II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

27.3.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 86/1

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 19. juli 2006

om Nederlandenes påtænkte støtteforanstaltning C 35/2005 til fordel for anlæggelse af et bredbåndsnet i Appingedam

(meddelt under nummer K(2006) 3226)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2007/175/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om det europæiske økonomiske samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1) samt under hensyntagen til disse bemærkninger, og,

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1)

Med sit brev af 2. november 2004 (registreret den 18. november 2004 som nr. CP 212/2004) indsendte kabelselskabet Essent Kabelcom, i det følgende benævnt »Essent«, en »formel klage« til Kommissionen. Klagen gjaldt offentlig støtte til et tilslutningsnet baseret på optiske fibre (Fibre-to-the-Home- eller FTTH-net) i Appingedam, en kommune i Noord-Nederland. Essent har i mellemtiden bekræftet, at klagen skal betragtes som formel.

(2)

Essent, som er det næststørste kabelselskab i Nederlandene og bl.a. driver et kabelnet i Appingedam, havde allerede i september 2004 ladet sagen behandle ved en nederlandsk domstol (2). Domstolen pålagde på grundlag af traktatens artikel 88, stk. 3 kommunen Appingedam at anmelde den påtænkte støtteforanstaltning til Kommissionen, være Kommissionen behjælpelig og indstille yderligere anlæggelse af nettet.

(3)

I et brev, som blev registreret den 3. februar 2005, anmeldte de nederlandske myndigheder foranstaltningen til Kommissionen »af hensyn til retssikkerheden«, og angav samtidig, at foranstaltningen ikke indebar statsstøtte. Den 31. marts 2005 bad Kommissionen de nederlandske myndigheder om yderligere oplysninger. Efter en forlængelse af fristen svarede de nederlandske myndigheder med deres brev af 14. august 2005, som blev registreret den 16. august 2005.

(4)

I sit brev af 20. oktober 2005 meddelte Kommissionen de nederlandske myndigheder at den havde besluttet at indlede proceduren i traktatens artikel 88, stk. 2, over for den pågældende foranstaltning (»procedureindledningsbeslutningen«). Beslutningen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 16. december 2005 (3). Kommissionen opfordrede heri de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til foranstaltningen.

(5)

De nederlandske myndigheder besvarede med deres brev af 3. januar 2006 procedureindledningsbeslutningens opfordring til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog desuden bemærkninger fra følgende interesserede parter:

—	Essent Kabelcom B.V. — ved brev af 13. januar 2006

—	VECAI — ved brev af 13. januar 2006

—	en brancheorganisation, som ønskede at forblive anonym — ved brev af 16. februar 2006.

(6)	De interesserede parters bemærkninger blev den 3. maj 2006 sendt til de nederlandske myndigheder. De nederlandske myndigheder meddelte Kommissionen den 7. juni 2006, at de ikke havde yderligere at bemærke til de modtagne bemærkninger.

II. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

II.1. Baggrund

(7)

Appingedam kommune mener, at et offentligt indgreb er nødvendigt for at sikre, at virksomheder og private i almindelighed får adgang til avancerede bredbåndstjenester, og at anlæggelse af et FTTH-netværk i Appingedam (4) derfor må støttes. Ifølge kommunen tilbyder Essent og telekommunikationsselskabet KPN ganske vist Internet-adgang i Appingedam, men ikke avancerede bredbåndstjenester. Kommunen besluttede at deltage i projektets finansiering, da det viste sig, at markedsdeltagerne ikke var interesserede i at deltage i det på markedsvilkår.

II.2. Den planlagte foranstaltning

(8)

Det optiske fibernets passive lag (anlægsrettigheder, rør, optiske fibre osv.) skal ejes af en offentlig fond (»Stichting Glasvezelnet Appingedam«), i det følgende benævnt »fonden« der oprettes af kommunen og skal stå under dens opsyn. Investeringen i det passive lag anslås til 4,9 mio. EUR. Kommunen Appingedam vil enten yde et lån eller stille en lånegaranti for dette beløb. Det var til at begynde med ikke planlagt, at anlæggelsen af det passive lag skulle i offentligt udbud. Kommunen har dog, som det forklares i de nederlandske myndigheders brev af 4. august 2005, besluttet at gøre det.

(9)

På grundlag af det passive lag drives et aktivt lag, hvor netselskabet udelukkende yder engrostjenester til tjenesteleverandører, der leverer bredbåndstjenester til de endelige brugere (husstande og virksomheder). Udgifterne til det aktive lag (telekommunikationsapparatur, netstyring osv.) anslås til 1,3 mio. EUR. De aktive dele har en anslået økonomisk levetid på 5-8 år.

(10)

De nederlandske myndigheder erklærede til at begynde med, at det aktive lag skulle ejes og finansieres af et foretagende (»Stichting Damsternet«), som skulle oprettes af en række private investorer. Ikke alle de interesserede private parter var kendte. Ifølge myndighederne har […] (*1), […] og […] vist interesse.

(11)

I deres brev af 4. august 2005 forklarede de nederlandske myndigheder imidlertid, at kommunen ved offentligt udbud ville give brugsretten til nettets aktive lag, det gjaldt også nettets drift, til en operatør, i det følgende benævnt »operatøren«. Ifølge de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, er det meningen, at kun operatøren, ikke andre leverandører af elektroniske kommunikationstjenester, skal have direkte adgang til det passive lag.

(12)

På nuværende stadium er det ikke klart, på hvilke finansielle betingelser brugsretten vil blive overdraget. I udkastet til brugsaftalen hedder det, at brugsrettens indehaver hvert år skal betale en brugsafgift til fonden. Fonden skal imidlertid »højst forlange et beløb, der svarer til 80 % af den i det pågældende år opståede cash-flow«. Hvis denne cash-flow er negativ, kan fonden ikke forlange nogen afgift. I så fald kræver den kun en minimal betaling, således som det fremgår af et bilag til brugsaftalen. Det er dog ikke fastsat i bilaget, hvilken betaling der påregnes.

II.3. De berørte produkt- eller tjenestemarkeder

(13)

Hvis bredbåndsnettet i Appingedam bliver oprettet, vil leverandører af elektroniske kommunikationstjenester benytte engrosadgangen for at kunne tilbyde de endelige brugere detailtjenester. Derfor berører indførelsen af det planlagte bredbåndsnet, som skal finansieres af kommunen, både engros- og detailmarkedet i Appingedam.

(14)

Hvad detailmarkedet for bredbåndstjenester i Appingedam angår, udbyder både KPN og Essent bredbåndstjenester til de endelige brugere: Essent tilbyder på nuværende tidspunkt download-hastigheder på indtil 5Mbit/s og KPN på indtil 6 Mbit/s. Både Essent og KPN tilbyder en tredobbelt pakke (telefoni, Internet og digitalt/analogt tv). Også andre leverandører af Internet-tjenester kan tilbyde bredbåndstjenester på grundlag af KPN's engrosadgang. Ifølge Kommissionens oplysninger vil Essent i løbet af 2006 tilbyde download-hastigheder på indtil 8 Mbit/s og for sit mest avancerede produkt endda på 15 Mbit/s (5). Desuden råder både KPN og Essent over de tekniske muligheder for at kunne udvide deres tjenesteudbuds bredbåndskapacitet yderligere på grundlag af deres nuværende net.

(15)

Hvad engrosmarkederne angår, er formålet med Appingedam kommunes indgriben, at operatøren ved hjælp af optiske tilslutninger med stor båndbredde (6) skal stille et optisk engrostilslutningsnet og engrosbredbåndstjenester til rådighed. Med hensyn til de engrosmarkeder, der skelnes mellem i Kommissionens henstilling om de relevante markeder (7), ser to bestemte markeder i dette tilfælde ud til at blive direkte eller indirekte berørt af den foreslåede foranstaltning. Det drejer sig her om engrosmarkedet for ubundtet adgang til lokalnet (marked 11 i henstillingen) og markedet for engrossalg af bredbåndstilslutning (marked 12 i henstillingen). I Appingedam tilbyder KPN engrossalg af adgang til infrastruktur og tjenester, som er nødvendige for levering af bredbåndstjenester (8).

II.4. Begrundelse for at indlede en indgående undersøgelsesprocedure

(16)

I sin beslutning om at indlede undersøgelsesproceduren gav Kommissionen udtryk for tvivl om, hvorvidt foranstaltningen var forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Med hensyn til foranstaltningens nødvendighed blev der i procedureindledningsbeslutningen rejst tvivl om, hvorvidt der i Appingedam virkelig er forhold til stede, som tyder på et »markedssvigt«.

(17)

Det blev i beslutningen påpeget, at der allerede findes bredbåndsadgang i Appingedam, selv om de tjenester, der nu leveres, ikke helt kan sammenlignes med de tjenester, det planlagte net skal yde. Det blev desuden skønnet, at der var tale om en betydelig overlapning mellem den planlagte foranstaltning og de eksisterende net, når det gælder netdækning og levering af tjenester.

(18)

Kommissionen gjorde endvidere gældende, at det var vanskeligt at forestille sig, at borgere og virksomheder ville få anvendelser eller tjenesteydelser, der ikke kunne tilbydes gennem de bredbåndstjenester, som leveres via de nuværende net. Udskifteligheden mellem de detail- og engrostjenester, der skulle leveres af det planlagte FTTH-net, og dem, der leveres af de eksisterende net, var stor. I den nærmeste fremtid ville foranstaltningen derfor kunne forvride konkurrencen betydeligt.

(19)

De foranstaltninger, de nederlandske myndigheder har planlagt, indebærer en stor risiko for, at det offentlige indgreb fortrænger nuværende og fremtidige markedsdeltagerinvesteringer. I procedureindledningsbeslutningen blev det da også hævdet, at det under disse omstændigheder var tvivlsomt, om den planlagte foranstaltning og anvendelsen af en egentlig støtteforanstaltning i dette tilfælde stod i forhold til de tilstræbte mål.

III. MODTAGNE BEMÆRKNINGER

III.1. Bemærkninger fra de interesserede parter

(20)	Kommissionen modtog bemærkninger fra tre interesserede parter: Essent, VECAI og en brancheorganisation, som ønsker at forblive anonym.

(21)

Kabelselskabet Essent fremfører under henvisning til en rapport fra CPB (9) at der ikke er tale om markedssvigt i Appingedam. CPB undersøgte, om der foreligger markedssvigt på bredbåndsmarkedet i Nederlandene (10), og kom til den konklusion, at det nederlandske bredbåndsmarked ikke opviser markedssvigt af betydning. Ifølge rapporten er det ikke berettiget at træffe politiske foranstaltninger på grundlag af argumentet om markedssvigt. Ifølge Essent har økonomiministeren i sit brev til det nederlandske parlament af 5. december 2005, som Kommissionen har modtaget, givet CPB's konklusion sin tilslutning.

(22)

Essent hævder endvidere, at Appingedam ikke kan betragtes som en perifer region, der kæmper med socialøkonomisk tilbageståenhed. De tjenester, som kommunen ønsker at tilbyde i form af undervisning, sundhedspleje og ældreforsorg, kan også leveres gennem de eksisterende net. Essent tilslutter sig Kommissionens konklusion om, at det er vanskeligt at forestille sig, at der findes anvendelsesmuligheder eller tjenester, som kan leveres gennem FTTH-nettet, men ikke gennem de nuværende net. Desuden er priserne for bredbåndsadgang i Appingedam ifølge Essent ikke højere end andre steder i Nederlandene.

(23)	VECAI, de nederlandske kabelselskabers brancheorganisation, anser de planlagte støtteforanstaltninger for uforenelige med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Statsstøtte i denne sektor ville ifølge VECAI direkte forvride konkurrencen på et marked, hvor konkurrencen i forvejen er hård.

(24)

Ifølge VECAI er der for øjeblikket ikke tale om markedssvigt på markedet for bredbåndstjenester i Nederlandene. Til støtte for denne påstand henviser VECAI ligesom Essent til CPB-rapporten og til økonomiministerens brev. Den nuværende infrastruktur er beregnet til levering af meget avancerede bredbåndstjenester. De planlagte investeringer vil ifølge VECAI føre til dublering af den eksisterende infrastruktur i stedet for at tilføje den noget nyt.

(25)

VECAI anfører endvidere, at Appingedam ikke kan betragtes som en perifer region. Desuden hævder VECAI, at det forhold, at kommunen ikke alene optræder som infrastrukturejer, men også som »offentlig myndighed« (udstedelse af tilladelser, anlægsrettigheder, osv.), kan føre til en interessekonflikt. Støtte til bredbåndsinitiativer indebærer således en risiko for konflikt mellem de offentlige og de private aktiviteter.

(26)

Den brancheorganisation, som ønsker at forblive anonym, mener, at Kommissionen skal støtte udviklingen af åbne, passive adgangsinfrastrukturer. Adskillelsen mellem tjenester og infrastruktur kan ifølge denne organisation formindske hindringerne for markedsadgang, fremme konkurrencen og tilskynde til innovation. Efter organisationens opfattelse skal konkurrencereglerne tage sigte på at fremme den almindelige velfærd, ikke på at beskytte eksisterende markedsdeltagere.

(27)

Brancheorganisationen hævder, at offentlig støtte ikke er nødvendig, hvis den eksisterende infrastrukturs ejere kan enes om at gøre deres infrastruktur tilgængelig for alle andre leverandører af elektroniske kommunikationstjenester og tilbyde adgang på rimelige, omkostningsrelaterede vilkår. Da dette imidlertid ikke er tilfældet, er der faktisk tale om et markedssvigt, og derfor må det offentlige kunne gribe ind.

III.2. Bemærkninger fra de nederlandske myndigheder

(28)

I deres svar på anmodningen om bemærkninger i procedureindledningsbeslutningen har de nederlandske myndigheder ikke tilbagevist nogen af de argumenter, Kommissionen fremførte ved procedureindledningen. De nederlandske myndigheder har forelagt en række dokumenter (undersøgelsesrapporter), som skal vise, hvad der ligger til grund for foranstaltningen, og hvilke muligheder nettet giver.

(29)

I rapporterne ligger hovedvægten på det planlagte nets anvendelsesmuligheder. De nederlandske myndigheder anfører, at valget af et optisk fibernet er dikteret af, at den nuværende infrastruktur ikke kan tilbyde den ønskede bredbåndskapacitet og tjenestekvalitet. Den planlagte infrastruktur vil muliggøre hurtig internettilslutning, videokonferencer, bestillings-tv, interaktive spil/tv og IP-VPN (11) -tjenester.

(30)

De tjenester og anvendelsesmuligheder, som vil kunne tilbydes gennem det planlagte FTTH-net, betragter kommunen som vigtige for udførelsen af sine egne opgaver (e-forvaltningstjenester), for sundhedsvæsenet (fjernmedicinsk hjælp og samarbejde mellem de forskellige institutioner, der indgår i sundhedsvæsenet) og for undervisning (fjernundervisning). I denne forbindelse anfører de nederlandske myndigheder, at Appingedam har en stor arbejdsløshedsprocent og ældrebyrde og at adgang til avancerede bredbåndstjenester derfor er nødvendig.

IV. ER DER TALE OM STATSSTØTTE?

(31)	De nederlandske myndigheder har fremført forskellige argumenter for at bevise, at foranstaltningen ikke indebærer statsstøtte, og at projektet udelukkende drejer sig om at tilbyde en »offentlig infrastruktur«.

IV.1. En offentlig infrastruktur?

(32)	Ifølge de nederlandske myndigheder omfattes foranstaltningen ikke af traktatens artikel 87, stk. 1, men skal betragtes som den typiske offentlige opgave, det er at tilvejebringe en almindelig »offentlig« infrastruktur, der er tilgængelig for alle parter på de samme vilkår.

(33)

Kommissionen mener, at det vil være tilfældet, hvis der er tale om en infrastruktur, som er nødvendig for, at staten kan yde borgerne de tjenester, der hører under dens ansvarsområde, og hvis infrastrukturen er begrænset til at opfylde disse tjenesters krav. Endvidere skal det så dreje sig om tjenester, som markedet sandsynligvis ikke ville tilbyde, fordi de ikke er økonomisk rentable, og de må ikke udføres sådan, at de udelukkende begunstiger et bestemt foretagende.

(34)

Kommissionen mener derfor, at projektet ikke kan betragtes som en offentlig infrastruktur, der ligger uden for statsstøttekontrollens anvendelsesområde. I modsætning til bestemte infrastrukturer i transportsektoren, som uden forskel er tilgængelige for alle potentielle brugere på de samme vilkår og som ikke stilles til rådighed på rent forretningsmæssige betingelser (anlægges og/eller forvaltes) af markedet, bliver denne type infrastruktur etableret af private markedsdeltagere, og ikke nødvendigvis på de betingelser, som kommunen Appingedam fastsætter for den pågældende foranstaltning.

(35)

Da KPN og Essent er til stede i Appingedam, er tilvejebringelse af et lokalt net for adgang til elektronisk kommunikation ikke en opgave, som er forbeholdt det offentlige, den slags netværk bliver derimod som regel udbudt af selskaber, der leverer elektroniske kommunikationstjenester til husstande og virksomheder. Den planlagte foranstaltning duplikerer således til en vis grad markedsinitiativer eller gælder levering af tjenester, som allerede står til rådighed.

(36)

At der ikke sker nogen konkurrenceforvridning, er ikke givet i forbindelse med den slags foranstaltninger, men må afgøres i hvert enkelt tilfælde. Markedssituationen i Appingedam er sådan, at foranstaltningen forvrider eller truer med at forvride konkurrencen, fordi der konkurreres med eksisterende net, som tilhører private, og fordi fremtidige private investeringer i tilsvarende ydelser demotiveres.

(37)	Kommissionen mener derfor, at projektet i Appingedam ligger inden for statsstøttekontrollens anvendelsesområde, og at det ikke kan betragtes som en offentlig infrastruktur, der omfattes af statens normale ansvar over for borgerne.

IV.2. Levering af en tjeneste af almindelig økonomisk interesse?

(38)	Selv om de nederlandske myndigheder ikke direkte har talt om en tjeneste af almindelig økonomisk interesse, skal det undersøges, om etableringen af FTTH-netværket i Appingedam kan betragtes som en sådan.

(39)	Medlemsstaterne har i almindelighed vide rammer for, hvornår en tjeneste skal betragtes som en tjeneste af almindelig økonomisk interesse. Dog skal der tages hensyn til Fællesskabets retspraksis, hvori de almindelige principper er fastsat (12).

(40)

For den pågældende foranstaltnings vedkommende er formålet at etablere et kontraktforhold mellem det aktive lags operatør og kommunen/fonden i overensstemmelse med reglerne for et forholdsvis klassisk privat-offentligt partnerskab, ikke at pålægge og få udført en tjeneste af almindelig økonomisk interesse. Dette kan da også udledes af den nederlandske regerings oplysninger og dokumentation om foranstaltningen, hvori udtrykket »tjeneste af almindelig økonomisk interesse« eller tilsvarende vendinger ikke forekommer. I modsætning til de tilfælde, hvori Kommissionen har konkluderet, at den offentlige støtte udgjorde en godtgørelse for udførelse af en tjeneste af almindelig økonomisk interesse — se beslutningen om Pyrénées-Atlantiques (13) – har hverken fonden eller operatøren i dette tilfælde fået et klart pålæg om at yde en tjeneste af almindelig økonomisk interesse for at tilbyde offentlighed, borgere og virksomheder bredbåndsadgang i landlige og afsidesliggende områder, hvor andre selskaber ikke tilbyder bredbåndstilslutning til overkommelige priser.

(41)

I sagen Pyrénées-Atlantiques havde foranstaltningen direkte til formål at gøre bredbåndstjenester tilgængelige for offentligheden ved hjælp af et engrosnet i en region med begrænset bredbåndsdækning. Disse betingelser er ikke til stede i Appingedam, hvor der allerede tilbydes bredbåndstjenester gennem to net.

(42)	Da Kommissionen ikke betragter foranstaltningen som en tjeneste af almindelig økonomisk interesse, er det ikke nødvendigt at vurdere foranstaltningen på grundlag af de øvrige kriterier i Altmark-dommen (14).

IV.3. Kommunen Appingedam optræder ikke som privat investor

(43)

De nederlandske myndigheder hævder, at kommunens og fondens investeringer netop er nødvendige, fordi markedsdeltagerne ikke er villige til at investere i det passive FTTH-net i Appingedam, da investeringens forventede afkast ikke på normale markedsbetingelser ville være tilstrækkeligt til at retfærdiggøre den.

(44)

Ifølge de nederlandske myndigheder har kommunen bedt forskellige banker om at finansiere investeringen af nettets passive lag, men bortset fra Bank Nederlandse Gemeenten (BNG) har alle banker afvist at finansiere projektet. BNG er villige til at yde kommunen et lån, da BNG kun har vurderet låntagerens, dvs. kommunens, kreditværdighed, ikke fondens anlæggelse af FTTH-nettet eller projektet i almindelighed.

(45)	Kommunens investering i fonden og fondens investering i det passive lag kan derfor ikke bestå den »markedsøkonomiske investorprøve«, da en markedsdeltager ikke ville have investeret i det passive lag, hvad kommunen da også måtte indse, da den henvendte sig til de private investorer.

IV.4. Vurdering af støtteforanstaltningen

(46)

I deres første henvendelser inden procedureindledningsbeslutningen hævdede de nederlandske myndigheder, at den planlagte foranstaltning ikke kan betragtes som statsstøtte på nogen af de fire planer, der kan skelnes mellem. Fonden bliver efter deres opfattelse ikke begunstiget, og hvis der skulle være tale om en begunstigelse, påvirker den ikke samhandelen mellem medlemsstaterne. De mener endvidere, at der hverken ydes støtte til det aktive lags operatør eller til detailtjenesternes leverandører. Operatøren vil (være nødt til at) beregne sine engrospriser til leverandørerne i overensstemmelse med markedsvilkårene, da de allerede tilbyder detailtjenester gennem eksisterende infrastrukturer. Hvis Kommissionen forlanger, at kommunen skal garantere, at operatøren benytter markedspriser, må dette kunne fastsættes af kommunen i en aftale mellem fonden og operatøren.

(47)

Til slut anfører de nederlandske myndigheder, at nettet i Appingedam, i modsætning til ATLAS-sagen (15) fortrinsvis vil blive benyttet til levering af tjenester til husstande/borgere, der ikke udøver økonomisk virksomhed. Hvis der er tale om støtte til virksomheder i Appingedam, holder den sig under den støtteintensitet, som er tilladt ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (16).

(48)

Kommissionen hævdede allerede i procedureindledningsbeslutningen (17), at de nederlandske myndigheder ikke har forelagt oplysninger, som støtter disse argumenter. Heller ikke efter procedureindledningen har de nederlandske myndigheder forelagt beviser, der underbygger deres argumenter på disse punkter.

(49)

Ifølge traktaten og ifølge almindelig retspraksis er der tale om statsstøtte i den betydning, der anvendes i traktatens artikel 87, stk. 1, når en foranstaltning:

—	er en statsforanstaltning eller betales med statsmidler

—	begunstiger bestemte virksomheder eller produktioner

—	forvrider eller truer med at forvride konkurrencen

—	påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

Statsmidler

(50)	Kommunen Appingedam vil yde et lån eller stille en lånegaranti. Finansieringsmidlerne til nettets passive lag kommer derfor i det mindste delvis fra kommunen Appingedam. Disse midler må derfor betragtes som statsmidler (18).

Begunstigelse af bestemte virksomheder eller produktioner

(51)	At kommunen yder lån eller stiller garanti begunstiger forskellige markedsdeltagere:

Begunstigelse af fonden

(52)

Fonden, som er oprettet af kommunen og administreres af den, bliver ejer af nettets passive lag. Fonden stiller det passive lag til rådighed for operatøren. Anlæggelse og udleje af det passive lag kan betragtes som en økonomisk aktivitet, og fonden kan derfor betragtes som en virksomhed i den betydning, der anvendes i traktatens artikel 87, stk. 1.

(53)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, bliver det passive lag finansieret af kommunen uden bidrag fra fonden. Det ser heller ikke ud til, at fonden betaler nogen godtgørelse for brug af nettet. Som det fremgår af i betragtning (43)-(45) forekommer kommunen Appingedams investering i det passive lag ikke at være i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Fonden begunstiges derfor med statsmidler, som ydes af kommunen, i den betydning, der anvendes i traktatens artikel 87, stk. 1.

Begunstigelse af det aktive netlags operatør

(54)

De nederlandske myndigheder har bekræftet, at tilladelsen til at drive den passive infrastruktur skal gives ved offentligt udbud. Ved tildeling efter offentligt udbud vil begunstigelsen i den betydning, der anvendes i traktatens artikel 87, stk. 1, af den part, der får opgaven, kunne reduceres til et minimum.

(55)

Selv om projektet i kraft af det offentlige udbud ikke giver operatøren nogen uforholdsmæssig indtægt, får han ikke desto mindre adgang til nettets passive lag på vilkår, som efter al sandsynlighed ikke afspejler de udgifter kommunen og/eller fonden pådrager sig ved at oprette nettet, og derfor ikke er fastsat sådan, at kommunen får de størst mulige indkomster af projektet. Selv om det, som det allerede anføres i betragtning (8)-(9), er uklart, på hvilke økonomiske vilkår tilladelsen skal gives, må det antages, at prisen for adgang i kraft af den offentlige støtte bliver lavere end omkostningerne, og at den sandsynligvis ikke bygger på markedspriserne for adgang til et tilsvarende passivt net.

(56)	Operatøren vil kunne drive et net, som finansieres af det offentlige og komme ind på markedet for engrostjenester på vilkår, som ellers ikke findes på dette marked. Operatøren begunstiges derfor af det offentlige indgreb.

Begunstigelse af de elektroniske kommunikationstjenesters leverandører

(57)

Selv om alle interesserede leverandører af elektroniske kommunikationstjenester får adgang til det optiske fibernet på gennemsigtige, lige vilkår, må det antages, at prisen for denne adgang i kraft af den offentlige støtte er lavere end omkostningerne, og at den sandsynligvis ikke bygger på markedspriserne for tilsvarende engrosbredbåndstjenester. Leverandørerne af disse tjenester bliver således begunstiget, da de får mulighed for at komme ind på markedet for hurtige detailbredbåndstjenester og udføre deres økonomiske virksomhed på vilkår, som ellers ikke findes på markedet.

Begunstigelse af de endelige brugere

(58)

Det kan udledes af det foregående, at begunstigelsen af operatøren, tjenesteleverandørerne og de øvrige leverandører af telekommunikationstjenester også giver sig udslag i en fordel for husstandene og virksomhederne i Appingedam. Husstandene omfattes ikke af statsstøttereglerne, men virksomhederne i det pågældende geografiske område kan sagtens få fordel af et bredere tjenesteudbud til lavere priser, end de ville kunne få på rent forretningsmæssige betingelser i form af tilbud om faste kredsløb eller satellitforbindelser. Desuden vil de kunne få en fordel i sammenligning med virksomheder, som ligger i andre regioner i Nederlandene. De nederlandske myndigheder har ganske vist fremført, at de endelige brugere alle er små og mellemstore virksomheder (SMV), men de har ikke givet nogen begrundelse for, hvorfor støtte til denne gruppe skulle være berettiget. Desuden er støtteforanstaltningen tydeligvis ikke begrænset til de endelige brugere alene.

(59)

De nederlandske myndigheder har gentaget det standpunkt, at selv om der er tale om støtte til virksomheder i Appingedam, overskrider den ikke støtteintensiteten i forordning (EF) nr. 69/2001. Kommissionen indrømmer, at fordelen for hver enkelt af de endelige brugervirksomheder ikke overskrider de minimis-tærsklen. Dog kan det ikke udelukkes, at støtten overskrider forordningens grænser eller er i strid med reglerne for sammenlægning af støtte.

Konkurrenceforvridning

(60)

På grund af det offentliges indgreb bliver markedsvilkårene i Appingedam ændret, fordi det muliggør subsidieret adgang til engrosmarkedet for hurtige bredbåndstjenester (operatøren) og gør det muligt for tjenesteleverandørerne at komme ind på markederne for bl.a. detailbredbånds- og telekommunikationstjenester i senere omsætningsled. Da de eksisterende selskaber Essent og KPN skulle træffe deres beslutning om investering i nettet og vedligeholdelse af det, gik de i deres beregninger ud fra den forudsætning, at andre leverandører af elektroniske kommunikationstjenester skulle afholde de fulde omkostninger ved et nyt net eller skulle betale markedsprisen for adgang til engrostjenester, hvad der viser sig ikke længere at være tilfældet efter det offentlige indgreb. Det forhold, at der stilles et nyt net til rådighed på betingelser, som tilsyneladende ligger under markedsprisen, fører også til konkurrenceforvridning på markederne for detailbredbåndstjenester og andre elektroniske kommunikationstjenester i de senere omsætningsled.

Påvirkning af samhandelen

(61)

Da det offentlige indgreb kan få virkninger for telekommunikationsselskaber fra andre medlemsstater, påvirker foranstaltningen samhandelen. Telekommunikationsmarkederne tillader stadig større konkurrence mellem leverandørerne af elektroniske kommunikationstjenester og tjenesteleverandører, der som regel udøver aktiviteter, som indebærer samhandel mellem medlemsstaterne. Således indgår de forskellige kabelselskaber og leverandører af internettjenester, som udøver virksomhed i Nederlandene, i internationale grupper, som er aktive i hele Europa og har investeringer ikke blot i Nederlandene, men også i andre lande.

Konklusion

(62)

På denne baggrund mener Kommissionen, at fonden, operatøren og tjenesteleverandørerne begunstiges af, at projektet betales med statsmidler, idet dette i det mindste delvis indebærer en økonomisk fordel for virksomhederne i Appingedam. Projektet forvrider konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(63)	Det står således fast, at foranstaltningerne indebærer støtte i den betydning, der anvendes i traktatens artikel 87, stk. 1, og det skal derfor undersøges, om foranstaltningerne kan betragtes som forenelige med fællesmarkedet.

V. VURDERING AF FORANSTALTNINGERNES FORENELIGHED MED FÆLLESMARKEDET

(64)	Traktatens artikel 87, stk. 1 fastsætter forbud mod statsstøtte i Fællesskabet som almindeligt princip. I traktatens artikel 87, stk. 2 og 3 nævnes undtagelserne til det almindelige uforenelighedsprincip i traktatens artikel 87, stk. 1.

(65)

Artikel 87, stk. 2, fastsætter, i hvilke tilfælde der uden videre kan gøres undtagelse fra det generelle forbud mod statsstøtte i artikel 87, stk. 1. Ingen af de undtagelser, som forekommer i artikel 87, stk. 2, kan anvendes i dette tilfælde. Med hensyn til artikel 87, stk. 2, litra a), må det konstateres, at projektet ikke kan betragtes som en støtteforanstaltning af social karakter, og at støtten ikke kun tildeles enkelte forbrugere.

(66)

Undtagelserne i traktatens artikel 87, stk. 3, litra b) og d) kan heller ikke anvendes. Det skal dog bemærkes, at Appingedam befinder sig i et område, som er berettiget til regionalstøtte (19) og derfor kan komme i betragtning, når det drejer sig om regionalstøtte i overensstemmelse med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Kommissionen har opstillet retningslinjer for regionalstøtte, i det følgende benævnt »retningslinjerne« (20), på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Foranstaltningen kan dog af de grunde, der nævnes i betragtning (67), ikke begrundes ud fra disse retningslinjer.

(67)

Foranstaltningen bygger ikke på en veldefineret regional støtteforanstaltning og er desuden kun til gavn for en bestemt sektor i en enkelt kommune i den pågældende region. I retningslinjerne står der imidlertid, at »individuel ad hoc-støtte til [..] en enkelt sektor kan få alvorlige følger for konkurrencen på det pågældende marked (i dette tilfælde: for andre selskaber), samtidig med at den risikerer kun at få begrænset indvirkning på udviklingen i regionen. [..] Kommissionen finder, at [..] en sådan støtte ikke [..] opfylder [retningslinjernes] krav« (21).

(68)

Kommissionen har desuden fastsat andre retningslinjer og rammebestemmelser, som indeholde regler for statsstøtte, der kan komme ind under undtagelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Ingen af disse retningslinjer kan anvendes på det foreliggende tilfælde. Da foranstaltningen heller ikke kan komme ind under nogen af de andre eksisterende rammebestemmelser eller retningslinjer, mener Kommissionen, at vurderingen af foranstaltningens forenelighed med fællesmarkedet må baseres direkte på traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) (22).

(69)	Ifølge traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) kan følgende betragtes som forenelig med fællesmarkedet: »støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse«.

(70)	En støtteforanstaltning kan komme ind under undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), hvis det mål, der tilstræbes med denne foranstaltning er af fælles interesse, og den udføres på en måde, som er nødvendig og står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål.

(71)

Kommissionen skal derfor undersøge:

a)	om den planlagte støtteforanstaltning gælder en veldefineret målsætning af fælles interesse, dvs., om den afhjælper et markedssvigt eller tilstræber en anden målsætning af fælles interesse, f.eks. samhørighed.

Det skal i dette tilfælde samtidig undersøges om

støtteforanstaltningen er tilrettelagt, så målet kan nås, og her skal navnlig følgende spørgsmål besvares:

i.	Er støtteforanstaltningen et fyldestgørende middel, dvs., kan støttens målsætning realiseres ved hjælp af støtten, eller er der andre, uafviseligt bedre midler, hvormed det samme resultat kan opnås?

ii.	Indebærer foranstaltningen en tilskyndelse, dvs., ændrer foranstaltningen virksomhedernes adfærd?

iii.	Står foranstaltningen i forhold til det tilstræbte mål, dvs., vil den samme ændring af virksomhedernes adfærd kunne nås ved hjælp af mindre støtte eller et mindre forvridende middel?

c)	Er konkurrenceforvridningerne og følgerne for samhandelen begrænsede, så slutresultatet er positivt?

Markedssvigt

(72)

Kommissionen må undersøge, om bredbåndsmarkedet i Nederlandene, nærmere bestemt i Appingedam, lider af et markedssvigt, som kan afhjælpes med statsstøtte. De seneste oplysninger (23) bekræfter, at der i Nederlandene er hård konkurrence og et meget varieret udbud på bredbåndsmarkedet. Det drejer sig om den største bredbåndsudbredelse i Fællesskabet (i midten af 2006 ca. 30 %, og procentdelen er hastigt voksende).

(73)

Det nederlandske bredbåndsmarked præges af hastig udvikling. De elektroniske kommunikationstjenesteleverandører, kabelselskaberne og intertjenesteleverandørerne står over for at skulle indføre bredbåndstjenester med meget stor kapacitet på det nederlandske marked (24). Det forventes at der i de kommende år etableres »net af næste generation« uden offentlig støtte (25). Desuden er de selskaber, der driver tredjegenerations mobiltelefoni, for tiden i færd med at indføre mobile bredbåndstjenester i Nederlandene. Ifølge de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, dækker disse tjenester allerede ca. 70 % af det nederlandske territorium (26).

(74)

På grundlag af de konkrete oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af (CPB-rapporten, Kommissionens årsberetning, OECD's analyse osv.) er der meget, der tyder på, at markedskræfterne i tilstrækkelig grad er i stand til at sørge for, at der opnås den ønskede dækning og den ønskede mængde tjenester på bredbåndsmarkedet i Nederlandene (27). Hertil kommer, at den foreslåede foranstaltning i sin egenskab af offentlig investering truer med at fortrænge det private initiativ og ikke fører til nogen forbedring af det samlede udbud af bredbåndstjenester.

(75)

I CPB-rapporten siges det udtrykkeligt, at der i almindelighed ikke er tale om markedssvigt på bredbåndsmarkedet i Nederlandene, at virksomhederne får tilstrækkelig tilskyndelse til at investere i bredbånd, og at den bedste offentlige politik er en tilbageholdende politik, så markedet overlades til sig selv. Rapporten hævder, at det eksisterende markedssvigt er begrænset, og at det især knytter sig til markedsposition og produktionsproblemer af minimal karakter. Ifølge rapporten forekommer det nederlandske tilsynsorgan OPTA's tilsyn og tildelingen af bestemte tilskud til forskning og udvikling at være en passende behandling af begge dele (28).

(76)

Hvad nærmere betegnet Appingedam angår, tilbyder KPN og Essent begge engrosbredbåndstjenester på engrosmarkedet. Essent tilbyder for øjeblikket tjenester med en hastighed på indtil 5Mbit/s, og KPN på indtil 6 Mbit/s. Både Essent og KPN tilbyder en tredobbelte pakke (telefoni, internet og digitalt/analogt tv). Begge virksomheder råder over tekniske muligheder, som de vil udnytte for på grundlag af deres eksisterende net at kunne udvide deres tjenesteudbuds bredbåndskapacitet yderligere i den udstrækning, der er efterspørgsel på sådanne tjenester. Også andre internettjenesteleverandører har mulighed for at tilbyde bredbåndstjenester ved at gøre brug af KPN's engrostjenester.

(77)

Hvad engrosmarkederne angår, har tilsynsorganet OPTA pålagt det stærke selskab KPN begrænsninger på bestemte markeder. KPN tilbyder også engrosadgang til sit net og tjenester med henblik på levering af bredbåndstjenester (29). Nogle kabelselskaber, især Essent, tilbyder også en form for engrosbredbåndsadgang til tredjepart på det nederlandske marked (30).

(78)

I andre tilfælde, hvor Kommissionen hidtil har måttet træffe afgørelse om statsstøtte til bredbånd, kom den faktisk til den konklusion, at statsstøtte til engrosnettet kunne være et velegnet og rimeligt middel til behandling af markedssvigt og/eller utilstrækkelig finansiering. I de tilfælde, hvor det i almindelighed drejede sig om »hvide« eller »grå« områder (31), egnede markedet sig imidlertid ikke til udbud af konkurrerende bredbåndstjenester, eller der var tale om strukturelle hindringer for etableringen af bredbånd (32).

(79)

De nederlandske myndigheder benytter det argument, at net med større kapacitet end de nuværende kobbernet elle hybride kobber-/fiberkabelnet er nødvendige af hensyn til »fremtidige indholdstjenester og anvendelsesformål«. Undersøgelsen viser imidlertid, at man vanskeligt kan forestille sig, at de nuværende net ikke skulle kunne tilbyde offentligheden disse anvendelsesformål i den nærmeste fremtid og på mellemlangt sigt (33). Det betyder, at substituerbarheden mellem tjenester, der leveres gennem »net af næste generation« og tjenester, der ydes gennem de eksisterende net er stor, og at foranstaltningens potentielle konkurrenceforvridning i den nærmeste fremtid bliver omfattende.

(80)	Alt i alt kan det konkluderes, at der på bredbåndsmarkederne i Appingedam ikke er tale om noget markedssvigt, der gør offentlig økonomisk støtte nødvendig.

Overvejelser i forbindelse med samhørighedspolitikken

(81)

Selv om Appingedam ligger i en af Nederlandenes perifere regioner, finder offentlighedens indgreb sted i en kommune, hvor forskellige leverandører af elektroniske kommunikationstjenester og net allerede stiller detail- og engrosbredbåndstjenester til rådighed på leveringsvilkår og til priser, der kan sammenlignes med andre regioners.

(82)

I den allerede nævnte CPB-rapport blev det konkluderet, at der ikke er fundet tegn på »a substantial geographical or social digital divide in the Netherlands. Broadband is available in almost all regions. Most consumers can choose between roughly 80 Internet subscriptions in densely populated areas and between approximately 30 in remote areas« [noget betydeligt geografisk eller socialt betinget skel i Nederlandene. Bredbånd findes i næsten alle regioner. De fleste forbrugere kan vælge mellem rundt regnet 80 internetabonnementer i de tætbefolkede områder og ca. 30 i de mere afsidesliggende områder]. I rapporten erkendes det dog, at der kan være tale om et socialt skel (ældre er underrepræsenterede, når det gælder brug af bredbånd), men regeringen kan sagtens fremme disse personers internetbrug ved hjælp af foranstaltninger på efterspørgselssiden, f.eks. bevidstgørelseskampagner (34).

(83)

Den pågældende foranstaltning drejer sig derfor ikke om at virkeliggøre et samhørighedspolitisk mål. Statsstøtten er ikke nødvendig for at fremme udbuddet af bredbåndstjenester i Appingedam og forvrider konkurrencen uforholdsmæssigt. Da der ikke foreligger en målsætning af fælles interesse, opfylder foranstaltningen ikke kriterierne for at kunne betragtes som forenelig med fællesmarkedet på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

VI. KONKLUSION

(84)

På denne baggrund konkluderer Kommissionen, at foranstaltningen indebærer statsstøtte til fonden, det optiske tilslutningsnets operatør og detailbredbåndstjenesteleverandørerne. Da støtteforanstaltningen ikke har til formål at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, kan støtteforanstaltningen ikke betragtes som berettiget på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) og er derfor uforenelig med fællesmarkedet -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Nederlandenes påtænkte støtteforanstaltning til fordel for udvikling af et bredbåndsnet i Appingedam er uforenelig med fællesmarkedet.

Støtteforanstaltningen må derfor ikke gennemføres.

Artikel 2

Nederlandene underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet for at efterkomme den.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2006.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Medlem af Kommissionen

(1) EUT C 321 af 16.12.2005, s. 7.

(2) Sagen, som har LJ-nummeret AQ8920, findes på www.rechtspraak.nl.

(3) Se fodnote 1.

(4) Bredbåndstjenester, defineret som »always-on«-kommunikationstjenester, der muliggør overførsel af store datamængder, kan leveres ved at bruge forskellige kombinationer af kommunikationsnetteknologier (»platforms«). Det kan her dreje sig om en fast transmissionsinfrastruktur eller en transmissionsinfrastruktur baseret på radiobølger, og de kan afløse eller supplere hinanden afhængigt af den enkelte situation. For de nuværende bredbåndstjenester til den brede offentlighed ligger download-hastigheden sædvanligvis mellem 512Kbit/s/og 1Mbit/s. Virksomheder har brugt for langt større hastigheder.

(*1) Forretningshemmelighed

(5) Ifølge oplysninger, Kommissionen har modtaget fra Essent.

(6) På nuværende tidspunkt er markedet for engrosadgang til rør eller mørke (indholdsløse) fibre ikke omfattet af Kommissionens meddelelse om de relevante markeder for elektroniske telekommunikationstjenester. De europæiske lovgivningsrammer for elektronisk kommunikation indeholder således ikke, i det mindste ikke på nuværende tidspunkt, nogen direkte bestemmelse om tredjemands adgang til rør- eller fiberinfrastruktur. Kommissionens henstilling 2003/311/EF af 11. februar 2003 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (EFT L 114 af 8. maj 2003, s. 45).

(7) Se fodnote 6.

(8) KPN har en stærk markedsposition på engrosmarkedet for ubundtet adgang og engrossalg af særlige faste kredsløb. Derfor skal KPN respektere adgangsreglerne for vigtige inputs i forbindelse med levering af bredbåndstjenester som tilslutningsnet eller engroskredsløb. Desuden leverer KPN frivilligt bitstream-adgang, som er et engrosudgangsprodukt.

(9) Det centrale planlægningsbureau er et forskningsinstitut, som udarbejder uafhængige økonomiske analyser. CPB er uafhængigt, når det gælder emnevalg, men er på nuværende tidspunkt formelt underlagt centralregeringen.

(10) » Do market failures hamper the perspectives of broadband?« , det centrale planlægningsbureau, december 2005.

(11) Internet-protocol based Virtual Private Network services.

(12) Som Kommissionen allerede tidligere har nævnt i forbindelse med adgang til bredbåndstjenester, f.eks. i punkt 46 i beslutningen om et bredbåndsprojekt i den franske region Pyrénées-Atlantiques, Kommissionens beslutning af 16. november 2004 i sagen N381/04, »Pyrénées-Atlantiques« (Frankrig, EUT C 162 af 2.7.2005, s. . 5.

(13) Se fodnote 11.

(14) Dom af 24. juli 2003, Sag C-280/00, Altmark Trans und Regierungspräsidium Magdeburg, Sml. s. I-7747.

(15) Se Kommissionens beslutning af 9. september 2004 i sag N 213/2003 — ATLAS-projektet i Det Forenede Kongerige; ordning for bredbåndsinfrastruktur til erhvervsgrunde.

(16) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30.

(17) Punkt 10.

(18) Som det fremgår af punkt 2.1.2 i Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 angående statsstøtte i form af garantier (EFT C 71 af 11.3.2000, s. 14) kan der godt være tale om statsstøtte i den betydning, der anvendes i traktatens artikel 87, stk. 1, selv om staten aldrig kommer til at udbetale den stillede garanti. Selv om der ikke sker nogen direkte og klar overdragelse af statsmidler, er der statsmidler inddraget, se dom af 1. december 1998 i sag C-200/97, Ecotrade mod AFS, Sml. s. I-7907, præmis 43, og dom af 13. juni 2000 i de forenede sagerT-204/97 og T-270/97, EPAC, Sml. s. II-2267, præmis 80 og 81.

(19) Regional støttekort for Nederlandene 2000-2006 (Statsstøtte N 228/2000, ref. SG (2000) D/106075 af 8.8.2000).

(20) Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte, EFT C 74 af 10.3.1998.

(21) Retningslinjerne, punkt 2, anvendelsesområde, s. 10.

(22) Denne fremgangsmåde har Kommissionen også fulgt i andre sager, se f.eks. følgende statsstøttebeslutninger for Det Forenede Kongerige: N126/04 »Bredbåndstjenester til SMV i Lincolnshire« af 14. december 2004, N199/04 »Broadband business fund« af 16. november 2004, N307/04 »Bredbåndstelekommunikation i Skotland — afsides områder og landdistrikter« af 16. november 2004.

(se: http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/).

(23) »Elektronisk kommunikation i EU — regulering og markeder« (11. rapport) KOM (2006)68 af 20.2.2006. Ifølge oplysninger fra oktober 2005 havde det etablerede selskab en markedsandel på ca. 44 % inden for faste engros-bredbåndslinjer, mens markedsandelen inden for engros-DSL-linjer var på ca. 72 %. Det etablerede selskabs andel inden for engros-DSL-linjer falder stadig. Af OECD's bredbåndsstatistikker fra december fremgår det desuden, at Nederlandene er et af de førende lande på bredbåndsområdet: www.oecd.org/sti/ict/broadband.

(24) Ifølge Kommissionens oplysninger er Essent i færd med at afprøve en symmetrisk Ethernet-to-the-Home-løsning med en hastighed på 100Mbit/s, mens UPC forbereder indførelse i Nederlandene af et produkt med en hastighed på 50 Mbits/s og KPN er ved at udvikle VDSL-tjenester med en transmissionshastighed på indtil 50 Mbit/s.

(25) Se f.eks. OPTA: KPN ’ s Next Generation Network: All-IP, Issue Paper, 22. maj 2006.

(26) Jf. http://145.7.218.175/covcheck/main.asp og http://umtscoveragetool.vodafone.nl/UMTSdekking.html#. På KPN's netside angives det, at UMTS står til rådighed for 9 millioner mennesker i 130 byger i Nederlandene: http://www.kpn.com/kpn/show/id=716554 .

(27) Der er stadig en lille procentdel af den nederlandske befolkning, der ikke har adgang til bredbåndstjenester, f.eks. fordi de bor for langt borte fra den lokale central til at kunne benytte Digital Subscriber Line (DSL)-tjenester, og/eller fordi de ikke har adgang til et kabel-tv-net.

(28) CPB-rapporten, s. 103.

(29) KPN har en betragtelig markedsposition på engrosmarkedet for ubundtet adgang og særlige engroskredsløb. Der gælder derfor særlige adgangsregler for KPN i forbindelse med omfattende inputs med henblik på levering af bredbåndstjenester som lokalnet eller engroskredsløb. Desuden tilbyder KPN frivilligt adgang til bestemte bredbåndstjenester.

(30) Essent leverer f.eks. WBA til ISP Introweb (selv om det er begrænset til erhvervsmæssige brugere), kabelselskaberne Stichting CAI Harderwijk og Kabel Noord leverer WBA til ISP Chello og kabelselskabet Cogas leverer WBA til ISP @Home. Se sag NL/2005/0281 Engrosbredbåndsadgang i Nederlandene — bemærkninger i henhold til artikel 7, stk. 3 i forordning 2002/21/EF af 2. december 2005.

(31) I »hvide områder« findes der slet ingen bredbånd. »Grå områder« kan sammenlignes med et naturligt monopol, hvor nettet kontrolleres af et enkelt selskab, som ikke giver adgang til sin basisinfrastruktur. Appingedam kan derimod betragtes som et »sort område«, hvor markedssituationen præges af tilstedeværelsen af forskellige bredbåndstjenester med mindst to konkurrerende infrastrukturer (som telefon- og kabel-tv-net). For projekter, der udelukkende gælder »sorte områder«, er der stor risiko for, at offentlig finansiering fortrænger nuværende og fremtidige private investeringer.

(32) I den irske sag N 284/05 » Regionalt bredbåndsprogram — fase II og fase III af Metropolitan Area Network-programmet (MAN)«, Kommissionens beslutning af 8. marts 2006, godkendte Kommissionen offentlig støtte til udvidelse af en åben engrosinfrastruktur, også i geografiske områder, hvor den etablerede operatør allerede leverede grundlæggende bredbåndstjenester, på grund af det alvorlige »bredbåndsunderskud« og det irske markeds særlige karakter (mangel på alternative infrastrukturer, befolkningens fordeling, de etablerede selskabers meget sene indførelse af bredbånd osv.).

(33) Se f.eks. UK Broadband Stakeholder Group, » Predicting UK Future Residential Bandwidth Requirements« , maj 2006; IDATE, » Etude sur le développement du très haut débit en Franc« , marts 2006.

(34) Side 14 i den nævnte CPB-rapport.

27.3.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 86/11

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 11. december 2006

om liste over standarder og/eller specifikationer for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt dertilhørende faciliteter og tjenester (erstatter alle tidligere udgaver)

(meddelt under nummer K(2006) 6364)

(EØS-relevant tekst)

(2007/176/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (1), særlig artikel 17, stk. 1,

efter høring af Kommunikationsudvalget, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	En foreløbig liste over standarder og/eller specifikationer, som skal danne grundlag for et harmoniseret udbud af elektroniske kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og dertilhørende faciliteter og tjenester, er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (2).

(2)	I den foreløbige liste over standarder henvises både til retsgrundlaget i Rådets direktiv 90/387/EØF (3) og til det nugældende retsgrundlag i direktiv 2002/21/EF. Listen blev udvidet og ændret i marts 2006 (4).

(3)	Derfor må der nu som opfølgning på den foreløbige liste udarbejdes og offentliggøres en liste over standarder, der erstatter de ovennævnte lister.

(4)	Den reviderede liste over standarder er udarbejdet i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne og Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI) —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Liste over standarder

1. Der fastlægges hermed en liste over standarder og specifikationer for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt dertilhørende faciliteter og tjenester.

Denne liste erstatter de tidligere udgaver af listen over standarder, der blev offentliggjort den 31. december 2002 og den 23. marts 2006.

Listen gælder sideløbende med den liste over standarder for minimumssættet af faste kredsløb, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 25. juli 2003.

2. Listen over standarder, som den fremstår i bilaget, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2006.

På Kommissionens vegne

Viviane REDING

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

(2) EFT C 331 af 31.12.2002, s. 32.

(3) EFT L 192 af 24.7.1990, s. 1. Ophævet ved direktiv 2002/21/EF.

(4) EUT C 71 af 23.3.2006, s. 9.

BILAG

Liste over standarder og specifikationer for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt dertil hørende faciliteter og tjenester

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER TIL DENNE UDGAVE AF LISTEN OVER STANDARDER OG/ELLER SPECIFIKATIONER FOR ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSNET OG -TJENESTER SAMT DERTIL HØRENDE FACILITETER OG TJENESTER

I henhold til artikel 17, stk. 1, i rammedirektiv 2002/21/EF skal Kommissionen udarbejde en liste over standarder og/eller specifikationer, som skal danne grundlag for at fremme et harmoniseret udbud af elektroniske kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og dertil hørende faciliteter og tjenester for at sikre interoperabilitet mellem tjenester og øge brugernes valgmuligheder. Denne liste skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Nærværende liste erstatter den tidligere foreløbige liste over standarder (2002/C 331/04), hvori der henvistes til både det »gamle« retsgrundlag (artikel 5 i direktiv 90/387/EØF, som ændret ved direktiv 97/51/EF) og det nuværende retsgrundlag (artikel 17 i rammedirektiv 2002/21/EF). Den erstatter også tilføjelsen til listen over standarder (2006/C 71/04) af 23. marts 2006 (1) vedrørende interaktivt digital-tv. Minimumssættet af faste kredsløb med harmoniserede specifikationer og tilhørende standarder, jf. artikel 18 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet), der blev offentliggjort i Kommissionens afgørelse (2003/548/EF) af 24. juli 2003 (2), berøres ikke af offentliggørelsen af nærværende liste over standarder.

Rammedirektivets artikel 17, stk. 2, fastsætter, at så længe der ikke er offentliggjort standarder og/eller specifikationer på listen, tilskynder medlemsstaterne til anvendelse af standarder og/eller specifikationer, der er vedtaget af de europæiske standardiseringsorganisationer, og hvis sådanne standarder og/eller specifikationer ikke foreligger, tilskynder medlemsstaterne til anvendelse af internationale standarder eller rekommandationer, som er vedtaget af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) eller Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC).

Nærværende liste indeholder en række udvalgte standarder og/eller specifikationer inden for de berørte områder. Sammenlignet med den foreløbige liste over standarder (2002/C 331/04) omfatter den aktuelle liste færre standarder og/eller specifikationer, da det er taget i betragtning, at artikel 17, stk. 2, i rammedirektivet allerede forpligter medlemsstaterne til at tilskynde til anvendelse af standarder og specifikationer, der er vedtaget af de europæiske standardiseringsorganisationer, ud over dem, der er optaget på den offentliggjorte liste over standarder.

Denne liste over standarder er udarbejdet på grundlag af nedenstående kriterier. Kriterierne er opstillet i samarbejde med medlemsstaterne i Kommunikationsudvalget og derefter valideret via en offentlig høring.

Den reviderede liste bør indeholde standarder og/eller specifikationer,

—	der muliggør samtrafik mellem eller adgang til elektroniske kommunikationsnet og/eller interoperabilitet mellem elektroniske kommunikationstjenester, i det omfang, det er strengt nødvendigt for at sikre interoperabilitet fra slutbruger til slutbruger og øge brugernes valgmuligheder,

—	hvis implementering ikke medfører en urimelig udgift, set i forhold til de forventede fordele (jf. proportionalitetsprincippet),

—	og som opfylder mindst ét af følgende kriterier:

—

de er standarder og/eller specifikationer for vigtige grænseflader mellem systemer, der ejes og drives af forskellige parter, herunder på tværs af landegrænser, og navnlig standarder og/eller specifikationer, der løser alvorlige og sandsynlige tilfælde af manglende interoperabilitet eller valgfrihed

—	de er standarder og/eller specifikationer, der er relevante på markedet i dag, som stadig udvikler sig, og som har en vis levetid fremover.

Den reviderede liste bør ikke indeholde:

—	standarder og/eller specifikationer for veletablerede net og tjenester, der ikke længere udvikler sig,

—	standarder og/eller specifikationer for net og tjenester, der på nuværende tidspunkt befinder sig i en tidlig udviklingsfase,

—	i medfør af afsnit 1c, standarder og/eller specifikationer på områder, hvor det kan overlades til markedskræfterne, i form af forbrugernes efterspørgsel og industriens interesser, at sikre interoperabilitet og valgfrihed.

Uanset kriterierne i punkt 1 og 2 ovenfor bør der lægges særlig vægt på:

—	standarder og/eller specifikationer, der i dag anvendes til regulering på nationalt eller europæisk plan, hvor følgerne af at afskaffe dem først skal vurderes

—	standarder og/eller specifikationer, der er nødvendige for at sikre opfyldelsen af specifikke forpligtelser i offentlighedens interesse i overensstemmelse med national ret eller EU-ret, som operatørerne ikke har noget forretningsmæssigt incitament til at opfylde.

FORORD

1. Generelt

De standarder og/eller specifikationer, der er opført nedenfor, udgør den ’liste over standarder og/eller specifikationer’,artikel 1 der henvises til i Kommissionens beslutning C(2006)6364 af 11/XII/2006.

Ifølge artikel 17, stk. 1, i rammedirektivet (2002/21/EF) skal Kommissionen udarbejde en liste over standarder og/eller specifikationer, som skal danne grundlag for at fremme et harmoniseret udbud af elektroniske kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og dertil hørende faciliteter og tjenester. Denne liste skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Hvis de ovennævnte standarder og/eller specifikationer ikke er blevet anvendt i tilstrækkeligt omfang, således at interoperabiliteten mellem tjenester i en eller flere medlemsstater ikke kan sikres, kan anvendelsen af sådanne standarder og/eller specifikationer gøres obligatorisk efter fremgangsmåden i artikel 17, stk. 4, i rammedirektivet.

Listen over standarder revideres jævnligt for at tage højde for ny teknologi og ændringer i markedsforholdene. De berørte parter og interessegrupper opfordres til at kommentere denne udgave af listen.

Kommunikationsudvalget (3) er blevet hørt, for så vidt som listen vedrører artikel 17 i rammedirektivet.

Standarder, der er vedtaget i henhold til direktivet om radio- og teleterminaludstyr (1999/5/EF) og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, falder uden for anvendelsesområdet for dette dokument.

2. Listens opbygning

—	Kapitel I: Obligatoriske standarder og/eller specifikationer

—	Kapitel II: Rå transmissionskapacitet

—	Kapitel III: Brugergrænseflader, der tilbydes til offentligheden

—	Kapitel IV: Samtrafik og adgang

—	Kapitel V: Tjenester og funktioner

—	Kapitel VI: Nummerering og adressering

—	Kapitel VII: Tjenestekvalitet

—	Kapitel VIII: Radio- og tv-transmissionstjenester

3. standardernes og Specifikationernes status

Standarderne og specifikationerne i kapitel I har en anden status end standarderne og specifikationerne i de øvrige kapitler.

Kapitel I indeholder standarder og/eller specifikationer, som det er obligatorisk at anvende. Brugen af standarder og/eller specifikationer kan gøres obligatorisk efter proceduren i artikel 17, stk 4 i rammedirektivet. Artikel 17, stk. 4, i rammedirektivet lyder: »Når Kommissionen påtænker at gøre implementering af bestemte standarder og/eller specifikationer obligatorisk, offentliggør den i De Europæiske Fællesskabers Tidende en opfordring til alle berørte parter om at fremsætte deres bemærkninger offentligt.« Efter fremgangsmåden i artikel 22, stk. 3, gør Kommissionen anvendelse af de relevante standarder og/eller specifikationer obligatorisk ved at betegne dem som obligatoriske standarder og/eller specifikationer i den liste over standarder, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Der opfordres til, at man følger de standarder og/eller specifikationer, der er opført i kapitel II til VIII, men der er ingen retlig forpligtelse til at anvende disse standarder. Artikel 17, stk. 2, i rammedirektivet lyder: »Medlemsstaterne fremmer anvendelse af de (. . .) omhandlede standarder og/eller specifikationer i forbindelse med udbud af tjenester, tekniske grænseflader og/eller netfunktioner, i det omfang det er strengt nødvendigt for at sikre interoperabilitet mellem tjenester og øge brugernes valgmuligheder«. På denne baggrund skal de anbefalede standarder og/eller specifikationer ses som kandidater til optagelse på listen over obligatoriske standarder og/eller specifikationer, så snart myndighederne konstaterer udslag af markedsforvridning, der hænger sammen med utilstrækkelig overholdelse af anbefalede standarder og/eller specifikationer.

I overensstemmelse med artikel 17 i rammedirektivet er formålet med denne liste at »danne grundlag for at fremme et harmoniseret udbud af elektroniske kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og dertil hørende faciliteter og tjenester« (stk. 1) »for at sikre interoperabilitet mellem tjenester og øge brugernes valgmuligheder« (stk. 2). Det bør man holde sig for øje, når man implementerer standarder og/eller specifikationer, som tillader alternativer eller indeholder afsnit, hvis gennemførelse er frivillig.

Artikel 17, stk. 5 og 6, i rammedirektivet lyder: »Mener Kommissionen, at de (. . .) omhandlede standarder og/eller specifikationer ikke længere bidrager til udbud af harmoniserede elektroniske kommunikationstjenester, ikke længere opfylder forbrugernes behov eller hæmmer den teknologiske udvikling, skal den (. . .) fjerne dem fra den (. . .) omhandlede liste over standarder og/eller specifikationer (. . .).«.

Ud over de standarder og/eller specifikationer, der er opført i kapitel I i denne liste, kan andre bestemmelser under regelsættet for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester medføre, at brugen af visse standarder og/eller specifikationer gøres obligatorisk for visse virksomheder.

4. standardernes og/eller specifikationernes versionsnummer.

Når der ikke er angivet noget versionsnummer til en standard og/eller specifikation, gælder henvisningen i listen altid den version, der er gyldig på det tidspunkt, hvor listen offentliggøres.

Når der henvises til en standard og/eller specifikation, der består af flere dele, er alle dele relevante, medmindre andet er anført. I visse klart angivne tilfælde vedrører optagelsen på listen kun bestemte dele af en standard og/eller specifikation.

5. Tekniske standarder og/eller specifikationer

De fleste af de standarder og specifikationer, der er opført på denne liste, er ETSI-produkter under både den tidligere og den nuværende ETSI-nomenklatur. En definition af de forskellige typer ETSI-produkter findes under »ETSI Directives« på: http://portal.etsi.org/directives/

De mest relevante af disse produkter er:

Produkter under den nuværende ETSI-nomenklatur:

Teknisk specifikation, TS, indeholder hovedsagelig normative bestemmelser, der er godkendt af et teknisk udvalg

Teknisk rapport, TR, indeholder hovedsagelig informative elementer, der er godkendt af et teknisk udvalg.

Standard, ES, indeholder hovedsagelig normative bestemmelser, der er godkendt af ETSI’s medlemmer.

Guide, EG, indeholder hovedsagelig informative elementer, der er godkendt af ETSI’s medlemmer.

Særrapport, SR, der indeholder oplysninger, som offentliggøres til referenceformål.

Europæisk standard (telekommunikationsserien), EN: indeholder normative bestemmelser, der er godkendt af de nationale standardiseringsorganisationer og/eller nationale ETSI-delegationer, med følgevirkninger for stilstand og gennemførelse i national lovgivning.

Harmoniseret standard: En europæisk standard (EN) (telekommunikationsserien), som ETSI har fået mandat til at udarbejde fra Europa-Kommissionen i henhold til direktiv 98/34/EF og direktiv 98/48/EØF), og som er udarbejdet under hensyntagen til de relevante væsentlige krav i direktivet efter den nye metode. Der er offentliggjort en henvisning til denne standard i Den Europæiske Unions Tidende.

Produkter under den tidligere ETSI-nomenklatur:

Europæisk telestandard, ETS, indeholder normative bestemmelser, der er godkendt af de nationale standardiseringsorganisationer og/eller nationale ETSI-delegationer, med følgevirkninger for stilstand og gennemførelse i national lovgivning.

Teknisk rapport fra ETSI, ETR, indeholder informative elementer, der er godkendt af et teknisk udvalg.

6. De anførte dokumenter kan rekvireres på følgende adresser:

ETSI Publications Office

Postadresse:

ETSI

650 Route des Lucioles

F-06921 Sophia Antipolis Cedex

Frankrig

Tel.: (33-4) 92 94 42 41

Fax: (33-4) 93 95 81 33

E-mail: publications@etsi.fr

Websted:

http://www.etsi.org/services_products/freestandard/home.htm

ETSI-dokumenterne kan downloades direkte fra: http://pda.etsi.org/pda/queryform.asp

ITU Sales and Marketing Service (for ITU-T-dokumenter)

Postadresse: ITU

Place des Nations

CH-1211 Genève 20

Schweiz

Tel.:

(41-22) 730 61 41 (engelsk)

(41-22) 730 61 42 (fransk)

(41-22) 730 61 43 (spansk)

Fax (41-22) 730 51 94

E-mail: sales@itu.int

Websted: http://www.itu.int

7. Henvisninger til EU-lovgivningen

Der henvises til følgende retsakter og dokumenter, der findes på http://europa.eu.int/information_society/topics/telecoms/regulatory/index_en.htm

Direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).

Direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7).

Direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51).

Direktiv 2002/58/EF (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

Direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21).

Henstilling 2000/417/EF: Kommissionens henstilling om adgang til abonnentnet (EFT L 156, 29.6.2000, s. 44).

Forordning EF/2887/2000: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ubundtet adgang til abonnentledninger (EFT L 336, 30.12.2000, s. 4).

Henstilling 2005/57/EF: Kommissionens henstilling af 21. januar 2005 om udbud af faste kredsløb i Den Europæiske Union (Del 1 — De vigtigste leveringsbetingelser for engrossalg af faste kredsløb) (meddelt under nummer K (2005) 103) (EUT L 24 af 27.1.2005, s. 27).

Henstilling 2005/268/EF: Kommissionens henstilling af 29. marts 2005 om udbud af faste kredsløb i Den Europæiske Union — Del 2 — Prissætning ved engrossalg af 1-benede kredsløb (meddelt under nummer K (2005) 951) (EUT L 83 af 1.4.2005, s. 52).

Henstilling 2003/558/EF: Kommissionens henstilling af 25. juli 2003 hvordan lokaliseringsoplysninger om den kaldende part bør behandles i elektroniske kommunikationsnet med henblik på alarmtjenester, der er udbygget med opkaldslokalisering (EUT L 189 af 29.7.2003, s. 49).

Direktiv 1999/5/EF: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10).

Beslutning nr. 2001/792/EF, EURATOM: Rådets beslutning af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7).

Beslutning nr. 676/2002/EF: Europa-Parlamentets og Rådets beslutning af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1).

Direktiv 98/34/EF: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved direktiv 98/48/EF (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37).

KOM (2004) 541: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om interoperabilitet for digitale interaktive tv-tjenester af 30. juli 2004.

KOM (2006) 37: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om interoperabilitet på området interaktivt digital-tv: fornyet vurdering i medfør af Kommissionens meddelelse af 2. februar 2006 KOM (2004) 541 af 30. juli 2004.

8. Definitioner og forkortelser

Definitioner

Der henvises til definitionerne i den relevante EU-lovgivning som anført i afsnit 7.

Forkortelser

I dette dokument anvendes følgende forkortelser:

3GPP	3rd Generation Partnership Project
API	Application Programming Interface (programmeringsgrænseflade for applikationer)
DAB	Digital Audio Broadcasting (digital radiotransmission)
DVB	Digital Video Broadcasting (digital tv-transmission)
ETSI	Det Europæiske Institut for Telestandarder
GSM	Global System for Mobile communications
ISDN	Integrated Service Digital Network (tjenesteintegreret digitalnet)
IP	Internetprotokol
IPAT	Internet Protocol Access Terminal (IP-adgangsterminal)
ITU	Den Internationale Telekommunikationsunion
MHEG	Multimedia and Hypermedia Experts Group (ekspertgruppen vedrørende multimedier og hypermedier)
MHP	Multimedia Home Platform
NGN	Next Generation Networks
NTP	Nettermineringspunkt
OSA	Open Service Access
PoI	Point of Interconnection (samtrafikpunkt)
PSTN	Public Switched Telephone Network (offentligt koblet telefonnet)
QoS	Quality of Service (tjenestekvalitet)
ULL	Unbundled Local Loop (ubundtet udbud af abonnentledninger)
UMTS	Universal Mobile Telecommunications System
WML	Wireless Mark-up Language
WTVML	Wireless TeleVision Mark-up Language, også kaldet WTML

LISTE OVER STANDARDER OG SPECIFIKATIONER FOR ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSNET OG -TJENESTER SAMT DERTIL HØRENDE FACILITETER OG TJENESTER

Formålet med at offentliggøre standarder og/eller specifikationer i denne liste er at opnå harmoniserede elektroniske kommunikationstjenester til gavn for brugere i hele EU, at sikre interoperabilitet og at støtte gennemførelsen af regelsættet. Hvad angår valget af standarder og/eller specifikationer, er det overordnede princip at inkludere standarder og/eller specifikationer, der er knyttet til bestemmelserne i direktiverne. Der gøres nærmere rede kriterierne for udarbejdelsen af listen i de forklarende bemærkninger til listen.

KAPITEL I

1. Obligatoriske standarder

Dette dokument indeholder ingen obligatoriske standarder.

Brugen af standarder og/eller specifikationer kan gøres obligatorisk efter proceduren i artikel 17, stk. 4, i rammedirektivet. Når Kommissionen påtænker at gøre anvendelsen af standarder og/eller specifikationer obligatorisk, offentliggør den i Den Europæiske Unions Tidende en opfordring til alle berørte parter om at fremsætte deres bemærkninger offentligt.

KAPITEL II

2. Rå transmissionskapacitet

2.1. Adgang til abonnentledninger for tredjepart

Tekniske grænseflader og/eller tjenestefunktioner	Reference	Bemærkninger
Frekvensplanlægning for metalaccessnet. Del 1: Definitioner og signalbibliotek	ETSI TR 101 830-1 (v.1.1.1)

KAPITEL III

3. brugergrænseflader, der tilbydes til offentligheden (NTP).

Under visse markedsforhold (4) kan en national tilsynsmyndighed forpligte operatører til at efterkomme rimelige anmodninger om adgang til og brug af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter.

Nærværende liste indeholder ingen standarder og/eller specifikationer for dette område, da der ikke på nuværende tidspunkt foreligger nogen standarder og/eller specifikationer, der anses for at opfylde de kriterier, som er opstillet i de forklarende bemærkninger.

KAPITEL IV

4. Samtrafik og adgang

Ifølge bestemmelserne i adgangsdirektivet kan udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester have særlige forpligtelser vedrørende samtrafik og/eller adgang.

Standarder og/eller specifikationer vedrørende ubundtet adgang til abonnentledninger (ULL) og bitstrømsadgang findes i kapitel II.

4.1. Programmeringsgrænseflader for applikationer (API)

Tekniske grænseflader og/eller tjenestefunktioner	Reference	Bemærkninger
Open Service Access (OSA); Application Programming Interface (API/Parlay 3)	ETSI ES 201 915-serien
Open Service Access (OSA); Application Programming Interface (API/Parlay 4)	ETSI ES 202 915-serien
Open Service Access (OSA); Application Programming Interface (API/Parlay 5)	ETSI ES 203 915-serien
UMTS Customized Applications for Mobile network Enhanced Logic (CAMEL), fase 3; specifikation for applikationsdelen af CAMEL (CAMEL Application Part — CAP)	ETSI TS 129 078
UMTS Open Service Access (OSA); Application Programming Interface (API); Del 1: Oversigt	ETSI TS 129 198-1
UMTS Open Services Architecture Application Programming Interface — Del 2	ETSI TR 129 998

4.2. Adgang til netfaciliteter og -tjenester

4.3. Samtrafik

Tekniske grænseflader og/eller tjenestefunktioner	Reference	Bemærkninger
IPCablecom, del 12: Internet Signalling Transport Protocol (ISTP)	ETSI TS 101 909-12	Fastlægger SS7-grænsefladen til signalgateway’en i et IPCablecom-net
IPCablecom, del 23: Internet Protocol Access Terminal — Line Control Signalling (IPAT — LCS)	ETSI TS 101 909-23	Fastlægger V5.2-signalgrænsefladen til IP-adgangsterminalen (IPAT) i et IPCablecom-net

KAPITEL V

5. Tjenester og funktioner

5.1. Lokalisering af opkald

Tekniske grænseflader og/eller tjenestefunktioner	Reference	Bemærkninger
Protokoller for lokalisering af alarmopkald	ETSI TS 102 164
Lokaliseringstjenester; Funktionsbeskrivelse; Trin 2 (UMTS)	ETSI TS 123 171

5.2. Radio-/tv-transmissionsaspekter

Relevante standarder og/eller specifikationer vedrørende radio-/tv-transmission findes i kapitel VIII.

5.3. Debiteringsadvisering (Advice of Charge — AoC)

5.4. Nummeroplysningstjenester

Tekniske grænseflader og/eller tjenestefunktioner	Reference	Bemærkninger
Automatiseret nummeroplysning	ITU-T rekommandation E.115 (02/95)	ITU-T E.115 anvendes i dag til implementering af internationale offentlige nummeroplysningstjenester
Internationale offentlige nummeroplysningstjenester	ITU-T rekommandation F.510	Også egnet som grundlag for sammenkobling mellem nationale nummerdatabaser
Fælles specifikation for nummerfortegnelser (Unified Directory Specification)	ITU-T rekommandation F.515

5.5. Afvisning af anonyme opkald (Anonymous Call Rejected — ACR)

Selv om der er udarbejdet standarder og/eller specifikationer for ACR til PSTN/ISDN-net, opfylder de nuværende implementeringer kun delvis eller slet ikke disse standarder/specifikationer, og der foreligger ingen standarder og/eller specifikationer for ACR til GSM-net.

KAPITEL VI

6. Nummerering og adressering

6.1. Operatørforvalg og fast operatørvalg

6.2. Nummerportabilitet

KAPITEL VII

7. Tjenestekvalitet (QoS)

Tekniske grænseflader og/eller tjenestefunktioner	Reference	Bemærkninger
Brugerrelaterede tjenestekvalitetsparametre samt tilhørende definitioner og målemetoder	ETSI EG 202 057-serien (del 1-4)
Teletjenesternes kvalitet	ETSI EG 202 009-serien (del 1-3)	Parametre, der er relevante for brugerne
Fastlæggelse af præstationsparametre for kvaliteten af taleapplikationer og andre applikationer i talebåndet, der anvender IP-net	ITU-T rekommandation G.1020 (inkl. bilag A)

Bemærkning: I henhold til artikel 11 og 22 i forsyningspligtdirektivet kan de nationale tilsynsmyndigheder i bestemte tilfælde kræve, at der anvendes visse standarder og/eller specifikationer for parametre, definitioner og målemetoder for leveringstid og tjenestekvalitet. Disse standarder og/eller specifikationer er opført i bilag III til direktivet.

7.1. Tjenesteniveau

Tekniske grænseflader og/eller tjenestefunktioner	Reference	Bemærkninger
Tjenestekvalitetskategorier for multimedietjenester for slutbrugere	ITU-T rekommandation G.1010 (11/01)

7.2. Netpræstationsmål

Denne liste indeholder kun standarder og/eller specifikationer, der er relevante for IP-baserede tjenester.

Tekniske grænseflader og/eller tjenestefunktioner

Reference

Bemærkninger

Netpræstationsmål for IP-baserede tjenester

ITU-T rekommandation Y.1541 (inkl. tillæg X og ændring 1 og 2)

Visse teknologier kan kræve særbehandling med hensyn til toleranceværdierne

Tjenestekvalitet: koncept og arkitektur

ETSI TS 123 107

(3GPP TS 23.107)

Korrespondence mellem tjenestekvalitetsklasser under ITU-T rekommandation Y.1541 og TS 123 107

KAPITEL VIII

8. Radio- og tv-transmissionstjenester

8.1. Programmeringsgrænseflader for applikationer (API)

Tekniske grænseflader og/eller tjenestefunktioner	Reference	Bemærkninger
Digital Video Broadcasting (DVB); Multimedia Home Platform (MHP), specifikation 1.1.1	ETSI TS 102.812	version 1.2.1
Digital Video Broadcasting (DVB); Multimedia Home Platform (MHP), specifikation 1.0.3	ETSI ES 201 812	version 1.1.1 tidligere TS 101 812 v. 1.3.1
MHEG-5 Broadcast Profile	ETSI ES 202 184	version 1.1.1

8.2. Standarder og/eller specifikationer for realiseringen af interaktivt tv-indhold

Tekniske grænseflader og/eller tjenestefunktioner	Reference	Bemærkninger
WTVML, specifikation for en simpel mikrobrowser til interaktive tv-tjenester, der bygger på og er kompatibel med WML	ETSI TS 102 322	version 1.1.1

8.3. Digital radio/tv-transmission

Tekniske grænseflader og/eller tjenestefunktioner

Reference

Bemærkninger

Digital Audio Broadcasting (DAB);

En virtuel maskine: Java-specifikation for DAB

ETSI TS 101 993

(1) EUT C 71 af 23.3.2006, s. 9.

(2) EUT L 186 af 25.7.2003, s. 43.

(3) Nedsat i henhold til artikel 22 i rammedirektivet.

(4) Se artikel 8, stk. 2, i adgangsdirektivet.

27.3.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 86/20

BESLUTNING Nr. 1/2006 VEDTAGET AF DEN FÆLLES FORVALTNINGSKOMITÉ, DER ER NEDSAT I HENHOLD TIL AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESKAB OG REPUBLIKKEN CHILE OM SUNDHEDSMÆSSIGE OG PLANTESUNDHEDSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER, SOM FINDER ANVENDELSE PÅ HANDELEN MED DYR, ANIMALSKE PRODUKTER, PLANTER, PLANTEPRODUKTER OG ANDRE VARER SAMT PÅ DYREVELFÆRD

af 9. november 2006

om ændring af tillæg IC, IIIA, IIIB og XI til bilag IV til aftalen

(2007/177/EF)

KOMITÉEN HAR —

under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger (SPS-aftalen), som finder anvendelse på handelen med dyr og animalske produkter, planter, planteprodukter og andre varer samt på dyrevelfærd, særlig artikel 16, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	SPS-aftalen med Chile trådte midlertidigt i kraft den 1. februar 2003.

(2)	Som følge af anbefalingen fra arbejdsgruppen om dyrevelfærd, som blev vedtaget af den fælles forvaltningskomité, bør tillæg IC til SPS-aftalen ændres, således at aftalens anvendelsesområde udvides til at omfatte andre dyrevelfærdsnormer for land- og søtransport af dyr.

(3)	Tillæg IIIA til SPS-aftalen bør ændres for at tage hensyn til ændringer i Fællesskabets og Chiles lovgivning.

(4)	Tillæg IIIB til SPS-aftalen bør ændres for at tage hensyn til fodnote 1, som angiver, at forvaltningskomitéen ved beslutning skal udfærdige listerne i tillægget.

(5)	Tillæg XI til SPS-aftalen bør ændres for at tage hensyn til ændringer i Fællesskabets og Chiles kontaktadresser og websteder for SPS-aftalen —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Tillæg IC, IIIA, IIIB og XI til SPS-aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Chile affattes som angivet i tillæggene i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning, der er udfærdiget i to eksemplarer, undertegnes af de to formænd eller andre personer, der er bemyndiget til at handle på parternes vegne.

Artikel 3

Denne beslutning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Den får virkning fra datoen for undertegnelsen.

Undertegnet i Santiago, den 9. november 2006.

På den fælles forvaltningskomités vegne

Lexy OROZCO

Delegationslederen for Republikken Chile

Paul van GELDORP

Delegationslederen for Fællesskabet

BILAG

Tillæg IC

DYREVELFÆRDSNORMER

Standarder vedrørende:

—	bedøvelse og slagtning af dyr

—	land- og søtransport af dyr

Tillæg IIIA

ANMELDELSESPLIGTIGE DYRE- OG FISKESYGDOMME, FOR HVILKE PARTERNES STATUS ER ANERKENDT, OG FOR HVILKE DER KAN TRÆFFES REGIONALISERINGSBESLUTNINGER

Sygdomme

EF’s retsgrundlag

Chiles retsgrundlag

Almindelige bestemmelser

Særlige bestemmelser

Mund- og klovesyge

Directivas 2003/85/CE, 64/432/CEE, 82/894/CEE,

2002/99/CE y 2004/68/CE,

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto no 644/51 del Ministerio de Agricultura

4)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

5)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura no 46/78

6)	Decreto no 142/84 del Ministerio de Agricultura

7)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

9)	Ley no 18617/87 del Ministerio de Agricultura

10)	Ley 18755/89 modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

12)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

13)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

14)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

15)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1091/03, 1191/01, 1446/95, 1447/95, 1483/92, 1487/92, 1720/95, 1725/90, 1995/97, 2212/04, 23/00, 2337/03, 2374/97, 2375/97, 2379/97, 24/00, 2404/96, 2405/96, 25/00, 27/00, 2732/94, 2734/94, 2738/99, 2935/98, 2988/95, 316/92, 317/03, 3251/94, 3397/98, 35/01, 431/98, 487/00, 580/02, 624/99, 685/94, 833/02, 887/03, 937/95 y 938/91

Smitsomt blæreudslæt hos svin

Directivas 92/119/CEE, 64/432/CEE, 82/894/CEE, 2002/99/CE y 2004/68/CE

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1598/91, 2337/03, 2375/97, 2379/97, 24/00, 25/00, 317/03, 3397/98, 431/98 y 685/94

Vesikulær stomatitis

Directivas 92/119/CEE, 82/894/CEE, 2002/99/CE y 2004/68/CE

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1091/03, 1447/95, 1486/92, 1487/92, 1676/03, 1720/95, 1808/90, 1995/97, 2337/03, 2374/97, 2375/97, 2404/96, 2405/96, 2733/94, 2738/99, 2854/95, 2935/98, 317/03, 3274/94, 3393/96, 487/00, 580/02, 685/94 y 937/95

Afrikansk hestepest

Directivas 90/426/CEE, 92/35/CEE y 82/894/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura no 644/37

4)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

5)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

6)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

7)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

12)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1357/94, 1357/94, 1486/92, 1598/91, 1676/03, 1806/90, 1808/90, 2337/03, 2375/97, 2496/94, 2733/94, 2854/95, 3274/94, 3393/96 y 431/98

Afrikansk svinepest

Directivas 64/432/CEE, 82/894/CEE, 2002/60/CE, 2002/99/CE y 2004/68/CE

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 225/78 del Ministerio de Agricultura

5)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

6)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

7)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

12)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1598/91, 2337/03, 2375/97, 2379/97, 24/00, 25/00, 27/00, 317/03, 3397/98, 431/98 y 685/94

Bluetongue

Directivas 82/894/CEE, 2004/68/CE y 2000/75/CE

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1091/03, 1446/95, 1447/95, 1483/92, 1487/92, 1995/97, 2212/04, 2337/03, 2374/97, 2404/96, 2405/96, 2738/99, 2935/98, 35/01, 487/00, 580/02, 624/99 y 937/95

Højpatogen aviær influenza

Directivas 92/40/CEE, 90/539/CEE, 82/894/CEE, 2002/99/CE y 2005/94/CE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1357/94, 1597/97, 1598/91, 2313/03, 2337/03, 2375/97, 2809/96, 32/04, 3356/03, 3601/96, 431/98 685/93, 535/03, 16/04, 4277/04, 6384/05, 6068/05, 872/06, 1846/06 y 2168/06

Newcastle disease (NCD)

Directivas 92/66/CEE, 90/539/CEE, 82/894/CEE y 2002/99/CE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1357/94, 1597/97, 1598/91, 2313/03, 2337/03, 2375/97, 2809/96, 32/04, 3356/03, 3601/96, 431/98 y 685/93

Pest hos små drøvtyggere

Directivas 92/119/CEE, 82/894/CEE y 2002/99/CE

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1357/94, 1446/95, 1483/92, 1725/90, 1995/97, 2212/04, 2337/03, 2375/97, 2734/94, 3251/94, 35/01 y 487/00

Kvægpest

Directivas 92/119/CEE, 64/432/CEE, 82/894/CEE, 2004/68/CE y 2002/99/CE

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1091/03, 1191/01, 1357/94, 1446/95, 1447/95, 1483/92, 1487/92, 1598/91, 1720/95, 1725/90, 1995/97, 2212/04, 2337/03, 2374/97, 2375/97, 2379/97, 24/00, 2404/96, 2405/96, 25/00, 27/00, 2732/94, 2734/94, 2738/99, 2935/98, 2988/95, 316/92, 3251/94, 3397/98, 35/01, 431/98, 487/00, 580/02, 624/99, 685/94, 833/02, 887/03 y 937/95

Klassisk svinepest

Directivas 80/217/CEE, 82/894/CEE, 64/432/CEE, 2001/89/CE 2004/68/CE y 2002/99/CE

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1598/91, 2337/03, 2375/97, 2379/97, 24/00, 25/00, 27/00, 317/03, 3397/98, 431/98 y 685/94

Oksens ondartede lungesyge

Directivas 64/432/CEE, 82/894/CEE y 2004/68/CE

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1091/03, 1357/94, 1447/95, 1487/92, 1598/91, 1720/95, 2212/04, 2337/03, 2374/97, 2375/97, 2404/96, 2405/96, 2738/99, 2935/98, 431/98, 580/02, 624/99, 833/02, 887/03 y 937/95

Fåre- og gedekopper

Directivas 92/119/CEE, 82/894/CEE y 2004/68/CE

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1446/95, 1483/92, 1995/97, 2212/04, 2337/03, 2375/97, 2734/94, 3251/94, 35/01 y 487/00

Rift Valley fever

Directivas 92/119/CEE, 82/894/CEE y 2004/68/CE

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1091/03, 1357/94, 1446/95, 1483/92, 1487/92, 1598/91, 1720/95, 1995/97, 2337/03, 2374/97, 2375/97, 2404/96, 2405/96, 2738/99, 2935/98, 316/92, 431/98, 487/00, 580/02, 624/99 y 937/95

Lumpy skin disease

Directivas 92/119/CEE, 82/894/CEE y 2004/68/CE

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1091/03, 1447/95, 1483/92, 1487/92, 1720/95, 2337/03, 2374/97, 2375/97, 2404/96, 2405/96, 2732/94, 2738/99, 2935/98, 580/02, 624/99 y 937/95

Venezuelansk hesteencephalomyelitis

Directivas 90/426/CEE y 82/894/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura no 644/37

4)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

5)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

6)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

7)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

12)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1486/92, 1676/03, 1808/90, 2496/94, 2733/94, 2854/95, 3274/94 y 3393/96

Snive

Directivas 90/426/CEE y 82/894/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola Ganadero nos 1357/94, 1486/92, 1598/91, 1676/03, 1806/90, 1808/90, 2496/94, 2733/94, 2854/95, 3393/96 y 431/98

Dourine

Directivas 90/426/CEE y 82/894/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1486/92, 1676/03, 1808/90, 2496/94, 2854/95 y 3393/96

Porcin enteroviral encephalomyelitis

Directiva 82/894/CEE

Decisión 79/542/CEE

1)	Decreto Ley no 176/24

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Agricultura, Industria y Colonización no 318/25

3)	Decreto con Fuerza de Ley Reglamento Reforma Agraria del Ministerio de Hacienda no 16/63

4)	Decreto no 73/85 del Ministerio de Agricultura

5)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1143/85, modificada por la no 1762/97

6)	Ley 18755/89, modificada por la Ley 19263/94, ambas del Ministerio de Agricultura

7)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1254/91

8)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 1698/91

9)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 2153/97

10)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero, SAG, no 3138/99

11)	Resolución del Servicio Agrícola y Ganadero no 1150/2000

Resoluciones del Servicio Agrícola y Ganadero nos 1598/91, 2379/97, 24/00, 25/00, 317/03, 3397/98, 431/98 y 685/94

Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN)

Directivas 91/67/CEE, 82/894/CEE y 93/53/CEE

1)	Decreto Supremo del Ministerio de Economía no 319/01

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Economía no 626/01

Resoluciones del Servicio Nacional de Pesca nos 61/03,729/03 y 392/04

Egtvedsyge (hæmorragisk virusseptikæmi) (VHS)

Directivas 91/67/CEE, 82/894/CEE y 93/53/CEE

1)	Decreto Supremo del Ministerio de Economía No 319/01

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Economía no 626/01

Resoluciones del Servicio Nacional de Pesca nos 61/03,729/03 y 392/04

Infektiøs lakseanæmi (ISA)

Directivas 91/67/CEE, 92/894/CEE y 93/53/CEE

1)	Decreto Supremo del Ministerio de Economía no 319/01

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Economía no 626/01

Resoluciones del Servicio Nacional de Pesca nos 61/03,729/03 y 392/04

Bonamia ostreae

Directivas 91/67/CEE, 95/70/CE y 82/894/CEE

1)	Decreto Supremo del Ministerio de Economía no 319/01

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Economía no 626/01

Resolución del Servicio Nacional de Pesca no 1809/03

Marteilia refringens

Directivas 91/67/CEE, 95/70/CE y 82/894/CEE

1)	Decreto Supremo del Ministerio de Economía no 319/01

2)	Decreto Supremo del Ministerio de Economía no 626/01

Resolución del Servicio Nacional de Pesca no 1809/03

Tillæg IIIB

ANMELDELSESPLIGTIGE SKADEGØRERE, FOR HVILKE PARTERNES STATUS ER ANERKENDT, OG FOR HVILKE DER KAN TRÆFFES REGIONALISERINGSBESLUTNINGER

I Chile:

Skadegørere, der ikke vides at forekomme i nogen del af Chile, jf. fortegnelsen i artikel 20 i beslutning nr. 3080 af Servicio Agrícola y Ganadero om fastsættelse af kriterier for regionalisering i forbindelse med karantæneudløsende skadegørere på Chiles territorium, som ændret (Resolución No 3080 establece criterios de regionalización en relación a las plagas cuarentenarias para el territorio de Chile).

2.	Skadegørere, som vides at forekomme i Chile, og som er under officiel kontrol., jf. fortegnelsen i artikel 21 i beslutning nr. 3080 som ændret.

3.	Skadegørere, som vides at forekomme i Chile, som er under officiel kontrol, og som visse områder holdes fri for, jf. fortegnelsen i artikel 6 og 7 i beslutning nr. 3080 som ændret.

I EF:

Skadegørere, som ikke vides at forekomme i EF, og som har betydning for hele EF eller dele heraf, jf. fortegnelsen i bilag I, del A, kapitel I, og bilag II, del A, kapitel I, til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet, som ændret.

2.	Skadegørere, som vides at forekomme i EF, og som har betydning for hele EF, jf. fortegnelsen i bilag I, del A, kapitel II, og bilag II, del A, kapitel II, til direktiv 2000/29/EF som ændret.

3.	Skadegørere, som vides at forekomme i EF, og som visse områder holdes fri for, jf. fortegnelsen i bilag I, del B, og bilag II, del B, til direktiv 2000/29/EF som ændret.

Tillæg XI

KONTAKTADRESSER OG WEBSTEDER

A. Kontaktadresser

I Chile:

Departamento Acceso a Mercados

Dirección General de Relaciones Económicas Internacionales (DIRECON)

Ministerio de Relaciones Exteriores

Teatinos 180, piso 11

Santiago

Chile

Tlf. (56-2) 565 93 38

Fax (56-2) 696 06 39

Andre vigtige kontaktadresser:

Departamento Europa, África, y Medio Oriente

Dirección General de Relaciones Económicas Internacionales (DIRECON)

Ministerio de Relaciones Exteriores

Teatinos 180, piso 12

Santiago

Chile

Tlf. (56-2) 565 93 58

Fax (56-2) 565 93 40

Jefe División de Protección Pecuaria

Servicio Agrícola y Ganadero (SAG)

Ministerio de Agricultura

Av. Bulnes 140, piso 7

Santiago

Chile

Tlf. (56-2) 345 14 01

Fax (56-2) 345 14 03

Jefe División de Protección Agrícola

Servicio Agrícola y Ganadero (SAG)

Ministerio de Agricultura

Av. Bulnes 140, piso 3

Santiago

Chile

Tlf. (56-2) 345 12 02

Fax (56-2) 345 12 03

Jefe División Asuntos Internacionales

Servicio Agrícola y Ganadero (SAG)

Ministerio de Agricultura

Av. Bulnes 140, piso 5

Santiago

Chile

Tlf. (56-2) 345 15 75

Fax (56-2) 345 15 78

Jefe Departamento Sanidad Pesquera

Servicio Nacional de Pesca (SERNAPESCA)

Ministerio de Economía

Victoria 2832

Valparaíso

Chile

Tlf. (56-32) 81 92 02

Fax (56-32) 81 92 00

Jefe División de Políticas Públicas Saludables y Promoción

Ministerio de Salud

Mac Iver 459, piso 8

Santiago

Chile

Tlf. (56-2) 574 04 93

Fax (56-2) 664 90 55

I EF:

El Director

DG SANCO Dirección D

Salud y Bienestar de los Animales

Comisión Europea

Dirección postal: Rue de la Loi 200

B-1049 Bruselas

Despacho: Rue Froissart 101

B-1040 Bruselas

Bélgica

Tlf. (32-2) 295 36 41

Fax (32-2) 296 42 86

Andre vigtige kontaktadresser:

El Director

DG SANCO Dirección E

Seguridad Alimentaria

Comisión Europea

Dirección postal: Rue de la Loi 200

B-1049 Bruselas

Despacho: Rue Belliard 232

B-1040 Bruselas

Bélgica

Tlf. (32-2) 295 34 30

Fax (32-2) 295 02 85

El Director

DG SANCO Dirección F

Oficina Alimentaria y Veterinaria

Grange Dunsany

Co Meath

Irlanda

Tlf. (353-46) 617 58

Fax (353-46) 618 97

B. E-mail-adresser

I Chile:

acuerdo-chile-ue-sps@direcon.cl

I EF:

sanco-ec-chile-agreement@ec.europa.eu

C. Gratis websteder

I Chile:

http://www.direcon.cl

http://www.sag.gob.cl

http://www.sernapesca.cl

http://ministeriodesalud.cl

I EF:

http://ec.europa.eu/dgs/health_consumer/foodsafety.htm.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 86

Dansk udgave	Retsforskrifter	50. årgang 27. marts 2007

Indhold		II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk	Side
		AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
		Kommissionen
		2007/175/EF
	*	Kommissionens beslutning af 19. juli 2006 om Nederlandenes påtænkte støtteforanstaltning C 35/2005 til fordel for anlæggelse af et bredbåndsnet i Appingedam (meddelt under nummer K(2006)3226) ( 1 )	1
		2007/176/EF
	*	Kommissionens beslutning af 11. december 2006 om liste over standarder og/eller specifikationer for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt dertilhørende faciliteter og tjenester (erstatter alle tidligere udgaver) (meddelt under nummer K(2006) 6364) ( 1 )	11
		2007/177/EF
	*	Beslutning nr. 1/2006 vedtaget af den fælles forvaltningskomité, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fælleskab og Republikken Chile om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger, som finder anvendelse på handelen med dyr, animalske produkter, planter, planteprodukter og andre varer samt på dyrevelfærd af 9. november 2006 om ændring af tillæg IC, IIIA, IIIB og XI til bilag IV til aftalen	20


	(1) EØS-relevant tekst