ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 42

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

49. årgang
14. februar 2006


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 248/2006 af 13. februar 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

20

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 249/2006 af 13. februar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 2430/1999, (EF) nr. 937/2001, (EF) nr. 1852/2003 og (EF) nr. 1463/2004 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for visse fodertilsætningsstoffer, der tilhører gruppen coccidiostatika og andre lægemidler ( 1 )

22

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 250/2006 af 13. februar 2006 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire

24

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Kommissionen

 

*

Kommissionens henstilling af 6. februar 2006 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foderstoffer og fødevarer (meddelt under nummer K(2006) 235)  ( 1 )

26

 

*

Kommissionens afgørelse af 10. februar 2006 om vedtagelse af arbejdsprogrammet for 2006 til gennemførelse af programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008), herunder det årlige arbejdsprogram for tilskud ( 1 )

29

 

*

Kommissionens beslutning af 13. februar 2006 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om eller bekræftede tilfælde af højpatogen aviær influenza hos vilde fugle i Italien (meddelt under nummer K(2006) 491)

46

 

*

Kommissionens beslutning af 13. februar 2006 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om eller bekræftede tilfælde af højpatogen aviær influenza hos vilde fugle i Slovenien (meddelt under nummer K(2006) 492)

52

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

14.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 247/2006

af 30. januar 2006

om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37 og artikel 299, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fjernområdernes særlige geografiske beliggenhed i forhold til forsyningskilderne medfører ekstra transportomkostninger ved levering af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum, forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer. Endvidere påfører objektive faktorer i forbindelse med deres status som øsamfund og deres beliggenhed i den yderste periferi de erhvervsdrivende og producenterne i fjernområderne yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. I visse tilfælde befinder erhvervsdrivende og producenter sig i øsamfund i dobbelt forstand. Disse ulemper kan afhjælpes ved, at priserne på de vigtige produkter nedsættes. Der bør derfor indføres en særlig forsyningsordning for at sikre fjernområdernes forsyning og udligne de ekstraomkostninger, som skyldes deres afsides beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

(2)

Med henblik herpå bør importen af visse landbrugsprodukter fra tredjelande som en undtagelse fra traktatens artikel 23 fritages for de gældende importafgifter. For at tage hensyn til deres oprindelse og den toldbehandling, de indrømmes i henhold til EF-bestemmelserne, bør produkter, der har gennemgået aktiv forædling, eller som har været oplagret på toldlager inden for Fællesskabets toldområde, med henblik på indrømmelse af fordelene i den særlige forsyningsordning sidestilles med produkter, der importeres direkte.

(3)

For effektivt at nå det opstillede mål, som er at nedsætte priserne i fjernområderne og udligne ekstraomkostningerne som følge af områdernes fjerne beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi, og samtidig bevare EF-produkternes konkurrenceevne bør der ydes støtte til levering af EF-produkter til fjernområderne. Støtten bør være baseret på ekstraomkostningerne ved levering til fjernområderne og priserne ved eksport til tredjelande og, når det drejer sig om rå- og hjælpestoffer eller produkter til forarbejdning, ekstraomkostningerne som følge af fjernområdernes status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

(4)

Da de mængder, der omfattes af den særlige forsyningsordning, er begrænset til fjernområdernes forsyningsbehov, er ordningen ikke til hinder for, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Desuden må de økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning ikke medføre forstyrrelser i det traditionelle handelsmønster for de pågældende produkter. Det bør derfor forbydes at forsende eller eksportere disse produkter fra fjernområderne. Det bør dog være tilladt at forsende eller eksportere disse produkter, hvis den fordel, der følger af den særlige forsyningsordning, betales tilbage, eller, når det gælder forarbejdede produkter, hvis formålet er at give mulighed for regional samhandel eller samhandel mellem de to portugisiske fjernområder. Der bør også tages hensyn til alle fjernområders traditionelle samhandel med tredjelande, hvorfor alle disse områder må kunne eksportere forarbejdede produkter i et omfang svarende til deres traditionelle eksport. Ovennævnte forbud gælder heller ikke traditionel forsendelse af forarbejdede produkter. Af klarhedshensyn bør referenceperioden for fastlæggelse af disse traditionelt eksporterede eller traditionelt forsendte mængder præciseres.

(5)

Der bør dog træffes passende foranstaltninger for at muliggøre den fornødne omstrukturering af sukkerforarbejdningssektoren i Azorerne. Disse foranstaltninger bør tage hensyn til, at sukkersektoren i Azorerne kun er rentabel, hvis produktionen og forarbejdningen holdes på et vist niveau. Desuden vil Portugal i medfør af denne forordning kunne støtte den lokale sukkerroeproduktion. På denne baggrund bør forsendelser af sukker fra Azorerne til resten af Fællesskabet undtagelsesvis kunne overstige de traditionelle strømme i en begrænset periode på fire år med gradvist faldende årlige lofter. Da de mængder, der kan genforsendes, vil være proportionale med og begrænset til det, der er strengt nødvendigt for at sikre, at den lokale sukkerproduktion og -forarbejdning er rentabel, vil den midlertidige forsendelse af sukker fra Azorerne ikke påvirke Fællesskabets indre marked negativt.

(6)

Den ordning med fritagelse for opkrævning af importafgifter, der er fastlagt ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2177/92 af 30. juli 1992 om gennemførelsesbestemmelser til den særlige forsyningsordning for Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer vedrørende sukker (4), bør fortsat finde anvendelse for Azorernes, Madeiras og De Kanariske Øers forsyning med C-sukker i den periode, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (5).

(7)

De Kanariske Øer er hidtil blevet forsynet i medfør af den særlige forsyningsordning for mælkeprodukter under KN-kode 1901 90 99 og 2106 90 92 bestemt til industriel forarbejdning. Det bør være muligt at fortsætte forsyningerne med disse produkter i en overgangsperiode, indtil der er gennemført en omstrukturering af den lokale industri.

(8)

For at nå forsyningsordningens mål skal de økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning slå igennem på produktionsomkostningerne, så priserne frem til den endelige bruger sænkes. Indrømmelsen af fordele bør derfor betinges af, at de slår effektivt igennem, og der bør iværksættes den nødvendige kontrol.

(9)

Fællesskabets politik til fordel for den lokale produktion i fjernområderne har været rettet mod mange forskellige produkter og foranstaltninger til fremme af produktion, afsætning eller forarbejdning af disse produkter. Foranstaltningerne har vist sig at være effektive og har sikret en videreførelse og udvikling af landbrugsaktiviteterne. Fællesskabet bør fortsat støtte den lokale produktion, som er en grundlæggende faktor for den miljømæssige, sociale og økonomiske ligevægt i fjernområderne. Erfaringen viser, at et styrket partnerskab med de lokale myndigheder — på samme måde som i politikken til udvikling af landdistrikterne — kan gøre det lettere at tackle fjernområdernes særlige problemer på en mere målrettet måde. Det er derfor vigtigt fortsat at støtte lokal produktion via generelle programmer, som etableres på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau, og som den pågældende medlemsstat forelægger Kommissionen til godkendelse.

(10)

For bedre at kunne realisere de mål, der er opstillet for udviklingen af den lokale landbrugsproduktion og forsyningen med landbrugsprodukter, bør programmeringen af forsyningen foregå tættere på de berørte fjernområder, og partnerskabsstrategien for samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne bør anvendes systematisk. Forsyningsprogrammet bør derfor etableres af de af medlemsstaten udpegede myndigheder, og denne bør forelægge det for Kommissionen til godkendelse.

(11)

Landbrugsproducenterne i fjernområderne bør tilskyndes til at levere kvalitetsprodukter, og afsætningen heraf bør fremmes. Det kan derfor være nyttigt at anvende det af Fællesskabet indførte grafiske symbol.

(12)

I Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (6) fastlægges de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, hvortil der kan ydes EF-støtte, og betingelserne for at opnå denne støtte. Visse landbrugsbedrifter eller forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder i fjernområderne lider under meget mangelfulde strukturer, hvilket medfører særlige vanskeligheder. De bestemmelser i forordning (EF) nr. 1257/1999, der begrænser ydelsen af visse former for strukturstøtte, bør derfor kunne fraviges for visse typer investeringer.

(13)

Artikel 29, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999 begrænser støtten til skovbrug således, at den kun kan ydes til skove og skovarealer, som ejes af private, private foreninger, kommuner eller sammenslutninger af kommuner. En del af skovene og skovarealerne i disse fjernområder ejes af andre offentlige myndigheder end kommuner. Betingelserne i nævnte artikel bør derfor smidiggøres.

(14)

Artikel 24, stk. 2, og bilaget til forordning (EF) nr. 1257/1999 fastsætter de maksimumsbeløb, som årligt kan medfinansieres via Fællesskabets landbrugsmiljøstøtte. For at tage højde for den specifikke miljøsituation i visse særligt følsomme græsningsområder på Azorerne samt for bevarelsen af landskabet og af landbrugsjordens traditionelle karakteristika, herunder navnlig terrassekulturerne på Madeira, bør det for visse bestemte foranstaltninger være muligt at forhøje disse beløb til det dobbelte.

(15)

Der kan indrømmes en undtagelse fra Kommissionens faste praksis om ikke at tillade statslig driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, der falder ind under traktatens bilag I, for derved at afbøde de særlige vanskeligheder for landbrugsproduktionen i fjernområderne som følge af deres fjerne beliggenhed, status som øsamfund, beliggenhed i den yderste periferi, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af et lille antal produkter.

(16)

Landbruget i fjernområderne lider under særlige plantesundhedsproblemer som følge af klimaet og den hidtil utilstrækkelige anvendelse af bekæmpelsesmidler i disse departementer. Der bør derfor iværksættes programmer til bekæmpelse af skadegørere, herunder ved hjælp af biologiske metoder, og Fællesskabets medfinansiering af gennemførelsen af disse programmer bør fastlægges nærmere.

(17)

Det er økonomisk og miljømæssigt af afgørende betydning at bevare arealerne med vin, som er den mest udbredte afgrøde på Madeira og De Kanariske Øer, og som er meget vigtig for Azorerne. For at bidrage til at støtte produktionen bør hverken nedlæggelsespræmier eller markedsmekanismer anvendes i disse områder, bortset fra krisedestillation, som bør kunne foretages på De Kanariske Øer, hvis der opstår ekstraordinære markedsforstyrrelser som følge af kvalitetsproblemer. Ligeledes har det på grund af tekniske og socioøkonomiske vanskeligheder ikke været muligt inden for de fastsatte frister at foretage en fuldstændig omlægning af de arealer på Madeira og Azorerne, som er tilplantet med hybride druesorter, som er forbudt ifølge den fælles markedsordning. Vin fremstillet på disse vindyrkningsarealer er bestemt til traditionelt lokalt forbrug. Med en ekstra frist vil det være muligt at omlægge disse vindyrkningsarealer og samtidig bevare disse fjernområders økonomiske struktur, som i høj grad er baseret på vindyrkning. Portugal bør hvert år meddele Kommissionen, hvorledes arbejdet med omlægning af de pågældende arealer skrider frem.

(18)

Omstruktureringen af mejerisektoren er endnu ikke afsluttet på Azorerne. For at tage højde for, at Azorerne er stærkt afhængige af mælkeproduktion, at der er ulemper forbundet med øgruppens fjerne beliggenhed, og at der ikke findes rentable alternative produktionsmuligheder, er det nødvendigt at bekræfte den undtagelse fra visse bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (7), som blev indført med artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1453/2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira (Poseima) (8) og videreført med Rådets forordning (EF) nr. 55/2004 for så vidt angår anvendelsen af ordningen om tillægsafgift i mejerisektoren på Azorerne (9).

(19)

Støtten til produktion af komælk på Madeira har ikke været tilstrækkelig til at bevare ligevægten mellem intern og ekstern forsyning bl.a. på grund af denne sektors store strukturvanskeligheder og dens ringe evne til at reagere positivt på nye økonomiske betingelser. Følgelig bør der fortsat gives tilladelse til produktion af UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i Fællesskabet for at sikre øget dækning af det lokale forbrug.

(20)

Nødvendigheden af ved et incitament at opretholde den lokale produktion berettiger til ikke at anvende forordning (EF) nr. 1788/2003 i de franske oversøiske departementer og på Madeira. Denne fritagelse skal på Madeira gælde for højst 4 000 tons svarende til 2 000 tons for den nuværende produktion og rimelig mulighed for en udvikling af produktionen, der anslås til højst 2 000 tons.

(21)

Der bør ydes støtte til de traditionelle aktiviteter inden for husdyrbrug. For at dække de lokale forbrugeres behov i de franske oversøiske departementer og på Madeira bør det være tilladt toldfrit fra tredjelande at importere ungtyre til opfedning på visse betingelser og inden for et årligt maksimumsloft. Den mulighed, som Portugal med Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (10) har fået for at overføre ammekopræmierettigheder fra det portugisiske fastland til Azorerne, bør videreføres, og dette instrument bør tilpasses de nye ordninger for støtte til fjernområderne.

(22)

Tobaksdyrkningen har traditionelt været meget vigtig for De Kanariske Øer. Økonomisk set er der tale om en fremstillingsindustri, der fortsat er en af regionens vigtigste industriaktiviteter. Socialt set er tobaksdyrkningen meget arbejdsintensiv, og den vedrører de mindre landbrugere. Den er imidlertid ikke tilstrækkelig rentabel og er i fare for at forsvinde. For øjeblikket dyrkes der således kun tobak på et mindre område på øen La Palma, hvor den anvendes til håndværksmæssig fremstilling af cigarer. Spanien bør derfor bemyndiges til fortsat ud over EF-støtten at yde en tillægsstøtte for at gøre det muligt at bevare denne traditionelle afgrøde og den håndværksmæssige aktivitet, den danner grundlag for. For at fastholde den industrielle aktivitet i forbindelse med fremstillingen af tobaksprodukter bør der desuden fortsat ved import af råtobak og halvbearbejdet tobak til De Kanariske Øer gives toldfritagelse for en årlig mængde på højst 20 000 tons, udtrykt i strippet råtobak.

(23)

Gennemførelsen af denne forordning må ikke resultere i en nedgang i den særlige støtte, som fjernområderne hidtil har fået. For at kunne gennemføre de nødvendige foranstaltninger bør medlemsstaterne derfor råde over beløb svarende til den støtte, som Fællesskabet allerede har ydet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer (Poseidom) (11), forordning (EF) nr. 1453/2001 og Rådets forordning (EF) nr. 1454/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer (Poseican) (12), og de beløb, der er ydet opdrætterne i disse områder i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (13), Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (14) og Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (15) samt de beløb, der er ydet til risleverancer til det franske oversøiske departement Réunion i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (16). Den nye støtteordning for landbrugsprodukter i fjernområderne, der indføres med nærværende forordning, bør koordineres med den støtte, der allerede ydes til samme produkter i resten af Fællesskabet.

(24)

Forordning (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001 bør ophæves. Desuden bør forordning (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 1785/2003 ændres for at sikre en koordinering af de forskellige ordninger.

(25)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (17).

(26)

De programmer, der er foreskrevet i denne forordning, bør anvendes fra tidspunktet for meddelelsen om Kommissionens godkendelse. For at programmerne skal kunne anvendes fra dette tidspunkt, bør medlemsstaterne og Kommissionen dog i tiden mellem datoen for forordningens ikrafttræden og datoen for programmernes anvendelse have mulighed for at træffe alle nødvendige forberedende foranstaltninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

FORMÅL

Artikel 1

Formål

I denne forordning fastsættes særlige foranstaltninger på landbrugsområdet for at afhjælpe de problemer på grund af afsides beliggenhed, status som øsamfund, beliggenhed i EU's yderste periferi, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og økonomisk afhængighed af et lille antal produkter, som kendetegner de regioner, der er omhandlet i traktatens artikel 299, stk. 2, i det følgende benævnt »fjernområder«.

AFSNIT II

SÆRLIG FORSYNINGSORDNING

Artikel 2

Foreløbig forsyningsopgørelse

1.   Der indføres en særlig forsyningsordning for de landbrugsprodukter, der er nævnt i bilag I til traktaten, og som i fjernområderne er vigtige til konsum eller forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer.

2.   Der udarbejdes en foreløbig forsyningsopgørelse over de årlige behov for de produkter, som er nævnt i stk. 1. Der kan udarbejdes en særskilt foreløbig opgørelse over behovene hos de virksomheder, der emballerer eller forarbejder produkter til det lokale marked, til traditionel videreforsendelse til resten af Fællesskabet eller til eksport til tredjelande som led i regional samhandel eller traditionel samhandel.

Artikel 3

Ordningens virkemåde

1.   Der opkræves ingen told ved import til fjernområderne af produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, og som kommer direkte fra tredjelande, inden for de mængder, der er fastlagt i den foreløbige forsyningsopgørelse.

Ved anvendelsen af dette afsnit anses produkter, der har været genstand for aktiv forædling eller været oplagt på toldoplag i Fællesskabets toldområde, for at være direkte importeret fra tredjelande.

2.   For at dække de i henhold til artikel 2, stk. 2, fastlagte forsyningsbehov under hensyn til priser og kvalitet og samtidig sikre, at den andel af forsyningerne, som produkter fra resten af Fællesskabet tegner sig for, opretholdes, ydes der støtte til levering til fjernområderne af EF-produkter, der er oplagret på offentlige lagre i medfør af interventionsforanstaltninger, eller som er disponible på Fællesskabets marked.

Støtten fastsættes for hver produkttype under hensyntagen til ekstraomkostningerne ved levering til fjernområderne og priserne ved udførsel til tredjelande og, når det drejer sig om produkter til forarbejdning eller rå- og hjælpestoffer, ekstraomkostningerne som følge af fjernområdernes status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

3.   Den særlige forsyningsordning gennemføres på en sådan måde, at der især tages hensyn til:

a)

fjernområdernes særlige behov og, når det drejer sig om produkter til forarbejdning eller rå- og hjælpestoffer, kvalitetskravene

b)

samhandelen med resten af Fællesskabet

c)

de økonomiske aspekter ved den påtænkte støtte.

4.   Den særlige forsyningsordning må kun anvendes, hvis den økonomiske fordel, der følger af importafgiftsfritagelsen eller af støtten, rent faktisk kommer den endelige bruger til gode.

Artikel 4

Eksport til tredjelande og forsendelse til resten af Fællesskabet

1.   Produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, må kun eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af Fællesskabet på betingelser, der fastlægges efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

Disse betingelser omfatter bl.a. betaling af importafgifter for de produkter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, eller tilbagebetaling af den støtte, som er modtaget i henhold til den særlige forsyningsordning for de produkter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2.

Disse betingelser gælder ikke for samhandel mellem de franske oversøiske departementer (OD).

2.   Begrænsningen i stk. 1 gælder ikke produkter, der er forarbejdet i fjernområderne under anvendelse af produkter under den særlige forsyningsordning, og

a)

som eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af Fællesskabet inden for rammerne af de mængder, der modsvarer henholdsvis traditionel eksport og traditionel forsendelse. Disse mængder fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, ud fra gennemsnittet for henholdsvis forsendelser og eksport i årene 1989, 1990 og 1991

b)

som eksporteres til tredjelande som led i regional samhandel under overholdelse af bestemmelsessteder og betingelser, der fastlægges efter proceduren i artikel 26, stk. 2

c)

som forsendes fra Azorerne til Madeira og omvendt

d)

som forsendes fra Madeira til De Kanariske Øer og omvendt.

Der ydes ingen eksportrestitutioner for produkter, der eksporteres på denne måde.

3.   Uanset stk. 2, litra a), kan følgende maksimumsmængder af sukker (KN-kode 1701) forsendes fra Azorerne til resten af Fællesskabet i følgende år:

:

i 2006

:

3 000 tons

:

i 2007

:

2 285 tons

:

i 2008

:

1 570 tons

:

i 2009

:

855 tons.

Artikel 5

Sukker

1.   I perioden omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001, er C-sukker, som omhandlet i nævnte forordnings artikel 13, der er eksporteret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2670/81 af 14. september 1981 om gennemførelsesbestemmelser for produktion ud over kvoterne inden for sukkersektoren (18) og indført med henblik på konsum på Madeira og på De Kanariske Øer i form af hvidt sukker under KN-kode 1701 og med henblik på raffinering og konsum på Azorerne i form af råsukker under KN-kode 1701 12 10, på betingelserne i denne forordning, omfattet af ordningen med fritagelse for opkrævning af importafgifter inden for de foreløbige forsyningsopgørelser omhandlet i artikel 2 i nærværende forordning.

2.   Med henblik på Azorernes forsyning med råsukker vurderes behovene under hensyntagen til udviklingen i den lokale sukkerroeproduktion. De mængder, der kan omfattes af forsyningsordningen, fastsættes, så den samlede årlige mængde raffineret sukker på Azorerne ikke overstiger 10 000 tons.

Artikel 6

Mælkeprodukter

Uanset artikel 2 kan De Kanariske Øer dog i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2009 fortsat forsynes med mælkeprodukter under KN-kode 1901 90 99 og 2106 90 92 bestemt til industriel forarbejdning inden for en ramme på henholdsvis 800 tons pr. år og 45 tons pr. år. Støtte til forsyningen fra Fællesskabet for så vidt angår disse to produkter må ikke overstige hhv. 210 EUR/ton og 59 EUR/ton eller bevillingsrammen i artikel 23.

Artikel 7

Import af ris til Réunion

Der opkræves ingen told ved import til det franske oversøiske departement Réunion af produkter, der henhører under KN-kode 1006 10, 1006 20 og 1006 40 00, og som er bestemt til lokalt konsum.

Artikel 8

Gennemførelsesbestemmelser til ordningen

Gennemførelsesbestemmelserne til dette afsnit vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2. De skal bl.a. fastlægge betingelserne for medlemsstaternes ændring af mængden af produkter og fordelingen af de midler, der hvert år afsættes til de forskellige produkter, som er omfattet af den særlige forsyningsordning, og om nødvendigt indførelse af en ordning med import- eller leveringslicenser.

AFSNIT III

FORANSTALTNINGER TIL FORDEL FOR DEN LOKALE PRODUKTION

Artikel 9

Støtteprogrammer

1.   Der indføres EF-støtteprogrammer for fjernområderne med særlige foranstaltninger til fordel for lokal landbrugsproduktion, der falder ind under anvendelsesområdet for EF-traktatens tredje del, afsnit II.

2.   EF-støtteprogrammerne etableres for det geografiske niveau, som den pågældende medlemsstat finder mest hensigtsmæssigt. De udarbejdes af de af medlemsstaten udpegede myndigheder, hvorefter medlemsstaten forelægger dem for Kommissionen efter høring af de kompetente myndigheder og organisationer på det relevante geografiske niveau.

3.   Der kan kun forelægges et EF-støtteprogram for hvert fjernområde.

Artikel 10

Foranstaltninger

EF-støtteprogrammerne indeholder de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de forskellige former for lokal produktion i de enkelte fjernområder videreføres og udvikles.

Artikel 11

Forenelighed og sammenhæng

1.   Foranstaltninger, der træffes som led i støtteprogrammerne, skal være forenelige med Fællesskabets retsforskrifter, og der skal være sammenhæng med andre EF-politikker og dertilhørende tiltag.

2.   Det skal især sikres, at der er sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes som led i støtteprogrammerne, og de foranstaltninger, der gennemføres via andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, navnlig de fælles markedsordninger, udviklingen af landdistrikterne, produktkvalitet, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse.

Støtte til foranstaltninger i henhold til denne forordning må navnlig ikke udgøre:

a)

supplerende støtte til præmie- eller støtteordninger under en fælles markedsordning, medmindre der foreligger behørigt begrundede undtagelser på grundlag af objektive kriterier

b)

støtte til forskningsprojekter, til foranstaltninger til fremme af forskningsprojekter eller til foranstaltninger, der er berettigede til EF-støtte i henhold til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (19)

c)

støtte til foranstaltninger, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1257/1999 og Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (20).

Artikel 12

EF-støtteprogrammernes indhold

Et EF-støtteprogram skal indeholde:

a)

en kvantificeret beskrivelse af den pågældende landbrugsproduktions situation, hvori der er taget højde for tilgængelige evalueringsresultater og gjort rede for udviklingsmæssige skævheder, uligheder og muligheder, de finansielle midler, der er anvendt, og de vigtigste resultater af de foranstaltninger, der er gennemført i henhold til forordning (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001

b)

en beskrivelse af den foreslåede strategi, valgte prioriteter og kvantificerede mål og en vurdering af den forventede økonomiske, miljømæssige og sociale effekt, herunder beskæftigelseseffekten

c)

en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger, specielt støtteordninger, til gennemførelse af programmerne, og information om et eventuelt behov for undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse eller teknisk bistand i forbindelse med udformningen, gennemførelsen eller tilpasningen af de pågældende foranstaltninger

d)

en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse og en samlet vejledende finansiel oversigt over de midler, som skal tilvejebringes

e)

bevis for de forskellige programforanstaltningers forenelighed og sammenhæng samt de kvantitative kriterier og indikatorer, der skal anvendes til overvågning og evaluering

f)

tiltag, som sikrer en effektiv og korrekt gennemførelse af programmerne, herunder informering af offentligheden, overvågning og evaluering, samt angivelse af kvantitative indikatorer for evaluering og kontrol- og sanktionsbestemmelser

g)

angivelse af de kompetente myndigheder og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen, og af myndigheder, organer, arbejdsmarkedsparter og økonomiske interesseorganisationer på de relevante niveauer samt angivelse af resultaterne af de høringer, der er foretaget.

Artikel 13

Overvågning

Procedurer og fysiske og finansielle indikatorer for at sikre en effektiv overvågning af gennemførelsen af EF-støtteprogrammerne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

AFSNIT IV

LEDSAGEFORANSTALTNINGER

Artikel 14

Grafisk symbol

1.   Der indføres et grafisk symbol for at øge kendskabet til og forbruget af uforarbejdede eller forarbejdede kvalitetslandbrugsprodukter, der er specifikke for fjernområderne.

2.   Betingelserne for at anvende det grafiske symbol, der er fastsat i stk. 1, foreslås af de berørte erhvervsorganisationer. De nationale myndigheder fremsender sammen med deres udtalelse disse forslag til Kommissionen med henblik på godkendelse.

Kontrollen med symbolets anvendelse føres af en offentlig myndighed eller et organ, der er godkendt af de relevante nationale myndigheder.

Artikel 15

Udvikling af landdistrikterne

1.   Når det gælder støtte i fjernområderne til investeringer, der bl.a. har til formål at fremme diversificering, omstrukturering eller omstilling til bæredygtigt landbrug på landbrugsbedrifter af en meget begrænset økonomisk størrelse, som fastlægges i de programtillæg, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, og artikel 19, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (21), fastsættes den samlede støtte uanset artikel 7 i forordning (EF) nr. 1257/1999 til højst 75 % af de støtteberettigede investeringer.

2.   Når det gælder støtte i fjernområderne til investeringer i virksomheder, der forarbejder og afsætter landbrugsprodukter, som hovedsagelig kommer fra den lokale produktion, og som hører under sektorer, der fastlægges i de programtillæg, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, og artikel 19, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/1999, fastsættes den samlede støtte uanset artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/1999 til højst 65 % af de støtteberettigede investeringer. For små og mellemstore virksomheder fastsættes den pågældende samlede støtte til højst 75 % på samme betingelser.

3.   Den begrænsning, der er fastsat i artikel 29, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999, gælder ikke for tropiske og subtropiske skove og skovarealer beliggende inden for de franske oversøiske departementers, Azorernes og Madeiras område.

4.   Uanset artikel 24, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/1999 kan de maksimale årlige beløb for den EF-støtte, der er omhandlet i bilaget til nævnte forordning, forhøjes til det dobbelte, når det gælder foranstaltningen til beskyttelse af søerne på Azorerne og foranstaltningen til bevarelse af landskabet og af landbrugsjordens traditionelle karakteristika, herunder navnlig de stenmure, der støtter terrasserne, på Madeira.

5.   De foranstaltninger, der planlægges i medfør af denne artikel, beskrives, hvis det er relevant, i de programmer, der er omhandlet i artikel 18 og 19 i forordning (EF) nr. 1260/1999, og som vedrører disse fjernområder.

Artikel 16

Statsstøtte

1.   For de landbrugsprodukter i traktatens bilag I, som traktatens artikel 87, 88 og 89 gælder for, kan Kommissionen give tilladelse til driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning for at afhjælpe de særlige ulemper, der påhviler landbrugsproduktionen i fjernområderne som følge af deres fjerne beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i EU’s yderste periferi.

2.   Medlemsstaterne kan yde yderligere støtte til gennemførelse af de EF-støtteprogrammer, der er omhandlet i afsnit III. I så fald skal statsstøtten meddeles af medlemsstaterne og godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med denne forordning som en del af disse programmer. Den således meddelte støtte anses for at være meddelt som omhandlet i traktatens artikel 88, stk. 3, første punktum.

Artikel 17

Plantesundhedsprogrammer

1.   Frankrig og Portugal forelægger Kommissionen programmer til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter i henholdsvis de franske oversøiske departementer og på Azorerne og Madeira. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, deres varighed og deres omkostninger. Programmer, der forelægges i henhold til denne artikel, vedrører ikke beskyttelse af bananer.

2.   Fællesskabet bidrager til finansieringen af programmer som fastsat i stk. 1 på grundlag af en teknisk analyse af situationen i de pågældende regioner.

3.   Fællesskabets medfinansiering, jf. stk. 2, og støttebeløbet fastsættes efter proceduren i artikel 26, stk. 1 og 3. Efter samme procedure fastlægges det, hvilke foranstaltninger der kan modtage EF-støtte.

Medfinansieringen kan udgøre op til 60 % af de støtteberettigede udgifter i de franske oversøiske departementer og op til 75 % af de støtteberettigede udgifter på Azorerne og på Madeira. Den udbetales på grundlag af dokumenter, der fremsendes af Frankrig og Portugal. Kommissionen kan om nødvendigt gennemføre undersøgelser, der foretages for dens regning af de eksperter, der er omhandlet i artikel 21 i Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (22).

Artikel 18

Vin

1.   Afsnit II, kapitel II, og afsnit III, kapitel I og II, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (23) og kapitel III i Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/2000 af 31. maj 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet (24) anvendes ikke for Azorerne og Madeira.

2.   Uanset artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan druer, der er høstet på Azorerne og Madeira, og som stammer fra druesorter af direkte producerende hybrider, som det er forbudt at dyrke (Noah, Othello, Isabelle, Jacquez, Clinton, Herbemont), anvendes til fremstilling af vin, som kun må handles inden for disse regioner.

Portugal afvikler i perioden indtil den 31. december 2013 gradvis dyrkningen af de arealer, der er tilplantet med druesorter af direkte producerende hybrider, som det er forbudt at dyrke, eventuelt med støtte i henhold til kapitel III, afsnit II, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

Portugal meddeler hvert år Kommissionen, hvorledes arbejdet med omlægning af arealer tilplantet med druesorter af direkte producerende hybrider, som det er forbudt at dyrke, skrider frem.

3.   Afsnit II, kapitel II, og afsnit III i forordning (EF) nr. 1493/1999 og kapitel III i forordning (EF) nr. 1227/2000 anvendes ikke for De Kanariske Øer, bortset fra bestemmelserne om krisedestillation i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, der anvendes i tilfælde af ekstraordinære markedsforstyrrelser som følge af kvalitetsproblemer.

Artikel 19

Mælk

1.   Fra produktionsåret 1999/2000 og med henblik på at fordele tillægsafgiften mellem de producenter, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1788/2003, anses kun de producenter, jf. definitionen i artikel 5, litra c), i nævnte forordning, der er etableret og producerer på Azorerne, og som afsætter de mængder, der overskrider deres referencemængde, som er forhøjet med den sats, der er fastsat i henhold til tredje afsnit i nærværende stykke, for at have bidraget til overskridelsen.

Tillægsafgiften opkræves for de mængder, som overstiger referencemængden, der således er forhøjet med ovennævnte sats efter omfordeling mellem alle producenter, jf. definitionen i artikel 5, litra c), i forordning (EF) nr. 1788/2003, der er etableret og producerer på Azorerne, og i forhold til den referencemængde, som hver producent råder over, af de mængder, der ligger inden for den margen, der følger af denne forhøjelse, og som ikke udnyttes.

Satsen i første afsnit er lig med forholdet mellem mængden på henholdsvis 73 000 tons for produktionsåret 1999/2000 til produktionsåret 2004/05 og 23 000 tons for produktionsåret 2005/06 og summen af de referencemængder, der er disponible på bedriften pr. 31. marts 2000. Den anvendes kun for de referencemængder, der er disponible på bedriften pr. 31. marts 2000.

2.   De afsatte mængder mælk eller mælkeækvivalenter, der overstiger referencemængderne, men overholder procentsatsen i stk. 1 efter den i samme stykke fastsatte omfordeling, indgår ikke i beregningen af en eventuel overskridelse i Portugal, der beregnes efter artikel 1 i forordning (EF) nr. 1788/2003.

3.   Ordningen med en tillægsafgift, som skal erlægges af producenter af komælk, jf. forordning (EF) nr. 1788/2003, anvendes ikke i de franske oversøiske departementer og heller ikke på Madeira inden for en grænse for den lokale produktion på 4 000 tons mælk.

4.   Uanset artikel 2 og 3 i Rådets forordning (EF) nr. 2597/97 af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk (25) tillades det i det omfang, det er nødvendigt for det lokale forbrug, at der på Madeira fremstilles UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i Fællesskabet, for så vidt denne foranstaltning sikrer indsamling og afsætning af den lokalt producerede mælk. Dette produkt er udelukkende bestemt til lokalt forbrug.

Gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2. Disse bestemmelser fastsætter bl.a., hvilken mængde lokalt produceret frisk mælk der skal indgå i den rekonstituerede UHT-mælk, der er omhandlet i første afsnit.

Artikel 20

Husdyrbrug

1.   Indtil bestanden af lokale ungtyre bliver tilstrækkeligt stor til at sikre, at den lokale kødproduktion i de franske oversøiske departementer og på Madeira bliver videreført og udviklet, kan der importeres ungtyre med oprindelse i tredjelande til opfedning på stedet og til konsum i de franske oversøiske departementer og på Madeira uden anvendelse af told, jf. artikel 30 i forordning (EF) nr. 1254/1999.

Artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 1, anvendes for dyr, der er omfattet af fritagelsen i første afsnit i nærværende stykke.

2.   Det antal dyr, der kan omfattes af fritagelsen i stk. 1, fastsættes, når der under hensyn til udviklingen af den lokale produktion er begrundet behov for import. Disse mængder samt gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, der bl.a. omfatter en minimumsperiode for opfedningen, fastsættes efter proceduren i artikel 26, stk. 2. Disse dyr er først og fremmest bestemt til producenter, i hvis besætning af dyr til opfedning mindst 50 % er dyr af lokal oprindelse.

3.   Hvis artikel 67 og artikel 68, stk. 2, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes, kan Portugal nedsætte det nationale loft for rettigheder til betalinger i forbindelse med får og geder og til ammekopræmie. I så fald overføres det tilsvarende beløb efter proceduren i artikel 26, stk. 2, fra de lofter, der er fastsat i henhold til ovennævnte bestemmelser, til bevillingsrammen i artikel 23, stk. 2, andet led.

Artikel 21

Statsstøtte til produktion af tobak

Spanien bemyndiges til at yde en støtte til produktion af tobak på De Kanariske Øer som supplement til den præmie, der er indført ved afsnit I i Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for råtobak (26). Ydelsen af denne støtte må ikke føre til forskelsbehandling af øgruppens producenter.

Støttebeløbet må ikke overstige 2 980,62 EUR/ton. Tillægsstøtten ydes højst for 10 tons pr. år.

Artikel 22

Toldfritagelse for tobak

1.   Der opkræves ingen told ved direkte import til De Kanariske Øer af råtobak eller halvbearbejdet tobak henhørende under henholdsvis:

a)

KN-kode 2401 og

b)

følgende underpositioner:

2401 10 råtobak, ikke strippet

2401 20 råtobak, strippet

ex 40120 dæksblade til cigarer, emballeret, i ruller bestemt til tobaksfabrikation

2401 30 tobaksaffald

ex 2402 10 ufærdige cigarer uden dæksblad

ex 2403 10 skåret tobak (endelig blanding af tobak, der anvendes til fremstilling af cigaretter, cigarillos og cigarer)

ex 2403 91 homogeniseret eller rekonstitueret tobak, også i form af blade eller bånd

ex 2403 99 ekspanderet tobak.

Den i første afsnit fastsatte fritagelse gælder for produkter til lokal fremstilling af tobaksprodukter, dog højst for en årlig importmængde på 20 000 tons udtrykt som strippet råtobak.

2.   De nødvendige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

AFSNIT V

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 23

Bevillingsramme

1.   De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, med undtagelse af dem, der er nævnt i artikel 15, er interventioner til regulering af landbrugsmarkederne som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (27) i perioden indtil den 31. december 2006. Med virkning fra den 1. januar 2007 er de samme foranstaltninger interventioner til regulering af landbrugsmarkederne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (28).

2.   Fællesskabet finansierer de foranstaltninger, der er fastsat i afsnit II og III i denne forordning, med et årligt beløb på op til:

:

for de franske oversøiske departementer

:

84,7 mio. EUR

:

for Azorerne og Madeira

:

77,3 mio. EUR

:

for De Kanariske Øer

:

127,3 mio. EUR.

3.   De beløb, der årligt bevilges til de programmer, der er fastsat i afsnit II, må ikke overstige:

:

for de franske oversøiske departementer

:

20,7 mio. EUR

:

for Azorerne og Madeira

:

17,7 mio. EUR

:

for De Kanariske Øer

:

72,7 mio. EUR.

4.   For 2006 reduceres de i stk. 2 og 3 angivne årlige beløb med et beløb svarende til eventuelle udgifter til foranstaltninger, der gennemføres i henhold til de i artikel 29 nævnte forordninger.

AFSNIT VI

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

1.   Medlemsstaterne forelægger i forbindelse med den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2 og 3, Kommissionen udkastet til et samlet forsyningsprogram senest den 14. april 2006.

Udkastet til program skal indeholde et udkast til den foreløbige forsyningsopgørelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, med angivelse af produkter, mængder og støttebeløb for forsyninger fra Fællesskabet samt et udkast til det støtteprogram til fordel for lokal produktion, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1.

2.   Kommissionen vurderer de foreslåede samlede programmer og godkender dem senest fire måneder efter forelæggelsen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

3.   Hvert enkelt samlet program anvendes fra den dato, hvor Kommissionen meddeler den pågældende medlemsstat, at programmet er godkendt.

Artikel 25

Gennemførelsesbestemmelser

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2. De omfatter bl.a.:

betingelserne for medlemsstaternes ændring af mængder og støtteniveauer for forsyningerne samt støtteforanstaltninger eller fordeling af de midler, der er afsat til støtte for lokal produktion

bestemmelser for mindstekravene til kontrol og sanktioner, som medlemsstaterne anvender

fastsættelse af foranstaltninger og beløb, som kan medfinansieres, jf. artikel 23, stk. 1, for så vidt angår undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse eller teknisk bistand, som er omhandlet i artikel 12, litra c), og en maksimumsprocentsats for finansiering af disse foranstaltninger, der beregnes på grundlag af det samlede beløb for hvert program.

Artikel 26

Forvaltningskomité

1.   Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger, der er nedsat ved artikel 144 i forordning (EF) nr. 1782/2003, undtagen ved gennemførelsen af artikel 15 i nærværende forordning, hvor Kommissionen bistås af Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udviklingen af Landdistrikterne, der er nedsat ved artikel 50 i forordning (EF) nr. 1260/1999 og ved gennemførelsen af artikel 17 i nærværende forordning, hvor Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Plantesundhed, nedsat ved afgørelse 76/894/EØF (29).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 27

Nationale foranstaltninger

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de i forordningen fastsatte kontrolforanstaltninger og administrative sanktioner overholdes, og de underretter Kommissionen herom.

Artikel 28

Meddelelser og rapporter

1.   Senest den 15. februar hvert år meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvilke bevillinger de disponerer over til gennemførelse det følgende år af de programmer, der er fastsat i denne forordning.

2.   Senest den 31. juli hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående år af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger.

3.   Senest den 31. december 2009 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en generel rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for virkningerne af de foranstaltninger, der er blevet gennemført i henhold til denne forordning; rapporten ledsages af passende forslag, hvis det er relevant.

Artikel 29

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001 ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag I.

Artikel 30

Overgangsforanstaltninger

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 26, stk.2, fastsætte de overgangsforanstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre en harmonisk overgang fra den ordning, der gælder i 2005, til den ordning, der gennemføres ved de i nærværende forordning fastsatte foranstaltninger.

Artikel 31

Ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003

Forordning (EF) nr. 1782/2003 ændres således:

1)

Artikel 70 ændres således:

a)

Stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

alle andre direkte betalinger i bilag VI, der ydes i referenceperioden til landbrugere i de franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira, på De Kanariske Øer og på De Ægæiske Øer, og de direkte betalinger, der ydes i referenceperioden i henhold til artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2019/93.«

b)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   Med forbehold af artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2019/93 foretager medlemsstaterne de direkte betalinger, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel, inden for de lofter, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, i nærværende forordning, på de betingelser, der er er fastsat i henholdsvis afsnit IV, kapitel 3, 6 og 7-13, i nærværende forordning og i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2019/93.«

2)

Artikel 71, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   Med forbehold af artikel 70, stk. 2, i nærværende forordning anvender den pågældende medlemsstat i overgangsperioden de direkte betalinger, der er nævnt i bilag VI, på de betingelser, der er fastsat i henholdsvis afsnit IV, kapitel 3, 6 og 7-13 i nærværende forordning og i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2019/93, og inden for budgetlofter, der svarer til den del, som disse direkte betalinger udgør af det nationale loft, jf. artikel 41 i nærværende forordning, som fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2, i nærværende forordning for hver af de direkte betalinger.«

3)

Bilag I og VI ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.

Artikel 32

Ændring af forordning (EF) nr. 1785/2003

Forordning (EF) nr. 1785/2003 ændres således:

1)

Artikel 5 udgår.

2)

Artikel 11, stk. 3, udgår.

Artikel 33

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes dog for hver af de berørte medlemsstater fra den dato, hvor Kommissionen meddeler sin godkendelse af det samlede program omhandlet i artikel 24, stk. 1, med undtagelse af artikel 24, 25, 26, 27 og 30, der anvendes fra ikrafttrædelsesdatoen, og artikel 4, stk. 3, der anvendes fra den 1. januar 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2006.

På Rådets vegne

U. PLASSNIK

Formand


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  Se fodnote 1.

(3)  EUT C 231 af 20.9.2005, s. 75.

(4)  EFT L 217 af 31.7.1992, s. 71. Ophævet ved forordning (EF) nr. 21/2002 (EFT L 8 af 11.1.2002, s. 15).

(5)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(6)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2223/2004 (EUT L 379 af 24.12.2004, s. 1).

(7)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 123. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2217/2004 (EUT L 375 af 23.12.2004, s. 1).

(8)  EFT L 198 af 21.7.2001, s. 26. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1690/2004 (EUT L 305 af 1.10.2004, s. 1).

(9)  EUT L 8 af 14.1.2004, s. 1.

(10)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2183/2005 (EUT L 347 af 30.12.2005, s. 56).

(11)  EFT L 198 af 21.7.2001, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1690/2004 (EUT L 305 af 1.10.2004, s. 1).

(12)  EFT L 198 af 21.7.2001, s. 45. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1690/2004.

(13)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(14)  EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005.

(15)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(16)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96.

(17)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(18)  EFT L 262 af 16.9.1981, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 95/2002 (EFT L 17 af 19.1.2002, s. 37).

(19)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(20)  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

(21)  EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 173/2005 (EUT L 29 af 2.2.2005, s. 3).

(22)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2005/77/EF (EUT L 296 af 12.11.2005, s. 17).

(23)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2165/2005 (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 1).

(24)  EFT L 143 af 16.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1216/2005 (EUT L 199 af 29.7.2005, s. 32).

(25)  EFT L 351 af 23.12.1997, s. 13. Ændret ved forordning (EF) nr. 1602/1999 (EFT L 189 af 22.7.1999, s. 43).

(26)  EFT L 215 af 30.7.1992, s. 70. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1679/2005 (EUT L 271 af 15.10.2005, s. 1).

(27)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103. Ophævet ved forordning (EF) nr. 1290/2005 (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1).

(28)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(29)  EFT L 340 af 9.12.1976, s. 25.


BILAG I

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 1452/2001

Forordning (EF) nr. 1453/2001

Forordning (EF) nr. 1454/2001

Forordning (EF) nr. 1785/2003

Denne forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 1

 

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 2

 

Artikel 2

Artikel 3, stk. 1 til 4

Artikel 3, stk. 1 til 4

Artikel 3, stk. 1 til 4

 

Artikel 3

Artikel 3, stk. 5

Artikel 3, stk. 5

Artikel 3, stk. 5

 

Artikel 4

 

Artikel 3, stk. 6, tredje afsnit

 

 

Artikel 5

 

 

 

Artikel 11, stk. 3

Artikel 7

Artikel 3, stk. 6, første og andet afsnit

Artikel 3, stk. 6, første og andet afsnit

Artikel 3, stk. 6, første og andet afsnit

 

Artikel 8

Artikel 5

 

 

 

Artikel 6

 

 

 

Artikel 8

 

 

 

Artikel 9

 

 

 

Artikel 11

 

 

 

Artikel 12

 

 

 

Artikel 13

 

 

 

Artikel 14

 

 

 

Artikel 15

 

 

 

Artikel 16

 

 

 

Artikel 17

 

 

 

Artikel 18

 

 

 

 

Artikel 5

 

 

 

Artikel 6

 

 

 

Artikel 7

 

 

 

Artikel 9

 

 

Artikel 19

Artikel 11

Artikel 18

 

Artikel 14

 

Artikel 13

 

 

 

Artikel 14

 

 

 

Artikel 15

 

 

 

Artikel 16

 

 

 

Artikel 17

 

 

 

Artikel 18

 

 

 

Artikel 19

 

 

 

Artikel 20

 

 

 

Artikel 22, stk. 1 og 2, og stk. 3, første og andet afsnit, samt stk. 4 og 5

 

 

 

Artikel 24

 

 

 

Artikel 25

 

 

 

Artikel 26

 

 

 

Artikel 27

 

 

 

Artikel 28

 

 

 

Artikel 30

 

 

 

 

Artikel 4

 

 

 

Artikel 5

 

 

 

Artikel 7

 

 

 

Artikel 8

 

 

 

Artikel 9

 

 

 

Artikel 10

 

 

 

Artikel 11

 

 

 

Artikel 13

 

 

 

Artikel 14

 

 

 

Artikel 17

 

 

Artikel 31

 

 

Artikel 21, stk. 1 og 2

Artikel 33, stk. 1 og 2

Artikel 19, stk. 1 og 2

 

Artikel 15, stk. 1 og 2

Artikel 21, stk. 3

Artikel 33, stk. 3

 

 

Artikel 15, stk. 3

 

Artikel 33, stk. 5

 

 

Artikel 15, stk. 4

Artikel 21, stk. 5

Artikel 33, stk. 6

Artikel 19, stk. 4

 

Artikel 15, stk. 5

Artikel 24

Artikel 36

Artikel 22

 

Artikel 16, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 2

Artikel 20

Artikel 32

 

 

Artikel 17

 

Artikel 8

 

 

Artikel 18, stk. 1

 

Artikel 10

 

 

Artikel 18, stk. 2

 

 

Artikel 12

 

Artikel 18, stk. 3

 

Artikel 23

 

 

Artikel 19, stk. 1 og 2

Artikel 10, stk. 2

Artikel 15, stk. 3

 

 

Artikel 19, stk. 3

 

Artikel 15, stk. 4

 

 

Artikel 19, stk. 4

Artikel 7

Artikel 12

 

 

Artikel 20, stk. 1 og 2

 

Artikel 22, stk. 3, tredje afsnit

 

 

Artikel 20, stk. 3

 

 

Artikel 15

 

Artikel 21

 

 

Artikel 16

 

Artikel 22

Artikel 25

Artikel 37

Artikel 23

 

Artikel 23, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 23, stk. 2, 3 og 4

Artikel 22

Artikel 34

Artikel 20

 

Artikel 25

Artikel 23

Artikel 35

Artikel 21

 

Artikel 26

Artikel 26

Artikel 38

Artikel 24

 

Artikel 27

Artikel 27

Artikel 39

Artikel 25

 

Artikel 28

 

 

 

 

Artikel 29

 

 

 

 

Artikel 31

 

 

 

 

Artikel 32

Artikel 29

Artikel 41

Artikel 27

 

Artikel 33


BILAG II

Bilag I og VI til forordning (EF) nr. 1782/2003 ændres således:

1)

Bilag I affattes således:

»BILAG I

Liste over støtteordninger, der opfylder kriterierne i artikel 1

Sektor

Retsgrundlag

Bemærkninger

Enkeltbetaling

Afsnit III i denne forordning

Afkoblet betaling (se bilag VI) (1)

Generel arealbetaling

Afsnit IVa, artikel 143b, i denne forordning

Afkoblet betaling, der erstatter alle direkte betalinger omhandlet i dette bilag

Hård hvede

Afsnit IV, kapitel 1, i denne forordning

Arealstøtte (kvalitetspræmie)

Proteinafgrøder

Afsnit IV, kapitel 2, i denne forordning

Arealstøtte

Ris

Afsnit IV, kapitel 3, i denne forordning

Arealstøtte

Nødder

Afsnit IV, kapitel 4, i denne forordning

Arealstøtte

Energiafgrøder

Afsnit IV, kapitel 5, i denne forordning

Arealstøtte

Stivelseskartofler

Afsnit IV, kapitel 6, i denne forordning

Produktionsstøtte

Mælk og mejeriprodukter

Afsnit IV, kapitel 7, i denne forordning

Mælkepræmie og tillægsbetalinger

Markafgrøder i Finland og i visse områder af Sverige

Afsnit IV, kapitel 8, i denne forordning (2)  (5)

Særlig regional støtte for markafgrøder

Frø

Afsnit IV, kapitel 9, i denne forordning (2)  (5)

Produktionsstøtte

Markafgrøder

Afsnit IV, kapitel 10, i denne forordning (3)  (5)

Arealstøtte, herunder betalinger for udtagning og græsensilage, supplerende beløb (2), supplement og særlig støtte for hård hvede

Får og geder

Afsnit IV, kapitel 11, i denne forordning (3)  (5)

Moderfårspræmie og gedepræmie, supplerende præmie og visse supplerende betalinger

Oksekød

Afsnit IV, kapitel 12, i denne forordning (5)

Særlig præmie (3), sæsonpræmie, ammekopræmie (herunder for kvier og den supplerende nationale ammekopræmie, når denne medfinansieres) (3), slagtepræmie (3), ekstensiveringsstøtte, supplerende betalinger

Bælgplanter

Afsnit IV, kapitel 13, i denne forordning (5)

Arealstøtte

Særlige typer landbrug og kvalitetsproduktion

Artikel 69 i denne forordning (4)

 

Tørret foder

Artikel 71, stk. 2, andet afsnit, i denne forordning (5)

 

Ordning for mindre landbrugere

Artikel 2a

Forordning (EF) nr. 1259/1999

Overgangsarealstøtte til landbrugere, der modtager mindre end 1 250 EUR

Olivenolie

Afsnit IV, kapitel 10b, i denne forordning

Arealstøtte

Silkeorme

Artikel 1

Forordning (EØF) nr. 845/72

Støtte til fremme af avl

Bananer

Artikel 12

Forordning (EØF) nr. 404/93

Produktionsstøtte

Tørrede druer

Artikel 7, stk. 1

Forordning (EF) nr. 2201/96

Arealstøtte

Tobak

Afsnit IV, kapitel 10c, i denne forordning

Produktionsstøtte

Humle

Afsnit IV, kapitel 10d, i denne forordning (3)  (5)

Arealstøtte

Posei

Afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (6)

Direkte betalinger, jf. definitionen i artikel 2, for foranstaltninger, der er fastsat i programmerne

De Ægæiske Øer

Artikel 6 (2)  (5), 8, 11 og 12

Forordning (EØF) nr. 2019/93

Sektorer: oksekød, kartofler, oliven, honning

Bomuld

Afsnit IV, kapitel 10a, i denne forordning

Arealstøtte

2)

Bilag VI affattes således:

»BILAG VI

Liste over direkte betalinger i forbindelse med enkeltbetalingen omhandlet i artikel 33

Sektor

Retsgrundlag

Bemærkninger

Markafgrøder

Artikel 2, 4 og 5

Forordning (EF) nr. 1251/1999

Arealstøtte, herunder betalinger for udtagning og græsensilage, supplerende beløb (7), supplement og særlig støtte for hård hvede

Kartoffelstivelse

Artikel 8, stk. 2

Forordning (EØF) nr. 1766/92

Betalinger til landbrugere, der producerer kartofler til fremstilling af kartoffelstivelse

Bælgplanter

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1577/96

Arealstøtte

Ris

Artikel 6

Forordning (EF) nr. 3072/95

Arealstøtte

Frø (7)

Artikel 3

Forordning (EØF) nr. 2358/71

Produktionsstøtte

Oksekød

Artikel 4, 5, 6, 10, 11, 13 og 14

Forordning (EF) nr. 1254/1999

Særlig præmie, sæsonpræmie, ammekopræmie (herunder for kvier og den supplerende nationale ammekopræmie, når denne medfinansieres), slagtepræmie, ekstensiveringsstøtte, supplerende betalinger

Mælk og mejeriprodukter

Afsnit IV, kapitel 7, i denne forordning

Mælkepræmie og tillægsbetalinger (8)

Får og geder

Artikel 5

Forordning (EF) nr. 2467/98

Artikel 1

Forordning (EØF) nr. 1323/90

Artikel 4 og 5, artikel 11, stk. 1, og artikel 11, stk. 2, første, andet og fjerde led

Forordning (EF) nr. 2529/2001

Moderfårspræmie og gedepræmie, supplerende præmie og visse supplerende betalinger

De Ægæiske Øer (7)

Artikel 6, stk. 2 og 3

Forordning (EØF) nr. 2019/93

Sektor: oksekød

Tørret foder

Artikel 3

Forordning (EF) nr. 603/95

Betaling for forarbejdede produkter (ifølge bilag VII, punkt D, i denne forordning)

Bomuld

Stk. 3 i protokol nr. 4 om bomuld, der er knyttet som bilag til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse

Støtte via betaling for ikke-egreneret bomuld

Olivenolie

Artikel 5 i forordning nr. 136/66/EØF

Produktionsstøtte

Tobak

Artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2075/92

Produktionsstøtte

Humle

Artikel 12 i forordning (EØF) nr. 1696/71

Arealstøtte

Artikel 2 i forordning (EF) nr. 1098/98

Støtte for midlertidigt ophør


(1)  Fra 1. januar 2005 eller senere, hvis artikel 71 finder anvendelse. For 2004 eller senere, hvis artikel 71 finder anvendelse, er de direkte betalinger i bilag VI omfattet af bilag I, med undtagelse af tørret foder.

(2)  Ved anvendelse af artikel 70.

(3)  Ved anvendelse af artikel 66, 67 og 68 eller 68a.

(4)  Ved anvendelse af artikel 69.

(5)  Ved anvendelse af artikel 71.

(6)  EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1

(7)  Undtagen ved anvendelse af artikel 70.

(8)  Fra 2007 undtagen ved anvendelse af artikel 62.«


14.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/20


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 248/2006

af 13. februar 2006

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 14. februar 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2006.

På Kommissionens vegne

J. L. DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).


BILAG

til Kommissionens forordning af 13. februar 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

052

81,1

204

42,1

212

94,2

624

106,4

999

81,0

0707 00 05

052

153,9

204

101,2

999

127,6

0709 10 00

220

57,6

624

101,9

999

79,8

0709 90 70

052

123,6

204

76,1

999

99,9

0805 10 20

052

55,1

204

52,4

212

41,4

220

46,7

448

47,7

624

79,5

999

53,8

0805 20 10

204

91,9

999

91,9

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

052

61,8

204

113,2

464

131,1

624

76,2

999

95,6

0805 50 10

052

43,1

999

43,1

0808 10 80

400

113,6

404

105,2

528

80,3

720

66,0

999

91,3

0808 20 50

388

96,2

400

86,9

512

67,9

528

85,9

720

73,7

999

82,1


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 12). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.


14.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/22


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 249/2006

af 13. februar 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 2430/1999, (EF) nr. 937/2001, (EF) nr. 1852/2003 og (EF) nr. 1463/2004 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for visse fodertilsætningsstoffer, der tilhører gruppen coccidiostatika og andre lægemidler

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 13, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003 kan vilkårene for godkendelse af et tilsætningsstof ændres på grundlag af en ansøgning fra indehaveren af godkendelsen.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2430/1999 (2) blev anvendelsen af tilsætningsstoffet halofuginonhydrobromid 6 g/kg (»Stenorol«), der tilhører gruppen coccidiostatika og andre lægemidler, godkendt til hønniker for en periode på 10 år. Godkendelsen blev knyttet til den ansvarlige for markedsføringen af tilsætningsstoffet.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 937/2001 (3) blev anvendelsen af tilsætningsstoffet salinomycinnatrium 120 g/kg (»Sacox 120«), der tilhører gruppen coccidiostatika og andre lægemidler, godkendt til slagtekaniner for en periode på 10 år. Godkendelsen blev knyttet til den ansvarlige for markedsføringen af tilsætningsstoffet.

(4)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2003 (4) blev anvendelsen af tilsætningsstoffet salinomycinnatrium 120 g/kg (»Sacox 120 microGranulate«), der tilhører gruppen coccidiostatika og andre lægemidler, godkendt til hønniker for en periode på 10 år. Godkendelsen blev knyttet til den ansvarlige for markedsføringen af tilsætningsstoffet.

(5)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1463/2004 (5) blev anvendelsen af tilsætningsstoffet salinomycinnatrium 120 g/kg (»Sacox 120 microGranulate«), der tilhører gruppen coccidiostatika og andre lægemidler, godkendt til slagtekyllinger for en periode på 10 år. Godkendelsen blev knyttet til den ansvarlige for markedsføringen af tilsætningsstoffet, og den erstattede den tidligere godkendelse af tilsætningsstoffet, som ikke var knyttet til en bestemt person.

(6)

Indehaverne af godkendelserne, Hoechst Roussel Vet GmbH og Intervet International bv, har indgivet ansøgninger i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003, hvori det foreslås, at navnet på den ansvarlige for markedsføringen af tilsætningsstofferne omhandlet i betragtning 2-5 ændres. Sammen med ansøgningen har de forelagt data, der viser, at rettighederne til markedsføringen af de pågældende tilsætningsstoffer er blevet overført til Huvepharma nv med virkning fra den 1. august 2005.

(7)

At overføre godkendelsen af et tilsætningsstof, der er knyttet til den ansvarlige for markedsføringen, til en anden beror på en rent administrativ procedure, og det har ikke betydet, at der skulle foretages en ny vurdering af tilsætningsstofferne. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er blevet underrettet om ansøgningen.

(8)

For at Huvepharma nv kan udnytte sine ejendomsrettigheder er det nødvendigt at ændre navnet på den ansvarlige for markedsføringen af tilsætningsstofferne i overensstemmelse hermed.

(9)

Forordning (EF) nr. 2430/1999, (EF) nr. 937/2001, (EF) nr. 1852/2003 og (EF) nr. 1463/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Der bør fastsættes en overgangsperiode, inden for hvilken eksisterende lagerbeholdninger kan opbruges.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag I til forordning (EF) nr. 2430/1999, kolonne 2 vedrørende E 764, ændres »Hoechst Roussel Vet GmbH« til »Huvepharma nv«.

Artikel 2

I bilag IV til forordning (EF) nr. 937/2001, kolonne 2 vedrørende E 766, ændres »Intervet International bv« til »Huvepharma nv«.

Artikel 3

I bilaget til forordning (EF) nr. 1852/2003, kolonne 2 vedrørende E 766, ændres »Intervet International bv« til »Huvepharma nv«.

Artikel 4

I bilaget til forordning (EF) nr. 1463/2004, kolonne 2 vedrørende E 766, ændres »Intervet International bv« til »Huvepharma nv«.

Artikel 5

Eksisterende lagre, som er i overensstemmelse med bestemmelser, der var gældende før denne forordnings ikrafttrædelse, kan fortsat markedsføres og anvendes indtil den 31. juli 2006.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (EUT L 59 af 5.3.2005, s. 8).

(2)  EFT L 296 af 17.11.1999, s. 3. Ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1756/2002 (EFT L 265 af 3.10.2002, s. 1).

(3)  EFT L 130 af 12.5.2001, s. 25.

(4)  EUT L 271 af 22.10.2003, s. 13.

(5)  EUT L 270 af 18.8.2004, s. 5.


14.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/24


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 250/2006

af 13. februar 2006

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 560/2005 af 12. april 2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire (1), særlig artikel 11, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 560/2005 indeholder en liste over fysiske og juridiske personer eller enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 7. februar 2006 vedtog sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd den første liste over tre fysiske personer, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer bør anvendes. Bilag I bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, skal denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 560/2005 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2006.

På Kommissionens vegne

Eneko LANDÁBURU

Generaldirektør for eksterne forbindelser


(1)  EUT L 95 af 14.4.2005, s. 1.


BILAG

Bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 560/2005 ændres således:

Følgende fysiske personer tilføjes:

a)

Charles Blé Goudé. Fødselsdato: 1.1.1972. Nationalitet: Côte d’Ivoire. Pasnr.: PD. AE/088 DH 12.

b)

Eugène Ngoran Kouadio Djué. Fødselsdato: 20.12.1969 eller 1.1.1966. Nationalitet: Côte d’Ivoire.

c)

Martin Kouakou Fofie. Fødselsdato: 1.1.1968. Nationalitet: Côte d’Ivoire.


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Kommissionen

14.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/26


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 6. februar 2006

om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foderstoffer og fødevarer

(meddelt under nummer K(2006) 235)

(EØS-relevant tekst)

(2006/88/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 211, andet led, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Kommissionens henstilling 2002/201/EF af 4. marts 2002 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB i foderstoffer og fødevarer (1) indgår i en overordnet strategi for at reducere forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i miljøet, i foder og i fødevarer. Den har til formål at anbefale indgrebsværdier og, med tiden, målværdier for foder og fødevarer.

(2)

Fra et toksikologisk synspunkt burde en grænseværdi ganske vist gælde for både dioxiner og dioxinlignende PCB'er, men der blev i 2001 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (2) kun fastsat grænseværdier for dioxiner og ikke for dioxinlignende PCB'er som følge af de meget begrænsede data, der på det tidspunkt forelå om dioxinlignende PCB'ers prævalens. Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (3) blev der på lignende vis i 2001 kun fastsat grænseværdier for dioxiner i foderstoffer, og ikke for dioxinlignende PCB'er.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 466/2001 skulle Kommissionen tage bestemmelserne om dioxiner i fødevarer op til revision første gang inden udgangen af 2004 på grundlag af nye oplysninger om forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, navnlig med henblik på at også dioxinlignende PCB'er skulle være omfattet af de værdier, der fastsættes. Direktiv 2002/32/EF indeholder en lignende revisionsklausul vedrørende dioxiner i foderstoffer.

(4)

Der er siden da fremkommet flere data om forekomsten af dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer. Der er følgelig blevet fastsat grænseværdier for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter ved anvendelse af WHO-TEF, da dette er mest hensigtsmæssigt set fra et toksikologisk synspunkt. For at sikre en overgang uden gnidninger bør de eksisterende grænseværdier for dioxiner fortsat gælde i en overgangsperiode samtidig med de nyfastsatte værdier for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

(5)

Ved henstilling 2002/201/EF er der fastsat indgrebsværdier for at anspore til en aktiv fremgangsmåde, der skal reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer. Sådanne indgrebsværdier er et redskab, som de kompetente myndigheder og virksomhedslederne kan anvende til at fremhæve de tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde, og til at træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den. Da dioxiner og dioxinlignende PCB'er har forskellige kilder, bør der fastsættes separate indgrebsværdier for dioxiner på den ene side og for dioxinlignende PCB'er på den anden side. Henstilling 2002/201/EF bør derfor erstattes.

(6)

Endvidere bør indgrebsværdierne regelmæssigt justeres i takt med tendensen til et fald i forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er og i overensstemmelse med den aktive fremgangsmåde, der anvendes for gradvis at nedbringe forekomsten heraf i foderstoffer og fødevarer.

(7)

Direktiv 2002/32/EF giver mulighed for at fastsætte indgrebsværdier. Indgrebsværdierne for dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foderstoffer bør derfor overføres til direktiv 2002/32/EF.

(8)

Målværdierne angiver de forureningsniveauer, der skal opnås i foderstoffer og fødevarer for endeligt at nedbringe hovedparten af EF-befolkningens eksponering til den TWI (tolerabel ugentlig indtagelse) for dioxiner og dioxinlignende PCB'er, som Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har fastsat. De bør fastsættes på grundlag af mere nøjagtige oplysninger om miljøforanstaltningernes virkninger og virkningerne af de kildeorienterede foranstaltninger over for foderstoffer og fødevarer for reduktionen af forekomsten af dioxin og dioxinlignende PCB'er i forskellige fodermidler, foderstoffer og fødevarer. Da mange forskellige faktorer skal tages i betragtning ved fastsættelsen af sådanne målværdier, bør fastsættelsen af målværdierne udsættes til udgangen af 2008,

HENSTILLER:

(1)

at medlemsstaterne gennemfører stikprøveundersøgelser af forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er og, om muligt, ikke-dioxinlignende PCB'er i fodermidler, foderstoffer og fødevarer i et omfang, der står i forhold til deres produktion, anvendelse og forbrug af fodermidler, foderstoffer og fødevarer. Denne overvågning bør gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2004/704/EF af 11. oktober 2004 om overvågning af baggrundsniveauet for dioxiner og dioxinlignende PCB i foderstoffer (4) og Kommissionens henstilling 2004/705/EF af 11. oktober 2004 om overvågning af baggrundsniveauet for dioxiner og dioxinlignende PCB i fødevarer (5)

(2)

at medlemsstaterne i samarbejde med erhvervslivet i tilfælde af manglende overholdelse af direktiv 2002/32/EF og forordning (EF) nr. 466/2001 og i tilfælde, hvor der konstateres overskridelser af indgrebsværdierne for dioxiner og/eller dioxinlignende PCB'er angivet i bilag I for så vidt angår fødevarer og i bilag II til direktiv 2002/32/EF for så vidt angår foderstoffer (jf. dog punkt 3),

a)

iværksætter undersøgelser med henblik på at identificere forureningskilden

b)

træffer foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden

c)

kontrollerer forekomsten af ikke-dioxinlignende PCB'er

(3)

at medlemsstater med særligt høje baggrundsværdier for dioxiner og dioxinlignende PCB'er fastsætter nationale indgrebsværdier for deres indenlandske produktion af fodermidler, foderstoffer og fødevarer, således at der for ca. 5 % af resultaterne af den overvågning, der er omhandlet i punkt 1, iværksættes en undersøgelse med henblik på at identificere forureningskilden

(4)

at medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af deres undersøgelser og om de foranstaltninger, de har truffet for at mindske eller fjerne forureningskilden

(5)

at medlemsstaterne indsender de oplysninger, der er omhandlet i punkt 4, hvert år senest den 31. marts for så vidt angår fødevarer og, for så vidt angår foderstoffer, som en del af den årlige rapport, der skal forelægges Kommissionen, jf. artikel 22, stk. 2, i Rådets direktiv 95/53/EF (6), medmindre oplysningerne har umiddelbar relevans for de øvrige medlemsstater; de bør i så fald indberettes straks. Efter gennemførelsen af de flerårige nationale kontrolplaner, der er omhandlet i artikel 41 og 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (7), kan oplysningerne indsendes som en del af den årsrapport, der skal forelægges for Kommissionen i henhold til artikel 44 i forordning (EF) nr. 882/2004.

Henstilling 2002/201/EF ophæves pr. 14. november 2006.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 67 af 9.3.2002, s. 69.

(2)  EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1822/2005 (EUT L 293 af 9.11.2005, s. 11).

(3)  EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2005/87/EF (EUT L 318 af 6.12.2005, s. 19).

(4)  EUT L 321 af 22.10.2004, s. 38.

(5)  EUT L 321 af 22.10.2004, s. 45.

(6)  EFT L 265 af 8.11.1995, s. 17. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/46/EF (EFT L 234 af 2.9.2001, s. 55).

(7)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.


BILAG

Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997)) og dioxinlignende PCB'er (summen af polychlorerede biphenyler (PCB), udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997)).

Produkt

Indgrebsværdi for dioxiner + furaner (WHO-TEQ) (1)

Indgrebsværdi for dioxinlignende PCB'er (WHO-TEQ) (1)

Målværdi (summen af dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er (WHO-TEQ)) (1)

Kød og kødprodukter (2) af

drøvtyggere (kvæg, får)

1,5 pg/g fedt (3)

1,0 pg/g fedt (3)

 (4)

fjerkræ og opdrættet vildt

1,5 pg/g fedt (3)

1,5 pg/g fedt (3)

 (4)

svin

0,6 pg/g fedt (3)

0,5 pg/g fedt (3)

 (4)

Lever og produkter heraf hidrørende fra landdyr

4,0 pg/g fedt (3)

4,0 pg/g fedt (3)

 (4)

Fiskekød og fiskevarer og produkter heraf, undtagen ål (5)  (6)  (7)

3,0 pg/g vådvægt

3,0 pg/g vådvægt

 (4)

Kød af ål (Anguilla anguilla) og produkter heraf (5)  (6)  (7)

3,0 pg/g vådvægt

6,0 pg/g vådvægt

 (4)

Mælk (8) og mejeriprodukter, herunder smørfedt

2,0 pg/g fedt (3)

2,0 pg/g fedt (3)

 (4)

Hønseæg og ægprodukter (9)

2,0 pg/g fedt (3)

2,0 pg/g fedt (3)

 (4)

Olier og fedtstoffer

–   

Animalsk fedt

– –

fra drøvtyggere

1,5 pg/g fedt

1,0 pg/g fedt

 (4)

– –

fra fjerkræ og opdrættet vildt

1,5 pg/g fedt

1,5 pg/g fedt

 (4)

– –

fra svin

0,6 pg/g fedt

0,5 pg/g fedt

 (4)

– –

blandet animalsk fedt

1,5 pg/g fedt

0,75 pg/g fedt

 (4)

Vegetabilske olier og fedtstoffer

0,5 pg/g fedt

0,5 pg/g fedt

 (4)

Marinolie (olie af hele fisk, fiskelevertran og olier af andre havorganismer bestemt til konsum)

1,5 pg/g fedt

6,0 pg/g fedt

 (4)

Frugt, grøntsager og korn

0,4 ng/kg produkt

0,2 ng/kg produkt

 (4)


(1)  Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

(2)  Kød af kvæg, får, svin, fjerkræ og opdrættet vildt som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22), undtagen spiselige slagtebiprodukter som defineret i nævnte bilag.

(3)  Indgrebsværdierne gælder ikke for fødevarer, der indeholder < 1 % fedtstof.

(4)  Målværdierne fastsætte inden udgangen af 2008.

(5)  Fiskekød og fiskevarer som defineret i kategori a), b), c), e) og f) i tabellen i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003). Indgrebsværdien gælder for krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae), og for blæksprutter uden indvolde.

(6)  Hvis fisken er bestemt til at blive spist hel, gælder indgrebsværdien for hele fisken.

(7)  Når indgrebstærsklen er overskredet, er det i nogle tilfælde er ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder for visse fiskearter ligger tæt på eller over indgrebsværdien. I sådanne tilfælde, hvor indgrebsværdien er overskredet, bør alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger vedrørende forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i fisk og fiskevarer.

(8)  Mælk (rå mælk, mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter og varmebehandlet mælk) som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004.

(9)  Hønseæg og ægprodukter som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004.


14.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/29


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 10. februar 2006

om vedtagelse af arbejdsprogrammet for 2006 til gennemførelse af programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008), herunder det årlige arbejdsprogram for tilskud

(EØS-relevant tekst)

(2006/89/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1), særlig artikel 110,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), særlig artikel 166,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) (3), særlig artikel 8, stk. 1,

under henvisning til Kommissionens afgørelse 2004/858/EF af 15. december 2004 om oprettelse af et forvaltningsorgan benævnt »Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet« til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for folkesundhed i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 (4), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 110 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 skal tilskud anføres i et årligt program, der offentliggøres i regnskabsårets begyndelse.

(2)

I henhold til artikel 166 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 skal basisretsakten, målene og tidsplanen for indkaldelsen af forslag med vejledende beløb og de forventede resultater præciseres i det årlige arbejdsprogram for tilskud.

(3)

I henhold til artikel 15, stk. 2, i Kommissionens afgørelse af 15. marts 2005 om interne regler for gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (Kommissionen) kan afgørelsen om vedtagelse af det årlige arbejdsprogram, jf. finansforordningens artikel 110, også gælde som den finansieringsafgørelse, der er omhandlet i finansforordningens artikel 75, hvis den udgør en tilstrækkelig detaljeret ramme.

(4)

I henhold til artikel 8 i afgørelse nr. 1786/2002/EF skal Kommissionen vedtage et årligt arbejdsprogram for iværksættelse af programmet med fastsættelse af de prioriteringer og aktioner, der skal gennemføres, herunder tildelingen af ressourcer.

(5)

Arbejdsprogrammet for 2006 bør derfor vedtages.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med programudvalgets udtalelse.

(7)

I henhold til artikel 6 i Kommissionens afgørelse 2004/858/EF vil Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet modtage et tilskud over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Arbejdsprogrammet for 2006 til gennemførelse af programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008), jf. bilag, vedtages.

Generaldirektøren for Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse sørger for gennemførelsen af dette program.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. februar 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(2)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

(3)  EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1.

(4)  EUT L 369 af 16.12.2004, s. 73.


BILAG

FÆLLESSKABETS INDSATS INDEN FOR FOLKESUNDHED

(2003-2008)

ARBEJDSPROGRAM FOR 2006

1.   GENEREL BAGGRUND

1.1.   Politisk og retlig baggrund

I henhold til EF-traktatens artikel 152, stk. 1, skal der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker.

Den 23. september 2002 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en afgørelse om et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008 (1) (i det følgende benævnt »programafgørelsen«).

I de tre første år af programmet var hovedmålet at skabe grundlag for en omfattende og sammenhængende strategi ved at sætte fokus på tre nøgleprioriteringer, nemlig sundhedsinformation, trusler mod sundheden og sundhedsdeterminanter, der sammen skulle bidrage til et højt niveau for fysisk og psykisk sundhed og velvære i hele EU. Aktionerne i programmet var udformet med henblik på at skabe selvbærende mekanismer, så medlemsstaterne kunne koordinere deres aktiviteter på sundhedsområdet.

Som følge heraf er der allerede udvalgt over 200 projekter til finansiering (2), hvilket er et godt grundlag for yderligere aktioner. Analysen af gennemførelsen af arbejdsprogrammerne for 2003 til 2005 har ført til en effektivisering af 2006-aktiviteterne for at sikre dækning af områder, som ikke tidligere har været taget op. Der tilsigtes synergi og komplementaritet med det arbejde, der udføres af internationale organisationer, som beskæftiger sig med sundhedsområdet, f.eks. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Europarådet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Samarbejdet med disse organisationer vil blive yderligere styrket i 2006.

1.2.   Nye prioriteringer i 2006

I arbejdsprogrammet for 2006 er der fastlagt nye prioriteringer på grundlag af de prioriteringer, der allerede er nævnt i de tidligere arbejdsprogrammer. Prioriteringerne for 2006 vil sætte fornyet fokus på visse allerede indledte nøgleaktioner og vil desuden omfatte følgende nye områder:

1)

Inden for sundhedsinformation:

Nyt fokusområde: sundhedsindikatorer (ECHI — European Community Health Indicators) på regionalt plan, færdiggørelse af databasen over personskader, EU's folkesundhedsportal.

Nye prioriteringer: kønsspecifikke sundhedsproblemer, patientgrupper med sjældne sygdomme og europæiske netværk af referencecentre.

2)

Inden for trusler mod sundheden:

Ny prioritering: beredskab og indsats i tilfælde af en influenzapandemi

Nyt fokusområde: risikostyring og kommunikation i forbindelse med trusler mod sundheden og infektioner erhvervet på hospitaler, nu hvor det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (3) er blevet operationelt og overtager vurderingen af trusler mod sundheden.

3)

Inden for sundhedsdeterminanter:

Nyt fokus på ernæring, hiv/aids, det at gøre det »unormalt« at ryge, begrænsning af helbredsskader som følge af narkotikamisbrug, især blandt unge.

EU-formandskabernes nye prioriteringer: Det Forenede Kongerige (uligheder), Østrig (diabetes) (4) og Finland (inddragelse af sundhedshensyn i alle politikker).

1.3.   Samarbejde med internationale organisationer

I henhold til programafgørelsens artikel 11 (1) skal der i forbindelse med gennemførelsen af programmet tilskyndes til samarbejde med internationale organisationer med kompetence på folkesundhedsområdet.

Samarbejde med WHO

Samarbejdet med WHO vil blive iværksat i overensstemmelse med:

Aftalen mellem De Forenede Nationer og Det Europæiske Fællesskab om principperne for Kommissionens finansiering eller medfinansiering af programmer og projekter, som forvaltes af De Forenede Nationer, der trådte i kraft den 9. august 1999, og aftalen om kontrolklausulen mellem Det Europæiske Fællesskab og De Forenede Nationer, der trådte i kraft den 1. januar 1995, og de senere ændringer heraf.

Brevvekslingen mellem WHO og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om udbygning og styrkelse af samarbejdet (herunder memorandummet om rammer for og aftaler vedrørende samarbejdet mellem WHO og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, der indgår i brevvekslingen) (5).

Medmindre der i særlige tilfælde aftales andet, vil Kommissionen yde økonomisk bistand til WHO's aktiviteter i overensstemmelse med den finansielle og administrative rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og De Forenede Nationer, der trådte i kraft den 29. april 2003 (og som WHO tilsluttede sig den 11. december 2003).

Samarbejdet med WHO vil i 2006 bygge på eksisterende initiativer mellem de to organisationer og kan udstrækkes til yderligere områder i dette arbejdsprogram, hvis de bedst kan fremmes gennem WHO. Samarbejdsområderne vil blive fastsat i en særlig kommissionsbeslutning.

Samarbejde med OECD

Det er hensigten, at aftaler om direkte tilskud indgået mellem Kommissionen og OECD skal dække områder af folkesundhedsprogrammet, som er forenelige med OECD's arbejdsprogram på folkesundhedsområdet for 2005-2006, særlig områder vedrørende:

støtte til videreudvikling af System of Health Accounts (SHA) og indsamling af data på de områder, der ikke er omfattet af Fællesskabets statistiske program (6), særlig sundhedsudgifter opdelt efter sygdomskategori, køn og alder (sidstnævnte opdeling under hensyntagen til eksisterende pilotundersøgelser)

spørgsmål vedrørende sundhedsprofessionelles mobilitet på internationalt plan, som ikke er omfattet af eksisterende EU-aktioner.

Samarbejde med ECDC

I 2006 bliver ECDC (det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme) fuldt ud operationelt. Det operationelle samarbejde vil blive videreført og styrket. Inden for overførbare sygdomme får centret bl.a. ansvaret for risikovurdering, videnskabelig og teknisk rådgivning, overvågning af overførbare sygdomme, laboratoriesamarbejde og kapacitetsopbygning. I kraft af sin videnskabelige kapacitet vil ECDC være en direkte støtte for Kommissionen og medlemsstaterne. Dermed vil Kommissionen og medlemsstaterne kunne koncentrere sig mere om risikostyring. I dette arbejdsprogram er der også taget højde for aktiviteter, der hører under ECDC's kompetenceområde. Projekterne på det prioriterede område »Hurtig og koordineret indsats over for trusler mod sundheden« (punkt 2.2) vil sætte fokus på emneområder, der supplerer ECDC's indsats, nemlig styring af specifikke risici, almindelig beredskabsplanlægning, sundhedssikkerhed og sikkerheden ved stoffer af menneskelig oprindelse.

1.4.   Tildeling af ressourcer

1.4.1.   Budgettet i store træk

Aktionerne i dette program skal bidrage til et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og forbedre folkesundheden. Der kan tildeles finansielle midler i form af tilskud til projekter. Kommissionen kan også indgå offentlige kontrakter (på grundlag af udbud) om gennemførelsen af fællesskabsaktioner på de områder, der er omfattet af arbejdsprogrammet. Dette arbejdsprogram indeholder en oversigt over de aktioner, der skal iværksættes i 2006.

Budgetposten for aktionsbevillinger er 17 03 01 01 — Folkesundhed (2003-2008).

Budgetposten for administrationsbevillinger er 17 01 04 02 — Folkesundhed (2003-2008) — Udgifter til den administrative forvaltning.

Budgetposten for administrationsbevillinger til Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet er 17 01 04 30.

Programmets finansieringsramme for perioden 2003-2008 er 353,77 mio. EUR. Det budget, der er til rådighed for 2006 (forpligtelsesbevillinger), anslås til 53 400 000 EUR (7) (ekskl. administrationsbevillingerne til Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet). Hertil skal føjes:

EØS- og EFTA-landenes bidrag, der anslås til 1 100 040 EUR (7);

de to tiltrædende landes (Bulgariens og Rumæniens) og et ansøgerlands (Tyrkiets) bidrag, der anslås til 1 317 621 EUR (8)

Det samlede budget for 2006 anslås således til 55 817 661 EUR (7)  (8).

Heri indgår både ressourcerne til driftsbudgettet (tilskud og udbud) og til den tekniske og administrative bistand, idet:

driftsbudgettet anslås til i alt 53 863 521 EUR (7)  (8);

administrationsbudgettet anslås til i alt 1 954 140 (7)  (8).

Hvad angår tildelingen af ressourcer vil der være balance mellem programmets forskellige prioriterede områder, dvs. at finansieringsrammen vil blive opdelt ligeligt (9), medmindre der opstår særlige nødsituationer på folkesundhedsområdet (f.eks. en influenzapandemi), som nødvendiggør en omfordeling af ressourcerne.

1.4.2.   Tilskud

Tilskud skal finansieres over budgetpost 17 03 01 01.

Det samlede vejledende tilskudsbeløb — herunder de direkte tilskud til internationale organisationer — anslås til 47 798 344 (7)  (8).

I januar 2006 (vejledende) vil der blive offentliggjort en indkaldelse af forslag, »Folkesundhed — 2006«.

De generelle principper og kriterier for udvælgelse og finansiering af aktionerne i folkesundhedsprogrammet, der blev vedtaget af Kommissionen den 14. januar 2005, er offentliggjort i et særskilt dokument (10). De generelle principper (jf. stk. 1), udelukkelseskriterierne (jf. stk. 2), udvælgelseskriterierne (jf. stk. 3) og tildelingskriterierne (jf. stk. 4) finder anvendelse på indkaldelsen af forslag for 2006.

Det samlede vejledende beløb til indkaldelsen af forslag anslås til 43 018 510 EUR (7)  (8).

Alle aktionerne i arbejdsprogrammet for 2006 er tilskudsberettigede.

Ansøgerne har tre måneder til at indsende forslag efter offentliggørelsen af indkaldelsen i EUT. Når forslagene er indsendt, vil der formentlig være behov for yderligere fem måneder til at gennemføre alle de procedurer, der fører til beslutningen om at yde økonomisk bistand.

I betragtning af fællesskabstilskuddenes supplerende og tilskyndende karakter skal mindst 40 % af projektomkostningerne finansieres gennem andre kilder. Det økonomiske bidrag kan således andrage indtil 60 % af de støtteberettigede udgifter til de planlagte projekter pr. støttemodtager (dvs. pr. hovedmodtager og pr. associeret modtager). Kommissionen vil i hvert enkelt tilfælde afgøre, hvor stor en procentdel der skal tildeles.

Der vil kunne opnås en medfinansiering på indtil 80 % af de støtteberettigede omkostninger pr. støttemodtager (dvs. pr. hovedmodtager og pr. associeret modtager), hvis projektet giver en betydelig merværdi på EU-plan. Højst 10 % af det finansierede antal projekter vil kunne medfinansieres med over 60 %.

De projekter, der skal medfinansieres, må normalt ikke strække sig over mere end tre år.

Bilaget til dette arbejdsprogram indeholder yderligere oplysninger om støtteberettigede omkostninger.

1.4.3.   Tilskud til internationale organisationer

Tilskud til internationale organisationer — der udfører deres opgaver ved direkte central forvaltning — skal finansieres over budgetpost 17 03 01 01.

Udgifterne i henhold til aftaler om direkte tilskud med internationale organisationer (WHO, OECD osv.) må højst andrage 4 779 834 (7)  (8). Disse aftaler vil øge synergien og forbedre Kommissionen reaktionsevne over for de internationale organisationer, når det gælder fælles aktioner. De internationale organisationer har i tilknytning til deres særlige opgaver og ansvarsområder visse handlemuligheder, som gør dem specielt kvalificerede til at udføre nogle af de aktioner, der er omfattet af dette arbejdsprogram. Det drejer sig om aktioner, der anses for bedst at kunne gennemføres ved hjælp af aftaler om direkte tilskud.

Senest i juni skal der træffes yderligere afgørelser om tildeling af tilskud i henhold til aftaler om direkte tilskud med WHO og OECD. Disse organisationer kan forvente at modtage tilskuddene senest i september.

De generelle principper, udelukkelseskriterier, udvælgelseskriterier og tildelingskriterier, der blev vedtaget af Kommissionen den 14. januar 2005 (10), finder anvendelse på disse aftaler om direkte tilskud.

1.4.4.   Tilskud til Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet

Tilskuddet til Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet skal finansieres over budgetpost 17 01 04 30.

Der skal afsættes et samlet beløb på 5 800 000 EUR i administrationsbevillinger til Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet, der blev oprettet ved afgørelse af 15. december 2004 (11).

I januar 2006 skal der vedtages et arbejdsprogram for forvaltningsorganet.

1.4.5.   Udbud

Tjenesteydelseskontrakter skal finansieres over budgetpost 17 01 04 02 og 17 03 01 01.

Det er meningen, at mindre end 10 % af driftsbudgettet skal anvendes til udbud. Det samlede vejledende beløb til udbud anslås til højst 5 310 927 (7)  (8).

Der vil blive offentliggjort udbud for bestemte dele af arbejdsprogrammet.

Der skal vedtages endnu en finansieringsafgørelse om offentlige kontrakter senest i februar 2006.

1.4.6.   Videnskabelige komitéer

De videnskabelige komitéer, der er relevante for folkesundhedsprogrammet, skal finansieres over budgetpost 17 03 01 01.

Der vil blive afsat et samlet beløb på 254 250 EUR til godtgørelse af mødedeltageres og ordføreres udgifter i forbindelse med deltagelse i de videnskabelige komitéers møder og udarbejdelse af videnskabelige udtalelser som led i disses arbejde (12). Godtgørelserne skal dække alle områder af relevans for folkesundhedsprogrammet, dvs. 100 % af de nævnte udgifter til arbejdet i VKSM (Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici) og 50 % (vejledende procentsats) til arbejdet i VKNNIS (Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici) og til koordinering.

1.4.7.   Uddelegering af opgaver til Eurostat

Uddelegeringen vedrører budgetpost 17 03 01 01.

Der skal uddelegeres opgaver til Eurostat svarende til et beløb på højst 500 000 EUR. Eurostat gennemfører følgende aktioner ved hjælp af finansieringstilskud:

1)

Støtte til de nationale statistiske kontorer ved gennemførelsen i 2006-2008 af interviewundersøgelsen vedrørende sundhed i EU (jf. det statistiske program for 2006).

2)

Støtte til de nationale statistiske kontorer ved gennemførelsen af særlige/supplerende moduler af samme undersøgelse (som fastlagt af Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelses og Eurostats fælles styringskomité for ordningen for undersøgelsen af sundheden i EU).

3)

Støtte til de nationale statistiske kontorer ved gennemførelsen og videreudviklingen af System of Health Accounts i EU (i samarbejde med OECD og WHO).

4)

Støtte til udviklingen af System of Health Accounts på områder, der ikke er omfattet af de direkte aftaler med OECD.

De generelle principper, udelukkelseskriterier, udvælgelseskriterier og tildelingskriterier, der blev vedtaget af Kommissionen den 14. januar 2005 (10), finder anvendelse på ovennævnte aktioner, for så vidt angår den indkaldelse af forslag, der gennemføres af Eurostat. Til de under punkt 1), 2) og 3) nævnte aktioner vil der kunne gives tilskud på indtil 80 % af de støtteberettigede omkostninger pr. støttemodtager, og kun et støtteberettiget land kan modtage disse tilskud.

De foreslåede støtteberettigede aktioner skal føre til:

oversættelse, prøvning og forberedelse af de sundhedsundersøgelsesmoduler, der vedtages i 2006, henholdsvis i det europæiske statistiske system (centrale moduler om sundhedsdeterminanter og anvendelse af sundhedsvæsenet samt baggrundsmodul) og af styringskomitéen for ordningen for undersøgelsen af sundheden i EU (særlige moduler), med henblik på gennemførelse på nationalt plan i perioden 2006-2008

støtte til gennemførelse af Eurostats, OECD's og WHO's fælles dataindsamling i forbindelse med System of Health Accounts (SHA), f.eks. via en opgørelse af kilder og beregningsmetoder under anvendelse af køreplanen, uddannelse, udvikling af dataindsamling for sektorer, som i nogle lande endnu ikke er omfattet af SHA (f.eks. den private sundhedssektor), udvikling af redskaber til udtræk af data fra forskellige administrative kilder osv.

Det endelige mål, der forventes nået med disse aktioner, er nationale statistiske datasamlinger af høj kvalitet baseret på modulerne for undersøgelse af sundheden i EU og System of Health Accounts. Dataene skal indsendes til og formidles af Eurostat (websted, publikationer, beregning af relaterede EU-sundhedsindikatorer).

2.   PRIORITEREDE OMRÅDER I 2006

I forbindelse med alle forslag skal det i givet fald påvises, at der kan udvikles synergi med relevante forskningsfinansierede aktiviteter, særlig inden for videnskabelig støtte til politikker. Der skal sikres synergi med Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning (13) og aktiviteterne herunder (14). De opgaver, der vedrører folkesundhed, findes i særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum« (2002-2006) (15) under »Politikorienteret forskning«, område 1, »Bæredygtig forvaltning af Europas naturressourcer«, og 2, »Sikring af de europæiske borgeres sundhed, sikkerhed og muligheder«. Herudover vil der sandsynligvis kunne skabes synergi med eksisterende projekter/forslag, som der i øjeblikket forhandles om med henblik på tema 1, Biovidenskab, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste, (16) tema 5, Fødevarekvalitet og -sikkerhed, og tema 6, Bæredygtig udvikling, globale miljøændringer og økosystemer.

2.1.   Sundhedsinformation

Folkesundhedsprogrammet har til formål at tilvejebringe sammenlignelige oplysninger om sundhed og sundhedsrelateret adfærd. Projekterne på dette område skal bidrage til definition af indikatorer, indsamling, analyse og formidling af data og udveksling af bedste praksis (vurdering af virkninger for sundheden, vurdering af sundhedsteknologi). De fremkomne data og oplysninger vil blive udgivet regelmæssigt i generelle eller specifikke rapporter. De vil desuden blive gjort til genstand for en bredere formidling og anvendt ved sammenkædningen af informationskilder i folkesundhedsportalen.

Det statistiske aspekt af sundhedsinformationerne vil blive udviklet i samarbejde med medlemsstaterne, eventuelt under anvendelse af Fællesskabets statistiske program (6).

2.1.1.   Udvikling og koordinering af systemet for information og viden på sundhedsområdet (artikel 3, stk. 2, litra d), og bilagets punkt 1.1 og 1.3)

De opgaver, der skal gennemføres i tæt samarbejde med Eurostat, er følgende:

teknisk udvikling af det eksisterende præsentationsværktøj for EU's sundhedsindikatorer (ECHI-listen over prioriterede sundhedsindikatorer)

fastsættelse af prioriteringer for teknisk og videnskabeligt arbejde vedrørende EU-sundhedsindikatorer på endnu ikke omfattede områder

gennemførelse af ECHI-ordningen på mellemregionalt og regionalt plan i form af en offentlig database, idet der anvendes en webapplikation.

2.1.2.   Forvaltning af systemet for information og viden på sundhedsområdet (artikel 3, stk. 2, litra d), og bilagets punkt 1.1 og 1.4)

Denne aktion har til formål at støtte netværk og arbejdsgrupper, der udvikler sundhedsinformation på bestemte prioriterede områder.

Der bør især sørges for udarbejdelse af rapporter om:

kønsspecifikke sundhedsproblemer (herunder ufrugtbarhed)

andre områder af særlig interesse, såsom unge, ældre, indvandrere og omrejsende personer, etniske mindretal og sociale grupper med lav levestandard og særlige problemer

seksuel og reproduktiv sundhed.

2.1.3.   Udvikling af mekanismer for rapportering om og analyse af sundhedsspørgsmål samt udarbejdelse af folkesundhedsrapporter (artikel 3, stk. 2, litra d), og bilagets punkt 1.3 og 1.4)

I forbindelse med forbedringen af mekanismerne til rapportering om sundhedsforhold vil der for at sikre den nødvendige kvalitet og sammenlignelighed af oplysningerne blive lagt særlig vægt på:

Støtte til tilbundsgående analyser af statistik over dødsårsager med henblik på at tilvejebringe ny viden om dødelighedsmønstre og overvåge ændringer i EU.

Udbygning af ordningen for undersøgelse af sundheden i EU. Udvikling og gennemførelse af undersøgelsesmoduler med henblik på at indsamle de nødvendige data til EU's sundhedsindikatorer. Der kan eventuelt foretages en pilotundersøgelse.

Systemet for opgørelse af kilderne til sundhedsinformation skal vedligeholdes, ajourføres og udvides. Det er meningen, at det på mellemlang sigt skal anvendes rutinemæssigt i statistisk sammenhæng.

Udvikling af et omfattende informationssystem ved at kombinere databasen over personskader med andre kilder til oplysninger om dødsfald og invaliditet, inddrage samtlige medlemsstater, EØS-lande og kandidatlande i systemet, sikre rutine i indsamlingen af data til personskadedatabasen i de allerede indberettende lande og undersøge, hvorvidt der i personskadedatabasen bør indgå en vurdering af varers og tjenesteydelsers sikkerhed.

Indsamling af oplysninger om sundhedsdeterminanter, især på grundlag af repræsentative undersøgelser af befolkningsgrupper.

Udvikling af værktøjer til vurdering af forskellige befolkningsgruppers fysiske aktivitet.

Forbedring af indsamling, analyse, rapportering og formidling af miljørelateret sundhedsinformation med særligt fokus på gennemførelsen af den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010 (17) og, når det er relevant, synergi med arbejdsgruppen vedrørende miljø og sundhed under folkesundhedsprogrammet og Det Europæiske Miljøagentur (18).

Støtte til initiativer til gennemførelse af Rådets henstilling om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz), udarbejdelse af informationsrapporter og revision.

2.1.4.   Udvikling af strategier og instrumenter til forebyggelse af, udveksling af oplysninger om og indsats over for risici vedrørende ikke-overførbare sygdomme, herunder kønsspecifikke trusler mod sundheden og sjældne sygdomme (artikel 3, stk. 2, litra d), og bilagets punkt 2.3)

Der skal indsamles indikatorer og data om ikke-overførbare sygdomme med tanke for, at målet er langsigtede og holdbare datasamlinger, idet der skal tages hensyn til ECHI-strategien og Eurostats standarder. Forslagene på dette område skal indeholde idéer og metoder til opretholdelse af et register, der anvendes rutinemæssigt, eller et undersøgelsesgrundlag. I den forbindelse kan der tages udgangspunkt i fremtidige moduler af ordningen for undersøgelsen af sundheden i EU eller i en kombination af kilder.

Prioriterede områder, der skal tages op og/eller lægges særlig vægt på: Indførelse eller forbedring af en bæredygtig, rutinemæssig indsamling af oplysninger og data om sygdomme, for hvilke der findes holdbare, veldefinerede indikatorer (19). Anvendelse af disse oplysninger til evaluering af folkesundhedsprogrammerne.

Sygdomsinformation, som endnu ikke er dækket (20).

Information om og definition af indikatorer for neurodegenerative sygdomme, forstyrrelser i nervesystemets udvikling og ikke-psykiske hjernesygdomme vedrørende prævalens, behandling, risikofaktorer, strategier til mindskelse af risici, omkostninger ved sygdom og social støtte (21).

Information om og definition af indikatorer for de sundhedsmæssige virkninger af endokrine forstyrrelser.

Information om og definition af indikatorer til forbedring af relevante oplysninger om kvinders særlige sundhedsproblemer (gynækologiske sygdomme, f.eks. endometriose, og overgangsalderen).

Støtte til rapporter og konsensusopbygning om ovennævnte områder.

Forslag, der fremmer EU-strategien for mental sundhed, der er udviklet som opfølgning på Kommissionens grønbog om mental sundhed (14)  (22):

a)

Flere data om de forskellige determinanter for mental sundhed i EU's befolkning og international harmonisering af indikatorer for mental sundhed

b)

Flere oplysninger (sundhedsmæssig/social/økonomisk status) om sårbare grupper i EU, der har en risiko for at udvikle et dårligt mentalt helbred og/eller for at begå selvmord (f.eks. arbejdsløse, indvandrere og omrejsende personer og flygtninge samt seksuelle og andre mindretal). Der skal være tale om tilvejebringelse af oplysninger.

Hvad angår sjældne sygdomme prioriteres generalistiske netværk til forbedring af information og overvågning. De prioriterede aktioner er følgende:

a)

styrkelse af udvekslingen af oplysninger ved hjælp af eksisterende europæiske klassificering og definition

b)

udvikling af strategier og mekanismer for udveksling af oplysninger mellem personer, der er ramt af en sjælden sygdom, eller involverede frivillige og fagfolk

c)

definition af relevante sundhedsindikatorer og udvikling af sammenlignelige epidemiologiske data på EU-plan

d)

afholdelse af den anden europæiske konference om sjældne sygdomme i 2007 eller 2008

e)

udvikling af europæiske netværk af referencecentre for sjældne sygdomme

f)

teknisk støtte til udveksling af bedste praksis og udvikling af tiltag for bestemte patientgrupper.

Hvad angår dødelighed prioriteres udvikling og analyse af praksis for kodificering af dødsårsager i tilfælde, hvor denne praksis varierer på nationalt plan, eller når det er vanskeligt at foretage en hensigtsmæssig aggregering (f.eks. i forbindelse med dødsfald som følge af rygning).

2.1.5.   E-sundhed (artikel 3, stk. 2, litra d), og bilagets punkt 1.7 og 1.8)

Forslag med henblik på afholdelse af konferencer om e-sundhed, der bygger på konklusioner fra tidligere arrangementer, og som kan føre til konkrete webinitiativer eller -programmer, vil blive hilst velkommen. Sådanne forslag kan bl.a. omfatte forberedende ekspertarbejde og bør tage hensyn til den politiske interesse i at inddrage alle berørte parter i forløbet. Der skal tages hensyn til fortrolighedsaspektet i forbindelse med udvekslingen af oplysninger.

Forbedring af pålideligheden af oplysninger, der stilles til rådighed for offentligheden via internettet, gennem undersøgelse af bedste praksis og forslag til fælles løsninger.

Støtte til evaluering og videreudvikling af projekter for bedste praksis vedrørende elektroniske sygejournaler, e-henvisninger (23) og e-receptudskrivninger på nationalt og tværnationalt plan.

Støtte til aktiviteter med fokus på fremme af EU's folkesundhedsportal, herunder etablering af links til relevante informationskilder, for at forbedre udbuddet af evidensbaseret sundhedsinformation for fagfolk og informerede borgere.

Forbedring af tilvejebringelsen af aktuelle og pålidelige oplysninger om dødsårsager; aktiviteter, hvorved man undersøger muligheden af at indføre en elektronisk dødsattest på EU-plan.

Støtte til udvikling af en semantisk ontologi for sundhedsfremme og -forebyggelse til anvendelse i sundhedsrelaterede it-værktøjer, særlig med henblik på at stille »intelligent information« til rådighed for fagfolk (læger) og almindelige borgere.

Støtte til eksisterende initiativer med henblik på videre overvågning og udvikling af medlemsstaternes køreplaner for e-sundhed samt undersøgelse — via eksempelvis workshopper — af, hvordan medlemsstaterne kan finde frem til finansieringskilder og støtte og fremme deres egne investeringer i e-sundhed.

2.1.6.   Støtte til udvekslingen af oplysninger og erfaringer om god praksis (artikel 3, stk. 2, litra d), og bilagets punkt 1.7)

Følgende vil blive prioriteret:

Støtte til aktioner inden for harmonisering af praksis vedrørende information om hospitalsvirksomhed, især med henblik på at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af oplysninger om kodificering af medicinske undersøgelser og behandlinger og evaluere og kortlægge anvendelsen af passende finansielle mekanismer (f.eks. diagnoserelaterede grupper — DRG) i EU.

Undersøgelse af anvendelsen af den internationale klassificering af den primære sundhedssektor i EU. I forbindelse med forslag, der også omhandler sundhedsudgifter, bør sammenkædning med System of Health Accounts overvejes.

Udveksling af bedste praksis, oprettelse af netværk mellem patienter og plejere og relevant uddannelse i de sygdomme, der er nævnt under punkt 2.1.4 (f.eks. multipel sklerose og Parkinsons sygdom). Der skal efter den åbne koordinationsmetode etableres forbindelser til igangværende arbejde i Udvalget for Social Beskyttelse vedrørende sundhedspleje og langvarig pleje af ældre.

2.1.7.   Vurdering af virkninger for sundheden (artikel 3, stk. 2, litra c), og bilagets punkt 1.5)

Arbejdet på dette område skal tage udgangspunkt i den metodologi for vurdering af EU-lovgivningens virkninger for sundheden på fællesskabsplan, der tidligere er udviklet for Kommissionen. Formålet er primært at udvikle metoder til og anvende disse på bestemte forslag og politikområder samt at etablere en passende støttestruktur for tilvejebringelse af dokumentation og oplysninger til vurdering af lovgivningens virkninger.

2.1.8.   Samarbejde mellem medlemsstaterne (artikel 3, stk. 2, litra d), og bilagets punkt 1.5)

Der skal gøres en indsats til opfølgning af refleksionsprocessen på højt plan vedrørende patientmobilitet og den fremtidige udvikling inden for lægebehandling i Den Europæiske Union og til støtte for arbejdet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Sundhedstjenesteydelser og Lægebehandling. Det drejer sig især om udvikling af grundregler for køb og levering af sundhedsydelser på tværs af grænserne, pilotprojekter vedrørende europæiske netværk af referencecentre, sundhedsprofessionelles mobilitet, udvikling og styring af metoder til vurdering af sundhedssystemers virkninger, udveksling af bedste praksis og ekspertise inden for patientsikkerhed samt støtte til en indsats på andre områder af interesse i forbindelse med et eventuelt europæisk samarbejde, f.eks. palliativ behandling eller korrekt anvendelse af lægemidler. Der kan også iværksættes aktioner vedrørende sikring af tilvejebringelsen af underbyggende data og viden om patienters og fagfolks mobilitet og om sundhedspleje og langvarig pleje i almindelighed. Følgende skal prioriteres:

Styrkelse af information og viden om kvaliteten af sundhedssystemer med særligt fokus på patientsikkerhed, dvs. etablering af passende mekanismer til forbedring af patientsikkerheden i EU, herunder styrkelse af netværkssamarbejde og udveksling af god praksis på området.

Analyse af de økonomiske konsekvenser af patienters mobilitet for afsender- og modtagerlande samt konsekvenserne for de berørte sundhedssystemers økonomiske bæredygtighed. Støtte til undersøgelser vedrørende patientmobilitet med fokus på patienternes bevæggrunde for at rejse til andre lande og udredning af institutioners behov for at købe behandling til deres patienter i udlandet (24).

Indsamling og tilrådighedsstillelse af oplysninger om sundhedspleje på tværs af grænserne, især hvad angår plejens kvalitet, sikkerhed, fortrolighed og kontinuitet, patientrettigheder og ansvarsforhold.

Kortlægning og analyse af samt støtte til pilotprojekter vedrørende referencecentre baseret på de retningslinjer, kriterier og emner, der fastlægges af arbejdsgruppen vedrørende referencecentre under Gruppen på Højt plan.

Støtte til EU-netværket for vurdering af sundhedsteknologi.

Udveksling af oplysninger om den terapeutiske merværdi af nye lægemidler og udvikling af en model til effektiv prioritering af lægemidler og medicinsk teknologi, herunder en europæisk database (25). Forbedring af oplysningerne om lægemidler til sjældne sygdomme (receptudskrivning, virkemåde, effektivitet og pris) og sammenhængen mellem disse lægemidler og sygdommene (26).

Vurdering af forbindelserne mellem økonomi og sundhed, investering i sundhed og betydningen af en bedre sundhedstilstand for økonomisk vækst.

Indsamling og tilrådighedsstillelse af oplysninger om et system for information om aktiviteter inden for den primære sundhedspleje med henblik på at forbedre dataenes sammenlignelighed og skabe et grundlag for rutinemæssig dataindsamling.

Indsamling og tilrådighedsstillelse af oplysninger om hjemme- og institutionspleje og ressourcer med henblik på at forbedre sammenligneligheden og udvikle tidsseriedata.

Indsamling og tilrådighedsstillelse af oplysninger om bedste praksis inden for palliativ pleje.

2.2.   Hurtig og samordnet indsats over for trusler mod sundheden

Aktiviteterne på dette område har til formål at bidrage til kapacitetsopbygning med henblik på beredskab og hurtig indsats over for trusler mod sundheden og nødsituationer på folkesundhedsområdet. De skal bl.a. støtte det samarbejde, der er iværksat under EF-nettet for overførbare sygdomme (27) og anden EU-lovgivning om folkesundhed, og eventuelt supplere aktiviteter under Fællesskabets rammeprogram for forskning.

Da det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (ECDC) (3) blev operationelt i 2005, vil risikovurderingsaktiviteter, som tidligere blev støttet som led i folkesundhedsprogrammet og nu hører under ECDC's kompetenceområde (f.eks. overvågning), ikke blive taget i betragtning i forbindelse med den nye indkaldelse for dette område. Denne indkaldelse, der er tilrettelagt i samråd med ECDC, har i stedet til formål at fremme aktiviteter til støtte for risikostyring. Kommissionen og ECDC sørger for, at aktiviteterne ikke overlapper hinanden.

Sideløbende med de igangværende aktiviteter vedrørende overførbare sygdomme skal der gennemføres aktiviteter til imødegåelse af truslen om forsætlig spredning af biologiske agenser. Disse og andre aktiviteter vedrørende forsætlig spredning af kemiske agenser iværksættes på grundlag af sundhedsministrenes konklusioner af 15. november 2001 og det program for samarbejde om beredskab og indsats over for angreb med biologiske og kemiske agenser (sundhedssikkerhed), som herefter blev udarbejdet (28).

2.2.1.   Kapacitet til håndtering af en influenzapandemi og andre særlige trusler mod sundheden (artikel 3, stk. 2, litra a), og bilagets punkt 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 og 2.8)

Formålet med denne aktion er at fremme kapaciteten og strategier til at bistå medlemsstater, kandidatlande, EØS- og EFTA-lande samt Fællesskabet som helhed ved håndteringen af særlige trusler mod sundheden. En af de vigtigste prioriteringer er risikoen for en influenzapandemi og aktiviteter vedrørende forebyggelse/styring af influenza, fælles strategier for kommunikation i nødsituationer og beredskab samt udvikling og fælles udnyttelse af værktøjer af høj kvalitet og oplysninger om de sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser af en pandemi og de hermed forbundne forholdsregler, koordineret med aktiviteterne under Fællesskabets rammeprogram for forskning (29). Andre prioriteringer er:

risici for ikke-overførbare sygdomme som f.eks. sygdomme som følge af kemikalie- og miljørelaterede problemer, der kræver hurtig indgriben

videreudvikling af systemet for tidlig varsling med hensyn til kemiske agenser og aktiviteter vedrørende sporbarhed ved transport over grænserne af farlige stoffer af betydning for folkesundheden

aspekter vedrørende styringen af overførbare sygdomme i relation til indvandreres og omrejsende personers sundhedstilstand samt spørgsmål, der involverer flere lande

risiko- og trusselsvurdering af nye smitsomme sygdomme, herunder zoonotiske patogener, til supplering af ECDC's arbejde.

2.2.2.   Almen beredskabsplanlægning og reaktion (artikel 3, stk. 2, litra a), og bilagets punkt 2.1, 2.2, 2.3 og 2.4)

Aktionerne på dette område har til formål at forbedre sundhedssektorens kriseberedskab og fremme tværsektorielt samarbejde (f.eks. med sektorerne for civilbeskyttelse, fødevarer og dyresundhed) og dermed sikre en sammenhængende reaktion på en krisesituation. Der skal især sættes fokus på risiko- og krisestyring og risikokommunikation. Særlig vigtige aktiviteter er følgende:

Aktiviteter til støtte for almen beredskabsplanlægning. Der kan være tale om at sætte hospitaler i forbindelse med hinanden med henblik på beredskab vedrørende begivenheder, der involverer store menneskemængder, udarbejde en styringsplan for brandulykker med mange tilskadekomne, etablere platforme for uddannelse, kommunikation og krisestyring og tage initiativer til sundhedsefterretning. Der er endvidere behov for aktiviteter til støtte for sporbarhed, logistik og distribution, transport, psykologiske følgevirkninger af kriser og anvendelse af nye diagnostiske metoder.

Aktiviteter til støtte for kapacitetsopbygning med henblik på fælles retshåndhævelse og udøvelse af myndighed på sundhedsområdet.

Aktiviteter til støtte for den kapacitetsopbygning og de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at opfylde det internationale sundhedsregulativ, der er vedtaget af Verdenssundhedsforsamlingen (30).

Anvendelse af innovative it-værktøjer til analyse af trusler mod sundheden, f.eks. geografiske informationssystemer (GIS), »tid/rum-analyse«, nye systemer for tidlig varsling og prognoser, automatiseret analyse og udveksling af diagnostiske data.

2.2.3.   Sundhedssikkerhed og strategier for kontrol med overførbare sygdomme (artikel 3, stk. 2, litra a), og bilagets punkt 2.2, 2.4, 2.5 og 2.9)

Der er blevet igangsat en række projekter vedrørende opstilling af modeller for og overvågning af forsætlig spredning af biologiske og kemiske agenser. Den forhåndenværende information og viden om revurdering, udformning og evaluering af politikker og planer for håndtering af nødsituationer på sundhedssikkerhedsområdet er dog stadig ufuldstændig. Forslag herom vil derfor blive prioriteret højt.

For at kunne bekæmpe overførbare sygdomme er det meget vigtigt at have relevante strategier og strukturer. Denne aktion har til formål at fremme aktiviteter vedrørende gennemførelse af politikker og strategier for beredskab (f.eks. forebyggende vaccinationer eller opbygning af beredskabslagre) og bekæmpelse/udryddelse af overførbare sygdomme. Aktioner, der fremmer kommunikation med forskellige eksterne fagfolk (f.eks. praktiserende læger, apotekere, dyrlæger og relevante fagfolk på ikke-medicinske områder) og letter samarbejde via platforme og netværk, vil blive støttet. Andre prioriteringer er:

Aktiviteter, der fremmer udveksling af bedste praksis inden for vaccinations- og immuniseringsstrategier.

Udveksling af bedste praksis inden for patientsikkerhed, især styring og bekæmpelse af infektioner forårsaget i sundhedssektoren og antibiotikaresistens.

Aktiviteter til imødegåelse af negative virkninger (af vacciner, kemiske stoffer, antivirale lægemidler, andre lægemidler og medicinsk udstyr) i samarbejde med Lægemiddelagenturet.

Undersøgelser af, hvorvidt det er muligt at oprette europæiske referencelaboratorier på folkesundhedsområdet.

2.2.4.   Sikkerheden ved blod, væv, celler og organer (artikel 3, stk. 2, litra a), og bilagets punkt 2.6 og 2.7)

På dette område skal der gennemføres aktiviteter vedrørende stoffer af menneskelig oprindelse med det formål at fremme kvalitet, sikkerhed og forsyning, ikke blot for at undgå overførsel af sygdomme, men også for at støtte (godkende) deres terapeutiske anvendelse til patienter.

Ikrafttrædelsen af blodlovgivningen (31)  (32) er en betydelig landvinding. Der skal nu sættes ind på at sikre, at kontrolbesøg i blodcentre nyder samme anerkendelse i alle medlemsstater, ved at udarbejde og iværksætte fælles kriterier og standarder.

Tidligere bestræbelser til fremme af optimal anvendelse af blod har kun haft begrænset succes. For at sikre en bedre terapeutisk anvendelse af stoffer af menneskelig oprindelse skal der ydes støtte til udviklingen af værktøjer, der fremmer evidensbaseret bedste praksis.

Til trods for vedtagelsen af direktivet vedrørende væv og celler (33) er specifikationerne for disse stoffers betegnelse og terapeutiske anvendelse i EU stadig ikke tilstrækkelig ensartede. For at lette udvekslingen af stoffer af menneskelig oprindelse og overvåge levende donorers helbred er der behov for aktioner til forbedring af forholdsregler og procedurer, f.eks. fælles terminologier og udarbejdelse af registre (14).

Der skal tilskyndes til donation og optimal anvendelse af blodprodukter. Aktionerne skal rettes mod udveksling af bedste praksis og oplysninger om donorrekruttering samt uddannelse i anvendelsen af blodkomponenter.

2.3.   Sundhedsdeterminanter

Formålet med projekter og aktioner på dette område er at støtte og underbygge EU's politikker og aktiviteter vedrørende sundhedsdeterminanter, støtte udviklingen af aktioner med henblik på tilvejebringelse og udveksling af god praksis, fremme tværgående og integrerende tiltag vedrørende flere sundhedsdeterminanter og stimulere de enkelte landes bestræbelser.

I 2006 prioriteres projekter, der:

sammenkæder aktioner med politiske prioriteringer: Forslag til projekter skal relatere og vise kendskab til EU's politikker og strategier for folkesundhed, navnlig hvad angår alkohol, ernæring og fysisk aktivitet. Der skal sættes særligt fokus på projekter, der tager fat på helbredsmæssige uligheder og generelle socioøkonomiske determinanter.

henvender sig til børn og unge som en særlig målgruppe for tiltag på sundhedsområdet for så vidt angår en række sundhedsdeterminanter. Der bør her fokuseres på de år, hvor folk »anlægger« en livsstil, og der bør ses på både risikofaktorer og -perioder og beskyttende faktorer, der påvirker livsstil og adfærd.

Følgende prioriterede områder er udpeget for 2006:

2.3.1.   Støtte til Fællesskabets nøglestrategier vedrørende afhængighedsskabende stoffer

1)

Arbejdet vedrørende tobak skal videreudvikles med projektforslag, der fokuserer på:

Kortlægning, evaluering og formidling af de nyeste udviklingstendenser og bedste praksis inden for bekæmpelse af tobaksforbrug i medlemsstaterne, hvor målgruppen især er unge og kvinder, kommunikationsstrategier for forebyggelse af rygning og rygestop samt håndtering af socioøkonomiske aspekter.

Udvikling af aktiviteter vedrørende forebyggelse af rygning og rygestop og oprettelse af netværk på området, idet der fokuseres på innovative tilgange til at gøre det »unormalt« at ryge og på mindskelse af eksponeringen for tobaksrøg.

Andre aktiviteter med henblik på at efterkomme kravene i rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning (34), f.eks. vedrørende tobaksingredienser, overvågning eller ulovlig handel med tobaksprodukter.

2)

Hvad angår alkohol skal aktiviteterne relatere til den overordnede strategi for mindskelse af alkoholrelaterede skader. Hovedformålet er at støtte netværk, der samler og samordner en række aktiviteter inden for f.eks. forskning, information, forbrugerbeskyttelse, transport, kommerciel kommunikation og andre områder af betydning for det indre marked, idet der tages udgangspunkt i de enkelte landes erfaringer. Der kan bl.a. være tale om følgende:

opgørelse af og overvågning af enkelte landes erfaringer

vurdering af forskellige politiske løsningsmodellers økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser

kapacitetsopbygning med henblik på effektiv gennemførelse af programmer og politikker.

3)

Hvad angår narkotika prioriteres — i overensstemmelse med EU's narkotikastrategi (35) og narkotikahandlingsplan (36) samt Rådets henstilling om narkotikamisbrug (37) — forslag vedrørende:

skadebegrænsende tiltag over for nye tendenser inden for psykoaktive stoffer med fokus på brug af ecstasy, kokain/crack og cannabis

udformning/forbedring og gennemførelse af fælles forebyggende programmer inden for offentlige tjenester, uddannelsessystemet og relevante ngo'er med fokus på socialt dårligt stillede grupper

opgørelse af god praksis vedrørende behandling for narkotikamisbrug og virkningerne heraf, herunder social reintegration, og opfølgende aktioner i henhold til handlingsplanen.

2.3.2.   Integrerende tiltag vedrørende livsstil og seksuel og reproduktiv sundhed

1)

Hvad angår ernæring og fysisk aktivitet skal der fokuseres på afdækning af god praksis og netværkssamarbejde vedrørende (14):

god praksis inden for skolemad og ernæringsuddannelsesprogrammer

evaluering og støtte til styring af initiativer til samarbejde mellem flere aktører om sund livsstil i bestemte samfundsgrupper med fokus på sårbare grupper, især børn

effektiviteten af bl.a. fødevareindustriens, detailhandleres og forbrugerorganisationers uddannelsesprogrammer og oplysningskampagner, der sigter mod at fremme sunde kostvaner

undersøgelse af effektive foranstaltninger, der fører til ændringer i forbrugernes adfærd med hensyn til valg af fødevarer og fysisk aktivitet

god praksis inden for arkitektur og byudvikling, der tilskynder til fysisk aktivitet og sund livsstil.

2)

Hvad angår seksuel og reproduktiv sundhed skal der fokuseres på udvikling af innovative strategier til fremme af sikker sex og imødegåelse af den øgede udbredelse af risikoadfærd blandt unge.

3)

Aktionerne i forbindelse med hiv/aids videreføres i overensstemmelse med de overordnede strategier (38)  (39). De skal fokusere på udvikling af strategier og afdækning af bedste praksis inden for:

forebyggelse af hiv/aids i højrisikogrupper, især i fængsler

fortsat bevidstgørelse af grupper med lavere risiko og befolkningen i almindelighed om nødvendigheden af forebyggelse

udarbejdelse af en komplet servicepakke med standarder og omkostningsmodel.

4)

Hvad angår mental sundhed støttes følgende aktioner:

Udvikling og gennemførelse af bedste tværsektorielle praksis inden for fremme af mental sundhed og forebyggelse af dårligt mentalt helbred i sårbare grupper som f.eks. ofre for naturkatastrofer o.l., børn og unge samt socialt marginaliserede personer (14).

Afdækning og formidling af bedste praksis inden for beskyttelse — med hensyn til menneskerettigheder, værdighed og generel sundhedsstilstand — af personer i behandlings- og plejeinstitutioner, der har et dårligt mentalt helbred eller et mentalt handicap, eller som er plejekrævende (14).

Oprettelse af et EU-netværk for ekspertise inden for behandling af posttraumatisk stress hos ofre for naturkatastrofer o.l. med det formål at opbygge kapacitet på området og strukturere og styrke regionale og lokale sundhedsmyndigheders sundhedsberedskab på det mentale område i de pågældende situationer. De tilvejebragte oplysninger skal have form af en oversigt over anvendte fremgangsmåder.

2.3.3.   Folkesundhedsaktioner til håndtering af generelle sundhedsdeterminanter

1)

Hvad angår sociale sundhedsdeterminanter skal der lægges vægt på udvikling af aktioner vedrørende politikudformning, innovative tiltag og evaluering som beskrevet nedenfor:

Afdækning og evaluering af effektiviteten af politiske helhedsstrategier til håndtering af helbredsmæssige uligheder — hvori indgår en social og en økonomisk dimension — på nationalt og regionalt plan.

Afdækning, evaluering og formidling af god praksis inden for hensyntagen til sociale determinanter i forbindelse med strategier for håndtering af determinanter såsom ernæring og fysisk aktivitet, tobak, narkotika og alkohol samt i forbindelse med boligforhold, byudvikling, sikring af adgang til sundhedstjenester og sociale tjenester og fremme af sund livsstil.

God praksis inden for forbedring af adgangen til samt kvaliteten og relevansen af sundhedstjenester og sociale tjenester for omrejsende personer, indvandrere og mindretal.

Økonomisk analyse til beregning af omkostninger og fordele ved at imødegå helbredsmæssige uligheder.

2)

I overensstemmelse med handlingsplanen for miljø og sundhed (40) skal arbejdet vedrørende miljørelaterede determinanter fokusere på oprettelse af netværk og god praksis vedrørende:

Folkesundhedsaktioner og -aktiviteter vedrørende indendørs luftkvalitet, hvor der tages hensyn til de kombinerede virkninger af byggematerialer, husholdningskemikalier, forbrændingsprodukter og passiv rygning.

Folkesundhedsaktioner og -aktiviteter vedrørende støj.

Indarbejdelse af miljø- og sundhedsproblematik i læseplanerne for uddannelse og efter- og videreuddannelse af sundhedsprofessionelle.

Udvikling og formidling af bedste praksis inden for risikokommunikation og højnelse af oplysningsniveauet om miljø- og sundhedsspørgsmål.

2.3.4.   Forebyggelse af sygdomme og personskader

1)

Udarbejdelse af retningslinjer og anbefalinger vedrørende bedste praksis inden for håndtering af de vigtigste folkesygdomme, f.eks. hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og luftvejssygdomme, vil blive støttet. Der skal tages udgangspunkt i eksisterende initiativer.

2)

Der vil blive givet støtte til udveksling af bedste praksis inden for børns sikkerhed mellem alle medlemsstater, EØS- og kandidatlande samt til en europæisk konference om fremme af børns sikkerhed. Håndtering af fysisk vold og risikokommunikation gennem tilrettelæggelse af praktiske aktiviteter inden for forebyggelse af personskader vil få særlig opmærksomhed.

2.3.5.   Kapacitetsopbygning

1)

Fremme af samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om udformningen af indholdet af fælles europæiske kurser og undervisningsmoduler på nøgleområder inden for folkesundhed vil blive prioriteret. Desuden vil der i særlig grad blive lagt vægt på udvikling af skræddersyede læseplaner for sundhedsprofessionelle og andre, der i deres arbejde har at gøre med hiv/aids-smittede og med befolkningsgrupper, som er særligt udsatte for hiv/aids (heriblandt stiknarkomaner og indvandrere og omrejsende personer).

2)

En af prioriteringerne er kortsigtet støtte til kapacitetsudvikling i udvalgte europæiske sundhedsnetværk af stor betydning for folkesundheden og med en meget stor europæisk merværdi for derved at afhjælpe specifikke geografiske og udviklingsmæssige svagheder. Udvikling af kapaciteten hos ikke-statslige organisationer, der er aktive på hiv/aids-området, til at deltage i aktiviteter, der fremmer tilliden til antiretroviral terapi, vil få særlig opmærksomhed.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) (EUT L 271 af 9.10.2002).

(2)  Se http://europa.eu.int/comm/health/ph_projects/project_en.htm

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1).

(4)  http://www.diabeteskonferenz.at/

(5)  http://europa.eu.int/comm/health/ph_international/int_organisations/who_en.htm

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2367/2002/EF af 16. december 2002 om Fællesskabets statistiske program 2003-2007 (EFT L 358 af 31.12.2002, s. 1).

(7)  Vejledende beløb, der skal godkendes af budgetmyndigheden.

(8)  Vejledende beløb: Dette tal er et maksimum og afhænger af den reelle størrelse af det bidrag, der betales af disse lande.

(9)  Hver af disse procentsatser kan variere med op til 20 %.

(10)  »Commission Decision C(2005) 29 of 14 January 2005 adopting the work plan for 2005 for the implementation of the programme of Community action in the field of public health (2003-2008), including the annual work programme for grants and the general principles and criteria for the selection and funding of actions under the »Public Health« Programme«.

(11)  Kommissionens afgørelse 2004/858/EF af 15. december 2004 om oprettelse af et forvaltningsorgan benævnt »Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet« til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for folkesundhed i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 (EUT L 369 af 16.12.2004, s. 73).

(12)  Kommissionens afgørelse 2004/210/EF af 3. marts 2004 om oprettelse af videnskabelige komitéer inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø (EUT L 66 af 4.3.2004, s. 45).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1513/2002/EF af 27. juni 2002 (EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1).

(14)  Jf. ligeledes »Støtte til politikker osv.« under RP6, 5. indkaldelse, referencenr. SSP-5A, område 2.1 og 2.2,

se http://fp6.cordis.lu/index.cfm?fuseaction=UserSite.FP6ActivityCallsPage&ID_ACTIVITY=500

(15)  Rådets beslutning af 30. september 2002 om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum« (2002-2006) (EFT L 294 af 29.10.2002, s. 1).

(16)  CORDIS-webstedets links til RP6-tema 1 findes på: http://www.cordis.lu/lifescihealth/ssp.htm

(17)  Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — »Den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010« [SEK(2004) 729] — KOM(2004) 416 Bind I endelig.

(18)  Rådets forordning (EØF) nr. 1210/90 af 7. maj 1990 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EFT L 120 af 11.5.1990, s. 1).

(19)  Dette er tilfældet for psykiske sygdomme, tand- og mundsygdomme, astma og kroniske obstruktive luftvejssygdomme, muskel- og knoglesygdomme (særlig osteoporose, arthritis og reumatisme) og hjerte-kar-sygdomme.

(20)  Blandt andet vedrørende opgørelse af informationskilder og definition af indikatorer efter ECHI-strategien for blodsygdomme (herunder hæmofili), immunsygdomme, allergier bortset fra astma, urinvejs-, køns- og nyresygdomme, mave-tarm-sygdomme, endokrine sygdomme, øre-næse-hals-sygdomme, øjensygdomme og hudsygdomme samt miljørelaterede sygdomme.

(21)  Dette gælder også sygdomme, som endnu ikke er omfattet af folkesundhedsprogrammet, f.eks. Parkinsons sygdom, multipel sklerose, epilepsi, amyotrofisk lateral sklerose, hyperaktivitet med opmærksomhedsforstyrrelser, kognitiv retardering, bevægelses-, sanse- og sprogforstyrrelser samt forstyrrelser i sociale og følelsesmæssige funktioner. Herudover gælder det også slagtilfælde, hovedpinesygdomme og kronisk smerte (f.eks. kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi).

(22)  KOM(2005) 484 af 14. oktober 2005 — Grønbog: Forbedring af befolkningens mentale sundhed. På vej mod en strategi for mental sundhed i Den Europæiske Union, se http://europa.eu.int/comm/health/ph_determinants/life_style/mental/green_paper/mental_gp_da.pdf

(23)  Elektronisk system for henvisning af patienter fra én specialist til en anden, herunder henvisninger på tværs af grænserne ().

(24)  Jf. igangværende forskning vedrørende patientmobilitet og kvalitetsforbedringsstrategier,

se http://www.iese.edu/en/events/Projects/Health/Home/Home.asp og http://www.marquis.be/Main/wp1114091605/wp1119867442.

Jf. ligeledes »Støtte til politikker osv.« under RP6, 5. indkaldelse, referencenr. SSP-5A, område 2.1 og 2.2,

(25)  Jf. den teknologiske platform for innovative lægemidler, se http://europa.eu.int/comm/research/fp6/index_en.cfm?p=1_innomed.

(26)  Der tages hensyn til de aktioner, der gennemføres som led i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme, og til aktiviteterne i Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme under Det Europæiske Lægemiddelagentur.

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet, (EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1).

Kommissionens beslutning 2000/57/EF af 22. december 1999 om systemet for tidlig varsling og reaktion i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF med henblik på epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme (meddelt under nummer K(1999) 4016) (EFT L 21 af 26.1.2000, s. 32).

Kommissionens beslutning 2000/96/EF af 22. december 1999 om hvilke overførbare sygdomme EF-nettet gradvis skal dække i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (meddelt under nummer K(1999) 4015) (EFT L 28 af 3.2.2000, s. 50).

Kommissionens beslutning 2002/253/EF af 19. marts 2002 om definitioner af tilfælde med henblik på anmeldelse af overførbare sygdomme til EF-nettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (meddelt under nummer K(2002) 1043) (EFT L 86 af 3.4.2002, s. 44).

(28)  Se http://europa.eu.int/comm/health/ph_threats/Bioterrorisme/bioterrorism01_en.pdf

(29)  Jf. ligeledes »Støtte til politikker osv.« under RP6, 5. indkaldelse, referencenr. SSP-5B, Influenza,

se http://fp6.cordis.lu/index.cfm?fuseaction=UserSite.FP6ActivityCallsPage&ID_ACTIVITY=500

(30)  Se http://www.who.int/gb/ebwha/pdf_files/WHA58/WHA58_3-en.pdf

(31)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF af 27. januar 2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ændring af direktiv 2001/83/EF (EUT L 33 af 8.2.2003, s. 30).

(32)  Kommissionens direktiv 2004/33/EF af 22. marts 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF med hensyn til visse tekniske krav til blod og blodkomponenter (EØS-relevant tekst) (EUT L 91 af 30.3.2004, s. 25).

(33)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler (EUT L 102 af 7.4.2004, s. 48).

(34)  Rådets afgørelse 2004/513/EF af 2. juni 2004 om indgåelse af WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 8).

(35)  EU's narkotikastrategi [2005-2012], se http://europa.eu.int/comm/health/ph_determinants/life_style/keydo_drug_en.htm

(36)  EU's narkotikahandlingsplan [2005-2008], se http://europa.eu.int/comm/health/ph_determinants/life_style/keydo_drug_en.htm

(37)  Rådets henstilling af 18. juni 2003 om forebyggelse og reduktion af helbredsskader forbundet med narkotikamisbrug (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 31).

(38)  En samordnet strategi for bekæmpelse af aids i Den Europæiske Union og tilstødende lande, jf.

http://europa.eu.int/comm/health/ph_threats/com/aids/docs/ev_20040916_rd01_en.pdf.

(39)  »Commission Communication on Combating HIV/AIDS within the European Union and in the Neighbouring Countries« (endnu ikke vedtaget).

(40)  Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — »Den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010« (KOM(2004) 416 endelig af 9. juni 2004.

Bilag til arbejdsprogrammet for 2006

Støtteberettigede rejse- og opholdsudgifter

Disse retningslinjer finder anvendelse på godtgørelse af:

rejse- og opholdsudgifter for personale ansat af støttemodtageren (hovedmodtager og associerede modtagere) og eksperter, som støttemodtageren indbyder til at deltage i arbejdsgrupper

sådanne udgifter, hvis der udtrykkeligt er taget højde herfor i tjenesteydelseskontrakter.

1)   Faste diæter omfatter alle opholdsudgifter under tjenesterejser, herunder til hotel, restaurant og lokal transport (taxa og/eller offentlige transportmidler). De gælder pr. dag på en tjenesterejse til et sted mindst 100 km fra det normale arbejdssted. Diæterne varierer alt efter det land, hvortil tjenesterejsen går. Pr. dag vil de svare til dagpengene sammenlagt med den maksimale hotelpris som fastsat i Kommissionens beslutning K(2004) 1313 (1) med senere ændringer.

2)   Tjenesterejser i andre lande end EU-25, tiltrædende lande, ansøgerlande og EØS- og EFTA-lande skal forhåndsgodkendes af Kommissionen. Godkendelsen afhænger af tjenesterejsens formål, de udgifter, der er forbundet med rejsen, og begrundelsen for den.

3)   Rejseudgifter er støtteberettigede på følgende vilkår:

rejsen foregår ad den mest direkte og billigste rute

der er mindst 100 km mellem mødeadressen og det normale arbejdssted

rejse med tog: på første klasse

rejse med fly: på økonomiklasse, medmindre der kan købes en billigere billet (f.eks. Apex); flyrejser er kun støtteberettigede i tilfælde af returrejser på over 800 km

rejser med bil: refunderes på basis af den tilsvarende togbillet på første klasse.


(1)  Kommissionens beslutning K(2004) 1313 af 7. april 2004: »General implementing provisions adopting the Guide to missions for officials and other servants of the European Commission«.


14.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/46


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 13. februar 2006

om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om eller bekræftede tilfælde af højpatogen aviær influenza hos vilde fugle i Italien

(meddelt under nummer K(2006) 491)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(2006/90/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR-

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 3,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (3), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fjerkræ og fugle, som kan være dødelig og forårsage forstyrrelser, der hurtigt kan udvikle sig til en epizooti, som kan udgøre en alvorlig trussel mod dyre- og folkesundheden og gå voldsomt ud over fjerkræopdrættets rentabilitet. Der er en risiko for, at sygdomsagensen spreder sig fra vilde fugle til tamfugle, bl.a. fjerkræ, og fra en medlemsstat til andre medlemsstater og tredjelande via international handel med levende fugle eller produkter heraf.

(2)

Italien har underrettet Kommissionen om, at et aviær influenza-virus af subtype H5 indsamlet fra et klinisk tilfælde hos vilde fugle er blevet isoleret. Indtil neuraminidasetypen (N) og patogenicitetsindekset er blevet bestemt, giver det kliniske billede og de epidemiologiske omstændigheder anledning til mistanke om højpatogen aviær influenza forårsaget af influenza A-virus, subtype H5N1.

(3)

Italien har hurtigst muligt iværksat visse foranstaltninger, der er fastsat i Rådets direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (4).

(4)

Som følge af sygdomsrisikoen bør der vedtages midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for at imødegå de særlige risici i forskellige områder.

(5)

Af hensyn til sammenhængen i bestemmelserne bør der ved anvendelsen af denne beslutning anvendes bestemte definitioner, der er fastsat i Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (5), Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt indførsel heraf fra tredjelande (6), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (8).

(6)

Der bør oprettes beskyttelses- og overvågningszoner omkring det sted, hvor sygdommen blev påvist hos vilde fugle. De pågældende zoner bør kun omfatte, hvad der er nødvendigt for at forhindre, at virusset indslæbes til erhvervsfjerkræflokke og fjerkræflokke, som ikke holdes til erhvervsmæssige formål.

(7)

Der bør indføres kontrol af og restriktioner for flytning af navnlig levende fugle og rugeæg, og samtidig bør det tillades, at sådanne fugle og fugleprodukter afsendes under kontrollerede forhold på visse betingelser.

(8)

Foranstaltningerne i Kommissionens beslutning 2005/734/EF af 19. oktober 2005 om biosikkerhedsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af højpatogen aviær influenza forårsaget af influenzatype A, subtype H5N1, fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab og om et system for tidlig påvisning i områder med særlig risiko (9) bør gennemføres i beskyttelses- og overvågningszoner uafhængigt af den risikostatus, der er fastlagt for det område, hvor der er mistanke om eller bekræftede tilfælde af højpatogen aviær influenza hos vilde fugle.

(9)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (10), er det tilladt at afsætte en række animalske biprodukter, f.eks. gelatine til teknisk brug, råvarer til farmaceutiske formål og andet, med oprindelse i områder i Fællesskabet, der er undergivet dyresundhedsmæssige restriktioner, fordi de pågældende produkter anses for sikre som følge af de særlige betingelser for fremstilling, forarbejdning og anvendelse, som effektivt inaktiverer eventuelle patogener eller hindrer kontakt med modtagelige dyr. Transport fra beskyttelseszoner af uforarbejdet brugt strøelse eller gødning med henblik på behandling i overensstemmelse med nævnte forordning og af animalske biprodukter, der opfylder betingelserne i samme forordning, bør derfor tillades.

(10)

Ved Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (11), er der fastsat bestemmelser om godkendte organer, institutter og centre og en model til et certifikat, der skal ledsage dyr eller dyrs kønsceller mellem sådanne godkendte organer, institutter og centre i forskellige medlemsstater. Der bør dispenseres fra transportrestriktionerne for fugle, der kommer fra og transporteres til organer, institutter og centre, der er godkendt i henhold til nævnte direktiv.

(11)

Transport af rugeæg fra beskyttelseszoner bør tillades på visse betingelser. Afsendelse af rugeæg til andre lande kan tillades, forudsat at bl.a. betingelserne i direktiv 2005/94/EF overholdes. I sådanne tilfælde bør der i dyresundhedscertifikaterne, jf. direktiv 90/539/EØF, henvises til denne beslutning.

(12)

Afsendelse fra beskyttelseszoner af kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter bør tillades på visse betingelser, navnlig med hensyn til overholdelse af visse krav i forordning (EF) nr. 853/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (12).

(13)

Ved Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (13) er der fastsat en liste over behandlinger, der gør kød fra områder, der er undergivet restriktioner, sikkert, og bestemmelser om muligheden for at fastsætte et særligt sundhedsmærke og det sundhedsmærke, der kræves for kød, det af dyresundhedsmæssige årsager ikke er tilladt at markedsføre. Afsendelse fra beskyttelseszoner af kød, der er forsynet med det sundhedsmærke, der er omhandlet i nævnte direktiv, og af kød, der har været underkastet de i samme direktiv omhandlede behandlinger, bør tillades.

(14)

Indtil Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed har afholdt møde, bør Kommissionen i samarbejde med den berørte medlemsstat træffe midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza hos vilde fugle.

(15)

Denne beslutning bør tages op til revision på næste møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

1.   I denne beslutning fastsættes visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza hos vilde fugle i Italien forårsaget af influenza A-virus af subtype H5, som der er mistanke om tilhører neuraminidasetype N1, med henblik på at forhindre spredning af aviær influenza fra vilde fugle til fjerkræ eller andre fugle i fangenskab samt kontaminering af produkter heraf.

2.   Definitionerne i direktiv 2005/94/EF finder anvendelse, medmindre andet er fastsat. Endvidere forstås ved:

a)

»rugeæg«: æg som defineret i artikel 2, nr. 2, i direktiv 90/539/EØF

b)

»vildtlevende fuglevildt«: vildt som defineret i punkt 1.5, andet led, og punkt 1.7 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004

c)

»andre fugle i fangenskab«: fugle som defineret i artikel 2, nr. 6, i direktiv 2005/94/EF, herunder:

i)

fugle holdt som selskabsdyr som omhandlet i artikel 3, litra a), i forordning (EF) nr. 998/2003

ii)

fugle bestemt til zoologiske haver, cirkusser, forlystelsesparker og forsøgslaboratorier.

Artikel 2

Oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner

1.   Omkring det område, hvor der er bekræftet forekomst hos vilde fugle af højpatogen aviær influenza forårsaget af influenza A-virus af subtype H5, og hvor der er mistanke om eller bekræftet forekomst af neuraminidasetype N1, opretter Italien:

a)

en beskyttelseszone med en radius på mindst tre kilometer

b)

en overvågningszone med en radius på mindst ti kilometer, beskyttelseszonen iberegnet.

2.   Ved oprettelsen af beskyttelses- og overvågningszonerne skal der tages hensyn til geografiske, administrative, økologiske og epizootiologiske faktorer vedrørende aviær influenza og til faciliteter til overvågning.

3.   Hvis en beskyttelses- eller overvågningszone dækker områder i andre medlemsstater, samarbejder Italien med de pågældende medlemsstaters myndigheder om at oprette zonerne.

4.   Italien meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater de nærmere oplysninger om beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i henhold til denne artikel.

Artikel 3

Foranstaltninger i beskyttelseszonen

1.   Italien sikrer, at mindst følgende foranstaltninger anvendes i beskyttelseszonen:

a)

kortlægning af alle bedrifter i zonen

b)

regelmæssige, dokumenterede besøg på alle erhvervsdrivende bedrifter og en klinisk undersøgelse af fjerkræ, herunder om fornødent udtagning af prøver til laboratorieundersøgelse

c)

gennemførelse af relevante biosikkerhedsforanstaltninger på bedrifterne, herunder desinfektion ved indgange til og udgange fra bedriften, og anbringelse af fjerkræ i bygninger eller aflukker, hvor direkte og indirekte kontakt med andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab kan undgås

d)

gennemførelse af de biosikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat i beslutning 2005/734/EF

e)

kontrol i henhold til artikel 9 med flytning af fjerkræprodukter

f)

aktiv sygdomsovervågning blandt populationen af vilde fugle, navnlig vandfugle, om fornødent i samarbejde med jægere og amatørornitologer, der har modtaget særlige instrukser om foranstaltninger med henblik på beskyttelse af dem selv mod infektion af virusset og med henblik på at undgå spredning af virusset til modtagelige dyr

g)

kampagner for at udvide kendskabet til sygdommen blandt ejere, jægere og amatørornitologer.

2.   Italien sikrer, at følgende er forbudt i beskyttelseszonen:

a)

fjernelse af fjerkræ og andre fugle i fangenskab fra den bedrift, hvor de holdes

b)

samling af fjerkræ og andre fugle i fangenskab på skuer, markeder, udstillinger eller anden sammenbringning

c)

transport af fjerkræ og andre fugle i fangenskab gennem zonen, undtagen transit ad hovedveje eller jernbanelinjer og transport til et slagteri til direkte slagtning

d)

afsendelse fra zonen af rugeæg

e)

afsendelse fra zonen af fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter af fjerkræ og andre fugle i fangenskab samt vildtlevende fuglevildt

f)

transport eller spredning af uforarbejdet brugt strøelse eller fjerkrægødning fra bedrifter i zonen, undtagen transport med henblik på behandling i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002

g)

jagt på vilde fugle.

Artikel 4

Foranstaltninger i overvågningszonen

1.   Italien sikrer, at mindst følgende foranstaltninger anvendes i overvågningszonen:

a)

kortlægning af alle bedrifter i zonen

b)

gennemførelsen af relevante biosikkerhedsforanstaltninger på bedrifterne, herunder anvendelse af relevante metoder til desinfektion ved indgange til og udgange fra bedriften

c)

gennemførelse af de biosikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat i beslutning 2005/734/EF

d)

kontrol med flytninger af fjerkræ og andre fugle i fangenskab samt rugeæg inden for zonen.

2.   Italien sikrer, at følgende er forbudt i overvågningszonen:

a)

flytning af fjerkræ og andre fugle i fangenskab ud af zonen, i de første 15 dage efter at zonen er oprettet

b)

samling af fjerkræ og andre fugle på skuer, markeder, udstillinger eller anden sammenbringning

c)

jagt på vilde fugle.

Artikel 5

Foranstaltningernes varighed

Hvis det bekræftes, at neuraminidasetypen er forskellig fra N1, ophæves foranstaltningerne omhandlet i artikel 3 og 4.

Hvis forekomsten hos vilde fugle af et aviær influenza A virus af subtype H5N1 bekræftes, anvendes foranstaltningerne omhandlet i artikel 3 og 4, så længe det er nødvendigt under hensyntagen til geografiske, administrative, økologiske og epizootiologiske faktorer vedrørende aviær influenza, dog mindst 21 dage (for beskyttelseszonen) og 30 dage (for overvågningszonen) efter det tidspunkt, hvor et aviær influenza-virus af subtype H5 indsamlet fra et klinisk tilfælde hos vilde fugle er blevet isoleret.

Artikel 6

Undtagelser vedrørende levende fugle og daggamle kyllinger

1.   Uanset artikel 3, stk. 2, litra a), kan Italien tillade transport af hønniker og slagtekalkuner til bedrifter under offentlig kontrol, der ligger enten i beskyttelseszonen eller overvågningszonen.

2.   Uanset artikel 3, stk. 2, litra a), eller artikel 4, stk. 2, litra a), kan Italien tillade transport af:

a)

fjerkræ, herunder udsætterhøns, til omgående slagtning på et slagteri i beskyttelses- eller overvågningszonen eller, hvis det ikke er muligt, på et slagteri, der er udpeget af den kompetente myndighed uden for beskyttelses- eller overvågningszonen

b)

daggamle kyllinger fra beskyttelseszonen til bedrifter under offentlig kontrol på Italiens område, på hvilke der ikke er andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, bortset fra fugle, der holdes som selskabsdyr, jf. artikel 1, stk. 2, litra c), nr. i), og som holdes adskilt fra fjerkræ

c)

daggamle kyllinger fra overvågningszonen til bedrifter under offentlig kontrol på Italiens område

d)

hønniker og slagtekalkuner fra overvågningszonen til bedrifter under offentlig kontrol på Italiens område

e)

fugle, der holdes som selskabsdyr, jf. artikel 1, stk. 2, litra c), nr. i), til steder på Italiens område, hvor der ikke holdes fjerkræ, hvis sendingen består af højst fem fugle i bur, uanset nationale bestemmelser omhandlet i artikel 1, stk. 3, i direktiv 92/65/EØF

f)

fugle omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), nr. ii), der kommer fra organer, institutter og centre og transporteres til organer, institutter og centre, der er godkendt i henhold til artikel 13 i direktiv 92/65/EØF.

Artikel 7

Undtagelser vedrørende rugeæg

1.   Uanset artikel 3, stk. 2, litra d), kan Italien tillade:

a)

transport fra beskyttelseszonen af rugeæg til et udpeget rugeri på Italiens område

b)

afsendelse fra beskyttelseszonen til rugerier uden for Italiens område, forudsat at:

i)

rugeæggene er indsamlet fra flokke, der

ikke mistænkes for at være smittet med aviær influenza

med negativt resultat har været underkastet en serologisk undersøgelse for aviær influenza, som kan påvise en prævalens på 5 % med et konfidensniveau på mindst 95 %

ii)

betingelserne i artikel 26, stk. 1, litra b), c) og d), i direktiv 2005/94/EF er opfyldt.

2.   Dyresundhedscertifikaterne, jf. model 1 i bilag IV til direktiv 90/539/EØF, der ledsager sendinger af rugeæg som omhandlet i stk. 1, litra b), som sendes til andre medlemsstater, skal indeholde følgende:

»Dyresundhedsbetingelserne for denne sending er i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2006/90/EF«.

Artikel 8

Undtagelser vedrørende fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter

1.   Uanset artikel 3, stk. 2, litra e), kan Italien tillade afsendelse fra beskyttelseszonen af:

a)

fersk fjerkrækød, herunder kød af strudsefugle, der har oprindelse i eller uden for den pågældende zone, der er fremstillet i henhold til bilag II og afsnit II og III i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og som er kontrolleret i henhold til afsnit I, II, III og afsnit IV, kapitel V og VII, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004

b)

hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter indeholdende kød, der er omhandlet i litra a) og fremstillet i henhold til afsnit V og VI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004

c)

fersk kød af vildtlevende fuglevildt med oprindelse i den pågældende zone, hvis dette kød er forsynet med det sundhedsmærke, der er foreskrevet i bilag II til direktiv 2002/99/EF, og er bestemt til transport til en virksomhed med henblik på en foreskrevet behandling mod aviær influenza, jf. bilag III til direktiv 2002/99/EF

d)

kødprodukter fremstillet af kød af vildtlevende fuglevildt, der har gennemgået en foreskrevet behandling mod aviær influenza, jf. bilag III til direktiv 2002/99/EF

e)

fersk kød af vildtlevende fuglevildt, der har oprindelse uden for beskyttelseszonen, der er fremstillet på virksomheder i beskyttelseszonen i henhold til afsnit IV i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og som er kontrolleret i henhold til afsnit IV, kapitel VIII, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004

f)

hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter indeholdende kød, der er omhandlet i litra e) og fremstillet på virksomheder i beskyttelseszonen i henhold til afsnit V og VI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.

2.   Italien sikrer, at produkter som omhandlet i stk. 1, litra e) og f), ledsages af et handelsdokument, hvori følgende er anført:

»Dyresundhedsbetingelserne for denne sending er i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2006/90/EF«.

Artikel 9

Betingelser for animalske biprodukter

1.   I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra e), kan Italien tillade afsendelse af:

a)

animalske biprodukter, som overholder betingelserne i kapitel II, del A, kapitel III, del B, kapitel IV, del A, kapitel VI, del A og B, kapitel VII, del A, kapitel VIII, del A, kapitel IX, del A, og kapitel X, del A, i bilag VII og kapitel II, del B, og kapitel III, afsnit II, del A, i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1774/2002

b)

uforarbejdede fjer og fjerdele i overensstemmelse med kapitel VIII, del A, punkt 1, litra a), i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1774/2002 fremstillet af fjerkræ, der kommer til beskyttelseszonen udefra

c)

forarbejdede fjerkræfjer og fjerdele, der er blevet behandlet med vanddamp eller på anden måde, der sikrer, at der ikke er patogener tilbage

d)

produkter af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, som ikke i henhold til fællesskabslovgivningen er underkastet dyresundhedsmæssige betingelser, eller som ikke er omfattet af noget forbud eller nogen restriktioner af dyresundhedsmæssige årsager, herunder produkter omhandlet i kapitel VII, del A, punkt 1, litra a), i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1774/2002.

2.   Italien sikrer, at produkter omhandlet i stk. 1, litra b) og c), ledsages af et handelsdokument, jf. kapitel X i bilag II til forordning (EF) nr. 1774/2002, i hvis punkt 6.1 det erklæres, at de pågældende produkter er blevet behandlet med vanddamp eller på anden måde, der sikrer, at der ikke er patogener tilbage.

Handelsdokumentet kræves dog ikke i forbindelse med forarbejdede prydfjer, forarbejdede fjer medført af rejsende til privat brug eller forsendelser af forarbejdede fjer til privatpersoner til ikke-industrielle formål.

Artikel 10

Betingelser for flytninger

1.   Hvis det i henhold til artikel 6-9 er tilladt at flytte dyr og produkter heraf, der er omfattet denne beslutning, træffes alle relevante biosikkerhedsforanstaltninger for at undgå spredning af aviær influenza.

2.   Hvis det i henhold til artikel 7, 8 og 9 er tilladt at sende, flytte eller transportere produkter som omhandlet i stk. 1, skal de fremstilles, håndteres, behandles, opbevares og transporteres adskilt fra andre produkter, der opfylder alle dyresundhedsbetingelser vedrørende handel, markedsføring eller eksport til tredjelande.

Artikel 11

Efterkommelse af denne beslutning

Italien træffer straks de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning og offentliggøre foranstaltningerne. Italien underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 12

Adressat

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2006

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. Senest ændret ved direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33).

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(3)  EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 18/2006 (EUT L 4 af 7.1.2006, s. 3).

(4)  EFT L 167 af 22.6.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.

(5)  EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.

(6)  EFT L 303 af 31.10.1990, s. 6. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(7)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83).

(8)  EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 18/2006 (EUT L 4 af 7.1.2006, s. 3).

(9)  EUT L 274 af 20.10.2005, s. 105. Senest ændret ved beslutning 2005/855/EF (EUT L 316 af 2.12.2005, s. 21).

(10)  EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 416/2005 (EUT L 66 af 12.3.2005, s. 10).

(11)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54. Senest ændret ved direktiv 2004/68/EF (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 321).

(12)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83).

(13)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.


14.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/52


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 13. februar 2006

om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om eller bekræftede tilfælde af højpatogen aviær influenza hos vilde fugle i Slovenien

(meddelt under nummer K(2006) 492)

(Kun den slovenske udgave er autentisk)

(2006/91/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR-

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 3,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (3), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fjerkræ og fugle, som kan være dødelig og forårsage forstyrrelser, der hurtigt kan udvikle sig til en epizooti, som kan udgøre en alvorlig trussel mod dyre- og folkesundheden og gå voldsomt ud over fjerkræopdrættets rentabilitet. Der er en risiko for, at sygdomsagensen spreder sig fra vilde fugle til tamfugle, bl.a. fjerkræ, og fra en medlemsstat til andre medlemsstater og tredjelande via international handel med levende fugle eller produkter heraf.

(2)

Slovenien har underrettet Kommissionen om, at et aviær influenza-virus af subtype H5 indsamlet fra et klinisk tilfælde hos vilde fugle er blevet isoleret. Indtil neuraminidasetypen (N) og patogenicitetsindekset er blevet bestemt, giver det kliniske billede og de epidemiologiske omstændigheder anledning til mistanke om højpatogen aviær influenza forårsaget af influenza A-virus, subtype H5N1.

(3)

Slovenien har hurtigst muligt iværksat visse foranstaltninger, der er fastsat i Rådets direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (4).

(4)

Som følge af sygdomsrisikoen bør der vedtages midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for at imødegå de særlige risici i forskellige områder.

(5)

Af hensyn til sammenhængen i bestemmelserne bør der ved anvendelsen af denne beslutning anvendes bestemte definitioner, der er fastsat i Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (5), Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt indførsel heraf fra tredjelande (6), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (7), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (8).

(6)

Der bør oprettes beskyttelses- og overvågningszoner omkring det sted, hvor sygdommen blev påvist hos vilde fugle. De pågældende zoner bør kun omfatte, hvad der er nødvendigt for at forhindre, at virusset indslæbes til erhvervsfjerkræflokke og fjerkræflokke, som ikke holdes til erhvervsmæssige formål.

(7)

Der bør indføres kontrol af og restriktioner for flytning af navnlig levende fugle og rugeæg, og samtidig bør det tillades, at sådanne fugle og fugleprodukter afsendes under kontrollerede forhold på visse betingelser.

(8)

Foranstaltningerne i Kommissionens beslutning 2005/734/EF af 19. oktober 2005 om biosikkerhedsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af højpatogen aviær influenza forårsaget af influenzatype A, subtype H5N1, fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab og om et system for tidlig påvisning i områder med særlig risiko (9) bør gennemføres i beskyttelses- og overvågningszoner uafhængigt af den risikostatus, der er fastlagt for det område, hvor der er mistanke om eller bekræftede tilfælde af højpatogen aviær influenza hos vilde fugle.

(9)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (10), er det tilladt at afsætte en række animalske biprodukter, f.eks. gelatine til teknisk brug, råvarer til farmaceutiske formål og andet, med oprindelse i områder i Fællesskabet, der er undergivet dyresundhedsmæssige restriktioner, fordi de pågældende produkter anses for sikre som følge af de særlige betingelser for fremstilling, forarbejdning og anvendelse, som effektivt inaktiverer eventuelle patogener eller hindrer kontakt med modtagelige dyr. Transport fra beskyttelseszoner af uforarbejdet brugt strøelse eller gødning med henblik på behandling i overensstemmelse med nævnte forordning og af animalske biprodukter, der opfylder betingelserne i samme forordning, bør derfor tillades.

(10)

Ved Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (11) er der fastsat bestemmelser om godkendte organer, institutter og centre og en model til et certifikat, der skal ledsage dyr eller dyrs kønsceller mellem sådanne godkendte organer, institutter og centre i forskellige medlemsstater. Der bør dispenseres fra transportrestriktionerne for fugle, der kommer fra og transporteres til organer, institutter og centre, der er godkendt i henhold til nævnte direktiv.

(11)

Transport af rugeæg fra beskyttelseszoner bør tillades på visse betingelser. Afsendelse af rugeæg til andre lande kan tillades, forudsat at bl.a. betingelserne i direktiv 2005/94/EF overholdes. I sådanne tilfælde bør der i dyresundhedscertifikaterne, jf. direktiv 90/539/EØF, henvises til denne beslutning.

(12)

Afsendelse fra beskyttelseszoner af kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter bør tillades på visse betingelser, navnlig med hensyn til overholdelse af visse krav i forordning (EF) nr. 853/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (12).

(13)

Ved Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (13) er der fastsat en liste over behandlinger, der gør kød fra områder, der er undergivet restriktioner, sikkert, og bestemmelser om muligheden for at fastsætte et særligt sundhedsmærke og det sundhedsmærke, der kræves for kød, det af dyresundhedsmæssige årsager ikke er tilladt at markedsføre. Afsendelse fra beskyttelseszoner af kød, der er forsynet med det sundhedsmærke, der er omhandlet i nævnte direktiv, og af kød, der har været underkastet de i samme direktiv omhandlede behandlinger, bør tillades.

(14)

Indtil Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed har afholdt møde, bør Kommissionen i samarbejde med den berørte medlemsstat træffe midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza hos vilde fugle.

(15)

Denne beslutning bør tages op til revision på næste møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

1.   I denne beslutning fastsættes visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza hos vilde fugle i Slovenien forårsaget af influenza A-virus af subtype H5, som der er mistanke om tilhører neuraminidasetype N1, med henblik på at forhindre spredning af aviær influenza fra vilde fugle til fjerkræ eller andre fugle i fangenskab samt kontaminering af produkter heraf.

2.   Definitionerne i direktiv 2005/94/EF finder anvendelse, medmindre andet er fastsat. Endvidere forstås ved:

a)

»rugeæg«: æg som defineret i artikel 2, nr. 2, i direktiv 90/539/EØF

b)

»vildtlevende fuglevildt«: vildt som defineret i punkt 1.5, andet led, og punkt 1.7 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004

c)

»andre fugle i fangenskab«: fugle som defineret i artikel 2, nr. 6, i direktiv 2005/94/EF, herunder:

i)

fugle holdt som selskabsdyr som omhandlet i artikel 3, litra a), i forordning (EF) nr. 998/2003

ii)

fugle bestemt til zoologiske haver, cirkusser, forlystelsesparker og forsøgslaboratorier.

Artikel 2

Oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner

1.   Omkring det område, hvor der er bekræftet forekomst hos vilde fugle af højpatogen aviær influenza forårsaget af influenza A-virus af subtype H5, og hvor der er mistanke om eller bekræftet forekomst af neuraminidasetype N1, opretter Slovenien:

a)

en beskyttelseszone med en radius på mindst tre kilometer

b)

en overvågningszone med en radius på mindst ti kilometer, beskyttelseszonen iberegnet.

2.   Ved oprettelsen af beskyttelses- og overvågningszonerne skal der tages hensyn til geografiske, administrative, økologiske og epizootiologiske faktorer vedrørende aviær influenza og til faciliteter til overvågning.

3.   Hvis en beskyttelses- eller overvågningszone dækker områder i andre medlemsstater, samarbejder Slovenien med de pågældende medlemsstaters myndigheder om at oprette zonerne.

4.   Slovenien meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater de nærmere oplysninger om beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i henhold til denne artikel.

Artikel 3

Foranstaltninger i beskyttelseszonen

1.   Slovenien sikrer, at mindst følgende foranstaltninger anvendes i beskyttelseszonen:

a)

kortlægning af alle bedrifter i zonen

b)

regelmæssige, dokumenterede besøg på alle erhvervsdrivende bedrifter og en klinisk undersøgelse af fjerkræ, herunder om fornødent udtagning af prøver til laboratorieundersøgelse

c)

gennemførelse af relevante biosikkerhedsforanstaltninger på bedrifterne, herunder desinfektion ved indgange til og udgange fra bedriften, og anbringelse af fjerkræ i bygninger eller aflukker, hvor direkte og indirekte kontakt med andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab kan undgås

d)

gennemførelse af de biosikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat i beslutning 2005/734/EF

e)

kontrol i henhold til artikel 9 med flytning af fjerkræprodukter

f)

aktiv sygdomsovervågning blandt populationen af vilde fugle, navnlig vandfugle, om fornødent i samarbejde med jægere og amatørornitologer, der har modtaget særlige instrukser om foranstaltninger med henblik på beskyttelse af dem selv mod infektion af virusset og med henblik på at undgå spredning af virusset til modtagelige dyr

g)

kampagner for at udvide kendskabet til sygdommen blandt ejere, jægere og amatørornitologer.

2.   Slovenien sikrer, at følgende er forbudt i beskyttelseszonen:

a)

fjernelse af fjerkræ og andre fugle i fangenskab fra den bedrift, hvor de holdes

b)

samling af fjerkræ og andre fugle i fangenskab på skuer, markeder, udstillinger eller anden sammenbringning

c)

transport af fjerkræ og andre fugle i fangenskab gennem zonen, undtagen transit ad hovedveje eller jernbanelinjer og transport til et slagteri til direkte slagtning

d)

afsendelse fra zonen af rugeæg

e)

afsendelse fra zonen af fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter af fjerkræ og andre fugle i fangenskab samt vildtlevende fuglevildt

f)

transport eller spredning af uforarbejdet brugt strøelse eller fjerkrægødning fra bedrifter i zonen, undtagen transport med henblik på behandling i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002

g)

jagt på vilde fugle.

Artikel 4

Foranstaltninger i overvågningszonen

1.   Slovenien sikrer, at mindst følgende foranstaltninger anvendes i overvågningszonen:

a)

kortlægning af alle bedrifter i zonen

b)

gennemførelsen af relevante biosikkerhedsforanstaltninger på bedrifterne, herunder anvendelse af relevante metoder til desinfektion ved indgange til og udgange fra bedriften

c)

gennemførelse af de biosikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat i beslutning 2005/734/EF

d)

kontrol med flytninger af fjerkræ og andre fugle i fangenskab samt rugeæg inden for zonen.

2.   Slovenien sikrer, at følgende er forbudt i overvågningszonen:

a)

flytning af fjerkræ og andre fugle i fangenskab ud af zonen, i de første 15 dage efter at zonen er oprettet

b)

samling af fjerkræ og andre fugle på skuer, markeder, udstillinger eller anden sammenbringning

c)

jagt på vilde fugle.

Artikel 5

Foranstaltningernes varighed

Hvis det bekræftes, at neuraminidasetypen er forskellig fra N1, ophæves foranstaltningerne omhandlet i artikel 3 og 4.

Hvis forekomsten hos vilde fugle af et aviær influenza A-virus af subtype H5N1 bekræftes, anvendes foranstaltningerne omhandlet i artikel 3 og 4, så længe det er nødvendigt under hensyntagen til geografiske, administrative, økologiske og epizootiologiske faktorer vedrørende aviær influenza, dog mindst 21 dage (for beskyttelseszonen) og 30 dage (for overvågningszonen) efter det tidspunkt, hvor et aviær influenza-virus af subtype H5 indsamlet fra et klinisk tilfælde hos vilde fugle er blevet isoleret.

Artikel 6

Undtagelser vedrørende levende fugle og daggamle kyllinger

1.   Uanset artikel 3, stk. 2, litra a), kan Slovenien tillade transport af hønniker og slagtekalkuner til bedrifter under offentlig kontrol, der ligger enten i beskyttelseszonen eller overvågningszonen.

2.   Uanset artikel 3, stk. 2, litra a), eller artikel 4, stk. 2, litra a), kan Slovenien tillade transport af:

a)

fjerkræ, herunder udsætterhøns, til omgående slagtning på et slagteri i beskyttelses- eller overvågningszonen eller, hvis det ikke er muligt, på et slagteri, der er udpeget af den kompetente myndighed uden for beskyttelses- eller overvågningszonen

b)

daggamle kyllinger fra beskyttelseszonen til bedrifter under offentlig kontrol på Sloveniens område, på hvilke der ikke er andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, bortset fra fugle, der holdes som selskabsdyr, jf. artikel 1, stk. 2, litra c), nr. i), og som holdes adskilt fra fjerkræ

c)

daggamle kyllinger fra overvågningszonen til bedrifter under offentlig kontrol på Sloveniens område

d)

hønniker og slagtekalkuner fra overvågningszonen til bedrifter under offentlig kontrol på Sloveniens område

e)

fugle, der holdes som selskabsdyr, jf. artikel 1, stk. 2, litra c), nr. i), til steder på Sloveniens område, hvor der ikke holdes fjerkræ, hvis sendingen består af højst fem fugle i bur, uanset nationale bestemmelser omhandlet i artikel 1, stk. 3, i direktiv 92/65/EØF

f)

fugle omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), nr. ii), der kommer fra organer, institutter og centre og transporteres til organer, institutter og centre, der er godkendt i henhold til artikel 13 i direktiv 92/65/EØF.

Artikel 7

Undtagelser vedrørende rugeæg

1.   Uanset artikel 3, stk. 2, litra d), kan Slovenien tillade:

a)

transport fra beskyttelseszonen af rugeæg til et udpeget rugeri på Sloveniens område

b)

afsendelse fra beskyttelseszonen til rugerier uden for Sloveniens område, forudsat at:

i)

rugeæggene er indsamlet fra flokke, der

ikke mistænkes for at være smittet med aviær influenza

med negativt resultat har været underkastet en serologisk undersøgelse for aviær influenza, som kan påvise en prævalens på 5 % med et konfidensniveau på mindst 95 %

ii)

betingelserne i artikel 26, stk. 1, litra b), c) og d), i direktiv 2005/94/EF er opfyldt.

2.   Dyresundhedscertifikaterne, jf. model 1 i bilag IV til direktiv 90/539/EØF, der ledsager sendinger af rugeæg som omhandlet i stk. 1, litra b), som sendes til andre medlemsstater, skal indeholde følgende:

»Dyresundhedsbetingelserne for denne sending er i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2006/91/EF«.

Artikel 8

Undtagelser vedrørende fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter

1.   Uanset artikel 3, stk. 2, litra e), kan Slovenien tillade afsendelse fra beskyttelseszonen af:

a)

fersk fjerkrækød, herunder kød af strudsefugle, der har oprindelse i eller uden for den pågældende zone, der er fremstillet i henhold til bilag II og afsnit II og III i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og som er kontrolleret i henhold til afsnit I, II, III og afsnit IV, kapitel V og VII, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004

b)

hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter indeholdende kød, der er omhandlet i litra a) og fremstillet i henhold til afsnit V og VI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004

c)

fersk kød af vildtlevende fuglevildt med oprindelse i den pågældende zone, hvis dette kød er forsynet med det sundhedsmærke, der er foreskrevet i bilag II til direktiv 2002/99/EF, og er bestemt til transport til en virksomhed med henblik på en foreskrevet behandling mod aviær influenza, jf. bilag III til direktiv 2002/99/EF

d)

kødprodukter fremstillet af kød af vildtlevende fuglevildt, der har gennemgået en foreskrevet behandling mod aviær influenza, jf. bilag III til direktiv 2002/99/EF

e)

fersk kød af vildtlevende fuglevildt, der har oprindelse uden for beskyttelseszonen, der er fremstillet på virksomheder i beskyttelseszonen i henhold til afsnit IV i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og som er kontrolleret i henhold til afsnit IV, kapitel VIII, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004

f)

hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter indeholdende kød, der er omhandlet i litra e) og fremstillet på virksomheder i beskyttelseszonen i henhold til afsnit V og VI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.

2.   Slovenien sikrer, at produkter som omhandlet i stk. 1, litra e) og f), ledsages af et handelsdokument, hvori følgende er anført:

»Dyresundhedsbetingelserne for denne sending er i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2006/91/EF«.

Artikel 9

Betingelser for animalske biprodukter

1.   I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra e), kan Slovenien tillade afsendelse af:

a)

animalske biprodukter, som overholder betingelserne i kapitel II, del A, kapitel III, del B, kapitel IV, del A, kapitel VI, del A og B, kapitel VII, del A, kapitel VIII, del A, kapitel IX, del A, og kapitel X, del A, i bilag VII og kapitel II, del B, og kapitel III, afsnit II, del A, i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1774/2002

b)

uforarbejdede fjer og fjerdele i overensstemmelse med kapitel VIII, del A, punkt 1, litra a), i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1774/2002 fremstillet af fjerkræ, der kommer til beskyttelseszonen udefra

c)

forarbejdede fjerkræfjer og -fjerdele, der er blevet behandlet med vanddamp eller på anden måde, der sikrer, at der ikke er patogener tilbage

d)

produkter af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, som ikke i henhold til fællesskabslovgivningen er underkastet dyresundhedsmæssige betingelser, eller som ikke er omfattet af noget forbud eller nogen restriktioner af dyresundhedsmæssige årsager, herunder produkter omhandlet i kapitel VII, del A, punkt 1, litra a), i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1774/2002.

2.   Slovenien sikrer, at produkter omhandlet i stk. 1, litra b) og c), ledsages af et handelsdokument, jf. kapitel X i bilag II til forordning (EF) nr. 1774/2002, i hvis punkt 6.1 det erklæres, at de pågældende produkter er blevet behandlet med vanddamp eller på anden måde, der sikrer, at der ikke er patogener tilbage.

Handelsdokumentet kræves dog ikke i forbindelse med forarbejdede prydfjer, forarbejdede fjer medført af rejsende til privat brug eller forsendelser af forarbejdede fjer til privatpersoner til ikke-industrielle formål.

Artikel 10

Betingelser for flytninger

1.   Hvis det i henhold til artikel 6-9 er tilladt at flytte dyr og produkter heraf, der er omfattet denne beslutning, træffes alle relevante biosikkerhedsforanstaltninger for at undgå spredning af aviær influenza.

2.   Hvis det i henhold til artikel 7, 8 og 9 er tilladt at sende, flytte eller transportere produkter som omhandlet i stk. 1, skal de fremstilles, håndteres, behandles, opbevares og transporteres adskilt fra andre produkter, der opfylder alle dyresundhedsbetingelser vedrørende handel, markedsføring eller eksport til tredjelande.

Artikel 11

Efterkommelse af denne beslutning

Slovenien træffer straks de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning og offentliggøre foranstaltningerne. Slovenien underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 12

Adressat

Denne beslutning er rettet til Republikken Slovenien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. Senest ændret ved direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33).

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(3)  EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 18/2006 (EUT L 4 af 7.1.2006, s. 3).

(4)  EFT L 167 af 22.6.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.

(5)  EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.

(6)  EFT L 303 af 31.10.1990, s. 6. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(7)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83).

(8)  EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 18/2006 (EUT L 4 af 7.1.2006, s. 3).

(9)  EUT L 274 af 20.10.2005, s. 105. Senest ændret ved beslutning 2005/855/EF (EUT L 316 af 2.12.2005, s. 21).

(10)  EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 416/2005 (EUT L 66 af 12.3.2005, s. 10).

(11)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54. Senest ændret ved direktiv 2004/68/EF (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 321).

(12)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83).

(13)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.