24.11.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/1

Regulativ nr. 24 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) —Ensartede forskrifter for:

I.	Godkendelse af motorer med kompressionstænding (KT-motorer) for så vidt angår emission af synlige forurenende stoffer

II.	Godkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår montering af KT-motorer af en godkendt type

III.	Godkendelse af motorkøretøjer med KT-motorer for så vidt angår motorens emission af synlige forurenende stoffer

IV.	Måling af en KT-motors effekt

1. ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.	Dette regulativ finder anvendelse på:

1.1.1.

DEL I

Emission af synlige forurenende udstødningsstoffer fra KT-motorer til montering i vejkøretøjer

1.1.2.

DEL II

Montering af KT-motorer i vejkøretøjer, der er blevet typegodkendt i henhold til del I i dette regulativ

1.1.3.

DEL III

Emission af synlige forurenende udstødningsstoffer fra et motorkøretøj med en motor, der ikke er blevet separat typegodkendt i henhold til del I i dette regulativ.

1.2.	Det sekundære anvendelsesområde for dette regulativ er den ECE-metode, der skal anvendes, når det udelukkende er KT-motorers effekt, der skal måles.

2. DEFINITIONER, DER ER FÆLLES FOR DEL I, II OG III

2.1.	For så vidt angår dette regulativ er følgende definitioner fælles for del I, II og III:

2.2.	»nettoeffekt«: en KT-motors effekt som defineret i dette regulativs bilag 10

2.3.	»motor med kompressionstænding (KT-motor)«: en motor, der fungerer efter kompressionstændingsprincippet (f.eks. dieselmotor)

2.4.	»koldstartanordning«: en anordning, der, efter at den er sat i funktion, midlertidigt øger den brændstofmængde, der tilføres motoren, og tjener til at lette starten af motoren

2.5.	»opacimeter«: et apparat til kontinuerlig måling af lysabsorptionskoefficienten for de udstødningsgasser, der emitteres fra køretøjet, som specificeret i dette regulativs bilag 8

2.6.	»maksimal mærkehastighed«: den maksimale hastighed ved fuld belastning, der tillades af regulatoren

2.7.	»minimal mærkehastighed«:

2.7.1.

enten den højeste af følgende tre hastigheder:

45 % af den maksimale nettoeffekthastighed

1 000 omdr./min.

det mindste omdrejningstal, som tillades af tomgangsstyringen

2.7.2.

eller sådanne lavere hastigheder, som fabrikanten måtte anmode om

2.8.	Hybridkøretøjer

2.8.1.

»hybridkøretøj (HV)«: et køretøj, der til fremdrift er forsynet med mindst to forskellige energiomdannere og to forskellige lagrede energikilder (i køretøjet)

2.8.2.

»hybridelektrisk køretøj (HEV)«: et køretøj, der til den mekaniske fremdrift bruger energi fra begge følgende kilder af lagret energi/kraft i køretøjet:

—	et brændstof, der forbruges

—	en lagringsanordning for elektrisk energi/kraft (f.eks.: batteri, kondensator, svinghjulsgenerator osv.).

DEL I — EMISSION AF SYNLIGE FORURENENDE UDSTØDNINGSTOFFER FRA KT-MOTORER

3. DEFINITIONER

I del I i dette regulativ forstås ved:

3.1.	»godkendelse af en KT-motor«: godkendelse med hensyn til begrænsningen af motorens emission af synlige forurenende udstødningsstoffer

3.2.	»motortype«: en kategori af en KT-motor til montering i et køretøj, som ikke afviger indbyrdes med hensyn til de væsentlige specifikationer, der er beskrevet i dette regulativs bilag 1, bortset fra ændringer tilladt i henhold til punkt 7.2 og 7.3 i regulativet

3.3.	»en motor, der er repræsentativ for den type, der skal godkendes«: den motor inden for motortypen, der yder den største effekt.

3.4.	Andre definitioner, der finder anvendelse på del I, findes i punkt 2 i dette regulativ.

4. ANSØGNING OM GODKENDELSE

4.1. Emission af synlige forurenende stoffer

4.1.1.

Ansøgning om godkendelse af en motortype med hensyn til motorens emission af synlige forurenende stoffer indgives af motorens fabrikant eller af en kørtetøjsfabrikants behørigt befuldmægtigede repræsentant.

4.1.2.

Ansøgningen skal være ledsaget af nedenstående dokumenter i tre eksemplarer: beskrivelse af motoren, herunder alle de relevante enkeltheder, som der henvises til i bilag 1 til dette regulativ.

4.1.3.

En motor, der er repræsentativ for den motortype, som skal godkendes, og som er monteret med det i bilag 1 til dette regulativ angivne udstyr, skal stilles til rådighed for den tekniske tjeneste, der udfører de godkendelsesprøvninger, der er omhandlet i punkt 6 i dette regulativ.

4.1.4.

Ved bestemmelse af emissionen af synlige forurenende stoffer skal målingerne foretages efter de to metoder beskrevet i bilag 4 og 5 til dette regulativ, der vedrører henholdsvis prøvning ved konstante hastigheder og ved fri acceleration.

4.1.5.

Ved bestemmelse af emissionen af synlige forurenende stoffer skal den samme indleverede motors effekt og brændstofforbrug måles i henhold til dette regulativs bilag 10.

4.2. Motoreffekt

4.2.1.

Fabrikanten eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant kan anmode om, at der kun foretages måling af motorens effekt. I så fald:

4.2.1.1.

Skal fabrikanten udfylde dette regulativs bilag 1 med de oplysninger, der specielt vedrører måling af effekt, dvs. alle punkter uden bogstavet E foran punktet.

4.2.1.2.

En motor, der med hensyn til alle aspekter svarer til beskrivelsesrapporten i bilag 1, skal indleveres til den tekniske tjeneste til de prøvninger, der er beskrevet i dette regulativs bilag 10. Sådanne prøvninger skal kun udføres i prøvebænk.

4.2.2.

Hvis der efter anmodning fra fabrikanten eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentanter kun udføres prøvninger af motoreffekten i overensstemmelse med bilag 10, vil disse prøvninger ikke blive betragtet som godkendelsesprøvninger, men der vil blive udstedt en officiel attestation af resultaterne i overensstemmelse med tillægget til dette regulativs bilag 10.

5. GODKENDELSE

5.1.	Hvis den motor, der søges godkendt i henhold til dette regulativ, opfylder forskrifterne i punkt 6 nedenfor, udstedes der godkendelse for den pågældende motortype.

5.2.

Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt motortype. De første to cifre (p.t. 03, svarende til ændringsserie 03, der trådte i kraft den 20. april 1986) angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste væsentlige tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelse af godkendelsen. En kontraherende part må ikke tildele samme nummer til en anden motortype.

5.3.	Meddelelse om godkendelse eller udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en motortype i henhold til dette regulativ meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, i form af en meddelelse i overensstemmelse med modellen i bilag 2 til dette regulativ.

5.4.	På alle motorer, der er i overensstemmelse med en motortype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal der monteres et internationalt godkendelsesmærke med en kendelig og nemt tilgængelig placering, der er angivet i godkendelsesformularen, og dette mærke skal bestå af:

5.4.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (1)

5.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er omhandlet i punkt 5.4.1

5.4.3.

følgende tillægssymbol: en rektangel med angivelse i m–1 af den absorptionskoefficient, der i forbindelse med godkendelsen blev opnået ved prøvningen ved fri acceleration og bestemt ved den metode, som er beskrevet i bilag 5 til dette regulativ.

5.4.4.

I stedet for at anbringe disse godkendelsesmærker og symboler på motoren kan fabrikanten beslutte, at hver motortype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal ledsages af et dokument indeholdende disse oplysninger, således at godkendelsesmærker og symboler kan anbringes på køretøjet i overensstemmelse med punkt 14.4 i dette regulativ.

5.5.

Hvis en motor er i overensstemmelse med en type, som i henhold til et eller flere andre regulativer under overenskomsten er godkendt i samme stat, som har meddelt typegodkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 5.4.1 foreskrevne symbol ikke gentages; i dette tilfælde skal regulativet og godkendelsesnumrene for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i afsnit 5.4.1.

5.6.	Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

5.7.	Godkendelsesmærket skal placeres tæt ved motorens identifikationsnummer som angivet af fabrikanten.

5.8.	Bilag 3 til dette regulativ indeholder eksempler på godkendelsesmærkets sammensætning.

6. FORSKRIFTER OG PRØVNINGER

6.1. Generelt

Alle dele, der kan have indflydelse på emissionen af synlige forurenende stoffer, skal være konstrueret, udført og anbragt således, at motoren under normale driftsforhold og uanset eventuelle vibrationer opfylder forskrifterne i dette regulativ.

6.2. Forskrifter vedrørende koldstartanordninger

6.2.1.

Koldstartanordningen skal være konstrueret og udført således, at den hverken kan aktiveres eller fortsat fungere, når motoren kører normalt.

6.2.2.

Bestemmelserne i punkt 6.2.1 ovenfor gælder ikke, hvis mindst et af følgende krav er opfyldt:

6.2.2.1.

Når udstødningsgassens lysabsorptionskoefficient ved konstante hastigheder, som målt efter den fremgangsmåde, der er foreskrevet i bilag 4 til dette regulativ, og med koldstartsanordningen aktiveret, ikke overskrider de grænser, der er foreskrevet i bilag 7 til dette regulativ.

6.2.2.2.

Når den omstændighed, at koldstartanordningen er aktiveret vedvarende, inden for en passende frist har til følge, at motoren går i stå.

6.2.3.

Om nødvendigt kan køretøjsrelaterede dele af systemet simuleres i forbindelse med godkendelsesprøvningen.

6.3. Forskrifter vedrørende emission af synlige forurenende stoffer

6.3.1.

Emissionen af synlige forurenende stoffer fra den motor, der er indleveret til godkendelse, skal måles efter de metoder, der er beskrevet i bilag 4 og 5 til dette regulativ.

6.3.2.

Effekten af den motor, der indleveres til godkendelse, skal ligge inden for de tolerancer, der er fastsat i punkt 3.1.5 i bilag 4 til dette regulativ.

6.3.3.

Den værdi for emissionen af forurenende stoffer, der måles efter den fremgangsmåde, der er angivet i bilag 4, må ikke overskride de grænser, der er angivet i bilag 7 til dette regulativ.

6.3.4.

På fabrikantens anmodning kan de yderligere prøvninger, der er beskrevet i bilag 4 og 5, og som der gives mulighed for i punkt 7.2 og 7.3 i dette regulativ, udføres for at bestemme de frie accelerationsværdier for den godkendte motors derivater.

6.3.4.1.

Hvis motorfabrikanten ønsker at få de synlige forurenende stoffer målt over et mindre interval for drejningsmoment og/eller hastighed end tilladt i henhold til punkt 7.3 i dette regulativ, gælder godkendelsen af motortypen for dette begrænsede interval for drejningsmoment og hastighed.

6.3.4.2.

Hvis godkendelsen af motoren på et senere tidspunkt ønskes udvidet til at omfatte hele det interval for drejningsmoment/hastighed, der er tilladt i henhold til punkt 7.3 i dette regulativ, skal der indleveres endnu en motor til prøvning, således at de synlige forurenende stoffer kan bestemmes for den del af intervallet for belastning/hastighed, der tidligere har været udeladt.

6.3.5.

Hvis det for at opfylde nogle af intervallerne for drejningsmoment og hastighed er nødvendigt med yderligere specifikationer, skal disse angives i formatet i bilag 1 og vedlægges den fremsendte dokumentation.

6.3.6.

Den værdi af absorptionskoefficienten ved fri acceleration, som motoren tildeles, vil på passende vis blive valgt i overensstemmelse med motorens mærkehastighed og mærkedrejningsmoment fra den værdimatrice, der er udarbejdet efter metoden i bilag 5 til dette regulativ.

6.3.7.

For motorer med en tryklader drevet af udstødningsgas må den værdi for absorptionskoefficienten, der måles ved fri acceleration, højst være lig med den grænse, der i henhold til bilag 7 er fastsat for den nominelle værdi for gennemstrømningen, der svarer til den højeste absorptionskoefficient, der er målt ved prøvning ved konstante hastigheder, forhøjet med 0,5 m-1.

6.4.	Tilsvarende måleapparater kan benyttes. Anvendes et andet apparat end et apparat som angivet i bilag 8 til dette regulativ, skal det dokumenteres, at det er lige så egnet for den pågældende motor.

7. ÆNDRING AF MOTORTYPEN OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN

7.1.

Enhver ændring af en motor inden for en motortype, for så vidt angår de specifikationer, der er angivet i bilag 1, skal meddeles den administrative myndighed, som har godkendt motortypen. Nærmere oplysninger om disse ændringer skal angives ved anvendelse af formatet i bilag 1. Inden for de begrænsninger, der er fastlagt i punkt 7.2 og 7.3, kan den pågældende myndighed enten:

7.1.1.

anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at motoren under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene, eller

7.1.2.

anmode om en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af prøvningen.

7.2.

For så vidt angår dette regulativ kan ændringerne med hensyn til emission af synlige forurenende stoffer klassificeres som følger:

1)	ændringer, der kræver en ny godkendelse med prøvninger

2)	ændringer, der kræver en ny godkendelse uden prøvninger

3)	ændringer, der kan kræve nye prøvninger, men ikke en ny godkendelse

4)	ændringer, som ikke kræver yderligere prøvninger eller nye godkendelser.

Ovennævnte klassifikationer 1), 2), 3) og 4) er anført på hver linje for de tilsvarende specifikationer i bilag 1.

7.3.

Uanset klassifikationerne i punkt 7.2 vil der automatisk kræves en ny godkendelse med prøvninger, dvs. klassifikation 1), medmindre motoren også opfylder følgende krav:

Den maksimale mærkehastighed må ikke være mere end 100 % eller mindre end 75 % af den maksimale mærkehastighed for den motor, der blev anvendt ved godkendelsesprøvningen.

Den minimale mærkehastighed må ikke være mindre end for den motor, der blev anvendt ved godkendelsesprøvningen.

Mærkedrejningsmomentet må ikke være mere end 100 % eller mindre end 75 % af mærkedrejningsmomentet ved den hastighed i godkendelsesprøvningen.

Absorptionsværdierne i stabil tilstand må ikke være mere end 1,1 gange de værdier, der blev registreret ved godkendelsesprøvningen, og må ikke overskride de grænser, der er foreskrevet i bilag 7.

Udstødningsmodtrykket må ikke være større end for den motor, der blev anvendt ved godkendelsesprøvningen.

Udstødningssystemets volumen må ikke afvige med mere end 40 %.

Indsugningsvakuummet må ikke være større end for den motor, der blev anvendt ved godkendelsesprøvningen.

Inertimomentet af et nyt kombineret svinghjul og transmission skal være inden for 15 % af det godkendte motorsvinghjul og transmissionssystem.

Bemærk: I alle tilfælde forstås ved motorer i godkendelsesprøvningerne »en motor, der er repræsentativ for den motortype, som skal godkendes«, jf. definitionen i punkt 3.3.

7.4.

Hvis fabrikanten anmoder om at få dækket det interval for nedmærkede motorer med nedreguleret hastighed, der gives mulighed for i henhold til punkt 7.3 i dette regulativs del I, skal der også udføres prøvninger i det hastighedsinterval, der er defineret i punkt 2.2 i bilag 5, med motoren genindstillet til at yde 90 %, 80 % og 70 % af den fulde effekt. Hvis motorens hastighed er nedreguleret, skal den minimale hastighed, som defineret i punkt 2.2 i bilag 5 til dette regulativ, beregnes ud fra afledningen med den laveste hastighed ved maksimal effekt. Hvis motorfabrikanten ønsker at få de synlige forurenende stoffer målt over et mindre interval for drejningsmoment og/eller hastighed, end der er mulighed for i henhold til punkt 7.3 i del I i dette regulativ, gælder godkendelsen af motortypen for dette begrænsede interval for drejningsmoment og/eller hastighed.

7.5.	For sådanne ændringer skal der udføres yderligere prøvninger for at fastslå røgværdier ved fri acceleration i henhold til punkt 6.3.1 i dette regulativ, medmindre disse værdier kan fastslås ud fra prøvninger allerede udført som tilladt i punkt 6.3.4.

7.6.	Godkendelse eller afslag på godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles i henhold til fremgangsmåden beskrevet i punkt 5.3 ovenfor til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ.

7.7.	Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af godkendelsen, påfører et fortløbende nummer på hver meddelelsesformular, som udfærdiges vedrørende en sådan udvidelse.

8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

8.1.	Enhver motor, der er identificeret ved et godkendelsesmærke og/eller dokument som foreskrevet i punkt 5.4 i dette regulativ, skal for så vidt angår komponenter, der påvirker emissionen af synlige forurenende stoffer, være i overensstemmelse med den godkendte motortype.

8.2.	Til kontrol af overensstemmelsen, som foreskrevet i punkt 8.1 ovenfor, udtages der en motor fra serien.

8.3.	Motorens overensstemmelse med den godkendte type kontrolleres på grundlag af den beskrivelse, der findes i godkendelsesformularen i henhold til bilag 2 til dette regulativ. Der skal endvidere udføres prøvninger under følgende betingelser:

8.3.1.

En endnu ikke tilkørt motor underkastes prøvningen ved fri acceleration i henhold til bilag 5 til dette regulativ. Motoren anses som værende i overensstemmelse med den godkendte type, når den konstaterede værdi af absorptionskoefficienten ikke overskrider den værdi, der er angivet på motorens godkendelsesmærke eller dokument (jf. punkt 8.1 ovenfor) med mere end 0,5 m-1. På fabrikantens anmodning kan der i stedet for referencebrændstof anvendes brændstof, som er i handelen.

8.3.2.

Hvis den værdi, der er konstateret ved prøvningen efter punkt 8.3.1 ovenfor, overskrider den værdi, der er angivet i motorens godkendelsesdokument, med mere end 0,5 m-1, skal motoren underkastes en prøvning ved forskellige konstante hastigheder under fuld belastning i henhold til bilag 4 til dette regulativ. Emissionsværdien må ikke overskride grænseværdierne i bilag 7 til dette regulativ.

9. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

9.1.	En godkendelse, som er meddelt for en motortype i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 8.1 ovenfor ikke er opfyldt, eller hvis motoren ikke har bestået den i punkt 8.3 foreskrevne kontrol.

9.2.

Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en tidligere udstedt godkendelse, skal den straks underrette de andre kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en kopi af godkendelsesformularen, som i slutningen med store typer er forsynet med den underskrevne og daterede påskrift »GODKENDELSEN INDDRAGET«.

10. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig indstiller produktionen af en motor, som er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af denne anmeldelse underretter myndigheden de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en kopi af godkendelsesformularen, som i slutningen med store typer er forsynet med den underskrevne og daterede påskrift »ENDEL IGT OPHØR AF PRODUKTIONEN«.

11. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER UDFØRER GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter, som anvender dette regulativ, meddeler til FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse, skal sendes.

DEL II — MONTERING AF TYPEGODKENDTE KT-MOTORER I VEJKØRETØJER

12. DEFINITIONER

I dette regulativs del II forstås ved:

12.1.

»godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en type køretøj med hensyn til montering af motorer, der er typegodkendt for så vidt angår begrænsning af synlige forurenende stoffer fra motoren

12.2.

»køretøjstype«: en kategori af motordrevne køretøjer, som ikke afviger indbyrdes med hensyn til de væsentlige køretøjs- og motorspecifikationer, der er beskrevet i bilag 1 til dette regulativ.

12.3.

Andre definitioner, der finder anvendelse på del II, er opstillet i punkt 2 i dette regulativ.

13. ANSØGNING OM GODKENDELSE

13.1. Emission af synlige forurenende stoffer

13.1.1.

Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype med hensyn til montering af KT-motor for så vidt angår begrænsning af motorens emission af synlige forurenende stoffer indgives af køretøjets fabrikant eller af dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

13.1.2.

Ansøgningen skal være ledsaget af nedenstående dokumenter i tre eksemplarer: beskrivelse af køretøjet omfattende alle de relevante køretøjs- og motorspecifikationer omhandlet i bilag 1 til dette regulativ, samt typegodkendelsesmeddelelse for motoren i henhold til bilag 2 sammen med de dokumenter, der er anført i punkt 19 i bilag 2. Ved udfyldelsen af bilag 1 er det kun nødvendigt at udfylde de punkter, der afviger fra punkterne i motortypegodkendelsen.

13.1.3.

Et køretøj, som er repræsentativt for den type, der skal godkendes, indleveres til den tekniske tjeneste, som forestår den godkendelsesprøvning, der er beskrevet i punkt 15 i dette regulativ.

14. GODKENDELSE

14.1.

Hvis det køretøj, der søges godkendt i henhold til dette regulativ, opfylder forskrifterne i punkt 15 nedenfor, udstedes der godkendelse for den pågældende køretøjstype.

14.2.

Hver godkendt køretøjstype tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (p.t. 03, svarende til ændringsserie 03, der trådte i kraft den 20. april 1986) angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste væsentlige tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelse af godkendelsen. En kontraherende part må ikke tildele samme nummer til to forskellige køretøjstyper.

14.3.

Meddelelse om godkendelse eller udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en køretøjstype i henhold til dette regulativ meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, i form af en meddelelse i overensstemmelse med modellen i bilag 2 til dette regulativ.

14.4.

På alle køretøjer, der er i overensstemmelse med en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal der monteres et internationalt godkendelsesmærke med en kendelig og nemt tilgængelig placering, der er angivet i godkendelsesformularen, og dette mærker skal bestå af:

14.4.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E«, efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (2)

14.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og typegodkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der er omhandlet i punkt 14.4.1.

14.4.3.

følgende tillægssymbol: et rektangel med angivelse i m–1 af den absorptionskoefficient, der er blevet bestemt ved prøvningen ved fri acceleration i henhold til bilag 5 til dette regulativ.

14.5.

Hvis køretøjet er i overensstemmelse med en køretøjstype, der i henhold til et eller flere andre regulativer, som danner bilag til overenskomsten, er godkendt i det land, der har godkendt køretøjet i henhold til dette regulativ, er det ikke nødvendigt at gentage det symbol, der er beskrevet i punkt 14.4.1. I et sådant tilfælde skal regulativet og godkendelsesnumrene samt tillægssymboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er omhandlet i punkt 14.4.1.

14.6.

Godkendelsesmærket og tillægssymbolet skal være tydelige og må ikke kunne slettes.

14.7.

Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har fastgjort på køretøjet.

14.8.

Bilag 3 til dette regulativ indeholder eksempler på godkendelsesmærkets og tillægssymbolets sammensætning.

15. FORSKRIFTER OG PRØVNINGER

15.1. Generelt

Den dieselmotor, der monteres i køretøjet, skal være af en type, der er godkendt i henhold til del I i dette regulativ. Alle dele, der kan have indflydelse på emissionen af synlige forurenende stoffer, skal være konstrueret, udført og anbragt således, at køretøjet under normale driftsforhold og uanset eventuelle vibrationer opfylder forskrifterne i dette regulativ.

Det skal være muligt at foretage teknisk kontrol af køretøjet ved at bestemme, hvordan det klarer sig i forhold til de data, der blev registreret ved typegodkendelsen i henhold til punkt 11.1.2.2 i bilag 2 til dette regulativ. Hvis en sådan kontrol forudsætter anvendelse af en særlig procedure, skal betjeningsvejledningen (eller lignende) indeholde udførlige oplysninger herom. Denne særlige procedure må ikke kræve brug af særligt udstyr ud over det, der leveres med køretøjet.

15.2. Forskrifter vedrørende koldstartanordninger

15.2.1.

Koldstartanordningen skal være konstrueret og udført således, at den hverken kan aktiveres eller fortsat fungere, når motoren kører normalt.

15.2.2.

Bestemmelserne i punkt 15.2.1 ovenfor gælder ikke, hvis mindst et af følgende krav er opfyldt:

15.2.2.1.

15.2.2.2.

Når den omstændighed, at koldstartanordningen er aktiveret vedvarende, inden for en passende frist har til følge, at motoren går i stå.

15.3. Montering

15.3.1.

Monteringen af motoren skal navnlig overholde følgende begrænsninger for så vidt angår motorens typegodkendelse:

—	Indsugningsvakuummet må ikke være større end den typegodkendte motors indsugningsvakuum.

—	Udstødningsmodtrykket må ikke være større end den typegodkendte motors udstødningsmodtryk.

—	Udstødningssystemets volumen skal ligge inden for ± 40 % af den typegodkendte motor.

—	Inertimomentet af det kombinerede svinghjul og transmission skal ligge inden for ± 15 % af den typegodkendte motor.

16. ÆNDRING AF KØRETØJSTYPE OG UDVIDELSE AF TYPEGODKENDELSEN

16.1.

Enhver ændring af køretøjstypen for så vidt angår de specifikationer, der er angivet i bilag 1, skal meddeles den administrative myndighed, som har godkendt køretøjstypen. Denne myndighed kan:

16.1.1.

anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at køretøjet fortsat opfylder kravene, eller

16.1.2.

anmode om en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af prøvningerne.

16.2.

Godkendelse eller afslag på godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles i henhold til fremgangsmåden beskrevet i punkt 14.3 ovenfor til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ.

16.3.

Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af godkendelsen, påfører et fortløbende nummer på hver meddelelsesformular, som udfærdiges vedrørende en sådan udvidelse.

17. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

17.1.

Ethvert køretøj, der er identificeret ved et godkendelsesmærke og/eller dokument, hvis der er tale om en motortype monteret som foreskrevet i punkt 5.4 og 14.4 i dette regulativ, skal for så vidt angår komponenter, der påvirker emissionen af synlige forurenende stoffer, være i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype.

17.2.

Til kontrol af overensstemmelsen, som foreskrevet i punkt 17.1 ovenfor, udtages der et køretøj fra serien.

17.3.

Køretøjets overensstemmelse med den godkendte type kontrolleres på grundlag af den beskrivelse, der findes i godkendelsesformularen i henhold til bilag 2 til dette regulativ. Der skal endvidere udføres prøvninger under følgende betingelser:

17.3.1.

Et køretøj med en endnu ikke tilkørt motor underkastes prøvningen ved fri acceleration i henhold til bilag 5 til dette regulativ. Køretøjet anses som værende i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype, når den konstaterede værdi af absorptionskoefficienten ikke overskrider den værdi, der er angivet på godkendelsesmærket eller i dokumentet (jf. punkt 17.1 ovenfor), med mere end 0,5 m-1. På fabrikantens anmodning kan der i stedet for referencebrændstof anvendes brændstof, som er i handelen. I tvivlstilfælde skal referencebrændstof anvendes.

17.3.2.

Hvis den værdi, der er konstateret ved prøvningen efter punkt 17.3.1 ovenfor, overskrider den værdi, der er angivet på godkendelsesmærket eller i godkendelsesdokumentet (jf. punkt 17.1 ovenfor), med mere end 0,5 m-1, skal motoren underkastes en prøvning ved forskellige konstante hastigheder under fuld belastning i henhold til bilag 4 til dette regulativ. De synlige emissionsværdier må ikke overskride grænseværdierne i bilag 7 til dette regulativ.

18. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

18.1.

En godkendelse, som er meddelt for en type køretøj i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 17.1 ovenfor ikke er opfyldt, eller hvis køretøjet ikke har bestået den i punkt 17.3 foreskrevne kontrol.

18.2.

19. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig indstiller produktionen af et køretøj, som er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af denne anmeldelse underretter myndigheden de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en kopi af godkendelsesformularen, som i slutningen med store typer er forsynet med den underskrevne og daterede påskrift »ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN«.

20. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER UDFØRER TYPEGODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler til FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse, skal sendes.

DEL III — EMISSION AF SYNLIGE FORURENENDE STOFFER FRA ET MOTORKØRETØJ, HVIS MOTOR IKKE ER BLEVET GODKENDT SEPARAT

21. DEFINITIONER

I dette regulativs del III forstås ved:

21.1.

»godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en type køretøj med hensyn til begrænsning af emissionen af synlige forurenende stoffer fra motoren

21.2.

»køretøjstype«: en klasse af motordrevne køretøjer, som ikke afviger indbyrdes med hensyn til de væsentlige køretøjs- og motorspecifikationer, der er beskrevet i bilag 1 til dette regulativ.

21.3.

Andre definitioner, der finder anvendelse på del III, er opstillet i punkt 2 i dette regulativ.

22. ANSØGNING OM GODKENDELSE

22.1.

Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår begrænsning af emissionen af forurenende stoffer fra motoren indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

22.2.

Ansøgningen skal ledsages af nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer og af følgende:

22.2.1.

en beskrivelse af køretøjet og motortypen, der omfatter alle oplysninger i henhold til bilag 1

22.3.

en motor og dens udrustningsdele i henhold til bilag 1 til dette regulativ til indbygning i det køretøj, der søges godkendt, stilles til rådighed for den myndighed, der er ansvarlig for gennemførelse af prøvningerne i henhold til punkt 24 i regulativet. Efter ansøgning fra fabrikanten kan prøven dog, når den kompetente myndighed, der er ansvarlig for gennemførelse af godkendelsesprøvningerne, tillader det, foretages på et køretøj, der er repræsentativt for den køretøjstype, der ønskes godkendt.

23. GODKENDELSE

23.1.

Hvis det køretøj, der er ansøgt godkendt i henhold til dette regulativ, opfylder betingelserne i afsnit 24 nedenfor, udstedes der godkendelse for den pågældende køretøjstype.

23.2.

23.3.

23.4.

23.4.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E«, efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (3)

23.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og typegodkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 5.4.1

23.4.3.

følgende tillægssymboler: et rektangel med angivelse i m–1 af den korrigerede absorptionskoefficient, der i forbindelse med godkendelsen blev opnået ved prøvningen ved fri acceleration og i forbindelse med godkendelsen blev bestemt ved den metode, som er beskrevet i bilag 5, punkt 3.2, til dette regulativ.

23.5.

Hvis køretøjet er i overensstemmelse med en køretøjstype, der i henhold til et eller flere andre regulativer, som danner bilag til overenskomsten, er godkendt i det land, der har godkendt køretøjet i henhold til dette regulativ, er det ikke nødvendigt at gentage det symbol, der er beskrevet i punkt 23.4.1. I et sådant tilfælde skal regulativet og godkendelsesnumrene samt tillægssymboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er omhandlet i punkt 23.4.1.

23.6.

Godkendelsesmærket og tillægssymbolet skal være tydelige og må ikke kunne slettes.

23.7.

Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

23.8.

Bilag 3 til dette regulativ indeholder eksempler på godkendelsesmærkets og tillægssymbolets sammensætning.

24. FORSKRIFTER OG PRØVNINGER

24.1. Generelt

De dele, der kan have indflydelse på emissionen af forurenende stoffer, skal være udformet, konstrueret og anbragt således, at køretøjet under normale kørebetingelser trods de svingninger, det er udsat for, opfylder de tekniske forskrifter i dette regulativ.

24.2. Forskrifter vedrørende koldstartanordninger

24.2.1.

Koldstartanordningen skal være konstrueret og udført således, at den hverken kan aktiveres eller fortsat fungere, når motoren kører normalt.

24.2.2.

Bestemmelserne i punkt 24.2.1 ovenfor gælder ikke, hvis mindst et af følgende krav er opfyldt:

24.2.2.1.

24.2.2.2.

Når den omstændighed, at koldstartanordningen er aktiveret vedvarende, inden for en passende frist har til følge, at motoren går i stå.

24.3. Forskrifter vedrørende emission af synlige forurenende stoffer

24.3.1.

Målingen af emissionen af synlige forurenende stoffer fra den type køretøj, der indleveres til godkendelse, foretages i overensstemmelse med de to fremgangsmåder, der er beskrevet i bilag 4 og 5 til dette regulativ, idet det ene bilag vedrører prøvning ved konstante hastigheder og det andet prøvning ved fri acceleration. Hvis udførelsen af disse prøvninger på hybridelektriske køretøjer forudsætter anvendelse af en særlig procedure, skal betjeningsvejledningen (eller lignende) indeholde udførlige oplysninger herom. Denne særlige procedure må ikke kræve brug af særligt udstyr ud over det, der leveres med køretøjet.

24.3.2.

Den værdi for emissionen af forurenende stoffer, der måles efter den fremgangsmåde, der er angivet i bilag 4 til dette regulativ, må ikke overskride de grænser, der er angivet i bilag 7 til dette regulativ.

24.3.3.

24.3.4.

Tilsvarende måleapparater kan benyttes. Anvendes et andet apparat end et apparat som angivet i bilag 8 til dette regulativ, skal det dokumenteres, at det er lige så egnet for den pågældende motor.

25. ÆNDRING AF KØRETØJSTYPE OG UDVIDELSE AF TYPEGODKENDELSEN

25.1.

Enhver ændring af køretøjstypen eller komponenttypen for så vidt angår de specifikationer, der er angivet i bilag 1 til dette regulativ, skal meddeles den administrative myndighed, som har godkendt køretøjstypen. Denne myndighed kan:

25.1.1.

anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene, eller

25.1.2.

anmode om en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af prøvningen.

25.2.

Godkendelse eller afslag på godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles i henhold til fremgangsmåden beskrevet i punkt 23.3 ovenfor til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ.

25.3.

Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af godkendelsen, påfører et fortløbende nummer på hver meddelelsesformular, som udfærdiges vedrørende en sådan udvidelse.

26. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

26.1.

Ethvert køretøj, der er forsynet med et godkendelsesmærke som foreskrevet i dette regulativ, skal for så vidt angår komponenter, der påvirker motorens emission af synlige forurenende stoffer, være i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype.

26.2.

Til kontrol af overensstemmelsen, som foreskrevet i punkt 26.1 ovenfor, udtages der et køretøj, der er forsynet med godkendelsesmærke i henhold til dette regulativ, fra serien.

26.3.

Køretøjets overensstemmelse med den godkendte type kontrolleres på basis af beskrivelsen i godkendelsesattesten. Der skal endvidere udføres kontrolprøvninger under følgende betingelser:

26.3.1.

Et endnu ikke tilkørt køretøj underkastes prøvningen ved fri acceleration i henhold til bilag 5 til dette regulativ. Køretøjet anses som værende i overensstemmelse med den godkendte type, når den konstaterede værdi af absorptionskoefficienten ikke overskrider den værdi, der er angivet på godkendelsesmærket (jf. punkt 26.1 ovenfor), med mere end 0,5 m-1. På fabrikantens anmodning kan der i stedet for referencebrændstof anvendes brændstof, som er i handelen. I tvivlstilfælde skal referencebrændstof anvendes.

26.3.2.

Hvis den værdi, der er konstateret ved prøvningen efter punkt 26.3.1 ovenfor, overskrider den værdi, der er angivet i godkendelsesmærket, med mere end 0,5 m-1, skal køretøjets motor underkastes en prøvning ved forskellige konstante hastigheder under fuld belastning i henhold til bilag 4 til dette regulativ. De synlige emissionsværdier må ikke overskride grænseværdierne i bilag 7 til dette regulativ.

27. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

27.1.

En godkendelse, som er meddelt for en type køretøj i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 26.1 ovenfor ikke er opfyldt, eller hvis det eller de køretøjer, der er udtaget, ikke har bestået den i punkt 26.3 foreskrevne kontrol.

27.2.

28. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

29. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER UDFØRER GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter, der anvender dette regulativ, meddeler til FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse, skal sendes.

(1) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Jugoslavien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (ubenyttet), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (ubenyttet), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (ubenyttet), 34 for Bulgarien, 35-36 (ubenyttede), 37 for Tyrkiet, 38-39 (ubenyttede), 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (ubenyttet), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symbol), 43 for Japan, 44 (ubenyttet), 45 for Australien, 46 for Ukraine og 47 for Sydafrika. Efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer og udstyr og dele, som kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer, og vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser udstedt på grundlag af sådanne forskrifter, og de således tildelte numre meddeles af FN's generalsekretær til overenskomstens parter.

(2) Se fodnote 1.

(3) Se fodnote 1.

BILAG 1

HOVEDSPECIFIKATIONER FOR KØRETØJET OG KT-MOTOREN SAMT OPLYSNINGER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF PRØVNINGER (1) (2)

Note: Bogstavet »E« foran et tal betyder: Der skal indgives oplysninger for at opnå emissionsgodkendelse. Når der ikke er noget bogstav foran et tal, betyder det: Der skal indgives oplysninger under alle omstændigheder.

Fodnoterne findes sidst i bilaget.

0. BESKRIVELSE AF KØRETØJET

0.1.	Fabriksmærke:

0.2.

Type:

0.3.	Fabrikantens navn og adresse:

0.4.	Motortype og godkendelsesnummer:

1. BESKRIVELSE AF MOTOREN

1.1.	Fabriksmærke:

1.2.	Handelsbetegnelse:

1.3.	Fabrikantens navn og adresse:

1.4.

Type(r):

1.5.	Arbejdsmåde: firtakts/totakts/andet (3)

1.6.	Boring: ………… mm

1.7.	Slaglængde: ………… mm

1.8.	Slagvolumen: ………… cm3

1.9.	Antal cylindre, cylinderarrangement samt tændingsrækkefølge:

1.10.

Forbrændingssystem: beskrivelse:

1.11.

Tegninger af forbrændingskammer og stempelkrone:

1.12.

Kompressionsforhold (4):

1.13.

Mindste tværsnitsareal af indsugnings- og udstødningsporte (4)

2. KØLING: VÆSKEKØLING/LUFTKØLING (3)

2.1. Specifikationer for væskekølesystemet

2.1.1.

Væskens art:

2.1.2.

Cirkulationspumpe (3): beskrivelse af fabrikat(er) og type(r)

2.1.3.

Beskrivelse af køler/ventilatorsystem:

2.1.4.

Udvekslingsforhold (3):

2.1.5.

Maksimumtemperatur ved udgang (3): ………… °C

2.2. Specifikationer for luftkølesystemet

2.2.1.

Blæsersystem: specifikationer eller fabrikat(er) og type(r):

2.2.2.

Udvekslingsforhold (3):

2.2.3.

Temperaturreguleringssystemer: Ja/Nej (3) — Kort beskrivelse:

2.2.4.

Luftkanalisation: beskrivelse:

2.2.5.

Maksimumtemperatur på et karakteristisk sted (5): ………… °C

3. LUFTINDTAGNINGSSYSTEM OG BRÆNDSTOFTILFØRSEL

3.1. Luftindtagningssystem

3.1.1.

Beskrivelse og tegninger af luftindtagningssystemet og tilhørende dele (opvarmningsanordning, indsugningslyddæmpere, luftfiltre osv.) eller fabrikat(er) og type(r), hvis prøvningen udføres med et komplet system som leveret af køretøjets fabrikant, i et køretøj eller på en prøvebænk:

3.1.2.

Højst tilladte vakuum for luftindtag på et karakteristisk sted (angiv målested): (4) (5) ………… kPa

3.2. Tryklader (3): Ja/Nej

3.2.1.

Beskrivelse af trykladesystemet

3.2.2.

Specifikationer eller fabrikat(er) og type(r):

3.2.3.

Luftens maksimumtemperatur ved indsugningsmellemkølerens udgang: (4) (5): ………… °C

3.3. Indsprøjtningssystem

3.3.1. Lavtryksdelen

3.3.1.1.

Brændstoftilførsel

3.3.1.2.

Specifikationer eller fabrikat(er) og type(r):

3.3.2. Højtryksdelen

3.3.2.1.

Beskrivelse af indsprøjtningssystemet:

3.3.2.1.1.

Pumpe: beskrivelse eller fabrikat(er) og type(r):

3.3.2.1.2.

Indsprøjtningsmængde: …… mm3 pr. slag ved en motorhastighed på …… omdr. ved fuld indsprøjtning eller karakteristikdiagram (2) (4) (5)

Angiv anvendt metode på motor/pumpeprøvebænk (3)

Hvis der findes ladetrykregulering, angives den karakteristiske brændstoftilførsel og ladetryk sammenstillet med motorhastighed.

3.3.2.1.3.

Statisk indsprøjtningsindstilling (4) (5):

3.3.2.1.4.

Automatisk indsprøjtningsforstillingsområde (4):

3.3.3. Indsprøjtningsledninger

3.3.3.1.

Længde (4) (5):

3.3.3.2.

Indvendig diameter (4) (5):

3.3.4. Indsprøjtningsventil(er)

3.3.4.1.

Fabrikat(er):

3.3.4.2.

Type(r):

3.3.4.3.

Åbningstryk (4): ………… MPa

3.3.5. Regulator

3.3.5.1.

Beskrivelse af regulatorsystem eller fabrikat(er) og type(r):

3.3.5.2.

Hastighed for afskæringspunkt ved fuld belastning (4) (5): ………… omdr./min. (maksimal mærkehastighed)

3.3.5.3.

Maksimal hastighed, ubelastet (4) (5): ………… omdr./min

3.3.5.4.

Tomgangshastighed (4) (5): ………… omdr./min

E 3.4. Koldstartsystem

Beskrivelse eller fabrikat(er) og type(r):

E 3.5.

Supplerende røgbegrænsende anordninger (hvis sådanne forefindes og ikke er omfattet af en anden rubrik):

Beskrivelse af specifikationer:

4. VENTILINDSTILLING

Maksimalt ventilløft og åbne- og lukkevinkler angivet i forhold til dødpunkt (nominelle værdier) (4) (5):

5. UDSTØDNING (3)

5.1.	Beskrivelse af udstødningssystemet, hvis prøvningen foretages med komplet udstødningssystem leveret af motor- eller køretøjsfabrikanten: Angiv modtryk ved maksimal nettoeffekt samt målested: ………… kPa Angiv den effektive udstødningsvolumen (4) (5): ………… cm3

5.2.	Hvis der anvendes prøvebænksudstyr, angives modtryk ved maksimal nettoeffekt samt målested: kPa cm3 Angiv den effektive udstødningsvolumen (4) (5):

6. SMØRESYSTEM

6.1.	Beskrivelse af systemet:

6.2.	Cirkulationspumper (3): Ja/Nej Beskrivelse eller fabrikat(er) og type(r):

6.3.	Oliekøler (3): Ja/Nej Beskrivelse eller fabrikat(er) og type(r):

6.4.	Blanding med brændstof (3): Ja/Nej (blandingsforhold for smøreolie/brændstof):

7. ANDET HJÆLPEUDSTYR DREVET AF MOTOREN

7.1.	Hjælpeudstyr, der er nødvendigt for drift af motoren i prøvebænken, bortset fra ventilator. Angiv specifikationer eller fabrikat(er) og type(r):

7.1.1.

Generator/alternatorer (3): Ja/Nej (3)

7.1.2.

Andet (3):

E 7.2. Yderligere hjælpeudstyr, der er i drift, når prøvningen foretages i et køretøj

Angiv specifikationer eller fabrikat(er) og type(r):

E 7.3. Transmission

Angiv inertimoment af det kombinerede svinghjul og transmission, når motoren ikke er i gear (5):

eller beskrivelse eller fabrikat(er) og type(r) (for drejningsmomentomformer):

8. MOTORYDELSE (ANGIVET AF FABRIKANTEN)

8.1.	Tomgangshastighed (4): omdr./min.

8.2.	Maksimal mærkehastighed (4): omdr./min.

8.3.	Minimal mærkehastighed (4): omdr./min.

8.4.	Motorens maksimale nettodrejemoment i prøvebænk (4): ………… Nm ved ………… omdr./min.

8.5.	Motorens maksimale nettoeffekt i prøvebænk (4): ………… kW ved ………… omdr./min Angiv effekt optaget af ventilator kW

8.5.1.

Prøvning i prøvebænk

Angivne effekter på målestederne i bilag 4, punkt 2.2, skal anføres i tabel 1.

Tabel 1

Angivne hastigheder og effekter for motor/køretøj (3) indleveret til godkendelse

(Hastighederne aftales med prøvningsmyndigheden)

Målepunkter (7)

Motorhastighed: n

(omdr./min.)

Effekt: P (6)

. . . . .

. . .

(1) For ikke-konventionelle motortyper og systemer skal fabrikanten give nærmere oplysninger svarende til dem, der er nævnt her.

(2) For den motor, der er repræsentativ for den type, der skal godkendes, leveres et komplet datasæt. For ændrede motorer er det kun nødvendigt at levere data, der er forskellige fra dette datasæt.

(3) Det ikke gældende overstreges.

(4) Specificer tolerancen.

(5) Angiv området, hvis dette er relevant.

(6) Nettoeffekt i henhold til bilag 10.

(7) Se bilag 5, punkt 2.2.

BILAG 2

(Største format: A4 (210 × 297 mm)) (1):

(2)

Meddelelse vedrørende:

enten:

GODKENDELSE

NÆGTELSE AF GODKENDELSE

UDVIDELSE AF GODKENDELSE

INDDRAGELSE AF GODKENDELSE

ENDELIG OPHØRT PRODUKTION (3)

AF EN KØRETØJSTYPE/MOTORTYPE (3) MED HENSYN TIL EMISSIONER

eller:

UDELUKKENDE MÅLING AF MOTORENS EFFEKT

i henhold til regulativ nr. 24

Godkendelse nr.

Udvidelse nr.

1.	Køretøjets handelsnavn eller mærke (4):

9.	Motorens handelsnavn eller -mærke:

3.	Køretøjstype (4):

10.	Motortype: ………… Motorgodkendelsesnummer (4)

11.	Fabrikantens navn og adresse:

12.	Navn og adresse på fabrikantens evt. repræsentant:

13.	Køretøj/motor indleveret til godkendelse den (3):

14.	Teknisk tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningerne:

15.	Dato på rapport udstedt af denne tjeneste:

16.	Nummer på rapport udstedt af denne tjeneste:

17.	Prøvningsresultater

17.1.

Emissioner (3)

17.1.1.

Prøvning ved konstante hastigheder: Køretøj på rulledynamometer/motor i prøvebænk (3)

Målepunkter	Motorhastighed (n) (omdr./min.)	Effekt P (kW)	Nominelt flow G (liter/sek.)	Målt absorption (m–1)
1
2
3
4
5
6

Ved godkendelse af motortyper, effekt absorberet af ventilator under prøvningen (4): ………… kW

17.1.2.

Prøvninger ved fri acceleration

17.1.2.1.

Motorprøvning i henhold til bilag 5 (4)

% af maksimal omdr./min. (5)	% af maksimalt drejningsmoment ved angivet omdr./min. m–1	Målt absorption m–1	Korrigeret absorption m–1
100	100
90	100
100	90
90	90
100	80
90	80

17.1.2.2.

Motorprøvning i henhold til dette regulativ, del I, eller køretøjsprøvning i henhold til del III (4)

Korrigeret absorption: ………… m–1

Omdr./min. ved start: ………… omdr./min.

17.2.

Angivet maksimal nettoeffekt (4) ………… kW ved ………… omdr./min.

18.	Opacimeterets fabrikat og type:

19.	Hovedspecifikationer for motortypen Motorens funktionsprincip: firtakts/totakts (3) Cylinderantal og -arrangement: Slagvolumen: ………… cm3 Brændstoftilførsel: direkte indsprøjtning/indirekte indsprøjtning (3) Trykladerudstyr: Ja/Nej (3)

20.	Godkendelse meddelt/nægtet/udvidet/inddraget (3) Begrundelse(r) for udvidelsen af godkendelsen: Sted: Dato: Underskrift: Som bilag til denne meddelelse findes en liste over den dokumentation, som er indsendt til den administrative myndighed, der har meddelt godkendelsen.

(1) Fodnoterne findes sidst i bilaget.

(2) Myndighedens navn.

(3) Det ikke gældende overstreges.

(4) Udfyld eller anfør »ikke relevant«, afhængig af hvilken type godkendelse, der ansøges om.

(5) Den nedre grænse kan være den, som er angivet af fabrikanten i henhold til dette regulativ, del I, punkt 6.3.4.

BILAG 3

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

Model A

(Se punkt 5.8, 14.8 og 23.8 i dette regulativ)

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført en motor/et køretøj, viser, at motoren/køretøjet, hvad angår motorens emission af synlige forurenende stoffer, er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 24 med godkendelsesnummeret 032439. På godkendelsestidspunktet omfattede regulativet allerede ændringsserie 03. Den korrigerede absorptionskoefficient er 1,30 m–1 (hvis der tale om godkendelse af et køretøj).

Model B

(Se punkt 5.5, 14.5 og 23.5 i dette regulativ)

Ovennævnte godkendelsesmærke, der er påmonteret en motor/et køretøj, viser, at den pågældende type er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 24 og 33 (1). Godkendelsesnummeret angiver, at på meddelelsesdatoerne for de respektive godkendelser omfattede regulativ nr. 24 ændringsserien 03, mens regulativ nr. 33 stadig forelå i den oprindelige version.

(1) Det sidstnævnte nummer er kun et eksempel.

BILAG 4

PRØVNING VED KONSTANTE HASTIGHEDER UNDER FULD BELASTNING

1. INDLEDNING

1.1.	Dette bilag beskriver fremgangsmåden til bestemmelse af synlige forurenende stoffer ved forskellige konstante hastigheder under fuld belastning.

1.2.	Prøvningen kan enten foretages på et køretøj eller på en motor.

2. MÅLEMETODE

2.1.	Udstødningsgassens opacitet måles ved konstant hastighed under fuld belastning af motoren.

2.2.

Der skal foretages et tilstrækkeligt antal målinger i området mellem den maksimale og den minimale mærkehastighed. De yderste målepunkter skal ligge ved yderpunkterne af det ovenfor angivne måleområde, og et målepunkt skal svare til den hastighed, ved hvilken motoren udvikler den maksimale effekt, og den hastighed, ved hvilket den udvikler det maksimale drejningsmoment.

3. PRØVNINGSBETINGELSER

3.1. Køretøj eller motor

3.1.l.

Motoren eller køretøjet skal indleveres i god mekanisk tilstand. Motoren skal være tilkørt.

3.1.2.

Motoren skal prøves med det udstyr, der er foreskrevet i bilag 1 til dette regulativ.

3.1.3.

Motoren skal være indstillet efter fabrikantens anvisninger og som angivet i bilag 1 til dette regulativ.

3.1.4.

Hvis der er tale om prøvning af en motor, måles motorens effekt i overensstemmelse med bilag 10 til dette regulativ, mens tolerancerne i punkt 3.1.5 i dette bilag finder anvendelse. Hvis der er tale om en prøvning udført på et køretøj, sikres det, at brændstoftilførslen ikke er mindre end angivet af fabrikanten.

3.1.5.

Motorens effekt målt i prøvebænken under prøvning ved konstante hastigheder under fuld belastning må afvige fra effekten angivet af fabrikanten som følger:

Maksimal effekt

+ 2 %

i de andre målepunkter

+ 6 %

– 2 %

3.1.6.

Udstødningsanordningen må ikke have nogen åbning, der kan medføre, at udstødningsgassen fortyndes. Hvis en motor har flere udstødningsåbninger, skal disse være sluttet sammen i en enkel åbning, hvor opaciteten kan måles.

3.1.7.

Motoren skal være i den normale driftstilstand, der er angivet af fabrikanten. Det er især vigtigt, at kølevand og olie har den normaltemperatur, der er angivet af fabrikanten.

3.2. Brændstof

Som brændstof skal benyttes det referencebrændstof, der opfylder de tekniske forskrifter i bilag 6 til dette regulativ.

3.3. Prøvningslaboratorium

3.3.1.

Den absolutte lufttemperatur (T) (1) bestemmes i grader Kelvin højst 0,15 m efter indgangen til luftfiltret, eller, hvis der ikke er noget filter, 0,15 m efter luftindsugningsåbningen, og det atmosfæriske tryk (ps) måles i kilopascal, og den atmosfæriske faktor bestemmes i overensstemmelse med punkt 6.4.2.1 i bilag 10 til dette regulativ, hvilket svarer til følgende bestemmelser:

3.3.1.1.

Motorer med naturlig indsugning og mekanisk trykladning:

Formula

3.3.1.2.

For turboladede motorer med eller uden køling af motorens indgangsluft:

Formula

3.3.2.

For at prøvningen kan anses for gyldig, skal det for parameteren fa gælde, at 0,98 ≤ fa ≤ 1,02.

3.4. Prøveudtagnings- og måleapparater

Udstødningsgassens lysabsorptionskoefficient bestemmes ved hjælp af et opacimeter, der opfylder forskrifterne i bilag 8 og er monteret i overensstemmelse med bilag 9 til dette regulativ.

4. EVALUERING AF ABSORPTIONSKOEFFICIENTEN

4.1.

For hver af de motorhastigheder, ved hvilke der foretages målinger af absorptionskoefficienten i henhold til punkt 2.2, beregnes den nominelle værdi for luftgennemstrømningen efter følgende formler:

for totaktsmotorer	:	G = V.n/60
for firetaktmotorer	:	G = V.n/120

hvor:

G	=	den nominelle luftgennemstrømning i liter pr. sek. (l/s)
V	=	motorens slagvolumen i liter (l)
n	=	motorens hastighed i omdr./min. (min–1).

4.2.	Er luftgennemstrømningsværdien ikke i overensstemmelse med nogen af de værdier, der er angivet i bilag 7 til dette regulativ, gælder den grænseværdi, der konstateres ved lineær interpolation.

(1) Prøvningen kan udføres i luftkonditionerede prøverum, hvor de atmosfæriske betingelser kan styres.

BILAG 5

PRØVNING VED FRI ACCELERATION

1. PRØVNINGSBETINGELSER

1.1.	Prøvningen udføres enten på en motor monteret i en prøvebænk eller på et køretøj.

1.1.1.

Foretages prøvningen af en motor i prøvebænken, skal den finde sted hurtigst muligt efter prøvningen til måling af opacitet under fuld belastning ved konstant hastighed. Specielt skal kølevandet og olien have den normaltemperatur, der er angivet af fabrikanten.

1.1.2.

Hvis prøvningen foretages på et køretøj, der står stille, skal motoren forinden ved kørsel på vej eller ved dynamisk prøvning, bringes i normal driftstilstand. Prøvningen skal foretages hurtigst muligt efter afslutningen af denne opvarmningsperiode.

1.2.	Forbrændingskammeret må ikke afkøles eller tilsmudses før prøvningen som følge af tomgang af længere varighed.

1.3.	Prøvningsbetingelserne i henhold til bilag 4, punkt 3.1, 3.2 og 3.3 finder anvendelse.

1.4.	De betingelser, der er foreskrevet i bilag 4, punkt 3.4, med hensyn til prøvetagnings- og måleapparater, finder anvendelse.

2. PRØVNINGSMETODER

2.1.	De synlige forurenende stoffer ved fri acceleration måles, mens motoren kører med maksimal mærkehastighed og maksimal effekt.

2.2.

På fabrikantens anmodning skal der også foretages målinger, der dækker ændringer af en motortype, over en matrice af indtil fem andre kombinationer af effekt/hastighed for den nedregulerede og nedmærkede motor for at dække det interval for hastighed og effekt, der er givet mulighed for i punkt 6.3.4 i dette regulativs del I. I et sådant tilfælde måles synlige forurenende stoffer også ved stabil tilstand, med motoren indstillet til disse andre punkter, ved hjælp af den metode, der er beskrevet i bilag 4 til dette regulativ, for at gøre det muligt at korrigere absorptionskoefficienten ved fri acceleration i overensstemmelse med punkt 3 i dette bilag. Disse værdier registreres i tabel 2 i bilag 2 til dette regulativ.

Nedenstående diagram viser matricens seks mulige målepunkter samt det interval for effekt og hastighed, der dækkes af hvert punkt.

	procent af maksimal mærkehastighed	procent af maksimal drejningsmoment ved denne hastighed
1	100	100
2	90	100
3	100	90
4	90	90
5	100	80
6	90	80

Hvert målepunkt dækker det område for effekt og hastighed, der er beliggende til venstre og neden for punktet, og er målepunktet for enhver motor »mærket« i dette område. F.eks. dækker målepunktet »A«, som ligger på linjen for 90 % af fuld belastning og 100 % mærkehastighed, det område for mærkeeffekt/mærkehastighed, der er afgrænset af punkterne ABCD i diagrammet.

2.3.	Foretages prøvningen i en prøvebænk, skal motoren frigøres fra bremsen; denne skal enten erstattes af de dele af gearkassen, der drejer sig i frigearstilling, eller af en svingmasse, der svarer så nøjagtigt som muligt til disse dele (jf. punkt 7.3 i bilag 1 til dette regulativ).

2.4.	Foretages prøvningen på et køretøj, skal gearkassen være i frigearstilling, og transmissionen mellem motor og gearkasse skal være tilkoblet.

2.5.

Med motoren i tomgang skal speederen hurtigt og uden stød trædes helt ned, således at der opnås den største leveringsmængde fra indsprøjtningspumpen. Denne stilling fastholdes, indtil motorens højeste hastighed er nået, og regulatoren træder i funktion. Så snart denne hastighed er nået, slippes speederen, indtil motoren igen går i tomgang, og opacimeteret igen befinder sig i tilsvarende stilling.

2.6.

Fremgangsmåden i henhold til punkt 2.5 gentages mindst seks gange, for at udstødningssystemet kan blive renset og apparaterne eventuelt blive justeret. De maksimale opacitetsværdier noteres ved hver af de på hinanden følgende accelerationer, indtil der opnås konstante værdier. De værdier, der forekommer under motorens tomgang efter den enkelte acceleration, tages ikke i betragtning. De aflæste værdier anses som konstante, når fire på hinanden følgende værdier ligger inden for en margin af 0,25 m–1 og ikke udgør en faldende talfølge. Den absorptionskoefficient XM, der skal registreres, er det aritmetiske gennemsnit af disse fire værdier.

2.7.	For motorer med lufttryklader gælder følgende særlige bestemmelser:

2.7.1.

For motorer med lufttryklader, der er mekanisk tilkoblet motoren eller drives mekanisk af denne, og som kan frakobles, gennemføres der to fuldstændige måleserier med forudgående accelerationer, således at lufttrykladeren første gang er tilkoblet og anden gang frakoblet. Det måleresultat, der registreres, skal være det højeste fra de to måleserier, og

2.7.2.

I tilfælde hvor motoren har flere udstødningsåbninger, skal prøvningerne udføres med alle åbninger samlet i en passende anordning, der sikrer en blanding af gasserne og udmunder i en enkelt åbning. Prøvninger ved fri acceleration kan dog udføres ved hver åbning. I så fald skal den værdi, der benyttes til beregning af korrektionen af absorptionskoefficienten være det aritmetiske gennemsnit af de værdier, der er registreret ved hver åbning, og prøvningen anses kun for gyldig, hvis de målte yderværdier ikke afviger med mere end 0,15 m–1.

3. BESTEMMELSE AF DEN KORRIGEREDE VÆRDI FOR ABSORPTIONSKOEFFICIENTEN

Finder anvendelse, hvor konstante absorptionskoefficienter er blevet fastlagt på den samme motorafledning.

3.1. Symboler

XM	=	værdien af absorptionskoefficienten, målt ved fri acceleration i henhold til punkt 2.4 i dette bilag
XL	=	den korrigerede værdi for absorptionskoefficienten ved fri acceleration
SM	=	værdien for den absorptionskoefficient, målt ved konstant hastighed (punkt 2.1 i bilag 4), der kommer den grænseværdi nærmest, der er foreskrevet ved samme nominelle luftgennemstrømning
SL	=	den værdi for absorptionskoefficienten, der i henhold til punkt 4.2 i bilag 4 er foreskrevet for den nominelle gennemstrømning, der svarer til det målepunkt, der førte til værdien SM.

3.2.	Da absorptionskoefficienten måles i m–1, er den korrigerede værdi XL givet ved det mindste af følgende to udtryk:

BILAG 6

SPECIFIKATIONER FOR REFERENCEBRÆNDSTOF TIL GODKENDELSESPRØVNINGER OG TIL KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Egenskab	Grænseværdier og enheder	ASTM-metode (1)
Massefylde ved 15°C	min. 0,835 kg/l	D 1298
Massefylde ved 15°C	maks. 0,845 kg/1
Cetantal	min. 51	D 976
Cetantal	maks. 57
Destillation (2)		D 86
50 % vol. punkt	min. 245 °C
90 % vol. punkt	min. 320 °C
90 % vol. punkt	maks. 340
Slutkogepunkt	min. 370 °C
Viskositet ved 40 °C	min. 2,5 mm2/s	D 445
Viskositet ved 40 °C	maks. 3,5 mm2/s
Svovlindhold	min. 0,20 masse %	D 1266, D 2622 eller D 2785
Svovlindhold	maks. 0,50
Flammepunkt	min. 55 °C	D 93
Koldfilterpunkt	maks. – 5 °C	CEN Draft Pr EN 116 eller IP 309
Kulstofrest ved Conradson-test	maks. 0,20 masse %	D 189
på 10 % destillationsrest
Askeindhold	maks. 0,01 masse %	D 482
Vandindhold	maks. 0,05 masse %	D 95 eller D 1744
Kobberkorrosion 100 °C	maks. 1	D 130
Syretal (stærk syre)	maks. 0,20 mg KOH/g	D 974

Note 1: Der vil blive henvist til ækvivalente ISO-metoder, når de udstedes for alle de ovenfor nævnte egenskaber.

Note 2: Tallene viser de samlede fordampede mængder ( % genvinding + % tab).

Note 3: Dette brændstof kan være baseret på straight-run og krakdestillater af kulbrinter; afsvovling er tilladt. Det må ikke indeholde metaladditiver.

Note 4: De i specifikationen angivne værdier er »faktiske værdier«. Ved fastsættelse af deres grænseværdier er retningslinjerne i ASTM 3244 om fastlæggelse af grundlaget for bestemmelse af olieprodukters kvalitet blevet anvendt, og ved fastsættelse af en maksimumsværdi er der taget udgangspunkt i en minimumsforskel på 2R over nul; ved fastsættelse af en maksimums- og minimumsværdi er minimumsforskellen 4R (R = reproducerbarhed). Til trods for dette mål, som er nødvendigt af statistiske grunde, bør brændstoffabrikanten tilstræbe en værdi på nul, når den foreskrevne maksimumsværdi er 2R, og en gennemsnitsværdi i tilfælde, hvor der angives maksimums- og minimumsværdier. Skulle det blive nødvendigt at afgøre, om et brændstof opfylder specifikationen, anvendes ASTM D 3244.

Note 5: Hvis en motors eller et køretøjs termiske virkningsgrad skal beregnes, kan brændstoffets brændværdi beregnes af: specifik energi (nedre brændværdi) (netto)

MJ/kg = (46,423 – 8,792 d + 3,170 d)

(1 – (x + y + s)) + 9,420 s – 2,499 x, hvor:

d er massefylden ved 15 °C

x er vandindholdet i massebrøk ( %/100)

y er askeindholdet i massebrøk ( %/100)

s er svovlindholdet i massebrøk ( %/100).

(1) American Society for Testing and Materials,1916 Race St., Philadelphia, Pennsylvania 19103, USA.

BILAG 7

GRÆNSEVÆRDIER VED PRØVNING VED KONSTANTE HASTIGHEDER

Nominelle værdier for gennemstrømningen G liter/sekund	Absorptionskoefficient k m–1 m–2
42	2,26
45	2,19
50	2,08
55	1,985
60	1,90
65	1,84
70	1,775
75	1,72
80	1,665
85	1,62
90	1,575
95	1,535
100	1,495
105	1,465
110	1,425
115	1,395
120	1,37
125	1,345
130	1,32
135	1,30
140	1,27
145	1,25
150	1,225
155	1,205
160	1,19
165	1,17
170	1,155
175	1,14
180	1,125
185	1,11
190	1,095
195	1,08
200	1,065

Note: Selv om foranstående værdier er afrundet til 0,01 eller 0,005, betyder dette ikke, at målingerne skal gennemføres med denne nøjagtighed.

BILAG 8

SPECIFIKATIONER FOR OPACIMETRE

1. ANVENDELSESOMRÅDE

I dette bilag er fastlagt de betingelser, som de opacimetre, der benyttes til prøvning i henhold til bilag 4 og 5 til dette regulativ, skal opfylde.

2. GRUNDLÆGGENDE KRAV TIL OPACIMETRE

2.1.	Gassen, der skal måles, skal befinde sig i et kammer, hvis inderflader ikke er reflekterende.

2.2.	Den effektive længde for lysabsorptionsvejen bestemmes under hensyntagen til eventuel indflydelse fra beskyttelsesanordninger for lyskilden og for fotocellen. Denne effektive længde angives på apparatet.

2.3.	Opacimeteret skal have to måleskalaer. Den ene skal vise absolutte enheder for lysabsorptionen fra 0 til ∞ (m–1), og den anden skal være inddelt lineært fra 0 til 100; begge skalaer skal strække sig fra værdien 0 for total lysgennemgang til skalaernes maksimale værdi for total lysspærre.

3. KONSTRUKTIONSFORSKRIFTER

3.1. Generelt

Opacimeteret skal være således konstrueret, at røgkammeret er fyldt med røg af ens opacitet, når det anvendes ved konstante hastigheder.

3.2. Røgkammeret og opacimeterets hus

3.2.1.

Parasitisk lysstråling, der falder på fotocellen, og som stammer fra den indre reflektion eller fra lysspredning, skal være begrænset til et minimum (f. eks. ved at inderfladerne har en matsort overflade, og ved passende forholdsregler).

3.2.2.

De optiske specifikationer skal sikre, at sprednings- og reflektionsvirkningen tilsammen ikke overskrider én enhed på den lineære skala, når røgkammeret er fyldt med røg med en absorptionskoefficient i nærheden af 1,7 m-1.

3.3. Lyskilde

Lyskilden skal bestå af en glødelampe, hvis farvetemperatur ligger mellem 2 800 og 3 250 K eller en grøn lysdiode (LED), hvis spektrum har maksimum mellem 550 og 570 nm.

Lyskilden skal være beskyttet mod tilsodning på en måde, som ikke ændrer lysvejen, således at denne afviger fra fabrikantens specifikationer.

3.4. Modtager

3.4.1.

Modtageren skal bestå af en fotocelle, hvis spektrale følsomhed er tilpasset det menneskelige øjes lysfølsomhedskurve (størst følsomhed i området 550/570 nm; mindre end 4 % af denne maksimale følsomhed under 430 nm og over 680 nm).

3.4.2.

Det elektriske kredsløb inklusive viseranordningen skal være af en sådan art, at fotocellens udgangsstrøm er en linear funktion af intensiteten af det modtagne lys inden for fotocellens arbejdstemperaturområde.

3.5. Måleskalaer

3.5.1.

Lysabsorptionskoefficienten k beregnes efter formlen Ø = Øo e–kL, hvor L er lysabsorptionsstrækningens effektive længde, Øo den incidente lysstrøm, og Ø den emergente lysstrøm. Kan en type opacimeters effektive længde L ikke umiddelbart bestemmes ud fra dets geometri, bestemmes den effektive længde L

enten efter den fremgangsmåde, der er beskrevet i punkt 4 i dette bilag, eller

ved sammenligning med en anden opacimetertype, hvis effektive længde er kendt.

3.5.2.

Sammenhængen mellem den lineære skala med inddelingen 0 til 100 og absorptionskoefficienten k er givet af formlen

Formula

hvor N er en aflæsning på den lineære skala, og k er den tilsvarende størrelse af absorptionskoefficienten.

3.5.3.

Opacimeterets viseranordning skal gøre det muligt at aflæse en absorptionskoefficient på 1,7 m–1 med en nøjagtighed af 0,025 m–1.

3.6. Indstilling og kalibrering af måleapparatet

3.6.1.

Det elektriske kredsløb, der omfatter fotocellen og viserinstrumentet, skal være justerbart, for at viseren kan nulstilles, når lysstrømmen går gennem det med ren luft fyldte røgkammer eller et kammer med de samme egenskaber.

3.6.2.

Med slukket lampe og åben eller kortsluttet elektrisk kredsløb skal angivelsen på skalaen for absorptionskoefficienten være ∞, og når kredsløbet sluttes igen, skal viseren blive stående ved ∞.

3.6.3.

En foreløbig kontrol skal udføres ved, at der i røgkammeret anbringes et filter, som repræsenterer en gas med kendt lysabsorptionskoefficient k på mellem 1,6 m–1 og 1,8 m–1, målt som anført i punkt 3.5.1. Størrelsen af k skal være kendt med en nøjagtighed på 0,025 m–1.

Kontrollen går ud på at konstatere, at denne værdi ikke afviger med mere end 0,05 m-1 fra den på viserinstrumentet aflæste værdi, når filtret anbringes mellem lyskilde og fotocelle.

3.7. Opacimeterets reaktion

3.7.1.

Reaktionstiden for det elektriske målekredsløb, angivet som den tid, inden for hvilken viseren når 90 % af skalaslutværdien, når en fuldstændig lystæt skærm anbringes foran fotocellen, skal ligge mellem 0,9 og 1,1 sekund.

3.7.2.

Dæmpningen af det elektriske målekredsløb skal være således, at den første oversvingning over den endelige konstante angivelse efter hver pludselig ændring i indgangsværdien (f.eks. indsætning af prøvefiltret) ikke udgør mere end 4 % af denne værdi i enheder af den lineære skala.

3.7.3.

Opacimeterets reaktionstid, betinget af fysiske tilstande i røgkammeret, er den tid, der går mellem begyndelsen af gassens indtræden i måleapparatet, og den fuldstændige fyldning af røgkammeret; den må ikke overskride 0,4 sekunder.

3.7.4.

Disse bestemmelser gælder kun for opacimetre, der benyttes til forureningsmålinger ved fri acceleration.

3.8. Trykket af den luft, der skal måles, og af skylleluften

3.8.1.

Udstødningsgassens tryk i røgkammeret må ikke afvige mere end 75 mm vandsøjle fra omgivelsestrykket.

3.8.2.

Tryksvingningerne for den gas, der skal måles, og for skylleluften må ikke fremkalde større ændring i absorptionskoefficienten end 0,05 m-1 ved en gas, som har en absorptionskoefficient på 1,7 m-1.

3.8.3.

Opacimeteret skal være forsynet med egnede anordninger til måling af trykket i røgkammeret.

3.8.4.

Grænserne for de tilladte tryksvingninger for gassen og skylleluften i røgkammeret skal angives af apparatets fabrikant.

3.9. Temperatur af den gas, der skal måles

3.9.1.

Gassens temperatur skal på ethvert punkt i røgkammeret ligge mellem 70 oC og en maksimal temperatur, der er angivet af opacimeterets fabrikant, således at aflæsningerne inden for dette temperaturområde ikke svinger mere end 0,1 m-1, når kammeret er fyldt med en gas, der har en absorptionskoefficient på 1,7 m-1.

3.9.2.

Opacimeteret skal være forsynet med egnede anordninger til måling af temperaturen i røgkammeret.

4. OPACIMETERETS EFFEKTIVE LÆNGDE »L«

4.1. Generelt

4.1.1.

I nogle typer opacimetre har gassen mellem lyskilden og fotocellen eller mellem de transparente dele, der beskytter lyskilden og fotocellen, ikke nogen jævn opacitet. I sådanne tilfælde er den effektive længde L længden for en gassøjle med jævn opacitet, der medfører samme lysabsorption som den, der konstateres, når gassen går normalt gennem opacimeteret.

4.1.2.

Den effektive længde af lysabsorptionsstrækningen får man ved, at man sammenligner angivelsen N for det normalt arbejdende opacimeter med angivelsen No, der er opnået med opacimeteret ændret således, at prøvegassen fylder en nøjagtigt defineret længde Lo.

4.1.3.

Til korrektion af nulpunktet benyttes hurtigt på hinanden følgende sammenligningsangivelser.

4.2. Fremgangsmåde til bestemmelse af den effektive længde L

4.2.1.

Prøvegassen skal være udstødningsgas med konstant opacitet eller lysabsorberende gas, hvis tæthed næsten svarer til udstødningsgassens.

4.2.2.

For opacimeteret bestemmes med nøjagtighed en søjle med længde Lo, der kan fyldes jævnt med prøvegas, og hvis grundflader er næsten vinkelret på lysstrålernes retning. Denne længde Lo må ikke afvige væsentligt fra opacimeterets effektive længde.

4.2.3.

Prøvegassens gennemsnitstemperatur i røgkammeret skal måles.

4.2.4.

Om nødvendigt kan der til dæmpning af svingningerne indbygges en tilstrækkelig stor, kompakt opbygget ekspansionsbeholder i opsamlingsledningerne, så nær opsamlingssonden som muligt. Der kan også monteres en køleanordning. Tilføjelsen af ekspansionsbeholderen og køleren må ikke medføre, at udstødningsgassens sammensætning påvirkes i væsentlig grad.

4.2.5.

Prøvningen til bestemmelse af den effektive længde består i, at man først fører en prøve af prøvegassen gennem det normalt arbejdende opacimeter og derefter gennem det samme apparat, der er blevet ændret som angivet i punkt 4.1.2.

4.2.5.1.

De af opacimeteret angivne værdier noteres under prøven ved hjælp af en skriver, hvis reaktionstid højst er lig med reaktionstiden for opacimeteret.

4.2.5.2.

Ved normalt arbejdende opacimeter angiver den lineære opacitetskala værdien N, og angivelsen af gassens gennemsnitstemperatur er T i grader Kelvin.

4.2.5.3.

Ved kendt længde Lo, fyldt med samme prøvegas, angiver den lineære opacitetskala værdien No, og angivelsen af gassens gennemsnitstemperatur er To i grader Kelvin.

4.2.6.

Den effektive længde bliver derefter

Formula

4.2.7.

Prøvningen skal gentages med mindst fire prøvegasser, således at den fører til værdier, der på den lineære skala med regelmæssige afstande ligger mellem 20 og 80.

4.2.8.

Opacimeterets effektive længde L er det aritmetiske gennemsnit af de effektive længder, der fås med hver enkelt af prøvegasserne i henhold til pkt. 4.2.6.

BILAG 9

OPACIMETERETS MONTERING OG ANVENDELSE

1. ANVENDELSESOMRÅDE

I dette bilag specificeres monteringen og anvendelsen af de opacimetre, der benyttes til prøvning i henhold til dette regulativs bilag 4 og 5.

2. DELSTRØMS-OPACIMETER

2.1. Montering til prøvning ved konstante hastigheder

2.1.1.

Forholdet mellem sondens tværsnit og udstødningsrørets tværsnit skal udgøre mindst 0,05. Det målte modtryk i udstødningsrøret ved sondeåbningen må ikke udgøre mere end 75 mm vandsøjle.

2.1.2.

Sonden skal bestå af et rør, hvis forreste ende er åben, og som ligger i udstødningsrørets eller det eventuelt nødvendige forlængelsesrørs akse. Den skal befinde sig på et sted, hvor røgens fordeling er tilnærmelsesvis jævn. Desuden skal den placeres så nær udstødningsrørets ende som muligt eller eventuelt i et forlængelsesrør, således at sondens ende ligger i en retlinjet del, der — når D er udstødningsrørets diameter ved åbningen — har en længde af mindst 6 D i strømningsretningen foran opsamlingspunktet og 3 D bag dette punkt. Benyttes et forlængelsesrør, må der ikke kunne indsuges luft på forbindelsesstedet.

2.1.3.

Trykket i udstødningsrøret og trykfaldet i udtagningsledningerne skal være således, at sonden udtager en prøve, der i det væsentlige svarer til en prøve ved isokinetisk udtagning.

2.1.4.

Om nødvendigt kan der til dæmpning af svingningerne indbygges en tilstrækkelig stor, kompakt opbygget ekspansionsbeholder i opsamlingsledningerne så nær opsamlingssonden som muligt. Der kan også monteres en køleanordning. Udstødningsgassens sammensætning må ikke påvirkes i væsentlig grad som følge af ekspansionsbeholderens og kølerens karakter.

2.1.5.

Et spjæld eller et andet middel til forøgelse af trykket for den opsamlede gas kan indbygges i udstødningsrøret bag opsamlingssonden i en afstand fra denne på mindst 3 D i strømningsretningen.

2.1.6.

Ledningerne mellem sonde, køleanordning, ekspansionsbeholder (om nødvendigt) og opacimeter skal være så korte som muligt og opfylde betingelserne med hensyn til tryk og temperatur i henhold til bilag 8, punkt 3.8 og 3.9. Ledningen skal fra opsamlingspunktet til opacimeteret være stigende; skarpe knæk, hvor der kan samle sig sod, skal undgås. Har opacimeteret ikke nogen shunt (by-pass-ventil), skal en sådan indbygges foran dette.

2.1.7.

Under prøvningen skal det kontrolleres, at forskrifterne i bilag 8, punkt 3.8, om trykket og forskrifterne i bilag 8, punkt 3.9, om temperaturen i målekammeret er opfyldt.

2.2. Montering til prøvning ved fri acceleration

2.2.1.

Forholdet mellem sondens tværsnit og udstødningsrørets tværsnit skal udgøre mindst 0,05. Det målte modtryk i udstødningsrøret ved sondeåbningen må ikke udgøre mere end 75 mm vandsøjle.

2.2.2.

2.2.3.

Prøveudtagningssystemet skal være udformet således, at gasprøvens tryk ved opacimeteret ved alle motorhastigheder ligger inden for de i bilag 8, punkt 3.8.2, fastsatte grænser. Dette skal kontrolleres ved konstatering af prøvetrykket ved tomgang og ved de maksimale hastigheder i ubelastet tilstand. Alt efter opacimeterets kendetegn kan prøvetrykket reguleres ved en trykformindsker eller et spjæld i udstødningsrøret eller i forlængelsesrøret.

Uafhængigt af fremgangsmåden må det målte modtryk i udstødningsrøret ved sondeåbningen ikke udgøre mere end 75 mm vandsøjle.

2.2.4.

Forbindelsesledningerne til opacimeteret skal også være så korte som muligt. Ledningen skal fra opsamlingspunktet til opacimeteret være stigende; skarpe knæk, hvor der kan samle sig sod, skal undgås. Der kan foran opacimeteret være indbygget en shunt (by-pass ventil), for at det kan frigøres fra udstødningsstrømmen, når der ikke foretages måling.

3. FULDSTRØMS-OPACIMETER

For prøvning både ved konstant hastighed og ved fri acceleration gælder:

3.1.	Forbindelsesledningerne mellem udstødningen og opacimeteret må ikke give adgang for udefra kommende luft.

3.2.

Forbindelsesledningerne til opacimeteret skal, som foreskrevet for delstrømsopacimetrene, være så korte som muligt. Ledningerne skal have stigning fra udstødningen til måleapparatet; skarpe knæk, hvor der kan samle sig sod, skal undgås. Der kan foran opacimeteret være indbygget en shunt (by-pass ventil), for at det kan frigøres fra udstødningsstrømmen, når der ikke foretages måling.

3.3.	Det kan desuden være nødvendigt at anbringe en køleanordning foran opacimeteret.

BILAG 10

»ECE«-METODE TIL MÅLING AF KT-MOTORERS EFFEKT

1. FORMÅL

Disse bestemmelser finder anvendelser på metoden for gengivelse af en forbrændingsmotors effektkurve som en funktion af motorhastighed.

2. ANVENDELSESOMRÅDE

Denne metode anvendes for forbrændingsmotorer, anvendt til fremdrift af køretøjer omfattet af nærværende regulativ og regulativ nr. 15 (E/ECE/324-E/ECE/505/Rev.l/Add.14/Rev.3).

Motorerne henhører under én af følgende kategorier:

motorer med frem- og tilbagegående stempel (styret tænding eller kompressionstænding), bortset fra fristempelmotorer

motorer med roterende stempler.

Der kan være tale om motorer med naturlig indsugning eller trykladede motorer.

3. DEFINITIONER

I disse bestemmelser forstås ved:

»nettoeffekt«: effekt bestemt i prøvebænk ved enden af krumtapakslen eller tilsvarende del (1) ved tilsvarende motorhastighed med motoren forsynet med det tilbehør, som er angivet i tabel 1 nedenfor

»standardudstyr«: udstyr som af fabrikanten leveres til en given motoranvendelse.

4. MÅLENØJAGTIGHED

4.1. Drejningsmoment

± 1 % af det målte drejningsmoment (2).

4.2. Motorhastighed

±0,5 % af den målte hastighed.

4.3. Brændstofforbrug

± 1 % af det målte forbrug.

4.4. Brændstoftemperatur

± 2 K 4,5.

4.5. Lufttemperatur

± 2 K.

4.6. Barometertryk

± 100 Pa.

4.7. Tryk i indsugningsrør (se note 1a i tabel 1)

± 50 Pa.

4.8. Tryk i udstødningsrør (se note 1b i tabel 1)

± 200 Pa.

5. PRØVNING AF MOTORENS NETTOEFFEKT

5.1. Tilbehør

5.1.1. Tilbehør, der skal monteres

Under prøvningen skal der i prøvebænken monteres sådant tilbehør (angivet i tabel 1), som er nødvendigt for den pågældende anvendelse af motoren; udstyret skal så vidt muligt placeres på samme måde, som det ville blive placeret ved den pågældende anvendelse.

5.1.2. Tilbehør, der skal afmonteres

Det tilbehør, som kun er nødvendigt for anvendelsen af selve køretøjet, og som er monteret på motoren, skal afmonteres inden prøvningen. Som eksempel gives følgende ikke udtømmende liste:

—	luftkompressor til bremser

—	pumpe til servostyring

—	pumpe til affjedringssystem

—	klimanalæg.

For udstyr, som ikke kan demonteres, kan den optagne tomgangseffekt bestemmes og lægges til den målte effekt.

Tabel 1

Tilbehør, der skal monteres ved prøvning af motorens nettoeffekt

Nr.

Tilbehør

Monteret ved prøvning af nettoeffekt

Indsugningssystem

—	indsugningsmanifold

—	system til kontrol med emission fra krumptaphus

Ja, standardudstyr.

—	luftfilter

—	indsugningsstøjdæmper

—	hastighedsbegrænser

Ja, standardudstyr (3).

Forvarmning af indsugningsmanifold

Ja, standardudstyr. Stilles om muligt i gunstigste position.

Udstødningssystem

—	udstødningsrenser

Ja, standardudstyr

—	udstødningsmanifold

—	trykladeranordning

—	tilslutningsrør (4)

—	lyddæmper (4)

—	udstødningsrør (4)

—	udstødningsbremse (5)

Brændstoftilførselspumpe (6)

Ja, standardudstyr.

Karburator

—	elektronisk styresystem, luftgennemstrømningsmåler osv. (hvis monteret)

Ja, standardudstyr.

—	trykbegrænser

—

fordamper

—

blander

Udstyr til gasmotorer.

Brændstofindsprøjtningsudstyr

(benzin og diesel)

—

forfilter

Ja, standardudstyr

—

filter

—

pumpe

—	højtryksrør

—	indsprøjtningsventil

—	luftindtagsventil (7), hvis monteret

—	elektronisk styresystem, luftgennemstrømningsmåler osv. (hvis monteret)

—	regulator/styresystem

—	automatisk fuldlaststop for reguleringsstang afhængigt af de atmosfæriske betingelser

Væskekøling

—	motorhjelm

—	luftudtag i motorhjelm

Nej

—

køler

—	ventilator (8) (9)

—	ventilatorskærm

—

vandpumpe

—	termostat (10)

Ja (8), standardudstyr.

Luftkøling

—

skærm

—	blæser (8) (9)

Ja, standardudstyr.

Temperaturreguleringsenhed

Ja, standardudstyr.

Elektrisk udstyr

Ja (11), standardudstyr.

Trykladningsudstyr

(hvis monteret)

—	kompressor trukket enten direkte af motoren og/eller af udstødningsgasserne

Ja, standardudstyr.

—	ladeluftkøler (12)

—	kølepumpe eller -ventilator (drevet af motoren)

—	gennemstrømningskontrolsystem for kølevæske (hvis monteret)

Hjælpeventilator til prøvebænk

Ja, om nødvendigt.

Antiforureningsudstyr (13)

Ja, standardudstyr.

5.1.3. Tilbehør til start af motorer med kompressionstænding

I forbindelse med tilbehør til start af motorer med kompressionstænding skal to tilfælde overvejes:

a)	elektrisk start: Generatoren er monteret og leverer strøm til det tilbehør, der er nødvendigt for motorens drift

b)	ikke-elektrisk start. Hvis der er elektrisk drevet udstyr, som er nødvendigt for motorens funktion, monteres generatoren for at levere strøm til sådant udstyr. I modsat fald afmonteres den.

I begge tilfælde skal det system, som producerer og opsamler den nødvendige startenergi, være monteret og fungere i ubelastet stand.

5.2. Indstilling

Indstillingen under prøvningen med henblik på bestemmelse af nettoeffekten er angivet i tabel 2.

Tabel 2

Indstillinger

1	Indstilling af karburator(er)	Ifølge fabrikantens specifikationer og anvendt uden yderligere tilpasninger til den særlige anvendelse
2	Indstilling af indsprøjtningspumpens tilførselssystem
3	Tændings- eller indsprøjtningsindstilling (indstillingskurve)
4	Indstilling af regulator
5	Antiforureningsudstyr

5.3. Prøvningsbetingelser

5.3.1.

Prøvningen med henblik på bestemmelse af nettoeffekt skal for motorer med styret tænding gennemføres med fuldt åbent gasspjæld og for dieselmotorer med en fast indstilling med fuld gennemstrømningsmængde i indsprøjtningspumpen. Motoren skal være udstyret som angivet i tabel 1.

5.3.2.

Målingerne skal foretages under normale og stabiliserede funktionsbetingelser; motorens lufttilførsel skal være tilstrækkelig. Motoren skal være tilkørt efter fabrikantens anvisninger. Forbrændingskamrene kan indeholde afsætninger, men i begrænset omfang. Prøveparametrene, f.eks. luftindsugningstemperaturen, skal vælges så tæt som muligt ved referencebetingelserne (se punkt 6.2) for at mindske størrelsen af korrektionsfaktoren.

5.3.3.

Temperaturen af motorindsugningsluften (den omgivende luft) skal bestemmes højst 0,15 m efter indgangen til luftfiltret, eller, hvis der ikke er noget luftfilter, 0,15 m efter luftindsugningsåbningen. Termometer eller termoelement skal beskyttes mod strålevarme og placeres direkte i luftstrømmen. Det skal ligeledes beskyttes mod brændstoftåge. Der skal anvendes et tilstrækkeligt antal positioner for at give en repræsentativ indsugningsgennemsnitstemperatur.

5.3.4.

Før enhver måling skal drejningsmoment, hastighed og temperaturer have været praktisk talt konstante i mindst 1 minut.

5.3.5.

Til målingerne skal der vælges en motorhastighed, som skal overholdes med en nøjagtighed på ± 1 % eller ± 10 min–l i forhold til den valgte hastighed, idet den største værdi er gældende.

5.3.6.

Aflæsning af bremsebelastning, brændstofforbrug og temperatur i indsugningsluft skal gennemføres samtidigt. Måleværdien skal være gennemsnittet af to stabiliserede aflæsninger, som skal afvige mindre end 2 % for bremsebelastningen og brændstofforbruget.

5.3.7.

Kølevæskens temperatur, målt ved motorens udløb, skal holdes på ± 5 K af den af fabrikanten angivne øvre termostatindstilling. Har fabrikanten ikke foreskrevet nogen temperatur, skal denne være 353 K ± 5 K. For luftkølede motorer skal temperaturen i et af fabrikanten angivet punkt holdes inden for — 20 K af den maksimale værdi specificeret af fabrikanten i referencebetingelserne.

5.3.8.

Brændstoftemperaturen måles ved indgangen til karburatoren eller ved brændstofindsprøjtningssystemet og skal holdes inden for de af fabrikanten angivne grænser.

5.3.9.

Smøremidlets temperatur, målt i oliesump eller ved udgangen af oliekøleren, hvis en sådan er monteret, skal holdes inden for de af motorfabrikanten angivne grænser.

5.3.10.

Et ekstra kølesystem kan anvendes, hvis dette er nødvendigt for at holde temperaturerne inden for de i punkt 5.3.7, 5.3.8 og 5.3.9 angivne grænser.

5.3.11.

Det anvendte brændstof skal være et kommercielt brændstof uden nogen ekstra antirøgadditiver. I tilfælde af uenighed skal referencebrændstoffet være:

a)	dieselmotorer som defineret af CEC (14) i CEC-RF-03-A-80

b)	motorer med styret tænding som defineret i CEC-RF-01-A-80.

5.4. Prøvningsmetode

Der foretages målinger ved et sådant antal motorhastigheder, at det er muligt at fastlægge effektkurven korrekt mellem den af fabrikanten angivne laveste hastighed og højeste hastighed. Dette hastighedsinterval skal omfatte den omdrejningshastighed, ved hvilken motoren afgiver sin maksimale effekt. For hver hastighed tages gennemsnittet af mindst to stabiliserede målinger.

5.5. Data, som skal registreres

Data, der skal registreres, er anført i tillægget til dette bilag.

6. EFFEKTKORREKTIONSFAKTORER

6.1. Definition

Effektkorrektionsfaktoren er den koefficient α, som den målte effekt skal multipliceres med for at bestemme motoreffekten ved de i punkt 6.2 specificerede atmosfæriske referencebetingelser.

Po = α P

hvor

Po er den korrigerede effekt (effekt under atmosfæriske referencebetingelser)

α er korrektionsfaktoren (αa eller αd)

P er den målte effekt (prøvningseffekt).

6.2. Atmosfæriske referencebetingelser

6.2.1.

Temperatur (To): 298 K (25 oC)

6.2.2.

Tørt tryk (Pso): 99 kPa

Bemærk: Det tørre tryk er baseret på et samlet barometertryk på 100 kPa og et vanddamptryk på 1 kPa.

6.3. Atmosfæriske betingelser under prøvningen

De atmosfæriske betingelser under prøvningen skal være følgende:

6.3.1. Temperatur (T)

for motorer med styret tænding 288 K ≤ T ≤ 308 K

for dieselmotorer 283 K ≤ T ≤ 313 K

6.3.2. Tryk (Ps)

80 kPa ≤ Ps ≤ 110 kPa

6.4. Bestemmelse af korrektionsfaktor αa og αd (15)

6.4.1. Motorer med styret tænding (naturlig indsugning eller trykladning) — Faktor αa:

Korrektionsfaktoren αa fås ved anvendelse af følgende formel:

Formula

(16)

hvor:

Ps er det samlede tørre atmosfæriske tryk i kilopascal (kPa), dvs. det samlede barometertryk minus vanddamptryk

T er den absolutte temperatur i Kelvin (K) for motorens indsugningsluft.

Betingelser, der skal opfyldes i laboratoriet

En prøvning er kun gyldig, hvis korrektionsfaktoren αa er således, at 0,93 ≤ αa ≤ 1,07.

Hvis disse grænser overskrides, skal den korrigerede målte værdi og prøvningsbetingelserne (temperatur og tryk) nøje angives i prøvningsrapporten.

6.4.2. Dieselmotorer — faktor αd:

Korrektionsfaktoren (αd) for dieselmotorer ved konstant brændstofgennemstrømningshastighed fås ved anvendelse af følgende formel:

αd = (fa ) fm

hvor

fa er den atmosfæriske faktor

fm er karakteristikparameteret for hver motortype og indstilling.

6.4.2.1. Atmosfærisk faktor fa

Denne faktor angiver de omgivende forholds (tryk, temperatur og luftfugtighed) indvirkning på motorens indsugningsluft.

Formlen for den atmosfæriske faktor er forskellig fra motortype til motortype.

6.4.2.1.1.

For motorer med naturlig indsugning og mekanisk trykladning.

Formula

6.4.2.1.2.

For turboladede motorer med eller uden køling af motorens indgangsluft

Formula

6.4.2.2.

Motorfaktor fm

fm er en funktion af qc (korrigeret brændstofforbrug) som følger:

fm = 0,036 qc — 1,14

hvor

qc = q/r

hvor

»q« er brændstofforbruget i milligram pr. arbejdsgang pr. liter samlet cylindervolumen (mg/(l. arbejdsgang))

»r« er trykforholdet mellem kompressorudgang og kompressorindsugning (r = 1 for motorer med naturlig indsugning).

Denne formel er gyldig for en qc-værdi, der ligger mellem 40 mg/(l. arbejdsgang) og 65 mg/(l. arbejdsgang).

Ved qc-værdier under 40 mg/(l. arbejdsgang) vil fm blive sat til en konstant værdi af 0,3 (fm = 0,3).

Ved qc-værdier over 65 mg/(l. arbejdsgang) vil fm blive sat til en konstant værdi af 1,2 (fm = 1,2) (se figuren):

6.4.2.3. Betingelser, der skal opfyldes i laboratoriet

En prøvning er kun gyldig, hvis korrektionsfaktoren αd er således, at 0,9 ≤ αd ≤ 1,1.

Hvis disse grænser overskrides, skal den korrigerede målte værdi og prøvningsbetingelserne (temperatur og tryk) nøje angives i prøvningsrapporten.

7. PRØVNINGSRAPPORT

Prøvningsrapporten skal angive resultaterne og alle nødvendige beregninger for den nettoeffekt, der er angivet i tillægget til dette bilag, samt de motordata, som er angivet i bilag 1 til dette regulativ.

8. ÆNDRING AF MOTORTYPEN

Enhver ændring af motoren for så vidt angår de data, der er angivet i bilag 1 til dette regulativ, skal meddeles den kompetente myndighed. Denne myndighed kan da:

8.1.	betragte ændringerne for at være uden væsentlig indflydelse på motoreffekten, eller

8.2.	anmode om en yderligere bestemmelse af motoreffekten ved gennemførelse af de prøvninger, der anses for nødvendige.

9. TOLERANCE FOR MÅLING AF NETTOEFFEKTEN

9.1.	Motorens nettoeffekt, således som den måles af den tekniske tjeneste, må afvige med ± 2 % fra den nettoeffekt, som fabrikanten har angivet, med en tolerance på 1,5 % for motorens hastighed.

9.2.	En motors nettoeffekt ved prøvning af produktionens overensstemmelse må afvige med 5 % fra den nettoeffekt, som er bestemt under typegodkendelsesprøvninge

(1) Hvis effektmåling kun kan udføres på motor udstyret med gearkasse, skal der tages hensyn til gearkassens virkningsgrad.

(2) Systemet til måling af drejningsmomentet skal være kalibreret med hensyntagen til tab ved friktion. Tilladt unøjagtighed i nederste halvdel af måleskalaen på dynamometerbænken: ± 2 % af det målte drejningsmoment.

(3) Det komplette indsugningssystem skal være monteret, som det leveres til den påtænkte anvendelse:

når der er risiko for mærkbar påvirkning af motoreffekten

når det drejer sig om totaktsmotorer og motorer med styret tænding

når fabrikanten anmoder herom.

I andre tilfælde kan et tilsvarende system anvendes, og det skal konstateres, at indsugningstrykket ikke afviger mere end 100 Pa fra den af fabrikanten angivne grænseværdi for et rent luftfilter.

(4) Det komplette udstødningssystem skal være monteret, som det leveres til den påtænkte anvendelse:

når der er risiko for mærkbar påvirkning af motoreffekten

når det drejer sig om totaktsmotorer og motorer med styret tænding

når fabrikanten anmoder herom.

I andre tilfælde kan et lignende system monteres, forudsat at trykket ved udgangen af motorens udstødningssystem ikke afviger mere end 1 000 Pa fra det af fabrikanten angivne tryk. Udgangen af motorens udstødningssystem defineres som et punkt, der ligger 150 mm fra afslutningen af den del af udstødningssystemet, der er monteret på motoren.

(5) Har motoren udstødningsbremse, skal gasspjældet være fastgjort i helt åben stilling.

(6) Brændstoftilførselstrykket kan om nødvendigt justeres, så det reproducerer det tryk, der forefindes i motorkonfigurationen (navnlig når der anvendes et »brændstofretursystem«).

(7) Luftindtagsventilen er styreventil for indsprøjtningspumpens pneumatiske regulator. Regulatoren eller indsprøjtningssystemet kan indeholde andre elementer, som kan påvirke mængden af indsprøjtet brændstof.

(8) Køler, ventilator, ventilatorskærm, vandpumpe og termostat skal i prøvebænken have samme indbyrdes position som på motorkøretøjet. Cirkulation af kølevæske må kun ske ved hjælp af motorens vandpumpe.

Kølingen af væsken kan ske enten gennem motorens køler eller gennem et ydre kredsløb, under forudsætning af at dette kredsløbs ydelsestab og pumpeindgangstryk i det væsentlige er de samme som i motorens kølesystem. Hvis køleren er forsynet med spjæld, skal dette være åbent.

Hvis køleren, ventilatoren og ventilatorskærmen af praktiske grunde ikke kan monteres på motoren, bestemmes den effekt, som ventilatoren forbruger monteret adskilt i sin korrekte position i forhold til køler og skærm (hvis denne findes), ved de hastigheder, som svarer til motorens hastighed under effektprøven, enten ved beregning ud fra typedata eller ved praktisk prøvning. Denne effekt, korrigeret ud fra de atmosfæriske referencebetingelser, der er defineret i punkt 6.2, skal fratrækkes den korrigerede effekt.

(9) Hvis ventilator eller blæser kan frakobles, skal prøven gennemføres med ventilator/blæser frakoblet, og hvis ventilator eller blæser er progressiv, skal prøven gennemføres med ventilator/blæser kørende med maksimalt slip.

(10) Termostaten kan fastgøres i helt åben stilling.

(11) Generatoren skal give den netop nødvendige strøm til fødning af det tilbehør, som er nødvendigt for motorens funktion. Hvis det er nødvendigt at tilslutte et batteri, skal dette være i god stand og fuldstændigt ladet.

(12) Motorer med ladeluftkøling skal afprøves med ladeluftkøling, hvad enten de er væske- eller luftkølede, men et prøvebænksystem kan efter motorfabrikantens ønske erstatte luftkøleren. I begge tilfælde skal effektmålingen ved hver given hastighed foretages med det samme tryk- og temperaturfald i motorluften efter passage af ladeluftkøleren i prøvebænksystemet som det af fabrikanten angivne fald for systemet på det komplette køretøj.

(13) Dette kan f.eks. være udstødningsrecirkulation (EGR (exhaust gas recirculation)), katalysator, termisk reaktor, sekundær lufttilførsel og system til beskyttelse mod fordampning af brændstof.

(14) European Co-ordinating Council for the Development of Performance Tests for Lubricants and Engine Fuels.

(15) Prøvningerne kan udføres i luftkonditionerede prøverum, hvor de atmosfæriske betingelser kan styres.

(16) Når det drejer sig om motorer med automatisk styring af lufttemperaturen, og dersom denne anordning er således indrettet, at der ved fuld belastning ved 25 °C ikke tilføres opvarmet luft, skal prøvningen udføres med anordningen helt lukket. Hvis derimod anordningen stadig er i funktion ved 25 °C, skal prøvningen udføres med anordningen i normal funktion, og eksponenten for temperaturangivelsen i korrektionsfaktoren skal sættes til nul (dvs. ingen temperaturkorrektion).

BILAG 10

Tillæg

ANGIVELSE AF RESULTATERNE AF PRØVNINGER TIL MÅLING AF NETTOMOTOREFFEKT

Disse oplysninger skal indgives af fabrikanten samtidig med det oplysningsskema, der udgør bilag 1 til dette regulativ. Hvis prøvningen i henhold til dette regulativ er prøvning af motoren i prøvebænk, skal dette skema udfyldes af det laboratorium, der foretager prøvningen.

1. Prøvningsbetingelser

1.1. Tryk målt ved maksimal effekt

1.1.1.

Samlet barometertryk: ………… Pa

1.1.2.

Vanddamptryk: ………… Pa

1.1.3.

Udstødningstryk: ………… Pa

1.2. Temperaturer målt ved maksimal effekt

1.2.1.

indsugningsluften: ………… K

1.2.2.

ved udgangen af motorens mellemkøler: ………… K

1.2.3.

kølevæsken:

1.2.3.1.

ved motorens kølervæskeafgang: ………… K (1)

1.2.3.2.

for luftkølet motor ved referencepunktet: ………… K (1)

1.2.4.

smøreolien (angiv målepunkt): ………… K

1.2.5.

brændstoffet:

1.2.5.1.

ved indgangen til brændstofpumpen: ………… K

1.2.5.2.

i anordningen til måling af brændstofforbruget: ………… K

1.3. Specifikationer for dynamometeret:

1.3.1.

Fabrikat: ………… Model:

1.3.2.

Type:

2. Brændstof

2.1. For motorer med styret tænding og flydende brændstof

2.1.1.

Fabrikat:

2.1.2.

Specifikation:

2.1.3.

Antibankemiddel (bly osv.):

2.1.3.1.

Type:

2.1.3.2.

Indhold ………… mg/1

2.1.4.

RON-oktantal: ………… (ASTM D 26 99-70)

2.1.4.1.

Specifik massefylde: ………… g/cm3 ved 288 K

2.1.4.2.

Nedre brændværdi: ………… kJ/kg

2.2. For motorer med styret tænding med gasbrændstof

2.2.1.

Fabrikat:

2.2.2.

Specifikation:

2.2.3.

Oplagringstryk: ………… bar

2.2.4.

Anvendelsestryk: ………… bar

2.2.5.

Nedre brændværdi: ………… kJ/kg

2.3. For motorer med kompressionstænding med gasbrændstoffer

2.3.1.

Tilførselssystem: gas

2.3.2.

Specifikation af den anvendte gas:

2.3.3.

Forholdet olie/gas:

2.3.4.

Nedre brændværdi: ………… kJ/kg

2.4. For motorer med kompressionstænding med flydende brændstof

2.4.1.

Fabrikat:

2.4.2.

Specifikation af det anvendte brændstof:

2.4.3.

Cetantal (ASTM D 976-71)

2.4.4.

Specifik massefylde: ………… g/cm3 ved 288 K

2.4.5.

Nedre brændværdi: ………… kJ/kg

3. Smøremiddel

3.1.

Fabrikat:

3.2.	Specifikation:

3.3.	SAE-viskositet:

4. Detaljerede resultater af målingerne

4.1. Angivelse af resultaterne af prøvningen med målinger af nettoeffekt (2) effektkorrektionsfaktoren.

Motorhastighed, min–1
Målt drejningsmoment, Nm
Målt effekt, kW
Målt brændstoftilførsel, g/kWh
Målt røgindeks, m–1 (3)
Barometertryk, kPa
Vandamptryk, kPa
Indsugningsluftens temperatur, K
Effekt, der lægges til for tilbehør ud over tabel 1, kW	Nr. 1
	Nr. 2
	Nr. 3
Effektkorrektionsfaktor
Korrigeret bremseeffekt, kW (med/uden ventilator (4)
Ventilatoreffekt, kW (trækkes fra, hvis ventilator ikke er monteret)
Nettoeffekt, kW
Nettodrejningsmoment, Nm
Korrigeret specifikt brændstofforbrug g/(kWh) (5)
Røgindeks m–1
Kølevæsketemperatur ved udgang, K
Smøreolietemperatur i målepunkt, K
Lufttemperatur efter tryklader, K (6)
Brændstoftemperatur ved indsprøjtningspumpens indgang, K
Lufttemperatur efter ladeluftkøler, K (6)
Tryk efter tryklader, kPa (6)
Tryk efter ladeluftkøler, kPa

4.2. Maksimal nettoeffekt ………… kW ved ………… min–1

4.3. Maksimalt nettodrejningsmoment ………… Nm ved ………… min–1

5. Køretøj indleveret til godkendelse den

6. Teknisk tjeneste, der forstår prøvningerne

(1) Det ikke gældende overstreges.

(2) Karakteristikkurverne for nettoeffekten og nettodrejningsmomentet tegnes som en funktion af motorhastigheden.

(3) Kun for dieselmotorer.

(4) Det ikke gældende overstreges.

(5) Beregnet med nettoeffekten for motorer med kompressionstænding og motorer med styret tænding, i sidstnævnte tilfælde multipliceret med effektkorrektionsfaktoren.

(6) Hvis relevant.

24.11.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/43

Regulativ nr. 59 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede bestemmelser vedrørende godkendelse af udskiftningslyddæmpningssystemer

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ indeholder bestemmelser om godkendelse af lyddæmpningssystemer eller komponenter i sådanne systemer til montering på en eller flere bestemte typer af motorkøretøjer af klasse M1 og N1 (1) som udskiftningsdele.

2. DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1.	»lyddæmpningssystem«: et komplet sæt komponenter, der er nødvendige for at dæmpe støjen fra et motorkøretøjs motor og udstødning

2.2.	»komponent til lyddæmpningssystem«: én af de separate komponenter, som tilsammen udgør udstødningssystemet (f.eks. selve lyddæmperen, ekspansionskammeret, resonatoren)

2.3.	»lyddæmpningssystemer af forskellige typer«: lyddæmpningssystemer, som afviger væsentligt med hensyn til:

2.3.1.

at deres komponenter har forskellige handelsnavne eller varemærker

2.3.2.

at egenskaberne af de materialer, som udgør en komponent, er forskellige, eller at komponenterne har forskellig form eller størrelse; en afvigelse med hensyn til coating (zinkcoating, aluminiumcoating osv.) anses ikke for at ændre typen

2.3.3.

at driftsprincipperne for mindst én komponent er forskellige

2.3.4.

at deres komponenter er kombineret på forskellig vis

2.4.

»udskiftningslyddæmpningssystem eller dets komponenter«: enhver del af det i punkt 2.1 ovenfor definerede udstødningssystem, som er beregnet til anvendelse på et køretøj, og som er af en anden type end den del, der var monteret på køretøjet, da det blev indgivet til typegodkendelse i henhold til dette regulativ.

2.5.	»godkendelse af et udskiftningslyddæmpningssystem eller dets komponenter«: godkendelse af hele eller dele af et lyddæmpningssystem, som kan tilpasses til en eller flere specificerede typer af motorkøretøjer med hensyn til begrænsning af støjniveauet

2.6.	»køretøjstype«: en klasse af køretøjer, som ikke indbyrdes afviger på væsentlige punkter såsom:

2.6.1.

karosseriets form og materialer (i særdeleshed motorrummet og lyddæmpning heraf)

2.6.2.

køretøjets længde og bredde

2.6.3.

motortype (styret tænding eller kompressionstænding, to- eller firetakt, frem- og tilbagegående eller rotationsstempel), cylinderantal og slagvolumen, karburatorantal, ventilplacering, maksimumeffekt og dertil svarende omdrejningstal (omdr./min.) osv.

2.6.4.

antal gear og deres udvekslingsforhold, transmissionens totaludveksling

2.6.5.

antal, type og placering af udstødningssystemerne, og

2.6.6.

antal, type og placering af indsugningssystemerne.

3. ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.	Ansøgning om typegodkendelse af et udskiftningslyddæmpningssystem eller dets komponenter indgives af køretøjsfabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant.

3.2.	Ansøgningen ledsages af nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer og af følgende oplysninger:

3.2.1.

en beskrivelse af den eller de køretøjstyper, hvorpå systemet eller delene påtænkes monteret, som omfatter de i punkt 2.6 ovenfor beskrevne punkter. Betegnelser for motortype og køretøjstype og, såfremt det er relevant, køretøjets typegodkendelsesnummer skal være anført i form af numre og/eller symboler

3.2.2.

en beskrivelse af det samlede lyddæmpningssystem med angivelse af hver enkelt komponents relative placering samt monteringsvejledning

3.2.3.

detaljerede tegninger af den enkelte komponent, hvormed den let kan findes og identificeres, samt en nærmere angivelse af det anvendte materiale.

3.3.	På anmodning fra den tekniske tjeneste, som udfører godkendelsesprøvningerne, skal fabrikanten af lyddæmpningssystemet indlevere:

3.3.1.

to prøver af det system eller de komponenter, som er indgivet til godkendelse

3.3.2.

en prøve af det oprindelige lyddæmpningssystem, som køretøjet var udstyret med, da det blev indgivet til typegodkendelse

3.3.3.

et køretøj svarerende til den type, som udstyret er bestemt for; dette køretøj skal ved måling for støjemission i henhold til de metoder, som er beskrevet i punkt 3.1 og 3.2 i bilag 3 til regulativ nr. 51, overholde følgende krav:

3.3.3.1.

Støjniveauet under kørsel må ikke overstige den tærskel, som gjaldt for den pågældende køretøjsklasse på godkendelsestidspunktet for den køretøjstype, som køretøjet tilhører; desuden må det ikke overstige det støjniveau, som er angivet i godkendelsen af den pågældende køretøjstype, med mere end 3 dB(A).

3.3.3.2.

Støjniveauet ved stilstand må ikke overstige den referenceværdi, som er angivet i godkendelsen af den pågældende køretøjstype, med mere end 3 dB(A).

3.3.4.

En separat motor, som har mindst samme slagvolumen og effekt som den i ovennævnte køretøj monterede.

4. MÆRKNING

4.1.	Hver komponent i udskiftningslyddæmpningssystemet med undtagelse af slanger og monteringsdele skal være forsynet med:

4.1.1.

handelsnavn eller -mærke for den fabrikant, som har fremstillet systemet eller dets komponenter

4.1.2.

den af fabrikanten anvendte handelsbetegnelse.

4.2.	Sådan mærkning mærke skal være tydelig, let læselig og må ikke kunne slettes.

5. GODKENDELSE

5.1.	Hvis den type udskiftningslyddæmpningssystem, der søges godkendt efter dette regulativ, opfylder betingelserne i punkt 6 nedenfor, udstedes godkendelse af den pågældende køretøjstype.

5.2.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. Dette nummers første to cifre (på nuværende tidspunkt 00 for regulativet i dets oprindelige version) angiver den ændringsserie, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. En aftalepart må ikke tildele samme nummer til en anden type udskiftningslyddæmpningssystem eller dets komponent, som er konstrueret til samme køretøjstype(r).

5.3.

Meddelelse om godkendelse eller afslag på godkendelse af et udskiftningslyddæmpningssystem eller dets komponenter efter dette regulativ skal fremsendes til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ, samt tegninger, leveret af ansøgeren, af lyddæmpningssystemet eller dets komponenter i et format, der ikke er større end A4 (210 × 297 mm) eller er foldet til dette format, samt i et passende målestoksforhold.

5.4.	Til hver del af lyddæmpningssystemet, som er i overensstemmelse med en type, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal der være påmonteret et internationalt godkendelsesmærke bestående af:

5.4.1.

en cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E«, efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har udstedt godkendelsen (2)

5.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 5.4.1.

5.4.3.

Godkendelsesnummeret og den metode, der er anvendt til godkendelsesprøvningerne, skal nævnes på godkendelsesformularen.

5.5.	Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes, når lyddæmpningssystemet er monteret på køretøjet.

5.6.	En komponent må forsynes med mere end ét godkendelsesnummer, hvis den er blevet godkendt som komponent til mere end ét lyddæmpningssystem; i dette tilfælde er det ikke nødvendigt at gentage cirklen. Bilag 2 til dette regulativ indeholder et eksempel på godkendelsesmærkets udformning.

6. FORSKRIFTER

6.1. Generelle forskrifter

6.1.1.

Udskiftningslyddæmpningssystemet eller dets komponenter skal udformes, konstrueres og kunne monteres således, at køretøjet under normale brugsvilkår overholder bestemmelserne i nærværende regulativ på trods af de vibrationer, som systemet udsættes for.

6.1.2.

Lyddæmpningssystemet eller dets komponenter skal være konstrueret og kunne monteres således, at de under hensyntagen til køretøjets brugsvilkår er modstandsdygtige over for de korrosionsfremkaldende faktorer, de udsættes for.

6.2. Forskrifter vedrørende støjniveau

6.2.1.

Den lyddæmpende virkning af udskiftningslyddæmpningssystemet eller dets komponenter kontrolleres ved de metoder, der er beskrevet i punkt 3.1 og 3.2 i bilag 3 til regulativ nr. 51. Når udskiftningslyddæmpningssystemet eller dets komponenter er monteret på det køretøj, som er beskrevet i punkt 3.3.3 ovenfor, skal de værdier for støjniveau, der opnås i henhold til de to metoder (køretøj under stilstand og under kørsel), overholde et af følgende krav:

6.2.1.1.

De må ikke overstige de værdier, som er opnået med den pågældende køretøjstype ved typegodkendelsen.

6.2.1.2.

De må ikke overstige de støjværdier, som måles på samme køretøj som det, der er nævnt under punkt 6.2.1 ovenfor, når dette er udstyret med et lyddæmpningssystem af den type, som var monteret på køretøjet ved typegodkendelsen.

6.3. Måling af køretøjets ydelser

6.3.1.

Udskiftningslyddæmpningssystemet eller dets komponenter skal være således indrettet, at køretøjets ydelse svarer til den ydelse, som kan opnås med det originale udstødningssystem eller de originale komponenter.

6.3.2.

Afhængigt af fabrikantens valg sammenlignes udskiftningslyddæmpningssystemet eller dets komponenter med et originalsystem eller dets komponenter i ubrugt tilstand, anbragt successivt på det køretøj, som er beskrevet i punkt 3.3.3 ovenfor.

6.3.3.

Kontrollen foretages ved at måle modtrykket i henhold til punkt 6.3.4 herunder. Den værdi, som måles med udskiftningslyddæmpningssystemet, må ikke overstige den værdi, som måles med det originale standardlyddæmpningssystem, med mere end 25 % under de herefter angivne betingelser.

6.3.4. Prøvningsmetode

6.3.4.1. Prøvningsmetode for motoren

Målingerne foretages på en motor, som beskrevet i punkt 3.3.4 ovenfor, der er koblet til et dynamometer. Prøvebænken skal indstilles således, at et omdrejningstal svarende til motorens maksimale effekt opnås, når gasspjældet er fuldstændig åbent. Med henblik på måling af modtrykket er den afstand, i hvilken trykudtaget skal anbringes i forhold til udstødningsmanifolden, angivet i bilag 4 til dette regulativ.

6.3.4.2 Prøvningsmetode for køretøjet

Målingerne gennemføres på det køretøj, som er beskrevet i punkt 3.3.3 ovenfor.

Prøven foretages:

enten på vej

eller på et rulledynamometer.

Motoren skal belastes således, at omdrejningstallet svarende til den maksimale ydelse (omdrejningstal S) opnås, når gasspjældet er fuldt åbnet.

Med henblik på måling af modtrykket er den afstand, i hvilken trykudtaget skal anbringes i forhold til udstødningsmanifolden, angivet i bilag 4 til dette regulativ.

6.4. Yderligere specifikationer vedrørende lyddæmpningssystemer eller komponenter hertil, som er fyldt med fibermaterialer

Absorberende fibermaterialer må kun anvendes i lyddæmpningssystemer eller disses komponenter, når det gennem passende konstruktions- og fremstillingsmidler er sikret, at systemets effektivitet i trafikken er tilstrækkelig til at opfylde de eksisterende bestemmelser. Et sådant system betragtes som tilfredsstillende under færdsel, når udstødningsgasserne ikke er i kontakt med fibermaterialerne, eller når man efter fjernelse af fibermaterialerne afprøver systemet på køretøjet i overensstemmelse med de i regulativ nr. 51, bilag 3, punkt 3.1 og 3.2 beskrevne metoder, og lydniveauerne da er i overensstemmelse med bestemmelserne i ovenstående punkt 6.2.

Såfremt denne betingelse ikke er opfyldt, skal hele systemet underkastes en konditionering ved hjælp af en af de tre opstillinger og fremgangsmåder, som er beskrevet i det følgende. Når den i punkt 6.2.1.2 beskrevne fremgangsmåde anvendes, kan ansøgeren om godkendelse anmode om, at det originale lyddæmpningssystem tømmes eller konditioneres.

6.4.1. Kontinuerlig kørsel på vej over 10 000 km

6.4.1.1.

Omkring halvdelen af denne kørsel skal foregå som bykørsel og den anden halvdel som lange ture ved høj hastighed; kontinuerlig kørsel på vej kan erstattes af en tilsvarende konditionering på prøvebane.

6.4.1.2.

Der skal skiftes mellem de to omdrejningstal flere gange.

6.4.1.3.

Det samlede prøvningsprogram skal omfatte mindst ti standsninger af en varighed på mindst tre timer, således at virkningerne af afkøling og kondensering reproduceres.

6.4.2. Konditionering i prøvebænk

6.4.2.1.

Idet fremgangsmåden i køretøjsfabrikantens vejledning følges, monteres lyddæmperen ved hjælp af standarddele på motoren, som er koblet til et dynamometer.

6.4.2.2.

Prøvningen udføres i seks perioder af seks timers varighed med en pause på mindst 12 timer mellem hver periode for at reproducere virkningerne af afkøling og kondensering.

6.4.2.3.

I hver sekstimers periode skal motoren skiftevis gennemgå disse driftssekvenser:

1)	fem minutters tomgang

2)	en sekvens på en time ved 1/4 belastning med 3/4 af det nominelle maksimale omdrejningstal (S)

3)	en sekvens på en time ved 1/2 belastning med 3/4 af det nominelle maksimale omdrejningstal (S)

4)	en sekvens på 10 minutter ved fuld belastning med 3/4 af det nominelle maksimale omdrejningstal (S)

5)	en sekvens på 15 minutter ved 1/2 belastning med det nominelle maksimale omdrejningstal (S)

6)	en sekvens på 30 minutter ved 1/4 belastning med det nominelle maksimale omdrejningstal (S).

De seks sekvensers samlede varighed: tre timer.

I hver periode skal de seks ovenfor nævnte sekvenser gennemføres to gange.

6.4.2.4.

Under prøvningen må lyddæmperen ikke afkøles med en blæser, som simulerer den normale luftstrøm omkring køretøjet. Dog kan lyddæmperen på fabrikantens anmodning køles, således at den temperatur, der måles ved lyddæmperens indgang ved køretøjets højeste hastighed, ikke overstiges.

6.4.3. Konditionering ved tryksvingninger

Udstødningssystemet eller dets komponenter monteres på det i punkt 3.3.3 nævnte køretøj eller den i punkt 3.3.4 nævnte motor. I førstnævnte tilfælde anbringes køretøjet på et rulledynamometer, og i sidstnævnte tilfælde forbindes motoren til et dynamometer. Prøvningsudstyret, som er beskrevet nedenfor, forbindes med lyddæmperens afgangsåbning.

6.4.3.1. Prøvningsudstyr

Prøvningsudstyret, som der er vist et detaljeret diagram af i bilag 3 til dette regulativ, forbindes med lyddæmperens afgangsåbning. Ethvert andet udstyr, der giver tilsvarende resultater, kan godkendes.

6.4.3.2. Prøvningsprocedure

6.4.3.2.1.

Prøvningsudstyret justeres således, at strømmen af udstødningsgas skiftevis afbrydes og genåbnes 2 500 gange ved hjælp af en hurtigtvirkende ventil.

6.4.3.2.2.

Ventilen skal åbne, når udstødningsgassens modtryk målt mindst 100 mm fra indgangsflangen er kommet op på 0,35-0,40 bar. Ventilen skal lukke, når trykket ikke afviger mere end 10 % fra det stabiliserede modtryk med åben ventil.

6.4.3.2.3.

Tidsrelæet indstilles til en sådan værdi, at bestemmelserne i punkt 6.4.2.2 ovenfor overholdes.

6.4.3.2.4.

Motorens omdrejningstal skal være 75 % af det omdrejningstal (S), hvor motoren ifølge fabrikantens oplysninger afgiver sin maksimale effekt.

6.4.3.2.5.

Den effekt, som dynamometeret viser, skal være 50 % af den effekt, der måles med fuld gas ved 75 % af motoromdrejningstallet (S).

6.4.3.2.6

Eventuelle drænåbninger skal være tillukket under prøvningen.

6.4.3.2.7.

Hele prøvningen må ikke vare over 48 timer. Hvis det er nødvendigt, kan der indlægges én afkølingsperiode efter hver time.

6.4.3.2.8.

Efter konditioneringen kontrolleres støjniveauet i henhold til punkt 6.2 ovenfor.

7. UDVIDELSE AF GODKENDELSEN

Fabrikanten af lyddæmpningssystemet eller dennes bemyndigede repræsentant kan anmode den administrative myndighed, som har udstedt godkendelse af lyddæmpningssystemet til en eller flere køretøjstyper, om en udvidelse af godkendelsen til at omfatte andre køretøjstyper. Den fremgangsmåde, der anvendes, er beskrevet i punkt 3 ovenfor.

Meddelelse om udvidelse af godkendelse (eller nægtelse af en sådan udvidelse) skal gives til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, efter proceduren i punkt 5.3 ovenfor.

8. ÆNDRINGER AF EN TYPE LYDDÆMPNINGSSYSTEM

8.1.	Enhver ændring af udskiftningslyddæmpningssystemet anmeldes til den administrative myndighed, som har udstedt godkendelse af den pågældende type lyddæmpningssystem. Den pågældende myndighed kan da enten:

8.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer næppe vil få mærkbar negativ virkning, eller

8.1.2.

anmode om en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der har ansvaret for prøvningen.

8.2.	Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringerne, meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den ovenfor i punkt 5.3 anførte procedure.

9. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

9.1.	Alle udskiftningslyddæmpningssystemer eller dele heraf, der er påmonteret et godkendelsesmærke som forskrevet i dette regulativ, skal være i overensstemmelse med den godkendte type lyddæmpningssystem og skal opfylde kravene i punkt 6 ovenfor.

9.2.	For at efterprøve overensstemmelsen med de i punkt 9.1 foreskrevne krav, foretages passende kontrol af produktionen.

9.3.	Indehaveren af godkendelsen skal især:

9.3.1.

sørge for, at der findes procedurer for effektiv kontrol af produkternes kvalitet

9.3.2.

have adgang til det kontroludstyr, der er nødvendigt for kontrol af hver enkelt godkendt types overensstemmelse

9.3.3.

sikre, at prøvningsdata registreres, og at de vedføjede dokumenter er til rådighed i et tidsrum, der aftales med den administrative myndighed

9.3.4.

analysere resultaterne af hver type produkt, så det kontrolleres og sikres, at produktets karakteristika er stabile inden for den normale variation i en industriproduktion

9.3.5.

sikre, at der for hver produkttype mindst udføres de i bilag 5, punkt 2, foreskrevne prøver

9.3.6.

sørge for, at der efter en kontrolprøvning, som viser manglende overensstemmelse med den pågældende type, foretages en ny prøveudtagning og prøvning. Der skal træffes alle nødvendige foranstaltninger til genoprettelse af overensstemmelsen af den pågældende produktion.

9.4.	Den ansvarlige myndighed, der har udstedt en typegodkendelse, kan til enhver tid kontrollere hver enkelt produktionsenheds overensstemmelseskontrolmetoder.

9.4.1.

Ved hver inspektion skal prøvningsoptegnelser og produktionsjournaler forelægges den besøgende inspektør.

9.4.2.

Inspektøren kan udtage stikprøver til prøvning i fabrikantens laboratorium. Det mindste stikprøveantal kan fastsættes under hensyntagen til resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

9.4.3.

Forekommer kvalitetsniveauet utilfredsstillende, eller er det nødvendigt at kontrollere gyldigheden af prøver, der er udført i henhold til punkt 9.4.2 ovenfor, udtager inspektøren prøver, som sendes til den tekniske tjeneste, der har forestået typegodkendelsesprøvningerne.

9.4.4.

Den kompetente myndighed kan udføre enhver prøvning, som foreskrives i dette regulativ.

9.4.5.

Den kompetente myndighed foretager normalt inspektion en gang hver andet år. Hvis en inspektion giver negativt resultat, skal den kompetente myndighed påse, at der træffes sådanne foranstaltninger, at produktionsoverensstemmelsen genetableres hurtigst muligt.

10. SANKTIONER I TILFÆLDE AF MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

10.1.

Godkendelser, som er udstedt for en type lyddæmpningssystem i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 9 ovenfor ikke er opfyldt, eller hvis lyddæmpningssystemet eller dets komponenter ikke har bestået den i punkt 9.2 foreskrevne kontrol.

10.2.

Hvis en af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har udstedt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en kopi af anmeldelsesformularen, som i slutningen med store typer er forsynet med den underskrevne og daterede påskrift »GODKENDELSE INDDRAGET«.

11. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig ophører med at fremstille en type lyddæmpningssystem eller dets komponenter, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han anmelde dette til den myndighed, som har uddelt godkendelsen. Ved modtagelse af denne anmeldelse underretter myndigheden de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en kopi af godkendelsesformularen, som i slutningen med store typer er forsynet med den underskrevne og daterede påskrift: »ENDELIG OPHØRT PRODUKTION«.

12. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER UDFØRER GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter, som anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de administrative myndigheder, som udsteder godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

(1) Klasse M: Motordrevne køretøjer, der har mindst fire hjul, eller har tre hjul, hvor maksimalvægten overstiger 1 ton, og som bruges til persontransport. (Leddelte køretøjer, som omfatter to ikke-adskillelige, men leddelte enheder, skal anses for at være enkeltkøretøjer.)

Klasse M1: Køretøjer til personbefordring med højst otte siddepladser foruden førerens plads.

Klasse N: Motordrevne køretøjer, der har mindst fire hjul, eller har tre hjul, hvor maksimalvægten overstiger 1 ton, og som bruges til godstransport.

Klasse N1: Køretøjer, der bruges til godstransport, og som har en maksimalvægt på ikke over 3,5 tons.

I overensstemmelse med »Klassificering af køretøjer« i regulativ nr. 13 (E/ECE/324 — E/ECE/TRANS/505/Rev.1/Add.12/Rev.2, punkt 5.2).

(2) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Jugoslavien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (fri), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (fri), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (fri), 34 for Bulgarien, 35 (fri), 36 for Litauen, 37 for Tyrkiet, 38 (fri), 39 for Aserbajdsjan, 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (fri), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symbol), 43 for Japan, 44 (fri), 45 for Australien, 46 for Ukraine, 47 for Sydafrika og 48 for New Zealand. Efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer og udstyr og dele, som kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser udstedt på grundlag af sådanne forskrifter, og de således tildelte numre meddeles af FN's generalsekretær til overenskomstens parter.

BILAG 1

(Største format: A4 (210 × 297 mm))

Myndighedens navn

Meddelelse om godkendelse (eller udvidelse eller nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller om endeligt ophør af produktionen) af en type udskiftningslyddæmpningssystem eller dets komponenter i henhold til regulativ nr. 59.

Godkendelse nr.:

1.	Lyddæmpningssystemets handelsnavn eller -mærke:

2.	Type lyddæmpningssystem:

3.	Fabrikantens navn og adresse:

4.	Navn og adresse på fabrikantens eventuelle repræsentant:

5.	Kort beskrivelse af lyddæmpningssystemet (med/uden (1) fibermaterialer osv.):

6.	Handelsnavn eller -mærke for den køretøjstype, som lyddæmpningssystemet er beregnet til:

7.	Køretøjstype begyndende med serienummer:

8.	Motortype: styret tænding/kompressionstænding:

9.	Taktantal: totakts eller firetakts:

10.	Slagvolumen:

11.	Motoreffekt (kW ECE):

12.	Antal gear:

13.	Anvendte gear:

14.	Differentialets udvekslingsforhold:

15.	Maksimal effekt:

16.	Køretøjernes belastningstilstand under prøvning:

17.	Støjniveau: Kørselsmåling: ………… dB(A) ved stabiliseret hastighed før acceleration til ………… km/h Standmåling: ………… dB(A) ved et motoromdrejningstal på ………… omdr./minut.

18.	Modtryksværdi:

19.

Lyddæmpningssystem indgivet

til godkendelse den (dato)

til udvidelse af godkendelse den (dato)

20.	Teknisk tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen:

21.	Dato på rapport udstedt af denne tjeneste:

22.	Nr. på rapport udstedt af denne tjeneste:

23.	Godkendelse udstedt/nægtet (1)

24.	Placering af godkendelsesmærke på køretøjet:

25.

Sted:

26.

Dato:

27.	Underskrift:

28.

Følgende dokumenter påført godkendelsesnummeret ovenfor er vedlagt denne meddelelse:

………… tegninger, diagrammer og skitser af lyddæmpningssystemet

………… fotografier af lyddæmpningssystemet

………… fortegnelse over lyddæmpningssystemets komponenter, tydeligt identificeret

(1) Det ikke gældende overstreges.

BILAG 2

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKET

(se regulativets punkt 5.4)

Det ovennævnte godkendelsesmærke, der er påmonteret en del af et lyddæmpningssystem, angiver, at den pågældende type udskiftningslyddæmpningssystem er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 59 med godkendelsesnummer 002439. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er udstedt i overensstemmelse med kravene i regulativ nr. 59 i den oprindelige form.

BILAG 3

PRØVNINGSUDSTYR

BILAG 4

MÅLEPUNKTER — MODTRYK

Eksempler på mulige målepunkter i forbindelse med prøvninger af tryktab. Det præcise målepunkt anføres i prøvningsrapporten. Dette skal befinde sig i et område, hvor gasstrømmen er regelmæssig.

Fig.1

Fig. 2 (1)

Fig. 3

(1) Jf. figur 3, hvis dette ikke er muligt.

BILAG 5

KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1. GENERELT

Disse krav harmonerer med prøvningerne af produktionens overensstemmelse i henhold til dette regulativs punkt 9.3.5 og 9.4.3.

2. PRØVNINGSPROCEDURER

Prøvningsmetoder, måleinstrumenter og vurdering af måleresultaterne skal være som beskrevet i punkt 6 ovenfor. Udstødningssystemet eller dets komponenter skal prøves som beskrevet i punkt 6.2, 6.3 og 6.4 ovenfor.

3. PRØVEUDTAGNING

Der udvælges ét udstødningssystem eller én komponent som prøveeksemplar. Hvis dette eksemplar efter prøvningen i punkt 4.1 ikke anses for at stemme overens med kravene i dette regulativ, gennemføres prøvning af endnu to eksemplarer.

4. EVALUERING AF RESULTATERNE

4.1.

Hvis udstødningssystemets eller komponentens støjniveau ved prøvning efter punkt 1 og 2 målt i overensstemmelse med punkt 6.2 ovenfor ikke overstiger det støjniveau, der er målt ved typegodkendelsen af den pågældende type, med mere end 1 dB(A), anses udstødningssystemet eller komponenten for at opfylde regulativets krav.

4.2.	Hvis udstødningssystemet eller komponenten efter prøvning i henhold til punkt 4.1 ikke opfylder kravene heri, udføres der prøvning af endnu to udstødningssystemer eller komponenter af samme type i henhold til punkt 1 og 2 ovenfor.

4.3.

Hvis støjniveauet fra det i punkt 4.2 omhandlede andet og/eller tredje eksemplar overstiger det støjniveau, der er målt ved typegodkendelsen af den pågældende type, med mere end 1 dB (A), anses udstødningssystemet eller komponenten ikke for at opfylde regulativets krav, og producenten skal træffe foranstaltninger til at bringe produktionen i overensstemmelse med den godkendte type.

24.11.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/55

Regulativ nr. 85 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede vilkår for godkendelsen af forbrændingsmotorer eller elektriske fremdriftssystemer beregnet til fremdrift af motorkøretøjer af klasse M og N for så vidt angår måling af nettoeffekt og maksimal effekt over 30 minutter for elektriske fremdriftssystemer

1. ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.

Dette regulativ finder anvendelse på fremstilling af kurven for motorhastighed som funktion af motoreffekt ved fuld belastning, som fabrikanten skal angive for forbrændingsmotorer eller elektriske fremdriftssystemer, og på den maksimale effekt over 30 minutter for elektriske fremdriftssystemer, som er beregnet til fremdrift af motorkøretøjer af klasse M og N.

1.2.	Forbrændingsmotorerne henhører under én af følgende kategorier: motorer med frem- og tilbagegående stempel (styret tænding eller kompressionstænding), bortset fra fristempelmotorer motorer med roterende stempler (styret tænding eller kompressionstænding).

1.3.	De elektriske fremdriftssystemer består af styreenheder og motorer, som anvendes til fremdrift af køretøjer som eneste fremdriftsmiddel.

2. DEFINITIONER

2.1.	»godkendelse af et fremdriftssystem«: godkendelse af et fremdriftssystem, hvad angår nettoeffekten målt i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er beskrevet i bilag 5 eller 6 til dette regulativ

2.2.	»type fremdriftssystem«: en kategori af forbrændingsmotorer eller elektrisk fremdriftssystem til montering i et motorkøretøj, som ikke afviger indbyrdes med hensyn til de væsentlige specifikationer, der er beskrevet i dette regulativs bilag 1 eller 2

2.3.	»nettoeffekt«: effekt bestemt under atmosfæriske referencebetingelser på prøvebænk på enden af krumtapakslen, eller hvad der svarer til denne, ved en given motorhastighed og med det tilbehør og udstyr, der er angivet i tabel 1 i bilag 5 eller i bilag 6 til dette regulativ

2.4.	»maksimal effekt over 30 minutter«: den maksimale gennemsnitlige nettoeffekt, som et elektrisk fremdriftssystem over en periode på 30 minutter kan yde ved jævnstrøm, jf. punkt 5.3.1

2.5. »hybridkøretøjer«:

2.5.1.

»hybridkøretøj (HV)«: et køretøj, der til fremdrift er forsynet med mindst to forskellige energiomdannere og to forskellige lagrede energikilder (i køretøjet).

2.5.2.

»hybridelektrisk køretøj (HEV)«: et køretøj, der til den mekaniske fremdrift bruger energi fra begge følgende kilder af lagret energi/kraft i køretøjet:

—	et brændstof, der forbruges

—	en lagringsanordning for elektrisk energi/kraft (f.eks.: batteri, kondensator, svinghjul/generator osv.)

2.5.3.

På hybridelektriske køretøjer består »fremdriftssystemet« af en kombination af to forskellige typer fremdriftssystemer:

—	en forbrændingsmotor, og

—	et (eller flere) elektriske fremdriftssystemer.

3. ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.	Ansøgning om godkendelse af en type fremdriftssystem med hensyn til måling af nettoeffekt og den maksimale effekt over 30 minutter for elektriske fremdriftssystemer indgives af fabrikanten af fremdriftssystemet, køretøjsfabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant.

3.2.

Den ledsages af en beskrivelse i tre eksemplarer af fremdriftssystemet, omfattende alle de relevante egenskaber, som er nævnt i:

—	bilag 1 for køretøjer, der udelukkende drives af en forbrændingsmotor, eller

—	i bilag 2 for rent elektrisk drevne køretøjer, eller

—	i bilag 1 og 2 for hybridelektriske køretøjer.

3.3.	For så vidt angår hybridelektriske køretøjer (HEV) udføres prøvningerne separat på forbrændingsmotoren (i overensstemmelse med bilag 5) og det/de elektriske fremdriftssystemer (i overensstemmelse med bilag 6).

3.4.	Et fremdriftssystem (eller en kombination af fremdriftssystemer), som er repræsentativt for det eller de fremdriftssysteme(r), der søges godkendt, skal, sammen med det i dette regulativs bilag 5 og 6 angivne udstyr, indleveres til den tekniske tjeneste, som udfører godkendelsesprøvningerne.

4. GODKENDELSE

4.1.	Opfylder effekten af det fremdriftssystem, der indleveres med henblik på godkendelse i henhold til dette regulativ, kravene i punkt 5 nedenfor, godkendes denne type fremdriftssystem.

4.2.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. Dette nummers første to cifre (på nuværende tidspunkt 00 for regulativet i dets oprindelige version) angiver det antal ændringer, herunder de seneste større tekniske ændringer, regulativet har været genstand for på godkendelsestidspunktet. Samme kontraherende part kan ikke tildele samme godkendelsesnummer til en anden type fremdriftssystem.

4.3.

Meddelelse om godkendelse eller udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en type fremdriftssystem i henhold til dette regulativ meddeles de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, i form af en meddelelse i overensstemmelse med modellen i bilag 3 til dette regulativ.

4.4.	Alle fremdriftssystemer, som er af en type godkendt i henhold til dette regulativ, skal på et synligt og let tilgængeligt sted, som er angivet på godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af:

4.4.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har udstedt godkendelse (1)

4.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og typegodkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.4.3.

I stedet for at anbringe disse godkendelsesmærker og symboler på fremdriftssystemet kan fabrikanten beslutte, at ethvert fremdriftssystem, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal ledsages af et dokument indeholdende disse oplysninger, således at godkendelsesmærker og symboler kan anbringes på køretøjet på grundlag af disse.

4.5.

Er fremdriftssystemet i overensstemmelse med en type, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt typegodkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.4.1 ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages; i så tilfælde skal regulativet og godkendelsesnumrene for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.6.	Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

4.7.	Godkendelsesmærket skal placeres tæt ved fremdriftssystemets identifikationsnummer som angivet af fabrikanten.

4.8.	Bilag 4 til dette regulativ indeholder eksempler på godkendelsesmærkets sammensætning.

5. FORSKRIFTER OG PRØVNINGER

5.1. Generelt

De komponenter, der må forventes at have indflydelse på fremdriftssystemets effekt, skal være udformet, produceret og samlet på en sådan måde, at fremdriftssystemet ved normal brug opfylder bestemmelserne i dette regulativ trods de vibrationer, de måtte blive udsat for.

5.2. Beskrivelse af prøvninger af forbrændingsmotorer

5.2.1.

Prøvningen med henblik på bestemmelse af nettoeffekt skal for motorer med styret tænding gennemføres med fuldt åbent gasspjæld og for dieselmotorer med fuld gennemstrømningsmængde i indsprøjtningspumpen. Motoren skal være udstyret som angivet i tabel 1 i bilag 5 til dette regulativ.

5.2.2.

5.2.3.

Der skal anvendes følgende brændstof:

5.2.3.1.

For benzindrevne motorer med styret tænding:

Der skal anvendes et kommercielt brændstof. I tilfælde af uenighed anvendes et af de referencebrændstoffer til benzindrevne motorer, som CEC (2) har defineret i CEC-dokument RF-01-A-84 og RF-01-A-85.

5.2.3.2.

For LPG-drevne motorer med styret tænding:

5.2.3.2.1.

For motorer med automatisk tilpasning til brændstoffet:

Der skal anvendes et kommercielt brændstof. I tilfælde af uenighed anvendes et af de i bilag 8 anførte referencebrændstoffer.

5.2.3.2.2.

For motorer uden automatisk tilpasning til brændstoffet:

Der skal anvendes det referencebrændstof, der er anført i bilag 8 med det laveste C3-indhold, eller

5.2.3.2.3.

For motorer mærket til en bestemt brændstofsammensætning:

Der skal anvendes det brændstof, som motoren er mærket med.

5.2.3.2.4.

I prøvningsrapporten anføres, hvilket brændstof der er anvendt.

5.2.3.3.

For naturgasdrevne motorer med styret tænding:

5.2.3.3.1.

For motorer med automatisk tilpasning til brændstoffet:

Der skal anvendes et kommercielt brændstof. I tilfælde af uenighed anvendes det referencebrændstof, der er anført i bilag 8.

5.2.3.3.2.

For motorer uden automatisk tilpasning til brændstoffet:

Der skal anvendes et kommercielt brændstof med et Wobbe-indeks på mindst 52,6 MJm–3 (20 °C, 101,3 kPa). I tilfælde af uenighed anvendes det referencebrændstof G20, der er beskrevet i bilag 8, dvs. brændstoffet med det højeste Wobbe-indeks, eller

5.2.3.3.3.

For motorer mærket til en brændstofsammensætning i et bestemt område:

Der skal anvendes et kommercielt brændstof med et Wobbe-indeks på mindst 52,6 MJm–3 (20 °C, 101,3 kPa), hvis motoren er mærket til H-gasområdet, eller mindst 47,2 MJm–3 (20 °C, 101,3 kPa), hvis motoren er mærket til L-gasområdet. I tilfælde af uenighed anvendes det referencebrændstof G20, der er beskrevet i bilag 8, hvis motoren er mærket til H-gasområdet, eller referencebrændstof G23, hvis motoren er mærket til L-gasområdet, dvs. brændstoffet med det højeste Wobbe-indeks i det relevante område, eller

5.2.3.3.4.

For motorer mærket til en bestemt brændstofsammensætning:

Der skal anvendes det brændstof, som motoren er mærket med.

5.2.3.3.5.

I prøvningsrapporten anføres, hvilket brændstof der er anvendt.

5.2.3.4.

For motorer med kompressionstænding

Der skal anvendes et kommercielt brændstof. I tilfælde af uenighed anvendes det referencebrændstof til motorer med kompressionstænding, som CEC har defineret i CEC-dokument RF-03-A-84.

5.2.4.

Målinger skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5 til dette regulativ.

5.2.5.

Prøvningsrapporten skal angive resultaterne og alle nødvendige beregninger til bestemmelse af den nettoeffekt, der er angivet i tillægget til bilag 5 til dette regulativ, samt de motordata, som er angivet i bilag 1 til dette regulativ.

5.3. Beskrivelse af prøvninger til måling af elektriske fremdriftssystemers nettoeffekt og maksimale effekt over 30 minutter

Det elektriske fremdriftssystem udstyres som angivet i bilag 6 til dette regulativ. Det elektriske fremdriftssystem drives af en jævnstrømskilde, som har et maksimalt spændingsfald på 5 % afhængig af tid og strømstyrke (der bortses fra perioder af under 10 sekunders varighed). Den spænding, der anvendes ved prøvningen, skal være den af køretøjsfabrikanten foreskrevne.

NB: Hvis batteriet begrænser den maksimale effekt over 30 minutter, kan den maksimale effekt over 30 minutter for et elektrisk køretøj ved denne prøvning være mindre end den maksimale effekt over 30 minutter for køretøjets fremdriftssystem.

5.3.1. Bestemmelse af nettoeffekt

5.3.1.1.

Motoren og udstyr monteret herpå konditioneres ved en temperatur på 25 °C ± 5 °C i mindst to timer.

5.3.1.2.

Prøvningen af nettoeffekt foretages ved højeste indstilling af effektregulatoren.

5.3.1.3.

Umiddelbart før prøvningens begyndelse drives motoren i en prøvebænk i tre minutter ved en ydelse svarende til 80 % af den maksimale effekt ved den af fabrikanten anbefalede motorhastighed.

5.3.1.4.

5.3.2. Bestemmelse af den maksimale effekt over 30 minutter

5.3.2.1.

Motoren og udstyr monteret herpå konditioneres ved en temperatur på 25 °C ± 5 °C i mindst fire timer.

5.3.2.2.

Det elektriske fremdriftssystem drives i prøvebænken ved en effekt, svarende til fabrikantens bedste vurdering for så vidt angår den maksimale effekt over 30 minutter.

Motorhastigheden skal befinde sig inden for et område, hvor nettoeffekten er større end 90 % af den maksimale effekt som målt i henhold til punkt 5.3.1. Der anvendes den af fabrikanten anbefalede omdrejningshastighed.

5.3.2.3.

Omdrejningshastighed og effekt registreres. Effekten skal befinde sig i et område svarende til ± 5 % af effekten ved prøvningens begyndelse. Den maksimale effekt over 30 minutter svarer til den gennemsnitlige effekt i den 30 minutters periode.

5.4. Fortolkning af resultaterne

Den nettoeffekt og den maksimale effekt over 30 minutter for elektriske fremdriftssystemer, der er angivet af fabrikanten for den pågældende type fremdriftssystem, accepteres, hvis den ikke afviger mere end ± 2 % med hensyn til den maksimale effekt og mere end ± 4 % i de andre målepunkter på kurven med en tolerance på ± 2 % for motorhastighed eller inden for motorhastighedsområdet (X1 min–1 + 2 %) til (X2 min–1 – 2 %) (X1 < X2) fra de værdier, som er målt af den tekniske tjeneste på det fremdriftssystem, som er indgivet til prøvning.

6. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324 — E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet der gælder følgende krav:

6.1.	Motorer, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal være således fremstillet, at de svarer til den godkendte type.

6.2.	De minimumskrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse, der er fastsat i bilag 7 til dette regulativ, skal opfyldes.

7. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

7.1.	En godkendelse af et fremdriftssystem, der er meddelt i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis kravene ovenfor ikke opfyldes, eller hvis et fremdriftssystem med typegodkendelsesmærke ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

7.2.	Hvis en part i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, inddrager en tidligere udstedt godkendelse, underretter denne straks de andre kontraherende parter, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 3 til dette regulativ.

8. ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF EN TYPE FREMDRIFTSSYSTEM

8.1.	Enhver ændring af et fremdriftssystem inden for en type fremdriftssystem, for så vidt angår de specifikationer, der er angivet i bilag 1 eller 2, skal meddeles den administrative myndighed, som har godkendt den pågældende type fremdriftssystem. Denne myndighed kan så enten:

8.1.1.

anse det for usandsynligt, at ændringerne vil få en mærkbar negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene, eller

8.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som forestår prøvningen.

8.2.	Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse med angivelse af ændringerne meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den i punkt 4.3 ovenfor anførte procedure.

8.3.	Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 3 til dette regulativ.

9. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen endeligt indstiller produktionen af et fremdriftssystem, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de andre kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 3 til dette regulativ.

10. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER UDFØRER GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter, der anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som udfører godkendelsesprøvninger, og/eller de administrative myndigheder, der udsteder godkendelse, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse, udvidelse eller nægtelse af godkendelse skal sendes.

(1) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Jugoslavien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (fri), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 (fri), 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (fri), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32-36 (fri), 37 for Tyrkiet, 38-39 (fri) og 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer og udstyr og dele, som kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser udstedt på grundlag af sådanne forskrifter, og de således tildelte numre meddeles af FN's generalsekretær til overenskomstens parter.

(2) European Coordinating Council.

BILAG 1

VÆSENTLIGE SPECIFIKATIONER FOR FORBRÆNDINGSMOTOREN OG OPLYSNINGER OM UDFØRELSE AF PRØVNINGER (1)

1.	Beskrivelse af motoren:

1.1.

Fabrikat:

1.2.

Type:

1.3.	Arbejdsprincip: styret tænding/kompressionstænding/firetakts/totakts (2)

1.4.	Boring: ………… mm

1.5.	Slaglængde: ………… mm

1.6.	Antal cylindre, cylinderarrangement samt tændingsrækkefølge:

1.7.	Slagvolumen: ………… cm3

1.8.	Kompressionsforhold (3):

1.9.	Tegninger af forbrændingskammer og stempelkrone:

1.10.

Mindste tværsnitsareal af indsugnings- og udstødningsporte:

1.11.

Brændstof: blyholdig benzin/blyfri benzin/dieselolie/LPG/NG (2)

1.12.

Kølesystem: væskekøling/luftkøling (2)

1.12.1.

Specifikationer for væskekølesystemet

Væskens art: ………… Cirkulationspumpe: ja/nej (2)

Specifikationer for pumpens fabrikat(er) og type(r):

Udvekslingsforhold:

Termostat: indstilling:

Køler: tegning(er) eller fabrikat(er) og type(r):

Trykbegrænsningsventil: indstilling:

Ventilator: specifikationer eller fabrikat(er) og type(r):

Ventilatordrivsystem: ………… udvekslingsforhold:

Ventilatorskærm:

1.12.2.

Specifikationer for luftkølesystemet

Blæser: specifikationer eller fabrikat(er) og type(r): ………… udvekslingsforhold: …………

Luftkanaler (standard):

Temperaturreguleringssystem: ja/nej (2) Kort beskrivelse:

1.12.3.

De af fabrikanten tilladte temperaturer

1.12.3.1.

Væskekøling: højeste temperatur ved motorens afgangsåbning:

1.12.3.2.

Luftkøling

referencepunkt:

Maksimal temperatur ved referencepunkt:

1.12.3.3.

Maksimal temperatur ved afgang fra ladeluftkøler:

1.12.3.4.

Brændstoffets temperatur: minimum ………… maks

1.12.3.5.

Smøremidlets temperatur: minimum ………… maks

1.13.

Tryklader: ja/nej (2) Beskrivelse af systemet:

1.14.

Luftindtagssystem

Indsugningsmanifold: ………… Beskrivelse:

Luftfilter: ………… Fabrikat: ………… Type:

Indsugningsstøjdæmper: ………… Fabrikat: ………… Type:

2.	Supplerende forureningsbekæmpende anordninger (hvis sådanne forefindes og ikke er omfattet af en anden rubrik) Beskrivelse og diagrammer:

3.	Luftindtagning og brændstoftilførsel

3.1.	Beskrivelse og diagrammer af luftindtagsrør og tilhørende dele (dæmper, opvarmningsanordning, supplerende luftindtag osv.):

3.2.	Brændstoftilførsel

3.2.1.

Ved karburator(er) (2): ………… Antal:

3.2.1.1.

Fabrikat:

3.2.1.2.

Type:

3.2.1.3.

Indstillinger (3)

3.2.1.3.1.

Dyser

eller

Kurve for brændstoftilførsel som funktion af luftstrøm og indstillinger, der er nødvendige, for at kurven kan holdes (2) (3)

3.2.1.3.2.

Venturier

3.2.1.3.3.

Svømmerniveau

3.2.1.3.4.

Svømmerens masse

3.2.1.3.5.

Svømmernål

3.2.1.4.

Manuel/automatisk choker (2)

3.2.1.5.

Fødepumpe

Tryk (3): ………… eller karakteristikdiagram (3):

3.2.2.

Ved brændstofindsprøjtning (2) systembeskrivelse

Arbejdsprincip: indsugningsmanifold/direkte indsprøjtning

forkammer/hvirvelkammer (2)

3.2.2.1.

Brændstofpumpe:

3.2.2.1.1.

Fabrikat:

3.2.2.1.2.

Type:

3.2.2.1.3.

Brændstoftilførsel: mm3/takt ved en pumpehastighed på omdr./min. (2) (3):

eller alternativt et karakteristikdiagram (2) (3):

kalibreringsprocedure: prøvebænk/motor (2):

3.2.2.1.4.

Indsprøjtningsindstilling:

3.2.2.1.5.

Indsprøjtningskurve:

3.2.2.2.

Indsprøjtningsdyse:

3.2.2.3.

Regulator:

3.2.2.3.1.

Fabrikat:

3.2.2.3.2.

Type:

3.2.2.3.3.

Afskæringspunkt under belastning min.-1:

3.2.2.3.4.

Maksimal hastighed ubelastet min.–1:

3.2.2.3.5.

Tomgangshastighed:

3.2.2.4.

Koldstartsanordning:

3.2.2.4.1.

Fabrikat:

3.2.2.4.2.

Type:

3.2.2.4.3.

Systembeskrivelse:

3.2.2.5.

Starteranordning:

3.2.2.5.1.

Fabrikat:

3.2.2.5.2.

Type:

3.2.2.5.3.

Systembeskrivelse:

3.2.3.

Ved LPG-brændsstofsystem: ja/nej (2)

3.2.3.1.

Godkendelsesnummer i henhold til regulativ nr. 67 og dokumentation:

3.2.3.2.

Elektronisk motorstyreenhed for LPG-drift

3.2.3.3.

Fabrikat(er):

3.2.3.4.

Type(r):

3.2.3.5.

Justeringsmuligheder, som har betydning for emissionen:

3.2.3.6.

Yderligere dokumentation

3.2.3.6.1.

Beskrivelse af beskyttelsen af katalysatoren ved omskift mellem benzin og LPG:

3.2.3.6.2.

Systemarrangement (elektriske forbindelser, vakuumforbindelser, kompensationsslanger, mv.):

3.2.3.6.3.

Tegning af symbol:

3.2.4.

Ved NG-brændstofssytem: ja/nej (2)

3.2.4.1.

Godkendelsesnummer i henhold til regulativ nr. 67:

3.2.4.2.

Elektronisk motorstyreenhed for NG-drift

3.2.4.3.

Fabrikat(er):

3.2.4.4.

Type:

3.2.4.5.

Justeringsmuligheder, som har betydning for emissionen:

3.2.4.6.

Yderligere dokumentation:

3.2.4.6.1.

Beskrivelse af beskyttelsen af katalysatoren ved omskift mellem benzin og NG:

3.2.4.6.2.

Systemarrangement (elektriske forbindelser, vakuumforbindelser, kompensationsslanger mv.):

3.2.4.6.3.

Tegning af symbol:

4.	Ventilindstilling eller tilsvarende data

4.1.	Største ventilløft, åbnings- og lukkevinkler eller, for alternative distributionssystemer, nærmere angivelse af indstilling, i forhold til dødpunkter

4.2.	Reference- og/eller indstillingsområde (2):

Tænding

5.1.	Tændingssystem:

5.1.1.

Fabrikat:

5.1.2.

Type:

5.1.3.

Kurve for fortænding (3):

5.1.4.

Tændingsindstilling (3):

5.1.5.

Gnistgab (3) og kamvinkel (2) (3)

6.	Udstødningssystem Beskrivelse og diagrammer:

7.	Smøresystem

7.1.	Beskrivelse af systemet:

7.1.1.

Smøremiddelbeholderens placering:

7.1.2.

Fødesystem (pumpe, indsprøjtning i indsugning, blanding med brændstof osv.):

7.2.	Smørepumpe (2)

7.2.1.

Fabrikat:

7.2.2.

Type:

7.3.	Blanding med brændstof (2)

7.3.1.

Procentdel

7.4.	Oliekøler: ja/nej (2)

7.4.1.

Tegning(er) eller fabrikat(er) og type(r):

8.	Elektrisk udstyr Generator (2): specifikationer eller fabrikat(er) og type(r):

9.	Andre hjælpeanordninger monteret på motoren (fortegnelse og evt. kort beskrivelse):

10.	Supplerende oplysninger om prøvningsbetingelser

10.1.

Tændrør

10.1.1.

Fabrikat:

10.1.2.

Type:

10.1.3.

Gnistgabindstilling:

10.2.

Tændspole

10.2.1.

Fabrikat:

10.2.2.

Type:

10.3.

Tændkondensator

10.3.1.

Fabrikat:

10.3.2.

Type:

10.4.

Radiostøjdæmpningsudstyr

10.4.1.

Fabrikat:

10.4.2.

Type:

11.	Motorydelse (angivet af fabrikanten)

11.1.

Tomgang omdr. (3): ………… min.–1

11.2.

Omdrejningshastighed ved maksimal ydelse (3): ………… min.–1

11.3.

Maksimal ydelse — kW (i henhold til punkt 5.3 i dette regulativ):

11.4	Omdrejningshastighed ved maksimalt drejningsmoment (3): ………… min.–1

11.5.

Maksimalt drejningsmoment (3): ………… Nm

(1) For ikke-konventionelle motorer og systemer skal fabrikanten give nærmere oplysninger svarende til dem, der er nævnt her.

(2) Angiv tolerancen.

(3) Det ikke gældende overstreges.

BILAG 2

VÆSENTLIGE SPECIFIKATIONER FOR DET ELEKTRISKE FREMDRIFTSSYSTEM OG OPLYSNINGER VEDRØRENDE PRØVNINGSMETODEN

1. Almindeligt

1.1.

Fabrikat:

1.2.

Type:

1.3.	Drivkraft (1): enkeltmotor/flere motorer (antal):

1.4.	Transmission: parallel/transaksial/andet (specificeres):

1.5.	Prøvespænding:

1.6.	Almindelig motorrotation: ………… min–1

1.7.	Maksimal hastighed, krumtapaksel: ………… min–1 (eller standard): ………… reduktionsgearets/gearkassens udgangsaksel (1) ………… min–1 anvendte gear

1.8.	Hastighed ved maksimal effekt (2) (som angivet af fabrikanten): ………… min–1

1.9.	Maksimal effekt (som angivet af fabrikanten): ………… kW

1.10.

Maksimal effekt over 30 minutter (som angivet af fabrikanten): ………… kW

1.11.

Fleksibelt område (hvor P > 90 % af maks. effekt)

hastighed ved områdets begyndelse: ………… min–1

hastighed ved områdets slutning: ………… min–1

2. Motor

2.1.	Arbejdsprincip

2.1.1.

Jævnstrøm (DC)/vekselstrøm (AC) (1) antal faser:

2.1.2.

Magnetisering/separat/serie/sammensat (1):

2.1.3.

Synkron/asynkron (1):

2.1.4.

Rotor med spole/permanente magneter/hus (1)

2.1.5.

Antal poler på motoren:

2.2.	Intertimasse:

3. Effektregulator

3.1.

Fabrikat:

3.2.

Type:

3.3.	Funktionsprincip: vektorielt/åben loop/lukket/andet (specificeres):

3.4.	Den maksimale effektive strømstyrke, som leveres til motoren (2) ………… A i ………… sekunder

3.5.	Anvendt spændingsområde: ………… V til ………… V

4. Kølesystem

Motor: væskekøling/luftkøling (1)

Regulator: væskekøling/luftkøling (1)

4.1.	Egenskaber for væskekølingsudstyr

4.1.1.

Væskens art: ………… cirkulationspumper: ja/nej (1)

4.1.2.

Specifikationer for pumpens fabrikat(er) og type(r):

4.1.3.

Termostat: indstilling:

4.1.4.

Køler: tegning(er) eller fabrikat(er) og type(r):

4.1.5.

Trykbegrænsningsventil: indstilling:

4.1.6.

Ventilator: specifikationer eller fabrikat(er) og type(r):

4.1.7.

Ventilatorkanal:

4.2.	Egenskaber for luftkølingsudstyr

4.2.1.

Blæser: specifikationer eller fabrikat(er) og type(r):

4.2.2.

Luftkanaler (standard):

4.2.3.

Temperaturreguleringssystem: ja/nej (1)

4.2.4.

Kortfattet beskrivelse:

4.2.5.

Luftfilter ………… fabrikat(er) ………… type(r)

4.3.	De af fabrikanten tilladte temperaturer

4.3.1.

Motorafgang: (maks.) ………… °C

4.3.2.

Regulatorindgang: (maks.) ………… °C

4.3.3.

Ved motorens referencepunkt(er): (maks.) ………… °C

4.3.4.

Ved regulatorens referencepunkt(er): (maks.) ………… °C

5. Isoleringskategori:

6. International beskyttelse (IP)-kode:

Smøresystemsprincip (1)

lejer: friktionslejer/kuglelejer

smøremiddel: fedt/olie

pakning: ja/nej

cirkulation: med/uden

(1) Det ikke gældende overstreges.

(2) Angiv tolerancen.

BILAG 3

MEDDELELSE

BILAG 4

UDFORMNING AF TYPEGODKENDELSESMÆRKER

Model A

(se punkt 4.4 i dette regulativ)

Ovenstående typegodkendelsesmærke, der er påmonteret et fremdriftssystem, viser, at den pågældende type fremdriftssystem, for så vidt angår måling af nettoeffekt, er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 85 med godkendelsesnummeret 002492. Godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er udstedt i henhold til kravene i regulativ nr. 85 i den oprindelige udgave.

Model B

(se punkt 4.5 i dette regulativ)

Ovennævnte godkendelsesmærke, der er påmonteret et køretøj, viser, at den pågældende køretøjstype er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 85 og 31 (1). De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at regulativ nr. 85 forelå i den oprindelige version på godkendelsestidspunktet, og at regulativ nr. 31 allerede omfattede ændringsserie 01.

(1) Det andet nummer er kun givet som eksempel.

BILAG 5

METODE TIL MÅLING AF FORBRÆNDINGSMOTORENS NETTOEFFEKT

1.	Disse bestemmelser finder anvendelse på metoden for gengivelse af en forbrændingsmotors effektkurve ved fuld belastning som funktion af motorhastigheden.

2. PRØVNINGSBETINGELSER

2.1.	Motoren skal være tilkørt i henhold til fabrikantens anvisninger.

2.2.	Hvis effektmåling kun kan udføres på en motor udstyret med gearkasse, skal der tages højde for gearkassens virkningsgrad.

2.3. Tilbehør

2.3.1. Tilbehør, der skal monteres

2.3.2. Tilbehør, der skal afmonteres

Det tilbehør, som kun er nødvendigt for anvendelsen af selve køretøjet, og som er monteret på motoren, skal afmonteres inden prøvningen. Som eksempel gives følgende ikke-udtømmende liste:

—	luftkompressor til bremser

—	pumpe til servostyring

—	pumpe til affjedringssystem

—	ventilationssystem.

For udstyr, som ikke kan afmonteres, kan den optagne tomgangseffekt bestemmes og lægges til den målte effekt.

Tabel 1

Tilbehør, som skal være monteret ved prøvningen til bestemmelse af motorens nettoeffekt

(Ved »standardudstyr« forstås udstyr, som af fabrikanten leveres til en given anvendelse)

Nr.

Tilbehør

Monteret ved prøvning af nettoeffekt

Luftindtagssystem

—	Indsugningsmanifold

—	System til kontrol med emission fra krumtaphus

Ja, standardudstyr.

—	Luftfilter

Ja, standardudstyr.

—	Indsugningsstøjdæmper

—	Hastighedsbegrænser

(1)

Forvarmning af indsugningsmanifold

Ja, standardudstyr.

Stilles om muligt i gunstigste position.

Udstødningssystem

Ja, standardudstyr.

—	Udstødningsrenser

—	Udstødningsmanifold

—	Trykladeranordning

—	Tilslutningsrør (2)

—	Lyddæmper (2)

—	Udstødningsrør (2)

—	Udstødningsbremse (3)

Brændstoftilførselspumpe (4)

Ja, standardudstyr.

Karburator

Ja, standardudstyr.

—	Elektronisk styresystem, luftgennemstrømningsmåler osv. (hvis monteret)

Trykbegrænser

Udstyr til gasmotorer.

Fordamper

Mixer

Brændstofindsprøjtningsudstyr (benzin og diesel)

Ja, standardudstyr.

—

Forfilter

—

Filter

—

Pumpe

—	Højtryksrør

—	Indsprøjtningsventil

—	Luftindtagsventil (5), hvis monteret

—	Elektronisk styresystem luft, flowmeter m.v., hvis monteret

—	Regulator/styresystem

—	Automatisk fuldlaststop for reguleringsstang afhængigt af de atmosfæriske forhold

Væskekøling

—	Motorhjelm

Nej

—	Luftudtag i motorhjelm

—

Køler

—	Ventilator (6) (7)

Ja, standardudstyr (6).

—	Ventilatorskærm

—

Vandpumpe

—	Termostat (8)

Luftkøling

Skærm

Ja, standardudstyr.

Blæser (6) (7)

Temperaturreguleringsenhed

Ja, standardudstyr.

Elektrisk materiel

Ja, standardudstyr (9).

Trykladningsudstyr (hvis monteret)

—	Kompressor drevet enten direkte af motoren og/eller af udstødningsgasserne

Ja, standardudstyr.

—	Ladeluftkøler (10)

—	Kølepumpe eller -ventilator (drevet af motoren)

—	Kontrolsystem for Kølervæskegennemstrømning (hvis monteret)

Hjælpeventilator til prøvebænk

Ja, om nødvendigt.

Antiforureningsudstyr (11)

Ja, standardudstyr.

2.3.3. Tilbehør til start af motorer med kompressionstænding

I forbindelse med tilbehør til start af motorer med kompressionstænding skal to tilfælde overvejes:

a)	elstarter: Generatoren er monteret og leverer strøm til det tilbehør, der er nødvendigt for motorens drift.

b)	ikke-elektrisk start: Hvis der er elektrisk drevet udstyr, som er nødvendigt for motorens funktion, monteres generatoren for at levere strøm til sådant udstyr. I modsat fald afmonteres den.

I begge tilfælde skal det system, som producerer og opsamler den nødvendige startenergi, være monteret og fungere i ubelastet stand.

2.4. Indstilling

Indstillingen under prøvningen med henblik på bestemmelse af nettoeffekten er angivet i tabel 2.

Tabel 2

Indstillinger

1	Indstilling af karburator(er)	Indstilling i henhold til fabrikantens specifikationer og anvendt uden yderligere ændring, hvad angår den særlige anvendelse.
2	Indstilling af indsprøjtningspumpens gennemstrømningsmængde
3	Tændings- eller indsprøjtningsindstilling (indstillingskurve)
4	Indstilling af regulator
5	Emissionsbegrænsende anordninger

3. DATA, DER SKAL REGISTRERES

3.1.

Data, der skal registreres, er anført i punkt 4 i tillægget til dette bilag. Målingerne skal foretages under normale og stabiliserede funktionsbetingelser; motorens lufttilførsel skal være tilstrækkelig. Forbrændingskamrene kan indeholde afsætninger, men i begrænset omfang. Prøvningsbetingelserne, såsom indsugningsluftens temperatur, skal vælges så tæt som muligt på standardbetingelserne (se punkt 5.2 i dette bilag) for at nedsætte korrektionsfaktoren.

3.2.

Temperaturen af motorindsugningsluften (den omgivende luft) skal bestemmes højst 0,15 m før indgangen til luftfiltret, eller, hvis der ikke er noget luftfilter, 0,15 m før luftindsugningsåbningen. Termometeret eller termoelementet skal beskyttes mod strålevarme og placeres direkte i luftstrømmen. De skal ligeledes beskyttes mod brændstoftåge. Der skal anvendes et tilstrækkeligt antal positioner for at give en repræsentativ indsugningsgennemsnitstemperatur.

3.3.	Før enhver måling skal drejningsmoment, omdrejningshastighed og temperaturer have været praktisk talt konstante i mindst 1 minut.

3.4.	Til målingerne skal der vælges en motorhastighed, som skal overholdes med en nøjagtighed på ± 1 % eller ± 10 min–1 i forhold til den valgte hastighed, idet den største værdi er gældende.

3.5.	Målingerne af bremsebelastning, brændstofforbrug og indsugningslufttemperatur skal foretages samtidig, og som resultat skal gælde gennemsnittet af to stabiliserede, på hinanden følgende målinger; for bremsebelastning gælder, at disse to målinger indbyrdes ikke må afvige mere end 2 %.

3.6.

Kølervæskens temperatur ved udløbet fra motoren skal holdes på den af fabrikanten foreskrevne værdi. Har fabrikanten ikke foreskrevet nogen temperatur, skal denne være 353 K ± 5 K. For luftkølede motorer skal temperaturen i et af fabrikanten angivet punkt holde den af fabrikanten i referencebetingelserne foreskrevne maksimumstemperatur ± 0 K 20.

3.7.	Brændstoftemperaturen måles ved indgangen til karburatoren eller ved brændstofindsprøjtningssystemet og skal holdes inden for de af fabrikanten angivne grænser.

3.8.	Smøremidlets temperatur, målt i oliepumpen eller i oliesumpen eller ved afgangen fra en eventuel oliekøler, skal være inden for de grænser, som er fastsat i dette bilags punkt 3.6, 3.7 og 3.8.

3.9.	Der kan anvendes et ekstra reguleringssystem, hvis dette er nødvendigt for at holde temperaturen inden for de i punkt 3.6, 3.7 og 3.8 ovenfor angivne grænser.

4. MÅLENØJAGTIGHED

4.1.	Drejningsmoment: målt drejningsmoment ± 1 %. Systemet til måling af drejningsmomentet skal være kalibreret, således at der tages højde for friktionstab. Tilladt unøjagtighed i nederste halvdel af måleskalaen på prøvebænken: ± 2 % af det målte drejningsmoment.

4.2.	Motorhastighed:0,5 % af den målte hastighed.

4.3.	Brændstofforbrug: ± 1 % af det målte forbrug.

4.4.	Brændstoftemperatur: ± 2 K.

4.5.	Temperatur af motorens indsugningsluft: ± 1 K.

4.6.	Atmosfæretryk: ± 100 Pa.

4.7.	Tryk i indsugningsrør: ± 50 Pa.

4.8.	Tryk i udstødningsrør: ± 200 Pa.

5. EFFEKTKORREKTIONSFAKTORER

5.1. Definition

Effektkorrektionsfaktoren er den koefficient (α), hvormed motoreffekten bestemmes ved de i punkt 5.2 nedenfor specificerede atmosfæriske referencebetingelser:

hvor: Po = α. P

Po er den korrigerede effekt (effekt under atmosfæriske referencebetingelser)

α er korrektionsfaktoren (αa eller αd)

P er den målte effekt (prøvningseffekt).

5.2. Atmosfæriske referencebetingelser

5.2.1.

Temperatur (To): 298 K (25 °C)

5.2.2.

Tørt tryk (Pso): 99 kPa

Bemærk: Det tørre atmosfæriske tryk er baseret på et samlet barometertryk på 100 kPa og et vanddamptryk på 1 kPa.

5.3. Atmosfæriske betingelser under prøvningen

De atmosfæriske betingelser under prøvningen skal være følgende:

5.3.1.

Temperatur (T)

for motorer med styret tænding	288 K ≤ T ≤ 308 K
for dieselmotorer	283 K ≤ T ≤ 313 K

5.3.2.

Tryk (Ps)

80 kPa < Ps ≤ 110 kPa

5.4. Bestemmelse af korrektionsfaktorer αa og αd (12)

5.4.1.

Motor med styret tænding (karburator eller trykladning) faktor αa

Korrektionsfaktoren αa fås ved anvendelse af følgende formel:

Formula (13)

hvor:

Ps = det samlede tørre atmosfæriske tryk i kilopascal (kPa), dvs. det samlede barometertryk minus vanddamptryk

T er den absolutte temperatur i Kelvin (K) for motorens indsugningsluft.

Betingelser, der skal opfyldes i laboratoriet

En prøvning er kun gyldig, hvis korrektionsfaktoren αa er således, at 0,93 ≤ αa ≤ 1,07.

Hvis disse grænser overskrides, skal den korrigerede målte værdi og prøvningsbetingelserne (temperatur og tryk) nøje angives i prøvningsrapporten.

5.4.2. Dieselmotorer — faktor αd

Korrektionsfaktoren (αd) for dieselmotorer ved konstant brændstofgennemstrømningshastighed fås ved anvendelse af følgende formel:

hvor αd = (fa) fm

fa er den atmosfæriske faktor

fm er karakteristikparametret for hver motortype og indstilling.

5.4.2.1. Atmosfærisk faktor fa

Denne faktor angiver de omgivende forholds (tryk, temperatur og luftfugtighed) indvirkning på motorens indsugningsluft. Formlen for den atmosfæriske faktor er forskellig fra motortype til motortype.

5.4.2.1.1.

For motorer med naturlig indsugning og mekanisk trykladning

Formula

5.4.2.1.2.

For turboladede motorer med eller uden køling af motorens indgangsluft

Formula

5.4.2.2. Motorfaktor fm

fm er en funktion af qc (korrigeret brændstofforbrug) som følger:

fm = 0,036 qc — 1,14

hvor: qc = q/r

hvor:

q er brændstofforbruget i milligram pr. arbejdsgang pr. liter samlet cylindervolumen (mg/(l. arbejdsgang))

r er trykforholdet mellem kompressorudgang og kompressorindsugning (r = 1 for motorer med naturlig indsugning).

Denne formel er gyldig for en qc-værdi, der ligger mellem 40 mg/(l. arbejdsgang) og 65 mg/(l. arbejdsgang).

Ved qc-værdier under 40 mg/(l. arbejdsgang) vil fm blive sat til en konstant værdi af 0,3 (fm = 0,3).

Ved qc-værdier over 65 mg/(l. arbejdsgang) vil fm blive sat til en konstant værdi af 1,2 (fm = 1,2) (se figuren):

5.4.2.3. Betingelser, der skal opfyldes i laboratoriet

En prøvning er kun gyldig, hvis korrektionsfaktoren αd er således, at 0,9 ≤ αd ≤1,1.

Hvis disse grænser overskrides, skal den korrigerede målte værdi og prøvningsbetingelserne (temperatur og tryk) nøje angives i prøvningsrapporten.

(1) Det komplette indsugningssystem skal være monteret, som det leveres til den påtænkte anvendelse:

når der er risiko for mærkbar påvirkning af motoreffekten

når det drejer sig om totaktsmotorer og motorer med styret tænding

når fabrikanten anmoder derom.

I andre tilfælde kan et tilsvarende system anvendes, og det skal konstateres, at indsugningstrykket ikke afviger mere end 100 Pa fra den af fabrikanten angivne grænseværdi for et rent luftfilter.

(2) Det komplette udstødningssystem skal være monteret, som det leveres til den påtænkte anvendelse:

når der er risiko for mærkbar påvirkning af motoreffekten

når det drejer sig om totaktsmotorer og motorer med styret tænding

når fabrikanten anmoder derom.

I andre tilfælde kan et lignende system monteres, forudsat at trykket ved udgangen af motorens udstødningssystem ikke afviger mere end 1 000 Pa fra det af fabrikanten angivne tryk.

Udgangen af motorens udstødningssystem defineres som et punkt, der ligger 150 mm efter afslutningen af den del af udstødningssystemet, der er monteret på motoren.

(3) Har motoren udstødningsbremse, skal gasspjældet være fastgjort i helt åben stilling.

(4) Brændstoftilførselstrykket kan om nødvendigt justeres, så det reproducerer det tryk, der forefindes i motorkonfigurationen (navnlig når der anvendes et »brændstofretursystem«).

(5) Luftindtagsventilen er styreventil for indsprøjtningspumpens pneumatiske regulator. Regulatoren eller indsprøjtningssystemet kan indeholde andre elementer, som kan påvirke mængden af indsprøjtet brændstof.

(6) Køler, ventilator, ventilatorskærm, vandpumpe og termostat skal i prøvebænken have samme indbyrdes position som på motorkøretøjet. Cirkulation af kølevæske må kun ske ved hjælp af motorens vandpumpe.

(7) Hvis ventilator eller blæser kan frakobles, skal prøven gennemføres med ventilator/blæser frakoblet, og hvis ventilator eller blæser er progressiv, skal prøven gennemføres med ventilator/blæser kørende med maksimalt slip.

(8) Termostaten kan fastgøres i helt åben stilling.

(9) Generatorens minimumseffekt: Generatoren skal give den netop nødvendige effekt til fødning af det tilbehør, som er nødvendigt for motorens funktion. Hvis det er nødvendigt at tilslutte et batteri, skal dette være i god stand og fuldstændigt ladet.

(10) Motorer med ladeluftkøling skal afprøves med ladeluftkøling, hvad enten de er væske- eller luftkølede, men et prøvebænksystem kan efter motorfabrikantens ønske erstatte luftkøleren. I begge tilfælde skal effektmålingen ved hver given hastighed foretages med det samme tryk- og temperaturfald i motorluften efter passage af ladeluftkøleren i prøvebænksystemet som det af fabrikanten angivne fald for systemet på det komplette køretøj.

(11) Dette kan f.eks. være udstødningsrecirkulation (EGR (udstødningsrecirkulation)), katalysator, termisk reaktor, sekundær lufttilførsel og system til beskyttelse mod fordampning af brændstof.

(12) Prøvningerne kan udføres i luftkonditionerede prøverum, hvor de atmosfæriske betingelser kan reguleres.

(13) Når det drejer sig om motorer med automatisk styring af lufttemperaturen, og dersom denne anordning er således indrettet, at der ved fuld belastning ved 25 °C ikke tilføres opvarmet luft, skal prøvningen udføres med anordningen helt lukket. Hvis derimod anordningen stadig er i funktion ved 25 °C, skal prøvningen udføres med anordningen i normal funktion, og eksponenten for temperaturangivelsen i korrektionsfaktoren skal sættes til nul (dvs. ingen temperaturkorrektion).

BILAG 5

Tillæg

RESULTATER AF PRØVNINGER TIL MÅLING AF NETTOMOTOREFFEKT

Dette skema skal udfyldes af det laboratorium, der foretager prøvningen.

1. Prøvningsbetingelser

1.1. Tryk målt ved maksimal effekt

1.1.1.

Samlet barometertryk: ………… Pa

1.1.2.

Vanddamptryk: ………… Pa

1.1.3.

Udstødningstryk: ………… Pa

1.2. Temperaturer målt ved maksimal effekt

1.2.1.

indsugningsluften: ………… K

1.2.2.

ved udgangen af motorens mellemkøler: ………… K

1.2.3.

kølevæsken ………… K

1.2.3.1.

ved motorens kølervæskeafgang: ………… K (1)

1.2.3.2.

for luftkølet motor ved referencepunktet: ………… K (1)

1.2.4.

olie: ………… K (angiv, hvor måling er foretaget)

1.2.5.

brændstoffet: ………… K

1.2.5.1.

ved indgangen til brændstofpumpen: ………… K

1.2.5.2.

i anordningen til måling af brændstofforbruget: ………… K

1.3. Specifikationer for dynamometeret

1.3.1.

Fabrikat: ………… Model:

1.3.2.

Type:

2. Brændstof

2.1. For motorer med styret tænding og flydende brændstof

2.1.1.

Fabrikat:

2.1.2.

Specifikation:

2.1.3.

Antibankemiddel (bly osv.):

2.1.3.1.

Type:

2.1.3.2.

Indhold: ………… mg/1

2.1.4.

RON-oktantal: ………… (ASTM D 26 99-70)

2.1.4.1.

Specifik massefylde: ………… g/cm3 ved 288 K

2.1.4.2.

Nedre brændværdi: ………… kJ/kg

2.2. For motorer med styret tænding med gasbrændstof

2.2.1.

Fabrikat:

2.2.2.

Specifikation:

2.2.3.

Oplagringstryk: ………… bar

2.2.4.

Anvendelsestryk: ………… bar

2.2.5.

Nedre brændværdi: ………… kJ/kg

2.3. For motorer med kompressionstænding med gasbrændstoffer

2.3.1.

Tilførselssystem: gas

2.3.2.

Specifikation af den anvendte gas:

2.3.3.

Brændstof: forholdet olie/gas:

2.3.4.

Nedre brændværdi:

2.4. For motorer med kompressionstænding med flydende brændstof

2.4.1.

Fabrikat:

2.4.2.

Specifikation af det anvendte brændstof:

2.4.3.

Cetantal (ASTM D 976-71)

2.4.4.

Specifik massefylde: ………… g/cm3 ved 288 K

2.4.5.

Nedre brændværdi: ………… kJ/kg

3. Smøremiddel

3.1.

Fabrikat:

3.2.	Specifikation:

3.3.	SAE-viskositet:

4. De enkelte måleresultater (1)

Motorhastighed, min–1
Målt drejningsmoment, Nm
Målt effekt, kW
Målt brændstoftilførsel, g/h
Barometertryk, kPa
Vandamptryk, kPa
Indsugningsluftens temperatur, K
Effekt, der lægges til for tilbehør ud over tabel 1, kW	Nr. 1
	Nr. 2
	Nr. 3
Effektkorrektionsfaktor
Korrigeret bremseeffekt, kW (med/uden ventilator (2)
Ventilatoreffekt, kW (trækkes fra, hvis ventilator ikke er monteret)
Nettoeffekt, kW
Nettodrejningsmoment, Nm
Korrigeret specifikt brændstofforbrug g/(kWh) (3)
Kølevæsketemperatur ved fraløb, K
Smøreolietemperatur i målepunkt, K
Lufttemperatur efter tryklader, K (4)
Brændstoftemperatur ved indsprøjtningspumpens indgang, K
Lufttemperatur efter ladeluftkøler, K (4)
Tryk efter tryklader, kPa (4)
Tryk efter ladeluftkøler, kPa

(1) Karakteristikkurverne for nettoeffekten og nettodrejningsmomentet tegnes som en funktion af motorhastigheden.

(2) Det ikke gældende overstreges.

(3) Beregnet med nettoeffekten for motorer med kompressionstænding og motorer med styret tænding, i sidstnævnte tilfælde ganget med effektkorrektionsfaktoren.

(4) Det ikke gældende overstreges.

BILAG 6

METODE TIL MÅLING AF ELEKTRISKE FREMDRIFTSSYSTEMERS NETTOEFFEKT OG MAKSIMALEFFEKT OVER 30 MINUTTER

1.	Disse krav finder anvendelse på måling af nettoeffekten og den maksimale effekt over 30 minutter for elektriske fremdriftssystemer, som bruges til fremdrift af rent elektrisk drevne vejkøretøjer.

2. PRØVNINGSBETINGELSER

2.1.	Fremdriftssystemet skal være tilkørt i henhold til fabrikantens anvisninger.

2.2.	Hvis effektmålingen kun kan udføres på et fremdriftssystem udstyret med gearkasse eller reduktionsgear, skal der tages højde for gearkassens virkningsgrad.

2.3. Tilbehør

2.3.1. Tilbehør, der skal monteres

Under prøvningen skal der i prøvebænken monteres sådant tilbehør (angivet i tabel 1 i dette bilag), som er nødvendigt for den pågældende anvendelse af fremdriftssystemet; udstyret skal så vidt muligt placeres på samme måde, som det ville blive placeret i køretøjet.

2.3.2. Tilbehør, der skal afmonteres

Det tilbehør, som kun er nødvendigt for anvendelsen af selve køretøjet, og som er monteret på motoren, skal afmonteres inden prøvningen. Som eksempel gives følgende ikke-udtømmende liste:

—	luftkompressor til bremser

—	pumpe til servostyring

—	pumpe til affjedringssystem

—	klimaanlæg m.v.

—	For udstyr, som ikke kan afmonteres, kan den optagne tomgangseffekt bestemmes og lægges til den målte effekt.

Tabel 1

Tilbehør, som skal være monteret ved prøvning med henblik på måling af elektriske fremdriftssystemers nettoeffekt og effekt over 30 minutter

(Ved »standardudstyr« forstås udstyr, som af fabrikanten leveres til en given anvendelse)

Nr.	Tilbehør	Monteret ved prøvning af nettoeffekt og maksimal effekt over 30 minutter
1	Jævnstrømskilde	Spændingsfald under prøvning mindre end 5 %
2	Hastighedsvariator og styringsanordning	Ja, standardudstyr.
3	Væskekøling
	Motorhjelm	Nej
	Luftudtag i motorhjelm	Nej
	Køler (1) (2)	Ja, standardudstyr.
	Ventilator
	Ventilatorskærm
	Pumpe
	Termostat (3)
	Luftkøling	Ja, standardudstyr.
	Luftfilter
	Ventilatorskærm
	Blæser
	System til temperaturindstilling
4	Elektrisk udstyr	Ja, standardudstyr.
5	Hjælpeventilator til prøvebænk	Ja, om nødvendigt.

2.4. Indstilling

Indstilling i henhold til fabrikantens specifikationer og anvendt uden yderligere ændring, hvad angår den særlige anvendelse.

2.5. Data, der skal registreres

2.5.1.

Prøvningen til bestemmelse af nettoeffekten gennemføres med speederen i maksimalindstilling.

2.5.2.

Motoren skal være tilkørt efter godkendelsesansøgerens anvisninger.

2.5.3.

Data for drejningsmoment og hastighed skal registreres samtidigt.

2.5.4.

Om nødvendigt skal temperaturen af kølervæsken ved udløbet fra motoren være den af fabrikanten specificerede termostatindstilling ± 5 K.

For luftkølede fremdriftssystemer skal temperaturen i et af fabrikanten angivet punkt holde den af fabrikanten ved standardbetingelserne foreskrevne maksimaltemperatur + 0/– 20 K.

2.5.5.

Smøremidlets temperatur, målt i oliesump eller ved udgangen af oliekøleren, hvis en sådan er monteret, skal holdes inden for de af motorfabrikanten foreskrevne grænser.

2.5.6.

Der kan anvendes et ekstra reguleringssystem, hvis dette er nødvendigt for at holde temperaturen inden for de i punkt 2.5.4 og 2.5.5 angivne grænser.

3. MÅLENØJAGTIGHED

3.1.	Drejningsmoment: ± 1 % af det målte drejningsmoment. Systemet til måling af drejningsmomentet skal være kalibreret, således at der tages højde for friktionstab. Tilladt unøjagtighed i nederste halvdel af måleskalaen på dynamometerbænken: ± 2 % af det målte drejningsmoment.

3.2.	Motorhastighed:0,5 % af den målte hastighed.

3.3.	Temperatur af motorens indsugningsluft: ± 2 K.

(1) Køler, ventilator, ventilatorskærm, vandpumpe og termostat skal i prøvebænken have samme indbyrdes position som på motorkøretøjet. Kølevæskecirkulationen må kun aktiveres af fremdriftssystemets vandpumpe.

Kølingen af væsken kan ske enten gennem fremdriftssystemets køler eller gennem et ydre kredsløb, under forudsætning af at dette kredsløbs ydelsestab og pumpeindgangstryk i det væsentlige er det samme som i fremdriftssystemets kølesystem. Hvis køleren er forsynet med spjæld, skal dette være åbent.

Hvis køleren, ventilatoren og ventilatorskærmen af praktiske grunde ikke kan monteres ved prøvning i prøvebænk, bestemmes den effekt, som ventilatoren forbruger monteret adskilt i sin korrekte position i forhold til køler og skærm (hvis denne findes), ved de hastigheder, som svarer til motorhastigheden under effektprøven, enten ved beregning ud fra typedata eller ved praktisk prøvning. Denne effekt, korrigeret ud fra de atmosfæriske referencebetingelser, skal fratrækkes den korrigerede effekt.

(2) Hvis en ventilator eller blæser kan frakobles, skal prøven gennemføres med ventilator/blæser frakoblet, eller kørende med maksimalt slip.

(3) Termostaten kan fastgøres i helt åben stilling.

BILAG 7

KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1. GENERELT

Disse krav harmonerer med prøvningerne af produktionens overensstemmelse med den godkendte type i henhold til dette regulativs punkt 6.3.6.

2. PRØVNINGSPROCEDURER

Prøvningsmetoder og måleinstrumenter skal være som beskrevet i bilag 5 eller 6 til dette regulativ.

3. PRØVEEKSEMPLARER

Der udvælges ét fremdriftssystem som prøveeksemplar. Opfylder dette fremdriftssystem ikke kravene i regulativet efter prøvningen i henhold til punkt 5.1 nedenfor, gennemføres der prøvning af endnu to fremdriftssystemer.

4. MÅLEKRITERIER

4.1. Forbrændingsmotorens nettoeffekt

Under prøvningerne til kontrol af produktionens overensstemmelse skal effekten måles ved to motorhastigheder S1 og S2, svarende til målepunkterne for henholdsvis den maksimale effekt og det maksimale drejningsmoment, som accepteres i forbindelse med typegodkendelsen. Ved disse to motorhastigheder, for hvilke der gælder en tolerance på ± 5 %, må nettoeffekten målt ved mindst ét punkt inden for området S1 ± 5 % og S2 ± 5 % ikke afvige mere end ± 5 % fra den godkendte værdi.

4.2. Elektriske fremdriftssystemers nettoeffekt og maksimale effekt over 30 minutter

Under prøvningerne til kontrol af produktionens overensstemmelse skal effekten måles ved motorhastighed S1 svarende til målepunktet for den maksimale effekt, som accepteres i forbindelse med godkendelsen. Ved denne hastighed må nettoeffekten ikke afvige mere end ± 5 % fra den godkendte værdi.

5. EVALUERING AF RESULTATERNE

5.1.	Hvis nettoeffekten og den maksimale effekt over 30 minutter for det fremdriftssystem, som er afprøvet i henhold til punkt 2 ovenfor, opfylder kravene i punkt 4 ovenfor, anses produktionen for at være i overensstemmelse med den godkendte type.

5.2.	Hvis kravene i punkt 4 ikke er opfyldt, afprøves yderligere to fremdriftssystemer på samme måde.

5.3.

Hvis tallene for nettoeffekt eller den maksimale effekt over 30 minutter for det i punkt 5.2 omhandlede andet og/eller tredje fremdriftssystem ikke opfylder kravene i punkt 4 ovenfor, anses produktionen ikke for at opfylde dette regulativs krav, og bestemmelserne i dette regulativs punkt 7.1 tages i anvendelse.

BILAG 8

1. TEKNISKE DATA FOR LPG-REFERENCEBRÆNDSTOFFER

		Brændstof A	Brændstof B	Prøvemetode
Sammensætning:				ISO 7941
C3	% vol.	30 ± 2	85 ± 2
C4	% vol.	rest	rest
< C3, > C4	% vol.	maks. 2 %	maks. 2 %
Olefiner	% vol.	9 ± 3	12 ± 3
Fordampningsrest	ppm	maks. 50	maks. 50	NFM 41-015
Vandindhold		intet	intet	visuel inspektion
Svovlindhold	ppm masse (1)	maks. 50	maks. 50	EN 24260
Hydrogensulfid		intet	intet
Kobberkorrosion	klasse	klasse 1	klasse 1	ISO 625 1 (2)
Lugt		karakteristik	karakteristik
MON		Min. 89	Min. 89	EN 589, bilag B

2. TEKNISKE DATA FOR NG-REFERENCEBRÆNDSTOFFER

		G20	G23	G25
Sammensætning:
CH4	% vol.	100	92,5	86
N2	% vol.	0	7,5	14
Wobbe-indeks (3)	MJ/m3	53,6 ± 2 %	48,2 ± 2 %	43,9 ± 2 %

(1) Værdien bestemmes ved standardbetingelserne (293,2 K (20 °C) og 101,3 kPa).

(2) Metoden er ikke nødvendigvis nøjagtig til bestemmelse af korrosive stoffer, såfremt prøven indeholder korrosionsinhibitorer eller andre kemikalier, som nedsætter dens korrosivitet over for kobberstrimlen. Tilsætning af sådanne forbindelser alene med det formål at påvirke prøvningsmetoden er derfor forbudt.

(3) Baseret på bruttobrændværdi og beregnet for 0 °C.

De gasser, som blandingerne består af, skal minimum overholde følgende renhedskriterier:

N2	:	99 %
CH4	:	95 % med et samlet indhold af hydrogen, carbonmonoxid og oxygen under 1 % og et samlet indhold af nitrogen og carbondioxid under 2 %.

Wobbe-indekset er forholdet mellem gassens brændværdi pr. enhedsvolumen og kvadratroden af dens relative densitet ved samme standardbetingelser.

Formula

Hgas= brændstoffets brændværdi i MJ/m3 ved 0 °C

air= uftens densitet ved 0 °C

gas= brændstoffets densitet ved 0 °C.

Wobbe-indekset betegnes som brutto eller netto, alt efter om det er baseret på brutto- eller nettobrændværdien.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 326

Dansk udgave	Retsforskrifter	49. årgang 24. november 2006

Indhold		I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
	*	Regulativ nr. 24 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede forskrifter for:	1
	*	Regulativ nr. 59 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede bestemmelser vedrørende godkendelse af udskiftningslyddæmpningssystemer	43
	*	Regulativ nr. 85 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) — Ensartede vilkår for godkendelsen af forbrændingsmotorer eller elektriske fremdriftssystemer beregnet til fremdrift af motorkøretøjer af klasse M og N for så vidt angår måling af nettoeffekt og maksimal effekt over 30 minutter for elektriske fremdriftssystemer	55