18.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

18.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/3

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 19. januar 2006 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import til Fællesskabet af visse frosne jordbær med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt «Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt, efter at den polske fryseindustriforening (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion af visse frosne jordbær i Fællesskabet, havde indgivet en klage den 5. december 2005. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt de klagende EF-producenter, andre EF-producenter, de eksporterende producenter, leverandører, importører og brugere samt brugersammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, og Kinas repræsentanter om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(4)

De klagende producenter, andre samarbejdsvillige EF-producenter, eksporterende producenter, importører, brugere og brugersammenslutninger tilkendegav deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede herom og godtgjorde, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

For at give eksporterende producenter i Kina mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen formularer vedrørende markedsøkonomisk behandling og individuel behandling til de kinesiske virksomheder, som den vidste var berørt af sagen. Fem virksomheder anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen eller individuel behandling, ifald undersøgelsen skulle godtgøre, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling, og én virksomhed anmodede udelukkende om individuel behandling.

(6)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at der kan foretages stikprøver med henblik på at fastslå, om der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, jf. artikel 17 i grundforordningen. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende en stikprøve, og i så tilfælde at udtage én, blev alle EF-producenter, eksporterende producenter og uafhængige importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen at fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1.1.-31.12.2005). Efter en gennemgang af de fremlagte oplysninger og med henvisning til det lave antal eksporterende producenter i Kina og uafhængige importører, der tilkendegav deres vilje til at samarbejde, blev det besluttet, at der kun var brug for stikprøveudtagning, for så vidt angik EF-producenter.

(7)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre virksomheder, som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I alt 26 EF-producenter udfyldte spørgeskemaet. Der kom udfyldte spørgeskemaer fra otte stikprøveudvalgte klagende EF-producenter, fem eksporterende producenter i Kina, to handlende, der var forretningsmæssigt forbundet, i Kina, fire uafhængige importører og ni uafhængige brugere i Fællesskabet. Der blev fremsat bemærkninger af en uafhængig importør og en bruger. Der blev også modtaget bemærkninger fra tre importørsammenslutninger og fire brugersammenslutninger.

(8)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for en foreløbig fastslåelse af dumping, skade som følge heraf og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos:

(9)

I betragtning af, at det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke kunne få tildelt markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland:

producenter i Tyrkiet

(10)

Vedrørende EF-producenterne udvalgte Kommissionen med henvisning til artikel 17, stk. 1, i grundforordningen, en stikprøve på otte virksomheder, som skulle udtages af EF-erhvervsgrenens største produktionsmængder, som kunne anses for at være repræsentative (omkring 14 %), og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev fællesskabsproducenternes sammenslutning konsulteret, og den gjorde ikke indsigelse. Desuden blev de resterende EF-producenter anmodet om at indberette en række generelle oplysninger med henblik på skadesundersøgelsen.

(11)

Dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005 (»UP«). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(12)

Frosne jordbær anvendes normalt af levnedsmiddelindustrien til fremstilling af syltetøj og marmelade, frugtjuice, yoghurt og andre mejeriprodukter. Kun en lille del sælges til detailindustrien og cateringindustrien til direkte forbrug. Frosne jordbær skal normalt anvendes inden for en periode på et år for at sikre, at smag og farve bevares. Varen produceres normalt ifølge standardspecifikationer, som derefter ændres for at opfylde behovet hos slutbrugeren.

(13)

Den pågældende vare er jordbær, ukogte eller kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller andre sødemidler med oprindelse i Kina og for øjeblikket opført under KN-kode 0811 10 11, 0811 10 19 og 0811 10 90. Disse KN-koder angives kun til orientering.

(14)

Undersøgelsen har vist, at de forskellige typer af den pågældende vare trods forskelle imellem sorter, i kvalitet, størrelse og efterbehandling alle har samme grundlæggende fysiske og biologiske egenskaber og basalt set anvendes til samme formål. De betragtes derfor som udgørende en enkelt vare.

(15)

En række interesserede parter har fremført det argument, at der er betydelige forskelle mellem den pågældende vare og den vare, der produceres af EF-erhvervsgrenen. Disse forskelle skyldes hovedsagelig forskelle imellem de anvendte jordbærtyper og -sorter, i kvaliteten og den endelige anvendelse af varen. Undersøgelsen har imidlertid vist, at alle typer af den pågældende vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og på hjemmemarkedet i referencelandet Tyrkiet, og frosne jordbær fremstillet og solgt i EF af EF-producenter trods forskelle på visse punkter, som f.eks. kvalitet og efterbehandling, form og størrelse, alle har samme grundlæggende fysiske og biologiske egenskaber og anvendelser.

(16)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at alle typer frosne jordbær udgør én vare og betragtes som værende den samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(17)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(18)

Kriterierne for markedsøkonomisk behandling opføres nedenfor i kortfattet form udelukkende for at gøre det lettere at referere til dem:

(19)

I denne undersøgelse anmodede fem eksporterende producenter i Kina om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og indsendte ansøgningsformularen inden for tidsfristen. Hvis et datterselskab eller et andet selskab, der var forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren i Kina, var eksportør af den pågældende vare, blev den forbundne part også anmodet om at udfylde ansøgningsskemaet om markedsøkonomisk behandling, og der blev foretaget kontrolbesøg. Det er nemlig Kommissionens sædvanlige praksis at undersøge, om en gruppe af forbundne virksomheder samlet opfylder betingelserne for at få tildelt markedsøkonomisk behandling.

(20)

Undersøgelsen viste, at en af de fem kinesiske eksporterende producenter opfyldte alle betingelserne for markedsøkonomisk behandling. De resterende fire anmodninger måtte afvises.

(21)

Følgende tabel viser resultatet for hver virksomhed, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, med hensyn til hvert af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c):

(22)

På dette grundlag blev følgende eksporterende producent i Kina indrømmet markedsøkonomisk behandling:

Yantai Yongchang Foodstuff.

(23)

For så vidt angår de fire virksomheder, som ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, opfyldte tre af dem ikke kriterium 1. To virksomheder havde, på trods af at de var ejet af private aktionærer, meget kortvarige erhvervslicenser, der gjorde dem afhængige af myndighedernes vilje til at udstede en ny erhvervslicens, hver gang den nuværende erhvervslicens udløb, hvorved der også blev åbnet mulighed for statslig indgriben. Usikkerheden omkring virksomhedernes fremtid afspejledes også i aktionærernes tilbageholdenhed med at forsyne dem med tilstrækkelig kapital, hvilket udgør et større problem på det kapitalintensive marked for frosne jordbær. For så vidt angår den tredje virksomhed, kom det frem, at købsprisen for friske jordbær, som udgør det største input af råvarer til fremstilling/forarbejdning af frosne jordbær, blev fastsat for hele sæsonen, uanset kvalitet og sæsonsvingninger. Derfor kunne den virksomhed ikke godtgøre, at omkostningerne til dens største input i væsentlig grad afspejlede markedsværdien.

(24)

Der var to virksomheder, som opfyldte kriterium 1, men alle fem virksomheder modtog subsidier. Alle virksomheder købte friske jordbær hos lokale producenter. Producenterne betalte ikke moms af salget af jordbær. Producenterne af den pågældende vare trak imidlertid en »implicit moms« på købet fra momsen på deres salg af frosne jordbær. Selvom virksomhederne sandsynligvis har nydt godt af lavere omkostninger som følge af denne mekanisme, er virkningen på de samlede omkostninger imidlertid begrænset, og der kunne korrigeres for virksomhedernes fordele ved disse lavere omkostninger ved en normal værdikorrektion.

(25)

De fire virksomheder, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, opfyldte ikke kriterium 2. I nogle tilfælde blev regnskaberne ikke ført korrekt, og internationale regnskabsstandarder blev tilsidesat. Revisionen påpegede heller ikke en række tilfælde af manglende konsistens i regnskaberne, eller at en af virksomhederne befandt sig i en alvorlig økonomiske situation. Dette såede tvivl om revisionens pålidelighed og uafhængighed. I to andre tilfælde blev der observeret regnskabmæssige unøjagtigheder, der er i strid med internationale regnskabsstandarder. Revisionen påpegede heller ikke i disse tilfælde overtrædelserne af regnskabsloven. Konklusionen var derfor, at de fire pågældende virksomheder ikke kunne godtgøre, at de havde ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, der underkastes uafhængig revision i overensstemmelse med internationale standarder.

(26)

Tre af de fire virksomheder, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, opfyldte ikke kriterium 3. I ét tilfælde var brugsretten til jorden ikke blevet vurderet, og der var ikke blevet henvist til den i balancen. Denne virksomhed lejede også lagre fra tredjeparter, men omkostningerne til elektricitet fremgik ikke af lejen. Den samme virksomhed havde en uregelmæssig afskrivningspraksis og praktiserede byttehandel med anlægsaktiver. For så vidt angår en anden virksomhed, blev brugsretten til jorden lejet på favorable vilkår, og der blev også konstateret inkonsistent afskrivningspraksis. For den tredje virksomheds vedkommende var seks ud af syv lån ikke sikret ved garantier. I disse tre tilfælde blev det konkluderet, at det tredje kriterium ikke var opfyldt, fordi virksomhedernes produktionsomkostninger og/eller økonomiske situation var genstand for væsentlige fordrejninger, der var overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

(27)

Ifølge artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen fastsættes der i givet fald en landsdækkende told for de lande, der er omfattet af denne artikel, med undtagelse af de tilfælde, hvor virksomhederne kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(28)

Individuel behandling kunne indrømmes følgende eksporterende producent:

Junao Foodstuff Co., Ltd.

(29)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen fastslog Kommissionen først for den pågældende eksporterende producent, om hans samlede salg af frosne jordbær på hjemmemarkedet var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet udgjorde mindst 5 % af hans samlede eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet.

(30)

Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, som virksomheder med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg solgte på hjemmemarkedet, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(31)

Blandt de typer, som de eksporterende producenter solgte på hjemmemarkedet, blev det for hver type, der var direkte sammenlignelig med den type frosne jordbær, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Salget på hjemmemarkedet af en bestemt varetype blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende varetype på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af det samlede salg ved eksport til Fællesskabet af en sammenlignelig varetype.

(32)

Kommissionen undersøgte herefter for den pågældende virksomheds vedkommende, om den enkelte varetype, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. artikel 2, stk. 4, i grundforordningen. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg af den pågældende varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(33)

Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, skete i overensstemmelse med ovennævnte metode. Undersøgelsen viste, at den eksporterende producent, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, i det store og hele havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg. Endvidere blev det konstateret, at hjemmemarkedspriserne blev opnået i normal handel, dvs. at hjemmemarkedspriser kunne anvendes for alle varetyper, der blev solgt af den kinesiske producent.

(34)

I henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen blev den normale værdi for virksomheder, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af priserne eller den beregnede værdi i et referenceland.

(35)

I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte USA som egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(36)

En række europæiske forarbejdningsvirksomheder protesterede mod dette forslag og anførte, at USA ikke var egnet som referenceland på grund af sine forskellige produktionsmønstre, navnlig sine arbejdskraftomkostninger. Der blev sendt spørgeskemaer til alle kendte producenter i USA, men der blev ikke modtaget nogen besvarelser. USA kunne derfor ikke vælges som referenceland.

(37)

Kommissionen overvejede følgelig andre løsninger og konstaterede, at Tyrkiet kunne anses for et egnet referenceland. Det fremgik da også af undersøgelsen, at Tyrkiet har et konkurrencedygtigt marked for den pågældende vare med en række indenlandske producenter af forskellig størrelse. Det blev konstateret, at de indenlandske producenter fremstiller nogenlunde samme varetyper som i Kina efter de specifikationer, som de europæiske forarbejdningsvirksomheder efterspørger, og har tilsvarende produktionsmetoder. Det tyrkiske marked blev derfor anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt til at fastsætte den normale værdi. Der blev ikke gjort nogen indvendinger mod dette valg af referenceland.

(38)

Der blev rettet henvendelse til alle kendte producenter i Tyrkiet, og tre af virksomhederne accepterede at samarbejde. Der blev derfor sendt et spørgeskema til disse producenter, og oplysningerne i svaret blev kontrolleret på stedet.

(39)

Brugersammenslutningen var enig i valget af Tyrkiet som referenceland, mens én ekportør var uenig i valget og begrundede dette med, at tyrkiske jordbær er af langt bedre kvalitet end kinesiske. Angiveligt var de ofte vilde og ikke som i Kina dyrkede jordbær, og der var tale om andre sorter.

(40)

Efter valget af Tyrkiet som referenceland og i henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen blev den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra de tre producenter i referencelandet, dvs. på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales, jf. den metode, som er beskrevet ovenfor.

(41)

Det konstateredes, at hjemmemarkedssalget for de tre tyrkiske producenter af den samme vare var repræsentativt sammenlignet med den pågældende vare, der blev eksporteret til Fællesskabet af eksporterende producenter i Kina.

(42)

Undersøgelsen viste, at deres salgsmængder, der solgtes til en nettopris, som svarede til eller lå over enhedsomkostningerne, udgjorde mere end 80 % af den enkelte producents samlede salgsmængde. Derfor blev deres hjemmemarkedssalg anset for at finde sted i normal handel.

(43)

Da den pågældende vare i alle tilfælde blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(44)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, kreditter, provision og bankgebyrer, hvor disse blev anset for at være rimelige, korrekte og veldokumenterede. For så vidt angår de normale værdioplysninger fra referencelandet, blev der foretaget en justering vedrørende fysiske forskelle, jf. artikel 2, stk. 10, litra a), i grundforordningen, og det blev konstateret, at de jordbær, som produceres og sælges i Tyrkiet var af bedre kvalitet end dem, de kinesiske producenter eksporterer, jf. betragtning 40. De tyrkiske jordbær var ligeledes af bedre kvalitet end dem, der produceres af EF-industrien. Justeringen blev foreløbigt fastsat til 30 % af den tyrkiske salgsværdi. Denne procentsats afspejlede tilnærmelsesvis prisforskellen mellem tyrkiske jordbær solgt på hjemmemarkedet og EF-industriens salgspriser.

(45)

For den virksomhed, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi af det pågældende produkt ved eksport til Fællesskabet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris, jf. artikel 2, stk. 11 og 12, i grundforordningen.

På dette grundlag udgør de foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(46)

For den virksomhed, der blev indrømmet individuel behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for referencelandet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris ved salg til Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(47)

På dette grundlag udgør de foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(48)

Med henblik på at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina bestemte Kommissionen først graden af samarbejdsvilje. Der blev foretaget en sammenligning mellem den samlede import af den pågældende vare med oprindelse i Kina, beregnet på grundlag af Eurostats tal, og oplysningerne om eksportmængde i de kinesiske eksportørers besvarelser af spørgeskemaerne. På dette grundlag blev det konstateret, at samarbejdsviljen hos eksportørerne var lav, idet kun 37 % af alle kinesiske eksportører til Fællesskabet ønskede at samarbejde.

(49)

Dumpingmargenen blev derefter beregnet således: Eksportprisen for samarbejdsvillige eksportører blev fastsat på grundlag af de kontrollerede oplysninger, de havde indberettet. Dernæst blev en eksportpris fastsat på grundlag af oplysninger fra Eurostat, hvorved de af Eurostat angivne mængder, der oversteg de mængder, som blev angivet af samarbejdsvillige eksportører, blev medregnet. De to eksportpriser blev derefter vejet i overensstemmelse med deres respektive mængder og sammenlignet med den vejede gennemsnitlige normalværdi for referencelandet. Det var nødvendigt at anvende oplysninger fra Eurostat, da der ikke forelå andre oplysninger om eksportpriserne, som kunne benyttes til at fastsætte den landsdækkende told.

(50)

På dette grundlag blev dumpinggraden for hele landet foreløbigt fastsat til 66,9 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse.

(51)

I løbet af undersøgelsen blev det konstateret, at frosne jordbær blev fremstillet i Fællesskabet af:

(52)

Proceduren blev indledt, efter at den polske fryseindustriforening, (»klageren«), på vegne af 25 producenter, der tegner sig for en væsentlig del af den samlede produktion af visse frosne jordbær i Fællesskabet, havde indgivet en klage.

(53)

Undersøgelsen viste, at de klagende EF-producenter sammen med andre EF-producenter, der støttede klagen og deltog i undersøgelsen, havde produceret omkring 41 100 tons frosne jordbær i UP. Det udgør omkring 29 % af den samlede mængde af den samme vare, der produceres i Fællesskabet, og dermed en væsentlig andel af fællesskabsproduktionen. De 25 klagende EF-producenter og den ene EF-producent, der støttede klagen, anses derfor for at udgøre EF-erhvervsgrenen, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen. Visse interesserede parter fremførte det argument, at nogle af de 26 samarbejdsvillige virksomheder havde trukket deres støtte til proceduren tilbage. Ingen af de 26 virksomheder har imidlertid trukket deres støtte tilbage.

(54)

Som anført i betragtning 10 ovenfor udtog Kommissionen i betragtning af det store antal producenter af frosne jordbær i Fællesskabet en stikprøve i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen bestående af otte producenter, der repræsenterede den største repræsentative produktionsmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed.

(55)

Den samlede produktion hos de otte EF-producenter, der var blevet udtaget til stikprøven, og som fuldt ud deltog i undersøgelsen, var på omkring 19 200 tons i UP, eller omkring 14 % af den anslåede samlede EF-produktion af frosne jordbær.

(56)

I den betragtede periode udviklede Fællesskabets forbrug sig således:

(57)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af den samlede produktion af frosne jordbær fra EF-erhvervsgrenen og andre producenter af varen i Fællesskabet, inkl. import fra tredjelande og ekskl. eksport. Tallene vedrørende den samlede produktion af den pågældende vare fra EF-erhvervsgrenen og andre producenter i Fællesskabet stammer fra skøn fra de relevante myndigheder og sammenslutninger i de medlemsstater, hvor der produceres frosne jordbær, navnlig IERiGEZ i Polen, FruitVeb i Ungarn, Assomela i Italien og landbrugsministeriet i Spanien. Oplysninger om importerede og eksporterede mængder stammer fra Eurostat.

(58)

Det bør bemærkes, at forbrugstallene omfatter frosne jordbær, der var oplagret. Da det imidlertid hverken var muligt at opnå pålidelige salgs- eller lageroplysninger for alle EF-producenter af den samme vare, anses oplysninger om den samlede produktion af den samme vare fra alle EF-producenter for at være den mest pålidelige kilde.

(59)

Som anført i tabellen ovenfor har forbruget af frosne jordbær i Fællesskabet været relativt stabilt i den betragtede periode, bortset fra i 2004, hvor forbruget steg med 13 % i forhold til det foregående år. Denne stigning kan imidlertid forklares ved en kombination af tilbagevenden til et højt produktionsniveau i Fællesskabet, grundet god høst, og fortsatte høje importmængder. I UP stabiliserede forbruget sig på niveauet for år 2002 og 2003.

(60)

Importen fra det pågældende land har udviklet sig således med hensyn til mængde og markedsandel:

(61)

Mens forbruget af frosne jordbær forblev relativt stabilt i den betragtede periode, er importen fra det pågældende land vokset med 381 % i samme periode. Derfor er Kinas anslåede markedsandel vokset betydeligt i den pågældende periode fra 4 % i 2002 til 20 % i UP.

(62)

Tabellen ovenfor viser udviklingen i de gennemsnitlige importpriser fra Kina. I løbet af den betragtede periode faldt priserne løbende med i alt 38 %.

(63)

En sammenligning af salgspriser på Fællesskabets marked i UP fandt sted imellem de stikprøveudvalgte EF-virksomheders priser og det pågældende lands importpriser. De stikprøveudvalgte EF-virksomheders salgspriser var dem, der anvendes til uafhængige kunder, i givet fald justeret til ab fabriksniveau, dvs. ekskl. fragtomkostninger i Fællesskabet og efter fradrag af nedslag og rabatter. Disse priser blev sammenlignet med de kinesiske ekporterende producenters salgspriser, ekskl. nedslag og rabatter og i givet fald tilpasset til cif-prisen, Fællesskabets grænse, med en passende justering for omkostninger til toldbehandling og omkostninger efter importen.

(64)

Af sammenligningen fremgik det, at de pågældende importerede varer i UP blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå 6 % under EF-erhvervsgrenens priser ud fra oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter og 6,4 % under EF-erhvervsgrenens priser ud fra Eurostats oplysninger, som dækker al import. Ud fra dette underbudsniveau og prisudviklingen i EF-erhvervsgrenen, jf. betragtning 74, som anført nedenfor, er det klart, at der allerede havde fundet et væsentligt prisfald sted.

(65)

I overensstemmelse med fast praksis opdeles i de kommende betragtninger de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med skadesundersøgelsen, i to dele. Den første omfatter EF-erhvervsgrenen repræsenteret ved de otte stikprøveudvalgte virksomheder. Den anden omfatter et sæt oplysninger vedrørende alle producenter af den pågældende vare i Fællesskabet. Disse oplysninger stammer fra nationale myndigheder og sammenslutninger af medlemsstater, hvor det pågældende produkt blev produceret.

(66)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på denne erhvervsgrens situation fra 2002 til UP.

(67)

Nedenstående oplysninger om EF-erhvervsgrenen er baseret på de aggregerede oplysninger fra de otte samarbejdsvillige EF-producenter i stikprøven. Oplysningerne stammer fra de 26 samarbejdsvillige producenter, som sendte stikprøvebesvarelserne.

(68)

Nedenstående tabel viser udviklingen i produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse hos EF-producenterne i stikprøven.

(69)

Som det fremgår af ovenstående tabel faldt produktionen i undersøgelsesperioden med 26 %, mens kapaciteten voksede med 16 %. Kapacitetsudnyttelsen faldt i samme periode med 36 %. Den dalende kapacitetsudnyttelse hænger kun delvis sammen med den voksende kapacitet. Hovedårsagen til faldet i kapacitetsudnyttelse er den dalende produktion på grund af høsten det pågældende år.

(70)

Produktionen af frosne jordbær hænger nøje sammen med produktionen af friske jordbær. Høstens størrelse og kvalitet er derfor afgørende for den producerede mængde af den pågældende vare. Høsten i 2003 var dårlig og førte til et fald i produktionen, mens den gode høst i 2004 vendte udviklingen og førte til svagt øgede produktionsniveauer i forhold til 2002. Fra 2004 og frem til UP faldt produktionen med 29 %. På baggrund af, at produktionen af frosne jordbær afhænger af, hvor store mængder frisk frugt der høstes, betragtes faldet i produktionen fra 2004 til UP ikke som en nyttig skadesindikator for denne vare.

(71)

Nedenstående tal viser lagerbeholdningerne hos EF-erhvervsgrenen i stikprøven ved udgangen af hver periode.

(72)

Det bør bemærkes, at frosne jordbær normalt skal anvendes og dermed sælges inden for en periode på et år for at sikre, at smag og farve bevares.

(73)

Lagrene er vokset betydeligt i løbet af den pågældende periode. De faldende lagre i 2003 var en følge af den dårlige høst, som igen havde indvirkning på, hvilke råstoffer der var til rådighed for EF-erhvervsgrenen det år. I 2004 voksede lagrene betydeligt som følge af det store høstudbytte samme år. Sammenlignet med 2002 voksede lagrene med 92 % i 2004. Efter dette højdepunkt vendte lagrene tilbage til et mere almindeligt niveau i UP, men de var stadig 24 % højere end i 2002. Mellem 2004 og UP solgtes der massivt ud af lagrene for at sikre, at de frosne jordbær stadig var af den forventede kvalitet.

(74)

Tallene nedenfor angiver salg, markedsandel og gennemsnitlige salgspriser pr. enhed for den EF-erhvervsgren, der er omfattet af stikprøven.

(75)

EF-erhvervsgrenens salgsmængder og markedsandel faldt i 2003 som følge af manglende råstoffer, dvs. friske jordbær, det år. Salg og markedsandel faldt yderligere i 2004 trods en tilbagevenden til normale produktionsniveauer. Dette faldende salg førte til højere lagerniveauer. I UP voksede salget delvis som følge af, at der blev solgt ud af lagrene. Tilbagevenden til øget salg skete imidlertid på bekostning af den gennemsnitlige salgspris, som faldt betydeligt fra 1 019 EUR pr. ton i 2004 til 671 EUR pr. ton i UP, dvs. 34 %.

(76)

Gennemsnitspriserne for den pågældende vare, der blev solgt af EF-erhvervsgrenen i stikprøven, faldt med 28 % i den pågældende periode, hvilket førte til et væsentligt prisdyk i UP. Som anført ovenfor var faldet i gennemsnitspriserne størst mellem 2004 og UP, hvor salgspriserne faldt med 34 %. Det store udsalg af lagrene fra 2004 til UP blev nemlig nødt til at ske til meget lave priser.

(77)

Den nedenfor viste rentabilitet vedrører salg på Fællesskabets marked og er udtrykt som afkast af omsætning, afkast af investeringer og likviditet.

(78)

Ovenstående afkast af omsætning viser et brat fald mellem 2002 og UP. Faldet svarer til en nedgang på næsten 300 %. Dette er særlig alvorligt, fordi de synligt rimelige fortjenester i 2002 og 2003 blev fulgt af uholdbare tab på 12,5 % i UP.

(79)

Afkast af omsætning, afkast af investeringer og likviditet viser, at de stikprøveudvalgte producenters situation er blevet forværret i den pågældende periode.

(80)

I følgende tabel vises investeringstendensen hos EF-erhvervsgrenen i stikprøven.

(81)

Trods ovennævnte negative udvikling i rentabiliteten har EF-erhvervsgrenen øget sine investeringer i den pågældende vare for at forbedre sin konkurrenceevne, for så vidt angår den pågældende vare. Der blev navnlig investeret i nye bygninger og i at modernisere fryselagerbygninger og -udstyr. Disse tiltag har i høj grad bidraget til at forbedre den stikprøveudvalgte EF-erhvervsgrens effektivitet.

(82)

Kommissionen modtog ingen dokumentation for en forringet eller en forøget mulighed for at tilvejebringe kapital i den pågældende periode.

(83)

Som det ses ovenfor tilpassede den stikprøveudvalgte EF-erhvervsgren antallet af ansatte i forhold til produktionsniveauerne. Antallet af ansatte toppede i 2004 som følge af, at den høje produktion vendte tilbage efter den lave produktion i 2003. På grund af den dalende produktion i UP faldt produktiviteten og antallet af ansatte. Lønomkostningerne er dalet i den pågældende periode. Den faldende produktivitet pr. ansat kan i høj grad forklares ved det bratte fald i produktionen som følge af øget import. De investeringer, EF-erhvervsgrenen har gjort i UP, forventes at øge erhvervsgrenens effektivitet og produktivitet på mellemlang og lang sigt.

(84)

Dumpingmargenerne fremgår af dumpingafsnittet ovenfor. Alle fastsatte margener, bortset fra den ene for en virksomhed, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, ligger klart over minimumsværdien. I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener endvidere ikke anses for at være ubetydelige.

(85)

EF-erhvervsgrenen er ikke ved at overvinde følgerne af tidligere dumping eller subsidiering, da der ikke tidligere er blevet foretaget sådanne undersøgelser.

(86)

Følgende oplysninger vedrører fællesskabsproduktionen som helhed.

(87)

I forbindelse med forbrugsoplysningerne kom det som bekendt frem, at der ikke findes nogen officielle tal for samlet salg i Fællesskabet. For at kunne anslå det samlede salg for producenter på EF-markedet blev de pågældende producenters produktion reduceret med et beløb til eksport.

(88)

Som forklaret ovenfor bygger ovenstående tabel på tallene for produktion minus eksport. Den viser derfor, hvilke mængder der er beregnet på salg, og som enten ville blive solgt i den samme sæson eller lagt på lager og solgt i den følgende sæson. Disse oplysninger er derfor produktionsbaserede snarere end salgsbaserede. Ikke desto mindre er der tale om et fald i den pågældende periode, både for så vidt angår EF-erhvervsgrenens salg (– 11 %) og markedsandel (– 14 %) som helhed.

(89)

Først og fremmest skal det bemærkes, at følgende skadesindikatorer viste negative tendenser i den pågældende periode: salspriser og -mængder, rentabilitet, lagre, kapacitetsudnyttelse, produktion, beskæftigelse, lønninger, produktivitet, likviditet og markedsandel. Af ovennævnte grunde vurderes tendensen i produktion og kapacitetsudnyttelse ikke til at være særlig nyttige skadesindikatorer for denne vare. På den anden side var der sket en positiv udvikling, for så vidt angår investeringer og produktionskapacitet.

(90)

Man bør dog minde om, at dumpingimportmængden af den pågældende vare fra Kina er vokset med over 300 % i den pågældende periode, mens salgspriserne faldt voldsomt (– 38 %). I UP blev EF-erhvervsgrenens salgspriser endvidere væsentlig underbudt af priserne på de pågældende dumpingimportvarer med omkring 6 %.

(91)

Som følge heraf forværredes EF-erhvervsgrenens situation markant i den pågældende periode. Lagrene voksede med 24 % og nåede i slutningen af 2004 op på kritiske niveauer. Samtidig dalede salgspriserne og navnlig salgsmængderne meget betydeligt i 2004. Det var først i UP, at salgsmængderne vendte tilbage til 2002-niveau, men det skete på bekostning af prissænkninger til uholdbare niveauer. Trods erhvervsgrenens fortsatte investeringer med det formål at øge sin konkurrenceevne, fik prisfaldet rentabiliteten til at falde brat til – 12,5 % i UP. Endvidere dalede dens likviditet og investeringsafkast til negative niveauer i UP.

(92)

Desuden har der i løbet af undersøgelsesperioden været et fald i det samlede antal beskæftigede og i produktiviteten.

(93)

Konklusionen er, at skaden først og fremmest består i prisfald og voksende lagre. Det resulterede i store tab for EF-producenterne i UP.

(94)

I betragtning af, at forbruget i Fællesskabet og hele EF-erhvervsgrenens markedsandele måtte beregnes skønsmæssigt, har man været opmærksom på at begrænse skadesanalysen til den del af EF-erhvervsgrenen, der er med i stikprøven.

(95)

Under hensyntagen til alle ovennævnte faktorer konkluderes det derfor foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3 i grundforordningen.

(96)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen blev det også undersøgt, om der var en sammenhæng imellem den skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen, og dumpingimporten fra Kina. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, er også blevet undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(97)

Importen fra Kina voksede som nævnt med omkring 380 %, og landets beregnede markedsandel næsten firedobledes i den pågældende periode. Som det fremgik af betragtning 62 faldt importpriserne på varer fra Kina endvidere med 38 %, og et betydeligt prisunderbud fandt sted.

(98)

EF-erhvervsgrenen reagerede på de store importmængder til drastisk reducerede prisniveauer ved at nedsætte sine salgspriser i 2004. Trods denne prisnedsættelse lå den gennemsnitlige salgspris for varer importeret fra Kina konstant mere end 30 % under EF-erhvervsgrenens priser. Som følge heraf faldt Fællesskabets salg betydeligt i den sæson, og EF-producenterne endte det år med fyldte lagre. I betragtning af den begrænsede fryselagerkapacitet og, hvad vigtigere er, eftersom frosne jordbær har en begrænset levetid, måtte der sælges ud af restlageret i UP ved udgangen af 2004. Da de kinesiske priser i UP var faldet yderligere i forhold til 2004, blev EF-erhvervsgrenen igen nødt til at sænke sine priser (med næsten 24 %) for at sælge ud af sine lagre. Salget i UP var langt fra rentabelt og ikke længere bæredygtigt. EF-erhvervsgrenens situation i UP blev yderligere forværret af, at importen fra Kina øgedes kraftigt med over 40 %. Det er derfor klart, at der er en nøje sammenhæng imellem de væsentligt forøgede importmængder til stadig lavere priser og den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(99)

Mængden af ikke-kinesisk import faldt med 20 % i løbet af den betragtede periode. Det er derfor meget usandsynligt, at import fra andre tredjelande, som f.eks. Marokko, kunne have bidraget i væsentlig grad til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt. Omvendt lader det til, at eksporterende producenter fra tredjelande også har mistet markedsandele som følge af importen fra Kina. Endvidere var gennemsnitsimportpriserne på varer fra tredjelande i UP 78 % højere end dem på varer fra Kina og 20 % højere end dem på varer fra den EF-erhvervsgren, der var med i stikprøven. Det kan derfor ud fra tredjelandes faldende markedsandel og deres relativt høje priser foreløbigt konkluderes, at deres eksporterende producenters salg ikke forvoldte EF-erhvervsgrenen skade. I følgende tabel er opført importmængder og gennemsnitspriser på importerede varer fra de vigtigste andre tredjelande (Marokko og Tyrkiet).

(100)

Det argument har også været fremført, at et dalende eksportresultat, navnlig i forhold til USA, har bidraget til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. Ifølge oplysninger fra Eurostat dalede eksporten fra Fællesskabet i løbet af den betragtede periode fra omkring 19 000 tons i 2002 til 15 000 tons i 2005. Den samlede betydning af eksportmarkedet er imidlertid, hvis man sammenligner med markedet i Fællesskabet, relativt begrænset, og eksport svarer til under 10 % af Fællesskabets forbrug i den betragtede periode.

(101)

For så vidt angår indikatorer, hvor man ikke kan skelne imellem markedet i Fællesskabet og eksportmarkeder, som f.eks. produktion og kapacitetsudnyttelse, og også investeringer og beskæftigelse, lå deres negative udvikling klart ud over, hvad der kunne skyldes dalende eksportresultater. Derfor skal disse indikatorers negative udvikling ses både som en konsekvens af det dalende salg på Fællesskabets marked og af det dalende eksportsalg.

(102)

For så vidt angår rentabilitet, likviditet og afkast af investeringer, var deres negative udvikling delvis et resultat af, at EF-erhvervsgrenen blev tvunget ud i en meget lav kapacitetsudnyttelsesgrad på grund af den negative udvikling i salget både på Fællesskabets marked og på eksportmarkederne, som nævnt ovenfor. EF-industrigrenens salgspriser var endvidere under stærkt pres fra dumpingimporten, som også bidrog til den negative indvirkning på disse indikatorer.

(103)

Selvom EF-erhvervsgrenens dalende eksportresultater har bidraget til den påførte skade, kan den samlede virkning derfor ikke betragtes som betydelig og ændre på, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EF-erhvervsgrenen er påført.

(104)

Det argument er blevet fremført af en interesseret part, at den dårlige høst i 2002 og 2003 og den dalende produktion som følge af manglende råvarer, dvs. friske jordbær, i de pågældende år i høj grad bidrog til at skade EF-erhvervsgrenen. Det er klart, at de dårlige høstår førte til dalende produktion. Dette er imidlertid nok ikke hovedårsagen til den påførte skade. De dalende produktions- og salgsmængder fulgtes af et prisfald, hvorimod dårlig høst og færre leverancer normalt fører til prisstigninger. Endvidere viser en undersøgelse af EF-erhvervsgrenens rentabilitet i den betragtede periode, at erhvervsgrenen var rentabel indtil år 2004, hvor der skete et betydeligt prisfald på import fra Kina.

(105)

Det argument er også blevet fremført, at der har været et dalende forbrug af den pågældende vare på Fællesskabets marked, og at det snarere end dumpingimport fra Kina er årsagen til den skade, der er blevet påført EF-erhvervsgrenen. Som tidligere nævnt stammer oplysningerne om forbrug i denne undersøgelse fra produktionsdata, og de heraf afledte forbrugstal kunne være påvirket af, at oplagrede varer inddrages. Muligheden for et mindre fald i forbruget i 2004 kan derfor ikke udelukkes. Et sådant fald ville have haft en indvirkning på EF-erhvervsgrenens salg. Selvom der var et dalende forbrug i den betragtede periode, er det tidligere blevet nævnt, at importen fra Kina voksede med 381 % i den betragtede periode til priser, som faldt med 38 % i samme periode. Det dalende forbrug, der har fundet sted, kan derfor ikke være den eneste årsag til den skade, der er blevet påført.

(106)

Det argument er også blevet fremført, at EF-erhvervsgrenens problemer skal ses i sammenhæng med sektorens strukturelle problemer og et produktionssystem, hvis effektivitet kunne forbedres. Dette kan imidlertid ikke godtgøres. Selvom man antager, at erhvervsgrenen led under strukturelle mangler i den betragtede periode, kan man notere sig, at den fortsatte med at investere i samme periode. Formålet med disse investeringer var at blive ved med at øge erhvervsgrenens effektivitet.

(107)

EF-erhvervsgrenens konkurrenceevne og økonomiske resultater var gode, indtil store importmængder af dumpingprodukter med oprindelse i Kina dukkede op. De analyserede indikatorer viser igen, at skaden blev åbenbar, da de kinesiske frosne jordbær begyndte at blive importeret i betydelige mængder til dumpingpriser. Det konkluderes derfor foreløbigt, at evt. eksisterende strukturelle mangler ikke kan have været den eneste årsag eller hovedårsagen til den påførte skade.

(108)

En række interesserede parter påstod, at spekulation i priser på og leverancer af frosne jordbær til Fællesskabets marked havde været årsag til den skade, der var påført EF-erhvervsgrenen, og at de deraf følgende tab var selvpåførte. Det er blevet påstået, at de polske producenter bibeholdt kunstigt høje priser under den dårlige høstsæson i 2003 ved at nedbringe forsyningerne af frosne jordbær, og at denne strategi fortsatte i 2004-sæsonen, hvorved aftagerindustrien blev tvunget til at se sig om efter alternative leverancer i Kina. EF-erhvervsgrenen brændte derfor inde med et stort lager, der måtte sælges til priser uden fortjeneste.

(109)

Disse påstande om selvpåført skade blev imidlertid ikke uddybet. Endvidere støtter en analyse af de stikprøveudvalgte EF-producenters salgs- og lageroplysninger, jf. punkt 18.1.2 og 18.1.3, ikke disse påstande. De høje priser i 2003 faldt sammen med høje omkostninger til råvarer grundet den dårlige høstsæson. Lagerbeholdningerne ved udgangen af denne periode var også de laveste, der er blevet registreret i den betragtede periode. I 2004 kom produktionen op på 2002-niveauer, og dette medførte dalende salgspriser. Trods dalende salgspriser var EF-erhvervsgrenen ikke i stand til at sælge ud af varen det år, hvilket førte til en væsentlig forøget lagerbeholdning ved udgangen af 2004. I UP var EF-erhvervsgrenen tvunget til at sætte sine salgspriser yderligere ned. Denne prisnedsættelse kan delvis tilskrives behovet for at sælge ud af den lagerbeholdning, der var blevet bygget op det foregående år. Hovedårsagen til prisnedsættelsen var imidlertid behovet for at reagere på dumpingpriserne på importen fra Kina, der det år var dalet med yderligere 24 % sammenlignet med 2004.

(110)

Selvom det i teorien var muligt for EF-erhvervsgrenen at have solgt en større del af sin lagerbeholdning i 2004, ville det være sket med et meget stort pristab. Det står derfor klart, at EF-erhvervsgrenen var skadeslidt både i 2004 og 2005. Erhvervsgrenens hovedproblem var den øgede mængde af dumpingimport til lave priser, der underbød EF-erhvervsgrenens priser, snarere end ledelsesmæssige beslutninger om, hvornår det pågældende produkt skulle afsættes fra lageret.

(111)

En anden faktor, som det hævdedes havde forårsaget skade, er den faldende valutakurs på US-dollaren (som den kinesiske RMB er knyttet til) i forhold til euroen. Dollaren blev nedskrevet i forhold til euroen med omkring 34 % i den betragtede periode.

(112)

For så vidt angår skadesmargenen, kan dollarens nedskrivning have tilskyndet til øget import til Fællesskabet af det pågældende produkt. Der er imidlertid ingen tegn på en forbindelse mellem de dalende kinesiske importpriser på Fællesskabets marked og dollarens nedskrivning i forhold til euroen. Det fremgår derved, at faldet i de kinesiske importpriser er større end dollarens nedskrivning i forhold til euroen, og en sammenligning år for år viser valutaudsving, som ikke afspejledes i importpriserne. I UP blev dollaren f.eks. nedskrevet i forhold til euroen med omkring 10 %, mens faldet i de kinesiske importpriser var 24 %.

