1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/3

(1)

I artikel 10 i forordning (EF) nr. 1784/2003 er det fastsat, at ved indførsel af de i nævnte forordnings artikel 1 omhandlede produkter opkræves toldsatserne i den fælles toldtarif for de produkter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2. I nævnte forordning er importtolden dog lig med interventionsprisen for disse produkter, forhøjet med 55 % og med fradrag af cif-importprisen for den pågældende sending. Dog kan tolden ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1784/2003 beregnes cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet.

(3)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår importtold for korn.

(4)

Importtolden gælder, indtil en ny fastsættelse træder i kraft.

(5)

For at sikre en korrekt gennemførelse af ordningen for importtold bør de repræsentative markedskurser, der konstateres i en referenceperiode, anvendes ved beregningen af importtolden.

(6)

Anvendelsen af forordning (EF) nr. 1249/96 fører til fastsættelsen af importtolden efter bilag I til nærværende forordning —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/6

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Restitutionerne skal fastsættes under hensyntagen til de elementer, der er nævnt i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(3)

Restitutionen for mel, grove gryn og fine gryn af hvede og rug skal beregnes under hensyntagen til de kornmængder, der er nødvendige til fremstilling af de pågældende varer. Disse mængder er fastsat i forordning (EF) nr. 1501/95.

(4)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeder kan nødvendiggøre, at restitutionen for visse varer differentieres efter deres bestemmelsessted.

(5)

Restitutionen skal fastsættes mindst en gang om måneden. Den kan ændres inden for dette tidsrum.

(6)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for korn, særlig på noteringerne eller priserne på disse produkter inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionen til de beløb, som er angivet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/8

(1)

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 skal den eksportrestitution for korn, der gælder på dagen for indgivelse af ansøgning om eksportlicens, efter anmodning herom anvendes på en eksportforretning, der skal gennemføres inden for licensens gyldighedsperiode. I så fald kan restitutionsbeløbet korrigeres.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2) giver mulighed for at fastsætte et korrektionsbeløb for de produkter, der er nævnt i artikel 1, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 1784/2003. Dette korrektionsbeløb skal beregnes under hensyntagen til de elementer, der er anført i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95.

(3)

Situationen på verdensmarkedet eller de særlige krav på visse markeder kan gøre det nødvendigt at differentiere korrektionsbeløbet efter bestemmelsesstedet.

(4)

Korrektionsbeløbet skal fastsættes samtidig med restitutionen og efter samme procedure. Det kan ændres inden for tidsrummet mellem to fastsættelser.

(5)

Det følger af ovennævnte bestemmelser, at korrektionsbeløbet skal fastsættes som angivet i bilaget til denne forordning.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/10

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Restitutionerne skal fastsættes under hensyntagen til de elementer, der er nævnt i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(3)

Restitutionen for malt skal beregnes under hensyntagen til de kornmængder, der er nødvendige til at fremstille den pågældende vare. Mængderne er fastsat i forordning (EF) nr. 1501/95.

(4)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeders særlige krav kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for visse produkter alt efter deres bestemmelsessted.

(5)

Restitutionen skal fastsættes en gang om måneden. Den kan ændres i mellemtiden.

(6)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for korn, særlig på noteringerne eller priserne på disse produkter inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionen til de beløb, som er angivet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/12

(1)

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 skal den eksportrestitution for korn, der gælder på dagen for indgivelse af ansøgning om udstedelse af eksportlicens, efter anmodning herom anvendes på en eksportforretning, der skal gennemføres inden for licensens gyldighedsperiode. I så fald kan restitutionsbeløbet korrigeres.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2) giver mulighed for at fastsætte et korrektionsbeløb for malt, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1784/2003. Dette korrektionsbeløb skal beregnes under hensyntagen til de elementer, der er anført i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95.

(3)

Det følger af de ovennævnte bestemmelser, at korrektionsbeløbet skal fastsættes som angivet i bilaget til denne forordning.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/14

(1)

I artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2681/74 af 21. ocktober 1974 om fællesskabsfinansiering af udgifter i forbindelse med levering af landbrugsvarer som fødevarehjælp (3) er det fastsat, at den del af udgifterne, der svarer til eksportrestitutionerne fastsat på dette område i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne, henhører under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen.

(2)

Med henblik på at lette udarbejdelsen og forvaltningen af budgettet for Fællesskabets foranstaltninger i forbindelse med fødevarehjælp og for at medlemsstaterne kan få kendskab til omfanget af Fællesskabets medfinansiering af den nationale fødevarehjælp, bør størrelsen af restitutionerne for denne hjælp fastsættes.

(3)

De almindelige regler og gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 og i artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 for eksportrestitutioner, anvendes for ovennævnte transaktioner med de fornødne ændringer.

(4)

I artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 fastsættes de særlige kriterier, der skal tages i betragtning ved beregningen af eksportrestitutionen for ris.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/16

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2005 af 9. november 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår foranstaltninger til afsætning af fløde, smør og koncentreret smør på EF's marked (2) kan interventionsorganerne ved løbende licitation sælge visse mængder interventionssmør, som de ligger inde med, og yde støtte for fløde, smør og koncentreret smør. I artikel 25 i nævnte forordning er det fastsat, at der på grundlag af de ved hver licitation indkomne bud fastsættes en minimumssalgspris for smør og en maksimumsstøtte for fløde, smør og koncentreret smør, der kan differentieres efter anvendelsesformålet, smørrets fedtindhold og iblandingsmetoden. Forarbejdningssikkerhedsstillelsen, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1898/2005, bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(2)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/18

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2005 af 9. november 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår foranstaltninger til afsætning af fløde, smør og koncentreret smør på EF's marked (2) kan interventionsorganerne ved løbende licitation sælge visse mængder interventionssmør, som de ligger inde med, og yde støtte for fløde, smør og koncentreret smør. I artikel 25 i nævnte forordning er det fastsat, at der på grundlag af de ved hver licitation indkomne bud fastsættes en minimumssalgspris for smør og en maksimumsstøtte for fløde, smør og koncentreret smør, der kan differentieres efter anvendelsesformålet, smørrets fedtindhold og iblandingsmetoden. Forarbejdningssikkerhedsstillelsen, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1898/2005, bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(2)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/20

(1)

I henhold til artikel 47 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2005 af 9. november 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår foranstaltninger til afsætning af fløde, smør og koncentreret smør på EF's marked (2) afholder interventionsorganerne en løbende licitation for ydelse af støtte for koncentreret smør. I artikel 54 i nævnte forordning er det fastsat, at der under hensyntagen til de ved hver særlig licitation indkomne bud fastsættes en maksimumsstøtte for koncentreret smør med et fedtstofindhold på mindst 96 %.

(2)

Der skal stilles en destinationssikkerhed, jf. artikel 53, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1898/2005, for at sikre, at detailhandelen overtager det koncentrerede smør.

(3)

På grundlag af de indkomne bud bør maksimumsstøtten fastsættes på det relevante niveau og destinationsstøtten fastsættes tilsvarende.

(4)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/21

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 343/2006 (3) fastsætter listen over de medlemsstater, hvori der er indledt opkøb af smør, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999.

(2)

På grundlag af de seneste meddelelser i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 2771/1999 fra Tjekkiet har Kommissionen konstateret, at markedsprisen i to på hinanden følgende uger har været mindre end 92 % af interventionsprisen. Som følge heraf bør der indledes interventionsopkøb i Tjekkiet. Tjekkiet bør derfor føjes til listen i forordning (EF) nr. 343/2006.

(3)

Forordning (EF) nr. 343/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/22

(1)

I henhold til artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2771/1999 af 16. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for smør og fløde (2) har interventionsorganerne udbudt visse mængder smør, som de ligger inde med, til salg ved løbende licitation.

(2)

Ifølge artikel 24a i forordning (EF) nr. 2771/1999 fastsættes der på grundlag af de bud, der modtages ved hver dellicitation, en minimumssalgspris, eller det besluttes ikke at give tilslag.

(3)

På baggrund af de modtagne bud bør der fastsættes en minimumssalgspris.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/23

(1)

I henhold til artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2001 af 12. januar 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for skummetmælkspulver (2) har interventionsorganerne udbudt visse mængder skummetmælkspulver, som de ligger inde med, til salg ved løbende licitation.

(2)

Ifølge artikel 24a i forordning (EF) nr. 214/2001 fastsættes der på grundlag af de bud, der modtages ved hver dellicitation, en minimumssalgspris, eller det besluttes ikke at give tilslag.

(3)

På baggrund af de modtagne bud bør der fastsættes en minimumssalgspris.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/24

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 (2) kan ansøgninger om restitutionslicenser, som udstedes inden for samme regnskabsperiode, indgives særskilt for seks trancher. Der er fastsat en frist for indgivelse af ansøgninger for hver af disse trancher. Erhvervsdrivende kan kun ansøge om restitutionslicenser for den tranche, som svarer til den første frist, som følger efter datoen for den pågældende ansøgning.

(2)

Ordningen med udstedelse af restitutionslicenser i trancher blev indført for at sikre, at der i tilfælde, hvor der modtages restitutionslicensansøgninger for større beløb, end der kan bevilges, kan udstedes licenser såvel til de erhvervsdrivende, der eksporterer i begyndelsen af regnskabsperioden, som til dem, der eksporterer i slutningen af regnskabsperioden.

(3)

Er de beløb, for hvilke der kan udstedes restitutionslicenser, ikke opbrugt i slutningen af regnskabsperioden, efter at proceduren med udstedelse i seks trancher er afsluttet, giver artikel 38 i forordning (EF) nr. 1043/2005 Kommissionen mulighed for at indføre en ordning, hvorefter der på ugebasis indgives ansøgning om tildeling af de ikke opbrugte beløb.

(4)

De seneste nedsættelser af restitutionssatserne for landbrugsprodukter har medført et fald i de beløb, for hvilke der er ansøgt om restitutionslicenser efter trancheordningen. De beløb, der er afsat til udstedelse af licenser under de seneste særskilte trancher, er derfor ikke blevet udnyttet fuldt ud.

(5)

Det er derfor nødvendigt at gøre eksporttransaktionerne mere fleksible. Hvis der for en særskilt tranche er blevet indgivet restitutionslicensansøgninger for et mindre beløb end det, der er til rådighed for den pågældende tranche, bør erhvervsdrivende have mulighed for på ugentlig basis at indgive ansøgninger om restitutionslicenser for et eventuelt ikke opbrugt beløb, for hvilket der endnu ikke er indgivet restitutionslicensansøgning, inden for den pågældende tranche.

(6)

Den eksisterende ordning for udstedelse på ugentlig basis af restitutionslicenser for det beløb, der ikke er opbrugt i slutningen af regnskabsperioden, bør derfor udvides til at omfatte udstedelsen af restitutionslicenser for ikke opbrugte beløb for en bestemt tranche.

(7)

Forordning (EF) nr. 1043/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningkomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Traktatens Bilag I —

1)

Som artikel 38a indsættes:

»Artikel 38a

1.   Er der efter udløbet af fristen for indgivelse af ansøgninger om restitutionslicenser for en bestemt tranche som omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra a) til f), ikke blevet offentligjort en reduktionskoefficient i henhold til artikel 37, stk. 2, kan erhvervsdrivende indgive en ansøgning om udstedelse af en restitutionslicens for eventuelt ikke opbrugte beløb, for hvilke der endnu ikke er indgivet ansøgning inden for den pågældende tranche.

Ansøgningen skal indgives i perioden op til den næstfølgende frist, der er fastsat i artikel 33, stk. 1, litra a) til f).

2.   Medlemsstaterne fremsender meddelelse om de ansøgninger, der er indgivet i ugens løb, til Kommissionen den følgende tirsdag. Licenserne kan udstedes fra den første mandag efter fremsendelsen af meddelelsen, medmindre Kommissionen træffer anden bestemmelse.

3.   Hvis det samlede beløb, for hvilket der er modtaget ansøgninger i en bestemt ansøgningsuge, overstiger det ikke opbrugte beløb som omhandlet i stk. 1, skal Kommissionen tage et eller flere af følgende skridt:

2)

I bilag VI affattes afdeling I, femte afsnit, således:

»Ansøgeren anfører én af følgende angivelser i rubrik 20:

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/26

(1)

Tilsætningsstoffet narasin (Monteban, Monteban G 100), der tilhører gruppen »coccidiostatika og andre lægemidler«, blev godkendt på visse betingelser i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2). Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1464/2004 (3) blev tilsætningsstoffet godkendt i ti år til anvendelse i slagtekyllinger, idet godkendelsen blev knyttet til den ansvarlige for markedsføringen af tilsætningsstoffet. Tilsætningsstoffet blev indberettet som et eksisterende produkt i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1831/2003. Eftersom alle de oplysninger, der kræves i henhold til nævnte bestemmelse, var indgivet, blev tilsætningsstoffet opført i EF-registret over fodertilsætningsstoffer.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 kan godkendelsen af et tilsætningsstof ændres efter anmodning fra indehaveren af godkendelsen og på basis af en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«).

(3)

I udtalelse af 27. juli 2004 foreslog autoriteten, at der fastsættes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer (MRL) på 50 μg/kg for alt vådt væv i slagtekyllinger, og en tilbageholdelsesperiode på én dag før slagtning blev derfor anset for tilstrækkelig. Det kan blive nødvendigt at revidere den MRL, der er fastsat i bilaget på baggrund af resultater af evalueringer af det aktive stof foretaget af Det Europæiske Lægemiddelagentur.

(4)

Indehaveren af godkendelsen af tilsætningsstoffet narasin (Monteban, Monteban G 100) foreslog, at godkendelsesbetingelserne blev ændret ved at anmode Kommissionen om at indføre den MRL, autoriteteten havde evalueret.

(5)

Forordning (EF) nr. 1464/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/28

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 999/2001 godkendes medlemsstaternes nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer, hvis de opfylder bestemte kriterier i forordningen. I henhold til forordning (EF) nr. 999/2001 skal der desuden fastsættes eventuelle supplerende garantier, der i henhold til forordningen kan kræves i samhandelen inden for Fællesskabet og ved import.

(2)

I Kommissionens beslutning 2003/100/EF af 13. februar 2003 om minimumskrav til udarbejdelse af avlsprogrammer med henblik på TSE-resistens hos får (2) er det fastsat, at de enkelte medlemsstater skal indføre et avlsprogram med henblik på selektion af TSE-resistens hos bestemte fåreracer. I henhold til nævnte beslutning kan medlemsstaterne få dispensation til at fravige kravet om, at der skal udarbejdes et avlsprogram på grundlag af deres nationale scrapiebekæmpelsesprogram, der er forelagt og godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 999/2001, hvis det omfatter løbende, aktiv overvågning af selvdøde får og geder i alle besætninger i medlemsstaten.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1874/2003 af 24. oktober 2003 om godkendelse af visse medlemsstaters nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer, om fastlæggelse af supplerende garantier og om dispensationer fra avlsprogrammer med henblik på TSE-resistens hos får, jf. beslutning 2003/100/EF (3), godkendtes Danmarks, Finlands og Sveriges nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer.

(4)

Østrig fremlagde den 18. november 2005 et nationalt scrapiebekæmpelsesprogram for Kommissionen. Den 5. januar 2006 fik Kommissionen forelagt nogle ændringer af programmet. Det således ændrede program opfylder kriterierne i forordning (EF) nr. 999/2001. Det er desuden sandsynligt, at scrapie kun forekommer med lav prævalens eller slet ikke findes i Østrig.

(5)

På grundlag af det nationale scrapiebekæmpelsesprogram bør Østrig have dispensation fra avlsprogrammet, jf. beslutning 2003/100/EF. Samtidig bør de supplerende garantier for samhandelen, jf. bilag VIII, kapitel A, og bilag IX, kapitel E, til forordning (EF) nr. 999/2001, fastsættes i nærværende forordning.

(6)

Ved forordning (EF) nr. 1874/2003 er der fastsat visse supplerende garantier vedrørende bedrifter for Danmarks, Finlands og Sveriges vedkommende. Disse supplerende garantier for samhandelen bør imidlertid ændres for at styrke anvendelsen af nærhedsprincippet i de pågældende medlemsstater og i Østrig, idet der tages hensyn til de forskellige epidemiologiske og handelsmæssige forhold og forskelle i de scrapiestammer, der forekommer i de fire medlemsstater.

(7)

Af praktiske årsager og af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen bør forordning (EF) nr. 1874/2003 derfor ophæves og erstattes af nærværende forordning.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

Der ikke har været noget bekræftet tilfælde af scrapie.

b)

Der har ikke været anvendt udryddelsesforanstaltninger på grund af scrapie.

c)

På bedrifterne har der ikke været dyr, der er identificeret som potentielt truede dyr, jf. artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 999/2001.

a)

stk. 1, hvis de kommer fra andre medlemsstater, der ikke er opført i bilaget, eller fra tredjelande, eller

b)

stk. 2, hvis de kommer fra andre medlemsstater, der er opført i bilaget.

a)

de pågældende dyr, sæd, embryoner og æg kommer fra andre medlemsstater, der ikke er opført i bilaget, eller fra tredjelande, og

b)

der i afsendelsesmedlemsstaten eller -tredjelandet, jf. litra a), har været bekræftet tilfælde af scrapie inden for tre år før afsendelsen eller efter afsendelsen af de pågældende dyr, sæd, embryoner og æg.

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/32

(1)

I direktiv 2002/46/EF angives de vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstilling af kosttilskud, samt for hver af dem de former, der kan anvendes.

(2)

De vitaminer og mineraler, der er blevet evalueret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), og for hvilke den videnskabelige evaluering har været positiv, bør optages i bilagene til direktiv 2002/46/EF.

(3)

Autoriteten har for nylig afgivet og offentliggjort positive videnskabelige evalueringer af nogle vitaminer og mineraler.

(4)

Kategorioverskriften »folsyre« bør ændres, så bilag II til direktiv 2002/46/EF kan omfatte andre former for folat.

(5)

Direktiv 2002/46/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/34

(1)

Ved brev af 18. december 2002 anmeldte de italienske myndigheder en plan til Kommissionen om regionalstøtte til Società Consortile De Tomaso srl og UAZ Europa srl. Den 4. februar 2003 udbad Kommissionen sig supplerende oplysninger. De italienske myndigheder anmodede i brev af 12. marts og 22. april om forlængelse af svarfristen, og fremsendte oplysningerne i brev af 26. maj 2003.

(2)

Ved brev af 24. juli 2003 underrettede Kommissionen Italien om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende denne støtte.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.

(4)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(5)

Italien fremsatte bemærkninger den 13. oktober 2003 ved indledningen af proceduren. Den 6. februar 2004 anmodede Kommissionen Italien om supplerende oplysninger, og den 17. februar blev der afholdt et møde mellem Kommissionens tjenestegrene, de italienske myndigheder og repræsentanter for de berørte virksomheder. Italien afgav supplerende oplysninger i brev af 23. april 2004. Den 30. april sendte den italienske erhvervsminister Kommissionen et brev med en anmodning om en hurtig afklaring af sagen. Kommissionen besvarede dette brev den 18. juni 2004.

(6)

Støttemodtagerne er Società Consortile De Tomaso srl og UAZ Europa srl, som tilhører De Tomaso-koncernen (herefter »De Tomaso«). De Tomaso producerer i øjeblikket et meget begrænset antal sportsvogne med høj ydeevne. Efter de italienske myndigheders opfattelse opfylder De Tomaso definitionen af små og mellemstore virksomheder i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (3) (herefter »SMV-forordningen«).

(7)

De Tomaso har planer om at opføre et nyt produktionsanlæg på et nyt sted, som skal have en kapacitet til:

Projektet vil blive iværksat, så snart Kommissionen har godkendt støtten, og arbejdet ventes at kunne afsluttes i 2006. Bilproduktionen vil blive indledt allerede i 2005.

(8)

Projektet skal gennemføres i Italien, nærmere betegnet i Cutro i Calabria, som er et område omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), med et regionalt støtteloft på 50 % i bruttosubventionsækvivalent (4) (BSÆ) for perioden 2000-2006.

(9)

Ifølge de italienske myndigheder er der tale om et mobilt projekt. De Tomaso overvejer alternative placeringer i Timisoara (Rumænien) for Simbir-modellen og Modena (Italien) for modellerne Vallelunga og Pantera. Investeringen i Timisoara vil blive gennemført på et helt nyt produktionssted, mens man ved investering i Modena vil udvide De Tomasos eksisterende fabrik, hvor man nu producerer et meget begrænset antal af modellen Guarà, som er en sportsvogn med høj ydeevne.

(10)

I henhold til anmeldelsen vil De Tomaso investere et nominelt beløb på 218 760 000 EUR (206 912 337 EUR i nutidsværdi, beregnet med 2003 som referencetidspunkt og med en 5,06 % som diskonteringssats (5)). De italienske myndigheder har godkendt hele investeringsbeløbet.

(11)

Den anmeldte støtte tildeles, hvis Kommissionen godkender den, til to selskaber, der tilhører De Tomaso, efter en plan i to tempi. Det første direkte tilskud på 9 519 817 EUR til UAZ Europa srl, blev godkendt i april 2001, mens det andet på 168 490 000 EUR til Società Consortile De Tomaso srl, blev godkendt i august 2002. Tilskuddene skal udbetales i perioden 2004-2008. Støtten er omfattet af ordninger godkendt af Kommissionen (6) og gives i henhold til loven om foranstaltninger til erhvervsaktiviteter i landets dårligt stillede områder (Misure in favore delle attività produttive nelle aree depresse del Paese) (herefter lov nr. 488/1992) og loven om foranstaltninger til rationalisering af de offentlige finanser (herefter lov nr. 662/1996) .

(12)

Eftersom tilskuddene vedrører samme projekt, anmeldte de italienske myndigheder dem under ét. I alt beløber støtten til De Tomaso sig således til et nominelt beløb på 178 008 817 EUR (155 640 104 EUR i aktualiseret værdi, beregnet med 2003 som referencetidspunkt og med en 5,06 % som diskonteringssats). De italienske myndigheder har anmeldt en støtteintensitet på 75,22 % BSÆ.

(13)

Ifølge de italienske myndigheder er der ikke givet nogen anden fællesskabsstøtte eller –finansiering til projektet.

(14)

I sin beslutning af 23. juli 2003 om at indlede procedure gav Kommissionen udtryk for tvivl om, hvorvidt De Tomaso kunne betragtes som en SMV. Kommissionen gav desuden udtryk for tvivl om en række elementer i costbenefitanalysen, især følgende:

(15)

Italien fremsendte sine bemærkninger til indledningen af proceduren den 13. oktober 2003. Derefter forelagde de italienske myndigheder Kommissionen andre oplysninger og dokumenter på mødet den 17. februar 2004, som blev suppleret i brev af 23. og 30. april 2004.

(16)

Hvad angår De Tomasos karakter af SMV, fremlagde de italienske myndigheder detaljerede oplysninger om ejendomsforholdene samt finansielle redegørelser fra selskabet Alejandro S.A. og et udskrift fra hr. De Tomasos testamente.

(17)

Hvad angår sammenligneligheden mellem projekterne på det valgte produktionssted og på de alternative steder, fastholder Italien for det første, at der er foretaget en sammenligning mellem de samme produkter, i samme mængder, med den samme produktkombination og til de samme priser. Forskellen mellem de påkrævede investeringer på de forskellige produktionssteder kan forklares af den specifikke karakter af den valgte placering, som svarer til Norditalien med hensyn til lønomkostninger og retlige bestemmelser om sociale forhold, sikkerhed og miljø, men hvor man mangler kvalificeret arbejdskraft og en grundfæstet industritradition.

(18)

Ifølge de italienske myndigheder er situationen en helt anden på de alternative produktionssteder. I Modena er der adgang til højt kvalificeret arbejdskraft, eftersom der på stedet findes et fintmasket net af underleverandører til bilindustrien og bilproducenter. I Timisoara er der adgang til kvalificeret arbejdskraft til en brøkdel af de omkostninger, man må påregne i Cutro. Desuden ville der være en logistisk fordel ved at producere modellen Simbir i Timisoara.

(19)

Italien understreger den strategiske værdi af Cutro-projektet for den industrielle udvikling i området. I denne forbindelse er hensigten gennem en række teknologiske valg at opbygge et avanceret produktionsapparat, som omfatter de mest nyskabende teknikker og det meste nyskabende udstyr, som kan give De Tomaso mulighed for at foretage sin egen interne forskning og udvikling. De alternative placeringer er derimod baseret på mere traditionelle teknologiske løsninger.

(20)

På grundlag af disse betragtninger fastholder de italienske myndigheder, at Kommissionens anmodning om en sammenligning mellem identiske projekter er malplaceret og misvisende, idet den indebærer en sammenligning af »hypotetiske«løsninger, som ikke er baseret på de egentlige hensigter hos den virksomhed, der foretager investeringerne.

(21)

De italienske myndigheder fastholder, at den sammenligning af de enkelte funktioner i forbindelse med investeringer i alternative løsninger, som Kommissionen anmoder om i forbindelse med costbenefitanalysen, ikke er mulig, eftersom det ville kræve fuldstændig udvikling af de alternative projekter, som De Tomaso kun kunne gennemføre efter at have valgt produktionssted.

(22)

Ikke desto mindre har Italien fremsendt nye og mere detaljerede oplysninger, som blandt andet omfatter en sammenligning af de investeringer, der skal foretages i Cutro og på de alternative produktionssteder med henblik udstansning, svejsning og lakering af sportsvognene (Cutro over for Modena) og for slutmontering og lakering af modellen Simbir (Cutro over for Timisoara).

(23)

Ifølge de italienske myndigheder ville mange af de investeringer, der er planlagt i Cutro, ikke være nødvendige med en alternativ løsning, fordi man ville kunne gennemføre de pågældende aktiviteter (lakering og afprøvning af motorer) eller leje af eksisterende infrastrukturer (en testbane i nærheden af Modena). Med hensyn til lakering af sportsvognene har de italienske myndigheder fremlagt et overslag over investeringsomkostningerne til et nyt lakeringsanlæg i Modena for at påvise, at selv at foretage lakeringen i Modena ville være billigere end at outsource, hvilket derfor øger Cutros regionale ulempe en smule. Hvad angår testbænken til motorer, bemærker de italienske myndigheder, at anlægget i Cutro vil give De Tomaso mulighed for også at udvikle særlige versioner af motorerne til kommende produktioner.

(24)

Hvad angår de driftsmæssige aspekter af costbenefitanalysen, forklarer de italienske myndigheder, at forskellen i behovet for arbejdskraft skyldes dels en fejl i costbenefitanalysen, hvor man i den alternative løsning undervurderede antallet af mellemledere og funktionærer, dels den kendsgerning, at behovet for arbejdskraft ville være mindre i Modena, eftersom lakeringen kunne outsources. På baggrund af disse to forhold konkluderer de italienske myndigheder, at behovet for arbejdskraft ville være det samme med de alternative løsninger.

(25)

Med hensyn til transportomkostningerne til udlandet har de italienske myndigheder fremlagt oplysninger og opdateret dokumentation om omkostningerne ved transport af modellen Simbir fra Timisoara, ifølge hvilke disse omkostninger skulle være højere fra Cutro end ved den alternative placering i Timisoara.

(26)

Endelig bemærker de italienske myndigheder, at virksomheden har lidt skade af den langvarige procedure.

(27)

Den foranstaltning til fordel for De Tomaso, som Italien har anmeldt, indeholder statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1. Støtten er finansieret af staten eller ved hjælp af statsmidler. Endvidere udgør støtten en betydelig procentdel af finansieringen af projektet og kunne fordreje konkurrencen mellem medlemsstaterne ved at give De Tomaso en fordel i forhold til konkurrerende virksomheder, som ikke modtager støtte. På markedet for automobiler er der endelig tale om omfattende samhandel mellem medlemsstaterne. Dette bestrider de italienske myndigheder ikke.

(28)

I traktatens artikel 87, stk. 2, opregnes de former for støtte, der er forenelige med fællesmarkedet. På grund af støttens karakter og formål og virksomhedens geografiske beliggenhed kan stk. 2, litra a), b) og c) ikke finde anvendelse på planen. I artikel 87, stk. 3, nævnes andre former for støtte, der kan betragtes som forenelige med fællesmarkedet. Kommissionen bemærker, at projektet skal gennemføres i Calabria, som er et støtteberettiget område i henhold til artikel 87, stk. 3, litra a), med et regionalt støtteloft på 50 % i nettosubventionsækvivalent (NSÆ) for store virksomheder (7).

(29)

Ifølge Kommissionen er støttemodtageren De Tomaso, dvs. koncernen bestående af virksomhederne Società Consortile De Tomaso srl og UAZ Europa srl, som støtten vil blive udbetalt til. De Tomaso vil producere og samle biler. Virksomheder tilhører derfor motorkøretøjsindustrien, jf. EF-rammebestemmelser for statsstøtte til motorkøretøjsindustrien (8) (herefter »rammebestemmelserne for motorkøretøjsindustrien«), som gælder for det foreliggende projekt, fordi støtten blev anmeldt til Kommissionen inden den 1. januar 2003.

(30)

De samlede projektomkostninger og støttebeløbet overstiger begge de lofter, der er fastsat i rammebestemmelserne for motorkøretøjsindustrien. Disse lofter er a) for de samlede projektomkostninger 50 mio. EUR, b) for den samlede bruttostatsstøtte og støtte fra fællesskabsinstrumenter til projektet 5 mio. EUR. I deres anmeldelse af støtten til De Tomaso henviste de italienske myndigheder til traktatens artikel 88, stk. 3.

(31)

I henhold til rammebestemmelserne for motorkøretøjsindustrien skal Kommissionen både sikre sig, at den ydede støtte er nødvendig for gennemførelsen af projektet, og at den står i et rimeligt forhold til de problemer, der skal løses. Begge disse kriterier, nødvendigheden og proportionaliteten, skal være opfyldt, for at Kommissionen kan godkende statsstøtte i motorkøretøjssektoren.

(32)

I henhold til punkt 3.2, litra a) i rammebestemmelserne for motorkøretøjsindustrien skal den støttemodtagende virksomhed for at sikre, at en given regionalstøtte er nødvendig, klart bevise, at den har et økonomisk rentabelt alternativ for gennemførelsen af projektet. Hvis projektet består i modernisering eller rationalisering af et eksisterende produktionssted, eller hvis den omhandlede investering ikke vil kunne foretages på noget andet nyt eller allerede eksisterende produktionssted inden for koncernen, vil virksomheden skulle gennemføre projektet på det eneste mulige produktionssted, også selv om der ikke ydes støtte. Man kan derfor ikke godkende regionalstøtte til et projekt, som ikke er geografiske mobilt.

(33)

I den foreliggende sag er det geografiske alternativ til at placere projektet i Cutro at slutmontere modellen Simbir i Timisoara (Rumænien) og producere modellerne Vallelunga og Pantera i Modena (Italien). Efter Kommissionens opfattelse har de italienske myndigheder fremlagt tilstrækkelig dokumentation herfor, herunder feasibilityundersøgelser af alternative produktionssteder, planer, tabeller og fortegnelser over potentielle leverandører af udstyr.

(34)

På baggrund af investeringens karakter (projekt på et helt nyt produktionssted) og den modtagne dokumentation konkluderer Kommissionen, at projektet er af mobil karakter, og at der foreligger en reel alternativ placeringsmulighed.

(35)

I henhold til punkt 3.2, litra b) i rammebestemmelserne for motorkøretøjssektoren vurderer Kommissionen, om omkostningerne i forbindelse med projektets mobile aspekter er støtteberettigede. I henhold til punkt 3.2, litra c) sikrer Kommissionen sig, at den planlagte støtteforanstaltning står i forhold til de regionale problemer, den skal bidrage til at løse. I den henseende anvender den en costbenefitanalyse.

(36)

I costbenefitanalysen sammenlignes for de mobile aspekters vedkommende de omkostninger, som en investor skal bære for at gennemføre projektet i det pågældende område, med omkostningerne ved et tilsvarende projekt et andet sted. Dermed kan man fastslå, hvilke specifikke ulemper der gælder i det støtteberettigede område. Kommissionen tillader regionalstøtte inden for en grænse, der svarer til de regionale ulemper, der følger med en investering på et alternativt sted.

(37)

I henhold til punkt 3.2, litra c) i rammebestemmelserne for motorkøretøjssektoren foretages vurderingen i costbenefitanalysen af de driftsmæssige ulemper ved at placere anlægget i Cutro frem for i Timisoara og Modena over en femårig periode, eftersom projekt skal gennemføres på et nyt produktionssted. Den referenceperiode, som de italienske myndigheder anvender i costbenefitanalysen, er 2005-2009, dvs. de første tre år (9) efter produktionsstarten, jf. punkt 3.3, i bilag I til rammebestemmelserne for motorkøretøjssektoren. Costbenefitanalysen i anmeldelsen viser en nettoulempe med hensyn til omkostninger på 158 248 977 EUR i nutidsværdi for en placering i Cutro i forhold til alternativerne. Dermed bliver projektets »regionale ulempefaktor« på 76,48 % (10).

(38)

Indledningsvis bemærker Kommissionen rent teknisk, at man i den italienske costbenefitanalyse har brugt 2003 som referenceår for beregning af nutidsværdierne. Det korrekte år er imidlertid 2002, hvor støtten blev anmeldt til Kommissionen. Eftersom den anvendte diskonteringssats faktisk er den korrekte sats fra 2002 (5,06 %), er der ingen grund til at ændre referenceåret, da det ikke på nogen måde ville ændre de relevante faktorer og tal.

(39)

Hvad angår indholdet af costbenefitanalysen, benyttede Kommissionen ved sin vurdering af oplysningerne fra de italienske myndigheder sig af en ekstern ekspert i automobilsektoren. Vurderingen bekræftede den tvivl, der kom til udtryk i beslutningen om at indlede proceduren med hensyn til sammenligneligheden mellem projekterne i Cutro og på andre produktionssteder. Begrundelserne for denne konklusion fremgår af punkt 40-63.

(40)

Som bemærket i beslutningen om at indlede proceduren har Kommissionen fortolket bestemmelsen i rammebestemmelserne for motorkøretøjssektoren om identiske projekter konsekvent. Det vil sige, at der skal være tale om projekter om produktion af sammenlignelige biler, i sammenlignelige mængder efter sammenlignelige produktionsprocesser. Normalt erkender Kommissionen, at der kan være tale om forskelle mellem projekter, der gennemføres forskellige steder, f.eks. med hensyn til mængder af slutproduktet og forskellige grader af automatisering afhængigt af lønomkostningerne. Kommissionen godkender imidlertid ikke sammenligninger mellem meget forskellige projekter, dvs. når der på et produktionssted vil blive gennemført meget omfattende investeringer i udstyr og maskiner, som til gengæld ikke vil blive foretaget for den tilsvarende produktion på det referencested, der bruges i sammenligningen.

(41)

I den foreliggende sag har oplysningerne fra de italienske myndigheder foranlediget Kommissionen til at foretage en fuldstændig sammenligning mellem investeringsomkostningerne. De italienske myndigheder bemærkede selv i deres kommentarer til indledningen af proceduren, at for investeringerne i de alternative løsninger er det ikke muligt i forbindelse med costbenefitanalysen at foretage en sammenligning af de enkelte funktioner, som Kommissionen foreskriver. I henhold til oplysningerne fra de italienske myndigheder er projekterne med den foretrukne placering i Cutro og på de alternative produktionssteder i Modena og Timisoara markant forskellige med hensyn til det teknologiske indhold af investeringerne og i den vertikale differentieringsgrad.

(42)

På grund af disse begrænsninger har Kommissionen analyseret de foreliggende oplysninger for at nå frem til begrundelserne for de forskellige investeringsvalg og efterprøve, om den væsentlige forskel mellem investeringsomkostningerne er acceptabel i forbindelse med costbenefitanalysen. Som led i vurderingen afviser Kommissionen ikke, at projekterne kan være meget forskellige på de forskellige produktionssteder, f.eks. som følge af forskellige produktionsmæssige valg. Kommissionen må dog sikre sig, at costbenefitanalysen er et vigtigt instrument til vurdering af den specifikke regionale ulempe for den valgte placering, hvilket kun er muligt, hvis de alternative projekter er sammenlignelige.

(43)

Kommissionen bemærker først og fremmest, at investeringsomkostningerne i Cutro langt overstiger omkostningerne på de alternative produktionssteder med hensyn til grund, bygninger og anlæg, maskiner og udstyr, værktøjer og støbeforme samt værktøjer til leverandører. Hvad angår udgifterne til grund og til bygninger og anlæg, finder Kommissionen, at forskellen i costbenefitanalysen (41 530 657 EUR i Cutro mod 10 084 237 EUR på de alternative produktionssteder) på den ene side er begrundede af, at denne type omkostninger er langt lavere i Rumænien end i Italien, og på den anden side skyldes, at De Tomaso allerede har en grund i Modena og en del af de bygninger, som skal bruges til projektet.

(44)

De Tomaso vil derimod i vid udstrækning skulle indkøbe nye maskiner og udstyr, værktøjer og støbeforme samt værktøjer til leverandører såvel i Cutro som på et alternativt produktionssted. For dette udgiftsområde, der normalt dækker over internationale indkøb, kan de betydelige forskelle mellem investeringsomkostningerne (165 381 681 EUR i Cutro mod 75 624 552 EUR på de alternative produktionssteder) kun forklares af, at projektet i Cutro omfatter en højere automatiseringsgrad og større vertikal integration.

(45)

Kommissionen har undersøgt de foreliggende oplysninger for at fastslå, om disse omkostningsforskelle er begrundet af særlige omstændigheder på de forskellige produktionssteder, og om de er forenelige med costbenefitanalysens krav om sammenlignelighed.

(46)

Kommissionen bemærker, at de italienske myndigheder især tilskriver forskellene mellem omkostningerne i Cutro og Timisoara de højere lønudgifter (for at mindske arbejdsstyrken påregner man større automatisering) og skrappere lovbestemmelser om sociale forhold, sikkerhed og miljø (for at opfylde disse bestemmelser er der behov for mere moderne og komplekse anlæg). Omkostningsforskellene mellem Cutro og Modena skyldes især en mindre kvalificeret arbejdsstyrke (for at kompensere for manglen på manuelle færdigheder er det nødvendigt at øge automatiseringen) og manglen på et etableret net af leverandører (hvilket nødvendiggør en mere vertikal struktur).

(47)

Kommissionen erkender, at disse faktorer kan medvirke til at øge investeringsomkostningerne, men finder ikke, at det kan forklare de betydelige omkostningsforskelle.

(48)

For det første kan automatisering for en producent af få enheder som De Tomaso kun i begrænset omfang medvirke til at mindske behovet for arbejdskraft. Normalt er investeringer i automatisering kun interessante for store eller meget store produktionsmængder. Faktisk vil Cutro-løsningen dårligt tillade at mindske arbejdsstyrken i forhold til de alternative løsninger. I henhold til tallene i costbenefitanalysen vil antallet af ansatte i Cutro i 2009 være 786 mod 685 i Modena og Timisoara tilsammen. Tager man derudover i betragtning, at strukturen i Cutro er mere vertikal (hvilket indebærer et højere antal ansatte til at udføre de interne funktioner), er det indlysende, at højere automatisering dårligt nok muliggør besparelser i antallet af ansatte.

(49)

For det andet må man ikke overvurdere det forhold, at lovbestemmelserne i Italien om sociale forhold, sikkerhed og miljø er strengere end i Rumænien og dermed kan kræve større investeringer. Når bilproducenter beslutter at foretage investeringer på mellemlang sigt, vil de ofte tage hensyn til mulige udviklinger i de retlige forhold frem for at begrænse sig til de gældende bestemmelser. I Rumæniens tilfælde må man forvente en tilpasning af normerne til det vesteuropæiske niveau på mellemlang sigt, blandt andet på grund af udsigten til, at Rumænien antagelig vil blive optaget i EU.

(50)

For det tredje er der ikke altid behov for større automatisering for at kompensere for arbejdsstyrkens manglende kvalifikationer. Faktisk er det modsatte ofte tilfældet. Det kræver en højt kvalificeret arbejdsstyrke at drive og vedligeholde automatiserede maskiner, mens mindre kvalificerede arbejdstagere lettere kan betjene mere enkle maskiner.

(51)

Endelig er det sandt, at et etableret net af leverandører kan føre til en højere grad af vertikal integration og dermed kræve større investeringer, men enhver supplerende investering med denne begrundelse skal relateres direkte til manglen på faktiske eller potentielle leverandører til de forskellige funktioner. Det er ofte ikke tilfældet i den foreliggende sag.

(52)

I deres bemærkninger til indledningen af proceduren understregede de italienske myndigheder f.eks., at outsourcing af lakeringen af sportsvognene i Modena ikke øger Cutros regionale ulempe kunstigt. Til underbygning af dette argument har de italienske myndigheder fremlagt overslag over de drifts- og investeringsomkostninger, der er nødvendige for at foretage lakeringen internt på anlægget i Modena, som viser, at denne omlægning har en meget begrænset virkning i costbenefitanalysen og øger Cutros regionale ulempe. Imidlertid ville investeringsomkostningerne til lakeringsanlægget i Modena være langt lavere end det beløb, der er afsat i Cutro (4,5 mio. EUR mod 6,3 mio. EUR), på grund af den lavere automatiseringsgrad. Resultatet er, at størstedelen af investeringerne i lakeringsanlægget i Cutro ikke kan tilskrives manglen på et etableret net af leverandører, men snarere er en følge af, at der er valgt andre teknologiske løsninger på de alternative produktionssteder.

(53)

Et lignende ræsonnement gælder testbanen i Cutro. Selv om De Tomaso på det alternative produktionssted i Modena kunne leje tilgængelig infrastruktur til afprøvning af sportsvogne, mangler der fuldstændig infrastruktur af denne type for modellen Simbir i Timisoara. De italienske myndigheder hævder, at modellen Simbir skal testes på normale veje omkring anlægget i Rumænien. Ikke desto mindre er der afsat en specifik investering i særlige testbaner for modellen Simbir i Cutro.

(54)

Kommissionen bemærker endvidere, at man i den foreliggende sag ikke kan pege på andre forhold, der kan begrunde en større grad af automatisering på forskellige produktionssteder. Investeringer i automatisering er altid begrundet af store produktionsmængder, hvilket ikke er relevant i De Tomasos tilfælde, idet virksomheden producerer små mængder, hvad enten det er i Cutro eller et andet sted. Ligeledes vil kvalitetsniveauet være det samme på de alternative produktionssteder.

(55)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at de meget betragtelige forskelle mellem investeringsomkostningerne i Cutro og på de alternative produktionssteder kun kan forklares af, at de sammenlignede projekter er af meget forskellig karakter. Til støtte for denne konklusion taler den meget detaljerede beskrivelse af investeringerne, som de italienske myndigheder har fremlagt vedrørende nogle funktioner.

(56)

De seneste oplysninger viser, at projektet i Cutro består af et topmoderne fuldt automatiseret produktionssystem, designet til storproduktion, mens det alternative projekt er baseret på et koncept med lav automatisering og små produktionsmængder. Nedenstående eksempler viser, at de sammenlignede projekter er af forskellig karakter:

(57)

På baggrund af alle disse forhold konkluderer Kommissionen, at de påregnede investeringsomkostninger i Cutro til maskiner og udstyr, værktøjer og støbeforme samt værktøjer til leverandører er urimeligt høje og ikke kan sammenlignes med investeringsomkostninger ved den alternative løsning. På grundlag af de foreliggende oplysninger har Kommissionen med hjælp fra den eksterne ekspert i automobilsektoren vurderet, at de objektive forskelle mellem produktionsstederne med hensyn til et net af leverandører, lønomkostninger, lovbestemmelser og arbejdsstyrkens kvalifikationer berettiger en regional ulempefaktor på 25 % i Cutro i forhold til den alternative løsning. Derfor konkluderer Kommissionen, at de investeringsomkostninger til maskiner og udstyr, værktøjer og støbeforme samt værktøjer til leverandører, der kan godkendes i Cutro i forbindelse med støtten, beløber sig til 94 530 690 EUR (11) mens de italienske myndigheder anførte 165 381 681 EUR.

(58)

Angående ovennævnte støtteberettigede omkostninger bemærker Kommissionen endvidere, at formålet ikke er at afgøre, hvilke investeringer der bør og ikke bør foretages i Cutro, men at afgøre, om de investeringer, som De Tomaso vil foretage, i henhold til rammebestemmelserne for motorkøretøjsindustrien er sammenlignelige med de investeringer, man ville have foretaget på de alternative produktionssteder, og om de dermed er støtteberettigede. For det andet bemærker Kommissionen, at den ikke har haft lejlighed til at foretage en mere udtømmende sammenligning mellem de alternative projekter, eftersom de italienske myndigheder fastholder, at dette ikke er muligt. Kommissionen har derfor måttet tage udgangspunkt i de oplysninger, den har fået forelagt.

(59)

Kommissionen konkluderer derfor, at de samlede støtteberettigede omkostninger til projektet beløber sig til 136 061 346 (12) i nutidsværdi. Ved beregningen af de regionale ulempe for Cutro er der derfor kun taget hensyn til disse investeringer. Denne ændring har ført til en reduktion af ulempen for investeringsomkostninger og andre støtteberettigede udgifter fra 89 757 129 EUR til 18 906 138 EUR (13).

(60)

Kommissionen har desuden sammenholdt den sammenligning mellem driftsomkostningerne, som de italienske myndigheder har foretaget i costbenefitanalysen, med deres bemærkninger ved indledningen af proceduren. Med hensyn til behovet for arbejdskraft accepterer Kommissionen de italienske myndigheders berigtigelser af antallet af mellemledere og funktionærer ved den alternative løsning. Kommissionen bemærker dog, at forøgelsen af antallet af ansatte ikke er ført korrekt ind i costbenefitanalysen i forbindelse med beregningen af lønomkostningerne. Ved den alternative løsninger er antallet af ansatte i 2009 i costbenefitanalysen anført til at 642, mens tallet 685 optræder i dokumentationen af berettigelsen. Kommissionen ansat sidstnævnte tal for at være det korrekte og har derfor justeret costbenefitanalysen. De samlede lønomkostninger ved den alternative løsning stiger dermed fra 23 448 521 EUR til 28 526 739 EUR, og den regionale ulempe for dette udgiftsområde mindskes med 5 078 218 EUR (62 658 707 EUR i stedet for 67 736 925 EUR).

(61)

Hvad angår transportomkostningerne til udlandet, accepterer Kommissionen de italienske myndigheders rettelse, der nedbringer den regionale ulempe for det samlede omkostningsbeløb til 745 269 EUR (de italienske myndigheder havde oprindelig beregnet det til 754 916 EUR).

(62)

Ændringerne af costbenefitanalysen fører til andre resultater end dem, de italienske myndigheder har anmeldt. Den ændrede costbenefitanalyse viser en regional ulempe for Cutro med hensyn til nettoomkostninger 82 310 114 EUR (14) i 2003-priser (mod et anmeldte beløb på 158 248 977 EUR). Det giver en ulempefaktor på 60,49 % (15) (mod den oprindelig anmeldte sats på 76,48 %).

(63)

Endelig har Kommissionen på grundlag af punkt 3.2, litra d) i rammebestemmelserne for motorkøretøjssektoren undersøgt spørgsmålet om justeringen, som består i at øge støtteintensiteten som yderligere incitament til at investere i det pågældende område. De Tomaso vil tydeligvis øge sin egen produktionskapacitet meget kraftigt som følge af investeringen, eftersom virksomhedens produktionsniveau i øjeblikket er meget lavt. I overensstemmelse med retningslinjerne for motorkøretøjssektoren nedskrives den »regionale ulempefaktor« i henhold til costbenefitanalysen med et procentpoint (kraftig påvirkning af konkurrencen for et investeringsprojekt i et område omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Den endelig procentsats er dermed 59,49 % BSÆ, lavere end det regionale støtteloft på 50 % NSÆ for store virksomheder i Calabria (dette loft svarer for det foreliggende projekt til 73,83 % BSÆ) og i endnu højere grad for SMV. Eftersom den regionale ulempefaktor for projektet under alle omstændigheder ligger under det regionale støtteloft på 73,83 % BSÆ, er det ikke nødvendigt at afgøre, om De Tomaso er en SMV.

(64)

Kommissionen finder, at den regionalstøtte, som Italien vil give De Tomaso til det foreliggende projekt, er forenelig med fællesmarkedet, når den ikke overstiger en støtteintensitet på 59,49 % BSÆ af de støtteberettigede omkostninger. Kommissionen finder, at de støtteberettigede omkostninger for projektet beløber sig til 136 061 346 EUR i 2003-priser (med en diskonteringssats på 5,06 %). Kommissionen finder således, at den støtte, Italien vil give De Tomaso til det foreliggende projekt, er forenelig med fællesmarkedet, når den ikke overstiger 80 949 501 EUR BSÆ (i 2003-priser med en diskonteringssats på 5,06%).

(65)

Enhver anden støtte til de pågældende investeringsprojekter er uforenelig med fællesmarkedet -

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/42

1.

Det italienske lovdekret nr. 269 af 30. september 2003 om hasteforanstaltninger til fremme og korrektion af udviklingen i de offentlige regnskaber (»lovdekret 269/2003«) trådte i kraft den 2. oktober 2003, og blev offentliggjort i Den Italienske Republiks Tidende af 2. oktober 2003. Artikel 1, stk. 1, litra d), og artikel 11 i lovdekret 269/2003 omhandler særlige skattelettelser for selskaber, der noteres på et reguleret marked i EU i perioden fra den 2. oktober 2003 til den 31. december 2004. Artikel 1, stk. 1, litra d), og artikel 11 i lovdekret 269/2003 er senere uændret blevet ophøjet til lov nr. 326 af 24. november 2003 (»lov 326/2003«), der blev offentliggjort i Den Italienske Republiks Tidende nr. 274 af 25. november 2003.

2.

Ved brev af 22. oktober 2003 (D/56756) opfordrede Kommissionen de italienske myndigheder til at fremsende oplysninger om de pågældende foranstaltninger og deres ikrafttræden, for at den kunne fastslå, om der var tale om statsstøtte efter traktatens artikel 87. I samme brev erindrede Kommissionen Italien om, at det er forpligtet til at anmelde alle foranstaltninger, der vil kunne betragtes som støtte efter traktatens artikel 88, stk. 3, inden de iværksættes.

3.

Italien fremsendte de ønskede oplysninger ved brev af 11. november 2003 (A/37737) og af 26. november 2003 (A/38138). Den 19. december 2003 (D/58192) gjorde Kommissionen på ny Italien opmærksom på de forpligtelser, der påhviler det efter EF-traktatens artikel 88, stk. 3, og opfordrede de Italienske myndigheder til at underrette de potentielle støttemodtagere i forbindelse med disse skattelettelser om, hvilke konsekvenser det i henhold til traktaten og artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (2) vil få, hvis disse skattelettelser skal betragtes som en ulovlig støtteforanstaltning, der er gennemført, uden at Kommissionen har godkendt den på forhånd.

4.

Ved brev af 18. februar 2004 (SG 2004 D/200644) meddelte Kommissionen Italien, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til Italiens skattelettelser for nyligt børsnoterede selskaber.

5.

De italienske myndigheder fremsatte deres bemærkninger dertil ved brev af 22. april 2004 (A/32918).

6.

Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 3. september 2004 med en opfordring til interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger (3).

7.

Den 16. og den 27. september 2004 blev der holdt to ad hoc-møder mellem repræsentanter for Kommissionen og for de italienske skattemyndigheder for at gennemgå nogle af foranstaltningens aspekter.

8.

Ved fax af 4. oktober 2004 (A/37459) fremsendte Borsa Italiana SpA sine bemærkninger. Kommissionen videresendte disse bemærkninger til de italienske myndigheder ved brev af 28. oktober 2004 (D/57697), og de italienske myndigheder fremsendte deres kommentarer hertil ved brev af 2. december 2004 (A/39473).

9.

Foranstaltningen omfatter to former for skattelettelser ved børsnotering af selskaber, der er skattepligtige i Italien.

10.

Efter artikel 11 i lovdekret 269/2003 kan selskaber, hvis aktier optages til notering på et reguleret marked i en af EU's medlemsstater i perioden fra den 2. oktober 2003 til den 31. december 2004, i en treårig periode få en nedsat selskabsskattesats på 20 % (normal sats: 35 % i 2003 og 33 % i 2004). Denne »skattepræmie« anvendes kun, hvis de børsnoterede selskaber forøger deres nettokapital med mindst 15 % som følge af børsintroduktionen (IPO), og hvis støttemodtagerne ikke i forvejen er noteret på en europæisk fondsbørs. Den reducerede skattesats kan anvendes på en indkomst på højst 30 mio. EUR om året, og støtten kan derfor højst andrage 4,5 mio. EUR (35 - 20 % = 15 % af 30 mio.) i 2003, mod 3,9 mio. (33 - 20 % = 13 % af 30. mio.) i 2004.

11.

Hvis et selskab, der børsnoteres i ovennævnte periode, senere ekskluderes, gælder skattelettelsen kun for den eller de perioder, hvor selskabets aktier rent faktisk er blevet handlet på børsen. Den opretholdes på de samme vilkår, hvis en virksomhed senere noteres på en anden europæisk fondsbørs, der yder investorerne samme beskyttelse som den italienske fondsbørs.

12.

For børsnoterede selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 11 i lovdekret 269/2003, er det fastsat i samme dekrets artikel 1, stk. 1, litra d), at et beløb svarende til udgifterne ved børsintroduktionen kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst i 2004. Dette fradrag forhøjer det normale udgiftsfradrag ved børsintroduktion, hvor udgifterne skattemæssigt behandles som enhver anden virksomhedsudgift. Udgifter til transaktioner i forbindelse med børsintroduktion omfatter især udgifter til en indgående analyse af selskabet (»due diligence-analyse«), udgifter til eksterne konsulenttjenester og de lovfæstede udgifter ved transaktionen, som for den italienske fondsbørs andrager mellem 3,5 % og 7 % af det beløb, der handles ved børsintroduktionen. For at opnå dette fradrag i den skattepligtige indkomst skal virksomhederne fremlægge en attest fra en ekstern revisor på, at udgifterne rent faktisk er afholdt.

13.

Det fradrag i den skattepligtige indkomst, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra d), i lovdekret 269/2003, reducerer den faktiske skattebyrde for 2004, da den skat, der skal betales, nedsættes med et beløb svarende til 33 % (dvs. svarende til selskabsskattesatsen for 2004, hvis man ser bort fra den reducerede sats på 20 %, der anvendes på grund af ovennævnte skattepræmie) af de støtteberettigede udgifter i forbindelse med børsintroduktionen. Ved det italienske system for forudbetaling af selskabsskat indbetaler støttemodtagerne skatten i to rater for regnskabsåret 2004 på grundlag af et overslag over den forventede skat for 2004, idet de tager hensyn til fradraget i henhold til den pågældende ordning. For at undgå at skattefordelen også gælder for forskudsskatten for 2005 (hvilket ville være tilfældet, hvis forskudsskatten blev beregnet på grundlag af den - nedsatte - skat, der blev betalt i 2004), er det fastsat i artikel 1, stk. 1, litra d), i lovdekret 269/2003, at forskudsskatten for 2005 beregnes på grundlag af den skat, der skulle betales i 2004 uden det pågældende skattefradrag.

14.

De to former for skattelettelser, der er fastsat i henholdsvis artikel 1, stk. 1, litra d), og artikel 11 i lovdekret 269/2003, har således forskellig tidshorisont. Mens fradraget i den skattepligtige indkomst kun gælder i 2004, gælder skattepræmien ved børsintroduktion fra det tidspunkt, hvor aktierne optages til notering, og i en periode på tre år. De italienske myndigheder har bekræftet, at skattelettelserne ikke på nogen måde påvirker forskudsskatten for 2003, men kun gælder i 2004 og, for artikel 11's vedkommende, i tre år efter børsintroduktionen.

15.

Ved fremlæggelsen af lovdekretet om ovennævnte skattelettelser anslog den italienske regering, at foranstaltningen ville interessere 10 potentielle støttemodtagere i 2003 og 25 i 2004, og fastslog, at dette ville få en negativ virkning for statskassen på 7,2 mio. EUR i 2003 og 27,7 mio. EUR i 2004. Der blev ikke givet noget overslag for de to følgende år, hvor foranstaltningen skulle gælde.

16.

Ved indledningen af den formelle procedure mente Kommissionen, at foranstaltningen opfyldte alle betingelser for at kunne betragtes som statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen bemærkede især, at foranstaltningen giver to typer økonomiske fordele. For det første indfører den en reduceret selskabsskattesats på 20 % for selskaber, der noteres på en reguleret fondsbørs, og forhøjer dermed disse selskabers nettoindtægter i en treårig periode, uanset hvilke erhvervsaktiviteter de udøver. På grund af den nedsatte nominelle sats opnår de støttemodtagende virksomheder nemlig en skattenedsættelse i det år, hvor de introduceres på børsen, og i de to efterfølgende år. For det andet formindsker ordningen den skattepligtige indkomst i den skatteperiode, hvor virksomheden introduceres på børsen, ved at et beløb svarende til udgifterne ved børsintroduktionen fradrages i den skattepligtige indkomst. Disse nedsættelser giver sig desuden udslag i anvendelse af en lavere effektiv skattesats på indkomsten for 2004.

17.

Kommissionen har bemærket, at ovennævnte skattelettelser ser ud til at begunstige bestemte virksomheder. Den har især konstateret, at de pågældende skattelettelser har sådanne karakteristika, at de begunstiger virksomheder med hovedsæde i Italien. En udenlandsk virksomhed, der opererer i Italien gennem et fast driftssted eller et driftssted i form af et agentur, et datterselskab eller en filial som omhandlet i traktatens artikel 43, opnår kun den nedsatte skattesats for den del af sin virksomhed, der vedrører de italienske driftssteder; men selv om en sådan forskelsbehandling er berettiget på grund af det italienske skattesystems territoriale regler, er den ikke tilladt, når det drejer sig om en støtteforanstaltning, fordi den klart stiller udenlandske virksomheder, der opererer i Italien, dårligere i konkurrencen end de italienske virksomheder.

18.

Kommissionen bemærker også, at skattelettelserne ganske vist formelt gælder for alle selskaber, der optages til notering på et reguleret europæisk marked, og at ordningen derfor tilsyneladende ikke medfører forskelsbehandling mellem børsnoterede selskaber i Italien og i andre stater, men at foranstaltningen i praksis kun begunstiger de virksomheder, der børsnoteres for første gang i den anførte korte periode. I denne forbindelse har Kommissionen understreget, at reglerne for børsnotering indeholder en række strenge betingelser og især pligt til at bevise virksomhedens finansielle soliditet ved fremlæggelse af regnskaber påtegnet af eksterne revisorer. Selskaber, der ansøger om at blive optaget på fondsbørsen, skal være organiseret som aktieselskaber, for at man kan sikre aktiernes fulde omsættelighed, og opfylde en række minimumkrav til kapitalen. Kommissionen mener, at de tidsfrister, der er fastsat ved ordningen, i praksis udelukker mange potentielle virksomheder fra at opnå de pågældende fordele.

19.

I beslutningen om indledning af proceduren understregede Kommissionen, at foranstaltningen indebærer anvendelse af statsmidler, fordi statskassen giver afkald på indtægter, og at den kan fordreje konkurrencen mellem virksomhederne og påvirke samhandelen inden for fællesmarkedet, da støttemodtagerne, der er børsnoterede selskaber, opererer på markeder, der er præget af skarp konkurrence og omfattet af samhandelen mellem medlemsstaterne.

20.

Endelig var Kommissionen af den opfattelse, at de pågældende skattelettelsers selektive karakter ikke kunne begrundes i det italienske skattesystems art eller struktur, og at ordningen tilsyneladende ikke tog sigte på at give kompensation for eventuelle afholdte udgifter, da støttebeløbet ikke var afpasset efter omkostningerne ved børsintroduktionen. Det så heller ikke ud til, at ordningen kunne falde ind under en af undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3.

21.

De italienske myndigheder og Borsa Italiana SpA, der er den eneste udenforstående, der har fremsendt bemærkninger, har hovedsagelig fremsat tre indvendinger.

22.

For det første mener de italienske myndigheder og Borsa Italiana SpA, at ordningen skal betragtes som en generel skattepolitisk foranstaltning, som skal fremme børsnotering af italienske selskaber for at rette op på den negative udvikling, der er registreret i de senere år, og som skal styrke deres kapitalsituation og deres konkurrenceevne på de internationale markeder; som sådan er ordningen ikke omfattet af statsstøttekontrollen.

23.

For det andet påvirker ordningen ikke konkurrencen, da ethvert selskab kan opnå denne skattefordel ved notering på en europæisk fondsbørs. Ordningen finder generel anvendelse på samtlige erhvervssektorer og samtlige industrigrene, og der er derfor ikke tale om en selektiv foranstaltning.

24.

Endelig påvirker ordningen ikke konkurrencevilkårene, da den er af begrænset varighed og kun har en begrænset budgetbevilling, og da også udenlandske virksomheder kan opnå de pågældende skattefordele.

25.

Efter at have behandlet de italienske myndigheders bemærkninger bekræfter Kommissionen sin holdning i brev af 18. februar 2004 om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure, nemlig at den pågældende ordning skal betragtes som statsstøtte, da den opfylder samtlige betingelser derfor i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

26.

Kommissionen mener, at den pågældende foranstaltning giver indlysende selektive fordele, da den afviger fra skattesystemets normale funktion og begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner, og da der er tale om en specifik ordning, som kun gælder for virksomheder, der er i stand til at blive børsnoteret i den periode, ordningen omfatter. Foranstaltningen udelukker dermed virksomheder, der allerede er børsnoterede, virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for børsnotering, og virksomheder, der beslutter, at de ikke vil noteres på børsen i den pågældende periode.

27.

Italien har fremsat det argument, at ordningen er en skattepolitisk foranstaltning, der ikke falder ind under statsstøttereglerne, men Kommissionen kan ikke godtage dette argument, og den finder heller ikke fravigelsen af de normale skatteregler berettiget på grundlag af det italienske skattesystems art, da den ikke beror på nogen relevant skattepolitisk skelnen mellem de børsnoterede og de øvrige selskabers situation. Ordningen omfatter især en reduktion af den skattesats, der gælder for støttemodtagernes fremtidige overskud, og den kan derfor ikke anses for rimelig, da disse overskud ikke er knyttet til det forhold, at støttemodtagerne er introduceret på børsen, til deres kapitalstruktur og til de andre forhold, der er forbundet med børsnotering. Endelig er ordningen heller ikke berettiget ud fra dens særlige formål, da dens korte varighed gør den utilgængelig for mange potentielle støttemodtagere.

28.

Fradraget i den skattepligtige indkomst er også en ekstraordinær skattelettelse, da det forhøjer det ordinære omkostningsfradrag. Selv om en tilsvarende foranstaltning måske kunne anses for berettiget ud fra ordningens særlige formål på grundlag af Domstolens retspraksis (4), fastslår Kommissionen, at foranstaltningens korte varighed er i strid med det særlige formål, der består i at fremme børsnotering af selskaber, fordi den rent faktisk udelukker mange potentielle støttemodtagere.

29.

Med hensyn til den indvending, at ordningen ikke medfører en særlig fordel og derfor ikke fordrejer konkurrencen og påvirker samhandelen inden for Fællesskabet ved at begunstige virksomheder, der under alle omstændigheder er underlagt forskellige skattelovgivninger, henviser Kommissionen til Domstolens retspraksis (5), ifølge hvilken en skattemæssig undtagelsesforanstaltning, som ikke er berettiget ud fra skattesystemets eller foranstaltningens art, kan betragtes som statsstøtte.

30.

Kommissionen skal erindre om, at Domstolen i en anden dom (6) stadfæstede Kommissionens vurdering, nemlig at en national skatteforanstaltning, som ganske vist formelt var af generel art, skulle betragtes som statsstøtte, fordi den i virkeligheden begunstigede bestemte nationale industrisektorer i større omfang. I den foreliggende sag mener Kommissionen, at skattelettelsen, der som en undtagelse fra den normale skattemæssige behandling indrømmes alle skattepligtige virksomheder i Italien, som bliver noteret på et reguleret marked, har betydelige virkninger på virksomheder af en vis størrelse og kan fordreje konkurrencen ved at forbedre disse virksomheders stilling i konkurrencen med virksomheder, der ikke er registreret i Italien. Da støtten desuden er ydet over skattesystemet, begunstiger den først og fremmest italienske virksomheder, for mens den reducerede skattesats anvendes på italienske virksomheders overskud på verdensplan, anvendes den kun på den del af de udenlandske virksomheders overskud, der er indtjent i Italien, og stiller dermed disse virksomheder dårligere. En sådan forskelsbehandling kan normalt være berettiget på grund af skattesystemets art, men i det foreliggende tilfælde er dette udelukket, fordi ordningen er en ekstraordinær skattelettelse, der ikke kan begrundes i den normale forvaltning af skattesystemet.

31.

Hvad angår ordningens begrænsede gyldighedsperiode, fremfører Italien, at begrænsningen i antallet af potentielle støttemodtagere (kun selskaber, der børsnoteres inden den 31. december 2004) skyldes budgetbegrænsninger. I øvrigt underbygger dette element yderligere den konklusion, at foranstaltningen kun påvirker konkurrencen i ringe omfang. Kommissionen fastslår, at den begrænsede budgetbevilling, der er afsat til disse skattelettelser, ikke ændrer deres klassificering som støtte eller mindsker de deraf følgende konkurrencefordrejninger. Ordningen medfører en ændring (gennem den skattemæssige behandling) af en række virksomheders konkurrencemæssige stilling i forbindelse med deres erhvervsaktiviteter inden for sektorer, der er omfattet af international konkurrence, og må derfor betragtes som støtte, der truer med at fordreje konkurrencen.

32.

Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltningen giver støttemodtagerne visse skattemæssige fordele, der nedbringer de omkostninger, de normalt selv skal afholde i forbindelse med deres erhvervsvirksomhed.

33.

Kommissionen mener, at virksomhederne har fået de pågældende fordele af staten eller ved hjælp af statsmidler. Da Italien ikke har rejst indvendinger i denne forbindelse, bekræfter Kommissionen den vurdering, den anlagde ved indledningen af den formelle procedure, nemlig at det er staten, der giver denne fordel, da statskassen giver afkald på en normal skatteindtægt.

34.

I betragtning af foranstaltningens virkninger fastholder Kommissionen den vurdering, den anlagde i forbindelse med indledningen af den formelle procedure, nemlig at foranstaltningen kan fordreje konkurrencen mellem virksomhederne og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, fordi støttemodtagerne kan operere på internationale markeder og udøve erhvervsaktiviteter og andre økonomiske aktiviteter på markeder, der er præget af skarp konkurrence. For at en foranstaltning kan anses for at fordreje konkurrencen, er det ifølge EF-Domstolens faste retspraksis (7) tilstrækkeligt, at støttemodtageren konkurrerer med andre virksomheder på konkurrenceudsatte markeder.

35.

Når virksomhederne ansøger om notering på en reguleret fondsbørs, sker det med et ønske om at opfylde vigtige finansielle målsætninger, herunder a) en forøgelse og en differentiering af finansieringskilderne til erhvervelse af aktiviteter og aktier, b) forøgelse af deres finansielle stilling over for indehavere af debitorbeviser, leverandører og andre kreditorer, der accepterer aktier som garanti for deres tilgodehavende, c) etablering af en markedsvurdering for at lette fusioner og overtagelser på et hvilket som helst tidspunkt. Da ordningen indebærer en ekstraordinær skattelettelse for virksomheder, der beslutter at blive børsnoterede, forbedrer den disse virksomheders konkurrencemæssige og økonomiske stilling i forhold til deres konkurrenters. Da ovennævnte virkninger kan begunstige italienske virksomheder, som opererer på markeder, hvor der foregår samhandel mellem medlemsstaterne, mener Kommissionen, at ordningen også af denne grund påvirker samhandelen og fordrejer konkurrencen.

36.

Kommissionen bemærker desuden, at ti selskaber er blevet noteret på italienske fondsbørser pr. 31. december 2004 (en stigning på 100 % i forhold til året før) (8). Ordningen giver de nye børsnoterede selskaber ret til skattefordele, der står i forhold til deres fremtidige overskud. De selskaber, der er blevet noteret på de italienske børser, tilhører forskellige sektorer, lige fra fremstillingsvirksomhed til forsyningspligtydelser, og disse sektorer er udsat for international konkurrence. Hverken de italienske myndigheder eller andre interesserede parter har fremsat argumenter, der beviser, at fordelene ikke kan påvirke konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne i betragtning af støttemodtagernes særlige karakteristika. På grundlag af overslag, der er baseret på støttemodtagernes overskud i tre år forud for deres børsintroduktion, har Kommissionen beregnet, at de enkelte selskaber kan opnå betydelige skattenedsættelser. Af Kommissionens beregninger fremgår det f.eks., at skattelettelserne for bare en af disse støttemodtagere kunne beløbe sig til 75 mio. EUR i perioden 2004-2007. På grund af ovennævnte bestemmelse i artikel 11 i lovdekret 269/2003 om begrænsning af skattelettelserne kan skattefordelen dog ikke overstige 11,7 mio. EUR i den treårige periode. Det kan dog under ingen omstændigheder konkluderes på grundlag af de italienske argumenter, at de skattelettelser, som de enkelte støttemodtagere opnår, kan falde ind under grænserne for de minimis-støtte.

37.

Kommissionen konkluderer, at ordningen medfører betydelige konkurrencefordrejninger i de forskellige sektorer, hvor støttemodtagerne opererer, i betragtning af, at de ofte er førende virksomheder i deres respektive sektorer i Italien, hvilket berettiger til en negativ vurdering af ordningen.

38.

De italienske myndigheder har iværksat ordningen uden at anmelde den til Kommissionen på forhånd og har derfor ikke opfyldt forpligtelsen i traktatens artikel 88, stk. 3. Da foranstaltningen skal betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1, og er blevet iværksat, uden at Kommissionen har godkendt den på forhånd, er der tale om ulovlig støtte.

39.

Foranstaltningen skal betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk.1, og det skal derfor vurderes på grundlag af undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, om den er forenelig med fællesmarkedet.

40.

De italienske myndigheder har ikke udtrykkeligt bestridt den vurdering, som Kommissionen anlagde i sit brev af 18. februar 2004 om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure, nemlig at undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, ikke kan finde anvendelse i den foreliggende sag, hvilket ellers ville have gjort statsstøtten forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen er heller ikke stødt på nye elementer, der kan føre til en sådan konklusion.

41.

Skattefordelene i den foreliggende sag er enten ikke forbundet med nogen udgifter eller er knyttet til udgifter, der ikke er støtteberettigede efter Fællesskabets gruppefritagelsesforordninger eller retningslinjer for statsstøtte.

42.

Undtagelserne i traktatens artikel 87, stk. 2, for støtte af social karakter til enkelte forbrugere, støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, og støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder kan ikke anvendes i denne sag.

43.

Undtagelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), for støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, kan heller ikke anvendes, da foranstaltningen gælder for hele det italienske område og ikke kun for de italienske regioner, der er omhandlet i artikel 87, stk. 3, litra a). Endelig ser det ikke ud til, at ordningen på nogen måde bidrager til udviklingen i disse regioner.

44.

Ordningen kan heller ikke betragtes som et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, og støtten skal ikke afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i den italienske økonomi, som fastsat i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b). Støtten tager heller ikke sigte på fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven som fastsat i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d).

45.

Endelig skal ordningen vurderes på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). I denne artikel er det fastsat, at støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner er tilladt, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Skattelettelserne i den foreliggende sag er ikke forbundet med bestemte investeringer, oprettelse af arbejdspladser eller særlige projekter. De indebærer blot en reduktion af de byrder, som de pågældende virksomheder normalt selv skal afholde som led i deres erhvervsaktiviteter, og må derfor betragtes som statsstøtte til virksomhedernes drift. En sådan støtte er uforenelig med fællesmarkedet.

46.

Kommissionen konkluderer, at skattelettelserne i den foreliggende sag skal betragtes som statsstøtte til virksomhedernes drift, som ikke kan falde ind under nogen af undtagelserne fra det generelle forbud mod statsstøtte, og som derfor er uforenelig med fællesmarkedet. Kommissionen mener desuden, at Italien har iværksat den pågældende foranstaltning ulovligt.

47.

Når det fastslås, at statsstøtte, der er ydet ulovligt, er uforenelig med fællesmarkedet, er det en naturlig konsekvens, at støtten skal kræves tilbagebetalt af støttemodtagerne. Gennem tilbagebetalingen af støtten genetableres så vidt muligt den konkurrencemæssige situation, der eksisterede, inden støtten blev ydet.

48.

Selv om denne procedure er blevet afsluttet inden udløbet af den første skatteperiode, hvor ordningen har virkninger, og dermed inden den skat, som størstedelen af modtagerne skylder, er blevet betalt, kan Kommissionen ikke udelukke, at nogle virksomheder allerede har modtaget støtte i form af f.eks. mindre skattebetalinger for indeværende skatteperiode.

49.

Kommissionen bemærker desuden, at de italienske myndigheder som følge af indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure offentligt har underrettet potentielle støttemodtagere om de mulige konsekvenser, hvis Kommissionen skulle konstatere, at den pågældende foranstaltning er uforenelig med fællesmarkedet. Kommissionen finder det dog nødvendigt, at den støtte, der eventuelt allerede måtte være udbetalt til støttemodtagerne, kræves tilbagebetalt.

50.

Kommissionen skal derfor anmode Italien om inden to måneder efter meddelelsen af denne beslutning at pålægge de potentielle støttemodtagere at tilbagebetale støtten med renter i henhold til kapitel V i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (9). Hvis støtten allerede er ydet i form af reduktion af den skyldige skat for indeværende skatteår, skal Italien opkræve hele den skyldige skat i forbindelse med sidste betaling for 2004. Under alle omstændigheder skal hele støtten være tilbagebetalt senest ved udgangen af det første skatteår efter tidspunktet for meddelelse af denne beslutning.

51.

Kommissionen anmoder Italien om at give de nødvendige oplysninger med en liste over støttemodtagerne og en klar angivelse af, hvilke foranstaltninger der er planlagt eller allerede gennemført, for at den ulovlige statsstøtte kan tilbagebetales omgående og effektivt. Senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning skal Kommissionen også have tilsendt fuld dokumentation for, at proceduren for tilbagebetaling er iværksat over for modtagerne af den ulovlige støtte.

52.

Den foreliggende beslutning vedrører ordningen som sådan og skal efterkommes omgående, og det gælder også tilbagebetalingen af den støtte, der er ydet i henhold til ordningen. Dette udelukker dog ikke muligheden for, at den støtte, der er ydet i enkelte konkrete tilfælde, helt eller delvist kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, især i henhold til artikel 5, litra b), i gruppefritagelsesforordningen for støtte til SMV -

1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/50

(1)

Ved brev af 22. december 2003 (A/39031) anmeldte Tyskland sine planer om at yde et investeringstilskud under de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (2) (herefter benævnt »multisektorale rammebestemmelser af 1998«) til fordel for Kronoply GmbH, Heiligengrabe (Brandenburg), (herefter benævnt »Kronoply«). Den påtænkte støtte blev registreret under nr. N 609/2003.

(2)

Ved brev af 18. februar 2004 (SG/D/200649) underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende  (3). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte.

(4)

Ved brev af 19. marts 2004 (A/32003) fremsatte Tyskland sine bemærkninger.

(5)

Ved brev af 24. maj 2004 (A/33878) fremsatte advokatfirmaet Luther Menold Rechtsanwaltsgesellschaft mbh bemærkninger på vegne af Kronoply. Disse bemærkninger blev videresendt til Tyskland (D/58277) den 19. november 2004.

(6)

Denne sag har tilknytning til statsstøtte N 813/2000 til fordel for Kronoply, som godkendtes af Kommissionen.

(7)

Kommissionen godkendte den 3. juli 2001 (SG/D/289524) en bruttostøtteintensitet på 31,5 % til fordel for Kronoply under de multisektorale rammebestemmelser af 1998 med henblik på opførelsen af en fabrik til produktion af »Oriented Strand Boards« (4) (herefter benævnt OSB) i Heiligengrabe, Brandenburg, som er et støtteberettiget område som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Støtteintensiteten blev fastsat til 3,5 procentpoint under den maksimale støtteintensitet, da det pågældende marked blev anset for at være vigende.

(8)

Kommissionen beregnede de tre justeringsfaktorer, der skulle anvendes til fastsættelsen af den maksimale støtteintensitet i henhold til de multisektorale rammebestemmelser af 1998. Hvad angår den maksimale støtteintensitet, fremkom der en procentsats på 31,5 % (konkurrencefaktor: 0,75, faktor for forholdet mellem kapitalindskud – arbejdspladser: 0,8 og faktor for regionale virkninger: 1,5). Støtten beløb sig således til 35,4 mio. EUR (5).

(9)

Fastlæggelsen af konkurrencefaktoren førte til uenighed mellem Kommissionen og Tyskland. Begge parter definerede dog det relevante marked som værende markedet for OSB- og krydsfinerprodukter. Tyskland havde i starten fremlagt undersøgelser, som viste, at dette marked ikke var vigende. Kommissionen stillede sig tvivlende over for disse undersøgelser, idet de byggede på en usædvanlig stor stigning i efterspørgslen for år 2000 i forhold til de foregående år. Efter gentagne udvekslinger af oplysninger reducerede Tyskland intensiteten for den anmeldte støtte fra 35 % til 31,5 %:

(10)

Ved brev af 3. januar 2002 (A/30013) anmodede Tyskland om en ændring af Kommissionens beslutning. Tyskland fremlagde beviser for, at den forudsagte stigning i efterspørgslen for 2000 faktisk var indtruffet, og at markedet dermed ikke var vigende. Kommissionen afviste ved brev af 5. februar 2002 (D/50463) at ændre sin tidligere beslutning med den begrundelse, at støtten var blevet vurderet ud fra en korrekt beregning af alle relevante faktorer. Kommissionen kunne af følgende årsager ikke ændre sin begrundelse: vurderingen af konkurrencefaktoren byggede på en sammenligning af udviklingen i det konstaterede forbrug af de pågældende produkter og en vækstrate i den pågældende produktionssektor for perioden 1994 - 1999 og på en prognose, der på beslutningstidspunktet var korrekt.

(11)

Anden anmeldelse var et forsøg på at opnå den tidligere afviste højere intensitet på 35 % gennem en yderligere støtte på 3,5 % (dvs. 3 939 947 EUR).

(12)

Tyskland fremførte, at markedsdefinitionen i den første anmeldelse N 813/2000 indholdsmæssigt var forkert og henviste til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (6) (herefter forordning (EF) nr. 659/1999), i henhold til hvilken en beslutning kan ophæves på følgende betingelse: »Kommissionen kan ophæve en beslutning […], hvis den var baseret på urigtige oplysninger, som blev indsendt under proceduren, og som var af afgørende betydning for beslutningen…«

(13)

Mens det relevante marked i den oprindelige anmeldelse var blevet defineret som markedet for OSB og krydsfiner, viste nye undersøgelser ifølge Tyskland, at det ville være mere korrekt at definere det relevante marked som markedet for OSB og kun visse krydsfinerprodukter. Markedet ville i henhold til denne nye markedsdefinition i det pågældende tidsrum ikke være vigende (jf. punkt 3.4 i de multisektorale rammebestemmelser af 1998), og derfor burde man godkende en fuld støtteintensitet på 35 %.

(14)

Kommissionen har ikke efterkommet Tysklands anmodning om ud fra en anden definition af substituerbare produkter at indskrænke det relevante marked til OSB og kun visse krydsfinerprodukter .

(15)

Kommissionen anså det ikke for nødvendigt at revurdere markedet, idet to vigtige elementer ikke var til stede, hvilket gav anledning til alvorlig tvivl om, hvorvidt støtten var forenelig med fællesmarkedet:

•   Manglende tilskyndelse: Kommissionen nærede alvorlig tvivl om, hvorvidt den anmeldte støtte har nogen tilskyndelseseffekt, da investeringerne allerede er gennemført. Hvis støtten ikke har nogen tilskyndelseseffekt, finder undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c), om regionaludvikling ikke anvendelse.

•   Manglende nødvendighed: Kommissionen betvivlede stærkt, at støtte til allerede gennemførte investeringer kan betragtes som støtte til at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c), anførte betydning. En støtteintensitet på 31,5 % var i det pågældende tilfælde en tilstrækkelig tilskyndelse til at udløse investeringen.

(16)

Tyskland insisterede fortsat på, at Kommissionen skulle revurdere markedssituationen i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 659/1999.

(17)

Kronoply holdt fast ved, at det er muligt med flere anmeldelser i forbindelse med samme investering og henviste til afgørelser i forskellige retssager:

(18)

Kronoply fremhævede også, at Kommissionen skal tage stilling til indholdet af den nye anmeldelse og anførte særlig to grunde i den forbindelse:

(19)

Kronoply erklærede sig uenig i, at der ikke var tale om en tilskyndelseseffekt, og anførte især følgende argumenter:

(20)

Efter at have gennemgået Tysklands og Kronoplys bemærkninger holder Kommissionen fast ved det synspunkt, den havde, da beslutningen om at indlede proceduren blev truffet, nemlig at en revurdering af markedet i henhold til de multisektorale rammebestemmelser af 1998 ikke var nødvendig, da to vigtige forudsætninger for støtten ikke var opfyldt, nemlig tilskyndelseseffekt og nødvendighed.

(21)

Kommissionen er af den opfattelse, at denne anmeldelse N 609/2003 (af 22. december 2003) skal opfattes som endnu en separat anmeldelse af støtte til fordel for Kronoply, men at denne støtte ikke medfører yderligere investeringer eller oprettelse af arbejdspladser. Det betyder, at der ikke opstår yderligere støtteberettigede omkostninger i henhold til retningslinjerne for regionalstøtte, hvormed en yderligere støtte kunne begrundes.

(22)

Kommissionen havde med sin beslutning SG(2001) D/289524 af 3. juli 2001 godkendt en investeringsstøtte på 35,4 mio. EUR til fordel for Kronoply. Beslutningen hvilede på de oplysninger, som Tyskland dengang havde fremlagt. Kommissionen besluttede ikke at fremsætte indvendinger og godkendte støtten, sådan som den var blevet foreslået af Tyskland. Beslutningen blev accepteret af Tyskland og Kronoply. Støtten blev dernæst ydet af de tyske myndigheder, og Kronoply afsluttede sine investeringer den 31. januar 2003.

(23)

Først 18 måneder efter Kommissionens endelige beslutning – og næsten et år efter afslutningen på investeringsprojektet – forelagde Tyskland med anmeldelsen af 22. december 2003 en ny markedsdefinition og erklærede, at det på baggrund af nye undersøgelser ville være mere korrekt at definere det relevante marked som markedet for OSB og kun visse krydsfinerprodukter. Som allerede anført i beslutningen om indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure vil Kommissionen under disse omstændigheder ikke revurdere sin tidligere beslutning. Kommissionen er af den opfattelse, at Tysklands fremlæggelse af en anden markedsdefinition ikke falder ind under artikel 9 i forordning (EF) nr. 659/1999.

(24)

I overensstemmelse med den afgørelse, som Retten i Første Instans har truffet i retssagen Kronoply/Kommissionen, er Kommissionen af den opfattelse, at en medlemsstat kan anmelde yderligere støtte eller ændre i et allerede godkendt projekt eller i forskellige trancher af statsstøtte til et bestemt projekt, og at Kommissionen kan godkende disse anmeldelser, når der for den enkelte tranche kan påvises tilskyndelseseffekt og nødvendighed. Imidlertid anmeldte Tyskland ud over det allerede afsluttede projekt ingen yderligere investeringsprojekter fra Kronoply. Det projekt, der skulle finansieres, var derudover afsluttet et år før anmeldelsen af det nye støtteprojekt. Kommissionen er derfor kommet til det resultat, at formålet med den anden anmeldelse udelukkende er at opnå den tidligere afviste støtteintensitet på 35 %, uden at det udløser yderligere støtteberettigede omkostninger, som kan medføre en godkendelse af støtte på op til 3 936 947 EUR, og uden at der foreligger tilskyndelseseffekt og nødvendighed.

(25)

Som EF-Domstolen fastslog i sin dom af 5. oktober 2000 i sag C-288/96 (Forbundsrepublikken Tyskland/Kommissionen) (12), skal Kommissionen anse en sådan støtte som støtte til driften, da den ydes, uden at der kræves en modydelse fra modtagerne, og den har til formål at forbedre virksomhedernes driftsøkonomi.

(26)

Selvom Kommissionen er af den opfattelse, at den i tilstrækkelig grad har godtgjort, at en godkendelse af yderligere støtte ikke fører til nye investeringer og ikke indeholder nogen tilskyndelse, ønsker den alligevel at kommentere Tysklands og Kronoplys bemærkninger om begrebet tilskyndelseseffekt nærmere.

(27)

Driftsinvesteringer bør betragtes som en dynamisk proces. Det er vigtigt, at man skelner mellem to faser, nemlig en forhåndsvurdering og en efterfølgende vurdering:

(28)

I henhold til punkt 4.2 i retningslinjerne for regionalstøtte skal støttemodtageren have ansøgt om støtten, inden projektet indledes. Hvis det er tilfældet, går Kommissionen ud fra, at der er tale om en tilskyndelseseffekt.

(29)

I bemærkningerne giver Tyskland og Kronoply udtryk for, at forudsætningerne i punkt 4.2. i retningslinjerne for regionalstøtte er opfyldt, idet Kronoply havde ansøgt om støtte, inden projektet blev indledt.

(30)

Ved hjælp af kriteriet i punkt 4.2 søger man at efterprøve tilskyndelseseffekten uden at trække investeringerne for meget i langdrag. En omfattende undersøgelse af alle økonomiske aspekter af støttemodtagerens investeringsbeslutning kan vise sig at være meget vanskelig eller tidsrøvende og dermed hindre investeringen og den økonomiske udvikling af regionen.

(31)

I forbindelse med vurderingen af tilskyndelseseffekten af den yderligere støtte på 3,5 % er det afgørende, om forskellen mellem de 31,5 % og de 35 % gjorde en forskel for tilskyndelseseffekten og påvirkede Kronoplys beslutning om at investere:

(32)

I stedet for yderligere at beskæftige sig med Kronoplys forhåndsvurdering mener Kommissionen, at det giver mere mening at tage udgangspunkt i fakta. Som bekendt besluttede Kronoply at investere og fortsatte også sin aktivitet, efter at virksomheden kun havde fået bevilget støtte på 31,5 %. Investeringen blev gennemført som oprindeligt planlagt. Kronoply tilpassede heller ikke sin investering ud fra den lavere støtteintensitet.

(33)

Kronoply ændrer ikke sit projekt, uanset om virksomheden får yderligere støtte. Der er ingen tegn på, at Kronoply med en yderligere støtte vil forøge produktionen eller udvide produktionsanlægget. Da investeringen allerede er foretaget, er der heller ingen grund til at frygte, at Kronoply stopper sin produktion, hvis virksomheden ikke får yderligere støtte.

(34)

På den baggrund er Kommissionen kommet frem til det resultat, at en yderligere støtte på 3,5 % ikke vil have tilskyndelseseffekt.

(35)

Som allerede anført i beslutningen om indledning af proceduren skal støtten have tilskyndelseseffekt, hvis den skal medvirke til at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c), anførte betydning. Hvis investeringen allerede har fundet sted som i dette tilfælde, vil en støtte ikke have en sådan tilskyndelseseffekt og vil ikke føre til nye investeringer eller oprettelse af arbejdspladser. Kommissionen kan således ikke retfærdiggøre støtten med en forøgelse af nye investeringer eller oprettelse af arbejdspladser i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c), anførte betydning. Kommissionen kommer således igen frem til det resultat, at en yderligere støtte på 3 936 947 EUR vil udgøre driftsstøtte.

(36)

Hvad angår udredningerne i beslutningen om at indlede proceduren, er Kommissionen af den opfattelse, at princippet om nødvendighed umiddelbart fremgår af begrebet kontrol af statsstøtte. Kommissionen kan kun erklære støtte for at være i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, når den kan fastslå, at støtten bidrager til virkeliggørelsen af et af de nævnte mål, som den virksomhed, der modtager støtten, ikke kunne opnå ved egen kraft under normale markedsvilkår. Det er i overensstemmelse med Kommissionens normale praksis, som særlig er blevet bekræftet af EF-Domstolen i dom af 17. september 1980 i sag 730/79 (Philip Morris/Kommissionen) (13).

(37)

Som anført i betragtning 26 til 35 har den planlagte støtte ingen tilskyndelseseffekt, for så vidt angår nye investeringer eller oprettelsen af arbejdspladser. Støtten kræver hverken modydelse af støttemodtageren eller et bidrag til et fælles mål. Der er derfor tale om driftsstøtte til dækning af løbende omkostninger, som Kronoply normalt selv skulle afholde.

(38)

Punkt 4.15 i retningslinjerne for regionalstøtte forbyder normalt driftsstøtte. Denne form for støtte kan undtagelsesvis ydes i områder, der falder ind under traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), forudsat at den findes velbegrundet på grundlag af dens bidrag til den regionale udvikling og støttens karakter, og at dens omfang står i forhold til de ulemper, den skal opveje. Tyskland har hverken fremlagt oplysninger om eventuelle ulemper eller godtgjort, hvordan den yderligere støtte skal bidrage til regionaludviklingen.

(39)

Af de faktiske omstændigheder fremgår det, at yderligere støtte ikke er nødvendig, da Kronoply er fast besluttet på at fortsætte sine aktiviteter også efter godkendelsen af en lavere støtteintensitet på 31,5 %. Det betyder, at Kronoplys økonomiske aktiviteter er rentable, eller at virksomheden i al fald ikke er afhængig af yderligere støtte. Enhver yderligere støtte i denne fase ville være en uventet gevinst for Kronoply.

(40)

Kommissionen kommer således frem til det resultat, at en yderligere grund til, at støtten ikke er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), er, at den ikke er nødvendig for regionaludviklingen.

(41)

Endelig undersøges det, om undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, finder anvendelse på støtten.

(42)

Kommissionen konkluderer, at den anmeldte støtte udgør statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, anførte betydning. Da denne støtte hverken har tilskyndelseseffekt eller er nødvendig, finder undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 eller 3, ikke anvendelse. Denne støtte er således en ulovlig driftsstøtte og kan ikke ydes -