ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 294

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

49. årgang
25. oktober 2006


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

*

Rådets forordning (EF) nr 1582/2006 af 24. oktober 2006 om ændring af forordning (EØF) nr. 1907/90 for så vidt angår undtagelsesbestemmelsen om vask af æg

1

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 1583/2006 af 23. oktober 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ethanolamin med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

2

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1584/2006 af 24. oktober 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

17

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1585/2006 af 24. oktober 2006 om ændring af bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006

19

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1586/2006 af 24. oktober 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1483/2006 for så vidt angår de mængder, der er omfattet af den løbende licitation med henblik på videresalg på EF's marked af korn fra medlemsstaternes interventionsorganer

21

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1587/2006 af 23. oktober 2006 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i Belarus

25

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1588/2006 af 23. oktober 2006 om forbud mod fiskeri efter dybhavsrejer i norske farvande syd for 62° N fra fartøjer, der fører svensk flag

27

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1589/2006 af 24. oktober 2006 om forbud mod fiskeri efter rødfisk i NAFO-område 3M fra fartøjer, der fører estisk, tysk, lettisk, litausk og portugisisk flag

29

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1590/2006 af 24. oktober 2006 om, i hvilket omfang de ansøgninger om importlicenser, som er indleveret fra den 16.-18. oktober 2006 for smør med oprindelse i New Zealand under det importtoldkontingent, der forvaltes efter forordning (EF) nr. 1452/2006, kan godkendes

31

 

*

Kommissionens direktiv 2006/86/EF af 24. oktober 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår krav til sporbarhed, indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser og visse tekniske krav til kodning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler ( 1 )

32

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Rådet

 

*

Rådets afgørelse af 27. marts 2006 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albaniens ministerråd om visse aspekter af lufttrafik

51

Aftale mellem Republikken Albaniens ministerråd og Det Europæiske Fællesskab om visse aspekter af lufttrafik

52

 

 

Kommissionen

 

*

Kommissionens Beslutning af 4. september 2006 om fastsættelse af kode og standardregler for overførsel i maskinlæsbar form af resultater fra basisundersøgelser af vinarealerne (meddelt under nummer K(2006) 3881) (kodificeret udgave)

59

 

 

Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union

 

*

Rådets afgørelse 2006/718/FUSP af 23. oktober 2006 om gennemførelse af fælles holdning 2006/276/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i Belarus

72

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr 1582/2006

af 24. oktober 2006

om ændring af forordning (EØF) nr. 1907/90 for så vidt angår undtagelsesbestemmelsen om vask af æg

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg (1), særlig artikel 2, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 6, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for æg (2) fastsættes kriterierne for den undtagelsesbestemmelse, der sætter pakkerier i stand til at vaske æg frem til den 31. december 2006. En undtagelse er blevet indrømmet ni pakkerier i Sverige og ét i Nederlandene.

(2)

Forordning (EØF) nr. 1907/90 blev ophævet ved Rådets forordning (EF) nr. 1028/2006 af 19. juni 2006 om handelsnormer for æg (3) med virkning fra den 1. juli 2007. Overgangsperioden angående vask af æg bør således forlænges frem til denne dato.

(3)

Forordning (EØF) nr. 1907/90 bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EØF) nr. 1907/90 erstattes datoen »31. december 2006« med datoen »30. juni 2007«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 24. oktober 2006.

På Rådets vegne

J. KORKEAOJA

Formand


(1)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 49. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 679/2006 (EUT L 119 af 4.5.2006, s. 1).

(2)  EFT L 173 af 6.7.1990, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1039/2005 (EUT L 172 af 5.7.2005, s. 1).

(3)  EUT L 186 af 7.7.2006, s. 1.


25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/2


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1583/2006

af 23. oktober 2006

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ethanolamin med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 9 og artikel 11, stk. 2,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

I februar 1994 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 229/94 (2) en endelig antidumpingtold på importen af ethanolamin (»den pågældende vare«) med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (i det følgende benævnt »USA«). Tolden indførtes i form af en variabel told, baseret på mindstepriser, for de tre typer ethanolamin, dvs. monoethanolamin (MEA), diethanolamin (DEA) og triethanolamin (TEA).

(2)

På anmodning fra Conseil européen des fédérations de l'industrie chimique (CEFIC) blev der indledt en udløbs- og en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, i februar 1999. Rådet afsluttede disse undersøgelser ved forordning (EF) nr. 1603/2000 (3) og indførte endelige antidumpingforanstaltninger på importen af ethanolamin med oprindelse i USA. Foranstaltningernes form blev ændret, da der blev indført en specifik fast told pr. ton for alle typer ethanolamin. To af de tre selskaber, for hvilke der var fastsat en individuel antidumpingtold, var Dow Chemical Company og Union Carbide Corporation.

(3)

Efter Dow Chemical Company's ethanolamin-forretning blev overtaget af INEOS LLC, blev den antidumpingtold på 69,40 EUR pr. ton, som Dow Chemical Company var pålagt, overført til INEOS LLC (4). Da Dow Chemical Company den 6. februar 2001 opkøbte alle aktier i Union Carbide Corporation, et selskab, som er pålagt en individuel antidumpingtold på 59,25 EUR pr. ton, har Dow Chemical Company stadig en ethanolamin-forretning. Union Carbide Corporation eksisterer stadig, men er blevet en del af selskabsgruppen Dow Chemical Company og har ikke længere nogen uafhængige produktionsaktiviteter.

2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(4)

Efter offentliggørelsen i november 2004 af en meddelelse om det forestående udløb af gyldigheden af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af ethanolamin med oprindelse i USA (5) modtog Kommissionen den 25. april 2005 en anmodning om en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)

Anmodningen blev indgivet af CEFIC på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 75 %, af den samlede produktion af ethanolamin i Fællesskabet.

(6)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade for EF-erhvervsgrenen. Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, og indledte ved en indledningsmeddelelse (6) en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

3.   Undersøgelse

(7)

Kommissionens tjenestegrene underrettede officielt EF-producenterne, de eksporterende producenter i USA, importører/forhandlere, brugere i industrien, som de vidste var berørt, og USA's myndigheder om indledningen af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen.

(8)

Kommissionens tjenestegrene sendte spørgeskemaer til alle parter, som de vidste var berørt, og til dem, der havde anmodet om et spørgeskema inden for den frist, der var angivet i indledningsmeddelelsen.

(9)

Kommissionen gav også de direkte berørte parter lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(10)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra to eksporterende producenter i USA og deres ni forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet, en forretningsmæssigt forbundet importør i Schweiz, tre EF-producenter (»de ansøgende EF-producenter«) og en industriel bruger i Fællesskabet. En af EF-producenterne besvarede ikke spørgeskemaet fuldt ud og indsendte kun kortfattede oplysninger. Derudover fremsatte to industrielle brugere i Fællesskabet deres synspunkter.

(11)

Kommissionens tjenestegrene indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som de anså for nødvendige for at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a)

Ansøgende EF-producenter

 

BASF AG, Ludwigshafen, Tyskland

 

Innovene Europe Ltd, Staines, Det Forenede Kongerige

 

SASOL GmbH, Marl, Tyskland.

b)

Eksporterende producenter i USA

The Dow Chemical Company, Midland, Michigan og Houston, Texas, USA

c)

Forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet

 

Dow Chemical Iberica SL, Tarragona, Spanien

 

INEOS Oxide Ltd, Antwerpen, Belgien.

d)

Forretningsmæssigt forbundet importør i Schweiz

Dow Europe GmbH, Horgen, Schweiz.

e)

Industrielle brugere i Fællesskabet

Degussa Goldschmidt Espana SA, Granollers, Spanien.

4.   Undersøgelsesperiode

(12)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2004 til 30. juni 2005 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 2002 til udløbet af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(13)

Den pågældende vare er den samme vare, som var omfattet af de tidligere undersøgelser. Ethanolamin fremkommer ved en reaktion mellem ethylenoxid, som fremkommer ved en reaktion mellem ethylen og oxygen, og flydende ammoniak. Som resultat af denne syntese sker der tre konkurrerende reaktioner, som — alt afhængigt af antallet af gange ethylenoxiden bindes — resulterer i tre forskellige typer ethanolamin: mono- (MEA), di- (DEA) og triethanolamin (TEA). Det maksimale antal kombinationer bestemmes af antallet af hydrogenelementer i den flydende ammoniak, dvs. tre. Forholdet mellem de tre typer i den samlede produktion afhænger af produktionsanlæggets udformning, men kan til en vis grad styres ved hjælp af valget af forholdet mellem ammoniak og ethylenoxid (molforholdet). I produktionsanlæggene i Fællesskabet anvendes der typisk naphtha som energibærer, mens der i produktionsanlæg i USA anvendes naturgas.

(14)

Den pågældende vare indgår som mellemprodukt og/eller som tilsætningsstof i fremstillingen af overfladeaktive stoffer, der bruges i rengøringsmidler og midler til personlig pleje, kosmetik, gødningsstoffer, plantebeskyttelsesmidler (glyphosat), korrosionsinhibitorer, smøreolier, tekstilhjælpemidler og blødgøringsmidler (esterquater), fotografiske kemikalier, i papir- og metalindustrien og tillige som slibe- og bindehjælpestof i cementproduktion samt som absorptionshjælpestof til gasvaskning (neutralisering af gassen gennem fjernelse af syren). Siden slutningen af 2004, begyndelsen af 2005, er varen i stigende grad blevet anvendt til behandling af træ. Sluttelig kan varen også anvendes af producenterne selv eller deres forretningsmæssigt forbundne producenter i forbindelse med produktionen af ethylenamin.

2.   Samme vare

(15)

Som i forbindelse med de tidligere undersøgelser blev det påvist, at den pågældende vare, der produceres i USA og sælges til Fællesskabet, med hensyn til fysiske og tekniske egenskaber er identisk med den vare, der fremstilles og sælges i Fællesskabet af EF-producenterne, og at der ingen forskel er med hensyn til anvendelse mellem disse varer. Det er også fastslået, at den pågældende vare, der produceres i USA og sælges til Fællesskabet, er identisk med den vare, der sælges på hjemmemarkedet i USA. Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

(16)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der for øjeblikket fandt dumping sted, og i bekræftende fald, om foranstaltningernes udløb eventuelt ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

1.   Indledende bemærkninger

(17)

Af de fire eksporterende producenter i USA, der er nævnt i klagen, samarbejdede to i forbindelse med undersøgelsen.

(18)

De to samarbejdsvillige eksporterende producenter stod for 100 % af importen til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, dvs. 41 000 tons. Importen til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i USA udgjorde 16,7 % af Fællesskabets forbrug i undersøgelsesperioden og var faldet fra 29 % i den foregående undersøgelsesperiode (1998).

2.   Dumping af import i undersøgelsesperioden

(19)

Hvad angår de to samarbejdsvillige eksporterende producenter i USA, blev den normale værdi for hver enkelt type af den pågældende vare i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, fastsat på grundlag af den pris, der var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet i USA ved salg til uafhængige kunder, da det blev fastslået, at dette salg var blevet foretaget i tilstrækkelige mængder og i normal handel.

(20)

Som i forbindelse med den oprindelige og den foregående fornyede undersøgelse viste denne undersøgelse, at de to samarbejdsvillige eksporterende producenter i USA eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet via forretningsmæssigt forbundne selskaber. Af den grund blev eksportpriserne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen beregnet på grundlag af den pris, hvortil den importerede vare første gang videresolgtes til uafhængige kunder i Fællesskabet. Der blev foretaget justering for alle omkostninger, som påløb mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt den fortjeneste, som de importerende selskaber opnåede i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(21)

Den normale værdi blev sammenlignet med den gennemsnitlige eksportpris for hver enkelt type af den pågældende vare, ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning blev der taget hensyn til de forskelle i faktorer, som hævdedes og påvistes at berøre prisen og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justering for omkostninger til indlandstransport og søfragt, opsatte rabatter, håndterings- og emballeringsomkostninger samt kreditomkostninger og importafgifter, som alle blev trukket fra priserne ved videresalg for at nå frem til ab fabrikprisen.

(22)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev dumpingmargenen fastsat pr. varetype på grundlag af en sammenligning mellem et vejet gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne i samme handelsled. Denne sammenligning viste, at der forekom dumping i undersøgelsesperioden, selv om niveauet dog var lavere end det, der blev fastslået i forbindelse med den tidligere undersøgelse. Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt som en procentdel af cif-værdien ved Fællesskabets grænse var 4,8 % for INEOS og 20,3 % for Dow Chemical.

3.   Udviklingen i importen, hvis foranstaltningerne bortfalder

(23)

I forlængelse af undersøgelsen af, om der fandt dumping sted i undersøgelsesperioden, blev sandsynligheden for fortsat dumping undersøgt.

(24)

Bortfald af foranstaltningerne ville give eksportørerne mulighed for at reducere deres eksportpriser. En reduktion af eksportpriserne ville gøre varen fra USA mere attraktiv på markedet i Fællesskabet. Hvis eksportpriserne blev reduceret med et beløb svarende til tolden, ville den dumpingmargen, der kunne konstateres i undersøgelsesperioden, være på 13,4 % for INEOS og 28,3 % for Dow Chemical.

(25)

Det skønnes, at den uudnyttede produktionskapacitet i USA var på ca. 90 000 tons i undersøgelsesperioden. Dette skøn blev foretaget på grundlag af oplysninger fra de to samarbejdsvillige eksporterende producenter og fra førende branchetidsskrifter. Udregnet med udgangspunkt i en anslået samlet installeret kapacitet på 650 000 tons i USA giver et samlet dækket behov og en bunden anvendelse på i alt 560 000 tons en kapacitetsudnyttelsesgrad på 86 %, hvilket er ret lavt, når de gunstige markedsforhold i undersøgelsesperioden tages i betragtning. Den relativt lave kapacitetsudnyttelsesgrad skyldtes driftsmæssige problemer på visse produktionsanlæg. Den uudnyttede kapacitet på 90 000 tons bør sammenlignes med den mængde, der blev eksporteret fra USA til Fællesskabet i undersøgelsesperioden (41 088 tons), og det samlede forbrug i Fællesskabet (246 670 tons). Der er med andre ord betydelige muligheder for at øge eksporten fra USA og erobre en stor del af markedet i Fællesskabet. Tendensen til øget eksport til Fællesskabet forstærkes yderligere af, at kapaciteten i Mexico og Brasilien, som begge er vigtige eksportmarkeder for USA, i 2006 øges med 45 000 tons.

(26)

Det kan konkluderes, at der findes uudnyttet kapacitet, som kan udnyttes til at øge produktionen af ethanolamin, som kan sælges på markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(27)

Ethanolaminmarkedet har været kendetegnet ved en kraftig stigning i efterspørgslen efter diethanolamin i perioden 2000-2001, som skyldes, at diethanolamin anvendes i produktionen af glyphosatherbicider, som anvendes i en proces, der gør genetisk modificerede afgrøder resistente over for sådanne herbicider. Den specifikke drivkraft bag efterspørgslen efter triethanolamin er brugen i cementsektoren og den brug, som producenterne af blødgøringsmidler gør af stoffet. Siden 2004 er monoethanolmarkedet vokset betydeligt, efter at en lov i USA, der trådte i kraft den 1. januar 2005, forbød brugen af alternative metalbaserede produkter til behandling af træ og dermed skønsmæssigt skabte en yderligere efterspørgsel efter monoethanolamin på 80 000 tons. Som følge heraf er prisen på ethanolamin høj på verdensplan på grund af den store efterspørgsel.

(28)

Undersøgelsen viste, at gennemsnitspriserne på hjemmemarkedet i USA er højere end de gennemsnitlige salgspriser på markedet i Fællesskabet. Det ser ud til, at industrielle brugere opnår sammenlignelige vilkår på begge markeder, da der ofte er tale om multinationale selskaber, der forhandler med leverandører i hele verden og udvælger leverandører, hvis leverancer er sammenlignelige. Det blev dog konstateret, at priserne for alle typer ethanolamin på hjemmemarkedet i USA var højere for forhandlere og distributører. Denne type salg på hjemmemarkedet i USA gennemføres typisk på spotbasis, mens salget på markedet i Fællesskabet gennemføres på grundlag af tidsbegrænsede kontrakter. Dette indebærer, at salgspriserne på markedet i Fællesskabet fastsættes for en længere periode og er mere stabile.

(29)

De to samarbejdsvillige eksporterende producenters salg til forhandlere og distributører udgør kun 13 % af de mængder, der blev solgt på hjemmemarkedet i USA, og 32 % af salget på markedet i Fællesskabet, men priserne på hjemmemarkedet i USA var i gennemsnit 35 % højere end priserne i Fællesskabet i dette handelsled. Dette er i tråd med det resultat af undersøgelsen, der viser, at priserne på hjemmemarkedet i USA hurtigere tilpasses prisudsving, da der er tale om spotsalg til forhandlerne og distributørerne. I en situation med stigende priser vil priserne på hjemmemarkedet i USA således have tendens til at være relativt højere end priserne i Fællesskabet, hvilket i endnu højere grad vil gøre sig gældende, hvis foranstaltningerne bortfalder. På den anden side tegner dette handelsled sig for den mindste del af salget på både hjemmemarkedet i USA og markedet i Fællesskabet.

(30)

For de industrielle brugere, som udgør størstedelen af kunderne, ville bortfald af foranstaltningerne sandsynligvis ikke påvirke prisniveauet for ethanolamin på markedet i Fællesskabet, da det kunne konstateres, at byrden forbundet med foranstaltningerne blev båret af de eksporterende producenter i USA. I en sådan situation kunne sidstnævnte muligvis opnå et mere rentabelt salg og ville således have et incitament til at øge eksporten til markedet i Fællesskabet. Disse industrielle brugere kunne dog bruge foranstaltningernes bortfald som et forhandlingsmiddel til at opnå lavere priser hos både de eksporterende producenter i USA og EF-erhvervsgrenen.

(31)

Eksportpriserne for den pågældende vare på andre vigtige eksportmarkeder, dvs. Canada og Sydamerika, viser ikke noget fast mønster. Alt afhængigt af salgsbetingelserne er salgspriserne nogle gange lavere og nogle gange højere end i USA og på markedet i Fællesskabet. Levering af små mængder medfører normalt højere salgspriser.

(32)

Sammenfattende kan det siges, at markedet i USA i princippet er det vigtigste marked for begge samarbejdsvillige eksporterende producenter. Da 17 % af produktionen blev eksporteret i undersøgelsesperioden, spiller salget til Fællesskabet og resten af verden dog stadig en vigtig rolle, hvad angår den overordnede brug og rentabilitet af den installerede produktionskapacitet.

(33)

Hvad angår de to samarbejdsvillige producenter i USA, kan det på kort sigt forventes, at deres importmængder mindst vil forblive stabile. Selv med de gældende foranstaltninger og uanset det amerikanske markeds tiltrækningskraft, er de rent faktisk fortsat med at levere til deres kunder i Fællesskabet. Der kan muligvis forventes en reduktion af de mængder, som eksporteres af den amerikanske producent INEOS, efter at den har overtaget Innovene, der har produktionsanlæg i Fællesskabet, når selskabet har afhjulpet flaskehalsproblemerne på de produktionsanlæg, der overtages, og har udvidet gennem installering af ny produktionskapacitet i Fællesskabet, som dog ikke forventes at blive operationel før 2008. Samtidig forventes det, at de eksporterende producenter i USA vil have repareret skaderne efter orkanen i anden halvdel af 2005 og blive fuldt funktionsdygtige igen i anden halvdel af 2006 eller begyndelsen af 2007, hvilket medfører, at der vil blive produceret større mængder, som kan sælges på markedet i Fællesskabet.

(34)

Hvad angår de ikke-samarbejdsvillige producenter i USA, som stod for 27 % af produktionskapaciteten i USA i undersøgelsesperioden, kan det ikke udelukkes, at de igen vil begynde at eksportere til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(35)

Der blev også foretaget en analyse af den mulige udvikling på mellemlang sigt (op til 5 år) med hensyn til efterspørgsel og produktionskapacitet i Fællesskabet, USA og resten af verden. Det blev også analyseret, hvordan den forventede udbuds- og efterspørgselssituation ville påvirke prisniveauet i Fællesskabet. Alle tallene i de følgende betragtninger er baseret på oplysninger fra selskaberne, BASF, Dow og INEOS samt den kemiske industris førende referencepublikationer, som udgives af PCI og Tecnon.

(36)

På baggrund af prognoser fra producenter i både USA og Fællesskabet vedrørende den fremtidige efterspørgsel og produktionskapacitet forventes væksten på markedet i Fællesskabet at blive lavere end i resten af verden. Den forventede gennemsnitlige årlige vækst i Fællesskabet er ca. 3 % på mellemlang sigt sammenlignet med 7 % i Asien og 4,2 % på verdensplan.

(37)

I 2004 var efterspørgslen på det europæiske marked ca. 40 000 tons højere end den installerede produktionskapacitet i Fællesskabet. Det modsatte gjorde sig gældende i USA, hvor den eksisterende kapacitet var ca. 90 000 tons større end den mængde af produktet, der rent faktisk blev anvendt og solgt, hvilket dog ikke havde negativ indvirkning på det høje prisniveau på grund af driftsproblemerne i produktionen, som begrænsede udbuddet. På baggrund af de forventede vækstrater og de planlagte kapacitetsudvidelser kan det forventes, at kapaciteten vil overstige efterspørgslen på markedet i Fællesskabet fra 2008, navnlig fordi INEOS's investeringsplaner i Fællesskabet sandsynligvis vil blive gennemført, hvilket vil øge den installerede kapacitet i Fællesskabet med 25-33 %. Denne kapacitetsudvidelse forventes dog først at blive operationel i begyndelsen af 2008. Selv om der samtidig muligvis kan kompenseres for en sådan kapacitetsudvidelse gennem en reduktion af importen til Fællesskabet og øget eksport fra EF-producenternes side, forventes det, at alle producenternes samlede installerede kapacitet i Fællesskabet vil overstige efterspørgslen på markedet i Fællesskabet i 2008.

(38)

På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, forventes den nuværende overskudskapacitet i USA at bestå i hvert fald på kort sigt, fordi efterspørgslen på hjemmemarkedet, som ganske vist er stigende, ikke kan absorbere den overskydende kapacitet, som bliver operationel igen. På længere sigt — indtil 2010 — forventes overskudskapaciteten at forsvinde, hvilket vil reducere de amerikanske producenters incitament til at eksportere. Samtidig forudses der en betydelig mangel i Asien. Dette kan ses af, at Dow Chemical har dannet et joint venture med Petronas, som kaldes Optimal, og har oprettet et anlæg med en kapacitet på 75 000 tons i Malaysia, som skal betjene det asiatiske marked for ethanolamin.

(39)

Mere generelt er det sandsynligt, at produktionskapaciteten på verdensplan i 2010 vil være steget fra 1 300 000 tons til 1 785 000 tons Dette tal omfatter ny kapacitet installeret i Fællesskabet (+ 205 000 tons), i USA (+80 000 tons), Saudi-Arabien (+ 100 000 tons) og Asien (+ 100 000 tons). Efterspørgslen på verdensplan, som forventes at udvise en vækstrate på 4,2 %, vil inden udgangen af 2010 være steget til mellem 1 550 000 tons og 1 700 000 tons. Under hensyntagen til, at en del af kapacitetsoverskuddet altid absorberes af driftsstop på grund af vedligeholdelse, og der således er behov for en stødpude af et vist omfang, viser prognosen for 2010 overskudskapacitet i Fællesskabet, balance i USA og mangel i Asien og resten af verden. Sammenfattende set tyder de forskellige kapacitetsudvidelser ikke på, at de eksporterende producenter i USA vil være tilbøjelige til at dumpe på markedet i Fællesskabet, da der sandsynligvis vil være overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på verdensplan. Det bør dog bemærkes, at der er tale om en vurdering, der vedrører udviklingen på mellemlang sigt, dvs. 2008-2010.

(40)

Der mindes om, at der i undersøgelsesperioden blev konstateret dumping for begge samarbejdsvillige producenters vedkommende, selv om det dog var på et lavere niveau end i forbindelse med den tidligere fornyede undersøgelse.

(41)

Set i forhold til den tidligere fornyede undersøgelse er den amerikanske imports markedsandel faldet fra 29 % til 16,7 %. Der synes at være en overskudskapacitet på 90 000 tons i USA, hvor den lave udnyttelsesgrad i undersøgelsesperioden skyldtes forhold af forbigående karakter, og hvor 27 % af den installerede kapacitet ikke kunne undersøges på grund af manglende samarbejdsvilje. Det kan ikke helt udelukkes, at disse ikke-samarbejdsvillige producenter vil sælge til dumpingpriser på markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne bortfalder. Selv om efterspørgslen på markedet i USA forventes at blive større end i Fællesskabet, forventes overskudskapaciteten i USA kun at blive absorberet på mellemlang sigt. For at bevare den installerede produktionskapacitets rentabilitet har alle producenter på nuværende tidspunkt ydermere et incitament til at øge deres salg på markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(42)

Det kan konkluderes, at der er risiko for fortsat dumping og for en forøgelse af importmængden, som muligvis kan bevirke et pres på Fællesskabets priser — i hvert fald på kort sigt — hvis foranstaltningerne bortfalder.

D.   DEFINITION AF EF-ERHVERVSGRENEN

(43)

De tre ansøgende producenter i Fællesskabet samarbejdede i fuldt omfang i forbindelse med undersøgelsen. I undersøgelsesperioden tegnede de sig for 80 % af produktionen i Fællesskabet. Yderligere en EF-producent, som støttede klagen, indsendte oplysninger navnlig om sin produktion, men besvarede ikke spørgeskemaet fuldt ud. Følgelig måtte denne producent betragtes som ikke-samarbejdsvillig.

(44)

Det bør bemærkes, at efter offentliggørelsen af forordning (EF) nr. 1603/2000 vedrørende de foranstaltninger, der gælder på nuværende tidspunkt, er Union Carbide Ltd (UK), som blev overtaget af Dow Chemical Company, ophørt med at producere ethanolamin i Fællesskabet. Ydermere har BP Chemicals ændret sit navn til Innovene, og Condea har ændret sit navn til Sasol. Sluttelig opkøbte INEOS Oxide Ltd, som har hjemsted i Det Forenede Kongerige og er moderselskab for INEOS Americas LLC, Innovene den 16. december 2005. Begge selskaber, INEOS Americas LLC og Innovene, fortsatte med at samarbejde fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen.

(45)

På dette grundlag er de tre EF-producenter BASF AG, Innovene og Sasol, og de udgør EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(46)

Denne undersøgelse viste i lighed med den tidligere fornyede undersøgelse, at en del af produktionen af ethanolamin i Fællesskabet er bestemt til intern brug eller det bundne marked. Andelen skønnes lige som i forbindelse med den foregående undersøgelse at være på ca. en tredjedel af EF-produktionen. Der blev konstateret produktion til det bundne marked hos en af de producenter, der er omfattet af EF-erhvervsgrenen. Denne producent driver et anlæg, som udelukkende anvendes til produktion til det bundne marked. Undersøgelsen bekræftede, at de ansøgende EF-producenter ikke køber den pågældende vare med henblik på videresalg eller til det bundne marked fra uafhængige parter inden eller uden for Fællesskabet. Ethanolamin bestemt til det bundne marked anses derfor ikke for at konkurrere med ethanolamin, der på anden måde er til rådighed i Fællesskabet (i det følgende benævnt »det frie marked«).

E.   SITUATIONEN PÅ MARKEDET I FÆLLESSKABET

1.   Forbruget på markedet i Fællesskabet

Forbrug i Fællesskabet

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Tons i alt

283 992

331 194

358 830

366 645

Indeks

100

117

126

129

Tons til det bundne marked

97 768

107 539

118 584

119 975

Indeks

100

110

121

123

Tons til det frie marked

186 224

223 655

240 246

246 670

Indeks

100

120

129

132

Kilde: Eurostats statistikker og besvarelser af spørgeskemaet.

(47)

Det samlede forbrug i Fællesskabet blev udregnet som alle EF-producenters produktion minus eksporten plus importen fra tredjelande til markedet i Fællesskabet. Set i forhold til 2002 steg forbruget i undersøgelsesperioden med 29 % eller 83 000 tons. Væksten var specielt markant mellem 2002 og 2003 (+ 17 % eller +48 000 tons) og fortsatte i 2004 og undersøgelsesperioden, om end den var mere begrænset. Forbruget er steget som følge af en øget efterspørgsel efter ethanolamin, som skyldes et bredt og voksende anvendelsesområde. Den vigtigste drivkraft har siden 2002 været efterspørgslen efter diethanolamin til glyphosat-produktionen, triethanolamin til esterquater og monoethanolamin til behandling af træ.

(48)

Forbruget på det frie marked steg med 32 % (eller 60 000 tons) i den betragtede periode med en stigning på 20 % (eller 37 000 tons) mellem 2002 og 2003.

(49)

Hvad angår det bundne marked, steg forbruget med 23 % eller 22 000 tons på grund af øget brug af ethanolamin i produktionsprocesserne for andre kemikalier.

2.   Import fra USA, mængde, markedsandel og importpriser

Import fra USA

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Tons

46 075

40 576

40 512

41 088

Indeks

100

88

88

89

Markedsandel

24,7 %

18,1 %

16,9 %

16,7 %

Importpris i EUR pr. ton

979,63

915,15

975,09

995,55

Indeks

100

93

100

102

Kilde: Eurostats statistikker og besvarelser af spørgeskemaet.

(50)

Den mængde, der blev importeret fra USA til Fællesskabet, faldt med 12 % mellem 2002 og 2003 og er forblevet på samme niveau siden da. Markedsandelen blev fastsat på grundlag af forbruget på det frie marked i Fællesskabet og er faldet fra 24,7 % til 16,7 % i den betragtede periode, hvilket svarer til et fald på 8 procentpoint. Faldet i import og markedsandel mellem 2002 og 2003 faldt sammen med et generelt fald i den gennemsnitlige importpris på 7 %. Mellem 2002 og 2003 havde de eksporterende producenter i USA ikke andel i stigningen i forbruget på det frie marked i Fællesskabet. Heller ikke efter 2003 øgede de eksporterende producenter i USA deres markedsandel, selv om importpriserne steg igen. Når det er sælgers marked, ville en sådan øget tiltrækningskraft normalt have ført til et øget salg, men de eksporterende producenter i USA vendte ikke tilbage til markedet i Fællesskabet som forventet på grund af driftsmæssige problemer og endnu mere fordelagtige vilkår på hjemmemarkedet i USA.

(51)

Det bør bemærkes, at ovennævnte priser fremgår af Eurostats importstatistikker. Disse statistikker skelner ikke mellem de forskellige varesortimenter og indeholder oplysninger om forskellige salgsvilkår, som ikke kan sammenlignes med de vilkår, som andre aktører på markedet i Fællesskabet anvender. En præcis prissammenligning mellem dumpingimport og EF-producenternes priser i samme handelsled blev gennemført, og der redegøres for denne i betragtning 53 nedenfor. I løbet af den betragtede periode steg den gennemsnitlige importpris med beskedne 2 %. Al import til Fællesskabet med oprindelse i USA blev foretaget via forretningsmæssigt forbundne importører, og importpriserne er således overførselspriser inden for selskabsgruppen. I forbindelse med den tidligere fornyede undersøgelse blev det fastslået, at sådanne importpriser var blevet fastsat kunstigt med henblik på i det mindste delvist at afbøde virkningerne af de antidumpingforanstaltninger, der var gældende på daværende tidspunkt. De forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet led betydelige tab i den tidligere undersøgelsesperiode, og den margen, som de opnåede mellem indkøbsprisen (den faktiske importpris) og videresalgsprisen på markedet i Fællesskabet, var ikke tilstrækkelig til at dække de omkostninger, der påløb mellem import og videresalg. Derfor resulterede den tidligere fornyede undersøgelse i en ændring af antidumpingforanstaltningernes form og indførelse af specifikke faste toldsatser pr. ton.

(52)

I forbindelse med denne undersøgelse blev det fastslået, at både de eksporterende producenter i USA og deres forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet havde opnået en fortjeneste i undersøgelsesperioden, og at de forretningsmæssigt forbundne importørers margener var i overensstemmelse med markedsvilkårene. Salgspriserne sammenlignet med den normale værdi og/eller produktionsomkostningerne gav alle de involverede selskaber mulighed for at opnå en tilstrækkelig fortjeneste på markeder præget af høje salgspriser.

(53)

På grundlag af sammenligningen af importprisen, cif, Fællesskabets grænse, ved salg til uafhængige kunder (inklusive antidumpingtold) og EF-erhvervsgrenens priser, ab fabrik, for samme varetype i samme handelsled blev det fastslået, at EF-erhvervsgrenens salgspriser blev underbudt med mellem 7,3 % og 17,5 %.

3.   Import fra andre tredjelande, mængde, markedsandel og importpriser

Import fra andre tredjelande

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Tons

17 596

18 688

12 276

8 773

Indeks

100

106

70

50

Markedsandel

9,4 %

8,4 %

3,4 %

2,4 %

Importpris i EUR pr. ton

1 034,23

970,75

982,67

955,24

Indeks

100

94

95

92

Kilde: Eurostats statistikker.

(54)

Importen fra andre tredjelande blev halveret i den betragtede periode. Markedsandelen for de vigtigste øvrige eksportlande, hovedsageligt Rusland og Iran, er rent faktisk blevet marginal. Ifølge brugerindustrien skyldes faldet, at det var vanskeligt at opnå nøjagtigt de ønskede mængder på en præcis leveringsdato i de to nævnte lande.

4.   EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Produktion i tons

206 481

242 350

279 307

290 625

Indeks

100

117

135

141

Kapacitet i tons

263 320

273 820

302 070

311 820

Indeks

100

104

115

118

Kapacitetsudnyttelse

78,4 %

88,5 %

92,5 %

93,2 %

(55)

I den betragtede periode steg produktionen med 41 %. Samtidigt blev kapaciteten udvidet med 18 %, hvilket medførte, at kapacitetsudnyttelsen steg fra 78,4 % til 93,2 %.

(56)

Stigningen i produktionskapaciteten mellem 2002 og 2003 var marginal og afspejler en række effektivitetsforbedringer. Fra 2004 kan der konstateres en mere intensiv afhjælpning af flaskehalsproblemer og nye kapacitetsudvidelser.

Lagerbeholdninger

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Tons

9 543

10 883

10 228

7 596

Indeks

100

114

107

80

(57)

Lagerbeholdningernes størrelse sammenlignes ved slutningen af årene 2002-2004 og varierer til en vis grad alt afhængigt af de indløbne ordrer. Lagerbeholdningen ved slutningen af undersøgelsesperioden er lavere, men viser situationen den 30. juni 2005 og kan derfor ikke fuldt ud sammenlignes med lagerbeholdningerne ved slutningen af de øvrige år. Dette skyldes, at selskaberne planlægger lavere produktion og vedligeholdelse af produktionsanlæggene i sommermånederne, hvor efterspørgslen fra industrielle brugere er ringere.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Salgsmængde

130 214

144 103

167 054

175 953

Indeks

100

111

128

135

Markedsandel af det samlede forbrug (inkl. det bundne marked)

45,9 %

43,5 %

46,6 %

48,0 %

Markedsandel på det frie marked

69,9 %

64,4 %

69,5 %

71,3 %

Salgspris i EUR pr. ton (det frie marked)

801,77

758,49

835,68

936,08

Indeks

100

95

104

117

(58)

EF-erhvervsgrenens salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder steg med 35 % i den betragtede periode. Både markedsandelen af det samlede forbrug i Fællesskabet og af forbruget på det frie marked viser, at efter et tab af markedsandele mellem 2002 og 2003 ligger markedsandelen nu stabilt på henholdsvis 48 % af det samlede forbrug i Fællesskabet og 71,3 % af forbruget på det frie marked i undersøgelsesperioden. Gennemsnitsprisen ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder viste et tilsvarende mønster, og efter et fald på 5 % mellem 2002 og 2003 var prisniveauet på det frie marked i undersøgelsesperioden 17 % højere end i 2002.

(59)

Sammenlignet med prisniveauet i undersøgelsesperioden for den tidligere fornyede undersøgelse, som faldt sammen med kalenderåret 1998, var salgspriserne i 2004 og i den nuværende undersøgelsesperiode i gennemsnit henholdsvis 22,7 % og 37,5 % højere end i 1998. Der udstedes ikke fakturaer for den produktion, som er bestemt til det bundne marked, da denne produktion anvendes i integrerede produktionsanlæg.

(60)

Forbruget steg støt i det seneste årti, fra 152 000 tons i 1995 til 367 000 tons i undersøgelsesperioden, hvilket udgør en årlig stigning på 9,7 %. Den seneste stigning i forbruget i den betragtede periode, fra 2002 til undersøgelsesperioden, var på 10,7 % om året sammenlignet med en kapacitetsstigning på 7 % om året. Denne udvikling har begunstiget et højt prisniveau i Fællesskabet og samtidig givet EF-erhvervsgrenen mulighed for at øge kapacitetsudnyttelsesgraden betydeligt fra 78,4 % til 93,2 %, hvilket har medført, at produktionen er steget med 14,5 % om året. I absolutte tal er produktionen steget med 84 000 tons sammenlignet med en stigning i forbruget på 83 000 tons og en kapacitetsudvidelse på bare 48 500 tons.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Gennemsnitlige produktionsomkostninger (EUR/ton)

779,53

749,85

746,84

790,60

Indeks

100

96

96

101

(61)

En stor og stigende efterspørgsel sammenholdt med en langsommere kapacitetsudvidelse og en generel reduktion af importen har opretholdt prisniveauet for ethanolamin i Fællesskabet. Derudover er avancen stort set ikke blevet påvirket af de fulde produktionsomkostninger pr. ton i den betragtede periode. Stigningen i produktionsomkostningerne på 5,9 % mellem 2004 og undersøgelsesperioden var en følge af en stigning i prisen på naphta, som er en energibærer, der bruges i produktionen af ethylenoxid, der er det vigtigste råmateriale i produktionen af ethanolamin i Fællesskabet.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Beskæftigelse

102

103

101

102

Indeks

100

101

99

99

Produktivitet (tons pr. ansat)

2 016

2 354

2 755

2 861

Indeks

100

117

137

142

Lønninger (tusind EUR)

6 860

7 526

8 018

7 598

Indeks

100

110

117

111

Gennemsnitsløn pr. ansat (EUR)

66 976

73 105

79 097

74 797

Indeks

100

109

118

112

(62)

Beskæftigelsen i den del af EF-erhvervsgrenen, som fremstiller samme vare, forblev stabil i den betragtede periode. Størstedelen af produktionsprocessen er automatiseret og derfor ikke arbejdskraftintensiv. Som følge af afhjælpning af flaskehalsproblemer på produktionsanlæggene og konstante forbedringer af disse steg produktiviteten samtidig med 42 % i den betragtede periode.

(63)

I den betragtede periode steg lønningerne med 11 % og nåede toppunktet i 2004, hvilket skyldes bestræbelser på omstrukturering og afskedigelser fra en af de klagende EF-producenters side. Gennemsnitslønnen pr. ansat fulgte et lignende mønster.

Salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter i Fællesskabet

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Salgsværdi (tusind EUR)

104 402

109 301

139 603

164 705

Indeks

100

105

134

158

Produktionsomkostninger (tusind EUR)

101 506

108 056

124 763

139 100

Indeks

100

106

123

137

Rentabilitet

2,8 %

1,1 %

10,6 %

15,5 %

(64)

I den betragtede periode steg rentabiliteten af salg af den pågældende vare på det frie marked til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter i Fællesskabet fra 2,8 % i 2002 til 15,5 % i undersøgelsesperioden efter et fald til 1,1 % i 2003. Denne forbedring af rentabiliteten efter 2003 skal ses i sammenhæng med en stabil import fra USA og en stigende efterspørgsel, som har medført en forøgelse af både salgsmængderne og salgspriserne, som i 2004 og undersøgelsesperioden var mere markant end stigningen i produktionsomkostningerne.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Investeringer (tusind EUR)

1 170

9 975

687 478

388 476

Indeks

100

852

58 750

33 198

Investeringsafkast

2,2 %

0,9 %

10,2 %

17,6 %

(65)

De priser, der opnås i Fællesskabet, er bestemmende for, om selskaberne er tilbøjelige til at øge kapaciteten. I perioden 2002-2003 blev investeringsafkastet ikke betragtet som tilstrækkeligt højt til at retfærdiggøre etablering af yderligere produktionsanlæg. Følgelig nøjedes selskaberne med at afhjælpe flaskehalsproblemer og at forbedre effektiviteten. Den konstant stigende efterspørgsel kombineret med begrænsede kapacitetsforøgelser medførte så høje priser, at det fra 2004 igen blev realistisk at gennemføre investeringsprojekter, som tidligere var blevet lagt på hylden.

(66)

Hvad angår evnen til at rejse kapital, bør det bemærkes, at ethanolaminproduktionen kun udgør en lille del af den samlede produktion af kemiske produkter i EF-erhvervsgrenen, som hovedsageligt består af store internationale kemikalievirksomheder, som er præget af en høj grad af likviditet, selvfinansiering og kreditværdighed. Generelt havde EF-erhvervsgrenen således ikke større problemer med at rejse kapital.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Likviditet (tusind EUR)

4 842

3 301

16 863

27 596

Indeks

100

68

348

570

Likviditet i procent af omsætningen

4,6 %

3,0 %

12,1 %

16,6 %

(67)

Udviklingen i likviditeten udgør endnu en illustration af sammenhængen mellem prisniveauet, rentabiliteten og investeringsafkastet. Efter lave likviditetsgrader i 2002 og 2003 har EF-erhvervsgrenen siden 2004 igen haft tocifrede tal for likviditeten set i forhold til omsætningen, og likviditeten er for de fleste selskabers vedkommende tilstrækkelig høj til at muliggøre nye investeringer i ethanolaminforretningen.

(68)

EF-erhvervsgrenen udnyttede væksten på markedet i den betragtede periode, hvilket illustreres af stigningen i markedsandelen af det samlede forbrug fra 45,9 % til 48 % og stigningen i markedsandelen på det frie marked fra 69,9 % til 71,3 %.

(69)

Dumpingen fortsatte i undersøgelsesperioden, men dog i et ringere omfang end det, der blev konstateret i forbindelse med den tidligere fornyede undersøgelse.

(70)

Som påvist ovenfor har EF-erhvervsgrenen rent faktisk haft mulighed for at rejse sig efter tidligere dumping, navnlig hvad angår salgspriser og rentabilitet.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Eksportmængde (tons)

15 631

15 278

16 709

17 428

Indeks

100

98

107

111

(71)

EF-erhvervsgrenens eksport til tredjelande steg med 11 % i den betragtede periode svarende til en gennemsnitlig stigning på 4 % om året, hvilket stort set svarer til stigningen i forbruget på verdensplan. Det illustrerer, at EF-erhvervsgrenen er konkurrencedygtig på verdensmarkedet.

5.   Konklusion om situationen på markedet i Fællesskabet

(72)

Forbruget af ethanolamin på markedet i Fællesskabet steg med 29 %, mens importen fra USA faldt med 11 % i den betragtede periode. Samtidig kunne EF-erhvervsgrenen øge sin salgsmængde og således stabilisere og endog i begrænset omfang øge sin markedsandel.

(73)

EF-erhvervsgrenens økonomiske situation blev forbedret, hvad angår de fleste økonomiske indikatorer: produktion (+ 41 %), produktionskapacitet (+ 18 %) og kapacitetsudnyttelse, salgsmængde (+ 35 % eller +45 000 tons) og salgsværdi (+ 58 %), produktivitet, markedsandel (+ 2 procentpoint), likviditet og rentabilitet samt investeringer og investeringsafkast. Stigningen i produktionsomkostningerne pr. ton var lavere end stigningen i salgspriserne. EF-erhvervsgrenen nød desuden godt af væksten på markedet i Fællesskabet og kunne imødekomme den øgede efterspørgsel på verdensmarkedet, idet eksportmængden steg med 11 %.

(74)

På baggrund af den positive udvikling med hensyn til de indikatorer, der vedrører EF-erhvervsgrenen, kan det konkluderes, at situationen kan betragtes som god. Det kunne ikke fastslås, at den fortsat led væsentlig skade. Det blev derfor undersøgt, om der er sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

F.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

(75)

Der mindes om, at de eksporterende producenter i USA fortsat foretog dumping i undersøgelsesperioden, selv om der i forhold til den tidligere undersøgelse kunne konstateres en reduktion. Bortfald af foranstaltningerne kunne, hvis eksportpriserne blev reduceret tilsvarende, medføre dumpingmargener på mellem 13,4 % og 28,3 % for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, mens det er uvist, hvorledes de ikke-samarbejdsvillige producenter, som stod for 42 % af importen i henhold til den oprindelige undersøgelse, ville reagere. Sidstnævnte, som er pålagt de strengeste antidumpingforanstaltninger, ville have det største incitament til at vende tilbage til markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(76)

Samtidig skønnes det, at der vil være en overskudskapacitet på 90 000 tons på markedet i USA, når de driftsmæssige problemer er løst og skaderne efter orkanen udbedret.

(77)

Det blev derfor konkluderet, at der er risiko for fortsat dumping og for en forøgelse af importmængden, som kan bevirke et pres på Fællesskabets priser — i hvert fald på kort sigt — hvis foranstaltningerne bortfalder.

(78)

Normalt ville en stigning i dumpingimporten medføre et pres på salgspriserne og have negativ betydning for EF-erhvervsgrenens rentabilitet og den økonomiske genrejsning, som blev konstateret i den betragtede periode. I den forbindelse bør det bemærkes, at prisunderbuddets omfang ville blive betydeligt større, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(79)

Det forventes, at producenterne i USA i et vist omfang vil gå over til at bruge ethylenoxid, som er det vigtigste råmateriale i produktionen af monoethylenoxid, til produktion af ethanolamin.

(80)

Råmaterialet ethylenoxid bruges i produktionen af andre kemiske produkter eller afledte produkter, hovedsageligt ethylenglycoler og navnlig monoethylenglycol. Da det er meget eksplosivt og giftigt, fremstilles ethylenoxid kun nogle få steder i verden, som er underlagt særlige bestemmelser vedrørende miljø, sundhed, sikkerhed og forsvarsmæssige interesser. Som følge heraf afhænger brugen af ethylenoxid af de afledte produkters markedspris.

(81)

Tidligere fandtes der et vist prismæssigt hierarki: Ethylenprisen var højere end prisen på monoethylenglycol, og prisen på ethanolamin var højere end prisen på både ethylen og monoethylenglycol. Siden slutningen af 2003 er prisen på monoethylenglycol i Fællesskabet dog steget betragteligt, og den blev højere end prisen på ethylen og i visse perioder endog højere end priserne på ethanolamin. Som følge heraf er ethylenoxid i stigende grad blevet brugt i produktionen af monoethylenglycol, hvorved udbuddet af ethylenoxid er blevet relativt begrænset, hvilket også har bidraget til at holde ethanolaminpriserne på et relativt højt niveau.

(82)

En række lande i Mellemøsten investerer dog for tiden i kapacitet til naphta-baseret produktion af ethylenglycol. Det forventes, at ny produktionskapacitet for monoethylenglycol vil blive taget i drift i Kuwait (med deltagelse af Dow Chemical), Saudi-Arabien og Iran inden længe. Da naphta er et oliebaseret materiale, vil disse lande have en klar konkurrencemæssig fordel, hvad angår omkostninger. Det er derfor rimeligt at forvente, at prisen på monoethylenglycol vil falde på kort sigt, og at producenterne i USA vil få begrænset deres muligheder for at sælge monoethylenglycol navnlig i Asien, hvor den kinesiske tekstil- og polyesterindustri allerede står for mere end 30 % af forbruget af monoethylenglycol på verdensplan. Dette ville navnlig blive tilfældet for en af de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, som på nuværende tidspunkt står for en stor del af eksporten af monoethylenglycol til Asien. Følgelig kan det forventes, at producenterne i USA vil satse mere på produktion af ethanolamin, hvorved der vil blive udøvet et pres på priserne og skabt et behov for at finde yderligere kunder uden for hjemmemarkedet i USA, dvs. på markedet i Fællesskabet.

(83)

Hvis EF-erhvervsgrenens nuværende stabile situation tages i betragtning, afhænger fornyet skade forårsaget af et pres på priserne også af omfanget af prisfaldet og udviklingen med hensyn til andre faktorer som f.eks. produktionsomkostningerne og muligheden for at overvælte omkostningsstigninger på kunderne. I den forbindelse blev det undersøgt, hvordan situationen var efter undersøgelsesperioden.

(84)

Der blev indsamlet yderligere oplysninger for at kontrollere, om de konklusioner, der var blevet draget på grundlag af analysen af den betragtede periode, navnlig undersøgelsesperioden, stadig gjaldt i anden halvdel af 2005 og de første fem måneder i 2006.

(85)

I anden halvdel af 2005 fortsatte priserne på markedet i Fællesskabet for alle typer ethanolamin med at stige med mellem 11,4 % og 14,7 %. Den gennemsnitlige prisstigning på markedet i USA var endnu mere udtalt, idet den var på 22 %. Skaderne efter orkanen i Louisiana var den vigtigste årsag til, at der med mellemrum forekom mangler på hjemmemarkedet i USA.

(86)

Denne udvikling fortsatte i de første fem måneder i 2006, men i markant ringere omfang: Priserne på markedet i Fællesskabet steg med mellem 2,8 % og 4 % og på hjemmemarkedet i USA med 9,9 %, hvilket viser, at der efterhånden blev fundet en løsning på de lokale problemer vedrørende driften og skaderne efter orkanen.

(87)

Sammenlignet med undersøgelsesperioden steg oliepriserne markant i anden halvdel af 2005 og var i gennemsnit ca. 30 % højere, hvilket yderligere påvirkede omkostningerne til naphta, som begyndte at stige i anden halvdel af undersøgelsesperioden (første halvdel af 2005). Det ser ud til, at det tager længere tid, før de amerikanske priser ved import til Fællesskabet tilpasses stigningen i råmaterialepriserne, hvilket dels skyldes, at kontraktpriserne tilpasses langsommere, og at der gøres en indsats for at beskytte markedsandelen, og dels skyldes, at de amerikanske producenters produktionsanlæg er gasbaserede og ikke naphtabaserede, hvilket får betydning, fordi stigningen i gaspriserne har været langsommere end stigningen i olieprisen.

(88)

Oliepriserne fortsatte med at stige 10 % i gennemsnit i de første fem måneder af 2006, hvilket fik negativ betydning for EF-erhvervsgrenens rentabilitet, da det kunne konstateres, at stigningen i salgspriserne fladede ud.

(89)

Undersøgelsen af begivenhederne efter undersøgelsesperioden tyder på, at der indtraf et vendepunkt med hensyn til udviklingen på ethanolaminmarkedet i Fællesskabet. Salgspriserne synes at have nået et loft, og for visse ethanolamintypers vedkommende er der endog tale om et lille fald. Der er tegn på, at det ikke er let at omvælte stigninger i produktionsomkostningerne på kunderne i form af højere salgspriser. På nuværende tidspunkt står det dog ikke klart, i hvilket omfang de stigende produktionsomkostninger og presset på rentabiliteten vil medføre, at EF-erhvervsgrenen påføres skade på mellemlang sigt.

(90)

Hvis foranstaltningerne bortfalder, er der på kort sigt sandsynlighed for en betydelig forøgelse af den amerikanske dumpingimport i Fællesskabet med et pres på priserne til følge.

(91)

På mellemlang sigt kunne denne situation blive forværret af stigningen i ethanolamin-produktionen i USA som følge af de reducerede muligheder for salg af monoethylenglycol, som ville tvinge producenterne i USA til at finde yderligere markeder og således til at omdirigere større mængder til markedet i Fællesskabet.

(92)

Stigningen i salgspriserne, som tilsyneladende blev bragt til ophør i begyndelsen af 2006, og stigningen i produktionsomkostningerne på grund af udviklingen i oliepriserne synes også at have negativ indflydelse på EF-erhvervsgrenens rentabilitet.

(93)

Alle disse faktorer tyder på, at der er sandsynlighed for fornyet skade. I forbindelse med ovennævnte konklusioner er der dog taget udgangspunkt i begivenheder, som forventes at indtræffe på mellemlang sigt.

G.   FÆLLESSKABETS INTERESSER

1.   Indledende bemærkning

(94)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville stride mod Fællesskabets interesser som helhed. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser blev baseret på en vurdering af alle de forskellige parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes, forhandlernes, grossisternes og de industrielle brugeres interesser, hvad angår den pågældende vare.

(95)

Det bør erindres, at det i de tidligere undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Fællesskabets interesser at indføre foranstaltninger. Det skal desuden bemærkes, at den foreliggende undersøgelse er en udløbsundersøgelse og således analyserer en situation, hvor der allerede er indført antidumpingforanstaltninger.

(96)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for, at man var nået til den konklusion, at der sandsynligvis fortsat vil finde dumping sted og blive forvoldt fornyet skade, var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke ville være i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

2.   EF-erhvervsgrenens interesser

(97)

Der skal gøres opmærksom på, at det er blevet fastslået, at der stadig forekom dumping i undersøgelsesperioden, at der er sandsynlighed for fortsat dumping af den pågældende vare med oprindelse i USA, og at der er risiko for, at EF-erhvervsgrenen igen vil lide skade.

(98)

EF-erhvervsgrenen har vist sig at være en levedygtig og konkurrencedygtig erhvervsgren, hvilket bekræftes af den positive udvikling med hensyn til de fleste økonomiske indikatorer, herunder navnlig rentabilitet, likviditet og investeringsafkast. De antidumpingforanstaltninger, der er blevet indført tidligere, har bidraget til det nuværende prisniveau på markedet i Fællesskabet og har givet EF-erhvervsgrenen mulighed for igen at opnå en rentabilitet, der giver et investeringsafkast, der er tilstrækkeligt til, at nye kapacitetsinvesteringer bliver økonomisk mulige. Navnlig INEOS, en eksporterende producent i USA, som efter opkøbet af Innovene i praksis blev en EF-producent, har meddelt, at der vil blive foretaget betydelige investeringer i Fællesskabet. Bevarelse af foranstaltningerne ville også bidrage til at opretholde dette investeringsprojekts rentabilitet. Det er derfor i EF-erhvervsgrenens interesse at opretholde foranstaltningerne mod dumpingimporten fra USA.

3.   Importørernes og forhandlernes/grossisternes interesser

(99)

Da ingen af forhandlerne eller grossisterne udviste samarbejdsvilje, blev det konkluderet, at bortfald eller opretholdelse af foranstaltningerne ikke påvirker disse parter i nævneværdig grad. Derudover kunne det på grundlag af undersøgelsen ikke konstateres, at der findes ikke-forretningsmæssigt forbundne importører; al import til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i USA synes at foregå via importører, der er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter i USA.

(100)

Opretholdelse af foranstaltningerne vil ikke ændre den nuværende situation for de forretningsmæssigt forbundne importører, som ifølge undersøgelsen opnåede overskud i undersøgelsesperioden, der er i overensstemmelse med de marginer, der gør sig gældende på markedet. Bortfald af foranstaltninger kunne naturligvis være i de forretningsmæssigt forbundne importørers interesse, forudsat at salgsprisen over for kunderne ikke ville blive påvirket, og at de eksporterende producenter fra USA ikke ville gøre krav på en del af eller hele den ekstra fortjeneste, samtidig med at de fastsætter prisen for de forretningsmæssigt forbundne importørers køb af ethanolamin.

4.   De industrielle brugeres interesser

(101)

Da opretholdelse af foranstaltningerne vil udgøre den anden forlængelse af antidumpingforanstaltningerne, blev der i særlig grad fokuseret på de industrielle brugeres interesser.

(102)

Kun brugere fra esterquat-industrien (blødgøringsmidler) gav sig til kende i forbindelse med denne undersøgelse. En enkelt industriel bruger, som stod for ca. 14 % af den samlede import fra USA i undersøgelsesperioden, besvarede spørgeskemaet, mens to andre tilkendegav deres synspunkter og fremsendte oplysninger om omkostningsstrukturen for produktion af færdigvarerne. Esterquater produceres på grundlag af triethanolamin og bruges som blødgøringsmidler, der markedsføres af de såkaldte sæbefabrikanter som f.eks. Procter & Gamble, Unilever, Henkel, Benckiser og Colgate. Disse industrielle brugere påstår, at stigningen i prisen på triethanolamin udgør en trussel mod deres forretning, og at der er forsyningsmangel på markedet i Fællesskabet. Begge problemer ville blive løst, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder. Ydermere er den fremtidige produktion i Fællesskabet angiveligt i fare, hvis rentabiliteten i esterquat-industrien ikke forbedres.

(103)

Det blev fastslået, at i undersøgelsesperioden udgjorde triethanolamin 23 % af de samlede produktionsomkostninger for esterquater i forhold til 22 % i 2003, men overordnet set kunne situationen sammenlignes med situationen i 2002, som var det første år i den betragtede periode. På grund af den prisudvikling, der efter undersøgelsesperioden er konstateret med hensyn til triethanolamin, forventes triethanolamins betydning for de samlede omkostninger for færdigvaren at blive endnu større. Det er klart, at bortfald af antidumpingforanstaltninger i det mindste på kort sigt vil lette den omkostningsbyrde, der er forbundet triethanolamin som råmateriale. Hvis det antages, at bortfald af foranstaltningerne i fuldt omfang giver sig udslag i lavere indkøbspriser, vil denne reduktion af omkostningerne mindske udgifterne til triethanolamin med ca. 7 %. Virkningen for de samlede produktionsomkostninger for færdigvarerne ville være en reduktion på ca. 1 % og en forbedring af rentabiliteten i samme størrelsesorden.

(104)

Det blev konstateret, at rentabiliteten i esterquat-industrien rent faktisk er blevet forringet fra ca. 18 % til 8 % i den betragtede periode. Faldet i salgspriserne for esterquater på 6 % i den betragtede periode synes dog at have været den mest betydningsfulde faktor og har medført, at produktionsomkostningernes relative betydning for salgspriserne er steget med 10 %. Sektoren synes at bevæge sig mod øst, navnlig til Rusland, hvor der generelt kan findes billigere løsninger, og hvor det mere specifikt er billigere at købe »phthalo-fedtsyre«, som er det andet vigtige råmateriale. Dette produkt, der hidrører fra kvæg, kan erstattes med det vegetabilske stof »palmeoliestyrol«, som der er et større udbud af østpå. Derudover anvender sæbefabrikanterne af hensyn til effektiviteten kun lokale leverandører, hvilket muligvis kan være hovedårsagen til en eventuel flytning af aktiviteter til lande uden for Fællesskabet.

(105)

Sluttelig blev påstanden om forsyningsmangel, hvad angår triethanolamin, på markedet i Fællesskabet undersøgt og fundet ubegrundet, da visse producenter havde fremsat tilbud, som ikke var blevet accepteret af de pågældende brugere.

(106)

Selv om det anerkendes, at den stigende pris på triethanolamin har presset produktionsomkostningerne i vejret for færdigvarerne fra de industrielle brugere, der gav sig til kende, er dette pres ret begrænset, og bortfald af antidumpingforanstaltningerne ville kun afhjælpe dette i meget begrænset omfang. Det blev fundet, at andre faktorer som f.eks. udgifterne til andre råmaterialer og kundernes krav var af langt større betydning. Det blev derfor konkluderet, at opretholdelse af foranstaltningerne kun ville få ringe betydning for de industrielle brugere.

5.   Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(107)

Undersøgelsen viste, at de gældende antidumpingforanstaltninger har bidraget til EF-erhvervsgrenens genrejsning. EF-erhvervsgrenen vil kunne drage fordel af opretholdelse af foranstaltningerne, idet den vil kunne opretholde de nuværende fortjenstgivende priser, som giver mulighed for yderligere investeringer. Hvis foranstaltningerne bortfalder, vil det bringe genrejsningsprocessen i fare. Det er derfor i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltningerne.

(108)

Der synes ikke at findes ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, og ingen ikke-forretningsmæssigt forbundne forhandlere/grossister gav sig til kende. Al import med oprindelse i USA foretages via forretningsmæssigt forbundne forhandlere, og det blev konstateret, at disse opnåede overskud, som var i overensstemmelse med markedsvilkårene, i undersøgelsesperioden, mens foranstaltningerne var gældende.

(109)

De gældende foranstaltninger synes ikke tidligere at have haft nogen betydelige negative følger for brugernes økonomiske situation. På grundlag af de oplysninger, der er blevet indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse, synes eventuelle prisstigninger som følge af antidumpingforanstaltningerne ikke at stå i misforhold til den fordel, som EF-erhvervsgrenen opnåede ved fjernelsen af den handelsforvridning, der var forårsaget af dumpingimporten.

(110)

For så vidt angår Fællesskabets interesser konkluderes det derfor, at der ikke er tvingende årsager til ikke at opretholde de i øjeblikket gældende antidumpingforanstaltninger på importen af ethanolamin med oprindelse i USA.

(111)

Det findes derfor hensigtsmæssigt at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger på importen af ethanolamin med oprindelse i USA.

H.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(112)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte underretning.

(113)

Undersøgelsen viste, at der er overskudskapacitet i det pågældende land, og at dumpingen fortsatte i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens situation, hvad angår de fleste skadesfaktorer, blev forbedret i den betragtede periode, hvilket hovedsageligt skyldes gunstige markedsvilkår på verdensplan. Med henvisning til den positive udvikling i EF-erhvervsgrenens økonomiske situation kunne det ikke fastslås, at den fortsat led væsentlig skade. Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fornyet skade viste dog, at en række faktorer som f.eks. overskudskapacitet i USA, reducerede muligheder for salg af monoethylenglycol og situationen på ethanolamin-markedet på verdensplan og i Fællesskabet peger på, at der er sandsynlighed for, at EF-erhvervsgrenen igen påføres skade på mellemlang sigt.

(114)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af ethanolamin med oprindelse i Amerikas Forenede Stater, som blev indført ved forordning (EF) nr. 1603/2000, senest ændret ved en meddelelse vedrørende den faste antidumpingtold, der finder anvendelse over for INEOS (7), bør opretholdes, således som det er muligt i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Det fastslås ydermere, at foranstaltningerne kun bør opretholdes i en periode på yderligere to år.

(115)

På den ene side er der sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping, fordi i) de amerikanske eksporterende producenters dumping er fortsat på trods af de gældende foranstaltninger, og fordi ii) der forventes en øget import til Fællesskabet på grund af den overskydende produktionskapacitet på 90 000 tons i USA, som bliver operationel igen inden udgangen af 2006, og som ikke matches af en tilsvarende efterspørgsel på hjemmemarkedet. Derudover har den største ikke-samarbejdsvillige producent i USA, som for nærværende er pålagt den største antidumpingtold og derfor også har det største incitament til at vende tilbage til markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne bortfalder, det nødvendige distributionsnet, fordi den pågældende producent også sælger andre kemiske produkter på markedet i Fællesskabet.

(116)

På den anden side forventes overskudskapaciteten i USA at forsvinde gradvist, når vi nærmer os 2010, og den kapacitetsudvidelse, som en af de samarbejdsvillige eksporterende producenter i USA har planlagt i Fællesskabet, skal efter planen kunne udnyttes inden udgangen af 2008, dvs. om to år. Sidstnævnte betragtninger kombineret med den fortsatte usikkerhed om, hvordan udviklingen i oliepriserne påvirker EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger og rentabilitet, retfærdiggør, at foranstaltningerne kun opretholdes i yderligere to år.

(117)

Kommissionen vil efter denne periode på to år om nødvendigt på eget initiativ indlede en ny undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af ethanolamin henhørende under KN-kode ex 2922 11 00 (monoethanolamin) (Taric-kode 2922110010), ex 2922 12 00 (diethanolamin) (Taric-kode 2922120010) og 2922 13 10 (triethanolamin) med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for de ovenfor nævnte varer fremstillet af nedenfor nævnte selskaber:

Land

Selskab

Specifik fast told

Amerikas Forenede Stater

The Dow Chemical Corporation

2030 Dow Center

Midland, Michigan 48674, USA

(Taric-tillægskode A115)

59,25 EUR pr. ton

INEOS Americas LLC

7770 Rangeline Road

Theodore, Alabama 36582, USA

(Taric-tillægskode A145)

69,40 EUR pr. ton

Huntsman Chemical Corporation

3040 Post Oak Boulevard

PO Box 27707

Houston, Texas 77056

(Taric-tillægskode A116)

111,25 EUR pr. ton

Alle andre selskaber

(Taric-tillægskode A999)

111,25 EUR pr. ton

3.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

4.   I tilfælde, hvor varerne er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning, og den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (8), nedsættes den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af ovennævnte beløb, med en procentdel, der svarer til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og er gældende i en periode på to år.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 23. oktober 2006.

På Rådets vegne

J.-E. ENESTAM

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(2)  EFT L 28 af 2.2.1994, s. 40.

(3)  EFT L 185 af 25.7.2000, s. 1.

(4)  EFT C 306 af 10.12.2002, s. 2.

(5)  EUT C 276 af 11.11.2004, s. 2.

(6)  EUT C 183 af 26.7.2005, s. 13.

(7)  EFT C 306 af 10.12.2002, s. 2.

(8)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.


25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/17


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1584/2006

af 24. oktober 2006

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 25. oktober 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).


BILAG

til Kommissionens forordning af 24. oktober 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

052

63,3

096

23,2

204

40,7

999

42,4

0707 00 05

052

142,9

096

30,8

204

42,1

999

71,9

0709 90 70

052

98,7

204

43,6

999

71,2

0805 50 10

052

57,7

388

70,8

524

57,8

528

55,3

999

60,4

0806 10 10

052

90,2

400

192,3

508

289,2

999

190,6

0808 10 80

388

80,2

400

129,9

404

100,0

800

140,0

804

140,2

999

118,1

0808 20 50

052

107,3

400

199,1

720

51,9

999

119,4


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 12). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.


25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/19


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1585/2006

af 24. oktober 2006

om ændring af bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 10, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 fastsættes nationale og regionale kvoter for produktion af sukker, isoglucose og inulinsirup. For produktionsåret 2006/07 skal kvoterne justeres senest den 30. september 2006.

(2)

Justeringerne følger af anvendelsen af artikel 8 og 9 i forordning (EF) nr. 318/2006, i henhold til hvilke der skal tildeles supplerende sukkerkvoter og supplerende isoglucosekvoter. Justeringerne skal foretages under hensyntagen til medlemsstaternes meddelelser, jf. artikel 12 i Kommissionens forordning (EF) nr. 952/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen (2), der navnlig vedrører de supplerende kvoter, som allerede var tildelt, da meddelelsen blev udfærdiget.

(3)

Justeringerne af kvoterne i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 følger også af anvendelsen af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (3), i henhold til hvilken der skal ydes omstruktureringsstøtte til virksomheder, der giver afkald på deres kvoter. Der bør derfor tages hensyn til de kvoter, der er givet afkald på i henhold til Kommissionens meddelelse (2006/C 234/04) af 29. september 2006 om de anslåede disponible økonomiske ressourcer til omstruktureringsstøtte for produktionsåret 2006/07 (4).

(4)

Justeringen af kvoterne i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 foretages, uden at de fastsatte betingelser for at yde støtte tilsidesættes, jf. kapitel 10f i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (5) samt artikel 7 i forordning (EF) nr. 320/2006.

(5)

Bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 39.

(3)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42.

(4)  EUT C 234 af 29.9.2006, s. 9.

(5)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1406/2006 (EUT L 265 af 26.9.2006, s. 1).


BILAG

»BILAG III

NATIONALE OG REGIONALE KVOTER

Medlemsstat eller region

(1)

Sukker

(2)

Isoglucose

(3)

Inulinsirup

(4)

Belgien

819 812

85 694

0

Tjekkiet

454 862

Danmark

420 746

Tyskland

3 655 456

42 360

Grækenland

317 502

15 433

Spanien

903 843

98 845

Frankrig (det europæiske område)

3 552 221

23 755

0

De franske oversøiske departementer

480 245

Irland

0

Italien

778 706

24 301

Letland

66 505

Litauen

103 010

 

Ungarn

401 684

164 736

Nederlandene

864 560

10 891

0

Østrig

387 326

Polen

1 671 926

32 056

Portugal (det europæiske område)

34 500

11 870

Den autonome region Azorerne

9 953

Slovakiet

207 432

50 928

Slovenien

52 973

Finland

146 087

14 210

Sverige

325 700

Det Forenede Kongerige

1 138 627

32 602

I alt

16 793 675

607 681


25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/21


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1586/2006

af 24. oktober 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 1483/2006 for så vidt angår de mængder, der er omfattet af den løbende licitation med henblik på videresalg på EF's marked af korn fra medlemsstaternes interventionsorganer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1483/2006 (2) åbnes der løbende licitationer med henblik på videresalg på EF's marked af korn fra medlemsstaternes interventionsorganer.

(2)

På baggrund af markedssituationen for blød hvede, majs og rug i Fællesskabet og den udvikling i kornefterspørgslen, der er konstateret i forskellige regioner i de seneste uger, viser det sig nødvendigt, at der i visse medlemsstater stilles nye kornmængder i interventionslagrene til rådighed. Derfor bør interventionsorganerne i de pågældende medlemsstater have tilladelse til at forhøje de mængder, der udbydes i licitation, med for blød hvede 350 000 tons i Tyskland og Ungarn, 172 272 tons i Sverige, 174 021 tons i Danmark og 30 000 tons i Finland, med for majs 100 000 tons i Ungarn og Slovakiet og med for rug 236 565 tons i Tyskland.

(3)

Forordning (EF) nr. 1483/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1483/2006 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(2)  EUT L 276 af 7.10.2006, s. 58.


BILAG

»BILAG I

LISTE OVER LICITATIONER

Medlemsstat

Mængder, der er til rådighed til salg på det indre marked

(tons)

Interventionsorgan

Navn, adresse, tlf., fax og e-mail

Blød hvede

Byg

Majs

Rug

Belgique/België

0

0

Bureau d'intervention et de restitution belge/Belgisch Interventie- en Restitutiebureau

Rue de Trèves/Trierstraat 82

B-1040 Bruxelles/Brussel

Tél. (32-2) 287 24 78

Fax (32-2) 287 25 24

E-mail: webmaster@birb.be

Česká republika

0

0

0

Státní zemědělský intervenční fond

Odbor rostlinných komodit

Ve Smečkách 33

CZ-110 00, Praha 1

Téléphone: (420) 222 87 16 67, 222 87 14 03

Télécopieur: (420) 296 80 64 04

e-mail: dagmar.hejrovska@szif.cz

Danmark

174 021

0

Direktoratet for FødevareErhverv

Nyropsgade 30

DK-1780 København

Téléphone: (45) 33 95 88 07

Télécopieur: (45) 33 95 80 34

e-mail:mij@dffe.dk and pah@dffe.dk

Deutschland

350 000

0

336 565

Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung

Deichmanns Aue 29

D-53179 Bonn

Téléphone: (49-228) 68 45-37 04

télécopieur 1: (49-228) 68 45-39 85

télécopieur 2: (49-228) 68 45-32 76

e-mail: pflanzlErzeugnisse@ble.de

Eesti

0

0

Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet

Narva mnt 3, 51009 Tartu

Téléphone: (372) 7371 200

Télécopieur: (372) 7371 201

e-mail: pria@pria.ee

Elláda

Οργανισμός Πληρωμών και Ελέγχου Κοινοτικών Ενισχύσεων Προσανατολισμού και Εγγυήσεων (ΟΠΕΚΕΠΕ)

Αχαρνών 241

GR-104 46 Αθήνα

Τηλ.

(30-210) 21 24 787

(30-210) 21 24 754

Φαξ (30-210) 21 24 791

e-mail: ax17u073@minagric.gr

España

Secretaría General de Intervención de Mercados (FEGA)

Almagro, 33 E-28010 Madrid

Téléphone: (34) 913 47 47 65

Télécopieur: (34) 913 47 48 38

e-mail: sgintervencion@fega.mapa.es

France

0

0

Office national interprofessionnel des grandes cultures (ONIGC)

21, avenue Bosquet

F-75326 Paris Cedex 07

Tél. (33-1) 44 18 22 29 et 23 37

Fax (33-1) 44 18 20 08 et 20 80

e-mail: m.meizels@onigc.fr et f.abeasis@onigc.fr

Ireland

0

Intervention Operations, OFI, Subsidies & Storage Division, Department of Agriculture & Food

Johnstown Castle Estate, County Wexford

Téléphone: (353-53) 916 34 00

Télécopieur: (353-53) 914 28 43

Italia

Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura — AGEA

Via Torino, 45

I-00184 Roma

Téléphone: (39) 06 49 49 97 55

Télécopieur: (39) 06 49 49 97 61

E-mail: d.spampinato@agea.gov.it

Kypros/Kibris

 

Latvija

0

0

Lauku atbalsta dienests

Republikas laukums 2,

Rīga, LV – 1981

Téléphone: (371) 702 7893

Télécopieur: (371) 702 7892

e-mail: lad@lad.gov.lv

Lietuva

0

0

The Lithuanian Agricultural and Food Products Market regulation Agency

L. Stuokos-Guceviciaus Str. 9-12,

Vilnius, Lithuania

Téléphone: (370-5) 268 5049

Télécopieur: (370-5) 268 5061

e-mail: info@litfood.lt

Luxembourg

Office des licences

21, rue Philippe II,

Boîte postale 113

L-2011 Luxembourg

Tél. (352) 478 23 70

Fax (352) 46 61 38

Télex: 2 537 AGRIM LU

Magyarország

350 000

0

100 000

Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal

Soroksári út 22–24.

H-1095 Budapest

Téléphone (36-1) 219 45 76

Télécopieur: (36-1) 219 89 05

E-mail: ertekesites@mvh.gov.hu

Malta

 

Nederland

Dienst Regelingen Roermond

Postbus 965

6040 AZ Roermond

Nederland

Tel. (31) 475 35 54 86

Fax (31) 475 31 89 39

E-mail: p.a.c.m.van.de.lindeloof@minlnv.nl

Österreich

0

0

0

AMA (Agrarmarkt Austria)

Dresdnerstraße 70

A-1200 Wien

Téléphone:

(43-1) 331 51-258

(43-1) 331 51-328

Télécopieur:

(43-1) 331 51-46 24

(43-1) 331 51-44 69

e-mail: referat10@ama.gv.at

Polska

0

0

0

Agencja Rynku Rolnego

Biuro Produktów Roślinnych

Nowy Świat 6/12

PL-00-400 Warszawa

Tel.: (48-22) 661 78 10

Faks: (48-22) 661 78 26

E-mail: cereals-intervention@arr.gov.pl

Portugal

Instituto Nacional de Intervenção e Garantia Agrícola (INGA)

Rua Castilho, n.o 45-51

1269-163 Lisboa

Téléphone:

(351) 21 751 85 00

(351) 21 384 60 00

Télécopieur:

(351) 21 384 61 70

e-mail:

inga@inga.min-agricultura.pt

edalberto.santana@inga.min-agricultura.pt

Slovenija

Agencija Republike Slovenije za kmetijske trge in razvoj podeželja

Dunajska 160, 1000 Ljubjana

Téléphone: (386) 1 580 76 52

Télécopieur: (386) 1 478 92 00

e-mail: aktrp@gov.si

Slovensko

0

0

100 000

Pôdohospodárska platobná agentúra

Oddelenie obilnín a škrobu

Dobrovičova 12

815 26 Bratislava

Slovenská republika

Tel.: (421-2) 58 24 32 71

Fax: (421-2) 53 41 26 65

e-mail: jvargova@apa.sk

Suomi/Finland

30 000

0

Maa- ja metsätalousministeriö (MMM)/Jord- och skogsbruksministeriet

Interventioyksikkö – Intervention Unit

Malminkatu 16, Helsinki/Malmgatan 16, Helsingfors

PL/PB 30

FI-00023 Valtioneuvosto/Statsrådet

Puhelin/Telefon (358-9) 160 01

Faksi/Fax

(358-9) 16 05 27 72

(358-9) 16 05 27 78

Sähköposti/E-post: intervention.unit@mmm.fi

Sverige

172 272

0

Jordbruksverket

S-55182 Jönköping

Tfn: (46-36) 15 50 00

Fax: (46-36) 19 05 46

e-mail: jordbruksverket@sjv.se

United Kingdom

0

Rural Payments Agency

Lancaster House

Hampshire Court

Newcastle upon Tyne

NE4 7YH

Téléphone: (44-191) 226 58 82

Télécopieur: (44-191) 226 58 24

e-mail: cerealsintervention@rpa.gov.uk

Symbolet »–« betyder: Intet interventionslager af dette korn i denne medlemsstat.«


25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/25


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1587/2006

af 23. oktober 2006

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i Belarus

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om visse restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i Belarus (1), særlig artikel 8, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2006 indfryses alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af præsident Lukashenko og visse andre embedsmænd i Belarus, som er ansvarlige for krænkelserne af internationale valgstandarder ved præsidentvalget den 19. marts 2006 og overgrebene på civilsamfundet og den demokratiske opposition, samt de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, som er knyttet til dem, jf. listen i bilag I til nævnte forordning.

(2)

Ved Rådets afgørelse 2006/718/FUSP (2) ændredes bilag IV til fælles holdning 2006/276/FUSP (3), som indeholder listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer ifølge den fælles holdning skal indefryses. Bilag I bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, skal denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 765/2006 ændres som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Eneko LANDÁBURU

Generaldirektør for eksterne forbindelser


(1)  EUT L 134 af 20.5.2006, s. 1.

(2)  Se side 72 i denne EUT.

(3)  EUT L 101 af 11.4.2006, s. 5. Ændret ved fælles holdning 2006/362/FUSP (EUT L 134 af 20.5.2006, s. 45).


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 765/2006 foretages følgende ændringer:

1)

Der indsættes tre kolonner med overskriften »Adresse«, »Pasnummer« og »Nationalitet« i bilag I.

2)

Følgende fysiske personer tilføjes:

a)

»Navn: Bortnik, Sergei. Navn efter belarussisk stavemåde: БОРТНІК Сяргей. Navn efter russisk stavemåde: БОРТНИК Сергей. Stilling: Offentlig anklager. Adresse: Ul. Surganovo 80-263, Minsk, Belarus. Fødselsdato: 28.5.1953. Fødested: Minsk. Pasnr.: MP 0469554.«

b)

»Navn: Migun, Andrei. Navn efter belarussisk stavemåde: МІГУН Андрэй. Navn efter russisk stavemåde: МИГУН Андрэй. Stilling: Offentlig anklager. Adresse: Ul. Goretskovo 53-16, Minsk, Belarus. Fødselsdato: 5.2.1978. Fødested: Minsk. Pasnr.: MP 1313262.«

c)

»Navn: Rybakov, Alexei. Navn efter belarussisk stavemåde: РЫБАКОЎ Аляксей. Navn efter russisk stavemåde: РЫБАКОВ Алексей. Stilling: Dommer ved Minsk Moskovsky distriktsdomstol. Adresse: Ul. Jesenina 31-1-104, Minsk, Belarus.«

d)

»Navn: Yasinovich, Leonid Stanislavovich. Navn efter belarussisk stavemåde: ЯСІНОВІЧ Леанід Станіслававіч. Navn efter russisk stavemåde: ЯСИНОВИЧ Леoнид Станиславoвич. Stilling: Dommer ved Minsk Tsentralny distriktsdomstol. Adresse: Ul. Gorovtsa 4-104, Minsk, Belarus. Fødselsdato: 26.11.1961. Fødested: Buchany, Vitebsk distriktet. Pasnr.: MP 0515811.«

3)

Følgende punkt: »Navn: Naumov, Vladimir Vladimïrovich. Fødselsdato: 1956. Stilling: Indenrigsminister« erstattes med:

»Navn: Naumov, Vladimir Vladimïrovich. Fødselsdato: 7.2.1956. Stilling: Indenrigsminister«.


25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/27


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1588/2006

af 23. oktober 2006

om forbud mod fiskeri efter dybhavsrejer i norske farvande syd for 62° N fra fartøjer, der fører svensk flag

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 26, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (2), særlig artikel 21, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), fastsættes der kvoter for 2006.

(2)

Ifølge de oplysninger Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2006 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2006 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, må anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er forbudt at opbevare om bord, omlade eller lande fangster af denne bestand taget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Jörgen HOLMQUIST

Generaldirektør for fiskeri og maritime anliggender


(1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(2)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 768/2005 (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).

(3)  EUT L 16 af 20.1.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1262/2006 (EUT L 230 af 24.8.2006, s. 4).


BILAG

Nr.

42

Medlemsstat

Sverige

Bestand

PRA/04-N.

Art

Dybhavsreje (Pandalus borealis)

Område

Norske farvande syd for 62° N (EF-farvande)

Dato

6. oktober 2006


25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/29


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1589/2006

af 24. oktober 2006

om forbud mod fiskeri efter rødfisk i NAFO-område 3M fra fartøjer, der fører estisk, tysk, lettisk, litausk og portugisisk flag

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 26, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (2), særlig artikel 21, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), er der fastsat kvoter for 2006.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget, fra fartøjer, der fører de i samme bilag omhandlede medlemsstaters flag eller er registreret i de pågældende medlemsstater, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2006 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af denne bestand —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, der for 2006 blev tildelt de medlemsstater, der er omhandlet i bilaget, for den i samme bilag omhandlede bestand, må anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i nævnte bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget, fra fartøjer, der fører de i samme bilag omhandlede medlemsstaters flag eller er registreret i disse medlemsstater, er forbudt fra den dato, der er fastsat i nævnte bilag. Det er forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fangster af denne bestand taget af de pågældende fartøjer efter den dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Jörgen HOLMQUIST

Generaldirektør for fiskeri og maritime anliggender


(1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(2)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 768/2005 (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).

(3)  EUT L 16 af 20.1.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1262/2006 (EUT L 230 af 24.8.2006, s. 4).


BILAG

Nr.

39

Medlemsstat

Estland, Tyskland, Letland, Litauen og Portugal

Bestand

RED/N3M.

Art

Rødfisk (Sebastes spp.)

Område

NAFO 3M

Dato

4. oktober 2006


25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/31


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1590/2006

af 24. oktober 2006

om, i hvilket omfang de ansøgninger om importlicenser, som er indleveret fra den 16.-18. oktober 2006 for smør med oprindelse i New Zealand under det importtoldkontingent, der forvaltes efter forordning (EF) nr. 1452/2006, kan godkendes

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 29,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1452/2006 af 29. september 2006 om midlertidige foranstaltninger til forvaltning af et toldkontingent for newzealandsk smør fra oktober til december 2006 og om fravigelse af forordning (EF) nr. 2535/2001 (2), særlig artikel 3, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

7 ansøgninger om importlicens for smør med oprindelse i New Zealand (under kontingent nr. 09.4589) blev indleveret til de kompetente myndigheder fra den 16.-18. oktober 2006 efter forordning (EF) nr. 1452/2006. Disse ansøgninger omfattede i alt 14 294,6 tons.

(2)

Da denne mængde er lig med den disponible mængde på 14 294,6 tons, godkendes alle ansøgninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ansøgninger om importlicens for smør med oprindelse i New Zealand indleveret efter forordning (EF) nr. 1452/2006 fra den 16.-18. oktober 2006 og meddelt til Kommissionen den 20. oktober 2006 godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 25. oktober 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EUT L 271 af 30.9.2006, s. 40.


25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/32


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2006/86/EF

af 24. oktober 2006

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår krav til sporbarhed, indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser og visse tekniske krav til kodning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler (1), særlig artikel 8, artikel 11, stk. 4, og artikel 28, litra a), c), g) og h), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 2004/23/EF fastsættes der for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler bestemt til anvendelse på mennesker samt fremstillede produkter baseret på humane væv og celler bestemt til anvendelse på mennesker.

(2)

Med det formål at forebygge overførsel af sygdomme via humane væv og celler til anvendelse på mennesker og sikre samme kvalitets- og sikkerhedsniveau opfordres der i direktiv 2004/23/EF til, at der fastsættes specifikke tekniske krav for de enkelte faser i anvendelsen af humane væv og celler, herunder standarder og specifikationer vedrørende et kvalitetsstyringssystem for vævscentre.

(3)

Med henblik på at sikre en høj grad af beskyttelse af menneskers sundhed bør der i medlemsstaterne i henhold til direktiv 2004/23/EF indføres et system for akkreditering, udpegning eller godkendelse af eller udstedelse af licens til vævscentre og for behandlingsprocesser på vævscentrene. Det er nødvendigt at fastsætte de tekniske krav til et sådant system.

(4)

Kravene vedrørende akkreditering, udpegning eller godkendelse af eller udstedelse af licens til vævscentre bør omfatte organisation og ledelse, personale, udstyr og materialer, faciliteter/lokaler, dokumentation og registre samt kvalitetskontrol. Vævscentre, der er omfattet af en akkreditering, udpegning, godkendelse eller udstedelse af licens, bør opfylde supplerende krav vedrørende de specifikke aktiviteter, de varetager.

(5)

Luftkvaliteten under behandlingen af væv og celler er af stor betydning, idet den kan influere på risikoen for kontaminering af væv eller celler. Generelt kræves der en luftkvalitet med partikeltal og kimtal, der svarer til værdierne for klasse A som defineret i tillæg 1 til den europæiske vejledning i god fremstillingspraksis og Kommissionens direktiv 2003/94/EF (2). I visse situationer er det ikke påkrævet med en luftkvalitet med partikeltal og kimtal, der svarer til standarden for klasse A. I sådanne tilfælde bør det påvises og dokumenteres, at det valgte miljø lever op til den kvalitet og sikkerhed, der kræves for den pågældende type væv og celler, behandling og anvendelse på mennesker.

(6)

Dette direktivs anvendelsesområde bør omfatte kvaliteten og sikkerheden ved humane væv og celler under kodning, behandling, præservering, opbevaring og distribution til den sundhedsinstitution, hvor de anvendes i det menneskelige legeme. Det bør dog ikke også omfatte selve anvendelsen af de pågældende væv og celler på mennesker (f.eks. implantering, perfusion, inseminering eller embryonoverførsel). Dette direktivs bestemmelser om sporbarhed og indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser gælder også for donation, udtagning og testning af humane væv og celler, der er omfattet af Kommissionens direktiv 2006/17/EF (3).

(7)

Anvendelse af væv og celler til anvendelse på mennesker er forbundet med en risiko for overførsel af sygdomme til og andre uønskede virkninger hos recipienter. For at disse virkninger kan overvåges og reduceres, bør der fastsættes særlige krav til sporbarhed og en EF-procedure for indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser.

(8)

Mistanke om alvorlige bivirkninger hos donor eller recipient og alvorlige uønskede hændelser i alle faser fra donation til distribution af væv og celler, der kan have betydning for kvaliteten og sikkerheden ved væv og celler, og som kan skyldes udtagning (herunder donorevaluering og -udvælgelse), testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler, bør straks indberettes til den kompetente myndighed.

(9)

Alvorlige bivirkninger kan påvises under eller efter udtagning fra levende donorer eller under eller efter anvendelse på mennesker. De bør rapporteres til det relevante vævscenter med henblik på efterfølgende undersøgelse og indberetning til den kompetente myndighed. Det bør dog ikke være til hinder for, at et udtagningsorgan eller et organ med ansvar for anvendelse på mennesker selv vælger samtidig at foretage en direkte indberetning til den kompetente myndighed. Det bør i dette direktiv fastlægges, hvilke minimumsdata der er nødvendige i forbindelse med indberetning til den kompetente myndighed, uden at det dog tilsidesætter medlemsstaternes mulighed for på deres område at opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger, som er i overensstemmelse med traktaten.

(10)

For at minimere kommunikationsudgifterne, undgå overlapning og sikre administrativ effektivitet bør der anvendes løsninger, der involverer moderne teknologi og e-forvaltning, til varetagelse af opgaverne i forbindelse med formidling og behandling af information. Sådanne teknologier bør være baseret på et standardformat for udveksling, idet der anvendes et system, der er egnet til styring af referencedata.

(11)

For at fremme sporbarheden for væv og celler og lette informationen om deres vigtigste karakteristika og egenskaber er det nødvendigt at fastsætte, hvilke basisdata der skal indgå i en fælles europæisk kode.

(12)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.

(13)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 2004/23/EF —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Dette direktiv gælder for kodning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af:

a)

humane væv og celler bestemt til anvendelse på mennesker

b)

fremstillede produkter baseret på humane væv og celler bestemt til anvendelse på mennesker, såfremt de pågældende produkter ikke er omfattet af andre direktiver.

2.   Bestemmelserne i dette direktivs artikel 5-9 om sporbarhed og indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser gælder også for donation, udtagning og testning af humane væv og celler.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)

»kønsceller«: alle væv og celler bestemt til assisteret reproduktion

b)

»partnerdonation«: donation af kønsceller mellem en mand og en kvinde, som erklærer at stå i et intimt fysisk forhold til hinanden

c)

»kvalitetsstyringssystem«: organisatorisk struktur samt nærmere definerede ansvarsområder, procedurer, processer og ressourcer, som indgår i gennemførelsen af kvalitetsstyring og omfatter alle aktiviteter, der direkte eller indirekte bidrager til at sikre kvalitet

d)

»kvalitetsstyring«: samordnede aktiviteter vedrørende organisatorisk kvalitetsledelse og -kontrol

e)

»standardprocedurer«: skriftlige instrukser, som beskriver de forskellige faser i en bestemt proces, herunder de materialer og metoder, der skal anvendes, samt det forventede slutprodukt

f)

»validering« (eller »kvalificering«, hvis der er tale om udstyr eller forhold): tilvejebringelse af dokumentation, der giver en høj grad af sikkerhed for, at en bestemt proces, et bestemt udstyr eller bestemte forhold konsekvent vil resultere i et produkt, der overholder bestemte specifikationer og kvalitetsegenskaber; en proces valideres for at evaluere, hvor effektivt et system er i forhold til den påtænkte anvendelse

g)

»sporbarhed«: muligheden for at finde og identificere væv/celler i en hvilken som helst fase fra udtagning til behandling, testning, opbevaring og distribution til recipienten eller med henblik på bortskaffelse og dermed også muligheden for at identificere donoren og vævscentret eller det produktionsanlæg, der har modtaget, behandlet eller opbevaret vævet/cellerne, samt for på den/de klinikker, der anvender vævet/cellerne i recipienten, at identificere recipienten/recipienterne; sporbarhed omfatter også muligheden for at finde og identificere alle relevante oplysninger vedrørende produkter og materialer, der kommer i kontakt med de pågældende væv/celler

h)

»kritisk«: som kan have betydning for celler og vævs kvalitet og/eller sikkerhed, eller kommer i kontakt med celler og væv

i)

»udtagningsorgan«: en sundhedsinstitution, en hospitalsenhed eller et andet organ, der beskæftiger sig med udtagning af humane væv og celler, og som ikke kan akkrediteres, udpeges, godkendes eller få licens som vævscenter

j)

»organ med ansvar for anvendelse på mennesker«: en sundhedsinstitution, en hospitalsenhed eller et andet organ, der foretager anvendelse på mennesker af humane væv og celler.

Artikel 3

Krav til akkreditering, udpegning eller godkendelse af eller udstedelse af licens til vævscentre

Et vævscenter skal opfylde kravene i bilag I.

Artikel 4

Krav til akkreditering, udpegning eller godkendelse af eller udstedelse af licens til processer til forarbejdning af væv og celler

Forarbejdningsprocesser på vævscentret skal opfylde kravene i bilag II.

Artikel 5

Indberetning af alvorlige bivirkninger

1.   Medlemsstaterne sikrer, at

a)

udtagningsorganer har indført procedurer for registrering af udtagne væv og celler og for øjeblikkelig indberetning til vævscentre af alvorlige bivirkninger hos den levende donor, som kan have betydning for vævs og cellers kvalitet og sikkerhed

b)

organer med ansvar for anvendelse på mennesker af væv og celler har indført procedurer for registrering af anvendte væv og celler og for øjeblikkelig indberetning til vævscentre af alvorlige bivirkninger under eller efter den kliniske anvendelse, der kan have forbindelse med vævs og cellers kvalitet og sikkerhed

c)

vævscentre, der distribuerer væv og celler til anvendelse på mennesker, oplyser organet med ansvar for anvendelse på mennesker af væv og celler om, hvordan organet bør indberette alvorlige bivirkninger, jf. litra b).

2.   Medlemsstaterne sikrer, at vævscentre

a)

har indført procedurer for øjeblikkelig meddelelse til den kompetente myndighed af alle relevante disponible oplysninger om mistanker om alvorlige bivirkninger, jf. stk. 1, litra a) og b)

b)

har indført procedurer for øjeblikkelig meddelelse til den kompetente myndighed af konklusionen af undersøgelsen til analyse af årsag og konsekvenser.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at

a)

den ansvarlige person omhandlet i artikel 17 i direktiv 2004/23/EF meddeler den kompetente myndighed de oplysninger, der indgår i indberetningsskemaet, jf. del A i bilag III til nærværende direktiv

b)

vævscentre meddeler den kompetente myndighed, hvilke foranstaltninger der er truffet med hensyn til andre implicerede væv og celler, der er blevet distribueret med henblik på anvendelse på mennesker

c)

vævscentre meddeler den kompetente myndighed konklusionen af undersøgelsen, idet de mindst giver de oplysninger, der er fastsat i del B i bilag III.

Artikel 6

Indberetning af alvorlige uønskede hændelser

1.   Medlemsstaterne sikrer, at

a)

udtagningsorganer og vævscentre har indført procedurer for registrering og øjeblikkelig indberetning til vævscentre af alvorlige uønskede hændelser, der opstår under udtagningen, og som kan have betydning for humane vævs og cellers kvalitet og/eller sikkerhed

b)

organer med ansvar for anvendelse på mennesker af væv og celler har indført procedurer for øjeblikkelig indberetning til vævscentre af alvorlige uønskede hændelser, som kan have betydning for vævs og cellers kvalitet og sikkerhed

c)

vævscentre oplyser organet med ansvar for anvendelse på mennesker om, hvordan organet bør indberette alvorlige uønskede hændelser, som kan have betydning for vævs og cellers kvalitet og sikkerhed, til centrene.

2.   I forbindelse med assisteret reproduktion betragtes alle typer fejlagtig identifikation og forvekslinger af kønsceller eller embryoner som en alvorlig uønsket hændelse. Alle personer eller udtagningsorganer eller organer med ansvar for anvendelse på mennesker, der foretager assisteret reproduktion, indberetter sådanne hændelser til det vævscenter, der har været leverandør, med henblik på undersøgelse og indberetning til den kompetente myndighed.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at vævscentre

a)

har indført procedurer for øjeblikkelig meddelelse til den kompetente myndighed af alle relevante disponible oplysninger om mistanke om alvorlige uønskede hændelser, jf. stk. 1, litra a) og b)

b)

har indført procedurer for øjeblikkelig meddelelse til den kompetente myndighed af konklusionen af undersøgelsen til analyse af årsag og konsekvenser.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at

a)

den ansvarlige person omhandlet i artikel 17 i direktiv 2004/23/EF meddeler den kompetente myndighed de oplysninger, der indgår i indberetningsskemaet, jf. del A i bilag IV til nærværende direktiv

b)

vævscentre evaluerer alvorlige uønskede hændelser for at identificere årsager i processen, der kan forhindres

c)

vævscentre meddeler den kompetente myndighed konklusionen af undersøgelsen, idet de mindst giver de oplysninger, der er fastsat i del B i bilag IV.

Artikel 7

Årsrapporter

1.   Medlemsstaterne forelægger senest den 30. juni hvert år Kommissionen en årsrapport om indberetningen af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser, som er modtaget af den kompetente myndighed i det foregående år. Kommissionen forelægger medlemsstaternes kompetente myndigheder et sammendrag af de rapporter, den har modtaget. Den kompetente myndighed stiller rapporten til rådighed for vævscentrene.

2.   Datatransmission skal ske under overholdelse af specifikationerne for dataudvekslingsformatet, jf. del A og B i bilag V, og omfatte alle oplysninger, der er nødvendige for at identificere afsenderen og bevare referencedata deri.

Artikel 8

Formidling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og til Kommissionen

Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder sender relevante oplysninger til hinanden og til Kommissionen om alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser for at sikre, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger.

Artikel 9

Sporbarhed

1.   Vævscentre skal råde over effektive og nøjagtige systemer til entydig identifikation og mærkning af celler/væv, de har modtaget og distribueret.

2.   Vævscentre og organer med ansvar for anvendelse på mennesker opbevarer de data, der er omhandlet i bilag VI, på et passende og læsbart oplagringsmedie i mindst 30 år.

Artikel 10

Det europæiske kodningssystem

1.   Alt doneret materiale tildeles på vævscentret en fælles europæisk identifikationskode med henblik på at sikre, at donoren kan identificeres, og at alt doneret materiale kan spores, og for at oplyse om vævs og cellers vigtigste karakteristika og egenskaber. Koden skal mindst omfatte de oplysninger, der er fastsat i bilag VII.

2.   Stk. 1 gælder ikke for partnerdonation af kønsceller.

Artikel 11

Gennemførelse af direktivet

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. september 2007. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 10 i dette direktiv senest den 1. september 2008.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 12

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 13

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 102 af 7.4.2004, s. 48.

(2)  http://pharmacos.eudra.org/F2/eudralex/vol-4/home.htm og EUT L 262 af 14.10.2003, s. 22.

(3)  EUT L 38 af 9.2.2006, s. 40.


BILAG I

Krav vedrørende akkreditering, udpegning eller godkendelse af eller udstedelse af licens til vævscentre, jf. artikel 3

A.   ORGANISATION OG LEDELSE

1.

Der skal udpeges en ansvarlig person, der skal have de kvalifikationer og ansvarsområder, der er fastsat i artikel 17 i direktiv 2004/23/EF.

2.

Et vævscenter skal have en organisatorisk struktur og arbejdsprocedurer, der har relevans for de aktiviteter, for hvilke der ansøges om akkreditering, udpegning, godkendelse eller licens. Der skal foreligge en organisationsplan, hvoraf det klart fremgår, hvem der har ansvaret for hvad, og hvem der refererer til hvem.

3.

Alle vævscentre skal have adgang til en autoriseret læge, der er udnævnt til at yde rådgivning om og føre tilsyn med centrets lægelige aktiviteter, f.eks. udvælgelse af donorer, gennemgang af kliniske resultater af anvendelsen af væv og celler og kontakt med kliniske bruger, hvis det er relevant.

4.

Der skal være et dokumenteret kvalitetsstyringssystem, der omfatter de aktiviteter, for hvilke der ansøges om akkreditering, udpegning, godkendelse eller licens, i overensstemmelse med de standarder, som er fastlagt i dette direktiv.

5.

Det skal sikres, at de risici, der er forbundet med anvendelse og håndtering af biologisk materiale, identificeres og minimeres, samtidig med at der opretholdes et passende kvalitets- og sikkerhedsniveau i forbindelse med den påtænkte anvendelse af væv og celler. Risiciene omfatter navnlig risici i forbindelse med procedurer, miljø og personalets sundhedstilstand, der er specifikke for vævscentret.

6.

Aftaler mellem vævscentre og tredjepart skal være i overensstemmelse med artikel 24 i direktiv 2004/23/EF. Tredjepartsaftaler skal indeholde oplysninger om samarbejdsvilkår og ansvarsfordeling og om de protokoller, der skal følges for at overholde de krævede udførelsesspecifikationer.

7.

Der skal foreligge et dokumenteret system, der er under den ansvarlige persons tilsyn, og som konfirmerer, at væv og/eller celler opfylder specifikationerne for sikkerhed og kvalitet med henblik på at kunne blive frigivet og distribueret.

8.

I tilfælde af ophør af virksomhed skal aftaler og procedurer, der er indgået/fastlagt i henhold til artikel 21, stk. 5, i direktiv 2004/23/EF, omfatte sporbarhedsdata og materiale vedrørende cellers og vævs kvalitet og sikkerhed.

9.

Der skal foreligge et dokumenteret system, der sikrer identifikation af alle vævs- eller celleenheder i alle faser af de aktiviteter, for hvilke der ansøges om akkreditering, udpegning, godkendelse eller licens.

B.   PERSONALE

1.

Vævscentre skal have tilstrækkeligt med personale, og det skal være kvalificeret til at udføre arbejdsopgaverne. Personalets kompetence skal evalueres med passende mellemrum, som skal fremgå af kvalitetsstyringssystemet.

2.

Alt personale skal have klare, dokumenterede og ajourførte jobbeskrivelser. Deres opgaver og ansvar skal være klart dokumenteret og forstået.

3.

Personalet skal gennemgå en grundlæggende uddannelse/videreuddannelse efter behov, når procedurer ændres eller den videnskabelige viden udbygges, og det skal have passende muligheder for relevant faglig udvikling. Uddannelsesprogrammet skal sikre og dokumentere, at den enkelte ansatte:

a)

har vist at have kompetence til at udføre de pålagte arbejdsopgaver

b)

har en passende viden om og indsigt i de videnskabelige/tekniske processer og principper, der er relevante for de pålagte arbejdsopgaver

c)

forstår de organisatoriske rammer, kvalitetssikringssystemet og sundheds- og sikkerhedsreglerne på det center, hvor vedkommende arbejder

d)

er tilstrækkeligt informeret om de bredere etiske, juridiske og forskriftsmæssige rammer, arbejdet indgår i.

C.   UDSTYR OG MATERIALER

1.

Alt udstyr og alle materialer skal være udformet og skal vedligeholdes, så det svarer til det tiltænkte formål, og skal minimere eventuelle farer for recipienter og/eller personale.

2.

Alt kritisk udstyr og teknisk apparatur skal identificeres og valideres, regelmæssigt kontrolleres og løbende vedligeholdes i overensstemmelse med producentens anvisninger. Når udstyr eller materialer har betydning for kritiske parametre for behandling eller opbevaring (f.eks. temperatur, tryk, partikeltal og mikrobiel kontaminering), skal de identificeres og i passende omfang være omfattet af overvågning, alarmer og korrigerende foranstaltninger med henblik på at påvise funktionsfejl og defekter og for at sikre, at de kritiske parametre permanent holdes inden for acceptable værdier. Alt udstyr med en kritisk målefunktion skal kalibreres efter en sporbar standard, hvis en sådan foreligger.

3.

Udstyr, der er nyt eller repareret, skal testes, når det installeres, og skal valideres inden ibrugtagning. Testresultaterne skal dokumenteres.

4.

Vedligeholdelse, eftersyn, rengøring og desinficering af og andre hygiejneforanstaltninger for alt kritisk udstyr skal gennemføres regelmæssigt og registreres.

5.

Der skal foreligge procedurer for driften/brugen af de enkelte dele af kritisk udstyr med nærmere oplysninger om, hvad der skal gøres i tilfælde af funktionsfejl eller defekt.

6.

Procedurerne for de aktiviteter, for hvilke der ansøges om akkreditering, udpegning, godkendelse eller licens, skal omfatte nærmere oplysninger om specifikationerne for alle kritiske materialer og reagenser. Navnlig skal der være fastlagt specifikationer for additiver (f.eks. opløsninger) og emballagematerialer. Kritiske reagenser og materialer skal overholde dokumenterede krav og specifikationer samt, hvis det er relevant, kravene i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (2).

D.   FACILITETER/LOKALER

1.

Et vævscenter skal råde over egnede faciliteter til varetagelsen af de aktiviteter, for hvilke der ansøges om akkreditering, udpegning, godkendelse eller licens, i overensstemmelse med de standarder, som er fastlagt i dette direktiv.

2.

Omfatter aktiviteterne behandling af væv og celler, mens de er eksponeret for det omgivende miljø, skal dette foregå i et miljø med nærmere specificeret luftkvalitet og renlighed med henblik på at minimere risikoen for kontaminering, herunder krydskontaminering mellem donorer. Disse foranstaltningers effektivitet skal valideres og overvåges.

3.

Medmindre andet er fastsat i punkt 4, gælder det, at hvis væv og celler eksponeres for det omgivende miljø under behandlingen uden en efterfølgende mikrobiel inaktiveringsproces, skal der være en luftkvalitet med partikeltal og kimtal, der svarer til værdierne for klasse A som defineret i tillæg 1 til den europæiske vejledning i god fremstillingspraksis (GMP) og direktiv 2003/94/EF, med et baggrundsmiljø, der er egnet til behandling af de pågældende væv/celler, men mindst svarer til GMP-klasse D med hensyn til partikeltal og kimtal.

4.

Lempeligere krav til miljøet end kravene i punkt 3 kan accepteres, hvis:

a)

der anvendes en valideret mikrobiel inaktiveringsproces eller en valideret terminalsterilisering, eller

b)

det dokumenteres, at eksponeringen i et klasse A-miljø har negative virkninger for de pågældende vævs eller cellers krævede egenskaber, eller

c)

det dokumenteres, at væv eller celler anvendes på recipienten på en måde, der indebærer en betydeligt lavere risiko for overførsel af en bakterie- eller svampeinfektion til recipienten end ved vævs- og celletransplantation, eller

d)

det ikke er teknisk muligt at gennemføre den krævede proces i et klasse A-miljø (f.eks. på grund af krav til særligt udstyr i behandlingsområdet, som ikke fuldt ud er kompatible med klasse A).

5.

Ved anvendelse af punkt 4, litra a)-d), skal det specificeres, hvilket miljø det drejer sig om. Det skal godtgøres og dokumenteres, at det valgte miljø har den krævede kvalitet og sikkerhed, idet der mindst tages hensyn til det planlagte anvendelsesformål, anvendelsesmåden og recipientens immunstatus. Passende beklædning og udstyr til personlig beskyttelse og hygiejne skal være til rådighed i alle relevante afdelinger af vævscentret tillige med skriftlige instrukser om hygiejne og beklædning.

6.

Hvis de aktiviteter, for hvilke der ansøges om akkreditering, udpegning, godkendelse eller licens, omfatter opbevaring af væv og celler, skal det defineres, hvilke opbevaringsbetingelser der er nødvendige for at bevare de krævede vævs- og celleegenskaber, herunder relevante parametre som temperatur, fugtighed eller luftkvalitet.

7.

Kritiske parametre (f.eks. temperatur, fugtighed og luftkvalitet) skal kontrolleres, overvåges og registreres for at sikre, at de specificerede opbevaringsbetingelser overholdes.

8.

Der skal være opbevaringsfaciliteter til rådighed, hvor væv og celler forud for frigivelse eller i karantæne klart er adskilt og kan skelnes fra væv og celler, der er frigivet, og fra væv og celler, der er afvist, for at undgå forveksling og indbyrdes krydskontaminering. Der skal i såvel karantænefaciliteter som opbevaringssteder for frigivne væv og celler være reserveret fysisk adskilte områder eller opbevaringsudstyr eller sikret adskillelse inde i udstyret til opbevaring af bestemte væv og celler, der er udtaget i henhold til særlige kriterier.

9.

Vævscentret skal have skriftlige instrukser og procedurer vedrørende kontrolleret adgang, rengøring og vedligeholdelse, bortskaffelse af affald og genetablering af ydelse af tjenester i krisesituationer.

E.   DOKUMENTATION OG REGISTRE

1.

Der skal foreligge et system, der omfatter klart defineret og effektiv dokumentation, korrekte journaler og registre og godkendte standardprocedurer for de aktiviteter, for hvilke der ansøges om akkreditering, udpegning, godkendelse eller licens. Dokumenter skal gennemgås regelmæssigt og være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i dette direktiv. Systemet skal sikre, at det arbejde, der udføres, er standardiseret, og at alle trin er sporbare, dvs. kodning, donorers egnethed, udtagning, behandling, præservering, opbevaring, transport, distribution eller bortskaffelse, herunder aspekter vedrørende kvalitetsstyring og kvalitetssikring.

2.

For alle kritiske aktiviteter skal materialerne, udstyret og personalet identificeres og dokumenteres.

3.

På vævscentrene skal alle ændringer i dokumenter straks gennemgås, dateres, godkendes, dokumenteres og gennemføres af godkendt personale.

4.

Der skal indføres en procedure for dokumentkontrol, så der foreligger en historisk oversigt over gennemgange og ændringer af dokumenter, og så det sikres, at kun de seneste versioner af dokumenter anvendes.

5.

Det skal godtgøres, at registrene er pålidelige og en sand gengivelse af resultaterne.

6.

Registre skal være læselige, må ikke kunne slettes og kan være håndskrevne eller overført til et andet valideret system som f.eks. en computer eller mikrofilm.

7.

Alle registeroplysninger, herunder rådata, som er af kritisk betydning for vævenes og cellernes sikkerhed og kvalitet, skal bevares, så der sikres adgang til de pågældende data i mindst 10 år efter holdbarhedsdatoen, den kliniske anvendelse eller bortskaffelse, jf. dog artikel 9, stk. 2.

8.

Registre skal opfylde de krav vedrørende tavshedspligt, der er fastsat i artikel 14 i direktiv 2004/23/EF. Adgang til registre og oplysninger skal begrænses til personer, der er godkendt af den ansvarlige person, og til den kompetente myndighed med henblik på inspektion og kontrolforanstaltninger.

F.   KVALITETSKONTROL

1.

Der skal være indført et auditsystem vedrørende de aktiviteter, for hvilke der ansøges om akkreditering, udpegning, godkendelse eller licens. Auditten skal gennemføres af kvalificerede og kompetente personer på en uafhængig måde mindst hvert andet år med henblik på at verificere, om de godkendte protokoller og forskrifterne overholdes. Resultater og korrigerende foranstaltninger skal dokumenteres.

2.

Hvis der konstateres afvigelser fra de foreskrevne kvalitets- og sikkerhedsstandarder, skal der iværksættes dokumenterede undersøgelser, som bl.a. omfatter en beslutning om mulige korrigerende og præventive foranstaltninger. Hvad der skal ske med væv og celler, der ikke opfylder kravene, afgøres i henhold til nedskrevne procedurer, som den ansvarlige person har tilsyn med, og resultatet registreres. De pågældende væv og celler skal identificeres, og der skal føres regnskab med dem.

3.

Korrigerende foranstaltninger skal dokumenteres, iværksættes og fuldføres rettidigt og effektivt. Efter at der er gennemført præventive og korrigerende foranstaltninger, skal deres effektivitet vurderes.

4.

Vævscentrene bør have indført procedurer vedrørende kontrol af kvalitetsstyringssystemets ydeevne med henblik på at sikre løbende og systematisk forbedring.


(1)  EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2)  EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.


BILAG II

Krav vedrørende godkendelse af processer til forarbejdning af væv og celler på vævscentrene, jf. artikel 4

Den kompetente myndighed godkender hver enkelt proces til forarbejdning af væv og celler efter at have evalueret kriterierne for donorudvælgelse og udtagningsprocedurer, protokollerne for de enkelte trin i processen, kvalitetsstyringskriterierne samt de endelige kvantitative og kvalitative kriterier for celler og væv. Evalueringen skal mindst opfylde kravene i dette bilag.

A.   MODTAGELSE PÅ VÆVSCENTRET

Når udtagne væv og celler modtages på vævscentret, skal de opfylde de krav, der er fastsat i direktiv 2006/17/EF.

B.   BEHANDLING

Hvis de aktiviteter, for hvilke der ansøges om akkreditering, udpegning, godkendelse eller licens, omfatter behandling af væv og celler, skal vævscentrets procedurer opfylde følgende kriterier:

1.

De kritiske behandlingsprocedurer skal valideres og må ikke gøre vævene eller cellerne klinisk ineffektive eller skadelige for recipienten. Valideringen skal baseres på undersøgelser, der er gennemført af centret selv, eller på data fra offentliggjorte undersøgelser eller — for veletablerede behandlingsprocedurer — på en retrospektiv evaluering af de kliniske resultater for væv, der er leveret af centret.

2.

Det skal godtgøres, at den validerede proces kan gennemføres konsekvent og effektivt i vævscentrets miljø af personalet.

3.

Procedurerne skal dokumenteres i standardprocedurer, som skal være i overensstemmelse med den validerede metode og med de standarder, der er fastsat i dette direktiv, jf. bilag I, afsnit E, punkt 1-4.

4.

Det skal sikres, at alle processer gennemføres i overensstemmelse med de godkendte standardprocedurer.

5.

Anvendes en mikrobiel inaktiveringsprocedure på væv eller celler, skal denne specificeres, dokumenteres og valideres.

6.

Inden der foretages vigtige ændringer af behandlingen, skal den ændrede proces valideres og dokumenteres.

7.

Behandlingsprocedurerne skal underkastes en regelmæssig kritisk evaluering for at sikre, at de fortsat frembringer de tilsigtede resultater.

8.

Procedurerne for at kassere væv og celler skal forebygge kontaminering af andre donationer og produkter, procesmiljøet eller personalet. Procedurerne skal overholde nationale forskrifter.

C.   OPBEVARING OG FRIGIVELSE AF PRODUKTER

Hvis de aktiviteter, for hvilke der ansøges om akkreditering, udpegning, godkendelse eller licens, omfatter opbevaring og frigivelse af væv og celler, skal det godkendte vævscenters procedurer opfylde følgende kriterier:

1.

Den maksimale opbevaringstid skal specificeres for hver enkelt opbevaringsmåde. Valg af opbevaringstid skal bl.a. afspejle potentiel forringelse af de påkrævede vævs- og celleegenskaber.

2.

Der skal være et system for lageropgørelser vedrørende væv og/eller celler, der sikrer, at de ikke kan frigives, før alle krav, der er fastsat i dette direktiv, er opfyldt. Der skal være en standardprocedure med nærmere forskrifter for omstændigheder og ansvarsfordeling og procedurer for frigivelse af væv og celler til distribution.

3.

Et system til identifikation af væv og celler i alle behandlingstrin på vævscentret skal tydeligt sondre mellem ikke-frigivne produkter (i karantæne) og kasserede produkter.

4.

Det skal fremgå af registre, at alle relevante specifikationer er overholdt, inden væv og celler frigives, navnlig at alle aktuelle erklæringer, relevante lægejournaler, behandlingsregistre og testresultater er blevet verificeret i henhold til en nedskrevet procedure af en person, som er godkendt hertil af den ansvarlige person, jf. artikel 17 i direktiv 2004/23/EF. Hvis der anvendes en computer til at frigive laboratorieresultater, bør et revisionsspor angive, hvem der var ansvarlig for frigivelsen.

5.

Der skal iværksættes en dokumenteret risikovurdering godkendt af den ansvarlige person, jf. artikel 17 i direktiv 2004/23/EF, for at fastslå, hvad der skal ske med alle opbevarede væv og celler efter indførelsen af eventuelle nye kriterier for donorudvælgelse eller testning eller eventuelle væsentligt ændrede behandlingstrin, som øger sikkerheden eller kvaliteten.

D.   DISTRIBUTION OG TILBAGEKALDELSE

Hvis de aktiviteter, for hvilke der ansøges om akkreditering, udpegning, godkendelse eller licens, omfatter distribution af væv og celler, skal det godkendte vævscenters procedurer opfylde følgende kriterier:

1.

Kritiske transportbetingelser, f.eks. temperatur og tidsgrænse, fastsættes, så de påkrævede vævs- og celleegenskaber bevares.

2.

Beholderen/pakningen skal være sikker og sikre, at vævet og cellerne bevares under de specificerede forhold. Alle beholdere og pakninger skal valideres som værende egnet til formålet.

3.

Udføres distributionen af tredjepart under kontrakt, skal der foreligge en dokumenteret aftale, som sikrer, at de påkrævede forhold er til stede.

4.

Vævscentre skal have godkendt personale, der kan vurdere behovet for tilbagekaldelse og iværksætte og koordinere de nødvendige foranstaltninger.

5.

Der skal være en effektiv tilbagekaldelsesprocedure, der omfatter en beskrivelse af ansvarsfordeling og foranstaltninger, der skal træffes. Proceduren skal også omfatte underretning af den kompetente myndighed.

6.

Der skal inden for tidsrum, der på forhånd er fastsat, træffes foranstaltninger, der inkluderer sporing af alle relevante væv og celler, herunder eventuel tilbagesporing. Formålet med undersøgelsen er at identificere den donor, der kan have været den medvirkende årsag til reaktionen hos recipienten, og tilbagekalde alle tilgængelige væv og celler fra den pågældende donor samt underrette modtagere og recipienter af væv og celler, der er udtaget fra samme donor, hvis der er en risiko.

7.

Der skal være procedurer for håndtering af forespørgsler om væv og celler. Reglerne for allokering af væv og celler til bestemte patienter eller sundhedsinstitutioner skal være dokumenterede og efter anmodning stilles til rådighed for de pågældende.

8.

Der skal være et dokumenteret system til håndtering af returnerede produkter, herunder eventuelle kriterier for at indlemme dem i lageropgørelsen.

E.   ENDELIG MÆRKNING MED HENBLIK PÅ DISTRIBUTION

1.

På primærbeholderen med væv/celler anføres følgende:

a)

Vævs-/celletype, vævets/cellernes identifikationsnummer/-kode og lot- eller batchnummer, hvis det er relevant.

b)

Identifikation af vævscentret.

c)

Holdbarhedsdato.

d)

Ved autolog donation skal dette anføres (»Alene beregnet til autolog anvendelse«), og donoren/recipienten skal identificeres.

e)

Ved modtagerbestemte donationer skal det på mærkesedlen angives, hvem donationen er bestemt til.

f)

Hvis væv og celler vides at være positive for en relevant markør for en smitsom sygdom, skal de mærkes med »BIOLOGISK FARE«.

Hvis der ikke er plads til oplysningerne omhandlet i litra d) og e) på primærbeholderens mærkeseddel, anføres de på en særskilt følgeseddel, der ledsager primærbeholderen. Følgesedlen skal pakkes sammen med primærbeholderen på en måde, der sikrer, at de er sammen til stadighed.

2.

Mærkesedlen eller ledsagedokumenterne skal rumme følgende oplysninger:

a)

Beskrivelse (definition) og, hvis det er relevant, størrelsen af vævs- eller celleproduktet.

b)

Morfologi og funktionsdata, hvis det er relevant.

c)

Vævenes/cellernes distributionsdato.

d)

Biologiske bestemmelser, der er udført på donor, og resultaterne.

e)

Anbefalinger med hensyn til opbevaring.

f)

Instrukser for åbning af beholder, pakning og eventuel påkrævet håndtering/rekonstitution.

g)

Holdbarhedsdato efter åbning/håndtering.

h)

Instrukser for indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser, jf. artikel 5 og 6.

i)

Forekomst af potentielt skadelige restkoncentrationer (f.eks. antibiotika og ethylenoxid).

F.   EKSTERN MÆRKNING AF TRANSPORTCONTAINEREN

Ved transport skal primærbeholderen anbringes i en transportcontainer, der som et minimum forsynes med følgende oplysninger:

a)

Identifikation af det vævscenter, produktet hidrører fra, herunder adresse og telefonnummer.

b)

Identifikation af det organ med ansvar for anvendelse på mennesker, produktet sendes til, herunder adresse og telefonnummer.

c)

En erklæring om, at pakningen indeholder humane væv/celler og angivelsen »FORSIGTIG«.

d)

Hvis der kræves levende celler, for at transplantationen kan fungere, f.eks. stamceller, kønsceller og embryoner, skal følgende angives: »MÅ IKKE BESTRÅLES«.

e)

Anbefalede transportforhold (f.eks. »opbevares køligt« og »holdes i opret position«).

f)

Sikkerhedsinstrukser/kølemetode (i de relevante tilfælde).


BILAG III

INDBERETNING AF ALVORLIGE BIVIRKNINGER

Image

Image


BILAG IV

INDBERETNING AF ALVORLIGE UØNSKEDE HÆNDELSER

Image


BILAG V

FORMAT FOR ÅRLIG INDBERETNING

Image

Image


BILAG VI

Oplysninger om de data om donor/recipient, der som minimum skal opbevares, jf. artikel 9

A.   AF VÆVSCENTRE

Donoridentifikation

Donoridentifikation skal mindst omfatte følgende:

Identifikation af udtagningsorganet eller vævscentret

Entydigt donationsidentifikationsnummer

Udtagningsdato

Udtagningssted

Donationstype (f.eks. ét versus flere væv, autolog versus allogen og levende versus død).

Produktidentifikation skal mindst omfatte følgende:

Identifikation af vævscentret

Vævs- og celletype/produkttype (basisnomenklatur)

Poolnummer (hvor relevant)

Sublotnummer (hvor relevant)

Holdbarhedsdato

Vævs-/cellestatus (dvs. i karantæne, egnet til brug osv.)

Beskrivelse af produkterne, produkternes oprindelse, anvendte behandlingstrin, materialer og additiver, der kommer i kontakt med væv og celler og har indflydelse på deres kvalitet og/eller sikkerhed

Identifikation af den facilitet, der udfærdiger den endelige mærkeseddel.

Identifikation af anvendelse på mennesker skal mindst omfatte følgende:

Dato for distribution/bortskaffelse

Identifikation af klinikeren eller slutbrugeren/facilitet.

B.   AF ORGANER MED ANSVAR FOR ANVENDELSE PÅ MENNESKER

a)

Identifikation af det vævscenter, der er leverandør

b)

Identifikation af klinikeren eller slutbrugeren/facilitet

c)

Vævs- og celletype

d)

Produktidentifikation

e)

Identifikation af recipienten

f)

Anvendelsesdato.


BILAG VII

Information, som Det Europæiske Kodningssystem omfatter

a)

Donationsidentifikation:

Entydigt identifikationsnummer

Identifikation af vævscentret.

b)

Produktidentifikation:

Produktkode (basisnomenklatur)

Sublotnummer (hvor relevant)

Holdbarhedsdato.


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Rådet

25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/51


RÅDETS AFGØRELSE

af 27. marts 2006

om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albaniens ministerråd om visse aspekter af lufttrafik

(2006/716/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet bemyndigede den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2)

Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet en aftale med Republikken Albanien om visse aspekter af lufttrafik, i det følgende benævnt »aftalen«, i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(3)

Aftalen bør undertegnes og anvendes midlertidigt med forbehold af senere indgåelse —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albaniens ministerråd om visse aspekter af lufttrafik godkendes herved på Fællesskabets vegne med forbehold af Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen på Fællesskabets vegne med forbehold af dens indgåelse.

Artikel 3

Indtil aftalen træder i kraft, anvendes den midlertidigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i denne henseende nødvendige procedurer er afsluttet.

Artikel 4

Rådets formand bemyndiges hermed til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 2.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2006.

På Rådets vegne

H. GORBACH

Formand


AFTALE

mellem Republikken Albaniens ministerråd og Det Europæiske Fællesskab om visse aspekter af lufttrafik

REPUBLIKKEN ALBANIENS MINISTERRÅD,

på den ene side, og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

på den anden side,

(i det følgende benævnt »parterne«),

SOM KONSTATERER, at der er indgået bilaterale luftfartsaftaler mellem flere af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og Republikken Albanien, der indeholder bestemmelser, som er i strid med EF-lovgivningen,

SOM KONSTATERER, at Det Europæiske Fællesskab har enekompetence på flere områder, der kan være omfattet af bilaterale luftfartsaftaler mellem EF-medlemsstater,

SOM KONSTATERER, at luftfartsselskaber, der er etableret i en medlemsstat, i henhold til EF-lovgivningen har ret til uden forskelsbehandling at få adgang til luftruter mellem EF-medlemsstaterne og tredjelande,

SOM HENVISER til de aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og visse tredjelande, der giver statsborgere i de pågældende tredjelande mulighed for at erhverve ejendomsrettigheder i luftfartsselskaber, som der er udstedt licens til i overensstemmelse med EF-lovgivningen,

SOM ERKENDER, at bestemmelser i de bilaterale luftfartsaftaler mellem EF-medlemsstater og Republikken Albanien, som er i strid med EF-lovgivningen, skal bringes i overensstemmelse hermed for at tilvejebringe et forsvarligt retsgrundlag for lufttrafikken mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien og for at sikre kontinuiteten i denne lufttrafik,

SOM KONSTATERER, at det ikke er Det Europæiske Fællesskabs hensigt som led i disse forhandlinger at øge det samlede omfang af lufttrafikken mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien, at påvirke balancen mellem luftfartsselskaber fra Fællesskabet og luftfartsselskaber fra Republikken Albanien eller at forhandle ændringer af de eksisterende bilaterale luftfartsaftalers bestemmelser om trafikrettigheder,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Generelle bestemmelser

1.   I denne aftale forstås ved »medlemsstater« Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

2.   Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag I, henvises til statsborgere i den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås således, at der henvises til statsborgere i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

3.   Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag I, henvises til luftfartsselskaber fra den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås således, at der henvises til luftfartsselskaber, som er udpeget af den pågældende medlemsstat.

Artikel 2

En medlemsstats udpegning af luftfartsselskaber

1.   Stk. 2 og 3 i denne artikel går forud for de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, punkt a) og b), med hensyn til den pågældende medlemsstats udpegning af et luftfartsselskab og Republikken Albaniens udstedelse af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet samt afvisning, tilbagekaldelse, suspension og begrænsning af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet.

2.   Når Republikken Albanien modtager en udpegning fra en medlemsstat, udsteder den de relevante godkendelser og tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til procedurer, forudsat:

i)

at luftfartsselskabet er etableret på den udpegende medlemsstats område i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og er i besiddelse af en gyldig licens i ovenensstemmelse med EF-lovgivningen

ii)

at den medlemsstat, der står for udstedelsen af »Air Operator's Certificate«, udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, og at den relevante luftfartsmyndighed er entydigt identificeret i udpegningen, og

iii)

at luftfartsselskabet ejes og vil forblive ejet — enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet — af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater, der er anført i bilag III, og/eller statsborgere i disse andre stater, og at det til enhver tid er under disse staters og/eller statsborgeres effektive kontrol.

3.   Republikken Albanien kan afvise, tilbagekalde, suspendere eller begrænse godkendelserne eller tilladelserne til et luftfartsselskab, som en medlemsstat har udpeget, hvis

i)

luftfartsselskabet ikke er etableret på den udpegende medlemsstats område i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller ikke er i besiddelse af en gyldig licens i ovenensstemmelse med EF-lovgivningen,

ii)

den medlemsstat, der står for udstedelsen af »Air Operator's Certificate«, ikke udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, eller den relevante luftfartsmyndighed ikke er entydigt identificeret i udpegningen, eller

iii)

luftfartsselskabet ikke ejes — enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet — eller ikke kontrolleres effektivt af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater som anført i bilag III og/eller statsborgere i disse stater.

Republikken Albanien udøver sine rettigheder i henhold til dette stykke uden at forskelsbehandle luftfartsselskaber fra Fællesskabet på grundlag af nationalitet.

Artikel 3

Rettigheder med hensyn til myndighedskontrol

1.   Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, punkt c).

2.   Når en medlemsstat har udpeget et luftfartsselskab, som en anden medlemsstat udøver og opretholder myndighedskontrol med, gælder Republikken Albaniens rettigheder efter sikkerhedsbestemmelserne i aftalen mellem den medlemsstat, der har udpeget luftfartsselskabet, og Republikken Albanien også med hensyn til den pågældende anden medlemsstats vedtagelse, gennemførelse og opretholdelse af sikkerhedskrav og med hensyn til det pågældende luftfartsselskabs driftstilladelse.

Artikel 4

Beskatning af flybrændstof

1.   Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, punkt d).

2.   Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte er intet i de aftaler, der er anført i bilag II, punkt d), til hinder for, at en medlemsstat kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på dens område leveres til brug i et luftfartøj, der tilhører et luftfartsselskab udpeget af Republikken Albanien, og som beflyver en rute mellem et punkt i den pågældende medlemsstats område og et andet punkt i denne eller en anden medlemsstats område.

Artikel 5

Takster for transport inden for Det Europæiske Fællesskab

1.   Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, punkt e).

2.   De takster, som det eller de luftfartsselskaber, der udpeges af Republikken Albanien i henhold til en aftale anført i bilag I, som indeholder en af de bestemmelser, der er anført i bilag II, punkt e), opkræver for transport, som udelukkende finder sted inden for Det Europæiske Fællesskabs område, er underlagt EF-lovgivningen.

Artikel 6

Bilag til aftalen

Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen.

Artikel 7

Revision eller ændring

Parterne kan efter fælles overenskomst til enhver tid revidere eller ændre denne aftale.

Artikel 8

Ikrafttræden og midlertidig anvendelse

1.   Denne aftale træder i kraft, når parterne skriftligt har meddelt hinanden, at de har afsluttet de interne procedurer, som er nødvendige for, at den kan træde i kraft.

2.   Uanset stk. 1 er parterne enige om at anvende aftalen midlertidigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i denne henseende nødvendige procedurer er afsluttet.

3.   Aftaler og andre arrangementer mellem medlemsstaterne og Republikken Albanien, som på datoen for denne aftales undertegnelse endnu ikke var trådt i kraft, og som ikke finder midlertidig anvendelse, er anført i bilag I, punkt b). Denne aftale finder anvendelse på alle sådanne aftaler og arrangementer, fra de træder i kraft eller finder midlertidig anvendelse.

Artikel 9

Ophør

1.   Hvis en aftale, der er anført i bilag I, ophører, ophører samtidig alle nærværende aftales bestemmelser vedrørende den pågældende aftale.

2.   Hvis alle de aftaler, der er anført i bilag I, ophører, ophører nærværende aftale samtidig.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Salzburg, den femte maj to tusind og seks, i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og albansk.

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per Ia Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

Az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo

Za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

För Europeiska gemenskapen

Per Komunitetin Europian

Image

Image

Por el Consejo de Ministros de la República de Albania

Za Radu ministrû Albánské republiky

For Republikken Albaniens ministerråd

Für den Ministerrat der Republik Albanien

Albaania Vabariigi ministrite nõukogu nimel

Για το Υπουργικό Συμβούλιο της Δημοκρατίας της Αλβανίας

For the Council of Ministers of the Republic of Albania

Pour le Conseil des ministres de la République d’Albanie

Per il Consiglio dei Ministri della Repubblica d’Albania

Albānijas Republikas Ministru padomes vārdā

Albanijos Republikos Ministrų Tarybos vardu

Az Albán Köztársaság Minisztertanácsa részéről

Għall-Kunsill tal-Ministri għar-Repubblika ta’ l-Albanija

Voor de Ministerraad van de Republiek Albanië

W imieniu Rady Ministrów Republiki Albanii

Pelo Conselho de Ministros da República da Albânia

Za Radu ministrov Albánskej republiky

Za Ministrski Svet Republike Albanije

Albanian tasavallan ministerineuvoston puolesta

För Republiken Albaniens ministerråd

Per Keshillin e Ministrave te Republikes se Shqiperise

Image

BILAG I

Liste over aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 1

a)

Luftfartsaftaler mellem Republikken Albanien og EF-medlemsstater, som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse er indgået, undertegnet og/eller anvendes midlertidigt

Luftfartsaftale mellem den østrigske forbundsregering og Republikken Albaniens regering undertegnet i Wien den 18. marts 1993 (i det følgende benævnt »aftalen Albanien-Østrig«).

Luftfartsaftale mellem Kongeriget Belgiens regering og Republikken Albaniens regering undertegnet i Bruxelles den 14. november 2002 (i det følgende benævnt »aftalen Albanien-Belgien«).

Sammenholdes med aftalememorandum udfærdiget i Bruxelles den 18. juni 2002.

Luftfartsaftale mellem Den Tjekkoslovakiske Republiks regering og Folkerepublikken Albaniens regering undertegnet i Tirana den 20. maj 1958 (i det følgende benævnt »aftalen Albanien-Den Tjekkiske Republik«).

Aftale mellem Den Franske Republiks regering og Den Socialistiske Folkerepublik Albaniens regering om civil luftfart paraferet i Tirana den 12. januar 1989 (i det følgende benævnt »aftalen Albanien-Frankrig«).

Aftale mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og Republikken Albaniens regering om civil luftfart undertegnet i Tirana den 22. april 1992 (i det følgende benævnt »aftalen Albanien-Tyskland«).

Aftale mellem Den Hellenske Republiks regering og Den Socialistiske Folkerepublik Albaniens regering om civil luftfart undertegnet i Tirana den 16. juli 1977 (i det følgende benævnt »aftalen Albanien-Grækenland«).

Dertil kommer aftalememorandum udfærdiget i Athen den 25. juni 1998.

Aftale mellem Folkerepublikken Ungarns regering og Folkerepublikken Albaniens regering om regulering af civil luftfart mellem Ungarn og Albanien undertegnet i Budapest den 16. januar 1958 (i det følgende benævnt »aftalen Albanien-Ungarn«).

Luftfartsaftale mellem Republikken Italiens regering og Republikken Albaniens regering undertegnet i Tirana den 18. december 1992 (i det følgende benævnt »aftalen Albanien-Italien«).

Aftale mellem Kongeriget Nederlandene og Republikken Albanien om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Haag den 25. september 1996 (i det følgende benævnt »aftalen Albanien-Nederlandene«).

Luftfartsaftale mellem Folkerepublikken Polens regering og Folkerepublikken Albaniens regering undertegnet i Tirana den 8. juli 1957 (i det følgende benævnt »aftalen Albanien-Polen«).

Aftale mellem Republikken Sloveniens regering og Republikken Albaniens regering om ruteflyvning undertegnet i Ljubljana den 10. november 1992 (i det følgende »aftalen Albanien-Slovenien«).

Luftfartsaftale mellem regeringen for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Republikken Albaniens regering undertegnet i London den 30. marts 1994 (i det følgende benævnt »aftalen Albanien-UK«).

Sammenholdes med aftalememorandum udfærdiget i London den 14. november 2002.

b)

Luftfartsaftaler og andre arrangementer mellem Republikken Albanien og EF-medlemsstater, der er paraferet eller undertegnet, men som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse endnu ikke er trådt i kraft og ikke anvendes midlertidigt.

BILAG II

Liste over artikler i de i bilag I anførte aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 2-5

a)

En medlemsstats udpegning af luftfartsselskaber:

Artikel 3, stk. 5, i aftalen Albanien-Østrig

Artikel 3 i aftalen Albanien-Tyskland

Artikel 3, stk. 1 og 2, i aftalen Albanien-Grækenland

Artikel 6 i aftalen Albanien-Frankrig

Artikel 2 i aftalen Albanien-Ungarn

Artikel 4 i aftalen Albanien-Italien

Artikel 4 i aftalen Albanien-Nederlandene

Artikel 2 og 3 samt bilag II, punkt 1, i aftalen Albanien-Polen

Artikel 7 i aftalen Albanien-Slovenien

Artikel 4 i aftalen Albanien-UK.

b)

Afvisning, tilbagekaldelse, suspension og begrænsning af godkendelser og tilladelser:

Artikel 4, stk. 1a, i aftalen Albanien-Østrig

Artikel 5 i aftalen Albanien-Belgien

Artikel 4 i aftalen Albanien-Tyskland

Artikel 3, stk. 3, i aftalen Albanien-Grækenland

Artikel 7 i aftalen Albanien-Frankrig

Artikel 5 i aftalen Albanien-Italien

Artikel 5 i aftalen Albanien-Nederlandene

Artikel 8 i aftalen Albanien-Slovenien

Artikel 5 i aftalen Albanien-UK.

c)

Myndighedskontrol

d)

Beskatning af flybrændstof:

Artikel 7 i aftalen Albanien-Østrig

Artikel 10 i aftalen Albanien-Belgien

Artikel 4 i aftalen Albanien-Den Tjekkiske Republik

Artikel 10 i aftalen Albanien-Tyskland

Artikel 7 i aftalen Albanien-Grækenland

Artikel 13 i aftalen Albanien-Frankrig

Artikel 6 i aftalen Albanien-Italien

Artikel 10 i aftalen Albanien-Nederlandene

Artikel 6 i aftalen Albanien-Polen

Artikel 10 i aftalen Albanien-Slovenien

Artikel 8 i aftalen Albanien-UK.

e)

Takster for transport inden for Det Europæiske Fællesskab:

Artikel 11 i aftalen Albanien-Østrig

Artikel 13 i aftalen Albanien-Belgien

Artikel 2 i aftalen Albanien-Den Tjekkiske Republik

Artikel 14 i aftalen Albanien-Tyskland

Artikel 6 i aftalen Albanien-Grækenland

Artikel 17 i aftalen Albanien-Frankrig

Artikel 8 i aftalen Albanien-Italien

Artikel 6 i aftalen Albanien-Nederlandene

Artikel 7 i aftalen Albanien-Polen

Artikel 14 i aftalen Albanien-Slovenien

Artikel 7 i aftalen Albanien-UK.

BILAG III

Liste over andre stater, som der henvises til i denne aftales artikel 2

a)

Republikken Island (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

b)

Fyrstendømmet Liechtenstein (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

c)

Kongeriget Norge (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

d)

Det Schweiziske Forbund (i medfør af luftfartsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund).


Kommissionen

25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/59


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 4. september 2006

om fastsættelse af kode og standardregler for overførsel i maskinlæsbar form af resultater fra basisundersøgelser af vinarealerne

(meddelt under nummer K(2006) 3881)

(kodificeret udgave)

(2006/717/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 357/79 af 5. februar 1979 om statistiske undersøgelser vedrørende vinarealerne (1), særlig artikel 4, stk. 2 og 4 og artikel 6, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens beslutning 79/491/EØF af 17. maj 1979 om fastsættelse af kode og standardregler for overførsel i maskinlæsbar form af resultater fra basisundersøgelser af vinarealerne (2), er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Beslutningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

I henhold til forordning (EØF) nr. 357/79 skal medlemsstaterne meddele Kommissionen resultaterne af basisundersøgelserne vedrørende vinarealerne opdelt efter geografiske enheder og i overensstemmelse med et tabelprogram. Tabelprogrammet fastsættes efter den i forordningens artikel 8 angivne fremgangsmåde, dvs. ved en kommissionsbeslutning efter udtalelse fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité.

(3)

De medlemsstater, som anvender edb til behandling af undersøgelsesresultaterne, skal meddele Kommissionen undersøgelsesresultaterne i maskinlæsbar form. Koderne for indberetning af undersøgelsesresultaterne fastsættes efter den i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 357/79 fastsatte fremgangsmåde.

(4)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De medlemsstater, der EDB-behandler resultaterne af undersøgelsen, skal anvende magnetbånd til fremsendelse i maskinlæsbar form af de oplysninger, der er nævnt i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 357/79.

Artikel 2

Kode og standardregler for overførsel på magnetbånd af de i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 357/79 nævnte oplysninger skal være i overensstemmelse med den beskrivelse, der er indeholdt i bilag I til III til denne beslutning.

Artikel 3

Beslutning 79/491/EØF ophæves.

Henvisninger til den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende beslutning og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. september 2006.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 54 af 5.3.1979, s. 124. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2)  EFT L 129 af 28.5.1979, s. 9. Senest ændret ved beslutning 1999/661/EF (EFT L 261 af 7.10.1999, s. 42).

(3)  Jf. bilag IV.


BILAG I

NÆRMERE BESKRIVELSE AF DE MAGNETBÅND, DER SKAL ANVENDES VED FREMSENDELSEN TIL EUROSTAT AF RESULTATERNE FRA BASISUNDERSØGELSER AF VINAREALERNE

(Forordning (EØF) nr. 357/79)

GENERELLE BESTEMMELSER

I.

De medlemsstater, der EBD-behandler resultaterne af undersøgelserne, skal i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 357/79 fremsende de registrerede data til Eurostat i følgende form:

1)

Dataene skal indeholde oplysninger om bedrifterne under et, hvis der er tale om totaltælling (eller ekstrapolerede samlede oplysninger om bedrifterne, hvis der er tale om en stokastisk stikprøveundersøgelse), men ikke om de enkelte bedrifter.

2)

Dataene skal overføres på 9-spors magnetbånd 1 600 BPI (630 bytes/cm) standard label.

3)

Dataene skal have en fast postlængde på 308 positioner og vil blive registeret i EBCDI-kode.

4)

De to første felter af hver post skal indeholde identifikationer. Det første felt (3 positioner) angiver den geografiske enhed; kode herfor findes i de særlige bestemmelser og i bilag II.

5)

Det andet felt (2 positioner) beskriver tabelprogrammets tabel som fastsat i forordning (EØF) nr. 357/79. Koden for tabellerne findes i de særlige bestemmelser.

6)

Antallet og størrelsen af felterne i hver post varierer for hver tabel. Hvis længden på 308 positioner ikke nås for visse tabellers vedkommende, udfyldes posten med tomme pladser til slut.

7)

Dataene skal højrestilles i hvert felt.

8)

Oplysninger om arealerne opgives i ha med 2 decimaler og virtuelt komma.

9)

Medlemsstaterne kan selv vælge blokningsfaktor og skal underrette Eurostat om, hvilken faktor der anvendes.

10)

Posterne skal klassificeres efter geografisk enhed, tabel og størrelsesklasse eller sort.

11)

Administrative standardmetoder for fremsendelse til Eurostat af registre på magnetbånd skal fastlægges af Eurostat og medlemsstaterne.

II.

På de følgende sider gives der for hver tabel og for de forskellige elementer oplysning om:

a)

de koder, der skal anvendes

b)

det nødvendige maksimale antal cifre for de pågældende elementer

c)

den fortløbende nummerering af positionerne for de forskellige elementer.

DETALJEREDE BESTEMMELSER

De to første felter i hver post indeholder følgende oplysninger:

 

Kode

Cifre

Byte-nummer på båndet

1.

Geografisk enhed

Se bilag II

3

1-3

2.

Tabeller

 

2

4-5

1

10

 

 

2.1

21

 

 

2.2

22

 

 

2.3

23

 

 

2.4

24

 

 

2.5

25

 

 

2.6

26

 

 

3

30

 

 

4

40

 

 

5 (1)

50

 

 

Følgende liste indholder specifikationer for de enkelte poster for hver tabel:

 

Kode

Cifre

Byte-nummer på båndet

Tabel 1

1.1.

Størrelsesklasse for det opdyrkede vinareal (ha)

 

2

6-7

≤ 0·10

01

 

 

0·10 ≤ 0·20

02

 

 

0·20 ≤ 0·30

03

 

 

0·30 ≤ 0·50

04

 

 

0·50 ≤ 1

05

 

 

1 ≤ 2

06

 

 

2 ≤ 3

07

 

 

3 ≤ 5

08

 

 

5 ≤ 10 (b)

11

 

 

10 ≤ 20 (a)(b)

12

 

 

20 ≤ 30 (a)(b)

13

 

 

≥ 30 (a)(b)

14

 

 

≥ 10

21

 

 

≥ 5

31

 

 

Alle klasser

41

 

 

(a)

I de geografiske enheder Frankrig og Italien er kun én klasse »≥ 10 ha« fakultativ.

(b)

I de geografiske enheder Tyskland, Grækenland og Luxembourg er kun én klasse »≥ 5 ha« fakultativ.

 

Kode

Cifre

Byte-nummer på båndet

1.2.   

I alt

Bedrifter (antal)

 

7

8-14

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

15-24

Areal (ha)

 

9

25-33

1.3.   

Druesorter til vinfremstilling

I alt

Bedrifter (antal)

 

7

34-40

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

41-50

Areal (ha)

 

9

51-59

Kvbd

Bedrifter (antal)

 

7

60-66

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

67-76

Areal (ha)

 

9

77-85

Andre vine

I alt

 

 

 

Bedrifter (antal)

 

7

86-92

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

93-102

Areal (ha)

 

9

103-111

Heraf til spiritus

Bedrifter (antal)

 

7

112-118

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

119-128

Areal (ha)

 

9

129-137

1.4.   

Druesorter til konsum

Bedrifter (antal)

 

7

138-144

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

145-154

Areal (ha)

 

9

155-163

1.5.   

Areal med vinstokke til podestammer

Bedrifter (antal)

 

7

164-170

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

171-180

Areal (ha)

 

9

181-189

1.6.   

Areal til fremstilling af vinstokformeringsmateriale

Areal med vinplanter til udplantning

Bedrifter (antal)

 

7

190-196

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

197-206

Areal (ha)

 

9

207-215

Areal med vinstokke til podestammer

Bedrifter (antal)

 

7

216-222

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

223-232

Areal (ha)

 

9

233-241

1.7.   

Druesorter til tørring

Bedrifter (antal)

 

7

242-248

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

249-258

Areal (ha)

 

9

259-267

Tabel 2 (tabellerne 2.1-2.6)

2.1.

Det opdyrkede vinareals størrelsesklasse (ha) (jf. tabel 1)

jf. tabel 1

2

6-7

2.2.   

I alt

Bedrifter (antal)

 

7

8-14

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

15-24

Areal (ha)

 

9

25-33

> 0 ≤ 10

Bedrifter (antal)

 

7

34-40

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

41-50

Areal (ha)

 

9

51-59

10 ≤ 25

Bedrifter (antal)

 

7

60-66

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

67-76

Areal (ha)

 

9

77-85

25 ≤ 50

Bedrifter (antal)

 

7

86-92

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

93-102

Areal (ha)

 

9

103-111

50 ≤ 75

Bedrifter (antal)

 

7

112-118

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

119-128

Areal (ha)

 

9

129-137

75 ≤ 90

Bedrifter (antal)

 

7

138-144

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

145-154

Areal (ha)

 

9

155-163

≥ 90

Bedrifter (antal)

 

7

164-170

Opdyrket landbrugsareal (ha)

 

10

171-180

Areal (ha)

 

9

181-189

Tabel 3

3.1.

Det opdyrkede vinareals størrelsesklasse (jf. tabel 1)

jf. tabel 1

2

6-7

3.2.   

I alt

Bedrifter (antal)

 

7

8-14

I alt (ha)

 

9

15-23

Kvbd (ha)

 

9

24-32

0

Bedrifter (antal)

 

7

33-39

I alt (ha)

 

9

40-48

Kvbd (ha) (værdien skal være 0)

 

9

49-57

> 0 ≤ 10

Bedrifter (antal)

 

7

58-64

I alt (ha)

 

9

65-73

Kvbd (ha)

 

9

74-82

10 ≤ 25

Bedrifter (antal)

 

7

83-89

I alt (ha)

 

9

90-98

Kvbd (ha)

 

9

99-107

25 ≤ 50

Bedrifter (antal)

 

7

108-114

I alt (ha)

 

9

115-123

Kvbd (ha)

 

9

124-132

50 ≤ 75

Bedrifter (antal)

 

7

133-139

I alt (ha)

 

9

140-148

Kvbd (ha)

 

9

149-157

75 ≤ 90

Bedrifter (antal)

 

7

158-164

I alt (ha)

 

9

165-173

Kvbd (ha)

 

9

174-182

90 ≤ 100

Bedrifter (antal)

 

7

183-189

I alt (ha)

 

9

190-198

Kvbd (ha)

 

9

199-207

100

Bedrifter (antal)

 

7

208-214

I alt (ha)

 

9

215-223

Kvbd (ha) (det samme som i foregående felt)

 

9

224-232

Tabel 4

Der er tre sorter pr. post; de tre sorter har samme struktur

4.1.   

Første sort

4.1.1.   

Sort

De forskellige koder findes i bilag III

jf. bilag III

4

6-9

4.1.2.   

Aldersklasse

I alt

Areal (ha)

 

9

10-18

Aldersklasse 1

Klassificering

10

2

19-20

Areal (ha)

 

9

21-29

Aldersklasse 2

Klassificering

20

2

30-31

Areal (ha)

 

9

32-40

Aldersklasse 3

Klassificering

30

2

41-42

Areal (ha)

 

9

43-51

Aldersklasse 4

Klassificering

40

2

52-53

Areal (ha)

 

9

54-62

Aldersklasse 5

Klassificering

41

2

63-64

Areal (ha)

 

9

65-73

Aldersklasse 6

Klassificering

45

2

74-75

Areal (ha)

 

9

76-84

Aldersklasse 7

Klassificering

21

2

85-86

Areal (ha)

 

9

87-95

Aldersklasse 8

Klassificering

22

2

96-97

Areal (ha)

 

9

98-106

4.2.   

Anden sort

4.2.1.

Sort

jf. bilag III

4

107-110

4.2.2.   

Aldersklasse

I alt (ha)

 

9

111-119

Aldersklasse 1-8

Klassificering

 

8 felter med 2

120-207

Areal (ha)

 

8 felter med 9

4.3.   

Tredje sort

4.3.1.

Sort

jf. bilag III

4

208-211

4.3.2.   

Aldersklasse

I alt (ha)

 

9

212-220

Aldersklasse 1-8

Klassificering

 

8 felter med 2

221-308

Areal (ha)

 

8 felter med 9

Områderne for datasættene efter sorter skal angives med nuller, hvis ikke alle klasser er udfyldt.

Hvis det sidste datasæt alene omfatter en eller to sorter, skal informationen for den eller de manglende sorter angives ved et nul (byte-numrene 107-308 eller 208-308).

 

Kode

Cifre

Byte-nummer på båndet

Tabel 5

5.1.   

I alt

Areal (ha)

 

9

6-14

5.2.   

Kvbd

Samlet areal (ha)

 

9

15-23

Udbytteklasse I

Klassificering (2)

 

2

24-25

Areal (ha)

 

9

26-34

Udbytteklasse II

Klassificering (2)

 

2

35-36

Areal (ha)

 

9

37-45

Udbytteklasse III

Klassificering (2)

 

2

46-47

Areal (ha)

 

9

48-56

Udbytteklasse IV

Klassificering (2)

 

2

57-58

Areal (ha)

 

9

59-67

Udbytteklasse V

Klassificering (2)

 

2

68-69

Areal (ha)

 

9

70-78

5.3.   

Andre vine

Samlet areal (ha)

 

9

79-87

Udbytteklasse I-V

Klassificering (2)

 

5 felter med 2

88-142

Areal (ha)

 

5 felter med 9


(1)  Med hensyn til denne tabel bør de medlemsstater, der EBD-behandler resultaterne af basisundersøgelserne, tilsende EUROSTAT de i artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 357/79 nævnte data på magnetbånd.

(2)  Koderne for denne udbytteklassificering (antal og afgrænsninger) vil blive udarbejdet senere.


BILAG II

GEOGRAFISKE ENHEDER SOM FASTSAT I ARTIKEL 4, STK. 3, I FORORDNING (EØF) Nr. 357/79

 

Kode

TYSKLAND

(vindyrkningsområder)

100

Ahr

101

Mittelrhein

102

Mosel-Saar-Ruwer

103

Nahe

104

Rheinhessen

105

Pfalz

106

Hessische Bergstraße

107

Rheingau

108

Württemberg

109

Baden

110

Franken

111

Saale-Unstrut

112

Sachsen

113

GRÆKENLAND

600

Ανατολική Μακεδονία, Θράκη

601

Κεντρική Μακεδονία

602

Δυτική Μακεδονία

603

Ήπειρος

604

Θεσσαλία

605

Ιόνια Νησιά

606

Δυτική Ελλάδα

607

Στερεά Ελλάδα

608

Αττική

609

Πελοπόννησος

610

Βόρειο Αιγαίο

611

Νότιο Αιγαίο

612

Κρήτη

613

SPANIEN

(provinser eller selvstyrende regioner)

700

Galicia

701

Principado de Asturias

702

Cantabria

703

País Vasco A (Territorio Histórico de Álava)

704

País Vasco B (Territorios Históricos de Guipúzcoa y Vizcaya)

705

Navarra

706

La Rioja

707

Aragón A (provincia de Zaragoza)

708

Aragón B (provincias de Huesca y Teruel)

709

Catalunya A (provincia de Barcelona)

710

Catalunya B (provincia de Tarragona)

711

Catalunya C (provincias de Girona y Lleida)

712

Illes Balears

713

Castilla y León A (provincia de Burgos)

714

Castilla y León B (provincia de León)

715

Castilla y León C (provincia de Valladolid)

716

Castilla y León D (provincia de Zamora)

717

Castilla y León E (provincias de Ávila, Palencia, Salamanca, Segovia y Soria)

718

Comunidad de Madrid

719

Castilla-La Mancha A (provincia de Albacete)

720

Castilla-La Mancha B (provincia de Ciudad Real)

721

Castilla-La Mancha C (provincia de Cuenca)

722

Castilla-La Mancha D (provincia de Guadalajara)

723

Castilla-La Mancha E (provincia de Toledo)

724

Comunidad Valenciana A (provincia de Alicante)

725

Comunidad Valenciana B (provincia de Castellón)

726

Comunidad Valenciana C (provincia de Valencia)

727

Región de Murcia

728

Extremadura A (provincia de Badajoz)

729

Extremadura B (provincia de Cáceres)

730

Andalucía A (provincia de Cádiz)

731

Andalucía B (provincia de Córdoba)

732

Andalucía C (provincia de Huelva)

733

Andalucía D (provincia de Málaga)

734

Andalucía E (provincias de Almería, Granada, Jaén y Sevilla)

735

Canarias

736

FRANKRIG

(departementer eller departementsgrupper)

200

Aude

201

Gard

202

Hérault

203

Lozère

204

Pyrénées-Orientales

205

Var

206

Vaucluse

207

Bouches-du-Rhône

208

Gironde

209

Gers

210

Charente

211

Charente-Maritime

212

Ardèche

213

Aisne

214

Seine-et-Marne

215

Ardenne, Aube, Marne, Haute-Marne

250

Cher, Eure-et-Loir, Indre, Indre-et-Loire, Loir-et-Cher, Loiret

251

Côte-d'Or, Nièvre, Saône-et-Loire, Yonne

252

Meurthe-et-Moselle, Meuse, Moselle, Vosges

253

Bas-Rhin, Haut-Rhin

254

Doubs, Jura, Haute-Saône, Territoire-de-Belfort

255

Loire-Atlantique, Maine-et-Loire, Sarthe, Vendée

256

Deux-Sèvres, Vienne

220

Dordogne, Landes, Lot-et-Garonne, Pyrénées-Atlantiques

221

Ariège, Aveyron, Haute-Garonne, Lot, Hautes-Pyrénées, Tarn, Tarn-et-Garonne

222

Corrèze, Haute-Vienne

223

Ain, Drôme, Isère, Loire, Rhône, Savoie, Haute-Savoie

224

Cantal, Allier, Haute-Loire, Puy-de-Dôme

257

Alpes-de-Haute-Provence, Hautes-Alpes, Alpes-Maritimes

225

Corse-du-Sud, Haute-Corse

258

ITALIEN

(provinser)

300

Torino

301

Vercelli

302

Novara

303

Cuneo

304

Asti

305

Alessandria

306

Biella

307

Verbano-Cusio-Ossola

308

Aosta

309

Imperia

310

Savona

311

Genova

312

La Spezia

313

Varese

314

Como

315

Sondrio

316

Milano

317

Bergamo

318

Brescia

319

Pavia

320

Cremona

321

Mantova

322

Lecco

323

Lodi

324

Bolzano-Bozen

325

Trento

326

Verona

327

Vicenza

328

Belluno

329

Treviso

330

Venezia

331

Padova

332

Rovigo

333

Pordenone

334

Udine

335

Gorizia

336

Trieste

337

Piacenza

338

Parma

339

Reggio nell'Emilia

340

Modena

341

Bologna

342

Ferrara

343

Ravenna

344

Forlì

345

Rimini

346

Massa Carrara

347

Lucca

348

Pistoia

349

Firenze

350

Livorno

351

Pisa

352

Arezzo

353

Siena

354

Grosseto

355

Prato

356

Perugia

357

Terni

358

Pesaro e Urbino

359

Ancona

360

Macerata

361

Ascoli Piceno

362

Viterbo

363

Rieti

364

Roma

365

Latina

366

Frosinone

367

Caserta

368

Benevento

369

Napoli

370

Avellino

371

Salerno

372

L'Aquila

373

Teramo

374

Pescara

375

Chieti

376

Campobasso

377

Isernia

378

Foggia

379

Bari

380

Taranto

381

Brindisi

382

Lecce

383

Potenza

384

Matera

385

Cosenza

386

Catanzaro

387

Reggio di Calabria

388

Crotone

389

Vibo Valentia

390

Trapani

391

Palermo

392

Messina

393

Agrigento

394

Caltanissetta

395

Enna

396

Catania

397

Ragusa

398

Siracusa

399

Sassari

400

Nuoro

401

Cagliari

402

Oristano

403

LUXEMBOURG

(er en geografisk enhed)

500

ØSTRIG

900

Burgenland

901

Niederösterreich

902

Steiermark

903

Wien und die anderen Bundesländer

904

PORTUGAL

800

Entre Douro e Minho

801

Trás-os-Montes

802

Beira Litoral

803

Beira Interior

804

Ribatejo e Oeste

805

Alentejo

806

Algarve

807

Região Autónoma dos Açores

808

Região Autónoma da Madeira

809

DET FORENEDE KONGERIGE

(er en geografisk enhed)

550


BILAG III

KODE FOR DE FORSKELLIGE DRUESORTER TIL VINFREMSTILLING MED HENBLIK PÅ FREMSENDELSE TIL EUROSTAT AF RESULTATERNE FRA DE STATISTISKE UNDERSØGELSER AF VINAREALERNE

(Forordning (EØF) nr. 357/79)

Sorter

Kode

Særlige sorter (skal specificeres)

Blå

1000-1799

I alt

1800

Grønne og andre farver

2000-2799

I alt

2800

Særlige sorter i alt

3800

Andre sorter

Blå

1900

Grønne og andre farver

2900

I alt

3900

Alle sorter

Blå

1999

Grønne og andre farver

2999

I alt

3999


BILAG IV

Ophævet beslutning med ændringer

Kommissionens beslutning 79/491/EØF

(EFT L 129 af 28.5.1979, s. 9)

Kommissionens beslutning 85/620/EØF

(EFT L 379 af 31.12.1985, s. 1)

Kommissionens beslutning 96/20/EF

(EFT L 7 af 10.1.1996, s. 6)

Kommissionens beslutning 1999/661/EF

(EFT L 261 af 7.10.1999, s. 42)


BILAG V

SAMMENLIGNINGSTABEL

Beslutning 79/491/EØF

Nærværende beslutning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Bilag I

Bilag I

Bilag II

Bilag II

Bilag III

Bilag III

Bilag IV

Bilag V


Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union

25.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/72


RÅDETS AFGØRELSE 2006/718/FUSP

af 23. oktober 2006

om gennemførelse af fælles holdning 2006/276/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i Belarus

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til fælles holdning 2006/276/FUSP af 10. april 2006 om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd I Belarus (1), særlig artikel 2, sammenholdt med artikel 23, stk. 2, andet led, i traktaten om Den Europæiske Union, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 10. april 2006 vedtog Rådet fælles holdning 2006/276/FUSP, der fastslog de eksisterende restriktive foranstaltninger over for personer, der er ansvarlige for overtrædelserne af de internationale valgstandarder i forbindelse med præsidentvalget den 19. marts 2006 og undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition, og de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som er knyttet til dem.

(2)

Den 18. maj 2006 vedtog Rådet fælles holdning 2006/362/FUSP om ændring af fælles holdning 2006/276/FUSP med henblik på at indefryse pengemidler og økonomiske ressourcer tilhørende de ovenfor nævnte personer, såvel som de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som er knyttet til dem.

(3)

Rådet har i overensstemmelse med fælles holdning 2006/276/FUSP foretaget en fornyet gennemgang af de restriktive foranstaltninger og har på grundlag af den seneste udvikling besluttet, at yderligere et antal personer, der er ansvarlige for undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition, bør omfattes. Listerne i bilag III og IV til fælles holdning 2006/276/FUSP bør ændres tilsvarende —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag III og IV til fælles holdning 2006/276/FUSP erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 23. oktober 2006.

På Rådets vegne

J.-E. ENESTAM

Formand


(1)  EUT L 101 af 11.4.2006, s. 5. Ændret ved fælles holdning 2006/362/FUSP (EUT L 134 af 20.5.2006, s. 45).


BILAG

»

BILAG III

Liste over de personer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c)

Navn (engelsk transkription)

Navn (belarussisk skrivemåde)

Navn (russisk skrivemåde)

Fødselsdato

Fødested

Addresse

Pasnummer

Stilling

Lukashenko Aleksandr Grigorievich

(Lukashenka Alaksandr Ryhoravich)

Лукашенка Аляксандр Рыгоравiч

ЛУКАШЕНКО Александр Григорьевич

30.8.1954

Kopys, Vitebsk-distriktet

 

 

præsident

Nevyglas Gennady Nikolaevich

(Nievyhlas Hienadz Mikalaevich)

Невыглас Генадзь Мікалаевіч

НЕВЫГЛАС Геннадий Николаевич

11.2.1954

Parahonsk, Pinsk-distriktet

 

 

chef i præsidentens kontor

Petkevich Natalya Vladimirovna

(Piatkevich Natallia Uladzimirauna)

Пяткевіч Наталля Уладзіміраўна

ПЕТКЕВИЧ Наталья Владимировна

24.10.1972

Minsk

 

 

vicechef i præsidentens kontor

Rubinov Anatoly Nikolaevich

(Rubinau Anatol Mikalaevich)

Рубiнаў Анатоль Мікалаевіч

РУБИНОВ Анатолий Николаевич

15.4.1939

Mogilev

 

 

vicechef for medier og ideologi, præsidentens kontor

Proleskovsky Oleg Vitoldovich

Pralaskouski Aleh Vitoldavich,

Праляскоўскi Алег Вiтольдавiч

ПРОЛЕСКОВСКИЙ Олег Витольдович

1.10.1963

Zagorsk (Rusland, nu Sergijev Posad)

 

 

rådgiver og chef for det overordnede ideologiske departement, præsidentens kontor

Radkov Aleksandr Mikhailovich

(Radzkou Alaksandr Mikhailavich)

Радзькоў Аляксандр Міхайлавіч

РАДЬКОВ Александр Михайлович

1.7.1951

Votnya, Mogilev-distriktet

Вотня Быховского района Могилевской области

 

 

undervisningsminister

Rusakevich Vladimir Vasilyevich

(Rusakevich Uladzimir Vasilievich)

Русакевіч Уладзімір Васільевіч

РУСАКЕВИЧ Владимир Васильевич

13.9.1947

Vygonoshchi, Brest-distriktet

Выгонощи, Брестская область

 

 

informationsminister

Golovanov Viktor Grigoryevich

Halavanau Viktar Ryhoravich,

Галаванаў Віктар Рыгоравіч

ГОЛОВАНОВ Виктор Григорьевич

1952

Borisov

 

 

justitsminister

Zimovsky Alexander

Leonidovich (Zimouski Alaksandr Lieanidavich)

Зімоўскі Аляксандр Леанідавіч

ЗИМОВСКИЙ Александр Леонидович

10.1.1961

Tyskland

 

 

medlem af parlamentets overhus, chef for det nationale statsteleradioselskab

Konoplyev Vladimir Nikolaevich

(Kanapliou Uladzimir Mikalaevich

Канаплёў Уладзiмiр Мiкалаевiч

КОНОПЛЕВ Владимир Николаевич

3.1.1954

Akulintsy, Mogilev-området

Акулинцы Могилевского района

 

 

formand for parlamentets underhus

Cherginets Nikolai Ivanovich

(Charhiniets Mikalai Ivanavich)

Чаргiнец Мiкалай Iванавiч

ЧЕРГИНЕЦ Николай Иванович

17.10.1937

Minsk

 

 

formand for overhusets udenrigsudvalg

Kostyan Sergei Ivanovich

(Kastsian Siarhiei Ivanavich),

Касцян Сяргей Iванавiч

КОСТЯН Сергей Иванович

15.1.1941

Usokhi, Mogilev-distriktet

Усохи Кличевского района Могилевской области

 

 

formand for underhusets udenrigsudvalg

Orda Mikhail Sergeevich

(Orda Mikhail Siarhieevich)

Орда Мiхаiл Сяргеевiч

ОРДА Михаил Сергеевич

28.9.1966

Dyatlovo, Grodno-distriktet

Дятлово Гродненской области

 

 

medlem af overhuset, leder af BRSM (det belarussiske ungdomsforbund)

Lozovik Nikolai Ivanovich

(Lazavik Mikalai Ivanavich)

Лазавік Мікалай Іванавіч

ЛОЗОВИК Николай Иванович

18.1.1951

Nevinyany, Minsk-distriktet

Невиняны Вилейского р-на Минской обл

 

 

næstformand for Belarus' centrale valgkommission

Miklashevich Petr Petrovich

(Miklashevich Piotr Piatrovich)

Мiклашэвiч Пётр Пятровiч

МИКЛАШЕВИЧ Петр Петрович

1954

Kosuta, Minsk-distriktet

Косута Минской области

 

 

offentlig anklager

Slizhevsky Oleg Leonidovich

(Slizheuski Aleh Leanidavich)

Слiжэўскi Алег Леанiдавiч

СЛИЖЕВСКИЙ Олег Леонидович

 

 

 

 

chef for afdelingen for sociale organisationer, arbejdsmarkedets parter og ngo'er, justitsministeriet

Khariton Aleksandr

(Kharyton Alaksandr)

Харытон Аляксандр

ХАРИТОН Александр

 

 

 

 

konsulent i afdelingen for sociale organisationer, arbejdsmarkedets parter og ngo'er, justitsministeriet

Smirnov Evgeny Aleksandrovich

(Smirnou Yauhien Alaksandravich

Смiрноў Яўген Аляксандравiч

CМИРНОВ Евгений Александрович

15.3.1949

Ryazan-distriktet, Rusland

 

 

første næstformand for den økonomiske domstol

Reutskaya Nadezhda Zalovna

(Ravutskaya Nadzieja Zalauna)

Равуцкая Надзея Залаўна

РЕУТСКАЯ Надежда Заловна

 

 

 

 

dommer i Minsks Moskva-distrikt

Trubnikov Nikolai Alekseevich

(Trubnikau Mikalai Alakseevich)

Трубнiкаў Мiкалай Аляксеевiч

ТРУБНИКОВ Николай Алексеевич

 

 

 

 

dommer i Minsks Partizanskiy-distrikt

Kupriyanov Nikolai Mikhailovich

(Kupryianau Mikalai Mikhailavich)

Купрыянаў Мiкалай Мiхайлавiч

КУПРИЯНОВ Николай Михайлович

 

 

 

 

viceoffentlig anklager

Sukhorenko Stepan Nikolaevich

(Sukharenka Stsiapan Mikalaevich)

Сухарэнка Сцяпан Мікалаевіч

СУХОРЕНКО Степан Николаевич

27.1.1957

Zdudichi, Gomel-distriktet

Здудичи Светлогорского района Гомельской области

 

 

formand for KGB

Dementei Vasily Ivanovich

(Dzemiantsiei Vasil Ivanavich)

Дземянцей Васiль Iванавіч

ДЕМЕНТЕЙ Василий Иванович

 

 

 

 

første næstformand, KGB

Kozik Leonid Petrovich

(Kozik Leanid Piatrovich)

Козiк Леанiд Пятровiч

КОЗИК Леонид Петрович

13.7.1948

Borisov

 

 

chef for fagforeningsforbundet

Koleda Alexandr Mikhailovich

(Kalada Alaksandr Mikhailavich)

Каляда Аляксандр Мiхайлавiч

КОЛЕДА Александр Михайлович

 

 

 

 

formand for valgkommissionen i Brest-distriktet

Mikhasev Vladimir Ilyich

(Mikhasiou Uladzimir Iliich)

Мiхасёў Уладзiмiр Iльiч

МИХАСЕВ Владимир Ильич

 

 

 

 

formand for den centrale valgkommission i Gomel-distriktet

Luchina Leonid Aleksandrovich

Лучына Леанiд Аляксандравiч

ЛУЧИНА Леонид Александрович

18.11.1947

Minsk-distriktet

 

 

formand for den centrale valgkommission i Grodno-distriktet

Karpenko Igor Vasilievich

(Karpenka Ihar Vasilievich)

Карпенка Iгар Васiльевiч

КАРПЕНКО Игорь Васильевич

28.4.1964

Novokuznetsk, Rusland

Новокузнецк Кемеровской области, Россия

 

 

formand for den centrale valgkommission i Minsk by

Kurlovich Vladimir Anatolievich

(Kurlovich Uladzimir Anatolievich)

Курловiч Уладзiмiр Анатольевiч

КУРЛОВИЧ Владимир Анатольевич

 

 

 

 

formand for den centrale valgkommission i Minsk-distriktet

Metelitsa Nikolai Timofeevich

(Miatsielitsa Mikalai Tsimafeevich)

Мяцелiца Мiкалай Цiмафеевiч

МЕТЕЛИЦА Николай Тимофеевич

 

 

 

 

formand for den centrale valgkommission i Mogilev-distriktet

Pishchulenok Mikhail Vasilievich

(Pishchulenak Mikhail Vasilievich)

Пiшчулёнак Мiхаiл Васiльевiч

ПИЩУЛЕНОК Михаил Васильевич

 

 

 

 

formand for den centrale valgkommission i Vitebsk-distriktet

Rybakov Alexei

Рыбакоў Аляксей

РЫБАКОВ Алексей

 

 

Ul. Jesenina 31-1-104, Minsk

 

dommer i Minsks Moskovsky-distriktsdomstol

Bortnik Sergei Aleksandrovich

Бортнік Сяргей Аляксандравiч

БОРТНИК Сергей Александрович

28.5.1953

Minsk

Ul. Surganovo 80-263, Minsk

MP0469554

offentlig anklager

Yasinovich Leonid Stanislavovich

Ясіновіч Леанід Станіслававіч

ЯСИНОВИЧ Леонид Станиславович

26.11.1961

Buchany, Vitebsk- distriktet

Ul. Gorovtsa 4-104, Minsk

MP0515811

dommer i Minsks Tsentralny-distriktsdomstol

Migun Andrei Arkadevich

Мігун Андрэй Аркадзевiч

МИГУН Андрей Аркадевич

5.2.1978

Minsk

UI. Goretskovo Maksima 53-16, Minsk

MP1313262

offentlig anklager

BILAG IV

Liste over de personer, der er omhandlet i artikel 1a

Navn (engelsk transkription)

Navn (belarussisk skrivemåde)

Navn (russisk skrivemåde)

Fødselsdato

Fødested

Addresse

Addresse

Pasnummer

Lukashenko Aleksandr Grigorievich

(Lukashenka Alaksandr Ryhoravich)

Лукашенка Аляксандр Рыгоравiч

ЛУКАШЕНКО Александр Григорьевич

30.8.1954

Kopys, Vitebsk-distriktet

 

 

præsident

Nevyglas Gennady Nikolaevich

(Nievyhlas Hienadz Mikalaevich)

Невыглас Генадзь Мікалаевіч

НЕВЫГЛАС Геннадий Николаевич

11.2.1954

Parahonsk, Pinsk-distriktet

 

 

chef i præsidentens kontor

Petkevich Natalya Vladimirovna

(Piatkevich Natallia Uladzimirauna)

Пяткевіч Наталля Уладзіміраўна

ПЕТКЕВИЧ Наталья Владимировна

24.10.1972

Minsk

 

 

vicechef i præsidentens kontor

Rubinov Anatoly Nikolaevich

(Rubinau Anatol Mikalaevich)

Рубiнаў Анатоль Мікалаевіч

РУБИНОВ Анатолий Николаевич

15.4.1939

Mogilev

 

 

vicechef for medier og ideologi, præsidentens kontor

Proleskovsky Oleg Vitoldovich

Pralaskouski Aleh Vitoldavich,

Праляскоўскi Алег Вiтольдавiч

ПРОЛЕСКОВСКИЙ Олег Витольдович

1.10.1963

Zagorsk (Rusland, nu Sergijev Posad)

 

 

rådgiver og chef for det overordnede ideologiske departement, præsidentens kontor

Radkov Aleksandr Mikhailovich

(Radzkou Alaksandr Mikhailavich)

Радзькоў Аляксандр Міхайлавіч

РАДЬКОВ Александр Михайлович

1.7.1951

Votnya, Mogilev-distriktet

Вотня Быховского района Могилевской области

 

 

undervisningsminister

Rusakevich Vladimir Vasilyevich

(Rusakevich Uladzimir Vasilievich)

Русакевіч Уладзімір Васільевіч

РУСАКЕВИЧ Владимир Васильевич

13.9.1947

Vygonoshchi, Brest-distriktet

Выгонощи, Брестская область

 

 

informationsminister

Golovanov Viktor Grigoryevich

Halavanau Viktar Ryhoravich,

Галаванаў Віктар Рыгоравіч

ГОЛОВАНОВ Виктор Григорьевич

1952

Borisov

 

 

justitsminister

Zimovsky Alexander

Leonidovich (Zimouski Alaksandr Lieanidavich)

Зімоўскі Аляксандр Леанідавіч

ЗИМОВСКИЙ Александр Леонидович

10.1.1961

Tyskland

 

 

medlem af parlamentets overhus, chef for det nationale statsteleradioselskab

Konoplyev Vladimir Nikolaevich

(Kanapliou Uladzimir Mikalaevich

Канаплёў Уладзiмiр Мiкалаевiч

КОНОПЛЕВ Владимир Николаевич

3.1.1954

Akulintsy, Mogilev-området Акулинцы Могилевского района

 

 

formand for parlamentets underhus

Cherginets Nikolai Ivanovich

(Charhiniets Mikalai Ivanavich),

Чаргiнец Мiкалай Iванавiч

ЧЕРГИНЕЦ Николай Иванович

17.10.1937

Minsk

 

 

formand for overhusets udenrigsudvalg

Kostyan Sergei Ivanovich

(Kastsian Siarhiei Ivanavich),

Касцян Сяргей Iванавiч

КОСТЯН Сергей Иванович

15.1.1941

Usokhi, Mogilev-distriktet

Усохи Кличевского района Могилевской области

 

 

formand for underhusets udenrigsudvalg

Orda Mikhail Sergeevich

(Orda Mikhail Siarhieevich)

Орда Мiхаiл Сяргеевiч

ОРДА Михаил Сергеевич

28.9.1966

Dyatlovo, Grodno-distriktet

Дятлово Гродненской области

 

 

medlem af overhuset, leder af BRSM (det belarussiske ungdomsforbund)

Lozovik Nikolai Ivanovich

(Lazavik Mikalai Ivanavich)

Лазавік Мікалай Іванавіч

ЛОЗОВИК Николай Иванович

18.1.1951

Nevinyany, Minsk-distriktet

Невиняны Вилейского р-на Минской обл

 

 

næstformand for Belarus' centrale valgkommission

Miklashevich Petr Petrovich

(Miklashevich Piotr Piatrovich)

Мiклашэвiч Пётр Пятровiч

МИКЛАШЕВИЧ Петр Петрович

1954

Kosuta, Minsk-distriktet

Косута Минской области

 

 

offentlig anklager

Slizhevsky Oleg Leonidovich

(Slizheuski Aleh Leanidavich)

Слiжэўскi Алег Леанiдавiч

СЛИЖЕВСКИЙ Олег Леонидович

 

 

 

 

chef for afdelingen for sociale organisationer, arbejdsmarkedets parter og ngo'er, justitsministeriet

Khariton Aleksandr

(Kharyton Alaksandr)

Харытон Аляксандр

ХАРИТОН Александр

 

 

 

 

konsulent i afdelingen for sociale organisationer, arbejdsmarkedets parter og ngo'er, justitsministeriet

Smirnov Evgeny Aleksandrovich

(Smirnou Yauhien Alaksandravich

Смiрноў Яўген Аляксандравiч

CМИРНОВ Евгений Александрович

15.3.1949

Ryazan-distriktet, Rusland

 

 

første næstformand for den økonomiske domstol

Reutskaya Nadezhda Zalovna

(Ravutskaya Nadzieja Zalauna)

Равуцкая Надзея Залаўна

РЕУТСКАЯ Надежда Заловна

 

 

 

 

dommer i Minsks Moskva-distrikt

Trubnikov Nikolai Alekseevich

(Trubnikau Mikalai Alakseevich)

Трубнiкаў Мiкалай Аляксеевiч

ТРУБНИКОВ Николай Алексеевич

 

 

 

 

dommer i Minsks Partizanskiy-distrikt

Kupriyanov Nikolai Mikhailovich

(Kupryianau Mikalai Mikhailavich)

Купрыянаў Мiкалай Мiхайлавiч

КУПРИЯНОВ Николай Михайлович

 

 

 

 

viceoffentlig anklager

Sukhorenko Stepan Nikolaevich

(Sukharenka Stsiapan Mikalaevich)

Сухарэнка Сцяпан Мікалаевіч

СУХОРЕНКО Степан Николаевич

27.1.1957

Zdudichi, Gomel-distriktet

Здудичи Светлогорского района Гомельской области

 

 

formand for KGB

Dementei Vasily Ivanovich

(Dzemiantsiei Vasil Ivanavich)

Дземянцей Васiль Iванавіч

ДЕМЕНТЕЙ Василий Иванович

 

 

 

 

første næstformand, KGB

Kozik Leonid Petrovich

(Kozik Leanid Piatrovich)

Козiк Леанiд Пятровiч

КОЗИК Леонид Петрович

13.7.1948

Borisov

 

 

chef for fagforeningsforbundet

Koleda Alexandr Mikhailovich

(Kalada Alaksandr Mikhailavich)

Каляда Аляксандр Мiхайлавiч

КОЛЕДА Александр Михайлович

 

 

 

 

formand for valgkommissionen i Brest-distriktet

Mikhasev Vladimir Ilyich

(Mikhasiou Uladzimir Iliich)

Мiхасёў Уладзiмiр Iльiч

МИХАСЕВ Владимир Ильич

 

 

 

 

formand for den centrale valgkommission i Gomel-distriktet

Luchina Leonid Aleksandrovich

Лучына Леанiд Аляксандравiч

ЛУЧИНА Леонид Александрович

18.11.1947

Minsk-distriktet

 

 

formand for den centrale valgkommission i Grodno-distriktet

Karpenko Igor Vasilievich

(Karpenka Ihar Vasilievich)

Карпенка Iгар Васiльевiч

КАРПЕНКО Игорь Васильевич

28.4.1964

Novokuznetsk, Rusland

Новокузнецк Кемеровской области, Россия

 

 

formand for den centrale valgkommission i Minsk by

Kurlovich Vladimir Anatolievich

(Kurlovich Uladzimir Anatolievich)

Курловiч Уладзiмiр Анатольевiч

КУРЛОВИЧ Владимир Анатольевич

 

 

 

 

formand for den centrale valgkommission i Minsk-distriktet

Metelitsa Nikolai Timofeevich

(Miatsielitsa Mikalai Tsimafeevich)

Мяцелiца Мiкалай Цiмафеевiч

МЕТЕЛИЦА Николай Тимофеевич

 

 

 

 

formand for den centrale valgkommission i Mogilev-distriktet

Pishchulenok Mikhail Vasilievich

(Pishchulenak Mikhail Vasilievich)

Пiшчулёнак Мiхаiл Васiльевiч

ПИЩУЛЕНОК Михаил Васильевич

 

 

 

 

formand for den centrale valgkommission i Vitebsk-distriktet

Sheyman (Sheiman), Victor Vladimirovich

 

 

26.5.1958

Grodno-distriktet

 

 

statssekretær i Sikkerhedsrådet

Pavlichenko (Pavliuchenko), Dmitri (Dmitry) Valeriyevich

 

 

1966

Vitebsk

 

 

chef for den særlige beredskabs-gruppe i Indenrigsministeriet (SOBR)

Naumov, Vladimir Vladimïrovich

 

 

7.2.1956

 

 

 

Indenrigsminister

Yermoshina Lydia Mihajlovna

 

 

29.1.1953

Slutsk (Minsk-distriktet)

 

 

formand for den centrale valgkommission

Podobed Yuri Nikolaevich

 

 

5.3.1962

Slutsk (Minsk-distriktet)

 

 

oberstløjtnant i politiets specialstyrker (OMON), Indenrigsministeriet

Rybakov Alexei

Рыбакоў Аляксей

РЫБАКОВ Алексей

 

 

Ul. Jesenina 31-1-104, Minsk

 

dommer i Minsks Moskovsky-distriktsdomstol

Bortnik Sergei Aleksandrovich

Бортнік Сяргей Аляксандравiч

БОРТНИК Сергей Александрович

28.5.1953

Minsk

Ul. Surganovo 80-263, Minsk

MP0469554

offentlig anklager

Yasinovich Leonid Stanislavovich

Ясіновіч Леанід Станіслававіч

ЯСИНОВИЧ Леонид Станиславович

26.11.1961

Buchany, Vitebsk-distriktet

Ul. Gorovtsa 4-104, Minsk

MP0515811

dommer i Minsks Tsentralny-distriktsdomstol

Migun Andrei Arkadevich

Мігун Андрэй Аркадзевiч

МИГУН Андрей Аркадевич

5.2.1978

Minsk

UI. Goretskovo Maksima 53-16, Minsk

MP1313262

offentlig anklager

«