ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 123

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

49. årgang
10. maj 2006


Indhold

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Side

 

 

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

 

 

EFTA-Tilsynsmyndigheden

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 262/02/KOL af 18. december 2002 om 35. ændring af proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved at indføre nye retningslinjer vedrørende en analysemetode for statsstøtte i forbindelse med strandede omkostninger

1

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 263/02/KOL af 18. december 2002 om den seksogtredivte ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved indføjelse af et nyt kapitel 26A: Multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter

8

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 264/02/KOL af 18. december 2002 om den 37. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved indføjelse af et nyt kapitel 22: Redningsstøtte og støtte til omstrukturering og lukning i stålindustrien

24

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 196/03/KOL af 5. november 2003 om 38. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved at indføre et nyt kapitel, Kapitel 9B: Klager – Formular til brug ved indgivelse af klager over påstået ulovlig statsstøtte

28

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 197/03/KOL af 5. november 2003 om niogtredivte ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved indføjelse af et nyt kapitel 34: Referencesatser, kalkulationsrenter og rentesatser, der skal anvendes ved tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte

33

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 om gennemførelse af de bestemmelser, der henvises til i artikel 27 i del ii i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol

37

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

EFTA-Tilsynsmyndigheden

10.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 123/1


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE

nr. 262/02/KOL

af 18. december 2002

om 35. ændring af proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved at indføre nye retningslinjer vedrørende en analysemetode for statsstøtte i forbindelse med strandede omkostninger

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN —

SOM HENVISER TIL aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 61 til 63,

SOM HENVISER TIL aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (2), særlig artikel 24 og artikel 1 i protokol 3,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 24 i aftalen om tilsynsmyndigheden og domstolen skal sætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte i kraft,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i aftalen om tilsynsmyndigheden og domstolen skal udstede meddelelser og retningslinjer for spørgsmål, der er behandlet i EØS-aftalen, hvis dette er udtrykkeligt fastsat i denne aftale eller i aftalen om tilsynsmyndigheden og domstolen, eller hvis EFTA-Tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt,

SOM ERINDRER OM, at de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte (3), som EFTA-Tilsynsmyndigheden vedtog den 19. januar 1994 (4),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Europa-Kommissionen den 26. juli 2001 vedtog en meddelelse, der fastsætter principperne efter hvilke statsstøtte skal analyseres i forbindelse med strandede omkostninger i elsektoren (5),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at nævnte meddelelse også er relevant for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der skal sikres en ensartet anvendelse af statsstøttereglerne i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til punkt II under overskriften »GENERELT« i slutningen af bilag XV til EØS-aftalen efter høring af Europa-Kommissionen skal vedtage retsakter, der svarer til dem, som Kommissionen vedtager for at opretholde lige konkurrencevilkår,

SOM HAR HØRT Europa-Kommissionen,

SOM ERINDRER OM, at EFTA-Tilsynsmyndigheden har hørt EFTA-staterne om spørgsmålet på et multilateralt møde den 19. oktober 2001 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1.

Retningslinjerne for statsstøtte ændres ved at indføje et nyt kapitel 21: Analysemetode for statsstøtte i forbindelse med strandede omkostninger. Det nye kapitel er indeholdt i bilag I til denne afgørelse.

2.

EFTA-staterne underrettes ved brev vedlagt en kopi af afgørelsen med bilag I. EFTA-staterne anmodes om at acceptere den foreslåede foranstaltning i bilag I (aflæggelse af rapport ifølge punkt 21.4, stk. 5, litra c)) inden for en frist på 20 arbejdsdage fra modtagelsen af dette brev.

3.

Europa-Kommissionen underrettes i overensstemmelse med punkt (d) i protokol 27 til EØS-aftalen ved en kopi af afgørelsen med bilag I.

4.

Afgørelsen med bilag I offentliggøres i EØS-afsnittet af og EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, når EFTA-staterne har accepteret den foreslåede foranstaltning.

5.

Den engelske udgave af afgørelsen er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2002.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Einar M. BULL

Formand

Hannes HAFSTEIN

Medlem af kollegiet


(1)  I det følgende benævnt EØS-aftalen.

(2)  I det følgende benævnt aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.

(3)  I det følgende benævnt »retningslinjer for statsstøtte«.

(4)  Oprindeligt offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994, EØS-tillægget nr. 32.

(5)  Meddelelsen foreligger på Kommissionens websted:

http://europa.eu.int/comm/competition/state_aid/legislation/stranded_costs/da.pdf


BILAG

»21.   ANALYSEMETODE FOR STATSSTØTTE I FORBINDELSE MED STRANDEDE OMKOSTNINGER

21.1.   INDLEDNING

(1)

Principperne for liberaliseringen af det europæiske elektricitetsmarked blev fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (1) (i det følgende benævnt »direktivet« eller »direktiv 96/92/EF«).

(2)

Ovennævnte direktiv blev indarbejdet i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 168/1999 (2).

(3)

Den gradvise overgang fra en situation, hvor konkurrencen i stor udstrækning er begrænset, til en situation med virkelig konkurrence på EØS-plan, bør ske på acceptable økonomiske vilkår under hensyntagen til elektricitetssektorens særlige forhold. Dette hensyn afspejles allerede i vid udstrækning i selve direktivet.

(4)

For at klare visse meget specifikke situationer åbner direktivets artikel 24 mulighed for, at EFTA-staterne kan udskyde gennemførelsen af nogle bestemmelser i en overgangsperiode. Statsstøttemekanismer, der giver elselskaber mulighed for at tilpasse sig til den nye konkurrencesituation på gunstige vilkår, falder ikke ind under anvendelsesområdet for undtagelserne i artikel 24.

(5)

Formålet med disse retningslinjer er at præcisere, hvordan Tilsynsmyndigheden i lyset af direktiv 96/92/EF vil anvende EØS-aftalens regler for så vidt angår sådanne former for statsstøtte. Retningslinjerne ændrer ikke de regler, på statsstøtteområdet, der følger af andre relevante rammebestemmelser, retningslinjer og meddelelser. Tilsynsmyndigheden vil fortsat godkende regionalstøtte og miljøstøtte i overensstemmelse med de gældende retningslinjer. På samme måde vil de støtteforanstaltninger, der ikke kan godkendes efter EØS-aftalens artikel 61, eventuelt kunne analyseres i lyset af aftalens artikel 59, stk. 2.

21.2.   OVERGANGSFORANSTALTNINGER OG STATSSTØTTE

(1)

Artikel 24 i direktiv 96/92/EF, som er tilpasset i artikel 1, litra i), i afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 168/1999 af 26. november 1999, fastsætter, at Tilsynsmyndigheden kan godkende overgangsforanstaltninger, der indebærer en midlertidig fritagelse fra at anvende direktivet (3).

»De EFTA-stater, i hvilke forpligtelser eller driftsgarantier, som er givet, inden Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 168/1999 af 26. november 1999 trådte i kraft, ikke vil kunne opfyldes på grund af bestemmelserne i denne afgørelse, kan anmode om en overgangsordning i henhold til artikel 24, stk. 1 og 2. Anmodninger om en overgangsordning indgives til EFTA-Tilsynsmyndigheden senest seks måneder efter, at Det Blandede EØS-uvalgs afgørelse nr. 168/1999 af 26. november 1999 er trådt i kraft«.

(2)

Som situationen er i øjeblikket, kan Tilsynsmyndigheden kun indrømme en overgangsordning efter direktivets artikel 24, hvis Tilsynsmyndigheden på forhånd har konstateret, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne anmelder inden for rammerne af denne artikel, er uforenelige med direktivets bestemmelser i kapitel IV, V, VI og VII. Direktivets artikel 24 giver udelukkende Tilsynsmyndigheden mulighed for at indrømme undtagelser fra bestemmelserne i disse kapitler i direktivet.

(3)

Et afgiftssystem indført af en EFTA-stat via en fond for at kompensere for omkostninger i forbindelse med forpligtelser eller garantier, som ikke vil kunne opfyldes på grund af anvendelsen af afgørelse nr. 168/1999, er følgelig ikke en foranstaltning, som Tilsynsmyndigheden kan godkende som en overgangsordning efter artikel 24 i direktiv 96/92/EF. En sådan foranstaltning nødvendiggør nemlig ikke en undtagelse fra de pågældende kapitler i direktivet. En sådan foranstaltning kan derimod være statsstøtte, der falder ind under artikel 61 i EØS-aftalen og protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol.

(4)

Formålet med disse retningslinjer er at vise, hvordan Tilsynsmyndigheden agter at anvende EØS-aftalens regler for statsstøtte, for så vidt angår støtteforanstaltninger, der tager sigte på at kompensere for omkostninger i forbindelse med forpligtelser eller garantier, som ikke vil kunne opfyldes på grund af afgørelse nr. 168/1999. Retningslinjerne finder især ikke anvendelse på foranstaltninger, der ikke falder ind under statsstøtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

21.3.   DEFINITION AF STØTTEBERETTIGEDE STRANDEDE OMKOSTNINGER

(1)

Sådanne driftsforpligtelser eller -garantier benævnes sædvanligvis »strandede omkostninger« (stranded costs). Disse driftsforpligtelser eller -garantier kan i praksis antage forskellige former: langsigtede købskontrakter, investeringer, der gennemføres med en implicit eller eksplicit afsætningsgaranti, investeringer uden for det normale aktivitetsområde osv. For at kunne betragtes som støtteberettigede strandede omkostninger, som Tilsynsmyndigheden kan godkende, skal disse forpligtelser eller garantier opfylde følgende kriterier:

(a)

De »driftsforpligtelser eller -garantier«, der kan medføre strandede omkostninger, skal kunne henføres til før den 27. november 1999, ikrafttrædelsesdatoen for afgørelse nr. 168/1999.

(b)

Forpligtelsernes eller garantiernes eksistens og gyldighed skal fastlægges i lyset af de juridiske og kontraktlige bestemmelser, som de er en følge af, og det regelsæt, som de indgik i, da de blev givet.

(c)

Der skal være en risiko for, at disse driftsforpligtelser eller -garantier ikke kan opfyldes på grund af bestemmelserne i direktiv 96/92/EF. For at kunne betragtes som en strandet omkostning, bør en forpligtelse eller garanti derfor blive uøkonomisk som følge af virkningerne af direktiv 96/92/EF og bør medføre en mærkbar belastning af den pågældende virksomheds konkurrencedygtighed. Dette bør blandt andet medføre, at den pågældende virksomhed foretager regnskabsmæssige posteringer (f.eks. hensættelser), der afspejler den forudseelige virkning af disse garantier eller forpligtelser.

Et mere centralt punkt er, når de pågældende forpligtelser eller garantier på grund af manglende støtte eller overgangsforanstaltninger kan bringe de berørte virksomheders levedygtighed i fare; i så fald kan disse forpligtelser eller garantier betragtes som en bekræftelse af forudsætningerne i det foregående afsnit.

Virkningen af disse forpligtelser eller garantier på virksomhedernes konkurrence- eller levedygtighed skal vurderes på koncernniveau. For at disse forpligtelser eller garantier kan udgøre strandede omkostninger, skal der kunne fastlægges en årsag/virkning-sammenhæng mellem afgørelse nr. 168/1999 og de vanskeligheder, som de pågældende virksomheder har med at opfylde disse forpligtelser eller garantier eller med at sikre, at de overholdes. Når den skal konstatere, om der foreligger en sådan årsag/virkning-sammenhæng, tager Tilsynsmyndigheden især stilling til faldende elpriser eller de berørte virksomheders tab af markedsandele. Forpligtelser eller garantier, der uafhængigt af ikrafttrædelsen af afgørelse 168/1999 ikke kunne have været opfyldt, udgør ikke strandede omkostninger.

(d)

Disse forpligtelser eller garantier skal være uigenkaldelige. Hvis en virksomhed har mulighed for mod betaling at ophæve eller ændre sådanne forpligtelser eller garantier, skal der tages hensyn til dette ved beregningen af de støtteberettigede strandede omkostninger.

(e)

Forpligtelser eller garantier mellem virksomheder, der tilhører samme koncern, kan principielt ikke betragtes som strandede omkostninger.

(f)

Strandede omkostninger er økonomiske omkostninger, der skal svare til de faktiske beløb, der er investeret eller er betalt eller skal betales i henhold til forpligtelser eller garantier, som de er et resultat af: skønsmæssigt fikserede tal kan altså i princippet ikke accepteres, medmindre det kan bevises, at de afspejler de økonomiske realiteter.

(g)

Strandede omkostninger skal være nettoomkostninger med fradrag af eventuelle indtægter, overskud eller realisationsgevinster i forbindelse med de forpligtelser eller garantier, som de er et resultat af.

(h)

Strandede omkostninger skal vurderes netto med fradrag af allerede udbetalt eller planlagt støtte til de aktiver, de vedrører. Specielt når en forpligtelse eller en driftsgaranti står i forbindelse med en investering, som har modtaget offentlig støtte, skal værdien af denne støtte fratrækkes de eventuelle strandede omkostninger ved forpligtelsen eller garantien.

(i)

Hvis de strandede omkostninger er et resultat af forpligtelser eller garantier, som er vanskelige at opfylde på grund af afgørelse nr. 168/1999, skal der ved beregning af de støtteberettigede strandede omkostninger tages hensyn til den faktiske udvikling over tiden i den økonomiske og konkurrencemæssige situation på det nationale og fælles elmarked. Især når forpligtelser eller garantier kan forventes at udgøre strandede omkostninger på grund af et forudseeligt fald i elpriserne, skal beregningen af disse strandede omkostninger særlig baseres på den konstaterede udvikling i elpriserne.

(j)

De omkostninger, der er afskrevet inden gennemførelsen i national ret af afgørelse nr. 168/1999, kan ikke behandles som strandede omkostninger. Dog kan hensættelser eller afskrivninger på aktiver, der udtrykkeligt er foretaget på den pågældende virksomheds balance af hensyn til de forudseelige virkninger af afgørelsen, betragtes som strandede omkostninger.

(k)

De støtteberettigede strandede omkostninger må ikke overskride det minimum, der er nødvendigt, for at de pågældende virksomheder fortsat skal kunne opfylde eller sikre overholdelse af de forpligtelser eller garantier, som der kan rejses tvivl om som følge af afgørelse nr. 168/1999 (4). De strandede omkostninger skal altså beregnes under hensyntagen til den mest økonomiske løsning (uden støtte) set fra de pågældende virksomheders side. Dette kan bl.a. ske ved at ophæve de forpligtelser eller garantier, der skaber strandede omkostninger, eller ved at afhænde alle eller en del af de aktiver, som medfører strandede omkostninger, hvis dette ikke strider mod principperne bag disse forpligtelser eller garantier.

(l)

Eventuelle omkostninger, som visse virksomheder kan komme til at afholde ud over den tidshorisont, der er angivet i artikel 26 i direktiv 96/92/EF (26.11.2006), kan principielt ikke betragtes som strandede omkostninger inden for rammerne af den nuværende metode (5). Om nødvendigt kan Tilsynsmyndigheden imidlertid inden for rimelig tid tage hensyn til disse forpligtelser eller garantier og i givet fald vælge at betragte dem som strandede omkostninger som led i den efterfølgende fase i liberaliseringen af det fælles elmarked.

(m)

For så vidt angår EFTA-stater, der åbner deres marked tidligere, end Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 168/1999 foreskriver, kan Tilsynsmyndigheden godkende, at omkostninger, der afholdes af visse virksomheder uden for tidsfristen i artikel 26 i direktiv 96/92/EF, betragtes som strandede omkostninger inden for den nuværende metode, hvis disse omkostninger skyldes forpligtelser eller garantier, der opfylder kriterierne i punkt (a) til (l) i afsnit 21.3 ovenfor, og hvis de er begrænset til en periode, der ikke strækker sig ud over 31. december 2010.

21.4.   STRANDEDE OMKOSTNINGER OG STATSSTØTTE

(1)

Det almindelige princip, som fastslås i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, er, at det ikke er tilladt at give statsstøtte. Artikel 61, stk. 2 og 3, fastsætter imidlertid visse muligheder for undtagelse fra denne almindelige regel. Desuden gælder det i EØS-aftalens artikel 59, stk. 2, at »virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler«, er underkastet denne aftales bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Under alle omstændigheder må udviklingen af samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod de kontraherende parters interesse.

(2)

Statsstøtte, der svarer til de definerede støtteberettigede strandede omkostninger i disse retningslinjer, tager sigte på at lette overgangen for elselskaber til et konkurrencebetonet elmarked. Kommissionen kan indtage en positiv holdning til en sådan form for støtte, i det omfang forvridningen af konkurrencen er berettiget eller opvejes af støttens bidrag til at realisere et fælles mål, som ikke ville kunne nås ved hjælp af markedskræfterne. Den forvridning af konkurrencen, der følger af den støtte, der udbetales for at lette overgangen for elselskaber fra et mere eller mindre lukket marked til et delvis liberaliseret marked, strider ikke nødvendigvis mod den fælles interesse, hvis den er begrænset i tid og i sine konsekvenser, da liberaliseringen af elmarkedet er i EØS-markedets almindelige interesse og bidrager til at virkeliggøre det indre marked. Desuden mener Tilsynsmyndigheden, at den støtte, elselskaberne har fået til strandede omkostninger, gør det muligt for dem at mindske risici ved deres hidtidige forpligtelser eller investeringer og således kan tilskynde dem til at opretholde deres investeringer på lang sigt. Endelig kunne manglende godtgørelse for strandede omkostninger medføre, at de involverede selskaber lader deres bundne kunder bære de samlede omkostninger for deres uøkonomiske forpligtelser eller garantier.

(3)

Desuden kan støtte, der tager sigte på at udligne strandede omkostninger i elsektoren, yderligere begrundes i forhold til andre liberaliserede sektorer med det faktum, at liberaliseringen af elmarkedet hverken er blevet ledsaget af hurtigere teknologiske fremskridt eller af en efterspørgselsstigning, og af det faktum at det af hensyn til miljøbeskyttelse, forsyningssikkerhed og EØS-landenes økonomi er usandsynligt, at staten vil vente med gribe ind, til virksomhederne i sektoren kommer i vanskeligheder.

(4)

I denne sammenhæng mener Tilsynsmyndigheden, at støtte, der tager sigte på at kompensere for strandede omkostninger, i princippet kan omfattes af undtagelsen i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis den fremmer udviklingen af visse erhvervsgrene uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(5)

Med forbehold af de særlige bestemmelser i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for anvendelse af statsstøttereglerne i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, herunder statsstøttereglerne for miljøbeskyttelse (6), kan Tilsynsmyndigheden i princippet godkende, at støtte til kompensation for støtteberettigede strandede omkostninger, som opfylder nedenstående kriterier, er forenelig med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c):

(a)

Støtten skal tjene til at udligne støtteberettigede strandede omkostninger, som er klart bestemt og individualiseret. Støtten må under ingen omstændigheder overstige summen af de støtteberettigede strandede omkostninger.

(b)

Reglerne for udbetaling af støtte skal give mulighed for at tage hensyn til den faktiske fremtidige udvikling i konkurrencen. Denne udvikling bør bl.a. kunne måles ved hjælp af kvantificerbare faktorer (priser, markedsandele, andre relevante faktorer som angivet af EFTA-staten). Da udviklingen i konkurrencevilkårene direkte påvirker størrelsen af de støtteberettigede strandede omkostninger, vil det udbetalte støttebeløb nødvendigvis afhænge af udviklingen i den faktiske konkurrence, og ved beregningen af de udbetalte støttebeløb over tiden skal der tages hensyn til udviklingen i de faktorer, der er relevante for at måle den grad af konkurrence, der opnås.

(c)

EFTA-staten skal forpligte sig til at sende en årlig rapport til Tilsynsmyndigheden, der specielt beskriver udviklingen i konkurrencesituationen på deres nationale elmarked med særlig angivelse af de variationer, der observeres i de relevante kvantificerbare faktorer. I denne årlige rapport skal der gives en detaljeret beskrivelse af, hvordan de strandede omkostninger er blevet beregnet for det pågældende år, ligesom de udbetalte støttebeløb skal præciseres.

(d)

Det vil indgå som en positiv faktor i Tilsynsmyndighedens bedømmelse, hvis den støtte, der skal kompensere for strandede omkostninger, er degressiv; en sådan degression giver i realiteten det pågældende selskab mulighed for hurtigere at tilpasse sig til et liberaliseret elmarked.

(e)

Det maksimale støttebeløb, som kan udbetales til en virksomhed som kompensation for strandede omkostninger, skal angives på forhånd. Beløbet skal tage hensyn til virksomhedens mulige produktivitetsgevinster.

På tilsvarende måde skal de nærmere bestemmelser for beregning og finansiering af den støtte, der tager sigte på at kompensere for de strandede omkostninger, samt den maksimale periode, i hvilken denne støtte kan udbetales, klart specificeres på forhånd. Anmeldelsen af støtten skal især specificere, hvordan beregningen af de strandede omkostninger tager højde for ændringer i de forskellige faktorer i punkt (b).

(f)

For at undgå kumulering af støtte skal EFTA-staterne på forhånd forpligte sig til, at de ikke vil udbetale rednings- og omstruktureringsstøtte til virksomheder, der får støtte til strandede omkostninger. Tilsynsmyndigheden mener ikke, at kompensation for strandede omkostninger i forbindelse med investeringer i aktiver, der på sigt ikke er levedygtige, vil lette elsektorens overgang til et liberaliseret marked, og de kan derfor ikke omfattes af undtagelsen i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c).

(6)

Tilsynsmyndigheden udtrykker derimod de stærkeste forbehold, for så vidt angår støtte til at kompensere for strandede omkostninger, som ikke opfylder ovenstående kriterier, eller som af nedenstående grunde kan skabe konkurrenceforvridninger, der er i strid med den fælles interesse:

(a)

Støtte, som ikke er knyttet til støtteberettigede strandede omkostninger, der er i overensstemmelse med ovenstående definition, eller ikke er knyttet til klart definerede og individualiserede strandede omkostninger eller overstiger de støtteberettigede strandede omkostninger.

(b)

Støtte, som har til formål at opretholde alle indtægter eller en del af de indtægter, som virksomheden havde, inden afgørelse nr. 168/1999 trådte i kraft, uden at der tages strengt hensyn til de støtteberettigede strandede omkostninger, som kunne være en følge af indførelsen af konkurrence på markedet.

(c)

Støtte, hvor det ikke er muligt at tilpasse støttebeløbet for på korrekt vis at tage hensyn til forskellene mellem de økonomiske antagelser og markedsantagelserne, der oprindelig blev lagt til grund for at anslå de strandede omkostninger og deres udvikling over tiden.

21.5.   METODE TIL FINANSIERING AF STØTTE TIL STRANDEDE OMKOSTNINGER

(1)

Det står EFTA-staterne frit for at vælge, hvilken metode de finder mest hensigtsmæssig til at finansiere støtten til dækning af strandede omkostninger. Når Tilsynsmyndigheden skal godkende sådan støtte, vil den dog undersøge, om finansieringsmekanismen kan stride imod målsætningerne i direktiv 96/92/EF eller stride mod de kontraherende parters interesse. De kontraherende parters interesse dækker især over forbrugerbeskyttelse, fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt konkurrence

(2)

Finansieringsmekanismerne må ikke gøre det vanskeligere for andre virksomheder eller nye markedsdeltagere at få adgang til bestemte nationale eller regionale markeder. Specielt må støtte til strandede omkostninger ikke finansieres af afgifter på elektricitet mellem EFTA-staterne eller af afgifter, der er afhængige af afstanden mellem producent og forbruger.

(3)

Tilsynsmyndigheden vil tillige overvåge, om mekanismerne til at finansiere støtte, der tjener til at kompensere for strandede omkostninger, medfører en fair behandling af støtteberettigede og ikke-støtteberettigede forbrugere. Derfor skal den årlige rapport, som er nævnt i punkt (c) i afsnit 21.4, angive fordelingen af støtteberettigede og ikke-støtteberettigede forbrugere med hensyn til kilderne til finansiering af støtte til dækning af strandede omkostninger. Hvis ikke-støtteberettigede forbrugere bidrager til finansiering af støtte til strandede omkostninger gennem køb af elektricitet, skal dette specificeres utvetydigt. Den andel, som hver af grupperne skal betale (støtteberettigede eller ikke-støtteberettigede), må ikke overstige den andel af dækningen af de strandede omkostninger, som svarer til disse forbrugeres markedsandel.

(4)

Hvis de private virksomheder selv opkræver midlerne til finansiering af støttemekanismerne for strandede omkostninger, skal disse midler være klart adskilt fra virksomhedernes øvrige midler. Opkrævningen må ikke være til særlig fordel for de virksomheder, som foretager den.

21.6.   ANDRE BEDØMMELSESFAKTORER

(1)

I sin vurdering af statsstøtte til dækning af strandede omkostninger vil Tilsynsmyndigheden specielt tage hensyn til det relevante nets størrelse, dets sammenkoblingsgrad og elsektorens struktur. Støtte til et lille net, der kun i beskedent omfang er sammenkoblet med resten af EØS, vil være mindre tilbøjelig til at skabe betydelige konkurrenceforvridninger.

(2)

Denne metode for strandede omkostninger skal anvendes med forbehold af retningslinjerne for national regionalstøtte i de regioner (7), der er omfattet af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a). I medfør af EØS-aftalens artikel 59, stk. 2, når anvendelsen af statsstøttereglerne på strandede omkostninger retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, kan disse regler fraviges under forudsætning af, at udviklingen af samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod de kontraherende parters interesse.

(3)

Regler som følger denne metode for statsstøtte til dækning af strandede omkostninger, der skyldes afgørelse nr. 168/1999, skal anvendes uafhængigt af de berørte virksomheders offentlige eller private ejendomsret.«


(1)  EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20

(2)  EFT L 61 af 1.3.2001, s. 23 og EØS-tillægget nr. 11 af 1.3.2001, s. 221.

(3)  Artikel 3 i afgørelse nr. 168/1999 fastslår følgende: »Denne afgørelse træder i kraft den 27. november 1999, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1«.

(4)  I tilfælde af en langfristet købs- eller salgskontrakt skal de strandede omkostninger altså beregnes i sammenligning med de vilkår, på hvilke virksomheden på et liberaliseret marked normalt, alt andet lige, ville kunne sælge eller købe det omhandlede produkt.

(5)  Det skal forstås, at investeringer, der på grund af liberaliseringen af det indre elmarked ikke kan tjene sig selv ind eller bliver uøkonomiske principielt kan betragtes som strandede omkostninger ifølge den nuværende metode, selv om de strækker sig ud over 2006. Derudover kan forpligtelser eller garantier, der fortsat skal opfyldes efter 26. november 2006, hvis det kan godtgøres, at det sker for at undgå større farer i forbindelse med miljøbeskyttelse, personlig sikkerhed, beskyttelse af medarbejderne og elektricitetsnettets sikkerhed, godkendes som strandede omkostninger efter den nuværende metode.

(6)  EFT L 237 af 6.9.2001, s. 16.

(7)  EFT L 111 af 29.4.1999 og EØS-tillægget nr. 18. Se i denne sammenhæng kapitel 25 i retningslinjerne for statsstøtte.


10.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 123/8


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE

nr. 263/02/KOL

af 18. december 2002

om den seksogtredivte ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved indføjelse af et nyt kapitel 26A: Multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN —

SOM HENVISER TIL aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 61 til 63,

SOM HENVISER TIL aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (2), særlig artikel 24 og artikel 1 i protokol nr. 3 til denne aftale,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 24 i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen skal sætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte i kraft,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen skal udstede meddelelser og retningslinjer for sager, der er behandlet i EØS-aftalen, hvis dette er udtrykkeligt fastsat i denne aftale eller i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, eller hvis EFTA-Tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt,

SOM ERINDRER OM de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte (3), som EFTA-Tilsynsmyndigheden vedtog den 19. januar 1994 (4), navnlig bestemmelserne i kapitel 26 (Multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Europa-Kommissionen den 7. marts 2002 vedtog en ny meddelelse (5), hvori man fastslog de principper, der vil ligge til grund for en vurdering af, hvorvidt regionalstøtte til store investeringsprojekter er forenelig med traktatens bestemmelser.

SOM TAGER I BETRAGTNING, at nævnte meddelelse også er relevant for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der skal sikres en ensartet anvendelse af statsstøttereglerne i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til punkt II under overskriften »GENERELT« i slutningen af bilag XV til EØS-aftalen efter høring med Europa-Kommissionen skal vedtage retsakter, der svarer til dem, som Kommissionen vedtager, for at opretholde lige konkurrencevilkår,

SOM HAR HØRT Europa-Kommissionen,

SOM ERINDRER OM, at EFTA-Tilsynsmyndigheden har hørt EFTA-staterne om spørgsmålet på et multilateralt møde den 19. oktober 2001 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1.

Retningslinjerne for statsstøtte ændres ved indføjelse af et nyt kapitel 26A: Multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter ved den tekst, der er indeholdt i bilag I til denne afgørelse.

2.

Kapitel 22, Støtte til kunstfiberindustrien, og kapitel 23, Støtte til motorkøretøjsindustrien, i de nuværende retningslinjer for statsstøtte udelades.

3.

EFTA-staterne underrettes om denne afgørelse ved brev sammen med en kopi af afgørelsen med bilag I. EFTA-staterne anmodes om, at de inden for 20 hverdage meddeler deres tilslutning til de foreslåede foranstaltninger, der er fastlagt i bilag I, jf. også punkt 26A.9 i bilag I.

4.

Europa-Kommissionen underrettes i overensstemmelse med litra d) i protokol 27 til EØS-aftalen ved en kopi af nærværende afgørelse, inkl. bilag I.

5.

Afgørelsen offentliggøres med bilag I i EØS-afsnittet af og EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, når EFTA-staterne har meddelt deres tilslutning til foranstaltningerne.

6.

Den engelske udgave af afgørelsen er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2002.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Einar M. BULL

Formand

Hannes HAFSTEIN

Medlem af kollegiet


(1)  I det følgende benævnt EØS-aftalen.

(2)  I det følgende benævnt aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.

(3)  I det følgende benævnt »retningslinjerne for statsstøtte«.

(4)  Oprindelig offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994, EØS-tillæg nr. 32.

(5)  EFT C 70 af 19.3.2002, s. 8.


BILAG

»26A.   MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER FOR REGIONALSTØTTE TIL STORE INVESTERINGSPROJEKTER

26A.1.   1. INDLEDNING: FORANSTALTNINGENS ANVENDELSESOMRÅDE

(1)

Den 4. november 1998 vedtog Kommissionen multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (1). De multisektorale rammebestemmelser fandt anvendelse fra den 1 januar 1999 i første omgang for en treårig forsøgsperiode. Varigheden blev i 2001 forlænget indtil den 31. december 2002.

(2)

Disse rammebestemmelser gælder kun regionalstøtte, som defineret i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (2), som skal fremme initialinvesteringer, herunder jobskabelse i forbindelse med initialinvesteringer på grundlag af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c). Rammebestemmelserne berører ikke vurderingen af støtteforslag på grundlag af andre af EØS-aftalens bestemmelser, såsom artikel 61, stk. 3, litra b). I stål- og kunstfibersektoren gælder de også for store enkeltstående tilskud til små og mellemstore virksomheder, som ikke er fritaget ved andre bestemmelser. Rammebestemmelserne gælder ikke sager om omstruktureringsstøtte, der fortsat vil være omfattet af Myndighedens rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (3). Disse rammebestemmelser vil heller ikke påvirke anvendelsen af eksisterende horisontale rammebestemmelser, som Myndighedens rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling (4) og Myndighedens rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse (5).

(3)

Støtteintensiteten for regional investeringsstøtte, der ikke er fritaget for anmeldelsesforpligtelsen i artikel 1, stk. 3 i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, vil blive begrænset på grundlag af de kriterier, der er fastlagt i disse rammebestemmelser

(4)

I henhold til disse rammebestemmelser er det ikke nødvendigt at anmelde støtte til store investeringsprojekter under et vist loft, hvis støtten gives i overensstemmelse med en støtteordning, Myndigheden har godkendt. Disse rammebestemmelser berører dog ikke EFTA-staternes forpligtelse til at anmelde ny individuel (ad hoc) støtte, som ikke er fritaget for anmeldelsesforpligtelsen i artikel 1, stk. 3 i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen. Reglerne i disse rammebestemmelser gælder også ved vurderingen af sådanne individuelle (ad hoc) statsstøtteforanstaltninger.

26A.2.   BEHOVET FOR FORANSTALTNINGEN

(1)

De støttelofter, Myndigheden har fastsat for alle områder, der er berettiget til regionalstøtte, skal generelt skabe det incitament, der er nødvendigt for udviklingen af de støttede regioner. Da der er tale om et enkelt loft, mere end udligner det imidlertid ofte de regionale ulemper, når det gælder store projekter. Formålet med disse rammebestemmelser er at begrænse incitamentet i forbindelse med store projekter til et niveau, hvor man i videst muligt omfang undgår unødig fordrejning af konkurrencen.

(2)

Store investeringer kan yde et effektivt bidrag til den regionale udvikling blandt andet ved at trække store virksomheder til området og indføre avanceret teknologi samt ved at medvirke til at uddanne arbejdsstyrken. Disse investeringer påvirkes dog mindre af alvorlige regionsspecifikke problemer i ugunstigt stillede områder. For det første kan store investeringer give stordriftsfordele, som mindsker områdespecifikke initialomkostninger. For det andet er de i mange henseender ikke bundet til den region, hvor den fysiske investering finder sted. Store investeringer kan let rejse kapital og få kredit på de globale markeder og er ikke hæmmet af det mere begrænsede udbud af finansielle tjenesteydelser i en bestemt ugunstigt stillet region. Desuden kan virksomheder, der foretager store investeringer, trække på en geografisk mere udbredt arbejdskraftreserve og lettere overføre veluddannet arbejdskraft til den valgte lokalitet.

(3)

Hvis store investeringer modtager omfattende statsstøtte ved at udnytte de regionale støttelofter fuldt ud, opstår der samtidig en øget risiko for påvirkning af samhandelen og dermed for en stærkere fordrejning i forhold til andre konkurrenter i de øvrige EØS-lande. Det skyldes, at det er mere sandsynligt, at støttemodtageren er en vigtig aktør på det pågældende marked, og dermed kan den investering, støtten gives til, ændre konkurrencevilkårene på dette marked.

(4)

Desuden har virksomheder, der foretager store investeringer, normalt en betydelig forhandlingsstyrke over for de myndigheder, der yder støtte. Investorer i store projekter overvejer ofte alternative placeringer i forskellige EØS-lande, hvilket kan føre til, at myndigheder overbyder hinanden med løfter om støtte, der måske går langt videre end det, der er nødvendigt for at udligne de regionale ulemper.

(5)

Resultatet af denne form for overbudspolitik kan let blive, at store investeringer modtager støtte, der overstiger de yderligere omkostninger ved at vælge at placere investeringerne i et ugunstigt stillet område.

(6)

Den del af støtten, der overstiger det minimum, der er nødvendigt for at opveje de regionale ulemper, kan meget vel få unaturlige virkninger (ineffektive valg af placering) og skabe større konkurrencefordrejning og nettotab af velfærd, eftersom støtte indebærer en kostbar overførsel af midler fra skatteyderne til modtagerne.

(7)

I den senere tid har det vist sig, at store investeringsprojekter, der modtager regional investeringsstøtte, er mere kapitalintensive end mindre investeringsprojekter. Som følge heraf indebærer en begunstigelse af mindre investeringsprojekter en begunstigelse i støtteområderne af projekter, som er mere arbejdskraftintensive, hvilket medvirker til at skabe beskæftigelse og mindske arbejdsløsheden.

(8)

Visse former for investeringer forventes at ville skabe alvorlig konkurrencefordrejning, og deres positive virkning for den pågældende region er tvivlsom. Det gælder især investeringer i sektorer, hvor en enkelt virksomhed har en stor markedsandel, eller hvor produktionskapaciteten i sektoren stiger markant uden en tilsvarende stigning i efterspørgselen efter de pågældende produkter. Mere generelt kan man forvente konkurrencefordrejning i sektorer, der lider under strukturproblemer, når den eksisterende produktionskapacitet allerede overstiger efterspørgselen efter produktet, eller når efterspørgselen efter de pågældende produkter falder støt.

26A.3.   REDUKTION AF STØTTENIVEAUET FOR STORE INVESTERINGSPROJEKTER

(1)

Uden at det berører de kompatibilitetskriterier, der er fastlagt i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte, og uden at det berører anmeldelsesforpligtelsen i punkt 4 i afsnit 26A.3. eller de overgangsbestemmelser, der er fastsat i afsnit 26A.8., gælder der som angivet i nedenstående tabel et justeret lavere loft for regional investeringsstøtte, der omfatter støtteberettigede udgifter (6) inden for de tærskelværdier, der er anført nedenfor.

Støtteberettigede udgifter

Justeret støtteloft

Op til 50 mio. EUR

100 % af regionalt loft

For andel mellem 50 mio. EUR og 100 mio. EUR

50 % af regionalt loft

For andel over 100 mio. EUR

34 % af regionalt loft

(2)

Det tilladte støttebeløb for et projekt til over 50 mio. EUR vil således blive beregnet efter følgende formel: maksimalt støttebeløb = R*(50 + 0,50 B + 0,34 C), hvor R er det ujusterede regionale loft, B er de støtteberettigede udgifter mellem 50 og 100 mio. EUR, og C er eventuelle støtteberettigede udgifter over 100 mio. EUR (7).

(3)

Eksempelvis kan en stor virksomhed, der investerer 80 mio. EUR i et støtteberettiget område, hvor det ujusterede regionale støtteloft er på 25 % nettosubventionsækvivalent (NSÆ), maksimalt opnå 16,25 mio. EUR i NSÆ, hvilket svarer til en støtteintensitet på 20,3 % NSÆ. For en stor virksomhed, der investerer 160 mio. EUR i samme område, vil den maksimalt tilladte støtte være 23,85 mio. EUR NSÆ, hvilket svarer til en støtteintensitet på 14,9 % NSÆ.

(4)

EØS-staterne skal imidlertid foretage individuel anmeldelse af regional investeringsstøtte, hvis den påtænkte støtte overstiger den maksimale støtte for en investering på 100 mio. EUR ifølge tabellen og reglerne i punkt 26A.3.1. (8). Individuelt anmeldelsespligtige projekter er ikke berettigede til investeringsstøtte, hvis en af de to følgende situationer foreligger:

(a)

støttemodtageren tegner sig inden investeringen for over 25 % af salget af det pågældende produkt eller vil efter investeringen tegne sig for over 25 %,

eller

(b)

den kapacitet, der skabes ved projektet, udgør over 5 % af markedet beregnet efter data for det skønnede forbrug af det pågældende produkt, medmindre den gennemsnitlige årlige vækst i det skønnede forbrug i de sidste 5 år ligger over den gennemsnitlige årlige vækstrate for BNP i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Det er EFTA-staten, som skal bevise, at de situationer, der er beskrevet i litra a) og b), ikke foreligger (9). Ved anvendelse af litra a) og b) vil det skønnede forbrug blive defineret på det relevante niveau i henhold til Prodcom-klassifikationen (10) i EØS. Hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, benyttes en anden markedssegmentering, der er generelt accepteret for de pågældende produkter, og som der foreligger lettilgængelige statistiske oplysninger om.

26A.4.   STØTTEFORBUD FOR INVESTERINGSPROJEKTER I STÅLINDUSTRIEN

(1)

Hvad angår stålindustrien, som defineret i bilag B til disse rammebestemmelser (11), bemærker Kommissionen, at EKSF-stålvirksomhederne i forholdsvis lang tid har drevet virksomhed uden den investeringsstøtte, som de øvrige industrier havde adgang til. Stålvirksomhederne har inddraget denne faktor i deres forretningsstrategier og har vænnet sig til vilkårene. På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for stålindustrien (navnlig strukturen, den eksisterende overkapacitet på såvel europæisk plan som på verdensplan, industriens store kapitalintensitet, stålværkernes typiske beliggenhed i regioner, der er berettiget til regionalstøtte, den igangværende omstrukturering af stålindustrien og omstilling af stålområder med betydelige offentlige midler) og erfaringerne fra den tid, hvor der anvendtes mindre strenge statsstøtteregler, synes det berettiget at opretholde forbuddet mod investeringsstøtte til denne sektor, uanset hvor store investeringer der er tale om. Myndigheden mener derfor, at regionalstøtte til stålindustrien er uforenelig med fællesmarkedet. Denne uforenelighed gælder også for store individuelle støttetildelinger til små og mellemstore virksomheder, som ikke er fritaget ved andre bestemmelser.

26A.5.   INVESTERINGSPROJEKTER I SEKTORER MED STRUKTURPROBLEMER, BORTSET FRA STÅLINDUSTRIEN

(1)

Myndigheden har konsekvent fastholdt, at investering i sektorer, som lider under eller risikerer alvorlig overkapacitet eller vedvarende fald i efterspørgselen, øger risikoen for konkurrencefordrejning uden at skabe de nødvendige kompenserende fordele for den pågældende region. Den rette måde, hvorpå man kan anerkende, at disse investeringer er mindre gunstige ud fra en regionalpolitisk synsvinkel, er at nedsætte investeringsstøtten til projekter i sektorer, hvor der er strukturelle problemer, til et niveau, der ligger under det, der tillades for andre sektorer.

(2)

Hidtil har flere følsomme industrisektorer været underlagt specifikke, strengere regler for statsstøtte (12). I overensstemmelse med punkt 3 i afsnit 26.1 i de tidligere multisektorale rammebestemmelser finder disse specifikke sektorbestemmelser fortsat anvendelse.

(3)

En af målsætningerne for de tidligere multisektorale rammebestemmelser var at give mulighed for at erstatte de eksisterende sektorregler med et enkelt instrument. Myndigheden ønsker med denne revision at medtage disse følsomme industrisektorer i nærværende rammebestemmelser under overholdelse af overgangsreglerne i afsnit 26A.8.

(4)

Inden den 31. december 2003 vil sektorer, hvor der fortsat er alvorlige strukturproblemer, blive anført i en sektorliste, der vedhæftes rammebestemmelserne som bilag. Med forbehold af reglerne i dette afsnit vil regional investeringsstøtte ikke være tilladt i disse sektorer.

(5)

Med henblik på udarbejdelsen af sektorlisten måles alvorlige strukturproblemer i princippet på grundlag af data vedrørende det skønnede forbrug på det relevante niveau i CPA-klassifikationen (13) i EØS, eller hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, på grundlag af en anden markedssegmentering, der er generelt accepteret for de pågældende produkter, og som der foreligger let tilgængelige statistiske oplysninger om. Der er tale om alvorlige strukturproblemer, når den pågældende sektor er i tilbagegang (14). Sektorlisten skal opdateres regelmæssigt med en hyppighed, der fastsættes på tidspunktet for vedtagelsen af sektorlisten.

(6)

Fra og med den 1. januar 2004 skal al regional investeringsstøtte i forbindelse med investeringsprojekter med støtteberettigede udgifter, der overstiger et loft, som myndigheden fastsætter ved udarbejdelsen af sektorlisten (15), i sektorer, der er opført på listen over sektorer med alvorlige strukturproblemer, anmeldes individuelt til Myndigheden. Myndigheden behandler sådanne anmeldelser efter følgende regler: Støtteprojektet skal først og fremmest være i overensstemmelse med de generelle vurderingsregler i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte; desuden vil støtteberettigede udgifter, som defineret under punkt 26A.11.3., der overstiger et loft, som Myndigheden fastsætter ved udarbejdelsen af sektorlisten, ikke kunne modtage investeringsstøtte, undtagen i de tilfælde, der omtales i punkt 26A.5.7.

(7)

Som undtagelse fra punkt 6 i afsnit 26A.5. kan Myndigheden godkende investeringsstøtte til sektorer, der er opført på sektorlisten på grundlag af de støtteintensiteter, der er fastsat i afsnit 26A.3 i disse rammebestemmelser, hvis det pågældende EFTA-stat påviser, at markedet for det pågældende produkt vokser hurtigt, selv om sektoren betragtes som værende i tilbagegang (16).

26A.6.   EX POST-TILSYN

(1)

Ved udarbejdelsen af disse rammebestemmelser har Myndigheden søgt at sikre, at bestemmelserne så vidt muligt bliver klare og utvetydige, forudsigelige og effektive, og at den yderligere administrative byrde, de indebærer, begrænses mest muligt.

(2)

For at sikre gennemsigtighed og effektivt tilsyn er der behov for at fastlægge et standardformat, hvori EFTA-staterne kan give Myndigheden kortfattede oplysninger i den form, der er vist i bilag A, når der i overensstemmelse med disse rammebestemmelser gives støtte til investeringer på over 50 mio. EUR i henhold til disse rammebestemmelser. Ved udbetaling af støtte, der falder ind under disse rammebestemmelser, skal EFTA-staterne senest 20 arbejdsdage efter, at den kompetente myndighed har påbegyndt tildelingen af støtten, sende Myndigheden sådanne kortfattede oplysninger.

(3)

EFTA-staterne fører detaljerede optegnelser over tildeling af individuel støtte, der falder ind under disse rammebestemmelser. Sådanne optegnelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den maksimale støtteintensitet som fastlagt efter disse rammebestemmelser er overholdt. EFTA-staterne skal opbevare optegnelser over individuel støtte i 10 år efter tildelingsdatoen. På skriftlig anmodning skal den pågældende EFTA-stat i løbet af 20 arbejdsdage eller en længere periode, der fastsættes i anmodningen, forelægge Myndigheden alle de oplysninger, den finder nødvendige for at vurdere, om disse rammebestemmelser er overholdt.

26A.7.   RAMMEBESTEMMELSERNES GYLDIGHED

(1)

Disse rammebestemmelser gælder indtil den 31. december 2009. Inden den 31. december 2009 foretager Myndigheden en evaluering af rammebestemmelserne. Myndigheden kan ændre rammebestemmelserne inden den 31. december 2009 af vigtige konkurrencepolitiske hensyn eller af hensyn til andre EØS-politikker eller internationale forpligtelser. En sådan ændring vil imidlertid ikke berøre forbuddet mod investeringsstøtte til stålindustrien.

(2)

Hvad angår stålindustrien, som defineret i bilag B, finder rammebestemmelserne anvendelse fra den 1. januar 2003. De nugældende specifikke sektorregler for visse stålsektorer, der ikke er omfattet af EKSF-traktaten (17), finder ikke anvendelse fra denne dato. Hvad angår motorkøretøjsindustrien, som defineret i bilag C, og kunstfiberindustrien som defineret i bilag D, finder rammebestemmelserne anvendelse fra den 1. januar 2003. Anmeldelser, der er modtaget ved Myndigheden inden den 1. januar 2003 for motorkøretøjsindustrien og kunstfiberindustrien vil dog blive behandlet på grundlag af de kriterier, der gjaldt på anmeldelsestidspunktet.

(3)

Hvad angår andre sektorer end dem, der er nævnt i punkt 26A.7.2, finder rammebestemmelserne anvendelse fra den 1. januar 2004. De hidtidige multisektorale rammebestemmelser finder anvendelse indtil den 31. december 2003. Anmeldelser, der er modtaget af Myndigheden inden den 1. januar 2004, vil dog blive behandlet på grundlag de kriterier, der gjaldt på anmeldelsestidspunktet.

(4)

Myndigheden vil undersøge, om investeringsstøtte, der er tildelt uden dens tilladelse, er forenelig med fællesmarkedet:

(a)

efter de kriterier, der er fastsat i disse rammebestemmelser, hvis støtten blev tildelt:

fra og med den 1. januar 2003, når der er tale om investeringsstøtte til stålindustrien,

fra og med den 1. januar 2003, når der er tale om investeringsstøtte til stålindustrien, motorkøretøjsindustrien og kunstfiberindustrien;

fra og med den 1. januar 2004, når der er tale om investeringsstøtte til alle andre sektorer, der er omfattet af disse rammebestemmelser;

(b)

efter de kriterier, der gjaldt på det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt, i alle andre tilfælde.

26A.8.   OVERGANGSBESTEMMELSER

(1)

Indtil den dato, fra hvilken den i punkt 26A.5.4. nævnte sektorliste finder anvendelse:

(a)

vil den maksimale støtteintensitet for regional investeringsstøtte i motorkøretøjsindustrien, som defineret i bilag C, der tildeles som led i godkendte ordninger til projekter, som enten omfatter støtteberettigede udgifter på over 50 mio. EUR eller et støttebeløb på over 5 mio. EUR BSÆ, være på 30 % af det regionale støtteloft (18)

(b)

vil ingen udgifter i forbindelse med investeringsprojekter i kunstfiberindustrien, som defineret i bilag D, være berettiget til investeringsstøtte.

(2)

Inden den dato, fra hvilken den i punkt 26A.5.4. nævnte sektorliste finder anvendelse, vil Myndigheden tage stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang motorkøretøjsindustrien, som defineret i bilag C, og kunstfiberindustrien, som defineret i bilag D, skal opføres på sektorlisten.

(3)

I skibsbygningssektoren vil de nugældende regler i henhold til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 12/99 være i kraft indtil den 31. december 2003. Inden denne dato vil Myndigheden undersøge, om støtte til skibsbygningssektoren skal være omfattet af disse rammebestemmelser og anføres på sektorlisten.

26A.9.   FORANSTALTNINGER

(1)

For at sikre, at reglerne i disse rammebestemmelser gennemføres, vil Myndigheden foreslå passende foranstaltninger, jf. artikel 1, stk. 1 i protokol til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen. Der vil blandt andet blive tale om følgende foranstaltninger:

(a)

ændring af de nugældende regionale støttekort ved tilpasning:

fra den 1. januar 2003 af de nuværende regionale støttelofter til de støtteintensiteter, der følger af reglerne i disse rammebestemmelsers afsnit 26A.4.

fra den 1. januar 2003 af de nuværende regionale støttelofter til de støtteintensiteter, der følger af reglerne i afsnit 26A.8.;

fra 1. januar 2004 af de nuværende regionale til de støtteintensiteter, der følger af reglerne i afsnit 26A.3.;

(b)

justering af alle eksisterende regionale støtteordninger, som defineret i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte, inklusive ordninger, som er fritaget for anmeldelse i medfør af en gruppefritagelsesforordning, for at sikre, at de i forbindelse med regional investeringsstøtte:

(i)

fra den 1. januar 2004 overholder de regionale støttelofter i henhold til de regionale støttekort, som ændret i overensstemmelse med litra a), hvad angår andre sektorer end de i punkt 26A.7.2. nævnte;

(ii)

fra den 1. januar 2004 foreskriver individuel anmeldelse af regional investeringsstøtte, hvis støtten overstiger den maksimale støtte for en investering på 100 mio. EUR i henhold til tabellen i punkt 26A.3.1. i disse rammebestemmelser;

(iii)

fra den 1. januar 2003 udelukker støtte til stålindustrien fra deres anvendelsesområde;

(iv)

fra den 1. januar 2003, indtil sektorlisten finder anvendelse, udelukker støtte til kunstfiberindustrien fra deres anvendelsesområde;

(v)

fra den 1. januar 2003 og indtil sektorlisten finder anvendelse, begrænser regional investeringsstøtte til motorkøretøjsindustrien, som defineret i bilag C, til fordel for projekter, som enten omfatter støtteberettigede udgifter på over 50 mio. EUR eller et støttebeløb på over 5 mio. EUR, udtrykt i bruttosubventionsækvivalent, til 30 % af det tilsvarende regionale støtteloft;

(c)

sikring af, at ovennævnte skemaer sendes til Myndigheden, når disse rammebestemmelser træder i kraft, jf. punkt 26A.2.;

(d)

sikring af, at ovennævnte skemaer føres fra og med den dato, hvor disse rammebestemmelser træder i kraft, jf. punkt 26A.6.3.;

(e)

overholdelse indtil den 31. december 2003 af reglerne i de tidligere multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter, navnlig anmeldelsesforskrifterne i disse.

(2)

EFTA-staterne skal foretage de nødvendige ændringer senest den 31. december 2003 med undtagelse af foranstaltningerne vedrørende stålindustrien, for hvilken ændringerne skal være gennemført fra den 1. januar 2003, og kunstfiberindustrien og motorkøretøjsindustrien, for hvilke ændringerne skal være gennemført fra den 1. januar 2003. EFTA-staterne opfordres til at give deres udtrykkelige samtykke til de foreslåede foranstaltninger senest 20 arbejdsdage efter den dato, de blev meddelt. Modtager Myndigheden ikke noget svar, vil den antage, at de pågældende EFTA-stater ikke kan tilslutte sig de foreslåede foranstaltninger.

26A.10.   ANMELDELSESFORSKRIFTER

(1)

EFTA-staterne opfordres til at benytte den anmeldelsesblanket, der er vedhæftet disse rammebestemmelser (bilag E) til at anmelde støtteforslag i henhold til disse rammebestemmelser.

26A.11.   DEFINITIONER

(1)

Der gælder følgende definitioner af udtryk i disse rammebestemmelser:

Investeringsprojekt

(2)

»Investeringsprojekt« betyder en initialinvestering, som defineret i punkt 25.4 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte. Et investeringsprojekt må ikke opdeles kunstigt i underprojekter for at omgå disse rammebestemmelser. I forbindelse med disse rammebestemmelser omfatter et investeringsprojekt alle faste investeringer i et anlæg, som foretages af en eller flere virksomheder inden for en periode på 3 år. I forbindelse med disse rammebestemmelser er et produktionsanlæg en i økonomisk henseende udelelig serie af faste anlægsaktiver, der udfører en præcis teknisk funktion, er forbundet fysisk eller funktionelt og har klart definerede mål, såsom produktion af et bestemt produkt. Når to eller flere produkter fremstilles af samme råmaterialer, anses produktionsenhederne for sådanne produkter at udgøre et enkelt produktionsanlæg.

Støtteberettigede udgifter

(3)

»Støtteberettigede udgifter« fastsættes i overensstemmelse med reglerne herfor i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte.

Regionalt støtteloft

(4)

»Det regionale støtteloft« er den maksimale støtteintensitet, der er tilladt for store virksomheder i det pågældende støtteberettigede område på tildelingstidspunktet.

De maksimale støtteintensiteter fastsættes i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte på grundlag af det regionale støttekort, Myndigheden har godkendt.

Pågældende produkt

(5)

Ved »pågældende produkt« forstås et produkt, investeringsprojektet tager sigte på, og eventuelle erstatningsprodukter, der anses som sådanne enten af forbrugeren (på grund af produkternes kendetegn, pris og påtænkte anvendelse), eller af producenten (i kraft af fleksibel anvendelse af produktionsanlæggene). Når projektet vedrører et halvfabrikat, og en betydelig del af produktionen ikke sælges på markedet, anses det pågældende produkt for at omfatte produkterne i næste trin i produktionskæden.

Skønnet forbrug

(6)

»Skønnet forbrug« af det pågældende produkt er produktionen plus importen minus eksporten.

(5)

Når Myndigheden i overensstemmelse med disse rammebestemmelser fastslår den gennemsnitlige årlige vækst i det skønnede forbrug af det pågældende produkt, vil den om fornødent tage hensyn til en væsentlig ændring af trenden.

(8)

Når investeringsprojektet vedrører en servicesektor, vil Myndigheden for at afgøre markedets størrelse og udviklingsretning, frem for det skønnede forbrug anvende omsætningen for de pågældende tjenester på grundlag af en markedssegmentering, der er almindeligt udbredt for de pågældende tjenester, og som der foreligger statistiske data om.

BILAG A TIL DE MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER

[SKEMA TIL EX POST-TILSYN]

Ordningens titel (alternativt anføres det, at der er tale om »ad hoc-støtte«)

Offentlig myndighed, der yder støtten

Hvis retsgrundlaget er en støtteordning, som Myndigheden har godkendt, anføres datoen for godkendelsen og referencenummeret for statsstøttesagen

Oplys region og kommune

Oplys virksomhedens navn, om det er en SMV eller en stor virksomhed, og navnene på eventuelle moderselskaber

Oplys projekttypen og om der er tale om et nyt anlæg, en kapacitetsudvidelse eller andet

Oplys de samlede omkostninger og den støtteberettigede del af kapitaludgifterne, der skal investeres i projektets løbetid

Støttens nominelle omfang og dens brutto- og nettosubventionsækvivalent

Anfør eventuelle betingelser for udbetaling af den påtænkte støtte

De berørte produkter og tjenesteydelser og deres betegnelse i PRODCOM-nomenklaturen eller CPA-nomenklaturen for projekter i servicesektoren.

BILAG B TIL DE MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER

DEFINITION AF STÅLINDUSTRIEN I DE MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER

I de multisektorale rammebestemmelser defineres stålindustrien som virksomheder, der producerer de stålprodukter, der er opført på nedenstående liste:

Produkt

Kode i den Kombinerede Nomenklatur (19)

Råjern

7201

Ferrolegeringer

7202 11 20; 7202 11 80; 7202 99 11

Jern- og stålprodukter fremstillet ved direkte reduktion af jernmalm eller andre porøse jern- og stålprodukter

7203

Jern og ulegeret stål

7206

Halvfabrikata, af jern og ulegeret stål

7207 11 11; 7207 11 14; 7207 11 16; 7207 12 10; 7207 19 11; 7207 19 14; 7207 19 16; 7207 19 31; 7207 20 11; 7207 20 15; 7207 20 17; 7207 20 32; 7207 20 51; 7207 20 55; 7207 20 57; 7207 20 71

Fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål

7208 10 00; 7208 25 00; 7208 26 00; 7208 27 00; 7208 36 00; 7208 37; 7208 38; 7208 39; 7208 40; 7208 51; 7208 52; 7208 53; 7208 54; 7208 90 10; 7209 15 00; 7209 16; 7209 17; 7209 18; 7209 25 00; 7209 26; 7209 27; 7209 28; 7209 90 10; 7210 11 10; 7210 12 11; 7210 12 19; 7210 20 10; 7210 30 10; 7210 41 10; 7210 49 10; 7210 50 10; 7210 61 10; 7210 69 10; 7210 70 31; 7210 70 39; 7210 90 31; 7210 90 33; 7210 90 38; 7211 13 00; 7211 14; 7211 19; 7211 23 10; 7211 23 51; 7211 29 20; 7211 90 11; 7212 10 10; 7212 10 91; 7212 20 11; 7212 30 11; 7212 40 10; 7212 40 91; 7212 50 31; 7212 50 51; 7212 60 11; 7212 60 91

Varmtvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern og ulegeret stål

7213 10 00; 7213 20 00; 7213 91; 7213 99

Andre stænger af jern og ulegeret stål

7214 20 00; 7214 30 00; 7214 91; 7214 99; 7215 90 10

Profiler af jern jern og ulegeret stål

7216 10 00; 7216 21 00; 7216 22 00; 7216 31; 7216 32; 7216 33; 7216 40; 7216 50; 7216 99 10

Rustfrit stål

7218 10 00; 7218 91 11; 7218 91 19; 7218 99 11; 7218 99 20

Fladvalsede produkter af rustfrit stål

7219 11 00; 7219 12; 7219 13; 7219 14; 7219 21; 7219 22; 7219 23 00; 7219 24 00; 7219 31 00; 7219 32; 7219 33; 7219 34; 7219 35; 7219 90 10; 7220 11 00; 7220 12 00; 7220 20 10; 7220 90 11; 7220 90 31

Stænger af rustfrit stål

7221 00; 7222 11; 7222 19; 7222 30 10; 7222 40 10; 7222 40 30

Fladvalsede produkter af andet legeret stål

7225 11 00; 7225 19; 7225 20 20; 7225 30 00; 7225 40; 7225 50 00; 7225 91 10; 7225 92 10; 7225 99 10; 7226 11 10; 7226 19 10; 7226 19 30; 7226 20 20; 7226 91; 7226 92 10; 7226 93 20; 7226 94 20; 7226 99 20

Stænger af andet legeret stål

7224 10 00; 7224 90 01; 7224 90 05; 7224 90 08; 7224 90 15; 7224 90 31; 7224 90 39; 7227 10 00; 7227 20 00; 7227 90; 7228 10 10; 7228 10 30; 7228 20 11; 7228 20 19; 7228 20 30; 7228 30 20; 7228 30 41; 7228 30 49; 7228 30 61; 7228 30 69; 7228 30 70; 7228 30 89; 7228 60 10; 7228 70 10; 7228 70 31; 7228 80

Spunsvægjern

7301 10 00

Skinner og kontraskinner

7302 10 31; 7302 10 39; 7302 10 90; 7302 20 00; 7302 40 10; 7302 10 20

Sømløse rør og hule profiler

7303; 7304

Svejsede rør af jern og stål med udvendig diameter på over 406,4 mm

7305

BILAG C TIL DE MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER

DEFINITION AF MOTORKØRETØJSINDUSTRIEN I DE MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER

Ved »motorkøretøjsindustri« forstås udvikling, fremstilling og montering af »motorkøretøjer«, »motorer« til motorkøretøjer og »moduler eller undersystemer« til motorkøretøjer eller motorer, foretaget direkte af en bilproducent eller af en »førsteledsleverandør«, i sidstnævnte tilfælde udelukkende i forbindelse med et »globalt projekt«.

(a)

Motorkøretøjer

Definitionen af »motorkøretøjer« omfatter personbiler, lette varevogne, pickupper, lastbiler, traktorer til brug på landeveje, bybusser, rutebiler og andre erhvervskøretøjer. Racerbiler, køretøjer, der er bestemt til anvendelse uden for vejnettet (f.eks. køretøjer til snerydning eller til personbefordring på golfbaner), motorcykler, anhængere, landbrugs- og skovbrugstraktorer, campingvogne, køretøjer til særlige formål (f.eks. brandslukningskøretøjer, værkstedsvogne), dumpere, motortrucker (f.eks. gaffeltrucker, portaltrucker og platformtrucker) og militærkøretøjer til hæren er ikke omfattet.

(b)

Motorer til motorkøretøjer

Definitionen af »motorer til motorkøretøjer« omfatter dieselmotorer, motorer med gnisttænding elektromotorer, turbinemotorer, gasmotorer, blandingsmotorer og andre motorer til motorkøretøjer.

(c)

Moduler og undersystemer

Et »modul« eller et »undersystem« er en række primære komponenter til et motorkøretøj eller en motor, der er fremstillet, samlet eller monteret af en førsteledsleverandør og leveret via edb-styret ordreafgivning eller »just-in-time«-princippet. Den logistiske styring af ordreafgivelse og oplagring samt udlicitering af tilknyttede transaktioner, f.eks. maling af komponenter, der udføres på produktionslinjen, regnes ligeledes for et modul eller et undersystem.

(d)

Førsteledsleverandører

Ved »førsteledsleverandører« forstås en leverandør, der eventuelt er uafhængig af en bilproducent, som deltager i analyse og udvikling, og som til en industrivirksomhed inden for motorkøretøjsindustrien fremstiller, monterer og/eller leverer undersystemer eller moduler i fremstillings- eller monteringsfasen. Denne industripartner har ofte en kontrakt med bilproducenten, hvis løbetid stort set falder sammen med den pågældende bilmodels levetid (f.eks. indtil der indføres et nyt design). En førsteledsleverandør kan ligeledes levere tjenesteydelser, navnlig logistiske tjenester, som styring af forsyningssiden.

(e)

Globale projekter

En bilproducent har mulighed for på selve investeringsstedet eller på et eller flere tilstødende industrielle områder (13) at integrere et eller flere førsteledsleverandørprojekter, hvis formål er at sikre levering af moduler og undersystemer til de af projektet omhandlede køretøjer eller motorer. Sådanne projekter kaldes »globale projekter«. Et globalt projekt har samme varighed som bilproducentens investeringsprojekt. For at en førsteledsleverandørs investering kan inddrages i definitionen på et globalt projekt, skal mindst halvdelen af den produktion, der følger af investeringen, leveres til den pågældende bilproducent i den omhandlede fabrik.

BILAG D TIL DE MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER

DEFINITION AF KUNSTFIBERINDUSTRIEN I DE MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER

I de multisektorale rammebestemmelser defineres kunstfiberindustrien som:

ekstrudering/teksturering af alle generiske typer fiber og garn fremstillet på basis af polyester, polyamid, acryl eller polypropylen uden hensyntagen til deres endelige anvendelse

polymerisation (herunder polykondensation), når den er integreret med ekstruderingen på produktionsmaskinplan,

eller

enhver anden industriproces forbundet med samtidig installation af ekstruderings-/tekstureringskapacitet hos den potentielle støttemodtager eller af et andet selskab i samme koncern, og som i forbindelse med denne specifikke erhvervsaktivitet normalt er integreret med denne kapacitet på produktionsmaskinplan.

BILAG E TIL DE MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER

ANMELDELSESSKEMA (20)

DEL 1 — EFTA-STATEN

Oplysninger om den anmeldende offentlige myndighed:

1.1.2.   Navn og adresse på den anmeldende myndighed.

1.1.3.   Navn, telefonnummer, faxnummer, e-mail-adresse og titel på den eller de personer, der skal kontaktes, hvis der er behov for yderligere oplysninger.

Oplysninger om kontakt til den faste repræsentation:

1.2.1.   Navn, telefonnummer, faxnummer, e-mailadresse og titel på den person, der skal kontaktes, hvis der er behov for yderligere oplysninger.

DEL 2 — STØTTEMODTAGEREN

Strukturen af den eller de virksomheder, der investerer i projektet:

2.1.1.   Støttemodtagerens identitet.

2.1.2.   Hvis støttemodtageren har en anden juridisk identitet end den eller de virksomheder, som finansierer projektet eller modtager støtten, beskrives forskellene.

2.1.3.   Anfør støttemodtagerens moderkoncern. Beskriv koncernens struktur og de enkelte moderselskabers ejerforhold.

For det eller de selskaber, der investerer i projektet, gives følgende oplysninger for de seneste tre regnskabsår

2.2.1.   Omsætning på verdensplan, i EØS og i den pågældende EFTA-stat.

2.2.2.   Overskud efter skat og likviditetsregnskab (for hele koncernen).

2.2.3.   Antal ansatte på verdensplan, i EØS og i den pågældende EFTA-stat.

2.2.4.   Fordeling af salget på forskellige markeder i den pågældende EFTA-stat, i resten af EØS og uden for EØS.

2.2.5.   Reviderede regnskaber og årsberetninger for de seneste tre år.

Hvis investeringen finder sted i et bestående industrianlæg, gives følgende oplysninger for dette anlægs seneste tre regnskabsår

2.3.1.   Samlet omsætning.

2.3.2.   Overskud efter skat og likviditetsregnskab.

2.3.3.   Antal ansatte.

2.3.4.   Fordeling af salget på forskellige markeder i den pågældende EFTA-stat, i resten af EØS og uden for EØS.

DEL 3 — TILDELING AF OFFENTLIG STØTTE

For hver planlagt offentlig støtteforanstaltning oplyses følgende:

Nærmere bestemmelser:

3.1.1.   Ordningens titel (alternativt anføres det, at der er tale om »ad hoc-støtte«).

3.1.2.   Retsgrundlag (lov, bekendtgørelse m.m.).

3.1.3.   Offentlig myndighed, der yder støtten.

3.1.4.   Hvis retsgrundlaget er en støtteordning, som Myndigheden har godkendt, anføres datoen for godkendelsen og referencenummeret for statsstøttesagen.

Den planlagte støttes form:

3.2.1.   Skal den planlagte støtte ydes som tilskud, rentetilskud, nedskæring i socialsikringsbidragene, skattelettelser, kapitalinteresser, konvertering eller afskrivning af gæld, lån på lempelige vilkår, udskudt beskatning, beløb omfattet af en garantiordning osv.?

3.2.2.   Angiv, hvilke betingelser der er knyttet til den planlagte støtte.

Det planlagte støttebeløb:

3.3.1.   Nominelt støttebeløb samt brutto- og nettosubventionsækvivalent.

3.3.2.   Er støtteforanstaltningen underlagt selskabsbeskatning (eller anden direkte beskatning)? Hvis den kun beskattes delvis, angives i hvilket omfang.

3.3.3.   Angiv en fuldstændig tidsplan for udbetaling af den planlagte støtte. For den planlagte offentlige støtte som helhed oplyses følgende:

Støtteforanstaltningernes karakteristika

3.4.1.   Er nogle af støtteforanstaltningerne i den samlede pakke endnu ikke fastlagt? Hvis ja, angives hvilke.

3.4.2.   Hvilke af ovennævnte foranstaltninger skal ikke betragtes som statsstøtte, og hvorfor?

3.5.   Er der planer om at søge om supplerende støtte til samme projekt fra nogen anden europæisk eller international finansieringsinstitution? I bekræftende fald på hvilket beløb?

Kumulering af offentlige støtteforanstaltninger:

3.6.1.   De kombinerede støtteforanstaltningers anslåede bruttosubventionsækvivalent (før skat).

3.6.2.   De kombinerede støtteforanstaltningers anslåede nettosubventionsækvivalent (efter skat).

DEL 4 — DET STØTTEDE PROJEKT

Projektets beliggenhed:

4.1.1.   Angiv adressen, kommunen og regionen.

Projektets varighed

4.2.1.   Angiv, på hvilket tidspunkt investeringsprojektet iværksættes, og på hvilket tidspunkt investeringen vil være gennemført;

4.2.2.   Angiv, på hvilket tidspunkt den nye produktion påtænktes indledt, og i hvilket år man kan nå op på fuld produktion.

Beskrivelse af projektet:

4.3.1.   Oplys projekttypen, og om der er tale om et nyt anlæg, en kapacitetsudvidelse eller andet.

4.3.2.   Giv en kort generel beskrivelse af projektet.

Opdeling af projektomkostningerne:

4.4.1.   Angiv de samlede omkostninger ved den kapital, der skal investeres og afskrives i projektets levetid

4.4.2.   Foretag en detaljeret opdeling af kapitaludgifter og andre udgifter i forbindelse med investeringsprojektet.

Finansiering af de samlede projektomkostninger:

4.5.1.   Angiv, hvordan de samlede omkostninger ved investeringsprojektet finansieres.

DEL 5 — PRODUKT- OG MARKEDSBESKRIVELSE

Beskrivelse af det (de) produkt(er), som projektet vedrører:

5.1.1.   Angiv, hvilke produkter der, når investeringen er afsluttet, vil blive fremstillet på det anlæg, der er ydet støtte til, og hvilke (del)sektorer de hører ind under (angiv PRODCOM-kode eller CPA-kode for projekter i servicesektoren).

5.1.2.   Hvilke produkter vil det eller de nye produkter erstatte? Hvis de produkter, det (de) erstatter, ikke fremstilles samme sted, angives, hvor de for øjeblikket fremstilles

5.1.3.   Hvilke andre produkter kan fremstilles med de nye anlæg uden ekstra omkostninger eller med begrænsede ekstra omkostninger?

Kapacitet:

5.2.1.   Hvordan vil projektet påvirke støttemodtagerens samlede rentable kapacitet inden for EØS (også på koncernniveau) for hvert af de berørte produkter (i årlige enheder året før projektets startår og ved projektets afslutning)?

5.2.2.   Angiv et skøn over alle EØS-producenters samlede kapacitet for hvert af de berørte produkter.

Markedsoplysninger:

5.3.1.   Oplysninger om det skønnede forbrug af det eller de berørte produkter for hvert af de sidste seks regnskabsår. Prognosen bedes illustreret med statistikker udarbejdet af andre kilder, hvis der foreligger sådanne statistikker

5.3.2.   En prognose over udviklingen i det skønnede forbrug af det eller de berørte produkter for de kommende tre regnskabsår. Prognosen bedes illustreret med statistikker udarbejdet af andre kilder, hvis der foreligger sådanne statistikker.

5.3.3.   Er det relevante marked vigende og hvorfor?

5.3.4.   Et skøn over den markedsandel (i værdi), som støttemodtageren eller den koncern, støttemodtageren tilhører, tegner sig for året før projektets startår og ved projektets afslutning.

«

(1)  EFT L 111 af 29.4.1999 og i EØS-tillæg nr. 18 af samme dato.

(2)  Se kapitel 25 i disse retningslinjer.

(3)  Se kapitel 16 i disse retningslinjer.

(4)  Se kapitel 14 i disse retningslinjer.

(5)  Se kapitel 15 i disse retningslinjer.

(6)  I henhold til retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte fastsættes de støtteberettigede udgifter i forbindelse med regional investeringsstøtte enten efter de regler, der er opstillet i punkt 8 – 12 i afsnit 25.4. (valgmulighed 1) eller reglerne i punkt 24 i afsnit 25.4. (valgmulighed 2). I henhold til punkt 30 i afsnit 25.4. i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte kan støtte beregnet på grundlag af valgmulighed 1 (»investeringsstøtte«) kumuleres med støtte beregnet på grundlag af valgmulighed 2 (»jobskabelsesstøtte«), hvis det samlede støttebeløb ikke overstiger det regionale støtteloft ganget med det højeste af de to mulige former for støtteberettigede udgifter. I overensstemmelse med denne regel defineres de støtteberettigede udgifter til et specifikt investeringsprojekt i disse rammebestemmelser på grundlag af den valgmulighed, der giver det højeste beløb. Det støtteberettigede udgiftsbeløb vil blive fastlagt på en sådan måde, at det ikke overstiger det højeste af de to beløb, der opstår ved jobskabelsesmetoden og ved initialinvesteringsmetoden, inden for det intensitetsloft, der gælder for regionen.

(7)  Tabellen nedenfor viser endvidere, for specifikke beløb på støtteberettigede udgifter og for specifikke regionalstøttelofter, de støtteintensiteter, som kunne tillades under reduktionstabellen.

Støtteberettigede udgifter

Regional støtteloft

15 %

20 %

25 %

30 %

35 %

40 %

50 mio. EUR

15,00 %

20,00 %

25,00 %

30,00 %

35,00 %

40,00 %

100 mio. EUR

11,25 %

15,00 %

18,75 %

22,50 %

26,25 %

30,00 %

200 mio. EUR

8,18 %

10,90 %

13,63 %

16,35 %

19,08 %

21,80 %

500 mio. EUR

6,33 %

8,44 %

10,55 %

12,66 %

14,77 %

16,88 %

(8)  Forslag om ad hoc-støtte skal under alle omstændigheder anmeldes og vil blive vurderet på grundlag af bestemmelserne i rammebestemmelsernes afsnit 26.3. og i henhold til de generelle vurderingskriterier som fastlagt i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte.

(9)  Hvis EFTA-staten påviser, at støttemodtageren gennem decideret innovation skaber et nyt produktmarked, er det ikke nødvendigt at undersøge, om situationen i litra a) eller b) foreligger, og støtten vil blive godkendt efter tabellen i punkt 1 i afsnit 26A.3.

(10)  Rådets forordning (EF) nr. 3924/91 af 19. december 1991 om iværksættelse af en fællesskabsundersøgelse vedrørende industriproduktionen (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 1). Forordningen blev inkorporeret i EØS-aftalen (bilag XXI) ved Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 7/94.

(11)  Den består af de stålsektorer, der i øjeblikket er omfattet af EKSF-traktaten, samt undersektorerne for sømløse rør og store svejsede rør, som i øjeblikket ikke er omfattet af EKSF-traktaten, men som indgår i en integreret produktionsproces, og som har træk tilfælles med den del af stålindustrien, der er omfattet af EKSF-traktaten.

(12)  Støtte til skibsbygning er omfattet af Rådets forordning EF nr. 1540/98 om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien som tilpasset til EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 12/99 herefter benævnt skibsbygningsforordningen (se også kapitel 31 i retningslinjerne for statsstøtte).

(13)  Rådets forordning (EF) nr. 3696/93 af 29. oktober 1993 om den statistiske produktklassifikation (CPA) for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT L 342 af 31.12.1993, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 204/2002 (EFT L 36 af 6.2.2002, s. 1). Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 af 19. december 1991 om iværksættelse af en fællesskabsundersøgelse vedrørende industriproduktionen (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 1). Forordning (EF) nr. 3696/93 blev inkorporeret i EØS-aftalen (bilag XXI) ved Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 7/94.

(14)  Der kan foreligge en stærk formodning om, at sektoren er i tilbagegang, hvis den gennemsnitlige årlige vækstrate for forbruget i EØS er negativ i de seneste fem år.

(15)  Dette beløb kan i princippet fastsættes til 25 mio. EUR, men kan variere fra en sektor til en anden.

(16)  Markedet for det pågældende produkt betragtes som hurtigt voksende, hvis det synlige forbrug i de sidste 5 år på det relevante niveau i Prodcom-klassifikationen i EØS - eller, hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, på grundlag af en anden markedssegmentering, der er generelt accepteret for de pågældende produkter, og som der foreligger let tilgængelige statistiske oplysninger om - stiger udtrykt i værdi med en gennemsnitlig rate, der er lig med eller højere end den gennemsnitlige BNP-vækst i EØS

(17)  Se kapitel 24 i disse retningslinjer.

(18)  Forslag om ad hoc-støtte skal under alle omstændigheder anmeldes og vil blive vurderet på grundlag af denne regel og de generelle vurderingskriterier i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte.

(19)  EFT L 279 af 23.10.2001, s. 1.

(20)  I forbindelse med støtte, der ikke gives som led i godkendte ordninger, fremlægger EFTA-staten detaljerede oplysninger om støttens gunstige virkninger for det pågældende område.


10.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 123/24


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE

nr. 264/02/KOL

af 18. december 2002

om den 37. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved indføjelse af et nyt kapitel 22: Redningsstøtte og støtte til omstrukturering og lukning i stålindustrien

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN —

SOM HENVISER TIL aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 61-63,

SOM HENVISER TIL aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (2), særlig artikel 24 og artikel 1 i protokol nr. 3,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 24 i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen skal sætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte i kraft,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen skal udstede meddelelser og retningslinjer for sager, der er behandlet i EØS-aftalen, hvis dette er udtrykkeligt fastsat i denne aftale eller i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, eller hvis EFTA-Tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt,

SOM ERINDRER OM de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte (3), som EFTA-Tilsynsmyndigheden vedtog den 19. januar 1994 (4),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Europa-Kommissionen den 7. marts 2002 vedtog en ny meddelelse (5), hvori man fastslog de principper, der vil ligge til grund for en vurdering af redningsstøtte og støtte til omstrukturering og lukning i stålindustrien,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at nævnte meddelelse også er relevant for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der skal sikres en ensartet anvendelse af statsstøttereglerne i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til punkt II under overskriften »GENERELT« i slutningen af bilag XV til EØS-aftalen efter høring af Europa-Kommissionen skal vedtage retsakter, der svarer til dem, som Kommissionen vedtager, for at opretholde lige konkurrencevilkår,

SOM HAR HØRT Europa-Kommissionen,

SOM ERINDRER OM, at EFTA-Tilsynsmyndigheden har hørt EFTA-staterne om spørgsmålet på et multilateralt møde den 19. oktober 2001 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1.

Retningslinjerne for statsstøtte ændres ved indføjelse af et nyt kapitel 22: Redningsstøtte og støtte til omstrukturering og lukning i stålindustrien ved den tekst, der er indeholdt i bilag I til denne afgørelse.

2.

EFTA-staterne vil blive underrettet om denne afgørelse ved brev sammen med en kopi af nærværende afgørelse med bilag I. EFTA-staterne anmodes om, at de inden for 20 hverdage meddeler deres tilslutning til de foreslåede egnede foranstaltninger, der er fastlagt i bilag I, jf. også punkt 22.4 i bilag I.

3.

Europa-Kommissionen underrettes i overensstemmelse med litra d) i protokol 27 til EØS-aftalen ved en kopi af denne afgørelse, inkl. bilag I.

4.

Afgørelsen offentliggøres med bilag I i EØS-afsnittet af og EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, når EFTA-staterne har meddelt deres tilslutning til de egnede foranstaltninger.

5.

Den engelske udgave af afgørelsen er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2002.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Einar M. BULL

Formand

Hannes HAFSTEIN

Medlem af kollegiet


(1)  I det følgende benævnt EØS-aftalen.

(2)  I det følgende benævnt aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.

(3)  I det følgende benævnt retningslinjerne for statsstøtte.

(4)  Oprindelig offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994, EØS-tillægget til EFT nr. 32.

(5)  EFT C 70 af 19.3.2002, s. 8.


BILAG

»22.   REDNINGSSTØTTE OG STØTTE TIL OMSTRUKTURERING OG LUKNING I STÅLINDUSTRIEN

22.1.   STØTTE TIL REDNING OG OMSTRUKTURERING AF KRISERAMTE VIRKSOMHEDER

Støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i stålindustrien, som defineret i bilag B til de multisektorale rammebestemmelser for store investeringsprojekter, er ikke er forenelig med fællesmarkedet.

22.2.   STØTTE TIL LUKNING

(1)

Støtte til fremme af udviklingen af visse økonomiske aktiviteter kan muligvis betragtes som forenelig med fællesmarkedet. Følgende støtteforanstaltninger til virksomheder i stålindustrien som defineret i bilag B i de multisektorale rammebestemmelser kan betragtes som forenelige med fællesmarkedet:

(2)

støtte til dækning af stålværkers ydelser til arbejdstagere, som er blevet afskediget eller har ladet sig førtidspensionere, på betingelse af:

at de pågældende ydelser er direkte forbundet med hel eller delvis lukning af jern- og stålanlæg, hvortil der ikke allerede er godkendt lukningsstøtte

at ydelserne ikke overstiger de beløb, der normalt udbetales i henhold til EFTA-staternes gældende regler

og

at støtten ikke overstiger 50 % af disse ydelser.

(3)

støtte til stålværker, som indstiller produktionen af stålprodukter permanent, på betingelse af:

at de opnåede selvstændig retsevne inden den 1. januar 2002

at de regelmæssigt fremstillede stålprodukter frem til den dato, hvor støtten blev anmeldt

at de ikke har ændret deres produktions- og anlægsstrukturer siden den 1. januar 2002

at de lukker og afmonterer anlæg, der anvendes til produktion af stålprodukter, senest seks måneder efter produktionens ophør eller seks måneder efter Kommissionens godkendelse af støtten, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste

at de ikke allerede har fået godkendt støtte til lukningen af deres anlæg

samt

at støtten ikke overstiger den bogførte restværdi af de anlæg, der skal lukkes, heri ikke medregnet eventuelle opskrivninger efter den 1. januar 2002, som overstiger den nationale inflationssats.

(4)

støtte til jern- og stålvirksomheder, der opfylder betingelserne i punkt 22.2.3, men som direkte eller indirekte kontrolleres af eller selv direkte eller indirekte kontrollerer en virksomhed, der selv er en stålvirksomhed, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, forudsat at:

den virksomhed, der skal lukkes, i faktisk og retlig henseende har været adskilt fra koncernstrukturen i mindst seks måneder, inden støtten ydes

en uafhængig revisor, der er godkendt af myndigheden, har bekræftet, at regnskabet for den virksomhed, der skal lukkes, giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver

og

der er sket en reel og påviselig nedskæring af produktionskapaciteten, som med tiden vil give industrien som helhed en mærkbar fordel i form af mindre produktionskapacitet for stålprodukter igennem en periode på fem år efter tidspunktet for den støttede lukning, eller den sidste udbetaling af støtte, der er godkendt i henhold til dette punkt, hvis den foretages senere. EFTA-staterne opfordres til at benytte den anmeldelsesblanket, der er vedhæftet disse rammebestemmelser (bilag E) til at anmelde støtteforslag i henhold til disse rammebestemmelser.

22.3.   ANMELDELSESFORPLIGTELSE

Alle planer om at yde støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i stålindustrien og om støtte til lukning i denne sektor skal anmeldes individuelt.

22.4.   FORANSTALTNINGER

(1)

Myndigheden foreslår som foranstaltning i henhold til artikel 1, stk. 1, i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, at støtte til virksomheder i stålindustrien, som defineret i bilag B til de multisektorale rammebestemmelser, fra og med den 1. januar 2003 udelukkes fra anvendelsesområdet for de eksisterende ordninger for redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, som defineret i myndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (kapitel 16).

(2)

EFTA-staterne opfordres til at give deres udtrykkelige samtykke til de foreslåede foranstaltninger senest 20 arbejdsdage efter den dato, de blev meddelt. Modtager Kommissionen ikke noget svar, vil den antage, at den pågældende EFTA-stat ikke kan tilslutte sig de foreslåede foranstaltninger.

22.5.   ANVENDELSEN AF DISSE RAMMEBESTEMMELSER

Disse rammebestemmelser finder anvendelse fra den 1. januar 2003 indtil den 31. december 2009.

22.6.   IKKE-ANMELDT STØTTE TIL STÅLINDUSTRIEN

Myndigheden vil undersøge, om støtte, der er givet til stålindustrien uden dens tilladelse, er forenelig med fællesmarkedet på grundlag af de kriterier, der gjaldt på tidspunktet for tildeling af støtten.«


10.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 123/28


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE

nr. 196/03/KOL

af 5. november 2003

om 38. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved at indføre et nyt kapitel, Kapitel 9B: Klager – Formular til brug ved indgivelse af klager over påstået ulovlig statsstøtte

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN —

SOM HENVISER TIL aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 61 til 63 og protokol 26,

SOM HENVISER TIL aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (2), særlig artikel 24 og artikel 5, stk. 2, litra b) samt artikel 1 i del I i protokol 3 til denne aftale (3),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 24 i aftalen om tilsynsmyndigheden og domstolen skal sætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte i kraft,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen skal udstede meddelelser og retningslinjer for spørgsmål, der er behandlet i EØS-aftalen, hvis dette er udtrykkeligt fastsat i denne aftale eller i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, eller hvis EFTA-Tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt,

SOM ERINDRER OM, de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte (4), som EFTA-Tilsynsmyndigheden vedtog den 19. januar 1994 (5),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Europa-Kommissionen den 16. maj 2003 offentliggjorde en ny formular til brug ved indgivelse af klager over påstået ulovlig statsstøtte (6),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at nævnte formular også er relevant for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der skal sikres en ensartet anvendelse af statsstøttereglerne i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til punkt II under overskriften »GENERELT« i slutningen af bilag XV til EØS-aftalen efter høring af Europa-Kommissionen skal vedtage retsakter, der svarer til dem, som Kommissionen har vedtaget,

SOM HAR HØRT Europa-Kommissionen,

SOM ERINDRER OM, at EFTA-Tilsynsmyndigheden har hørt EFTA-staterne om spørgsmålet på et multilateralt møde den 20. juni 2003 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1.

Retningslinjerne for statsstøtte ændres ved at indføje et nyt kapitel 9B »Klager - Formular til brug ved indgivelse af klager over påstået ulovlig statsstøtte«.

2.

Et nyt afsnit III »Formular til brug ved indgivelse af klager over påstået ulovlig statsstøtte« indføjes i bilag I til retningslinjerne for statsstøtte.

3.

Det nye kapitel 9B og det nye afsnit III i bilag I til retningslinjerne for statsstøtte er indeholdt i bilaget til denne afgørelse.

4.

EFTA-staterne underrettes om denne afgørelse ved brev vedlagt en kopi af denne afgørelse og bilaget.

5.

Europa-Kommissionen underrettes i overensstemmelse med litra d) i protokol 27 til EØS-aftalen ved en kopi af afgørelsen, med bilag.

6.

Afgørelsen med bilaget offentliggøres i EØS-afsnittet af og EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende.

7.

Den engelske udgave af afgørelsen er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. november 2003.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Einar M. BULL

Formand

Hannes HAFSTEIN

Medlem af kollegiet


(1)  I det følgende benævnt EØS-aftalen.

(2)  I det følgende benævnt aftalen om tilsynsmyndigheden og domstolen.

(3)  Protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen som ændret af EFTA-staterne den 10. december 2001. Ændringerne trådte i kraft den 28. august 2003.

(4)  I det følgende benævnt retningslinjer for statsstøtte.

(5)  Oprindeligt offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994 og i EØS-tillægget til EFT nr. 32 af samme dato, senest ændret ved afgørelse nr. 264/02/KOL af 18.12.2002 (endnu ikke offentliggjort).

(6)  Formular til brug ved indgivelse af klager over påstået ulovlig statsstøtte (EUT C 116 af 16.5.2003, s. 3).


BILAG

»9B KLAGER — FORMULAR TIL BRUG VED INDGIVELSE AF KLAGER OVER PÅSTÅET ULOVLIG STATSSTØTTE

I artikel 1, stk. 3, i del I og artikel 2, stk. 1, i del II i protokol 3 til aftalen om tilsynsmyndigheden og domstolen hedder det, at EFTA-Tilsynsmyndigheden skal underrettes så betids om hver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil. Den pågældende EFTA-stat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte fremgangsmåde har ført til endelig beslutning.

Støtteforanstaltninger, der er gennemført i strid med ovenstående bestemmelser, udgør »ulovlig støtte«.

Er EFTA-Tilsynsmyndigheden kommet i besiddelse af oplysninger om en påstået ulovlig støtte, undersøger den i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i del II i protokol 3 til aftalen om tilsynsmyndigheden og domstolen omgående oplysningerne, uanset kilden til disse oplysninger.

I overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, i del II i ovennævnte protokol kan alle interesserede parter endvidere underrette EFTA-Tilsynsmyndigheden om påstået ulovlig støtte og om påstået misbrug af støtte (i det følgende benævnt »en klage«).

Alle personer eller virksomheder kan indgive en klage til EFTA-Tilsynsmyndigheden. Proceduren er gratis. Når EFTA-Tilsynsmyndigheden undersøger klager, er den forpligtet til at overholde de procedureregler, der er fastsat i protokol 3 til aftalen om tilsynsmyndigheden og domstolen, herunder især den pågældende EFTA-stats indsigelsesret.

Foruden at indgive en klage til EFTA-Tilsynsmyndigheden kan tredjeparter, hvis interesser er blevet skadet af en ulovlig støtte, normalt også indbringe sagen for de nationale domstole.

EFTA-Tilsynsmyndigheden kan imidlertid ikke tilbyde rådgivning om de nationale procedurer, der står til rådighed i de enkelte sager.

I klageformularen i afsnit III, i bilag I til disse retningslinjer anføres de oplysninger, EFTA-Tilsynsmyndigheden skal være i besiddelse af for at kunne følge op på en klage over påstået ulovlig støtte eller misbrug af støtte. Hvis De ikke finder det muligt at udfylde alle afsnit i formularen, bedes De begrunde dette.

Formularen foreligger på EFTA-Tilsynsmyndighedens internet-server på følgende adresse: http://www.eftasurv.int

EFTA-Tilsynsmyndighedens websted indeholder også mange nyttige oplysninger om de statsstøtteregler, der anvendes i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvilket kan være til nytte for Dem eller Deres rådgiver, når formularen skal udfyldes.

Formularen sendes til følgende adresse:

EFTA-Tilsynsmyndigheden

Direktoratet for Konkurrence og Statsstøtte

Rue de Trèves 74

B-1040 Bruxelles

AFSNIT III

Formular til brug ved indgivelse af klager over påstået ulovlig statsstøtte

Formularen indsendes til nedenstående adresse:

EFTA-Tilsynsmyndigheden

Direktoratet for Konkurrence og Statsstøtte

Rue de Trèves 74

B-1040 Bruxelles

I.A.   Oplysninger om klageren

I.1.   Klagerens efternavn og fornavn, eller virksomhedens navn:

I.2.   Adresse eller hjemsted:

I.3.   Telefonnummer, faxnummer, e-postadresse:

I.4.   Navn, adresse, telefonnummer, faxnummer og e-postadresse på en kontaktperson:

I.5.   Hvis klageren er en virksomhed, en kort beskrivelse af klager samt af arten af virksomhedens aktiviteter og sted(er), hvor de udøves:

I.6.   Kort beskrivelse af, hvordan den påståede tildelte støtte påvirker klagerens interesser:

I.B.   Oplysninger om klagerens repræsentant

I.7.   Hvis klagen indgives på vegne af andre (en person eller en virksomhed), oplyses desuden navn, adresse, faxnummer og e-postadresse på repræsentanten, og der vedlægges skriftligt bevis for repræsentantens bemyndigelse.

II.   Oplysninger om EFTA-staten

II.1.   EFTA-stat:

II.2.   Angiv det administrative niveau, hvor den påståede ulovlige statsstøtte er blevet ydet:

central myndighed

regional myndighed (giv venligst en nærmere beskrivelse)

andet (angiv hvilket)

III.   Oplysninger om de påståede støtteforanstaltninger, der klages over

III.1.   Klager de over en påstået støtteordning eller en påstået individuel støtteforanstaltning?

III.2.   Hvornår blev den påståede støtte ydet eller den påståede støtteordning gennemført? Oplys venligst den påståede støtteordnings varighed (hvis den er kendt)

III.3.   I hvilken/hvilke erhvervssektorer gælder den påståede støtteforanstaltning?

III.4.   Hvor stort er det påståede støttebeløb? I hvilken form ydes det (lån, tilskudsgarantier, skattebegunstigelser eller -fritagelser, osv.)?

III.5.   Hvem er støttemodtageren? I tilfælde af en ordning, hvem er da berettiget til den påståede støtte?

Angiv venligst så mange oplysninger som muligt, herunder en beskrivelse af den/de pågældende virksomheders vigtigste aktiviteter.

III.6.   Til hvilket formål blev den påståede støtte ydet (hvis det er kendt)?

IV.   Grunde til at klage

Giv venligst en nærmere redegørelse for Deres klage, herunder grundene til, at De har klaget, hvilke EØS-regler der efter Deres opfattelse er blevet overtrådt i forbindelse med ydelsen af den nævnte påståede støtte, og hvordan dette har påvirket konkurrencevilkårene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og samhandelen mellem de kontraherende parter.

Hvis den påståede støtte har skadet Deres egne forretningsinteresser, bedes De venligst redegøre herfor.

V.   Oplysninger om andre procedurer

V.1.   Nærmere oplysninger om eventuelle henvendelser, der allerede er rettet til EFTA-Tilsynsmyndigheden (vedlæg om muligt kopier af korrespondancen):

V.2.   Nærmere oplysninger om eventuelle henvendelser, der er rettet til Kommissionen (vedlæg om muligt kopier af korrespondancen):

V.3.   Henvendelser, der allerede er rettet til de nationale myndigheder (f.eks. centrale, regionale eller lokale offentlige organer, ombudsmand, osv. Vedlæg om muligt kopier af korrespondancen):

V.4.   Brug af nationale domstole eller andre procedurer (f.eks. voldgift eller forlig). (Oplys, om der allerede er truffet en afgørelse eller afsagt en kendelse og vedlæg i givet fald en kopi):

VI.   Støttedokumenter

Angiv eventuelle dokumenter eller andet bevismateriale, som er indsendt til støtte for klagen, og vedlæg kopier. Der bør så vidt muligt vedlægges en kopi af den nationale lov eller anden foranstaltning, som fastlægger retsgrundlaget for udbetalingen af den påståede støtte.

VII.   Fortrolig behandling af oplysninger

For at den pågældende EFTA-stat kan gøre brug af sin indsigelsesret, kan EFTA-Tilsynsmyndigheden blive nødt til at videregive EFTA-staten oplysninger om Deres identitet og eventuelle støttedokumenter eller indholdet af disse. Hvis De ønsker at forblive anonym eller, at visse dokumenter eller oplysninger ikke skal videregives, bedes De tydeligt angive dette og tydeligt markere fortrolige dele i dokumenterne samt give en begrundelse herfor.

Sted, dato og klagerens underskrift«


10.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 123/33


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE

nr. 197/03/KOL

af 5. november 2003

om niogtredivte ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved indføjelse af et nyt kapitel 34: Referencesatser, kalkulationsrenter og rentesatser, der skal anvendes ved tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN —

SOM HENVISER TIL aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 61 til 63, samt protokol 26,

SOM HENVISER TIL aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (2), særlig artikel 24 og artikel 5, stk. 2, litra b), samt artikel 1 i afsnit I af protokol nr. 3 til denne aftale (3),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 24 i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen skal sætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte i kraft,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen skal udstede meddelelser og retningslinjer for sager, der er behandlet i EØS-aftalen, hvis dette er udtrykkeligt fastsat i denne aftale eller i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, eller hvis EFTA-Tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt,

SOM ERINDRER OM de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte (4), som EFTA-Tilsynsmyndigheden vedtog den 19. januar 1994 (5),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Europa-Kommissionen den 8. maj 2003 offentliggjorde en ny meddelelse om de rentesatster, der skal anvendes ved tilbagesøgning af ulovlig støtte (6).

SOM TAGER I BETRAGTNING, at nævnte meddelelse også er relevant for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der skal sikres en ensartet anvendelse af statsstøttereglerne i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at i henhold til punkt II under overskriften »GENERELT« i slutningen af bilag XV til EØS-aftalen skal EFTA-Tilsynsmyndigheden efter høring med Europa-Kommissionen vedtage retsakter, der svarer til dem, som Kommissionen vedtager,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det tidligere kapitel 33.2 i retningslinjerne for statsstøtte om referencesatser også omhandler rentesatser og derfor bør indgå som en del af det kapitel, der omhandler bestemmelserne om de rentesatser, der skal anvendes ved tilbagesøgning af ulovlig støtte,

SOM HAR HØRT Europa-Kommissionen,

SOM ERINDRER OM, at EFTA-Tilsynsmyndigheden har hørt EFTA-staterne om spørgsmålet på et multilateralt møde den 20. juni 2003 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1.

Retningslinjerne for statsstøtte ændres ved at indføje et nyt kapitel 34, »Referencesatser, kalkulationsrenter og rentesatser, der skal anvendes ved tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte«.

2.

Kapitel 33.2 i retningslinjerne for statsstøtte bliver herefter kapitel 34.1. Kapitel 33.2 slettes.

3.

Titlen på kapitel 33 »Andre bestemmelser« erstattes af titlen på kapitel 33.1 og hedder herefter »Omregning mellem national valuta og euroen«. Alle henvisninger til ECU i dette kapitel læses nu »euro«. Kapitel 33.1 slettes.

4.

Det nye kapitel 34 findes i bilag til denne afgørelse.

5.

EFTA-staterne underrettes om denne afgørelse ved brev sammen med en kopi af afgørelsen samt bilag I.

6.

Europa-Kommissionen underrettes i overensstemmelse med litra d) i protokol 27 til EØS-aftalen ved en kopi af afgørelsen samt bilag I.

7.

Afgørelsen offentliggøres med bilag i EØS-afsnittet af og EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende.

8.

Den engelske udgave af afgørelsen er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. november 2003.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Einar M. BULL

Formand

Hannes HAFSTEIN

Medlem af Kollegiet


(1)  I det følgende benævnt EØS-aftalen.

(2)  I det følgende benævnt aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.

(3)  Protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen som ændret af EFTA-staterne den 10. december 2001. Ændringerne trådte i kraft den 28. august 2003.

(4)  I det følgende benævnt retningslinjerne for statsstøtte.

(5)  Oprindelig offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994 og i EØS-tillægget nr. 32 af samme dato, senest ændret ved afgørelse nr. 196/03/KOL af 5.11.2003 (endnu ikke offentliggjort).

(6)  Kommissionens meddelelse om de rentesatser, der skal anvendes ved tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte (EUT C 110 af 8.5.2003, s. 21, berigtigelse EUT C 150 af 27.6.2003, s. 3).


BILAG

»34.   REFERENCESATSER, KALKULATIONSRENTER OG RENTESATSER, DER SKAL ANVENDES VED TILBAGESØGNING AF ULOVLIG STATSSTØTTE

34.1.   RENTEREFERENCESATSER (1)

(1)

Inden for rammerne af EØS' statsstøttekontrol i henhold til EØS-aftalen gør EFTA-Tilsynsmyndigheden brug af forskellige parametre, bl.a. referencesatsen og kalkulationsrenten.

(2)

Disse to satser anvendes til at måle subventionsækvivalenten af en støtte, der udbetales i flere rater, og til at beregne de støtteelementer, der følger af rentegodtgørelsesordninger for lån. De benyttes ligeledes i forbindelse med de minimis-reglen og i forbindelse med tilbagebetaling af ulovlig støtte.

(3)

Referencesatsen skal afspejle den gældende gennemsnitlige rentesats i de forskellige EFTA-stater, der er part i EØS-aftalen, for mellem- og langfristede lån (fem til ti år) med normal sikkerhed.

(4)

Fra 1. april 2000 beregnes referencesatserne således:

den vejledende sats defineres som afkastet på femårige statsobligationer i den pågældende valuta forhøjet med en præmie på 25 basispoint

referencesatsen anses for at være lig med gennemsnittet af de vejledende satser, der registreres i løbet af de foregående måneder september, oktober og november

referencesatsen fastsættes (fra og med 2001) med virkning fra 1. januar

referencesatsen justeres i løbet af året, når den afviger mere end 15 % fra gennemsnittet af de vejledende satser, der registreres i løbet af de tre sidste kendte måneder.

ENDVIDERE SKAL DET BEMÆRKES, AT:

den således fastsatte referencesats er en minimumssats, der kan forhøjes i tilfælde af særlige risici (f.eks. en virksomhed i vanskeligheder, tilfælde hvor den sikkerhed, bankerne normalt kræver, ikke er stillet osv.).

EFTA-Tilsynsmyndigheden forbeholder sig ret til i forbindelse med visse sager om nødvendigt at anvende en kortere basissats (f.eks. etårig LIBOR) eller en længere basissats (f.eks. tiårig obligationsrente) end afkastet på femårige statsobligationer.

(5)

EFTA-Tilsynsmyndigheden udsender referencesatsen via internettet på følgende adresse: http://www.eftasurv.int

34.2   RENTESATSER, DER SKAL ANVENDES VED TILBAGESØGNING AF ULOVLIG STATSSTØTTE (2)

(1)

I artikel 14 i afsnit II af protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen er det fastsat, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer, at den pågældende EFTA-stat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra modtageren. Den støtte, der skal tilbagebetales i medfør af en beslutning om tilbagebetaling, skal omfatte renter beregnet på grundlag af en passende sats, der fastsættes af EFTA-Tilsynsmyndigheden. Renterne betales fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte var til støttemodtagerens rådighed, og indtil den tilbagebetales.

(2)

I et brev til EU's medlemsstater af 22. februar 1995 fremførte Europa-Kommissionen, at med henblik på at genskabe status quo var markedsrenten bedre til at måle den uberettigede fordel, som modtageren af den ulovlige støtte havde opnået, end lovbestemte satser. Kommissionen meddelte derfor EU-landene, at den i alle de beslutninger, hvor den krævede ulovlig støtte tilbagebetalt, vil anvende den referencesats, der anvendes ved beregning af nettosubventionsækvivalenten for regionalstøtteforanstaltninger, som markedsrente. Det har således i flere år været Kommissionens normale praksis, at den i sine beslutninger om tilbagebetaling af støtte har indføjet en bestemmelse om, at renten beregnes på grundlag af den referencesats, der anvendes ved beregning af nettosubventionsækvivalenten for regionalstøtte. Den 9. september vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse om metoden for fastsættelse af den referencesats, der skulle anvendes til beregning af tilbagebetalinger af ulovlig statsstøtte samt til andre formål (3), som EFTA-Tilsynsmyndigheden delvis integrerede i retningslinjerne for statsstøtte, se nuværende kapitel 34.1 (4). Spørgsmålet har rejst sig, hvorvidt denne rente skal beregnes som simpel rente eller som rentes rente (5).

(3)

I overensstemmelse med en lang række af EF-Domstolens afgørelser (6) er tilbagebetaling en logisk konsekvens af ulovligt udbetalt støtte. Formålet med tilbagebetalingen er at genskabe den situation, der eksisterede tidligere. Ved at tilbagebetale støtten mister støttemodtageren sin uberettigede konkurrencemæssige fordel på markedet, og de konkurrencevilkår, der eksisterede, før støtten blev udbetalt, genetableres. Inden for markedspraksis beregnes den simple rente normalt, når støttemodtageren ikke kan anvende rentebeløbet før udgangen af perioden, for eksempel hvis der først betales rente ved periodens udløb. Rentes rente beregnes normalt, hvis rentebeløbet hvert år (eller i hver periode) kan anses for at blive udbetalt til støttemodtageren og således forhøjer den oprindelige kapital. I så fald vil støttemodtageren opnå en rente af den rente, der betales for hver periode.

(4)

I praksis kan der være forskel på den type støtte, der er ydet, og den enkelte modtagers situation. Hvis støtten består i en overkompensation, kan den fordel, som virksomheden har opnået derved, sidestilles med et indskud, hvor der normalt påløber rentes rente. Hvis der var tale om investeringsstøtte til en bestemt støtteberettiget omkostning, kan støtten have erstattet en alternativ finansieringskilde, hvor der også normalt ville påløbe rentes rente til markedssatser. Hvis der var tale om driftsstøtte, ville den direkte påvirke virksomhedens resultatopgørelse og dermed dens balance og betyde, at der var midler til rådighed til indskud. Til trods for de forskellige situationer bevirker ulovlig støtte således, at der stilles midler til rådighed for støttemodtageren på betingelser, der svarer til et mellemfristet, rentefrit lån. Det er derfor nødvendigt at anvende rentes rente for at sikre, at de finansielle fordele, som denne situation medfører, neutraliseres fuldstændig.

(5)

EFTA-Tilsynsmyndigheden skal derfor meddele EFTA-staterne og andre interesserede parter, at den i alle fremtidige beslutninger, hvor den kræver ulovlig støtte tilbagebetalt, vil anvende den referencesats, der benyttes ved beregningen af nettosubventionsækvivalenten for regionalstøtte, på grundlag af rentes rente. I overensstemmelse med normal markedspraksis bør beregning af rentes rente ske på årsbasis. På samme måde forventer EFTA-Tilsynsmyndigheden, at EFTA-staterne anvender rentes rente ved gennemførelsen af endnu ikke gennemførte beslutninger om tilbagebetaling af støtte, medmindre dette strider imod et generelt EØS-retligt princip.«


(1)  Dette kapitel svarer delvis til Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EFT C 273 af 9.9.1997, s. 3), tidligere kapitel 33.2 i retningslinjerne for statsstøtte.

(2)  Dette kapitel svarer til Kommissionens meddelelse om de rentesatser, der skal anvendes ved tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte (EUT C 110 af 8.5.2003, s. 21, berigtigelse EUT C 150 af 27.6.2003, s. 3).

(3)  Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten, se fodnote 1.

(4)  Kommissionens efterfølgende meddelelse om en teknisk tilpasning af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EFT C 241 af 26.8.1999, s. 9), vedrørte indførelsen af tredje fase af Den Europæiske og Økonomiske Union den 1. januar 1999 og var ikke relevant for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

(5)  Ved beregningen af den simple rente anvendes formlen: Rente = (kapital × rente × antal år).

Ved beregning af rentes rente anvendes følgende formel på årsbasis: Rente = (kapital (1 + rente) antal år) – kapital.

(6)  Se navnlig sag C-24/95 Rheinland-Pfalz mod Alcan [1997] Sml. I-1591 og sag T-459/93 Siemens mod Kommissionen [1995] Sml. II-1675.


10.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 123/37


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

nr. 195/04/KOL

af 14. juli 2004

om gennemførelse af de bestemmelser, der henvises til i artikel 27 i del ii i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —

UNDER HENVISNING TIL aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 61 til 63 og protokol 26,

UNDER HENVISNING TIL aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (2), særlig artikel 5, stk. 2, litra a), og 24 samt artikel 27 i del II til protokol 3 i denne aftale (3),

EFTER HØRING AF Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte den 8. juli 2004 i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 29 i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, og

UD FRA FØLGENDE BETRAGTNINGER:

(1)

Den 21. april 2004 vedtog EU-Kommissionen forordning (EF) nr. 794/2004 (4) af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/99 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens (tidligere) artikel 93 [nu artikel 88] (5).

(2)

Den 30. april 2004 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om forældelse af visse statsstøttedokumenter, som den ikke længere havde til hensigt at anvende (6).

(3)

Der skal sikres en ensartet anvendelse af EØS-statsstøttereglerne i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

(4)

For at gøre det enklere for EFTA-staterne at udarbejde statsstøtteanmeldelser og for Tilsynsmyndigheden at vurdere disse anmeldelser, bør der indføres en obligatorisk anmeldelsesformular.

(5)

Standardanmeldelsesformularen samt det sammenfattende informationsskema og de supplerende informationsskemaer bør dække alle eksisterende retningslinjer på statsstøtteområdet.

(6)

Der bør indføres et forenklet system til anmeldelse af ændringer af eksisterende støtte. Sådanne forenklede ordninger bør kun accepteres, hvis Tilsynsmyndigheden regelmæssigt er blevet underrettet om gennemførelsen af den pågældende eksisterende støtteordning.

(7)

Af hensyn til retssikkerheden bør det fastslås, at mindre forøgelser på indtil 20 % af en støtteordnings oprindelige budget, navnlig for at tage hensyn til inflationen, ikke skal anmeldes til Tilsynsmyndigheden, idet de sandsynligvis ikke påvirker Tilsynsmyndighedens oprindelige vurdering af ordningens forenelighed, forudsat at støtteordningens øvrige betingelser forbliver uændrede.

(8)

Det fastsættes i artikel 21 i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, at EFTA-staterne skal indsende årlige rapporter til Tilsynsmyndigheden om alle eksisterende støtteordninger eller om individuel støtte ydet uden for en godkendt støtteordning, for hvilke der ikke gælder nogen særlig indberetningspligt i henhold til en betinget beslutning.

(9)

For at Tilsynsmyndigheden kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til at kontrollere støtte, skal den modtage nøjagtige oplysninger fra EFTA-staterne om de former for støtte og de støttebeløb, de har bevilget som led i eksisterende støtteordninger.

(10)

De oplysninger, der indgår i årsrapporterne, skal sætte Tilsynsmyndigheden i stand til at kontrollere det samlede støtteniveau og danne sig et generelt overblik over, hvordan forskellige støtteformer påvirker konkurrencen. Til det formål kan Tilsynsmyndigheden også anmode EFTA-staterne om, at de på ad hoc-grundlag fremsender supplerende data for udvalgte emner. Emnevalget drøftes på forhånd med EFTA-staterne.

(11)

Anmeldelses- og indberetningsbestemmelserne i denne beslutning gælder kun for støtte i sektorer, der er omfattet af EØS-aftalen, og som falder inden for Tilsynsmyndighedens kompetence.

(12)

Tidsfrister i relation til protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen bør beregnes i overensstemmelse med den forordning, der er henvist til i punkt 6 i bilag XVI til EØS-aftalen (i det følgende »forordningen om tidsfrister«) (7), suppleret med de nærmere regler i denne forordning. Det er især nødvendigt at fastslå, hvilke begivenheder der er bestemmende for starttidspunktet for de tidsfrister, der gælder i statsstøtteprocedurer. De regler, der fastsættes i denne beslutning, bør gælde for tidsfrister, der ikke er udløbet på datoen for denne beslutnings ikrafttræden.

(13)

Formålet med tilbagebetaling er at genskabe den situation, der bestod, før den ulovlige støtte blev ydet. For at sikre en ensartet behandling af støttemodtagere skal fordelen måles objektivt fra det tidspunkt, hvor støtten blev stillet til rådighed for den støttemodtagende virksomhed, således at der ikke tages hensyn til resultatet af eventuelle forretningsmæssige beslutninger, virksomheden efterfølgende måtte have truffet.

(14)

I overensstemmelse med generel finansiel praksis er det hensigtsmæssigt at fastsætte tilbagebetalingsrenten som en årlig procentsats.

(15)

Omfanget og hyppigheden af transaktioner mellem banker resulterer i en rentesats, der hele tiden er målbar og statistisk signifikant, og som derfor bør ligge til grund for tilbagebetalingsrenten. Interbank-rentesatsen bør imidlertid justeres for at afspejle den generelt større kommercielle risiko uden for banksektoren. På grundlag af oplysningerne om interbank swap-satserne bør Tilsynsmyndigheden fastsætte en enkelt rentesats for tilbagebetaling for hver EFTA-stat. Af hensyn til retssikkerheden og ligebehandlingen af støttemodtagere er det hensigtsmæssigt at fastsætte en nøjagtig metode til beregning af rentesatsen og fastlægge bestemmelser for offentliggørelsen af den til enhver tid gældende rentesats for tilbagebetaling samt relevante tidligere gældende satser.

(16)

Et statsstøttetilskud kan anses for at reducere en støttemodtagende virksomheds finansieringsbehov på mellemlang sigt. Derfor og i overensstemmelse med generel finansiel praksis kan mellemlang sigt defineres som fem år. Tilbagebetalingsrenten bør derfor svare til en årlig procentsats, som fastsættes for fem år.

(17)

Da formålet med tilbagebetalingen er at genskabe den situation, der bestod, før den ulovlige støtte blev ydet, skal den tilbagebetalingsrente, der fastsættes af Tilsynsmyndigheden, tilskrives årligt, jf. også normal finansiel praksis. Af samme grund skal den tilbagebetalingsrente, der gælder i det første år af tilbagebetalingsperioden, anvendes i de første fem år af tilbagebetalingsperioden, og den tilbagebetalingsrentesats, der gælder i det sjette år af tilbagebetalingsperioden, i de følgende fem år, osv.

(18)

Denne beslutning bør gælde for beslutninger om tilbagebetalingskrav, der er anmeldt efter datoen for beslutningens ikrafttræden —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Denne beslutning fastsætter detaljerede bestemmelser om form, indhold og andre enkeltheder for anmeldelser og årlige rapporter som omhandlet i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen. Den fastsætter også bestemmelser for beregning af frister i forbindelse med samtlige statsstøtteprocedurer og af rentesatsen for tilbagebetaling af ulovlig støtte.

2.   Denne beslutning anvendes på støtte i alle sektorer, der er omfattet af EØS-aftalen, og som falder ind under Tilsynsmyndighedens kompetence.

Artikel 2

Anmeldelsesformularer

Medmindre andet angives, foretages anmeldelser i henhold til artikel 2, stk. 2, i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen på den anmeldelsesformular, der vises i bilag I til denne beslutning. Supplerende oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af foranstaltningen i overensstemmelse med andre regler for statsstøtte, indsendes ved hjælp af de supplerende informationsskemaer, der er gengivet i del III i bilag I. Når relevante retningslinjer ændres eller erstattes, foretager Tilsynsmyndigheden en tilpasning af de tilsvarende oplysningsskemaer i del III i bilag I.

Artikel 3

Indsendelse af anmeldelser

1.   Anmeldelsen sendes til Tilsynsmyndigheden gennem den pågældende EFTA-stats mission ved Den Europæiske Union. Den stiles til Tilsynsmyndighedens Konkurrence- og Statsstøttedirektorat. Tilsynsmyndighedens Konkurrence- og Statsstøttedirektorat kan udpege kontaktpersoner til modtagelse af anmeldelser.

2.   Al efterfølgende korrespondance stiles til det ansvarlige konkurrence- eller statsstøttedirektorat eller den udpegede kontaktperson.

3.   Tilsynsmyndigheden stiler sin korrespondance til den pågældende EFTA-stats mission ved Den Europæiske Union eller til enhver anden adresse, der er opgivet af denne EFTA-stat.

4.   Indtil den 31. december 2005 indsendes anmeldelserne til Tilsynsmyndigheden på papir. Så vidt muligt indsender EFTA-staten også en elektronisk kopi af anmeldelsen. Fra og med den 1. januar 2006 indsendes anmeldelserne elektronisk, medmindre andet er aftalt mellem Tilsynsmyndigheden og den anmeldende EFTA-stat. Efter den 1. januar 2006 skal al korrespondance i forbindelse med en anmeldelse, der er sendt elektronisk, også sendes elektronisk.

5.   Datoen for indsendelse pr. fax til det af modtageren angivne nummer betragtes som datoen for indsendelse på papir, hvis den underskrevne original modtages senest ti dage efter.

6.   Senest den 30. september 2005 og efter høring af EFTA-staterne, offentliggør Tilsynsmyndigheden detaljerede oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende EØS-afsnit og EØS-tillæg om de nærmere bestemmelser for elektronisk indsendelse af anmeldelser, herunder adresser samt eventuelle bestemmelser, der måtte være nødvendige for beskyttelsen af fortrolige oplysninger.

Artikel 4

Forenklet anmeldelsesprocedure for visse ændringer i eksisterende støtteordninger

1.   For så vidt angår artikel 1, litra c), i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, er en ændring af eksisterende støtte alle former for ændringer, undtagen ændringer af rent formel eller administrativ art, der ikke kan påvirke vurderingen af støtteforanstaltningens forenelighed med fællesmarkedet. En stigning i det oprindelige budget for en eksisterende støtteordning på op til 20 % betragtes ikke som en ændring af eksisterende støtte.

2.   Som undtagelse fra artikel 2 skal nedenstående ændringer af eksisterende støtte anmeldes på den forenklede anmeldelsesformular, der er gengivet i bilag II til denne beslutning:

a)

forøgelser af budgettet for en godkendt støtteordning på over 20 %

b)

forlængelser af en eksisterende godkendt støtteordning med indtil seks år, med eller uden en forøgelse af budgettet

c)

stramninger af kriterierne for anvendelse af en godkendt støtteordning eller reduktioner af støtteintensiteten eller reduktioner af de støtteberettigede udgifter.

Tilsynsmyndigheden bestræber sig på så vidt muligt at træffe beslutning om enhver støtte, der er anmeldt ved hjælp af den forenklede anmeldelsesformular, inden for en frist på en måned.

3.   Den forenklede anmeldelse anvendes ikke for ændringer af støtteordninger, om hvilke EFTA-staterne ikke har indsendt årlige rapporter i henhold til artikel 5, 6 og 7, medmindre de årlige rapporter for de år, hvor støtten er ydet, indsendes på samme tid som anmeldelsen.

Artikel 5

De årlige rapporters form og indhold

1.   · Med forbehold af eventuelle andre indberetningskrav, der er fastsat i en betinget beslutning i henhold til artikel 7, stk. 4, i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, og forudsat, at eventuelle tilsagn fra den pågældende EFTA-stats side i en beslutning om at godkende støtte, respekteres, udarbejder EFTA-staterne de årlige rapporter om eksisterende støtteordninger som omhandlet i artikel 21, stk. 1, i del II i protokol 3 i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen for hvert hele kalenderår eller den del af et kalenderår, i hvilket ordningen gælder, i overensstemmelse med den standardiserede indberetningsmodel, der er gengivet i bilag III til denne beslutning.

2.   Tilsynsmyndigheden kan anmode EFTA-staterne om at tilvejebringe yderligere data for udvalgte emner, der drøftes på forhånd med EFTA-staterne.

Artikel 6

Indsendelse og offentliggørelse af årlige rapporter

1.   Hver EFTA-stat indsender sine årlige rapporter til Tilsynsmyndigheden i elektronisk form senest den 30. juni i det år, der følger efter det år, som rapporterne vedrører. I behørigt begrundede tilfælde kan EFTA-staterne indsende skøn, forudsat at de faktiske tal indsendes senest sammen med data for det efterfølgende år.

2.   Tilsynsmyndigheden offentliggør hvert år en resultattavle for statsstøtte indeholdende en sammenfatning af oplysningerne i de årlige rapporter, der blev indsendt i det foregående år.

Artikel 7

De årlige rapporters status

Indsendelsen af de årlige rapporter betyder ikke, at pligten til at anmelde støtteforanstaltninger, før de gennemføres, jf. artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3 i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, er opfyldt, og indsendelsen foregriber heller ikke på nogen måde udfaldet af en undersøgelse af påstået ulovlig støtte i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i del II, afsnit III, i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.

Artikel 8

Beregning af tidsfrister

1.   De tidsfrister, der er omhandlet i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen og i denne beslutning, eller som fastsættes af Tilsynsmyndigheden i medfør af artikel 1 i del I i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen (8), beregnes i overensstemmelse med forordningen om tidsfrister og de nærmere bestemmelser i denne artikels stk. 2-5. I tilfælde af uoverensstemmelse gælder bestemmelserne i denne beslutning.

2.   Tidsfrister angives i måneder eller arbejdsdage.

3.   Ved afgørelse af, hvornår tidsfrister for Tilsynsmyndighedens handlinger begynder at løbe, udgør den faktiske modtagelse af anmeldelsen eller af den efterfølgende korrespondance i henhold til artikel 3, stk. 1 og 2, i denne beslutning den relevante begivenhed i relation til artikel 3, stk. 1, i forordningen om tidsfrister. Med hensyn til anmeldelser indsendt efter 31. december 2005 og tilhørende korrespondance er den afgørende begivenhed den faktiske modtagelse af den elektroniske anmeldelse eller meddelelse på den relevante adresse, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

4.   Ved afgørelse af, hvornår tidsfrister for EFTA-staternes handlinger begynder at løbe, udgør den faktiske modtagelse af den relevante anmeldelse eller korrespondance i henhold til artikel 3, stk. 1 og 3, i denne beslutning den relevante begivenhed i relation til artikel 3, stk. 1, i forordningen om tidsfrister.

5.   Ved afgørelse af, hvornår tidsfristen, inden for hvilken tredjemand og de EFTA-stater, der ikke er direkte berørt af proceduren, kan fremsætte bemærkninger efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, er offentliggørelsen af meddelelsen om indledningen af proceduren i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg den relevante begivenhed i relation til artikel 3, stk. 1, i forordningen om tidsfrister.

6.   Enhver anmodning om forlængelse af en tidsfrist skal begrundes og indsendes skriftligt mindst to arbejdsdage før tidsfristens udløb til den adresse, som angives af den part, der fastsætter tidsfristen.

Artikel 9

Metode til fastsættelse af rentesatsen

1.   Medmindre andet er bestemt i en specifik beslutning, er den rentesats, der skal anvendes i forbindelse med tilbagebetaling af statsstøtte, som er ydet i strid med artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, en årlig procentsats fastsat for hvert kalenderår. Den beregnes på grundlag af gennemsnittet af de femårige interbank-rentesatser for september, oktober og november i det foregående år, plus 75 basispoint. I behørigt begrundede tilfælde kan Tilsynsmyndigheden hæve satsen med mere end 75 basispoint for en eller flere EFTA-staters vedkommende.

2.   Hvis de seneste tre måneders gennemsnit for de foreliggende femårige interbank swap-satser, plus 75 basispoint, afviger med mere end 15 % fra den gældende rentesats for tilbagebetaling af statsstøtte, skal Tilsynsmyndigheden foretage en nyberegning af rentesatsen for tilbagebetaling af statsstøtte. Den nye sats gælder fra den første dag i den måned, der følger efter Tilsynsmyndighedens nyberegning. Tilsynsmyndigheden underretter ved brev EFTA-staterne om nyberegningen og datoen, den finder anvendelse fra.

3.   Rentesatsen fastsættes særskilt for hver EFTA-stat eller for to eller flere EFTA-stater sammen.

4.   Hvis der mangler pålidelige eller ækvivalente data eller gør sig ekstraordinære omstændigheder gældende, kan Tilsynsmyndigheden, i nært samarbejde med den eller de pågældende EFTA-stater, for en eller flere EFTA-stater fastsætte en tilbagebetalingsrente for statsstøtte på grundlag af en anden metode og på grundlag af de informationer, den har adgang til.

Artikel 10

Offentliggørelse

Tilsynsmyndigheden offentliggør de aktuelle og relevante tidligere rentesatser for tilbagebetaling af statsstøtte i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg og til orientering på internettet.

Artikel 11

Renteberegningsmetode

1.   Den rentesats, der skal anvendes, er den gældende sats på den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til rådighed for støttemodtageren.

2.   Renten tilskrives med rentes rente indtil datoen for tilbagebetalingen af støtten. Renter, der er påløbet i det foregående år, tilskrives renter hvert efterfølgende år.

3.   Den rentesats, der henvises til i stk. 1, anvendes i hele perioden indtil tilbagebetalingstidspunktet. Hvis der er gået mere end fem år mellem den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til støttemodtagerens rådighed, og datoen for tilbagebetalingen af støtten, beregnes rentesatsen imidlertid på ny med femårige intervaller, idet der tages udgangspunkt i den gældende sats på tidspunktet for den nye beregning.

Artikel 12

Revision

Tilsynsmyndigheden foretager i samråd med EFTA-staterne en gennemgang af denne beslutnings anvendelse senest fire år efter dens ikrafttræden.

Artikel 13

Forældelse af visse dele af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte

Bestemmelserne i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte (især kapitel 3-8, 32 og 34 (9)), som eventuelt afviger fra bestemmelserne i denne beslutning, finder ikke længere anvendelse, efter at denne beslutning er trådt i kraft.

Artikel 14

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne beslutning er rettet til Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein og Kongeriget Norge.

2.   Denne beslutning træder i kraft dagen efter Tilsynsmyndighedens vedtagelse heraf.

3.   Artikel 2-4 finder anvendelse på anmeldelser, der er sendt til Tilsynsmyndigheden senest 5 måneder efter vedtagelsen af denne beslutning.

4.   Artikel 5-7 finder anvendelse på årlige rapporter, der dækker støtte ydet fra og med den 1. januar 2003.

5.   Artikel 8 gælder for enhver tidsfrist, som er blevet fastsat, men endnu ikke er udløbet på datoen for denne beslutnings ikrafttræden.

6.   Artikel 9 og 11 finder anvendelse i relation til enhver tilbagebetalingsbeslutning, der er anmeldt efter datoen for denne beslutnings ikrafttræden.

7.   Den engelske udgave af denne beslutning er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2004.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Hannes HAFSTEIN

Formand

Einar M. BULL

Medlem af kollegiet


(1)  I det følgende benævnt EØS-aftalen.

(2)  I det følgende benævnt aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.

(3)  Protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen som ændret af EFTA-staterne den 10. december 2001. Ændringerne trådte i kraft den 28. august 2003.

(4)  EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.

(5)  EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(6)  EUT C 115 af 30.4.2004, s. 1.

(7)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).

(8)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71, er inkorporeret i EØS-aftalen med en henvisning i punkt 6 i bilag XVI til EØS-aftalen.

(9)  For så vidt bestemmelserne i artikel 9 og 11 i denne beslutning kun finder anvendelse på beslutninger om tilbagebetaling af ulovlig støtte, der er anmeldt til EFTA-staterne efter datoen for denne beslutnings ikrafttræden, vil kapitel 34 i Tilsynsmyndighedens statsstøtteretningslinjer om, hvilke rentesatser der skal anvendes, når ulovligt ydet støtte skal tilbagebetales, imidlertid forblive i kraft, når der drejer sig om gennemførelse af EFTA-staternes tilbagebetalingsordrer, der er anmeldt før denne dato.


BILAG I

STANDARDFORMULAR TIL ANMELDELSE AF STATSSTØTTE I MEDFØR AF ARTIKEL 1, STK. 3, I DEL I I PROTOKOL 3 TIL AFTALEN OM TILSYNSMYNDIGHEDEN OG DOMSTOLEN OG FREMSENDELSE AF OPLYSNINGER OM ULOVLIG STØTTE

Denne formular anvendes af EFTA-staterne til anmeldelse i henhold til artikel 1, skt. 3, i del I i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen af nye støtteordninger og individuel støtte. Den skal desuden anvendes, når en foranstaltning, der ikke vedrører støtte, anmeldes til Tilsynsmyndigheden af hensyn til retssikkerheden.

EFTA-staterne skal endvidere anvende formularen, når Tilsynsmyndigheden anmoder om at få samlede oplysninger om påstået ulovlig støtte.

Formularen består af tre dele:

I.

Generelle oplysninger: skal altid udfyldes

II.

Sammenfattende oplysninger til offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

III.

Supplerende informationsskema afhængig af støttens art

Vær opmærksom på, at hvis formularen ikke udfyldes korrekt, kan det medføre, at anmeldelsen returneres under henvisning til, at den er ufuldstændig. Den pågældende EFTA-medlemsstats mission eller EØS-Koordineringsenhed sender den udfyldte formular i papirform til Tilsynsmyndigheden. Den stiles til Tilsynsmyndighedens Konkurrence- og Statsstøttedirektorat.

Hvis EFTA-staten har til hensigt at benytte sig af en særlig procedure, der er fastsat i andre regler, der finder anvendelse på statsstøtte, sendes desuden en kopi af anmeldelsen til Tilsynsmyndighedens Konkurrence- og Statsstøttedirektorat.

DEL I

GENEREL INFORMATION

ANMELDELSENS STATUS

Vedrører oplysningerne i denne formular:

En anmeldelse i henhold til artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen?

Eventuel ulovlig støtte (1)?

Angiv i givet fald datoen for støttens ikrafttræden. Udfyld både denne formular og de relevante supplerende informationsskemaer.

En foranstaltning, der ikke udgør støtte, men som anmeldes til Tilsynsmyndigheden af hensyn til retssikkerheden?

Anfør nedenfor årsagerne til, at den anmeldende EFTA-stat mener, at denne foranstaltning ikke udgør statsstøtte i medfør af EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. Udfyld de relevante dele af formularen, og vedlæg al nødvendig supplerende dokumentation.

En foranstaltning udgør ikke statsstøtte, hvis en af betingelserne i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, ikke er opfyldt. Foretag en fuldstændig vurdering af foranstaltningen i lyset af de følgende kriterier, idet der navnlig fokuseres på det kriterium, der ikke menes at være opfyldt:

Ingen overførsel af statslige midler (f.eks. fordi foranstaltningen anses for at være statslig, eller hvis regulerende foranstaltninger uden overførsel af statslige midler vil blive indført)

Ingen fordele (f.eks. når princippet om investorer på det private marked respekteres)

Ingen selektivitet/specificitet (f.eks. når foranstaltningen er åben for alle virksomheder i alle erhvervsgrene uden geografiske begrænsninger og uden skøn)

Ingen konkurrencefordrejning/ingen påvirkning af samhandelen i EØS (F.eks. når aktiviteten ikke har økonomisk karakter, eller når erhvervsaktiviteten udelukkende er lokal).

1.   Støtteyderen

1.1.   Den pågældende EFTA-stat: …

1.2.   De(n) berørte region(er) (hvis det er relevant): …

1.3.   Ansvarlig myndighed …

Kontaktperson:

Navn: …

Adresse: …

Tlf.: …

Fax: …

E-mail: …

1.4.   Ansvarlig kontaktperson ved missionen eller EØS-Koordineringsenheden

Navn: …

Tlf.: …

Fax: …

E-mail: …

1.5.   Hvis der også ønskes sendt en kopi af den officielle korrespondance fra Tilsynsmyndigheden til EFTA-staten til andre nationale myndigheder, angives deres navn og adresse her:

Navn: …

Adresse:

1.6.   Angiv, hvilken reference til EFTA-stat der ønskes medtaget i al korrespondance fra Tilsynsmyndigheden

2.   Støtten

2.1.   Støttens betegnelse (eller navnet på den støttemodtagende virksomhed, hvis der er tale om individuel støtte)

2.2.   Kort beskrivelse af formålet med støtten.

Anfør hovedformålet og eventuelle sekundære formål:

 

Primær målsætning

(Sæt kun ét kryds)

Sekundær målsætning (2)

Regionaludvikling

F&U

Miljøbeskyttelse

Redning af kriseramte virksomheder

Omstrukturering af kriseramte virksomheder

Små og mellemstore virksomheder

Beskæftigelse

Introduktion og videreuddannelse

Risikovillig kapital

Eksportfremme og internationalisering

Tjenester af generel økonomisk interesse

Sektorudvikling (3)

Støtte af social karakter til enkeltforbrugere

Skadeserstatning i forbindelse med naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder

Gennemførelse af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse

Løsning af et alvorligt problem i økonomien

Bevarelse af kulturarv

Kultur

Ordning - Individuel støtte (4)

2.3.1.   Vedrører anmeldelsen en støtteordning?  Ja  Nej

Hvis ja, ændrer ordningen så en eksisterende støtteordning?  Ja  Nej

Hvis ja, er betingelserne for forenklet anmeldelsesprocedure i henhold til artikel 4, stk. 2, i EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL så opfyldt?

Ja

Nej

Hvis ja, anvendes og udfyldes den forenklede anmeldelsesformular (se bilag II).

Hvis nej, fortsættes på denne formular. Angiv, om den oprindelige ordning, der ændres, blev anmeldt til Tilsynsmyndigheden.

Ja

Nej

Hvis ja, angiv nærmere:

Støtte nr.: …

Dato for Tilsynsmyndighedens godkendelse (reference til Tilsynsmyndighedens beslutning (beslutning nr. …/…/…)): …

Den oprindelige ordnings varighed: …

Angiv, hvilke betingelser der ændres i forhold til den oprindelige ordning, og hvorfor:

2.3.2.   Vedrører anmeldelsen individuel støtte?  Ja  Nej

Hvis ja, sæt kryds i en af følgende bokse

Støtte på grundlag af en ordning, der skal anmeldes individuelt

Henvisning til den godkendte ordning:

Benævnelse: …

Støtte nr.: …

Tilsynsmyndighedens godkendelse ved beslutning: …

Individuel støtte, der ikke ydes på grundlag af en ordning

2.3.3.   Vedrører anmeldelsen individuel støtte eller en ordning, der er anmeldt i henhold til fritagelsesforordningen? Hvis ja, sæt kryds i en af følgende bokse

Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (5), som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni (6). Anvend det supplerende informationsskema under del III, 1.

Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (7), som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni 2002 (8). Anvend det supplerende informationsskema under del III, 2.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse (9), som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 83/2002 af 20.6.2003 (10). Anvend det supplerende informationsskema under del III, 3.

3.   Nationalt retsgrundlag

3.1.   Anfør det nationale retsgrundlag og de gennemførelsesbestemmelser, der finder anvendelse:

Benævnelse:

Referencekode (når det er relevant):

3.2.   Angiv, hvilke dokumenter der er vedlagt denne anmeldelse:

En kopi af relevante uddrag af den endelige tekst til retsgrundlag (eller om muligt et weblink)

En kopi af relevante uddrag af udkast til retsgrundlag (eller om muligt et weblink)

3.3.   Hvis der er tale om den endelige tekst, indeholder den så en bestemmelse, i henhold til hvilken støtteyderen kun kan yde støtten, efter at Tilsynsmyndigheden har godkendt denne (stand still-klausul)?

Ja

Nej

4.   Modtagere

4.1.   Støttemodtagerens/-modtagernes geografiske placering

I en region/regioner, hvortil der ikke ydes støtte

I en region/regioner, der er støtteberettigede i medfør af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), (angiv om på NUTS 3-niveau eller lavere)

I en region/regioner, der er støtteberettigede i medfør af artikel 61, stk. 3, litra a), (angiv om på NUTS-2 niveau eller lavere)

Blandet: angiv nærmere: …

4.2.   Støttemodtagerens/-modtagernes sektor(er)

Ikke sektorspecifik

B

Råstofudvinding

10.1

Kulindustri

C

Fremstillingsvirksomhed

 

17

Tekstiler

 

21

Fremstilling af papirmasse og papir

 

24

Kemisk industri og lægemiddelindustri

 

24.7

Kemofibre

 

27.1

Stål (11)

 

29

Industrimaskiner

 

DL

Elektrisk og elektronisk apparatur

 

34.1

Motorkøretøjer

 

35.1

Skibsbygningsindustri

 

Anden fremstillingsvirksomhed (angiv nærmere): …

D

Elektricitets-, gas- og vandforsyning

E

Bygning

52

Detailhandel

F

Hoteller og restauranter (turisme)

G

Transport

 

60

Landtransport; rørtransport

 

60.1

Jernbaner

 

60.2

Anden landtransport

 

61.1

Sø- og kysttransport

 

61.2

Transport ad indre vandveje

 

62

Luftfart

64

Post og telekommunikation

H

Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed

72

Databehandling og virksomhed i forbindelse hermed

92

Forlystelser, kultur og sport

Andet, angiv i overensstemmelse med NACE-klassifikationen, rev. 1.1 (12): …

4.3.   Hvis der er tale om individuel støtte:

Støttemodtagerens navn: …

Type støttemodtager: …

Lille eller mellemstor virksomhed

Antal ansatte: …

Årlig omsætning: …

Årsregnskab: …

Uafhængighed …

(Vedlæg en formel erklæring i overensstemmelse med EU-Kommissionens henstilling vedrørende små og mellemstore virksomheder (13), eller fremlæg anden dokumentation vedrørende ovennævnte kriterier):

Stor virksomhed

Kriseramt virksomhed (14)

4.4.   Hvis der er tale om en støtteordning:

Type støttemodtagere:

Alle virksomheder (store virksomheder og små og mellemstore virksomheder)

Kun store virksomheder

Små og mellemstore virksomheder

Mellemstore virksomheder

Små virksomheder

Mikrovirksomheder

Følgende støttemodtagere: …

Skønnet antal støttemodtagere:

Under 10 alle

Fra 11 til 50

Fra 51 til 100

Fra 101 til 500

Fra 501 til 1 000

Over 1 000

5.   Støttebeløb/årlige udgifter

I tilfælde af individuel støtte anføres det samlede beløb for hver af de pågældende foranstaltninger: …

I tilfælde af en støtteordning anføres det årlige beløb på det planlagte budget og det samlede beløb (i national valuta): …

I forbindelse med skattemæssige foranstaltninger anføres det skønnede årlige og samlede indtægtstab som følge af skattelettelser i det tidsrum, anmeldelsen dækker: …

Hvis budgettet ikke vedtages for et år, anføres, hvilket tidsrum det dækker: …

Hvis anmeldelsen vedrører ændringer af en eksisterende ordning, anføres de budgetmæssige virkninger af de anmeldte ændringer af ordningen:

6.   Støttens form og midler til finansiering

Angiv, hvilken form for støtte der stilles til rådighed for støttemodtageren (hvis det er relevant, for hver foranstaltning):

Direkte støtte

Lavt forrentet lån (herunder nærmere oplysninger om lånegarantien)

Rentegodtgørelse

Skattefordel (f.eks. skattefradrag, mindskelse af skattegrundlaget, mindskelse af skatteprocenten og skattehenstand). Angiv nærmere: …

Nedsættelse af socialsikringsbidrag

Indskydning af risikovillig kapital

Gældsafskrivning

Garanti (herunder bl.a. andre oplysninger om lån eller andre finansielle transaktioner, der dækkes af garantien, den krævede sikkerhed og præmiens størrelse)

Andre arter. Angiv nærmere: …

For hvert støtteinstrument gives en præcis beskrivelse af regler og betingelser for anvendelsen heraf, herunder navnlig støtteintensiteten og den skattemæssige behandling heraf, samt hvorvidt støtten ydes automatisk, når bestemte objektive kriterier er opfyldt (i givet fald anføres kriterierne herfor), eller hvorvidt de bevilgende myndigheder har visse skønsbeføjelser.

Angiv, hvorledes støtten finansieres: hvis støtten ikke finansieres over det statslige/regionale/kommunale budget, forklares, hvordan den så finansieres:

Via parafiskale afgifter eller afgifter til en institution, der ikke er staten. Anfør alle oplysninger om afgifterne og de produkter/aktiviteter, de pålægges. Angiv navnlig, hvorvidt produkter importeret fra andre EØS-lande pålægges afgifter. Vedlæg en kopi af retsgrundlaget for afgiftsopkrævningen.

Reserver

Offentlige virksomheder

Andet (præciseres): …

7.   Varighed

7.1.   Hvis der er tale om individuel støtte:

Anfør datoen for støttens ikrafttræden (hvis støtten ydes i trancher, anføres datoen for hver tranche)

Hvis det er relevant, angives varigheden af den foranstaltning, hvortil der ydes støtte

7.2.   I tilfælde af en ordning

Anfør, fra hvilken dato støtten kan ydes: …

Anfør, frem til hvilken dato støtten kan ydes: …

Hvis der ydes støtte i mere end seks år, skal det påvises, at det er nødvendigt med et længere tidsrum for at nå målsætningen for ordningen: …

8.   Kumulering af forskellige typer støtte

Kan støtten kumuleres med støtte fra andre lokale, regionale eller nationale ordninger eller EU-ordninger for at dække de samme støtteberettigede omkostninger?

Ja

Nej

Hvis ja, beskrives de mekanismer, der er etableret for at sikre, at reglerne vedrørende kumulering overholdes:

9.   Tavshedspligt

Indeholder anmeldelsen fortrolige oplysninger, der ikke bør gives til tredjemand?

Ja

Nej

I bekræftende fald anføres, hvilke dele der er fortrolige, og hvorfor:

I modsat fald vil Tilsynsmyndigheden offentliggøre sin beslutning uden yderligere henvisning til EFTA-staten.

10.   Støttens forenelighed med det indre marked

Angiv, hvilke af de eksisterende regler der finder anvendelse på statsstøtte, fremlæg det nøjagtige retsgrundlag for godkendelsen af støtten (hvis det er relevant, angives det for hver foranstaltning), og udfyld de(t) relevante supplerende informationsskema(er) i del III.

Støtte til små og mellemstore virksomheder

Anmeldelse af individuel støtte i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 70/2001, som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni 2002 (15)

Anmeldelse af hensyn til retssikkerheden

Uddannelsesstøtte

Anmeldelse af individuel støtte i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 68/2001, som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni 2002 (16)

Anmeldelse af hensyn til retssikkerheden

Beskæftigelsesstøtte

Anmeldelse af individuel støtte i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 2204/2002, som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 83/2003 af 20. juni 2003 (17).

Anmeldelse af en ordning i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 2204/2002, som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 83/2003 af 20. juni 2003 (17).

Anmeldelse af hensyn til retssikkerheden.

Regionalstøtte

Støtte under de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter

Støtte til forskning og udvikling

Støtte til redning af kriseramte virksomheder

Støtte til omstrukturering af kriseramte virksomheder

Støtte til audiovisuelle produktioner

Støtte til miljøbeskyttelse

Risikovillig kapital

Støtte til transportsektoren

Støtte til skibsbygning

Når de eksisterende regler, der finder anvendelse på statsstøtte, ikke udgør et eksplicit grundlag for at godkende nogen af de former for støtte, der er angivet på dette skema, gives en velunderbygget begrundelse for, hvorfor støtten betragtes som forenelig med EØS-aftalen, idet der henvises til den gældende fritagelsesbestemmelse i EØS-aftalen (artikel 59, stk. 2, artikel 61, stk. 2, litra a) eller b), artikel 61, stk. 3, litra a), b), c), tillige med andre specifikke bestemmelser om landbrug og transport.

11.   Tilbagesøgning af statsstøtte

Med hensyn til individuel støtte har Tilsynsmyndigheden påbudt tilbagesøgning af statsstøtte, der allerede er udbetalt til støttemodtagere?

Ja

Nej

Hvis ja, redegøres der nærmere herfor:

12.   Supplerende oplysninger

Anfør eventuelle andre oplysninger, der er relevante for vurderingen af de(n) pågældende foranstaltning(er) under statsstøttebestemmelserne.

13.   Vedlagte dokumenter

Anfør her alle dokumenter, der er vedlagt anmeldelsen, og fremlæg disse i papirversion eller ved angivelse af direkte internetlinks til de pågældende dokumenter.

14.   Erklæring

Jeg erklærer herved, at oplysningerne i denne formular, bilagene hertil samt vedlagte dokumenter er præcise og fuldstændige.

Dato og sted: …

Underskrift

Den underskrivende persons navn og stilling

DEL II

SAMMENFATTENDE OPLYSNINGER TIL OFFENTLIGGØRELSE I DEN EUROPÆISKE UNIONS TIDENDE

Støtte nr.:

(udfyldes af Tilsynsmyndigheden)

EFTA-stat:

 

Region:

 

Støtteordningens betegnelse og formål eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte (støtte ydet på grundlag af en ordning, men som skal anmeldes særskilt, og støtte, der ikke ydes på grundlag af en ordning):

 

Retsgrundlag:

 

Planlagte årlige udgifter eller den samlede størrelse af den ydede individuelle støtte:

(i national valuta)

Støtteordning

Planlagte årlige udgifter:

… mio. EUR

 

Samlet beløb

… mio. EUR

Individuel støtte

Samlet beløb for hver foranstaltning:

… mio. EUR

Varighed:

 

 

Maksimal støtteintensitet for den individuelle støtte eller støtteordningen:

 

 

Økonomiske sektorer:

Alle sektorer

 

eller begrænset til særlige sektorer som nævnt under »Generelle oplysninger« (Del II, afsnit 4.2.)

 

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten:

Navn:

DEL III

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMAER

Skal eventuelt udfyldes afhængig af den pågældende type støtte:

1.

Støtte til små og mellemstore virksomheder

2.

Uddannelsesstøtte

3.

Beskæftigelsesstøtte

4.

Regionalstøtte

5.

Støtte, der er omfattet af de multisektorale rammebestemmelser

6.

Støtte til forskning og udvikling

a)

i tilfælde af en ordning

b)

i tilfælde af individuel støtte

7.

Støtte til redning af kriseramte virksomheder

a)

i tilfælde af en ordning

b)

i tilfælde af individuel støtte

8.

Støtte til omstrukturering af kriseramte virksomheder

a)

i tilfælde af en ordning

b)

i tilfælde af individuel støtte

9.

Støtte til audiovisuelle produktioner

10.

Støtte til miljøbeskyttelse

11.

Risikovillig kapital

12.

Støtte til transportsektoren

a)

Individuel støtte til omstrukturering af kriseramte virksomheder i luftfartssektoren

b)

Støtte til transportinfrastruktur

c)

Støtte til søtransport

d)

Støtte til kombineret transport

DEL III.1

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA FOR STØTTE TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Dette supplerende informationsskema skal anvendes ved anmeldelse af individuel støtte i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 70/2001  (18) , som er inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni 2002  (19) . Det skal desuden anvendes i forbindelse med individuel støtte eller en ordning, der anmeldes til Tilsynsmyndigheden af hensyn til retssikkerheden.

1.   Typer af individuel støtte eller støtteordninger

Vedrører den individuelle støtte eller ordningen:

Investeringsstøtte

Konsulentbistand og andre tjenester og aktiviteter i forbindelse med deltagelse i messer og udstillinger

Udgifter til F&U (20)

Ja:

for anmeldelser af F&U-støtte til SMV udfyldes følgende:

supplerende informationsskemaer for F&U 6a for støtteordninger

supplerende informationsskema for F&U 6b for individuel støtte

2.   Støtte til initialinvesteringer

2.1.   Dækker støtten investering i fast kapital i forbindelse med:

Etablering af en ny virksomhed?

Udvidelse af en eksisterende virksomhed?

Iværksættelse af en aktivitet, der indebærer en fundamental ændring af en eksisterende virksomheds produkt eller produktionsmetode (gennem rationalisering, diversificering eller modernisering)?

Køb af en virksomhed, der er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet købt?

Er erstatningsinvesteringer udelukket?  Ja  Nej

2.2.   Er støtten beregnet som en procentdel af:

De støtteberettigede udgifter i forbindelse med investeringen?

Lønomkostningerne til de job, der er skabt som følge af investeringen (støtte til jobskabelse)?

Investering i materielle aktiver: …

Er investeringens værdi fastsat som en procentdel på grundlag af:

Grunden?

Bygningerne?

Anlæg/maskiner (udstyr)

Giv en kort beskrivelse:

Hvis virksomhedens væsentligste erhvervsaktiviteter er i transportsektoren, ses der så bort fra transportmidler og -udstyr i forbindelse med de støtteberettigede udgifter (med undtagelse af jernbanernes rullende materiel)?

Ja

Nej

Hvis nej, angives, hvilke transportmidler eller hvilket transportudstyr der er støtteberettiget:

Salgsprisen for overtagelse af en virksomhed, der er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet købt

Immaterielle investeringer

De støtteberettigede omkostninger i forbindelse med immaterielle investeringer er omkostningerne ved erhvervelse af teknologi.

Patentrettigheder

Produktionslicenser eller patenteret knowhow

Ikke-patenteret knowhow (teknisk viden)

Der gives en detaljeret beskrivelse (21)

Lønudgifter: …

Er støttens størrelse beregnet som en procentdel af lønomkostningerne i forbindelse med de skabte job over et tidsrum på to år?

Ja

Nej

Støtteintensitet

2.4.1.   Investeringsprojekter uden for de regioner, der er omfattet af artikel 61, stk. 3, litra c), og artikel 61, stk. 3, litra a), i forbindelse med:

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

Hvor stor er bruttostøtteintensiteten for investeringsprojekter? …

Angiv nærmere: …

2.4.2.   Investeringsprojekter i de regioner, der er omfattet af artikel 61, stk. 3, litra c), og artikel 61, stk. 3, litra a), i forbindelse med:

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

Hvor stor er bruttostøtteintensiteten for investeringsprojekter? …

Angiv nærmere: …

3.   Kumulering af støtte

3.1.   Hvad er det maksimale loft for kumulering af støtte? …

Angiv nærmere: …

4.   Særlige betingelser for støtte til jobskabelse

4.1.   Er der garanti for, at støtten til jobskabelse er knyttet til gennemførelsen af et initialinvesteringsprojekt i materielle eller immaterielle aktiver?

Ja

Nej

4.2.   Er der garanti for, at støtten bidrager til skabelse af job inden tre år fra afslutningen af investeringerne?

Ja

Nej

Hvis svaret på et af de to foregående spørgsmål var nej, forklares, hvordan myndighederne har til hensigt at opfylde disse krav:

4.3.   Repræsenterer jobskabelsen en nettoforøgelse af antallet af ansatte i den pågældende virksomhed i forhold til gennemsnittet for de sidste tolv måneder?

Ja

Nej

4.4.   Er der garanti for, at beskæftigelsen i den pågældende region vil blive opretholdt i mindst fem år?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke garantier er der så tale om? …

4.5.   Er der garanti for, at job, der mistes i referenceperioden, trækkes fra det synlige antal job, der skabes i samme periode?

Ja

Nej

5.   Særlige betingelser for investeringsprojekter i områder, hvortil der ydes en højere regionalstøtte

5.1.   Omfatter støtten en bestemmelse om, at støttemodtageren skal bidrage med mindst 25 % af den samlede investering, og at der ikke vil blive ydet støtte til dette beløb?

Ja

Nej

5.2.   Hvilken garanti er der for, at støtten til initialinvesteringer (både materielle og immaterielle investeringer) gøres betinget af, at investeringen opretholdes i mindst fem år?

6.   Støtte til konsulentbistand og andre tjenester

6.1.   Er de støtteberettigede udgifter begrænset til:

Udgifter i forbindelse med tjenester leveret af eksterne konsulenter og andre tjenesteydere?

Angiv, hvis de pågældende tjenester ikke er varige eller regelmæssige eller ikke vedrører virksomhedens normale driftsudgifter som f.eks. løbende skatterådgivning, regelmæssig juridisk rådgivning eller reklamevirksomhed

Udgifter i forbindelse med virksomheder, der deltager i messer og udstillinger? Angiv, hvis støtten vedrører ekstraomkostningerne ved leje, indretning og drift af standen: …

Er støtten begrænset til den første deltagelse i en messe eller en udstilling?

Ja

Nej

Andre udgifter (navnlig tilfælde, hvor støtten ydes direkte til tjenesteyderen eller konsulenten). Præciser på hvilke betingelser: …

6.2.   Angiv den maksimale bruttostøtteintensitet: …

Hvis støtteintensiteten overstiger 50 % brutto, angives en detaljeret begrundelse for støtteintensitetens nødvendighed:

6.3.   Anfør det maksimale loft for kumulering af støtte: …

7.   Støttebehovet

7.1.   Er det i forbindelse med støtten planlagt, at der skal indsendes en ansøgning om støtte, inden arbejdet med projektet indledes?

Ja

Nej

7.2.   Hvis nej, er der så vedtaget retsforskrifter i EFTA-staten om indførelse af en lovbestemt ret til støtte efter objektive kriterier, og uden at EFTA-staten skal udøve yderligere skøn?

Ja

Nej

8.   Supplerende oplysninger

Anfør alle andre oplysninger, der vurderes at være relevante for evalueringen af de(n) pågældende foranstaltning(er), der er omfattet af forordning (EF) nr. 70/2001, som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni 2002 (22).

DEL III.2

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA FOR UDDANNELSESSTØTTE

Dette supplerende informationsskema skal anvendes ved anmeldelse af individuel støtte i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 68/2001  (23) , som er inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni 2002  (24) . Det skal desuden anvendes i forbindelse med individuel støtte eller en ordning, der anmeldes til Tilsynsmyndigheden af hensyn til retssikkerheden.

1.   Anvendelsesområdet for den individuelle støtte eller ordningen

1.1.   Kan der ydes støtte til søtransportsektoren?

Ja

Nej

Hvis ja, besvares følgende spørgsmål:

Er deltageren et ikke-aktivt besætningsmedlem?

Ja

Nej

Gennemføres uddannelsen om bord på skibe, der er registreret i EØS-stater?

Ja

Nej

1.2.   Hvor høje er bruttostøtteintensiteterne? Angiv nærmere:

2.   Type ordning eller individuel støtte

Vedrører ordningen eller den individuelle støtte:

2.1.   Særlig uddannelse:  Ja  Nej

Hvis ja, beskrives foranstaltningen for specifik uddannelse: …

2.2.   Generel uddannelse:  Ja  Nej

Hvis ja, beskrives foranstaltningen for generel uddannelse: …

2.3.   Gælder uddannelsesstøtten dårligt stillede arbejdstagere?  Ja  Nej

Hvis ja, beskrives foranstaltningen for dårligt stillede arbejdstagere: …

Støtteintensitet

Støtte til generel uddannelse

Ydet uden for regioner, der modtager støtte i medfør af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c)

Hvis ja, angives bruttostøtteintensiteten

for større virksomheder: …

for små og mellemstore virksomheder: …

Hvis ja, angives støtteintensiteterne for dårligt stillede arbejdstagere: …

Ydet i regioner, der modtager støtte i medfør af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c)

Hvis ja, angives bruttostøtteintensiteten:

for større virksomheder: …

for små og mellemstore virksomheder: …

Hvis ja, angives støtteintensiteterne for dårligt stillede arbejdstagere: …

Støtte til særlig uddannelse

Ydet uden for regioner, der modtager støtte i medfør af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c)

Hvis ja, angives bruttostøtteintensiteten:

for større virksomheder: …

for små og mellemstore virksomheder: …

Hvis ja, angives støtteintensiteterne for dårligt stillede arbejdstagere: …

Ydet i regioner, der modtager støtte i medfør af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c)

Hvis ja, angives bruttostøtteintensiteten:

for større virksomheder: …

for små og mellemstore virksomheder: …

Hvis ja, angives støtteintensiteterne for dårligt stillede arbejdstagere: …

3.   Støtteberettigede omkostninger

Hvad anses som støtteberettigede omkostninger i forbindelse med ordningen eller den individuelle støtte?:

Omkostninger ved undervisningspersonale

Undervisernes og deltagernes rejseomkostninger

Andre løbende udgifter, som f.eks. materialer, udstyr osv.

Afskrivning af hjælpemidler og instrumenter, i det omfang de udelukkende anvendes til uddannelsesprojektet

Omkostninger ved konsulentbistand og vejledning i forbindelse med uddannelsesprojektet

Personaleomkostninger ved deltagelse

Indirekte omkostninger (administration, leje, faste udgifter, transport og undervisningsudgifter for deltagerne)

For individuel ad hoc-støtte under en ordning fremsendes klar dokumentation for hver af de støtteberettigede omkostninger, der også viser fordelingen på de enkelte poster

4.   Kumulering

Kan støtten under ordningen eller i forbindelse med den individuelle støtte kumuleres med anden støtte?

Ja

Nej

Hvis ja, kan støtteintensiteterne som fastlagt i artikel 4 i forordning (EF) nr. 68/2001, som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 83/2003 af 20. juni 2002 (25), overstige denne kumulering?

Ja

Nej

5.   Supplerende oplysninger

Anfør alle andre oplysninger, der vurderes at være relevante for evalueringen af de(n) pågældende foranstaltning(er), der er omfattet af forordning (EF) nr. 68/2001, som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni 2002 (25).

DEL III.3

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA FOR BESKÆFTIGELSESSTØTTE

Dette supplerende informationsskema skal anvendes ved anmeldelse af individuel støtte eller ordninger i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 2204/2002  (26) , som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2003 af 25. juni  (27) . Det skal desuden anvendes i forbindelse med individuel støtte eller en ordning, der anmeldes til Tilsynsmyndigheden af hensyn til retssikkerheden. Dette supplerende informationsskema skal også anvendes ved anmeldelse af beskæftigelsesstøtte i transportsektoren (tildelt i henhold til artikel 4, stk. 6, i SMV-forordningen  (28) eller i henhold til Tilsynsmyndighedens retningslinjer for regionalstøtte).

1.   Jobskabelse

1.1.   Er støtteintensiteterne beregnet under hensyn til lønomkostningerne i forbindelse med de skabte job over et tidsrum på to år?

Ja

Nej

Vedrører de skabte job små og mellemstore virksomheder uden for områder eller sektorer, hvortil der i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a), og c), kan ydes støtte?

Ja

Nej

Hvis ja, angives bruttostøtteintensiteten:

Er jobbene skabt i områder eller sektorer, hvortil der i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c), kan ydes støtte?

Ja

Nej

1.2.1.   Udtrykkes støtten i støtteintensitet sammenlignet med standardreferenceomkostninger?

Ja

Nej

Beskattes støtten?

Ja

Nej

Hvor stor er nettostøtteintensiteten?

Skal loftet hæves, fordi ordningen eller støtten også finder anvendelse på små og mellemstore virksomheder?

Ja

Nej

Hvis ja, angives bruttoforøgelsen: …

1.2.2.   Skal modtageren bidrage med mindst 25 % af de støtteberettigede omkostninger, hvortil der ikke kan ydes støtte?

Ja

Nej

1.2.3.   Sikrer støtten, at beskæftigelsen opretholdes i mindst tre år i tilfælde af store virksomheder?

Ja

Nej

Sikrer støtten, at beskæftigelsen i regioner eller sektorer, der er berettiget til regionalstøtte, opretholdes i mindst to år i tilfælde af små og mellemstore virksomheder?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke garantier er der så for, at støtten, uanset om den er knyttet til initialinvesteringen eller ej, opfylder kravene om, at de skabte job skal opretholdes i mindst to eller tre år?

1.2.4.   Repræsenterer jobskabelsen en nettoforøgelse af antallet af ansatte både ved det pågældende anlæg og i den pågældende virksomhed i forhold til gennemsnittet for de sidste tolv måneder?

Ja

Nej

1.2.5.   Har de nyansatte arbejdstagere aldrig været i arbejde, eller har de mistet eller er ved at miste deres tidligere arbejde?

Ja

Nej

1.2.6.   Indebærer ordningen, at der skal indsendes en ansøgning om støtte, inden de pågældende job skabes?

Ja

Nej

Hvis nej, er der så vedtaget retsforskrifter i EFTA-staten om indførelse af en lovbestemt ret til støtte efter objektive kriterier, og uden at EFTA-staten skal udøve yderligere skøn?

Ja

Nej

1.2.7.   Indebærer støtten, at hvis jobskabelsen er knyttet til gennemførelsen af projektet vedrørende investering i materielle og immaterielle aktiver, og hvis jobbene skabes i små og mellemstore virksomheder inden tre år at regne fra gennemførelsen af investeringen, skal ansøgningen om støtte fremlægges, inden arbejdet med investeringsprojekterne indledes?

Ja

Nej

2.   Ansættelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere

2.1.   Er støtteintensiteterne beregnet under hensyn til lønomkostningerne i forbindelse med de skabte job over et tidsrum på ét år?

Ja

Nej

Overstiger bruttostøtteintensiteten i forbindelse med beskæftigelsen af dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere henholdsvis 50 % eller 60 %?

Ja

Nej

2.2.   Udgør ansættelsen en nettoforøgelse af antallet af arbejdstagere i den pågældende virksomhed?

Ja

Nej

Hvis ikke, er stillingen eller stillingerne så blevet ledige som følge af frivillig afgang, pensionering på grund af alder, frivillig nedsættelse af arbejdstiden eller lovlig afskedigelse på grund af forseelse og ikke som følge af nedlæggelse af stillinger?

Ja

Nej

2.3.   Er støtten begrænset til dårligt stillede arbejdstagere som defineret i artikel 2, litra f)?

Ja

Nej

2.4.   Er støtten begrænset til dårligt stillede arbejdstagere som defineret i artikel 2, litra g)?

Ja

Nej

Hvis støtten ikke er begrænset til dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere som defineret i artikel 2, litra f) og g), redegøres der for, hvorfor de pågældende kategorier af arbejdstagere bør betragtes som dårligt stillede …

3.   Yderligere omkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere

3.1.   Vedrører støtten ansættelse af individuelle handicappede arbejdstagere og tilknyttede udgifter?

Ja

Nej

I bekræftende fald skal det påvises, at betingelserne i artikel 6, stk. 2, er opfyldt: …

3.2.   Vedrører hjælpen beskyttet beskæftigelse?

Ja

Nej

I bekræftende fald skal det påvises, at støtten ikke overstiger udgifterne til ombygning, installering eller udvidelse af den pågældende virksomhed eller administrations- og transportudgifterne i forbindelse med beskæftigelse af handicappede arbejdstagere: …

4.   Kumulering

4.1.   Finder de støttelofter, der er fastsat i artikel 4, 5 og 6, anvendelse, uanset om projektet finansieres udelukkende over statsmidler eller finansieres delvis ved EFTA-staternes deltagelse i EU-programmer?

Ja

Nej

4.2.   Kan den anmeldte støtte til skabelse af nye job kumuleres med anden statsstøtte som defineret i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, eller med anden støtte i forbindelse med de samme lønomkostninger som følge af EFTA-staters deltagelse i EU-programmer?

Ja

Nej

Hvis ja, kan kumuleringen så medføre, at den støtteintensitet, der er fastsat i artikel 4, stk. 2 og 3, overskrides (eksklusive støtte til handicappede og dårligt stillede arbejdstagere)?

Ja

Nej

4.3.   Kan den anmeldte støtte til jobskabelse i henhold til artikel 4 i denne forordning kumuleres med anden statsstøtte som defineret i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, i forbindelse med omkostninger til investeringer, hvormed jobskabelsen er forbundet, og som endnu ikke er gennemført på tidspunktet for jobskabelsen, eller som er gennemført i de forudgående tre år forud for jobskabelsen?

Ja

Nej

Hvis ja, kan den kumulerede støtte så medføre, at støtteintensiteten overstiger det relevante loft for regional investeringsstøtte som fastsat i retningslinjerne for regional investeringsstøtte og i det regionalstøttekort, Tilsynsmyndigheden har godkendt for hver EFTA-stat eller loftet for fritagelsesforordning (EF) nr. 70/2001, som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni (29)?

Ja

Nej

4.4.   Kan støtten til ansættelse af dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere i medfør af forordningens artikel 5 og 6 kumuleres med støtte og/eller midler som følge af EFTA-staters deltagelse i EU-programmer til jobskabelse i medfør af forordningens artikel 4 i forbindelse med de samme lønomkostninger?

Ja

Nej

Hvis ja, sikres det så, at en sådan kumulering ikke medfører en bruttostøtteintensitet på over 100 % af lønomkostningerne i en hvilken som helst periode, hvor arbejdstageren eller arbejdstagerne er ansat?

4.5.   Kan støtten til ansættelse af dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere i medfør af forordningens artikel 5 og 6 kumuleres med anden statsstøtte og/eller andre midler som følge af EFTA-staters deltagelse i EU-programmer til andre formål end jobskabelse i medfør af forordningens artikel 4 i forbindelse med de samme lønomkostninger?

Ja

Nej

Hvis ja, forklar, hvilke andre formål der er tale om: …

Hvis ja, sikres det så, at en sådan kumulering ikke medfører en bruttostøtteintensitet på over 100 % af lønomkostningerne i en hvilken som helst periode, hvor arbejdstageren eller arbejdstagerne er ansat?

Ja

Nej

5.   Supplerende oplysninger

Anfør alle andre oplysninger, der vurderes at være relevante for evalueringen af de(n) pågældende foranstaltning(er), der er omfattet af forordning (EF) nr. 2204/2002, som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 83/2003 af 20. juni 2003 (30).

DEL III.4

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA FOR REGIONALSTØTTE

Dette supplerende informationsskema skal anvendes ved anmeldelse af alle støtteordninger eller al individuel støtte, der omfattet af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte  (31) .

Det kan dog ikke anvendes til anmeldelse af nye regionale støttekort. Individuel støtte eller ordninger, der falder ind under fritagelsesforordningerne, såvel for små og mellemstore virksomheder  (32) som for beskæftigelse, er naturligvis fritaget fra anmeldelsespligten  (33) . EFTA-staterne bør derfor oplyse helt præcist, hvad anmeldelsen gælder. I de særlige tilfælde, hvor anmeldelsen gælder såvel støtte til større virksomheder som til små og mellemstore virksomheder, har EFTA-staterne mulighed for kun at anmode om godkendelse af den første gruppe.

Som nævnt i retningslinjerne er regionalstøtte en særlig form for støtte, da den er forbeholdt visse områder. Formålet med støtten er at fremme udviklingen i ugunstigt stillede områder ved at understøtte investeringer og jobskabelse inden for rammerne af en holdbar udvikling.

Uforenelighedsprincippet i EØS-aftalen kan kun fraviges for regionalstøtte, hvis de konkurrencefordrejninger, den medfører, opvejes af fordelene i form af udvikling.

1.   Type ordning eller individuel støtte

Ordningen eller den individuelle støtte vedrører:

Initialinvestering

Støtten beregnes som en procentdel af investeringens værdi

Støtten beregnes som en procentdel af lønomkostningerne til den nyansatte

Driftsstøtte

Begge

1.4.   Støtten tildeles:

Automatisk, hvis ordningens betingelser er opfyldt

Efter et skøn foretaget af myndighederne

Hvis støtten tildeles fra sag til sag, gives en kort beskrivelse af de anvendte kriterier, og der vedlægges kopi af de administrative bestemmelser for tildelingsvilkårene:

1.5.   Overholder støtten regionalstøttekortets støttelofter på tidspunktet for tildelingen - herunder støttelofter som følge af de artikel 88-foranstaltninger, der skal træffes i tilknytning til de multisektorale rammebestemmelser (34)?

Ja

Nej

Henvises der i ordningen til gældende regionalstøttekort?

Ja

Nej

Hvis ja, gives nærmere oplysninger herom: …

2.   Støtte til initialinvesteringer (35)

2.1.   Omfatter ordningen investering i fast kapital eller jobskabelse i forbindelse med:

Etablering af en ny virksomhed?

Udvidelse af en eksisterende virksomhed?

Iværksættelse af en aktivitet, der indebærer en fundamental ændring af en eksisterende virksomheds produkt eller produktionsmetode (gennem rationalisering, diversificering eller modernisering)?

Overtagelse af en lukket virksomhed eller en virksomhed, der ellers ville være blevet lukket?

2.2.   Omfatter støtten en bestemmelse om, at støttemodtageren skal bidrage med mindst 25 % af den samlede investering, og at der ikke vil blive ydet støtte til dette beløb?

Ja

Nej

2.3.   Medfører støtten, at der skal indsendes en ansøgning om støtte, inden projekterne kan påbegyndes?

Ja

Nej

Hvis ikke alle punkterne ovenfor er opfyldt, forklares hvorfor og hvordan de nødvendige forudsætninger tænkes opfyldt:

Udtrykkes støtte under ordningen i støtteintensitet i forhold til standardreferenceomkostninger?

Ja

Nej

Beskattes støtten?

Ja

Nej

Hvor høje er bruttostøtteintensiteterne?

Efter hvilke parametre beregnes støtteintensiteterne?

Tilskud:

Gældende afskrivningsregler? …

Nedsat selskabsskatteprocent: …

Lån til nedsat rente og rentetilskud:

maksimalt rentetilskud i beløb: …

lånets maksimale løbetid: …

maksimal låneandel (36): …

lånets maksimale afdragsfrie periode: …

For lån til nedsat rente angives mindsterenten: …

I tilfælde af statslån:

Er der stillet almindelig sikkerhed? …

Hvad er den forventede misligholdelsesgrad? …

Øges referencesatsen ved særlige risici? …

Garantiordninger:

Angiv garantiberettigede former for lån og gebyrer (jf. det foregående punkt):

Hvad er den forventede misligholdelsesgrad? …

Angiv oplysninger, som giver mulighed for at beregne støtteintensiteten af garantier, herunder løbetid, andel og beløb:

2.5.   Er erstatningsinvesteringer udelukket fra ordningen (37)?

Ja

Nej

Hvis ikke udfyldes afsnittet om driftsstøtte.

2.6.   Er bistand til kriseramte virksomheder (38) og/eller sanering af kriseramte virksomheder udelukket fra ordningen?

Ja

Nej

Hvis ikke, vil investeringsstøtte til en større virksomhed i løbet af saneringsperioden i så fald blive anmeldt individuelt?

Ja

Nej

Omfatter de støtteberettigede udgifter under ordningen:

Materielle investeringer:

Fastsættes investeringsværdien som en procentdel på grundlag af (39):

Jord?

Bygninger

Anlæg/maskiner (udstyr)

Giv en kort beskrivelse (40):

Hvis det drejer sig om opkøb af et foretagende af den type, som investeringsstøtten er beregnet til, findes der nogen garanti for, at foretagendet ikke tilhører en kriseramt virksomhed?

Ja

Nej

Er der tilstrækkelig garanti for, at tidligere tildelt støtte til erhvervelse af aktiver er taget i betragtning/fradraget som omhandlet i punkt 4.5 i retningslinjerne for regionalstøtte forud for opkøbet?

Ja

Nej

Er der tilstrækkelige garantier for, at transaktionerne finder sted på markedsvilkår?

Ja

Nej

Hvis et af foregående tre spørgsmål er besvaret negativt, forklares, hvordan de nødvendige betingelser tænkes opfyldt:

Immaterielle investeringer:

Fastsættes investeringsværdien på grundlag af udgifter til teknologioverførsel i form af erhvervelse af:

Patenter?

Produktionslicenser eller patenteret knowhow

Ikke patenteret knowhow

Giv en kort beskrivelse (41):

Er støtte under ordningen betinget af, at støtteberettigede udgifter til immaterielle investeringer ikke må overstige 25 % af standardberegningsgrundlaget for store virksomheder?

Ja

Nej

Hvis ikke, bedes det forklaret, hvordan myndighederne påtænker at efterkomme dette krav: …

Omfatter ordningen - for større virksomheders vedkommende - garantier for, at støtteberettigede aktiver:

Udelukkende anvendes i den støttemodtagende virksomhed?

Er afskrivningsberettigede aktiver?

Er erhvervet fra tredjemand på markedsvilkår?

Hvis en af nævnte betingelser ikke udtrykkeligt fremgår af støtteordningen, forklares årsagerne hertil, og hvordan det tænkes sikret, at de immaterielle aktiver, hvortil der kan ydes støtte, forbliver i den støtteberettigede region og ikke overføres til andre regioner:

Hvordan sikres det, at støtte til initialinvesteringer (både materielle og immaterielle investeringer) gøres betinget af, at investeringen opretholdes i mindst fem år?

2.8.   Er der sikkerhed for, at kumuleringsreglerne overholdes i tilfælde, hvor støtten til initialinvesteringer er knyttet til støtte til beskæftigelse?

Jobskabelsesstøtte forbundet med initialinvesteringer

2.9.1.   Giver foranstaltningen sikkerhed for, at jobskabelsesstøtten er forbundet med gennemførelsen af en initialinvestering?

Ja

Nej

Giver foranstaltningen sikkerhed for, at jobskabelsen sker inden tre år efter, at investeringen er gennemført?

Ja

Nej

Hvis et af foregående spørgsmål er besvaret negativt, forklares, hvordan kravene tænkes efterkommet:

Hvis investeringen ikke er forbundet med oprettelse af en ny virksomhed, forklares referenceperioden for beregningen af antal nyoprettede job:

2.9.2.   Giver foranstaltningen sikkerhed for, at jobskabelsen fører til en nettoforøgelse af antallet af stillinger i en virksomhed i forhold til gennemsnittet i en referenceperiode?

Ja

Nej

Giver foranstaltningen sikkerhed for, at antallet af nedlagte stillinger i referenceperioden trækkes fra ved opgørelsen af antallet af nye stillinger i samme periode (42)?

Ja

Nej

Hvis et af foregående punkter er besvaret negativt, forklares, hvordan kravene tænkes efterkommet:

2.9.3.   Beregnes støtten på grundlag af:

En procentdel af lønomkostningerne pr. oprettet stilling?

Et fast beløb pr. oprettet stilling?

Andet (f.eks. en progressiv sats for hver oprettet stilling). Angiv nærmere: …

Forklar, efter hvilke parametre støtteintensiteten beregnes:

2.9.4.   Giver foranstaltningen sikkerhed for, at de nyoprettede job bevares i mindst fem år?

3.   Driftsstøtte

3.1.   Hvori består den direkte forbindelse mellem tildelingen af driftsstøtte og dennes bidrag til den regionale udvikling?

3.2.   Hvilke strukturproblemer skal driftsstøtten rette op på?

3.3.   Hvordan sikres det, at støttens karakter og omfang står i forhold til de ulemper, den skal opveje?

3.4.   Hvordan sikres det, at støtten er både degressiv og tidsmæssigt begrænset?

4.   Specifikke spørgsmål vedrørende regioner i den yderste periferi eller tyndtbefolkede regioner

Hvis støtten ikke er degressiv og ikke skal være tidsmæssigt begrænset, angives, om følgende betingelser er opfyldt:

4.1.1.   Er støtten til fordel for tyndtbefolkede regioner eller regioner i den yderste periferi?

Ja

Nej

4.1.2.   Skal støtten kompensere for en del af meromkostningerne til transport?

Ja

Nej

Disse meromkostninger påvises, og metoden til beregning af beløbet angives (43):

Angiv maksimalt støttebeløb (på grundlag af støtte pr. tilbagelagt km eller på grundlag af støtte pr. tilbagelagt km og støtte pr. vægtenhed), og hvor stor en procentdel af meromkostningerne der dækkes af støtten

5.   Ordningens anvendelsesområde

5.1.   Finder ordningen anvendelse på transportsektoren?

Ja

Nej

Hvis ja, indeholder ordningen i så fald en bestemmelse om, at transportmateriel er udelukket fra støtteberettigede investeringsudgifter (44)?

Ja

Nej

6.   Overholdelse af sektorspecifikke og multisektorale rammebestemmelser

6.1.   Indeholder ordningen specifikke bestemmelser, såsom forbud mod støtte til stålsektoren (45) og/eller kunstfiberindustrien (46)?

Ja

Nej

6.2.   For støtte tildelt efter den 1. januar 2003: Overholder ordningen den individuelle anmeldelsespligt, der følger af punkt 26A.3, stk. 1, i de multisektorale rammebestemmelser fra 2002 (47)?

Ja

Nej

6.3.   For støtte tildelt før den 1. januar 2004: Indeholder ordningen en bestemmelse om, at støtte til større investeringsprojekter anmeldes enkeltvis?

Ja

Nej

Hvis et af disse spørgsmål er besvaret negativt, forklares hvordan de nødvendige betingelser tænkes opfyldt:

7.   Supplerende oplysninger

Anfør alle andre oplysninger, der vurderes at være relevante for evalueringen af de(n) pågældende foranstaltning(er) under Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte.

DEL III.5

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA VEDRØRENDE STØTTE UNDER DE MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER (48)

Dette supplerende informationsskema skal anvendes til anmeldelse af alle statsstøtteforanstaltninger, der er omfattet af de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter  (49) .

1.   Supplerende oplysninger om støttemodtagerne

Strukturen af den eller de virksomheder, der investerer i projektet:

1.1.1.   Støttemodtagerens identitet

1.1.2.   Hvis støttemodtageren har en anden juridisk identitet end den eller de virksomheder, som finansierer projektet eller drager nytte af støtten, beskrives forskellene.

1.1.3.   Anfør støttemodtagerens moderkoncern. Beskriv koncernens struktur og de enkelte moderselskabers ejerforhold.

For den eller de virksomheder, der investerer i projektet, afgives følgende oplysninger for de seneste tre regnskabsår:

1.2.1.   Omsætningen på verdensplan, i EØS og i den pågældende EFTA-stat: …

1.2.2.   Overskud efter skat og likviditetsregnskab (for hele koncernen): …

1.2.3.   Beskæftigelsen på verdensplan, i EØS og i den pågældende EFTA-stat: …

1.2.4.   Fordeling af salget på forskellige markeder i den pågældende EFTA-stat, i resten af EØS og uden for EØS: …

1.2.5.   Reviderede regnskaber og årsberetninger for de sidste tre år: …

Hvis investeringen foretages i et eksisterende industrianlæg, anføres følgende oplysninger om selskabet for de seneste tre regnskabsår:

1.3.1.   Samlet omsætning: …

1.3.2.   Overskud efter skat og likviditetsregnskab: …

1.3.3.   Beskæftigelse: …

1.3.4.   Fordeling af salget på forskellige markeder i den pågældende EFTA-stat, i resten af EØS og uden for EØS: …

2.   Støtte

For hver foranstaltning gives oplysninger om:

Beløb

2.1.1.   Støttens nominelle omfang og dens brutto- og nettostøtteækvivalent: …

2.1.2.   Er støtteforanstaltningen underlagt selskabsbeskatning (eller anden direkte beskatning)? Hvis den kun beskattes delvis, angives i hvilket omfang? …

2.1.3.   Angiv en fuldstændig tidsplan for udbetaling af den planlagte støtte. For den planlagte offentlige støtte som helhed oplyses følgende:

Karakteristika:

2.2.1.   Er nogle af støtteforanstaltningerne i den samlede pakke endnu ikke fastlagt?

Ja

Nej

Hvis ja, angiv nærmere: …

2.2.2.   Hvilke af ovennævnte foranstaltninger skal ikke betragtes som statsstøtte, og hvorfor?

Finansiering fra andre EU-instrumenter (EIB, EKSF-instrumenter, Socialfonden, Regionalfonden m.fl.):

2.3.1.   Skal nogle af ovennævnte foranstaltninger delfinansieres med midler fra EU-programmer? Forklar venligst nærmere.

2.3.2.   Er der planer om at søge om supplerende støtte til samme projekt fra nogen anden europæisk eller international finansieringsinstitution?

Ja

Nej

I bekræftende fald oplyses beløb? …

3.   Projekter, hvortil der ydes støtte

3.1.   Projektets varighed: (angiv, på hvilket tidspunkt den nye produktion påtænktes indledt, og i hvilket år man kan nå op på fuld produktion): …

Beskrivelse af projektet:

3.2.1.   Angiv projekttype, og om der er tale om et nyt anlæg, en kapacitetsudvidelse eller andet:

3.2.2.   Giv en kort beskrivelse af projektet:

Opdeling af projektomkostningerne:

3.3.1.   Angiv de samlede omkostninger til den kapital, der skal investeres og afskrives i projektets løbetid:

3.3.2.   Foretag en detaljeret opdeling af kapitaludgifter og andre udgifter i forbindelse med investeringsprojektet.

3.4.   Finansiering af de samlede projektomkostninger:

4.   Produkt- og markedskarakteristika

Beskrivelse af det (de) produkt(er), som projektet vedrører:

4.1.1.   Angiv, hvilke produkter der, når investeringen er afsluttet, vil blive fremstillet på det anlæg, der er ydet støtte til, og hvilke (del)sektorer de hører ind under (angiv PRODCOM-kode eller CPA-kode for projekter i servicesektoren):

4.1.2.   Hvilke produkter vil det eller de nye produkter erstatte? Hvis de produkter, det (de) erstatter, ikke fremstilles samme sted, angives, hvor de for øjeblikket fremstilles.

4.1.3.   Hvilke andre produkter kan fremstilles med de nye anlæg uden ekstra omkostninger eller med begrænsede ekstra omkostninger?

Kapacitet:

4.2.1.   Hvordan vil projektet påvirke støttemodtagerens samlede rentable kapacitet inden for EØS (også på koncernniveau) for hvert af de berørte produkter (i årlige enheder året før projektets startår og ved projektets afslutning)?

4.2.2.   Angiv et skøn over alle EØS-producenters samlede kapacitet for hvert af de berørte produkter.

Markedsoplysninger:

4.3.1.   Oplysninger om det skønnede forbrug af det eller de berørte produkter for hvert af de sidste seks regnskabsår. Prognosen bedes illustreret med statistikker udarbejdet af andre kilder, hvis der foreligger sådanne statistikker.

4.3.2.   En prognose over udviklingen i det skønnede forbrug af det eller de berørte produkter for de kommende tre regnskabsår. Prognosen bedes illustreret med statistikker udarbejdet af andre kilder, hvis der foreligger sådanne statistikker.

4.3.3.   Er det relevante marked vigende og hvorfor?

4.3.4.   Et skøn over den markedsandel (i værdi), som støttemodtageren eller den koncern, støttemodtageren tilhører, tegner sig for året før projektets startår og ved projektets afslutning.

5.   Supplerende oplysninger

Anfør alle andre oplysninger, der vurderes at være relevante for evalueringen af de(n) pågældende foranstaltning(er), der er omfattet af de multisektorale rammebestemmelser.

DEL III.6.a

SUPPLERENDE INFORMATIONSKEMA FOR STATSSTØTTE TIL FORSKNING OG UDVIKLING

Dette supplerende informationsskema anvendes ved anmeldelse af individuel støtte omfattet af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling  (50) . Det skal også anvendes ved støtteordninger for forsknings- og udviklingsstøtte til SMV, som ikke falder ind under gruppefritagelsesforordningen for SMV  (51) .

1.   Forskningsstadium

Hvilke forsknings- og udviklingsstadier støttes?

1.1.   Gennemførlighedsundersøgelser:  Ja  Nej

Hvis ja, angives det forskningsstadium, undersøgelsen gælder:

Grundforskning

Industriel forskning

Udvikling inden den kommercielle udnyttelsesfase

Hvis ja, angives eksempler på repræsentative projekter: …

1.2.   Grundforskning:  Ja  Nej

Hvis ja, angives eksempler på repræsentative projekter: …

1.3.   Industriel forskning:  Ja  Nej

Hvis ja, angives eksempler på repræsentative projekter: …

1.4.   Udvikling inden den kommercielle udnyttelsesfase:  Ja  Nej

Hvis ja, angives eksempler på repræsentative projekter: …

1.5.   Patentansøgninger og patentforlængelser fra SMV’s side:  Ja  Nej

Hvis ja, angives det pågældende forskningsstadium:

Grundforskning

Industriel forskning

Udvikling inden den kommercielle udnyttelsesfase

2.   Yderligere oplysninger om støttemodtager

2.1.   Højere læreanstalter eller forskningsinstitutioner?

Ja

Nej

Hvis ja, angives et anslået antal: …

Hvis ja, præciseres det, om også andre virksomheder modtager støtte:  Ja  Nej

Drejer det sig om offentlige højere læreanstalter eller forskningsinstitutioner?

Ja

Nej

2.2.   Andet (præciseres): …

3.   Kooperativ forskning

For at sætte Tilsynsmyndigheden i stand til at efterprøve bidragene fra offentlige forskningsinstitutioner til et F&U-projekt angives følgende oplysninger:

3.1.   Medfører projekterne, at offentlige forskningsorganer (uden gevinst for øje) eller højere læreanstalter udfører forskning på virksomheders regning eller i samarbejde med sådanne?

Ja

Nej

Hvis ja, præciseres om:

de offentlige forskningsorganer (uden gevinst for øje) eller højere læreanstalter for deres tjenesteydelser opnår et vederlag, der svarer til markedsprisen?

Ja

Nej

eller

virksomhederne afholder projektets samlede omkostninger?

Ja

Nej

eller

når resultaterne, som ikke kan give anledning til royalties for intellektuel ejendomsret, i vidt omfang kan udbredes til anden side, præciseres det, om alle eventuelle royalties for den intellektuelle ejendomsret udbetales til offentlige almennyttige organer?

Ja

Nej

eller

de offentlige almennyttige organer af de industrielle samarbejdspartnere modtager en kompensation, der svarer til markedsprisen for de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er en følge af forskningsprojektet, og som disse industrielle samarbejdspartnere har retten til, og for de resultater, som ikke kan give anledning til intellektuel ejendomsret, men i vidt omfang kan udbredes til anden side?

Ja

Nej

3.2.   Gennemføres projekterne i samarbejde med flere virksomheder?

Ja

Nej

Hvis ja, på hvilke samarbejdsvilkår? …

4.   Statens erhvervelse af forskning

4.1.   Indebærer projekterne, at de offentlige myndigheder bestiller forsknings- og udviklingsarbejde hos virksomhederne?

Ja

Nej

Hvis ja, omfatter ordningen i så fald en udbudsordning?  Ja  Nej

4.2.   Indebærer projekterne, at de offentlige myndigheder køber resultaterne af virksomhedernes forsknings- og udviklingsarbejder?

Ja

Nej

Hvis ja, omfatter ordningen i så fald en udbudsordning?  Ja  Nej

5.   Støttetype

Støtte i tilknytning til en forsknings- og udviklingskontrakt, der indgås med industrivirksomheder (præciseres): …

Forskud, som skal tilbagebetales, hvis projektet lykkes (præciser beløb og tilbagebetalingsvilkår, navnlig kriterierne for vurderingen af et projekts vellykkethed) …

Andet (angives nærmere): …

6.   Tilskudsberettigede udgifter

Udgifter til personale, der udelukkende beskæftiges i forbindelse med forskningsaktiviteten …

Udgifter til varigt materiel, der permanent anvendes til forskningsaktiviteten (udstyr og instrumenter): …

Jord og bygninger, der udelukkende og permanent anvendes til forskningsaktiviteten (undtagen i tilfælde af salg): …

Omkostninger i forbindelse med konsulentbistand og tilsvarende tjenesteydelser, som udelukkende vedrører forskningsaktiviteterne, herunder indkøbt forskning, teknisk indsigt, patenter osv: …

Yderligere generalomkostninger, der opstår som direkte følge af forskningsaktiviteterne.

Præcisér eventuelt omkostningsfordelingen på de forskellige støttede og ustøttede forsknings- og udviklingsaktiviteter:

Præcisér budgettets fordeling mellem virksomheder, forskningscentre, universiteter:

Andre driftsudgifter (udgifter til materialer, leverancer og lignende produkter, der er direkte knyttet til forskningsaktiviteten).

7.   Støtteintensitet

7.1.   Støttens bruttostøtteintensitet:

Planlægningsfase eller feasibility-undersøgelser: …

Grundforskning: …

Industriel forskning: …

Udvikling inden den kommercielle udnyttelsesfase: …

7.2.   For støtte til erhvervelse og/eller opretholdelse af patenter for SMV præciseres den forskningsaktivitet, der danner grundlag for patentet: …

Angiv påtænkte støtteintensiteter: …

7.3.   Omfatter en og samme forsknings- og udviklingsaktivitet flere forskningsstadier?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke? …

Angiv den anvendte støtteintensitet: …

7.4.   Eventuelle forhøjelser

Hvis støtten tildeles SMV, angives den eventuelle forhøjelse: …

Vedrører forskningsprojekterne virkeliggørelsen af målene i et særligt projekt eller program, der er udarbejdet som led i det gældende EF-rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling?

Ja

Nej

Hvis ja, angives den eventuelle forhøjelse: …

Angiv også den præcise betegnelse for det særlige projekt eller program, der er udarbejdet som led i det gældende EF-rammeprogram for forskning og udvikling, om muligt med udbudsreferencen (»call identifier«, se netstedet for CORDIS, www.cordis.lu).

Omfatter det projekt, der indgår i et særligt projekt eller program, der er udarbejdet som led i det gældende EF-rammeprogram for forskning og udvikling, et grænseoverskridende samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsorganer eller mellem mindst to uafhængige partnere fra to medlemsstater, og følges projektet op af en bred offentliggørelse af resultaterne?

Ja

Nej

Hvis ja, angives den eventuelle forhøjelse: …

Er de støttede forsknings- og udviklingsaktiviteter placeret i støtteberettigede områder efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) eller c), på tidspunktet for støttetildelingen?

Ja

Nej

Angiv den eventuelle forhøjelse: …

Hvis forskningsprojekterne ikke vedrører virkeliggørelsen af målene i et særligt projekt eller program, der er udarbejdet som led i det gældende EF-rammeprogram for forskning og udvikling, præciseres, om mindst en af følgende betingelser er opfyldt:

projektet vedrører et reelt grænseoverskridende samarbejde, hvori mindst to uafhængige partnere fra to medlemsstater deltager, især som led i samordningen af de nationale politikker for forskning og teknologisk udvikling

Ja

Nej

projektet vedrører et reelt samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsorganer som led i samordningen af de nationale politikker for forskning og teknologisk udvikling

Ja

Nej

projektet følges op af en bred offentliggørelse af resultaterne, af udstedelse af patentlicenser eller ethvert andet hensigtsmæssigt middel på samme betingelser som dem, der er fastsat for formidling af resultaterne af Fællesskabets aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling

Ja

Nej

Hvis mindst en af ovennævnte betingelser er opfyldt, angives den eventuelle forhøjelse: …

7.5.   Ved kumulering af forhøjelser og støtteintensiteter angives maksimale støtteintensitet for hvert enkelt forskningsstadium: …

8.   Støttens tilskyndelsesvirkning

8.1.   Angiv de nødvendige elementer for vurderingen af tilskyndelsesvirkningen af støtten til større virksomheder

8.2.   Omfatter ordningen en bestemmelse om, at de årlige rapporter om gennemførelsen af støtten skal påvise tilskyndelsesvirkningen for hver enkel støttetildeling under ordningen til større virksomheder?

Ja

Nej

9.   Multinationale aspekter

9.1.   Omfatter projekterne (ordningen/programmet) multinationale aspekter?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke? …

9.2.   Indebærer forsknings- og udviklingsprojekterne et samarbejde med partnere fra andre lande?

Ja

Nej

I bekræftende fald bedes angivet

a)

hvilke andre EØS-stater: …

b)

hvilke andre tredjelande: …

c)

hvilke virksomheder fra andre lande: …

9.3.   Fordelingen af de samlede omkostninger mellem de forskellige partnere: …

10.   Adgang til resultaterne

Hvem tilhører resultaterne af den pågældende forskning og udvikling?

10.1.   Gælder der bestemte betingelser for tildeling af patentlicenser?

10.2.   Er der fastsat bestemmelser for almindelig offentliggørelse/udbredelse af kendskabet til forsknings- og udviklingsresultaterne?

Ja

Nej

10.3.   Hvilke forholdsregler er der truffet for at sikre anvendelse/senere udvikling af resultaterne: …

10.4.   Er det meningen, at resultaterne af statsfinansierede forsknings- og udviklingsarbejder stilles til rådighed for EØS-virksomheder på et ikke-diskriminerende grundlag?

Ja

Nej

11.   Oplysnings- og kontrolforanstaltninger

11.1.   Hvilke oplysnings- og kontrolforanstaltninger er der truffet for at sikre, at de støttede projekter er i overensstemmelse med de relevante lovforskrifter:

11.2.   Hvilke foranstaltninger er der truffet for at oplyse Tilsynsmyndigheden om ordningens gennemførelse?

11.3.   Andre nyttige oplysninger, herunder et skøn over hvor mange job, der skabes eller opretholdes:

12.   Andet

Angiv alle andre oplysninger, som måtte anses for nødvendige for vurderingen af den/de pågældende ordninger i forhold til Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling.

DEL III.6.b

SUPPLERENDE INFORMATIONSKEMA STATSSTØTTE TIL FORSKNING OG UDVIKLING: INDIVIDUEL STØTTE

Dette supplerende informationsskema anvendes ved anmeldelse af individuel støtte omfattet af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling  (52) . Det skal også anvendes ved støtteordninger for forsknings- og udviklingsstøtte til SMV, som ikke falder ind under gruppefritagelsesforordningen for SMV  (53) .

1.   Forskningsstadium

Hvilke forsknings- og udviklingsstadier støttes?

1.1.   Gennemførlighedsundersøgelser:  Ja  Nej

Hvis ja, angives det forskningsstadium, undersøgelsen gælder:

Grundforskning

Industriel forskning

Udvikling inden den kommercielle udnyttelsesfase

Hvis ja, angives eksempler på repræsentative projekter: …

1.2.   Grundforskning:  Ja  Nej

Hvis ja, angives eksempler på repræsentative projekter: …

1.3.   Industriel forskning:  Ja  Nej

Hvis ja, angives eksempler på repræsentative projekter: …

1.4.   Udvikling inden den kommercielle udnyttelsesfase:  Ja  Nej

Hvis ja, angives eksempler på repræsentative projekter: …

1.5.   Patentansøgninger og -fornyelser fra SMV’s side:  Ja  Nej

Hvis ja, angives det pågældende forskningsstadium:

Grundforskning

Industriel forskning

Udvikling inden den kommercielle udnyttelsesfase

2.   Yderligere oplysninger om støttemodtager

2.1.   Højere læreanstalter eller forskningsinstitutioner?

Ja

Nej

Hvis ja, angives et anslået antal: …

Hvis ja, præciseres om også andre virksomheder modtager støtte:  Ja  Nej

Drejer det sig om offentlige højere læreanstalter eller forskningsinstitutioner?

Ja

Nej

2.2.   Andet (præciseres): …

3.   Kooperativ forskning

For at sætte Tilsynsmyndigheden i stand til at efterprøve bidragene fra offentlige forskningsinstitutioner til et F&U-projekt angives følgende oplysninger:

3.1.   Medfører projekterne, at offentlige forskningsorganer (uden gevinst for øje) eller højere læreanstalter udfører forskning på virksomheders regning eller i samarbejde med sådanne?

Ja

Nej

Hvis ja, præciseres om:

de offentlige forskningsorganer (uden gevinst for øje) eller højere læreanstalter for deres tjenesteydelser opnår et vederlag, der svarer til markedsprisen?

Ja

Nej

eller

virksomhederne afholder projektets samlede omkostninger?

Ja

Nej

eller

når resultaterne, som ikke kan give anledning til royalties for intellektuel ejendomsret, i vidt omfang kan udbredes til anden side, præciseres det, om alle eventuelle royalties for den intellektuelle ejendomsret udbetales til offentlige almennyttige organer?

Ja

Nej

eller

de offentlige almennyttige organer af de industrielle samarbejdspartnere modtager en kompensation, der svarer til markedsprisen for de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er en følge af forskningsprojektet, og som disse industrielle samarbejdspartnere har retten til, og for de resultater, som ikke kan give anledning til intellektuel ejendomsret, men i vidt omfang kan udbredes til anden side?

Ja

Nej

3.2.   Gennemføres projekterne i samarbejde med flere virksomheder?

Ja

Nej

Hvis ja, på hvilke samarbejdsvilkår? …

4.   Statens erhvervelse af forskning

4.1.   Indebærer projekterne, at de offentlige myndigheder bestiller forsknings- og udviklingsarbejde hos virksomhederne?

Ja

Nej

Hvis ja, omfatter ordningen i så fald en udbudsordning?  Ja  Nej

4.2.   Indebærer projekterne, at de offentlige myndigheder køber resultaterne af virksomhedernes forsknings- og udviklingsarbejder?

Ja

Nej

Hvis ja, omfatter ordningen i så fald en udbudsordning?

Ja

Nej

5.   Støttetype

Støtte i tilknytning til en forsknings- og udviklingskontrakt, der indgås med industrivirksomheder (præciseres): …

Forskud, som skal tilbagebetales, hvis projektet lykkes (præciser beløb og tilbagebetalingsvilkår, navnlig kriterierne for vurderingen af et projekts vellykkethed): …

Andet (præciseres): …

6.   Støtteberettigede udgifter

Udgifter til personale, der udelukkende beskæftiges i forbindelse med forskningsaktiviteten: …

Udgifter til varigt materiel, der permanent anvendes til forskningsaktiviteten (udstyr og instrumenter): …

Jord og bygninger, der udelukkende og permanent anvendes til forskningsaktiviteten (undtagen i tilfælde af salg): …

Udgifter til konsulentbistand og tilsvarende tjenesteydelser, der udelukkende anvendes i forbindelse med forskningsaktiviteten, herunder forskning, teknisk viden, patenter osv., der er købt hos udenforstående: …

Yderligere generalomkostninger, der direkte påløber som følge af forskningsaktiviteterne: …

Præcisér eventuelt omkostningsfordelingen på de forskellige støttede og ustøttede forsknings- og udviklingsaktiviteter:

Præcisér budgettets fordeling mellem virksomheder, forskningscentre, universiteter:

7.   Støtteintensitet

7.1.   Støttens bruttostøtteintensitet

Planlægningsfase eller feasibility-undersøgelser: …

Grundforskning: …

Industriel forskning: …

Udvikling inden den kommercielle udnyttelsesfase: …

7.2.   For støtte til erhvervelse og/eller opretholdelse af patenter for SMV præciseres den forskningsaktivitet, der danner grundlag for patentet: …

Angiv påtænkte støtteintensiteter: …

7.3.   Omfatter en og samme forsknings- og udviklingsaktivitet flere forskningsstadier?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke? …

Angiv den anvendte støtteintensitet: …

7.4.   Eventuelle forhøjelser

Hvis støtten tildeles SMV, angives den eventuelle forhøjelse: …

Vedrører forskningsprojekterne virkeliggørelsen af målene i et særligt projekt eller program, der er udarbejdet som led i det gældende EF-rammeprogram for forskning og udvikling?

Ja

Nej

Hvis ja, angives den eventuelle forhøjelse: …

Angiv også den præcise betegnelse for det særlige projekt eller program, der er udarbejdet som led i det gældende EF-rammeprogram for forskning og udvikling, om muligt med udbudsreferencen (»call identifier«, se netstedet for CORDIS, www.cordis.lu).

Omfatter det projekt, der indgår i et særligt projekt eller program, der er udarbejdet som led i det gældende EF-rammeprogram for forskning og udvikling, et grænseoverskridende samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsorganer eller mellem mindst to uafhængige partnere fra to medlemsstater, og følges projektet op af en bred offentliggørelse af resultaterne?

Ja

Nej

Hvis ja, angives den eventuelle forhøjelse: …

Er de støttede forsknings- og udviklingsaktiviteter placeret i støtteberettigede områder efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) eller c), på tidspunktet for støttetildelingen?

61(3)(a)

61(3)(c)

Angiv den eventuelle forhøjelse: …

Hvis forskningsprojekterne ikke vedrører virkeliggørelsen af målene i et særligt projekt eller program, der er udarbejdet som led i det gældende EF-rammeprogram for forskning og udvikling, præciseres, om mindst en af følgende betingelser er opfyldt:

projektet vedrører et reelt grænseoverskridende samarbejde, hvori mindst to uafhængige partnere fra to medlemsstater deltager, især som led i samordningen af de nationale politikker for forskning og teknologisk udvikling

Ja

Nej

projektet vedrører et reelt samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsorganer som led i samordningen af de nationale politikker for forskning og teknologisk udvikling

Ja

Nej

projektet følges op af en bred offentliggørelse af resultaterne, af udstedelse af patentlicenser eller ethvert andet hensigtsmæssigt middel på samme betingelser som dem, der er fastsat for formidling af resultaterne af Fællesskabets aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling

Ja

Nej

Hvis mindst en af ovennævnte betingelser er opfyldt, angives den eventuelle forhøjelse: …

Ved kumulering af forhøjelser og støtteintensiteter angives maksimale støtteintensitet for hvert enkelt forskningsstadium: …

8.   Støttens tilskyndelsesvirkning

8.1.   Hvilken kvantitativ udvikling undergår udgifterne til forskning og udvikling?

8.2.   Tildeles støtten til forsknings- og udviklingsaktiviteter ud over modtagerens/modtagernes sædvanlige aktiviteter?

Ja

Nej

8.3.   Skabes der videnskabelige og/eller teknologiske aktiviteter i tilknytning til forsknings- og udviklingsaktiviteterne?

Ja

Nej

8.4.   Hvilken udvikling sker der med antallet af personer, der beskæftiger sig med forskning og udvikling?

8.5.   Bliver der skabt job i tilknytning til forsknings- og udviklingsaktiviteterne?

Ja

Nej

Hvis ja, angives et anslået antal job: …

8.6.   Bliver der opretholdt job i tilknytning til forsknings- og udviklingsaktiviteterne?

Ja

Nej

8.7.   Hvor stor er virksomhedens omsætning? …

8.8.   Er der yderligere omkostninger forbundet med et grænseoverskridende samarbejde?

Ja

Nej

8.9.   Hvilke foranstaltninger er der truffet med hensyn til hel eller delvis udnyttelse af forskningsresultaterne?

8.10.   Er der truffet foranstaltninger for at inddrage SMV?

Ja

Nej

I bekræftende fald hvilke? …

8.11.   Støttens andre tilskyndende elementer, f.eks. kommerciel og teknologisk risiko: …

8.12.   For projekter, der stammer fra store virksomheder, som gennemfører forskning i nær tilknytning til det kommercielle udnyttelsesstadium, præciseres, hvordan det søges sikret, at støtten har en forsknings- og udviklingstilskyndende virkning:

8.13.   Det påvises, at støtteanmodningen blev indgivet inden forsknings- og udviklingsaktiviteternes påbegyndelse:

9.   Multinationale aspekter

9.1.   Omfatter projekterne (ordningen/programmet) multinationale aspekter?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke: …

9.2.   Indebærer forsknings- og udviklingsprojekterne et samarbejde med partnere fra andre lande?

Ja

Nej

I bekræftende fald angives

a)

hvilke andre medlemsstater? …

b)

hvilke andre tredjelande? …

c)

hvilke andre virksomheder fra andre lande? …

9.3.   Fordelingen af de samlede omkostninger mellem de forskellige partnere: …

10.   Adgang til resultaterne

10.1.   Hvem tilhører resultaterne af den pågældende forskning og udvikling?

10.2.   Gælder der bestemte betingelser for tildeling af patentlicenser?

10.3.   Er der fastsat bestemmelser for almindelig offentliggørelse/udbredelse af kendskabet til forsknings- og udviklingsresultaterne?

Ja

Nej

10.4.   Hvilke forholdsregler er der truffet for at sikre anvendelse/senere udvikling af resultaterne? …

10.5.   Er det meningen, at resultaterne af statsfinansierede forsknings- og udviklingsarbejder stilles til rådighed for EØS-virksomheder på et ikke-diskriminerende grundlag?

Ja

Nej

11.   Oplysnings- og kontrolforanstaltninger

11.1.   Hvilke oplysnings- og kontrolforanstaltninger er der truffet for at sikre, at de støttede projekter er i overensstemmelse med de relevante lovforskrifter:

11.2.   Hvilke foranstaltninger er der truffet for at oplyse Tilsynsmyndigheden om ordningens gennemførelse?

Andre nyttige oplysninger, herunder et skøn over hvor mange job, der skabes eller opretholdes:

12.   Andet

Angiv alle andre oplysninger, som måtte anses for nødvendige for vurderingen af den/de pågældende ordninger i forhold til Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling.

DEL III.7.a

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA FOR REDNINGSSTØTTE TIL KRISERAMTE VIRKSOMHEDER: STØTTEORDNINGER

Dette supplerende informationsskema skal anvendes ved anmeldelse af redningsstøtteordninger omfattet af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder  (54) .

1.   Støtteberettigede virksomheder

Er ordningen begrænset til virksomheder, der opfylder mindst et af følgende kriterier for støtteberettigelse?

1.1.1.   Er ordningen begrænset til virksomheder, hvor over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder?

Ja

Nej

1.1.2.   Er der tale om selskaber med ubegrænset ansvar, hvor over halvdelen af egenkapitalen som opført i selskabets bøger er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder?

Ja

Nej

1.1.3.   Opfylder virksomhederne kriterierne i den nationale lovgivning for at være genstand for konkursbehandling?

Ja

Nej

1.2.   Er ordningen begrænset til redning af kriseramte små og mellemstore virksomheder, der opfylder EØS-definitionen på SMV?

Ja

Nej

2.   Støttens form

2.1.   Har støtte, der tildeles under ordningen, form af lånegarantier eller lån?

Ja

Nej

2.2.   Hvis ja, ydes lånet i så fald til en rentesats, der mindst svarer til de satser, der gælder for lån til sunde virksomheder, og navnlig til de referencesatser, som Tilsynsmyndigheden har fastsat?

Ja

Nej

Giv fyldestgørende oplysninger.

2.3.   Vil støtten under ordningen være knyttet til lån, som skal tilbagebetales inden for tolv måneder efter sidste udbetaling af lånet til virksomheden?

Ja

Nej

3.   Andre elementer

3.1.   Vil den støtte, der tildeles som led i ordningen, være begrundet i alvorlige sociale vanskeligheder? Begrundes nærmere.

3.2.   Vil den støtte, der tildeles som led i ordningen, ikke få alvorlige negative spillover-effekter i andre stater? Begrundes nærmere.

3.3.   Forklar, hvorfor ordningen anses for at være begrænset til det nødvendige minimum (dvs. begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre virksomhedens drift i den periode, som støtten er godkendt for. Denne periode bør ikke være længere end 6 måneder).

3.4.   Forpligter Deres lands myndigheder sig til senest seks måneder fra støttens tildeling enten at godkende en omstruktureringsplan eller en likvidationsplan eller kræve, at støttemodtageren tilbagebetaler lånet og støtten svarende til risikopræmien?

Ja

Nej

Maksimalt støttebeløb, som under ordningen kan tildeles en og samme virksomhed som led i en redningstransaktion: …

3.5.   Angiv alle relevante oplysninger om enhver anden form for støtte, der vil kunne tildeles virksomheder, der er berettiget til redningsstøtte, i samme tidsrum.

4.   Årsrapport

4.1.   Påtager myndighederne i Deres land sig at fremlægge rapporter - mindst en gang årligt - om ordningens gennemførelse og indeholdende de oplysninger, der er anført i Tilsynsmyndighedens instrukser om standardiserede rapporter?

Ja

Nej

4.2.   Forpligter myndighederne i Deres land sig til i rapporten at opstille en liste over modtagervirksomheder med angivelse af mindst følgende oplysninger:

a)

Virksomhedens navn

b)

Sektorkode, angivet med en tocifret sektorklassifikationskode i NACE (55)

c)

Antal beskæftigede

d)

Årlig omsætning og balancen

e)

Støttens størrelse

f)

Eventuelt oplysninger om omstruktureringsstøtte eller hertil svarende støtte, som virksomheden tidligere har modtaget

g)

Oplysning om, hvorvidt den støttemodtagende virksomhed blev likvideret eller var genstand for konkursbehandling m.v. i omstruktureringsperioden.

Ja

Nej

5.   Supplerende oplysninger

Anfør alle andre oplysninger, der vurderes at være relevante for evalueringen af de(n) pågældende foranstaltning(er) under Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

DEL III.7.b

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA FOR REDNINGSSTØTTE TIL KRISERAMTE VIRKSOMHEDER: INDIVIDUEL STØTTE

Dette supplerende informationsskema skal anvendes ved anmeldelse af individuel redningsstøtte omfattet af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder  (56) .

1.   Støtteberettigede virksomheder

1.1.   Er der tale om et selskab med begrænset ansvar, hvor over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder?

Ja

Nej

1.2.   Er der tale om et selskab med ubegrænset ansvar, hvor over halvdelen af egenkapitalen som opført i selskabets bøger er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder?

Ja

Nej

1.3.   Opfylder virksomheden kriterierne i den nationale lovgivning for at være genstand for konkursbehandling?

Ja

Nej

Hvis der svares ja til et eller flere af ovennævnte spørgsmål, vedlægges relevant dokumentation (seneste resultatopgørelse og balance, eller retsafgørelse om at indlede en undersøgelse af virksomheden i henhold til national selskabsret).

Hvis der svares nej til alle spørgsmål ovenfor, fremsendes dokumentation for, at den pågældende virksomhed er kriseramt og dermed berettiget til redningsstøtte.

1.4.   Hvornår blev virksomheden oprettet? …

1.5.   Hvornår påbegyndtes driften? …

1.6.   Tilhører virksomheden en større koncern?

Ja

Nej

Hvis ja, fremsendes fyldestgørende oplysninger om koncernen (organisationsplan, der viser forholdet mellem de enkelte medlemmer (kapital og stemmerettigheder)), og der vedlægges dokumentation for, at virksomhedens vanskeligheder er specifikke for virksomheden og ikke skyldes en vilkårlig omkostningsfordeling inden for koncernen, og at selskabets vanskeligheder er alt for alvorlige til, at koncernen selv kan løse dem.

1.7.   Har virksomheden (eller den koncern, den tilhører) tidligere modtaget nogen form for redningsstøtte?

Ja

Nej

Hvis ja, fremsendes fyldestgørende oplysninger (tidspunkt, beløb, reference på eventuel tidligere afgørelse truffet af Tilsynsmyndigheden osv.):

2.   Støttens form

2.1.   Har støtten form af lånegarantier eller lån? Der vedlægges kopier af relevant dokumentation.

Ja

Nej

2.2.   Hvis ja, ydes lånet i så fald til en rentesats, der mindst svarer til de satser, der gælder for lån til sunde virksomheder, og navnlig til de referencesatser, som Tilsynsmyndigheden har fastsat?

Ja

Nej

Giv fyldestgørende oplysninger.

2.3.   Er støtten knyttet til lån, som skal tilbagebetales inden for tolv måneder efter sidste udbetaling af lånet til virksomheden?

Ja

Nej

3.   Andre elementer

3.1.   Er støtten begrundet i alvorlige sociale vanskeligheder? Begrundes nærmere.

3.2.   Har støtten alvorlige negative spillover-effekter i andre stater? Begrundes nærmere.

3.3.   Forklar, hvorfor støtten anses for at være begrænset til det nødvendige minimum (dvs. begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre virksomhedens drift i den periode, som støtten er godkendt for). Dette bør ske på grundlag af en likviditetsplan for de kommende seks måneder og af en sammenligning med driftsomkostninger og finansieringsomkostninger i de seneste tolv måneder.

3.4.   Forpligter myndighederne i Deres land sig til senest seks måneder fra godkendelsen af redningsstøtten at sende Tilsynsmyndigheden en omstruktureringsplan eller en likvidationsplan eller dokumentation for, at lånet er blevet fuldstændig tilbagebetalt, og/eller at garantien er ophævet?

Ja

Nej

4.   Supplerende oplysninger

Anfør alle andre oplysninger, der vurderes at være relevante for evalueringen af de(n) pågældende foranstaltning(er) under Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

DEL III.8.a

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA FOR OMSTRUKTURERINGSSTØTTE TIL KRISERAMTE VIRKSOMHEDER: STØTTEORDNINGER

Dette supplerende informationsskema skal anvendes ved anmeldelse af omstruktureringsstøtteordninger omfattet af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder  (57) .

1.   Støtteberettigede virksomheder

Er ordningen begrænset til virksomheder, der opfylder mindst et af følgende kriterier for støtteberettigelse:

1.1.1.   Er ordningen begrænset til virksomheder, hvor over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder?

Ja

Nej

1.1.2.   Er der tale om selskaber med ubegrænset ansvar, hvor over halvdelen af egenkapitalen som opført i selskabets bøger er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder?

Ja

Nej

1.1.3.   Opfylder virksomhederne kriterierne i den nationale lovgivning for at være genstand for konkursbehandling?

Ja

Nej

1.2.   Er ordningen begrænset til omstrukturering af kriseramte små og mellemstore virksomheder, der opfylder EØS-definitionen på SMV?

Ja

Nej

2.   Genoprettelse af rentabiliteten

Der skal iværksættes en omstruktureringsplan, som sikrer, at rentabiliteten genoprettes. Den skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

2.1.   Gennemgang af de forskellige forventninger til markedet, som markedsanalysen har givet anledning til.

2.2.   Analyse af årsagerne til, at virksomheden har vanskeligheder.

2.3.   Gennemgang af virksomhedens forslag til fremtidig strategi og en redegørelse for, hvordan rentabiliteten sikres.

2.4.   Fuldstændig beskrivelse og fortegnelse over de planlagte omstruktureringsforanstaltninger og udgifterne hertil.

2.5.   Tidsplan for de forskellige foranstaltningers gennemførelse og fristen for omstruktureringsplanens endelige iværksættelse.

2.6.   Oplysninger om virksomhedens produktionskapacitet, navnlig om anvendelsen af kapaciteten, og om kapacitetsnedskæringer

2.7.   Fuld beskrivelse af finansieringsplanen for omstruktureringen:

Anvendelse af disponibel egenkapital

Salg af aktiver eller datterselskaber med henblik på at finansiere omstruktureringen

Aktionærers og tredjeparters (f.eks. kreditorers og bankers) finansielle forpligtelser

Offentlige midler og angivelse af, hvorfor de er nødvendige

2.8.   Forventede driftsresultater i de næste fem år med skøn over afkastet af egenkapitalen og med en følsomhedsanalyse på grundlag af forskellige scenarier.

2.9.   Anførelse af, hvem der har udarbejdet omstruktureringsplanen, og hvornår den er udarbejdet.

3.   Forhindring af urimelig konkurrencefordrejning

Er det i ordningen fastsat, at de støttemodtagende virksomheder ikke må foretage en kapacitetsudvidelse under omstruktureringsplanens gennemførelse?

Ja

Nej

4.   Støtten begrænses til det absolut nødvendige

Beskriv, hvordan det vil blive sikret, at støtte tildelt under ordningen begrænses til det nødvendige minimum.

5.   Kun støtte én gang

Er det sikret, at en virksomhed kun kan modtage omstruktureringsstøtte én gang i løbet af en tiårs periode?

Ja

Nej

Samtlige tilfælde, hvor dette princip ikke overholdes, skal anmeldes enkeltvis.

6.   Støttebeløb

6.1.   Hvor stort et beløb kan der maksimalt ydes i støtte til en enkelt virksomhed som led i en omstruktureringsforanstaltning: …

6.2.   Angiv alle relevante oplysninger om enhver anden form for støtte, der måtte kunne tildeles virksomheder, der er berettiget til omstruktureringsstøtte.

7.   Årsrapport

7.1.   Påtager myndighederne i Deres land sig at fremlægge rapporter - mindst en gang årligt - om ordningens gennemførelse og indeholdende de oplysninger, der er anført i Tilsynsmyndighedens instrukser om standardiserede rapporter?

Ja

Nej

7.2.   Er det Deres hensigt, at disse rapporter skal indeholde en liste over de støttemodtagende virksomheder, inkl. mindst følgende oplysninger?

a)

Virksomhedens navn

b)

Sektorkode, angivet med en tocifret sektorklassifikationskode i NACE (58)

c)

Antal beskæftigede

d)

Årlig omsætning og balancen

e)

Støttens størrelse

f)

Eventuelt oplysninger om omstruktureringsstøtte eller hertil svarende støtte, som virksomheden tidligere har modtaget

g)

Oplysning om, hvorvidt den støttemodtagende virksomhed blev likvideret eller var genstand for konkursbehandling m.v. i omstruktureringsperioden.

Ja

Nej

8.   Supplerende oplysninger

Anfør alle andre oplysninger, der vurderes at være relevante for evalueringen af de(n) pågældende foranstaltning(er) under Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

DEL III.8.b

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA FOR OMSTRUKTURERINGSSTØTTE TIL KRISERAMTE VIRKSOMHEDER: INDIVIDUEL STØTTE

Dette supplerende informationsskema skal anvendes ved anmeldelse af individuel omstruktureringsstøtte omfattet af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder  (59) .

1.   Støtteberettigede virksomheder

1.1.   Er der tale om et selskab med begrænset ansvar, hvor over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder?

Ja

Nej

1.2.   Er der tale om et selskab med ubegrænset ansvar, hvor over halvdelen af egenkapitalen som opført i selskabets bøger er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder?

Ja

Nej

1.3.   Opfylder virksomheden kriterierne i den nationale lovgivning for at være genstand for konkursbehandling?

Ja

Nej

Hvis der svares ja til et eller flere af ovennævnte spørgsmål, vedlægges relevant dokumentation (seneste resultatopgørelse og balance, eller retsafgørelse om at indlede en undersøgelse af virksomheden i henhold til dansk selskabsret)

Hvis der svares nej til alle spørgsmål ovenfor, fremsendes dokumentation for, at den pågældende virksomhed er kriseramt og dermed berettiget til omstruktureringsstøtte.

1.4.   Hvornår blev virksomheden oprettet? …

1.5.   Hvornår påbegyndtes driften? …

1.6.   Tilhører virksomheden en større koncern?

Ja

Nej

Hvis ja, fremsendes fyldestgørende oplysninger om koncernen (organisationsplan, der viser forholdet mellem de enkelte medlemmer (kapital og stemmerettigheder)), og der vedlægges dokumentation for, at virksomhedens vanskeligheder er specifikke for virksomheden og ikke skyldes en vilkårlig omkostningsfordeling inden for koncernen, og at selskabets vanskeligheder er alt for alvorlige til, at koncernen selv kan løse dem.

1.7.   Har virksomheden (eller den koncern, den tilhører) tidligere modtaget nogen form for omstruktureringsstøtte?

Ja

Nej

Hvis ja, fremsendes fyldestgørende oplysninger (tidspunkt, beløb, henvisning til eventuel tidligere afgørelse truffet af Tilsynsmyndigheden, afgørelse nr. …/…/KOL osv.): …

2.   Omstruktureringsplan

For det eller de markeder, hvor den kriseramte virksomhed udøver sin virksomhed, fremsendes en kopi af markedsundersøgelsen med angivelse af, hvilket firma der har stået for undersøgelsen. Denne markedsundersøgelse skal bl.a. indeholde:

2.1.1.   En præcis afgrænsning af det eller de relevante produktmarkeder og geografiske markeder

2.1.2.   Navnene på de vigtigste konkurrenter med angivelse af deres respektive markedsandele på verdensmarkedet, EØS-markedet eller hjemmemarkedet

2.1.3.   Oplysninger om udviklingen i den kriseramte virksomheds markedsandele i de seneste år

2.1.4.   En vurdering af den samlede produktionskapacitet og efterspørgsel i EØS med angivelse af, om der er overkapacitet eller ej

2.1.5.   EØS-prognoser over udviklingen i efterspørgslen, den samlede kapacitet og priserne på markedet i de kommende fem år

Omstruktureringsplanen vedlægges. Den skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

2.2.1.   Gennemgang af de forskellige forventninger til markedet, som markedsanalysen har givet anledning til

2.2.2.   Analyse af årsagerne til, at virksomheden har vanskeligheder

2.2.3.   Gennemgang af virksomhedens forslag til fremtidig strategi og en redegørelse for, hvordan rentabiliteten sikres

2.2.4.   Fuldstændig beskrivelse og fortegnelse over de planlagte omstruktureringsforanstaltninger og udgifterne hertil.

2.2.5.   Tidsplan for de forskellige foranstaltningers gennemførelse og fristen for omstruktureringsplanens endelige iværksættelse

2.2.6.   Oplysninger om virksomhedens produktionskapacitet, navnlig om anvendelsen af kapaciteten, og om kapacitetsnedskæringer

2.2.7.   Fuld beskrivelse af finansieringsplanen for omstruktureringen:

Anvendelse af disponibel egenkapital

Salg af aktiver eller datterselskaber med henblik på at finansiere omstruktureringen

Aktionærers og tredjeparters (f.eks. kreditorers og bankers) finansielle forpligtelser

Offentlige midler og angivelse af, hvorfor de er nødvendige

2.2.8.   Forventede driftsresultater i de næste fem år med skøn over afkastet af egenkapitalen og med en følsomhedsanalyse på grundlag af forskellige scenarier.

2.2.9.   Anførelse af, hvem der har udarbejdet omstruktureringsplanen, og hvornår den er udarbejdet.

2.3.   Der bedes givet oplysninger om de modydelser, der foreslås for at opveje de konkurrencefordrejende virkninger for konkurrenterne på EØS-plan.

2.4.   Oplysninger om enhver anden form for støtte, som den virksomhed, der modtager omstruktureringsstøtte, forventes at modtage i omstruktureringsperioden som led i en ordning eller på anden vis.

3.   Supplerende oplysninger

Anfør alle andre oplysninger, der vurderes at være relevante for evalueringen af de(n) pågældende foranstaltning(er) under Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

DEL III.9

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA FOR STØTTE TIL AUDIOVISUEL PRODUKTION

Dette supplerende informationsskema skal anvendes i forbindelse med anmeldelse af støtte til biograffilm og andre audiovisuelle værker  (60) .

1.   Støtteordningen

1.1.   Beskriv så præcist som muligt støttens formål og anvendelsesområde, om nødvendigt for hver foranstaltning.

1.2.   Ydes støtten direkte til fremstilling af kulturelle værker (biograf- og tv-produktioner)?

Ja

Nej

1.3.   Angiv, hvilke bestemmelser der sikrer, at støtten går til et kulturelt formål:

1.4.   Medfører støtten, at industriinvesteringer støttes?

Ja

Nej

2.   Støttebetingelser

2.1.   Angiv betingelserne for, hvornår et projekt er berettiget til den planlagte støtte: …

Modtagere

2.2.1.   Sondres der i ordningen mellem særlige kategorier af støttemodtagere (f.eks. fysiske/juridiske personer, afhængige/uafhængige producenter/radiosendere)?

2.2.2.   Indeholder ordningen en differentiering på grund af nationalitet eller geografisk placering?

2.2.3.   Skal støttemodtagende virksomheder, der etablerer sig i et EØS-land, opfylde andre betingelser end at være repræsenteret af et permanent organ? Vær opmærksom på, at etableringsbetingelserne skal fastsættes i forhold til EØS-landets område og ikke en underopdeling af landet.

2.2.4.   Skal støttemodtageren opfylde andre forpligtelser eller betingelser end at have skattepligtig indkomst i EØS-landet, hvis støtten indeholder en skattemæssig lempelse?

3.   Territorial dækning

3.1.   Angiv, om der er planlagt nogen udgiftsforpligtelser i EØS-landet eller i landets geografiske underopdelinger?

3.2.   Er et minimum af territorial dækning en forudsætning for at opnå støtteberettigelse?

Ja

Nej

3.3.   Beregnes den krævede territoriale dækning i forhold til filmens samlede budget eller i forhold til støttebeløbet?

Ja

Nej

3.4.   Finder betingelsen om territorial dækning anvendelse på særlige poster på produktionsbudgettet?

Ja

Nej

3.5.   Kan støttens absolutte størrelse tilpasses forholdsmæssigt til udgifterne i EØS-landet?

Ja

Nej

3.6.   Er støtteintensiteten direkte proportionel med den reelle grad af territorial dækning?

Ja

Nej

3.7.   Kan støtten tilpasses i forhold til den krævede territoriale dækning?

Ja

Nej

4.   Støtteberettigede omkostninger

4.1.   Angiv, hvilke udgifter der kan tages hensyn til i forbindelse med fastsættelsen af støttens størrelse: …

4.2.   Vedrører de støtteberettigede udgifter direkte produktionen af biograffilm eller audiovisuelle værker?

Ja

Nej

5.   Støtteintensitet

5.1.   Angiv, om der i forbindelse med ordningen tages hensyn til begrebet svært tilgængelige lavbudgetfilm med henblik på en støtteintensitet på over 50 % af produktionsbudgettet.

5.2.   Hvis ja, angiv, hvilke kategorier af film der er omfattet af dette begreb.

5.3.   Angiv, om det er muligt at kumulere støtte fra andre støtteordninger eller andre bestemmelser vedrørende støtte, og eventuelt hvilke forholdsregler der er truffet for at begrænse denne kumulering eller garantere, at den maksimale støtteintensitet ikke overstiges i tilfælde af kumulering med anden støtte.

6.   Forenelighed

6.1.   Begrund, hvorfor støtten er forenelig med principperne i Kommissionens meddelelse om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker.

7.   Supplerende oplysninger

Anfør alle andre oplysninger, der vurderes at være relevante for evalueringen af de pågældende foranstaltninger, der er omfattet af meddelelsen om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker.

DEL III.10

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA VEDRØRENDE STØTTE TIL MILJØBESKYTTELSE

Dette supplerende informationsskema anvendes ved anmeldelse af individuel støtte omfattet af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for støtte til miljøbeskyttelse  (61) .

1.   Målet med støtten

1.1.   Hvad er formålet med foranstaltningen rent miljømæssigt? Giv en detaljeret beskrivelse af hver enkelt del af ordningen.

Hvis den pågældende foranstaltning allerede tidligere er blevet anvendt, hvilke resultater for så vidt angår miljøbeskyttelse er der så nået?

1.2.   Hvis der er tale om en ny foranstaltning, hvilke miljømæssige resultater forventes der så, og i hvilken periode?

2.   Investeringsstøtte med henblik på tilpasning til nye standarder eller med henblik på at gå ud over de eksisterende standarder

Støtte med henblik på tilpasning til nye EU-standarder

2.1.1.   Vil støtten blive ydet for at opfylde EU-standarder, der allerede var vedtaget på tidspunktet for anmeldelsen?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke EU-standarder er der tale om?

På hvilken dato er de formelt blevet vedtaget af de relevante EØS-institutioner: …

Vil der blive ydet støtte til store virksomheder for at opfylde EU-standarder, der allerede er vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft:

Ja

Nej

Hvis EU-standarderne er fastsat i et direktiv, hvilken frist er der så sat for deres gennemførelse?

2.1.2.   Hvilke udgifter er støtteberettigede?

Forklar, hvordan det sikres, at de støtteberettigede udgifter kun er ekstraudgifter, der er nødvendige for at nå et mål på miljøområdet, og hvordan der vil blive taget hensyn til eventuelle besparelser i de første fem år af investeringen.

I hvor høj grad tages der hensyn til fordele opnået gennem en eventuel kapacitetsforøgelse og tilknyttet, supplerende produktion?

2.1.3.   Angiv den maksimale bruttostøtteintensitet af den planlagte støtte …

Statsstøtte, der gør det muligt at gå ud over EU-standarderne, eller som er planlagt, hvis der ikke findes EU-standarder.

2.2.1.   Hvis der findes EU-standarder, bedes de beskrevet:

Hvis der ikke findes EU-standarder, findes der så i stedet nationale standarder?

Ja

Nej

Hvis ja, vedlægges kopier af de relevante retsforskrifter.

Bekræft, at en virksomhed kun får støtte med henblik på at opfylde nationale standarder, der er strengere end EU-standarderne, eller såfremt der ikke findes EU-standarder, hvis virksomheden overholder den relevante standard ved udløbet af den frist, der er fastsat i den nationale foranstaltning:

Giv eksempler på støtteberettigede investeringer: …

Hvis der findes nationale standarder, er de så strengere end EU-standarderne?

Ja

Nej

Hvis ja, gives nærmere oplysninger herom: …

2.2.2.   Hvilke udgifter er støtteberettigede? …

Forklar, hvordan det sikres, at de støtteberettigede udgifter kun er ekstraudgifter, der er nødvendige for at nå et mål på miljøområdet, og hvordan der vil blive taget hensyn til eventuelle besparelser i de første fem år af investeringen.

I hvor høj grad tages der hensyn til fordele opnået gennem en eventuel kapacitetsforøgelse og tilknyttet, supplerende produktion?

2.2.3.   Angiv den maksimale bruttostøtteintensitet af den planlagte foranstaltning: …

Angiv standard maksimal bruttostøtteintensitet for den planlagte foranstaltning? …

Er der i forbindelse med støtteordningen planlagt en bonus til virksomheder i regioner, der er berettiget til national regionalstøtte?

Ja

Nej

Hvis ja, angives, hvilke bonusser der er tale om: …

Er der i forbindelse med støtteordningen planlagt en bonus til små og mellemstore virksomheder?

Ja

Nej

Hvis ja, angiv nærmere: …

Kan bonussen kumuleres med bonussen til virksomheder i regioner, hvortil der ydes støtte?

Ja

Nej

Hvis ja, redegør for retningslinjerne herfor: …

3.   Investeringsstøtte i energisektoren

Støtte til investeringer med henblik på energibesparelser

3.1.1.   Hvilke energibesparelser forventes der som følge af ad hoc-støtten eller støtteordningen?

Vurderes størrelsen af den forventede besparelse af en uafhængig ekspert? Giv eksempler på støtteberettigede investeringer:

3.1.2.   Hvilke CO2-besparelser forventes der som følge af ad hoc-støtten eller støtteordningen?

3.1.3.   Hvilke udgifter er støtteberettigede? …

Forklar, hvordan det sikres, at de støtteberettigede udgifter kun er ekstraudgifter, der er nødvendige for at nå et mål på miljøområdet, og hvordan der vil blive taget hensyn til eventuelle besparelser i de første fem år af investeringen.

I hvor høj grad tages der hensyn til fordele opnået gennem en eventuel kapacitetsforøgelse og tilknyttet, supplerende produktion?

Angiv den maksimale bruttostøtteintensitet for den planlagte støtte? …

Er der i forbindelse med projektet planlagt en bonus til virksomheder i regioner, der er berettiget til national regionalstøtte?

Ja

Nej

Hvis ja, angives, hvilke bonusser der er tale om? …

Er der i forbindelse med ordningen planlagt en bonus til små og mellemstore virksomheder?

Ja

Nej

Hvis ja, angives bonussens art? …

Kan bonussen kumuleres med bonussen til virksomheder i regioner, hvortil der ydes støtte?

Ja

Nej

Hvis ja, angives betingelserne herfor: …

Støtte til kombineret kraftvarmeproduktion

3.2.1.   Hvilken primær energikilde vil blive brugt i forbindelse med produktionsprocessen?

3.2.2.   Hvilke miljømæssige fordele vil den pågældende foranstaltning få?

Hvis omdannelseseffektiviteten er særlig høj, angives et sammenligneligt gennemsnit.

Hvilken minimumsomdannelseseffektivitet vil de støtteberettigede kraftvarmeværker få?

Hvis foranstaltningen fører til en mindskelse af energiforbruget, angives i hvilket omfang.

Er bestemmelserne på området udarbejdet af en uafhængig ekspert?

Hvordan og i hvor høj grad er produktionsprocessen mindre miljøskadelig, hvis den overhovedet er det?

3.2.3.   Hvilke udgifter er støtteberettigede? …

Hvor store ville investeringsudgifterne til etablering af en kraft(varme)produktionsenhed med samme kapacitet for så vidt angår den effektive energiproduktion være?

I hvor høj grad tages der hensyn til salget af varme (hvis anlægget først og fremmest har til formål at producere energi) eller elsalget (i det modsatte tilfælde) for at mindske de højere investeringsudgifter?

Er der i tilfælde af erstatning af et eksisterende anlæg fordele ved kapacitetsforøgelsen eller besparelsen?

Hvordan beregnes disse fordele?

3.2.4.   Angiv den maksimale bruttostøtteintensitet for den planlagte støtte? …

Angiv den standardiserede maksimale bruttostøtteintensitet for den planlagte støtte? …

Er der i forbindelse med ordningen planlagt en bonus til små og mellemstore virksomheder i regioner, hvortil der ydes støtte?

Ja

Nej

Hvis ja, angives, hvilke bonusser der er tale om: …

Er der planlagt en bonus til små og mellemstore virksomheder?

Ja

Nej

Hvis ja, angiv nærmere: …

Kan bonussen kumuleres med bonussen til virksomheder i områder, hvortil der ydes støtte?

Ja

Nej

Hvis ja, angiv betingelserne herfor: …

Støtte til investeringer i vedvarende energi

3.3.1.   Hvilke typer energi drejer det sig om?

Hvis formålet med investeringerne er at skabe energi til et helt samfund, angives grænserne for dette samfund og de typer energi, der tidligere blev brugt:

3.3.2.   Hvilke udgifter er støtteberettigede? …

Hvor store ville investeringsudgifterne til etablering af en kraftproduktionsenhed med samme kapacitet for så vidt angår den effektive energiproduktion være?

3.3.3.   Angiv den maksimale bruttostøtteintensitet for den planlagte støtte? …

Hvis støtten kan dække de samlede støtteberettigede udgifter, hvorfor er en sådan støttesats så nødvendig?

Hvordan ville den producerede energi under lignende omstændigheder blive solgt, gennem hvilke distributører og til hvilke takster?

Er der i forbindelse med støtteordningen planlagt en bonus til virksomheder i regioner, der er berettiget til national regionalstøtte?

Ja

Nej

Hvis ja, angiv bonussens størrelse. …

Er der planlagt en bonus til små og mellemstore virksomheder?

Ja

Nej

Hvis ja, redegør herfor: …

Kan bonussen kumuleres med bonussen til virksomheder i områder, hvortil der ydes støtte?

Ja

Nej

I bekræftende fald, på hvilke betingelser? …

Kan den anmeldte investeringsstøtte kombineres med anden statsstøtte som defineret i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, eller med andre former for finansiering gennem EFTA-landes deltagelse i EU-programmer?

Ja

Nej

Hvis ja, bedes den maksimale støtteintensitet, der er fastsat i retningslinjerne for miljøstøtte, respekteret, eller hvis der er tale om støtte til andre formål, der involverer de samme støtteberettigede udgifter, det gunstigste støtteloft: …

4.   Støtte til oprensning af forurenede industrigrunde

4.1.   Hvilken industrigrund (beskrives) og hvilken type forurening er der tale om?

Er forureningens art, omfang og risici for menneskers helbred samt miljøet blevet vurderet af en uafhængig ekspert?

Ja

Nej

Hvem? Vedlæg kopier af rapporterne.

4.2.   I tilfælde af ad hoc-støtte besvares følgende spørgsmål:

Er industrigrunden for øjeblikket offentlig eller privat ejendom?

Hvis grunden er offentligt ejet, er den så indkøbt af en offentlig myndighed med henblik på oprensning?

Ja

Nej

Er den ansvarlige forurener fundet?

Ja

Nej

Hvis ikke, gives en kort beskrivelse af de omstændigheder, der fratager forureneren ansvaret

Er den forurenede grund (inden oprensningen) blevet evalueret i forbindelse med en analyse foretaget af en uafhængig ekspert?

Ja

Nej

Hvilken markedsværdi har grunden inden oprensningen?

Hvor høje er de beregnede omkostninger til oprensningen? …

Hvad er primæromkostningerne som defineret i Tilsynsmyndighedens retningslinjer om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger?

Er grundens værdi efter oprensningen blevet evalueret af en uafhængig ekspert?

Ja

Nej

Hvor meget skønnes den oprensede grund at være værd?

Har den offentlige myndighed til hensigt at sælge grunden inden tre år efter datoen for erhvervelsen?

Hvilken jordudnyttelse tænkes tildelt den forurenede grund efter oprensningen?

Hvad er omfanget af den planlagte støtte?

Angiv den maksimale bruttostøtteintensitet for den planlagte støtte.

4.3.   Hvis der er tale om en støtteordning. forklares følgende:

Hvad er omfanget af den planlagte støtte?

Angiv den maksimale bruttostøtteintensitet for den planlagte støtte? …

Er der i Deres land iværksat lignende støtteordninger til finansiering af oprensning af andre forurenede grunde? Forklar hvor mange grunde, der er oprenset under lignende ordninger, og hvilke beløb der er tildelt sådanne ordninger.

5.   Støtte til flytning af en virksomhed

5.1.   Hvor ligger den virksomhed, der skal drage nytte af støtten til flytning?

Hvis den ligger i et Natura 2000-område, hvilke retsforskrifter ligger så til grund for vurderingen af, at der bør ydes støtte til virksomheden?

5.2.   Hvorfor finder flytningen sted?

Giv en detaljeret beskrivelse af de miljømæssige, sociale eller sundhedsmæssige omstændigheder, der gør flytningen nødvendig. Er virksomhedsejeren (i henhold til national lovgivning eller EØS-lovgivning) ansvarlig for forureningen/miljøproblemet?

5.3.   Er det i medfør af en administrativ eller retlig beslutning, at virksomheden skal flyttes?

Ja

Nej

Hvis ja, vedlægges kopier af den relevante beslutning.

Bekræft, at støttemodtageren vil overholde de strengeste miljøstandarder, der finder anvendelse i den nye region, hvor virksomheden kommer til at ligge.

5.4.   Hvor stor fortjeneste kan virksomheden forvente af salg, ekspropriering eller udlejning af øde grunde eller gamle anlæg?

5.5.   Hvilke udgifter skal dækkes i forbindelse med det nye anlæg med samme produktionskapacitet som det gamle?

Vil flytningen medføre bøder som følge af en fremskyndet ophævelse af lejekontrakten for grund eller bygninger?

Vil der være fordele forbundet med den nye teknologi, der anvendes efter flytningen?

Vil flytningen give regnskabsmæssige fordele som følge af en bedre udnyttelse af anlæggene?

Angiv den maksimale bruttostøtteintensitet for den planlagte støtte. …

6.   Støtte til SMV til konsulentbistand i miljøspørgsmål

6.1.   Hvem er de potentielle støttemodtagere?

Opfylder de betingelserne i bilag 1 til Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (62)?

Ja

Nej

6.2.   Er det eksterne virksomheder, der vil levere konsulentbistand?

Ja

Nej

Har de eksterne virksomheder finansielle forbindelser til de støttemodtagende virksomheder?

Ja

Nej

Angiv nøjagtigt, hvilken art konsulentydelser der er tale om.:

7.   Driftsstøtte til fremme af affaldsforvaltning og energibesparelser

7.1.   Hvilke ekstra produktionsudgifter er der tale om, og hvilken andel heraf dækker støtten?

Hvis der er tale om degressiv støtte, angives retningslinjerne herfor.

7.2.   Hvor lang er den anmeldte støtteordnings løbetid planlagt til at være?

7.3.   Særlige spørgsmål i tilfælde af støtte til fremme af affaldsforvaltning:

Hvordan sikres det, at en støttemodtager finansierer den tjeneste, der ydes i forhold til omfanget af produceret affald og/eller udgifterne til affaldsbehandling?

I tilfælde af støtte til forvaltning af industriaffald, finder EØS-bestemmelserne så anvendelse?

Ja

Nej

I bekræftende fald redegøres der herfor …

Hvis der ikke findes EØS-bestemmelser, findes der så i stedet nationale bestemmelser?

Ja

Nej

Hvis ja, gives nærmere oplysninger herom: …

Er de i givet fald strengere end EØS-bestemmelserne?

Ja

Nej

I bekræftende fald redegøres der herfor …

8.   Driftsstøtte i form af afgiftslempelser eller -fritagelser

Indførelse af en ny afgift

8.1.1.   EFTA-staten indrømmer fritagelser, der kan føre til en lavere sats end den laveste EU-sats i henhold til gældende lovgivning

For hvilken afgift gives der en lempelse eller fritagelse?

Hvordan bidrager opkrævningen af afgiften til miljøbeskyttelsen?

Hvilke resultater er der nået eller forventes der nået som en direkte følge af afgiften?

Hvorfor er det nødvendigt at anvende en lavere sats end den laveste EU-sats i henhold til gældende lovgivning?

Er de sektorer, der nyder godt af afgiftslempelserne, udsat for stærk konkurrence internt i EØS og/eller internationalt?

Hvor mange virksomheder kan nyde godt af denne foranstaltning?

Skal disse virksomheder betale andre afgifter i forbindelse med miljøbeskyttelse?

8.1.2.   EFTA-staten indrømmer afgiftslempelser i form af en lavere sats end den laveste EU-sats

For hvilken afgift gives der en lempelse eller fritagelse?

Hvordan bidrager opkrævningen af afgiften til miljøbeskyttelsen?

Hvilke resultater er der nået eller forventes der nået som en direkte følge af afgiften?

Er undtagelserne betinget af, at der indgås aftaler mellem de støttemodtagende virksomheder og EFTA-staten for at forbedre miljøbeskyttelsen?

Ja

Nej

Hvilken type aftaler er der tale om?

Er aftalerne åbne for alle erhvervssektorer, der kan drage nytte af den afgiftsmæssige foranstaltning?

Hvis indgåelsen af en aftale er frivillig og ikke en betingelse for at opnå en afgiftsfordel, hvor stor en procentdel af de virksomheder, der drager nytte af denne afgiftsmæssige foranstaltning, forventes så at indgå aftaler? …

Hvem sikrer kontrollen med de aftaler, virksomhederne har indgået?

Hvilke sanktioner er der planlagt, hvis forpligtelserne i medfør af aftalerne ikke overholdes?

Vedlæg en kopi af sådanne aftaler, eller beskriv dem i detaljer.

Hvis de nationale bestemmelser har samme virkning som ovennævnte aftaler, vedlægges en kopi af disse bestemmelser.

Hvis der ikke indgås aftaler mellem virksomheder og EFTA-staten, hvilken sats kommer virksomhederne så reelt til at betale efter anvendelsen af afgiftslempelsen, og hvor stor er forskellen mellem dette beløb og den laveste EU-sats i henhold til gældende lovgivning?

8.1.3.   Undtagelse, der finder anvendelse i forbindelse med indførelsen af en ny afgift, når der ikke findes en EU-afgift

Er undtagelserne betinget af, at der indgås frivillige eller tvungne aftaler mellem virksomhederne og EFTA-staten med henblik på at forbedre miljøbeskyttelsen?

Ja

Nej

Hvilken type aftaler er der tale om?

Er aftalerne åbne for alle erhvervssektorer, der kan drage nytte af den afgiftsmæssige foranstaltning?

Ja

Nej

Hvis indgåelsen af en aftale er frivillig og ikke en betingelse for at opnå en afgiftsfordel, hvor stor en procentdel af de virksomheder, der drager nytte af denne afgiftsmæssige foranstaltning, vil så indgå aftaler?

Hvem sikrer kontrollen med de aftaler, virksomhederne har indgået?

Hvilke sanktioner er der planlagt, hvis forpligtelserne i medfør af aftalerne ikke overholdes?

Vedlæg en kopi af udkastet til aftaler, hvis et sådant findes, eller beskriv aftalernes indhold.

Hvis de nationale bestemmelser har samme virkning som ovennævnte aftaler, vedlægges en kopi af disse bestemmelser.

Hvis der ikke indgås aftaler mellem virksomheder og EFTA-staten, hvilken sats kommer virksomhederne så reelt til at betale efter anvendelsen af afgiftslempelsen, og hvor stor er forskellen mellem denne sats og den »normale« nationale sats?

Fremlæg tal, der sætter Tilsynsmyndigheden i stand til at vurdere størrelsen af den reelt betalte afgift.

Hvor lang er den anmeldte støtteordnings løbetid planlagt til at være?

8.1.4.   Undtagelser, der finder anvendelse på eksisterende afgifter

Hvilken miljømæssig virkning har den afgift, foranstaltningen vedrører?

Hvornår blev afgiften indført? …

Hvem kan drage nytte heraf?

Blev beslutningen om at indrømme afgiftslempelser til de berørte i medfør af denne anmeldelse truffet i forbindelse med en væsentlig afgiftsstigning?

Ja

Nej

Hvis ja, vises udviklingen i den relevante afgiftssats i tidens løb i absolutte tal.

Er undtagelserne blevet nødvendige som følge af en væsentlig ændring i de økonomiske forhold?

Beskriv denne ændring: …

Er denne ændring kun sket i én EFTA-stat eller i alle EFTA-stater?

Hvilke afgiftsstigninger skyldes ændringer i den økonomiske situation?

Hvor lang er den anmeldte støtteordnings løbetid planlagt til at være?

8.1.5.   Afgiftslempelser, der er nødvendige for at modernisere energiproduktionen og opnå en højere energieffektivitet.

Hvilke traditionelle energikilder vil blive brugt i forbindelse med produktionen af energi?

Hvad vil forskellen i energieffektivitet være sammenlignet med de traditionelle produktionsmetoder?

Hvilke supplerende omkostninger vil den planlagte produktion medføre?

9.   Driftsstøtte til vedvarende energi

9.1.   Hvilke typer energi drejer det sig om?

9.2.   Støtte til kompensation for forskellen mellem produktionsudgifter ved vedvarende energi og markedsprisen på denne form for energi

Er der tale om nye anlæg?  Ja  Nej

Hvor store er de gennemsnitlige produktionsomkostninger og forskellen mellem den gennemsnitlige markedspris for hver vedvarende energikilde?

Beskriv retningslinjerne for støtten nærmere, navnlig metoden til beregning af støttens størrelse

Hvor lang en afskrivningsperiode er der planlagt for anlæggene?

Vis, at den nuværende nettoværdi ikke overstiger den nuværende nettoværdi af den samlede investering til kraftværket eller den type kraftværk, der skal drage nytte af støtten:

Hvis støtten strækker sig over flere år, hvilke retningslinjer er der så fastsat for revidering af produktionsudgifterne og markedspriserne?

Er anlæg til fremstilling af vedvarende energikilder også berettigede til investeringsstøtte?

Ja

Nej

Hvis ja, hvor meget? …

Hvordan vil der blive taget hensyn til investeringsstøtten, når behovet for driftsstøtte fastsættes?

Omfatter støtten et element af forrentning af kapitalen?

Ja

Nej

Hvis ja, hvor meget? Forklar, hvorfor dette anses for nødvendigt? Kan støtten i biomassesektoren gå ud over dækningen af investeringerne?

9.3.   Støtte i form af markedsmekanismer

Er der tale om nye anlæg?  Ja  Nej

Hvor store er de gennemsnitlige produktionsudgifter i forbindelse med den pågældende vedvarende energi og forskellen mellem den gennemsnitlige markedspris for energi?

Hvordan vil denne mekanisme fungere?

Hvordan sikres det, at mekanismen ikke medfører, at producenter af vedvarende energi ikke bliver mere konkurrencedygtige?

Hvordan tages der i forbindelse med mekanismen hensyn til import og eksport af el?

Vil EFTA-staten i tilfælde af grønne certifikater gribe direkte eller indirekte ind i prisfastsættelsen?

Kan EFTA-staten, hvis landet ønsker det, indføre eller købe nye certifikater på markedet?

Ja

Nej

Indebærer systemet, at der skal betales en bøde, hvis en forpligtelse ikke overholdes?

Ja

Nej

Hvordan vil disse penge i bekræftende fald blive opkrævet, forvaltet og anvendt?

Hvordan sikres der kontrol med, at der ikke sker en generel overkompensation af de deltagende virksomheder?

9.4.   Driftsstøtte på grundlag af eksterne udgifter, der blev undgået

Er der tale om nye anlæg?  Ja  Nej

Hvordan blev det beregnet, hvilke eksterne udgifter der blev undgået, og hvem foretog denne beregning? Fremlæg en begrundet og kvantificeret omkostningsanalyse samt en vurdering af de eksterne omkostninger som følge af konkurrerende energiproducenter

Hvor stort er det højeste støttebeløb pr. kWh? …

Hvordan sikres der kontrol med, at støttebeløb, der går ud over beløbet som følge af løsning 1, reelt geninvesteres i sektoren eller i vedvarende energi?

10.   Driftsstøtte til kraftvarmeproduktion

10.1.   Hvilken primær energikilde vil blive brugt i forbindelse med produktionsprocessen?

Hvilke miljømæssige fordele vil foranstaltningen have?

Hvis omdannelseseffektiviteten er særlig høj, hvor stort er det sammenlignelige gennemsnit så?

Hvilken minimumsomdannelseseffektivitet vil de støtteberettigede kraftvarmeværker få?

I hvilket omfang medfører foranstaltningen en mindskelse af energiforbruget (hvis de overhovedet gør det)?

Er bestemmelserne på området blevet vurderet af en uafhængig ekspert?

Hvordan og i hvilket omfang er produktionsprocessen mindre miljøskadelig (hvis den overhovedet er det)?

Hvilke retningslinjer gælder for den planlagte støtte?

Hvor store er de gennemsnitlige produktionsomkostninger og den gennemsnitlige markedspris på den fremstillede energi?

Hvor høj er den gennemsnitlige markedspris for en traditionel energienhed?

Hvilke mulige fordele er der ved varmeproduktion ved industriel udnyttelse af den kombinerede kraftvarmeproduktion?

Hvis støtten strækker sig over flere år, hvilke retningslinjer er der så fastsat for revidering af produktionsomkostningerne og markedspriserne?

11.   Supplerende oplysninger

Anfør alle andre oplysninger, der vurderes at være relevante for evalueringen af de(n) pågældende foranstaltning(er) under Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

DEL III.11

SUPPLERENDE INFORMATIONSSKEMA FOR STØTTE I FORM AF RISIKOVILLIG KAPITAL

Dette supplerende informationsskema anvendes ved anmeldelse af enhver støtteordning, der er omfattet af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte og risikovillig kapital  (63) . Hvis ordningen er omfattet af retningslinjer, anvendes i stedet standardanmeldelsesformularen for de pågældende retningslinjer.

1.   Støttemodtager

Hvem modtager støtten under ordningen? (sæt kryds i en eller flere rubrikker):

Investorer, der opretter en fond eller indskyder egenkapital i et selskab eller en gruppe af selskaber.

Udvælgelseskriterierne præciseres:

En investeringsfond eller andet mellemliggende instrument?

Udvælgelseskriterierne præciseres:

Virksomheder, der investeres i?

Udvælgelseskriterierne præciseres:

2.   Støttens form

2.1.   Ordningen omfatter følgende former for foranstaltninger og/eller instrumenter (sæt kryds i en eller flere rubrikker):

Oprettelse af en investeringsfond (dvs. en venturekapitalfond), hvori offentlige myndigheder er partnere, investorer eller deltagere.

Angiv nærmere:

Tilskud til en investeringsfond (dvs. en venturekapitalfond) til dækning af en del af administrationsomkostningerne.

Angiv nærmere:

Garantier til investorer i risikovillig kapital eller til venturekapitalfonde mod en del af investeringstabene, eller garantier for lån til investorer eller fonde, der investerer i risikovillig kapital.

Angiv nærmere:

Andre finansielle instrumenter til fordel for investorer i risikovillig kapital eller til fordel for venturekapitalfonde med henblik på at tilvejebringe ekstra kapital til investering.

Angiv nærmere:

Skattemæssige incitamenter til investorer til gennemførelse af investeringer med risikovillig kapital.

Angiv nærmere:

2.2.   Kombinationen af ovennævnte foranstaltninger og/eller instrumenter fører ikke til, at der tilføres kapital til en virksomhed udelukkende i form af lån (herunder ansvarlige lån og »egenkapitallån«) eller andre instrumenter, som giver investor/långiver et fast minimumsafkast.

Angiv nærmere:

3.   Fejlslagent marked

Den maksimale kapitaltranche til målvirksomheder finansieret under støtteordningen overstiger ikke:

500 000 EUR

750 000 EUR for virksomheder beliggende i støtteberettigede områder efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c)

1 mio. EUR for virksomheder beliggende i støtteberettigede områder efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a)

Hvis de maksimale kapitaltrancher til målvirksomheder finansieret under støtteordningen overstiger ovennævnte tærskel, skal ordningen være begrundet i tilstedeværelsen af et »fejlslagent marked« i det pågældende investeringsområde.

Præciseres nærmere, og der vedlægges dokumentation:

4.   Vigtigste elementer i forbindelse med støtten

4.1.   Statsmidlerne er begrænset til udelukkende eller overvejende at tilføre investeringskapital til:

Virksomheder beliggende i støtteberettigede områder efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og/eller c).

Mikrovirksomheder eller små virksomheder

Mellemstore virksomheder under deres opstartfase eller anden tidlig fase eller beliggende i støtteberettigede områder?

For mellemstore virksomheder, som ikke er i deres opstartfase eller tidlige fase eller er beliggende i støtteberettigede områder, er der en begrænsning pr. virksomhed for den samlede finansiering via foranstaltningen.

Angiv nærmere:

4.2.   Ordningen er rettet mod et fejlslagent marked for risikovillig kapital og tilfører finansiering til virksomheder hovedsagelig i form af egenkapital eller kvasiegenkapital.

Præciseres om nødvendigt:

Investeringsbeslutningerne er overskudsbaserede, og der er en forbindelse mellem investeringsresultatet og de ansvarlige for investeringsbeslutningerne, og dette afspejles i følgende:

Hele den kapital, der investeres i målvirksomhederne, kommer fra markedsøkonomiske investorer,

eller

Der er en væsentlig deltagelse af markedsøkonomiske investorers kapital i målvirksomhederne.

Angiv nærmere:

4.3.1.   For investeringsfonde afspejles de overskudsbaserede investeringsbeslutninger i det forhold, at (sæt kryds i en eller flere rubrikker):

Mindst 50 % af fondens kapital er tilvejebragt af private investorer

Mindst 30 % af fondens kapital er tilvejebragt af private investorer, når der er tale om foranstaltninger i støtteberettigede regioner i medfør af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) eller c)

Andre faktorer, der berettiger et andet privatkapitalniveau.

Redegør nærmere herfor:

Der er en aftale mellem en professionel fondsadministrator og deltagerne i fonden, hvorefter administratorens aflønning er afhængig af resultatet, og hvoraf fondens målsætninger og den påtænkte tidsplan for investeringerne klart fremgår

Private investorer er repræsenteret i beslutningstagningen

Fondsforvaltningen anvender bedste praksis og er underlagt lovbestemt tilsyn.

Konkurrencefordrejning mellem investorer og mellem investeringsfonde minimeres, hvilket afspejles i:

Et udbud med henblik på fastlæggelse af eventuelle »præferencevilkår« til private investorer

En offentlig indbydelse til investorer ved iværksættelsen af en investeringsfond

En ordning (f.eks. en garantiordning), som forbliver tilgængelig for nye deltagere i en længere periode.

Hver investering baseres på eksistensen af en forretningsplan, som påviser rentabiliteten af hvert investeringsprojekt.

Ordningen indeholder en klar »udtrædelsesmekanisme«.

Angiv nærmere:

Er der mulighed for genbrug af midler under en ordning?

Sektorbestemt fokus. Målvirksomhederne er kun aktive inden for en eller flere bestemte erhvervssektorer. Den eller de pågældende sektorer angives sammen med den kommercielle begrundelse og offentlighedens interesse herfor: …

5.   Kumulering af støtte

Hvis der under ordningen kan ydes støtte til de virksomheder, der investeres i, modtager disse i så fald allerede støtte under en anden ordning, herunder andre godkendte ordninger?

Angiv nærmere.

Hvis den kapital, der stilles til rådighed for virksomhederne under ordningen for risikovillig kapital, anvendes til at finansiere startinvesteringen og forsknings- og udviklingsomkostningerne eller andre omkostninger, som er støtteberettigede i henhold til andre rammebestemmelser, er støtteelementet under ordningen for risikovillig kapital i så fald medtaget i anvendelse af de relevante støttelofter?

De bedes give nærmere oplysninger herom.

6.   Supplerende oplysninger

Anfør alle andre oplysninger, der vurderes at være relevante for evalueringen af de(n) pågældende foranstaltning(er) under Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte og risikokapital.

DEL III.12.a SIS (64)

STØTTE TIL OMSTRUKTURERING AF KRISERAMTE VIRKSOMHEDER I LUFTFARTSSEKTOREN

Dette bilag anvendes til anmeldelse af individuel omstruktureringsstøtte til luftfartsselskaber omfattet af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder  (65) og retningslinjerne for statsstøtte i luftfartssektoren  (66) .

1.   Støtteberettigede virksomheder

1.1.   Er der tale om et selskab med begrænset ansvar, hvor over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder?

Ja

Nej

1.2.   Er der tale om et selskab med ubegrænset ansvar, hvor over halvdelen af egenkapitalen som opført i selskabets bøger er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder?

Ja

Nej

1.3.   Opfylder virksomheden kriterierne i den nationale lovgivning for at være under konkursbehandling?

Ja

Nej

Hvis der svares ja til et eller flere af ovennævnte spørgsmål, vedlægges relevant dokumentation (seneste resultatopgørelse og balance, eller retsafgørelse om at indlede en undersøgelse af virksomheden i henhold til national selskabsret).

Hvis der svares nej til alle spørgsmål ovenfor, fremsendes dokumentation for, at den pågældende virksomhed er kriseramt og dermed berettiget til redningsstøtte.

1.4.   Hvornår blev virksomheden oprettet? …

1.5.   Hvornår påbegyndtes driften? …

1.6.   Tilhører virksomheden en større koncern?

Ja

Nej

Hvis ja, fremsendes fyldestgørende oplysninger om koncernen (organisationsplan, der viser forholdet mellem de enkelte medlemmer med nærmere oplysninger om kapital og stemmerettigheder), og der vedlægges dokumentation for, at virksomhedens vanskeligheder er specifikke for virksomheden og ikke skyldes en vilkårlig omkostningsfordeling inden for koncernen, og at selskabets vanskeligheder er alt for alvorlige til, at koncernen selv kan løse dem.

1.7.   Har virksomheden (eller den koncern, den tilhører) tidligere modtaget nogen form for omstruktureringsstøtte?

Ja

Nej

Hvis ja, fremsendes fyldestgørende oplysninger (tidspunkt, beløb, henvisning til eventuel tidligere afgørelse truffet af Tilsynsmyndigheden, afgørelse nr. xx/xx/KOL osv.): …

2.   Omstruktureringsplan

For det eller de markeder, hvor den kriseramte virksomhed udøver sin virksomhed, fremsendes en kopi af markedsundersøgelsen med angivelse af, hvilket firma der har stået for undersøgelsen. Denne markedsundersøgelse skal bl.a. indeholde:

2.1.1.   En præcis afgrænsning af det eller de relevante produktmarkeder og geografiske markeder.

2.1.2.   Navnene på de vigtigste konkurrenter med angivelse af deres respektive markedsandele på verdensmarkedet, EØS-markedet eller hjemmemarkedet.

2.1.3.   Oplysninger om udviklingen i den kriseramte virksomheds markedsandele i de seneste år.

2.1.4.   En vurdering af den samlede produktionskapacitet og efterspørgsel i EØS med angivelse af, om der er overkapacitet eller ej.

2.1.5.   EØS-prognoser over udviklingen i efterspørgslen, den samlede kapacitet og priserne på markedet i de kommende fem år.

Omstruktureringsplanen vedlægges. Da støtten skal indgå i et overordnet omstruktureringsprogram, bør planen mindst omfatte følgende:

2.2.1.   Gennemgang af de forskellige forventninger til markedet, som markedsanalysen har givet anledning til.

2.2.2.   Analyse af årsagerne til, at virksomheden har vanskeligheder.

2.2.3.   Gennemgang af virksomhedens forslag til fremtidig strategi og en redegørelse for, hvordan rentabiliteten sikres.

2.2.4.   Fuldstændig beskrivelse og fortegnelse over de planlagte omstruktureringsforanstaltninger og udgifterne hertil.

2.2.5.   Tidsplan for de forskellige foranstaltningers gennemførelse og fristen for omstruktureringsplanens endelige iværksættelse.

2.2.6.   Oplysning om virksomhedens produktionskapacitet, inkl. en redegørelse for, hvordan denne kapacitet udnyttes og kapacitetsnedskæringer, navnlig hvis dette er en forudsætning for at genoprette virksomhedens levedygtighed og/eller markedssituationen.

2.2.7.   Fuld beskrivelse af finansieringsplanen for omstruktureringen:

Anvendelse af disponibel egenkapital

Salg af aktiver eller datterselskaber med henblik på at finansiere omstruktureringen

Aktionærers og tredjeparters (f.eks. kreditorers og bankers) finansielle forpligtelser

Offentlige midler og angivelse af, hvorfor de er nødvendige.

2.2.8.   Forventede driftsresultater i de næste fem år med skøn over afkastet af egenkapitalen og med en følsomhedsanalyse på grundlag af forskellige scenarier.

2.2.9.   Tilsagn fra EFTA-statens myndigheder om ikke at yde yderligere støtte til virksomheden.

2.2.10.   Tilsagn fra EFTA-statens myndigheder om ikke at gribe ind i ledelsen af virksomheden, medmindre det sker i forbindelse med udøvelse af ejendomsrettigheder, og om at lade virksomheden drive på kommerciel basis.

2.2.11.   Tilsagn fra EFTA-statens myndigheder om at begrænse støtten til omstruktureringsformål og forhindre virksomheden i at erhverve aktieposter i andre luftfartsselskaber i omstruktureringsperioden.

2.2.12.   Anførelse af, hvem der har udarbejdet omstruktureringsplanen, og hvornår den er udarbejdet.

2.3.   Der skal gives oplysninger om de modydelser, der foreslås for at opveje de konkurrencefordrejende virkninger på EØS-plan, herunder navnlig virkningen på konkurrenterne af den i virksomhedens omstruktureringsplan indeholdte nedskæring af kapacitet og udbud.

2.4.   Oplysninger om enhver anden form for støtte, som den virksomhed, der modtager omstruktureringsstøtte, forventes at modtage i omstruktureringsperioden som led i en ordning eller på anden vis.

2.5.   Angiv alle relevante oplysninger om de planlagte modaliteter for gennemsigtighed og kontrol for den anmeldte foranstaltning.

DEL III.12.b SIS (67)

STØTTE TIL TRANSPORTINFRASTRUKTUR

Dette SIS skal anvendes til anmeldelse af alle individuelle støtteforanstaltninger eller -ordninger til fordel for transportinfrastruktur. Det bør også anvendes i forbindelse med individuelle støtteforanstaltninger og -ordninger, som anmeldes til Tilsynsmyndigheden af hensyn til retlig sikkerhed.

1.   Type infrastruktur

1.1.   Angiv arten af den infrastruktur, der er støtteberettiget under foranstaltningen.

1.2.   Er den berørte infrastruktur åben og tilgængelig for alle potentielle brugere på ikke-diskriminerende vilkår, eller er den forbeholdt én eller flere virksomheder?

1.3.   Er infrastrukturen i sig selv offentlig eller drives/ledes den af en enhed, der ikke udgør del af den offentlige administration?

1.4.   Angiv hvilke betingelser der gælder for infrastrukturens drift.

1.5.   Vedrører ordningen eller den individuelle støtteforanstaltning ny infrastruktur eller udbygning/opgradering af eksisterende infrastruktur?

2.   Støtteberettigede omkostninger og støtteintensitet

2.1.   Vedrører ordningen eller den individuelle støtteforanstaltning:

Investeringsomkostninger

Driftsomkostninger

Andet (forklar) …

2.2.   Hvad er de samlede omkostninger for det pågældende projekt og i hvilket omfang bidrager støttemodtageren til disse omkostninger?

2.3.   Hvordan blev støttebeløbet bestemt, f.eks. ved hjælp af udbudsprocedure, markedsundersøgelser eller andet?

2.4.   Angiv begrundelse for, hvorfor offentlig støtte er nødvendig, og forklar, hvordan det er sikret, at det offentliges deltagelse holdes på det lavest mulige niveau.

3.   Støttemodtager

3.1.   Hvordan er støttemodtageren blevet udvalgt?

3.2.   Er det også støttemodtageren, som driver infrastrukturen?

Ja

Nej

Hvis svaret er nej, forklares hvordan driftsherren er blevet udvalgt: …

DEL III.12.c SIS (68)

STØTTE TIL SØTRANSPORT

Dette SIS skal anvendes til anmeldelse af alle støtteordninger, der er omfattet af Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren  (69).

1.   Ordning

Udgøres ordningen af eller omfatter den:

a)

En tonnageskat

b)

Et nedslag i sociale bidrag

c)

Nedslag i den indkomstskat, der gælder for søfarende

d)

Et nedslag i lokale skatter

e)

Nedslag i registreringsafgifter

f)

Uddannelsesstøtte

g)

Støtte til overførsel af lastvognstransport fra landevej til søvej

h)

En offentlig tjenesteydelsesaftale eller en udbudsprocedure herfor

i)

Støtte af social art?

j)

Andet, (angiv nærmere): …

2.   Støtteberettigede virksomheder

For a), b), c), d), e), f) og g)

2.1.   Hvilke kriterier skal virksomheder opfylde for at opnå støtte?

2.2.   Hvad er støttekriterierne for skibe? Især bedes det oplyst, om der er forpligtelser med hensyn til flagstat.

2.3.   Hvad er i givet fald kriterierne for støtteberettigelse for søfarende?

2.4.   Beskriv listen over støtteberettigede aktiviteter.

2.5.   Herunder navnlig om ordningen vedrører

Bugseraktiviteter?

Opmudringsaktiviteter?

2.6.   Hvilke foranstaltninger er der indført for at undgå, at støtten anvendes til andre aktiviteter i virksomheden?

2.7.   For h): Hvilke forpligtelser til offentlige tjenesteydelser er der? Hvilken metode er anvendt til beregning af kompensationsbeløbene? Hvilke andre tilbud blev afgivet i forbindelse med udbuddet? Hvad er grundene til valget af den udpegede virksomhed?

2.8.   For i): Hvilke strækninger og brugergrupper er der tale om, og hvad er betingelserne for tildeling af individuelle tilskud?

3.   Støtteintensitet

For a):

3.1.   Hvilke satser anvendes til at beregne indkomstskattegrundlaget pr. 100 NT?

Op til 1 000 NT: …

Mellem 1 001 og 10 000 NT: …

Mellem 10 001 og 20 000 NT: …

Over 20 001 NT: …

3.2.   Er virksomhederne forpligtet til at føre separate regnskaber, hvis de både gennemfører støtteberettigede og ikke-støtteberettigede aktiviteter?

3.3.   Hvordan behandles virksomhedsgrupper og transaktioner mellem gruppens medlemmer?

For b), c), d) og e):

3.4.   Hvad er støtteintensiteten udtrykt i procent af de sociale/fiskale bidrag eller den skat eller afgifter, som skibsrederen ellers skulle have betalt? … %

3.5.   Eller hvilket niveau er disse bidrag, afgifter eller skatter begrænset til i absolutte tal?

3.6.   For f): Hvad er støtteintensiteten udtrykt i omkostningerne for uddannelsen eller den uddannelsessøgendes løn?

3.7.   For g): Hvad er støttebeløbet pr. ton-kilometer transportarbejde? …

3.8.   For i): Hvad beløber de individuelle tilskud sig til? …

DEL III.12.d SIS (70)

STØTTE TIL KOMBITRANSPORT

Dette SIS skal anvendes til anmeldelse af alle individuelle støtteforanstaltninger eller -ordninger til fordel for kombineret transport. Det bør også anvendes i forbindelse med individuelle støtteforanstaltninger og -ordninger, som anmeldes til Tilsynsmyndigheden af hensyn til retlig sikkerhed.

1.   Ordning eller foranstaltning

Vedrører ordningen eller den individuelle støtteforanstaltning:

1.1.   Køb af kombitransportmateriel

Ja

Nej

Hvis svaret er ja, gives en beskrivelse af de støtteberettigede aktiver:

1.2.   Bygning af infrastruktur i forbindelse med kombineret transport

Ja

Nej

Hvis svaret er ja, gives en beskrivelse af foranstaltningen:

1.3.   Tildeling af ikke-tilbagebetalingspligtig støtte med henblik på at nedbringe omkostningerne for adgang til kombinerede transporttjenester

Ja

Nej

Hvis svaret er ja, vedlægges en undersøgelse, som begrunder en sådan foranstaltning:

1.4.   Andet:

2.   Støtteberettigede omkostninger

2.1.   Er containere til søtransport (ISO 1) støtteberettigede i henhold til ordningen?

Ja

Nej

2.2.   Er rullende materiel og lokomotiver støtteberettigede i henhold til ordningen?

Ja

Nej

Hvis svaret er ja, anføres støttemodtagerne:

2.3.   Anvendes de støtteberettigede objekter udelukkende til kombinerede transportoperationer?

Ja

Nej

2.4.   Andre støtteberettigede omkostninger under ordningen eller den individuelle støtteforanstaltning:

3.   Støtteintensitet

3.1.   Er støtteintensiteten for kombitransportmateriel højere end 30 % af de støtteberettigede omkostninger?

Ja

Nej

3.2.   Er støtteintensiteten for kombitransportinfrastruktur højere end 50 % af de støtteberettigede omkostninger?

Ja

Nej

Hvis svaret er ja, vedlægges dokumentation herfor:

For så vidt angår støtte med henblik på at nedbringe omkostningerne ved adgang til kombinerede transporttjenester vedlægges en undersøgelse, som begrunder den påtænkte støtteintensitet.


(1)  I henhold til artikel 1, litra f), i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen forstås ved »ulovlig støtte« ny støtte, der er gennemført i strid med artikel 3, stk. 3, i del I i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.

(2)  Et sekundært formål er et formål, hvortil støtten ud over hovedformålet udelukkende vil være øremærket. F.eks. kan en ordning, hvis hovedformål er forskning og udvikling, som sekundært formål have små og mellemstore virksomheder, hvis støtten udelukkende er øremærket til disse. Det sekundære formål kan også være sektorrelateret, f.eks. en ordning for forskning og udvikling i stålsektoren.

(3)  Angiv sektor under punkt 4.2.

(4)  I henhold til artikel 1, litra e) i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen forstås ved »individuel støtte« støtte, der ikke ydes på grundlag af en støtteordning, og anmeldelsespligtige støttetildelinger på grundlag af en støtteordning

(5)  EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33. Ændringerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 for så vidt angår udvidelsen af dennes anvendelsesområde til også at omfatte støtte til forskning og udvikling (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22) finder først anvendelse, når denne forordning er blevet inkorporeret i EØS-aftalen.

(6)  EFT L 266 af 3.10.2002, s. 56 og EØS-tillæg nr. 49, jf. punkt 1, litra f, i bilag XV til EØS-aftalen.

(7)  EFT L 10 af 13.1.2001, s. 20. Ændringerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 363/2004 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 20) finder først anvendelse, når denne forordning er blevet inkorporeret i EØS-aftalen.

(8)  EFT L 266 af 3.10.2002, s. 56 og EØS-tillæg nr. 49, jf. punkt 1, litra d, i bilag XV til EØS-aftalen.

(9)  EFT L 337 af 13.12.2002, s. 3 og EFT L 349 af 24.12.2002, s. 126.

(10)  EUT L 257 af 9.10.2003, s. 39 og EØS-tillæg nr. 51, jf. punkt 1, litra g, i bilag XV til EØS-aftalen.

(11)  Bilag B til EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer, kapitel 26A om multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (endnu ikke offentliggjort).

(12)  NACE Rev. 1.1. er den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab.

(13)  EU-Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36) og EU-Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 af 25. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 for så vidt angår udvidelsen af dennes anvendelsesområde til også at omfatte støtte til forskning og udvikling (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22) finder først anvendelse, når de er inkorporeret i EØS-aftale.

(14)  Som defineret i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer, kapitel 16 (EFT L 274 af 26.10.2000 og EØS-tillæg nr. 48).

(15)  EFT L 266 af 3.10.2002 og EØS-tillæg nr. 49, jf. punkt 1, litra f), i bilag XV til EØS-aftalen. Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 er ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 vedrørende udvidelsen af dennes anvendelsesområde til også at omfatte støtte til forskning og udvikling og finder først anvendelse, når den er blevet inkorporeret i EØS-aftalen.

(16)  EFT L 266 af 3.10.2002 og EØS-tillæg nr. 49, jf. punkt 1, litra d, i bilag XV til EØS-aftalen. Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 er ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 363/2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte og finder først anvendelse, når den er blevet inkorporeret i EØS-aftalen.

(17)  EUT L 257 af 9.10.2003 og EØS-tillæg nr. 51, jf. punkt 1, litra g), i bilag XV til EØS-aftalen.

(18)  Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33). Denne forordning er ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 for så vidt angår udvidelsen af dennes anvendelsesområde til også at omfatte støtte til forskning og udvikling (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22). Den finder først anvendelse, når den er blevet inkorporeret i EØS-aftalen.

(19)  EFT L 266 af 3.10.2002 og EØS-tillæg nr. 49, jf. punkt 1, litra f), i bilag XV til EØS-aftalen.

(20)  Dette punkt vil først finde anvendelse, når Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 for så vidt angår udvidelsen af dennes anvendelsesområde til også at omfatte støtte til forskning og udvikling er blevet inkorporeret i EØS-aftalen

(21)  Denne beskrivelse skal afspejle, hvordan myndighederne har til hensigt at sikre sammenhængen med punkt 25.4.(10)-(12) i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer om national regionalstøtte, kapitel 25 (EFT L 111 af 29.4.1999 og EØS-tillæg nr. 18), som ændret ved EFT L 274 af 26.10.2000 og EØS-tillæg nr. 26.

(22)  EFT L 266 af 3.10.2002 og EØS-tillæg nr. 49, jf. punkt 1, litra f), i bilag XV til EØS-aftalen.

(23)  Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 20). Ændringerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 363/2004 (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 20) finder først anvendelse, når de er blevet inkorporeret i EØS-aftalen.

(24)  EFT L 266 af 3.10.2002 og EØS-tillæg nr. 49, jf. punkt 1, litra d), i bilag XV til EØS-aftalen.

(25)  EFT L 266 af 3.10.2002 og EØS-tillæg nr. 49, jf. punkt 1, litra d), i bilag XV til EØS-aftalen.

(26)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse (EFT L 337 af 13.12.2002, s. 3 og EFT L 349 af 24.12.2002, s. 126).

(27)  EUT L 257 af 9.10.2003 og EØS-tillæg nr. 51, jf. punkt 1, litra g), i bilag XV til EØS-aftalen.

(28)  Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, som inkorporeret i EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 88/2002 af 25. juni 2002, EFT L 266 af 3.10.2002, og EØS-tillæg nr. 49, jf. punkt 1, litra f), i bilag XV til EØS-aftalen. Ændringerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 for så vidt angår udvidelsen af dennes anvendelsesområde til også at omfatte støtte til forskning og udvikling, EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22, finder først anvendelse, når denne forordning er blevet inkorporeret i EØS-aftalen

(29)  EFT L 266 af 3.10.2002 og EØS-tillæg nr. 49, jf. punkt 1, litra f), i bilag XV til EØS-aftalen.

(30)  EUT L 257 af 9.10.2003 og EØS-tillæg nr. 51, jf. punkt 1, litra g), i bilag XV til EØS-aftalen.

(31)  EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer om national regionalstøtte, kapitel 25 (EFT L 111 af 29.4.1999, og EØS-tillæg nr. 18, som ændret ved EFT L 274 af 26.10.2000 og EØS-tillæg nr. 26).

(32)  Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12.1.2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33), som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni 2002, EFT L 266 af 3.10.2002 og EØS-tillæg nr. 49, jf. punkt 1, litra f), i bilag XV til EØS-aftalen. Ændringerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 for så vidt angår udvidelsen af dennes anvendelsesområde til også at omfatte støtte til forskning og udvikling (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22) finder først anvendelse, når denne forordning er blevet inkorporeret i EØS-aftalen.

(33)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse (EFT L 337 af 13.12.2002, s. 3), og EFT L 349 af 24.12.2002, s. 126, som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 83/2003 af 20. juni 2003 (EUT L 257 af 9.10.2003 og EØS-tillæg nr. 51, jf. punkt 1, litra g), i bilag XV til EØS-aftalen).

(34)  EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 263/02/KOL af 18. december 2002 om indførelse af kapitel 26A om »multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter«.

(35)  Herved forstås som angivet i punkt 4, stk. 1 i kapitel 25 i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte (EFT L 111 af 29.4.1999 og EØS-tillæg nr. 18), »regionalstøtte, [der] ydes enten til produktive investeringer (initialinvesteringer) eller jobskabelse, der er forbundet med investeringerne. Den har således ikke til formål at begunstige hverken kapitalfaktoren eller beskæftigelsesfaktoren«.

(36)  Lånebeløb som procent eller andel af den støtteberettigede investering.

(37)  Erstatningsinvesteringer falder ind under begrebet driftsstøtte og er derfor udelukket fra initialinvesteringer.

(38)  Som defineret i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer, kapitlet 16, statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, EFT L 274 af 26.10.2000 og EØS-tillæg nr. 48.

(39)  I transportsektoren kan udgifterne til køb af transportmateriel ikke indgå i standardberegningsgrundlaget. Disse udgifter er ikke berettigede til støtte til initialinvesteringer.

(40)  Denne beskrivelse skal afspejle, hvordan myndighederne har til hensigt at sikre sammenhængen med punkt 25.4.(6)-(9) I EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer om national regionalstøtte, kapitel 25 (EFT L 111 af 29.4.1999).

(41)  Denne beskrivelse skal afspejle, hvordan myndighederne har til hensigt at sikre sammenhængen med punkt 25.4 (10)-(12) i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer om national regionalstøtte, kapitel 25 (EFT L 111 af 29.4.1999).

(42)  Antallet af stillinger svarer til antallet af årsarbejdsenheder, dvs. antallet af fuldtidsansatte lønmodtagere i et år; deltidsansatte og sæsonarbejdstagere regnes som brøkdele af en årsarbejdsenhed.

(43)  Beskrivelsen bør afspejle, hvordan det tænkes sikret, at støtten kun vedrører meromkostninger til transport, som skyldes transport af varer inden for grænserne, er beregnet på grundlag af det billigste transportmiddel og den korteste vej mellem fremstillings-/forarbejdningsstedet og afsætningsstederne og ikke kan ydes til transport af varer fra virksomheder, som ikke har noget alternativ til deres beliggenhed.

(44)  Bortset fra jernbanernes rullende materiel som omhandlet i artikel 4, stk. 5, i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33), som inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni 2002. Ændringerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 for så vidt angår udvidelsen af dennes anvendelsesområde til også at omfatte støtte til forskning og udvikling (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22) finder først anvendelse, når denne forordning er blevet inkorporeret i EØS-aftalen.

(45)  Jf. bilag B til EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer, kapitel 26A om multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (endnu ikke offentliggjort)

(46)  Jf. bilag D til EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer, kapitel 26A om multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (endnu ikke offentliggjort)

(47)  Ifølge EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer, kapitel 26A, om multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter »skal EFTA-staterne imidlertid foretage individuel anmeldelse af regional investeringsstøtte, hvis den påtænkte støtte overstiger den maksimale støtte for en investering ifølge tabellen og reglerne i punkt 26A.3, stk. 1«.

(48)  I forbindelse med støtte, der ikke gives som led i godkendte ordninger, fremlægger EFTA-staten detaljerede oplysninger om støttens gunstige virkninger for det pågældende område.

(49)  Kapitel 26A i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer om multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (endnu ikke offentliggjort i EUT, men kan findes på Tilsynsmyndighedens webside).

(50)  Kapitel 14 i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling (EFT L 245 af 26.9.1996, EØS-tillæg nr. 43) og senere ændringer, EFT C 293 af 28.11.2002, EØS-tillæg nr. 59.

(51)  Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33). Denne gruppefritagelsesforordning er inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni 2002 (EFT L 266 af 3.10.2002, s. 56). Ændringerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004, EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22, finder først anvendelse, når denne forordning er blevet inkorporeret i EØS-aftalen.

(52)  EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling, kapitel 14 (EFT L 245 af 26.9.1996, EØS-tillæg nr. 43) og senere ændringer, EFT C 293 af 28.11.2002, EØS-tillæg nr. 59.

(53)  Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33). Denne gruppefritagelsesforordning er inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni 2002 (EFT L 266 af 3.10.2002, s. 56). Ændringerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004, EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22, finder først anvendelse, når denne forordning er blevet inkorporeret i EØS-aftalen.

(54)  Kapitel 16 i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EFT L 274 af 26.10.2000, EØS-tillæg nr. 48).

(55)  Generel nomenklatur for de økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab, offentliggjort af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor.

(56)  Kapitel 16 i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EFT L 274 af 26.10.2000, EØS-tillæg nr. 48).

(57)  Kapitel 16 i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EFT L 274 af 26.10.2000, EØS-tillæg nr. 48).

(58)  Generel nomenklatur for de økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab, offentliggjort af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor.

(59)  Kapitel 16 i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EFT L 274 af 26.10.2000, EØS-tillæg nr. 48).

(60)  Jf., meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker (EFT C 43 af 16.2.2002, s. 6).

(61)  Kapitel 15 i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for støtte til miljøbeskyttelse (EFT L 21 af 24.1.2002, EØS-tillæg nr. 6).

(62)  Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33). Denne gruppefritagelsesforordning er inkorporeret i EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 88/2002 af 25. juni 2002 (EFT L 266 af 3.10.2002, s. 56). Ændringerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2002, EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22, finder først anvendelse, når denne forordning er blevet inkorporeret i EØS-aftalen.

(63)  Kapitel 10A i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte og risikokapital (EFT L 140 af 30.5.2002, EØS-tillæg nr. 27).

(64)  Supplerende informationsskema

(65)  Kapitel 16 i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EFT L 274 af 26.10.2000, EØS-tillæg nr. 26).

(66)  Kapitel 30 i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for støtte til luftfartssektoren (EFT L 124 af 23.5.1996, EØS-tillæg nr. 48).

(67)  Supplerende informationsskema.

(68)  Supplerende informationsskema

(69)  Kapitel 24A i EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til søtransport, som ændret ved Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 62/04/KOL (endnu ikke offentliggjort).

(70)  Supplerende informationsskema.


BILAG II

FORENKLET ANMELDELSESFORMULAR

Denne formular kan anvendes i forbindelse med den forenklede anmeldelsesprocedure i henhold til artikel 4, stk. 2, i EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 om gennemførelse af del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.

1.   Tidligere godkendt støtteordning (1)

1.1.   Støttenummer tildelt af Tilsynsmyndigheden: …

1.2.   Benævnelse: …

1.3.   Godkendelsesdato [under henvisning til Tilsynsmyndighedens brev]: …

1.4.   Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende: …

1.5.   Hovedmålsætning (angiv én målsætning): …

1.6.   Retsgrundlag: …

1.7.   Samlet budget: …

1.8.   Varighed: …

2.   Anmeldelsespligtigt instrument

Nyt budget (angiv såvel det samlede som det årlige budget, i givet fald i national valuta): …

Ny varighed (angiv start- og sluttidspunkt for den periode, hvor støtten kan ydes): …

Stramning af kriterierne (det bedes oplyst, om ændringen vedrører en reduktion af støtteintensiteten eller de støtteberettigede omkostninger med angivelse af nærmere oplysninger): …

Vedlæg venligst en kopi af (eller et weblink til) de relevante uddrag af retsgrundlagets endelige tekst(er).


(1)  Hvis støtteordningen er anmeldt til Tilsynsmyndigheden mere end én gang, bedes De give detaljerede oplysninger om den seneste fuldstændige anmeldelse, som er godkendt af Tilsynsmyndigheden.


BILAG III A

STANDARDISERET INDBERETNINGSMODEL FOR EKSISTERENDE STATSSTØTTE

Med henblik på at forenkle, strømline og forbedre det generelle indberetningssystem for statsstøtte erstattes den eksisterende standardiserede indberetningsprocedure med en årlig opdatering. Tilsynsmyndigheden sender inden den 1. marts hvert år en præformateret tabel indeholdende detaljerede oplysninger om alle eksisterende støtteordninger og individuel støtte til EFTA-staterne. EFTA-staterne tilbagesender denne tabel i elektronisk format til Tilsynsmyndigheden senest den 30. juni i det pågældende år. Herved bliver Tilsynsmyndigheden i stand til at offentliggøre statsstøttedata i år t for indberetningsperioden t–1 (1).

De fleste oplysninger i den præformaterede tabel indsættes i forvejen af Tilsynsmyndigheden på grundlag af data, som er indsendt i forbindelse med støttens godkendelse. EFTA-staterne skal kontrollere og om nødvendigt ændre de enkelte oplysninger for hver ordning eller individuel støtte og tilføje de årlige udgifter for det seneste år (t–1). Desuden skal EFTA-staterne angive de ordninger, der er udløbet, eller til hvilke alle udbetalinger er standset, og oplyse, om en ordning medfinansieres af fællesskabsmidler eller ej.

Oplysninger, såsom støttens målsætning, den sektor, som den er rettet imod, osv. skal vedrøre det tidspunkt, hvor støtten blev godkendt, og ikke de endelige modtagere af støtten. For eksempel vil den primære målsætning for en ordning, som udelukkende var bestemt til små og mellemstore virksomheder på det tidspunkt, hvor støtten blev godkendt, være støtte til små og mellemstore virksomheder. En anden ordning, hvor al støtte i sidste ende ydes til små og mellemstore virksomheder, vil imidlertid ikke blive anset for en sådan støtte, hvis ordningen var tilgængelig for alle virksomheder på det tidspunkt, hvor støtten blev godkendt.

Følgende parametre medtages i tabellen. Parametrene 1-3 og 6-12 udfyldes i forvejen af Tilsynsmyndigheden og kontrolleres af EF-staterne. Parametrene 4, 5 og 13 udfyldes af EFTA-staterne.

(1)

Benævnelse

(2)

Støttenummer

(3)

Alle tidligere støttenumre (f.eks. efter forlængelse af en ordning)

(4)

Udløb

EFTA-staterne skal angive de ordninger, der er udløbet, eller til hvilke alle udbetalinger er standset.

(5)

Medfinansiering

Selv om finansiering i form af EFTA-staters deltagelse i EU-programmer i sig selv er udelukket, skal den samlede statsstøtte for hver EFTA-stat omfatte støtteforanstaltninger, der medfinansieres via EFTA-staters deltagelse i EU-programmer. For at finde ud af, hvilke ordninger der medfinansieres, og anslå, hvor meget en sådan støtte udgør i forhold til den samlede statsstøtte, skal EFTA-staterne angive, om ordningen medfinansieres, og i så fald hvor mange procent af støtten der medfinansieres. Er dette ikke muligt, skal der angives et overslag over det samlede støttebeløb, der medfinansieres.

(6)

Sektor

Den sektormæssige klassificering baseres hovedsagelig på den [trecifrede] NACE-klassifikation (2).

(7)

Primær målsætning

(8)

Sekundær målsætning

En sekundær målsætning er en målsætning, som støtten (eller en særskilt del af støtten), foruden den primære målsætning, udelukkende var bestemt til på det tidspunkt, hvor støtten godkendtes. F.eks. kan en ordning, hvis hovedformål er forskning og udvikling, som sekundært formål have små og mellemstore virksomheder, hvis støtten udelukkende er øremærket til disse. En anden ordning, hvor den primære målsætning er SMV, og som sekundær målsætning har uddannelse og beskæftigelse, hvis støtten på tidspunktet for godkendelsen er øremærket med x % til uddannelse og y % til beskæftigelse.

(9)

Region(er)

På godkendelsestidspunktet kan støtten udelukkende være bestemt til en specifik region eller gruppe af regioner. Der skelnes om nødvendigt mellem regioner omfattet af artikel 61, stk. 3, litra a), og regioner omfattet af artikel 61, stk. 3, litra c). Hvis støtten er øremærket til en bestemt region, skal dette specificeres på NUTS II-niveau (3).

(10)

Støtteinstrument(er)

Der skelnes mellem seks kategorier (tilskud, skattenedsættelse/-fritagelse, kapitalindskud, lån på lempelige vilkår, skattehenstand, garanti).

(11)

Beskrivelse af støtteinstrumentet på det nationale sprog

(12)

Støttetype

Der skelnes mellem tre kategorier: ordning, individuel anvendelse af en ordning, individuel støtte ydet uden for en ordning (ad hoc-støtte).

(13)

Udgifter

Tallene bør normalt repræsentere de faktiske udgifter (eller det faktiske indtægtstab i tilfælde af skatteudgifter). Hvis der ikke foreligger tal for betalinger, oplyses forpligtelser eller budgethensættelser, og disse angives som sådanne. Der skal være særskilte tal for hvert støtteinstrument i en ordning eller en individuel støtte (f.eks. tilskud, lån på lempelige vilkår osv.). Tal udtrykkes i den nationale valuta, der gælder i indberetningsperioden. Der angives udgifter for t–1, t–2, t–3, t–4, t–5.


(1)  t er det år, hvor der anmodes om data.

(2)  NACE Rev. 1.1. er den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab.

(3)  NUTS er nomenklaturen for statistiske territoriale enheder i Fællesskabet.


BILAG III B

OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I DEN ÅRLIGE RAPPORT TIL TILSYNSMYNDIGHEDEN

Rapporterne indgives også elektronisk. De skal indeholde følgende oplysninger:

1.

Støtteordningens benævnelse, støttenummer tildelt af Tilsynsmyndigheden og henvisning til Tilsynsmyndighedens afgørelse

2.

Udgifter. Tallene angives i euro eller i national valuta. I tilfælde af skatteudgifter skal det årlige skattemæssige underskud opgives. Hvis der ikke foreligger nøjagtige tal, kan sådanne underskud anslås. For det pågældende år angives følgende særskilt for hver enkelt af ordningens støtteformer (f.eks. tilskud, lån på lempelige vilkår, garantier osv.):

2.1.

Bevilgede beløb, (anslåede) skattemæssige underskud eller andre indtægtstab, oplysninger om garantier osv. for nye projekter, som modtager bistand. I tilfælde af garantiordninger angives det samlede beløb for nystillede garantier

2.2.

Faktiske udbetalinger, (anslåede) skattemæssige tab eller andre indtægtstab, oplysninger om garantier osv. for nye og igangværende projekter. I forbindelse med garantiordninger angives de samlede udestående garantier, præmieindtægter, inddrevne beløb, udbetalte garantibeløb og ordningens driftsresultat det pågældende år.

2.3.

Antal støttede projekter og/eller virksomheder

2.4.

Anslået samlet beløb for:

støtte til varig udtagning af fiskerfartøjer ved at overflytte dem til tredjelande

støtte til midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed

støtte til fornyelse af fiskerfartøjer

støtte til modernisering af fiskerfartøjer

støtte til køb af brugte fartøjer

støtte til socioøkonomiske foranstaltninger

støtte til erstatning for skader, der skyldes naturkatastrofer eller usædvanlige foreteelser

støtte til yderregioner

støtte ved hjælp af parafiskale afgifter

2.5.

Regional fordeling af beløbene i punkt 2.1. på regioner, som svarer til definitionen på mål 1-regioner, og andre områder.

3.

Andre oplysninger og bemærkninger.