9.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 310/1

(1)

For at gøre Fællesskabets eksterne bistand mere effektiv, foreslås der nye rammer for planlægning og levering af bistanden. Denne forordning udgør et af de generelle instrumenter til direkte støtte af Den Europæiske Unions eksterne politikker.

(2)

Det Europæiske Råd i København den 12. og 13. december 2002 bekræftede, at udvidelsen af Den Europæiske Union var en vigtig lejlighed til at fremme forbindelserne med nabolandene på grundlag af fælles politiske og økonomiske værdier, og at EU fortsat er fast besluttet på at undgå nye skillelinjer i Europa og på at fremme stabilitet og velstand inden for og uden for EU's nye grænser.

(3)

Det Europæiske Råd i Bruxelles den 17. og 18. juni 2004 understregede på ny, at det lagde stor vægt på at styrke samarbejdet med disse naboer på baggrund af partnerskab og fælles ejerskab og med demokrati og respekt for menneskerettighederne som fælles værdigrundlag.

(4)

De privilegerede forbindelser mellem EU og dens naboer bør bygge på tilslutning til fælles værdier, herunder demokrati, retsstaten, god forvaltningspraksis og respekt for menneskerettighederne samt de markedsøkonomiske principper, åben, regelbaseret og fair handel, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom.

(5)

Det er vigtigt, at EF-bistand i henhold til denne forordning ydes i overensstemmelse med internationale aftaler og konventioner, som Fællesskabet, medlemsstaterne og partnerlandene er parter i, og at den ydes under hensyntagen til de generelle principper for international ret, der er almindeligt accepteret af parterne.

(6)

I Østeuropa og det sydlige Kaukasus danner partnerskabs- og samarbejdsaftalerne grundlag for de aftalemæssige forbindelser. I Middelhavsområdet udgør Euro-Middelhavspartnerskabet (»Barcelona-processen«) de regionale rammer for samarbejdet, som suppleres med et net af associeringsaftaler.

(7)

Som led i den europæiske naboskabspolitik har Den Europæiske Union og partnerlandene i fællesskab fastlagt et sæt prioriteter, som skal indarbejdes i en række i fællesskab vedtagne handlingsplaner, og som vedrører flere nøgleområder for en specifik indsats som f.eks. politisk dialog og reform, handel og økonomisk reform, afbalanceret socioøkonomisk udvikling, retlige og indre anliggender, energi, transport, informationssamfundet, miljø, forskning og innovation, udvikling af civilsamfundet og mellemfolkelige kontakter. Fremskridt med at realisere disse prioriteter vil bidrage til at virkeliggøre partnerskabs- og samarbejdsaftalernes og associeringsaftalernes fulde potentiale.

(8)

For at underbygge partnerlandenes tilslutning til de fælles værdier og principper og deres bestræbelser for at gennemføre handlingsplanerne bør Fællesskabet være i stand til at yde bistand til disse lande og støtte forskellige former for samarbejde mellem dem indbyrdes og mellem dem og medlemsstaterne med sigte på at opbygge et område med fælles stabilitet, sikkerhed og velstand, som involverer en udtalt grad af økonomisk integration og politisk samarbejde.

(9)

Det er et vigtigt mål med EF-bistanden i henhold til denne forordning, at der tilskyndes til politiske, økonomiske og sociale reformer i nabolandene. I Middelhavsområdet vil dette mål blive virkeliggjort i et videre perspektiv inden for Middelhavsdelen af »det strategiske partnerskab med Middelhavsområdet og Mellemøsten«. Der vil blive taget hensyn til de relevante dele af EU's strategi for Afrika i forbindelserne med de nordafrikanske nabolande i Middelhavsområdet.

(10)

Det er vigtigt, at den bistand, der skal ydes udviklingslandene blandt nabolandene inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik, er sammenhængende med målene og principperne for Fællesskabets udviklingspolitik som skitseret i fælleserklæringen om den europæiske konsensus om udvikling (2), som blev vedtaget den 20. december 2005 af Rådet, repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen.

(11)

EU og Rusland har besluttet at udvikle deres specifikke strategiske partnerskab gennem skabelse af fire fælles rum, og der vil blive brugt EF-bistand til at støtte udviklingen af dette partnerskab og fremme det grænseoverskridende samarbejde på grænsen mellem Rusland og dets europæiske naboer.

(12)

Den nordlige dimension udgør en ramme for samarbejde mellem EU, Rusland, Norge og Island, og det er vigtigt, at fællesskabsbistanden også anvendes til at støtte aktiviteter, der bidrager til gennemførelse af denne ramme. De nye målsætninger for denne politik vil blive opstillet i en politisk erklæring og i et dokument for politikrammen, som skal udarbejdes på grundlag af de retningslinjer, der blev godkendt på ministermødet om den nordlige dimension den 21. november 2005.

(13)

For Middelhavspartnernes vedkommende bør bistanden og samarbejdet indpasses i Euro-Middelhavspartnerskabet, der er etableret med Barcelona-erklæringen af 28. november 1995, som blev bekræftet på topmødet mellem EU og Middelhavslandene på tiårsdagen for denne erklæring, den 28. november 2005, og der bør tages hensyn til, at parterne i denne sammenhæng er enige om at oprette et frihandelsområde for varer inden 2010 og indlede en asymmetrisk liberaliseringsproces.

(14)

Det er vigtigt at befordre samarbejde både ved EU's ydre grænse og mellem partnerlandene indbyrdes, særlig dem, der ligger geografisk nær hinanden.

(15)

For at hindre, at der opstår nye skillelinjer, er det særlig vigtigt at fjerne hindringerne for et effektivt grænseoverskridende samarbejde langs EU's ydre grænser. Det grænseoverskridende samarbejde bør bidrage til en integreret og bæredygtig regional udvikling mellem grænseregioner, der støder op til hinanden, og en harmonisk territorial integration på tværs af Fællesskabet og med nabolandene. Dette mål kan bedst realiseres ved at kombinere målene for politikken over for tredjelande med en miljømæssigt bæredygtig økonomisk og social samhørighed.

(16)

For at hjælpe nabolandene blandt partnerlandene med at virkeliggøre deres mål og befordre et samarbejde mellem dem og medlemsstaterne er det ønskeligt at etablere et enkelt politikinstrument, som skal træde i stedet for en række eksisterende instrumenter og dermed sikre sammenhæng og forenkle bistandsprogrammeringen og -forvaltningen.

(17)

Dette instrument bør også støtte grænseoverskridende samarbejde mellem partnerlande og medlemsstaterne, idet det kan give en betydelig effektivitetsgevinst at operere med en enkelt forvaltningsmekanisme og et enkelt sæt procedurer. Instrumentet bør bygge på erfaringerne med gennemførelsen af naboskabsprogrammerne i 2004-2006 og fungere på basis af principper om f.eks. flerårig programmering, partnerskab og samfinansiering.

(18)

Det er vigtigt, at grænseregioner i lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som i øjeblikket deltager i grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstater og partnerlande, fortsætter dette samarbejde på grundlag af deres egne ressourcer.

(19)

Ved denne forordning fastsættes der for perioden 2007-2013 en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3).

(20)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(21)

Proceduren med forvaltningsudvalg bør anvendes til at definere gennemførelsesbestemmelserne vedrørende det grænseoverskridende samarbejde og til vedtagelse af strategidokumenter, handlingsprogrammer og særlige foranstaltninger, som ikke behandles i strategidokumenter, og hvis værdi overskrider en tærskel på 10 mio. EUR.

(22)

Målene for denne forordning, nemlig at fremme et udvidet samarbejde og en gradvis økonomisk integration mellem Den Europæiske Union og nabolandene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den påtænkte handlings omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(23)

