11.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 96/1

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1522/2000 (2) en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester (PSF) med oprindelse i Australien, Indonesien og Thailand.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 2852/2000 (3) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af PSF med oprindelse i Republikken Kina og Indien.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 1799/2002 (4) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af PSF med oprindelse i Belarus.

(4)

Ved forordning (EF) nr. 428/2005 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af PSF med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Saudi-Arabien og ændrede og fornyede for en fem års periode de eksisterende foranstaltninger vedrørende Republikken Korea.

(5)

Alle disse forordninger vil i det følgende blive benævnt »de oprindelige forordninger«. De undersøgelser, som udmundede i den foranstaltning, som blev indført ved de oprindelige forordninger, benævnes i det følgende »de oprindelige undersøgelser«. Efter udløbsundersøgelserne af foranstaltningerne vedrørende import af PSF med oprindelse i Australien, Indien, Indonesien og Thailand (5) ophævede Rådet ved forordning (EF) nr. 1515/2006 (6) antidumpingtolden på denne import.

(6)

Den 12. april 2006 (7) blev der indledt en ny antidumpingprocedure vedrørende import af PSF med oprindelse i Malaysia og Taiwan, og der blev indført midlertidige foranstaltninger ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2005/2006 (8).

(7)

Undersøgelsen blev indledt på grundlag af oplysninger, som blev indsendt af den eksporterende koreanske producent Saehan Industries Inc., hvoraf det fremgik, at lavtsmeltende korte polyesterfibre (LMP-fibre), som defineret i betragtning 20 , burde udelukkes fra varedækningen, eftersom de tilsyneladende havde andre grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål end andre typer korte syntetiske fibre af polyester. Nærmere bestemt fremgik det, at LMP i modsætning til andre PSF-typer havde naturligt bindende egenskaber.

(8)

Da Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg bestemte, at der var tilstrækkelige beviser til at begrunde indledningen af en delvis interimsundersøgelse, offentliggjorde den en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (9) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, som var begrænset til en undersøgelse af varedækningen for de antidumpingforanstaltninger, der finder anvendelse på import af PSF med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Saudi-Arabien, Belarus, Australien, Indonesien, Thailand, Republikken Korea og Indien. Det skal bemærkes, at undersøgelsen var indledt på Kommissionens eget initiativ.

(9)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Folkerepublikken Kina, Saudi-Arabien, Belarus, Australien, Indonesien, Thailand, Republikken Korea og Indien (»de pågældende lande«) og alle andre parter, som den vidste var berørt, dvs. producenter/eksportører i de pågældende lande og sammenslutninger heraf, brugere og importører i Fællesskabet og sammenslutninger heraf samt producenter i Fællesskabet og sammenslutningen heraf, om indledningen af den fornyede undersøgelse. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle berørte parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(10)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(11)

Grundet undersøgelsens omfang blev der ikke fastsat nogen undersøgelsesperiode. De oplysninger, som blev modtaget gennem spørgeskemaerne, vedrørte perioden 1998 til 2005 (»den betragtede periode«). Der blev anmodet om oplysninger for den betragtede periode vedrørende mængde og værdi af salg og indkøb, produktionsmængde og -kapacitet for alle PSF-typer og LMP. Desuden blev de berørte parter anmodet om at kommentere eventuelle forskelle eller ligheder mellem LMP og andre typer af PSF med hensyn til produktionsprocessen, de tekniske egenskaber, anvendelsesformål, ombyttelighed osv.

(12)

Der blev modtaget tilstrækkeligt udfyldte spørgeskemaer fra en thailandsk, to koreanske og en saudiarabisk eksporterende producent af PSF, fire EF-producenter af PSF, fem brugere og to importører af PSF i Fællesskabet. Flere andre parter, herunder PSF-brugersammenslutningen og sammenslutningen af EF-producenter, indsendte bemærkninger.

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er behov for at ændre anvendelsesområdet for de eksisterende foranstaltninger.

(14)

Det bemærkes, at den nuværende undersøgelse efter ophævelsen af foranstaltningerne mod import af PSF med oprindelse i Australien, Indien, Indonesien og Thailand (jf. betragtning 5), som fandt sted efter parallelle udløbsundersøgelser, siden oktober 2006 har været forældet for så vidt angår disse lande, og resultaterne af undersøgelsen vedrører kun foranstaltninger mod PSF med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Saudi-Arabien, Belarus og Republikken Korea.

(15)

Den pågældende vare er, jf. definitionen i alle de oprindelige forordninger, korte syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kæmmede eller på anden måde beredte til spinding, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Saudi-Arabien, Belarus, Australien, Indonesien, Thailand, Republikken Korea og Indien (den pågældende vare), og som i øjeblikket tariferes under KN-kode 5503 20 00. Varen benævnes almindeligvis korte polyesterfibre eller PSF.

(16)

For at vurdere, om LMP og andre typer PSF bør betragtes som en enkelt vare eller to forskellige varer, blev det undersøgt, om LMP og andre typer PSF har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. I den forbindelse blev også produktionsprocessen, den indbyrdes ombyttelighed og forskellen på LMP og andre typer PSF vurderet.

(17)

PSF er et basismateriale, der bruges i flere forskellige led af fremstillingen af tekstilvarer. PSF anvendes enten til spinding, dvs. til fremstilling af filamenter til tekstilproduktion, efter blanding med andre fibre, f.eks. bomuld og uld, eller til ikke-vævede anvendelsesformål, som f.eks. fyldemateriale, dvs. til udstopning eller polstring af visse tekstilvarer som puder, bilsæder og jakker.

(18)

PSF sælges i forskellige varetyper til vævede og ikke-vævede anvendelsesformål, som har mono- eller tokomponentsammensætninger og forskellige specifikationer, f.eks. denier eller decitex, brudstyrke, glans, kvalitetsklasse osv. Disse varetyper er ikke altid ombyttelige (f.eks. fibre til vævede og ikke-vævede anvendelsesformål, mono- og tokomponentfibre, fibre med særlige varmemæssige egenskaber f.eks. flammehæmmende fibre osv.). Som de oprindelige undersøgelser imidlertid fastslog, er disse typers fysiske og kemiske egenskaber samt anvendelsesformål grundlæggende de samme. Desuden er der, selv om ikke alle varetyper kan erstattes af en hvilken som helst anden type, i det mindste en delvis ombyttelighed og overlapning i anvendelsen af de forskellige varetyper, idet ingen enkelttype udskiller sig fra i hvert fald visse af de andre.

(19)

Det skal bemærkes, at LMP ikke er en ny vare. Imidlertid blev LMP som en af PSF-typerne ikke undersøgt særskilt i forbindelse med de oprindelige undersøgelser, eftersom ingen af de berørte parter påpegede dets angiveligt anderledes fysiske og tekniske egenskaber. Undersøgelsen bekræftede, at LMP, som første gang blev fremstillet i 1980'erne og siden handlet i lande som Japan og Taiwan samt i Fællesskabet, allerede blev produceret og handlet i betydelige mængder af mindst tre EF-producenter og i mindst et af de pågældende lande, nemlig Republikken Korea, da de oprindelige undersøgelser blev gennemført. Faktisk blev det konstateret, at import af PSF, herunder LMP fra Republikken Korea, var at betegne som dumping med deraf følgende skade for EF-erhvervsgrenen.

(20)

LMP er en tokomponent PSF-type. Det er en lavtsmeltende polyesterfiber med en kerne-kappe-struktur; den består af en polyesterkerne og en kappe af copolymer polyester. Ved opvarmning smelter den ydre copolymerkappe ved en lavere temperatur end polyesterkernen, og den smeltede kappe fungerer som lim. Der findes flere undertyper af LMP, som har forskellige sammensætninger, der bl.a. resulterer i forskellige smeltetemperaturer.

(21)

LMP er baseret på det samme råmateriale og har samme udseende som andre typer PSF. Imidlertid indeholder det pr. definition to forskellige polyesterpolymerer. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at LMP ikke er den eneste tokomponent-PSF; der findes adskillige andre typer tokomponent-PSF, som altid har været betragtet som udgørende en enkelt vare i forbindelse med antidumpingprocedurer.

(22)

Nogle EF-brugere og en eksporterende producent fremførte, at LMP og andre typer af PSF, uanset om der er tale om mono- eller tokomponenttyper, er baseret på forskellige råmaterialer. Sammenslutningen af EF-producenter og visse individuelle EF-producenter hævdede, at basisråmaterialerne i alle PSF-typer, herunder LMP, er de samme. Det skal i den forbindelse bemærkes, at alle PSF-typer, herunder LMP, er baseret på terephthalatsyre (TPA) og ethylenglycol (MEG). Disse råmaterialer udgør basiskomponenten, hvortil der kan tilføjes additiver eller yderligere komponenter for at sikre, at fibrene har visse særlige egenskaber, f.eks. lav smeltetemperatur som ved LMP. Derfor afvises påstanden om, at LMP er baseret på anderledes råmaterialer.

(23)

En eksporterende producent fremførte desuden, at faktoren »udseende« ikke er relevant for analysen af forskellige produkters eller produkttypers fysiske og tekniske egenskaber. I den forbindelse skal det bemærkes, at selve udseendet normalt ikke er et tilstrækkeligt grundlag til at definere den pågældende vare, især ikke for så vidt angår kemiske produkter. Det betyder imidlertid ikke, at der helt skal ses bort fra en sådan faktor. I dette tilfælde udgør det samme udseende yderligere en faktor i konstateringen af, at det er vanskeligt at sondre mellem LMP og andre typer af PSF. Påstanden afvises derfor.

(24)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at LMP ikke kan betragtes som havende andre grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber end andre PSF-typer, herunder især typer med tokomponentsammensætning.

(25)

Der mindes om, at de oprindelige undersøgelser påviste, at der i produktionsmæssig henseende generelt kan sondres mellem »virgin-PSF« baseret på nye råmaterialer og regenereret PSF baseret på genbrug af polyester.

(26)

Med hensyn til LMP afslørede den fornyede undersøgelse, at der ikke findes væsentlige produktionsmæssige forskelle mellem LMP og andre tokomponenttyper af PSF. Det blev vurderet, at en hvilken som helst producent af andre tokomponenttyper af PSF let kunne omlægge produktionen til LMP. Spindesystemer til tokomponentfibre har været anvendt i og uden for Fællesskabet i over 20 år. Fremstillingen ved tokomponentfibre er mere avanceret end ved monokomponentfibre; forskellen mellem de to systemer kan dog ikke betragtes som væsentlig.

(27)

Nogle EF-brugere hævdede, at det ikke ville være omkostningseffektivt at omlægge produktionen til LMP. Det blev fremført, at selv om produktionslinjen for LMP og andre tokomponenttyper af PSF grundlæggende er den samme, ville omlægningen til fremstilling af LMP kræve visse ændringer, f.eks. udskiftning af spindedyser, og medføre betydelige driftsstop. På trods af, at en omlægning til fremstilling af LMP eller vice versa er teknisk mulig, er der ingen garanti for, at den vil være effektiv, hvilket kan påvirke den disponible LMP-kapacitet. Det blev fremført af sammenslutningen af EF-producenter og af en individuel EF-producent, at produktionsprocessen ved alle tokomponenttyper af PSF grundlæggende er den samme, og at en omlægning til LMP-fremstilling ikke er forbundet med tekniske problemer, men udelukkende afhænger af markedskræfterne, f.eks. efterspørgsel og priser. De hævdede desuden, at der er tilstrækkelig samlet kapacitet til at opfylde efterspørgslen efter LMP i Fællesskabet, hvis markedskræfterne muliggør det. I denne forbindelse skal følgende bemærkes: For det første blev der ikke rejst tvivl om konklusionen om, at der ikke findes nogen væsentlig forskel på fremstilling af LMP og andre PSF-typer. For det andet kan omkostningseffektiviteten ved omlægning til fremstilling af LMP eller vice versa variere betydeligt fra producent til producent, men sådanne omlægninger foretages faktisk af nogle EF-producenter. Endelig afhænger en producents mulighed for at omlægge produktionen til LMP i vid udstrækning af, hvilke salgspriser der kan opnås for de forskellige PSF-typer på markedet. I den forbindelse skal det også bemærkes, at der hverken i Fællesskabet eller de eksporterende lande findes nogen producenter, som udelukkende fremstiller LMP. Derfor kan dette argument ikke ændre konklusionerne vedrørende produktionsprocessen.

(28)

Produktionsprocessen, som i sig selv ikke er afgørende for definitionen af et produkt, kan således ikke anses for at være en faktor, som differentierer LMP fra andre PSF-typer.

(29)

På grund at sin lave smeltetemperatur anvendes LMP typisk som komponent i termisk sammenbundne ikke-vævede materialer til teknisk anvendelse og i termisk sammenbundne fyldematerialer. De vigtigste anvendelsesformål forekommer inden for følgende varegrupper: husholdning (møbler, madrasser, puder), bilindustrien (tæpper, filtre), personlig hygiejne (bleer, absorptionsmidler), beklædning (for). Ved alle anvendelsesformål blandes og sammensmeltes LMP med andre PSF-fibre og udgør normalt omkring 15 % af sådanne blandinger.

(30)

Nogle EF-brugere hævdede, at LMP kun i normalt termisk sammenbundet polster til anvendelsesformål som møbler og sengetøj udgør omkring 15 % af blandingen. Til visse andre anvendelsesformål f.eks. i absorptionslag varierer blandingen fra 35 % til 50 % af LMP, og i luftfiltre udgør LMP op til 70 % af blandingen. Det skal i den forbindelse tilføjes, at LMP i nogle anvendelsesformer, f.eks. for i beklædningsgenstande, udgør mindre end 15 % af blandingen. Den fornyede undersøgelse har vist, at LMP's relative volumen ved de forskellige anvendelsesformål ganske rigtigt varierer, men ved langt de fleste anvendelsesformål er det en minoritetskomponent (samlet gennemsnit omkring 15 %) sammenlignet med andre PSF-typer, som blandes i disse varer. Derfor bekræftes den i betragtning 29 omhandlede vurdering.

(31)

De vigtigste brugere af LMP i Fællesskabet er virksomheder inden for industrien for ikke-vævede materialer. Disse virksomheder anvender typisk en lang række andre PSF-typer, som anvendes til ikke-vævede materialer. Der er ingen specifikke LMP-brugere i Fællesskabet. Det blev også konstateret, at der ikke er nogen væsentlig forskel på distributionskanalerne for LMP og andre typer af PSF. Der mindes om, at LMP altid anvendes i blandinger med andre PSF-typer.

(32)

En eksporterende producent fremførte, at den kendsgerning, at de samme brugere anvender LMP og andre typer af PSF, og at distributionskanalerne for LMP og andre typer PSF hovedsageligt er de samme, ikke betyder, at LMP og andre typer PSF er »den samme vare«. Det er korrekt, at denne kendsgerning ikke i sig selv betyder, at LMP og andre PSF-typer er at betragte som den samme vare; det viser imidlertid, at der ikke er nogen forskel på LMP og andre PSF-typer for så vidt angår distributionen af disse. Med andre ord er der distributionsmæssigt set ikke nogen grund til at udelukke LMP fra foranstaltningernes anvendelsesområde. Hertil kommer, at det i betragtning 29 blev påvist, at LMP har samme anvendelsesformål som andre PSF-typer, eftersom det kun kan anvendes i blandinger med disse fibre. Argumentet afvises derfor.

(33)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at LMP og andre PSF-typer har samme anvendelsesformål og distribueres via samme kanaler.

(34)

Som beskrevet ovenfor besidder LMP visse særlige egenskaber, selv om dets grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber ikke er forskellige fra andre PSF-typers. Til mange anvendelsesformål kan LMP imidlertid erstattes af andre typer af PSF ved hjælp af andre bindingsteknologier, f.eks. harpiksbinding af PSF eller termobinding af PSF med anvendelse af andre smeltebindingsfibre. Det er derfor i høj grad ombytteligt med andre PSF-typer.

(35)

Nogle parter var uenige i den nævnte konklusion for så vidt angår muligheden for at erstatte LMP af andre PSF-typer. En eksporterende producent fremførte, at der ikke kan siges at være ombyttelighed mellem LMP og andre PSF-typer, eftersom harpiksbinding og binding med anvendelse af andre smeltebindingsfibre kræver, at LMP udskiftes med henholdsvis harpiks og bindefibre, som ikke er lavet af polyester. Nogle EF-brugere hævdede, at den ovenfor omtalte brug af andre bindingsteknologier ville betyde forskellige egenskaber for visse slutprodukter, hvorfor en sådan ombytning ikke ville være mulig ved visse anvendelsesformål. Disse argumenter blev yderligere undersøgt. Undersøgelsen har vist, at selv om forskellige bindingsteknologier ikke altid kan erstatte hinanden ved alle endelige anvendelsesformål, er der en vis ombyttelighed, og således er LMP til visse anvendelsesformål i konkurrence med harpiksbundet PSF og med PSF, som er bundet med andet end kerne-kappe-bindingsfibre. Derfor kan det ikke generelt konkluderes, at der ikke findes erstatninger for LMP, og at LMP ikke er ombytteligt med visse andre PSF-typer.

(36)

En eksporterende producent bemærkede også, at hans argument om, at visse kemiske harpikstyper udgør en trussel mod miljøet og arbejdstagernes sundhed ikke var ordentligt undersøgt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at et sådant argument ikke er relevant i denne specifikke sag, eftersom harpiksbinding ved visse anvendelsesformål ikke kan erstattes af andre bindingsteknologier, og eftersom harpiksbinding under alle omstændigheder skal opfylde miljøforskrifterne i Fællesskabet og dets medlemsstater. Dette argument blev derfor afvist.

(37)

Der er ingen visuel og håndgribelig forskel på LMP og andre PSF-typer. Tværsnittet for LMP adskiller sig fra tværsnittet i monokomponentfibre; det adskiller sig imidlertid ikke altid fra tværsnittet i andre tokomponenttyper af PSF. Der mindes om, at LMP forekommer i talrige varianter, som bl.a. har forskellige smeltetemperaturer. Det er derfor ikke muligt at foretage en klar sondring på grundlag af smeltetemperatur. Heraf følger, at det er vanskeligt at sondre mellem LMP og andre PSF-typer, og at enhver pålidelig identifikation af denne produkttype ville kræve anvendelse af avanceret udstyr.

(38)

Nogle EF-brugere var uenige i ovenstående konklusion om, at der kun vanskeligt kan sondres mellem LMP og andre PSF-typer, især for så vidt angår deres smeltetemperatur. Det blev fremført, at smeltepunktet for kappedelen i LMP, skønt det varierer mellem 110 °C og 190 °C, altid vil være betydeligt lavere end smeltepunktet for andre PSE-typer, som angiveligt er omkring 255 °C. Det bemærkes, at ovenstående smeltetemperaturområde bekræfter, at LMP, i lighed med andre PSF-typer, findes i talrige varianter, og at de ikke altid let lader sig identificere. Således kan konklusionerne i betragtning 37 ikke ændres.

(39)

En eksporterende producent fremførte, at en beslutning om ikke at udelukke LMP fra foranstaltningernes anvendelsesområde ikke kan træffes på grundlag af selve den kendsgerning, at LMP visuelt ligner andre PSF-typer. Som beskrevet i betragtning 23 udgør selve »udseendet« et yderligere element i analysen, selv om det i sig selv normalt ikke er afgørende for besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt forskellige varetyper skal betragtes som »en og samme vare« eller ej (jf. betragtning 16). Der kan ikke ses bort fra den kendsgerning, at det er vanskeligt at sondre mellem forskellige varetyper. Argumentet afvises derfor.

(40)

Ovennævnte resultater viser, at LMP og andre PSF-typer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og har samme almindelige anvendelsesformål. Ved mange anvendelsesformål konkurrerer LMP direkte eller indirekte med andre PSF-typer på fællesskabsmarkedet. På det grundlag konkluderes det, at LMP og andre typer af PSF bør betragtes som en og samme vare, og at den delvise interimsundersøgelse vedrørende varedækningen for anvendelsen af de eksisterende antidumpingforanstaltninger bør afsluttes.

(41)

Alle de berørte parter fik oplysninger om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke de ovennævnte konklusioner blev draget. Parterne fik en tidsfrist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(42)

De mundtlige og skriftlige bemærkninger, som blev fremsendt af parterne, blev vurderet, men har ikke givet anledning til at ændre konklusionen om ikke at ændre varedækningen for de gældende antidumpingforanstaltninger på import af PSF —

11.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 96/7

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

11.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 96/9

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1483/2006 (2) åbnes der løbende licitationer med henblik på videresalg på EF's marked af korn fra medlemsstaternes interventionsorganer.

(2)

Markedssituationen for majs i EF og den udvikling i kornefterspørgslen, der er konstateret i forskellige regioner i de seneste uger, gør det nødvendigt at stille nye kornmængder fra interventionslagrene til rådighed i visse medlemsstater. Derfor bør interventionsorganerne i de pågældende medlemsstater have tilladelse til at forhøje de mængder, der udbydes i licitation, med 500 000 t majs i Ungarn.

(3)

Forordning (EF) nr. 1483/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

11.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 96/14

(1)

Efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse er artikel 1, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 990/2006 (2) forældet, for så vidt angår udelukkelse af Bulgarien og Rumænien fra listen over tredjelande, som kornet skal eksporteres til, og bør derfor udgå.

(2)

Bilag III til forordning (EF) nr. 990/2006 indeholder angivelser på alle EF-sprog. Det pågældende bilag bør derfor kompletteres, ved at angivelserne på bulgarsk, irsk, maltesisk og rumænsk indsættes.

(3)

Forordning (EF) nr. 990/2006 bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

11.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 96/18

(1)

I henhold til artikel 2 i direktiv 88/378/EF må legetøj kun markedsføres, hvis det ikke indebærer en fare for brugernes eller andre personers sikkerhed og/eller sundhed, når det anvendes til det beregnede formål eller på den måde, som børn normalt må forventes at anvende det på.

(2)

I henhold til artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 88/378/EØF forudsættes legetøj at opfylde de væsentlige sikkerhedskrav i direktivets artikel 3, når det er i overensstemmelse med de relevante nationale standarder til gennemførelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

(3)

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 88/378/EØF offentliggøre referencerne for de nationale standarder, der gennemfører de harmoniserede standarder, hvis referencer er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

(4)

Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) har efter bemyndigelse fra Kommissionen udarbejdet og den 15. juli 1998 vedtaget den harmoniserede standard EN 71-1:1998 »Legetøj. Sikkerhedskrav — Del 1: Mekaniske og fysiske egenskaber«, hvis referencer blev offentliggjort for første gang i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 28. juli 1999 (4).

(5)

Den 19. september 2005 vedtog Den Europæiske Standardiseringsorganisation standard EN 71-1:2005 »Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 1: Mekaniske og fysiske egenskaber«, som er en kodificeret udgave af den harmoniserede standard EN 71-1:1998 og de 11 ændringer af denne standard.

(6)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i direktiv 88/378/EØF har de spanske myndigheder indgivet en formel indsigelse vedrørende kravene i standard EN 71-1:2005 til projektillegetøj med sugekopper som anslagsflade beregnet til børn over tre år. De spanske myndigheder hævder, at standarden ikke yder tilstrækkelig beskyttelse for så vidt angår projektillegetøj beregnet til børn over tre år. Ifølge de spanske myndigheder kan et barn over tre år fjerne sugekoppen fra et projektil med en trækkraft på over 60 N, hvilket svarer til den trækkraft, der er fastsat i punkt 8.4.2.3 (trækprøvning, beskyttende komponenter).

(7)

Standard EN 71-1:2005 fastsætter forskellige krav til legetøj med sugekopper afhængigt af barnets alder. Standarden fastsætter, at legetøj med sugekopper beregnet til børn under tre år skal prøves med en trækkraft på 50 N (når den største tilgængelige dimension er højst 6 mm) eller på 90 N (når den største tilgængelige dimension er over 6 mm). For så vidt angår legetøj med sugekopper som anslagsflade beregnet til børn over tre år fastsætter standardens punkt 4.17.1, litra b), at eftergivende materiale, der anvendes som anslagsflade, ikke må gå løs, når det prøves i henhold til punkt 8.4.2.3 (trækprøvning, beskyttende komponenter). Trækprøvningen for beskyttende komponenter specificeret i paragraf 8.4.2.3 udføres med en trækkraft på 60 N.

(8)

Kommissionen er blevet underrettet om en række ulykker med projektillegetøj med sugekopper som anslagsflade beregnet til børn over tre år. I 1997 blev en 9-årig svensk dreng kvalt efter at have suttet på enden af en sugekop, som han fik galt i halsen. Der er forekommet to andre dødsulykker i Det Forenede Kongerige, og Kommissionen er blevet underrettet om yderligere otte registreret i USA. I august 2005 underrettede de spanske myndigheder Kommissionen om en ulykke, hvor et stykke legetøj i form af bue og pil udstyret med en sugekop var årsag til et fireårigt barns død.

(9)

Sugekopper på projektillegetøj har til formål at fæstne projektilet på en overflade. Når projektilerne gentagne gange sættes fast på og fjernes fra en overflade, udsættes sugekoppen for gentagne spændinger. Børn over tre år har endvidere for vane at fugte sugekopper med munden, inden de sætter dem fast på en overflade. Er sugekoppen ikke forsvarligt fastgjort til legetøjet, kan den forventes at gå løs under normal og forudsigelig brug. Går sugekoppen løs og kommer helt ind i munden, kan det medføre, at luftvejen blokeres bagest i munden og øverst i halsen, og forårsage kvælning.

(10)

På baggrund af denne viden finder medlemsstaterne, at børn over tre år bør nyde samme beskyttelse som børn under tre år. Sugekopper anvendt som anslagsflade på legetøjsprojektiler beregnet til børn over tre år må derfor ikke gå løs, når de underkastes, som minimum, de relevante prøvninger, der er fastsat i standard EN 71-1:2005, punkt 5.13, litra b), navnlig vridningsprøvning (punkt 8.3) og trækprøvning, generel procedure (punkt 8.4.2.1).

(11)

På grundlag af den dokumentation, der er fremlagt af de spanske myndigheder, de øvrige nationale myndigheder og Udvalget for Tekniske Standarder og Forskrifter, finder Kommissionen derfor, at standard EN 71-1:2005 er mangelfuld for så vidt angår de tekniske krav til projektillegetøj med sugekopper som anslagsflade beregnet til børn over tre år.

(12)

Indtil standard EN 71-1:2005 er revideret, bør offentliggørelsen af referencen for standarden i Den Europæiske Unions Tidende af hensyn til sikkerheden og retssikkerheden derfor være ledsaget af en passende informationstekst.

(13)

Så længe der ikke findes en standard, der omfatter ovennævnte risici, og i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 88/378/EØF forudsætter medlemsstaterne, at ovennævnte legetøj kun opfylder de væsentlige sikkerhedskrav, når et udpeget organ har udstedt en EF-typeattest for det og dets overensstemmelse med den godkendte model bekræftes af CE-mærkning —

11.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 96/21

(1)

I henhold til direktiv 86/362/EØF og 90/642/EØF bør Kommissionen gradvist arbejde hen imod et system, der gør det muligt at anslå eksponeringen for pesticider gennem føden. For at muliggøre realistiske skøn bør der foreligge data for overvågningen af pesticidrester i en række fødevarer, der udgør væsentlige bestanddele af kosten i EF. Det er almindeligt anerkendt, at væsentlige bestanddele af kosten i EU udgøres af 20-30 fødevarer. Med de ressourcer, der er til rådighed i medlemsstaterne til overvågning af pesticidrester, kan medlemsstaterne kun analysere prøver af otte produkter hvert år inden for rammerne af et koordineret overvågningsprogram. Brugen af pesticider ændrer sig inden for cyklusser på tre år. Hvert pesticid bør således generelt overvåges i 20-30 fødevarer i en række treårige cyklusser.

(2)

Restkoncentrationer af de pesticider, der er omfattet af denne henstilling, bør overvåges i 2007, da disse data vil kunne anvendes til at anslå den faktiske eksponering gennem føden.

(3)

Det er nødvendigt at anvende en systematisk statistisk metode til at fastsætte antallet af prøver, der skal tages i forbindelse med hver samordnet overvågningsforanstaltning. En sådan metode er beskrevet af Codex Alimentarius-Kommissionen (3). På grundlag af en binomial sandsynlighedsfordeling kan det beregnes, at undersøgelse af 642 prøver giver over 99 % sikkerhed for at opdage en prøve, der indeholder pesticidrester over bestemmelsesgrænsen, hvis mindst 1 % af de vegetabilske produkter indeholder restkoncentrationer over denne grænse. Indsamlingen af disse prøver bør fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af befolkningens størrelse og antallet af forbrugere, idet der skal tages mindst 12 prøver pr. produkt om året.

(4)

Retningslinjer for kvalitetskontrolprocedurer for analyse af pesticidrester offentliggøres på Kommissionens websted (4). Der er enighed om, at disse retningslinjer så vidt muligt bør anvendes af medlemsstaternes analyselaboratorier og til stadighed revideres i lyset af erfaringerne fra overvågningsprogrammerne.

(5)

Ved Kommissionens direktiv 2002/63/EF (5) fastsættes der EF-metoder til prøveudtagning til officiel kontrol af pesticidrester i og på vegetabilske og animalske produkter. I de prøveudtagningsmetoder og -procedurer, der er fastlagt ved direktivet, er der taget hensyn til dem, der anbefales af Codex Alimentarius-Kommissionen.

(6)

I henhold til direktiv 86/362/EØF og 90/642/EØF skal medlemsstaterne angive de kriterier, der er lagt til grund for udarbejdelsen af deres nationale overvågningsprogrammer. Det bør også oplyses, hvilke kriterier der er lagt til grund for fastsættelsen af antallet af prøver og analyser, hvilke indberetningsniveauer der anvendes, og efter hvilke kriterier disse er fastsat, samt nærmere oplysninger om godkendelse af analyselaboratorier i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (6), idet der tages hensyn til artikel 18 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 af 5. december 2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004, som indrømmer en undtagelse fra kravet om godkendelse (7). Antallet og arten af overtrædelser og foranstaltninger truffet i den forbindelse bør også angives.

(7)

Der er fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i babymad i overensstemmelse med artikel 6 i Kommissionens direktiv 91/321/EØF af 14. maj 1991 om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn (8) og artikel 6 i Kommissionens direktiv 96/5/EF, Euratom af 16. februar 1996 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (9).

(8)

Oplysninger om resultaterne af overvågningsprogrammerne er yderst velegnede til elektronisk databehandling, -lagring og -transmission. Der er udarbejdet formater, der gør det muligt for medlemsstaterne at sende data pr. e-mail. Medlemsstaterne bør derfor være i stand til at sende deres rapporter til Kommissionen i standardformatet. Det er mest effektivt, hvis Kommissionen udarbejder retningslinjer for den videre udvikling af en sådan standardformatering.

(9)

Foranstaltningerne i denne henstilling er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Medlemsstaterne opfordres til i 2007 at udtage og analysere stikprøver for de produkt/pesticidrest-kombinationer, der er fastsat i bilag I, på grundlag af det antal stikprøver, som de har fået tildelt for hvert produkt, jf. bilag II, idet der eventuelt tages hensyn til den andel, som medlemsstaten selv, Fællesskabet og tredjelande har af det nationale marked.

Det parti, der skal udtages prøver fra, skal være tilfældigt udvalgt i overensstemmelse med en overvågningsstrategi.

Prøveudtagningsproceduren, herunder antallet af enheder, skal være i overensstemmelse med direktiv 2002/63/EF.

2)

Af det samlede antal prøver som fastsat i bilag I og II bør hver medlemsstat udtage og analysere:

3)

Medlemsstaterne opfordres til senest den 31. august 2008 at indberette resultaterne af analysen af stikprøver for de produkt/pesticidrest-kombinationer, der er angivet i bilag I, med angivelse af følgende:

4)

Rapporten bør udarbejdes i et format, herunder elektronisk format, der er i overensstemmelse med retningslinjerne fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed til medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af Kommissionens henstillinger om samordnede EF-overvågningsprogrammer.

Resultaterne af prøver af babymad og prøver af økologiske landbrugsprodukter bør angives i separate datablade.

5)

Medlemsstaterne opfordres til senest den 31. august 2007 at sende Kommissionen og de øvrige medlemsstater de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i direktiv 86/362/EØF og artikel 4, stk. 3, i direktiv 90/642/EØF, om overvågningen i 2006 for i det mindste ved stikprøvekontrol at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne, herunder:

6)

Medlemsstaterne opfordres til senest den 30. september 2007 at sende Kommissionen deres planlagte nationale program for overvågning af de maksimalgrænseværdier for pesticidrester, der er fastsat ved direktiv 90/642/EØF og 86/362/EØF for 2008, med angivelse af følgende: