30.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/1

RÅDETS AFGØRELSE

af 8. december 2005

om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse for perioden 18. januar 2005-17. januar 2011 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne

(2005/937/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 sammenholdt med artikel 300, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabet og Seychellerne har forhandlet om, hvilke ændringer og tilføjelser der skal foretages i protokollen, som er knyttet til aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne (1), ved udløbet af den nuværende protokols gyldighedsperiode.

(2)	Disse forhandlinger resulterede i, at der den 23. september 2004 blev paraferet en ny protokol.

(3)	I henhold til denne protokol tildeles EF-fiskerne fiskerimuligheder i farvandene under Republikken Seychellernes højhedsområde eller jurisdiktion i perioden 18. januar 2005-17. januar 2011.

(4)

For at undgå en afbrydelse af EF-fartøjernes fiskeri er det vigtigt, at den pågældende protokol godkendes snarest muligt. De to parter har derfor paraferet en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af den paraferede protokol fra den 18. januar 2005. Aftalen i form af brevveksling bør derfor undertegnes i afventning af Rådets endelige indgåelse af den.

(5)	Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på basis af den traditionelle fordeling af fiskerimuligheder i henhold til fiskeriaftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse for perioden 18. januar 2005-17. januar 2011 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne, godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen i form af brevveksling og protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, fordeles mellem medlemsstaterne således:

—	notfartøjer til tunfiskeri

Spanien:

Frankrig:

Italien:

22 fartøjer

17 fartøjer

1 fartøj

—	langlinefartøjer med flydeline:

Spanien:

Frankrig:

Portugal:

2 fartøjer

5 fartøjer

Hvis de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, ikke udnyttes fuldstændigt med licensansøgningerne fra disse medlemsstater, kan Kommissionen tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning.

Artikel 3

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen i form af brevveksling med bindende virkning for Fællesskabet.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2005.

På Rådets vegne

J. HUTTON

Formand

(1) EFT L 119 af 7.5.1987, s. 26.

AFTALE I FORM AF BREVVEKSLING

om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse for perioden 18. januar 2005-17. januar 2011 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne

Hr.

Under henvisning til protokollen, der blev paraferet den 23. september 2004, om fastsættelse for perioden 18. januar 2005-17. januar 2011 af fiskerimulighederne og den finansielle modydelse skal jeg hermed meddele Dem, at regeringen for Republikken Seychellerne er rede til at anvende denne protokol midlertidigt fra den 18. januar 2005, indtil den træder i kraft i henhold til protokollens artikel 13, hvis Det Europæiske Fællesskab er rede til at gøre det samme.

Det forudsætter, at den første rate af den finansielle modydelse fastsat i protokollens artikel 2 betales senest den 30. september 2005.

Jeg ville være Dem taknemlig for at bekræfte, at Det Europæiske Fællesskab er indforstået med en sådan midlertidig anvendelse.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For regeringen for Republikken Seychellerne

Hr.

Jeg skal hermed anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende ordlyd:

»Under henvisning til protokollen, der blev paraferet den 23. september 2004, om fastsættelse for perioden 18. januar 2005-17. januar 2011 af fiskerimulighederne og den finansielle modydelse skal jeg hermed meddele Dem, at regeringen for Republikken Seychellerne er rede til at anvende denne protokol midlertidigt fra den 18. januar 2005, indtil den træder i kraft i henhold til protokollens artikel 13, hvis Det Europæiske Fællesskab er rede til at gøre det samme.

Det forudsætter, at den første rate af den finansielle modydelse fastsat i protokollens artikel 2 betales senest den 30. september 2005.

Jeg ville være Dem taknemlig for at bekræfte, at Det Europæiske Fællesskab er indforstået med en sådan midlertidig anvendelse.«

Jeg bekræfter hermed, at Det Europæiske Fællesskab er indforstået med en sådan midlertidig anvendelse.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For Rådet for Den Europæiske Union

PROTOKOL

om fastsættelse for perioden 18. januar 2005-17. januar 2011 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne

Artikel 1

Anvendelsesperiode og fiskerimuligheder

1. Fiskerimulighederne i henhold til aftalens artikel 2 fastsættes for 6-årsperioden 18. januar 2005–17. januar 2011 således:

a)	40 oceangående notfartøjer til tunfiskeri

b)	12 langlinefartøjer med flydeline.

2. Stk. 1 anvendes med forbehold af artikel 4 og 5.

3. Ifølge aftalens artikel 4 må fiskerfartøjer, der fører en EF-medlemsstats flag, kun fiske i Seychellernes farvande, hvis de har en fiskerilicens udstedt i henhold til denne protokol i overensstemmelse med bilaget.

Artikel 2

Finansiel modydelse — betalingsbetingelser

1. Den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalens artikel 6, fastsættes for den periode, der er omhandlet i artikel 1, til 24 750 000 EUR.

2. Stk. 1 anvendes med forbehold af artikel 4, 6 og 8.

3. EF betaler den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 1, i årlige rater à 4 125 000EUR i denne protokols anvendelsesperiode.

4. Hvis EF-fartøjernes samlede tunfangster pr. år i Seychellernes farvande overstiger 55 000 t, forhøjes den samlede årlige finansielle modydelse med 75 EUR pr. t yderligere fanget tun. Det samlede årlige beløb, som EF skal betale, kan dog ikke overstige 8 250 000 EUR.

5. Betaling skal finde sted senest den 30. september 2005 for det første år og senest på årsdagen for protokollens indgåelse for de følgende år.

6. Seychellerne har enekompetence med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse, jf. dog artikel 6.

7. Den finansielle modydelse skal indbetales på højst to konti, der tilhører Seychellernes statskasse, og som er åbnet i Seychellernes centralbank.

Artikel 3

Samarbejde om ansvarligt fiskeri

1. De to parter forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Seychellernes farvande efter principperne om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i disse farvande.

2. De to parter kan på basis af henstillinger og afgørelser vedtaget af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) og den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, og eventuelt efter et fællesmøde mellem videnskabsfolk, holde samråd i Den Blandede Komité, der er omhandlet i aftalens artikel 7, og i fornødent omfang aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne.

Artikel 4

Revision af fiskerimuligheder

1. Fiskerimulighederne omhandlet i artikel 1 kan efter fælles aftale udvides, hvis en sådan udvidelse ifølge konklusionerne fra det fællesmøde mellem videnskabsfolk, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, ikke bringer en bæredygtig udnyttelse af Seychellernes fiskeressourcer i fare. I så fald forhøjes den finansielle modydelse omhandlet i artikel 2, stk. 1, forholdsmæssigt og pro rata temporis. Fællesskabets samlede finansielle modydelse kan dog højst udgøre det dobbelte af beløbet i artikel 2, stk. 1. Hvis EF-fiskerfartøjernes fangster overstiger den mængde, der svarer til det dobbelte af den samlede finansielle modydelse, holder parterne hurtigst muligt samråd med hinanden for at fastslå, hvor stort et beløb Fællesskabet skylder Seychellerne for den mængde, der er fanget ud over førstnævnte mængde.

2. Hvis parterne derimod aftaler at reducere de fiskerimuligheder, der er fastsat i artikel 1, nedsættes den finansielle modydelse forholdsmæssigt og pro rata temporis.

3. Fordelingen af fiskerimulighederne mellem de forskellige fartøjskategorier kan ligeledes revideres efter fælles aftale mellem parterne, forudsat at eventuelle ændringer er i overensstemmelse med eventuelle henstillinger eller beslutninger fra IOTC vedrørende forvaltning af bestande, der kan blive påvirket af en sådan omfordeling. Parterne skal nå til enighed om en tilsvarende justering af den finansielle modydelse, hvis omfordelingen af fiskerimulighederne gør det berettiget.

Artikel 5

Nye fiskerimuligheder

1. Hvis EF-fiskerfartøjerne bliver interesseret i andet fiskeri end det, der er fastsat i artikel 1, holder parterne samråd, inden der gives tilladelse til sådant fiskeri, og aftaler i givet fald betingelserne for det pågældende fiskeri, herunder de fornødne ændringer af denne protokol og dens bilag.

2. Parterne bør tilskynde til forsøgsfiskeri, navnlig efter de dybvandsarter, der forekommer i Seychellernes farvande. Med henblik herpå holder parterne samråd, hvis en af parterne anmoder om det, og fastlægger i hvert enkelt tilfælde arter, betingelser og andre relevante parametre.

Forsøgsfiskeriet foregår efter de parametre, som parterne aftaler, eventuelt i form af en administrativ aftale. Tilladelser til forsøgsfiskeri må højst gives for seks måneder.

Hvis parterne mener, at resultatet af forsøgsfiskeriet har været positivt, kan Seychellernes regering tildele EF-flåden fiskerimuligheder for nye arter, indtil denne protokol udløber. Den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, skal i så fald forhøjes.

Artikel 6

Suspension og revision af den finansielle modydelse

1. Hvis omstændigheder opstået udelukkende på grund af fejl eller forsømmelse fra Seychellernes side gør det umuligt at udøve fiskeri i Seychellernes farvande, kan Fællesskabet efter forudgående samråd med Seychellerne suspendere betalingen af den finansielle modydelse, forudsat at Fællesskabet fuldt ud har betalt alt, hvad det måtte skylde Seychellerne indtil suspensionen.

2. Betalingen af den finansielle modydelse skal genoptages, når situationen atter er normaliseret, og der har været samråd mellem de to parter, som er blevet enige om, at situationen må formodes igen at tillade normalt fiskeri.

Artikel 7

Fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Seychellernes farvande

1. Mindst 36 % af den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i denne protokol, skal gå til udvikling og gennemførelse af en sektorpolitik for fiskeriet i Seychellerne med henblik på at fremme ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Seychellernes farvande. Denne modydelse forvaltes ud fra de mål, som de to parter opstiller i fællesskab, og ud fra den årlige og flerårige programmering for opfyldelse af målene.

2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 aftaler Fællesskabet og Seychellerne, hurtigst muligt efter denne protokols ikrafttræden og senest tre måneder efter ikrafttrædelsesdatoen, i Den Blandede Komité, der er omhandlet i aftalens artikel 7, et flerårigt sektorprogram og gennemførelsesbestemmelser hertil, herunder navnlig:

a)	de årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan den i stk. 1 omhandlede procentdel af den finansielle modydelse skal anvendes

b)	de årlige og flerårige mål, der skal nås, for på sigt at skabe et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til prioriteringen i Seychellernes nationale fiskeripolitik og andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri

c)	kriterier og procedurer for evaluering af de opnåede resultater for hvert år.

3. Enhver foreslået ændring af det flerårige sektorprogram skal godkendes af begge parter i Den Blandede Komité.

4. Seychellerne beslutter hvert år, hvordan den i stk. 1 omhandlede procentdel af den finansielle modydelse skal anvendes til gennemførelse af det flerårige program. For det første år af protokollens gyldighedsperiode skal Fællesskabet underrettes om anvendelsen på det tidspunkt, hvor det flerårige sektorprograms godkendes i Den Blandede Komité. For hvert af de følgende år skal Seychellerne underrette Fællesskabet om anvendelsen senest den 1. december året før.

5. Hvis den årlige evaluering af resultaterne af gennemførelsen af det flerårige sektorprogram berettiger det, kan Fællesskabet med Den Blandede Komités godkendelse anmode om, at den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, justeres for at bringe de faktiske økonomiske midler, der er afsat til gennemførelse af programmet, i tråd med resultaterne.

Artikel 8

Tvister — suspension af protokollens anvendelse

1. Ved enhver tvist mellem parterne om fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol skal parterne holde samråd i Den Blandede Komité, der er omhandlet i aftalens artikel 7, om nødvendigt på et ekstraordinært møde.

2. Protokollens anvendelse kan suspenderes af en af parterne, hvis tvisten mellem parterne betragtes som alvorlig, og hvis det gennem samrådet i Den Blandede Komité som omhandlet i stk. 1 ikke har været muligt at bilægge tvisten i mindelighed, jf. dog artikel 9.

3. For at protokollens anvendelse kan suspenderes, skal den part, der ønsker en sådan suspension, meddele dette skriftligt senest tre måneder før den dato, hvor suspensionen træder i kraft.

4. I tilfælde af suspension fortsætter parterne med at holde samråd for at bilægge tvisten i mindelighed. Efter en sådan bilæggelse af tvisten anvendes protokollen på ny, og den finansielle modydelse nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis efter, hvor længe protokollen har været suspenderet.

Artikel 9

Suspension af protokollens anvendelse på grund af manglende betaling

Hvis Fællesskabet ikke foretager de betalinger, der er fastsat i artikel 2, kan Seychellerne suspendere gennemførelsen af denne protokol, jf. dog artikel 3.

Artikel 10

National lovgivning

EF-fiskerfartøjernes aktiviteter i Seychellerne er undergivet de nationale love og administrative bestemmelser, medmindre andet er fastsat i denne protokol og dens bilag.

Artikel 11

Revisionsklausul

Efter treårsdagen for denne protokols og dens bilags ikrafttræden tager parterne protokollens og bilagets anvendelse op til revision og holder i givet fald samråd om eventuelle ændringer af bestemmelserne deri. Sådanne ændringer kan bl.a. vedrøre referencemængden, standardbeløbene for licenser og forholdet mellem beløbet pr. ton som fastsat i artikel 2, stk. 4, og beløbet i afsnit 2, nr. 2, i bilaget.

Artikel 12

Ophævelse

Protokollen og bilag I, dateret den 17. januar 2002, til aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne, der trådte i kraft den 28. oktober 1987, ophæves og erstattes med nærværende protokol og bilaget dertil.

Artikel 13

Ikrafttræden

1. Denne protokol og bilaget dertil træder i kraft på den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i den forbindelse nødvendige procedurer er afsluttet.

2. Den anvendes fra den 18. januar 2005.

BILAG

BETINGELSER FOR EF-FARTØJERS FISKERI I SEYCHELLERNES FARVANDE

KAPITEL I

ANSØGNING OM OG UDSTEDELSE AF LICENSER

AFSNIT 1

Udstedelse af licenser

Kun EF-fartøjer, der opfylder visse betingelser, kan få udstedt licens til fiskeri i Seychellernes farvande i henhold til protokollen om fastsættelse for perioden 18. januar 2005-17. januar 2011 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne.

Et EF-fartøj må nemlig kun fiske i Seychellernes farvande, hvis hverken rederen, fartøjsføreren eller selve fartøjet har forbud mod at fiske i Seychellernes farvande. De må ikke have noget mellemværende med Seychellernes myndigheder, dvs. de skal have opfyldt alle forpligtelser, som de tidligere har indgået i forbindelse med deres fiskeri i Seychellerne i henhold til fiskeriaftaler indgået med EF.

3.	Ethvert EF-fartøj, for hvilket der ansøges om fiskerilicens, skal have en repræsentant med bopæl i Seychellerne. Denne repræsentants navn og adresse anføres i licensansøgningen.

De relevante EF-myndigheder indgiver til Seychellernes fiskerimyndigheder (SFA) en ansøgning for hvert fartøj, der ønsker at fiske i henhold til aftalen, senest 20 dage før den ønskede gyldighedsperiodes begyndelse. Fartøjsejere, der ikke har nået at indgive licensansøgning inden gyldighedsperiodens start, kan dog indgive licensansøgning i gyldighedsperioden, hvis det sker senest 20 dage før fiskeriet påbegyndes. I sådanne tilfælde skal fartøjsejerne betale de fulde afgifter for hele året.

5.	Ansøgninger indgives til Seychellernes kompetente myndigheder på en formular som vist i tillæg 1.

Sammen med licensansøgningerne skal der indgives følgende dokumenter:

—	bevis for betaling af afgiften for licensens gyldighedsperiode

—	alle andre dokumenter eller attester, der kræves efter de specifikke bestemmelser for den pågældende fartøjstype, jf. denne protokol.

7.	Afgifterne indbetales på en konto anvist af Seychellernes myndigheder.

8.	Afgifterne omfatter alle nationale og lokale afgifter undtagen havneafgifter og gebyrer for tjenesteydelser.

9.	Licenser for alle fartøjer udstedes til rederne eller deres repræsentanter senest 15 dage efter, at Seychellernes kompetente myndigheder har modtaget samtlige dokumenter omhandlet i punkt 6. Der sendes en kopi til Europa-Kommissionens delegation med ansvar for Seychellerne.

10.	Licenser er fartøjsspecifikke og kan ikke overdrages.

11.

I tilfælde af påvist force majeure kan et fartøjs licens på anmodning af Fællesskabet dog erstattes med en ny licens til et andet fartøj med lignende karakteristika, uden at der skal betales yderligere afgifter. Hvis det fartøj, der erstatter et andet, har en større bruttoregistertonnage (BRT) end det erstattede fartøj, skal afgiftsforskellen betales pro rata temporis.

12.	Ejeren af det fartøj, der skal erstattes, eller dennes repræsentant skal returnere den annullerede licens til Seychellernes myndigheder via Europa-Kommissionens delegation med ansvar for Seychellerne.

13.	Den nye licens gælder fra den dato, hvor rederen returnerer den annullerede licens til Seychellernes kompetente myndigheder. Europa-Kommissionens delegation med ansvar for Seychellerne skal underrettes om licensoverdragelsen.

14.	Licensen skal altid opbevares om bord, jf. dog kapitel IX, punkt 2, i dette bilag.

AFSNIT 2

Licensbetingelser — afgifter og forskud

1.	Licenser gælder i ét år og kan fornyes.

2.	Afgifterne fastsættes til 25 EUR pr. ton fangst i Seychellernes farvande.

Licenserne udstedes efter betaling af følgende standardbeløb til de kompetente nationale myndigheder:

—	15 000 EUR pr. notfartøj til tunfiskeri svarende til afgifterne for fangst af 600 t tun eller tunlignende arter pr. år i Seychellernes farvande

—	3 000 EUR pr. langlinefartøj med flydeline på over 150 BRT svarende til afgifterne for fangst af 120 t tun eller tunlignende arter pr. år i Seychellernes farvande

—	2 250 EUR pr. langlinefartøj med flydeline på højst 150 BRT svarende til afgifterne for fangst af 90 t tun eller tunlignende arter pr. år i Seychellernes farvande.

4.	SFA udarbejder en opgørelse over, hvor store afgifter der skal betales for det foregående kalenderår på grundlag af EF-fartøjernes fangstopgørelser og andre oplysninger, som Seychellernes fiskerimyndigheder ligger inde med.

5.	Opgørelsen sendes til Kommissionen inden den. 31. marts i opgørelsesåret. Kommissionen videresender opgørelsen inden den 15. april. Den sendes samtidigt til rederne og de berørte medlemsstaters nationale myndigheder.

Hvis rederne bestrider opgørelsen fra SFA, kan de rådføre sig med de videnskabelige institutter med ansvar for kontrol af fangststatistikker, såsom IRD (Institut de Recherche pour le Développement), IEO (Instituto Español de Oceanografía) og IPIMAR (Instituto de Investigação das Pescas e do Mar), og derefter drøfte opgørelsen med de seychelliske myndigheder med henblik på udarbejdelse af en endelig opgørelse inden den 31. maj i det pågældende år. Hvis rederne ikke har fremsat bemærkninger inden nævnte dato, betragtes opgørelsen fra Seychellernes fiskerimyndigheder som endelig.

7.	Medlemsstaterne sender Kommissionen en endelig opgørelse for deres egne flåder.

8.	Redere skal indbetale yderligere skyldige beløb til Seychellernes kompetente myndigheder senest den 30. juni samme år på en bankkonto, der anvises af Seychellernes myndigheder i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i protokollen.

9.	Hvis den endelige opgørelse udviser et beløb, der er lavere end det forskud, der er omhandlet i punkt 3, får rederen dog ikke forskellen tilbagebetalt.

KAPITEL II

FISKERIZONER

For ikke at skade det kystnære fiskeri i Seychellernes farvande har EF-fartøjer ikke lov til at fiske i visse zoner, der er afgrænset i Seychellernes lovgivning, eller inden for tre sømil fra eventuelle indretninger, der tiltrækker fisk, og som de seychelliske myndigheder har udlagt, og hvis geografiske position er blevet meddelt redernes repræsentanter.

KAPITEL III

FANGSTRAPPORTERING

I forbindelse med dette bilag defineres varigheden af et EF-fartøjs fangstrejse således:

—	enten perioden fra indsejling i til udsejling af Seychellernes farvande

—	eller perioden fra indsejling i Seychellernes farvande til omladning

—	eller perioden fra indsejling i Seychellernes farvande til landing i Seychellerne.

Alle fartøjer med tilladelse til at fiske i Seychellernes farvande i henhold til aftalen er forpligtede til at meddele deres fangster til Seychellernes kompetente myndigheder efter følgende nærmere bestemmelser:

2.1.	EF-fartøjer med tilladelse til at fiske i Seychellernes farvande skal udfylde en fangstopgørelse som vist i tillæg 2 og 3 for hver fangstrejse i Seychellernes farvande. Selv når der ingen fisk fanges, skal der udfyldes en fangstopgørelse.

2.2

Med hensyn til indgivelse af de fangstopgørelser, der er omhandlet i punkt 2.1 og 2.3, skal EF-fartøjerne:

—	hvis de anløber Victoria, indgive de udfyldte opgørelser til Seychellernes myndigheder senest fem dage efter ankomst og under alle omstændigheder inden de forlader havnen igen, hvis dette sker inden udløbet af fristen på fem dage.

—	i alle andre tilfælde indgive opgørelserne til Seychellernes myndigheder senest 14 dage efter ankomst til en anden havn end Victoria.

De videnskabelige institutter, der er omhandlet i kapitel I, afsnit 2, punkt 6, skal også have kopi af disse fangstopgørelser.

2.3.	For de perioder, hvor fartøjet ikke befinder sig i Seychellernes farvande, skal fartøjsføreren i ovennævnte fangstopgørelse anføre »Uden for Seychellernes farvande«.

2.4.	Formularerne skal udfyldes læseligt og underskrives af fartøjsføreren eller dennes repræsentant.

Hvis bestemmelserne i dette kapitel ikke overholdes, forbeholder Seychellernes regering sig ret til at suspendere licensen for det fartøj, som har overtrådt bestemmelserne, indtil formaliteterne er bragt i orden, og til at idømme sanktioner efter gældende seychellisk lovgivning. Flagmedlemsstaten og Europa-Kommissionen skal underrettes herom.

KAPITEL IV

PÅMØNSTRING AF SØFOLK

1.	Hvert notfartøj til tunfiskeri skal under fangstrejser i Seychellernes farvande påmønstre mindst to seychelliske søfolk, som fartøjets repræsentant i indforståelse med rederen udpeger på en liste over navne, som Seychellernes kompetente myndigheder har fremsendt.

2.	Rederne skal tilstræbe at påmønstre yderligere seychelliske søfolk.

3.	Rederen eller dennes repræsentant skal meddele Seychellernes kompetente myndigheder navnene på og andre oplysninger om de seychelliske søfolk, der er påmønstret det pågældende fartøj, og bekræfte, at de er opført på mønstringsrullen.

ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet gælder automatisk for søfolk påmønstret EF-fartøjer. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikke-diskrimination, hvad angår beskæftigelse og erhverv.

De seychelliske søfolks arbejdskontrakter, som de underskrivende parter modtager en kopi af, indgås mellem redernes repræsentant(er) på den ene side og søfolkene og/eller deres fagforeninger eller disses repræsentanter på den anden side i samråd med Seychellernes kompetente myndigheder. Gennem kontrakterne sikres søfolkene medlemskab af den for dem relevante socialsikringsordning, som omfatter livsforsikring, sygeforsikring og ulykkesforsikring, og de for dem gældende pensionsrettigheder.

De seychelliske søfolks hyre betales af rederne. Den fastsættes, inden licenserne udstedes, ved aftale mellem rederne eller disses repræsentanter og Seychellernes kompetente myndigheder. De seychelliske søfolks lønvilkår må ikke være dårligere end dem, der gælder for seychelliske besætningsmedlemmer, der udfører lignende opgaver, og under ingen omstændigheder ringere end ILO-normerne.

7.	Med henblik på håndhævelse og anvendelse af arbejdsretten betragtes rederens repræsentant som rederens lokale repræsentant. Kontakten indgået mellem repræsentanten og søfolkene skal også indeholde betingelserne for repatriering og pension.

Alle søfolk, der er påmønstret et EF-fartøj, skal melde sig hos føreren af det udpegede fartøj dagen før den foreslåede påmønstringsdato. Møder sømanden ikke frem på den dato og det tidspunkt, der er fastsat for påmønstring, fritages rederen automatisk for forpligtelsen til at påmønstre vedkommende.

Hvis rederne af andre grunde end den, der er nævnt i punkt 8, ikke påmønstrer lokale søfolk, skal de betale et standardbeløb på 20 USD pr. dag, som fartøjet har udøvet aktivitet i Seychellernes farvande. Standardbeløbet skal betales til Seychellernes myndigheder inden udløbet af den frist, der er fastsat i kapitel I, afsnit 2, punkt 8.

10.	Dette beløb skal anvendes til uddannelse af søfolk/fiskere i Seychellerne og skal indbetales på en konto, der anvises af Seychellernes myndigheder.

KAPITEL V

TEKNISKE FORANSTALTNINGER

Fartøjerne skal overholde foranstaltninger og henstillinger vedtaget af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) og gældende nationale foranstaltninger vedrørende fiskeredskaber og fiskeredskabers tekniske specifikationer samt alle andre tekniske fiskeriforanstaltninger.

KAPITEL VI

OBSERVATØRER

Fartøjer, der har tilladelse til at fiske i Seychellernes farvande i henhold til aftalen, skal tage observatører om bord, der er udpeget af Seychellerne, efter følgende bestemmelser:

1.1.	EF-fiskerfartøjer skal på anmodning af Seychellernes myndigheder tage én, og når Seychellernes myndigheder finder det hensigtsmæssigt og nødvendigt, to observatører om bord udpeget af nævnte myndigheder.

1.2.

Seychellernes kompetente myndigheder opstiller en liste over de fartøjer, der er udpeget til at tage en observatør om bord, og en liste over de udpegede observatører. Disse lister skal holdes ajour. De meddeles Europa-Kommissionen, så snart de er opstillet, og derpå hver tredje måned, hvis de er blevet ajourført.

1.3.	Seychellernes kompetente myndigheder meddeler de pågældende redere eller disses repræsentanter navnet på den observatør, der er udpeget til at komme om bord på deres fartøj, senest 15 dage før den planlagte dato for observatørens ombordtagning.

Seychellernes kompetente myndigheder fastsætter, hvor længe observatørernes skal være om bord, men generelt må observatørerne ikke være længere om bord, end det er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver. De kompetente myndigheder skal informere rederne eller disses repræsentanter herom, når de meddeler navnet på den observatør, der er udpeget til at komme om bord på det pågældende fartøj.

3.	Betingelserne for observatørers ombordtagning aftales mellem rederne eller disses repræsentanter og Seychellernes myndigheder.

4.	Rederen vælger efter at have modtaget listen over udpegede fartøjer, hvordan observatøren skal tages om bord.

5.	De berørte redere meddeler inden to uger og med ti dages varsel, i hvilken havn i Seychellerne og på hvilken dato de agter at tage observatører om bord.

Tages observatører om bord i en havn i et andet land end Seychellerne, skal rederen afholde deres rejseudgifter. Hvis et fartøj med en seychellisk observatør om bord forlader Seychellernes farvande, træffes der alle forholdsregler for at sikre, at observatøren så hurtigt som muligt kan vende tilbage til Seychellerne for reders regning.

7.	Hvis observatøren ikke indfinder sig på det aftalte sted senest 12 timer efter det aftalte tidspunkt, løses rederen automatisk fra sin forpligtelse til at tage observatøren om bord.

Observatører skal om bord behandles som officerer. Observatørerne har til opgave:

8.1.	at observere fartøjernes fiskeri

8.2.	at kontrollere de fiskende fartøjers position

8.3.	at udtage biologiske prøver som led i videnskabelige programmer

8.4.	at opregne de anvendte fiskeredskaber

8.5.	at kontrollere de fangstdata for Seychellernes farvande, der er indført i logbogen

8.6.	at kontrollere bifangstprocenterne og vurdere genudsætningernes omfang

8.7.	ugentligt at indberette fangstdata pr. fax, e-mail eller andet kommunikationsmiddel, herunder ombordværende fangst- og bifangstmængder taget i Seychellernes farvande.

9.	Fartøjsførerne gør deres yderste for at sikre observatørernes fysiske sikkerhed og velfærd under observatørernes udførelse af de pålagte opgaver.

10.

Observatørerne skal ligeledes have adgang til alle de faciliteter, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver. Fartøjsføreren skal give observatørerne adgang til de kommunikationsmidler, som er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, til papirer, der direkte vedrører fartøjets fiskeri, herunder logbog og navigationsbog, samt til de dele af fartøjet, som observatørerne må have adgang til for lettere at kunne udføre deres opgaver.

11.

Observatørerne skal:

11.1.

træffe alle relevante forholdsregler for at sikre, at deres ombordtagning og tilstedeværelse om bord ikke afbryder eller hæmmer fiskeriet

11.2.

behandle det ombordværende materiel og udstyr med respekt og respektere fortroligheden af alle skibspapirer.

12.

Observatørerne skal ved observationsperiodens afslutning inden de forlader fartøjet udarbejde en aktivitetsrapport, som underskrives af de pågældende observatører og sendes til Seychellernes kompetente myndigheder med kopi til Europa-Kommissionen. Fartøjsførerne får en kopi af rapporten, når observatørerne går fra borde.

13.	Rederne afholder udgifterne til observatørernes kost og logi, som skal have samme standard som for officererne om bord.

14.	Observatørernes løn og sociale bidrag betales af Seychellernes kompetente myndigheder.

KAPITEL VII

LANDING

Notfartøjer til tunfiskeri, der lander deres fangster i Victoria, skal tilstræbe at stille deres bifangster til rådighed for de seychelliske myndigheder til den lokale markedspris. EF's notfartøjer til tunfiskeri skal endvidere levere forsyninger til Seychellernes tunfiskekonservesindustri til verdensmarkedsprisen.

KAPITEL VIII

HAVNEFACILITETER, FORSYNINGER OG TJENESTEYDELSER

EF-fartøjer skal tilstræbe at købe alle forsyninger og tjenesteydelser, der er nødvendige for deres aktiviteter, i Seychellerne. Seychellernes myndigheder fastlægger i indforståelse med rederne betingelserne for anvendelse af havnefaciliteter og i givet fald køb af forsyninger og tjenesteydelser.

KAPITEL IX

OVERVÅGNING

1.	Fartøjsliste Europa-Kommissionen fører en ajourført liste over de fartøjer, som har fået udstedt fiskerilicens i henhold til denne protokol. Denne fortegnelse meddeles Seychellernes fiskerikontrolmyndigheder, så snart den er opstillet, og derefter hver gang den ajourføres.

2.	Fartøjsovervågningssystem EF-fartøjer overvåges bl.a. ved hjælp af fartøjsovervågningssystemer uden diskrimination, jf. bestemmelserne i tillæg 4.

Indsejling i og udsejling af Seychellernes farvande

3.1.

EF-fartøjerne skal mindst 3 (tre) timer i forvejen meddele Seychellernes kompetente myndigheder, at de agter at sejle ind i eller forlade Seychellernes farvande, og under deres fiskeri i Seychellernes farvande skal de hver tredje dag oplyse de samme myndigheder om deres fangster i den pågældende periode.

3.2.

Ved meddelelse om ind-/udsejling skal hvert fartøj endvidere oplyse, hvilken position det befinder sig på, hvor store fangster det har om bord, og hvilke arter det drejer sig om. Sådanne meddelelser skal overholde formatet i tillæg 5 og ske pr. fax eller e-mail til de deri anførte adresser. Seychellernes kompetente myndigheder kan dog fritage langlinefartøjer med flydeline, der ikke har det fornødne kommunikationsudstyr, fra denne forpligtelse ved at tillade sådanne fartøjer at meddele oplysningerne pr. radio.

3.3.	EF-fartøjer, der afsløres i at fiske uden at have underrettet Seychellernes kompetente myndigheder, betragtes som fartøjer uden licens. I sådanne tilfælde anvendes sanktionerne omhandlet i kapitel X, punkt 1.

Kontrolprocedurer

4.1.	Førere af EF-fiskerfartøjer, der fisker i Seychellernes farvande, skal samarbejde med enhver seychellisk embedsmand, der foretager fiskeriinspektion og –kontrol.

4.2.	Sådanne embedsmænd må ikke opholde sig om bord længere, end det er nødvendigt for at udføre deres opgaver.

4.3.	Efter afsluttet inspektion får fartøjsføreren en kopi af inspektionsrapporten.

Omladning

5.1.	EF-fartøjer, som ønsker at omlade fangster i Seychellernes farvande, skal foretage sådan omladning i en seychellisk havn.

5.2.

Sådanne fartøjers redere skal senest 24 timer i forvejen meddele Seychellernes kompetente myndigheder følgende oplysninger:

—	navnene på de omladende fiskerfartøjer

—	navnene på transportfartøjerne

—	mængden af hver art, der skal omlades

—	omladningsdatoen.

5.3.	Omladning betragtes som udsejling af Seychellernes farvande. Fartøjerne skal derfor indgive deres fangstopgørelser til Seychellernes kompetente myndigheder.

5.4.	Enhver anden form for omladning af fangster end den ovenfor nævnte er forbudt i Seychellernes farvande. Ved overtrædelse af denne bestemmelse kan overtræderen idømmes sanktioner efter Seychellernes lovgivning.

5.5.	Førere af EF-fartøjer, der lander eller omlader fangster i en havn i Seychellerne, skal tillade, at Seychellernes fiskerikontrol foretager inspektion af sådan landing eller omladning, og lette inspektionen. Efter afsluttet inspektion udstedes der en attest til fartøjets fører.

KAPITEL X

HÅNDHÆVELSE

Sanktioner

Hvis ovenstående bestemmelser, foranstaltningerne til forvaltning og bevarelse af ressourcerne og Seychellernes lovgivning ikke overholdes, kan fartøjets fiskerilicens suspenderes, tilbagekaldes eller nægtes fornyet.

Når en licens suspenderes eller tilbagekaldes, skal Europa-Kommissionen straks orienteres fuldt ud om alle relevante kendsgerninger i den forbindelse. I en licens' suspensionsperiode eller en tilbagekaldt licens' resterende gyldighedsperiode kan Europa-Kommissionen efter proceduren i kapitel I, afsnit 1, punkt 11, ansøge om en anden licens, der uden suspension eller tilbagekaldelse ellers ville have været gældende, for et andet fartøj tilhørende en anden reder.

Opbringning af fiskerfartøjer

De seychelliske myndigheder underretter inden 48 timer Europa-Kommissionens delegation med ansvar for Seychellerne og flagstaten om enhver opbringning af et fiskerfartøj, der fører en EF-medlemsstats flag, og som fisker i Seychellernes fiskerizone i henhold til fiskeriaftalen, og sender en kort rapport om omstændighederne ved og årsagerne til en sådan opbringning. Delegationen og flagstaten holdes underrettet om forløbet af eventuelt indledte procedurer og eventuelt idømte sanktioner.

Tillæg 1

ANSØGNING OM FISKERILICENS TIL ET UDENLANDSK FARTØJ

Ansøgers navn: …

Ansøgers adresse: …

Befragters navn og adresse, hvis forskellig fra ovenstående:

…

Officiel repræsentant i Seychellerne — navn og adresse:

…

Fartøjsførers navn og adresse:

…

Fartøjets navn: …

Fartøjstype: …

Fartøjets længde og nettoregistertonnage: …

Maskintype, hk og bruttoregistertonnage: …

Registreringshavn og -land: …

Registreringsnummer: …

Fartøjets havnekendingsbogstaver og -nummer: …

Radiokaldesignal/signalbogstaver: …

Frekvens: …

Beskrivelse af udstyr: …

Besætningsmedlemmer — antal og nationalitet: …

Foreslået fiskeriområde og fiskeart: …

…

Beskrivelse af fiskeriaktiviteter, fællesforetagender og andre aftaler:

…

Jeg bekræfter herved, at ovenstående oplysninger er korrekte.

Dato: …

Underskrift: …

Tillæg 2

FANGSTOPGØRELSE FOR NOTFARTØJER TIL TUNFISKERI

Tillæg 3

FANGSTOPGØRELSE FOR LANGLINEFARTØJER MED FLYDELINE

Tillæg 4

Bestemmelser vedrørende proceduren for fremsendelse af data om satellitovervågning af positionen for EF-fartøjer, der fisker i henhold til fiskeriaftalen mellem EF og Seychellerne

Eftersom Republikken Seychellerne har indført et fartøjsovervågningssystem (FOS) for alle udenlandske fiskerfartøjer i Seychellernes farvande uden diskrimination og har udvidet fartøjsovervågningssystemet til også at gælde for landets egen flåde af samme kategori, og

i betragtning af, at der i EF-lovgivningen allerede i januar 2000 blev indført satellitovervågning for EF-fiskerfartøjer,

anbefales det, at flagstaterne og Seychellernes myndigheder indfører satellitovervågning af EF-fartøjer, der fisker i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne, efter følgende bestemmelser:

Med henblik på satellitovervågning skal Seychellernes myndigheder meddele flagstaternes fiskeriovervågningscentre (FOC'er) koordinaterne (bredde- og længdegrader) for Seychellernes farvande.

Seychellernes myndigheder sender disse oplysninger i elektronisk form, udtrykt i decimalgrader i WGS-84 datum.

Seychellernes myndigheder og de nationale FOC'er udveksler oplysninger om deres respektive elektroniske adresser i X.25-format eller eventuelt via en anden sikker kommunikationsprotokol, og om de specifikationer, der skal anvendes i deres respektive FOC'er, jf. betingelserne i punkt 4 og 6. Disse oplysninger skal så vidt muligt omfatte de navne, telefonnumre, faxnumre og elektroniske adresser (internet), der kan anvendes ved almindelig kommunikation mellem FOC'erne.

3.	Fartøjernes position bestemmes med en fejlmargin på under 500 m og med et konfidensinterval på 99 %.

Når et fartøj, der fisker i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne, og som efter EF-lovgivningen skal satellitovervåges, sejler ind i Seychellernes farvande, skal flagstatens FOC mindst én gang i timen automatisk sende realtidspositionsmeldinger til Seychellernes overvågningscenter. Disse meddelelser betegnes positionsmeldinger.

Meddelelserne omhandlet i punkt 4 skal sendes elektronisk i X.25-format eller via en anden sikker kommunikationsprotokol efter forudgående aftale mellem de relevante FOC'er. Alle meddelelser skal sendes automatisk i realtid, jf. definitionerne i vedføjelse 1.

Fartøjer må ikke slukke for deres satellitovervågningsudstyr, når de udøver aktiviteter i Seychellernes farvande.

I tilfælde af tekniske problemer med eller fejl ved satellitovervågningsudstyret om bord på et fiskerfartøj skal fartøjsføreren i tide pr. fax eller e-mail meddele den pågældende flagstats FOC oplysningerne i punkt 4. I sådanne tilfælde er det tilstrækkeligt at sende en positionsmelding hver fjerde time, så længe fartøjet befinder sig i Seychellernes farvande. I positionsmeldingen angives positionen hver time som registreret af det pågældende fartøjs fører i de fire timer. Flagstatens FOC eller fartøjet selv skal hurtigst muligt sende disse meddelelser til Seychellernes overvågningscenter. De seychelliske fiskerimyndigheder (SFA) kan anmode et specifikt fartøj om at sende en positionsmelding hver time, hvis de anser det for nødvendigt, eller hvis der opstår tvivl. Defekt udstyr skal repareres eller udskiftes, så snart fartøjet har afsluttet sin fangstrejse, og under alle omstændigheder inden højst en måned. Efter udløbet af denne frist må fartøjet først indlede en ny fangstrejse, når udstyret er blevet repareret eller udskiftet.

Fartøjsovervågningssystemets hardware- og softwarekomponenter skal være sikret mod input og output af urigtige positioner og må ikke kunne manipuleres. Systemet skal være fuldautomatisk og funktionsdygtigt hele tiden uanset de ydre forhold. Det er forbudt at ødelægge og beskadige satellitsporingsudstyret, at gøre det ufunktionsdygtigt eller på anden måde at foretage indgreb i det.

Fartøjsføreren skal især sørge for:

—	at data på ingen måde ændres

—	at satellitsporingsudstyrets antenne eller antenner på ingen måde obstrueres

—	at satellitsporingsudstyrets strømforsyning på ingen måde afbrydes.

Ved enhver misligholdelse af ovennævnte forpligtelser kan fartøjsføreren stilles til ansvar efter Seychellernes love og administrative bestemmelser, forudsat at fartøjet udøver aktiviteter i Seychellernes farvande.

8.	Flagstaternes FOC'er skal med intervaller på én time overvåge deres fartøjers position, når fartøjerne befinder sig i Seychellernes farvande. Hvis sporingen af fartøjer ikke går planmæssigt, skal Seychellerne overvågningscenter straks underrettes, og proceduren i punkt 6 anvendes.

De pågældende FOC'er og Seychellernes overvågningscenter skal samarbejde for at sikre, at disse bestemmelser gennemføres. Hvis Seychellernes overvågningscenter fastslår, at flagstaten ikke sender data i overensstemmelse med punkt 4, skal den anden part straks underrettes herom. Efter en sådan underretning skal sidstnævnte part inden 24 (fireogtyve) timer oplyse Seychellernes overvågningscenter om årsagerne til, at den ikke har sendt de pågældende data, og angive en rimelig frist for, hvornår den kan overholde disse bestemmelser. Hvis denne frist ikke overholdes, skal de to parter løse problemerne skriftligt eller som fastsat i punkt 13.

10.

Overvågningsdata, der er meddelt efter disse bestemmelser, må udelukkende anvendes til de seychelliske myndigheders kontrol og overvågning af EF-flådens fiskeri i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne, til forvaltning af de relevante bestande og til håndhævelse af bestemmelserne. Dataene må under ingen omstændigheder videregives til andre parter, medmindre den pågældende flagstat i hvert enkelt tilfælde giver skriftlig tilladelse til det, eller medmindre en seychellisk domstol afsiger kendelse om det.

11.	Parterne er enige om at udveksle oplysninger om det udstyr, der anvendes til satellitsporing, hvis en af parterne anmoder om det, for med henblik på anvendelsen af disse bestemmelser at sikre, at det pågældende udstyr fuldt ud opfylder den anden parts krav.

12.

Parterne er enige om, at disse bestemmelser skal tages op til revision efter behov, fx i alle tilfælde af tekniske fejl eller uregelmæssigheder i forbindelse med enkeltfartøjer. Seychellernes fiskerimyndigheder skal underrette EF-flagmedlemsstaterne om alle sådanne tilfælde senest 15 dage før det møde, hvor bestemmelserne tages op til revision.

13.	Ved enhver tvist om fortolkningen eller anvendelsen af disse bestemmelser skal parterne holde samråd i Den Blandede Komité, der er fastsat i artikel 7 i aftalen mellem EF og Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne.

14.	Disse bestemmelser træder i kraft den 18. januar 2005.

Vedhæftelse 1

Fremsendelse af FOS-meddelelser til Seychellerne

Positionsmelding

Data	Kode	Obligatorisk/fakultativ	Bemærkninger
Recordstart	SR	O	Systemdata — viser, at ny record starter
Adresse	AD	O	Meddelelsesdata — modtagerens Alfa-3-ISO-landekode
Afsender	FR	O	Meddelelsesdata — afsenderens Alfa-3-ISO-landekode
Meddelelsestype	TM	O	Meddelelsesdata — meddelelsestype »POS«
Radiokaldesignal	RC	O	Fartøjsdata — fartøjets internationale radiokaldesignal
Internt referencenummer	IR	F	Fartøjsdata — entydigt fartøjsnummer i form af flagstatens Alfa-3-ISO-landekode efterfulgt af et nummer
Eksternt registreringsnummer	XR	F	Fartøjsdata — fartøjets havnekendingsbogstaver og –nummer på siden af fartøjet
Breddegrad	LA	O	Positionsdata — fartøjets position i grader og minutter N/S GGMM (WGS-84)
Længdegrad	LO	O	Positionsdata — fartøjets position i grader og minutter Ø/V GGGMM (WGS-84)
Fart	SP	O	Positionsdata — fartøjets fart i knob med én decimal
Kurs	CO	O	Positionsdata — fartøjets kurs på en 360o skala
Dato	DA	O	Positionsdata — UTC-dato for position (ÅÅÅÅMMDD)
Klokkeslæt	TI	O	Positionsdata — UTC-klokkeslæt for position (TTMM)
Recordslutning	ER	O	Systemdata — viser, at record'en er slut

Tegnsæt: ISO 8 859,1

Datatransmissioner skal have følgende struktur:

—	en dobbelt skråstreg (»//«) og en feltkode angiver transmissionens start

—	der anvendes en enkelt skråstreg (»/«) som separator mellem feltkode og data.

Fakultative data skal anføres mellem »recordstart« og »recordslutning«.

Tillæg 5

MEDDELELSESFORMAT

1. Formatet for meddelelser om indsejling (mindst 3 timer før indsejling)

(Indhold)	(Transmission)
Modtager	SFA
Begivenhedskode	IN
Fartøjets navn
Internationalt radiokaldesignal
Position ved indsejling
Dato og klokkeslæt (UTC) for indsejling
Fiskemængde (t) om bord
Gulfinnet tun	(t)
Storøjet tun	(t)
Bugstribet bonit	(t)
Andre arter (art anføres)	(t)

2. Formatet for meddelelser om udsejling (mindst 3 timer før udsejling)

(Indhold)	(Transmission)
Modtager	SFA
Begivenhedskode	OUT
Fartøjets navn
Internationalt radiokaldesignal
Position ved udsejling
Dato og klokkeslæt (UTC) for udsejling
Fiskemængde (t) om bord
Gulfinnet tun	(t)
Storøjet tun	(t)
Bugstribet bonit	(t)
Andre arter (art anføres)	(t)

3. Formatet for ugentlige fangstopgørelser (hver tredje dag, så længe fartøjet udøver aktivitet i Seychellernes farvande)

(Indhold)	(Transmission)
Modtager	SFA
Begivenhedskode	WCRT
Fartøjets navn
Internationalt radiokaldesignal
Mængde (t) fisk om bord
Gulfinnet tun	(t)
Storøjet tun	(t)
Bugstribet bonit	(t)
Andre (specificeres)	(t)
Antal træk/sæt siden sidste meddelelse

Alle meddelelser skal sendes til de kompetente myndigheder på følgende faxnummer eller e-mail-adresse: Fax (+248) 225957 E-mail: fmcsc@sfa.sc

Seychelles Fishing Authority, P.O. Box 449, Fishing Port, Mahé, Seychelles

30.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/26

RÅDETS AFGØRELSE

af 8. december 2005

om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner

(2005/938/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Fællesskabet er beføjet til at vedtage foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer og til at indgå aftaler med tredjelande og internationale organisationer.

(2)	Fællesskabet er kontraherende part i De Forenede Nationers havretskonvention, der forpligter alle medlemmerne af det internationale samfund til at samarbejde om bevarelsen og forvaltningen af levende marine ressourcer.

(3)	Fællesskabet er kontraherende part i aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande.

(4)

På det 35. mellemstatslige møde om bevarelse af tunfisk og delfiner i den østlige del af Stillehavet vedtoges i februar 1998 aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner (i det følgende benævnt »aftalen«). Aftalen blev undertegnet i Washington den 21. maj 1998 og trådte i kraft den 15. februar 1999.

(5)	Der er for tiden 15 kontraherende parter i aftalen, nemlig Bolivia, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru, Spanien, USA, Vanuatu og Venezuela.

(6)	Formålet med aftalen er bl.a. gradvis at nedbringe den utilsigtede delfindødelighed i forbindelse med notfiskeri efter tun i den østlige del af Stillehavet til næsten nul ved at indføre årlige begrænsninger og sikre tunbestandenes bæredygtighed på lang sigt i aftaleområdet.

(7)	Fællesskabet anerkender aftalens betydning for beskyttelse af bæredygtigt fiskeri som et middel til at sikre økologisk bevaring af andre arter, navnlig delfiner.

(8)	EF-fiskere befisker tunbestandene i aftaleområdet, og det er i Fællesskabets interesse at spille en aktiv rolle i forbindelse med gennemførelsen af aftalen.

(9)	Fællesskabet har undertegnet (2) aftalen og besluttet at anvende den foreløbigt (3) indtil gennemførelsen af de nødvendige procedurer med henblik på dets officielle tiltrædelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC).

(10)	Ifølge aftalens artikel XIV skal IATTC spille en integrerende rolle ved at koordinere aftalens gennemførelse, og der vil blive truffet en lang række gennemførelsesforanstaltninger inden for rammerne af IATTC.

(11)	Parallelt hermed bemyndigedes Spanien til at tiltræde konventionen om oprettelse af IATTC foreløbigt (4).

(12)	Spanien tiltrådte IATTC i juni 2003.

(13)	Fællesskabets officielle tiltrædelse af IATTC finder sted, når konventionen om styrkelse af IATTC, der blev oprettet ved en konvention fra 1949 mellem USA og Costa Rica (Antigua-konventionen), og som Fællesskabet har undertegnet (5), træder i kraft.

(14)	I afventning af Antigua-konventionens ikrafttræden er Fællesskabets faktiske deltagelse i IATTC-arbejdet og dermed i alle aktiviteter og foranstaltninger vedtaget under aftalen sikret gennem Spaniens medlemskab af IATTC på Fællesskabets vegne.

(15)	Fællesskabet kan som følge heraf nu godkende aftalen og i fuldt omfang påtage sig sine forpligtelser og sit ansvar i henhold til både aftalen og konventionen om oprettelse af IATTC —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner godkendes hermed på Fællesskabets vegne.

Aftalens tekst er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at deponere godkendelsesinstrumentet hos regeringen for Amerikas Forenede Stater, der er depositar for aftalen, jf. aftalens artikel XXXII.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2005.

På Rådets vegne

J. HUTTON

Formand

(1) Udtalelse af 9.6.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) EFT L 132 af 27.5.1999, s. 1.

(3) EFT L 147 af 12.6.1999, s. 23.

(4) EFT L 155 af 22.6.1999, s. 37.

(5) EUT L 15 af 19.1.2005, s. 9.

OVERSÅTTELSE

AFTALE

om det internationale program for bevarelse af delfiner

PRÆAMBEL

PARTERNE I DENNE AFTALE —

SOM ER KLAR OVER, at alle stater i overensstemmelse med de relevante folkeretlige bestemmelser, der fremgår af De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) af 1982, har en forpligtelse til at træffe eller til i samarbejde med andre stater at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige til bevarelsen og forvaltningen af de levende marine ressourcer,

SOM ER INSPIRERET af principperne i Rio-erklæringen om miljø og udvikling fra 1992 og ønsket om at gennemføre principperne og normerne i den kodeks for ansvarligt fiskeri, som blev vedtaget på FAO-konferencen i 1995,

SOM UNDERSTREGER det internationale samfunds politiske vilje til at bidrage til at øge effektiviteten af fiskeribevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på grundlag af aftalen om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav, som blev vedtages på FAO-konferencen i 1993,

SOM TAGER TIL EFTERRETNING, at De Forenede Nationers 50. generalforsamling i medfør af resolution A/RES/50/24 vedtog aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982, for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (»De Forenede Nationers aftale om fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande«),

SOM PÅ NY BEKRÆFTER forpligtelserne i medfør af La Jolla-aftalen fra 1992 og Panama-erklæringen fra 1995,

SOM UNDERSTREGER målsætningerne om at eliminere delfindødeligheden i forbindelse med tunfiskeriet med snurpenot i den østlige del af Stillehavet og finde frem til økologisk bæredygtige metoder til fiskeri efter stor gulfinnet tun, som ikke lever i tilknytning til delfiner,

SOM VEDKENDER SIG tunfiskeriets betydning som en fødevare- og indtægtskilde for parternes befolkninger, og at bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger skal tilgodese disse behov og tage højde for de økonomiske og sociale virkninger af sådanne foranstaltninger,

SOM ER OPMÆRKSOMME på det markante fald i den utilsigtede delfindødelighed, der er opnået gennem La Jolla-aftalen,

SOM ER OVERBEVISTE OM, at de videnskabelige oplysninger viser, at metoden til fiskeri efter tun i tilknytning til delfiner, i overensstemmelse med de forskrifter og procedurer, der er fastlagt i La Jolla-aftalen og fremgår af Panama-erklæringen, har vist sig at være en effektiv måde til at beskytte delfiner på og har fremmet en rationel udnyttelse af tunressourcerne i den østlige del af Stillehavet,

SOM BEKRÆFTER, at multilateralt samarbejde er den mest effektive metode til at nå målene, som er at bevare de levende marine ressourcer og udnytte dem på en bæredygtig måde,

SOM FORPLIGTER SIG til at sikre tunbestandenes bæredygtighed i den østlige del af Stillehavet og gradvis at nedbringe den utilsigtede delfindødelighed i forbindelse med tunfiskeriet i den østlige del af Stillehavet til et niveau, som nærmer sig nul, og til at undgå, nedbringe og minimere bifangst og genudsætning af ungtun og bifangst af ikke-målarter, under hensyntagen til det indbyrdes forhold mellem arterne i økosystemet —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel I

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

1)	»tun«: arter af underordenen Scombroidei (Klawe, 1980), undtagen arten Scomber

2)	»delfiner«: arter af Delphinidae-familien, der lever i tilknytning til fiskeriet efter gulfinnet tun i aftaleområdet

3)	»fartøj«: et fartøj, der fisker efter tun med snurpenot

4)	»parter«: de stater eller regionale organisationer for økonomisk integration, der har tiltrådt denne aftale, og som denne aftale er trådt i kraft for

»regional organisation for økonomisk integration«: en regional organisation for økonomisk integration, hvis medlemsstater har overdraget kompetence til den i spørgsmål, der er omfattet af denne aftale, herunder bemyndigelse til i sådanne spørgsmål at træffe beslutninger, der er bindende for dens medlemsstater

6)	»IATTC«: Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk

7)	»La Jolla-aftalen«: det instrument, der blev vedtaget på det mellemstatslige møde i juni 1992

8)	»internationalt program for bevarelse af delfiner«: det internationale program, der er iværksat i henhold til denne aftale på grundlag af La Jolla-aftalen som formaliseret, ændret og udvidet i overensstemmelse med Panama-erklæringen

9)	»observatør om bord-program«: det program, der er defineret i bilag II

10)	»Panama-erklæringen«: den erklæring, der blev undertegnet i Panama City, Republikken Panama, den 4. oktober 1995

11)	»direktør«: direktøren for IATTC's undersøgelser.

Artikel II

Formål

Denne aftale har til formål:

1)	gradvis at nedbringe den utilsigtede delfindødelighed i forbindelse med tunfiskeriet med snurpenot i aftaleområdet til et niveau, som nærmer sig nul, gennem fastsættelse af årlige begrænsninger

2)	med henblik på at eliminere delfindødeligheden i forbindelse med dette fiskeri at finde frem til økologisk bæredygtige metoder til fiskeri efter stor gulfinnet tun, som ikke lever i tilknytning til delfiner

at sikre bæredygtighed på lang sigt i aftaleområdet ikke kun for tunbestandene, men også for andre levende marine ressourcer i tilknytning til dette fiskeri, under hensyntagen til det indbyrdes forhold mellem arterne i økosystemet, med særlig vægt på bl.a. at undgå, nedbringe eller minimere bifangst og genudsætning af ungtun og ikke-målarter.

Artikel III

Aftalens anvendelsesområde

Det område, hvor denne aftale anvendes (aftaleområdet), er defineret i bilag I.

Artikel IV

Generelle foranstaltninger

Parterne skal inden for rammerne af IATTC:

på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning træffe foranstaltninger til sikring af økosystemernes bevarelse og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der skal sikre, at tunbestandene og andre bestande af levende marine ressourcer i tilknytning til tunfiskeriet med snurpenot i aftaleområdet bliver bæredygtige på lang sigt, og anvende forsigtighedsprincippet, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i FAO's kodeks for ansvarligt fiskeri og De Forenede Nationers aftale om fælles bestande og stærkt vandrende fiskebestande. Sådanne foranstaltninger skal være udformet således, at biomassen af høstede bestande opretholdes på eller over eller genopbygges til eller over niveauer, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, og således, at biomassen af tilknyttede bestande søges opretholdt på eller over eller genopbygget til eller over niveauer, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte

alt efter deres muligheder træffe foranstaltninger til at vurdere fangsten og bifangsten af gulfinnet ungtun og andre bestande af levende marine ressourcer i forbindelse med tunfiskeriet med snurpenot i aftaleområdet og træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel VI med henblik på bl.a. at undgå, nedbringe eller minimere bifangst af gulfinnet ungtun og bifangst af ikke-målarter for at sikre alle disse arters bæredygtighed på lang sigt, under hensyntagen til det indbyrdes forhold mellem arterne i økosystemet.

Artikel V

Det internationale program for bevarelse af delfiner

Ifølge det internationale program for bevarelse af delfiner og under hensyntagen til målene i denne aftale skal parterne bl.a.:

nedbringe den samlede utilsigtede delfindødelighed i forbindelse med tunfiskeriet med snurpenot i aftaleområdet til højst 5 000 årligt gennem vedtagelse og iværksættelse af relevante foranstaltninger, som omfatter:

a)	indførelse af en ordning, som giver fartøjsførere incitament til fortsat at nedbringe den utilsigtede delfindødelighed med henblik på at eliminere delfindødeligheden i forbindelse med dette fiskeri

b)	indførelse inden for rammerne af IATTC af en ordning med faglig uddannelse og certificering af fartøjsførere og besætninger med hensyn til redskaber og deres anvendelse samt metoder til delfiners redning og beskyttelse

c)	fremme af og støtte til forskning inden for rammerne af IATTC med henblik på at forbedre redskaber, udstyr og fangstmetoder, herunder redskaber, udstyr og fangstmetoder, der anvendes ved fiskeri efter tun, som lever i tilknytning til delfiner

d)	indførelse af en retfærdig ordning for tildeling af maksimalt tilladt delfindødelighed (DML), jf. bilag III og IV, idet ordningen skal være forenelig med den maksimalt tilladte årlige delfindødelighed

e)	krav til deres respektive fartøjer, der har fået tildelt en DML, eller som på anden måde driver fiskeri i aftaleområdet, om at overholde de driftskrav, der er fastsat i bilag VIII

f)	indførelse af et sporings- og kontrolsystem for tun, der er høstet, med og uden delfindød eller alvorligt tilskadekomne delfiner til følge, på basis af de elementer, der er fastsat i bilag IX

g)	fuldstændig og rettidigt udveksling af videnskabelige forskningsdata, som parterne har indsamlet i henhold til denne aftale

h)	forskning med henblik på at finde frem til økologisk forsvarlige metoder til fiskeri efter stor gulfinnet tun, som ikke lever i tilknytning til delfiner

2)	fastsætte den maksimalt tilladte årlige delfindødelighed pr. bestand og gennemgå og vurdere virkningerne af disse maksimumsgrænser, jf. bilag III

3)	vurdere foranstaltninger på et møde mellem parterne.

Artikel VI

Levende marine ressourcers bæredygtighed

Ifølge artikel IV forpligter parterne sig til inden for rammerne af IATTC at udvikle og iværksætte foranstaltninger, der skal sikre bæredygtigheden på lang sigt for levende marine ressourcer i tilknytning til tunfiskeriet med snurpenot i aftaleområdet under hensyntagen til det indbyrdes forhold mellem arterne i økosystemet. Med henblik herpå skal parterne bl.a.:

1)	udvikle og gennemføre et program til vurdering, overvågning og minimering af bifangst af ungtun og ikke-målarter i aftaleområdet

2)	i videst muligt omfang udvikle og kræve, at der anvendes selektive, miljøvenlige og omkostningseffektive fiskeredskaber og fangstmetoder

3)	kræve, at de af deres fartøjer, der fisker i aftaleområdet, befrier levende havskildpadder og andre truede arter, der utilsigtet er fanget, i størst muligt omfang

anmode IATTC om at indlede undersøgelser til vurdering af, om den fiskerikapacitet, som de fartøjer, der driver fiskeri i aftaleområdet, har, udgør en trussel for bæredygtigheden for tunbestande og andre levende marine ressourcer i tilknytning til tunfiskeriet, og i givet fald undersøge, hvilke foranstaltninger der kan træffes, og henstille til, at sådanne foranstaltninger så også træffes, når der er behov for det.

Artikel VII

Gennemførelse på nationalt plan

Hver part vedtager efter egne love og procedurer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at denne aftale gennemføres og overholdes, herunder i givet fald relevante love og forskrifter.

Artikel VIII

Møde mellem parterne

1. Parterne mødes med jævne mellemrum for at behandle spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale og træffe alle i den forbindelse relevante beslutninger.

2. Det ordinære møde mellem parterne finder sted mindst én gang om året, helst i forbindelse med IATTC-mødet.

3. Parterne kan også holde ekstraordinære møder, hvis det skønnes nødvendigt. Der indkaldes til sådanne møder på anmodning af en af parterne under forudsætning af, at anmodningen støttes af et flertal af parterne.

4. Parterne holder møde, når der er quorum. Der er quorum, når et flertal af parterne er til stede. Denne regel gælder også for møder i underorganer, som oprettes i henhold til denne aftale.

5. Møderne holdes på spansk og engelsk, og dokumenterne fra møder mellem parterne udarbejdes på begge disse sprog.

Artikel IX

Beslutningstagning

Alle beslutninger, som parterne vedtager på møder indkaldt i henhold til artikel VIII, vedtages ved konsensus.

Artikel X

Videnskabeligt rådgivende organ

Det videnskabelige rådgivende organ, som er oprettet i henhold til La Jolla-aftalen, skal udføre de opgaver, der er fastsat i bilag V. Det videnskabelige rådgivende organ sammensættes og arbejder efter bestemmelserne i bilag V.

Artikel XI

Nationale videnskabelige rådgivende udvalg

1. Hver part opretter efter egne love og procedurer et nationalt videnskabeligt rådgivende udvalg (NATSAC) bestående af kvalificerede eksperter, der på grundlag af deres personlige kvalifikationer udvælges fra den offentlige og den private sektor samt fra ikke-statslige organisationer, herunder bl.a. kvalificerede videnskabsfolk.

2. De nationale videnskabelige rådgivende udvalg har bl.a. de opgaver, der er fastsat i bilag VI.

3. Parterne skal sikre, at de nationale videnskabelige rådgivende udvalg via regelmæssige og rettidige møder samarbejder om vurdering af data og bestandssituation og om udarbejdelse af rådgivning med henblik på at nå målene i denne aftale. Sådanne møder afholdes mindst én gang om året i forbindelse med parternes ordinære møde.

Artikel XII

International kontrolkommission

Den internationale kontrolkommission (International Review Panel — IRP), som er oprettet i henhold til La Jolla-aftalen, har de opgaver, der er fastsat i bilag VII. IRP sammensættes og arbejder efter bestemmelserne i bilag VII.

Artikel XIII

Observatør om bord-program

Det observatør om bord-program, der er udarbejdet i henhold til La Jolla-aftalen, gennemføres som fastsat i bilag II.

Artikel XIV

IATTC's rolle

Eftersom IATTC skal spille en integrerende rolle ved at koordinere gennemførelsen af denne aftale, skal partnerne bl. a. anmode IATTC om at stille sekretariatsbistand til rådighed og at varetage de øvrige opgaver, der er fastsat i denne aftale, eller som vedtages i medfør af denne aftale.

Artikel XV

Finansiering

Parterne bidrager til at dække de udgifter, der er nødvendige for at nå målene i denne aftale, ved at indføre og opkræve fartøjsgebyrer, hvis størrelse fastsættes af parterne, uden at dette i øvrigt berører andre frivillige finansielle bidrag.

Artikel XVI

Overholdelse

1. Hver part sørger for, at fartøjer under dens jurisdiktion effektivt overholder de foranstaltninger, der er fastsat i eller vedtages i medfør af denne aftale. Ved hjælp af bl.a. et årligt certificerings- og inspektionsprogram sikrer hver part sig navnlig, at fartøjer under dens jurisdiktion overholder:

a)	de driftskrav, der er fastsat i bilag VIII, og

b)	de krav i forbindelse med observatør om bord-programmet, der er fastsat i bilag II.

2. For så vidt angår overtrædelser, anvender hver part, under hensyntagen til IRP's henstillinger og i overensstemmelse med egne nationale love, så skrappe sanktioner, at det effektivt sikres, at bestemmelserne i denne aftale og foranstaltninger, der vedtages i medfør heraf, overholdes, og fratager overtræderne de fordele, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter. Ved alvorlige overtrædelser kan sanktionerne bestå i, at tilladelsen til at fiske afvises, suspenderes eller inddrages.

3. Parterne skaber incitamenter for fartøjsførere og besætninger for at forbedre aftalens overholdelse og fremme dens mål.

4. Parterne træffer på grundlag af beslutninger truffet som led i La Jolla-aftalen samarbejdsforanstaltninger, der skal sikre, at denne aftale overholdes.

5. Hver part underretter hurtigst muligt IRP om håndhævelsesforanstaltninger, som den har truffet i henhold til denne aftale, og om resultaterne deraf.

Artikel XVII

Gennemsigtighed

1. Parterne tilstræber gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale, bl.a. ved i givet fald at inddrage offentligheden.

2. Repræsentanter for mellemstatslige organisationer og repræsentanter for ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med spørgsmål, som er relevante for gennemførelsen af denne aftale, skal have mulighed for at deltage i møder mellem parterne, der er indkaldt i henhold til artikel VIII, som observatører eller eventuelt på anden vis efter de retningslinjer og kriterier, der er fastsat i bilag X. Sådanne mellemstatslige og ikke-statslige organisationer skal have rettidig adgang til relevante oplysninger, jf. dog parternes eventuelle procedureregler for adgang til sådanne oplysninger.

Artikel XVIII

Tavshedspligt

1. På mødet mellem parterne fastsættes regler om tavshedspligt for alle organer, som får adgang til oplysninger i henhold til denne aftale.

2. Uanset de regler om tavshedspligt, som måtte blive vedtaget efter stk. 1, har enhver person, der har adgang til sådanne fortrolige oplysninger, lov til at videregive dem i forbindelse med rets- eller forvaltningssager, hvis en relevant myndighed i den pågældende part anmoder herom.

Artikel XIX

Samarbejde med andre organisationer eller organer

Parterne samarbejder med lokale, regionale og globale organisationer og organer til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne for at fremme mulighederne for at nå målene i denne aftale.

Artikel XX

Bilæggelse af tvister

1. Parterne samarbejder for at forebygge tvister. Enhver part kan rådføre sig med én eller flere andre parter i forbindelse med enhver tvist vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af bestemmelserne i denne aftale med henblik på hurtigst muligt at finde en for alle parter tilfredsstillende løsning.

2. Hvis en tvist ikke bilægges gennem sådant samråd inden for rimelig tid, holder de pågældende medlemmer indbyrdes samråd hurtigst muligt med henblik på at bilægge tvisten ved fredelige midler efter folkeretten.

Artikel XXI

Staters rettigheder

Ingen bestemmelse i denne aftale kan fortolkes på en sådan måde, at den tilsidesætter eller underminerer den suverænitet, de suveræne rettigheder eller den jurisdiktion, som en stat udøver efter folkeretten, og dens holdning eller indstilling til havretsspørgsmål.

Artikel XXII

Ikke-parter

1. Parterne opfordrer alle stater og regionale organisationer for økonomisk integration, der er omhandlet i artikel XXIV i denne aftale, og som ikke er parter i aftalen, til at blive parter i denne aftale eller til at vedtage love og forskrifter, der er forenelige med den.

2. I overensstemmelse med denne aftale og folkeretten skal parterne samarbejde om at forhindre, at fartøjer, der fører ikke-parters flag, udøver aktiviteter, som underminerer denne aftales effektivitet. Med henblik herpå skal parterne fx underrette ikke-parter, når ikke-parters fartøjer udøver sådanne aktiviteter.

3. Parterne udveksler oplysninger indbyrdes, enten direkte eller via direktøren, om aktiviteter, der underminerer denne aftales effektivitet, og som udøves af fartøjer, der fører ikke-parters flag.

Artikel XXIII

Bilag

Bilagene udgør en integrerende del af denne aftale, og medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, er en henvisning til denne aftale også en henvisning til aftalens bilag.

Artikel XXIV

Undertegnelse

Denne aftale er åben for undertegnelse i Washington i perioden 21. maj 1998-14. maj 1999 af stater med en kystlinje, der grænser op til aftaleområdet, og af stater eller regionale organisationer for økonomisk integration, der er medlemmer af IATTC, eller hvis fartøjer fisker efter tun i aftaleområdet i den periode, hvor aftalen er åben for undertegnelse.

Artikel XXV

Ratifikation, accept eller godkendelse

Denne aftale skal ratificeres, accepteres eller godkendes af signatarerne efter deres nationale love og procedurer.

Artikel XXVI

Tiltrædelse

Denne aftale forbliver åben for tiltrædelse af enhver stat eller regional organisation for økonomisk integration, der opfylder kravene i artikel XXIV, eller som på anden måde opfordres til at tiltræde aftalen på grundlag af en beslutning truffet af parterne.

Artikel XXVII

Ikrafttræden

1. Denne aftale træder i kraft efter deponering af det fjerde ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument hos depositaren.

2. Efter det tidspunkt, der er omhandlet i stk. 1, træder aftalen, for hver stat eller regional organisation for økonomisk integration, der opfylder kravene i artikel XXVI, i kraft på det tidspunkt, hvor hver sådan stat eller regional organisation for økonomisk integration deponerer sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel XXVIII

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold over for denne aftale.

Artikel XXIX

Foreløbig anvendelse

1. Denne aftale anvendes foreløbigt af en stat eller regional organisation for økonomisk integration, som indvilliger i at anvende den foreløbigt ved at give depositaren skriftlig meddelelse herom. En sådan foreløbig anvendelse får virkning fra datoen for modtagelse af meddelelsen.

2. For en stat eller en regional organisation for økonomisk integration ophører den foreløbige anvendelse ved denne aftales ikrafttræden for den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration eller ved en skriftlig meddelelse fra den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration til depositaren om, at den har til hensigt at ophøre med at anvende aftalen foreløbigt.

Artikel XXX

Ændringer

1. Enhver part kan foreslå en ændring til denne aftale ved at forelægge depositaren teksten til den foreslåede ændring mindst 60 dage før et møde mellem parterne. Depositaren sender en kopi af denne tekst til alle øvrige parter.

2. Ændringer til denne aftale, som vedtages ved konsensus på et møde mellem parterne, træder i kraft på det tidspunkt, hvor alle parter har deponeret ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter hos depositaren.

3. Medmindre parterne beslutter andet, kan bilagene til denne aftale ændres ved konsensus på ethvert møde mellem parterne. Medmindre andet aftales, træder ændringerne til et bilag i kraft for alle parter straks efter vedtagelsen.

Artikel XXXI

Udtræden

Enhver part kan udtræde når som helst efter tolv måneder fra det tidspunkt, hvor denne aftale trådte i kraft for den pågældende part, ved at give skriftlig meddelelse herom til depositaren. Depositaren skal underrette de øvrige parter om den pågældende parts udtræden senest 30 dage efter modtagelsen af en sådan meddelelse. Udtrædelsen får virkning seks måneder efter modtagelsen af en sådan meddelelse.

Artikel XXXII

Depositar

Originaludgaverne af denne aftale deponeres hos regeringen for Amerikas Forenede Stater, som fremsender bekræftede kopier deraf til aftalens signatarer og parter og til De Forenede Nationers generalsekretær til registrering og offentliggørelse i henhold til artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, der er behørigt bemyndiget hertil af deres respektive regeringer, undertegnet denne aftale.

UDFÆRDIGET I Washington den 21. maj 1998 på engelsk og spansk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

BILAG I

AFTALEOMRÅDE

Aftaleområdet omfatter det område i Stillehavet, som er afgrænset af Nord-, Central- og Sydamerikas kystlinje og følgende linjer:

a)	40o N fra Nordamerikas kyst til skæringspunktet med 150o V

b)	150o V til skæringspunktet med 40o S

c)	40o S til skæringspunktet med Sydamerikas kyst.

BILAG II

OBSERVATØR OM BORD-PROGRAM

1.	Parterne iværksætter et observatør om bord-program efter bestemmelserne i dette bilag. Som en del af dette program kan parterne hver især ligeledes iværksætte deres eget nationale observatørprogram efter bestemmelserne i dette bilag.

Hver part pålægger sine fartøjer med en lastekapacitet på over 363 metriske tons (400 short tons), der fisker i aftaleområdet, på hvert fangstrejse i aftaleområdet at have en observatør om bord. Mindst 50 % af observatørerne på hver parts fartøjer skal være IATTC-observatører. Resten af observatørerne kan være fra den pågældende parts observatørprogram, jf. kriterierne i dette bilag og eventuelle andre kriterier fastsat på møder mellem parterne.

Alle observatører skal:

a)	have gennemført den faglige uddannelse, der kræves i de retningslinjer, som parterne fastsætter

b)	være statsborger i en af parterne eller tilhøre IATTC"s videnskabelige personale

c)	være i stand til at varetage de opgaver, der er fastsat i punkt 4 i dette bilag

d)	være opført på en IATTC-liste over observatører, eller, hvis de kommer fra et nationalt observatørprogram, på en liste hos den part, der gennemfører et sådant program.

Observatørerne har bl.a. til opgave:

a)	at indsamle alle relevante oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale, om de fiskeriaktiviteter, som det fartøj, observatøren er udpeget til at være om bord på, udøver

b)	at give føreren af det fartøj, som observatøren er udpeget til at være om bord på, adgang til alle foranstaltninger, som parterne fastsætter i medfør af denne aftale

c)	at stille de registrerede data for delfindødelighed i forbindelse med fartøjet til rådighed for føreren af det fartøj, som observatøren er udpeget til at være om bord på

d)	at udarbejde rapporter om oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med dette stykke, og give fartøjsføreren mulighed for i sådanne rapporter at indføje oplysninger, som fartøjsføreren måtte finde relevante

e)	for direktøren eller det relevante nationale program at fremlægge sådanne rapporter, der skal anvendes i overensstemmelse med punkt 1 i bilag VII til denne aftale

f)	at varetage andre opgaver, som parterne aftaler.

Observatørerne skal:

a)	undtagen i det omfang, det kræves i punkt 4, litra d) og e), i dette bilag, behandle alle oplysninger om fartøjernes og fartøjsejernes fiskeriaktiviteter som fortrolige og acceptere dette krav skriftligt som en betingelse for at kunne blive udpeget til observatør

b)	overholde krav, der er fastsat i love og forskrifter hos den part, der udøver jurisdiktion over det fartøj, som observatøren er udpeget til at være om bord på, for så vidt som sådanne krav ikke er uforenelige med bestemmelserne i dette bilag

c)	afholde sig fra at udstede eller påtegne certifikater eller anden dokumentation i forbindelse med fartøjets fiskeriaktiviteter, undtagen hvad parterne måtte godkende

d)	respektere hierarkiet og de generelle adfærdsregler, som gælder for alt personale på fartøjet, under forudsætning af at sådanne regler ikke griber ind i observatørernes forpligtelser som beskrevet i dette bilag og de forpligtelser, som fartøjets besætning har, jf. punkt 6 i dette bilag.

Parterne og fartøjsførerne har over for observatørerne bl.a. følgende forpligtelser:

a)	Observatørerne skal kunne komme i kontakt med fartøjets besætning og have adgang til redskaber og udstyr som omhandlet i bilag VIII.

Observatørerne skal også, hvis de anmoder om det, have adgang til følgende udstyr, hvis det findes på det fartøj, som de er udpeget til at være om bord på, så de lettere kan udføre de opgaver, der er fastsat i punkt 4:

i)	satellitnavigationsudstyr

ii)	radarbilledskærme, når de er i brug

iii)	højeffektkikkert, bl.a. for at lette identifikationen i forbindelse med forfølgelse og omkredsning af delfiner, undtagen når den anvendes af besætningen

iv)	elektroniske kommunikationsmidler.

Observatørerne skal have adgang til fartøjets arbejdsdæk under ophalingen af net og fisk og til ethvert dyr, der i levende eller død tilstand bringes om bord på fartøjet i forbindelse med et træk, med henblik på at indsamle biologiske prøver som led i observatør om bord-programmet eller på anden måde krævet af de nationale myndigheder i forbindelse med et nationalt observatørprogram.

d)	Observatørerne skal tilbydes kost og logi og have adgang til ordentlige sanitære faciliteter, idet standarden skal være den samme som for besætningen.

e)	Observatørerne skal have stillet fornøden plads til rådighed på broen eller i styrehuset til kontorarbejde, ligesom de skal have plads nok på dækket til at kunne udføre deres observationsopgaver.

f)	Parterne skal sikre, at fartøjsførere, besætninger og fartøjsejere ikke hindrer, truer, forstyrrer, påvirker, bestikker eller forsøger at bestikke observatører under disses arbejde.

Parterne skal:

a)	sikre, at alle observatører fra deres respektive nationale programmer indsamler oplysninger på samme måde, som det kræves af IATTC-observatører

forelægge direktøren kopier af alle ubearbejdede data, som observatørerne har indsamlet i forbindelse med deres respektive nationale programmer, idet dette skal ske rettidigt efter afslutningen af den fangstrejse, hvor dataene blev indsamlet, sammen med sammendrag og rapporter svarende til dem, som IATTS-observatører udarbejder.

Rettidigt efter hver fangstrejse, som en IATTC-observatør har observeret, anmodes direktøren om, under overholdelse af eventuelt gældende regler om tavshedspligt, at forelægge den part, under hvis jurisdiktion fartøjet fiskede, kopier af alle ubearbejdede data, sammendrag og rapporter vedrørende fangstrejsen.

Uanset de øvrige bestemmelser i dette bilag kan et fartøj, der hører under en parts jurisdiktion, og som fisker i aftaleområdet uden at gå efter delfiner, hvis direktøren fastslår, at det ikke er praktisk muligt at sende en observatør fra observatør om bord-programmet om bord, anvende en kvalificeret observatør fra et andet internationalt program, under forudsætning af at et sådant program er godkendt af parterne, til at indsamle relevante oplysninger til observatør om bord-programmet og til over for direktøren at bekræfte, at det pågældende fartøj ikke går efter delfiner.

10.	Der udpeges ingen observatør til et fartøj med en DML, medmindre fartøjets fører er opført på en liste over kvalificerede fartøjsførere, der føres i overensstemmelse med punkt 1, litra e), i bilag VII.

11.

Observatører fra observatør om bord-programmet kan efter direktørens valg udpeges til at skulle være om bord på ikke-deltagende staters fartøjer, under forudsætning af at det pågældende fartøj og fartøjsføreren opfylder alle krav i dette bilag og alle øvrige gældende krav i denne aftale. Direktøren anmodes om rettidigt at underrette parterne om en sådan udpegelse.

12.

Gebyrer

a)	Parterne fastsætter størrelsen af de årlige fartøjsgebyrer til dækning af omkostningerne i forbindelse med observatør om bord-programmet. Gebyrerne beregnes på grundlag af det enkelte fartøjs lastekapacitet eller en anden standard fastsat af parterne.

b)	Samtidig med, at en part fremsender listen over fartøjer i henhold til bilag IV til denne aftale til direktøren, skal parten også fremsende betaling i USD for de gebyrer, der er fastsat i punkt 11, litra a), i dette bilag, med angivelse af, hvilke fartøjer betalingen omfatter.

c)	Der udpeges ingen observatør til fartøjer, som der ikke er betalt gebyr for i henhold til punkt 11, litra b), i dette bilag.

13.

Observatørdata

På baggrund af observatørdata afgøres det:

i)	om et fartøj har overholdt eller overskredet sin DML

ii)	om en part har overholdt eller overskredet sin DML

iii)	om flåden har overholdt eller overskredet den maksimalt tilladte årlige delfindødelighed pr. bestand

b)	Enhver part, som ønsker at gøre indsigelse mod observatørdataene, skal fremlægge en begrundelse og fornødent bevismateriale over for IRP.

c)	IRP gennemgår partens bevismateriale og fremsætter en henstilling til mødet mellem parterne med henblik på behandling.

d)	Parterne gennemgår bevismaterialet og IRP"s henstilling og beslutter, om indsigelsen er berettiget, og om observatørdataene bør ændres.

BILAG III

MAKSIMALT TILLADT ÅRLIG DELFINDØDELIGHED PR. BESTAND

Parterne fastsætter på et møde mellem parterne, der er indkaldt i henhold til artikel VIII i denne aftale, den maksimalt tilladte årlige delfindødelighed pr. bestand for hver delfinbestand, på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, på mellem 0,2 % og 0,1 % af den anslåede minimumsbestand (Nmin) som beregnet af den amerikanske National Marine Fisheries Service eller på grundlag af en tilsvarende beregningsstandard, som det videnskabelige organ måtte udvikle eller anbefale, men den samlede utilsigtede delfindødelighed må på årsbasis under ingen omstændigheder overstige fem tusinde i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale. Fra 2001 fastsættes den maksimalt tilladte delfindødelighed pr. bestand til 0,1 % af den anslåede minimumsbestand (Nmin).

Parterne foretager i 1998, eller snarest muligt derefter, en videnskabelig vurdering af, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at nå målet for 2001, og overvejer, om der eventuelt skal fremsættes henstillinger. Hvis en årlig dødelighed på 0,2 % af Nmin overskrides for en delfinbestand i perioden indtil 2001, skal alt fiskeri efter den pågældende bestand og efter blandede stimer, hvori indgår medlemmer af denne bestand, indstilles for det pågældende år. Hvis en årlig dødelighed på 0,1 % af Nmin overskrides for en delfinbestand fra 2001, skal alt fiskeri efter den pågældende bestand og efter blandede stimer, hvori indgår medlemmer af denne bestand, indstilles for det pågældende år. Hvis en årlig dødelighed på 0,1 % af Nmin overskrides for bestande af enten langnæbbede delfiner eller plettede delfiner, foretager parterne en videnskabelig vurdering og overvejer, om der skal fremsættes yderligere henstillinger.

I forbindelse med denne aftale anvender parterne det nuværende skøn over delfinbestandenes absolutte størrelse i den østlige del af Stillehavet, som Wade og Gerrodette forelagde Den Internationale Hvalkommission i 1992, og som er baseret på forskningsdata for perioden 1986-1990 indsamlet af et havundersøgelsesskib tilhørende USA's National Marine Fisheries Services, indtil parterne bliver enige om ajourførte tal. Sådanne ajourføringer kunne baseres på resultatet af analysen af data fra fremtidige havundersøgelsestogter og forekomstindekser og andre relevante videnskabelige data fra parterne, IATTC og andre videnskabelige organisationer.

4.	Parterne opretter et system, der er baseret på tidstro observatørrapportering for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af den maksimalt tilladte årlige delfindødelighed pr. bestand.

Senest seks måneder efter denne aftales ikrafttræden opretter parterne en ordning for fordeling af den maksimalt tilladte årlige delfindødelighed pr. bestand for hver bestand for det følgende år og årene derefter. Med denne ordning fordeles den maksimalt tilladte dødelighed i punkt 1 i dette bilag mellem de af parternes fartøjer, der er omfattet af den maksimalt tilladte delfindødelighed, jf. bilag IV. Ved oprettelsen af denne ordning tager parterne hensyn til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning om de pågældende bestandes fordeling og forekomst og andre variabler, som fastsættes senere på et møde mellem parterne.

BILAG IV

MAKSIMALT TILLADT DELFINDØDELIGHED (DML)

I. FORDELING AF DML'ER

Hver part forelægger før den 1. oktober hvert år via direktøren de øvrige parter en liste over fartøjer under dens jurisdiktion, der har en lastekapacitet på over 363 metriske tons (400 short tons), og som har anmodet om en helårlig DML for det følgende år, med angivelse af, hvilke øvrige fartøjer der formentlig vil fiske i aftaleområdet i det følgende år.

b)	Hver part forelægger før den 1. april hvert år via direktøren de øvrige parter en liste over fartøjer under dens jurisdiktion, der har en lastekapacitet på over 363 metriske tons (400 short tons), og som har anmodet om en DML for andet halvår af samme år.

Senest den 1. november hvert år, eller senere, hvis det er aftalt i IRP, forelægger IRP parterne en liste over kvalificerede ansøgerfartøjer, som opfylder betingelserne for tildeling af en helårlig DML for det følgende år. For DML'er for andet halvår forelægger IRP senest den 1. maj hvert år, eller senere, hvis det er aftalt i IRP, parterne en liste over kvalificerede ansøgerfartøjer, som opfylder betingelserne for tildeling af en DML for andet halvår af samme år.

I denne aftale anses et fartøj for at være kvalificeret, hvis:

a)	de relevante nationale myndigheder har bekræftet, at det råder over alt det delfinsikkerhedsgrej og ‐udstyr, der kræves i bilag VIII

b)	dets skibsfører og besætning har gennemgået en godkendt uddannelse i metoder til at redde og sætte delfiner fri, som kan sidestilles med en standard, som er fastsat på mødet mellem parterne

c)	det har en lastekapacitet på over 363 metriske tons (400 short tons)

d)	det har en fartøjsfører, der anses for at være kvalificeret som følge af hans eller hendes tidligere præstationer

e)	fartøjet ikke anses for at ikke at være kvalificeret i henhold til afsnit II i dette bilag.

Et fartøj anses ikke for at være kvalificeret i henhold til punkt 2, hvis fartøjet på tidspunktet for anmodningen efter punkt 1 i dette bilag fisker under en parts jurisdiktion, hvis gældende love og forskrifter forbyder fartøjer under dens jurisdiktion at fiske efter tun, der lever i tilknytning til delfiner; der tildeles heller ikke en part en DML med henblik på at fremskaffe fiskeritilladelser i aftaleområdet til fartøjer, der fører en anden stats flag, hvis gældende love og forskrifter forbyder fartøjer under dens jurisdiktion at fiske efter tun, der lever i tilknytning til delfiner.

98 %, eller en anden ikke-reserveret andel, som parterne måtte fastsætte, af den maksimalt tilladte samlede delfindødelighed for fiskeriet (fem tusinde eller en anden lavere grænse, som parterne måtte fastsætte) anvendes til at beregne en gennemsnitlig DML for det enkelte fartøj (ADML) og fordeles mellem parterne for det følgende år, jf. punkt 5 i dette afsnit.

ADML beregnes ved at dividere den ureserverede andel af den samlede DML for fiskeriet, der er fastsat i punkt 4, med det samlede antal kvalificerede fartøjer, som anmoder om en helårlig DML. Fordelingen af DML mellem parterne fastsættes ved at multiplicere ADML med antallet af kvalificerede fartøjer, som anmoder om en helårlig DML og fisker under de enkelte parters jurisdiktion.

De resterende 2 % eller en anden andel, som parterne måtte fastsætte, af den samlede DML for fiskeriet tilbageholdes som en separat DML-reservetildeling (RDA), der forvaltes efter direktørens skøn. Enhver part kan anmode om, at direktøren tildeler en DML fra denne RDA til fartøjer, som fisker under dens jurisdiktion, og som ikke normalt fisker efter tun i aftaleområdet, men som en gang imellem i begrænset omfang ønsker at deltage i fiskeriet i aftaleområdet, under forudsætning af at sådanne fartøjer og deres fartøjsførere og besætninger opfylder de drifts- og uddannelseskrav, der er fastsat i bilag VIII til denne aftale, og at de i punkt 2 og 3 i dette afsnit omhandlede krav er opfyldt. En eventuel utilsigtet dødelighed forårsaget af fartøjer, der fisker i aftaleområdet, og som er undergivet en anden parts jurisdiktion, og denne anden part ikke har anmodet om nogen DML til sin flåde, fratrækkes også denne RDA.

Et fartøj tildeles ikke nogen DML, medmindre 5 % af fartøjets samlede antal træk i det sidste år — forud for det år, hvor det anmoder om en DML — hvor det havde en DML, var rettet mod delfin, og gennemsnitsfangsten af gulfinnet tun i trækkene var mindst tre tons pr. træk. Ellers kan fartøjet ikke tildeles en DML i det følgende år, medmindre det på grund af force majeure ikke har kunnet opfylde disse krav, jf. bilag IV til denne aftale. Denne bestemmelse gælder ikke for fartøjer, der anmoder om en DML for første gang.

Der tildeles ingen DML til et fartøj, hvor parterne har fastslået, at det har været involveret i en række overtrædelser, som bekræftet af håndhævelsesforanstaltninger truffet af den part, under hvis jurisdiktion det fisker, over for et sådant fartøj, idet sådanne overtrædelser mindsker effektiviteten af det internationale program for bevarelse af delfiner.

10.

De enkelte parter med kvalificerede fartøjer, som vil fiske efter tun, der lever i tilknytning til delfiner, skal forvalte deres DML på en ansvarlig måde, således at intet enkelt fartøj tildeles en samlet årlig DML, der overstiger den DML, som IRP fastsatte for 1997, og som fremgår af protokollen fra det 14. møde i IRP, der blev holdt den 19.-20. februar 1997, i henhold til La Jolla-aftalen. Ingen part må tildele alle sine kvalificerede fartøjer et større antal DML'er, end den pågældende part har fået tildelt efter afsnit I og III i dette bilag. Ingen oprindelig tildeling af DML'er må medføre, at et fartøj får en DML, der overstiger ADML, medmindre fartøjet har formået at nedbringe delfindødeligheden, som målt af IRP på grundlag af dataene for de forudgående to år, med mere end gennemsnittet for den internationale flåde som helhed. Ingen oprindelig tildeling af DML må medføre, at et fartøj får en DML, der overstiger ADML, hvis det i det forudgående år har begået nogen af de overtrædelser, der er anført i afsnit III, punkt 4, i dette bilag, jf. dog de betingelser, der er fastsat i henhold til sidstnævnte punkt.

11.	Hvis den samlede dødelighed i forbindelse med en parts flåde skulle nå op på eller overskride den samlede DML, den har fået tildelt i henhold til dette bilag, skal alle fartøjer, der fisker under den pågældende parts jurisdiktion, indstille fiskeriet efter tun, der lever i tilknytning til delfiner.

12.	Hver part giver senest den 1. februar hvert år direktøren meddelelse om sin oprindelige fordeling af DML mellem sine fartøjer. Intet fartøj må begynde at fiske efter tun, der lever i tilknytning til delfiner, før direktøren har modtaget en sådan meddelelse.

II. UDNYTTELSE AF DML

Et fartøj, som har fået tildelt en helårlig DML og ikke går efter delfiner inden den 1. april i det pågældende år, eller som har fået tildelt en DML for andet halvår og ikke går efter delfiner inden den 1. oktober i det pågældende år, eller som har fået tildelt en DML pr. fangstrejse fra RDA og ikke går efter delfiner under den pågældende fangstrejse, medmindre det sker som følge af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder, som vedtaget af IRP, mister sin DML og må ikke gå efter delfiner i resten af det pågældende år. Uanset bestemmelserne i punkt 9 i bilag VII om IRP's beslutningstagning betragtes en parts anmodning på vegne af et af dens fartøjer om undtagelse, som følge af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder, som indrømmet af IRP, medmindre et flertal af IRP's regeringsmedlemmer støtter en eventuel formelt indgivet og begrundet indsigelse fra en anden part mod en sådan anmodning. Alle anmodninger om undtagelse skal sendes til sekretariatet senest den 1. april, og eventuelle formelle indvendinger skal sendes til sekretariatet senest den 20. april. Et fartøj, som mister sin DML to gange i træk, er ikke berettiget til at få en DML for det følgende år.

Senest seks måneder efter denne aftales ikrafttræden udarbejder og fremsætter IRP i samarbejde med IATTC's videnskabelige personale henstillinger om et system til måling af udnyttelsen af DML med henblik på at undgå ikke-seriøse anmodninger om en DML. Et sådant system fremlægges til behandling på mødet mellem parterne.

III. ANVENDELSE AF FORTABTE ELLER UUDNYTTEDE DML'ER

1.	Eventuelle DML, som direktøren fastslår ikke vil blive udnyttet i henhold til afsnit II, eller hvortil retten på anden måde er fortabt, vil efter den 1. april hvert år blive omfordelt til parterne i overensstemmelse med ovennævnte afsnit.

De helårlige DML'er, der er tildelt de fartøjer, der ikke har udnyttet dem i henhold til afsnit II, eller som på anden måde har fortabt retten til dem, vil senest 1. maj hvert år blive omfordelt mellem parterne af direktøren efter den formel, der er fastsat i henhold til afsnit I, punkt 5, idet formlen dog først skal justeres som anført i litra a), b) og c) nedenfor. Sådanne yderligere DML'er kan af de enkelte parter omfordeles mellem de kvalificerede fartøjer under en sådan parts jurisdiktion, jf. dog begrænsningerne og betingelserne i punkt 3, 4, 5, 6 og 7 i dette afsnit.

a)	Fartøjer, som har mistet eller på anden måde fortabt retten til DML'er i medfør af dette punkt, og fartøjer, som anmoder om DML'er for andet halvår efter udløbet af den frist, der er fastsat i afsnit I, punkt 1, tages ikke i betragtning ved omfordelingen.

b)	Inden fastsættelsen af antallet af DML'er, der kan omfordeles i medfør af dette afsnit, foretages der en justering ved fra dette antal at fratrække en eventuel observeret delfindødelighed forårsaget af de fartøjer, som har mistet deres DML'er i medfør af afsnit II, punkt 1.

Inden fastsættelsen af antallet af DML'er, der kan omfordeles i medfør af dette afsnit, fratrækker direktøren en tredjedel af den ADML, der er beregnet i henhold til afsnit I, punkt 5, med henblik på tildeling heraf til hvert fartøj, der anmoder om en DML for andet halvår inden udløbet af den frist, der er fastsat i afsnit I, punkt 1. Sådanne DML'er for andet halvår tildeles parterne af direktøren proportionalt på basis af de respektive parters jurisdiktion over fartøjer, der er omfattet af dette litra. De DML'er for andet halvår, der tildeles sådanne fartøjer af de parter, under hvis jurisdiktion de fisker, må ikke overstige en tredjedel af den ADML, der er beregnet i henhold til afsnit I, punkt 5. De pågældende fartøjer må først begynde at gå efter delfiner den 1. juli i det pågældende år.

Hver part kan foretage en op- eller nedjustering af DML'erne for sine kvalificerede fartøjer, som opfylder kriterierne i afsnit I, punkt 2, i dette bilag, under forudsætning af at intet fartøj tildeles en justeret DML, der overstiger 50 % af fartøjets oprindelige DML, medmindre det har formået at nedbringe delfindødeligheden som målt af IRP så meget, at den ligger i de øverste 60 % af resultaterne for den internationale flåde som helhed, som fastslået af IRP på grundlag af dataene for det forudgående år. En part, der foretager en sådan justering, skal meddele dette til direktøren senest den 20. maj, og ingen justering træder i kraft, før direktøren har fået meddelelse herom.

Parterne kan ikke opjustere et fartøjs oprindelige DML, hvis IRP har fastslået, og parten med jurisdiktion over fartøjet er enig heri, at følgende har været tilfældet i det pågældende eller de forudgående to år:

a)	Fartøjet fiskede uden observatør.

b)	Fartøjet gik efter delfiner uden en DML.

c)	Fartøjet gik efter delfiner efter at have nået sin DML.

d)	Fartøjet gik forsætligt efter en forbudt delfinbestand.

e)	Fartøjsføreren, besætningen eller fartøjsejeren udøvede en af de aktiviteter, der er beskrevet i punkt 6, litra f), i bilag II til denne aftale.

f)	Fartøjet gennemførte et nattetræk, som kan medføre sanktioner.

g)	Fartøjet anvendte sprængstoffer under fiskeri i tilknytning til delfiner.

For så vidt angår de i litra a), b), c), d), f) og g) beskrevne overtrædelser anses en part for at have erkendt, at den har begået sådanne overtrædelser, hvis den ikke fremsætter indsigelse over for IRP senest seks måneder efter, at den har fået meddelelse fra IRP om en mulig overtrædelse. For så vidt angår den i litra e) beskrevne overtrædelse anses en part for at have erkendt, at den har begået en sådan overtrædelse, hvis den ikke fremsætter indsigelse over for IRP senest 12 måneder efter, at den har fået en sådan meddelelse.

Ved anvendelsen af dette punkt betragtes en meddelelse fra en part om, at den mulige overtrædelse er ved at blive undersøgt, som værende en indsigelse, forudsat at sekretariatet modtager meddelelsen inden udløbet af den relevante 6-måneders eller 12-måneders periode.

I sådanne tilfælde betragtes en part som havende erkendt, at den har begået overtrædelsen, hvis den pågældende part ikke afslutter sin undersøgelse og underretter IRP om det endelige resultat senest to år efter den dato, hvor parten oprindeligt fik meddelelse om den mulige overtrædelse, jf. dog følgende afsnit.

Hvis den pågældende part ikke kan afslutte undersøgelsen inden udløbet af denne toårsperiode, skal parten ved hjælp af en rapport opdatere IRP om, hvor langt den er nået med undersøgelsen, og hvornår den forventes afsluttet. Parten skal fremlægge en sådan rapport på hvert møde derefter i IRP, indtil sagen er afsluttet. Hvis der ikke fremlægges nogen rapport, betragtes parten som havende erkendt, at den har begået en mulig overtrædelse. Sekretariatet underretter den relevante part om de sager, hvor fristen er ved at udløbe, og for hvilke oplysningerne må ajourføres.

Intet fartøj er berettiget til yderligere tildeling af DML fra en part, medmindre det året rundt medfører det nødvendige delfinsikkerhedsgrej og –udstyr. Et fartøj, som har overskredet sin oprindelige DML inden den 1. april, må heller ikke få en yderligere tildeling, medmindre overskridelsen skyldes force majeure eller ekstraordinære omstændigheder som vedtaget på mødet mellem parterne i samråd med IRP.

For et fartøj, der i et givet år overskrider sin DML, som eventuelt justeret i henhold til dette bilag, trækkes en sådan overskridelse plus yderligere 50 % af overskridelsen, medmindre IRP henstiller noget andet, fra de DML'er, som det pågældende fartøj tildeles af en part, under hvis jurisdiktion fartøjet fisker, i de efterfølgende år, således som IRP foreskriver.

7.	Hvis et fartøj på noget tidspunkt når eller overskrider sin DML, som eventuelt justeret i henhold til dette bilag, skal det pågældende fartøj øjeblikkeligt indstille alt fiskeri efter tun, der lever i tilknytning til delfiner.

IV. GENNEMFØRELSE

1.	Parterne sikrer, at der ved gennemførelsen af den i dette bilag omhandlede DML-ordning ikke sker en overskridelse af den maksimalt tilladte årlige delfindødelighed pr. bestand som fastsat i bilag III.

2.	I tilfælde, hvor der forekommer usædvanlige eller ekstraordinære omstændigheder, som ikke er forudset i dette bilag, kan parterne på IRP's anbefaling og efter bestemmelserne i dette bilag træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre DML-ordningen.

3.	Hvis dødeligheden i et givet år overstiger niveauer, som IRP anser for at være signifikante, skal IRP henstille til, at parterne holder et møde med henblik på at undersøge og fastslå dødelighedsårsagerne og udarbejde forslag til, hvordan sådanne årsager kan imødegås.

BILAG V

VIDENSKABELIGT RÅDGIVENDE ORGAN

Parterne viderefører det i henhold til La Jolla-aftalen oprettede videnskabelige rådgivende organ, der består af tekniske eksperter, og som skal bistå direktøren i forskningsrelaterede spørgsmål med henblik på:

a)	at ændre den nuværende snurpenotteknologi, så risikoen for, at den ikke skaber delfindødelighed, mindskes

b)	at udvikle alternative metoder til fiskeri efter stor gulfinnet tun.

Organets opgaver og ansvarsområder vil være:

a)	at holde møde mindst én gang om året

b)	at gennemgå IATTC's planer, forslag og forskningsprogrammer i bestræbelserne for at nå de mål, der er opstillet i punkt 1

c)	at rådgive direktøren med hensyn til udformning, fremme og styring af forskningen med henblik på at nå de mål, der er opstillet i punkt 1

d)	at bistå direktøren med at finde kilder til finansiering af en sådan forskning.

Organet består af højst ti medlemmer, hvoraf højst to kommer fra samme land, og som udvælges fra det internationale samfund af videnskabsfolk, fiskeredskabseksperter, fiskerierhvervet og miljøorganisationer. Medlemmerne foreslås af direktøren på grundlag af deres faglige ekspertise, og de skal hver især godkendes af parterne.

BILAG VI

NATIONALE VIDENSKABELIGE RÅDGIVENDE UDVALG

De nationale videnskabelige rådgivende udvalg (NATSAC), der er nedsat i henhold til artikel XI i denne aftale, vil bl.a. have til opgave:

—

at modtage og vurdere relevante data, herunder data, som direktøren fremsender til de nationale myndigheder; at rådgive og rette henstillinger til deres regeringer om foranstaltninger og aktioner, som bør gennemføres med henblik på at bevare og forvalte bestande af levende marine ressourcer i aftaleområdet

—

at fremsætte henstillinger til deres regeringer om forskningsmæssige behov, herunder forskning i økosystemer, virkningerne af klimatiske, miljømæssige og socioøkonomiske faktorer og fiskeriets indvirkning, og henstillinger om foranstaltninger, der er indeholdt i denne aftale, fangstmetoder og – praksis og forskning i redskabsteknologi, herunder udvikling og anvendelse af selektive miljøvenlige og omkostningseffektive fiskeredskaber, samt koordinering og formidling af sådanne forskningsaktiviteter

—

inden 1998, eller snarest muligt derefter, at foretage videnskabelige vurderinger af, hvilke fremskridt der er gjort for at nå målene for 2001, dvs. at opnå en maksimalt tilladt delfindødelighed pr. bestand pr. år på 0,1 % Nmin, og fremsætte relevante henstillinger til deres regeringer vedrørende disse vurderinger og yderligere vurderinger i 2001 i overensstemmelse med denne aftale

—

at sørge for regelmæssig og rettidig fuldstændig udveksling af data mellem parterne og de nationale videnskabelige rådgivende udvalg om fangster af tun og tilknyttede arter og bifangster, herunder delfindødelighedsdata, med henblik på at udarbejde bevarelses- og forvaltningshenstillinger til deres regeringer samt henstillinger om håndhævelse og videnskabelig forskning, uden at krænke tavshedspligten i forbindelse med fortrolige forretningsdata

—	at rådføre sig med andre eksperter i fornødent omfang med henblik på at indsamle flest mulige oplysninger, idet sådanne oplysninger kunne gøre det lettere at nå målene i denne aftale; samt at udføre andre opgaver, som de pålægges af deres respektive stater.

2.	Rapporter fra de nationale videnskabelige rådgivende udvalg, herunder fra deres samarbejdsmøder, stilles til rådighed for parterne og offentligheden på en måde, der er i overensstemmelse med eventuelt gældende krav om tavshedspligt.

3.	Direktøren kan, foruden møderne i henhold til artikel XI, stk. 3, indkalde til møder med det formål at lette samråd mellem de nationale videnskabelige rådgivende udvalg.

Formålet med møderne mellem de nationale videnskabelige rådgivende udvalg er:

—	at udveksle oplysninger

—	at vurdere IATTC's forskning med henblik på at nå målene i denne aftale, og

—	at fremsætte henstillinger til direktøren om det fremtidige forskningsprogram med henblik på at nå målene i denne aftale.

5.	De medlemmer af de nationale videnskabelige rådgivende udvalg, som deltager i mødet, skal være udpeget af den part, som de kommer fra.

BILAG VII

INTERNATIONAL KONTROLKOMMISSION

I overensstemmelse med artikel XII i denne aftale har den internationale kontrolkommission (International Review Panel — IRP) følgende opgaver:

a)	hvert år at udarbejde en liste over fartøjer, som er berettiget til en DML i henhold til bilag IV

b)	at analysere de rapporter, som IRP modtager om alle tunfangstrejser foretaget af fartøjer, der er omfattet af denne aftale

c)	at identificere mulige overtrædelser på grundlag af listen over mulige overtrædelser, som er godkendt af mødet mellem parterne

d)	via direktøren at underrette hver part om mulige overtrædelser, som er begået af fartøjer, der fører dens flag eller fisker under dens jurisdiktion, og fra den pågældende part at modtage oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet

løbende at registrere, hvilke foranstaltninger parterne har truffet for at sørge for tilstrækkelig uddannelse af fartøjsførere, og på grundlag af de oplysninger, som hver part har stillet til rådighed, at føre en liste over de fartøjsførere, som menes at opfylde de fastsatte krav til kvalifikationer

at anbefale mødet mellem parterne relevante foranstaltninger til at nå målene i denne aftale, navnlig foranstaltninger vedrørende anvendelsen af redskaber, udstyr og fangstmetoder, i lyset af den teknologiske udvikling, og at skabe incitamenter for fartøjsførere og besætninger til at nå målene i denne aftale

g)	at udarbejde og fremlægge en årsrapport for mødet mellem parterne om de aspekter af flådens aktiviteter, der vedrører gennemførelsen af denne aftale, herunder en oversigt over fastslåede mulige overtrædelser og de foranstaltninger, parterne har truffet

h)	at anbefale parterne metoder til en gradvis nedbringelse af den utilsigtede delfindødelighed i forbindelse med fiskeri i aftaleområdet

i)	at udføre andre opgaver, som de pålægges af mødet mellem parterne.

IRP sammensættes af repræsentanter for parterne (statslige medlemmer), tre repræsentanter for ikke-statslige miljøorganisationer med anerkendt erfaring i anliggender i relation til denne aftale og med kontorer på en parts område samt tre repræsentanter for tunfiskeri, der udøves under en af parternes jurisdiktion i aftaleområdet (ikke-statslige medlemmer).

3.	De ikke-statslige medlemmer sidder i en periode på to år, der løber fra det første møde i IRP, som holdes umiddelbart efter, at de er blevet valgt.

De ikke-statslige medlemmer vælges efter følgende procedure:

Inden et ikke-statsligt medlems periode udløber, kan de relevante ikke-statslige organisationer 60 dage inden periodens udløb forelægge kandidatemner for direktøren. Der bør vedlægges et curriculum vitæ for hvert kandidatemne. De siddende ikke-statslige medlemmer kan opstilles til en yderligere periode.

Når kandidatemnerne er modtaget, femsender direktøren dem skriftligt til parterne inden for ti dage. Parterne skal sende deres stemmer til direktøren senest 20 dage efter, at direktøren har fremsendt kandidatemnerne. Ved dette valg vælges de tre kandidater fra hver ikke-statslige sektor, som opnår flest stemmer; den kandidat, der opnår det fjerde største antal stemmer, udpeges som suppleant. I tilfælde af stemmelighed bør direktøren anmode om, at parterne afholder en ny afstemning med henblik på at fastslå, hvem der skal være henholdsvis medlem og suppleant.

Hvis et ikke-statsligt mandat bliver permanent ledigt som følge af dødsfald, eller hvis medlemmet træder tilbage eller ikke deltager i tre på hinanden følgende møder i IRP, overtager suppleanten mandatet i den resterende del af det pågældende mandats periode. Den kandidat, som opnår det femte største antal stemmer i forbindelse med det i litra a) og b) omhandlede valg, udpeges som suppleant. Hvis der opstår yderligere ledige mandater, underretter direktøren de relevante ikke-statslige organisationer herom, således at der kan opstilles nye kandidater til en valgprocedure i overensstemmelse med den, der er beskrevet i litra a) og b).

d)	Alle suppleanter kan deltage i møderne i IRP, men har ingen taleret, hvis alle medlemmer fra deres respektive sektorer er til stede.

5.	IRP holder mindst tre møder årligt, hvoraf ét helst skal holdes i forbindelse med det ordinære møde mellem parterne.

6.	IRP kan indkalde til yderligere møder på anmodning af mindst to af parterne, under forudsætning af at et flertal af parterne støtter anmodningen.

7.	IRP's møder ledes af en mødeformand, der vælges af de statslige medlemmer ved begyndelsen af hvert møde og fastsætter dagsordenen. Ethvert medlem har ret til at anmode om, at en beslutning truffet af mødeformanden afgøres som anført i punkt 9 i dette bilag.

8.	Møderne foregår på spansk og engelsk, og IRP's dokumenter udarbejdes også på begge sprog.

9.	Beslutningerne på IRP's møder træffes ved konsensus mellem de statslige medlemmer.

10.

Følgende kriterier er gældende for deltagelse i IRP`s møder:

a)	Der er ingen begrænsning af, hvor mange personer en part kan have i sin delegation til et møde i IRP.

b)	En IATTC-medlemsstat eller signatar af denne aftale kan være repræsenteret af en observatør.

En stat, som ikke er medlem af IATTC, og en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, som ikke har undertegnet denne aftale, kan, med forudgående underretning af IRP's statslige medlemmer, være repræsenteret af en observatør, medmindre et statsligt medlem af IRP fremsætter skriftlig indsigelse.

d)	Direktøren kan, med forudgående underretning af IRP's medlemmer, indbyde repræsentanter for mellemstatslige organisationer som observatører, medmindre et statsligt medlem af IRP fremsætter skriftlig indsigelse.

e)	I tilfælde som omhandlet i litra c) og d) afslører direktøren ikke identiteten af den part, der fremsætter indsigelse.

f)	Hver observatør må højst sende to delegerede, idet den dog kan sende flere, hvis dette godkendes af to tredjedele af IRP's statslige medlemmer.

11.

I tilfælde af uopsættelighed, og uden at det i øvrigt berører bestemmelserne i punkt 9 i dette bilag, kan IRP efter følgende procedurer træffe beslutninger pr. korrespondance gennem afstemning blandt de statslige medlemmer:

a)	Forslaget rundsendes skriftligt til alle medlemmer af IRP med al relevant dokumentation mindst 14 dage før resolutionens, aktionens eller foranstaltningens påtænkte ikrafttrædelsesdato; stemmerne fremsendes til direktøren senest syv dage før den påtænkte ikrafttrædelsesdato.

b)	Forslaget betragtes som uopsætteligt, medmindre et simpelt flertal af de statslige medlemmer fremsætter skriftlig indsigelse; forslaget godkendes, medmindre et statsligt medlem fremsætter skriftlig indsigelse.

c)	Direktøren rundsender forslaget og ledsagende dokumentation, modtager og tæller stemmerne og underretter IRP-medlemmerne om resultaterne af afstemningen, så snart denne er afsluttet.

12.

Direktøren varetager sekretærfunktionerne, som omfatter følgende:

a)	at bistå ved indkaldelse til og tilrettelæggelse af møder i IRP

at forelægge oplysninger, som er nødvendige, for at IRP kan varetage sine opgaver og ansvarsområder, herunder observatørernes IRP-formularer og feltdataformularer med oplysninger om fartøjernes aktiviteter, om delfindødelighed og om, hvorvidt fartøjerne er udstyret med og anvender delfinsikkerhedsudstyr og ‐grej, og hvilken stand dette er i

c)	at lave referater af alle møder og udarbejde særlige rapporter og dokumenter vedrørende IRP's aktiviteter

d)	til hver part med henblik på behandling at fremsætte henstillinger og give oplysninger om mulige overtrædelser, som IRP har fastslået for fartøjer under dens jurisdiktion

e)	at videregive oplysninger fra parterne til IRP om, hvilke foranstaltninger der er truffet i forbindelse med mulige overtrædelser, som IRP har fastslået

f)	at offentliggøre IRP's årsrapport og stille den til rådighed for offentligheden efter de anvisninger, som mødet mellem parterne giver

g)	at fremlægge oplysninger fra de parter, der er omhandlet i punkt 1, litra e), i dette bilag, for IRP-medlemmerne

h)	at udføre andre opgaver, som er nødvendige for, at IRP kan udføre de opgaver, som parterne pålægger dem.

13.	IRP's forretningsorden kan ændres af mødet mellem parterne. IRP kan anbefale ændringer.

14.	IRP-medlemmerne og alle andre deltagere, der indbydes til IRP's møder som observatører, skal behandle alle oplysninger, der fremkommer på sådanne møder, efter bestemmelserne om tavshedspligt som fastsat i artikel XVIII i denne aftale.

BILAG VIII

DRIFTSKRAV FOR FARTØJER

I dette bilag forstås ved:

a)	»notplade«: en netsektion, der måler ca. 6 favne i højden

b)	»nedsænkning (backdown)«: en metode til befrielse af fangede delfiner, der består i, at fartøjets motor(er) slås bak under indhaling af nettet, hvorved den del af nettet, der forbliver i vandet, kommer til at danne en kanal, og overtællen langs kanalens top synker ned

c)	»bundt«: en sammentrukket overtælle med flåd

d)	»indhaling«: den del af fiskeriprocessen, hvor fangsten er koncentreret nær vandoverfladen med henblik på ombordhaling.

Krav om delfinsikkerhedsgrej og ‐udstyrEt fartøj med en lastekapacitet på over 363 metriske tons (400 short tons), som fisker i aftaleområdet, skal:

være udstyret med en snurpenot, der er forsynet med et delfinsikkerhedspanel (DSP) med følgende specifikationer:

DSP skal være mindst 180 favne langt (målt inden monteringen), idet dets minimumslængde i net, der er dybere end 18 notpaneler, dog skal fastsættes i forholdet 10 favne i længden for hvert notpanel i dybden. DSP skal monteres på en sådan måde, at det dækker nedsænkningskanalen langs overtællen, begyndende ved den fjerneste ende af det sidste bundt, der er indhalet ved forstævnen, og fortsættende til mindst to tredjedele af afstanden fra den øverste del af nedsænkningskanalen til det punkt, hvor nettet er fastgjort til agterstævnen. DSP skal bestå af et småmasket netmateriale med en maskestørrelse (målt med strakt maske) på højst 3,2 cm (1 1/4 tomme), som fra overtællen hænger mindst to notplader ned.

ii)	Hver ende skal være forsynet med en meget synlig markør.

iii)	En eventuel afstand mellem flåddene eller overtællen og det småmaskede netmateriale må højst have en diameter på 3,5 cm (1 3/8 tomme).

b)	være udstyret med mindst tre funktionsdygtige speedbåde udstyret med funktionsdygtige hanefødder eller trækpullerter og slæbeliner

c)	være udstyret med en funktionsdygtig flåde, der er egnet til observation og redning af delfiner

d)	være udstyret med mindst to funktionsdygtige dykkermasker, der er egnet til undervandsobservation

e)	være udstyret med en funktionsdygtig langtrækkende projektør med en lysstyrke på mindst 140 000 lumen.

Krav og forbud i forbindelse med beskyttelse og befrielse af delfinerFor fartøjer med en lastekapacitet på over 363 metriske tons (400 short tons), som fisker i aftaleområdet, gælder følgende:

a)	De skal under hvert træk, hvor der fanges delfiner, lave en nedsænkning, indtil det ikke længere er muligt at fjerne delfiner fra nettet efter denne metode. Der skal under nedsænkningen indsættes mindst ét besætningsmedlem til at hjælpe delfiner med at slippe fri.

b)	Bestræbelserne på at sætte eventuelle levende delfiner fri, som fortsat er i nettet efter nedsænkningen, skal fortsættes, så alle levende delfiner befries, inden indhalingen påbegyndes.

c)	Der må ikke indhales eller ophales levende delfiner.

d)	Det skal undgås at beskadige eller dræbe delfiner, der er fanget under fiskeri.

e)	Nedsænkningen skal afsluttes senest 30 minutter efter solnedgang som fastslået af en nøjagtig og pålidelig kilde, der er godkendt af parterne. Et træk, der ikke opfylder dette krav, betragtes som et »nattetræk«.

f)	Der må på intet tidspunkt under fiskeri, der involverer delfiner anvendes sprængstoffer uanset i hvilken form (undervandslys betragtes ikke som sprængstoffer).

g)	De skal ophøre med at gå efter delfiner, når deres DML er nået.

h)	De må ikke forsætligt gå efter delfiner, hvis de ikke har en DML.

i)	Nettet skal justeres med jævne mellemrum for at sikre, at delfinsikkerhedspanelet er placeret korrekt under nedsænkningsmanøvren, jf. kriterierne fastsat af IRP.

Det understreges, at ovennævnte krav ikke bør medføre, at besætningsmedlemmer bringes i situationer, som udgør en unødvendig risiko for deres egen sikkerhed.

Undtagelser

a)	Et fartøj uden en DML er undtaget fra kravene i punkt 2 i dette bilag og fra forpligtelsen til at foretage den nedsænkningsmanøvre som omhandlet i punkt 3 i dette bilag, medmindre andet fastsættes af den part, under hvis jurisdiktion det pågældende fartøj hører.

b)	Ethvert fartøj, som utilsigtet fanger delfiner, skal med ethvert til rådighed stående middel forsøge at befri delfinerne, herunder opgive trækket, og iagttage kravene i punkt 3 i dette bilag.

5.	Behandling af observatører Fartøjsførere, besætning og andet personale skal opfylde deres forpligtelser med hensyn til observatører om bord på deres fartøjer, jf. punkt 6 i bilag II.

6.	Fartøjer på under 363 metriske tons (400 short tons) Intet fartøj med en lastekapacitet på 363 metriske tons (400 short tons) eller derunder må forsætligt gå efter delfiner.

BILAG IX

ELEMENTER I ET TUNSPORINGS- OG TUNKONTROLPROGRAM

I henhold til artikel V, stk. 1, litra f), skal parterne iværksætte et program for sporing og kontrol af tun, der er fanget af fartøjer i aftaleområdet, på grundlag af følgende elementer:

a)	anvendelse af vægtberegning med henblik på sporing af fanget, landet, forarbejdet og eksporteret tun

b)	yderligere foranstaltninger til forbedring af den nuværende observatørdækning, herunder fastsættelse af kriterier for uddannelse og for forbedring af overvågnings- og rapporteringsmuligheder og ‐procedurer

c)	angivelse af lastrummenes placering, procedurer for forsegling af lastrum, procedurer for overvågning og certificering både over og under dæk, eller andre lige så effektive metoder

d)	rapportering, modtagelse og lagring i en database af fartøjers radio- og faxtransmissioner vedrørende oplysninger om sporing og kontrol af sådan tun

e)	landbaseret kontrol og sporing af sådan tun gennem hele fiskeri-, omladnings- og forarbejdningsprocessen ved hjælp af fangstrejsedata registreret i observatør om bord-programmet

f)	periodisk revision og stikprøveudtagning i forbindelse med fanget, landet og forarbejdet tun

g)	rettidig adgang til relevante data.

2.	Hver part iværksætter i sit respektive område et sådant program for fartøjer, der er underlagt dens jurisdiktion, og i havområder, hvor den udøver suverænitet eller suveræne rettigheder og jurisdiktion.

BILAG X

PRINCIPPER OG KRITERIER FOR OBSERVATØRERS DELTAGELSE I MØDER MELLEM PARTERNE

1.	Direktøren indbyder mellemstatslige organisationer, hvis arbejde er relevant for gennemførelsen af denne aftale, samt ikke-parter, hvis deltagelse kan fremme gennemførelsen af denne aftale, til møder mellem parterne, der er indkaldt i henhold til artikel VIII.

2.	Ikke-statslige organisationer (ngo'er) med anerkendt erfaring i anliggender i relation til denne aftale er berettiget til at deltage som observatører i alle møder mellem parterne, der er indkaldt i henhold til artikel VIII, undtagen møder for lukkede døre eller møder mellem delegationsledere.

3.	En ngo, som ønsker at deltage som observatør i et møde mellem parterne, skal underrette direktøren herom mindst 50 dage før mødet. Direktøren meddeler parterne navnene på de pågældende ngo'er mindst 45 dage før mødets begyndelse.

4.	Hvis et møde mellem parterne afholdes med mindre end 50 dages varsel, har direktøren større fleksibilitet med hensyn til tidsfristen for udsendelse af indbydelser.

5.	En ngo, der ønsker at deltage som observatør, har ret til at deltage, medmindre et flertal af parterne formelt fremsætter skriftlig indsigelse senest 30 dage før det pågældende mødes begyndelse.

Enhver deltagende observatør kan:

a)	deltage i møder, jf. dog punkt 2 i dette bilag, men har ikke stemmeret

b)	fremsætte mundtlige udtalelser under møderne på opfordring af formanden

c)	omdele dokumenter på mødet med formandens godkendelse

d)	i givet fald deltage i andre aktiviteter med formandens godkendelse.

7.	Direktøren kan pålægge ngo-observatører at betale rimelige gebyrer og dække omkostninger i forbindelse med deres deltagelse (fx kopieringsudgifter).

8.	Alle observatører, som har fået adgang til et møde mellem parterne, skal have tilsendt eller på anden måde formidlet samme dokumentation, som generelt står til rådighed for parterne, undtagen dokumentation, der indeholder fortrolige forretningsoplysninger.

9.	Alle observatører, der har fået lov til at deltage i et møde mellem parterne, skal overholde alle regler og procedurer, som gælder for de øvrige deltagere i mødet.

