4.2.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/4

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 196/2006

af 3. februar 2006

om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 i overensstemmelse med europæisk standard EN ISO 14001:2004 og om ophævelse af beslutning 97/265/EF

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og artikel 15, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kravene til miljøledelsessystemer i forordning (EF) nr. 761/2001, som anført i forordningens bilag I, del A, er identiske med kravene i afsnit 4 i den europæiske standard EN ISO 14001:1996.

(2)

Den internationale standard ISO 14001:1996 blev ændret i 2004 i kølvandet på arbejdet i Den Internationale Standardiseringsorganisations (ISO) komité TC207/SC1 for miljøledelsessystemer. Formålet var at skabe større overensstemmelse mellem ISO 14001 og ISO 9001 og gøre den eksisterende ordlyd i ISO 14001 klarere uden at tilføje nye krav.

(3)	Siden har ISO udgivet en ny, revideret udgave af den internationale standard ISO 14001:2004 og af den europæiske standard EN ISO 14001:2004.

(4)	Bilag I, del A, til forordning (EF) nr. 761/2001 bør ændres i overensstemmelse med den europæiske standard EN ISO 14001:2004.

(5)	Forordning (EF) nr. 761/2001 bør følgelig ændres i overensstemmelse hermed.

(6)	Der er behov for overgangsordninger for organisationer, der allerede er registreret under EMAS.

(7)	Kommissionens beslutning 97/265/EF (2) om anerkendelse af den internationale standard ISO 14001:1996 og den europæiske standard EN ISO 14001:1996 bør ophæves.

(8)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 761/2001 nedsatte udvalg —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I, del A, til forordning (EF) nr. 761/2001 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

1. Organisationer, der er registreret EMAS-registret, når denne forordning træder i kraft, forbliver i EMAS-registret, med forbehold af verifikation som omhandlet i stk. 2.

2. Kontrol med en organisations overholdelse af kravene i forordning (EF) nr. 761/2001, som ændret ved nærværende forordning, finder sted i forbindelse med den førstkommende verifikation af den pågældende organisation.

Hvis den førstkommende verifikation skal foretages inden seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden, kan datoen for denne verifikation udskydes med seks måneder efter aftale med miljøverifikatoren og registreringsorganet.

Artikel 3

Beslutning 97/265/EF ophæves.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2006.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2) EFT L 104 af 22.4.1997, s. 37.

BILAG

»BILAG I

A. KRAV TIL MILJØLEDELSESSYSTEMER

Organisationer, der deltager i ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), skal opfylde kravene i EN ISO 14001:2004, som er opstillet i afsnit 4 i den europæiske standard (*1) og gengivet i deres helhed nedenfor:

I-A. Krav til miljøledelsessystemer

I-A.1. Generelle krav

Organisationen skal etablere, dokumentere, implementere, vedligeholde og løbende forbedre et miljøledelsessystem i overensstemmelse med kravene i denne internationale standard og bestemme, hvordan den vil opfylde disse krav.

Organisationen skal definere og dokumentere anvendelsesområdet for miljøledelsessystemet.

I-A.2. Miljøpolitik

Topledelsen skal definere organisationens miljøpolitik og sikre, at den inden for det definerede anvendelsesområde for miljøledelsessystemet:

a)	er egnet i forhold til arten og omfanget af samt miljøpåvirkningerne fra organisationens aktiviteter, produkter og serviceydelser

b)	omfatter en forpligtelse til løbende forbedring og forebyggelse af forurening

c)	omfatter en forpligtelse til at overholde relevante lovmæssige krav og andre krav, som organisationen har tilsluttet sig vedrørende dens miljøforhold

d)	skaber rammen for at fastsætte og gennemgå miljømålsætninger og miljømål

e)	er dokumenteret, implementeret og bliver vedligeholdt

f)	er kommunikeret til alle personer, der arbejder for og på vegne af organisationen

g)	er tilgængelig for offentligheden.

I-A.3. Planlægning

I-A.3.1. Miljøforhold

Organisationen skal udarbejde, implementere og vedligeholde en eller flere procedurer til at:

identificere de miljøforhold knyttet til dens aktiviteter, produkter og serviceydelser inden for miljøledelsessystemets definerede anvendelsesområde, som den kan styre, og de forhold, som den kan påvirke under hensyntagen til planlagt eller ny udvikling eller nye eller ændrede aktiviteter, produkter og serviceydelser

b)	bestemme, hvilke forhold der påvirker eller kan påvirke miljøet væsentligt (dvs. væsentlige miljøforhold).

Organisationen skal dokumentere disse oplysninger og holde dem ajour.

Organisationen skal sikre, at der tages hensyn til væsentlige miljøforhold, når miljøledelsessystemet etableres, implementeres og vedligeholdes.

I-A.3.2. Lovmæssige krav og andre krav

Organisationen skal etablere, implementere og vedligeholde en eller flere procedurer til at:

a)	identificere og have adgang til de relevante lovmæssige krav og andre krav, som organisationen har tilsluttet sig, og som er relevante for dens miljøforhold

b)	bestemme, hvordan disse krav gælder for dens miljøforhold.

Organisationen skal sikre, at der tages hensyn til disse relevante lovmæssige krav og andre krav, som organisationen har tilsluttet sig, når miljøledelsessystemet etableres, implementeres og vedligeholdes.

I-A.3.3. Målsætninger, mål og program(mer)

Organisationen skal udforme, implementere og vedligeholde dokumenterede miljømålsætninger og -mål for relevante funktioner og relevante niveauer i organisationen.

Målsætninger og mål skal være målbare, hvor dette er praktisk muligt, og konsistente med miljøpolitikken, herunder forpligtelsen til at forebygge forurening, til at opfylde relevante lovmæssige krav og andre krav, som organisationen har tilsluttet sig, og til at foretage løbende forbedringer.

Ved udformningen og gennemgangen af målsætninger og mål skal en organisation tage hensyn til de relevante lovmæssige krav og andre krav, som organisationen har tilsluttet sig, og dens væsentlige miljøforhold. Den skal også overveje de tekniske valgmuligheder, de økonomiske, operationelle og forretningsmæssige krav samt interessenters synspunkter.

Organisationen skal etablere, implementere og vedligeholde et eller flere miljøhandlingsprogrammer for at nå målsætningerne og målene. Programmerne skal omfatte:

a)	delegering af ansvar for at nå målsætninger og mål til relevante funktioner og niveauer i organisationen

b)	midler og tidsrammer for at nå disse.

I-A.4. Implementering og drift

I-A.4.1. Ressourcer, funktioner, ansvar og beføjelser

Organisationen skal sikre, at de ressourcer, der er væsentlige for at etablere, implementere, vedligeholde og forbedre miljøledelsessystemet, er tilgængelige. Ressourcer omfatter menneskelige ressourcer og særlige færdigheder, organisationens infrastruktur, teknologi og økonomiske ressourcer.

Funktioner, ansvar og beføjelser skal være fastlagte, dokumenterede og kommunikerede for at lette en hensigtsmæssig miljøledelse.

Organisationens topledelse skal udpege en eller flere ledelsesrepræsentanter, som uanset andet ansvar skal have definerede funktioner samt ansvar for og beføjelser til at:

a)	sikre, at der etableres, implementeres og opretholdes et miljøledelsessystem i overensstemmelse med denne standard

b)	rapportere til topledelsen vedr. miljøledelsessystemets præstationer med henblik på gennemgang, herunder at give anbefalinger om forbedringer.

I-A.4.2. Kompetence, uddannelse, træning og bevidsthed

Organisationen skal sikre, at alle personer, der for organisationen eller på dennes vegne udfører opgaver, som kan medføre en miljøpåvirkning, der af organisationen er identificeret som væsentlig, er kompetente på grundlag af relevant uddannelse, træning eller erfaring, og organisationen skal opretholde tilhørende registreringer.

Organisationen skal identificere behovet for uddannelse og træning affødt af miljøforholdene og miljøledelsessystemet. Den skal sørge for uddannelse og træning eller iværksætte andre handlinger for at imødekomme dette behov, og den skal opretholde tilhørende registreringer.

Organisationen skal etablere, implementere og vedligeholde en eller flere procedurer, der gør personer, der arbejder for eller på organisationens vegne, bevidste om:

a)	vigtigheden af overensstemmelse med miljøpolitikken og procedurerne og med kravene i miljøledelsessystemet

b)	de væsentlige miljøpåvirkninger og tilhørende faktiske eller potentielle påvirkninger forbundet med deres arbejde samt de miljømæssige fordele af en forbedret personlig indsats

c)	deres opgaver og ansvar for at opnå overensstemmelse med kravene i miljøledelsessystemet

d)	de mulige konsekvenser af at fravige de fastlagte procedurer.

I-A.4.3. Kommunikation

Med hensyn til miljøforholdene og miljøledelsessystemet skal organisationen etablere, implementere og vedligeholde en eller flere procedurer for:

a)	intern kommunikation mellem de forskellige niveauer og funktioner i organisationen

b)	modtagelse, dokumentation og besvarelse af relevante henvendelser fra eksterne interessenter.

Organisationen skal beslutte, om den skal kommunikere eksternt om de væsentlige miljøforhold, og den skal dokumentere sin beslutning. Hvis organisationen beslutter at kommunikere, skal den etablere og implementere en eller flere metoder til denne eksterne kommunikation.

I-A.4.4. Dokumentation

Miljøledelsessystemets dokumentation skal omfatte:

a)	miljøpolitik, -målsætninger og -mål

b)	beskrivelse af miljøledelsessystemets anvendelsesområde

c)	beskrivelse af hovedelementerne i miljøledelsessystemet og samspillet mellem dem samt henvisning til tilknyttede dokumenter

d)	dokumenter, herunder registreringer, der kræves i denne internationale standard

e)	dokumenter, herunder registreringer, som organisationen har besluttet er nødvendige for at sikre effektiv planlægning, drift og styring af processer, der vedrører dens væsentlige miljøforhold.

I-A.4.5. Dokumentstyring

De dokumenter, som miljøledelsessystemet og denne internationale standard kræver, skal styres. Registreringer udgør en særlige dokumenttype og skal styres i henhold til kravene i A.5.4.

Organisationen skal udarbejde, implementere og vedligeholde en eller flere procedurer til at:

a)	godkende dokumenter mht., at de er fyldestgørende, inden de udstedes

b)	gennemgå og efter behov ajourføre dokumenter samt godkende dokumenter på ny

c)	sikre, at ændringer og gældende versionsstatus for dokumenter bliver identificeret

d)	sikre, at relevante udgaver af gældende dokumenter er tilgængelige på alle brugssteder

e)	sikre, at dokumenter forbliver læselige og umiddelbart kan identificeres

f)	sikre at dokumenter fra eksterne kilder, som organisationen har bestemt er nødvendige for planlægning og drift af miljøledelsessystemet, identificeres, og at udsendelsen styres

g)	forhindre utilsigtet brug af forældede dokumenter og identificere dem på passende måde, hvis de opbevares med et givent formål.

I-A.4.6. Driftsstyring

Organisationen skal identificere og planlægge de aktiviteter, der er knyttet til de identificerede væsentlige miljøforhold i overensstemmelse med miljøpolitikken. Det gøres ved at:

a)	etablere, implementere og vedligeholde en eller flere dokumenterede procedurer til at styre situationer, hvor fravær af disse kunne føre til afvigelser fra miljøpolitikken, målsætningerne og miljømålene

b)	fastsætte driftsbetingelser i disse procedurer

c)	etablere, implementere og vedligeholde procedurer for de identificerede væsentlige miljøforhold for varer og tjenesteydelser, som organisationen anvender, og informere leverandører, herunder underleverandører, om relevante procedurer og krav.

I-A.4.7. Nødberedskab og afværgeforanstaltninger

Organisationen skal etablere, implementere og vedligeholde en eller flere procedurer til at identificere potentielle nødsituationer og potentielle ulykker, der kan påvirke miljøet, og til, hvordan organisationen vil reagere på dem.

Organisationen skal reagere på faktiske nødsituationer og ulykker og forebygge eller mindske deraf følgende skadelige miljøpåvirkninger.

Organisationen skal regelmæssigt gennemgå og om nødvendigt revidere sine procedurer for nødberedskab og afværgeforanstaltninger, især efter forekomst af ulykker og nødsituationer.

Organisationen skal også regelmæssigt afprøve sådanne procedurer, hvor det er praktisk muligt.

I-A.5. Kontrol

I-A.5.1. Overvågning og måling

Organisationen skal etablere, implementere og vedligeholde en eller flere procedurer til regelmæssigt at overvåge og måle nøgleegenskaberne ved dens aktiviteter, produkter og serviceydelser, der kan have en væsentlig miljøpåvirkning. Oplysninger om overvågning af præstationer, relevant driftsstyring, og hvorvidt organisationens miljømålsætninger og miljømål er opfyldt, skal dokumenteres.

Organisationen skal sikre, at kalibreret og godkendt overvågnings- og måleudstyr anvendes og vedligeholdes, og at der opretholdes tilhørende registreringer.

I-A.5.2. Evaluering af overholdelse af lovmæssige krav og andre krav

I-A.5.2.1. I overensstemmelse med forpligtelsen til at overholde lovmæssige krav skal organisationen etablere, implementere og vedligeholde en eller flere procedurer til regelmæssigt at vurdere, om relevante lovmæssige krav overholdes.

Organisationen skal opretholde registreringer af resultaterne af de regelmæssige evalueringer.

I-A.5.2.2. Organisationen skal evaluere overholdelsen af andre krav, som den har tilsluttet sig. Organisationen kan kombinere denne evaluering med evalueringen af, hvorvidt lovmæssige krav, der er omtalt i A.5.2.1, er overholdt, eller udforme separate procedurer.

Organisationen skal opretholde registreringer af resultaterne af de regelmæssige evalueringer.

I-A.5.3. Afvigelser, korrigerende handlinger og forebyggende handlinger

Organisationen skal etablere, implementere og vedligeholde en eller flere procedurer til at håndtere faktiske og potentielle afvigelser og iværksætte korrigerende handlinger og forebyggende handlinger. Procedurerne skal definere krav til at:

a)	identificere og korrigere for afvigelser og iværksætte handlinger for at reducere afvigelsernes miljøpåvirkninger

b)	undersøge afvigelser, bestemme årsagerne dertil og iværksætte passende handlinger for at undgå gentagelse

c)	evaluere behovet for handlinger til at forebygge afvigelser og iværksætte passende handlinger for at undgå gentagelse

d)	registrere resultaterne af iværksatte handlinger og forebyggende handlinger

e)	gennemgå effektiviteten af iværksatte korrigerende handlinger og forebyggende handlinger. Iværksatte handlinger skal være passende i forhold til problemernes størrelse og den opståede miljøpåvirkning.

Organisationen skal sikre, at der indføres alle nødvendige ændringer i dokumentationen for miljøledelsessystemet.

I-A.5.4. Styring af registreringer

Organisationen skal etablere og opretholde registreringer i det omfang, det er nødvendigt for at demonstrere, at kravene i miljøledelsessystemet og denne internationale standard bliver overholdt, og for at de opnåede resultater registreres.

Organisationen skal etablere, implementere og vedligeholde en eller flere procedurer til identifikation, opbevaring, beskyttelse, genfinding, bevarelse og bortskaffelse af registreringer.

Registreringer skal være og forblive læselige, identificerbare og sporbare.

I-A.5.5. Intern audit

Organisationen skal sikre, at der udføres interne audit af miljøledelsessystemet med planlagte intervaller for at:

bestemme, hvorvidt miljøledelsessystemet

—	stemmer overens med planlagte miljøtiltag, herunder kravene i denne internationale standard

—	er korrekt implementeret og bliver vedligeholdt

b)	give ledelsen oplysninger om resultaterne af audit. Auditprogrammer skal planlægges, etableres, implementeres og vedligeholdes af organisationen under hensyntagen til den miljømæssige betydning af de pågældende aktiviteter og resultaterne af tidligere audit.

Der skal etableres, implementeres og vedligeholdes auditprocedurer, der omhandler:

—	ansvar for og krav i forbindelse med at planlægge og lede audit, rapportere resultater og opbevare tilhørende registreringer

—	bestemme auditkriterier, afgrænsning, audithyppighed og auditmetoder.

Valg af auditorer og gennemførelsen af audit skal sikre, at auditprocessen gennemføres objektivt og uvildigt.

I-A.6. Ledelsens evaluering

Topledelsen skal med planlagte intervaller evaluere organisationens miljøledelsessystem for at sikre, at det fortsat er egnet, fyldestgørende og effektivt. Evalueringer skal omfatte en vurdering af muligheder for forbedringer og af behovet for ændringer af miljøledelsessystemet, herunder miljøpolitik, -målsætninger og -mål.

Registreringer af ledelsens evalueringer skal opbevares.

Inputtet til ledelsens evaluering skal omfatte:

a)	resultater af interne audit og evalueringer af overholdelse af lovmæssige krav og andre krav, som organisationen har tilsluttet sig

b)	henvendelser fra eksterne interessenter, herunder klager

c)	organisationens miljøpræstation

d)	en vurdering af, i hvilket omfang målsætninger og mål er nået

e)	status for korrigerende og forebyggende handlinger

f)	opfølgning på tidligere ledelsesevalueringer

g)	ændrede omstændigheder, herunder udvikling i lovmæssige krav og andre krav i relation til miljøforholdene

h)	anbefalinger om forbedringer.

Outputtet fra ledelsens evaluering skal i overensstemmelse med forpligtelsen til løbende forbedringer omfatte beslutninger og handlinger i relation til mulige ændringer af miljøpolitik, miljømålsætninger og miljømål og andre elementer i miljøledelsessystemet.

LISTE OVER NATIONALE STANDARDISERINGSORGANISATIONER

BE	:	IBN/BIN (Institut belge de normalisation/Belgisch Instituut voor Normalisatie)
CZ	:	ČNI (Český normalizační institut)
DK	:	DS (Dansk Standard)
DE	:	DIN (Deutsches Institut für Normung e.V.)
EE	:	EVS (Eesti Standardikeskus)
EL	:	ELOT (Ελληνικός Οργανισμός Τυποποίησης)
ES	:	AENOR (Asociación Española de Normalización y Certificación)
FR	:	AFNOR (Association française de normalisation)
IEL	:	NSAI (National Standards Authority of Ireland)
IT	:	UNI (Ente Nazionale Italiano di Unificazione)
CY	:	Κυπριακός Οργανισμός Προώθησης Ποιότητας
LV	:	LVS (Latvijas Standarts)
LT	:	LST (Lietuvos standartizacijos departamentas)
LU	:	SEE (Service de l’Energie de l’Etat) (Luxembourg)
HU	:	MSZT (Magyar Szabványügyi Testület)
MT	:	MSA (Awtorità Maltija dwar l-Istandards/Malta Standards Authority)
NL	:	NEN (Nederlands Normalisatie-Instituut)
AT	:	ON (Österreichisches Normungsinstitut)
PL	:	PKN (Polski Komitet Normalizacyjny)
PT	:	IPQ (Instituto Português da Qualidade)
SI	:	SIST (Slovenski inštitut za standardizacijo)
SK	:	SÚTN (Slovenský ústav technickej normalizácie)
FI	:	SFS (Suomen Standardisoimisliitto ry.)
SE	:	SIS (Swedish Standards Institute)
UK	:	BSI (British Standards Institution).«

(*1) Teksten i dette bilag er gengivet med tilladelse fra CEN. Den fuldstændige udgave kan købes hos de nationale standardiseringsorganisationer, jf. listen i dette bilag. Gengivelse af dette bilag i salgsøjemed er ikke tilladt.

4.2.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/15

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 198/2006

af 3. februar 2006

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1552/2005 om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1552/2005 af 7. september 2005 om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder (1), særlig artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I forordning (EF) nr. 1552/2005 opstilles en fælles ramme for udarbejdelse af EF-statistikker om efter- og videreuddannelse i virksomheder.

(2)	Til gennemførelse af forordning (EF) nr. 1552/2005 bør der vedtages foranstaltninger vedrørende stikprøvemetoden, præcisionskravene og den nødvendige stikprøvestørrelse til opfyldelse af disse krav og de enkelte NACE-kategorier og størrelsesklasser, hvori resultaterne kan opdeles.

(3)	Kommissionen bør fastlægge de data, der skal indsamles om henholdsvis virksomheder, der tilbyder uddannelse, og virksomheder, der ikke tilbyder uddannelse, og om de forskellige former for efter- og videreuddannelse.

(4)

Der bør vedtages gennemførelsesforanstaltninger om kvalitetskravene til de oplysninger, der skal indsamles og indberettes med henblik på EF-statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder, kvalitetsrapporternes udformning og de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at vurdere eller forbedre kvaliteten af oplysningerne.

(5)	Det første referenceår, for hvilket der skal indsamles oplysninger, bør fastlægges.

(6)	Der bør også vedtages et passende teknisk format og en passende udvekslingsstandard for den elektroniske indberetning af data.

(7)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Denne forordning indeholder bestemmelser om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1552/2005 om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder.

Artikel 2

Det første referenceår, for hvilket der skal indsamles oplysninger, er 2005.

Artikel 3

De variabler, som skal indberettes til Kommissionen, er anført i bilag I.

Artikel 4

Stikprøvemetoden og præcisionskravene og de nødvendige stikprøvestørrelser til opfyldelse af disse krav samt de enkelte NACE-kategorier og størrelsesklasser, hvori resultaterne kan opdeles, er fastlagt i bilag II.

Artikel 5

Medlemsstaterne er ansvarlige for kontrol af data, fejlkorrektioner, imputering og vægtning.

Imputering og vægtning af variablerne foretages efter de principper, som er fastlagt i bilag III. Afvigelser fra disse principper skal begrundes behørigt og angives i kvalitetsrapporten.

Artikel 6

Data indberettes til Kommissionen (Eurostat) i den form og det format, som er angivet i bilag IV.

Artikel 7

Hver medlemsstat foretager en kvalitetsevaluering af sine data og gør rede for resultatet heraf i en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten, der forelægges for Kommissionen (Eurostat), udarbejdes i det format, som er angivet i bilag V.

Artikel 8

Med henblik på at harmonisere medlemsstaternes undersøgelsesresultater bedst muligt foreslår Kommissionen (Eurostat) i nært samarbejde med medlemsstaterne metodologiske og praktiske anbefalinger og retningslinjer til gennemførelse af undersøgelsen i form af en »EU-manual«.

Artikel 9

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2006.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 255 af 30.9.2005 s. 1.

BILAG I

VARIABLER

Note til tabellen:

Værdien »kerne« og »nøgle« i kolonnen »gruppe« er forklaret i bilag III.

Værdien »ID« betyder, at det er en »identifikationsvariabel«.

I kolonnen »type« betegner værdien »QL« kvalitetsvariabel og »QT« mængdevariabel.

Variablens navn	Gruppe	Type	Længde	Format	Beskrivelse	Anmærkning
COUNTRY	ID		2	Alfanum	Landekode	Skal udfyldes — Én kode pr. land
ENTERPR	ID		6	Num	Virksomhedens ID	Skal udfyldes — Én kode pr. virksomhed
WEIGHT	ID		10	Num	To decimaler — brug ».« som decimaltegn	Skal udfyldes
NACE_SP	ID		4	Num	Stikprøveplan — økonomisk aktivitet efter NACE-kategori	Skal udfyldes
SIZE_SP	ID		1	Num	Stikprøveplan: størrelsesklasse	Skal udfyldes
NSTRA_SP	ID		5	Num	Stikprøveplan — antal virksomheder i stratum defineret ved hjælp af NACE_SP og SIZE_SP, dvs. populationen	Skal udfyldes
N_SP	ID		5	Num	Stikprøveplan — antal virksomheder udtaget fra stikprøvegrundlaget i stratum defineret ved hjælp af NACE_SP og SIZE_SP	Skal udfyldes
SUB_SP	ID		1	Num	Delstikprøveindikator — viser, om virksomheden tilhører delstikprøven	Skal udfyldes
N_RESPST	ID		5	Num	Antal svarende virksomheder i stratum defineret ved hjælp af NACE_SP og SIZE_SP, dvs. populationen	Skal udfyldes
N_EMPREG	ID		6	Num	Antal ansatte iht. register
RESPONSE	ID		1	Num	Svarindikator	Skal udfyldes
PROC	ID		2	Num	Indsamlingsmetode for data til datasæt	Skal udfyldes
IDLANGUA	ID		2	Alfanum	Sprog-id
IDREGION	ID		3	Alfanum	Region-id, NUTS — niveau 1	Skal udfyldes
EXTRA1	ID		10	Num	Extra-variabel 1
EXTRA2	ID		10	Num	Extra-variabel 2
EXTRA3	ID		10	Num	Extra-variabel 3
A1	Kerne	QL	4	Num	Faktisk NACE-kode	Kernevariabel — Skal udfyldes — Ej imputering
A2tot04	Nøgle	QT	6	Num	Antal ansatte i alt pr. 31.12.2004	Nøglevariabel — Skal udfyldes
A2tot05	Kerne	QT	6	Num	Antal ansatte i alt pr. 31.12.2005	Kernevariabel — Skal udfyldes — Ej imputering
A2m05		QT	6	Num	Antal mandlige ansatte i alt pr. 31.12.2005
A2f05		QT	6	Num	Antal kvindelige ansatte i alt pr. 31.12.2005
A3a		QT	6	Num	Ansatte — under 25 år
A3b		QT	6	Num	Ansatte — 25-54 år
A3c		QT	6	Num	Ansatte — 55 år og derover
A4	Nøgle	QT	12	Num	Antal arbejdstimer i alt udført af de ansatte i referenceåret 2005	Nøglevariabel — Skal udfyldes — I timer
A4m		QT	12	Num	Antal arbejdstimer i alt udført af de mandlige ansatte i referenceåret 2005	I timer
A4f		QT	12	Num	Antal arbejdstimer i alt udført af de kvindelige ansatte i referenceåret 2005	I timer
A5	Nøgle	QT	12	Num	Lønomkostninger i alt (direkte + indirekte) for alle ansatte i referenceåret 2005	Nøglevariabel — Skal udfyldes — I EUR
A6		QL	1	Num	VÆSENTLIGE teknologiske nyskabelser til forbedring af produkter eller serviceydelser eller metoder til produktion eller levering af produkter og serviceydelser i referenceåret
B1a	Kerne	QL	1	Num	Interne efter- og videreuddannelseskurser (EVU-kurser)	Kernevariabel — Skal udfyldes — Ej imputering
B1b	Kerne	QL	1	Num	Eksterne EVU-kurser	Kernevariabel — Skal udfyldes — Ej imputering
B2aflag	Kerne	QL	1	Num	Flag — kurser på jobbet	Kernevariabel — Skal udfyldes — Ej imputering
B2a		QT	6	Num	Deltagere i andre former for EVU — kurser på jobbet
B2bflag	Kerne	QL	1	Num	Flag — jobrotation	Kernevariabel — Skal udfyldes — Ej imputering
B2b		QT	6	Num	Deltagere i andre former for EVU — jobrotation, udveksling, udstationering eller studieophold
B2cflag	Kerne	QL	1	Num	Flag — lærings- og kvalitetscirkler	Kernevariabel — Skal udfyldes — Ej imputering
B2c		QT	6	Num	Deltagere i andre former for EVU — lærings- eller kvalitetscirkler
B2dflag	Kerne	QL	1	Num	Flag — selvstudium	Kernevariabel — Skal udfyldes — Ej imputering
B2d		QT	6	Num	Deltagere i andre former for EVU — selvstudium
B2eflag	Kerne	QL	1	Num	Flag — deltagelse i konferencer mv.	Kernevariabel — Skal udfyldes — Ej imputering
B2e		QT	6	Num	Deltagere i andre former for EVU — deltagelse i konferencer mv.
B3a		QL	1	Num	EVU-kurser for ansatte foregående år (2004)
B3b		QL	1	Num	Forventer at tilbyde EVU-kurser for ansatte næste år (2006)
B4a		QL	1	Num	Andre former for EVU for ansatte foregående år (2004)
B4b		QL	1	Num	Forventer at tilbyde andre former for EVU for ansatte næste år (2006)
C1tot	Nøgle	QT	6	Num	Deltagere i EVU-kurser i alt	Nøglevariabel — Skal udfyldes
C1m		QT	6	Num	Deltagere i EVU-kurser — mænd
C1f		QT	6	Num	Deltagere i EVU-kurser — kvinder
C2a		QT	6	Num	Deltagere i EVU — under 25 år
C2b		QT	6	Num	Deltagere i EVU — 25-54 år
C2c		QT	6	Num	Deltagere i EVU — 55 år og derover
C3tot	Nøgle	QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) til alle EVU-kurser	Nøglevariabel — Skal udfyldes — I timer
C3i		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) til interne EVU-kurser	I timer
C3e		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) til eksterne EVU-kurser	I timer
C4tot	Nøgle	QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) til alle EVU-kurser	Nøglevariabel — Skal udfyldes — I timer
C4m		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) til EVU-kurser — mænd	I timer
C4f		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) til EVU-kurser — kvinder	I timer
C5a		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — sprog, udenlandske (222) og modersmål (223)	I timer
C5b		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — salg (341) og marketing (342)	I timer
C5c		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — regnskab (344) og finansiering (343), ledelse og administration (345) og kontorarbejde (346)	I timer
C5d		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — personlige kvalifikationer/udvikling (090), arbejdsliv (347)	I timer
C5e		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — informatik (481) og brug af computer (482)	I timer
C5f		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — ingeniør- og fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed (5)	I timer
C5g		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — miljøbeskyttelse, (850) og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (862)	I timer
C5h		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — personlige tjenesteydelser (81), transporttjenester (84), sikkerhedstjenester (861) og forsvar (863)	I timer
C5i		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — Andre emner	I timer
C6a		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — skoler, universiteter og andre højere læreanstalter	I timer
C6b		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — offentlige undervisningsinstitutioner (finansieret eller reguleret af staten; f.eks. voksenundervisningscentre)	I timer
C6c		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — private undervisningscentre	I timer
C6d		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — private virksomheder, hvis hovedaktivitet ikke er undervisning, (udstyrsleverandører, moderselskaber/associerede selskaber)	I timer
C6e		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — arbejdsgiverforeninger, handelskamre, branche-/sektororganisationer	I timer
C6f		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — fagforeninger	I timer
C6g		QT	10	Num	Betalt arbejdstid (timer) — Andre uddannelsesleverandører	I timer
C7aflag		QL	1	Num	Flag — gebyrer
C7a		QT	10	Num	Udgifter til EVU-kurser — gebyrer og betalinger ifm. kurser for ansatte	I EUR
C7bflag		QL	1	Num	Flag — rejseomkostninger
C7b		QT	10	Num	Udgifter til EVU-kursus — rejse- og opholdsudgifter	I EUR
C7cflag		QL	1	Num	Flag — lønomkostninger for undervisere
C7c		QT	10	Num	Udgifter til EVU-kurser — lønomkostninger for interne undervisere	I EUR
C7dflag		QL	1	Num	Flag — undervisningscentre og undervisningsmaterialer mv.
C7d		QT	10	Num	Udgifter til EVU-kurser — undervisningscenter, eller -lokaler og -materialer til EVU-kurser	I EUR
C7sflag		QL	1	Num	Flag »kun subtotal«
C7sub	Nøgle	QT	10	Num	EVU-udgifter — subtotal	Nøglevariabel — Skal udfyldes — I EUR
PAC	Nøgle	QT	10	Num	Udgifter til fravær — beregnes (PAC=C3tot*A5/A4)	Nøglevariabel — Skal udfyldes — I EUR
C8aflag		QL	1	Num	Flag — EVU-bidrag
C8a		QT	10	Num	EVU-bidrag	I EUR
C8bflag		QL	1	Num	Flag — EVU-tilskud
C8b		QT	10	Num	EVU-tilskud	I EUR
C7tot	Nøgle	QT	10	Num	EVU-udgifter i alt — beregnes (C7sub + C8a – C8b)	Nøglevariabel — Skal udfyldes — I EUR
C9a1		QL	1	Num	Vandrende arbejdstagere og etniske mindretal — ansatte
C9a2		QL	1	Num	Vandrende arbejdstagere og etniske mindretal — specifikke kurser
C9b1		QL	1	Num	Handicappede — ansatte
C9b2		QL	1	Num	Handicappede — specifikke kurser
C9c1		QL	1	Num	Personer uden formelle kvalifikationer — ansatte
C9c2		QL	1	Num	Personer uden formelle kvalifikationer — specifikke kurser
C9d1		QL	1	Num	Personer, der risikerer at miste deres job/blive fyret pga. omstrukturering — ansatte
C9d2		QL	1	Num	Personer, der risikerer at miste deres job/blive fyret pga. omstrukturering — specifikke kurser
C10a1		QL	1	Num	Deltidsansatte — ansatte
C10a2		QL	1	Num	EVU-kurser for deltidsansatte
C10b1		QL	1	Num	Kontraktansatte — ansatte
C10b2		QL	1	Num	EVU-kurser for kontraktansatte
D1		QL	1	Num	Eget eller fælles undervisningscenter
D2		QL	1	Num	Person eller afdeling i virksomheden ansvarlig for EVU
D3		QL	1	Num	Virksomheden benytter ekstern rådgivning
D4		QL	1	Num	Virksomheden anvender regelmæssige procedurer til evaluering af fremtidige kompetencebehov
D5		QL	1	Num	Der gennemføres strukturerede samtaler med de ansatte for at afdække deres uddannelsesbehov
D6		QL	1	Num	Planlægningen af EVU i virksomheden munder ud i en skriftlig uddannelsesplan
D7		QL	1	Num	Årligt uddannelsesbudget, som inkluderer EVU
D8		QL	1	Num	Måler deltagernes tilfredshed med uddannelsesforanstaltningen
D9		QL	1	Num	Efter uddannelsesforanstaltningen foretages en vurdering af, hvorvidt deltagerne reelt har erhvervet de målsatte færdigheder
D10		QL	1	Num	Efter uddannelsesforanstaltningen vurderer virksomheden deltagernes adfærd på arbejdspladsen og deres præstationsændringer
D11		QL	1	Num	Anvender indikatorer til måling af uddannelsesforanstaltningens indflydelse på forretningsresultaterne
D12		QL	1	Num	Nationale, sektorbaserede eller andre aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, som havde indflydelse på EVU-plan, -politik og -praksis
D13		QL	1	Num	Der findes en formel struktur
D13a		QL	1	Num	Den formelle strukturs rolle — målsætning for og prioritering af EVU-aktiviteter
D13b		QL	1	Num	Den formelle strukturs rolle — fastlæggelse af kriterier for udvælgelse af målgruppe for deltagelse i EVU
D13c		QL	1	Num	Den formelle strukturs rolle — emnet for EVU-aktiviteten
D13d		QL	1	Num	Den formelle strukturs rolle — budgetprocessen ifm. EVU
D13e		QL	1	Num	Den formelle strukturs rolle — fremgangsmåden ved udvælgelse af eksterne EVU-leverandører
D13f		QL	1	Num	Den formelle strukturs rolle — vurdering af resultaterne af EVU
D14a		QL	1	Num	Offentligt finansieret rådgivning til afgrænsning af uddannelsesbehov og/eller udarbejdelse af uddannelsesplaner
D14b		QL	1	Num	Tilskud til finansiering af uddannelsen af ansatte
D14c		QL	1	Num	Skattebegunstigelser ifm. udgifter til uddannelse af ansatte
D14d		QL	1	Num	Procedurer til kvalitetssikring af undervisere (f.eks. nationale registre, evaluering mv.)
D14e		QL	1	Num	Fastsættelse af anerkendte standarder og retningslinjer for kvalifikationer og certificering
D15a		QL	1	Num	Store udgifter til EVU-kurser	Maks. 3 — Ingen rangordning
D15b		QL	1	Num	Mangel på passende EVU-kurser på markedet	Maks. 3 — Ingen rangordning
D15c		QL	1	Num	Vanskeligheder ved at vurdere virksomhedernes EVU-behov	Maks. 3 — Ingen rangordning
D15d		QL	1	Num	Der er i et tidligere år gjort en stor indsats på uddannelsesområdet	Maks. 3 — Ingen rangordning
D15e		QL	1	Num	Den store arbejdsbyrde og den begrænsede tid, de ansatte har til rådighed	Maks. 3 — Ingen rangordning
D15f		QL	1	Num	Det nuværende EVU-omfang dækker virksomhedens behov	Maks. 3 — Ingen rangordning
D15g		QL	1	Num	Større fokus på erhvervsfaglig grunduddannelse (EFGU) end på EVU	Maks. 3 — Ingen rangordning
D15h		QL	1	Num	Andre grunde	Maks. 3 — Ingen rangordning
E1a		QL	1	Num	De aktuelle færdigheder og kompetencer svarede til virksomhedens nuværende behov	Maks. 3 — Ingen rangordning
E1b		QL	1	Num	Virksomhedens foretrukne strategi var at rekruttere personale med de nødvendige færdigheder og kompetencer	Maks. 3 — Ingen rangordning
E1c		QL	1	Num	Virksomheden havde vanskeligt ved at vurdere EVU-behovene	Maks. 3 — Ingen rangordning
E1d		QL	1	Num	Mangel på passende EVU-kurser på markedet	Maks. 3 — Ingen rangordning
E1e		QL	1	Num	Udgifterne til EVU var for store for virksomheden	Maks. 3 — Ingen rangordning
E1f		QL	1	Num	Virksomheden foretrak at fokusere på EFGU frem for EVU	Maks. 3 — Ingen rangordning
E1g		QL	1	Num	I et tidligere år blev der investeret i EVU, og der opstod ikke nye behov i 2005	Maks. 3 — Ingen rangordning
E1h		QL	1	Num	De ansatte havde ikke tid til at deltage i EVU	Maks. 3 — Ingen rangordning
E1i		QL	1	Num	Andre grunde	Maks. 3 — Ingen rangordning
F1tot05	Kerne	QT	6	Num	Samlet antal deltagere i EFGU i virksomheden i 2005	Kernevariabel — Skal udfyldes — Ej imputering
F1m05		QT	6	Num	Samlet antal mandlige deltagere i EFGU i virksomheden i 2005
F1f05		QT	6	Num	Samlet antal kvindelige deltagere i EFGU i virksomheden i 2005
F2aflag		QL	1	Num	Flag — individuelle lønomkostninger ifm. EFGU
F2a		QT	10	Num	Udgifter til EFGU — lønomkostninger for ansatte, som var tilmeldt et EFGU-kursus	I EUR
F2bflag		QL	1	Num	Flag — andre udgifter til EFGU
F2b		QT	10	Num	Udgifter til EFGU — andre udgifter — undervisningsgebyrer, rejseudgifter, undervisningsmateriale, udgifter ifm. undervisningscentre mv.	I EUR
F2cflag		QL	1	Num	Flag — lønomkostninger for undervisere eller mentor ifm. EFGU	Frivillig
F2c		QT	10	Num	Udgifter til EFGU — lønomkostninger for undervisere eller mentorer ifm. EFGU	Frivillig — I EUR
F3aflag		QL	1	Num	Flag — bidrag til EFGU
F3a		QT	10	Num	Bidrag til EFGU	I EUR
F3bflag		QL	1	Num	Flag — tilskud til EFGU
F3b		QT	10	Num	Tilskud til EFGU	I EUR
F2tot	Nøgle	QT	10	Num	Udgifter til EFGU i alt (F2b + F3a – F3b)	Nøglevariabel — Skal udfyldes — I EUR

BILAG II

STIKPRØVE

Det statistiske virksomhedsregister, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 2186/93 (1), anvendes som hovedkilde for stikprøvegrundlaget. Heraf udtages en stratificeret tilfældig stikprøve af virksomheder, der er repræsentativ for hele landet.

Stikprøven stratificeres efter NACE-kategorier og størrelsesklasser i følgende kategorier/klasser som minimum:

—	20 NACE rev. 1.1-kategorier (C, D (15-16, 17-19, 21-22, 23-26, 27-28, 29-33, 34-35, 20 + 36-37), E, F, G (50, 51, 52), H, I (60-63, 64), J (65-66, 67), K + O)

—	3 størrelsesklasser efter antallet af ansatte i virksomhederne: (10-49) (50-249) (250 og derover).

En stikprøves størrelse beregnes på en sådan måde, at den halve længde af et 95 %-konfidensinterval maksimalt udgør 0,2 for de estimerede parametre, som er en andel af »virksomheder, der tilbyder uddannelse« (efter korrektion for bortfaldet i stikprøven), i hvert af de 60 ovennævnte strata.

Følgende formel kan anvendes til beregning af stikprøvens størrelse:

nh = 1/[c2 . teh + 1/Nh] / rh

hvor:

nh	=	antallet af stikprøveenheder i stratummet, h
rh	=	den forventede svarprocent i stratummet, h
c	=	den maksimale halve længde af konfidensintervallet
teh	=	den forventede andel af virksomheder, der tilbyder uddannelse, i stratummet, h
Nh	=	det samlede antal virksomheder (der tilbyder og ikke tilbyder uddannelse) i stratummet, h

(1) EFT L 196 af 5.8.1993, s.1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

BILAG III

Imputeringsprincipper og vægtning af datasæt

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at reducere omfanget af ikke-besvarede spørgsmål og ikke-svarende enheder. Før medlemsstaterne foretager imputering, skal de i rimeligt omfang forsøge at finde andre datakilder.

Kernevariabler, for hvilke der ikke kan accepteres manglende værdier eller imputerede værdier:

—	A1, A2tot05, B1a, B1b, B2aflag, B2bflag, B2cflag, B2dflag, B2eflag, F1tot05.

Nøglevariabler, for hvilke der skal træffes alle foranstaltninger for at undgå manglende værdier, og for hvilke imputering anbefales:

—	A2tot04, A4, A5, C1tot, C3tot, C4tot, C7sub, C7tot, PAC, F2tot.

Imputering for ikke-besvarede spørgsmål anbefales inden for følgende generelle grænser (medlemsstaternes eksperter skal til enhver tid bruge deres faglige dømmekraft ved anvendelsen af disse regler):

1.	Hvis et datasæt indeholder mindre end 50 % af undersøgelsesvariablerne, sidestilles dette normalt med en ikke-svarende enhed.

2.	Imputering er ikke tilladt for et enkelt NACE-/størrelsesfelt, hvis mere end 50 % af respondenterne har manglende data vedrørende mere end 25 % af mængdevariablerne.

3.	Imputering af en mængdevariabel er ikke tilladt for et enkelt NACE-/størrelsesfelt, hvis andelen af respondenter vedrørende denne variabel er mindre end 50 %.

4.	Imputering af en kvalitetsvariabel er ikke tilladt for et enkelt NACE-/størrelsesfelt, hvis andelen af respondenter vedrørende denne variabel er mindre end 80 %.

Mængde- og kvalitetsvariablerne er indeholdt i bilag I.

Afvigelser fra disse principper skal behørigt dokumenteres og begrundes i den nationale kvalitetsrapport.

Medlemsstaterne beregner og indberetter en vægt for hvert datasæt sammen med eventuelle hjælpevariabler, som har været anvendt ved beregningen af denne vægt. Disse hjælpevariabler registreres efter behov som EXTRA1, EXTRA2, EXTRA3. Den metodologi, der er anvendt til beregning af vægtene, beskrives indgående i kvalitetsrapporten.

BILAG IV

Datafilformat og indberetningsregler

Data indberettes til Kommissionen (Eurostat) i elektronisk form ved hjælp af en sikker dataindberetningssoftware (STADIUM/EDAMIS), som Kommissionen (Eurostat) stiller til rådighed.

Medlemsstaterne indberetter to kontrollerede datasæt til Eurostat:

a)	et foreløbigt kontrolleret datasæt før imputering

b)	et endeligt kontrolleret datasæt efter imputering.

Begge datasæt skal indeholde de data, som er opført i bilag I.

Begge filer leveres i kommasepareret format (.csv). Hver fil skal starte med et hoved indeholdende variabelbetegnelserne som defineret i bilag I. Herefter anføres tallene vedrørende disse variabler for hver respondent.

BILAG V

KVALITETSRAPPORTENS FORMAT

1. RELEVANS

Gennemførelse af undersøgelsen, og i hvor høj grad statistikkerne opfylder nuværende og potentielle brugeres behov:

—	beskrivelse og klassifikation af brugere

—	hver brugergruppes individuelle behov

—	vurdering af, om og i hvilket omfang disse behov er blevet opfyldt.

2. PRÆCISION

2.1. Stikprøvefejl

—	beskrivelse af stikprøveplanen og den udtagne stikprøve

—	beskrivelse af beregningen af de endelige vægte, herunder bortfaldsmodel og de anvendte hjælpevariabler

—	anvendt estimator, f.eks. Horvitz-Thompson-estimator

—	variansen af estimaterne efter stikprøvens strata

—	software til estimation af variansen

—	især gives en beskrivelse af de anvendte hjælpevariabler eller oplysninger for at gøre det muligt for Eurostat at foretage en ny beregning af de endelige vægte, da disse data skal anvendes til estimering af variansen

—	i tilfælde af en bortfaldsanalyse en beskrivelse af skævhederne i stikprøven og resultaterne.

Tabeller, som skal indberettes (opdelt i NACE-kategorier og størrelsesklasser efter den nationale stikprøveplan):

—	antal virksomheder i stikprøvegrundlaget

—	antal virksomheder i stikprøven.

Tabeller, som skal indberettes (opdelt i NACE-kategorier og størrelsesklasser efter den nationale stikprøveplan, men allokeret efter de observerede virksomhedskarakteristika):

—

variationskoefficienten (1) for følgende nøglestatistikker:

—	samlet antal ansatte

—	samlet antal virksomheder, som tilbød efter- og videreuddannelse

—	forholdet mellem det samlede antal virksomheder, der tilbød efter- og videreuddannelse, og det samlede antal virksomheder

—	samlet antal virksomheder, som tilbød efter- og videreuddannelseskurser

—	forholdet mellem det samlede antal virksomheder, der tilbød efter- og videreuddannelseskurser, og det samlede antal virksomheder

—	samlet antal ansatte i virksomheder, som tilbød efter- og videreuddannelse

—	samlet antal deltagere i efter- og videreuddannelseskurser

—	forholdet mellem det samlede antal deltagere i efter- og videreuddannelseskurser og det samlede antal ansatte

—	forholdet mellem det samlede antal deltagere i efter- og videreuddannelseskurser og det samlede antal ansatte i virksomheder, der tilbød efter- og videreuddannelse

—	samlede udgifter til efter- og videreuddannelseskurser

—	samlet antal virksomheder, som tilbød erhvervsfaglig grunduddannelse

—	samlet antal deltagere i erhvervsfaglig grunduddannelse

—	samlede udgifter til erhvervsfaglig grunduddannelse

—	forholdet mellem det samlede antal virksomheder, der tilbød erhvervsfaglig grunduddannelse, og det samlede antal virksomheder.

2.2. Andre fejl end stikprøvefejl

2.2.1. Dækningsfejl

—	beskrivelse af det register, der er anvendt ved stikprøveudtagningen, og dets generelle kvalitet

—	de data, registeret indeholder, og dets opdateringshyppighed

—	fejl, som skyldes uoverensstemmelse mellem stikprøvegrundlaget og målpopulationen og delpopulationerne (overrepræsentation, underrepræsentation, fejlklassificering)

—	metoder til indhentning af disse oplysninger

—	noter om behandlingen af fejlklassificeringer.

Tabeller, som skal indberettes (opdelt i NACE-kategorier og størrelsesklasser efter den nationale stikprøveplan, men allokeret efter de observerede virksomhedskarakteristika):

—	antal virksomheder

—	forholdet mellem antallet af virksomheder, for hvilke de observerede strata svarer til strata i stikprøven: antallet af virksomheder i stikprøvens strata. Angiv, om der er taget højde for ændringer i aktiviteten.

2.2.2. Målefejl

I givet fald en vurdering af fejl, der opstod i forbindelse med indsamlingen af data, f.eks. på grund af:

—	spørgeskemaets udformning (resultater af forudgående test eller laboratoriemetoder; spørgestrategi) — spørgeskema vedlægges

—

indberettende enhed/respondent (respondenternes reaktioner):

—

huskefejl

—	respondenternes uopmærksomhed

—	fejl, som er betinget af alder, uddannelse mv.

—	fejl ved udfyldelsen af skemaerne

—	respondentens informationssystem og anvendelsen af administrative registre (overensstemmelse mellem registeroplysninger og aspekter af undersøgelsen, f.eks. referenceperiode, forekomsten af individuelle data)

—	dataindsamlingsmetoder (sammenligning mellem forskellige indsamlingsmetoder)

—

karakteristika vedrørende intervieweren og dennes adfærd

—	socioøkonomiske karakteristika

—	forskelle i håndtering af spørgeskema

—	forskelle i vejledning til respondenten

—	specifikke undersøgelser eller metoder til vurdering af disse fejl

—	metoder til begrænsning af denne form for fejl

—	udførlige kommentarer til problemer med spørgeskemaet generelt eller med enkelte spørgsmål (kommentarer til alle variabler)

—	beskrivelse og vurdering af de foranstaltninger, der blev truffet for at sikre, at deltagerdata er af høj kvalitet, og at der ikke blev indsamlet data om deltagerantallet pr. kursus.

2.2.3. Bearbejdningsfejl

Beskrivelse af dataediteringsprocessen:

—	databehandlingssystem og -værktøj

—	fejl på grund af kodning, editering, vægtning og tabulering mv.

—	kvalitetskontrol på makro/mikroniveau

—	opdeling af korrektioner og fejlbehæftede editeringer i manglende værdier, fejl og anomalier.

2.2.4. Fejl på grund af bortfald

—	beskrivelse af initiativer til »fornyet henvendelse«

—	respondent- og variabelsvarprocent

—	vurdering af bortfald, der skyldes ikke-svarende enheder

—	vurdering af bortfald, der skyldes ikke-besvarede spørgsmål

—	udførlig redegørelse for imputeringsteknik, herunder metoder til imputering og/eller ny vægtning

—	metodologiske noter og resultaterne af en bortfaldsanalyse eller andre metoder til vurdering af bortfaldsvirkninger.

Tabeller, som skal indberettes (opdelt i NACE-kategorier og størrelsesklasser efter den nationale stikprøveplan, men allokeret efter de observerede virksomhedskarakteristika):

—	respondentsvarprocent (2)

—

variabelsvarprocenter (3) for følgende angivelser for alle respondenter

—	samlet antal arbejdstimer som funktion af alle respondenter

—	samlede lønomkostninger som funktion af alle respondenter

—

variabelsvarprocent for følgende angivelser for virksomheder, der tilbyder efter- og videreuddannelseskurser

—	efter- og videreuddannelseskurser efter bestemte aldersgrupper som funktion af virksomheder, der tilbyder efter- og videreuddannelseskurser

—	samlet antal kursusdeltagere (mænd og kvinder) som funktion af virksomheder, der tilbyder efter- og videreuddannelseskurser

—	samlet antal timer anvendt til efter- og videreuddannelseskurser (mænd og kvinder) som funktion af virksomheder, der tilbyder efter- og videreuddannelseskurser

—	samlet antal timer anvendt til interne og eksterne efter- og videreuddannelseskurser (mænd og kvinder) som funktion af virksomheder, der tilbyder efter- og videreuddannelseskurser

—	samlede udgifter til efter- og videreuddannelseskurser som funktion af virksomheder, der tilbyder efter- og videreuddannelseskurser

—

variabelsvarprocent for følgende angivelser for virksomheder, der tilbyder erhvervsfaglig grunduddannelse

—	samlede udgifter til erhvervsfaglig grunduddannelse som funktion af virksomheder, der tilbyder erhvervsfaglig grunduddannelse.

3. AKTUALITET OG PUNKTLIGHED

—

tabeloversigt over datoer for påbegyndelse og afslutning af følgende undersøgelsesfaser:

—	indsamling af data

—	udsendelse af spørgeskemaer

—	rykkere og opfølgning

—	personlige interview

—	datakontrol og -editering

—	yderligere validering og imputering

—	bortfaldsundersøgelse (efter behov)

—

skøn

—	indberetning af data til Eurostat

—	udbredelse af nationale resultater.

4. TILGÆNGELIGHED OG KLARHED

—	hvilke resultater blev eller vil blive sendt til virksomhederne

—	plan for udbredelse af resultater

—	kopi af alle metodologidokumenter vedrørende de leverede statistikker.

5. SAMMENLIGNELIGHED

—

Om nødvendigt kommenterer landene følgende:

—	afvigelser fra det europæiske spørgeskema

—	havde undersøgelsen relation til en anden national undersøgelse

—	i hvilket omfang blev undersøgelsen gennemført ved hjælp af eksisterende registerdata

—	definitioner og anbefalinger.

6. KOHÆRENS

—	sammenligning med statistikker om samme fænomen eller kendetegn fra andre undersøgelser eller kilder

—	vurdering af kohærensen af antallet af ansatte med erhvervsstrukturstatistikken som funktion af NACE-kategori og størrelsesklasse

—	vurdering af kohærensen af de ansattes aldersgruppefordeling (A3a, A3b, A3c) med andre nationale datakilder som funktion af NACE-kategori og størrelsesklasse (hvis det er muligt)

—	vurdering af kohærensen af aldersgruppefordelingen af deltagere i efter- og videreuddannelse (C2a, C2b, C2c) med andre nationale datakilder som funktion af NACE-kategori og størrelsesklasse (hvis det er muligt).

Tabeller, som skal indberettes (opdelt i NACE-kategorier og størrelsesklasser efter den nationale stikprøveplan, men allokeret efter de observerede virksomhedskarakteristika):

—	antal ansatte i henhold til erhvervsstrukturstatistikken (Kommissionens forordning (EF) nr. 2700/98 (4) — kode 16 11 0)

—	antal ansatte i henhold til CVTS3

—	procentuelle afvigelser (erhvervsstrukturstatistikken — CVTS3)/erhvervsstrukturstatistikken

—	antal ansatte for hver aldersgruppe A3a, A3b, A3c

—	antal ansatte i henhold til andre kilder for hver aldersgruppe

—	afvigelser i procent (A3x — anden national kilde A3x)/A3x (hvor x = a, b, c).

—	antal deltagere i efter- og videreuddannelse for hver aldersgruppe C2a, C2b, C2c

—	antal deltagere i efter- og videreuddannelse i henhold til anden kilde for hver aldersgruppe

—	deltagere i efter- og videreuddannelse i procent (C2x — anden national kilde C2x)/C2x (hvor x = a, b, c).

7. BYRDE OG NYTTEVÆRDI

—

Analyse af byrde og nytteværdi på nationalt niveau f.eks. set i forhold til:

—	gennemsnitstid for besvarelse af hvert spørgeskema

—	problematiske spørgsmål og variabler

—	hvilke variabler har været mest/mindst relevante til beskrivelse af efter- og videreuddannelse på nationalt niveau

—	skønnet eller faktisk tilfredshed blandt databrugere på nationalt niveau

—	forskellig byrde for små og store virksomheder

—	bestræbelserne for at reducere byrden.

(1) Variationskoefficienten er forholdet mellem kvadratroden af estimatorens varians og den forventede værdi. Den beregnes som forholdet mellem kvadratroden af estimatet af stikprøvevariansen og den beregnede værdi. Ved beregningen af stikprøvevariansen tages der hensyn til stikprøveplanen og ændringer i strata.

(2) Respondentsvarprocenten er forholdet mellem antallet af respondenter, som indsendte gyldige spørgeskemaer, og antallet af spørgeskemaer sendt til den udvalgte population.

(3) Variabelsvarprocenten for en variabel er forholdet mellem antallet af modtagne data og antallet af modtagne og manglende data (svarende til antallet af respondenter, der indsendte gyldige spørgeskemaer).

(4) EFT L 344 af 18.12.1998, s.49. Ændret ved forordning (EF) nr. 1670/2003 (EUT L 244 af 29.9.2003, s.74).

4.2.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/34

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 199/2006

af 3. februar 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler for så vidt angår dioxiner og dioxinlignende PCB'er

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 (2) fastsættes der grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer.

(2)

»Dioxiner« efter betydningen i denne forordning omfatter en gruppe bestående af 75 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) (kongenere) og 135 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) (kongenere), heraf er de 17 toksiske. Polychlorerede biphenyler (PCB'er) er en gruppe af 209 forskellige kongenere, der kan inddeles i to grupper ud fra deres toksikologiske egenskaber: Et mindre antal har toksikologiske egenskaber, der svarer til dioxiner, og de kaldes derfor ofte »dioxinlignende PCB’er«. De fleste af dem har ikke dioxinlignende toksicitet, men har en anden toksikologisk profil.

(3)

Kongenere af dioxiner eller dioxinlignende PCB'er har hver deres toksicitetsniveau. For at kunne opsummere disse forskellige kongeneres toksicitet er begrebet toksicitetsækvivalensfaktor (TEF) blevet indført for at lette risikovurderingen og den forskriftsmæssige kontrol. Det betyder, at analyseresultaterne for hver enkelt af dioxin-kongenerne og de toksiske dioxinlignende PCB-kongenere udtrykkes ved én mængdeenhed, nemlig »TCDD toksicitetsækvivalent« (TEQ).

(4)

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler vedtog den 30. maj 2001 en udtalelse om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer, som var en opdateret udtalelse baseret på nye videnskabelige oplysninger, der var fremkommet siden vedtagelsen af komitéens udtalelse om emnet den 22. november 2000 (3). Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fastsatte en tolerabel ugentlig indtagelse (TWI) for dioxiner og dioxinlignende PCB'er på 14 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt. Skøn over eksponeringen tyder på, at en betragtelig del af Fællesskabets befolkning har en indtagelse via kosten, der overstiger TWI. Visse befolkningsgrupper i visse lande kan være udsat for større risici som følge af særlige kostvaner.

(5)

Fra et toksikologisk synspunkt burde en grænseværdi, uanset niveauet, gælde for både dioxiner og dioxinlignende PCB'er, men der blev i 2001 kun fastsat grænseværdier for dioxiner og ikke for dioxinlignende PCB'er som følge af de meget begrænsede data, der på det tidspunkt forelå om dioxinlignende PCB'ers prævalens. Der er imidlertid siden da fremkommet flere data om forekomsten af dioxinlignende PCB'er.

(6)	I henhold til forordning (EF) nr. 466/2001 skulle Kommissionen tage bestemmelserne om dioxiner op til revision på grundlag af nye oplysninger om forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, navnlig med henblik på at også dioxinlignende PCB'er skulle være omfattet af de værdier, der fastsættes.

(7)

Alle virksomhedsledere i fødevare- og foderkæden skal fortsat gøre deres yderste for at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at begrænse forekomsten af dioxiner og PCB'er i foder og fødevarer. Det fremgår ydermere af forordning (EF) nr. 466/2001, at grænseværdierne senest den 31. december 2006 atter skal tages op til revision med henblik på en markant nedsættelse af grænseværdierne og evt. fastsættelse af grænseværdier for andre fødevarer. Da der er behov for tid til at indhente tilstrækkelige overvågningsdata til at træffe beslutning om sådanne markant lavere grænseværdier, bør fristen forlænges.

(8)

Det foreslås, at grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter fastsættes ved anvendelse af WHO-TEF, da dette er mest hensigtsmæssigt set fra et toksikologisk synspunkt. For at sikre en overgang uden gnidninger bør de eksisterende værdier for dioxiner fortsat gælde i en overgangsperiode samtidig med de nyfastsatte værdier for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. De fødevarer, der er omhandlet i sektion 5 i bilag I, skal i overgangsperioden overholde såvel grænseværdierne for dioxiner som grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Senest den 31. december 2008 tages der stilling til, om der skal dispenseres med hensyn til den grænseværdi, der gælder specifikt for dioxiner.

(9)

Det er af stor betydning, at analyseresultater indberettes og fortolkes på en ensartet måde for at sikre ensartet håndhævelse i hele Fællesskabet. I henhold til Kommissionens direktiv 2002/69/EF af 26. juli 2002 om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af dioxinindholdet og bestemmelse af dioxinlignende PCB i levnedsmidler (4) anses et produkt til foderbrug for ikke at overholde den fastsatte grænseværdi, hvis analyseresultatet bekræftet ved endnu en analyse og beregnet som middelværdien af mindst to separate bestemmelser uden rimelig tvivl overstiger grænseværdien, idet der tages hensyn til måleusikkerheden. Der er forskellige muligheder for at vurdere den ekspanderede usikkerhed (5).

(10)

For at fremme en proaktiv indsats for at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer blev der fastsat indgrebsværdier ved Kommissionens henstilling 2002/201/EF af 4. marts 2002 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB i foderstoffer og fødevarer (6). Sådanne indgrebsværdier er et redskab, som de kompetente myndigheder og virksomhedslederne kan anvende til at fremhæve de tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde, og til at træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den. Da dioxiner og dioxinlignende PCB'er har forskellige kilder, bør der fastsættes separate indgrebsværdier for dioxiner på den ene side og for dioxinlignende PCB'er på den anden side. Henstilling 2002/201/EF ændres derfor i overensstemmelse hermed.

(11)

Finland og Sverige har fået dispensation til at bringe fisk fra Østersøområdet i omsætning, som er bestemt til konsum på deres område, med et dioxinindhold, der er større end det, der er angivet i sektion 5, punkt 5.2, i bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001. De pågældende medlemsstater har overholdt betingelserne med hensyn til at orientere forbrugerne om kostanbefalinger. De har hvert år underrettet Kommissionen om resultaterne af deres overvågning af dioxinindholdet i fisk fra Østersøområdet og meddelt, hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på at reducere menneskers eksponering for dioxin hidrørende fra fisk fra Østersøområdet.

(12)

På grundlag af resultaterne af Finlands og Sveriges overvågning af indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, bør den overgangsperiode, i hvilken de pågældende medlemsstaters dispensation gælder, udvides, men dispensationen bør kun gælde bestemte fiskearter. Dispensationen vedrører de grænseværdier for dioxiner og de grænseværdier for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, der er fastsat i sektion 5, punkt 5.2, i bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001.

(13)

For at sikre forbrugernes beskyttelse er det vigtigt og nødvendigt at nedbringe menneskers eksponering for dioxiner og dioxinlignende PCB'er via kosten. Da fødevareforurening hænger direkte sammen med foderforurening, skal der indføres en integreret fremgangsmåde for at nedbringe forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i hele fødevarekæden, dvs. fra fodermidler via dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, til mennesker. Indsatsen er proaktiv med henblik på at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer, og de gældende grænseværdier bør derfor tages op til revision inden for et nærmere fastsat tidsrum med det formål at fastsætte lavere værdier. Grænseværdierne for dioxiner og dioxinlignende PCB'er tages op til revision senest den 31. december 2008 med henblik på en markant nedsættelse af dem.

(14)

Det er nødvendigt, at virksomhedslederne udbygger deres kapacitet med henblik på effektivt at fjerne dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er fra marinolie. Den markant lavere grænseværdi, der skal tages stilling til senest den 31. december 2008, skal være baseret på de tekniske muligheder i forbindelse med den mest effektive rensningsmetode.

(15)

Hvad angår fastsættelse af grænseværdier for andre fødevarer senest den 31. december 2008 skal der lægges særlig vægt på behovet for at fastsætte særlige lavere grænseværdier for dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer til spædbørn og småbørn på grundlag af de overvågningsdata, der indsamles via programmerne i 2005, 2006 og 2007 for overvågning af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer til spædbørn og småbørn.

(16)	Forordning (EF) nr. 466/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(17)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 466/2001 foretages følgende ændringer:

Artikel 1 ændres således:

Stk. 1a affattes således:

»1a. Uanset stk. 1 tillades det i en overgangsperiode frem til den 31. december 2011 Finland og Sverige at bringe laks (Salmo salar), sild (Clupea harengus), flodlampret (Lampetra fluviatilis), havørred (Salmo trutta), rødding (Salvelinus spp) og heltrogn (løjrom) (Coregonus albula) fra Østersøområdet i omsætning på deres hjemmemarked, som er bestemt til konsum på deres område, med et dioxinindhold og/eller et indhold af summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, der er større end det, der er angivet i sektion 5, punkt 5,2, i bilag I, forudsat at der er etableret en ordning, der sikrer, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalinger i forbindelse med begrænsninger for identificerede udsatte befolkningsgruppers indtagelse af de pågældende fiskearter fra Østersøområdet med henblik på at undgå eventuelle sundhedsrisici.

Finland og Sverige underretter hvert år senest den 31. marts Kommissionen om resultaterne af deres overvågning af indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fisk fra Østersøområdet og meddeler, hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på at reducere menneskers eksponering for dioxiner og dioxinlignende PCB'er hidrørende fra fisk fra Østersøområdet. Finland og Sverige træffer fortsat de fornødne foranstaltninger for at sikre, at fisk og fiskevarer, der ikke er i overensstemmelse med sektion 5, punkt 5.2, i bilag I ikke bringes i omsætning i andre medlemsstater.«

b)	Stk. 2, affattes således: »2. De grænseværdier, der er fastsat i bilag I, gælder for den spiselige del af det pågældende levnedsmiddel, medmindre andet er fastsat i nævnte bilag.«

Artikel 4a affattes således:

»Artikel 4a

For så vidt angår dioxiner og summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i produkter, jf. sektion 5 i bilag I, er det forbudt

a)	at blande produkter, der overholder grænseværdierne, med produkter, der overskrider grænseværdierne

b)	at anvende produkter, der ikke overholder grænseværdierne, som ingredienser ved fremstilling af andre levnedsmidler.«

3)	Artikel 5, stk. 3, udgår.

4)	Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 4. november 2006.

For så vidt angår grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er finder denne forordning ikke anvendelse på produkter, der inden den 4. november 2006 er blevet markedsført i overensstemmelse med de gældende regler. Fødevarevirksomhedslederen skal kunne dokumentere, hvornår produkterne blev markedsført.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1822/2005 (EUT L 293 af 9.11.2005, s. 11).

(3) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler af 30. maj 2001 om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer baseret på nye videnskabelige oplysninger fremkommet siden vedtagelsen af komitéens udtalelse om emnet den 22. november 2000 (http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/out90_en.pdf).

(4) EFT L 209 af 6.8.2002, s. 5. Ændret ved direktiv 2004/44/EF (EUT L 113 af 20.4.2004, s. 17).

(5) Information om de forskellige metoder til vurdering af den ekspanderede usikkerhed og måleusikkerhedsværdien findes i rapporten »Report on the relationship between analytical results, measurement uncertainty, recovery factors and the provisions of EU food and feed legislation« — http://europa.eu.int/comm/food/food/chemicalsafety/contaminants/report-sampling_analysis_2004_en.pdf

(6) EFT L 67 af 9.3.2002, s. 69.

BILAG

Sektion 5 i bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001 affattes således:

»Sektion 5. Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997) og summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD), polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) og polychlorerede biphenyler (PCB), udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997) (1))

Produkt

Grænseværdier

Summen af dioxiner og furaner (WHO-PCDD/F-TEQ) (*1)

Grænseværdier

Summen af dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er (WHO-PCDD/F-PCB-TEQ) (*1)

Krav til prøveudtagnings- og analysemetoder

5.1.1.

Kød og kødprodukter (*2)

Direktiv 2002/69/EF (*4)

–	drøvtyggere (kvæg, får)

3,0 pg/g fedt (*3)

4,5 pg/g fedt (*3)

–	fjerkræ og opdrættet vildt

2,0 pg/g fedt (*3)

4,0 pg/g fedt (*3)

–

svin

1,0 pg/g fedt (*3)

1,5 pg/g fedt (*3)

5.1.2.

Lever og produkter heraf hidrørende fra landdyr

6,0 pg/g fedt (*3)

12,0 pg/g fedt (*3)

5.2.	Fiskekød og fiskevarer og produkter heraf, undtagen ål (5) (6)

4,0 pg/g vådvægt

8,0 pg/g vådvægt

Direktiv 2002/69/EF (*4)

–	Kød af ål (Anguilla anguilla) og produkter heraf

4,0 pg/g vådvægt

12,0 pg/g vådvægt

5.3.	Mælk (*7) og mejeriprodukter, herunder smørfedt

3,0 pg/g fedt (*3)

6,0 pg/g fedt (*3)

Direktiv 2002/69/EF (*4)

5.4.	Hønseæg og ægprodukter (*8)

3,0 pg/g fedt (*3)

6,0 pg/g fedt (*3)

Direktiv 2002/69/EC (*4)

5.5.	Olier og fedtstoffer

Direktiv 2002/69/EC (*4)

–	Animalsk fedt

– –	af drøvtyggere

3,0 pg/g fedt

4,5 pg/g fedt

– –	af fjerkræ og opdrættet vildt

2,0 pg/g fedt

4,0 pg/g fedt

– –

af svin

1,0 pg/g fedt

1,5 pg/g fedt

– –	blandet animalsk fedt

2,0 pg/g fedt

3,0 pg/g fedt

–	Vegetabilske olier og fedtstoffer

0,75 pg/g fedt

1,5 pg/g fedt

–	Marinolie (olie af hele fisk, fiskelevertran og olier af andre havorganismer bestemt til konsum)

2,0 pg/g fedt

10,0 pg/g fedt

(1) WHO-TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra Verdenssundhedsorganisationens møde i Stockholm, Sverige, den 15.-18. juni 1997 (Van den Berg et al., (1998) Toxic Equivalency Factors (TEFs) for PCBs, PCDDs, PCDFs for Humans and for Wildlife. Environmental Health Perspectives, 106(12), 775).

Tekst af billedet

Kongener	TEF-værdi
Dibenzo-p-dioxiner (»PCDD«)
2,3,7,8-TCDD	1
1,2,3,7,8-PeCDD	1
1,2,3,4,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDD	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDD	0,01
OCDD	0,0001
Dibenzofuraner (»PCDF«)
2,3,7,8-TCDF	0,1
1,2,3,7,8-PeCDF	0,05
2,3,4,7,8-PeCDF	0,5
1,2,3,4,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDF	0,1
2,3,4,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDF	0,01
1,2,3,4,7,8,9-HpCDF	0,01
OCDF	0,0001
»Dioxinlignende« PCB'er:
non-ortho-PCB'er + mono-ortho-PCB'er
Non-ortho-PCB'er
PCB 77	0,0001
PCB 81	0,0001
PCB 126	0,1
PCB 169	0,01
Mono-ortho-PCB'er
PCB 105	0,0001
PCB 114	0,0005
PCB 118	0,0001
PCB 123	0,0001
PCB 156	0,0005
PCB 157	0,0005
PCB 167	0,00001
PCB 189	0,0001

Anvendte forkortelser: »T« = tetra; »Pe« = penta; »Hx« = hexa; »Hp« = hepta; »O« = octa; »CDD« = chlordibenzodioxin; »CDF« = chlordibenzofuran; »CB« = chlorbiphenyl.

(*1) Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

(*2) Kød af kvæg, får, svin, fjerkræ og opdrættet vildt som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (EUT L 139 af 30.4.2004. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22), undtagen spiselige slagtebiprodukter som defineret i nævnte bilag.

(*3) Grænseværdierne gælder ikke for levnedsmidler, der indeholder < 1 % fedtstof.

(*4) EFT L 209 af 6.8.2002, s. 5. Senest ændret ved direktiv 2004/44/EF (EUT L 113 af 20.4.2004, s. 17).

(*5) Fiskekød og fiskevarer som defineret i kategori a), b), c), e) og f) i tabellen i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22). Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003. Grænseværdien gælder for krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae), og for blæksprutter uden indvolde.

(*6) Hvis fisken er bestemt til at blive spist hel, gælder grænseværdien for hele fisken.

(*7) Mælk (rå mælk, mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter og varmebehandlet mælk som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004).

(*8) Hønseæg og ægprodukter som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004.«

4.2.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/44

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2006/13/EF

af 3. februar 2006

om ændring af bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer for så vidt angår dioxiner og dioxinlignende PCB'er

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (1), særlig artikel 8, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til direktiv 2002/32/EF må produkter bestemt til foder med et indhold af uønskede stoffer, der overstiger de maksimumsindhold, der er fastsat i nævnte direktivs bilag I, ikke bringes i omsætning eller anvendes.

(2)

»Dioxiner« omfatter efter betydningen i dette direktiv en gruppe bestående af 75 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) (kongenere) og 135 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) (kongenere), heraf er de 17 toksiske. Polychlorerede biphenyler (PCB'er) er en gruppe af 209 forskellige kongenere, der kan inddeles i to grupper ud fra deres toksikologiske egenskaber: 12 kongenere har toksikologiske egenskaber, der svarer til dioxiner, og de kaldes derfor ofte »dioxinlignende PCB'er«. De øvrige PCB'er har ikke dioxinlignende toksicitet, men har en anden toksikologisk profil.

(3)

Kongenere af dioxiner eller dioxinlignende PCB'er har hver deres toksicitetsniveau. For at kunne opsummere disse forskellige kongeneres toksicitet er begrebet toksicitetsækvivalensfaktor (TEF) blevet indført for at lette risikovurderingen og den forskriftsmæssige kontrol. Det betyder, at analyseresultaterne for hver enkelt af de 17 dioxin-kongenere og af de 12 dioxinlignende PCB-kongenere udtrykkes ved én mængdeenhed, nemlig »TCDD toksicitetsækvivalent« (TEQ).

(4)

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler vedtog den 30. maj 2001 en udtalelse om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer, som var en opdateret udtalelse baseret på nye videnskabelige oplysninger, der var fremkommet siden vedtagelsen af komitéens udtalelse om emnet den 22. november 2000 (2). Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fastsatte en tolerabel ugentlig indtagelse (TWI) for dioxiner og dioxinlignende PCB'er på 14 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt. Skøn over eksponeringen tyder på, at en betragtelig del af Fællesskabets befolkning har en indtagelse via kosten, der overstiger TWI. Visse befolkningsgrupper i visse lande kan være udsat for større risici som følge af særlige kostvaner.

(5)

Over 90 % af menneskers eksponering for dioxin og dioxinlignende PCB'er hidrører fra fødevarer. Animalske fødevarer bidrager normalt med ca. 80 % til den samlede eksponering. Belastningen i dyr fra dioxiner og dioxinlignende PCB'er hidrører især fra foderstoffer. Derfor giver foderstoffer, og i visse tilfælde jord, anledning til bekymring som kilder til dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

(6)

Den Videnskabelige Komité for Foder (SCAN) er blevet anmodet om at rådgive om kilderne til forurening af foderstoffer med dioxiner og PCB'er, herunder dioxinlignende PCB'er, om eksponeringen for dioxiner og PCB'er af dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, om overførsel af disse forbindelser til animalske fødevarer og om eventuelle dyresundhedsmæssige virkninger af dioxiners og PCB'ers forekomst i foderstoffer. SCAN vedtog en udtalelse den 6. november 2000. Heri blev der peget på fiskemel og fiskeolie som de mest forurenede fodermidler. Animalsk fedt var det næstmest forurenede materiale. Alle øvrige animalske og vegetabilske fodermidler havde relativt lave dioxinforureningsværdier. Dioxinforureningen af grovfoder var meget forskelligartet afhængigt af sted, omfang af forurening med jord og eksponering for kilder til luftforurening. SCAN anbefalede bl.a., at der skulle lægges vægt på at nedbringe de mest forurenede fodermidlers virkninger for den samlede forurening via kosten.

(7)

Fra et toksikologisk synspunkt burde grænseværdien ganske vist gælde for dioxiner og dioxinlignende PCB'er, men der er kun fastsat grænseværdier for dioxiner og ikke for dioxinlignende PCB'er som følge af de meget begrænsede data, der på det tidspunkt forelå om dioxinlignende PCB'ers prævalens. Der er imidlertid siden da fremkommet flere data om forekomsten af dioxinlignende PCB'er.

(8)

I henhold til direktiv 2002/32/EF skulle Kommissionen tage bestemmelserne om dioxiner op til revision første gang inden udgangen af 2004 på grundlag af nye oplysninger om forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, navnlig med henblik på at også dioxinlignende PCB'er skulle være omfattet af de værdier, der fastsættes.

(9)

Alle virksomhedsledere i fødevare- og foderkæden skal fortsat gøre deres yderste for at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at begrænse forekomsten af dioxiner og PCB'er i foder og fødevarer. Det fremgår ydermere af direktiv 2002/32/EF, at grænseværdierne senest den 31. december 2006 atter skal tages op til revision med henblik på en markant nedsættelse af grænseværdierne. Da der er behov for tid til at indhente tilstrækkelige overvågningsdata til at træffe beslutning om sådanne markant lavere grænseværdier, bør fristen forlænges.

(10)

Det foreslås, at grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter fastsættes ved anvendelse af WHO-TEF, da dette er mest hensigtsmæssigt set fra et toksikologisk synspunkt. For at sikre en overgang uden gnidninger bør de eksisterende værdier for dioxiner fortsat gælde i en overgangsperiode samtidig med de nyfastsatte værdier for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Den grænseværdi, der gælder specifikt for dioxiner (PCDD/F), forbliver gældende midlertidigt. De produkter bestemt til foder, der er omhandlet i punkt 27a, skal i overgangsperioden overholde såvel grænseværdierne for dioxiner som grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Senest den 31. december 2008 tages der stilling til, om der skal dispenseres med hensyn til den grænseværdi, der gælder specifikt for dioxiner.

(11)

Det er af stor betydning, at analyseresultater indberettes og fortolkes på en ensartet måde for at sikre ensartet håndhævelse i hele Fællesskabet. I henhold til Kommissionens direktiv 2002/70/EF af 26. juli 2002 om krav til bestemmelse af indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i foderstoffer (3) anses et produkt til foderbrug for ikke at overholde den fastsatte grænseværdi, hvis analyseresultatet bekræftet ved endnu en analyse og beregnet som middelværdien af mindst to separate bestemmelser uden rimelig tvivl overstiger grænseværdien, idet der tages hensyn til måleusikkerheden. Der er forskellige muligheder for at vurdere den ekspanderede usikkerhed (4).

(12)

Anvendelsesområdet for direktiv 2002/32/EF åbner mulighed for at fastsætte grænseværdier for uønskede stoffer i fodertilsætningsstoffer. Da der er fundet høje dioxinværdier i sporstoffer, bør der fastsættes en grænseværdi for dioxiner og summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er for alle tilsætningsstoffer, der tilhører den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer, og grænseværdierne bør udvides til at omfatte alle tilsætningsstoffer, der tilhører de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler, og forblandinger.

(13)

For at fremme en proaktiv indsats for at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer blev der fastsat indgrebsværdier ved Kommissionens henstilling 2002/201/EF af 4. marts 2002 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB i foderstoffer og fødevarer (5). Sådanne indgrebsværdier er et redskab, som de kompetente myndigheder og virksomhedslederne kan anvende til at fremhæve de tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde, og til at træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den. Da dioxiner og dioxinlignende PCB'er har forskellige kilder, bør der fastsættes separate indgrebsværdier for dioxiner på den ene side og for dioxinlignende PCB'er på den anden side.

(14)	Direktiv 2002/32/EF giver mulighed for at fastsætte indgrebsværdier. Indgrebsværdierne bør derfor flyttes fra henstilling 2002/201/EF til bilag II til direktiv 2002/32/EF.

(15)

For at sikre forbrugernes beskyttelse er det vigtigt og nødvendigt at nedbringe menneskers eksponering for dioxiner og dioxinlignende PCB'er via kosten. Da fødevareforurening hænger direkte sammen med foderforurening, skal der indføres en integreret fremgangsmåde for at nedbringe forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i hele fødevarekæden, dvs. fra produkter bestemt til foder via dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, til mennesker. Indsatsen er proaktiv med henblik på at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer, og de gældende grænseværdier bør derfor tages op til revision inden for et nærmere fastsat tidsrum med det formål at fastsætte lavere værdier. Grænseværdierne for dioxiner og dioxinlignende PCB'er tages op til revision senest den 31. december 2008 med henblik på en markant nedsættelse af dem.

(16)

Det er nødvendigt, at virksomhedslederne udbygger deres rensningskapacitet med henblik på effektivt at fjerne dioxiner og dioxinlignende PCB'er fra fiskeolie. Virksomhedslederne skal yde en ekstra indsats for at undersøge de forskellige muligheder for at fjerne dioxiner og dioxinlignende PCB'er fra fiskemel og fiskeproteinhydrolysater. Så snart der også findes en rensningsteknik for fiskemel og fiskeproteinhydrolysater, skal virksomhedslederne bestræbe sig på at tilvejebringe tilstrækkelig rensningskapacitet. Den markant lavere grænseværdi for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, som tages op til overvejelse senest den 31. december 2008, skal gælde for fiskeolie, fiskemel og fiskeproteinhydrolysater og baseres på de tekniske muligheder i forbindelse med den mest effektive og økonomisk bæredygtige rensningsmetode. Hvad angår fiskefoder bestemmes denne markant lavere værdi på grundlag af de tekniske muligheder i forbindelse med den mest effektive og økonomisk bæredygtige rensningsmetode for fiskeolie og fiskemel.

(17)

Den ekstraktionsmetode, der anvendes til analyse af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, har stor indflydelse på analyseresultatet, især for mineralske produkter bestemt til foder, og det bør derfor forud for anvendelsesdatoen bestemmes, hvilken ekstraktionsmetode der skal anvendes ved analyse af dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

(18)	Direktiv 2002/32/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(19)	Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I og II til direktiv 2002/32/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 4. november 2006. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10. Senest ændret ved direktiv 2005/87/EF (EUT L 318 af 6.12.2005, s. 19).

(2) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler af 30. maj 2001 om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer baseret på nye videnskabelige oplysninger fremkommet siden vedtagelsen af komitéens udtalelse om emnet den 22. november 2000 (http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/out90_en.pdf).

(3) EFT L 209 af 6.8.2002, s. 15. Ændret ved direktiv 2005/7/EF (EUT L 27 af 29.1.2005, s. 41).

(4) Information om forskellige metoder til vurdering af den ekspanderede usikkerhed og måleusikkerhedsværdien findes i rapporten »Report on the relationship between analytical results, measurement uncertainty, recovery factors and the provisions of EU food and feed legislation« — http://europa.eu.int/comm/food/food/chemicalsafety/contaminants/report-sampling_analysis_2004_en.pdf

(5) EFT L 67 af 9.3.2002, s. 69.

BILAG

Punkt 27 i bilag I til direktiv 2002/32/EF affattes således:

Uønskede stoffer

Produkter til foderbrug

Maksimumsindhold i foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

(1)

(2)

(3)

»27a.

Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF), udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997) (*1)

a)	Vegetabilske fodermidler, undtagen vegetabilske olier og biprodukter heraf

0,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

b)	Vegetabilske olier og biprodukter heraf

0,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

c)	Mineralske fodermidler

1,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

d)	Animalsk fedt, herunder mælkefedt og ægfedt

2,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

e)	Andre produkter fra landdyr, herunder mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter

0,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

Fiskeolie

6,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

g)	Fisk, andre vanddyr samt produkter og biprodukter heraf, undtagen fiskeolie og fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt (*4)

1,25 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

h)	Fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

2,25 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

i)	Tilsætningsstofferne kaolinler, calciumsulfatdihydrat, vermiculit, natrolitphonolit, syntetisk calciumaluminat og clinoptilolit af sedimentær oprindelse, der tilhører de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

0,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

j)	Tilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer

1,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

k)	Forblandinger

1,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

l)	Foderblandinger, undtagen foder til pelsdyr, selskabsdyr og fisk

0,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

m)	Fiskefoder Foder til selskabsdyr

2,25 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*2) (*3)

27b.	Summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD), polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) og polychlorerede biphenyler (PCB), udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997) (*1)

a)	Vegetabilske fodermidler, undtagen vegetabilske olier og biprodukter heraf

1,25 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

b)	Vegetabilske olier og biprodukter heraf

1,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

c)	Mineralske fodermidler

1,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

d)	Animalsk fedt, herunder mælkefedt og ægfedt

3,0 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

e)	Andre produkter fra landdyr, herunder mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter

1,25 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

Fiskeolie

24,0 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

g)	Fisk, andre vanddyr samt produkter og biprodukter heraf, undtagen fiskeolie og fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt (*4)

4,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

h)	Fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

11,0 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

i)	Tilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

1,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

j)	Tilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer

1,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

k)	Forblandinger

1,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

l)	Foderblandinger, undtagen foder til pelsdyr, selskabsdyr og fisk

1,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

m)	Fiskefoder Foder til selskabsdyr

7,0 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (*2)

Bilag II til direktiv 2002/32/EØF affattes således:

»Uønskede stoffer

Produkter til foderbrug

Indgrebstærskel for et foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

Bemærkninger og yderligere oplysninger (f.eks. arten af de undersøgelser, der skal gennemføres)

(1)

(2)

(3)

(4)

1.	Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997) (*5)

a)	Vegetabilske fodermidler, undtagen vegetabilske olier og biprodukter heraf

0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

b)	Vegetabilske olier og biprodukter heraf

0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

c)	Mineralske fodermidler

0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

d)	Animalsk fedt, herunder mælkefedt og ægfedt

1,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

e)	Andre produkter fra landdyr, herunder mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter

0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

Fiskeolie

5,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, bør alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

g)	Fisk, andre vanddyr samt produkter og biprodukter heraf, undtagen fiskeolie og fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

1,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

h)	Fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

1,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

i)	Tilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

j)	Tilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer

0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

k)	Forblandinger

0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

l)	Foderblandinger, undtagen foderstoffer til pelsdyr, selskabsdyr og fisk

0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

m)	Fiskefoder Foder til selskabsdyr

1,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (*6) (*7)

I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

2.	Dioxinlignende PCB'er (summen af polychlorerede biphenyler (PCB) udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997) (*5)

a)	Vegetabilske fodermidler, undtagen vegetabilske olier og biprodukter heraf

0,35 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

b)	Vegetabilske olier og biprodukter heraf

0,5 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

c)	Mineralske fodermidler

0,35 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

d)	Animalsk fedt, herunder mælkefedt og ægfedt

0,75 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

e)	Andre produkter fra landdyr, herunder mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter

0,35 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

Fiskeolie

14,0 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

g)	Fisk, andre vanddyr samt produkter og biprodukter heraf, undtagen fiskeolie og fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

2,5 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

h)	Fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

7,0 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

i)	Tilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

0,5 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

j)	Tilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer

0,35 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

k)	Forblandinger

0,35 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

l)	Foderblandinger, undtagen foderstoffer til pelsdyr, selskabsdyr og fisk

0,5 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

m)	Fiskefoder Foder til selskabsdyr

3,5 ng WHO-PCB-TEQ/kg (*6) (*7)

I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

(*1) WHO-TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra Verdenssundhedsorganisationens møde i Stockholm, Sverige, den 15.-18. juni 1997 (Van den Berg et al., (1998) Toxic Equivalency Factors (TEFs) for PCBs, PCDDs, PCDFs for Humans and for Wildlife. Environmental Health Perspectives, 106(12), 775).

Tekst af billedet

Kongener	TEF-værdi
Dibenzo-p-dioxiner (»PCDD«)
2,3,7,8-TCDD	1
1,2,3,7,8-PeCDD	1
1,2,3,4,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDD	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDD	0,01
OCDD	0,0001
Dibenzofuraner (»PCDF«)
2,3,7,8-TCDF	0,1
1,2,3,7,8-PeCDF	0,05
2,3,4,7,8-PeCDF	0,5
1,2,3,4,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDF	0,1
2,3,4,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDF	0,01
1,2,3,4,7,8,9-HpCDF	0,01
OCDF	0,0001
»Dioxinlignende« PCB'er:
non-ortho-PCB'er + mono-ortho-PCB'er
Non-ortho PCB'er
PCB 77	0,0001
PCB 81	0,0001
PCB 126	0,1
PCB 169	0,01
Mono-ortho PCB'er
PCB 105	0,0001
PCB 114	0,0005
PCB 118	0,0001
PCB 123	0,0001
PCB 156	0,0005
PCB 157	0,0005
PCB 167	0,00001
PCB 189	0,0001

Anvendte forkortelser: »T« = tetra; »Pe« = penta; »Hx« = hexa; »Hp« = hepta; »O« = octa; »CDD« = chlordibenzodioxin; »CDF« = chlordibenzofuran; »CB« = chlorbiphenyl.

(*2) Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

(*3) Den grænseværdi, der gælder specifikt for dioxiner (PCDD/F), gælder fortsat i en tidsbegrænset periode. De produkter bestemt til foder, der er omhandlet i punkt 27a, skal i denne tidsbegrænsede periode overholde såvel grænseværdierne for dioxiner som grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

(*4) Fersk fisk, der leveres direkte og anvendes uden mellemliggende forarbejdning til fremstilling af foder til pelsdyr, er ikke omfattet af grænseværdierne, mens der gælder grænseværdier på 4,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg produkt og 8,0 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg produkt for fersk fisk, der anvendes til direkte fodring af selskabsdyr, dyr fra zoologiske haver og cirkusdyr. Produkterne, forarbejdede animalske proteiner fremstillet af disse dyr (pelsdyr, selskabsdyr, dyr fra zoologiske haver og cirkusdyr) må ikke komme ind i fødevarekæden, og de må ikke anvendes som foder til husdyr, der holdes, opfedes eller opdrættes med henblik på produktion af fødevarer.«

(*5) WHO-TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra Verdenssundhedsorganisationens møde i Stockholm, Sverige, den 15.-18. juni 1997 (Van den Berg et al., (1998) Toxic Equivalency Factors (TEFs) for PCBs, PCDDs, PCDFs for Humans and for Wildlife. Environmental Health Perspectives, 106(12), 775).

Tekst af billedet

Kongener	TEF-værdi
Dibenzo-p-dioxiner (»PCDD«)
2,3,7,8-TCDD	1
1,2,3,7,8-PeCDD	1
1,2,3,4,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDD	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDD	0,01
OCDD	0,0001
Dibenzofuraner (»PCDF«)
2,3,7,8-TCDF	0,1
1,2,3,7,8-PeCDF	0,05
2,3,4,7,8-PeCDF	0,5
1,2,3,4,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDF	0,1
2,3,4,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDF	0,01
1,2,3,4,7,8,9-HpCDF	0,01
OCDF	0,0001
»Dioxinlignende« PCB'er:
non-ortho-PCB'er + mono-ortho-PCB'er
Non-ortho PCB'er
PCB 77	0,0001
PCB 81	0,0001
PCB 126	0,1
PCB 169	0,01
Mono-ortho PCB'er
PCB 105	0,0001
PCB 114	0,0005
PCB 118	0,0001
PCB 123	0,0001
PCB 156	0,0005
PCB 157	0,0005
PCB 167	0,00001
PCB 189	0,0001

Anvendte forkortelser: »T« = tetra; »Pe« = penta; »Hx« = hexa; »Hp« = hepta; »O« = octa; »CDD« = chlordibenzodioxin; »CDF« = chlordibenzofuran; »CB« = chlorbiphenyl.

(*6) Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

(*7) Kommissionen tager disse indgrebsværdier op til revision senest den 31. december 2008, samtidig med at den gør det samme med grænseværdierne for dioxiner og dioxinlignende PCB'er.«

4.2.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/54

RÅDETS AFGØRELSE

af 2. december 2005

om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer

(2006/61/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit, samt artikel 300, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer, i det følgende benævnt »protokollen«, tilsigter at øge offentlighedens adgang til oplysninger i overensstemmelse med UNECE's konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, i det følgende benævnt »Århus-konventionen«.

(2)	Fællesskabet undertegnede Århus-konventionen den 25. juni 1998 og godkendte den ved Rådets afgørelse 2005/370/EF (2).

(3)	Fællesskabet undertegnede protokollen den 21. maj 2003.

(4)	Protokollen er åben for ratifikation, accept eller godkendelse af de stater og regionale organisationer for økonomisk integration, der har undertegnet den.

(5)	Ifølge protokollen skal regionale organisationer for økonomisk integration i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive omfanget af deres kompetence på de områder, der omfattes af protokollen.

(6)	Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forureningsstoffer (3) er protokollens bestemmelser indarbejdet i fællesskabslovgivningen.

(7)	Protokollens artikel 20 indeholder en forenklet og fremskyndet procedure for ændring af bilagene til protokollen.

(8)	Protokollen bør derfor godkendes på Fællesskabets vegne —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer godkendes hermed på Fællesskabets vegne.

Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse som bilag A.

Artikel 2

Rådets formand bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der har fuldmagt til at deponere godkendelsesinstrumentet hos generalsekretæren for De Forenede Nationer i overensstemmelse med protokollens artikel 25.

Artikel 3

Rådets formand bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der har fuldmagt til på Fællesskabets vegne at deponere kompetenceerklæringen i bilag B til denne afgørelse i overensstemmelse med protokollens artikel 26, stk. 4.

Artikel 4

1. For så vidt angår forhold, der henhører under Fællesskabets kompetence, bemyndiges Kommissionen til på Fællesskabets vegne at godkende ændringer af bilagene til protokollen i henhold til protokollens artikel 20.

2. Kommissionen bistås ved udførelsen af denne opgave af et særligt udvalg, som udpeges af Rådet.

3. Den i stykke 1 nævnte bemyndigelse begrænses til ændringer, der er i overensstemmelse med og ikke indebærer nogen ændringer af relevant fællesskabslovgivning om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forureningsstoffer.

4. Gennemføres en ændring til bilagene til protokollen ikke i den relevante fællesskabslovgivning senest tolv måneder efter, at depositaren har videresendt den, giver Kommissionen skriftligt depositaren meddelelse om ikke-accept af ændringen i overensstemmelse med protokollens artikel 20, stk. 8, inden udløbet af fristen på tolv måneder. Hvis ændringen efterfølgende gennemføres, trækker Kommissionen straks meddelelsen tilbage.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 2005.

På Rådets vegne

M. BECKETT

Formand

(1) Udtalelse af 30. maj 2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) EUT L 124 af 17.5.2005, s. 1.

(3) EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1.

BILAG A

OVERSÆTTELSE

PROTOKOL OM REGISTRE OVER UDLEDNINGER OG OVERFØRSEL AF FORURENENDE STOFFER

Parterne i denne protokol,

som minder om artikel 5, stk. 9, og artikel 10, stk. 2, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen),

som erkender, at registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer er et vigtigt middel til at øge erhvervslivets ansvarlighed, mindske forureningen og fremme bæredygtig udvikling, jf. Lucca-erklæringen, der blev vedtaget på det første partsmøde under Århus-konventionen,

som henviser til det tiende princip i Rio-erklæringen om miljø og udvikling fra 1992,

som også henviser til de principper og forpligtelser, som der blev opnået enighed om på De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling i 1992, særlig bestemmelserne i kapitel 19 i Agenda 21,

som noterer sig det program for fortsat Agenda 21-indsats, som De Forenede Nationers generalforsamling vedtog på sin nittende ekstraordinære samling i 1997, hvori den bl.a. krævede, at landene øgede deres kapacitet og evne til at indsamle, bearbejde og formidle oplysninger og lettede offentlighedens adgang til oplysninger om globale miljøspørgsmål,

som henviser til implementeringsplanen fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002, hvori der opfordres til sammenhængende og integreret information om kemikalier, f.eks. ved hjælp af nationale registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer,

som tager hensyn til arbejdsresultaterne fra Det Internationale Forum for Kemisk Sikkerhed, særlig Bahia Declaration on Chemical Safety fra år 2000, Priorities for Action Beyond 2000 og Pollutant Release and Transfer Register/Emission Inventory Action Plan,

som også tager hensyn til aktiviteterne inden for rammerne af Inter-Organisation Programme for the Sound Management of Chemicals,

som ydermere tager hensyn til arbejdet i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, særlig OECD-Rådets rekommandation om indførelse af registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer (Council Recommendation on Implementing Pollutant Release and Transfer Registers), hvor OECD-Rådet opfordrer medlemsstaterne til at oprette nationale registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer og gøre dem offentligt tilgængelige,

som ønsker at tilvejebringe en mekanisme, der kan bidrage til at gøre det muligt for alle mennesker i nuværende og fremtidige generationer at leve i et miljø, der fremmer deres sundhed og velfærd, ved at sikre, at der oprettes offentligt tilgængelige miljøinformationssystemer,

som desuden ønsker at sikre, at udviklingen af sådanne systemer tager hensyn til principper, der bidrager til bæredygtig udvikling, som f.eks. forsigtighedsprincippet, jf. det femtende princip i Rio-erklæringen om miljø og udvikling fra 1992,

som erkender sammenhængen mellem fyldestgørende miljøinformationssystemer og udnyttelse af Århus-konventionens rettigheder,

som noterer sig behovet for samarbejde med andre internationale initiativer vedrørende forurenende stoffer og affald, herunder Stockholm-konventionen fra 2001 om persistente organiske miljøgifte og Basel-konventionen fra 1989 om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf,

som erkender, at målene for en integreret fremgangsmåde for at minimere forureningen og affaldsmængden fra drift af industrivirksomhed og andre kilder er at opnå et højt niveau for beskyttelse af miljøet som helhed, at føre udviklingen i retning af bæredygtighed og miljørigtighed og at beskytte nuværende og fremtidige generationers sundhed,

som er overbevist om værdien af registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer som et omkostningseffektivt middel til at tilskynde til bedre miljøpræstationer, til at give offentligheden adgang til oplysninger om forurenende stoffer, der udledes i og overføres til og gennem samfundene, og som middel for regeringerne til at følge udviklingen, påvise fremskridt i nedbringelsen af forureningen, overvåge, om visse internationale aftaler overholdes, prioritere indsatsen og vurdere, hvilke fremskridt miljøpolitikker og -programmer resulterer i,

som tror, at registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer kan give substantielt udbytte for erhvervslivet i kraft af bedre håndtering af forurenende stoffer,

som noterer sig mulighederne for at udnytte data fra registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer koblet med sundheds-, miljø- og befolkningsinformationer samt økonomiske og andre relevante typer af informationer til at opnå bedre forståelse af potentielle problemer, identificere hårdt belastede steder, træffe forebyggende og afbødende foranstaltninger og prioritere miljøforvaltningsindsatsen,

som erkender betydningen af at beskytte privatlivets fred for identificerede eller identificerbare fysiske personer under behandlingen af informationer, der indføres i registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer, i overensstemmelse med gældende internationale normer for databeskyttelse,

som også erkender betydningen af at udvikle internationalt driftskompatible systemer for registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer for at gøre dataene mere sammenlignelige,

som noterer sig, at mange medlemsstater af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, Det Europæiske Fællesskab og parterne i den nordamerikanske frihandelsaftale indsamler data om udledning og overførsel af forurenende stoffer fra forskellige kilder og gør dem offentligt tilgængelige, og som særlig anerkender den lange og værdifulde erfaring, som visse lande har på dette område,

som tager hensyn til de forskellige fremgangsmåder, der benyttes i eksisterende udledningsregistre, og behovet for at undgå overlapning, og derfor erkender, at en vis grad af fleksibilitet er nødvendig,

som indtrængende opfordrer til gradvis udvikling af nationale registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer,

som videre indtrængende opfordrer til, at der skabes forbindelser mellem nationale registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer og informationssystemer vedrørende andre udledninger af offentlig interesse,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne protokol er at give offentligheden bedre adgang til oplysninger ved at oprette sammenhængende, integrerede, landsdækkende registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR-registre) i overensstemmelse med denne protokol; dette kan gøre det lettere for offentligheden af deltage i beslutningsprocesser på miljøområdet og bidrage til forebyggelse og mindskelse af miljøforurening.

Artikel 2

Definitioner

I denne protokol gælder følgende definitioner:

1)	»part«: en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, jf. artikel 24, som har indvilliget i at være bundet af denne protokol, og for hvem protokollen er i kraft, medmindre der i teksten er anført andet

2)	»konventionen«: Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, udfærdiget i Århus, Danmark, den 25. juni 1998

3)	»offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i henhold til national lovgivning eller praksis, foreninger, organisationer eller grupper af disse

4)	»virksomhed«: en eller flere installationer på samme lokalitet, eller på nabolokaliteter, som ejes eller drives af samme fysiske eller juridiske person

5)	»kompetent myndighed«: den eller de nationale myndigheder, eller andre kompetente organer, som en part har udpeget til at forvalte et nationalt registersystem for udledning og overførsel af forurenende stoffer

6)	»forurenende stof«: et stof eller en gruppe stoffer, hvis egenskaber og udledning til miljøet gør det potentielt skadeligt for miljøet eller for menneskers sundhed

»udledning«: tilførsel af forurenende stoffer til miljøet som følge af menneskelige aktiviteter, hvad enten det sker tilsigtet eller utilsigtet, rutinemæssigt eller ekstraordinært, herunder udslip, emission, udtømning, indsprøjtning, deponering og dumpning samt tilførsel gennem kloaksystemer uden afsluttende spildevandsbehandling

8)	»overførsel væk fra virksomhedens område«: fjernelse fra virksomhedens område af enten forurenende stoffer eller affald med henblik på bortskaffelse eller nyttiggørelse, og af forurenende stoffer i spildevand med henblik på spildevandsbehandling

9)	»diffuse kilder«: de mange mindre eller spredte kilder til forurenende stoffer, der udledes til jord, luft eller vand, og som i kombination kan belaste disse elementer i betydelig grad, hvor der i praksis ikke kan indsamles rapporter fra hver enkelt kilde

10)	I forbindelse med forpligtelser i henhold til protokollen, der gælder for parter, som er regionale organisationer for økonomisk integration, henvises der med termerne »national« og »landsdækkende« til hele den pågældende region, medmindre andet er anført.

11)

»affald«: stoffer eller genstande, som

a)	bortskaffes eller nyttiggøres

b)	agtes bortskaffet eller nyttiggjort eller

c)	efter national lovgivning skal bortskaffes eller nyttiggøres

12)	»farligt affald«: affald, der er defineret som farligt i national lovgivning

13)	»andet affald«: affald, der ikke er farligt affald

14)	»spildevand«: brugt vand, der indeholder stoffer eller genstande, som er reguleret efter national lovgivning.

Artikel 3

Almindelige bestemmelser

1. Hver part træffer de nødvendige retlige, administrative og andre foranstaltninger, herunder passende håndhævelsesforanstaltninger for at gennemføre bestemmelserne i denne protokol.

2. Bestemmelserne i denne protokol berører ikke parternes ret til at opretholde eller indføre et mere omfattende og mere offentligt tilgængeligt register over udledning og overførsel af forurenende stoffer end krævet efter denne protokol.

3. Hver part træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre, at virksomheden, der anmeldes for at have overtrådt national lovgivning til gennemførelse af denne protokol, eller myndigheder straffer, forfølger eller chikanerer ansatte på virksomheden eller medlemmer af offentligheden for at have anmeldt overtrædelsen.

4. Ved gennemførelsen af denne protokol følger hver part forsigtighedsprincippet, jf. det femtende princip i Rio-erklæringen om miljø og udvikling fra 1992.

5. For at mindske antallet af overlappende anmeldelser kan registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer i praktisk muligt omfang integreres med andre eksisterende informationskilder, som f.eks. anmeldelsesmekanismer vedrørende licenser eller driftstilladelser.

6. Parterne tilstræber konvergens mellem nationale registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer.

Artikel 4

Centrale elementer i et registersystem for udledning og overførsel af forurenende stoffer

I overensstemmelse med denne protokol opretter og vedligeholder hver part et offentligt tilgængeligt landsdækkende register over udledning og overførsel af forurenende stoffer med følgende egenskaber:

a)	Rapporteringen om punktkilder skal være virksomhedsspecifik.

b)	Registret skal være egnet til rapportering om diffuse kilder.

c)	Rapporteringen skal være specifik vedrørende henholdsvis forurenende stoffer og affald.

d)	Registre skal omfatte alle tre miljøelementer og skelne mellem udledninger til luft, jord og vand.

e)	Det skal indeholde oplysninger om overførsler.

f)	Det skal bygge på pligt til periodisk rapportering.

g)	Det skal indeholde standardiserede og aktuelle data, et begrænset antal standardiserede rapporteringstærskler samt begrænsede eller ingen fortrolighedsbestemmelser.

h)	Det skal være sammenhængende og udformet med tanke på brugervenlighed og offentlig tilgængelighed, herunder elektronisk adgang.

i)	Det skal give offentligheden mulighed for at medvirke ved systemudformningen og senere ændringer.

j)	Det skal udgøres af en struktureret database eller flere sammenkoblede databaser, som vedligeholdes af den kompetente myndighed.

Artikel 5

Udformning og struktur

1. Hver part sikrer, at data i det i artikel 4 omhandlede register præsenteres i både aggregeret og ikke-aggregeret form, således at udledninger og overførsler kan søges og identificeres efter:

a)	virksomhed og geografisk lokalitet

aktivitet

c)	ejer eller operatør samt i givet fald virksomhed

d)	forurenende stof henholdsvis affald

e)	hvert af de miljøelementer (jord, luft, vand), forurenende stoffer udledes til, og

f)	bestemmelsesstedet for overførslen og i givet fald bortskaffelses- eller nyttiggørelsesprocessen for affaldet, som anført i artikel 7, stk. 5.

2. Hver part sikrer desuden, at oplysningerne kan søges og identificeres med udgangspunkt i de diffuse kilder, der er medtaget i registret.

3. Hver part udformer sit register således, at det kan udvides i fremtiden, og så det sikres, at de indrapporterede oplysninger fra mindst de forudgående ti års rapportering er offentligt tilgængelige.

4. Registret udformes, så det bliver så let som muligt for offentligheden at få adgang til det via elektroniske medier som f.eks. internettet. Det udformes således, at oplysningerne i registret under normale driftsforhold altid er umiddelbart tilgængelige via elektroniske medier.

5. Hver part bør forsyne registret med links til partens andre relevante, offentligt tilgængelige databaser om emner, der har forbindelse til miljøbeskyttelse.

6. Hver part forsyner sit register med links til de andre kontraherende parters registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer og, hvor det er muligt, til tilsvarende registre i andre lande.

Artikel 6

Registrets omfang

1. Hver part sikrer, at partens register omfatter oplysninger om:

a)	udledninger af forurenende stoffer, som skal indrapporteres i henhold til artikel 7, stk. 2

b)	overførsler væk fra virksomhedens område, som skal indrapporteres i henhold til artikel 7, stk. 2, og

c)	udledninger af forurenende stoffer fra diffuse kilder, som skal indrapporteres i henhold til artikel 7, stk. 4.

2. Når der er indhøstet erfaringer med opbygningen af nationale registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer og med gennemførelsen af denne protokol, gennemgår parterne under hensyntagen til de relevante internationale processer på partsmødet protokollens rapporteringskrav og overvejer følgende emner med henblik på protokollens fremtidige udvikling:

a)	ændring af listen over aktiviteter i bilag I

b)	ændring af listen over forurenende stoffer i bilag II

c)	ændring af de tærskelværdier, der er anført i bilag I og II samt

d)	medtagelse af andre relevante forhold som f.eks. oplysninger om overførsel inden for en lokalitet, specificering af rapporteringskrav for diffuse kilder eller udarbejdelse af kriterier for medtagelse af forurenende stoffer i denne protokol.

Artikel 7

Rapporteringskrav

1. Hver part skal enten:

kræve, at den, der inden for partens kompetenceområde ejer eller driver et virksomhed, hvor der foregår en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag I, i et omfang, der overskrider tærskelkapaciteten i bilag I, kolonne 1, og:

i)	udleder et forurenende stof, der er anført i bilag II i mængder, der overskrider de tærskelværdier, der gælder i henhold til bilag II, kolonne 1

ii)

udfører overførsel væk fra virksomhedens område af et forurenende stof, der er anført i bilag II i mængder, der overskrider den tærskelværdi, der gælder i henhold til bilag II, kolonne 2, når parten har valgt forurenende stofspecifik rapportering af overførsler i overensstemmelse med stk. 5, litra d)

iii)	udfører overførsel væk fra virksomhedens område af farligt affald i større mængder end 2 tons om året eller andet affald i større mængder end 2 000 tons om året, når parten har valgt affaldsspecifik rapportering af overførsler i henhold til stk. 5, litra d), eller

iv)	udfører overførsel væk fra virksomhedens område af et forurenende stof, der er anført i bilag II, i spildevand, der er bestemt til spildevandsbehandling, i mængder, der overskrider de tærskelværdier, der gælder i henhold til bilag II, kolonne 1b,

opfylder de forpligtelser, der er pålagt den pågældende ejer eller operatør i medfør af stk. 2, eller

kræve, at den, der inden for partens kompetenceområde ejer eller driver en virksomhed, hvor der foregår en eller flere af de aktiviteter, der er anført i bilag I, med mindst det antal ansatte, der er anført i bilag I, kolonne 2, og fremstiller, behandler eller bruger noget forurenende stof, der er anført i bilag II i mængder, der overskrider den tærskelværdi, der gælder i henhold til bilag II, kolonne 3, opfylder de forpligtelser, der pålægges denne ejer eller operatør i medfør af stk. 2.

2. Hver part forpligter den, der ejer eller driver en virksomhed som omhandlet i stk. 1, til på den foreskrevne måde at forelægge de oplysninger, der er anført i stk. 5 og 6, om forurenende stoffer eller affald, som tærsklerne overskrides for.

3. Med det formål at opfylde denne protokols formål kan en part beslutte at anvende enten en udledningstærskel eller en fremstillings-, forarbejdnings- eller brugstærskel for et bestemt forurenende stof, forudsat at dette øger de relevante oplysninger om udledninger eller overførsler, der foreligger i partens register.

4. Hver part sørger for, at partens kompetente myndighed indsamler de oplysninger om udledninger af forurenende stoffer fra diffuse kilder, der er anført i stk. 7 og 8, med henblik på optagelse i registret, eller tildeler denne opgave til en eller flere offentlige myndigheder eller et eller flere kompetente organer.

5. Hver part forpligter den, der ejer eller driver en rapporteringspligtig virksomhed, jf. stk. 2, til at forelægge den kompetente myndighed følgende oplysninger for hvert virksomhed:

a)	Den rapporteringspligtige virksomheds navn, gadeadresse, geografiske beliggenhed og aktivitet eller aktiviteter samt ejerens eller operatørens og i givet fald virksomhedens navn.

b)	Navn og identifikationsnummer for hvert forurenende stof, som der skal rapporteres om i medfør af stk. 2.

c)	For hvert forurenende stof, som der i medfør af stk. 2 skal rapporteres om, oplyses den mængde, der er udledt fra virksomheden til miljøet i rapporteringsåret, både samlet og til henholdsvis luft, vand og jord, herunder ved indsprøjtning i undergrunden.

Af følgende oplyses enten:

for hvert forurenende stof, som der i medfør af stk. 2 skal rapporteres om, den mængde, der i rapporteringsåret er overført væk fra virksomhedens område, idet der skelnes mellem mængder til bortskaffelse og mængder til nyttiggørelse, samt navn og adresse på den virksomhed, der modtager overførslen, eller

ii)

for det affald, som der i medfør af stk. 2 skal rapporteres om, den mængde, der er overført væk fra virksomhedens område i rapporteringsåret, idet der skelnes mellem farligt affald og andet affald, og idet nyttiggørelsesprocesser markeres med R (for recovery) og bortskaffelsesprocesser med D (for disposal), når affaldet er bestemt for nyttiggørelse hhv. bortskaffelse i henhold til bilag III, samt, ved grænseoverskridende transport af farligt affald, navn og adresse på den, der skal bortskaffe eller nyttiggøre affaldet, og den fysiske lokalitet, der modtager affaldet for bortskaffelse eller nyttiggørelse.

e)	For hvert forurenende stof i vand, som der skal rapporteres om i medfør af stk. 2, oplyses den mængde, der er overført væk fra virksomhedens område i rapporteringsåret.

f)	Det oplyses, hvilken metode der er brugt til at finde frem til oplysningerne i litra c)-e), jf. artikel 9, stk. 2, med angivelse af, om oplysningerne bygger på måling, beregning eller skøn.

6. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, litra c)-e), skal indbefatte oplysning om udledninger og overførsler, der skyldes rutinemæssige aktiviteter og ekstraordinære begivenheder.

7. Hver part forelægger i sit register i fyldestgørende rumlig opløsning oplysninger om udledninger af forurenende stoffer fra diffuse kilder, om hvilke parten fastslår, at de relevante myndigheder indsamler data, som det er praktisk muligt at medtage. Når en part fastslår, at der ikke findes sådanne data, træffer parten foranstaltninger til at iværksætte rapportering om relevante forurenende stoffer fra en eller flere diffuse kilder i overensstemmelse med partens nationale prioriteringer.

8. I forbindelse med de i stk. 7 omhandlede oplysninger skal det også oplyses, efter hvilke metoder oplysningerne er fremkommet.

Artikel 8

Rapporteringscyklus

1. Hver part sørger for, at de oplysninger, der skal indgå i registret, er offentligt tilgængelige og er sammenstillet og bliver præsenteret i registret per kalenderår. Rapporteringsåret er det kalenderår, som oplysningerne gælder for. For hver part er det første rapporteringsår kalenderåret, efter at protokollen træder i kraft for den pågældende part. Rapportering i henhold til artikel 7 foregår årligt. Det andet rapporteringsår kan dog være det andet kalenderår efter det første rapporteringsår.

2. Hver part, som ikke er en regional organisation for økonomisk integration, sørger for, at oplysningerne indføjes i registret senest femten måneder efter udgangen af hvert rapporteringsår. Oplysningerne for det første rapporteringsår indføjes dog i registret senest to år efter afslutningen af dette rapporteringsår.

3. Hver part, som er en regional organisation for økonomisk integration, sørger for, at oplysningerne for et givet rapporteringsår indføjes i denne parts register seks måneder efter, at de parter, som ikke er regionale organisationer for økonomisk integration, skal have indføjet oplysningerne.

Artikel 9

Dataindsamling og arkivering

1. Hver part pålægger den, der ejer eller driver rapporteringspligtige virksomheder, jf. artikel 7, at indsamle de data, der er nødvendige for efter stk. 2 nedenfor og med passende hyppighed at konstatere virksomhedens rapporteringspligtige udledninger og overførsler væk fra virksomhedens område, jf. artikel 7; de data, der ligger til grund for indrapporterede oplysninger, skal arkiveres og opbevares til brug for de kompetente myndigheder i fem år efter rapporteringsårets afslutning. Arkiveringen skal også omfatte en beskrivelse af dataindsamlingsmetoderne.

2. Hver part pålægger den, der ejer eller driver rapporteringspligtige virksomheder, jf. artikel 7, at benytte de bedste foreliggende oplysninger, hvad der kan omfatte overvågningsdata, emissionsfaktorer, massebalanceligninger, indirekte overvågning eller andre beregninger, tekniske vurderinger og andre metoder. I givet fald bør dette gøres i overensstemmelse med internationalt godkendte metoder.

Artikel 10

Kvalitetsvurdering

1. Hver part pålægger den, der ejer eller driver rapporteringspligtige virksomheder som omhandlet i artikel 7, stk. 1, at garantere kvaliteten af de indrapporterede oplysninger.

2. Hver part sørger for, at de data, der er indeholdt i partens register, kvalitetsvurderes af den kompetente myndighed, særlig hvad angår deres fuldstændighed, sammenhængende karakter og troværdighed, idet der tages hensyn til eventuelle retningslinjer udarbejdet af partsmødet.

Artikel 11

Offentlighedens adgang til oplysninger

1. Hver part sørger for, at offentligheden har adgang til oplysningerne i partens register over udledning og overførsel af forurenende stoffer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol og uden at den, der anmoder om oplysningerne, skal begrunde sin anmodning; adgangen sikres primært ved, at der sørges for direkte elektronisk adgang via offentlige telekommunikationsnet.

2. Hvis oplysningerne i partens register ikke er let tilgængelige for offentligheden ved direkte elektronisk adgang, sørger hver part for, at dens kompetente myndighed på anmodning tilvejebringer oplysningerne med andre effektive midler hurtigst muligt og senest en måned, efter at anmodningen er forelagt.

3. Hver part sørger for, at der er gratis adgang til oplysningerne i partens register, jf. dog stk. 4.

4. Hver part kan tillade, at dens offentlige myndighed opkræver et gebyr for at kopiere og sende oplysninger som anført i stk. 2, men gebyrets størrelse må ikke overskride et rimeligt beløb.

5. Hvis oplysningerne i partens register ikke er let tilgængelige for offentligheden ved direkte elektronisk adgang, letter hver part elektronisk adgang til partens register fra offentligt tilgængelige lokaliteter som f.eks. offentlige biblioteker, lokale forvaltningskontorer eller andre passende steder.

Artikel 12

Fortrolighed

1. Hver part kan tillade den kompetente myndighed at holde oplysninger i registret fortrolige, hvis offentliggørelse ville skade:

a)	internationale forbindelser, nationalt forsvar og den offentlige sikkerhed

b)	retssagers behandling ved domstolene, en persons mulighed for at opnå en retfærdig domstolsbehandling eller offentlige myndigheders efterforskning af straffe- og disciplinærsager

c)	den fortrolige karakter af forretnings- og fabrikshemmeligheder, hvis en sådan fortrolighed er retligt beskyttet med henblik på at beskytte en legitim økonomisk interesse

d)	immaterielle rettigheder eller

e)	den fortrolige karakter af personlige data og/eller dokumenter, der vedrører fysiske personer, når den pågældende person ikke har accepteret offentliggørelse af de pågældende oplysninger, og når en sådan fortrolighed har hjemmel i national ret.

De ovenfor nævnte grunde til fortrolig behandling af oplysninger skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til den offentlige interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og til, om oplysningerne vedrører udledninger til miljøet.

2. I forbindelse med stk. 1, litra c), behandles spørgsmål om offentliggørelse af udledningsoplysninger, der er relevante for miljøbeskyttelsen, efter national ret.

3. Når oplysninger holdes fortrolige i medfør af stk. 1, skal det stå i registret, dels hvilken type oplysninger der er tilbageholdt, f.eks. kan generelle kemiske oplysninger anføres, dels hvad grunden til tilbageholdelsen er.

Artikel 13

Offentlighedens deltagelse i udformningen af nationale registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer

1. Hver part sørger for, at offentligheden har passende mulighed for at deltage i udformningen af partens nationale register over udledning og overførsel af forurenende stoffer i overensstemmelse med national ret.

2. Med henblik på stk. 1 giver hver part offentligheden mulighed for fri adgang til oplysninger om de foreslåede skridt til udformning af det nationale register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og for at indsende kommentarer, oplysninger, analyser eller synspunkter med relevans for beslutningsprocessen; den relevante myndighed tager hensyn til sådanne bidrag fra offentligheden.

3. Når en part har truffet afgørelse om at oprette eller i betydelig grad ændre sit register, sørger denne part for, at der i rette tid stilles oplysninger om afgørelsen og om de hensyn, den bygger på, til rådighed for offentligheden.

Artikel 14

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1. Hver part sikrer inden for rammerne af sin nationale lovgivning, at enhver, som mener, at hans eller hendes anmodning om adgang til oplysninger efter artikel 11, stk. 2, ikke er besvaret, urigtigt afslået, enten helt eller delvist, utilstrækkeligt besvaret eller på anden måde ikke behandlet i overensstemmelse med det nævnte stykke, har adgang til at få sagen prøvet ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk lovfæstet organ.

2. Stk. 1 berører ikke parternes rettigheder og forpligtelser efter eksisterende traktater, som de har indgået indbyrdes, og som omfatter det spørgsmål, der behandles i denne artikel.

Artikel 15

Kapacitetsopbygning

1. Hver part oplyser offentligheden om sit register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og sørger for, at den, der ønsker at få adgang til registret og forstå og udnytte dets oplysninger, kan få hjælp og vejledning.

2. Hver part bør sørge for tilstrækkelig kapacitetsopbygning og for vejledning til de ansvarlige myndigheder og organer om, hvordan de skal løse deres opgaver i henhold til denne protokol.

Artikel 16

Internationalt samarbejde

1. Parterne samarbejder og bistår hinanden på behørig måde:

a)	i forbindelse med internationale tiltag til fremme af protokollens mål

b)	med gennemførelse af nationale systemer til opfyldelse af denne protokol på grundlag af aftaler mellem de berørte parter

c)	med udveksling af oplysninger i overensstemmelse med denne protokol om udledninger og overførsler i grænseområder og

d)	med udveksling af oplysninger i overensstemmelse med denne protokol om overførsler mellem parterne.

2. Parterne tilskynder til indbyrdes samarbejde og samarbejde med relevante internationale organisationer for at fremme:

a)	oplysning af offentligheden på internationalt plan

b)	teknologioverførsel og

c)	teknisk bistand i spørgsmål, der vedrører denne protokol, til parter, der er udviklingslande, og parter med overgangsøkonomier.

Artikel 17

Partsmøde

1. Der indstiftes et partsmøde. Det første partsmøde indkaldes senest to år efter protokollens ikrafttræden. Derefter holdes der ordinære partsmøder umiddelbart efter eller sideløbende med ordinære partsmøder under konventionen, medmindre parterne i denne protokol træffer anden afgørelse. Parterne mødes ekstraordinært, hvis dette vedtages på et ordinært partsmøde, eller efter skriftlig anmodning fra en af parterne under forudsætning af, at anmodningen får tilslutning fra mindst en tredjedel af parterne, senest seks måneder efter at Sekretariatet for Den Økonomiske Kommission for Europa har underrettet dem om anmodningen.

2. Partsmødet overvåger løbende gennemførelsen og udviklingen af denne protokol på grundlag af jævnlig rapportering fra parterne, og med henblik herpå:

a)	gennemgår det udviklingen af registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer og arbejder på at fremme en gradvis udvidelse af dem og konvergens mellem dem

b)	fastlægger det retningslinjer, som letter parternes arbejde med at indgive rapporter til mødet under hensyntagen til, at dobbeltarbejde bør undgås på dette punkt

c)	opstiller det et arbejdsprogram

d)	drøfter det foranstaltninger til styrkelse af det internationale samarbejde, jf. artikel 16, og vedtager dem i givet fald

e)	nedsætter det underordnede organer, hvor det skønnes nødvendigt

f)	drøfter og vedtager det forslag til sådanne ændringer af denne protokol og dens bilag, som anses for nødvendige for at protokollens formål kan blive opfyldt, jf. artikel 20

g)	drøfter det, og vedtager det ved enstemmighed, første gang det træder sammen, en forretningsorden for partsmødets samlinger og for møder i de underordnede organer, under hensyntagen til eventuelle forretningsordner vedtaget af konventionens partsmøde

h)	drøfter det fastlæggelse ved enstemmighed af finansielle arrangementer og mekanismer for teknisk bistand for at lette gennemførelsen af denne protokol

i)	søger det i relevante tilfælde bistand fra andre internationale organer med at nå målene for denne protokol og

j)	drøfter og iværksætter det de yderligere foranstaltninger, der måtte vise sig nødvendige for at fremme opfyldelsen af protokollens formål, f.eks. vedtagelse af retningslinjer og henstillinger til fremme af dens gennemførelse.

3. Partsmødet letter udveksling af erfaringer med at rapportere specifikt vedrørende forurenende stoffer og affald for så vidt angår overførsler, og det gennemgår erfaringerne for at undersøge muligheden for konvergens mellem de to fremgangsmåder under hensyntagen til offentlighedens interesse i oplysninger, jf. artikel 1, og til den samlede effektivitet af de nationale registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer.

4. De Forenede Nationer, FN's særorganisationer og Den internationale Atomenergiorganisation, såvel som enhver stat eller regional organisation for økonomisk integration, der har ret til at underskrive denne protokol, jf. artikel 24, men som ikke er part i den, og enhver mellemstatslig organisation, der er kvalificeret på de områder, der er omfattet af denne protokol, har ret til at deltage som observatører i partsmødets samlinger. De får adgang og deltager på de vilkår, der fastsættes i forretningsordenen som vedtaget af partsmødet.

5. Enhver ikke-statslig organisation, der er kvalificeret på de områder, der er omfattet af denne protokol, og som har orienteret Sekretariatet for Den Økonomiske Kommission for Europa om sit ønske om at blive repræsenteret på en samling i partsmødet, har ret til at deltage som observatør, medmindre en tredjedel af de tilstedeværende parter gør indvendinger. De får adgang og deltager på de vilkår, der fastsættes i forretningsordenen som vedtaget af partsmødet.

Artikel 18

Stemmeret

1. Hver part i denne protokol har én stemme, jf. dog stk. 2.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration udøver i sager under deres kompetence deres stemmeret med et antal stemmer svarende til det antal medlemsstater, der er parter. Sådanne organisationer må ikke udøve deres stemmeret, hvis deres medlemsstater udøver deres, og omvendt.

Artikel 19

Bilag

Bilag til denne protokol er en integrerende del af den, og medmindre andet er udtrykkeligt anført, er enhver henvisning til denne protokol også en henvisning til dens bilag.

Artikel 20

Ændringer

1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne protokol.

2. Forslag til ændring af protokollen drøftes på en samling i partsmødet.

3. Forslag til ændringer af protokollen forelægges skriftligt for sekretariatet, som senest seks måneder før den samling, hvor forslaget forelægges med henblik på vedtagelse, videresender det til alle parter samt til andre stater og regionale organisationer for økonomisk integration, der har indvilliget i at være bundet af protokollen, inden den er trådt i kraft for deres vedkommende, og til signatarerne.

4. Parterne bestræber sig på at nå til enighed ved konsensus om enhver foreslået ændring af denne protokol. Hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, uden at der er opnået enighed, vedtages ændringen som sidste udvej med et flertal på tre fjerdele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter.

5. I denne artikel forstås ved »tilstedeværende og stemmeafgivende parter« de parter, der er til stede og stemmer for eller imod.

6. Sekretariatet sender ændringer af denne protokol, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 4, til depositaren, som videresender den til alle parter samt til andre stater og regionale organisationer for økonomisk integration, der har indvilliget i at være bundet af protokollen, inden den er trådt i kraft for deres vedkommende, og til signatarerne.

7. En ændring, der ikke er en ændring til et bilag, træder i kraft for de parter, der har ratificeret, accepteret eller godkendt den, på den 90. dag efter den dag, på hvilken depositaren har modtaget meddelelse om ratifikation, accept eller godkendelse fra mindst tre fjerdedele af dem, der var parter på vedtagelsestidspunktet. For enhver anden part træder den derefter i kraft på den 90. dag efter den dag, på hvilken denne part har deponeret sit instrument til ratifikation, accept eller godkendelse af ændringen.

8. Når der er tale om en ændring af et bilag, skal en part, der ikke accepterer en sådan ændring, meddele depositaren dette skriftligt senest tolv måneder, efter at depositaren har videresendt den. Depositaren underretter straks alle parter om modtagelsen af en sådan meddelelse. En part kan når som helst trække en tidligere meddelelse om ikke-accept tilbage, hvorpå den pågældende ændring af et bilag træder i kraft for den parts vedkommende.

9. Ved udgangen af en periode på 12 måneder efter, at depositaren har videresendt en ændring af et bilag, jf. stk. 6, træder den i kraft for de parter, der ikke har indsendt en meddelelse til depositaren som anført i stk. 8, forudsat at højst en tredjedel af dem, der var parter på vedtagelsestidspunktet, på dette tidspunkt har indsendt en sådan meddelelse.

10. Hvis en ændring af et bilag er direkte forbundet med en ændring af protokollen, træder den ikke i kraft, før ændringen af protokollen træder i kraft.

Artikel 21

Sekretariat

Sekretariatet for Den Økonomiske Kommission for Europa varetager følgende sekretariatsfunktioner for denne protokol:

a)	forberedelse og betjening af partsmødets samlinger

b)	fremsendelse til parterne af rapporter og anden information, der modtages i medfør af bestemmelserne i denne protokol

c)	rapportaflæggelse til partsmødet om sekretariatets arbejde og

d)	andre funktioner, som partsmødet træffer afgørelse om, i det omfang der er ressourcer til det.

Artikel 22

Overvågning af efterlevelse

På første samling i partsmødet fastsætter parterne ved konsensus samarbejdsprocedurer og institutionelle ordninger af ikke-retlig, ikke-konfrontatorisk og konsultativ art for at bedømme og fremme efterlevelsen af protokollens bestemmelser og for at drøfte sager om ikke-efterlevelse. Ved fastsættelsen af disse procedurer og ordninger drøfter partsmødet bl.a., om oplysninger skal kunne modtages fra medlemmer af offentligheden i anliggender, der vedrører denne protokol.

Artikel 23

Bilæggelse af tvister

1. Hvis der opstår en tvist imellem to eller flere parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol, skal de søge en løsning gennem forhandling eller enhver anden fredelig metode til bilæggelse af tvister, som kan accepteres af tvistens parter.

2. Når en stat undertegner, ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne protokol, eller når som helst derefter, kan denne skriftligt erklære over for depositaren, at den ved en tvist, der ikke kan bilægges i overensstemmelse med stk. 1, accepterer den ene af følgende tvistbilæggelsesmetoder eller dem begge som obligatorisk over for enhver part, der accepterer samme forpligtelse:

a)	indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol

b)	voldgift efter fremgangsmåden i bilag IV.

En regional organisation for økonomisk integration kan fremsætte en erklæring med samme virkning, hvad angår den voldgiftsprocedure, der henvises til i litra b).

3. Hvis tvistens parter har accepteret begge de i stk. 2 nævnte bilæggelsesmetoder, kan tvisten kun indbringes for Den Internationale Domstol, medmindre tvistens parter aftaler andet.

Artikel 24

Undertegnelse

Denne protokol er åben for undertegnelse i Kiev (Ukraine) fra den 21. til den 23. maj 2003 under den femte ministerkonference »Miljø for Europa« og derefter i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York indtil den 31. december 2003 for alle stater, der er medlemmer af De Forenede Nationer, og for regionale organisationer for økonomisk integration bestående af suveræne stater, der er medlemmer af De Forenede Nationer, og som har overdraget de pågældende organisationer kompetence på områder, der er omfattet af denne protokol, herunder kompetence til at indgå traktater på disse områder.

Artikel 25

Depositar

Generalsekretæren for De Forenede Nationer fungerer som depositar for denne protokol.

Artikel 26

Ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Denne protokol skal ratificeres, accepteres eller godkendes af de stater og regionale organisationer for økonomisk integration, der har undertegnet den, jf. artikel 24.

2. Denne protokol er åben for tiltrædelse fra den 1. januar 2004 for de i artikel 24 omtalte stater og organisationer.

3. Enhver regional organisation for økonomisk integration som omtalt i artikel 24, der bliver part i protokollen, uden at nogen af dens medlemsstater selv er part i protokollen, er bundet af alle de i denne protokol fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere af en sådan organisations medlemsstater er part i protokollen, afgør organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres respektive ansvarsområder, for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af protokollen. I tilfælde af denne art er organisationen og medlemsstaterne ikke berettiget til at udøve deres rettigheder i medfør af denne protokol samtidig.

4. De i artikel 24 omtalte regionale organisationer for økonomisk integration angiver i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument omfanget af deres kompetence på de områder, der omfattes af protokollen. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

Artikel 27

Ikrafttræden

1. Denne protokol træder i kraft på den 90. dag efter datoen for deponering af det 16. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2. I forbindelse med optælling i henhold til stk. 1, tælles et instrument, der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, ikke med oven i instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation har deponeret.

3. For hver stat eller regional organisation for økonomisk integration, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne protokol efter deponeringen af det 16. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder protokollen i kraft på den 90. dag efter den dato, hvor den nævnte stat eller organisation har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 28

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold over for denne protokol.

Artikel 29

Opsigelse

Efter udløbet af en frist på tre år fra datoen for protokollens ikrafttræden for en part kan den pågældende part når som helst opsige protokollen ved skriftlig meddelelse til depositaren. Enhver opsigelse får virkning på den 90. dag efter den dato, på hvilken depositaren har modtaget meddelelse herom.

Artikel 30

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af denne protokol, hvis engelske, franske og russiske tekst er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil, underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET i Kiev, den enogtyvende maj to tusind og tre.

BILAG I

AKTIVITETER

Nr.

Aktivitet

Kapacitetstærskel

(kolonne 1)

Beskæftigelsestærskel

(kolonne 2)

Energisektor

Mineralolie- og gasraffinaderier

10 ansatte

Forgasnings- og fortætningsanlæg

Termiske kraftværker og andre fyringsanlæg

Termisk ydelse: 50 MW

Koksværker

Kulfyrede valseværker

Kapacitet: 1 ton i timen

Anlæg til fremstilling af kulprodukter og røgfrit fast brændsel

Produktion og forarbejdning af metaller

Anlæg til ristning eller sintring af malme, herunder sulfidmalm

10 ansatte

Anlæg til produktion af råjern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning

Kapacitet: 2,5 tons i timen

Anlæg til forarbejdning af jernholdige metaller:

i)	varmvalseværker

Råstålskapacitet: 20 tons i timen

ii)	smedeværksteder med hamre

Slagenergi: 50 kJ pr. hammer, når den brugte varmeværdi er mere end 20 MW

iii)	anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal

Råstålskapacitet: 2 tons i timen

Metalstøberier til jernholdigt metal

Produktionskapacitet: 20 tons om dagen

Anlæg:

i)	til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer

ii)	til smeltning og legering af non-ferro metaller, herunder genindvindingsprodukter (forædling, støbning, osv.)

Smeltekapacitet: 4 tons/dag (bly og cadmium) eller 20 tons/dag (alle andre metaller)

10 ansatte

Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces

De anvendte kars volumen: 30 m3

Mineralindustri

Minedrift under jorden med tilhørende operationer

10 ansatte

Minedrift i åbne brud

Brydningsareal: 25 hektar

Anlæg til fremstilling af:

i)	cementklinker i roterovne

Produktionskapacitet: 500 tons om dagen

ii)	kalk i roterovne

Produktionskapacitet: 50 tons om dagen

iii)	cementklinker eller kalk i andre ovne

Produktionskapacitet: 50 tons om dagen

Anlæg til fremstilling af asbest og asbestprodukter

Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre

Smeltekapacitet: 20 tons om dagen

Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre

Smeltekapacitet: 20 tons om dagen

Anlæg til fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn

Produktionskapacitet: 75 tons/dag. Eller ovnkapacitet: 4 m3 og sættetæthed pr. ovn: 300 kg/m3

Kemisk industri

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af organiske grundkemikalier, som f.eks.:

i)	simple kulbrinter (lineære eller ringformede, mættede eller umættede, aliphatiske eller aromatiske)

ii)	iltholdige kulbrinter, som f.eks. alkohol, aldehyder, ketoner, kulstofsyrer, estere, acetater, ethere, peroxider, epoxyharpiks

iii)	svovlholdige kulbrinter

iv)	kvælstofholdige kulbrinter, som f.eks. aminer, amider, nitrøse forbindelser, nitro- eller nitratforbindelser, nitriler, cyanater, isocyanater

v)	fosforholdige kulbrinter

vi)	halogenholdige kulbrinter

vii)	metalorganiske forbindelser

viii)

plastmaterialer (polymerer, kunstfibre, cellulosederivater)

ix)	syntetisk gummi

x)	farvestoffer og pigmenter

xi)	overfladeaktive stoffer og tensider

10 ansatte

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af uorganiske grundkemikalier, som f.eks.:

i)	gasser, som f.eks. ammoniak, klor eller hydrogenchlorid, fluor eller fluorbrinte, kulilter, svovlforbindelser, kvælstofilter, brint, svovldioxid, carbonylchlorid

ii)	syre, som f.eks. chromsyre, flussyre, phosphorsyre, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre, oleum, svovlholdig syre

iii)	baser, som f.eks. ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid (ætskali), natriumhydroxid (ætsnatron)

iv)	salte, som f.eks. ammoniumklorid (salmiak), kaliumklorat, kaliumkarbonat (potaske), natriumkarbonat (soda), perborat, sølvnitrat

v)	metalloider, metaloxider eller andre uorganiske forbindelser som f.eks. kalciumkarbid, silicium, siliciumkarbid

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (herunder blandingsgødning)

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider

Anlæg, der benytter en kemisk eller biologisk proces til industriel fremstilling af farmaceutiske basisprodukter

Anlæg til industriel fremstilling af sprængstoffer og pyrotekniske produkter

10 ansatte

Affalds- og spildevandshåndtering

Anlæg til forbrænding, pyrolyse, nyttiggørelse, kemisk behandling eller deponering af farligt affald

Modtagelse: 10 tons om dagen

10 ansatte

Anlæg til forbrænding af dagrenovation

Kapacitet: 3 tons i timen

Anlæg til bortskaffelse af ufarligt affald

Kapacitet: 50 tons om dagen

Deponeringsanlæg (undtagen anlæg til deponering af inert affald)

Modtagelse: 10 tons om dagen. Eller samlet kapacitet: 25 000 tons

Anlæg til destruktion eller udnyttelse af døde dyr eller dele heraf og animalsk affald

Behandlingskapacitet: 10 tons om dagen

Rensningsanlæg til kommunalt spildevand

Kapacitet: 100 000 personækvivalenter

Uafhængigt drevne rensningsanlæg for industrielt spildevand, der betjener mere end en af aktiviteterne i dette bilag

Kapacitet: 10 000 m3 om dagen

Papir- og træfremstilling og forarbejdning

Industrivirksomheder til fremstilling af papirmasse på grundlag af træ eller tilsvarende fibermaterialer

10 ansatte

Industrivirksomheder til fremstilling af papir og pap og andre primære træprodukter (f.eks. spånplade, fiberplade og krydsfiner)

Produktionskapacitet: 20 tons om dagen

Industrivirksomheder til beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier

Produktionskapacitet: 50 m3 om dagen

Intensiv husdyravl og akvakultur

Anlæg til intensiv fjerkræavl eller svineavl

i)	40 000 pladser til fjerkræ

ii)	2 000 pladser til slagtesvin (over 30 kg)

iii)	750 pladser til søer

10 ansatte

Intensiv akvakultur

1 000 tons fisk og skaldyr om året

10 ansatte

Animalske og vegetabilske produkter fra føde- og drikkevaresektoren

Slagterier

Kapacitet til produktion af slagtekroppe: 50 tons om dagen

10 ansatte

Behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af føde- og drikkevarer på basis af:

i)	animalske råvarer (bortset fra mælk)

Kapacitet til færdigvareproduktion: 75 tons om dagen

ii)	vegetabilske råvarer

Kapacitet til færdigvareproduktion: 300 tons om dagen (gennemsnit på kvartalsbasis)

Behandling og forarbejdning af mælk

Modtaget mælkemængde: 200 tons om dagen (gennemsnit på årsbasis)

Andre aktiviteter

Virksomheder til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer

Behandlingskapacitet: 10 tons om dagen

10 ansatte

Virksomheder til garvning af huder og skind

Behandlingskapacitet: 12 tons færdige produkter om dagen

Anlæg til behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretur, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning

Forbrugskapacitet med hensyn til opløsningsmiddel: 150 kg i timen eller 200 tons om året

Anlæg til fremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering

Anlæg til skibsbygning, skibsmaling eller fjernelse af maling fra skibe

Kapacitet: 100 meter lange skibe

Forklarende noter:

I kolonne 1 står de kapacitetstærskler, der omtales i artikel 7, stk. 1, litra a).

En asterisk (*) betyder, at der ikke gælder nogen kapacitetstærskel (alle virksomheder er rapporteringspligtige).

I kolonne 2 står den beskæftigelsestærskel, der omtales i artikel 7, stk. 1, litra b).

»10 ansatte« betyder ækvivalenten til 10 fuldtidsbeskæftigede.

BILAG II

FORURENENDE STOFFER

Nr.	CAS-nummer	Forurenende stof	Udledningstærskel (kolonne 1)			Tærskel for overførsel væk fra virksomhedens område (kolonne 2)	Fremstillings-, forarbejdnings- eller brugstærskel (kolonne 3)
			til luft (delkolonne 1a)	til vand (delkolonne 1b)	til jord (delkolonne 1c)
			kg/år	kg/år	kg/år	kg/år	kg/år
1	74-82-8	Methan (CH4)	100 000	-	-	-	*
2	630-08-0	Kulilte (CO)	500 000	-	-	-	*
3	124-38-9	Kuldioxid (CO2)	100 mio.	-	-	-	*
4		Hydrofluorcarboner (HFC)	100	-	-	-	*
5	10024-97-2	Nitrogenoxid (N2O)	10 000	-	-	-	*
6	7664-41-7	Ammoniak (NH3)	10 000	-	-	-	10 000
7		Andre flygtige organiske forbindelser end methan (NMVOC)	100 000	-	-	-	*
8		Kvælstofilter (NOx/NO2)	100 000	-	-	-	*
9		Perfluorcarboner (PFC)	100	-	-	-	*
10	2551-62-4	Svovlhexafluorid (SF6)	50	-	-	-	*
11		Svovloxider (SOx/SO2)	150 000	-	-	-	*
12		Totalmængde kvælstof	-	50 000	50 000	10 000	10 000
13		Total fosfor	-	5 000	5 000	10 000	10 000
14		Hydrochlorfluorcarboner (HCFC)	1	-	-	100	10 000
15		Chlorfluorcarboner (CFC)	1	-	-	100	10 000
16		Haloner	1	-	-	100	10 000
17	7440-38-2	Arsenik og arsenikforbindelser (som As)	20	5	5	50	50
18	7440-43-9	Cadmium og cadmiumforbindelser (som Cd)	10	5	5	5	5
19	7440-47-3	Chrom og chromforbindelser (som Cr)	100	50	50	200	10 000
20	7440-50-8	Kobber og kobberforbindelser (som Cu)	100	50	50	500	10 000
21	7439-97-6	Kviksølv og kviksølvforbindelser (som Hg)	10	1	1	5	5
22	7440-02-0	Nikkel og nikkelforbindelser (som Ni)	50	20	20	500	10 000
23	7439-92-1	Bly og blyforbindelser (som Pb)	200	20	20	50	50
24	7440-66-6	Zink og zinkforbindelser (som Zn)	200	100	100	1 000	10 000
25	15972-60-8	Alachlor	-	1	1	5	10 000
26	309-00-2	Aldrin	1	1	1	1	1
27	1912-24-9	Atrazin	-	1	1	5	10 000
28	57-74-9	Chlordan	1	1	1	1	1
29	143-50-0	Chlordecon	1	1	1	1	1
30	470-90-6	Chlorfenvinphos	-	1	1	5	10 000
31	85535-84-8	Chloralkaner, C10-C13	-	1	1	10	10 000
32	2921-88-2	Chlorpyrifos	-	1	1	5	10 000
33	50-29-3	DDT	1	1	1	1	1
34	107-06-2	1,2 dichlorethan (EDC)	1 000	10	10	100	10 000
35	75-09-2	Dichlormethan (DCM)	1 000	10	10	100	10 000
36	60-57-1	Dieldrin	1	1	1	1	1
37	330-54-1	Diuron	-	1	1	5	10 000
38	115-29-7	Endosulphan	-	1	1	5	10 000
39	72-20-8	Endrin	1	1	1	1	1
40		Halogenerede organiske forbindelser (som AOX)	-	1 000	1 000	1 000	10 000
41	76-44-8	Heptachlor	1	1	1	1	1
42	118-74-1	Hexachlorbenzen (HCB)	10	1	1	1	5
43	87-68-3	Hexachlorbutadien (HCBD)	-	1	1	5	10 000
44	608-73-1	1,2,3,4,5,6-hexachlorcyclohexan (HCH)	10	1	1	1	10
45	58-89-9	Lindan	1	1	1	1	1
46	2385-85-5	Mirex	1	1	1	1	1
47		PCDD + PCDF (dioxiner + furaner) (som Teq)	0,001	0,001	0,001	0,001	0,001
48	608-93-5	Pentachlorbenzen	1	1	1	5	50
49	87-86-5	Pentachlorphenol (PCP)	10	1	1	5	10 000
50	1336-36-3	Polychlorerede biphenyler (PCB)	0,1	0,1	0,1	1	50
51	122-34-9	Simazin	-	1	1	5	10 000
52	127-18-4	Tetrachlorethylen (PER)	2 000	-	-	1 000	10 000
53	56-23-5	Tetrachlormethan (TCM)	100	-	-	1 000	10 000
54	12002-48-1	Trichlorbenzener (TCB)	10	-	-	1 000	10 000
55	71-55-6	1,1,1-trichlorethan	100	-	-	1 000	10 000
56	79-34-5	1,1,2,2-tetrachlorethan	50	-	-	1 000	10 000
57	79-01-6	Trichlorethylen	2 000	-	-	1 000	10 000
58	67-66-3	Trichlormethan	500	-	-	1 000	10 000
59	8001-35-2	Toxaphen	1	1	1	1	1
60	75-01-4	Vinylchlorid	1 000	10	10	100	10 000
61	120-12-7	Anthracen	50	1	1	50	50
62	71-43-2	Benzen	1 000	200 (som BTEX) (1)	200 (som BTEX) (1)	2 000 (som BTEX) (1)	10 000
63		Bromerede diphenylethere (PBDE)	-	1	1	5	10 000
64		Nonylphenolethoxylater (NP/NPE) og beslægtede stoffer	-	1	1	5	10 000
65	100-41-4	Ethylbenzen	-	200 (som BTEX) (1)	200 (som BTEX) (1)	2 000 (som BTEX) (1)	10 000
66	75-21-8	Ethylenoxid	1 000	10	10	100	10 000
67	34123-59-6	Isoproturon	-	1	1	5	10 000
68	91-20-3	Naphthalen	100	10	10	100	10 000
69		Organiske tinforbindelser (som total Sn)	-	50	50	50	10 000
70	117-81-7	Di-(2-ethyl hexyl) phthalate (DEHP)	10	1	1	100	10 000
71	108-95-2	Phenoler (som total C)	-	20	20	200	10 000
72		Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) (2)	50	5	5	50	50
73	108-88-3	Toluen	-	200 (som BTEX) (1)	200 (som BTEX) (1)	2 000 (som BTEX) (1)	10 000
74		Tributyltin og tributyltin-forbindelser	-	1	1	5	10 000
75		Triphenyltin og triphenyltin-forbindelser	-	1	1	5	10 000
76		Totalmængde organisk kulstof (TOC) (som total C eller COD/3)	-	50 000	-	-	**
77	1582-09-8	Trifluralin	-	1	1	5	10 000
78	1330-20-7	Xylener	-	200 (som BTEX) (1)	200 (som BTEX) (1)	2 000 (som BTEX) (1)	10 000
79		Chlorider (som total Cl)	-	2 mio.	2 mio.	2 mio.	10 000 (3)
80		Chlor og uorganiske chlorforbindelser (som HCl)	10 000	-	-	-	10 000
81	1332-21-4	Asbest	1	1	1	10	10 000
82		Cyanider (som total CN)	-	50	50	500	10 000
83		Fluorider (som total F)	-	2 000	2 000	10 000	10 000 (3)
84		Fluor og uorganiske fluorforbindelser (som HF)	5 000	-	-	-	10 000
85	74-90-8	Hydrogencyanid (HCN)	200	-	-	-	10 000
86		Partikler (PM10)	50 000	-	-	-	*
Forklarende noter: Det forurenende stofs CAS-nummer er dets præcise reference i Chemical Abstracts Service. I kolonne 1 står de tærskler, der omtales i artikel 7, stk. 1, litra a), nr. i) og iv). Hvis tærsklen i en delkolonne (luft, vand, jord) overskrides, har den pågældende virksomhed rapporteringspligt for udledninger eller, ved forurenende stoffer i spildevand bestemt for spildevandsbehandling, overførsler til det i den pågældende delkolonne omhandlede miljøelement, når den pågældende part har valgt et rapporteringssystem efter artikel 7, stk. 1, litra a). I kolonne 2 står de tærskler, der omtales i artikel 7, stk. 1, litra a), nr. ii). Hvis tærsklen i denne kolonne overskrides for et givet forurenende stof, har den pågældende virksomhed rapporteringspligt for overførsel væk fra virksomhedens område af det pågældende forurenende stof, når den pågældende part har valgt et rapporteringssystem efter artikel 7, stk. 1, litra a), nr. ii). I kolonne 3 står den tærskel, der omtales i artikel 7, stk. 1, litra b). Hvis tærsklen i denne kolonne overskrides for et givet forurenende stof, har den pågældende virksomhed rapporteringspligt for udledninger og overførsel væk fra virksomhedens område af det pågældende forurenende stof, når den pågældende part har valgt et rapporteringssystem efter artikel 7, stk. 1, litra b). En tankestreg (-) betyder, at det pågældende parameter ikke udløser rapporteringspligt. En asterisk () betyder, at udledningstærsklen for det pågældende forurenende stof i kolonne 1a) skal benyttes, og ikke en fremstillings-, forarbejdnings- eller brugstærskel. En dobbelt asterisk (*) betyder, at udledningstærsklen for det pågældende forurenende stof i kolonne 1b) skal benyttes, og ikke en fremstillings-, forarbejdnings- eller brugstærskel. Fodnoter:

BILAG III

DEL A

BORTSKAFFELSE (»D«)

—	Deponering i eller på jorden (f.eks. deponeringsanlæg)

—	Spredning på jorden (f.eks. biologisk nedbrydning af flydende affald eller slam i jordbunden)

—	Indsprøjtning i dybtliggende formationer (f.eks. af flydende eller partikelformet affald i boringer, salthorste eller naturlige geologiske spalter)

—	Opstuvning på terræn (f.eks. udledning af flydende affald eller slam i udgravninger, damme eller bassiner)

—	Deponering på specielt konstruerede deponeringsanlæg (f.eks. placering i membranforede, særskilte celler, der overdækkes og isoleres indbyrdes og fra omgivelserne)

—	Udledning til vandområde bortset fra hav

—	Udledning til hav, herunder nedgravning i havbund

—	Biologisk behandling, der ikke er specificeret andetsteds i dette bilag, og hvis resultat er forbindelser, der bortskaffes på en af de måder, der er anført i denne del af bilaget

—	Fysisk-kemisk behandling, der ikke er specificeret andetsteds i dette bilag, og hvis resultat er forbindelser, der bortskaffes på en af de måder, der er anført i denne del af bilaget (f.eks. fordampning, tørring, calcinering, neutralisering, (ud)fældning)

—	Forbrænding på land

—	Forbrænding til havs

—	Permanent deponering (f.eks. placering i containere i en mine)

—	Blanding forud for gennemførelse af en af de i denne del af bilaget anførte bortskaffelsesmåder

—	Ompakning forud for gennemførelse af en af de i denne del af bilaget anførte bortskaffelsesmåder

—	Oplagring forud for gennemførelse af en af de i denne del af bilaget anførte bortskaffelsesmåder.

DEL B

NYTTIGGØRELSE (»R«)

—	Anvendelse som brændsel (ikke i direkte forbrænding) eller andre former for energifremstilling

—	Nyttiggørelse eller regenerering af opløsningsmidler

—	Genanvendelse eller nyttiggørelse af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler

—	Genanvendelse eller nyttiggørelse af metaller og metalforbindelser

—	Genanvendelse eller nyttiggørelse af andre uorganiske materialer

—	Regenerering af syrer eller baser

—	Nyttiggørelse af komponenter, der anvendes til opfangning af forurening

—	Nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer

—	Regenerering eller andre genanvendelser af brugt olie

—	Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi

—	Brug af restmaterialer fremkommet ved en af de nyttiggørelsesprocesser, der er anført ovenfor i denne del af bilaget

—	Udveksling af restmaterialer med henblik på en af de nyttiggørelsesprocesser, der er anført ovenfor i denne del af bilaget

—	Akkumulering af materiale med henblik på en af de processer, der er anført i denne del af bilaget.

BILAG IV

VOLDGIFT

I tilfælde af tvist, som indbringes til voldgift i medfør af artikel 23, stk. 2, i denne protokol, skal parten eller parterne underrette den eller de andre parter i tvisten ad diplomatiske kanaler foruden sekretariatet om voldgiftens genstand og især anføre de artikler i protokollen, hvis fortolkning eller anvendelse er omtvistet. Sekretariatet fremsender de modtagne oplysninger til alle protokollens parter.

Voldgiftsdomstolen skal bestå af tre medlemmer. Både tvistens klagende part/parter og anden part/andre parter skal udnævne en voldgiftsmand, og de to voldgiftsmænd skal efter fælles overenskomst udpege den tredje voldgiftsmand, som skal være formand for domstolen. Sidstnævnte må ikke være statsborger i nogen af de stater, der er parter i tvisten, ej heller må han have sit sædvanlige opholdssted på nogen af disse parters territorium eller være i tjeneste hos nogen af dem eller have beskæftiget sig med sagen i nogen anden egenskab.

Hvis formanden for voldgiftsdomstolen ikke er blevet udpeget inden to måneder, efter at den anden voldgiftsmand er blevet udnævnt, skal sekretariatet for Den Økonomiske Kommission for Europa efter anmodning fra en af tvistens parter udpege formanden, inden der er gået yderligere to måneder.

Hvis en af parterne i tvisten ikke udnævner en voldgiftsmand inden to måneder efter den i stk. 1 omhandlede underretning, kan den anden part underrette eksekutivdirektøren for Den Økonomiske Kommission for Europa, som skal udpege formanden for voldgiftsdomstolen, inden der er gået yderligere to måneder. Efter sin udpegelse skal formanden for voldgiftsdomstolen anmode den part, der ikke har udnævnt en voldgiftsmand, om at gøre dette inden to måneder. Hvis parten ikke udnævner voldgiftsmanden inden for det angivne tidsrum, skal formanden underrette eksekutivdirektøren for Den Økonomiske Kommission for Europa, som foretager denne udnævnelse, inden der er gået yderligere to måneder.

Voldgiftsdomstolen afsiger sin kendelse efter folkerettens regler og efter bestemmelserne i denne protokol.

Enhver voldgiftsdomstol, der nedsættes i henhold til bestemmelserne i dette bilag, udarbejder selv sin forretningsorden.

Voldgiftsdomstolens kendelser både vedrørende procedure og substans træffes ved flertalsafgørelse mellem medlemmerne.

Domstolen kan træffe alle egnede foranstaltninger for at belyse sagens faktiske forhold.

Tvistens parter skal lette voldgiftsdomstolens arbejde, og skal i særdeleshed med alle til rådighed stående midler:

a)	stille alle relevante dokumenter, bistand og oplysninger til rådighed for domstolen

b)	gøre det muligt for den efter behov at indkalde og høre vidner eller eksperter.

10.

Parterne og voldgiftsmændene skal sikre, at alle oplysninger, de modtager i fortrolighed under voldgiftsdomstolens procedure, behandles fortroligt.

11.

Voldgiftsdomstolen kan efter anmodning fra en af tvistens parter tilråde nødvendige interim beskyttelsesforanstaltninger.

12.

Hvis en af tvistens parter udebliver fra voldgiftsdomstolen eller ikke forsvarer sin sag, kan tvistens anden part anmode domstolen om at fortsætte sagsbehandlingen og afsige endelig kendelse. Forfald eller manglende forsvar fra en part udgør ikke en hindring for sagens gennemførelse. Før den afsiger sin endelige kendelse, skal voldgiftsdomstolen påse, at både de faktiske og de retlige forhold gør påstanden velbegrundet.

13.

Voldgiftsdomstolen kan høre og træffe afgørelse om modpåstande, der har direkte forbindelse med tvistens genstand.

14.

Medmindre voldgiftsdomstolen af hensyn til særlige forhold i sagen bestemmer andet, skal domstolens udgifter, herunder vederlag til medlemmerne, afholdes ligeligt af tvistens parter. Domstolen skal føre regnskab over alle sine udgifter og fremlægge en endelig opgørelse for parterne.

15.

Enhver part i denne protokol, som har juridisk interesse i sagens genstand og kan blive berørt af den kendelse, der træffes i sagen, kan med domstolens samtykke intervenere i sagen.

16.

Voldgiftsdomstolen skal afsige sin kendelse inden for fem måneder efter den blev nedsat, medmindre den finder det nødvendigt at forlænge tidsfristen med en periode på højst fem måneder.

17.

Domstolens kendelse ledsages af en motiveret forklaring. Den er endelig og bindende for tvistens parter. Kendelsen skal af domstolen fremsendes til tvistens parter og til sekretariatet. Sekretariatet fremsender de modtagne oplysninger til alle protokollens parter.

18.

Enhver tvist, som måtte opstå mellem parterne vedrørende fortolkningen eller fuldbyrdelsen af kendelsen, kan af en af parterne indbringes for den voldgiftsdomstol, som afsagde kendelsen, eller, hvis indbringelse for sidstnævnte ikke kan ske, for en anden voldgiftsdomstol, der med dette formål nedsættes på samme måde som den første.

(1) Enkelte forurenende stoffer skal rapporteres, hvis tærsklen for BTEX (samlet parameter for benzen, toluen, ethylbenzen og xylen) overskrides.

(2) Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH'er) skal måles som benzo(a)pyren (50-32-8), benzo(b)fluoranthen (205-99-2), benzo(k)fluoranthen (207-08-9), indeno(1,2,3-cd)pyren (193-39-5) (jf. protokollen om persistente organiske miljøgifte til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande).

(3) Som uorganiske forbindelser.

BILAG B

Erklæring fra Det Europæiske Fællesskab i overensstemmelse med artikel 26, stk. 4, i UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer

Det Europæiske Fællesskab erklærer, at det i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, har kompetence til at indgå internationale aftaler og opfylde de heraf følgende forpligtelser, når de bidrager til forfølgelsen af følgende mål:

—	bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

—	beskyttelse af menneskers sundhed

—	forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

—	fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer.

Registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer er et egnet middel til at tilskynde til bedre miljøpræstationer og give adgang for offentligheden til oplysninger om udledte forurenende stoffer og som middel for de kompetente myndigheder til at følge udviklingstendenser, påvise fremskridt i nedbringelsen af forureningen, overvåge overholdelsen og evaluere fremskridt, og bidrager dermed til opfyldelsen af ovennævnte mål.

Desuden erklærer Det Europæiske Fællesskab, at det allerede har vedtaget lovgivning, der forpligter dets medlemsstater på områder, som omfattes af denne protokol. Det Europæiske Fællesskab vil fremlægge og efter behov ajourføre en liste over den pågældende lovgivning i overensstemmelse med artikel 26, stk. 4.

Det Europæiske Fællesskab er ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, som i medfør af protokollen er omfattet af fællesskabsretten.

Udøvelsen af Fællesskabets kompetence er i sin natur genstand for stadig udvikling.

4.2.2006

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/82

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 26. november 2003

om Italiens (regionen Piemonte) påtænkte støtteordning til fordel for reduktion af luftforureningen på dens territorium

(meddelt under nummer K(2003) 3520)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2006/63/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (1),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med denne artikel, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

(1)

Ved brev af 16. december 2002, modtaget af Kommissionen den 18. december 2002 (A/39321) og af 20. december 2002, modtaget den 31. december 2002 (A/39483), anmeldte de italienske myndigheder, efter artikel 88, stk. 3, i EF-traktaten, en støtteordning for regionen Piemonte vedrørende udvidelsen af salgsnettet for salg af naturgas til motorkøretøjer.

(2)	Kommissionen anmodede ved brev D/50722 af 3. februar 2003 om yderligere oplysninger om den anmeldte støtteordning.

(3)	Den 25. marts 2003 sendte de italienske myndigheder supplerende oplysninger ved brev A/32278, modtaget den 28. marts 2003.

(4)	Kommissionen underrettede ved brev SG(2003) D/229965 af 28.5.2003 Italien om sin beslutning om at indlede proceduren efter artikel 88, stk. 2, i EF-traktaten vedrørende den foreslåede ordning.

(5)

Kommissionens beslutning om at indlede procedure blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte inden for den fastsatte frist (en måned), efter artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999.

(6)	Kommissionen modtog bemærkninger fra tredjeparter den 29. august 2003 (Bundesverband der deutschen Gas- und Wasserwirtschaft e. V., BGW, Tyskland), den 1. september 2003 (Bundesministerium der Finanzen, Tyskland), og den 2. september 2003 (OMV Erdgas, Østrig).

(7)	Det officielle svar fra Italien — efter at de italienske myndigheder den 10. juli 2003 og den 5. august 2003 havde anmodet om to forlængelser af svarfristen, hvilket Kommissionen gav den 7. august 2003 — blev modtaget ved brev af 10. oktober 2003 (A/37006).

2. DETALJERET BESKRIVELSE AF ORDNINGEN

2.1. Retsgrundlag og emne for ordningen

(8)

Den anmeldte støtte er baseret på følgende retsakter:

Primær lovgivning

—

Beslutning fra det Regionale Råd (DGR) nr. 67-7675 af 11. november 2002 »Projekt til udbygning af salgsnettet for metan til motorkøretøjer. Overførsel til kommunerne af midler til finansiering af virksomheder, der har til hensigt at opføre anlæg til salg af metan til motorkøretøjer. Definition af fristerne for fremlæggelse af dossierer over kandidaterne og kriterierne for vurderingen heraf«.

Sekundær lovgivning

—	Lov af 9. december 1998 nr. 426 »Nye tiltag på miljøområdet«

—	D.M. af 22. december 2000 »Identificering af det nationale gasledningsnet efter artikel 9, i decreto legislativo af 23. maj 2000, nr. 164«

—	D.M. af 17. juli 1998 nr. 256 »Forordning med bestemmelser om lettelser for motorkøretøjer, der som brændstof benytter metan eller flydende gas (LPG)«

—	D.M. af 28. maj 1999 »Tildeling af lån til de lokale myndigheder fra statens bank Cassa depositi e prestiti til finansiering af indgreb på miljøområdet som vedtaget ved lov af 9. december 1998, nr. 426«

—	D.M. af 5. april 2001 »Direkte tilskud til borgere til anskaffelse af køretøjer, der som brændstof benytter elektricitet, metan eller LPG, og til installation af anlæg til metan og LPG«

—	DGR nr. 13-7622 »Udbredelse af brugen af metan og LPG samt anden innovativ mekanisering med ringe miljøpåvirkning i de offentlige bilparker af servicekøretøjer. Definition af fordelings- og overførselskriterierne for midlerne til provinserne«

—	DGR nr. 62-6806 »Generelle kriterier og tilskudsmetoder i investeringsplanen for den lokale, offentlige transport i Piemonte i henhold til lov nr. 194/98. Hensættelse i favør af Det Regionale Transportdirektorat af 9 009 895,07 EUR på konto 25192/2002«.

(9)

Ordningen vedrører udvidelsen af nettet af servicestationer med salg af naturgas (metan) til motorkøretøjer. For øjeblikket findes der kun 12 anlæg af denne type i Piemonte sammenlignet med 80 i Emilia Romagna og 64 i Veneto. Dette antal regnes for utilstrækkeligt til at opfylde målet i Kyoto-protokollen om en reduktion af CO2-udslippet — som fastlagt i den nationale og regionale lovgivning — og til reduktion af miljøpåvirkningen fra andre farlige stoffer i atmosfæren ved at reducere det regionale niveau af følgende forurenende stoffer: a) kvælstofdioxyd, b) fine forbrændingspartikler, c) benzen. Disse forurenende emissioner er en følge af den trafikale overbelastning og det høje forbrug af en bestemt blanding af traditionelle brændstoffer. Af denne grund har regionen Piemonte baseret sit initiativ på den offentlige og private transport og på både færdslen/strukturen af den offentlige bilpark og på salget af brændstof.

2.2. Ordningens form

(10)	Den foreslåede støtte tildeles i form af tilskud.

2.3. Intensitet, støttemodtagere og støtteberettigede omkostninger

(11)	Støtten beløber sig til 150 000 EUR for hvert tankanlæg. Der angives ikke nogen intensitet. De berettigede omkostninger og støttemodtagerne er beskrevet i afsnit 4, »Bemærkninger fra Italien«.

2.4. Budget og varighed

(12)	Budgettet beløber sig til ca. 5 mio. EUR. Varigheden af ordningen afhænger af den budgetmæssige tildeling, der forventes for årene 2002, 2003 og 2004.

3. BEGRUNDELSER FOR INDLEDNING AF PROCEDURE

(13)	I sin beslutning af 28. maj 2003 (i det følgende »beslutningen om at indlede procedure«) har Kommissionen udtrykt de tvivl, der er fremkaldt af den anmeldte ordning under forskellige synsvinkler.

3.1. Tvivl om støttens størrelse

(14)

Kommissionen har bemærket, at støttens størrelse overstiger det maksimale beløb på 100 000 EUR over en periode på tre år for hver enkelt virksomhed, som fastlagt ved Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (3), og det bemærkes, at de italienske myndigheder ikke havde til hensigt at reducere støttebeløbet sat til 150 000 EUR for hvert tankanlæg, da dette beløb ville udgøre det mindste, nødvendige incitament til fremme af investeringer i nye tankanlæg i regionen.

3.2. Tvivl om nettets afstand til grænserne til andre medlemsstater samt om støttens mulige påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne, da det ikke drejer sig om en de minimis-ordning

(15)	I sin beslutning om at indlede procedure har Kommissionen bemærket, at der ved første blik foreligger en potentiel påvirkning af handelen, da naturgas er en international handelsvare, og tankanlæggene kan være placeret tæt på grænsen.

3.3. Tvivl om ejerforholdet til tankanlæggene til naturgas og om støttemodtagernes identitet

(16)

I sin beslutning om at indlede procedure har Kommissionen refereret til en tidligere beslutning i en tilsvarende sag, Kommissionens beslutning 1999/705/EF af 20. juli 1999 om Nederlandenes statsstøtte til fordel for 633 nederlandske tankstationer ved grænsen til Tyskland (4). Denne beslutning blev bekræftet af EF-Domstolen ved dom af 13. juni 2002 (5).

3.4. Tvivl om ordningens påvirkning af miljøet

(17)	Kommissionen har bemærket, at de italienske myndigheder i anmeldelsen ikke klart har påvist, at det forventede miljømæssige udbytte fra ordningen er reelt.

(18)	Især to punkter i beslutning 1999/705/EF og i den efterfølgende dom fra EF-Domstolen omtalt i betragtning 16 er relevante i forbindelse med denne sag.

(19)

I sin beslutning om at indlede procedure har Kommissionen insisteret på den korrekte identifikation af »støttemodtageren«, der kunne være en anden person og ikke sammenfaldende med »tankanlæg«. Det ville forekomme, hvis for eksempel a) den samme person ejer eller driver forskellige tankanlæg, eller b) den samme forhandler indgiver mere end én støtteansøgning. Faktisk er det ikke umuligt, at et stort benzinselskab har den reelle kontrol med driften af et tankanlæg på grund af en eksklusivaftale om køb eller på grund af en anden form for aftale.

(20)

Som følge heraf har Kommissionen, for at kontrollere at der ikke sker en uforenelig kumulering af støtte, klassificeret tankanlæggene i seks kategorier, hvor de tre vigtigste er følgende:

a)	kategorien af forhandlere/ejere (»dealer-owned/dealer-operated«, herefter benævnt »Do/Do«), hvor forhandleren er ejer af tankanlægget, som drives for egen regning og risiko, og som samtidig er bundet til benzinselskabet (leverandøren) af en eksklusivaftale om køb

b)	kategorien af forhandlere/lejere (»company-owned/dealer-operated«, herefter kaldet »Co/Do«), hvor forhandleren er lejer af tankanlægget, som drives for egen regning og risiko, og som samtidig er bundet til leverandøren af en eksklusivaftale om køb

c)	kategorien af ansatte forhandlere (»company-owned/company-operated«, herefter kaldet »Co/Co«), hvor tankanlægget drives af ansatte eller af nogle, der er styret af benzinselskabet. De har ingen risiko og kan ikke selv vælge leverandører.

(21)

Pligten til at bevise, hvem der er den reelle ejer af tankanlæggene, og hvilken form for kontraktlig forpligtelse der eksisterer mellem leverandøren og forhandleren, ligger hos de italienske myndigheder. På den baggrund har Kommissionen stillet to spørgsmål til de italienske myndigheder, der henholdsvis drejer sig om 1) forslaget om at modificere ordningen, så den bliver i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 69/2001 (6), og 2) ejerforholdet til tankanlæggene og størrelsen af støttemodtagervirksomhederne. I særdeleshed ønskede Kommissionen at få kendskab til, om alle eller nogle af de nye tankanlæg skulle indgå i et salgsnet tilhørende store virksomheder eller internationale benzinselskaber.

(22)

Kommissionen anså svarene fra de italienske myndigheder for utilstrækkelige. Faktisk var de på den ene side ikke i stand til at udelukke, at der ville kunne indkomme gentagne ansøgninger om tildeling af tilskud fra forskellige tankanlæg tilhørende det samme store selskab. På den anden side har de ikke fremlagt beviser på det faktum, at kontraktforholdet (7) var af en sådan art, at det bandt forhandleren (den, der driver anlæggene) til leverandøren, uden at give førstnævnte nogen beslutningsmargen.

3.5. Tvivl om de støtteberettigede omkostninger

(23)

Kommissionen har bemærket, at tilskuddet til investeringen ikke er tydeligt forbundet til nogen berettiget omkostning i henhold til EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (8), og i særdeleshed punkt 37 i disse bestemmelser. På den anden side indgår støtten til investering anmeldt i den omtalte støtteordning ikke i nogle af de tilfælde, der omhandles i punkt 29 (støtte til anvendelse af strengere standarder end EF-standarder), 30 (energibesparelser), 31 (fremme af kombineret el- og varmeproduktion) og 32 (støtte til fremme af vedvarende energi) i rammebestemmelserne om miljøstøtte (9).

3.6. Konkluderende bemærkninger

(24)	På trods af sine tvivl har Kommissionen anerkendt, at der på forhånd var en antagelse om, at eventuel konkurrenceforvridning ville være begrænset.

(25)	Kommissionen har også bemærket, at ordningen heller ikke var i overensstemmelse med andre rammebestemmelser eller vejledninger.

4. BEMÆRKNINGER FRA ITALIEN

4.1. Vedrørende ordningens miljøpåvirkning

(26)

I sine bemærkninger udtrykker de italienske myndigheder den holdning, at for at følge målene i Kyoto-protokollen — der er indarbejdet både i Fællesskabernes og i den italienske lovgivning — er det nødvendigt at gribe ind over for en af de mest forurenende menneskelige aktiviteter, nemlig vejtransporten (mobilitet). CO2, PM10, PM2,5 og NO2 er de væsentligste forurenende stoffer frembragt af denne aktivitet, og metan udgør det bedste alternativ til de traditionelle brændstoffer. Dens udbredelse ville have en effekt både på den offentlige transport og på parken af offentlige servicekøretøjer samt på varetransporten på vej (autotransport).

(27)	Herudover er der i Piemonte sat begrænsninger for biltrafikken på vejene i bymæssige områder med over 10 000 indbyggere. I den forbindelse kan metan få en vigtig funktion til opnåelsen af målet for bæredygtig mobilitet.

(28)	Den påståede indvirkning på mængden af forurenende emissioner fra udskiftningen af køretøjer, der drives af traditionelle brændstoffer (busser, lastbiler, varebiler osv.), med køretøjer på metan bekræftes af de statistiske data fra de regionale myndigheder i Piemonte.

(29)	Kommissionen har selv foreslået en udskiftning af 20 % af den benzin og diesel, der anvendes i vejtransporten, med alternative brændstoffer, og naturgas er identificeret som et af de brændstoffer, der kan bidrage væsentligt til opnåelsen af dette mål.

4.2. Angående støttens størrelse

(30)

I deres bemærkninger anser de italienske myndigheder et tilskud på 150 000 EUR for hvert tankanlæg for at være det minimalt nødvendige til at stimulere og fremme investeringerne til infrastrukturerne, både i form af dele af et nyt tankanlæg til metan til motorkøretøjer og af et nyt salgssted (pumpe eller lignende med tilhørende infrastruktur) i forbindelse med et eksisterende tankanlæg. Beløbet på 150 000 EUR baseres på en vurdering af det minimale incitament i en sektor, hvis indtjeningsevne under normale markedsbetingelser stadig anses for svag på grund af de lange afskrivningstider på kapitalen og de meget lave profitmargener. Dette bekræftes af det faktum, at der i de sidste 25 år kun er opført seks salgssteder.

(31)

Til støtte for deres argumentation har de italienske myndigheder præsenteret Kommissionen for vurderinger af driftsmargener for en ejer af et mellemstort tankanlæg, som er baseret på beregnede omkostninger for et hypotetisk tankanlæg til metan til motorkøretøjer sluttet til en metanledning med et tryk på mellem 5 og 12 bar. Driftsmargenen, inklusive variable og faste omkostninger, svarer til 0,069 EUR/m3 solgt gas. Eksklusive de variable omkostninger falder margenen til 0,040 EUR/m3 (gennemsnitlig margen sat af ejeren), der kan blive yderligere reduceret på grund af de faste årlige omkostninger (til personale, vedligeholdelse af anlægget og administration), vurderet til 10 000 EUR om året.

(32)	I eksemplet fra de italienske myndigheder kan kun 2,51 % af omsætningen på tankstationen tilskrives metan.

4.3. Vedrørende investeringsomkostningerne til tankanlæggene

(33)

I deres svar har de italienske myndigheder præsenteret en detaljeret liste over de støtteberettigede investeringsomkostninger. Det drejer sig udelukkende om maskiner og nødvendigt udstyr til levering af gassen og til anlæggets sikkerhed, og især til:

—	målekabine

—	kompressorer

—	dæmpningsbeholdere

—	kontrolpaneler og betjeningspaneler til gas

—	bygning til kompressorer

—

køleanlæg

—

elskabe

—	dobbeltpumper med vægt

—	halvtag til overdækning af metanpumperne

—	eventuelt andet nødvendigt udstyr til levering af metanen og til anlæggets sikkerhed.

(34)	Omkostningerne til ovennævnte goder, de eneste der er støtteberettigede, udgør i gennemsnit, i henhold til de italienske myndigheder, ca. 500 000 EUR, hvis der refereres til kompressionssystemer, der er egnede til at klare oppumpningstryk for gas på mellem 5 og 12 bar.

(35)

Andre berettigede omkostninger omfatter: tilslutningerne til gasnettet og andre offentlige ydelser (der gennemsnitligt udgør ca. 100 000 EUR, med mulige udsving stærkt afhængigt af afstanden og terrænets art), køb af jorden, byggeri (tilkørselsveje), yderligere omkostninger (projektering, indhentning af nødvendige tilladelser og bevillinger). Disse omkostninger påhviler alene investoren.

(36)

Selv om det ikke er nødvendigt yderligere at analysere beløbene i forbindelse med investeringsomkostningerne, som angivet af de italienske myndigheder, for tilføjelsen af et salgssted til naturgas i en allerede eksisterende tankstation, vil Kommissionen, i det øjeblik der i forhold til den foreslåede ordning træffes en beslutning om, at der ikke er tale om støtte, regne det for acceptabelt med et maksimalt beløb på 300 000 EUR for omkostninger til anlæggelsen af en tankstation til gas baseret på markedsbetingelserne i andre medlemsstater.

4.4. Vedrørende nettets afstand til grænser til medlemsstater og ordningens mulige indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne

(37)	På grund af den særlige sammensætning af det nationale udbud og i lyset af de tidligere strategiske valg til spredning af udbuddet for at mindske afhængigheden af olien har Italien en meget høj andel af metan blandt de vigtigste brændstoffer til motorkøretøjer.

(38)

Følgende tabel viser situationen for Italien sammenlignet med de andre europæiske lande (10).

Land	LPG-anlæg	Metananlæg
Østrig	15	8
Belgien	625	8
Bulgarien	36	0
Kroatien	16	1
Danmark	465	1
Finland	3	5
Frankrig	1 962	12
Tyskland	396	356 (51 under opførelse)
Grækenland	35	Ikke oplyst
Irland	150	2
Italien	2 126	402
Luxemburg	12	5
Norge	31	4
Nederlandene	2 200	9
Polen	3 300	8
Portugal	140	5
Storbritannien	1 254	13
Tjekkiet	350	12
Rusland	342	208
Slovakiet	25	4
Slovenien	6	Ikke oplyst
Spanien	39	10
Sverige	11	23
Schweiz	14	27
Tyrkiet	181	3
Ukraine	Ikke oplyst	87
Ungarn	40	3

(39)

Følgende tabel viser situationen for de forskellige italienske regioner.

Region	Metananlæg
Valle d’Aosta	0
Piemonte	12 (11)
Liguria	7
Lombardia	29
Veneto	68
Friuli-Venezia Giulia	4
Trentino-Alto Adige	3
Emilia-Romagna	81
Marche	44
Abruzzo	12
Molise	3
Toscana	51
Umbria	16
Lazio	13
Puglia	20
Campania	19
Basilicata	3
Calabria	1
Sicilia	6
Sardegna	0
»Hvide pumper« (uafhængige anlæg, ikke udspecificeret på regionalt plan): alle typer brændstof	[976 ]
Italien i alt	392

(40)

Blandt de eksisterende 1 974 (12) tankstationer med brændstof til motorkøretøjer i Piemonte (i 1980 fandtes der 3 753) udgør anlæg med tilladelse til også at sælge metan 14, hvoraf de 12 er i drift. Heraf er de seks anlagt inden for de sidste 25 år. Provinserne Torino og Alessandria har den højeste andel (hver med seks anlæg), efterfulgt af Cuneo og Novara, der hver har et enkelt anlæg. Asti, Biella, Verbania og Vercelli har ingen anlæg.

(41)	Den forventede bevilling giver kun mulighed for opføre af 33 anlæg. Hvad angår efterspørgslen, cirkulerer der i Piemonte ca. 5 500 køretøjer på metan (svarende til 0,16 % af bilparken). I hele Italien er der ca. 330 000, svarende til 0,80 % af bilparken.

(42)

Med hensyn til anlæggenes beliggenhed tæt ved den franske grænse og den mulige indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne har de italienske myndigheder formuleret deres argumentation, som bringes i det følgende.

—	Køretøjer på metan har en rækkevidde på ca. 300 km. Det er derfor nødvendigt, at forsyningen kan ske på tankstationer, der kan nås i åbningstiden (gældende regler i Italien udelukker muligheden for selvbetjeningsstationer).

—

Den territoriale fordeling af metanledningerne er også stærkt afgørende for placeringen af anlæggene, som, for at de kan være økonomisk rentable, skal være beliggende i kort afstand fra den nærmeste gasledning. Kortene leveret af de regionale myndigheder angiver forløbet af de to gasledninger tættest på grænsen mellem Frankrig og Italien: 1) Gasledningen »Val di Susa« forbinder Salbertrand med Bardonecchia via Oulx. 2) Gasledningen »Val Chisone« følger forløbet af dalen mellem Roure og Cesana Torinese, halvvejs mellem Sestrière og Clavière, på den franske grænse. De to gasledninger er forbundet gennem Sauze d’Oulx.

—

Regionen Piemontes myndigheder fastholder, at de italienske metangasstationer faktisk ikke konkurrerer med hverken eksisterende eller fremtidige franske anlæg, og at de hverken fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene i et omfang, der påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne efter artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten. Tværtimod kunne den forventede stigning i antallet af køretøjer på metan i Piemonte — takket være stigningen i trafikstrømmen over grænsen — medføre en stigning i salget af metan også hos de ikke-italienske tankstationer i Frankrig eller i andre medlemsstater.

(43)	Det må konkluderes, at den ovenfor beskrevne situation udelukker enhver negativ indvirkning på tværs af grænserne af de piemontesiske metantankanlæg, og den antyder for nuværende kun en lokal — eller rettere regional — indvirkning fra ordningen og en potentiel fremtidig indvirkning.

4.5. Vedrørende ejerskabet til tankanlæggene til metan og støttemodtagernes identitet (arten af aftale mellem leverandør og bestyrer)

(44)	Sektoren for udbud af brændstoffer (salg) blev liberaliseret i 1998 (13).

(45)

Alle de operatører, der opfylder de subjektive og objektive krav (sikkerhed, minimumsservicestandard, miljøbeskyttelse osv.), har ret til bevilling. Bevillingen gives af den kompetente kommunale myndighed. Ordningen skelner ikke i forhold til investorernes størrelse eller markedskræfterne, og den er møntet på både store benzinselskaber og uafhængige bestyrere, der allerede findes på markedet, eller som ønsker at komme ind på markedet. Det begrænsede budget giver kun mulighed for anlæggelse af 33 anlæg, og støttemodtagerne vil blive udvalgt på basis af en åben procedure (konkurrence).

(46)	Indehaveren af bevillingen kan beslutte sig for at bestyre sit anlæg direkte eller betro det til en tredje part (bestyrere) på basis af en overdragelseskontrakt om gratis brugslån med en varighed af ikke under seks år (kan forlænges) eller på basis af en kontrakt om levering af brændstof (14).

(47)

Indehaverne af bevilling kan enten være benzinselskaber med eget mærkenavn (ERG, Tamoil) eller selvstændige firmaer (de såkaldte »retisti« (private under net)). På basis af dataene fra de italienske myndigheder, er benzinselskaberne med eget mærkenavn ejere af ca. 65 % af de eksisterende anlæg i Piemonte, mens de selvstændige firmaer er ejere af de resterende 35 %.

(48)

Når indehaveren af en bevilling er et benzinselskab, er den fremherskende model — både i regionen Piemonte og på nationalt plan — den, hvor tankanlæggene ejes af benzinselskabet, men bestyres af en tredje part (»Co/Do«), og hvor sælgeren lejer servicestationen, som denne driver for egen regning og risiko, og er bundet til leverandøren/rettighedshaveren med en eksklusivaftale om køb (levering) eller af en overdragelseskontrakt om gratis brugslån (oliebrugslån) (15). I så fald har tankanlægget mærkenavnet for benzinselskabet, som ejer bygningen, og selskabet foretager alle de nødvendige investeringer i ombygning og modernisering af anlægget. Bestyreren køber brændstofferne af benzinselskabet og betaler varerne med en forsinkelse på tre/fire dage. Bestyreren, der er blevet eneejer af brændstofferne (metan/LPG), sælger dem til en frit sat pris, men selskabet kan anbefale en salgspris til kunderne og/eller angive en maksimumspris.

(49)	I Piemonte har man kun i ti tilfælde anvendt modellen »Co/Co«, hvor benzinselskabet som ejer af servicestationen også driver den direkte. Ingen af disse servicestationer sælger metan.

(50)	Kontrakterne/aftalerne mellem benzinselskaberne (ejere/bevillingsindehavere) og sammenslutningen af bestyrere er anmeldt og godkendt af den kompetente myndighed for konkurrence og marked (Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato).

(51)	For de resterende 35 % af anlæggenes vedkommende — hvor sælgerne også er ejere »Do/Do« — opretter bestyreren (»private under net«) en kontrakt med et benzinselskab, der forudsætter anvendelsen af mærkenavnet og eksklusivaftale om køb af brændstoffer (16).

5. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(52)	Alle de interesserede parter, som har indsendt bemærkninger efter artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 (17), er enige om at støtte regionen Piemontes holdning i forbindelse med nødvendigheden af at fremme brugen af metan i transportsektoren af miljøhensyn.

(53)

OMV Erdgas understreger de gode indvirkninger på miljøet, som det foreslåede initiativ ville kunne få, og vigtigheden af at fremme brugen af metan som miljøpolitisk målsætning. Brugen af metan som brændstof til motorkøretøjer har medført en meget stor konverteringsindsats hos de største europæiske bilfabrikanter (Fiat, Opel, Volvo, Renault, VW, Ford og Mercedes), og den har også dybtgående indflydelse på sektoren for kommercielle køretøjer. Dog har markedet for metan endnu ikke nået et højt gennemførelsesniveau, og der er behov for yderligere investeringer. Det første skridt i den retning består i udviklingen af en passende infrastruktur med servicestationer, der på grund af det begrænsede antal køretøjer på metan, der cirkulerer i Europa, endnu ikke er rentable. Kommissionen har i direktivforslaget af 7. november 2001 sat sig som mål inden 2020 at nå op på et forbrug af metan til køretøjer svarende til 10 % af brændstofmarkedet (18). Som følge heraf forekommer det nødvendigt og berettiget at give støtte til realiseringen af infrastrukturen til metangassen. OMV Erdgas understreger desuden den relevante forskel på ordningen som foreslået af Piemonte i forhold til det nederlandske projekt, der indeholder tildeling af støtte til nederlandske servicestationer beliggende på grænsen til Tyskland for at kompensere for forskellige tariffer anvendt i grænseregionerne, og som på den måde giver de nederlandske forhandlere mulighed for at konkurrere med de tyske servicestationer på den anden side af grænsen på lige vilkår. Dette sker ikke i tilfældet Piemonte.

(54)

Også den tyske regering understreger i sine bemærkninger den væsentlige forskel mellem den nederlandske og den italienske sag. Først og fremmest er det tydeligt, at reglen om »de minimis« ikke finder anvendelse i forbindelse med bestemmelserne vedtaget af regionen Piemonte, og en hvilken som helst diskussion om dette emne ville være formålsløs. På den anden side mener den tyske regering, at den pågældende ordning falder ind under EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og skal vurderes i lyset heraf med erklæret begrundelse for sit mål (der skal holdes adskilt fra virkningen). De andre anvendte argumenter fra den tyske regering er ikke anderledes end dem, der er udtrykt af OMV Erdgas (19).

(55)

BGW (Bundesverband der deutschen Gas- und Wasserwirtschaft), det tyske forbund for gas- og vandindustrien, hilser initiativet fra regionen Piemonte velkommen og illustrerer analoge udviklinger og initiativer taget i Tyskland med henblik på realiseringen af et marked for metan til motorkøretøjer. Hovedargumentet er, at de italienske metananlæg slet ikke konkurrerer med de tyske forhandlere, og der er ingen indicier for, at de fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene i et omfang, der påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne efter artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten. Tværtimod kunne den forventede stigning i antallet af køretøjer på metan i Piemonte — takket være stigningen i trafikstrømmen over grænsen — medføre en stigning i salget af metan også hos de tyske tankstationer, hvilket i sig selv ville være en positiv udvikling. Det er gavnligt at bemærke, at samme argument er brugt af de regionale myndigheder i Piemonte med reference til Frankrig.

6. VURDERING

6.1. Støttens berettigelse

(56)	De italienske myndigheder har overholdt anmeldelsespligten efter EF-traktatens artikel 88, stk. 3, idet de har anmeldt støtten til Kommissionen inden gennemførelsen af planen.

6.2. Støttefaktorens eksistens efter artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten

(57)

Efter artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten: »er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(58)

Forordningen fra Piemonte udgør en fordel givet ved hjælp af offentlige midler (tilskud på 150 000 EUR fra budgettet for regionen Piemonte) i favør af visse virksomheder (bevillingsindehavere, ejere af servicestationer). Derfor har forordningen et selektivt mål. På basis af de prøver, de italienske myndigheder har brugt, efter at Kommissionen besluttede at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, viser det sig dog, at effekten på samhandelen mellem medlemsstaterne efter artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten er lig nul.

(59)

Det skal dog bemærkes, at forordningen kunne forringe samhandelen, hvis der var konkurrence mellem de italienske forhandlere, der modtager tilskud fra regionen Piemonte, og forhandlere af metan i en anden medlemsstat. I den sammenhæng er det gavnligt at understrege, at Frankrig er den eneste medlemsstat, som regionen Piemonte har fælles grænse med. For størstedelens vedkommende består grænsen af bjerge, som et køretøj kun kan komme over gennem bjergpas eller gennem tunneler med vejafgift. Herudover skal forhandlerne sluttes til eksisterende gasledninger inden for de regionale grænser, og som allerede nævnt er de to nærmeste gasledninger på grænsen mellem Piemonte og Frankrig gennem Alperne ved Bardonecchia og ved Cesana Torinese, lokaliteter, der er tilgængelige fra Frankrig gennem henholdsvis tunnelen med vejafgift ved Frejus og passet på Montgenèvre. I modsætning til det, der skete i tilfældet, der var genstand for beslutning 1999/705/EF, er det ikke tænkeligt, at en bilist ville krydse grænsen med det formål at købe metan til en lavere pris; desuden er rækkevidden for en metandrevet motor mindre end for en benzindrevet motor (300 km mod mindst 600 km), og påfyldningen af metan kan kun ske i servicestationens åbningstid.

(60)

Det bemærkes yderligere, at samhandelen kunne blive påvirket af ordningen, hvis den samme virksomhed kunne modtage flere tilskud til anlæggelse af flere metananlæg. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at der af budgetmæssige årsager kun er beregnet anlæggelse af 33 nye salgssteder. Tilskuddene vil blive uddelt efter en offentlig konkurrence. I praksis modtager kun eksisterende servicestationer tilskud, da en servicestation aldrig ville blive rentabel, hvis den udelukkende solgte metan. Af de eksisterende 1 974 servicestationer i regionen Piemonte er kun 10 drevet direkte af ejeren (»CoCo«), hvilket betyder af benzinselskabet selv. De resterende 1 964 tankanlæg er drevet af forhandlere, der er ejere »Do/Do« (ca. 35 % ), mens ca. 65 % ejes af benzinselskabet, men drives af en tredje part (»Co/Do«). I det foreliggende tilfælde er der ingen mekanisme, som kan sammenlignes med klausulen om et prisstyringssystem (SGP), på basis af hvilket tilskuddet ydes som kompensation til benzinselskaberne i modellerne »Do/Do« og »Co/Do«, hvilket var tilfældet i beslutning 1999/705/EF (20). Derfor kan det samme selskab kun modtage flere tilskud i model »Co/Co«. Under forudsætning af at de 33 tilskud fordeles i forhold til andelen af eksisterende anlæg af typerne »CoCo«, »DoDo« og »CoDo«, er det ikke muligt, at et benzinselskab modtager flere tilskud. Herudover er det nødvendigt at nævne, at ingen af de 14 servicestationer for øjeblikket sælger metan af typen »Co/Co«. Endvidere har de italienske myndigheder forpligtet sig til ikke at give nogen støtte til den form for servicestation. På baggrund af disse betragtninger er det således utænkeligt, at et benzinselskab kan modtage flere tilskud, og at det kan influere på samhandelen mellem medlemsstaterne efter artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten.

6.3. Konklusion

(61)	I lyset af det foregående anser Kommissionen, at den støtteordning, som er anmeldt af regionen Piemonte til udvidelse af salgsnettet for naturgas til motorkøretøjer, ikke udgør statsstøtte efter artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den af Italien (regionen Piemonte) påtænkte ordning med henblik på reduktion af udledning af drivhusgasser i henhold til »Delibera della Giunta Regionale (DGR) n. 67-7675 af 11.11.2002« udgør ikke statsstøtte.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2003.

På Kommissionens vegne

Mario MONTI

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(2) EUT C 183 af 2.8.2003, s. 5.

(3) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30.

(4) EFT L 280 af 30.10.1999, s. 87.

(5) Sag C-382/99, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. 2002 I, s. 5163.

(6) Se fodnote 3.

(7) For eksempel en eksklusiv aftale om køb eller en anden forpligtende aftale — og eventuelle specielle klausuler om eksklusivitet, der binder leverandøren og tankanlægget sammen.

(8) EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3.

(9) I punkt 68-71 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3) refereres der til forpligtelsen i Kyoto-protokollen, undertegnet af medlemsstaterne og EF, til at begrænse eller nedbringe drivhusgasserne, men det siges også, at det er »for tidligt at fastlægge (...) betingelserne for godkendelse [af sådan eventuel støtte]«.

(10) Assogasliquidi Concorzio ECOGAS.

(11) Tallet for Piemonte stiger til 14, hvis man tager højde for 2 »hvide pumper«.

(12) Situationen er opdateret i juni 2003.

(13) Som følge af D. Lgs. nr. 32/1998.

(14) Kaldet henholdsvis kontrakt om brugslån og kontrakt om levering.

(15) Med reference til diskussionen om det nederlandske fortilfælde, se betragtning 17-22.

(16) Kaldet overenskomstkontrakt. Disse kontrakter har variabel varighed, ofte etårig, men under alle omstændigheder mindre end fem år.

(17) Se fodnote 1.

(18) Selv om disse bemærkninger ikke nødvendigvis deles fuldt ud af Kommissionen, er de ikke blevet overvejet tilbundsgående, da konklusionen på dens vurdering af den pågældende ordning var, at der ikke var tale om støtte.

(19) Den tyske regering citerer andre dokumenter eller programmer fra Kommissionen som støtte for sin holdning: Kommissionens grønbog »På vej mod en europæisk strategi for forsyningssikkerhed«. Direktiv 1999/30/EF (vedrørende grænseværdier for luftkvaliteten med hensyn til indholdet af forskellige partikler); Kommissionens grønbog »Europæisk transportpolitik frem til 2010«; F&U-programmerne Civitas I og Civitas II (ren bymæssig trafik); meddelelse fra Kommissionen om »Brændstoffer 202020 alternativer til vejtransport og om en række ordninger til fremme af brugen af biobrændsel« (KOM(2001)547 endelig).

(20) Se især betragtning 85 i beslutningen.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 32

Dansk udgave	Retsforskrifter	49. årgang 4. februar 2006

Indhold		I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		Kommissionens forordning (EF) nr. 194/2006 af 3. februar 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 195/2006 af 3. februar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1377/2005 for så vidt angår den mængde, der er omfattet af den løbende licitation for udførsel af byg, som er i det finske interventionsorgans besiddelse	3
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 196/2006 af 3. februar 2006 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 i overensstemmelse med europæisk standard EN ISO 14001:2004 og om ophævelse af beslutning 97/265/EF	4
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 197/2006 af 3. februar 2006 om overgangsforanstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår indsamling, transport, behandling, anvendelse og bortskaffelse af tidligere fødevarer ( 1 )	13
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 198/2006 af 3. februar 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1552/2005 om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder ( 1 )	15
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 199/2006 af 3. februar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler for så vidt angår dioxiner og dioxinlignende PCB'er ( 1 )	34
		Kommissionens forordning (EF) nr. 200/2006 af 3. februar 2006 om ændring af de repræsentative priser og den tillægstold ved import af visse sukkerprodukter, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 1011/2005, for produktionsåret 2005/06	39
		Kommissionens forordning (EF) nr. 201/2006 af 3. februar 2006 om ændring af de eksportrestitutioner for hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 186/2006	41
		Kommissionens forordning (EF) nr. 202/2006 af 3. februar 2006 om fastsættelse af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld	43
	*	Kommissionens direktiv 2006/13/EF af 3. februar 2006 om ændring af bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer for så vidt angår dioxiner og dioxinlignende PCB'er ( 1 )	44

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	052	89,0
	204	50,3
	212	103,5
	624	111,0
	999	88,5
0707 00 05	052	105,4
	204	102,1
	628	167,7
	999	125,1
0709 10 00	220	66,1
0709 10 00	999	66,1
0709 90 70	052	161,6
	204	115,9
	999	138,8
0805 10 20	052	45,4
	204	48,8
	212	45,0
	220	49,4
	448	47,8
	624	81,8
	999	53,0
0805 20 10	204	87,4
0805 20 10	999	87,4
0805 20 30 , 0805 20 50 , 0805 20 70 , 0805 20 90	052	57,2
	204	112,0
	400	87,6
	464	135,7
	624	71,7
	662	36,9
	999	83,5
0805 50 10	052	61,9
0805 50 10	999	61,9
0808 10 80	400	125,0
	404	104,7
	720	82,0
	999	103,9
0808 20 50	388	92,4
	400	90,3
	720	57,9
	999	80,2

(EUR)
KN-kode	Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt	Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt
1701 11 10 (1)	38,81	0,00
1701 11 90 (1)	38,81	3,26
1701 12 10 (1)	38,81	0,00
1701 12 90 (1)	38,81	2,96
1701 91 00 (2)	37,27	6,60
1701 99 10 (2)	37,27	3,16
1701 99 90 (2)	37,27	3,16
1702 90 99 (3)	0,37	0,30

1	2	3	4	5	6
240	Caltes S.A.	Paso de los Toros	Tacuarembó	CP, SH«

	II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	Rådet
*	Rådets afgørelse af 2. december 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer	54
*	Rådets afgørelse af 23. januar 2006 om at give de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik såvel som Rusland, adgang til støtte under programmet for teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX)	80
	Kommissionen
*	Kommissionens beslutning af 26. november 2003 om Italiens (regionen Piemonte) påtænkte støtteordning til fordel for reduktion af luftforureningen på dens territorium (meddelt under nummer K(2003) 3520) ( 1 )	82
*	Kommissionens beslutning af 1. februar 2006 om ændring af beslutning 2005/393/EF for så vidt angår spærrezoner i forbindelse med bluetongue i Spanien og Portugal (meddelt under nummer K(2006) 180) ( 1 )	91
*	Kommissionens beslutning af 3. februar 2006 om ændring af beslutning 97/467/EF for så vidt angår optagelse af en virksomhed i Uruguay på midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan importere strudsefuglekød (meddelt under nummer K(2006) 233) ( 1 )	93


	(1) EØS-relevant tekst.