(OVERSÆTTELSE)

STOCKHOLM-KONVENTIONEN OM PERSISTENTE ORGANISKE MILJØGIFTE

PARTERNE I DENNE KONVENTION —

SOM ERKENDER, at persistente organiske miljøgifte udviser toksiske egenskaber, modstår nedbrydning, bioakkumulerer og transporteres gennem luft, vand og migrerende arter på tværs af internationale grænser og deponeres langt fra udslipsstedet, hvor de ophobes i terrestriske og akvatiske økosystemer,

SOM ER KLAR OVER de sundhedsproblemer, specielt i udviklingslandene, som lokal eksponering for persistente organiske miljøgifte kan medføre, navnlig for kvinder og derigennem for de kommende generationer,

SOM ERKENDER, at de arktiske økosystemer og oprindelige folk er særligt udsatte på grund af biomagnifikationen af persistente organiske miljøgifte, og at forurening af deres traditionelle fødevarer er en trussel mod folkesundheden,

SOM ER KLAR OVER behovet for en global indsats over for persistente organiske miljøgifte,

SOM ER OPMÆRKSOMME på beslutning 19/13 C af 7. februar 1997 fra Styrelsesrådet for De Forenede Nationers Miljøprogram om iværksættelse af en international indsats til beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed gennem foranstaltninger, der tager sigte på at mindske og/eller forhindre emissioner og udledninger af persistente organiske miljøgifte,

SOM MINDER OM vedkommende bestemmelser i de relevante internationale miljøkonventioner, særlig Rotterdam-konventionen om forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel og Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf samt regionale aftaler udarbejdet inden for rammerne af konventionens artikel 11,

SOM OGSÅ MINDER OM de vedkommende bestemmelser i Rio-erklæringen om miljø og udvikling samt Agenda 21,

SOM ERKLÆRER, at forsigtighedshensynet ligger til grund for indsatsen for samtlige parters vedkommende, og at det udmøntes i denne konvention,

SOM ERKENDER, at denne konvention og andre internationale aftaler på handels- og miljøområdet gensidigt understøtter hinanden,

SOM BEKRÆFTER, at staterne, i overensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt og principperne i international ret, har suveræn ret til at udnytte deres egne ressourcer i henhold til deres egen miljø- og udviklingspolitik og pligt til at sikre, at aktiviteter, der hører under deres jurisdiktion eller kontrol, ikke forårsager miljøskader i andre lande eller områder uden for grænserne for deres nationale jurisdiktion,

SOM TILGODESER de særlige omstændigheder og behov, der gør sig gældende for udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede heraf, og lande med overgangsøkonomi, især behovet for, at deres muligheder for at håndtere kemikalier styrkes, bl.a. gennem teknologioverførsel, teknisk og finansiel bistand og fremme af samarbejdet mellem parterne,

SOM TIL FULDE TAGER HENSYN TIL Handlingsprogrammet for bæredygtig Udvikling i de små østater blandt Udviklingslandene, vedtaget i Barbados den 6. maj 1994,

SOM MÆRKER SIG industri- og udviklingslandenes respektive muligheder, samt landenes fælles, men differentierede ansvar, som fastsat i princip 7 i Rio-erklæringen om miljø og udvikling,

SOM ERKENDER de vigtige bidrag, som den private sektor og ikke-statslige organisationer kan yde i indsatsen for at mindske og/eller forhindre emissioner og udledninger af persistente organiske miljøgifte,

SOM UNDERSTREGER vigtigheden af, at producenter af persistente organiske miljøgifte påtager sig ansvaret for at reducere de skadelige virkninger forårsaget af deres produkter og for at informere brugerne, myndighederne og offentligheden om de pågældende kemikaliers farlige egenskaber,

SOM ER KLAR OVER nødvendigheden af, at der træffes foranstaltninger til at forhindre skadelige virkninger forårsaget af persistente organiske miljøgifte på alle stadier af deres livscyklus,

SOM BEKRÆFTER princip 16 i Rio-erklæringen om miljø og udvikling, hvori det hedder, at de nationale myndigheder bør bestræbe sig på at fremme internalisering af miljøomkostningerne og anvendelse af økonomiske virkemidler, idet de tilgodeser princippet om, at forureneren bør afholde forureningsomkostningerne, med behørig hensyntagen til offentlighedens interesse og uden fordrejning af international handel og investeringer,

SOM OPFORDRER parter, der ikke har systemer til regulering og vurdering af pesticider og industrikemikalier, til at udvikle sådanne systemer,

SOM ERKENDER vigtigheden af udvikling og anvendelse af miljøforsvarlige alternative processer og kemikalier,

SOM ER BESLUTTET PÅ at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod skadevirkninger fra persistente organiske miljøgifte,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Målsætning

Formålet med denne konvention er at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod persistente organiske miljøgifte, under hensyntagen til den forsigtige tilgang, der er fremsat i princip 15 i Rio-erklæringen om miljø og udvikling.

Artikel 2

Definitioner

I denne konvention forstås ved:

a)	»part«: en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, der har givet sit samtykke til at være bundet denne konvention, og for hvilken konventionen er trådt i kraft

b)

»regional organisation for økonomisk integration«: en organisation oprettet af suveræne stater i et givet geografisk område, som af dens medlemsstater har fået tildelt kompetence på de af denne konvention omfattede områder, og som, efter organisationens interne procedurer, er behørigt bemyndiget til at undertegne, ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde denne konvention

c)	»tilstedeværende og stemmeafgivende parter«: parter, der er til stede og afgiver stemme for eller imod.

Artikel 3

Foranstaltninger til at reducere eller forhindre udslip fra tilsigtet fremstilling og anvendelse

1.   Hver part forpligter sig til:

a)

at forbyde og/eller træffe de fornødne retslige og administrative foranstaltninger til at udfase: i) fremstilling og anvendelse af de i bilag A opførte kemikalier, i overensstemmelse med bestemmelserne i samme bilag, og ii) import og eksport af de i bilag A opførte kemikalier, i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2, og

b)	at begrænse fremstilling og anvendelse af de i bilag B opførte kemikalier, i overensstemmelse med bestemmelserne i samme bilag.

2.   Hver part træffer foranstaltninger til at sikre:

a)	at et kemikalie i bilag A eller bilag B kun importeres: i) med henblik på miljøforsvarlig bortskaffelse, som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), eller ii) med henblik på anvendelser eller formål, der er tilladt for den pågældende part i medfør af bilag A eller bilag B

b)

at et kemikalie i bilag A, som er omfattet af en fremstillings‐ eller anvendelsesspecifik undtagelse, eller et kemikalie i bilag B, som er omfattet af en fremstillings‐ eller anvendelsesspecifik undtagelse, eller for hvilket der findes et acceptabelt formål, under hensyntagen til de relevante bestemmelser i de gældende internationale aftaler om forudgående informeret samtykke, kun eksporteres: i) med henblik på miljøforsvarlig bortskaffelse, som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d) ii) til en part, der har tilladelse til at anvende det pågældende kemikalie i medfør af bilag A eller bilag B, eller iii) til en stat, der ikke er part i denne konvention, og som har udstedt et årscertifikat til den eksporterende part. Certifikatet specificerer den tilsigtede anvendelse af kemikaliet og indeholder en erklæring, om, at den importerende stat for det pågældende kemikalies vedkommende forpligter sig til: a. at beskytte menneskers sundhed og miljøet ved at træffe de fornødne foranstaltninger til at minimere eller forhindre udslip b. at overholde bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, og c. om relevant, at overholde bestemmelserne i bilag B, del II, stk. 2. Certifikatet omfatter endvidere fornøden understøttende dokumentation, som f.eks. lovgivning, regler og administrative eller politiske retningslinjer. Den eksporterende part fremsender certifikatet til sekretariatet senest 60 dage efter modtagelsen

c)	at et kemikalie i bilag A, som ikke længere er omfattet af fremstillings‐ eller anvendelsesspecifikke undtagelser for nogen af parterne, ikke eksporteres, medmindre det sker med henblik på miljøforsvarlig bortskaffelse, som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d).

d)	I dette stykke omfatter »stat, der ikke er part i denne konvention« for så vidt angår et givet kemikalie, en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, som ikke har indvilliget i at være bundet af konventionen for så vidt angår det pågældende kemikalie.

3.   Hver part, der har et eller flere systemer til regulering og vurdering af nye pesticider eller nye industrikemikalier, træffer med henblik på at forhindre fremstilling og anvendelse foranstaltninger til at regulere nye pesticider eller nye industrikemikalier, som under hensyntagen til kriterierne i bilag D, stk. 1, udviser egenskaber, der er karakteristiske for persistente organiske miljøgifte.

4.   Hver part, der har et eller flere systemer til regulering og vurdering af pesticider eller industrikemikalier, tager inden for rammerne af disse systemer i givet fald hensyn til kriterierne i bilag D, stk. 1, ved vurderingen af ibrugværende pesticider eller industrikemikalier.

5.   Medmindre andet er fastsat i denne konvention, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse på mængder af et kemikalie, der skal anvendes til laboratorieforskning eller som referencestandard.

6.   Enhver part, der har en specifik undtagelse i medfør af bilag A eller en specifik undtagelse eller et acceptabelt formål i medfør af bilag B, træffer passende foranstaltninger til, at fremstilling eller anvendelse i medfør af sådanne undtagelser eller acceptable formål sker på en måde, der forhindrer eller minimerer eksponering af mennesker og udslip til miljøet. Ved anvendelser i medfør af undtagelser eller acceptable formål, der ved normal brug indebærer tilsigtet udslip til miljøet, skal sådanne udslip begrænses mest muligt, under hensyntagen til gældende normer og retningslinjer.

Artikel 4

Register over specifikke undtagelser

1.   Der oprettes hermed et register til identifikation af parter, som har specifikke undtagelser opført i bilag A eller bilag B. Registret omfatter ikke parter, der gør brug af de bestemmelser i bilag A eller bilag B, som kan gøres gældende af alle parter. Registret føres af sekretariatet og er tilgængeligt for offentligheden.

2.   Registret omfatter:

a)	en liste over de i bilag A og bilag B anførte typer af specifikke undtagelser

b)	en liste over parter, der har en specifik undtagelse som anført i bilag A eller bilag B, og

c)	en liste med udløbsdatoerne for hver enkelt registreret specifik undtagelse.

3.   Enhver stat kan, når den bliver part, ved skriftlig meddelelse til sekretariatet blive registreret for en eller flere typer specifikke undtagelser som anført i bilag A eller bilag B.

4.   Alle registreringer af specifikke undtagelser for et givet kemikalie udløber fem år efter datoen for denne konventions ikrafttræden, medmindre en part har anført en tidligere dato i registret, eller en forlængelse er meddelt i medfør af stk. 7.

5.   Partskonferencen træffer på sit første møde beslutning om proceduren for revision af registrets registreringer.

6.   Forud for revisionen af en registrering sender den pågældende part sekretariatet en rapport med en begrundelse for behovet for fortsat registrering af den pågældende undtagelse. Rapporten rundsendes af sekretariatet til samtlige parter. Revisionen af undtagelsen gennemføres på grundlag af alle tilgængelige oplysninger. Derefter kan partskonferencen fremsætte de henstillinger til den pågældende part, den skønner passende.

7.   Partskonferencen kan på anmodning af den pågældende part beslutte at udskyde udløbsdatoen for en specifik undtagelses med op til fem år. Partskonferencen træffer sin beslutning under behørigt hensyn til de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for parter i udviklingslande og for parter i lande med overgangsøkonomi.

8.   En part kan når som helst trække en registrering af en specifik undtagelse tilbage fra registret efter skriftlig meddelelse herom til sekretariatet. Tilbagetrækningen har virkning fra den i meddelelsen anførte dato.

9.   Når ingen parter længere er registreret for en given type specifik undtagelse, kan der ikke foretages nye registreringer for den pågældende type undtagelse.

Artikel 5

Foranstaltninger til at mindske eller forhindre udslip fra utilsigtet fremstilling

Hver part træffer mindst følgende foranstaltninger for at reducere de samlede udslip fra antropogene kilder for hver af de i bilag C opførte kemikalier med henblik på fortsat minimering og, hvor det er muligt, endelig eliminering:

a)

udarbejdelse af en handlingsplan eller, hvor det er hensigtsmæssigt, en regional eller subregional handlingsplan herfor senest to år efter denne konventions ikrafttræden, og efterfølgende gennemførelse heraf som led i den i artikel 7 omhandlede gennemførelsesplan, som skal tjene til at identificere, beskrive og imødegå udslip af de i bilag C opførte kemikalier og lette gennemførelsen af litra b) til e). Handlingsplanen skal indeholde følgende elementer: i) en evaluering af aktuelle og beregnede udslip, herunder udarbejdelse og ajourføring af fortegnelser over kilder og skøn over udslip, under hensyntagen til kildekategorierne i bilag C ii) en evaluering af effektiviteten af den pågældende parts lovgivning og politik vedrørende håndtering af sådanne udslip iii) strategier for opfyldelse af kravene i dette stykke, under hensyntagen til evalueringerne i i) og ii) iv) foranstaltninger til at fremme oplysning om disse strategier og til fremme af undervisning og uddannelse på området v) en revision af disse strategier hvert femte år med en vurdering af deres bidrag til opfyldelse af kravene i dette stykke; resultaterne af sådanne revisioner medtages i de rapporter, der aflægges i medfør af artikel 15 vi) en tidsplan for gennemførelse af handlingsplanen, herunder for de heri anførte strategier og foranstaltninger

b)	fremme brugen af tilgængelige og praktisk mulige foranstaltninger, der hurtigt kan resultere i en realistisk og signifikant reduktion af udslip eller eliminering af kilder

c)

fremme udviklingen af og, hvor det skønnes relevant, foreskrive anvendelse af alternative eller modificerede materialer, produkter og metoder, der kan forhindre dannelse og udslip af de i bilag C opførte kemikalier, under hensyntagen til den generelle vejledning i bilag C om foranstaltninger til forebyggelse og mindskelse af udslip og til de retningslinjer, der vedtages af partskonferencen

d)

fremme og, i overensstemmelse med tidsplanen for gennemførelsen af partens handlingsplan, foreskrive brug af de bedste tilgængelige teknikker for nye kilder i de kildekategorier, som parten i sin handlingsplan har identificeret som berettiget hertil, i første omgang med særligt fokus på kildekategorierne i bilag C, del II. Under alle omstændigheder indfases kravet om brug af de bedste tilgængelige teknikker for nye kilder i kildekategorierne bilag C, del II, hurtigst muligt, dog senest fire år efter konventionens ikrafttræden for den pågældende part. Parterne fremmer brugen af den bedste miljøpraksis for de identificerede kategorier. Når parterne anvender de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljøpraksis, tager de hensyn til den generelle vejledning i bilag C om foranstaltninger til forebyggelse og mindskelse af udslip og til de retningslinjer om de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljøpraksis, der vedtages af partskonferencen

e)

i overensstemmelse med partens handlingsplan fremme brugen af de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljøpraksis for: i) eksisterende kilder i de i bilag C, del II, opførte kildekategorier og i kildekategorier såsom de i bilag C, del III, opførte og ii) nye kilder i kildekategorier såsom de i bilag C, del III, opførte, som parten ikke har tilgodeset i henhold til litra d)

Når parterne anvender de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljøpraksis, tager de hensyn til den generelle vejledning i bilag C om foranstaltninger til forebyggelse og reduktion af udslip og til de retningslinjer om de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljøpraksis, der vedtages af partskonferencen

f)

i dette litra og bilag C forstås ved: i) »den bedste tilgængelige teknik«: det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for udslipsbegrænsning med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt begrænse udslip af de i bilag A, del I, opførte kemikalier og deres indvirkning på miljøet som helhed. Der forstå ved: ii) »teknik«: både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned iii) »tilgængelig«: disponibel for operatøren og udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk holdbare vilkår, idet der tages højde for omkostninger og fordele og iv) »bedste«: den mest effektive teknik til at opnå et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed v) »bedste miljøpraksis«: anvendelsen af den mest egnede kombination af miljøbeskyttelsesstrategier og ‐foranstaltninger vi) »ny kilde«: enhver kilde, hvis opførelse eller væsentlige ændring påbegyndes mindst et år efter datoen for: a. ikrafttrædelsen af denne konvention for den pågældende part eller b. ikrafttrædelsen for den pågældende part af en ændring i bilag C, hvorved kilden alene i medfør af denne ændring underkastes bestemmelserne i denne konvention.

g)	en part kan anvende grænseværdier for udslip eller præstationsnormer til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til de bedste tilgængelige teknikker i medfør af dette stykke.

Artikel 6

Foranstaltninger til at mindske eller forhindre udslip fra lagre og affald

1.   For at sikre, at lagre, der består af eller indeholder kemikalier opført i bilag A eller bilag B og affald, herunder produkter og artikler der, når de bliver til affald, består af, indeholder eller er forurenet af kemikalier opført i bilag A, B eller C, håndteres på en måde, der beskytter miljøet og menneskers sundhed, skal hver part:

a)	udvikle egnede strategier til at identificere: i) lagre, der består af eller indeholder kemikalier opført i bilag A eller bilag B, og ii) ibrugværende produkter og artikler samt affald, der består af, indeholder eller er forurenet af kemikalier opført i bilag A, B eller C

b)	så vidt muligt identificere lagre, der består af eller indeholder kemikalier opført i bilag A eller B, på grundlag af de i litra a) nævnte strategier

c)

om relevant håndtere lagre på en sikker, effektiv og miljøforsvarlig måde. Lagre af kemikalier opført i bilag A eller B, som ikke længere må anvendes i henhold til en specifik undtagelse i bilag A eller en specifik undtagelse eller et acceptabelt formål i bilag B, undtagen lagre, der må eksporteres i henhold til artikel 3, stk. 2, anses for at være affald og håndteres i overensstemmelse med litra d)

d)

træffe passende foranstaltninger til, at sådant affald, herunder produkter og artikler, når de bliver til affald: i) håndteres, indsamles, transporteres og lagres på en miljøforsvarlig måde ii) bortskaffes på en sådan måde, at indholdet af persistente organiske miljøgifte destrueres eller omdannes irreversibelt, så det ikke udviser egenskaber, der er karakteristiske for persistente organiske miljøgifte, eller bortskaffes på anden miljøforsvarlig måde, hvis destruktion eller irreversibel omdannelse ikke udgør den miljømæssigt foretrukne mulighed, eller hvis indholdet af persistente organiske miljøgifte er lavt, under hensyntagen til internationale regler, normer og retningslinjer, herunder sådanne, der måtte blive udarbejdet i medfør af stk. 2, samt relevante globale og regionale ordninger til regulering af håndtering af farligt affald iii) ikke må underkastes bortskaffelsesoperationer, der kan føre til nyttiggørelse, genanvendelse og regenerering, direkte genbrug eller alternative anvendelser af persistente organiske miljøgifte, og iv) ikke må transporteres over internationale grænser, uden at de relevante internationale regler, normer og retningslinjer tilgodeses

e)	bestræbe sig på at udvikle passende strategier til identifikation af områder forurenet med kemikalier opført i bilag A, B eller C, og ved oprensning af disse områder sørge for, at det sker på en miljøforsvarlig måde.

2.   Partskonferencen indgår et tæt samarbejde med de relevante organer under Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf, bl.a. for at:

a)	fastslå, hvilke niveauer for destruktion og irreversibel omdannelse der kræves til at sikre, at egenskaberne ved persistente organiske miljøgifte, som specificeret i bilag D, stk. 1, ikke længere udvises

b)	afgøre, hvilke metoder de anser for at være metoder til miljøforsvarlig bortskaffelse, som anført ovenfor, og

c)	om relevant bestræbe sig på at fastslå koncentrationsniveauerne for de i bilag A, B og C opførte kemikalier for at definere det i stk. 1, litra d), nr. ii), omhandlede lave indhold af persistente organiske miljøgifte.

Artikel 7

Gennemførelsesplaner

1.   Hver part forpligter sig til:

a)	at udvikle og tilstræbe at gennemføre en plan for gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til denne konvention

b)	at sende sin gennemførelsesplan til partskonferencen inden to år efter datoen for konventionens ikrafttræden for den pågældende part og

c)	regelmæssigt at revidere og i nødvendigt omfang ajourføre gennemførelsesplanen på en måde, som beskrives nærmere i en beslutning, der træffes af partskonferencen.

2.   Parterne samarbejder i fornødent omfang, direkte eller gennem globale, regionale og subregionale organisationer, og hører nationale interessenter, herunder kvindegrupper og grupper, der arbejder med børns sundhed, med henblik på at fremme udarbejdelsen, gennemførelsen og ajourføringen af deres gennemførelsesplaner.

3.   Parterne tilstræber at benytte og om nødvendigt udvikle midler til at integrere deres nationale gennemførelsesplaner for persistente organiske miljøgifte i deres strategier for bæredygtig udvikling, hvor dette er hensigtsmæssigt.

Artikel 8

Opførelse af kemikalier i bilag A, B og C

1.   En part kan indgive forslag til sekretariatet om opførelse af kemikalier i bilag A, B og/eller C. Forslaget skal indeholde de i bilag D anførte oplysninger. En part kan bistås af andre parter og/eller sekretariatet med udarbejdelsen af et forslag.

2.   Sekretariatet kontrollerer, om forslaget indeholder de i bilag D anførte oplysninger. Finder sekretariatet, at forslaget indeholder de anførte oplysninger, sender det forslaget til Komitéen for vurdering af persistente organiske Miljøgifte.

3.   Komitéen undersøger forslaget og anvender de i bilag D anførte screeningskriterier på en fleksibel og gennemsigtig måde, idet den tager hensyn til alle de tilvejebragte oplysninger på en integreret og afbalanceret måde.

4.   Hvis komitéen konkluderer:

a)	at screeningskriterierne er opfyldt, stiller den gennem sekretariatet forslaget og komitéens evaluering til rådighed for alle parter og observatører og opfordrer dem til at indgive de i bilag E anførte oplysninger

b)	at screeningskriterierne ikke er opfyldt, underretter den gennem sekretariatet alle parter og observatører herom og stiller forslaget og komitéens evaluering til rådighed for alle parter, hvorefter forslaget forkastes.

5.   Enhver part kan i medfør af stk. 4 genfremsætte et forkastet forslag for komitéen. Det genfremsatte forslag kan indeholde partens bemærkninger og en begrundelse for, at forslaget bør tages op til yderligere behandling i komitéen. Hvis komitéen efter denne procedure atter forkaster forslaget, kan parten anfægte komitéens beslutning, og partskonferencen behandler sagen på sit næste møde. Partskonferencen kan, ud fra de i bilag D anførte screeningskriterier og under hensyntagen til komitéens evaluering samt eventuelle yderligere oplysninger forelagt af en part eller observatør, beslutte, at forslaget skal viderebehandles.

6.   Har komitéen konkluderet, at screeningskriterierne er opfyldt, eller har partskonferencen konkluderet, at forslaget skal viderebehandles, undersøger komitéen atter forslaget under hensyntagen til yderligere relevante oplysninger, den måtte have modtaget, og udarbejder i overensstemmelse med bilag E et udkast til en risikoprofil. Komitéen stiller gennem sekretariatet udkastet til rådighed for alle parter og observatører, indsamler tekniske kommentarer fra disse og færdiggør risikoprofilen under hensyntagen til disse kommentarer.

7.   Hvis komitéen på grundlag af risikoprofilen udarbejdet i overensstemmelse med bilag E konkluderer:

a)

at kemikaliet som følge af dets transport i miljøet over store afstande kan ventes at ville resultere i en betydelig negativ indvirkning på menneskers sundhed og/eller miljøet og således berettiger til global handling, viderebehandles forslaget. Mangel på fuldstændig videnskabeligt baseret sikkerhed skal ikke forhindre, at forslaget viderebehandles. Komitéen opfordrer gennem sekretariatet alle parter og observatører til at indgive oplysninger i overensstemmelse med bilag F. Derefter udarbejder den en risikohåndteringsevaluering, der omfatter en analyse af mulige kontrolforanstaltninger for kemikaliet i overensstemmelse med det nævnte bilag

b)	at forslaget ikke skal viderebehandles, stiller den gennem sekretariatet risikoprofilen til rådighed for alle parter og observatører og forkaster forslaget.

8.   For ethvert forslag, der er forkastet i medfør af stk. 7, litra b), kan en part anmode partskonferencen om at overveje at give komitéen pålæg om at opfordre den forslagsstillende part og andre parter til at indgive yderligere oplysninger i en periode på op til et år. Komitéen genbehandler, efter periodens udløb og på grundlag af de indgivne oplysninger, forslaget i medfør af stk. 6 efter en prioritering, der fastsættes af partskonferencen. Hvis komitéen efter denne procedure atter forkaster forslaget, kan parten anfægte komitéens beslutning, og partskonferencen behandler sagen på sit næste møde. Partskonferencen kan, ud fra den i overensstemmelse med bilag E udarbejdede risikoprofil og under hensyntagen til komitéens evaluering samt eventuelle yderligere oplysninger fremlagt af en part eller observatør, beslutte, at forslaget skal viderebehandles. Hvis partskonferencen beslutter, at forslaget skal viderebehandles, udarbejder komitéen risikohåndteringsevalueringen.

9.   Komitéen afgiver ud fra den i stk. 6 omhandlede risikoprofil og den i stk. 7, litra a), eller stk. 8 omhandlede risikohåndteringsevaluering, anbefaling om, hvorvidt partskonferencen skal tage opførelse af kemikaliet i bilag A, B og/eller C i betragtning. Partskonferencen beslutter under behørig hensyntagen til komitéens anbefalinger, herunder eventuel videnskabelig usikkerhed, og efter en forsigtig tilgang, om kemikaliet skal opføres i bilag A, B og/eller C, med angivelse af hertil knyttede kontrolforanstaltninger.

Artikel 9

Udveksling af oplysninger

1.   Hver part fremmer eller sørger for udveksling af oplysninger vedrørende:

a)	mindskelse eller udfasning af fremstilling, anvendelse og udslip af persistente organiske miljøgifte og

b)	alternativer til persistente organiske miljøgifte, herunder oplysninger om dermed forbundne risici samt økonomiske og sociale omkostninger.

2.   Parterne udveksler de i stk. 1 anførte oplysninger direkte eller igennem sekretariatet.

3.   Hver part udpeger et nationalt forbindelsesorgan for udveksling af sådanne oplysninger.

4.   Sekretariatet fungerer som clearing house for oplysninger vedrørende persistente organiske miljøgifte, herunder for oplysninger, der indgives af parter, mellemstatslige og ikke-statslige organisationer.

5.   I forbindelse med denne konvention betragtes oplysninger om sikkerhed og sundhed for mennesker og miljø ikke som fortrolige. Parter, der udveksler andre oplysninger i medfør af denne konvention, beskytter eventuelle fortrolige oplysninger efter indbyrdes aftale.

Artikel 10

Folkeoplysning, bevidstgørelse og undervisning

1.   Hver part fremmer og letter efter formåen:

a)	bevidstgørelse blandt partens politisk ansvarlige og beslutningstagere om persistente organiske miljøgifte

b)	tilrådighedsstillelse for offentligheden af alle tilgængelige oplysninger om persistente organiske miljøgifte, under hensyntagen til artikel 9, stk. 5

c)	udvikling og gennemførelse af undervisnings- og oplysningsprogrammer om persistente organiske miljøgifte og deres indvirkning på sundhed og miljø samt om alternativer hertil, specielt rettet mod kvinder, børn og lavtuddannede

d)	offentlighedens deltagelse i spørgsmål vedrørende persistente organiske miljøgifte og deres indvirkning på sundhed og miljø samt i udviklingen af passende forholdsregler, herunder mulighed for at yde bidrag på nationalt plan til gennemførelsen af denne konvention

e)	uddannelse af arbejdstagere, videnskabsfolk og undervisere samt teknisk og administrativt personale

f)	udvikling og udveksling af undervisnings- og oplysningsmateriale på nationalt og internationalt plan og

g)	udvikling og gennemførelse af undervisnings- og uddannelsesprogrammer på nationalt og internationalt plan.

2.   Hver part sikrer efter formåen, at offentligheden har adgang til den i stk. 1 nævnte folkeoplysning, og at oplysningerne holdes ajour.

3.   Hver part opfordrer efter formåen industrien og professionelle brugere til at fremme og lette tilrådighedsstillelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger på nationalt plan og, om relevant, på subregionalt, regionalt og globalt plan.

4.   Til tilrådighedsstillelse af oplysninger om persistente organiske miljøgifte og deres alternativer kan parterne anvende sikkerhedsdatablade, rapporter, massemedier og andre kommunikationsmidler, og de kan oprette informationscentre på nationalt og regionalt plan.

5.   Hver part overvejer velvilligt muligheden for at udvikle mekanismer, såsom registre over udslip og overførsel af miljøgifte, til indsamling og formidling af mængdemæssige oplysninger om de anslåede årlige udslip eller eliminering af de i bilag A, B eller C opførte kemikalier.

Artikel 11

Forskning, udvikling og overvågning

1.   Parterne fremmer og/eller gennemfører efter formåen, på nationalt og internationalt plan, forskning, udvikling, overvågning og samarbejde vedrørende persistente organiske miljøgifte og, hvor det er relevant, deres alternativer samt potentielle persistente organiske miljøgifte, herunder vedrørende disses:

a)	kilder og udslip til miljøet

b)	forekomst, niveauer og udviklingstendenser hos mennesker og i miljøet

c)	transport, skæbne og omdannelse i miljøet

d)	miljø- og sundhedseffekter

e)	socioøkonomiske og kulturelle konsekvenser

f)	reduktion og/eller forhindring af udslip og

g)	harmoniserede metoder til udarbejdelse af fortegnelser over kilder og analyseteknikker til måling af udslip.

2.   Ved gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til stk. 1 sørger parterne efter formåen for:

a)	at støtte og eventuelt videreudvikle internationale programmer, netværk og organisationer, der har til formål at definere, gennemføre, vurdere og finansiere forskning, dataindsamling og overvågning, under hensyntagen til behovet for at begrænse dobbeltarbejde mest muligt

b)	at støtte nationale og internationale bestræbelser på at styrke den videnskabelige og tekniske forskningskapacitet på nationalt plan, navnlig i udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, samt at fremme adgang til og udveksling af data og analyser

c)	at tage hensyn til de problemer og behov, særligt med hensyn til finansielle og tekniske ressourcer, som gør sig gældende i udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, og samarbejde om at forbedre disse landes muligheder for at deltage i de bestræbelser, der henvises til i litra a) og b)

d)	at gennemføre forskning, der sigter mod at mindske de persistente organiske miljøgiftes indvirkning på formeringsevnen

e)	rettidigt og regelmæssigt at gøre resultaterne af de i dette stykke nævnte forsknings-, udviklings- og overvågningsaktiviteter tilgængelige for offentligheden og

f)	at opfordre til og/eller gennemføre samarbejde om opbevaring og ajourføring af oplysninger, der fremkommer i forbindelse med forskning, udvikling og overvågning.

Artikel 12

Teknisk assistance

1.   Parterne erkender, at det for en vellykket gennemførelse af denne konvention er nødvendigt at yde rettidig og hensigtsmæssig teknisk assistance på anmodning af udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi.

2.   Parterne samarbejder om at yde rettidig og hensigtsmæssig teknisk assistance til udviklingslandsparter og til parter med overgangsøkonomi for, under hensyntagen til deres særlige behov, at bistå dem med at udvikle og styrke deres muligheder for at opfylde deres forpligtelser efter denne konvention.

3.   I denne forbindelse skal teknisk assistance, der ydes af industrilandsparter og, efter formåen, af andre parter, efter behov og efter gensidig aftale, omfatte teknisk assistance til kapacitetsopbygning med henblik på gennemførelsen af deres forpligtelser efter denne konvention. Yderligere vejledning på dette område ydes af partskonferencen.

4.   Parterne etablerer efter behov ordninger med henblik på at yde teknisk assistance og fremme teknologioverførsel til udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi med henblik på gennemførelsen af denne konvention. Sådanne ordninger omfatter regionale og subregionale centre for kapacitetsopbygning og teknologioverførsel, der kan bistå udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi med at opfylde deres forpligtelser efter denne konvention. Yderligere vejledning på dette område ydes af partskonferencen.

5.   I forbindelse med denne artikel tilgodeser parterne i deres foranstaltninger med henblik på teknisk assistance til fulde de særlige behov og vilkår, der gør sig gældende i de mindst udviklede lande og i de små østater under udvikling.

Artikel 13

Finansielle ressourcer og mekanismer

1.   Hver part forpligter sig til efter formåen at tilvejebringe finansiel støtte og incitamenter til nationale aktiviteter, der sigter mod at virkeliggøre denne konventions mål, i overensstemmelse med partens nationale planer, prioriteringer og programmer.

2.   Industrilandsparterne tilvejebringer nye og supplerende finansielle ressourcer, således at udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi kan dække de godkendte samlede ekstraomkostninger ved gennemførelsen af foranstaltninger til opfyldelse af deres forpligtelser efter denne konvention, som aftalt mellem en modtagerpart og en instans, der deltager i den i stk. 6 beskrevne mekanisme. Andre parter kan også frivilligt og efter formåen yde sådanne finansielle ressourcer. Der bør også anspores til bidrag fra andre kilder. Ved gennemførelsen af disse forpligtelser tages der hensyn til, at tilførslen af midler skal være adækvat, forudsigelig og rettidig, og vigtigheden af, at byrden fordeles mellem de bidragydende parter.

3.   Industrilandsparter og andre parter kan efter formåen og i overensstemmelse med deres nationale planer, prioriteringer og programmer også tilvejebringe finansielle ressourcer gennem andre bilaterale, regionale og multilaterale kilder eller kanaler, og udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi kan få del i sådanne ressourcer med henblik på gennemførelsen af denne konvention.

4.   Udviklingslandsparternes mulighed for at opfylde deres forpligtelser efter konventionen fyldestgørende vil afhænge af industrilandsparternes opfyldelse af deres forpligtelser efter konventionen for så vidt angår finansielle ressourcer, teknisk assistance og teknologioverførsel. At bæredygtig økonomisk og social udvikling og bekæmpelse af fattigdom er udviklingslandsparternes første og væsentligste prioritering, vil blive tilgodeset til fulde, under behørig hensyntagen til behovet for at beskytte menneskers sundhed og miljøet.

5.   Parterne tilgodeser i deres foranstaltninger med hensyn til finansiering til fulde de særlige behov og vilkår, der gør sig gældende i de mindst udviklede lande og i de små østater under udvikling.

6.   Der fastlægges hermed en mekanisme for tilvejebringelse af adækvate og bæredygtige finansielle ressourcer til udviklingslandsparter og til parter med overgangsøkonomi i form af tilskud eller lån på favorable betingelser som bistand til gennemførelsen af denne konvention. Med henblik på denne konvention sorterer mekanismen under partskonferencens myndighed eller ledelse og står til ansvar over for denne. Mekanismens drift overdrages til en eller flere instanser, herunder allerede eksisterende internationale instanser, alt efter partskonferencens afgørelse. Mekanismen kan også omfatte andre instanser, der tilvejebringer multilateral, regional og bilateral finansiering og teknisk assistance. Bidrag til mekanismen supplerer øvrige finansielle overførsler til udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi som anført i stk. 2 og i overensstemmelse hermed.

7.   Partskonferencen vedtager på sit første møde, i henhold til denne konventions mål og stk. 6, passende vejledning til mekanismen, og træffer med den eller de instanser, der deltager i den finansielle mekanisme, dispositioner til gennemførelse deraf. Vejledningen omfatter bl.a.:

a)	fastlæggelse af de politiske, strategiske og programmæssige prioriteringer såvel som klare og detaljerede kriterier og retningslinjer for vilkårene for adgang til og anvendelse af de finansielle ressourcer, herunder regelmæssig overvågning og evaluering af ressourcernes anvendelse

b)	den eller de pågældende instansers forelæggelse af regelmæssige rapporter for partskonferencen om, hvorvidt finansieringen af aktiviteter, der er relevante for gennemførelsen af denne konvention, er fyldestgørende og bæredygtig

c)	fremme af fremgangsmåder, mekanismer og ordninger til flerkilde-finansiering

d)

metoder til forudsigelig og gennemskuelig beregning af, hvilket finansieringsbeløb der er nødvendigt og disponibelt til gennemførelse af konventionen, under hensyntagen til, at udfasningen af persistente organiske miljøgifte kan kræve vedvarende finansiering, og vilkårene for regelmæssig revision af dette beløb og

e)	metoder til at yde interesserede parter assistance med vurdering af behov, oplysninger om tilgængelige finansieringskilder og om finansieringsmønstre med henblik på bedre koordinering mellem dem.

8.   Partskonferencen vurderer senest på sit andet møde og derefter med jævne mellemrum effektiviteten af den i henhold til denne artikel oprettede mekanisme, dens evne til at imødegå de skiftende behov hos udviklingslandsparterne og parterne med overgangsøkonomi, de i stk. 7 omhandlede kriterier og retningslinjer, finansieringsniveauet samt effektiviteten af indsatsen fra de institutionelle instanser, der har fået finansieringsmekanismens drift i opdrag. På grundlag af denne vurdering træffer den om nødvendigt passende foranstaltninger til at forbedre mekanismens effektivitet, herunder gennem anbefalinger og vejledning om foranstaltninger til at sikre adækvat og bæredygtig finansiering til imødekommelse af parternes behov.

Artikel 14

Midlertidige finansielle ordninger

Den Globale Miljøfacilitet (GEF), der drives i overensstemmelse med akten om oprettelse af den omstrukturerede GEF, er, på midlertidigt grundlag, den hovedinstans, der forestår driften af den i artikel 13 omhandlede finansieringsmekanisme, i tidsrummet mellem konventionens ikrafttræden og partskonferencens første møde, eller indtil partskonferencen afgør, hvilken institutionel enhed der skal udpeges i overensstemmelse med artikel 13. Den Globale Miljøfacilitet bør opfylde denne funktion ved hjælp af operative foranstaltninger specielt rettet mod persistente organiske miljøgifte, under hensyntagen til behovet for eventuelle nye ordninger på dette område.

Artikel 15

Indberetning

1.   Hver part aflægger regelmæssigt rapport for partskonferencen om de foranstaltninger, den har truffet for at gennemføre denne konventions bestemmelser, og om disses effektivitet med hensyn til at opfylde konventionens mål.

2.   Hver part meddeler sekretariatet:

a)	statistiske data om de samlede mængder, der er fremstillet, importeret og eksporteret af hvert af de i bilag A og bilag B opførte kemikalier, eller et realistisk skøn over disse mængder, og

b)	så vidt det er praktisk muligt, en liste over de stater, hvorfra den har importeret hvert af disse stoffer, samt de stater, hvortil den har eksporteret hvert af disse stoffer.

3.   Disse rapporter aflægges med jævne mellemrum og i et format, partskonferencen fastsætter på sit første møde.

Artikel 16

Effektivitetsevaluering

1.   Partskonferencen evaluerer denne konventions effektivitet, første gang fire år efter konventionens ikrafttræden og derefter med jævne mellemrum, der fastsættes af partskonferencen.

2.   For at lette denne evaluering tager partskonferencen på sit første møde skridt til at etablere ordninger, hvorved den kan tilvejebringe sammenlignelige overvågningsdata om tilstedeværelsen af de i bilag A, B og C opførte kemikalier og om deres regionale og globale transport i miljøet. Disse ordninger:

a)	bør om relevant gennemføres af parterne på regionalt plan, efter deres tekniske og finansielle formåen, idet de så vidt muligt anvender eksisterende overvågningsprogrammer og mekanismer og fremmer harmonisering af fremgangsmåderne

b)	kan om nødvendigt suppleres under hensyntagen til forskellene mellem regionerne og deres muligheder for at gennemføre overvågningsaktiviteter og

c)	skal, med mellemrum, der fastlægges af partskonferencen, omfatte rapporter til partskonferencen om resultaterne af overvågningsaktiviteterne regionalt og globalt.

3.   Den i stk. 1 beskrevne evaluering foretages på grundlag af de tilgængelige videnskabelige, miljømæssige, tekniske og økonomiske data, herunder:

a)	rapporter og andre overvågningsoplysninger tilvejebragt i medfør af stk. 2

b)	nationale rapporter indgivet i medfør af artikel 15 og

c)	oplysninger om mangelfuld overholdelse tilvejebragt efter de i medfør af artikel 17 indførte procedurer.

Artikel 17

Manglende overensstemmelse

Partskonferencen udarbejder og vedtager hurtigst muligt procedurer og institutionelle mekanismer til konstatering af mangelfuld overholdelse af bestemmelserne i denne konvention og til behandling af parter, der har overtrådt bestemmelserne.

Artikel 18

Bilæggelse af tvister

1.   Parterne bilægger eventuelle tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention ved forhandling eller ved andre fredelige midler efter eget valg.

2.   En part, som ikke er en regional organisation for økonomisk integration, kan, når den ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne konvention eller når som helst herefter, i et skriftligt instrument over for depositaren erklære, at den i tilfælde af tvister vedrørende fortolkning eller anvendelse af konventionen accepterer et eller begge følgende midler til bilæggelse som bindende over for enhver part, der accepterer samme forpligtelse:

a)	voldgift i overensstemmelse med procedurer, som partskonferencen snarest muligt vedtager i et bilag

b)	indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol.

3.   En part, som er en regional organisation for økonomisk integration, kan fremsætte en erklæring med tilsvarende virkning vedrørende voldgift efter proceduren i stk. 2, litra a).

4.   En erklæring fremsat i medfør af stk. 2 eller stk. 3 forbliver i kraft, indtil den udløber i medfør af bestemmelserne heri eller indtil tre måneder efter deponering hos depositaren af et skriftligt varsel om opsigelse af erklæringen.

5.   Udløbet af en erklæring, et opsigelsesvarsel eller en ny erklæring har ingen indflydelse på sager, der er indbragt for en voldgiftsret eller Den Internationale Domstol, medmindre parterne i tvisten bliver enige om andet.

6.   Har parterne i en tvist ikke accepteret den samme eller nogen anden procedure i medfør af stk. 2, og har de ikke kunnet bilægge deres tvist inden 12 måneder efter at en af parterne har meddelt den anden part, at der er opstået en tvist mellem dem, indgives tvisten til en forligskommission på anmodning af en hvilken som helst af tvistens parter. Forligskommissionen afgiver en rapport med henstillinger. Yderligere procedurer vedrørende forligskommissionen indføjes i et bilag, som partskonferencen vedtager senest på sit andet møde.

Artikel 19

Partskonferencen

1.   Hermed indstiftes en partskonference.

2.   Partskonferencens første møde indkaldes af eksekutivdirektøren for De Forenede Nationers Miljøprogram senest et år efter denne konventions ikrafttræden. Derefter afholder partskonferencen ordinære møder med regelmæssige mellemrum, som fastsættes af konferencen.

3.   Partskonferencen kan når som helst afholde ekstraordinære møder, såfremt konferencen anser det for nødvendigt, eller på skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne anmodning støttes af mindst en tredjedel af parterne.

4.   Partskonferencen når på sit første møde til konsensus om og vedtager en forretningsorden og finansielle bestemmelser for sig selv og for eventuelle hjælpeorganer, såvel som finansielle bestemmelser om finansiering af sekretariatet.

5.   Partskonferencen gør løbende status over og evaluerer konventionens gennemførelse. Den påtager sig de opgaver, den tildeles ved konventionen, og i dette øjemed:

a)	opretter den, ud over det i stk. 6 nævne hjælpeorgan, de hjælpeorganer, den anser for nødvendige til konventionens gennemførelse

b)	samarbejder den i nødvendigt omfang med kompetente internationale organisationer og mellemstatslige og ikke-statslige organer og

c)	gennemgår den regelmæssigt alle de oplysninger, parterne får meddelt i medfør af artikel 15, idet den bl.a. vurderer effektiviteten af artikel 3, stk. 2, litra b), nr. iii)

d)	overvejer og træffer den yderligere foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at opfylde konventionens mål.

6.   Partskonferencen opretter på sit første møde et hjælpeorgan, der benævnes ’Komitéen for undersøgelse af persistente organiske Miljøgifte’, som skal udføre de opgaver, den tildeles i henhold til konventionen. I denne forbindelse:

a)	udpeges medlemmerne af Komitéen for undersøgelse af persistente organiske Miljøgifte af partskonferencen. Komitéen skal bestå af regeringsudpegede eksperter inden for vurdering og håndtering af kemikalier. Komitéens medlemmer udpeges på basis af en ligelig geografisk fordeling

b)	fastlægger partskonferencen komitéens kommissorium, organisation og drift

c)	gør komitéen alt for at vedtage sine henstillinger ved konsensus. Hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, og der ikke nås til konsensus, vedtages henstillingen som en sidste udvej med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter.

7.   Partskonferencen vurderer på sit tredje møde, om der fortsat er behov for den i artikel 3, stk. 2, litra b), omhandlede procedure, idet den bl.a. vurderer effektiviteten heraf.

8.   De Forenede Nationer, dets særorganisationer og Det Internationale Atomenergiagentur såvel som enhver stat, der ikke er part i denne konvention, kan som observatører være repræsenteret på partskonferencens møder. Alle andre organer eller organisationer, nationale eller internationale, statslige eller ikke-statslige, som har kvalifikationer på områder, der er omfattet af konventionen, og som over for sekretariatet har tilkendegivet deres ønske om at være repræsenteret som observatør ved partskonferencen, kan få adgang dertil, medmindre mindst en tredjedel af de tilstedeværende parter gør indsigelse herimod. Spørgsmålet om observatørers adgang og deltagelse behandles i overensstemmelse med den forretningsorden, som er vedtaget af partskonferencen.

Artikel 20

Sekretariatet

1.   Der oprettes herved et sekretariat.

2.   Sekretariatets opgaver er følgende:

a)	at tilrettelægge møder i partskonferencen og dens hjælpeorganer og yde dem den fornødne service

b)	efter anmodning at formidle bistand til parterne, navnlig udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi, med at gennemføre konventionen

c)	at sikre den nødvendige samordning med sekretariaterne for andre relevante internationale organer

d)	at udarbejde og jævnligt stille rapporter, der er baseret på oplysninger modtaget i medfør af artikel 15 og andre relevante oplysninger, til rådighed for parterne

e)	under partskonferencens overordnede vejledning at indgå administrative og kontraktlige aftaler, der måtte kræves til effektiv udførelse af dets opgaver og

f)	at udføre de andre sekretariatsopgaver, der er anført i konventionen, og andre opgaver, som partskonferencen måtte pålægge det.

3.   Sekretariatsopgaverne for denne konvention varetages af eksekutivdirektøren for De Forenede Nationers Miljøprogram, medmindre partskonferencen, med et flertal på tre fjerdedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter, beslutter at overdrage sekretariatsopgaverne til en eller flere andre internationale organisationer.

Artikel 21

Ændringer til konventionen

1.   Enhver part kan foreslå ændringer til denne konvention.

2.   Ændringer til konventionen vedtages på et møde i partskonferencen. Ordlyden af enhver foreslået ændring meddeles parterne af sekretariatet mindst seks måneder forud for det møde, hvor det foreslås vedtaget. Sekretariatet sender ligeledes de foreslåede ændringer til konventionens signatarer og, til orientering, til depositaren.

3.   Parterne gør alt for at nå til enighed ved konsensus om enhver foreslået ændring til denne konvention. Er alle bestræbelser på at opnå konsensus udtømt, og nås der ikke til konsensus, vedtages ændringen som en sidste udvej med et flertal på tre fjerdedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter.

4.   Depositaren sender ændringen til samtlige parter med henblik på ratifikation, accept eller godkendelse.

5.   Ratifikation, accept eller godkendelse af en ændring meddeles depositaren skriftligt. En ændring, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 3, træder i kraft for de parter, der har accepteret den, på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument fra mindst tre fjerdedele af konventionens parter. Ændringerne træder i kraft for enhver anden part 90 dage efter, at den pågældende part har deponeret sit instrument til ratifikation, accept eller godkendelse af ændringerne.

Artikel 22

Vedtagelse og ændring af bilag

1.   Bilag til denne konvention er en integrerende del heraf, og medmindre andet er udtrykkeligt anført, er enhver henvisning til denne konvention ligeledes en henvisning til bilagene hertil.

2.   Eventuelle supplerende bilag begrænses til proceduremæssige, videnskabelige, tekniske og administrative spørgsmål.

3.   Følgende procedure finder anvendelse, når supplerende bilag til denne konvention foreslås, vedtages og træder i kraft:

a)	supplerende bilag foreslås og vedtages efter proceduren i artikel 21, stk. 1, 2 og 3

b)

parter, som ikke kan godkende et supplerende bilag, giver depositaren skriftlig meddelelse herom senest et år efter, at depositaren har givet underretning om bilagets vedtagelse. Depositaren underretter straks alle parterne, hvis den modtager en sådan meddelelse. En part kan når som helst trække en tidligere meddelelse om ikke-godkendelse af eventuelle supplerende bilag tilbage, og bilaget træder derefter i kraft for den pågældende part, jf. dog litra c)

c)	et år efter, at depositaren har givet underretning om vedtagelsen af et supplerende bilag, træder bilaget i kraft for alle parter, som ikke har indgivet meddelelse i medfør af bestemmelserne i litra b).

4.   Fremsættelse af forslag til og vedtagelse af ændringer til bilag A, B eller C og ændringernes ikrafttræden finder sted efter samme procedurer som for forslag til og vedtagelse af supplerende bilag til konventionen. Dog træder en ændring til bilag A, B eller C ikke i kraft for en part, der har fremsat en erklæring om ændringer til disse bilag i medfør af artikel 25, stk. 4, i hvilket tilfælde en sådan ændring træder i kraft for den pågældende part på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af partens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

5.   Følgende procedure finder anvendelse, når en ændring af bilag D, E eller F foreslås, vedtages og træder i kraft:

a)	ændringer foreslås efter proceduren i artikel 21, stk. 1 og 2

b)	parterne vedtager ændringer til bilag D, E eller F ved konsensus

c)	en afgørelse om ændring af bilag D, E eller F meddeles straks parterne af depositaren. Ændringen træder i kraft for alle parterne på en i afgørelsen fastsat dato.

6.   Hvis et supplerende bilag til eller en ændring af et bilag har tilknytning til en ændring af konventionen, træder det supplerende bilag eller ændringen ikke i kraft, før ændringen til konventionen træder i kraft.

Artikel 23

Stemmeret

1.   Hver part i denne konvention har én stemme, jf. dog stk. 2.

2.   Regionale organisationer for økonomisk integration tildeles, til udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under deres kompetence, et antal stemmer svarende til antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i konventionen. Disse organisationer anvender ikke deres stemmeret, såfremt deres medlemsstater anvender deres stemmeret, og vice versa.

Artikel 24

Underskrift

Denne konvention er åben for undertegnelse i Stockholm for alle stater og regionale organisationer for økonomisk integration den 23. maj 2001, og i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra den 24. maj 2001 til den 22. maj 2002.

Artikel 25

Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

1.   Denne konvention forelægges til ratifikation, accept og godkendelse for stater og for regionale organisationer for økonomisk integration. Den er åben for tiltrædelse af stater og regionale organisationer for økonomisk integration fra dagen efter den dato, hvor konventionen lukkes for undertegnelse. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2.   Enhver regional organisation for økonomisk integration, som bliver part i konventionen, uden at nogen af den pågældende organisations medlemsstater selv er part i konventionen, er bundet af alle de i konventionen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere medlemsstater af en sådan organisation er part i konventionen, afgør organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres respektive ansvarsområder, for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af konventionen. I tilfælde af denne art er organisationen eller medlemsstaterne ikke berettiget til at udøve deres rettigheder i medfør af konventionen samtidigt.

3.   Regionale organisationer for økonomisk integration angiver i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument omfanget af deres kompetence på de områder, der omfattes af konventionen. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

4.   Enhver part kan i sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at en ændring til bilag A, B eller C først træder i kraft for den, når den har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument desangående.

Artikel 26

Ikrafttrædelse

1.   Denne konvention træder i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af det halvtredsindstyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2.   For hver stat eller regional organisation for økonomisk integration, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det halvtredsindstyvende ratifikations‐, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter den dato, hvor den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration har deponeret sit ratifikations-, accept- godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

3.   Hvad angår stk. 1 og 2, kan intet instrument, der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, føjes til de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede har deponeret.

Artikel 27

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold for denne konvention.

Artikel 28

Opsigelse

1.   Efter tre år at regne fra datoen for konventionens ikrafttræden for en part kan den pågældende part når som helst opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2.   Enhver opsigelse får virkning efter udløbet af en frist på et år efter datoen for depositarens modtagelse af opsigelsesmeddelelsen eller på en hvilken som helst anden senere dato, som måtte være anført i meddelelsen.

Artikel 29

Depositar

Generalsekretæren for De Forenede Nationer er depositar for denne konvention.

Artikel 30

Autentiske tekster

Originaleksemplarer af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers Generalsekretær.

Protokol 3

om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og ordninger for administrativt samarbejde

INDHOLD

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

AFSNIT II

DEFINITION AF BEGREBET »PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS«

Artikel 2

Almindelige betingelser

Artikel 3

Kumulation i Fællesskabet

Artikel 4

Kumulation i Jordan

Artikel 5

Fuldt ud fremstillede produkter

Artikel 6

Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter

Artikel 7

Utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger

Artikel 8

Kvalificerende enhed

Artikel 9

Tilbehør, reservedele og værktøj

Artikel 10

Sæt

Artikel 11

Neutrale elementer

AFSNIT III

TERRITORIALE BETINGELSER

Artikel 12

Territorialitetsprincip

Artikel 13

Direkte transport

Artikel 14

Udstillinger

AFSNIT IV

GODTGØRELSE ELLER FRITAGELSE

Artikel 15

Forbud mod toldgodtgørelse eller -fritagelse

AFSNIT V

BEVIS FOR OPRINDELSE

Artikel 16

Almindelige betingelser

Artikel 17

Fremgangsmåde for udstedelse af et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED

Artikel 18

Efterfølgende udstedelse af varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED

Artikel 19

Udstedelse af et duplikateksemplar af varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED

Artikel 20

Udstedelse af varecertifikater EUR.1 eller EUR-MED på grundlag af et tidligere udstedt eller udfærdiget oprindelsesbevis

Artikel 21

Regnskabsmæssig adskillelse

Artikel 22

Betingelser for udfærdigelse af en fakturaerklæring eller en EUR-MED-fakturaerklæring

Artikel 23

Godkendte eksportører

Artikel 24

Gyldigheden af beviset for oprindelse

Artikel 25

Fremlæggelse af bevis for oprindelse

Artikel 26

Indførsel i form af delforsendelser

Artikel 27

Undtagelser fra bevis for oprindels

Artikel 28

Støttedokumenter

Artikel 29

Opbevaring af beviser for oprindelse, leverandørerklæringer og støttedokumenter

Artikel 30

Uoverensstemmelser og formelle fejl

Artikel 31

Beløb udtrykt i euro

AFSNIT VI

ORDNINGER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 32

Gensidig bistand

Artikel 33

Kontrol af beviser for oprindelse

Artikel 34

Bilæggelse af tvister

Artikel 35

Sanktioner

Artikel 36

Frizoner

AFSNIT VII

CEUTA OG MELILLA

Artikel 37

Anvendelse af protokollen

Artikel 38

Særlige betingelser

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 39

Ændringer til protokollen

Artikel 40

Overgangsbestemmelser for varer under forsendelse eller oplagring

Bilag

Bilag I

Indledende noter til listen i bilag II

Bilag II

Liste over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus

Bilag IIIa

Modeller til varecertifikat EUR.1 og til anmodning om varecertifikat EUR.1

Bilag IIIb

Modeller til varecertifikat EUR-MED og til anmodning om varecertifikat EUR-MED

Bilag IVa

Fakturaerklæring

Bilag IVb

EUR-MED-fakturaerklæring

Fælleserklæringer

Fælleserklæring om Fyrstendømmet Andorra

Fælleserklæring om Republikken San Marino

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol forstås ved:

a)	»fremstilling«: alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling eller specifikke processer

b)	»materialer«: alle former for bestanddele, råmaterialer, komponenter eller dele osv., der er anvendt til fremstillingen af et produkt

c)	»produkt«: det produkt, der fremstilles, også når det senere er bestemt til anvendelse i en anden fremstillingsproces

d)	»varer«: både materialer og produkter

e)	»toldværdi«: den værdi, der er fastlagt i overensstemmelse med aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (WTO-aftalen om toldværdiansættelse)

f)

»prisen ab fabrik«: den pris, der betales for produktet ab fabrik til den producent i Fællesskabet eller Jordan, i hvis virksomhed den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, såfremt prisen indbefatter værdien af alle anvendte materialer, minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt udføres

g)	»materialernes værdi«: toldværdien på indførselstidspunktet for de benyttede materialer uden oprindelsesstatus eller, såfremt denne værdi ikke er kendt og ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i Fællesskabet og Jordan

h)	»værdien af materialer med oprindelsesstatus«: toldværdien af disse materialer som defineret i litra g) anvendt tilsvarende

i)

»merværdi«: prisen ab fabrik minus toldværdien af alle anvendte materialer, som har oprindelse i de andre lande, der er anført i artikel 3 og 4, og med hvilke der gælder kumulation, eller, hvis toldværdien ikke er kendt eller ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i Fællesskabet eller i Jordan

j)	»kapitler« og »positioner«: de kapitler og positioner (firecifrede koder), der benyttes i den nomenklatur, som udgør det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, i denne protokol benævnt »det harmoniserede system« eller »HS«

k)	»tariferet«: et produkts eller materiales tarifering under en bestemt position

l)	»sending«: produkter, som enten sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller er omfattet af et gennemgående transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokument ikke foreligger, af en samlet faktura

m)	»territorier«: herunder også søterritorier.

AFSNIT II

DEFINITION AF BEGREBET »PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS«

Artikel 2

Almindelige betingelser

1.   Med henblik på anvendelsen af aftalen anses følgende produkter som produkter med oprindelse i Fællesskabet:

a)	produkter, der fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet i den i artikel 5 fastlagte betydning

b)	produkter, der er fremstillet i Fællesskabet, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet i den i artikel 6 fastlagte betydning

c)	varer, der har oprindelsesstatus i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) i den i protokol 4 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde fastlagte betydning.

2.   Med henblik på anvendelsen af aftalen anses følgende produkter som produkter med oprindelse i Jordan:

a)	produkter, der fuldt ud er fremstillet i Jordan i den i artikel 5 fastlagte betydning

b)	produkter, der er fremstillet i Jordan, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Jordan, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Jordan i den i artikel 6 fastlagte betydning.

3.   Bestemmelserne i stk. 1, litra c), finder kun anvendelse, hvis der foreligger en frihandelsaftale mellem Jordan på den ene side og EØS-EFTA-staterne (Island, Liechtenstein og Norge) på den anden side.

Artikel 3

Kumulation i Fællesskabet

1.   Med forbehold af bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, anses produkter som produkter med oprindelse i Fællesskabet, når de er fremstillet af materialer med oprindelse i Bulgarien, Schweiz (herunder Liechtenstein) (1), Island, Norge, Rumænien, Tyrkiet eller i Fællesskabet, forudsat at disse materialer har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet end dem, der er omhandlet i artikel 7. Det kræves ikke, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.

2.   Med forbehold af bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, anses produkter som produkter med oprindelse i Fællesskabet, når de er fremstillet af materialer med oprindelse på Færøerne eller i et land, der deltager i Euro-Middelhavspartnerskabet på basis af Barcelona-erklæringen, der blev vedtaget på Euro-Middelhavskonferencen den 27.-28. november 1995, bortset fra Tyrkiet, forudsat at disse materialer har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet end dem, der er omhandlet i artikel 7. Det kræves ikke, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.

3.   Når den bearbejdning eller forarbejdning, der er foregået i Fællesskabet, ikke er mere vidtgående end dem, der er omhandlet i artikel 7, anses det fremstillede produkt kun som et produkt med oprindelse i Fællesskabet, hvis den dér tilførte merværdi overstiger værdien af de anvendte materialer med oprindelse i et andet af de i stk. 1 og 2 omhandlede lande. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt som et produkt med oprindelse i det land, som tegner sig for den største værdi af de materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen i Fællesskabet.

4.   Produkter med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i stk. 1 og 2, som ikke undergår nogen bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet, bevarer deres oprindelsesstatus, når de udføres til et af disse lande.

5.   Kumulation i henhold til denne artikel tillades kun, hvis:

a)	der foreligger en præferencehandelsaftale i overensstemmelse med artikel XXIV i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) mellem de lande, hvor oprindelsesstatus er erhvervet, og bestemmelseslandet

b)	materialerne og produkterne har opnået oprindelsesstatus ved anvendelse af oprindelsesregler svarende til dem, der er anført i denne protokol og

c)	der i Den Europæiske Unions Tidende (serie C) og i Jordan efter egne procedurer er offentliggjort en meddelelse om, at de nødvendige betingelser for anvendelse af kumulation er opfyldt.

Kumulationen i henhold til denne artikel gælder fra den angivne dato i meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende (serie C).

Fællesskabet meddeler gennem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Jordan de nærmere detaljer om aftaler, herunder ikrafttrædelsesdato, og tilsvarende oprindelsesregler, som er indgået med de andre i stk. 1 og 2 omhandlede lande.

Artikel 4

Kumulation i Jordan

1.   Med forbehold af bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, anses produkter som produkter med oprindelse i Jordan, når de er fremstillet af materialer med oprindelse i Bulgarien, Schweiz (herunder Liechtenstein) (2), Island, Norge, Rumænien, Tyrkiet eller i Fællesskabet, forudsat at disse materialer har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning i Jordan end dem, der er omhandlet i artikel 7. Det kræves ikke, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.

2.   Med forbehold af bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, anses produkter som produkter med oprindelse i Jordan, når de er fremstillet af materialer med oprindelse på Færøerne eller i et land, der deltager i Euro-Middelhavspartnerskabet på basis af Barcelona-erklæringen, der blev vedtaget på Euro-Middelhavskonferencen den 27.-28. november 1995, bortset fra Tyrkiet, forudsat at disse materialer har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning i Jordan end dem, der er omhandlet i artikel 7. Det kræves ikke, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.

3.   Når den bearbejdning eller forarbejdning, der er foregået i Jordan, ikke er mere vidtgående end dem, der er omhandlet i artikel 7, anses det fremstillede produkt kun som et produkt med oprindelse i Jordan, hvis den dér tilførte merværdi overstiger værdien af de anvendte materialer med oprindelse i et andet af de i stk. 1 og 2 omhandlede lande. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt som et produkt med oprindelse i det land, som tegner sig for den største værdi af de materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen i Jordan.

4.   Produkter med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i stk. 1 og 2, som ikke undergår nogen bearbejdning eller forarbejdning i Jordan, bevarer deres oprindelsesstatus, når de udføres til et af disse lande.

5.   Kumulation i henhold til denne artikel tillades kun, hvis:

a)	der foreligger en præferencehandelsaftale i overensstemmelse med artikel XXIV i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) mellem de lande, hvor oprindelsesstatus er erhvervet, og bestemmelseslandet

b)	materialerne og produkterne har opnået oprindelsesstatus ved anvendelse af oprindelsesregler svarende til dem, der er anført i denne protokol og

c)	der i Den Europæiske Unions Tidende (serie C) og i Jordan efter egne procedurer er offentliggjort en meddelelse om, at de nødvendige betingelser for anvendelse af kumulation er opfyldt.

Kumulationen i henhold til denne artikel gælder fra den angivne dato i meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende (serie C).

Jordan meddeler gennem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Fællesskabet de nærmere detaljer om aftaler, herunder ikrafttrædelsesdato, og tilsvarende oprindelsesregler, som er indgået med de andre i stk. 1 og 2 omhandlede lande.

Artikel 5

Fuldt ud fremstillede produkter

1.   Som produkter, der fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet eller Jordan, anses følgende:

a)	mineralske produkter, som er udvundet af deres jord- eller havbund

b)	vegetabilske produkter, der er høstet dér

c)	levende dyr, som er født og opdrættet dér

d)	produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér

e)	produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

f)	produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af deres fartøjer uden for Fællesskabets eller Jordans søterritorier

g)	produkter, som er fremstillet på deres fabriksskibe udelukkende på grundlag af de i litra f) nævnte produkter

h)	brugte genstande, som indsamles dér og kun kan anvendes til genindvinding af råmaterialer, herunder brugte dæk, der kun kan anvendes til vulkanisering eller som spildprodukt

i)	affald og skrot, der hidrører fra fremstillingsvirksomhed, som udøves dér

j)	produkter, som er udvundet af havbunden eller ‐undergrunden beliggende uden for deres søterritorier, for så vidt de har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller ‐undergrund

k)	varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a) til j) nævnte produkter.

2.   Udtrykket »deres fartøjer« og »deres fabriksskibe« i stk. 1, litra f) og g), omfatter kun de fartøjer og fabriksskibe:

a)	som er registreret eller anmeldt i en af Fællesskabets medlemsstater eller Jordan

b)	som fører en af Fællesskabets medlemsstaters eller Jordans flag

c)

som mindst for 50 %'s vedkommende ejes af statsborgere i en af Fællesskabets medlemsstater eller i Jordan eller af et selskab, hvis hovedsæde ligger i en af disse stater, hvis administrerende direktør eller direktører, hvis formand for bestyrelsen eller tilsynsrådet samt flertallet af disse organers medlemmer er statsborgere i en af Fællesskabets medlemsstater eller Jordan, og hvis kapital desuden, når det drejer sig om interessentselskaber eller selskaber med begrænset ansvar, for mindst halvdelens vedkommende tilhører disse stater, offentlige institutioner eller statsborgere i disse stater

d)	hvis kaptajn og officerer er statsborgere i en af Fællesskabets medlemsstater eller Jordan og

e)	hvis besætning er sammensat således, at mindst 75 % er statsborgere i en af Fællesskabets medlemsstater eller Jordan.

Artikel 6

Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter

1.   Ved anvendelsen af artikel 2 anses produkter, som ikke er fuldt ud fremstillet, for at have undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, når betingelserne på listen i bilag II er opfyldt.

Ovennævnte betingelser angiver for alle produkter, der er omfattet af aftalen, hvilken bearbejdning eller forarbejdning der skal foretages af de materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstillingen, og gælder kun for disse materialer. Det følger heraf, at hvis et produkt, som har opnået oprindelsesstatus, fordi de på listen angivne betingelser er opfyldt, anvendes til fremstilling af et andet produkt, gælder de betingelser, som er angivet for det produkt, i hvilket det indarbejdes, ikke for det, og der skal ikke tages hensyn til de materialer uden oprindelsesstatus, som eventuelt er anvendt ved fremstillingen af det.

2.   Uanset stk. 1 kan materialer uden oprindelsesstatus, som efter betingelserne som anført på listen i bilag II ikke anvendes ved fremstillingen af det pågældende produkt, dog anvendes, forudsat:

a)	at deres samlede værdi ikke overstiger 10 % af det færdige produkts pris ab fabrik

b)	at ingen af de på listen angivne procentdele for maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus overstiges i medfør af dette stykke.

Dette stykke finder ikke anvendelse på produkter henhørende under kapitel 50-63 i det harmoniserede system.

3.   Stk. 1 og 2 gælder med forbehold af bestemmelserne i artikel 7.

Artikel 7

Utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger

1.   Med forbehold af stk. 2 anses følgende bearbejdninger eller forarbejdninger som utilstrækkelige til at give produkterne oprindelse, uanset om betingelserne i artikel 6 er opfyldt:

a)	behandlinger, som har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes under transport og oplagring

b)	adskillelse og samling af kolli

c)	vask, rensning; afstøvning, fjernelse af oxid-lag, olie, maling eller andre belægninger

d)	strygning eller presning af tekstiler

e)	enkel maling og polering

f)	afskalning, hel eller delvis blegning, polering og glasering af korn eller ris

g)	farvning af sukker eller formning af sukker i stykker

h)	skrælning, udstening og afskalning/udbælgning af frugter, nødder og grøntsager

i)	hvæsning, enkel slibning eller enkel tilskæring

j)	sigtning, sortering, klassificering, tilpasning; (herunder samling i sæt)

k)	enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder

l)	anbringelse eller trykning af mærker, etiketter, logoer og andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

m)	enkel blanding af produkter, også af forskellig art

n)	enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt eller adskillelse af produkter i dele

o)	kombination af to eller flere af de i litra a)-n) nævnte arbejdsprocesser

p)	slagtning af dyr.

2.   Alle arbejdsprocesser, der udføres enten i Fællesskabet eller i Jordan på et givet produkt, skal tages i betragtning samlet, når det bestemmes, om bearbejdningen eller forarbejdningen af det pågældende produkt skal anses som utilstrækkelig i henhold til stk. 1.

Artikel 8

Kvalificerende enhed

1.   Den kvalificerende enhed for anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol er det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede systems nomenklatur.

Heraf følger:

a)	at når et produkt, der består af en gruppe eller samling af genstande, i henhold til det harmoniserede system tariferes under én og samme position, udgør helheden den kvalificerende enhed

b)	at når en sending består af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert produkt for sig ved anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

2.   Når emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system er indbefattet i produktet ved tariferingen, skal dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.

Artikel 9

Tilbehør, reservedele og værktøj

Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner, apparater eller køretøjer, og hvis pris er indbefattet i produktets pris eller ikke faktureres særskilt, betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner, apparater eller køretøjer.

Artikel 10

Sæt

Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus. Når et sæt består af produkter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed dog for at have oprindelsesstatus, hvis værdien af de produkter, der ikke har oprindelsesstatus, ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.

Artikel 11

Neutrale elementer

Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt at undersøge, om følgende, som må anvendes ved dets fremstilling, har oprindelsesstatus:

a)	energi og brændsel

b)	anlæg og udstyr

c)	maskiner og værktøj

d)	varer, som ikke indgår i og ikke er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning.

AFSNIT III

TERRITORIALE BETINGELSER

Artikel 12

Territorialitetsprincip

1.   Betingelserne i afsnit II vedrørende opnåelse af oprindelsesstatus skal opfyldes uden afbrydelse i Fællesskabet eller Jordan, jf. dog undtagelserne i artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 3 og 4, og stk. 3 i nærværende artikel.

2.   Såfremt varer med oprindelsesstatus, der er udført fra Fællesskabet eller Jordan til et andet land, genindføres, anses de som varer uden oprindelsesstatus, jf. dog bestemmelserne i artikel 3 og 4, medmindre det over for toldmyndighederne kan godtgøres:

a)	at de genindførte varer er de samme varer som dem, der blev udført, og

b)	at de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, medens de befandt sig i det pågældende land eller blev udført.

3.   Erhvervelse af oprindelsesstatus under de vilkår, der er anført under afsnit II, påvirkes ikke gennem en bearbejdning eller forarbejdning, der er foretaget uden for Fællesskabet eller Jordan på materialer, der er udført fra Fællesskabet eller Jordan og senere genindført, forudsat at:

a)	de pågældende materialer er fuldt ud fremstillet i Fællesskabet eller i Jordan, eller de dér inden udførslen har undergået en bearbejdning eller forarbejdning, der er mere vidtgående end dem, der er omhandlet i artikel 7, og

b)

det over for toldmyndighederne godtgøres: i) at de genindførte varer er resultatet af en bearbejdning eller forarbejdning af de udførte materialer, og ii) at den samlede merværdi, der er erhvervet uden for Fællesskabet eller Jordan ved anvendelse af denne artikel, ikke overstiger 10 % af prisen ab fabrik for det færdige produkt, der har fået anført oprindelsesstatus.

4.   Med henblik på anvendelse af stk. 3 finder de betingelser, der er anført i afsnit II vedrørende erhvervelse af oprindelsesstatus, ikke anvendelse på bearbejdning eller forarbejdning foretaget uden for Fællesskabet eller Jordan. Når der imidlertid fra listen i bilag II anvendes en regel om fastsættelse af en maksimal værdi for alle anvendte materialer uden oprindelsesstatus til bestemmelse af det pågældende færdige produkts oprindelsesstatus, må den samlede værdi af de materialer uden oprindelsesstatus, der benyttes i det pågældende parti, og den samlede merværdi, der er opnået uden for Fællesskabet eller Jordan under anvendelse af nærværende artikel, ikke overstige den anførte procentdel.

5.   Med henblik på anvendelse af stk. 3 og 4 forstås ved »samlet merværdi« samtlige de omkostninger, der er påløbet uden for Fællesskabet eller Jordan, herunder værdien af de materialer, der er tilføjet dér.

6.   Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse på produkter, som ikke opfylder betingelserne i listen i bilag II, og som kun kan anses for at være tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede under anvendelse af den generelle tolerance i artikel 6, stk. 2.

7.   Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse på produkter henhørende under kapitel 50 til 63 i det harmoniserede system.

8.   Enhver bearbejdning eller forarbejdning, der foretages uden for Fællesskabet eller Jordan, og som fremgår af nærværende artikel, foregår inden for rammerne af proceduren for passiv forædling eller en tilsvarende ordning.

Artikel 13

Direkte transport

1.   Den præferencebehandling, der er fastsat i henhold til aftalen, gælder kun for produkter, der opfylder betingelserne i denne protokol, og som transporteres direkte mellem Fællesskabet og Jordan eller gennem de andre i artikel 3 og 4 omhandlede landes territorier. Dog kan produkter, som udgør en enkelt sending, transporteres gennem andre territorier, eventuelt med omladning eller midlertidig oplagring i disse territorier, såfremt produkterne er forblevet under toldmyndighedernes tilsyn i transit- eller oplagringslandet og dér ikke har undergået anden behandling end losning og lastning eller enhver behandling, der skal sikre, at deres tilstand ikke forringes.

Produkter med oprindelsesstatus kan transporteres i rørledninger gennem andre territorier end Fællesskabets eller Jordans territorier.

2.   Som dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, skal der for toldmyndighederne i indførselslandet fremlægges:

a)	enten et gennemgående transportdokument, som dækker passagen fra udførselslandet gennem transitlandet, eller

b)

en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet, der indeholder: i) en nøjagtig beskrivelse af produkterne ii) datoen for produkternes losning og lastning, og hvis det er relevant, angivelse af de anvendte fartøjers navne eller af de andre anvendte transportmidler og iii) dokumenterede oplysninger om de omstændigheder, under hvilke produkterne har henligget i transitlandet, eller

c)	i mangel heraf enhver anden dokumentation.

Artikel 14

Udstillinger

1.   Produkter med oprindelsesstatus, der sendes til en udstilling i et andet land end dem, der er omhandlet i artikel 3 og 4, og med hvilke der gælder kumulation, og som efter udstillingen sælges til indførsel i Fællesskabet eller Jordan, opnår ved indførslen de fordele, som følger af aftalens bestemmelser, forudsat at det over for toldmyndighederne kan godtgøres:

a)	at en eksportør har afsendt disse produkter fra Fællesskabet eller Jordan til det land, hvor udstillingen holdes, og har udstillet dem dér

b)	at denne eksportør har solgt produkterne eller på anden måde overdraget dem til en modtager i Fællesskabet eller Jordan

c)	at produkterne under udstillingen eller umiddelbart derefter er afsendt i den stand, i hvilken de blev sendt til udstillingen, og

d)	at produkterne fra det tidspunkt, da de blev afsendt til udstillingen, ikke har været benyttet til andre formål end til fremvisning på udstillingen.

2.   Der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis i henhold til bestemmelserne i afsnit V, og dette bevis fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder på de normale betingelser. Udstillingens navn og adresse anføres derpå. Om fornødent kan der kræves supplerende dokumentation for de omstændigheder, under hvilke produkterne har været udstillet.

3.   Stk. 1 gælder for alle udstillinger, messer eller tilsvarende offentlige arrangementer af kommerciel, industriel, landbrugsmæssig eller håndværksmæssig karakter, under hvilke produkterne er under konstant toldkontrol, og som ikke er tilrettelagt med privat formål i forretninger eller handelslokaler med henblik på salg af udenlandske produkter.

AFSNIT IV

GODTGØRELSE ELLER FRITAGELSE

Artikel 15

Forbud mod toldgodtgørelse eller ‐fritagelse

1.

a) For materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af produkter med oprindelsesstatus i Fællesskabet, Jordan eller et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande, og for hvilke der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis i overensstemmelse med afsnit V, må der ikke indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for told af nogen art i Fællesskabet eller Jordan. b) For produkter henhørende under kapitel 3 og pos. 1604 og 1605 i det harmoniserede system, og som har oprindelsesstatus i Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), og for hvilke der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis i overensstemmelse med afsnit V, må der ikke indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for told af nogen art i Fællesskabet.

2.   Det i stk. 1 omhandlede forbud gælder for alle ordninger med delvis eller fuldstændig godtgørelse eller tilbagebetaling af eller fritagelse for told eller afgifter med tilsvarende virkning, der finder anvendelse i Fællesskabet eller Jordan på materialer, der anvendes ved fremstillingen, og på de i stk. 1, litra b), omhandlede produkter, når sådan godtgørelse, tilbagebetaling eller fritagelse udtrykkeligt eller i praksis finder anvendelse, når produkter, som er fremstillet af de nævnte materialer, udføres, men ikke når de forbliver dér til indenlandsk forbrug.

3.   Eksportører af produkter, der er omfattet af et oprindelsesbevis, skal på begæring af toldmyndighederne til enhver tid kunne fremlægge relevant dokumentation for, at der ikke er opnået godtgørelse for materialer uden oprindelsesstatus, som er anvendt til fremstilling af det pågældende produkt, og at al told og alle afgifter med tilsvarende virkning, der pålægges sådanne materialer, faktisk er betalt.

4.   Stk. 1, 2 og 3 gælder også for emballager i den i artikel 8, stk. 2, fastlagte betydning, for tilbehør, reservedele og værktøj i den i artikel 9 fastlagte betydning og for produkter i sæt i den i artikel 10 fastlagte betydning, når sådanne produkter ikke har oprindelsesstatus.

5.   Stk. 1 til 4 finder kun anvendelse på materialer af den art, som aftalen gælder for. Desuden er de ikke til hinder for anvendelsen af en eksportrestitutionsordning, der gælder for udførsel af landbrugsprodukter i henhold til aftalens bestemmelser.

6.   Det i stk. 1 omhandlede forbud gælder ikke, hvis produkterne anses for at have oprindelse i Fællesskabet eller Jordan uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et af de andre lande, der er omhandlet i stk. 3 og 4.

7.   Jordan kan uanset stk. 1, undtagen for produkter henhørende under kapitel 1 til 24 i det harmoniserede system, anvende ordninger med godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter med tilsvarende virkning på materialer uden oprindelsesstatus, som medgår ved fremstillingen af produkter med oprindelsesstatus, forudsat:

a)	at der for produkter henhørende under kapitel 25 til 49 og 64 til 97 i det harmoniserede system tilbageholdes 5 % told eller den lavere sats, der gælder i Jordan

b)	at der for produkter henhørende under kapitel 50 til 63 i det harmoniserede system tilbageholdes 10 % told eller den lavere sats, der gælder i Jordan.

Dette stykkes bestemmelser anvendes indtil den 31. december 2009 og kan tages op til fornyet overvejelse efter fælles overenskomst.

AFSNIT V

BEVIS FOR OPRINDELSE

Artikel 16

Almindelige betingelser

1.   Produkter med oprindelsesstatus i Fællesskabet er ved indførsel i Jordan, og produkter med oprindelsesstatus i Jordan er ved indførsel i Fællesskabet omfattet af de fordele, der er fastsat i bestemmelserne i aftalen, såfremt der fremlægges et af følgende oprindelsesbeviser:

a)	et varecertifikat EUR.1, hvortil modellen findes i bilag III a,

b)	et varecertifikat EUR-MED, hvortil modellen findes i bilag III b,

c)

i de i artikel 22, stk. 1, nævnte tilfælde en erklæring, i det følgende benævnt »fakturaerklæring« eller »EUR-MED-fakturaerklæring«, og som afgives af eksportøren på en faktura, følgeseddel eller ethvert andet handelsdokument, som beskriver de pågældende produkter tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres; teksten til erklæringen findes i bilag IV a og b.

2.   Uanset stk. 1 er produkter med oprindelsesstatus i den i denne protokol fastlagte betydning i de i artikel 27 omhandlede tilfælde omfattet af fordelene i aftalens bestemmelser, uden at nogen af de oprindelsesbeviser, der er omhandlet i stk. 1, skal fremlægges.

Artikel 17

Fremgangsmåde for udstedelse af et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED

1.   Udførselslandets toldmyndigheder udsteder et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED efter skriftlig anmodning fra eksportøren eller på eksportørens ansvar fra dennes befuldmægtigede repræsentant.

2.   I dette øjemed udfylder eksportøren eller dennes befuldmægtigede repræsentant både varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED og anmodningsformularen, der er vist i bilag III a og b. Disse formularer skal udfyldes på et af de sprog, som aftalen er affattet på, i overensstemmelse med bestemmelserne i udførselslandets nationale lovgivning. Hvis formularerne udfyldes i hånden, skal det være med blæk og med blokbogstaver. Varebeskrivelsen anføres i den relevante rubrik uden mellemrum mellem linjerne. Hvis rubrikken ikke udfyldes fuldstændigt, trækkes der en vandret streg under varebeskrivelsens sidste linje, og den ikke udfyldte del overstreges.

3.   En eksportør, der anmoder om at få udstedt et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i udførselslandet, hvor varecertifikatet er udstedt, kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

4.   Med forbehold af stk. 5 udsteder toldmyndighederne i en af Fællesskabets medlemsstater eller Jordan et varecertifikat EUR.1 i følgende tilfælde:

—	hvis de pågældende produkter kan anses for at være produkter med oprindelse i Fællesskabet eller Jordan uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol

—

hvis de pågældende produkter kan anses for at være produkter med oprindelse i et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, og med hvilke der gælder kumulation, uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol, forudsat at der i oprindelseslandet er udstedt et varecertifikat EUR-MED eller en EUR-MED-fakturaerklæring

5.   Varecertifikat EUR-MED udstedes af toldmyndighederne i en af Fællesskabets medlemsstater eller i Jordan, hvis de pågældende produkter kan anses for at være produkter med oprindelse i Fællesskabet, Jordan eller et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol, og

—	der anvendes kumulation med materialer med oprindelse i et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, eller

—	produkterne kan anvendes som materialer i forbindelse med kumulation til fremstilling af produkter til udførsel til et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, eller

—	produkterne kan genudføres fra bestemmelseslandet til et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4.

6.   Varecertifikat EUR-MED skal indeholde en af følgende erklæringer på engelsk i rubrik 7:

—	hvis oprindelsen er erhvervet ved anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et eller flere af de lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4: ’CUMULATION APPLIED WITH …… (landets/landenes navn)’

—	hvis oprindelsen er erhvervet uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et eller flere af de lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4: ’NO CUMULATION APPLIED’.

7.   De toldmyndigheder, der udsteder et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at efterprøve, at produkterne har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig. De påser desuden, at de i stk. 2 omhandlede formularer er udfyldt korrekt. De skal navnlig kontrollere, at den rubrik, der er beregnet til varebeskrivelsen, er udfyldt på en sådan måde, at det ikke er muligt at foretage svigagtige tilføjelser.

8.   Datoen for udstedelsen af varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED skal anføres i certifikatets rubrik 11.

9.   Varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED udstedes af toldmyndighederne og stilles til rådighed for eksportøren, så snart udførslen faktisk har fundet sted eller er sikret.

Artikel 18

Efterfølgende udstedelse af varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED

1.   Uanset artikel 17, stk. 9, kan et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED undtagelsesvis udstedes efter udførslen af de produkter, det vedrører, såfremt:

a)	det på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke er blevet udstedt ved udførslen eller

b)	det over for toldmyndighederne godtgøres, at varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget ved indførslen.

2.   Uanset artikel 17, stk. 9, kan et varecertifikat EUR-MED udstedes efter udførslen af de produkter, det vedrører, og for hvilke der var udstedt et varecertifikat EUR.1 på udførselstidspunktet, forudsat at det over for toldmyndighederne godtgøres, at betingelserne i artikel 17, stk. 5, er opfyldt.

3.   Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 skal eksportøren i anmodningen anføre sted og dato for udførslen af de produkter, som varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED vedrører, og begrunde anmodningen.

4.   Toldmyndighederne må kun udstede et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED efterfølgende, når de har kontrolleret, at oplysningerne i eksportørens anmodning er i overensstemmelse med oplysningerne i de tilsvarende dokumenter.

5.   På varecertifikater EUR.1 eller EUR-MED, der udstedes efterfølgende, anføres følgende påtegning på engelsk:

’ISSUED RETROSPECTIVELY’

På varecertifikater EUR.1 eller EUR-MED, der udstedes efterfølgende i medfør af stk. 2, anføres følgende påtegning på engelsk:

’ISSUED RETROSPECTIVELY (Original EUR.1 No ………. (udstedelsesdato og ‐sted))’

6.   Den påtegning, der er omhandlet i stk. 5, anføres i rubrik 7 på varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED.

Artikel 19

Udstedelse af et duplikateksemplar af varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED

1.   I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED kan eksportøren henvende sig til de toldmyndigheder, der udstedte det, og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de hos myndighederne beroende udførselsdokumenter.

2.   På duplikateksemplaret, der udstedes på denne måde, anføres følgende på engelsk:

’DUPLICATE’

3.   Den påtegning, der er omhandlet i stk. 2, anføres i rubrik 7 på duplikateksemplaret af varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED.

4.   Duplikateksemplaret, der påføres samme udstedelsesdato som det originale varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED, får virkning fra denne dato.

Artikel 20

Udstedelse af varecertifikater EUR.1 eller EUR-MED på grundlag af et tidligere udstedt eller udfærdiget oprindelsesbevis

Når produkter med oprindelsesstatus er under et toldsteds kontrol i Fællesskabet eller Jordan, skal det være muligt at erstatte det originale varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED med et andet eller flere andre certifikater, når det skal benyttes til at sende alle eller nogle af disse produkter til et andet sted i Fællesskabet eller Jordan. Erstatningscertifikat(er) EUR.1 eller EUR-MED udstedes af det toldsted, hvis kontrol produkterne er undergivet.

Artikel 21

Regnskabsmæssig adskillelse

1.   I de tilfælde, hvor der er betydelige omkostninger eller materielle vanskeligheder forbundet med at opretholde særskilte lagre af materialer med og uden oprindelse, som er identiske og indbyrdes ombyttelige, kan toldmyndighederne efter skriftlig anmodning fra de pågældende give tilladelse til, at metoden med såkaldt »regnskabsmæssig adskillelse«, i det følgende benævnt »metoden«, benyttes til styringen af sådanne lagre.

2.   Det skal under metoden kunne sikres, at antallet af fremstillede produkter, som kan anses som produkter med oprindelse, i en given referenceperiode er det samme som det antal, der ville være fremstillet, hvis der var opretholdt en fysisk adskillelse af lagrene.

3.   Toldmyndighederne kan give tilladelse, jf. stk. 1, på de betingelser, de anser for at være hensigtsmæssige.

4.   Metoden anvendes og anvendelsen af den registreres i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der gælder for det land, hvor produktet blev fremstillet.

5.   Indehaveren af metoden kan alt efter omstændighederne udfærdige eller anmode om oprindelsesbeviser for den mængde produkter, der kan anses som produkter med oprindelse. Efter anmodning fra toldmyndighederne skal indehaveren af tilladelsen fremlægge en redegørelse for, hvordan mængderne er styret.

6.   Toldmyndighederne overvåger brugen af tilladelsen og kan tilbagekalde den, såfremt indehaveren af tilladelsen på nogen som helst måde benytter tilladelsen på ukorrekt vis eller ikke opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.

Artikel 22

Betingelser for udfærdigelse af en fakturaerklæring eller en EUR-MED-fakturaerklæring

1.   En fakturaerklæring eller en EUR-MED-fakturaerklæring som omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra c), kan udfærdiges:

a)	af en godkendt eksportør som omhandlet i artikel 23 eller

b)	af enhver eksportør angående enhver sending, der består af en eller flere pakker indeholdende produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi ikke overstiger 6 000 EUR.

2.   Uanset stk. 3 kan der udfærdiges en fakturaerklæring i følgende tilfælde:

—	hvis de pågældende produkter kan anses for at være produkter med oprindelse i Fællesskabet eller Jordan uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol

—

hvis de pågældende produkter kan anses for at være produkter med oprindelse i et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, og med hvilke der gælder kumulation, uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol, forudsat at der i oprindelseslandet er udstedt et varecertifikat EUR-MED eller en EUR-MED-fakturaerklæring

3.   Der kan udfærdiges en EUR-MED-fakturaerklæring, hvis de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i Fællesskabet, Jordan eller et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, og med hvilke der gælder kumulation, og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol, og

—	der anvendes kumulation med materialer med oprindelse i et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, eller

—	produkterne kan anvendes som materialer i forbindelse med kumulation til fremstilling af produkter til udførsel til et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, eller

—	produkterne kan genudføres fra bestemmelseslandet til et af de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4.

4.   På en EUR-MED-fakturaerklæring anføres en af følgende erklæringer på engelsk:

—	hvis oprindelsen er erhvervet ved anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et eller flere af de lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4: ’CUMULATION APPLIED WITH …… (landets/landenes navn)’

—	hvis oprindelsen er erhvervet uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et eller flere af de lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4: ’NO CUMULATION APPLIED’.

5.   En eksportør, som udfærdiger en fakturaerklæring eller en EUR-MED-fakturaerklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i udførselslandet kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

6.   Eksportøren skal udfærdige en fakturaerklæring eller en EUR-MED-fakturaerklæring ved maskinskrivning, stempling eller trykning af erklæringen, hvis tekst fremgår af bilag IV a og b, på fakturaen, følgesedlen eller et andet handelsdokument ved anvendelse af en af de sproglige udgaver, der er vist i nævnte bilag, i overensstemmelse med bestemmelserne i udførselslandets nationale lovgivning. Erklæringen kan også være håndskrevet; i så fald skal den være skrevet med blæk og med blokbogstaver.

7.   Fakturaerklæringer og EUR-MED-fakturaerklæringer skal være forsynet med eksportørens personlige håndskrevne underskrift. En godkendt eksportør som omhandlet i artikel 23 kan dog undlade at underskrive sådanne erklæringer, forudsat at han skriftligt over for toldmyndighederne i udførselslandet tilkendegiver, at han påtager sig det fulde ansvar for alle fakturaerklæringer, der angiver ham, som om de faktisk var forsynet med hans håndskrevne underskrift.

8.   Eksportøren kan udfærdige en fakturaerklæring eller en EUR-MED-fakturaerklæring ved udførslen af de produkter den vedrører, eller efterfølgende, forudsat at erklæringen forelægges i indførselslandet senest to år efter indførslen af de produkter, den vedrører.

Artikel 23

Godkendte eksportører

1.   Udførselslandets toldmyndigheder kan give enhver eksportør, i det følgende benævnt »godkendt eksportør«, der hyppigt forsender produkter i henhold til denne aftale, tilladelse til at udfærdige fakturaerklæringer eller EUR-MED-fakturaerklæringer uanset de pågældende produkters værdi. En eksportør, der ansøger om en sådan tilladelse, skal til toldmyndighedernes tilfredshed give alle de nødvendige garantier, således at det kan efterprøves, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

2.   Toldmyndighederne kan indrømme status som godkendt eksportør og til denne tilladelse knytte alle de betingelser, som de finder hensigtsmæssige.

3.   Toldmyndighederne giver den godkendte eksportør et toldtilladelsesnummer, som skal angives på fakturaerklæringen eller EUR-MED-fakturaerklæringen.

4.   Toldmyndighederne kontrollerer den brug, den godkendte eksportør gør af tilladelsen.

5.   Toldmyndighederne kan når som helst trække tilladelsen tilbage. De skal gøre dette, når den godkendte eksportør ikke længere giver de i stk. 1 omhandlede garantier, ikke opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser eller på anden måde gør ukorrekt brug af tilladelsen.

Artikel 24

Gyldigheden af beviset for oprindelse

1.   Et oprindelsesbevis er gyldigt i fire måneder fra den dato, hvor det blev udstedt i udførselslandet, og fremlægges inden for samme periode for indførselslandets toldmyndigheder.

2.   Oprindelsesbeviser, som fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder efter udløbet af den i stk. 1 nævnte sidste frist, kan godtages som grundlag for præferencebehandling, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder.

3.   I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan indførselslandets toldmyndigheder godtage oprindelsesbeviser, når produkterne frembydes for dem inden udløbet af den nævnte frist.

Artikel 25

Fremlæggelse af bevis for oprindelse

Et oprindelsesbevis fremlægges for toldmyndighederne i indførselslandet i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i det pågældende land. Disse myndigheder kan forlange en oversættelse af oprindelsesbeviset; de kan desuden kræve, at indførselsangivelsen suppleres med importørens erklæring om, at produkterne opfylder de betingelser, der kræves for anvendelse af aftalen.

Artikel 26

Indførsel i form af delforsendelser

Når produkter henhørende under afsnit XVI og XVII eller pos. 7308 og 9406 i det harmoniserede system på importørens anmodning og på de af indførselslandets toldmyndigheder fastsatte vilkår indføres i demonteret eller ikke-monteret stand i henhold til punkt 2a i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system, og denne indførsel finder sted i form af delforsendelser, skal der ved indførslen af den første delforsendelse fremlægges et samlet bevis for disse produkters oprindelse for toldmyndighederne.

Artikel 27

Undtagelser fra bevis for oprindelse

1.   Produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage, kan indføres som produkter med oprindelsesstatus, uden at det er nødvendigt at fremlægge et bevis for oprindelse, forudsat at der er tale om indførsel uden erhvervsmæssig karakter, at det erklæres, at produkterne opfylder betingelserne i denne protokol, og at der ikke er nogen tvivl om denne erklærings rigtighed. For så vidt angår produkter sendt pr. post, kan denne erklæring afgives på toldangivelse CN22/CN23 eller på et ark papir, der vedlægges det nævnte dokument.

2.   Som indførsel helt uden erhvervsmæssig karakter anses lejlighedsvis indførsel, der udelukkende består af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie, og hvis beskaffenhed og mængde ikke giver anledning til tvivl om, at indførslen sker i ikke-erhvervsmæssigt øjemed.

3.   Desuden må den samlede værdi af disse produkter ikke overstige 500 EUR, når der er tale om småforsendelser, eller 1 200 EUR, når der er tale om produkter, der indgår i de rejsendes personlige bagage.

Artikel 28

Støttedokumenter

De i artikel 17, stk. 3 og artikel 22, stk. 5, omhandlede dokumenter, der benyttes som bevis for, at produkter, der er omfattet af et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED eller en fakturaerklæring eller en EUR-MED-fakturaerklæring, kan betragtes som produkter med oprindelse i Fællesskabet, Jordan eller et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol, kan bl.a. omfatte følgende:

a)	direkte dokumentation for fremstillingsprocessen for de omhandlede varer hos den pågældende eksportør eller leverandør, f.eks. hidrørende fra hans eksterne eller interne regnskab

b)	dokumenter, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i Fællesskabet eller Jordan, såfremt disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med national ret

c)	dokumenter, der beviser, at en bearbejdning eller forarbejdning af materialerne har fundet sted i Fællesskabet eller Jordan, og som er udstedt eller udfærdiget i Fællesskabet eller Jordan, såfremt disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med national ret

d)

varecertifikater EUR.1 eller EUR-MED eller fakturaerklæringer eller EUR-MED-fakturaerklæringer, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i Fællesskabet eller Jordan i overensstemmelse med denne protokol eller i et af de i artikel 3 og 4 andre omhandlede lande i overensstemmelse med oprindelsesregler, der er identiske med reglerne i denne protokol

e)	passende dokumentation for bearbejdning eller forarbejdning uden for Fællesskabet eller Jordan i medfør af artikel 12, som beviser, at kravene i nævnte artikel er opfyldt

Artikel 29

Opbevaring af beviser for oprindelse og støttedokumenter

1.   En eksportør, der anmoder om udstedelse af et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED, skal i mindst tre år opbevare de i artikel 17, stk. 3, omhandlede dokumenter.

2.   En eksportør, der udfærdiger en fakturaerklæring eller en EUR-MED-fakturaerklæring, skal i mindst tre år opbevare en genpart af denne fakturaerklæring samt de i artikel 22, stk. 5, omhandlede dokumenter.

3.   Toldmyndighederne i udførselslandet, som udsteder et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED, skal i mindst tre år opbevare den i artikel 17, stk. 2, omhandlede anmodningsformular.

4.   Indførselslandets toldmyndigheder skal i mindst tre år opbevare de varecertifikater EUR.1 eller EUR-MED og de fakturaerklæringer og EUR-MED-fakturaerklæringer, der fremlægges for dem.

Artikel 30

Uoverensstemmelser og formelle fejl

1.   Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i et oprindelsesbevis og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldstedet med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med produkternes indførsel, medfører dette ikke i sig selv, at et oprindelsesbevis er ugyldigt, når det på fyldestgørende måde godtgøres, at dokumentet svarer til de frembudte produkter.

2.   Klare formelle fejl som maskinskrivningsfejl på et oprindelsesbevis bør ikke føre til, at det pågældende dokument afvises, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af påtegningerne i dokumentet.

Artikel 31

Beløb udtrykt i euro

1.   Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i artikel 22, stk. 1, litra b), og artikel 27, stk. 3, og når produkterne er faktureret i en anden valuta end euro, fastsættes modværdien i Fællesskabets medlemsstaters, Jordans og de i artikel 3 og 4 omhandlede landes nationale valutaer af de beløb, der er udtrykt i euro, årligt af hvert af de pågældende lande.

2.   Sendinger er omfattet af bestemmelserne i artikel 22, stk. 1, litra b), og artikel 27, stk. 3, med udgangspunkt i den valuta, som fakturaen er udstedt i, og ud fra det beløb, som det pågældende land har fastsat.

3.   De beløb, der skal benyttes i en given national valuta, er modværdien i den pågældende nationale valuta af de i euro udtrykte beløb på den første hverdag i oktober hvert år. Beløbene meddeles Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber inden den 15. oktober og anvendes fra den 1. januar det efterfølgende år. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber underretter alle de berørte lande om de pågældende beløb.

4.   Et land kan afrunde — opad eller nedad — det beløb, der fremkommer ved omregning til dets nationale valuta af et beløb udtrykt i euro. Beløbet kan efter afrunding højst afvige fra det beløb, der fremkommer ved omregningen, med 5 %. Et land kan bibeholde modværdien i national valuta af et beløb udtrykt i euro uændret, hvis omregningen af dette beløb ved den årlige tilpasning i henhold til stk. 3 fører til en stigning af den i national valuta udtrykte modværdi på mindre end 15 %, inden ovennævnte afrunding foretages. Modværdien i national valuta kan bibeholdes uændret, hvis omregningen fører til en lavere modværdi.

5.   De i euro udtrykte beløb undersøges af Associeringsudvalget efter anmodning fra Fællesskabet eller Jordan. Som led i denne undersøgelse overvejer Associeringsudvalget, om det er ønskeligt at bevare de pågældende beløbsgrænsers virkninger i faste priser. Med henblik herpå kan det træffe beslutning om at ændre de i euro udtrykte beløb.

AFSNIT VI

ORDNINGER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 32

Gensidig bistand

1.   Toldmyndighederne i Fællesskabets medlemsstater og Jordan skal gennem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber forsyne hinanden med aftryk af de stempler, der anvendes på toldstederne ved udstedelsen af varecertifikater EUR.1 og EUR-MED, og med adresserne på de toldmyndigheder, der er ansvarlige for udstedelsen af varecertifikater EUR.1 og EUR-MED og for kontrollen af disse certifikater, fakturaerklæringer og EUR-MED-fakturaerklæringer eller leverandørerklæringer.

2.   For at sikre en korrekt anvendelse af denne protokol yder Fællesskabet og Jordan gennem de kompetente toldmyndigheder hinanden gensidig bistand ved kontrollen med ægtheden af varecertifikater EUR.1 og EUR-MED, fakturaerklæringer og EUR-MED-fakturaerklæringer og med rigtigheden af de oplysninger, der afgives i disse dokumenter.

Artikel 33

Kontrol af beviser for oprindelse

1.   Efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser foretages ved stikprøver, og i øvrigt når indførselslandets toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i denne protokol.

2.   Med henblik på gennemførelse af stk. 1 tilbagesender indførselslandets toldmyndigheder varecertifikatet EUR.1 eller EUR-MED og fakturaen, hvis den er blevet forelagt, fakturaerklæringen eller EUR-MED-fakturaerklæringen eller en kopi af disse dokumenter til udførselslandets toldmyndigheder i givet fald med angivelse af årsagerne til anmodningen om kontrol. Samtlige dokumenter og oplysninger, som de er kommet i besiddelse af, og som tyder på, at angivelserne i oprindelsesbeviset er ukorrekte, fremsendes til støtte for anmodningen om kontrol.

3.   Kontrollen gennemføres af udførselslandets toldmyndigheder. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig.

4.   Hvis indførselslandets toldmyndigheder træffer afgørelse om at suspendere præferencebehandlingen af de pågældende produkter, medens de afventer resultatet af kontrollen, skal de tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de sikkerhedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

5.   De toldmyndigheder, der har anmodet om kontrol, skal snarest muligt underrettes om resultaterne heraf. Det skal klart fremgå af disse resultater, om dokumenterne er ægte, og om de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelsesstatus i Fællesskabet, i Jordan eller i et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.

6.   Hvis der i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl, ikke foreligger svar inden ti måneder regnet fra datoen for anmodningen om kontrol, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå de pågældende dokumenters ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, afslår de anmodende toldmyndigheder at indrømme præferencebehandling, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

Artikel 34

Bilæggelse af tvister

Hvis der i forbindelse med den i artikel 33 fastsatte kontrolprocedure opstår tvister, der ikke kan bilægges mellem de toldmyndigheder, der anmoder om kontrol, og de toldmyndigheder, der er ansvarlige for dens gennemførelse, eller hvis der opstår tvister om fortolkningen af denne protokol, forelægges de for Associeringsudvalget.

Under alle omstændigheder bilægges tvister mellem importøren og indførselslandets toldmyndigheder i henhold til indførselslandets lovgivning.

Artikel 35

Sanktioner

Der iværksættes sanktioner mod enhver person, der udfærdiger eller lader udfærdige et dokument med urigtige oplysninger for at opnå præferencebehandling for produkter.

Artikel 36

Frizoner

1.   Fællesskabet og Jordan træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at produkter, der udføres på grundlag af et oprindelsesbevis, og som under transporten indføres i en frizone beliggende på deres territorium, ikke ombyttes med andre varer, og at de ikke dér undergår andre behandlinger end sådanne, der er bestemt til at sikre, at deres tilstand ikke forringes.

2.   Som undtagelse fra stk. 1 skal de berørte myndigheder på eksportørens anmodning udstede et nyt varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED for produkter med oprindelse i Fællesskabet eller i Jordan, der er indført i en frizone på grundlag af et oprindelsesbevis, og som underkastes behandling eller forarbejdning, såfremt den behandling eller forarbejdning, produkterne underkastes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.

AFSNIT VII

CEUTA OG MELILLA

Artikel 37

Anvendelse af protokollen

1.   Udtrykket »Fællesskabet« i artikel 2 omfatter ikke Ceuta og Melilla.

2.   Når produkter med oprindelse i Jordan indføres til Ceuta og Melilla, skal der gives dem den samme toldbehandling, som der gives produkter med oprindelse i Fællesskabets toldområde i henhold til protokol nr. 2 til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber. Jordan skal ved indførsel af produkter, der er omfattet af aftalen, og som har oprindelse i Ceuta og Melilla, give dem den samme toldbehandling, som der gives produkter, der indføres fra og har oprindelse i Fællesskabet.

3.   Ved anvendelsen af stk. 2 vedrørende produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla finder denne protokol tilsvarende anvendelse, jf. dog de særlige betingelser i artikel 38.

Artikel 38

Særlige betingelser

1.   Forudsat at følgende produkter er transporteret direkte i overensstemmelse med artikel 13, anses:

1)

som produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla: a) produkter, der fuldt ud er fremstillet i Ceuta og Melilla b) produkter, der er fremstillet i Ceuta og Melilla, og som indeholder andre produkter end dem, der er omhandlet i litra a), på betingelse af: i) at disse produkter har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den i artikel 6 fastlagte betydning eller ii) at disse produkter har oprindelse i Jordan eller Fællesskabet, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end dem, der er omhandlet i artikel 7

2)

som produkter med oprindelse i Jordan: a) produkter, der fuldt ud er fremstillet i Jordan b) produkter, der er fremstillet i Jordan, og som indeholder andre produkter end dem, der er omhandlet i litra a), på betingelse af: i) at disse produkter har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den i artikel 6 fastlagte betydning eller ii) at disse produkter har oprindelse i Ceuta og Melilla eller i Fællesskabet, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end dem, der er omhandlet i artikel 7.

2.   Ceuta og Melilla betragtes som et enkelt territorium.

3.   Eksportøren eller dennes befuldmægtigede repræsentant skal anføre »Jordan« og »Ceuta og Melilla« i rubrik 2 i varecertifikatet EUR.1 eller EUR-MED eller fakturaerklæringen eller EUR-MED-fakturaerklæringen. Hvad angår produkter med oprindelsesstatus i Ceuta og Melilla, skal denne oprindelse endvidere angives i rubrik 4 i varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED eller fakturaerklæringen eller EUR-MED-fakturaerklæringen.

4.   Det påhviler de spanske toldmyndigheder at sikre anvendelsen af denne protokol i Ceuta og Melilla.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 39

Ændringer til protokollen

Associeringsrådet kan træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i denne protokol.

Artikel 40

Overgangsbestemmelse for varer under forsendelse eller oplagring

Bestemmelserne i aftalen kan bringes i anvendelse på varer, som opfylder bestemmelserne i denne protokol, og som på datoen for denne protokols ikrafttræden enten er under forsendelse eller i Fællesskabet eller Jordan opbevares midlertidigt, er oplagt på toldoplag eller anbragt i frizoner, forudsat at der for indførselslandets toldmyndigheder senest fire måneder efter nævnte dato forelægges et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED udstedt efterfølgende af udførselslandets toldmyndigheder sammen med dokumentation for, at varerne er blevet transporteret direkte i overensstemmelse med artikel 13.

---

(1)  Fyrstendømmet Liechtenstein er i toldunion med Schweiz og er kontraherende part i aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

(2)  Fyrstendømmet Liechtenstein er i toldunion med Schweiz og er kontraherende part i aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.