27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/1

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 51/2006 (2) fastsættes der for 2006 fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Som følge af drøftelserne den 23. februar 2006 er Fællesskabet og Færøerne nået til enighed om en aftale om gensidig adgang til blåhvilling- og sildebestandene i hinandens fiskeriområder. Denne aftale bør iværksættes.

(3)

De fartøjer, der fiskede efter kulmule med hildingsgarn i ICES-afsnit VIa og b, ICES-afsnit VIIb, c, j og k samt ICES-underafsnit XII, anvendte ikke de fangstmetoder, der førte til forbud mod brug af hildingsgarn i de nævnte afsnit, og der bør derfor indføres en undtagelse fra forbuddet, så dette fiskeri kan fortsætte.

(4)

Fællesskabet har ført drøftelser med Norge om forvaltningen af fiskeriet efter bestande af norsk vårgydende (atlanto-skandisk) sild i det nordøstlige Atlanterhav, navnlig med hensyn til licensordninger, som bør iværksættes.

(5)

Forordning (EF) nr. 51/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/7

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/9

(1)

I artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999 fastsættes beløbene for støtten til uddeling af mejeriprodukter til skoleelever for perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006.

(2)

For at gøre det lettere for de nationale administrationer og de organer, der gennemfører ordningen, at udbetale støtten blev der ved udgangen af skoleåret 2004/2005 indsat en overgangsbestemmelse i Kommissionens forordning (EF) nr. 2707/2000 (2).

(3)

De medlemsstater, hvor skoleåret 2005/2006 slutter i juli, vil fortsat have vanskeligheder i forbindelse med støttens udbetaling på grund af det ændrede støttebeløb. Det er derfor hensigtsmæssigt også at anvende samme bestemmelse i skoleåret 2005/2006.

(4)

Forordning (EF) nr. 2707/2000 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/10

(1)

Efter artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der foretages en krisedestillation i tilfælde af usædvanlige markedsforstyrrelser som følge af stor overskudsproduktion. Foranstaltningen kan begrænses til bestemte vinkategorier eller til bestemte produktionsområder, og den kan anvendes på kvbd på anmodning fra den pågældende medlemsstat.

(2)

Den italienske regering anmodede ved brev af 14. april 2006 om, at der åbnes en krisedestillation for bordvine, der produceres på landets område, samt for visse kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (kvbd).

(3)

Der er konstateret en stor overskudsproduktion på markedet for bordvin samt på markedet for visse kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (kvbd) i Italien, hvilket afspejler sig i faldende priser og en foruroligende stigning i lagrene ved udgangen af indeværende produktionsår. For at vende denne negative udvikling og således afhjælpe den vanskelige markedssituation er det nødvendigt at bringe lagrene af italiensk vin ned på et niveau, der anses for normalt til at dække markedsbehovet.

(4)

Da betingelserne i artikel 30, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 er opfyldt, bør der åbnes en krisedestillation for en mængde på højst 2,5 mio. hl bordvin og en mængde på højst 100 000 hl for visse kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (kvbd).

(5)

Krisedestillationen, som er åbnet ved denne forordning, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (2), hvad angår den destillationsforanstaltning, som er fastsat i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999. Andre bestemmelser i forordning (EF) nr. 1623/2000 finder også anvendelse, bl.a. bestemmelserne om levering af alkohol til interventionsorganet og udbetaling af forskud.

(6)

Den opkøbspris, som destilleriet skal betale producenten, bør fastsættes på et sådant niveau, at markedsforstyrrelsen afhjælpes, og producenterne får mulighed for at gøre brug af foranstaltningen.

(7)

Det produkt, der fremkommer ved krisedestillationen, må kun være råalkohol eller neutral alkohol, der skal leveres til interventionsorganet for at forhindre forstyrrelser på det marked for konsumalkohol, som i første række forsynes ved destillation i henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/12

(1)

Artikel 11a og 11c i forordning (EF) nr. 1785/2003 fastsætter ordningen for beregning og periodisk fastsættelse af importtolden for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 og for delvis sleben og sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30.

(2)

For at undgå, at denne ordning forstyrres som følge af urimelige importlicensansøgninger, bør satsen i Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 (2) for sikkerhedsstillelsen vedrørende importlicenserne for afskallet ris, delvis sleben ris og sleben ris fastsættes på et tilstrækkeligt højt niveau.

(3)

Forordning (EF) nr. 1342/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

»aa)

30 EUR/ton, uanset litra a), for produkter henhørende under KN-kode 1006 20 og 1006 30, hvis det drejer sig om importlicenser.«

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/13

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 52/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen (3), fastsættes der kvoter for 2006.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2006 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/15

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/16

(1)

Den 15. marts 2005 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 139/2004 (herefter benævnt »fusionsforordningen«) en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Johnson & Johnson (herefter benævnt »J & J«, USA) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Guidant Corporation (herefter benævnt »Guidant«, USA).

(2)

J & J er et selskab, der er indregistreret i USA. I 2003 havde det 111 000 ansatte på verdensplan og en omsætning på ca. 37 mia. EUR. Selskabets aktiviteter er fordelt på tre hovedområder: forbrugsvarer (18 % af omsætningen), lægemidler (47 %) og medicinsk udstyr og diagnosticeringsudstyr (36 % af omsætningen).

(3)

Guidant er et selskab, der er indregistreret i USA, og som er aktiv inden for konstruktion og udvikling af kardiovaskulært udstyr. I 2003 havde selskabet ca. 12 000 beskæftigede på verdensplan og en omsætning på ca. 3,3 mia. EUR. Guidant er aktiv på fire hovedområder inden for det hurtigt voksende marked for kardiovaskulært udstyr: hjerterytmeovervågning, interventionel kardiologi, intravaskulært udstyr og hjertekirurgi.

(4)

Fusionen omhandler J & J's overtagelse af fuld kontrol med Guidant i den i artikel 3, stk. 1, litra b), i fusionsforordningen anførte betydning.

(5)

Markedsundersøgelsen bekræftede, at følgende områder er mest berørt af fusionen: 1) udstyr til interventionel kardiologi, 2) intravaskulært udstyr, 3) udstyr til hjertekirurgi, 4) udstyr til overvågning af hjerterytme. Inden for sidstnævnte område er der ingen overlapning, da J & J i øjeblikket ikke er aktiv på dette område.

(6)

Udstyr til interventionel kardiologi anvendes til at behandle sygdomme i kranspulsåren ved hjælp af minimalt invasive procedurer. Det vigtigste udstyr på dette område er stenten, et lille ekspanderbart rør, der anbringes i en tilstoppet koronararterie for at fjerne plaque og støtte karrets vægge og dermed sikre, at blodet strømmer frit.

(7)

Metalstenter og lægemiddeleluerende stenter er to særskilte produktmarkeder af følgende årsager: ingen væsentlig priskorrelation, ingen substitutionsmulighed på udbudssiden, meget betydelige forskelle i kliniske resultater, forskellige godtgørelsessystemer. Selv om metalstenter og lægemiddeleluerende stenter har samme struktur og leveringssystem, er der dog en række komponenter, der er specielt vigtige for koronare lægemiddeleluerende stenter (lægemiddel, lægemiddeldosering og frigivelseshastighed, polymercoatings).

(8)

Med hensyn til tilbehøret koronare styrekatetere, koronare styrbare guidewires og PTCA-ballonkatetere fastslog Kommissionens markedsundersøgelse, at hvert af disse produkter udgør et særskilt relevant produktmarked. De fleste indgreb kræver et specifikt sæt tilbehør med forskellige dimensioner og former.

(9)

Intravaskulært udstyr anvendes til minimal invasiv behandling af perifere vaskulære (eller endovaskulære) sygdomme som f.eks. opbygning af plaque (f.eks. karforkalkning) i perifere kar (sygdom i perifere arterier) og aneurisme (udvidelse af et svagt område i en arterie).

(10)

Ligesom stenter til interventionel kardiologi er endovaskulære stenter små ekspanderbare rør, der benyttes til at behandle en forsnævring eller forstoppelse i en perifer arterie.

(11)

Parterne erkendte — i overensstemmelse med Kommissionens markedsundersøgelse — at der var to særskilte markeder for endovaskulære stenter: et marked for ballonekspanderbare stenter (normalt fremstillet af rustfri stål og monteret på et PTA-ballonkateter) og et marked for selvekspanderende stenter, som indføres efter en anden teknik. Kommissionens undersøgelse påviste en klar tendens til mere specialisering inden for det endovaskulære område for både ballonekspanderbare stenter (dvs. segmenter for nyre- (ballonekspanderbare) stenter og for hofte-lårbens- (ballonekspanderbare) stenter og for selvekspanderbare stenter (f.eks. segmenter for lårbens- (selvekspanderbare) stenter, hofte- (selvekspanderbare) stenter og carotis-stenter).

(12)

Hvad angår tilbehør opfylder endovaskulære styrekatetere, styrbare guidewires og PTA-ballonkatetere samme funktioner som tilsvarende produkter inden for interventionel kardiologi. Som på koronarområdet skal der identificeres et relevant produktmarked for hver tilbehørskategori som følge af den høje substitutionsgrad på udbudssiden og det forhold, at alle de største producenter inden for hver tilbehørskategori udbyder en bred vifte af modeller med forskellige dimensioner og former.

(13)

Koronar bypass graft-kirurgi (»CABG«) anvendes til at behandle sygdomme i koronararterien; den tilstoppede arterie bliver »bypassed« ved, at et andet blodkar sys (»graftes«) til aorta i den ene ende og til koronararterien væk fra det beskadigede område i den anden ende. Efter operationen strømmer blodet gennem det nygraftede kar til hjertemusklen. Det kar, der anvendes til bypass'en, fjernes (»høstes«) fra benet (»saphenavene graft«), brystet eller armen.

(14)

Følgende markeder er berørt inden for hjertekirurgiområdet: i) CABG-produkter til indgreb, når hjertet slår (stabiliseringssystemer og tilbehør som f.eks. blæsere og forstøvere), ii) endoskopiske systemer til at høste kar.

(15)

Markedsundersøgelsen bekræftede, at de relevante geografiske markeder alle er nationale på grund af væsentlige forskelle mellem godtgørelsesordninger og indkøbsprocedurer, prisforskelle mellem lande, behov for at etablere et lokalt salgskontor og forskelle i parternes og konkurrenternes markedsandele i medlemsstaterne.

(16)

Interventionel kardiologi er et forholdsvis nyt, innovationsdrevet område, som er præget af betydelige hindringer for adgang til markedet, f.eks. finansiering af F & U, intellektuelle ejendomsrettigheder for produktudvikling, lang time-to-market for nye produkter, kliniske forsøg, produktsortiment.

(17)

Inden for interventionel kardiologi er der to grupper aktører: de store globale selskaber, der konkurrerer på verdensplan (J & J, Guidant, Medtronic, Boston Scientific og Abbott), og »lokale aktører« (Sorin, Biotronik og andre).

(18)

På markedet for lægemiddeleluerende stenter resulterer fusionen i, at en potentiel konkurrent fjernes fra markedet, da Guidant kun er aktiv inden for metalstenter og endnu ikke inden for lægemiddeleluerende stenter, medens J & J er den ene af de to udbydere, der allerede er aktiv inden for dette segment sammen med Boston Scientific.

(19)

Til trods for at der er tegn på, at Guidant sandsynligvis ville have været en af nøgleaktørerne på markedet for lægemiddeleluerende stenter og fungere som en betydelig modvægt over for de to nuværende konkurrenter J & J og Boston Scientific, viste undersøgelsen også, at de andre nye aktører på markedet sandsynligvis ville udøve et tilstrækkeligt konkurrencepres på markedet for lægemiddeleluerende stenter til at opveje det tab af konkurrence, der er en følge af J & J's overtagelse af Guidant (Medtronic, Abbott, Conor/Biotronik og Sorin).

(20)

Kommissionen konkluderede derfor, at den anmeldte fusion ikke giver anledning til alvorlig tvivl med hensyn til foreneligheden med fællesmarkedet for lægemiddeleluerende stenter, og at fusionen derfor ikke hæmmer den effektive konkurrence inden for fællesmarkedet på dette område væsentligt.

(21)

På markedet for styrbare guidewires bliver praktisk talt alle nationale markeder stærkt berørt af fusionen (over 40 % med en stigning på mindst 5 %), og på mange af disse markeder, herunder de største EU-lande, ligger parternes samlede markedsandele på over (65 %-75 %) og endog (75 %-85 %).

(22)

Kommissionen konkluderede derfor, at den anmeldte fusion giver anledning til alvorlig tvivl med hensyn til foreneligheden med fællesmarkedet, fordi den giver de fusionerende parter mulighed for at styrke Guidants ubestridte dominerende stilling på markedet, da en af de nuværende to hovedkonkurrenter fjernes fra dette marked. Det kan endvidere forventes, at de resterende virksomheder på markedet kan opnå fordele ved den konkurrencebegrænsning, der er en følge af fusionen, fordi de vil kunne opnå højere priser, end det ellers vil være tilfældet.

(23)

Både J & J og Guidant er førende udbydere på området for intravaskulært udstyr i EØS. Selv om der er en del konkurrenter på dette marked (Abbott, Bard, Boston Scientific, B. Braun, Cook, Edwards Lifesciences, ev3, Invatec, Medtronic, Sorin og Terumo) er det ikke alle aktører, der har samme styrke, og som er til stede på alle produktmarkeder eller geografiske markeder. Markedsundersøgelsen viste endvidere, at Guidants forsvinden som konkurrent medfører, at den nærmeste substitut for J & J's stenter forsvinder fra markedet.

(24)

Inden for det intravaskulære marked for ballonekspanderbare stenter på EØS-plan har de fusionerende parter en samlet markedsandel på (60 %-70 %), (J & J, (30 %-40 %), Guidant (25 %-35 %)). Disse markedsandele har været forholdsvis stabile i de sidste 4 år.

(25)

Med hensyn til de relevante geografiske markeder, dvs. de enkelte medlemsstater, er der ni lande, der især bliver berørt. Det drejer sig om Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Spanien.

(26)

Da den stærkeste og næststærkeste udbyder fusioneres ved transaktionen, vil der blive skabt en dominerende stilling på næsten alle de berørte markeder, hvilket vil resultere i, at den effektive konkurrence hæmmes væsentligt.

(27)

Inden for det intravaskulære marked for carotis-stenter i EØS er de mest berørte medlemsstater Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Portugal og Spanien.

(28)

Der er tre førende udbydere på markedet for carotis-stenter: J & J, Guidant og Boston Scientific. De tegner sig for 83-96 % af markedet. Fusionen vil enten styrke J & J's eller Guidants dominerende stilling (i Østrig, Finland, Nederlandene, Portugal og Spanien) eller betyde, at den anden- og tredjestørste udbyder vil fusionere og blive ny markedsleder (Belgien, Tyskland og Italien).

(29)

I betragtning af fusionens omfang, hindringer for adgang til markedet, kundeloyalitet, substitutionsgrad og bortfald af betydeligt konkurrencepres vil transaktionen på ovennævnte nationale markeder få ensidige negative virkninger og derfor hæmme en effektiv konkurrence på fællesmarkedet.

(30)

På markedet for stenter til anbringelse uden for carotis er de mest berørte medlemsstater Østrig, Belgien, Tyskland og Nederlandene. På de fleste af disse markeder er J & J markedsleder, og Guidant er en af de førende udbydere, som af de fleste kunder betragtes som den nærmeste substitut for J & J.

(31)

Hvad angår selvekspanderbare stenter til anbringelse uden for carotis på ovennævnte nationale markeder vil fusionen resultere i ikke-samordnede negative virkninger på disse markeder og derfor hæmme en effektiv konkurrence på fællesmarkedet og i EØS på grund af skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling.

(32)

Kommissionen konkluderede derfor, at den anmeldte fusion gav anledning til alvorlig tvivl med hensyn til foreneligheden med fællesmarkedet hvad angår markedet for intravaskulære stenter. Ved fusionen skabes en dominerende stilling på markedet for ballonekspanderbare stenter, og den vil få ensidige negative virkninger på markedet for carotis-stenter og stenter til anbringelse uden for carotis og følgelig hæmme en effektiv konkurrence inden for fællesmarkedet.

(33)

Salget inden for EØS af endoskopiske systemer til at høste kar er betydeligt mindre end i USA, men viser en stigende tendens. I Europa anvendes konventionel høstning af kar i langt de fleste procedurer (98 %). J & J og Guidant er stort set de eneste to udbydere af disse systemer og tegner sig for markedsandele på ca. 90-95 % (parternes skøn) og 100 % (andre europæiske udbyderes skøn).

(34)

Kommissionen konkluderede derfor, at den anmeldte fusion gav anledning til alvorlig tvivl med hensyn til foreneligheden med fællesmarkedet, når det drejer sig om endoskopiske systemer til at høste kar, og at den vil resultere i, at der praktisk talt skabes et monopol i Europa.

(35)

For at afhjælpe ovennævnte problemer i forbindelse med styrbare guidewires, markedet for intravaskulært udstyr og hjertekirurgi gav parterne følgende tilsagn:

(36)

Som bekræftet af Kommissionens markedsundersøgelse kan disse tilsagn betragtes som tilstrækkelige til at fjerne betænkelighederne vedrørende styrbare guidewires og markedet for intravaskulært udstyr og hjertekirurgi som beskrevet ovenfor.

(37)

Kommissionen konkluderede derfor på basis af parternes tilsagn, at den anmeldte fusion ikke vil betyde nogen væsentlig hindring for en effektiv konkurrence i Fællesskabet eller en betydelig der heraf. Det foreslås derfor, at fusionen erklæres for forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, i fusionsforordningen og artikel 57 i EØS-aftalen.

(38)

Af ovennævnte årsager konkluderede Kommissionen, at den påtænkte fusion ikke hæmmer den effektive konkurrence på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf. Fusionen blev derfor i en beslutning af 25. august 2005 erklæret for forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 8, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 57.

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/20

(1)

Efter at have modtaget klager fra nogle franske mellemmænd vedtog Kommissionen den 5. oktober 2005 en beslutning i medfør af artikel 7 i forordning (EF) nr. 1/2003 (herefter »beslutningen«), rettet til bilproducenten Automobiles Peugeot SA, og Peugeot Nederland NV, virksomhedens helejede datterselskab, der beskæftiger sig med import af Peugeot-biler til Nederlandene (herefter »PNE«), for overtrædelse af traktatens artikel 81. De to virksomheder overtrådte gennem en aftale med Peugeots net af forhandlere i Nederlandene artikel 81 ved at gennemføre to foranstaltninger, der skulle begrænse grænseoverskridende salg af biler fra Nederlandene til endelige forbrugere i andre medlemsstater, især Frankrig. Den første foranstaltning, der blev iværksat fra 1997 til 2003, bestod af et bonussystem for forhandlere, der forskelsbehandlede i forbindelse med eksportsalg, som når man betragter dets objektive funktion, gik ud over det nødvendige for at tilskynde de nederlandske forhandlere til at bestræbe sig for at sælge flest mulige biler inden for deres kontraktområde. Den anden foranstaltning, der blev gennemført fra 1997 til 2001, bestod i, at Automobiles Peugeot SA lagde pres på de forhandlere, der eksporterede biler; denne direkte foranstaltning forstærkede virkningen af den diskriminerende bonus.

(2)

Peugeot SA (herefter »PSA«) er Europas næststørste bilproducent med en markedsandel på 15,5 % i 2002 (personbiler og varevogne). Virksomheden omfatter mærkerne Peugeot og Citroën. Automobiles Peugeot SA er en generel bilproducent, der ejes 100 % af PSA, som udvikler, producerer og distribuerer biler af mærket Peugeot. I hver af de 25 medlemsstater varetages distributionen af Peugeots produkter og tjenesteydelser af et nationalt detailnet. I Nederlandene administreres og drives dette net af en importør, der kontrolleres 100 % af Automobiles Peugeot SA, nemlig PNE, der har adresse i Utrecht i Nederlandene.

(3)

I Nederlandene består Peugeots net af forhandlere og videresælgere, som virksomheden har kontrakt med. Antallet af forhandlere og videresælgere på Peugeots net i Nederlandene blev skåret kraftigt ned fra 1995 til 2003.

(4)

Markedet for personbiler kan opdeles i en række segmenter. Den konkurrencebegrænsning, beslutningen vedrører, har som formål at begrænse konkurrencen, og er betydelig, ikke blot når markedet betragtes som de enkelte segmenter, men også hvis man finder, at et segment, der er relevant for sagen, og dets to nabosegmenter overlapper og udgør et relevant marked, eller hvis man betragter det relevante marked som bestående af alle de segmenter, der er nævnt i betragtningerne. Det er derfor ikke nødvendigt her at tage endelig stilling til, hvilket segment der skal betragtes som det relevante marked, eller at afgøre, om markedet for personbiler omfatter hele Fællesskabet, eller om hver enkelt medlemsstat udgør et særskilt geografisk marked.

(5)

Fra 1995 til 2002 steg det samlede antal personbiler, der hvert år blev indregistreret i EU og EØS, fra 12 034 316 til 14 398 718 enheder. Mærket Peugeot tegnede sig alene for i alt 861 696 indregistreringer i 1995 og 1 277 738 i 2002, hvorved Peugeot gik fra sjette- til tredjepladsen blandt producenterne i EU med en markedsandel, der steg fra 7,2 % i 1995 til 8,9 % i 2002 (2). Peugeot oplevede i Nederlandene en kraftig vedvarende stigning i markedsandele, der gik fra 6,5 % i 1997 til 10,7 % i 2003 for personbilers vedkommende.

(6)

Beslutningen vedrører en overtrædelse i form af eksklusive og selektive distributionsaftaler mellem Peugeot og virksomhedens nederlandske forhandlere. Denne overtrædelse var koncentreret om to specifikke foranstaltninger, der skulle begrænse parallelimporten: et system til belønning af forhandlere afhængigt af bilens geografiske bestemmelsessted og pres på de forhandlere, der eksporterede biler.

(7)

I Nederlandene bestod afregningen med forhandlerne af et fast beløb (fortjenstmargenen (3)) og et beløb, der afhang af forhandlerens resultater (bonus (4)), som forhandleren havde brug for, hvis han skulle tjene penge på aktiviteterne. De nederlandske forhandlere kunne dog kun opnå denne bonus på betingelse af, at de solgte biler blev indregistreret i Nederlandene. I det system, Peugeot indførte, skelnede man mellem to faser i bonusordningen. Retten til bonus erhvervede man efter en progressiv skala for opfyldelsen af en målsætning, der blev fastsat ved årets begyndelse, nemlig et mål for salget inden for forhandlerens område. Når salgsmålet var nået, afhang udbetalingen af den optjente bonus desuden af antallet af biler solgt inden for dette område. Automobiles Peugeot SA krævede indregistrering i Nederlandene for både 1) at opfylde det salgsmål, der gav ret til bonus, og fastsatte rabatniveauet pr. bil, og 2) at identificere alle biler solgt af Automobiles Peugeot SA, der kunne medtages i denne afregning (udbetalingen af bonussen).

(8)

I perioden fra 1. januar 1997 til 31. december 1999 anvendte Automobiles Peugeot SA et afregningssystem for sine forhandlere, der bestod i at udbetale forhandleren et supplerende beløb (»bonus« og »superbonus«) for at have solgt alle de bilmodeller, der blev indregistreret i Nederlandene efter den 1. januar 1997. Derefter, i perioden 1. januar 2000 til 1. oktober 2003 ændrede Automobiles Peugeot SA afregningssystemet for forhandlerne og indførte et beløb, der var afhængigt af fortjenstmargenen, men bevarede en »kvantitativ bonus«, der blev udbetalt til forhandlere, der opfyldte deres mål for indregistrering af Peugeoter i Nederlandene. Princippet om den kvantitative bonus ændrede sig kun en smule i de to perioder. Ved tildelingen af bonussen blev forhandlerne opdelt i kategorier afhængigt af, hvor mange biler de regnede med at sælge. Fastsættelsen af bonussen blev foretaget efter bilmodellen, forhandlerkategorien og den procentsats af målet, der blev nået.

(9)

Fra og med januar 1997 blev der hvert år sendt rundskrivelser til samtlige forhandlere om et nyt bonussystem og en række forsøgsordninger, hvorefter det generelt kun var de personbiler, der blev indregistreret på det nederlandske marked, der blev medregnet ved udbetalingen af bonussen.

(10)

Gennem den anden af de nævnte foranstaltninger lagde Automobiles Peugeot SA pres på forhandlerne, og dette pres forstærkede virkningen af det diskriminerende bonussystem gennem direkte indgreb over for forhandlerne eller forsøg på at begrænse de eksportaktiviteter, de havde udviklet, ved at true med at begrænse leverancerne.

(11)

Her skal det understreges, at medlemmerne af distributionsnettet havde kendskab til Automobiles Peugeot SA’s strategi om at begrænse eksporten fra Nederlandene og frygtede eksportens virkning for deres fortjeneste på lang sigt. Derfor gav de på tre møder med importøren udtryk for, at de var enige med hans målsætning for de foranstaltninger, han krævede. Peugeot lagde vægt på at sikre, at alle medlemmer af det nederlandske distributionsnet handlede som ønsket: Hvis der var tale om eksport, greb importøren ind med direkte trusler og restriktioner af leverancerne for at håndhæve den indførte disciplin.

(12)

I første omgang lagde PNE direkte pres på forhandlerne ved lejlighedsvis at gribe ind og begrænse visse forhandleres eksportsalg. PNE lagde især pres på forhandlerne gennem Account Managers Dealernet (AMD), som var en del af importørens salgsafdeling. I nogle af AMD's besøgsrapporter var der omtale af salg af biler til forbrugere med adresse i udlandet. De kommentarer fra AMD, der er nævnt i beslutningen, giver kun mening, hvis eksport set fra Automobiles Peugeot SA’s synspunkt fortsat skulle være noget helt exceptionelt. Andre eksempler bekræfter, at der blev lagt pres på forhandlerne med samme formål af andre end AMD. Der blev foretaget direkte indgreb over for otte forhandlere fra 1997 til 2001.

(13)

Fra og med 1997 kom presset desuden til udtryk i form af trusler om at begrænse leverancerne af blandt andet de mest solgte modeller som 806. I 1997 blev nogle modeller, f.eks. 406 Airline og 106 Accent, udelukkende forbeholdt det nederlandske marked: Eksport af disse modeller var upassende adfærd, som den eksporterende forhandler ville blive stillet til ansvar for. Truslerne om leverancebegrænsninger blev fulgt op af sporadiske begrænsninger og vedrørte især model 306 stationcar. Det fremgår af en række mødereferater, at Vereniging Peugeot Dealers Nederland (VPDN) fra og med 1997 desuden støttede foranstaltninger for at begrænse leverancerne af visse modeller samt at trække de mest eksporterede modeller ud af udvalget. Endvidere gjorde forhandlerne i den vestlige del af landet i 1998 opmærksom på, at de ville afslutte eksporten af model 206.

(14)

De foranstaltninger, som Automobiles Peugeot SA traf for at begrænse eksportsalget og konkurrencen udgjorde ikke ensidig adfærd. De falder tværtimod ind under traktatens artikel 81, stk. 1. De indgik i kontraktforholdet mellem Automobiles Peugeot SA på den ene side og forhandlerne i virksomhedens eksklusive distributionsnet i Nederlandene på den anden, med hensyn til salg af Peugeot-biler og andre varer omfattet af kontrakterne.

(15)

I den foreliggende sag blev aftalen om den diskriminerende bonus indgået mellem Automobiles Peugeot SA og medlemmerne af virksomhedens nederlandske netværk. De praktiske bestemmelser om, hvordan Peugeot-netværket skulle fungere mellem 1997 og 2003, viser, at der var en stiltiende aftale med Peugeot-forhandlerne i Nederlandene, og dermed samstemmighed, når de enkelte salg fandt sted (5).

(16)

Hvad angår presset på forhandlerne, sendte Automobiles Peugeot SA gennem VPDN en tydelig opfordring til sine nederlandske forhandlere om at overholde begrænsningen af eksporten til andre medlemsstater, i hvert fald fra og med 1997. Det pres på forhandlerne, der er nævnt i beslutningen, viser, at opfordringen fra Automobiles Peugeot SA/PNE til forhandlerne om at sikre, at sidstnævntes eksportaktiviteter blev begrænset til noget exceptionelt, i princippet blev accepteret af alle deltagerne i netværket, mens producenten lejlighedsvis kunne gribe ind for at opretholde den disciplin, man således havde indført.

(17)

Automobiles Peugeot SA og PNE lagde en strategi om at begrænse eksportsalget fra Nederlandene. Denne strategi, der blev gennemført i enighed med forhandlerne og sammen med VPDN, havde ligesom de enkelte foranstaltninger, den bestod af, til formål og følge at begrænse konkurrencen i henhold til artikel 81, stk. 1.

(18)

I sit svar på klagepunktsmeddelelsen fremførte Automobiles Peugeot SA, at den kvantitative bonus, der blev indført i Nederlandene, var konkurrencefremmende, og at det »eneste og klare formål« var at motivere forhandlerne ved at give dem de nødvendige økonomiske incitamenter i form af en bonus til at koncentrere deres salgsbestræbelser inden for kontraktområdet og dermed give Automobiles Peugeot SA mulighed for at øge sin markedsandel i Nederlandene.

(19)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at man i beslutningen ikke anfægter producentens ret til at tilrettelægge sin forretningspolitik efter forholdene på de forskellige nationale markeder for at opnå større penetration på disse markeder. I beslutningen anfægter man heller ikke hverken producentens mulighed for sammen med sine forhandlere at fastsætte salgsmål inden for kontraktområdet eller for at indføre passende incitamenter, blandt andet i form af en bonus afhængig af resultaterne for at tilskynde forhandlerne til at øge deres omsætning på det område, de har fået tildelt. Denne mulighed, der stimulerer konkurrencen mellem de forskellige mærker, blev endvidere udtrykkelig nævnt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1475/95 (6) (fritagelsesforordningen).

(20)

Imidlertid fremgik det af de rundskrivelser om indførelsen af et nyt bonussystem og en række forsøgsordninger, som alle forhandlere fik tilsendt fra og med 1997, at kun de personbiler, der var indregistreret på det nederlandske marked, ville blive medregnet ved udbetalingen af bonussen. Dermed mistede en forhandler, som havde nået sine salgsmål inden for området fuldt ud, og som dermed havde optjent en bonus, imidlertid retten til at få denne bonus udbetalt for det salg, der var foretaget til forbrugere med bopæl i andre lande. Når man betragter et sådant systems objektive funktion, må det siges at gå ud over det nødvendige for at tilskynde de nederlandske forhandlere til at bestræbe sig for at sælge flest mulige biler inden for deres kontraktområde. Det må betragtes som en af de hardcorebegrænsninger, der er nævnt i forordning (EF) nr. 1475/95, og er i strid med artikel 6, stk. 1, nr. 8), som siger, at fritagelsen ikke gælder, når »leverandøren uden objektive grunde betaler forhandlerne i forhold til de solgte motorkøretøjers destination eller køberens bopæl«. Endvidere begrænsede PNE forhandlernes muligheder for at omgå ordningen ved at tjekke, om der var overensstemmelse mellem forhandlerens input af bestillinger af biler i den database, som producenten brugte til at forvalte sine relationer med netværket (Dialog), og dataene om indregistreringer fra de nationale myndigheder.

(21)

I sit svar på klagepunktsmeddelelsen stillede Automobiles Peugeot SA imidlertid spørgsmålstegn ved, om en sådan foranstaltning var effektiv, og understregede, at bonusbeløbet var for beskedent til at afskrække forhandlerne fra at eksportere.

(22)

Det skal dog først understreges, at Automobiles Peugeot SA’s forsvar er selvmodsigende. På den ene side fremfører Automobiles Peugeot SA, at det bonusniveau, der gjaldt i 1997-2003, var for beskedent til at påvirke forhandlernes adfærd. På den anden siden understreger Automobiles Peugeot SA, at det pågældende system, ikke mindst størrelsen af rabatten til de forhandlere, der nåede deres salgsmål, var af afgørende betydning for forhandlernes økonomiske incitament til at bestræbe sig for at sælge mest muligt inden for deres respektive kontraktområder. Endvidere bekræfter det materiale, der er indsamlet som led i undersøgelsen, klagepunkterne om foranstaltningernes væsentlige indflydelse, idet det fremgår, at bonussen var betydelig for forhandlerne gennem hele perioden, og at tabet heraf på salget til eksport havde stor betydning for forhandlernes interesse i at sælge til forbrugere med bopæl i andre lande.

(23)

Fra 1997 til et tidspunkt i 2001 greb Automobiles Peugeot SA lejlighedsvis ind for at afskrække visse nederlandske forhandlere fra at levere biler til endelige forbrugere fra andre medlemsstater. Presset på de nederlandske forhandlere havde ligesom bonussen, der diskriminerede eksporten, til formål at bremse den grænseoverskridende handel med biler mellem nederlandske forhandlere og forhandlere i andre medlemsstater for at afsondre det nederlandske marked fra de øvrige markeder i EU. Dokumenterne i sagsakterne om presset på forhandlerne skal ses som led i denne strategi.

(24)

Der er sket et fald i paralleleksporten fra Nederlandene efter 1997, hvor afregningssystemet blev indført, fra 1999 på omkring 50 %. I sit svar på klagepunktsmeddelelsen tilskriver Automobiles Peugeot SA dette fald andre faktorer end afregningssystemet, nemlig den »afgørende rolle«, som nedbringelsen af prisforskellene spillede. Imidlertid modsiger flere forhold denne analyse.

(25)

For det første var der ikke tale om noget betydeligt udsving i prisforskellene i EU i den pågældende periode.

(26)

For det andet er der anført et overslag over, hvor stor betydning afregningssystemet havde for parallelhandelen i et internt notat fra PNE i 2002, hvori man ansætter den supplerende omsætning til endelige forbrugere med bopæl i andre lande i forhold til året før, som man kunne have nået, hvis bonussen i 2003 var blevet udbetalt for biler solgt til eksport.

(27)

Vedrørende presset på forhandlerne indgav i alt 22 franske forbrugere for det tredje klage til Kommissionen over den skade, de havde lidt som følge af forsinket leverance efter Peugeots trusler.

(28)

Kommissionen fandt derfor, at virksomheden som passende straf for denne overtrædelse skulle pålægges en bøde, hvis afskrækkende virkning ville udelukke enhver gentagelse. Ved fastsættelsen af bødens størrelse tog Kommissionen hensyn til alle de relevante omstændigheder, især overtrædelsens grovhed og varighed, som er de kriterier, der eksplicit nævnes i artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1/2003.

(29)

På baggrund af ovenstående betegnes den overtrædelse af artikel 81, som Automobiles Peugeot SA og datterselskabet PNE begik, som meget alvorlig. Denne vurdering gælder såvel bonuspolitikken som de øvrige foranstaltninger, Automobiles Peugeot SA traf for at lægge pres på forhandlerne. Kommissionen og Domstolen har allerede udtalt sig om systemer med diskriminerende afregning afhængigt af bilens bestemmelsessted (7). Vurderingen af overtrædelsens grovhed er baseret på retningslinjerne for beregningen af bøder (8).

(30)

Der er desuden tale om en overtrædelse af en betydelig varighed. Fra begyndelsen af januar 1997 til slutningen af september 2003 videreførte Automobiles Peugeot SA sine rundskrivelser hvert år afregningssystemet, der diskriminerede over for eksporten. Fra 1997 til 2001 gennemførte Automobiles Peugeot SA endvidere sin strategi om at begrænse eksporten gennem advarsler og påbud direkte til en række forhandlere. Med hensyn til overtrædelsens ophør gør de oplysninger, der er indhentet under sagsbehandlingen, det ikke muligt at bekræfte, at overtrædelsen fortsatte efter november 2001, hvad angår presset på forhandlerne, og oktober 2003, hvor man ændrede det afregningssystem, denne beslutning omhandler.

(31)

Der er ikke tale om hverken skærpende eller formildende omstændigheder i sagen.

(32)

Automobiles Peugeot SA og virksomhedens datterselskab Peugeot Nederland NV overtrådte traktatens artikel 81, stk. 1, ved at indgå aftaler med forhandlerne i Peugeots distributionsnet i Nederlandene, der havde til formål og følge at begrænse salg til endelige forbrugere i andre medlemsstater, enten direkte eller repræsenteret af mellemmænd, der handlede på deres vegne. Overtrædelsen begyndte primo januar 1997 og fortsatte til udgangen af september 2003.

(33)

Hvis det ikke allerede er sket, bringer de virksomheder, der er nævnt i artikel 1, den overtrædelse, der konstateres i denne artikel, til ophør. De undlader fremover at iværksætte eller fortsætte gennemførelsen af enhver foranstaltning, der indgår i den nævnte overtrædelse, og at træffe foranstaltninger med tilsvarende formål eller følge.

(34)

For den overtrædelse, der er nævnt i artikel 1, pålægges Automobiles Peugeot SA og virksomhedens datterselskab Peugeot Nederland NV, der hæfter solidarisk, en bøde på 49,5 mio. EUR.

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/25

(1)

Der var udbrud af klassisk svinepest i Tyskland i 2001. Sygdomsudbruddet udgjorde en alvorlig fare for Fællesskabets husdyrbestand.

(2)

For at forebygge, at sygdommen breder sig, og bidrage til, at den udryddes så hurtigt som muligt, skal Fællesskabet i henhold til bestemmelserne i beslutning 90/424/EØF yde finansiel støtte til medlemsstatens støtteberettigede udgifter til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af sygdommen.

(3)

Ved Kommissionens beslutning 2003/492/EF af 3. juli 2003 om EF-tilskud til udryddelse af klassisk svinepest i Tyskland i 2001 (2) blev der bevilget EF-tilskud til Tyskland til dækning af udgifterne til de hasteforanstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest, der blev gennemført i 2001.

(4)

Der blev i overensstemmelse med samme beslutning udbetalt et forskud på 440 000 EUR.

(5)

I henhold til beslutningen skal restbeløbet af EF-tilskuddet fastsættes på grundlag af den anmodning, Tyskland har fremlagt, dokumentation, der bekræfter beløbene i anmodningen, og resultaterne af Kommissionens kontrol på stedet. De beløb, der er angivet i anmodningen fra Tyskland, er en hovedudgiftspost på 3 256 879,80 DEM (1 665 216,19 EUR) og 16 978,40 DEM (8 680,92 EUR) i udestående beløb; EF-tilskuddet hertil kan ikke være på mere end 50 % af de støtteberettigede udgifter.

(6)

På baggrund af ovenstående bør det samlede EF-tilskud til dækning af udgifterne til udryddelse af klassisk svinepest i Tyskland i 2001 nu fastsættes.

(7)

Ifølge resultaterne af Kommissionens kontrol i henhold til EF-forskrifterne på veterinærområdet og betingelserne for tildeling af EF-tilskud er det ikke alle de indberettede udgifter, der kan godkendes som støtteberettigede.

(8)

Kommissionens bemærkninger og metode til beregning af de støtteberettigede udgifter er skriftligt blevet meddelt de tyske myndigheder.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/27

(1)

Der var udbrud af klassisk svinepest i Tyskland i 2002. Sygdomsudbruddet udgjorde en alvorlig fare for Fællesskabets husdyrbestand.

(2)

For at forebygge, at sygdommen breder sig, og bidrage til, at den udryddes så hurtigt som muligt, skal Fællesskabet i henhold til bestemmelserne i beslutning 90/424/EØF yde finansiel støtte til medlemsstatens støtteberettigede udgifter til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af sygdommen.

(3)

Ved Kommissionens beslutning 2003/745/EF af 13. oktober 2003 om EF-tilskud til udryddelse af klassisk svinepest i Tyskland i 2002 (2) blev der bevilget EF-tilskud til Tyskland til dækning af udgifterne til de hasteforanstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest, der blev gennemført i 2002.

(4)

Der blev i overensstemmelse med samme beslutning udbetalt et forskud på 460 000 EUR.

(5)

I henhold til beslutningen skal restbeløbet af EF-tilskuddet fastsættes på grundlag af den anmodning, Tyskland fremlagde den 19. november 2003, dokumentation, der bekræfter beløbene i anmodningen, og resultaterne af Kommissionens kontrol på stedet. Det beløb, der er angivet i anmodningen fra Tyskland vedrørende udgifterne i 2002, er 1 933 695,76 EUR; EF-tilskuddet hertil kan ikke være på mere end 50 % af de støtteberettigede udgifter.

(6)

På baggrund af ovenstående bør det samlede EF-tilskud til dækning af udgifterne til udryddelse af klassisk svinepest i Tyskland i 2002 nu fastsættes.

(7)

Ifølge resultaterne af Kommissionens kontrol i henhold til EF-forskrifterne på veterinærområdet og betingelserne for tildeling af EF-tilskud er det ikke alle de indberettede udgifter, der kan godkendes som støtteberettigede.

(8)

Kommissionens bemærkninger og metode til beregning af de støtteberettigede udgifter er skriftligt blevet meddelt de tyske myndigheder.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/29

(1)

Der var udbrud af klassisk svinepest i Luxembourg i 2002. Sygdomsudbruddet udgjorde en alvorlig fare for Fællesskabets husdyrbestand.

(2)

For at forebygge, at sygdommen breder sig, og bidrage til, at den udryddes så hurtigt som muligt, skal Fællesskabet i henhold til bestemmelserne i beslutning 90/424/EØF yde finansiel støtte til medlemsstatens støtteberettigede udgifter til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af sygdommen.

(3)

Ved Kommissionens beslutning 2003/491/EF af 3. juli 2003 om EF-tilskud til udryddelse af klassisk svinepest i Luxembourg i 2002 (2) blev der bevilget EF-tilskud til Luxembourg til dækning af udgifterne til de hasteforanstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest, der blev gennemført i 2002.

(4)

Der blev i overensstemmelse med samme beslutning udbetalt et forskud på 500 000 EUR.

(5)

I henhold til beslutningen skal restbeløbet af EF-tilskuddet fastsættes på grundlag af den anmodning, Luxembourg fremlagde den 17. juli 2003, dokumentation, der bekræfter beløbene i anmodningen, og resultaterne af Kommissionens kontrol på stedet. Det beløb, der er angivet i anmodningen fra Luxembourg, er 3 253 235 EUR; EF-tilskuddet hertil kan ikke være på mere end 50 % af de samlede støtteberettigede udgifter.

(6)

På baggrund af ovenstående bør det samlede EF-tilskud til dækning af de støtteberettigede udgifter til udryddelse af klassisk svinepest i Luxembourg i 2002 nu fastsættes.

(7)

Ifølge resultaterne af Kommissionens kontrol i henhold til EF-forskrifterne på veterinærområdet og betingelserne for tildeling af EF-tilskud er det ikke alle de indberettede udgifter, der kan godkendes som støtteberettigede.

(8)

Kommissionens bemærkninger og metode til beregning af de støtteberettigede udgifter blev meddelt de luxembourgske myndigheder ved skrivelse af 4. november 2005.

(9)

Kommissionens endelige konklusioner, hvori der er taget hensyn til de supplerende oplysninger, Luxembourg sendte til Kommissionen den 15. december 2005, blev sendt til de luxembourgske myndigheder den 18. januar 2006.

(10)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/31

(1)

Efter at der i december 2003 udbrød aviær influenza i Sydøstasien forårsaget af den højpatogene H5N1-virusstamme, vedtog Kommissionen en række beskyttelsesforanstaltninger over for sygdommen, bl.a. Kommissionens beslutning 2005/710/EF af 13. oktober 2005 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza i Rumænien (3).

(2)

Beslutning 2005/710/EF foreskriver suspension af import til Fællesskabet fra bestemte områder i Rumænien, der er ramt af sygdommen, af levende fjerkræ, strudsefugle, opdrættet og vildtlevende fjervildt, andre levende fugle end fjerkræ, herunder fugle holdt som selskabsdyr, og rugeæg af disse arter samt visse andre produkter af fugle (»den pågældende import«).

(3)

Rumænien har nu fremsendt supplerende oplysninger til Kommissionen om situationen med hensyn til aviær influenza i Rumænien, og de viser, at der for nylig er påvist et udbrud af sygdommen uden for det område i Rumænien, der for øjeblikket er omfattet af regionalisering ved beslutning 2005/710/EF.

(4)

Da aviær influenza har spredt sig hurtigt i Rumænien i de seneste uger, er det nødvendigt, at suspensionen af den pågældende import til Fællesskabet fra Rumænien udvides til at omfatte hele Rumæniens område.

(5)

Beslutning 2005/710/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Denne beslutning vil blive taget op til revision på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed i juli 2006 på grundlag af de oplysninger, Kommissionen da har fået om sygdomssituationen, og de bekæmpelsesforanstaltninger, de rumænske kompetente myndigheder har truffet.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

27.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/33

(1)

Der var udbrud af aviær influenza i Belgien i 2003. Sygdomsudbruddet udgjorde en alvorlig fare for Fællesskabets husdyrbestand.

(2)

For at forebygge, at sygdommen breder sig, og bidrage til, at den udryddes så hurtigt som muligt, skal Fællesskabet i henhold til bestemmelserne i beslutning 90/424/EØF yde finansiel støtte til medlemsstatens støtteberettigede udgifter til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af sygdommen.

(3)

Ved Kommissionens beslutning 2003/749/EF af 10. oktober 2003 om EF-tilskud til de støtteberettigede udgifter til udryddelse af aviær influenza i Belgien i 2003 (2) blev der bevilget EF-tilskud til Belgien til dækning af udgifterne til de hasteforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza, der blev gennemført i 2003.

(4)

Der blev i overensstemmelse med samme beslutning udbetalt et forskud på 3 000 000 EUR.

(5)

I henhold til beslutningen skal restbeløbet af EF-tilskuddet fastsættes på grundlag af den anmodning, Belgien fremlagde den 13. januar og den 24. marts 2004, dokumentation, der bekræfter beløbene i anmodningen, og resultaterne af Kommissionens kontrol på stedet. Det beløb, der er angivet i anmodningen fra Belgien, er 18 035 727,78 EUR; EF-tilskuddet hertil kan ikke være på mere end 50 % af de samlede støtteberettigede udgifter.

(6)

På baggrund af ovenstående bør det samlede EF-tilskud til dækning af de støtteberettigede udgifter til udryddelse af aviær influenza i Belgien i 2003 nu fastsættes.

(7)

Ifølge resultaterne af Kommissionens kontrol i henhold til EF-forskrifterne på veterinærområdet og betingelserne for tildeling af EF-tilskud er det ikke alle de indberettede udgifter, der kan godkendes som støtteberettigede.

(8)

Den foregående Kommissions bemærkninger, endelige konklusioner og metode til beregning af de støtteberettigede udgifter blev meddelt de belgiske myndigheder den 21. februar 2006.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —