BILAG

til Kommissionens forordning af 16. juni 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	052	54,6
	204	28,9
	999	41,8
0707 00 05	052	124,8
	068	46,6
	999	85,7
0709 90 70	052	94,1
	999	94,1
0805 50 10	052	54,6
	388	73,0
	508	52,0
	528	56,1
	999	58,9
0808 10 80	388	99,1
	400	97,5
	404	101,4
	508	86,5
	512	74,9
	524	88,5
	528	92,4
	720	115,6
	804	110,7
	999	96,3
0809 10 00	052	219,8
	204	61,1
	624	135,7
	999	138,9
0809 20 95	052	343,6
	068	95,0
	999	219,3
0809 30 10, 0809 30 90	624	182,5
	999	182,5

---

(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 12). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.

BILAG

TILDELING AF EKSPORTLICENSER EFTER A3-ORDNINGEN FOR FRUGT OG GRØNTSAGER (TOMATER, APPELSINER, CITRONER, DRUER TIL SPISEBRUG, ÆBLER OG FERSKNER)

Periode, hvor buddene skal fremsættes: 3.-4. juli 2006

Produktkode (1)	Bestemmelsessted (2)	Vejledende restitutionsbeløb (EUR/t netto)	Anslåede mængder (t)
0702 00 00 9100	F08	30	5 333
0805 10 20 9100	F08	39	20 000
0805 50 10 9100	F08	60	3 333
0806 10 10 9100	F08	22	33 333
0808 10 80 9100	F04, F09	33	46 667
0809 30 10 9100 0809 30 90 9100	F03	16	26 667

---

(1)  Produktkoderne er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

(2)  Koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i bilag II til forordning (EØF) nr. 3846/87. Produktkoderne er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11). De øvrige bestemmelsessteder er fastsat som følger:

F03	:	Alle bestemmelsessteder undtagen Schweiz, Rumænien og Bulgarien.
F04	:	Hongkong, Singapore, Malaysia, Sri Lanka, Indonesien, Thailand, Taiwan, Papua Ny Guinea, Laos, Cambodja, Vietnam, Japan, Uruguay, Paraguay, Argentina, Mexico og Costa Rica.
F08	:	Alle bestemmelsessteder undtagen Rumænien og Bulgarien.
F09	:	Følgende bestemmelsessteder: Norge, Island, Grønland, Færøerne, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Montenegro, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan, Ukraine, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar, Oman, De Forenede Arabiske Emirater (Abu Dhabi, Dubai, Sharjah, Ajman, Umm al-Qaiwain, Ras al-Khaimah og Fujairah), Kuwait, Yemen, Syrien, Iran, Jordan, Bolivia, Brasilien, Venezuela, Peru, Panama, Ecuador og Colombia, lande og territorier i Afrika, ekskl. Sydafrika, bestemmelsessteder, som er fastsat i artikel 36 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11).

BILAG

Varebeskrivelse	Tarifering (KN-kode)	Begrundelse
(1)	(2)	(3)
En sikkerhedsanordning, der giver adgang til data, der er lagret på en automatisk databehandlingsmaskine (adb-maskine). Den består af et flydende krystaldisplay (LCD), et trykt kredsløb og et batteri indkapslet i plast, som kan sættes i en nøglering. Anordningen genererer et 6-cifret nummer, som er specifikt for en bestemt bruger, og som giver brugeren adgang til de lagrede data på en adb-maskine. Anordningen kan ikke forbindes til en adb-maskine og fungerer uafhængigt af denne.	8543 89 97	Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, samt teksten til KN-kode 8543, 8543 89 og 8543 89 97. Anordningen kan ikke tariferes under pos. 8470, fordi der hverken er en manuel anordning til indtastning af data eller en regnefunktion som forudsat for varer henhørende under denne position (se forklarende bemærkninger til HS til denne position). Den kan ikke tariferes under pos. 8471, dels fordi den ikke frit kan programmeres i overensstemmelse med brugernes krav (se bestemmelse 5 A a) 2) til kapitel 84), dels fordi den ikke er en enhed til en databehandlingsmaskine, da den ikke kan tilsluttes centralenheden (se bestemmelse 5 B b) til kapitel 84). Anordningen tariferes under pos. 8543, fordi den er et elektrisk apparat med selvstændig funktion, ikke andetsteds tariferet.

BILAG

Minimumssalgspriserne for smør og forarbejdningssikkerhedstillelsen for den 11. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1898/2005

(EUR/100 kg)
Formel			A		B
Iblandingsmetode			Med røbestoffer	Uden røbestoffer	Med røbestoffer	Uden røbestoffer
Minimumssalgspris	Smør ≥ 82 %	Ubehandlet smør	—	210	—	210
		Koncentreret	—	—	—	—
Forarbejdningssikkerhedsstillelse		Ubehandlet smør	—	79	—	79
		Koncentreret	—	—	—	—

BILAG

Maksimumsstøtten for fløde, smør og koncentreret smør og forarbejdningssikkerhedstillelsen for den 11. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1898/2005

(EUR/100 kg)
Formel		A		B
Iblandingsmetode		Med røbestoffer	Uden røbestoffer	Med røbestoffer	Uden røbestoffer
Maksimumsstøtte	Smør ≥ 82 %	23,5	20	23,5	20
	Smør < 82 %	—	19,5	—	19,5
	Koncentreret smør	28	24,5	28	24,5
	Fløde	—	—	12	8,5
Forarbejdningssikkerhedsstillelse	Smør	26	—	26	—
	Koncentreret smør	31	—	31	—
	Fløde	—	—	13	—

BILAG

De repræsentative priser og den tillægstold, der gælder ved import af hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 99 og anvendes fra den 17. juni 2006

(EUR)
KN-kode	Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt	Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt
1701 11 10 (1)	29,48	2,44
1701 11 90 (1)	29,48	6,79
1701 12 10 (1)	29,48	2,31
1701 12 90 (1)	29,48	6,36
1701 91 00 (2)	36,79	6,84
1701 99 10 (2)	36,79	3,30
1701 99 90 (2)	36,79	3,30
1702 90 99 (3)	0,37	0,30

---

(1)  Fastsat for standardkvaliteten, som den er fastsat i bilag I, punkt II, til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 (EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1).

(2)  Fastsat for standardkvaliteten, som den er fastsat i bilag I, punkt I, til forordning (EF) nr. 1260/2001.

(3)  Fastsat pr. 1 % indhold af saccharose.

BILAG

EU's støtte til IAEA's aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

1.   BESKRIVELSE

Det internationale samfund har, navnlig på den internationale konference om nuklear sikkerhed »Fremtidige overordnede retningslinjer«, der blev afholdt i marts 2005 i London, erkendt, at risikoen for, at nukleare terrorhandlinger lykkes, fortsat er for høj. Det internationale samfund har reageret kraftigt og taget flere initiativer med henblik på at forebygge, at nukleare eller andre radioaktive materialer falder i hænderne på kriminelle og terrorister.

Samtidig er IAEA's kontrol fortsat et uundværligt redskab til opbygning af tillid mellem staterne med hensyn til nukleare ikke-spredningsvirksomheder og til fremme af fredelig anvendelse af nukleart materiale.

Den seneste internationale udvikling har resulteret i et nyt og forbedret sæt internationale retsinstrumenter, der er relevante i forbindelse med nuklear sikkerhed og kontrol. I juli 2005 vedtog de kontraherende stater en ændring af konventionen om den fysiske beskyttelse af nukleart materiale; konventionen om nuklear terrorisme blev åbnet for undertegnelse i september 2005, og i april 2004 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1540, der omhandler masseødelæggelsesvåben og ikke-statslige aktører. FN's Sikkerhedsråds resolution 1373 fra 2001 appellerer til alle stater om så hurtigt som muligt at undertegne de relevante internationale konventioner og protokoller, der omhandler terrorisme.

Indtil nu har mere end 80 stater givet politisk tilsagn om gennemførelse af adfærdskodeksen for radioaktive kilders sikkerhed og sikring (1). Derudover vedtog IAEA's ordinære konference og Styrelsesråd i 2005 en række resolutioner og beslutninger, der skal styrke IAEA's kontrolsystem (2).

Staternes gennemførelse af disse internationale instrumenter kan lettes betydeligt bl.a. med bistand fra IAEA's nukleare sikkerhedsplan 2006-2009, der blev godkendt af IAEA's Styrelsesråd i september 2005 (3).Dette er en fortsættelse af handlingsplanen for bekæmpelse af nuklear terrorisme 2003-2005 (4). Den nye nukleare sikkerhedsplan omfatter tre aktivitetsområder: 1) vurdering af behovene, analyse og koordination, 2) forebyggelse og 3) afsløring og imødegåelse. Den indeholder desuden en del, der omtales som »Activities Supporting Nuclear Security«, og som omfatter aktiviteter, der oprindelig blev fastlagt på grundlag af deres sikkerheds- og kontrolmæssige formål, men som desuden kunne bruges, fordi de bidrager betydeligt til den nukleare sikkerhed.

Internationale kontrolforanstaltninger, som gennemført af IAEA, udgør et vigtigt middel til at kontrollere, om staterne opfylder deres ikke-spredningstilsagn og -forpligtelser. Det er af afgørende betydning, at den nødvendige nationale lovgivning med henblik på gennemførelse af en samlet kontrolaftale med IAEA og, om nødvendigt en tillægsprotokol, er sat i kraft. (5). Gennemførelsen kræver, at en stat, der indgår sådanne aftaler, opretholder et effektivt statsligt system til redegørelse for og kontrol med nukleart materiale (SSAC). I september 2005 pålagde IAEA's Styrelsesråd organisationens sekretariat med de forhåndenværende ressourcer at bistå de stater, hvis kontrolaftaler har protokoller for mindre mængder (SQP) tilknyttet, herunder også stater, som ikke er medlemmer af organisationen, med at udarbejde og ajourføre sådanne SSAC'er.

Den nukleare sikkerhedsplan 2006-2009 sigter mod at nå en række mål, der for visse deles vedkommende svarer til EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben. Disse giver en samlet løsningsmodel for nuklear sikkerhed, herunder forskriftsmæssig kontrol af, regnskab med og beskyttelse af nukleare og andre radioaktive materialer under anvendelse, oplagring og transport, »fra vugge til grav«, på kort såvel som på lang sigt. Skulle beskyttelsen slå fejl, bør der imidlertid være fastlagt nogle backup-foranstaltninger, så man kan afsløre tyveri eller forsøg på at smugle materialet over landegrænserne og som svar på eventuelle ondsindede handlinger, hvori nukleare eller andre radioaktive materialer indgår.

IAEA er ved at lægge sidste hånd på gennemførelsen af Rådets fælles aktion 2004/495/FUSP og er i gang med at gennemføre Rådets fælles aktion 2005/574/FUSP. Under inddragelse af bidrag fra EU har IAEA iværksat en række større aktiviteter til støtte for bestræbelserne i de modtagende stater i Kaukasus, Centralasien, Sydøsteuropa og Balkanregionen samt Nordafrika, Middelhavsområdet i Mellemøsten på at styrke nuklear sikkerhed og gennemføre internationale kontrolforanstaltninger i disse lande.

Der er fortsat et udbredt ønske om støtte til disse bestræbelser ikke blot blandt alle IAEA's medlemsstater, men også i stater, som ikke er medlemmer af IAEA. De støtteberettigede lande er:

—	i Sydøsteuropa: Tyrkiet, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Serbien og Montenegro, Republikken Moldova og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

—	i Centralasien: Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Tadsjikistan og Turkmenistan

—	i Kaukasus-regionen: Armenien, Aserbajdsjan og Georgien

—	i Middelhavsregionen i Mellemøsten: Israel, Jordan, Libanon og Syrien, og

—	i Afrika (6): I alt op mod 20-25 lande i Afrika forventes at modtage støtte til forbedring af den nukleare sikkerhed under forskellige projekter. Andre lande kan blive inddraget i regionale uddannelsesaktiviteter.

Den endelige udvælgelse af, hvilke afrikanske lande der skal modtage støtte, vil foregå på grundlag af behovsvurderingsfasen, der omfatter vurderingsmissioner og evaluering af allerede foreliggende oplysninger i hovedkvartererne. Støtteaktiviteterne for hvert projekt vil fokusere på de lande i regionen, der har større aktiviteter inden for hvert enkelt af projektområderne:

—	Opgradering af den fysiske sikkerhed er planlagt i 4-6 af de 8 lande i regionen, som har atomreaktorer; styrkelse af radioaktive strålekilders sikkerhed er planlagt i 5-7 af de 10 lande, der anvender og oplagrer meget sårbare kilder

—

Støtte til opgradering af kapaciteten til at afsløre ulovlig handel med nukleare eller andre radioaktive materialer er planlagt i 5-6 af de lande, hvor risikoen for ulovlig handel ifølge IAEA's oplysninger er størst i betragtning af, at der findes nukleart materiale og radioaktive strålekilder i landet og i nabolandene

—	Service og støtte til evaluering af lovgivningsrammen med hensyn til strålingssikkerhed og sikkerhed omkring radioaktive strålekilder er planlagt i de 12 lande, hvor behovet for forbedringer af lovgivningsrammen er størst. Lovgivningsstøtte er planlagt i 6 lande

—	Uddannelse tilbydes på regional basis til flest mulige deltagere i Afrika under hensyn til de midler, der er til rådighed.

Først vil behovet for forbedret nuklear sikkerhed blive evalueret i de nye lande, der er nævnt i EU's fælles aktion, for at der kan ske en prioritering med hensyn til støtte. Med henblik herpå vil et hold af anerkendte eksperter evaluere den aktuelle status med hensyn til det nukleare sikkerhedssystem i disse lande og give henstillinger med hensyn til forbedringer. Henstillingerne vil danne grundlag for fastlæggelsen af den efterfølgende bistand, idet de omfatter den aktuelle status og behovet for forbedringer med hensyn til forebyggelse, afsløring af og imødegåelse af ondsindede handlinger, der omfatter nukleare og andre radioaktive materialer, herunder materialer, der ikke anvendes til nukleare formål, samt nukleare anlæg. Der vil blive opstillet prioriteringer og udvalgt et antal lande til hvert projekt med henblik på finansiering over det budget, som stilles til rådighed gennem støtten fra EU. Udviklingen af de menneskelige ressourcer gennemføres som led i det uddannelsesprogram, som IAEA udarbejder, og som i vidt omfang bygger på en regional tilgang. Deltagelse af eksperter fra flest mulige af de støtteberettigede lande vil blive støttet under hensyn til de finansielle ressourcer, der er til rådighed.

Derefter vil projekterne blive gennemført i de udvalgte lande på følgende tre områder:

1.   Bistand på lovgivnings- og forskriftsområdet

Retsgrundlaget for nuklear sikkerhed omfatter i store træk internationale instrumenter og anerkendte principper (traktater, konventioner, aftaler, normer, IAEA-standarder, adfærdskodekser og vejledende dokumenter samt henstillinger), som gennemføres af de nationale myndigheder med henblik på at kontrollere nukleart materiale og andre radioaktive strålekilder. Denne brede vifte af normer (hvoraf mange er udviklet i IAEA-regi) udgør en ramme for sikker anvendelse af nukleart materiale, andre radioaktive stoffer eller anlæg i tilknytning hertil - såvel dem, der opererer med store nukleare programmer, som dem, der kun udfører begrænsede nukleare aktiviteter.

En passende national lovgivning og en lovfæstet kontrolinfrastruktur er en forudsætning for en vellykket nuklear sikkerhedsordning. Den nationale gennemførelseslovgivning bør udgøre en ramme i form af principper og generelle bestemmelser, der giver bemyndigede statslige myndigheder mulighed for at udøve de fornødne reguleringsmæssige funktioner, og som opstiller retningslinjer, der skal følges af alle, der er involveret i den pågældende regulerede virksomhed. I mange stater er denne lovgivning utilstrækkelig, og lovgivningsinfrastrukturen eksisterer enten ikke eller er utilstrækkelig. Sådanne mangler kombineret med utilstrækkelige lovfæstede kontrolinfrastrukturer fører til en svækkelse af den samlede sikkerhedsordning. Målet bør derfor være at styrke eller etablere passende nationale lovgivnings- og forskriftsrammer og anvende de relevante foranstaltninger effektivt.

Radioaktive materialer anvendes ofte til ikke-nukleare formål, f.eks. til medicinske eller industrielle formål. Nogle af disse strålekilder er stærkt radioaktive og tilhører kategori 1-3 som defineret i IAEA-dokumentet »Categorization of radioactive sources«. Disse strålekilder kan, hvis de ikke i tilstrækkelig grad er underlagt lovfæstet kontrol og beskyttelse, falde i de forkerte hænder og benyttes til ondsindede handlinger. Lovgivningsinfrastrukturen for strålesikkerhed og sikkerheden omkring radioaktive strålekilder skal være effektiv og fungere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med de internationale standarder, retningslinjerne i adfærdskodeksen for radioaktive kilders sikkerhed og sikring og den tilhørende import-/eksportvejledning samt god praksis.

Indgåelse af kontrolaftaler og tillægsprotokoller med IAEA er en effektiv foranstaltning, der fremmer omhyggelig national og international kontrol med nukleart materiale og teknologier i relation hertil. Det er vigtigt, at den nationale gennemførelseslovgivning klart fastlægger, hvilke former for nuklear virksomhed, hvilke nukleare anlæg og hvilket nukleart materiale der er omfattet af sikkerhedskontrollen. Stater, der har indgået en tillægsprotokol, skal desuden sikre, at deres nationale gennemførelseslovgivning er blevet revideret, så de er i stand til at opfylde de yderligere forpligtelser, der følger af tillægsprotokollen. Den nationale lovgivning bør navnlig revideres med henblik på at give det tilsynsorgan, der er udpeget til at gennemføre og iværksætte de indgåede kontrolaftaler, et øget ansvar og øgede beføjelser.

Staterne accepterer også forpligtelsen til at leve op til internationale normer for nuklear sikkerhed, når de bliver part i konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer eller ratificerer ændringen af denne konvention, og når de bliver part i konventionen om bekæmpelse af nuklear terrorisme. Derudover forpligter De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) alle stater til at indføre national kontrol, herunder indførelse af passende kontrol med materialer i relation til kernevåben.

Staternes forpligtelser, som er medtaget i ovennævnte internationale instrumenter inden for nuklear sikkerhed, har ført til en sidestilling af forpligtelserne vedrørende sikkerhed i forbindelse med nukleare materialer og anlæg og andre radioaktive strålekilder. Disse forpligtelser omfatter foranstaltninger til etablering af en lovgivningsramme for strålesikkerhed og sikkerhed omkring radioaktive strålingskilder, regnskaber og kontrolforanstaltninger, fysiske beskyttelsesforanstaltninger, import- og eksportkontrol og kriminalisering af ulovlige handlinger.

2.   Styrkelse af sikkerheden omkring og kontrollen med nukleare og andre radioaktive materialer

Der skal gøres fyldestgørende rede for de materialer, der anvendes eller oplagres i nukleare anlæg og lokaliteter, og materialerne skal beskyttes mod tyveri og sabotage. Ved hjælp af effektive regler fastlægges det, hvilke elementer der kræver gennemførelse på henholdsvis statsniveau og virksomhedsniveau. Det er også af yderste vigtighed, at kraftige og sårbare strålekilder med ikke-nukleare anvendelsesformål beskyttes fysisk mod ondsindede handlinger, mens de anvendes eller oplagres, og når der ikke længere er brug for dem, skal de demonteres, bortskaffes eller oplagres på et sikkert sted som radioaktivt affald.

Alle stater med kontrolaftaler skal etablere og opretholde SSAC'er, som er underlagt sikkerhedskontrol. IAEA skønner dog, at sådanne systemer enten ikke findes eller er utilstrækkelige i mange IAEA-medlemsstater, som er part i sådanne aftaler. Denne situation er særlig udbredt blandt de ca. 120 stater, som ikke har nukleare anlæg.

3.   Styrkelse af staternes evne til at afsløre og imødegå ulovlig handel

Ulovlig handel vedrører modtagelse, levering, anvendelse, overførsel eller bortskaffelse af nukleart materiale eller andre radioaktive materialer uden tilladelse, uanset om det sker forsætligt eller uforsætligt, og uanset om internationale grænser passeres eller ej.

En terrorists hjemmelavede nukleare sprængladning eller anordning til strålespredning forudsætter, at materialet er fremskaffet via ulovlig handel. Dertil kommer, at følsomt udstyr og teknologi til fremstilling af følsomt materiale til eller til konstruktion af en primitiv nuklear sprængladning også kan være fremskaffet via ulovlig handel. Det betyder formentlig ofte, at materiale eller teknologi må overføres fra land til land, inden materialet når frem til sit bestemmelsessted. For at kunne bekæmpe den ulovlige handel må staterne derfor have fastlagt de nødvendige regler, og de må have tekniske systemer (herunder brugervenlige instrumenter) og tilgængelige procedurer og oplysninger ved grænseposterne, så forsøg på smugling af radioaktive materialer (herunder fissile radioaktive materialer) eller ulovlig handel med følsomt udstyr og teknologi kan afsløres.

Der skal ligeledes træffes effektive foranstaltninger med henblik dels på forebyggelse af sådanne handlinger og dels på beslaglæggelse af ethvert radioaktivt materiale. Retshåndhævelsesmyndighederne (toldvæsen, politi mv.) er ofte ikke uddannet i brugen af detektionsudstyret og er ikke fortrolig med det følsomme udstyr og den følsomme teknologi. Videreuddannelse af dette personale er derfor afgørende for, at foranstaltninger, der sættes i værk til afsløring af ulovlig handel, fører til et godt resultat. De forskellige personalekategorier bør tilbydes forskellig videreuddannelse både i anvendelse af detektionsudstyret og aflæsning af udstyret, således at de kan træffe afgørelse om evt. videre foranstaltninger.

Der er stort behov for støtte på dette område, fordi man er blevet mere bevidst om den trussel, som dette område indebærer, og fordi der findes udstyr og metoder, som kan forbedre grænseovervågningskapaciteten.

2.   MÅL

Overordnet mål: at forbedre den nukleare sikkerhed i udvalgte lande.

2.1.   Evalueringsfasen: Finansiering af internationale nukleare sikkerhedsmissioner

IAEA vil foretage en evaluering for at fastslå behovet for at styrke den nukleare sikkerhed i de berørte lande, hvor en sådan evaluering ikke er gennemført. For de andre identificerede landes vedkommende vil den evaluering, der tidligere er foretaget, blive ajourført. Evalueringen vil alt efter behov omfatte den fysiske beskyttelse og sikkerheden i forbindelse med nukleare og ikke-nukleare formål, foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel samt den nødvendige lovgivningsramme. Resultaterne af den samlede evaluering vil blive lagt til grund for udvælgelsen af de lande, hvor projekterne skal gennemføres.

De projekter, der er skitseret i det foregående, vil:

—

i hvert enkelt land evaluere forholdene omkring den fysiske beskyttelse af nukleare og andre radioaktive materialer og beskyttelsen af alle nukleare eller forskningsmæssige anlæg eller lokaliteter, hvor disse materialer anvendes eller oplagres; udpege et antal anlæg og lokaliteter, der indeholder disse materialer, med henblik på efterfølgende opgradering og støtte

—

i hvert enkelt land evaluere behovene med hensyn til opgradering af sikkerheden omkring radioaktive strålekilder; pege på eventuelle svagheder og mangler i forhold til internationale standarder og adfærdskodeksen, der gør en forbedring af lovgivningsrammen påkrævet, og afdække behovet for yderligere at beskytte kraftige, sårbare strålingskilder. Hvilket udstyr der specifikt kræves for at yde beskyttelse, vil også blive besluttet på grundlag af evalueringen

—	i hvert enkelt land evaluere den aktuelle status med hensyn til kapacitet til bekæmpelse af ulovlig handel samt fastlægge behovene i forbindelse med de fornødne forbedringer.

—	i hvert enkelt land evaluere situationen med hensyn til SSAC og indkredse behovene for nødvendige forbedringer.

2.2.   Gennemførelse af specifikke aktioner, der efter evalueringsfasen udpeges som prioriteter

Projekt 1:

Bistand på lovgivnings- og forskriftsområdet

Projektformål:

—

at styrke de nationale lovgivnings- og forskriftsrammer i forbindelse med nukleare og andre radioaktive materialer under hensyn til de relevante internationale instrumenter og anerkendte principper inden for nuklear sikkerhed og de eksisterende synergier med nationale systemer for strålingssikkerhed

—	at forbedre den nationale rammelovgivning med henblik på gennemførelse af kontrolaftaler og tillægsprotokoller, der er indgået mellem stater og IAEA

—	at styrke den nationale forskriftsramme for strålesikkerhed og sikkerhed omkring radioaktive strålekilder.

Projektresultater:

—	udvikling og vedtagelse af en samlet, konsekvent og effektiv lovgivning på nationalt plan og dermed bidrage til et harmoniseret, styrket og mere universelt nukleart sikkerhedssystem

—	udvikling og vedtagelse (på de nationale sprog) af den nationale lovgivning, der er nødvendig for, at staterne kan opfylde deres forpligtelser i henhold til kontrolaftaler og tillægsprotokoller indgået med IAEA

—

etablering/opgradering af den nationale lovgivningsramme med hensyn til strålingssikkerhed og sikkerhed omkring radioaktive strålekilder ved hjælp af rådgivning, udstyr og videreuddannelse via »Radiation Safety Infrastructure Appraisal« (RaSIA) i overensstemmelse med de internationale standarder, retningslinjerne i adfærdskodeksen for radioaktive kilders sikkerhed og sikring samt god praksis.

Projekt 2:

Styrkelse af sikkerheden omkring og kontrollen med nukleare og andre radioaktive materialer

Projektformål:

—	at styrke den fysiske beskyttelse af nukleare faciliteter og af nukleare og andre radioaktive materialer i forbindelse med nukleare anvendelser i udvalgte lande

—	at forbedre kontrollen med og den fysiske beskyttelse af radioaktive materialer i forbindelse med ikke-nukleare anvendelser i de udvalgte lande, og

—	at styrke de statslige systemer for regnskab og kontrol (SSAC) med henblik på gennemførelse af kontrolaftaler og tillægsprotokoller, herunder i stater med »protokoller om mindre mængder«.

Projektresultater:

—	den fysiske beskyttelse af nukleare materialer og andre radioaktive materialer i udvalgte nukleare anlæg og lokaliteter er blevet opgraderet

—	sårbare kilder med ikke-nukleare anvendelsesformål er blevet beskyttet eller alt efter behov demonteret og overført til sikker oplagring i de udvalgte lande

—	den nationale lovgivningsramme for fysisk beskyttelse er forbedret gennem ekspertbistand

—	etablering og opretholdelse af effektive statslige systemer for regnskab og kontrol (SSAC), der kan gennemføre kontrolaftaler og tillægsprotokoller, herunder i stater med »protokoller om mindre mængder«

—	uddannelse af personale i de lande, der kan modtage støtte.

Projekt 3:

Styrkelse af staternes evne til at afsløre og imødegå ulovlig handel.

Projektformål:

—	at forbedre staternes evne til at afsløre og imødegå ulovlig handel i de udvalgte lande.

Projektresultater:

—

forbedret indsamling og evaluering af oplysninger om ulovlig handel med nukleare materialer fra åbne kilder og fra staternes kontaktpunkter, så viden om ulovlig handel med nukleare materialer og omstændighederne i den forbindelse forbedres. Disse oplysninger vil også lette prioriteringen af de forskellige tiltag, der gøres for at bekæmpe ulovlig handel

—	der er via ekspertbistand fastlagt nationale rammer til bekæmpelse af ulovlig handel og forbedring af den nationale koordinering af kontrollen med grænsetrafikken med radioaktive materialer, følsomt nukleart udstyr og teknologi i de udvalgte lande

—	udstyr til grænseovervågning opgraderet ved udvalgte grænseovergange

—	uddannelse af retshåndhævelsespersonale i de lande, der kan modtage støtte.

3.   GYLDIGHEDSPERIODE

Evalueringen vil blive gennemført inden for en periode på tre måneder efter ikrafttræden af bidragsaftalen mellem Kommissionen og IAEA. De tre projekter vil blive gennemført sideløbende i de følgende 12 måneder.

Den samlede skønnede varighed af gennemførelsen af den fælles aktion er 15 måneder.

4.   BEGUNSTIGEDE

De begunstigede er de lande, hvori vurderingen og de efterfølgende projekter gennemføres. Myndighederne i disse lande vil få hjælp til at fastslå, hvor der er svage punkter, og få støtte til at finde løsninger og til at øge sikkerheden. Kriterierne for at udpege landene til projekterne skal fastsættes, og det endelige valg af begunstigede og de behov, der skal dækkes i de udvalgte lande, skal foretages i samråd mellem gennemførelsesinstansen (IAEA) og formandskabet bistået af general sekretæren/den højtstående repræsentant i tæt konsultation med medlemsstaterne og Kommissionen i den kompetente rådsarbejdsgruppe. Disse beslutninger skal, når det er relevant, træffes på grundlag af forslag fra gennemførelsesinstansen (IAEA) i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i denne fælles aktion.

5.   GENNEMFØRELSESINSTANS

IAEA får til opgave at gennemføre projektet. De internationale nukleare sikkerhedsmissioner vil blive gennemført efter det sædvanlige mønster for IAEA's missioner af eksperter fra IAEA og medlemsstaterne. De tre projekter vil blive gennemført direkte af IAEA og med udvalgte eksperter fra IAEA's medlemsstater eller kontrahenter. Når det drejer sig om kontrahenter, sker IAEA's levering af varer, arbejder eller tjenesteydelser i forbindelse med aktionen i overensstemmelse med IAEA's gældende regler og procedurer, som anført i Den Europæiske Unions bidragsaftale med IAEA.

6.   TREDJEPARTERS DELTAGELSE

Dette projekt finansieres 100 % ved denne fælles aktion. Eksperterne fra IAEA's medlemsstater kan betragtes som tredjepartsdeltagere. De arbejder efter de almindelige regler for IAEA-eksperter.

7.   SÆRLIGE BETINGELSER FOR INDGÅELSE AF KONTRAKTER

For at forbedre sikkerhedsordningerne for nukleare og andre radioaktive materialer, f.eks. radioaktive kilder, som oprindeligt blev leveret af Den Russiske Føderation, kan kontrakter om levering af varer, arbejder eller tjenesteydelser i nogle tilfælde tilbydes leverandører i Den Russiske Føderation, som har kendskab til den russiske teknologi.

8.   MIDLER, DER SKØNNES NØDVENDIGE

EU's bidrag dækker evalueringen og gennemførelsen af de tre projekter som beskrevet under punkt 2.2. De anslåede udgifter er:

Nuklear sikkerhedsevaluering, herunder missioner	140 000 EUR
Projekt 1	1 200 000 EUR
Projekt 2	3 070 000 EUR
Projekt 3	2 385 000 EUR

Dertil kommer en reserve til uforudsete udgifter på omkring af 3 % af de støtteberettigede omkostninger (for et samlet beløb på 200 000 EUR).

9.   ØKONOMISK REFERENCEGRUNDLAG TIL DÆKNING AF PROJEKTOMKOSTNINGERNE

De samlede projektomkostninger er på 6 995 000 EUR.

---

(1)  GOV/2003/49-GC(47)/9. Desuden indeholder dokumentet: »Measures to Strengthen International Cooperation in Nuclear, Radiation, Transport Safety and Waste Management: Promoting Effective and Sustainable National Regulatory Infrastructure for the Control of Radiation Sources« (GOV/2004/52-GC(48)/15) passager, der er relevante for samarbejdet mellem IAEA og EU som led i EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben. Disse aktiviteter er også afspejlet i »Activities Supporting Nuclear Security« i IAEA's nukleare sikkerhedsplan 2006-2009.

(2)  I september 2005 besluttede IAEA's Styrelsesråd, at den såkaldte »protokol om mindre mængder« (SQP) med henblik på at styrke kontrolsystemet fortsat skulle være en del af organisationens kontrolsystem med forbehold af ændringer i standardteksten og i SQP-kriterierne; den ordinære IAEA-konference vedtog i 2005 en resolution, hvori den bl.a. bemærkede, at der i en stat med en samlet kontrolaftale suppleret med en gældende tillægsprotokol vil være tale om, at disse foranstaltninger betyder, at den pågældende stat har en styrket kontrolstandard.

(3)  GOV/2005/50-GC(49)/17.

(4)  GOV/2002/10.

(5)  Jf. organisationens handlingsplan »Plan of Action to Promote the Conclusion of Safeguards Agreements and Additional Protocols«, som IAEA har offentliggjort.

(6)  Algeriet, Angola, Benin, Botswana, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Kap Verde, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Comorerne, Congo (Brazzaville), Côte d’Ivoire, Den Demokratiske Republik Congo, Djibouti, Egypten, Ækvatorialguinea, Eritrea, Etiopien, Gabon, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Kenya, Lesotho, Liberia, Libyen, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauretanien, Mauritius, Marokko, Mozambique, Namibia, Niger, Nigeria, Rwanda, São Tomé og Principe, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Somalia, Sydafrika, Sudan, Swaziland, Togo, Tunesien, Uganda, Den Forenede Republik Tanzania, Zambia og Zimbabwe.

BILAG

EU'S STØTTE TIL GENNEMFØRELSEN AF DE FORENEDE NATIONERS SIKKERHEDSRÅDS RESOLUTION 1540 (2004)

1.   Beskrivelse

Den 28. april 2004 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd med enstemmighed resolution 1540, som er det første internationale instrument, der omhandler masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler og dertil knyttet materiel på en integreret og samlet måde. Alle EU-medlemsstater gik stærkt ind for dette ikke-sprednings-instrument. Ved resolutionen blev der nedsat et udvalg under Sikkerhedsrådet, som skulle aflægge rapport til Sikkerhedsrådet om gennemførelsen af resolutionen på grundlag af nationale rapporter. De nationale rapporter skulle omhandle de skridt, som staterne har taget eller agter at tage for at gennemføre resolutionen.

EU har foretaget demarcher over for tredjelande for at tilskynde dem til at fremlægge nationale rapporter i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004). Det erkendes i resolutionen, at nogle stater måske har behov for bistand til gennemførelsen af dens bestemmelser. Derfor kan teknisk bistand og udveksling af erfaringer fra processen med at udarbejde de nationale rapporter og vedtage foranstaltninger til gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) direkte medvirke til øget opfyldelse af rapporteringsforpligtelsen i henhold til resolutionen og til faktisk gennemførelse heraf.

Den 27. april 2006 vedtog FN's Sikkerhedsråd med enstemmighed resolution 1673 (2006), hvori det blev slået fast, at 1540-udvalget skulle intensivere sine bestræbelser på at fremme en fuldstændig gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) ved hjælp af bl.a. outreach-aktiviteter, bistand og samarbejde. 1540-Udvalget konkluderede i sin rapport fra april 2006, at eftersom 62 stater, der endnu ikke har fremlagt deres første nationale rapport, og 55 stater, der har fremlagt en sådan rapport, men som endnu ikke har fremlagt supplerende oplysninger og præciseringer, er koncentreret på tre geografiske områder (Afrika, Caribien og Det Sydlige Stillehav), og eftersom manglerne i de nationale rapporter følger visse regionale mønstre, bør aktiviteter med henblik på at bistå staterne med at opfylde kravene vedrørende gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) fokusere på de regioner og områder, hvor der er konstateret specifikke behov.

2.   Projektbeskrivelse

Projekterne til støtte for gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds Resolution 1540 (2004), tager sigte på tre aspekter af gennemførelsen: at skabe øget bevidsthed om krav og forpligtelser i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004), at bidrage til at styrke de nationale kapaciteter i tre målregioner (Afrika, Latinamerika-Caribien og Asien-Stillehavsområdet) med hensyn til at udarbejde nationale rapporter om gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) og at dele erfaringerne fra vedtagelsen af de nationale foranstaltninger, der kræves for at gennemføre resolutionen.

Projekterne bør tage hensyn til de konklusioner og henstillinger, der findes i rapporten fra det udvalg under Sikkerhedsrådet, der blev nedsat ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004), navnlig for så vidt angår regionale behov og mangler i gennemførelsen af resolutionen samt nogle staters behov for teknisk bistand alt efter forholdene. En officiel erklæring i udvalget under Sikkerhedsrådet, der tilkendegiver en interesse for at være værtsnation for outreach-aktiviteterne i en af målregionerne betragtes som en forudsætning for EU-støtte.

Projektet omfattende Asien-Stillehavsområdet

Projektet består primært i tilrettelæggelse af en outreach-aktivitet i form af et seminar, der skal skabe øget bevidsthed om forpligtelserne i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) og bidrage til at styrke de nationale kapaciteter med hensyn til at gennemføre resolutionen i målstaterne. Seminaret vil kunne resultere i en kortlægning af bistandsbehov, som vil kunne tilgodeses senere gennem fremtidige EU-initiativer inden for teknisk bistand. I modtagerstaterne bør der fokuseres på deltagere på politisk plan. Outreach-aktivitetens dagsorden bør afspejle de særlige regionale forhold i forbindelse med gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) og respektere den fælles aktions overordnede mål.

Kina har i udvalget under Sikkerhedsrådet ytret interesse for endnu i første halvdel af 2006 at være værtsnation for et regionalt seminar om gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) med særlig fokus på eksportkontrol.

Projektet omfattende Afrika

Projektet består primært i tilrettelæggelse af en outreach-aktivitet i form af et seminar, der skal skabe øget bevidsthed om forpligtelserne i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) og bidrage til at styrke de nationale kapaciteter med hensyn til at gennemføre resolutionen i målstaterne. Seminaret vil kunne resultere i en kortlægning af bistandsbehov, som vil kunne tilgodeses senere gennem fremtidige EU-initiativer inden for teknisk bistand. I modtagerstaterne bør der fokuseres på deltagere på politisk plan. Outreach-aktivitetens dagsorden bør afspejle de særlige regionale forhold i forbindelse med gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) og respektere den fælles aktions overordnede mål.

Ghana har positivt overvejet en anmodning i udvalget under Sikkerhedsrådet om at være værtsnation for et regionalt seminar om gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004), tidligst ved udgangen af 2006.

Projekt omfattende Latinamerika og Caribien

Projektet består primært i tilrettelæggelse af en outreach-aktivitet i form af et seminar, der skal skabe øget bevidsthed om forpligtelserne i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) og bidrage til at styrke de nationale kapaciteter med hensyn til at gennemføre resolutionen i målstaterne. Seminaret vil kunne resultere i en kortlægning af bistandsbehov, som vil kunne tilgodeses senere gennem fremtidige EU-initiativer inden for teknisk bistand. I modtagerstaterne bør der fokuseres på deltagere på politisk plan. Outreach-aktivitetens dagsorden bør afspejle de særlige regionale forhold i forbindelse med gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) og respektere den fælles aktions overordnede mål.

Peru har erklæret sig villig til at tilrettelægge et regionalt seminar om gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) inden udgangen af 2006.

Projektresultater:

—	øget bevidsthed blandt målstater og -regioner om deres forpligtelser i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) og om mulighederne for teknisk bistand

—	bidrag til at styrke de nationale administrative kapaciteter i målstaterne og -regionerne med hensyn til at aflægge rapport om gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004)

—	rapport med et referat af outreach-aktiviteterne, f.eks. seminarer, og en skriftlig vurdering af behovet for teknisk bistand.

3.   Varighed

Projekternes samlede anslåede varighed er 24 måneder.

4.   Modtagerstater

De stater, som seminaret primært tager sigte på, er staterne i tre målregioner, der ikke har fremlagt deres nationale rapporter om gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004). Stater, der allerede har opfyldt deres rapporteringsforpligtelser i henhold til resolutionen, men ikke har fremlagt de supplerende oplysninger eller præciseringer, som udvalget under Sikkerhedsrådet har udbedt sig, bør også indgå i målgruppen.

Den endelige udvælgelse af, hvilke stater indsatsen skal rettes imod, foretages af formandskabet bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant gennem dennes personlige repræsentant for ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben på forslag af gennemførelsesinstansen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i denne fælles aktion.

De potentielle tekniske bistandsdonorer i og uden for regionen og relevante internationale, regionale og subregionale organisationer vil også blive opfordret til at deltage.

5.   Gennemførelsesinstansen

FN-sekretariatet (Afdelingen for Nedrustning (DDA)) skal varetage den tekniske gennemførelse af projekterne inden for rammerne af den politiske koordination, der varetages af generalsekretæren/den højtstående repræsentant gennem dennes personlige repræsentant for ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben. FN-sekretariatet (DDA vil undertegne en aftale om støtte fra værtsnationen med de stater, der udpeges til at være værtsnationer. Værtsnationen deltager i projektgennemførelsen. Indkøb af varer, arbejder eller tjenesteydelser foretaget af FN-sekretariatet (DDA) i forbindelse med denne fælles aktion sker i overensstemmelse med gældende FN-regler og -procedurer som anført i EU's specifikke finansieringsaftale med FN-sekretariatet (DDA).

6.   EU's anslåede finansielle bidrag

Projekterne samfinansieres af EU og andre donorer. EU bør fokusere på udgifter i forbindelse med målstaternes deltagelse i seminarer og udgifter til konferencer og eksperter. Udgifter, som relevante regionale og subregionale organisationer pådrager sig, kan også dækkes, for så vidt disse har direkte tilknytning til deltagelse i og tilrettelæggelse af aktiviteter i henhold til projekterne. FN-sekretariatet (DDA) er ansvarligt for den overordnede koordinering af bidragene fra andre donorer, der finansierer projekternes øvrige omkostninger. Nogle donorer kan yde bidrag til projektgennemførelsen direkte til værtsnationen. Det samlede anslåede omfang af EU's bidrag til gennemførelsen af projekter i Asien-Stillehavsområdet, Afrika og Latinamerika-Caribien er 195 000 EUR. Der kan overføres bidrag fra et projekt til et andet, hvis specifikke krav i udvalgte regioner tilsiger det.

Derudover indgår der en reserve til uforudsete udgifter på ca. 3 % af de støtteberettigede omkostninger (et samlet beløb på 3 395 EUR).

7.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af projektomkostningerne

De samlede projektomkostninger er på 195 000 EUR.