28.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/1

(1)

Siden 1987 har anvendelsen af konkurrencereglerne inden for søtransport været omfattet af forordning (EØF) nr. 4056/86 (3). Forordning (EØF) nr. 4056/86 havde oprindelig to funktioner. For det første indeholdt den procedureregler for håndhævelsen af Fællesskabets konkurrenceregler inden for søtransport. For det andet indeholdt den en række specifikke, materielle konkurrenceregler for søtransportsektoren, navnlig en gruppefritagelse for linjekonferencer, hvorved de fik mulighed for at fastsætte priserne og regulere kapaciteten på bestemte betingelser, en bestemmelse om udelukkelse af rent tekniske aftaler fra anvendelsen af traktatens artikel 81, stk. 1, og en procedure for behandling af internationale lovkonflikter. Forordningen fandt ikke anvendelse på søtransport mellem havne i en og samme medlemsstat (cabotagesejlads) og international trampfart.

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (4) ændrede forordning (EØF) nr. 4056/86, så søtransport, undtagen cabotagesejlads og international trampfart, kom til at falde ind under de fælles gennemførelsesbestemmelser på konkurrenceområdet, der gjaldt for samtlige erhvervssektorer med virkning fra 1. maj 2004. De specifikke, materielle konkurrenceregler for søtransportsektoren falder dog fortsat ind under forordning (EØF) nr. 4056/86.

(3)

Gruppefritagelsen for linjekonferencer i forordning (EØF) nr. 4056/86 indebærer, at aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem alle eller nogle af en eller flere linjekonferencers medlemmer er fritaget fra forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, på bestemte betingelser. Begrundelsen for gruppefritagelsen er hovedsagelig, at konferencerne formodes at medføre stabilitet og dermed sikrer eksportørerne pålidelige ydelser, som ikke kan opnås med mindre restriktive midler. Ved en indgående undersøgelse af denne branche har Kommissionen dog påvist, at linjefart ikke er enestående, da dens omkostningsstruktur ikke adskiller sig væsentligt fra andre branchers. Der er derfor ikke noget belæg for, at denne branche behøver at være beskyttet mod konkurrence.

(4)

Den første betingelse for fritagelse efter traktatens artikel 81, stk. 3, er, at den restriktive aftale bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling. Med hensyn til de effektivitetsgevinster, som konferencerne muliggør, er linjekonferencerne ikke længere i stand til at håndhæve konferencetariffen, selv om de stadig kan fastsætte tillæg og gebyrer, der er en del af transportprisen. Der foreligger heller ikke noget bevis på, at konferencesystemet medfører mere stabile fragtrater eller mere pålidelige shippingydelser, end det ville have været tilfældet på et fuldt konkurrenceudsat marked. Konferencerederierne tilbyder i stigende omfang deres ydelser gennem individuelle serviceaftaler, som de indgår med de enkelte eksportører. Konferencerne styrer heller ikke den transportkapacitet, der er til rådighed, da denne fastsættes af det enkelte rederi ved en individuel beslutning. Under de nuværende markedsforhold er det de individuelle serviceaftaler, der skaber prisstabilitet og pålidelige serviceydelser. Den årsagsforbindelse, der angiveligt skulle være mellem begrænsningerne (prisfastsættelse og regulering af udbuddet) og de påståede effektivitetsgevinster (pålidelige serviceydelser), er derfor alt for svag til, at den første betingelse i artikel 81, stk. 3, er opfyldt.

(5)

Den anden betingelse for fritagelse efter traktatens artikel 81, stk. 3, er, at forbrugerne skal have kompensation for konkurrencebegrænsningernes negative virkninger. I tilfælde af særlig alvorlige begrænsninger, såsom horisontal prisfastsættelse, der forekommer ved fastlæggelsen af konferencetariffen og ved den fælles fastsættelse af tillæg og gebyrer, er de negative virkninger meget alvorlige. Der er dog ikke påvist nogen klart positive virkninger. Transportbrugerne finder, at konferencerne opererer til fordel for de mindst effektive medlemmer og foreslår dem afskaffet. Konferencerne opfylder ikke i dag anden betingelse i artikel 81, stk. 3.

(6)

Den tredje betingelse for fritagelse efter traktatens artikel 81, stk. 3, er, at den omhandlede adfærd ikke pålægger de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå dens mål. Konsortier er samarbejdsaftaler mellem linjerederier, som ikke indebærer prisfastsættelse og derfor er mindre restriktive end konferencer. Transportbrugerne mener, at konsortierne sikrer tilstrækkelig, pålidelig og effektiv linjesejlads. Desuden er anvendelsen af individuelle serviceaftaler vokset betydeligt i de senere år. Sådanne individuelle serviceaftaler er pr. definition ikke konkurrencebegrænsende og er til gavn for eksportørerne, som herved får mulighed for at få skræddersyede specialydelser. Da prisen er fastsat på forhånd og ikke svinger i en forudbestemt periode (normalt op til et år), kan serviceaftalerne desuden bidrage til prisstabilitet. Det er derfor ikke påvist, at de konkurrencebegrænsninger, der er tilladt efter forordning (EØF) nr. 4056/86 (prisfastsættelse og regulering af kapaciteten), er nødvendige for, at transportbrugerne kan få leveret pålidelige shippingydelser, da disse kan opnås med mindre restriktive midler. Den tredje betingelse i artikel 81, stk. 3, er derfor ikke opfyldt.

(7)

Den fjerde og sidste betingelse i traktatens artikel 81, stk. 3, er, at konferencen skal være udsat for effektiv konkurrence. Under de nuværende markedsforhold er der konferencer på næsten alle større fragtruter, og de konkurrerer med konsortier og uafhængige rederier. Selv om der kan være tale om priskonkurrence på oceanfragtraterne som følge af svækkelsen af konferencesystemet, er der stort set ingen konkurrence inden for de forskellige former for tillæg. Disse fastsættes af konferencen, og rederier, der ikke er medlemmer af nogen konference, anvender samme niveau. Desuden deltager rederierne i konferencer og konsortier på den samme rute, hvor de udveksler kommercielt følsomme oplysninger og kumulerer fordelene ved gruppefritagelsen for konferencer (prisfastsættelse og regulering af kapacitet) og for konsortier (driftssamarbejde om levering af en fælles serviceydelse). I betragtning af det stigende antal forbindelser mellem rederierne på samme rute er det meget kompliceret at fastslå, i hvilket omfang konferencerne er udsat for effektiv intern og ekstern konkurrence, og dette kan kun vurderes fra sag til sag.

(8)

Linjekonferencerne opfylder derfor ikke længere samtlige fire betingelser for fritagelse i traktatens artikel 81, stk. 3, og gruppefritagelsen for sådanne konferencer bør ophæves.

(9)

Udelukkelse af rent tekniske aftaler fra forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, og proceduren for behandling af eventuelle lovkonflikter er også overflødige. Disse bestemmelser bør derfor også ophæves.

(10)

På baggrund af ovenstående bør forordning (EØF) nr. 4056/86 helt ophæves.

(11)

Linjekonferencer er tilladt i flere jurisdiktioner, men som det er tilfældet inden for andre sektorer anvendes konkurrencereglerne ikke på samme måde overalt i verden. Da linjeskibsfarten er international, bør Kommissionen tage passende skridt til at fremskynde afskaffelsen af fritagelsen for prisfastsættelse for linjekonferencer, der eksisterer andre steder, og samtidig opretholde fritagelsen for driftssamarbejde mellem linjerederier, der indgår i konsortier og alliancer, i overensstemmelse med OECD-sekretariatets henstillinger i 2002.

(12)

Cabotagesejlads og international trampfart er udelukket fra reglerne om anvendelse af traktatens artikel 81 og 82, som oprindelig blev fastlagt i forordning (EØF) nr. 4056/86 og senere i forordning (EF) nr. 1/2003. De er for øjeblikket de eneste sektorer, der fortsat skal udelukkes fra Fællesskabets gennemførelsesbestemmelser på konkurrenceområdet. Manglen på effektive håndhævelsesbeføjelser for disse sektorer er en lovgivningsmæssig brist.

(13)

Udelukkelsen af trampfart fra forordning (EF) nr. 1/2003 skyldes, at raterne for denne sejlads forhandles frit fra sag til sag på grundlag af efterspørgsels- og udbudsbetingelserne. Sådanne markedsvilkår gør sig dog også gældende i andre sektorer, og de materielle bestemmelser i traktatens artikel 81 og 82 anvendes allerede på disse ydelser. Der er ikke fremført nogen overbevisende begrundelse for fortsat at udelukke disse serviceydelser fra reglerne for anvendelse af traktatens artikel 81 og 82. Ofte påvirker cabotagesejlads ikke samhandelen mellem medlemsstaterne, men det betyder ikke, at den fra begyndelsen bør udelukkes fra anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1/2003.

(14)

Da foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 1/2003 er hensigtsmæssige, når det gælder anvendelsen af konkurrencereglerne på samtlige sektorer, bør forordningens anvendelsesområde ændres, så den kommer til at omfatte cabotagesejlads og trampfart.

(15)

Forordning (EF) nr. 1/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(16)

Da medlemsstaterne måske skal tilpasse deres internationale forpligtelser på grund af afskaffelsen af konferencesystemet, bør bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 4056/86 om gruppefritagelse for linjekonferencer fortsat gælde i en overgangsperiode for konferencer, der på nærværende forordnings ikrafttrædelsestidspunkt opfylder kravene i forordning (EØF) nr. 4056/86 —

28.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/4

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

28.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/6

(1)

Som følge af Fællesskabets internationale forpligtigelser som led i de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden (2), er det nødvendigt at skabe muligheder for en indførsel til Spanien af en vis mængde majs.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 af 26. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenter for indførsel af henholdsvis majs og sorghum til Spanien og majs til Portugal (3), indeholder de særlige supplerende bestemmelser, der er nødvendige for licitationens iværksættelse.

(3)

Under hensyn til det eksisterende behov på markedet i Spanien bør der åbnes en licitation over nedsættelsen af importtolden for majs.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

28.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/7

28.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/10

(1)

Ifølge artikel 2 i tiltrædelsesakten er bestemmelserne i de retsakter, der er vedtaget af institutionerne før tiltrædelsen, bindende for Bulgarien og Rumænien og gælder i disse stater på de vilkår, som er fastsat i traktaterne og i førnævnte akt.

(2)

Ifølge artikel 37 i tiltrædelsesakten kan Kommissionen træffe passende foranstaltninger, hvis Bulgarien eller Rumænien har undladt at opfylde tilsagn, der er givet under tiltrædelsesforhandlingerne, hvilket har voldt alvorlig skade for det indre markeds funktion eller medført overhængende fare for en sådan skade.

(3)

Ifølge artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (1) skal medlemsstaterne oprette et integreret forvaltnings- og kontrolsystem, i det følgende benævnt »IFKS«.

(4)

Fra deres tiltrædelse skal Bulgarien og Rumænien have indført IFKS, således at en stor del af EF’s landbrugsstøtte i disse stater kan kontrolleres. Kommissionen har på basis af oplysninger forud for vedtagelsen af nærværende forordning fra Bulgarien og Rumænien og på basis af sine egne kontrolbesøg konkluderet, at der er en reel risiko for, at IFKS ikke eksisterer eller ikke er operationelt i disse stater.

(5)

Alvorlige mangler ved IFKS i Bulgarien og Rumænien vil føre til en situation, hvor de betalinger af landbrugsstøtte, der burde kontrolleres under dette system, ikke bliver kontrolleret eller ikke kontrolleres korrekt. Der er derfor en alvorlig risiko for, at producenter, der helt eller delvist ikke er berettiget til landbrugsstøtte, ville kunne modtage en sådan støtte og dermed få en mere gunstig stilling end forudset i EF-lovgivningen. For begge disse stater vil de udgifter til direkte betalinger og landdistriktsudvikling, der kontrolleres gennem IFKS, beløbe sig til ca. 80 % af de samlede landbrugsudgifter og involvere betydelige beløb på flere hundrede millioner EUR, hvilket viser, hvor vigtigt det er, at IFKS fungerer tilfredsstillende, når det drejer sig om indførelsen af den fælles landbrugspolitik i de to lande, og at EF’s interne marked fungerer tilfredsstillende. Da den mere gunstige stilling kombineret med de involverede beløb sandsynligvis vil påvirke handelen med landbrugsprodukter på det indre marked, vil der være en umiddelbar risiko for en forstyrrelse af dette marked.

(6)

Denne risiko kan ikke behandles korrekt alene ved anvendelse af artikel 17 og 27 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (2) i betragtning af arten af de ordninger og procedurer, der er fastsat i disse bestemmelser. Det er derfor nødvendigt at benytte tiltrædelsesaktens artikel 37, der giver Kommissionen mulighed for at træffe passende foranstaltninger for at fjerne risikoen.

(7)

Efter tiltrædelsen bør både Bulgarien og Rumænien på basis af en rapport fra et uafhængigt organ fremsætte en erklæring til Kommissionen, hvori det fastslås, hvorvidt IFKS eksisterer og er operationelt. I tilfælde af mangler bør disse stater straks afhjælpe dem.

(8)

Hvis Kommissionen på basis af Bulgariens og Rumæniens erklæringer eller rapporten fra det uafhængige organ eller sine egne kontrolresultater når frem til den konklusion, at der fortsat er mangler, der er så alvorlige, at de påvirker funktionen af det overordnede system for forvaltning og kontrol af de landbrugsudgifter, der er omfattet af IFKS, og at der derfor er en umiddelbar risiko for en forstyrrelse af det indre marked, bør den midlertidigt for en fast periode på et år nedsætte de månedlige og mellemliggende betalinger til Bulgarien og Rumænien under artikel 14 og 26 i forordning (EF) nr. 1290/2005. Den midlertidige nedsættelse bør svare til den procentsats, som Kommissionen anvender efter sine egne retningslinjer inden for rammerne af den efterprøvende regnskabsafslutning, hvis en medlemsstats kontrolsystem er meget mangelfuldt, og der påvises mange uregelmæssigheder. En sådan midlertidig nedsættelse er nødvendig for at få den pågældende medlemsstat til at afhjælpe manglerne ved dens IFKS, således at uretmæssige udbetalinger og svigagtige forhold forebygges eller afsløres, og uretmæssigt anvendte beløb inddrives, hvorved risikoen for en forstyrrelse af EF-markedet fjernes.

(9)

Kommissionen bør efter 12 måneder på ny tage stilling til, om den midlertidige nedsættelse af de månedlige og de mellemliggende betalinger bør videreføres.

(10)

Den midlertidige nedsættelse bør kun anvendes for så vidt angår støtteforanstaltninger, der forvaltes og kontrolleres gennem IFKS.

(11)

Den midlertidige nedsættelse bør følges op inden for rammerne af den procedure for efterprøvende regnskabsafslutning, der omhandles i artikel 31 i forordning (EF) nr. 1290/2005, uden at foregribe beslutninger, der måtte blive truffet i den forbindelse —

a)

hvorvidt de elementer i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (i det følgende benævnt »IFKS«), der omhandles i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1782/2003, er blevet etableret på landenes respektive territorier i overensstemmelse med de relevante EF-bestemmelser, i det omfang de har forbindelse med forvaltningen og kontrollen af de støtteordninger, der anvendes i Bulgarien og Rumænien

b)

hvorvidt IFKS og de andre elementer, der er nødvendige for at sikre en korrekt betaling af støtte omhandlet i artikel 3 i nærværende forordning, er operationelle på landenes respektive territorier.

a)

at Bulgarien eller Rumænien ikke opfylder landets forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1 og 2

b)

at de elementer, der omhandles i artikel 1, stk. 1, litra a), ikke er etableret

c)

at der selv om de elementer, der omhandles i artikel 1, stk. 1, litra a), er blevet etableret, er så alvorlige mangler ved IFKS eller de andre elementer, der er nødvendige for at sikre en korrekt betaling af støtte omhandlet i artikel 3, at de påvirker det overordnede systems funktion.

a)

den forenklede overgangsindkomststøtte for landbrugere i de nye medlemsstater, der er fastsat i artikel 143b i forordning (EF) nr. 1782/2003, eller støtteordningerne i afsnit III og IV i nævnte forordning

b)

de supplerende nationale direkte betalinger, der er fastsat i artikel 143c i forordning (EF) nr. 1782/2003, og som finansieres i henhold til afdeling I, afsnit E, i bilag VIII til tiltrædelsesakten

c)

betalinger i henhold til artikel 36, litra a), nr. i)-v), og artikel 36, litra b), nr. i)-v), i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (3), dog ikke betalinger vedrørende foranstaltninger omhandlet i artikel 39, stk. 5, i nævnte forordning og foranstaltninger under artikel 36, litra b), nr. i) og iii), hvad angår etableringsomkostninger.

28.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/13

(1)

Mandatet for de nuværende medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udløber den 20. september 2006 (1). Medlemmerne af udvalget bør derfor beskikkes for en ny periode på fire år fra den 21. september 2006.

(2)

Den belgiske, græske, irske, cypriotiske, nederlandske, polske, portugisiske, finske, svenske og britiske regering har forelagt en liste, der indeholder et antal kandidater, som er lig med det antal pladser, der ifølge traktaterne er tildelt dem.

(3)

Den italienske regering har forelagt en liste med to kandidater for at supplere den allerede forelagte liste med toogtyve kandidater og for at nå op på et antal kandidater, der er lig med det antal pladser, der ifølge traktaterne er tildelt den.

(4)

Rådet vedtog allerede den 11. juli 2006 de lister, der er blevet forelagt af den tjekkiske, tyske, estiske, spanske, franske, lettiske, litauiske, luxembourgske, ungarske, maltesiske, østrigske, slovenske og slovakiske regering, samt den liste med toogtyve kandidater, der er blevet forelagt af den italienske regering (2) —