hensyn til forvaltning og kontrol er det nødvendigt at fastlægge, hvordan medlemsstaterne sikrer, at systemerne er indført og fungerer tilfredsstillende.

(28)

Uden at det berører Kommissionens beføjelser med hensyn til finanskontrol, bør der tilskyndes til samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område.

(29)

Effektiviteten og virkningen af de foranstaltninger, som fonden støtter, afhænger også af evalueringen af disse foranstaltninger og formidlingen af deres resultater. Medlemsstaternes og Kommissionens respektive ansvar på dette område og de ordninger, der skal sikre evalueringens pålidelighed samt kvaliteten af de tilhørende oplysninger, bør formaliseres.

(30)

Foranstaltningerne bør evalueres med henblik på en midtvejsrevision og en konsekvensanalyse, og evalueringsprocessen bør integreres i opfølgningen af projekterne.

(31)

Da det er vigtigt, at fællesskabsmidlerne er synlige, bør Kommissionen udstikke retningslinjer for at fremme, at alle myndigheder, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer eller andre enheder, der modtager tilskud fra denne fond, på passende vis anerkender den modtagne støtte, idet der tages hensyn til den praksis, der eksisterer i forbindelse med andre instrumenter med delt forvaltning, f.eks. strukturfondene.

(32)

I denne beslutning fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (11).

(33)

Målet for denne beslutning, nemlig at støtte indførelsen af et europæisk fælles integreret grænseforvaltningssystem, som bl.a. omfatter forvaltningen af de aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes konsulære og øvrige tjenester i tredjelande i forbindelse med tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaternes område, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(34)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (12).

(35)

Da foranstaltningen i denne beslutning vedrørende vedtagelse af strategiske retningslinjer er af generel karakter og har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere denne beslutning med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningen vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelsen af de strategiske retningslinjer.

(36)

For at sikre rettidig gennemførelse af fonden bør visse bestemmelser i denne beslutning finde anvendelse fra den 1. januar 2007.

(37)

For Islands og Norges vedkommende er denne beslutning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (13).

(38)

Der bør udarbejdes en ordning, som giver repræsentanter for Island og Norge mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge vedrørende udvalg, der bistår Europa-Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser (14), der er knyttet som bilag til den aftale, som er nævnt i betragtning 37.

(39)

For Schweiz' vedkommende er denne beslutning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/860/EF (15) om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i nævnte aftale.

(40)

Der bør udarbejdes en ordning, som giver repræsentanter for Schweiz mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i en brevveksling mellem Fællesskabet og Schweiz, der er knyttet som bilag til den aftale, som er nævnt i betragtning 39.

(41)

Med henblik på at fastlægge de yderligere regler, som er nødvendige for gennemførelsen af dette instrument, bør der indgås en aftale mellem Fællesskabet og Island, Norge og Schweiz.

(42)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden 6 måneder efter datoen for vedtagelsen af denne beslutning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne beslutning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(43)

Denne beslutning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (16) og Rådets efterfølgende afgørelse 2004/926/EF af 22. december 2004 om iværksættelse af nogle af Schengen-reglerne i Det Forenede Kongerige, Storbritannien og Nordirland (17). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(44)

Denne beslutning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (18). Irland deltager ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(45)

I overensstemmelse med traktatens artikel 67, stk. 2, andet led, finder proceduren i traktatens artikel 251, jf. ved Rådets afgørelse 2004/297/EF af 22. december 2004 om at få visse områder, der er omfattet af afsnit IV i tredje del i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, underlagt proceduren i artikel 251 i traktaten (19), anvendelse på de områder, der er omfattet af traktatens artikel 62, nr. 1, nr. 2, litra a), og nr. 3, samt artikel 63, nr. 2, litra b), og nr. 3, litra b) —

1.

»ydre grænser«: medlemsstaternes landgrænser, herunder grænser ved indre vandveje (floder og søer), søgrænser samt lufthavne, søhavne og havne ved indre vandveje (floder og søer), der er omfattet af fællesskabsrettens bestemmelser om personers passage af de ydre grænser, uanset om disse grænser er midlertidige eller ej

2.

»midlertidige ydre grænser«:

3.

»grænseovergangssted«: et af de kompetente myndigheder godkendt overgangssted for passage af de ydre grænser som meddelt i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 562/2006

4.

»agenturet«: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, som er oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004.

a)

at sikre en effektiv tilrettelæggelse af kontrol, der omfatter både kontrol- og overvågningsopgaver i forbindelse med medlemsstaternes ydre grænser

b)

at sikre, at medlemsstaterne forvalter strømmene af personer ved de ydre grænser effektivt for at sikre såvel et højt beskyttelsesniveau ved de ydre grænser som en gnidningsløs passage af de ydre grænser i overensstemmelse med Schengen-reglerne, og principperne for respektfuld behandling og værdighed

c)

at sikre, at grænsevagterne anvender fællesskabsrettens bestemmelser om passage af de ydre grænser på en ensartet måde, navnlig forordning (EF) nr. 562/2006

d)

at forbedre forvaltningen af de aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes konsulære og øvrige tjenester i tredjelande i forbindelse med tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaternes område, og samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område.

a)

gennemførelse af de henstillinger, operationelle standarder og former for bedste praksis, der fremkommer som resultat af det operative grænsekontrolsamarbejde mellem medlemsstaterne

b)

udvikling og anvendelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre systemerne for overvågning mellem grænseovergangsstederne

c)

indførelse af foranstaltninger eller udvikling af effektive systemer, der gør det muligt metodisk at indsamle relevante oplysninger om udviklingen i de faktiske forhold tæt på, og umiddelbart bag de ydre grænser

d)

sikring af en passende registrering af antallet af personer, der passerer alle former for ydre grænser (land-, luft- og søgrænser)

e)

indførelse eller opgradering af et system for indsamling af statistiske og administrative oplysninger om kategorier af rejsende og antallet og arten af kontroller og overvågningsforanstaltninger ved de forskellige former for ydre grænser på grundlag af registrering og andre kilder til dataindsamling

f)

etablering af en effektiv strukturel, strategisk og operationel koordinering mellem alle de myndigheder, der arbejder ved grænseovergangsstederne

g)

forbedring af grænsevagternes kapacitet og kvalifikationer for så vidt angår udførelsen af deres overvågnings-, rådgivnings- og kontrolopgaver

h)

forbedring af informationsudvekslingen på nationalt plan mellem de myndigheder, der er ansvarlige for forvaltningen af de ydre grænser, og mellem disse og andre myndigheder med ansvar for migration og asyl samt andre relaterede spørgsmål

i)

fremme af kvalitetsstyringsstandarder.

a)

udvikling af nye arbejdsmetoder, logistiske foranstaltninger og den nyeste teknologi for at styrke systematisk personkontrol ved ind- og udrejse ved grænseovergangsstederne bortset fra ved midlertidige ydre grænser

b)

fremme af anvendelsen af teknologi og specialiseret uddannelse for de medarbejdere, der er ansvarlige for, at teknologien udnyttes effektivt

c)

fremme af informationsudveksling om og forbedring af uddannelserne vedrørende forfalskede eller falske rejsedokumenter, herunder udvikling og spredning af fælles redskaber og praksis med henblik på afsløring af sådanne dokumenter

d)

fremme af en effektiv, tidstro søgning i data ved grænseovergangsstederne ved anvendelse af store informationssystemer, såsom Schengen informationssystemet (SIS) og visainformationssystemet (VIS), og en effektiv, tidstro informationsudveksling mellem alle grænseovergangsstederne ved de ydre grænser

e)

sørge for, at resultaterne af risikoanalyser gennemføres optimalt på det operationelle og tekniske plan.

a)

gradvis indførelse af ensartet uddannelse og ensartede kvalifikationer for grænsevagter i de enkelte medlemsstater, især ved gennemførelse af det fælles grundlæggende uddannelsesprogram, der udarbejdes af agenturet, og ved supplering af agenturets aktiviteter på dette område på en sammenhængende måde

b)

støtte til og udvidelse af udvekslingen og udstationeringen af grænsevagter mellem medlemsstaterne som supplement til agenturets retningslinjer og aktiviteter på dette område

c)

fremme af anvendelsen af kompatibel ny teknologi ved de ydre grænser, når det er nødvendigt for en korrekt, effektiv eller ensartet anvendelse af reglerne

d)

fremme af myndighedernes evne til at anvende de samme procedurer og til hurtigt at træffe konsekvente beslutninger af høj kvalitet om passage af de ydre grænser, herunder om visumudstedelse

e)

fremme af anvendelsen af den fælles praktiske håndbog for grænsevagter

f)

etablering og opgradering af områder og centre til personer, der nægtes indrejse, eller som pågribes efter ulovlig passage af de ydre grænser eller når de nærmer sig de ydre grænser med henblik på ulovlig indrejse i medlemsstaternes område

g)

forbedring af sikkerheden i lokalerne ved grænseovergangsstederne for at garantere grænsevagternes sikkerhed og sikre, at udstyret, overvågningssystemerne og transportmidlerne er beskyttet.

a)

styrkelse af den operationelle kapacitet i netværket af indvandringsforbindelsesofficerer og fremme af et mere effektivt samarbejde mellem medlemsstaternes tjenester gennem netværket

b)

indførelse af foranstaltninger med henblik på at bistå medlemsstaterne og transportvirksomhederne i udførelsen af de pligter, de er blevet pålagt i henhold til Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (20) og artikel 26 i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (21) (i det følgende benævnt »Schengen-konventionen«) for at forhindre, at ulovlige indvandrere ankommer til de ydre grænser

c)

fremme af et mere effektivt samarbejde med luftfartsselskaberne i lufthavnene i afgangslandene, herunder ensartet uddannelse af luftfartsselskabernes medarbejdere vedrørende rejsedokumenter

d)

fremme af kvalitetsstyring og gode tjenester og infrastrukturfaciliteter i visumansøgningsprocessen

e)

fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne om forbedring af de konsulære tjenesters evne til at behandle visumansøgninger

f)

fremme af fælles efterforskningspraksis, ensartede administrative procedurer og beslutninger om visa i en medlemsstats konsulære tjenester i forskellige tredjelande

g)

støtte til fremskridt hen imod et systematisk og regelmæssigt samarbejde mellem forskellige medlemsstaters konsulære tjenester og andre tjenester, navnlig i forbindelse med VIS, herunder fælles anvendelse af ressourcer og midler med henblik på udstedelse af visa, informationsudveksling, undersøgelser og efterforskning vedrørende visumansøgninger og udvikling af fælles centre for visumansøgninger

h)

fremme af nationale initiativer, der sigter mod indførelse af fælles efterforskningspraksis, ensartede administrative procedurer og beslutninger om visa truffet af forskellige medlemsstaters konsulære tjenester

i)

udvikling af fælles konsulære repræsentationer.

a)

grænseovergangsinfrastrukturer og dertil knyttede bygninger, såsom grænsestationer, helikopterlandingspladser og baner eller bokse, hvor køretøjer eller personer kan stille sig i række ved grænseovergangsstederne

b)

infrastrukturer, bygninger og systemer, der er nødvendige for overvågning mellem grænseovergangsstederne og beskyttelse mod ulovlig passage af de ydre grænser

c)

operativt udstyr, såsom sensorer, videoovervågning, instrumenter til undersøgelse af dokumenter, afsløringsudstyr og mobile eller faste terminaler til søgning i SIS, VIS, det europæiske billedlagringssystem (FADO) og andre europæiske og nationale systemer

d)

transportmidler til brug ved kontrollen af de ydre grænser, såsom motorkøretøjer, skibe, helikoptere og lette fly, som er specielt udstyret med elektronisk udstyr med henblik på overvågning af grænsen og opdagelse af personer i transportmidler

e)

udstyr til tidstro informationsudveksling mellem relevante myndigheder

f)

ikt-systemer

g)

programmer for udstationering og udveksling af medarbejdere, såsom grænsevagter og medarbejdere ved indvandringsmyndighederne og de konsulære repræsentationer

h)

uddannelse af medarbejderne ved de relevante myndigheder, herunder sprogundervisning

i)

investeringer i udvikling, afprøvning og installering af den nyeste teknologi

j)

undersøgelser og pilotprojekter med henblik på gennemførelse af de henstillinger, operationelle standarder og former for bedste praksis, der fremkommer som resultat af det operative grænsekontrolsamarbejde mellem medlemsstaterne

k)

undersøgelser og pilotprojekter, der skal fremme innovation, lette udvekslingen af erfaringer og god praksis og forbedre kvaliteten af forvaltningen af de aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes konsulære og øvrige tjenester i tredjelande i forbindelse med tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaternes område, og samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område.

a)

infrastrukturinvesteringer

b)

uddannelse af medarbejdere, der gennemfører den særlige transitordning

c)

yderligere driftsomkostninger, herunder løn til de medarbejdere, der specifikt gennemfører den særlige transitordning.

a)

at bidrage til en forbedring af de aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes konsulære og øvrige tjenester i tredjelande i forbindelse med tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaternes område, og samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område, herunder flyforbindelsesofficerernes og indvandringsforbindelsesofficerernes indsats

b)

at fremme en gradvis medtagelse af toldkontrollen og dyre- og plantesundhedskontrollen i de integrerede grænseforvaltningsaktiviteter i overensstemmelse med udviklingen i politikken på dette område

c)

at bistå medlemsstaterne med støtteordninger i tilfælde af behørigt begrundede nødsituationer, der kræver hurtig indgriben ved medlemsstaternes ydre grænser.

a)

fremme samarbejdet på fællesskabsplan om gennemførelsen af fællesskabslovgivningen og god praksis

b)

støtte etablering af tværnationale samarbejdsnet og pilotprojekter baseret på tværnationale partnerskaber mellem konsulære tjenester fra to eller flere medlemsstater, der har til formål at fremme innovationen og gøre det lettere at udveksle erfaringer og god praksis

c)

støtte undersøgelser og formidling og udveksling af oplysninger om bedste praksis og alle andre aspekter af det generelle mål om at bidrage til en forbedring af de aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes konsulære tjenester i tredjelande, og samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område, bl.a. om anvendelse af den nyeste teknologi

d)

støtte pilotprojekter og undersøgelser, som ser på mulighederne for nye former for samarbejde på fællesskabsplan og fællesskabslovgivning på dette område, navnlig fælles ansøgningscentre

e)

støtte medlemsstaternes udvikling og anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af udviklingen i politikken på området vedrørende visumpolitik og konsulært samarbejde.

a)

kontrollere, at der findes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne, efter procedurerne i artikel 34

b)

tilbageholde eller suspendere alle eller en del af betalingerne efter procedurerne i artikel 43 og 44, hvis de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer svigter, og anvende enhver anden nødvendig finansiel korrektion efter procedurerne i artikel 47 og 48.

a)

30 % til ydre landgrænser

b)

35 % til ydre søgrænser

c)

20 % til lufthavne

d)

15 % til konsulære repræsentationer.

a)

70 % til længden af deres ydre grænser, som på basis af vægtfaktorerne beregnes for hver specifikke sektion, som fastsat i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, litra a), og

b)

30 % til arbejdsbyrden ved deres ydre landgrænser, som fastlagt i overensstemmelse med stk. 7, litra a).

a)

70 % til længden af deres ydre grænser, som på basis af vægtfaktorerne beregnes for hver specifikke sektion, som fastlagt i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, litra b), og

b)

30 % til arbejdsbyrden ved deres ydre søgrænser, som fastlagt i overensstemmelse med stk. 7, litra a).

a)

50 % til antallet af medlemsstaternes konsulære repræsentationer i de lande, der er opført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (24), og

b)

50 % til arbejdsbyrden for så vidt angår forvaltningen af visumpolitikken på medlemsstaternes konsulære repræsentationer i de lande, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 539/2001, som fastlagt i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, litra c).

a)

tages der, selv om den ikke udgør en ydre landgrænse, hensyn til den linje mellem områderne, der er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 866/2004 af 29. april 2004 om en ordning i henhold til artikel 2 i protokol nr. 10 til tiltrædelsesakten (25), så længe bestemmelserne i artikel 1 i protokol nr. 10 til tiltrædelsesakten af 2003 er gældende, men ikke til længden af søgrænsen nord for denne linje

b)

forstås ved »ydre søgrænser« og udelukkende i forbindelse med denne beslutning og under overholdelse af international ret: de ydre grænser for medlemsstaternes søterritorium, som defineret i henhold til artikel 4-16 i De Forenede Nationers havretskonvention, med det forbehold, at i tilfælde, hvor der er behov for regelmæssige operationer over store afstande for at forhindre ulovlig migration/indrejse, er grænsen den ydre grænse for områder med høj trusselsgrad. Dette fastslås under hensyntagen til operationelle data for de seneste to år, som de pågældende medlemsstater stiller til rådighed.

a)

ved ydre landgrænser og ydre søgrænser:

b)

i lufthavne:

c)

i konsulære repræsentationer:

antallet af visumansøgninger.

a)

antallet af tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse ved den ydre grænse

b)

antallet af tredjelandsstatsborgere, der er pågrebet ved passage af eller forsøg på at passere den ydre grænse ulovligt

c)

antallet af pågrebne menneskesmuglere, som med forsæt har medvirket ved tredjelandsstatsborgeres uautoriserede indrejse

d)

antallet af forfalskede eller falske rejsedokumenter og visa udstedt på falsk grundlag, som er opdaget ved grænseovergangsstederne, jf. Schengen-grænsekodeksen.

a)

ydre landgrænse:

b)

ydre søgrænse:

a)

situationen og behovene i medlemsstaten

b)

omkostningseffektivitet, bl.a. i forhold til antallet af personer, der er involveret i projektet

c)

ansøgerorganisationens og eventuelle partnerorganisationers erfaringsgrundlag, ekspertise, pålidelighed og finansielle bidrag

d)

omfanget af projekternes komplementaritet med andre foranstaltninger, der får støtte fra Den Europæiske Unions almindelige budget eller som led i nationale programmer.

a)

undersøgelser, evalueringer, ekspertrapporter og statistikker, også af generel art, vedrørende fondens virksomhed

b)

informationsforanstaltninger, der henvender sig til medlemsstaterne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed, bl.a. oplysningskampagner og en fælles database med de projekter, der finansieres af fonden

c)

oprettelse, drift og sammenkobling af elektroniske systemer til forvaltning, overvågning, inspektion og evaluering

d)

udarbejdelse af en fælles ramme for evaluering og overvågning samt et system til fastlæggelse af indikatorer, der tager hensyn til nationale indikatorer, hvor det er relevant

e)

forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område

f)

informations- og uddannelsesforanstaltninger, der henvender sig til de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 27, og som supplerer medlemsstaternes vejledning af deres myndigheder, jf. artikel 33, stk. 2.

a)

for perioden 2007-2010, 7 % af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR, og

b)

for perioden 2011-2013, 4 % af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR.

a)

en beskrivelse af den nuværende situation i medlemsstaten med hensyn til infrastrukturer, udstyr, transportmidler, ikt-systemer og uddannelsesmuligheder for medarbejderne ved grænsemyndighederne og de konsulære myndigheder

b)

en analyse af behovene i den pågældende medlemsstat med hensyn til infrastrukturer, udstyr, transportmidler, ikt-systemer og uddannelsesmuligheder for medarbejderne ved grænsemyndighederne og de konsulære myndigheder med angivelse af de operationelle mål, der er fastsat med henblik på at opfylde disse behov i den periode, som det flerårige program omfatter

c)

en hensigtsmæssig strategi for, hvordan disse mål skal nås, med angivelse af prioriteterne i forbindelse med gennemførelsen af målene, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt med henblik på gennemførelsen af disse prioriteter

d)

en redegørelse for, hvorvidt denne strategi er forenelig med andre regionale og nationale instrumenter og fællesskabsinstrumenter

e)

oplysninger om prioriteterne og de specifikke mål for disse. De pågældende mål skal kvantificeres ved hjælp af et begrænset antal indikatorer under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Indikatorerne skal gøre det muligt at måle fremskridtene i forhold til udgangssituationen og effektiviteten af de mål, gennem hvilke prioriteterne gennemføres

f)

en beskrivelse af den fremgangsmåde, der er valgt til gennemførelse af det partnerskabsprincip, der er fastlagt i artikel 12

g)

et udkast til en finansieringsplan, som for hver prioritet og for hvert årligt program indeholder oplysninger om det planlagte finansielle bidrag fra fonden og størrelsen af den samlede offentlige eller private samfinansiering

h)

de bestemmelser, som er fastsat for at sikre, at det flerårige program offentliggøres.

a)

udkastet til det flerårige programs overensstemmelse med fondens mål og de strategiske retningslinjer, der er omhandlet i artikel 20

b)

relevansen af de foranstaltninger, der er beskrevet i udkastet til det flerårige program, i lyset af den foreslåede strategi

c)

om de forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne har indført med henblik på gennemførelsen af fondens foranstaltninger, overholder bestemmelserne i denne beslutning

d)

om udkastet til det flerårige program overholder fællesskabslovgivningen og specielt den fællesskabslovgivning, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed direkte tilknyttede ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring.

a)

de generelle regler for udvælgelse af de projekter, der skal finansieres under det årlige program

b)

en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal støttes under det årlige program

c)

den foreslåede finansielle fordeling af fondens bidrag på de forskellige foranstaltninger under programmet samt en angivelse af det beløb, der anmodes om til teknisk bistand, jf. artikel 18, med henblik på gennemførelsen af det årlige program.

a)

en definition af forvaltnings- og kontrolorganernes opgaver og en opgavefordeling inden for hvert organ

b)

overholdelse af princippet om opgaveadskillelse mellem og inden for sådanne organer

c)

tilstrækkelige midler til, at de enkelte organer kan udføre de opgaver, de har fået tildelt, i hele gennemførelsesperioden for de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden

d)

procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes under de årlige programmer, er korrekte og formelt rigtige

e)

pålidelige elektroniske systemer for regnskabsføring, overvågning og finansiel rapportering

f)

et rapporterings- og overvågningssystem, når det ansvarlige organ uddelegerer opgavernes udførelse til et andet organ

g)

procedurehåndbøger vedrørende de opgaver, der skal udføres

h)

ordninger for revision af, den måde systemet fungerer på

i)

systemer og procedurer til sikring af et tilstrækkeligt revisionsspor

j)

rapporterings- og overvågningsprocedurer vedrørende uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

a)

en ansvarlig myndighed: et administrativt organ under medlemsstaten, en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, som er udpeget af medlemsstaten, eller et organ, der er underlagt medlemsstatens privatret og har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, som har ansvaret for forvaltningen af det flerårige og de årlige programmer, der støttes af fonden, og varetager al kommunikation med Kommissionen

b)

en godkendelsesmyndighed: en national offentlig myndighed, et nationalt offentligt organ eller en person, der har et sådant organs eller en sådan myndigheds beføjelser, som af medlemsstaten er udpeget til at godkende udgiftsanmeldelser, før de sendes til Kommissionen

c)

en revisionsmyndighed: en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, der arbejder uafhængigt af den ansvarlige myndighed og godkendelsesmyndigheden, og som er udpeget af medlemsstaten og har ansvaret for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt

d)

i givet fald en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver.

a)

være en juridisk person, medmindre den er et administrativt organ under medlemsstaten

b)

have en infrastruktur, der gør det let at kommunikere med en bred vifte af brugere og med de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen

c)

fungere i en administrativ kontekst, som gør det muligt at varetage opgaverne på en forsvarlig måde og undgå enhver interessekonflikt

d)

kunne anvende fællesskabsreglerne om forvaltning af midler

e)

have en økonomisk og forvaltningsmæssig kapacitet, der står i forhold til omfanget af de fællesskabsmidler, den skal forvalte

f)

råde over personale, der har de nødvendige faglige kvalifikationer til at kunne varetage administrative opgaver i et internationalt miljø.

a)

høre partnerne i henhold til artikel 12

b)

forelægge Kommissionen forslag til de flerårige og årlige programmer, der er omhandlet i artikel 21 og 23

c)

tilrettelægge og offentliggøre indkaldelser af bud og forslag, hvis det er hensigtsmæssigt

d)

tilrettelægge udvælgelsen af projekter til samfinansiering under fonden, i overensstemmelse med kriterierne i artikel 16, stk. 5

e)

modtage betalinger fra Kommissionen og foretage udbetalinger til de endelige støttemodtagere

f)

sikre, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem samfinansieringen fra fonden og fra andre relevante finansielle instrumenter på nationalt plan og på fællesskabsplan

g)

overvåge, at de samfinansierede produkter og tjenesteydelser leveres, og at de anmeldte udgifter til foranstaltninger rent faktisk er afholdt og er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og de nationale regler

h)

sørge for, at der er et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsdata for hver foranstaltning, der er omfattet af de årlige programmer, og at de gennemførelsesdata, som er nødvendige for den økonomiske forvaltning, overvågningen, kontrollen og evalueringen, indsamles

i)

sikre, at endelige støttemodtagere og andre organer, der medvirker ved gennemførelsen af de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til foranstaltningen, uden at dette dog berører nationale regnskabsregler

j)

sørge for, at evalueringerne af fonden, jf. artikel 51, foretages inden for de frister, der er fastsat i artikel 52, stk. 2, og opfylder de kvalitetsstandarder, som er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaten

k)

indføre procedurer til sikring af, at alle dokumenter om udgifter og revisioner, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 45

l)

sikre, at revisionsmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte forvaltningsprocedurer og de projekter, der samfinansieres af fonden, med henblik på at gennemføre de revisioner, som er omhandlet i artikel 32, stk. 1

m)

sikre, at godkendelsesmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte procedurer og gennemførte kontroller vedrørende udgifter med henblik på godkendelse

n)

udarbejde og forelægge Kommissionen fremskridtsrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen af de årlige programmer, udgiftsanmeldelser, som er godkendt af godkendelsesmyndigheden, og betalingsanmodninger, eller, hvor det er relevant, erklæringer om godtgørelse

o)

gennemføre informations- og rådgivningsaktiviteter og formidle resultaterne af de støttede foranstaltninger

p)

samarbejde med Kommissionen og de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater

q)

kontrollere de endelige støttemodtageres gennemførelse af retningslinjerne i artikel 35, stk. 6.

a)

attestere, at:

b)

med henblik på godkendelse sikre sig, at den fra den ansvarlige myndighed har modtaget tilstrækkelige oplysninger om de fulgte procedurer og de kontroller, som er foretaget, i forbindelse med udgifter, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne

c)

med henblik på godkendelse tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar

d)

føre regnskaber i elektronisk form over de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen

e)

kontrollere, at enhver fællesskabsfinansiering, som konstateres uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder, inddrives, i givet fald forhøjet med renter

f)

føre regnskab over de beløb, der skal inddrives, og de inddrevne beløb, der er inddrevet, til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, om muligt ved fradrag i den følgende udgiftsanmeldelse.

a)

sikre, at der foretages revisioner med henblik på at efterprøve, om forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt

b)

sikre, at revisionerne af foranstaltningerne foretages på grundlag af en passende stikprøve med henblik på at efterprøve de anmeldte udgifter; stikprøven skal omfatte mindst 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til hvert årligt program

c)

inden for seks måneder efter godkendelsen af det flerårige program forelægge Kommissionen en revisionsstrategi, som omfatter de organer, der skal foretage den i litra a) og b) omhandlede revision, og som sikrer, at de vigtigste modtagere af samfinansiering fra fonden revideres, og at revisionerne er jævnt fordelt over hele programmeringsperioden.

a)

en årlig revisionsrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med revisionsstrategien vedrørende det årlige program, og af alle konstaterede mangler ved systemerne til forvaltning og kontrol af programmet

b)

en udtalelse, der udarbejdes på grundlag af de kontroller og revisioner, der er foretaget under revisionsmyndighedens ansvar om, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet giver rimelig vished for, at de udgiftsanmeldelser, der er forelagt Kommissionen, er korrekte, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige

c)

en erklæring, hvori gyldigheden af anmodningen om betaling eller en erklæring om godtgørelse af saldoen og de pågældende udgifters lovlighed og formelle rigtighed, vurderes.

a)

en godkendt udgiftsanmeldelse, der er behørigt udarbejdet i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, litra a), og artikel 37, og en anmodning om betaling af saldoen eller en erklæring om godtgørelse

b)

den afsluttende rapport om gennemførelsen af det årlige program, som er omhandlet i artikel 53

c)

den årlige revisionsrapport, udtalelse og erklæring, som er omhandlet i artikel 32, stk. 3.

a)

der i en rapport fra et nationalt revisionsorgan eller et fællesskabsrevisionsorgan er tegn på betydelige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemerne

b)

den anvisningsberettigede er nødt til at foretage yderligere kontrol, fordi han har fået kendskab til oplysninger, der peger i retning af, at udgifter i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret.

a)

der er konstateret en væsentlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som berører pålideligheden af proceduren for attestering af betalinger, og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt, eller

b)

udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret, eller

c)

en medlemsstat ikke har efterkommet de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 33 og 34.

a)

der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som har bragt det bidrag fra Fællesskabet, der allerede er udbetalt til programmet, i fare

b)

udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er ukorrekte og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke

c)

en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 33, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke.

a)

senest den 30. juni 2010 en evalueringsrapport om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden

b)

senest den 30. juni 2012 for perioden 2007-2010 og senest den 30. juni 2015 for perioden 2011-2013 en evalueringsrapport om resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden.

a)

senest den 30. juni 2010 en rapport om anvendelsen af artikel 14 og 15, om nødvendigt ledsaget af forslag til ændringer

b)

senest den 31. december 2010 en foreløbig rapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af fonden, ledsaget af forslag vedrørende fondens fremtidige udvikling

c)

senest den 31. december 2012 for perioden 2007-2010 og den 31. december 2015 for perioden 2011-2013 en efterfølgende evalueringsrapport.

a)

den finansielle og operationelle gennemførelse af det årlige program

b)

de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre det flerårige program og dets prioriteter i forhold til de særlige kontrollerbare mål, idet der, når det er muligt, foretages en kvantificering af indikatorerne

c)

de foranstaltninger, som den ansvarlige myndighed har truffet for at sikre en korrekt og effektiv gennemførelse, navnlig:

d)

de foranstaltninger, der er truffet for at informere om og sikre offentlig omtale af de årlige og flerårige programmer.

a)

så hurtigt som muligt efter den 7. juni 2007, dog senest den 22. juni 2007 , at udpege den nationale ansvarlige myndighed, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra a), samt i givet fald den myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver

b)

senest den 30. september 2007 at forelægge en beskrivelse af de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er omhandlet i artikel 34, stk. 2.

a)

et skøn over de beløb, de vil få tildelt for regnskabsåret 2007

b)

skøn over de beløb, de vil få tildelt for regnskabsårene 2008-2013 på grundlag af en ekstrapolation af beregningen af skønnet for regnskabsåret 2007, idet der tages hensyn til de foreslåede årlige bevillinger for årene 2007-2013, som er fastsat i den finansielle ramme.

a)

senest den 1. juli 2007 forelægger Kommissionen medlemsstaterne et skøn over de beløb, de vil få tildelt i regnskabsåret 2007

b)

medlemsstaterne forelægger senest den 1. december 2007 Kommissionen udkastet til det årlige program for 2007

c)

medlemsstaterne forelægger senest den 1. marts 2008 Kommissionen udkastet til det årlige program for 2008.

6.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 144/45

(1)

Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der ifølge traktaten vedtages foranstaltninger, der skal sikre fri bevægelighed for personer og i forbindelse hermed ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring, og foranstaltninger vedrørende asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder.

(2)

Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Tammerfors den 15- og 16. oktober 1999 sit ønske om at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Med henblik herpå skal en fælles europæisk asyl- og migrationspolitik sigte mod både en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere og en bedre styring af migrationsstrømmene.

(3)

En effektiv tilbagesendelsespolitik på fællesskabsplan er et nødvendigt supplement til en troværdig politik for lovlig indvandring og asyl og et vigtigt element i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Medlemsstaterne afsætter store beløb til gennemførelsen af tilbagesendelsesprogrammer og foranstaltninger med henblik på tvangsmæssig tilbagesendelse. En fælles indsats i Den Europæiske Union på dette område, som underbygges af tilstrækkelige finansielle midler fra Fællesskabet, kan støtte medlemsstaterne, understrege nødvendigheden af at tilbagesende personer med ulovligt ophold og være med til at øge solidariteten mellem medlemsstaterne.

(4)

Den 28. februar 2002 vedtog Rådet en samlet plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU (4), hvori det understregede, at tilbagetagelses- og tilbagesendelsespolitikken er en integrerende og meget vigtig del af bekæmpelsen af ulovlig indvandring, og pegede på to hovedelementer, som en fællesskabspolitik for tilbagesendelse bør være baseret på, nemlig fælles principper og fælles foranstaltninger, som led i en forbedring af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne.

(5)

Rådets handlingsprogram for tilbagesendelse af den 28. november 2002, som var baseret på Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2002 om en fællesskabspolitik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold, vedrører hele handlingskæden med hensyn til forvaltning af tilbagesendelse i medlemsstaterne og omfatter både tvangsmæssig tilbagesendelse og frivillig tilbagevenden af tredjelandsstatsborgere samt de centrale faser i tilbagesendelsen, herunder forberedelse og opfølgning.

(6)

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Thessaloniki den 19. – og 20. juni 2003 Kommissionen til at undersøge alle aspekter af oprettelsen af et særskilt fællesskabsinstrument vedrørende tilbagesendelse, der især skulle støtte prioriteterne i handlingsprogrammet for tilbagesendelse.

(7)

Rådets konklusioner af 2. november 2004 om prioriteterne for en effektiv udformning af en fælles tilbagetagelsespolitik, understreger at EF-tilbagetagelsesaftaler er et vigtigt bidrag til en effektiv fælles migrationsstyring og spiller en fremtrædende rolle i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. De er en væsentlig faktor i dialogen og samarbejdet mellem Den Europæiske Union og ulovlige indvandreres oprindelseslande, tidligere bopælslande og transitlande.

(8)

På grundlag af konklusionerne af 8. juni 2004, hvori Rådet opfordrede budgetmyndigheden til at stille de nødvendige midler til rådighed for forberedende foranstaltninger og opfordrede Kommissionen til at tage hensyn til dets holdninger til udvikling af integrerede tilbagesendelsesplaner i tæt samarbejde med medlemsstaterne, blev der iværksat en række forberedende foranstaltninger for perioden 2005-2006.

(9)

På sit møde i Bruxelles den 4.- og 5. november 2004 opfordrede Det Europæiske Råd i »Haag-programmet« til, at forberedelserne til oprettelsen af en europæisk tilbagesendelsesfond (i det følgende benævnt »fonden«) indledes, og at fonden oprettes senest i 2007 på baggrund af evalueringen af den forberedende fase.

(10)

I november 2004 noterede Rådet sig formandskabets rapport om en analyse af den bedste praksis for tilbagesendelse til bestemte lande. Ifølge rapporten var der store muligheder og behov for et mere praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende tilbagesendelsespraksis. Det blev understreget, at der var mulighed for en mere integreret tilgang til tilbagesendelsespolitikken og de generelle politikker, både på nationalt plan og på fællesskabsplan. Rapporten fremhævede også bedste praksis i medlemsstaterne vedrørende frivillig tilbagevenden eller tvangsmæssig tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere til deres hjem- eller transitland, såsom fremme af programmer for støttet frivillig tilbagevenden med henblik på en holdbar tilbagevenden, rådgivning i forbindelse med tilbagesendelsen og tilrettelæggelse af fælles tilbagesendelsesaktioner, herunder charterflyvninger.

(11)

Det er nødvendigt at give Fællesskabet et instrument, der kan støtte og fremme den indsats, som medlemsstaterne gør for at forbedre alle aspekter af forvaltningen af tilbagesendelse på grundlag af princippet om integreret forvaltning af tilbagesendelse med henblik på at støtte en retfærdig og effektiv gennemførelse af de fælles standarder for tilbagesendelse, som er fastsat under fællesskabslovgivningen om tilbagesendelse.

(12)

For at man kan tage hensyn til resultaterne af de forberedende foranstaltninger vedrørende tilbagesendelse i 2005 og 2006 på grundlag af en rapport fra Kommissionen om evalueringen af de forberedende foranstaltninger, bør der ikke afsættes midler i henhold til denne beslutning for 2007.

(13)

De relevante fælles standarder er især Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (5) og de dertil knyttede beslutninger, nemlig Rådets beslutning 2004/191/EF af 23. februar 2004 om fastsættelse af kriterier og nærmere bestemmelser for udligning af de finansielle ubalancer, som følger af anvendelsen af direktiv 2001/40/EF om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (6), og Rådets beslutning 2004/573/EF af 29. april 2004 om tilrettelæggelse af samlet udsendelse med fly fra to eller flere medlemsstaters område af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af individuelle afgørelser om udsendelse (7).

(14)

Dette gælder også kommende fællesskabsinstrumenter, såsom et instrument om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som bør skabe lige vilkår inden for Den Europæiske Union med hensyn til tilbagesendelsesprocedurer og derfor skal fastlægge, på hvilke betingelser medlemsstaterne kan gennemføre tilbagesendelsesforanstaltninger, og de grænser, de kan gøre det inden for.

(15)

Medlemsstaterne bør sikre, at foranstaltninger i henhold til fonden overholder forpligtelserne vedrørende grundlæggende rettigheder, som de især fremgår af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention), Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som suppleret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, og i givet fald andre relevante internationale instrumenter, såsom FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder.

(16)

Da kollektiv udsendelse er forbudt i henhold til protokol nr. 4 til den europæiske menneskerettighedskonvention, bør kun personer, om hvem der er truffet individuel afgørelse om udsendelse, tilbagesendes via fælles tilbagesendelsesaktioner, som kan finansieres i medfør af denne beslutning

(17)

Fonden bør på grund af sit anvendelsesområde og formål under ingen omstændigheder yde støtte til aktioner vedrørende områder og centre, hvor personer tilbageholdes i tredjelande.

(18)

Som fastslået i programmet for tilbagesendelse, som Rådet godkendte den 28. november 2002, og som til stadighed bekræftes i EU-instrumenterne på dette område, således navnlig Rådets konklusioner om frivillig tilbagevenden af den 2. november 2005, er frivillig tilbagevenden et væsentligt element i en afbalanceret, effektiv og bæredygtig strategi for tilbagevenden.

(19)

Støtteberettigede foranstaltninger inden for rammerne af den integrerede forvaltning af tilbagesendelse bør tage hensyn til sårbare personers særlige situation.

(20)

For at effektivisere forvaltningen af tilbagesendelsen på nationalt plan bør fonden også omfatte foranstaltninger i forbindelse med frivillig tilbagevenden for personer, der ikke er forpligtet til at forlade medlemsstatens område, såsom asylansøgere, der endnu ikke har modtaget afslag, eller personer, der er omfattet af en form for international beskyttelse som omhandlet i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (8), eller personer, der nyder midlertidig beskyttelse som omhandlet i Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (9).

(21)

Et af de vigtigste mål med denne beslutning bør være at fremme integreret forvaltning af tilbagesendelse på nationalt plan. Medlemsstaterne tilskyndes til at gennemføre tilbagesendelsesaktioner i lyset af integrerede handlingsplaner for tilbagesendelse, som analyserer situationen i medlemsstaten med hensyn til målgruppen, fastsætter mål for de planlagte foranstaltninger og i samarbejde med de relevante parter, såsom FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM), tilbyder tilbagesendelsesordninger, som fokuserer på effektive og holdbare tilbagesendelser gennem forskellige foranstaltninger. I givet fald bør de integrerede handlingsplaner for tilbagesendelse regelmæssigt vurderes og tilpasses.

(22)

For at fremme frivillig tilbagevenden af personer, navnlig personer, som ikke er forpligtet til at forlade området, bør der indføres incitamenter for sådanne tilbagevendende, såsom fortrinsbehandling i form af øget bistand til tilbagevenden. Denne form for frivillig tilbagevenden er både i de tilbagevendendes interesse, fordi de kan vende tilbage på en værdig måde, og i myndighedernes interesse, fordi den er omkostningseffektiv. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at prioritere frivillig tilbagevenden.

(23)

Politisk hænger frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse imidlertid sammen og virker gensidigt forstærkende, og medlemsstaterne bør tilskyndes til at styrke komplementariteten mellem de to former i deres forvaltning af tilbagesendelse. Der er et klart behov for at gennemføre tvangsmæssige tilbagesendelser for at beskytte EU's indvandrings- og asylpolitiks integritet og medlemsstaternes indvandrings- og asylsystemer. Muligheden for tvangsmæssig tilbagesendelse er derfor en forudsætning for, at man kan sikre, at denne politik ikke undergraves, og for, at retsstatsprincippet respekteres, hvilket i sig selv er vigtigt for oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Denne beslutning bør derfor støtte medlemsstaternes indsats for at lette tvangsmæssig tilbagesendelse.

(24)

De største hindringer, som medlemsstaterne møder i forbindelse med tilbagesendelser, opstår ofte i forbindelse med tvangsmæssige tilbagesendelser. En væsentlig hindring er usikkerhed om den pågældendes identitet, og/eller at den pågældende ikke har de nødvendige rejsedokumenter. For at afhjælpe sådanne problemer bør medlemsstaterne tilskyndes til at forbedre samarbejdet med de konsulære tjenester i tredjelande og til at øge deres indbyrdes informationsudveksling og operationelle samarbejde med hensyn til samarbejdet med disse tjenester.

(25)

Det er også afgørende, at denne beslutning i de medlemsstater, som anser det for hensigtsmæssigt, støtter specifikke foranstaltninger for de tilbagevendende i bestemmelseslandet, for det første for at sikre en effektiv tilbagevenden til deres hjemby eller hjemregion under gode forhold og for det andet for at lette en holdbar reintegration i det pågældende samfund. Sådanne foranstaltninger bør ikke bestå i bistand til tredjelandet som sådan og bør kun være støtteberettigede, hvis der er tale om en nødvendig fortsættelse af aktiviteter, som er indledt og for størstedelens vedkommende gennemført på medlemsstaternes område som led i en integreret handlingsplan for tilbagesendelse.

(26)

Desuden bør der være synergi mellem disse foranstaltninger og de aktioner, der støttes via fællesskabsinstrumenter for bistand til tredjelande, særlig det tematiske program for asyl og migration.

(27)

Denne beslutning skal indgå i en sammenhængende ramme, som også omfatter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (10), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (11) og Rådets beslutning nr. .../2007/EF af ... om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (12), som har til formål at sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne for så vidt angår den finansielle byrde, der følger af indførelsen af en integreret forvaltning af EU's ydre grænser og gennemførelsen af fælles politikker for asyl og indvandring, som er udviklet i overensstemmelse med afsnit IV, tredje del af traktaten.

(28)

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, som er oprettet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 (13) (i det følgende benævnt »agenturet«), har bl.a. til opgave at yde medlemsstaterne den nødvendige støtte i forbindelse med tilrettelæggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner og at udvikle bedste praksis vedrørende erhvervelse af rejsedokumenter og udsendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på medlemsstaternes område. Følgelig bør agenturet sikre, at betingelserne for en effektiv, koordineret tilbagesendelsesindsats medlemsstaterne imellem er opfyldt, men overlade gennemførelsen og tilrettelæggelsen af de fælles tilbagesendelsesaktioner til de kompetente nationale tjenester. Agenturet bør derfor kunne bruge de midler, som stilles til rådighed via fællesskabsforanstaltninger under denne beslutning.

(29)

Fondens støtte ville være mere effektiv og mere målrettet, hvis samfinansieringen af de støtteberettigede foranstaltninger var baseret på strategiske flerårige programmer, som hver medlemsstat udarbejder i samråd med Kommissionen.

(30)

På grundlag af strategiske retningslinjer, som vedtages af Kommissionen, bør hver medlemsstat udarbejde et flerårigt programmeringsdokument, der tager hensyn til dens specifikke situation og behov og beskriver dens udviklingsstrategi, som bør udgøre rammen for gennemførelsen af de foranstaltninger, der skal anføres i de årlige programmer.

(31)

I forbindelse med delt forvaltning, jf. artikel 53, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (14) (i det følgende benævnt »finansforordningen«), bør der fastsættes betingelser, som gør det muligt for Kommissionen at udøve sit ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget, og forpligtelserne i forbindelse med medlemsstaternes samarbejde bør præciseres. Ved at anvende disse betingelser ville Kommissionen kunne sikre sig, at medlemsstaterne anvender fonden lovligt og korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. finansforordningens artikel 27 og artikel 48, stk. 2.

(32)

Kommissionen bør fastlægge den vejledende fordeling af de disponible forpligtelsesbevillinger efter en objektiv og gennemsigtig metode.

(33)

Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt samt kvaliteten af gennemførelsen. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte de overordnede principper og nødvendige funktioner, som alle programmer bør overholde.

(34)

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne have det primære ansvar for gennemførelsen af og kontrollen med fondens aktiviteter.

(35)

Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemer, godkendelse af udgifter og forebyggelse, afsløring og korrektion af uregelmæssigheder og overtrædelser af fællesskabslovgivningen bør fastlægges for at sikre en effektiv og korrekt gennemførelse af deres flerårige og årlige programmer. Navnlig med hensyn til forvaltning og kontrol er det nødvendigt at fastlægge, hvordan medlemsstaterne sikrer, at systemerne er indført og fungerer tilfredsstillende.

(36)

Uden at dette berører Kommissionens beføjelser med hensyn til finanskontrol, bør der tilskyndes til samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område.

(37)

Effektiviteten og virkningen af de foranstaltninger, som fonden støtter, afhænger også af evalueringen af disse foranstaltninger og formidling af resultaterne heraf. Medlemsstaternes og Kommissionens respektive ansvar på dette område og de ordninger, der skal sikre, at evalueringen er pålidelig samt kvaliteten af de tilhørende oplysninger, bør formaliseres.

(38)

Foranstaltningerne bør evalueres med henblik på en midtvejsrevision og en konsekvensanalyse, og evalueringsprocessen bør integreres i overvågningen af projekterne.

(39)

Da det er vigtigt, at fællesskabsmidlerne er synlige, bør Kommissionen udstikke retningslinjer for at fremme, at alle myndigheder, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer eller andre enheder, der modtager tilskud fra denne fond, på passende vis anerkender den modtagne støtte, idet der tages hensyn til den praksis, der eksisterer i forbindelse med andre instrumenter med delt forvaltning, f.eks. strukturfondene.

(40)

I denne beslutning fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (15).

(41)

Målet for denne beslutning, nemlig at fremme tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold inden for rammerne af fælles standarder og princippet om integreret forvaltning af tilbagesendelser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(42)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (16).

(43)

Da foranstaltningerne i denne beslutning vedrørende vedtagelse af strategiske retningslinjer er af generel karakter og har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere denne beslutning med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningen vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelsen af de strategiske retningslinjer.

(44)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(45)

Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 6. september 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning.

(46)

Det Forenede Kongerige har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 27. oktober 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning

(47)

I overensstemmelse med traktatens artikel 67, stk. 2, andet led, finder proceduren i traktatens artikel 251, jf. Rådets afgørelse 2004/927/EF af 22. december 2004 om at få visse områder, der er omfattet af afsnit IV i tredje del i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, underlagt proceduren i artikel 251 i traktaten (17), anvendelse på de områder, der er omfattet af traktatens artikel 62, nr. 1), nr. 2), litra a), og nr. 3) samt artikel 63, nr. 2), litra b), og nr. 3), litra b) —

a)

at indføre og forbedre integreret forvaltning af tilbagesendelse og medlemsstaternes tilrettelæggelse og gennemførelse heraf

b)

at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for rammerne af integreret forvaltning af tilbagesendelse og gennemførelsen heraf

c)

at fremme en effektiv og ensartet anvendelse af fælles standarder for tilbagesendelse i overensstemmelse med politikudviklingen på dette område.

a)

er baseret på en overordnet vurdering af situationen i medlemsstaten med hensyn til målgruppen eller et specifikt spørgsmål i forbindelse med tilbagesendelsen og udfordringerne i forbindelse med de planlagte foranstaltninger (f.eks. med hensyn til at fremskaffe rejsedokumenter og andre praktiske hindringer for tilbagesendelse), efter omstændighederne under hensyntagen til de relevante sager. Den overordnede vurdering udarbejdes i samarbejde med alle relevante myndigheder og partnere

b)

sigter mod at gennemføre en bred vifte af foranstaltninger, som fremmer ordninger for frivillig tilbagevenden af tredjelandsstatsborgere, navnlig for dem, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold på dens område, og om nødvendigt at gennemføre foranstaltninger med henblik på tvangsmæssig tilbagesendelse af disse personer under fuld overholdelse af de humanitære principper og respekt for deres værdighed

c)

omfatter en planlægning og/eller tidsplan og i givet fald en ordning for periodisk evaluering, som gør det muligt at justere planlægningen og vurdere, hvilken virkning planen har i praksis, og

d)

hvor medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, omfatter foranstaltninger med henblik på at lette samarbejdet mellem de kompetente administrative, retshåndhævende og retlige organer, efter omstændighederne på forskellige forvaltningsniveauer.

a)

etablering eller forbedring af et effektivt, stabilt og varigt operationelt samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande med henblik på at fremskaffe rejsedokumenter til brug for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og sikre, at udsendelserne sker hurtigt og effektivt

b)

fremme af metoder og midler til at informere om tilbagevenden så tidligt som muligt i asyl- og indvandringsprocedurerne og tilskynde de enkelte tredjelandsstatsborgere til at benytte sig af muligheden for frivillig tilbagevenden

c)

lettelse af frivillig tilbagevenden for tredjelandsstatsborgere, især gennem programmer for støttet frivillig tilbagevenden, med henblik på at sikre, at tilbagesendelserne sker effektivt og holdbart

d)

fremme af samarbejde mellem forskellige niveauer af nationale, regionale, lokale, kommunale og andre offentlige myndigheder, således at de ansatte nemt kan få oplysninger om erfaringer med tilbagesendelse og praksis andetsteds og om muligt forene ressourcerne

e)

forenkling og gennemførelse af tvangsmæssige tilbagesendelser af tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold, med henblik på at øge indvandringspolitikkernes troværdighed og integritet og reducere varigheden af frihedsberøvelsen af personer, som afventer tvangsmæssig udsendelse.

a)

samarbejde om indsamling af oplysninger om hjemlandet, det tidligere bopælsland eller transitlandet og formidling af disse oplysninger til potentielle tilbagevendende

b)

samarbejde om udvikling af effektive, stabile og holdbare operationelle arbejdsrelationer mellem medlemsstaternes myndigheder og de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande med henblik på at lette konsulær bistand til fremskaffelse af rejsedokumenter til brug for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og sikre, at udsendelserne sker hurtigt og effektivt

c)

udarbejdelse af fælles integrerede handlingsplaner for tilbagesendelse og gennemførelse heraf, herunder fælles programmer for frivillig tilbagevenden for specifikke hjemlande eller -regioner eller tidligere opholdslande eller transitlande

d)

undersøgelser af den nuværende situation og mulighederne for at forbedre det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende tilbagesendelse og undersøgelser af den rolle, som internationale og ikke-statslige organisationer bør spille i denne forbindelse

e)

udveksling af oplysninger og bedste praksis, støtte og rådgivning med hensyn til håndtering af tilbagesendelsen af særligt sårbare grupper

f)

tilrettelæggelse af seminarer for fagfolk om bedste praksis med fokus på specifikke tredjelande og/eller regioner

g)

fælles foranstaltninger, som gør det muligt at modtage tilbagetagne personer i hjemlandene, de tidligere opholdslande eller transitlandene

h)

fælles udvikling af foranstaltninger, som skal sikre, at de pågældendes tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland er holdbar.

a)

forbedring af de kompetente myndigheders evne til at træffe afgørelser af høj kvalitet om tilbagesendelse så hurtigt som muligt

b)

forbedring af de kompetente administrative myndigheders evne til hurtigt at gennemføre eller fuldbyrde afgørelser om udsendelse under fuld respekt for den menneskelige værdighed og de relevante europæiske sikkerhedsstandarder for sådanne foranstaltninger

c)

forbedring af de retslige organers evne til hurtigere at vurdere afgørelser om tilbagesendelse, som påklages

d)

tilrettelæggelse af seminarer og fælles kurser for medarbejderne ved de kompetente nationale, regionale, lokale, kommunale og andre kompetente administrative organer, retshåndhævelsesorganer og retslige organer vedrørende juridiske og praktiske aspekter af tilbagesendelsesaktioner

e)

forbedring af de kompetente administrative myndigheders evne til effektivt at gennemføre fælles ordninger for gensidig anerkendelse og fælles tilbagesendelsesaktioner, herunder de henstillinger, operationelle standarder og former for bedste praksis, som fastlægges af agenturet med hensyn til tilbagesendelse.

1.

I alle tilfælde af tilbagesendelse: information til tredjelandsstatsborgere om tilbagesendelse generelt, rådgivning af enkeltpersoner om muligheden for frivillig tilbagevenden, oversættelsesomkostninger, tilvejebringelse af de nødvendige rejsedokumenter, omkostningerne til de nødvendige lægeundersøgelser forud for tilbagesendelsen, rejse- og forplejningsomkostninger for de tilbagevendende og deres ledsagere, herunder lægeligt personale og tolke, indkvartering af ledsagerne, herunder lægeligt personale og tolke, omkostningerne til transport i medlemsstaten og til bestemmelseslandet og samarbejde med myndighederne i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller transitlandet.

2.

I alle tilfælde af tilbagesendelse: særlig bistand til sårbare grupper såsom mindreårige, uledsagede mindreårige, handicappede, ældre, gravide, enlige forældre med mindreårige børn samt personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller andre alvorlige psykologiske, fysiske eller seksuelle overgreb.

3.

Desuden, i tilfælde af tvangsmæssig tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold: rejseomkostninger og omkostninger til forplejning og midlertidig indkvartering af de tilbagevendende og deres ledsagere fra de deltagende medlemsstater i den organiserende medlemsstat forud for afrejsen i tilfælde af fælles tilbagesendelsesaktioner.

4.

Desuden, i tilfælde af frivillig tilbagevenden af tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold, bistand til de tilbagevendende ved forberedelsen af deres tilbagevenden samt nødvendige udgifter før tilbagesendelsen.

5.

Desuden, når tredjelandsstatsborgere, der ikke er forpligtet til at forlade medlemsstaternes område, vender frivilligt tilbage og i andre tilfælde, hvor medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt: et begrænset økonomisk bidrag til startudgifterne efter tilbagesendelsen, transport af den tilbagevendendes personlige ejendele, passende midlertidig indkvartering i de første dage efter ankomsten til bestemmelseslandet i et modtagelsescenter eller om nødvendigt på et hotel, uddannelse og hjælp til at finde arbejde og i givet fald begrænset startstøtte til økonomiske aktiviteter.

6.

Uddannelse og videreuddannelse af medarbejderne ved de kompetente administrative organer, retshåndhævelsesorganer og retslige organer, udstationering af disse kategorier af medarbejdere fra andre medlemsstater med henblik på dels at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af de fælles standarder for tilbagesendelse og opfyldelse af forpligtelser i henhold til internationale instrumenter vedrørende behandlingen af de tilbagevendende og dels at forbedre samarbejdet samt rejser med henblik på at vurdere resultaterne af tilbagesendelsespolitikkerne i tredjelande.

7.

I tilfælde af operationelt samarbejde med konsulære myndigheder og indvandringsmyndigheder i tredjelande med henblik på at fremskaffe rejsedokumenter og sikre hurtige udsendelsesprocedurer: omkostningerne til rejse og indkvartering i medlemsstaterne for medarbejdere ved de myndigheder og tjenester, som er ansvarlige for identifikation af tredjelandsstatsborgere og verifikation af deres rejsedokumenter.

8.

I tilfælde af reintegrationsforanstaltninger for tredjelandsstatsborgere, der ikke er forpligtet til at forlade medlemsstaternes område: økonomiske incitamenter og andre kortsigtede foranstaltninger, som er nødvendige for at sætte gang i reintegrationen med henblik på den tilbagevendendes personlige udvikling, såsom uddannelse, jobformidling og hjælp til at finde arbejde, startstøtte til økonomiske aktiviteter og bistand og rådgivning efter tilbagesendelsen.

9.

I tilfælde af reintegrationsforanstaltninger for tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, økonomiske incitamenter og andre kortsigtede foranstaltninger, som er nødvendige for at sætte gang i reintegrationen med henblik på den tilbagevendendes personlige udvikling, såsom uddannelse, jobformidling og hjælp til at finde arbejde, startstøtte til økonomiske aktiviteter og bistand og rådgivning efter tilbagesendelsen samt foranstaltninger, som gør det muligt for medlemsstaterne at sikre, at de tilbagevendende får en passende modtagelse, når de ankommer til de pågældende tredjelande.

a)

fremme samarbejdet på fællesskabsplan om gennemførelsen af fællesskabslovgivningen og god praksis

b)

støtte etablering af tværnationale samarbejdsnet og pilotprojekter baseret på tværnationale partnerskaber mellem organer beliggende i to eller flere medlemsstater, der har til formål at fremme innovationen, gøre det lettere at udveksle erfaringer og god praksis og forbedre tilbagesendelsespolitikkens kvalitet

c)

støtte tværnationale oplysningskampagner

d)

støtte undersøgelser, formidling og udveksling af oplysninger om bedste praksis og alle andre aspekter af tilbagesendelsespolitikkerne, herunder anvendelse af den nyeste teknologi, navnlig for at tilskynde til mere komparativ forskning vedrørende virkningerne af de tidligere og de nuværende programmer for tilbagesendelse

e)

støtte pilotprojekter og undersøgelser, som ser på mulighederne for nye former for samarbejde på fællesskabsplan og fællesskabslovgivning på dette område

f)

støtte medlemsstaternes udvikling og anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af udviklingen i politikken på tilbagesendelsesområdet, navnlig med henblik på at formidle statistikker underopdelt efter henholdsvis frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse

g)

støtte til udvikling og regelmæssig ajourføring af en fælles håndbog vedrørende bedste praksis for tilbagesendelse, herunder ledsaget tilbagesendelse i samarbejde med agenturet

h)

yde støtte til medlemsstaterne i tilfælde af behørigt begrundede nødsituationer, der kræver en hasteindsats.

a)

enhver tredjelandsstatsborger, der endnu ikke har modtaget et endeligt afslag på sin anmodning om international beskyttelse i en medlemsstat, og som kan vælge at gøre brug af frivillig tilbagevenden, forudsat at vedkommende ikke har erhvervet en ny nationalitet og ikke har forladt denne medlemsstats område

b)

enhver tredjelandsstatsborger, som i en medlemsstat er omfattet af en form for international beskyttelse som omhandlet i direktiv 2004/83/EF eller midlertidig beskyttelse som omhandlet i direktiv 2001/55/EF, og som vælger at gøre brug af frivillig tilbagevenden, forudsat at vedkommende ikke har erhvervet en ny nationalitet og ikke har forladt denne medlemsstats område

c)

enhver tredjelandsstatsborger, som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og/eller ophold i en medlemsstat, og som i overensstemmelse med sin forpligtelse til at forlade denne medlemsstats område gør brug af frivillig tilbagevenden

d)

enhver anden tredjelandsstatsborger, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og/eller ophold i en medlemsstat.

a)

kontrollere, at der findes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne, efter procedurerne i artikel 32

b)

tilbageholde eller suspendere alle eller en del af betalingerne efter procedurerne i artikel 41 og 42, hvis de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer svigter, og anvende enhver anden nødvendig finansiel korrektion efter procedurerne i artikel 45 og 46.

a)

50 % af midlerne fordeles i forhold til det samlede antal tredjelandsstatsborgere, som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold på medlemsstatens område, og for hvilke der i løbet af de foregående tre år er truffet en afgørelse om tilbagesendelse efter den nationale lovgivning og/eller fællesskabslovgivningen, dvs. en administrativ eller retslig afgørelse eller foranstaltning, der fastslår eller erklærer, at opholdet er ulovligt, og pålægger den pågældende en forpligtelse til at vende tilbage

b)

50 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere, som i løbet af de foregående tre år rent faktisk har forladt medlemsstatens område som følge af en administrativ eller retslig afgørelse om udsendelse, uanset om de er rejst frivilligt eller er udsendt tvangsmæssigt.

a)

tredjelandsstatsborgere, som under ophold i en medlemsstats transitzone nægtes indrejse

b)

tredjelandsstatsborgere, som af en medlemsstat skal tilbagesendes til en anden medlemsstat, navnlig i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (18).

a)

situationen og behovene i medlemsstaten

b)

omkostningseffektivitet, bl.a. i forhold til antallet af personer, der er involveret i projektet

c)

ansøgerorganisationens og eventuelle partnerorganisationers erfaringsgrundlag, ekspertise, pålidelighed og finansielle bidrag

d)

omfanget af projekternes komplementaritet med andre foranstaltninger, der får støtte fra Den Europæiske Unions almindelige budget eller som led i nationale programmer.

a)

undersøgelser, evalueringer, ekspertrapporter og statistikker, også af generel art, vedrørende fondens virksomhed

b)

informationsforanstaltninger, der henvender sig til medlemsstaterne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed, bl.a. oplysningskampagner og en fælles database med de projekter, der finansieres af fonden

c)

oprettelse, drift og sammenkobling af elektroniske systemer til forvaltning, overvågning, inspektion og evaluering

d)

udarbejdelse af en fælles ramme for evaluering og overvågning samt et system til fastlæggelse af indikatorer, der tager hensyn til nationale indikatorer, hvor det er relevant

e)

forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område

f)

informations- og uddannelsesforanstaltninger, der henvender sig til de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 25, og som supplerer medlemsstaternes vejledning af deres myndigheder, jf. artikel 31, stk. 2.

a)

for perioden 2008-2010, 7 % af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR, og

b)

for perioden 2011-2013, 4 % af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR.

a)

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, som ikke er i besiddelse af pas eller andre identitetspapirer

b)

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, som ikke er omfattet af Fællesskabets tilbagetagelsesaftaler eller nationale bilaterale tilbagetagelsesaftaler, med henblik på at styrke en stats folkeretlige forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere

c)

tilbagesendelse til et bestemt land af tredjelandsstatsborgere og statsløse, som er kommet fra eller har haft ophold i det pågældende land uden at være statsborgere i landet

d)

tilbagesendelse af personer, som ikke er forpligtet til at forlade medlemsstaternes område, såsom asylansøgere, der endnu ikke har modtaget afslag, og personer, der er omfattet af en form for international beskyttelse som omhandlet i direktiv 2004/83/EF eller midlertidig beskyttelse som omhandlet i direktiv 2001/55/EF

e)

tilbagesendelse af særligt sårbare grupper.

a)

en beskrivelse af den nuværende situation i medlemsstaten med hensyn til princippet om integreret forvaltning af tilbagesendelse, samarbejde med de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande, foranstaltninger og politikker vedrørende frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse, med oplysninger underopdelt efter henholdsvis frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse, hvis sådanne foreligger, strategien for reintegrationsforanstaltninger og for sikring af, at tilbagesendelserne er holdbare, kapacitetsopbygning i de kompetente administrative og retslige myndigheder og samarbejde med andre medlemsstater på de nævnte områder

b)

en analyse af behovene i den pågældende medlemsstat med hensyn til samarbejde med de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande, foranstaltninger og politikker vedrørende frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse, strategien for reintegrationsforanstaltninger og for sikring af, at tilbagesendelserne er holdbare, kapacitetsopbygning i de kompetente administrative og retslige myndigheder og samarbejde med andre medlemsstater på de nævnte områder med en angivelse af de operationelle mål, der er fastsat med henblik på at opfylde disse behov i den periode, som det flerårige program omfatter

c)

en hensigtsmæssig strategi for, hvordan disse mål skal nås, med angivelse af prioriteterne i forbindelse med gennemførelsen af målene, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt med henblik på gennemførelsen af disse prioriteter

d)

en angivelse af, hvorvidt denne strategi er forenelig med andre regionale og nationale instrumenter og fællesskabsinstrumenter

e)

oplysninger om prioriteterne og de specifikke mål for disse. De pågældende mål skal kvantificeres ved hjælp af et begrænset antal indikatorer for gennemførelse, resultater og virkning under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Indikatorerne skal gøre det muligt at måle fremskridtene i forhold til udgangssituationen og effektiviteten af de mål, gennem hvilke prioriteterne gennemføres

f)

en beskrivelse af den fremgangsmåde, der er valgt til gennemførelse af det partnerskabsprincip, der er fastlagt i artikel 12

g)

et udkast til en finansieringsplan, som for hver prioritet og for hvert årligt program indeholder oplysninger om det planlagte finansielle bidrag fra fonden og størrelsen af den samlede offentlige eller private samfinansiering

h)

de bestemmelser, som er fastsat for at sikre, at det flerårige program offentliggøres.

a)

udkastet til det flerårige programs overensstemmelse med fondens mål og de strategiske retningslinjer, som er omhandlet i artikel 18

b)

relevansen af de foranstaltninger, der er beskrevet i udkastet til det flerårige program, i lyset af den foreslåede strategi

c)

om de forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne har indført med henblik på gennemførelsen af fondens foranstaltninger, overholder bestemmelserne i denne beslutning

d)

om udkastet til det flerårige program overholder fællesskabslovgivningen og specielt den fællesskabslovgivning, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed direkte tilknyttede ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring.

a)

de generelle regler for udvælgelse af de projekter, der skal finansieres under det årlige program

b)

en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal støttes under det årlige program

c)

den foreslåede finansielle fordeling af fondens bidrag på de forskellige foranstaltninger under programmet samt en angivelse af det beløb, der anmodes om til teknisk bistand, jf. artikel 17, med henblik på gennemførelsen af det årlige program.

a)

en definition af forvaltnings- og kontrolorganernes opgaver og en opgavefordeling inden for hvert organ

b)

overholdelse af princippet om adskillelse af opgaver mellem og inden for sådanne organer

c)

tilstrækkelige midler til, at de enkelte organer kan udføre de opgaver, de har fået tildelt, i hele gennemførelsesperioden for de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden

d)

procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes under de årlige programmer, er korrekte og formelt rigtige

e)

pålidelige elektroniske systemer for regnskabsføring, overvågning og finansiel rapportering

f)

et rapporterings- og overvågningssystem, hvis det ansvarlige organ uddelegerer opgavernes udførelse til et andet organ

g)

procedurehåndbøger vedrørende de opgaver, der skal udføres

h)

ordninger for revision af den måde systemet fungerer på

i)

systemer og procedurer til sikring af et tilstrækkeligt revisionsspor

j)

rapporterings- og overvågningsprocedurer vedrørende uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

a)

en ansvarlig myndighed: et administrativt organ under medlemsstaten, en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, som er udpeget af medlemsstaten, eller et organ, der er underlagt medlemsstatens privatret og har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, som har ansvaret for forvaltningen af det flerårige program og årlige programmer, der støttes af fonden, og varetager al kommunikation med Kommissionen

b)

en godkendelsesmyndighed: en national offentlig myndighed, et nationalt offentligt organ eller en person, der har et sådant organs eller en sådan myndigheds beføjelser, som af medlemsstaten er udpeget til at godkende udgiftsanmeldelser, før de sendes til Kommissionen

c)

en revisionsmyndighed: en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, der arbejder uafhængigt af den ansvarlige myndighed og godkendelsesmyndigheden, og som er udpeget af medlemsstaten og har ansvaret for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt

d)

i givet fald en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver.

a)

være en juridisk person, medmindre den er et administrativt organ under medlemsstaten

b)

have den nødvendige infrastruktur for let at kunne kommunikere med en bred vifte af brugere og med de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen

c)

fungere i en administrativ kontekst, som gør det muligt at varetage opgaverne på en forsvarlig måde og undgå enhver interessekonflikt

d)

kunne anvende fællesskabsreglerne om forvaltning af midler

e)

have en økonomisk og forvaltningsmæssig kapacitet, som står i forhold til omfanget af de fællesskabsmidler, den skal forvalte

f)

råde over personale, der har de nødvendige faglige kvalifikationer til at kunne varetage administrative opgaver i et internationalt miljø.

a)

høre partnerne i henhold til artikel 12

b)

forelægge Kommissionen forslag til de flerårige og årlige programmer, som er omhandlet i artikel 19 og 21

c)

tilrettelægge og offentliggøre indkaldelser af bud og forslag, hvis det er hensigtsmæssigt

d)

tilrettelægge udvælgelsen af projekter til samfinansiering under fonden, i overensstemmelse med kriterierne i artikel 15, stk. 5

e)

modtage betalinger fra Kommissionen og foretage udbetalinger til de endelige støttemodtagere

f)

sikre, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem samfinansieringen fra fonden og fra andre relevante finansielle instrumenter på nationalt plan og på fællesskabsplan

g)

overvåge, at de samfinansierede produkter og tjenesteydelser leveres, og at de anmeldte udgifter til foranstaltninger faktisk er afholdt og er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og de nationale regler

h)

sørge for, at der er et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsdata for hver foranstaltning, der er omfattet af de årlige programmer, og at de gennemførelsesdata, som er nødvendige for den økonomiske forvaltning, overvågningen, kontrollen og evalueringen, indsamles

i)

sikre, at endelige støttemodtagere og andre organer, der medvirker ved gennemførelsen af de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til foranstaltningen, uden at dette dog berører nationale regnskabsregler

j)

sørge for, at evalueringerne af fonden, jf. artikel 49, foretages inden for de frister, der er fastsat i artikel 50, stk. 2, og opfylder de kvalitetsstandarder, som er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaten

k)

indføre procedurer til sikring af, at alle dokumenter om udgifter og revisioner, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 43

l)

sikre, at revisionsmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte forvaltningsprocedurer og de projekter, der samfinansieres af fonden, med henblik på at gennemføre de revisioner, som er omhandlet i artikel 30, stk. 1

m)

sikre, at godkendelsesmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte procedurer og gennemførte kontroller vedrørende udgifter med henblik på godkendelse

n)

udarbejde og forelægge Kommissionen fremskridtsrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen af de årlige programmer, udgiftsanmeldelser, som er godkendt af godkendelsesmyndigheden, og betalingsanmodninger, eller i givet fald erklæringer om godtgørelse

o)

gennemføre informations- og rådgivningsaktiviteter og formidle resultaterne af de støttede foranstaltninger

p)

samarbejde med Kommissionen og de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater

q)

kontrollere de endelige støttemodtageres gennemførelse af retningslinjerne i artikel 33, stk. 6.

a)

attestere, at:

b)

med henblik på godkendelse sikre sig, at den fra den ansvarlige myndighed har modtaget tilstrækkelige oplysninger om de fulgte procedurer og de kontroller, som er foretaget, i forbindelse med udgifter, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne

c)

med henblik på godkendelse tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar

d)

føre regnskaber i elektronisk form over de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen

e)

kontrollere, at enhver fællesskabsfinansiering, som konstateres uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder, inddrives, i givet fald forhøjet med renter,

f)

føre regnskab over de beløb, der skal inddrives, og de beløb, der er inddrevet, til Den Europæiske Unions almindelige budget, om muligt ved fradrag i den følgende udgiftsanmeldelse.

a)

sikre, at der foretages revisioner med henblik på at efterprøve, om forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt

b)

sikre, at revisionerne af foranstaltningerne foretages på grundlag af en passende stikprøve med henblik på at efterprøve de anmeldte udgifter; stikprøven skal omfatte mindst 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til hvert årligt program

c)

inden for seks måneder efter godkendelsen af det flerårige program forelægge Kommissionen en revisionsstrategi, som omfatter de organer, der skal foretage den i litra a) og b) omhandlede revision, og som sikrer, at de vigtigste modtagere af samfinansiering fra fonden revideres, og at revisionerne er jævnt fordelt over hele programmeringsperioden.

a)

en årlig revisionsrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med revisionsstrategien vedrørende det årlige program, og af alle konstaterede mangler ved systemerne til forvaltning og kontrol af programmet

b)

en udtalelse, der udpeges på grundlag af de kontroller og revisioner, der er foretaget under revisionsmyndighedens ansvar, om, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet giver rimelig vished for, at de udgiftsanmeldelser, der er forelagt Kommission, er korrekte, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige

c)

en erklæring, hvori gyldigheden af anmodningen om betaling eller erklæringen om godtgørelse af saldoen og de pågældende udgifters lovlighed og formelle rigtighed, vurderes.

a)

en godkendt udgiftsanmeldelse, der behørigt er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, litra a), og artikel 35 og en anmodning om betaling af saldoen eller en erklæring om godtgørelse

b)

den afsluttende rapport om gennemførelse af det årlige program, jf. artikel 51

c)

den årlige revisionsrapport, udtalelse og erklæring, som er omhandlet i artikel 30, stk. 3.

a)

der i en rapport fra et nationalt revisionsorgan eller et fællesskabsrevisionsorgan er tegn på betydelige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemerne

b)

den anvisningsberettigede er nødt til at foretage yderligere kontrol, fordi han har fået kendskab til oplysninger, der peger i retning af, at udgifter i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret.

a)

der er konstateret en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som påvirker pålideligheden af proceduren for attestering af betalinger, og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt, eller

b)

udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret, eller

c)

en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 31 og 32.

a)

der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som har bragt det bidrag fra Fællesskabet, der allerede er udbetalt til programmet, i fare