15.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 315/1

(1)

På sit møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 medtog Det Europæiske Råd fremme af beskæftigelsen og social inddragelse som en vigtig del af EU's overordnede strategi med henblik på at nå det strategiske mål for det næste tiår om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, med kapacitet til at skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Der blev fastlagt ambitiøse målsætninger og mål med henblik på, at EU igen kan opfylde betingelserne for fuld beskæftigelse, forbedre arbejdskvaliteten og produktiviteten samt fremme social samhørighed og et rummeligt arbejdsmarked. Strategien var endnu en gang et centralt emne på Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005.

(2)

I tråd med Kommissionens erklærede hensigt om at konsolidere og rationalisere Fællesskabets støtteinstrumenter bør denne afgørelse oprette et enkelt strømlinet program, der muliggør videreførelse og udvikling af de aktiviteter, der er blevet iværksat på grundlag af Rådets afgørelse 2000/750/EF af 27. november 2000 om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001-2006) (4), Rådets beslutning 2001/51/EF af 20. december 2000 om et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005) (5), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 50/2002/EF (6) af 7. december 2001 om oprettelse af et EF-handlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse, afgørelse nr. 1145/2002/EF (7) af 10. juni 2002 om Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet, og afgørelse nr. 848/2004/EF (8) af 29. april 2004 om fastlæggelse af et EF-handlingsprogram med henblik på at fremme organisationer, der er aktive på europæisk plan hvad angår ligestilling mellem mænd og kvinder, samt andre aktiviteter, der gennemføres på fællesskabsplan vedrørende arbejdsvilkår.

(3)

På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde om beskæftigelse i Luxembourg den 20. og 21. november 1997 blev den europæiske beskæftigelsesstrategi til koordinering af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker på grundlag af fælles vedtagne beskæftigelsesretningslinjer og -henstillinger, iværksat. Den europæiske beskæftigelsesstrategi er nu det vigtigste instrument på EU-plan til gennemførelse af Lissabon-strategiens beskæftigelses- og arbejdsmarkedsmålsætninger.

(4)

Det Europæiske Råd i Lissabon konkluderede, at antallet af personer i EU, der lever under fattigdomsgrænsen og i social udstødelse, er uacceptabelt, og skønnede det derfor nødvendigt at gøre en markant indsats for at få udryddet fattigdommen ved at fastsætte passende målsætninger. Sådanne målsætninger blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7., 8. og 9. december 2000. Det Europæiske Råd gav desuden udtryk for, at indsatsen for at bekæmpe social udstødelse bør bygge på den åbne koordinationsmetode, der kombinerer nationale handlingsplaner og et kommissionsinitiativ til samarbejde.

(5)

Demografiske ændringer repræsenterer på langt sigt en stor udfordring for de sociale beskyttelsessystemers evne til at sørge for tilstrækkelige pensioner og alment tilgængelige, kvalitativt gode og på lang sigt finansierbare sundhedsydelser og langtidspleje. Det er vigtigt at fremme politikker, der både muliggør tilstrækkelig social beskyttelse og holdbare sociale beskyttelsessystemer. Det Europæiske Råd i Lissabon har besluttet, at samarbejdet på dette område bør baseres på den åbne koordinationsmetode.

(6)

Der bør gøres opmærksom på indvandrernes særlige situation i denne forbindelse samt på betydningen af at gøre en indsats for at omdanne sort arbejde til regulær beskæftigelse.

(7)

Sikring af minimumsstandarder og løbende forbedring af arbejdsvilkårene i Den Europæiske Union er et centralt element i den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitik og svarer til en af EU"s vigtige overordnede målsætninger. Fællesskabet spiller en betydningsfuld rolle med hensyn til at støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter inden for arbejdsmiljø, arbejdsvilkår, herunder behovet for at forene arbejdsliv og familieliv, beskyttelse af arbejdstagerne, når deres ansættelseskontrakt ophører, information, høring samt deltagelse af arbejdstagerne, og repræsentation og kollektivt forsvar af arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser.

