12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/3

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1050/2006 antidumpingforanstaltninger over for importen af kaliumchlorid med oprindelse i bl.a. Belarus. På baggrund af de særlige forhold på kaliumchloridmarkedet blev det fundet hensigtsmæssigt at indføre foranstaltninger over for varer henhørende under KN-kode 3104 20 50 og 3104 20 90 (Taric-kode 3104205010, 3104205090 og 3104209000) (i det følgende benævnt »den pågældende vare«) i form af en mindsteimportpris for varer importeret i mængder, der ikke overskrider et kvantitativt loft, og at anvende en værditold på 27,5 % på varer importeret i mængder, der overskrider dette kvantitative loft.

(2)

Rådet erkendte i forordning (EF) nr. 1050/2006, at indførelsen af et kvantitativt loft krævede en forvaltningsordning, som ikke kunne oprettes, før forordningen trådte i kraft. Derfor bemyndigede Rådet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1050/2006 Kommissionen til i en forordning at fastsætte retningslinjerne for gennemførelse af en forvaltningsordning for det kvantitative loft så hurtigt, som det er teknisk muligt.

(3)

For at det kvantitative loft kan forvaltes effektivt, skal der indføres et krav om en EF-importbevilling til overgang til fri omsætning i Fællesskabet af den pågældende vare, indtil det kvantitative loft er udnyttet. Med henblik på at begrænse indgrebene på markedet mest muligt og sørge for en rimelig fordeling blandt alle erhvervsdrivende af adgangen til den import, der er begrænset ved det kvantitative loft, anses det for hensigtsmæssigt at udstede importbevillinger i den rækkefølge, medlemsstaternes underretninger modtages.

(4)

For at sikre, at det kvantitative loft ikke overskrides, er det nødvendigt at fastlægge en procedure, hvorefter de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ikke udsteder importbevilling uden Kommissionens bekræftelse af, at der fortsat er mængder til rådighed af det pågældende kvantitative loft.

(5)

For at modvirke spekulativ eller kunstig praksis i forbindelse med udstedelse af importbevillinger finder Kommissionen det hensigtsmæssigt, at individuelle ansøgninger begrænses til kun at vedrøre den mængde, der er anført i den relevante kontrakt mellem importør og eksportør, og at importbevillingernes gyldighed begrænses til tre måneder. I denne forbindelse gør Kommissionen ligeledes opmærksom på, at det i artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (3) er fastsat, at toldrepræsentanten skal være etableret i Fællesskabet, undtagen hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Af samme grund (dvs. for at modvirke spekulativ eller kunstig praksis) finder Kommissionen det desuden hensigtsmæssigt at fastslå, at eksportøren skal være en erhvervsdrivende med vedtægtsmæssigt hjemsted, hovedsæde eller fast driftssted i Belarus.

(6)

På en række administrative områder erstattes manuel indgivelse af data gradvist af it-baserede procedurer. Det bør derfor være muligt at anvende it-baserede og elektroniske procedurer ved såvel ansøgning om som udstedelse af importbevillinger.

(7)

Med henblik på god administrativ praksis finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at tilvejebringe en tidsramme, der er tilstrækkelig til, at medlemsstaterne kan implementere forvaltningsordningen for det kvantitative loft fastsat ved denne forordning, og til at de erhvervsdrivende i tide kan vænne sig til det nye system for importbevillinger. Derfor anses det for hensigtsmæssigt, at forordningen træder i kraft den 1. januar 2007 —

1)

»kontrakt«: kontrakten indgået og underskrevet af eksportøren og importøren

2)

»eksportør«: en erhvervsdrivende med vedtægtsmæssigt hjemsted, hovedsæde eller fast driftssted i Belarus

3)

»importbevilling«: importbevilling udstedt af de nationale myndigheder til overgang til fri omsætning af den pågældende vare i Fællesskabet i overensstemmelse med denne forordning

4)

»importør«: enhver erhvervsdrivende, der selv eller via en repræsentant besørger formaliteterne ved den pågældende vares overgang til fri omsætning

5)

»de nationale myndigheder«: de nationale myndigheder i medlemsstaterne med kompetence til at udstede importbevillinger i overensstemmelse med denne forordning, og som er opført på listen i bilag I

6)

»den pågældende vare«: kaliumchlorid med oprindelse i Belarus henhørende under KN-kode 3104 20 50 og 3104 20 90 (Taric-kode 3104205010, 3104205090 og 3104209000).

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/15

(1)

I henhold til artikel 67 i direktiv 2001/82/EF kræves der recept, for at veterinærlægemidler kan udleveres til offentligheden i de tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 3. Da visse stoffer, der er indeholdt i veterinærlægemidler til fødevareproducerende dyr, imidlertid ikke indebærer en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, kan der indrømmes undtagelser fra dette generelle krav i overensstemmelse med artikel 67, stk. 1, litra aa). Sådanne undtagelser berører ikke anvendelsen af andre bestemmelser i artikel 67, stk. 1 og 3.

(2)

Der bør derfor fastsættes kriterier, på grundlag af hvilke medlemsstaterne kan indrømme undtagelser fra den generelle bestemmelse i artikel 67, stk. 1, litra aa), i direktiv 2001/82/EF om, at der kræves recept for udlevering til offentligheden af veterinærlægemidler beregnet til fødevareproducerende dyr.

(3)

Hvor veterinærlægemidler af denne type er lette at indgive, og de, selv hvis de ikke indgives korrekt, hverken udgør en risiko for det dyr, der behandles, eller for den person, der indgiver lægemidlet, bør det være muligt at udlevere disse lægemidler uden en dyrlægerecept. På den anden side bør det ikke være muligt at undtage lægemidler med en negativ lægemiddelovervågningsprofil eller milljøskadelige lægemidler.

(4)

Uhensigtsmæssige opbevaringsforhold kan i alvorlig grad påvirke veterinærlægemidlers kvalitet, sikkerhed og virkning. Der bør derfor ikke indrømmes undtagelser for lægemidler, hvis kvalitet, sikkerhed og virkning kun kan sikres, hvis de opbevares under særlige forhold.

(5)

Veterinærlægemidler, som undtages, bør desuden kun indeholde aktive stoffer, der ikke indebærer en risiko for forbrugersikkerheden for så vidt angår restkoncentrationer i fødevarer, der er fremstillet af behandlede dyr, og de bør ikke kunne indebære en risiko for menneskers eller dyrs sundhed i form af udvikling af resistens over for antimikrobielle stoffer eller anthelmintica ved urigtig anvendelse.

(6)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

a)

Indgiften af veterinærlægemidlet er begrænset til formuleringer, hvis anvendelse ikke kræver særlig viden eller særlige færdigheder.

b)

Veterinærlægemidlet indebærer ikke en direkte eller indirekte risiko for det eller de behandlede dyr, for personen, der indgiver lægemidlet, eller for miljøet selv ved ukorrekt indgift.

c)

Veterinærlægemidlets produktresumé indeholder ingen advarsler om eventuelle alvorlige bivirkninger ved korrekt brug.

d)

Hverken veterinærlægemidlet eller andre lægemidler, der indeholder det samme aktive stof, har tidligere været genstand for hyppige indberetninger om alvorlige bivirkninger.

e)

Produktresuméet indeholder ikke oplysninger om kontraindikationer i forbindelse med andre veterinærlægemidler, der normalt anvendes uden recept.

f)

Veterinærlægemidlet kræver ingen særlige opbevaringsforhold.

g)

Restkoncentrationer i fødevarer, der er fremstillet af behandlede dyr, frembyder ingen risiko for forbrugersikkerheden, selv ved urigtig anvendelse af veterinærlægemidlet.

h)

Der er ingen risiko for menneskers eller dyrs sundhed med hensyn til udvikling af resistens over for antimikrobielle stoffer eller anthelmintica, selv ved urigtig anvendelse af veterinærlægemidlerne indeholdende disse stoffer.

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/17

(1)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (2), er der opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter methamidophos.

(2)

Methamidophos' virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EØF) nr. 3600/92 for en række anvendelsesformål, som anmelderen har foreslået. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 933/94 af 27. april 1994 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 3600/92 for så vidt angår aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler og udpegning af rapporterende medlemsstater (3) blev Italien udpeget til rapporterende medlemsstat. Italien forelagde den 30. juli 1999 Kommissionen den pågældende vurderingsrapport og de relevante henstillinger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 3600/92.

(3)

Vurderingsrapporten er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4)

Gennemgangen af methamidophos afslørede en række åbne spørgsmål, som blev taget op i ekspertpanelet for plantesundhed, plantebeskyttelsesmidler og restkoncentrationer heraf (PPR-panelet), der er nedsat af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). PPR-panelet blev anmodet om at fastsætte en grænseværdi for graden af dermal adsorption, baseret videnskabeligt på de forskellige resultater af de undersøgelser, som anmelderen havde forelagt, og som skulle anvendes ved vurderingen af risikoen for mennesker ved dermal eksponering. Endvidere blev PPR-panelet anmodet om at gennemgå skønnene over, om dyr er tilbøjelige til at undgå behandlede afgrøder, at anslå den tid, der er brugt på fødesøgning i de behandlede områder, og rådgive om betydningen heraf for skønnene over fugles og pattedyrs akutte eksponering for insekticidet methamidophos på kort og langt sigt. PPR-panelet konkluderede i sin udtalelse om det første spørgsmål (4), at det på grundlag af de foreliggende data må oplyses, at det bedste skøn over dermal adsorption af det fortyndede præparat anses for at være ca. 5 %. Hvad angik det andet spørgsmål, fokuserede PPR-panelet sin vurdering på to arter, som anmelderen og den rapporterende medlemsstat havde undersøgt, nemlig gul vipstjert og skovmus, da de i væsentligt omfang fouragerer på de afgrøder, for hvilke anmelderen har indgivet dokumentation om methamidophos. PPR-panelet var uenigt (5) i de værdier, som anmelderen og den rapporterende medlemsstat havde fastsat for den kontaminerede andel af gul vipstjerts føde, og i de skøn, der var anvendt for den gule vipstjerts og skovmusens fødesammensætning. PPR-panelet bemærkede, at disse værdier ville være en undervurdering af de enkelte dyrs akutte eksponering. PPR-panelet udformede en alternativ fremgangsmåde for vurdering af den potentielle rolle, som dyrs tilbøjelighed til at undgå behandlede afgrøder spiller. De pågældende mekanismer er komplekse, men det ser ud til at være muligt, at både gul vipstjert og skovmus fouragerer hurtigt nok til, at dødelighed kan forekomme under naturlige betingelser. PPR-panelet foreslog flere muligheder for laboratorieforsøg eller feltforsøg, som kunne udføres i forbindelse med en sikrere vurdering af disse risici.

(5)

Det er i artikel 5, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF fastsat, at optagelsen af et stof i bilag I kan underlægges restriktioner og betingelser. I dette tilfælde skønnes det, at det er nødvendigt at fastsætte restriktioner vedrørende optagelsesperioden og de godkendte afgrøder. I forbindelse med de oprindelige foranstaltninger, der blev forelagt Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, blev det foreslået, at der skulle være en restriktion for optagelsesperioden på syv år, så medlemsstaterne kunne prioritere en undersøgelse af de plantebeskyttelsesmidler indeholdende methamidophos, der allerede fandtes på markedet. For at undgå forskelligheder i det tilstræbte høje beskyttelsesniveau var det hensigten, at optagelsen i bilag I til direktiv 91/414/EØF skulle begrænses til de foreslåede anvendelser af methamidophos, der rent faktisk var blevet vurderet i forbindelse med fællesskabsevalueringen, og som ansås for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 91/414/EØF. Det betyder, at andre anvendelsesformål, som ikke eller kun delvist var omfattet af evalueringen, først skulle underkastes en fuld evaluering, inden det kunne overvejes at optage dem i bilag I til direktiv 91/414/EØF. På grund af methamidophos' skadelige egenskaber var det endvidere nødvendigt at fastsætte bestemmelser om et minimum af harmonisering på fællesskabsplan af visse risikobegrænsende foranstaltninger, som medlemsstaterne skulle anvende ved udstedelsen af godkendelser.

(6)

Ifølge proceduren i direktiv 91/414/EØF træffer Kommissionen beslutning om godkendelse af aktivstoffer, herunder fastsættelse af risikostyringsforanstaltninger. Det er medlemsstaternes ansvar at gennemføre, anvende og kontrollere de foranstaltninger, der træffes for at begrænse risiciene ved plantebeskyttelsesmidler. Flere medlemsstater har givet udtryk for deres betænkeligheder, og efter deres mening er yderligere restriktioner nødvendige for at bringe risikoen ned på et niveau, der kan anses for at være acceptabelt og i overensstemmelse med det høje beskyttelsesniveau, som Fællesskabet tilstræber. Det er for øjeblikket et spørgsmål om risikostyring at fastlægge et passende niveau for sikkerhed og beskyttelse i forbindelse med fortsat produktion, markedsføring og anvendelse af methamidophos.

(7)

Som følge af ovenstående tog Kommissionen sin holdning op til fornyet overvejelse. For korrekt at afspejle det høje niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og det bæredygtige miljø, Fællesskabet tilstræber, mente Kommissionen, at det ud over de i betragtning 5 omhandlede principper burde fastsættes, at optagelsesperioden blev nedsat fra syv år til 18 måneder. Derved nedbringes eventuelle risici, fordi det sikres, at en revurdering af dette stof prioriteres.

(8)

Plantebeskyttelsesmidler, der indeholder methamidophos, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport, hvis der træffes de fornødne risikobegrænsende foranstaltninger.

(9)

Uanset at det er blevet fastslået, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder methamidophos, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, bør der indhentes yderligere oplysninger om visse specifikke forhold. Det er i artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF fastsat, at optagelsen af et stof i bilag I kan underlægges betingelser. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve, at methamidophos underkastes yderligere testning for at få bekræftet risikovurderingen for fugle og pattedyr, og at sådanne undersøgelser bør forelægges af anmelderen. Medlemsstaterne bør derudover kræve, at indehaverne af godkendelser giver oplysninger om anvendelsen af methamidophos, også om eventuelle tilfælde af helbredsproblemer hos brugere.

(10)

Det gælder for methamidophos som for alle stoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF, at stoffets status kan tages op til revision i henhold til nævnte direktivs artikel 5, stk. 5, hvis der kommer nye oplysninger frem. Det at optagelsen af dette stof i bilag I udløber på en bestemt dato, er heller ikke til hinder for, at optagelsen kan fornys i overensstemmelse med procedurerne i direktivet.

(11)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 3600/92, har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I.

(12)

Før et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører.

(13)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder methamidophos, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde eksisterende godkendelser i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF. I betragtning af methamidophos' skadelige egenskaber bør medlemsstaterne inden for en frist på højst 18 måneder undersøge, om plantebeskyttelsesmidler, der indeholder methamidophos som det eneste aktivstof eller i kombination med andre godkendte aktivstoffer, er i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VI.

(14)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Foranstaltningerne i dette direktiv er ikke i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Kommissionen forelagde derfor Rådet et forslag om disse foranstaltninger. Ved udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 19, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 91/414/EØF, havde Rådet hverken vedtaget den foreslåede gennemførelsesretsakt eller tilkendegivet, at det var imod forslaget til gennemførelsesforanstaltninger, og Kommissionen skal derfor vedtage disse foranstaltninger —

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/22

(1)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (2), er der opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter procymidon.

(2)

Procymidons virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EØF) nr. 3600/92 for en række anvendelsesformål, som anmelderen har foreslået. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 933/94 af 27. april 1994 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 3600/92 for så vidt angår aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler og udpegning af rapporterende medlemsstater (3) blev Frankrig udpeget til rapporterende medlemsstat. Frankrig forelagde den 15. januar 2001 Kommissionen den pågældende vurderingsrapport og de relevante henstillinger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 3600/92.

(3)

Vurderingsrapporten er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder procymidon, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport, hvis der træffes de fornødne risikobegrænsende foranstaltninger. Da procymidon har skadelige egenskaber, bør det ikke anvendes ubegrænset. Stoffet giver især anledning til bekymring med hensyn til de iboende toksiske virkninger, herunder potentielle hormonforstyrrende egenskaber. Der er for øjeblikket ikke videnskabelig enighed om risikoens nøjagtige omfang. Der bør under anvendelse af forsigtighedsprincippet og under hensyntagen til den aktuelle videnskabelige viden indføres risikobegrænsende foranstaltninger for at nå det høje niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og miljøet, som Fællesskabet har valgt at tilstræbe.

(5)

Det er i artikel 5, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF fastsat, at optagelsen af et stof i bilag I kan underlægges restriktioner og betingelser. I dette tilfælde skønnes det nødvendigt at fastsætte restriktioner vedrørende optagelsesperioden og de godkendte afgrøder. I forbindelse med de oprindelige foranstaltninger, der blev forelagt Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, blev det foreslået, at der skulle være en restriktion for optagelsesperioden på syv år, så medlemsstaterne kunne prioritere en undersøgelse af de plantebeskyttelsesmidler indeholdende procymidon, der allerede fandtes på markedet. For at undgå forskelligheder i det tilstræbte høje beskyttelsesniveau var det hensigten, at optagelsen i bilag I til direktiv 91/414/EØF skulle begrænses til de foreslåede anvendelser af procymidon, der rent faktisk var blevet vurderet i forbindelse med fællesskabsevalueringen, og som ansås for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 91/414/EØF. Det betyder, at andre anvendelsesformål, som ikke eller kun delvist var omfattet af evalueringen, først skulle underkastes en fuld evaluering, inden det kunne overvejes at optage dem i bilag I til direktiv 91/414/EØF. På grund af procymidons skadelige egenskaber var det endvidere nødvendigt at fastsætte bestemmelser om et minimum af harmonisering på fællesskabsplan af visse risikobegrænsende foranstaltninger, som medlemsstaterne skulle anvende ved udstedelsen af godkendelser.

(6)

Ifølge proceduren i direktiv 91/414/EØF træffer Kommissionen beslutning om godkendelse af aktivstoffer, herunder fastsættelse af risikostyringsforanstaltninger. Det er medlemsstaternes ansvar at gennemføre, anvende og kontrollere de foranstaltninger, der træffes for at begrænse risiciene ved plantebeskyttelsesmidler. Flere medlemsstater har givet udtryk for deres betænkeligheder, og efter deres mening er yderligere restriktioner nødvendige for at bringe risikoen ned på et niveau, der kan anses for at være acceptabelt og i overensstemmelse med det høje beskyttelsesniveau, som Fællesskabet tilstræber. Det er for øjeblikket et spørgsmål om risikostyring at fastlægge et passende niveau for sikkerhed og beskyttelse i forbindelse med fortsat produktion, markedsføring og anvendelse af procymidon.

(7)

Som følge af ovenstående tog Kommissionen sin holdning op til fornyet overvejelse. For korrekt at afspejle det høje niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og det bæredygtige miljø, Fællesskabet tilstræber, mente Kommissionen, at det ud over de i betragtning 5 omhandlede principper burde fastsættes, at optagelsesperioden blev nedsat fra syv år til 18 måneder. Derved nedbringes eventuelle risici, fordi det sikres, at en revurdering af dette stof prioriteres.

(8)

Plantebeskyttelsesmidler, der indeholder procymidon, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport, hvis der træffes de fornødne risikobegrænsende foranstaltninger.

(9)

Uanset at det er blevet fastslået, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder procymidon, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, bør der indhentes yderligere oplysninger om visse specifikke forhold. Procymidons potentielle hormonforstyrrende egenskaber er blevet vurderet i en række test, der er udført i overensstemmelse med den bedste praksis, der er tilgængelig for øjeblikket. Kommissionen er bekendt med, at OECD er ved at udvikle retningslinjer for testning med henblik på en grundigere vurdering af de potentielle hormonforstyrrende egenskaber. Det bør derfor kræves, at procymidon underkastes yderligere testning, så snart OECD's retningslinjer for testning er vedtaget, og at sådanne undersøgelser bør forelægges af anmelderen. Medlemsstaterne bør derudover kræve, at indehaverne af godkendelser giver oplysninger om anvendelsen af procymidon, også om eventuelle tilfælde af helbredsproblemer hos brugere.

(10)

Det gælder for procymidon som for alle stoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF, at stoffets status kan tages op til revision i henhold til nævnte direktivs artikel 5, stk. 5, hvis der kommer nye oplysninger frem. Det at optagelsen af dette stof i bilag I udløber på en bestemt dato, er heller ikke til hinder for, at optagelsen kan fornys i overensstemmelse med procedurerne i direktivet.

(11)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 3600/92, har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I.

(12)

Før et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører.

(13)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder procymidon, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde eksisterende godkendelser i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF. I betragtning af procymidons skadelige egenskaber bør medlemsstaterne inden for en frist på højst 18 måneder undersøge, om plantebeskyttelsesmidler, der indeholder procymidon som det eneste aktivstof eller i kombination med andre godkendte aktivstoffer, er i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VI.

(14)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed afgav ikke udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden, og Kommissionen forelagde derfor Rådet et forslag om disse foranstaltninger. Ved udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 19, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 91/414/EØF, havde Rådet hverken vedtaget den foreslåede gennemførelsesretsakt eller tilkendegivet, at det var imod forslaget til gennemførelsesforanstaltninger, og Kommissionen skal derfor vedtage disse foranstaltninger —

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/27

(1)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (2), er der opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter flusilazol.

(2)

Flusilazols virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EØF) nr. 3600/92 for en række anvendelsesformål, som anmelderen har foreslået. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 933/94 af 27. april 1994 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 3600/92 for så vidt angår aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler og udpegning af rapporterende medlemsstater (3) blev Irland udpeget til rapporterende medlemsstat. Irland forelagde den 30. april 1996 Kommissionen den pågældende vurderingsrapport og de relevante henstillinger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 3600/92.

(3)

Vurderingsrapporten er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4)

Den Videnskabelige Komité for Planter fik forelagt to spørgsmål vedrørende flusilazol. Det første gik på, om den foreslåede nul-effekt-koncentration (NOEC) ville være nok til at sikre en tilfredsstillende beskyttelse mod skadevirkninger på forplantningsevnen samt — mere overordnet — hvordan den relative følsomhed ved undersøgelser af fiskeyngel blev vurderet i forhold til undersøgelser, der omfatter fiskenes samlede livscyklus. Det andet spørgsmål vedrørte den potentielle påvirkning af nedbrydningen af organisk materiale. I begge tilfælde er der ved udarbejdelsen af nærværende direktiv og den pågældende vurderingsrapport taget hensyn til henstillingerne fra Den Videnskabelige Komité for Planter (4).

(5)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flusilazol, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport, hvis der træffes de fornødne risikobegrænsende foranstaltninger. Da flusilazol har skadelige egenskaber, bør det ikke anvendes ubegrænset. Stoffet giver især anledning til bekymring med hensyn til de iboende toksiske virkninger, herunder potentielle hormonforstyrrende egenskaber. Der er for øjeblikket ikke videnskabelig enighed om risikoens nøjagtige omfang. Der bør under anvendelse af forsigtighedsprincippet og under hensyntagen til den aktuelle videnskabelige viden indføres risikobegrænsende foranstaltninger for at nå det høje niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og miljøet, som Fællesskabet har valgt at tilstræbe.

(6)

Det er i artikel 5, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF fastsat, at optagelsen af et stof i bilag I kan underlægges restriktioner og betingelser. I dette tilfælde skønnes det, at det er nødvendigt at fastsætte restriktioner vedrørende optagelsesperioden og de godkendte afgrøder. I forbindelse med de oprindelige foranstaltninger, der blev forelagt Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, blev det foreslået, at der skulle være en restriktion for optagelsesperioden på syv år, så medlemsstaterne kunne prioritere en undersøgelse af de plantebeskyttelsesmidler indeholdende flusilazol, der allerede fandtes på markedet. For at undgå forskelligheder i det tilstræbte høje beskyttelsesniveau var det hensigten, at optagelsen i bilag I til direktiv 91/414/EØF skulle begrænses til de foreslåede anvendelser af flusilazol, der rent faktisk var blevet vurderet i forbindelse med fællesskabsevalueringen, og som ansås for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 91/414/EØF. Det betyder, at andre anvendelsesformål, som ikke eller kun delvist er omfattet af evalueringen, først skal underkastes en fuld evaluering, inden det kan overvejes at optage dem i bilag I til direktiv 91/414/EØF. På grund af flusilazols skadelige egenskaber er det endvidere nødvendigt at fastsætte bestemmelser om et minimum af harmonisering på fællesskabsplan af visse risikobegrænsende foranstaltninger, som medlemsstaterne skal anvende ved udstedelsen af godkendelser.

(7)

Ifølge proceduren i direktiv 91/414/EØF træffer Kommissionen beslutning om godkendelse af aktivstoffer, herunder fastsættelse af risikostyringsforanstaltninger. Det er medlemsstaternes ansvar at gennemføre, anvende og kontrollere de foranstaltninger, der træffes for at begrænse risiciene ved plantebeskyttelsesmidler. Flere medlemsstater har givet udtryk for deres betænkeligheder, og efter deres mening er yderligere restriktioner nødvendige for at bringe risikoen ned på et niveau, der kan anses for at være acceptabelt og i overensstemmelse med det høje beskyttelsesniveau, som Fællesskabet tilstræber. Det er for øjeblikket et spørgsmål om risikostyring at fastlægge et passende niveau for sikkerhed og beskyttelse i forbindelse med fortsat produktion, markedsføring og anvendelse af flusilazol.

(8)

Som følge af ovenstående tog Kommissionen sin holdning op til fornyet overvejelse. For korrekt at afspejle det høje niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og det bæredygtige miljø, Fællesskabet tilstræber, mente Kommissionen, at det ud over de i betragtning 6 omhandlede principper burde fastsættes, at optagelsesperioden blev nedsat fra syv år til 18 måneder. Derved nedbringes eventuelle risici, fordi det sikres, at en revurdering af dette stof prioriteres.

(9)

Plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flusilazol, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport, hvis der træffes de fornødne risikobegrænsende foranstaltninger.

(10)

Uanset at det er blevet fastslået, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flusilazol, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, bør der indhentes yderligere oplysninger om visse specifikke forhold. Flusilazols potentielle hormonforstyrrende egenskaber er blevet vurderet i en række test, der er udført i overensstemmelse med den bedste praksis, der er tilgængelig for øjeblikket. Kommissionen er bekendt med, at OECD er ved at udvikle retningslinjer for testning med henblik på en grundigere vurdering af de potentielle hormonforstyrrende egenskaber. Det bør derfor kræves, at flusilazol underkastes yderligere testning, så snart OECD's retningslinjer for testning er vedtaget, og at sådanne undersøgelser bør forelægges af anmelderen. Medlemsstaterne bør derudover kræve, at indehaverne af godkendelser giver oplysninger om anvendelsen af flusilazol, også om eventuelle tilfælde af helbredsproblemer hos brugere.

(11)

Det gælder for flusilazol som for alle stoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF, at stoffets status kan tages op til revision i henhold til nævnte direktivs artikel 5, stk. 5, hvis der kommer nye oplysninger frem. Det at optagelsen af dette stof i bilag I udløber på en bestemt dato, er heller ikke til hinder for, at optagelsen kan fornys i overensstemmelse med procedurerne i direktivet.

(12)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 3600/92, har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I.

(13)

Før et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører.

(14)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flusilazol, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde eksisterende godkendelser i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF. I betragtning af flusilazols skadelige egenskaber bør medlemsstaterne inden for en frist på højst 18 måneder undersøge, om plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flusilazol som det eneste aktivstof eller i kombination med andre godkendte aktivstoffer, er i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VI.

(15)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(16)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed afgav ikke udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden, og Kommissionen forelagde derfor Rådet et forslag om disse foranstaltninger. Ved udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 19, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 91/414/EØF, havde Rådet hverken vedtaget den foreslåede gennemførelsesretsakt eller tilkendegivet, at det var imod forslaget til gennemførelsesforanstaltninger, og Kommissionen skal derfor vedtage disse foranstaltninger —

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/32

(1)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (2), er der opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter fenarimol.

(2)

Fenarimols virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EØF) nr. 3600/92 for en række anvendelsesformål, som anmelderen har foreslået. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 933/94 af 27. april 1994 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 3600/92 for så vidt angår aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler og udpegning af rapporterende medlemsstater (3) blev Det Forenede Kongerige udpeget til rapporterende medlemsstat. Det Forenede Kongerige forelagde den 30. april 1996 Kommissionen den pågældende vurderingsrapport og de relevante henstillinger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 3600/92.

(3)

Vurderingsrapporten er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4)

Den Videnskabelige Komité for Planter fik forelagt to spørgsmål vedrørende fenarimol. Komitéen blev anmodet om at udtale sig om fortolkningen af flergenerationsundersøgelserne og komme ind på fenarimols aromatasehæmmende virkninger. Derudover blev komitéen anmodet om at udtale sig om fastsættelsen af en pålidelig acceptabel daglig indtagelse (ADI) og en acceptabel eksponering for sprøjtepersonale (AOEL) (4). Komitéen konkluderede, at de virkninger af fenarimol, der er set i hanrotters fertilitet, måtte anses for at være relevante i vurderingen af risikoen for mennesker, selv om mennesker er mindre følsomme over for virkningerne af aromatasehæmmere end rotter. Komitéen konkluderede ligeledes, at fenarimols virkninger på rotters fødselsforløb kan anses for ikke at være relevant i vurderingen af risikoen for mennesker. Det blev endvidere konkluderet, at bortset fra nedsat fertilitet hos hanner og virkninger forbundet med forsinket fødsel, var der ingen klare beviser på, at fenarimols aromatasehæmmende virkning havde andre negative virkninger for forplantningsevnen. Endelig var der enighed i komitéen om, at de forelagte toksikologiske undersøgelser gjorde det muligt at fastsætte en pålidelig ADI og AOEL. En anden udtalelse (5) vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt fremgangsmåden ved beregning af de forventede miljøkoncentrationer (PEC) i jordbunden var omfattende nok. Komitéen foreslog, at man ved beregning af en samlet PEC-værdi for jordbunden kombinerede data fra markundersøgelser af spredningen med data om nedbrydning i laboratorieforsøg. Udtalelsen blev gennemgået af den rapporterende medlemsstat, som imidlertid mente, at denne procedure ikke var mere videnskabeligt baseret, end hvis man blot foretog markundersøgelser af spredningen. Det blev derfor vedtaget at afvente resultaterne af de igangværende markundersøgelser om spredning. De midlertidige undersøgelsesresultater viser overensstemmelse med resultaterne af modelberegningen, og spørgsmålet blev derfor anset for at være tilstrækkeligt belyst. Det konkluderes således, at der i alle tilfælde er taget hensyn til henstillingerne fra Den Videnskabelig Komité for Planter ved udarbejdelsen af nærværende direktiv og de relevante vurderingsrapporter.

(5)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder fenarimol, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport, hvis der træffes de fornødne risikobegrænsende foranstaltninger. Da fenarimol har skadelige egenskaber, bør det ikke anvendes ubegrænset. Stoffet giver især anledning til bekymring med hensyn til de iboende toksiske virkninger, herunder potentielle hormonforstyrrende egenskaber. Der er for øjeblikket ikke videnskabelig enighed om risikoens nøjagtige omfang. Der bør under anvendelse af forsigtighedsprincippet og under hensyntagen til den aktuelle videnskabelige viden indføres risikobegrænsende foranstaltninger for at nå det høje niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og miljøet, som Fællesskabet har valgt at tilstræbe.

(6)

Det er i artikel 5, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF fastsat, at optagelsen af et stof i bilag I kan underlægges restriktioner og betingelser. I dette tilfælde skønnes det nødvendigt at fastsætte restriktioner vedrørende optagelsesperioden og de godkendte afgrøder. I Kommissionens oprindelige udkast til direktiv, der blev forelagt Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, blev det foreslået, at der skulle være en restriktion for optagelsesperioden på syv år, så medlemsstaterne kunne prioritere en undersøgelse af de plantebeskyttelsesmidler indeholdende fenarimol, der allerede fandtes på markedet. For at undgå forskelligheder i det tilstræbte høje beskyttelsesniveau var det hensigten, at optagelsen i bilag I til direktiv 91/414/EØF skulle begrænses til de foreslåede anvendelser af fenarimol, der rent faktisk var blevet vurderet i forbindelse med fællesskabsevalueringen, og som ansås for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 91/414/EØF. Det betyder, at andre anvendelsesformål, som ikke eller kun delvist var omfattet af evalueringen, først skulle underkastes en fuld evaluering, inden det kunne overvejes at optage dem i bilag I til direktiv 91/414/EØF. På grund af fenarimols skadelige egenskaber var det endvidere nødvendigt at fastsætte bestemmelser om et minimum af harmonisering på fællesskabsplan af visse risikobegrænsende foranstaltninger, som medlemsstaterne skulle anvende ved udstedelsen af godkendelser.

(7)

Ifølge proceduren i direktiv 91/414/EØF træffer Kommissionen beslutning om godkendelse af aktivstoffer, herunder fastsættelse af risikostyringsforanstaltninger. Det er medlemsstaternes ansvar at gennemføre, anvende og kontrollere de foranstaltninger, der træffes for at begrænse risiciene ved plantebeskyttelsesmidler. Flere medlemsstater har givet udtryk for deres betænkeligheder, og efter deres mening er yderligere restriktioner nødvendige for at bringe risikoen ned på et niveau, der kan anses for at være acceptabelt og i overensstemmelse med det høje beskyttelsesniveau, som Fællesskabet tilstræber. Det er for øjeblikket et spørgsmål om risikostyring at fastlægge et passende niveau for sikkerhed og beskyttelse i forbindelse med fortsat produktion, markedsføring og anvendelse af fenarimol.

(8)

Som følge af ovenstående tog Kommissionen sin holdning op til fornyet overvejelse. For korrekt at afspejle det høje niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og det bæredygtige miljø, Fællesskabet tilstræber, mente Kommissionen, at det ud over de i betragtning 6 omhandlede principper burde fastsættes, at optagelsesperioden blev nedsat fra syv år til 18 måneder. Derved nedbringes eventuelle risici, fordi det sikres, at en revurdering af dette stof prioriteres.

(9)

Plantebeskyttelsesmidler, der indeholder fenarimol, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport, hvis der træffes de fornødne risikobegrænsende foranstaltninger.

(10)

Uanset at det er blevet fastslået, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder fenarimol, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, bør der indhentes yderligere oplysninger om visse specifikke forhold. Fenarimols potentielle hormonforstyrrende egenskaber er blevet vurderet i en række test, der er udført i overensstemmelse med den bedste praksis, der er tilgængelig for øjeblikket. Kommissionen er bekendt med, at OECD er ved at udvikle retningslinjer for testning med henblik på en grundigere vurdering af de potentielle hormonforstyrrende egenskaber. Det bør derfor kræves, at fenarimol underkastes yderligere testning, så snart OECD's retningslinjer for testning er vedtaget, og at sådanne undersøgelser bør forelægges af anmelderen. Medlemsstaterne bør derudover kræve, at indehaverne af godkendelser giver oplysninger om anvendelsen af fenarimol, også om eventuelle tilfælde af helbredsproblemer hos brugere.

(11)

Det gælder for fenarimol som for alle stoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF, at stoffets status kan tages op til revision i henhold til nævnte direktivs artikel 5, stk. 5, hvis der kommer nye oplysninger frem. Det at optagelsen af dette stof i bilag I udløber på en bestemt dato, er heller ikke til hinder for, at optagelsen kan fornys i overensstemmelse med procedurerne i direktivet.

(12)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 3600/92, har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I.

(13)

Før et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører.

(14)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder fenarimol, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde eksisterende godkendelser i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF. I betragtning af fenarimols skadelige egenskaber bør medlemsstaterne inden for en frist på højst 18 måneder undersøge, om plantebeskyttelsesmidler, der indeholder fenarimol som det eneste aktivstof eller i kombination med andre godkendte aktivstoffer, er i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VI.

(15)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(16)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed afgav ikke udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden, og Kommissionen forelagde derfor Rådet et forslag om disse foranstaltninger. Ved udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 19, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 91/414/EØF, havde Rådet hverken vedtaget den foreslåede gennemførelsesretsakt eller tilkendegivet, at det var imod forslaget til gennemførelsesforanstaltninger, og Kommissionen skal derfor vedtage disse foranstaltninger —

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/37

(1)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (2), er der opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter carbendazim.

(2)

Carbendazims virkninger for menneskers helbred og for miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EØF) nr. 3600/92 for en række anvendelsesformål, som anmelderne har foreslået. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 933/94 af 27. april 1994 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 3600/92 for så vidt angår aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler og udpegning af rapporterende medlemsstater (3) blev Tyskland udpeget som rapporterende medlemsstat. Tyskland forelagde den 10. februar 1998 Kommissionen den pågældende vurderingsrapport og de relevante henstillinger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 3600/92.

(3)

Vurderingsrapporten er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4)

Ved behandlingen af carbendazim viste der sig en række uafklarede spørgsmål, som blev henvist til Den Videnskabelige Komité for Planter. Den videnskabelige komité blev anmodet om at udtale sig om det hensigtsmæssige i at fastlægge en acceptabel daglig indtagelse (ADI) og en acceptabel eksponering af sprøjtepersonale (AOEL) under hensyntagen til især resultaterne af mutagenicitets-, carcinogenicitets- og reproduktionsundersøgelser af benomyl, carbendazim og thiophanat-methyl. Komitéen bemærkede (4), at disse tre stoffer alle har carbendazim som det biologiske aktivstof. I særdeleshed benomyl, men også thiophanat-methyl, omdannes til carbendazim, og de tre stoffer er alle årsag til numeriske kromosomafvigelser (aneuploidi) i pattedyrceller ved eksponering in vivo. Der foreligger ikke dokumentation for, at nogen af disse stoffer anretter andre former for skader på det genetiske materiale. Carcinogenicitetsaspektet giver ikke anledning til bekymring. Disse fungiciders kendte virkninger på reproduktionen kan forklares ved interaktion med tenapparatets mikrotubuler. Mekanismen bag induktion af aneuploidi er velbeskrevet og består i en hæmning af polymeriseringen af tubulin, som er det protein, der er nødvendigt for adskillelsen af kromosomer ved celledeling: Der er ingen interaktion med DNA. Eftersom tubulinmolekyler i celler under formering er til stede i mange kopier, er det ved forekomst af en lav koncentration af fungiciderne et begrænset antal tubulinmolekyler, der vil blive berørt, hvilket betyder, at der ikke vil være toksikologiske skadevirkninger. Der findes således et klart nul-effekt-niveau, og der kan fastlægges både en ADI og en AOEL.

(5)

Det er i artikel 5, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF fastsat, at optagelsen af et stof i bilag I kan underlægges restriktioner og betingelser. I dette tilfælde skønnes det, at en nødvendig foranstaltning er at fastsætte restriktioner vedrørende optagelsesperioden og de godkendte afgrøder. I forbindelse med de oprindelige foranstaltninger, der blev forelagt Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, blev det foreslået, at der skulle være en restriktion for optagelsesperioden på syv år, så medlemsstaterne kunne prioritere en undersøgelse af de plantebeskyttelsesmidler indeholdende carbendazim, der allerede fandtes på markedet. For at undgå forskelligheder i det tilstræbte høje beskyttelsesniveau var det hensigten, at optagelsen i bilag I til direktiv 91/414/EØF skulle begrænses til de foreslåede anvendelser af carbendazim, der rent faktisk var blevet vurderet i forbindelse med fællesskabsevalueringen, og som ansås for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 91/414/EØF. Det betyder, at andre anvendelsesformål, som ikke eller kun delvist var omfattet af evalueringen, først skulle underkastes en fuld evaluering, inden det kunne overvejes at optage dem i bilag I til direktiv 91/414/EØF. På grund af carbendazims skadelige egenskaber var det endvidere nødvendigt at fastsætte bestemmelser om et minimum af harmonisering på fællesskabsplan af visse risikobegrænsende foranstaltninger, som medlemsstaterne skulle anvende ved udstedelsen af godkendelser.

(6)

Ifølge proceduren i direktiv 91/414/EØF træffer Kommissionen beslutning om godkendelse af aktivstoffer, herunder fastsættelse af risikostyringsforanstaltninger. Det er medlemsstaternes ansvar at gennemføre, anvende og kontrollere de foranstaltninger, der træffes for at begrænse risiciene ved plantebeskyttelsesmidler. Flere medlemsstater har givet udtryk for deres betænkeligheder, og efter deres mening er yderligere restriktioner nødvendige for at bringe risikoen ned på et niveau, der kan anses for at være acceptabelt og i overensstemmelse med det høje beskyttelsesniveau, som Fællesskabet tilstræber. Det er for øjeblikket et spørgsmål om risikostyring at fastlægge et passende niveau for sikkerhed og beskyttelse i forbindelse med fortsat produktion, markedsføring og anvendelse af carbendazim.

(7)

Som følge af ovenstående tog Kommissionen sin holdning op til fornyet overvejelse. For korrekt at afspejle det høje niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og det bæredygtige miljø, Fællesskabet tilstræber, mente Kommissionen, at det ud over de i betragtning 5 omhandlede principper burde fastsættes, at optagelsesperioden blev nedsat fra syv til tre år. Derved nedbringes eventuelle risici, fordi det sikres, at en revurdering af dette stof prioriteres.

(8)

Plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbendazim, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport, hvis der træffes de fornødne risikobegrænsende foranstaltninger.

(9)

Uanset at det er blevet fastslået, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbendazim, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, bør der indhentes yderligere oplysninger om visse specifikke forhold. Medlemsstaterne bør kræve, at indehaverne af godkendelser giver oplysninger om anvendelsen af carbendazim, også om eventuelle tilfælde af helbredsproblemer hos brugere.

(10)

Det gælder for carbendazim som for alle stoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF, at stoffets status kan tages op til revision i henhold til nævnte direktivs artikel 5, stk. 5, hvis der kommer nye oplysninger frem. Det, at optagelsen af dette stof i bilag I udløber på en bestemt dato, er heller ikke til hinder for, at optagelsen kan fornys i overensstemmelse med procedurerne i direktivet.

(11)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 3600/92, har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I.

(12)

Før et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører.

(13)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbendazim, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde eksisterende godkendelser i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF. I betragtning af carbendazims skadelige egenskaber bør medlemsstaterne inden for en frist på højst tre år undersøge, om plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carbendazim som det eneste aktivstof eller i kombination med andre godkendte aktivstoffer, er i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VI.

(14)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed afgav ikke udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden, og Kommissionen forelagde derfor Rådet et forslag om disse foranstaltninger. Ved udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 19, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 91/414/EØF, havde Rådet hverken vedtaget den foreslåede gennemførelsesretsakt eller tilkendegivet, at det var imod forslaget til gennemførelsesforanstaltninger, og Kommissionen skal derfor vedtage disse foranstaltninger —

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/42

(1)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (2), er der opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter dinocap.

(2)

Dinocaps virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EØF) nr. 3600/92 for en række anvendelsesformål, som anmelderen har foreslået. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 933/94 af 27. april 1994 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 3600/92 for så vidt angår aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler og udpegning af rapporterende medlemsstater (3), som ændret ved forordning (EF) nr. 491/95 af 3. marts 1995 (4), blev Østrig udpeget til rapporterende medlemsstat. Østrig forelagde den 18. maj 2000 Kommissionen den pågældende vurderingsrapport og de relevante henstillinger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 3600/92.

(3)

Vurderingsrapporten er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4)

Der blev forelagt to spørgsmål om dinocap for ekspertpanelet for plantesundhed, plantebeskyttelsesmidler og restkoncentrationer heraf (PPR-panelet), der er nedsat af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Det første spørgsmål gik på, om de virkninger på øjet, der er konstateret hos hunde, er relevante for mennesker, og det andet spørgsmål gik på, om der kunne fastsættes en passende grænseværdi for dermal absorption på grundlag af de forskellige undersøgelser, anmelderen har forelagt. Hvad angår det første spørgsmål udtalte PPR-panelet, at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at konkludere, at virkningerne på øjet hos hunde kun er specifikke for denne art, og at det nok er nødvendigt at udføre flere undersøgelser af de involverede mekanismer. Det konkluderes derfor, at disse virkninger hos hunde ikke kan betragtes som irrelevante for mennesker. Hvad angår det andet spørgsmål udtalte PPR-panelet, at en grænseværdi på 10 % dermal absorption er passende i vurderingsøjemed. Ved udarbejdelsen af nærværende direktiv og den relevante reviderede vurderingsrapport er der for begge spørgsmåls vedkommende taget hensyn til henstillingerne fra PPR-panelet (5).

(5)

Det er i artikel 5, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF fastsat, at optagelsen af et stof i bilag I kan underlægges restriktioner og betingelser. I dette tilfælde skønnes det, at en nødvendig foranstaltning er at fastsætte restriktioner vedrørende optagelsesperioden og de godkendte afgrøder. I forbindelse med de oprindelige foranstaltninger, der blev forelagt Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, blev det foreslået, at der skulle være en restriktion for optagelsesperioden på syv år, så medlemsstaterne kunne prioritere en undersøgelse af de plantebeskyttelsesmidler indeholdende dinocap, der allerede fandtes på markedet. For at undgå forskelligheder i det tilstræbte høje beskyttelsesniveau var det hensigten, at optagelsen i bilag I til direktiv 91/414/EØF skulle begrænses til de foreslåede anvendelser af dinocap, der rent faktisk var blevet vurderet i forbindelse med fællesskabsevalueringen, og som ansås for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 91/414/EØF. Det betyder, at andre anvendelsesformål, som ikke eller kun delvist var omfattet af evalueringen, først skulle underkastes en fuld evaluering, inden det kunne overvejes at optage dem i bilag I til direktiv 91/414/EØF. På grund af dinocaps skadelige egenskaber var det endvidere nødvendigt at fastsætte bestemmelser om et minimum af harmonisering på fællesskabsplan af visse risikobegrænsende foranstaltninger, som medlemsstaterne skulle anvende ved udstedelsen af godkendelser.

(6)

Ifølge proceduren i direktiv 91/414/EØF træffer Kommissionen beslutning om godkendelse af aktivstoffer, herunder fastsættelse af risikostyringsforanstaltninger. Det er medlemsstaternes ansvar at gennemføre, anvende og kontrollere de foranstaltninger, der træffes for at begrænse risiciene ved plantebeskyttelsesmidler. Flere medlemsstater har givet udtryk for deres betænkeligheder, og efter deres mening er yderligere restriktioner nødvendige for at bringe risikoen ned på et niveau, der kan anses for at være acceptabelt og i overensstemmelse med det høje beskyttelsesniveau, som Fællesskabet tilstræber. Det er for øjeblikket et spørgsmål om risikostyring at fastlægge et passende niveau for sikkerhed og beskyttelse i forbindelse med fortsat produktion, markedsføring og anvendelse af dinocap.

(7)

Som følge af ovenstående tog Kommissionen sin holdning op til fornyet overvejelse. For korrekt at afspejle det høje niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og det bæredygtige miljø, Fællesskabet tilstræber, mente Kommissionen, at det ud over de i betragtning 5 omhandlede principper burde fastsættes, at optagelsesperioden blev nedsat fra syv til tre år. Derved nedbringes eventuelle risici, fordi det sikres, at en revurdering af dette stof prioriteres.

(8)

Plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dinocap, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport, hvis der træffes de fornødne risikobegrænsende foranstaltninger.

(9)

Uanset at det er blevet fastslået, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dinocap, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, bør der indhentes yderligere oplysninger om visse specifikke forhold. Medlemsstaterne bør kræve, at indehaverne af godkendelser giver oplysninger om anvendelsen af dinocap, også om eventuelle tilfælde af helbredsproblemer hos brugere.

(10)

Det gælder for dinocap som for alle stoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF, at stoffets status kan tages op til revision i henhold til nævnte direktivs artikel 5, stk. 5, hvis der kommer nye oplysninger frem. Det, at optagelsen af dette stof i bilag I udløber på en bestemt dato, er heller ikke til hinder for, at optagelsen kan fornys i overensstemmelse med procedurerne i direktivet.

(11)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 3600/92, har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I.

(12)

Før et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører.

(13)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dinocap, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde eksisterende godkendelser i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF. I betragtning af dinocaps skadelige egenskaber bør medlemsstaterne inden for en frist på højst tre år undersøge, om plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dinocap som det eneste aktivstof eller i kombination med andre godkendte aktivstoffer, er i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VI.

(14)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed afgav ikke udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden, og Kommissionen forelagde derfor Rådet et forslag om disse foranstaltninger. Ved udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 19, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 91/414/EØF, havde Rådet hverken vedtaget den foreslåede gennemførelsesretsakt eller tilkendegivet, at det var imod forslaget til gennemførelsesforanstaltninger, og Kommissionen skal derfor vedtage disse foranstaltninger —

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/47

(1)

I artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 302/93 af 8. februar 1993 om oprettelse af et europæisk overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (2) er det fastsat, at centret er åbent for deltagelse af tredjelande, som deler Fællesskabets og medlemsstaternes interesse i centrets mål og arbejde.

(2)

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om Norges deltagelse i arbejdet inden for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (3) blev undertegnet den 19. oktober 2000 og trådte i kraft den 1. januar 2001. Artikel 5 i aftalen indeholder bestemmelser om Norges finansielle bidrag til arbejdet inden for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN).

(3)

Norge har anmodet om en revision af landets finansielle bidrag til arbejdet inden for EONN efter udvidelsen af Den Europæiske Union.

(4)

Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet en aftale med Norge om revision af størrelsen af Norges finansielle bidrag, der er fastsat i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om Norges deltagelse i arbejdet inden for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug.

(5)

Aftalen, der blev paraferet den 11. november 2005, bør godkendes —

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/51

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2002/887/EF af 8. november 2002 om bemyndigelse til at undtage naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og Pinus L. med oprindelse i Japan fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF (2) bemyndiges medlemsstaterne til at tillade undtagelser fra visse bestemmelser i direktiv 2000/29/EF for planter af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og Pinus L. med oprindelse i Japan i begrænsede perioder på særlige betingelser.

(2)

Da de forhold, der gør bemyndigelsen berettiget, stadig gør sig gældende, og der ikke foreligger nye oplysninger, som giver anledning til en revision af de særlige betingelser, bør bemyndigelsen forlænges.

(3)

Beslutning 2002/887/EF bør derfor forlænges i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

1)

I artikel 2, stk. 1 og 2, ændres »den 1. august 2005 og den 1. august 2006« til »den 1. august 2007 og den 1. august 2008«.

2)

Tabellen i artikel 4 affattes således:

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/52

(1)

Ifølge direktiv 2000/29/EF må planter af Vitis L., dog ikke frugter, med oprindelse i tredjelande i princippet ikke føres ind i Fællesskabet.

(2)

Slovenien har anmodet om dispensation for at kunne tillade import af planter af Vitis L., dog ikke frugter, fra Kroatien eller Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i en begrænset periode, således at specialiserede planteskoler kan formere disse planter i Fællesskabet, inden de genudfører dem til Kroatien eller Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

(3)

Kommissionen mener ikke, der er risiko for spredning af skadegørere til planter eller planteprodukter, forudsat at planter af Vitis L., dog ikke frugter, med oprindelse i Kroatien eller Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er underlagt de særlige betingelser i denne beslutning.

(4)

Medlemsstaterne bør derfor i en begrænset periode være bemyndiget til at tillade indførsel på deres område af sådanne planter på særlige betingelser.

(5)

Bemyndigelsen bør trækkes tilbage, hvis det konstateres, at de særlige betingelser i denne beslutning ikke er tilstrækkelige til at hindre, at der indslæbes skadegørere i Fællesskabet, eller at de ikke er blevet overholdt.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

a)

oplysninger om, hvor store mængder planter der er importeret i henhold til denne beslutning

b)

en udførlig teknisk rapport om de officielle undersøgelser, der er omhandlet i punkt 6 i bilaget.

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/56

(1)

Der var udbrud af bluetongue i Frankrig i 2004 og 2005. Sygdommens forekomst var en alvorlig fare for bestandene i Fællesskabet.

(2)

For at forebygge, at sygdommen breder sig, og bidrage til, at den udryddes så hurtigt som muligt, skal Fællesskabet i henhold til beslutning 90/424/EØF yde finansiel støtte til medlemsstatens støtteberettigede udgifter til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af sygdommen.

(3)

Ved Kommissionens beslutning 2005/659/EF af 15. september 2005 om EF-tilskud til vaccination mod bluetongue i Frankrig i 2004 og 2005 (2) blev der bevilget EF-tilskud til Frankrig til dækning af udgifterne til de hasteforanstaltninger til bekæmpelse af bluetongue, der blev gennemført i 2004 og 2005.

(4)

Der blev i overensstemmelse med samme beslutning udbetalt et forskud på 150 000 EUR.

(5)

I henhold til beslutningen skal restbeløbet af EF-tilskuddet udbetales på grundlag af den anmodning, Frankrig fremlagde den 6. december 2005, og dokumentation, der bekræfter beløbene i anmodningen.

(6)

På baggrund af ovenstående bør det samlede EF-tilskud til dækning af de støtteberettigede udgifter til udryddelse af bluetongue i Frankrig i 2004 og 2005 nu fastsættes.

(7)

Ifølge resultaterne af Kommissionens kontrol i henhold til EF-forskrifterne på veterinærområdet og betingelserne for tildeling af EF-tilskud er det ikke alle de indberettede udgifter, der kan godkendes som støtteberettigede.

(8)

Kommissionens bemærkninger og metode til beregning af de støtteberettigede udgifter samt Kommissionens endelige konklusion blev meddelt de franske myndigheder ved skrivelse af 20. september 2006.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/57

(1)

Den 10. april 2006 vedtog Rådet fælles aktion 2006/304/FUSP (1) om oprettelse af en EU-planlægningsgruppe (EUPT Kosovo) med henblik på en eventuel EU-krisestyringsoperation på retsstatsområdet og eventuelt også andre områder i Kosovo. Denne fælles aktion udløber den 31. december 2006.

(2)

Den 11. oktober 2006 anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, at EUPT Kosovo forlænges, og vedtog, at EUPT Kosovos mandat bør tilpasses.

(3)

Fælles aktion 2006/304/FUSP bør derfor forlænges og ændres —

1)

I artikel 1, stk. 2, affattes første led således:

2)

Artikel 2, nr. 5), affattes således:

»5)   Fastlæggelse af behovene i forbindelse med den eventuelle kommende EU-krisestyringsoperation for så vidt angår de nødvendige støttemidler, herunder alt udstyr og alle tjenesteydelser og lokaler, og udarbejdelse af mandat eller tekniske specifikationer i tilknytning hertil. Fremsættelse af forslag til foranstaltninger vedrørende indkøb af det nødvendige udstyr og de nødvendige tjenesteydelser og lokaler og afslutning af disse foranstaltninger, idet der tages hensyn til muligheden for at overtage egnet udstyr, egnede lokaler og egnet materiel fra tilgængelige kilder, herunder UNMIK, hvor det er relevant, praktisk muligt og omkostningseffektivt. Indledning af udbudsprocedurer og tildeling af kontrakter sker, hvor det er relevant, i henhold til kontrakter med suspensionsklausuler og/eller rammekontrakter.

Rekruttering af det personale, der skal udgøre den centrale gruppe i den eventuelle kommende ESFP-krisestyringsoperation, med henblik på hurtig deployering.

Udsendelse af en deployeringsplan for den eventuelle kommende EU-krisestyringsoperation«.

3)

Artikel 4, stk. 7, udgår.

4)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPT Kosovo fra den 10. april 2006 til den 31. december 2006 udgør 3 005 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPT Kosovo fra den 1. januar 2007 til den 31. maj 2007 udgør 10 545 000 EUR.«

5)

I artikel 9 tilføjes følgende stykke:

»6.   I behørigt begrundede undtagelsestilfælde, især i forbindelse med leverandører, der tilbyder særlig fordelagtige vilkår, kan Kommissionen indrømme undtagelser fra de oprindelsesregler, der gælder for indgåelse af offentlige kontrakter.«

6)

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Revision

Senest den 15. april 2007 tager Rådet stilling til, om EUPT Kosovo bør forlænges efter den 31. maj 2007, og tager i den forbindelse hensyn til nødvendigheden af en smidig overgang til en eventuel EU-krisestyringsoperation i Kosovo.«

7)

Artikel 15, stk. 2, affattes således:

»2.   Den udløber den 31. maj 2007 eller på datoen for indledningen af EU-krisestyringsoperationen, alt efter hvilken dato der kommer først.«

12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/59