30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 397/1

(1)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 (1) indfører en varenomenklatur, i det følgende benævnt »den kombinerede nomenklatur« eller »KN«, og fastsætter den fælles toldtarifs konventionelle toldsatser.

(2)

Ved afgørelse 2006/1894/EF (2) godkendte Rådet på Fællesskabets vegne aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Brasilien om ændring af indrømmelserne i Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til tiltrædelsen af Det Europæiske Fællesskab som afslutning på forhandlingerne i henhold til artikel XXIV, stk. 6, i GATT 1994.

(3)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 bør derfor ændres og suppleres i overensstemmelse hermed —

a)

II. del (toldtariffen) og III. del (toldbilag) ændres med de afgifter og suppleres med de mængder, der er angivet i bilaget til nærværende forordning.

b)

Under KN koderne 0201 30 00, 0202 30 90, 0206 10 95, 0206 29 91 i bilag 7 (WTO-toldkontingenter, der skal åbnes af de kompetente myndigheder), III. del, afsnit III, foretages følgende ændring:

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 397/6

(1)

For at sikre tjenestemændene og de øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber en købekraftsudvikling, der er parallel med udviklingen for de nationale tjenestemænd i medlemsstaterne, bør der foretages en tilpasning af vederlag og pensioner for tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber på grundlag af den årlige undersøgelse i 2006.

(2)

Som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union med virkning fra den 1. januar 2007 er det nødvendigt at fastsætte de justeringskoefficienter, der skal anvendes på vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber i disse medlemsstater i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag XI til vedtægten -

—

174,77 EUR, hvis afstanden med jernbane mellem tjenestestedet og hjemstedet er på mellem 725 km og 1 450 km

—

349,52 EUR, hvis afstanden med jernbane mellem tjenestestedet og hjemstedet er på 1 450 km eller derover.

—

36,12 EUR for en tjenestemand, der har ret til husstandstillæg,

—

29,12 EUR for en tjenestemand, der ikke har ret til husstandstillæg.

—

1 028,45 EUR for en ansat, der har ret til husstandstillæg,

—

611,52 EUR for en ansat, der ikke har ret til husstandstillæg.

—

773,57 EUR for en ansat, der har ret til husstandstillæg,

—

458,63 EUR for en ansat, der ikke har ret til husstandstillæg.

—

121,61 EUR pr. måned for tjenestemænd i lønklasse C4 og C5

—

186,45 EUR pr. måned for tjenestemænd i lønklasse C1, C2 og C3.

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 397/10

(1)

Den 22. marts 2004 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med visse andre WTO-medlemmer i henhold til artikel XXIV, stk. 6, i GATT 1994 i tilslutning til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(2)

Kommissionen har i samråd med det udvalg, der blev nedsat ved traktatens artikel 133, ført forhandlinger inden for rammerne af Rådets forhandlingsdirektiver.

(3)

Kommissionen har fuldført forhandlingerne om en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Brasilien.

(4)

Aftalen i form af brevveksling bør godkendes -

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 397/14

(1)

Rådet bemyndigede i sin afgørelse af 24. oktober 2005 Kommissionen til at indlede forhandlinger med Canadas regering om en aftale om fornyelse af samarbejdsprogrammet for videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og unge.

(2)

Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet en aftale med Canadas regering i overensstemmelse med de direktiver, der er knyttet som bilag til nævnte afgørelse.

(3)

Fællesskabet og Canada forventer at få gensidigt udbytte af et sådant samarbejde, som, for så vidt angår Fællesskabet, skal være et supplement til de bilaterale programmer mellem de enkelte medlemsstater og Canada og skabe en europæisk merværdi.

(4)

Aftalen blev undertegnet på Fællesskabets vegne den 5. december 2006 med forbehold af senere indgåelse.

(5)

Aftalen bør godkendes —

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 397/22

(1)

Fællesskabet medfinansierer medlemsstaternes aktiviteter til udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser på grundlag af årlige programmer, som godkendes i overensstemmelse med de krav og den procedure, der er fastlagt i artikel 24 i Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (3).

(2)

En gennemgang af de procedurer, der anvendes til Fællesskabets medfinansiering af programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser, hvor der især er taget hensyn til erfaringerne med det arbejde, der er udført af den taskforce til overvågning af sygdomsudryddelse i medlemsstaterne, som blev etableret i overensstemmelse med foranstaltning 29 i hvidbogen om fødevaresikkerhed, har vist, at en flerårig tilgang til disse programmer og en ny liste over sygdomme og zoonoser ville give bedre resultater. En flerårig tilgang til programmerne for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser ville sikre en mere effektiv opfyldelse af målene for disse programmer, gøre forvaltningen bedre og mere åben samt forbedre mulighederne for revision og derved sikre en mere effektiv udnyttelse af fællesskabsmidlerne. De bestemmelser, som regulerer programmerne, bør derfor ændres, så de giver mulighed for finansiering af flerårige programmer.

(3)

Ovennævnte gennemgang viste også, at en liste med et begrænset antal dyresygdomme og zoonoser, der er berettiget til medfinansiering, ville øge effektiviteten af programmerne for udryddelse, bekæmpelse og overvågning. Listen — som afspejler Fællesskabets prioriteter over sygdomme og zoonoser, hvis udryddelse er omfattet af Fællesskabets finansielle tilskud — bør opstilles under hensyntagen til de pågældende sygdommes og zoonosers potentielle konsekvenser for folkesundheden samt den internationale samhandel og samhandelen inden for Fællesskabet med dyr og animalske produkter. De specifikke bestemmelser vedrørende bekæmpelse af zoonoser bør derfor udgå. Der bør være mulighed for at ændre listen ved udvalgsprocedure for at tage hensyn til opstående dyresygdomme eller ny epidemiologisk og videnskabelig dokumentation.

(4)

For at forenkle proceduren for godkendelse af de programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning, som medlemsstaterne forelægger Kommissionen, bør det gøres muligt at godkende de programmer, hvortil der kan ydes EF-tilskud, med én enkelt afgørelse i stedet for de to afgørelser, der kræves i dag, hvor den ene omhandler opstilling af en liste over de programmer, hvortil der kan ydes EF-tilskud, og den anden godkendelse af programmerne.

(5)

For at Kommissionen skal kunne overvåge programmernes gennemførelse, bør medlemsstaterne regelmæssigt aflægge rapport til Kommissionen om de gennemførte aktiviteter, opnåede resultater og afholdte udgifter.

(6)

Ved Rådets beslutning 90/638/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af EF-kriterier for foranstaltninger til udryddelse og overvågning af en række dyresygdomme (4) er der fastsat tekniske krav og oplysningskrav vedrørende programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning, som der ansøges om EF-tilskud til. Disse tekniske krav og oplysningskrav bør opdateres og tilpasses regelmæssigt og i så god tid, at de svarer til den tekniske og videnskabelige udvikling samt erfaringerne med gennemførelsen af programmerne. Kommissionen bør derfor kunne vedtage og om nødvendigt opdatere de tekniske kriterier. Beslutning 90/638/EØF bør i overensstemmelse hermed ophæves.

(7)

Ved Kommissionens beslutning 2004/292/EF af 30. marts 2004 om anvendelse af Traces-systemet (5) integreres de allerede eksisterende edb-systemer (Animo og Shift) i det nye system. Der bør derfor tages hensyn til den tekniske udvikling inden for datamatiseringen af veterinærprocedurerne, ligesom der bør afsættes de nødvendige ressourcer til hosting, forvaltning og vedligeholdelse af de integrerede edb-veterinærsystemer under hensyn til eksistensen af nationale databaser, hvor det er relevant.

(8)

Indsamling af oplysninger er en forudsætning for at opnå en bedre udvikling og gennemførelse af lovgivningen vedrørende dyresundhed og fødevaresikkerhed. Der er desuden et presserende behov for at formidle oplysninger om lovgivningen vedrørende dyresundhed og fødevaresikkerhed så bredt som muligt i hele Fællesskabet. Anvendelsesområdet for beslutning 90/424/EØF bør derfor udvides, så finansiering af informationspolitikken vedrørende beskyttelse af dyr også kommer til at omfatte dyresundhed og fødevaresikkerhed for animalske produkter.

(9)

Efter Rådets beslutning 2006/53/EF om ændring af beslutning 90/424/EØF skal der ydes finansielt tilskud fra Fællesskabet til de udryddelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne gennemfører for at bekæmpe aviær influenza. Dette bidrag bør også dække medlemsstaternes udgifter til at godtgøre ejerne for deres tab som følge af destruktion af æg.

(10)

Efter beslutning 90/424/EØF skal medlemsstaterne endvidere sikres teknisk og videnskabelig bistand med henblik på at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser og -uddannelse. Under hensyn til de tidligere erfaringer er det ønskeligt at udvide muligheden for denne bistand til også at omfatte internationale organisationer som f.eks. Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) og De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO).

(11)

Af hensyn til klarheden er det også hensigtsmæssigt at ændre beslutning 90/424/EØF, således at en medlemsstat kan give Kommissionen meddelelse om, at den trues direkte af udbrud af dyresygdomme i et tredjeland eller i en anden medlemsstat, samt at udvide antallet af de i artikel 6 i nævnte beslutning omhandlede dyresygdomme til også at omfatte de sygdomme, der er omhandlet i bilaget.

(12)

Beslutning 90/424/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, tredje led, affattes således:

2)

Artikel 3a, stk. 3, første led, affattes således:

3)

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»1.   Hvis en medlemsstat trues direkte af udbrud eller udvikling på et tredjelands eller en medlemsstats område af en af de i artikel 3, stk. 1, artikel 3a, stk. 1, artikel 4, stk. 1 og 2, artikel 11, stk. 1, eller i bilaget omhandlede sygdomme, giver den Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om, hvilke foranstaltninger den agter at træffe for at beskytte sig.«.

4)

Titlen på afsnit I, kapitel 3, affattes således:

5)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Fællesskabet bidrager finansielt til at etablere en informationspolitik vedrørende dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed for animalske produkter, herunder:

6)

Artikel 19 affattes således:

»Kommissionen kan iværksætte eller bistå medlemsstaterne eller internationale organisationer ved iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet.«.

7)

Titlen på afsnit II affattes således:

8)

Artikel 24 affattes således:

»Artikel 24

1.   Der indføres en EF-finansieringsforanstaltning til godtgørelse af medlemsstaternes udgifter til finansiering af nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af de dyresygdomme og zoonoser, der er opført på listen i bilaget (i det følgende benævnt »programmer«).

Listen i bilaget kan ændres efter proceduren i artikel 41, især i forbindelse med nye sygdomme, der udgør en risiko for dyresundheden og — indirekte — for folkesundheden eller på baggrund af ny epidemiologisk eller videnskabelig dokumentation.

2.   Senest den 30. april hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen de årlige eller flerårige programmer, som skal iværksættes i det følgende år, og som de ønsker at få EF-tilskud til.

Programmer, der forelægges efter den 30. april, kan ikke komme i betragtning med hensyn til tilskud i det følgende år.

Programmer, der forelægges af medlemsstaterne, skal mindst indeholde følgende:

De detaljerede kriterier, også de kriterier, der involverer mere end én medlemsstat, vedtages efter proceduren i artikel 41.

I hvert flerårigt program, der forelægges af medlemsstaten, skal de oplysninger, der kræves i henhold til de i dette stykke omhandlede kriterier, allerede fremlægges for hvert af de år, programmet varer.

3.   Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at forelægge et flerårigt program eller eventuelt forlænge varigheden af et allerede forelagt etårigt program, hvis flerårig programmering anses for at være nødvendig for at sikre en mere effektiv udryddelse, bekæmpelse og overvågning af en bestemt sygdom, især på baggrund af potentielle trusler mod dyresundheden og — indirekte — mod folkesundheden.

Kommissionen kan koordinere de regionale programmer, der involverer mere end én medlemsstat, i samarbejde med de pågældende medlemsstater.

4.   Kommissionen vurderer de programmer, der forelægges af medlemsstaterne, ud fra et veterinært og et økonomisk synspunkt.

Medlemsstaterne giver Kommissionen alle relevante supplerende oplysninger, som sidstnævnte finder påkrævet for at kunne vurdere programmet.

Perioden for indsamling af samtlige oplysninger om programmerne afsluttes hvert år den 15. september.

5.   Senest den 30. november hvert år godkendes følgende efter proceduren i artikel 42:

Programmer godkendes for en periode på højst seks år.

6.   Ændringer i programmerne godkendes efter proceduren i artikel 42.

7.   For hvert godkendt program forelægger medlemsstaterne Kommissionen følgende:

8.   Betalingsanmodninger, der vedrører udgifter afholdt af en medlemsstat til et bestemt program i det foregående år, indsendes til Kommissionen senest den 30. april.

Hvis fristen for indsendelse af betalingsanmodninger overskrides, nedsættes EF-tilskuddet med 25 % den 1. juni, 50 % den 1. august, 75 % den 1. september og 100 % den 1. oktober i det pågældende år.

Senest den 30. oktober hvert år træffer Kommissionen afgørelse om EF-støtten under hensyntagen til de tekniske og økonomiske rapporter, der er forelagt af den pågældende medlemsstat i henhold til stk. 7.

9.   Kommissionens eksperter kan foretage kontrol på stedet i samarbejde med den kompetente myndighed, i det omfang det er nødvendigt for at sikre en ensartet anvendelse af denne beslutning i overensstemmelse med artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (6).

Kommissionens eksperter kan ved gennemførelsen af denne kontrol bistås af en ekspertgruppe nedsat efter proceduren i artikel 41.

10.   Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 41.

11.   Medlemsstaterne kan inden for de operationelle programmer, der oprettes i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1198/2006 (7), afsætte midler til udryddelse af de sygdomme hos akvakulturdyr, der er anført i bilaget.

Midlerne afsættes efter procedurerne i denne artikel med følgende ændringer:

Udryddelsen gennemføres i henhold til artikel 38, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (8) eller inden for rammerne af et udryddelsesprogram, der oprettes, godkendes og gennemføres i henhold til artikel 44, stk. 2, i nævnte direktiv.

9)

Artikel 26 affattes således:

»Artikel 26

Fællesskabets budgetmæssige forpligtelser i forbindelse med medfinansieringen af programmerne indgås årligt. Udgiftsforpligtelserne i forbindelse med de flerårige programmer indgås i overensstemmelse med artikel 76, stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (9). For flerårige programmer indgås den første budgetmæssige forpligtelse, når programmerne er godkendt. Hver efterfølgende forpligtelse indgås af Kommissionen på grundlag af afgørelsen om at yde tilskud, jf. artikel 24, stk. 5.

10)

Artikel 29, 29a, 32 og 33 udgår.

11)

Artikel 37a, stk. 1, affattes således:

»1.   Der kan ydes tilskud fra Fællesskabet til datamatisering af veterinærprocedurerne vedrørende:

12)

Artikel 43a affattes således:

»Artikel 43a

Kommissionen forelægger hvert fjerde år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dyresundhedssituationen og omkostningseffektiviteten af gennemførelsen af programmerne i de forskellige medlemsstater, herunder nærmere angivelse af de vedtagne kriterier.«.

13)

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning.

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 397/28

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF skal Kommissionen iværksætte et arbejdsprogram for undersøgelse af de aktive stoffer, der anvendes i plantebeskyttelsesmidler, som allerede var på markedet den 25. juli 1993. Der blev fastsat nærmere bestemmelser for gennemførelsen af dette problem ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (2).

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 933/94 af 27. april 1994 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 3600/92 for så vidt angår aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler og udpegning af rapporterende medlemsstater (3) blev der udpeget de aktive stoffer, som skal vurderes i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 3600/92, samt udpeget rapporterende medlemsstater for vurderingen af de enkelte stoffer og identificeret de producenter af de enkelte aktive stoffer, som havde indgivet en rettidig anmeldelse.

(3)

Alachlor er et af de 89 aktive stoffer, der er udpeget i forordning (EF) nr. 933/94.

(4)

I henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 3600/92 forelagde Spanien, der er rapporterende medlemsstat, den 20. juli 1999 en rapport for Kommissionen om sin vurdering af de oplysninger, anmelderne havde fremlagt i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1.

(5)

Efter at have modtaget rapporten fra den rapporterende medlemsstat foranstaltede Kommissionen høringer af eksperter fra medlemsstaterne og af hovedanmelderne, jf. artikel 7, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3600/92. Det fremgik, at der var behov for yderligere oplysninger. Ved Kommissionens beslutning 2001/810/EF (4) blev der fastsat en frist, inden for hvilken anmelderen skulle indgive oplysninger, og denne frist udløb den 25. maj 2002. I samme beslutning blev der fastsat en anden frist for undersøgelser af længere varighed, nemlig den 31. december 2002.

(6)

Kommissionen afholdt et trepartsmøde med hovedanmelderne og den rapporterende medlemsstat om dette aktive stof den 19. december 2003.

(7)

Spaniens vurderingsrapport er blevet gennemgået af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Gennemgangen blev afsluttet den 4. april 2006 med Kommissionens reviderede rapport om alachlor.

(8)

Ved behandlingen af alachlor viste der sig en række uafklarede spørgsmål, som blev henvist til Ekspertpanelet for Plantesundhed, Plantebeskyttelsesmidler og Restkoncentrationer heraf. Ekspertpanelet blev anmodet om at udtale sig om to spørgsmål. Det første spørgsmål gik på, om forekomsten af tumorer i næsemuslingerne, som er blevet observeret i karcinogenicitetsundersøgelsen på rotter, var af betydning for mennesker, og om det i bekræftende fald er en genotoksisk mekanisme, der gør sig gældende. Det andet spørgsmål gik på, om de oplysninger, der er fremlagt for metabolitterne 65, 85, 54, 25, 76 og 51, og som viser, at grænseværdien på 0,1 µg/l er overskredet, var tilstrækkelig dokumentation for, at disse metabolitter ikke er relevante. Ekspertpanelet konkluderede i sin udtalelse (5) om det første spørgsmål, at evidensgrundlaget lader formode, at der ligger en anden mekanisme end genotoksicitet bag den forekomst af tumorer i næsemuslingerne, der er observeret i karcinogenicitetsundersøgelserne på rotter. Denne mekanisme kunne være af betydning for mennesker, men det er overordentlig usandsynligt, at man ville nå op på sådanne koncentrationer af den aktive metabolit, at den begivenhedskæde, der resulterer i kræft, ville blive sat i gang. Ekspertpanelet konkluderede vedrørende det andet spørgsmål, at metabolitterne 65, 54 og 25 er blevet behørigt undersøgt for toksicitet, mens toksicitetsdatabasen er mangelfuld for så vidt angår jordmetabolitterne 85, 76 og 51. Også genotoksicitetsdatabasen er mangelfuld for så vidt angår jordmetabolitterne 85, 76 og 51. Ekspertpanelet kunne ikke konkludere, at metabolit 25 var sikker ud fra et genotoksicitetsmæssigt synspunkt. Det konkluderes, at mens der er fremlagt tilstrækkelige oplysninger om metabolitterne 65 og 54 til at godtgøre, at de ikke er relevante, er det ikke muligt at konkludere det samme for metabolitterne 85, 76, 51 og 25.

(9)

Der er i forbindelse med evalueringen af dette aktive stof afdækket visse potentielle problemer. Man fandt, at de forventede koncentrationer af nogle af de ovennævnte metabolitter i grundvandet overskrider den acceptable grænseværdi på 0,1 µg/l. Det kunne endvidere ikke udelukkes, at alachlor potentielt er karcinogent. Alachlor er nemlig ved Kommissionens direktiv 2004/73/EF (6) af 29. april 2004 om 29. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF (7) om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer blevet klassificeret som et karcinogent stof i kategori 3. Det blev i dette tilfælde vurderet at være hensigtsmæssigt at anvende strengere kriterier ved fastsættelse af sikkerhedsniveauet for AOEL (acceptabel eksponering af sprøjtepersonale). Den eksponering, der ville være resultatet af håndteringen og anvendelsen af stoffet i de af anmelderen påtænkte mængder pr. hektar, ville overskride AOEL-værdien og med andre ord medføre en uacceptabel risiko for brugerne.

(10)

I lyset af disse uafklarede spørgsmål har de vurderinger, der er foretaget på baggrund af de forelagte oplysninger, derfor ikke underbygget forventningen om, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder alachlor, under de foreslåede betingelser for anvendelse generelt opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF.

(11)

Alachlor bør derfor ikke optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(12)

Det bør sikres, at eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder alachlor, trækkes tilbage inden for den fastsatte frist og ikke vil blive fornyet, og at der ikke vil blive givet nye godkendelser for sådanne produkter.

(13)

Enhver begrænset frist til at bortskaffe, opbevare, afsætte eller anvende bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder alachlor, og som er godkendt af medlemsstaterne, bør ikke overstige tolv måneder, således at bestående lagre højst kan anvendes i yderligere én vækstsæson.

(14)

Denne beslutning er ikke til hinder for, at Kommissionen på et senere tidspunkt træffer foranstaltninger for dette aktive stof inden for rammerne af Rådets direktiv 79/117/EØF af 21. december 1978 om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer (8), senest ændret ved forordning (EF) nr. 850/2004 (9).

(15)

Denne beslutning er ikke til hinder for, at der kan forelægges en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF med henblik på en eventuel optagelse af alachlor i dets bilag I.

(16)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

Godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder alachlor, trækkes tilbage senest den 18. juni 2007.

b)

Fra den 19. december 2006 gives der ikke godkendelse eller forlænget godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder alachlor, i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF.