31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2597/1999 (3) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af polyethylenterephthalatfolie (i det følgende benævnt »PET-folie« eller »den pågældende vare«) henhørende under KN-kode ex 3920 62 19 og ex 3920 62 90 og med oprindelse i Indien. Den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af forordningen, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. Foranstaltningerne havde form af en værditold på mellem 3,8 % og 19,1 % på importen fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 19,1 % på importen af den pågældende vare fra alle andre selskaber. Den udligningstold, der blev pålagt PET-folie fremstillet og eksporteret af Garware Polyester Limited (i det følgende benævnt »Garware« eller »selskabet«) var på 3,8 %. Den oprindelige undersøgelse blev udført fra den 1. oktober 1997 til den 30. september 1998.

(2)

Rådet har ved forordning (EF) nr. 367/2006 (4) fastholdt den endelige udligningstold, som var blevet indført ved forordning (EF) nr. 2597/1999 på importen af PET-folie med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i grundforordningen.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 366/2006 (5) ændrede Rådet forordning (EF) nr. 1676/2001 (6) efter en delvis interimsundersøgelse af den gældende antidumpingtold over for fem indiske producenter og pålagde en antidumpingtold fra 0 % til 18 %. Antidumpingtolden på importen af PET-folie fra Garware var på 17,4 %. Det skal bemærkes, at antidumpingtolden for Garware blev tilpasset for at tage højde for subsidieringsniveauet, som var blevet udlignet ved forordning (EF) nr. 367/2006 (jf. betragtning 71 nedenfor).

(4)

En anmodning om en delvis interimsundersøgelse af forordning (EF) nr. 2597/1999, som var begrænset til en undersøgelse af niveauet for den udligningstold, der var blevet pålagt Garware, blev indgivet af følgende EF-producenter: DuPont Teijin Films, Mitsubishi Polyester Film GmbH, Nuroll SpA og Toray Plastics Europe (i det følgende benævnt »klagerne«). Klagerne tegner sig for en væsentlig del af produktionen i Fællesskabet af PET-folie.

(5)

Klagerne hævdede, at med hensyn til importen af PET-folie fra Garware var niveauet for de gældende udligningsforanstaltninger ikke længere tilstrækkeligt til at modvirke den skadevoldende subsidiering, da forholdene i forbindelse med subsidieringen af Garware havde ændret sig betydeligt.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde den 12. juli 2005 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (7) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med artikel 19 i grundforordningen.

(7)

Undersøgelsen er begrænset i omfang til at omfatte undersøgelsen af subsidieringen af en indisk eksporterende producent, Garware, for at evaluere behovet for at fortsætte, fjerne eller ændre niveauet i forbindelse med de gældende foranstaltninger. Undersøgelsesperioden var fra den 1. april 2004 til den 31. marts 2005.

(8)

Kommissionen underrettede officielt den pågældende eksporterende producent, den indiske regering og klagerne om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og for at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledningen af proceduren.

(9)

For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte Kommissionen et spørgeskema til Garware, som samarbejdede og besvarede spørgeskemaet. Der blev aflagt kontrolbesøg hos Garware i Indien.

(10)

Garware, den indiske regering og klagerne blev underrettet om de vigtigste resultater af undersøgelsen og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil (jf. betragtning 73) nedenfor).

(11)

Den pågældende vare er som defineret i den oprindelige undersøgelse polyethylenterephthalatfolie (»PET-folie«) med oprindelse i Indien, som almindeligvis angives under KN-kode ex 3920 62 19.

(12)

Som i den oprindelige undersøgelse blev det konstateret, at PET-folie fremstillet og solgt af Garware på hjemmemarkedet i Indien og PET-folie eksporteret til Fællesskabet fra Indien har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. De er derfor samme varer i henhold til artikel 1, stk. 5, i grundforordningen.

(13)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i anmodningen om en undersøgelse, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

i)

»Advance Licence/Advance Release Order« (ordningen med forhåndslicens/attest til forudgående frigivelse)

ii)

»Duty Entitlement Passbook Scheme« (toldgodtgørelsesordningen)

iii)

»Special Economic Zones/Export Oriented Units« (ordningen for særlige økonomiske områder og eksportorienterede virksomheder)

iv)

»Export Promotion Capital Goods« (eksportfremmeordningen for investeringsgoder)

v)

»Income Tax Schemes« (indkomstskatteordninger)

vi)

»Export Credit Scheme« (eksportkreditordning)

vii)

»Duty-Free Replenishment Certificate« (ordningen med certifikat til toldfri genanskaffelse af råmaterialer).

(14)

Ovennævnte ordninger i) til iv) og vii) er baseret på »Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (No 22 of 1992) « (i det følgende benævnt »loven om udlandshandel«), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udlandshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Den indiske regering offentliggjorde en femårsplan for eksport- og importpolitikken (i det følgende benævnt »EXIM policy 2002-7«) for perioden fra 1. april 2002 til 31. marts 2007. Desuden offentliggjorde den indiske regering en håndbog over de procedurer, der styrer EXIM policy 2002-7 (i det følgende benævnt »HOP I 2002-7«), og som ajourføres jævnligt (8).

(15)

De under punkt v) nævnte indkomstskatteordninger er baseret på indkomstskatteloven af 1961, som ændres årligt ved finansloven.

(16)

Eksportkreditordningen, der er nævnt under vi), er baseret på Section 21 og 35A i »Banking Regulation Act 1949« (»bankloven af 1949«), der tillader Reserve Bank of India (»RBI«) at vejlede forretningsbanker om eksportkreditter.

(17)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i anmodningen om undersøgelsen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, gennemgik Kommissionen også incitamentspakkeordningen, der var blevet indført af regeringen i Maharashtra i 1992. Denne ordning er baseret på beslutninger truffet af Maharashtras industri-, energi- og arbejdsministerier.

(18)

Ordningen er beskrevet detaljeret i stk. 4.1.1 til 4.1.14 i EXIM-policy 2002-07 og i kapitel 4.1 til 4.30 i HOP I 2002-07.

(19)

Da det ikke konstateredes, at Garware anvendte ALS/ARO i undersøgelsesperioden, var det ikke nødvendigt med en yderligere analyse af, om disse ordninger er udligningsberettiget.

(20)

DEPB-ordningen er beskrevet detaljeret i stk. 4.3 i EXIM-policy 2002-07 og i kapitel 4 i HOP I 2002-07. På tidspunktet for den oprindelige undersøgelse eksisterede der to former for DEPB-ordningen: nemlig på henholdsvis før-eksport og efter-eksportbasis. I april 2000 blev DEPB-ordningen på før-eksportbasis indstillet, og derfor blev der i forbindelse med denne undersøgelse kun set på efter-eksportformen.

(21)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettigede til denne ordning. Det konstateredes, at Garware opnåede fordel af denne ordning i undersøgelsesperioden.

(22)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPB-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPB-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af Standard Input/Output-normer (SION-normer) under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej.

(23)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal et selskab foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren afgive en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPB-ordningen. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder under forsendelsesproceduren et eksportforsendelsesdokument. Dette dokument viser bl.a. størrelsen af den DEPB-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt størrelsen af den fordel, han vil modtage. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til at indrømme en DEPB-kredit. Den DEPB-sats, der benyttes til at beregne fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksportangivelsen. Det er derfor ikke muligt at ændre fordelens størrelse med tilbagevirkende kraft.

(24)

Det konstateredes også, at DEPB-kreditter efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder.

(25)

Sådanne kreditter kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen investeringsgoder. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet og pålægges omsætningsafgift eller anvendes på anden måde.

(26)

DEPB-kreditter er frit omsættelige og er gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen.

(27)

En ansøgning om DEPB-kredit kan dække indtil 25 eksporttransaktioner eller — hvis den indgives elektronisk — en ubegrænset mængde eksporttransaktioner. Der er reelt ingen faste frister for at ansøge om DEPB-kreditter, fordi de perioder, der er anført i kapitel 4.47 i HOP I 2002-07 altid regnes fra den seneste eksporttransaktion, der indgår i en given DEPB-ansøgning.

(28)

Selskabet gjorde Kommissionen opmærksom på, at denne ordning snart ville blive indstillet og afløst af en ordning med virkning fra 1. april 2006, der angiveligt var forenelig med WTO's regler. Det var oprindelig hensigten, at DEPB skulle ophøre den 1. april 2005. Da afløsningsordningen imidlertid ikke var klar til at blive gennemført pr. den dato, blev DEPB forlænget indtil den 1. april 2006. Selskabet har ikke kunnet bekræfte, om denne nye ordning også er trådt i kraft efter sidstnævnte dato. Under alle omstændigheder ville denne påståede ændring ikke være omfattet af undersøgelsesperioden.

(29)

DEPB tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. En DEPB-kredit er et finansielt bidrag fra Indiens regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPB-kreditten en fordel for eksportøren, fordi selskabets likviditet forbedres.

(30)

Endvidere er DEPB retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

(31)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de råmaterialer, der faktisk er benyttet. Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er eksportører berettiget til DEPB-fordelene, uanset om de overhovedet importerer produktionsfaktorer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise, at noget råmateriale var importeret. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettigede til fordelene ved DEPB.

(32)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og artikel 5 i grundforordningen blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I denne forbindelse konstateredes det, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii).

(33)

I betragtning af ovenstående anses det for passende at betragte fordelen ved DEPB-ordningen som summen af de kreditter, der er opnået for alle eksporttransaktioner, der har fundet sted i henhold til denne ordning i undersøgelsesperioden. Selskabet anførte, at den sats, der var gældende for DEPB, var blevet nedbragt fra 11 % til 8 % med virkning fra den 26. maj 2005, dvs. den påståede ændring er ikke omfattet af undersøgelsesperioden. Derfor kunne virkningerne og relevansen i forbindelse med denne ændring ikke afprøves, og påstanden må afvises, jf. grundforordningens artikel 5.

(34)

Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket kreditterne, og resultatet heraf var subsidiebeløbet som tæller.

(35)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Et selskab opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden og modtog subsidier på 10,3 %.

(36)

De nærmere oplysninger om disse ordninger fremgår af kapitel 6 (EOUS) og 7 (SEZS) i henholdsvis EXIM-policy 2002-07 og HOP I 2002-07.

(37)

Da det ikke konstateredes, at Garware var tilknyttet én af disse ordninger i undersøgelsesperioden, var det ikke nødvendigt med en yderligere analyse af, om disse ordninger er udligningsberettiget.

(38)

EPCGS-ordningen er beskrevet detaljeret i kapitel 5 i EXIM-policy 2002-07 og i kapitel 5 i HOP I 2002-07.

(39)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører forbundet med støtteproducenter samt leverandører af tjenesteydelser. Det konstateredes, at Garware opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden.

(40)

Med forbehold af en eksportforpligtelse har selskaber lov til at importere nye (og siden april 2003 også indtil 10 år gamle brugte) investeringsgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder den indiske regering efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCG-licens. Siden april 2000 har ordningen betydet, at der anvendes en reduceret importtoldsats på 5 % på alle investeringsgoder, der indføres under ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede investeringsgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode.

(41)

EPCGS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra Indiens regering, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som staten ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer selskabets likviditet.

(42)

Endvidere er EPCGS-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

(43)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Investeringsgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladelige ordninger (jf. bilag I, nr. i), i grundforordningen), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(44)

Tælleren i beregningen blev fastsat som beskrevet i det følgende: subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede investeringsgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i PET-folieindustrien. Der blev lagt renter til dette beløb som udtryk for den samlede værdi af fordelen over tid. De gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev fratrukket, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a).

(45)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, og 3, blevet fordelt på eksportomsætningen i undersøgelsesperioden, fordi subsidiet er betinget af eksportresultater. Subsidiet til Garware er på 1,8 %.

(46)

Retsgrundlaget for denne ordning kan findes i »Income Tax Act of 1961« (ITA) (indkomstskatteloven af 1961), som ændres årligt ved »Finance Act« (finansloven). Sidstnævnte fastlægger hvert år grundlaget for opkrævningen af skatter samt forskellige fritagelser og fradrag, der kan kræves. Eksporterende selskaber kan kræve fritagelser for indkomstskat i henhold til Section 10A, 10B og 80HHC i ITA.

(47)

Da det ikke konstateredes, at Garware opnåede fordele i henhold til ITES-ordningen, er det ikke nødvendigt yderligere at undersøge, om ordningen er udligningsberettiget.

(48)

Ordningen er beskrevet i Master Circular IECD No. 5/04.02.01/2002-03 (Export Credit in Foreign Currency) og Master Circular IECD No. 10/04.02.01/2003-04 (Rupee Export Credit) fra Reserve Bank of India (»RBI«), der er rettet til alle forretningsbanker i Indien.

(49)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører. Det konstateredes, at Garware opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden.

(50)

Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksportkreditter såvel i indiske rupees som i udenlandsk valuta, som forretningsbanker kan pålægge eksportører »med henblik på at stille kreditter til rådighed for eksportører til internationalt konkurrencedygtige renter«. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for eksportkredit før forsendelse (»pakkekredit«), som omfatter kreditter, der er ydet en eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at yde en vis andel af deres nettobankkredit til eksportfinansiering.

(51)

Som følge af disse Master Circulars fra RBI kan eksportører opnå eksportkreditter til rentesatser, der er gunstigere end renter for almindelige kommercielle kreditter (»kontantkreditter«), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår.

(52)

For det første medfører ovennævnte præferencerentesatser en fordel for de berørte eksportører, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, idet finansieringsomkostningerne her er lavere end ved markedsrenten. Selv om de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er denne fordel et finansielt bidrag fra staten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, nr. iv). RBI er et offentligt organ og er derfor omfattet af den definition af »staten«, der er givet i grundforordningens artikel 1, stk. 3, og den pålægger forretningsbanker at indrømme eksporterende virksomheder præferentiel finansiering. Denne præferentielle finansiering svarer til et subsidie, der anses for at være specifikt og udligningsberettiget, da de præferentielle renter er betingede af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(53)

Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, der blev betalt for eksportkreditter benyttet i undersøgelsesperioden, og det beløb, der ville være blevet betalt, hvis der var blevet anvendt markedsrentesatser som for de almindelige kreditter, der benyttes af dette selskab. Dette subsidiebeløb (tælleren i beregningen) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke ydes i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Garware opnåede fordele i henhold til ECS-ordningen og opnåede et subsidie på 1,2 %.

(54)

Retsgrundlaget for denne ordning findes i stk. 4.2.1 til 4.2.7 i EXIM-policy 2002-07 og i stk. 4.31 til 4.36 i HOP I 2002-07.

(55)

Da det ikke konstateredes, at Garware opnåede fordele i henhold til DFRC-ordningen, er det ikke nødvendigt yderligere at undersøge, om ordningen er udligningsberettiget.

(56)

For at opmuntre udbredelsen af industrier til de mindre udviklede egne i delstaten har Maharashtras regering siden 1964 begunstiget nyoprettede enheder i områder under udvikling i delstaten i henhold til en ordning, der almindeligvis kaldes »incitamentspakkeordningen«. Denne ordning er blevet ændret flere gange, siden den blev indført; således blev »1993-ordningen« benyttet fra den 1. oktober 1993 til den 31. marts 2001, mens den seneste ændring, »2001-ordningen«, blev indført den 31. marts 2001 og vil efter planen blive anvendt indtil den 31. marts 2006. Incitamentspakkeordningen i Maharashtra består af flere underordninger, hvoraf de vigtigste er fritagelse for lokal omsætningsafgift og acciserefusion.

(57)

For at være støtteberettigede skal firmaer investere i mindre udviklede områder enten ved at oprette et nyt industriforetagende eller ved at foretage en omfattende kapitalinvestering i udvidelse eller diversificering af et eksisterende industriforetagende. Disse områder er opdelt i forskellige kategorier alt efter deres økonomiske udvikling (f.eks. mindre udviklet område, mindst udviklet område). Hovedkriteriet for fastsættelsen af incitamenternes omfang er det område, hvori virksomheden befinder sig eller vil blive etableret, samt investeringens størrelse.

(58)

Fritagelse for lokal omsætningsafgift: Varer er normalt genstand for central omsætningsafgift (for salg mellem delstater) eller delstatsomsætningsafgift (for salg i delstaten) med forskellige niveauer, der afhænger af den eller de delstater, hvor transaktionerne finder sted. Der er ikke omsætningsafgift på import eller eksport af varer, mens hjemmemarkedssalget pålægges omsætningsafgift med de gældende satser. I henhold til fritagelsesordningen skal nærmere udpegede enheder ikke opkræve omsætningsafgift på deres salgstransaktioner. De udpegede enheder er ligeledes fritaget for at betale lokal omsætningsafgift for de varer, de køber fra leverandører, der selv er omfattet af ordningen. Salgstransaktionen medfører ikke nogen fordel for den udpegede salgsenhed, men købstransaktionen medfører en fordel for den udpegede enhed, der køber varen. Det konstateredes, at Garware opnåede fordele af denne fritagelse i undersøgelsesperioden.

(59)

Acciserefusion: Accise er en afgift, som lokale myndigheder i Indien og herunder Maharashtras regering opkræver på varer, som indføres i en by eller et distrikt. Industrivirksomheder er berettiget til at få accisen tilbagebetalt af Maharashtras regering, hvis deres anlæg er beliggende i visse nærmere angivne byer og distrikter i delstaten. Det samlede beløb, der kan refunderes, er begrænset til 100 % af den faste kapitalinvestering. Det konstateredes, at Garware opnåede fordele af denne refusion i undersøgelsesperioden.

(60)

Maharashtras incitamentspakkeordning tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. De to ovenfor undersøgte underordninger er et finansielt bidrag fra Maharashtras regering, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som delstaten ellers ville have haft. Desuden giver denne fritagelse/refusion selskabet en fordel, da den forbedrer selskabets likviditet.

(61)

Selskabet fremførte, at omsætningsafgiften blev afskaffet den 1. april 2005, og at Maharashtras regering siden har indført en momsordning, hvor selskabet er forpligtet til at betale den fulde sats. Denne påståede ændring opstod imidlertid efter udløbet af undersøgelsesperioden, og derfor kunne virkningerne og relevansen i forbindelse med denne ændring ikke afprøves. Under alle omstændigheder blev der ikke forelagt nogen relevant dokumentation for denne ordning og for selskabets forpligtelser i den forbindelse. I overensstemmelse med artikel 5 i grundforordningen skal dette krav afvises.

(62)

Ordningen er kun åben for selskaber, som har foretaget investeringer i visse udpegede geografiske områder i delstaten Maharashtras retsområde. Den kan ikke benyttes af selskaber uden for disse områder. Fordelens størrelse varierer alt efter det pågældende område. Ordningen er specifik i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og artikel 3, stk. 3, og derfor udligningsberettiget.

(63)

For så vidt angår fritagelsen for omsætningsafgift blev subsidiebeløbet beregnet på grundlag af det omsætningsafgiftsbeløb, som normalt skulle være betalt i undersøgelsesperioden, men som forblev ubetalt i henhold til ordningen. For så vidt angår accisen, blev fordelen for eksportøren ligeledes beregnet som det accisebeløb, der blev refunderet i undersøgelsesperioden. Disse subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over det samlede salg i undersøgelsesperioden, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. I den periode opnåede Garware fordele af disse ordninger og modtog subsidier på 1,6 %.

(64)

For den undersøgte eksporterende producent udgør de udligningsberettigede subsidiebeløb, der blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningen, 14,9 % udtrykt i værdi. Dette subsidiebeløb overstiger den ubetydelighedsgrænse, der er omhandlet i grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(65)

Det vurderes derfor i henhold til grundforordningens artikel 19, at de gældende foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige til at udligne de udligningsberettigede subsidier, der forvolder skade for EF-erhvervsgrenen.

(66)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i grundforordningen blev det undersøgt, om en fortsættelse af den gældende foranstaltning ville være tilstrækkelig til at udligne det udligningsberettigede subsidie, der forvolder skade.

(67)

Det blev fastslået, at Garware i undersøgelsesperioden fortsat opnåede fordel af en betydelig udligningsberettiget subsidiering fra de indiske myndigheders side. Endvidere er den subsidiesats, der blev konstateret i denne undersøgelse, betydeligt højere end det niveau, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. De ovenfor undersøgte subsidieordninger medfører tilbagevendende fordele. Med undtagelse af DEPB og refusionen af omsætningsafgiften er der intet, der tyder på, at disse programmer vil blive afskaffet inden for overskuelig fremtid. Ifølge Garware var det planen, at erstatningsordningen for DEPB skulle træde i kraft den 1. april 2006. Selskabet har ikke bekræftet, hvorvidt det fandt sted. Den situation, der vil opstå som følge af udskiftningen af DEBPS med en angiveligt »WTO-forenelig« ordning, som Kommissionen ikke har oplysninger om, skal vurderes på et senere tidspunkt. I mangel af et veldokumenteret bevis for udskiftningen af DEBPS anses ordningen for stadig at eksistere i forbindelse med nærværende undersøgelse. Selskabet tilvejebragte heller ikke nærmere oplysninger om den momslignende ordning, som angiveligt efter undersøgelsesperiodens udløb har erstattet omsætningsafgiften i Maharashtra, og derfor anses omsætningsafgiften for stadig at eksistere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(68)

Eftersom det er blevet påvist, at selskabet modtager en meget højere subsidiering end tidligere, og at det er sandsynligt, at det fortsat vil modtage subsidier på et beløb, der er højere end fastsat i den oprindelige undersøgelse, konkluderes det, at fortsættelsen af den gældende foranstaltning ikke er tilstrækkelige til at udligne det udligningsberettigede subsidie, der forvolder skade, og at niveauet af foranstaltninger derfor bør ændres i overensstemmelse med de nye resultater.

(69)

I betragtning af de konklusioner, der er draget med hensyn til subsidieringsniveauet i forbindelse med Garware og den gældende foranstaltnings utilstrækkelighed med hensyn til at udligne det udligningsberettigede subsidie, bør udligningstolden på importen af den pågældende vare fra Garware ændres således, at den afspejler det nye subsidieringsniveau, der er blevet konstateret.

(70)

Den ændrede udligningstold, der er fastsat i betragtning 72, blev fastsat med den nye subsidieringssats, der blev konstateret i denne undersøgelse, da skadesmargenen fra den oprindelige undersøgelse fortsat er højere.

(71)

Da ingen vare i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i grundforordningen og artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 384/96 kan pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering, skal den udligningstold, der ifølge denne undersøgelse svarer til eksportsubsidier (13,3 %), trækkes fra den antidumpingtold, der er blevet pålagt Garware ved forordning (EF) nr. 1676/2001. Efter ændringen af sidstnævnte, som blev indført ved forordning (EF) nr. 366/2006, blev der fastsat en dumpingmargen på 20,1 % over for Garware. Herfra blev der trukket 2,7 % for at afspejle den på det tidspunkt gældende udligningstold, som svarer til eksportsubsidier, og således blev der importen fra dette selskab pålagt en antidumpingtold på 17,4 %. Efter denne undersøgelse vil der blive trukket yderligere 10,6 % fra selskabets antidumpingtold, hvilket afspejler udligningstolden, som igen svarer til de konstaterede eksportsubsidier; den antidumpingtold, som pålægges Garware, bør således reduceres med det beløb til 6,8 %.

(72)

På grundlag af ovenstående foreslås følgende toldsatser over for Garware, udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(73)

Garware, den indiske regering og klagerne blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for at anbefale ændringen af den gældende foranstaltning, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil. Hverken Garware eller den indiske regering har fremsendt kommentarer. Ansøgerens kommentarer afspejler, at de er enige i Kommissionens konklusioner.

(74)

De selskabsspecifikke satser for udligningstold og antidumpingtold i denne forordning blev fastlagt ud fra resultaterne af undersøgelserne, som førte til vedtagelsen af forordning (EF) nr. 367/2006 og forordning (EF) nr. 366/2006, samt resultaterne af denne undersøgelse. De er udtryk for den situation, der blev konstateret i løbet af undersøgelsen med hensyn til Garware. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af de pågældende selskaber og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(75)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle udligningstold- og antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af det pågældende selskabs navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (9) sammen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i selskabets aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder —

31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/11

(1)

Den 2. juni 2005 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse »side by side«-køleskabe med oprindelse i Republikken Korea. Den 1. marts 2006 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 355/2006 (3) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af den samme vare.

(2)

Efter meddelelsen om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidig antidumpingtold, fremsatte flere interesserede parter bemærkninger hertil skriftligt. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(3)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en endelig afgørelse.

(4)

Alle parter blev informeret om de centrale kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen agtede at anbefale indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse »side by side«-køleskabe med oprindelse i Republikken Korea og endelig opkrævning af beløb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist til at fremsætte bemærkninger efter meddelelsen om de centrale kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for indførelsen af endelige foranstaltninger.

(5)

Der blev taget behørigt hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse hermed.

(6)

Den eksporterende producent, der nævnes i betragtning 11 og 12 i forordningen om midlertidig told, genfremsatte og uddybede sine argumenter med hensyn til varedækningen.

(7)

Især hævdede denne eksportør, at varedækningen burde omfatte alle kombinerede køle- og fryseenheder med en kapacitet på over 400 liter, idet en segmentering af disse køleskabe ikke ville være i overensstemmelse med hidtidig praksis hos Fællesskabets institutioner, ikke ville tage hensyn til dokumentation fra andre interesserede parter og være ude af trit med markedets realiteter (påstand i)).

(8)

Denne eksportør hævdede endvidere, at såfremt påstand i) blev afvist, burde ethvert forsøg på at segmentere markedet for kombinerede køle- og fryseenheder udelukke alle »side by side«-modeller med tre låger (som anført i betragtning 12 i forordningen om midlertidig told) fra varedækningen for den pågældende vare. Eksportøren hævdede grundlæggende, at det ikke er modellernes ydre kendetegn (især lågerne), der er relevant, men derimod deres indre konfiguration. Nærmere bestemt fandt eksportøren, at køle- og fryserumsarrangementet var den vigtigste grundlæggende egenskab ved »side by side«-køleskabe (påstand ii)).

(9)

Ved definitionen af den pågældende vare er det fast praksis hos Fællesskabets institutioner først og fremmest at tage varens grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber i betragtning. Modeller, der er klassificeret i forskellige varesegmenter, betragtes desuden normalt som en enkelt vare, medmindre der foreligger klare skillelinjer mellem de forskellige segmenter.

(10)

Efter en nøje granskning af alle bemærkninger fremsat af de interesserede parter i forbindelse med denne procedure har undersøgelsen påvist, at markedet for kombinerede køle- og fryseenheder traditionelt er opdelt i tre segmenter: segmentet for »bottom mount«-køleskabe (hvor kølerummet er anbragt oven på fryserummet), segmentet for »top mount«-køleskabe (hvor fryserummet er anbragt oven på kølerummet) og segmentet for »side by side«-køleskabe (to låger anbragt side om side, der giver adgang til to rum anbragt side om side). Denne opdeling i tre klart adskilte segmenter er ukontroversiel, og enhver forretningsdrivende på dette specifikke område er bekendt med den. Den er endda blevet anerkendt af den pågældende eksportør i adskillige skriftlige bemærkninger. Desuden hviler eksportørens påstand, der er baseret på »dokumentation fra andre interesserede parter«, reelt på en selektiv læsning af et fragment af en bemærkning fra en hvidevareproducent, som støtter indførelsen af foranstaltninger, men som ikke selv fremstiller samme vare (se betragtning 10 og 104 i forordningen om midlertidig told). I sin bemærkninger tilkendegiver hvidevareproducenten, at han har konstateret negative følger for sit salg af andre varer end samme vare i Fællesskabet som følge af dumpingimport. Den omstændighed at denne producent angiveligt har lidt sådanne negative følger er imidlertid ikke i sig selv afgørende bevis for, at alle kombinerede køle- og fryseenheder med en kapacitet på over 400 liter bør betragtes som den pågældende vare, uanset hvilket af de ovenfor beskrevne segmenter, de henhører under. Tværtimod blev det påvist, at de tekniske og fysiske egenskaber ved disse to varer er fuldstændigt forskellige.

(11)

Kommissionen finder derfor, at der foreligger klare skillelinjer mellem de tre segmenter af markedet for kombinerede køle- og fryseenheder. Det konkluderes, at der ikke er nogen begrundelse for at udvide varedækningen med henblik på at omfatte alle kombinerede køle- og fryseenheder, således som den pågældende eksportør har anmodet om. Følgelig afvistes påstand i).

(12)

I påstand ii) anmoder samme eksportør om at få udelukket en særlig type kombineret køle- og fryseenhed (herefter benævnt »modellen med tre låger«), som allerede er beskrevet i betragtning 12 i forordningen om midlertidig told, fra varedækningen.

(13)

Fra begyndelsen af denne procedure definerede Kommissionen varedækningen ud fra ydre kendetegn, i dette tilfælde to adskilte låger anbragt side om side. Dette blev anset for hensigtsmæssigt både med hensyn til varens fysiske egenskaber og forbrugernes opfattelse. Hvad angår de fysiske egenskaber, blev de to låger anbragt side om side anset for det mest umiddelbart fremtrædende kendetegn. Med hensyn til forbrugernes opfattelse af varen var det af særlig betydning, at klageren selv gentagne gange havde markedsført modellen med tre låger som »side by side«-køleskab. Kommissionen var bekendt med, at rummene i et typisk »side by side«-køleskab var anderledes arrangeret end i modellen med tre låger, men denne omstændighed blev ikke betragtet som afgørende for udelukkelsen af »side by side«-modeller med tre låger fra varedækningen, da der ikke vare fremlagt afgørende bevis for dette. På grundlag af de oplysninger, der forelå på dette tidspunkt, havde Kommissionen i betragtning 14 i forordningen om midlertidig told tilkendegivet, at »der ikke findes nogen almindeligt anvendt definition på «side by side»-køleskabe«.

(14)

Dette spørgsmål blev fortsat undersøgt efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Den ovenfor nævnte eksportør leverede yderligere dokumentation til støtte for definitionen af »side by side«-køleskabe på basis af deres indre konfiguration i form af rummenes arrangement og ikke på basis af lågernes placering. Efter fremlæggelsen af de endelige oplysninger blev vurderingerne fra ledende forskningsinstitutter og klassificeringsorganer, hvoraf de fleste definerer »side by side«-køleskabe på basis af indre konfiguration og ikke på basis af lågernes placering, yderligere bedømt i lyset af den supplerende dokumentation leveret af samme eksportør. Dette førte til den konklusion, at modellen med tre låger med hensyn til fysiske egenskaber ikke kan betragtes som hørende til »side by side«-segmentet som nævnt i betragtning 10. Hvad angår forbrugernes opfattelse, fremlagde såvel klageren som EF-erhvervsgrenen forbrugerundersøgelser til støtte for deres respektive synspunkter; disse undersøgelser modsagde hinanden. På dette område kunne der således ikke uddrages nogen konklusion til fordel det ene eller det andet synspunkt.

(15)

Det følger af ovennævnte, at modellen med tre låger bør betragtes som hørende til segmentet »bottom mount«-køleskabe og ikke segmentet »side by side«-køleskabe. Påstand ii) blev derfor afvist.

(16)

Følgelig blev det fundet hensigtsmæssigt at revidere varedækningen som fastlagt ved forordningen om midlertidig told. Den pågældende vare defineres derfor endeligt som kombinerede køle- og fryseenheder med en kapacitet på over 400 liter, med fryser og kølerum anbragt side om side, med oprindelse i Republikken Korea og for tiden klassificeret under KN-koden ex 8418 10 20.

(17)

Da der ikke foreligger nogen kommentarer, bekræftes indholdet af betragtning 18-22 i forordningen om midlertidig told, hvad angår den normale værdi.

(18)

Som anført i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told blev eksportprisen til Fællesskabet via forretningsmæssigt forbundne importører fastsat på grundlag af prisen ved videresalg til den første uafhængige kunde, jf. artikel 2, stk. 9, i grundforordningen. Ved fastsættelsen af denne eksportpris var fortjenstmargenen for et selskab, der betragtedes som uafhængig importør af den pågældende vare anvendt. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger for interesserede parter fremførte en eksporterende producent, at det selskab, der var anvendt ved fastsættelsen af denne fortjenstmargen, ikke var en uafhængig importør, men første uafhængige kunde hos en af producentens forretningsmæssigt forbundne importører. Denne påstand blev behørigt undersøgt, og det kunne bekræftes, at det pågældende selskab ikke kunne betragtes som uafhængig importør. Selskabets fortjenstmargen kunne derfor ikke anvendes ved fastsættelsen af eksportpriserne. Der måtte derfor findes en alternativ kilde til etablering af en rimelig fortjenstmargen som krævet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Det har ikke været muligt inden for rammerne af denne undersøgelse at fremskaffe oplysninger om alternative uafhængige importørers fortjenester. På denne baggrund blev det fundet rimeligt at anvende den fortjenstmargen på 5 %, der anvendtes i forbindelse med antidumpingproceduren for mikrobølgeovne (4), da de to varer hidrører fra samme hvidevaresektor, og da der er tale om samme koreanske eksporterende producent.

(19)

Da der ikke foreligger yderligere kommentarer, bekræftes indholdet af betragtning 23-24 i forordningen om midlertidig told, hvad angår fastsættelsen af eksportprisen.

(20)

Som anført i betragtning 26 i forordningen om midlertidig told blev der i tilfælde, hvor der ikke kunne foretages nogen direkte sammenligning mellem eksporterede modeller og modeller solgt på hjemmemarkedet, med henblik på i videst muligt omfang at fastsætte den normale værdi på basis af hjemmemarkedssalget foretaget justeringer af den normale værdi for visse modeller med henblik på at afspejle markedsværdien af forskellene med hensyn til de fysiske egenskaber for modeller solgt på hjemmemarkedet og eksporterede modeller i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a). To af de eksporterende producenter har gjort indsigelse mod den justering, der blev foretaget i den foreløbige fase.

(21)

Den ene eksporterende producent hævdede, at der ikke burde være foretaget nogen justering, idet eventuelle forskelle mellem de fysiske egenskaber for eksporterede modeller og modeller solgt på hjemmemarkedet og foreslået med henblik på sammenligning ikke ville have haft nogen indvirkning på prisen. Denne påstand måtte afvises, idet der blandt forskellene mellem eksporterede modeller og modeller solgt på hjemmemarkedet og foreslået med henblik på sammenligning var indtil syv — ofte vigtige — egenskaber, såsom is- og koldtvandsmaskine, lågernes udformning og temperaturstyring. Sådanne forskelle burde ud fra normale økonomiske overvejelser have en indvirkning på markedsværdien af disse modeller.

(22)

Den anden eksporterende producent, for hvem Kommissionen med henblik på korrekt afspejling af markedsværdien af forskellene med hensyn til fysiske egenskaber havde foretaget en justering af de oplyste værdier for disse forskelle i den foreløbige fase, gjorde indsigelse mod den heraf følgende beregning. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påpegede selskabet nogle elementer i Kommissionens metode, der kunne føre til forvridning af den herved beregnede normale værdi, og anmodede om beregning af den normale værdi for eksporterede modeller uden inddragelse af salg på hjemmemarkedet. Denne anmodning blev undersøgt, og det konstateredes, at visse justeringer foretaget af Kommissionen med hensyn til selskabets påstand om varens fysiske egenskaber kunne have ført til forvridning af de normale værdier. Det blev derfor besluttet, at den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, skulle beregnes i forbindelse med dette selskab i tilfælde, hvor der ikke kunne foretages direkte sammenligninger mellem eksporterede modeller og modeller solgt på hjemmemarkedet.

(23)

Alle de tre eksporterende producenter gjorde indsigelse mod den foreløbige afgørelse om ikke at indrømme en justering, der var ansøgt om i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra g), for kreditomkostninger, der angiveligt var påløbet i forbindelse med deres hjemmemarkedssalg. De tre eksportører anførte, at de anvendte kreditvilkår var kontraktligt bindende og var blevet håndhævet af selskaberne. Det påvistes også, at fakturaerne var knyttet til foretagne betalinger. I betragtning af dette fandt Kommissionen, at kreditomkostningerne ved hjemmemarkedssalg havde haft indvirkning på prissammenligneligheden i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, og der blev følgelig bevilget justeringer for disse omkostninger.

(24)

En af de eksporterende producenter anmodede om udelukkelse af sine forretningsmæssigt forbundne importørers salg af beskadigede og/eller defekte varer fra dumpingberegningen. Disse salg, som udgjorde en meget lille del af selskabets salg på fællesskabsmarkedet, var blevet indberettet særskilt og verificeret ved lokale kontrolbesøg. Det var bekræftet, at disse salg omfattede defekte eller beskadigede varer, og at såvel kunder som priser i forbindelse med disse salg var fuldstændigt forskellige fra kunderne og priserne i forbindelse med det almindelige salg. I betragtning af mangelen på sammenlignelige salgstransaktioner på selskabets hjemmemarked, kunne der ikke foretages nogen hensigtsmæssig sammenligning, hvad angik dette salg. Denne påstand blev derfor accepteret.

(25)

Samme eksporterende producent gjorde indsigelse mod Kommissionens foreløbige afgørelse om ikke at indrømme justeringer i eksportprisen for omkostninger til søtransport i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e). De angivne udgifter til søtransport blev afvist, fordi de var faktureret eksportøren af et forretningsmæssigt forbundet selskab. Den eksporterende producent påviste, at det forretningsmæssigt forbundne selskab var en logistikenhed, som underkontraherede transportopgaver til uafhængige rederier. Det kunne endvidere bevises, at det forretningsmæssigt forbundne selskab havde faktureret eksportøren for de faktiske omkostninger ved skibstransporten, således som den var blevet faktureret dette selskab af det uafhængige rederi, med tillæg for en rimelig fortjeneste for sit arbejde. Det blev derfor besluttet, at de angivne omkostninger til søtransport kunne betragtes som korrekte, og beregningerne blev ændret i overensstemmelse hermed.

(26)

Med undtagelse af de justeringer, der er anført i betragtning 20-25 i denne forordning, bekræftes indholdet i betragtning 25-30 i forordningen om midlertidig told vedrørende normalværdi og eksportpriser hermed.

(27)

Alle de tre selskaber gjorde indsigelse mod den af Kommissionen anvendte metode til beregning af dumpingmargenen. Som beskrevet i betragtning 31-34 i forordningen om midlertidig told blev den vejede gennemsnitlige normale værdi sammenlignet med priserne for alle individuelle eksporttransaktioner til Fællesskabet for ved beregning af dumpingmargenen at afspejle de betydelige forskelle i eksportpriserne, som udgjorde et mønster på tværs af regioner, og fordi en sammenligning af enten de vejede gennemsnitlige normale værdier med de vejede gennemsnitlige eksportpriser eller de individuelle eksporttransaktioner og salgstransaktionerne på hjemmemarkedet ikke til fulde ville have afspejlet den praktiserede dumping. For alle de tre eksporterende producenter blev det bekræftet, at der var betydelige forskelle mellem salgspriserne i de forskellige regioner, og at det af de grunde, der er beskrevet betragtning 31-34 i forordningen om midlertidig told, var hensigtsmæssigt at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi med priserne ved alle individuelle eksporttransaktioner til Fællesskabet. De eksporterende producenters påstand afvises derfor.

(28)

På baggrund af ovennævnte justeringer og efter at visse beregningsfejl er rettet, fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, til følgende:

(29)

Da der ikke er fremlagt yderligere nye og underbyggede oplysninger eller argumenter på dette område, bekræftes betragtning 37-40 i forordningen om midlertidig told hermed.

(30)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger revideredes varedækningen som beskrevet i betragtning 16. I overensstemmelse hermed er data vedrørende modellen med tre låger taget ud af skadesundersøgelsen. Under alle omstændigheder bør det bemærkes, at EF-erhvervsgrenen ikke producerede denne varetype i undersøgelsesperioden, og at importmængden for modellen med tre låger fra Republikken Korea til Fællesskabet var ubetydelig.

(31)

Da den konstaterede dumpingmargen for Samsung Electronics Corporation (i det følgende benævnt »Samsung«) var de minimis i løbet af undersøgelsesperioden (jf. betragtning 28), bør denne import adskilles fra resten af importen med oprindelse i Republikken Korea. Sidstnævnte vil i det følgende blive betegnet som »dumpingimport«. Betragtning 44-47 må derfor erstattes af følgende overvejelser. Af hensyn til fortroligheden præsenteres data vedrørende importen fra de to resterende koreanske producenter som indekstal.

(32)

På dette grundlag øgedes mængden af dumpingimport drastisk (med 266 %) mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Den steg med 83 % mellem 2002 og 2003, med 153 procentpoint i 2004 og med yderligere 30 procentpoint i undersøgelsesperioden. I løbet af undersøgelsesperioden androg mængden af dumpingimport 180 000 til 250 000 enheder.

(33)

Den hertil svarende markedsandel for dumpingimporten øgedes mellem 2002 og undersøgelsesperioden med ca. 20 procentpoint og nåede dermed et niveau på mellem 42 og 50 %. Udtrykt som indekstal steg markedsandelen med 21 % i 2003, med yderligere 43 procentpoint i 2004 og med 6 procentpoint i undersøgelsesperioden. Samlet set steg markedsandelene med 70 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

(34)

Endelig faldt gennemsnitspriserne for dumpingimporten med ca. 5 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, og på basis af en sammenligning model for model underbød dumpingimporten EF-erhvervsgrenens priser med mellem 34,4 % og 42 %, afhængigt af hvilken eksportør det drejede sig om.

(35)

Betragtning 68 i forordningen om midlertidig told erstattes ligeledes af følgende: Mængden af dumpingimport af den pågældende vare med oprindelse i Republikken Korea steg markant med 266 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, og den hertil svarende markedsandel for dumpingimporten steg med ca. 20 procentpoint mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Gennemsnitspriserne på dumpingimporten var konsekvent lavere end EF-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode. På basis af et vejet gennemsnit for en sammenligning model for model underbød dumpingimporten EF-erhvervsgrenens priser med mellem 34,4 % og 42 %, alt efter eksportør, mens prisunderbuddet for nogle modellers vedkommende endda var endnu større.

(36)

Da der ikke er fremlagt yderligere nye og underbyggede oplysninger eller argumenter vedrørende skadesaspektet, bekræftes betragtning 41-71 i forordningen om midlertidig told hermed, med undtagelse af betragtning 44-47 og 68, som er omhandlet af ovenstående.

(37)

Som anført ovenfor konstateredes det, at Samsungs dumpingmargen i undersøgelsesperioden var under de minimis-grænsen. Den betragtelige stigning i mængden af dumpingimport på 266 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, stigningen i den hertil svarende markedsandel med ca. 20 procentpoint og det konstaterede underbud faldt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(38)

Da Samsungs dumpingmargen i undersøgelsesperioden lå under de minimis-grænsen var det nødvendigt at undersøge, om importen af Samsung varer ikke alligevel kunne have skadet EF-erhvervsgrenen. Af hensyn til fortroligheden præsenteres data vedrørende Samsung som indekstal.

(39)

Importmængden af varer produceret af Samsung steg med 88 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Den steg nærmere bestemt med 56 % mellem 2002 og 2003, med 27 procentpoint i 2004 og med yderligere 5 procentpoint i undersøgelsesperioden. I løbet af undersøgelsesperioden androg mængden af dumpingimport 100 000 til 170 000 enheder.

(40)

Den hertil svarende markedsandel for importerede varer fra Samsung øgedes mellem 2002 og undersøgelsesperioden med ca. 5 procentpoint og nåede dermed et niveau på mellem 28 og 36 % i undersøgelsesperioden. Udtrykt som indekstal steg markedsandelen med 3 % i 2003, men faldt derefter i 2004 med 13 procentpoint og med yderligere 2 procentpoint i undersøgelsesperioden. Samlet set faldt markedsandelene med 12 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

(41)

Endelig faldt gennemsnitspriserne for importerede varer fra Samsung med ca. 14 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, og på basis af en sammenligning model for model underbød importen af varer fra Samsung EF-erhvervsgrenens priser med 34,1 %.

(42)

I betragtning af stigningen i importen af varer fra Samsung og det konstaterede underbud kan det ikke udelukkes, at denne import bidrog til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt. Det bemærkes imidlertid, at: i) importen fra Samsung steg i et meget langsommere tempo end anden import med oprindelse i Republikken Korea i løbet af perioden fra 2002 til undersøgelsesperioden; ii) til forskel fra anden import fra Korea mistede importen fra Samsung markedsandele på ca. 5 procentpoint mellem 2002 og undersøgelsesperioden; iii) tilstedeværelsen i undersøgelsesperioden af import fra Samsung på Fællesskabets marked, var som følge heraf både hvad angår mængde og markedsandel betydeligt mindre end den, der kunne noteres for andre varer importeret fra Korea; iv) en sammenligning model for model viste, at Samsungs priser — til trods for at de var lavere end EF-erhvervsgrenens — konsekvent lå højere end andre koreanske importvarers.

(43)

Det kan derfor konkluderes, at importen fra Samsung bidrog til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, men i betydeligt mindre omfang end tilfældet er med dumpingimporten fra de to øvrige koreanske producenter. Indflydelsen af importen fra Samsung betragtes derfor ikke som tilstrækkelig til at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den heraf følgende skade påført EF-erhvervsgrenen.

(44)

Da der ikke er fremlagt yderligere nye og underbyggede oplysninger eller argumenter på dette område, bekræftes betragtning 72-96 i forordningen om midlertidig told hermed med undtagelse af første sætning i betragtning 73, således som det fremgår af ovenstående.

(45)

Da der ikke er fremlagt yderligere nye og underbyggede oplysninger eller argumenter på dette område, bekræftes betragtning 97-114 i forordningen om midlertidig told hermed.

(46)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen, bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til den fastlagte dumpingmargen, men tolden bør ikke være højere end skadestærskelen som anført i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told og bekræftet i nærværende forordning. Da skadesmargenerne hele tiden har været højere end dumpingmargenerne, bør de midlertidige foranstaltninger baseres på sidstnævnte.

(47)

På baggrund af ovenstående fastsættes den endelige told til følgende:

(48)

I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret for de eksporterende producenter i Republikken Korea, og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Da modellen med tre låger nu er udelukket fra varedækningen (jf. betragtning 12-16), og da den endelige told er lavere end den midlertidige, bør beløb, der er stillet sikkerhed for i forbindelse med import af modellen med tre låger, eller for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives.

(49)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle selskaber i denne forordning er blevet fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der under undersøgelsen blev konstateret for disse selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, som er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(50)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til eventuelle navneændringer eller ændringer vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told —

31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/18

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/20

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 (2) indføres der gennemførelsesbestemmelser til den enkeltbetalingsordning, der skal anvendes fra 2005.

(2)

Erfaringer fra den administrative og operationelle gennemførelse af denne ordning på nationalt plan har vist, at der på nogle områder er behov for yderligere gennemførelsesbestemmelser, mens der på andre er behov for at præcisere og justere de gældende bestemmelser.

(3)

For at lette overdragelsen af betalingsrettigheder til landbrugerne bør der fastsættes bestemmelser om indførelse af dele af rettigheder uden jord og om overdragelse af disse dele.

(4)

Når betalingsrettigheder, hvis enhedsværdi er forhøjet med over 20 % gennem referencebeløbet fra den nationale reserve, ikke er udnyttet i overensstemmelse med artikel 42, stk. 8, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, bør alene værdiforhøjelsen straks tilbageføres til den nationale reserve.

(5)

Betalingsrettigheder, der som følge af forvaltningsbeslutninger eller domstolsafgørelser tildeles landbrugeren fra den nationale reserve som kompensation, bør ikke være omfattet af restriktionerne i artikel 42, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(6)

For at lette betalingsrettighedernes cirkulation bør landbrugerne frivilligt kunne overdrage betalingsrettigheder til den nationale reserve.

(7)

Forordning (EF) nr. 795/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Da de tilfælde, der omhandles i artikel 1, stk. 2 og 4, kan have fundet sted fra 1. januar i henholdsvis 2005 og 2006, bør disse stykker gælde med tilbagevirkende kraft fra disse datoer.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

1)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 6, stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»Artikel 42, stk. 8, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 finder anvendelse på betalingsrettigheder, hvis enhedsværdi er forhøjet med over 20 % i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit. Artikel 42, stk. 8, andet afsnit, i nævnte forordning finder kun anvendelse for den forhøjede værdi af betalingsrettigheder, hvis enhedsværdi er forhøjet med mere end 20 % i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit.«

3)

I artikel 23a tilføjes følgende punktum:

»Artikel 42, stk. 8, i nævnte forordning finder ikke anvendelse på betalingsrettigheder, der er tildelt i henhold til nærværende artikel.«

4)

I artikel 24 indsættes følgende som stk. 3:

»3.   Landbrugeren kan frivilligt overdrage betalingsrettigheder til den nationale reserve, dog ikke udtagningsrettigheder.«

5)

Artikel 50 affattes således:

»Artikel 50

1.   Medlemsstaterne giver ad elektronisk vej hvert år Kommissionen meddelelse om følgende:

2.   Ved regional gennemførelse af enkeltbetalingsordningen, jf. artikel 58 i forordning (EF) nr. 1782/2003, fremsender medlemsstaterne senest 15. september i det første gennemførelsesår den tilsvarende del af det loft, der er fastsat ifølge stk. 3 i nævnte artikel.

I enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår skal de oplysninger, der omhandles i stk. 1, litra a), baseres på foreløbige betalingsrettigheder. Samme oplysninger på grundlag af endelige betalingsrettigheder meddeles senest 1. marts i det følgende år.

3.   Ved anvendelse af foranstaltninger i henhold til artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 meddeler medlemsstaterne senest 1. september det samlede antal ansøgninger for det indeværende år og det dertil svarende samlede beløb for hver af de sektorer, hvor der foretages tilbageholdelse i henhold til nævnte artikel.

Senest 1. september: endelige oplysninger om det samlede antal ansøgninger i henhold til artikel 69 i nævnte forordning, der er godkendt for det foregående år, og det hertil svarende samlede beløb for betalinger, der er ydet for hver af de sektorer, hvor der foretages tilbageholdelse i henhold til nævnte artikel.«

31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/22

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), fastsættes der kvoter for 2006.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden omhandlet i bilaget til denne forordning fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2006 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/24

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), fastsættes der kvoter for 2006.

(2)

Ifølge de oplysninger Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2006 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/26

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), fastsættes der kvoter for 2006.

(2)

Ifølge de oplysninger Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2006 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/28

(1)

Den 1. juni 2005 præsenterede Kommissionen i2010-initiativet, som sigter mod en forbedret anvendelse af informationsteknologi for at øge den økonomiske vækst, beskæftigelsen og de europæiske borgeres livskvalitet. Kommissionen har udpeget digitale biblioteker som et nøgleområde i i2010. Kommissionen beskrev i meddelelsen »i2010: Digitale biblioteker« af 30. september 2005 (1) sin strategi for digitalisering, onlineadgang til og digital opbevaring af Europas kollektive hukommelse. Denne kollektive hukommelse omfatter tryksager (bøger, tidsskrifter, aviser), fotografier, museumsobjekter, arkivdokumenter og audiovisuelt materiale (i det følgende benævnt »kulturelt materiale«).

(2)

Der bør anbefales foranstaltninger til medlemsstaterne, hvorved strategien anvendes til at optimere det økonomiske og kulturelle udbytte af Europas kulturarv ved hjælp af Internettet.

(3)

I denne forbindelse bør der opmuntres til at udvikle digitaliseret materiale fra biblioteker, arkiver og museer. Onlineadgang til materialet vil gøre det muligt for borgerne i hele Europa at få adgang til materialet og bruge det til fritids-, studie- eller arbejdsformål. Det vil give Europas forskelligartede og flersprogede arv en tydelig profil på Internettet. Det digitaliserede materiale kan desuden genbruges inden for sektorer som turisme og uddannelse samt i nye kreative tiltag.

(4)

Hertil kommer, at Rådets konklusioner af 15.-16. november 2004 om programmet for kultur 2005-2006 understreger det bidrag, der kommer fra kreativitet og kreative sektorer til den økonomiske vækst i Europa, og behovet for en koordineret digitaliseringsindsats.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 16. november 2005 om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter (2) indeholdt allerede en anbefaling til medlemsstaterne om at øge anvendelsen af digitale og nye teknologier ved indsamling, katalogisering, opbevaring og restaurering af spillefilm. For så vidt angår spillefilm, supplerer nærværende henstilling Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om filmarven på en række områder.

(6)

Digitalisering er en vigtig metode til at sikre en bredere adgang til kulturelt materiale. I nogle tilfælde er det endda den eneste måde at sikre, at materialet vil være til rådighed for kommende generationer. Der er således mange digitaliseringsinitiativer i gang i medlemsstaterne, men indsatsen er meget opsplittet. En fælles indsats fra medlemsstaterne for at digitalisere deres kulturarv ville skabe en større sammenhæng ved udvælgelsen af materiale, og dobbeltarbejde kunne undgås. Det ville også skabe et mere sikkert investeringsklima for virksomheder, som investerer i digitaliseringsteknologier. Oversigter over aktuelle og planlagte digitaliseringsprojekter og kvantitative mål for digitalisering ville hjælpe med at nå disse mål.

(7)

Der bør opmuntres til yderligere sponsorater i forbindelse med digitalisering fra den private sektor og partnerskaber mellem det offentlige og det private, som inddrager private enheder i digitaliseringsindsatsen.

(8)

Investeringer i nye teknologier og store digitaliseringsanlæg kan nedbringe omkostningerne ved digitalisering, samtidig med, at kvaliteten bibeholdes eller forbedres, og bør derfor anbefales.

(9)

Et fælles, flersproget adgangspunkt ville gøre det muligt at søge online i Europas distribuerede, dvs. materiale placeret forskellige steder hos forskellige organisationer, digitale kulturarv. Sådan et adgangspunkt øger dens synlighed og fremhæver fællestræk. Adgangspunktet bør bygge på bestående initiativer som The European Library (TEL), som de europæiske biblioteker allerede samarbejder om. Det bør, hvor det er muligt, arbejde tæt sammen med private rettighedshavere til kulturelt materiale og alle interesserede parter. Der bør opmuntres til, at medlemsstaterne og kulturelle institutioner engagerer sig stærkt i etableringen af et sådant adgangspunkt.

(10)

Det er kun en del af det materiale, som biblioteker, arkiver og museer ligger inde med, som er offentligt, dvs. ikke eller ikke længere omfattet af intellektuel ejendomsret, medens resten er omfattet af intellektuel ejendomsret. Eftersom intellektuel ejendomsret er et nøgleværktøj til at stimulere kreativitet, bør Europas kulturelle materiale digitaliseres, gøres tilgængeligt og opbevares under fuld overholdelse af bestemmelserne om ophavsret og beslægtede rettigheder. I denne sammenhæng er navnlig artikel 5, stk. 2, litra c), artikel 5, stk. 3, litra n), og artikel 5, stk. 5, samt betragtning 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (3) vigtig. Licensordninger for områder som »forældreløse værker«, dvs. værker beskyttet af ophavsret, hvis ejere er vanskelige eller endda umulige at finde, og værker som ikke længere er i tryk eller cirkulation (audiovisuelle værker), kan gøre det lettere at administrere rettighederne og dermed også digitaliseringen og senere onlineadgang. Der bør derfor opmuntres til indførelse af sådanne ordninger i tæt samarbejde med rettighedsindehaverne.

(11)

Der kan være bestemmelser i national lovgivning, som udgør en hindring for at bruge værker, som er i det offentlige rum, f.eks. ved at kræve en administrativ handling, hver gang værket gengives. Hindringer af denne art bør identificeres, og der bør tages skridt til at afskaffe dem.

(12)

Rådets resolution C/162/02 af 25. juni 2002 — Hvordan bevarer vi fremtidens hukommelse — hvordan bevarer vi digitalt indhold for kommende generationer (4) kommer med forslag og vejleder om foranstaltninger, som skal bevare digitalt indhold for kommende generationer. Medlemsstaterne har dog i øjeblikket ikke nogen klare og sammenhængende strategier for bevaringen af digitalt indhold. Denne mangel udgør en trussel mod digitaliseret materiales overlevelseschancer og kan medføre, at materiale, der produceres i digitalt format, går tabt. Udviklingen af effektive måder til digital opbevaring har vidtrækkende konsekvenser, ikke kun for bevarelsen af materiale i offentlige institutioner, men også for alle organisationer, som er forpligtet til eller ønsker at opbevare digitalt materiale.

(13)

En række medlemsstater har indført eller overvejer indførelse af retlige krav, som pålægger producenter af digitalt materiale at overgive én eller flere kopier af deres materiale til et udpeget opbevaringsorgan. Der er behov for et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne for at undgå vidt forskellige regler for opbevaringen af digitalt materiale, og der bør opmuntres til et sådant samarbejde.

(14)

Web-harvesting en ny teknik til at indsamle materiale fra Internet med henblik på bevaring. Udpegede institutioner indsamler aktivt materiale i stedet for at vente på at modtage det, og mindsker derved den administrative byrde for producenter af digitalt materiale, og derfor bør der fastsættes bestemmelser for det i national lovgivning —

1)

indsamler oplysninger om igangværende og planlagt digitalisering af bøger, tidsskrifter, aviser, fotografier, museumsobjekter, arkivdokumenter og audiovisuelt materiale (i det følgende benævnt »kulturelt materiale«) og etablerer oversigter over sådanne digitaliseringsprojekter for at undgå dobbeltarbejde og fremme samarbejde og synergivirkninger på europæisk plan

2)

udvikler kvantitative mål for digitaliseringen af analogt materiale i arkiver, biblioteker og museer, med angivelse af den forventede stigning i mængden af digitaliseret materiale, der kunne indgå i det europæiske digitale bibliotek, og det budget, som de offentlige myndigheder har afsat

3)

opmuntrer til partnerskaber mellem kulturelle institutioner og den private sektor for at finde nye måder at finansiere digitalisering af kulturelt materiale på

4)

etablerer og opretholder store digitaliseringsanlæg som led i eller i samarbejde med ekspertisecentre for digitalisering i Europa

5)

fremmer det europæiske digitale bibliotek i form af et flersprogligt fælles adgangspunkt til Europas distribuerede — dvs. materiale placeret forskellige steder hos forskellige organisationer — digitale kulturmateriale, ved at:

6)

forbedrer vilkårene for digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale ved at:

7)

etablerer nationale strategier for langsigtet opbevaring og adgang til digitalt materiale i fuld overensstemmelse med reglerne for ophavsret, som:

8)

udveksler informationer med hinanden om strategier og handlingsplaner

9)

indføjer bestemmelser i deres lovgivning, som muliggør gentagen kopiering og migration af digitalt kulturelt materiale udført af offentlige institutioner med sigte på bevaring, i fuld overensstemmelse med Fællesskabets og international lovgivning om intellektuel ejendomsret

10)

tager hensyn til udviklingen i andre medlemsstater, når de fastlægger strategier og procedurer for materiale, som oprindeligt blev fremstillet i digitalt format, så der ikke etableres vidt forskellige bevaringsordninger

11)

indfører bestemmelser i deres lovgivning vedrørende udpegede institutioners opbevaring af webindhold ved hjælp af teknikker til indsamling af materiale på Internettet (f.eks. web-harvesting), i fuld overensstemmelse med Fællesskabets og international lovgivning om intellektuel ejendomsret

12)

18 måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling i Den Europæiske Unions Tidende og hvert andet år derefter underretter Kommissionen om foranstaltninger, de har iværksat som svar på denne henstilling.

31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/31

(1)

Ifølge direktiv 91/414/EØF skal der udarbejdes en EF-liste over aktive stoffer, der må blandes i plantebeskyttelsesmidler.

(2)

Calliope SAS indgav et dossier om det aktive stof chromafenozid til Ungarns myndigheder den 12. december 2004 med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Nissan Chemical Europe SARL indgav et dossier om halosulfuron til Italiens myndigheder den 19. maj 2005 med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Bayer CropScience AG indgav et dossier om tembotrion til Østrigs myndigheder den 25. november 2005 med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. ISAGRO SpA indgav et dossier om valiphenal til Ungarns myndigheder den 2. september 2005 med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Central Science Laboratory indgav et dossier om Zucchini yellow mosaic virus (svag virusstamme) til Det Forenede Kongeriges myndigheder den 16. marts 2005 med en ansøgning om at få dette virus optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(3)

Det Forenede Kongeriges, Østrigs, Italiens og Ungarns myndigheder har over for Kommissionen tilkendegivet, at dossiererne om de pågældende aktive stoffer efter den indledende undersøgelse synes at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II til direktiv 91/414/EØF. De indgivne dossierer synes også at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag III til direktiv 91/414/EØF med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktive stof. De respektive ansøgere sendte derefter i medfør af artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF dossiererne til Kommissionen og de andre medlemsstater, og dossiererne blev forelagt for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4)

Der bør ved denne beslutning gives en officiel EF-bekræftelse af, at dossiererne anses for i princippet at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II og for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktive stof, kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF.

(5)

Denne beslutning indskrænker ikke Kommissionens ret til at kræve, at ansøgerne forelægger yderligere data eller oplysninger for at præcisere visse punkter i dossiererne.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/34

31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/35