7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/1

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1793/2006

af 6. december 2006

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)	Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 7. december 2006.

---

(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).

---

---

7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/3

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1794/2006

af 6. december 2006

om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (1), særlig artikel 15, stk. 4,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (2), særlig artikel 8, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kommissionen har fået til opgave at fastlægge en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester i hele Fællesskabet. En forordning, der gælder umiddelbart, er det bedst egnede middel til at sikre en ensartet anvendelse af den fælles afgiftsordning i det fælles europæiske luftrum.

(2)	Eurocontrol har i henhold til artikel 8, stk. 1, i rammeforordningen fået mandat til at bistå Kommissionen med at udarbejde gennemførelsesbestemmelser for en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester. Nærværende forordning er baseret på Eurocontrols rapport af 29. oktober 2004.

(3)

Det er af største betydning for virkeliggørelsen af det fælles europæiske luftrum, at der udformes en fælles afgiftsordning for de luftfartstjenester, der udøves i alle faser af en flyvning. En sådan ordning bør medvirke til at skabe større gennemsigtighed, hvad angår beregning, pålæggelse og opkrævning af afgifter hos luftrumsbrugerne. Ordningen bør også fremme en sikker og effektiv udøvelse af luftfartstjenester over for brugerne, der finansierer ordningen, og stimulere en integreret udøvelse af tjenester.

(4)	I overensstemmelse med den overordnede målsætning om at gøre luftfartstjenesterne mere omkostningseffektive bør afgiftsordningen bidrage til øget omkostnings- og driftseffektivitet.

(5)

For at give passagererne adgang til lufttrafiknettet og navnlig til små og mellemstore lufthavne såvel som til større lufthavne til en acceptabel pris, bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende samme enhedsrate for tårn- og indflyvningskontrolafgifter i alle lufthavne, der betjenes af samme lufttrafiktjenesteudøver, eller efter omstændighederne i flere grupper af sådanne lufthavne, for at få dækket de samlede omkostninger ved tårn- og indflyvningskontroltjenester.

(6)	Den fælles afgiftsordning bør være i overensstemmelse med artikel 15 i ICAO Chicago-konventionen af 1944 angående international civil luftfart.

(7)

Da hovedparten af medlemsstaterne er part i den multilaterale Eurocontrol-aftale om overflyvningsafgifter af 12. februar 1981, og Fællesskabet har undertegnet protokollen om tiltrædelse af den reviderede Eurocontrol-konvention, bør de regler, der fastlægges i nærværende forordning, være i overensstemmelse med Eurocontrols overflyvningsafgiftsordning.

(8)

Afgiftsordningen bør muliggøre en optimal udnyttelse af luftrummet under hensyntagen til lufttrafikken, navnlig inden for de funktionelle luftrumsblokke, der er oprettet i medfør af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) (3).

(9)

Ifølge den erklæring, der er knyttet til luftrumsforordningen (4), vil Kommissionen inden 2008 udarbejde en rapport om erfaringerne med at oprette funktionelle luftrumsblokke. I den forbindelse vil Kommissionen vurdere, hvilke problemer der kan opstå, hvis der opretholdes forskellige enhedsrater inden for en funktionel luftrumsblok.

(10)	Der bør stilles krav om, at der i rette tid forelægges fuldstændige og gennemskuelige oplysninger om omkostningsgrundlaget for repræsentanterne for luftrumsbrugerne og for myndighederne.

(11)	Afgifterne, navnlig for lette luftfartøjer, bør ikke være så høje, at de virker som en bremse på brugen af faciliteter og tjenester, der er nødvendige for sikkerheden, eller på indførelsen nye teknikker og procedurer.

(12)	Ved beregningen af afgifter for tårn- og indflyvningskontroltjenester bør der tages hensyn til, at disse tjenester er af en anden art end overflyvningsluftfartstjenesterne.

(13)	Medlemsstaterne bør kunne fastsætte deres enhedsrater i fællesskab, især hvor afgiftszonerne strækker sig over mere end én medlemsstats luftrum, eller hvor medlemsstaterne er part i en fælles overflyvningsafgiftsordning.

(14)	For at gøre afgiftsordningen effektiv og nedbringe den administrative og regnskabsmæssige arbejdsbyrde bør medlemsstaterne kunne opkræve overflyvningsafgifter i fællesskab via en fælles overflyvningsafgiftsordning, hvor der opkræves en enkelt afgift pr. flyvning.

(15)	Det er vigtigt at styrke de retlige midler, der er nødvendige for at sikre, at brugerne af luftfartstjenester omgående og fuldt ud betaler afgifterne for de ydede luftfartstjenester.

(16)	Afgifter, der pålægges luftrumsbrugere, bør fastsættes og anvendes på en rimelig og gennemsigtig måde efter høring af brugerne. Sådanne afgifter bør tages op til revision med jævne mellemrum.

(17)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

1.   Denne forordning fastlægger de foranstaltninger, der er nødvendige for udformningen af en afgiftsordning for luftfartstjenester, der er i overensstemmelse med Eurocontrols overflyvningsafgiftsordning.

2.   Forordningen gælder for luftfartstjenester, der udøves af lufttrafiktjenesteudøvere, som er udpeget i medfør af artikel 8 i forordning (EF) nr. 550/2004, og af vejrtjenesteudøvere, der er udpeget i medfør af samme forordnings artikel 9, stk. 1, for den almene lufttrafik i det luftrum i ICAO EUR- og AFI-områderne, hvor medlemsstaterne er ansvarlige for udøvelsen af luftfartstjenester.

3.   Medlemsstaterne kan anvende denne forordning på luftfartstjenester, der udøves i det luftrum, der hører ind under deres ansvarsområde inden for andre ICAO-områder, forudsat at de underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

4.   Medlemsstaterne kan anvende forordningen på luftfartstjenesteudøvere, der har fået tilladelse til at udøve luftfartstjenester uden certificering, jf. artikel 7, stk. 5, i luftfartstjenesteforordningen.

5.   Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende denne forordning på luftfartstjenester, der udøves i lufthavne med en erhvervsmæssig lufttransport på under 50 000 flybevægelser om året, uanset den maksimale startmasse og antallet af passagersæder, idet »flybevægelser« opgøres som summen af starter og landinger og beregnes som de foregående tre års gennemsnit.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen herom. Kommissionen offentliggør med jævne mellemrum en ajourført liste over fritagne lufthavne.

6.   Med forbehold af de principper, der er anført i artikel 14 og 15 i luftfartstjenesteforordningen, kan medlemsstaterne træffe afgørelse om ikke at beregne tårn- og indflyvningskontrolafgifter, som fastsat i artikel 11 i nærværende forordning, ligesom de kan træffe afgørelse om ikke at fastsætte enhedsrater for tårn- og indflyvningskontroltjenester, som omhandlet i artikel 13 i nærværende forordning, for så vidt angår luftfartstjenester, der udøves på flyvepladser med en erhvervsmæssig lufttransport på under 150 000 flybevægelser om året uanset den maksimale startmasse og antallet af passagersæder, idet »flybevægelser« opgøres som summen af starter og landinger og beregnes som de foregående tre års gennemsnit.

