I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

4.4.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 375/2007

af 30. marts 2007

om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (1), særlig artikel 5, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Luftfartøjer, som falder ind under bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1592/2002, skal have et luftdygtighedsbevis eller en flyvetilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (2) inden den 28. marts 2007. Hvis luftfartøjerne ikke har et sådant luftdygtighedsbevis eller flyvetilladelse, må EU-luftfartsselskaber efter denne dato ikke længere anvende dem inden for medlemsstaternes geografiske område.

(2)

I henhold til artikel 2, stk. 3, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 skal Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) inden den 28. marts 2007 fastlægge den godkendte konstruktion, som er nødvendig for at udstede luftdygtighedsbeviser eller flyvetilladelser for luftfartøjer, som er registreret i medlemsstaterne, men ikke opfylder kravene i forordningens artikel 2, stk. 3, litra a). Agenturet kunne ikke gennemføre denne fastlæggelse inden for tidsfristen for meget luftfartsmateriel, fordi det ikke havde modtaget de nødvendige ansøgninger fra materielkonstruktørerne.

(3)

Der bør først udstedes luftdygtighedsbeviser, når agenturet har kunnet godkende luftfartøjernes konstruktion efter teknisk evaluering af materiellet, men begrænsede luftdygtighedsbeviser kan udstedes med en begrænset gyldighedsperiode, så disse luftfartøjer fortsat kan anvendes, og så agenturet får mulighed for at undersøge konstruktionen.

(4)

Agenturet havde ikke tilstrækkelig tid til at vedtage specifikke luftdygtighedsspecifikationer inden den 28. marts 2007. Det er dog muligt at fastlægge en godkendt konstruktion ved at henvise til konstruktionsstatens godkendte konstruktion, således som det er sket for de fleste luftfartøjer, for hvilke medlemsstaterne udstedte et typecertifikat inden den 28. september 2003.

(5)

En sådan fastlæggelse bør kun foretages for de luftfartøjer, for hvilke medlemsstaterne har udstedt luftdygtighedsbeviser, begrænsede luftdygtighedsbeviser og flyvetilladelser er dermed ikke omfattet heraf, for at sikre, at sådanne luftfartøjer i det mindste opfylder sikkerhedskravene, jf. bilag 8 til konventionen angående international civil luftfart.

(6)

For at minimere sikkerhedsrisici og begrænse konkurrenceforvridning bør den planlagte foranstaltning kun gælde for luftfartøj, for hvilke medlemsstaterne har udstedt luftdygtighedsbeviser, og som var registreret i denne medlemsstat inden den dato, hvor forordning (EF) nr. 1702/2003 trådte i kraft i den medlemsstat (3). Ejerne af disse luftfartøjer var på registreringstidspunktet ikke bekendt med risikoen for, at de ikke ville få lov at videreføre driften efter den 28. marts 2007. Derimod var ejere af luftfartøjer, der er registreret i en medlemsstat efter datoen, hvor forordning (EF) nr. 1702/2003 trådte i kraft, på registreringstidspunktet bekendt med, at sådanne luftfartøjer ikke ville få lov at videreføre driften efter den 28. marts 2007, medmindre agenturet kunne godkende luftfartøjernes konstruktion inden denne dato.

(7)

Det anses for nødvendigt at sikre, at luftfartøjer, der kommer i betragtning til den planlagte foranstaltning, udelukkende er luftfartøjer, hvor den myndighed, der repræsenterer konstruktionsstaten, har accepteret via en samarbejdsaftale i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EF) nr. 1592/2002, at bistå agenturet med det løbende tilsyn med den således fastlagte godkendte konstruktion.

(8)

Den planlagte foranstaltning bør være af midlertidig karakter for at afbøde de risici, der er forbundet med agenturets begrænsede tekniske viden om konstruktionen af det berørte materiel. Det er også nødvendigt at give materielkonstruktørerne et incitament til at bistå agenturet med at fastlægge den nødvendige godkendte konstruktion, så deres luftfartøjer integreres fuldt og helt i Fællesskabets system. Endvidere giver anvendelsen af forskellige regelsæt for luftfartøjer, der deltager i de samme flyveoperationer, anledning til spørgsmål om unfair konkurrence på det indre marked, og denne situation kan ikke fortsætte på ubestemt tid. Derfor bør foranstaltningens gyldighedsperiode afgrænses til 12 måneder, som kan forlænges med højst 18 måneder, forudsat at en certificeringsproces er iværksat og kan afsluttes inden for den periode.

(9)

I forordning (EF) nr. 1700/2003, artikel 2, stk. 3, litra a), henvises der kun til luftfartøjer, som har fået udstedt et typecertifikat. En række luftfartøjer, som kan falde ind under artiklens videreførelsesordning, har dog aldrig fået udstedt et typecertifikat, fordi der ikke krævedes sådanne dokumenter efter de ICAO-standarder, som gjaldt, da luftfartøjerne blev konstrueret og certificeret. Bestemmelserne må derfor tydeliggøres for at sikre, at sådanne luftfartøjer fortsat kan få udstedt luftdygtighedsbevis.

(10)

Forordning (EF) nr. 1702/2003 bør ændres for at undgå misforståelser og juridisk uvished med hensyn til punkt 21A.173, litra b), nr. 2) og punkt 21A.184 i bilaget til denne forordning, hvor der henvises til »særlige certificeringsspecifikationer« i stedet for »specifikke luftdygtighedsspecifikationer«, jf. artikel 5, stk. 3, litra b), og artikel 15, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1592/2002.

(11)

Uanset reglerne om udstedelse af luftdygtighedsbeviser kan der ifølge artikel 5, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1592/2002 udstedes flyvetilladelse. En sådan tilladelse udstedes normalt, når et luftdygtighedsbevis er midlertidigt ugyldigt, f.eks. som følge af en skade, eller når et luftdygtighedsbevis ikke kan udstedes, f.eks. hvis luftfartøjet ikke opfylder de væsentlige luftdygtighedskrav, eller når det endnu ikke er påvist, at kravene er opfyldt, men luftfartøjet er i stand til sikker flyvning.

(12)

Efter udløbet af overgangsperioden for flyvetilladelser er det nødvendigt at vedtage fælles krav og administrative procedurer for udstedelse af disse tilladelser, som indeholder alle de betingelser, der er påkrævet for at afbøde risikoen for afvigelser fra de væsentlige krav, og derved sikre alle medlemsstaters godkendelse af flyvetilladelserne i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1592/2002.

(13)	Foranstaltningerne i denne forordning bygger på de udtalelser, som agenturet (4) har afgivet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, litra b), og artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1592/2002.

(14)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i artikel 54, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1592/2002 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 foretages følgende ændringer:

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Certificering af materiel, dele og apparatur

1. Der udstedes certifikater for materiel, dele og apparatur som anført i del 21.

2. Uanset stk. 1 er luftfartøjer, herunder alt installeret materiel, dele og apparatur, som ikke er registreret i en medlemsstat, undtaget fra bestemmelserne i subpart H og I i del 21. De er også undtaget fra bestemmelserne i subpart P i del 21, undtagen når en medlemsstat foreskriver luftfartøjsidentifikationsmærker.

3. Når der i bilaget (del 21) henvises til anvendelse eller overholdelse af bestemmelserne i bilag I (del M) i Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003, og en medlemsstat i medfør af forordningens artikel 7, stk. 3, litra a) og b), har valgt ikke at anvende den del før den 28. september 2008, gælder de relevante nationale regler i stedet frem til denne dato.

Artikel 2a

Fortsat gyldighed af typecertifikater og derpå baserede luftdygtighedsbeviser

1. For så vidt angår materiel, for hvilket en medlemsstat inden den 28. september 2003 har udstedt et typecertifikat eller et dokument, der kan danne grundlag for udstedelse af et luftdygtighedsbevis, gælder følgende bestemmelser:

dette materiel skal anses for at have fået udstedt et typecertifikat i overensstemmelse med denne forordning, når:

grundlaget for materiellets typecertifikat var:

—	det gældende JAA-typecertificeringsgrundlag for materiel, der har fået udstedt et certifikat i henhold til JAA-procedurer som defineret i JAA's specifikationsblad for dette materiel, eller

—

for andet materiel, det typecertificeringsgrundlag, som var defineret i typecertifikatets specifikationsblad i konstruktionsstaten, hvis denne konstruktionsstat var:

—	en medlemsstat, medmindre agenturet under særlig hensyntagen til luftdygtighedsbestemmelser og driftserfaring fastsætter, at dette typecertificeringsgrundlag ikke sikrer et sikkerhedsniveau, der svarer til det niveau, som kræves i grundforordningen og i denne forordning, eller

—

en stat, med hvilken en medlemsstat havde undertegnet en bilateral luftdygtighedsaftale eller indgået en tilsvarende ordning, i henhold til hvilken sådanne former for materiel har fået udstedt et certifikat på grundlag af de luftdygtighedsbestemmelser, der var gældende i den pågældende konstruktionsstat, medmindre agenturet fastsætter, at disse luftdygtighedsbestemmelser, denne driftserfaring eller den pågældende stats sikkerhedsniveau ikke svarer til det niveau, der kræves i forordning (EF) nr. 1592/2002 og i nærværende forordning.

Agenturet foretager en første vurdering af virkningen af bestemmelserne i andet led med henblik på at afgive en udtalelse til Kommissionen. Denne udtalelse omfatter også eventuelle ændringer til denne forordning.

ii)	Miljøbeskyttelseskravene var de krav, der i henhold til bilag 16 til Chicagokonventionen skulle finde anvendelse på materiellet.

iii)	De gældende luftdygtighedsdirektiver var dem, der var gældende i konstruktionsstaten.

Konstruktionen af et individuelt luftfartøj, som var opført i en medlemsstats register inden den 28. september 2003, anses for at være blevet godkendt i overensstemmelse med denne forordning, når:

i)	dets grundlæggende typekonstruktion var del af et i litra a) omhandlet typecertifikat

ii)	alle ændringer af denne grundlæggende konstruktion, som ikke henhørte under typecertifikatindehaverens ansvar, blev godkendt, og når

iii)	de luftdygtighedsdirektiver, som blev udstedt eller vedtaget af registreringsmedlemsstaten inden den 28. september 2003, blev overholdt, herunder enhver ændring af konstruktionsstatens luftdygtighedsdirektiver, som var godkendt af registreringsmedlemsstaten.

c)	Agenturet skal inden den 28. marts 2007 fastlægge typecertifikatet for de former for materiel, som ikke opfylder betingelserne i litra a).

d)	Agenturet skal inden den 28. marts 2007 fastlægge typecertifikatets specifikationsblad for støj for alt det i litra a) omhandlede materiel. Indtil dette er fastlagt, kan medlemsstaterne fortsat udstede støjcertifikater i overensstemmelse med gældende nationale bestemmelser.

2. For materiel, som var ved at blive typecertificeret via JAA eller en medlemsstat den 28. september 2003, gælder følgende:

a)	Hvis et materiel er ved at blive certificeret af flere medlemsstater, anvendes det mest fremskredne af disse projekter som reference.

b)	Punkt 21A.15, litra a), b) og c), i del 21 finder ikke anvendelse.

c)	Uanset 21A.17, litra a), i del 21 skal grundlaget for typecertificeringen være det, der er fastlagt af JAA, eller i påkommende tilfælde af medlemsstaten på datoen for ansøgningen om godkendelsen.

d)	Den kontrol af overholdelsen af kravene, der er gennemført i henhold til JAA's eller medlemsstaternes procedurer, skal anses for at være foretaget af agenturet med henblik på at opfylde 21A.20, litra a) og b), i del 21.

3. For materiel, der har et nationalt typecertifikat eller tilsvarende, og for hvilket en medlemsstats godkendelse af en ændring endnu ikke var afsluttet på den dato, hvor typecertifikatet skulle være i overensstemmelse med denne forordning, gælder følgende:

a)	Hvis en godkendelsesproces udføres af flere medlemsstater, anvendes det mest fremskredne projekt som reference.

b)	Punkt 21A.93 i del 21 finder ikke anvendelse.

c)	Det gældende typecertificeringsgrundlag er det, JAA eller eventuelt medlemsstaten havde fastlagt på datoen for ansøgningen om godkendelse af ændringen.

d)	Den kontrol af overholdelsen af kravene, der er gennemført i henhold til JAA's eller medlemsstaternes procedurer, anses for at være foretaget af agenturet med henblik på at opfylde punkt 21A.103, litra a), nr. 2), og litra b) i del 21.

4. For materiel, der havde et nationalt typecertifikat eller et tilsvarende certifikat, og for hvilket det gælder, at processen for godkendelse af en større reparationskonstruktion, der gennemførtes af en medlemsstat, ikke var afsluttet på det tidspunkt, hvor typecertifikatet skulle være fastlagt i overensstemmelse med denne forordning, anses den kontrol af overholdelsen af kravene, der er gennemført i henhold til JAA's eller medlemsstaternes procedurer, for at være foretaget af agenturet med henblik på at opfylde 21A.433, litra a), i del 21.

5. Et luftdygtighedsbevis, der er udstedt af en medlemsstat, og som bekræfter, at certifikatet er i overensstemmelse med et typecertifikat, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 1, skal anses for at være i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 2b

Fortsat gyldighed af supplerende typecertifikater

1. For så vidt angår supplerende typecertifikater udstedt af en medlemsstat i henhold til JAA-procedurer eller gældende nationale procedurer, og for så vidt angår ændringer af materiel, som blev foreslået af personer, der ikke var typecertifikatindehaveren af materiellet, og som blev godkendt af en medlemsstat i henhold til gældende nationale procedurer, anses det supplerende typecertifikat eller større ændring, hvis det var gyldigt den 28. september 2003, for at være udstedt i henhold til denne forordning.

2. For supplerende typecertifikater, som var ved at blive certificeret af en medlemsstat den 28. september 2003 i henhold til de gældende JAA-procedurer for supplerende typecertificering, og for større ændringer af materiel, som blev foreslået af andre personer end indehaveren af materiellets typecertifikat, og som var ved at blive certificeret af en medlemsstat den 28. september 2003 i henhold til gældende nationale procedurer, gælder følgende:

a)	Hvis en certificeringsproces blev udført af flere medlemsstater, skal det mest fremskredne projekt anvendes som reference.

b)	Punkt 21A.113, litra a) og b), i del 21 finder ikke anvendelse.

c)	Det gældende certificeringsgrundlag skal være det, JAA eller eventuelt medlemsstaten har fastlagt på datoen for ansøgningen om et supplerende typecertifikat eller om godkendelse af en større ændring.

d)	Den kontrol af overholdelsen af kravene, der er gennemført i henhold til JAA's eller medlemsstaternes procedurer, anses for at være foretaget af agenturet med henblik på at opfylde punkt 21A.115, litra a), i del 21.

Artikel 2c

Fortsat drift af visse luftfartøjer, der er registreret i medlemsstaterne

1. Med hensyn til luftfartøjer, som ikke kan anses for at have et typecertifikat, der er blevet udstedt i henhold til denne forordnings artikel 2a, stk. 1, litra a), som har fået udstedt et luftdygtighedsbevis fra en medlemsstat, før forordning (EF) nr. 1702/2003 trådte i kraft i denne medlemsstat (5), som fandtes i medlemsstatens register på denne dato, og som stadig befandt sig i en medlemsstats register den 28. marts 2007, anses følgende i kombination for at udgøre de gældende specifikke luftdygtighedsspecifikationer, der er udstedt i overensstemmelse med denne forordning:

typecertifikatets specifikationsblad og specifikationsblad for støj eller tilsvarende dokumenter udstedt af konstruktionsstaten, forudsat at konstruktionsstaten har indgået samarbejdsaftale i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EF) nr. 1592/2002 med agenturet om sikring af et sådant luftfartøjs konstruktions vedvarende luftdygtighed

b)	miljøbeskyttelseskravene i henhold til bilag 16 til Chicago-konventionen, der gælder for det pågældende luftfartøj, og

c)	de obligatoriske regler for vedvarende luftdygtighed i konstruktionsstaten.

2. De specifikke luftdygtighedsspecifikationer skal give mulighed for at videreføre den type flyveoperationer, som det pågældende luftfartøj havde ret til at foretage den 28. marts 2007, og de skal være gyldige indtil den 28. marts 2008, medmindre disse specifikationer inden denne dato erstattes af en konstruktions- og miljøgodkendelse udstedt af agenturet i overensstemmelse med denne forordning. Begrænsede luftdygtighedsbeviser for det pågældende luftfartøj udstedes af medlemsstaterne i medfør af del 21, subpart H, når overensstemmelsen med disse specifikationer er bekræftet.

3. Kommissionen kan forlænge gyldighedsperioden, jf. stk. 2, med højst 18 måneder for luftfartøjer af en given type, forudsat at en certificeringsproces for denne type luftfartøj er iværksat af agenturet inden den 28. marts 2008, og agenturet fastslår, at denne proces kan afsluttes inden for den forlængede gyldighedsperiode. Agenturet underretter i så tilfælde Kommissionen herom.

Artikel 2d

Fortsat gyldighed af certificering af dele og apparatur

1. Godkendelser af dele og apparatur, der er udstedt af en medlemsstat og er gyldige den 28. september 2003, skal anses for at være udstedt i overensstemmelse med denne forordning.

2. For dele og apparatur, for hvilke en godkendelses- eller tilladelsesproces var ved at blive gennemført af en medlemsstat den 28. september 2003, gælder følgende:

a)	Hvis en godkendelsesproces blev udført af flere medlemsstater, skal det mest fremskredne projekt anvendes som reference.

b)	21A.603 i del 21 finder ikke anvendelse.

c)	De gældende datakrav i henhold til 21A.605 i del 21 skal være de krav, som er fastlagt af den pågældende medlemsstat på den dato, hvor der indgives ansøgning om godkendelse eller tilladelse.

d)	Den kontrol af overholdelsen af kravene, der er gennemført af den relevante medlemsstat, skal anses for at være foretaget af agenturet med henblik på at opfylde 21A.606, litra b), i del 21.

Artikel 2e

Flyvetilladelse

Betingelser, som medlemsstaterne fastsætter inden den 28. marts 2007, for flyvetilladelser eller andre luftdygtighedsbeviser, der udstedes til luftfartøjer, hvortil der ikke var udstedt et luftdygtighedsbevis eller et begrænset luftdygtighedsbevis i henhold til denne forordning, skal anses for at være fastlagt i overensstemmelse med denne forordning, medmindre agenturet inden den 28. marts 2008 fastsætter, at disse betingelser ikke garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det niveau, som kræves i forordning (EF) nr. 1592/2002 eller i nærværende forordning.

Flyvetilladelser eller andre luftdygtighedsbeviser, der udstedes af medlemsstaterne før den 28. marts 2007 for luftfartøjer, hvortil der ikke var udstedt et luftdygtighedsbevis eller begrænset luftdygtighedsbevis i henhold til denne forordning, skal anses for at være en flyvetilladelse i overensstemmelse med denne forordning indtil den 28. marts 2008. «

2)	Bilaget (del 21) til forordning (EF) nr. 1702/2003 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Jacques BARROT

Næstformand

(1) EUT L 240 af 7.9.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1701/2003 2003 (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 5).

(2) EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6. Ændret ved forordning (EF) nr. 706/2006 (EUT L 122 af 9.5.2006, s. 16).

(3) EUR 15: 28. september 2003; EUR 10: 1. maj 2004; EUR 2: 1. januar 2007.

(4) Udtalelse 1/2007 af 30. januar 2007 og udtalelse 2/2007 af 8. februar 2007.

(5) EUR 15: 28. september 2003; EUR 10: 1. maj 2004; EUR 2: 1. januar 2007.

BILAG

I bilaget til forordning (EF) nr. 1702/2003 foretages følgende ændringer:

I stk. 21A.139 indsættes følgende som underpunkt b), 1), xvii):

»xvii)

Udstedelse af flyvetilladelse og godkendelse af de tilknyttede flyvebetingelser.«

I stk. 21A.163 indsættes følgende som litra e):

»e)

I henhold til procedurer, der er fastlagt i samarbejde med den kompetente produktionsmyndighed, for et luftfartøj, som det har fremstillet, og under forudsætning af, at selve produktionsorganisationen styrer luftfartøjets konfiguration i henhold til produktionsorganisationsgodkendelsen og bekræfter overensstemmelsen med de konstruktionsbetingelser, der er godkendt for flyvningen, udstede flyvetilladelser i overensstemmelse med 21A.711, litra c), herunder godkendelse af flyvebetingelserne i overensstemmelse med 21A.710, litra b).«

I stk. 21A.165 indsættes følgende som litra j) og k):

»j)	hvor det er relevant i henhold til rettigheden i 21A.163, litra e), fastsætte de betingelser, hvorefter der kan udstedes en flyvetilladelse.

k)	hvor det er relevant i henhold til rettighederne i 21A.163, litra e), kontrollere, at 21A.711, litra b) og e), er overholdt, inden der udstedes flyvetilladelser (EASA-formular 20b, se tillæg) til luftfartøjer.«

4)	Overskriften i subpart H i sektion A affattes således: »SUBPART H — LUFTDYGTIGHEDSBEVISER OG BEGRÆNSEDE LUFTDYGTIGHEDSBEVISER«

5)	I del 21A.173, litra b), nr. 2), erstattes ordene »særlige certificeringsspecifikationer« af ordene »specifikke luftdygtighedsspecifikationer«.

6)	I stk. 21A.173 udgår litra c).

7)	I stk. 21A.173 udgår litra c).

Litra b) i punkt 21A.179 affattes således:

»b)

Hvis ejerskabet af et luftfartøj ændres, og luftfartøjet har et begrænset luftdygtighedsbevis, der ikke er i overensstemmelse med et begrænset typecertifikat, skal disse luftdygtighedsbeviser overdrages sammen med luftfartøjet, under forudsætning af at luftfartøjet forbliver i samme register eller kun har fået udstedt dette efter formel aftale med den kompetente myndighed i den registreringsmedlemsstat, hvortil det overdrages.«

9)	I del 21A.184 erstattes ordene »særlige certificeringsspecifikationer« af ordene »specifikke luftdygtighedsspecifikationer«.

10)	Punkt 21A.185 udgår.

11)

Stk. 21A.263, litra b), affattes således:

»b)

Med forbehold af 21A.257, litra b), skal agenturet uden yderligere efterprøvning godkende overensstemmelsesdokumenter, der er indgivet af ansøgeren med det formål at opnå:

1.	en godkendelse af de flyvebetingelser, der er en forudsætning for en flyvetilladelse, eller

2.	et typecertifikat for eller en godkendelse af en større ændring af en typekonstruktion, eller

3.	et supplerende typecertifikat, eller

4.	en ETSO-godkendelse i henhold til 21A.602B, litra b), nr. 1), eller

5.	en konstruktionsgodkendelse af større reparationer.«

12)

I artikel 21A.263, litra c), indsættes følgende som underpunkt 6) og 7):

»6)

Godkende de betingelser, hvorefter en flyvetilladelse kan udstedes i overensstemmelse med 21A.710, litra a), nr. 2),

undtagen for så vidt angår førstegangsflyvninger med

—	en ny type luftfartøj, eller

—	et luftfartøj, der er modificeret som følge af en større ændring, der er eller ville blive klassificeret som en væsentlig større ændring eller en væsentlig STC, eller

—	et luftfartøj, der er modificeret som følge af en større ændring, der er eller ville blive klassificeret som en væsentlig større ændring eller en væsentlig STC, eller

ii)	undtagen for så vidt angår flyvetilladelser, der skal udstedes med henblik på 21A.701, litra a), nr. 15).

Udstede flyvetilladelser i overensstemmelse med 21A.711, litra b), til luftfartøjer, som indehaveren har konstrueret eller ændret, samt hvis selve konstruktionsorganisationen i henhold til sin konstruktionsorganisationsgodkendelse kontrollerer luftfartøjets konfiguration og påviser, at det er i overensstemmelse med de konstruktionsbetingelser, der er godkendt for flyvningen.«

13)

I stk. 21A.265 indsættes følgende som litra f) og g):

»f)	Hvor det er relevant i henhold til rettigheden i 21A.263, litra c), nr. 6), fastsætte de betingelser, hvorefter der kan udstedes en flyvetilladelse.

g)	Hvor det er relevant i henhold til rettighederne i 21A.263 litra c), nr. 7), kontrollere, at 21A.711, litra b) og litra d), er overholdt, inden der udstedes flyvetilladelser (EASA-formular 20b, se tillæg) til luftfartøjer.«

14)

Subpart P i sektion A erstattes med:

»SUBPART P — FLYVETILLADELSE

21A.701 Anvendelsesområde

Der udstedes en flyvetilladelse i overensstemmelse med denne subpart til luftfartøjer, der ikke overholder, eller for hvilke det ikke er påvist, at de overholder gældende krav til luftdygtighed, men er i stand til sikker flyvning under definerede forhold og i forbindelse med følgende formål:

1.	Udvikling.

2.	Påvisning af overholdelse af forskrifter eller certificeringsspecifikationer.

3.	Undervisning af besætningen inden for konstruktionsorganisationerne eller produktionsorganisationerne.

4.	Produktionsprøveflyvninger af nye produktionsluftfartøjer.

5.	Flyvning af luftfartøjer, der er under produktion, mellem produktionsanlæg.

6.	Flyvning af luftfartøjet med henblik på kundegodkendelse.

7.	Levering eller eksport af luftfartøjet.

8.	Flyvning af luftfartøjet med henblik på myndighedsgodkendelse.

9.	Markedsundersøgelse, herunder undervisning af kundens besætning.

10.	Udstilling og flyveopvisning.

11.	Flyvning af luftfartøjet til et sted, hvor der skal foretages vedligeholdelses- eller luftdygtighedseftersyn, eller til oplagringssted.

12.	Flyvning af et luftfartøj med en vægt, der overstiger luftfartøjets maksimalvægt i henhold til luftdygtighedsbeviset, uden for det sædvanlige område over vand eller over landområder, hvor der ikke findes passende landingsanlæg eller egnet brændstof.

13.	Rekordforsøg, kapflyvning eller tilsvarende konkurrencer.

14.	Flyvning af luftfartøjer, der overholder de gældende krav til luftdygtighed, inden der er konstateret overensstemmelse med miljøkravene.

15.	Ikke-erhvervsmæssig flyvning med individuelle, ikke-komplekse luftfartøjer eller typer, hvorom det gælder, at det ikke er passende med et luftdygtighedsbevis eller et begrænset luftdygtighedsbevis.

21A.703 Berettigelse

Enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at ansøge om en flyvetilladelse, undtagen om en flyvetilladelse, hvorom der anmodes med henblik på 21A.701, litra a), nr. 15), hvor ansøgeren skal være indehaveren. En person, der er berettiget til at ansøge om en flyvetilladelse, er også berettiget til at ansøge om godkendelse af flyvebetingelserne.

21A.705 Kompetent myndighed

I denne subpart forstås ved »kompetent myndighed« uanset afsnit 21.1:

a)	den myndighed, der er udpeget af registreringsmedlemsstaten, eller

b)	for uregistrerede luftfartøjer den myndighed, der er udpeget af den medlemsstat, som foreskrev identifikationsmærkerne.

21A.707 Ansøgning om flyvetilladelse

a)	I henhold til 21A.703, og hvis ansøgeren ikke har fået tildelt rettighed til at udstede en flyvetilladelse, skal en ansøgning om en flyvetilladelse indgives til den kompetente myndighed i en form og på den måde, der er fastlagt af denne myndighed.

Enhver ansøgning om flyvetilladelse skal indeholde:

1.	Formålet med flyvningen eller flyvningerne i overensstemmelse med 21A.701.

2.	Måderne, hvorpå luftfartøjet ikke stemmer overens med de gældende krav til luftdygtighed.

3.	Flyvebetingelserne, der er godkendt i henhold til 21A.710.

c)	Hvis flyvebetingelserne ikke er godkendt på tidspunktet for ansøgningen om flyvetilladelse, indgives der en ansøgning om godkendelse af flyvebetingelserne i overensstemmelse med 21A.709.

21A.708 Flyvebetingelser

Flyvebetingelserne omfatter:

a)	Konfigurationer(ne), som den pågældende flyvetilladelse vedrører.

Ethvert forhold eller enhver begrænsning, som er nødvendig for sikker drift af luftfartøjet, herunder:

1.	Forhold eller begrænsninger, der vedrører ruteangivelse eller luftrum eller begge dele, og som er nødvendige i forbindelse med flyvningen eller flyvningerne.

2.	Forhold eller begrænsninger, der vedrører den flyvebesætning, der skal operere luftfartøjet.

3.	Begrænsninger for befordring af andre personer end flyvebesætningen.

4.	Driftsegenskaberne, særlige procedurer eller tekniske betingelser, der skal opfyldes.

5.	Det særlige prøveflyvningsprogram (hvis det er relevant).

6.	Det særlige krav til vedvarende luftdygtighed, herunder vedligeholdelsesinstruktioner og ordninger for deres udførelse.

c)	Dokumentation for at luftfartøjet er i stand til sikker flyvning under de forhold eller begrænsninger, der er angivet i underpunkt b).

d)	Metoden, der anvendes til kontrol af luftfartøjets konfiguration for at sikre, at de fastlagte betingelser overholdes.

21A.709 Ansøgning om godkendelse af flyvebetingelser

I henhold til 21A.707, litra c), og hvis ansøgeren ikke har fået tildelt rettighed til at godkende flyvebetingelserne, skal en ansøgning om godkendelse af flyvebetingelserne indgives

1.	hvis godkendelsen af flyvebetingelserne vedrører konstruktionens sikkerhed, til agenturet i en form og på den måde, der er fastlagt af agenturet, eller

2.	hvis godkendelsen af flyvebetingelserne ikke vedrører konstruktionens sikkerhed, til den kompetente myndighed i en form og på den måde, der er fastlagt af denne myndighed.

Enhver ansøgning om godkendelse af flyvebetingelserne skal indeholde:

1.	de foreslåede flyvebetingelser

2.	dokumentation til støtte for disse betingelser, og

3.	en erklæring om, at luftfartøjet er i stand til sikker flyvning under de forhold eller begrænsninger, der er angivet i 21A.708, litra b):

21A.710 Godkendelse af flyvebetingelser

Hvis godkendelsen af flyvebetingelserne vedrører konstruktionens sikkerhed, godkendes flyvebetingelserne af:

1.	Agenturet, eller

2.	af en behørigt godkendt konstruktionsorganisation i henhold til rettigheden i 21A.263, litra c), nr. 6).

b)	Hvis godkendelsen af flyvebetingelserne ikke vedrører konstruktionens sikkerhed, godkendes flyvebetingelserne af den kompetente myndighed eller den behørigt godkendte organisation, der ligeledes udsteder flyvetilladelsen.

Inden godkendelsen af flyvebetingelserne skal agenturet, den kompetente myndighed eller den godkendte organisation finde det godtgjort, at luftfartøjet er i stand til sikker flyvning under de angivne forhold og begrænsninger. Agenturet eller den kompetente myndighed kan i denne forbindelse foretage, eller kræve at ansøgeren foretager, enhver nødvendig inspektion eller prøvning.

21A.711 Udstedelse af en flyvetilladelse

Den kompetente myndighed udsteder en flyvetilladelse:

1.	ved forevisning af de oplysninger, der kræves i 21A.707, og

2.	når betingelserne i 21A.708 er blevet godkendt i overensstemmelse med 21A.710, litra a), og

3.	når den kompetente myndighed i kraft af sine egne undersøgelser, der kan omfatte inspektioner, eller i kraft af procedurer, der er aftalt med ansøgeren, har fundet det godtgjort, at luftfartøjet inden flyvningen er i overensstemmelse med den konstruktion, der er defineret i 21A.708.

b)	En behørigt godkendt konstruktionsorganisation kan udstede en flyvetilladelse (EASA-formular 20b, se tillæg) i henhold til den rettighed, der er tildelt i henhold til 21A.263, litra c), nr. 7), hvor betingelserne i 21A.708 er blevet godkendt i overensstemmelse med 21A.710.

c)	En behørigt godkendt produktionsorganisation kan udstede en flyvetilladelse (EASA-formular 20b, se tillæg) i henhold til den rettighed, der er tildelt i henhold til 21A.163, litra e), hvor betingelserne i 21A.708 er blevet godkendt i overensstemmelse med 21A.710.

d)	Flyvetilladelsen skal indeholde angivelse af formålet eller formålene og ethvert forhold og enhver begrænsning, der er godkendt i henhold til 21A.710.

e)	Flyvetilladelsen skal indeholde angivelse af formålet eller formålene og ethvert forhold og enhver begrænsning, der er godkendt i henhold til 21A.710.

f)	Hvis der findes bevis for, at et af de i 21A.723, litra a), angivne forhold ikke er overholdt for en flyvetilladelse, som en organisation har udstedt i henhold til 21A.711, litra b) eller c), skal denne organisation tilbagekalde denne flyvetilladelse.

21A.713 Ændringer

a)	Enhver ændring, der medfører ugyldiggørelse af flyvebetingelserne eller tilhørende dokumentation for flyvetilladelsen, skal godkendes i overensstemmelse med 21A.710. Hvor det er relevant, indgives en ansøgning i overensstemmelse med 21A.709.

b)	Ændringer, der påvirker flyvetilladelsens indhold, forudsætter udstedelse af en ny flyvetilladelse i overensstemmelse med 21A.711.

21A.715 Sprog

Håndbøger, skilte, fortegnelser og instrumentmarkeringer og anden nødvendig information, som foreskrives i de gældende certificeringsspecifikationer, skal udformes på et eller flere af De Europæiske Fællesskabers officielle sprog, som kan godkendes af den kompetente myndighed.

21A.719 Overdragelse

a)	En flyvetilladelse kan ikke overdrages.

Uanset litra a) skal en flyvetilladelse, der udstedes som følge af 21A.701, litra a), nr. 15), hvis ejerskabet af et luftfartøj ændres, overdrages sammen med luftfartøjet, under forudsætning af at luftfartøjet forbliver i samme register eller kun har fået udstedt tilladelsen efter aftale med den kompetente myndighed i den registreringsmedlemsstat, hvortil det overdrages.

21A.721 Inspektioner

Indehaveren af eller ansøgeren til flyvetilladelser skal efter anmodning fra den kompetente myndighed give adgang til det pågældende luftfartøj.

21A.723 Varighed og fortsat gyldighed

En flyvetilladelse udstedes med en varighed på højst 12 måneder og forbliver gyldig under forudsætning af:

1.	at betingelserne og begrænsningerne i 21A.711, litra d), som vedrører flyvetilladelsen, overholdes,

2.	at flyvetilladelsen ikke overdrages eller tilbagekaldes i henhold til 21B.530,

3.	at luftfartøjet forbliver i samme register.

b)	Uanset litra a) kan en flyvetilladelse, der er udstedt med henblik på 21A.701, litra a), nr. 15), udstedes med ubegrænset varighed.

c)	Ved overdragelse eller tilbagekaldelse skal flyvetilladelsen tilbagesendes til den kompetente myndighed.

21A.725 Fornyelse af flyvetilladelse

Fornyelse af flyvetilladelser skal behandles som en ændring i overensstemmelse med 21A.713.

21A.727 Forpligtelser, der påhviler indehaveren af en flyvetilladelse

Indehaveren af en flyvetilladelse skal sikre, at alle forhold og begrænsninger, der er forbundet med flyvetilladelsen, er overholdt og vedligeholdt.

21A.729 Opbevaring af dokumentation

Alle dokumenter, der er fremlagt med henblik på fastlæggelse og begrundelse af flyvebetingelserne, skal af indehaveren af godkendelsen af flyvebetingelserne opbevares tilgængeligt for agenturet og den kompetente myndighed og skal opbevares for at kunne stille de fornødne informationer til rådighed til sikring af luftfartøjets vedvarende luftdygtighed.

Alle dokumenter, der vedrører udstedelsen af flyvetilladelser i henhold til godkendte organisationers rettighed, herunder inspektionsrapporter, dokumenter til støtte for godkendelsen af flyvebetingelser og selve flyvetilladelsen, skal af den relevante godkendte organisation opbevares tilgængeligt for agenturet eller den kompetente myndighed og skal opbevares for at kunne stille de fornødne informationer til rådighed til sikring af produktets vedvarende luftdygtighed.«

15)

Punkt 21B.20 affattes således:

»21B.20 Den kompetente myndigheds forpligtelser

En medlemsstats kompetente myndighed er kun ansvarlig for gennemførelsen af sektion A, subpart F, G, H, I og P for ansøgere eller indehavere, hvis hovedforretningssted er beliggende inden for den pågældende medlemsstats område.«

16)

Punkt 21B.25, litra a), affattes således:

»a)	Generelt: Medlemsstaten skal udpege en kompetent myndighed, som tildeles ansvaret for gennemførelsen af sektion A, subpart F, G, H, I og P med dokumenterede procedurer, organisationsstrukturer og personale.«

17)	Overskriften i subpart H i sektion B affattes således: »SUBPART H — LUFTDYGTIGHEDSBEVISER OG BEGRÆNSEDE LUFTDYGTIGHEDSBEVISER«

18)

Punkt 21B.325, litra a), affattes således:

»a)

Registreringsmedlemsstatens kompetente myndighed skal, hvor det er relevant, ufortøvet udstede eller ændre et luftdygtighedsbevis (EASA-formular 25, se tillæg) eller et begrænset luftdygtighedsbevis (EASA-formular 24, se tillæg), når myndigheden finder det godtgjort, at de gældende krav i sektion A, subpart H er opfyldt.«

19)

Punkt 21B.330 affattes således:

»21B.330 Inddragelse og tilbagekaldelse af luftdygtighedsbeviser og begrænsede luftdygtighedsbeviser

a)	Hvis der findes bevis for, at et af de i 21A.181, litra a), angivne forhold ikke er overholdt, skal registreringsmedlemsstatens kompetente myndighed inddrage eller tilbagekalde et luftdygtighedsbevis.

Ved afgivelse af meddelelsen om inddragelse eller tilbagekaldelse af et luftdygtighedsbevis eller begrænset luftdygtighedsbevis skal registreringsmedlemsstatens kompetente myndighed angive begrundelsen for inddragelsen eller tilbagekaldelsen og underrette indehaveren af beviset om dennes ret til at klage.«

20)

Subpart P i sektion A affattes således:

»SUBPART P — FLYVETILLADELSE

21B.520 Undersøgelser

a)	Den kompetente myndighed skal gennemføre tilstrækkelige undersøgelsesaktiviteter til at kunne godtgøre udstedelse eller tilbagekaldelse af flyvetilladelsen.

Den kompetente myndighed skal udarbejde evalueringsprocedurer, der som minimum omfatter følgende elementer:

1.	en evaluering af ansøgerens egnethed

2.	en evaluering af ansøgningens egnethed

3.	en evaluering af den dokumentation, der er vedlagt ansøgningen

4.	luftfartøjsinspektion

5.	godkendelse af flyvebetingelser i overensstemmelse med 21A.710, litra b).

21B.525 Udstedelse af flyvetilladelser

Den kompetente myndighed skal udstede en flyvetilladelse (EASA-formular 20a, se tillæg), når myndigheden finder det godtgjort, at de gældende krav i sektion A, subpart P, er opfyldt.

21B.530 Tilbagekaldelse af flyvetilladelser

a)	Hvis der findes bevis for, at et af de i 21A.723, litra a), angivne forhold ikke er overholdt for en flyvetilladelse, som den kompetente myndighed har udstedt, skal den kompetente myndighed tilbagekalde denne flyvetilladelse.

b)	Ved afgivelse af meddelelsen om tilbagekaldelse af en flyvetilladelse skal den kompetente myndighed angive begrundelsen for tilbagekaldelsen og underrette indehaveren af flyvetilladelsen om dennes ret til at klage.

21B.545 Opbevaring af dokumentation

a)	Den kompetente myndighed skal anvende et system til opbevaring af dokumentation, som på hensigtsmæssig måde gør det muligt at spore, hvor i processen den enkelte flyvetilladelse befinder sig med hensyn til udstedelse og tilbagekaldelse.

Dokumentationen skal mindst omfatte:

1.	de dokumenter, der er leveret af ansøgeren

2.	de dokumenter, der er udarbejdet i løbet af undersøgelsen, i hvilke aktiviteterne og de endelige resultater af de i 21B.520, litra b), definerede elementer er fastsat, og

3.	en kopi af flyvetilladelsen.

c)	Dokumenterne skal opbevares i mindst seks år efter udløbet af tilladelsens gyldighed.«

21)

Listen over tillæg erstattes af følgende liste:

»Tillæg I — EASA-formular 1 Autoriseret frigivelsesbevis

Tillæg II — EASA-formular 15a Luftdygtighedseftersynsbevis

Tillæg III — EASA-formular 20a Flyvetilladelse

Tillæg IV — EASA-formular 20b Flyvetilladelse (udstedt af godkendte organisationer)

Tillæg V — EASA-formular 24 Begrænset luftdygtighedsbevis

Tillæg VI — EASA-formular 25 Luftdygtighedsbevis

Tillæg VII — EASA-formular 45 Støjcertifikat

Tillæg VIII — EASA-formular 52 Overensstemmelseserklæring for luftfartøjer

Tillæg IX — EASA-formular 53 Certifikat om frigivelse til tjeneste

Tillæg X — EASA-formular 55 Produktionsorganisationsgodkendelsesbevis

Tillæg XI — EASA-formular 65 Godkendelsesbrev (produktion uden produktionsorganisationsgodkendelse)«

22)	EASA-formular 20 affattes således: » «

23)	Følgende EASA-formular 20b indsættes: » «

24)	Ark B i EASA-formular 55 affattes således: » «

II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

4.4.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/26

RÅDETS AFGØRELSE

af 19. marts 2007

om undertegnelse og foreløbig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Malaysias regering om visse aspekter af lufttrafik

(2007/210/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet bemyndigede den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skal træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2)

På Fællesskabets vegne har Kommissionen forhandlet en aftale med Malaysias regering om visse aspekter af lufttrafik i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skal træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(3)	Den aftale, Kommissionen har forhandlet, bør undertegnes og anvendes foreløbigt med forbehold af senere indgåelse —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Malaysias regering om visse aspekter af lufttrafik godkendes herved på vegne af Fællesskabet, med forbehold af Rådets afgørelse om aftalens indgåelse.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der på Fællesskabets vegne er beføjet til at undertegne aftalen med forbehold af senere indgåelse.

Artikel 3

Indtil aftalen træder i kraft, anvendes den foreløbigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i denne henseende nødvendige procedurer er afsluttet.

Artikel 4

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 9, stk. 2.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2007.

På Rådets vegne

Horst SEEHOFER

Formand

AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Malaysias regering om visse aspekter af lufttrafik

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

på den ene side, og

MALAYSIAS REGERING (i det følgende benævnt »Malaysia«),

på den anden side,

(i det følgende benævnt »parterne«),

SOM ERKENDER, at visse bestemmelser i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og Malaysia, der strider mod fællesskabslovgivningen, skal bringes i overensstemmelse med denne med det formål at tilvejebringe et forsvarligt regelgrundlag for lufttrafikken mellem Det Europæiske Fællesskab og Malaysia og sikre kontinuiteten i denne lufttrafik,

SOM KONSTATERER, at Det Europæiske Fællesskab har enekompetence vedrørende en række aspekter, der kan være omfattet af bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab og tredjelande,

SOM KONSTATERER, at luftfartsselskaber, der er etableret i en medlemsstat, i henhold til fællesskabslovgivningen har ret til uden forskelsbehandling at få adgang til luftruter mellem Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og tredjelande,

SOM HENVISER til de aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og visse tredjelande, der giver statsborgere i de pågældende tredjelande mulighed for at erhverve ejendomsrettigheder i luftfartsselskaber, som der er udstedt licens til i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen,

SOM KONSTATERER, at i henhold til fællesskabslovgivningen må luftfartsselskaber i princippet ikke indgå aftaler, der kan påvirke handelen mellem Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen,

SOM ERKENDER på baggrund af ovenstående, at visse bestemmelser i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstaterne og Malaysia kan sætte konkurrencereglerne for virksomheder ud af spillet, nemlig bestemmelser, der: i) kræver eller tilskynder til, at virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder indgår aftaler, træffer beslutninger eller samordner deres praksis således, at konkurrencen mellem luftfartsselskaber på de pågældende ruter hindres, forvrides eller begrænses, eller ii) forstærker virkningerne af en eventuel aftale, beslutning eller samordnet praksis, eller iii) uddelegerer ansvaret for at tage skridt til at hindre, forvride eller begrænse konkurrencen mellem luftfartsselskaber på de pågældende ruter til luftfartsselskaberne eller andre private erhvervsdrivende,

SOM KONSTATERER, at Det Europæiske Fællesskab med disse forhandlinger ikke har til hensigt at øge det samlede omfang af lufttrafikken mellem Det Europæiske Fællesskab og Malaysia, at påvirke balancen mellem luftfartsselskaber fra Det Europæiske Fællesskab og luftfartsselskaber fra Malaysia eller at forhandle ændringer af de eksisterende bilaterale lufttrafikaftalers bestemmelser om trafikrettigheder,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Almindelige bestemmelser

1. I denne aftale forstås ved »medlemsstater« Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

2. Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag I, henvises til statsborgere i den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås som en henvisning til statsborgere i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

3. Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag I, henvises til luftfartsselskaber fra den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås som en henvisning til luftfartsselskaber, som udpeges af den pågældende medlemsstat.

Artikel 2

Medlemsstaters udpegning af luftfartsselskaber

1. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 i denne artikel går forud for de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, litra a) og litra b), vedrørende henholdsvis den pågældende medlemsstats udpegning af et luftfartsselskab og Malaysias udstedelse af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet og afslag på eller tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet.

2. Når Malaysia modtager en udpegning fra en medlemsstat, udsteder Malaysia de relevante godkendelser og tilladelser med mindst mulig proceduremæssig forsinkelse, forudsat at:

i)	luftfartsselskabet er etableret i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på den udpegende medlemsstats område og er i besiddelse af en fællesskabsretligt gyldig licens

ii)	den medlemsstat, der står for udstedelsen af »Air Operator's Certificate«, udøver og opretholder reel myndighedskontrol med luftfartsselskabet, og at den relevante luftfartsmyndighed er entydigt identificeret i udpegningen

iii)	luftfartsselskabet har sit hovedforretningssted på den medlemsstats område, fra hvilken det har modtaget den gyldige licens, og

iv)	luftfartsselskabet ejes, direkte eller i kraft af en ejermajoritet, og reelt kontrolleres af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater som anført i bilag III og/eller statsborgere i disse stater.

3. Malaysia kan afslå, tilbagekalde, suspendere eller begrænse godkendelserne eller tilladelserne til et luftfartsselskab, som en medlemsstat har udpeget:

i)	hvis luftfartsselskabet ikke er etableret i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på den udpegende medlemsstats område eller ikke er i besiddelse af en fællesskabsretligt gyldig licens

ii)	hvis den medlemsstat, der står for udstedelsen af »Air Operator's Certificate«, ikke udøver og opretholder reel myndighedskontrol med luftfartsselskabet, og den relevante luftfartsmyndighed ikke er entydigt identificeret i udpegningen

iii)	hvis luftfartsselskabet ikke ejes, direkte eller i kraft af en ejermajoritet, eller ikke reelt kontrolleres af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater som anført i bilag III og/eller statsborgere i disse stater

iv)

hvis luftfartsselskabet i forvejen har en driftstilladelse under en bilateral aftale mellem Malaysia og en anden medlemsstat, og Malaysia kan påvise, at det ved at udøve trafikrettigheder under denne aftale på en rute, som omfatter et punkt i denne anden medlemsstat, ville overtræde restriktioner i trafikrettighederne, som pålægges ved denne anden aftale, eller

hvis det udpegede luftfartsselskab har et »Air Operator's Certificate«, som er udstedt af en medlemsstat, og der ikke findes nogen ikraftværende bilateral lufttrafikaftale mellem Malaysia og denne medlemsstat, og denne medlemsstat har nægtet at tildele trafikrettigheder til luftfartsselskaber udpeget af Malaysia.

Malaysia udøver sine rettigheder i henhold til dette stykke uden at diskriminere mellem luftfartsselskaber fra Fællesskabet på grundlag af nationalitet.

Artikel 3

Sikkerhed

1. Bestemmelserne i stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, litra c).

2. Når en medlemsstat (den første medlemsstat) har udpeget et luftfartsselskab, som en anden medlemsstat udøver og opretholder myndighedskontrol med, gælder Malaysias rettigheder efter sikkerhedsbestemmelserne i aftalen mellem den første medlemsstat, der har udpeget luftfartsselskabet, og Malaysia også for den pågældende anden medlemsstats vedtagelse, gennemførelse og opretholdelse af sikkerhedskrav og for det pågældende luftfartsselskabs driftstilladelse.

Artikel 4

Beskatning af flybrændstof

1. Bestemmelserne i stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, litra d).

2. Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte er intet i de aftaler, der er anført i bilag II, litra d), til hinder for, at en medlemsstat uden forskelsbehandling kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på dens område leveres til brug i et luftfartøj, der tilhører et luftfartsselskab udpeget af Malaysia, og som beflyver en rute mellem et punkt inden for denne medlemsstats område og et andet punkt inden for denne medlemsstats område eller inden for en anden medlemsstats område.

Artikel 5

Transporttakster for strækninger inden for Det Europæiske Fællesskab

1. Bestemmelserne i stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, litra e).

2. De takster, der opkræves af det eller de luftfartsselskaber, der udpeges af Malaysia i henhold til en aftale, jf. bilag I, som indeholder en af de bestemmelser, der er anført i bilag II, litra e), for transport, som udelukkende finder sted inden for Det Europæiske Fællesskabs område, skal være i overensstemmelse med Det Europæiske Fællesskabs lovgivning.

Artikel 6

Forenelighed med konkurrencereglerne

1. Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte må intet i de aftaler, der er anført i bilag I, i) fremme vedtagelsen af aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder eller alle former for samordnet praksis, som hindrer, fordrejer eller begrænser konkurrencen, ii) forstærke virkningerne af en eventuel aftale, vedtagelse eller samordnet praksis eller iii) uddelegere ansvaret for at tage skridt til at hindre, fordreje eller begrænse konkurrencen til private erhvervsdrivende.

2. Bestemmelser i de aftaler, der er anført i bilag I, og som er uforenelige med denne artikels stk. 1, finder ikke anvendelse.

Artikel 7

Bilag til aftalen

Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen.

Artikel 8

Revision eller ændring

Parterne kan efter fælles overenskomst til enhver tid revidere eller ændre denne aftale.

Artikel 9

Ikrafttræden og foreløbig anvendelse

1. Denne aftale træder i kraft, når parterne har givet hinanden skriftlig notifikation om afslutningen af de interne procedurer, som er nødvendige for, at den kan træde i kraft.

2. Uanset stk. 1 er parterne enige om at anvende aftalen foreløbigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne har givet hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige i så henseende.

3. Aftaler og andre arrangementer mellem medlemsstaterne og Malaysia, som på datoen for denne aftales undertegnelse endnu ikke er trådt i kraft, og som ikke finder foreløbig anvendelse, er anført i bilag I, litra b). Denne aftale finder anvendelse på alle sådanne aftaler og arrangementer fra deres ikrafttræden eller foreløbige anvendelse.

Artikel 10

Ophør

1. Hvis en aftale, der er anført i bilag I, ophører, ophører samtidig alle nærværende aftales bestemmelser vedrørende den pågældende aftale.

2. Hvis alle de aftaler, der er anført i bilag I, ophører, ophører nærværende aftale samtidig.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Bruxelles den toogtyvende marts to tusind og syv i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og bahasa melayu.

За Европейската общност

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

Az Európai Közösség részéről

Għall-Kominità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Communidade Europeia

Pentru Comunitatea Europeană

Za Európske spoločenstvo

Za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

För Europeiska gemenskapen

За правителството на Малайзия

Por el Gobierno de Malasia

Za vládu Malajsie

For Malaysias regering

Für die Regierung Malaysias

Malaisia valitsuse nimel

Για την Κυβέρνηση της Μαλαισίας

For the Government of Malaysia

Pour le gouvernement de la Malaisie

Per il governo della Malaysia

Malaizijas valdības vārdā

Malaizijos Vyriausybės vardu

Malaijzia Kormánya részéről

Għall-Gvern tal-Malažja

Voor de Regering van Maleisië

W imieniu Rządu Malezji

Pelo Governo da Malásia

Pentru Guvernul Malaeziei

Za vládu Malajzie

Za Vlado Malezije

Malesian hallituksen puolesta

För Malaysias regering

BILAG I

Liste over aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 1

Lufttrafikaftaler mellem Malaysia og medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab, som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse er indgået, undertegnet og/eller anvendes foreløbigt

—

Aftale mellem Republikken Østrigs forbundsregering og Malaysias regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Kuala Lumpur den 22. november 1976, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Østrig«,

ændret ved aftalememorandum undertegnet i Wien den 23. august 1990,

senest ændret ved verbalnote indgået i Kuala Lumpur den 14. september 1994.

—

Aftale mellem Kongeriget Belgiens regering og Malaysias regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Kuala Lumpur den 26. februar 1974, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Belgien«,

ændret ved forhandlingsprotokollat indgået i Bruxelles den 25. juli 1978,

senest ændret ved forhandlingsprotokollat indgået i Kuala Lumpur den 14. oktober 1993.

—

Aftale mellem Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republiks regering og Malaysias regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Prag den 2. maj 1973, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Tjekkiet«,

læses sammen med aftalememorandum undertegnet i Prag den 2. maj 1973.

—	Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Malaysias regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Kuala Lumpur den 19. oktober 1967, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Danmark«.

—	Udkast til lufttrafikaftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Malaysias regering paraferet i 1997 og 2002, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftaleudkastet Malaysia-Danmark«.

—

Aftale mellem Republikken Finlands regering og Malaysias regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Kuala Lumpur den 6. november 1997, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Finland«,

læses sammen med aftalememorandum indgået i Kuala Lumpur den 15. september 1997.

—	Luftfartsaftale mellem Den Franske Republiks regering og Malaysias regering undertegnet i Kuala Lumpur den 22. maj 1967, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Frankrig«.

—	Aftale mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Malaysia om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Kuala Lumpur den 23. juli 1968, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Tyskland«.

—	Aftale mellem Republikken Ungarns regering og Malaysias regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Kuala Lumpur den 19. februar 1993, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Ungarn«.

—	Luftfartsaftale mellem Irlands regering og Malaysias regering undertegnet i Shannon den 17. februar 1992, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Irland«.

—

Lufttrafikaftale mellem Malaysias regering og Den Italienske Republiks regering undertegnet i Kuala Lumpur den 23. marts 1995, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Italien«,

læses sammen med fortroligt aftalememorandum indgået i Rom den 30. november 1994,

ændret ved fortroligt aftalememorandum indgået i Kuala Lumpur den 18. juli 1997,

ændret ved forhandlingsprotokollat mellem Malaysia og Italien indgået i Rom den 18. maj 2005,

senest ændret ved aftalememorandum indgået i London den 18. juli 2006.

—	Lufttrafikaftale mellem Malaysias regering og Storhertugdømmet Luxembourgs regering paraferet i Kuala Lumpur den 19. juli 2002 som tillæg II til fortroligt aftalememorandum undertegnet i Kuala Lumpur den 19. juli 2002, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Luxembourg«.

—	Aftale mellem Maltas regering og Malaysias regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Malaysia den 12. oktober 1993, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Malta«, læses sammen med aftalememorandum indgået i Valletta den 28. februar 1984.

—

Aftale mellem Kongeriget Nederlandenes regering og Malaysias regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Kuala Lumpur den 15. december 1966, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Nederlandene«,

ændret ved noteveksling af 25. marts 1988,

ændret ved fortroligt memorandum af 23. oktober 1991,

ændret ved noteveksling i Kuala Lumpur den 10. maj 1993,

ændret ved fortroligt aftalememorandum vedlagt som tillæg A til forhandlingsprotokollat indgået i Kuala Lumpur den 19. september 1995,

senest ændret ved noteveksling i Kuala Lumpur den 23. maj 1996.

—

Luftfartsaftale mellem Republikken Polens regering og Malaysias regering undertegnet i Kuala Lumpur den 24. marts 1975, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Polen«,

læses sammen med protokollen til luftfartsaftalen mellem Republikken Polens regering og Malaysias regering indgået i Kuala Lumpur den 5. juli 1974.

—	Aftale mellem Malaysias regering og Den Portugisiske Republik om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier paraferet og vedlagt som tillæg II til aftalememorandum indgået i Kuala Lumpur den 19. maj 1998, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Portugal«.

—	Luftfartsaftale mellem Den Rumænske Socialistiske Republiks regering og Malaysias regering udfærdiget i Kuala Lumpur den 26. november 1982, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Rumænien«.

—	Aftale mellem Republikken Slovenien og Malaysias regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Ljubljana den 28. oktober 1997, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Slovenien«.

—	Luftfartsaftale mellem Spaniens regering og Malaysias regering undertegnet i Kuala Lumpur den 23. marts 1993, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Spanien«.

—	Aftale mellem Kongeriget Sveriges regering og Malaysias regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Kuala Lumpur den 19. oktober 1967, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Sverige«.

—	Udkast til lufttrafikaftale mellem Kongeriget Sveriges regering og Malaysias regering paraferet i 1997 og 2002, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftaleudkastet Malaysia-Sverige«.

—

Aftale mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Malaysias regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i London den 24. maj 1973, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-UK«,

ændret ved noteveksling i Kuala Lumpur den 14. september 1993,

senest ændret ved aftalememorandum indgået i London den 18. januar 2006.

Lufttrafikaftaler og andre arrangementer mellem Malaysia og medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab, der er paraferet eller undertegnet, men som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse endnu ikke er trådt i kraft og ikke anvendes foreløbigt

—

Aftale mellem Folkerepublikken Bulgarien og Malaysias regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier, paraferet i Sofia den 23. februar 1984, i det følgende — dvs. bilag II — benævnt »aftalen Malaysia-Bulgarien«,

læses sammen med fortroligt aftalememorandum udfærdiget i Kuala Lumpur den 2. oktober 1991.

—	Udkast til aftalememorandum vedlagt som tillæg 1 til forhandlingsprotokollat indgået i Kuala Lumpur den 15. december 2004 om ændring af aftalen Malaysia-UK.

BILAG II

Liste over artikler i de i bilag I anførte aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 2 til 6

Udpegning fra en medlemsstats side:

—	Artikel 3, stk. 1-3, i aftalen Malaysia-Østrig

—	Artikel 2 i aftalen Malaysia-Belgien

—	Artikel 3, stk. 1-3, i aftalen Malaysia-Bulgarien

—	Artikel 3, stk. 1-3, i aftalen Malaysia-Tjekkiet

—	Artikel II i aftalen Malaysia-Danmark

—	Artikel 3 i aftaleudkastet Malaysia-Danmark

—	Artikel 3, stk. 1-3, i aftalen Malaysia-Frankrig

—	Artikel 3, stk. 1-3, i aftalen Malaysia-Tyskland

—	Artikel 3 i aftalen Malaysia-Finland

—	Artikel 3, stk. 1-3, i aftalen Malaysia-Ungarn

—	Artikel 3, stk. 1-2, i aftalen Malaysia-Irland

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Italien

—	Artikel 3 i aftalen Malaysia-Malta

—	Artikel 3, stk. 1-3, i aftalen Malaysia-Nederlandene

—	Artikel 3 i aftalen Malaysia-Polen

—	Artikel 3, stk. 1-3, i aftalen Malaysia-Portugal

—	Artikel 3, stk. 1-3, i aftalen Malaysia-Rumænien

—	Artikel 3, stk. 1-3, i aftalen Malaysia-Slovenien

—	Artikel 3 i aftalen Malaysia-Spanien

—	Artikel II i aftalen Malaysia-Sverige

—	Artikel 3 i aftaleudkastet Malaysia-Sverige

—	Artikel 3, stk. 1-3, i aftalen Malaysia-UK.

Afslag på eller tilbagekaldelse, suspension eller begrænsning af godkendelser og tilladelser:

—	Artikel 3, stk. 4-7, i aftalen Malaysia-Østrig

—	Artikel 3 i aftalen Malaysia-Belgien

—	Artikel 3, stk. 4-6, i aftalen Malaysia-Bulgarien

—	Artikel 3, stk. 4-6, i aftalen Malaysia-Tjekkiet

—	Artikel III i aftalen Malaysia-Danmark

—	Artikel 4 i aftaleudkastet Malaysia-Danmark

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Finland

—	Artikel 3, stk. 4-6, i aftalen Malaysia-Frankrig

—	Artikel 3, stk. 4-6, i aftalen Malaysia-Tyskland

—	Artikel 3, stk. 4-6, i aftalen Malaysia-Ungarn

—	Artikel 3, stk. 3-6, i aftalen Malaysia-Irland

—	Artikel 5 i aftalen Malaysia-Italien

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Malta

—	Artikel 3, stk. 4-6, i aftalen Malaysia-Nederlandene

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Polen

—	Artikel 3, stk. 4-6, i aftalen Malaysia-Portugal

—	Artikel 3, stk. 4-6, i aftalen Malaysia-Rumænien

—	Artikel 3, stk. 4-6, i aftalen Malaysia-Slovenien

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Spanien

—	Artikel III i aftalen Malaysia-Sverige

—	Artikel 4 i aftaleudkastet Malaysia-Sverige

—	Artikel 3, stk. 4-6, i aftalen Malaysia-UK.

Sikkerhed:

—	Artikel 7 i aftalen Malaysia-Belgien

—	Artikel 15 i aftaleudkastet Malaysia-Danmark

—	Artikel 9 i aftalen Malaysia-Ungarn

—	Artikel 10 i aftalen Malaysia-Italien

—	Artikel 6 i aftalen Malaysia-Luxembourg

—	Artikel 11 i aftalen Malaysia-Portugal

—	Artikel 7 i aftalen Malaysia-Rumænien

—	Artikel 11 i aftalen Malaysia-Spanien

—	Artikel 15 i aftaleudkastet Malaysia-Sverige

—	Artikel 9A i aftalen Malaysia-UK.

Beskatning af flybrændstof:

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Østrig

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Belgien

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Bulgarien

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Tjekkiet

—	Artikel IV i aftalen Malaysia-Danmark

—	Artikel 6 i aftaleudkastet Malaysia-Danmark

—	Artikel 5 i aftalen Malaysia-Finland

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Frankrig

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Tyskland

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Ungarn

—	Artikel 11 i aftalen Malaysia-Irland

—	Artikel 6 i aftalen Malaysia-Italien

—	Artikel 9 i aftalen Malaysia-Luxembourg

—	Artikel 5 i aftalen Malaysia-Malta

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Nederlandene

—	Artikel 6 i aftalen Malaysia-Polen

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Portugal

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Rumænien

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-Slovenien

—	Artikel 5 i aftalen Malaysia-Spanien

—	Artikel IV i aftalen Malaysia-Sverige

—	Artikel 6 i aftaleudkastet Malaysia-Sverige

—	Artikel 4 i aftalen Malaysia-UK.

Transporttakster for strækninger inden for Det Europæiske Fællesskab:

—	Artikel 7 i aftalen Malaysia-Østrig

—	Artikel 10 i aftalen Malaysia-Belgien

—	Artikel 8 i aftalen Malaysia-Bulgarien

—	Artikel 7 i aftalen Malaysia-Tjekkiet

—	Artikel VII i aftalen Malaysia-Danmark

—	Artikel 11 i aftaleudkastet Malaysia-Danmark

—	Artikel 10 i aftalen Malaysia-Finland

—	Artikel 7 i aftalen Malaysia-Frankrig

—	Artikel 7 i aftalen Malaysia-Tyskland

—	Artikel 7 i aftalen Malaysia-Spanien

—	Artikel 8 i aftalen Malaysia-Ungarn

—	Artikel 6 i aftalen Malaysia-Irland

—	Artikel 8 i aftalen Malaysia-Italien

—	Artikel 11 i aftalen Malaysia-Luxembourg

—	Artikel 10 i aftalen Malaysia-Malta

—	Artikel 7 i aftalen Malaysia-Nederlandene

—	Artikel 10 i aftalen Malaysia-Polen

—	Artikel 9 i aftalen Malaysia-Portugal

—	Artikel 9 i aftalen Malaysia-Rumænien

—	Artikel 8 i aftalen Malaysia-Slovenien

—	Artikel VII i aftalen Malaysia-Sverige

—	Artikel 11 i aftaleudkastet Malaysia-Sverige

—	Artikel 7 i aftalen Malaysia-UK.

BILAG III

Liste over andre stater, som der henvises til i denne aftales artikel 2

a)	Republikken Island (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

b)	Fyrstendømmet Liechtenstein (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

c)	Kongeriget Norge (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

d)	Det Schweiziske Forbund (i medfør af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart).

4.4.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/39

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 27. marts 2007

om tildeling af de mængder af kontrollerede stoffer, der er tilladt til væsentlige anvendelsesformål i Fællesskabet i 2007 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000

(meddelt under nummer K(2007) 1285)

(Kun den danske, den engelske, den estiske, den franske, den italienske, den nederlandske, den slovenske, den spanske og den tyske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

(2007/211/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Fællesskabet har allerede afviklet produktionen og forbruget af chlorfluorcarboner, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, haloner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, hydrobromfluorcarboner og bromchlormethan.

(2)	Det påhviler Kommissionen hvert år at opstille de væsentlige anvendelsesformål for disse kontrollerede stoffer, de mængder, der må anvendes, og de virksomheder, som må anvende dem.

(3)

Afgørelse IV/25 vedtaget af parterne i Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, i det følgende benævnt »Montreal-protokollen«, indeholder de kriterier, Kommissionen skal anvende, når den opstiller væsentlige anvendelsesformål, og hjemler den produktion og det forbrug, der kræves til at opfylde de væsentlige behov for kontrollerede stoffer hos hver enkelt part.

(4)

Montreal-protokolparternes afgørelse XV/8 hjemler den produktion og det forbrug, der kræves til at opfylde de væsentlige behov for kontrollerede stoffer, der er opført i Montreal-protokollens bilag A, B og C (stoffer i gruppe II og III), til laboratorie- og analyseformål som anført i bilag IV til referatet af parternes syvende møde, forudsat at betingelserne i bilag II til referatet af parternes sjette møde og i Montreal-protokolparternes afgørelse VII/11, XI/15 og XV/5 er opfyldt. Montreal-protokolparternes afgørelse XVII/10 hjemler den produktion og det forbrug af det kontrollerede stof, der er opført i Montreal-protokollens bilag E, for at opfylde behovet for methylbromid til laboratorie- og analyseformål.

(5)

I henhold til stk. 3 i afgørelse XII/2 truffet af parterne i Montreal-protokollen vedrørende foranstaltninger til at lette overgangen til chlorfluorcarbonfri dosisinhalatorer (MDI) har alle medlemsstaterne meddelt (2) FN’s miljøprogram de aktive ingredienser, for hvilke chlorfluorcarboner (CFC) ikke længere er væsentlige for fremstillingen af CFC-MDI med henblik på markedsføring i Fællesskabet.

(6)

Med artikel 4, stk. 4, nr. i), litra b), i forordning (EF) nr. 2037/2000 forebygges det, at CFC anvendes eller markedsføres, medmindre de betragtes som væsentlige på de betingelser, der er beskrevet i nævnte forordnings artikel 3, stk. 1. Denne ændring af omfanget af ikke-væsentlige anvendelser har mindsket efterspørgslen efter CFC til anvendelse i MDI, som markedsføres i Fællesskabet. Med artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2037/2000 forebygges det endvidere, at CFC-MDI-produkter indføres og markedsføres, medmindre CFC-komponenten betragtes som væsentlig på de betingelser, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1.

(7)

Kommissionen har den 22. juli 2006 offentliggjort en meddelelse (3) til de virksomheder i Fællesskabets 25 medlemsstater, som har anmodet Kommissionen om at se på anvendelse af kontrollerede stoffer til væsentlige formål i Fællesskabet i 2007, og den har modtaget erklæringer om planlagte anvendelser til væsentlige formål af kontrollerede stoffer i 2007.

(8)	Med det formål at sikre, at berørte virksomheder og aktører fortsat til rette tid kan udnytte tilladelsesordningen, er det hensigtsmæssigt, at nærværende beslutning gælder fra den 1. januar 2007.

(9)	Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det forvaltningsudvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe I (chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige medicinske formål i Det Europæiske Fællesskab i 2007, fastsættes til 316 257,00 ODP (4) -kg.

2. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe I (chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115) og gruppe II (andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorieformål i Fællesskabet i 2007, fastsættes til 65 900,9 ODP-kg.

3. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe III (haloner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorieformål i Fællesskabet i 2007, fastsættes til 718,7 ODP-kg.

4. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe IV (tetrachlormethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorieformål i Fællesskabet i 2007, fastsættes til 147 110,436 ODP-kg.

5. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe V (1,1,1-trichlorethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorieformål i Fællesskabet i 2007, fastsættes til 672,0 ODP-kg.

6. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VI (methylbromid), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet i 2007, fastsættes til 150,0 ODP-kg.

7. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VII (hydrobromfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorieformål i Fællesskabet i 2007, fastsættes til 3,52 ODP-kg.

8. Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe IX (bromchlormethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorieformål i Fællesskabet i 2007, fastsættes til 12,048 ODP-kg.

Artikel 2

Chlorfluorcarbon-dosisinhalatorer, der er opført i bilag I, må ikke markedsføres på markeder, hvor den kompetente myndighed har fastslået, at anvendelsen af chlorfluorcarbon-dosisinhalatorer ikke længere er væsentlig på disse markeder.

Artikel 3

I perioden 1. januar-31. december 2007 gælder følgende:

1)	Kvoter af chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115 til væsentlige medicinske anvendelsesformål tildeles de i bilag II anførte virksomheder.

2)	Kvoter af chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115 og andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag III anførte virksomheder.

3)	Kvoter af haloner til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag IV anførte virksomheder.

4)	Kvoter af tetrachlormethan til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag V anførte virksomheder.

5)	Kvoter af 1,1,1-trichlorethan til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag VI anførte virksomheder.

6)	Kvoter af methylbromid, der anvendes til kritiske laboratorie- og analyseformål, tildeles de i bilag VII anførte virksomheder.

7)	Kvoter af hydrobromfluorcarboner til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag VIII anførte virksomheder.

8)	Kvoter af bromchlormethan til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag IX anførte virksomheder.

9)	Kvoterne af chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, hydrobromfluorcarboner og bromchlormethan til væsentlige anvendelsesformål er fastsat i bilag X.

Artikel 4

Denne beslutning finder anvendelse fra den 1. januar 2007, og den udløber den 31. december 2007.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til følgende virksomheder:

3M Health Care Ltd

3M House Morley Street

Loughborough

Leicestershire LE11 1EP

Det Forenede Kongerige

Bespak Europe Ltd

North Lynn Industrial Estate

Bergen Way, King's Lynn

Norfolk PE30 2JJ

Det Forenede Kongerige

Boehringer Ingelheim GmbH

Binger Straße 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Chiesi Farmaceutici SpA

Via Palermo 26/A

I-43100 Parma (PR)

Inyx Pharmaceuticals Ltd

Astmoor Industrial Estate

9 Arkwright Road Runcorn

Cheshire WA7 1NU

Det Forenede Kongerige

IVAX Ltd

Unit 301,

Waterford Industrial Estate

Weterford, Ireland

Laboratorio Aldo Union S.A.

Baronesa de Maldá 73

Esplugues de Llobregat

E-08950 Barcelona

SICOR SpA

Via Terrazzano 77

I-20017 Rho (MI)

Valeas SpA Pharmaceuticals

Via Vallisneri, 10

I-20133 Milano (MI)

Valvole Aerosol Research Italiana (VARI) SpA — LINDAL Group Italia

Via del Pino, 10

I-23854 Olginate (LC)

Acros Organics bvba

Janssen Pharmaceuticalaan 3a

B-2440 Geel

Airbus France

316, route de Bayonne

F-31300 Toulouse

Bie & Berntsen A-S

Transformervej 8

DK-2730 Herlev

Carlo Erba Reactifs-SDS

Z.I. de Valdonne, BP 4

F-13124 Peypin

Eras Labo

222, RN 90

F-38330 Saint-Nazaire-les-Eymes

Harp International

Gellihirion Industrial Estate,

Rhondda, Cynon Taff,

UK-Pontypridd CF37 5SX

Health Protection Inspectorate-Laboratories

Paldiski mnt 81

EE-10617 Tallinn

Honeywell Specialty Chemicals

Wunstorfer Straße 40

Postfach 10 02 62

D-30918 Seelze

Institut scientifique de service public (ISSeP)

Rue du Chéra, 200

B-4000 Liège

Ineos Fluor Ltd

PO Box 13, The Heath

Runcorn, Cheshire WA7 4QF

Det Forenede Kongerige

LGC Promochem GmbH

Mercatorstr. 51

D-46485 Wesel

Mallinckrodt Baker BV

Teugseweg 20

7418 AM Deventer

Nederland

Mebrom NV

Assenedestraat 4

B-9940 Rieme Ertvelde

Merck KgaA

Frankfurter Straße 250

D-64271 Darmstadt

Mikro+Polo d.o.o.

Zagrebška 22

SI-2000 Maribor

Ministry of Defense

Directorate Material RNL Navy

P.O. Box 2070

2500 ES The Hague

Nederland

Panreac Química S.A.

Pol. Ind. Pla de la Bruguera

C/ Garraf 2

E-08211 Castellar del Vallès, Barcelona

Sanolabor d.d.

Leskoškova 4

SI-1000 Ljubljana

Sigma Aldrich Chimie SARL

80, rue de Luzais

L’Isle d’Abeau-Chesnes

F-38297 Saint-Quentin-Fallavier

Sigma Aldrich Laborchemikalien

Wunstorfer Straße 40

Postfach 10 02 62

D-30918 Seelze

Sigma Aldrich Logistik GmbH

Riedstraße 2

D-89555 Steinheim

Tazzetti Fluids Srl

Corso Europa, 600/a

I-10088 Volpiano (TO)

VWR I.S.A.S.

201, rue Carnot

F-94126 Fontenay-sous-Bois

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2) www.unep.org/ozone/Information_for_the_Parties/3Bi_dec12-2-3.asp

(3) EUT C 171 af 22.7.2006, s. 27.

(4) Ozonlagsnedbrydende potentiale.

BILAG I

I henhold til stk. 3 i afgørelse XII/2 fra det 12. møde blandt parterne i Montreal-protokollen vedrørende foranstaltninger til at lette overgangen til chlorfluorcarbonfri dosisinhalatorer har følgende lande truffet bestemmelse om, at idet der findes egnede CFC-frie inhalationsaerosoler, er CFC ikke længere »væsentlig« i protokollens forstand i kombination med følgende aktive ingredienser:

Kilde: www.unep.org/ozone/Information_for_the_Parties/3Bi_dec12-2-3.asp

Tabel 1

Korttidsvirkende bronkodilaterende beta-agonister

Land	Salbutamol	Terbutalin	Fenoterol	Orciprenalin	Reproterol	Carbuterol	Hexoprenalin	Pirbuterol	Clenbuterol	Bitolterol	Procaterol
Østrig	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Belgien	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Cypern	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Den Tjekkiske Republik	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Danmark	X
Estland	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Finland	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Frankrig	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Tyskland	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Grækenland	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Ungarn	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Irland	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Italien	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Letland	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Litauen	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Luxembourg	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Malta	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Nederlandene	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Polen	X
Portugal	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Norge	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Slovakiet	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Slovenien	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Spanien	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Sverige	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X
Det Forenede Kongerige	X

Tabel 2

Inhalationssteroider

Land	Beclomethason	Dexamethason	Flunisolid	Fluticason	Budesonid	Triamcinolon
Østrig	X	X	X	X	X	X
Belgien	X	X	X	X	X	X
Cypern
Den Tjekkiske Republik	X	X	X	X	X	X
Danmark	X			X
Estland	X	X	X	X	X	X
Finland	X			X
Frankrig	X			X
Tyskland	X	X	X	X	X	X
Grækenland
Ungarn	X	X	X	X	X	X
Irland	X			X
Italien	X	X	X	X	X	X
Letland	X	X	X	X	X	X
Litauen	X	X	X	X	X	X
Luxembourg	X	X	X	X	X	X
Malta				X	X
Polen
Portugal	X			X	X
Nederlandene	X	X	X	X	X	X
Norge
Slovakiet	X	X	X	X	X	X
Slovenien	X	X	X	X	X	X
Spanien	X			X
Sverige	X			X
Det Forenede Kongerige				X

Tabel 3

Nonsteroide antiinflammatoriske midler

Land	Cromoglicinsyre	Nedrocromil
Østrig	X	X
Belgien	X	X
Cypern	X	X
Den Tjekkiske Republik	X	X
Danmark	X	X
Estland	X	X
Finland	X	X
Frankrig	X	X
Tyskland	X	X
Grækenland	X	X
Ungarn	X
Irland
Italien	X	X
Letland	X	X
Litauen	X	X
Luxembourg	X
Malta	X	X
Polen
Portugal	X
Nederlandene	X	X
Norge
Slovakiet	X	X
Slovenien	X	X
Spanien		X
Sverige	X	X
Det Forenede Kongerige

Tabel 4

Anticholinerge bronkodilatorer

Land	Ipratropiumbromid	Oxitropiumbromid
Østrig	X	X
Belgien	X	X
Cypern	X	X
Den Tjekkiske Republik	X	X
Danmark	X	X
Estland	X	X
Finland	X	X
Frankrig
Tyskland	X	X
Grækenland	X	X
Ungarn	X	X
Irland	X	X
Italien
Letland	X	X
Litauen	X	X
Luxembourg	X	X
Malta	X	X
Nederlandene	X	X
Polen
Portugal	X
Norge
Slovakiet	X	X
Slovenien	X	X
Spanien	X	X
Sverige	X	X
Det Forenede Kongerige	X	X

Tabel 5

Langtidsvirkende bronkodilaterende beta-agonister

Land	Formoterol	Salmeterol
Østrig	X	X
Belgien	X	X
Cypern	X
Den Tjekkiske Republik	X	X
Danmark
Estland	X	X
Finland	X	X
Frankrig	X	X
Tyskland	X	X
Grækenland
Ungarn	X	X
Irland	X	X
Italien	X	X
Letland	X	X
Litauen	X	X
Luxembourg	X	X
Malta	X	X
Nederlandene	X
Polen
Portugal
Norge
Slovakiet	X	X
Slovenien	X	X
Spanien		X
Sverige	X	X
Det Forenede Kongerige

Tabel 6

Kombinationer af aktive ingredienser i en enkelt MDI

Land
Østrig	X Alle produkter
Belgien	X Alle produkter
Cypern
Den Tjekkiske Republik	X Alle produkter
Danmark
Estland
Finland	X Alle produkter
Frankrig	X Alle produkter
Tyskland	X Alle produkter
Grækenland
Ungarn	X Alle produkter
Irland
Italien	Budenosid + Fenoterol	Fluticason + Salmeterol
Letland	X Alle produkter
Litauen	X Alle produkter
Luxembourg	X Alle produkter
Malta	X Alle produkter
Nederlandene
Polen
Portugal
Norge
Slovakiet	X Alle produkter
Slovenien	X Alle produkter
Spanien
Sverige	X Alle produkter
Det Forenede Kongerige

BILAG II

Væsentlige medicinske anvendelsesformål

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe I, som må anvendes til produktion af dosisinhalatorer til behandling af astma og andre kroniske obstruktive lungesygdomme, tildeles:

3 M Health Care Ltd (UK)

Bespak Europe Ltd (UK)

Boehringer Ingelheim GmbH (DE)

Chiesi Farmaceutici SpA (IT)

Inyx Pharmaceuticals Ltd (UK)

Ivax Ltd (IE)

Laboratorio Aldo Union SA (ES)

SICOR SpA (IT)

Valeas SpA Pharmaceuticals (IT)

Valvole Aerosol Research Italiana (VARI)

SpA — LINDAL Group Italia (IT)

BILAG III

Væsentlige laboratorieformål

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe I og II, som må anvendes til laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Acros Organics bvba (BE)

Bie & Berntsen A-S (DK)

Carlo Erba Reactifs-SDS (FR)

Harp International (UK)

Honeywell Specialty Chemicals (DE)

Ineos Fluor (UK)

LGC Promochem (DE)

Mallinckrodt Baker (NL)

Merck KGaA (DE)

Mikro+Polo d.o.o. (SI)

Panreac Química S.A. (ES)

Sanolabor d.d. (SI)

Sigma Aldrich Chimie (FR)

Sigma Aldrich Logistik (DE)

Tazzetti Fluids (IT)

VWR I.S.A.S. (FR)

BILAG IV

Væsentlige laboratorieformål

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe III, som må anvendes til laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Airbus France (FR)

Eras Labo (FR)

Ineos Fluor (UK)

Ministry of Defense (NL)

Sigma Aldrich Chimie (FR)

BILAG V

Væsentlige laboratorieformål

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe IV, som må anvendes til laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Acros Organics (BE)

Bie & Berntsen A-S (DK)

Carlo Erba Reactifs-SDS (FR)

Health Protection Inspectorate-Laboratories (EE)

Honeywell Specialty Chemicals (DE)

Institut scientifique de service public (ISSeP) (BE)

Mallinckrodt Baker (NL)

Merck KGaA (DE)

Mikro+Polo d.o.o. (SI)

Panreac Química S.A. (ES)

Sanolabor d.d. (SI)

Sigma Aldrich Chimie (FR)

Sigma Aldrich Laborchemikalien (DE)

Sigma Aldrich Logistik (DE)

BILAG VI

Væsentlige laboratorieformål

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe V, som må anvendes til laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Acros Organics (BE)

Bie & Berntsen A-S (DK)

Merck KGaA (DE)

Mikro+Polo d.o.o. (SI)

Panreac Química S.A. (ES)

Sanolabor d.d. (SI)

Sigma Aldrich Chimie (FR)

Sigma Aldrich Logistik (DE)

BILAG VII

Anvendelser til kritiske laboratorie- og analyseformål

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe VI, som må anvendes til kritiske laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Mebrom NV (BE)

Sigma Aldrich Logistik (DE)

BILAG VIII

Væsentlige laboratorieformål

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe VII, som må anvendes til laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Ineos Fluor (UK)

Sigma Aldrich Chimie (FR)

BILAG IX

Væsentlige laboratorieformål

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe IX, som må anvendes til laboratorie- og analyseformål, tildeles:

Ineos Fluor (UK)

Sigma Aldrich Logistik (DE)

BILAG X

Dette bilag offentliggøres ikke, da det indeholder fortrolige kommercielle oplysninger.

4.4.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/55

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 3. april 2007

om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af pentærythritol med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Rusland, Tyrkiet, Ukraine og Amerikas Forenede Stater

(2007/214/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (grundforordningen), særlig artikel 9,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Indledning

(1)

Kommissionen modtog den 2. december 2005 en klage indgivet i henhold til grundforordningens artikel 5 af CEFIC (European Chemical Industry Council) (ansøgeren) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 50 %, af Fællesskabets samlede produktion af pentærythritol.

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med importen af pentærythritol fra Folkerepublikken Kina (Kina), Ukraine, Rusland, Tyrkiet og Amerikas Forenede Stater (USA), og at der som følge heraf forvoldes væsentlig skade, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at berettige indledningen af en procedure.

(3)	Den 17. januar 2006 blev der offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en procedure (2).

2. Parter, som er berørt af proceduren

(4)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, EF-producenterne, de eksporterende producenter, importører, brugere, leverandører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanter for de pågældende eksporterende lande om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(5)	De klagende producenter, andre EF-producenter, eksporterende producenter, importører, brugere og leverandører fremsatte deres synspunkter. Alle parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(6)

For at give eksporterende producenter i Kina og Ukraine mulighed for at fremsætte krav om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen de relevante formularer til de kinesiske og ukrainske myndigheder og de eksporterende producenter i de pågældende to lande, som den vidste var berørt af sagen. Et selskab i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at det ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling. Den eneste ukrainske producent anmodede kun om individuel behandling.

(7)	I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at der kunne udtages stikprøver blandt eksportører/producenter i Kina. Da kun ét selskab samarbejdede og erklærede, at det var villigt til at indgå i stikprøven, var der dog ikke behov for stikprøveudtagning.

(8)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra tre EF-producenter, hvoraf en har to produktionsanlæg, tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, fem brugere, en leverandør, en eksporterende producent i Kina, en eksporterende producent i Tyrkiet, en eksporterende producent i Ukraine og en producent, som accepterede at samarbejde i et muligt referenceland, Chile.

(9)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en fastlæggelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

EF-producenter

—	Perstorp Specialty Chemicals AB, Perstorp, Sverige

—	Perstorp Chemicals GmbH, Arnsberg, Tyskland

—	Chemza AS Strazske, Strazske, Slovakiet

—	SA Polialco, Barcelona, Spanien.

Eksporterende producenter i Kina

—	Hubei Yihua Chemical Industry Co., Ltd, Yichang.

Eksporterende producenter i Ukraine

—	Rubezhnoye State Chemical Plant (Zarja), Rubezhnoye.

Eksporterende producenter i Tyrkiet

—	MKS Marmara Entegre Kimya Sanayi AȘ, Beșiktaș.

(10)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina og Ukraine, som måske ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk status, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskab med henblik på fastsættelse af en normal værdi på grundlag af oplysningerne fra et muligt referenceland, i dette tilfælde Chile:

—	Oxiquim, Viña del Mar.

Industriel bruger i Fællesskabet

—	Nuplex Resins BV, Bergen op Zoom, Nederlandene.

3. Undersøgelsesperiode

(11)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar til 31. december 2005 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(12)

Den pågældende vare er pentærythritol (penta), som er tariferet under KN-kode 2905 42 00. Det er en lugtfri, hvid, krystallinsk, massiv forbindelse, der fremstilles af formaldehyd og acetaldehyd, og er det mest brugte polyol til fremstilling af alkydharpikser i verden. Det vigtigste råmateriale er methanol, der anvendes til fremstilling af formaldehyd, acetaldehyd og natriumhydroxyd.

(13)	60-70 % af den pågældende vare finder endelig anvendelse i alkydharpikser, som hovedsageligt anvendes til coatings. Varen anvendes også i syntetiske smøremidler til kølekompressorer, rosinestere, der bruges i klæbemiddel som klæbeforbedrer, og pentærythritoltetranitrat (PETN).

(14)

På verdensplan produceres der tre kvaliteter, hvoraf den mest almindelige er penta mono. De to øvrige kvaliteter er teknisk kvalitet og nitreringskvalitet. Kvaliteten afhænger af renheden, som bestemmes på grundlag af indholdet af mono- og di-pentærythritol. F.eks. har kvaliteten penta mono et indhold af monopentærythritol på 98 % sammenlignet med 87 % for den tekniske kvalitet. Undersøgelsen viste, at produktionsprocessen er stort set den samme for de mest almindelige penta-kvaliteter, og produktionsomkostningerne var således også ens for alle de forskellige kvaliteter. Derudover blev det konstateret, at alle kvaliteterne har de samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål.

(15)	Kvaliteten penta mono og penta teknisk kvalitet leveres i enkelte tilfælde også i mikroniseret form, hvilket betyder, at varen males efter produktionsprocessen. Kemisk set er mikroniseret penta nøjagtig samme vare, men på grund af malingen er omkostningerne og salgsprisen lidt højere.

(16)

Den tyrkiske eksporterende producent hævdede, at der ikke kun er tale om én type penta, som kan inddeles i tre forskellige kvaliteter: kvaliteten mono, teknisk kvalitet og nitreringskvalitet. Det blev navnlig hævdet, at mikroniseret penta bør betragtes som en anden type. Sidstnævnte påstand kunne accepteres, og mikroniseret penta, som udgør en meget lille del af EF-erhvervsgrenens produktion, og som i henhold til undersøgelsen ikke blev eksporteret til Fællesskabet fra nogen af de berørte lande, var ikke omfattet af varedækningen i forbindelse med denne undersøgelse. Der blev dog ikke fundet anledning til at inddele de tre forskellige kvaliteter i forskellige typer, da deres omkostningsstruktur og prisniveau er identiske. Det bør også understreges, at penta i stort omfang er en råvare, og at der efter den endelige kundes mening kun er tale om én vare. Denne påstand blev derfor afvist, og i forbindelse med undersøgelsen var der altså kun tale om én enkelt type.

(17)	I forbindelse med proceduren anses alle penta-kvaliteter for at være en og samme vare på grund af de fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, produktionsprocessen og de forskellige typers indbyrdes ombyttelighed set fra et brugersynspunkt.

2. Samme vare

(18)

Det blev konstateret, at den pågældende vare og den penta, der produceres og sælges på de berørte landes hjemmemarked og på hjemmemarkedet i Japan, som indledningsvis blev overvejet som referenceland, samt den penta, som EF-erhvervsgrenen producerer og sælger i Fællesskabet, har de samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og de samme anvendelsesformål.

(19)	Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at disse varer er den samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C. DUMPING

1. Generel metode

(20)	I det følgende beskrives den generelle metode. I den efterfølgende redegørelse for undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for de berørte lande beskrives derfor kun aspekter, der er specifikke for hvert enkelt eksportland.

2. Normal værdi

(21)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først for hver enkelt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter undersøgt, om deres hjemmemarkedssalg af penta var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet set udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(22)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hjemmemarkedssalget af penta i repræsentative mængder kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4, ved at fastslå andelen af fortjenstgivende salg til uafhængige kunder af den pågældende vare. I tilfælde, hvor mængden af penta, der solgtes til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde, og hvor den vejede gennemsnitspris svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne ved alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, uanset om disse salg havde været fortjenstgivende eller ej. I tilfælde, hvor det rentable salg af penta udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende vare, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet som et vejet gennemsnit af det rentable salg af den pågældende vare, forudsat at dette udgjorde mindst 10 % af den samlede salgsmængde af penta.

(23)

Hvis det overskudsgivende salg af penta udgjorde mindre end 10 % af den samlede salgsmængde af den pågældende vare, blev den pågældende vare ikke anset for at være solgt i tilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen med rimelighed kunne anvendes som grundlag for fastsættelsen af normalværdien. I tilfælde, hvor hjemmemarkedsprisen på penta solgt af en producent ikke kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode.

(24)	I henhold til artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi beregnet på grundlag af hver enkelt producents egne produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) og fortjeneste.

(25)	Kommissionen undersøgte derfor, om de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de pågældende producenter havde haft på hjemmemarkedet, kunne anses for at udgøre pålidelige oplysninger.

(26)	De faktiske SA&G-omkostninger blev anset for pålidelige, hvis det pågældende selskabs hjemmemarkedssalg kunne anses for repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Fortjenstmargenen på hjemmemarkedet blev fastlagt på grundlag af salget på dette marked i normal handel.

(27)

I alle tilfælde, hvor disse betingelser ikke var opfyldt, undersøgte Kommissionen, om det var muligt at anvende oplysninger for andre eksportører eller producenter på hjemmemarkedet i oprindelseslandet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a). Når der kun fandtes pålidelige oplysninger for en enkelt eksporterende producent, var det ikke muligt at fastlægge et gennemsnit som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), og det blev undersøgt, om betingelserne i artikel 2, stk. 6, litra b), var opfyldt, dvs. om der kunne anvendes oplysninger vedrørende den pågældende eksportørs eller producents produktion og salg af varer inden for samme generelle kategori. Når disse oplysninger ikke var tilgængelige eller ikke blev indgivet af producenten, blev SA&G-omkostninger og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), dvs. på grundlag af enhver anden rimelig metode.

3. Eksportpris

(28)	I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, altså på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

a) Sammenligning

(29)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede.

b) Dumpingmargen

(30)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenen for hver af de eksporterende producenter fastslået på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen.

4. Tyrkiet

(31)	Der blev modtaget en besvarelse af spørgeskemaet fra den eneste kendte eksporterende producent.

a) Normal værdi

(32)	Producenten havde overordnet set et repræsentativt salg af samme vare på hjemmemarkedet, og alle salgstransaktioner kunne anses for at have fundet sted i normal handel.

(33)	Derudover blev det konstateret, at priserne på hjemmemarkedet varierede betragteligt alt afhængigt af salgsmåneden.

(34)	På denne baggrund og med henblik på en korrekt afspejling af den pågældende vares normale værdi i undersøgelsesperioden blev det i dette bestemte tilfælde anset for passende at fastsætte en normal værdi for den pågældende vare på månedsbasis.

(35)

For hver enkelt måned blev priserne på hjemmemarkedet anset for et passende grundlag for fastsættelse af den normale værdi. Den normale værdi blev derfor fastsat på grundlag af de faktiske priser, der blev betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i Tyrkiet i hver enkelt måned i undersøgelsesperioden.

b) Eksportpris

(36)	I alle tilfælde blev den pågældende vare solgt til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(37)	Med henblik på at sikre en korrekt sammenligning og på baggrund af variationerne i den normale værdi i undersøgelsesperioden blev det anset for passende at fastsætte en vejet gennemsnitlig eksportpris for hver enkelt måned i undersøgelsesperioden.

c) Sammenligning

(38)	Der blev justeret for forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings- og kreditomkostninger samt for nedslag, provisioner og rabatter.

(39)	Det blev konstateret, at de oplyste forsikringsomkostninger, rabatter og emballeringsomkostninger afveg lidt fra de oplysninger, der fremgik af den eksporterende producents regnskaber. De beløb, der var blevet justeret med, blev derfor korrigeret i overensstemmelse hermed.

(40)

Undersøgelsen viste ydermere, at den eksporterende producent havde betalt et betydeligt beløb for konsulentydelser. Selskabet hævdede, at sådanne honorarer ikke berettiger en justering og derfor hverken bør fratrækkes eksportprisen eller salgsprisen på hjemmemarkedet. Det blev dog konstateret, at disse udgifter påvirkede omkostningerne og priserne på den pågældende vare og således påvirkede prissammenligneligheden. Beløbet blev derfor fordelt på det pågældende salg (salg på hjemmemarkedet, salg i Fællesskabet og salg til tredjelande) på grundlag af mængder og fratrukket salgsprisen som en justering, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(41)	Med hensyn til kreditomkostninger blev det konstateret, at den oplyste rente for undersøgelsesperioden ikke afspejlede de faktiske finansieringsomkostninger på kort sigt, som selskabet havde afholdt. Kreditomkostningerne blev derfor justeret i overensstemmelse hermed.

d) Dumpingmargen

(42)

Da der findes et klart mønster i eksportpriserne, som varierer alt afhængigt af perioden, blev det anset, at et sådant element bør tages i betragtning ved beregningen af dumpingmargenen. Sammenligningen blev derfor foretaget måned for måned mellem den vejede gennemsnitlige eksportpris og den vejede gennemsnitlige normale værdi for den pågældende vare.

(43)	På grundlag af ovenstående blev det fundet, at dumpingmargenen for den samarbejdsvillige eksporterende producent, udtrykt som en procentdel af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, lå under minimumsværdien, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(44)

Det skal bemærkes, at dumpingmargenen også ville ligge under minimumsværdien, hvis der var blevet foretaget en sammenligning mellem en vejet gennemsnitlig normal værdi og individuelle eksporttransaktioner. En sådan sammenligning blev dog ikke anset for relevant. Mens der ganske vist var et mønster i eksportpriserne, som varierede betydeligt alt afhængigt af måneden (en forskel på op til 20 % af eksportprisen kunne konstateres mellem de forskellige måneder i undersøgelsesperioden — med betydeligt lavere priser fra maj til oktober 2005), fulgte de normale værdier for de enkelte måneder dog samme tendens. Denne udvikling skyldtes, at det vigtigste råmateriale, som tegner sig for en betydelig andel af produktionsomkostningerne for den pågældende vare, fulgte samme udvikling. Den metode, der er beskrevet i betragtning 42, afspejler således det fulde dumpingbeløb.

(45)	Eftersom den samarbejdsvillige eksporterende producent syntes at tegne sig for hele den tyrkiske eksport af den pågældende vare til Fællesskabet, var der ingen grund til at antage, at der var nogen eksporterende producent, som ikke samarbejdede.

(46)	Følgelig bør proceduren, for så vidt angår Tyrkiet, afsluttes, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3.

5. Folkerepublikken Kina (Kina) og Ukraine

a) Markedsøkonomisk behandling

(47)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina og Ukraine fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, der opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(48)

Til orientering er kriterierne for markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

i)	Virksomhedens beslutninger og omkostninger bestemmes på grundlag af markedssignaler og uden nogen omfattende statslig indgriben.

ii)	Virksomhederne har et klart sæt regnskaber, der revideres uafhængigt i overensstemmelse med internationale standarder og anvendes til alle formål.

iii)	Ingen væsentlige forvridninger er videreført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

iv)	Konkurs- og ejendomslove garanterer retligt sikre og stabile forhold.

v)	Valutakursomregninger sker til markedskursen.

(49)

En eksporterende producent i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsformularen herom for eksporterende producenter inden for den fastsatte frist. Kommissionen efterprøvede i nødvendigt omfang alle oplysningerne i ansøgningen om markedsøkonomisk behandling ved at aflægge selskabet kontrolbesøg.

(50)	Undersøgelsen viste, at dette selskabs ansøgning om markedsøkonomisk behandling måtte afvises, da selskabet ikke opfyldte kravene i kriterium i), ii) og iii) ovenfor.

(51)

Da de største aktionærer er statsejede virksomheder, og de direktører, som er blevet udpeget af disse aktionærer, har et uforholdsmæssigt stort og kontrollerende antal pladser i bestyrelsen, blev det fastslået, at staten kunne udøve betydelig indflydelse på selskabets forretningsbeslutninger vedrørende den daglige ledelse samt på overskudsfordelingen, udstedelse af nye aktier, forøgelse af kapitalen, ændring af vedtægterne og opløsning af selskabet, og at sådanne beslutninger således ikke blev truffet på grundlag af markedsvilkårene.

(52)

Derudover afspejlede selskabets regnskaber ikke den reelle finansielle situation, da selskabet foretog en række ubegrundede omfordelinger, som vedrørte afskrivningen af anlægsaktiver, hvilket udgør en overtrædelse af IAS (International Accounting Standards) 1-13. Dette sammenholdt med den kendsgerning, at selskabets revisorer ikke udtrykte nogen forbehold over for eller redegjorde for den praksis, der blev konstateret, udgjorde en klar overtrædelse af internationale regnskabsstandarder.

(53)

Hvad angår vurderingen af de oprindelige aktiver, kunne selskabet ikke redegøre for grundlaget for denne vurdering. Sluttelig kunne selskabet ikke forelægge dokumentation for betaling af leje af kontorbygningen. Begge disse mangler tyder på, at der er overført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

(54)

Det rådgivende udvalg blev hørt, og de direkte berørte parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte resultater. Der blev imidlertid ikke modtaget nogen bemærkninger. EF-erhvervsgrenen fik også mulighed for at fremsætte bemærkninger, og den tilsluttede sig afgørelserne med hensyn til markedsøkonomisk behandling.

(55)	På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at den kinesiske eksporterende producent ikke burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

b) Individuel behandling

(56)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for de lande, der er omfattet af nævnte artikel, med undtagelse af de tilfælde, hvor selskaberne kan påvise, at de opfylder alle kriterierne for at blive indrømmet individuel behandling, jf. artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(57)

Den kinesiske eksporterende producent, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, ønskede også individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. Som beskrevet i betragtning 51 blev det dog fastslået, at staten via sine repræsentanter i selskabets bestyrelse udøvede en betydelig indflydelse på eksportpriserne og –mængderne samt salgsbetingelserne, således at disse ikke kunne anses for frit fastsat. En sådan statslig indgriben i den daglige ledelse af selskabet medførte endvidere, at risikoen for omgåelse ikke kunne udelukkes, hvis denne eksportør blev indrømmet en individuel told.

(58)	Følgelig og fordi det blev fastslået, at den kinesiske eksporterende producent ikke levede op til alle kravene for at blive indrømmet individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, måtte anmodningen om individuel behandling afvises.

(59)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Ukraine havde ikke fremsat ønske om markedsøkonomisk behandling og anmodede kun om individuel behandling. Der findes dog ingen andre kendte producenter af penta i Ukraine, hvilket bekræftes af, at den eksport af penta fra Ukraine til Fællesskabet, som den samarbejdsvillige eksporterende producent havde oplyst om, svarede til de mængder, som Eurostat havde oplyst. Det var derfor unødvendigt at fastslå, om denne eksporterende producent burde indrømmes individuel behandling, da der under alle omstændigheder ville blive indført en landsdækkende told.

c) Normal værdi

i) Referenceland

(60)	I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af priserne eller en beregnet værdi i et referenceland.

(61)	I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Japan som egnet referenceland til at fastsætte den normale værdi for Kina og Ukraine, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. Ingen af de interesserede parter modsatte sig dette forslag.

(62)	Kommissionen henvendte sig til den kendte producent af penta i Japan og anmodede om samarbejde i forbindelse med denne procedure. Producenten ønskede dog ikke at samarbejde.

(63)

Indledningsvis blev de lande, der er berørt af denne procedure ikke udvalgt, enten fordi de ikke ønskede at samarbejde, eller fordi deres hjemmemarked kunne være fordrejet på grund af den dumping, der finder sted. Kommissionen anmodede derfor om samarbejde fra alle andre kendte producenter i Chile, Taiwan, Brasilien og Republikken Korea, som er de andre lande, hvor der produceres penta.

(64)

Kun producenten i Chile indvilgede i at samarbejde. Selv om der kun var en producent i Chile, var der betydelig konkurrence på Chiles hjemmemarked for penta i undersøgelsesperioden på grund af import fra Kina, Taiwan, USA, Sverige og Republikken Korea, da der hverken findes kvoter eller andre kvantitative importrestriktioner.

(65)	På baggrund af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at det er rimeligst og mest hensigtsmæssigt at anvende Chile som referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(66)	Denne producent blev derfor tilsendt et spørgeskema med en anmodning om oplysninger om salgspriser på hjemmemarkedet og produktionsomkostninger for samme vare, og oplysningerne i besvarelsen blev kontrolleret hos producenten.

(67)

Undersøgelsen viste dog, at den samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producent ikke foretog dumping. Der var ikke nogen åbenlys fordrejning af det tyrkiske pentamarked, og den produktionsproces og de råmaterialer, som den tyrkiske producent anvender, svarer mere til dem, som den kinesiske og den ukrainske eksporterende producent anvender.

(68)	Følgelig blev det konkluderet, at det er rimeligt at anse Tyrkiet for referenceland i forbindelse med denne procedure.

ii) Fastsættelse af den normale værdi i referencelandet

(69)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra producenten i det analoge land.

(70)	Den normale værdi blev fastsat som beskrevet i betragtning 32-35.

d) Eksportpriser

(71)

Alt eksportsalget til Fællesskabet fra de kinesiske og ukrainske eksporterende producenter fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, og eksportprisen blev derfor i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(72)	Da en gennemsnitlig normal værdi for hele undersøgelsesperioden af de grunde, der er omhandlet i betragtning 33-37, ikke blev anset for repræsentativ, blev der fastsat gennemsnitlige eksportpriser for hver enkelt måned.

e) Sammenligning

(73)	Der blev, hvor det var relevant og berettiget, justeret for forskelle i transport-, forsikrings-, og håndteringsomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger samt bankgebyrer.

f) Dumpingmargener

(74)

For hver af de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver enkelt måned for det analoge land sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris ved salg til Fællesskabet for hver enkelt måned, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(75)

I Kinas tilfælde udgjorde den mængde penta, som den samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede, betydeligt mindre end 70 % af den samlede mængde penta, som blev importeret fra det pågældende land i undersøgelsesperioden ifølge Eurostats oplysninger. For de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina måtte dumpingmargenen således fastsættes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18. Det blev således anset for nødvendigt at fastsætte dumpingmargenen på grundlag af de af den samarbejdsvillige producents transaktioner, hvor der var den højeste dumpingmargen. Denne fremgangsmåde fandtes også nødvendig for at undgå at belønne manglende samarbejdsvilje, og fordi der ikke var tegn på, at en ikke-samarbejdsvillig part havde foretaget dumping på et lavere niveau.

(76)	Derfor blev der beregnet en gennemsnitlig dumpingmargen for landet som helhed, hvor cif-værdien for begge grupper eksportører (samarbejdsvillige og ikke-samarbejdsvillige) blev benyttet som faktor ved vægtningen.

(77)	Som beskrevet i betragtning 59 blev det for Ukraines vedkommende på grund af den høje grad af samarbejdsvilje anset for passende at fastsætte dumpingmargenen for landet som helhed på samme niveau som den dumpingmargen, der var fastsat for den samarbejdsvillige eksporterende producent.

(78)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør dumpingmargenen følgende:

Land	Dumpingmargen
Kina	18,7 %
Ukraine	10,3 %

6. Rusland og Amerikas Forenede Stater (USA)

(79)

Ingen af producenterne i Rusland og USA samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Følgelig, og da der ikke fandtes noget bedre grundlag, blev dumpingmargenen for landet som helhed foreløbigt fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, dvs. oplysninger i klagen.

(80)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør dumpingmargenerne følgende:

Land	Dumpingmargen
Rusland	25 %
USA	54 %

D. SKADE

1. Produktion i Fællesskabet

(81)

Det fremgik af undersøgelsen, at samme vare fremstilles af fem producenter i Fællesskabet, hvoraf den ene har to produktionsanlæg. Klagen blev indgivet på vegne af to af disse producenter. Efter indledningen besluttede en tredje producent sig for at støtte proceduren ved at samarbejde fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. De to øvrige producenter, som begge afgav generelle oplysninger om produktion og salg, gav udtryk for deres støtte i forbindelse med proceduren.

(82)

Den samlede produktion i Fællesskabet blev med henvisning til grundforordningens artikel 4, stk. 1, foreløbigt beregnet ved en sammenlægning af de tre samarbejdsvillige producenters produktion og de to øvrige producenters produktion på grundlag af de oplysninger, disse havde afgivet. På dette grundlag blev Fællesskabets samlede produktion af samme vare beregnet til 115 609 tons i undersøgelsesperioden.

2. Definition af erhvervsgrenen i Fællesskabet

(83)	De tre EF-producenter, der samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, tegner sig for 94 % af produktionen af samme vare i Fællesskabet. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

3. Forbruget i Fællesskabet

(84)

Forbruget i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af de kendte producenters salg i Fællesskabet plus import fra alle tredjelande under den relevante KN-kode ifølge Eurostats oplysninger. I den forbindelse bør det bemærkes, at kun en af de to ikke-klagende EF-producenter forelagde salgstal for hele den betragtede periode. Derfor blev den anden producents salg ikke taget i betragtning, da der kun blev forelagt oplysninger om undersøgelsesperioden. Da disse salgsmængder var små, påvirkes det overordnede billede ikke af, at de ikke tages i betragtning. Som vist i nedenstående tabel faldt forbruget i Fællesskabet af den pågældende vare og samme vare med 12 % i løbet af den betragtede periode. Efterspørgslen var stabil mellem 2003 og 2004, mens den i undersøgelsesperioden faldt med 9 % i forhold til det foregående år.

	2002	2003	2004	UP
Forbruget i Fællesskabet (tons)	83 195	80 697	80 403	73 025
Indeks	100	97	97	88

4. Importen til Fællesskabet fra de berørte lande

a) Kumulering

(85)

Kommissionen overvejede, om følgevirkningerne af importen af penta med oprindelse i Kina, USA, Tyrkiet, Rusland og Ukraine skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4. Der skal mindes om, at det blev fastslået, at importen fra Tyrkiet ikke var til dumpingpriser, og følgelig bør proceduren afsluttes, for så vidt angår import fra det land.

b) Dumpingmargen og importmængde

(86)

De gennemsnitlige dumpingmargener, der er blevet fastsat for hvert af de fire øvrige lande, efter udeladelse af Tyrkiet, ligger over minimumstærsklen som defineret i grundforordningens artikel 9, stk. 3, og importmængden fra hvert af disse lande er ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7, idet de tegnede sig for en markedsandel på henholdsvis 1,8 % for Kina, 1,5 % for Rusland, 3,7 % for Ukraine og 1,9 % for USA i undersøgelsesperioden.

c) Konkurrencevilkår

(87)	Importmængderne fra Kina, Rusland og Ukraine steg betydeligt i den betragtede periode, og priserne viste samme tendens, hvorved EF-erhvervsgrenens priser helt klart blev underbudt.

(88)

Som nævnt ovenfor er det blevet fastslået, at den pågældende vare, som importeres fra de berørte lande, og samme vare, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen, har de samme grundlæggende tekniske, fysiske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål. Derudover sælges alle varerne via samme salgskanaler til de samme kunder, og de konkurrerer således med hinanden.

(89)

Det blev konstateret, at importen fra USA ikke underbyder EF-erhvervsgrenens priser (jf. betragtning 141). De amerikanske eksportørers prisadfærd syntes rent faktisk at være helt forskellig fra prisadfærden blandt eksportørerne i de øvrige berørte lande. USA har rent faktisk formået at øge sin markedsandel i Fællesskabet med priser, som ligger over de tre øvrige landes priser. Dette kan forklares med, at en af de amerikanske eksporterende producenter har klaret sig overordentlig godt inden for et andet markedssegment, hvor der kan opnås højere priser. Under disse forhold blev det vurderet, at en kumulativ vurdering af importen fra USA med dumpingimporten fra Kina, Rusland og Ukraine ikke var hensigtsmæssig set i lyset af konkurrencevilkårene mellem importen fra USA samt på den ene side dumpingimporten fra de tre berørte lande og på den anden side den samme vare fra Fællesskabet.

(90)	På grundlag af ovenstående konkluderedes det, at alle betingelser for kumulering af importen af penta med oprindelse i Kina, Rusland og Ukraine var opfyldt.

d) Kumuleret mængde og markedsandel

(91)

Importmængderne fra Kina, Rusland og Ukraine steg ifølge Eurostat betydeligt fra 1 235 tons i 2002 til 5 136 tons i undersøgelsesperioden. Den samlede markedsandel steg løbende fra 1 % til 7 % i samme periode. Dette skal ses på baggrund af et faldende forbrug.

	2002	2003	2004	UP
Import i mængde (tons)	1 235	3 397	4 752	5 136
Indeks	100	275	385	416
Markedsandel	1 %	4 %	6 %	7 %

e) Importpriser og underbud

(92)

Prisoplysningerne vedrørende den samlede import fra de tre berørte lande kom fra Eurostat. Følgende tabel viser udviklingen i de gennemsnitlige priser for importen fra Kina, Rusland og Ukraine. I den betragtede periode faldt disse priser med 13 %.

	2002	2003	2004	UP
Importpriser (EUR/ton)	1 131	1 032	1 030	988
Indeks	100	91	91	87

(93)

For at fastsætte prisunderbuddet analyserede Kommissionen data vedrørende undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser var priserne ved salg til uafhængige kunder, om fornødent justeret til ab fabrik, dvs. ekskl. fragtomkostninger i Fællesskabet og efter fradrag af nedslag og rabatter. Disse priser blev sammenlignet med priserne ved import fra de tre berørte lande. Hvad angår Rusland, blev Eurostats oplysninger anvendt til fastsættelse af den vejede gennemsnitlige eksportpris, da der ikke var samarbejdsvilje. Hvad angår Kina og Ukraine, blev der sammenlignet med de samarbejdsvillige producenters eksportpriser, netto, uden rabatter og om nødvendigt justeret til priser cif, frit Fællesskabets grænse med passende justering for toldklareringsomkostninger og omkostninger påløbet efter importen. Priserne blev betragtet som repræsentative i begge tilfælde, da der kun findes en pentaproducent i Ukraine, og da, for så vidt angår Kina, den samarbejdsvillige producents eksport udgør ca. halvdelen af al den penta, der eksporteres fra Kina til EF.

(94)	Denne sammenligning viste, at i undersøgelsesperioden var den vejede gennemsnitlige underbudsmargen på henholdsvis 11,3 % for Kina, 6,2 % for Ukraine og 11,9 % for Rusland.

5. EF-erhvervsgrenens situation

(95)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EF-erhvervsgrenen en analyse af alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

a) Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(96)

Produktionen faldt med 3 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Stigningen i 2004 skyldtes en stigning i en af producenternes produktionskapacitet. Der var følgende udvikling i produktionsmængderne:

	2002	2003	2004	UP
Produktion (tons)	111 665	103 913	115 204	108 309
Indeks	100	93	103	97

(97)

Produktionskapaciteten blev fastsat på grundlag af den nominelle kapacitet på EF-erhvervsgrenens produktionsanlæg under hensyntagen til afbrydelser af produktionen. Produktionskapaciteten steg med 6 % i den betragtede periode. Stigningen forekom hovedsageligt i 2004 og skyldtes, at en producent på den ene side havde held til at løse et flaskehalsproblem og på den anden side omstrukturerede sit andet produktionsanlæg.

(98)

Som følge af faldet i produktionsmængderne og en let stigning i kapaciteten faldt kapacitetsudnyttelsesgraden fra 95 % i 2002 til 87 % i undersøgelsesperioden.

	2002	2003	2004	UP
Produktionskapacitet (tons)	117 020	119 020	123 987	123 987
Indeks	100	102	106	106
Kapacitetsudnyttelse	95 %	87 %	93 %	87 %

b) Lagerbeholdninger

(99)

Lagerbeholdningerne blev mere end fordoblet i den betragtede periode, hvilket afspejler EF-erhvervsgrenens voksende problemer med at sælge sine varer på markedet i Fællesskabet.

	2002	2003	2004	UP
Lagerbeholdninger (tons)	3 178	6 598	6 910	7 122
Indeks	100	208	217	224

c) Salgsmængde, markedsandel og gennemsnitlige enhedspriser i Fællesskabet

(100)

EF-erhvervsgrenens salg af penta til uafhængige kunder på markedet i Fællesskabet faldt støt fra 64 663 tons i 2002 til 54 543 tons i undersøgelsesperioden, dvs. 16 %. Faldet i salgsmængder var således mere markant end faldet i Fællesskabets forbrug, der faldt med 12 % i samme periode som nævnt ovenfor. EF-erhvervsgrenen har altså oplevet et fald i markedsandelen på tre procentpoint. Markedsandelen faldt fra 78 % i 2002 til 75 % i undersøgelsesperioden.

	2002	2003	2004	UP
Salgsmængde i Fællesskabet (tons)	64 663	61 308	58 681	54 543
Indeks	100	95	91	84
Markedsandel	78 %	76 %	73 %	75 %

(101)

De gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Fællesskabet faldt med 11 % i den betragtede periode. Der var en begrænset prisstigning mellem 2002 og 2003, hvorefter priserne faldt igen og nåede lavpunktet i undersøgelsesperioden med 1 040 EUR pr. ton.

(102)

Prisfaldene i den betragtede periode skal ses på baggrund af EF-erhvervsgrenens forsøg på at konkurrere med dumpingimporten. Det nuværende prisniveau er dog uholdbart, da EF-erhvervsgrenen er tvunget til sælge til priser, der ligger under omkostningerne, for at blive på markedet.

	2002	2003	2004	UP
Vejet gennemsnitlig pris (EUR/ton)	1 163	1 203	1 151	1 040
Indeks	100	103	99	89

d) Rentabilitet og likviditet

(103)

I den betragtede periode faldt EF-erhvervsgrenens rentabilitet kraftigt fra 12,6 % i 2002 til – 11,5 % i undersøgelsesperioden. I 2004 havde EF-erhvervsgrenen stadig en beskeden fortjeneste, men situationen ændredes dramatisk i undersøgelsesperioden, hvor den begyndte at lide tab. Hovedårsagen til denne udvikling er, at stigningen i råmaterialepriserne, herunder navnlig methanol, som tegner sig for ca. 25 % af produktionsomkostningerne, ikke kunne overvæltes på slutkunderne på grund af det lave prisniveau for importen fra de berørte lande.

	2002	2003	2004	UP
Fortjenstmargen før skat	12,6 %	7,5 %	5,7 %	–11,5 %

(104)

Ligesom der var et fald i rentabiliteten, blev også likviditeten forringet i den betragtede periode, og den blev negativ i undersøgelsesperioden. Faldet i den negative likviditets absolutte niveau i slutningen af perioden skyldes faldet i produktions- og salgsmængden.

	2002	2003	2004	UP
Likviditet (EUR)	16 189 720	9 427 189	4 441 120	–3 012 661
Indeks	100	58	27	–19

e) Investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(105)

Investeringerne viste en positiv tendens i den betragtede periode. De største investeringer blev dog foretaget i 2003, hvor EF-erhvervsgrenen stadig var rentabel. Investeringerne i undersøgelsesperioden vedrørte løsning af flaskehalsproblemer hos en producent og modernisering af produktionsudstyret med henblik på opfyldelse af miljøkravene hos en anden producent.

	2002	2003	2004	UP
Investeringer (EUR)	3 756 302	8 483 655	2 956 275	4 394 137
Indeks	100	226	79	117

(106)

Investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare var negativt i undersøgelsesperioden og faldt betydeligt i den betragtede periode, hvilket afspejler ovennævnte negative tendens for rentabiliteten.

	2002	2003	2004	UP
Investeringsafkast	18,5 %	10,5 %	7,9 %	–13,5 %
Indeks	100	57	43	–73

(107)

Der var ingen tegn på, at EF-erhvervsgrenen, som består af store selskaber, der også fremstiller andre varer, havde problemer med at rejse kapital til sine aktiviteter, og det blev derfor konkluderet, at EF-erhvervsgrenen var i stand til at rejse kapital til sine aktiviteter i den betragtede periode.

f) Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

(108)

Der var følgende udvikling i beskæftigelsen, produktiviteten og lønningerne:

	2002	2003	2004	UP
Antal beskæftigede	290	296	293	299
Indeks	100	102	101	103
Produktivitet (tons/ansat)	385	351	393	362
Indeks	100	91	102	94
Arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)	43 379	44 469	46 899	44 921
Indeks	100	103	108	104

(109)

Antallet af beskæftigede steg med 3 % i den betragtede periode. Dette var resultat af en EF-producents omstrukturering, som medførte interne ændringer med hensyn til antallet af beskæftigede inden for fremstilling af penta, om end det samlede antal beskæftigede hos selskabet forblev stabilt. Som følge af den lille stigning i antallet af beskæftigede og faldet i produktionsmængder, viste produktiviteten en negativ tendens i den betragtede periode.

(110)

Gennemsnitslønnen pr. ansat steg med 4 % i den betragtede periode, hvilket var mindre end stigningen i inflationen i samme periode.

g) Vækst

(111)

Mens forbruget i Fællesskabet faldt med 12 % i den betragtede periode, faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængde med 16 %, og parallelt hermed steg importmængden fra Kina, Rusland og Ukraine med mere end 300 % og importmængden fra USA med over 700 %. Dette medførte, at EF-erhvervsgrenen mistede markedsandele, hvorimod de berørte eksporterende lande kunne vinde markedsandele.

h) Den faktiske dumpingmargens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(112)

Der er redegjort for dumpingmargenerne for Kina, Rusland, Ukraine og USA i afsnittet om dumping ovenfor. Dumpingmargenerne ligger klart over ubetydelighedsgrænsen. I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener endvidere ikke anses for at være ubetydelige.

(113)

Fællesskabet er ikke ved at overvinde virkningerne af tidligere dumping eller subsidiering, da der ikke tidligere er foretaget sådanne undersøgelser.

6. Konklusion om skade

(114)

Analysen af skadesindikatorerne viser, at EF-erhvervsgrenens situation blev markant forværret efter 2002 og nåede sit lavpunkt i undersøgelsesperioden, hvor EF-erhvervsgrenen havde et tab på 11,5 %.

(115)

I en situation, hvor forbruget faldt i den betragtede periode, faldt Fællesskabets produktion med 3 % og kapacitetsudnyttelsesgraden med 8 % i samme periode. Salget på markedet i Fællesskabet faldt med 16 % udtrykt i mængde og med 25 % udtrykt i værdi. Denne udvikling afspejles også i forøgelsen af lagerbeholdningerne, som blev næsten fordoblet i den betragtede periode. Dette medførte et fald i markedsandelen fra 78 % i 2002 til 75 % i undersøgelsesperioden. De gennemsnitlige enhedspriser faldt med 11 % i den betragtede periode, hvilket ikke afspejlede stigningen i råmaterialeomkostningerne i samme periode. For ikke at miste markedsandele og at opretholde produktionen, havde EF-erhvervsgrenen ikke andet valg end at følge prisniveauet for dumpingimporten. Dette medførte et betydeligt fald i rentabiliteten i undersøgelsesperioden.

(116)

De fleste af de andre skadesindikatorer bekræfter også den negative situation for EF-erhvervsgrenen. Investeringsafkastet og likviditeten var negativ, og produktiviteten faldt. Investeringerne viste dog en positiv tendens. De investeringer, der blev foretaget i undersøgelsesperioden, som var det år, hvor EF-erhvervsgrenen led tab, gik dog til løsning af flaskehalsproblemer og modernisering af maskiner med henblik på opfyldelse af miljøkravene frem for til investeringer i nyt produktionsudstyr. Den beskedne stigning i antallet af beskæftigede skyldtes en producents omstrukturering og ikke, at pågældende producent ansatte nyt personale på et tidspunkt, hvor den økonomiske situation blev forværret.

(117)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledende bemærkning

(118)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i de berørte lande har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig kan have skadet EF-erhvervsgrenen, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2. Virkningerne af dumpingimporten

(119)

Hvad angår Tyrkiet, hvis markedsandel var på 8,6 % i undersøgelsesperioden, mindes der om, at den dumpingmargen, der blev fastsat, lå under minimumsværdien. Importen fra Tyrkiet blev derfor ikke taget i betragtning i forbindelse med analysen af dumpingimportens betydning for den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. De fire øvrige landes samlede markedsandel var på 9 % i undersøgelsesperioden.

(120)

Importmængden fra Kina, Rusland og Ukraine er vokset betydeligt i den betragtede periode, både i absolutte tal og målt i markedsandele. Mængden i 2002 var rent faktisk nærmest ubetydelig, da den kun var på 1 235 tons, mens den i løbet af den betragtede periode steg med 316 % for at ende på 5 136 tons i undersøgelsesperioden. Den samlede markedsandel steg i samme periode fra 1 % til 7 %. De vejede gennemsnitlige importpriser faldt med 13 %, hvilket medførte et klart prisunderbud i undersøgelsesperioden. Den betydelige stigning i importen fra de tre berørte lande og disse landes erobring af markedsandele i den betragtede periode med priser, der lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser, faldt sammen med den åbenbare forværring af EF-erhvervsgrenens overordnede finansielle situation i samme periode.

(121)

EF-erhvervsgrenen har gjort gældende, at selv med en begrænset markedsandel har dumpingimporten forårsaget alvorlige forstyrrelser på markedet på grund af forretningens karakter. Penta er en råvare, og den laveste pris, der tilbydes på markedet, er i stort omfang afgørende for markedsprisen, da andre producenter må tilpasse sig denne, hvis de ønsker at bevare deres ordrer. Dette fremgår af, at EF-erhvervsgrenens priser har vist en faldende tendens i den betragtede periode, mens priserne på det vigtigste råmateriale, methanol, er steget kraftigt. EF-erhvervsgrenen fastholder, at den ikke var i stand til at overvælte stigningen i råmaterialepriserne på sine kunder på grund af dumpingimportens kraftige pristryk. Dette førte til et markant fald i rentabiliteten, investeringsafkastet og likviditeten.

(122)

Hvis udviklingen undersøges nærmere, fremgår det ikke desto mindre, at den markante forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation fandt sted i undersøgelsesperioden. I årene forud for undersøgelsesperioden steg importen fra Kina, Rusland og Ukraine kraftigt fra 1 235 tons i 2002 til 4 752 tons i 2004, dvs. med 285 %, mens priserne ved salg fra disse lande faldt med 9 % i samme periode. Virkningerne af denne stigning i importen for EF-erhvervsgrenens situation var dog ikke dramatiske, dvs. at mens salgsmængderne faldt med 9 % og priserne med 1 %, forblev fortjenesten i 2004 på et rimeligt niveau (5,7 %). I undersøgelsesperioden var faldet i EF-erhvervsgrenens salg på 7 % sammenfaldende med en yderligere stigning i importen fra de berørte lande på 8 %, hvilket var en relativt beskeden stigning sammenlignet med stigningen de foregående to år. Det var dog først i undersøgelsesperioden, at EF-erhvervsgrenen oplevede et kraftigt fald i rentabiliteten, som faldt til –11,5 %, og en markant forværring af sin finansielle situation.

(123)

På grundlag af ovenstående fremgår det, når der tages hensyn til hele den betragtede periode, at der er en vis sammenhæng mellem udviklingen i dumpingimporten og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Dumpingimporten alene synes dog ikke at forklare det markante fald i EF-erhvervsgrenens rentabilitet i undersøgelsesperioden. Det kan derfor ikke konkluderes, at dumpingimporten har haft en afgørende rolle for den skade, der er blevet påført EF-erhvervsgrenen, og som var størst i undersøgelsesperioden.

3. Virkningerne af andre faktorer

a) Fald i Fællesskabets forbrug

(124)

Forbruget af penta i Fællesskabet faldt med 12 % i den betragtede periode. Dette fald synes at hænge sammen med faldet i efterspørgslen efter alkydharpikser i farve- og lakindustrien, som tegner sig for ca. 70 % af den endelige anvendelse af penta på markedet i Fællesskabet. Et besøg hos en industriel bruger af penta, som fremstiller alkydharpikser til farve- og lakindustrien, afslørede, at efterspørgslen efter alkyd forventes at falde endnu kraftigere fremover på grund af de kommende ændringer af miljølovgivningen, som vil indføre begrænsninger for emissionen af flygtige organiske forbindelser (VOC’er) fra farver og lakker, som anvendes i henholdsvis byggebranchen og industrien. Da emissionen af flygtige organiske forbindelser fra alkydharpikser er større end ved andre teknologier, forventes brugen af alkydharpikser at falde.

(125)

EF-erhvervsgrenens salg faldt med 16 %, udtrykt i mængde, og med tre procentpoint, udtrykt som markedsandele, dvs. fra 78 % i 2002 til 75 % i undersøgelsesperioden. Importmængderne fra Kina, Rusland og Ukraine steg med 316 % i den betragtede periode, hvorved markedsandelen steg fra 1 % til 7 %, og importen således overtog de markedsandele, som EF-erhvervsgrenen havde tabt. Faldet i efterspørgslen efter penta forklarer således ikke som sådan forværringen af EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(126)

Udviklingen i forbruget fra år til år viser dog, at faldet i forbruget i forhold til de foregående år var meget kraftigere mellem 2004 og undersøgelsesperioden, hvor det faldt med 9 %. Forbruget forblev rent faktisk stabilt mellem 2003 og 2004, hvorimod det steg med 3 % mellem 2002 og 2003. Da faldet i forbruget faldt sammen med den periode, hvor EF-erhvervsgrenen begyndte at lide tab, kan det således ikke udelukkes, at faldet i efterspørgslen efter penta på markedet i Fællesskabet havde betydning for den skade, der blev forvoldt EF-erhvervsgrenen.

b) Import fra andre tredjelande

(127)

Import fra andre tredjelande (de fem største):

	2002	2003	2004	UP
Chile
Mængde (tons)	1 600	536	1 032	1 384
Indeks	100	34	65	87
Priser (EUR/ton)	1 141	1 245	1 128	981
Indeks	100	109	99	86
Indien
Mængde (tons)	0	119	390	551
Indeks	0	100	328	141
Priser (EUR/ton)	0	1 167	1 085	1 253
Indeks	0	100	87	84
Taiwan
Mængde (tons)	343	657	1 840	863
Indeks	100	192	536	252
Priser (EUR/ton)	1 071	1 060	1 003	1 004
Indeks	100	99	94	94
Tyrkiet
Mængde (tons)	6 300	7 065	8 957	6 730
Indeks	100	112	142	107
Priser (EUR/ton)	1 292	1 339	1 277	1 097
Indeks	100	104	99	85
Japan
Mængde (tons)	0	20	58	65
Indeks	0	100	290	112
Priser (EUR/ton)	0	3 905	3 334	2 731
Indeks	0	100	85	82

(128)

Ifølge Eurostat og de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, er de vigtigste tredjelande, hvorfra der importeres penta, Chile, Indien og Taiwan. Når importen fra Tyrkiet lægges til importen fra andre tredjelande, steg den samlede importmængde fra andre tredjelande med 12 % fra 8 586 tons i 2002 til 9 636 tons i undersøgelsesperioden. Dette svarer til en stigning i deres samlede markedsandel fra 10 % til 13 %. Priserne på importen fra tredjelande lå langt over EF-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode. Markedsandelen for import fra andre tredjelande, som konkurrerede med dumpingimporten, blev således forøget med tre procentpoint med priser, som lå over EF-erhvervsgrenens priser.

(129)

Det bør dog bemærkes, at importen fra andre tredjelande fulgte en anden tendens end tendensen for dumpingimporten, idet importen fra andre tredjelande toppede i 2004, hvorimod importen fra tredjelande i undersøgelsesperioden, som var det år, hvor EF-erhvervsgrenen led tab, igen faldt og var 22 % lavere end i det foregående år. I den samme periode faldt deres salgsmængde også med 11 % og deres markedsandel med to procentpoint. Dette kan tyde på, at fra 2004 blev også producenterne i andre tredjelande påvirket af de lave markedspriser. Ikke desto mindre forblev deres priser også i undersøgelsesperioden højere end EF-erhvervsgrenens priser.

c) EF-erhvervsgrenens eksportresultater

(130)

Det blev også undersøgt, om EF-erhvervsgrenens eksport til lande uden for Fællesskabet kan have bidraget til den skade, der blev forvoldt i den betragtede periode, eller ej. Eksporten til lande uden for Fællesskabet udgjorde næsten halvdelen af EF-erhvervsgrenens salg af samme vare i den betragtede periode. Eksportmængderne steg med 3 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, hvorimod de gennemsnitlige eksportpriser faldt med 7 %.

	2002	2003	2004	UP
Salgsmængde på markeder uden for EF (tons)	44 333	35 376	46 460	45 587
Indeks	100	80	105	103
Gennemsnitlige salgspriser på markeder uden for EF (EUR/ton)	1 034	1 090	1 001	958
Indeks	100	105	97	93

(131)

Selv om eksportsalget steg lidt, udtrykt i mængde, har den omstændighed, at de gennemsnitlige eksportpriser var lavere end de gennemsnitlige salgspriser på markedet i Fællesskabet i hele den betragtede periode og endda lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed, påvirket EF-erhvervsgrenens overordnede finansielle situation negativt, om end det ikke har haft direkte følger for rentabiliteten på markedet i Fællesskabet. Det kan derfor ikke udelukkes, at den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, også er en indirekte følge af den negative udvikling i rentabiliteten på eksportmarkederne, da en sådan negativ udvikling f.eks. ville påvirke EF-erhvervsgrenens evne til at foretage nye investeringer eller ansætte nyt personale.

d) Andre EF-producenter

(132)

Salgsmængderne for den ikke-klagende EF-producent, som forelagde oplysninger om hele den pågældende periode, faldt endnu mere markant end EF-erhvervsgrenens salg. Det ser således ud til, at denne producent er i samme situation som de klagende EF-producenter. Det fremgår således klart, at denne producent ikke har bidraget til den skade, som er påført EF-erhvervsgrenen.

e) Stigning i råmaterialepriserne

(133)

Priserne på råmaterialet methanol er steget kraftigt i den betragtede periode. Ifølge de statistikker, der er offentliggjort på webstedet for Methanex, som er verdens største producent og forhandler af methanol, steg den europæiske kontraktpris fra 125 EUR pr. ton i januar 2002 til 235 EUR pr. ton i december 2005. Dette har bidraget til, at produktionsomkostningerne pr. enhed er steget med 10 % i den betragtede periode, og at rentabiliteten derefter er faldet, fordi enhedssalgspriserne faldt med 13 % i samme periode.

(134)

Kraftigt stigende priser på råmaterialer kan ikke som sådan anses at have haft skadevoldende virkninger for EF-erhvervsgrenen. Den negative udvikling i rentabiliteten skyldtes snarere, at EF-producenterne ikke kunne overvælte disse højere udgifter til råmaterialer på kunderne gennem en forøgelse af deres salgspriser på grund af det lave prisniveau på markedet i Fællesskabet. Mens methanolpriserne steg med 88 % i den betragtede periode, var stigningen dog kun på 2 % i undersøgelsesperioden. Selv om markedsprisen på penta var lav i undersøgelsesperioden, kan prisudviklingen for det vigtigste råmateriale, methanol, således ikke forklare, hvorfor EF-erhvervsgrenen begyndte at lide så store tab i undersøgelsesperioden.

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(135)

De foreliggende oplysninger tyder på, at selv med en begrænset markedsandel har dumpingimporten fra Kina, Rusland og Ukraine udøvet prispres på EF-erhvervsgrenens priser. En mere detaljeret analyse tyder dog ikke på en direkte årsagssammenhæng mellem forværringen af EF-erhvervsgrenens finansielle situation og udviklingen med hensyn til dumpingimporten.

(136)

Den betydelige forværring af EF-erhvervsgrenens rentabilitet og dens overordnede finansielle situation fandt sted mellem 2004 og undersøgelsesperioden, hvor dumpingimporten kun steg med 8 % sammenlignet med en stigning på 285 % i løbet af de tre foregående år, hvor EF-erhvervsgrenen stadig var rentabel. Faldet i efterspørgslen efter penta på markedet i Fællesskabet faldt ydermere sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens finansielle situation. Det fremgår ydermere, at prisstigningen på det vigtigste råmateriale, methanol, var langt mindre markant i undersøgelsesperioden end i de foregående år og derfor ikke kan forklare den pludselige og dramatiske forværring af rentabiliteten i undersøgelsesperioden.

(137)

At EF-erhvervsgrenen eksporterer næsten halvdelen af sin produktion til priser, der ligger under produktionsomkostningerne, skal ses som en faktor, der har bidraget yderligere til den generelle negative situation for EF-erhvervsgrenen, om end det ikke påvirker rentabiliteten på markedet i Fællesskabet direkte.

(138)

Det kan således ikke konkluderes, at dumpingimporten isoleret set har medført en væsentlig skade. Undersøgelsen af andre faktorer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, afslørede, at skaden også kunne tilskrives faldet i forbruget, EF-erhvervsgrenens eksportresultater og importen fra andre tredjelande.

5. Import fra USA

(139)

Importmængderne steg fra 169 tons i 2002 til 1 355 tons i undersøgelsesperioden. Dette medførte en stigning i markedsandelen fra 0,2 % til 1,9 % i samme periode.

(140)

De gennemsnitlige priser ved import fra USA faldt i den betragtede periode, men lå over de priser, som producenterne i Kina, Rusland og Ukraine krævede:

	2002	2003	2004	IP
Importpriser (EUR/ton)	1 935	2 212	1 251	1 244
Indeks	100	114	65	64

(141)

Prisunderbuddet blev fastsat som beskrevet i betragtning 93. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for USA var –19,5 % i undersøgelsesperioden, dvs. at den gennemsnitlige importpris var betydeligt højere end den pris, som EF-erhvervsgrenen krævede på markedet i Fællesskabet. Som beskrevet nedenfor blev der heller ikke udøvet noget pristryk på grund af den amerikanske import.

(142)

Parallelt med væksten i importen fra USA oplevede EF-erhvervsgrenen bl.a., at salget, markedsandelen og priserne faldt i den betragtede periode, hvilket indebærer, at det i betragtning 117 kan konkluderes, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade. Det skal dog bemærkes, at priserne på importen fra USA ikke underbød EF-erhvervsgrenens priser, men rent faktisk lå betydeligt højere end EF-erhvervsgrenens priser. Ydermere blev der foretaget en sammenligning af priserne ved import fra USA og EF-erhvervsgrenens ikke-skadevoldende pris for samme vare på markedet i Fællesskabet. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med henblik på at nå frem til en fortjenstmargen, som EF-erhvervsgrenen kunne forventes at opnå, hvis ikke der forekom dumping. Sammenligningen viste, at underbudsniveauet var under bagatelgrænsen. På dette grundlag finder Kommissionen ikke, at denne import har bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

F. AFSLUTNING AF PROCEDUREN

(143)

Da der ikke er nogen direkte årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EF-erhvervsgrenen er blevet forvoldt, bør denne antidumpingprocedure afsluttes, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 2 og 3.

(144)

Klageren og alle andre berørte parter underrettedes om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen agter at afslutte denne procedure. Efterfølgende tilkendegav klageren sine synspunkter, som imidlertid ikke var af en sådan art, at de kunne ændre ovenstående konklusioner —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Antidumpingproceduren vedrørende importen af pentærythritol henhørende under KN-kode 2905 42 00 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Rusland, Tyrkiet, Ukraine og Amerikas Forenede Stater afsluttes.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 2007.

På Kommissionens vegne

Peter MANDELSON

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(2) EUT C 11 af 17.1.2006, s. 4.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 94

Dansk udgave	Retsforskrifter	50. årgang 4. april 2007

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
		Kommissionens forordning (EF) nr. 374/2007 af 3. april 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1
	*	Kommissionens Forordning (EF) nr. 375/2007 af 30. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer ( 1 )	3
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2007 af 30. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver ( 1 )	18
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 377/2007 af 29. marts 2007 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur	20
		DIREKTIVER
	*	Kommissionens direktiv 2007/20/EF af 3. april 2007 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF med henblik på at optage dichlofluanid som et aktivt stof i bilag I hertil ( 1 )	23

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	IL	200,3
	MA	114,5
	SN	320,6
	TN	135,4
	TR	168,0
	ZZ	187,8
0707 00 05	JO	171,8
	MA	108,8
	TR	152,1
	ZZ	144,2
0709 90 70	MA	71,3
	TR	112,1
	ZZ	91,7
0709 90 80	EG	242,2
	IL	80,8
	ZZ	161,5
0805 10 20	CU	39,6
	EG	46,9
	IL	69,4
	MA	46,6
	TN	54,2
	TR	45,1
	ZZ	50,3
0805 50 10	IL	60,7
	TR	39,3
	ZZ	50,0
0808 10 80	AR	83,4
	BR	76,2
	CA	101,7
	CL	87,5
	CN	96,9
	NZ	127,7
	US	121,7
	UY	75,4
	ZA	91,5
	ZZ	95,8
0808 20 50	AR	79,4
	CL	110,0
	CN	54,2
	UY	68,0
	ZA	82,5
	ZZ	78,8

Nr.	Vet. nr.	Virksomhedens navn og adresse	Virksomhedens beliggenhed
1	BG 0401028	»Mesokombinat-Svishtov« EOOD	gr. Svishtov ul. »33-ti Svishtovski polk« 91
2	BG 1201011	»Mesotsentrala — Montana« OOD	gr. Montana bul. »Treti mart« 216
3	BG 1204013	»Kompas« OOD	s. Komarevo obsht. Berkovitsa
4	BG 1604039	»Evropimel« OOD	gr. Plovdiv bul. »V. Aprilov«
5	BG 1701003	»Mesokombinat — Razgrad« AD	gr. Razgrad, Industrialen kvartal, ul. »Beli Lom« 1
6	ВG 1901021	»Mekom« AD	gr. Silistra Industrialna zona — Zapad
7	BG 2204099	»Tandem-V« OOD	gr. Sofia bul. »Iliantsi« 23
8	BG 2501002	»Tandem — Popovo« OOD	s. Drinovo obsht. Popovo

Nr.	Vet. nr.	Virksomhedens navn og adresse	Virksomhedens beliggenhed
1	BG 1202005	»Gala M« OOD	gr. Montana
2	BG 1602001	»Galus — 2004« EOOD	s. Hr. Milevo obl. Plovdiv
3	BG 1602045	»Deniz 2001« EOOD	gr. Parvomay ul. »Al. Stamboliiski« 23
4	BG 1602071	»Brezovo« AD	gr. Brezovo ul. »Marin Domuschiev« 2
5	BG 2402001	»Gradus-1« OOD	gr. Stara Zagora kv. »Industrialen«
6	BG 2802076	»Alians Agrikol« OOD	s. Okop obl. Yambolska

	II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
	Rådet
	2007/210/EF
*	Rådets afgørelse af 19. marts 2007 om undertegnelse og foreløbig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Malaysias regering om visse aspekter af lufttrafik	26
	AFTALE mellem Det Europæiske Fællesskab og Malaysias regering om visse aspekter af lufttrafik	28
	Kommissionen
	2007/211/EF
*	Kommissionens beslutning af 27. marts 2007 om tildeling af de mængder af kontrollerede stoffer, der er tilladt til væsentlige anvendelsesformål i Fællesskabet i 2007 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 (meddelt under nummer K(2007) 1285) ( 1 )	39
	2007/212/EF
*	Kommissionens beslutning af 2. april 2007 om ændring af beslutning 2003/248/EF for så vidt angår forlængelse af varigheden af midlertidige undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for jordbærplanter (Fragaria L.) til udplantning, dog ikke frø, med oprindelse i Argentina (meddelt under nummer K(2007) 1428)	52
	2007/213/EF
*	Kommissionens beslutning af 2. april 2007 om ændring af beslutning 2007/31/EF om overgangsforanstaltninger for så vidt angår forsendelse af visse produkter fra sektorerne for henholdsvis kød og mælk, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, fra Bulgarien til andre medlemsstater (meddelt under nummer K(2007) 1443) ( 1 )	53
	2007/214/EF
*	Kommissionens afgørelse af 3. april 2007 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af pentærythritol med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Rusland, Tyrkiet, Ukraine og Amerikas Forenede Stater	55
	AFTALER
	Rådet
*	Oplysning om ikrafttrædelsesdatoen for indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager	70
*	Oplysning om ikrafttrædelsesdatoen for aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område	70

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Kommissionens direktiv 2007/19/EF af 30. marts 2007 om ændring af direktiv 2002/72/EF om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler og af Rådets direktiv 85/572/EØF om fastsættelse af listen over simulatorer, der skal anvendes ved kontrol med migration af bestanddele fra plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (EUT L 91 af 31.3.2007)	71


	(1) EØS-relevant tekst.