(113)

Det bør bemærkes, at det i dette tilfælde er den dalende produktion sammenholdt med voksende lagre og prisfald med nedsat rentabilitet til følge, der er det primære bevis på, at der er sket skade. I betragtning af, at den hurtigtvoksende import fra Kina væsentligt underbød EF-erhvervsgrenens priser, er der ingen tegn på, at ovennævnte andre faktorer kunne have været så betydelige, at de ændrede på, at der er en årsagssammenhæng imellem dumpingprodukter fra Kina og den materielle skade, som EF-erhvervsgrenen blev påført. Man er ikke stødt på yderligere faktorer i løbet af undersøgelsen, som kunne have været årsag til materiel skade.

(114)

På grundlag af ovenstående analyse af virkningerne af alle kendte faktorer på situationen i EF-erhvervsgrenen, konkluderes det foreløbigt, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den materielle skade, EF-erhvervsgrenen er blevet påført.

(115)

Det er blevet undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke ville være i Fællesskabets interesse at indføre antidumpingtold på importen fra det pågældende land. Fællesskabets interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes, forarbejdningsvirksomhedernes/brugernes og leverandørernes interesser. Kommissionen sendte navnlig spørgeskemaer til importører og industrielle brugere af frosne jordbær.

(116)

EF-erhvervsgrenen har i længere tid lidt under en stigende import af billige frosne jordbær fra Kina. Som bekendt viste de økonomiske indikatorer for den nævnte EF-erhvervsgren forværrede økonomiske resultater i den berørte periode. I betragtning af skadens art (dvs. hovedsagelig trykkede priser og faldende fortjeneste) og tendensen til stigende import af den pågældende vare, ville det være umuligt at undgå en yderligere forværring af situationen for EF-erhvervsgrenen uden foranstaltninger.

(117)

Undersøgelsen viste, at Fællesskabets produktion indbefatter en lang række producenter i fryseindustrien, som beskæftiger ca. 2 700 personer inden for produktion og afsætning af den pågældende vare. Frosne jordbær er en vigtig vare for EF's fryseindustri som helhed. Den pågældende vare tegnede sig for over 10 % af den samlede omsætning hos de stikprøveudvalgte, der besvarede spørgeskemaet. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil priserne blive ved med at falde, og EF-producenterne vil lide flere store tab. I betragtning af EF-producenternes dårlige økonomiske situation kan det forventes, at nogle af dem allerede på kort sigt vil blive tvunget til at indstille produktionen, hvis der ikke træffes foranstaltninger. Derfor er det sandsynligt, at de ca. 2 700 job skal reduceres kraftigt. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, er det endvidere meget sandsynligt, at de forskellige brugerindustrier kommer til at mangle jordbær på mellemlang og lang sigt, da producenterne på grund af de trykkede priser vil ophøre med at dyrke jordbær til forarbejdningsindustrien. Et fald i arbejdsstyrken vil navnlig få alvorlige konsekvenser i denne sektor, for mange af EF-erhvervsgrenens producenter befinder sig i landområder, hvor de har stor betydning for lokalbefolkningens beskæftigelse. På den baggrund vil det naturligvis være en fordel for EF-erhvervsgrenen, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger.

(118)

Hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, vil EF-producenterne sandsynligvis kunne hæve deres salgspris til et niveau, som sikrer en rimelig fortjenstmargen, og genetablere et rimeligt konkurrenceforhold mellem EF-erhvervsgrenen og de eksporterende producenter i Kina. Hvis der indføres foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenen også kunne fortsætte sin omstrukturering.

(119)

Derfor konkluderes det foreløbigt, at det vil være i EF-erhvervsgrenens interesse at indføre antidumpingforanstaltninger.

(120)

Fire uafhængige importører besvarede spørgeskemaet. Derudover gav yderligere én uafhængig importør og tre sammenslutninger af importører deres syn til kende ved skriftlige og mundtlige besvarelser.

(121)

Kun tre af de fire virksomheder, som besvarede spørgeskemaet, udfyldte hele afsnittet om importmængde. Denne mængde svarer til under 5 % af den samlede import af den pågældende vare fra Kina i undersøgelsesperioden.

(122)

Én af de samarbejdsvillige importører kunne tilslutte sig, at der blev truffet foranstaltninger, forudsat at det blev for en begrænset periode, og at der ville være mulighed for egentlig konkurrence.

(123)

To af de samarbejdsvillige importører kunne ikke tilslutte sig, at der blev truffet foranstaltninger, og understregede, at et sådant tiltag ikke ville være i Fællesskabets interesse, da problemet er begrænset til Polen. De anførte, at industriens interesser i en enkelt medlemsstat bør vejes op imod interesserne i flere andre medlemsstater, hvis importører risikerer at lide økonomiske tab, når antidumpingtolden er indført. Disse samarbejdsvillige importører hævdede endvidere, at foranstaltninger ville hæmme deres kontakt til eksporterende producenter i Kina samt den bistand, de yder dem i form af uddannelse.

(124)

Men formålet med antidumpingforanstaltninger er hverken at forbyde import eller at hæmme aktiviteterne blandt importører i Fællesskabet. Det bør bemærkes, at alle samarbejdsvillige importører også køber store mængder frosne jordbær fra polske fællesskabsproducenter, og at virksomhedernes aktiviteter omfatter yderligere forarbejdning af den pågældende vare.

(125)

Endvidere bør toldens samlede virkning på importørernes resultater være minimal. Importører køber typisk en lang række forskellige fødevarer. Frosne jordbær udgør sjældent mere end 10 % af sådanne importørers samlede import. Derfor udvandes toldens virkning sandsynligvis.

(126)

Da importørerne i denne sektor både handler med polske og kinesiske leverandører og markedet på grund af den moderate toldsats ikke ville blive lukket for import fra Kina, forventes der ikke en stor virkning for importørerne. Der findes også alternative leveringskilder i andre tredjelande (f.eks. Marokko), som ikke pålægges told.

(127)

Ni brugervirksomheder, dvs. virksomheder, som forarbejder frosne jordbær, besvarede spørgeskemaet. Nogle af besvarelserne var dog af ringe kvalitet og manglede vigtige oplysninger om køb og anvendelse af den pågældende vare og om dermed forbundne omkostninger. Tre sammenslutninger af forarbejdningsvirksomheder og yderligere én forarbejdningsvirksomhed indsendte også besvarelser. Ingen af de brugerorganisationer og forarbejdningsvirksomheder, som viste interesse for proceduren, kunne tilslutte sig, at der blev truffet foranstaltninger. Sammenlagt tegnede de brugervirksomheder, som havde indgivet relevante købsdata i deres besvarelser af spørgeskemaet, sig for yderligere 12 % af importen til Fællesskabet fra det pågældende land (i tillæg til importørernes 4 %). De brugerorganisationer, som havde indsendt besvarelser i forbindelse med proceduren, tegner sig ifølge deres egne oplysninger for 170 000 tons i kraft af deres medlemmer eller 80 % af det samlede forbrug af frosne jordbær i Fællesskabet.

(128)

Frosne jordbær beskrives som halvfabrikata, der hovedsagelig er bestemt til yderligere forarbejdning, selvom en beskeden del heraf sælges til detailindustrien til direkte forbrug. Cateringindustrien og husholdningernes direkte forbrug af frosne jordbær skønnes ikke at overstige 20 000 tons pr. år. De største forbrugere af frosne jordbær er forarbejdningsvirksomheder, der indgår i produktionen af syltetøj og marmelade, frugttilberedninger, som hovedsagelig anvendes i mejerisektoren, og drikkevarer med frugtsmag. Fællesskabets produktion af jordbærsyltetøj og -marmelade er relativt stabil og anslås til 230 000-250 000 tons pr. år. Det anslåede forbrug af frosne jordbær i denne sektor svarer til ca. 100 000 tons pr. år. I modsætning til tendensen i produktionen af syltetøj, gelé og marmelade, har der i samme periode været tale om en jævn stigning i sektoren for frugttilberedninger, navnlig i mejerisektoren. Jordbær er et populært smagsstof i frugttilberednings- og mejeriindustrien og tegner sig for en stor del af den samlede produktion i begge sektorer. Det skønnes, at der anvendes ca. 110 000 tons jordbær til fremstilling af friske mejeriprodukter og is. Jordbær er også vigtige som smagsstof i drikkevarer med frugtsmag, men tegner sig for en langt mindre del af den samlede produktion end i forbindelse med syltetøj, marmelade og frugttilberedninger.

(129)

Det kan således konkluderes, at når man ser bort fra frugttilberedninger (fordi de ikke er et slutprodukt, som sælges til forbrugerne), anvendes frosne jordbær primært og i nogenlunde lige stort omfang til fremstilling af syltetøj, marmelade og mejeriprodukter.

(130)

De erhvervssektorer, som anvender frosne jordbær, har gjort opmærksom på, at det er vigtigt for deres produktion, at de har adgang til forskellige sorter og kvaliteter af frosne jordbær, fordi de opskrifter, industrien anvender, normalt kræver en blanding af jordbær fra forskellige kilder. Der er også forskel på forbrugernes præferencer og efterspørgslen i EU, og derfor er industrien afhængig af at have adgang til råvarer fra en lang række kilder. Samtidig har samarbejdsvillige brugere anført, at det er nødvendigt med en række forskellige kilder for at sikre tilstrækkelige forsyninger af frosne jordbær hele året rundt. De forarbejdningsvirksomheder, som har deltaget i undersøgelsessamarbejdet, har hævdet, at foranstaltninger ville give sektoren forsyningsproblemer både med hensyn til kvantitet og med hensyn til de forskellige kvaliteter, som produktionen kræver. Endvidere ville foranstaltninger være i modstrid med de omfattende investeringer, som kinesiske eksporterende producenter har foretaget, med brugeres støtte, for at sikre, at de kinesiske eksporterende producenter opfylder samtlige gældende sikkerhedsstandarder.

(131)

Produktionen af frosne jordbær i EU er hovedsagelig koncentreret i Polen, hvor der næsten udelukkende fokuseres på nedfrysning af jordbærsorten Senga Sengana. Frugtforarbejdningsindustrien værdsætter denne jordbærsort, fordi den bevarer farve og smag i nedfrysningsprocessen. De polske producenter af frosne jordbær har stor lagerkapacitet og kan derfor levere hele året rundt, selvom der kun kan høstes friske jordbær i Polen én gang om året. Det viser sig, at sammen med de importkilder, som ikke vil blive påvirket af antidumpingtold (Tyrkiet og Marokko), kan frosne polske jordbær sikre regelmæssige forsyninger af alle de jordbærsorter, som forarbejdningsindustrien har brug for (navnlig til syltetøj og marmelade).

(132)

Kinesiske producenter startede først med at eksportere frosne jordbær i større mængder i 2003, jf. betragtning 60. Det år steg importen fra Kina 324 %. Det viser sig, at alle de andre kilder havde forsynet Fællesskabets forarbejdningsvirksomheder med de sorter og kvaliteter, de havde brug for til at fremstille de tilsvarende færdigprodukter. Eksporten fra Kina omfatter en række forskellige sorter og kvaliteter af frosne jordbær, og leveringerne starter i juni og topper i august.

(133)

Som anført i betragtning 124 ovenfor er formålet med antidumpingforanstaltninger hverken at forbyde import eller at hæmme aktiviteterne inden for fødevareforarbejdningsindustrien i Fællesskabet. Antidumpingforanstaltninger ville ikke have til formål at begrænse levering af jordbær hele året rundt eller adgang til de forskellige sorter, fødevareforarbejdningsindustrien har brug for. Brugerindustrien har tværtimod understeget, at frosne jordbær fra Fællesskabet, navnlig Polen, er af central betydning for produktionen af en lang række varer, f.eks. syltetøj og marmelade, yoghurt og frugttilberedning, på grund af Senga Sengana-sortens særlige egenskaber. Det må derfor også anses for at være i brugernes interesse at sikre videreførelse af Fællesskabets produktion. Fællesskabets forarbejdningsindustri synes i langt mindre grad at være afhængig af frosne jordbær fra Kina, dels på grund af deres forsyningsmønster fra før 2002, men også fordi der importeres større mængder fra andre kilder, f.eks. Tyrkiet og Marokko. Det kan med sikkerhed konkluderes, at i betragtning af disse forhold kan enhver risiko for forsyningsproblemer på grund af antidumpingforanstaltninger udelukkes. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en af Fællesskabets største syltetøjs- og marmeladefabrikanter ikke har importeret den pågældende vare direkte fra Kina.

(134)

Flere af de samarbejdsvillige brugere anførte, at foranstaltninger ville føre til en væsentlig udgiftsstigning, destabilisere råvarepriserne og hæmme konkurrencen på det europæiske marked med det resultat, at forarbejdningsvirksomhederne til sidst kun ville have Polen som forsyningskilde til frosne jordbær. Det blev også fremført, at stigende råvareudgifter for forarbejdningsindustrien ikke kan overføres til detailleddet i distributionskæden med den nuværende markedsstruktur.

(135)

Brugerindustrien har bevist, at den pågældende vare tegner sig for en væsentlig del af udgifterne til produktion af syltetøj og marmelade (ca. 30-40 %). Man bør dog ikke glemme, at syltetøj og marmelade ifølge industriens egne udtalelser normalt består af en blanding af jordbær fra forskellige kilder, hvor jordbær af kinesisk oprindelse er begrænset til ca. 20 %. En konsekvensanalyse viser, at virksomhederne kun ville få en udgiftsstigning på ca. 2,5 %. Endvidere er ingen af forarbejdningsindustrierne, hverken dem, der fremstiller syltetøj og marmelade, eller dem, der fremstiller mejeriprodukter, totalt afhængige af varer, som indeholder frosne jordbær. Disse varer tegner sig tværtimod typisk kun for 10 % af virksomhedernes samlede omsætning. Derfor vil foranstaltninger i sidste ende sandsynligvis kun få marginal indvirkning på brugernes samlede produktionsomkostninger og rentabilitet.

(136)

Med de mange aktører på det europæiske marked og de store importmængder fra en række tredjelande er der heller ikke risiko for, at konkurrencen på det europæiske marked ville blive hæmmet, selv ved et kraftigt fald i eksporten fra Kina.

(137)

I betragtning af ovenstående vil antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke føre til forsyningsproblemer eller hæmme konkurrencen på Fællesskabets marked, navnlig fordi frosne jordbær fra Kina med al tænkelighed vil bevare en stor markedsandel, og fordi der findes en række eksporterende producenter i andre tredjelande. Det kunne konstateres, at der kun ville blive tale om en marginal indvirkning på brugernes omkostninger, og at fødevareforarbejdningsindustriens konkurrenceevne og resultater ikke ville blive væsentligt påvirket. Endvidere har brugerindustrien påpeget, at den polske produktion af frosne jordbær er af central betydning for frugtforarbejdningsindustrien, og at foranstaltninger til bevaring af en levedygtig fællesskabsproduktion også i sidste ende vil gavne brugerindustrien. Derfor menes der ikke foreløbig at være tale om en væsentlig indvirkning på brugerne.

(138)

Ingen jordbærproducenter indgav selv informationer som led i denne undersøgelse. Der blev derfor indhentet oplysninger om denne sektor fra Europa-Kommissionens generaldirektorat for landbrug og de polske landbrugsmyndigheder, da Polen er den største producent i EU af jordbær bestemt til nedfrysning. I modsætning til produktionen i andre medlemsstater, som fokuserer på markedet for friske jordbær, er næsten alle de jordbær, der dyrkes i Polen, udelukkende bestemt til nedfrysning og yderligere forarbejdning. Forskellige indikatorer viser, at sektoren for jordbærdyrkning er ved at blive konsolideret, hvilket fører til færre og større enheder. Det skønnes, at antallet af kommercielle producenter i Polen er faldet fra 153 000 i 1996 til 96 700 i 2002. Selvom konsolideringen i de senere år må forventes at have reduceret dette antal endnu mere, er jordbærdyrkning dog helt klart en vigtig økonomisk aktivitet for mange producenter i Polen.

(139)

Priserne på friske jordbær bestemt til forarbejdningsindustrien har traditionelt ændret sig i takt med udbuddet og høstens størrelse. Siden 2004 har priserne dog ligget lavere end produktionsomkostningerne og har derfor ført til tab for producenterne. Stigende import af billige jordbær fra Kina, som har gjort det nødvendigt for EF-erhvervsgrenen at sænke udgifterne til råvarer ved at tilbyde producenterne lavere og lavere priser, hævdes at være hovedårsagen til denne udvikling. Hvis udviklingen i råvarepriserne fortsætter, må der forventes at være stor risiko for, at flere producenter ophører med at dyrke jordbær, og at forarbejdningsindustrien får forsyningsproblemer. Indføres der foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenen sandsynligvis kunne sælge den pågældende vare til højere priser og dermed også kunne tilbyde jordbærleverandørerne højere priser.

(140)

Det er klart, at foranstaltninger vil være til fordel for forsyningssektoren, for den ville kunne operere på et rentabelt niveau.

(141)

Det vil klart være i EF-erhvervsgrenens interesse at indføre foranstaltninger mod importen af frosne jordbær med oprindelse i Kina. For så vidt angår både importører/forhandlere og brugerindustrierne forventes eventuelle følger for priserne på frosne jordbær kun at blive af begrænset omfang. I modsætning hertil vil EF-erhvervsgrenens, herunder råvareleverandørernes situation med tab af markedsandele, prisfald og økonomiske tab klart blive yderligere forværret, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(142)

På baggrund af ovenstående er den foreløbige konklusion, at der ikke er nogen tvingende grund til at undlade at indføre antidumpingtold på importen af frosne jordbær med oprindelse i Kina.

(143)

I betragtning af de konklusioner, man er nået til vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesser, bør der indføres foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten fra Kina forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(144)

Foranstaltningerne bør indføres på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Til denne beregning blev der anvendt en fortjenstmargen på 6,5 % af omsætningen før skat på grundlag af de gennemsnitlige fortjenstniveauer forud for dumpingimporten i 2002. Der blev ikke taget hensyn til de høje fortjenstniveauer i 2003, da priser og fortjenester var usædvanlig høje det år. På grundlag af de disponible oplysninger blev det derfor foreløbigt konkluderet, at en fortjenstmargen på 6,5% af omsætningen kunne anses for at være et passende niveau, som EF-erhvervsgrenen kunne forventes at opnå, hvis der ikke forekom skadelig dumping. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EF-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev opnået ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen på 6,5 % til produktionsomkostningerne.

(145)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris og den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris. En justering på 15,4 % blev lagt til importpriserne til dækning af almindelig told (14,4 %) og importørens håndteringsomkostninger (1 %).

(146)

Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi. Undersøgelsen viste, at de typer af det pågældende produkt, der blev solgt på Fællesskabets marked af både eksporterende producenter og EF-erhvervsgrenen, var sammenlignelige. Beregningen blev derfor foretaget på grundlag af gennemsnitlige værdier.

(147)

De foreløbige vejede gennemsnitlige skadesmargener for virksomheder, der er blevet indrømmet enten markedsøkonomisk eller individuel behandling, var:

(148)

I forbindelse med fastsættelsen af den landsdækkende skadestærskel for alle andre eksportører i Kina bør det bemærkes, at samarbejdsviljen som bekendt var lav. Derfor blev en vejet gennemsnitlig margen beregnet på grundlag af a) skadesmargenerne hos de samarbejdsvillige eksportører, som hverken var blevet indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, og b) skadesmargenen hos den af virksomhederne med den største skadesmargen, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, som repræsentant for de ikke-samarbejdsvillige parter. Det landsdækkende skadestærskelniveau var på 34,2 %, hvilket er det vejede gennemsnit af ovennævnte to elementer.

(149)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina. Antidumpingtolden bør svare til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængig af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(150)

De antidumpingtoldsatser for individuelle virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse virksomheder i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(151)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(152)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Fællesskabet i UP.

(153)

Der foreslås følgende midlertidige antidumpingtold:

(154)

Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af told med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat B

Kontor J-79 5/16

B-1049 Bruxelles

18.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/30

(1)

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2006/07 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1002/2006 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2006 (4).

(2)

Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

18.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/32

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), fastsættes der kvoter for 2006.

(2)

Ifølge de oplysninger Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2006 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

18.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/34

(1)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 178/2002 skal der træffes alle nødvendige foranstaltninger, hvis det er åbenbart, at fødevarer importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og at denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af den eller de berørte medlemsstater.

(2)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2) skal ledere af fødevarevirksomheder sikre, at grænseværdierne for histamin i fiskevarer ikke overskrides. Disse grænseværdier blev sammen med prøveudtagnings- og analysemetoderne fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (3).

(3)

Ved en EF-inspektion i Brasilien blev der for nylig påvist alvorlige hygiejnemangler i forbindelse med håndteringen af fiskevarer. Som følge af disse mangler er fisken ikke så frisk, som den burde være, den bliver hurtigt fordærvet, og der kan være et højt indhold af histamin i visse fiskearter (især af familierne Scombridae, Clupeidae, Engraulidae, Coryfenidae, Pomatomidae og Scombresosidae). Inspektionen viste også, at de brasilianske myndigheders kapacitet til at foretage den nødvendige kontrol af fiskene, herunder til at påvise histamin i de pågældende arter, er begrænset.

(4)

Et for højt indhold af histamin i fiskevarer udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed.

(5)

Der bør vedtages foranstaltninger på fællesskabsplan for import af fiskevarer, som kan være forurenede, for at sikre effektiv og ensartet beskyttelse i alle medlemsstaterne.

(6)

Importen til Fællesskabet af fiskevarer af fiskearter, der forbindes med store histidinmængder, bør kun tillades, hvis det kan påvises, at de har været underkastet systematisk kontrol på oprindelsesstedet med henblik på at kontrollere, om de overholder grænseværdierne for histamin i forordning (EF) nr. 2073/2005.

(7)

Der bør dog gives midlertidig tilladelse til import af sendinger, som ikke er ledsaget af resultaterne af kontrol på oprindelsesstedet, forudsat at medlemsstaterne sikrer, at disse sendinger kontrolleres på passende vis ved ankomsten til Fællesskabets grænse med henblik på at kontrollere, om de overholder grænseværdierne for histamin i forordning (EF) nr. 2073/2005. Denne midlertidige tilladelse bør være begrænset til den tid, der er nødvendig til, at de brasilianske myndigheder kan opbygge deres egen kontrolkapacitet.

(8)

Ved forordning (EF) nr. 178/2002 oprettedes systemet for hurtig varsling om fødevarer og foder, der bør anvendes til gensidig underretning som foreskrevet i artikel 22, stk. 2, i Rådets direktiv 97/78/EF (4). Desuden bør medlemsstaterne holde Kommissionen orienteret via periodiske rapporter med alle analyseresultater fra den offentlige kontrol, der er gennemført for sendinger af fiskevarer fra Brasilien.

(9)

Denne beslutning bør tages op til revision på baggrund af Brasiliens garantier og på grundlag af resultaterne af medlemsstaternes undersøgelser.

(10)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

18.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/36

(1)

Formålet med Kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 af 17. maj 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker, for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabelige formål (2), er med henblik på at gøre det muligt at drage statistiske konklusioner til videnskabelige formål at fastlægge betingelserne for at give adgang til fortrolige data, der indberettes til EF-myndigheden, og at opstille regler for samarbejde mellem Fællesskabet og de nationale myndigheder for at lette denne adgang.

(2)

I Kommissionens beslutning 2004/452/EF af 29. april 2004 om fastlæggelse af en liste over organer, hvis forskere kan gives adgang til fortrolige data til videnskabelige formål (3), fastlægges listen over organer, hvis forskere kan gives adgang til fortrolige data til videnskabelige formål.

(3)

Center of Health and Wellbeing (CHW), Woodrow Wilson School of Public and International Affairs, Princeton University, i staten New Jersey, USA, skal betragtes som et organ, som opfylder betingelserne, og skal derfor tilføjes til listen over organer, organisationer og institutioner, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 831/2002.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Fortrolige Statistiske Oplysninger —