Før medlemsstaterne træffer en sådan afgørelse, skal de efter høring af repræsentanter for luftrumsbrugerne foretage en vurdering af, i hvilken udstrækning de betingelser, der er fastsat i bilag I, er opfyldt.

Den endelige vurdering af, om betingelserne er opfyldt, og medlemsstatens afgørelse, herunder en fuldstændig begrundelse for medlemsstatens konklusion og resultatet af høringen af brugerne, offentliggøres og meddeles til Kommissionen.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i rammeforordningen anvendelse.

Derudover finder følgende definitioner anvendelse:

a)	»luftfartstjenestebruger«: operatøren af luftfartøjet på det tidspunkt, hvor flyvningen gennemføres, eller, hvis dennes identitet ikke kendes, luftfartøjets ejer, medmindre ejeren kan bevise, at en anden var operatør på det tidspunkt

b)	»repræsentant for luftrumsbrugerne«: enhver juridisk person eller enhed, der repræsenterer interesserne hos en eller flere kategorier af luftfartstjenestebrugere

c)	»IFR«: Instrument Flight Rules, som defineret i bilag 2 til Chicago-konventionen af 1944 angående international civil luftfart (10. udgave — juli 2005)

d)	»VFR«: Visual Flight Rules, som defineret i bilag 2 til Chicago-konventionen af 1944 angående international civil luftfart (10. udgave — juli 2005)

e)	»overflyvningsafgiftszone«: et udsnit af luftrummet, for hvilket der er fastlagt et fælles omkostningsgrundlag og en fælles enhedsrate

f)	»tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone«: en lufthavn eller en gruppe af lufthavne, for hvilke der er fastlagt et fælles omkostningsgrundlag og en fælles enhedsrate

g)	»erhvervsmæssig lufttransport«: en flyvning, der omfatter befordring af passagerer, gods eller post mod betaling af vederlag eller leje.

Artikel 3

Principper for afgiftsordningen

1.   Afgiftsordningen skal afspejle de direkte og indirekte påløbne omkostninger i forbindelse med udøvelsen af luftfartstjenester.

2.   Omkostningerne ved overflyvningstjenester finansieres gennem overflyvningsafgifter, der pålægges luftfartstjenestebrugerne.

3.   Omkostningerne ved tårn- og indflyvningskontroltjenester finansieres gennem tårn- og indflyvningskontrolafgifter, der pålægges luftfartstjenestebrugerne, og/eller andre indtægter, herunder krydssubsidier i henhold til fællesskabslovgivningen.

4.   Stk. 2 og 3 er ikke til hinder for, at fritagelsen af visse luftfartstjenestebrugere dækkes af andre finansieringskilder i medfør af artikel 9.

5.   Afgiftsordningen skal være gennemsigtig og gøres til genstand for en høring, for så vidt angår omkostningsgrundlaget og omkostningernes fordeling på de forskellige tjenester.

Artikel 4

Fastlæggelse af afgiftszoner

1.   Medlemsstaterne fastlægger afgiftszoner i det luftrum under deres ansvarsområde, hvor der ydes luftfartstjenester over for luftrumsbrugerne.

2.   Afgiftszonerne fastlægges på en måde, der er forenelig med flyvekontrolaktiviteterne og -ydelserne efter høring af repræsentanterne for luftrumsbrugerne.

3.   En overflyvningsafgiftszone strækker sig fra jorden op til og med det øvre luftrum, uden at dette dog er til hinder for, at en medlemsstat kan fastlægge en specifik zone for et kompleks tårn- og indflyvningskontrolområde efter høring af repræsentanterne for luftrumsbrugerne.

4.   Hvis en afgiftszone strækker sig over flere medlemsstaters luftrum, træffer de berørte medlemsstater passende foranstaltninger for at sikre, at forordningen anvendes på en konsekvent og ensartet måde på det pågældende luftrum. De underretter Kommissionen og Eurocontrol herom.

KAPITEL II

OMKOSTNINGERNE VED UDØVELSE AF LUFTFARTSTJENESTER

Artikel 5

Tjenester, faciliteter og aktiviteter, der kan indgå i beregningsgrundlaget

1.   Luftfartstjenesteudøvere i henhold til artikel 1, stk. 2 og 4, fastslår omkostningerne ved at yde luftfartstjenester, for så vidt angår de faciliteter og tjenester, der er omhandlet i og gennemført i henhold til ICAO Regional Air Navigation Plan, European Region, i afgiftszonerne under deres ansvarsområde.

Disse omkostninger omfatter generelle administrationsomkostninger, uddannelse, undersøgelser, test og forsøg samt forskning og udvikling vedrørende disse tjenester.

2.   Medlemsstaterne kan medregne følgende omkostninger, når disse opstår i forbindelse med udøvelsen af luftfartstjenester:

a)	omkostninger, der bæres af de relevante nationale tilsynsmyndigheder

b)	omkostninger, der bæres af de anerkendte organisationer, jf. artikel 3 i luftfartstjenesteforordningen

c)	omkostninger, der hidrører fra internationale aftaler.

3.   Uden at det berører muligheden for at anvende andre finansieringskilder, og med henblik på at tilvejebringe et højt niveau af sikkerhed, omkostningseffektivitet og service kan afgifterne anvendes til at finansiere projekter, der har til formål at bistå specifikke kategorier af luftrumsbrugere og/eller luftfartstjenesteudøvere for at forbedre de kollektive luftfartsinfrastrukturer, udøvelsen af luftfartstjenester og udnyttelsen af luftrummet i henhold til fællesskabsretten.

Artikel 6

Beregning af omkostninger

1.   Omkostningerne ved de tjenester, faciliteter og aktiviteter, der i henhold til artikel 5 kan indgå i beregningsgrundlaget, fastslås i overensstemmelse med de regnskaber, der er omhandlet i artikel 12 i luftfartstjenesteforordningen for perioden 1. januar til 31. december. De ikke-tilbagevendende virkninger af indførelsen af internationale regnskabsstandarder, kan dog spredes ud over en periode på op til 15 år.

2.   De omkostninger, der er nævnt i stk. 1, opdeles i personaleomkostninger, andre driftsomkostninger, afskrivningsomkostninger, kapitalomkostninger og særlige udgifter såsom ikke-refunderbare skatter og afgifter samt alle andre dermed forbundne omkostninger.

Personaleomkostninger omfatter bruttoløn, overtidsbetaling, arbejdsgiverbidrag til socialsikringsordninger samt pensionsomkostninger og andre ydelser.

Andre driftsomkostninger omfatter udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser, der anvendes i udøvelsen af luftfartstjenester. Navnlig udliciterede tjenesteydelser, såsom kommunikation, eksternt personale såsom konsulenter, materialer, energi og andre forsyningsomkostninger, leje af bygninger, udstyr og faciliteter, vedligeholdelse, forsikringsomkostninger og rejseudgifter. Når en lufttrafiktjenesteudøver køber andre luftfartstjenester, skal vedkommende medregne de faktiske udgifter til disse tjenester under andre driftsomkostninger.

Afskrivningsomkostningerne vedrører de samlede anlægsaktiver, der anvendes til luftfartstjenesteformål. Anlægsaktiver afskrives i henhold til deres forventede levetid, efter princippet om lineær afskrivning på grundlag af de historiske omkostninger. Hvis aktiverne tilhører en luftfartstjenesteudøver, der er omfattet af en incitamentordning, jf. artikel 12, stk. 2, kan afskrivningen beregnes på grundlag af nuværdiomkostningerne i stedet for de historiske omkostninger. Der anvendes samme metode under hele afskrivningsperioden.

Kapitalomkostningerne opgøres som produktet af:

a)	summen af den gennemsnitlige bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der anvendes af luftfartstjenesteudøveren og er i drift eller under konstruktion, og den gennemsnitlige værdi af de nettoomsætningsaktiver, der er nødvendige for udøvelsen af luftfartstjenester, og

b)	det vægtede gennemsnit af gældsrenten og egenkapitalforrentningen.

Særlige udgifter er ikke-tilbagevendende omkostninger, der er påløbet i årets løb i forbindelse med udøvelsen af luftfartstjenester.

3.   Med henblik på stk. 2, femte afsnit, baseres vægtfaktorerne på forholdet mellem finansiering via gæld og finansiering via egenkapital. Gældsrenten er luftfartstjenesteudøverens gennemsnitlige gældsrente. Ved beregning af egenkapitalforrentningen tages der hensyn til luftfartstjenesteudøverens økonomiske risiko, idet statsobligationsrenten anvendes som rettesnor. Hvis luftfartstjenesteudøveren er omfattet af en incitamentordning, jf. artikel 12, stk. 2, kan der lægges en yderligere præmie til for at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til den særlige økonomiske risiko, som denne tjenesteudøver påtager sig.

Hvis aktiverne ikke tilhører luftfartstjenesteudøveren, men indgår i beregningen af kapitalomkostningerne, sikrer medlemsstaterne, at omkostningerne ved disse aktiver ikke godtgøres to gange.

Artikel 7

Fordeling af omkostninger

1.   Omkostningerne ved de tjenesteydelser, faciliteter og aktiviteter, der i henhold til artikel 5 kan indgå i beregningsgrundlaget, fordeles på en gennemskuelig måde på de afgiftszoner, hvor de rent faktisk er påløbet.

Hvor omkostningerne er påløbet på tværs af forskellige afgiftszoner, fordeles de forholdsmæssigt på grundlag af en gennemskuelig metode, jf. artikel 8.

2.   Omkostningerne til tårn- og indflyvningskontroltjenester vedrører følgende tjenester:

a)	tårnkontroltjenester, flyvepladsernes flyveinformationstjenester, herunder lufttrafikrådgivningstjenester og alarmeringstjenester

b)	lufttrafiktjenester i forbindelse med luftfartøjers ind- og udflyvning inden for en vis afstand fra en lufthavn, baseret på driftsmæssige krav

c)	en passende del af alle andre luftfartstjenesteelementer, der afspejler en forholdsmæssig fordeling mellem overflyvnings- og tårn- og indflyvningskontroltjenester.

3.   Omkostningerne ved overflyvningstjenester omfatter de omkostninger, der henvises til i stk. 1, med undtagelse af de omkostninger, der er nævnt i stk. 2.

4.   Hvis VFR-flyvninger fritages for afgifter i medfør af artikel 9, skal luftfartstjenesteudøveren opgøre omkostningerne ved de luftfartstjenester, der ydes til VFR-flyvningerne, særskilt fra omkostningerne ved luftfartstjenester, der ydes til IFR-flyvninger. Disse omkostninger kan fastslås ved hjælp af en metode til bestemmelse af marginalomkostninger, der tager hensyn til den gavn IFR-flyvninger har af tjenester, der ydes VFR-flyvninger.

Artikel 8

Oplysninger om omkostningsgrundlaget

1.   Med forbehold af artikel 18 i luftfartstjenesteforordningen, sørger medlemsstaterne og/eller luftfartstjenesteudøverne for, at der udveksles oplysninger om omkostningsgrundlag, planlagte investeringer og forventet trafik med repræsentanterne for luftrumsbrugerne, hvis disse anmoder herom. De stiller på en gennemskuelig måde oplysninger om deres omkostninger, som opgjort i henhold til artikel 5, til rådighed for repræsentanterne for luftrumsbrugerne, Kommissionen og, hvor det er relevant, Eurocontrol, mindst én gang om året.

2.   De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, baseres på det oplysningsskema og de nærmere bestemmelser, der er opstillet i bilag II, eller — hvor en medlemsstat har truffet en afgørelse i medfør af artikel 1, stk. 6, eller har meddelt Kommissionen, at den overvejer at træffe en sådan afgørelse — det oplysningsskema og de nærmere bestemmelser, der er opstillet i bilag III, del 1.

KAPITEL III

FINANSIERING AF LUFTFARTSTJENESTER VIA LUFTFARTSTJENESTEAFGIFTER

Artikel 9

Fritagelse for luftfartsafgift

1.   Medlemsstaterne fritager følgende flyvninger fra overflyvningsafgifter:

a)	flyvninger udført med luftfartøjer med en maksimal tilladt startmasse på mindre end to tons

b)	blandede VFR/IFR-flyvninger i de afgiftszoner, hvor flyvningerne udføres udelukkende efter VFR-reglerne, og hvor der ikke opkræves afgift for VFR-flyvninger

c)	flyvninger, der udføres udelukkende med det formål at befordre den regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringsledere eller ministre på officiel tjenesterejse; dette formål skal under alle omstændigheder fremgå af den relevante statusindikator i flyveplanen

d)	eftersøgnings- og redningsflyvninger, der er godkendt af den relevante kompetente instans.

2.   Medlemsstaterne kan fritage følgende flyvninger fra overflyvningsafgifter:

a)	militære flyvninger, der udføres af militærfly fra et hvilket som helst land

b)

træningsflyvninger, der udføres udelukkende med det formål at opnå et certifikat, eller, hvis der er tale om flyvebesætningsmedlemmer, en rating af certifikat, og hvor dette fremgår af en passende bemærkning i flyveplanen; sådanne flyvninger må kun udføres inden for den pågældende medlemsstats luftrum; flyvningerne må ikke tjene til befordring af passagerer og/eller fragt, eller til positionering eller transport af luftfartøjet

c)	flyvninger, der udføres udelukkende med det formål at kontrollere eller afprøve udstyr, der bruges eller er beregnet til at blive brugt som jordbaserede hjælpemidler for luftfarten, med undtagelse af positioneringsflyvninger, der udføres af det pågældende luftfartøj

d)	flyvninger, der afsluttes i den lufthavn, hvorfra luftfartøjet er startet, og som ikke indebærer nogen mellemlanding

e)	VFR-flyvninger

f)	humanitære flyvninger, der er godkendt af den relevante kompetente instans

g)	toldvæsenets og politiets flyvninger.

3.   Medlemsstaterne kan fritage de flyvninger, der er anført i stk. 1 og 2, for tårn- og indflyvningskontrolafgifter.

4.   Omkostningerne ved flyvninger, der fritages for afgifter, tages ikke i betragtning ved beregningen af enhedsraterne.

Disse omkostninger omfatter:

a)	omkostningerne ved VFR-flyvninger, der er fritaget for afgifter, jf. artikel 7, stk. 4, og

b)

omkostningerne ved IFR-flyvninger, der beregnes som produktet af de påløbne omkostninger ved IFR-flyvninger og forholdet mellem antallet af fritagne tjenesteenheder og det samlede antal tjenesteenheder; de påløbne omkostninger ved IFR-flyvninger er lig med de samlede omkostninger minus omkostningerne ved VFR-flyvninger.

Medlemsstaterne sikrer, at luftfartstjenesteudøverne godtgøres for de tjenester, de yder fritagne luftfartøjer.

Artikel 10

Beregning af overflyvningsafgifter

1.   Overflyvningsafgiften for en given flyvning i en bestemt overflyvningsafgiftszone beregnes som produktet af den enhedsrate, der er fastsat for den pågældende zone, og det antal overflyvningstjenesteenheder, som flyvningen omfatter.

2.   Medmindre medlemsstaterne iværksætter incitamentordninger for luftfartstjenesteudøvere i henhold til artikel 12, stk. 2, beregnes enhedsraten i overflyvningsafgiftszonen ved at dividere de skønnede omkostninger til luftfartstjenester for det pågældende år med det skønnede antal overflyvningstjenesteenheder, der kan opkræves afgift for. De skønnede omkostninger omfatter saldoen som følge af en for stor eller for lille dækning i de foregående år.

3.   Antallet af overflyvningstjenesteenheder beregnes i henhold til bilag IV.

Artikel 11

Beregning af tårn- og indflyvningskontrolafgifter

1.   Uden at det anfægter muligheden for i henhold til artikel 3 at finansiere tårn- og indflyvningskontroltjenester via andre finansieringskilder, beregnes tårn- og indflyvningskontrolafgiften for en given flyvning i en bestemt tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone som produktet af den enhedsrate, der er fastsat for den pågældende zone, og det antal tårn- og indflyvningskontroltjenesteenheder, som flyvningen omfatter.

2.   Medmindre medlemsstaterne iværksætter incitamentordninger for luftfartstjenesteudøvere i henhold til artikel 12, stk. 2, beregnes enhedsraten i tårn- og indflyvningskontrolafgiftszonen ved at dividere de skønnede omkostninger til luftfartstjenester for det pågældende år med det skønnede antal tårn- og indflyvningskontroltjenesteenheder, der kan opkræves afgift for. De skønnede omkostninger omfatter saldoen som følge af en for stor eller for lille dækning i de foregående år.

3.   Antallet af tårn- og indflyvningskontroltjenesteenheder beregnes i henhold til bilag V.

Artikel 12

Incitamentordninger

1.   Medlemsstaterne kan etablere eller godkende incitamentordninger, der består i at skabe økonomiske fordele eller ulemper på et ikke-diskriminerende og gennemskueligt grundlag for at støtte forbedringer i udøvelsen af luftfartstjenester, hvilket medfører en anden beregning af afgifterne, jf. stk. 2 og 3. Sådanne incitamentordninger kan være rettet mod luftfartstjenesteudøvere og/eller mod luftrumsbrugere.

2.   Når en medlemsstat beslutter at indføre en incitamentordning for luftfartstjenesteudøvere fastsætter den efter en høring, jf. artikel 15, på forhånd de kriterier, ud fra hvilke den maksimale enhedsrate eller den maksimale indtægt skal fastslås for hvert år over en periode på højst fem år. Disse kriterier fastsættes på grundlag af det forventede omkostningsniveau (inklusive kapitalomkostninger) i perioden og kan også omfatte en økonomisk graduering (over eller under de forventede omkostninger), baseret på bestemte aspekter af luftfartstjenesteudøvernes resultater, herunder effektivitet, tjenestekvalitet, resultaterne af bestemte projekter, milepæle, kompetencer og graden af samarbejde med andre luftfartstjenesteudøvere med henblik på at tage hensyn til netværksvirkninger.

3.   Når en medlemsstat beslutter at indføre en incitamentordning for luftfartstjenestebrugerne, herunder kompensation for natflyvning, differentierer den efter en høring, jf. artikel 15, de afgifter, der pålægges brugerne, således at afgifterne afspejler disse brugeres bestræbelser på at udnytte luftfartstjenesterne på den mest hensigtsmæssige måde, reducere de samlede udgifter til disse tjenester og øge effektiviteten, navnlig ved at afgifterne sænkes, når der anvendes luftbårent udstyr, der øger kapaciteten, eller for at udligne ulemperne ved at vælge mindre overbelastede ruter.

Incitamentordningerne skal være begrænset i tid, rækkevidde og beløb. De anslåede besparelser, der opnås gennem effektivitetsforøgelsen i driften skal som minimum opveje omkostningerne ved incitamentordningen inden for en rimelig tidshorisont. Ordningen tages regelmæssigt op til fornyet vurdering efter høring af repræsentanterne for luftrumsbrugerne.

4.   Medlemsstater, der har etableret eller godkendt incitamentordninger, overvåger, at luftfartstjenesteudøverne gennemfører disse ordninger korrekt.

Artikel 13

Fastsættelse af enhedsrater for afgiftszoner

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der årligt fastsættes enhedsrater for hver enkelt afgiftszone. De kan også sikre, at enhedsraterne fastsættes på forhånd for hvert år i en periode på højst fem år.

2.   I tilfælde af uforudsete væsentlige ændringer i trafikmængden eller omkostningerne kan enhedsraterne ændres i årets løb.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen og, hvor det er relevant, Eurocontrol om disse enhedsrater, der er fastsat for hver afgiftszone.

Artikel 14

Opkrævning af afgifter

1.   Medlemsstaterne kan opkræve afgifterne i form af en enkelt afgift pr. flyvning.

2.   Luftfartstjenestebrugerne betaler omgående og fuldt ud alle afgifter for tjenesterne.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der anvendes effektive håndhævelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger kan omfatte afvisning af anmodninger om luftfartstjenester, tilbageholdelse af luftfartøjer og andre håndhævelsesforanstaltninger i henhold til gældende lovgivning.

Artikel 15

Oplysninger om afgiftsordningen

1.   Medlemsstaterne sikrer, at repræsentanter for luftrumsbrugerne jævnligt høres vedrørende afgiftspolitikken. Til dette formål forsyner de dem med de nødvendige oplysninger om deres afgiftsordning, som angivet i bilag VI, eller — hvor en medlemsstat har truffet afgørelse i medfør af artikel 1, stk. 6 — med de nødvendige oplysninger, som angivet i bilag III, del 2, og iværksætter en effektiv og åben høring, hvor de forelægger disse oplysninger samt de oplysninger, der henvises til i artikel 8, under tilstedeværelse af de berørte luftfartstjenesteudøvere.

2.   Med forbehold af artikel 18 i luftfartstjenesteforordningen, stilles den relevante dokumentation til rådighed for repræsentanterne for luftrumsbrugerne, Kommissionen, Eurocontrol og de nationale tilsynsmyndigheder tre uger før høringen.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Klageadgang

Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser, der træffes i medfør af denne forordning, er behørigt begrundede, og at der er effektiv adgang til at få en genoptagelse og/eller klageprocedure.

Artikel 17

Bistand i forbindelse med tilsyn

Luftfartstjenesteudøverne skal lette den nationale tilsynsmyndighed eller den anerkendte organisation, der optræder på den nationale tilsynsmyndigheds vegne, i deres inspektioner og undersøgelser, herunder besøg på stedet. De personer, som disse organer bemyndiger, gives adgang til at:

a)	undersøge relevante regnskabsdokumenter, opgørelser over aktiver, lagerbeholdninger samt ethvert andet materiale af relevans for fastlæggelsen af luftfartstjenesteafgifter

b)	tage kopi eller udskrift af sådanne dokumenter

c)	anmode om mundtlige forklaringer på stedet

d)	få adgang til relevante lokaler, arealer og transportmidler.

Sådanne inspektioner og undersøgelser udføres i henhold til de gældende procedurer i den medlemsstat, hvor de skal foretages.

Artikel 18

Ikrafttræden

1.   Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den anvendes fra den 1. januar 2007. Dog gælder der følgende:

Medlemsstaterne kan, for så vidt angår overflyvningsafgifter, udsætte anvendelsen af artikel 9, 10, 12, 13 og 14 indtil den 1. januar 2008.

Medlemsstaterne kan, for så vidt angår tårn- og indflyvningskontrolafgifter, udsætte anvendelsen af artikel 9, 11, 12, 13, 14 og 15 indtil den 1. januar 2010.

Hvis medlemsstaterne beslutter at udsætte anvendelsen i medfør af andet og tredje afsnit, underretter de Kommissionen herom.

---

(1)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

(2)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(3)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20.

(4)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 25.

---

---

---

---

---

---

---

7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/17

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1795/2006

af 6. december 2006

om åbning for 2007 af et toldkontingent ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2004/859/EF af 25. oktober 2004 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (2), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (3) og protokol 3 til EØS-aftalen (4) fastlægges ordningen for handelen med visse forarbejdede landbrugsvarer og andre landbrugsvarer mellem de kontraherende parter.

(2)

I protokol 3 til EØS-aftalen, ændret ved afgørelse nr. 138/2004 truffet af Det Blandede EØS-udvalg (5), er der fastsat en nultoldsats for visse former for vand tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, henhørende under KN-kode 2202 10 00, og visse andre ikke-alkoholholdige drikkevarer med indhold af sukker, henhørende under KN-kode ex 2202 90 10.

(3)

Nultoldsatsen for dette vand og disse andre drikkevarer er blevet midlertidigt suspenderet for Norge ved aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (6), i det følgende benævnt »aftalen«, godkendt ved Rådets afgørelse 2004/859/EF. I henhold til punkt IV i det godkendte referat til aftalen er toldfri indførsel af varer henhørende under KN-kode 2202 10 00 og ex 2202 90 10 med oprindelse i Norge kun tilladt inden for et toldfrit kontingent, mens indførsel ud over kontingentet belægges med told.

(4)

Det er nødvendigt at åbne toldkontingentet for 2007 for de pågældende ikke-alkoholholdige drikkevarer. Ifølge de statistikker, der er indberettet til Kommissionen, blev det årlige kontingent for 2006 for de pågældende varer, som blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2028/2005 (7), udtømt den 31. oktober 2006. Ifølge punkt IV i det godkendte referat til aftalen bør toldkontingentet for 2007 derfor forhøjes med 10 %.

(5)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (8), indeholder bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. Det bør bestemmes, at det toldkontingent, der åbnes ved nærværende forordning, forvaltes i overensstemmelse med disse bestemmelser.

(6)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Traktatens Bilag I —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Fra den 1. januar til den 31. december 2007 åbnes det i bilaget fastsatte fællesskabstoldkontingent for de varer med oprindelse i Norge, som er anført i bilaget, på de deri fastsatte betingelser.

2.   De oprindelsesregler, som gensidigt finder anvendelse på de i bilaget anførte varer, er fastsat i protokol nr. 3 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge.

3.   For de mængder, der indføres ud over kontingentet, gælder en præferencetoldsats på 0,047 EUR/liter.

Artikel 2

Det i artikel 1, stk. 1, nævnte fællesskabstoldkontingent forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

---

(1)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

(2)  EUT L 370 af 17.12.2004, s. 70.

(3)  EFT L 171 af 27.6.1973, s. 1.

(4)  EFT L 22 af 24.1.2002, s. 37.

(5)  EUT L 342 af 18.11.2004, s. 30.

(6)  EUT L 370 af 17.12.2004, s. 72.

(7)  EUT L 327 af 14.12.2005, s. 7.

(8)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 402/2006 (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 35).

---

---

7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/20

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1796/2006

af 6. december 2006

om åbning for 2007 af et toldkontingent ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse varer med oprindelse i Island og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 1999/492/EF af 21. juni 1999 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Island på den anden side om protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Island (2) , særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Island på den anden side om protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Island, godkendt ved afgørelse 1999/492/EF, indeholder bestemmelser om et årligt toldkontingent ved indførsel fra Island af sukkervarer, chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao. Dette kontingent bør åbnes for 2007.

(2)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) indeholder bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. Det bør bestemmes, at det toldkontingent, der åbnes ved nærværende forordning, forvaltes i overensstemmelse med disse bestemmelser.

(3)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 gælder de i bilaget anførte toldsatser for de i samme bilag omhandlede varer med oprindelse i Island, som indføres til Fællesskabet, indtil det i bilaget nævnte årlige kontingent er opbrugt.

Artikel 2

Det i artikel 1 nævnte toldkontingent forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

---

(1)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

(2)  EFT L 192 af 24.7.1999, s. 47.

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 402/2006 (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 35).

---

---

7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/22

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1797/2006

af 6. december 2006

om åbning for 2007 af et toldkontingent ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 96/753/EF af 6. december 1996 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side om protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (2), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side om protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge, godkendt ved afgørelse 96/753/EF, indeholder bestemmelser om et årligt toldkontingent ved indførsel af chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao med oprindelse i Norge. Dette kontingent bør åbnes for 2007.

(2)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) indeholder bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. Det bør bestemmes, at det toldkontingent, der åbnes ved nærværende forordning, forvaltes i overensstemmelse med disse bestemmelser.

(3)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Traktatens Bilag I —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 1. januar til den 31. december 2007 gælder de i bilaget anførte toldsatser for de i samme bilag omhandlede varer med oprindelse i Norge, som indføres til Fællesskabet, indtil det i bilaget nævnte årlige kontingent er opbrugt.

Artikel 2

Det i artikel 1 nævnte toldkontingent forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

---

(1)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

(2)  EFT L 345 af 31.12.1996, s. 78.

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 402/2006 (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 35).

---

---

7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/24

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1798/2006

af 6. december 2006

om åbning for 2007 af toldkontingenter ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2004/859/EF af 25. oktober 2004 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (2), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge indeholder i punkt III bestemmelser om årlige toldkontingenter ved indførsel af visse varer med oprindelse i Norge. Disse kontingenter bør åbnes for 2007.

(2)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3), indeholder bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. Det bør bestemmes, at de toldkontingenter, der åbnes ved nærværende forordning, forvaltes i overensstemmelse med disse bestemmelser.

(3)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Traktatens Bilag I —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fællesskabstoldkontingenterne for de varer med oprindelse i Norge, som er anført i bilaget, åbnes for perioden 1. januar til 31. december 2007.

Artikel 2

De i artikel 1 nævnte fællesskabstoldkontingenter forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

---

(1)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

(2)  EUT L 370 af 17.12.2004, s. 70.

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 402/2006 (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 35).

---

---

7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/26

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1799/2006

af 6. december 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 26/2004 om et EF-fiskerflåderegister

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 15, stk. 3 og 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 af 30. december 2003 om et EF-fiskerflåderegister (2) fastsætter bl.a. datoerne for flådestatusopgørelse, koderne for fiskeredskaber og koderne for offentlig støtte.

(2)	Det er nødvendigt at fastsætte statusopgørelsesdatoerne for de nye medlemsstater, som vil tiltræde Den Europæiske Union, så de kan opfylde bestemmelserne i forordning (EF) nr. 26/2004.

(3)	For bedre at kunne identificere fartøjer, der udøver ikke-industrielt fiskeri og småfiskeri, er det nødvendigt at indføre en mere nøjagtig skelnen mellem de forskellige fiskeredskaber.

(4)	Til overvågning af anvendelsen af artikel 25, stk. 3 og 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (3) er det nødvendigt at indføre nye koder til anmeldelse af motorudskiftning, hvortil der ydes offentlig støtte.

(5)	Forordning (EF) nr. 26/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 26/2004 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den syvende dag efter dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(2)  EUT L 5 af 9.1.2004, s. 25.

(3)  EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.

---

---

7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/29

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1800/2006

af 6. december 2006

om ændring af de repræsentative priser og den tillægstold ved import af visse sukkerprodukter, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 1002/2006, for produktionsåret 2006/07

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006, for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 36, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2006/07 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1002/2006 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1767/2006 (4).

(2)	Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og den tillægstold, der gælder ved import af de i artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006 omhandlede produkter, og som for produktionsåret 2006/07 blev fastsat ved forordning (EF) nr. 1002/2006, ændres og er vist i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 7. december 2006.

---

(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1585/2006 (EUT L 294 af 25.10.2006, s. 19).

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

(3)  EUT L 179 af 1.7.2006, s. 36.

(4)  EUT L 335 af 1.12.2006, s. 19.

---

---

7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/31

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 13. november 2006

om indgåelse af en protokol om ændring af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side om toldkontingenter for import af sukker og sukkerprodukter med oprindelse i Kroatien eller i Fællesskabet

(2006/882/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 28. februar 2005 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Kroatien om at ændre præferenceordningerne for import af sukker med oprindelse i Republikken Kroatien til Fællesskabet under stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side (1), som godkendt ved Rådets og Kommissionens afgørelse 2005/40/EF, Euratom (2).

(2)	Kommissionen har afsluttet forhandlingerne om en protokol om ændring af stabiliserings- og associeringsaftalen. Protokollen bør derfor godkendes.

(3)	Kommissionen bør vedtage de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af protokollen efter den samme procedure som den, der er fastsat for gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (3) —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen om ændring af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side om toldkontingenter for import af sukker og sukkerprodukter med oprindelse i Kroatien eller i Fællesskabet godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Rådets formand bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne protokollen med bindende virkning for Fællesskabet.

Artikel 3

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til protokollen efter proceduren i artikel 39 i forordning (EF) nr. 318/2006.

---

(1)  EUT L 26 af 28.1.2005, s. 3.

(2)  EUT L 26 af 28.1.2005, s. 1.

(3)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.

---

---

7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/37

---

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 5. december 2006

om ændring af beslutning 2006/80/EF for så vidt angår Slovenien

(meddelt under nummer K(2006) 5797)

(Kun den slovenske udgave er autentisk)

(2006/883/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/102/EØF af 27. november 1992 om identifikation og registrering af dyr (1), særlig artikel 3, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I direktiv 92/102/EØF fastsættes minimumskravene til identifikation og registrering af dyr med forbehold af mere detaljerede fællesskabsregler, som vil kunne fastlægges med henblik på at udrydde eller kontrollere sygdomme.

(2)	I henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 92/102/EØF påser medlemsstaterne, at den kompetente myndighed er i besiddelse af en ajourført fortegnelse over samtlige bedrifter, hvorpå der holdes dyr, der er omfattet af nævnte direktiv, og som er beliggende på dens område.

(3)

Efter artikel 3, stk. 2, i direktiv 92/102/EØF kan medlemsstaterne få tilladelse til i den fortegnelse over bedrifter, der kræves i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, at undlade at medtage fysiske personer, der holder kun et svin, som er bestemt til eget brug eller konsum, såfremt dette dyr, inden det flyttes, underkastes de i direktivet fastsatte kontrolforanstaltninger.

(4)	Kommissionens beslutning 2006/80/EF (2) giver visse medlemsstater tilladelse til at anvende undtagelsen i artikel 3, stk. 2, i direktiv 92/102/EØF for bedrifter med kun et svin.

(5)	Slovenien har anmodet om den tilladelse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 92/102/EØF, for bedrifter med kun et svin og har givet de relevante garantier med hensyn til de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i direktivet.

(6)	Slovenien bør derfor gives tilladelse til at anvende denne undtagelse.

(7)	Beslutning 2006/80/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)	Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 2006/80/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Republikken Slovenien.

---

(1)  EFT L 355 af 5.12.1992, s. 32. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 21/2004 (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).

(2)  EUT L 36 af 8.2.2006, s. 50.

---

---

7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/39

---

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 6. december 2006

om fastlæggelse af Fællesskabets holdning til en afgørelse truffet af det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om gensidig anerkendelse af overensstemmelsescertifikater for udstyr på skibe, om vedtagelse af udvalgets forretningsorden

(2006/884/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets afgørelse 2004/425/EF af 21. april 2004 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om gensidig anerkendelse af overensstemmelsescertifikater for udstyr på skibe (1) (i det følgende benævnt »aftalen«), særlig artikel 3, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kommissionen har hørt det særlige udvalg, der er udpeget af Rådet, med henblik på vedtagelse af Fællesskabets holdning.

(2)	Ifølge aftalens artikel 7, stk. 2, fastlægger det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 7, sin egen forretningsorden —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Den holdning, som Det Europæiske Fællesskab skal indtage til en afgørelse truffet af det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 7 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om gensidig anerkendelse af overensstemmelsescertifikater for udstyr på skibe, om vedtagelse af udvalgets forretningsorden, baseres på udkastet til afgørelse truffet af det blandede udvalg i bilaget til denne afgørelse.

---

(1)  EUT L 150 af 30.4.2004, s. 42.

---

---

7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/43

---

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 6. december 2006

om EF-tilskud for 2006 til dækning af Belgiens og Tysklands udgifter til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter

(meddelt under nummer K(2006) 5894)

(Kun den franske, den nederlandske og den tyske udgave er autentiske)

(2006/885/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 23, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2000/29/EF kan der ydes EF-tilskud til medlemsstaterne til dækning af direkte udgifter til nødvendige foranstaltninger, som er truffet eller planlægges truffet for at bekæmpe skadegørere, der er indslæbt fra tredjelande eller fra andre områder i Fællesskabet, med henblik på at udrydde dem eller, hvis dette ikke er muligt, at holde dem under kontrol.

(2)

Belgien og Tyskland har hver især udarbejdet et program for foranstaltninger til udryddelse af skadegørere på planter, der indslæbes til deres områder. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, deres varighed samt de dermed forbundne udgifter. Belgien og Tyskland har ansøgt om et EF-tilskud til programmerne inden for den frist, der er fastsat i direktiv 2000/29/EF, og i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1040/2002 af 14. juni 2002 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende ydelse af et finansielt plantebeskyttelsesbidrag fra Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2051/97 (2).

(3)

Kommissionen har på grundlag af de af Belgien og Tyskland forelagte tekniske oplysninger kunnet foretage en præcis og tilbundsgående analyse af situationen og har kunnet konkludere, at de i artikel 23 i direktiv 2000/29/EF fastsatte betingelser for ydelse af EF-tilskud er opfyldt. Der bør derfor ydes et EF-tilskud til dækning af udgifterne til disse programmer.

(4)

EF-tilskuddet kan dække op til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter. Det finansielle bidrag, som Fællesskabet yder til det af Belgien forelagte program, bør imidlertid nedsættes i overensstemmelse med direktivets artikel 23, stk. 5, tredje afsnit, idet der i forvejen er ydet EF-tilskud til det program, Belgien har underrettet om, ved Kommissionens beslutning 2004/772/EF (3) og 2005/789/EF (4).

(5)

I henhold til artikel 24 i direktiv 2000/29/EF skal Kommissionen undersøge, hvorvidt indslæbningen af den pågældende skadegører skyldes utilstrækkelige undersøgelser eller kontrolforanstaltninger, og træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige på grundlag af resultaterne af disse undersøgelser.

(6)

I henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (5) finansieres plantesundhedsforanstaltninger af Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Finansiel kontrol af sådanne foranstaltninger sker efter artikel 9, 36 og 37 i samme forordning.

(7)	Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Det godkendes, at der ydes et EF-tilskud for 2006 til dækning af Belgiens og Tysklands udgifter til nødvendige foranstaltninger som omhandlet i artikel 23, stk. 2, i direktiv 2000/29/EF til bekæmpelse af skadegørere, der er omfattet af de udryddelsesprogrammer, som er anført i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

1.   Det samlede tilskud, der er nævnt i artikel 1, er på 101 423 EUR.

2.   Det maksimale EF-tilskud til hvert af programmerne er fastsat i bilaget.

Artikel 3

Udbetalingen af EF-tilskuddet som fastsat i bilaget er betinget af, at:

a)	der er fremlagt bevis for de gennemførte foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1040/2002

b)	den pågældende medlemsstat har indgivet en betalingsanmodning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1040/2002.

Tilskuddet udbetales uden at foregribe resultatet af Kommissionens undersøgelser i henhold til artikel 24 i direktiv 2000/29/EF.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien og Forbundsrepublikken Tyskland.

---

(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Direktiv senest ændret ved direktiv 2006/35/EF (EUT L 88 af 25.3.2006, s. 9).

(2)  EFT L 157 af 15.6.2002, s. 38. Forordning senest ændret ved forordning (EF) nr. 738/2005 (EUT L 122 af 14.5.2005, s. 17).

(3)  EUT L 341 af 17.11.2004, s. 27.

(4)  EUT L 296 af 12.11.2005, s. 42.

(5)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

---

---

7.12.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/46

---

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 6. december 2006

om afslutning af den fornyede antiabsorptionsundersøgelse vedrørende importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina

(2006/886/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (»grundforordningen«) (1), særlig artikel 9 og artikel 12,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

og ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Oprindelige foranstaltninger

(1)

I juli 2005 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1174/2005 (2) en endelig antidumpingtold (»de oprindelige foranstaltninger«) på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). De samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina blev pålagt individuelle antidumpingtoldsatser, som varierede mellem 7,6 % og 39,9 %. Import fra alle andre selskaber blev pålagt en told på 46,7 %.

2.   Anmodning om en fornyet antiabsorptionsundersøgelse

(2)

Den 15. februar 2006 blev der i medfør af grundforordningens artikel 12 indgivet en anmodning om en fornyet undersøgelse af de oprindelige foranstaltninger. Denne anmodning blev indsendt af fire af de største fællesskabsproducenter af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil (BT Products AB, Franz Kahl GmbH, Bolzoni Auramo SpA og Pramac Lifter S.p.A), der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 70 %, af den samlede produktion i Fællesskabet (»ansøgerne«).

(3)

Ansøgerne har fremlagt tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at den antidumpingtold, der blev indført på håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Kina, ikke har medført ændringer eller kun utilstrækkelige ændringer i videresalgspriserne eller de efterfølgende salgspriser i Fællesskabet. Dette tyder på en stigning i dumpingen og dermed en hindring for de afhjælpende virkninger af de eksisterende antidumpingforanstaltninger.

3.   Den fornyede antiabsorptionsundersøgelse

(4)	Den 31. marts 2006 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledningen af en fornyet undersøgelse af de oprindelige foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 12.

(5)

Kommissionen underrettede officielt de eksportører/producenter, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanter for eksportlandet, importører og brugere om indledningen af den fornyede undersøgelse. Berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen. Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle de parter, som den vidste var berørt af sagen.

(6)

Der blev modtaget tilstrækkeligt komplette besvarelser af spørgeskemaet fra to kinesiske eksporterende producenter, nemlig Ningbo Ruyi Joint Stock Co. Ltd. og Zhejiang Noblelift Equipment Joint Stock Co. Ltd., som begge samarbejdede i den oprindelige undersøgelse. En anden eksporterende producent, Yale Industrial Products Co. Ltd., opgav kun meget ufuldstændige oplysninger, og blev derfor, efter at være blevet behørigt informeret, betragtet som ikke-samarbejdsvillig i henhold til grundforordningens artikel 18. To andre eksporterende producenter, som samarbejdede i den oprindelige undersøgelse, undlod at indgive oplysninger i forbindelse med den fornyede absorptionsundersøgelse, nemlig Ningbo Liftstar Material Transport Equipment Factory og Ningbo Tailong Machinery Co. Ltd.

(7)	Desuden havde ni importører af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil givet sig til kende, hvoraf fem samarbejdede i tilstrækkeligt omfang i den fornyede undersøgelse.

(8)

Kommissionen har indhentet og efterprøvet alle de oplysninger, som den fandt nødvendige til undersøgelsen. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende eksporterende producenter i Kina: — Ningbo Ruyi Joint Stock Co. Ltd., Hangzhou og Ninghai, Kina; — Zhejiang Noblelift Equipment Joint Stock Co. Ltd., Changxing, Kina.

(9)

Den periode, der var omfattet af den fornyede undersøgelse (»den nye undersøgelsesperiode«), løb fra 1. april 2005 til 31. marts 2006. Den nye undersøgelsesperiode skulle tjene til at fastslå det nuværende niveau for eksportpriser og den pris, som de endelige forbrugere betaler i Fællesskabet. For at fastslå, om eksportpriserne og videresalgspriserne eller de efterfølgende salgspriser i Fællesskabet havde ændret sig tilstrækkeligt, blev der foretaget en sammenligning mellem prisniveauerne i den nye undersøgelsesperiode og i oprindelige undersøgelsesperiode, som løb fra 1. april 2003 til 31. marts 2004.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE

(10)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig håndbetjente palletrucks, ikke-selvkørende, der anvendes til håndtering af materiale, som normalt er anbragt på paller, samt væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, med oprindelse i Kina, (»den pågældende vare«), der almindeligvis angives under KN-kode ex 8427 90 00 og ex 8431 20 00.

C.   RESULTATER AF UNDERSØGELSEN

(11)	Formålet med den fornyede undersøgelse var at fastslå, om eksportpriserne siden indførelsen af de oprindelige foranstaltninger var faldet, eller om ændringerne i videresalgspriserne og de efterfølgende salgspriser i Fællesskabet af den pågældende vare havde været utilstrækkelige.

(12)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 12 fik importører/brugere og eksportører/producenter lejlighed til at indgive oplysninger, der kunne begrunde, at eksportpriserne var faldet, og/eller, at der ikke var sket ændringer af videresalgspriserne og de efterfølgende salgspriser i Fællesskabet, efter at de oprindelige foranstaltninger var blevet indført, uden at dette kunne tilskrives absorption af antidumpingtolden.

1.   Fald i eksportpriserne

(13)

Salget af den pågældende vare foregik i den nye undersøgelsesperiode både via forbundne parter i Fællesskabet og i Kina og direkte til uafhængige importører og/eller distributører i Fællesskabet. Ændringer i eksportpriserne blev beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitspris pr. varetype, der var konstateret i den nye undersøgelsesperiode, med den vejede gennemsnitspris, der blev fastlagt i den oprindelige undersøgelsesperiode, på samme leveringsbetingelser.

(14)	En sammenligning af priserne fra de to samarbejdsvillige eksporterende producenter i den nye undersøgelsesperiode og i den oprindelige undersøgelsesperiode viste ikke noget fald i den gennemsnitlige eksportpris på den pågældende vare.

2.   Ændringer i videresalgspriserne eller de efterfølgende salgspriser i Fællesskabet

(15)

Ændringerne i videresalgspriserne i Fællesskabet på importør- og/eller distributørtrinnet blev beregnet ved at sammenligne den gennemsnitlige videresalgspris for sammenlignelige varetyper i den oprindelige undersøgelsesperiode med den gennemsnitspris, der blev fastlagt i den nye undersøgelsesperiode, på samme leveringsbetingelser og inklusive konventionel told og antidumpingtold. I den forbindelse samarbejdede fem importører, som tegnede sig for en betydelig andel af importen af den pågældende vare til Fællesskabet i den nye undersøgelsesperiode, og indgav oplysninger.

(16)

En sammenligning af deres videresalgspriser for disse varetyper viste, at priserne var steget med beløb, der overstiger antidumpingtolden. På denne baggrund skal det bemærkes, at en nærmere udredning af, hvorvidt der skete fald i fortjenstmarginen for de samarbejdsvillige importører i den nye undersøgelsesperiode i forhold til den oprindelige undersøgelsesperiode, ikke var nødvendig, da fortjenstmarginen under alle omstændigheder var betydelig i den nye undersøgelsesperiode.

(17)

Der forelå ingen repræsentative data for de efterfølgende salgspriser. Da importørernes videresalgspriser til uforbundne kunder havde vist tilstrækkelige ændringer siden indførelsen af antidumping-foranstaltningerne, kunne det med rimelighed konkluderes, at de efterfølgende salgspriser også ville have vist tilstrækkelige ændringer.

3.   Ikke-samarbejdsvillige selskaber

(18)

De to eksporterende producenter, som samarbejdede i den fornyede undersøgelse, tegnede sig for over 85 % af eksportmængden af den pågældende vare til Fællesskabet i den nye undersøgelsesperiode, hvilket udgør en høj samarbejdsgrad. Derfor blev deres resultater anset for at være repræsentative for eksportlandet som helhed. Der blev derfor ikke gjort brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18 vedrørende ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter.

4.   Konklusion

(19)

Som resultat af den nye undersøgelse blev det konkluderet, at der ikke var bevis for absorption, jf. grundforordningens artikel 12, stk. 2, af de gældende foranstaltninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, da der ikke fandtes hverken et fald i eksportpriserne eller en utilstrækkelig ændring i videresalgspriserne eller de efterfølgende salgspriser for den pågældende vare.

(20)	Derfor bør tolden for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter forblive uændret, jf. betragtning 18 ovenfor.

(21)	Den fornyede absorptionsundersøgelse bør derfor afsluttes.

(22)	Berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen havde til hensigt at afslutte den fornyede undersøgelse, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der er ikke modtaget væsentlige bemærkninger —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Den fornyede undersøgelse i henhold til artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina afsluttes.

---

(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(2)  EUT L 189 af 21.7.2005, s. 1.

(3)  EUT C 78 af 31.3.2006, s. 24.

---