13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/3

(1)

Alle farmakologisk virksomme stoffer, som inden for Fællesskabet anvendes i veterinærlægemidler til behandling af dyr bestemt til konsum, skal vurderes i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2377/90.

(2)

Flubendazol er i øjeblikket opført i bilag I til forordning (EØF) nr. 2377/90 for kyllinger, kalkuner, fuglevildt og svin, for så vidt angår muskel, hud og fedt, lever og nyre, samt for kyllinger, hvis æg anvendes til konsum. Bestemmelserne vedrørende flubendazol i dette bilag bør udvides til at omfatte alle former for fjerkræ, for så vidt angår muskel, skind og fedt, lever, nyre og æg.

(3)

Lasalocid er i øjeblikket opført i bilag I til forordning (EØF) nr. 2377/90 for fjerkræ, for så vidt angår muskel, skind og fedt, lever og nyre, og det er bestemt, at stoffet ikke må anvendes til dyr, hvis æg anvendes til konsum. Lasalocid bør medtages i bilag III til nævnte forordning for fjerkræ, hvis æg anvendes til konsum, indtil der er gennemført en validering af de analytiske metoder. De nuværende bestemmelser, der undtager dyr, hvis æg anvendes til konsum, bør udgå i bestemmelserne om lasalocid i bilag I til forordning (EØF) nr. 2377/90.

(4)

Forordning (EØF) nr. 2377/90 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Fristen for, hvornår denne forordning finder anvendelse, bør være tilstrækkelig lang til, at medlemsstaterne får mulighed for i de markedsføringstilladelser for de pågældende veterinærlægemidler, der er udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (2) at foretage de tilpasninger, som på baggrund af denne forordning måtte være nødvendige.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/6

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), i et tidsrum på tre måneder.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/9

(1)

Som følge af Fællesskabets internationale forpligtigelser som led i de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden (2), er det nødvendigt at skabe muligheder for en indførsel til Portugal af en vis mængde majs.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 af 26. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenter for indførsel af henholdsvis majs og sorghum til Spanien og majs til Portugal (3), indeholder de særlige supplerende bestemmelser, der er nødvendige for licitationens iværksættelse.

(3)

Under hensyn til det eksisterende behov på markedet i Portugal bør der åbnes en licitation over nedsættelsen af importtolden for majs.

(4)

Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/10

(1)

Som følge af Fællesskabets internationale forpligtigelser som led i de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden (2), er det nødvendigt at skabe muligheder for en indførsel til Spanien af en vis mængde majs.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 af 26. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenter for indførsel af henholdsvis majs og sorghum til Spanien og majs til Portugal (3), indeholder de særlige supplerende bestemmelser, der er nødvendige for licitationens iværksættelse.

(3)

Under hensyn til det eksisterende behov på markedet i Spanien bør der åbnes en licitation over nedsættelsen af importtolden for majs.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/11

(1)

Som følge af Fællesskabets internationale forpligtelser som led i, de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden (2), har Fællesskabet forpligtet sig til at indføre en vis mængde sorghum til Spanien.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 af 26. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenter for indførsel af henholdsvis majs og sorghum til Spanien og majs til Portugal (3) fastlægger de særlige bestemmelser, der er nødvendige for licitationens iværksættelse.

(3)

Under hensyn til det eksisterende behov på markedet i Spanien bør der åbnes en licitation over nedsættelsen af importtolden for sorghum.

(4)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2286/2002 af 10. december 2002 om ordninger for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne (4), skal importtolden for sorghum nedsættes med 60 % inden for et kontingent på 100 000 tons pr. kalenderår og med 50 % ud over dette kontingent. Den samlede virkning af denne fordel og fordelen som følge af licitationen over nedsættelsen af importtolden vil kunne skabe forstyrrelser på det spanske kornmarked. Den pågældende samlede virkning bør derfor udelukkes.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/12

(1)

Det korrektionsbeløb, der skal anvendes på restitutioner for korn, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 992/2006 (2).

(2)

På grundlag af dagens cif-priser og dagens cif-priser for terminskøb og under hensyntagen til den forventede markedsudvikling er det nødvendigt at ændre det korrektionsbeløb, der skal anvendes på den for tiden gældende restitution for korn.

(3)

Korrektionsbeløbet skal fastsættes efter samme procedure som restitutionen. Det kan ændres inden for tidsrummet mellem to fastsættelser —

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/14

(1)

Ved forordning (EF) nr. 958/2003 blev der åbnet et årligt toldkontingent på 104 000 tons majs (løbenummer 09.4677) for produktionsåret 2006/07.

(2)

De mængder, der i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 958/2003 var ansøgt om mandag den 10. juli 2006, overstiger de disponible mængder. Det bør derfor afgøres, i hvilket omfang der kan udstedes licenser, ved at der fastsættes en fælles tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, som der er ansøgt om —

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/15

(1)

Ved forordning (EF) nr. 958/2003 blev der åbnet et årligt toldkontingent på 384 000 tons hvede (løbenummer 09.4676) for produktionsåret 2006/07.

(2)

De mængder, der i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 958/2003 var ansøgt om mandag den 10. juli 2006, overstiger de disponible mængder. Det bør derfor afgøres, i hvilket omfang der kan udstedes licenser, ved at der fastsættes en fælles tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, som der er ansøgt om —

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/16

(1)

Artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 936/97 fastsætter betingelserne for licensansøgninger og udstedelse af importlicenser for kød som omhandlet i samme forordnings artikel 2, litra f).

(2)

I artikel 2, litra f), i forordning (EF) nr. 936/97 blev den mængde fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet, der opfylder definitionen i samme bestemmelse, og som kan indføres på særlige betingelser i perioden fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007, fastsat til 11 500 t.

(3)

Det skal bemærkes, at de licenser, der er fastsat ved denne forordning, dog kun kan anvendes i hele deres gyldighedsperiode med forbehold af de bestående ordninger på veterinærområdet —

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/17

(1)

I henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1081/1999 fordeles de mængder, som er forbeholdt de såkaldt traditionelle importører under de to toldkontingenter, i forhold til omfanget af deres import i perioden fra 1. juli 2003 til 30. juni 2006.

(2)

Hvad angår de erhvervsdrivende, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i nævnte forordning, fordeles de mængder, som er forbeholdt disse under de to toldkontingenter, i forhold til de mængder, de har ansøgt om. Da der er ansøgt om større mængder, i den betydning, som anvendes i artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1081/1999 under løbenummer 09.0003, end der er til rådighed, bør der fastsættes en procentuel reduktionssats —

a)

100 % af de mængder, der importeres efter artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1081/1999

b)

12,352941 % af de mængder, der ansøges om efter artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1081/1999.

a)

100 % af de mængder, der importeres efter artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1081/1999

b)

4,906976 % af de mængder, der ansøges om efter artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1081/1999.

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/18

(1)

Der blev i ugen fra 3. til 7. juli 2006 indgivet importlicensansøgninger til de ansvarshavende myndigheder i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 950/2006 for en samlet mængde, der svarer til eller overstiger den disponible mængde for løbenummeret 09.4318; 09.4320; 09.4325.

(2)

Kommissionen bør derfor fastsætte en tildelingskoefficient, der gør det muligt at udstede licenser i forhold til den disponible mængde og, når det er relevant, meddele medlemsstaterne, at grænsen er nået —

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/21

(1)

Denne beslutning er rettet til

(2)

Beslutningens adressater medvirkede ved en enkelt, kompleks og vedvarende overtrædelse af artikel 81 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »EF-traktaten« eller »traktaten«) og, fra den 1. januar 1994, artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt »EØS-aftalen«). Denne overtrædelse omfattede hele EØS-området og bestod i prisfastsættelse, fordeling af markeder og udveksling af fortrolige oplysninger på markedet for VVS-rør af kobber fra i hvert fald den 3. juni 1988 til den 22. marts 2001.

(3)

Societa Metallurgica Italiana SpA. (»SMI«) er det italienske holdingselskab for KME-koncernen, som Europa Metalli SpA (»EM« eller »EM/LMI« eller »Europa Metalli«) og Tréfimétaux SA (»Tréfimétaux« eller »TMX«) tilhører. Efter at have undersøgt de synspunkter, som SMI og KME havde givet udtryk for med hensyn til SMI's stilling i denne procedure, konkluderede Kommissionen, at denne beslutning ikke bør rettes til SMI.

(4)

På grundlag af det materiale, som KME har fremlagt, forekommer det hensigtsmæssigt at skelne mellem to særskilte perioder, når det gælder ansvarsfordelingen inden for SMI-koncernen. I den første periode, der omfatter årene 1988-1995, skal KME betragtes som en virksomhed, der er adskilt fra EM og TMX, selv om SMI overtog 76,9 % af dens kapital i 1990. KME havde ikke samme bestyrelse som sine søsterselskaber, og KME's daglige ledelse blev tilsyneladende først samordnet med den daglige ledelse af EM og TMX efter koncernens omstrukturering i 1995, hvor KME overtog samtlige aktier i EM og TMX. Det kan derfor konkluderes, at KME i perioden fra 1988 til 1995 kun kan drages til ansvar for sin egen adfærd og ikke for sine søsterselskabers.

(5)

På den anden side skal EM og dets helejede datterselskab indtil 1995, TMX, betragtes som én økonomisk enhed og dermed som én enkelt virksomhed, der var adskilt fra KME indtil koncernens omstrukturering. Ud over EM’s fulde kontrol med TMX er der en række andre ting, der tyder på, at datterselskabet ikke førte en selvstændig kommerciel politik (f.eks. blev EM's direktører introduceret for TMX's bestyrelse, selskabernes kommercielle strategier blev samordnet, der blev oprettet en fælles salgsorganisation i 1993, og de deltog i det samme kartel på det samme produktmarked fra 1989). For perioden 1989-1995 hæfter EM således for sin egen adfærd og hæfter solidarisk med TMX for sidstnævntes ulovlige adfærd.

(6)

For perioden 1995-2001, hvor KME kontrollerede hele kapitalen i såvel EM som TMX, skal KME-koncernens virksomheder anses for at have handlet som en enkelt virksomhed på markedet. Der er ikke fremlagt materiale, som i tilstrækkelig grad modbeviser den formodning om kontrol, der kan uddrages af KME's 100 % aktiebeholdning i EM og TMX, og som styrkes yderligere af de betydelige ledelsesmæssige forbindelser og de faktiske økonomiske forhold. KME, EM og TMX er derfor solidarisk ansvarlige for deres ulovlige adfærd i perioden fra 1995 til 2001.

(7)

Med hensyn til Outokumpu (Finland) fastslog Kommissionen, at moderselskabet Outokumpu Oyj var solidarisk ansvarlig for den adfærd, der var blevet udvist af dets helejede datterselskab Outokumpu Copper Products Oy (»OCP«). Outokumpu Oyj kontrollerede hele OCP's kapital i overtrædelsesperioden. Ifølge Outokumpu var moderselskabet desuden gennem sin afdeling, Copper Products Division, involveret i overtrædelsen inden maj 1988 og havde derfor kendskab til den, også efter at datterselskabet var blevet oprettet og havde påbegyndt sin virksomhed i perioden fra maj til december 1988. Moderselskabet instruerede dog ikke sit datterselskab om at bringe overtrædelsen til ophør. Det kan derfor antages, at Outokumpu Oyj havde fuld, effektiv kontrol over sit datterselskabs kommercielle politik, hvilket Outokumpu ikke har været i stand til at modbevise. Kommissionen begrænsede sin vurdering med hensyn til Outokumpu til perioden efter september 1989, da der kun forelå få beviser for årene 1987 og 1988.

(8)

Mueller, IMI, Wieland og Boliden benægtede ikke deres respektive holding- og moderselskabers ansvar for datterselskabernes adfærd inden for VVS-rør af kobber.

(9)

Virksomhederne medvirkede ved overtrædelsen i mindst følgende perioder:

(10)

Kobberrør opdeles normalt i to produktkategorier: i) industrirør, der inddeles i underkategorier efter anvendelsesformål (klimaanlæg og kølesystemer, fittings, gasvarmere, filtertørrere og telekommunikation), og ii) VVS-rør (også kaldet sanitets- eller vandrør). VVS-rør anvendes til vand-, olie-, gas- og varmeanlæg i byggeindustrien (2).

(11)

Traditionelt set blev VVS-rør hovedsagelig fremstillet af kobber, dvs. genindvundet kobber, nyraffineret kobber (katodekobber) eller kobberblokke, og i et vist omfang af stål. Siden begyndelsen af 1990'erne er VVS-rør i stigende omfang blevet fremstillet af plast eller plastsammensætninger (plast med aluminiumslag). Denne udskiftningsproces blev fremmet af den offentlige debat om kvalitetsnormer for drikkevand og den efterfølgende vedtagelse af det europæiske drikkevandsdirektiv i 1998.

(12)

De største aftagere af VVS-rør er engros- og detailforhandlere, der sælger rørene til installatører og andre endelige forbrugere, mens industrirør normalt anvendes af og sælges direkte til industrikunder, originaludstyrsfabrikanter eller producenter af reservedele.

(13)

I 2000 blev EØS-markedet for almindelige VVS-rør af kobber anslået til 1 mia. EUR og for plastisolerede VVS-rør af kobber til ca. 200 mio. EUR (3). Europas største producenter af VVS-rør af kobber er denne beslutnings adressater. Deres markedsandele i EØS (for almindelige rør) i 2000, der var det sidste hele år, hvor kartelaftalen blev anvendt, var skønsmæssigt følgende: KME […] (4) %, IMI […] %, Outokumpu […] %, Wieland Werke […] %, Mueller […] %, Boliden […]%, Buntmetall […] % (1998), HME […] %, Halcor […] %. Den samlede markedsandel i EØS (for almindelige og plastisolerede VVS-rør) var skønsmæssigt følgende: KME […] % og Wieland […] %. Disse virksomheder tegnede sig tilsammen for ca. 80-90 % af det samlede EØS-marked for almindelige VVS-rør af kobber. Det skal dog bemærkes, at det ikke var alle parter, der deltog i hele perioden.

(14)

Denne beslutnings adressater medvirkede ved en enkelt, vedvarende og kompleks overtrædelse af traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53, som for Bolidens, KME-koncernens og Wielands vedkommende antog mange forskellige former. Overtrædelsen omfattede det meste af EØS-området, hvor de fordelte mængder og markedsandele, i visse tilfælde aftalte prismål, prisforhøjelser eller andre kommercielle vilkår for almindelige VVS-rør af kobber (og for KME's og Wielands vedkommende plastisolerede VVS-rør af kobber) og førte tilsyn med gennemførelsen af deres konkurrencebegrænsende arrangementer ved at udveksle oplysninger om afsætning, ordrer, markedsandele og prissætning og gennem et markedsførerarrangement. Overtrædelsen startede i juni 1988 og ophørte i marts 2001. Forskellige selskaber var involveret i forskellige tidsrum.

(15)

Der var tale om en enkelt overtrædelse, fordi den tilsigtede et vedvarende mål, og fordi der konstant blev truffet foranstaltninger til fordeling af mængder og samordning af priser. Den var kompleks, fordi den bestod af både aftaler og samordnet praksis.

(16)

Overtrædelsen antog også flere forskellige former, idet den blev tilrettelagt på tre niveauer med det formål at undgå konkurrence inden for VVS-rør af kobber.

(17)

Samarbejdet på første niveau startede senest i juni 1988 (og varede indtil marts 2001) og involverede de såkaldte »SANCO®«-producenter (»SANCO«-klubben): KME, Tréfimétaux, Europa Metalli, Boliden og Wieland. Boliden begrænsede sit SANCO-samarbejde i juli 1995 og deltog fortsat i informationsudvekslingssystemet indtil marts 2001. SANCO®-producenterne fordelte markedsandele for SANCO®-rør, udvekslede fortrolige oplysninger, fastsatte og samordnede priser og rabatter. Det ser ud til at have været det tætteste samarbejde og tjente som forberedelse til møder med producenter uden for SANCO. KME og Wieland samarbejdede også inden for WICU® og Cuprotherm (plastisolerede VVS-rør af kobber) fra i hvert fald begyndelsen af 1991 og indtil marts 2001.

(18)

Samarbejdet på andet niveau startede senest i september 1989 og involverede de største europæiske producenter (»gruppen af de fem«) (herunder producenter i og uden for SANCO): KME (herunder Tréfimétaux og Europa Metalli), Wieland, Outokumpu, IMI og fra oktober 1997 Mueller. Hovedformålet var at stabilisere og fordele markedsandele og at samordne priser og rabatter. Møderne blev enten holdt i forbindelse med møder i brancheorganisationerne (f.eks. International Wrought Copper Council (»IWCC«)) eller særskilt i Zürich. Samarbejdet omfattede møder på toplederniveau og møder på det driftsmæssige plan. Disse kontakter udviklede sig i tre etaper: fra september 1989 til juni/juli 1994 (etablering af informationsudvekslingen og samordningen), fra juli 1994 til juni 1997 (mindre intensive kontakter), fra juni 1997 til marts 2001 (faktisk og effektiv genetablering af samordningen).

(19)

Samarbejdet på tredje niveau startede i august 1998 og varede indtil marts 2001. Det involverede ovennævnte gruppe af de fem og fire mindre producenter (tilsammen »gruppen af de ni«): Halcor indtil august 1999 og HME Nederland BV, Boliden (som ikke deltog konstant) og Buntmetall indtil marts 2001. Gruppen af de ni drøftede markedsandele og priser eller mål for avancen.

(20)

Overtrædelsen bestod hovedsagelig i prisfastsættelse og markedsdeling, som i sig selv er meget alvorlige overtrædelser af EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. Det er påvist, at kartelaftalerne også blev anvendt i praksis, og at de i hvert fald i visse perioder medførte prisstigninger på markedet. Kartellet omfattede hele fællesmarkedet og efter etableringen af EØS det meste af dette område.

(21)

Når man ser på selve den adfærd, undersøgelsen omfatter, den faktiske indvirkning på markedet for VVS-rør af kobber og det forhold, at samarbejdet omfattede et geografisk marked af en betydelig størrelse (størstedelen af EØS), begik denne beslutnings adressater en meget alvorlig overtrædelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

(22)

I denne sag, der involverede flere virksomheder, blev der ved fastsættelsen af bødens grundbeløb lagt særlig vægt på de enkelte virksomheders betydning på markedet for at fastslå, hvordan de enkelte virksomheders overtrædelse rent faktisk havde påvirket konkurrencen.

(23)

Ved beregningen af bøden blev virksomhederne opdelt i fire kategorier på grundlag af deres andel af EØS-markedet for det pågældende produkt i det sidste hele år, hvor overtrædelsen blev begået (2000). Den første kategori bestod af KME, den anden kategori omfattede Outokumpu, IMI, Mueller og Wieland Werke-koncernen, herunder BMA (ca. halvdelen af KME's markedsandel), den tredje kategori bestod af Boliden (ca. to tredjedele af markedsandelen for anden kategori), og den fjerde kategori bestod af HME Halcor (ca. halvdelen af markedsandelen for anden kategori).

(24)

Da EM og TMX udgjorde en enkelt virksomhed i perioden 1988-1995, hæfter de solidarisk for deres respektive andel i overtrædelsen. På tilsvarende måde udgjorde KME, EM og TMX en enkelt virksomhed (KME-koncernen) i perioden 1995-2001, og de hæfter solidarisk for den del af overtrædelsen. Bødens grundbeløb blev derfor opdelt i to dele, den ene for perioden 1988-95 og den andel for perioden 1995-2001. Resultatet heraf var, at KME alene fik pålagt en bøde på 17,96 mio. EUR, EM og TMX hæfter solidarisk for betalingen af en bøde på 16,37 mio. EUR, og KME, EM og TMX (eller KME-koncernen) hæfter solidarisk for betalingen af en bøde på 32,75 mio. EUR.

(25)

På tilsvarende måde blev der skelnet mellem to forskellige perioder ved ansvarsfordelingen inden for Wieland-koncernen. Wieland Werke AG overtog enekontrollen med Buntmetall-koncernen i 1999. Wieland Werke AG og Buntmetall-koncernen skal derfor først behandles som en enkelt virksomhed med solidarisk ansvar for overtrædelsen fra 1999.

(26)

For at sikre, at de pålagte bøder fik en tilstrækkelig afskrækkende virkning, blev der anvendt en multiplikationsfaktor på 1,5 på bødens grundbeløb for Outokumpus vedkommende. I denne vurdering var det rimeligt at tage koncernens omsætning på verdensplan i betragtning (ca. 5 mia. EUR), da moderselskabet (Outokumpu Oyj) var involveret i overtrædelsen i 1988 gennem sin afdeling, Copper Products Division, og derefter undlod at instruere sit helejede datterselskab OCP om at bringe den til ophør. Outokumpu er mere end dobbelt så stor som hver af de øvrige parter, når det gælder den samlede omsætning på verdensplan.

(27)

De forskellige virksomheder var involveret i forskellige perioder. Overtrædelsen begyndte senest den 3. juni 1988 og fortsatte til i hvert fald den 22. marts 2001. Nedenstående virksomheder begik en vedvarende overtrædelse i den anførte periode:

(28)

Karteldisciplinen havde forskellig intensitet i forskellige perioder. Perioden fra midten af 1994 til midten af 1997 blev af Outokumpu betegnet som en »stille periode«. KME og Wieland fortsatte deres samarbejde inden for WICU, Cuprotherm og SANCO. IMI, Wieland, Outokumpu og KME mødtes nogle gange i 1996. Selv om kartellet klart fungerede mindre effektivt, fortsatte udvekslingen af fortrolige oplysninger i hvert fald lejlighedsvis. Outokumpu bekræftede, at der var tale om en periode med mindre intensive kontakter. Denne periode blev derfor karakteriseret som en periode med reduceret kartelaktivitet og ikke som en fuldstændig afbrydelse af kartelvirksomheden. Overtrædelsens varighed som sådan (12 år og 9 måneder) blev derfor ikke berørt af perioderne med nedsat kartelaktivitet.

(29)

I Outokumpus tilfælde blev overtrædelsens grovhed forværret af, at selskabet havde været omfattet af en tidligere beslutning om en overtrædelse af samme type, nemlig Kommissionens beslutning 90/417/EKSF (5) om et kartel inden for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Outokumpu havde dog ikke fået pålagt nogen bøde ved den pågældende beslutning.

(30)

Outokumpu har bestredet Kommissionens synspunkt med den begrundelse, at sagen drejede sig om en helt anden situation: i) Outokumpu handlede under statens indflydelse og i den tro, at arrangementerne var offentligt godkendt, ii) Kommissionen erkendte selv, at dette ikke var en direkte overtrædelse og pålagde ikke selskabet nogen bøde, iii) der var tale om andre virksomheder og om andre afdelinger og ansatte forskellige steder, og iv) det drejede sig om en anden traktatbestemmelse (EKSF-traktatens artikel 65).

(31)

Outokumpus påstand kan ikke godtages, da de beslutninger, Kommissionen retter til virksomhederne, bl.a. har til opgave at advare dem og afskrække dem fra at begå tilsvarende overtrædelser i fremtiden, uanset om der af en eller anden grund ikke opkræves nogen bøde. At Outokumpu fortsatte sin overtrædelse inden for VVS-rør af kobber, efter at Kommissionen ved en beslutning havde pålagt selskabet at bringe sin overtrædelse inden for rustfrit stål til ophør, viser klart, at den tidligere beslutning ikke havde en tilstrækkelig afskrækkende virkning på Outokumpus markedsadfærd. Der må derfor sikres en afskrækkende virkning i fremtiden gennem en forhøjelse af bødebeløbet i den foreliggende sag. Desuden indebar den samme type overtrædelse i denne forbindelse overtrædelse af samme traktatartikel. EKSF-traktatens artikel 65 svarer således til EF-traktatens artikel 81, stk. 1. Denne holdning indtog Kommissionen allerede i sin beslutning om industrirør af 16. december 2003.

(32)

Det kunne ikke bevises, at Halcor som hævdet skulle have udøvet tvang over for KME, Outokumpu, Wieland og Mueller. Heller ikke Bolidens påstand om tvang fra KME's side kunne bevises.

(33)

Parterne har fremført, at en række faktorer bør betragtes som formildende omstændigheder, herunder bl.a., at aftalerne ikke blev anvendt i praksis, at overtrædelsen kun medførte begrænsede fordele, og at sektoren for VVS-rør af kobber var i økonomiske vanskeligheder.

(34)

Kommissionen har afvist hvert af disse argumenter i beslutningen og fundet beviser på, at arrangementerne påvirkede priserne. Der kan derfor ikke være tale om formildende omstændigheder for nogen af virksomhederne i denne sag.

(35)

Samarbejdsmeddelelsen af 1996 medfører ikke nogen speciel belønning til en ansøger om favorabel behandling, der afslører forhold, som Kommissionen hidtil ikke har haft kendskab til, og som påvirker kartellets grovhed eller varighed. Et sådant samarbejde er allerede blevet anerkendt som en formildende omstændighed i sagen om industrirør.

(36)

Det blev derfor fastslået, at Outokumpu's samarbejde måtte betragtes som en formildende omstændighed. Outokumpu var den første til at afsløre, hvor længe det europæiske kartel inden for VVS-rør af kobber havde varet, og var især den første til at fremlægge afgørende beviser på kontinuiteten i overtrædelsen i perioden fra juli 1994 til juli 1997 (og perioden fra 1990 til udgangen af 1992). På grundlag af de beviser, der blev fremlagt af immunitetsansøgeren, og de kontrolundersøgelser, der blev foretaget, inden Outokumpu indgav ansøgning om favorabel behandling, kunne Kommissionen ikke have fastlagt overtrædelsens varighed og kontinuitet fra september 1989. Outokumpu skal ikke straffes for sit samarbejde ved at skulle betale en højere bøde, end hvis den ikke havde samarbejdet. På baggrund af ovenstående blev bødens grundbeløb for Outokumpu's vedkommende nedsat med et beløb på 40,17 mio. EUR for virksomhedens effektive samarbejde uden for samarbejdsmeddelelsen af 1996.

(37)

Kommissionen fandt også, at KME’s samarbejde skulle betragtes som en formildende omstændighed. Selv om Kommissionen var i besiddelse af enkelte tegn på, at den ulovlige adfærd også omfattede plastisolerede rør, og af mere underbyggede beviser på informationsudvekslingen om plastisolerede rør på det tidspunkt, hvor klagepunktsmeddelelsen blev udarbejdet, var det kun på grund af KME’s bidrag, at den var i stand til at fastslå, at der var tale om en enkelt, vedvarende og kompleks overtrædelse inden for WICU/Cuprotherm-rør, som fandt sted senest fra begyndelsen af 1991. Kommissionen mener ikke, at KME-koncernen bør straffes for sit samarbejde. Det rette udgangspunkt for en reduktion af bødens grundbeløb for KME's vedkommende er den relative betydning af sektoren for plastisolerede rør i forhold til sektoren for almindelige VVS-rør af kobber. På grundlag af dette kriterium blev bødens grundbeløb nedsat med et samlet beløb på 7,93 mio. EUR.

(38)

Alle denne beslutnings adressater samarbejdede med Kommissionen på forskellige trin i undersøgelsen med henblik på at opnå en favorabel behandling som fastsat i Kommissionens samarbejdsmeddelelse. Samarbejdsmeddelelsen af 1996 blev anvendt således:

(39)

Mueller Industries Inc. (»Mueller«) var den første virksomhed, der underrettede Kommissionen (i januar 2001) om, at der i 1990’erne eksisterede et kartel inden for sektoren for VVS-rør af kobber i Europa. Det bevismateriale som Mueller fremlagde inden Kommissionens undersøgelse, gav Kommissionen mulighed for dels at påvise, at der i 1989, 1994, og fra 1997 til 2001 havde været holdt en række kartelmøder, og at fastslå, hvad møderne vedrørte, og hvem der deltog, dels at gennemføre kontrolundersøgelser den 22. marts 2001 og senere. Mueller bragte omgående sin deltagelse til ophør og samarbejdede fuldt ud med Kommissionen under hele undersøgelsen ved at fremlægge en række erklæringer og dokumenter, der beskrev arrangementerne yderligere. Mueller blev derfor helt fritaget for bøder.

(40)

Mueller fremsatte enkelte beviser for tiden før 1997 og afslørede kartellets eksistens i perioden 1997 til 2001. Sammen med de dokumenter, der blev indhentet under kontrolundersøgelsen, havde Kommissionen således tilstrækkelige beviser til at kunne indlede proceduren over for alle involverede parter og indstillede den med en beslutning. Ingen af parterne kunne derfor opnå bødenedsættelse efter afsnit C i samarbejdsmeddelelsen af 1996.

(41)

Inden Kommissionen vedtog sin klagepunktsmeddelelse, havde Outokumpu (april 2001), KME (oktober 2002), Wieland (januar 2003) og Halcor (april 2003) givet Kommissionen oplysninger og dokumenter, der bidrog til at fastslå overtrædelsernes eksistens. Ingen af dem benægtede de forhold, som Kommissionen lagde til grund for sin klagepunktsmeddelelse, med undtagelse af dem, der ikke blev stadfæstet ved beslutningen. Disse virksomheder var derfor berettigede til en nedsættelse på 10 % og 50 % efter afsnit D i samarbejdsmeddelelsen.

(42)

Outokumpu var den første virksomhed, der fremlagde afgørende beviser for perioden fra 1989 til midten af 1997. Perioden fra midten af 1997 indtil marts 2001 var allerede blevet afsløret af Mueller og det materiale, der blev indsamlet under kontrolundersøgelserne. Outokumpu’s bidrag var især af væsentlig betydning for at fastslå overtrædelsens kontinuitet. Selskabet blev derfor belønnet med den størst mulige nedsættelse, nemlig en 50 % nedsættelse af den bøde, det ellers ville have fået pålagt, hvis ikke det havde samarbejdet med Kommissionen.

(43)

Det blev fundet rimeligt at give KME og Wieland (herunder Buntmetall) en lavere bødenedsættelse end Outokumpu, men at give de to virksomheder den samme nedsættelse. Mens Wieland var den første virksomhed, der afslørede en detaljeret mødeliste for perioden 1993 til 2001 og fremlagde forklaringer, som gav Kommissionen mulighed for at benytte en lang række samtidige dokumenter som bevismateriale, var KME den første, der fremlagde fuldstændige forklaringer på alle overtrædelsens aspekter (SANCO-møder, europæiske møder). KME opnåede derfor en nedsættelse på 35 % af den bøde, det ville have fået pålagt, hvis ikke det havde samarbejdet med Kommissionen. Kommissionen gav Wieland (herunder Buntmetall) en nedsættelse på 35 % af den bøde, det ellers ville have fået pålagt.

(44)

Halcor fremlagde en række samtidige dokumenter for den periode, hvor selskabet havde deltaget (august 1998 til august 1999). Den periode, for hvilken Halcor fremlagde dokumenter, var dog i forvejen veldokumenteret. Halcor afklarede heller ikke sit samarbejde i kartelarrangementerne inden august 1998. Det er derfor kun berettiget til en noget mindre reduktion end Outokumpu, KME eller Wieland. Samtidig måtte Kommissionen tage i betragtning, at Halcor tilbød at samarbejde umiddelbart efter, at det havde modtaget en begæring om oplysninger, og at der ikke blev foretaget kontrolundersøgelser hos Halcor. Halcor var derfor berettiget til en 15 % nedsættelse af den bøde, det ellers ville have fået pålagt.

(45)

Efter at have modtaget klagepunktsmeddelelsen ansøgte Boliden-koncernen om favorabel behandling. Boliden indrømmede overtrædelsen og bestred ikke de faktiske forhold. Desuden afklarede Boliden en række faktuelle detaljer. I betragtning af, at Mueller, Outokumpu, KME-koncernen, Wieland og Halcor i forvejen havde indledt et samarbejde med Kommissionen, og at der var gennemført kontrolundersøgelser, var overtrædelsen allerede blevet fastslået som helhed. Kommissionen indrømmede derfor Boliden en 10 % nedsættelse af den bøde, selskabet ellers ville have fået pålagt, hvis ikke det havde samarbejdet med Kommissionen.

(46)

Efter at have modtaget klagepunktsmeddelelsen ansøgte IMI-koncernen om favorabel behandling. IMI indrømmede overtrædelsen og bestred ikke de faktiske forhold. I betragtning af, at Mueller, Outokumpu, KME-koncernen, Wieland og Halcor allerede havde indledt et samarbejde med Kommissionen, og at der var gennemført kontrolundersøgelser, var overtrædelsen allerede blevet fastslået som helhed. Kommissionen indrømmede derfor IMI-koncernen en 10 % nedsættelse af den bøde, den ellers ville have fået pålagt.

1.

Der pålægges følgende bøder:

2.

Ovennævnte virksomheder bringer omgående overtrædelserne til ophør, hvis de ikke allerede har gjort det. De afholder sig fra på ny at begå handlinger eller udvise adfærd i lighed med overtrædelsen i denne sag og fra at vedtage foranstaltninger med tilsvarende formål eller virkninger.

13.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/30

(1)

Rådet vedtog den 21. november 2005 afgørelse 2005/806/FUSP om gennemførelse af fælles aktion 2005/557/FUSP om Den Europæiske Unions civil-militære aktion til støtte for Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan (2).

(2)

Indtil Den Afrikanske Unions mission afløses af en FN-operation, bør EU fortsætte sin støtte, og i overensstemmelse med artikel 2 i afgørelse 2005/806/FUSP har Rådet besluttet at videreføre Den Europæiske Unions civil-militære aktion til støtte for Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan.

(3)

For så vidt angår den civile komponent bør Rådet derfor træffe afgørelse om finansieringen af videreførelsen af støtteaktionen.

(4)

EU's aktion til støtte for AMIS II gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne skade målene for FUSP, jf. artikel 11 i traktaten —