8.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/1

(1)

Kommissionen har foretaget en undersøgelse af gennemførelsen af bestemmelserne om affald i forordning (EF) nr. 850/2004.

(2)

De foreslåede koncentrationsgrænser i bilag IV til forordning (EF) nr. 850/2004 anses for de bedst egnede til at sikre et højt beskyttelsesniveau af menneskers sundhed og miljøet med henblik på destruktion eller irreversibel omdannelse af de persistente organiske miljøgifte.

(3)

For toxaphen, der er en blanding af mere end 670 stoffer, er der ikke vedtaget nogen relevant analysemetode til bestemmelse af den samlede koncentration. Under førnævnte undersøgelse er der imidlertid ikke påvist lagre i EU, som består af, indeholder eller er forurenet med toxaphen. Undersøgelsen har yderligere vist, at når der er påvist pesticider i form af persistente organiske miljøgifte i affald, har koncentrationen oftest været høj i sammenligning med de foreslåede koncentrationsgrænser. Derfor kan de foreliggende analysemetoder til bestemmelse af toxaphen for nuværende anses for fyldestgørende i forbindelse med anvendelsen af forordningen.

(4)

Koncentrationsgrænserne for PCDF/PCDD er udtrykt i toksicitetsækvivalenter (»TEQ«) med anvendelse af Verdenssundhedsorganisationens toksicitetsækvivalensfaktorer (»TEF«) fra 1998. Der foreligger ikke tilstrækkelige data om dioxinlignende PCB til, at disse stoffer kan medregnes i TEQ.

(5)

Hexachlorcyclohexan (HCH) er betegnelsen på en teknisk blanding af forskellige isomerer. En fuldstændig analyse af dem vil være ude af proportioner. Kun alpha-, beta- og gamma-HCH er toksikologisk relevante. Derfor vedrører koncentrationsgrænserne kun dem. De fleste kommercielle standardblandinger til analyse af denne gruppe forbindelser tillader kun bestemmelse af disse isomerer.

(6)

Forordning (EF) nr. 850/2004 bør ændres i overensstemmelse med det ovenfor anførte

(7)

Det i henhold til artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 850/2004 nedsatte udvalg har efter høringen den 25. januar 2006 ikke afgivet udtalelse efter proceduren i nævnte forordnings artikel 17, stk. 2, om de foranstaltninger, der er fastsat i nærværende forordning —

8.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/4

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

8.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/6

(1)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2967/85 (3) blev der fastsat gennemførelsesbestemmelser til Fællesskabets handelsklasseskema for svinekroppe, herunder metoden til måling af svinekroppes indhold af magert kød.

(2)

Resultaterne af den senere tids forskning i klassificering af svinekroppe, herunder navnlig i forbindelse med EUPIGCLASS-projektet, har understreget betydningen af at forbedre stikprøvernes kvalitet og forenkle metoden til måling af svinekroppes indhold af magert kød.

(3)

Den metode til måling af svinekroppes indhold af magert kød og den referenceprocentsats for indholdet af magert kød, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 2967/85, bør derfor tilpasses.

(4)

Forordning (EØF) nr. 2967/85 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød —

1)

Artikel 3, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Den statistiske standardmetode til måling af svinekroppenes indhold af magert kød, som er den tilladte klassificeringsmetode efter artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3220/84, er enten de mindste kvadraters metode (OLS) eller en rangreduceret metode, men andre statistisk afprøvede metoder kan også anvendes.

Metoden er baseret på en repræsentativ stikprøve af den pågældende nationale eller regionale svinekødsproduktion, der omfatter mindst 120 svinekroppe, hvis indhold af magert kød fastslås i overensstemmelse med dissektionsmetoden i bilag I. Hvis flere stikprøvemetoder anvendes, måles referencen på mindst 50 svinekroppe, og præcisionen skal mindst svare til den, der opnås ved at benytte den statistiske standardmetode på 120 svinekroppe efter metoden i bilag I.

2.   Klassificeringsmetoder kan kun godkendes, hvis kvadratroden af middelkvadratafvigelsen for estimatet (RMSEP), der beregnes ved en fuldstændig krydsvalidering, er lavere end 2,5. Desuden skal alle outliers indgå i beregningen af RMSEP-værdien.«

2)

Bilag I, nr. 2, affattes således:

8.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/8

(1)

Rådets direktiv 68/414/EØF af 20. december 1968 om forpligtelse for EØF's medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (3) er blevet ændret væsentligt (4). Direktivet bør af hensyn til en klar og rationel lovgivning kodificeres.

(2)

De indførte mineraloliemængder og mineralolieprodukter indtager en vigtig plads i Fællesskabets forsyning med energiprodukter. Enhver vanskelighed, selv af forbigående art, som fører til en nedgang i leveringerne af disse produkter fra tredjelande eller til kraftige prisstigninger på de internationale markeder, kunne forårsage alvorlige forstyrrelser i Fællesskabets økonomiske aktivitet. Fællesskabet skulle derfor være i stand til at udligne eller i det mindste afsvække de negative virkninger af en sådan eventualitet.

(3)

Da en forsyningskrise uventet kan indtræffe, er det uundgåeligt at træffe de nødvendige forholdsregler for at imødegå en mulig knaphed.

(4)

Med dette formål for øje skal sikringen af medlemsstaternes forsyning med råolie og mineralolieprodukter forøges gennem opbygning og opretholdelse af et minimumslager af de vigtigste mineralolieprodukter.

(5)

Det er nødvendigt, at de organisatoriske ordninger for olielagre ikke udgør nogen hindring for, at det indre marked kan fungere hensigtsmæssig.

(6)

Rådet fastsatte i direktiv 73/238/EØF (5) foranstaltninger — herunder også bestemmelser om, hvordan der skal trækkes på olielagre — som skal iværksættes i tilfælde af vanskeligheder med forsyningen af mineralolie og mineralolieprodukter til Fællesskabet. Medlemsstaterne har indgået tilsvarende forpligtelser i aftalen om et internationalt energiprogram.

(7)

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne kan disponere over lagre, hvis der opstår vanskeligheder med olieforsyningen. Medlemsstaterne bør have beføjelse og kapacitet til at kontrollere brugen af lagrene, så de omgående kan stilles til rådighed til gavn for de områder, hvor der er størst behov for olieforsyninger.

(8)

Organisatoriske ordninger for opretholdelse af lagre bør sikre, at lagrene er til rådighed og tilgængelige for forbrugeren.

(9)

De organisatoriske ordninger for opretholdelsen af lagre bør være gennemsigtige og sikre en retfærdig og ikke-diskriminatorisk fordeling af byrden ved lagerpligten. Medlemsstaterne kan stille oplysninger om omkostningerne ved at opretholde olielagre til rådighed for interesserede parter.

(10)

Medlemsstaterne kan for at organisere opretholdelsen af lagre gøre brug af et system baseret på en særlig lagerorganisation, som opretholder alle eller en del af de lagre, der udgør deres lagerpligt. En eventuel resterende del bør opretholdes af raffinaderier og andre markedsoperatører. Et partnerskab mellem staten og olieindustrien er afgørende for at sikre effektive og pålidelige oplagringsmekanismer.

(11)

Indenlandsk produktion bidrager i sig selv til forsyningssikkerheden. Udviklingen på oliemarkedet kan berettige til en passende fritagelse fra lagerpligten for medlemsstater med indenlandsk olieproduktion. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet kan medlemsstaterne fritage virksomheder for pligten til at opretholde lagre i et omfang, der ikke overstiger mængden af de produkter, som disse virksomheder fremstiller af mineralolie, der udvindes på den pågældende medlemsstats eget område.

(12)

Der bør vedtages fremgangsmåder, som i forvejen følges af Fællesskabet og medlemsstaterne i relation til deres internationale forpligtelser og aftaler. Som følge af ændringer i mønstret i olieforbruget er den internationale lufttrafiks bunkring blevet en væsentlig bestanddel af dette forbrug.

(13)

Der er behov for at tilpasse og forenkle Fællesskabets statistiske indberetningssystem for olielagre.

(14)

Olielagre kan i princippet opretholdes hvor som helst i Fællesskabet, og det bør derfor gøres lettere at oprette lagre uden for det nationale område. Beslutninger om oprettelse af lagre uden for det nationale område skal træffes af myndighederne i den pågældende medlemsstat, afhængigt af medlemsstatens behov og hensynet til forsyningssikkerheden. Hvor der er tale om lagre, der står til rådighed for en anden virksomhed eller særlig lagerorganisation, er der behov for mere detaljerede regler for at sikre, at disse lagre er til rådighed og tilgængelige i tilfælde af vanskeligheder med olieforsyningen.

(15)

For at sikre, at der ikke opstår problemer på det indre marked, er det ønskeligt at fremme anvendelsen af aftaler mellem medlemsstaterne om minimumsoplagring for at fremme brugen af oplagringsfaciliteter i andre medlemsstater. Det er op til de berørte medlemsstater at træffe afgørelse om at indgå sådanne aftaler.

(16)

Det er formålstjenligt at styrke det administrative tilsyn med lagrene og indføre effektive mekanismer for kontrollen med og opgørelsen af lagre. Det er nødvendigt at indføre sanktioner for at kunne håndhæve en sådan kontrol.

(17)

Rådet bør holdes løbende underrettet om situationen vedrørende mindstelagre i Fællesskabet.

(18)

Målet for den påtænkte handling, nemlig opretholdelse af et højt niveau for olieforsyningssikkerheden i Fællesskabet gennem pålidelige og gennemsigtige mekanismer baseret på solidaritet mellem medlemsstaterne, samtidig med at reglerne om det indre marked og konkurrence overholdes, kan bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(19)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

a)

benzin til motorkøretøjer og brændstof til flyvemaskiner (flybenzin og jet fuel af benzintypen)

b)

gasolie, dieselolie, petroleum og jet fuel af petroleumstypen

c)

fuelolier.

a)

opføres de færdige produkter med deres faktiske vægt

b)

medregnes mineralolie og halvfabrikata således:

a)

mængderne om bord på tankbåde, som med henblik på losning er ankommet til en havn, når havneformaliteterne er afsluttet

b)

de oplagrede mængder i lossehavne

c)

mængderne i forrådstanke ved udgangspunkt for olierørledninger

d)

mængderne i raffinaderiernes forrådstanke, med undtagelse af de mængder, som befinder sig i forbindelsesledninger og i produktionsanlæg

e)

mængderne i lagrene hos raffinaderier, import-, oplagrings- og engrosvirksomheder

f)

de mængder, som befinder sig i storforbrugeres lagre, og som opfylder de nationale forskrifter med hensyn til pligten til at holde permanente lagre

g)

de mængder, som befinder sig under transport i lægtere eller kystskibe inden for statsgrænserne, for så vidt de kan kontrolleres af de ansvarlige myndigheder og kan stilles til øjeblikkelig rådighed.

a)

vedrøre mineralolie og alle mineralolieprodukter, som er nævnt i dette direktiv

b)

fastsætte vilkår og ordninger for opretholdelsen af lagre med det formål at sikre kontrollen med og rådigheden over dem

c)

angive fremgangsmåderne for kontrol med og identifikationen af de omhandlede lagre, bl.a. de metoder, der skal anvendes ved gennemførelsen af og samarbejdet omkring inspektionerne

d)

principielt være indgået med ubegrænset varighed

e)

præcisere, at aftalen, såfremt den kan opsiges ensidigt, ikke må opsiges under en forsyningskrise, og at Kommissionen under alle omstændigheder skal underrettes forud for eventuel opsigelse.

a)

den virksomhed eller den særlige lagerorganisation, der har fået lagrene overdraget, skal have kontraktmæssig ret til at råde over lagrene i aftaleperioden; de nærmere regler for fastsættelsen af prisen for denne rådighed vedtages efter fælles overenskomst mellem parterne

b)

minimumsperioden for en sådan aftale skal være 90 dage

c)

lagerets placering og/eller de virksomheder, der stiller lagrene til rådighed for den virksomhed eller den særlige lagerorganisation, der har fået lagrene overdraget, og mængden og kategorien af lagrede produkter eller mineralolie i det pågældende lager skal specificeres

d)

virksomheden eller den særlige lagerorganisation, der stiller lagrene til rådighed for den virksomhed eller den særlige lagerorganisation, der har fået lagrene overdraget, skal til enhver tid i hele aftaleperioden garantere, at den virksomhed eller den særlige lagerorganisation, der har fået lagrene overdraget, har adgang til lagrene

e)

virksomheden eller den særlige lagerorganisation, der stiller lagrene til rådighed for den virksomhed eller den særlige lagerorganisation, der har fået lagrene overdraget, skal være underkastet lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område lagrene er beliggende, for så vidt angår denne medlemsstats retlige beføjelser til at kontrollere og fastslå lagrenes eksistens.

a)

dagen, på hvilken lagrene er kommet under den foreskrevne minimumsmængde

b)

grunden til de foretagne formindskelser af lagrene

c)

de eventuelt trufne forholdsregler til retablering af lagrene

d)

om muligt den sandsynlige udvikling af lagrene i det tidsrum, i hvilket de forbliver under den foreskrevne minimumsgrænse.

8.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/16

(1)

Rådet bemyndigede den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2)

Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet en aftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik, i det følgende benævnt »aftalen«, i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(3)

Aftalen bør undertegnes og anvendes midlertidigt med forbehold af senere indgåelse —

8.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/28

8.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/29

(1)

Direktiv 2003/85/EF omfatter bestemmelser om minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes ved udbrud af mund- og klovesyge, og visse forebyggende foranstaltninger, der skal give de kompetente myndigheder og landbrugsbefolkningen mere viden om og gøre dem bedre forberedt på mund- og klovesyge.

(2)

Blandt de forebyggende foranstaltninger i direktiv 2003/85/EF er bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal sikre, at håndtering af levende mund- og klovesygevirus med henblik på fremstilling af inaktiverede antigener til fremstilling af vacciner eller fremstilling af vacciner og dermed forbunden forskning kun finder sted på de godkendte laboratorier, der er opført i del B i bilag XI til nævnte direktiv.

(3)

De kompetente myndigheder i Tyskland har officielt underrettet Kommissionen om ændringer vedrørende producenter af mund- og klovesygevacciner i Tyskland. Tyskland har fornyet den fornødne sikkerhedsgaranti for det laboratorium, der ligger i Tyskland.

(4)

Af sikkerhedshensyn er det vigtigt at holde listen i direktiv 2003/85/EF over laboratorier, som har tilladelse til at håndtere levende mund- og klovesygevirus til fremstilling af vaccine, ajourført.

(5)

Det er derfor nødvendigt at erstatte listen i del B i bilag XI til direktiv 2003/85/EF over laboratorier, som har tilladelse til at håndtere levende mund- og klovesygevirus til fremstilling af vaccine, med listen i bilaget til denne beslutning.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

8.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/31

(1)

Klassisk svinepest udgør en fare for tamsvin og vildtlevende svin (vildsvin) i Fællesskabet.

(2)

Udbrud af klassisk svinepest på bedrifter, hvor der holdes tamsvin, kan have meget alvorlige konsekvenser og medføre økonomiske tab i Fællesskabet, særlig hvis de forekommer i områder med en høj svinebelægningsgrad.

(3)

Reglerne for anvendelse af nødvaccination af tamsvin og vildtlevende svin samt definitionen af markørvaccine er fastsat i direktiv 2001/89/EF.

(4)

Fællesskabet har i forvejen 1 000 000 doser levende svækket vaccine mod klassisk svinepest på lager og er ved at indkøbe 1 550 000 doser markørvaccine mod klassisk svinepest.

(5)

Nødvaccination mod klassisk svinepest med markørvaccine i mængder, der overstiger det antal vaccinedoser, Fællesskabet har på lager, er blevet et mere sandsynligt scenario i lyset af situationen i Fællesskabet, navnlig sygdomssituationen i de tiltrædende lande.

(6)

Med henblik på en styrkelse af Fællesskabets evne til hurtigt at reagere over for klassisk svinepest er det nødvendigt at indkøbe et tilstrækkeligt antal doser markørvaccine og at træffe foranstaltninger til at oplagre dem og stille dem hurtigt til rådighed i tilfælde af en nødsituation.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —