5.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

5.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/3

(1)

Det ozonnedbrydende stof tetrachlormethan (TCM) er opført under gruppe IV i bilag I til forordning (EF) nr. 2037/2000, som således fastsætter anvendelsesbegrænsninger for dette stof.

(2)

På baggrund af nye oplysninger og tekniske udviklinger, som taskforcen om proceshjælpestoffer under Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, redegjorde for i sin rapport fra oktober 2004 (2), vedtog parterne i Montreal-protokollen beslutning XVII/7 (3) på deres 17. møde i december 2005. I beslutning XVII/7 føjes CTM til den reviderede tabel A under beslutning X/14 som proceshjælpestof ved fremstilling af radioaktivt mærket cyanocobalamin, som er et lægemiddel til brug for diagnose af de sandsynlige årsager til mangel på B12-vitamin.

(3)

Under den nuværende retstilstand forbyder forordning (EF) nr. 2037/2000, at CTM bruges som proceshjælpestof ved fremstilling af radioaktivt mærket cyanocobalamin i Fællesskabet. Derfor skal forordningens bilag VI ændres, hvis denne anvendelse skal tillades i overensstemmelse med ovennævnte beslutning, som der for nylig er opnået enighed om under Montreal-protokollen.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 —

5.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/5

(1)

Ved forordning (EF) nr. 517/94 er der fastsat kvantitative kontingenter for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i visse tredjelande, som tildeles i overensstemmelse med »først til mølle-princippet«.

(2)

I henhold til forordningen er det under visse omstændigheder muligt at anvende andre tildelingsmetoder, at opdele kontingenterne i dele eller at forbeholde en vis andel af et specifikt kvantitativt loft til ansøgninger, der støttes af dokumentation for tidligere importresultater.

(3)

Reglerne for forvaltning af de kontingenter, der er fastsat for 2007, bør vedtages inden kontingentårets begyndelse for ikke at forstyrre kontinuiteten i handelsstrømmen.

(4)

De foranstaltninger, der er vedtaget i tidligere år, som f.eks. Kommissionens forordning (EF) nr. 2038/2005 af 14. december 2005 om regler for forvaltning og fordeling af tekstilkontingenter, der er fastsat for 2006 i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 517/94 (2), har vist sig at være tilfredsstillende, og det er derfor hensigtsmæssigt at vedtage lignende regler for 2007.

(5)

For at tilfredsstille det størst mulige antal erhvervsdrivende er det hensigtsmæssigt at gøre tildelingsmetoden efter »først til mølle-princippet« mere fleksibel ved at lægge loft over de mængder, der kan tildeles hver enkelt erhvervsdrivende efter denne metode.

(6)

For at sikre en vis kontinuitet i handelen og en effektiv forvaltning af kontingenterne bør de erhvervsdrivende have mulighed for at lade deres første ansøgning om importbevilling for 2007 svare til de mængder, som de indførte i 2006.

(7)

For at udnytte mængderne optimalt bør en erhvervsdrivende, der har opbrugt mindst halvdelen af den allerede bevilgede mængde, kunne ansøge om en supplerende mængde, forudsat at der er mængder til rådighed inden for kontingenterne.

(8)

Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør importbevillingerne være gyldige i ni måneder regnet fra udstedelsesdatoen, dog senest til udgangen af året. Medlemsstaterne bør først udstede bevillinger, når de har modtaget underretning fra Kommissionen om, at der er mængder til rådighed, og kun hvis den erhvervsdrivende kan godtgøre, at der foreligger en kontrakt og, medmindre andet udtrykkelig er bestemt, kan attestere, at han ikke allerede har fået tildelt en fællesskabsimportbevilling i medfør af denne forordning for de pågældende kategorier og lande. De kompetente nationale myndigheder bør dog bemyndiges til på de pågældende importørers anmodning at forlænge gyldighedsperioden med tre måneder og indtil den 31. marts 2008, hvis mindst halvdelen af bevillingen er blevet udnyttet på anmodningstidspunktet.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det tekstiludvalg, der er nedsat i medfør af artikel 25 i forordning (EF) nr. 517/94 —

a)

kan bevise, at der foreligger en kontrakt for levering af de pågældende varer, og

b)

skriftligt attesterer, at han for så vidt angår de pågældende kategorier og lande:

5.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/12

(1)

Forordning (EF) nr. 517/94 fastsætter de årlige kvantitative lofter for visse tekstilvarer med oprindelse i Montenegro, Kosovo (2) og Nordkorea.

(2)

Fra den 1. januar 2007 tæller Den Europæiske Union to nye medlemsstater, Rumænien og Bulgarien. Tiltrædelsesaktens artikel 6, stk. 7, fastsætter, at de kvantitative restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af tekstilvarer og beklædningsgenstande, skal tilpasses for at tage hensyn til de nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskabet. De kvantitative restriktioner for import i det udvidede Fællesskab af visse tekstilvarer fra tredjelande skal derfor tilpasses, således at de også omfatter importen i de to nye medlemsstater. Dette kræver en ændring af visse bilag til forordning (EF) nr. 517/94.

(3)

For at undgå, at udvidelsen af Fællesskabet får begrænsende virkninger på samhandelen, er det hensigtsmæssigt ved ændringen af mængderne at anvende en metode, hvorefter der tages hensyn til den traditionelle import i de nye medlemsstater ved tilpasningen af de nye kontingentniveauer. En formel bestående af gennemsnittet for de sidste tre års import i de to nye medlemsstater med oprindelse i tredjelande vil give et passende billede af de historiske handelsstrømme. Da Montenegro først er blevet uafhængigt den 3. juni 2006, har Kommissionen ingen separate oplysninger om handelsstrømmen mellem på den ene side Montenegro og Kosovo og på den anden side de nye medlemsstater. Der er derfor fastsat nye kontingentniveauer på basis af det mest hensigtsmæssige kriterium, nemlig befolkningstal i de to nye medlemsstater. I begge tilfælde er der tilføjet en vækstrate.

(4)

Bilag III B, IV og VI til forordning (EF) nr. 517/94 bør derfor ændres med de gældende kontingentniveauer for 2007. Retningslinjerne for kontingenttildelingen i 2007 er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1785/2006 (3) om forvaltning af tekstilkontingenterne for 2007 i forordning (EF) nr. 517/94.

(5)

Alle bestemmelserne i forordning (EF) nr. 517/94 finder anvendelse på importen i de nye medlemsstater. Forordning (EF) nr. 517/94 bør derfor ændres tilsvarende.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som er nedsat i medfør af artikel 25 i forordning (EF) nr. 517/94 —

5.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/17

(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (2) skal selskaber, der reguleres af en medlemsstats lovgivning, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, for hvert regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere, udarbejde koncernregnskaber i overensstemmelse med vedtagne internationale regnskabsstandarder, nu i almindelighed benævnt International Financial Reporting Standards (»IFRS«).

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt udbredelse af oplysninger (3) skal historiske regnskabsoplysninger, der videregives af udstedere fra tredjelande i prospekter med henblik på udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked, udarbejdes i overensstemmelse med IFRS vedtaget i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1606/2002 eller i overensstemmelse med et tredjelands nationale regnskabsstandarder, der er ækvivalente med disse standarder. Hvis historiske regnskabsoplysninger ikke er udarbejdet i overensstemmelse med sådanne standarder, skal de præsenteres i prospektet i form af omarbejdede regnskaber.

(3)

Dog indeholder artikel 35 i forordning (EF) nr. 809/2004 overgangsbestemmelser, som i visse begrænsede tilfælde undtager udstedere fra tredjelande fra forpligtelsen til at omarbejde historiske regnskabsoplysninger, der ikke er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS eller et tredjelands regnskabsstandarder, der er ækvivalente med IFRS. I henhold til disse overgangsbestemmelser finder forpligtelsen til at omarbejde historiske regnskabsoplysninger ikke anvendelse på prospekter indgivet før den 1. januar 2007 af en udsteder fra et tredjeland, som enten har udarbejdet sine historiske regnskabsoplysninger i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder eller har udarbejdet sine historiske regnskabsoplysninger i overensstemmelse med et tredjelands nationale regnskabsstandarder og har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked før denne dato. I sidstnævnte tilfælde skal de pågældende oplysninger, dersom de historiske regnskabsoplysninger ikke giver et retvisende billede af udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultater, ledsages af mere detaljerede eller yderligere oplysninger, som er nødvendige til sikring af, at der gives et retvisende billede.

(4)

Efter forordning (EF) nr. 809/2004 i dens nuværende udformning finder disse overgangsundtagelser ikke længere anvendelse med hensyn til prospekter indgivet den 1. januar 2007 eller derefter, og det vil være nødvendigt at omarbejde historiske regnskabsoplysninger, der ikke er præsenteret i overensstemmelse med IFRS eller et tredjelands dermed ækvivalente regnskabsstandarder.

(5)

Siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1606/2002 har mange lande indført IFRS direkte i deres nationale regnskabsstandarder. Dette viser klart, at et af målene med denne forordning — nemlig at fremme en stadig større samordning af regnskabsstandarderne, således at IFRS accepteres på internationalt plan og er virkelig globale standarder — er ved at blive opfyldt. Det er derfor hensigtsmæssigt, at udstedere i tredjelande undtages fra pligten til at omarbejde historiske regnskabsoplysninger udarbejdet i overensstemmelse med nationale regnskabsstandarder eller til at fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle som anført i nærværende forordnings artikel 1, nr. 2), stk. 5a, hvis de i henhold til IAS 1 Præsentation af årsregnskabet indeholder en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om, at de er i overensstemmelse med IFRS.

(6)

I sin udtalelse fra juni 2005 gav Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR), der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2001/527/EF (4), udtryk for, at Canadas, Japans og USA’s almindeligt anerkendte regnskabsprincipper (»GAAP«) hver for sig stort set er ækvivalente med IFRS vedtaget i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1606/2002, dog under forudsætning af afhjælpende foranstaltninger såsom offentliggørelse af yderligere oplysninger og i visse tilfælde supplerende regnskabsrapportering.

(7)

I januar 2005 meddelte Accounting Standards Board of Japan (ASBJ) og International Accounting Standards Board (IASB), at de var enige om at iværksætte et fælles projekt med det formål at formindske forskellene mellem IFRS og de japanske GAAP, og de iværksatte i marts 2005 et fælles arbejdsprogram for at samordne de japanske GAAP med IFRS. I januar 2006 erklærede Accounting Standards Board of Canada officielt, at denne organisations mål var at arbejde for indførelsen af ét sæt globalt anerkendte standarder af høj kvalitet for børsnoterede selskaber, og drog den konklusion, at dette mål bedst nås ved inden for fem år at samordne de canadiske regnskabsstandarder med IFRS. I februar 2006 offentliggjorde IASB og American Financial Accounting Standards Board et aftalememorandum, hvori der skitseres et arbejdsprogram til sikring af konvergens mellem IFRS og US GAAP med henblik på at opfylde en af US Securities and Exchange Commission's (SEC) betingelser, som skal være opfyldt, før den senest i 2009 afskaffer afstemningskravet for udenlandske udstedere, der anvender IFRS, og som er registreret hos SEC.

(8)

Det er imidlertid vigtigt, at kvaliteten af den principbaserede IFRS-regnskabsaflæggelse bevares, at IFRS-standarderne anvendes konsistent, at der er passende retssikkerhed for virksomheder og investorer, og at EU's virksomheder garanteres ligebehandling med hensyn til regnskaber på verdensplan. Den fremtidige vurdering af ækvivalensen bør baseres på en detaljeret teknisk og objektiv analyse af forskellene mellem IFRS og tredjelandes regnskabsstandarder samt på den konkrete anvendelse af disse GAAP sammenholdt med IFRS. Udviklingen i konvergensprocessen bør undersøges nøje, før der træffes en beslutning om ækvivalensen.

(9)

På baggrund af de bestræbelser, som de standardudstedende organisationer i Canada, Japan og USA har gjort for at nærme sig til IFRS, er det hensigtsmæssigt, at overgangsbestemmelserne i artikel 35 i forordning (EF) nr. 809/2004 om at undtage tredjelandsudstedere fra en forpligtelse til at omarbejde historiske regnskabsoplysninger, som er udarbejdet efter regnskabsstandarderne i Canada, Japan og USA, eller (alt efter situationen) om at fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle tillades anvendt i yderligere højst to år, mens de standardudstedende organisationer og regulerende organer viderefører en aktiv dialog, konvergensprocessen fortsætter, og situationsrapporten færdiggøres.

(10)

Mens mange lande har indført IFRS direkte i deres nationale GAAP, tilnærmer andre lande de nationale GAAP til IFRS over en vis periode. På baggrund heraf bør tredjelandsudstedere i en overgangsperiode på højst to år også undtages fra at omarbejde historiske regnskabsoplysninger eller (alt efter situationen) fra at fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle, forudsat at den ansvarlige nationale myndighed har givet et offentligt tilsagn herom og etableret et arbejdsprogram. For at sikre, at undtagelsen kun anvendes i tilfælde, hvor disse betingelser er opfyldt, bør det kræves, at tredjelandsudstederen fremlægger beviser, som overbeviser den kompetente myndighed om, at den nationale myndighed har fremsat en offentlig erklæring og etableret et arbejdsprogram. For at sikre konsistens inden for Fællesskabet bør CESR samordne de kompetente myndigheders vurdering af, om disse betingelser er opfyldt med hensyn til GAAP i de enkelte tredjelande.

(11)

I løbet af denne periode på to år bør Kommissionen ikke blot føre en aktiv dialog med de relevante tredjelandsmyndigheder, men også nøje overvåge udviklingen i konvergensen mellem IFRS og GAAP i Canada, Japan, USA og andre tredjelande, som har etableret et konvergensprogram, for at sikre, at den er i stand til at træffe en beslutning om ækvivalensen mindst seks måneder inden den 1. januar 2009. Kommissionen skal desuden aktivt overvåge udviklingen i de relevante tredjelandsmydigheders arbejde med at fjerne eventuelle krav til fællesskabsudstedere, som får adgang til de finansielle markeder i et tredjeland, om afstemning af regnskaber, der er udarbejdet ved hjælp af IFRS. Ved udgangen af den forlængede overgangsperiode skal Kommissionens beslutning være sådan, at udstedere inden og uden for EU behandles ens.

(12)

Kommissionen bør regelmæssigt holde Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet underrettet om udviklingen hen imod afskaffelsen af afstemningsforpligtelserne og om udviklingen i konvergensprocessen. Kommissionen skal derfor inden den 1. april 2007 underrette Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet om den tidsplan for konvergensen, der er lagt af de nationale regnskabsmyndigheder i Canada, Japan og USA. Endvidere skal Kommissionen inden den 1. april 2008 og efter høring af CESR aflægge rapport til Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet om evalueringen af tredjelandes GAAP, som anvendes af udstedere, der ikke skal omarbejde historiske regnskabsoplysninger eller (alt efter situationen) fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle i et prospekt, der indgives til en kompetent myndighed før den 1. januar 2009. Endelig bør Kommissionen inden den 1. januar 2008 og efter passende høring af CESR sikre, at der findes en definition af ækvivalens, som anvendes i forbindelse med beslutningen om ækvivalensen vedrørende tredjelandes GAAP på grundlag af en ækvivalensmekanisme, der er udarbejdet til det formål.

(13)

Det er følgelig hensigtsmæssigt at ændre artikel 35 i forordning (EF) nr. 809/2004, sådan at tredjelandsudstedere ikke skal omarbejde historiske regnskabsoplysninger eller (alt efter situationen) fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle i de beskrevne tilfælde i en periode på højst to år, sådan at der kan finde yderligere dialog sted. I alle andre tilfælde bør tredjelandsudstedere omfattes af forpligtelsen til at omarbejde deres historiske regnskabsoplysninger i overensstemmelse med vedtagne IFRS eller (alt efter situationen) fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle i prospekter, der indgives til en kompetent myndighed den 1. januar 2007 eller derefter.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

1)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Med forbehold af stk. 5a skal tredjelandsudstedere, der er omhandlet i stk. 3 og 4, fra den 1. januar 2007 fremlægge deres historiske regnskabsoplysninger i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder vedtaget efter forordning (EF) nr. 1606/2002 eller et tredjelands nationale regnskabsstandarder, der er ækvivalente med disse standarder. Hvis sådanne historiske regnskabsoplysninger ikke er i overensstemmelse med sådanne standarder, skal de fremlægges i form af omarbejdede regnskaber.«

2)

Som stk. 5a, 5b, 5c, 5d og 5e indsættes:

»5a.   Tredjelandsudstedere er ikke omfattet af et krav efter bilag I, punkt 20.1, bilag IV, punkt 13.1, bilag VII, punkt 8.2, bilag X, punkt 20.1 eller bilag XI, punkt 11.1, om at gengive historiske regnskabsoplysninger eller et krav efter bilag VII, punkt 8.2.a, bilag IX, punkt 11.1 eller bilag X, punkt 20.1.a, om at fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle mellem internationale regnskabsstandarder vedtaget efter forordning (EF) nr. 1606/2002 og de regnskabsprincipper, i overensstemmelse med hvilke sådanne oplysninger er udarbejdet, i et prospekt, der indgives til en kompetent myndighed før den 1. januar 2009, når en af følgende betingelser er opfyldt:

5b.   Kommissionen forelægger inden den 1. april 2007 Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet en første rapport om den tidsplan, som myndighederne med ansvar for nationale regnskabsstandarder i USA, Japan og Canada har lagt for konvergensen mellem IFRS og de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i disse lande.

Kommissionen overvåger nøje og underretter regelmæssigt Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet om udviklingen i konvergensen mellem International Financial Reporting Standards og de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i Canada, Japan og USA og om de fremskridt, der er sket med hensyn til at afskaffe de afstemningskrav, der gælder for EF-udstedere i disse lande. Hvis processen ikke skrider tilfredsstillende frem, underretter Kommissionen straks Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet herom.

5c.   Kommissionen underretter desuden regelmæssigt Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet om udviklingen i drøftelserne med de regulerende myndigheder og om de fremskridt, der er sket med hensyn til konvergensen mellem International Financial Reporting Standards og de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i de tredjelande, der er nævnt i stk. 5a, litra c), samt om udviklingen hen imod afskaffelsen af eventuelle afstemningskrav. Hvis processen ikke skrider tilfredsstillende frem, underretter Kommissionen straks Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet herom.

5d.   Foruden forpligtelserne i henhold til stk. 5b og 5c deltager Kommissionen i og opretholder en regelmæssig dialog med myndighederne i tredjelande og forelægger inden den 1. april 2008 Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet en rapport om udviklingen i konvergensen og udviklingen hen imod afskaffelsen af eventuelle afstemningskrav, der gælder for EF-udstedere i henhold til reglerne i et tredjeland, som er omfattet af stk. 5a, litra b) eller c). Kommissionen kan give en anden person til opgave at udarbejde rapporten.

5e.   Mindst seks måneder inden den 1. januar 2009 træffer Kommissionen beslutning om ækvivalensen vedrørende de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i tredjelande i henhold til en definition af ækvivalens og en ækvivalensmekanisme, som den har udarbejdet inden den 1. januar 2008 i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 24 i direktiv 2003/71/EF. Til opfyldelse af dette stykke hører Kommissionen først Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg om ækvivalensdefinitionens, ækvivalensmekanismens og ækvivalensbeslutningens egnethed.«

5.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/21

(1)

Operationer i forbindelse med overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel er underlagt en række krav i medfør af fællesskabsretsakter og internationale retsakter, navnlig hvad angår sikker transport af radioaktivt materiale og de vilkår, under hvilke radioaktivt affald eller brugt brændsel deponeres eller oplagres i bestemmelseslandet.

(2)

Herudover er det af hensyn til beskyttelsen af arbejdstagernes og den øvrige befolknings sundhed nødvendigt, at der for overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet indføres en obligatorisk og fælles ordning med forudgående tilladelse.

(3)

I henhold til Rådets resolution af 22. maj 2002 om indførelse af nationale ordninger for overvågning af og kontrol med forekomst af radioaktivt materiale i forbindelse med genvinding af metalliske materialer i medlemsstaterne (3), er det vigtigt at minimere radiologiske risici, der skyldes forekomsten af radiologiske materialer i metalliske materialer bestemt til genvinding.

(4)

Rådets direktiv 92/3/Euratom af 3. februar 1992 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet (4) skabte en ordning med streng kontrol og forudgående godkendelse af overførsel af radioaktivt affald, som har fungeret tilfredsstillende. Den bør imidlertid ændres i lyset af vundne erfaringer med henblik på at præcisere eller tilføje visse begreber og definitioner, behandle hidtil forsømte aspekter, forenkle den nuværende procedure for overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne og sikre overensstemmelse med anden fællesskabsret og internationale bestemmelser, herunder den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (i det følgende benævnt »den fælles konvention«), som Fællesskabet tiltrådte den 2. januar 2006.

(5)

Der blev som led i den femte fase i SLIM-initiativet (Simpler Legislation for the Internal Market (enklere lovgivning for det indre marked)) nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og brugerne; gruppen skulle tage stilling til en række spørgsmål, som brugere af direktiv 92/3/Euratom havde forelagt, og samtidig bringe direktivet i overensstemmelse med de gældende internationale regler og instrumenter.

(6)

Proceduren i direktiv 92/3/Euratom er i praksis kun blevet brugt på overførsel af brugt brændsel, som ikke tænkes anvendt, og som derfor betragtes som »radioaktivt affald« i medfør af direktivet. Fra et strålingsmæssigt synspunkt er der ingen grund til, at brugt brændsel bestemt til oparbejdning undtages fra anvendelsen af denne overvågnings- og kontrolprocedure. Anvendelsesområdet for nævnte direktiv bør derfor omfatte alle overførsler af brugt brændsel, uanset om det er bestemt til deponering eller oparbejdning.

(7)

Hver medlemsstat bør forblive fuldt ud ansvarlig for sit valg af strategi for håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel, der er underlagt dens jurisdiktion, idet nogle vælger at oparbejde brugt brændsel, medens andre sigter mod endelig deponering af brugt brændsel uden anden anvendelse. Nærværende direktiv bør derfor ikke foregribe medlemsstaternes ret til at eksportere deres brugte brændsel til oparbejdning, og intet i dette direktiv bør indebære, at en bestemmelsesmedlemsstat skal acceptere overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel til endelig behandling eller deponering, undtagen i tilfælde, hvor der er tale om genoverførsel. Ethvert afslag på sådanne overførsler bør begrundes ud fra de kriterier, der er fastsat i dette direktiv.

(8)

Forenklingen af den nuværende procedure bør ikke begrænse medlemsstaternes ret til at gøre indsigelser mod eller stille betingelser for en overførsel af radioaktivt affald, som kræver deres samtykke. Indsigelser bør ikke være vilkårlige og bør begrundes ud fra relevante nationale bestemmelser, fællesskabsbestemmelser eller internationale bestemmelser. Dette direktiv bør ikke foregribe rettigheder og pligter i henhold til international ret, og herunder navnlig at skibe og fly kan udnytte rettigheder og friheder, som er fastsat i forbindelse med hav- eller flodsejlads og luftfart i henhold til international ret.

(9)

En bestemmelses- eller transitmedlemsstats mulighed for at afslå den automatiske procedure for samtykke til overførsler medfører en uberettiget administrativ byrde og skaber usikkerhed. Kravet om, at myndighederne i bestemmelses- og transitlandene skal bekræfte modtagelsen af en ansøgning, giver sammen med forlængelsen af fristen for meddelelse af samtykke mulighed for med betydelig sikkerhed at formode, at der foreligger stiltiende godkendelse.

(10)

Tilladelser til overførsler i dette direktivs forstand bør ikke erstatte særlige nationale krav til overførsler som f.eks. transportlicenser.

(11)

For at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod de farer, der er forbundet med radioaktivt affald, bør der tages hensyn til risici, som kan opstå uden for Fællesskabet. Når radioaktivt affald overføres ud af Fællesskabet, bør bestemmelsestredjelandet ikke blot informeres om overførslen, men også give sit samtykke.

(12)

De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten bør samarbejde og holde kontakt med de øvrige involverede kompetente myndigheder for at undgå unødige forsinkelser og sikre, at godkendelsesproceduren i dette direktiv fungerer efter hensigten.

(13)

Kravet om, at den person, der er ansvarlig for overførslen, om nødvendigt iværksætter afhjælpende foranstaltninger, bør ikke være til hinder for, at ordninger indført af medlemsstaterne på nationalt plan finder anvendelse.

(14)

Kravet om, at indehaveren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde af ikke-fuldførte overførsler, bør ikke være til hinder for, at ordninger indført af medlemsstaterne på nationalt plan eller eventuelle kontraktlige aftaler mellem indehaveren og en anden person, der er involveret i overførslen, finder anvendelse.

(15)

Radioaktivt affald bør, i den udstrækning sikker behandling af det kan betrygges, deponeres i den stat, hvor det er opstået, men det anerkendes, at medlemsstaterne bør fremme indbyrdes aftaler for at lette sikker og effektiv behandling af radioaktivt affald eller brugt brændsel fra de medlemsstater, der producerer det i små mængder, og hvor etablering af passende anlæg ikke er velbegrundet ud fra et strålingsmæssigt synspunkt.

(16)

Hvis der er indgået en aftale mellem en modtager i et tredjeland og en indehaver i et tredjeland i henhold til artikel 27 i den fælles konvention, kan samme aftale anvendes med henblik på dette direktiv.

(17)

Af hensyn til nærværende direktiv og i lyset af tidligere erfaringer bør der ske en tilpasning af det nuværende standarddokument. For at skabe klare forhold bør der fastsættes en forpligtelse til at vedtage det nye standarddokument inden nærværende direktivs gennemførelsesdato. Hvis denne frist ikke overholdes, bør der dog fastsættes overgangsbestemmelser med henblik på anvendelse af det nuværende standarddokument. Klare regler om sprogvalg bør desuden kunne øge retssikkerheden og sikre, at unødige forsinkelser undgås.

(18)

Regelmæssig rapportering fra medlemsstaterne til Kommissionen og fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bør kunne give et nyttigt overblik over de godkendelser, der er givet i Fællesskabet som helhed, og indkredse de konkrete problemer, medlemsstaterne måtte have haft, og hvordan de er løst.

(19)

Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (5), gælder bl.a. for transport og import til og eksport fra Fællesskabet af radioaktive stoffer og fastsætter et rapporterings- og godkendelsessystem for aktiviteter forbundet med ioniserende stråling. Disse bestemmelser er derfor relevante for det område, som er omfattet af nærværende direktiv.

(20)

I lyset af ovenstående er det af klarhedshensyn nødvendigt at ophæve og erstatte direktiv 92/3/Euratom. Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes pligt til at overholde fristerne for gennemførelse i national ret og anvendelse af det ophævede direktiv.

(21)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (6) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

a)

oprindelseslandet eller bestemmelseslandet eller et transitland er en medlemsstat i Fællesskabet, og

b)

forsendelsens mængder og koncentration overskrider niveauerne i artikel 3, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 96/29/Euratom.

a)

radioaktivt affald skal overføres til behandling, eller

b)

andet materiale skal overføres med henblik på at genindvinde det radioaktive affald

a)

overførsler af radioaktivt affald og brugt brændsel, som falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, men som ikke er behørigt godkendt i overensstemmelse med dette direktiv, og

b)

radioaktivt forurenet affald eller materiale, som indeholder en radioaktiv kilde, når dette materiale ikke er blevet anmeldt som radioaktivt affald af oprindelseslandet.

1)

»radioaktivt affald«: luftformigt, flydende eller fast radioaktivt materiale, som oprindelseslandet, bestemmelseslandet eller en fysisk eller juridisk person, hvis afgørelse accepteres af disse lande, ikke finder yderligere anvendelse for, og som i sin egenskab af radioaktivt affald kontrolleres af en tilsynsmyndighed efter oprindelses- og bestemmelseslandenes love og bestemmelser

2)

»brugt brændsel«: nukleart brændsel, som er blevet bestrålet i en reaktorkerne og permanent fjernet fra den; brugt brændsel kan enten betragtes som en anvendelig ressource, der kan oparbejdes, eller være bestemt til endelig deponering uden nogen påtænkt fornyet anvendelse og behandles som radioaktivt affald

3)

»oparbejdning«: en proces eller operation, hvis formål er at udvinde radioaktive isotoper af brugt brændsel med henblik på fornyet anvendelse

4)

»overførsel«: alle tiltag, som er nødvendige for at transportere radioaktivt affald eller brugt brændsel fra oprindelseslandet eller oprindelsesmedlemsstaten til bestemmelseslandet eller bestemmelsesmedlemsstaten

5)

»overførsel inden for Fællesskabet«: en overførsel, hvor både oprindelseslandet og bestemmelseslandet er medlemsstater

6)

»overførsel uden for Fællesskabet«: en overførsel, hvor oprindelseslandet og/eller bestemmelseslandet er tredjelande

7)

»deponering«: anbringelse af radioaktivt affald eller brugt brændsel på et dertil godkendt anlæg uden tanke på senere udtagning

8)

»oplagring«: opbevaring af radioaktivt affald eller brugt brændsel på et anlæg, der sørger for dets indeslutning, med tanke på senere udtagning

9)

»indehaver«: en fysisk eller juridisk person, der inden overførslen af radioaktivt affald eller brugt brændsel er ansvarlig for sådant materiale i henhold til national lovgivning, og som planlægger at foretage overførsel til en modtager

10)

»modtager«: en fysisk eller juridisk person, som radioaktivt affald eller brugt brændsel overføres til

11)

»oprindelsesland eller oprindelsesmedlemsstat« og »bestemmelsesland eller bestemmelsesmedlemsstat«: henholdsvis det land eller den medlemsstat, fra hvilken en overførsel planlægges indledt eller indledes, og det land eller den medlemsstat, hvortil en overførsel planlægges eller finder sted

12)

»transitland eller transitmedlemsstat«: ethvert andet land eller enhver anden medlemsstat end oprindelseslandet, oprindelsesmedlemsstaten, bestemmelseslandet eller bestemmelsesmedlemsstaten, gennem hvis område en overførsel planlægges eller finder sted

13)

»kompetente myndigheder«: myndigheder, som i henhold til oprindelseslandets, transitlandets eller bestemmelseslandets respektive love eller andre retsforskrifter er bemyndiget til at gennemføre overvågnings- og kontrolordningen for overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel

14)

»lukket strålekilde«: som defineret i direktiv 96/29/Euratom, herunder, hvor det er relevant, indkapslingen omkring det radioaktive materiale, hvis den er en integrerende del af strålekilden

15)

»strålekilde, som ikke længere skal anvendes«: en lukket strålekilde, der ikke længere anvendes og heller ikke senere skal anvendes til den form for praksis, tilladelsen blev/var udstedt til

16)

»godkendt anlæg«: et anlæg, som er beliggende på en stats område og af denne stats kompetente myndighed efter national lovgivning er blevet godkendt til langtidsoplagring eller deponering af lukkede strålekilder, eller et anlæg, som efter national lovgivning er behørigt godkendt til midlertidig oplagring af lukkede strålekilder

17)

»behørigt udfyldt ansøgning«: det standarddokument, der opfylder alle betingelser som fastsat i overensstemmelse med artikel 17.

a)

det radioaktive affald eller det brugte brændsel, den vedrører, hovedsagelig har samme fysiske, kemiske og radioaktive egenskaber, og

b)

affaldet skal overføres fra samme indehaver til samme modtager, og samme kompetente myndigheder er involveret, og

c)

de pågældende forsendelser i de tilfælde, hvor overførslerne berører tredjelande, skal foretages via samme indførsels- og/eller udførselstoldsted i Fællesskabet og via samme toldsted(er) i det eller de pågældende tredjelande, medmindre andet er aftalt mellem de berørte kompetente myndigheder.

a)

transitmedlemsstater kan påberåbe sig relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale

b)

bestemmelsesmedlemsstaten kan påberåbe sig relevant lovgivning, som gælder for håndtering af radioaktivt affald eller brugt brændsel, eller relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale.

a)

hvis det oprindelige samtykke vedrørte materiale, som blev overført med henblik på behandling eller oparbejdning, forudsat at genoverførslen vedrører radioaktivt affald eller andre produkter, der svarer til det oprindelige materiale efter behandling eller oparbejdning, og forudsat at al relevant lovgivning er overholdt

b)

under de i artikel 12 beskrevne omstændigheder, hvis genoverførslen foretages på samme betingelser og med samme specifikationer.

a)

underretter på forhånd de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet om den planlagte overførsel og indhenter deres samtykke, og

b)

sender den i stk. 1 omhandlede ansøgning til de kompetente myndigheder i eventuelle transitmedlemsstater med henblik på samtykke.

a)

til et bestemmelsessted syd for 60° sydlig bredde

b)

til en stat, der er part i partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, (AVS-EF-aftalen), som ikke er en medlemsstat, dog med forbehold af artikel 2, eller

c)

til et tredjeland, som ifølge de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten ikke har den administrative eller tekniske kapacitet eller den forvaltningsmæssige struktur til at håndtere det radioaktive affald eller det brugte brændsel sikkert efter de i stk. 2 nævnte kriterier, jf. den fælles konvention. Medlemsstaterne bør i deres overvejelser tage behørigt hensyn til alle relevante oplysninger fra andre medlemsstater. Medlemsstaterne underretter hvert år Kommissionen og det rådgivende udvalg, der nedsættes i henhold til artikel 21, herom.

a)

navn og adresse på de(n) kompetente myndighed(er) i hver medlemsstat

b)

de sprog, som kan accepteres af de kompetente myndigheder i hver af medlemsstaterne, og

c)

alle almindelige betingelser og eventuelle yderligere krav, der skal være opfyldt, for at de kompetente myndigheder i hver af medlemsstaterne kan godkende en overførsel.

a)

den planlagte tidsplan for gennemførelsen af alle de overførsler, der er omfattet af samme ansøgning

b)

begrundelsen for at medtage alle overførslerne i den samme ansøgning

c)

muligheden for at give tilladelse til et mindre antal overførsler, end ansøgningen omfatter.

5.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/33

(1)

Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side (1) trådte i kraft den 1. februar 1995.

(2)

Artikel 75 i Europaaftalen indeholder bestemmelser om, at samarbejdet, hvad angår procedurer for standardisering og overensstemmelsesvurdering, skal have som målsætning, at der indgås aftaler om gensidig anerkendelse.

(3)

Kommissionen har ført forhandlingerne om protokollen til Europaaftalen om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer på Fællesskabets vegne.

(4)

Protokollen til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA), der blev paraferet i Bruxelles den 18. april 2006, bør undertegnes med forbehold af senere indgåelse —

5.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/43

(1)

Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side (1) trådte i kraft den 1. februar 1995.

(2)

Artikel 75 i Europa-aftalen indeholder bestemmelser om, at samarbejdet, hvad angår procedurer for standardisering og overensstemmelsesvurdering, skal have som målsætning, at der indgås aftaler om gensidig anerkendelse.

(3)

Artikel 110 i Europaaftalen indeholder bestemmelser om, at associeringsrådet kan uddelegere alle dele af sine beføjelser til associeringsudvalget.

(4)

Artikel 2 i Rådets og Kommissionens afgørelse 94/907/EF, EKSF, Euratom af 19. december 1994 om indgåelse af Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side (2) indeholder bestemmelser om Fællesskabets beslutningsprocedurer og om fremlæggelse af Fællesskabets holdning i associeringsrådet og i associeringsudvalget.

(5)

Protokollen til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA) blev undertegnet i Bukarest den 27. oktober 2006 på Fællesskabets vegne og bør godkendes.

(6)

Der bør fastlægges interne procedurer til at sikre, at protokollen fungerer efter hensigten.

(7)

Det er nødvendigt at beføje Kommissionen til efter høring af et af Rådet udpeget særligt udvalg at foretage visse tekniske ændringer i denne protokol og træffe visse beslutninger med henblik på dens gennemførelse —

a)

give anmeldelser, anerkendelser, suspensioner og tilbagetrækninger af organer samt udpegelse af et eller flere fælles eksperthold virkning i overensstemmelse med artikel 10, artikel 11 og artikel 14, litra c), i protokollen

b)

foretage høringer, udveksle oplysninger og indgive anmodninger om efterprøvning og deltagelse i efterprøvning i overensstemmelse med artikel 3, artikel 11, artikel 12 og artikel 14, litra d) og e), og afsnit III og IV i bilagene til protokollen

c)

om nødvendigt besvare anmodninger i overensstemmelse med artikel 11, afsnit III og IV i bilagene til protokollen.

a)

ændringer i bilagene i overensstemmelse med artikel 14, litra a), i protokollen

b)

indsættelse af nye bilag i overensstemmelse med artikel 14, litra b), i protokollen

c)

alle afgørelser vedrørende uoverensstemmelser i forbindelse med resultater af efterprøvninger og fuldstændig eller delvis suspension af et anmeldt organ i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2 og 3, i protokollen

d)

alle foranstaltninger, der træffes i medfør af beskyttelsesklausulerne i afsnit IV i bilagene til protokollen

e)

alle foranstaltninger vedrørende efterprøvning, suspension eller tilbagetrækning af industrivarer, som har været genstand for gensidig godkendelse efter artikel 4 i protokollen.

5.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/45

(1)

De ensartede forskrifter i regulativ nr. 107 vedrørende bestemmelser for godkendelse af køretøjer i klasse M2 og M3 hvad angår den generelle konstruktion tilsigter at fjerne de tekniske hindringer for samhandelen med motorkøretøjer mellem de kontraherende parter og at opnå en høj grad af sikkerhed og beskyttelse ved brug af køretøjerne.

(2)

Kommissionen finder derfor, at regulativ nr. 107 bør integreres i fællesskabssystemet for typegodkendelse af motorkøretøjer —

5.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/46

(1)

Ifølge beslutning 90/424/EØF kan der ydes EF-tilskud til udryddelse og overvågning af dyresygdomme og til kontrol med henblik på forebyggelse af zoonoser.

(2)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (2) skal der udarbejdes årlige programmer for udryddelse og overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg, får og geder.

(3)

Medlemsstaterne har forelagt programmer for udryddelse og overvågning af visse dyresygdomme, for forebyggelse af zoonoser og for udryddelse og overvågning af TSE på deres områder.

(4)

Efter en gennemgang af disse programmer er det konstateret, at de opfylder de relevante EF-veterinærbestemmelser og navnlig EF-kriterierne for udryddelse af de pågældende sygdomme, jf. Rådets beslutning 90/638/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af EF-kriterier for foranstaltninger til udryddelse og overvågning af en række dyresygdomme (3).

(5)

Disse programmer står på den liste over programmer, der er opstillet ved Kommissionens beslutning 2006/687/EF af 12. oktober 2006 om programmer for udryddelse og overvågning af visse dyresygdomme, for forebyggelse af zoonoser, for overvågning af TSE samt for udryddelse af BSE og scrapie, hvortil der kan ydes tilskud i 2007 (4).

(6)

Da programmerne er vigtige for, at Fællesskabets dyre- og folkesundhedsmæssige mål kan nås, og da anvendelsen for TSE-programmernes vedkommende er obligatorisk i alle medlemsstaterne, bør EF-tilskudssatsen fastsættes på et passende niveau til refusion af de udgifter, som de pågældende medlemsstater har til de i denne beslutning omhandlede foranstaltninger, med et maksimumsbeløb for hvert program.

(7)

For at opnå bedre styring, mere effektiv anvendelse af EF-midlerne og større gennemsigtighed er det også nødvendigt for de enkelte programmer, hvor det er relevant, at fastsætte maksimumsbeløb for refusion til medlemsstaterne for visse udgifter til blandt andet test, de forskellige vacciner, medlemsstaterne anvender, og godtgørelse til ejere for tab som følge af slagtning eller nedslagning af dyr.

(8)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (5) skal programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme finansieres via Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Finanskontrollen af foranstaltningerne foretages i henhold til artikel 9, 36 og 37 i nævnte forordning.

(9)

Forekomsten af rabies i et område inden for Den Europæiske Unions grænser vil udgøre en vedvarende kilde til fornyet smitte i de omgivende områder. Det er derfor mere hensigtsmæssigt at udrydde rabies end at etablere et område med forebyggende vaccination omkring det problematiske område, idet vaccinationsområdet vil skulle opretholdes på ubestemt tid.

(10)

EF-tilskuddet bør kun ydes, hvis de planlagte foranstaltninger gennemføres effektivt og myndighederne fremsender alle nødvendige oplysninger inden for de i nærværende beslutning fastsatte tidsfrister.

(11)

Det er nødvendigt at fastlægge, hvilken omregningskurs der skal anvendes for de betalingsanmodninger, der indgives i national valuta som defineret i artikel 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (6).

(12)

Godkendelsen af nogle af disse programmer bør ikke være til hinder for, at Kommissionen på basis af videnskabelige udtalelser senere vedtager en beslutning om bestemmelser for udryddelse af de pågældende sygdomme.

(13)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

490 000 EUR til Tjekkiet

b)

850 000 EUR til Tyskland

c)

925 000 EUR til Estland

d)

1 200 000 EUR til Letland

e)

1 850 000 EUR til Ungarn

f)

185 000 EUR til Østrig

g)

4 850 000 EUR til Polen

h)

375 000 EUR til Slovenien

i)

500 000 EUR til Slovakiet

j)

112 000 EUR til Finland.

a)

0,5 EUR pr. dosis til indkøb af 1 vaccinedosis for de programmer, der er omhandlet i stk. 2, litra c) og d)

b)

0,3 EUR pr. dosis til indkøb af 1 vaccinedosis for de øvrige programmer, der er omhandlet i stk. 2 og 3.

a)

3 500 000 EUR til Spanien

b)

1 100 000 EUR til Irland

c)

2 000 000 EUR til Italien

d)

95 000 EUR til Cypern

e)

1 600 000 EUR til Portugal

f)

1 100 000 EUR til Det Forenede Kongerige.

a)

for en Rose Bengal-test

0,2 EUR pr. test

b)

for en SAT-test

0,2 EUR pr. test

c)

for en komplementbindingstest

0,4 EUR pr. test

d)

for en ELISA-test

1 EUR pr. test

e)

for indkøb af 1 vaccinedosis

0,5 EUR pr. dosis.

a)

3 000 000 EUR til Spanien

b)

2 500 000 EUR til Italien

c)

1 100 000 EUR til Polen

d)

450 000 EUR til Portugal.

a)

for en tuberkulintest

0,8 EUR pr. test

b)

for en gamma-interferon-test

5 EUR pr. test.

a)

20 000 EUR til Estland

b)

400 000 EUR til Italien

c)

35 000 EUR til Letland

d)

135 000 EUR til Litauen

e)

2 300 000 EUR til Polen

f)

225 000 EUR til Portugal.

a)

for en ELISA-test

0,5 EUR pr. test

b)

for en agar-gel-immunodiffusionstest

0,5 EUR pr. test.

a)

5 000 000 EUR til Spanien

b)

200 000 EUR til Frankrig

c)

4 000 000 EUR til Italien

d)

120 000 EUR til Cypern

e)

1 600 000 EUR til Portugal.

a)

for en Rose Bengal-test

0,2 EUR pr. test

b)

for en komplementbindingstest

0,4 EUR pr. test

c)

for indkøb af 1 vaccinedosis

0,1 EUR pr. dosis.

a)

4 900 000 EUR til Spanien

b)

160 000 EUR til Frankrig

c)

1 300 000 EUR til Italien

d)

600 000 EUR til Portugal.

a)

for en ELISA-test

2,5 EUR pr. test

b)

for indkøb af 1 vaccinedosis

0,5 EUR pr. dosis.

a)

660 000 EUR til Belgien

b)

330 000 EUR til Tjekkiet

c)

250 000 EUR til Danmark

d)

175 000 EUR til Tyskland

e)

27 000 EUR til Estland

f)

60 000 EUR til Grækenland

g)

2 000 000 EUR til Spanien

h)

875 000 EUR til Frankrig

i)

175 000 EUR til Irland

j)

320 000 EUR til Italien

k)

40 000 EUR til Cypern

l)

60 000 EUR til Letland

m)

60 000 EUR til Ungarn

n)

1 350 000 EUR til Nederlandene

o)

80 000 EUR til Østrig

p)

2 000 000 EUR til Polen

q)

450 000 EUR til Portugal

r)

205 000 EUR til Slovakiet.

a)

for en bakteriologisk test

5,0 EUR pr. test

b)

for indkøb af 1 vaccinedosis

0,05 EUR pr. dosis.

a)

klassisk svinepest, som Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Slovenien og Slovakiet har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.

b)

klassisk svinepest og afrikansk svinepest, som Italien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.

a)

800 000 EUR til Tyskland

b)

500 000 EUR til Frankrig

c)

140 000 EUR til Italien

d)

35 000 EUR til Luxembourg

e)

25 000 EUR til Slovenien

f)

400 000 EUR til Slovakiet.

a)

for en ELISA-test

2,5 EUR pr. test

b)

for indkøb af 1 vaccinedosis

0,5 EUR pr. dosis.

a)

250 000 EUR til Belgien

b)

350 000 EUR til Spanien.

a)

66 000 EUR til Belgien

b)

74 000 EUR til Tjekkiet

c)

160 000 EUR til Danmark

d)

243 000 EUR til Tyskland

e)

40 000 EUR til Estland

f)

42 000 EUR til Grækenland

g)

82 000 EUR til Spanien

h)

280 000 EUR til Frankrig

i)

59 000 EUR til Irland

j)

510 000 EUR til Italien

k)

15 000 EUR til Cypern

l)

15 000 EUR til Letland

m)

12 000 EUR til Litauen

n)

10 000 EUR til Luxembourg

o)

110 000 EUR til Ungarn

p)

5 000 EUR til Malta

q)

126 000 EUR til Nederlandene

r)

42 000 EUR til Østrig

s)

87 000 EUR til Polen

t)

121 000 EUR til Portugal

u)

32 000 EUR til Slovenien

v)

21 000 EUR til Slovakiet

w)

27 000 EUR til Finland

x)

130 000 EUR til Sverige

y)

275 000 EUR til Det Forenede Kongerige.

a)

:

ELISA-test

:

1 EUR pr. test

b)

:

agar-gel-immunodiffusionstest

:

1,2 EUR pr. test

c)

:

hæmagglutinationsinhibitionstest (HI-test) for H5/H7

:

12 EUR pr. test

d)

:

virusisolationstest

:

30 EUR pr. test

e)

:

PCR-test

:

15 EUR pr. test.

a)

2 084 000 EUR til Belgien

b)

1 059 000 EUR til Tjekkiet

c)

1 680 000 EUR til Danmark

d)

11 307 000 EUR til Tyskland

e)

233 000 EUR til Estland

f)

1 827 000 EUR til Grækenland

g)

10 237 000 EUR til Spanien

h)

24 815 000 EUR til Frankrig

i)

6 755 000 EUR til Irland

j)

3 375 000 EUR til Italien

k)

348 000 EUR til Cypern

l)

312 000 EUR til Letland

m)

645 000 EUR til Litauen

n)

146 000 EUR til Luxembourg

o)

784 000 EUR til Ungarn

p)

90 000 EUR til Malta

q)

5 112 000 EUR til Nederlandene

r)

1 759 000 EUR til Østrig

s)

3 744 000 EUR til Polen

t)

2 115 000 EUR til Portugal

u)

308 000 EUR til Slovenien

v)

1 088 000 EUR til Slovakiet

w)

839 000 EUR til Finland

x)

2 020 000 EUR til Sverige

y)

6 781 000 EUR til Det Forenede Kongerige.

a)

6 EUR pr. test for test, der er foretaget på kvæg i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001

b)

30 EUR pr. test for test, der er foretaget på får og geder i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001

c)

50 EUR pr. test for test, der er foretaget på hjortedyr i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001

d)

145 EUR pr. test for indledende molekylære diskriminatoriske test, der er foretaget i henhold til bilag X, kapitel C, punkt 3.2, litra c), nr. i), til forordning (EF) nr. 999/2001.

a)

50 000 EUR til Belgien

b)

750 000 EUR til Tjekkiet

c)

51 000 EUR til Danmark

d)

500 000 EUR til Tyskland

e)

98 000 EUR til Estland

f)

750 000 EUR til Grækenland

g)

713 000 EUR til Spanien

h)

50 000 EUR til Frankrig

i)

800 000 EUR til Irland

j)

150 000 EUR til Italien

l)

100 000 EUR til Luxembourg

m)

60 000 EUR til Nederlandene

n)

48 000 EUR til Østrig

o)

328 000 EUR til Polen

p)

305 000 EUR til Portugal

q)

25 000 EUR til Slovenien

r)

250 000 EUR til Slovakiet

s)

25 000 EUR til Finland

t)

347 000 EUR til Det Forenede Kongerige.

a)

99 000 EUR til Belgien

b)

107 000 EUR til Tjekkiet

c)

927 000 EUR til Tyskland

d)

13 000 EUR til Estland

e)

1 306 000 EUR til Grækenland

f)

5 374 000 EUR til Spanien

g)

8 862 000 EUR til Frankrig

h)

629 000 EUR til Irland

i)

3 076 000 EUR til Italien

j)

2 200 000 EUR til Cypern

k)

28 000 EUR til Luxembourg

l)

332 000 EUR til Ungarn

m)

543 000 EUR til Nederlandene

n)

14 000 EUR til Østrig

o)

716 000 EUR til Portugal

p)

83 000 EUR til Slovenien

q)

279 000 EUR til Slovakiet

r)

11 000 EUR til Finland

s)

6 000 EUR til Sverige

t)

9 178 000 EUR til Det Forenede Kongerige.

a)

er for kvæg højst 300 EUR pr. dyr

b)

er for får og geder højst 35 EUR pr. dyr

c)

er for avlsfjerkræ højst 2,5 EUR pr. dyr.

a)

De berørte medlemsstater sætter de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for programmets gennemførelse, i kraft senest den 1. januar 2007.

b)

De indsender senest den 1. juni 2007 den foreløbige tekniske og økonomiske evaluering af programmet, jf. artikel 24, stk. 7, i beslutning 90/424/EØF.

c)

For de programmer, der er omhandlet i artikel 1-11, fremsendes der en foreløbig rapport om de første seks måneder af programmet senest fire uger efter udløbet af den af rapporten omfattede gennemførelsesperiode.

d)

For de programmer, der er omhandlet i artikel 12, rapporterer medlemsstaterne hver tredje måned, inden udgangen af den måned, der følger efter hver tremånedersperiode, positive og negative resultater af undersøgelser foretaget som led i deres overvågning af fjerkræ og vilde fugle til Kommissionen.

e)

For de programmer, der er omhandlet i artikel 13-15, fremsendes der hver måned en rapport til Kommissionen om, hvor langt man er nået med TSE-overvågningsprogrammet, og med oplysninger om de udgifter, medlemsstaten har afholdt; rapporten fremsendes senest fire uger efter udgangen af den måned, rapporten vedrører.

f)

Der fremsendes senest den 1. juni 2008 en endelig rapport om den tekniske gennemførelse af programmet, ledsaget af dokumentation for de udgifter, medlemsstaten har afholdt, og de opnåede resultater i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.

g)

Nærmere oplysninger om de udgifter, medlemsstaterne har afholdt som omhandlet i litra d) og e), fremlægges i et format, der er i overensstemmelse med skemaet i bilag I og II.

h)

Programmet skal gennemføres effektivt.

i)

Der må ikke være ansøgt om eller ansøges om andre EF-tilskud til de pågældende foranstaltninger.

5.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende