27.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 372/1

(1)

Det er af afgørende betydning at tilskynde til samarbejde og kulturudvekslinger for at sikre respekt for og fremme af mangfoldigheden af kulturer og sprog i Europa og forbedre de europæiske borgeres kendskab til andre europæiske kulturer end deres egen, samtidig med at de i højere grad gøres opmærksom på deres fælles europæiske kulturarv. Fremme af samarbejdet på kultur- og sprogområdet og af den kulturelle og sproglige mangfoldighed bidrager således til at give europæisk medborgerskab et konkret indhold ved at tilskynde Europas borgere til at tage aktiv del i integrationsprocessen.

(2)

En aktiv kulturpolitik med fokus på at bevare den europæiske kulturelle mangfoldighed og fremme fælles kulturelementer og kulturarv kan bidrage til at gøre EU mere synlig udadtil.

(3)

Hvis borgerne skal give deres fulde støtte til og deltage fuldt ud i den europæiske integration, bør der lægges større vægt på deres fælles kulturelle værdier og rødder som et bærende element i deres identitet og tilhørsforhold til et samfund baseret på frihed, retfærdighed, demokrati, respekt for menneskers værdighed og integritet, tolerance og solidaritet under fuld respekt for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(4)

Det er væsentligt, at kultursektoren bidrager til og spiller en rolle i den bredere europæiske politiske udvikling. Der er mange arbejdspladser inden for kultursektoren, og der er desuden en klar forbindelse mellem investeringer i kultur og økonomisk udvikling, hvorfor det er vigtigt at styrke kulturpolitikkerne på regionalt, nationalt og europæisk plan. Kulturindustrierne bør derfor indtage en vigtigere plads i den udvikling, der finder sted i forbindelse med Lissabon-strategien, da disse industrier i stadig højere grad bidrager til den europæiske økonomi.

(5)

Det er også nødvendigt at fremme borgernes aktive medborgerskab og styrke kampen mod enhver form for udstødelse, herunder racisme og fremmedhad. Forbedret adgang til kultur for så mange som muligt kan være et middel til bekæmpelse af social udstødelse.

(6)

I traktatens artikel 3 hedder det, at »i alle de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel, tilstræber Fællesskabet at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder«.

(7)

Kulturprogrammerne Kalejdoskop, Ariane, Raphael og Kultur 2000, som findes i henholdsvis afgørelse 719/96/EF (3), 2085/97/EF (4), 2228/97/EF (5) og 508/2000/EF (6), markerede positive etaper i gennemførelsen af Fællesskabets indsats på kulturområdet. Der er således indhøstet stor erfaring på området, især gennem evalueringen af disse kulturprogrammer. Fællesskabets indsats på kulturområdet bør nu rationaliseres og styrkes på baggrund af resultaterne af disse evalueringer, resultaterne af høringerne af alle berørte parter og det arbejde, der for nylig er gjort i EU-institutionerne. Det er derfor hensigtsmæssigt at udarbejde et program med dette for øje.

(8)

EU-institutionerne har ved forskellige lejligheder udtalt sig om emner i relation til Fællesskabets indsats på kulturområdet og de udfordringer, der ligger i kultursamarbejdet, navnlig Rådets resolution af 25. juni 2002 om en ny arbejdsplan for det europæiske samarbejde på kulturområdet (7) og Rådets resolution af 19. december 2002 om gennemførelsen af arbejdsplanen for europæisk samarbejde på kulturområdet (8), Europa-Parlamentets beslutning af 5. september 2001 om samarbejdet på kulturområdet i EU (9), Europa-Parlamentets beslutning af 28. februar 2002 om gennemførelsen af Kultur 2000-programmet (10), Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2002 om teatrets og scenekunstens betydning og dynamik i det udvidede Europa (11) og Europa-Parlamentets beslutning af 4. september 2003 om kulturindustri (12) samt Regionsudvalgets udtalelse af 9. oktober 2003 om forlængelse af Kultur 2000-programmet.

(9)

Rådet har i ovennævnte resolutioner understreget nødvendigheden af at vedtage en mere sammenhængende strategi for kulturområdet på EU-plan, og at europæisk merværdi er et vigtigt og afgørende begreb i det europæiske kultursamarbejde og en generel betingelse for fællesskabsforanstaltninger på kulturområdet.

(10)

For at det fælles kulturområde for de europæiske folk kan blive til virkelighed, er det vigtigt at fremme bevægeligheden på tværs af grænserne for kulturelle aktører og for kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser samt at tilskynde til dialog og kulturelle udvekslinger.

(11)

I Rådets konklusioner af 16. november 2004 om arbejdsplanen for kultur 2005-2006, i Europa-Parlamentets beslutning af 4. september 2003 om kulturindustrien og i Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 28. januar 2004 om kulturindustrien i Europa gives der udtryk for behovet for i højere grad at tage hensyn til den ikke-audiovisuelle kulturindustris specifikke økonomiske og sociale kendetegn. Desuden bør der i det nye program tages hensyn til forberedende foranstaltninger til kultursamarbejde, der er blevet fremmet mellem 2002 og 2004.

(12)

I denne sammenhæng er der behov for at fremme samarbejdet mellem de kulturelle aktører og tilskynde dem til at danne flerårige samarbejdsprojekter, så de kan udvikle fælles aktiviteter, yde støtte til mere målrettede foranstaltninger med en reel europæisk merværdi, støtte kulturarrangementer med høj symbolværdi, støtte organisationer, der beskæftiger sig med europæisk kultursamarbejde, og tilskynde til analyser af udvalgte emner af europæisk interesse samt indsamling og formidling af information og aktiviteter, der tager sigte på at maksimere virkningen af projekter inden for europæisk kultursamarbejde og europæisk kulturpolitikudvikling.

(13)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober 2006 om en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2007-2019 (13) bør der ydes betydelig støtte til dette arrangement, der nyder stor bevågenhed blandt europæerne og bidrager til at styrke følelsen af at tilhøre et fælles kulturelt område. Der bør i denne sammenhæng lægges vægt på det tværeuropæiske kultursamarbejde.

(14)

Der bør ydes støtte til organer, der arbejder for det europæiske kultursamarbejde og derved optræder som »ambassadører« for europæisk kultur på grundlag af den erfaring, som EU har indhøstet i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 792/2004/EF af 21. april 2004 om et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet (14).

(15)

Det er nødvendigt, at programmet i overensstemmelse med princippet om ytringsfrihed bidrager til EU's bestræbelser på at fremme en bæredygtig udvikling og bekæmpe enhver form for diskrimination.

(16)

Kandidatlandene og de EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, er anerkendt som potentielle deltagere i fællesskabsprogrammer i henhold til de aftaler, der er indgået med disse lande.

(17)

Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 19.-20. juni 2003 i Thessaloniki »Dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration«, hvoraf det fremgår, at fællesskabsprogrammerne bør være åbne for de lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, på grundlag af rammeaftaler, der skal indgås mellem Fællesskabet og de pågældende lande. Disse lande skal, såfremt de ønsker det, og afhængig af budgetmæssige overvejelser eller politiske prioriteringer, kunne deltage i programmet eller blive omfattet af en mere begrænset form for samarbejde på grundlag af supplerende bevillinger og særlige procedurer, som skal aftales mellem de berørte parter.

(18)

Programmet bør desuden efter procedurer, som skal fastlægges nærmere, være åbent for samarbejde med andre tredjelande, der har indgået aftaler med Fællesskabet, som omfatter kultursamarbejde.

(19)

For at øge fællesskabsindsatsens merværdi er det nødvendigt at sikre, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem de aktioner, der gennemføres inden for rammerne af denne afgørelse og andre relevante fællesskabspolitikker, -aktioner og -instrumenter, i overensstemmelse med traktatens artikel 151, stk. 4. Der bør lægges særlig vægt på de fælles berøringsflader mellem fællesskabsforanstaltninger inden for kultur og uddannelse og foranstaltninger til fremme af bedste praksis og tættere europæisk samarbejde.

(20)

For så vidt angår implementeringen af Fællesskabets støtte, bør der tages hensyn til den europæiske kulturelle sektors særlige karakter, og det bør navnlig sikres, at de administrative og finansielle procedurer forenkles i videst muligt omfang og tilpasses såvel de forfulgte mål som den kulturelle sektors praksis og udvikling.

(21)

Kommissionen, medlemsstaterne og kulturkontaktpunkterne bør bestræbe sig på at tilskynde mindre aktører til at deltage i flerårige samarbejdsprojekter og i tilrettelæggelse af aktiviteter, der skal føre potentielle projektpartnere sammen.

(22)

Programmet bør samle de specifikke kvaliteter og den specifikke ekspertise, som de kulturelle aktører i hele Europa har. Kommissionen og medlemsstaterne bør om nødvendigt træffe foranstaltninger for at afhjælpe lav deltagelse fra de kulturelle aktørers side i en medlemsstat eller et deltagende land.

(23)

Der bør inden for rammerne af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne sikres løbende overvågning og evaluering af dette program for at der kan foretages tilpasninger af navnlig prioriteringerne for gennemførelsen af foranstaltningerne. Evalueringen bør omfatte en ekstern evaluering, som skal foretages af uafhængige og uvildige organer.

(24)

Procedurerne for overvågning og evaluering af programmet bør anvende specifikke, målbare, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger og indikatorer.

(25)

Der bør gennemføres passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig og for at inddrive midler, som er tabt eller blevet udbetalt eller anvendt uretmæssigt.

(26)

Det er hensigtsmæssigt at indføre et enhedsinstrument for finansiering og programmering af kultursamarbejdet, som benævnes »kulturprogrammet«, for perioden 1. januar 2007—31. december 2013.

(27)

Denne afgørelse fastlægger for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag som omhandlet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (15).

(28)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør træffes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (16).

(29)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør træffes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (17) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (18).

(30)

Fællesskabets indsats supplerer det samarbejde på kulturområdet, der gennemføres på nationalt og regionalt plan. Målene for denne afgørelse, nemlig at styrke det europæiske kulturområde, der er baseret på fælles kulturarv (tværnational bevægelighed for kulturelle aktører i Europa, udbredelse på tværs af grænserne af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser samt tværkulturel dialog), kan som følge af deres grænseoverskridende karakter ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(31)

Der bør fastsættes overgangsbestemmelser for at sikre en gnidningsløs overgang mellem de programmer, der er oprettet i henhold til afgørelse nr. 508/2000/EF og nr. 792/2004/EF, og det program, der oprettes i henhold til nærværende afgørelse –

a)

at fremme den tværnationale bevægelighed for personer, der arbejder i kultursektoren

b)

at fremme den tværnationale udbredelse af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser

c)

at fremme den tværkulturelle dialog.

a)

støtte til kulturelle aktioner

b)

støtte til organer, der er aktive på kulturområdet på europæisk plan

c)

støtte til analyser samt indsamling og formidling af information og til aktiviteter, der maksimerer virkningen af projekter inden for europæisk kultursamarbejde og europæisk kulturpolitikudvikling.

a)

de EFTA-lande, der deltager i EØS, på de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen

b)

de kandidatlande, der har udarbejdet en førtiltrædelsesstrategi for tiltrædelse af EU, i overensstemmelse med de generelle principper, betingelser og procedurer for disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammerne, som er fastsat i rammeaftalerne

c)

landene i det vestlige Balkan efter de procedurer, der er aftalt med de pågældende lande i henhold til rammeaftalerne om deres deltagelse i fællesskabsprogrammerne.

a)

den årlige arbejdsplan, herunder prioriterede opgaver, og udvælgelseskriterier og -procedurer

b)

det årlige budget og midlernes fordeling på de forskellige programaktioner

c)

foranstaltninger til overvågning og evaluering af programmet

d)

den finansielle støtte fra Fællesskabet i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), første led: beløb, varighed, fordeling og modtagere.

a)

have tilstrækkeligt personale med relevante faglige og sproglige kvalifikationer til at kunne arbejde i et miljø præget af internationalt samarbejde

b)

råde over passende infrastrukturer, navnlig med hensyn til informations- og kommunikationsteknologi

c)

fungere i en administrativ sammenhæng, som gør det muligt for dem at varetage deres opgaver tilfredsstillende og undgå interessekonflikter.

a)

fremme det grundlæggende princip om ytringsfrihed

b)

fremme bevidstheden om betydningen af at bidrage til en bæredygtig udvikling

c)

søge at fremme gensidig forståelse og tolerance i Den Europæiske Union

d)

bidrage til at komme enhver form for diskrimination på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering til livs.

a)

en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af dette program, senest den 31. december 2010

b)

en meddelelse om fortsættelsen af programmet, senest den 31. december 2011

c)

en efterfølgende evalueringsrapport, senest den 31. december 2015.

27.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 372/12

(1)

Rådets direktiv 93/98/EØF af 29. oktober 1993 om harmonisering af beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (3) er blevet ændret væsentligt (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

I Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker og den internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Rom-konventionen) er der kun fastsat minimumsbeskyttelsesperioder for de deri omhandlede rettigheder, og det står således de kontraherende stater frit for at fastsætte længere beskyttelsesperioder. Nogle medlemsstater har gjort brug af denne mulighed. Desuden er visse medlemsstater endnu ikke kontraherende parter til Rom-konventionen.

(3)

De nationale lovgivninger vedrørende beskyttelsestiden for ophavsret og beslægtede rettigheder indeholder derfor en række indbyrdes forskelle, der kan hæmme frie varebevægelser og fri udveksling af tjenesteydelser samt fordreje konkurrencevilkårene inden for det fælles marked. For at sikre et velfungerende indre marked bør medlemsstaternes lovgivninger derfor harmoniseres, således at beskyttelsestiden bliver ens inden for hele Fællesskabet.

(4)

Det er ikke kun vigtigt at fastsætte den egentlige beskyttelsestid, men også visse nærmere bestemmelser i forbindelse hermed, såsom fra hvilket tidspunkt beskyttelsestiden beregnes.

(5)

Dette direktivs bestemmelser bør ikke berøre medlemsstaternes anvendelse af artikel 14 bis, stk. 2, litra b), c) og d), og stk. 3, i Bernerkonventionen.

(6)

Formålet med den i Bernerkonventionen fastsatte minimumsbeskyttelsestid på 50 år efter ophavsmandens død var at beskytte ophavsmanden og dennes to næste generationer. Den gennemsnitlige levetid i Fællesskabet er blevet forlænget så meget, at denne beskyttelsestid ikke længere er tilstrækkelig til at dække to generationer.

(7)

Nogle medlemsstater har forlænget beskyttelsestiden ud over 50 år efter ophavsmandens død for at opveje de virkninger, som verdenskrigene har haft for udnyttelsen af værkerne.

(8)

Hvad angår beskyttelsestiden for beslægtede rettigheder har nogle medlemsstater indført en beskyttelsestid på 50 år efter et værks lovlige udgivelse eller lovlige offentliggørelse.

(9)

Den diplomatiske konference, der blev afholdt inden for rammerne af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) i december 1996, førte til vedtagelsen af WIPO-traktaten om ophavsret og WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer, der vedrører henholdsvis beskyttelse af ophavsmænd og beskyttelse af udøvende kunstnere og fremstillere af fonogrammer. Disse traktater ajourfører i væsentligt omfang den internationale beskyttelse af ophavsret og beslægtede rettigheder.

(10)

Beskyttelse af velerhvervede rettigheder hører til de almindelige retsprincipper, der gælder inden for Fællesskabets retsorden. Beskyttelsestiden for ophavsret og beslægtede rettigheder, der er indført ved fællesskabsretten, må således ikke gøre indgreb i den beskyttelse, som rettighedshavere nød inden for Fællesskabet indtil direktiv 93/98/EØF's ikrafttræden. For at begrænse virkningerne af overgangsforanstaltningerne til et minimum, og for at det indre marked kan fungere i praksis, bør beskyttelsestiden baseres på lange beskyttelsesperioder.

(11)

Beskyttelsesniveauet for ophavsret og beslægtede rettigheder bør være højt, da disse rettigheder er grundlaget for intellektuel kreativ virksomhed. Beskyttelsen heraf kan sikre opretholdelse og udvikling af kreativiteten til gavn for ophavsmændene, kulturindustrien, forbrugerne og samfundet som helhed.

(12)

For at sikre et højt beskyttelsesniveau, som både opfylder de krav, der er affødt af det indre marked, og behovet for at få skabt retsregler, der fremmer en harmonisk udvikling af litterær og kunstnerisk kreativitet i Fællesskabet, bør beskyttelsestiden harmoniseres således, at den for ophavsret fastsættes til 70 år efter ophavsmandens død eller 70 år efter det tidspunkt, hvor værket lovligt blev gjort tilgængeligt for offentligheden, og for beslægtede rettigheders vedkommende til 50 år efter den begivenhed, der affødte rettigheden.

(13)

Samleværker beskyttes i henhold til artikel 2, stk. 5, i Bernerkonventionen, når de på grund af udvalget eller arrangementet af deres indhold udgør intellektuelle frembringelser. Disse værker beskyttes som sådanne, uden at der dog herved gøres indskrænkning i den ret, der tilkommer ophavsmændene til de værker, der indgår i sådanne samlinger. Der kan således gælde særlige beskyttelsesperioder for værker, som indgår i en samling.

(14)

I alle tilfælde, hvor en eller flere fysiske personer er identificeret som ophavsmænd, bør beskyttelsestiden beregnes fra deres død. I givet fald må tvivl om, hvorvidt ophavsret gælder for et værk i dets helhed eller en del af et værk, afgøres af de nationale domstole.

(15)

Beskyttelsestiden bør i overensstemmelse med Berner- og Rom-konventionerne beregnes fra den 1. januar i det år, der følger efter den relevante begivenhed.

(16)

Beskyttelsen af fotografier i medlemsstaterne er genstand for forskellige ordninger. Et fotografisk værk som defineret i Bernerkonventionen betragtes som originalt, hvis det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse og afspejler hans personlighed, idet der ikke tages hensyn til andre kriterier såsom værdi eller formål. Beskyttelsen af andre fotografier bør overlades til national lovgivning.

(17)

For at undgå forskelle i beskyttelsestiden for beslægtede rettigheder er det nødvendigt at fastsætte samme begyndelsestidspunkt for beregningen af perioden i hele Fællesskabet. Ved beregningen af beskyttelsestiden bør der tages hensyn til fremførelsen, optagelsen, udsendelsen, den lovlige udgivelse og den lovlige offentliggørelse, dvs. midlerne til på alle relevante måder at gøre genstanden for en beslægtet rettighed tilgængelig for almenheden, uanset i hvilket land fremførelsen, optagelsen, udsendelsen eller den lovlige udgivelse eller offentliggørelse finder sted.

(18)

De rettigheder, der tilkommer radio- og fjernsynsforetagender til deres udsendelser, hvad enten disse sendes via tråd eller æteren, herunder via kabel eller satellit, bør ikke være tidsubegrænsede. Det er derfor nødvendigt, at beskyttelsestiden kun beregnes fra første udsendelse af et bestemt værk. Formålet med en sådan bestemmelse er at undgå, at en ny beskyttelsesperiode begynder at løbe, når en udsendelse er identisk med en tidligere udsendelse.

(19)

Medlemsstaterne bør frit kunne opretholde eller indføre andre ophavsretsbeslægtede rettigheder, navnlig med henblik på beskyttelse af kritiske og videnskabelige udgaver af værker. Af hensyn til åbenheden på fællesskabsplan skal medlemsstater, der indfører nye beslægtede rettigheder, dog underrette Kommissionen herom.

(20)

Det bør præciseres, at dette direktiv, ikke gælder for ideelle rettigheder.

(21)

For værker, hvis hjemland i henhold til Bernerkonventionen er et tredjeland, og hvis ophavsmand ikke er statsborger inden for Fællesskabet, bør der ske en sammenligning af beskyttelsesperioderne, idet beskyttelsestiden i Fællesskabet dog ikke må overstige den beskyttelsestid, der er fastlagt i dette direktiv.

(22)

Når en rettighedshaver, der ikke er statsborger inden for Fællesskabet, opfylder betingelserne for beskyttelse i henhold til en international aftale, bør beskyttelsestiden for beslægtede rettigheder være den samme som den, der er fastlagt i dette direktiv. Den må dog ikke overstige den beskyttelsestid, der gælder i det tredjeland, hvori rettighedshaveren er statsborger.

(23)

Sammenligningen af beskyttelsesperioder må ikke medføre, at medlemsstaterne kommer i konflikt med deres internationale forpligtelser.

(24)

Medlemsstaterne bør frit kunne vedtage bestemmelser om fortolkning, tilpasning og videre gennemførelse af kontrakter om udnyttelse af beskyttede værker og andre emner, som blev indgået inden den forlængelse af beskyttelsestiden, der er resultatet af dette direktiv.

(25)

Det er et led i Fællesskabets retsorden, at erhvervede rettigheder og berettigede forventninger skal respekteres. Medlemsstaterne kan i særdeleshed bestemme, at ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder, som reaktiveres i henhold til dette direktiv, under visse omstændigheder ikke må danne grundlag for, at personer, der i god tro indledte udnyttelsen af værkerne på et tidspunkt, hvor disse var offentlig ejendom, skal erlægge vederlag.

(26)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne -

27.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 372/19

(1)

Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse med grundvandsafhængige økosystemer og i forbindelse med anvendelse af grundvand til vandforsyning til menneskeligt forbrug.

(2)

Grundvand er den største og mest følsomme forekomst af ferskvand i Den Europæiske Union, og det er, frem for alt, en primær kilde til den offentlige forsyning af drikkevand i mange regioner.

(3)

Grundvand i vandforekomster, der anvendes til indvinding af drikkevand eller som er beregnet til en sådan fremtidig anvendelse, må beskyttes på en sådan måde, at det undgås, at kvaliteten af sådanne vandforekomster forringes, for at nedbringe det vandrensningsniveau, der kræves i forbindelse med fremstilling af drikkevand, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (4).

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (5) har som målsætning bl.a., at vandkvaliteten skal nå et niveau, der ikke giver anledning til væsentlige påvirkninger af og risici for sundhed og miljø.

(5)

For at beskytte miljøet som helhed og ikke mindst menneskers sundhed må skadevoldende koncentrationer af skadelige forurenende stoffer i grundvandet undgås, forebygges eller mindskes.

(6)

Direktiv 2000/60/EF indeholder generelle bestemmelser om beskyttelse og bevaring af grundvandet. Ifølge nævnte direktivs artikel 17 bør der træffes foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med grundvandsforurening, herunder kriterier for vurdering af god kemisk tilstand for grundvand og kriterier for identifikation af en væsentlig og vedvarende opadgående tendens og for fastlæggelse af udgangspunktet for at vende denne tendens.

(7)

På baggrund af behovet for at opnå ensartede niveauer for beskyttelse af grundvandet bør der udarbejdes kvalitetskrav og tærskelværdier samt udvikles metoder baseret på en fælles tilgang, så der kan opstilles kriterier for vurdering af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand.

(8)

Kvalitetskravene med hensyn til nitrater, plantebeskyttelsesprodukter og biocider bør opstilles som EF-kriterier for vurdering af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand, og der bør sikres overensstemmelse med henholdsvis Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (6), Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (8).

(9)

Beskyttelsen af grundvand kan i nogle områder kræve ændret praksis i landbrug og skovbrug, hvilket kan medføre indkomsttab. Den fælles landbrugspolitik indeholder ordninger om støtte til gennemførelse af foranstaltninger til overholdelse af fællesskabsstandarder, navnlig i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (9). Med hensyn til foranstaltninger til beskyttelsen af grundvand påhviler det medlemsstaterne at fastlægge prioriteringer og vælge projekter.

(10)

Bestemmelserne om grundvandets kemiske tilstand finder ikke anvendelse på høje, naturligt forekommende koncentrationer af stoffer eller ioner eller deres indikatorer, der findes enten i en grundvandsforekomst eller i tilknyttede forekomster af overfladevand som følge af specifikke hydrogeologiske forhold, der ikke er omfattet af definitionen af forurening. De finder heller ikke anvendelse på midlertidige, områdemæssigt begrænsede ændringer i strømretning og kemisk sammensætning, der ikke betragtes som indtrængninger.

(11)

Der bør opstilles kriterier for identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationen af forurenende stoffer og for fastlæggelse af udgangspunktet for at vende sådanne tendenser, under hensyntagen til sandsynligheden for negativ påvirkning af dertil knyttede akvatiske økosystemer eller afhængige terrestriske økosystemer.

(12)

Medlemsstaterne bør, når det er muligt, anvende statistiske procedurer, forudsat at de er i overensstemmelse med internationale standarder og bidrager til sammenligneligheden mellem medlemsstaternes overvågningsresultater gennem længere perioder.

(13)

Ifølge tredje led i artikel 22, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF ophæves Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvand mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (10) med virkning fra den 22. december 2013. Det er nødvendigt at sikre kontinuiteten i den beskyttelse, der gives ved direktiv 80/68/EØF hvad angår foranstaltninger med sigte på at forebygge eller begrænse både direkte og indirekte udledning af forurenende stoffer til grundvand.

(14)

Det er nødvendigt at sondre mellem farlige stoffer, hvoraf udledning bør forebygges, og andre forurenende stoffer, hvoraf udledning bør begrænses. Bilag VIII til direktiv 2000/60/EF, der opregner de vigtigste forurenende stoffer af relevans for vandmiljøet, bør anvendes til at identificere farlige og ikke-farlige stoffer, der udgør en eksisterende eller potentiel forureningsrisiko.

(15)

Foranstaltninger til at forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvandsforekomster, der anvendes til eller i fremtiden skal anvendes til indvinding af drikkevand som nævnt i artikel 7, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF, bør i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i nævnte direktiv omfatte de foranstaltninger, der er nødvendige til at sikre, at vandet efter den anvendte vandbehandlingsordning og i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen opfylder kravene i Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (11). Disse foranstaltninger kan også i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF omfatte medlemsstaters oprettelse af beskyttelseszoner af en sådan størrelse som den nationale kompetente myndighed finder nødvendig for at beskytte drikkevandsforsyningen. Sådanne beskyttelseszoner kan dække hele medlemsstatens område.

(16)

For at sikre en konsekvent grundvandsbeskyttelse bør medlemsstater, der deler grundvands-forekomster, samordne deres aktiviteter med hensyn til overvågning, indførelse af tærskelværdier og identifikation af relevante farlige stoffer.

(17)

Sikre og sammenlignelige metoder til overvågning af grundvand er væsentlige for vurderingen af grundvands kvalitet og for valg af de bedst egnede foranstaltninger. I medfør af artikel 8, stk. 3, og artikel 20 i direktiv 2000/60/EF kan der vedtages standardiserede metoder til analyse og kontrol af vandets tilstand og om nødvendigt retningslinjer for gennemførelsen, herunder kontrol.

(18)

Medlemsstaterne bør under visse omstændigheder have tilladelse til at indrømme undtagelser fra foranstaltninger med henblik på at forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvandet. Alle undtagelser bør baseres på gennemsigtige kriterier og specificeres i vandområdeplanerne.

(19)

Der bør foretages en analyse af konsekvenserne for miljøbeskyttelsesniveauet og for virkeliggørelsen af det indre marked af medlemsstaternes fastsættelse af forskellige tærskelværdier for grundvand.

(20)

Der bør udføres forskning med henblik på at finde frem til bedre kriterier for kvalitet og beskyttelse af grundvandsøkosystemet. Om nødvendigt bør den indvundne viden finde anvendelse i forbindelse med gennemførelsen eller revisionen af dette direktiv. Sådan forskning såvel som udbredelse af viden, erfaring og forskningsresultater skal støttes og finansieres.

(21)

Det er nødvendigt at opstille overgangsbestemmelser for tidsrummet mellem gennemførelsesdatoen for nærværende direktiv og den dato, hvor direktiv 80/68/EØF ophæves.

(22)

Ved direktiv 2000/60/EF fastsættes krav om kontrol, herunder et krav om forhåndstilladelse til kunstig infiltration eller forøgelse af grundvandsforekomster, forudsat at anvendelsen af kilden ikke hindrer opfyldelse af de miljømål, der er fastsat for kilden eller den infiltrerede eller forøgede grundvandsforekomst.

(23)

Direktiv 2000/60/EF indeholder i artikel 11, stk. 2, og bilag VI, del B, om indsatsprogrammerne en ikke-udtømmende liste over supplerende foranstaltninger, som medlemsstaterne kan vælge at vedtage som led i indsatsprogrammerne, herunder:

(24)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (12).

(25)

Det er navnlig nødvendigt at følge forskriftsproceduren med kontrol i forbindelse med generelle foranstaltninger, der er udformet til at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere direktivet med nye ikke-væsentlige bestemmelser –

a)

kriterier for vurdering af god kemisk grundvandstilstand, og

b)

kriterier for identifikation og vending af en væsentlig og vedvarende opadgående tendens og for fastlæggelse af udgangspunktet for at vende tendensen.

1)

»kvalitetskrav for grundvand«: et miljøkvalitetskrav, der udtrykkes som den koncentration af et bestemt forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator i grundvand, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet

2)

»tærskelværdi«: et kvalitetskrav for grundvand, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 3

3)

»væsentlig og vedvarende opadgående tendens«: statistisk og miljømæssigt signifikant stigning i koncentrationen af et forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator i grundvandet, der kræver, at tendensen vendes, jf. artikel 5

4)

»udledning af forurenende stoffer til grundvand«: direkte eller indirekte udledning af forurenende stoffer til grundvand som følge af menneskelige aktiviteter.

5)

»baggrundskoncentration«: den koncentration af et stof eller værdien af en indikator i en grundvandsforekomst, der svarer til ingen, eller kun ubetydelige, menneskeskabte forandringer af uforstyrrede forhold.

6)

»basislinje-koncentration«: den gennemsnitlige værdi målt i det mindste i løbet af referenceårene 2007 og 2008 på grundlag af de overvågningsprogrammer, der er indført i henhold til artikel 8 i direktiv 2000/60/EF, eller, for så vidt angår stoffer, der er identificeret efter disse referenceår, i løbet af den første periode for hvilken der foreligger en repræsentativ periode med overvågningsdata.

a)

kvalitetskravene for grundvand i bilag I

b)

de tærskelværdier, som medlemsstaterne skal fastsætte efter proceduren i bilag II, del A, for de forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer, for hvilke det på en medlemsstats område er fastslået, at de bidrager til karakteriseringen af grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster som truet, idet der mindst skal tages hensyn til listen i bilag II, del B.

a)

den relevante overvågning viser, at betingelserne i tabel 2.3.2 i bilag V til direktiv 2000/60/EF opfyldes; eller

b)

grundvandskvalitetskravene som anført i bilag I og de relevante tærskelværdier, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3 og bilag II, ikke overskrides i nogen af overvågningspunkterne i denne grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster; eller

c)

grundvandskvalitetskravene eller tærskelværdien overskrides i et eller flere overvågningspunkter, men en relevant undersøgelse i overensstemmelse med bilag III bekræfter, at:

a)

den måde, hvorpå tendensvurderingen fra de enkelte overvågningspunkter inden for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster har bidraget til i overensstemmelse med bilag V, punkt 2.5, i nævnte direktiv at identificere, at der i disse forekomster er en væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af forurenende stoffer, eller at en sådan tendens er ved at vende, og

b)

begrundelsen for det udgangspunkt, der er fastlagt i henhold til stk. 3.

a)

alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at hindre udledning af alle farlige stoffer til grundvand, med forbehold af stk. 2 og 3. Medlemsstaterne tager ved identifikationen af disse stoffer især hensyn til farlige stoffer, der tilhører de familier eller grupper af forurenende stoffer, der er nævnt punkt 1-6 i bilag VIII til direktiv 2000/60/EF, og til stoffer, der tilhører de familier eller grupper af forurenende stoffer, der er nævnt i punkt 7-9 i nævnte bilag, når disse anses for at være farlige;

b)

for så vidt angår de forurenende stoffer, der er nævnt i bilag VIII til direktiv 2000/60/EF, som ikke anses for at være farlige, og eventuelle andre ufarlige forurenende stoffer, som ikke er nævnt i det pågældende bilag, som medlemsstaterne anser for at udgøre en nuværende eller potentiel forureningsrisiko, alle nødvendige foranstaltninger til at begrænse udledning til grundvand for at sikre, at sådanne udledninger ikke medfører forringelse eller væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer i grundvand. Disse foranstaltninger skal mindst tage hensyn til fastslået bedste praksis, herunder bedste miljøpraksis og bedste tilgængelige teknologi, der er specificeret i den relevante fællesskabslovgivning.

a)

er resultatet af direkte udledninger, som er tilladt i henhold til artikel 11, stk. 3, litra j), i direktiv 2000/60/EF

b)

af de kompetente myndigheder anses for at være af så lille mængde og koncentration, at der hverken nu eller i fremtiden er fare for en forringelse af kvaliteten af det modtagende grundvand

c)

skyldes ulykker eller ekstraordinære omstændigheder af naturlig art, som ikke med rimelighed kunne have været forudset, undgået eller begrænset

d)

er resultatet af kunstig infiltration eller forøgelse af grundvandsforekomster, der er tilladt i henhold til artikel 11, stk. 3, litra f), i direktiv 2000/60/EF

e)

af de kompetente myndigheder anses for ikke at være teknisk mulige at undgå eller begrænse uden at anvende

f)

er resultatet af indgreb i overfladevand med henblik på bl.a. at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke og med henblik på forvaltning af vand og vandveje, herunder på internationalt plan. Sådanne aktiviteter, herunder fældning, oprensning, flytning og deponering af sedimenter i overfladevand, finder sted i overensstemmelse med generelle bindende regler og, i givet fald, med tilladelser og godkendelser, der er udstedt på grundlag af sådanne regler, og som medlemsstaterne har udarbejdet med henblik herpå, forudsat at sådanne udledninger ikke bringer de miljømæssige mål, der er opstillet for de pågældende vandforekomster, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2000/60/EF, i fare.

27.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 372/32

(1)

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har gennemført en farlighedsvurdering på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed i juli 2002. I vurderingen blev det konkluderet, at perfluoroktansulfonater (i det følgende benævnt »PFOS«) er persistente, bioakkumulerende og giftige for pattedyrearter og derfor giver anledning til bekymring.

(2)

Risiciene for sundhed og miljø ved PFOS er blevet vurderet i henhold til principperne i Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (3). Risikovurderingen påviste, at der er behov for at reducere sundheds- og miljørisiciene.

(3)

Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (i det følgende benævnt »VKSM«) er blevet hørt. VKSM konkluderede, at PFOS opfylder kriterierne for klassificering som meget persistente, meget bioakkumulative og giftige. PFOS har også potentiale for transport i miljøet over store afstande og til at have skadelige virkninger og opfylder derfor kriterierne for at blive betragtet som en persistent organisk miljøgift (POP) i henhold til Stockholm-konventionen (4). VKSM konstaterede et behov for yderligere videnskabelig risikovurdering af PFOS, men var også enig i, at der eventuelt kunne være behov for risikobegrænsende foranstaltninger for at forhindre genindførelse af tidligere anvendelser. Ifølge VKSM synes de nuværende kritiske anvendelser i luftfartsindustrien, halvlederindustrien og den fotografiske industri ikke at udgøre nogen relevant risiko for miljøet eller sundheden, hvis emissionerne til miljøet og eksponeringen på arbejdsstedet minimeres. Hvad angår brandslukningsskum, er VKSM enig i, at sundheds- og miljørisiciene forbundet med erstatningsstoffer skal undersøges, før der kan træffes endelig afgørelse. VKSM er også enig i, at anvendelsen af PFOS skal begrænses i pletteringsindustrien, hvis der ikke er andre foranstaltninger, der kan anvendes til at reducere emissionerne i forbindelse med metalplettering til et markant lavere niveau.

(4)

For at beskytte sundhed og miljø forekommer det derfor nødvendigt at begrænse markedsføringen og brugen af PFOS. Dette direktiv har til formål at dække størstedelen af eksponeringsrisiciene. Andre mindre udbredte anvendelser af PFOS synes ikke at udgøre nogen risiko, og de er derfor undtaget fra bestemmelserne på nuværende tidspunkt. Der bør imidlertid tages særligt hensyn til pletteringsprocesser, der anvender PFOS, og emissionen fra disse processer skal derfor minimeres ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi (i det følgende benævnt »BAT«), under fuld hensyntagen til alle relevante oplysninger i BAT-referencedokumentet om overfladebehandling af metaller og plastmaterialer som udarbejdet til brug i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (5) (IFBF-direktivet). Medlemsstaterne bør endvidere udarbejde oversigter over disse anvendelser for at fremskaffe oplysninger om de mængder, der reelt anvendes og frigives.

(5)

Halvforarbejdede produkter og artikler, der indeholder PFOS, bør også begrænses for at beskytte miljøet. Begrænsningen bør omfatte alle produkter og artikler, der med forsæt er tilsat PFOS, under hensyntagen til at PFOS måske kun er anvendt i nogle bestemte dele eller som coating af visse produkter og artikler, bl.a. tekstiler. Dette direktiv bør kun begrænse antallet af nye produkter og bør ikke anvendes på produkter, der allerede anvendes eller handles på markedet for brugte produkter. Eksisterende lagre af brandslukningsskum, der indeholder PFOS, bør dog identificeres, og for at forhindre yderligere mulige emissioner i forbindelse med anvendelsen af sådanne produkter bør der fastsættes en tidsbegrænsning for denne anvendelse.

(6)

For at sikre en endelig udfasning af anvendelsen af PFOS bør Kommissionen tage enhver dispensation i henhold til dette direktiv op til vurdering, når nye oplysninger om anvendelserne og udviklingen af sikrere alternativer begrunder dette. Dispensationen bør kun kunne forlænges til væsentlige anvendelser, hvis der ikke findes sikrere stoffer eller teknologier, som er teknisk og økonomisk mulige, og under forudsætning af, at BAT anvendes til at minimere emissioner af PFOS.

(7)

Perfluoroktansyre (PFOA) og salte heraf mistænkes for at have samme risikoprofil som PFOS, og det er derfor nødvendigt at overvåge den løbende risikovurdering og adgangen til sikrere alternativer og at definere, hvilken form for risikobegrænsende foranstaltninger, herunder begrænsning af markedsføring og anvendelse, der om fornødent bør anvendes i EU.

(8)

Rådets direktiv 76/769/EØF (6) bør ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Formålet med dette direktiv er at indføre harmoniserede bestemmelser om PFOS for således at beskytte det indre marked, medens der sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, som fastsat i traktatens artikel 95.

(10)

Dette direktiv berører ikke Fællesskabets minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagere, herunder Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (7) og særdirektiver baseret herpå, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (kodificeret udgave) (8) og Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) (9) -