Det er nødvendigt på grund af denne forordning at ophæve Rådets forordning (EØF) nr. 1762/92 af 29. juni 1992 om gennemførelse af protokollerne om finansielt og fagligt samarbejde indgået af Fællesskabet med tredjelandene i Middelhavsområdet (5), Rådets forordning (EF) nr. 1734/94 af 11. juli 1994 om finansielt og fagligt samarbejde med Vestbredden og Gazastriben (6) og forordning (EF) nr. 1488/96 af 23. juli 1996 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (Meda) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet (7). Denne forordning vil ligeledes erstatte Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 99/2000 af 29. december 1999 om bistand til partnerstater i Østeuropa og Centralasien (8), der udløber den 31. december 2006 —

a)

fremme politisk dialog og reform

b)

fremme lovgivningstilnærmelse i retning af højere standarder på alle relevante områder, og særlig anspore partnerlandene til gradvis deltagelse i det indre marked og en udvidelse af handelen

c)

styrke nationale institutioner og instanser, som har ansvaret for at udforme og anvende politikker på områder, som indgår i associeringsaftalerne, partnerskabs- og samarbejdsaftalerne og andre multilaterale aftaler, hvori Fællesskabet og/eller dets medlemsstater og partnerlande er part, og hvis formål det er at nå de i denne artikel definerede mål

d)

fremme retsstaten og god forvaltningspraksis, herunder styrke den offentlige administrations effektivitet og domstolenes upartiskhed og effektivitet, og støtte bekæmpelse af korruption og svig

e)

fremme bæredygtig udvikling i enhver henseende

f)

fremme regional og lokal udvikling både i byer og landdistrikter med henblik på at begrænse uligheder og forbedre regionale og lokale udviklingsmuligheder

g)

fremme miljøbeskyttelse, naturbevarelse og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, herunder ferskvand og havets ressourcer

h)

støtte politik for fattigdomslempelse for at bidrage til at nå FN's millennium-udviklingsmål

i)

støtte politik til fremme af social udvikling, social integration, ligestilling mellem kønnene, ikke-diskrimination, beskæftigelse og social sikring, herunder beskyttelse af vandrende arbejdstagere, dialog mellem arbejdsmarkedets parter og respekt for fagforeningsrettigheder og grundlæggende arbejdsstandarder, herunder for børnearbejde

j)

støtte politik til fremme af sundhed, almen uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder ikke kun foranstaltninger til bekæmpelse af større smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme, men også adgang til sundhedsydelser og uddannelse i sund livsstil, herunder uddannelse af unge piger og kvinder i reproduktiv sundhed og sundhedspleje af spædbørn

k)

fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder kvinders rettigheder og børns rettigheder

l)

støtte demokratiseringsprocessen, bl.a. ved at styrke den rolle, som civilsamfundets organisationer spiller, og fremme mediepluralisme, også gennem valgovervågning og valgbistand

m)

befordre udviklingen af civilsamfundet og af ikke-statslige organisationer

n)

fremme udviklingen af en markedsøkonomi, herunder foranstaltninger til fordel for den private sektor og udvikling af små og mellemstore virksomheder, for at anspore til investering og fremme den globale handel

o)

fremme samarbejde inden for energi-, telekommunikations- og transportsektoren, herunder sammenkoblinger, net og deres drift, øge sikkerheden ved internationale transport- og energioperationer og fremme vedvarende energikilder, energieffektivitet og ren transport

p)

støtte aktioner til forbedring af fødevaresikkerheden for befolkningen, særlig på sundheds- og plantesundhedsområdet

q)

garantere en effektiv og sikker grænseforvaltning

r)

støtte reformer og styrke kapaciteten på området retlige og indre anliggender, bl.a. i forbindelse med spørgsmål som asyl, migration og tilbagetagelse, bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel og terrorisme og organiseret kriminalitet, herunder finansiering heraf, hvidvaskning af penge og skattesvig

s)

støtte det administrative samarbejde for at forbedre gennemsigtigheden og informationsudvekslingen på skatteområdet for at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig

t)

fremme deltagelse i EF-forsknings- og innovationsvirksomhed

u)

fremme samarbejde mellem medlemsstaternes og partnerlandenes højere læreanstalter og mobiliteten for lærere, forskere og studerende

v)

fremme multikulturel dialog, mellemfolkelige kontakter, herunder forbindelser til indvandrersamfund i medlemsstaterne, samarbejde mellem civilsamfund, kulturinstitutioner og udveksling af unge

w)

støtte samarbejde om beskyttelse af den historiske og kulturelle arv og fremme dennes udviklingspotentiale, herunder gennem turisme

x)

støtte partnerlandenes deltagelse i EF-programmer og -agenturer

y)

støtte grænseoverskridende samarbejde gennem fælles lokale initiativer for at fremme en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i grænseområder og en integreret regionaludvikling på tværs af Fællesskabets ydre grænse

z)

fremme regionalt og subregionalt samarbejde og regional og subregional integration, hvor det er hensigtsmæssigt, også med lande, der ikke er berettiget til EF-bistand i henhold til denne forordning

aa)

yde støtte efter kriser, herunder støtte til flygtninge og internt fordrevne, og hjælpe med katastrofeberedskab

bb)

tilskynde til kommunikation og fremme udvekslinger mellem partnerne om foranstaltninger og aktiviteter, der finansieres i henhold til programmerne

cc)

imødegå fælles tematiske udfordringer på områder af gensidig interesse og alle andre mål, som er relevante for denne forordnings anvendelsesområde.

a)

strategidokumenter for enkelte lande, for flere lande og for grænseoverskridende samarbejde og flerårige vejledende programmer, jf. artikel 7, omfattende:

b)

fælles operationelle programmer for grænseoverskridende samarbejde, jf. artikel 9, årlige handlingsprogrammer, jf. artikel 12, og særlige foranstaltninger, jf. artikel 13.

a)

alle territoriale enheder svarende til NUTS 3-niveau eller tilsvarende langs grænser til lands mellem medlemsstaterne og partnerlandene

b)

alle territoriale enheder svarende til NUTS 3-niveau eller tilsvarende langs søforbindelser af større betydning

c)

alle territoriale enheder i kystområder svarende til NUTS 2-niveau eller tilsvarende, som ligger op til et for medlemsstaterne og partnerlandene fælles havområde.

a)

der ikke kan udarbejdes et fælles operationelt program på grund af problemer i forbindelserne mellem deltagende lande eller mellem EU og et partnerland

b)

de deltagende lande ikke har forelagt Kommissionen et fælles operationelt program senest den 30. juni 2010

c)

partnerlandet ikke har undertegnet finansieringsaftalen senest ved udgangen af det år, der følger efter godkendelsen af programmet

d)

det fælles operationelle program ikke kan gennemføres på grund af problemer i forbindelserne mellem deltagende lande,

a)

partnerlandene og -regionerne og deres institutioner

b)

decentrale instanser i partnerlandene såsom regioner, departementer, provinser og kommuner

c)

blandede organer oprettet af partnerlandene og -regionerne og Fællesskabet

d)

internationale organisationer, herunder regionale organisationer, FN-organer, -tjenester og -missioner, de internationale finansieringsinstitutioner og udviklingsbanker, i det omfang de bidrager til at realisere denne forordnings mål

e)

institutioner og organer fra Fællesskabet, men udelukkende i forbindelse med gennemførelse af de i artikel 16 omhandlede støtteforanstaltninger

f)

EU-agenturer

g)

følgende enheder eller organer i medlemsstaterne, partnerlandene og -regionerne og ethvert andet tredjeland i overensstemmelse med reglerne for adgang til Fællesskabets eksterne bistand, jf. artikel 21, i det omfang de bidrager til at realisere denne forordnings mål:

h)

følgende ikke-statslige aktører:

a)

at finansiere teknisk bistand og målrettede foranstaltninger for administrativt samarbejde, herunder samarbejdsforanstaltninger, som involverer eksperter fra den offentlige sektor, som udsendes af de medlemsstater og regionale og lokale myndigheder, der er involveret i programmet

b)

at finansiere investeringer og investeringsrelaterede aktiviteter

c)

bidrag til EIB eller andre finansielle formidlere i overensstemmelse med artikel 23 til lånefinansiering, egenkapitalinvesteringer, garantifonde eller investeringsfonde

d)

gældslempelsesprogrammer i ekstraordinære tilfælde, i henhold til et gældslempelsesprogram, der er vedtaget på internationalt plan

e)

sektorspecifik eller generel budgetstøtte, når partnerlandets forvaltning af offentlige udgifter er tilstrækkelig gennemskuelig, pålidelig og effektiv, og når partnerlandet har indført hensigtsmæssige sektorspecifikke eller makroøkonomiske politikker, som er godkendt af dets vigtigste donorer, herunder eventuelt de internationale finansieringsinstitutioner

f)

rentegodtgørelser, særlig ved miljølån

g)

forsikring mod ikke-kommercielle risici

h)

at bidrage til en fond, som oprettes af Fællesskabet, medlemsstaterne, internationale eller regionale organisationer, andre donorer eller partnerlande

i)

indskud i internationale finansieringsinstitutioners eller regionale udviklingsbankers kapital

j)

at finansiere omkostningerne ved effektiv administration og overvågning af projekter og programmer for de lande, som modtager EF-bistand

k)

at finansiere mikroprojekter

l)

fødevaresikkerhedsforanstaltninger.

a)

medlemsstaterne, disses regionale og lokale myndigheder og offentlige og halvoffentlige organer

b)

EØS-lande, Schweiz og andre donorlande, især disses offentlige og halvoffentlige organer

c)

internationale organisationer, herunder regionale organisationer, især internationale og regionale finansieringsinstitutioner

d)

selskaber, virksomheder og andre organisationer og erhvervsdrivende i den private sektor og andre ikke-statslige aktører

e)

partnerlande og -regioner, som modtager midler.

a)

procedurerne i de pågældende partnerlande eller -regioner overholder principperne om gennemskuelighed, forholdsmæssighed, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling og hindrer enhver form for interessekonflikt

b)

de pågældende partnerlande eller -regioner forpligter sig til med regelmæssige mellemrum at undersøge, om de aktioner, der finansieres via Fællesskabets budget, gennemføres korrekt, at tage passende skridt til at modvirke uregelmæssigheder og bedrageri og til i givet fald at retsforfølge med henblik på at tilbagekræve ubehørigt udbetalte midler.

a)

Et mindstebeløb på 95 % af finansieringsrammen tildeles lande- og multilandeprogrammerne, jf. artikel 6, stk. 1, litra a), nr. i).

b)

Indtil 5 % af finansieringsrammen tildeles programmerne for grænseoverskridende samarbejde, jf. artikel 6, stk. 1, litra a), nr. ii).

9.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 310/15

(1)

På Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev der opstillet en målsætning om at gøre EU's økonomi til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Mødet understregede betydningen af at skabe et gunstigt klima for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og anså det for vigtigt at udbrede god praksis og opnå større konvergens mellem medlemsstaterne. På Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15. og 16. juni 2001 blev EU's strategi for en bæredygtig udvikling fastlagt for at sikre, at økonomisk vækst, social integration og miljøbeskyttelse går hånd i hånd. Virksomhedernes produktionsmønstre spiller en vigtig rolle for en bæredygtig udvikling.

(2)

For at bidrage til at fremme konkurrenceevne og innovation i Fællesskabet, vidensamfundets udvikling og en bæredygtig udvikling baseret på afbalanceret økonomisk vækst bør der iværksættes et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (i det følgende benævnt »rammeprogrammet«).

(3)

Dette er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 2. februar 2005 til Det Europæiske Råds forårsmøde »Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave — et nyt afsæt for Lissabon-strategien«, som opfordrer til en indsats for at fremme vækst og konkurrenceevne og for at gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde, og i hvilken det igen anføres, at iværksætterinitiativer skal stimuleres, at tilstrækkelig risikovillig kapital skal tiltrækkes til nystartede virksomheder, og at der skal opretholdes et stærkt europæisk industrielt grundlag, mens innovation og især økoinnovation, indførelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og en bæredygtig anvendelse af ressourcer bør fremmes. Mens konkurrenceevne i vid udstrækning frembringes af dynamiske virksomheder på åbne markeder med konkurrence og understøttet af de rette rammebetingelser, især af innovationsfremmende regler og bestemmelser, har finansiering fra Fællesskabets side en rolle at spille med hensyn til at virke som katalysator for støtte og med hensyn til at tilbyde komplementerende finansiering for at tackle situationer, hvor markedet svigter.

(4)

Det europæiske charter om små virksomheder (i det følgende benævnt »chartret«), som Det Europæiske Råd gav sin tilslutning til på mødet i Santa Maria de Feira den 19. og 20. juni 2000, beskriver de små virksomheder som »rygraden i Europas økonomi«. De nationale og europæiske politikker bør tage mere effektivt hensyn til de små virksomheders og håndværksvirksomheders særlige karakter, behov og forventninger. Fællesskabsforanstaltninger til fremme af SMV'er, som f.eks. Kommissionens meddelelse af 10. november 2005: »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program — moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse«, bør tage hensyn til chartrets målsætninger, og rammeprogrammet bør anvendes som et middel til at gøre fremskridt med henblik på at opfylde disse målsætninger.

(5)

Rammeprogrammet bør navnlig sætte ind i forbindelse med SMV'er som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (4). Programmet bør tage særlig hensyn til »gazellevirksomheders«, mikrovirksomheders og håndværksvirksomheders særlige karakteristika og behov, og til særlige målgrupper, herunder kvindelige iværksættere.

(6)

Rammeprogrammet bør samle de specifikke fællesskabsforanstaltninger på områderne iværksætterånd, SMV'er, industriel konkurrenceevne, innovation, IKT, miljøteknologi og intelligent energi, som indtil nu har været omfattet af Rådets afgørelse 96/413/EF af 25. juni 1996 om iværksættelse af et EF-handlingsprogram til forbedring af den europæiske industris konkurrenceevne (5), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1336/97/EF af 17. juni 1997 om et sæt retningslinjer for transeuropæiske telenet (6), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1655/2000 af 17. juli 2000 om det finansielle instrument for miljøet (Life) (7), Rådets beslutning 2000/819/EF af 20. december 2000 om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (2001-2005) (8), Rådets beslutning 2001/48/EF af 22. december 2000 om vedtagelse af et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af udvikling og brug af europæisk digitalt indhold på de globale net og til fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet (9), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1230/2003/EF af 26. juni 2003 om et flerårigt program for tiltag på energiområdet: »Intelligent Energi — Europa« (2003-2006) (10) og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2256/2003/EF af 17. november 2003 om et flerårigt program (2003-2005) for overvågning af eEurope 2005-handlingsplanen, formidling af god praksis og forbedring af net- og informationssikkerheden (Modinis) (11).

(7)

Rammeprogrammet fastlægger en række fælles mål, den samlede finansieringsramme for opfyldelse af disse mål, forskellige typer gennemførelsesforanstaltninger samt ordninger til overvågning og evaluering og til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser.

(8)

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 11. marts 2003: »Innovationspolitikken — en opdatering af EU's tilgang til Lissabon-strategien« og i lyset af Oslo-håndbogen (OECD) forstås der ved innovation at forny og udvide produkt- og servicesortimentet og de hermed forbundne markeder; at forny leverings- og distributionsmetoderne; at ændre ledelsen og tilrettelæggelsen af arbejdet, arbejdsbetingelserne og medarbejdernes uddannelse, ligesom det omfatter teknologisk, ikke-teknologisk og organisatorisk innovation.

(9)

Rammeprogrammet bør ikke omfatte forskning og teknologiske udviklingsaktiviteter, der gennemføres i henhold til traktatens artikel 166. Det bør supplere Fællesskabets syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (12) (i det følgende benævnt »det syvende FTU-rammeprogram«) ved at sætte ind i forbindelse med innovation, herunder både ikke-teknologisk og teknologisk innovation, der er nået videre end til den afsluttende demonstrationsfase og er klar til markedsintroduktion (afprøvning af innovationer med henblik på deres anvendelse på markederne). Det bør sikres, at der ikke er noget finansieringsgab mellem forskning, udvikling og anvendelse (teknologioverførselsaktiviteter inklusive pre-seed-fasen), og finansieringen af overførslen af forskningsresultater er derfor en opgave, som skal udføres i snæver samordning med det syvende FTU-rammeprogram og andre relevante forskningsprogrammer.

(10)

Rammeprogrammet bør også omfatte markedsintroduktion af eksisterende teknologier, der skal anvendes på en ny og innovativ måde. Pilotprojekter vedrørende teknologisk demonstration vil under visse forhold være omfattet af begge programmer (rammeprogrammet og det syvende FTU-rammeprogram). Dette vil kun kunne forekomme, når bestemte teknologiske løsninger (f.eks. tekniske standarder på IKT-området) skal valideres i markedsintroduktionsfasen af en i øvrigt allerede demonstreret teknologi.

(11)

Rammeprogrammet bør supplere strukturfondene, samtidig med at der tages hensyn til, at hvert instrument bør fungere efter sine egne specifikke procedurer. Således bør de samme støtteberettigede udgifter ikke finansieres to gange.

(12)

Rammeprogrammets fælles mål bør søges opfyldt gennem særprogrammerne »Iværksætter- og innovationsprogrammet«, »Støtteprogrammet for IKT-politik« og programmet »Intelligent Energi — Europa«.

(13)

Der bør i alle de programmer og aktiviteter, der er omfattet af rammeprogrammet, tages hensyn til principperne om gennemsigtighed og om lige muligheder for kvinder og mænd.

(14)

Denne afgørelse fastlægger for hele rammeprogrammets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (13), i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

(15)

Der bør til hvert særprogram afsættes et specifikt og vejledende budget.

(16)

For at sikre, at finansieringen begrænses til at tackle markedssvigt, og for at undgå markedsforvridninger bør rammeprogrammets finansiering være i overensstemmelse med Fællesskabet statsstøtteregler og de dermed følgende instrumenter samt Fællesskabets gældende definition af SMV'er.

(17)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt »EØS-aftalen«) og protokollerne til associeringsaftalerne indeholder bestemmelser om de pågældende landes deltagelse i fællesskabsprogrammer. Andre landes deltagelse bør være mulig, når aftaler og procedurer tillader dette.

(18)

Rammeprogrammet og særprogrammerne bør overvåges og evalueres regelmæssigt for at give mulighed for tilpasninger. Evalueringsrapporterne bør så vidt muligt også omfatte spørgsmålet om integration af ligestillingsaspektet i programmets aktiviteter.

(19)

Der bør desuden træffes passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages skridt til at geninddrive midler, som er tabt, uretmæssigt udbetalt eller ukorrekt anvendt, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (14), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (15) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (16).

(20)

I industri- og tjenesteydelsessektorerne afhænger virksomhedernes vækst og konkurrenceevne af deres evne til hurtigt at tilpasse sig forandringer, udnytte deres innovative potentiale og udvikle kvalitetsprodukter. Denne udfordring vedrører virksomheder af alle størrelser, men er særlig vigtig for mindre virksomheder. Det er derfor hensigtsmæssigt at iværksætte iværksætter- og innovationsprogrammet.

(21)

Fællesskabet kan være katalysator og koordinator for medlemsstaternes indsats. Det kan bidrage til og supplere deres resultater, især ved at fremme udvekslingen af nationale og regionale erfaringer og praksis, ved at definere og udbrede bedste praksis og innovative idéer og ved at bidrage til tilvejebringelsen af et EU-dækkende udbud af tjenester til støtte for erhvervsliv og innovation, især for SMV'er.

(22)

I Kommissionens meddelelse af 28. januar 2004 til Rådet og Europa-Parlamentet »Fremme af teknologi til bæredygtig udvikling: En EU-handlingsplan for miljøteknologi« efterlyses fællesskabsprogrammer, der kan støtte udviklingen og indførelsen af miljøteknologi, samt mobilisering af finansielle instrumenter til risikodeling ved investering i miljøteknologi.

(23)

For at støtte skabelsen af et europæisk marked for innovative produkter og tjenester er det nødvendigt for medlemsstaterne og Kommissionen at skabe gunstige vilkår for innovative produkter og tjenester, bl.a. gennem en proaktiv tilgang til offentlige indkøb med henblik på at bidrage til at skabe ledende markeder, samtidig med at SMV'ernes adgang og de offentlige serviceydelsers kvalitet forbedres, og gennem bedre regler og standarder, der er baseret på, at man på et tidligt tidspunkt forudser behovene. Kommissionen bør opstille retningslinjer for innovationsvenlige offentlige indkøb.

(24)

Med hensyn til teknologisk innovation bør SMV stimuleres til at gå ind i højteknologiske sektorer såsom rumfarts- og sikkerhedssektoren og til at udvikle applikationer, som kan anvendes inden for satellitpositioneringssystemet Galileo.

(25)

Ved økoinnovation forstås enhver form for nyskabelse, der sigter mod væsentlige og påviselige fremskridt hen imod målsætningen om bæredygtig udvikling ved at mindske den negative påvirkning af miljøet eller ved at opnå en mere effektiv og ansvarlig udnyttelse af naturressourcerne, herunder energiressourcerne. Økoinnovation er et koncept, der udvikler sig, og rammeprogrammet skal derfor hele tiden kunne tilpasses ændrede omstændigheder. Fremme af økoinnovation gennem rammeprogrammet bør tage sigte på at bidrage til gennemførelsen af handlingsplanen for miljøteknologi.

(26)

Rammeprogrammet bør under hensyntagen til aktiviteterne under miljøprogrammet Life+ (Life+) befordre indførelsen af miljøteknologi gennem pilotprojekter og markedsintroduktionsprojekter ved at udfylde kløften mellem vellykket demonstration af innovativ teknologi og markedsudbredelsen, ved at fjerne hindringerne for markedsindtrængning og ved fremme af frivillige tiltag inden for områder som f. eks. miljøforvaltning, og gennem netværkssamarbejde med relevante aktører. Det bør også støtte virksomheders økoinnovation gennem projekter og fælles investeringer i venturekapitalfonde, men der bør ikke være tale om dobbeltfinansiering af udgifter, der finansieres under Life+.

(27)

Markedsbaserede finansielle fællesskabsinstrumenter for SMV'er supplerer og øger virkningen af finansielle ordninger på nationalt plan. De kan navnlig fremhjælpe private investeringer til skabelse af nye, innovative virksomheder og støtte virksomheder med stort vækstpotentiale i deres ekspansionsfase for at mindske effekten af »ubalancer« med hensyn til frembringelse af egenkapital. De kan forbedre de eksisterende SMV'ers adgang til lånefinansiering af aktiviteter, der støtter deres konkurrenceevne og vækstpotentiale.

(28)

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) er Fællesskabets specialiserede formidler af risikovillig kapital og garantiinstrumenter for SMV'er. Den lægger særlig vægt på støtte til mikrofinansiering og early stage-finansiering i overensstemmelse med efterspørgslen på markedet og bedste praksis. Den bidrager til opfyldelsen af Fællesskabets mål, herunder et videnbaseret samfund, innovation, vækst, beskæftigelse og fremme af iværksætterånd. EIF sikrer den nødvendige kontinuitet i forvaltningen af Fællesskabets programmer og har opbygget stor erfaring heri. EIF's forvaltning af Fællesskabets finansielle instrumenter for SMV'er på Kommissionens vegne er således i uafhængige evalueringer blevet karakteriseret som god praksis. EIF besidder også den nødvendige ekspertise til at støtte aktioner baseret på partnerskaber mellem det offentlige og det private, iværksat af medlemsstaterne, med det formål at tiltrække høj -risiko investeringer fra kapitalmarkederne til fordel for innovative små virksomheder.

(29)

Forestående forandringer i det finansielle miljø og nye regnskabsstandarder gør de finansielle institutioner mere følsomme over for risici, medfører en ratingkultur og kan medføre en stramning af kreditterne til SMV'er, i det mindste i en overgangsperiode. Iværksætter- og innovationsprogrammet bør derfor imødekomme SMV'ernes skiftende finansielle behov, herunder behovet for nærhedsfinansiering og deres tilpasning til det nye finansielle miljø, samtidig med at man undgår markedsforvridninger. Endvidere bør aktiviteterne bidrage til at forbedre finansieringsinstitutternes evne til at vurdere risici i forbindelse med innovation med henblik på at udvikle teknologi-rating og forbedre SMV'ernes evne til bedre at udnytte de finansieringsinstrumenter, som markederne tilbyder.

(30)

Tjenester af høj kvalitet til støtte for virksomheder og innovation spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre SMV'erne adgang til information om, hvordan det indre marked for varer og tjenester fungerer, og hvilke muligheder det giver, samt om tværnational overførsel af innovation, viden og teknologi. De kan også spille en afgørende rolle med hensyn til at fremme SMV'ernes adgang til oplysninger om fællesskabslovgivning, som vedrører dem, og om fremtidig lovgivning, således at de kan forberede sig og foretage tilpasninger på en omkostningseffektiv måde. Der er oparbejdet betydelige erfaringer og færdigheder gennem de eksisterende europæiske støttenetværker for virksomheder, såsom Euro Info Centrene (EIC) og innovationsformidlingscentrene (IRC). Eksterne evalueringer har understreget, at den horisontale rolle i leveringen af EU's tjenester til støtte for virksomheder bør styrkes, bl.a. gennem optimering af samarbejdet mellem eksisterende tjenester og hjælpetjenester med henblik på oprettelse af en »one stop shop« baseret på et »no wrong door«-tilsagn. Dette vedrører spredning af oplysninger om Fællesskabets programmer og fremme af SMV'ernes deltagelse i disse programmer, især SMV'ernes deltagelse i det syvende FTU-rammeprogram. Evalueringer har også understreget betydningen af at fremme samspillet mellem Kommissionen og SMV'erne.

(31)

Fællesskabet bør skaffe sig et sundt analytisk grundlag til støtte for sin politik på områderne SMV'er, iværksætterånd, innovation og konkurrenceevne i industrisektorerne. Et sådant grundlag bør tilføre merværdi til de oplysninger, der er til rådighed på nationalt niveau inden for disse områder. Fællesskabet bør sørge for en fælles udvikling af konkurrenceevnestrategier for industri- og tjenesteydelsessektorerne og for fremme af bedste praksis i relation til et iværksættermiljø og en iværksætterkultur, herunder færdigheder, virksomhedernes sociale ansvar og lige muligheder for kvinder og mænd, samt for forbedring af etableringsmulighederne for unge iværksættere bl.a. gennem uddannelse og videreuddannelse, lige fra skole til højere uddannelse.

(32)

Det Europæiske Råd i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003 prioriterede innovation og iværksætterånd og understregede, at det var nødvendigt for Europa at gøre mere for at omsætte idéer til reel værditilvækst. Mødet opfordrede til en yderligere indsats for at skabe de betingelser, under hvilke virksomhederne bliver innovative. Den lineære model for innovation, der antager, at forskning fører direkte til innovation, har vist sig at være utilstrækkelig til at forklare innovationsresultater og til at udforme passende innovationspolitikker. Hvis man erkender, at virksomhederne er kernen i innovationsprocessen, bør finansiering til stimulering af virksomhedernes innovationsaktiviteter og forberedelse af markedsindførelse af innovation samt innovationsstyring og -kultur placeres under iværksætter- og innovationsprogrammet. Dette bør hjælpe med til at sikre, at innovation virker til fremme af konkurrenceevnen og finder praktisk anvendelse på virksomhedsniveau. På Det Europæiske Råds møde den 25. og 26. marts 2004 i Bruxelles blev det også anført, at rene teknologier er altafgørende for fuldt ud at udnytte synergieffekter mellem virksomheder og miljøet. Fremme af økoinnovation, som omfatter innovative rene teknologier, kan bidrage til at udnytte deres potentiale.

(33)

Markedet for overførsel af viden og optagelse heraf er ofte uigennemskueligt, og både manglende oplysninger og kontakter skaber markedshindringer. Virksomhederne finder det også vanskeligt at integrere teknologier, der ikke er en del af deres traditionelle aktivitetsområde, og at tilegne sig nye færdigheder. De finansielle risici kan være store i forbindelse med innovation, indtjening kan forsinkes af udviklingsvanskeligheder, og beskatningen af hhv. succes og fiasko er måske ikke neutral. Der kan være mangel på de færdigheder, der er nødvendige for at udnytte forskellige muligheder. Institutionelle eller lovgivningsmæssige hindringer kan forsinke eller underminere fremkomsten af nye markeder og adgangen til dem. Konkurslovgivningen kan udgøre et stærkt negativt incitament til at påtage sig en risiko i forbindelse med iværksættervirksomhed på grund af frygten for fiasko. Desuden kan økonomiske forhold være bestemmende for, om der finder innovation sted eller ej. Udviklingen af et erhvervsklima, der fremmer iværksætterånd, konkurrenceevne og innovation bør omfatte forbedring af en virksomheds- og innovationsorienteret økonomisk og administrativ reform, navnlig med henblik på at styrke konkurrenceevnen, fjerne bureaukratiske hindringer for SMV'er og skabe bedre lovgivningsmæssige rammer for iværksætterånd, etablering af virksomheder, vækst og innovation.

(34)

Disse hindringer for innovationsteknologiers markedsindtrængning er særlig relevante i forbindelse med miljøteknologier. Markedspriserne er alt for ofte ikke et helt korrekt udtryk for varers og tjenesters miljøomkostninger. Den del af omkostningerne, der ikke kommer til udtryk i markedspriserne, bæres af samfundet som helhed, og ikke af forureneren. Dette markedssvigt samt Fællesskabets interesse i bevare ressourcer, forhindre forurening og beskytte miljøet mere omkostningseffektivt, begrunder en øget støtte til økoinnovation.

(35)

Fællesskabets innovationsindsats har til formål at støtte udviklingen af innovationspolitikken i medlemsstaterne og deres regioner samt at lette udnyttelsen af synergieffekter mellem nationale, regionale og europæiske aktiviteter inden for innovationspolitik. Fællesskabet kan fremme tværnationale udvekslinger, gensidig læring og netværksdannelse og kan virke som en drivkraft for samarbejde om innovationspolitik. Dannelse af netværk blandt interessenterne er nøglen til at fremme strømmen af den viden og de idéer, der er nødvendige for innovation.

(36)

Rådets resolution fra mødet (Telekommunikation) i Bruxelles den 9. december 2004 udgør grundlaget for forslaget om et nyt initiativ om informationssamfundet, der skal styrke informationssamfundets bidrag til Europas resultater. I sin førnævnte meddelelse af 2. februar 2005 foreslår Kommissionen, at der fokuseres på »sikring af kraftigere og vedvarende vækst og skabelse af flere og bedre job«. Den fremhæver anvendelsen af IKT i både den private og den offentlige sektor som nøgleelement med hensyn til forbedring af Europas innovationsresultater og konkurrenceevne. Støtteprogrammet for IKT-politik bør derfor iværksættes.

(37)

Aktioner under støtteprogrammet for IKT-politik bør også bidrage til at nå målene i i2010-strategien under hensyntagen til andre fællesskabsprogrammer inden for IKT, så overlapning af indsatsen undgås.

(38)

IKT er rygraden i videnøkonomien. IKT tegner sig for ca. halvdelen af produktivitetsvæksten i moderne økonomier og skaber enestående løsninger til tackling af de vigtigste samfundsproblemer. Forbedringen af offentlige tjenester og forsyningspligtydelser skal gennemføres i tæt samarbejde med de relevante fællesskabspolitikker, f.eks. inden for områderne folkesundhed, uddannelse, miljø, transport samt udvikling og konkurrence i det indre marked.

(39)

Udbredelse og optimal anvendelse af innovative IKT-baserede løsninger bør stimuleres, især for tjenester inden for områder af offentlig interesse, herunder forbedring af livskvaliteten hos vanskeligt stillede befolkningsgrupper, f.eks. handicappede og ældre. Fællesskabsstøtte bør også fremme koordineringen og gennemførelsen af aktioner til udvikling af informationssamfundet i alle medlemsstaterne.

(40)

Midtvejsevalueringen af eTEN-programmet (Trans European Network for Telecom) anbefaler anvendelse af en fremgangsmåde, hvor Fællesskabets intervention baseres på efterspørgslen, for så vidt angår projekter til støtte for transeuropæiske tjenester på områder af offentlig interesse.

(41)

Kommissionens meddelelser om e-forvaltning og e-sundhed og Rådets konklusioner i forbindelse hermed opfordrede til en øget indsats inden for innovation, udveksling af god praksis og interoperabilitet og påpegede behovet for øgede synergieffekter mellem indbyrdes relaterede fællesskabsprogrammer. Interoperabilitet er af stor betydning for informationssamfundets udvikling.

(42)

Der er blevet fastlagt retlige rammer for udfordringerne med hensyn til digitalt indhold i informationssamfundet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (17), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (18) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (19).

(43)

Forskellig praksis i medlemsstaterne skaber fortsat tekniske hindringer, der bremser bred adgang til og genanvendelse af den offentlige sektors informationer i EU.

(44)

Fællesskabets indsats med hensyn til digitalt indhold bør tage hensyn til, at EU er et flersproget og multikulturelt område.

(45)

Naturressourcerne, der i henhold til traktatens artikel 174, skal udnyttes forsigtigt og rationelt, omfatter foruden vedvarende energikilder også olie, naturgas og faste brændstoffer, som er vigtige energikilder, men som også er de vigtigste kilder til CO2-emissioner.

(46)

I Kommissionens grønbog »På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed« anføres det, at EU i stadig højere grad er ved at blive afhængig af eksterne energikilder, og at denne afhængighed vil kunne stige til 70 % i løbet af 20 til 30 år. Den understregede derfor behovet for at afbalancere forsyningspolitikken i retning af en klar indsats for en efterspørgselspolitik, og den opfordrede til et bedre styret og mere miljøvenligt forbrug, især i transportsektoren og bygge- og anlægssektoren. Den opfordrede også til prioritering af udviklingen af nye og vedvarende energikilder for at tackle udfordringerne i forbindelse med den globale opvarmning og for at opfylde det mål, der allerede er opstillet i tidligere handlingsplaner og resolutioner, og som er, at 12 % af Fællesskabets interne bruttoforbrug inden 2010 skal dækkes af vedvarende energikilder.

(47)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret ved hjælp af vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (20) skal medlemsstaterne fastsætte nationale vejledende mål, der er i overensstemmelse med Fællesskabets vejledende mål på 12 % af Fællesskabets interne bruttoforbrug inden 2010 samt med det vejledende mål, at 22,1 % af Fællesskabets elforbrug inden 2010 skal produceres ved hjælp af vedvarende energikilder. I Kommissionens meddelelse af 26. maj 2004»Den vedvarende energis andel i EU« advares der om, at målet på 12 % vedvarende energi i Fællesskabets samlede energiforbrug i 2010 ikke vil kunne opfyldes, medmindre der gøres en betydelig ekstraindsats.

48)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (21) skal medlemsstaterne indføre minimumskrav om nye og allerede eksisterende bygningers energimæssige ydeevne for at sikre en energicertificering af bygninger, og desuden skal de indføre krav om regelmæssig kontrol af kedler og luftkonditioneringsanlæg i bygninger.

(49)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (22) skal medlemsstaterne sikre, at en minimumsandel af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer markedsføres på deres område.

(50)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF (23) skal medlemsstaterne analysere deres potentiale for højeffektiv kraftvarmeproduktion og etablere støtteordninger i overensstemmelse med det nærmere bestemte nationale potentiale.

(51)

For at fremme gennemførelsen af disse fællesskabsforanstaltninger, opnå større markedsgennemtrængning for vedvarende energikilder og forbedre energieffektiviteten er der behov for særlige programmer på fællesskabsplan for at skabe betingelserne for at bevæge sig mod bæredygtige energisystemer, især for at støtte standardiseringen af udstyr til frembringelse eller forbrug af vedvarende energikilder, øge udbredelsen af teknologi og sprede bedste praksis med hensyn til styring af efterspørgselssiden. Det samme gælder for fællesskabsforanstaltninger vedrørende mærkning af elektrisk og elektronisk udstyr, kontorudstyr og kommunikationsudstyr med energieffektivitet samt standardisering af udstyr til belysning, opvarmning og luftkonditionering. Programmet »Intelligent Energi — Europa« bør derfor iværksættes.

(52)

Programmet »Intelligent Energi — Europa« bør bidrage til at opnå de generelle mål om forbedring af energispredningen og forsyningssikkerheden og styrkelse af konkurrenceevnen hos virksomhederne i EU, i særdeleshed SMV'er, samtidig med at miljøet beskyttes, og de internationale forpligtelser på dette område opfyldes. Foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i dette program bør også fokusere på teknologiske forbedringer i produktionsprocesser og foreslå effektivitetsgevinster via forbedret transportlogistik.

(53)

Den fastlagte strategi for bæredygtig energi kan kun opnå fuld effekt, hvis der er en kontinuitet i forhold til Fællesskabets støtte til udvikling af politikker og gennemførelse heraf samt fjernelse af ikke-teknologiske hindringer gennem mere effektive kampagner, og ikke mindst gennem støtte til fremskyndelse af investeringer og stimulering af markedsudbredelsen af innovative teknologier i hele Fællesskabet.

(54)

Ud over miljøfordele kan det anføres, at vedvarende energikilder og energieffektivitet er blandt de hurtigst voksende industrier i Fællesskabet, og at de skaber nye, innovative arbejdspladser. Den europæiske industri for vedvarende energi er verdens førende med hensyn til udvikling af teknologier til produktion af elektricitet ved hjælp vedvarende energi. Sådanne teknologier fremmer den økonomiske og sociale samhørighed og betyder, at man undgår for stort ressourcespild.

(55)

Beslutning nr. 1230/2003/EF ophører med at være gældende fra 31. december 2006.

(56)

Tre ud af de fire specifikke områder i det program, der blev iværksat ved beslutning nr. 1230/2003/EF, bør videreføres under rammeprogrammet: i) fremme af energieffektivitet og rationel anvendelse af energiressourcer (»Save«), ii) fremme af nye og vedvarende energikilder (»Altener«) og iii) fremme af energieffektivitet og anvendelse af nye og vedvarende energikilder inden for transport (»Steer«).

(57)

Den internationale dimension (»Coopener«) af programmet, der blev fastlagt ved beslutning nr. 1230/2003/EF, bør videreføres inden for rammerne af de nye fællesskabsinstrumenter for ekstern bistand som del af et tematisk program for miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder energi. Der bør imidlertid være en nær forbindelse mellem den relevante del af det tematiske program og særprogrammet »Intelligent Energi — Europa« for at bistå SMV'erne med at drage fordel af de potentielle markeder for intelligent energi, der findes uden for Europa.

(58)

I overensstemmelse med principperne om god forvaltning og bedre lovgivning har Kommissionen bedt internationale eksperter om at foretage en forudgående evaluering af et fornyet flerårigt fællesskabsprogram på energiområdet, der skal efterfølge det nuværende program »Intelligent Energi — Europa« efter 31. december 2006. I deres rapport konkluderede eksperterne, at det var nødvendigt at sikre videreførelsen af programmet »Intelligent Energi — Europa« ud over 2006 og at forny det i form af et mere omfattende og ambitiøst instrument. Dette program bør endvidere etableres med henblik på yderligere at forbedre den europæiske styrke og ekspertise inden for bæredygtige energiteknologier og deres anvendelse.

(59)

Der bør tages hensyn til behovet for brugervenlighed og administrativ forenkling i forbindelse med gennemførelsen af rammeprogrammet. Kommissionen bør offentliggøre og udbrede en brugerhåndbog med et sæt klare, enkle og gennemsigtige generelle principper for støttemodtageres deltagelse i rammeprogrammet. Dette bør især gøre det lettere for SMV'er at deltage. Brugerhåndbogen bør beskrive rettigheder og pligter for støttemodtagerne; finansielle bestemmelser såsom støtteberettigede udgifter og støttesatser; principper for forvaltningsregler og -procedurer, navnlig brugervenlige gennemførelsesprocedurer, der i relevant omfang kan tage form af en totrinsproces under forudsætning af, at proceduren ikke forlænger perioden fra vurderingen til underskrivelsen af kontrakten; regler for brug og udbredelse af projektresultater og principper for vurdering, udvælgelse og godkendelse af forslag.

(60)

Kommissionen kan på grundlag af en costbenefit-analyse anvende et nyt eller et eksisterende forvaltningsorgan til gennemførelsen af rammeprogrammet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (24).

(61)

Rammeprogrammet bør også anvendes til støtte for overvejelser om de europæiske innovationspolitikkers fremtidige strukturer og behov.

(62)

Da målene med denne afgørelse vedrørende fremme af Fællesskabets konkurrenceevne og innovation ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, fordi det er nødvendigt med multilaterale partnerskaber, tværnational mobilitet og udveksling af information i hele Fællesskabet, og derfor på grund af aktionernes omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i samme artikel går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(63)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (25).

(64)

På grund af karakteren af de spørgsmål, der indgår i særprogrammerne, bør Kommissionen bistås af forskellige udvalg ved gennemførelsen af de enkelte særprogrammer. Disse udvalg bør holde deres møder samtidig med regelmæssige mellemrum, således at de kan afholde fælles møder for at drøfte spørgsmål af horisontal eller fælles relevans, således som EIP-Forvaltningsudvalget (EIPC) sammen med Kommissionen har peget på.

(65)

For at forbedre sammenhængen mellem rammeprogrammets elementer samt dets effektivitet bør et strategisk rådgivende udvalg om konkurrenceevne og innovation rådgive Kommissionen.

(66)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 456/2005/EF af 9. marts 2005 om et flerårigt fællesskabsprogram med sigte på at gøre digitalt indhold i Europa mere tilgængeligt, mere anvendeligt og nemmere at udnytte (26), iværksættes et flerårigt program benævnt »eContentplus«. Denne afgørelse udløber den 31. december 2008. Derefter bør de foranstaltninger, der skal sikre forbedret tilgængelighed, anvendelighed og kommerciel udnyttelse af digitalt indhold i Fællesskabet, videreføres under støtteprogrammet for IKT-politik, som iværksættes med nærværende afgørelse.

(67)

De foranstaltninger, der er truffet bestemmelse om i afgørelse 96/413/EF bør integreres i iværksætter og innovationsprogrammet. Afgørelse 96/413/EF bør derfor ophæves —

a)

at fremme virksomhedernes, særlig SMV'ernes konkurrenceevne

b)

at fremme alle former for innovation, herunder økoinnovation

c)

at fremskynde udviklingen af et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, innovativt og inklusivt informationssamfund

d)

at forbedre energieffektiviteten og fremme nye og vedvarende energikilder i alle sektorer, herunder transportsektoren.

a)

iværksætter- og innovationsprogrammet

b)

støtteprogrammet for IKT-politik

c)

programmet »Intelligent Energi — Europa«.

a)

lande i den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS), i overensstemmelse med de betingelser der er i fastlagt i EØS-aftalen

b)

tiltrædelses- og kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EF-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser

c)

landene i Vestbalkan i overensstemmelse med de bestemmelser, som skal aftales med disse lande efter indgåelsen af rammeaftaler vedrørende deres deltagelse i Fællesskabets programmer

d)

andre tredjelande, hvis der på grundlag af aftaler og procedurer gives mulighed herfor.

a)

adgang til finansiering for SMV'er i opstart- og vækstfasen og investering i innovationsaktiviteter

b)

etablering af gunstige betingelser for samarbejde mellem SMV'er, navnlig inden for samarbejde på tværs af grænserne

c)

alle former for innovation i virksomhederne

d)

økoinnovation

e)

iværksætterånd og innovationskultur

f)

virksomheds- og innovationsorienteret økonomisk og administrativ reform.

a)

forøgelse af de investeringer, der foretages af venturekapitalfonde og gennem investeringsinstrumenter tilbudt af »business angels«

b)

fremme af gældsfinansieringsinstrumenter for SMV'er

c)

forbedring af de finansielle rammebetingelser for SMV'er og af deres investeringsparathed.

a)

fremme af tjenester til støtte for SMV'er

b)

bidrag til foranstaltninger, der skal hjælpe og tilskynde SMV'er til at samarbejde med andre virksomheder og andre innovationsaktører på tværs af grænserne, herunder SMV'ers inddragelse i standardiseringsarbejde på europæisk og internationalt plan

c)

fremme af det internationale samarbejde mellem virksomheder, bl.a. på regionalt niveau og gennem SMV-netværk, der søger at koordinere og udvikle deres økonomiske og industrielle aktiviteter.

a)

fremme af sektorspecifik innovation, virksomhedsklynger, innovationsnetværk, offentlige/private innovationspartnerskaber og samarbejde med relevante internationale organisationer samt anvendelse af innovationsmanagement

b)

støtte til nationale og regionale programmer for innovation i virksomhederne

c)

støtte til indførelse af innovative teknologier og koncepter og innovativ anvendelse af eksisterende teknologier og koncepter

d)

støttetjenester for overførsel af viden og teknologi mellem landene og for beskyttelse og forvaltning af intellektuel og industriel ejendomsret

e)

udvikling og udforskning af nye typer innovationstjenester

f)

fremme af teknologi og viden gennem dataarkivering og -overførsel.

a)

støtte til indførelse af miljøteknologier og økoinnovationsaktiviteter

b)

fælles investeringer i venturekapitalfonde, som tilvejebringer egenkapital bl.a. til virksomheder, der investerer i økoinnovation efter proceduren i bilag II

c)

fremme af økoinnovationsnetværk og -klynger og offentlig-private partnerskaber inden for økoinnovation, udvikling af innovative erhvervstjenester og fremme af økoinnovation

d)

fremme af nye og integrerede tilgange til økoinnovation på områder som f.eks. miljøforvaltning og miljøvenligt design af produkter, processer og tjenesteydelser, under hensyn til deres samlede livscyklus.

a)

fremme af iværksættertankegang, -færdigheder og -kultur og skabelse af balance mellem den med iværksættervirksomhed forbundne risiko og belønning, særlig for kvinder og unge

b)

fremme af et erhvervsmiljø, der er gunstigt for innovation, virksomhedsudvikling og vækst

c)

støtte til politikudvikling og samarbejde mellem de forskellige aktører, herunder transnationalt samarbejde mellem nationale og regionale programforvaltere, navnlig med henblik på at gøre programmerne og foranstaltningerne mere SMV-venlige

d)

fremme af oprettelsen og overdragelsen af virksomheder.

a)

dataindsamling, resultatanalyse og -overvågning og udarbejdelse og koordinering af politikker

b)

bidrag til fastlæggelse og fremme af konkurrenceevnestrategier for industri- og servicesektoren

c)

støtte til erfaringsudveksling i og mellem nationale, regionale og lokale myndigheder med henblik på resultatoptimering.

a)

faciliteten for SMV'er i hurtig vækst og innovative SMV'er (GIF)

b)

SMV-garantifaciliteten (SMEG)

c)

kapacitetsopbygningsordningen (CBS).

a)

fremme af etablering og finansiering af SMV'er og begrænsning af ubalancen på markedet for egenkapital og risikovillig kapital, der hindrer SMV'er i at udnytte deres vækstpotentiale med henblik på at forbedre det europæiske venturekapitalmarked

b)

støtte til innovative SMV'er med stort vækstpotentiale, særlig virksomheder, der er engageret i forskning, udvikling og andre innovationsaktiviteter.

—

Den første komponent, »GIF1«, omfatter investeringer i virksomhedernes tidlige udviklingsfase (»seed« og opstart). Den investerer i specialiserede venturekapitalfonde som f. eks. startfasefonde, fonde, der arbejder regionalt, fonde, der fokuserer på særlige sektorer, teknologier eller FTU, og fonde i tilknytning til kuvøser, som selv stiller kapital til rådighed for SMV'er. Den kan også fungere som medinvestor i fonde og investeringsinstrumenter, der forvaltes af »business angels«.

—

Den anden komponent, »GIF2«, omfatter investeringer i ekspansionsfasen og investerer i specialiserede venturekapitalfonde, som stiller ansvarlig lånekapital eller egenkapital til rådighed for innovative SMV'er med stort vækstpotentiale i deres ekspansionsfase. GIF2-investeringer undgår »buyout« — eller erstatningskapital, der er beregnet til selskabstømning.

a)

tilvejebringelse af kontragarantier eller samgarantier for garantiordninger i de støtteberettigede lande

b)

tilvejebringelse af direkte garantier for andre egnede finansielle formidlere.

—

Den første komponent, a) gældsfinansiering via lån eller leasing, har til formål at begrænse de vanskeligheder, SMV'er har med hensyn til adgang til finansiering enten på grund af den formodede højere risiko i tilknytning til investeringer i visse videnrelaterede aktiviteter som f.eks. teknologisk udvikling, innovation og teknologioverførsel eller på grund af manglende sikkerhedsstillelse.

—

Den anden komponent, b) mikrokreditfinansiering, har til formål at tilskynde finansielle institutioner til at spille en større rolle ved ydelse af mindre lån, som normalt ville indebære uforholdsmæssigt højere administrationsomkostninger for låntagere med utilstrækkelig sikkerhedsstillelse. Ud over garantier eller kontragarantier kan de finansielle formidlere få støtte til delvis at dække de store administrative omkostninger ved mikrokreditfinansiering.

—

Den tredje komponent, c) garantier for egenkapitalinvesteringer eller investeringer i form af ansvarlig lånekapital i SMV'er, omfatter investeringer, som stiller »seedkapital« og/eller kapital i opstartfasen til rådighed, samt mezzaninfinansiering med henblik på at begrænse de vanskeligheder, SMV'er har som følge af deres svage finansielle struktur, og vanskeligheder i forbindelse med virksomhedsoverdragelser.

—

Den fjerde komponent, d) securitisation af SMV'ers gældsfinansieringsporteføljer, har til formål at skaffe supplerende gældsfinansiering for SMV'er under egnede risikodelingsordninger med de pågældende institutioner. Støtte til sådanne transaktioner sker på betingelse af, at de långivende institutioner forpligter sig til at stille en væsentlig del af den opnåede likviditet ved den mobiliserede kapital til rådighed for nye lån til SMV'er i en rimelig periode. Størrelsen af denne nye gældsfinansiering beregnes ud fra størrelsen på den garanterede porteføljerisiko og forhandles ligesom perioden særskilt med hver långivende institution.

a)

højnelse af investerings- og teknologiekspertisen hos fonde og andre finansielle formidlere, der investerer i innovative SMV'er eller SMV'er med vækstpotentiale

b)

fremme af SMV'ers kreditmuligheder ved at forbedre kreditvurderingsprocedurerne i forbindelse med SMV-långivning.

a)

tjenester i tilknytning til information, feedback, virksomhedssamarbejde og internationalisering

b)

tjenester vedrørende innovation og til overførsel af både teknologi og viden

c)

tjenester, der tilskynder SMV'er til at deltage i det syvende FTU-rammeprogram.

a)

undersøgelser, dataindsamling, rundspørger og publikationer, så vidt muligt på grundlag af officielle statistikker

b)

»twinning« og ekspertmøder, herunder mellem eksperter fra offentlige institutioner, eksperter sendt af SMV'er og andre interesserede parter, konferencer og andre foranstaltninger

c)

opmærksomhedsskabende aktiviteter, netværkssamarbejde og andre relevante aktiviteter

d)

benchmarking af nationale og regionale resultater og samarbejde om god praksis, herunder formidling og gennemførelse heraf.

a)

analyse og overvågning af konkurrenceevnen og sektorbestemte spørgsmål, herunder med henblik på Kommissionens årsberetning om den europæiske industris konkurrenceevne

b)

udarbejdelse af konsekvensanalyser af fællesskabsforanstaltninger med særlig relevans for virksomhedernes konkurrenceevne og offentliggørelse heraf med henblik på at identificere områder, hvor eksisterende lovgivning bør forenkles, eller hvor der er behov for nye lovgivningsforanstaltninger med henblik på at gøre innovation mere attraktiv i Fællesskabet

c)

evaluering af særlige aspekter eller særlige gennemførelsesforanstaltninger i tilknytning til iværksætter- og innovationsprogrammet

d)

formidling af information i tilknytning til iværksætter- og innovationsprogrammet.

a)

de nødvendige foranstaltninger til dets gennemførelse

b)

prioriteringer

c)

kvalitative og kvantitative mål

d)

relevante evalueringskriterier og kvalitative og kvantitative indikatorer for at analysere, hvor effektivt der leveres resultater, som bidrager til at nå målene i særprogrammerne og i det samlede rammeprogram

e)

tidsfrister for gennemførelsen

f)

regler for deltagelse

g)

kriterier for udvælgelse og evaluering af foranstaltningerne.

a)

etablering af det europæiske samarbejdsområde for information og styrkelse af det indre marked for IKT-produkter og -tjenester og IKT-baserede produkter og -tjenester

b)

innovationsfremme gennem bredere anvendelse af og investeringer i IKT

c)

udvikling af et inklusivt informationssamfund, mere effektive og gunstige tjenester på områder af offentlig interesse og forbedring af livskvaliteten.

a)

at sikre generel adgang til IKT-baserede tjenester og at skabe passende rammebetingelser for hurtig, relevant og effektiv indførelse af konvergerende digital kommunikation og digitale tjenester, herunder aspekter i tilknytning til interoperabilitet, anvendelse af åbne standarder, samt sikkerhed og tillid

b)

at forbedre betingelserne for udvikling af digitalt indhold under hensyntagen til flersprogethed og kulturel mangfoldighed

c)

at overvåge det europæiske informationssamfund gennem dataindsamling og analyse af udviklingen inden for samt udbuddet og anvendelsen af digitale kommunikationstjenester, herunder udviklingen inden for internet, adgang til og anvendelse af bredbånd samt udviklingstendenserne inden for indhold og tjenester.

a)

at fremme innovation inden for processer, tjenester og produkter gennem IKT, særlig i SMV'er og hos offentlige myndigheder, under hensyn til de nødvendige kvalifikationskrav

b)

at lette samarbejdet mellem den offentlige og private sektor samt partnerskaber med henblik på at fremskynde innovation og investeringer i IKT

c)

at fremme og oplyse om de muligheder og fordele, som IKT og dets nye anvendelser indebærer for borgere og virksomheder, herunder at styrke tilliden til og åbenheden over for nye IKT-anvendelser og at sætte gang i debatten på europæisk plan om udviklingstendenserne inden for IKT.

a)

at lette adgangen til IKT, herunder digitalt indhold, og at fremme digitale færdigheder

b)

at styrke tilliden til IKT og anvendelsen af IKT, særlig med henblik på databeskyttelse

c)

at forbedre kvaliteten, effektiviteten, udbuddet og tilgængeligheden af elektroniske tjenester på områder af offentlig interesse og med hensyn til deltagelse i samfundslivet gennem IKT, herunder, hvor det er relevant, interoperable paneuropæiske eller grænseoverskridende offentlige tjenester samt udvikling af moduler af fælles interesse og udveksling af god praksis.

a)

projekter, herunder gennemførelses-, pilot- og markedsintroduktionsprojekter

b)

aktioner vedrørende bedste praksis med henblik på at formidle viden og udveksle erfaringer i hele Fællesskabet

c)

tematiske netværk mellem en række aktører om et givet mål med henblik på at lette koordineringen og udveksling af viden.

a)

undersøgelser, dataindsamling, rundspørger og publikationer, så vidt muligt på grundlag af officielle statistikker

b)

møder mellem eksperter, herunder eksperter fra offentlige institutioner, eksperter sendt af SMV'er og andre berørte parter, konferencer og andre foranstaltninger

c)

opmærksomhedsskabende aktioner, netværkssamarbejde og andre relevante aktiviteter

d)

benchmarking af nationale og regionale resultater og samarbejde om god praksis, herunder formidling og gennemførelse heraf.

a)

foranstaltninger vedrørende PR, formidling, information og kommunikation

b)

informations-, viden og erfaringsudveksling, afholdelse af konferencer, seminarer, workshopper eller andre møder og forvaltning af klyngeaktiviteter.

a)

de nødvendige foranstaltninger til dets gennemførelse

b)

prioriteringer

c)

kvalitative og kvantitative mål

d)

relevante evalueringskriterier og kvalitative og kvantitative indikatorer til måling af, hvor effektivt der leveres resultater, som bidrager til at nå målene i særprogrammerne og i det samlede rammeprogram

e)

tidsfrister for gennemførelsen

f)

regler for deltagelse

g)

kriterier for udvælgelse og evaluering af foranstaltningerne.

a)

til fremme af energieffektivitet og rationel anvendelse af energiressourcer

b)

til fremme af nye og vedvarende energikilder og til støtte af energidiversificering

c)

til fremme af energieffektivitet og anvendelse af nye og vedvarende energikilder inden for transport.

a)

at stille de elementer til rådighed, der er nødvendige for at forbedre bæredygtigheden, for at udvikle byers og regioners potentiale og for at udarbejde de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der kræves for at opfylde de strategiske målsætninger i tilknytning hertil; at udvikle de midler og instrumenter, der skal anvendes til at overvåge og evaluere konsekvenserne af Fællesskabets og medlemsstaternes foranstaltninger på de områder, som programmet vedrører, og til at varetage opfølgningen

b)

at fremme investeringer i medlemsstaterne i nye og effektive teknologier inden for energieffektivitet, vedvarende energi og energidiversificering, herunder inden for transport, ved at skabe forbindelse mellem vellykket demonstration af innovative teknologier og indførelsen af dem på markedet i stor målestok for at fremme offentlige og private investeringer, udvikle strategisk vigtige teknologier, nedbringe omkostningerne, øge markedserfaringerne og bidrage til at begrænse finansielle og andre risici og øvrige hindringer for denne type investering

c)

at fjerne ikke-teknologiske hindringer for effektive og intelligente energiproduktions- og energiforbrugsmønstre ved at fremme opbygning af institutionel kapacitet, herunder på lokalt og regionalt niveau, ved at højne informationsniveauet, bl.a. gennem uddannelsessystemet, ved at fremme udveksling af erfaringer og knowhow blandt de vigtigste aktører og blandt erhvervslivet og borgerne generelt og ved at tilskynde til udbredelse af bedste praksis og de bedst tilgængelige teknologier, særlig gennem foranstaltninger på fællesskabsplan.

a)

forbedring af energieffektiviteten og rationel anvendelse af energi, særlig inden for bygge- og industrisektoren, undtagen aktioner, der er omfattet af artikel 41

b)

støtte til udarbejdelse af lovgivningsmæssige foranstaltninger og anvendelsen heraf.

a)

fremme af nye og vedvarende energikilder til central og decentral produktion af elektricitet, varme og køling og dermed støtte til diversificering af energikilderne, undtagen aktioner omfattet af artikel 41

b)

integrering af nye og vedvarende energikilder i det lokale miljø og energisystemerne

c)

støtte til udarbejdelse af lovgivningsmæssige foranstaltninger og anvendelsen heraf.

a)

støtte til initiativer vedrørende alle energiaspekter inden for transport og energikildediversificering

b)

fremme af vedvarende energi og energieffektivitet inden for transport

c)

støtte til udarbejdelse af lovgivningsmæssige foranstaltninger og anvendelsen heraf.

a)

integrering af energieffektivitet og vedvarende energikilder i flere sektorer af økonomien

b)

kombinering af forskellige instrumenter, værktøjer og aktører inden for samme aktion eller projekt.

a)

strategiske undersøgelser på grundlag af fælles analyser og regelmæssig overvågning af markedsudviklingen og energiudviklingen med henblik på udarbejdelse af nye lovgivningsmæssige foranstaltninger eller gennemgang af eksisterende lovgivning, herunder vedrørende det indre marked for energi, med henblik på gennemførelse af den mellem- og langsigtede strategi inden for energi til fremme af bæredygtig udvikling samt med henblik på langsigtede, frivillige aftaler med industrien og andre aktører og udvikling af standarder og mærknings- og certificeringsordninger, hvor det er relevant også i samarbejde med tredjelande og internationale organisationer

b)

etablering, udvidelse eller omorganisering af strukturer og instrumenter for bæredygtig energiudvikling, herunder lokal og regional energistyring, og udvikling af passende finansielle produkter og markedsinstrumenter, idet der bygges på erfaringerne fra tidligere og nuværende netværk

c)

fremme af bæredygtige energisystemer og bæredygtigt energimateriel for yderligere at fremme deres udbredelse på markedet og tilskynde til investeringer, der skal lette overgangen fra demonstration til markedsføring af mere effektive teknologier, opmærksomhedsskabende kampagner og etablering af den institutionelle kompetence

d)

udvikling af informations-, og undervisningsstrukturer, anvendelse af resultater, fremme og udbredelse af knowhow og bedste praksis med deltagelse af samtlige forbrugere, formidling af resultaterne af aktionerne og projekterne og samarbejde med medlemsstaterne gennem operationelle netværk

e)

overvågning af gennemførelsen og konsekvenserne af Fællesskabets lovgivningsmæssige foranstaltninger og støtteforanstaltninger.

a)

de nødvendige foranstaltninger til dets gennemførelse

b)

prioriteringer

c)

kvalitative og kvantitative mål

d)

relevante evalueringskriterier og kvalitative og kvantitative indikatorer til måling af, hvor effektivt der leveres resultater, som bidrager til at nå målene i særprogrammerne og i det samlede rammeprogram

e)

tidsfrister for gennemførelsen

f)

regler for deltagelse

g)

kriterier for udvælgelse og evaluering af foranstaltningerne.

a)

Udvalget for Iværksætter- og Innovationsprogrammet, benævnt EIP-Forvaltningsudvalget (EIPC)

b)

Udvalget for Støtteprogrammet for IKT-politik, benævnt IKT-Forvaltningsudvalget (ICTC)

c)

Udvalget for Programmet »Intelligent Energi — Europa«, benævnt IEE-Forvaltningsudvalget (IEEC).