(1)

Til oprettelsen af det fælles europæiske luftrum vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 10. marts 2004 forordning (EF) nr. 549/2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (1), forordning (EF) nr. 550/2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (2), forordning (EF) nr. 551/2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) (3) og forordning (EF) nr. 552/2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«) (4).

(2)

Projektet for modernisering af lufttrafikstyringen i Europa, »SESAR-projektet«, udgør det teknologiske aspekt af det fælles europæiske luftrum. Det tager sigte på inden 2020 at forsyne Fællesskabet med en effektiv kontrolinfrastruktur, der vil gøre det muligt at udvikle en sikker og miljøvenlig lufttrafik, hvorunder der i fuldt omfang drages fordel af de teknologiske fremskridt i tilknytning til programmer som f.eks. Galileo.

(3)

Efter Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Eurocontrol har Kommissionen og Eurocontrol undertegnet en rammeaftale om samarbejde vedrørende oprettelsen af det fælles europæiske luftrum og forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for flyvekontrol.

(4)

I overensstemmelse med de retningslinjer, Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 7. juni 2005 for forberedelsen af det kommende europæiske rumprogram, vil EU få ansvaret for at sikre, at de operative tjenester til støtte for dets politikker står kontinuerligt til rådighed, og for at bidrage til udvikling, implementering og drift af en europæisk ruminfrastruktur med særlig vægt på rumbaserede applikationer, der kan bidrage til gennemførelsen af deres politikker.

(5)

Formålet med SESAR-projektet er at samle og koordinere de forsknings- og udviklingsaktiviteter, som tidligere blev iværksat på en spredt og ukoordineret måde i Fællesskabet, herunder i afsides beliggende og meget perifere områder, jf. traktatens artikel 299, stk. 2.

(6)

SESAR-projektet vil ikke medføre en forøgelse af luftrumsbrugernes samlede bidrag til indsatsen inden for forskning og udvikling, i og med at der som led i projektet undgås overlapninger på dette område.

(7)

SESAR-projektet består af tre faser: en definitionsfase, en udviklingsfase og en implementeringsfase.

(8)

Definitionsfasen i SESAR-projektet har til formål at definere de forskellige teknologiske etaper, prioriteterne i moderniseringsprogrammerne og de operationelle gennemførelsesplaner. Den samfinansieres af Fællesskabet og af Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol).

(9)

Definitionsfasen påbegyndtes i oktober 2005 og gennemføres under Eurocontrols ansvar af et virksomhedskonsortium, der er udvalgt efter afholdelsen af et offentligt udbud. Den slutter i 2008 og skal munde ud i en europæisk masterplan for lufttrafikstyringen. I denne plan fastlægges arbejdsprogrammet for gennemførelsen af målbegreberne, herunder de forskellige implementeringsstrategier.

(10)

Definitionsfasen efterfølges af en udviklingsfase (2008-2013), hvor der vil blive udviklet nyt udstyr, nye systemer eller standarder, som vil sikre konvergens i retning af et fuldt interoperabelt lufttrafikstyringssystem i Europa.

(11)

Udviklingsfasen vil skifte til implementeringsfasen (2014-2020), som vil bestå i produktion og gennemførelse i stor målestok af den nye lufttrafikstyringsinfrastruktur. Infrastrukturen bør bestå af fuldt harmoniserede og interoperable komponenter, der sikrer effektive lufttransportaktiviteter i Europa.

(12)

I betragtning af de mange aktører, der skal involveres i processen, og de nødvendige finansielle midler og den nødvendige tekniske ekspertise er det meget vigtigt for rationaliseringen af aktiviteterne, at der oprettes en juridisk enhed, som er i stand til at sikre forvaltningen af SESAR-projektets midler i udviklingsfasen.

(13)

Det er derfor nødvendigt at oprette et fællesforetagende i henhold til artikel 171 i traktaten for at gøre det muligt at foretage betydelige fremskridt i udviklingen af teknologier i forbindelse med flyvekontrolsystemerne, for så vidt angår udviklingsfasen, og forberede implementeringsfasen.

(14)

Fællesforetagendets hovedopgave er at forvalte forsknings-, udviklings- og valideringsaktiviterne i SESAR-projektet ved at samle offentlige og private midler, der stilles til rådighed af medlemmerne, idet man udnytter eksterne tekniske ressourcer og navnlig trækker på Eurocontrols erfaringer og ekspertise.

(15)

De aktiviteter, der varetages af fællesforetagendet under SESAR-programmet, er hovedsagelig forsknings- og udviklingsaktiviteter. Derfor bør fællesskabsfinansiering navnlig foretages over rammeprogrammerne for forskning og udvikling. Yderligere finansiering kan komme fra programmet for de transeuropæiske net i henhold til artikel 4, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (5), hvori der åbnes mulighed for at finansiere forsknings- og udviklingstiltag.

(16)

Fællesskabsfinansiering til fællesforetagendet bør på dette trin i projektet begrænses til udviklingsfasen og ligge inden for den periode, der er omfattet af de nuværende finansielle overslag for 2007-2013. Dette udelukker dog ikke muligheden af, at Rådet revurderer fællesforetagendets anvendelsesområde, styring, finansiering og varighed på basis af de fremskridt, der gøres i udviklingsfasen.

(17)

En høj grad af deltagelse fra industriens side er et afgørende element i SESAR-projektet. Det er derfor en grundlæggende forudsætning, at de offentlige myndigheders bidrag til SESAR-projektets udviklingsfase suppleres af bidrag fra industrien.

(18)

Det er hensigtsmæssigt at oprette fællesforetagendet inden afslutningen af definitionsfasen, således at det kan følge arbejdet i definitionsfasen og forberede udviklingsfasen med henblik på at sikre en hurtig gennemførelse af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen.

(19)

Rådet bør beslutte at give sin tilslutning til den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen, herunder overførsel heraf til fællesforetagendet, med henblik på modernisering af lufttrafikstyringen i Europa, og bør i denne forbindelse også revurdere finansieringen af SESAR-projektet og navnlig tilsagnene om bidrag fra industrien til fællesforetagendet.

(20)

For bl.a. at lette kommunikationen med de stiftende medlemmer er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at fællesforetagendet skal have hjemsted i Bruxelles.

(21)

Fællesforetagendet er en nonprofitenhed, som vil skulle anvende alle sine ressourcer til forvaltning af et offentligt forskningsprogram af europæisk interesse. Dets to stiftende medlemmer er internationale organisationer, der handler på vegne af deres respektive medlemsstater. Denne enhed bør derfor bevilges en så vidtrækkende skatte- og afgiftsfritagelse som muligt fra værtslandets side.

(22)

Kommissionen bør bistås af det udvalg for det fælles luftrum, der er nedsat ved artikel 5 i forordning (EF) nr. 549/2004. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. (6)

(23)

Kommissionen bør regelmæssigt orientere Europa-Parlamentet og Rådet om, hvilke fremskridt der gøres i fællesforetagendet. Denne orientering bør finde sted via periodiske evalueringer, der udføres af Kommissionen og på basis af fællesforetagendets årlige aktivitetsrapporter.

(24)

Der bør vedtages vedtægter for fællesforetagendet med bestemmelser om dets organisation og drift, jf. bilaget.

(25)

Da en route-afgifterne fuldt ud betales af luftrumsbrugerne, bidrager disse finansielt til forsknings- og udviklingsindsatsen i lufttrafikstyringssektoren. Derfor bør de være passende repræsenteret i fællesforetagendet.

(26)

Offentlig finansiering til definitions- og udviklingsfaserne i SESAR-projektet er af afgørende betydning, og investeringer i en ny generation af lufttrafikstyringen vil i stor udstrækning skulle foretages af medlemsstaterne, herunder organer, der udpeges af medlemsstaterne. Medlemsstaterne (i Den Europæiske Union og/eller Eurocontrol) bør derfor vederlagsfrit og til ikke-forretningsmæssige formål have adgang til den viden, der genereres i projektet, og bør have lov til at anvende denne viden til egne formål, herunder offentlige udbud —

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

(1)

I henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I betragtning af den aktuelle situation på markedet for mælk og mejeriprodukter bør der derfor fastsættes eksportrestitutioner efter bestemmelserne og kriterierne i artikel 31 i forordning (EF) nr. 1255/1999.

(3)

I henhold til artikel 31, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige krav på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen efter bestemmelsessted.

(4)

I henhold til aftalememorandummet mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Dominikanske Republik om importbeskyttelse for mælkepulver i Den Dominikanske Republik (2), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 98/486/EF (3), kan tolden nedsættes for en vis mængde EF-mejeriprodukter, der eksporteres til Den Dominikanske Republik. Eksportrestitutionerne for produkter, der eksporteres efter denne ordning, bør derfor nedsættes med en vis procentsats.

(5)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 581/2004 af 26. marts 2004 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for visse typer smør (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (3) og på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud bør der fastsættes en maksimumseksportrestitution for den licitationsperiode, der udløber den 27. februar 2007.

(3)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

(1)

I henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, litra a), b), c), d), e) og g), i nævnte forordning omhandlede produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (2) præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 1255/1999.

(3)

I henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1043/2005 fastsættes restitutionssatsen hver måned pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter.

(4)

I forbindelse med visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, er der imidlertid, hvis der forudfastsættes høje restitutionssatser, risiko for, at de forpligtelser, der indgås i tilknytning til disse restitutioner, ikke kan opfyldes. For at undgå dette er det nødvendigt at træffe passende beskyttelsesforanstaltninger, uden at indgåelsen af langfristede kontrakter dermed forhindres. Fastsættelse af særlige restitutionssatser i forbindelse med forudfastsættelse af restitutioner for disse produkter skulle gøre det muligt at opfylde disse to målsætninger.

(5)

Artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1043/2005 bestemmer, at der ved fastsættelsen af restitutionssatsen i givet fald tages hensyn til produktionsrestitutioner, støtte eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning, der finder anvendelse på de basisprodukter, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1043/2005, eller dermed ligestillede produkter i alle medlemsstaterne i henhold til forordningen om den fælles markedsordning for den pågældende sektor.

(6)

I henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 ydes der støtte til skummetmælk, som er produceret i Fællesskabet og forarbejdet til kasein, hvis mælken og det kasein, som er fremstillet af denne mælk, opfylder bestemte betingelser.

(7)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2005 af 9. november 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår foranstaltninger til afsætning af fløde, smør og koncentreret smør (3) bør der leveres smør og fløde til nedsatte priser til industrier, der fremstiller visse varer.

(8)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

(1)

En række forskellige statistiske data, hvoraf lønomkostningsindekset udgør en væsentlig del, er relevante for overvågningen af lønudviklingen og det inflationstryk, arbejdsmarkedet skaber.

(2)

Lønomkostningsindeksets dækningsområde bør udvides til at omfatte de økonomiske aktiviteter i hovedafdeling L, M, N og O i NACE rev. 1. Dermed indbefattes også de ikke-markedsmæssige tjenesteydelser, som udgør hovedparten af disse hovedafdelinger, og som kan have en anden dynamik end de markedsmæssige tjenesteydelser.

(3)

Feasibility-undersøgelserne, som er foretaget i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 450/2003 viser, at det er muligt at udvide lønomkostningsindekset til at omfatte de økonomiske aktiviteter i hovedafdeling L, M, N og O i NACE rev. 1, og at arbejdsbyrden og omkostningerne som følge af udvidelsen af lønomkostningsindekset står i rimeligt forhold til resultaterne og fordelene.

(4)

Feasibility-undersøgelserne viser også, at en fleksibel tidsplan for gennemførelsen vil reducere omkostningerne for de medlemsstater, som endnu ikke indsamler basisdata eller udarbejder de indeks, som er omfattet af denne udvidelse.

(5)

Metoder til sæsonkorrektion giver kun statistisk pålidelige resultater, hvis tidsserien er tilstrækkelig lang. Sæsonkorrigerede dataserier bør derfor udarbejdes og indberettes for første gang, når der foreligger data for fire år.

(6)

Indeksets referenceår er det år, hvor indeksgennemsnittet er sat til 100. Indeksets første referenceår er i Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2003 af 7. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 om lønomkostningsindekset (2) fastsat til år 2000. Forligger der ikke indeks for hovedafdeling L, M, N og O i NACE rev. 1 for år 2000, bør der fastsættes en alternativ indeksreference.

(7)

Forordning (EF) nr. 1216/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program —

1)

Artikel 4 affattes således:

2)

Bilag III udgår.

3)

Punkt 6 i bilag IV affattes således:

(1)

I artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 er det for de områder, der er klassificeret som mål 1-områder i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (2), fastsat, at EF’s bidrag til omstrukturerings- og omstillingsudgifterne er begrænset til 75 % af udgifterne.

(2)

Forordning (EF) nr. 1260/1999 blev ophævet ved Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (3). I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/1999 var de af mål 1 omfattede områder de områder, der svarede til niveau II i nomenklaturen over statistiske territoriale enheder (NUTS II), hvis BNP pr. indbygger målt i købekraftstandarder var lavere end 75 % af gennemsnittet i EF. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1083/2006 var sådanne områder støtteberettigede efter konvergensmålet. Nogle områder, der var omfattet af mål 1, er ikke omfattet af konvergensmålet.

(3)

Det medfører særlige praktiske problemer for gennemførelsen af omstrukturerings- og omstillingsplaner, der var forberedt og godkendt for vinproduktionsåret 2006/07, i områder, der var klassificeret som mål 1-områder under forordning (EF) nr. 1260/1999, men som ikke mere er støtteberettigede til finansieringsmidler fra strukturfondene ifølge konvergensmålet i medfør af forordning (EF) nr. 1083/2006. Inden for samme regnskabsår er det vanskeligt at skelne mellem betalinger, der er støtteberettigede til EF-bidrag med forskellige satser. Anvendelsen af artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 for mål 1-områder bør derfor videreføres for vinproduktionsåret 2006/07.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til samme forordnings artikel 7, stk. 3.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af en ny anvendelse af præparatet Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 (Levucell SC20, Levucell SC10 ME) som tilsætningsstof til foder til malkegeder og malkefår.

(4)

Anvendelse af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 blev godkendt uden tidsbegrænsning til malkekøer og slagtekvæg ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2005 (2).

(5)

Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for en ansøgning om tilladelse til at anvende præparatet til malkegeder og malkefår. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (herefter »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 15. juni 2006, at Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 (Levucell SC20, Levucell SC10 ME) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Det blev endvidere konkluderet, at Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 (Levucell SC20, Levucell SC10 ME) ikke udgør nogen anden risiko, der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 ville udelukke en godkendelse. Ifølge udtalelsen har anvendelsen af præparatet ingen negativ indvirkning på disse dyrekategorier. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den gennemgik ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

En licitation over restitutionen ved udførsel af blød hvede til visse tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 936/2006 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (3) kan Kommissionen beslutte, at licitationen skal være uden virkning.

(3)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution,

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for Eurosystemets nationale centralbanker skal revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB’s Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

I henhold til artikel 37.1 i den østrigske forbundslov om Oesterreichische Nationalbank vælger dennes generalforsamling hvert år to revisorer og to revisorsuppleanter. Suppleanternes mandat gælder kun i tilfælde af, at revisorerne ikke er i stand til at udføre revisionen.

(3)

Den 14. marts 2006 godkendte Rådet for Den Europæiske Union, under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2006/1 af 1. februar 2006 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Oesterreichische Nationalbank (2) KPMG Alpen-Treuhand GmbH og TPA Horwath Wirtschaftsprüfung GmbH i fællesskab som eksterne revisorer, og Moore Stephens Austria Wirtschaftsprüfungsgesellschaft mbH og BDO Auxilia Treuhand GmbH i fællesskab som revisorsuppleanter for regnskabsåret 2006 (3).

(4)

Oesterreichische Nationalbank meddelte den 8. september 2006 ECB, at KPMG Alpen-Treuhand GmbH på Oesterreichische Nationalbanks generalforsamling i maj 2006 ikke opnåede det nødvendige flertal af stemmerne for at blive valgt, og at anden revisor, TPA Horwath Wirtschaftsprüfung GmbH, derfor blev valgt til første revisor. Første revisorsuppleant, Moore Stephens Austria Wirtschaftsprüfungsgesellschaft mbH, blev valgt til anden revisor, og anden revisorsuppleant, BDO Auxilia Treuhand GmbH, blev valgt som eneste revisorsuppleant. For at udpege den krævede anden revisorsuppleant gennemførte Oesterreichische Nationalbank et begrænset udbud og valgte Ernst & Young Wirtschaftsprüfungs GmbH og anmodede ECB om at anbefale firmaet over for EU-Rådet til godkendelse.

(5)

EU-Rådets godkendelse er nødvendig for udnævnelse af Moore Stephens Austria Wirtschaftsprüfungsgesellschaft mbH til anden eksterne revisor og udnævnelse af Ernst & Young Wirtschaftsprüfungs GmbH til anden eksterne revisorsuppleant for Oesterreichische Nationalbank.

(6)

ECB's Styrelsesråd henstiller, at de eksterne revisorers mandat fornys årligt, men ikke ud over et tidsrum på fem år.

(7)

ECB's Styrelsesråds henstilling bør følges og Rådets afgørelse 1999/70/EF (4) ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Ved direktiv 2000/75/EF er der fastsat bestemmelser og foranstaltninger til bekæmpelse af bluetongue i Fællesskabet, herunder etablering af beskyttelses- og overvågningszoner og forbud mod, at dyr forlader disse zoner.

(2)

Kommissionens beslutning 2005/393/EF af 23. maj 2005 om beskyttelses- og overvågningszoner i forbindelse med bluetongue og betingelser for flytninger ud af og gennem disse zoner (2) indeholder bestemmelser om afgrænsningen af de overordnede geografiske områder, hvor medlemsstaterne skal etablere beskyttelses- og overvågningszoner (spærrezoner) i forbindelse med bluetongue.

(3)

Samhandel inden for Fællesskabet med æg og embryoner i overensstemmelse med betingelserne i bilag II, afsnit C, nr. 1, til beslutning 2005/393/EF bør ikke kræve forhåndsgodkendelse fra bestemmelsesmedlemsstaten, da der i overensstemmelse med en risikovurdering foretaget af International Embryo Transfer Society (IETS) og med anbefalingerne fra Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) for så vidt angår bluetongue ikke kræves test for denne sygdom efter indsamlingen af æg og embryoner.

(4)

Samhandel inden for Fællesskabet med æg og embryoner i overensstemmelse med betingelserne i bilag II, afsnit C, nr. 2, til beslutning 2005/393/EF bør ikke kræve forhåndsgodkendelse fra bestemmelsesmedlemsstaten, da det ved test efter indsamlingen af æg og embryoner med sikkerhed påvises, at sygdommen ikke er til stede hos donordyret.

(5)

Den 20. december 2006 anmodede Frankrig Kommissionen om at tilpasse afgrænsningen af spærrezonen i Frankrig, da vektoren ikke længere er aktiv i det berørte område.

(6)

Ved beslutning 2006/762/EF (3) vedtog Kommissionen visse beskyttelsesforanstaltninger over for bluetongue i Bulgarien for at undgå spredning af sygdommen fra det berørte administrative distrikt Burgas gennem import af modtagelige dyr til Fællesskabet.

(7)

Da Bulgarien indtrådte i EU pr. 1. januar 2007, bør det berørte område således optages i bilag I til beslutning 2005/393/EF.

(8)

Den 9. januar 2007 underrettede Tyskland Kommissionen om nye udbrud af bluetongue i Hessen og Niedersachsen. I lyset af disse nye oplysninger bør afgrænsningen af spærrezonen i Tyskland ændres.

(9)

Italien forelagde den 10. januar 2007 en rapport for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, hvori det konkluderes, at overvågningssystemet i Italien har vist, at der ikke er forekommet serokonversion i regionen Marche siden april 2005.

(10)

Nævnte region bør derfor betragtes som fri for bluetongue og — på grundlag af Italiens behørigt begrundede anmodning — udgå af listen over italienske regioner opført under zone B i bilag I til beslutning 2005/393/EF.

(11)

Beslutning 2005/393/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 5, stk. 1, litra b), affattes således:

2)

Bilag I ændres som anført i bilaget til denne beslutning.

(1)

Den 27. april 2006 vedtog Rådet fælles aktion 2006/319/FUSP (1) om Den Europæiske Unions militæroperation til støtte for De Forenede Nationers mission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUC) under valgprocessen (Operation EUFOR RD Congo).

(2)

Militæroperationen blev iværksat den 12. juni 2006 ved Rådets afgørelse 2006/412/FUSP (2) og afsluttet den 30. november 2006 som fastsat i artikel 15, stk. 2, i fælles aktion 2006/319/FUSP. Alle styrker er derefter blevet redeployeret fra indsatsområdet.

(3)

Rådets afgørelse 2004/197/FUSP af 23. februar 2004 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (3) (Athena), fastlægger procedurerne for revision og regnskabsaflæggelse for operationen.

(4)

I overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i fælles aktion 2006/319/FUSP bør denne ophæves —