29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/1

(1)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (3) trådte euroen i stedet for valutaerne i de medlemsstater, der opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta på det tidspunkt, hvor Fællesskabet indledte tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union. Nævnte forordning indeholder også regler gældende for de pågældende medlemsstaters nationale valutaenheder i overgangsperioden indtil den 31. december 2001 og regler vedrørende pengesedler og mønter.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 2596/2000 blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på, at euroen kunne træde i stedet for Grækenlands nationale valuta.

(3)

Forordning (EF) nr. 974/98 indeholder en tidsplan for overgangen til euroen i de nuværende deltagende medlemsstater. Med henblik på at skabe klarhed og sikkerhed omkring de regler, der regulerer indførelsen af euroen i andre medlemsstater, er der behov for nogle generelle bestemmelser, der præciserer, hvordan de forskellige perioder i forbindelse med overgangen til euroen skal afgrænses i fremtiden.

(4)

De deltagende medlemsstater bør opføres på en liste, som kan udvides, når yderligere medlemsstater vedtager at indføre euroen som fælles valuta.

(5)

For at forberede en smidig overgang til euroen blev der ved forordning (EF) nr. 974/98 indført en overgangsperiode mellem erstatningen af de deltagende medlemsstaters valutaer med euroen og indførelsen af eurosedler og -mønter. Overgangsperioden bør være af højst tre års varighed, men så kort som muligt.

(6)

Overgangsperiodens varighed kan reduceres til nul, og datoen for indførelse af euroen og datoen for overgangen til sedler og mønter vil da være den samme, hvis en medlemsstat finder, at den ikke har behov for en overgangsperiode. I så fald opnår eurosedler og -mønter status som lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten på datoen for indførelse af euroen. Det skal imidlertid være muligt for en sådan medlemsstat at få en udfasningsperiode på et år, i løbet af hvilken det vil være muligt fortsat at henvise til den nationale valutaenhed i nye retlige instrumenter. Dette vil give de økonomiske beslutningstagere i en sådan medlemsstat mere tid til at tilpasse sig euroens indførelse og derfor lette overgangen.

(7)

Den brede offentlighed bør op til bestemte maksimumsbeløb have mulighed for gebyrfrit at veksle pengesedler og mønter denomineret i den nationale valutaenhed til eurosedler og -mønter i perioden med to valutaer i omløb.

(8)

Forordning (EF) nr. 974/98 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 1a

Datoen for indførelse af euroen, datoen for indførelse af eurosedler og -mønter samt i givet fald udfasningsperioden i hver enkelt deltagende medlemsstat fremgår af bilaget.«

3)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Med virkning fra de respektive datoer for indførelse af euroen skal valutaen for de deltagende medlemsstater være euroen. Valutaenheden skal være én euro. Én euro opdeles i et hundrede cent.«

4)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Pengesedler og mønter denomineret i en national valutaenhed skal bevare deres status som lovligt betalingsmiddel inden for deres territoriale grænser fra dagen før datoen for indførelse af euroen i den pågældende deltagende medlemsstat.«

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

Følgende finder anvendelse på en medlemsstat med udfasningsperiode. I retlige instrumenter, der udarbejdes i udfasningsperioden, og som skal have virkning i den pågældende medlemsstat, kan der fortsat henvises til den nationale valutaenhed. Disse henvisninger skal læses som henvisninger til euroenheden i henhold til de respektive omregningskurser. Handlinger, der udføres i henhold til disse retlige instrumenter, må kun udføres i euroenheden, jf. dog artikel 15. Afrundingsreglerne i forordning (EF) nr. 1103/97 finder anvendelse.

Den pågældende medlemsstat skal begrænse anvendelse af stk. 1 til bestemte typer retlige instrumenter eller til retlige instrumenter på bestemte områder.

Den pågældende medlemsstat kan afkorte perioden.«

6)

Artikel 10 og 11 affattes således:

»Artikel 10

Med virkning fra de respektive datoer for overgangen til eurosedler og -mønter sætter ECB og de deltagende medlemsstaters centralbanker pengesedler denomineret i euro i omløb i de deltagende medlemsstater.

Med forbehold af artikel 15 er disse pengesedler denomineret i euro de eneste pengesedler, der har status som lovligt betalingsmiddel i de deltagende medlemsstater.

Artikel 11

Med virkning fra deres respektive datoer for indførelse af eurosedler og -mønter udsteder de deltagende medlemsstater mønter denomineret i euro eller cent, som opfylder den pålydende værdi og de tekniske specifikationer, som Rådet måtte fastsætte i henhold til traktatens artikel 106, stk. 2, andet punktum. Med forbehold af artikel 15 og bestemmelserne i eventuelle aftaler i henhold til traktatens artikel 111, stk. 3, om monetære spørgsmål er disse mønter de eneste mønter, der har status som lovligt betalingsmiddel i de deltagende medlemsstater. Ingen bortset fra den udstedende myndighed og personer, der er særligt udpegede i den nationale lovgivning i den udstedende medlemsstat, har pligt til i én betaling at modtage mere end 50 mønter.«

7)

Artikel 13 og 14 affattes således:

»Artikel 13

Artikel 10, 11, 14, 15 og 16 finder anvendelse med virkning fra datoen for indførelse af eurosedler og -mønter i hver deltagende medlemsstat.

Artikel 14

Såfremt der i retlige instrumenter, der foreligger på dagen før datoen for indførelse af eurosedler og -mønter, henvises til de nationale valutaenheder, læses disse henvisninger som henvisninger til euroenheden i henhold til de respektive omregningskurser. Afrundingsreglerne i forordning (EF) nr. 1103/97 finder anvendelse.«

8)

Artikel 15 ændres således:

9)

Teksten i bilaget til denne forordning tilføjes som bilag.

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/6

(1)

På grundlag af oplysninger fremsendt af de kompetente myndigheder har Kommissionen konstateret, at der for perioden fra 1. september 2004 til 31. august 2005 er udstedt importlicenser for delvis sleben eller sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 for en mængde på 193 841 t. Importtolden for delvis sleben eller sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 bør derfor ændres.

(2)

Da toldsatsens fastsættelse skal finde sted senest 3 dage efter afslutningen af ovennævnte periode, bør nærværende forordning træde i kraft straks.

(3)

Denne ændring bør få virkning fra den 1. september 2005 for at tage hensyn til, at forordning (EF) nr. 2152/2005 finder anvendelse fra samme dato. Da denne toldsats er fastsat med tilbagevirkende kraft, bør det fastsættes, at de toldbeløb, der er opkrævet for meget, tilbagebetales efter simpel anmodning fra de pågældende erhvervsdrivende —

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/7

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), i et tidsrum på tre måneder.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/10

(1)

Som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union enedes Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om at fortsætte med at tilpasse toldindrømmelserne inden for rammerne af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (2) (i det følgende benævnt aftalen). Tilpasningen af toldindrømmelserne, jf. Den Blandede Landbrugskomités afgørelse nr. 3/2005 (3) om ændring af bilag 1 og 2 til aftalen, indebærer en åbning af et toldfrit EF-toldkontingent for import af 4 600 stykker levende kvæg af en vægt på over 160 kg og med oprindelse i Schweiz. Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser for åbningen og administrationen af dette flerårige toldkontingent.

(2)

Ved tildelingen af toldkontingentet er det i betragtning af de pågældende produkter hensigtsmæssigt at anvende metoden »samtidig behandling« som omhandlet i artikel 32, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1254/1999.

(3)

For at kunne komme ind under dette toldkontingent bør levende dyr have oprindelse i Schweiz i overensstemmelse med reglerne i artikel 4 i aftalen.

(4)

For at undgå spekulation bør det disponible antal dyr i kontingentet stilles til rådighed for erhvervsdrivende, der kan bevise, at de rent faktisk driver betydelig handel med tredjelande. I denne forbindelse bør det for at sikre en effektiv forvaltning kræves, at de pågældende erhvervsdrivende importerede mindst 50 dyr i året forud for den pågældende årlige kontingentperiode, idet et parti på 50 dyr kan betragtes som et normalt parti. Erfaringen har vist, at køb af et enkelt parti er et minimumskrav for, at en transaktion kan anses for reel og rentabel.

(5)

For at disse kriterier kan kontrolleres, bør ansøgningerne indgives i den medlemsstat, hvor importøren er momsregistreret.

(6)

For at forhindre spekulation bør importører, der ikke længere drev handel med levende kvæg pr. 1. januar forud for begyndelsen af den pågældende årlige kontingentperiode, nægtes adgang til kontingentet. Endvidere bør der stilles sikkerhed for importrettigheder, licenser bør ikke kunne overdrages, og importlicenser bør kun udstedes til importørerne for de antal dyr, de har fået tildelt importrettigheder for.

(7)

For at sikre mere ligelig adgang til kontingentet, samtidig med at der sikres et kommercielt bæredygtigt antal dyr pr. ansøgning, bør der fastsættes et maksimums- og et minimumsantal dyr for hver ansøgning.

(8)

Det bør fastsættes, at importrettighederne tildeles efter betænkningstid og om nødvendigt med en fast tildelingskoefficient.

(9)

I henhold til artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1254/1999 bør ordningen forvaltes ved hjælp af importlicenser. Med henblik herpå bør der fastsættes regler om indgivelse af ansøgninger samt oplysninger, der skal anføres i ansøgningerne og licenserne, og som i givet fald supplerer eller fraviger bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/95 af 26. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2377/80 (5).

(10)

For at forpligte de erhvervsdrivende til at ansøge om importlicenser for alle de tildelte importrettigheder bør det fastsættes, at med hensyn til sikkerheden for importrettigheder udgør en sådan ansøgning et primært krav som omhandlet i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (6).

(11)

Erfaringen har vist, at en korrekt forvaltning af kontingentet også kræver, at licensindehaveren virkelig er importør. Importøren bør derfor deltage aktivt i opkøb, transport og import af de pågældende dyr. Fremlæggelse af bevis for disse aktiviteter bør derfor også være et primært krav i forbindelse med sikkerhedsstillelsen for licensen.

(12)

For at sikre en streng statistisk kontrol med de dyr, der importeres under kontingentet, anvendes tolerancen i artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000 ikke.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød —

a)

i rubrik 8: oprindelseslandet

b)

i rubrik 16: en eller flere af følgende KN-koder:

0102 90 41, 0102 90 49, 0102 90 51, 0102 90 59, 0102 90 61, 0102 90 69, 0102 90 71 eller 0102 90 79

c)

i rubrik 20: kontingentets løbenummer (09.4203) og mindst én af angivelserne i bilag II.

a)

en sikkerhedsstillelse på 3 EUR, jf. artikel 5, stk. 1, og

b)

et beløb på 17 EUR, som ansøgeren skal stille samtidig med indgivelsen af licensansøgningen.

a)

den originale handelsfaktura eller en bekræftet kopi heraf udstedt i licenshaverens navn af sælgeren eller dennes repræsentant, der begge er etableret i eksporttredjelandet, og bevis for licenshaverens betaling eller for dennes åbning af en uigenkaldelig remburs til fordel for sælgeren

b)

transportdokumentet, der er udstedt i licenshaverens navn for de pågældende dyr

c)

bevis for, at varerne er angivet til fri omsætning, med angivelse af navn og adresse på licenshaveren som modtager.

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/16

(1)

Artikel 4 og 5 i Rådets direktiv 69/169/EØF af 28. maj 1969 om harmonisering af lovgivning om fritagelse for omsætningsafgifter og punktafgifter ved indførsel i den internationale rejsetrafik (3) fastsætter visse grænser for punktafgiftspligtige varer, som rejsende fra tredjelande medfører i deres personlige bagage, forudsat at indførslen ikke har erhvervsmæssig karakter.

(2)

Ved direktiv 69/169/EØF bemyndiges Finland til at begrænse private rejsendes indførsel af øl til ikke under 6 liter pr. person på grund af de alvorlige økonomiske problemer for den finske detailhandel i grænseområderne samt et betydeligt afgiftsprovenutab, som den øgede indførsel af øl fra andre lande end medlemsstaterne har forårsaget. Finland har kun anvendt denne grænse i et begrænset omfang, idet indførslen af øl blev fastsat til højst 16 liter pr. person.

(3)

Tiltrædelsen af nye medlemsstater har åbnet nye muligheder for rejsende fra en af medlemsstaterne, nemlig Estland, som ønsker at bringe øl til Finland. Finland har reageret på denne situation ved at nedsætte afgiften på alkoholholdige drikkevarer generelt med gennemsnitlig 33 %, hvilket er den mest betydelige ændring i 40 år.

(4)

Nedsættelsen af alkoholafgiften har ikke blot medført et betydeligt afgiftsprovenutab, men har også skabt store problemer for landets alkoholpolitik og social- og sundhedspolitik. Der er desuden opstået problemer med hensyn til den offentlige orden og en stigning i alkoholrelateret kriminalitet.

(5)

Finland har anmodet om en undtagelse fra artikel 4, stk. 1, i direktiv 69/169/EØF med henblik på at anvende en øvre grænse på ikke under 16 liter pr. person for indførsel af øl foretaget af rejsende fra tredjelande.

(6)

Der bør tages hensyn til Finlands geografiske beliggenhed, de økonomiske vanskeligheder for den finske detailhandel i grænseregionerne og det betydelige afgiftsprovenutab, som den øgede indførsel af øl fra tredjelande forårsager.

(7)

Af ovennævnte grunde og i lyset af de igangværende overvejelser om en samlet revision af direktiv 69/169/EØF er det hensigtsmæssigt at bemyndige Finland til at anvende undtagelsen i en yderligere periode indtil den 31. december 2007 —

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/18

(1)

Artikel 2, stk. 1, i afgørelse 2001/264/EF (2) bestemmer, at generalsekretæren/den højtstående repræsentant træffer passende foranstaltninger til at sikre, at Rådets sikkerhedsforskrifter i forbindelse med behandling af klassificerede EU-oplysninger overholdes i Generalsekretariatet for Rådet af bl.a. Generalsekretariatets eksterne kontrahenter.

(2)

Artikel 2, stk. 2, i afgørelse 2001/264/EF bestemmer, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale ordninger træffer passende foranstaltninger til at sikre, at Rådets sikkerhedsforskrifter i forbindelse med behandling af klassificerede EU-oplysninger overholdes, inden for deres tjenester og bygninger, af bl.a. medlemsstaternes eksterne kontrahenter.

(3)

Afgørelse 2001/264/EF indeholder på nuværende tidspunkt ikke bestemmelser om, hvordan afgørelsens grundprincipper og minimumsstandarder bør anvendes, såfremt Generalsekretariatet for Rådet ved aftale overdrager opgaver, som involverer, medfører og/eller indeholder klassificerede EU-oplysninger, til eksterne enheder.

(4)

Det er derfor nødvendigt at indsætte særlige fælles minimumsstandarder i afgørelse 2001/264/EF med henblik på sådanne tilfælde.

(5)

De fælles minimumsstandarder bør ligeledes overholdes af medlemsstaterne i forbindelse med foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nationale ordninger, hvis medlemsstaterne ved aftale overdrager opgaver, der involverer, medfører og/eller indeholder klassificerede EU-oplysninger, til eksterne enheder, jf. artikel 2, stk. 2, i afgørelse 2001/264/EF.

(6)

Disse fælles minimumsstandarder bør endvidere anvendes med forbehold af relevante retsakter, navnlig direktiv 2004/18/EF (3), forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (4) og dens gennemførelsesbestemmelser samt WTO-aftalen om offentlige indkøb (GPA) —

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/24

(1)

Den 26. juni 2003 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 med henblik på at ændre visse indrømmelser for ris. Det Europæiske Fællesskab meddelte derfor den 2. juli 2003 WTO, at det agter at ændre en række indrømmelser i EF-liste CXL.

(2)

Kommissionen har i samråd med det udvalg, der er nedsat ved traktatens artikel 133, ført forhandlinger inden for rammerne af Rådets forhandlingsdirektiver.

(3)

Kommissionen har ført forhandlinger med Amerikas Forenede Stater, der har hovedleverandørinteresse i varer henhørende under HS-kode 1006 20 (afskallet ris) og væsentlig leverandørinteresse i varer henhørende under HS-kode 1006 30 (sleben ris), med Thailand, der har hovedleverandørinteresse i varer henhørende under HS-kode 1006 30 (sleben ris) og væsentlig leverandørinteresse i varer henhørende under HS-kode 1006 20 (afskallet ris), og med Indien og Pakistan, der hver især har væsentlig leverandørinteresse i varer henhørende under HS-kode 1006 20 (afskallet ris).

(4)

Aftalerne med Indien og Pakistan er godkendt på Fællesskabets vegne ved afgørelse 2004/617/EF (1) og 2004/618/EF (2). Ved afgørelse 2004/619/EF (3) blev der desuden fastsat nye toldsatser for afskallet ris (KN-kode 1006 20) og sleben ris (KN-kode 1006 30). Aftalen med Amerikas Forenede Stater blev godkendt ved afgørelse 2005/476/EF (4).

(5)

Det er nu lykkedes Kommissionen at forhandle en aftale i form af brevveksling mellem Fællesskabet og Thailand, som derfor bør godkendes.

(6)

For at sikre, at aftalen anvendes fuldt ud fra den 1. september 2005, bør Kommissionen, indtil Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (5) er blevet ændret, bemyndiges til at vedtage midlertidige fravigelser fra nævnte forordning samt gennemførelsesbestemmelser.

(7)

De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af nærværende afgørelse, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6) —

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/30

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/31

(1)

Selv om Mongoliet har været medlem af EBGU siden 2000, er det på nuværende tidspunkt ikke et land, hvor banken er bemyndiget til at gennemføre transaktioner af sine egne midler.

(2)

Som svar på en anmodning fra Mongoliets premierminister har EBGU’s bestyrelse enstemmigt givet sin tilslutning til at acceptere Mongoliet som transaktionsland for banken.

(3)

Ved en resolution vedtaget den 30. januar 2004 stemte EBGU’s repræsentantskab for den nødvendige ændring af overenskomsten om oprettelse af banken, som giver den mulighed for at finansiere transaktioner i Mongoliet. Alle medlemmer af bankens repræsentantskab stemte for denne ændring, herunder repræsentantskabsmedlemmet, der repræsenterer Fællesskabet.

(4)

Eftersom ændringen vedrører bankens formål og opgaver, skal den formelt accepteres af alle medlemslande og medlemsinstitutioner, herunder Fællesskabet.

(5)

Fællesskabets accept af denne ændring er nødvendig for at opfylde Fællesskabets målsætninger inden for økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande —

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/33

(1)

Aftalen trådte i kraft den 1. juni 2002 og omfatter bl.a. et bilag 1 og et bilag 2, der vedrører de to parters gensidige handelsindrømmelser.

(2)

Den 1. maj 2004 blev Den Europæiske Union udvidet med Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse.

(3)

På topmødet den 19. maj 2004 blev parterne enige om at tilpasse de gensidige handelsindrømmelser efter princippet om, at de handelsstrømme, der følger af præferencer, som er indrømmet i henhold til bilaterale aftaler mellem EU’s nye medlemsstater og Schweiz, så vidt muligt skulle opretholdes efter udvidelsen.

(4)

Parterne har vedtaget selvstændige overgangsforanstaltninger for at sikre kontinuiteten i samhandelen efter den 1. maj 2004 —

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/44

(1)

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (i det følgende benævnt »aftalen«) trådte i kraft den 1. juni 2002.

(2)

Bilag 9 har til formål at fremme handelen med økologiske landbrugsprodukter og fødevarer fra Fællesskabet og Schweiz.

(3)

Ifølge artikel 8, stk. 2, i bilag 9 til aftalen undersøger arbejdsgruppen løbende udviklingen i parternes love og administrative bestemmelser og udarbejder bl.a. forslag, som den forelægger for Den Blandede Landbrugskomité med henblik på tilpasning og ajourføring af de pågældende appendikser.

(4)

Appendiks 1 til bilag 9 til aftalen vedrører de bestemmelser, der gælder for afsætning af økologiske landbrugsprodukter og fødevarer fra Fællesskabet og Schweiz.

(5)

Appendiks 1 til bilag 9 til aftalen bør tilpasses for at tage hensyn til udviklingen i bestemmelserne i Fællesskabet og i Schweiz —

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/46

(1)

Ifølge artikel 7, stk. 2, i fælles aktion 2005/826/FUSP bemyndiger Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til at træffe relevante afgørelser i overensstemmelse med traktatens artikel 25, herunder beføjelse til at udnævne en chef for EUPAT efter indstilling fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant.

(2)

Generalsekretæren/den højtstående repræsentant har indstillet Jürgen SCHOLZ —

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/47