(8)

Ikke-forskelsbehandling er et af EU’s grundlæggende principper. I artikel 13 i traktaten er det fastsat, at forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering skal bekæmpes. Forbuddet mod forskelsbehandling er også forankret i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der bør tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige former for forskelsbehandling, og med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af forskelsbehandling af en eller flere årsager bør flere foranstaltninger udarbejdes parallelt. Følgelig bør der, hvad angår programmets tilgængelighed og resultater, tages højde for handicappedes særlige behov, således at de sikres fuld og lige adgang til de aktiviteter, der finansieres via dette program, og resultaterne og evalueringen af disse aktiviteter, herunder kompensation for de meromkostninger, som handicappede afholder som følge af deres handicap. De erfaringer med bekæmpelse af bestemte former for forskelsbehandling, der er erhvervet gennem mange år, inklusive forskelsbehandling på grund af køn, kan være nyttige i forbindelse med bekæmpelse af andre former for forskelsbehandling.

(9)

På grundlag af artikel 13 i traktaten har Rådet vedtaget følgende direktiver: direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (9), som forbyder forskelsbehandling på grundlag af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med bl.a. beskæftigelse, uddannelse, levering af varer og tjenesteydelser og social beskyttelse, direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (10), som forbyder forskelsbehandling inden for beskæftigelse og erhverv på grundlag af religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering, og direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (11).

(10)

Ifølge artikel 2 og 3 i traktaten er ligestilling mellem mænd og kvinder et grundlæggende princip i fællesskabsretten. De direktiver og andre retsakter, der er blevet vedtaget på grundlag af dette princip, bidrager afgørende til at forbedre kvindernes situation i EU. Erfaringerne fra aktioner på fællesskabsplan har vist, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i Fællesskabets politikker og bekæmpelse af forskelsbehandling i praksis nødvendiggør en kombination af instrumenter, herunder lovgivning, støtteordninger og mainstreaming, som skal være udformet med henblik på at styrke hinanden indbyrdes. I overensstemmelse med princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder bør mainstreaming af ligestillingsaspektet fremmes inden for alle programmets sektioner og aktiviteter.

(11)

Mange ikke-statslige organisationer (ngo'er), som er aktive på forskellige niveauer, kan yde et væsentligt bidrag på europæisk plan ved hjælp af nøglenetværk, der er med til at ændre den politiske orientering med hensyn til programmets generelle målsætninger.

(12)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af behovet for udveksling af oplysninger på EU-plan og udbredelse af god praksis på fællesskabsplan, og kan derfor på grund af fællesskabsaktionernes og -foranstaltningernes multilaterale dimension bedre opfyldes på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13)

I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (12) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

(14)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (13).

(15)

Da programmet er inddelt i fem sektioner, kan medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at deres nationale repræsentanter udskiftes alt afhængigt af, hvilke emner der behandles af det udvalg, der bistår Kommissionen —

a)

Forbedring af kendskabet til og forståelsen af de forhold, der er fremherskende i medlemsstaterne (og i andre deltagerlande) gennem analyser, evaluering og nøje overvågning af politikker.

b)

Støtte til udvikling af statistiske redskaber og metoder samt fælles indikatorer, om muligt opdelt efter køn og aldersgruppe, inden for de områder, der er omfattet af programmet.

c)

Støtte til og overvågning af gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning, når den finder anvendelse, og Fællesskabets politiske målsætninger i medlemsstaterne samt vurdering af disses effektivitet og betydning.

d)

Fremme af netværk, gensidige læringsprocesser, kortlægning og udbredelse af god praksis og innovative tilgange på EU-plan.

e)

Forbedring af de berørte parters og offentlighedens kendskab til Fællesskabets politikker og målsætninger, der forfølges under hver enkelt af de fem sektioner.

f)

Forøgelse af kapaciteten hos de vigtigste netværk på europæisk plan til at fremme, støtte og videreudvikle Fællesskabets politikker og målsætninger, hvor det er relevant.

1)

Beskæftigelse

2)

Social beskyttelse og inddragelse

3)

Arbejdsvilkår

4)

Ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed

5)

Ligestilling mellem mænd og kvinder.

a)

forbedring af kendskabet til beskæftigelsessituationen og dens perspektiver, navnlig gennem analyser og undersøgelser og udvikling af statistikker og fælles indikatorer inden for rammerne af EBS

b)

overvågning og evaluering af gennemførelsen af de europæiske beskæftigelsesretningslinjer og -henstillinger og deres betydning, navnlig ved hjælp af den fælles rapport om beskæftigelsen, samt analyse af samspillet mellem EBS og den generelle økonomiske politik såvel som social- og arbejdsmarkedspolitikken samt andre politikområder

c)

tilrettelæggelse af udvekslinger om politikker, god praksis og innovative tilgange samt fremme af gensidige læringsprocesser i forbindelse med EBS

d)

bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om udfordringer og politikker på beskæftigelsesområdet og gennemførelsen af nationale reformprogrammer, herunder blandt arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale aktører samt andre berørte parter.

a)

forbedring af kendskabet til social udstødelse og fattigdom, politikker for social beskyttelse og inddragelse, navnlig ved hjælp af analyser og undersøgelser samt udvikling af statistikker og fælles indikatorer i forbindelse med den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og inddragelse

b)

overvågning og evaluering af gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og inddragelse og dens betydning på nationalt plan og fællesskabsplan samt analyse af samspillet mellem den åbne koordinationsmetode og andre politikområder

c)

tilrettelæggelse af udvekslinger om politikker, god praksis og innovative tilgange samt fremme af gensidige læringsprocesser i forbindelse med strategien for social beskyttelse og inddragelse

d)

bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål, der rejses inden for rammerne af Fællesskabets koordinationsproces inden for social beskyttelse og inddragelse, herunder blandt arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale aktører, ngo"er samt andre berørte parter

e)

udvikling af kapaciteten hos de vigtigste netværk på europæisk plan til at understøtte og videreudvikle Fællesskabets politiske mål og strategier inden for social beskyttelse og inddragelse.

a)

forbedring af kendskabet til situationen med hensyn til arbejdsvilkår, navnlig gennem analyser og undersøgelser samt, når det skønnes hensigtsmæssigt, udvikling af statistikker og indikatorer, samt vurdering af effektiviteten og betydningen af eksisterende lovgivning, politikker og praksis

b)

støtte til gennemførelsen af Fællesskabets arbejdsmarkedslovgivning gennem effektiv overvågning, gennemførelse af faglige seminarer, udvikling af vejledninger og netværkssamarbejde mellem specialiserede organer, herunder arbejdsmarkedets parter

c)

iværksættelse af forebyggende foranstaltninger og fremme af en forebyggelseskultur inden for sundhed og sikkerhed på arbejdsstedet

d)

bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål vedrørende arbejdsvilkår, herunder blandt arbejdsmarkedets parter og andre berørte parter.

a)

forbedring af kendskabet til situationen med hensyn til forskelsbehandling, navnlig gennem analyser og undersøgelser samt, når det skønnes hensigtsmæssigt, udvikling af statistikker og indikatorer, samt vurdering af effektiviteten og betydningen af eksisterende lovgivning, politikker og praksis

b)

støtte til gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling gennem effektiv overvågning, gennemførelse af faglige seminarer og netværkssamarbejde mellem specialiserede organer, der beskæftiger sig med bekæmpelse af forskelsbehandling

c)

bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål vedrørende forskelsbehandling og mainstreaming af bekæmpelse af forskelsbehandling i alle Fællesskabets politikker, herunder blandt arbejdsmarkedets parter, ngo'er og andre berørte parter

d)

udvikling af kapaciteten hos de vigtigste netværk på europæisk plan til at fremme og videreudvikle Fællesskabets politiske mål og strategier i relation til bekæmpelse af forskelsbehandling.

