ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 79

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
20. marts 2007


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 292/2007 af 19. marts 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 293/2007 af 19. marts 2007 om åbning af en licitation med henblik på salg af vinalkohol, der skal anvendes som bioethanol i EF

3

 

 

DIREKTIVER

 

*

Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner ( 1 )

11

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Kommissionen

 

 

2007/170/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 16. marts 2007 om fastsættelse af netværkskravene til Schengen II-informationsssystemet (første søjle) (meddelt under nummer K(2007) 845)

20

 

 

2007/171/EF

 

*

Kommissionens afgørelse af 16. marts 2007 om fastsættelse af netværkskravene til Schengen II-informationsssystemet (tredje søjle)

29

 

 

2007/172/EF

 

*

Kommissionens afgørelse af 19. marts 2007 om oprettelse af koordinatorgruppen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

38

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets fælles holdning 2007/173/FUSP af 19. marts 2007 om forlængelse af restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i Belarus

40

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni 2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (EUT L 169 af 30.6.2005)

41

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

20.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 292/2007

af 19. marts 2007

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 20. marts 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).


BILAG

til Kommissionens forordning af 19. marts 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

166,2

MA

92,4

TN

143,7

TR

132,7

ZZ

133,8

0707 00 05

JO

132,2

MA

65,6

TR

175,9

ZZ

124,6

0709 90 70

MA

66,2

TR

67,1

ZZ

66,7

0709 90 80

IL

121,6

ZZ

121,6

0805 10 20

CU

47,3

EG

45,3

IL

53,0

MA

41,7

TN

50,9

TR

65,1

ZZ

50,6

0805 50 10

EG

58,7

IL

68,1

TR

44,3

ZZ

57,0

0808 10 80

AR

77,4

BR

80,4

CA

92,2

CL

95,2

CN

75,4

US

114,1

UY

71,1

ZA

87,1

ZZ

86,6

0808 20 50

AR

74,8

CL

73,1

UY

70,9

ZA

71,7

ZZ

72,6


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« repræsenterer »anden oprindelse«.


20.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 293/2007

af 19. marts 2007

om åbning af en licitation med henblik på salg af vinalkohol, der skal anvendes som bioethanol i EF

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (1), særlig artikel 33, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (2) indeholder bl.a. gennemførelsesbestemmelser om afsætning af alkohollagre, der er opstået som følge af destillationer som omhandlet i artikel 35, 36 og 39 i Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den fælles markedsordning for vin (3), jf. artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, og som interventionsorganerne ligger inde med.

(2)

Der bør efter artikel 92 i forordning (EF) nr. 1623/2000 gennemføres en licitation med henblik på salg af vinalkohol, der udelukkende skal anvendes som bioethanol i EF’s brændstofsektor, for at reducere lagrene af EF-vinalkohol og sikre kontinuiteten i forsyningerne til de godkendte virksomheder, der er omhandlet i artikel 92 i forordning (EF) nr. 1623/2000.

(3)

Siden den 1. januar 1999 har budpriserne og sikkerhedsstillelserne skullet angives i euro og betalingerne foretages i euro i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (4).

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Ved licitation nr. 9/2007 EF sælges der vinalkohol til anvendelse som bioethanol i EF.

Alkoholen, som medlemsstaternes interventionsorganer ligger inde med, stammer fra destillationer som omhandlet i artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

2.   Der skal sælges i alt 653 380,74 hl ren alkohol (100 % vol.), fordelt som følger:

a)

et parti med nummeret 96/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

b)

et parti med nummeret 97/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

c)

et parti med nummeret 98/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

d)

et parti med nummeret 99/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

e)

et parti med nummeret 100/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

f)

et parti med nummeret 101/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

g)

et parti med nummeret 102/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

h)

et parti med nummeret 103/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

i)

et parti med nummeret 104/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

j)

et parti med nummeret 105/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

k)

et parti med nummeret 106/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

l)

et parti med nummeret 107/2007 EF på 50 000 hl ren alkohol (100 % vol.)

m)

et parti med nummeret 108/2007 EF på 53 380,74 hl ren alkohol (100 % vol.)

3.   Det fremgår af bilag I til denne forordning, hvor de beholdere, der indgår i partierne, befinder sig, hvad deres referencenummer er, hvor stor en mængde alkohol hver beholder indeholder, hvor højt alkoholindholdet er, og hvilke egenskaber alkoholen har.

4.   Kun godkendte virksomheder som omhandlet i artikel 92 i forordning (EF) nr. 1623/2000 kan deltage i licitationen.

Artikel 2

Salget gennemføres i overensstemmelse med artikel 93, 94, 94b, 94c, 94d, 95-98, 100 og 101 i forordning (EF) nr. 1623/2000 og artikel 2 i forordning (EF) nr. 2799/98.

Artikel 3

1.   Buddene skal indgives til de interventionsorganer, der ligger inde med alkoholen, og som er nævnt i bilag II, eller sendes pr. anbefalet brev til interventionsorganets adresse.

2.   Buddene skal anbringes i en forseglet kuvert, der er forsynet med angivelsen »Budlicitation nr. 9/2007 EF med henblik på anvendelse som bioethanol i EF«, og denne skal igen være anbragt i en kuvert adresseret til det pågældende interventionsorgan.

3.   Buddene skal være det pågældende interventionsorgan i hænde senest den 2. april 2007 kl. 12.00 (belgisk tid).

Artikel 4

1.   Et bud tages kun i betragtning, hvis det er i overensstemmelse med artikel 94 og 97 i forordning (EF) nr. 1623/2000.

2.   Et bud tages kun i betragtning, hvis det, når det indgives, er vedlagt:

a)

et bevis for, at der over for det pågældende interventionsorgan, der ligger inde med den pågældende alkohol, er stillet en deltagelsessikkerhed på 4 EUR/hl ren alkohol (100 % vol.)

b)

den bydendes navn og adresse, en henvisning til licitationsbekendtgørelsen og den tilbudte pris i EUR/hl ren alkohol (100 % vol.)

c)

tilsagn fra den bydende om, at han vil overholde alle bestemmelser vedrørende licitationen

d)

en erklæring fra den bydende, om:

i)

at han giver afkald på enhver reklamation med hensyn til kvaliteten og de særlige egenskaber ved det produkt, der eventuelt gives tilslag for

ii)

at han accepterer at underkaste sig enhver kontrol vedrørende alkoholens destination og anvendelse

iii)

at han påtager sig bevisbyrden med hensyn til alkoholens anvendelse i overensstemmelse med de i licitationsbekendtgørelsen fastsatte betingelser.

Artikel 5

Meddelelser som omhandlet i artikel 94a i forordning (EF) nr. 1623/2000 vedrørende den licitation, der er åbnet ved nærværende forordning, fremsendes til Kommissionen på den adresse, der er anført i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 6

Formaliteterne for udtagning af prøver er fastlagt i artikel 98 i forordning (EF) nr. 1623/2000.

Interventionsorganet skal levere alle nødvendige oplysninger om den alkohol, der er sat til salg.

Interesserede købere kan ved henvendelse til det pågældende interventionsorgan få udleveret prøver af den alkohol, der er sat til salg, udtaget af en repræsentant for det pågældende interventionsorgan.

Artikel 7

1.   Interventionsorganerne i de medlemsstater, hvor den alkohol oplagres, som er sat til salg, indfører en passende kontrol for at sikre sig alkoholens art ved den endelige anvendelse. Med henblik herpå kan de:

a)

med de fornødne ændringer anvende bestemmelserne i artikel 102 i forordning (EF) nr. 1623/2000

b)

foretage en stikprøvekontrol ved hjælp af en analyse ved kernemagnetisk resonans for at efterprøve alkoholens art ved den endelige anvendelse.

2.   Udgifterne til den i stk. 1 omhandlede kontrol afholdes af de virksomheder, der har købt alkoholen.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EFT L 194 af 31.7.2000, s. 45. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2016/2006 (EUT L 384 af 29.12.2006, s. 38).

(3)  EFT L 84 af 27.3.1987, s. 1. Ophævet ved forordning (EF) nr. 1493/1999.

(4)  EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.


BILAG I

Medlemsstat og parti nr.

Sted

Beholder nr.

Indhold i hl ren alkohol (100 % vol.)

Henvisning til forordning (EF) nr. 1493/1999 (artikel)

Alkoholtype

Spanien

Parti nr. 96/2007 EF

Tarancón

A-2

21 335

27

B-9

24 685

27

B-10

3 980

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Spanien

Parti nr. 97/2007 EF

Tarancón

C-7

24 882

30

D-7

24 659

30

C-8

459

30

 

I alt

 

50 000

 

 

Spanien

Parti nr. 98/2007 EF

Tarancón

C-8

24 313

30

D-8

24 867

30

A-6

820

30

 

I alt

 

50 000

 

 

Frankrig

Parti nr. 99/2007 EF

Viniflhor — Port-la-Nouvelle

M. Mortefon

Entrepôt d’alcool

Av. Adolphe-Turrel

Bp 62

F-11210 Port-la-Nouvelle

8

12 550

27

6

11 590

27

33

6 250

27

8B

1 490

28

8B

2 015

30

6B

8 250

30

6B

1 150

30

6B

555

28

8B

6 150

30

 

I alt

 

50 000

 

 

Frankrig

Parti nr. 100/2007 EF

Viniflhor — Port-la-Nouvelle

M. Mortefon

Entrepôt d’alcool

Av. Adolphe-Turrel

Bp 62

F-11210 Port-la-Nouvelle

10

14 155

27

13

5 200

27

13B

6 220

30

13B

220

30

13B

645

28

10B

3 920

30

10B

690

30

10B

2 105

28

15

2 980

30

15

9 210

30

33

4 655

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Frankrig

Parti nr. 101/2007 EF

Viniflhor — Port-la-Nouvelle

M. Mortefon

Entrepôt d’alcool

Av. Adolphe-Turrel

Bp 62

F-11210 Port-la-Nouvelle

26

5 790

30

20B

1 080

28

26B

3 485

27

26

3 080

30

22

7 450

30

22

4 910

30

33

12 855

27

20

11 350

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Frankrig

Parti nr. 102/2007 EF

Viniflhor — Longuefuye

Mme Bretaudeau

F-53200 Longuefuye

4B

1 835

28

4

18 410

27

22

4 980

27

9BIS

2 245

30

9BIS

915

30

9BIS

4 425

28

9

14 900

27

4B

815

30

4B

1 475

30

 

I alt

 

50 000

 

 

Frankrig

Parti nr. 103/2007 EF

Deulep

M. Coulomb

Bld Chanzy

F-30800 Saint-Gilles-du-Gard

73B

5 930

27

501

7 510

27

503

5 450

27

506

7 120

30

504B

6 765

27

501B

570

30

501B

1 010

30

506

1 530

30

506

275

28

502

9 145

27

73

930

30

503B

270

28

503B

2 545

30

503B

950

30

 

I alt

 

50 000

 

 

Frankrig

Parti nr. 104/2007 EF

Deulep — PSL

F-13230 Port-Saint-Louis-du-Rhône

D2

2 745

28

D2

28 630

30

D2

18 625

30

 

I alt

 

50 000

 

 

Italien

Parti nr. 105/2007 EF

Cipriani — Chizzola d’Ala (TN)

27a

4 700

27

Dister — Faenza (RA)

127a

4 500

27

I.C.V. — Borgoricco (PD)

6a

2 200

27

Mazzari — S. Agata sul Santerno (RA)

4a-15a

10 100

30

Tampieri — Faenza (RA)

6a-7a-16a

1 500

27

Villapana — Faenza (RA)

4a-2a-10a

7 300

27

Deta-Barberino Val d’Elsa (FI)

7a

2 200

27

Caviro — Faenza (RA)

15a-6a-8a-5a

17 500

27

 

I alt

 

50 000

 

 

Italien

Parti nr. 106/2007 EF

Bonollo — Paduni (FR)

35a-37a

24 500

27/30

Mazzari — S. Agata sul Santerno (RA)

4a-15a

12 100

30

Di Lorenzo — Ponte Valleceppi (PG)

19a-22a

10 500

27

D’Auria — Ortona (CH)

22a-62a-76a

1 000

27

S.V.A. — Ortona (CH)

19a

1 900

30

 

I alt

 

50 000

 

 

Italien

Parti nr. 107/2007 EF

Balice Distill. — San Basilio Mottola (TA)

4a

1 900

27

Balice S.n.c. — Valenzano (BA)

1a-13a-14a-15a-16a-45a

8 300

27

De Luca — Novoli (LE)

1a-8a-9a

2 800

27

Bertolino — Partinico (PA)

24a-27a

18 700

30

D’Auria — Ortona (CH)

22a-62a-76a

6 000

27

S.V.M. — Sciacca (AG)

2a-3a-4a-8a-21a-30a-35a-36a-37

4 200

27/30

Ge.Dis — Marsala (TP)

14b

8 100

30

 

I alt

 

50 000

 

 

Grækenland

Parti nr. 108/2007 EF

Οινοποιητικός συνεταιρισμός Μεσσηνίας

Πύργος Τριφυλίας

(Oinopoiitikos Sinetairismos Messinias)

76

454,96

30

77

432,94

30

85

1 782,89

30

86

1 684,51

30

87

1 756,59

30

88

1 753,86

30

95

873,44

30

75

444,79

30

28

904,89

30

80

463,46

30

73

387,14

30

78

27,72

30

15

1 747,04

30

16

1 713,67

30

26

853,18

30

74

427,35

30

17

1 743,76

30

94

887,65

30

84

1 786,52

30

79

439,47

30

93

908,63

30

83

1 795,78

30

82

1 758,86

30

12

1 800,87

30

11

1 744,16

30

18

1 707,83

30

13

1 788,73

30

96

827,49

30

81

1 805,07

30

14

1 800,04

30

97

915,07

30

92

908,96

30

99

911,94

30

25

905,06

30

108

432,18

30

107

432,77

30

105

448,22

30

106

441,22

30

27

897,73

30

29

579,19

30

30

667,69

30

19

901,65

27

20

892,07

27

21

900,28

27

22

899,54

27

23

882,32

27

24

653,58

27

89

847,09

27

90

880,83

27

91

856,22

27

98

878,23

27

100

745,61

27

 

I alt

 

53 380,74

 

 


BILAG II

De interventionsorganer, som i henhold til artikel 3 ligger inde med alkoholen

Viniflhor — Libourne

Délégation nationale, 17 avenue de la Ballastière, BP 231, F-33505 Libourne Cedex (Tlf. (33) 557 55 20 00; telex 57 20 25; fax (33) 557 55 20 59)

FEGA

Beneficencia, 8, E-28004 Madrid (Tlf. (34-91) 347 64 66; fax (34-91) 347 64 65)

AGEA

Via Torino, 45, I-00184 Rom (Tlf. (39) 06 49 49 97 14; fax (39) 06 49 49 97 61)

Ο.Π.Ε.Κ.Ε.Π.Ε.

Αχαρνών (Aharnon) 241, GR-10446 Athen (Tlf. (30-210) 212 47 99; fax (30-210) 212 47 91)


BILAG III

Adresse omhandlet i artikel 5

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, kontor D-2

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 292 17 75

E-mail: agri-market-tenders@ec.europa.eu


DIREKTIVER

20.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/11


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2007/16/EF

af 19. marts 2007

om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (1), særlig artikel 53a, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 85/611/EØF indeholder adskillige og ofte sammenkædede definitioner, der vedrører de aktiver, der kan investeres i af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (herefter benævnt »investeringsinstitutter«), herunder en definition af »værdipapirer« og en definition af »pengemarkedsinstrumenter«.

(2)

Siden vedtagelsen af direktiv 85/611/EØF er udvalget af finansielle instrumenter, der handles på de finansielle markeder, vokset betydeligt, hvilket har ført til usikkerhed med hensyn til, om bestemte kategorier af finansielle instrumenter falder ind under disse definitioner. Usikkerheden omkring anvendelsen af definitionerne giver anledning til divergerende fortolkninger af direktivet.

(3)

Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af direktiv 85/611/EØF, bistå medlemsstaterne med at udvikle en fælles forståelse af, om et investeringsinstitut kan investere i en bestemt kategori af aktiver, og sikre, at definitionerne forstås på en måde, der er i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for direktiv 85/611/EØF, såsom principperne vedrørende risikospredning og risikobegrænsning samt investeringsinstitutternes evne til at indløse deres andele på forlangende af ihændehaverne og til at beregne nettoværdien af deres aktiver ved udstedelse eller indløsning af andele, er det nødvendigt at tilbyde de kompetente myndigheder og markedsdeltagerne en større grad af sikkerhed i denne henseende. Større sikkerhed vil også kunne medvirke til at få meddelelsesproceduren for den grænseoverskridende spredning af investeringsinstitutter til at fungere bedre.

(4)

Præciseringerne i dette direktiv medfører ikke i sig selv nye adfærdsmæssige eller operationelle forpligtelser for de kompetente myndigheder eller markedsdeltagerne. Det er ikke hensigten at opstille en udtømmende liste over finansielle instrumenter og transaktioner, men snarere at klarlægge nogle basale kriterier, der kan benyttes til at bestemme, om en given kategori af finansielle instrumenter er omfattet af de forskellige definitioner eller ej.

(5)

Spørgsmålet om, hvorvidt et bestemt aktiv kan komme på tale for et investeringsinstitut, bør ikke kun vurderes på grundlag af, hvorvidt det falder ind under de i dette direktiv afklarede definitioner, men også på grundlag af de øvrige krav i direktiv 85/611/EØF. De kompetente nationale myndigheder kan gennem Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) arbejde sammen for at udvikle fælles metoder til den praktiske og løbende anvendelse af disse præciseringer inden for rammerne af deres tilsynsforpligtelser, navnlig i sammenhæng med andre krav, som stilles i direktiv 85/611/EØF, f.eks. kontrol- eller risikostyringsprocedurer, og de skal sikre, at produktpasset fungerer korrekt.

(6)

I direktiv 85/611/EØF defineres værdipapirer udelukkende ud fra en formel juridisk synsvinkel. Definitionen af værdipapirer kan derfor anvendes på et bredt spektrum af finansielle produkter med forskellige kendetegn og varierende grader af likviditet. For hvert af disse finansielle produkter bør det sikres, at der er overensstemmelse mellem definitionen af værdipapirer og de øvrige bestemmelser i direktivet.

(7)

Fonde af den lukkede type (closed end funds) udgør en kategori af aktiver, der i direktiv 85/611/EØF ikke udtrykkeligt er nævnt som et aktiv, der kan komme på tale for et investeringsinstitut. Andele i fonde af den lukkede type behandles imidlertid ofte som værdipapirer, og deres optagelse til handel på et reguleret marked udgør ofte den direkte begrundelse for denne behandling. Det er derfor nødvendigt at give markedsdeltagerne og de kompetente myndigheder sikkerhed for, om andele i fonde af den lukkede type er omfattet af definitionen på værdipapirer. De nationale kompetente myndigheder kunne gennem CESR arbejde sammen om at udvikle fælles fremgangsmåder med hensyn til den praktiske, løbende anvendelse af de kriterier, der gælder for fonde af den lukkede type, navnlig hvad angår grundlæggende minimumsstandarder i relation til corporate governance-mekanismer.

(8)

Der er også behov for øget retssikkerhed for så vidt angår kategoriseringen af finansielle instrumenter som værdipapirer i de tilfælde, hvor de finansielle instrumenter er koblet sammen med resultatudviklingen for andre aktiver, herunder aktiver, hvortil der ikke er henvist i direktiv 85/611/EØF, eller hvor de finansielle instrumenter er sikret ved sådanne aktiver. Det bør gøres klart, at hvis sammenkoblingen med instrumentets underliggende komponent eller en anden af instrumentets komponenter udgør et element, som bør betragtes som et indbygget afledt instrument, falder det finansielle instrument ind under underkategorien af værdipapirer, der omfatter et afledt instrument. Det medfører, at kriterierne for afledte instrumenter i henhold til direktiv 85/611/EØF skal anvendes på dette element.

(9)

For at falde ind under definitionen på pengemarkedsinstrumenter i direktiv 85/611/EØF bør et finansielt instrument opfylde bestemte kriterier, og det skal navnlig normalt handles på pengemarkedet, være likvidt og kunne værdiansættes til enhver tid. Det er nødvendigt at sikre en ensartet anvendelse af disse kriterier under hensyntagen til bestemte markedspraksis. Det er også nødvendigt at tydeliggøre, at kriterierne skal forstås i sammenhæng med andre principper i direktiv 85/611/EØF. Definitionen på pengemarkedsinstrumenter bør også omfatte finansielle instrumenter, der ikke får adgang til eller handles på et reguleret marked, og for hvilke direktiv 85/611/EØF indeholder supplerende kriterier foruden de generelle kriterier for pengemarkedsinstrumenter. Det var derfor også nødvendigt at præcisere disse kriterier i lyset af kravene om investorbeskyttelse og under hensyn til direktivets principper om eksempelvis porteføljelikviditet i direktivets artikel 37.

(10)

I henhold til direktiv 85/611/EØF skal finansielle afledte instrumenter betragtes som likvide finansielle aktiver, hvis de opfylder kriterierne i direktivet. Det er nødvendigt at sikre en ensartet anvendelse af disse kriterier, og det er også nødvendigt at præcisere, at disse kriterier skal forstås på en måde, der er forenelig med andre bestemmelser i direktivet. Det bør også præciseres, at hvis kreditderivater opfylder disse kriterier, udgør de finansielle afledte instrumenter i den betydning, der anvendes i direktiv 85/611/EØF, hvorfor de kan behandles som likvide finansielle aktiver.

(11)

Behovet for en præcisering er især presserende for afledte instrumenter baseret på finansielle indekser. Der findes i dag en lang række finansielle indekser, der fungerer som basis for et afledt instrument. Disse indekser kan variere i henseende til deres sammensætning eller vægtningen af deres komponenter. Det er i alle tilfælde nødvendigt at sikre, at investeringsinstituttet kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til porteføljelikviditet i henhold til artikel 37 i direktiv 85/611/EØF og beregning af aktivernes nettoværdi, og at disse forpligtelser ikke påvirkes negativt af kendetegnene ved det afledte instruments underliggende aktiv. Det bør præciseres, at afledte instrumenter, der er baseret på finansielle indekser, hvis sammensætning er tilstrækkeligt diversificeret, som repræsenterer en passende benchmark for det marked, som de refererer til, og for hvilke der findes tilstrækkelige oplysninger om indeksets sammensætning og beregning, falder ind under kategorien af afledte instrumenter som likvide finansielle aktiver. De kompetente nationale myndigheder kan gennem CESR arbejde sammen for at udvikle fælles metoder til den praktiske og løbende anvendelse af disse kriterier i forhold til indekser, der er baseret på aktiver, der ikke hver især betegnes som brugbare aktiver i direktivet.

(12)

Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der omfatter et afledt instrument, betragtes i direktiv 85/611/EØF som en underkategori af værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter. Det forhold, at et værdipapir eller et pengemarkedsinstrument omfatter et afledt instrument, betyder ikke, at hele det finansielle instrument omdannes til et afledt finansielt instrument, der falder uden for definitionerne på værdipapir eller pengemarkedsinstrument. Det er derfor nødvendigt at skabe klarhed om, hvorvidt et afledt finansielt instrument kan betragtes som værende en del af et andet instrument. Når et værdipapir eller et pengemarkedsinstrument omfatter et afledt instrument, er der desuden en risiko for, at direktivets regler for afledte instrumenter tilsidesættes. Derfor stilles der i direktivet krav om, at indbyggede afledte instrumenter identificeres, og at disse regler respekteres. I betragtning af graden af innovation på det finansielle område er det ikke altid nemt at identificere et indbygget afledt instrument. For at skabe større sikkerhed i denne henseende bør der fastlægges kriterier, der kan benyttes til at identificere sådanne instrumenter.

(13)

I henhold til direktiv 85/611/EØF falder teknikker og hjælpemidler, som angår transaktioner i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, og som benyttes til en effektiv forvaltning af porteføljen, uden for definitionerne på værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter. For at tydeliggøre grænserne for disse definitioner er det nødvendigt at fastsætte kriterier, der kan benyttes til at identificere de transaktioner, der falder ind under disse teknikker og hjælpemidler. Der skal også erindres om, at disse teknikker og hjælpemidler skal forstås i sammenhæng med de øvrige forpligtelser for et investeringsinstitut, navnlig for så vidt angår dets risikoprofil. Det betyder, at de skal være forenelige med bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF om risikostyring og risikospredning og med direktivets begrænsninger på korte salgs- og lånepositioner.

(14)

Direktiv 85/611/EØF indeholder kriterier til definition af investeringsinstitutter, der kopierer sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks. Investeringsinstitutter, der opfylder disse kriterier, er genstand for en mere fleksibel behandling med hensyn til emittentbegrænsninger. Det er derfor nødvendigt at udvikle en klar forståelse af disse kriterier og sikre, at de anvendes på ensartet vis i medlemsstaterne. Det nødvendiggør en yderligere præcisering af, hvornår et investeringsinstitut kan betragtes som et indekskopierende investeringsinstitut, og der må dermed også skabes større sikkerhed omkring de vilkår, der begrunder denne særbehandling af indekskopierende investeringsinstitutter.

(15)

Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg er blevet hørt med henblik på teknisk rådgivning.

(16)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

I dette direktiv fastsættes regler for at præcisere følgende begreber med det formål at sikre en ensartet anvendelse heraf:

1)

værdipapirer, som defineret i artikel 1, stk. 8, i direktiv 85/611/EØF

2)

pengemarkedsinstrumenter, som defineret i artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF

3)

likvide finansielle aktiver, som nævnt i definitionen på investeringsinstitutter i artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF med hensyn til finansielle afledte instrumenter

4)

værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der omfatter et afledt instrument, jf. artikel 21, stk. 3, fjerde afsnit, i direktiv 85/611/EØF

5)

teknikker og hjælpemidler, der benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel 21, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF

6)

indekskopierende investeringsinstitutter, jf. artikel 22a, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF.

Artikel 2

Artikel 1, stk. 8, i direktiv 85/611/EØF

Værdipapirer

1.   Henvisningen i artikel 1, stk. 8, i direktiv 85/611/EØF til værdipapirer skal forstås som en henvisning til finansielle instrumenter, der opfylder følgende kriterier:

a)

Det potentielle tab, som investeringsinstituttet kan pådrage sig gennem besiddelsen af de pågældende instrumenter, er begrænset til det beløb, det har betalt for dem.

b)

Deres likviditet bringer ikke investeringsinstituttets evne til at efterleve artikel 37 i direktiv 85/611/EØF i fare.

c)

En pålidelig værdiansættelse af instrumenterne er tilgængelig i følgende form:

i)

for værdipapirer, der har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. artikel 19, stk. 1, litra a)-d), i direktiv 85/611/EØF, i form af nøjagtige, pålidelige og regelmæssigt fastsatte priser, som enten er markedspriser eller priser, som stilles til rådighed af værdiansættelsessystemer, der er uafhængige af emittenter

ii)

for værdipapirer, jf. artikel 19, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF, i form af en periodisk værdiansættelse baseret på oplysninger fra emittenten af værdipapiret eller kompetente investeringsanalyser.

d)

Relevante oplysninger om instrumenterne er tilgængelige i følgende form:

i)

for værdipapirer, der har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. artikel 19, stk. 1, litra a)-d), i direktiv 85/611/EØF, i form af regelmæssige, præcise og udførlige oplysninger til markedet om værdipapiret eller eventuelt om værdipapirporteføljen

ii)

for andre værdipapirer, jf. artikel 19, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF, i form af regelmæssige og præcise oplysninger til investeringsinstituttet om værdipapiret eller eventuelt om værdipapirporteføljen.

e)

De er omsættelige.

f)

Deres erhvervelse er i overensstemmelse med investeringsinstituttets investeringsmålsætninger eller investeringspolitik, eller begge, i henhold til direktiv 85/611/EØF.

g)

Risiciene forbundet med instrumenterne fanges på passende vis af investeringsinstituttets risikostyringsproces.

Medmindre investeringsinstituttet har adgang til oplysninger, der viser det modsatte, antages det, med henblik på første afsnit, litra b) og e), at finansielle instrumenter, der har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. artikel 19, stk. 1, litra a), b) eller c), i direktiv 85/611/EØF, ikke bringer investeringsinstituttets evne til at efterleve artikel 37 i direktiv 85/611/EØF i fare, og de antages også at være omsættelige.

2.   Værdipapirer i henhold til artikel 1, stk. 8, i direktiv 85/611/EØF anses for at omfatte følgende:

a)

andele i fonde af den lukkede type, der er dannet som investeringsselskaber eller som investeringsfonde, og som opfylder følgende kriterier:

i)

De opfylder kriterierne i stk. 1.

ii)

De er omfattet af corporate governance-mekanismer, der gælder for virksomheder.

iii)

Hvis formueforvaltningen varetages af en anden enhed på vegne af fonden af den lukkede type, er denne enhed omfattet af national lovgivning om investorbeskyttelse.

b)

andele i fonde af den lukkede type, der er dannet i overensstemmelse med aftaleretten, og som opfylder følgende kriterier:

i)

De opfylder kriterierne i stk. 1.

ii)

De er omfattet af corporate governance-mekanismer svarende til dem, der gælder for virksomheder, jf. litra a), nr. ii).

iii)

De forvaltes af en enhed, der er omfattet af national lovgivning om investorbeskyttelse.

c)

finansielle instrumenter, der opfylder følgende kriterier:

i)

De opfylder kriterierne i stk. 1.

ii)

De er sikret ved eller koblet sammen med resultatudviklingen for andre aktiver, der kan adskille sig fra dem, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF.

3.   Såfremt et finansielt instrument, som falder ind under stk. 2, litra c), indeholder et afledt instrument som omhandlet i artikel 10 i nærværende direktiv, finder kravene i artikel 21 i direktiv 85/611/EØF anvendelse på dette instrument.

Artikel 3

Artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF

Instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet

1.   Henvisningen i artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter skal forstås som en henvisning til følgende finansielle instrumenter:

a)

finansielle instrumenter, der har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. artikel 19, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 85/611/EØF

b)

finansielle instrumenter, der ikke er optaget til handel.

2.   Henvisningen i artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter som instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, skal forstås som en henvisning til finansielle instrumenter, der opfylder et af følgende kriterier:

a)

De har på emissionstidspunktet en løbetid på højst 397 dage.

b)

De har en restløbetid på højst 397 dage.

c)

Deres afkast reguleres regelmæssigt og mindst en gang hver 397. dag i overensstemmelse med udviklingen på pengemarkedet.

d)

Deres risikoprofil, herunder kredit- og renterisici, modsvarer risikoprofilen for finansielle instrumenter med en løbetid som angivet i litra a) eller b), eller deres afkast reguleres som angivet i litra c).

Artikel 4

Artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF

Likvide instrumenter, der kan værdiansættes til enhver tid

1.   Henvisningen i artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter som værende instrumenter, der er likvide, skal forstås som en henvisning til finansielle instrumenter, der kan afhændes med begrænsede omkostninger inden for en tilfredsstillende kort tidsfrist under hensyntagen til investeringsinstituttets forpligtelse til at tilbagekøbe eller indløse sine andele efter anmodning fra en hvilken som helst deltager.

2.   Henvisningen i artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter som værende instrumenter, der kan værdiansættes nøjagtigt til enhver tid, skal forstås som en henvisning til finansielle instrumenter, for hvilke der findes præcise og troværdige værdiansættelsessystemer, der opfylder følgende kriterier:

a)

De gør det muligt for investeringsinstituttet at beregne nettoværdien af aktiver, der svarer til den værdi, til hvilken det finansielle instrument i porteføljen vil kunne udveksles mellem velinformerede og beredvillige parter i en armslængdetransaktion.

b)

De bygger på enten markedsdata eller værdiansættelsesmodeller, der omfatter systemer baseret på amortiserede omkostninger.

3.   De i stk. 1 og 2 nævnte kriterier anses for at være opfyldt, når der er tale om finansielle instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, jf. artikel 1, stk. 9, i direktiv 85/611/EØF, og som er optaget til notering eller handles på et reguleret marked i henhold til direktivets artikel 19, stk. 1, litra a), b) og c), medmindre investeringsinstituttet har adgang til oplysninger, der viser det modsatte.

Artikel 5

Artikel 19, stk. 1, litra h), i direktiv 85/611/EØF

Instrumenter, hvor emissionen eller emittenten selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing

1.   Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra h), i direktiv 85/611/EØF til andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked, og for hvilke selve emissionen eller emittenten er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, skal forstås som en henvisning til finansielle instrumenter, der opfylder følgende kriterier:

a)

De opfylder et af kriterierne i artikel 3, stk. 2, og samtlige kriterier i artikel 4, stk. 1 og 2.

b)

Der foreligger passende oplysninger om dem, herunder oplysninger, der muliggør en passende vurdering af kreditrisikoen forbundet med investeringen i sådanne instrumenter, jf. stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel.

c)

De kan overdrages frit.

2.   For så vidt angår pengemarkedsinstrumenter, der falder ind under artikel 19, stk. 1, litra h), andet og fjerde led, i direktiv 85/611/EØF, eller pengemarkedsinstrumenter udstedt af en lokal eller regional myndighed i en medlemsstat eller af et internationalt offentligt organ, men som ikke garanteres af en medlemsstat eller, såfremt der er tale om en forbundsstat, der er en medlemsstat, af en af dennes delstater, omfatter passende oplysninger i stk. 1, litra b), i nærværende artikel, følgende:

a)

oplysninger om både emissionen eller emissionsprogrammet og emittentens retlige og finansielle situation forud for emissionen af pengemarkedsinstrumentet

b)

opdateringer af de i litra a) nævnte oplysninger med regelmæssige mellemrum og hver gang en væsentlig begivenhed indtræffer

c)

de i litra a) nævnte oplysninger verificeret af behørigt kvalificerede tredjeparter, der ikke modtager instrukser fra emittenten

d)

tilgængelige og troværdige statistikker om emissionen eller emissionsprogrammet.

3.   For så vidt angår pengemarkedsinstrumenter, der falder ind under artikel 19, stk. 1, litra h), tredje led, i direktiv 85/611/EØF, omfatter passende oplysninger i stk. 1, litra b), i nærværende artikel, følgende:

a)

oplysninger om emissionen eller emissionsprogrammet eller om emittentens retlige og finansielle situation forud for emissionen af pengemarkedsinstrumentet

b)

opdateringer af de i litra a) nævnte oplysninger med regelmæssige mellemrum og hver gang, der indtræffer en væsentlig begivenhed

c)

tilgængelige og troværdige statistikker om emissionen eller emissionsprogrammet eller andre data, der muliggør en passende vurdering af kreditrisikoen forbundet med investeringen i sådanne instrumenter.

4.   For så vidt angår alle pengemarkedsinstrumenter, der falder ind under artikel 19, stk. 1, litra h), første led, i direktiv 85/611/EØF, dog med undtagelse af de pengemarkedsinstrumenter, der er angivet i stk. 2 i nærværende artikel, og pengemarkedsinstrumenter udstedt af Den Europæiske Centralbank eller af en medlemsstats centralbank, omfatter passende oplysninger, jf. stk. 1, litra b), i denne artikel, oplysninger om emissionen eller emissionsprogrammet eller om emittentens retlige og finansielle situation forud for emissionen af pengemarkedsinstrumentet.

Artikel 6

Artikel 19, stk. 1, litra h), i direktiv 85/611/EØF

Et foretagende, der er underkastet og følger tilsynsregler, som de kompetente myndigheder anser for at være mindst lige så strenge som fællesskabsreglerne

Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra h), tredje led, i direktiv 85/611/EØF til et foretagende, der er underkastet og følger tilsynsregler, som de kompetente myndigheder anser for at være mindst lige så strenge som fællesskabsreglerne, skal forstås som en henvisning til en emittent, der er underkastet og følger tilsynsregler og opfylder et af følgende kriterier:

1)

Emittenten er hjemmehørende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde:

2)

Emittenten er hjemmehørende i de OECD-lande, der tilhører G-10-gruppen.

3)

Emittenten har opnået mindst »investment grade rating«.

4)

Det kan på basis af en dybtgående analyse af emittenten påvises, at de tilsynsregler, der gælder for emittenten, er mindst lige så strenge som fællesskabsreglerne.

Artikel 7

Artikel 19, stk. 1, litra h), i direktiv 85/611/EØF

Securitiseringsinstrumenter, der er omfattet af en likviditetslinje i en bank

1.   Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra h), fjerde led, i direktiv 85/611/EØF til securitiseringsinstrumenter skal forstås som en henvisning til strukturer, der er oprettet i form af et selskab, en »trust« eller en kontrakt med det formål at varetage securitiseringsopgaver.

2.   Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra h), fjerde led, i direktiv 85/611/EØF til likviditetslinjer i en bank skal forstås som bankfaciliteter, der er garanteret af et finansielt institut, der selv opfylder kravet i artikel 19, stk. 1, litra h), tredje led, i direktiv 85/611/EØF.

Artikel 8

Artikel 1, stk. 2, og artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv 85/611/EØF

Likvide finansielle aktiver med hensyn til finansielle afledte instrumenter

1.   Henvisningen i artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF til likvide finansielle aktiver skal, med hensyn til finansielle afledte instrumenter, forstås som en henvisning til finansielle afledte instrumenter, der opfylder følgende kriterier:

a)

De underliggende aktiver består af en eller flere af følgende instrumenter:

i)

aktiver som angivet i artikel 19, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF, herunder finansielle instrumenter, der har et eller flere af de pågældende instrumenters kendetegn

ii)

rentesatser

iii)

valutakurser eller valutaer

iv)

finansielle indekser.

b)

For så vidt angår OTC-derivater opfylder de betingelserne i artikel 19, stk. 1, litra g), andet og tredje led, i direktiv 85/611/EØF.

2.   Finansielle afledte instrumenter som nævnt i artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv 85/611/EØF anses for at omfatte instrumenter, der opfylder følgende kriterier:

a)

De gør det muligt at overføre kreditrisikoen ved et aktiv som nævnt i denne artikels stk. 1, litra a), uafhængigt af de øvrige risici forbundet med det pågældende aktiv.

b)

De resulterer ikke i levering eller overførsel, herunder i form af kontanter, af andre aktiver end dem, der er nævnt i artikel 19, stk. 1 og 2, i direktiv 85/611/EØF.

c)

De opfylder kriterierne for OTC-derivater som fastsat i artikel 19, stk. 1, litra g), andet og tredje led, i direktiv 85/611/EØF og i denne artikels stk. 3 og 4.

d)

Risiciene forbundet med dem fanges på passende vis af investeringsinstituttets risikostyringsproces og af dets interne kontrolmekanismer, i tilfælde af risiko for asymmetrisk information mellem investeringsinstituttet og modparten til kreditderivatet som følge af modpartens potentielle adgang til uofficielle oplysninger om de selskaber, hvis aktiver anvendes som underliggende aktiver i kreditderivater.

3.   Med henblik på artikel 19, stk. 1, litra g), tredje led, i direktiv 85/611/EØF skal henvisningen til en rimelig værdi forstås som en henvisning til det beløb, for hvilket et aktiv vil kunne udveksles eller en gæld vil kunne afvikles mellem velinformerede og beredvillige parter i en armslængdetransaktion.

4.   Med henblik på artikel 19, stk. 1, litra g), tredje led, i direktiv 85/611/EØF skal henvisningen til en pålidelig og verificerbar værdiansættelse forstås som en henvisning til en af investeringsinstituttet udført værdiansættelse, som svarer til den rimelige værdi, jf. stk. 3 i nærværende artikel, og som ikke kun bygger på modpartens markedsnoteringer og opfylder følgende to kriterier:

a)

Grundlaget for værdiansættelsen er enten en troværdig ajourført markedsværdi beregnet for instrumentet, eller, hvis en sådan værdi ikke foreligger, en prissætningsmodel, hvortil benyttes en anerkendt og passende metodologi.

b)

Verificeringen af værdiansættelsen udføres af en af følgende parter:

i)

en egnet tredjepart, der er uafhængig af modparten i OTC-derivattransaktionen, med passende mellemrum og på en sådan måde, at investeringsinstituttet kan kontrollere den

ii)

en enhed inden for investeringsinstituttet, der er uafhængig af den afdeling, der er ansvarlig for administrationen af aktiver, og som er tilstrækkeligt udstyret til dette formål.

5.   Henvisningen i artikel 1, stk. 2, og artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv 85/611/EØF til likvide finansielle aktiver skal forstås således, at råvarederivater ikke er omfattet.

Artikel 9

Artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv 85/611/EØF

Finansielle indekser

1.   Henvisningen i artikel 19, stk. 1, litra g), i direktiv 85/611/EØF til finansielle indekser skal forstås som en henvisning til indekser, der opfylder følgende kriterier:

a)

De har en tilstrækkeligt diversificeret sammensætning, idet følgende kriterier er opfyldt:

i)

Indekset er sammensat på en sådan måde, at prisbevægelser eller handelsaktiviteter, som berører en enkelt komponent, ikke har urimelig indflydelse på udviklingen i det samlede indeks.

ii)

Hvis indekset er sammensat af de aktiver, der er angivet i artikel 19, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF, er dets sammensætning i det mindste diversificeret i henhold til artikel 22a i nævnte direktiv.

iii)

Hvis indekset er sammensat af andre aktiver end dem, der er angivet i artikel 19, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF, er dets sammensætning diversificeret på en måde svarende til den, der er foreskrevet i artikel 22a i nævnte direktiv.

b)

De repræsenterer en passende benchmark for det marked, som de refererer til, idet følgende kriterier er opfyldt:

i)

Indekset måler udviklingen for en repræsentativ gruppe af underliggende aktiver på relevant og passende vis.

ii)

Indekset revideres eller afbalanceres med jævne mellemrum for at sikre, at det til stadighed afspejler de markeder, som det referer til i overensstemmelse med offentligt tilgængelige kriterier.

iii)

De underliggende aktiver er tilstrækkeligt likvide, hvilket gør det muligt for brugerne at kopiere indekset om nødvendigt.

c)

De offentliggøres på en passende måde, idet følgende kriterier er opfyldt:

i)

Processen for deres offentliggørelse bygger på solide procedurer for indsamling af priser og for beregningen og den efterfølgende offentliggørelse af indeksværdien, herunder prissætningsprocedurer for komponenter, for hvilke der ikke foreligger en markedspris.

ii)

Relevante oplysninger om spørgsmål såsom indeksberegnings- og afbalanceringsmetoder, indeksforandringer eller eventuelle operationelle vanskeligheder i forbindelse med at stille aktuel og præcis information til rådighed, udsendes bredt og i rette tid.

2.   Når sammensætningen af de aktiver, der anvendes som underliggende aktiver i finansielle afledte instrumenter, jf. artikel 19, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF, ikke opfylder kriterierne i stk. 1 i nærværende artikel, skal disse finansielle afledte instrumenter, forudsat at de opfylder kriterierne i artikel 8, stk. 1, i nærværende direktiv betragtes som finansielle afledte instrumenter af en kombination af de aktiver, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iii).

Artikel 10

Artikel 21, stk. 3, fjerde afsnit, i direktiv 85/611/EØF

Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der omfatter afledte instrumenter

1.   Henvisningen i artikel 21, stk. 3, fjerde afsnit i direktiv 85/611/EØF til pengemarkedsinstrumenter, der omfatter afledte instrumenter, skal forstås som en henvisning til finansielle instrumenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 1, i nærværende direktiv, og som indeholder en komponent, der opfylder følgende kriterier:

a)

I kraft af denne komponent kan nogle af eller alle de betalingsstrømme, der ellers ville være nødvendige for det værdipapir, der fungerer som hovedkontrakt, ændres i overensstemmelse med en specifik rentesats, prisen på et finansielt instrument, en valutakurs, et pris- eller renteindeks, en credit rating eller et kreditindeks eller andre variabler og derfor variere på samme måde som et selvstændigt afledt instrument.

b)

Komponentens økonomiske kendetegn og risici er ikke nøje forbundet med hovedkontraktens økonomiske kendetegn og risici.

c)

Komponenten har betydelig indflydelse på værdipapirets risikoprofil og kurs.

2.   Pengemarkedsinstrumenter, der opfylder et af kriterierne i artikel 3, stk. 2, og samtlige kriterier i artikel 4, stk. 1 og 2, og som indeholder en komponent, der opfylder kriterierne i stk. 1 i nærværende artikel, skal betragtes som pengemarkedsinstrumenter, der omfatter et afledt instrument.

3.   Et værdipapir eller pengemarkedsinstrument anses ikke for at omfatte et afledt instrument, hvis det indeholder en komponent, der kontraktligt set kan overdrages uafhængigt af værdipapiret eller pengemarkedsinstrumentet. En sådan komponent er at betragte som et særskilt finansielt instrument.

Artikel 11

Artikel 21, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF

Teknikker og hjælpemidler, der benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen

1.   Henvisningen i artikel 21, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF til teknikker og hjælpemidler, som angår transaktioner i værdipapirer, og som benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen, skal forstås som en henvisning til teknikker og hjælpemidler, der opfylder følgende kriterier:

a)

De er økonomisk formålstjenlige, idet de benyttes på omkostningseffektiv vis.

b)

De vælges af en eller flere af følgende årsager:

i)

for at mindske risikoen

ii)

for at mindske omkostningerne

iii)

for at generere ekstra kapital eller ekstra indtægter for investeringsinstituttet med et risikoniveau, der er foreneligt med investeringsinstituttets risikoprofil og risikospredningsreglerne i artikel 22 i direktiv 85/611/EØF.

c)

Risiciene forbundet med dem fanges på passende vis af investeringsinstituttets risikostyringsproces.

2.   Teknikker og hjælpemidler, der opfylder kriterierne i stk. 1, og som angår pengemarkedsinstrumenter, skal betragtes som teknikker og hjælpemidler, som angår pengemarkedsinstrumenter, og som benyttes med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel 21, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF.

Artikel 12

Artikel 22a, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF

Indekskopierende investeringsinstitutter

1.   Henvisningen i artikel 22a, stk. 1, i direktiv 85/611/EØF til kopiering af sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks skal forstås som en henvisning til kopiering af sammensætningen af indeksets underliggende aktiver, herunder anvendelsen af afledte instrumenter og andre teknikker og hjælpemidler, jf. artikel 21, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF, og artikel 11 i nærværende direktiv.

2.   Henvisningen i artikel 22a, stk. 1, første led, i direktiv 85/611/EØF til et indeks, hvis sammensætning er tilstrækkeligt diversificeret, skal forstås som en henvisning til et indeks, der opfylder risikospredningsreglerne i artikel 22a i samme direktiv.

3.   Henvisningen i artikel 22a, stk. 1, andet led, i direktiv 85/611/EØF til et indeks, der repræsenterer en passende benchmark, skal forstås som en henvisning til et indeks, hvis producent benytter en anerkendt metodologi, der generelt ikke udelukker en vigtig emittent på det marked, som indekset referer til.

4.   Henvisningen i artikel 22a, stk. 1, tredje led, i direktiv 85/611/EØF til et indeks, der offentliggøres på en passende måde, skal forstås som en henvisning til et indeks, der opfylder følgende kriterier:

a)

Offentligheden har adgang til det.

b)

Indeksproducenten er uafhængig af det indekskopierende investeringsinstitut.

Litra b) udelukker ikke, at indeksproducenten og investeringsinstituttet kan tilhøre samme koncern, forudsat at der er indført effektive systemer til løsning af interessekonflikter.

Artikel 13

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør 23. marts 2008 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den 23. juli 2008.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 14

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter dets offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 15

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Kommissionen

20.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/20


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 16. marts 2007

om fastsættelse af netværkskravene til Schengen II-informationsssystemet (første søjle)

(meddelt under nummer K(2007) 845)

(Kun den bulgarske, den estiske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den maltesiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den rumænske, den slovakiske, den slovenske, den spanske, den svenske, den tjekkiske, den tyske, og den ungarske udgave er autentiske)

(2007/170/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 af 6. december 2001 om udvikling af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (1), særlig artikel 4, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at udvikle SIS II er det nødvendigt at fastsætte tekniske specifikationer for kommunikationsnettet og dets komponenter samt specifikke netværkskrav.

(2)

Der bør indføres passende ordninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår elementerne i den ensartede nationale grænseflade i medlemsstaterne.

(3)

Denne beslutning har ingen indflydelse på vedtagelsen fremover af andre kommissionsbeslutninger vedrørende udviklingen af SIS II, navnlig udviklingen af sikkerhedskravene.

(4)

Såvel forordning (EF) nr. 2424/2001 som Rådets afgørelse 2001/886/RIA (2) indeholder bestemmelser for udviklingen af SIS II. For at sikre, at der bliver én enkelt gennemførelseprocedure for udviklingen af SIS II som helhed, bør bestemmelserne i denne beslutning svare til bestemmelserne i Kommissionens afgørelse om fastsættelse af netværkskrav til SIS II, som skal vedtages i medfør af afgørelse 2001/886/RIA.

(5)

I medfør af Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (3) har Det Forenede Kongerige ikke deltaget i vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2424/2001, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige, da den udgør en udvikling af bestemmelser i Schengen-reglerne. Denne kommissionsbeslutning er derfor ikke rettet til Det Forenede Kongerige.

(6)

I medfør af Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (4) har Irland ikke deltaget i vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2424/2001, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland, da den udgør en udvikling af bestemmelser i Schengen-reglerne. Denne kommissionsbeslutning er derfor ikke rettet til Irland.

(7)

I henhold til artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har Danmark besluttet at gennemføre forordning (EF) nr. 2424/2001 i dansk lovgivning. Forordning (EF) nr. 2424/2001 er således bindende for Danmark i international ret.

(8)

For så vidt angår Island og Norge udgør forordning (EF) nr. 2424/2001 og afgørelse 2001/886/RIA en udvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (5), som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (6).

(9)

For så vidt angår Schweiz udgør forordning (EF) nr. 2424/2001 og afgørelse 2001/886/RIA en udvikling af Schengen-reglerne som omhandlet i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen.

(10)

Denne beslutning udgør en retsakt, der bygger på Schengen-reglerne eller på anden måde har tilknytning til dem i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten.

(11)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2424/2001 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De tekniske specifikationer vedrørende udformningen af den fysiske arkitektur for SIS II-kommunikationsinfrastrukturen er som fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Franco FRATTINI

Næstformand


(1)  EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4. Ændret ved forordning (EF) nr. 1988/2006 (EUT L 411 af 30.12.2006, s. 1).

(2)  EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1.

(3)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43. Ændret ved afgørelse 2004/926/EF (EUT L 395 af 31.12.2004, s. 70).

(4)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(5)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(6)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.


BILAG

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Indledning …

1.1.

Akronymer og forkortelser …

2.

Generel oversigt …

3.

Geografisk dækning …

4.

Nettjenester …

4.1.

Netarkitektur …

4.2.

Sammenkoblingstype mellem CS-SIS og backup-CS-SIS …

4.3.

Båndvidde …

4.4.

Tjenestekategorier …

4.5.

Understøttede protokoller …

4.6.

Tekniske specifikationer …

4.6.1.

IP-adressering …

4.6.2.

Støtte til IPv6 …

4.6.3.

Statisk routing …

4.6.4.

Konstant datatrafik …

4.6.5.

Andre specifikationer …

4.7.

Systemstabilitet …

5.

Overvågning …

6.

Basistjenester …

7.

Tilgængelighed …

8.

Sikkerhedstjenester …

8.1.

Netkryptering …

8.2.

Andre sikkerhedskarakteristika …

9.

Helpdesk og støttestruktur …

10.

Interaktion med andre systemer …

1.   Indledning

I dette dokument beskrives udformningen af kommunikationsnettet, dets komponenter og de specifikke netværkskrav.

1.1.   Akronymer og forkortelser

I dette afsnit redegøres der for de i dokumentet anvendte akronymer og forkortelser.

Akronymer og forkortelser

Forklaring

BLNI

Backup Local National Interface (backup af den lokale nationale grænseflade)

CEP

Central End Point

CNI

Central National Interface (central national grænseflade)

CS

Central System (det centrale system)

CS-SIS

Teknisk støttefunktion, der indeholder SIS II-databasen

DNS

Domain Name Server

FCIP

Fibre Channel over IP

FTP

File Transport Protocol (filoverførselsprotokol)

HTTP

Hyper Text Transfer Protocol (protokol for hypertekstoverførsel)

IP

Internetprotokol

LAN

Local Area Network

LNI

Local National Interface (lokal national grænseflade)

Mbps

Megabits pr. sekund

MDC

Main Developer Contractor

N.SIS II

Den nationale del i hver medlemsstat

NI-SIS

En ensartet national grænseflade

NTP

Network Time Protocol (protokol for netværkstid)

SAN

Storage Area Network (lagringsnetværk)

SDH

Synchronous Digital Hierarchy

SIS II

Schengen-informationssystemet, anden generation

SMTP

Simple Mail Transport Protocol

SNMP

Simple Network Management Protocol

S-Testa

Sikre transeuropæiske telematiktjenester mellem administrationer er en foranstaltning under Idabc-programmet (interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF af 21.4.2004).

TCP

Transmission Control Protocol

VIS

Visuminformationssystemet

VPN

Virtual Private Network (virtuelt privat net)

WAN

Wide Area Network

2.   Generel oversigt

SIS II består af:

det centrale system (det centrale SIS II), der består af:

en teknisk støttefunktion (CS-SIS), der indeholder SIS II-databasen. Via CS-SIS-funktionen udføres det tekniske tilsyn og forvaltningen, og en backup af CS-SIS er med til at sikre alle funktionaliteter i forbindelse med CS-SIS-funktionen, hvis sidstnævnte skulle svigte

en ensartet national grænseflade (NI-SIS).

en national del (N.SIS II) i hver medlemsstat, der består af nationale datasystemer, der kommunikerer med den centrale SIS II. En N.SIS II kan indeholde en datafil (national kopi), som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS II-databasen

en kommunikationsinfrastruktur mellem CS-SIS og NI-SIS (kommunikationsinfrastrukturen), der sikrer et krypteret virtuelt netværk forbeholdt SIS II-oplysninger og udvekslingen af oplysninger mellem Sirene-kontorer.

NI-SIS består af:

en lokal national grænseflade (LNI) i hver medlemsstat, der er den grænseflade, hvorigennem medlemsstaten fysisk er forbundet med det sikre kommunikationsnetværk, og som indeholder krypteringsværktøjer med henblik på datatrafikken mellem SIS II og Sirene. LNI er placeret i medlemsstaterne

en fakultativ backup af den lokale nationale grænseflade (BLNI), der har nøjagtig samme indhold og funktion som LNI.

LNI og BLNI skal udelukkende anvendes i forbindelse med SIS II-systemet og til udvekslinger mellem Sirene-kontorer. Den specifikke konfigurering af LNI og BLNI vil blive specificeret og aftalt med hver enkelt medlemsstat for at tage hensyn til sikkerhedskravene, den fysiske placering og installationsforholdene, herunder netudbyderens levering af ydelser; det betyder, at den fysiske S-Testa-opkobling kan indeholder flere VPN-tunneller til andre systemer, f.eks. VIS og Eurodac.

en central national grænseflade (CNI), der er en applikation, der sikrer adgangen til CS-SIS. Hver medlemsstat har separate logiske adgangspunkter via en central firewall.

Kommunikationsinfrastrukturen mellem CS-SIS og NI-SIS består af:

nettet for sikre transeuropæiske telematiktjenester mellem administrationer (S-Testa), der er et krypteret, virtuelt, privat net til udveksling af SIS II-data og Sirene-data.

3.   Geografisk dækning

Kommunikationsinfrastrukturen skal kunne dække og levere de krævede tjenester til alle medlemsstater.

Alle EU-medlemsstater (Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige) samt Norge, Island og Schweiz.

Derudover skal der sikres dækning af tiltrædelseslandene Bulgarien og Rumænien.

Endelig skal kommunikationsinfrastrukturen kunne udvides til et hvilket som helst andet land eller en hvilken som helst anden enhed, der tilsluttes det centrale SIS II-system (f.eks. Europol eller Eurojust).

4.   Nettjenester

Når der nævnes en protokol eller arkitektur, er det underforstået, at tilsvarende fremtidige teknologier, protokoller og arkitekturer også kan accepteres.

4.1.   Netarkitektur

SIS II's arkitektur bygger på centraliserede tjenester, der er tilgængelige fra forskellige medlemsstater. Af hensyn til systemets stabilitet er disse centraliserede tjenester duplikeret to forskellige steder, nemlig i Strasbourg i Frankrig (CS-SIS, CU) og i St Johann i Pongau i Østrig (backuppen af CS-SIS, BCU).

De centrale enheder (hovedenheden og backuppen) skal være tilgængelige fra forskellige medlemsstater. De deltagende lande kan have flere netadgangspunkter, en LNI og en BLNI, for at koble deres nationale system til de centrale tjenester.

Ud over denne tilkoblingsmulighed til de centrale tjenester skal kommunikationsinfrastrukturen også understøtte bilaterale supplerende informationsudvekslinger mellem Sirene-kontorer i forskellige medlemsstater.

4.2.   Sammenkoblingstype mellem CS-SIS og backup-CS-SIS

For at sammenkoble CS-SIS og backup-CS-SIS kræves der en SDH-ring eller tilsvarende, dvs. en type, der også er åben for nye fremtidige arkitekturer og teknologier. SDH-infrastrukturen vil blive anvendt til at udvide de lokale net for begge centrale enheder for derved at skabe et enkelt sømløst LAN. Dette LAN vil blive anvendt til løbende synkronisering af CU og BCU.

4.3.   Båndvidde

Et vigtigt krav til kommunikationsinfrastrukturen er den båndvidde, den kan give de forskellige indbyrdes forbundne systemer, og at denne båndvidde også understøttes i dens eget backbonenet.

Båndvidden for LNI og den fakultative BLNI vil være forskellig for hver medlemsstat, afhængig af om medlemsstaten har besluttet at anvende nationale kopier, central søgning eller udveksling af biometriske data.

Kommunikationsinfrastrukturens reelle båndvidder er irrelevante, så længe de dækker hver medlemsstats minimumsbehov.

Via hver af de førnævnte netstedstyper kan der overføres store mængder data (alfanumeriske, biometriske og fuldstændige dokumenter) i hver retning. Kommunikationsinfrastrukturen skal derfor kunne yde og garantere tilstrækkelige mindstehastigheder for uploading og downloading ved hver tilkobling.

Kommunikationsinfrastrukturen skal kunne sikre dataoverførselsrater fra 2 Mbps til 155 Mbps eller mere. Nettet skal kunne sikre tilstrækkelige mindstehastigheder for uploading og downloading ved hver opkobling, og det skal være dimensioneret til at understøtte den samlede båndvidde for nettets adgangspunkter.

4.4.   Tjenestekategorier

Via det centrale SIS II-system skal anmodninger/indberetninger kunne prioriteres. Kommunikationsinfrastrukturen skal som følge heraf også kunne støtte muligheden for at prioritere datatrafikken.

Parametrene for prioriteringen i nettet fastsættes i det centrale SIS II-system for alle pakker, der kræver det. Det vil ske ved hjælp af WFQ (Weighted Fair Queuing). Det indebærer, at kommunikationsinfrastrukturen skal kunne overtage den prioritering, der er fastsat for pakker, på LAN (kildenet) og behandle pakkerne herefter i sit eget backbonenet. Derudover skal kommunikationsinfrastrukturen på fjerne netsteder kunne formidle de oprindelige pakker, der har samme prioritering som i LAN.

4.5.   Understøttede protokoller

I forbindelse med det centrale SIS II-system vil der blive anvendt flere netkommunikationsprotokoller, og kommunikationsinfrastrukturen skal understøtte en lang række netkommunikationsprotokoller. De standardprotokoller, der skal kunne understøttes, er HTTP, FTP, NTP, SMTP, SNMP og DNS.

Ud over standardprotokollerne skal kommunikationsinfrastrukturen også kunne understøtte forskellige tunnelprotokoller, SAN-replikationsprotokoller og proprietære Java til Java-forbindelsesprotokoller under BEA WebLogic. Tunnelprotokollerne, f.eks. IPsec i tunnelmodus, vil blive anvendt til at overføre krypterede data til bestemmelsesstedet.

4.6.   Tekniske specifikationer

4.6.1.   IP-adressering

Kommunikationsinfrastrukturen skal have en række reserverede IP-adresser, der kun kan anvendes inden for nettet. Nogle af disse IP-adresser vil være forbeholdt det centrale SIS II-system og må ikke anvendes andre steder.

4.6.2.   Støtte til IPv6

Det kan antages, at den protokol, der anvendes på medlemsstaternes lokale net, vil være TCP/IP. På nogle vil version 4 blive anvendt, mens det på andre vil være version 6. Nettets adgangspunkter skal kunne fungere som gateways og skal kunne fungere uafhængigt af de netprotokoller, der anvendes i både det centrale SIS II-system og N.SIS II.

4.6.3.   Statisk routing

CU og BCU kan anvende en enkelt identisk IP-adresse til kommunikationer til medlemsstaterne. Kommunikationsinfrastrukturen skal derfor understøtte statisk routing.

4.6.4.   Konstant datatrafik

Så længe datatrafikken via CU- eller BCU-forbindelsen er på under 90 %, skal en given medlemsstat være i stand til hele tiden at opretholde 100 % af sin specificerede båndvidde.

4.6.5.   Andre specifikationer

Med henblik på CS-SIS skal kommunikationsinfrastrukturen mindst opfylde følgende minimumssæt af tekniske specifikationer:

Overførselsforsinkelsen (også på spidsbelastningstidpunkter) skal være mindre end eller lig med 150 ms for 95 % af pakkerne og mindre end 200 ms for 100 % af pakkerne.

Sandsynligheden for tab af pakker skal (også på spidsbelastingstidspunkter) være mindre end eller lig med 10-4 for 95 % af pakkerne og mindre end 10-3 for 100 % af pakkerne.

Førnævnte specifikationer gælder særskilt for hvert adgangspunkt.

For forbindelsen mellem CU og BCU skal overførselstiden frem og tilbage være mindre end eller lig med 60 ms.

4.7.   Systemstabilitet

Ved udformningen af CI-SIS var driftssikkerheden et krav. For at sikre systemets stabilitet og beskytte det mod, at visse komponenter fungerer dårligt, er alt udstyr duplikeret.

Kommunikationsinfrastrukturens komponenter skal også være beskyttet mod komponenter, der ikke virker. Det indebærer, at følgende komponenter skal være stabile:

backbonenettet

routingsystemer

POP (Points of Presence)

Local loop-forbindelser (herunder redundante kabelforbindelser)

sikkerhedsværktøjer (krypteringsværktøjer, firewalls m.m.)

alle basisydelser (DNS, NTP m.m.)

LNI/BLNI.

Failover-mekanismen for alt netudstyr bør fungere uden manuel indgriben.

5.   Overvågning

For at lette overvågningen skal kommunikationsinfrastrukturens overvågningsredskaber kunne integreres med de tilsvarende for overvågningsfaciliteterne for den organisation, der er ansvarlig for den operationelle drift af det centrale SIS II-system.

6.   Basistjenester

Ud over de specialiserede net- og sikkerhedstjenester skal kommunikationsinfrastrukturen også kunne levere basistjenester.

Der skal af redundanshensyn være specialiserede tjenester i begge centrale enheder.

Kommunikationsinfrastrukturen skal omfatte følgende fakultative basistjenester:

Tjeneste

Supplerende oplysninger

DNS

På nuværende tidspunkt er failover-proceduren, hvor der skiftes fra CU til BCU i tilfælde af, at nettet går ned, baseret på en ændring af IP-adressen i den generiske DNS-server.

E-mail-relay

Det kan være nyttigt at anvende en videresendelse af generisk e-mail til standardisering af de forskellige medlemsstaters e-mail-opsætning, og i modsætning til en specifik server tager det ingen netressourcer fra CU/BCU.

E-mails, der videresendes via den generiske e-mail, skal stadig være i overensstemmelse med deres sikkerhedstemplate.

NTP

Denne tjeneste kan anvenes til at synkronisere netudstyrets ure.

7.   Tilgængelighed

Uafhængigt af nettets tilgængelighed skal CI-SIS og LNI og BLNI være 99,99 % tilgængelige over en 28-dages rulleperiode.

Kommunikationsinfrastrukturens tilgængelighed skal være på 99,99 %.

8.   Sikkerhedstjenester

8.1.   Netkryptering

Det centrale SIS II-system tillader ikke, at data med høje eller meget høje beskyttelseskrav bliver overført uden for LAN uden kryptering. Det bør sikres, at netudbyderen ikke på nogen måde har adgang til operationelle data i SIS II og til tilknyttede Sirene-udvekslinger.

For at opretholde et højt sikkerhedsniveau skal kommunikationsinfrastrukturen gøre det muligt at forvalte certifikater/nøgler. Fjernforvaltning og fjernovervågning af krypteringsbokse skal være mulig. Krypteringsalgoritmer skal mindst opfylde følgende krav:

symmetriske krypteringsalgoritmer:

3DES (128 bits) eller bedre

Nøglegenereringen skal baseres på tilfældige værdier, der i tilfælde af angreb ikke tillader mindskelse af nøglerummet.

Krypteringsnøgler eller oplysninger, der kan anvendes til at derivere nøglerne, er altid beskyttet, når de er i »storage002E«.

asymmetriske krypteringsalgoritmer:

RSA (1 024 bit modulus) eller bedre

Nøglegenereringen skal baseres på tilfældige værdier, der i tilfælde af angreb ikke tillader mindskelse af nøglerummet.

ESP-protokollen (Encapsulated Security Payload — ESP, RFC2406) skal anvendes, og det skal ske i tunnelmodus. Payload Headeren og den originale IP-header skal krypteres.

Til udskiftning af sessionsnøgler skal IKE-protokollen (Internet Key Exchange) anvendes.

IKE-nøgler må ikke være gyldige mere end én dag.

Sessionsnøgler må ikke være gyldige mere end én time.

8.2.   Andre sikkerhedskarakteristika

Ud over at beskytte SIS II's adgangspunkter skal kommunikationsinfrastrukturen også beskytte de fakultative basistjenester. Disse bør omfattes af beskyttelsesforanstaltninger, der svarer til beskyttelsesforanstaltningerne i CS-SIS. Alle basistjenester skal derfor som et minimum beskyttes af en firewall, et antivirusprogram og et system, der forhindrer uautoriseret adgang til netværket. Derudover bør udstyret i forbindelse med basistjenester og beskyttelsesforanstaltninger være under løbende sikkerhedsovervågning (logning og follow-up).

For at bevare et højt sikkerhedsniveau skal den organisation, der er ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale SIS II-system, være opmærksom på alle sikkerhedssvigt i kommunikationsinfrastrukturen. Kommunikationsinfrastrukturen skal derfor tillade, at alle sikkerhedssvigt straks indberettes til den organisation, der er ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale SIS II-system. Alle sikkerhedssvigt skal indberettes regelmæssigt, f.eks. hver måned, og på ad hoc-basis.

9.   Helpdesk og støttestruktur

Udbyderen af kommunikationsinfrastrukturen skal stille en helpdesk til rådighed, der samarbejder med den organisation, der er ansvarlig for den operationelle drift af det centrale SIS II-system.

10.   Interaktion med andre systemer

Kommunikationsinfrastrukturen skal sikre, at oplysninger ikke kan komme uden for de fastsatte kommunikationskanaler. Med hensyn til den tekniske gennemførelse indebærer det, at:

al uautoriseret og/eller ukontrolleret adgang til andre net er strengt forbudt, inklusive internettet

der ikke må lækkes oplysninger til andre systemer på nettet; f.eks. er indbyrdes sammenkobling af forskellige IP-VPN'er ikke tilladt.

Ud over førnævnte tekniske begrænsninger har det også indvirkning på kommunikationsinfrastrukturens helpdesk. Helpdesken må ikke frigive oplysninger vedrørende det centrale SIS II-system til nogen som helst anden end den ansvarlige for den operationelle drift af det centrale SIS II-system.


20.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/29


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 16. marts 2007

om fastsættelse af netværkskravene til Schengen II-informationsssystemet (tredje søjle)

(2007/171/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,

under henvisning til Rådets afgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (1), særlig artikel 4, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at udvikle SIS II er det nødvendigt at fastsætte tekniske specifikationer for kommunikationsnettet og dets komponenter samt specifikke netværkskrav.

(2)

Der bør indføres passende ordninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår elementerne i den ensartede nationale grænseflade i medlemsstaterne.

(3)

Denne afgørelse har ingen indflydelse på vedtagelsen fremover af andre kommissionsafgørelser vedrørende udviklingen af SIS II, navnlig udviklingen af sikkerhedskravene.

(4)

Såvel Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 (2) som afgørelse 2001/886/RIA indeholder bestemmelser for udviklingen af SIS II. For at sikre, at der bliver én enkelt gennemførelsesprocedure for udviklingen af SIS II som helhed, bør bestemmelserne i denne afgørelse svare til bestemmelserne i Kommissionens beslutning om fastsættelse af netværkskravene til SIS II, der skal vedtages i medfør af forordning (EF) nr. 2424/2001.

(5)

Det Forenede Kongerige deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og EF-traktaten, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (3).

(6)

Irland deltager i denne afgørelse, jf. artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og EF-traktaten, og artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (4).

(7)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne i overensstemmelse med den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne, som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (5) om visse gennemførelsesbestemmelser til den pågældende aftale.

(8)

For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i aftalen undertegnet mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/849/EF om undertegnelse, på Den Europæiske Unions vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen (6).

(9)

Denne afgørelse udgør en retsakt, der bygger på Schengen-reglerne eller på anden måde har tilknytning til dem i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 5, stk. 1, i afgørelse 2001/886/RIA —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

De tekniske specifikationer vedrørende udformningen af den fysiske arkitektur for SIS II-kommunikationsinfrastrukturen er som fastsat i bilaget.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Franco FRATTINI

Næstformand


(1)  EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1.

(2)  EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4. Ændret ved forordning (EF) nr. 1988/2006 (EUT L 411 af 30.12.2006, s. 1).

(3)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43. Ændret ved afgørelse 2004/926/EF (EUT L 395 af 31.12.2004, s. 70).

(4)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(5)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(6)  EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26.


BILAG

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Indledning …

1.1.

Akronymer og forkortelser …

2.

Generel oversigt …

3.

Geografisk dækning …

4.

Nettjenester …

4.1.

Netarkitektur …

4.2.

Sammenkoblingstype mellem CS-SIS og backup-CS-SIS …

4.3.

Båndvidde …

4.4.

Tjenestekategorier …

4.5.

Understøttede protokoller …

4.6.

Tekniske specifikationer …

4.6.1.

IP-adressering …

4.6.2.

Støtte til IPv6 …

4.6.3.

Statisk routing …

4.6.4.

Konstant datatrafik …

4.6.5.

Andre specifikationer …

4.7.

Systemstabilitet …

5.

Overvågning …

6.

Basistjenester …

7.

Tilgængelighed …

8.

Sikkerhedstjenester …

8.1.

Netkryptering …

8.2.

Andre sikkerhedskarakteristika …

9.

Helpdesk og støttestruktur …

10.

Interaktion med andre systemer …

1.   Indledning

I dette dokument beskrives udformningen af kommunikationsnettet, dets komponenter og de specifikke netværkskrav.

1.1.   Akronymer og forkortelser

I dette afsnit redegøres der for de i dokumentet anvendte akronymer og forkortelser.

Akronymer og forkortelser

Forklaring

BLNI

Backup Local National Interface (backup af den lokale nationale grænseflade)

CEP

Central End Point

CNI

Central National Interface (central national grænseflade)

CS

Central System (det centrale system)

CS-SIS

Teknisk støttefunktion, der indeholder SIS II-databasen

DNS

Domain Name Server

FCIP

Fibre Channel over IP

FTP

File Transport Protocol (filoverførselsprotokol)

HTTP

Hyper Text Transfer Protocol (protokol for hypertekstoverførsel)

IP

Internetprotokol

LAN

Local Area Network

LNI

Local National Interface (lokal national grænseflade)

Mbps

Megabits pr. sekund

MDC

Main Developer Contractor

N.SIS II

Den nationale del i hver medlemsstat

NI-SIS

En ensartet national grænseflade

NTP

Network Time Protocol (protokol for netværkstid)

SAN

Storage Area Network (lagringsnetværk)

SDH

Synchronous Digital Hierarchy

SIS II

Schengen-informationssystemet, anden generation

SMTP

Simple Mail Transport Protocol

SNMP

Simple Network Management Protocol

s-TESTA

Sikre transeuropæiske telematiktjenester mellem administrationer er en foranstaltning under Idabc-programmet (interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF af 21.4.2004).

TCP

Transmission Control Protocol

VIS

Visuminformationssystemet

VPN

Virtual Private Network (virtuelt privat net)

WAN

Wide Area Network

2.   Generel oversigt

SIS II består af:

det centrale system (det centrale SIS II), der består af:

en teknisk støttefunktion (CS-SIS), der indeholder SIS II-databasen; via CS-SIS-funktionen udføres det tekniske tilsyn og forvaltningen, og en backup af CS-SIS er med til at sikre alle funktionaliteter i forbindelse med CS-SIS-funktionen, hvis sidstnævnte skulle svigte

en ensartet national grænseflade (NI-SIS).

en national del (N.SIS II) i hver medlemsstat, der består af nationale datasystemer, der kommunikerer med den centrale SIS II. En N.SIS II kan indeholde en datafil (national kopi), som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS II-databasen

en kommunikationsinfrastruktur mellem CS-SIS og NI-SIS (kommunikationsinfrastrukturen), der sikrer et krypteret virtuelt netværk forbeholdt SIS II-oplysninger og udvekslingen af oplysninger mellem Sirene-kontorer.

NI-SIS består af:

en lokal national grænseflade (LNI) i hver medlemsstat, der er den grænseflade, hvorigennem medlemsstaten fysisk er forbundet med det sikre kommunikationsnetværk, og som indeholder krypteringsværktøjer med henblik på datatrafikken mellem SIS II og Sirene. LNI er placeret i medlemsstaterne

en fakultativ backup af den lokale nationale grænseflade (BLNI), der har nøjagtig samme indhold og funktion som LNI.

LNI og BLNI skal udelukkende anvendes i forbindelse med SIS II-systemet og til udvekslinger mellem Sirene-kontorer. Den specifikke konfigurering af LNI og BLNI vil blive specificeret og aftalt med hver enkelt medlemsstat for at tage hensyn til sikkerhedskravene, den fysiske placering og installationsforholdene, herunder netudbyderens levering af ydelser; det betyder, at den fysiske S-Testa-opkobling kan indeholder flere VPN-tunneller til andre systemer, f.eks. VIS og Eurodac.

en central national grænseflade (CNI), der er en applikation, der sikrer adgangen til CS-SIS. Hver medlemsstat har separate logiske adgangspunkter via en central firewall.

Kommunikationsinfrastrukturen mellem CS-SIS og NI-SIS består af:

nettet for sikre transeuropæiske telematiktjenester mellem administrationer (S-Testa), der er et krypteret, virtuelt, privat net til udveksling af SIS II-data og Sirene-data.

3.   Geografisk dækning

Kommunikationsinfrastrukturen skal kunne dække og levere de krævede tjenester til alle medlemsstater.

Alle EU-medlemsstater (Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige) samt Norge, Island og Schweiz.

Derudover skal der sikres dækning af tiltrædelseslandene Bulgarien og Rumænien.

Endelig skal kommunikationsinfrastrukturen kunne udvides til et hvilket som helst andet land eller en hvilken som helst anden enhed, der tilsluttes det centrale SIS II-system (f.eks. Europol eller Eurojust).

4.   Nettjenester

Når der nævnes en protokol eller arkitektur, er det underforstået, at tilsvarende fremtidige teknologier, protokoller og arkitekturer også kan accepteres.

4.1.   Netarkitektur

SIS II's arkitektur bygger på centraliserede tjenester, der er tilgængelige fra forskellige medlemsstater. Af hensyn til systemets stabilitet er disse centraliserede tjenester duplikeret to forskellige steder, nemlig i Strasbourg i Frankrig (CS-SIS, CU) og i St Johann i Pongau i Østrig (backuppen af CS-SIS, BCU).

De centrale enheder (hovedenheden og backuppen) skal være tilgængelige fra forskellige medlemsstater. De deltagende lande kan have flere netadgangspunkter, en LNI og en BLNI, for at koble deres nationale system til de centrale tjenester.

Ud over denne tilkoblingsmulighed til de centrale tjenester skal kommunikationsinfrastrukturen også understøtte bilaterale supplerende informationsudvekslinger mellem Sirene-kontorer i forskellige medlemsstater.

4.2.   Sammenkoblingstype mellem CS-SIS og backup-CS-SIS

For at sammenkoble CS-SIS og backup-CS-SIS kræves der en SDH-ring eller tilsvarende, dvs. en type, der også er åben for nye fremtidige arkitekturer og teknologier. SDH-infrastrukturen vil blive anvendt til at udvide de lokale net for begge centrale enheder for derved at skabe et enkelt sømløst LAN. Dette LAN vil blive anvendt til løbende synkronisering af CU og BCU.

4.3.   Båndvidde

Et vigtigt krav til kommunikationsinfrastrukturen er den båndvidde, den kan give de forskellige indbyrdes forbundne systemer, og at denne båndvidde også understøttes i dens eget backbonenet.

Båndvidden for LNI og den fakultative BLNI vil være forskellig for hver medlemsstat, afhængig af om medlemsstaten har besluttet at anvende nationale kopier, central søgning eller udveksling af biometriske data.

Kommunikationsinfrastrukturens reelle båndvidder er irrelevante, så længe de dækker hver medlemsstats minimumsbehov.

Via hvert af de førnævnte netstedstyper kan der overføres store mængder data (alfanumeriske, biometriske og fuldstændige dokumenter) i hver retning. Kommunikationsinfrastrukturen skal derfor kunne yde og garantere tilstrækkelige mindstehastigheder for uploading og downloading ved hver tilkobling.

Kommunikationsinfrastrukturen skal kunne sikre dataoverførselsrater fra 2 Mbps til 155 Mbps eller mere. Nettet skal kunne sikre tilstrækkelige mindstehastigheder for uploading og downloading ved hver opkobling, og det skal være dimensioneret til at understøtte den samlede båndvidde for nettets adgangspunkter.

4.4.   Tjenestekategorier

Via det centrale SIS II-system skal anmodninger/indberetninger kunne prioriteres. Kommunikationsinfrastrukturen skal som følge heraf også kunne støtte muligheden for at prioritere datatrafikken.

Parametrene for prioriteringen i nettet fastsættes i det centrale SIS II-system for alle pakker, der kræver det. Det vil ske ved hjælp af WFQ (Weighted Fair Queuing). Det indebærer, at kommunikationsinfrastrukturen skal kunne overtage den prioritering, der er fastsat for pakker, på LAN (kildenet) og behandle pakkerne herefter i sit eget backbonenet. Derudover skal kommunikationsinfrastrukturen på fjerne netsteder kunne formidle de oprindelige pakker, der har samme prioritering som i LAN.

4.5.   Understøttede protokoller

I forbindelse med det centrale SIS II-system vil der blive anvendt flere netkommunikationsprotokoller, og kommunikationsinfrastrukturen skal understøtte en lang række netkommunikationsprotokoller. De standardprotokoller, der skal kunne understøttes, er HTTP, FTP, NTP, SMTP, SNMP og DNS.

Ud over standardprotokollerne skal kommunikationsinfrastrukturen også kunne understøtte forskellige tunnelprotokoller, SAN-replikationsprotokoller og proprietære Java til Java-forbindelsesprotokoller under BEA WebLogic. Tunnelprotokollerne, f.eks. IPsec i tunnelmodus, vil blive anvendt til at overføre krypterede data til bestemmelsesstedet.

4.6.   Tekniske specifikationer

4.6.1.   IP-adressering

Kommunikationsinfrastrukturen skal have en række reserverede IP-adresser, der kun kan anvendes inden for nettet. Nogle af disse IP-adresser vil være forbeholdt det centrale SIS II-system og må ikke anvendes andre steder.

4.6.2.   Støtte til IPv6

Det kan antages, at den protokol, der anvendes på medlemsstaternes lokale net, vil være TCP/IP. På nogle vil version 4 blive anvendt, mens det på andre vil være version 6. Nettets adgangspunkter skal kunne fungere som gateways og skal kunne fungere uafhængigt af de netprotokoller, der anvendes i både det centrale SIS II-system og N.SIS.II.

4.6.3.   Statisk routing

CU og BCU kan anvende en enkelt identisk IP-adresse til kommunikationer til medlemsstaterne. Kommunikationsinfrastrukturen skal derfor understøtte statisk routing.

4.6.4.   Konstant datatrafik

Så længe datatrafikken via CU- eller BCU-forbindelsen er på under 90 %, skal en given medlemsstat være i stand til hele tiden at opretholde 100 % af sin specificerede båndvidde.

4.6.5.   Andre specifikationer

Med henblik på CS-SIS skal kommunikationsinfrastrukturen mindst opfylde følgende minimumssæt af tekniske specifikationer:

Overførselsforsinkelsen (også på spidsbelastningstidpunkter) skal være mindre end eller lig med 150 ms for 95 % af pakkerne og mindre end 200 ms for 100 % af pakkerne.

Sandsynligheden for tab af pakker skal (også på spidsbelastingstidspunkter) være mindre end eller lig med 10–4 for 95 % af pakkerne og mindre end 10–3 for 100 % af pakkerne.

Førnævnte specifikationer gælder særskilt for hvert adgangspunkt.

For forbindelsen mellem CU og BCU skal overførselstiden frem og tilbage være mindre end eller lig med 60 ms.

4.7.   Systemstabilitet

Ved udformningen af CI-SIS var driftssikkerheden et krav. For at sikre systemets stabilitet og beskytte det mod, at visse komponenter fungerer dårligt, er alt udstyr duplikeret.

Kommunikationsinfrastrukturens komponenter skal også være beskyttet mod komponenter, der ikke virker. Det indebærer, at følgende komponenter skal være stabile:

backbonenettet

routingsystemer

POP (Points of Presence)

Local loop-forbindelser (herunder redundante kabelforbindelser)

sikkerhedsværktøjer (krypteringsværktøjer, firewalls m.m.)

alle basisydelser (DNS, NTP m.m.)

LNI/BLNI

Failover-mekanismen for alt netudstyr bør fungere uden manuel indgriben.

5.   Overvågning

For at lette overvågningen skal kommunikationsinfrastrukturens overvågningsredskaber kunne integreres med de tilsvarende for overvågningsfaciliteterne for den organisation, der er ansvarlig for den operationelle drift af det centrale SIS II-system.

6.   Basistjenester

Ud over de specialiserede net- og sikkerhedstjenester skal kommunikationsinfrastrukturen også kunne levere basistjenester.

Der skal af redundanshensyn være specialiserede tjenester i begge centrale enheder.

Kommunikationsinfrastrukturen skal omfatte følgende fakultative basistjenester:

Tjeneste

Supplerende oplysninger

DNS

På nuværende tidspunkt er failover-proceduren, hvor der skiftes fra CU til BCU i tilfælde af, at nettet går ned, baseret på en ændring af IP-adressen i den generiske DNS-server.

E-mail-relay

Det kan være nyttigt at anvende en videresendelse af generisk e-mail til standardisering af de forskellige medlemsstaters e-mail-opsætning, og i modsætning til en specifik server tager det ingen netressourcer fra CU/BCU.

E-mails, der videresendes via den generiske e-mail skal stadig være i overensstemmelse med deres sikkerhedstemplate.

NTP

Denne tjeneste kan anvenes til at synkronisere netudstyrets ure.

7.   Tilgængelighed

Uafhængigt af nettets tilgængelighed skal CI-SIS og LNI og BLNI være 99,99 % tilgængelige over en 28 dages rulleperiode.

Kommunikationsinfrastrukturens tilgængelighed skal være på 99,99 %.

8.   Sikkerhedstjenester

8.1.   Netkryptering

Det centrale SIS II-system tillader ikke, at data med høje eller meget høje beskyttelseskrav bliver overført uden for LAN uden kryptering. Det bør sikres, at netudbyderen ikke på nogen måde har adgang til operationelle data i SIS II og til tilknyttede Sirene-udvekslinger.

For at opretholde et højt sikkerhedsniveau skal kommunikationsinfrastrukturen gøre det muligt at forvalte certifikater/nøgler. Fjernforvaltning og fjernovervågning af krypteringsbokse skal være mulig. Krypteringsalgoritmer skal mindst opfylde følgende krav:

symmetriske krypteringsalgoritmer:

3DES (128 bits) eller bedre

Nøglegenereringen skal baseres på tilfældige værdier, der i tilfælde af angreb ikke tillader mindskelse af nøglerummet.

Krypteringsnøgler eller oplysninger, der kan anvendes til at derivere nøglerne, er altid beskyttet, når de er i »storage002E«.

asymmetriske krypteringsalgoritmer:

RSA (1 024 bit modulus) eller bedre

Nøglegenereringen skal baseres på tilfældige værdier, der i tilfælde af angreb ikke tillader mindskelse af nøglerummet.

ESP-protokollen (Encapsulated Security Payload — ESP, RFC2406) skal anvendes, og det skal ske i tunnelmodus. Payload Headeren og den originale IP-header skal krypteres.

Til udskiftning af sessionsnøgler skal IKE-protokollen (Internet Key Exchange) anvendes.

IKE-nøgler må ikke være gyldige mere end én dag.

Sessionsnøgler må ikke være gyldige mere end én time.

8.2.   Andre sikkerhedskarakteristika

Ud over at beskytte SIS II's adgangspunkter skal kommunikationsinfrastrukturen også beskytte de fakultative basistjenester. Disse bør omfattes af beskyttelsesforanstaltninger, der svarer til beskyttelsesforanstaltningerne i CS-SIS. Alle basistjenester skal derfor som et minimum beskyttes af en firewall, et antivirusprogram og et system, der forhindrer uautoriseret adgang til netværket. Derudover bør udstyret i forbindelse med basistjenester og beskyttelsesforanstaltninger være under løbende sikkerhedsovervågning (logning og follow-up).

For at bevare et højt sikkerhedsniveau skal den organisation, der er ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale SIS II-system, være opmærksom på alle sikkerhedssvigt i kommunikationsinfrastrukturen. Kommunikationsinfrastrukturen skal derfor tillade, at alle sikkerhedssvigt straks indberettes til den organisation, der er ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale SIS II-system. Alle sikkerhedssvigt skal indberettes regelmæssigt, f.eks. hver måned, og på ad hoc-basis.

9.   Helpdesk og støttestruktur

Udbyderen af kommunikationsinfrastrukturen skal stille en helpdesk til rådighed, der samarbejder med den organisation, der er ansvarlig for den operationelle drift af det centrale SIS II-system.

10.   Interaktion med andre systemer

Kommunikationsinfrastrukturen skal sikre, at oplysninger ikke kan komme uden for de fastsatte kommunikationskanaler. Med hensyn til den tekniske gennemførelse indebærer det, at:

al uautoriseret og/eller ukontrolleret adgang til andre net er strengt forbudt, inklusive internettet

der ikke må lækkes oplysninger til andre systemer på nettet; f.eks. er indbyrdes sammenkobling af forskellige IP-VPN'er ikke tilladt.

Ud over førnævnte tekniske begrænsninger har det også indvirkning på kommunikationsinfrastrukturens helpdesk. Helpdesken må ikke frigive oplysninger vedrørende det centrale SIS II-system til nogen som helst anden end den ansvarlige for den operationelle drift af det centrale SIS II-system.


20.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/38


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 19. marts 2007

om oprettelse af koordinatorgruppen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

(2007/172/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Traktatens artikel 3, stk. 1, litra c), pålægger Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser. Dette indebærer for medlemsstaternes statsborgere, at de bl.a. har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat end den, hvor de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer. Endvidere sigter traktatens artikel 47 mod at sikre fri bevægelighed for fuldt kvalificerede erhvervsudøvere inden for erhverv, som er lovreguleret med hensyn til kvalifikationer.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1) blev vedtaget for at sikre den fri bevægelighed for fuldt kvalificerede erhvervsudøvere i tilfælde, hvor adgangen til et erhverv er underlagt lovregulering med hensyn til kvalifikationer i medlemsstaterne. Direktivet konsoliderer femten eksisterende direktiver og har til formål at forenkle de nuværende ordninger for anerkendelse samt at fremme midlertidig levering af tjenesteydelser. Kommissionen kan få behov for at trække på et rådgivende organs særlige ekspertise for at gennemføre direktivet og udvikle det indre marked i tilfælde, hvor der er tale om lovregulerede erhverv med hensyn til kvalifikationer.

(3)

Det er derfor nødvendigt at nedsætte en ekspertgruppe for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og fastlægge dens opgaver og struktur.

(4)

Ekspertgruppen bør bistå med at udvikle det indre marked inden for lovregulerede erhverv for så vidt angår kvalifikationer.

(5)

Koordinatorgruppen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer bør sammensættes af de nationale koordinatorer, der er udpeget af medlemsstaterne i medfør af direktiv 2005/36/EF. I henhold til direktivet har disse koordinatorer til opgave at fremme en ensartet anvendelse af direktivet og indsamle alle oplysninger, der er relevante for direktivets gennemførelse.

(6)

Der bør fastsættes regler for gruppemedlemmernes videregivelse af oplysninger, uden at det i øvrigt påvirker Kommissionens sikkerhedsforskrifter i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (2).

(7)

Alle personoplysninger, der vedrører gruppemedlemmerne, bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3)

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Koordinatorgruppen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

Koordinatorgruppen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, i det følgende benævnt »gruppen«, oprettes med virkning fra datoen for denne afgørelses offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2

Opgaver

Gruppen har følgende opgaver:

a)

at etablere et samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen om spørgsmål vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

b)

at overvåge udviklingen af politikker, som påvirker erhverv, der er lovreguleret med hensyn til kvalifikationer

c)

at lette gennemførelsen af direktiv 2005/36/EF, navnlig ved at udarbejde dokumenter af interesse, f.eks. fortolkningsretningslinjer

d)

at udvirke udveksling af erfaringer og god praksis inden for de områder, der er nævnt i de foregående punkter.

Artikel 3

Konsultation af gruppen

Kommissionen kan konsultere gruppen om ethvert spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2005/36/EF og generelt om spørgsmål vedrørende udviklingen af det indre marked for så vidt angår erhverv, der er lovreguleret med hensyn til kvalifikationer.

Artikel 4

Sammensætning — Udpegelse af medlemmer

1.   Gruppens medlemmer er de koordinatorer, som medlemsstaterne har udpeget i overensstemmelse med artikel 56, stk. 4, i direktiv 2005/36/EF.

Medlemsstaterne udpeger hver især en suppleant til deres medlem af gruppen. Suppleanten træder automatisk i stedet for et fraværende medlem.

2.   Gruppens medlemmer og deres suppleanter forbliver udpeget, indtil de afløses.

3.   Indsamling, forvaltning og offentliggørelse af medlemmernes navne finder sted i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 5

Gruppens arbejdsmåde

1.   Gruppens formandskab varetages af Kommissionen.

2.   Efter aftale med Kommissionen kan gruppen nedsætte undergrupper til at undersøge specifikke spørgsmål på grundlag af et af gruppen fastlagt kommissorium. Sådanne undergrupper opløses, når deres kommissorium er opfyldt.

3.   Kommissionens repræsentant kan anmode eksperter eller observatører med særlig kompetence om et spørgsmål på dagsordenen om at deltage i gruppens arbejde eller i en undergruppes drøftelser eller arbejde, hvis dette efter Kommissionens opfattelse er nødvendigt eller nyttigt.

Navnlig repræsentanterne fra EØS-medlemsstater og fra Schweiz kan indbydes som observatører.

4.   Oplysninger, som erhverves ved deltagelse i gruppens eller en undergruppes arbejde, må ikke videregives, hvis Kommissionen mener, at de vedrører fortrolige anliggender.

5.   Gruppen og undergrupperne mødes almindeligvis i Kommissionens lokaler i overensstemmelse med de procedurer og den tidsplan, der fastsættes af den. Kommissionen varetager gruppens sekretariatsopgaver.

Andre tjenestemænd i Kommissionen med interesse i gruppens og undergruppernes møder kan deltage i disse.

6.   Gruppen fastsætter selv sin forretningsorden på grundlag af Kommissionens standardforretningsorden.

7.   Kommissionen kan offentliggøre alle gruppens resuméer, konklusioner, delkonklusioner eller arbejdsdokumenter på originalsproget eller lægge disse dokumenter på internettet.

Artikel 6

Godtgørelse af udgifter

Kommissionen godtgør rejseudgifter for ét medlem eller én suppleant pr. medlemsstat i forbindelse med gruppens arbejde i overensstemmelse med Kommissionens regler for godtgørelser til eksterne eksperter.

Medlemmer, suppleanter, eksperter og observatører får ikke vederlag for det udførte arbejde.

Mødeudgifter godtgøres inden for rammerne af det årsbudget, der tildeles gruppen af den kompetente tjenestegren i Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22. Ændret ved Rådets direktiv 2006/100/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 141).

(2)  EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1. Senest ændret ved afgørelse 2006/548/EF, Euratom (EUT L 215 af 5.8.2006, s. 38).

(3)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

20.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/40


RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2007/173/FUSP

af 19. marts 2007

om forlængelse af restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i Belarus

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 10. april 2006 fælles holdning 2006/276/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i Belarus (1). Disse restriktive foranstaltninger udløber den 10. april 2007.

(2)

På baggrund af situationen i Belarus bør fælles holdning 2006/276/FUSP forlænges med yderligere tolv måneder —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Fælles holdning 2006/276/FUSP forlænges til den 10. april 2008.

Artikel 2

Denne fælles holdning har virkning fra vedtagelsesdatoen.

Artikel 3

Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2007.

På Rådets vegne

Horst SEEHOFER

Formand


(1)  EUT L 101 af 11.4.2006, s. 5. Senest ændret ved afgørelse 2006/718/FUSP (EUT L 294 af 25.10.2006, s. 72).


Berigtigelser

20.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/41


Berigtigelse til Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni 2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer

( Den Europæiske Unions Tidende L 169 af 30. juni 2005 )

Side 19, bilag II, Liste over varer, der er omfattet af de i artikel 1, stk. 2, litra a) og b), omhandlede ordninger:

I stedet for:

»0208

Andet kød og spiseligt slagteaffald, fersk, kølet eller frosset (1):

F

0208 10

Af kaniner eller harer

F

0208 20 00

Frølår

IF

0208 30 00

Af primater

F

0208 40 00

Af hvaler, delfiner og marsvin (pattedyr af ordenen Cetacea); manater og dygonger (pattedyr af ordenen Sirenia)

F

0208 50

Af krybdyr (herunder slanger og skildpadder)

F

ex 0208 90

Andre varer, undtagen varer under pos. 0208 90 55

F

læses:

»ex 0208

Andet kød og spiseligt slagteaffald, fersk, kølet eller frosset, undtagen varer under pos. 0208 90 55 (2) (undtagen pos. 0208 20 00, for hvilken fodnoten ikke finder anvendelse)

F

0208 20 00

Frølår

IF


(1)  For disse varer finder ordningen i afdeling 1 i kapitel II ikke anvendelse.«

(2)  For disse varer finder ordningen i afdeling 1 i kapitel II ikke anvendelse.«