I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

30.5.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 137/1

Regulativ nr. 48 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler

Tillæg nr. 47: Regulativ nr. 48

Revision 4 (inkl. ændring 1)

Omfattende al gældende tekst frem til:

Ændringsserie 03 — ikrafttrædelsesdato: den 10. oktober 2006

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

1.	Anvendelsesområde

2.	Definitioner

3.	Ansøgning om godkendelse

4.	Godkendelse

5.	Generelle forskrifter

6.	Særlige forskrifter

7.	Ændringer og udvidelse af godkendelsen af køretøjstypen eller monteringen af dens lygter og lyssignaler

8.	Produktionens overensstemmelse

9.	Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

10.	Endeligt ophør af produktionen

11.	Navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningen, og på de administrative myndigheder

12.	Overgangsbestemmelser

BILAG

Bilag 1

Meddelelse om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en type køretøj hvad angår monteringen af lygter og lyssignalanordninger i henhold til regulativ nr. 48

Bilag 2

Udformning af godkendelsesmærker

Bilag 3

Lygteflade, referenceakse og -centrum samt vinkler for geometrisk synlighed

Bilag 4

En rød lygtes synlighed fremad og en hvid lygtes synlighed bagud

Bilag 5

Belastningstilstande, der skal tages i betragtning ved bestemmelse af variationer i nærlysets lodrette indstilling

Bilag 6

Måling af variationer i nærlysets fald som funktion af belastningstilstanden

Bilag 7

Angivelse af den i regulativets punkt 6.2.6.1.1 angivne oprindelige indstilling

Bilag 8

Betjeningsorganer til de i regulativets punkt 6.2.6.2.2 omtalte lygteindstillingsanordninger

Bilag 9

Kontrol med produktionens overensstemmelse

Bilag 10

Eksempler på lyskildemuligheder

Bilag 11

Synlighedsmærkningers synlighed bagud og til siden

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på godkendelse af motordrevne køretøjer til anvendelse på vej, med eller uden karosseri, med mindst fire hjul og med en konstruktivt bestemt største hastighed på over 25 km/h samt påhængskøretøjer dertil, med undtagelse af køretøjer, der kører på skinner, landbrugs- og skovbrugstraktorer og entreprenørmaskiner.

2. DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1. »Godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype med hensyn til antallet af og monteringen af lygter og lyssignaler

2.2. »Køretøjstype, for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på de i punkt 2.2.1 til 2.2.4 nævnte væsentlige områder.

»Følgende betragtes ikke som andre køretøjstyper«: køretøjer, der adskiller sig fra hinanden på de i punkt 2.2.1 til 2.2.4 nævnte områder, uden at dette medfører ændringer af de for den pågældende køretøjstype foreskrevne lygters art, antal, placering, geometriske synlighed og nærlysfald, samt køretøjer med eller uden tilladte ekstralygter:

2.2.1.

køretøjets ydre dimensioner og form

2.2.2.

lygternes/lyssignalernes antal og placering

2.2.3.

lygteindstillingssystem

2.2.4.

affjedringssystem.

2.3. »Tværplan«: et lodret plan vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen.

2.4. »Ulastet køretøj«: et køretøj uden fører, mandskab, passagerer og last, men med fuld brændstoftank, reservehjul og værktøj, der normalt medføres.

2.5. »Lastet køretøj«: køretøjet lastet til den af fabrikanten angivne teknisk tilladte totalvægt; fabrikanten fastsætter også fordelingen af vægten på akslerne i henhold til den i bilag 5 beskrevne fremgangsmåde.

2.6. »Anordning«: et element eller kompleks af elementer, som skal udføre en eller flere funktioner.

2.7. »Lygte«: en anordning, der har til formål at belyse vejbanen eller at afgive et lyssignal til andre trafikanter. Også nummerpladelygter og refleksanordninger betragtes som lygter. For så vidt angår dette regulativ betragtes lysemitterende bagnummerplader og lyssystemer ved udstigningsdøre i henhold til bestemmelserne i regulativ nr. 107 vedrørende køretøjer i klasse M2 og M3 ikke som lygter.

2.7.1. Lyskilde (1)

2.7.1.1. »Lyskilde«: et eller flere elementer til synlig stråling, som kan være samlet med en eller flere gennemsigtige omslutninger og med en sokkel til mekanisk og elektrisk tilslutning.

En lyskilde kan også være den yderste udgang af en lysleder som del af et distribueret lys- eller lyssignalsystem uden indbygget ydre lygteglas.

2.7.1.1.1. »Udskiftelig lyskilde«: en lyskilde, der er konstrueret til at kunne isættes i og udtages af anordningens holder uden brug af værktøj.

2.7.1.1.2. »Ikke-udskiftelig lyskilde«: en lyskilde, der kun kan udskiftes ved udskiftning af den anordning, som lyskilden er fastgjort på.

Hvis der er tale om et lyskildemodul: en lyskilde, der kun kan udskiftes ved udskiftning af det lyskildemodul, som lyskilden er fastgjort på.

2.7.1.1.3. »Lyskildemodul«: en optisk del af en anordning, som ikke er specifik for den pågældende anordning, som indeholder en eller flere ikke-udskiftelige lyskilder, og som kun kan fjernes fra anordningen ved anvendelse af værktøj. Et lyskildemodul en konstrueret således, at det, uanset om der anvendes værktøj, ikke kan udskiftes med nogen udskiftelig godkendt lyskilde.

2.7.1.1.4. »Lyskilde med glødetråd«: (glødelampe) en lyskilde, hvor elementerne for synlig stråling er en eller flere opvarmede glødetråde, der frembringer termisk stråling.

2.7.1.1.5. »Gasudladningslyskilde«: en lyskilde, hvor elementet for synlig stråling er en udladningsbue, der frembringer elektro-luminiscens/elektro-fluorescens.

2.7.1.1.6. »Lysemitterende diode« (LED): en lyskilde, hvor elementet for synlig stråling er én eller flere halvledersamlinger, der frembringer injektionsluminisens/injektionsfluorescens.

2.7.1.2. »Styringsanordninger for elektronisk lyskilde«: en eller flere komponenter mellem strømforsyning og lyskilde til styring af lyskildens spænding og/eller elektriske strøm.

2.7.1.2.1. »Forkobling«: en styringsanordning for elektronisk lyskilde mellem strømforsyning og lyskilde til stabilisering af den elektriske strøm i lyskilde med gasudladning.

2.7.1.2.2. »Starter«: en styringsanordning for elektronisk lyskilde til start af buen i en gasudladningslyskilde.

2.7.2. »Tilsvarende lygter«: lygter, der har samme funktion og er tilladt i det land, hvor køretøjet er indregistreret; sådanne lygter kan have andre egenskaber end de lygter, der ved godkendelsen er påmonteret køretøjet, forudsat de opfylder forskrifterne i dette regulativ.

2.7.3. »Uafhængige lygter«: anordninger med særskilte lysflader (2), særskilte lyskilder og særskilte lygtehuse.

2.7.4. »Sammenbyggede lygter«: anordninger med særskilte lysflader (2) og særskilte lyskilder, men fælles lygtehus.

2.7.5. »Kombinerede lygter«: anordninger med særskilte lysflader (2), men fælles lyskilde og fælles lygtehus.

2.7.6. »Lygter, som er indbygget i hinanden«: anordninger med særskilte lyskilder eller med en fælles lyskilde, hvis funktionsbetingelser er forskellige (f.eks. optiske, mekaniske eller elektriske forskelle), helt eller delvis fælles lysflader (3) og fælles lygtehus.

2.7.7. »Enkeltfunktionslygte«: en del af en anordning, som udfører en enkelt belysnings- eller signaleringsfunktion.

2.7.8. »Lygte, som kan skjules«: en lygte, der kan skjules helt eller delvis, når den ikke er i brug. Dette kan ske ved hjælp af et bevægeligt dæksel, ved ændring af lygtens position eller på andre måder. Betegnelsen »indtrækkelig lygte« benyttes mere specielt om en lygte, som, når den ændrer position, kan trækkes ind i karrosseriet.

2.7.9. »Fjernlyslygte«: en lygte, der belyser en længere vejstrækning foran køretøjet.

2.7.10. »Nærlyslygte«: en lygte, der belyser vejstrækningen foran køretøjet uden at blænde eller genere modgående bilister eller trafikanter unødigt.

2.7.11. »Retningsviserblinklygte«: en lygte, som skal advare andre trafikanter om, at føreren har til hensigt at skifte retning til højre eller venstre.

En retningsviserblinklygte kan også anvendes ifølge bestemmelserne i regulativ nr. 97.

2.7.12. »Stoplygte«: en lygte, som skal advare trafikanter bag køretøjet om, at køretøjets bevægelse i længderetningen forsætlig nedbremses.

2.7.13. »Bagnummerpladebelysningsanordning«: en anordning, der skal belyse den bageste nummerplades anbringelsessted; den kan bestå af forskellige optiske elementer.

2.7.14. »Positionslygte fortil«: en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set forfra.

2.7.15. »Baglygte«: en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set bagfra.

2.7.16. »Refleksanordning«: en anordning, der skal angive et køretøjs tilstedeværelse ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, men befinder sig i nærheden af iagttageren.

I dette regulativ betragtes følgende ikke som refleksanordninger:

2.7.16.1.

reflekterende nummerplader

2.7.16.2.

de i ADR (den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej) nævnte refleksskilte

2.7.16.3.

andre refleksplader og refleksskilte, som ifølge medlemsstaternes forskrifter skal benyttes i forbindelse med bestemte køretøjsklasser eller bestemte former for virksomhed

2.7.16.4.

reflekterende materialer godkendt som klasse D eller E i henhold til regulativ nr. 104 og anvendt til andre formål i henhold til nationale forskrifter, f.eks. reklame.

2.7.17. »Synlighedsmærkning«: en anordning, der skal øge et køretøjs synlighed, når dette ses fra siden eller bagfra, ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, men befinder sig i nærheden af iagttageren.

2.7.17.1. »Konturmarkering«: en synlighedsmærkning, der skal vise et køretøjs horisontale og vertikale dimensioner (længde, bredde og højde).

2.7.17.1.1. »Fuld konturmarkering«: en konturmarkering, der viser køretøjets omrids med en kontinuerlig linje.

2.7.17.1.2. »Delvis konturmarkering«: en konturmarkering, der viser køretøjets horisontale dimension med en kontinuerlig linje og dets vertikale dimension ved markering af de øvre hjørner.

2.7.17.2. »Linjemarkering«: en synlighedsmærkning, der skal vise et køretøjs horisontale dimensioner (længde og bredde) ved en kontinuerlig linje.

2.7.18. »Havariblink«: alle køretøjets retningsviserblinklygter i samtidig funktion for at vise, at køretøjet udgør en midlertidig særlig fare for andre trafikanter.

2.7.19. »Tågeforlygte«: en lygte, der skal forbedre belysningen af vejen i tåge, snevejr og regnvejr eller i tilfælde af støvskyer.

2.7.20. »Tågebaglygte«: en lygte, der skal gøre køretøjet mere synligt bagfra i tæt tåge.

2.7.21. »Baklygte«: en lygte, der skal belyse vejstrækningen bag køretøjet og advare andre trafikanter om, at køretøjet bakker eller skal til at bakke.

2.7.22. »Parkeringslygte«: en lygte, der skal gøre opmærksom på et parkeret køretøj i bebygget område. Den erstatter under disse omstændigheder positionslygterne fortil og baglygterne.

2.7.23. »Endemarkeringslygte«: en lygte, som er anbragt ved køretøjets yderkant så nær dets overkant som muligt for tydeligt at angive køretøjets totalbredde. For visse køretøjer og påhængskøretøjer skal den sammen med positionslygterne fortil og baglygterne gøre opmærksom på køretøjets størrelse.

2.7.24. »Sidemarkeringslygte«: en lygte, der skal gøre opmærksom på køretøjets tilstedeværelse set fra siden.

2.7.25. »Kørelyslygte«: en fremadrettet lygte, der skal gøre køretøjet lettere synligt under kørsel uden for lygtetændingstiden (4).

2.7.26. »Kurvelyslygte«: en lygte, der giver yderligere oplysning af den del af vejen, der befinder sig nær køretøjets forreste hjørne i den side, som køretøjet skal til at dreje mod.

2.7.27. »Objektiv lysstrøm«: en nominel værdi for udskiftelige lyskilders lysstrøm. Denne skal opnås inden for de specificerede tolerancer, når det udskiftelige lyskilde tilføres strøm fra strømforsyningen ved en nærmere fastsat prøvespænding som angivet i lyskildens datablad.

2.8. »Lysemitterende flade«: på en »belysningsanordning«, en »lyssignalanordning« eller en refleksanordning hele den udvendige overflade af det gennemskinnelige materiale eller en del af den, som anført på tegningen i fabrikantens ansøgning om typegodkendelse, jf. bilag 3.

2.9. »Lysflade«: (se bilag 3).

2.9.1. »En belysningsanordnings lysflade« (punkt 2.7.9, 2.7.10, 2.7.19, 2.7.21 og 2.7.26): hele reflektoråbningens projektion vinkelret på et tværplan, for forlygter med ellipsoidisk reflektor dog »projektionsglassets« projektion. Har belysningsanordningen ingen reflektor, benyttes definitionen i punkt 2.9.2. Dækker lygtens lysemitterende flade kun en del af hele reflektoråbningen, tages kun denne dels projektion i betragtning.

Nærlyslygters lysflade begrænses af afskæringens synlige spor over lygteglasset. Kan reflektor og lygteglas indstilles i forhold til hinanden, benyttes midterindstillingen.

2.9.2. »Lyssignalers, dog ikke refleksanordningers, lysflade« (punkt 2.7.11-2.7.15, 2.7.18, 2.7.20 og 2.7.22-2.7.25): lygtens projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på dens referenceakse og berører dens udvendige lysemitterende flade, således at skærmkanterne i dette plan afgrænser projektionen og nedsætter den samlede lysintensitet i referenceaksens retning til 98 %.

Til bestemmelse af lysfladens grænser foroven, forneden og til siden benyttes kun skærme med vandrette eller lodrette kanter for at kunne kontrollere afstanden til køretøjets yderkantet og højden over jordniveau.

For andre aspekter af lysfladen, f.eks. afstanden mellem to lygter eller funktioner, anvendes formen af denne lysflades omkreds. Skærmene skal forblive parallelle, men kan vendes i andre retninger.

Hvis der er tale om en lyssignalanordning, hvis lysflade helt eller delvist omslutter en anden funktions lysflade eller en ikke-oplyst flade, kan lysfladen anses for at være den lysemitterende flade.

2.9.3. »Refleksanordningers lysflade« (punkt 2.7.16): refleksanordningens projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på dens referenceakse, afgrænset af planer, som går gennem de angivne yderkanter på refleksanordningens optiske system og er parallelle med den nævnte akse, som angivet af ansøgeren under komponentgodkendelsesproceduren for refleksanordninger. Til bestemmelse af anordningens over-, under- og sidekanter benyttes kun lodrette og vandrette planer.

2.10. »Synlig overflade«: i en bestemt iagttagelsesretning — efter fabrikantens eller dennes bemyndigede repræsentants valg:

enten projektionen af grænsen for lysfladens projektion på lygteglassets yderside (a-b)

eller projektionen af den lysemitterende flade (c-d)

vinkelret på et plan, der er vinkelret på iagttagelsesretningen og tangerer lygteglassets yderste punkt (jf. dette regulativs bilag 3).

2.11. »Referenceakse«: lygtens særegne akse, der bestemmes af (lygte)fabrikanten og benyttes som retningsreference(H = 0°, V = 0°) for vinkler for fotometriske målinger og lygtens montering på køretøjet.

2.12. »Referencecentrum«: skæringspunktet mellem referenceaksen og den ydre lysemitterende flade; referencecentret angives af lygtefabrikanten.

2.13. »Vinkler for geometrisk synlighed«: de vinkler, der afgrænser området inden for den mindste rumvinkel, hvori lygtens synlige overflade skal kunne ses. Rumvinklens område bestemmes af de afsnit, den skærer af en kugle med centrum i referencecentret og storcirkel parallelt med jorden. Disse afsnit bestemmes ud fra referenceaksen. De vandrette vinkler ß svarer til længde, og de lodrette vinkler α svarer til bredde. Inden for vinklerne for geometrisk synlighed må der ikke over en uendelig afstand være hindringer for lysets spredning fra alle dele af lygtens synlige overflade.

Foretages der målinger i kortere afstand fra lygten, flyttes observationsretningen parallelt for at opnå samme nøjagtighed.

Inden for vinklerne for geometrisk synlighed tages der ikke hensyn til hindringer, som blev påvist, allerede da lygten blev typegodkendt.

Er dele af lygtens synlige overflade efter monteringen skjult af andre dele af køretøjet, skal det bevises, at den del af lygten, der ikke er skjult, stadig er i overensstemmelse med de fotometriske værdier, som er en betingelse for, at anordningen kan godkendes som optisk enhed (se dette regulativs bilag 3). Kan den lodrette vinkel for geometrisk synlighed under vandret imidlertid reduceres til 5° (refleksanordningen er anbragt mindre end 750 mm over jorden), kan de fotometriske målinger af den monterede optisk enhed reduceres til 5° under vandret.

2.14. »Yderste kant«: på hver side af køretøjet, et plan parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, som berører sidens yderkant, idet følgende fremspring lades ude af betragtning:

2.14.1.

dæk i nærheden af deres berøringspunkt med vejbanen samt tilslutninger til dæktrykmålere

2.14.2.

eventuelle anordninger mod udskridning på hjulene

2.14.3.

førerspejle

2.14.4.

sideblinklygter, endemarkeringslygter, positionslygter fortil, baglygter, parkeringslygter, refleksanordninger og sidemarkeringslygter

2.14.5.

toldplomber på køretøjet og fastgørelses- og beskyttelsesanordninger til dem.

2.15. »Total bredde«: afstanden mellem de to i punkt 2.14 definerede lodrette planer.

2.16. »Enkeltlygter og sammensatte lygter«

2.16.1. »Enkeltlygte«:

a)	en anordning eller del af en anordning, som har én lys- eller lyssignaleringsfunktion, én eller flere lyskilder og én synlig overflade i referenceaksens retning, som kan være en kontinuerlig overflade eller sammensat af to eller flere særskilte dele, eller

en samling af to uafhængige lygter med samme funktion, uanset om de er ens eller ikke, begge godkendt som type-D lygter, hvis de er monteret således, at lygternes synlige overflade projekteret i referenceaksens retning dækker mindst 60 % af det mindste rektangel, hvormed de nævnte synlige overflader i referenceaksens retning kan omskrives.

2.16.2. »Lygtepar« eller »et lige antal lygter«: forudsat lygterne er anbragt symmetrisk i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen, en enkelt, båndformet lysemitterende flade, som er mindst 800 mm lang og i begge sider højst 400 mm fra køretøjets yderste kant. Fladen oplyses af mindst to lyskilder, anbragt så tæt ved dens yderpunkter som muligt. Den lysemitterende flade kan bestå af en række elementer, som er anbragt ved siden af hinanden, forudsat at de enkelte lysemitterende fladers projektion på samme tværplan dækker mindst 60 % af det mindste rektangel, hvormed den kan omskrives.

2.17. »Afstanden mellem to lygter«, som vender i samme retning: den korteste afstand mellem de to synlige overflader i referenceaksens retning. Er det åbenbart, at afstanden mellem lygterne opfylder regulativets forskrifter, behøver de synlige overfladers kanter ikke at bestemmes nøjagtigt.

2.18. »Funktionskontrol«: et lys- eller lydsignal (eller et tilsvarende signal), der viser, at anordningen er tændt, og om den fungerer korrekt eller ikke.

2.19. »Tilslutningskontrol«: et lyssignal (eller tilsvarende signal), der viser, at anordningen er tændt, men ikke, om den fungerer korrekt.

2.20. »Tilladt ekstralygte«: en lygte, som bilfabrikanten kan montere efter eget valg.

2.21. »Jorden«: den flade, køretøjet står på. Den skal stort set være vandret.

2.22. »Bevægelige komponenter«: karrosseripaneler eller andre vogndele, der kan ændre stilling ved at vippes, drejes eller forskydes uden brug af værktøj. De omfatter ikke førerhuse, som kan vippes fremover.

2.23. »Bevægelige komponenters normale brugsstilling«: den bevægelige komponents af fabrikanten angivne stilling(er) i forbindelse med køretøjets normale brugs- og parkeringstilstand.

2.24. »Køretøjets normale brugstilstand«:

2.24.1.

for motorkøretøjers vedkommende, køretøjet i køreklar stand med motoren i gang og de bevægelige komponenter i den (de) i punkt 2.23 definerede normale stilling(er)

2.24.2.

for påhængskøretøjers vedkommende, påhængskøretøjet tilkoblet et trækkende motorkøretøj i den i punkt 2.24.1 beskrevne tilstand med påhængskøretøjets bevægelige komponenter i den (de) i punkt 2.23 definerede normale stilling(er).

2.25. »Køretøjets parkeringstilstand«:

2.25.1.

for motorkøretøjers vedkommende, køretøjet i holdende stilling med motoren slukket og de bevægelige komponenter i den (de) i punkt 2.23 definerede normale stilling(er)

2.25.2.

for påhængskøretøjers vedkommende, påhængskøretøjet tilkoblet et trækkende motorkøretøj i den i punkt 2.25.1 beskrevne tilstand med påhængskøretøjets bevægelige komponenter i den (de) i punkt 2.23 definerede normale stilling(er).

2.26. »Kurvelys«: en lygtefunktion, der giver bedre belysning i kurver.

3. ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1. Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår montering af lygter og lyssignaler skal indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

3.2. Ansøgningen skal bilægges nedennævnte dokumenter og oplysninger i tre eksemplarer:

3.2.1.

en beskrivelse af køretøjstypen for så vidt angår de punkter, der er nævnt i punkt 2.2.1-2.2.4 ovenfor med angivelse af grænserne for køretøjets belastning, navnlig den største tilladte last i bagagerummet

3.2.2.

en liste over de anordninger, der ifølge fabrikantens angivelser indgår i belysnings- og lyssignalsystemet. Listen kan omfatte flere typer til hver funktion. Hver type skal være behørigt identificeret (komponent, typegodkendelsesmærke, fabrikantens navn osv.), og listen kan desuden med hensyn til hver funktion indeholde den supplerende anmærkning »eller tilsvarende anordninger«

3.2.3.

tegning af belysnings- og lyssignaludstyret som helhed med angivelse af de forskellige anordningernes placering på køretøjet

3.2.4.

tegning(er) af de enkelte lygter, som viser den i punkt 2.9 definerede lysflade, den i punkt 2.8 definerede lysemitterende flade, den i punkt 2.11 definerede referenceakse og det i punkt 2.12 definerede referencecentrum, såfremt disse tegninger er nødvendige for at kontrollere belysnings- og lyssignalsystemets overensstemmelse med dette regulativs forskrifter; disse oplysninger er ikke nødvendige for bagnummerpladelygten (punkt 2.7.13)

3.2.5.

ansøgningen skal indeholde en erklæring om den metode, der er benyttet til bestemmelse af den synlige overflade (se punkt 2.10).

3.3. Til den tekniske tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningen, indleveres et ulastet køretøj monteret med et komplet sæt belysnings- og lyssignalgivningsudstyr, som foreskrevet i punkt 3.2.2 ovenfor, der er repræsentativ for den køretøjstype, der søges godkendt.

3.4. Det i bilag I til dette regulativ viste dokument vedlægges typegodkendelsesdokumentationen.

4. GODKENDELSE

4.1. Opfylder den køretøjstype, der indleveres med henblik på godkendelse i henhold til dette regulativ, regulativets forskrifter med hensyn til alle de i listen nævnte anordninger, godkendes den pågældende køretøjstype.

4.2. Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. De første to cifre (i øjeblikket 03, svarende til ændringsserie 03) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Medmindre andet følger af bestemmelserne i dette regulativs punkt 7, må samme nummer ikke af samme kontraherende part tildeles en anden køretøjstype eller samme køretøjstype, som er blevet indleveret til prøvning med udstyr, der ikke er nævnt i den i punkt 3.2.2 ovenfor omhandlede liste.

4.3. Meddelelse om godkendelse, udvidelse af godkendelse eller nægtelse af godkendelse eller om endeligt ophør af produktionen af en køretøjstype/del i henhold til dette regulativ, skal fremsendes til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

4.4. Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.4.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E«, efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (5)

4.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og typegodkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.5. Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt typegodkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.4.1 ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages. I så tilfælde skal regulativet og godkendelsesnumrene samt de ekstra symboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.6. Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

4.7. Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

4.8. I bilag 2 til dette regulativ er givet eksempler på godkendelsesmærkernes placering.

5. GENERELLE FORSKRIFTER

5.1. Lygter og lyssignaler skal monteres således, at de i den i punkt 2.24, 2.24.1 og 2.24.2 definerede normale brugstilstand bevarer de i dette bilag beskrevne egenskaber på trods af eventuelle vibrationer og sætter køretøjet i stand til at opfylde regulativets forskrifter. Navnlig skal enhver utilsigtet fejlindstilling af lygterne være udelukket.

5.2. De i punkt 2.7.9, 2.7.10 og 2.7.19 beskrevne lygter skal monteres således, at de uden vanskelighed kan indstilles korrekt.

5.3. For alle lyssignaler, også dem på sidepanelerne, skal referenceaksen efter lygtens montering på køretøjet være parallel med køretøjets standflade på vejbanen; siderefleksanordningers og sidemarkeringslygters referenceakse skal desuden være vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen og for alle andre lyssignalers vedkommende parallel hermed. En tolerance på ± 3° er tilladt i hver retning. Har fabrikanten angivet særlige monteringsforskrifter, skal disse tillige iagttages.

5.4. Medmindre der er fastsat særlige forskrifter, kontrolleres lygternes højde og indstilling med det ulastede køretøj i den i punkt 2.24, 2.24.1 og 2.24.2 beskrevne tilstand anbragt på en vandret flade.

5.5. Foreligger der ikke særlige forskrifter, skal lygterne i samme lygtepar:

5.5.1.

være anbragt symmetrisk i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen (bestemt efter lygtens geometriske form, ikke efter den i punkt 2.9 definerede lysflades kant)

5.5.2.

være indbyrdes symmetriske i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen; dette krav gælder ikke lygtens indre opbygning

5.5.3.

opfylde samme kolorimetriske krav og

5.5.4.

have stort set samme fotometriske egenskaber.

5.6. Er køretøjets ydre form asymmetrisk, opfyldes ovenstående forskrifter i videst muligt omfang.

5.7. Sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter

5.7.1. Lygter kan være sammenbyggede, kombinerede eller indbygget i hinanden, forudsat at alle forskrifter med hensyn til farve, placering, retning, geometrisk synlighed og elektriske forbindelser samt eventuelle andre forskrifter er opfyldt.

5.7.1.1. Hvis stoplygter og retningsviserblinklygter er sammenbyggede, må ingen horisontal eller vertikal ret linje, der går igennem projektionen af disse funktioners synlige overflade på et plan vinkelret på referenceaksen, imidlertid skære mere end to grænselinjer til tilstødende områder med anden farve.

5.7.2. Hvis en enkeltlygtes synlige overflade er sammensat af to eller flere særskilte dele, skal den opfylde følgende forskrifter:

5.7.2.1. enten skal det samlede område af projektionen af en særskilt del på et plan, der tangerer det gennemskinnelige materiales udvendige overflade og er vinkelret på referenceaksen mindst dække 60 % af det mindste rektangel, hvormed den nævnte projektion kan omskrives, eller afstanden mellem to tilstødende/tangentielle særskilte dele må ikke være mere end 15 mm, når den måles vinkelret på referenceaksen.

5.8. Den største højde over jorden måles fra det højeste punkt af den synlige overflade i referenceaksens retning, og den mindste højde over jorden fra dens laveste punkt.

Nærlyslygters mindste højde i forhold til jorden måles fra det nederste punkt i det optiske systems faktiske åbning (f.eks. reflektoren, lygteglasset eller projektionsglasset), uanset om den benyttes.

Er det åbenbart, at (største og mindste) højde over jorden opfylder regulativets forskrifter, behøver ingen af fladernes kanter at bestemmes nøjagtigt.

5.8.1. Lygternes placering i bredden bestemmes i forhold til køretøjets totalbredde ud fra den kant af den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, og når det drejer sig om afstanden mellem lygterne, ud fra inderkanten af den synlige overflade i referenceaksens retning.

Er det åbenbart, at placeringen i bredden opfylder regulativets forskrifter, behøver ingen af fladernes kanter at bestemmes nøjagtigt.

5.9. Medmindre der er fastsat særlige forskrifter, må blinkende lys kun benyttes til retningsviserblinklygter og havariblink samt ravgule sidemarkeringslygter i overensstemmelse med punkt 6.18.7 nedenfor.

5.10. De i punkt 2.7 definerede lygter må ikke udsende fremadrettet rødt lys, som kan give anledning til forveksling, og bortset fra baklygter, heller ikke bagudrettet hvidt lys, som kan give anledning til forveksling. Der tages ikke hensyn til belysningsanordninger til køretøjets indre belysning. I tvivlstilfælde kontrolleres disse forskrifter således:

5.10.1.

for så vidt angår synlighed af rød lygte fremad må den synlige overflade af en rød lygte ikke være direkte synlig, når køretøjet iagttages, mens man bevæger sig inden for zone 1, som angivet i bilag 4.

5.10.2.

For så vidt angår synlighed af hvid lygte bagud må den synlige overflade af en hvid lygte ikke være direkte synlig, når køretøjet iagttages, mens man bevæger sig inden for zone 2 i et tværplan 25 m bag køretøjets bageste ende (jf. bilag 4).

5.10.3.

Set fra iagttagerens synsvinkel afgrænses zone 1 og 2 således i de forskellige planer:

5.10.3.1.

i højden af to vandrette planer henholdsvis 1 m og 2,2 m over jorden

5.10.3.2.

i bredden af to lodrette planer, som henholdsvis foran og bag køretøjet danner en vinkel på 15° udad i forhold til dets midterplan i længderetningen og passerer gennem berøringspunktet (eller berøringspunkterne) med de lodrette planer parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, som afgrænser dets totalbredde; er der flere berøringspunkter, svarer det forreste til det forreste plan og det bageste til det bageste plan.

5.11. De elektriske forbindelser skal være således udført, at positionslygter fortil, baglygter, eventuelle endemarkeringslygter, eventuelle sidemarkeringslygter og nummerpladelygten kun kan tændes og slukkes samtidig. Dette gælder dog ikke, når positionslygter fortil, baglygter samt sidemarkeringslygter, der er kombineret med eller indbygget i dem, benyttes som parkeringslygter, og når det er tilladt, at sidemarkeringslygterne blinker.

5.12. De elektriske forbindelser skal være således udført, at fjernlyslygterne, nærlyslygterne og tågeforlygterne ikke kan tændes, medmindre de i punkt 5.11 omtalte lygter også er tændt. Dette gælder dog ikke fjernlyslygter og nærlyslygter, der benyttes som advarselssignal ved hjælp af korte nær- eller fjernlysblink eller ved skiftevis tænding af nærlys og fjernlys.

5.13. Kontrolanordning

Er der i dette bilag foreskrevet en tilslutningskontrol, kan denne erstattes af en funktionskontrol.

5.14. Lygter, som kan skjules

5.14.1. Bortset fra fjernlyslygter, nærlyslygter og tågeforlygter, der kan være således indrettet, at de skjules, når de ikke er i brug, må lygter ikke kunne skjules.

5.14.2. Svigter skjulemekanismen, skal lygterne forblive i brugsstilling, hvis de allerede er i brug, eller skal kunne anbringes i brugsstilling uden brug af værktøj.

5.14.3. Lygterne skal kunne bringes i brugsstilling og tændes ved hjælp af et enkelt betjeningsorgan, dog skal der være mulighed for at bringe dem i brugsstilling uden samtidig at tænde dem. Er der tale om sammenbyggede fjernlys- og nærlyslygter, skal det omtalte betjeningsorgan dog kun kunne aktivere nærlyslygterne.

5.14.4. De tændte lygters bevægelse må ikke forsætligt kunne standses fra førersædet, før brugsstillingen er nået. Er der fare for, at lygterne under deres bevægelse blænder andre trafikanter, må de først tændes, når de har nået brugsstillingen.

5.14.5. Når skjulemekanismen har en temperatur på mellem –30 oC og +50 oC, skal forlygterne kunne nå deres brugsstilling senest 3 sekunder efter, at betjeningsorganet er blevet aktiveret.

5.15. Lyset fra de forskellige lygter skal have følgende farver:

fjernlyslygte	:	hvidt
nærlyslygte	:	hvidt
tågeforlygte	:	hvidt eller selektivt gult
baklygte	:	hvidt
retningsviserblinklygte	:	ravgult
havariblink	:	ravgult
stoplygter	:	rødt
bagnummerpladelygte	:	hvidt
positionslygte fortil	:	hvidt
baglygte	:	rødt
tågebaglygte	:	rødt
parkeringslygte	:	foran hvid, bagpå rød; ravgul, hvis de er indbygget i sideblinklygterne eller sidemarkeringslygterne.
sidemarkeringslygte	:	ravgult; er den bagerste sidemarkeringslygte sammenbygget eller kombineret med eller indbygget i den bagudrettede positionslygte, den bagudrettede endemarkeringslygte, tågebaglygten eller stoplygten, eller er den sammenbygget med eller har en del af sin lysemitterende flade fælles med den bagudvendende refleksanordning, kan det dog være rødt
endemarkeringslygte	:	foran hvidt, bagpå rødt
kørelyslygte	:	hvidt
bageste refleksanordning, ikke-trekantet	:	rødt
bageste refleksanordning, trekantet	:	rødt
forreste refleksanordning, ikke-trekantet	:	samme farve som det indfaldende lys (6)
siderefleksanordning, ikke-trekantet	:	ravgult; er den bagudvendende siderefleksanordning sammenbygget med eller har en del af sin lysemitterende flade fælles med den bagudrettede positionslygte, den bagudrettede markeringslygte, tågebaglygten, stoplygten eller den røde, bagudrettede sidemarkeringslygte, kan det dog være rødt.
kurvelyslygte	:	hvidt
synlighedsmærkning	:	hvidt eller gult til siden; rødt eller gult bagud. (7)

5.16. Lygternes antal

5.16.1. Antallet af lygter på køretøjet skal svare til det (de) i punkt 6.1-6.20 angivne antal.

5.17. Enhver lygte må monteres på en bevægelig komponent, hvis betingelserne i punkt 5.18, 5.19 og 5.20 er opfyldt.

5.18. Baglygter, bagblinklygter og bagudvendende refleksanordninger, trekantede eller ikke, må kun monteres på bevægelige komponenter:

5.18.1.

hvis lygterne i alle de bevægelige komponenters indstillinger opfylder alle forskrifterne for disse lygter med hensyn til position, geometrisk synlighed fotometri. Skal en af ovennævnte funktioner udføres af en kombination af to lygter mærket »D« (se punkt 2.16.1), behøver kun en af dem at opfylde ovennævnte forskrifter

eller

5.18.2.

hvis supplerende lygter er monteret for ovennævnte funktioner og er aktiveret, når den bevægelige komponent er i en hvilken som helst fast åben stilling, forudsat at disse yderligere lygter opfylder alle de forskrifter for placering, geometrisk synlighed og fotometriske egenskaber, der gælder for de lygter, der er monteret på den bevægelige komponent.

5.19. Når de bevægelige komponenter befinder sig i andre stillinger end den »normale brugsstilling«, må påmonterede anordninger ikke være til unødig gene for andre trafikanter.

5.20. En lygte, som er påmonteret en bevægelig komponent, skal altid vende tilbage til den (de) af fabrikanten i overensstemmelse med dette regulativ angivne stilling(er), når den bevægelige komponent befinder sig i sin(e) normal(e) brugsstilling(er). For nærlyslygters og tågeforlygters vedkommende anses dette krav for opfyldt, hvis disse lygters hældningsvinkel i forhold til støttepunktet, når de bevægelige komponenter bevæges og bringes tilbage til normal stilling ti gange, ved måling efter hver bevægelse ikke afviger mere end 0,15 % fra de ti målte værdiers gennemsnit. Overskrides denne værdi, nedsættes hver enkelt af grænserne i punkt 6.2.6.1.1 med overskridelsen, således at det tilladte interval for hældningsvinklen ved kontrol ifølge bilag 6 bliver mindre.

5.21. Den synlige overflade i retning af referenceaksen for positionslygterne fortil, baglygterne, for- og bagblinklygterne og de bagudvendende refleksanordninger må ikke være skjult mere end 50 % af nogen bevægelig komponent, med eller uden påmonteret lyssignalanordning, i nogen fast stilling bortset fra den »normale brugsstilling«.

Er det ikke praktisk muligt at opfylde ovenstående forskrifter,

5.21.1.

skal supplerende lygter, der opfylder alle de forskrifter for placering, geometrisk synlighed og fotometriske egenskaber, der gælder for de ovenfor anførte lygter, aktiveres, når disse lygters synlige overflade i referenceaksens retning er mere end 50 % skjult af den bevægelige komponent

eller

5.21.2.

skal andre myndigheder ved en bemærkning i meddelelsesformularen i bilag 1, punkt 10.1, underrettes om, at mere end 50 % af den synlige overflade i referenceaksens retning kan blive skjult af bevægelige komponenter

skal brugeren ved et skilt i køretøjet gøres opmærksom på, at andre trafikanter, når de bevægelige komponenter befinder sig i bestemte stillinger, skal advares om køretøjets tilstedeværelse, f.eks. ved hjælp af en advarselstrekant eller andre anordninger, som opfylder de nationale færdselsforskrifter.

5.21.3.

Punkt 5.21.2 finder ikke anvendelse på refleksanordninger.

5.22. Med undtagelse af refleksanordninger anses selv lygter med godkendelsesmærke for at mangle, hvis de ikke kan bringes til at fungere blot ved montering af en lyskilde.

5.23. Lygter skal monteres på et køretøj på en sådan måde, at lyskilden kan udskiftes korrekt i henhold til køretøjsfabrikantens anvisninger uden anvendelse af specialværktøj, bortset fra værktøj leveret af fabrikanten sammen med køretøjet. Denne forskrift gælder ikke:

a)	anordninger godkendt med ikke udskiftelig lyskilde

b)	anordninger godkendt med lyskilder i henhold til regulativ nr. 99.

5.24. Enhver midlertidig fejlsikker erstatning af baglygtes lyssignalfunktion er tilladt, hvis den funktion der træder til som erstatning ved en fejl med hensyn til farve, vigtigste lysintensitet og placering omtrent svarer til den funktion, der er ophørt med at fungere, og hvis den anordning, der træder til som erstatning, fortsat virker med hensyn til dens originelle sikkerhedsfunktion. Under erstatningen skal en kontrolanordning på instrumentbrættet (jf. punkt 2.18 i dette regulativ) vise, at en midlertidig erstatning er i funktion, og at reparation er påkrævet.

6. SÆRLIGE FORSKRIFTER

6.1. Fjernlyslygter

6.1.1. Montering

Obligatorisk på motorkøretøjer. Forbudt på påhængskøretøjer.

6.1.2. Antal

To eller fire.

For motorkøretøjer i klasse N3:

Der må monteres to ekstra fjernlyslygter.

Er køretøjet forsynet med fire forlygter, som kan skjules, er montering af yderligere to forlygter kun tilladt, hvis de skal benyttes til lyssignalering i form af korte blink (se punkt 5.12) i dagslys.

6.1.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.1.4. Placering

6.1.4.1. I bredden: ingen særlige forskrifter.

6.1.4.2. I højden: ingen særlige forskrifter.

6.1.4.3. I længden: foran på køretøjet og monteret således, at lyset hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejlet og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.

6.1.5. Geometrisk synlighed

Lysfladens synlighed, herunder dens synlighed i uoplyste områder i den pågældende iagttagelsesretning, skal sikres inden for et kegleformet rum afgrænset af frembringere, som udgår fra lysfladens omkreds og danner en vinkel på mindst 5° med lygtens referenceakse. Udgangspunktet for de geometriske synlighedsvinkler er omkredsen af lysfladens projektion på et tværplan, der tangerer lygteglassets forreste del.

6.1.6. Retning

Fremadrettet.

Højst én fjernlyslygte i hver side af køretøjet må dreje for at frembringe kurvelys.

6.1.7. Elektriske forbindelser

6.1.7.1. Fjernlyslygterne kan tændes enten samtidig eller parvis. Hvis der er monteret to ekstra fjernlyslygter, som der for køretøjer i klasse N3 gives tilladelse til i punkt 6.1.2, må højst to par være tændt samtidig. Ved skifte fra nærlys til fjernlys skal mindst ét par fjernlyslygter tændes. Ved skifte fra fjernlys til nærlys skal alle fjernlyslygter slukkes samtidig.

6.1.7.2. Nærlyslygterne kan være tændt samtidig med fjernlyslygterne.

6.1.7.3. Er køretøjet forsynet med fire forlygter, som kan skjules, skal disse lygters brugsstilling forhindre samtidig anvendelse af eventuelle supplerende forlygter, som er påmonteret af hensyn til lyssignalering i form af korte blink (se punkt 5.12) i dagslys.

6.1.8. Kontrolanordning

Tilslutningskontrol obligatorisk.

6.1.9. Andre forskrifter

6.1.9.1. Den samlede lysstyrke for fjernlyslygter, der kan tændes samtidig, må ikke være over 225 000 cd, hvilket svarer til en referenceværdi på 75.

6.1.9.2. Denne maksimale lysstyrke er summen af de enkelte lygters referencemærker. Til de forlygter, der er mærket »R« eller »CR«, gives referencemærket »10«.

6.2. Nærlyslygte

6.2.1. Montering

Obligatorisk på motorkøretøjer. Forbudt på påhængskøretøjer.

6.2.2. Antal

To.

6.2.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.2.4. Placering

6.2.4.1. I bredden: den kant af den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

De inderste kanter af den synlige overflade i referenceaksens retning skal være mindst 600 mm fra hinanden. Dette gælder dog ikke for køretøjer i klasse M1 og N1; for alle andre klasser af motorkøretøjer kan denne afstand reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.2.4.2. I højden: mindst 500 mm og højst 1 200 mm over jorden. For klasse N3G-køretøjer (8) (terrængående) kan den maksimale højde øges til 1 500 mm.

6.2.4.3. I længden: foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis lyset hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.

6.2.5. Geometrisk synlighed

Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler α og ß:

α	=	15° opad og 10° nedad,
ß	=	45° udad og 10° indad.

Da de foreskrevne fotometriske værdier for nærlyslygter ikke dækker hele det geometriske synlighedsfelt, kræves der til typegodkendelsen en mindsteværdi på 1 cd i det øvrige område. Skillevægge eller andet udstyr i nærheden af forlygterne må ikke skabe bivirkninger til gene for andre trafikanter.

6.2.6. Retning

Fremadrettet.

6.2.6.1. Lodret indstilling

6.2.6.1.1. Den oprindelige indstilling af nærlysets fald for det ulastede køretøj med en person i førersædet opgives af bilfabrikanten med en nøjagtighed på 0,1 % og angives tydeligt på alle køretøjer ved hjælp af det i bilag 7 viste symbol, enten ved siden af lygterne eller fabrikantmærket, hvorfra det ikke må kunne fjernes.

Det således angivne nærlysfalds værdi fastslås i henhold til punkt 6.2.6.1.2.

6.2.6.1.2. Afhængigt af den højde (h), målt i meter på det ulastede køretøj, som den underste kant af nærlyslygtens synlige overflade i referenceaksens retning befinder sig i, skal nærlysets fald i alle de i bilag 5 beskrevne tilstande holde sig mellem følgende grænser og det oprindelige sigte have følgende værdier:

h < 0,8

grænser	:	mellem –0,5 % og –2,5 %
oprindeligt sigte	:	mellem –1,0 % og –1,5 %

0,8 ≤ h ≤ 1,0

grænser	:	mellem –0,5 % og –2,5 %
oprindeligt sigte	:	mellem –1,0 % og -1,5 %

eller efter bilfabrikantens valg

grænser	:	mellem –1,0 % og –3,0 %
oprindeligt sigte	:	mellem –1,5 % og –2,0 %

Ansøgningen om typegodkendelse af køretøjet skal i så fald indeholde oplysninger om, hvilke af de to alternativer der skal benyttes.

h > 1,0

grænser	:	mellem –1,0 % og –3,0 %
oprindeligt sigte	:	mellem –1,5 % og –2,0 %

En sammenfatning af disse grænser og oprindelige sigteværdier findes i nedenstående diagram.

For køretøjer i klasse N3G (terrængående), hvor forlygternes højde er over 1 200 mm, skal grænserne for det vertikale fald være mellem: –1,5 % og –3,5 %.

Det oprindelige sigte skal sættes mellem: –2 % og –2,5 %.

6.2.6.2. Anordning til indstilling af forlygteniveau

6.2.6.2.1. Hvis forskrifterne i punkt 6.2.6.1.1 og 6.2.6.1.2 kun kan opfyldes ved hjælp af en anordning til indstilling af forlygteniveau, skal systemet fungere automatisk.

6.2.6.2.2. Manuelle indstillingsanordninger af såvel kontinuerlig som ikke-kontinuerlig type tillades dog, såfremt der forefindes en neutral stilling, ud for hvilken lygterne under anvendelse af de sædvanlige indstillingsskruer eller lignende kan indstilles i den i punkt 6.2.6.1.1 anførte udgangsstilling.

Disse manuelle indstillingsanordninger skal kunne betjenes fra førersædet.

Kontinuerlige indstillingsanordninger skal være forsynet med en mærkning, som angiver de belastningstilstande, der kræver justering af nærlyset.

Anordninger, som ikke indstilles kontinuerligt, skal have et tilstrækkeligt antal stillinger til at sikre, at de i punkt 6.2.6.1.2 foreskrevne værdier overholdes i alle de i bilag 5 definerede belastningstilstande.

Også i forbindelse med disse anordninger skal de af belastningstilstandene i bilag 5, som kræver justering af nærlyset, være klart markeret ved betjeningsorgan (se bilag 8).

6.2.6.2.3. I tilfælde af at de i punkt 6.2.6.2.1 og 6.2.6.2.2 beskrevne anordninger svigter, må nærlyset ikke være mindre nedadrettet end, da fejlen indtraf.

6.2.6.3. Måleprocedure

6.2.6.3.1. Når nærlysets oprindelige fald er indstillet, måles dets fald i procent under statiske forhold i alle de i tillæg 5 definerede belastningstilstande.

6.2.6.3.2. Nærlysfaldets variation i forhold til belastningstilstanden måles efter proceduren i tillæg 6.

6.2.6.4. Horisontal retning

Den ene eller begge nærlyslygters horisontale retning må kunne ændres for at frembringe kurvelys, under forudsætning af at hvis hele strålen eller knækket på afskæringens albue flyttes, må knækket på afskæringens albue ikke skære linjen for trajektoriet for køretøjets tyngdepunkt i afstande fra køretøjets forende, som er større end 100 gange monteringshøjden for de pågældende nærlygter.

6.2.7. Elektriske forbindelser

Det betjeningsorgan, hvormed der skiftes til nærlys, skal slukke alle fjernlyslygter samtidig.

Nærlyslygterne kan være tændt samtidig med fjernlyslygterne.

Hvad angår nærlyslygter ifølge regulativ nr. 98 skal gasudladningslyskilder være tændt samtidig med fjernlyslygterne.

Én ekstra lyskilde, der er anbragt inden i nærlyslygterne eller i en lygte (undtagen fjernlyslygten), der er sammenbygget med eller gensidigt indbygget i de pågældende nærlyslygter, kan aktiveres for at frembringe kurvelys, under forudsætning af, at den horisontale krumningsradius for trajektoriet for køretøjets tyngdepunkt er 500 m eller derunder. Dette kan påvises af fabrikanten ved beregning eller på anden måde, som accepteres af den myndighed, der er ansvarlig for typegodkendelse.

Nærlyslygter kan TÆNDES eller SLUKKES automatisk. Det skal dog altid være muligt at TÆNDE eller SLUKKE disse nærlyslygter manuelt.

6.2.8. Kontrolanordning

Kontrolanordning tilladt.

I tilfælde, hvor hele strålen eller knækket på afskæringens albue forskydes for at frembringe kurvelys, er en fuktionskontrol påbudt; det skal være en blinkende advarselslys, som aktiveres i tilfælde af, at forskydningen af knækket på afskæringens albue ikke fungerer korrekt.

6.2.9. Andre forskrifter

Forskriftere i punkt 5.5.2 gælder ikke nærlyslygter.

Nærlyslygter med en lyskilde med en objektiv lysstrøm på over 2 000 lumen må kun monteres sammen med montering af forlygtevasker(e) i henhold til regulativ nr. 45 (9) Desuden gælder det med hensyn til vertikalt fald, at bestemmelserne i punkt 6.2.6.2.2 ovenfor ikke finder anvendelse.

Kun nærlyslygter i henhold til regulativ nr. 98 og 112 må bruges til at frembringe kurvelys.

Hvis kurvelys frembringes ved en horisontal forskydning af hele strålen eller knækket af afskæringens albue, må det kun kunne aktiveres, hvis køretøjet bevæger sig fremad; dette gælder dog ikke, hvis kurvelyset frembringes med henblik på højresving ved kørsel i højre side (venstresving ved kørsel i venstre side).

6.3. Tågeforlygte

6.3.1. Montering

Tilladt på motorkøretøjer. Forbudt på påhængskøretøjer.

6.3.2. Antal

To.

6.3.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.3.4. Placering

6.3.4.1. I bredden: Det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

6.3.4.2. I højden:

minimum	:	mindst 250 mm over jorden.
maksimum	:	For køretøjer i klasse M1 og N1 højst 800 mm over jorden. For alle andre klasser af køretøjer er der ingen maksimal højde.

Intet punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning må dog ligge højere end det højeste punkt på nærlyslygtens synlige overflade i referenceaksens retning.

6.3.4.3. I længden: foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis lyset hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.

6.3.5. Geometrisk synlighed

Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler α og ß:

α	=	5° opad og nedad
ß	=	45° udad og 10° indad.

6.3.6. Retning

Fremadrettet.

Tågeforlygternes retning må ikke variere i overensstemmelse med styrevinklen.

De skal være fremadrettede uden at blænde eller genere modgående trafik eller andre trafikanter unødigt.

6.3.7. Elektriske forbindelser

Tågeforlygterne skal kunne tændes og slukkes uafhængigt af fjernlyslygterne, nærlyslygterne eller kombinationer af fjern- og nærlyslygterne.

6.3.8. Kontrolanordning

Tilslutningskontrol obligatorisk. En uafhængig kontrollampe, som ikke blinker.

6.3.9. Andre forskrifter

Ingen.

6.4. Baklygter

6.4.1. Montering

Obligatorisk på motorkøretøjer og påhængskøretøjer i klasse O2, O3 og O4. Tilladt på påhængskøretøjer i klasse O1.

6.4.2. Antal

6.4.2.1. En anordning obligatorisk og en yderligere anordning tilladt på motorkøretøjer i klasse M1 og på alle andre køretøjer med en længde på højst 6 000 mm.

6.4.2.2. To anordninger obligatoriske og to ekstra anordninger tilladt på alle køretøjer med en længde på over 6 000 mm, undtagen køretøjer i klasse M1.

6.4.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.4.4. Placering

6.4.4.1.	:	I bredden	:	ingen særlige forskrifter.
6.4.4.2.	:	I højden	:	mindst 250 mm og højst 1 200 mm over jorden.
6.4.4.3.	:	I længden	:	bag på køretøjet.

Hvis de er monteret, skal de to tilladte ekstra anordninger nævnt i punkt 6.4.2.2 dog monteres på siden eller bag på køretøjet i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.4.5 og 6.4.6.

6.4.5. Geometrisk synlighed

Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler α og ß.

15° opad og 5° nedad

45° til højre og til venstre, hvis der kun er en anordning,

45° udefter og 30° indefter, hvis der er to.

Referenceaksen for de to valgfrie anordninger nævnt i punkt 6.4.2.2 skal, hvis de er monteret på siden af køretøjet, være rettet horisontalt til siden med en hældning på 10° ± 5° i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen.

6.4.6. Retning

Bagudrettet.

Hvis de to tilladte ekstra anordninger nævnt i punkt 6.4.2.2 er monteret på køretøjets side, finder ovennævnte forskrifter i punkt 6.4.5 ikke anvendelse. Referenceaksen for disse anordninger skal dog være rettet højst 15° horisontalt udad mod bagenden i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen.

6.4.7. Elektriske forbindelser

6.4.7.1. Lygterne må kun kunne tændes, hvis køretøjet er i bakgear, og motorens start- og stoporganer er stillet således, at motoren kan gå. Er et af disse to krav ikke opfyldt, må lygten ikke kunne tændes eller forblive tændt.

6.4.7.2. Desuden skal de elektriske tilslutninger for de to valgfrie anordninger nævnt i punkt 6.4.2.2 være udført således, at disse anordninger ikke kan lyse, medmindre de i punkt 5.11 omhandlede lygter er tændt.

Det er tilladt at tænde de to anordninger monteret på køretøjets side ved langsom manøvrering fremad. Til sådan anvendelse skal anordningerne aktiveres og deaktiveres manuelt med en særskilt omskifter og kan forblive tændt, selv når køretøjet ikke længere er i bakgear. Hvis køretøjets fart fremad overskrider 10 km/h skal anordningerne imidlertid slukke automatisk, og de skal forblive slukkede, indtil de bevidst tændes igen.

6.4.8. Kontrolanordning

Kontrolanordning tilladt.

6.4.9. Andre forskrifter

Ingen.

6.5. Retningsviserblinklys

6.5.1. Montering (se nedenstående diagram)

Obligatorisk. Retningsviserblinklygter inddeles efter type i kategorier (1, 1a, 1b, 2a, 2b, 5 og 6), som, når de kombineres på samme køretøj, udgør et arrangement (»A« og »B«).

Arrangement »A« gælder for alle motorkøretøjer.

Arrangement »B« gælder kun for påhængskøretøjer.

6.5.2. Antal

Efter arrangement.

6.5.3. Arrangement (se nedenstående diagram)

A: To forblinklygter af følgende kategorier:

1 eller 1a eller 1b, hvis afstanden mellem kanten af denne lygtes synlige overflade i referenceaksens retning og kanten af nærlyslygtens og/eller den eventuelle tågeforlygtes synlige overflade i referenceaksens retning er mindst 40 mm

1a eller 1b, hvis afstanden mellem kanten af denne lygtes synlige overflade i referenceaksens retning og kanten af nærlyslygtens og/eller den eventuelle tågeforlygtes synlige overflade i referenceaksens retning er over 20 mm, men under 40 mm

1b, hvis afstanden mellem kanten af denne lygtes synlige overflade i referenceaksens retning og kanten af nærlyslygtens og/eller den eventuelle tågeforlygtes synlige overflade i referenceaksens retning er under eller lig med 20 mm

to bagblinklygter (kategori 2a eller 2b)

to valgfrie ekstralygter (kategori 2a eller 2b) på alle køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3

to sideblinklygter af kategori 5 eller 6 (mindstekrav):

for alle køretøjer i klasse M1

og for køretøjer i klasse N1, M2 og M3 på højst 6 meter i længden.

for alle køretøjer i klasse N2 and N3

og for køretøjer i klasse N1, M2 og M3 på over 6 meter i længden.

Det er altid tilladt at montere sideblinklygter af kategori 6 i stedet for sideblinklygter af kategori 5.

Er der monteret forblinklygter (kategori 1, 1a og 1b), der ligeledes fungerer som sideblinklygter (kategori 5 eller 6), kan der monteres yderligere to sideblinklygter (kategori 5 eller 6) for at opfylde synlighedskravene i punkt 6.5.5.

B: To bagblinklygter (kategori 2a eller 2b)

to tilladte ekstralygter (kategori 2a eller 2b) på alle køretøjer i klasse O2, O3 and O4.

6.5.4. Placering

6.5.4.1. I bredden: den kant på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Denne betingelse gælder ikke for de tilladte ekstralygter bagtil.

Afstanden mellem inderkanterne på de to synlige overflader i referenceaksens retning skal være mindst 600 mm.

Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.5.4.2. I højden: over jorden.

6.5.4.2.1. Højden af sideblinklygternes (kategori 5 eller 6) lysemitterende flade må ikke være:

mindre end	:	350 mm for køretøjer i klasse M1 og N1, og 500 mm for alle andre køretøjsklasser, i begge tilfælde målt fra det laveste punkt og
mere end	:	1 500 mm målt fra det højeste punkt.

6.5.4.2.2. Højden af retningsviserblinklys i kategori 1, 1a, 1b, 2a og 2b, målt i overensstemmelse med punkt 5.8, må ikke være under 350 mm eller over 1 500 mm.

6.5.4.2.3. Kan disse øvre grænser, målt som angivet ovenfor, ikke overholdes på grund af køretøjets opbygning, og er de tilladte ekstralygter ikke monteret, kan de for sideblinklygter i kategori 5 og 6 udvides til 2 300 mm og for retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a og 2b til 2 100 mm.

6.5.4.2.4. Hvis de tilladte ekstralygter er monteret, skal de placeres i en højde, der er kompatibel med de relevante forskrifter i punkt 6.5.4.1 og lygternes symmetri, og i en vertikal afstand over de obligatoriske lygter så stor, som karosseriets form muliggør, dog mindst 600 mm.

6.5.4.3. I længden (se nedenstående diagram)

Afstanden mellem sideblinklygternes (kategori 5 og 6) lysemitterende flade og det tværplan, som afgrænser køretøjets totallængde foran, må ikke være over 1 800 mm. For køretøjer i klasse M1 og N1 og for alle andre køretøjsklasser kan denne afstand øges til 2 500 mm, hvis de minimale synlighedsvinkler ikke kan overholdes på grund af køretøjets opbygning.

6.5.5. Geometrisk synlighed

6.5.5.1. Vandrette vinkler: (se nedenstående diagram)

Lodrette vinkler: 15° over og under vandret for retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a, 2b og 5. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis lygterne er anbragt mindre end 750 mm over jorden; 30° over og 5° under vandret for retningsviserblinklygter i kategori 6. Den lodrette vinkel over vandret kan reduceres til 5°, hvis de valgfrie ekstralygter er anbragt mindst 2 100 mm over jorden;

Figur (jf. punkt 6.5.)

6.5.5.2. eller efter fabrikantens valg for køretøjer i klasse M1 og N1 (10):

for- og bagblinklygter samt sidemarkeringslygter.

Vandrette vinkler: se nedenstående diagram.

Lodrette vinkler: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis lygterne er anbragt mindre end 750 mm over jorden.

For at blive anset for synlig skal der være et uhindret syn af den synlige overflade på mindst 12,5 cm2, bortset fra sideblinklygter i kategori 5 og 6. Eventuelle refleksanordningers lysflader, som ikke transmitterer lys, medregnes ikke.

6.5.6. Retning

Efter fabrikantens eventuelle monteringsanvisninger.

6.5.7. Elektriske forbindelser

Retningsviserblinklygter skal tændes uafhængigt af andre lygter. Alle retningsviserblinklygter i samme side af køretøjet skal tændes og slukkes ved hjælp af samme betjeningsorgan og blinke samtidig.

På køretøjer i klasse M1 og N1 med en længde på under 6 m og med et arrangement i overensstemmelse med punkt 6.5.5.2 ovenfor, skal ravgule sidemarkeringslygter, hvis sådanne er monteret, også blinke med samme frekvens (i fase med) retningsviserblinklygterne.

6.5.8. Kontrolanordning

Funktionskontrol obligatorisk for for- og bagblinklygter. Den kan afgive lys- eller lydsignal eller begge dele. Afgiver den lyssignal, skal den være en blinkende kontrollampe, som, i hvert fald ved fejl i en af for- eller bagblinklygternes funktion, enten slukkes eller lyser uden at blinke eller viser et tydeligt frekvensskifte. Afgiver den kun lydsignal, skal dette kunne høres tydeligt, og der skal ske en tydelig frekvensændring ved fejl i hvert fald i en af for- og bagblinklygternes funktion.

Motorkøretøjer, der er udstyret til at trække et påhængskøretøj, skal være forsynet med en særlig lysafgivende funktionskontrol for påhængskøretøjets retningsviserblinklys, medmindre det trækkende køretøjs funktionskontrol er i stand til at afsløre fejl ved alle vogntogets retningsviserblinklygter.

For det tilladte par ekstra retningsviserblinklygter på påhængskøretøjer er en funktionskontrol ikke obligatorisk.

6.5.9. Andre forskrifter

Lyset skal være et blinklys med 90 ± 30 blink pr. minut.

Aktivering af blinklygternes betjeningsorgan skal efter højst et sekund følges af lysafgivelse og efter højst halvandet sekund af den første slukning. Er motorkøretøjet udstyret til at trække et påhængskøretøj, skal det trækkende køretøjs betjeningsorgan til retningsviserblinklygterne også kunne aktivere påhængskøretøjets retningsviserblinklygter. Svigter en af blinklygterne, og fejlen ikke skyldes kortslutning, skal de øvrige blinklygter fortsat blinke, men frekvensen kan under disse omstændigheder være anderledes end den foreskrevne.

6.6 Havariblink

6.6.1. Montering

Obligatorisk.

Havariblink består i, at alle køretøjets retningsviserblinklygter er i funktion samtidig efter forskrifterne i punkt 6.5 ovenfor.

6.6.2. Antal

Som foreskrevet i punkt 6.5.2.

6.6.3. Arrangement

Som foreskrevet i punkt 6.5.3.

6.6.4. Placering

6.6.4.1. Bredde

Som foreskrevet i punkt 6.5.4.1.

6.6.4.2. Højde

Som foreskrevet i punkt 6.5.4.2.

6.6.4.3. Længde

Som foreskrevet i punkt 6.5.4.3.

6.6.5. Geometrisk synlighed

Som foreskrevet i punkt 6.5.5.

6.6.6. Retning

Som foreskrevet i punkt 6.5.6.

6.6.7. Elektriske forbindelser

Signalet skal aktiveres ved hjælp af et særligt betjeningsorgan, som sætter alle retningsviserblinklygterne i stand til at blinke samtidig.

6.6.8. Kontrolanordning

Tilslutningskontrol obligatorisk. Blinkende kontrollampe, der kan fungere sammen med den (de) i punkt 6.5.8 foreskrevne kontrolanordning(er).

6.6.9. Andre forskrifter

Som foreskrevet i punkt 6.5.9. Er motorkøretøjet udstyret til at trække et påhængskøretøj, skal havariblinkets betjeningsorgan også kunne aktivere påhængskøretøjets retningsviserblinklygter. Havariblinket skal også kunne fungere, såfremt motorens start- og stopanordning befinder sig i en stilling, hvor motoren ikke kan være i gang.

6.7. Stoplygte

6.7.1. Montering

Anordninger af kategori S1 og S2	:	obligatorisk for alle køretøjsklasser.
Anordninger af kategori S3	:	obligatoriske på køretøjer i klasse M1 og N1, bortset fra chassiser med førerhus og køretøjer i klasse N1 med åbent lastrum; tilladt for andre køretøjsklasser.

6.7.2. Antal

To anordninger af kategori S1 eller S2 samt én anordning af kategori S3 for alle køretøjsklasser.

6.7.2.1. Undtagen hvis der er monteret en anordning af kategori S3, kan der monteres to ekstra anordninger af kategori S1 eller S2 på køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3, O2, O3, og O4.

6.7.2.2. Dog kan der, hvis køretøjets midterplan i længderetningen ikke går gennem et fast karrosseripanel, men i stedet adskiller en eller to bevægelige køretøjskomponenter (f.eks. døre), og der ikke er tilstrækkelig plads til, at én anordning af kategori S3 kan monteres over sådanne bevægelige dele i midterplanet i længderetningen, enten:

a)	monteres to anordninger af kategori S3, type »D«, eller

b)	monteres en anordning af kategori S3, forskudt til venstre eller til højre for midterplanet i længderetningen.

6.7.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.7.4. Placering

6.7.4.1. I bredden:

For køretøjer i klasse M1 og N1: For anordninger i kategori S1 eller S2 gælder det, at det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, ikke må være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

For så vidt angår de inderste kanter af den synlige overflade i referenceaksens retning er der ingen særlige forskrifter.

For alle andre klasser af køretøjer: For anordninger i kategori S1 eller S2 gælder det, at de inderste kanter af den synlige overflade i referenceaksens retning skal være mindst 600 mm fra hinanden. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

For anordninger af kategori S3: referencecentret skal befinde sig på køretøjets midterplan i længderetningen. Hvis der er monteret to anordninger af kategori S3 efter bestemmelserne i punkt 6.7.2, skal de være anbragt på hver sin side af midterplanet i længderetningen og så tæt som muligt herpå.

Er der efter bestemmelserne i punkt 6.7.2 tilladt montering af én anordning af kategori S3 forskudt i forhold til midterplanet i længderetningen, må afstanden derfra til anordningens referencecentrum højst være 150 mm.

6.7.4.2. I højden:

6.7.4.2.1. For anordninger af kategori S1 og S2: mindst 350 mm og højst 1 500 mm over jorden (2 100 mm, hvis grænsen på 1 500 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form, og hvis der ikke er monteret tilladte ekstralygter).

Hvis de tilladte ekstralygter er monteret, skal de placeres i en højde, der er kompatibel med forskrifterne for lygternes bredde og symmetri, og i en vertikal afstand over de obligatoriske lygter så stor, som karosseriets form muliggør, dog mindst 600 mm.

6.7.4.2.2. For anordninger af kategori S3 skal det vandrette plan, der tangerer den synlige overflades nederste kant,

a)	enten være højst 150 mm under det vandrette plan, der tangerer bagrudens synlige underkant,

b)	eller mindst 850 mm over jorden.

Det vandrette plan, der tangerer kategori S3-anordningens synlige overflades nederste kant, skal dog befinde sig over det vandrette plan, der tangerer kategori S1- eller S2-anordningernes synlige overflades øverste kant.

6.7.4.3. I længden:

For anordninger af kategori S1 og S2: bag på køretøjet.

For anordninger af kategori S3: ingen særlige forskrifter.

6.7.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel

For anordninger af kategori S1 og S2:

45° til venstre og til højre for køretøjets længdeakse.

For anordninger af kategori S3: 10° til venstre og til højre for køretøjets længdeakse.

Lodret vinkel

For anordninger af kategori S1 og S2: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis lygterne er anbragt mindre end 750 mm over jorden. Den lodrette vinkel over vandret kan reduceres til 5°, hvis valgfrie ekstralygter er anbragt mindst 2 100 mm over jorden.

For anordninger af kategori S3: 10° over og 5° under vandret.

6.7.6. Retning

Bagudrettet.

6.7.7. Elektriske forbindelser

6.7.7.1. Alle stoplygter skal tænde samtidigt, når bremsesystemet afgiver det relevante signal, som defineret i regulativ nr. 13 og 13-H.

6.7.7.2. Stoplygterne behøver ikke at fungere, hvis motorens start- og/eller stopanordning er stillet således, at motoren ikke kan gå.

6.7.8. Kontrolanordning

Kontrolanordning tilladt. Er en sådan kontrol monteret, skal den være en ikke-blinkende advarselslampe, som lyser ved fejl i stoplygternes funktion.

6.7.9. Andre forskrifter

6.7.9.1. Anordning af kategori S3 må ikke være indbygget i nogen anden lygte.

6.7.9.2. Anordning af kategori S3 kan være monteret inden i eller uden på køretøjet.

6.7.9.2.1. Hvis den er monteret inden i køretøjet:

må lyset fra den ikke genere føreren gennem førerspejle og/eller andre af køretøjets overflader (f.eks. bagruden).

6.8. Bagnummerpladelygte

6.8.1. Montering

Obligatorisk.

6.8.2. Antal

Således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses.

6.8.3. Arrangement

Således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses.

6.8.4. Placering

6.8.4.1.	:	I bredden	:	således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses
6.8.4.2.	:	I højden	:	således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses
6.8.4.3.	:	I længden	:	således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses.

6.8.5. Geometrisk synlighed

Således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses.

6.8.6. Retning

Således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses.

6.8.7. Elektriske forbindelser

I overensstemmelse med punkt 5.11.

6.8.8. Kontrolanordning

Kontrolanordning tilladt. Forekommer den, skal dens funktioner udføres af kontrolanordningen til positionslygterne fortil og baglygterne.

6.8.9. Andre forskrifter

Er nummerpladelygten kombineret med baglygten, som er indbygget i stoplygten eller tågebaglygten, må dens fotometriske egenskaber ændres, mens stoplygten eller tågebaglygten lyser.

6.9. Positionslygter fortil

6.9.1. Montering

Obligatorisk på alle motorkøretøjer.

Obligatorisk på påhængskøretøjer, som er over 1 600 mm brede.

Tilladt på påhængskøretøjer, som ikke er over 1 600 mm brede.

6.9.2. Antal

To.

6.9.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.9.4. Placering

6.9.4.1. I bredden: det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

For påhængskøretøjers vedkommende må det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra midterplanet i længderetningen, ikke være mere end 150 mm fra køretøjets yderste kant.

Afstanden mellem inderkanterne på de to synlige overflader i referenceaksens retning skal:

for køretøjer i klasse M1 og N1: ikke opfylde særlige forskrifter

For alle andre klasser af køretøjer: være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.9.4.2. I højden: mindst 350 mm og højst 1 500 mm over jorden (2 100 mm for køretøjer i klasse O1 og O2 samt for alle andre køretøjsklasser, hvis grænsen på 1 500 mm ikke kan overholdes på grund af karosseriets form).

6.9.4.3. I længden: ingen særlige forskrifter.

6.9.4.4. Er positionslygten fortil og en anden lygte indbygget i hinanden, kontrolleres overholdelse af placeringsforskrifterne (punkt 6.9.4.1 til 6.9.4.3) ved hjælp af den anden lygtes synlige overflade i referenceaksens retning.

6.9.5. Geometrisk synlighed

6.9.5.1. Vandret vinkel for de to positionslygter:

45° indad og 80° udad.

For påhængskøretøjers vedkommende kan vinklen indad reduceres til 5°.

Lodret vinkel:

15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis lygterne er anbragt mindre end 750 mm over jorden.

6.9.5.2. For køretøjer i klasse M1 og N1 som et alternativ til punkt 6.9.5.1, efter fabrikantens eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentants valg, og kun hvis der er monteret en sidemarkeringslygte fortil på køretøjet.

Vandret vinkel: 45° udefter til 45° indefter.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis lygterne er anbragt mindre end 750 mm over jorden.

For at blive anset for synlig skal der være et uhindret syn af den synlige overflade på mindst 12,5 cm2. Eventuelle refleksanordningers lysflader, som ikke transmitterer lys, medregnes ikke.

6.9.6. Retning

Fremadrettet.

6.9.7. Elektriske forbindelser

I overensstemmelse med punkt 5.11.

6.9.8. Kontrolanordning

Tilslutningskontrol obligatorisk. Denne kontrol skal være en ikke-blinkende kontrollampe og er ikke påkrævet, hvis instrumentpanelets lys kun kan tændes samtidig med positionslygterne fortil.

6.9.9. Andre forskrifter

Hvis der i positionslygten fortil er monteret en eller flere generatorer for infrarød stråling, må den/disse kun aktiveres, når fjernlyslygten/nærlyslygten i samme side af køretøjet er tændt og køretøjet er i fremadgående bevægelse. Hvis positionslygten fortil eller fjernlyslygten/nærlyslygten i samme side svigter, skal generatoren(generatorerne) for infrarød stråling slukke automatisk.

6.10. Baglygte

6.10.1. Montering

Obligatorisk.

6.10.2. Antal

To.

6.10.2.1. Undtagen hvis der er monteret markeringslygter, er det tilladt at montere to ekstra baglygter på alle køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3, O2, O3, og O4.

6.10.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.10.4. Placering

6.10.4.1. I bredden: det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Denne betingelse gælder ikke for de tilladte ekstralygter bagtil.

Afstanden mellem inderkanterne på de to synlige overflader i referenceaksens retning skal:

For køretøjer i klasse M1 og N1: ingen særlige forskrifter.

For alle andre køretøjsklasser: være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.10.4.2. I højden: mindst 350 mm og højst 1 500 mm over jorden (2 100 mm, hvis grænsen på 1 500 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form, og hvis der ikke er monteret valgfrie ekstralygter). Hvis de valgfrie ekstralygter er monteret, skal de placeres i en højde, der kompatibel med de relevante forskrifter i punkt 6.10.4.1 og lygternes symmetri, og i en vertikal afstand over de obligatoriske lygter så stor, som karosseriets form muliggør, dog mindst 600 mm.

6.10.4.3. I længden: bag på køretøjet.

6.10.5. Geometrisk synlighed

6.10.5.1. Vandret vinkel: 45° indad og 80° udad.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis lygterne er anbragt mindre end 750 mm over jorden. Den lodrette vinkel over vandret kan reduceres til 5°, hvis de valgfrie ekstralygter er anbragt mindst 2 100 mm over jorden.

6.10.5.2. For køretøjer i klasse M1 og N1 som et alternativ til punkt 6.10.5.1, efter fabrikantens eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentants valg, og kun hvis der er monteret en sidemarkeringslygte bagtil på køretøjet.

Vandret vinkel: 45° udefter til 45° indefter.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis lygterne er anbragt mindre end 750 mm over jorden;

For at blive anset for synlig skal der være et uhindret syn af den synlige overflade på mindst 12,5 cm2. Eventuelle refleksanordningers lysflader, som ikke transmitterer lys, medregnes ikke.

6.10.6. Retning

Bagudrettet.

6.10.7. Elektriske forbindelser

I overensstemmelse med punkt 5.11.

6.10.8. Kontrolanordning

Tilslutningskontrol obligatorisk. Den skal være kombineret med tilslutningskontrollen for positionslygterne fortil.

6.10.9. Andre forskrifter

Ingen.

6.11. Tågebaglygte

6.11.1. Montering

Obligatorisk.

6.11.2. Antal

En eller to.

6.11.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.11.4. Placering

6.11.4.1. I bredden: er der kun én tågebaglygte, skal den i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen være anbragt på den modsatte side af den i registreringslandet påbudte færdselsretning; referencecentret kan også være anbragt i køretøjets midterplan i længderetningen.

6.11.4.2. I højden: mindst 250 mm og højst 1 000 mm over jorden. For klasse N3G-køretøjer (terrængående) kan den maksimale højde øges til 1 200 mm.

6.11.4.3. I længden: bag på køretøjet.

6.11.5. Geometrisk synlighed

Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler α og ß:

α	=	5° opad og 5° nedad
ß	=	25° til højre og til venstre.

6.11.6. Retning

Bagudrettet.

6.11.7. Elektriske forbindelser

Der gælder følgende forskrifter:

6.11.7.1. tågebaglygten (-lygterne) må ikke kunne tændes, medmindre fjernlys-, nærlys- eller tågeforlygterne er tændt

6.11.7.2. tågebaglygten (-lygterne) skal kunne slukkes uafhængigt af alle andre lygter.

6.11.7.3. Desuden gælder en af følgende forskrifter:

6.11.7.3.1. tågebaglygten (-lygterne) forbliver tændt, indtil positionslygterne fortil/baglygterne slukkes; derefter skal tågebaglygten (-lygterne) være afbrudt, indtil den (de) forsætligt tændes igen.

6.11.7.3.2. som supplement til den obligatoriske kontrolanordning (punkt 6.11.8) afgives der et advarselssignal — mindst et lydsignal — hvis tændingen slås fra eller tændingsnøglen tages ud og fordøren i førersiden åbnes, mens afbryderen for tågebaglygten er på »tændt«.

6.11.7.4. Betjeningen af tågebaglygten (-lygterne) må ikke påvirkes af tænding og slukning af andre lygter, bortset fra de i punkt 6.11.7.1 og 6.11.7.3 omhandlede tilfælde.

6.11.8. Kontrolanordning

Tilslutningskontrol obligatorisk. En uafhængig ikke-blinkende advarselslampe.

6.11.9. Andre forskrifter

Afstanden mellem tågebaglygten og stoplygterne skal altid være større end 100 mm.

6.12. Parkeringslygte

6.12.1. Montering

På motorkøretøjer, som ikke er over 6 m i længden og ikke over 2 m i bredden: tilladt.

På alle andre køretøjer: forbudt.

6.12.2. Antal

Efter arrangement.

6.12.3. Arrangement

Enten to lygter foran og to lygter bagpå eller én lygte på hver side.

6.12.4. Placering

6.12.4.1. I bredden: det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

Er der monteret to lygter, skal lygterne desuden være anbragt på køretøjets sider.

6.12.4.2. I højden:

For køretøjer i klasse M1 og N1: ingen særlige forskrifter.

For alle andre køretøjsklasser: mindst 350 mm og højst 1 500 mm (2 100 mm, hvis grænsen på 1 500 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form).

6.12.4.3. I længden: ingen særlige forskrifter.

6.12.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 45° udad, fremad og bagud.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis lygtens højde er mindre end 750 mm.

6.12.6. Retning

Således at lygterne opfylder forskrifterne med hensyn til synlighed fremad og bagud.

6.12.7. Elektriske forbindelser

De elektriske forbindelser skal være af en sådan art, at parkeringslygten (-lygterne) i samme side af køretøjet kan tændes uafhængigt af andre lygter.

Parkeringslygte(r) og, hvis relevant, positionslygter fortil og baglygter i henhold til punkt 6.12.9 nedenfor, skal kunne fungere, selv om motorens startanordning er stillet således, at motoren ikke kan gå. En anordning som automatisk deaktiverer disse lygter som en funktion af tid er forbudt.

6.12.8. Kontrolanordning

Tilslutningskontrol tilladt. Findes den, må den ikke kunne forveksles med kontrolanordningen til positionslygterne fortil og til baglygterne.

6.12.9. Andre forskrifter

Disse lygters funktion kan også udføres ved, at positionslygterne fortil og baglygterne i samme side af køretøjet tændes samtidig.

6.13. Markeringslygter

6.13.1. Montering

Obligatorisk på køretøjer, hvis bredde er over 2,10 m. Tilladt på køretøjer, hvis bredde er mellem 1,8 og 2,1 m. Bagudrettede markeringslygter er tilladt på chassis med førerhus.

6.13.2. Antal

To, som er synlige forfra, og to, som er synlige bagfra.

6.13.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.13.4 Placering

6.13.4.1 I bredden:

Foran og bagpå: så nær køretøjets yderste kant som muligt. Denne betingelse anses for opfyldt, hvis det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, ikke er mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

6.13.4.2. I højden:

Foran: motorkøretøjer: det vandrette plan, som tangerer overkanten på den synlige overflade i referenceaksens retning, må ikke være lavere end det vandrette plan, som tangerer overkanten af forrudens gennemsigtige del.

Påhængskøretøjer og sættevogne: i den maksimale højde, som er i overensstemmelse med forskrifterne for køretøjets bredde, konstruktion og funktion og for lygtesymmetrien.

Bagpå: i den maksimale højde, som er i overensstemmelse med forskrifterne for køretøjets bredde, konstruktion og funktion og for lygtesymmetrien.

6.13.4.3. I længden: ingen særlige forskrifter.

6.13.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 80° udad.

Lodret vinkel: 5° over og 20° under vandret.

6.13.6. Retning

Således at lygterne opfylder forskrifterne med hensyn til synlighed fremad og bagud.

6.13.7. Elektriske forbindelser

I overensstemmelse med punkt 5.11.

6.13.8. Kontrolanordning

Kontrolanordning tilladt. Forekommer den, skal dens funktion udføres af kontrolanordningen til de fremad- og bagudrettede positionslygter.

6.13.9. Andre forskrifter

Er alle andre forskrifter opfyldt, kan den fremadrettede og den bagudrettede lygte i samme side kombineres i en enkelt anordning.

Markeringslygtens placering i forhold til den tilsvarende positionslygte skal være sådan, at afstanden mellem projektionen på et lodret tværplan af de punkter på de pågældende to lygters synlige overflader i deres referenceaksers retning, som er nærmest hinanden, er mindst 200 mm.

6.14. Bagudvendende refleksanordninger, ikke trekantede

6.14.1. Montering

Obligatorisk på motorkøretøjer.

Tilladt på påhængskøretøjer, forudsat at de er sammenbygget med de øvrige bagudrettede lyssignaler.

6.14.2. Antal

To, som skal opfylde forskrifterne i regulativ nr. 3 til refleksanordninger i klasse IA eller IB. Yderligere refleksanordninger og reflekterende materiale (herunder to refleksanordninger, der ikke er i overensstemmelse med punkt 6.14.4 nedenfor) er tilladt, forudsat de ikke forringer de obligatoriske lygters og lyssignalers effektivitet.

6.14.3 Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.14.4. Placering

6.14.4.1. I bredden: det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

Afstanden mellem inderkanterne på de to synlige overflader i referenceaksens retning skal:

For køretøjer i klasse M1 og N1: ingen særlige forskrifter.

For alle andre køretøjsklasser: være mindst 600 mm.

Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.14.4.2. I højden: over jorden: mindst 250 mm og højst 900 mm (1 500 mm, hvis grænsen på 900 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form).

6.14.4.3. I længden: bag på køretøjet.

6.14.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 30° indad og udad.

Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis refleksanordningen er anbragt mindre end 750 mm over jorden.

6.14.6. Retning

Bagudrettet.

6.14.7. Andre forskrifter

Refleksanordningerne kan have dele af deres lysflade fælles med den synlige overflade på andre lygter bag på køretøjet.

6.15. Bagudvendende refleksanordninger, trekantede

6.15.1 Montering

Obligatorisk på påhængskøretøjer.

Forbudt på motorkøretøjer.

6.15.2. Antal

To, som skal opfylde forskrifterne i regulativ nr. 3 til refleksanordninger i klasse IIIA eller klasse IIIB. Yderligere refleksanordninger og reflekterende materiale (herunder to refleksanordninger, der ikke er i overensstemmelse med punkt 6.15.4 nedenfor) er tilladt, forudsat de ikke forringer de obligatoriske lygters og lyssignalers effektivitet.

6.15.3. Arrangement

Trekantens spids skal pege opad.

6.15.4. Placering

6.15.4.1. I bredden: det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

Afstanden mellem refleksanordningernes inderkanter skal være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.15.4.2. I højden: over jorden: mindst 250 mm og højst 900 mm (1 500 mm, hvis grænsen på 900 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form).

6.15.4.3. I længden: bag på køretøjet.

6.15.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 30° indad og udad.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis refleksanordningen er anbragt mindre end 750 mm over jorden.

6.15.6. Retning

Bagudrettet.

6.15.7. Andre forskrifter

Refleksanordningerne kan have dele af deres lysflade fælles med den synlige overflade på andre lygter bag på køretøjet.

6.16. Fremadvendende refleksanordninger, ikke trekantede

6.16.1. Montering

Obligatorisk på påhængskøretøjer.

Obligatorisk på motorkøretøjer, hvor alle de fremadrettede lygter med refleksanordninger kan skjules.

Tilladt på andre motorkøretøjer.

6.16.2. Antal

To, som skal opfylde forskrifterne i regulativ nr. 3 til refleksanordninger i klasse IA eller klasse IB. Yderligere refleksanordninger og reflekterende materiale (herunder to refleksanordninger, der ikke er i overensstemmelse med punkt 6.16.4 nedenfor) er tilladt, forudsat de ikke forringer de obligatoriske lygters og lyssignalers effektivitet.

6.16.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.16.4. Placering

6.16.4.1. I bredden: det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

For påhængskøretøjets vedkommende må det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, ikke være mere end 150 mm fra køretøjets yderste kant.

Afstanden mellem inderkanterne på de to synlige overflader i referenceaksens retning skal:

For køretøjer i klasse M1 og N1: ikke opfylde særlige forskrifter

For alle andre klasser af køretøjer: være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.16.4.2. I højden: over jorden: mindst 250 mm og højst 900 mm (1 500 mm, hvis grænsen på 900 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form).

6.16.4.3. I længden: foran på køretøjet.

6.16.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 30° indad og udad. For påhængskøretøjers vedkommende kan vinklen indad reduceres til 10°. Kan dette krav ikke opfyldes af de obligatoriske refleksanordninger på grund af påhængskøretøjets konstruktion, kan der monteres yderligere (supplerende) refleksanordninger, som sammen med de obligatoriske refleksanordninger giver den krævede synlighedsvinkel; de supplerende refleksanordninger behøver ikke at opfylde kravene til placering i bredden (punkt 6.16.4.1).

Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis refleksanordningen er anbragt mindre end 750 mm over jorden.

6.16.6. Retning

Fremadrettet.

6.16.7. Andre forskrifter

Refleksanordningerne kan have dele af deres lysflade fælles med den synlige overflade på andre lygter foran på køretøjet.

6.17. Siderefleksanordninger, ikke trekantede

6.17.1. Montering

Obligatorisk

På alle motorkøretøjer, hvis længde er over 6 m.

På alle påhængskøretøjer.

Tilladt

På motorkøretøjer, hvis længde er under 6 m.

6.17.2. Antal

Et sådant antal, at forskrifterne for placering i længderetningen overholdes. Disse anordninger skal opfylde forskrifterne i regulativ nr. 3 for refleksanordninger i klasse IA eller klasse IB. Yderligere refleksanordninger og reflekterende materiale (herunder to refleksanordninger, der ikke er i overensstemmelse med punkt 6.17.4 nedenfor) er tilladt, forudsat de ikke forringer de obligatoriske lygters og lyssignalers effektivitet.

6.17.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.17.4. Placering

6.17.4.1. I bredden: ingen særlige forskrifter.

6.17.4.2. I højden: over jorden: mindst 250 mm og højst 900 mm (1 500 mm, hvis grænsen på 900 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form).

6.17.4.3. I længden: mindst en siderefleksanordning skal være anbragt i køretøjets midterste tredjedel, og den forreste refleksanordning skal være højst 3 m fra forenden; påhængskøretøjets trækstang skal medregnes, når denne afstand måles.

Afstanden mellem to siderefleksanordninger må ikke være over 3 m. Dette gælder dog ikke for køretøjer i klasse M1 og N1.

Kan dette krav ikke opfyldes på grund af køretøjets opbygning, kan afstanden øges til 4 m. Afstanden mellem den bageste siderefleksanordning og køretøjets bagende må ikke være over 1 m. For motorkøretøjer, hvis længde ikke er over 6 m, er én siderefleksanordning inden for den første tredjedel af køretøjets længde og/eller én inden for den sidste tredjedel dog tilstrækkeligt.

6.17.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 45° fremad og bagud.

Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis refleksanordningen er anbragt mindre end 750 mm over jorden.

6.17.6. Retning

Rettet til siden.

6.17.7. Andre forskrifter

Siderefleksanordningerne kan have dele af deres lysflade fælles med den synlige overflade på andre sidelygter.

6.18. Sidemarkeringslygter

6.18.1. Montering

Obligatorisk: på alle køretøjer, hvis længde er over 6 m, dog ikke chassis med førerhus; trækstangen medregnes til påhængskøretøjers længde. Sidemarkeringslygter af type SM1 kan benyttes på alle køretøjsklasser; det er dog tilladt at anvende sidemarkeringslygter af type SM2 på køretøjer i klasse M1.

Desuden skal sidemarkeringslygter anvendes på køretøjer i klasses M1 og N1 med en længde på under 6 m, hvis de supplerer de reducerede synlighedskrav til positionslygter fortil i overensstemmelse med punkt 6.9.5.2 og baglygter i overensstemmelse med punkt 6.10.5.2.

Tilladt:

På alle andre køretøjer.

Der kan benyttes sidemarkeringslygter af type SM1 eller SM2.

6.18.2. Mindste antal på hver side

Et sådant antal, at forskrifterne for placering i længderetningen overholdes.

6.18.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.18.4. Placering

6.18.4.1. I bredden: ingen særlige forskrifter.

6.18.4.2. I højden: over jorden: mindst 250 mm og højst 1 500 mm (2 100 mm, hvis grænsen på 1 500 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form).

6.18.4.3. I længden: mindst en sidemarkeringslygte skal være anbragt på køretøjets midterste tredjedel, og den forreste sidemarkeringslygte må ikke være mere end 3 m fra forenden; påhængskøretøjets trækstang skal medregnes, når denne afstand måles. Afstanden mellem to sidemarkeringslygter må ikke være over 3 m. Kan dette krav ikke opfyldes på grund af køretøjets opbygning, kan afstanden øges til 4 m.

Afstanden mellem den bageste sidemarkeringslygte og køretøjets bagende må ikke være over 1 m.

For køretøjer, hvis længde ikke er over 6 m, og for chassis med førerhus er en sidemarkeringslygte inden for den første tredjedel af køretøjets længde og/eller inden for den sidste tredjedel dog tilstrækkeligt.

6.18.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 45° fremad og bagud. For køretøjer på hvilke montering af sidemarkeringslygter ikke er obligatorisk kan denne værdi dog reduceres til 30°.

Hvis køretøjet er udstyret med sidemarkeringslygter, der bruges til at supplere for- og bagblinklygternes reducerede geometriske synlighed i overensstemmelse med punkt 6.5.5.2 og/eller positionslygters og baglygters reducerede geometriske synlighed i overensstemmelse med punkt 6.9.5.2 og 6.10.5.2, er viklerne 45° mod køretøjets for- og bagende og 30° mod køretøjets midte (se figur i punkt 6.5.5.2 ovenfor).

Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis sidemarkeringslygten er anbragt mindre en 750 mm over jorden.

6.18.6. Retning

Rettet til siden.

6.18.7. Elektriske forbindelser

På køretøjer i klasse M1 og N1 med en længde på mindre end 6 m, kan sidemarkeringslygterne tilsluttes, så de blinker, hvis denne blinkning er i fase og har samme frekvens som blinklygterne i samme side af køretøjet.

For alle andre klasser af køretøjer: ingen særlige forskrifter.

6.18.8. Kontrolanordning

Kontrolanordning tilladt. Forekommer den, skal dens funktioner udføres af kontrolanordningen til positionslygterne fortil og baglygterne.

6.18.9. Andre forskrifter

Er den bageste sidemarkeringslygte kombineret med baglygte, som er indbygget i tågebaglygten eller stoplygten, eller er den indbygget i denne lygte, kan sidemarkeringslygtens fotometriske egenskaber ændres, når tågebaglygten eller stoplygten lyser.

Sidemarkeringslygter skal være ravgule, hvis de blinker sammen med den bageste blinklygte.

6.19. Kørelyslygte (11)

6.19.1. Montering

Tilladt på motorkøretøjer. Forbudt på påhængskøretøjer.

6.19.2. Antal

To.

6.19.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.19.4. Placering

6.19.4.1. I bredden: det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

De inderste kanter af den synlige overflade i referenceaksens retning skal være mindst 600 mm fra hinanden.

Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.19.4.2. I højden: over jorden: mindst 250 mm og højst 1 500 mm.

6.19.4.3. I længden: foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis lyset hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.

6.19.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 20° udad og 20° indad.

Lodret vinkel: 10° opad og 10° nedad.

6.19.6. Retning

Fremadrettet.

6.19.7. Elektriske forbindelser

Hvis monteret skal kørelyslygten tænde automatisk, når motorens start- og/eller stopanordning er stillet således, at motoren kan gå. Det skal være muligt at aktivere og deaktivere den automatiske tænding af kørelyslygter uden anvendelse af værktøj. Kørelyslygterne skal slukke automatisk, når nær- eller fjernlyslygterne tændes, undtagen når sidstnævnte benyttes til korte advarselsblink.

6.19.8. Kontrolanordning

Tilslutningskontrol tilladt.

6.19.9. Andre forskrifter

Ingen.

6.20. Kurvelyslygte

6.20.1. Montering

Tilladt på motorkøretøjer.

6.20.2. Antal

To.

6.20.3. Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.20.4. Placering

6.20.4.1. I bredden: det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

6.20.4.2. I længden: højst 1 000 mm fra forenden.

6.20.4.3. I højden:

minimum	:	mindst 250 mm over jorden.
maksimum	:	højst 900 mm over jorden.

Intet punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning må dog ligge højere end det højeste punkt på nærlyslygtens synlige overflade i referenceaksens retning.

6.20.5. Geometrisk synlighed

Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler og :

α	=	10° opad og 10° nedad.
β	=	30° til 60° udad.

6.20.6. Retning

Således at lygterne opfylder forskrifterne med hensyn til geometrisk synlighed.

6.20.7. Elektriske forbindelser

Kurvelyslygterne skal tilsluttes således, at de ikke kan aktiveres, uden at fjernlys- eller nærlyslygten samtidig er tændt.

Kurvelyslygten i en side af køretøjet må kun tændes automatisk, når blinklysene i samme side af køretøjet er tændt og/eller, når styringsvinklen ændres fra ligeudkørsel og mod samme side af køretøjet.

Kurvelyslygten skal slukkes automatisk, når blinklyset slukkes og/eller styringsvinklen er tilbage i stillingen for ligeudkørsel.

6.20.8. Kontrolanordning

Ingen.

6.20.9. Andre forskrifter

Kurvelyslygterne må ikke blive aktiveret ved hastigheder på over 40 km/h.

6.21. Synlighedsmærkning

6.21.1. Montering

6.21.1.1. Forbudt: På køretøjer i klasse M1 og O1.

6.21.1.2. Obligatorisk:

6.21.1.2.1.

Bagudrettet:

fuld konturmarkering på følgende køretøjsklasser med en bredde på over 2 100 mm:

a)	N2 med totalmasse på over 7,5 tons og N3 (med undtagelse af chassiser med førerhus, delvis opbyggede køretøjer og sættevognstrækkere)

O3 og O4

6.21.1.2.2.

rettet til siden:

6.21.1.2.2.1.

delvis konturmarkering på køretøjer med en længde på over 6 000 mm (inkl. påhængskøretøjers trækstang) i følgende klasser:

a)	N2 med totalmasse på over 7,5 tons og N3 (med undtagelse af chassiser med førerhus, delvis opbyggede køretøjer og sættevognstrækkere)

O3 og O4

6.21.1.2.3.

Hvis formen, opbygningen, konstruktionen eller driftsforhold gør det umuligt at montere den obligatoriske konturmarkering, kan der imidlertid monteres en linjemarkering.

6.21.1.3. Tilladt:

6.21.1.3.1.

på alle andre køretøjsklasser, som ikke er angivet i punkt 6.21.1.1 og 6.21.1.2 ovenfor, herunder på sættevogstrækkeres førerhus og førerhuset på chassiser med førerhus.

6.21.1.3.2.

delvis eller fuld konturmarkering kan anvendes i stedet for obligatorisk linjemarkering, og fuld konturmarkering kan anvendes i stedet for obligatorisk delvis konturmarkering.

6.21.2. Antal

I henhold til montering.

6.21.3. Arrangement

Synlighedsmærkningerne skal være så tæt på lodret og vandret, som det er praktisk muligt afhængig af køretøjets form, opbygning, konstruktion og driftskrav.

6.21.4. Placering

6.21.4.1. Bredde

6.21.4.1.1. Synlighedsmærkningen skal være så tæt som muligt på køretøjets kant.

6.21.4.1.2. Den kumulative vandrette længde af synlighedsmærkningens elementer som monteret på køretøjet skal svare til mindst 80 % af køretøjets totalbredde, eksklusive eventuel overlapning af de enkelte elementer.

6.21.4.1.3. Hvis fabrikanten over for de myndigheder, der er ansvarlige for typegodkendelse, imidlertid på tilfredsstillende vis kan godtgøre, at det er umuligt at opnå de værdier, der er omhandlet i punkt 6.21.4.1.2 ovenfor, kan den kumulative længde reduceres til 60 %, og dette skal angives i meddelelsen og prøvningsrapporten (12).

6.21.4.2. Længde

6.21.4.2.1. Synlighedsmærkningen skal være så tæt som praktisk muligt på køretøjets ender og skal strække sig til højst 600 mm fra køretøjets to ender (eller førerhusets to ender, hvis der er tale om en sættevognstrækker)

6.21.4.2.1.1.

for motorkøretøjer begge køretøjets ender, eller, hvis der er tale om sættevognstrækkere, begge førerhusets ender

6.21.4.2.1.2.

for påhængskøretøjer, begge køretøjets ender (eksklusive trækstang).

6.21.4.2.2. Den kumulative vandrette længde af synlighedsmærkningens elementer som monteret på køretøjet, eksklusive eventuel overlapning af de enkelte elementer, skal svare til mindst 80 % af:

6.21.4.2.2.1.

for motorkøretøjer, køretøjets længde ekskl. førerhus, eller, hvis der er tale om sættevognstrækkere, førerhusets længde, hvis et sådant er monteret

6.21.4.2.2.2.

for påhængskøretøjer, køretøjets længde (eksklusive trækstang).

6.21.4.2.3. Hvis fabrikanten over for de myndigheder, der er ansvarlige for typegodkendelse, imidlertid på tilfredsstillende vis kan godtgøre, at det er umuligt at opnå de værdier, der er omhandlet i punkt 6.21.4.2.2 ovenfor, kan den kumulative længde reduceres til 60 %, og dette skal angives i meddelelsen og prøvningsrapporten (12).

6.21.4.3. Højde

6.21.4.3.1. Nedre element(er) for linjemarkering og konturmarkering

Så lavt som praktisk muligt inden for området:

Minimum	:	mindst 250 mm over jorden.
Maksimum	:	højst 1 500 mm over jorden.

En højeste monteringshøjde på 2 100 mm kan dog accepteres, hvis tekniske forhold gør det umuligt at overholde maksimumværdien på 1 500 mm, eller, hvis det er påkrævet for at opfylde forskrifterne i punkt 6.21.4.1.2, 6.21.4.1.3, 6.21.4.2.2 og 6.21.4.2.3, eller den vandrette placering af linjemarkeringen eller konturmarkeringens nedre element(er).

6.21.4.3.2. Konturmærkningens øvre element(er):

så højt som praktisk muligt, men højst 400 mm fra køretøjets øverste del.

6.21.5. Synlighed

Synlighedsmærkningen anses for synlig, hvis mindst 80 % af mærkningens lysflade kan ses af en person placeret på et hvilket som helst punkt inden for de nedenfor definerede observationsplaner:

6.21.5.1. for bagudvendende synlighedsmærkning (se bilag 11, fig. 1) er observationsplanet vinkelret på køretøjets længdeakse i afstand på 25 m fra køretøjets yderste ende og afgrænset

6.21.5.1.1.

i højden af to vandrette planer henholdsvis 1 m og 3,0 m over jorden

6.21.5.1.2.

i bredden af to lodrette planer, som danner en vinkel på 15° udad fra køretøjets midterplan i længderetningen og passerer gennem skæringspunktet for de lodrette planer parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, der afgrænser køretøjets totale bredde, og det plan vinkelret på køretøjets længdeakse, der afgrænser køretøjets ende.

6.21.5.2. For synlighedsmærkning på siden (se bilag 11, fig. 2) er observationsplanet vinkelret på køretøjets længdeakse i afstand af 25 m fra køretøjets yderkant og afgrænset:

6.21.5.2.1.

i højden af to vandrette planer henholdsvis 1 m og 3,0 m over jorden

6.21.5.2.2.

i bredden af to lodrette planer, som danner en vinkel på 15° udad fra et plan vinkelret på køretøjets længdeakse og passerer gennem skæringspunktet for de lodrette planer vinkelret på køretøjets længdeakse, der afgrænser køretøjets totale længde og køretøjets yderste kant.

6.21.6. Retning

6.21.6.1. Rettet til siden:

så tæt på parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, som der er praktisk muligt under hensyntagen til køretøjets form, opbygning, konstruktion og driftskrav.

6.21.6.2. Bagudrettet:

så tæt på parallelt med køretøjets tværplan, som der er praktisk muligt under hensyntagen til køretøjets form, opbygning, konstruktion og driftskrav.

6.21.7. Andre forskrifter

6.21.7.1. Synlighedsmærkninger anses for at være kontinuerlige, hvis afstanden mellem elementer er så lille som muligt og ikke er mere end 50 % af længden af det korteste element.

6.21.7.2. Hvis der er tale om delvis konturmarkering, skal hver af de øvre hjørner angives af to linjer med en vinkel på 90° og med en længde på mindst 250 mm.

6.21.7.3. Afstanden mellem synlighedsmarkeringer bag på køretøjet og hver af de obligatoriske stoplygter skal være større end 200 mm.

6.21.7.4. Hvis der er monteret bagudvendende refleksafmærkningsplader i overensstemmelse ændringsserie 01 til regulativ nr. 70, kan disse efter fabrikantens valg anses for at udgøre en del af synlighedsmarkeringen bagud for så vidt angår beregningen af synlighedsmarkeringens længde og afstand til køretøjets side.

6.21.7.5. De steder på køretøjet, der er afsat til synlighedsmærkning, skal muliggøre montering af synlighedsmærkninger med en bredde på mindst 60 mm.

7. ÆNDRINGER OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF KØRETØJSTYPEN ELLER MONTERINGEN AF DENS LYGTER OG LYSSIGNALER

7.1. Enhver ændring af køretøjstypen eller monteringen af dens lygter og lyssignaler eller af den ovenfor i punkt 3.2.2 nævnte liste skal meddeles den administrative myndighed, der har meddelt typegodkendelse af den pågældende køretøjstype. Den pågældende myndighed kan da enten:

7.1.1.

vurdere, at de foretagne ændringer ikke har en væsentlig negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder stadig opfylder forskrifterne; eller

7.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra de tekniske tjenester, som forestår prøvningen.

7.2. De kontraherende parter, som anvender dette regulativ, underrettes om bekræftelse af udvidelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringerne, ved den i punkt 4.3 ovenfor foreskrevne procedure.

7.3. Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:

8.1. ethvert køretøj, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal være således fremstillet, at det svarer til den godkendte type, idet det skal opfylde de forskrifter, der er fastlagt i punkt 5 og 6 ovenfor.

8.2. Indehaveren af godkendelsen skal især:

8.2.1.

sørge for, at der findes procedurer for effektiv kontrol af køretøjerne for så vidt angår alle aspekter, der er relevante for overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5 og 6 ovenfor.

8.2.2.

sørge for, at der for hver køretøjstype mindst gennemføres de prøvninger, der er foreskrevet i bilag 9 til dette regulativ, eller foretages fysisk kontrol, som der kan udledes ækvivalente data fra.

8.3. Den kompetente myndighed kan udføre enhver prøvning, som foreskrives i dette regulativ. Sådanne prøvninger foretages på tilfældigt udvalgte prøveeksemplarer, uden at der skabes problemer med hensyn til fabrikantens leveringsforpligtelser.

8.4. Den kompetente myndighed skal tilstræbe en inspektionshyppighed på én gang om året. Dette er imidlertid op til den kompetente myndigheds skøn og dens tillid til de arrangementer, der skal sikre effektiv kontrol med produktionens overensstemmelse. Opnås der negative resultater, sikrer den kompetente myndighed, at der tages alle nødvendige skridt til, at produktionens overensstemmelse snarest muligt genoprettes.

9. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

9.1. En godkendelse for en køretøjstype, der er meddelt i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne ikke opfyldes, eller hvis et køretøj med godkendelsesmærke ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

9.2. Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

10. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af en typegodkendelse fuldstændig ophører med at producere en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den godkendende myndighed herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse skal myndigheden underrette de øvrige kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11. NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i 1958-overkomsten, som anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

12. OVERGANGSBESTEMMELSER

12.1. Efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 03 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at udstede ECE-godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

12.2. Fra 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 03 må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun udstede godkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

12.3. Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, må ikke nægte at bevilge udvidelse af godkendelser til den forudgående ændringsserie til dette regulativ.

12.4. Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, skal fortsat udstede godkendelser for de typer køretøjer, som opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved de forudgående ændringsserier i en periode på 12 måneder efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 03.

12.5. Ingen kontraherende part, som anvender dette regulativ, kan nægte at meddele national eller regional typegodkendelse af en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

12.6. I 36 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 03 til dette regulativ kan ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at udstede national eller regional typegodkendelse af en køretøjstype, som er godkendt i henhold til de forudgående ændringsserier til dette regulativ.

12.7. Fra 36 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 03 til dette regulativ kan kontraherende parter, som anvender dette regulativ, nægte den første nationale eller regionale indregistrering (første ibrugtagning) af et køretøj, som ikke opfylder forskrifterne i ændringsserie 03 til dette regulativ.

12.8. Fra 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 03 bliver eksisterende godkendelser udstedt i henhold til dette regulativ ugyldige, med mindre de pågældende køretøjstyper opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

12.9. Uanset ovenstående overgangsbestemmelser er kontraherende parter, hvis anvendelse af dette regulativ først træder i kraft efter ikrafttrædelsen af den seneste ændringsserie, ikke forpligtede til at acceptere godkendelser, som er udstedt i henhold til tidligere ændringsserier til dette regulativ.

12.10. Uanset bestemmelserne i punkt 12.7 eller 12.8 skal godkendelser af køretøjstyper i henhold til de forudgående ændringsserier til dette regulativ, som ikke berøres af ændringsserie 03, forblive gældende, og de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, skal fortsat acceptere dem.

12.11. Indtil FN's generalsekretær modtager meddelelse om andet, erklærer Japan med hensyn til montering af lygter af lyssignaler, at landet kun vil være bundet af forpligtelserne i den overenskomst, som dette regulativ er knyttet til, for så vidt angår køretøjer i klasse M1 og N1.

12.12. Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 7 til ændringsserie 02 kan ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at udstede godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 7 til ændringsserie 02.

12.13. Fra 30 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 7 til ændringsserie 02 må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun udstede godkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved supplement 7 til ændringsserie 03.

12.14. Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, må ikke nægte at udstede udvidelse af godkendelser til den forudgående ændringsserie til dette regulativ, herunder supplement 6 til ændringsserie 02.

12.15. ECE-godkendelser udstedt i henhold til dette regulativ før den dato, der er anført i punkt 12.14 ovenfor, herunder udvidelser af sådanne godkendelser, forbliver gyldige på ubestemt tid.

(1) Se bilag 10 for nærmere oplysninger.

(2) Hvis der er tale om lysanordninger til bagnummerplader eller retningsviserblinklygter (kategori 5 og 6), læses »lysimmiterede flade«, hvis der ikke er nogen lysflade.

(3) Hvis der er tale om lysanordninger til bagnummerplader eller retningsviserblinklygter (kategori 5 og 6), læses »lysimmiterede flade«, hvis der ikke er nogen lysflade.

(4) Nationale bestemmelser kan tillade, at andre anordninger anvendes til dette formål.

(5) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Serbien og Montenegro, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (ubenyttet), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (ubenyttet), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (ubenyttet), 34 for Bulgarien, 35 (ubenyttet), 36 for Litauen, 37 for Tyrkiet, 38 (ubenyttet), 39 for Aserbajdsjan, 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (ubenyttet), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symbol), 43 for Japan, 44 (ubenyttet), 45 for Australien, 46 for Ukraine, 47 for Sydafrika og 48 for New Zealand, 49 for Cypern, 50 for Malta, 51 for Republikken Korea, 52 for Malasia og 53 for Thailand. De efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter, hvorefter FN's generalsekretær giver de kontraherende parter i overenskomsten meddelelse herom.

(6) Kendes også som hvid eller farveløs refleksanordning.

(7) Bestemmelserne i dette regulativ forhindrer ikke de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, i at tillade anvendelse af hvid synlighedsmærkning bagud på deres område.

(8) Som fastlagt i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1, som senest ændret ved ændring 4).

(9) Regulativernes kontraherende parter kan fortsat forbyde anvendelse af mekaniske lygtevaskere, hvis der er monteret forlygter med plastiklygteglas mærket »PL«.

(10) Størrelsen 5° for den døde vinkel i sideretningsviserblinklygternes synlighed bagud er en øvre grænse. d ≤ 2,50 m.

(11) Nationale bestemmelser kan forbyde montering af denne anordning.

(12) Denne bestemmelse finder først anvendelse fra 5 år efter den officielle dato for ikrafttrædelsen af ændringsserie 03 til dette regulativ.

BILAG 1

BILAG 2

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

Model A

(se punkt 4.4 i dette regulativ)

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjstypen hvad angår montering af lygter og lyssignalanordninger er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 48 som ændret ved ændringsserie 03. Godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativ 48 som ændret ved ændringsserie 03.

Model B

(se punkt 4.5 i dette regulativ)

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjstypen er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 48, som ændret ved ændringsserie 03, og regulativ nr. 33 (1). Godkendelsesnummeret angiver, at på meddelelsesdatoerne for de respektive godkendelser omfattede regulativ nr. 48 ændringsserien 03, mens regulativ nr. 33 stadig forelå i den oprindelige version.

(1) Det andet nummer er kun givet som eksempel.

BILAG 3

LYGTEFLADE, REFERENCEAKSE OG -CENTRUM, SAMT VINKLER FOR GEOMETRISK SYNLIGHED

NB: Uanset tegningen anses den synlige overflade for at tangere den lysemitterende flade.

LYSFLADE SAMMENLIGNET MED LYSEMITTERENDE FLADE

(Se punkt 2.9 og 2.8 i dette regulativ)

Skitse A

	Lysflade	Lysemitterende flade
Kanterne er	a og b	c og d

Skitse B

	Lysflade	Lysemitterende flade
Kanterne er	a og b	c og d

BILAG 4

EN RØD LYGTES SYNLIGHED FREMAD OG EN HVID LYGTES SYNLIGHED BAGUD

(se punkt 5.10.1. og 5.10.2. i dette regulativ)

BILAG 5

Belastningstilstande, der skal tages i betragtning ved bestemmelse af variationer i nærlysets lodrette indstilling

Akselbelastninger i henhold til punkt 6.2.6.1. og 6.2.6.3.1.

1. Til følgende prøvninger beregnes passagernes masse til 75 kg pr. person.

2. Belastningstilstande for forskellige køretøjsklasser:

2.1.

Køretøjer i klasse M1 (1):

2.1.1.

Nærlysstrålebundtets vinkel bestemmes ved følgende belastningstilstande:

2.1.1.1.

én person i førersædet

2.1.1.2.

føreren plus en passager på forsædet længst borte fra føreren

2.1.1.3.

føreren, en passager på forsædet længst borte fra føreren og alle de bageste siddepladser optaget

2.1.1.4.

alle siddepladser optaget

2.1.1.5.

alle siddepladser optaget plus en jævnt fordelt last i bagagerummet, så det tilladte akseltryk på bagakslen eller, hvis bagagerummet er anbragt foran, på forakslen, nås; har køretøjet bagagerum både foran og bagi, skal den ekstra last fordeles jævnt, så det tilladte akseltryk nås; nås den tilladte totalmasse før det tilladte akseltryk på en af akslerne, skal lasten i bagagerummet (-rummene) begrænses til en værdi, som gør det muligt at nå denne masse

2.1.1.6.

føreren plus en jævnt fordelt last i bagagerummet, så det tilladte akseltryk på den tilsvarende aksel nås;

nås den tilladte totalmasse før det tilladte akseltryk, skal lasten i bagagerummet (-rummene) begrænses til en værdi, som gør det muligt at nå denne masse.

2.1.2.

Når disse belastingstilstande bestemmes, skal der tages hensyn til de eventuelle grænser for belastninger, fabrikanten har angivet.

2.2.

Køretøjer i klasse M2 og M3 (1)

Nærlysstrålebundtets vinkel bestemmes ved følgende belastningstilstande:

2.2.1.

det ulastede køretøj med én person i førersædet

2.2.2.

køretøjet lastes således, at hver aksel får det største teknisk tilladte akseltryk, eller så køretøjets tilladte totalmasse nås, ved at forakslen og bagakslen belastes proportionalt til det største teknisk tilladte akseltryk, idet den først opnåede værdi benyttes.

2.3.

Køretøjer i klasse N med lad:

2.3.1.

Nærlysstrålebundtets vinkel bestemmes ved følgende belastningstilstande:

2.3.1.1.

det ulastede køretøj med én person i førersædet

2.3.1.2.

føreren plus en last, som er således fordelt, at den, uden at trykket på forakslen overskrider en værdi, der, beregnet som summen af køretøjets forakseltryk i ulastet stand plus 25 % af nyttelastens største tilladte tryk på forakslen, giver det største tilladte akseltryk på bagakslen (-akslerne) eller medfører, at køretøjets tilladte totalmasse nås, idet den først opnåede af disse værdier skal benyttes. De samme belastningsbetingelser gælder for forakslen, hvis ladet er anbragt foran.

2.4.

Køretøjer i klasse N uden lad:

2.4.1.

Trækkende køretøjer til sættevogne:

2.4.1.1.

det ulastede køretøj uden tryk på koblingsanordningen og én person i førersædet

2.4.1.2.

én person i førersædet; det teknisk tilladte tryk på koblingsanordningen i den koblingsstilling, der svarer til det største tryk på bagakslen.

2.4.2.

Trækkende køretøjer til påhængsvogne:

2.4.2.1.

det ulastede køretøj med én person i førersædet

2.4.2.2.

én person i førersædet og alle andre pladser i førerhuset optaget.

(1) Som fastlagt i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend. 2, som senest ændret ved Amend. 4).

BILAG 6

MÅLING AF VARIATIONER I NÆRLYSETS FALD SOM FUNKTION AF BELASTNINGSTILSTANDEN

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Dette bilag indeholder en metode til måling af de variationer i nærlysets fald i forhold til det oprindelige, som skyldes belastningstilstandens påvirkning af køretøjets stilling.

2. DEFINITIONER

2.1. Oprindeligt fald

2.1.1. Angivet oprindeligt fald

Det af motorkøretøjets fabrikant angivne oprindelige nærlysfald, der benyttes som referenceværdi for beregning af tilladelige variationer.

2.1.2. Målt oprindeligt fald

Gennemsnitsværdien af nærlysets fald eller køretøjets hældning målt på et køretøj i den i bilag 5 definerede tilstand 1 for den pågældende køretøjsklasse. Denne værdi benyttes som referenceværdi ved bestemmelse af variationer i nærlysfaldet som funktion af varierende belastning.

2.2. Nærlysets fald

Nærlysets fald kan defineres således:

enten som vinklen, udtrykt i milliradianer, mellem det vandrette plan og strålebundtets retning mod et karakteristisk punkt på afskæringens vandrette del i lygtens lysfordeling

eller som tangent til denne vinkel, udtrykt i procentfald, da vinklerne er små (for disse små vinkler er 1 % lig med 10 mrad).

Udtrykkes faldet i procent, kan det beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

h1	er det ovenfor nævnte karakteristiske punkts højde over jorden i mm målt på en lodret skærm, der er anbragt i afstanden L vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen
h2	er referencecentrets højde over jorden i mm (centret er det nominelle nulpunkt for det under h1 valgte karakteristiske punkt)
L	er afstanden i mm fra skærmen til referencecentret.

Negative værdier angiver retning nedad (se figur 1).

Positive værdier angiver retning opad.

Bemærkninger:

1.	Tegningen viser et køretøj i klasse M1, men princippet gælder også for køretøjer i andre klasser.

2.	Hvis køretøjet ikke er forsynet med et lygteindstillingssystem, er nærlysfaldets variation den samme som variationen i køretøjets hældning.

3. MÅLEBETINGELSER

3.1. Undersøges nærlysets aftegning på skærmen ved hjælp af visuel inspektion eller ved hjælp af en fotometrisk metode, skal målingerne foretages i mørke omgivelser (f.eks. et mørkt rum), hvis størrelse er tilstrækkelig til, at køretøjet og skærmen kan placeres som vist i figur 1. Lygternes referencecentre skal befinde sig i en afstand af mindst 10 m fra skærmen.

3.2. Det underlag, målingerne foretages på, skal være så fladt og vandret som muligt, så målingerne af nærlysfaldet kan sikres en reproducerbarhed, hvis nøjagtighed er ± 0,5 mrad (± 0,05 % fald).

3.3. Hvis der benyttes en skærm, skal dens afmærkning, stilling og retning i forhold til underlaget og køretøjets midterplan i længderetningen være sådan, at målingerne af nærlysets fald sikres en reproducerbarhed, hvis nøjagtighed er ± 0,5 mrad (± 0,05 % fald).

3.4. Under målingerne skal den omgivende temperatur være mellem 10 og 30 °C.

4. KLARGØRING AF KØRETØJET

4.1. Målingerne foretages på et køretøj, som har kørt mellem 1 000 og 10 000 km, helst 5 000 km.

4.2. Dæktrykket skal være det af fabrikanten angivne til fuld belastning. Køretøjet skal være fuldt forsynet (brændstof, vand, olie) og udstyret med alt det af fabrikanten angivne tilbehør og værktøj. Fuld brændstofforsyning betyder, at brændstoftanken skal være mindst 90 % fyldt.

4.3. Køretøjet skal have håndbremsen slået fra og være i frigear.

4.4. Køretøjet skal konditioneres i mindst 8 timer ved den i punkt 3.4 angivne temperatur.

4.5. Hvis der benyttes en fotometrisk eller visuel metode, bør det køretøj, der skal afprøves, for at lette målingerne helst udstyres med lygter med en tydelig afskæring af strålebundtet. Andre metoder kan benyttes for at opnå en mere præcis måling (f.eks. fjernelse af lygteglassene).

5. PRØVNINGSFORSKRIFTER

5.1. Generelt

Afhængigt af hvilken metode der vælges, måles enten nærlysfaldet eller køretøjets hældning i hver side af køretøjet. Resultatet for lygterne i både højre og venstre side i alle de i bilag 5 angivne belastningstilstande skal ligge inden for de i punkt 5.5 nedenfor fastsatte grænser. Belastningen øges gradvis uden at udsætte køretøjet for alt for store rystelser.

5.2. Bestemmelse af det målte oprindelige fald

Køretøjet klargøres som angivet i punkt 4 og belastes som angivet i bilag 5 (første belastningstilstand for den pågældende køretøjsklasse). Før hver måling skal køretøjet rokkes som angivet i punkt 5.4. Målingerne foretages tre gange.

5.2.1. Hvis ingen af de tre måleresultater afviger med mere end 2 mrad (0,2 % fald) fra resultaternes aritmetiske gennemsnitsværdi, er dette gennemsnit det endelige resultat.

5.2.2. Hvis en af målingerne afviger med mere end 2 mrad (0,2 % fald) fra resultaternes aritmetiske gennemsnit, foretages en serie på yderligere ti målinger, hvis aritmetiske gennemsnit udgør det endelige resultat.

5.3. Målemetoder

Enhver metode kan benyttes til måling af nærlysfaldets variationer, forudsat at resultaterne har en nøjagtighed på ± 0,2 mrad (± 0,02 % fald).

5.4. Køretøjets klargøring i de enkelte belastningstilstande

Køretøjets affjedring og alle andre dele af det, som kan påvirke nærlysfaldet, klargøres efter de her beskrevne metoder.

Den tekniske tjeneste og fabrikanten kan dog i fællesskab foreslå andre metoder (eksperimentelle eller beregningsmæssige), navnlig hvis afprøvningen frembyder særlige vanskeligheder, forudsat disse beregninger er klart gyldige.

5.4.1. Køretøjer i klasse M1 med almindeligt affjedringssystem

Mens køretøjet står på målepladsen, og hjulene eventuelt er anbragt på flydende platforme (der skal benyttes, hvis deres fravær ville medføre en begrænsning af støddæmperbevægelsen, som kunne påvirke måleresultaterne), rokkes det uafbrudt i mindst tre fuldstændige cyklusser; i hver cyklus trykkes først dets bagende og derefter dets forende ned.

Rokkesekvensen afsluttes samtidig med en cyklus. Inden målingerne foretages, skal køretøjet være faldet til ro af sig selv. I stedet for at benytte flydende platforme kan samme virkning opnås ved at bevæge køretøjet frem og tilbage under mindst en fuldstændig hjulomdrejning.

5.4.2. Køretøjer i klasse M2, M3 og N med almindeligt affjedringssystem

5.4.2.1. Kan den i punkt 5.4.1 beskrevne behandlingsmetode for køretøjer i klasse M1 ikke benyttes, kan den i punkt 5.4.2.2 eller 5.4.2.3 beskrevne metode anvendes.

5.4.2.2. Mens køretøjet står på målepladsen med hjulene på jorden, rokkes det ved kortvarige ændringer af belastningen.

5.4.2.3. Mens køretøjet står på målepladsen med hjulene på jorden, aktiveres dets affjedringssystem og alle andre dele af det, som kan påvirke nærlysfaldet, ved hjælp af en vibrator. Denne vibrator kan være en vibrationsplatform, hvorpå hjulene er anbragt.

5.4.3. Køretøjer, som ikke har almindeligt affjedringssystem, og hvis motor skal være i gang

Inden der foretages målinger, ventes der indtil køretøjet har indtaget sin endelige stilling med motoren i gang.

5.5. Målinger

Nærlysfaldets variation måles for hver af de forskellige belastningstilstande i forhold til det i overensstemmelse med punkt 5.2 målte oprindelige fald.

Er køretøjet udstyret med en manuel lygteindstillingsanordning, skal denne stilles i de af fabrikanten angivne positioner for de forskellige belastningstilstande (i overensstemmelse med bilag 5).

5.5.1. I første omgang foretages en enkelt måling for hver belastningstilstand. Forskrifterne er opfyldt hvis nærlysfaldets variation i alle belastningstilstande ligger inden for de beregnede grænser (f.eks. inden for forskellen mellem det opgivne oprindelige fald og de med henblik på godkendelsen fastsatte øvre og nedre grænser) med en sikkerhedsmargen på 4 mrad (0,4 % fald).

5.5.2. Hvis resultatet af en given måling ikke ligger inden for den i punkt 5.5.1 angivne sikkerhedsmargen eller overskrider grænseværdierne, foretages yderligere tre målinger i overensstemmelse med punkt 5.5.3 i de belastningstilstande, hvori det pågældende resultat er opnået.

5.5.3. For hver af disse belastningstilstande gælder følgende:

5.5.3.1.

Hvis ingen af de tre måleresultater afviger med mere end 2 mrad (0,2 % fald) fra resultaternes aritmetiske gennemsnitsværdi, er dette gennemsnit det endelige resultat.

5.5.3.2.

Hvis en af målingerne afviger med mere end 2 mrad (0,2 % fald) fra resultaternes aritmetiske gennemsnit, foretages en serie på yderligere ti målinger, hvis aritmetiske gennemsnit udgør det endelige resultat.

5.5.3.3.

Er køretøjet udstyret med en automatisk lygteindstillingsanordning med iboende hysteresesløjfe, betragtes gennemsnitsresultaterne ved hysteresløjfens top og bund som signifikante værdier.

Alle disse målinger udføres i overensstemmelse med punkt 5.5.3.1 og 5.5.3.2.

5.5.4. Forskrifterne er opfyldt, hvis variationen mellem det i overensstemmelse med punkt 5.2 bestemte oprindelige fald og faldet målt i hver enkelt belastningstilstand er mindre end de i punkt 5.5.1 beregnede værdier (uden sikkerhedsmargen).

5.5.5. Overskrides kun en af de beregnede øvre eller nedre variationsgrænser, kan fabrikanten inden for de med henblik på godkendelsen fastsatte grænser vælge en anden værdi for det angivne oprindelige fald.

BILAG 7

Angivelse af den i regulativets punkt 6.2.6.1.1. angivne oprindelige indstilling

Eksempel

Symbolets og tegnenes størrelse overlades til fabrikantens valg.

BILAG 8

Betjeningsorganer til de i regulativets punkt 6.2.6.2.2. omtalte lygteindstillingsanordninger

1. Specifikationer

1.1. Sænkning af nærlyset skal under alle omstændigheder finde sted på en af følgende måder:

a)	ved at bevæge betjeningsorganet nedad eller til venstre

b)	ved at dreje betjeningsorganet rundt mod uret

c)	ved at trykke på en knap (tryk-træksystemet).

Indstilles nærlyset ved hjælp af flere knapper, skal den knap, som giver det største nærlysfald, være anbragt til venstre for eller neden under knappen (knapperne) til de øvrige nærlyspositioner.

Et drejeligt, kantstillet betjeningsorgan eller et betjeningsorgan, hvoraf kun kanten er synlig, skal betjenes efter samme principper som organer af type a) eller c).

1.1.1. Dette betjeningsorgan skal være forsynet med symboler, som klart viser, med hvilke bevægelser nærlyset rettes nedad eller opad.

1.2. 0-positionen svarer ifølge regulativets punkt 6.2.6.1.1 til det oprindelige fald.

1.3. 0-positionen, der ifølge regulativets punkt 6.2.6.2.2. skal være en »neutral stilling«, behøver ikke nødvendigvis at ligge for enden af skalaen.

1.4. Mærkerne på betjeningsorganet skal være forklaret i førerens instruktionsbog.

1.5. Kun følgende symboler må anvendes til identificering af betjeningsorganerne:

Symboler med fem stråler i stedet for fire kan også benyttes.

Eksempel 1:

Eksempel 2:

Eksempel 3:

BILAG 9

KONTROL MED PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1. PRØVNINGER

1.1. Lygternes placering

Placeringen af lygterne som defineret i regulativets punkt 2.7. i bredden, højden og længden kontrolleres i forhold til de generelle forskrifter i regulativets punkt 2.8-2.10, 2.14 og 5.4.

De målte afstande skal være i overensstemmelse med de særlige forskrifter for hver enkelt lygte.

1.2. Lygternes synlighed

1.2.1. Vinklerne for geometrisk synlighed kontrolleres i forhold til forskrifterne i regulativets punkt 2.13.

De målte vinkler skal være i overensstemmelse med de særlige forskrifter for hver enkelt lygte; dog kan der være en tolerance svarende til den variation på ± 3°, som er tilladt i punkt 5.3 for montering af lyssignaler.

1.2.2. Synlighed af rødt lys fremad og af hvidt lys bagud kontrolleres efter regulativets punkt 5.10.

1.3. Indstilling af nærlyslygter fremad

1.3.1. Oprindelig indstilling

Den oprindelige indstilling af nærlysets fald indstilles til den værdi, der er angivet på fabrikantmærket som krævet i bilag 7.

Alternativt kan fabrikanten vælge at sætte det oprindelige sigte til en anden værdi end den på fabrikantmærket angivne, hvis den kan godtgøres at være repræsentativ for den godkendte type, når den prøves efter fremgangsmåden i bilag 6, særlig punkt 4.1.

1.3.2. Faldets variation med belastningen

Variationer i nærlysets fald som funktion af belastningstilstanden skal ligge inden for følgende intervaller:

0,2 % til 2,8 %	for forlygter monteret i højden h < 0,8
0,2 % til 2,8 %	for forlygter monteret i højden 0,8 ≤ h ≤ 1,0 eller
0,7 % til 3,3 %	(afhængigt af den sigtegrænse, fabrikanten valgte ved godkendelsen)
0,7 % til 3,3 %	for forlygter monteret i højden 1,0 < h ≤ 1,2 m
1,2 % til 3,8 %	for forlygter monteret i højden h > 1,2 m.

Der skal anvendes følgende belastningstilstande på de enkelte behørigt justerede systemer, jf. bilag 5.

1.3.2.1. Køretøjer i klasse M1:

Punkt 2.1.1.1

Punkt 2.1.1.6 under hensyntagen til

Punkt 2.1.2

1.3.2.2. Køretøjer i klasse M2 og M3:

Punkt 2.2.1

Punkt 2.2.2

1.3.2.3. Køretøjer i klasse N med lad:

Punkt 2.3.1.1

Punkt 2.3.1.2

1.3.2.4. Køretøjer i klasse N uden lad:

1.3.2.4.1.

Trækkende køretøjer til sættevogne:

Punkt 2.4.1.1

Punkt 2.4.1.2

1.3.2.4.2.

Trækkende køretøjer til påhængsvogne:

Punkt 2.4.2.1

Punkt 2.4.2.2

1.4. Elektriske forbindelser og kontrolanordninger

Elektriske forbindelser kontrolleres ved, at samtlige lygter, der forsynes med strøm fra køretøjets elektriske system, tændes.

Lygternes og kontrolanordningernes funktion skal være i overensstemmelse med forskrifterne i regulativets punkt 5.11-5.14 og med de særlige forskrifter for den enkelte lygte.

1.5. Lysstyrke

1.5.1. Fjernlyslygter

Den samlede lysstyrke for fjernlyslygterne kontrolleres efter fremgangsmåden i regulativets punkt 6.1.9.2. Den målte værdi skal opfylde kravet i regulativets punkt 6.1.9.1.

1.6. Lygternes montering, antal, farve og eventuelle kategori kontrolleres ved visuel inspektion af lygterne og disses mærkning.

Forskrifterne i punkt 5.15 og 5.16 samt i de særlige forskrifter for de enkelte lygter skal være opfyldt.

BILAG 10

EKSEMPLER PÅ LYSKILDEMULIGHEDER

BILAG 11

SYNLIGHEDSMÆRKNINGERS SYNLIGHED BAGUD OG TIL SIDEN

(jf. punkt 6.21.5. i dette regulativ)

30.5.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 137/68

Regulativ nr. 51 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede bestemmelser for godkendelse af motordrevne køretøjer med mindst fire hjul med hensyn til støjemissioner

Tillæg nr. 50: Regulativ nr. 51

Revision 1

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 5 til ændringsserie 02 — Trådt i kraft: 18. juni 2007

INDHOLD

REGULATIV

1.	Anvendelsesområde

2.	Definitioner

3.	Ansøgning om godkendelse

Mærkning

5.	Godkendelse

6.	Specifikationer

7.	Ændring og udvidelse af godkendelsen af en køretøjstype

8.	Produktionens overensstemmelse

9.	Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

10.	Endeligt ophør af produktionen

11.	Overgangsbestemmelser

12.	Navne og adresser på tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningen, og på de administrative afdelinger

BILAG

Bilag 1

Meddelelse om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en type køretøj med hensyn til støjemissioner i henhold til regulativ nr. 51

Bilag 2

Udformning af godkendelsesmærket

Bilag 3

Metoder og instrumenter til måling af støj fra motorkøretøjer (målemetode A)

Bilag 4

Klassificering af køretøjer

Bilag 5

Udstødningssystemer, som indeholder fibermaterialer

Bilag 6

Trykluftstøj

Bilag 7

Kontrol af produktionens overensstemmelse

Bilag 8

Specifikationer for måleplads

Bilag 9

Køretøjets prøvningsdata — målemetode B

Bilag 10

Metoder og instrumenter til måling af støj fra motorkøretøjer (målemetode B)

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ anvendes på køretøjer i klasse M og N (1) med hensyn til støjemissioner.

2. DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1. »godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype hvad angår støjemissioner

2.2. »køretøjstype«: en klasse af køretøjer, som ikke indbyrdes afviger på væsentlige punkter såsom:

2.2.1.

karosseriets form og materiale (navnlig motorrummet og støjdæmpningen af det)

2.2.2.

køretøjets længde og bredde

2.2.3.

motortype (styret tænding eller kompressionstænding, to- eller firetaktsmotor, stempelmotor eller drejestempelmotor, cylinderantal og slagvolumen, antal og type af karburatorer eller indsprøjtningssystemer, ventilarrangement samt maksimal effekt og tilsvarende omdrejningstal) eller elektromotortype

2.2.4.

transmission, antallet af gear og deres udvekslingsforhold

2.2.5.

støjreduktionssystem som defineret i punkt 2.3 og 2.4

2.2.6.

Uanset bestemmelserne i punkt 2.2.2 og 2.2.4 kan køretøjer af andre klasser end M1 og N1 (1) med samme motortype og/eller forskellige overordnede gearudvekslingsforhold betragtes som køretøjer af samme type.

Ovennævnte forskelle betragtes dog som værende en ændring af typen, hvis de medfører, at der foreskrives en anden prøvningsmetode.

2.3. »støjreduktionssystem«: et komplet sæt komponenter, der er nødvendige for at dæmpe støjen fra et motorkøretøj og dets udstødning

2.4. »støjreduktionssystemer af forskellig type«: støjreduktionssystemer, der afviger indbyrdes på væsentlige punkter, såsom:

2.4.1.

at deres komponenter som beskrevet i punkt 4.1 har forskellige handelsnavne eller varemærker

2.4.2.

at egenskaberne af de materialer, som udgør en komponent, er forskellige, eller at komponenterne har forskellig form eller størrelse; en afvigelse med hensyn til metalovertræk (galvanisering, aluminiumcoating osv.) anses ikke for at ændre typen

2.4.3.

at driftsprincipperne for mindst én komponent er forskellige

2.4.4.

at deres komponenter er samlet på forskellig vis

2.4.5.

at antallet af indsugningslyddæmpere og/eller udstødningslyddæmpere er forskelligt

2.5. »støjreduktionssystemkomponent«: en af de komponenter, der i samlet tilstand udgør støjreduktionssystemet

Disse komponenter omfatter især: udstødningsrør, ekspansionskammer, selve lyddæmperen.

2.5.1. Luftfilteret betragtes kun som komponent, hvis det er nødvendigt for overholdelsen af de tilladte støjniveauer.

2.5.2. Manifolds betragtes ikke som komponenter af støjreduktionssystemet.

2.6. »totalvægt«: den teknisk tilladelige maksimale vægt, der er erklæret af fabrikanten (denne vægt kan være større end den totalvægt, der er godkendt af den nationale myndighed)

2.7. »motorens (nominelle) effekt«: motoreffekten i kW (ECE), målt ved ECE-metoden i henhold til regulativ nr. 85

2.8. »massen af et køretøj i køreklar stand (mro)«: massen af et ulæsset køretøj med karrosseri og, for en bil til påhængskøretøj, med koblingsanordning, i køreklar stand, eller massen af chassis med førerhus, når karrosseriet og/eller koblingsanordningen ikke monteres af fabrikanten (med kølervæske, smøremidler, 90 % brændstof, 100 % andre væsker bortset fra spildevand, værktøj, reservehjul og fører (75 kg) samt for busser massen af en ekstra fører eller lignende (75 kg), hvis der i køretøjet er et sæde beregnet til denne

2.9. »nominel motorhastighed, S«: den angivne motorhastighed i min-1 (omdrejninger i minuttet), hvorved motoren i henhold til regulativ nr. 85 opnår sin nominelle maksimale nettoeffekt

Hvis den nominelle maksimale nettoeffekt nås ved flere motorhastigheder, anvendes den højeste motorhastighed.

2.10. »effekt/masseforhold-indeks (PMR)«: en numerisk størrelse (se bilag 10, punkt 3.1.2.1.1) uden dimension, der anvendes til beregning af acceleration

2.11. »referencepunkt«: et punkt, der defineres på følgende måde:

.11.1.

klasse M1 og N1:

—	for køretøjer med frontmotor: køretøjets forkant

—	for køretøjer med centermotor: køretøjets midtpunkt

—	for køretøjer med hækmotor: køretøjets bagkant

2.11.2.

klasse M2, M3, N2 og N3:

det punkt på motorens forkant, som er tættest på køretøjets forkant

2.12. »motor«: energikilde, uden løst tilbehør

2.13. »målacceleration«: acceleration ved delvis gasgivning i bytrafik, afledt af statistiske undersøgelser

2.14. »referenceacceleration«: den krævede acceleration ved accelerationsprøvning på prøvebane

2.15. »gearudvekslingsforholdsvægtningsfaktor k«: en numerisk størrelse uden dimension, der anvendes til kombination af prøveresultaterne for to udvekslingsforhold i forbindelse med accelerationsprøven og konstanthastighedsprøven

2.16. »deleffektfaktor kp«: en numerisk størrelse uden dimension, der anvendes til vægtede kombinationer af prøveresultater af accelerationsprøven og konstanthastighedsprøven for køretøjer

2.17. »foracceleration«: anvendelse af en anordning for accelerationskontrol forud for AA′ med henblik på at opnå stabil acceleration mellem AA′ og BB′

2.18. »låst udvekslingsforhold«: kontrol af transmissionen med henblik på at forhindre, at der kan skiftes gear under en prøve.

3. ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1. Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår støjemissioner skal indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

3.2. Ansøgningen skal bilægges nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer og følgende oplysninger:

3.2.1.

en beskrivelse af køretøjstypen hvad angår de i punkt 2.2 nævnte punkter. Betegnelser for motortype og køretøjstype skal være anført i form af numre og symboler

3.2.2.

en fortegnelse over støjreduktionssystemets komponenter, tydeligt identificeret

3.2.3.

en tegning af støjreduktionssystemet i samlet stand og en angivelse af dets placering i køretøjet

3.2.4.

detaljerede tegninger af hver enkelt komponent med henblik på at gøre det nemt at finde den og identificere den, samt en nærmere angivelse af det anvendte materiale

3.3. Ved anvendelse af punkt 2.2.6 udvælges det køretøj, der skal repræsentere den pågældende klasse, af den tekniske tjeneste, der udfører godkendelsesprøvningen, i samråd med køretøjets fabrikant, som det køretøj, der har den laveste masse i køreklar tilstand og den korteste længde og i henhold til specifikationerne i punkt 3.1.2.3.2.3 i bilag 3.

3.4. På begæring af den tjeneste, der udfører godkendelsesprøvningen, skal fabrikanten desuden indlevere et eksemplar af støjreduktionssystemet og en motor med mindst samme slagvolumen og nominelle maksimale effekt som den, der er monteret på det køretøj, for hvilket der ansøges om godkendelse.

3.5. Før typegodkendelse meddeles, kontrollerer den kompetente myndighed, at der findes tilfredsstillende ordninger til sikring af effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse.

4. MÆRKNING

4.1. Støjreduktionssystemets komponenter skal foruden fastgørelsesdele og rør være mærket med følgende:

4.1.1.

fabriks- eller handelsmærke for fabrikanten af støjreduktionssystemet og dets komponenter, og

4.1.2.

fabrikantens handelsbeskrivelse.

4.2. Denne mærkning skal være let læselig og må ikke kunne fjernes.

4.3. En komponent kan være mærket med adskillige godkendelsesnumre, hvis den er godkendt som komponent i adskillige udskiftningslyddæmpningssystemer.

5. GODKENDELSE

5.1. Godkendelse bevilges kun, hvis

a)	køretøjstypen opfylder forskrifterne i punkt 6 og 7 ved prøvning efter metode A i bilag 3, og

resultaterne af prøvningen af denne køretøjstype fra den 1. juli 2007 og i en periode på højst to år frem i overensstemmelse med målemetode B i bilag 10 er indført i prøvningsrapporten i bilag 9 og meddelt Europa-Kommissionen og de kontraherende parter, der har udtrykt interesse for at modtage data. Dette omfatter ikke prøvninger udført i forbindelse med udvidelse af eksisterende godkendelser i henhold til regulativ nr. 51. Desuden betragtes et køretøj ikke som en ny type i henhold til denne overvågningsprocedure, hvis det kun afviger med hensyn til punkt 2.2.1 og 2.2.2.

5.2. Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (p.t. 02 svarende til ændringsserie 02, der trådte i kraft den 18. april 1995) angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste væsentlige tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelse af godkendelsen. Samme kontraherende part kan ikke tildele samme nummer til samme type køretøj, som er udstyret med en anden type støjreduktionssystem, eller til en anden køretøjstype.

5.3. Underretning om godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af en godkendelse, eller endeligt ophør af produktionen af en køretøjstype i henhold til dette regulativ skal gives de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved brug af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1.

5.4. På alle køretøjer, der er i overensstemmelse med en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

5.4.1.

en cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har foretaget godkendelsen (2)

5.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 5.4.1.

5.5. Svarer køretøjet til en type, som efter et eller flere af de regulativer, der er bilag til overenskomsten, er godkendt i den stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 5.4.1 foreskrevne symbol ikke gentages. I dette tilfælde skal regulativet og godkendelsesnumrene samt de ekstra symboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i afsnit 5.4.1.

5.6. Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

5.7. Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

5.8. Bilag 2 til dette regulativ giver eksempler på godkendelsesmærkets udformning.

6. FORSKRIFTER

6.1. Almindelige specifikationer

6.1.1. Køretøjet, dets motor og dets støjreduktionssystem skal være udformet, konstrueret og samlet således, at køretøjet ved normal anvendelse trods de svingninger, det er udsat for, opfylder forskrifterne i dette regulativ.

6.1.2. Støjreduktionssystemet skal være udformet, konstrueret og samlet således, at det i et rimeligt omfang kan modstå de korrosive betingelser, det udsættes for i forbindelse med køretøjets anvendelse.

6.2. Forskrifter vedrørende støjniveau

6.2.1. Målemetoder

6.2.1.1. Støjemissioner fra køretøjstyper indleveret til godkendelse skal måles ved hjælp af de to metoder, der er beskrevet i bilag 3 til dette regulativ, både når køretøjet er i bevægelse, og når det er stationært (3). Ved køretøjer, der fremdrives af en elektromotor, måles støjemissioner kun, når køretøjet er i bevægelse.

Køretøjer med en tilladt totalvægt på over 2 800 kg skal foruden de andre målinger underkastes en måling af trykluftstøj ved stationært køretøj i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 6, hvis det hertil svarende bremseudstyr udgør en del af køretøjet.

6.2.1.2. De to værdier, der måles i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2.1.1, indføres i prøvningsrapporten og på en formular svarende til modellen i bilag 1 til nærværende regulativ.

De værdier, der måles i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2.1.1, indføres i en prøvningsrapport og et certifikat svarende til modellen i bilag 1.

6.2.2. Støjgrænser

6.2.2.1. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 6.2.2.2 må støjniveauet for køretøjstyper målt ved metoden beskrevet i punkt 3.1 i bilag 3 til dette regulativ ikke overskride følgende grænser:

Køretøjsklasse		Grænseværdier (dB(A))
6.2.2.1.1.	Køretøjer indrettet til personbefordring med højst ni siddepladser, førerens plads medregnet	74
6.2.2.1.2.	Køretøjer indrettet til personbefordring med mere end ni siddepladser, førerens plads medregnet, hvis tilladte totalvægt overstiger 3,5 tons, og
6.2.2.1.2.1.	med en motoreffekt på mindre end 150 kW (ECE)	78
6.2.2.1.2.2.	med en motoreffekt på 150 kW (ECE) eller derover	80
6.2.2.1.3.	Køretøjer indrettet til personbefordring med mere end ni siddepladser, førerens plads medregnet; køretøjer, der anvendes til varetransport
6.2.2.1.3.1.	med en tilladt totalvægt på indtil 2 tons	76
6.2.2.1.3.2.	med en tilladt totalvægt større end 2 tons, men ikke større end 3,5 tons	77
6.2.2.1.4.	Køretøjer, der anvendes til varetransport, med en tilladt totalvægt på over 3,5 tons
6.2.2.1.4.1.	med en motoreffekt på mindre end 75 kW (ECE)	77
6.2.2.1.4.2.	med en motoreffekt på 75 kW (ECE) eller mere, men mindre end 150 kW (ECE)	78
6.2.2.1.4.3.	med en motoreffekt på 150 kW (ECE) eller derover	80

6.2.2.2. I følgende tilfælde gælder dog andre grænseværdier:

6.2.2.2.1. For de i punkt 6.2.2.1.1 og 6.2.2.1.3 nævnte køretøjstyper, der er udstyret med kompressionsmotor og forbrændingsmotor med direkte indsprøjtning, øges grænseværdierne med 1 dB(A).

6.2.2.2.2. For køretøjstyper konstrueret til terrængående anvendelser (4) og med en tilladt totalvægt på over 2 tons, øges grænseværdierne med:

6.2.2.2.2.1.

1 dB(A), hvis de er udstyret med en motor med en effekt på mindre end 150 kW (ECE)

6.2.2.2.2.2.

2 dB(A), hvis de er udstyret med en motor med en effekt på 150 kW (ECE) eller mere.

6.2.2.2.3. For de i punkt 6.2.2.1.1 nævnte motortyper, der er udstyret med transmissioner med mere end fire fremadgående gear, og som har en tilladt maksimaleffekt på mere end 140 kW (ECE) og et forhold maksimaleffekt/totalvægt på mere end 75 kW/t, øges grænseværdierne med 1 dB(A), hvis den hastighed, hvormed køretøjets bagkant passerer linjen BB′ i tredje gear, er højere end 61 km/h.

6.3. Specifikationer for udstødningssystemer indeholdende fibermaterialer

6.3.1. Forskrifterne i bilag 5 anvendes.

7. ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF EN KØRETØJSTYPE

7.1. Enhver ændring af køretøjstypen skal anmeldes til den administrative myndighed, som har godkendt køretøjstypen. Den pågældende myndighed kan da enten:

7.1.1.

anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene, eller

7.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen.

7.2. Bekræftelse af eller afslag på godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles i henhold til fremgangsmåden beskrevet i afsnit 5.3 ovenfor til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ.

7.3. Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

8.1. Et køretøj, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal være således fremstillet, at det svarer til den godkendte type, idet det skal opfylde de krav, der er fastlagt i punkt 6 ovenfor.

8.2. Der gennemføres passende kontrol af produktionen for at sikre, at kravene i punkt 8.1 er opfyldt.

8.3. Indehaveren af godkendelsen skal navnlig

8.3.1. sørge for, at der findes procedurer for effektiv kontrol af produkternes kvalitet

8.3.2. have adgang til det kontroludstyr, der er nødvendigt for kontrol af hver enkelt godkendt types overensstemmelse

8.3.3. sikre, at prøvningsdata registreres, og at de vedføjede dokumenter er til rådighed i et tidsrum, der aftales med den administrative myndighed

8.3.4. analysere resultaterne af hver type prøvning, så det kontrolleres og sikres, at produktets karakteristika er stabile inden for den normale variation i en industriproduktion

8.3.5. sikre, at der for hver produkttype mindst udføres de i dette regulativs bilag 7 foreskrevne prøver

8.3.6. sørge for, at der efter enhver prøveudtagning og prøvning, som viser manglende overensstemmelse med den pågældende type, foretages en ny prøveudtagning og prøvning. Der skal træffes alle nødvendige foranstaltninger til genoprettelse af overensstemmelsen af den pågældende produktion.

8.4. Den kompetente myndighed, som har udstedt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på hvert produktionsanlæg.

8.4.1. Ved hver inspektion skal prøvningsoptegnelser og produktionsjournaler forelægges den besøgende inspektør.

8.4.2. Inspektøren kan udtage stikprøver til prøvning i fabrikantens laboratorium. Det mindste stikprøveantal kan fastsættes under hensyntagen til resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

8.4.3. Forekommer kvalitetsniveauet utilfredsstillende, eller er det nødvendigt at kontrollere gyldigheden af prøver, der er udført i henhold til punkt 8.4.2, udtager inspektøren prøver, som sendes til den tekniske tjeneste, der har forestået typegodkendelsesprøvningerne.

8.4.4. Den kompetente myndighed kan udføre enhver prøvning, som foreskrives i dette regulativ.

8.4.5. Den kompetente myndighed foretager normalt inspektion en gang hver andet år. Hvis en inspektion giver negativt resultat, skal den kompetente myndighed påse, at der træffes sådanne foranstaltninger, at produktionsoverensstemmelsen genetableres hurtigst muligt.

9. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

9.1. Den godkendelse, der meddeles en køretøjstype i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis de ovenfor fastsatte krav ikke er opfyldt.

9.2. Hvis en kontraherende part, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en anmeldelsesformular, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

10. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

10.1. Ophører indehaveren af typegodkendelsen fuldstændig med at fremstille en køretøjstype, som er godkendt efter dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de andre parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11. OVERGANGSBESTEMMELSER

11.1. Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 02 kan ingen af parterne i aftalen om anvendelsen af regulativet nægte at udstede ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

11.2. Fra den 1. oktober 1995 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke meddele godkendelse, medmindre den godkendte køretøjstype opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

11.3. Fra den 1. oktober 1996 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte den første nationale indregistrering (første ibrugtagning) af et køretøj, som ikke opfylder kravene i ændringsserie 02 til dette regulativ.

12. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER UDFØRER GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De parter i 1958-aftalen, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som udfører godkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse skal sendes.

(1) Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3.), bilag 7 (dokument TRANS/WP.29/78/Rev. 1/Amend. 2. Senest ændret ved Ændring 4).

(2) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Jugoslavien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (ubenyttet), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (ubenyttet), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (ubenyttet), 34 for Bulgarien, 35-36 (ubenyttede), 37 for Tyrkiet, 38-39 (ubenyttede), 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (ubenyttet), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symbol), 43 for Japan, 44 (ubenyttet), 45 for Australien, 46 for Ukraine og 47 for Sydafrika. De efterfølgende numre tildeles til andre stater i den kronologiske rækkefølge, disse ratificerer eller tiltræder overenskomsten om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter, og de således tildelte numre meddeles af FN's generalsekretær til overenskomstens parter.

(3) Der udføres en prøvning, mens køretøjet holder stille, for at tilvejebringe en referenceværdi for administrationer, der anvender denne metode til kontrol af køretøjer i brug.

(4) Som defineret i Consolidated Resolution on the Construction of Vehicles (R.E.3), bilag 7 (TRANS/WP.29/78/Rev. 1/Amend. 2, annex 7/Rev. 2).

BILAG 1

BILAG 2

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKET

Model A

(se punkt 5.4 i dette regulativ)

Det ovennævnte godkendelsesmærke, der er påmonteret et køretøj, angiver, at den pågældende køretøjstype med hensyn til støjemissioner er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 51 med godkendelsesnummer 022439. Godkendelsesnummerets første to cifre angiver, at regulativ nr. 51 allerede indeholdt ændringsserie 02, da godkendelse meddeltes.

Model B

(se punkt 5.5 i dette regulativ)

Ovennævnte godkendelsesmærke, der er påmonteret et køretøj, viser, at den pågældende køretøjstype er godkendt i Nederlandene (E 4), i henhold til regulativ nr. 51 og 33 (1). Godkendelsesnumrene angiver, at på meddelelsesdatoerne for de respektive godkendelser omfattede regulativ nr. 51 ændringsserien 02, mens regulativ nr. 33 stadig forelå i den oprindelige version.

(1) Det sidstnævnte nummer er kun et eksempel.

BILAG 3

METODER OG INSTRUMENTER TIL MÅLING AF STØJ FRA MOTORKØRETØJER

1. MÅLEINSTRUMENTER

1.1. Akustiske målinger

Støjmåleren — eller et tilsvarende målesystem — og den af fabrikanten anbefalede vindskærm skal som minimum opfylde kravene til måleinstrumenter af type 1 i overensstemmelse med IEC 651, anden udgave.

Målingerne udføres ved frekvensvægtning A og tidsvægtning F.

Ved anvendelse af et system, der indebærer periodisk overvågning af det A-vægtede støjniveau, foretages der aflæsning med tidsintervaller på højst 30 ms.

1.1.1. Kalibrering

Ved begyndelse og slutning af hver målesession skal hele målesystemet kontrolleres med en lydkalibrator, der opfylder forskrifterne for lydkalibratorer af mindst præcisionsklasse 1 i henhold til IEC 942:1988. Uden yderligere justering skal forskellen mellem aflæsningerne ved to på hinanden følgende kontroller være mindre end eller lig med 0,5 dB. Hvis denne værdi overskrides, skal resultaterne af målinger foretaget efter den seneste tilfredsstillende kontrol kasseres.

1.1.2. Overholdelse af kravene

Lydkalibreringsanordningens overensstemmelse med IEC 942:1988 kontrolleres en gang om året, og instrumentsystemets overensstemmelse med IEC 651, anden udgave, kontrolleres mindst hvert andet år af et laboratorium, der er godkendt til at udføre kalibreringer, der kan spores til relevante standarder.

1.2. Målinger af omdrejningstal og hastighed

Motorens omdrejningstal og køretøjets hastighed måles med måleinstrumenter med en nøjagtighed på ± 2 % eller bedre.

1.3. Meteorologiske måleinstrumenter

De meteorologiske måleinstrumenter, der anvendes til overvågning af omgivelsesparametre, skal omfatte følgende:

i)	et apparat til måling af temperatur med en nøjagtighed på ± 1 °C;

ii)	et apparat til måling af vindhastighed med en nøjagtighed på ± 1,0 m/s.

2. MÅLEFORSKRIFTER

2.1. Sted

2.1.1. Målepladsen skal bestå af en accelerationsbane i midten, omgivet af et praktisk taget plant prøveområde.

Accelerationsbanen skal være plan; kørebanen skal være tør og af en sådan beskaffenhed, at rullestøjen er ringe.

Prøvebanen skal være sådan udformet, at kravene til et frit lydfelt mellem støjkilden og mikrofonen opfyldes med en nøjagtighed på 1 dB. Dette krav anses for at være opfyldt, når der ikke findes nogen lydreflekterende afskærmning af betydning såsom hegn, klipper, broer eller bygninger inden for en afstand af 50 m fra accelerationsbanens midtpunkt. Banens overflade må i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 8 til dette regulativ ikke være dækket af let frostsne, løs jord eller aske eller være bevokset med højt græs. Der må ikke i nærheden af mikrofonen eller støjkilden være forhindringer, der kan påvirke støjfeltet. Den, som skal foretage målingerne, skal anbringe sig således, at han ikke på nogen måde kan påvirke måleinstrumentets udslag.

2.1.2. Målingerne må ikke foretages under dårlige vejrforhold. Det skal sikres, at resultaterne ikke påvirkes af kastevinde.

Eventuelle målinger foretaget under indvirkning af en lydtop, der synes at være uden forbindelse med køretøjets almindelige lydkarakteristik, lades ude af betragtning.

2.1.2.1. Meteorologiske måleinstrumenter skal være opstillet i nærheden af prøveområdet i en højde af 1,2 ± 0,1 m.

Målingerne foretages, når temperaturen for den omgivende luft er mellem 0 °C og 40 °C.

Prøverne foretages ikke, hvis vindhastigheden, herunder vindstødene, i mikrofonhøjde overstiger 5 m/s i støjmålingsintervallet; vindhastigheden måles for hvert testforløb.

I løbet af støjmålingsintervallet registreres værdierne for temperatur, vindhastighed og retning, relativ luftfugtighed og atmosfæretryk.

2.1.3. Støjen fra andre støjkilder end det køretøj, som prøves, inklusive støj fremkaldt af vinden, skal være mindst 10 dB(A) lavere end støjen fra køretøjet.

2.2. Køretøj

2.2.1. Målingerne udføres med køretøjet i ulastet stand og uden tilkoblet påhængsvogn eller sættevogn, undtagen i forbindelse med ikke-adskillelige leddelte køretøjer.

2.2.2. De dæk, der anvendes ved prøven, udvælges af køretøjets fabrikant i overensstemmelse med markedsføringspraksis og tilgængelighed på markedet; de skal være i overensstemmelse med en af de af fabrikanten specificerede dækstørrelser og have en mindste slidbanetykkelse på 1,6 mm i dækkets hovedriller.

Dækkene skal ved prøvningen have et tryk, der er passende for køretøjets vægt.

2.2.3. Inden målingen bringes køretøjet i normal driftstilstand med hensyn til:

2.2.3.1

temperaturer

2.2.3.2.

justeringer

2.2.3.3.

brændstof

2.2.3.4.

tændrør, karburator(er) o.l.

2.2.4. Hvis køretøjet drives af mere end to hjul, prøves det ved det sæt drivende hjul, der anvendes ved kørsel på normal vej.

2.2.5. Er køretøjet udstyret med automatisk styret ventilator, må der ikke foretages indgreb i dennes funktion under støjmålingen.

2.2.6. Er køretøjet udstyret med et udstødningssystem indeholdende fibermaterialer, skal systemet konditioneres før prøven i henhold til bilag 5.

3. PRØVNINGSMETODER

3.1. Måling af støj fra køretøjer i bevægelse

3.1.1. Generelle prøvningsbetingelser (se tillægget, figur 1)

3.1.1.1. Der foretages mindst to målinger på hver side af køretøjet. Foreløbige målinger kan foretages med henblik på justeringer, men disse målinger lades ude af betragtning.

3.1.1.2. Mikrofonen anbringes i en afstand af 7,5 m ± 0,2 m fra banens referencelinje CC' (figur 1) og 1,2 m ± 0,1 m over jorden. Den retning, i hvilken mikrofonen har størst følsomhed, skal være vandret og vinkelret på køretøjets bane (linjen CC').

3.1.1.3. De to linjer AA' og BB', der er parallelle med linjen PP', og som findes henholdsvis 10 m foran og 10 m bagved denne linje, skal være markeret på prøvebanen.

Køretøjet fremføres i en lige linje over accelerationsbanen på en sådan måde, at dets midterplan i længderetningen er så tæt som muligt på linjen CC', og det fremføres til linjen AA' ved konstant hastighed som specificeret nedenfor. Når køretøjets forende passerer linjen AA', gives der fuld gas så hurtigt som muligt, og gasgivningen fastholdes fuldt åben, indtil køretøjets bagende passerer linjen BB'; der lukkes derefter for gassen så hurtigt som muligt.

3.1.1.4. For leddelte køretøjer bestående af to fast sammenkoblede køretøjer, der anses for at være ét enkelt køretøj, ses der ved passagen af linjen BB' bort fra sættevognen

3.1.1.5. Det maksimale støjniveau med A-vægtning udtrykt i decibel (dB(A)) måles under køretøjets forbikørsel mellem linjerne AA' og BB'. Denne værdi udgør resultatet af målingen.

3.1.2. Bestemmelse af udgangshastighed

3.1.2.1. Anvendte symboler

Bogstavsymbolerne i dette afsnit anvendes i følgende betydninger:

S	:	motorens omdrejningstal som angivet i punkt 5.4 i bilag 1
NA	:	ensartet motoromdrejningstal ved fremførsel til linjen AA'
VA	:	ensartet hastighed for køretøjet ved fremførsel til linjen AA'
Vmax	:	maksimal hastighed som angivet af køretøjets fabrikant.

3.1.2.2. Køretøjer uden gearskifte

For køretøjer uden gearskifte eller transmissionskontrol skal den ensartede hastighed ved tilnærmelse af linjen AA' være således at:

enten VA = 50 km/h

eller VA svarende til NA = 3/4 S, og VA ≤ 50 km/h

for køretøjer af klasse M1 og for køretøjer af andre klasser end M1 med en motoreffekt, der ikke overstiger 225 kW (ECE)

eller VA svarende til NA = 1/2 S, og VA ≤ 50 km/h

for køretøjer af andre klasser end M1 med en motoreffekt større end 225 kW (ECE)

eller for køretøjer, der fremdrives af en elektromotor

Formula eller VA = 50 km/h,

alt efter hvad der er lavest.

3.1.2.3. Køretøjer med manuelt betjent gearskifte

3.1.2.3.1. Udgangshastighed

Køretøjet fremføres til linjen AA' ved konstant hastighed med tolerancen ± 1 km/h; undtagen ved tilfælde, hvor den kontrollerende faktor er motorhastighed, skal tolerancen være enten ± 2 % eller ± 50 min-1, alt efter hvad der er størst, således at:

enten VA = 50 km/h

eller VA svarende til NA = 3/4 S , og VA ≤ 50 km/h

for køretøjer af klasse M1 og for køretøjer af andre klasser end M1 med en motoreffekt, der ikke overstiger 225 kW (ECE)

eller VA svarende til NA = 1/2 S, og VA ≤ 50 km/h

for køretøjer af andre klasser end M1 med en motoreffekt større end 225 kW (ECE)

eller for køretøjer, der fremdrives af en elektromotor

Formula eller VA = 50 km/h,

alt efter hvad der er lavest.

3.1.2.3.2. Valg af gear

3.1.2.3.2.1. Køretøjer i klasse M1 og N1 (1) udstyret med en gearkasse med fire fremadgående gear eller mindre, prøves i andet gear.

3.1.2.3.2.2. Køretøjer i klasse M1 og N1 (1) udstyret med en gearkasse med mere end fire fremadgående gear, prøves successivt i andet og tredje gear. Gennemsnitsværdien for de støjniveauer, der registreres ved disse to tilstande, beregnes.

Køretøjer i klasse M1, der har mere end fire fremadgående gear, og som er udstyret med en motor, der har en maksimaleffekt på mere end 140 kW (ECE) og har et forhold maksimaleffekt/totalvægt, der er større end 75 kW (ECE)/t, prøves dog kun i tredje gear, forudsat at den hastighed, hvormed køretøjets bagende passerer linjen BB' i tredje gear, er højere end 61 km/h.

Hvis motorhastigheden i løbet af prøvningen i andet gear overstiger den motorhastighed S, hvorved motoren udvikler sin nominelle maksimale effekt, gentages prøven ved udgangshastigheder, der nedsættes trinvist med 5 %, indtil motorhastigheden ikke længere overstiger S.

Hvis motorhastigheden S stadig opnås med en udgangshastighed svarende til tomgangshastighed, udføres prøven kun i tredje gear, og de pågældende resultater vurderes på dette grundlag.

3.1.2.3.2.3. Køretøjer af andre klasser end M1 og N1, hvor det samlede antal fremadgående gear er x (heri medregnet gear opnået ved hjælpetransmission eller multigearaksel) prøves sekventielt ved anvendelse af udvekslingsforhold lig med eller højere end x/n (2) (3).

De indledende prøver udføres ved anvendelse af udvekslingsforholdet svarende til gear (x/n) eller det næste højere gear, hvis (x/n) ikke er et heltal. Prøvningen fortsættes fra gear (x/n) til det næste højere gear.

Skiftning af gear til næste højere gear fra (x/n) indstilles ved gear X, hvor motorens mærkehastighed nås, lige før køretøjets bagende passerer linjen BB'.

Eksempel på beregningerne i forbindelse med en prøve: Der er 16 fremadgående udvekslingsforhold for et fremdriftssystem med en transmission med 8 gear og en hjælpetransmission med 2 gear. Hvis motoren har 230 kW: (x/n) = (8 × 2)/3 = 16/3 = 5 1/3. Det første gear, der anvendes ved prøven, er nummer seks (ud af det samlede antal gear for såvel hovedtransmissionen og hjælpetransmissionen, dvs. nummer seks ud af tilsammen 16); det næste gear på vej mod X er 7.

Ved køretøjer med forskelligt samlet antal gear bestemmes prøvekøretøjets repræsentativitet for køretøjstypen på følgende måde:

Hvis det højeste støjniveau noteres mellem udvekslingsforholdet x/n og udvekslingsforhold X, er køretøjet repræsentativt for sin type.

Hvis det højeste støjniveau noteres ved udvekslingsforholdet x/n, betragtes det udvalgte køretøj kun som repræsentativt for sin type, hvis der er tale om et køretøj, der har et lavere totaludvekslingsforhold end x/n.

Hvis det højeste støjniveau noteres ved udvekslingsforholdet X, betragtes det udvalgte køretøj kun som repræsentativt for sin type, hvis der er tale om et køretøj, der har et højere totaludvekslingsforhold end X.

Køretøjet betragtes imidlertid også som repræsentativt for sin type, hvis prøvningerne på anmodning fra ansøgeren udstrækkes til flere udvekslingsforhold end forudset, og det højeste støjniveau noteres mellem de yderste prøvede udvekslingsforhold.

3.1.2.4. Automatgear (4)

3.1.2.4.1. Køretøjer uden manuel gearvælger

3.1.2.4.1.1. Udgangshastighed

Køretøjet fremføres til linjen AA' ved forskellige ensartede hastigheder på 30, 40 og 50 km/h eller hastigheder på 3/4 af den maksimale hastighed på vej, hvis denne værdi er lavere.

Er køretøjet udstyret med automatgear, som ikke kan prøves efter den i det følgende beskrevne procedure, skal køretøjet prøves ved forskellige hastigheder (30 km/h, 40 km/h og 50 km/h) eller ved 3/4 af køretøjets maksimale hastighed som specificeret af fabrikanten, hvis denne hastighed er lavere. Der vælges de betingelser, der fører til det højeste støjniveau.

3.1.2.4.2. Køretøjer med manuel gearvælger med X stillinger

3.1.2.4.2.1. Udgangshastighed

Køretøjet fremføres til linjen AA' ved en konstant hastighed svarende til den laveste af følgende hastigheder med tolerancen ± 1 km/h; undtagen ved tilfælde, hvor den kontrollerende faktor er motorhastighed, skal tolerancen være enten ± 2 % eller ± 50 min-1, alt efter hvad der er størst, således at:

enten VA = 50 km/h

eller VA svarende til NA = 3/4 S, og VA ≤ 50 km/h

for køretøjer af klasse M1 og for køretøjer af andre klasser end M1 med en motoreffekt, der ikke overstiger 225 kW (ECE)

eller VA svarende til NA = 1/2 S, og VA ≤ 50 km/h

for køretøjer af andre klasser end M1 med en motoreffekt større end 225 kW (ECE)

eller for køretøjer, der fremdrives af en elektromotor

Formula eller VA = 50 km/h,

alt efter hvad der er lavest.

Hvis der ved køretøjer med mere end to separate gear i løbet af prøvningen automatisk geares ned til første gear, kan denne nedgearing dog undgås, hvis fabrikanten vælger dette i henhold til punkt 3.1.2.4.2.4.

3.1.2.4.2.2. Den manuelle gearvælgers stilling

Prøvningen udføres med gearvælgeren i den stilling, der af fabrikanten anbefales til »normal kørsel«. Ekstern nedgearing (f.eks. kickdown) anvendes ikke.

3.1.2.4.2.3. Hjælpegear

Hvis køretøjet er udstyret med manuel hjælpetransmission eller multigearaksel, anvendes den indstilling, der er beregnet til normal bykørsel. Under ingen omstændigheder må den særlige gearvælgers stilling for langsom kørsel, parkering eller bremsning anvendes.

3.1.2.4.2.4. Forhindring af nedgearing

Nogle køretøjer, som er udstyret med automatgear (to eller flere forskellige udvekslinger), vil kunne geare ned til udvekslinger, der normalt ikke bruges ved bykørsel som defineret af fabrikanten. Gear, der er beregnet til langsom kørsel, parkering eller bremsning, betragtes som gear, der ikke anvendes til bykørsel. I sådanne tilfælde kan operatøren vælge at foretage en af følgende modifikationer:

a)	øge køretøjets hastighed v til maksimalt 60 km/h for at undgå en sådan nedgearing

fastholde køretøjets hastighed v ved 50 km/h og begrænse brændstoftilførslen til motoren til 95 % af den tilførsel, der er nødvendig for fuld belastning; denne betingelse betragtes som opfyldt

i)	for motorer med gnisttænding: når vinklen for gasspjældets åbning er 90 % af fuld åbning

ii)	for motorer med kompressionstænding: når brændstoftilførslen til indsprøjtningspumpen er begrænset til 90 % af fuld tilførsel.

c)	etablere og anvende elektronisk kontrol til forhindring af nedgearing til gear, der er lavere end dem, der anvendes ved normal bykørsel som defineret af fabrikanten.

3.1.3. Fortolkning af resultater

Målinger af støjemissioner fra køretøjer i bevægelse anses for gyldige, når forskellen mellem to på hinanden følgende målinger på samme side af køretøjet ikke afviger fra hinanden med mere end 2 dB(A) (5).

Den registrerede værdi skal være det højeste målte støjniveau. Hvis denne værdi overskrider det maksimalt tilladte støjniveau for den klasse, det prøvede køretøj tilhører, med mere end 1 dB(A), udføres endnu en serie bestående af to målinger med tilsvarende mikrofonplaceringer. Tre af de fire resultater indhentet ved denne anden mikrofonplacering skal falde inden for de foreskrevne grænser.

For at tage højde for måleinstrumenters eventuelt manglende præcision reduceres de værdier, der aflæses under måling med 1 dB(a).

3.2. Måling af støj fra stationære køretøjer

3.2.1. Støjniveau i køretøjers nærhed

For at lette efterfølgende kontrol af køretøjer i brug måles støjniveauet tæt på udstødningssystemet i overensstemmelse med følgende forskrifter, og måleresultaterne indføres i den prøvningsrapport, der er udarbejdet med henblik på udstedelse af godkendelsen jf. bilag 1.

3.2.2. Akustiske målinger

Målingerne foretages ved hjælp af en præcisionsstøjmåler, jf. punkt 1.1 i dette bilag.

3.2.3. Måleplads — lokale betingelser (figur 2)

3.2.3.1. Målingerne udføres på et stationært køretøj på en plads svarende til den, der anvendes til målinger af køretøjer i bevægelse, og som derfor også er omfattet af forskrifterne i bilag 8 til dette regulativ.

3.2.3.2. Under prøvningen må ingen personer med undtagelse af iagttageren og chaufføren opholde sig på målepladsen, og disses tilstedeværelse må ikke have nogen indflydelse på måleinstrumenternes udslag.

3.2.4. Uønsket støj og vindstøj

Måleinstrumentets udslag fra omgivelsernes støj skal være mindst 10 dB(A) lavere end de under prøvningen målte lydtryk. Mikrofonen kan være forsynet med en egnet vindskærm, forudsat at der tages hensyn til dens indflydelse på mikrofonens følsomhed.

3.2.5. Målemetode

3.2.5.1. Målingernes art og antal

Det maksimale støjniveau udtrykkes i A-vægtet decibel (dB(A)) og måles i det i punkt 3.2.5.3.2.1 foreskrevne tidsrum.

Der foretages mindst 3 målinger i hvert målepunkt.

3.2.5.2. Placering og klargøring af køretøjet

Køretøjet skal placeres på midten af målepladsen i frigear og med koblingen indkoblet. Hvis køretøjets konstruktion ikke tillader dette, skal køretøjet prøves i overensstemmelse med fabrikantens forskrifter for stationær prøvning af motor. Før hver måleserie skal motoren bringes i normal drifttilstand som specificeret af fabrikanten.

Er køretøjet udstyret med automatisk styret ventilator, må der ikke foretages indgreb i dennes funktion under støjmålingen.

3.2.5.3. Måling af støj i nærheden af udstødningen (se tillægget, figur 2)

3.2.5.3.1. Mikrofonplaceringer

3.2.5.3.1.1. Mikrofonen skal være placeret i en højde over jorden, der er lig med udstødningsrørets, under alle omstændigheder mindst 0,2 m.

3.2.5.3.1.2. Mikrofonen skal være rettet mod udstødningsgasstrømmens afgangsåbning og placeres i en afstand af 0,5 m fra denne.

3.2.5.3.1.3. Den retning, hvori mikrofonen har størst følsomhed, skal være vandret og danne en vinkel på 45° ± 10° med det lodrette plan for udstødningsrørets retning. Anvisninger fra fabrikanten af støjmåleren med hensyn til støjmålerens retning skal overholdes. I forhold til dette plan skal mikrofonen placeres således, at den befinder sig i størst mulig afstand fra køretøjets midterlængdeplan; i tvivlstilfælde vælges den afstand, der giver den størst mulige afstand fra køretøjets overflade.

3.2.5.3.1.4. Er udstødningen forsynet med to eller flere afgangsåbninger, som har en indbyrdes afstand på mindre end 0,3 m, og som er forbundet med samme lyddæmper, foretages der kun én måling; mikrofonens placering skal være orienteret efter den afgangsåbning, der er nærmest en af køretøjets yderste grænseflader, eller hvis en sådan afgangsåbning ikke findes, orienteret mod den afgangsåbning, der er højest over jordniveau.

3.2.5.3.1.5. Ved køretøjer med lodret udstødning (f.eks. erhvervskøretøjer), placeres mikrofonen i samme højde som udstødningsrørets afgangsåbning. Mikrofonens retning skal være lodret og opadpegende. Den skal placeres i en afstand af 0,5 m fra køretøjets side, nærmest udstødningen.

3.2.5.3.1.6. Ved køretøjer forsynet med udstødninger med flere afgangsåbninger, som har en indbyrdes afstand på mere end 0,3 m, foretages der en måling for hver afgangsåbning, og det højeste støjniveau noteres.

3.2.5.3.2. Motorens driftsforskrifter

3.2.5.3.2.1. Motoren betjenes ved konstante omdrejninger med følgende specifikationer: 3/4 S for såvel motorer med kontrolleret tænding som dieselmotorer.

3.2.5.3.2.2. Når det konstante omdrejningstal er nået, bringes gashåndtaget hurtigt tilbage til tomgangsstillingen. Støjniveauet måles i et tidsrum, der begynder med en ganske kort periode med konstant omdrejningstal og varer hele decelerationsperioden igennem, idet støjmålerens maksimale visning er det gyldige måleresultat.

3.2.6. Resultater

3.2.6.1. Aflæsningerne fra måleinstrumentet rundes af til nærmeste decibel.

Kun værdier indhentet fra tre på hinanden følgende målinger, som ikke afviger indbyrdes med mere end 2 dB(A), tages i betragtning.

3.2.6.2. Den højeste af disse tre værdier udgør prøvningsresultatet.

(1) Som defineret i bilag 4 til dette regulativ.

(2) Hvor: n = 2 for køretøjer med en motoreffekt på højst 225 kW (ECE), n = 3 for køretøjer med en motoreffekt på over 225 kW (ECE).

(3) Hvis x/n ikke giver et helt tal, anvendes det nærmeste højere udvekslingsforhold.

(4) Alle køretøjer udstyret med automatgear.

(5) Spredningen af resultaterne fra testforløb kan reduceres, hvis der anvendes 1 minuts pause mellem testforløbene i tomgang og frigear til stabilisering af køretøjets driftstemperatur.

Tillæg til bilag 3

Målepositioner for køretøjer i bevægelse

BILAG 4

KLASSIFICERING AF KØRETØJER (1)

1. KLASSE L

(Ikke relevant for dette regulativ)

2. KLASSE M — MOTORDREVNE KØRETØJER, DER HAR MINDST FIRE HJUL, OG SOM ANVENDES TIL PERSONTRANSPORT

2.1.	:	Klasse M1	:	Køretøjer til personbefordring med højst 8 siddepladser foruden førerens plads.
2.2.	:	Klasse M2	:	Køretøjer til personbefordring med over 8 siddepladser foruden førerens plads og en totalvægt på indtil 5 tons.
2.3.	:	Klasse M3	:	Køretøjer til personbefordring med over 8 siddepladser foruden førerens plads og en totalvægt på over 5 tons.

2.4. Køretøjer i klasse M2 og M3 tilhører en af følgende tre kategorier:

2.4.1. Kategori I — bybus: Køretøjer i denne kategori har sæder og plads til stående passagerer.

2.4.2. Kategori II — rutebil: Køretøjer i denne kategori kan være indrettet til stående passagerer, dog kun i gangen.

2.4.3. Kategori III — turistbus: Et køretøj af denne kategori har ikke plads til stående passagerer.

2.5. Bemærkninger

2.5.1. »Ledbus«: et køretøj, som består af to eller flere stive sektioner, forbundet med hinanden ved hjælp af en leddelt sammenføjning. De to sektioners passagerrum står i forbindelse med hinanden, så passagererne frit kan bevæge sig mellem dem. De stive sektioner er permanent forbundet med hinanden og kan normalt kun adskilles på værksted.

2.5.2. Ledbusser eller busser, som består af to eller flere ikke-adskillelige, men leddelte enheder, skal anses for at være enkeltkøretøjer.

2.5.3. For et trækkende køretøj, der er konstrueret til tilkobling af sættevogn, beregnes den masse, der lægges til grund for klassificeringen, som summen af det trækkende køretøjs masse i køreklar stand, den masse, der svarer til den maksimale statiske lodrette belastning, sættevognen overfører til det trækkende køretøj, og i givet fald den største masse af det trækkende køretøjs egen last.

3. KLASSE N — MOTORDREVNE KØRETØJER, DER HAR MINDST FIRE HJUL, OG SOM ANVENDES TIL VARETRANSPORT

3.1.	:	Klasse N1	:	Køretøjer, der bruges til godstransport, og som har en maksimalvægt på indtil 3,5 tons.
3.2.	:	Klasse N2	:	Køretøjer til godsbefordring med en totalvægt på over 3,5 tons og indtil 12 tons.
3.3.	:	Klasse N3	:	Køretøjer, der bruges til godstransport, og som har en maksimalvægt på over 12 tons.

3.4. Bemærkninger

3.4.1. For et trækkende køretøj, der er konstrueret til tilkobling af sættevogn, beregnes den masse, der lægges til grund for klassificeringen, som summen af det trækkende køretøjs masse i køreklar stand, den masse, der svarer til den maksimale statiske lodrette belastning, sættevognen overfører til det trækkende køretøj, og i givet fald den største masse af det trækkende køretøjs egen last.

3.4.2. Det udstyr og de installationer, der findes på visse specialkøretøjer (kranvogne, arbejdskøretøjer, reklamekøretøjer osv.), regnes som gods.

(1) I overensstemmelse med Consolidated Resolution on the Construction of Vehicles (R.E.3) (TRANS/SC1/WP.29/78/Amend. 3, bilag 7).

BILAG 5

UDSTØDNINGSSYSTEMER, SOM INDEHOLDER FIBERMATERIALER

1. Fibermaterialer må ikke anvendes til fremstilling af lyddæmpere, medmindre der træffes passende foranstaltninger i design- eller produktionsfasen med henblik på at sikre, at den effektivitet, der kræves for at overholde forskrifterne i punkt 6.2.2 i dette regulativ, er til stede ved kørsel. En sådan lyddæmper betragtes som effektiv på vej, hvis udstødningsgasserne ikke kommer i kontakt med fibermaterialet, eller hvis lyddæmperen på det prototypekøretøjer, der afprøves i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.1 og 3.2 i dette regulativ, er bragt i køreklar stand, før støjmålingerne foretages. Dette kan opnås ved at anvende en af de tre prøver beskrevet i punkt 1.1, 1.2 og 1.3 nedenfor eller ved at fjerne fibermaterialerne fra lyddæmperen.

1.1. Kontinuerlig kørsel på vej over 10 000 km

1.1.1. Omkring halvdelen af denne kørsel skal foregå som bykørsel og den anden halvdel som lange ture ved høj hastighed. Kontinuerlig kørsel på vej kan erstattes af en tilsvarende konditionering på prøvebane.

1.1.2. Der veksles gentagne gange mellem de to kørselsformer.

1.1.3. Det samlede prøvningsprogram skal omfatte mindst ti standsninger af en varighed på mindst tre timer, således at virkningerne af afkøling og kondensering reproduceres.

1.2. Konditionering i prøvebænk

1.2.1. Idet køretøjsfabrikantens anvisninger følges, monteres udstødningssystemet eller komponenter heraf ved hjælp af standarddele på køretøjet jf. punkt 3.3 i dette regulativ eller på motoren jf. punkt 3.4 i dette regulativ. I førstnævnte tilfælde anbringes køretøjet på en rullestand. I det andet tilfælde kobles motoren til et dynamometer.

1.2.2. Prøvningen udføres i seks perioder af seks timers varighed med en pause på mindst 12 timer mellem hver periode for at reproducere virkningerne af afkøling og kondensering.

1.2.3. I hver sekstimers periode skal motoren skiftevis gennemgå disse driftssekvenser:

1)	fem minutters tomgang

2)	en sekvens på en time ved 1/4 belastning med 3/4 af det nominelle maksimale omdrejningstal (S)

3)	en sekvens på en time ved 1/2 belastning med 3/4 af det nominelle maksimale omdrejningstal (S)

4)	en sekvens på 10 minutter ved fuld belastning med 3/4 af det nominelle maksimale omdrejningstal (S)

5)	en sekvens på 15 minutter ved 1/2 belastning med det nominelle maksimale omdrejningstal (S)

6)	en sekvens på 30 minutter ved 1/4 belastning med det nominelle maksimale omdrejningstal (S).

De seks sekvensers samlede varighed: tre timer.

I hver periode skal de seks ovenfor nævnte sekvenser gennemføres to gange.

1.2.4. Under prøvningen må lyddæmperen ikke afkøles med en blæser, som simulerer den normale luftstrøm omkring køretøjet. Dog kan lyddæmperen på fabrikantens anmodning køles, således at den temperatur, der måles ved lyddæmperens indgang ved køretøjets højeste hastighed, ikke overstiges.

1.3. Konditionering ved tryksvingninger

1.3.1. Udstødningssystemet eller komponenter heraf monteres på køretøjet jf. punkt 3.3 i dette regulativ eller på motoren jf. punkt 3.4 i dette regulativ. I førstnævnte tilfælde anbringes køretøjet på en rullestand.

I det andet tilfælde kobles motoren til et dynamometer. Prøvningsudstyret, som der er vist et detaljeret diagram af i figur 3 i tillægget til dette bilag, forbindes med lyddæmperens afgangsåbning. Ethvert andet udstyr, der giver tilsvarende resultater, kan godkendes.

1.3.2. Prøvningsudstyret justeres således, at strømmen af udstødningsgas skiftevis afbrydes og genåbnes 2 500 gange ved hjælp af en hurtigtvirkende ventil.

1.3.3. Ventilen skal åbne, når udstødningsgassens modtryk målt mindst 100 mm fra indgangsflangen er kommet op på 0,35-0,40 bar. Ventilen skal lukke, når trykket ikke afviger mere end 10 % fra det stabiliserede modtryk med åben ventil.

1.3.4. Tidsrelæet indstilles til en sådan værdi, at bestemmelserne i punkt 1.3.3 ovenfor overholdes.

1.3.5. Motorens omdrejningstal skal være 75 % af det omdrejningstal (S), hvor motoren afgiver sin maksimale effekt.

1.3.6. Den effekt, som dynamometeret viser, skal være 50 % af den effekt, der måles med fuld gas ved 75 % af motoromdrejningstallet (S).

1.3.7. Eventuelle drænåbninger skal være tillukket under prøvningen.

1.3.8. Hele prøvningen må ikke vare over 48 timer.

Hvis det er nødvendigt, kan der indlægges én afkølingsperiode efter hver time.

Tillæg til bilag 5

BILAG 6

TRYKLUFTSTØJ

1. MÅLEMETODE

Støjen måles ved stationært køretøj med mikrofonerne anbragt ved placering nr. 2 og 6 i figur 1. Det højeste A-vægtede støjniveau registreres under udluftning af trykregulatoren og ved udluftning efter anvendelse af både driftsbremse og parkeringsbremse.

Støj målt ved udluftning af trykregulator måles med motoren i tomgang. Måling af udluftningsstøjen foretages under brug af drifts- og parkeringsbremsen; før hver måling bringes trykluften op på sit største arbejdstryk, hvorefter motoren standses.

2. VURDERING AF RESULTATERNE

Der foretages to målinger for hver placering af mikrofonerne. For at kompensere for eventuelle unøjagtigheder ved måleudstyret nedsættes måleresultaterne med 1 dB(A), og den reducerede værdi anvendes som måleresultat. Resultaterne betragtes som gyldige, hvis forskellen mellem målingerne ved en mikrofonplacering ikke overstiger 2 dB(A). Den højeste målte værdi noteres som resultat. Er denne værdi 1 dB(A) højere end støjgrænsen, foretages der yderligere to målinger ved den pågældende mikrofonplacering. Tre af disse fire måleresultater, der opnås ved denne placering, skal da overholde støjgrænsen.

3. GRÆNSEVÆRDI

Støjniveauet må ikke overstige 72 dB(A).

Tillæg til bilag 6

Figur 1

Mikrofonplaceringer til måling af trykluftstøj

Målingen udføres på det stationære køretøj som vist på figur 1 fra to mikrofonplaceringer i en afstand af 7 m fra køretøjets ydre kant i en højde af 1,2 m over jorden.

BILAG 7

KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1. ALMINDELIGT

Disse krav harmonerer med prøvningerne af produktionens overensstemmelse i henhold til dette regulativs punkt 8.3.5 og 8.4.3.

2. PRØVNINGSPROCEDURE

Målepladsen og måleinstrumenterne er beskrevet i bilag 3.

2.1. De køretøjer, der afprøves, underkastes den i punkt 3.1 i bilag 3 beskrevne støjmåling for køretøjer i bevægelse.

2.2. Trykluftstøj

Køretøjer, som har en tilladt totalvægt på over 2 800 kg, og som er udstyret med trykluftsystemer, skal foruden de andre målinger underkastes en måling af trykluftstøj som beskrevet i punkt 1 i bilag 6.

3. UDTAGNING AF PRØVE

Der udvælges ét køretøj som prøveeksemplar. Hvis køretøjet efter prøvningen jf. punkt 4.1 ikke anses for at stemme overens med kravene i dette regulativ, gennemføres prøvning af endnu to køretøjer.

4. VURDERING AF RESULTATET

4.1. Hvis prøveeksemplarets støjniveau ved prøvning efter punkt 1 og 2 ikke overstiger den i punkt 6.2.2 i dette regulativ fastsatte grænseværdi for målinger i henhold til punkt 2.1 ovenfor og den i punkt 3 i bilag 6 til dette regulativ fastsatte grænseværdi for målinger i henhold til punkt 2.2 ovenfor, med mere end 1 dB(A), anses køretøjet for at opfylde regulativets krav.

4.2. Hvis køretøjet ved prøvning i henhold til punkt 4.1 ikke opfylder kravene heri, udføres der prøvning af endnu to køretøjer af samme type i henhold til punkt 1 og 2.

4.3. Hvis støjniveauet for det andet og/eller det tredje køretøj jf. punkt 4.2 overstiger den i punkt 6.2.2 i dette regulativ fastsatte grænseværdi med mere end 1 dB(A), betragtes køretøjstypen som ikke overensstemmende med forskrifterne i dette regulativ, og fabrikanten skal træffe foranstaltninger til at genetablere overensstemmelsen.

BILAG 8

SPECIFIKATIONER FOR MÅLEPLADS

1. INDLEDNING

I dette bilag fastsættes specifikationerne for belægningens fysiske beskaffenhed og for anlægning af prøvebanen. Disse specifikationer er baseret på en særlig standard (1) og beskriver den fysiske beskaffenhed samt prøvningsmetoderne for disse karakteristika.

2. KRAV TIL OVERFLADENS BESKAFFENHED

En overflade anses for at opfylde kravene i denne standard, hvis det ved måling er konstateret, at dens tekstur og porevolumen samt lydabsorptionskoefficient opfylder kravene i punkt 2.1 til 2.4, og hvis kravene til dens udformning (punkt 3.2) er opfyldt.

2.1. Residualporevolumen

Residualporevolumen VC (voids content) for prøvebanens belægningsblanding må ikke være større end 8 %. Se punkt 4.1 for så vidt angår fremgangsmåden ved måling af residualporevolumen.

2.2. Lydabsorptionskoefficient

Opfylder overfladen ikke kravet til residualporevolumen, kan den kun godkendes, hvis lydabsorptionskoefficienten α ≤ 0,10 (jf. punkt 4.2 for så vidt angår fremgangsmåden ved måling heraf). Kravene i punkt 2.1 og 2.2 er også opfyldt, hvis kun lydabsorptionen er blevet målt, og det har vist sig, at α ≤ 0,10.

Bemærk: Den mest relevante egenskab er lydabsorptionen, selv om vejbyggere bedst kender residualporevolumen. Lydabsorptionen skal imidlertid kun måles, hvis overfladen ikke opfylder porekravet. Dette er berettiget, da residualporevolumen er forbundet med relativt stor usikkerhed med hensyn til både målinger og relevans, og visse overflader kan derfor fejlagtigt afvises, hvis vurderingen alene baseres på måling af porerne.

2.3. Teksturdybde

Teksturdybden (TD) målt efter den volumetriske metode (se punkt 4.3) skal være:

TD ≥ 0,4 mm

2.4. Overfladens ensartethed

Der bør udvises al mulig omhu for at sikre, at prøveområdets overflade gøres så ensartet som muligt. Dette omfatter tekstur og porevolumen, men tillige bemærkes, at hvis tromling viser sig mere effektiv nogle steder end andre, kan teksturen være anderledes, og der kan også forekomme ujævnheder, som kan forårsage stød.

2.5. Prøvningsperiode

For at sikre, at overfladen fortsat opfylder kravene til tekstur og porevolumen eller til lydabsorption i henhold til standarden, skal den regelmæssigt kontrolleres med følgende intervaller:

kontrol af residualporevolumen eller lydabsorption:

når overfladen er ny

Opfylder en ny overflade kravene, er ingen yderligere periodisk kontrol nødvendig. Opfylder en overflade ikke kravene, når den er ny, vil den kunne gøre det senere, da overflader typisk bliver fyldt op og komprimeret med tiden.

kontrol af teksturdybden (TD):

når overfladen er ny

når støjprøven indledes (NB: tidligst fire uger efter anlægningen)

derefter en gang årligt.

3. PRØVEANLÆGGETS UDFORMNING

3.1. Område

Det er vigtigt, at prøvebanen udformes således, at det sikres, at det område, som køretøjerne gennemkører på prøvebanen, som et mindstekrav er belagt med det foreskrevne prøvemateriale med en passende margen for sikker og praktisk kørsel. Dette indebærer, at kørebanen skal være mindst tre meter bred, og at dens længde skal være mindst ti meter ud over linjerne AA' og BB' i hver ende. I figur 1 er vist en plan over et passende prøveområde samt det mindsteområde, der skal være maskinlagt og komprimeret med det foreskrevne overflademateriale. I henhold til bilag 3, punkt 3.1.1.1, foretages der målinger på hver side af køretøjet. Dette kan gøres enten ved at måle med to mikrofonplaceringer (en på hver side af anlægget) og at køre i en retning eller ved at måle med kun én mikrofon på én side af anlægget, men at køre køretøjet i to retninger. Hvis sidstnævnte metode anvendes, er der ingen overfladekrav på den side af anlægget, hvor der ikke er nogen mikrofon.

Figur 1

Mindstekrav til prøveanlæg. Den grå del betegnes »prøveområde«

3.2. Udformning og forberedelse af belægningen

3.2.1. Grundlæggende krav til udformningen

Prøveoverfladen skal opfylde følgende fire krav:

3.2.1.1.

Den skal være af tæt asfaltbeton.

3.2.1.2.

Småskærverne må ikke være større end 8 mm (tolerancen skal muliggøre mellem 6,3 og 10 mm).

3.2.1.3.

Slidlagets tykkelse skal være ≥ 30 mm.

3.2.1.4.

Bindemidlet skal være umodificeret penetrationsasfalt.

3.2.2. Retningslinjer for udformningen

En sigtekurve, som opfylder de stillede krav, er vist i figur 2. Den kan anvendes som vejledning ved udformningen af prøveanlægget. Endvidere er der i tabel 1 opstillet nogle retningslinjer med henblik på opnåelse af ønsket tekstur og holdbarhed. Sigtekurven er en funktion af formlen:

P (gennemfaldsprocent) = 100 × (d/dmax)1/2

hvor:

d	=	sigtemaskernes kvadratmål i mm
dmax	=	8 mm for middelkurven
dmax	=	10 mm for mindstetolerancekurven
dmax	=	6,3 mm for størstetolerancekurven.

Figur 2

Sigtekurve for materialet i asfaltblandingen, med tolerancer

Herudover anbefales følgende:

a)	Sandfraktionen (0,063 mm < sigtemaskernes kvadratmål < 2 mm) må ikke omfatte mere end 55 % natursand og skal omfatte mindst 45 % knust sand.

b)	Bærelag og bundsikringslag skal sikre god stabilitet og god ensartethed i overensstemmelse med korrekt vejbygningspraksis.

c)	Småskærverne skal være knust (100 % brudflader), og de skal være af vanskeligt knusbart materiale.

d)	Småskærverne i blandingen skal være udvaskede.

e)	Der må ikke fyldes ekstra småskærver på overfladen.

f)	Bindemidlets hårdhed, udtrykt som penetrationsværdi, skal være 40-60, 60-80 eller endog 80-100 alt efter klimaforholdene i landet. Generelt gælder, at der skal anvendes det efter sædvanlig praksis hårdest mulige bindemiddel.

Blandingens temperatur inden tromling skal vælges således, at det krævede porevolumen fremkommer ved den efterfølgende tromling. For at øge sandsynligheden for, at specifikationerne i punkt 2.1 til 2.4 bliver opfyldt, skal lejringstætheden findes ikke blot ved det rette valg af blandingstemperatur, men også ved et passende antal tromlinger og valget af tromletype.

Tabel 1

Retningslinjer for udformningen

	Målværdier		Tolerancer
	af den samlede blandingsmasse	af kornblandingsmassen	Tolerancer
Skærvemasse, sigtemaskernes kvadratmål (SM) > 2 mm	47,6 %	50,5 %	± 5
Sandmasse 0,063 < SM < 2 mm	38,0 %	40,2 %	± 5
Fillermasse SM < 0,063 mm	8,8 %	9,3 %	± 2
Bindemiddelmasse (bitumen)	5,8 %	ikke anført	± 0,5
Største skærvemål	8 mm		6,3-10
Bindemiddelhårdhed	(se punkt 3.2.2, litra f))
Glatstensværdi (PSV)	> 50
Lejringstæthed i forhold til Marshalllejringstæthed	98 %

4. PRØVEMETODE

4.1. Måling af residualporevolumen

Til gennemførelse af denne måling skal der udtages borekerner mindst fire steder, som er jævnt fordelt på prøveområdet mellem linjerne AA' og BB' (jf. figur 1). For at undgå uensartethed og ujævnheder i hjulsporene bør der ikke udtages borekerner i selve hjulsporene, men kun tæt ved disse. Mindst to borekerner skal udtages tæt ved hjulsporene, og mindst en borekerne skal udtages ca. midtvejs mellem hjulsporene og hver mikrofonplacering.

Er der grund til at antage, at kravet om ensartethed ikke er opfyldt (jf. punkt 2.4), skal der udtages borekerner flere steder på prøveområdet.

Residualporevolumen skal bestemmes for hver borekerne. Derefter beregnes gennemsnitsværdien for alle borekernerne, og den sammenholdes med kravet i punkt 2.1. I øvrigt må ingen borekerne have en poreværdi på over 10 %. Ved anlægning af prøveområdet må det erindres, at der kan opstå problemer, når der skal udtages borekerner, hvis området opvarmes ved hjælp af rør eller elkabler. Varmeanlæggene må planlægges omhyggeligt med tanke på fremtidig udtagning af borekerner. Det anbefales at lade nogle få pletter på ca. 200 × 300 mm stå, hvor der ikke er rør og kabler, eller at lægge disse så dybt, at udtagning af borekerner fra slidlaget ikke vil beskadige dem.

4.2. Lydabsorptionskoefficient

Lydabsorptionskoefficienten (normalt indfald) måles ved hjælp af impedansrørmetoden under anvendelsen af fremgangsmåden i ISO 10534-1: »Acoustics — Determination of sound absorption coefficient and impedance by a tube method« (2).

For prøvelegemer gælder samme krav som med hensyn til residualporevolumen (jf. punkt 4.1). Lydabsorptionen skal måles i frekvensområderne 400-800 Hz og 800-1 600 Hz (i hvert fald i centerfrekvenserne af 1/3-oktavbånd), og størsteværdierne skal fastlægges for begge disse frekvensbånd. Derefter beregnes gennemsnitsværdien for alle borekerner, og denne udgør det endelige resultat.

4.3. Måling af teksturdybden

Som led i denne standard skal der foretages måling af teksturdybden mindst ti steder med lige store mellemrum langs prøvebanens hjulspor, og gennemsnitsværdien sammenlignes med den foreskrevne mindste teksturdybde. Jf. ISO-standard 10844:1994 for så vidt angår fremgangsmåden.

5. TIDSMÆSSIG STABILITET OG VEDLIGEHOLDELSE

5.1. Tidsfaktorens betydning

Som tilfældet er med mange andre overflader kan det påregnes, at de dæk/vejstøjniveauer, der måles på prøveoverfladen, vil stige svagt i løbet af de første seks til tolv måneder efter anlægningen.

Overfladen vil tidligst erhverve de krævede karakteristika fire uger efter anlægningen. Tidsfaktorens betydning er sædvanligvis mindre i forbindelse med lastbilstøj end i forbindelse med personbilstøj.

Den tidsmæssige stabilitet bestemmes hovedsagelig af den tilslibning og komprimering, som sker ved kørsel på overfladen. Den skal kontrolleres med mellemrum som anført i punkt 2.5.

5.2. Overfladens ensartethed

Affaldsmateriale og støv, som i væsentlig grad kan formindske teksturdybden, skal fjernes fra overfladen. I lande med vinterklima anvendes der undertiden salt til afisning. Salt kan ændre overfladen midlertidigt eller endog vedvarende på en sådan måde, at støjniveauet stiger, og anvendelse deraf kan derfor ikke anbefales.

5.3. Nyasfaltering af prøveområdet

Bliver det nødvendigt at reparere prøvebanen, er det sædvanligvis tilstrækkeligt at nyasfaltere prøvebanen (med en bredde af tre meter, jf. figur 1) under forudsætning af, at det øvrige prøveområde opfyldte kravene til residualporevolumen eller lydabsorption, da måling fandt sted.

6. DOKUMENTER VEDRØRENDE ANLÆGGET OG DE DER UDFØRTE PRØVER

6.1. Dokument vedrørende prøveanlægget

Følgende oplysninger skal anføres i en skriftlig beskrivelse af prøveanlægget:

6.1.1.

prøvebanens placering

6.1.2.

bindemiddeltype og -hårdhed, kornblandingstype, betonblandingens største teoretiske tæthed (DR), slidlagets tykkelse og sigtekurven som fastlagte ud fra de borekerner, der er udtaget af prøvebanen

6.1.3.

komprimeringsmetode (f.eks. tromletype og -vægt, antal tromlinger)

6.1.4.

blandingens temperatur, den omgivende lufts temperatur og vindhastigheden under anlægning af overfladen

6.1.5.

dato for anlægning af overfladen og entreprenørens navn

6.1.6.

alle prøveresultater eller i det mindste det seneste af disse, herunder:

6.1.6.1.

residualporevolumen af hver borekerne

6.1.6.2.

de steder inden for prøveområdet, hvor borekerner til måling af porevolumen er udtaget

6.1.6.3.

lydabsorptionskoefficient for hver borekerne (hvis målt); resultaterne for hver borekerne og hvert frekvensområde samt det samlede gennemsnit skal anføres

6.1.6.4.

de steder inden for prøveområdet, hvor borekerner til måling af absorptionen er udtaget

6.1.6.5.

teksturdybden, herunder antallet af prøver samt standardafvigelse

6.1.6.6.

den institution, som er ansvarlig for prøvningerne i henhold til punkt 6.1.6.1 og 6.1.6.2 og den type materiel, der er anvendt

6.1.6.7.

datoen for prøvning og datoen for udtagelse af borekerner af forsøgsstrækningen.

6.2. Dokument vedrørende prøver med hensyn til overfladestøj fra køretøjer

I det dokument, der beskriver støjprøven(erne), skal anføres, om alle krav er opfyldt eller ej. Der henvises til det i punkt 6.1 omhandlede dokument, som beskriver, hvilke resultater der viser dette.

(1) ISO 10844:1994.

(2) Endnu ikke offentliggjort.

BILAG 9

KØRETØJETS PRØVNINGSDATA VED MÅLEMETODE B

Det er ikke nødvendigt at angive oplysninger anført i bilag 1.

BILAG 10

METODER OG INSTRUMENTER TIL MÅLING AF STØJ FRA MOTORKØRETØJER (MÅLEMETODE B)

1. MÅLEINSTRUMENTER

1.1. Akustiske målinger

Støjmåleren skal være en præcisionsstøjmåler eller et tilsvarende målingsinstrument, der opfylder kravene til instrumenter i klasse 1 (den anbefalede vindskærm skal i givet fald anvendes). Disse krav er beskrevet i »IEC 61672-1:2002:Precision sound level meters«, second edition, of the International Electrotechnical Commission (IEC).

Målingerne udføres ved »fast response«-indstillingen på det akustiske målestrument og ved »A«-vægtning som desuden er beskrevet i »IEC 61672-1:2002«. Ved anvendelse af et system, der indebærer periodisk overvågning af det A-vægtede støjniveau, foretages der aflæsning med tidsintervaller på højst 30 ms.

Instrumenterne skal vedligeholdes og kalibreres efter instrumentfabrikantens anvisninger.

1.2. Overholdelse af kravene

De akustiske måleinstrumenters overensstemmelse skal dokumenteres ved en gyldig overensstemmelsesattest. Disse attester betragtes som gyldige overensstemmelsesattester, hvis certificering med standarderne er udført inden for de seneste 12 måneder for lydkalibreringsanordninger, og inden for de seneste 24 måneder for instrumentsystemet. Al overensstemmelsesprøvning udføres af et laboratorium, der er godkendt til at udføre kalibreringer, der kan spores til relevante standarder.

1.3. Kalibrering af hele det akustiske målesystem forud for målesessionen

Ved begyndelse og slutning af hver målesession skal hele målesystemet kontrolleres med en lydkalibrator, der opfylder forskrifterne for lydkalibratorer af præcisionsklasse 1 i henhold til IEC 60942:2003. Uden yderligere justering skal forskellen mellem aflæsningerne være mindre end eller lig med 0,5 dB. Hvis denne værdi overskrides, skal resultaterne af målinger foretaget efter den seneste tilfredsstillende kontrol kasseres.

1.4. Instrumenter til hastighedsmåling

Motorhastigheden måles med instrumenter, der har en nøjagtighed på ± 2 % eller bedre ved de motorhastigheder, der kræves til målingerne.

Køretøjers vejhastighed måles med instrumenter, der har en nøjagtighed på mindst ± 0,5 km/h ved kontinuerlig måling.

Hvis målingen foretages ved uafhængige hastighedsmålinger, skal disse instrumenter opfylde specifikationskrav på mindst ± 0,2 km/h.

1.5. Meteorologiske måleinstrumenter

De meteorologiske måleinstrumenter, der anvendes til overvågning af omgivelsesparametre under prøvningen, skal omfatte følgende instrumenter, herunder med mindste nøjagtighed:

—	apparat til måling af temperatur, ± 1 °C

—	apparat til måling af vindhastighed, ± 1,0 m/s

—	et apparat til måling af atmosfæretryk, ± 5 hPa

—	et apparat til måling af relativ luftfugtighed, ± 5 %.

2. MÅLEFORSKRIFTER

2.1. Måleplads (1) og omgivelser

Målepladsen skal i det væsentlige være jævn. Forsøgsstrækningens overflade skal være tør. Målepladsen skal være således indrettet, at når en mindre støjkilde, der afgiver støj i alle retninger, placeres centralt på banen (hvor mikrofonlinjen PP' skærer den bane, der går gennem køretøjets midterlinje CC'), må den hemisfæriske akustiske afvigelse ikke overstige ± 1 dB.

Denne betingelse anses for opfyldt, hvis følgende betingelser er overholdt:

—	Inden for en radius af 50 m fra områdets centrum er der ingen større lydreflekterende objekter, såsom hegn, klipper, broer eller bygninger.

—	Forsøgsstrækningen og pladsens overflade er tør og fri for absorberende materiale, såsom let frostsne eller andet løst materiale.

—	I mikrofonens nærhed er der ingen forhindringer for det akustiske felt, og ingen personer opholder sig mellem mikrofonen og støjkilden. Den person, der aflæser måleinstrumenterne, er således placeret, at instrumenternes visning ikke påvirkes.

Målingerne må ikke foretages under dårlige vejrforhold. Det skal sikres, at resultaterne ikke er påvirket af kastevinde.

Meteorologiske måleinstrumenter skal være opstillet i nærheden af prøveområdet i en højde af 1,2 m ± 0,02 m. Målingerne foretages, når temperaturen for den omgivende luft er 5-40 °C.

Prøverne foretages ikke, hvis vindhastigheden, herunder vindstødene, i mikrofonhøjde overstiger 5 m/s i støjmålingsintervallet.

I løbet af støjmålingsintervallet registreres værdierne for temperatur, vindhastighed og retning, relativ luftfugtighed og atmosfæretryk.

Eventuelle målinger foretaget under indvirkning af en lydtop, der synes at være uden forbindelse med køretøjets almindelige lydkarakteristik, lades ude af betragtning.

Baggrundsstøjen måles i 10 sekunder umiddelbart før og efter en serie prøvninger af motorkøretøjer. Målingerne foretages med de mikrofoner og mikrofonplaceringer, der anvendtes ved prøven. Det A-vægtede maksimale lydtryk rapporteres.

Baggrundsstøjen (herunder eventuel vindstøj) skal ligge mindst 10 dB under det A-vægtede lydtryk, der fremkommer ved prøvningen af køretøjet. Er forskellen mellem baggrundsstøjen og den målte støj mellem 10 og 15 dB(A), skal der ved beregningen af prøvningsresultatet fratrækkes en korrektion, der afhænger af udslaget på lydtrykmåleren, jf. nedenstående tabel:

Forskellen mellem baggrundsstøjen og den støj, der skal måles (dB(A))	10	11	12	13	14	15
Korrektion (dB(A))	0,5	0,4	0,3	0,2	0,1	0,0

2.2. Køretøj

2.2.1. Det køretøj, der prøves, skal udvælges således, at alle køretøjer af samme type på markedet opfylder kravene i dette regulativ. Målingerne udføres uden anhænger, undtagen hvis der er tale om ikke-adskillelige køretøjer. Målingerne udføres på køretøjer efter prøvemasse (mt) i henhold til følgende tabel:

Køretøjets klasse	Køretøjets prøvemasse
M1	mt = mro
N1	mt = mro
N2, N3	mt = 50 kg pr. kW nominel motoreffekt Forsynes køretøjet med supplerende last for at nå prøvemassen, skal denne placeres over den/de trækkende bagaksel/bagaksler. Supplerende last må højst udgøre 75 % af den maksimalt tilladte last på bagakslen. Prøvemassen skal nås med en tolerance på ± 5 %. Hvis tyngdepunktet for den supplerende last ikke kan bringes på linje med midtpunktet for bagakslen, må køretøjets prøvemasse ikke overstige summen af forakslen og bagakslen i ulastet tilstand plus den supplerende last. Prøvemassen for køretøjer med mere end to aksler skal være den samme som for køretøjer med to aksler.
M2, M3	mt = mro – personalemedlemmets vægt (hvis relevant)

2.2.2. De dæk, der anvendes ved prøvningen, skal være repræsentative for akslen; de skal udvælges af køretøjets fabrikant og anføres i bilag 9. Deres størrelse skal svare til en af de dækstørrelser, der kan være originaludstyr for køretøjet. Dækkene er i handelen på samme tidspunkt som køretøjet (2). Dæktrykket skal være det af køretøjsfabrikanten foreskrevne for køretøjets prøvemasse. Dækkene skal have en slidbanetykkelse på mindst 80 % af den fulde slidbanetykkelse.

2.2.3. Inden målingen bringes motoren i normal driftstilstand.

2.2.4. Hvis køretøjet drives af mere end to hjul, prøves det ved det antal drivende hjul, der anvendes ved kørsel på normal vej.

2.2.5. Er køretøjet udstyret med automatisk styret ventilator, må der ikke foretages indgreb i dennes funktion under støjmålingen.

2.2.6. Er køretøjet udstyret med et udstødningssystem indeholdende fibermaterialer, skal systemet konditioneres før prøven i henhold til bilag 5.

3. PRØVNINGSMETODER

3.1. Måling af støj fra køretøjer i bevægelse

3.1.1. Generelle prøvningsbetingelser

De to linjer AA' og BB', der er parallelle med linjen PP', og som findes henholdsvis 10 m foran og 10 m bagved denne linje, skal være markeret på prøvebanen.

Der foretages mindst fire målinger på hver side af køretøjet og for hvert gear. Foreløbige målinger kan foretages med henblik på justering, men resultaterne af disse målinger skal lades ude af betragtning.

Mikrofonen anbringes i en afstand af 7,5 m ± 0,05 m fra banens referencelinje CC' og 1,2 m ± 0,02 m over jorden.

Referenceaksen for frifeltbetingelser (jf. IEC 61672-1:2002) skal være horisontal og lodret på køretøjets bane CC'.

3.1.2. Særlige prøvningsforhold for køretøjer

3.1.2.1. Køretøjer af klasse M1, M2 ≤ 3 500 kg, N1

Køretøjets midterlinje skal i videst muligt omfang følge linjen CC' under hele prøven, fra det nærmer sig linjen AA', til dets bagende har passeret linjen BB'. Hvis køretøjet drives af mere end to hjul, prøves det ved det antal drivende hjul, der anvendes ved kørsel på normal vej.

Hvis køretøjet er udstyret med manuel hjælpetransmission eller multigearaksel, anvendes den indstilling, der er beregnet til normal bykørsel. Under ingen omstændigheder må den udveksling, der anvendes til langsom kørsel, parkering eller bremsning anvendes.

Køretøjets prøvemasse skal afpasses efter tabellen i punkt 2.2.1.

Prøvehastigheden vtest er 50 km/h ± 1 km/h. Prøvehastigheden skal være nået, når referencepunktet er ved linjen PP'.

3.1.2.1.1. Effekt/masseforholdindeks (PMR)

PMR bestemmes på følgende måde:

PMR = (Pn/mt) × 1 000 kg/kW

Effekt/masseforholdindekset (PMR) anvendes til beregning af acceleration.

3.1.2.1.2. Beregning af acceleration

Accelerationsberegninger foretages kun på køretøjer i klasse M1, N1 og M2 med en totalvægt, der er mindre end eller lig med 3 500 kg.

Alle accelerationer beregnes ved forskellige køretøjshastigheder på forsøgsstrækningen (3). De givne formler anvendes til beregning af awot i, awot i+1 og awot test. Hastigheden ved enten AA' eller PP' defineres som køretøjets hastighed, når referencepunktet passerer AA' (vAA') eller PP' (vPP'). Hastigheden ved BB' defineres som køretøjets hastighed, når dets bagende passerer linjen BB' (vBB'). Den metode, der er anvendt til beregning af accelerationen, skal angives i prøvningsrapporten.

På grund af definitionen af referencepunktet for køretøjet er køretøjets længde (lveh) udtrykt på forskellig vis i nedenstående formel. Hvis referencepunktet ligger forrest på køretøjet, gælder l = lveh, hvis det ligger midt i køretøjet, gælder l = 1/2 lveh, og hvis det ligger bagest, gælder l = 0.

3.1.2.1.2.1. Beregningsmetoden for køretøjer med manuel gearkasse, automatgear, adaptiv transmission eller transmission med trinløst variabel udveksling (CVT) prøvet med låst gear

awot test = ((vBB'/3,6)2 – (vAA'/3,6)2) / (2 × (20 + l))

awot test anvendt ved fastlæggelse af gear skal være gennemsnittet af de fire awot test, i for hvert gyldigt målingsforløb.

Foracceleration kan anvendes. Det punkt, hvor speederen trykkes ned forud for linjen AA' skal registreres i køretøjets prøvningsdata (jf. bilag 9).

3.1.2.1.2.2. Beregningsmetode for køretøjer med automatgear, adaptiv transmission eller transmission med trinløst variabel udveksling (CVT) prøvet med ulåst gear

awot test anvendt ved bestemmelse af gearvalg skal være gennemsnittet af de fire awot test, i for hvert gyldigt målingsforløb.

Hvis de anordninger og foranstaltninger, der er beskrevet i 3.1.2.1.4.2, kan anvendes til kontrol af transmissionen med henblik opfyldelse af prøvens krav, beregnes awot test ved formlen:

awot test = ((vBB'/3,6)2 – (vAA'/3,6)2) / (2 × (20 + l))

Foracceleration kan anvendes.

Hvis ingen af de anordninger og foranstaltninger, der er beskrevet i punkt 3.1.2.1.4.2 anvendes, beregnes awot test ved formlen:

awot_testPP-BB = ((vBB'/3,6)2 – (vPP'/3,6)2) / (2 × (10 + l))

Foracceleration anvendes ikke.

Speederen trykkes ned, når referencepunktet passerer linjen AA'.

3.1.2.1.2.3. Målacceleration

Målaccelerationen a urban betegner den typiske acceleration i bytrafik; den er afledt af statistiske undersøgelser. Målaccelerationen er en funktion, der afhænger af køretøjets PMR.

Målaccelerationen aurban er defineret som:

aurban = 0,63 × log10 (PMR) – 0,09

3.1.2.1.2.4. Referenceacceleration

Referenceaccelerationen awot er den krævede acceleration ved accelerationsprøvning på prøvebane. Referenceaccelerationen er en funktion, der afhænger af køretøjets PMR. Denne funktion er forskellig for hver køretøjsklasse.

Referenceaccelerationen awot ref er defineret som:

a wot ref = 1,59 × log10 (PMR) – 1,41	ved PMR ≥ 25
awot ref = aurban = 0,63 × log10 (PMR) – 0,09	ved PMR < 25

3.1.2.1.3. Deleffektfaktoren kP

Deleffektfaktoren kP (jf. punkt 3.1.3.1) anvendes ved vægtet kombination af prøveresultaterne for acceleration og konstant hastighed for køretøjer i klasse M1 og N1.

I tilfælde, hvor det ikke drejer sig om prøvning i ét gear, skal awot ref anvendes i stedet for awot test (jf. punkt 3.1.3.1).

3.1.2.1.4. Valg af udveksling

Valget af udvekslingsforhold til prøven afhænger af gearenes specifikke accelerationspotentiale awot ved fuld gasgivning, i forhold til den referenceacceleration awot ref, der kræves ved accelerationsprøven med fuld gasgivning.

Nogle køretøjer kan være forsynet med software eller andre former for programmering af transmissionen (f.eks. sport, vinter, automatisk). Hvis køretøjet har forskellige modi, der kan anvendes til gyldige accelerationer, skal køretøjets fabrikant over for den tekniske tjeneste godtgøre, at køretøjet er prøvet i den modus, hvori der opnås den acceleration, der er tættest på awot ref.

3.1.2.1.4.1. Køretøjer med manuel gearkasse, automatgear, adaptiv transmission eller transmission med trinløst variabel udveksling (CVT)

Følgende betingelser for valg af udvekslingsforhold er mulige:

—	Hvis et specifikt udvekslingsforhold giver en acceleration inden for et toleranceområde på ± 5 % af referenceaccelerationen awot ref, som ikke overstiger 2,0 m/s2, anvendes dette udvekslingsforhold ved prøven.

—

Hvis ingen af udvekslingsforholdene giver den fornødne acceleration, vælges et udvekslingsforhold i med en større acceleration og et udvekslingsforhold i+1 ved en acceleration, der er lavere end referenceaccelerationen. Hvis accelerationsværdien i udvekslingsforholdet i ikke overstiger 2,0 m/s2, anvendes begge udvekslingsforhold ved prøven. Vægtningsfaktoren i forhold til referenceaccelerationen awot ref beregnes ved formlen:

k = (awot ref – awot (i+1)) / (awot (i) – awot (i+1))

—

Hvis accelerationsværdien i udvekslingsforholdet i overstiger 2,0 m/s2, anvendes det første udvekslingsforhold, der giver en acceleration under 2,0 m/s2, medmindre udvekslingsforholdet i+1 giver en acceleration, der er mindre end aurban. I dette tilfælde anvendes to gear, i og i+1, hvor gearet i giver en acceleration, der overstiger 2,0 m/s2. I andre tilfælde anvendes der ikke et andet gear. Den ved prøven opnåede acceleration awot test anvendes i stedet for awot ref til beregning af deleffektfaktoren kP.

—	Hvis køretøjet har en transmission med kun et udvekslingforhold, udføres accelerationsprøven i dette gear. Den opnåede acceleration anvendes derefter i stedet for awot ref til beregning af deleffektfaktoren kP.

—	Hvis den nominelle motorhastighed overskrides i et udvekslingsforhold, før køretøjet passerer linjen BB', anvendes det næste højere gear.

3.1.2.1.4.2. Køretøjer med automatgear, adaptiv transmission eller transmission med trinløs variabel udveksling (CVT) prøvet med ikke låst udvekslingsforhold

Gearvælgerpositionen for fuld automatik anvendes.

Accelerationsværdien awot test beregnes som fastsat i 3.1.2.1.2.2.

Prøven kan omfatte skift til lavere gear og højere acceleration. Skift til højere gear og lavere acceleration er ikke tilladt. Gearskift til udvekslingsforhold, der ikke anvendes i bykørsel, er ikke tilladt.

Derfor er det tilladt at etablere og anvende elektroniske eller mekaniske anordninger, herunder gearskifteanordninger, der kan forhindre nedgearing til udvekslinger, der ikke er typisk anvendte ved de specificerede prøvningsbetingelser i bytrafik.

Den opnåede acceleration awot test skal være større end eller lig med aurban.

Såfremt det er muligt, træffer fabrikanten foranstaltninger med henblik på at undgå en accelerationsværdi awot test, der er større end 2,0 m/s2.

Den opnåede acceleration awot test anvendes derefter i stedet for awot ref til beregning af deleffektfaktoren kP (jf. punkt 3.1.2.1.3).

3.1.2.1.5. Accelerationsprøve

Fabrikanten skal specificere den position, referencepunktet skal have i forhold til linjen AA', når speederen skal trykkes ned. Speederen skal være helt nede (så hurtigt som muligt), når køretøjets referencepunkt når denne position. Speederen skal holdes trykket ned, indtil køretøjets bagende når linjen BB'. Speederen slippes derefter så hurtigt som muligt. Det punkt, hvor speederen trykkes helt ned, skal registreres i køretøjets prøvningsdata (jf. bilag 9). Den tekniske tjeneste skal have mulighed for at foretage forudgående prøvning.

For leddelte køretøjer bestående af to fast sammenkoblede køretøjer, der anses for at være ét enkelt køretøj, ses der ved fastsættelse af tidspunktet for overskridelse af linjen BB' bort fra sættevognen.

3.1.2.1.6. Konstanthastighedsprøve

Konstanthastighedsprøven skal udføres i samme gear, som det/de, der er specificeret for accelerationstesten, og ved en konstant hastighed på 50 km/h (med en tolerance på ± 1 km/h) mellem AA' og BB'. I løbet af konstanthastighedsprøven skal accelerationskontrollen være indstillet således, at hastigheden holdes konstant mellem AA' og BB' således som angivet. Hvis gearet er låst ved accelerationsprøven, skal samme gear låses ved konstanthastighedsprøven.

Konstanthastighedsprøven kræves ikke for køretøjer med PMR < 25.

3.1.2.2. Køretøjer i klasse M2 > 3 500 kg, M3, N2, N3

Køretøjets midterlinje skal i videst muligt omfang følge linjen CC' under hele prøven, fra det nærmer sig linjen AA', til dets bagende har passeret linjen BB'. Prøven skal udføres uden anhænger eller sættevogn. Hvis anhængeren ikke umiddelbart kan adskilles fra det køretøj, der trækker den, skal anhængeren ikke tages i betragtning ved registrering af, hvornår linjen BB' overskrides. Hvis køretøjet omfatter udstyr såsom betonblander, kompressor osv., må dette ikke være i drift under prøvningen. Køretøjets prøvemasse skal afpasses efter tabellen i punkt 2.2.1.

Målvilkår for klasse M2 > 3 500 kg, N2

Når referencepunktet passerer linjen BB', skal motorhastigheden nBB' være mellem 70 % og 74 % af den motorhastighed S, hvorved motoren udvikler sin maksimale effekt, og køretøjets hastighed skal være 35 km/h ± 5 km/h. Det skal sikres, at betingelserne for stabil acceleration mellem linjen AA' og linjen BB' er til stede.

Målvilkår for klasse M3, N3

Når referencepunktet passerer linjen BB', skal motorhastigheden nBB' være mellem 85 % og 89 % af den motorhastighed S, hvorved motoren udvikler sin maksimale effekt, og køretøjets hastighed skal være 35 km/h ± 5 km/h. Det skal sikres, at betingelserne for stabil acceleration mellem linjen AA' og linjen BB' er til stede.

3.1.2.2.1. Valg af udvekslingsforhold

3.1.2.2.1.1. Køretøjer med manuel gearkasse

Betingelserne for stabil acceleration skal være til stede. Valget af gear bestemmes af målbetingelserne. Hvis hastigheden afviger ud over den givne tolerance, prøves der med to gear, et over og et under målhastigheden.

Hvis mere end et gear opfylder målbetingelserne, vælges det gear, der giver den hastighed, der er tættest på 35 km/h. Hvis ingen af gearene opfylder målbetingelsen for vtest, prøves to gear, der befinder sig henholdsvis over og under vtest. Målmotorhastigheden skal nås under alle omstændigheder.

Betingelserne for stabil acceleration skal være til stede. Hvis der ikke kan opnås stabil acceleration i et gear, må dette gear lades ude af betragtning.

3.1.2.2.1.2. Køretøjer med automatisk transmission, adaptiv transmission eller transmission med trinløs variabel udveksling (CVT)

Gearvælgerpositionen for fuld automatik anvendes. Prøven kan omfatte skift til lavere gear og højere acceleration. Skift til højere gear og lavere acceleration er ikke tilladt. Gearskift til udvekslingsforhold, der ikke anvendes i bykørsel, ved de angivne betingelser for prøven, er ikke tilladt. Derfor er det tilladt at etablere og anvende elektroniske eller mekaniske anordninger, der kan forhindre nedgearing til udvekslinger, der ikke er typisk anvendte ved de specificerede prøvningsbetingelser i bytrafik.

Hvis køretøjet har en transmission med kun et gear (drive), der begrænser motorhastigheden under prøven, prøves køretøjet kun ud fra målhastighed. Hvis køretøjet har en kombination af motor og transmission, som ikke er i overensstemmelse med punkt 3.1.2.2.1.1, prøves køretøjet kun ud fra målhastighed. Køretøjets målhastighed ved prøven er vBB' = 35 km/h ± 5 km/h. Skift til højere gear og lavere acceleration er tilladt, efter at køretøjets referencepunkt har passeret PP'. Der udføres to prøver, en med sluthastigheden vtest = vBB' + 5 km/h og en med sluthastigheden vtest = vBB' – 5 km/h. Det rapporterede støjniveau er det niveau, der er resultatet af den prøve, der har givet den højeste motorhastighed fra AA' til BB'.

3.1.2.2.2. Accelerationsprøve

Når køretøjets referencepunkt når linjen AA', skal speederen trykkes helt i bund (uden brug af automatisk nedskiftning til lavere gear end det, der normalt anvendes ved bykørsel) og holdes helt nede, indtil køretøjets bagende passerer BB', men referencepunktet skal være mindst 5 m efter BB'. Derefter slippes speederen.

For leddelte køretøjer bestående af to fast sammenkoblede køretøjer, der anses for at være ét enkelt køretøj, ses der ved passagen af linjen BB' bort fra sættevognen.

3.1.3. Fortolkning af resultater

Det maksimale A-vægtede lydtryk, der er registreret hver gang køretøjet har gennemkørt strækningen mellem linjerne AA' og BB', noteres. Hvis en lydtop ikke er konsistent med det generelle lydtryk, der er observeret, lades denne måling ude af betragtning. For hver af prøvens betingelser foretages der mindst fire målinger på hver side af køretøjet og for hvert gear. Målingerne på venstre og højre side kan foretages samtidigt eller sekventielt. De første fire gyldige konsekutive måleresultater inden for 2 dB(A), hvorfra ikke gyldige resultater frasorteres (se punkt 2.1), anvendes ved beregning af det endelige resultat for den pågældende side af køretøjet. Gennemsnitsværdien for hver side beregnes hver for sig. Det foreløbige resultat er den højeste værdi af de to gennemsnitsværdier rundet op til første decimal.

Hastighedsmålingerne ved AA', BB' og PP' noteres og anvendes i beregningerne med første signifikante decimal.

Den beregnede acceleration awot test noteres med to decimaler.

3.1.3.1. Køretøjer af klasse M1, N1 og M2 ≤ 3 500 kg

De værdier, der beregnes for accelerationsprøven, og konstanthastighedsprøven, opnås ved:

Lwot rep = Lwot (i+1) + k × (Lwot (i) – Lwot (i+1))

Lcrs rep = Lcrs (i+1) + k × (Lcrs (i) – Lcrs (i+1))

hvor k = (awot ref – awot (i+1)) / (awot (i) – awot (i+1))

Ved prøven for én udveksling er de pågældende værdier prøveresultatet for hver prøve.

Det endelige resultat beregnes ved at kombinere Lwot rep og Lcrs rep ved hjælp af følgende formel:

Lurban = Lwot rep – kP × (Lwot rep – Lcrs rep)

Vægtningsfaktoren kP bestemmer deleffektfaktoren for bykørsel. I tilfælde, hvor det ikke drejer sig om prøvning i ét gear, beregnes kP ved formlen:

kP = 1 – (aurban / awot ref)

Hvis der kun er angivet et gear for prøven, beregnes kP ved formlen:

kP = 1 – (aurban / awot test)

I tilfælde, hvor awot test er mindre end aurban:

kP = 0.

3.1.3.2. Køretøjer i klasse M2 > 3 500 kg, M3, N2, N3

Når et gear prøves, er det endelige resultat lig med det foreløbige resultat. Når to gear prøves, beregnes den aritmetiske middelværdi af de foreløbige resultater.

3.2. Måling af støj fra stationære køretøjer

3.2.1. Støjniveau i køretøjers nærhed

Resultaterne fra målingerne noteres i den i bilag 9 nævnte prøvningsrapport.

3.2.2. Akustiske målinger

Målingerne foretages ved hjælp af en præcisionsstøjmåler eller et tilsvarende målesystem, jf. punkt 1.1 i dette bilag.

3.2.3. Måleplads — lokale betingelser (jf. tillægget til bilag 3, figur 1)

3.2.3.1. I mikrofonens nærhed er der ingen forhindringer for det akustiske felt, og ingen personer opholder sig mellem mikrofonen og støjkilden. Den person, der aflæser måleinstrumenterne, er således placeret, at instrumenternes visning ikke påvirkes.

3.2.4. Uønsket støj og vindstøj

3.2.5. Målemetode

3.2.5.1. Målingernes art og antal

Det maksimale støjniveau udtrykkes i A-vægtet decibel (dB(A)) og måles i det i punkt 3.2.5.3.2.1 foreskrevne tidsrum.

Der foretages mindst tre målinger i hvert målepunkt.

3.2.5.2. Placering og klargøring af køretøjet

Køretøjet skal placeres på midten af prøveområdet i frigear og koblingen indkoblet. Hvis køretøjets konstruktion ikke tillader dette, skal køretøjet prøves i overensstemmelse med fabrikantens forskrifter for stationær prøvning af motor. Før hver måleserie skal motoren bringes i normal drifttilstand som specificeret af fabrikanten.

Er køretøjet udstyret med automatisk styret ventilator, må der ikke foretages indgreb i dennes funktion under støjmålingen.

Motorhjelm eller evt. -dæksel i førerhus skal være lukket.

3.2.5.3. Måling af støj i nærheden af udstødningen (jf. tillægget til bilag 3, figur 1)

3.2.5.3.1. Mikrofonplaceringer

3.2.5.3.1.1. Mikrofonen placeres i en afstand af 0,5 m ± 0,01 m fra udstødningsrørets referencepunkt i henhold til figur 1 og i en vinkel på 45° (± 5°) på afgangsåbningens flow-akse. Mikrofonen skal være på højde med referencepunktet, men ikke mindre end 0,2 m fra jordoverfladen. Mikrofonens referenceakse skal være parallel med jordoverfladen og rettet mod udstødningsrørets afgangsåbning. Hvis det er muligt at anvende to mikrofonplaceringer, vælges den placering, der er længst fra køretøjets midterakse i længderetningen. Hvis afgangsåbningens flow-akse har en vinkel på 90° på køretøjets midterakse i længderetningen, skal mikrofonen placeres i det punkt, der er længst fra køretøjet.

3.2.5.3.1.2. Ved køretøjer forsynet med udstødninger med flere afgangsåbninger, som har en indbyrdes afstand på mere end 0,3 m, foretages der en måling for hver afgangsåbning. Det højeste lydtryk noteres.

3.2.5.3.1.3. Er udstødningen forsynet med to eller flere afgangsåbninger, som har en indbyrdes afstand på mindre end 0,3 m, og som er forbundet med samme lyddæmper, foretages der kun én måling; mikrofonens placering skal være orienteret efter den afgangsåbning, der er nærmest en af køretøjets yderste grænseflader, eller hvis en sådan afgangsåbning ikke findes, orienteret mod den afgangsåbning, der er højest over jordniveau.

3.2.5.3.1.4. Ved køretøjer med lodret udstødning (f.eks. erhvervskøretøjer), placeres mikrofonen i samme højde som udstødningsrørets afgangsåbning. Mikrofonens retning skal være lodret og opadpegende. Mikrofonen placeres i en afstand af 0,5 m ± 0,01 m fra udstødningsrørets referencepunkt, men aldrig mindre end 0,2 m fra den side af køretøjet, der er nærmest udstødningen.

3.2.5.3.1.5. Hvis udstødningens afgangsåbning er placeret under køretøjets karrosseri, placeres mikrofonen mindst 0,2 m fra den nærmeste del af køretøjet i det punkt, hvor den er tættest på, men ikke mindre end 0,5 m fra udstødningsrørets referencepunkt, mindst 0,2 m over jordoverfladen og ikke på linje med udstødningsstrømmen. Kravet med hensyn til retning i punkt 3.2.5.3.1.2 vil i nogle tilfælde ikke kunne overholdes.

3.2.5.3.2. Motorens driftsforskrifter

3.2.5.3.2.1. Målmotorhastighed

Køretøjets målmotorhastighed er fastsat til:

—	75 % af motorhastigheden S for køretøjer med nominel motorhastighed ≤ 5 000 min-1

—	3 750 min-1 for køretøjer med nominel motorhastighed over 5 000 min-1 og under 7 500 min-1

—	50 % af motorhastigheden S for køretøjer med nominel motorhastighed ≥ 7 500 min-1.

Hvis køretøjet ikke kan nå den ovenfor anførte motorhastighed, skal målmotorhastigheden for den pågældende stationære prøve være 5 % under den maksimalt opnåelige motorhastighed.

3.2.5.3.2.2. Prøveprocedure

Motorhastigheden øges gradvist fra tomgang til målmotorhastigheden med en tolerance på ± 3 % og holdes konstant. Derefter slippes speederen hurtigt, og motoren vender tilbage til tomgang. Støjniveauet måles i et tidsrum, der begynder med en periode på et sekund med konstant motorhastighed og varer hele decelerationsperioden igennem, idet støjmålerens maksimale visning, afrundet til én decimal, er det gyldige måleresultat.

3.2.5.3.2.3. Validering af måling

Målingen betragtes som gyldig, hvis motorhastigheden ved prøven i mindst 1 sekund ikke afviger med mere end ± 3 % fra målmotorhastigheden.

3.2.6. Resultater

Der foretages mindst tre målinger for hver måleposition. Det højeste A-vægtede lydtryk registreret i løbet af hver af de tre målinger, noteres. De første tre gyldige konsekutive måleresultater inden for 2 dB(A), hvorfra ikke gyldige resultater frasorteres (se punkt 2.1 med hensyn til specifikationer vedrørende måleplads), anvendes ved beregning af det endelige resultat for den pågældende side af køretøjet. Det højeste lydtryk registreret ved alle tre målinger på alle målepositioner er det endelige resultat.

(1) I overensstemmelse med bilag 8 til dette regulativ.

(2) Da dækkenes bidrag til de samlede støjemissioner er betydeligt, er der i dette køretøjsregulativ taget hensyn til regulativerne vedrørende støjemissioner fra dæk og veje. Vinterdæk og universaldæk i henhold til UN/ECE-regulativ nr. 117 bør på fabrikantens anmodning udelukkes fra typegodkendelses- og overensstemmelsesmålinger.

(3) Se bilag 8, figur 1.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 137

Dansk udgave	Retsforskrifter	50. årgang 30. maj 2007

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
	*	Regulativ nr. 48 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler	1
	*	Regulativ nr. 51 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede bestemmelser for godkendelse af motordrevne køretøjer med mindst fire hjul med hensyn til støjemissioner	68