(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

(1)

Siden den 1. maj 2004 har luftfartssektoren været omfattet af de almindelige regler i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (3).

(2)

Forordning (EF) nr. 1/2003 fastsætter, at aftaler, der falder ind under traktatens artikel 81, stk. 1, og som opfylder betingelserne i artikel 81, stk. 3, ikke er forbudt, uden at det er nødvendigt at træffe nogen forudgående beslutning herom. I princippet skal virksomheder og sammenslutninger af virksomheder nu selv vurdere, om deres aftaler, samordnet praksis og vedtagelser er forenelige med traktatens artikel 81.

(3)

Forordning (EØF) nr. 3976/87 bemyndiger Kommissionen til ved forordning at bestemme, at traktatens artikel 81, stk. 3, finder anvendelse på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der direkte eller indirekte angår lufttransportydelser på ruter mellem lufthavne i Fællesskabet og på ruter mellem Fællesskabet og tredjelande.

(4)

Aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedrørende konsultationer om passagertakster inden for ruteflyvning og tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter (herefter benævnt »slots«) samt koordinering af fartplaner kan begrænse konkurrencen og påvirke handelen mellem medlemsstater.

(5)

Da sådanne aftaler, vedtagelser og samordnet praksis imidlertid kan være til fordel for brugerne af luftfartsydelser og/eller luftfartsselskaberne, blev traktatens artikel 81, stk. 1, ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1617/93 af 25. juni 1993 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedrørende fælles udarbejdelse og samordning af fartplaner, fælles drift, konsultationer om passager- og fragttakster inden for ruteflyvning samt tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i lufthavne (slots) (4) erklæret uanvendelig på bl.a. visse aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedrørende konsultationer om takster og tildeling af slots i lufthavne i forbindelse med flytrafik mellem lufthavne i Fællesskabet. Forordning (EØF) nr. 1617/93 udløb den 30. juni 2005.

(6)

I juni 2004 indledte Kommissionen en høringsrunde om revisionen af forordning (EØF) nr. 1617/93 for at få fastslået, om gruppefritagelsen burde afskaffes, bevares i sin oprindelige form eller udvides. Kommissionen modtog svar fra medlemsstater, luftfartsselskaber, rejsebureauer og forbrugergrupper.

(7)

I betragtning af resultaterne af høringen og den ordning med en direkte anvendelig undtagelse, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1/2003, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for fortsat ved forordning at erklære artikel 81, stk. 1, uanvendelig på konsultationer om tildeling af slots og aftaler om koordinering af fartplaner eller på konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, på ruteflyvninger mellem lufthavne i Fællesskabet. Luftfartsindustrien bør dog have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig den nye situation og til selv at vurdere, om deres aftaler og praksis er forenelige med traktatens artikel 81, og om nødvendigt ændre dem. Eftersom forordning (EØF) nr. 1617/93 allerede er udløbet, er det nødvendigt at vedtage en ny gruppefritagelsesforordning for en overgangsperiode.

(8)

En ordning for tildeling af slots i lufthavne og koordinering af fartplaner kan forbedre den effektive udnyttelse af lufthavnenes kapacitet og luftrummet, lette flyvekontrollen og bidrage til at sprede udbuddet af luftfartsydelser fra lufthavnen. Det bør fortsat være muligt at få adgang til hårdt belastede lufthavne, hvis konkurrencen skal bevares. Af hensyn til sikkerheden og gennemsigtigheden kan en sådan ordning kun accepteres, hvis alle berørte luftfartsselskaber kan deltage i forhandlingerne, og hvis tildelingen af slots sker på et gennemsigtigt grundlag uden forskelsbehandling.

(9)

Der bør indtil den 31. december 2006 indrømmes en gruppefritagelse for konsultationer om tildeling af slots og koordinering af fartplaner, for så vidt de angår luftfartsydelser, hvor afrejse- eller bestemmelsesstedet er i Fællesskabet. Efter 31. december 2006 bør luftfartsindustrien selv foretage en vurdering af, om aftaler og samordnet praksis mellem virksomheder og vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, der er omfattet af forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, opfylder betingelserne i artikel 81, stk. 3. Vurderingen bør bl.a. foretages under hensyn til, om alle berørte luftfartsselskaber kan deltage i konsultationerne om tildeling af slots og om koordinering af fartplaner, og om konsultationerne foregår på et gennemsigtigt grundlag uden forskelsbehandling. Denne forordning påvirker ikke Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (5).

(10)

Konsultationer om passagertakster kan bidrage til en generel accept af interliningtakster for passagerer til gavn for såvel luftfartsselskaberne som deres kunder. Konsultationerne må dog ikke gå videre end til det formål at lette interlining.

(11)

Resultaterne af den høring, som Kommissionen indledte i juni 2004 med henblik på revisionen af forordning (EØF) nr. 1617/93, viser, at markedet for lufttransport inden for Fællesskabet har udviklet sig på en sådan måde, at sikkerheden for, at takstkonsultationer fortsat vil opfylde samtlige betingelser i traktatens artikel 81, stk. 3, bliver mindre og mindre.

(12)

Der bør derfor indtil den 31. december 2006 indrømmes en gruppefritagelse for konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, på ruteflyvninger mellem lufthavne i Fællesskabet. Efter den dato bør luftfartsindustrien selv foretage en vurdering af, om aftaler og samordnet praksis mellem virksomheder og vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, der er omfattet af forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, opfylder betingelserne i traktatens artikel 81, stk. 3.

(13)

Siden den 1. maj 2004 har Kommissionen været bemyndiget til ved forordning at anvende traktatens artikel 81, stk. 3, på flytrafikken på ruter både mellem lufthavne i Fællesskabet og på ruter mellem Fællesskabet og tredjelande.

(14)

I modsætning til luftfarten inden for Fællesskabet reguleres luftfarten mellem medlemsstater og tredjelande almindeligvis af bilaterale luftfartsaftaler. Disse aftaler indeholder ofte meget forskellige og mere eller mindre detaljerede regler. Uden at dette berører fællesskabsretten, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 af 29. april 2004 om forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (6), er det normalt, at luftfartsaftaler begrænser og/eller regulerer markedsadgangen og/eller priserne, hvilket kan hæmme konkurrencen mellem luftfartsselskaber på ruter mellem Fællesskabet og tredjelande. Det er desuden almindeligt, at luftfartsaftaler begrænser luftfartsselskabernes muligheder for at indgå bilaterale samarbejdsaftaler, der sikrer forbrugerne alternativer til den internationale luftfartssammenslutnings (IATA) interliningsystem.

(15)

På ruter mellem Fællesskabet og tredjelande er andelen af rejser, der involverer et flyskift, mærkbart større end på internationale flyvninger inden for Fællesskabet. Fordelene ved interlining for forbrugerne, der opnås gennem takstkonferencer, bør derfor være større på ruter mellem Fællesskabet og tredjelande.

(16)

Det kan med tilstrækkelig stor sikkerhed antages, at konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, på ruteflyvninger mellem lufthavne i Fællesskabet og lufthavne i tredjelande på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne i traktatens artikel 81, stk. 3. Lufttransportmarkederne er imidlertid i rivende udvikling. Der bør derfor indrømmes en kortvarig gruppefritagelse for sådanne konsultationer frem til den 31. oktober 2007.

(17)

De kompetente myndigheder i USA og Australien er ved at gennemgå deres respektive kartelpolitikker for så vidt angår IATA's takstkonferencer. Dette forventes afsluttet i juni 2007. Kommissionen bør derfor gennemgå gruppefritagelsen for passagertakstkonferencer for så vidt angår ruter mellem Fællesskabet og disse lande til den tid.

(18)

Der bør indsamles data for at forbedre Kommissionens viden om den relative anvendelse af de passagertakster, der fastsættes under konsultationerne, og deres relative betydning for den reelle interlining på ruteflyvninger mellem Fællesskabet og tredjelande. Disse data bør også sætte Kommissionen i stand til at foretage en bedre vurdering af de lovbestemte begrænsninger, der følger af bilaterale luftfartsaftaler. Luftfartsselskaber, der deltager i konsultationer, bør derfor pålægges en forpligtelse til at indsamle data for alle takstkategorier, hvor der aftales interliningtakster, for hver IATA-sæson fra 1. maj 2004.

(19)

I overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EØF) nr. 3976/87 bør denne forordning finde anvendelse med tilbagevirkende kraft på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der består på dagen for forordningens ikrafttræden, forudsat at de opfylder forordningens betingelser for fritagelse.

(20)

De fællesskabsretlige regler om civil luftfart, der er relevante for det indre marked, blev med aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde udvidet til at dække det område, der består af Fællesskabet, Norge, Island og Liechtenstein. Derfor skal flyvninger mellem Fællesskabet og Norge, Island og Liechtenstein behandles på samme måde som flyvninger inden for Fællesskabet. Fællesskabslovgivning får gyldighed for det område, der er omfattet af EØS-aftalen, gennem afgørelser truffet af Det Blandede EØS-udvalg. Med henblik på denne forordning er det imidlertid nødvendigt at fastsætte, at den gruppefritagelse, der er fastsat for flyvninger uden for Fællesskabet, ikke finder anvendelse på flyvninger mellem lufthavne i Fællesskabet og lufthavne i Norge, Island og Liechtenstein.

(21)

De fællesskabsretlige regler vedrørende civil luftfart, der er relevante for det indre marked, fik med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (7) gyldighed for det område, der består af Fællesskabet og Schweiz. Så længe denne aftale er gældende, skal flyvninger mellem Fællesskabet og Schweiz behandles på samme måde som flyvninger inden for Fællesskabet. Fællesskabslovgivning får gyldighed for det område, der er omfattet af aftalen, gennem afgørelser truffet af det fælles udvalg, der er nedsat i medfør af aftalen. Med henblik på denne forordning er det imidlertid nødvendigt at fastsætte, at den gruppefritagelse, der er fastsat for ruter mellem Fællesskabet og tredjelande, ikke finder anvendelse på flyvninger mellem lufthavne i Fællesskabet og lufthavne i Schweiz.

(22)

Denne forordning berører ikke anvendelsen af traktatens artikel 82 —

a)

konsultationer om tildeling af slots og koordinering af fartplaner for luftfartsydelser, hvor afrejse- eller bestemmelsesstedet er i Fællesskabet

b)

konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, på ruteflyvning mellem lufthavne i Fællesskabet eller mellem lufthavne i Fællesskabet og lufthavne i Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein

c)

konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, på ruteflyvning mellem lufthavne i Fællesskabet og lufthavne i Australien eller USA eller

d)

konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, på ruteflyvning mellem lufthavne i Fællesskabet og lufthavne i andre tredjelande end dem, der er omhandlet i litra b) og c).

(1)

Ved artikel 16 og 17 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/2000 af 31. maj 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet (2) fastsættes der bestemmelser for finansiering af omstrukturerings- og omstillingsordningen.

(2)

Ifølge artikel 16, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1227/2000 sender medlemsstaterne senest den 10. juli hvert år Kommissionen en erklæring om de udgifter til omstrukturerings- og omstillingsordningen, der er fastslået pr. 30. juni i det igangværende regnskabsår, og det samlede berørte areal.

(3)

Ifølge artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1227/2000 skal medlemsstaterne kun indsende den i artikel 16, stk. 1, litra b), omhandlede erklæring, hvis det beløb, som de indberetter i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a), mindst udgør 75 % af det beløb, som de oprindeligt har fået tildelt. Indsendes der ingen erklæring, jf. artikel 16, stk. 1, litra b), er de udgifter, der er fastslået, ikke støtteberettigede i henhold til omstrukturerings- og omstillingsordningen.

(4)

Nogle medlemsstater, for hvilke vinproduktionsåret 2005/06 er det andet år, omstrukturerings og omstillingsordningen anvendes, har ikke kunnet udbetale 75 % af deres oprindelige tildeling, selv om de har fastslået en del. Vanskelighederne skyldes manglende kendskab til ordningens bestemmelser. Anvendes artikel 17 i forordning (EF) nr. 1227/2000, vil det medføre alt for store nedskæringer i de pågældende medlemsstaters bevillinger til omstrukturering og omstilling i dette regnskabsår.

(5)

For vinproduktionsåret 2005/06 bør disse alt for store nedskæringer derfor undgås som undtagelse fra forordning (EF) nr. 1227/2000, ved at de medlemsstater, for hvilke produktionsåret 2005/06 er det andet år, omstrukturerings- og omstillingsordningen anvendes, bemyndiges til inden udgangen af det igangværende regnskabsår at udbetale alle deres bevillinger, for hvilke de tilsvarende udgifter var afholdt eller fastslået pr. 30. juni 2006.

(6)

En tilsvarende løsning blev anvendt i 2002, som var det andet år, hvor de gamle medlemsstater anvendte omstrukturerings- og omstillingsordningen, og hvor nogle af dem havde problemer af samme art som nogle af de medlemsstater, der nu anvender ordningen for andet år.

(7)

Da denne forordning skal anvendes fra den 1. juli 2006, bør den træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

(1)

Bilaget til forordning (EF) nr. 2580/2001 indeholder en liste over de kompetente myndigheder, som oplysninger og anmodninger om foranstaltninger truffet i henhold til samme forordning sendes til.

(2)

Tjekkiet, Estland og Grækenland har anmodet om at få ændret oplysningerne vedrørende deres kompetente myndigheder. Kommissionens adresse skal ligeledes ændres —

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på grundlag af specifikke fællesskabsregler med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

(1)

Ved brev, som Kommissionens Generalsekretariat registrerede den 7. april 2005, anmodede Det Forenede Kongerige om tilladelse til at fravige artikel 5, stk. 6, og artikel 11 A, stk. 1, litra b), i direktiv 77/388/EØF.

(2)

I overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, i direktiv 77/388/EØF underrettede Kommissionen ved brev af 26. oktober 2005 de øvrige medlemsstater om Det Forenede Kongeriges anmodning. Ved brev af 27. oktober 2005 underrettede Kommissionen Det Forenede Kongerige om, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

Det Forenede Kongerige ønsker at erstatte fravigelsen i henhold til Rådets beslutning 86/356/EØF af 21. juli 1986 om tilladelse for Det Forenede Kongerige til at anvende forudfastsættelsesforanstaltninger vedrørende den ikke-fradragsberettigede merværdiafgift i forbindelse med brændstofudgifter til firmabiler (2), som tillader særlige forenklende foranstaltninger med henblik på forudfastsættelse af den del af merværdiafgiften (moms), der vedrører udgifter til brændstof anvendt ved privatkørsel i firmabiler. Proceduren betyder, at skattepligtige personer ikke behøver at føre nøje kilometerregnskab for den enkelte bil for at beregne det nøjagtige momsbeløb i forbindelse med privat- og erhvervskørsel. Ligesom den nuværende ordning vil den foreslåede nye ordning være frivillig for skattepligtige personer.

(4)

Den nuværende ordning er baseret på bilens brændstoftype og motorstørrelse. Det Forenede Kongerige ønsker at ændre denne ordning og basere den på mængden af kuldioxid (CO2), der udledes, idet der er proportionalitet mellem CO2-udledningen og brændstofforbruget og derfor med brændstofudgifterne. Herved kan en ordning med en skala med forud fastsatte satser baseret på CO2-udledning opfylde samme mål om beskatning af en virksomheds brændstofudgifter til privatkørsel. Samtidig forventer Det Forenede Kongerige at opnå større nøjagtighed ved fastsættelse af afgiften til privatforbrug, idet skalaen får flere trin og derved bliver mere nøjagtig sammenlignet med de nuværende trin.

(5)

Ordningen har gjort det muligt for Det Forenede Kongerige at forenkle proceduren for opkrævning af afgift i forbindelse med brændstofudgifter til firmabiler, og den foreslåede ordning, som er baseret på CO2-udledninger, vil have samme virkning. Den nye ordning formodes at afspejle privatforbruget mere nøjagtigt.

(6)

Tilladelsen bør være tidsbegrænset, så der på grundlag af erfaringerne frem til den pågældende dato kan foretages en vurdering af, om fravigelsen fortsat er berettiget.

(7)

Beslutning 86/356/EØF bør ophæves efter en vis periode, men under alle omstændigheder på det tidspunkt, hvor de nationale bestemmelser om den nye særlige foranstaltning træder i kraft for at undgå en situation, hvor begge ordninger er tilladt samtidigt.

(8)

Det Forenede Kongerige bør underrette Kommissionen om de nationale bestemmelser om indførelse af den nye særlige foranstaltning, så snart de er vedtaget, og sikre sig, at foranstaltningen ikke træder i kraft før den 30. april 2007.

(9)

Fravigelsen har ingen negative konsekvenser for Fællesskabets egne indtægter fra moms —

(1)

Den begrænsede godkendelse i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 94/57/EF er en godkendelse, som meddeles organisationer kendt som klassifikationsselskaber, der opfylder alle kravene undtagen dem, der er nævnt i punkt 2 og 3 i afsnit A »Generelle krav« i bilaget hertil, men som har begrænset gyldighedsperiode og omfang, således at de berørte organisationer kan høste yderligere erfaringer.

(2)

Kommissionen har vurderet, at PRS opfylder alle krav i bilaget til direktiv 94/57/EF undtagen dem, der er nævnt i punkt 2 og 3 i dette bilags afsnit A »Generelle krav«.

(3)

PRS har forpligtet sig til at opfylde bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, 4 og 5, i direktiv 94/57/EF.

(4)

Selv om organisationens effektivitetsdata med hensyn til sikkerhed og forebyggelse af forurening ligger lidt under gennemsnittet for de anerkendte organisationer, er de tilfredsstillende, og udviklingen går i den rigtige retning, navnlig hvad angår Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol, hvor der siden 2000 er opnået varige forbedringer.

(5)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det i medfør af artikel 7 i direktiv 94/57/EF nedsatte USS-udvalg —

(1)

Der kan ydes et EF-tilskud til EF-referencelaboratorier for kontrol af fødevarer og foder i overensstemmelse med artikel 28 i Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (2).

(2)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 156/2004 af 29. januar 2004 om EF-tilskud til EF-referencelaboratorier i henhold til artikel 28 i beslutning 90/424/EØF (3) kan der udbetales EF-tilskud, hvis de godkendte arbejdsprogrammer gennemføres effektivt, og støttemodtagerne forelægger al den nødvendige dokumentation inden for en bestemt frist.

(3)

I juli 2005 udsendte Kommissionen en indkaldelse af forslag med henblik på udvælgelse og udpegelse af nye EF-referencelaboratorier for kontrol af fødevarer og foder. Behandlingen af ansøgningerne blev afsluttet i december 2005, og resultaterne meddelt de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. På baggrund heraf udvalgte man en række ansøgere til at blive udpeget som nye EF-referencelaboratorier.

(4)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 776/2006 af 23. maj 2006 om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår EF-referencelaboratorier (4) blev der udpeget nye EF-referencelaboratorier med følgende ansvarsområder: Listeria monocytogenes, koagulase-positive stafylokokker, Escherichia coli, herunder verotoksinproducerende E. coli (VTEC), campylobacter, parasitter (særlig Trichinella, Echinococcus og Anisakis), antibiotikaresistens, animalske proteiner i foderstoffer, pesticidrester (animalske fødevarer og varer med et højt fedtindhold, korn og foderstoffer, frugt og grøntsager, herunder varer med et højt vand- og syreindhold, og metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration for alle førnævnte matricer) samt dioxiner og PCB'er i foderstoffer og fødevarer.

(5)

Kommissionen har foretaget en vurdering af de arbejdsprogrammer og dertil hørende budgetter, som de nye EF-referencelaboratorier har forelagt for 2006.

(6)

I overensstemmelse hermed bør der ydes EF-tilskud til de EF-referencelaboratorier, der er blevet udpeget til at udføre de funktioner og opgaver, der er beskrevet i forordning (EF) nr. 882/2004. EF-tilskuddet bør være på 100 % af de støtteberettigede udgifter som defineret i forordning (EF) nr. 156/2004.

(7)

Der bør ud over dette EF-tilskud også ydes støtte til gennemførelsen af workshopper om emner, der falder ind under EF-referencelaboratoriernes ansvarsområder.

(8)

Tilskud til workshopper, der gennemføres af EF-referencelaboratorier, bør ydes i overensstemmelse med reglerne vedrørende støtteberettigelse i forordning (EF) nr. 156/2004 og begrænses til 30 deltagere.

(9)

I henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (5) finansieres veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen.

(10)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

I henhold til beslutning 90/424/EØF skal Fællesskabet iværksætte eller bistå medlemsstaterne ved iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet.

(2)

I henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (2) skal der inden udgangen af 2007 opstilles et EF-mål for mindskelse af forekomsten af salmonella i kalkunflokke.

(3)

Med henblik på opstilling af et sådant EF-mål er der behov for sammenlignelige oplysninger om forekomsten af salmonella i populationer af kalkuner i medlemsstaterne. Sådanne oplysninger foreligger ikke, og der bør derfor gennemføres en særlig undersøgelse for at registrere forekomsten af salmonella i kalkuner, idet undersøgelsen skal dække et passende tidsrum, så der tages hensyn til eventuelle sæsonbetingede udsving.

(4)

Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe de tekniske data, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser. I betragtning af hvor vigtigt det er, at der indsamles sammenlignelige oplysninger om forekomsten af salmonella i kalkuner i medlemsstaterne, bør der ydes EF-tilskud til medlemsstaterne til gennemførelsen af de specifikke opgaver, der skal udføres som led i undersøgelsen. Udgifter til laboratorieprøver bør godtgøres 100 % op til et vist maksimumsbeløb. Alle øvrige udgifter, f.eks. til prøveudtagning, transport og administration, bør ikke være EF-tilskudsberettigede.

(5)

Der bør ydes EF-tilskud, under forudsætning af at undersøgelsen gennemføres i overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter og under overholdelse af visse andre betingelser.

(6)

Der bør ydes EF-tilskud, under forudsætning af at de planlagte foranstaltninger gennemføres som planlagt og at myndighederne fremlægger alle nødvendige oplysninger inden for de fastsatte frister.

(7)

Det er nødvendigt at fastlægge, hvilken omregningskurs der skal anvendes for de betalingsanmodninger, der indgives i national valuta som defineret i artikel 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (3).

(8)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —