12.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/1

(1)

Rådet indførte ved forordning (EØF) nr. 3068/92 (2) (i det følgende benævnt »den oprindelige forordning«) en endelig antidumpingtold på importen af kaliumchlorid (i det følgende også benævnt »den pågældende vare«) med oprindelse i bl.a. Belarus og Rusland (i det følgende benævnt »de berørte lande«).

(2)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen (i det følgende benævnt »den tidligere undersøgelse«) besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 969/2000 (3), at ovennævnte foranstaltninger burde opretholdes, og ændrede foranstaltningernes form. Foranstaltningerne blev indført i form af et fast beløb i euro pr. ton for de forskellige kategorier og kvaliteter af kaliumchlorid.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 992/2004 (4) bestemte Rådet, at import til de nye medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »EU-10«), skulle fritages for antidumpingtold i henhold til særlige tilsagn (i det følgende benævnt »udvidelsestilsagn«), og bemyndigede Kommissionen til at godtage disse udvidelsestilsagn. På dette grundlag godtog Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1002/2004 (5) udvidelsestilsagn fra i) en eksporterende producent i Belarus sammen med selskaber i Østrig, Litauen og Rusland, ii) en eksporterende producent i Rusland sammen med selskaber i Rusland og Østrig og iii) en eksporterende producent i Rusland sammen med et selskab, som på godtagelsestidspunktet lå i Cypern.

(4)

Ved forordning (EF) nr. 858/2005 (6) godtog Kommissionen nye tilsagn fra ovennævnte eksporterende producenter i en periode, som sluttede den 13. april 2006.

(5)

Efter to separate delvise interimsundersøgelser i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, som de russiske eksporterende producenter, JSC Silvinit og JSC Uralkali, havde anmodet om, ændrede Rådet forordning (EØF) nr. 3068/92 ved forordning (EF) nr. 1891/2005 (7), idet de forud fastsatte toldbeløb blev erstattet med en enkelt værditold for alle de typer kaliumchlorid, som disse russiske virksomheder fremstiller. Ved afgørelse 2005/802/EF (8) godtog Kommissionen tilsagn fra de to ansøgervirksomheder.

(6)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående ophør af gyldigheden af de gældende antidumpingforanstaltninger (9) udløb foranstaltningerne for import af varer med oprindelse i Ukraine den 12. maj 2005, da der ikke blev indgivet anmodning om en udløbsundersøgelse.

(7)

Efter offentliggørelsen af ovennævnte meddelelse om det forestående ophør af gyldigheden modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger, for så vidt angår Rusland og Belarus, i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(8)

Den europæiske sammenslutning af kaliumchloridproducenter (i det følgende benævnt »ansøgeren«) indgav den 10. februar 2005 anmodningen på vegne af en række producenter, hvis samlede produktion udgør ca. 99 % af Fællesskabets produktion af kaliumchlorid, dvs. langt størstedelen af den samlede produktion i Fællesskabet.

(9)

Anmodningen blev indgivet med den begrundelse, at der sandsynligvis fortsat eller igen ville finde dumping sted og blive forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, hvis foranstaltningerne udløb. Ansøgeren påstod rent faktisk, at kaliumchlorid fra de pågældende lande stadig sælges til dumpede priser i Fællesskabet. Ansøgeren hævdede også, at importen af den pågældende vare fra Belarus og Rusland er blevet øget, og at den importerede vares mængde og priser fortsat har haft en negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens markedsandel, salg og priser, hvilket har haft betydelige negative følger for EF-erhvervsgrenens samlede resultater og finansielle situation. Sluttelig påstod ansøgeren, at der var sandsynlighed for yderligere skadevoldende dumping, og forelagde dokumentation for, at den udsatte situation, som EF-erhvervsgrenen befinder sig i, ville blive yderligere forværret ved udløb af foranstaltningerne.

(10)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og iværksatte undersøgelsen ved en indledningsmeddelelse (10).

(11)

Den eneste eksporterende producent i Belarus, Republican Unitary Enterprise Production Amalgamation Belaruskali (i det følgende benævnt »Belaruskali«), anmodede om en delvis interimsundersøgelse udelukkende vedrørende dumping.

(12)

Belaruskali forelagde dokumentation for, at for denne virksomheds vedkommende var de forhold, som udgjorde grundlaget for foranstaltningerne, blevet ændret, og at disse ændringer er af permanent karakter.

(13)

Belaruskali påviste, at en sammenligning af den normale værdi i et relevant tredjeland med markedsøkonomi med virksomhedens eksportpriser ved salg til EU set over en længere periode vil medføre en reduktion af dumpingen, som ligger betydeligt over den, der opnås med de nuværende foranstaltninger. Det vil derfor ikke være nødvendigt fortsat at opretholde foranstaltninger på det eksisterende niveau, som er fastsat på grundlag af omfanget af den tidligere konstaterede dumping, for at afhjælpe dumpingen.

(14)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af denne delvise interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og iværksatte undersøgelsen ved en indledningsmeddelelse (11).

(15)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping til brug i forbindelse med udløbsundersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, vedrørende Belarus og Rusland omfattede perioden fra den 1. januar til den 31. december 2004 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 2001 til udløbet af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(16)

Undersøgelsesperioden for den delvise interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, vedrørende Belarus er den samme som for udløbsundersøgelsen.

(17)

Kommissionen underrettede officielt EF-producenterne, eksportørerne og producenterne i eksportlandene, de importører og brugere og deres repræsentative organisationer, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandene om indledningen af de to undersøgelser. Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle disse parter og til dem, der gav sig til kende inden for fristen i indledningsmeddelelserne. De kendte producenter i Canada, som blev udvalgt som det potentielle analoge land, blev derudover kontaktet, og de blev tilsendt spørgeskemaer. Kommissionen gav også de direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

(18)

De tre EF-producenter besvarede spørgeskemaet. Fjorten ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og/eller brugere besvarede også spørgeskemaet fuldt ud og tilkendegav deres synspunkter skriftligt.

(19)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra tre eksporterende producenter i de berørte lande, fra fem EF-importører og en eksporterende forhandler i Rusland, som var forretningsmæssigt forbundet med de eksporterende producenter.

(20)

En producent i det analoge land besvarede spørgeskemaet fuldt ud, og en anden producent i det analoge land forelagde detaljerede oplysninger om produktionsomkostningerne for samme vare.

(21)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, der blev skønnet nødvendige for at afgøre, om der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping eller skade, og om opretholdelse af foranstaltningerne er i Fællesskabets interesse eller ej. Kommissionen indhentede og efterprøvede også alle de oplysninger, som blev skønnet nødvendige for at fastlægge omfanget af den dumping, der foretages af den eneste eksporterende producent i Belarus. Der blev foretaget undersøgelser hos følgende selskaber:

(22)

Den pågældende vare er den samme som i forbindelse med den tidligere undersøgelse, dvs. kaliumchlorid. Den bruges hovedsagelig som gødning i landbruget enten direkte, blandet med andre former for gødning eller i forarbejdet form under navnet NPK (nitrogen, fosfor, kaliumchlorid). Indholdet af kalium varierer og udtrykkes i vægtprocent kaliumoxid (K2O) fastsat på grundlag af tørsubstansen.

(23)

Kaliumchlorid markedsføres hovedsagelig i en standardpulverform (standardkaliumchlorid) eller i en ikke-standardform som f.eks., men ikke udelukkende, granulater (kaliumchlorid i granulatform). Varen inddeles som regel i tre grundkategorier på grundlag af K2O -indholdet:

og visse specialblandinger med et højt indhold af kaliumchlorid:

Som i forbindelse med de tidligere undersøgelser kunne det konstateres, at de forskellige typer og kvaliteter af kaliumchlorid alle har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og bruges til samme grundlæggende formål. De kan derfor anses for en og samme vare.

(24)

Undersøgelsen bekræftede, at den pågældende vare og den kaliumchlorid, som EF-producenterne producerer og sælger på EF-markedet, samt den kaliumchlorid, som produceres og sælges på hjemmemarkedet i de berørte lande, og den kaliumchlorid, som de canadiske producenter producerer og sælger på det canadiske marked, har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendes til samme formål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(25)

En eksportør i Rusland anmodede om, at standardkaliumchlorid med et K2O -indhold over 62 % udelukkes, da denne vare ifølge eksportøren kun anvendes i lægemiddelindustrien, har andre priser og leveres i pakker (i modsætning til den kaliumchlorid, der anvendes som gødning og leveres i løs vægt). Som forklaret ovenfor har den pågældende vare dog de samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme kemiske sammensætning som andre kvaliteter af kaliumchlorid. Med hensyn til påstanden om prisforskelle har undersøgelsen vist, at dette produkt ofte sælges til priser, der er sammenlignelige med prisen på kaliumchlorid med et K2O-indhold på 60-62 %. Ydermere forhindrer hverken det lidt højere K2O-indhold eller måden, det er pakket på, at det kan anvendes som gødning. Derfor måtte dette argument afvises.

(26)

Da Belarus ikke betragtes som et land med markedsøkonomi, måtte Kommissionen i dette tilfælde fastlægge den normale værdi på grundlag af data fra producenter i et tredjeland med markedsøkonomi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7. I indledningsmeddelelsen blev det påtænkt at vælge Canada som et passende analogt land. Canada blev også anvendt som analogt land i forbindelse med alle tidligere undersøgelser inden for rammerne af denne procedure.

(27)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til valget af analogt land.

(28)

Myndighederne i Belarus mente, at det ville være mere relevant at vælge Rusland frem for Canada som analogt land, fordi Fællesskabet har anerkendt Rusland som et land med markedsøkonomi efter den tidligere undersøgelse. Derudover blev det påstået, at det canadiske hjemmemarked ikke er mere konkurrencepræget end det russiske. Sluttelig påstod de, at en af de største canadiske producenter gennem et tredje selskab er forretningsmæssigt forbundet med en række producenter i Fællesskabet, hvorfor det ikke ville være passende at beregne den normale værdi for Belarus på grundlag af oplysninger forelagt af de canadiske selskaber.

(29)

Derudover mente myndighederne i Belarus, at Rusland burde vælges som det analoge land, fordi i) kaliumchloridproducenterne i Belarus og Rusland tidligere var en del af samme industri i sovjettiden, ii) den russiske kaliumchloridindustris udviklingsniveau bedst kan sammenlignes med den belarussiske, og iii) fordi produktionsvolumen i Rusland er mere sammenlignelig med produktionsvolumen i Belarus end med produktionsvolumen i Canada. Derudover ville det være mere passende at vælge Rusland som analogt land, fordi forholdene, hvad angår adgang til råmaterialer og arbejdskraftomkostninger i Rusland, svarer til forholdene i Belarus. Sluttelig blev det hævdet, at Rusland burde vælges, fordi de russiske eksporterende producenter deltager i udløbsundersøgelsen, og risikoen for manglende samarbejdsvilje blandt de russiske selskaber er ubetydelig.

(30)

Belaruskali påstod, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for sammenligneligheden med hensyn til adgangen til råmaterialer og produktionsprocessen i Canada og Belarus. Derudover påstod selskabet, at det forhold, at Canada er den største producent af kaliumchlorid, ikke er af direkte relevans for valget af analogt land, og at det ville være mere passende at vælge Rusland til dette formål.

(31)

EF-erhvervsgrenen hævdede, at minerne i Belarus og Canada er sammenlignelige, hvad angår omkostningsstruktur og effektivitet, og at adgangen til råmaterialer er stort set den samme i de to lande. Ydermere hævdede EF-erhvervsgrenen, at kaliumchloridpriserne i Canada styres af normale markedskræfter og ikke fordrejes af markedsisolering eller andre faktorer. Derudover påstod EF-erhvervsgrenen, at der er klare tegn på, at visse omkostningsfaktorer i Rusland ikke korrekt afspejler de reelle omkostningsforhold og under alle omstændigheder bør tilpasses. Sluttelig blev det gjort gældende, at der er tætte forbindelser mellem mindst en af de russiske kaliumchloridproducenter og den belarussiske producent via et fælles salgsselskab, og dette selskab ville derfor have interesse i at påvise en lav normal værdi på det russiske marked.

(32)

Hvad angår synspunkterne om, hvorvidt det er passende at bruge Canada som analogt land, skal der mindes om, at de normale værdier for Belarus er blevet fastsat ved at bruge Canada som et passende analogt land i forbindelse med de tidligere undersøgelser inden for rammerne af samme procedure, og at der ikke foreligger dokumentation, der tyder på, at dette ikke længere er et passende valg. Ydermere mindes der om, at Canada foran Belarus og Rusland er den største producent og eksportør af kaliumchlorid i verden. Hvad angår konkurrence på henholdsvis det canadiske og det russiske marked, kunne det konstateres, at både med hensyn til produktion og antallet af aktører er det canadiske marked mindst lige så konkurrencepræget som det russiske marked. Derudover viste undersøgelsen, at import af kaliumchlorid til Canada ikke pålægges told eller andre begrænsninger. Hvad angår fremstillingsprocessen og adgangen til råmaterialer, skal der mindes om, at det i forbindelse med de tidligere undersøgelser allerede er blevet fastslået, at fremstillingsprocessen og adgangen til råmaterialer i stort omfang er den samme i henholdsvis Canada og Belarus, og at der ikke er blevet forelagt dokumentation, der viser, at dette ikke længere er tilfældet.

(33)

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt det er passende at bruge Rusland som analogt land, blev det konkluderet, at der ikke foreligger tvingende grunde til, at oplysningerne fra det russiske marked skulle være et bedre grundlag end oplysningerne fra det canadiske marked til fastsættelse af den normale værdi af kaliumchlorid i Belarus. I den forbindelse skal der mindes om, at visse omkostningselementer i Rusland ikke blev afspejlet i passende omfang i de russiske producenters produktionsomkostninger, og at disse omkostningselementer skulle tilpasses med betydelige beløb som beskrevet i betragtning 54. Det blev dog fundet, at forholdet mellem den ene af de russiske producenter og den belarussiske producent ikke nødvendigvis ville udelukke muligheden for at vælge Rusland som det analoge land. Når det påstås, at det russiske selskab ville have en interesse i at påvise en lav normal værdi, tages der ikke hensyn til, at de data, der anvendes i bl.a. de analoge lande, underkastes en nøje undersøgelse, før de kan anvendes.

(34)

Institutionerne tog de belarussiske myndigheders påstande vedrørende forholdet mellem mindst en producent i det analoge land og EF-producenterne til efterretning. Følgelig blev det undersøgt, om der findes et sådant forhold mellem de selskaber i Canada, der forelagde oplysningerne, og EF-producenterne. I den forbindelse viste undersøgelsen, at en af de canadiske producenter, der forelagde de nødvendige oplysninger, indirekte var forretningsmæssigt forbundet med visse producenter i Fællesskabet. De oplysninger, som denne virksomhed forelagde, blev kontrolleret hos virksomheden, og det fandtes, at de var nøjagtige og pålidelige og således et solidt grundlag for fastsættelse af den normale værdi. Det blev konkluderet, at forholdet mellem et af selskaberne i det analoge land og visse EF-producenter ikke udelukkede, at Canada kunne vælges som det analoge land. Derudover fandtes det, at det forhold, at de belarussiske og russiske producenter var en del af samme industri i sovjettiden, ikke medførte, at Rusland var mere velegnet som analogt land end Canada, da det ikke blev godtgjort, hvorledes dette kunne gøre Rusland mere velegnet som analogt land. Hvad angår produktionsmængden i Canada, skal der mindes om, at Canada er den største producent af kaliumchlorid i verden og sælger betydelige mængder både på hjemmemarkedet og til eksport. Der er dog forskelle mellem de enkelte canadiske producenter, hvad angår produktions- og salgsmængder. Dette understøtter, at de foreliggende oplysninger om det canadiske marked er velafbalancerede og objektive. Der bør også huskes på, at markedets størrelse ikke er afgørende for udvælgelsen af det analoge land, og at på grund af stordriftsfordelene ville det største marked kun være til fordel for den belarussiske producent. Denne påstand blev derfor også afvist. Sluttelig måtte påstanden om udviklingsniveauet også afvises, da den ikke blev dokumenteret.

(35)

Undersøgelsen bekræftede således, at Canada bør bruges som et passende analogt land.

(36)

Følgelig blev beregningerne baseret på efterprøvede oplysninger fra de to canadiske producenter.

(37)

Det salg, som den canadiske producent (som besvarede spørgeskemaet fuldt ud) havde af samme vare på hjemmemarkedet, blev betragtet som repræsentativt, da det repræsenterede en stor procentdel af den mængde af den pågældende vare, som den eksporterende producent i Belarus eksporterede til Fællesskabet.

(38)

Det blev også undersøgt, om hjemmemarkedssalget af hver varetype i repræsentative mængder kunne anses for at have fundet sted i normal handel, idet det blev fastlagt, hvor stor en andel salget til uafhængige kunder udgjorde af det rentable salg af den pågældende varetype. I tilfælde, hvor mængden af en varetype solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner vedrørende den pågældende type på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, uanset om disse var rentable eller ej. Dette var tilfældet for en af Agriums varetyper, som blev solgt på det canadiske marked og eksporteret til Fællesskabet af Belaruskali.

(39)

For de tre varetyper, hvor hjemmemarkedssalget ikke var repræsentativt, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3. Den normale værdi blev beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne for de eksporterede typer plus en rimelig margen til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste. Med henblik herpå blev beløbene for SA&G-omkostninger og fortjeneste i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, fastlagt på grundlag af de faktiske omkostninger, der påløb i forbindelse med produktion og salg af samme vare i normal handel på hjemmemarkedet. Oplysningerne vedrørende produktionsomkostningerne var baseret på de svar, som de to samarbejdsvillige canadiske producenter forelagde.

(40)

Den samarbejdsvillige eksportør stod for hele EF's import af den pågældende vare fra Belarus i undersøgelsesperioden, og eksportprisen fastsattes derfor på grundlag af oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent i Belarus. Det blev konstateret, at Belaruskalis salg af kaliumchlorid til Fællesskabet i undersøgelsesperioden blev foretaget 1) direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, 2) gennem forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet eller 3) gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler i Rusland (IPC). Den forretningsmæssigt forbundne forhandler i Rusland solgte enten produktet til kunder i Fællesskabet, som ikke var forretningsmæssigt forbundne, eller til forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet.

(41)

Hvad angår det direkte salg til uafhængige kunder i Fællesskabet blev de priser, som disse kunder rent faktisk betalte eller skulle betale til Belaruskali eller IPC, brugt som grundlag for beregning af eksportprisen.

(42)

Hvad angår Belaruskalis eller IPC's salg til forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet, blev eksportprisen beregnet på grundlag af prisen for de importerede varer i forbindelse med første videresalg til en uafhængig køber. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, som påløb mellem importen og disse importørers videresalg af varen, herunder SA&G-omkostninger og told, samt en rimelig fortjeneste. En fortjenstmargen på 7,9 % blev anset for at være rimelig for et marked af denne type, og dette fandtes også at svare til ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers fortjeneste.

(43)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, korrigeret for forskelle, som påvirkede prisernes sammenlignelighed. På dette grundlag blev der om fornødent foretaget justeringer med hensyn til transport (herunder håndteringsomkostninger), søfragt og forsikringsudgifter, pakning og kreditomkostninger. Justeringen af eksportprisen med hensyn til landtransport i det eksporterende land og kreditomkostninger blev foretaget på grundlag af de omkostninger, der var blevet fastlagt for det analoge lands vedkommende. Hvad angår eksportsalget via den forretningsmæssigt forbundne forhandler i Rusland, blev der også foretaget en justering af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). Justeringen i henhold til nævnte artikel blev fastsat til 3 %, da dette niveau blev anset for en rimelig afspejling af de provisioner, der betaltes til uafhængige agenter, der beskæftigede sig med forhandling af den pågældende vare.

(44)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris pr. varetype. En sammenligning af den normale værdi og Belaruskalis eksportpris viste en dumpingmargen på 27,5 % i undersøgelsesperioden.

(45)

Sammenligningen af oplysningerne om eksporten til Fællesskabet fra Belaruskali og den samlede importmængde ifølge Eurostats importstatistikker tydede på, at samarbejdsniveauet var højt, da Belaruskalis eksport som nævnt ovenfor repræsenterede den samlede import til Fællesskabet fra Belarus i undersøgelsesperioden.

(46)

Først blev det for hver af de to samarbejdsvillige eksporterende producenters vedkommende fastlagt, om det samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare var repræsentativt, dvs. om det samlede salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg til Fællesskabet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2. Dette var tilfældet for begge eksporterende producenters vedkommende.

(47)

Herefter blev der gennem en fastlæggelse af varetyperne ved hjælp af de relevante Taric-koder (dvs. standardkvalitet eller andet end standardkvalitet, herunder granulater) og på grundlag af emballage eller den form, som varen afsendes i (dvs. i løs vægt, i sække eller i beholdere), foretaget en analyse af, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt for hver varetype i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet. Dette var tilfældet for 3 ud af 4 af de varetyper, som Uralkali eksporterede til Fællesskabet, og for 2 ud af 3 af de varetyper, som Silvinit eksporterede til Fællesskabet.

(48)

Det blev også undersøgt, om hjemmemarkedssalget af hver varetype i repræsentative mængder kunne anses for at have fundet sted i normal handel, idet det blev fastlagt, hvor stor en andel salget til uafhængige kunder udgjorde af det rentable salg af den pågældende varetype. I tilfælde, hvor den mængde af en varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de justerede enhedsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type svarede til eller lå over de justerede enhedsomkostninger, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner for den pågældende type på hjemmemarkedet, der havde fundet sted i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været rentable eller ej. Dette var tilfældet for alle de varetyper, som Silvinit og Uralkali henholdsvis solgte på hjemmemarkedet og eksporterede til Fællesskabet.

(49)

I tilfælde, hvor hjemmemarkedspriserne på en bestemt varetype, der var solgt af en eksporterende producent, ikke kunne benyttes til fastsættelse af den normale værdi, fordi den pågældende type ikke var blevet solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, var det nødvendigt at anvende en anden metode. I mangel af en anden rimelig metode anvendtes en beregnet normal værdi.

(50)

I alle tilfælde, hvor der anvendtes en beregnet normal værdi, blev den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, beregnet på grundlag af fremstillingsomkostningerne til de eksporterede typer plus en rimelig procent til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G-omkostninger) samt en rimelig fortjeneste. Med henblik herpå blev beløbene for SA&G-omkostninger og fortjeneste i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, fastlagt på grundlag af de faktiske omkostninger, der påløb i forbindelse med produktion og salg af samme vare i normal handel på hjemmemarkedet.

(51)

Hvad angår energiomkostninger som udgifter til el og gas, der anvendes ved udvinding og fremstilling af den pågældende vare, viste undersøgelsen, at disse udgifter udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger ved fremstilling af kaliumchlorid ikke blot i Rusland, men også i andre producentlande. I dette tilfælde blev det anset for passende også at sammenligne de russiske producenters energiomkostninger pr. enhed med de omkostninger, der afholdes af andre større kaliumchloridproducenter med lignende produktionsmetoder, produktionsvolumen og naturlige fordele, for at afgøre, om de priser, der blev betalt, var unormalt lave eller afspejlede de normale omkostninger i rimeligt omfang. Da der ikke findes andre kaliumchloridproducenter i Rusland, blev disse oplysninger indhentet hos to canadiske producenter.

(52)

Af de indhentede oplysninger fremgik det, at de to canadiske producenters energibehov var det samme som hos de russiske producenter, og at de canadiske selskaber købte el og gas, som stammede fra indenlandske vandkraftværker og større gasfelter, hvilket også er tilfældet for de russiske selskaber. Af sammenligningen fremgik det, at de canadiske producenters enhedsomkostninger for el svarede til de russiske producenters enhedsomkostninger for el.

(53)

Med hensyn til gasleverancerne blev det på grundlag af de oplysninger, som var offentliggjort i det russiske gasforsyningsselskab OAO Gazproms årsberetning for 2004 konstateret, at den hjemmemarkedspris for gas, som de to russiske producenter betalte, var ca. en femtedel af eksportprisen på naturgas fra Rusland. OAO's regionale distributør leverede gassen til de berørte eksportører. Af samme beretning fremgår det, at OAO Gazprom sammen med den russiske regering gør en stor indsats for at optimere de regulerede engrospriser på gas. Af analysen i ovennævnte beretning fremgår det, at der kan forekomme lave priser på den naturgas, der sælges på hjemmemarkedet, og at Gazprom-gruppen skal levere naturgas til de russiske forbrugere til priser, der fastsættes af det nationale kontor for prisregulering. Det fremgår endvidere, at disse priser på nuværende tidspunkt er betydeligt lavere end de internationale priser på naturgas. Som det blev konstateret i forbindelse med den tidligere undersøgelse, som blev afsluttet ved forordning (EF) nr. 1891/2005 i november 2005, fremgår det af årsberetningen fra 2003, at OAO Gazprom ikke opnåede en fortjeneste på hjemmemarkedet. Da de gaspriser, som selskaberne betalte, ikke steg, er der derfor ikke tegn på, at denne situation skulle have ændret sig i undersøgelsesperioden. Alle de til rådighed værende oplysninger tyder således stærkt på, at de gaspriser, som kunderne på hjemmemarkedet blev opkrævet, var regulerede priser, som var langt fra at være på et niveau, der dækker omkostningerne. Undersøgelsen viste ydermere, at den gaspris, som de to russiske producenter betalte, var betydeligt lavere end den gaspris, som de to canadiske producenter betalte.

(54)

På denne baggrund blev det derfor vurderet, at de priser, som det regionale russiske gasselskab opkrævede af de russiske kaliumchloridproducenter i undersøgelsesperioden, ikke stod i et rimeligt forhold til de udgifter, der er forbundet med fremstilling af gas, når der sammenlignes med den pris, der kræves ved eksport af gas fra Rusland, og den pris, som et canadisk gasforsyningsselskab opkræver ved levering af gas til større erhvervsvirksomheder i Canada. I medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 5, er hvert enkelt af de russiske selskabers produktionsomkostninger derfor blevet justeret. I mangel af et bedre grundlag blev tilpasningen foretaget på basis af oplysninger om gasprisen ved eksport, nettoudgifterne til transport, moms og punktafgifter. Denne justering blev foretaget i overensstemmelse med den metode, der blev anvendt i forbindelse med den tidligere undersøgelse, som blev afsluttet ved forordning (EF) nr. 1891/2005 i november 2005.

(55)

Hvad angår justeringen for priserne på naturgas, gjorde de russiske myndigheder gældende, at der skal tages passende hensyn til naturlige komparative eller konkurrencemæssige fordele i forbindelse med antidumpingprocedurerne. Ydermere påstod de russiske myndigheder, at den metode, der blev anvendt til fastsættelse af fortjenesten ved beregningen af den normale værdi, var ulovlig og uacceptabel. I den forbindelse skal der mindes om, at der ikke blev foretaget justeringer på grund af komparative eller konkurrencemæssige fordele. Der blev dog foretaget en justering for de omkostninger til gas, der var forbundet med kaliumchloridproduktionen, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, som beskrevet i betragtning 51-54 ovenfor, da disse omkostninger ikke blev afspejlet i passende omfang i de berørte parters regnskaber. Hvad angår beregningen af den normale værdi, blev denne foretaget i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, som beskrevet i betragtning 50 ovenfor. Disse påstande blev derfor afvist.

(56)

Hvad angår produktionsomkostningerne, hævdede EF-erhvervsgrenen desuden, at den konventionelle afskrivning på grundlag af anskaffelsesværdien (den historiske værdi), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5, ikke ville give et rimeligt billede af de omkostninger, der er forbundet med fremstilling af den pågældende vare. Det blev derfor fremført, at det var nødvendigt at hæve de russiske producenters omkostninger.

(57)

De kontrolbesøg, der blev gennemført hos de russiske producenter, viste, at anlægsaktivernes oprindelige værdi var blevet fastsat på grundlag af vurderinger, der var blevet foretaget i forbindelse med privatiseringsprocessen i 1993. Aktivernes værdi var efterfølgende blevet revideret i tidsrummet 1993-1997 ved hjælp af de reevalueringskoefficienter, som den russiske regering havde fastsat som følge af hyperinflationen. Ved udgangen af 1997 blev aktiverne med henvisning til et dekret udstedt af den russiske regering vurderet af nogle uafhængige taksatorer. Aktivernes værdi blev ved denne lejlighed fastsat på grundlag af tre basiskriterier, hvoraf det ene var genanskaffelsesværdien. Resultatet af denne uafhængige vurdering fremgår af selskabernes første statusopgørelse i 1998.

(58)

Da der ikke foreligger nogen klare beviser for, at afskrivningen ikke var korrekt opført i de eksporterende producenters regnskaber, er det på nuværende tidspunkt ikke berettiget at justere afskrivningsudgifterne i de oplysninger om produktionsomkostningerne, der er blevet anvendt ved fastsættelsen af selskabernes normalværdi.

(59)

Det blev konstateret, at Silvinits salg af kaliumchlorid til Fællesskabet i undersøgelsesperioden blev foretaget 1) direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, 2) gennem forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet eller 3) gennem en ikke-forretningsmæssigt forbundet forhandler i Schweiz. Hele Uralkalis salg af kaliumchlorid til Fællesskabet blev foretaget gennem ikke-forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Cypern og Schweiz.

(60)

I alle de tilfælde, hvor eksporten af kaliumchlorid gik til uafhængige kunder i Fællesskabet, fastsattes eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk blev betalt eller skulle betales. Hvad angår den forretningsmæssigt forbundne forhandlers salg til forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet, blev eksportprisen beregnet på grundlag af prisen for de importerede varer i forbindelse med første videresalg til en uafhængig køber. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem importen og de pågældende importørers videresalg af varen, herunder SA&G-omkostninger og told samt en rimelig fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. En fortjenstmargen på 7,9 % blev anset for at være rimelig for et marked af denne type, og dette fandtes også at svare til ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers fortjeneste.

(61)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, korrigeret for forskelle, som påvirkede prisernes sammenlignelighed. På dette grundlag blev der om fornødent foretaget justeringer med hensyn til indirekte afgifter, transport (herunder håndteringsomkostninger), søfragt og forsikringsudgifter, pakning og kreditomkostninger. Der blev også foretaget justeringer, hvor eksportsalget fandt sted via et forretningsmæssigt forbundet selskab uden for Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). Justeringen i henhold til nævnte artikel blev fastsat til 3 %, da dette niveau blev anset for en rimelig afspejling af de provisioner, der betaltes til uafhængige agenter, der beskæftigede sig med forhandling af den pågældende vare.

(62)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og de vejede gennemsnitlige eksportpriser pr. varetype. Af sammenligningen fremgik det, at der fandt betydelig dumping sted i forbindelse med de samarbejdsvillige eksportørers import af den pågældende vare, nemlig over 8 % for Uralkali og mere end 14 % for Silvinit.

(63)

Sammenligningen af oplysningerne om eksporten til Fællesskabet fra de eksporterende producenter og den samlede importmængde ifølge Eurostats importstatistikker tydede på, at samarbejdsniveauet var højt, da de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksport repræsenterede den samlede import til Fællesskabet fra Rusland i undersøgelsesperioden.

(64)

De tre samarbejdsvillige producenter står for den samlede importmængde fra de pågældende lande. Undersøgelsen af, om der eventuelt fortsat ville finde dumping sted, hvis foranstaltningerne bortfaldt, blev derfor i vist omfang foretaget på grundlag af oplysningerne fra disse samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(65)

For at afgøre, hvorvidt der var sandsynlighed for fortsat dumping, undersøgte Kommissionen, om der forekom dumping af eksporten fra de pågældende lande til Fællesskabet ud fra den betragtning, at hvis der forekom dumping, var det, uden at andet var oplyst, rimeligt at antage, at denne praksis sandsynligvis ville fortsætte i fremtiden. I den forbindelse skal der mindes om, at omfanget af dumpingen af kaliumchlorid med oprindelse i begge de pågældende lande fortsat var betragtelig (jf. betragtning 26-62).

(66)

Det konstateredes også, at alle de pågældende producenters priser ved eksport til tredjelande i gennemsnit var lavere end EF-erhvervsgrenens priser ved salg i Fællesskabet. Det betyder, at det fremherskende prisniveau for den pågældende vare på markedet i Fællesskabet gør dette til et meget attraktivt marked for eksportørerne i de pågældende lande. Derfor er der faktisk et økonomisk incitament til at flytte eksporten fra andre tredjelande til det mere rentable marked i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(67)

Belaruskali har formået at øge sin produktion med 25 % i den betragtede periode. Som det fremgår at tabellen, er produktionsmængderne hovedsageligt steget i 2003 og i undersøgelsesperioden.

(68)

Belaruskali har øget sin produktionskapacitet med 3 % i den betragtede periode. Der var planlagt en yderligere forøgelse af produktionskapaciteten på 12 procentpoint inden udgangen af 2006. Derudover bemærkes det, at selv om Belaruskali producerede kaliumchlorid på et niveau svarende til fuld kapacitet i undersøgelsesperioden, oplyste virksomheden, at der var sket en betydelig yderligere stigning i kapaciteten og de samlede investeringer i 2005 og 2006. Indekstallene for den produktionskapacitet og de investeringer (i euro), der blev indberettet, fremgår af tabellen nedenfor:

(69)

På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at Belaruskali potentielt har kapacitet til at øge eksporten til EF-markedet, hvis foranstaltningerne bortfalder, da Belaruskali har oplyst, at produktionskapaciteten vil blive yderligere forøget, og at der vil ske en betydelig forøgelse af investeringerne.

(70)

Salget af kaliumchlorid på hjemmemarkedet i Belarus var i hele den betragtede periode beskedent og udgjorde mindre end 10 % af Belaruskalis samlede salg. Rent faktisk faldt salget på hjemmemarkedet i Belarus med 3 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Da der var en let tilbagegang på hjemmemarkedet, kunne det ikke absorbere produktionsforøgelsen. Det er ikke sandsynligt, at dette forhold vil ændres i fremtiden. Selskabet er derfor nødsaget til at eksportere en betydelig del af sin produktion.

(71)

Det fremgår af oplysningerne fra den eneste eksporterende producent i Belarus, at der var et betydeligt salg til lande uden for EU (82 % af den samlede eksport). De vigtigste eksportmarkeder var Kina, Brasilien og Indien. Ydermere steg eksporten til tredjelande med 25 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Undersøgelsen bekræftede således, at størstedelen af en stigende kaliumchloridproduktion i Belarus gik til eksportmarkederne.

(72)

Det kunne konstateres, at priserne på de typer kaliumchlorid, som Belaruskali solgte til Fællesskabet, i gennemsnit var lidt højere end priserne på de tilsvarende typer kaliumchlorid, som blev solgt på markeder i tredjelande. Da eksportsalget fra Belarus til Fællesskabet som konkluderet i betragtning 44 fandt sted til dumpingpriser, betød det, at eksporten til tredjelande fandt sted til lidt lavere dumpede priser end eksportsalget til Fællesskabet. Derudover er det for det pågældende selskab mere attraktivt at eksportere kaliumchlorid til EF-markedet til dumpede priser, da det har et lidt højere prisniveau og ligger tættere på, da der er større sandsynlighed for, at kunderne er solvente og kan betale, og da der kan opnås gunstigere betalingsbetingelser.

(73)

De russiske producenter har formået at øge deres produktion med 29 % i den betragtede periode. Som det fremgår at tabellen, er produktionsmængderne hovedsageligt steget i undersøgelsesperioden.

(74)

Mens de to russiske selskabers produktionskapacitet er forblevet stabil i hele den betragtede periode, har selskaberne anført, at den vil stige med 6 % inden udgangen af 2006. Ifølge de oplysninger, som de russiske producenter har forelagt, har de derudover stadig overskydende kapacitet, hvilket muliggør en stigning i kaliumchloridproduktionen.

(75)

Desuden oplyste de om en betydelig stigning i deres investeringer i 2005 og 2006. Indekstallene for de investeringer (i euro), der blev indberettet, fremgår af tabellen nedenfor:

(76)

På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at de eksporterende producenter i Rusland har overskydende kapacitet, der gør det muligt at øge deres eksport til EF-markedet, hvis foranstaltningerne bortfaldt. Begge selskaber oplyste desuden, at der var sket en betydelig stigning i deres investeringer, hvilket tyder på, at deres produktionskapacitet potentielt kan øges yderligere.

(77)

Salget af kaliumchlorid på hjemmemarkedet i Rusland var i hele den betragtede periode beskedent og udgjorde i gennemsnit mindre end 15 % af de to selskabers samlede salg. Salget på hjemmemarkedet i Rusland steg med 5 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Væksten på hjemmemarkedet kunne ikke absorbere stigningen i produktionen (29 %), og derfor er de to selskaber nødsaget til at eksportere en betydelig del af deres produktion.

(78)

Det fremgår af oplysningerne fra de eksporterende producenter, at der var et betydeligt salg til lande uden for EU (95 % af den samlede eksport). De vigtigste eksportmarkeder var Kina og Brasilien. Ydermere steg den russiske eksport til tredjelande med 46 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Undersøgelsen bekræftede således, at størstedelen af en stigende kaliumchloridproduktion i Rusland gik til eksportmarkederne.

(79)

Det kunne konstateres, at priserne på de typer kaliumchlorid, som de pågældende selskaber solgte til Fællesskabet, var lidt lavere end priserne på de tilsvarende typer kaliumchlorid, som blev solgt på markeder i tredjelande. For de pågældende selskaber er det dog stadig attraktivt at eksportere kaliumchlorid til dumpede priser til EF-markedet, da det ligger tættere på, da der er større sandsynlighed for, at kunderne er solvente og kan betale, og da der kan opnås gunstigere betalingsbetingelser.

(80)

Det forhold, at EF-producenternes fremherskende prisniveau i Fællesskabet er højere end den belarussiske og de russiske eksporterende producenters prisniveau ved eksport til tredjelande, må betragtes som et incitament til at øge eksporten til Fællesskabet til dumpede priser.

(81)

Da de eksporterende producenter i både Belarus og Rusland har uudnyttet produktionskapacitet, og da alle de pågældende selskaber har øget deres samlede investeringer og produktionskapacitet betydeligt, kan det konkluderes, at yderligere produktion ville blive eksporteret til Fællesskabet, og at den eksport, der på nuværende tidspunkt, går til lande uden for Fællesskabet, ville blive omdirigeret til EF-markedet i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(82)

Derudover viste undersøgelsen, at kaliumchloridmarkedet uden for Fællesskabet i undersøgelsesperioden var præget af en del uro i form af betydelige udsving i eksportpriserne. Denne uro skønnes at være resultatet af usædvanlige forhold, som blev forårsaget af en kraftig stigning i efterspørgslen på visse nye markeder i f.eks. Asien og Sydamerika. Under disse forhold er det sandsynligt, at betydelige mængder kaliumchlorid fra Belarus og Rusland ville blive omdirigeret til det relativt stabile EF-marked, hvis væksten på disse eksportmarkeder flader ud, og stigningen i efterspørgslen dermed stopper, eller efterspørgslen begynder at falde. I den forbindelse bør det også bemærkes, at transportomkostningerne forbundet med at nå de oversøiske markeder er meget højere end omkostningerne forbundet med at nå EF-markedet, som er tæt på og derfor mere omkostningseffektivt at nå med skib eller tog.

(83)

Med hensyn til priser viste undersøgelsen, at importen til Fællesskabet med oprindelse i Belarus og Rusland stadig finder sted til dumpede priser. I mangel af beviser på det modsatte, må det derfor antages, at dumpingen ville fortsætte.

(84)

Det konkluderes derfor, at der er sandsynlighed for fortsat dumping af import fra de pågældende lande, og at den dumpede import ville blive øget betydeligt, hvis foranstaltningerne bortfaldt.

(85)

Undersøgelsen bekræftede, at de tre klagende EF-producenter stod for 99 % af Fællesskabets produktion af kaliumchlorid. De udgør derfor EF-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(86)

Da to EF-producenter er forretningsmæssigt forbundne selskaber (Cleveland Potash Ltd og Iberpotash SA indgår begge i ICL Group, Israel Chemicals Ltd, Tel-Aviv), består EF-erhvervsgrenen kun af to uafhængige grupper af producenter, ICL Group og K+S Kali GmbH.

(87)

Da EF-erhvervsgrenen kun består af to grupper af producenter, kan oplysningerne vedrørende EF-erhvervsgrenen af fortrolighedshensyn kun gives ved hjælp af indekstal. For så vidt angår skadeundersøgelsen, blev kun kaliumchlorid produceret af EF-erhvervsgrenen taget i betragtning, mens videresalg af kaliumchlorid, der er blevet opkøbt (hovedsageligt kaliumchlorid produceret af ICL Group i Israel), ikke blev taget i betragtning.

(88)

Skadesindikatorerne er blevet analyseret på grundlag af data fra Eurostat og de oplysninger, der fremgår af de samarbejdsvillige eksporterende producenters og EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaet.

(89)

Det samlede forbrug af kaliumchlorid i Fællesskabet blev beregnet ved at lægge EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet sammen med den mængde kaliumchlorid, der blev importeret til Fællesskabet fra de pågældende lande og alle andre tredjelande.

(90)

Beregnet på dette grundlag steg forbruget i Fællesskabet fra 7 231 000 tons i 2001 til ca. 8 030 000 tons i undersøgelsesperioden, dvs. en stigning på ca. 11 %.

(91)

I den betragtede periode var næsten hele den mængde, der blev importeret fra Belarus og Rusland til EU-15, omfattet af proceduren for aktiv forædling, mens denne procedure ikke blev anvendt i forbindelse med import til EU-10. Import under proceduren for aktiv forædling konkurrerer med den samme vare, som fremstilles af EF-erhvervsgrenen, da importvarerne forarbejdes i Fællesskabet af gødningsproducenterne, som køber en del af de råmaterialer, der anvendes i produktionen af kompleks gødning, som også er bestemt til eksport, af EF-erhvervsgrenen. Der blev i overensstemmelse med fællesskabsinstitutionernes faste praksis derfor taget hensyn til importen under proceduren for aktiv forædling i forbindelse med beregningen af Fællesskabets forbrug og analysen af importen fra de pågældende lande.

(92)

I undersøgelsesperioden solgte de eksporterende producenter i de pågældende lande kaliumchlorid på EU-10-markedet på de vilkår, der er fastlagt i de særlige udvidelsestilsagn, der henvises til i betragtning 3 ovenfor. Der er blevet taget hensyn til de mængder, der er blevet solgt på vilkårene i tilsagnene, for at afspejle de pågældende landes tilstedeværelse på markedet i EU.

(93)

Mængden af kaliumchlorid med oprindelse i Rusland, der blev importeret til EU-25, steg med 19 % i den betragtede periode. Importen fra Belarus steg i samme periode med 44 %. Den samlede import fra de pågældende lande beregnet på grundlag af importen til EU-25 steg med 37 % i den betragtede periode. Efter et lille fald i 2002, som skyldtes et fald i det belarussiske salg til primært Spanien, steg de pågældende landes salg betragteligt i 2003 og 2004 (med ca. 20 % begge år).

(94)

Markedsandelen for varer, der blev importeret fra de pågældende lande til EF-markedet, steg med 23 % i den betragtede periode. Stigningen har dog ikke været konstant: Markedsandelen var næsten uændret indtil 2003, hvorefter den pludselig steg i 2004.

(95)

Priserne på de importerede varer, der var genstand for undersøgelsen, faldt i den betragtede periode, som det fremgår af tabellen nedenfor. Der har været en moderat prisstigning i undersøgelsesperioden efter en stigning i efterspørgslen i andre tredjelande, hovedsageligt Kina. Denne stigning var dog betydeligt mindre end prisfaldene de foregående år.

(96)

Det gennemsnitlige fald i prisen på kaliumchlorid fra de pågældende lande var på 7 % i den betragtede periode.

(97)

For at afgøre, om der var tale om prisunderbud, blev eksportpriserne for kaliumchlorid med oprindelse i Belarus og Rusland, der blev solgt til uafhængige kunder, sammenlignet med de priser, som EF-erhvervsgrenen fakturerede i forbindelse med salget på EF-markedet. Det blev således konstateret, at underbudsmargenen for kaliumchlorid fra Belarus var 18 %, mens underbudsmargenen for kaliumchlorid fra Rusland var mellem 17 % og 23 %.

(98)

I den betragtede periode steg den samlede produktion af kaliumchlorid lidt med undtagelse af i 2002, hvor produktionen faldt lidt på grund af en EF-producents mangel på mineraler. Nedenfor findes tallene for den samlede produktion af kaliumchlorid i Fællesskabet:

(99)

EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet var stabil i den betragtede periode. Nedenfor findes tallene for den samlede produktionskapacitet for kaliumchlorid:

(100)

EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse faldt i 2002, men begyndte igen at stige i 2003. I den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse for produktion af kaliumchlorid med 3 %.

(101)

Der var en beskeden stigning på 1 % i EF-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i EU i den betragtede periode, som det fremgår af tabellen nedenfor:

(102)

EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt støt i den betragtede periode, som det fremgår af tabellen nedenfor:

(103)

Selv om efterspørgslen på EF-markedet for kaliumchlorid steg med 11 % i den betragtede periode, kunne EF-erhvervsgrenen ikke udnytte dette. Den kunne kun øge salgsmængden i EU med 1 %, hvilket er betydeligt under markedsvæksten.

(104)

Undersøgelsen viste, at EF-producenternes gennemsnitlige salgspris steg med 6 % i den betragtede periode. Den var først relativt stabil mellem 2001 og 2003, men steg så med 6 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Prisstigningen falder sammen med en betydelig stigning i efterspørgslen i andre tredjelande, hovedsageligt Folkerepublikken Kina. Dette viser, at priserne på Fællesskabets marked for kaliumchlorid er påvirket af den efterspørgsel, der gør sig gældende på andre markeder. EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris for kaliumchlorid på EF-markedet udviklede sig som anført i tabellen nedenfor:

(105)

Rentabiliteten af EF-erhvervsgrenens salg på hjemmemarkedet, udtrykt som andel af nettosalget, steg i den betragtede periode. Mens EF-erhvervsgrenen led tab i 2001 og 2002, blev den igen rentabel i 2003 og 2004. EF-erhvervsgrenens rentabilitet på EF-markedet for kaliumchlorid udviklede sig som anført i tabellen nedenfor:

(106)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen forblev stort set stabil, som det fremgår af tabellen nedenfor:

(107)

EF-producenternes slutlagre af kaliumchlorid faldt med ca. 27 % i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenens slutlagre har, udtrykt som mellemfristet gennemsnit, været på ca. 500 000 tons. Slutlagrene var mod slutningen af undersøgelsesperioden under gennemsnittet på grund af et øget salg, navnlig på eksportmarkederne, og af logistiske grunde. EF-erhvervsgrenens slutlagre af kaliumchlorid udviklede sig således:

(108)

EF-erhvervsgrenens samlede investeringer steg først betragteligt mellem 2001 og 2002, men faldt derefter til et niveau på 22 % under niveauet for 2001 hovedsageligt på grund af en af EF-producenternes planlagte reduktion af genanskaffelsesinvesteringerne. EF-erhvervsgrenens investeringer udviklede sig således:

(109)

Da den bogførte nettoværdi af de aktiver, der bruges til fremstilling af den samme vare, har ændret sig meget lidt i den betragtede periode, har investeringsafkastet udviklet sig parallelt med rentabiliteten.

(110)

EF-erhvervsgrenens samlede likviditet faldt først betydeligt mellem 2001 og 2002, men steg derefter i 2003 og undersøgelsesperioden. I løbet af den betragtede periode forøgedes likviditeten med 64 %.

(111)

Alle EF-producenterne er dele af store børsnoterede koncerner, hvilket giver dem mulighed for at rejse kapital inden for gruppen.

(112)

For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen, der blev konstateret i undersøgelsesperioden, kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra de to lande. Det bør dog bemærkes, at margenen for Belarus er lavere end den margen, der blev konstateret i forbindelse med den tidligere undersøgelse. Det skal også bemærkes, at mængden af dumpet import fra Belarus og Rusland er steget siden den tidligere undersøgelse.

(113)

EF-erhvervsgrenen befinder sig stadig i en genrejsningsproces efter tidligere dumping. Genrejsningen er til en vis grad lykkedes, hvilket hovedsageligt kom til udtryk i stigende salgspriser og en positiv udvikling med hensyn til indikatorer som f.eks. produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængder og lagre. Denne positive udvikling medførte en gunstig situation for EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden. Der var dog en negativ udvikling med hensyn til markedsandelen, og EF-erhvervsgrenen måtte som nævnt ovenfor reducere investeringerne. Derudover ligger den fortjeneste, der er blevet opnået, stadig betragteligt under det niveau, som det blev forventet, at EF-erhvervsgrenen ville kunne opnå uden dumpet import, dvs. 9 %. Derfor kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenen delvist har rejst sig efter den skadevoldende dumping, men stadig befinder sig i en udsat situation.

(114)

Efter fremlæggelsen af resultaterne hævdede en af eksportørerne og en af de interesserede parter, at den negative udvikling med hensyn til visse skadesindikatorer var påvirket af, at en EF-producent i Frankrig havde indstillet produktionen af kaliumchlorid i løbet af den analyserede periode. I den forbindelse bør det bemærkes, at oplysninger om den franske EF-producent aldrig har været omfattet af skadesindikatorerne, fordi denne indstillede produktionen af kaliumchlorid i 2001, og fordi det kun ville have vanskeliggjort sammenligningen af data, hvis oplysninger om denne producent havde indgået i skadeanalysen for det år.

(115)

Importen af kaliumchlorid fra andre tredjelande steg i den betragtede periode fra ca. 1 016 000 tons i 2001 til 1 255 000 tons i undersøgelsesperioden. Dette svarer til en stigning på 24 %. Størstedelen af stigningen kan henføres til import fra Israel og Jordan. Det bør bemærkes, at størstedelen af importen fra Israel blev foretaget af selskaber, der er forretningsmæssigt forbundet med EF-erhvervsgrenen.

(116)

Markedsandelen for import fra andre tredjelande udviste en svag stigning fra 14 % i 2001 til 15 % i 2004. Importen fra disse lande gik hovedsageligt til EU-15.

(117)

Ifølge Eurostat faldt den gennemsnitlige salgspris for denne import fra 134,94 EUR pr. ton i 2001 til 127,24 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden, men ikke desto mindre oversteg de konsekvent EF-erhvervsgrenens priser og var betydeligt højere end priserne på kaliumchlorid med oprindelse i Rusland og Belarus. Mere detaljeret udviklede priserne sig således:

(118)

På baggrund af det højere prisniveau og den relativt stabile markedsandel fremgår det af ovenstående, at importen fra tredjelande ikke påvirkede EF-erhvervsgrenens nuværende situation.

(119)

Der var en positiv tendens med hensyn til EF-erhvervsgrenens eksport af kaliumchlorid til tredjelande. Den samlede stigning i eksporten var på 23 % i den betragtede periode. Eksporten havde således ingen negativ indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation. Mere detaljeret udviklede eksporten sig således i den betragtede periode:

(120)

Som nævnt i betragtning 90 steg Fællesskabets forbrug af kaliumchlorid med ca. 11 % i den betragtede periode og nåede sit højeste niveau i 2004.

(121)

Mens EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 9 %, steg de pågældende landes markedsandel med 23 % i den betragtede periode.

(122)

Andre tredjelandes markedsandel steg med 1 procentpoint til 15 %, uden at EF-erhvervsgrenens salgspriser blev underbudt. Det betragtes derfor som udelukket, at importen fra andre tredjelande skal have påvirket EF-erhvervsgrenens økonomiske situation i betragtelig grad i undersøgelsesperioden.

(123)

Samtidig har udviklingen i EF-erhvervsgrenens økonomiske situation været blandet, da der har været en negativ udvikling, hvad angår en række skadesindikatorer som f.eks. markedsandele og investeringer, mens der har været en positiv udvikling, hvad angår en række andre indikatorer som f.eks. produktion, salgsmængde, salgspriser og rentabilitet.

(124)

Undersøgelsen viste, at forekomsten af abnormt lave importpriser — som fortsat dumpes — påvirkede EF-erhvervsgrenens salgsmængder, markedsandele og følgelig rentabiliteten i negativ retning. Den negative påvirkning af salgsmængden fremgår af, at stigningen i EF-erhvervsgrenens salgsmængde var meget beskeden (+1 %) i forhold til stigningen i forbruget på EF-markedet i den betragtede periode (+11 %). Først i løbet af undersøgelsesperiodens sidste seks måneder er situationen med hensyn til importpriserne blevet forbedret i et vist omfang, fordi de blev hævet som følge af de gældende tilsagn.

(125)

Overordnet set ville EF-erhvervsgrenen stadig være sårbar over for fortsat skadevoldende dumping, hvis foranstaltningerne skulle bortfalde.

(126)

På grundlag af ovennævnte blev det konstateret, at der ikke kunne findes klare tegn på, at der fortsat ville blive forvoldt skade. Det blev derfor undersøgt, om der er sandsynlighed for fornyet skade.

(127)

Ovenfor blev det konkluderet (jf. betragtning 84), at mængden af dumpet import fra de pågældende lande ville stige betydeligt, hvis foranstaltningerne bortfalder. EF-markedet er attraktivt på grund af den geografiske nærhed i forhold til andre vigtige eksportmarkeder (Brasilien, Kina og Indien) og de gunstigere betalingsbetingelser. Ydermere kan de eksporterende producenters hjemmemarkeder kun aftage begrænsede dele af deres produktion.

(128)

Produktionskapaciteten i Belarus og Rusland har i den betragtede periode ligget ret stabilt på i alt 20 mio. tons kaliumchlorid, hvilket svarer til ca. 33 % af kapaciteten på verdensplan og ca. 250 % af forbruget i Fællesskabet. Der er planlagt yderligere betydelige investeringer, som skal øge produktionskapaciteten. Derudover er der overskudskapacitet i Rusland.

(129)

Ydermere skyldes den delvise genrejsning af EF-erhvervsgrenen, som er beskrevet i betragtning 113, i vidt omfang at der er blevet indført antidumpingforanstaltninger. Denne genrejsning ville være i fare, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Ophævelse af foranstaltningerne ville medføre, at der ville blive solgt stigende mængder kaliumchlorid fra de pågældende lande på Fællesskabets marked for kaliumchlorid. En sådan stigning i salget kan kun opnås ved at underbyde de gældende priser. Et sådant prisunderbud ville uundgåeligt medføre forringede muligheder for at opretholde salgspriserne og en reduktion af EF-erhvervsgrenens rentabilitet, hvilket ville medføre skade.

(130)

Som vist ovenfor befinder EF-erhvervsgrenen sig stadig i en sårbar og udsat situation. I betragtning 81 blev det konkluderet, at yderligere produktion sandsynligvis ville blive eksporteret til Fællesskabet fra Belarus og Rusland, hvis foranstaltningerne bortfaldt. Da det er sandsynligt, at eksporten ville blive foretaget til dumpede priser, ville det føre til en forringelse af EF-erhvervsgrenens salg, markedsandel og salgspriser samt en deraf følgende forværring af den finansielle situation. Konklusionen er derfor, at foranstaltningernes ophævelse efter al sandsynlighed ville betyde, at den stadig udsatte situation, som EF-erhvervsgrenen befinder sig i, ville blive yderligere forværret, og at den igen ville blive påført skade. Følgelig foreslås det, at de nuværende antidumpingforanstaltninger bevares.

(131)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om en forlængelse af de eksisterende antidumpingforanstaltninger ville stride mod Fællesskabets interesser. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser baseredes på en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, f.eks. EF-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. For at vurdere de sandsynlige virkninger af en videreførelse af foranstaltningerne anmodede Kommissionens tjenestegrene om oplysninger fra alle de ovenfor nævnte berørte parter.

(132)

Det bør erindres, at det i den tidligere undersøgelse fandtes, at indførelse og opretholdelse af foranstaltninger ikke stred mod Fællesskabets interesser.

(133)

På grund af det store antal importører blev det besluttet at anvende stikprøver. Stikprøvevis blev der udsendt spørgeskemaer til 21 importører/brugere, som alle indsendte besvarelser. Stikprøven omfattede 5 importører i Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 dækkede stikprøven mere end 80 % af den samlede import og var den største repræsentative importmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Hver enkelt af de 5 importører, der var omfattet af stikprøven, besvarede spørgeskemaet fuldt ud.

(134)

I alt blev der sendt 23 spørgeskemaer til brugerne, og 7 af disse besvarede spørgeskemaet. Derudover blev der sendt spørgeskemaer til importørernes og brugernes organisationer. European Fertilizer Import Association (den europæiske sammenslutning af importører af gødning (EFIA)) samt en række brugerorganisationer i forskellige medlemsstater besvarede spørgeskemaet.

(135)

På dette grundlag undersøgtes det, om der til trods for konklusionerne om fortsat dumping og fornyet skade fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

(136)

I forbindelse med denne undersøgelse er det blevet fastslået, at EF-erhvervsgrenen er levedygtig og konkurrencedygtig, men at den fortsat befinder sig i en sårbar situation. Dette skyldes delvis den faldende markedsandel i Fællesskabet og den utilfredsstillende fortjeneste, som endnu ikke er blevet normal og stabil og derfor ikke giver mulighed for de store investeringer, som er nødvendige for at sikre en sund økonomi i erhvervsgrenen på langt sigt.

(137)

Sammenslutningen af fagforeninger for minearbejdere i Fællesskabet og fagforeningen General Workers Union i Det Forenede Kongerige hævdede, at EF-erhvervsgrenen sikrede et betydeligt antal arbejdspladser i Fællesskabet, som ville blive truet, hvis foranstaltningerne bortfaldt.

(138)

På baggrund af de økonomiske vanskeligheder, som EF-erhvervsgrenen tidligere har oplevet og situationen på markedet, som stadig var ustabil i undersøgelsesperioden, kan det fastslås, at EF-erhvervsgrenen ville befinde sig i en udsat situation, hvis foranstaltningerne bortfaldt. Dette medfører en stor sandsynlighed for en ny forværring af EF-erhvervsgrenens nuværende situation, hvor der er en beskeden fortjeneste. Dette kunne indebære en voldsom reduktion af investeringerne og antallet af arbejdspladser.

(139)

Hvis foranstaltningerne derimod opretholdes, vil det give EF-erhvervsgrenen mulighed for yderligere genrejsning og navnlig for tilvejebringelse af forhold, der muliggør de investeringer, der er nødvendige for at sikre erhvervsgrenens levedygtighed og konkurrenceevne på langt sigt. Følgelig er opretholdelse af foranstaltningerne i EF-erhvervsgrenens interesse.

(140)

De samarbejdsvillige kaliumchloridimportører var generelt mod en forlængelse af antidumpingforanstaltningerne. De gjorde gældende, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have negative konsekvenser ved at afbryde deres forbindelser med deres sædvanlige leverandører, navnlig hvis tilsagnene ikke blev opretholdt. De gjorde også gældende, at EF-producenterne kunne få en dominerende stilling på EF-markedet, hvis tolden opretholdes, hvorved den fri konkurrence inden for Fællesskabet ville blive reduceret til et minimum, hvilket ville medføre yderligere prisstigninger i Fællesskabet. En af importørerne gjorde dog gældende, at den nuværende situation med anvendelse af foranstaltninger sikrer en korrekt udvikling af markedet. Følgelig anmodede denne importør om opretholdelse af antidumpingforanstaltningerne.

(141)

Mens størstedelen af importen af kaliumchlorid til EU-15 var omfattet af proceduren for aktiv forædling, muliggjorde udvidelsestilsagnene toldfri import fra de pågældende lande på visse betingelser. Importen fra andre tredjelande forblev desuden relativt stabil med en markedsandel på 15 %. Der var således en betydelig konkurrence på EF-markedet, og der er ikke grund til at forvente ændringer på det område. Argumentet om, at EF-erhvervsgrenen skulle opnå en dominerende stilling, må derfor afvises.

(142)

Efter forelæggelsen af resultaterne hævdede en række af de berørte parter, at opretholdelse af foranstaltningerne ville skabe en situation med konkurrencebegrænsning, hvor EF-erhvervsgrenen ville få en dominerende stilling. I den forbindelse skal det bemærkes, at der i forbindelse med undersøgelsen ikke blev fundet tegn på, at foranstaltningerne ud over at reducere effekten af den skadevoldende dumping har ændret konkurrencesituationen til fordel for EF-erhvervsgrenen i væsentlig grad. Importen fra de pågældende lande er derimod rent faktisk steget, og import fra andre tredjelande udgør fortsat en betydelig del af EF-markedet. Der synes derfor ikke at være argumenter for, at en opretholdelse af foranstaltningerne kunne forringe konkurrencesituationen på EF-markedet.

(143)

Påstanden om, at det er besværligt for forhandlerne at få adgang til importeret kaliumchlorid, blev ikke dokumenteret. Derfor måtte dette argument afvises.

(144)

Det bør også bemærkes, at importørerne og forhandlerne af kaliumchlorid ofte også importerer andre varer. Visse importørers forretning er ganske vist hovedsagelig lagt an på kaliumchlorid, men der findes også importører, hvis handel med kaliumchlorid kun udgør 10 % af deres forretningsaktiviteter. Derudover er der importører, der fokuserer på kaliumchlorid på nuværende tidspunkt, som har oplyst, at de muligvis vil begynde at fokusere på andre varer, der efterspørges af deres kunder, navnlig andre former for gødning. Efter forelæggelsen af resultaterne hævdede en af importørerne og en af importørsammenslutningerne dog, at visse importører er stærkt afhængige af import af kaliumchlorid fra Belarus og næppe ville kunne skifte til andre leverandører, hvis foranstaltningerne blev opretholdt. Det konstateredes dog, at et skifte til andre leverandører, f.eks. EF-erhvervsgrenen eller import fra andre lande end Belarus, rent faktisk er en mulighed for importørerne. Selv om dette skifte til en vis grad kan påvirke disse importørers økonomiske og finansielle resultater, findes det, at deres fortjeneste ikke ville blive påvirket i en grad, der bevirker, at deres levedygtighed på langt sigt undermineres. På baggrund af alle de argumenter, som importørerne har fremsat, konkluderes det, at antidumpingforanstaltningernes påvirkning af importørernes finansielle situation er relativt begrænset. På grundlag af de verificerede besvarelser af spørgeskemaerne blev det rent faktisk konstateret, at importørernes rentabilitet indtil videre ikke er blevet negativt påvirket af de eksisterende antidumpingforanstaltninger. Der er ingen grund til at tro, at denne situation ville blive ændret betragteligt, hvis foranstaltningerne opretholdes.

(145)

Det konkluderes derfor, at opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil påvirke importørernes og forhandlernes situation i nævneværdig grad.

(146)

Det var ikke muligt at etablere et samarbejde med landbrugerne, som bruger kaliumchlorid direkte som gødning, selv om deres repræsentative organisation blev tilsendt et spørgeskema. En landbrugsorganisation i en af medlemsstaterne gjorde dog gældende, at antidumpingtold vil skade landbrugernes stilling på et konkurrencepræget marked, hvor importprisen på input som f.eks. gødning reguleres, mens priserne på importerede fødevarer ikke reguleres.

(147)

Dette argument må dog afvises, da antidumpingforanstaltningerne ikke vedrører overordnede spørgsmål inden for landbrugspolitik. Antidumpingundersøgelserne har kun til formål at genetablere en situation med fair handel, efter at der er blevet foretaget skadevoldende dumping. Idet der ikke foreligger andre veldokumenterede argumenter og tegn på, at de eksisterende antidumpingforanstaltninger vil have negative konsekvenser for landbrugerne, må det konkluderes, at opretholdelsen af antidumpingtolden ikke vil få betydelige negative konsekvenser for landbrugerne.

(148)

De brugere, der besvarede spørgeskemaet, var alle gødningsfabrikanter, som køber kaliumchlorid fra EF-erhvervsgrenen og også importerer fra de pågældende lande eller fra tredjelande. For dem er kaliumchlorid et råmateriale, der anvendes ved fremstillingen af gødningsstoffer, som ofte består af tre forskellige næringsstoffer: nitrogen, fosfor og kaliumchlorid (NPK-gødning eller sammensat gødning). For dem er kaliumchlorid et af elementerne i de samlede omkostninger til fremstilling af slutproduktet, og det udgør mellem 15 og 30 % af produktionsomkostningerne. I den betragtede periode var der mellem 2002 og 2003 et betydeligt fald i produktionsomkostningerne for gødning, der indeholder kaliumchlorid, efterfulgt af en beskeden stigning i undersøgelsesperioden, uden at omkostningerne dog nåede op på det fremherskende niveau i 2001. Det kan derfor konkluderes, at antidumpingforanstaltningerne for kaliumchlorid ikke var af større betydning for gødningsfabrikanternes omkostningsstruktur.

(149)

De fleste af disse brugere argumenterede på samme måde som importørerne mod opretholdelsen af foranstaltningerne. Der var dog en gødningsfabrikant, der understregede, at det ville være i hans interesse, hvis der også i fremtiden fandtes kaliumchloridproducenter både inden for og uden for Fællesskabet.

(150)

Gødningsfabrikanterne i Fællesskabet gjorde også gældende, at fordi de konkurrerende gødningsfabrikanter i tredjelande ikke skal betale antidumpingtold, når de køber kaliumchlorid, er fabrikanterne i Fællesskabet ikke i stand til at konkurrere med de priser, som deres udenlandske konkurrenter kan tilbyde. I den sammenhæng bør det dog bemærkes, at gødningsfabrikanterne i Fællesskabet har mulighed for at importere under proceduren for aktiv forædling, dvs. uden at betale antidumpingtold. Ydermere mindes der om, at der findes andre leverandører både i tredjelande, som ikke er pålagt antidumpingforanstaltninger, og i Fællesskabet. Desuden fremgår det ikke af undersøgelsen, at disse brugere ikke kunne konkurrere med importeret sammensat gødning på EF-markedet.

(151)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at foranstaltningerne ikke har haft betydelige negative konsekvenser for brugernes situation. Foranstaltningernes konsekvenser for gødningsfabrikanternes rentabilitet har rent faktisk været minimal i den betragtede periode, og der er ikke blevet fremsat argumenter, der viser, at dette vil ændre sig, hvis foranstaltningerne opretholdes. Det konkluderes derfor, at brugernes interesser ikke er til hinder for opretholdelse af foranstaltningerne.

(152)

Foranstaltningerne i deres nuværende form har klart bidraget til at stabilisere EF-erhvervsgrenen, som fra en periode med tab kunne gå til en situation, hvor der opnås en beskeden fortjeneste. Denne udvikling ville ikke have været mulig uden foranstaltningerne. Dette kunne dog ikke forhindre yderligere koncentration på markedet, hvilket ses af, at ICL Group fra Israel overtog to EF-producenter. Derudover lukkede den franske kaliumchloridindustri i 2001, fordi minerne var udtømte. Importører og brugere gjorde gældende, at denne udvikling i praksis medførte et duopol på markedet i EU, hvor de to selskabers samlede markedsandel var på over 70 % i EU som sådan og på over 80 % i EU-15. Derfor er det blevet fremført, at de nuværende foranstaltninger har haft negative følger for konkurrencen på markedet.

(153)

Dette argument må afvises, da de nuværende foranstaltninger har givet EF-erhvervsgrenen mulighed for at fortsætte sine aktiviteter og til en vis grad overvinde følgerne af skadevoldende dumping. Uden foranstaltninger er det sandsynligt, at konkurrencen ville være blevet reduceret endnu mere, da EF-producenterne ville have været tvunget til at stoppe produktionen af kaliumchlorid. Opretholdelsen af foranstaltningerne forebygger yderligere reduktion af konkurrencen ved at give EF-erhvervsgrenen mulighed for at overleve og forblive konkurrencedygtig.

(154)

Desuden mindes der om, at tilstedeværelsen på EF-markedet af en række andre konkurrenter fra tredjelande og fra de pågældende lande har sikret konkurrence på EF-markedet, og der er ikke grund til at antage, at dette vil ændre sig, hvis foranstaltningerne opretholdes.

(155)

Efter en analyse af de forskellige interesser konkluderes det, at på den ene side vil opretholdelse af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis resultere i en stabil og forudsigelig udvikling på EF-markedet for kaliumchlorid, som vil give EF-erhvervsgrenen mulighed for yderligere genrejsning og opretholdelse af konkurrenceevnen på rimelige konkurrencevilkår. Beskyttes EF-erhvervsgrenen ikke i tilstrækkelig grad mod dumpet import, vil det på den anden side højst sandsynligt medføre, at den ikke kan bevare den rentabilitet, den har opnået de seneste år, og at dens situation forværres betragteligt. Bortfalder foranstaltningerne, vil EF-erhvervsgrenen efter al sandsynlighed blive tvunget til at forlade markedet lidt efter lidt, og de belarussiske og russiske eksportører vil overtage en større del af markedet, hvilket vil medføre et mere og mere begrænset udvalg af leverandører af kaliumchlorid for importørerne, landbrugerne og brugerne i Fællesskabet. Den prisfordel for importørerne, som ville være følgen af bortfald af antidumpingforanstaltningerne, opvejes rigeligt af fordelene for EF-erhvervsgrenen ved opretholdelse af foranstaltningerne mod skadevoldende dumping.

(156)

Ulemperne for brugerne og slutbrugerne ved opretholdelse af foranstaltningerne betragtes som meget ubetydelige sammenlignet med udsigten til at opnå en stabil og levedygtig EF-erhvervsgren. Forlængelsen af foranstaltningerne ændrer rent faktisk ikke nogen af de nuværende markedsforhold, hvorunder brugerne ikke påvirkes i nævneværdig grad. De sandsynlige negative følger for EF-erhvervsgrenens situation vejer tungere end den mulige byrde for brugerne og slutbrugerne, som ikke vil adskille sig fra byrden under de nuværende forhold. Det konkluderes derfor, at der ikke er nogen tvingende årsager til ikke at forlænge de eksisterende antidumpingforanstaltninger.

(157)

Inden for rammerne af interimsundersøgelsen vedrørende import af kaliumchlorid med oprindelse i Belarus blev det også undersøgt, om de ændrede omstændigheder, der blev konstateret i forhold til den oprindelige dumpingundersøgelse med rimelighed kunne anses for at være af vedvarende karakter, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(158)

Ved en sammenligning mellem normale værdier og eksportpriser i den tidligere og den aktuelle undersøgelse er det blevet fastslået, at mens den normale værdi er steget betydeligt, er den gennemsnitlige eksportpris steget endnu mere for sammenlignelige varetyper, hvilket har ført til mindre dumping. For så vidt angår de belarussiske priser ved eksport til andre markeder fandtes de generelt at svare til priserne ved eksport til markedet i EU. Der blev ikke fundet belæg for, at eksporten fra Belarus til dumpede priser ville ophøre, selv om omfanget dog ville blive mindre. På baggrund af ovenstående er det relativt sikkert at konkludere, at det nye mere beskedne omfang af dumpingen er af varig karakter.

(159)

På baggrund af alle disse faktorer anses det for passende at ændre de eksisterende foranstaltninger vedrørende Belarus ved at reducere dumpingmargenen til det niveau, der er fastsat inden for rammerne af nærværende undersøgelse.

(160)

Ifølge grundforordningens artikel 9, stk. 4, må antidumpingtolden ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, men bør være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende EF-erhvervsgren. Da den nuværende told for Belarus er blevet beregnet på grundlag af dumpingmargenen, og da den nye dumpingmargen er lavere end den, der tidligere er blevet beregnet, bør tolden tilpasses den lavere dumpingmargen, der blev fastlagt inden for rammerne af denne undersøgelse, dvs. 27,5 %.

(161)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater afgav den eksporterende producent i Belarus et pristilsagn.

(162)

Det er Kommissionens normale praksis ikke at godtage tilsagn fra selskaber, der ikke opfylder kriterierne for markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, da tilsagn fra sådanne selskaber betragtes som uigennemførlige i praksis. Tilsagn fra sådanne selskaber kan dog godtages under særlige omstændigheder. Sådanne omstændigheder ville navnlig indebære, at myndighederne i det eksporterende land påtager sig at sikre, at betingelserne i tilsagnet overholdes.

(163)

En afgørende faktor i forbindelse med godtagelsen af et tilsagn er, at der skal bestå et tillidsforhold mellem Fællesskabet og de parter, der afgiver tilsagnet. I den forbindelse skal der mindes om, at Rådet har indført visse restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i Belarus ved Rådets fælles holdning 2006/276/FUSP (15) og Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 (16). Der bør også mindes om, at Belaruskali er et fuldt ud statsejet selskab, hvorfor de nuværende myndigheder har direkte og afgørende indflydelse på selskabets drift. Da Kommissionen således ikke var overbevist om, at der var et tillidsforhold mellem Fællesskabet og alle de parter, der afgiver tilsagnet, blev det konkluderet, at det tilsagn, som Belaruskali afgav, ikke kunne gennemføres i praksis. Tilbuddet blev derfor afvist.

(164)

På baggrund af konklusionerne vedrørende fortsat dumping, sandsynligheden for fornyet skade og Fællesskabets interesser bør importen fra Belarus og Rusland pålægges foranstaltninger for at forhindre, at den dumpede import forvolder EF-erhvervsgrenen fornyet skade.

(165)

På baggrund af konklusionerne ovenfor og i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, bør de ved forordning (EØF) nr. 3068/92, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1891/2005, indførte foranstaltninger vedrørende import af kaliumchlorid med oprindelse i Rusland opretholdes.

(166)

De tilsagn, som blev afgivet af de to russiske producenter, blev godtaget inden for rammerne af de delvise interimsundersøgelser, der blev afsluttet ved forordning (EF) nr. 1891/2005.

(167)

På baggrund af konklusionerne ovenfor og i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, bør foranstaltningerne vedrørende import af kaliumchlorid med oprindelse i Belarus ændres. De eksisterende foranstaltninger for Belarus vedrører faste beløb i størrelsesordenen fra 19,51 EUR/t til 48,19 EUR/t alt afhængigt af varetypen. I løbet af denne undersøgelsesperiode blev det imidlertid konstateret, at hele Belaruskalis eksport til Fællesskabet begrænsede sig til varetyper henhørende under to KN-koder. På baggrund af oplysningerne om de andre varetyper, og da de konkrete typer kaliumchlorid har vist sig at være de mest solgte, forekommer det at være mest rimeligt at ændre tolden ved at erstatte alle de forud fastsatte beløb med en værditold eller en mindsteimportpris, som fastsættes på grundlag af forholdene på kaliumchloridmarkedet i undersøgelsesperioden.

(168)

Da niveauet for de dumpede priser, der blev konstateret, er lavere end den skadesmargen, der blev fastsat i forbindelse med den tidligere undersøgelse, bør værditolden fastsættes på grundlag af niveauet for dumpingprisen, dvs. 27,5 %.

(169)

På baggrund af de særlige markedsforhold på kaliumchloridmarkedet, dvs. stigningen i eksportpriserne for den pågældende vare mellem 2003 og undersøgelsesperioden, en stigning, som rent faktisk fortsatte i 2005 og 2006, blev det dog betragtet som passende at indføre foranstaltningerne i form af en mindsteimportpris, som i) er baseret på resultaterne fra undersøgelsesperioden, og som fjerner følgerne af den skadevoldende dumping, der blev konstateret for de varetyper henhørende under KN-kode 3104 20 50 (Taric-kode 3104205010 og 3104205090) og 3104 20 90 (Taric-kode 3104209000), der blev importeret til Fællesskabet i undersøgelsesperioden i de største mængder, og som sandsynligvis også vil blive importeret til Fællesskabet i den periode, der er omfattet af de udvidede foranstaltninger, og som ii) på baggrund af den risiko for omgåelse af den foranstaltning, der vedrører de særlige forhold, der er beskrevet i betragtning 163 ovenfor, har et kvantitativt loft, hvis overskridelse bør medføre, at en værditold på 27,5 % finder anvendelse. Samme værditold bør også finde anvendelse på importmængder, som ligger under det kvantitative loft, hvis mindsteimportprisen ikke respekteres, eller hvis importen af den vare, der er pålagt foranstaltninger, angives til overgang til fri omsætning og falder ind under KN-koder, for hvilke der ikke er nogen mindsteimportpris, der finder anvendelse (dvs. KN-kode 3104 20 10, ex 3105 20 10 (Taric-kode 3105201010 og 3105201020), ex 3105 20 90 (Taric-kode 3105209010 og 3105209020), ex 3105 60 90 (Taric-kode 3105609010 og 3105609020), ex 3105 90 91 (Taric-kode 3105909110 og 3105909120) og ex 3105 90 99 (Taric-kode 3105909910 og 3105909920)). Følgelig bør der fastsættes et kvantitativt loft på grundlag af den belarussiske eksportørs eksportmængde til Fællesskabet i 2005, da dette er en eksportmængde, som eksportøren kan opnå uden at omgå mindsteimportpriserne. På dette grundlag bør der fastsættes et kvantitativt loft for mindsteimportprisen på 700 000 tons varer, der overgår til fri omsætning, om året.

(170)

For at tage hensyn til, at disse varer leveres på både daf- og cif-betingelser (som defineret i Incoterms 2000), og at de transport-, håndterings- og lasteomkostninger, der faktureres, er meget forskellige, alt afhængigt af om transporten finder sted over land til en af Fællesskabets grænser (på daf-betingelser), eller der er tale om søtransport via havne i tredjelande til en havn i Fællesskabet (cif-betingelser (en havn i Fællesskabet)), bør der i forbindelse med mindsteimportpriserne differentieres mellem disse to forskellige former for leveringsbetingelser.

(171)

Rådet anerkender, at indførelsen af en kvantitativt loft kræver en forvaltningsordning, som ikke kan oprettes, før nærværende forordning træder i kraft. På baggrund af denne sags kompleksitet finder Rådet det passende, at Kommissionen i en forordning fastsætter procedurerne for gennemførelse af en forvaltningsordning for det kvantitative loft så hurtigt, som det er teknisk muligt.

(172)

Rådet anerkender ydermere, at den risiko for omgåelse, der er beskrevet i betragtning 169, er beskeden på kort sigt, da den forordning, der ændrer foranstaltningens nuværende form og omfang, træder i kraft i anden halvdel af 2006, og da det ville give logistiske vanskeligheder at øge eksporten af den pågældende vare betydeligt på kort sigt. Under hensyntagen til de tekniske vanskeligheder, der er beskrevet i betragtning 171, og på baggrund af den begrænsede risiko for omgåelse, anses det for hensigtsmæssigt at undlade at indføre et kvantitativt loft på nuværende tidspunkt. Mindsteimportpriserne og den værditold, der er beskrevet i betragtning 169 ovenfor, bør derfor anvendes fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(173)

Konstaterer Kommissionen på grundlag af data indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, at den mængde, der overgår til fri omsætning inden for et givet kalenderår eller i den resterende del af 2006, beregnet på pro rata temporis-basis, i betragtelig grad overstiger 700 000 tons, som er den normale mængde som fastslået i betragtning 169 ovenfor, bør Kommissionen dog forelægge Rådet et forslag til indførelse af værditolden på alle produkter, der falder ind under denne undersøgelses varedefinition, af de i betragtning 169 omhandlede årsager og med henvisning til de i betragtning 163 ovenfor omhandlede særlige omstændigheder.

(174)

For at sikre, at mindsteimportprisen rent faktisk overholdes, bør importørerne gøres bekendt med, at hvis det ved en kontrol efter importen konstateres i), at den nettopris, frit Fællesskabets grænse (dvs. før told og omkostninger, der påløber efter importen, som f.eks. transport-, håndterings- og lasteomkostninger), der faktisk er betalt af den første uafhængige kunde i Fællesskabet (»prisen efter importen«), er lavere end den nettopris, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, der følger af toldangivelsen, og ii) at prisen efter importen er lavere end mindsteimportprisen, finder værditolden anvendelse på de relevante transaktioner med tilbagevirkende kraft. Toldmyndighederne bør omgående underrette Kommissionen, når de finder tegn på urigtige angivelser.

(175)

I den forbindelse henvises der til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (17), bl.a. til artikel 78, hvorefter toldmyndighederne kan foretage kontrol af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt i forbindelse med senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer. Kontrollen kan gennemføres over for klarereren og alle personer, som direkte eller indirekte af forretningsmæssige grunde er berørt af transaktionerne, samt alle andre personer, der i kraft af deres erhverv måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data —

a)

Tolden opkræves på varer henhørende under KN-kode 3104 20 50 og 3104 20 90 (Taric-tillægskode A999), medmindre

b)

Tolden opkræves på varer henhørende under KN-kode 3104 20 10, ex 3105 20 10 (Taric-kode 3105201010 og 3105201020), ex 3105 20 90 (Taric-kode 3105209010 og 3105209020), ex 3105 60 90 (Taric-kode 3105609010 og 3105609020), ex 3105 90 91 (Taric-kode 3105909110 og 3105909120) og ex 3105 90 99 (Taric-kode 3105909910 og 3105909920).

a)

Tolden opkræves på varer henhørende under KN-kode 3104 20 50 og 3104 20 90 (Taric-tillægskode A999), medmindre nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varen svarer til eller overstiger den relevante mindsteimportpris, som er fastsat i bilag I.

b)

Tolden opkræves på varer henhørende under KN-kode 3104 20 10, ex 3105 20 10 (Taric-kode 3105201010 og 3105201020), ex 3105 20 90 (Taric-kode 3105209010 og 3105209020), ex 3105 60 90 (Taric-kode 3105609010 og 3105609020), ex 3105 90 91 (Taric-kode 3105909110 og 3105909120) og ex 3105 90 99 (Taric-kode 3105909910 og 3105909920).

a)

de varer, der angives og frembydes for toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til varebeskrivelsen i artikel 1

b)

en handelsfaktura, som mindst indeholder de i bilag II anførte oplysninger, fremlægges for medlemsstaternes toldmyndigheder ved fremlæggelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning,

og

c)

de varer, der angives og frembydes for toldmyndighederne, nøjagtigt svarer til varebeskrivelsen i handelsfakturaen.