a)

forbedring af kendskabet til situationen med hensyn til ligestilling og mainstreaming af ligestillingsaspektet, navnlig gennem analyser og undersøgelser samt udvikling af statistikker og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer, samt vurdering af effektiviteten og betydningen af eksisterende lovgivning, politikker og praksis

b)

støtte til gennemførelsen af Fællesskabets ligestillingslovgivning gennem effektiv overvågning, gennemførelse af faglige seminarer og netværkssamarbejde mellem specialiserede ligestillingsorganer

c)

bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd og mainstreaming af ligestillingsaspektet blandt arbejdsmarkedets parter, ngo'er og andre berørte parter

d)

udvikling af kapaciteten hos de vigtigste netværk på europæisk plan til at støtte og videreudvikle Fællesskabets politiske mål og strategier vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder.

a)

Analyseaktiviteter:

b)

Aktiviteter vedrørende gensidige læringsprocesser, bevidstgørelse og formidling:

c)

Støtte til de centrale aktører:

a)

medlemsstaterne

b)

offentlige arbejdsformidlinger og deres organer

c)

lokale og regionale myndigheder

d)

de specialiserede organer, der er beskrevet i fællesskabslovgivningen

e)

arbejdsmarkedets parter

f)

ngo'er, navnlig på EU-plan

g)

højere læreanstalter og forskningsinstitutter

h)

eksperter inden for evaluering

i)

nationale statistiske kontorer

j)

medierne.

a)

tjenesteydelseskontrakter efter udbud, hvor Eurostats procedurer finder anvendelse i forbindelse med samarbejde med nationale statistiske kontorer

b)

begrænset støtte efter indkaldelse af forslag, hvor Fællesskabets samfinansiering normalt ikke kan overstige 80 % af de samlede udgifter, der afholdes af modtageren. Der kan kun tildeles finansiel støtte, som overstiger dette loft, i særlige tilfælde og efter nøje undersøgelse.

a)

De generelle retningslinjer for gennemførelse af programmet.

b)

Det årlige arbejdsprogram for gennemførelsen af programmet, opdelt på de enkelte sektioner.

c)

Den finansielle støtte fra Fællesskabet.

d)

Årsbudgettet under anvendelse af artikel 17.

e)

Procedurerne for udvælgelse af de aktioner, der skal støttes af Fællesskabet, og Kommissionens udkast til liste over de aktioner, den indstiller til støtte.

f)

Kriterierne for evaluering af programmet, blandt andet med hensyn til omkostningseffektivitet og fremgangsmåden i forbindelse med formidling og overførsel af resultater.

—

EFTA/EØS-landene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen

—

de tiltrædelses- og kandidatlande, der har indgået associeringsaftale med EU, og de lande på det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen.

15.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 315/9

(1)

Europæisk standardisering er en frivillig aktivitet, der gennemføres af og for interesserede parter, der ønsker at udarbejde standarder og andre standardiseringsprodukter til opfyldelse af deres behov. Disse standardiseringsprodukter udarbejdes af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Institut for Telekommunikationsstandarder (ETSI), der alle er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (3) (i det følgende benævnt »de europæiske standardiseringsorganer«).

(2)

I henhold til direktiv 98/34/EF kan Kommissionen efter høring af det ved dette direktiv nedsatte udvalg rette anmodninger om standardisering til de europæiske standardiseringsorganer. Der er fastsat generelle retningslinjer for samarbejdet mellem CEN, Cenelec og ETSI og Europa-Kommissionen samt Den Europæiske Frihandelssammenslutning af 28. marts 2003 (4) for samarbejdet i partnerskabet mellem på den ene side de europæiske standardiseringsorganer og på den anden side Fællesskabet og Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der også støtter europæisk standardisering.

(3)

Fællesskabet bør bidrage til finansieringen af europæisk standardisering i betragtning af den gavnlige rolle, standardiseringen spiller som støtte for dets lovgivning og politikker. På den ene side medvirker europæisk standardisering til det indre markeds funktion og konsolidering, navnlig i kraft af direktiverne efter den såkaldte »nye metode« inden for sundhed, sikkerhed, miljø- og forbrugerbeskyttelse og sikring af interoperabilitet på områder som f.eks. transport. På den anden side bidrager europæisk standardisering til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, idet den bl.a. letter den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser, interoperabilitet mellem netværk og kommunikationsmidler samt teknologisk udvikling og innovation inden for f.eks. informationsteknologi. Denne afgørelse bør derfor også omfatte finansiering af aktiviteter inden for europæisk standardisering på området informationsteknologi og telekommunikation, der også er reguleret af bl.a. Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation (5).

(4)

Der bør indføres et klart, fuldstændigt og detaljeret retligt grundlag for Fællesskabets finansiering af alle de aktiviteter inden for europæisk standardisering, der er nødvendige for gennemførelsen af dets politikker og lovgivning.

(5)

Det er nødvendigt at sikre, at små og mellemstore virksomheder, navnlig små virksomheder, mikrovirksomheder og håndværksvirksomheder kan anvende europæiske standarder. Standarderne bør derfor udformes og tilpasses under hensyntagen til sådanne virksomheders særlige egenskaber og situation.

(6)

Formålet med fællesskabsfinansieringen bør være at sikre, at der udarbejdes standarder og andre standardiseringsprodukter, at disses anvendelse i virksomhederne lettes ved deres oversættelse til de officielle fællesskabssprog, at styrke sammenhængen i det europæiske standardiseringssystem og at sikre en ligelig og gennemsigtig adgang til europæiske standarder for alle markedsaktører i hele EU. Dette er især vigtigt i tilfælde, hvor anvendelsen af standarder gør det muligt at overholde fællesskabslovgivningen.

(7)

Budgetmyndigheden bør hvert år fastsætte bevillinger til europæisk standardisering inden for en vejledende finansieringsramme for en periode, der er omfattet af den relevante finansielle ramme, og Kommissionen bør træffe en årlig afgørelse om disse bevillinger, hvori den fastsætter beløbene og eventuelt de maksimale satser for samfinansiering for hver aktivitetstype.

(8)

I betragtning af, at europæisk standardisering har et meget bredt anvendelsesområde som støtte for fællesskabspolitikker og -lovgivning, og at der er forskellige former for standardiseringsaktiviteter, bør der fastsættes forskellige regler for finansieringen. Det drejer sig fortrinsvis om tilskud til europæiske standardiseringsorganer uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med artikel 110, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og artikel 168, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (7).

(9)

Samme princip bør endvidere gælde for de organer, der, selv om de ikke er anerkendt som europæiske standardiseringsorganer i bilag I til direktiv 98/34/EF, er blevet bemyndiget i en basisretsakt og har til opgave at udføre forberedende arbejde til støtte for europæisk standardisering i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer.

(10)

Medlemsstaterne opfordres til at sikre en passende national finansiering af standardiseringsopgaver.

(11)

Da de europæiske standardiseringsorganer desuden løbende støtter Fællesskabets aktiviteter, bør de have effektive og resultatorienterede centralsekretariater. Kommissionen bør derfor kunne tildele disse organer, der forfølger et mål af almen europæisk interesse, tilskud, som — når der er tale om driftstilskud — ikke underlægges princippet om gradvis nedtrapning som omhandlet i finansforordningens artikel 113, stk. 2. En anden forudsætning for, at de europæiske standardiseringsorganer kan fungere effektivt, er, at de nationale organisationer, der er medlemmer af disse organer, overholder forpligtelsen til betaling af finansielle bidrag til det europæiske standardiseringssystem.

(12)

Finansieringen af standardiseringsaktiviteterne bør også kunne dække forberedende arbejde og aktiviteter vedrørende udarbejdelse af standarder eller andre standardiseringsprodukter. Det drejer sig bl.a. om forskning, udarbejdelse af forberedende dokumenter i forbindelse med lovgivning, udførelse af sammenlignende laboratorieprøvninger samt validering og evaluering af standarder. Herudover bør der i forbindelse med fremme af standardisering på europæisk og internationalt plan kunne gennemføres programmer for samarbejde med og teknisk bistand til tredjelande. For at forbedre adgangen til markederne og styrke EU-virksomheders konkurrenceevne bør der derfor kunne gives tilskud til andre organisationer efter indkaldelse af forslag eller eventuelt udbud.

(13)

Der indgås regelmæssigt partnerskabsaftaler mellem Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer med henblik på at fastsætte de administrative og finansielle regler for finansiering af standardiseringsaktiviteterne i overensstemmelse med finansforordningen. Europa-Parlamentet og Rådet bør holdes underrettet om indholdet af sådanne aftaler.

(14)

I betragtning af standardiseringsarbejdets særlige karakter og især de vigtige bidrag til standardiseringsprocessen fra de forskellige berørte parter bør det accepteres, at udarbejdelse af europæiske standarder og andre standardiseringsprodukter, hvortil der ydes tilskud fra Fællesskabet, samfinansieres i form af bidrag i naturalydelser, f.eks. ved at eksperter stilles til rådighed.

(15)

For at sikre en effektiv gennemførelse af denne afgørelse bør det være muligt at anvende den nødvendige ekspertise, navnlig hvad angår revision og økonomisk forvaltning, og administrative støtteredskaber, som vil kunne lette gennemførelsen, og regelmæssigt at evaluere relevansen af de aktiviteter, der finansieres af Fællesskabet, for at sikre, at de er nyttige og virkningsfulde.

(16)

Der bør desuden træffes passende foranstaltninger til at forebygge svig og uregelmæssigheder og for at inddrive midler, der er udbetalt uretmæssigt, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (8), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (10) —

a)

udarbejdelse og ændring af europæiske standarder eller ethvert andet standardiseringsprodukt, som er nødvendigt og relevant for gennemførelsen af Fællesskabets politikker og lovgivning

b)

udførelse af forberedende arbejde og andre aktiviteter i forbindelse med europæisk standardisering, såsom undersøgelser, programmer, evalueringer, sammenlignende analyser, forskning, laboratoriearbejde, sammenlignende laboratorieprøvninger og overensstemmelsesevalueringer

c)

aktiviteter i de europæiske standardiseringsorganers centralsekretariater, f.eks. udvikling af politikker, koordinering af standardiseringsaktiviteter, udførelse af teknisk arbejde og ydelse af information til interesserede parter

d)

kontrol af kvaliteten af europæiske standarder eller af ethvert andet standardiseringsprodukt og af deres overensstemmelse med de relevante EF-politikker og -retsakter

e)

oversættelse efter behov af europæiske standarder eller ethvert andet europæisk standardiseringsprodukt, der anvendes som støtte for Fællesskabets politikker og lovgivning, til andre officielle fællesskabssprog end de europæiske standardiseringsorganers arbejdssprog; udarbejdelse af dokumenter til forklaring, fortolkning og forenkling af standarder samt udarbejdelse af brugervejledninger og bedste praksis

f)

aktiviteter til gennemførelse af programmer for samarbejde med og teknisk bistand til tredjelande samt fremme og udnyttelse af det europæiske standardiseringssystem og de europæiske standarder blandt de interesserede parter i Fællesskabet og på internationalt plan.

a)

ved tilskud uden indkaldelse af forslag til europæiske standardiseringsorganer med henblik på gennemførelsen af de i artikel 3 nævnte aktiviteter samt til organisationer, der i henhold til en basisretsakt i overensstemmelse med finansforordningens artikel 49 er bemyndiget til at udføre det i artikel 3, stk. 1, litra b), i nærværende afgørelse omhandlede arbejde i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer

b)

ved tilskud efter indkaldelse af forslag eller efter udbud til andre organisationer med henblik på udførelse, i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer, af det standardiseringsarbejde, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), eller til de programmer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra f).