21.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

21.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/3

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 835/2006 (2) blev der indledt en løbende licitation for salg på det indre marked af 150 000 t blød hvede fra det polske interventionsorgan.

(2)

I betragtning af den nuværende markedssituation er det hensigtsmæssigt at forøge den mængde blød hvede, som det polske interventionsorgan udbyder til salg på det indre marked, ved at forøge den løbende licitation til 250 000 t.

(3)

Forordning (EF) nr. 835/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

1)

I artikel 1 ændres »150 000 t« til »250 000 t«.

2)

I titlen på bilaget ændres »150 000 t« til »250 000 t«.

21.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/4

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 836/2006 (2) har åbnet en løbende licitation med henblik på salg på EF-markedet af blød hvede fra det tyske interventionsorgan.

(2)

Under hensyn til det forventede behov på markedet i den kommende periode og mængderne hos det tyske interventionsorgan har Tyskland underrettet Kommissionen om, at landets interventionsorgan har til hensigt at forøge den mængde, der udbydes i licitation, med 50 000 tons. Af hensyn til situationen på markedet bør Tysklands anmodning besvares positivt.

(3)

Forordning (EF) nr. 836/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

1)

I artikel 1 ændres mængden »100 000 tons« til »150 000 tons«.

2)

I titlen på bilaget ændres »100 000 t« til »150 000 t«.

21.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/5

(1)

Forordning (EF) nr. 648/2004 sikrer fri bevægelighed for vaske- og rengøringsmidler i det indre marked og giver samtidig et højt miljø- og sundhedsbeskyttelsesniveau, idet der i forordningen er fastsat bestemmelser for fuldstændig bionedbrydelighed af overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler og for mærkning om indholdsstofferne i vaske- og rengøringsmidler.

(2)

Nogle af de metoder, der er fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 648/2004, f.eks. referencemetode ISO 14593, kan også anvendes til at teste stoffer, som er tungt opløselige i vand, hvis der sikres en tilstrækkelig dispersion af stoffet. Yderligere vejledning om test af tungt opløselige stoffer findes i ISO 10634. Der bør imidlertid indføres en yderligere testmetode for overfladeaktive stoffer, der er tungt opløselige i vand. Den foreslåede yderligere testmetode er ISO-standard 10708:1997 »Water quality — Evaluation in an aqueous medium of the ultimate aerobic biodegradability of organic compounds«. Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici har fastslået, at ISO 10708 er af tilsvarende standard som de testmetoder, der allerede er omhandlet i forordningens bilag III, og kunne gå ind for anvendelsen af den.

(3)

For at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau bør oplysninger om vaske- og rengøringsmidlers sammensætning være let tilgængelige for offentligheden. Der bør derfor på vaske- og rengøringsmidlets emballage være anført en adresse på et websted, hvor der er let adgang til den liste over indholdsstoffer, der er nævnt i punkt D i bilag VII til forordning (EF) nr. 648/2004.

(4)

Allergene parfumestoffer skal angives, hvis de tilsættes i form af rene stoffer. Der er imidlertid ikke noget krav om at angive dem, hvis de tilsættes som bestanddele af komplekse indholdsstoffer som f.eks. æteriske olier eller parfume. For at give forbrugerne bedre gennemsigtighed bør allergene parfumestoffer i vaske- og rengøringsmidler angives, uanset hvordan de tilsættes vaske- og rengøringsmidlet.

(5)

Listen over indholdsstoffer i punkt D i bilag VII til forordning (EF) nr. 648/2004 bestemt til almindelige forbrugere kræver, at der anvendes en særlig videnskabelig nomenklatur, som kan risikere at forvirre forbrugerne i stedet for at informere dem. Der er desuden en række mindre inkonsekvenser imellem forbrugeroplysningerne i dette punkt og de oplysninger, som skal stilles til rådighed for lægeligt personale, indeholdt i punkt C i bilaget. Oplysningerne om indholdsstoffer bestemt til almindelige forbrugere bør gøres lettere forståelige ved at anvende INCI-nomenklaturen, der allerede anvendes for indholdsstoffer i kosmetik, og punkt C og D bør bringes i overensstemmelse med hinanden.

(6)

Det fremgår tydeligt af definitionen af »vaske- og rengøringsmiddel« i forordningen, at bestemmelserne om mærkning gælder for alle vaske- og rengøringsmidler, uanset om de indeholder overfladeaktive stoffer eller ej. I punkt D i bilag VII til forordning (EF) nr. 648/2004 er der imidlertid fastlagt forskellige bestemmelser for industri- og institutionsvaske- og rengøringsmidler, alt efter om de indeholder overfladeaktive stoffer eller ej. Denne forskel i kravene om mærkning tjener ikke noget formål og bør fjernes.

(7)

Bilag III og VII til forordning (EF) nr. 648/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed. Af hensyn til klarheden bør de to bilag erstattes.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Vaske- og Rengøringsmidler —

1)

Bilag III erstattes af teksten i bilag I til denne forordning.

2)

Bilag VII erstattes af teksten i bilag II til denne forordning.

21.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/11

(1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2123/89 af 14. juli 1989 om fortegnelse over de repræsentative markeder for svinekød inden for Fællesskabet (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Ifølge forordning (EØF) nr. 2759/75 konstateres Fællesskabets markedspris for slagtede svin på grundlag af de priser, der noteres på de repræsentative markeder.

(3)

For at muliggøre anvendelsen af denne forordnings artikel 4, stk. 2, er det nødvendigt at fastsætte en fortegnelse over de repræsentative markeder. Til bestemmelse af priserne på svinekroppe skal indsamles både de noteringer, der er fastsat direkte på markederne og på slagterierne, samt de noteringer, der er fastsat i noteringscentrene, og som tilsammen for hver medlemsstat udgør et repræsentativt marked.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød —

21.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/14

(1)

I bilag I og II til forordning (EF) nr. 138/2004 fastlægges metodologien og dataindberetningsprogrammet for landbrugsregnskaberne i Fællesskabet. Som følge af ændringerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS 95) for så vidt angår indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) bør metodologien for landbrugsregnskaberne i Fællesskabet ajourføres, således at de fortsat er i overensstemmelse med ENS 95, som udgør den centrale ramme for nationalregnskaberne.

(2)

Forordning (EF) nr. 138/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 72/279/EØF (2) —

21.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/16

(1)

Kommissionen vedtog forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet i henhold til kapitel II i forordning (EF) nr. 2111/2005 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i grundforordningen og artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 473/2006 af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er omhandlet i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (3), har nogle medlemsstater underrettet Kommissionen om identiteten af yderligere luftfartsselskaber, som har driftsforbud på deres territorium, og om årsagerne til udstedelse af sådanne driftsforbud samt eventuelle andre relevante oplysninger.

(3)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i grundforordningen meddelte medlemsstaterne Kommissionen oplysninger, som er relevante i forbindelse med en ajourføring af fællesskabslisten. På dette grundlag beslutter Kommissionen på eget initiativ eller efter medlemsstaters anmodning, om fællesskabslisten skal ajourføres.

(4)

I overensstemmelse med artikel 7 i grundforordningen og artikel 4 i forordning (EF) nr. 473/2006 har Kommissionen underrettet alle berørte luftfartsselskaber enten direkte eller, hvor dette ikke har været muligt, via de myndigheder, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med luftfartsselskaberne, med angivelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der kan træffes afgørelse om at nedlægge driftsforbud for dem i Fællesskabet.

(5)

I overensstemmelse med artikel 7 i grundforordningen og artikel 4 i forordning (EF) nr. 473/2006 har Kommissionen givet de berørte luftfartsselskaber lejlighed til at gennemgå de af medlemsstaterne fremlagte dokumenter, fremsætte skriftlige bemærkninger og inden for 10 arbejdsdage give en mundtlig redegørelse til Kommissionen samt Udvalget for Luftfartssikkerhed (4).

(6)

I overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 473/2006 er de myndigheder, som har ansvaret for at føre tilsyn med de berørte luftfartsselskaber blevet konsulteret af Kommissionen og i nogle tilfælde også af medlemsstater.

(7)

Buraq Air har dokumenteret, at de fragtflyvninger, som medførte, at selskabet blev opført i bilag B til forordning (EF) nr. 474/2006, er ophørt.

(8)

De myndigheder i Libyen, som har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med Buraq Air, har forsikret, at Buraq Air opfylder de relevante sikkerhedsstandarder for driften.

(9)

Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier, og uden at foregribe verifikation af opfyldelsen gennem passende rampeinspektioner, at Buraq Air bør have tilladelse til at operere i Fællesskabet og derfor slettes i bilag B.

(10)

I den seneste udgave af ICAO’s koderegister henvises der til luftfartsselskaber certificeret af myndighederne i Den Demokratiske Republik Congo, Ækvatorialguinea, Liberia, Sierra Leone og Swaziland med ansvar for det lovpligtige tilsyn, som ikke optræder individuelt på Fællesskabets liste.

(11)

Myndighederne i Den Demokratiske Republik Congo, Liberia, Sierra Leone og Swaziland med ansvar for det lovpligtige tilsyn med disse luftfartsselskaber har ikke forelagt dokumentation for, at de nævnte selskaber har standset deres aktiviteter, da Kommissionen anmodede om det.

(12)

Myndighederne i Ækvatorialguinea har underrettet Kommissionen om, at der er sket hurtige fremskridt for så vidt angår inddragelse af AOC for luftfartsselskaber, som ikke opfylder de relevante sikkerhedsstandarder. Der er dog brug for, at myndighederne i Ækvatorialguinea forelægger yderligere teknisk materiale, hvis Kommissionen skal kunne fjerne disse luftfartsselskaber fra bilag A.

(13)

Myndighederne i Ækvatorialguinea har også meddelt Kommissionen, at der er etableret en handlingsplan med afhjælpningsforanstaltninger med sigte på at anvende og håndhæve de relevante sikkerhedsstandarder i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til Chicago-konventionen og på at gennemføre tilstrækkeligt sikkerhedstilsyn for luftfartsselskaber, der er certificeret i Ækvatorialguinea. Myndighederne i Ækvatorialguinea har dog meddelt, at der er brug for mere tid til en fuldstændig gennemførelse af handlingsplanen.

(14)

Af hensyn til transparens og konsekvens bør alle de luftfartsselskaber, der er certificeret i Den Demokratiske Republik Congo, Ækvatorialguinea, Liberia, Sierra Leone og Swaziland, hvis beståen er registreret i den seneste udgave af ICAO’s koderegister, medtages i bilag A.

(15)

Der er for visse operationer beviser for alvorlige sikkerhedsmangler hos Air West Co. Ltd, der er certificeret i Sudan. Disse mangler er konstateret af Tyskland under rampeinspektioner i SAFA-programmets regi (5).

(16)

Air West Co. Ltd reagerede på en forespørgsel fra Tysklands myndigheder for civil luftfart og oplyste, at der var etableret en handlingsplan for at korrigere de sikkerhedsmangler, der var fundet under rampeinspektionerne. Der er dog stadig intet belæg for gennemførelse af en passende handlingsplan for de specifikke operationer, i forbindelse med hvilke der er konstateret sikkerhedsmangler.

(17)

De myndigheder i Sudan, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med Air West Co. Ltd har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sikkerheden for de pågældende Air West Co-operationer, da Tyskland og Kommissionen gjorde opmærksom på problemet.

(18)

En nylig inspektion gennemført af Tyskland af luftfartøj IL-76 med registreringsnummer ST-EWX konstaterede ingen alvorlige mangler (6).

(19)

Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier, at Air West Co. Ltd ikke opfylder de relevante sikkerhedsstandarder, undtagen for så vidt angår flyvninger med luftfartøj IL-76 med registreringsnummer ST-EWX, og derfor bør medtages i bilag B for så vidt angår alle andre flyvninger.

(20)

Der er beviser for manglende overholdelse af de særlige sikkerhedsstandarder, der er fastsat af Chicago-konventionen. Disse mangler er konstateret af Frankrig under en rampeinspektion i SAFA-programmets regi (7).

(21)

Blue Wing Airlines kom ikke med et hensigtsmæssigt svar på en anmodning fra Frankrigs myndigheder for civil luftfart og Kommissionen vedrørende sikkerheden i forbindelse med selskabets flyvninger.

(22)

Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier, at Blue Wing Airlines ikke opfylder de relevante sikkerhedsstandarder.

(23)

Selv om Sky Gate International Aviation’s AOC er udstedt af Kirgisistan, er det bevist, at luftfartsselskabet ikke har sin hovedvirksomhed i Kirgisistan, som anført af de kirgisiske myndigheder for civil luftfart, hvilket er i strid med kravene i bilag 6 til Chicago-konventionen.

(24)

Sky Gate International Aviation gav ikke et hensigtsmæssigt svar på henvendelser fra de britiske myndigheder for civil luftfart og Kommissionen om, hvor selskabet har sin hovedvirksomhed.

(25)

De myndigheder i Kirgisistan, som har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med Sky Gate International Aviation, har ikke dokumenteret, at de er i stand til at håndtere sikkerhedstilsynet med luftfartsselskabets flyvninger.

(26)

Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier, at Sky Gate International Aviation ikke opfylder de relevante sikkerhedsstandarder.

(27)

Selv om Star Jet’s AOC er udstedt af Kirgisistan, er det bevist, at luftfartsselskabet ikke har sin hovedvirksomhed i Kirgisistan, hvilket er i strid med kravene i bilag 6 til Chicago-konventionen.

(28)

Star Jet driver 3 Lockheed L-1011 Tristar-fly, hvis serienumre svarer til serienumrene for de tre luftfartøjer, der drives af Star Air, som er certificeret af myndighederne i Sierra Leone med ansvar for lovpligtigt tilsyn, og som har flyveforbud i Fællesskabet.

(29)

Star Jet gav ikke et hensigtsmæssigt svar på henvendelser fra de britiske myndigheder for civil luftfart og Kommissionen om, hvor selskabet har sin hovedvirksomhed.

(30)

De myndigheder i Kirgisistan, som har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med Star Jet, har ikke dokumenteret, at de er i stand til at håndtere sikkerhedstilsynet med luftfartsselskabets flyvninger.

(31)

Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier, at Star Jet ikke opfylder de relevante sikkerhedsstandarder.

(32)

De myndigheder i Kasakhstan, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med GST Aero Air Company, har fremsendt en liste med tre luftfartøjer til Italien, som har gyldige luftdygtighedscertifikater og har det nødvendige sikkerhedsudstyr. Herudover har de underrettet Italien om, at der er etableret en handlingsplan for at afhjælpe de sikkerhedsmangler, der blev konstateret under rampeinspektioner, som blev gennemført af Italien hos GST Aero Company (8).

(33)

Der er dog stadig intet belæg for gennemførelsen af en passende handlingsplan for at afhjælpe de mangler, som blev konstateret i GST Aero Air Company’s operationelle procedurer.

(34)

Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier, at GST Aero Air Company ikke opfylder de relevante sikkerhedsstandarder og derfor fortsat bør være opført i bilag A.

(35)

Som nævnt i betragtning 99 i forordning (EF) nr. 474/2006 skulle der ske en evaluering af de myndigheder i Mauretanien, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med Air Mauritanie og de foretagender, der henhører under dets ansvar, inden 23. maj 2006. Et hold europæiske eksperter fløj til Mauretanien den 22. maj 2006 for at gennemføre vurderingen. Holdets rapport viser, at de fælles kriterier i bilaget til grundforordningen ikke er opfyldt. Som følge heraf bør Air Mauritanie ikke opføres på listen over luftfartsselskaber med flyveforbud i Fællesskabet.

(36)

Mauretaniens civile luftfartssektor har gennemgået store forandringer, og der er navnlig vedtaget en komplet ny lovgivning for den civile luftfart. Der bør gennemføres en yderligere vurdering af status for gennemførelsen af den nye lovgivning, krav og procedurer i første halvdel af 2007.

(37)

Kommissionen har indtil videre ikke modtaget dokumentation for en fuldstændig gennemførelse af passende afhjælpningsforanstaltninger hos de andre luftfartsselskaber, som er medtaget på listen af 24. marts 2006, og hos de myndigheder med ansvar for lovpligtigt tilsyn for disse luftfartsselskaber til trods for specifikke anmodninger herom fra Kommissionen. Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier, at disse luftfartsselskaber fortsat skal være pålagt driftsforbud.

(38)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Luftfartssikkerhed —

1)

Bilag A erstattes med bilag A til nærværende forordning.

2)

Bilag B erstattes med bilag B til nærværende forordning.

21.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/28

(1)

Med artikel 1 i forordning (EF) nr. 2247/2003 åbnes der mulighed for udstedelse af importlicenser for produkter fra oksekødssektoren med oprindelse i Botswana, Kenya, Madagaskar, Swaziland, Zimbabwe og Namibia. Indførslerne må imidlertid ikke overstige de mængder, som er fastsat for hvert af disse eksporterende tredjelande.

(2)

De licensansøgninger, der er indgivet fra den 1. til den 10. juni 2006, udtrykt som udbenet kød, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2247/2003, overstiger for produkter med oprindelse i Botswana, Kenya, Madagaskar, Swaziland, Zimbabwe og Namibia ikke de disponible mængder for disse lande. Det er derfor muligt at udstede importlicenser for de mængder, der er anmodet om licens for.

(3)

De restmængder, for hvilke der kan ansøges om licenser fra den 1. juli 2006, bør fastsættes, uden at den samlede mængde på 52 100 t overskrides.

(4)

Det bør understreges, at denne forordning ikke tilsidesætter bestemmelserne i Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande (4) —

Tyskland:

Det Forenede Kongerige:

21.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/30

(1)

I artikel 9 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om fastlæggelse af leveringsforpligtelserne med nultold for varer i KN-kode 1701, udtrykt som hvidt sukker, for indførsel fra lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien.

(2)

I artikel 16 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om fastlæggelse af toldkontingenter med nultold for varer i KN-kode 1701 11 10, udtrykt som hvidt sukker, for indførsel fra lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien.

(3)

I artikel 22 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om åbning af toldkontingenter med en afgift på 98 EUR pr. ton for varer i KN-kode 1701 11 10, for indførsel fra Brasilien, Cuba og andre tredjelande.

(4)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1159/2003 blev der i ugen fra den 12. til den 16. juni 2006 indgivet ansøgninger til myndighederne om udstedelse af importlicenser for en samlet mængde, som overstiger den leveringsforpligtelse for et givet land, der er fastsat i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1159/2003 for præferencesukker AVS-Indien.

(5)

Under disse omstændigheder skal Kommissionen fastsætte en nedsættelseskoefficient, så der kan udstedes licenser i forhold til den disponible mængde, og oplyse, at den pågældende grænse er nået —

21.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/33

(1)

Artikel 30 i direktiv 2004/17/EF bestemmer, at kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udførelse af en af de aktiviteter, som direktivet finder anvendelse på, ikke er underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn. Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender bestemmelserne i den fællesskabslovgivning, som åbner en given sektor eller en del af den for konkurrence. Denne lovgivning er anført i bilag XI til direktiv 2004/17/EF, som for så vidt angår elektricitetssektoren henviser til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2). I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (3), som har afløst direktiv 96/92/EF, kræves der en endnu højere grad af markedsåbning.

(2)

I henhold til artikel 62, stk. 2, i direktiv 2004/17/EF finder direktivets afsnit III om regler for projektkonkurrencer om tjenesteydelser ikke anvendelse på projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på udøvelsen i den pågældende medlemsstat af en aktivitet, for hvilken det er fastsat i en beslutning fra Kommissionen, at direktivets artikel 30, stk. 1, finder anvendelse, eller for hvilken samme stykke finder anvendelse i henhold til artikel 30, stk. 4, andet og tredje afsnit, eller i henhold til artikel 30, stk. 5, fjerde afsnit.

(3)

Finlands anmodning vedrører produktion, herunder kraftvarmeproduktion, og engros- og detailsalg af elektricitet. Engrosmarkedet i Finland er i stort omfang integreret i det nordiske elektricitetsmarked (Danmark, Norge, Sverige og Finland). Det består af et bilateralt handelsmarked med producenter på den ene side og leverandører og industrivirksomheder på den anden side og en frivillig nordisk børs for elkraft, Nordpool, som omfatter et spotmarked og et terminsmarked. Der er derfor en klar udvikling i retning af et regionalt engrosmarked, på trods af at der skabes transmissionsflaskehalse, hvilket medfører, at markedet inddeles i geografisk adskilte prisområder, hvoraf Finland udgør et. Ifølge de finske myndigheder og Nordpool Finland var Finland således et separat prisområde i 9,3 % af tiden i 2005 (4). Også med hensyn til produktionen er der en klar udvikling i retning af et regionalt marked, på trods af at transmissionsflaskehalsene og kapacitetsbegrænsningerne (5) for forbindelserne mellem de finske netværk og netværkene i andre områder i Fællesskabet og Rusland kan medføre, at markedet midlertidigt begrænses til Finlands område med undtagelse af Ålandsøerne. Detailmarkedet svarer til Finlands område med undtagelse af Ålandsøerne, da de forhandlere af elektricitet fra de øvrige nordiske lande, som ikke er etableret i Finland, endnu ikke er et reelt alternativ for forbrugerne eller små og mellemstore erhvervskunder, hvilket de finske myndigheder også har bekræftet.

(4)

Denne vurdering og alle andre vurderinger i nærværende beslutning foretages udelukkende for så vidt angår direktiv 2004/17/EF og berører ikke anvendelsen af konkurrencereglerne.

(5)

Finland har gennemført og anvender ikke bare direktiv 96/92/EF, men også direktiv 2003/54, og har valgt fuldstændig ejerskabsmæssig adskillelse for transmissionsnettene og selskabsretlig og funktionel adskillelse for distributionsnettene, undtagen for de mindste selskaber. Følgelig og i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, første afsnit, bør adgangen til markedet betragtes som fri.

(6)

Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af en række forskellige indikatorer, hvoraf ingen i sig selv er af afgørende betydning.

(7)

I meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Rapport om udviklingen med hensyn til realisering af det indre marked for gas og elektricitet (6), i det følgende benævnt »rapporten fra 2005« — anfører Kommissionen, at »der på mange nationale markeder [er] en høj grad af koncentration i industrien, hvilket hæmmer udviklingen af effektiv konkurrence« (7). Følgelig er den af den opfattelse, at hvad angår elektricitetsproduktion er »én indikator for omfanget af konkurrencen på de nationale markeder […] den markedsandel, som de tre største producenter […] råder over« (8). Ifølge det »tekniske bilag« (9) er de tre største producenters andel af den samlede produktion på det nordiske marked 40 % (10), hvilket er et tilfredsstillende lavt niveau. Når der er tale om det finske område, er de tre største producenters samlede markedsandel naturligvis større (11). De perioder, hvor det finske marked er isoleret, er dog begrænsede (12). Der er således i store dele af året et konkurrencemæssigt pres på grund af muligheden for at få elektricitet fra andre lande end Finland, især fordi der ikke opkræves noget transmissionsgebyr mellem de nordiske lande. Flaskehalsproblemernes midlertidige karakter forhindrer, at der foretages investeringer på det finske område, uden at der tages hensyn til de andre. Disse faktorer bør derfor opfattes som en indikator for, at produktionsmarkedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, uanset om dette opfattes som det nationale finske marked eller det regionale marked, der er ved at opstå.

(8)

Koncentrations- og likviditetsgraderne er også gode indikatorer for konkurrence på engrosmarkedet for elektricitet. Den markedsandel, som Nord Pool Spot A/S — den frivillige nordiske børs for elkraft, som er beskrevet i betragtning 3 — rådede over i 2004, var på 42 % af den fysiske leverance i de nordiske lande (13). Dette er et tilfredsstillende niveau på et regionalt marked. Ydermere er konkurrencevilkårene for engroshandlen med elektricitet også i betydeligt omfang påvirket af den finansielle handel med elektricitet på markedsområdet, som for så vidt angår mængder solgt via Nordpool repræsenterede 1,5 gange den mængde, der blev brugt i de nordiske lande (14) (og, hvis der tages hensyn til andre kendte transaktioner som f.eks. OTC — »over the counter« eller direkte salg — mere end fire gange mængden (15). Som konkluderet i det tekniske bilag (16) bør denne likviditetsgrad betragtes som tilfredsstillende, dvs. den udgør en indikator for et velfungerende og konkurrencepræget regionalt marked. Som anført tidligere bør konkurrencesituationen også undersøges, da den kun vedrører det finske område. For det første bør det igen understreges, at førnævnte flaskehalsproblemer kun er af forbigående karakter. Der er således et konstant konkurrencemæssigt pres på grund af muligheden for at få elektricitet fra andre lande end Finland, især fordi der ikke opkræves noget transmissionsgebyr mellem de nordiske lande. Ydermere fastsætter Nordpool elektricitetsprisen på engrosmarkedet i Finland. Disse faktorer bør derfor opfattes som en indikator for, at engrosmarkedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, uanset om dette opfattes som det nationale finske marked eller det regionale marked, der er ved at opstå.

(9)

Set på baggrund af landets størrelse er antallet af økonomiske aktører på detailmarkedet (over 60, hvoraf en betydelig del opererer i hele landet) såvel som antallet af selskaber med en markedsandel på over 5 % relativt stort. I henhold til de seneste oplysninger er de tre største selskabers samlede markedsandel, for så vidt angår forsyning af små og mellemstore virksomheder samt meget små erhvervskunder og husstande, på et tilfredsstillende lavt niveau, nemlig 35-40 % (17). Disse faktorer bør derfor opfattes som en indikator for, at detailmarkedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(10)

Balancemarkedernes betydning bør også betragtes som en indikator, ikke kun hvad angår produktion, men også hvad angår engros- og detailmarkederne. Rent faktisk vil en markedsdeltager, som ikke ubesværet kan tilpasse sin produktionssammensætning til sine kunders særlige kendetegn, være udsat for de risici, der er forbundet med forskellen mellem den pris, som transmissionssystemoperatøren (TSO) vil sælge overskudsproduktion til, og den pris, som den pågældende TSO vil købe den tilbage til. Disse priser kan enten pålægges TSO'en direkte af den regulerende myndighed, eller der kan være tale om anvendelse af en markedsbaseret mekanisme, hvor prisen fastlægges som en funktion af andre producenters tilbud om at begrænse eller øge deres produktion. Det er særlig problematisk for små markedsdeltagere, når der er risiko for en stor forskel mellem TSO'ens salgspris og købspris. Dette forekommer i en række medlemsstater og vil sandsynligvis være til skade for konkurrenceudviklingen. En stor forskel kan være et tegn på en utilstrækkelig grad af konkurrence på balancemarkedet, som kan være domineret af en eller to producenter. Sådanne vanskeligheder forværres, hvis netværksbrugerne ikke kan foretage handler, som er næsten tidstro. (18) Der findes et integreret balancemarked for balancekraft på det nordiske område, og markedets hovedtræk (markedsbaseret prisfastsættelse, »portlukning« hver time og en relativt begrænset prisforskel) er af en sådan karakter, at de bør opfattes som en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(11)

På grund af de særlige kendetegn ved det pågældende produkt (elektricitet) og det begrænsede udbud af eller manglen på passende erstatningsprodukter eller -ydelser tillægges konkurrence på prisen og prisdannelse større betydning i forbindelse med en vurdering af konkurrencesituationen på elektricitetsmarkederne. Antallet af kunder, der skifter leverandør, er en indikator for reel konkurrence på prisen og således indirekte »en naturlig indikator for konkurrencens effektivitet. Hvis der kun er få kunder, der skifter, fungerer markedet sandsynligvis ikke optimalt. Man skal dog ikke se bort fra fordelene ved at genforhandle aftalen med den hidtidige leverandør« (19). Ydermere er forekomsten af regulerede slutbrugerpriser helt klart af betydning for kundernes adfærd. Selv om det kan retfærdiggøres, at kontrollen bevares i en overgangsfase, vil det i stigende grad forårsage forvridninger, når behovet for investeringer rykker nærmere (20).

(12)

I Finland ligger andelen af de tre brugerkategorier — store og meget store industrielle kunder, små og mellemstore industrielle kunder og virksomheder samt meget små virksomheder og husstande — der skifter leverandør, på over 75 % for de to første gruppers vedkommende og 30 % for sidstnævnte kategoris vedkommende (21), og der forekommer ikke kontrol af slutbrugerprisen (22), dvs. de økonomiske aktører fastsætter selv priserne, og de skal ikke først godkendes af myndighederne. Situationen i Finland er derfor tilfredsstillende, hvad angår leverandørskifte og kontrol af slutbrugerprisen, og bør ses som en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(13)

Set i lyset af ovennævnte indikatorer og det overordnede billede af denne sektor i Finland — navnlig det omfang, hvori netværkene er blevet adskilt fra producenterne og leverandørerne, og den effektive regulering af netværksadgangen — som tegner sig på baggrund af de oplysninger, som Finland har indsendt, rapporten fra 2005 og det tekniske bilag, bør betingelsen om, at aktiviteten skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, som artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF indeholder bestemmelser om, betragtes som opfyldt, hvad angår elektricitetsproduktion og -salg i Finland med undtagelse af Ålandsøerne. Som bemærket i betragtning 5 må også betingelsen om fri adgang anses at være opfyldt. Følgelig bør direktiv 2004/17/EF hverken finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, der har til formål at muliggøre elektricitetsproduktion eller -salg i disse geografiske områder, eller når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i disse områder.

(14)

Denne beslutning er baseret på de retlige og faktiske forhold i februar 2005, som de fremgår af de oplysninger, som Finland har indsendt, rapporten fra 2005 og det tekniske bilag. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige og faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF ikke længere er opfyldt.

(15)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler —

21.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/37

(1)

Kommissionen modtog den 17. maj 2005 en klage, hvori det blev gjort gældende, at siliciumcarbid med oprindelse i Rumænien blev indført til skadevoldende dumpingpriser.

(2)

Klagen blev indgivet af Rådet for Den Europæiske Kemiindustri (CEFIC) på vegne af producenter i Fællesskabet, der tegner sig for 100 % af Fællesskabets produktion af siliciumcarbid, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(3)

Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at gøre det berettiget at indlede en antidumpingprocedure.

(4)

Kommissionen offentliggjorde en meddelelse (indledningsmeddelelsen) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af siliciumcarbid, der har oprindelse i Rumænien, og som i øjeblikket tariferes under KN-kode 2849 20 00.

(5)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og importør- og eksportørsammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, repræsentanterne for det pågældende eksportland, brugerne, forbrugerorganisationerne og klageren, producenterne i Fællesskabet, om indledningen af proceduren. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, og der blev sendt et spørgeskema til alle de berørte parter.

(6)

Den 1. marts 2006 trak CEFIC officielt sin klage tilbage.

(7)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 1, kan en procedure afsluttes, hvis klagen trækkes tilbage, medmindre en sådan afslutning ikke vil være i Fællesskabets interesse.

(8)

Kommissionen fandt, at proceduren burde afsluttes, da undersøgelsen ikke havde vist, at en sådan afslutning ikke vil være i Fællesskabets interesse. De berørte parter blev underrettet og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger, hvoraf det fremgik, at en sådan afslutning ikke vil være i Fællesskabets interesse.

(9)

Kommissionen konkluderer derfor, at antidumpingproceduren vedrørende importen til Fællesskabet af siliciumcarbid med oprindelse i Rumænien bør afsluttes uden indførelse af antidumpingforanstaltninger —