5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/3

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1458/2003 (2) omhandler åbning og forvaltning af toldkontingenter for svinekødsprodukter.

(2)

Ifølge den aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater, der blev indgået i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) af 1994 (3), og som blev godkendt ved Rådets afgørelse 2006/333/EF (4), skal det årlige importtoldkontingent for svinekød (erga omnes) forhøjes med 1 430 tons svinekød.

(3)

Den henvisning, der skal stå i importlicensansøgningerne, bør anføres på EU's forskellige sprog.

(4)

Da Bulgarien og Rumænien muligvis tiltræder EU pr. 1. januar 2007, bør der fastsættes en anden periode for indgivelse af licensansøgninger for første kvartal af 2007.

(5)

Forordning (EF) nr. 1458/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød —

1)

Artikel 4, litra d) og e), affattes således:

2)

I artikel 5, stk. 1, indsættes følgende afsnit:

»For perioden 1. januar til 31. marts 2007 kan licensansøgninger dog indgives i løbet af de første 15 dage af januar 2007.«

3)

Bilag I til IV affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/10

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1774/2002 er der fastsat særlige krav vedrørende bestemmelser om animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

(2)

Med henblik på at undgå enhver risiko for udbredelse af patogener og/eller restkoncentrationer er det i forordning (EF) nr. 1774/2002 fastsat, at animalske biprodukter skal forarbejdes, opbevares og holdes adskilt i et godkendt anlæg, som der føres tilsyn med, og som udpeges af den pågældende medlemsstat, eller de skal bortskaffes på en hensigtsmæssig måde. I nævnte forordnings kapitel III og IV er der fastsat krav vedrørende godkendelse af sådanne anlæg.

(3)

I henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1774/2002 skal medlemsstaterne udarbejde en liste over de anlæg, der er godkendt i henhold til nævnte forordning.

(4)

Der er derfor nødvendigt at fastsætte gennemførelsesbestemmelser om sådanne lister over godkendte anlæg, herunder om udformningen af oplysningerne i sådanne lister på nationale websteder, som Kommissionen og offentligheden har adgang til. Det er endvidere nødvendigt at oprette et websted, der skal vedligeholdes af Kommissionen, vedrørende listerne.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/12

(1)

Ifølge artikel 27, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (1) skal fysiske og juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, der har fremstillet vin, levere samtlige biprodukter fra denne vinfremstilling til destillation.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser for denne destillationsforpligtelse og i forordningens artikel 49 mulighed for undtagelser fra forpligtelsen.

(3)

Ungarn har vedtaget de fornødne bestemmelser til gennemførelse af destillationsforpligtelsen. For tiden er de ungarske destilleriers kapacitet dog ikke stor nok til at behandle alle biprodukter.

(4)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1990/2004 (3) blev Ungarn bemyndiget til at udelukke visse kategorier af producenter fra forpligtelsen til at destillere biprodukter fra vinfremstilling for produktionsåret 2004/05. Bemyndigelsen blev videreført til produktionsåret 2005/06. Som følge af den ovenfor beskrevne situation bør bemyndigelsen videreføres til produktionsåret 2006/07.

(5)

Forordning (EF) nr. 1990/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/13

(1)

Ifølge artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der foretages krisedestillation i tilfælde af usædvanlige markedsforstyrrelser som følge af stor overskudsproduktion. Foranstaltningen kan begrænses til bestemte vinkategorier eller til bestemte produktionsområder, og den kan anvendes på kvbd på anmodning fra den pågældende medlemsstat.

(2)

Portugal har anmodet om, at der gives adgang til krisedestillation af bordvin produceret i Portugal.

(3)

Der er konstateret en stor overskudsproduktion på markedet for bordvin i Portugal, hvilket afspejles i faldende priser og en foruroligende stigning i lagrene ved udgangen af produktionsåret 2005/06. For at vende denne negative udvikling og således afhjælpe den vanskelige markedssituation er det nødvendigt at bringe lagrene af bordvin ned på et niveau, der anses for normalt til at dække markedsbehovet.

(4)

Da betingelserne i artikel 30, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 er opfyldt, bør der gives adgang til en krisedestillation af højst 200 000 hl bordvin.

(5)

Krisedestillationen, som der gives adgang til ved denne forordning, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (2), hvad angår den destillationsforanstaltning, som er fastsat ved artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999. Andre bestemmelser i forordning (EF) nr. 1623/2000 bør også finde anvendelse, bl.a. bestemmelserne om levering af alkohol til interventionsorganet og udbetaling af forskud.

(6)

Den opkøbspris, som destilleriet skal betale producenten, bør fastsættes på et sådant niveau, at markedsforstyrrelsen afhjælpes, og producenterne får mulighed for at gøre brug af foranstaltningen.

(7)

Det produkt, der fremkommer ved krisedestillationen, må kun være råalkohol eller neutral alkohol, der skal leveres til interventionsorganet for at forhindre forstyrrelser på det marked for konsumalkohol, som i første række forsynes ved destillation i henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/15

(1)

Rådet bemyndigede den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2)

Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet en aftale med Den Libanesiske Republik om visse aspekter af lufttrafik i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(3)

Den aftale, Kommissionen har forhandlet, bør undertegnes og anvendes midlertidigt med forbehold af eventuel senere indgåelse —

5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/26

(1)

Reformen af Lissabon-strategien i 2005 har lagt hovedvægten på vækst og beskæftigelse. Retningslinjerne for beskæftigelsen (4) fra den europæiske beskæftigelsesstrategi og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (5) er blevet vedtaget som en integreret pakke, hvorved den europæiske beskæftigelsesstrategi spiller en ledende rolle i gennemførelsen af Lissabon-strategiens beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske mål.

(2)

Den Europæiske Union må i endnu højere grad mobilisere alle egnede nationale og fælles virkemidler, herunder samhørighedspolitikken, inden for Lissabon-strategiens tre dimensioner — den økonomiske, den sociale og den miljømæssige — så man bedre udnytter de dermed forbundne synergieffekter som elementer i en bæredygtig udvikling.

(3)

Beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik bør kun gennemrevideres hvert tredje år, og i de mellemliggende år indtil 2008 bør opdateringen heraf være stærkt begrænset for at sikre den grad af stabilitet, som er nødvendig for en effektiv gennemførelse.

(4)

Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i Kommissionens årlige statusrapport og i den fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne fortsat bør gøre deres yderste på de prioriterede områder:

(5)

Det Europæiske Råd understregede på mødet den 23.-24. marts 2006 den centrale rolle, som beskæftigelsespolitikkerne spiller inden for rammerne af Lissabon-dagsordenen, og nødvendigheden af at øge beskæftigelsesmulighederne for prioriterede kategorier inden for en livscyklustilgang. I den forbindelse godkendte det den europæiske ligestillingspagt, som yderligere skal højne profilen for integration af kønsaspektet og fremme forbedringen af kvinders udsigter og muligheder i stor målestok.

(6)

Fjernelsen af hindringerne for arbejdstagernes mobilitet, som er fastlagt i traktaterne, herunder tiltrædelsestraktaterne, burde styrke det indre markeds funktion og forbedre dets vækst- og beskæftigelsespotentiale.

(7)

I lyset af både Kommissionens gennemgang af de nationale reformprogrammer og Det Europæiske Råds konklusioner bør der nu fokuseres på en effektiv og rettidig gennemførelse med særlig opmærksomhed på de vedtagne kvantitative mål som fastlagt i retningslinjerne for 2005-2008, i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner.

(8)

Medlemsstaterne bør tage hensyn til beskæftigelsesretningslinjerne, når de programmerer deres anvendelse af Fællesskabets midler, især af Den Europæiske Socialfond.

(9)

I betragtning af retningslinjernes karakter af en integreret pakke bør medlemsstaterne gennemføre de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik fuldt ud —

5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/28

(1)

Ved direktiv 2002/53/EF er Rådet tillagt kompetence til at fastslå, om officielle undersøgelser, der foretages af sorter i et tredjeland, frembyder samme garanti som de undersøgelser, medlemsstaterne foranstalter.

(2)

I henhold til gældende bestemmelser i Kroatien om officielle sortsundersøgelser af hvede, byg og majs sker godkendelse af sorter for så vidt angår deres selvstændighed, stabilitet og ensartethed på grundlag af resultaterne af officielle undersøgelser, især dyrkningsundersøgelser, som omfatter et tilstrækkeligt stort antal kendetegn til at muliggøre en beskrivelse af sorten.

(3)

En undersøgelse af bestemmelserne og anvendelsen af dem i Kroatien på ovennævnte tre arter har vist, at de frembyder samme garanti som de undersøgelser, medlemsstaterne foranstalter, forudsat at visse supplerende betingelser er opfyldt.

(4)

Denne beslutning udelukker ikke, at Fællesskabets konstateringer af ligestilling ophæves, såfremt de betingelser, de byggede på, ikke længere er opfyldt eller ophører med at være opfyldt.

(5)

Eftersom der kan være behov for hyppige ændringer af de tekniske bestemmelser i bilagene, bør bilagene ændres efter proceduren i artikel 4 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen (2) —

5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/30

5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/31

(1)

Den 27. januar 2006 og 28. februar 2006 forelagde Den Italienske Republik Kommissionen dekret nr. 35 og 36 fra det italienske ministerium for infrastruktur og transport af 29. december 2005 (offentliggjort i Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana den 11. januar 2006), hvorved der blev pålagt forpligtelse til offentlig tjeneste på i alt 16 ruter mellem Sardinien og de vigtigste nationale lufthavne, og Kommissionen blev anmodet om at offentliggøre en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2408/92.

(2)

Den 24. marts 2006 offentliggjorde Kommissionen en bekendtgørelse om forpligtelse til offentlig tjeneste, jf. dekret nr. 35 (»bekendtgørelsen af 24. marts 2006«) (2) for følgende seks ruter:

(3)

Den 21. april 2006 offentliggjorde Kommissionen en anden bekendtgørelse om forpligtelse til offentlig tjeneste, jf. dekret nr. 36 (»bekendtgørelsen af 21. april 2006«) (3) for følgende ti ruter:

(4)

Hovedelementerne i disse forpligtelser til offentlig tjeneste, der er offentliggjort i de to bekendtgørelser, er følgende:

(5)

Det bør bemærkes, at Den Italienske Republik forud for indførelsen af forpligtelsen til offentlig tjeneste ved denne beslutning havde indført en forpligtelse til offentlig tjeneste i kraft af dekreter af 1. august 2000 og 21. december 2000, på seks ruter mellem lufthavnene på Sardinien og i Rom og Milano. Disse forpligtelser er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 7. oktober 2000 (4) (»bekendtgørelsen af 7. oktober 2000«). I medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), i forordning (EØF) nr. 2408/92 blev de berørte ruter givet i udbud for at udvælge luftfartsselskaber med henblik på at give disse eneret på beflyvningen af ruterne samt en finansiel kompensation (5).

(6)

Følgende luftfartsselskaber fik tilladelse til at beflyve ruterne i overensstemmelse med forpligtelsen til offentlig tjeneste:

(7)

Denne ordning blev erstattet af forpligtelsen, som er indført ved det italienske dekret af 8. november 2004 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 10. december 2004 (»bekendtgørelsen af 10. december 2004«) (6). Efter en afgørelse i Lazios regionale forvaltningsdomstol den 17. marts 2005, hvorved dekretet af 8. november 2004 blev delvist ophævet, oplyste de italienske myndigheder Kommissionen om, at de havde »suspenderet« disse forpligtelser. Der blev offentliggjort en bekendtgørelse om dette i Den Europæiske Unions Tidende den 1. juli 2005 (7). Den 6. december 2005 oplyste de italienske myndigheder Kommissionen om, at dekretet af 8. november var blevet ophævet med virkning fra den 15. november 2004.

(8)

Den 28. februar 2006 oplyste de italienske myndigheder Kommissionen om, at der blev vedtaget et dekret den 23. februar 2006 om ændring af dekret nr. 35 af 29. december 2005, hvorved dekreterne af 1. august 2000 og 21. december 2000 blev ophævet med virkning fra den 2. maj 2006.

(9)

I en meddelelse til Kommissionen af 22. marts 2005 erklærede de italienske myndigheder, at forpligtelserne til offentlig tjeneste, der er offentliggjort i bekendtgørelsen af 7. oktober 2000, blev anvendt »på frivillig basis«. Dette var den første gang, de italienske myndigheder oplyste Kommissionen om, at disse forpligtelser til offentlig tjeneste fortsat blev anvendt.

(10)

Retsreglerne for forpligtelser til offentlig tjeneste er fastlagt i forordning (EØF) nr. 2408/92 (»forordningen«), som har til formål at definere betingelserne for anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for luftfartssektoren.

(11)

Forpligtelsen til offentlig tjeneste defineres som en undtagelse fra princippet i forordningen, hvori det hedder, at »Medmindre andet følger af denne forordning, tillader den (de) berørte medlemsstat(er) EF-luftfartsselskaber at udøve trafikrettigheder på ruter inden for Fællesskabet« (8).

(12)

Betingelserne for at kunne indføre en forpligtelse er fastsat i artikel 4. Denne fortolkes strengt under overholdelse af principperne om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet. Den skal være behørigt begrundet ud fra kriterierne i denne artikel.

(13)

Nærmere bestemt fastsættes det i retsreglerne om forpligtelse til offentlig tjeneste, at en medlemsstat kan indføre en forpligtelse vedrørende ruteflyvning til en lufthavn i et yderområde eller et udviklingsområde eller på en rute med ringe trafik til en regional lufthavn, hvis ruten betragtes som vital for den økonomiske udvikling i det område, hvor lufthavnen er beliggende, i det omfang det er nødvendigt for at sikre passende ruteflyvning på ruten i overensstemmelse med fastsatte krav med hensyn til kontinuitet, regelmæssighed, kapacitet og prisfastsættelse, som luftfartsselskaberne ikke ville have påtaget sig, hvis de alene skulle tilgodese deres kommercielle interesser.

(14)

Om ruteflyvningen på en rute er passende, vurderes af medlemsstaterne på grundlag af almene hensyn, muligheden for at anvende andre transportformer og disse transportformers evne til at opfylde det pågældende transportbehov, og den samlede virkning af indsatsen fra alle luftfartsselskaber, der beflyver eller agter at beflyve ruten.

(15)

Der er fastsat en mekanisme med to faser i artikel 4: I en første fase (artikel 4, stk. 1, litra a)) indfører den berørte medlemsstat en forpligtelse til offentlig tjeneste på en eller flere ruter, og ruterne er åbne for alle EF-luftfartsselskaber, når blot de overholder de nævnte forpligtelser. Såfremt intet luftfartsselskab udtrykker ønske om at beflyve ruten i overensstemmelse med den forpligtelse til offentlig tjeneste, der gælder for ruten, kan medlemsstaten i en anden fase (artikel 4, stk. 1, litra d)) begrænse adgangen til denne rute til blot ét luftfartsselskab i en periode på indtil tre år, som kan forlænges. Luftfartsselskabet udvælges på grundlag af en udbudsrunde på fællesskabsplan. Det udvalgte luftfartsselskab kan derefter få udbetalt en finansiel ydelse for at opfylde forpligtelsen til offentlig tjeneste.

(16)

Ifølge artikel 4, stk. 3, har Kommissionen beføjelse til at beslutte, om en indført forpligtelse til offentlig tjeneste fortsat skal gælde - beslutningen træffes på grundlag af en undersøgelse enten på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ. Kommissionens beslutning meddeles Rådet og medlemsstaterne. Indbringer en medlemsstat beslutningen for Rådet, kan dette med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse.

(17)

I forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), nævnes en række kumulative kriterier, som forpligtelser til offentlig tjeneste skal opfylde:

(18)

Derudover er forpligtelserne til offentlig tjeneste også underlagt de grundlæggende principper om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling (se f.eks. Domstolens dom af 20. februar 2001 i sag C-205/99, Asociación Profesional de Empresas Navieras de Líneas Regulares (Analir) m.fl. mod Administración General del Estado, Sml. 2001 I, s. 1271.

(19)

I det foreliggende tilfælde findes der adskillige bestemmelser i bekendtgørelserne om forpligtelserne til offentlig tjeneste, der er offentliggjort i EU-Tidende på anmodning af Den Italienske Republik, hvor der hersker alvorlig tvivl om, hvorvidt de er i overensstemmelse med forordningens artikel 4. Navnlig skal følgende fremhæves:

(20)

Kravet om, at de interesserede luftfartsselskaber skal beflyve seks af de ruter, der er omfattet af forpligtelsen, som et samlet hele, kan virke særligt indskrænkende for den fri udveksling af tjenesteydelser. Kravet har tilsyneladende ingen hjemmel i forordningens artikel 4, stk. 1, og det kunne være i modstrid med principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling af følgende årsager:

(21)

I begge bekendtgørelsers pkt. 1.6. åbnes der mulighed for, at hvis flere luftfartsselskaber accepterer en forpligtelse til offentlig tjeneste på samme rute, har ENAC til opgave »at gribe ind«»for at undgå overkapacitet« ved at sikre en »lige fordeling af ruterne og hyppighederne« af flyafgange blandt de berørte luftfartsselskaber. Dette har tilsyneladende ingen hjemmel i forordningens artikel 4, stk. 1, og det kunne være i modstrid med artikel 3, stk. 1, idet det begrænser luftfartsselskaberne ret til frit at vælge, på hvilke ruter og med hvilken hyppighed de ønsker at flyve. Desuden tyder eksistensen af »overkapacitet« på, at myndighedsindgriben ikke er nødvendig for at sikre, at transportselskaberne opfylder de basale transportbehov.

(22)

Kravet i begge bekendtgørelsers pkt. 4.8 om at tilbyde rabatpriser til passagerer alene på grund af deres fødested (i dette tilfælde på Sardinien), har tilsyneladende ingen lovmæssig hjemmel og kan udgøre ulovlig indirekte forskelsbehandling på grund af nationalitet (se eksempelvis sag C-388/01, Kommissionen mod Italien, Sml. 2003 I, s. 721).

(23)

Der er ikke givet en tilstrækkelig forklaring, hvormed det begrundes:

(24)

Trods det, at Kommissionen henledte de italienske myndigheders opmærksomhed på de mange problematiske forhold og udtrykte tvivl om, hvorvidt bekendtgørelserne vedrørende forpligtelserne til offentlig tjeneste opfylder forordningen, besluttede Den Italienske Republik at offentliggøre dem.

(25)

Efter offentliggørelsen har flere interesserede parter kontaktet Kommissionen for uformelt at tilkendegive deres betænkeligheder ved og klage over den forskelsbehandling og manglende proportionalitet, der kendetegner forpligtelsen til offentlig tjeneste.

(26)

I lyset af de ovennævnte forhold og i medfør af forordningens artikel 4, stk. 3, kan Kommissionen indlede en undersøgelse af, om udviklingen på en eller flere af de berørte ruter begrænses i urimelig grad af indførelsen af forpligtelsen til offentlig tjeneste, for at kunne beslutte, om indførelsen af den nævnte forpligtelse fortsat skal gælde for de berørte ruter.

(27)

Den 9. marts 2006 anmodede Kommissionen i overensstemmelse med forordningens artikel 12 de italienske myndigheder om at forelægge visse oplysninger angående de pågældende forpligtelser til offentlig tjeneste. De italienske myndigheders svar af 22. marts 2006 var ikke fyldestgørende —

—

En udførlig redegørelse for de socioøkonomiske mål, der tilstræbes opfyldt med pålæggelsen af den i artikel 1 omhandlede forpligtelse til offentlig tjeneste og en begrundelse for, at sådanne forpligtelser er egnede og står i forhold til de formål, der søges opfyldt — navnlig hvad angår de ti nye ruter, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen af 7. oktober 2000.

—

En udførlig redegørelse for den praktiske gennemførelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå »overkapacitet«, hvis flere luftfartsselskaber påtager sig en forpligtelse til offentlig tjeneste på samme rute, jf. pkt. 1.6. i de to bekendtgørelser, der omhandles i artikel 1, og en begrundelse for foranstaltningerne på baggrund af artikel 4, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2408/92.

—

En juridisk analyse med baggrund i fællesskabsretten, hvor der gives en begrundelse for de forskellige betingelser i den i artikel 1 omhandlede forpligtelse til offentlig tjeneste, og navnlig:

—

En detaljeret analyse af de økonomiske forbindelser mellem regionerne på Sardinien og i resten af Italien omkring de lufthavne, som er omfattet af forpligtelsen til offentlig tjeneste, der er omhandlet i artikel 1.

—

En detaljeret analyse af de ruteflyvninger, som p.t. tilbydes mellem de lufthavne på Sardinien og i resten af Italien, der er omfattet af de i artikel 1 omhandlede forpligtelser til offentlig tjeneste, herunder også udbuddet af indirekte flyafgange, samt en angivelse af, hvornår dekret nr. 36 trådte i kraft.

—

En detaljeret analyse af mulighederne for at benytte andre transportformer og disse transportformers kapacitet med henblik på at opfylde transportbehovet.

—

En analyse af den aktuelle efterspørgsel efter flyvninger på hver rute, som er omfattet af disse forpligtelser, herunder driftsprognoser (passagerer, gods, finansielle prognoser osv.) fra luftfartsselskabet eller luftfartsselskaberne.

—

En præcis beskrivelse af den nødvendige rejsetid og kravene til afgange for med vejtransport at forbinde de sardinske lufthavne, som er omfattet af denne forpligtelse.

—

En beskrivelse af, i hvilket omfang disse forpligtelser er opfyldt på dagen for meddelelsen af denne beslutning og angivelse af det eller de luftfartsselskaber, som driver ruterne i henhold til forpligtelsen til offentlig tjeneste.

—

Eventuelle søgsmål, som måtte være indbragt for de nationale retsinstanser på dagen for meddelelsen af denne beslutning, og de juridiske forhold vedrørende indførelsen af forpligtelsen til offentlig tjeneste.

—

En redegørelse for, om de forpligtelser til offentlig tjeneste, der er offentliggjort i bekendtgørelsen af 7. oktober 2000, fortsat fandt anvendelse efter suspenderingen og ophævelsen af de forpligtelser, der er offentliggjort i bekendtgørelsen af 10. december 2004, og — i givet fald — på hvilket retsgrundlag, samt for årsagerne til, at de italienske myndigheder ikke omgående oplyste Kommissionen herom.

5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/38

(1)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forskrifter om sikkerhed, som anført i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (1), træffer medlemmet af Kommissionen med ansvar for sikkerhedsspørgsmål passende foranstaltninger til at sikre, at Kommissionens sikkerhedsforskrifter overholdes inden for Kommissionen og af bl.a. eksterne tjenesteleverandører i forbindelse med behandling af EU-klassificerede oplysninger.

(2)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forskrifter om sikkerhed kan medlemsstaterne, andre institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet i henhold til eller på grundlag af traktaterne, modtage EU-klassificerede oplysninger på betingelse af, at de sikrer, at regler, der svarer nøje til forskrifterne, overholdes inden for deres tjenester og deres bygninger, bl.a. af eksterne tjenesteleverandører.

(3)

Kommissionens forskrifter om sikkerhed indeholder på nuværende tidspunkt ingen bestemmelser om, hvordan de grundlæggende principper og minimumsstandarder bør anvendes, såfremt Kommissionen overdrager opgaver, som involverer, medfører og/eller indeholder EU-klassificerede oplysninger, til eksterne enheder ved kontrakt eller tilskudsaftale.

(4)

Det er derfor nødvendigt at indsætte specifikke fælles minimumsstandarder herom i Kommissionens forskrifter om sikkerhed og i de sikkerhedsforskrifter, der er knyttet som bilag dertil.

(5)

De fælles minimumsstandarder bør ligeledes overholdes af medlemsstaterne i forbindelse med foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nationale ordninger, hvis medlemsstaterne ved kontrakt eller tilskudsaftale overdrager opgaver, der involverer, medfører og/eller indeholder EU-klassificerede oplysninger, til eksterne enheder, der er anført i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forskrifter om sikkerhed.

(6)

Disse fælles minimumsstandarder bør anvendes med forbehold af andre relevante retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (2), Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 (4) om gennemførelsesbestemmelser hertil, navnlig til bilaterale og multilaterale aftaler omhandlet i artikel 106 og 107 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 —

1)

I artikel 2, stk. 1, indsættes følgende afsnit:

»Når en kontrakt eller tilskudsaftale mellem Kommissionen og en ekstern kontrahent eller en tilskudsmodtager medfører behandling af EU-klassificerede oplysninger inden for kontrahentens eller modtagerens bygninger, skal de passende foranstaltninger, som den pågældende kontrahent eller modtager skal træffe for at sikre, at de i artikel 1 omtalte forskrifter overholdes i forbindelse med behandling af EU-klassificerede oplysninger, være en integrerende del af kontrakten eller tilskudsaftalen.«

2)

Der foretages følgende ændringer af sikkerhedsforskrifterne i bilaget til Kommissionens forskrifter om sikkerhed:

5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/44

(1)

I henhold til artikel 52 træffer Styrelsesrådet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at pengesedler udstedt i valutaer med uigenkaldeligt fastlåste vekselkurser omveksles af de nationale centralbanker (NCB’er) i deltagende medlemsstater til deres respektive pariværdier. Disse foranstaltninger omfatter omveksling af en ny deltagende medlemsstats pengesedler: a) i eurosedler eller –mønter, eller b) til kreditering af en konto med et beløb. Hvis en ny deltagende medlemsstat modsætningsvis har en overgangsperiode, vil disse foranstaltninger i stedet omfatte veksling af pengesedler: a) i den nye deltagende medlemsstats nationale valuta, eller b) kreditering af en konto.

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (1) åbner mulighed for forskellige mulige overgangordninger for medlemsstater, der indfører euroen. Denne retningslinje sikrer, at omveksling af nye deltagende medlemsstater pengesedler kan ske uafhængigt af, hvilken national overgangsordning er valgt.

(3)

Visse typer pengesedler, såsom stærkt beskadigede sedler og sedler, der er mærket som led i en national mærkningsordning med henblik på at lette og beskytte inddragelsen af nationale pengesedler, opfylder normalt ikke betingelserne for omveksling, og er derfor udelukket fra omveksling i henhold til denne retningslinje.

(4)

Såfremt der i en ny deltagende medlemsstat gælder en overgangsperiode, vil varigheden af foranstaltningerne i medfør af denne retningslinje være længere i denne stat, idet de tager hensyn til denne periode. En sådan overgangsperiode bør dog ikke forlænge omvekslingsperioden for pengesedler i andre nye medlemsstater —

—

»deltagende medlemsstat«: en medlemsstat, der har indført euroen

—

»ny deltagende medlemsstat«: en deltagende medlemsstat, som har indført euroen, men i hvilken eurosedler og –mønter ikke er eneste lovlige betalingsmiddel

—

»dato for indførelse af euroen«: den dato, hvor ophævelsen af den pågældende medlemsstats dispensation i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, træder i kraft

—

»perioden med to valutaer i omløb«: perioden mellem datoen for indførelse af eurosedler og – mønter i en given ny deltagende medlemsstat og den sidste dag, hvor den nationale valuta i den nye deltagende medlemsstat kan anvendes som lovligt betalingsmiddel parallelt med euroen

—

»dato for indførelse af eurosedler og –mønter«: den dato, hvor eurosedler og -mønter opnår status som lovligt betalingsmiddel i en given ny deltagende medlemsstat

—

»national valuta«: sedler og mønter i en ny deltagende medlemsstat, der udstedtes af den kompetente myndighed i denne medlemsstat før datoen for indførelse af euroen

—

»en ny deltagende medlemsstats pengesedler«: pengesedler udstedt af NCB’en i en ny deltagende medlemsstat, som var lovligt betalingsmiddel på dagen før datoen for indførelse af euroen, og som præsenteres for en anden NCB eller dennes udnævnte repræsentant med henblik på omveksling

—

»overgangsperiode«: et tidsrum af højst tre års varighed, der begynder kl. 00.00 på datoen for indførelse af euroen og slutter kl. 00.00 (lokal tid) på datoen for indførelse af eurosedler og -mønter

—

»NCB i Eurosystemet«: en NCB i en deltagende medlemsstat (herunder en NCB i en ny deltagende medlemsstat)

—

»pariværdi«: den værdi, der er resultatet af de omvekslingskurser, som er vedtaget af EU-Rådet i henhold til artikel 123, stk.4, uden difference mellem købs- og salgskurser

—

»mærkning«: identifikation af pengesedler ved brug af et entydigt og særligt kendetegn, fx gennemhulning ved perforering, som led i en national mærkningsordning med henblik på at lette og beskytte inddragelse af pengesedler i en ny deltagende medlemsstat, som er udstedt af den kompetente myndighed i denne medlemsstat før datoen for indførelse af euroen.

i)

for en given transaktion, eller

ii)

på en enkelt dag

a)

fra datoen for en ny deltagende medlemsstats indførelse af euroen

b)

indtil alle pengesedler er omvekslet, som er præsenteret til omveksling inden udløbet af en periode på to måneder efter datoen for den nye deltagende medlemsstats indførelse af euroen.