30.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/54

AVS-EF-AMBASSADØRUDVALGETS AFGØRELSE nr. 9/2005

af 27. juli 2005

om personalevedtægterne for Centret for Virksomhedsudvikling (CVU)

(2005/939/EF)

AVS-EF-AMBASSADØRUDVALGET HAR —

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1), i det følgende benævnt »Cotonou-aftalen«, særlig artikel 2, stk. 6, i bilag III dertil,

under henvisning til den interne aftale af 12. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til Cotonou-aftalen,

under henvisning til forslag fra Kommissionen udarbejdet i samarbejde med Centret for Virksomhedsudvikling, og

ud fra følgende betragtning:

Ambassadørudvalget skal efter undertegnelsen af Cotonou-aftalen fastlægge personalevedtægterne for Centret for Virksomhedsudvikling —

VEDTAGET FØLGENDE PERSONALEVEDTÆGTER FOR CENTRET FOR VIRKSOMHEDSUDVIKLING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

1. Disse personalevedtægter, i det følgende benævnt »disse vedtægter«, er fastlagt under hensyntagen til den internationale og offentlige karakter, som Centret for Virksomhedsudvikling, i det følgende benævnt »centret«, har. Heri fastsættes bl.a. personalets rettigheder og forpligtelser, betingelserne for ansættelse, for fastsættelse af stillingskategorier og for udtræden af tjenesten, arbejdsvilkårene, vederlag og sociale fordele, disciplinærordning og klageadgang.

2. Centrets bestyrelse, i det følgende benævnt »bestyrelsen«, kan med de begrænsninger, der er fastsat i disse vedtægter, vedtage forslag eller ændringer til de interne regler, som centrets direktør, i det følgende benævnt »direktøren«, forelægger den, og som har til formål at præcisere de principper, som opstilles i disse vedtægter; denne mulighed gælder især de aspekter, der udtrykkeligt er nævnt heri.

3. Bestyrelsen giver AVS-EF-Ambassadørudvalget, i det følgende benævnt »udvalget«, og Kommissionen meddelelse om forslag til interne regler eller ændringer deraf, som den har vedtaget, så hurtigt som muligt og senest 30 arbejdsdage efter vedtagelsen.

Bestyrelsen kan, hvis den finder det nødvendigt, midlertidigt og på visse betingelser gennemføre de forslag til interne regler eller ændringer deraf, den har vedtaget. Den effektive anvendelsesdato kan ikke være tidligere end datoen for bestyrelsens vedtagelse.

Senest tre måneder fra meddelelsen skal udvalget enten godkende de meddelte interne regler eller ændre dem.

4. De retsregler, der gælder for centrets direktør og assisterende direktør og for de ansatte ved centret som defineret i artikel 2, udgøres af Cotonou-aftalen, aftalen mellem Belgien og centret om centrets hjemsted, vedtægterne og forretningsordenen for centret, disse vedtægter og bilagene dertil, som udgør en integreret del heraf, finansforordningen for centret, de interne regler, der godkendes i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3 efter disse vedtægters ikrafttræden, de interne gennemførelsesregler, der fastsættes af direktøren, samt de eventuelle individuelle betingelser, der med bestyrelsens godkendelse er fastsat skriftligt ved ansættelsen eller på et senere tidspunkt.

5. Ansatte, der i henhold til personalevedtægterne under tidligere konventioner havde ret til tillæg og skattenedsættelser, beholder disse rettigheder.

Artikel 2

1. Disse vedtægter gælder for:

—	centrets direktør og assisterende direktør

—	ansatte ved centret, og

—	lokalt ansatte ved centret.

2. Ved centrets ansatte forstås i disse vedtægter personer, der er ansat ved en kontrakt undertegnet af direktøren for en bestemt periode i den betydning, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra a) og b), og i overensstemmelse med de betingelser og de begrænsninger, der er fastlagt heri.

3. Ved lokalt ansatte forstås i disse vedtægter personer, der af centret ansættes ved kontrakt på bestemt tid med henblik på at udføre manuelt arbejde eller gøre tjeneste i en stilling, som ikke er nævnt i artikel 7, i overensstemmelse med lokal praksis.

4. Enhver henvisning i disse vedtægter til en person af hankøn gælder ligeledes som henvisning til en person af hunkøn og omvendt, medmindre det af sammenhængen klart fremgår, at dette ikke er tilfældet.

Artikel 3

1. Bestyrelsen skal på forslag af direktøren godkende ansættelse af ansatte på niveau 2.A og 2.B samt forlængelse eller ophævelse af ansættelseskontrakter samt eventuelle særlige individuelle betingelser vedrørende en eller flere ansatte.

Direktøren træffer afgørelse om ansættelse af lokalt ansatte samt forlængelse eller ophævelse af disses kontrakter efter de normale procedurer i overensstemmelse med de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

2. Direktøren anmoder om bestyrelsens godkendelse i alle spørgsmål om ansættelse samt forlængelse og ophævelse af ansættelseskontrakter. Disse spørgsmål omfatter bl.a. ledige stillinger, den nærmere fremgangsmåde ved opslag af stillinger, modtagne ansøgninger samt metode og kriterier for udvælgelse af ansøgere.

Artikel 4

1. Der nedsættes

—	et personaleudvalg og

—	et udvalg for ansættelse/forfremmelse

som varetager de funktioner, de tildeles i henhold til disse vedtægter.

Sammensætningen og procedurerne for disse organer fastlægges i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V.

2. Personaleudvalget repræsenterer personalets interesser over for centret og opretholder kontakt mellem centret og personalet. Det bidrager til, at tjenesten kan fungere gnidningsløst, ved at kanalisere tilkendegivelsen af synspunkter vedrørende personalespørgsmål.

Personaleudvalget kan forelægge direktøren forslag til forbedring af personalets arbejdsvilkår eller generelle levevilkår.

3. Direktøren skal underrettes om valg til personaleudvalget, de personer, der stiller op, og resultatet af afstemningen.

Direktøren giver bestyrelsen besked om navnene på medlemmerne af personaleudvalget.

Direktøren stiller rimelige faciliteter til rådighed for personaleudvalget til varetagelsen af dets opgaver.

4. For hver ledig vedtægtsmæssig stilling eller forfremmelse, der er budgetteret (og som vedrører en kontrakt på ubestemt tid, jf. artikel 6, stk. 2, litra a)), skal direktøren nedsætte et udvalg for ansættelse/forfremmelse.

Artikel 5

Centret kan bistås af udsendte eksperter eller eksperter finansieret af tredjeparter. Disse eksperter er omfattet af de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

Som udsendt ekspert anses en national eller international tjenestemand eller leder fra den private sektor, der er i besiddelse af samme kvalifikationer og tilsvarende erfaring som det, der kræves af centrets ansatte, og som midlertidigt er udsendt til centret eller udvekslet med en af de ansatte i henhold til de i stk. 1 omhandlede regler.

AFSNIT II

DE ANSATTE

KAPITEL I

Udnævnelse — fastsættelse af stillingskategorier — stillingsfortegnelse

Artikel 6

1. Enhver ansættelse kan kun ske med det formål i henhold til betingelserne i disse vedtægter at besætte en ledig stilling i den stillingsfortegnelse, der er knyttet som bilag til budgettet, jf. artikel 10.

2. Vedtægtsmæssigt personale ansættes ved en af følgende kontrakter:

Kontrakter på ubestemt tid

En kontrakt, der godkendes af bestyrelsen, er underlagt følgende betingelser:

—	Der skal være finansieringsmidler til rådighed.

—	Den tjenstlige indsats skal vedvarende være tilfredsstillende, jf. artikel 30.

—	De funktioner, den ansatte varetager, skal være opretholdt.

—	Den ansatte skal have kvalifikationerne til at udføre de funktioner, der er fastsat i kontrakten.

Varigheden af en »kontrakt på ubestemt tid« indebærer ikke fastansættelse.

Enhver kontrakt kan ophæves som følge af en disciplinær sanktion.

Kontrakter på bestemt tid

—

en kontrakt, der er godkendt af direktøren, for personale, som ansættes til at beklæde en stilling, som er opført i listen over stillinger i bilaget til den pågældende sektion i centrets budget, og som budgetmyndighederne har klassificeret som midlertidig. Varigheden af sådanne kontrakter er på op til to år; de kan kun forlænges to gange op til en samlet maksimumsperiode på fem år

—	en kontrakt, der er godkendt af direktøren, for personale, som ansættes til at beklæde en stilling, der er etableret inden for rammerne af de programmer eller fonde, centret forvalter.

Kortvarige kontrakter

En kontrakt, der er godkendt af direktøren, for personale, der ansættes til at arbejde på fuld- eller deltid, men hvis arbejdsopgaver ikke er dækket af en stilling, der er opført i listen over stillinger i bilaget til den pågældende sektion i centrets budget. Varigheden af kortvarige kontrakter er på op til et år; de kan kun forlænges to gange op til en samlet maksimumsperiode på to år.

I den ansattes ansættelseskontrakt, der opstilles i overensstemmelse med modellen i bilag I, angives den dato, fra hvilken kontrakten på ubestemt tid træder i kraft, i hvilken kategori og på hvilket niveau og løntrin den pågældende ansættes, samt den ansattes forpligtelse til at overholde bestemmelserne i disse vedtægter. Der skal i den ansattes kontrakt tages hensyn til de år, som vedkommende eventuelt tidligere har været beskæftiget i centret.

Artikel 7

1. De stillinger, som omfattes af disse vedtægter, inddeles efter arbejdets art og niveau i fire kategorier, der i nedadstigende hierarkisk orden benævnes: »direktører«, »akademiske medarbejdere«, »kontorpersonale« og »støttepersonale«.

2. Hver kategori omfatter flere niveauer, og hvert niveau flere løntrin.

Kategorier, niveauer, stillingsbetegnelser (med dertilhørende typiske opgaver) samt løntrin angives sammen med andre oplysninger i den tabel, som der henvises til i bilag II. På grundlag af denne tabel fastsætter direktøren opgaverne og kompetencerne for hver enkelt stilling ved centret.

3. Kategorien »akademiske medarbejdere« betegner medarbejdere, der varetager ledelsesfunktioner eller rådgivende funktioner på udviklingsområdet, og kræver universitetsuddannelse. Denne kategori omfatter fire niveauer:

a)	et niveau 2.A og et niveau 2.B svarende til stillingsbetegnelsen »ledende ekspert«, der kræver universitetsuddannelse eller tilsvarende uddannelse, som er adgangsgivende til forskeruddannelser, og henholdsvis mindst 20 og 15 års specifik relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse

b)	et niveau 2.C og et niveau 2.D svarende til stillingsbetegnelsen »ekspert«, der kræver universitetsuddannelse eller tilsvarende uddannelse, som er adgangsgivende til forskeruddannelser, og henholdsvis mindst ti og fem års specifik relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse.

Bestyrelsen fastlægger på forslag af direktøren antallet af stillinger på niveau 2.A.

4. Kategorien »kontorpersonale« omfatter tre niveauer:

to niveauer svarende til henholdsvis stillingsbetegnelsen »ledende kontormedarbejder« og »kontormedarbejder«:

—	et niveau 3.A, der kræver et eksamensbevis for højere uddannelse eller tilsvarende kvalifikation på kompetenceområdet samt mindst fem års relevant erhvervserfaring efter opnået kvalifikation

—	et niveau 3.B, der kræver gymnasieuddannelse eller tilsvarende kvalifikation, et diplom fra en anerkendt sekretærskole samt mindst fem års relevant erhvervserfaring efter opnået kvalifikation

b)	et niveau 3.C svarende til stillingsbetegnelserne »sekretær« eller »kontorassistent« til udførelse af opgaver, der kræver gymnasieuddannelse eller tilsvarende kvalifikation samt mindst tre års erhvervserfaring efter opnået kvalifikation.

5. Kategorien »støttepersonale« omfatter et niveau 4.A svarende til stillingsbetegnelsen »teknisk medarbejder«, der omfatter manuelle funktioner eller hjælpefunktioner, der kræver en grundskoleuddannelse, eventuelt suppleret med teknisk viden, og mindst to års erhvervserfaring.

Artikel 8

1. Indplaceringen af en ansat ved udnævnelsen for så vidt angår kategori, niveau og løntrin fastsættes af direktøren i overensstemmelse med budgettet og de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

2. Ved ansættelse bør den ansatte indplaceres på første løntrin på sit niveau.

Direktøren kan dog under hensyntagen til den pågældendes uddannelse og særlige erhvervserfaring give den ansatte en anciennitetsforbedring på et løntrin på dette niveau ved at ansætte ham på andet løntrin.

3. Hvis en ansat indsættes i en stilling på et højere niveau end det, han er blevet ansat på, skal hans kontrakt ændres.

Artikel 9

1. Direktøren indsætter ved forflyttelse hver enkelt ansat i en stilling, der svarer til den pågældendes kategori og niveau; dette sker udelukkende i centrets interesse og uden hensyn til nationalitet.

2. Indsættelsen af en ansat i en stilling som chef eller assisterende chef for en enhed skal uanset niveau altid ske under hensyntagen til centrets funktion.

3. De ansattes indplaceringer skal så vidt muligt afspejle, at centret er et paritetisk AVS-EF-organ.

4. Indsættelse i en stilling på et tjenestested uden for Bruxelles er omfattet af de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

Artikel 10

I en oversigt, der vedføjes centrets årlige budget, fastsættes antallet af stillinger i hver kategori og på hvert niveau, og eventuelle ledige stillinger angives.

KAPITEL II

Rettigheder og forpligtelser

Artikel 11

1. Ansatte skal under udøvelsen af deres hverv og i deres adfærd udelukkende lade sig lede af centrets interesser; de må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, myndighed, organisation eller person uden for centret.

1. Ansatte kan ikke uden direktørens samtykke fra en regering eller fra anden side uden for centret modtage belønninger, gaver eller vederlag af nogen art, bortset fra sådanne, der tildeles for tjenester før ansættelsen eller for tjenester under en orlov.

Artikel 12

1. Ansatte skal afholde sig fra enhver handling, især enhver offentlig meningstilkendegivelse, der vil kunne have en negativ indflydelse på deres stilling eller på centrets omdømme.

1. Ansatte må ikke mod eller uden vederlag udøve nogen bibeskæftigelse, der kan få skadelig indflydelse på vedkommendes uafhængighed eller skade centrets interesser.

Artikel 13

Såfremt en ansats ægtefælle eller faste samlever udøver en erhvervsmæssig indtægtsgivende beskæftigelse, skal den ansatte underrette direktøren herom.

Hvis den pågældende beskæftigelse viser sig at være uforenelig med den ansattes beskæftigelse eller med centrets interesser, og den ansatte ikke kan give tilsagn om, at den vil blive bragt til ophør inden for en bestemt, rimelig frist, skal direktøren foreslå bestyrelsen at træffe en afgørelse om, hvorvidt den ansatte kan forblive i sin stilling, eller om hans kontrakt skal ophæves eller suspenderes.

Artikel 14

Såfremt en ansat under udøvelsen af sit hverv skal tage stilling til et anliggende, i hvis behandling eller afgørelse han har en sådan personlig interesse, at det vil kunne svække hans uafhængighed, skal han underrette direktøren herom.

Artikel 15

En ansat er efter udtræden af tjenesten fortsat forpligtet til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere visse fordele, der direkte eller indirekte har tilknytning til centret.

Artikel 16

1. Ansatte skal iagttage fuldstændig tavshed om alle forhold og oplysninger, som de under eller i forbindelse med udøvelsen af deres hverv bliver bekendt med; de må ikke på nogen måde videregive dokumenter eller oplysninger, der ikke er offentliggjort, til fysiske eller juridiske personer, som ikke er berettiget til at få kendskab hertil. Denne forpligtelse består i en periode på ti år efter deres udtræden af tjenesten.

2. Ansatte må hverken alene eller i samarbejde med tredjemand uden samtykke fra direktøren offentliggøre eller lade offentliggøre nogen tekst, der vedrører centrets virksomhed. Dette samtykke kan kun nægtes, såfremt den påtænkte offentliggørelse vil kunne skade centrets interesser.

Artikel 17

Alle rettigheder, herunder ophavsret og andre former for intellektuel ejendomsret i forbindelse med arbejde, som de ansatte udfører under udøvelsen af deres hverv, tilkommer centret.

Artikel 18

Ansatte skal tage bopæl på tjenestestedet eller i en sådan afstand fra dette, at de ikke hindres i udførelsen af deres arbejde.

Artikel 19

1. En ansat skal uanset tjenstlig rang bistå og rådgive sine foresatte; han er ansvarlig for gennemførelsen af de opgaver, der bliver pålagt ham.

2. En ansat, der leder en tjenestegren, er ansvarlig over for sine foresatte for udøvelsen af de beføjelser, han har fået overdraget, samt for udførelsen af de instruktioner, han har givet. Hans underordnedes ansvar fritager ham ikke på nogen måde for hans eget ansvar.

3. Hvis en ansat modtager instrukser, som han finder uretmæssige, eller som han mener vil kunne medføre alvorlige vanskeligheder, skal han underrette sin foresatte herom, om nødvendigt skriftligt. Bekræfter denne instrukserne skriftligt, skal den ansatte udføre dem, for så vidt de ikke strider mod straffeloven eller medfører en urimelig risiko for hans sikkerhed. Hvis instrukserne udgør en lovovertrædelse, skal den ansatte forelægge sagen for direktøren.

Artikel 20

1. En ansat skal helt eller delvis erstatte tab, som påføres centret som følge af en alvorlig forseelse fra hans side under udøvelsen af hans hverv eller i forbindelse hermed.

2. Bestyrelsen træffer på forslag fra direktøren en begrundet afgørelse om erstatning i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt for disciplinærsager.

Artikel 21

1. De privilegier og immuniteter, de ansatte nyder, gives i centrets interesse. Medmindre andet er fastsat i de relevante bestemmelser i Cotonou-aftalens protokol om privilegier og immuniteter, der gælder for centret og dets ansatte, og i påkommende tilfælde aftalen om centrets hjemsted, er de ansatte hverken fritaget for at opfylde deres personlige pligter eller for at overholde gældende lovgivning og politiets forskrifter.

2. Opstår der spørgsmål om disse privilegier eller immuniteter, skal den pågældende ansatte straks underrette direktøren herom.

Artikel 22

1. Centret yder sine ansatte bistand, især ved retsforfølgning af personer, der har fremsat trusler, krænkelser, injurier eller ærekrænkende beskyldninger eller foretaget angreb på person eller ejendom, som er rettet mod den ansatte eller dennes familie på grund af hans stilling eller hverv. Centret hæfter solidarisk for det påførte tab, i det omfang den ansatte ikke har forårsaget skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed og i det omfang, han ikke har kunnet opnå erstatning fra den skadevoldende person.

2. Centret giver de ansatte mulighed for at videreuddanne sig i det omfang, det kan forenes med kravene om tjenestegrenenes tilfredsstillende funktion, og med centrets egne interesser.

Artikel 23

En ansat har foreningsfrihed; han kan især være medlem af fagforeninger eller personaleorganisationer. Udførelsen af arbejde i sådanne fagforeninger eller personaleorganisationer må på ingen måde være til skade for den pågældende person.

Artikel 24

1. Medlemmer af personalet kan forelægge andragender for direktøren med hensyn til spørgsmål, der vedrører deres hverv.

2. Enhver individuel afgørelse, der træffes i henhold til disse vedtægter, skal straks meddeles den ansatte skriftligt.

3. Enhver afgørelse, der går den ansatte imod, skal begrundes.

Artikel 25

1. Der kan kun føres én aktsamling for hver ansat. Denne aktsamling skal omfatte:

—	samtlige dokumenter vedrørende hans tjenesteforhold samt enhver bedømmelse af hans kvalifikationer, indsats og adfærd

—	den ansattes eventuelle bemærkninger til disse dokumenter.

En ansat har ret til at gøre sig bekendt med alle dokumenter i aktsamlingen vedrørende ham selv. Efter udtræden af tjenesten bevarer han denne ret i højst to år.

Akterne skal behandles fortroligt og kan kun gennemses i administrationsafdelingens kontorer. Der fremsendes kopier af relevante dokumenter til Den Internationale Arbejdsorganisations forvaltningsdomstol, hvis denne behandler en sag vedrørende en ansat og kræver nævnte dokumenter.

2. Ethvert dokument i den ansattes akter, der vedrører en disciplinær sanktion af første grad i henhold til artikel 55, stk. 2, slettes efter et tidsrum på tre år, hvis den ansatte ikke har fået pålagt en ny disciplinær sanktion i dette tidsrum.

KAPITEL III

Ansættelse — regelmæssig evaluering — karriere — udtræden af tjenesten — ophævelse af kontrakt — afskedigelse

DEL 1

ANSÆTTELSE

Artikel 26

1. Det skal ved ansættelsen tilstræbes, at centret sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet.

2. Ansatte udvælges på konkurrencemæssigt grundlag efter interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

3. Ansættelsesproceduren, der er fastsat i de i stk. 2 nævnte regler, skal være klar og gennemsigtig og give alle statsborgere i de stater, der har undertegnet Cotonou-aftalen, samme muligheder for at deltage og blive ansat.

Ansatte udvælges uden hensyn til race, tro eller køn.

Ingen stilling må forbeholdes statsborgere fra en bestemt medlemsstat.

I tilfælde af ligeværdige faglige kvalifikationer og erfaring, som kræves til besættelse af en stilling, sker ansættelsen på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i de stater, der har undertegnet Cotonou-aftalen.

Ansættelsen af personale skal så vidt muligt afspejle, at centret er et paritetisk AVS-EF-organ.

Artikel 27

1. Ansættelse kan kun finde sted, såfremt den ansatte:

a)	er statsborger i en stat, som har undertegnet Cotonou-aftalen

b)	har opfyldt sine forpligtelser i henhold til den lovgivning om værnepligt, der er gældende for ham

c)	opfylder de vandelskrav, der stilles for at bestride det pågældende hverv

d)	er ansat i overensstemmelse med den konkurrencebaserede procedure, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2

e)	opfylder de for hvervet nødvendige fysiske krav; dette skal godtgøres ved en lægeundersøgelse hos en læge, der udpeges af centret

f)	beviser, at han har indgående kendskab til et af centrets to hovedarbejdssprog (fransk eller engelsk) og tilfredsstillende kendskab til det andet af centrets arbejdssprog i det omfang, dette er nødvendigt for udførelsen af hans hverv.

2. Enhver ansat fremlægger inden indtræden i tjenesten følgende dokumenter for centret:

a)	en lægeattest til godtgørelse af, at vedkommende kan udøve det hverv, han er ansat til

b)	en attest til godtgørelse af, at vedkommende har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til aftjening af værnepligt

c)	en attest til godtgørelse af, at vedkommende er statsborger i en stat, som har undertegnet Cotonou-aftalen, og at han ikke er frataget sine borgerlige rettigheder

d)	dokumenter om vedkommendes civilstand samt dokumenter vedrørende hans ægtefælle og de børn, over for hvem han har forsørgerpligt.

3. Efter anmodning fra centret skal ansatte acceptere at underkaste sig en lægeundersøgelse af centrets læge inden prøvetidens udløb.

Artikel 28

1. Med henblik på at besætte ledige stillinger undersøger direktøren først muligheden for at indsætte en af centrets ansatte i disse stillinger ved forflyttelse eller ved forfremmelse til næste niveau eller kategori i henhold til artikel 32 og 33 og indleder derefter en ekstern udvælgelsesprocedure på konkurrencemæssigt grundlag i henhold til artikel 4, stk. 1, artikel 26, stk. 2, og bilag V.

2. Udvælgelsesproceduren kan også indledes med henblik på at oprette en ansættelsesreserve.

Artikel 29

1. Ansatte skal, når de ansættes, gennemgå en prøvetid på seks måneder.

2. Hvis en ansat ikke har udvist tilfredsstillende faglige kvalifikationer til at blive i sin stilling, afskediges han. Direktøren kan dog under ekstraordinære omstændigheder forlænge prøvetiden med op til i alt yderligere seks måneder.

3. Hvis en ansat i løbet af sin prøvetid og efterfølgende forlængelse heraf, som følge af sygdom, barselsorlov eller ulykke forhindres i at udøve sit hverv i en sammenhængende periode på mindst en måned, kan direktøren forlænge prøvetiden med et tilsvarende tidsrum.

4. Prøvetidens samlede varighed kan under ingen omstændigheder være længere end tolv måneder, jf. dog stk. 3.

5. Den prøveansatte kan med en måneds varsel tage sin afsked på et hvilket som helst tidspunkt i prøvetiden, medmindre andet er aftalt.

DEL 2

REGELMÆSSIG EVALUERING — KARRIERE

Artikel 30

1. Hver tolvte måned skal der i slutningen af hvert kalenderår og i overensstemmelse med de interne gennemførelsesregler, der fastlægges af direktøren, udfærdiges en udtalelse om hver ansat vedrørende vedkommendes kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd; denne udtalelse udarbejdes af den ansattes overordnede.

2. Den ansatte gøres bekendt med udtalelsens indhold. Han har ret til at tilføje enhver bemærkning, han finder relevant.

Artikel 31

1. En ansat kan, hvis vedkommende har udført et godt og vedvarende arbejde i mindst to år på det samme niveau og løntrin, og hvis vedkommendes kontrakt fortsat gælder i mindst en måned efter den pågældende periode, stige til næste løntrin på sit niveau.

2. Ovennævnte stigning til næste løntrin sker ikke automatisk, men besluttes af direktøren under hensyntagen til den ansattes kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd som bedømt af vedkommendes overordnede samt til udviklingen i og vanskeligheden af hans arbejdsopgaver.

Artikel 32

1. Enhver forfremmelse af den ansatte til næste niveau sker kun med henblik på at besætte en ledig stilling ved udnævnelse foretaget af direktøren til det umiddelbart højere niveau i overensstemmelse med de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

2. Forfremmelsen af en ansat til et umiddelbart højere niveau inden for vedkommendes kategori foretages blandt de ansatte, der har minimumsanciennitet på deres niveau efter sammenligning af fortjeneste og udtalelser fra deres overordnede.

3. Udnævnelsen af en ansat til en umiddelbart højere kategori kan kun finde sted på grundlag af en udvælgelsesprøve blandt de ansatte, der har den krævede uddannelse og erfaring samt minimumsanciennitet på deres niveau. Den ansatte udnævnes på det laveste niveau inden for den nye kategori.

4. Den ansatte skal have arbejdet mindst to år på samme niveau for at kunne komme i betragtning til forfremmelse til næste niveau eller kategori.

Artikel 33

1. Den ansatte indplaceres på det løntrin, hvor grundlønnen ligger nærmest den, han oppebar på sit tidligere niveau.

2. En ansat kan under ingen omstændigheder på sit nye niveau oppebære en grundløn, der er lavere end den, han fik på sit tidligere niveau.

3. En ansat kan under ingen omstændigheder få udbetalt et mindre beløb i tilfælde af, at vedkommende, hvis han ikke var blevet forfremmet, på sit tidligere niveau ville være steget et løntrin på grund af fortjeneste. I så tilfælde stiger den ansatte et ekstra løntrin på den dato, hvor vedkommende på sit tidligere niveau ville være steget et løntrin på grund af fortjeneste.

DEL 3

UDTRÆDEN AF TJENESTEN — OPHÆVELSE AF KONTRAKT

Artikel 34

Bortset fra dødsfald ophører ansættelsesforholdet:

1)	ved udløbet af en ansats opsigelsesvarsel. Et sådant opsigelsesvarsel skal være på mindst tre måneder og højst seks måneder, medmindre der i fællesskab aftales en kortere periode

ved udløbet af centrets opsigelsesvarsel.

Dette varsel skal være på en måned for hvert tjenesteår, dog mindst tre måneder og højst ni måneder. Opsigelsesvarslet kan ikke tage sin begyndelse under barsels- eller sygeorlov, medmindre sygeorloven overstiger tre måneder. I øvrigt suspenderes varslet under barsels- eller sygeorlov med de ovenfor anførte begrænsninger.

3)	ved udgangen af den måned, hvor den ansatte fylder 65 år.

4)	For at centret kan fungere effektivt, kan en ansats kontrakt opsiges, hvis den pågældende udviser manglende kompetence eller et utilfredsstillende arbejde i ansættelsesperioden, jf. artikel 55.

5)	Hvis centret lukkes, hovedsageligt på grund af manglende finansiering, modtager de ansatte en kompensation svarende til en måneds bruttogrundløn pr. tjenesteår op til højst tolv måneder. Denne beregning skal baseres på den ansattes seneste månedlige bruttogrundløn.

6)	Hvis en stilling bliver overflødig, skal den pågældende ansatte have et opsigelsesvarsel i henhold til nr. 2) og modtage en kompensation som fastsat i nr. 5).

Artikel 35

En ansats kontrakt kan ophæves uden varsel på direktørens initiativ:

a)	under prøvetiden eller ved dennes udløb på de betingelser, der er fastsat i artikel 29, stk. 2

b)	hvis den ansatte ikke længere opfylder kravene i artikel 27, stk. 1

c)	i det i artikel 36 omhandlede tilfælde

d)	i det i artikel 37 omhandlede tilfælde.

Artikel 36

1. Efter afslutning af den disciplinære procedure, der er omhandlet i kapitel VI i dette afsnit, kan den ansattes kontrakt ophæves uden varsel, såfremt vedkommende forsætligt eller uagtsomt groft har tilsidesat sine forpligtelser. Afgørelsen om at ophæve en kontrakt træffes af direktøren, efter at den pågældende har haft lejlighed til at fremsætte sit forsvar.

2. Inden kontraktens ophævelse kan den ansatte suspenderes på de betingelser, der er fastsat i artikel 57.

3. Ved ophævelse efter stk. 1 kan direktøren foreslå bestyrelsen, at det bestemmes, at den pågældende helt eller delvis skal fratages den ret til godtgørelse og til tilbagebetaling af udgifter, som er omhandlet i de i artikel 46 og 52 anførte regler.

Artikel 37

1. Centret skal uden varsel opsige en ansats kontrakt, hvis direktøren fastslår, at den pågældende ved ansættelsen forsætligt har afgivet urigtige oplysninger om sine faglige kvalifikationer eller de betingelser, der er anført i artikel 27, stk. 1.

2. I så tilfælde hæves den ansattes kontrakt af bestyrelsen på forslag af direktøren, efter at den pågældende er blevet hørt, og efter at den disciplinære procedure, der er omhandlet i kapitel VI i dette afsnit, er afsluttet.

3. Inden kontraktens ophævelse kan den ansatte suspenderes på de betingelser, der er fastsat i artikel 57.

Bestemmelserne i artikel 36, stk. 3, finder anvendelse.

KAPITEL IV

Arbejdsvilkår

DEL 1

ARBEJDSTID

Artikel 38

1. Ansatte i aktiv tjeneste skal til enhver tid stå til rådighed for centret.

Den normale arbejdstid må dog ikke overstige 37,5 ugentlige timer med en normal daglig arbejdstid i overensstemmelse med de interne gennemførelsesregler, der fastlægges af direktøren.

2. Direktøren kan i behørigt begrundede tilfælde give en ansat tilladelse til at arbejde deltid, hvis han finder, at dette er i overensstemmelse med centrets interesse.

De nærmere regler for, at denne tilladelse kan gives, anføres i de interne gennemførelsesregler, der fastlægges af direktøren.

Artikel 39

1. Ansatte er i hastende tilfælde eller ved usædvanligt arbejdspres forpligtet til overarbejde. Natarbejde såvel som arbejde på søn- og helligdage samt øvrige fridage kan kun ske i henhold til de interne gennemførelsesregler, der fastlægges af direktøren.

2. Det samlede antal overarbejdstimer, der kan kræves af en ansat, må ikke overstige 150 timer i en periode på seks måneder.

3. Det overarbejde, der udføres af ansatte i kategorierne »akademiske medarbejdere« og »kontorpersonale«, giver hverken ret til arbejdstidsudligning eller vederlag.

Overarbejde, der udføres af ansatte i kategorien »støttepersonale«, giver på de betingelser, der er fastsat i de i stk. 1 nævnte interne gennemførelsesregler, ret til afspadsering eller til en præmie, der tildeles automatisk pr. overarbejdstime efter nævnte regler, hvis det af tjenstlige grunde ikke er muligt at afspadsere inden for de seks måneder, der følger efter den måned, hvor overarbejdet blev udført.

DEL 2

FERIE OG ORLOV

Artikel 40

1. Ansatte har ret til en årlig ferie på mindst 24 og højst 30 arbejdsdage for hvert kalenderår i overensstemmelse med de interne gennemførelsesregler, der fastlægges af direktøren. I disse regler fastsættes betingelserne for overførsel af feriedage fra et kalenderår til det følgende.

2. Ud over den årlige ferie kan direktøren i undtagelsestilfælde og efter ansøgning bevilge særlig orlov. Bestemmelserne for at bevilge særlig orlov fastsættes i de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

Artikel 41

Ud over den ferie og orlov, der er nævnt i artikel 40, har en kvindelig ansat mod fremlæggelse af lægeattest ret til barselsorlov med løn, der normalt begynder seks uger før den i attesten anførte formodede nedkomstdato og normalt slutter ti uger efter nedkomsten; denne tjenestefrihed kan dog ikke være mindre end 16 uger.

Med tilladelse fra lægen kan den pågældende dog indlede sin barselsorlov på et senere tidspunkt end seks uger før den forventede nedkomstdato; orloven afsluttes i så fald efter en periode på ti uger efter nedkomsten forlænget med den tid, hvor den pågældende fortsat har arbejdet efter den sjette uge inden den nøjagtige nedkomstdato.

Mandlige ansatte har ret til en fædreorlov på fem arbejdsdage inden for ti uger efter barnets fødselsdato.

Artikel 42

Såfremt en ansat godtgør, at han som følge af sygdom eller ulykke er forhindret i at gøre tjeneste, har han uden videre ret til sygeorlov i overensstemmelse med de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren. Centret kan efter eget skøn beslutte at indhente en ekspertudtalelse fra en læge.

Artikel 43

Den årlige ferie for en ansat med deltidsbeskæftigelse nedsættes tilsvarende for det tidsrum, deltidsbeskæftigelsen har varet. Brøkdele af ferieberettigede dage beregnes pro rata i overensstemmelse de interne gennemførelsesregler, der fastlægges af direktøren.

Artikel 44

1. Bortset fra sygdoms- eller ulykkestilfælde kan den ansatte ikke udeblive fra tjenesten uden forudgående samtykke fra sin foresatte. Uden at dette berører de disciplinære foranstaltninger, der eventuelt skal træffes, fradrages enhver ubeføjet udeblivelse, der behørigt er fastslået, i den pågældendes årlige ferie. Hvis den ansattes årlige ferie er opbrugt, mister han automatisk retten til vederlag i en periode af tilsvarende længde.

2. Såfremt en ansat ønsker at tilbringe sin sygeorlov et andet sted end sit tjenestested, skal han forinden indhente direktørens samtykke.

3. Direktøren kan i undtagelsestilfælde efter anmodning fra en ansat bevilge denne tjenestefrihed uden løn på grund af personlige årsager. Varigheden af en sådan tjenestefrihed må ikke overstige ét år for hver periode på 15 år.

I denne periode kan den ansatte ikke nyde fordel af nogen stigning i løntrin, og den periode, hvorunder den ansatte har tjenestefrihed uden løn, medregnes ikke i den minimumsperiode, der er fastsat i artikel 31, stk. 1 og 2.

Reglerne for tjenestefrihed uden løn fastsættes i de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

4. Efter hver periode på 18 måneders uafbrudt tjeneste har de ansatte, deres ægtefæller og børn, som de har forsørgerpligt over for, ret til at vende tilbage til deres hjemsted i overensstemmelse med de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

DEL 3

OFFICIELLE FRIDAGE

Artikel 45

Direktøren udarbejder en liste over officielle fridage.

KAPITEL V

Vederlag og godtgørelse af udgifter

Artikel 46

1. Den ansatte har efter betingelserne i de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren, og medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, på grundlag af sin ansættelse ret til det vederlag, der svarer til hans kategori, niveau og løntrin.

Han kan ikke give afkald på denne ret.

2. Vederlaget omfatter en grundløn, familietillæg og andre tillæg.

Artikel 47

Vederlaget lyder på og udbetales i euro.

Artikel 48

Bestyrelsen godkender på forslag af direktøren den årlige tilpasning af vederlag på grundlag af den metode, Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget for EU-personalet.

Artikel 49

Den månedlige grundløn fastsættes for hver kategori og hvert niveau og hvert løntrin i overensstemmelse med tabellen i bilag II.

Artikel 50

1. De familietillæg, som den ansatte har ret til, er fastsat i de i artikel 46 omhandlede regler og omfatter:

a)	husstandstillæg

b)	børnetilskud

c)	uddannelsestillæg.

2. Ansatte, der modtager de i stk. 1 nævnte familietillæg, skal meddele, hvilke tillæg af samme art, de får fra anden side; disse fratrækkes de tillæg, der betales i henhold til disse vedtægter.

3. Direktøren kan træffe særlig og begrundet bestemmelse om, at børnetilskuddet skal fordobles på grundlag af lægeerklæringer, der er udfærdiget af en af centret udpeget læge, og som godtgør, at det pågældende barn påfører den ansatte betydelige udgifter som følge af et mentalt eller fysisk handicap.

Artikel 51

Afgår en ansat ved døden inden for kontraktens gyldighedsperiode, har den efterladte ægtefælle eller de forsørgelsesberettigede børn ret til at modtage afdødes fulde vederlag indtil udgangen af den sjette måned efter den måned, hvor dødsfaldet indtraf.

Artikel 52

Den ansatte har i henhold til de i artikel 46 nævnte interne regler krav på godtgørelse af de udgifter, han har haft i forbindelse med sin tiltrædelse, sin forflyttelse, regelmæssig ferie i hjemlandet eller sin kontrakts ophør samt for udgifter, han har afholdt i forbindelse med udøvelsen sit hverv, jf. dog artikel 36, stk. 3.

Artikel 53

1. Såfremt en ansat eller dennes ægtefælle eller forsørgelsesberettigede børn afgår ved døden, godtgør centret udgifterne i forbindelse med transporten af afdøde fra tjenestestedet til den ansattes hjemsted. Centret kan i denne anledning udbetale et forskud.

Centret godtgør ligeledes rejseudgifter samt udgifter i forbindelse med transport af personlige ejendele og bagage for de efterladte, der er nævnt i stk. 1, og som vender tilbage til den afdøde ansattes hjemsted.

2. Såfremt en ansat afgår ved døden under en tjenesterejse, godtgør centret udgifterne i forbindelse med transporten af afdøde fra det sted, hvor dødsfaldet indtraf, til den ansattes hjemsted.

Artikel 54

Ethvert beløb, der fejlagtigt er udbetalt, kræves tilbagebetalt, hvis modtageren har haft kendskab til fejlen, eller denne var så åbenbar, at han ikke kunne undgå at have kendskab til den. De nærmere bestemmelser for tilbagebetalingen fastsættes af direktøren.

KAPITEL VI

Disciplinære foranstaltninger

Artikel 55

1. Der kan anvendes disciplinære sanktioner over for en ansat, der forsætligt eller uagtsomt undlader at opfylde de forpligtelser, som påhviler ham i henhold til disse vedtægter.

2. Der findes følgende disciplinære foranstaltninger:

—

sanktioner af 1. grad:

a)	skriftlig advarsel

b)	irettesættelse

—

sanktioner af 2. grad:

a)	indplacering på et lavere løntrin

b)	degradering med hensyn til niveau eller kategori

c)	fjernelse fra tjenesten.

3. En og samme forseelse kan kun udløse én disciplinær foranstaltning.

Artikel 56

1. Direktøren kan efter forslag fra den ansattes overordnede eller på eget initiativ uden at have indhentet udtalelse fra bestyrelsen give en advarsel eller en irettesættelse. Den ansatte skal forinden høres. Den ansatte kan, hvis han ønsker det, udfærdige et svar på advarslen eller irettesættelsen. Dette svar skal opbevares i hans aktsamling.

2. De øvrige sanktioner anvendes af bestyrelsen, efter at den i artikel 58 fastsatte disciplinære procedure er gennemført. Denne procedure indledes på direktørens eller bestyrelsens foranledning efter høring af den ansatte.

Artikel 57

1. Såfremt en ansat påstås at have begået en alvorlig forseelse, hvad enten det drejer sig om et brud på hans tjenstlige forpligtelser eller om en lovovertrædelse, kan direktøren suspendere ham fra tjenesten. Denne afgørelse, der træffes som forebyggende foranstaltning, skal foreligge senest fire arbejdsdage fra dagen efter, at man fik kendskab til forseelsen.

2. I afgørelsen om suspensionen af en ansat skal det præciseres, om vedkommende fortsat skal have udbetalt sit vederlag i den periode, suspensionen varer, eller hvilken del deraf der eventuelt skal tilbageholdes; den tilbageholdte del må ikke udgøre mere end halvdelen af den ansattes grundløn.

3. Er der ikke truffet afgørelse inden udløbet af to måneder fra den dato, afgørelsen om suspension trådte i kraft, skal videreførelsen af suspensionen bekræftes af bestyrelsen.

4. Er der ikke truffet afgørelse inden udløbet af fire måneder fra den dato, afgørelsen om suspension trådte i kraft, modtager den ansatte igen sit fulde vederlag.

5. Hvis der ved afslutningen af den disciplinære procedure ikke er pålagt den ansatte nogen sanktion, eller han kun har fået en skriftlig advarsel eller irettesættelse, har han krav på godtgørelse af de beløb, der er blevet tilbageholdt i hans vederlag.

6. Hvis der er rejst straffesag mod den ansatte på grundlag af de samme forhold, træffes den endelige afgørelse dog først, når den domstol, der behandler sagen, har afsagt endelig dom.

Artikel 58

1. En disciplinær procedure indledes af direktøren bistået af et ad hoc-undersøgelsesudvalg, som skal fremlægge en rapport for direktøren, hvori det klart skal angives, hvilke påklagede forhold der er tale om, og eventuelt under hvilke omstændigheder de har fundet sted.

Rapporten skal videregives til formanden for bestyrelsen, som skriftligt skal underrette den pågældende ansatte.

Hvis den ansatte selv er skyld i, at han ikke underrettes, eller hvis han nægter at kvittere for modtagelsen, anses underretningen for at være givet.

2. Sammensætningen og procedurerne for ad hoc-undersøgelsesudvalget fastsættes i de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

AFSNIT III

DIREKTØREN OG DEN ASSISTERENDE DIREKTØR

Artikel 59

1. Bestemmelserne i disse vedtægter om de ansattes rettigheder og forpligtelser finder tilsvarende anvendelse på direktøren og den assisterende direktør.

2. Når det inden for rammerne af disse vedtægter er fastsat, at direktøren træffer afgørelser med hensyn til ansatte og lokalt ansatte, træffer bestyrelsen sådanne afgørelser med hensyn til direktøren og den assisterende direktør.

Når det er fastsat, at ansatte og lokalt ansatte skal give oplysninger til direktøren, giver direktøren og den assisterende direktør tilsvarende sådanne oplysninger til bestyrelsen.

AFSNIT IV

SOCIALE OG SKATTEMÆSSIGE BESTEMMELSER OG BESTEMMELSER OM KLAGEADGANG

KAPITEL I

Sociale bestemmelser

DEL 1

SOCIAL SIKRING

Artikel 60

1. Ansatte, den assisterende direktør og direktøren og i fornødent omfang disses familiemedlemmer, for så vidt de er anerkendt af centret, kan med hensyn til social sikringsordning vælge mellem ordningen i den stat, på hvis område centret har sit hjemsted, ordningen i den stat, hvor de sidst har haft bopæl, eller ordningen i den stat, i hvilken de er statsborgere, eller enhver privat ordning, med hvilken centret har undertegnet en aftale.

Den ansatte kan imidlertid kun vælge én gang, og det skal ske inden for tre måneder efter ansættelsesdatoen; valget gælder fra tiltrædelsesdatoen.

2. Ansatte, den assisterende direktør, direktøren og deres ægtefæller, når disse ikke er berettiget til ydelser af samme art og størrelse i henhold til anden lovmæssig eller administrativ bestemmelse, og deres forsørgelsesberettigede børn som omhandlet i de interne regler sikres imod sygdomsrisici. Dækningsgraden fastlægges i de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

3. De nødvendige bidrag til sikring mod sygdomsrisici afholdes af de ansatte og centret i overensstemmelse med de i stk. 2 omhandlede interne regler.

Artikel 61

1. Ansatte, den assisterende direktør og direktøren sikres fra datoen for deres tiltrædelse imod risici for erhvervssygdomme eller ulykker på de betingelser, der er fastlagt i de i artikel 60 omhandlede interne regler. De skal bidrage til sikringen mod disse risici.

2. I de i stk. 1 nævnte interne regler præciseres de risici, der ikke dækkes, de garanterede ydelser og de udgifter, der dækkes.

Artikel 62

1. Ved et barns fødsel modtager de ansatte, den assisterende direktør eller direktøren en fast engangsydelse, der udbetales til den person, som rent faktisk drager omsorg for dette barn, i overensstemmelse med de i artikel 60 omhandlede interne regler.

2. Den, der modtager en ydelse ved fødsel, skal anføre de ydelser af samme art, der modtages fra anden side for samme barn; den i stk. 1 nævnte ydelse nedsættes med disse ydelser. Såfremt barnets fader og moder begge er medarbejdere ved centret og potentielle modtagere af denne ydelse, udbetales den kun én gang.

DEL 2

PENSIONSFOND

Artikel 63

1. I overensstemmelse med de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren, opretter centret en pensionsfond for de ansatte, den assisterende direktør og direktøren. De nærmere bestemmelser for disse medarbejderes og centrets obligatoriske og frivillige bidrag til fonden samt de nærmere regler for udbetalingen af midler til de medarbejdere, der forlader centret, fastsættes i disse regler.

2. De nødvendige bidrag til oprettelse af denne pensionsfond afholdes af de ansatte og centret i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede interne regler.

DEL 3

PRÆMIE VED ENDELIG OG FRIVILLIG FRATRÆDEN

Artikel 64

1. En ansat, hvis kontrakt udløber efter aftale mellem den ansatte og centret, og hvis tjenestetid ved centret har været på mindst fem år, kan efter afgørelse truffet af bestyrelsen og på grundlag af en rapport, der udarbejdes af direktøren, modtage en præmie ved endelig og frivillig fratræden i overensstemmelse med de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

2. Denne fratrædelsespræmie er ikke automatisk og ydes eventuelt under særlig hensyn til centrets interesser og mål. Udbetalingen sker på de betingelser, der fastlægges af bestyrelsen på forslag af direktøren og i overensstemmelse med de interne regler, der er nævnt i stk. 1.

3. Der udbetales ingen fratrædelsespræmie, hvis kontrakten ophører i henhold til artikel 36 eller 37.

4. Direktøren og den assisterende direktør modtager ingen fratrædelsespræmie.

5. Fratrædelsespræmien er uforenelig med den godtgørelse, der er omhandlet i artikel 34, stk. 5.

KAPITEL II

Skattemæssige bestemmelser

Artikel 65

1. Vederlag, som centret udbetaler direktøren, den assisterende direktør og de øvrige ansatte, beskattes til fordel for centret.

Betingelserne og proceduren for opkrævning af denne skat er fastlagt i bilag III. Udvalget kan om fornødent ændre nævnte bilag.

2. Skatten opkræves af centret som kildeskat. Skatteprovenuet opføres som indtægt på centrets budget.

KAPITEL III

Bestemmelser vedrørende klageadgang

Artikel 66

1. Ansatte, den assisterende direktør og direktøren kan indgive en anmodning til den kompetente myndighed om at træffe en afgørelse for deres vedkommende. Den kompetente myndighed meddeler den pågældende sin begrundede afgørelse inden for to måneder fra datoen for indgivelsen af anmodningen. Hvis der ikke er afgivet svar inden fristens udløb, anses dette som en stiltiende afvisning, som kan gøres til genstand for en klage i henhold til stk. 2.

2. Ansatte, den assisterende direktør og direktøren kan for den kompetente myndighed indbringe en klage over en disposition, der er til skade for den pågældende; det gælder såvel, når den kompetente myndighed har truffet en afgørelse, som når den har undladt at træffe en i disse vedtægter foreskrevet foranstaltning. En klage består af et skriftligt dokument, hvori der anmodes om, at der findes en mindelig løsning på den pågældende tvist. Klagen skal indgives inden for en frist på to måneder; herefter fortabes klageadgangen. Fristen løber fra:

—

den dato, afgørelsen meddeles den pågældende, og i alle tilfælde senest den dato, den pågældende modtager underretningen, hvis det drejer sig om en foranstaltning af individuel karakter; hvis en disposition af individuel karakter imidlertid også berører en tredjemand, løber fristen for tredjemand fra den dato, han har modtaget underretningen herom

—	den dato, fristen til at afgive svar udløber, når klagen vedrører en stiltiende afvisning i henhold til stk. 1.

Den kompetente myndighed meddeler den pågældende sin begrundede afgørelse inden for en frist på to måneder fra den dato, hvor klagen er indgivet. Er der ikke afgivet svar på klagen inden for denne frist, anses dette som en stiltiende afvisning, der kan gøres til genstand for en klage i henhold til artikel 67.

Proceduren for, hvordan den kompetente myndighed når frem til en begrundet afgørelse, fastlægges i de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

Den kompetente myndighed er i forbindelse med denne artikel:

—	direktøren for de ansattes vedkommende

—	bestyrelsen for direktørens og den assisterende direktørs vedkommende og i tilfælde af klager over en disciplinær foranstaltning truffet af direktøren, og

—	udvalget i tilfælde af klager over en disciplinær foranstaltning truffet af bestyrelsen over for direktøren eller den assisterende direktør.

Artikel 67

1. Tvister mellem de ansatte og centret samt mellem direktøren eller den assisterende direktør og centret kan bilægges ved mægling i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i bilag IV til disse vedtægter. Hvis der imidlertid ikke kan opnås et forlig, har de ansatte ret til at indbringe sagen for Den Internationale Arbejdsorganisations forvaltningsdomstol.

2. Den Internationale Arbejdsorganisations forvaltningsdomstol, i det følgende benævnt »forvaltningsdomstolen«, har kompetence til at afgøre enhver tvist mellem centret og en ansat ved centret med hensyn til lovligheden af en disposition, der er til skade for vedkommende i den betydning, der er fastsat i artikel 66, stk. 2.

3. En klage til forvaltningsdomstolen kan kun antages, hvis

—	der forinden er indbragt en klage for den kompetente myndighed i henhold til artikel 66, stk. 2, inden for den deri fastsatte frist

—	klagen udtrykkeligt eller stiltiende er blevet afvist

—	mæglingen er mislykkedes eller der ikke opnås forlig inden fire måneder efter, at forligsmanden er udpeget.

4. Klager i medfør af stk. 2 skal indgives inden for en frist på tre måneder. Fristen løber fra datoen for, hvornår meddelelsen om den mislykkede mægling er meddelt de to parter, eller hvis der ikke er opnået forlig, datoen for udløbet af fristen på fire måneder fra datoen for udpegning af forligsmanden.

AFSNIT V

LOKALT ANSATTE

Artikel 68

1. Lokalt ansatte ansættes af direktøren på grundlag af ansættelseskontrakter for en fastsat periode.

2. Bortset fra artikel 6 til 10, 29, 31 til 37, 40 til 43 og 46 til 50 samt kapitel VI finder afsnit II tilsvarende anvendelse på lokalt ansatte.

Artikel 69

Arbejdsvilkårene for lokalt ansatte, herunder navnlig

a)	de nærmere bestemmelser om deres ansættelse og om kontrakternes ophør

b)	ferie- og orlovsordningerne, samt

c)	deres indplacering og vederlag

fastsættes af direktøren på grundlag af de regler og de sædvaner, der er gældende på det sted, hvor den lokalt ansatte gør tjeneste.

Artikel 70

Centret bærer de udgifter til social sikring, der i henhold til den gældende ordning på den lokalt ansattes tjenestested påhviler arbejdsgiveren.

Artikel 71

Lokalt ansatte kan til direktøren indgive en anmodning om, at denne træffer en afgørelse vedrørende den pågældende. Direktøren meddeler den pågældende sin begrundede afgørelse inden for en frist på en måned fra datoen for anmodningens indgivelse. I tilfælde af uoverensstemmelse kan den lokalt ansatte indgive klage i henhold til artikel 72.

Artikel 72

Tvister mellem centret og lokalt ansatte forelægges den kompetente domstol i henhold til gældende lovgivning på det sted, hvor den lokalt ansatte gør tjeneste.

AFSNIT VI

ANSATTE, DER GØR TJENESTE I UDLANDET

Artikel 73

Ansatte, der gør tjeneste i udlandet, er omfattet af de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

AFSNIT VII

REGLER FOR ANSATTE, DER ER FORFLYTTET MIDLERTIDIGT TIL CENTRET

Artikel 74

Personer fra organisationer eller selskaber, der er forflyttet midlertidigt til centret inden for rammerne af særlige samarbejds- eller udvekslingsaftaler, er omfattet af de interne regler, der vedtages af bestyrelsen på forslag af direktøren.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 75

Disse vedtægter træder i kraft samtidig med den afgørelse truffet af AVS-EF-Ambassadørudvalget, hvorved de vedtages.

Artikel 76

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 2005.

På AVS-EF-Ambassadørudvalgets vegne

F. J. WAHNON FERREIRA

Formand

(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. Ændret ved AVS-EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2003 (EUT L 141 af 7.6.2003, s. 25).

BILAG I TIL PERSONALEVEDTÆGTERNE

CENTRET FOR VIRKSOMHEDSUDVIKLING (CVU)

KONTRAKT (1) MED:

Fr./Hr.

Fødselsdato

Nationalitet

ID-kort nr.

Udstedelsesdato

Under henvisning til de oplysninger, De har givet i Deres ansøgning, og på baggrund af en efterfølgende ansættelsesprocedure på konkurrencemæssigt grundlag, har Centret for Virksomhedsudvikling (CVU), repræsenteret ved direktør ......................., i henhold til artikel 6 i afgørelse nr. 9/2005 truffet af AVS-EF-Ambassadørudvalget om fastsættelse af personalevedtægterne for centret, besluttet at ansætte Dem ved centret.

Ansættelsen sker på følgende betingelser:

1. VARIGHED

Kontrakten træder i kraft den ………………. og gælder på ubestemt tid inden for rammerne af bilag III til Cotonou-aftalen.

2. PRØVETID

De første seks måneder af ansættelsen betragtes som prøvetid. Begge parter kan i dette tidsrum uden varsel ved anbefalet brev hæve denne kontrakt. Prøvetiden gælder kun for nyansat personale.

3. STED

Tjenestestedet er i øjeblikket ....... De kan imidlertid blive forflyttet til et andet tjenestested, hvilket i så fald sker udelukkende i centrets interesse.

4. INDPLACERING

Kategori:

Niveau:

Løntrin:

De accepterer, at direktøren, såfremt han finder det hensigtsmæssigt ud fra centrets behov, forflytter Dem til en stilling, der forudsætter kvalifikationer svarende til Deres kategori og niveau, og som kan medføre ændringer i Deres opgaver.

5. UGENTLIG ARBEJDSTID

Den ugentlige arbejdstid er på 37,5 timer.

6. UDTRÆDEN AF TJENESTEN EFTER ET OPSIGELSESVARSEL

I overensstemmelse med artikel 34 i disse vedtægter for personalet ved centret kan begge parter hæve denne kontrakt pr. anbefalet brev.

7. PERSONALEVEDTÆGTER

Begge parter vedkender sig at være bundet af

a)	vedtægterne og forretningsordenen for centret, centrets personalevedtægter og aftalen om centrets hjemsted

b)	de forskellige interne regler, som centret har vedtaget i overensstemmelse med ovennævnte personalevedtægter, og som De erklærer at have gjort Dem bekendt med; eventuelle ændringer af de pågældende regler kan kun gøres gældende over for Dem, hvis De har fået meddelelse herom

c)	de individuelle betingelser, centret eventuelt har opstillet for Dem i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5, i ovennævnte personalevedtægter.

De giver udtrykkeligt afkald på tiltrædelsesydelser i henhold til ovennævnte personalevedtægter, hvis De i forbindelse med en eventuel tidligere kontrakt med centret allerede har modtaget sådanne ydelser.

Der tages i denne kontrakt hensyn til de år, som De eventuelt tidligere har været beskæftiget i centret.

8. TVISTER

Eventuelle tvister mellem Dem og centret skal bilægges ved mægling eller indbringes for Den Internationale Arbejdsorganisations forvaltningsdomstol i overensstemmelse med artikel 67 i personalevedtægterne.

Tvister kan ikke bilægges på anden vis.

9. OPLYSNINGSDOKUMENTER

Tillæg A (Administrative oplysninger) og tillæg B (Familiemæssige oplysninger) udgør en integrerende del af denne kontrakt.

På vegne af Centret for Virksomhedsudvikling

Bruxelles, den

Direktør

Til centrets direktør

Jeg accepterer herved ovennævnte kontrakt og de deri fastlagte betingelser.

Jeg er bekendt med vedtægterne og forretningsordenen for centret samt centrets personalevedtægter og interne regler.

Jeg accepterer reglerne i personalevedtægterne for bilæggelse af eventuelle tvister med centret, og jeg afstår udtrykkeligt fra alle andre former for bilæggelse, herunder også fra at anlægge sag ved andre retlige instanser.

Dato

Den ansattes underskrift

(1) Denne model til kontrakt skal tilpasses for kontrakter på bestemt tid og af kort varighed som nævnt i artikel 6 i disse vedtægter, således at der tages hensyn til bestemmelserne om denne type kontrakter samt til de individuelle betingelser, der fastlægges ved udformningen af kontrakten.

TILLÆG A TIL BILAG I

ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER

Efternavn:

Fornavn(e):

Fødselsdato:

Familiemæssig stilling:

Kontrakt undertegnet den:

Med virkning fra:

Kontraktens varighed:

Hjemsted:

Adresse på tjenestestedet:

Kategori, niveau og løntrin:

Månedlig grundløn:

Særlige bestemmelser:

Den ansattes underskrift

Direktør

TILLÆG B TIL BILAG I

FAMILIEMÆSSIGE OPLYSNINGER

Efternavn:

Fornavn(e):

Fødested og fødselsdato:

FORSØRGELSESBERETTIGEDE PERSONER

Efternavn og fornavn(e)

Fødested og fødselsdato

Tilknytningsforhold

Civilstand

Nationalitet

Undertegnede bekræfter rigtigheden af ovenstående oplysninger

Den ansattes underskrift

Direktør

Dato:

BILAG II TIL PERSONALEVEDTÆGTERNE

TABEL OVER DEN MÅNEDLIGE BRUTTOGRUNDLØN (I EUR)

Gyldig fra den 1. juli 2003 (juni 2003-indeks)

Kategori

Niveau

Stillingsbetegnelse

Løntrin

1.	DIREKTØRER

1.A

Direktør

12 016,80

12 737,81

1.B

Assisterende direktør

10 643,46

11 282,07

2.	AKADEMISKE MEDARBEJDERE

2.A

Ledende ekspert

8 583,47

9 098,43

9 613,46

10 190,27

2.B

Ledende ekspert

6 866,75

7 278,71

7 725,10

8 171,43

8 652,13

9 171,26

2.C

Ekspert

6 008,44

6 386,08

6 763,77

7 141,47

7 553,38

8 006,58

2.D

Ekspert

4 806,73

5 098,55

5 407,56

5 733,75

6 077,09

6 441,72

3.	KONTORPERSONALE

3.A

Ledende kontormedarbejder

4 017,11

4 257,35

4 497,75

4 789,59

5 081,39

5 386,27

3.B

Kontormedarbejder

3 090,01

3 261,68

3 467,71

3 673,74

3 879,42

4 112,19

3.C

Sekretær/kontorassistent

2 231,71

2 369,02

2 506,39

2 643,72

2 815,35

2 984,27

4.	STØTTEPERSONALE

4.A

Teknisk medarbejder

1 819,66

1 922,67

2 025,70

2 128,73

2 266,02

2 401,98

Antallet af ansatte på sidste løntrin for hvert niveau må ikke overstige 25 % af antallet af vedtægtsmæssige stillinger på det pågældende niveau; dette gælder dog ikke niveau 1.A og 1.B.

BILAG III TIL PERSONALEVEDTÆGTERNE

Betingelser og procedure for opkrævning af skat til centret

Centrets direktør, assisterende direktør og ansatte, bortset fra lokalt ansatte, skal betale den i artikel 65 i personalevedtægterne omhandlede skat til centret.

Skat af løn, vederlag og honorarer, som centret udbetaler til hver enkelt skattepligtig, forfalder til betaling hver måned.

Faste eller ikke faste beløb og tillæg, uanset om der er tale om engangsbeløb eller ej, som udgør dækning af udgifter afholdt som følge af tjenestens udøvelse, holdes dog uden for beskatningsgrundlaget.

2.	Familietillæg og ydelser af social karakter fratrækkes beskatningsgrundlaget.

Der foretages et nedslag på 10 % for udgifter i forbindelse med arbejdet og for personlige udgifter i det beløb, der fremkommer efter anvendelse af punkt 1 og 2 i dette bilag.

For hvert af den skattepligtiges forsørgelsesberettigede børn fratrækkes der yderligere et beløb, der er dobbelt så stort som det børnetilskud, den skattepligtige modtager.

Ved beregningen af beskatningsgrundlaget fratrækkes yderligere 16 % af bruttolønnen for ansatte, der ikke gør tjeneste i deres hjemland. Minimumsfradraget i henhold til denne bestemmelse er 200 EUR.

Alle beløb, som den pågældende betaler inden for rammerne af den socialsikringsordning, han er omfattet af, fradrages beskatningsgrundlaget som defineret i artikel 60 til 63 og de tilsvarende interne regler.

Skatten beregnes ved at anvende nedenstående satser på det skattepligtige beløb, der fremkommer ved anvendelse af punkt 3, idet beløb, der ikke overstiger 84,96 EUR, lades ude af betragtning:

—	0 %	af beløb under	84,96 EUR
—	8 %	af beløb mellem	84,97	og	1 501,99 EUR
—	10 %	af beløb mellem	1 502,00	og	2 068,75 EUR
—	12,5 %	af beløb mellem	2 068,76	og	2 370,93 EUR
—	15 %	af beløb mellem	2 370,94	og	2 692,21 EUR
—	17,5 %	af beløb mellem	2 692,22	og	2 994,41 EUR
—	20 %	af beløb mellem	2 994,42	og	3 287,26 EUR
—	22,5 %	af beløb mellem	3 287,27	og	3 588,08 EUR
—	25 %	af beløb mellem	3 588,09	og	3 882,46 EUR
—	27,5 %	af beløb mellem	3 882,47	og	4 184,60 EUR
—	30 %	af beløb mellem	4 184,61	og	4 477,50 EUR
—	32,5 %	af beløb mellem	4 477,51	og	4 779,78 EUR
—	35 %	af beløb mellem	4 779,79	og	5 072,72 EUR
—	40 %	af beløb mellem	5 072,73	og	5 374,80 EUR
—	45 %	af beløb over	5 374,81 EUR

Det opkrævede beløb afrundes til nærmeste lavere hele tal.

Ovennævnte beskatningstrin finder anvendelse fra den 1. juli 2003.

Uanset punkt 3 og 4 beskattes de beløb, der udbetales som godtgørelse for overarbejdstimer med den skatteprocent, der i måneden før betalingsmåneden anvendtes på den del af den ansattes løn, der blev beskattet højest.

De beløb, der udbetales på grund af udtræden af tjenesten, beskattes efter fradrag af de beløb, der er fastsat i de første tre afsnit under punkt 3, med en sats, der svarer til to tredjedele af det forhold, der ved udbetaling af den sidste løn bestod mellem:

—	størrelsen af den forfaldne skat, og

—	beskatningsgrundlaget som defineret i punkt 1, 2 og 3.

Hvis den betaling, der skal beskattes, vedrører en periode på mindre end en måned, anvendes den skatteprocent, der gælder for den tilsvarende månedlige betaling.

Hvis den betaling, der skal beskattes, vedrører en periode på over en måned, beregnes skatten, som om denne betaling havde været ligeligt fordelt over de måneder, den vedrører.

Efterbetalinger, der ikke vedrører den måned, som de udbetales i, beskattes med det beløb, som skulle være opkrævet, hvis de var blevet betalt på det normale tidspunkt.

Udvalget vedtager de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af dette bilag.

Centrets direktør sørger for, at disse bestemmelser finder anvendelse.

Han henholder sig om nødvendigt til den ordning, der gælder for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber på dette område, især Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 af 29. februar 1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De Europæiske Fællesskaber (1).

(1) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1750/2002 (EFT L 264 af 2.10.2002, s. 15).

BILAG IV TIL PERSONALEVEDTÆGTERNE

MÆGLING

Artikel 1

Anvendelsesområde

Tvister mellem centrets ansatte, direktør eller assisterende direktør på den ene side og centret på den anden side kan bilægges ved mægling i overensstemmelse med nærværende procedureregler.

Artikel 2

Definitioner

I nærværende regler har følgende ord og udtryk den betydning, der her gives dem, medmindre en anden betydning fremgår af konteksten:

—	»AVS-stat«: en stat, der tilhører den gruppe af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, som har undertegnet Cotonou-aftalen

—	»medlemsstat«: en medlemsstat i Den Europæiske Union

—	»domstolen«: Den Internationale Arbejdsorganisations forvaltningsdomstol

—	»aftalen«: AVS-EF-partnerskabsaftalen undertegnet i Cotonou

—	»ministerrådet«: AVS-EF-Ministerrådet i henhold til Cotonou-aftalen

—	»udvalget«: AVS-EF-Ambassadørudvalget

—	»bestyrelsen«: bestyrelsen for Centret for Virksomhedsudvikling

—	»centret«: Centret for Virksomhedsudvikling

—	»personalevedtægterne«: personalevedtægterne for Centret for Virksomhedsudvikling under Cotonou-aftalen

—	»klagende part«: den part, der indleder mægling ved at sende den anden part en begæring om mæglingsprocedure og ved at rejse krav

—	»indklagede part«: den part i mæglingen, mod hvem der rejses krav

—	»part«: i forbindelse med en mægling den klagende eller den indklagede part i mæglingen.

Artikel 3

Meddelelse og beregning af tidsfrister

1. Enhver meddelelse, som nærværende regler indeholder bestemmelser om, forkyndes ved anbefalet brev eller ved personlig overbringelse, idet der i begge tilfælde skal anmodes om en dateret kvittering for modtagelsen. En meddelelse anses for at være blevet modtaget den dag, den blev afleveret på en af de ovenfor anførte måder. Er modtageren skyld i, at meddelelsen ikke kan forkyndes, eller nægter han at kvittere for modtagelsen, anses meddelelsen for at være forkyndt.

2. Ved beregningen af tidsfrister i henhold til nærværende regler begynder en sådan frist at løbe dagen efter den dag, på hvilken meddelelsen, underretningen eller forslaget er blevet modtaget. Hvis den sidste dag i en sådan frist falder på en helligdag eller en fridag på det sted, som er angivet i nævnte meddelelse, underretning eller forslag, forlænges fristen til den først følgende arbejdsdag. Helligdage eller fridage, der indtræffer under fristens løbetid, skal dog tages i betragtning ved beregning af fristen.

Artikel 4

Mægling

1. Forud for en begæring til Den Internationale Arbejdsorganisations forvaltningsdomstol skal en person, der har ret til at begære en sådan bilæggelse, anmode om, at tvisten bilægges ved mægling i overensstemmelse med nærværende regler. Anmodningen om at få udpeget en forligsmand skal forelægges inden for en periode på to måneder. Fristen løber fra:

—	datoen for meddelelsen af den afgørelse, der er truffet som svar på klagen

—

datoen for udløbet af fristen til at afgive svar, hvis begæringen om mægling sker som reaktion på en stiltiende afvisning af en klage, der er indgivet i henhold til artikel 66, stk. 2. Hvis en klage imidlertid afvises ved skriftlig afgørelse, efter at den er blevet stiltiende afvist, men før udløbet af fristen for begæring af mægling, begynder der en ny frist for indgivelse af begæring om mægling.

2. Hvis der er tale om en tvist mellem direktøren eller den assisterende direktør og centret, skal den klagende part sende anmodningen om at få udpeget en forligsmand til udvalget.

Udvalget foretager udpegningen senest 60 dage efter at have modtaget anmodningen.

3. Hvis der er tale om en tvist mellem en ansat og centret, skal den klagende part sende anmodningen om at få udpeget en forligsmand til bestyrelsen. Udpegningen skal foretages inden for 45 dage.

4. For at kunne udpeges til forligsmand skal den pågældende være statsborger i en af de stater, der har undertegnet aftalen.

5. Inden for 30 dage efter modtagelsen af meddelelsen om udpegningen af en forligsmand skal den part, der begærer mægling, give modparten og forligsmanden meddelelse om begæringen.

Begæringen skal bestå af den klagende parts indlæg og skal ledsages af genparter af relevante dokumenter.

6. Inden for 30 dage efter, at modparten har modtaget meddelelsen om begæringen, skal han forelægge forligsmanden og den klagende part et svar på dennes indlæg.

7. Forligsmandens behandling skal være så uformel og så hurtig, som det er muligt ved en retfærdig og objektiv bilæggelse af tvisten, og skal være baseret på en rimelig høring af parterne. Hver af parterne kan lade sig repræsentere eller bistå af en befuldmægtiget, som han selv har valgt.

8. Forligsmanden skal efter at have undersøgt sagen forelægge parterne betingelserne for et forlig.

9. Hvis der opnås forlig, udarbejder og underskriver forligsmanden en protokol om forliget. Protokollen skal underskrives af parterne som udtryk for deres accept af forliget. Den af parterne underskrevne protokol om forliget er bindende for dem.

10. Der skal gives genparter af den underskrevne protokol om forlig til parterne.

11. Hvis mæglingen mislykkes, eller der ikke opnås forlig inden fire måneder efter, at forligsmanden er blevet udpeget, kan parterne henvise deres tvist til Den Internationale Arbejdsorganisations forvaltningsdomstol, og i så fald vil intet af det, der er kommet frem i forbindelse med forligsmandens behandling, på nogen måde påvirke parternes rettigheder ved domstolen.

12. Sagen kan indbringes for Den Internationale Arbejdsorganisations forvaltningsdomstol inden for tre måneder. Fristen løber fra datoen for, at de to parter har fået meddelelse om den mislykkede mægling, eller hvis der ikke er opnået forlig, datoen for udløbet af fristen på fire måneder fra datoen for udpegning af forligsmanden.

BILAG V TIL PERSONALEVEDTÆGTERNE

Sammensætning og procedurer for de organer, der er omhandlet i artikel 4 i personalevedtægterne

DEL 1

Personaleudvalg

Personaleudvalget består af ordinære medlemmer, hvis mandat er på tre år. Alle institutionens ansatte har stemmeret og er valgbare; afstemningerne er hemmelige.

Betingelserne for valg til personaleudvalget og dettes funktion fastlægges af generalforsamlingen af de ansatte i personaleorganisationens forretningsorden.

Sammensætningen af personaleudvalget skal være således, at alle kategorier af ansatte som omhandlet i artikel 7 er sikret repræsentation, og skal så vidt muligt afspejle, at centret er et paritetisk AVS-EF-organ.

Valg til personaleudvalget er kun gyldige, når mindst to tredjedele af de stemmeberettigede har deltaget heri. Hvis denne valgdeltagelse ikke opnås, er valget ved anden afstemning dog gyldigt, såfremt flertallet af de stemmeberettigede har deltaget heri.

Det arbejde, der udføres af personaleudvalgets medlemmer og af ansatte, der af personaleudvalget er udpeget til at sidde i et organ, som er nedsat i henhold til personalevedtægterne eller af centret, betragtes som en del af deres normale arbejde. Udførelsen af sådant arbejde må ikke på nogen måde være til skade for den pågældende person.

DEL 2

Udvalg for ansættelse/forfremmelse

For hver ledig stilling eller forfremmelse, der er budgetteret, skal direktøren nedsætte et udvalg for ansættelse/forfremmelse.

Personaleudvalget er repræsenteret deri som observatør.

Sammensætningen og funktionsmåden for udvalget for ansættelse/forfremmelse fastlægges i de interne regler.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 348

Dansk udgave	Retsforskrifter	48. årgang 30. december 2005

Indhold		II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk	Side
		Rådet
	*	Rådets afgørelse af 8. december 2005 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse for perioden 18. januar 2005-17. januar 2011 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne	1
		Aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse for perioden 18. januar 2005-17. januar 2011 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne	3
		Protokol om fastsættelse for perioden 18. januar 2005-17. januar 2011 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne	4
	*	Rådets afgørelse af 8. december 2005 om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner	26
		Aftale om det internationale program for bevarelse af delfiner	28
	*	AVS-EF-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 9/2005 af 27. juli 2005 om personalevedtægterne for Centret for Virksomhedsudvikling (CVU)	54