(1)

Den 22. februar 2006 modtog Kommissionen en klage over visse sadler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina), som blev indgivet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 af sammenslutningen af europæiske sadelfabrikanter (klageren) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde 99 %, af den samlede produktion af visse sadler i Fællesskabet.

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Den 7. april 2006 blev der offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en procedure (2).

(4)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Kina, importører, forhandlere, brugere, leverandører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, repræsentanter for Kina og de klagende EF-producenter og andre EF-producenter, som den vidste var berørt af indledningen af proceduren. Berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen.

(5)

For at give de eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende kinesiske producenter, som den vidste var berørt af sagen. Tre grupper af eksporterende producenter og en individuel eksporterende producent anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfylder betingelserne for markedsøkonomisk behandling. Det skal bemærkes, at tre af disse eksporterende producenter bestod af to eller flere forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der beskæftiger sig med produktion og/eller salg af sadler.

(6)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina, importører og producenter i Fællesskabet anførte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at der kan anvendes stikprøver i forbindelse med denne undersøgelse for at fastsætte dumping og skade, jf. grundforordningens artikel 17.

(7)

For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udvælge en stikprøve, blev alle eksporterende producenter i Kina, EF-importører og EF-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. januar 2005 til 31. december 2005).

(8)

For så vidt angår de eksporterende producenter blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver, for kun tre virksomhedsgrupper og en individuel virksomhed deltog i samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen.

(9)

Med hensyn til EF-producenter, blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtaget en stikprøve på grundlag af den største producerede mængde sadler i Fællesskabet, der kan anses for at være repræsentativ, og som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Kommissionen udvalgte på grundlag af de oplysninger, den modtog fra EF-producenter, fem virksomheder, som befinder sig i to forskellige medlemsstater. Med hensyn til produktionsmængde repræsenterer de fem virksomheder i stikprøven 86 % af den samlede EF-produktion. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter konsulteret og gjorde ikke indsigelse. Desuden blev de resterende EF-producenter anmodet om at fremlægge visse generelle oplysninger med henblik på analysen af spørgsmålet om skade. Derudover blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtaget en stikprøve af importører på grundlag af den største importerede mængde af den pågældende vare i Fællesskabet, der kan anses for at være repræsentativ, og som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. På grundlag af oplysningerne fra forskellige importører og i betragtning af deres forskellige kvalitet blev der udvalgt to importører, som befinder sig i samme medlemsstat, til at indgå i stikprøven. De to importører, som blev udvalgt til stikprøven, tegner sig for 21 % af importen af den pågældende vare i Fællesskabet. I betragtning af de få besvarelser fra brugere blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(10)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra fire eksporterende producenter i Kina og en enkelt producent i referencelandet Brasilien. Der blev også modtaget fuldstændige besvarelser fra fem EF-producenter, der blev udvalgt til at indgå i stikprøven. Selvom fire importører besvarede stikprøveskemaet, var der kun to, som deltog i samarbejdet ved at indsende en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet. Endvidere indsendte fire sadelbrugere en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet. Ydermere blev der også modtaget en besvarelse af spørgeskemaet fra en leverandør af råmaterialer.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en foreløbig fastlæggelse af dumping, skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg på følgende virksomheder:

(12)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter, der eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg på følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland, Brasilien i dette tilfælde:

(13)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005 (undersøgelsesperioden). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

(14)

Den pågældende vare er visse sadler og væsentlige dele heraf (dvs. stel, puder og betræk) til cykler (herunder trehjulede transportcykler), også med motor og sidevogn, samt til fitnesscykler og hjemmetrænere (»den pågældende vare« eller »sadler«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Varen tariferes normalt under KN-kode 8714 95 00 , ex 8714 99 90 og ex 9506 91 10 .

(15)

En sadel består typisk af tre dele: et stel eller skelet, som sadlen bygges op på, og som normalt fremstilles af plastik ved sprøjtestøbning; puden, som sættes på stellet for at gøre sadlen behagelig at sidde på, og som kan fremstilles af forskellige slags syntetisk skum eller andre materialer; betrækket, som fremstilles af syntetisk materiale eller naturlæder, og som dækker puden og siderne af stellet og bevirker, at sadlen bliver behagelig at røre ved og se på. Ud over de nævnte tre dele er en sadel normalt udstyret med en fastgørelsesmekanisme af metal, f.eks. en gaffel eller klemme, og kan også være udstyret med en fjeder eller en støddæmper af elastomer.

(16)

Den pågældende vare anvendes i forbindelse med cykler og lignende køretøjer samt til stationært udstyr som f.eks. fitnesscykler. Undersøgelsen har vist, at til trods for afvigelser med hensyn til udformning, materialer og produktionsproces har de forskellige typer af den pågældende vare alle de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. De anses derfor for at være en og samme vare i forbindelse med proceduren.

(17)

Undersøgelsen viste, at de grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber ved de sadler, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet, de sadler, som fremstilles og sælges på det kinesiske hjemmemarked, og de sadler, som importeres i Fællesskabet fra Kina, samt dem, der fremstilles og sælges i Brasilien, er de samme, og at disse varer har det samme anvendelsesformål.

(18)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at disse varer er den samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(19)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(20)

Til orientering er kriterierne for markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

(21)

To grupper af eksporterende producenter og en individuel eksporterende producent anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og udfyldte og indsendte ansøgningsskemaet herom for eksporterende producenter inden for den fastsatte frist. Kommissionen efterprøvede i nødvendigt omfang alle oplysningerne i ansøgningerne om markedsøkonomisk behandling ved at aflægge kontrolbesøg på virksomhederne. Undersøgelsen viste, at kun to grupper af eksporterende producenter kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, og at ansøgningen fra en gruppe virksomheder og fra den individuelle virksomhed måtte afvises.

(22)

Med hensyn til den individuelle eksporterende producent viste undersøgelsen, at virksomheden ikke opfyldte kravene under ovenstående kriterie 1 og 3. Virksomheden kunne nemlig ikke bevise, at dens erhvervsmæssige beslutninger var truffet på markedsvilkår og uden væsentlig indgriben fra statens side, navnlig fordi salgsmængderne på hjemme- og eksportmarkedet er begrænset af virksomhedens vedtægter, som ikke kan ændres uden statens godkendelse. Virksomheden kunne heller ikke bevise, at der ikke var videreført væsentlige forvridninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, navnlig ved at fremlægge skriftligt bevis for erhvervelse af rettigheder til brug af jord.

(23)

Endvidere undlod en gruppe af eksporterende producenter at anmelde deres forbindelse til en større kunde på hjemmemarkedet både i ansøgningsskemaet om markedsøkonomisk behandling og i besvarelsen af antidumpingspørgeskemaet. Forbindelsen blev først opdaget ved krydstjek i forbindelse med kontrolbesøg hos de pågældende eksporterende producenter. Det er Kommissionens faste praksis kun at træffe afgørelse om markedsøkonomisk/individuel behandling for grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder som helhed. For at kunne indrømme denne eksportør markedsøkonomisk/individuel behandling skulle den forretningsmæssigt forbundne virksomhed derfor have deltaget fuldt ud i samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen for at fastlægge, hvilke aktiviteter virksomheden helt præcist har i forbindelse med den pågældende vare, om kriterierne for en markedsøkonomisk undersøgelse var opfyldt, og hvilken betydning forbindelsen har for transaktionerne mellem de to virksomheder. Sådan forholdt det sig ikke, for den forretningsmæssigt forbundne virksomhed deltog ikke i samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Derfor kunne Kommissionen ikke træffe afgørelse om en markedsøkonomisk/individuel behandling for denne gruppe af virksomheder. Det skal bemærkes, at spørgsmålet havde betydning for en meget stor del af eksportørernes salg på hjemmemarkedet. Den bevidste undladelse såede også tvivl om troværdigheden af de øvrige informationer og dokumenter, som blev forelagt for Kommissionen. I betragtning af undladelsen og dens betydning både for den markedsøkonomiske undersøgelse og eventuel fastsættelse af dumping på grundlag af individuelle data fra denne gruppe af eksportører blev det vedtaget, at de havde indgivet urigtige og vildledende informationer, jf. grundforordningens artikel 18. Virksomheden blev omgående underrettet om årsagerne hertil og fik lejlighed til at afgive yderligere forklaringer, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 4. Men virksomhedens forklaringer var utilfredsstillende og kunne hverken overbevise Kommissionen om, at virksomheden ikke indgav vildledende oplysninger, eller fjerne den tvivl, der herskede om troværdigheden af de resterende data, som virksomheden indgav. Derfor blev gruppen af eksporterende producenter anset for ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og dens anmodning om markedsøkonomisk og individuel behandling blev afvist.

(24)

De berørte parter fik lejlighed til at kommentere ovennævnte resultater.

(25)

På det grundlag fik to grupper af eksporterende producenter indrømmet markedsøkonomisk behandling:

(26)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(27)

Den eksporterende producent, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, ønskede også individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. Men virksomhedens ansøgning om individuel behandling blev også afvist, fordi virksomheden ikke opfyldte kriterierne i artikel 9, stk. 5, litra b), om, at eksportpriser og -mængder fastsættes frit.

(28)

Hvad angår fastsættelsen af den normale værdi, fastslog Kommissionen først for hver enkelt af de pågældende eksporterende producenter, om deres samlede salg på hjemmemarkedet af sadler var repræsentativt sammenlignet med deres samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, hvis den samlede mængde, som hver eksporterende producent solgte, udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(29)

De to grupper af virksomheder, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, omfattede fem virksomheder, som fremstillede sadler til eksport; heraf fremstillede tre også sadler til hjemmemarkedet. Endnu en virksomhed fremstillede sadler til hjemmemarkedet, men ikke til eksport.

(30)

For de eksporterende producenter, hvis samlede hjemmemarkedssalg blev fundet repræsentativt, identificerede Kommissionen derefter de typer sadler, som sælges på hjemmemarkedet, og som er identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der sælges til eksport til Fællesskabet.

(31)

For hver af disse typer blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet.

(32)

Derefter undersøgte Kommissionen for hver virksomhed, om hjemmemarkedssalget i repræsentative mængder af hver type af den pågældende vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4, idet andelen af det fortjenstgivende salg af den pågældende varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet blev fastsat.

(33)

I tilfælde, hvor mængden af en sadeltype, der solgtes til en nettopris, som svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitlige salgspris for den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi for hver varetype beregnet på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris. Prisen blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej.

(34)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en sadeltype udgjorde 80 % eller derunder af det samlede salg af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi for hver varetype baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de fortjenstgivende salgstransaktioner for den pågældende type, forudsat at dette salg udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde for den pågældende type.

(35)

Endelig fandt Kommissionen, at i tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst sadeltype udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type, solgtes denne bestemte type i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(36)

Hvor hjemmemarkedspriserne på en bestemt type, der solgtes af en eksporterende producent, ikke kunne benyttes, blev der anvendt en beregnet normal værdi.

(37)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi beregnet på grundlag af de enkelte eksportørers produktionsomkostninger for de eksporterede typer (om nødvendigt justeret) plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G-omkostninger) samt en passende fortjeneste. I alle tilfælde blev SA&G-omkostninger og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med metoderne i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen, om de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de pågældende eksporterende producenter havde haft på hjemmemarkedet, kunne anses for at udgøre pålidelige oplysninger.

(38)

De faktiske SA&G-omkostninger på hjemmemarkedet blev anset for pålidelige, hvis den pågældende virksomheds samlede hjemmemarkedssalg kunne anses for repræsentativt i forhold til mængden af eksportsalget til Fællesskabet. Den indenlandske fortjenstmargen blev fastsat på grundlag af hjemmemarkedssalget af de typer, der solgtes i normal handel. Til det formål blev ovennævnte metode anvendt.

(39)

For de tre virksomheder med et repræsentativt hjemmemarkedssalg blev det fastslået, at de fleste typer af den pågældende vare, som eksporteredes, også solgtes i normal handel på hjemmemarkedet. For de typer, hvor dette ikke var tilfældet, blev den normale værdi beregnet efter ovennævnte metode ved anvendelse af oplysningerne om SA&G-omkostninger og fortjeneste for hver enkelt virksomhed.

(40)

For de to virksomheder uden repræsentativt salg på hjemmemarkedet blev der fastsat et beløb til SA&G-omkostninger på grundlag af de gennemsnitlige SA&G-omkostninger for de fire virksomheder med salg på hjemmemarkedet.

(41)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af priserne eller den beregnede værdi i et referenceland.

(42)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende Brasilien som hensigtsmæssigt referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi, og den opfordrede berørte parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(43)

Ingen af de eksporterende producenter i Kina, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, gjorde indsigelse mod forslaget.

(44)

Men en importør og en eksporterende producent, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, hævdede, at Brasilien ikke er det mest hensigtsmæssige referenceland, og at Taiwan eller Mexico burde vælges til formålet i stedet.

(45)

Men selvom der fremstilles cykeldele i Taiwan, menes det meste af produktionen at være overført til Kina. Derfor må de sadelproducenter, der har hovedsæde i Taiwan, stort set være de samme virksomheder — eller forretningsmæssigt forbundne virksomheder — som dem, der angiveligt eksporterers fra Kina til Fællesskabet til dumpingpriser. Endvidere indebærer den normale arbejdsdeling inden for sådanne grupper, at der nu kun fortsat fremstilles ganske få specialmodeller med større fortjenstmargen i Taiwan, mens produktionen af langt de fleste billige modeller og sadler i mellemklassen er overført til Kina af omkostningsmæssige årsager. Derfor er priserne eller omkostningerne i forbindelse med de sadeltyper, der fremstilles i Taiwan, sandsynligvis ikke det bedste grundlag for fastsættelse af den normale værdi for sadler fremstillet i Kina.

(46)

Mexico betragtes som et åbent og konkurrencedygtigt marked, der i størrelse svarer til ca. 1/8 af det brasilianske marked. Kommissionen henvendte sig til de to kendte producenter i Mexico, men ingen af dem tilbød at samarbejde.

(47)

Undersøgelsen viste, at Brasilien har et konkurrencedygtigt marked for den berørte vare med mindst tre indenlandske producenter af forskellig størrelse og en import fra tredjelande på, hvad der svarer til ca. 15 % af det indenlandske forbrug på 8-9 millioner sadler pr. år. En af de eksporterende producenter stillede spørgsmålstegn ved konkurrencens omfang på det brasilianske marked på grund af de få producenter. Undersøgelsen viste dog, at der ikke var noget bevis for, at en af de brasilianske producenter indtager en dominerende stilling, eller at priserne fastsættes på et ikke-konkurrencemæssigt grundlag. Der var heller ikke nogen grund til at tro, at forhold som adgang til råvarer, omkostninger og andre produktionsvilkår i Taiwan eller Mexico skulle ligne dem i Kina mere, end det var tilfældet for Brasilien. Det brasilianske marked blev derfor anset for at være hensigtsmæssigt til fastsættelse af den normale værdi.

(48)

De tre kendte eksporterende producenter i Brasilien blev kontaktet, og en virksomhed var villig til at samarbejde. Der blev derfor sendt et spørgeskema til denne producent, og oplysningerne i besvarelsen blev kontrolleret på stedet. Den samarbejdende producent er forretningsmæssigt forbundet med en af EF-producenterne, men der er ingen grund til at tro, at det vil påvirke troværdigheden af de pågældende data, som oven i købet blev kontrolleret ved besøg i virksomheden.

(49)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at det er rimeligst og mest hensigtsmæssigt at anvende Brasilien som referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(50)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra en producent i referencelandet, dvs. på grundlag af den pris, der blev betalt eller skulle betales på det brasilianske marked for sammenlignelige varetyper i overensstemmelse med ovenstående metode.

(51)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af alle priser, som blev betalt eller skulle betales på det brasilianske marked for sammenlignelige varetyper, da alle transaktionerne kunne anses for at have fundet sted i normal handel.

(52)

De eksporterende producenters eksportsalg til Fællesskabet fandt enten sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet eller gennem forretningsmæssigt eller ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber i Hong Kong, på De Britiske Jomfruøer eller i Taiwan.

(53)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(54)

I de tilfælde, hvor salget foregik gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler uden for Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat på grundlag af prisen ved første videresalg til uafhængige købere i Fællesskabet.

(55)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev i alle tilfælde foretaget justeringer for omkostninger til transport, forsikring, håndtering samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og bankgebyrer, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(56)

Ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Taiwan blev der foretaget en justering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), i de tilfælde, hvor virksomhederne havde vist sig at varetage opgaver, som kan sidestilles med de opgaver, der varetages af agenter, som arbejder på provisionsbasis. Da det forretningsmæssigt forbundne firmas angivelse af SA&G-omkostninger ikke kunne betragtes som pålidelig, blev justeringen baseret på de oplysninger om SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev indhentet fra en ikke-forretningsmæssigt forbundet forhandler.

(57)

For de virksomheder, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi af hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(58)

Det har været Kommissionens faste praksis at betragte forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter eller eksporterende producenter, der tilhører samme gruppe, som en enkelt enhed med henblik på at fastsætte en dumpingmargen og derfor kun at fastsætte en enkelt dumpingmargen. Dette skyldes især, at individuelle dumpingmargener kan tilskynde til omgåelse af antidumpingforanstaltningerne, idet forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter herved vil kunne kanalisere deres eksport til Fællesskabet gennem den virksomhed, der har den laveste individuelle dumpingmargen, hvorved foranstaltningerne ville blive virkningsløse.

(59)

I overensstemmelse med denne praksis betragtedes de forretningsmæssigt forbundne producenter, der tilhører samme gruppe, som en enkelt enhed og tildeltes en enkelt dumpingmargen, som blev beregnet på grundlag af det vejede gennemsnit af dumpingmargenerne for de samarbejdende producenter i de pågældende grupper.

(60)

På dette grundlag udgør de foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(61)

For at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina bestemte Kommissionen først graden af samarbejdsvilje. De samlede eksportmængder, som var angivet i de tre samarbejdende eksporterende producenters besvarelser af spørgeskemaet, blev sammenlignet med den samlede dumpingimport fra Kina, beregnet som beskrevet i betragtning 71. Det drejede sig om 23 %. På grundlag heraf blev samarbejdsniveauet anset for at være lavt.

(62)

Det blev derfor fundet passende at fastsætte dumpingmargenen for hele landet som et vejet gennemsnit af:

(63)

På dette grundlag blev dumpinggraden for hele landet foreløbig fastsat til 30,9 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(64)

I Fællesskabet fremstilles den pågældende vare af ni kendte producenter, på hvis vegne klagen blev indgivet. Producenterne er hjemmehørende i Italien, Polen, Det Forenede Kongerige og Portugal og tegner sig for 99 % af EF-produktionen i undersøgelsesperioden.

(65)

På det indledende stadium var der kun én kendt EF-producent, som ikke havde klaget. I betragtning af de ni klagende og den ikke-klagende EF-producents produktion svarede den samlede produktion af den samme vare til 16 165 936 stk. i undersøgelsesperioden.

(66)

Følgende EF-producenter støttede klagen:

(67)

Da disse ni klagende samarbejdende EF-producenter (både dem i og uden for stikprøven) tegner sig for 99 % af EF-produktionen af den samme vare, udgør de EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. Fællesskabsproducenterne i stikprøven (producenterne i stikprøven) tegnede sig for 86 % af den samlede EF-produktion af sadler i undersøgelsesperioden. De resterende EF-producenter blev anmodet om at fremlægge visse generelle oplysninger med henblik på analysen af spørgsmålet om skade.

(68)

EF-forbruget blev fastsat på grundlag af det salg, som de fem EF-producenter i stikprøven, de fire EF-producenter uden for stikprøven og de ikke-klagende EF-producenter havde haft på markedet i Fællesskabet, plus importen fra Kina og fra andre tredjelande under de relevante KN-koder ifølge Eurostat. Som nævnt i betragtning 14 angives den pågældende vare på indeværende tidspunkt under KN-kode 8714 95 00 , ex 8714 99 90 og ex 9506 91 10 . Eurostats data om de to sidstnævnte KN-koder (ex 8714 99 90 og ex 9506 91 10 ) omfatter også andre dele af cykler og motionsudstyr. Da det ikke var muligt at udskille data kun om sadler fra de to bredere kategorier, blev det besluttet at opstille importstatistikkerne på grundlag af en enkelt KN-kode, nemlig KN-kode 8714 95 00 . De importmængder, der tages i betragtning ved fastsættelse af EF-forbruget, kan derfor være ansat lidt for lavt.

(69)

På grundlag af disse data kunne det konstateres, at forbruget i den betragtede periode var steget med 17 % fra 20 701 027 stk. i 2002 til 24 179 012 stk. i 2005.

Tabel 1

(70)

Som tidligere anført har denne undersøgelse vist, at de gennemsnitlige dumpingmargener for Kina er højere end den minimumsværdi, der er anført i grundforordningens artikel 9, stk. 3, og at den importerede mængde fra Kina ikke er ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7.

(71)

Den importerede mængde blev fastsat på grundlag af Eurostats data. Som omtalt i betragtning 68 kan nedenstående import være ansat lidt for lavt. Endvidere fører Eurostat statistik over import af cykelsadler i mængder af 100 kg og ikke i stk. Det anses således for at være korrekt at anslå gennemsnitsvægten af importerede sadler fra Kina til 500 g pr. stk.; det svarer nemlig til den vægt, som blev indberettet af en eksporterende producent og en ikke-forretningsforbundet importør.

(72)

Importen fra Kina blev mere end firedoblet i den betragtede periode. Den steg fra 1 416 814 stk. i 2002 til 6 276 749 stk. i undersøgelsesperioden. På samme måde steg markedsandelen fra 7 % i 2002 til 26 % i undersøgelsesperioden. Det skal ses i forhold til et forbrug, som kun steg 17 %, dvs. relativt mindre end stigningen i importen fra Kina.

(73)

En ikke-forretningsmæssigt forbundet importør hævdede, at importstatistikkerne var overvurderet, fordi der blev anvendt en gennemsnitsvægt på 400 g pr. sadel i klagen. Virksomheden hævdede, at gennemsnitsvægten på sadler, som importeres fra Kina, måtte ligge på mellem 600 og 800 g. Men selv samme virksomhed bekræftede ved et kontrolbesøg på virksomheden, at gennemsnitsvægten på importerede sadler fra Kina er 500 g, dvs. nøjagtig den vægt, som Kommissionen anvendte til at omregne Eurostats data, som gives i 100 kg, til stk. Importøren hævdede endvidere, at statistikkerne vedrørende import fra Kina var oppustede, fordi de også omfattede import af sadelbetræk, som anvendes til at beskytte sadler. Som nævnt i ovenstående betragtning 71 blev importstatistikkerne opstillet på grundlag af en enkelt KN-kode (KN 8714 95 00 ). Det er ikke den kode, sadelbetræk normalt angives under, og derfor er importørens påstand ubegrundet.

Tabel 2

(74)

Den vejede gennemsnitspris på importerede sadler med oprindelse i Kina faldt støt år for år i hele den betragtede periode og sammenlagt 21 %, dvs. fra 1,4 EUR pr. stk. til 1,1 EUR pr. stk. mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

Tabel 3

(75)

For at fastsætte prisunderbuddet analyserede Kommissionen data vedrørende undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser var priserne ved salg til uafhængige kunder, om fornødent justeret til ab fabrik, dvs. ekskl. fragtomkostninger i Fællesskabet og efter fradrag af nedslag og rabatter. Priserne for de forskellige sadeltyper, bestemt efter stel, pude, betræk, gaffel og vægt, blev sammenlignet med eksportpriserne ved salg af lignende typer, efter fradrag af rabatter og om nødvendigt justeret til cif-pris, Fællesskabets grænse, med en passende justering for told (1,2 %) og importørens omkostninger efter import til Fællesskabet.

(76)

Ved beregningen af de vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargener blev der taget hensyn til de samarbejdende producenters eksportpriser. I undersøgelsesperioden svarede de samarbejdende producenters vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen til 67,3 %. Ved at tage hensyn til den samlede import af sadler, dvs. fra samarbejdende og ikke-samarbejdende eksporterende producenter i Kina, førte beregningen af den gennemsnitlige prisunderbudsmargen på grundlag af Eurostats data også til en lignende gennemsnitlig prisunderbudsmargen på 70,1 % i undersøgelsesperioden.

(77)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den pågældende periode.

(78)

Analysen vedrørte virksomhederne i stikprøven. Men for at give et fuldstændigt billede af situationen i EF-erhvervsgrenen angives der også i det følgende oplysninger om indikatorer, hvor der foreligger pålidelige oplysninger om EF-erhvervsgrenen som helhed. Erhvervsgrenens resultater målt i priser, lønninger, investeringer, fortjeneste, afkast af investeringer, likviditet og evnen til at rejse kapital er således fastsat på grundlag af oplysninger fra virksomhederne i stikprøven. Skadesfaktorerne — såsom markedsandel, salgsmængde og produktion — er fastlagt for hele EF-erhvervsgrenen.

(79)

Der var en klar negativ udvikling i EF-erhvervsgrenens samlede produktion i den betragtede periode. I 2002 lå produktionen på 19 546 740 sadler, mens EF-erhvervsgrenen kun producerede 16 165 936 sadler i undersøgelsesperioden, svarende til hen ved 3,5 millioner eller 17 % færre sadler end i 2002. Da sadler normalt kun produceres efter bestilling fra kunderne, kan den negative udvikling i produktionen sættes i direkte forbindelse med den faldende efterspørgsel efter sadler produceret af EF-erhvervsgrenen.

Tabel 4

(80)

Produktionskapaciteten blev fastsat på grundlag af den nominelle kapacitet, som de produktionsenheder, der ejes af EF-erhvervsgrenen, råder over, under hensyntagen til produktionsafbrydelser og det forhold, at en del af kapaciteten i nogle tilfælde blev anvendt til at fremstille andre varer, f.eks. håndtag til kørestole.

(81)

Produktionskapaciteten for sadler steg med 5 % i den betragtede periode fra 29 492 120 stk. i 2002 til 30 921 920 stk. i undersøgelsesperioden. Den beskedne stigning i produktionskapaciteten kan tilskrives investeringer i 2004 og i undersøgelsesperioden med henblik på produktion af nye varetyper, som anvendes til racercykler. Kapacitetsudnyttelsesgraden afspejler faldet i produktion og efterspørgsel. Den faldt støt i den betragtede periode og nåede ned på kun 45 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 5

(82)

For så vidt angår slutlagrene skal det bemærkes, at langt hovedparten af sadlerne fremstilles på bestilling. Selvom der konstateredes et fald i lagerbeholdningerne på 35 % i den betragtede periode, fandtes lagerbeholdningerne derfor ikke at være en relevant skadesindikator i den aktuelle sag.

Tabel 6

(83)

Fra 2002 til 2003 faldt investeringerne med henblik på produktion af den samme vare fra 3 808 057 EUR til 1 664 147 EUR. I 2004 øgede EF-producenterne deres investeringer og brugte hen ved dobbelt så meget som det foregående år, dvs. 3 381 996 EUR. I undersøgelsesperioden udgjorde investeringerne 3 638 962 EUR, hvilket er 4 % under niveauet i begyndelsen af den betragtede periode i 2002. I forbindelse med undersøgelsen kunne det konstateres, at der hovedsagelig blev investeret i bygninger, anlæg og maskiner for at bevare produktionskapaciteten og kun i 2004 og undersøgelsesperioden i et mindre omfang for at udvikle nye varetyper. I betragtning af den lave kapacitetsudnyttelse, som allerede er omtalt, havde investeringerne under alle omstændigheder ikke til formål at øge den samlede produktion.

(84)

Undersøgelsen afslørede, at EF-erhvervsgrenen anses for at være førende på verdensmarkedet inden for produktdesign og innovation af sadler. Mellem 2000 og undersøgelsesperioden designede og markedsførte EU-producenterne over et tusind nye sadeltyper. F&U tegner sig for ca. 8-10 % af EF-erhvervsgrenens omsætning. For at kunne holde denne position er EF-erhvervsgrenen nødt til at bevare et vist investeringsniveau, også selvom kapacitetsudnyttelsen er lav.

Tabel 7

(85)

Der er to hovedsalgskanaler for sadler: markedet for producenter af originalt udstyr og »eftermarkedet«. I det første tilfælde sælges sadlerne til montering på nye cykler og i det andet til udskiftning af brugte cykelsadler. Det kunne konstateres, at salget på markedet for producenter af originalt udstyr svarer til ca. 60 % og salget på eftermarkedet til ca. 40 % af det samlede marked. Sadler er ligesom dæk nogle af de cykeldele, som udskiftes hyppigst.

(86)

EF-erhvervsgrenens samlede salg faldt med 20 % i den betragtede periode fra 15 109 569 stk. til 12 139 162 stk. i undersøgelsesperioden, dvs. EF-erhvervsgrenen solgte næsten 3 millioner færre sadler i undersøgelsesperioden end i 2002. Efter et beskedent fald på 1 % i 2003 i forhold til 2002 blev nedgangen i salget mere markant i 2004 og i undersøgelsesperioden.

(87)

I hele den betragtede periode steg værdien af EF-erhvervsgrenens salg af sadler kun 1 %. På markedet i Fællesskabet steg salgsværdien med 5 % fra 54 460 180 EUR i 2002 til 56 978 530 EUR i 2003 og derefter til 58 052 609 EUR i 2004. I undersøgelsesperioden faldt værdien af EF-erhvervsgrenens salg dog med næsten tre millioner EUR i forhold til det foregående år. Det forhold, at udviklingen i salgsværdien ikke fulgte den samme trend som salgsmængden, skyldes en stigning i gennemsnitspriserne, som forklaret nedenstående.

(88)

Samtidig med nedgangen i salgsmængden faldt andelen af Fællesskabets marked også betydeligt fra 81 % i 2002 til 58 % i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenen mistede med andre ord 23 % af sin markedsandel i den betragtede periode på grund af stigende import fra Kina.

Tabel 8

(89)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris steg med 25 % i den betragtede periode. Prisstigningen skyldes dels de øgede omkostninger til råmaterialer, som påvirkede hele erhvervsgrenen, dels en forskydning fra lav- til højteknologiske varetyper, hvor der anvendes dyrere råmaterialer, og hvor produktionen også er mere arbejdskraftintensiv.

(90)

De vigtigste råmaterialer ved produktion af sadler er plastikskaller, betræk, polyuretan, skinner og klemmer. Priserne på råmaterialerne er indirekte bestemt af udviklingen i olie- og metalpriserne. Råmaterialet er en større omkostningskomponent i produktionsomkostningerne for sadler; det tegner sig for ca. halvdelen af de samlede produktionsomkostninger og har direkte betydning for udviklingen i salgspriserne.

(91)

Det kunne konstateres, at gennemsnitspriserne på råmaterialer forblev uændrede i 2002 og 2003, men at de steg fra 2003 og også i undersøgelsesperioden, hvilket afspejledes i EF-erhvervsgrenens højere salgspriser.

(92)

En ikke-forretningsmæssigt forbundet importør hævdede, at EF-erhvervsgrenens prisstigninger skyldtes en ændring i forbrugernes efterspørgsel. Virksomheden hævdede, at efterspørgslen efter billige cykler og dermed billige sadler var faldet, hvorimod efterspørgslen efter dyrere sadler af bedre kvalitet var steget. Denne påstand er i modstrid med det forhold, at importen af billige sadler fra Kina steg relativt mere end det samlede forbrug af sadler i Fællesskabet, jf. betragtning 72.

Tabel 9

(93)

I den betragtede periode faldt den vejede gennemsnitlige rentabilitet af EF-erhvervsgrenens nettoomsætning kraftigt fra 3,8 % i 2002 til kun 0,4 % i undersøgelsesperioden. Rentabiliteten steg til 5,0 % i 2003, faldt til 3,1 % i 2004 og nåede til sidst ned på 0,4 % i undersøgelsesperioden. Den lave fortjenstmargen skyldes, at EF-erhvervsgrenen ikke i tilstrækkeligt omfang kunne vælte prisstigningen på råmaterialer over på kunderne.

Tabel 10

EF-erhvervsgrenen skabte en likviditet på 3 990 473 EUR i undersøgelsesperioden, svarende til ca. 1,1 mio. EUR eller 22 % mindre end i 2002. EF-erhvervsgrenens fortsat gode likviditet skyldes, at det drejer sig om en kapitalintensiv erhvervsgren med behov for store afskrivninger. Det kunne konstateres, at udviklingen i EF-erhvervsgrenens likviditet i det store hele fulgte rentabilitetstrenden.

Tabel 11

(94)

Afkastet af nettoaktiverne blev beregnet som nettofortjenesten, før skat, ved salg af den samme vare udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der er afsat til den samme vare. Denne indikator fulgte den samme trend som rentabiliteten og faldt fra 12 % i 2002 til kun 1 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 12

(95)

Der var ingen påstande fra EF-erhvervsgrenen om eller tegn på, at erhvervsgrenen havde problemer med at rejse kapital til sine aktiviteter, og det blev derfor konkluderet, at EF-erhvervsgrenen som helhed var i stand til at rejse kapital til sine aktiviteter i den betragtede periode.

(96)

Beskæftigelsen inden for EF-erhvervsgrenen forblev uændret i hele den betragtede periode. Efter en beskeden stigning i 2003 og 2004 beskæftigede EF-erhvervsgrenen 418 fuldtidsansatte i undersøgelsesperioden, dvs. næsten lige så mange som i 2002. Det skal dog bemærkes, at alle EF-producenter outsourcer store dele af deres produktion til andre små og mellemstore virksomheder i Fællesskabet og i enkelte tilfælde næsten hele produktionen. Derfor er det samlede antal fuldtidsbeskæftigede i forbindelse med produktionen af sadler langt større end det antal medarbejdere, som er direkte ansat af EF-erhvervsgrenen. Det skønnes, at der sammenlagt er beskæftiget mindst tre gange så mange i forbindelse med produktionen af den samme vare, svarende til ca. 1 200 personer i undersøgelsesperioden. De årlige gennemsnitslønninger udviklede sig i takt med arbejdskraftomkostningerne og steg med 5 % i den betragtede periode fra 7 784 339 EUR i 2002 til 8 190 911 EUR i undersøgelsesperioden, hvilket er mindre end inflationsraten i Fællesskabet i den samme periode.

Tabel 13

(97)

Produktiviteten målt i produktion pr. ansat pr. år var på 42 225 stk. i 2002 og faldt jævnt i årenes løb til 33 317 stk. i undersøgelsesperioden. Faldet kan tilskrives produktionsnedgangen.

Tabel 14

(98)

Mens Fællesskabets forbrug steg med 17 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, forblev EF-erhvervsgrenens salgsmængde uændret i den samme periode. På den måde steg EF-erhvervsgrenens salg langt mindre end efterspørgslen i den betragtede periode. På den anden side steg den kinesiske imports markedsandel 19 procentpoint.

(99)

Virkningerne af den faktiske dumpingmargen på EF-erhvervsgrenen kan i betragtning af mængden og priserne på importen fra Kina ikke anses for ubetydelig.

(100)

Der kunne ikke konstateres genrejsning for EF-erhvervsgrenen efter tidligere dumping eller subsidiering.

(101)

Analysen af skadesindikatorerne afslørede, at EF-erhvervsgrenens situation forværredes betydeligt i den betragtede periode. De fleste skadesindikatorer (netto salgsmængde, produktionsmængde, kapacitetsudnyttelse, rentabilitet, afkast af investeringer, investeringer, likviditet og beskæftigelse) udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode.

(102)

Nogle skadesindikatorer viser dog en stabil udvikling (netto salgsværdi og evne til at rejse kapital) eller en positiv trend (gennemsnitlige salgspriser, produktionskapacitet og slutlagre). Men stigningen i salgspriser og nettosalgsværdi i undersøgelsesperioden kan ikke tilskrives en forbedring af EF-erhvervsgrenens situation som sådan. Den skyldes stigende priser på råmaterialer og en forskydning af EF-erhvervsgrenens produktion i retning af varetyper af højere værdi. Som anført i betragtning 82 kan slutlagrene på grund af erhvervsgrenens særlige karakter ikke anses for at være relevante for fastsættelsen af skaden.

(103)

På grund af den meget negative udvikling i de fortjenestrelaterede indikatorer må erhvervsgrenen anses for at være truet, hvis situationen ikke forbedres. Da EF-erhvervsgrenen består af små og mellemstore virksomheder og opererer inden for et kapitalintensivt område, er det højst usandsynligt, at EF-erhvervsgrenen kan overleve finansielt i længere tid på denne måde.

(104)

I betragtning af ovenstående konkluderes det derfor, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(105)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, har Kommissionen undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(106)

Importen fra Kina blev mere en firedoblet i den betragtede periode og steg med 343 %, udtrykt i mængde, og 19 procentpoint, udtrykt i markedsandele. Samtidig lå alle eksporterende kinesiske producenters gennemsnitspriser 70,1 % under EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser i undersøgelsesperioden. Den betydelige stigning i importen fra Kina og erobringen af markedsandele i den betragtede periode til priser, der kun udgjorde en brøkdel af EF-erhvervsgrenens priser, faldt tidsmæssigt sammen med den tydelige forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation som helhed.

(107)

Mens enhedspriserne for import fra Kina faldt støt i den betragtede periode med 21 % fra 1,4 EUR i 2002 til 1,1 EUR i undersøgelsesperioden, steg EF-erhvervsgrenens priser i den samme periode med 26 % fra 3,6 EUR i 2002 til 4,5 EUR i undersøgelsesperioden. Denne prisudvikling i hver sin retning kan kun delvis tilskrives det forskellige sadelsortiment i Fællesskabet og Kina. Endvidere har EF-producenterne bevist, at Fællesskabet og Kina begge har adgang til de fleste råmaterialer til de samme priser. De har også vist, at omkostningerne i forbindelse med det råmateriale, der anvendes til sadler i Fællesskabet, er steget i den betragtede periode. Nogle eksporterende producenter i Kina sælger faktisk deres varer til Fællesskabet til en pris, der ligger under omkostningerne til råmaterialer, og det viser klart, at der ikke er tale om en situation, hvor priserne er lavere, fordi producenterne i Kina har en komparativ fordel, men fordi der er tale om dumping.

(108)

Som følge af denne illoyale prispolitik i forbindelse med dumpingimporten fra Kina blev EF-erhvervsgrenens priser trykket og kunne ikke engang dække stigningen i omkostningerne til råmaterialer. Det blev yderligere bekræftet af den betydelige forringelse af EF-erhvervsgrenens rentabilitet.

(109)

Ovenstående viser tydeligt, at de billige importvarer fra Kina, som sælges til priser, der ligger langt under EF-erhvervsgrenens priser, har spillet en afgørende rolle for forværringen af den situation, EF-erhvervsgrenen befinder sig i, og som navnlig afspejles i en nedgang i produktion, salg og markedsandele samt en markant forringelse af rentabiliteten.

(110)

For en eksporterende producent lå dumpingmargenen under minimumsværdien. Derfor blev der ikke taget hensyn til de importerede varer fra denne virksomhed i forbindelse med ovenstående analyse af spørgsmålet om skade. De importerede varer fra denne eksporterende producent tegnede sig for 28-33 % af den samlede import fra Kina i 2002 og 2003, 18-23 % i 2004, men kun 12-17 % i undersøgelsesperioden. Denne virksomheds gennemsnitspriser lå fortsat væsentligt under EF-erhvervsgrenens i hele den betragtede periode. Men virksomhedens gennemsnitlige dumpingmargener var langt mindre end dumpingmargenerne i de virksomheder, hvor der blev konstateret dumping. Da importen fra denne virksomhed var af et beskedent omfang og — hvad der er endnu vigtigere — faldt drastisk i den betragtede periode, konkluderes det, at de ikke-dumpede importerede varer fra denne eksporterende producent ikke brød årsagssammenhængen, dvs. at de dumpede importerede varer fra Kina forvoldte EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(111)

Ifølge Eurostat og de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, er de vigtigste tredjelande, hvorfra der importeres sadler, Taiwan, Indien og Vietnam.

(112)

Importen fra Taiwan svarede til 1 145 000 stk. i 2002 og steg i den betragtede periode med 25 % til 1 429 200 stk. i undersøgelsesperioden. Den markedsandel, som importerede sadler fra Taiwan tegner sig for, udgjorde 6 % i 2002, dvs. det samme som i undersøgelsesperioden. Varerne fra Taiwan blev importeret til priser, som svarede til EF-erhvervsgrenens. Da den markedsandel, som de importerede varer fra Taiwan tegner sig for, ikke steg, men forblev uændret på 6 % i den betragtede periode, og priserne lå på det samme niveau som EF-erhvervsgrenens, vurderes det, at importen fra Taiwan ikke har haft negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(113)

Importen fra Indien svarede til 204 200 stk. i 2002 og steg med 30 % til 264 600 i undersøgelsesperioden. Gennemsnitspriserne på importerede varer fra Indien forblev i hele den betragtede periode et godt stykke under prisniveauet for importerede varer fra Kina. De lå på 0,63 EUR i 2002, steg derefter til 0,91 EUR i 2003, hvorefter de faldt drastisk til 0,47 EUR og nåede ned på 0,6 EUR i undersøgelsesperioden. De importerede varer tegnede sig dog kun for en markedsandel på 1 % i hele den betragtede periode. Derfor konkluderes det, at til trods for de lave priser på importerede varer fra Indien, har importen ikke en væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(114)

I henhold til Eurostats statistikker svarede importen af sadler fra Vietnam kun til det meget beskedne antal af 4 400 stk. i 2002, men steg dog til 136 600 stk. i undersøgelsesperioden. Priserne på importerede varer fra Vietnam forblev på det samme niveau som priserne på varer fra Kina. Men ligesom i tilfældet med Indien lå den markedsandel, som de importerede varer fra Vietnam tegner sig for, under 1 % i 2002 og 2003 og nåede først op på 1 % i 2004 og undersøgelsesperioden. Derfor konkluderes det, at importen ikke har haft væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(115)

Det kan derfor foreløbigt konkluderes, at importen fra andre tredjelande end Kina ikke bidrog til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(116)

Som tidligere nævnt i betragtning 84 afsættes 8-10 % af EF-erhvervsgrenens omsætning til investering i F&U. Investeringerne vedrører bl.a. undersøgelser af kropsstilling, analyser og design af nye sadelmodeller. Nogle EF-producenter hævdede, at visse eksporterende producenter fra Kina blot kopierer patenterede europæiske varer og derfor kan skabe en omkostningsfordel i forhold til producenterne i Fællesskabet, hvilket afspejles i den lave pris på importerede sadler fra Kina. På den anden side gjorde en ikke-forretningsmæssigt forbundet importør gældende, at efterligninger ikke kun har oprindelse i Kina, de er også årsag til tvister mellem producenter i Fællesskabet. Det erkendes, at efterligninger er et vigtigt spørgsmål inden for denne erhvervsgren, og at de muligvis rent faktisk har forværret situationen for EF-erhvervsgrenen. Men det tab på grund af krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som er forårsaget af EF-erhvervsgrenen selv, kan under ingen omstændigheder bryde den stærke årsagssammenhæng, der er mellem den kraftige stigning i dumpingimporten og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen. Det bør også bemærkes, at selvom dumpingimporten fra Kina kan have haft fordel af krænkede intellektuelle ejendomsrettigheder, kan dette ikke betragtes som endnu en faktor, da krænkelsen fortsat vil være forbundet med dumpingimporten.

(117)

Det tidsmæssige sammenfald mellem øget dumpingimport fra Kina, større markedsandele og det konstaterede prisunderbud på den ene side og den tydelige forringelse af EF-erhvervsgrenens situation på den anden fører til den konklusion, at dumpingimporten forårsagede den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Andre faktorer blev analyseret, men blev ikke fundet at være en afgørende årsag til den forvoldte skade.

(118)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for alle kendte faktorers konsekvenser for EF-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det foreløbigt, at importen af sadler fra Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig materiel skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(119)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger til trods for konklusionen om, at der er tale om skadevoldende dumping. I den forbindelse skal der foretages en vurdering af de sandsynlige virkninger af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(120)

Den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, skyldes, at det er vanskeligt at konkurrere med den billige dumpingimport.

(121)

Foranstaltninger burde sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at øge salget, genvinde markedsandele og derved skabe mere markante stordriftsfordele og nå op på en fortjenstmargen, som berettiger til fortsat investering i produktionsfaciliteter og forskning, således at EF-erhvervsgrenen kan forblive konkurrencedygtig.

(122)

En importør gjorde gældende, at en EF-producent havde en dominerende markedsstilling, men fremlagde ikke dokumentation herfor. I betragtning af at mindst ti forskellige konkurrerende EF-producenter fremstillede sadler i hele den betragtede periode, og at undersøgelsen ikke afdækkede noget, som kunne underbygge denne påstand, blev påstanden afvist.

(123)

Uden foranstaltninger ville den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, blive værre. Erhvervsgrenen ville ikke kunne investere i ny teknologi og konkurrere effektivt med import fra tredjelande. Uden foranstaltninger ville EF-erhvervsgrenen også fortsat være afskåret fra adgang til de store mængder på markedet for sadler i mellemklassen og ville derfor ikke kunne få fordelt sine faste omkostninger. Nogle virksomheder ville blive nødt til at indstille produktionen af den samme vare og afskedige deres ansatte, hvilket allerede var tilfældet for en EF-producent i 2005. Det konkluderes derfor, at det er i EF-erhvervsgrenens interesse at indføre antidumpingforanstaltninger.

(124)

Kun to ikke-forretningsmæssigt forbundne importører besvarede spørgeskemaet, og derefter blev der aflagt kontrolbesøg hos en af dem. De mængder af den pågældende vare, som de to importører importerede, tegnede sig for 21 % af den samlede import til Fællesskabet fra Kina og 7 % af forbruget i Fællesskabet.

(125)

I betragtning af at hovedparten af alle de sadler, der importeres til Fællesskabet, importeres gennem importører, som ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, blev disse ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers import anset for at være repræsentativ for alle andre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(126)

For begge importører udgjorde importen af den pågældende vare fra Kina 100 % af deres samlede import af sadler. For den ene importør udgjorde den tilsvarende salgsværdi af sadlerne 8 % af den samlede omsætning i undersøgelsesperioden. Salget af importerede sadler fra Kina var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden. Men fortjenesten ved salget af sadlerne var 0,7 procentpoint lavere end virksomhedens samlede fortjeneste, som lå på fra ca. 2 % til 6 % i undersøgelsesperioden. For den anden importør udgjorde salgsværdien af de importerede sadler i undersøgelsesperioden kun 1,2 % af virksomhedens samlede omsætning, og fortjenesten ved salget af sadlerne skønnedes at være på linje med virksomhedens samlede fortjeneste. På grundlag af oplysninger fra andre importører må disse to omtalte importørers situation kunne skønnes at være repræsentativ for de fleste importører af sadler fra Kina.

(127)

Da begge virksomheder kun importerede sadler fra Kina, må det konkluderes, at foranstaltninger kan få negative konsekvenser for virksomhedernes finansielle situation. Men da salget af sadler kun tegner sig for en mindre del af virksomhedernes samlede omsætning og fortjeneste, kan foranstaltninger ikke forventes at få betydelige finansielle konsekvenser for de to importørers samlede situation. Endvidere kunne disse virksomheder også importere sadler enten fra den gruppe af virksomheder, for hvilke der ikke blev konstateret dumping, eller fra andre tredjelande, f.eks. Taiwan.

(128)

Fire brugere og distributører af den pågældende vare besvarede det spørgeskema, som Kommissionen havde sendt. Disse virksomheder anvender både sadler produceret i Fællesskabet og importerede sadler til montering af cykler. De fire virksomheder brugte sammenlagt 1 255 655 sadler i undersøgelsesperioden, hvoraf over halvdelen (55 %) var sadler med oprindelse i Kina. De importerede sadler fra Kina, som de fire virksomheder brugte, udgjorde 5,7 % af EF-erhvervsgrenens salg og 2,9 % af det samlede forbrug af sadler i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Det kunne konstateres, at for cykelmontørerne indgår sadlerne kun som en mindre omkostningskomponent i en færdigmonteret cykels samlede omkostninger. Afhængigt af model tegner sadler sig i gennemsnit for 1-4 % af en cykels samlede omkostninger.

(129)

To af de fire brugere erklærede, at antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke ville få store konsekvenser for deres virksomhed, fordi en stigning i prisen for sadler muligvis ville blive overført til den endelige kunde. Endvidere hævdede de, at med den prisforskel, der er mellem sadler produceret og solgt af EF-erhvervsgrenen og importerede sadler fra Kina, vil sadler med oprindelse i Kina fortsat være konkurrencedygtige, selv efter indførelse af antidumpingtold.

(130)

De to andre brugere undlod at indsende et ikke-fortroligt sammendrag af deres bemærkninger. Derfor blev der foreløbigt set bort fra disse informationer, jf. artikel 19, stk. 3.

(131)

En eksporterende producent hævdede, at det ikke var i Fællesskabets interesse at træffe foranstaltninger i forbindelse med import af sadler, da det ville være en yderligere trussel mod en levedygtig europæisk cykelfremstillingsindustri. Virksomheden hævdede, at EF-producenterne ville indstille deres monteringsvirksomhed og i stedet begynde at importere færdige cykler fra Kina til trods for antidumpingtolden på cykler. I den forbindelse bør det anføres, at eksportører ikke har nogen afgørende betydning for fastlæggelse af Fællesskabets interesser. Men alligevel blev erklæringens indhold undersøgt. Da to ud af de fire brugere af cykelsadler erklærede, at foranstaltninger ikke ville få væsentlige konsekvenser for deres virksomhed, fordi en sadel kun tegner sig for få af de samlede omkostninger ved produktion af en cykel, burde erklæringen under alle omstændigheder afvises.

(132)

I betragtning af at de fire virksomheder købte en væsentlig del af sadlerne (45 % i undersøgelsesperioden) i Fællesskabet, og at en sadel er af relativt ringe betydning for de samlede omkostninger ved en fuldt monteret cykel, konkluderes det, at de omkostningsmæssige konsekvenser af antidumpingforanstaltninger i forbindelse med sadler ikke vil få væsentlige konsekvenser for de samlede omkostninger for brugerne. Skulle der blive tale om sådanne konsekvenser, ville brugerne af importerede sadler under alle omstændigheder højst sandsynligt kunne vælte ekstraomkostningerne over på andre.

(133)

En leverandør af råmaterialer besvarede spørgeskemaet. Denne virksomhed sælger metaldele til sadler til producenter i Fællesskabet, dvs. rammer og fjedre af jern, stål, titan, vanadin, mangan eller kulstofstål. Virksomheden er tilhænger af, at der indføres antidumpingtold, for den forventer, at EF-erhvervsgrenens produktion vil stige, og dermed at der bliver større efterspørgsel efter dens råmaterialer.

(134)

På grundlag af ovennævnte resultater, og da der ikke foreligger andre oplysninger eller reaktioner fra forbrugerorganisationernes side, konkluderes det, at de foreslåede foranstaltninger ikke ville få væsentlige konsekvenser for forbrugerne.

(135)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at der for så vidt angår Fællesskabets interesser ikke er tvingende årsager til at undlade at indføre midlertidig antidumpingtold.

(136)

I betragtning af konklusionerne om dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(137)

De midlertidige foranstaltninger bør indføres på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde sine produktionsomkostninger og sammenlagt opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kan forventes af en virksomhed af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport, ved salg af den samme vare i Fællesskabet. Til denne beregning blev der anvendt en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen før skat, som er baseret på den fortjeneste, der blev konstateret for producenter af cykeldele i tidligere undersøgelser, herunder de EF-producenter, der er defineret i betragtning 67.

(138)

Den nødvendige prisforhøjelse blev dernæst fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat i forbindelse med beregningen af prisunderbud (jf. betragtning 75) og den ikke-skadevoldende pris på varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på markedet i Fællesskabet. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med det faktiske tab eller den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den samlede cif-importværdi.

(139)

I forbindelse med fastsættelsen af niveauet for den landsdækkende skadestærskel for alle andre eksportører i Kina skal det erindres, at graden af samarbejdsvilje var lav. Derfor blev skadesmargenen beregnet som et vejet gennemsnit af den margen, der blev beregnet for den samarbejdende eksportør, og de højeste margener, der blev konstateret for repræsentative typer, som blev eksporteret af den samme eksportør.

(140)

Skadesmargenerne var betydeligt større end de konstaterede dumpingmargener.

(141)

På baggrund af ovenstående fastslås det, at der bør indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til den fastlagte dumpingmargen, men tolden bør i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, ikke være højere end skadestærskelen som beregnet ovenfor.

(142)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle virksomheder i denne forordning er blevet fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der under undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, som er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(143)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Kommissionen vil efter høring af det rådgivende udvalg ændre forordningen i overensstemmelse dermed ved at ajourføre listen over de virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser. For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør den landsdækkende dumpingmargen også anvendes på de producenter, som ikke foretog eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(144)

På grundlag af ovenstående er de midlertidige toldsatser følgende:

(145)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Kun importen af den pågældende vare fremstillet af den eksporterende producent kan være omfattet af den særlige dumpingmargen, der beregnes for den pågældende producent. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende:

(146)

Forelæggelse for toldmyndighederne i medlemsstaterne af en gyldig handelsfaktura, som skal være i overensstemmelse med kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre virksomheder.

(147)

Det skal nævnes, at hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(148)

Af hensyn til god administration bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af antidumpingtold med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —