15.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 76/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

15.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 76/3

(1)

Den 16. marts 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union  (1), hvori den bebudede, at den i løbet af 2005 ville nedsætte en gruppe på højt niveau af nationale reguleringseksperter for at gøre det lettere at udforme tiltag til bedre regulering på både nationalt plan og EU-plan.

(2)

Denne gruppe skal rådgive Kommissionen om bedre regulering i almindelighed; den skal ikke udtale sig om initiativer eller planer vedrørende udformningen af specifikke lovgivningsforslag.

(3)

Gruppen sammensættes af højtstående nationale eksperter, der udnævnes af Kommissionen efter forslag fra medlemsstaterne, og den skal være åben for observatører fra de tiltrædende lande.

(4)

Gruppen af Højtstående Nationale Reguleringseksperter bør derfor nedsættes, og dens kommissorium og strukturer bør fastsættes nærmere —

—

udgøre en effektiv grænseflade mellem Kommissionen og statslige nøglemyndigheder for at bistå Kommissionen med at forbedre reguleringsklimaet for virksomhederne, erhvervslivet, forbrugerne, arbejdsmarkedets parter og borgerne som helhed

—

bidrage til udbredelse af den bedste praksis, der er udviklet både på EU-plan og på nationalt plan for bedre regulering inden for EU

—

styrke samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på implementering af bedre regulering på nationalt plan; særlig i fællesskab at undersøge, hvordan EU-lovgivningen gennemføres i den nationale ret og implementeres i medlemsstaterne (dvs. indførelse af ekstra krav eller procedurer ved gennemførelsen i den nationale ret)

—

bidrage til udvikling af et sammenhængende sæt fælles indikatorer til overvågning af fremskridtene vedrørende kvaliteten af reguleringsklimaet både på EU-plan og i selve medlemsstaterne som basis for benchmarking inden for deres nationale Lissabon-programmer

—

rådgive Kommissionen om spørgsmål vedrørende bedre regulering, særlig: forenkling; vurdering af de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, herunder de administrative omkostninger; høringspraksis og de forskellige mulige former for regulering.

—

Medlemmerne er højtstående embedsmænd, der har erfaring på det pågældende område, og som repræsenterer en offentlig myndighed.

—

Medlemmerne udpeges for et år ad gangen med mulighed for forlængelse af mandatet. De forbliver medlemmer, indtil de udskiftes, eller deres mandat ophører.

—

Medlemmer, der ikke længere kan bidrage effektivt til gruppens arbejde, eller som udtræder af gruppen eller ikke opfylder betingelserne i første og andet led i dette stykke eller i artikel 287 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, kan udskiftes for den resterende del af deres mandatperiode.

—

De udnævnte medlemmers navne offentliggøres på Kommissionens hjemmeside på internettet.

15.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 76/6

(1)

Artikel 30 i direktiv 2004/17/EF bestemmer, at kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udførelse af en af de aktiviteter, som direktivet finder anvendelse på, ikke er underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn. Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender bestemmelserne i den fællesskabslovgivning, som åbner en given sektor eller en del af den for konkurrence. Denne lovgivning er anført i bilag XI til direktiv 2004/17/EF, som for så vidt angår elektricitetssektoren henviser til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2). I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (3), som har afløst direktiv 96/92/EF, kræves der en endnu højere grad af markedsåbning.

(2)

I henhold til artikel 62, stk. 2, i direktiv 2004/17/EF finder direktivets afsnit III om regler for projektkonkurrencer om tjenesteydelser ikke anvendelse på projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på udøvelsen i den pågældende medlemsstat af en aktivitet, for hvilken det er fastsat i en beslutning fra Kommissionen, at direktivets artikel 30, stk. 1, finder anvendelse, eller for hvilken samme stykke finder anvendelse i henhold til artikel 30, stk. 4, andet og tredje afsnit, eller i henhold til artikel 30, stk. 5, fjerde afsnit.

(3)

Det Forenede Kongeriges anmodning vedrører elektricitetsproduktion i England, Skotland og Wales. På grund af disse tre markeders ensartede karakter og den begrænsede kapacitet (4), som forbindelserne mellem Det Forenede Kongeriges netværk og netværkene i Fællesskabets øvrige områder har, bør England, Skotland og Wales anses for det relevante marked, når det skal vurderes, om betingelserne i artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF er opfyldt. Denne konklusion er i tråd med, at det i meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Rapport om udviklingen med hensyn til realisering af det indre marked for gas og elektricitet (5), i det følgende benævnt »rapporten fra 2005«, konstateres, at »økonomisk set er el- og gasmarkederne i EU […] begrænset til det nationale område«.

(4)

Denne vurdering og alle andre vurderinger i nærværende beslutning foretages udelukkende for så vidt angår direktiv 2004/17/EF og berører ikke anvendelsen af konkurrencereglerne.

(5)

Det Forenede Kongerige har gennemført og anvender ikke bare direktiv 96/92/EF, men også direktiv 2003/54. Følgelig og i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, første afsnit, bør adgangen til markedet betragtes som fri.

(6)

Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af en række forskellige indikatorer, hvoraf ingen i sig selv er af afgørende betydning. I rapporten fra 2005 anførte Kommissionen, at »der på mange nationale markeder [er] en høj grad af koncentration i industrien, hvilket hæmmer udviklingen af effektiv konkurrence« (6). Følgelig er den af den opfattelse, at hvad angår elektricitetsproduktion er »én indikator for omfanget af konkurrencen på de nationale markeder […] den markedsandel, som de tre største producenter […] råder over« (7). Ifølge de seneste oplysninger, der er til rådighed, er de tre største producenters andel af engrosmarkedet på 39 % (8), hvilket er et tilstrækkeligt lavt niveau og bør opfattes som en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(7)

Balancemarkedernes betydning bør også betragtes som en indikator. Rent faktisk vil en markedsdeltager, som ikke ubesværet kan tilpasse sin produktionssammensætning til sine kunders særlige kendetegn, være udsat for de risici, der er forbundet med forskellen mellem den pris, som transmissionssystemoperatøren (TSO) vil sælge overskudsproduktion til, og den pris, som den pågældende TSO vil købe den tilbage til. Disse priser kan enten pålægges TSO'en direkte af den regulerende myndighed, eller der kan være tale om anvendelse af en markedsbaseret mekanisme, hvor prisen fastlægges som en funktion af andre producenters tilbud om at begrænse eller øge deres produktion. Det er særlig problematisk for små markedsdeltagere, når der er risiko for en stor forskel mellem TSO'ens salgspris og købspris. Dette forekommer i en række medlemsstater og vil sandsynligvis være til skade for konkurrenceudviklingen. En stor forskel kan være et tegn på en utilstrækkelig grad af konkurrence på balancemarkedet, som kan være domineret af en eller to producenter. Sådanne vanskeligheder forværres, hvis netværksbrugerne ikke kan foretage handler, som er næsten tidstro (9). Siden indførelsen af de britiske ordninger for handel med og overførsel af elektricitet (British Electricity Trading and Transmission Arrangements (»BETTA«)) har der været et forenet balancemarked i England, Skotland og Wales. Ydermere er markedets hovedtræk (markedsbaseret prisfastsættelse, »portlukning« hver halve time og en relativt begrænset prisforskel) af en sådan karakter, at de bør opfattes som en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(8)

På grund af de særlige kendetegn ved det pågældende produkt (elektricitet) og det begrænsede udbud af eller manglen på passende erstatningsprodukter eller -ydelser tillægges konkurrence på prisen og prisdannelse større betydning i forbindelse med en vurdering af konkurrencesituationen på el-markederne. Antallet af kunder, der skifter leverandør, er en indikator for reel konkurrence på prisen og således indirekte »en naturlig indikator for konkurrencens effektivitet. Hvis der kun er få kunder, der skifter, fungerer markedet sandsynligvis ikke optimalt. Man skal dog ikke se bort fra fordelene ved at genforhandle aftalen med den hidtidige leverandør« (10). Ydermere er forekomsten af regulerede slutbrugerpriser helt klart af betydning for kundernes adfærd. Selv om det kan retfærdiggøres, at kontrollen bevares i en overgangsfase, vil det i stigende grad forårsage forvridninger, når behovet for investeringer rykker nærmere (11).

(9)

I Det Forenede Kongerige ligger andelen af de tre brugerkategorier — store og meget store industrielle kunder, små og mellemstore industrielle kunder og virksomheder samt meget små virksomheder og husstande — der skifter leverandør, på over 70 % for de to første gruppers vedkommende og tæt på 50 % for sidstnævnte kategoris vedkommende (12), og kontrol af slutbrugerprisen blev afskaffet i 2002 (13). Situationen i Det Forenede Kongerige er derfor tilfredsstillende, hvad angår leverandørskifte og kontrol af slutbrugerprisen, og bør ses som en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(10)

Set i lyset af disse indikatorer og det overordnede billede af denne sektor i England, Skotland og Wales — navnlig det omfang, hvori netværkene er blevet adskilt fra producenterne og leverandørerne, og den effektive regulering af netværksadgangen — som tegner sig på baggrund af de oplysninger, som Det Forenede Kongerige har indsendt, rapporten fra 2005 og det tekniske bilag, bør betingelsen om, at aktiviteten skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, som artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF indeholder bestemmelser om, betragtes som opfyldt, hvad angår elektricitetsproduktion i England, Skotland og Wales. Som bemærket i betragtning 5 må også betingelsen om fri adgang anses at være opfyldt. Følgelig bør direktiv 2004/17/EF hverken finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, der har til formål at muliggøre elektricitetsproduktion i disse geografiske områder, eller når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i disse områder.

(11)

Denne beslutning er baseret på de retlige og faktiske forhold i november 2005, som de fremgår af de oplysninger, som Det Forenede Kongerige har indsendt, rapporten fra 2005 og det tekniske bilag. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige og faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF ikke længere er opfyldt.

(12)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler —