BILAG

til Kommissionens forordning af 21. december 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	052	71,2
	204	51,0
	212	87,2
	999	69,8
0707 00 05	052	128,1
	204	59,9
	220	196,3
	628	155,5
	999	135,0
0709 90 70	052	109,0
	204	112,3
	999	110,7
0805 10 20	052	59,8
	204	62,5
	220	65,0
	388	22,5
	624	59,8
	999	53,9
0805 20 10	052	60,4
	204	53,0
	999	56,7
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90	052	77,0
	220	36,7
	400	81,3
	464	143,9
	624	83,2
	999	84,4
0805 50 10	052	44,9
	999	44,9
0808 10 80	096	18,3
	400	87,8
	404	96,7
	528	48,0
	720	74,2
	999	65,0
0808 20 50	052	125,5
	400	103,9
	720	63,3
	999	97,6

---

(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 12). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.

BILAG

I international regnskabsstandard (IAS) 39 foretages følgende ændringer:

INTERNATIONAL REGNSKABSSTANDARD

IAS Nr.	Benævnelse
IAS 39	Finansielle instrumenter: Indregning og måling

Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS, med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for ’fair dealing’. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org

1)

Afsnit 80 affattes således: »80. Ved regnskabsmæssig sikring er det udelukkende aktiver, forpligtelser, faste aftaler eller forventede transaktioner, som er højst sandsynlige, som omfatter en ekstern part, der kan klassificeres som sikrede poster. Heraf følger, at regnskabsmæssig sikring kun kan anvendes på transaktioner mellem virksomheder eller segmenter i samme koncern i de enkelte eller separate årsregnskaber for disse virksomheder eller segmenter, og ikke på koncernregnskabet. Som en undtagelse gælder, at valutarisikoen vedrørende en koncernintern monetær post (eksempelvis tilgodehavender/forpligtelser mellem to dattervirksomheder) kan opfylde kriterierne for en sikret post i koncernregnskabet, hvis den medfører følsomhed over for valutakursgevinster eller -tab, som ikke fuldt ud er elimineret ved konsolidering i henhold til IAS 21 Valutaomregning. I henhold til IAS 21 er valutakursgevinster og -tab på koncerninterne monetære poster ikke fuldt ud elimineret ved konsolidering, hvis den koncerninterne monetære post handles mellem to koncernvirksomheder med forskellige funktionelle valutaer. Desuden kan valutarisikoen vedrørende en forventet koncernintern transaktion opfylde kriterierne for en sikret post i koncernregnskabet, forudsat at transaktionen sker i en anden valuta end den funktionelle valuta, som anvendes af den virksomhed, der foretager transaktionen, og at valutarisikoen påvirker koncernresultatet.«

2)

Følgende afsnit 108A og 108B indsættes: »108A. En virksomhed anvender afsnit 80, sidste punktum, og afsnit AG99A og AG99B for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2006 eller senere. Det anbefales, at bestemmelserne anvendes før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed har klassificeret en ekstern forventet transaktion som en sikret post, der a) sker i den funktionelle valuta, som anvendes af den virksomhed, der foretager transaktionen b) giver anledning til en følsomhed, der vil påvirke koncernresultatet (dvs. sker i en anden valuta end koncernens præsentationsvaluta), og c) ville have opfyldt kriterierne for regnskabsmæssig sikring, hvis den ikke havde været foretaget i den funktionelle valuta, som anvendes af den virksomhed, der foretager transaktionen, kan den anvende regnskabsmæssig sikring i koncernregnskabet i perioden eller perioderne før tidspunktet for anvendelsen af afsnit 80, sidste punktum, og afsnit AG99A og AG99B. 108B. En virksomhed behøver ikke at anvende afsnit AG99B på sammenligningstal vedrørende perioder før tidspunktet for anvendelsen af afsnit 80, sidste punktum, og afsnit AG99A.«

3)

I appendiks A, Anvendelsesvejledning, omnummereres afsnit AG99A og AG99B til AG99C og AG99D, og følgende afsnit AG99A, AG99B og AG133 indsættes: »AG99A. Det anføres i afsnit 80, at valutarisikoen vedrørende en forventet koncernintern transaktion, som er højst sandsynlig, i koncernregnskabet kan opfylde kriterierne for en sikret post i en sikring af pengestrømme, forudsat at transaktionen er angivet i en anden valuta end den funktionelle valuta, som anvendes af den virksomhed, der foretager den pågældende transaktion, og at valutarisikoen vil påvirke koncernresultatet. I den forbindelse kan en virksomhed være et moderselskab, en dattervirksomhed, en associeret virksomhed, et joint venture eller en filial. Hvis valutarisikoen vedrørende en forventet koncernintern transaktion ikke påvirker koncernresultatet, kan den koncerninterne transaktion ikke opfylde kriterierne for en sikret post. Dette er normalt tilfældet for royaltybetalinger, rentebetalinger eller administrationsudgifter mellem medlemmer af samme koncern, medmindre der er en hermed forbunden ekstern transaktion. Når valutarisikoen vedrørende en forventet koncernintern transaktion vil påvirke koncernresultatet, kan den koncerninterne transaktion opfylde kriterierne for en sikret post. Et eksempel er forventet salg og køb af varebeholdninger mellem medlemmer af samme koncern, hvis varebeholdningerne sælges videre til en part uden for koncernen. På samme måde kan et forventet koncerninternt salg af materielle anlægsaktiver fra den koncernvirksomhed, der fremstillede dem, til en koncernvirksomhed, der vil anvende dem i sine aktiviteter, påvirke koncernresultatet. Dette kan f.eks. ske, fordi de materielle anlægsaktiver vil blive afskrevet af den købende virksomhed, og det beløb, der oprindeligt er indregnet for disse aktiver, kan ændres, hvis den forventede koncerninterne transaktion er angivet i en anden valuta end den købende virksomheds funktionelle valuta. AG99B. Hvis en sikring af en forventet koncernintern transaktion opfylder kriterierne for regnskabsmæssig sikring, skal eventuelle gevinster og tab, der er indregnet direkte på egenkapitalen i overensstemmelse med afsnit 95(a), omklassificeres til resultatet i det eller de regnskabsår, hvor valutarisikoen vedrørende den sikrede transaktion påvirker koncernresultatet. AG133. En virksomhed kan have klassificeret en forventet koncernintern transaktion som en sikret post ved begyndelsen af et regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere (eller, med henblik på tilpasning af sammenligningstal, ved begyndelsen af et tidligere sammenligningsår), i en sikring, som kunne opfylde kriterierne for regnskabsmæssig sikring i overensstemmelse med denne standard (som ændret ved sidste punktum i afsnit 80). En sådan virksomhed kan benytte den klassificering til at anvende regnskabsmæssig sikring i koncernregnskaber fra begyndelsen af det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere (eller begyndelsen af det tidligere sammenligningsår). En sådan virksomhed skal også anvende afsnit AG99A og AG99B fra begyndelsen af det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere. Efter afsnit 108B behøver den imidlertid ikke anvende afsnit AG99B på sammenligningstal for tidligere regnskabsår.«

»4.   For at der kan ydes en restitution for de i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1255/1999 omhandlede produkter, skal de opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (11) og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (12), navnlig kravene om tilberedning på en autoriseret virksomhed og identifikationsmærkning, jf. afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004.

»6.   Der kan kun ydes støtte til de i bilag I til nærværende forordning omhandlede produkter, hvis de opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (14) og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (15), navnlig kravene om tilberedning på en autoriseret virksomhed og identifikationsmærkning, jf. afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004.

ERKLÆRINGER FRA DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Erklæring fra Det Europæiske Fællesskab om artikel 12, stk. 3, i Alpe-konventionens protokol om jordbundsbeskyttelse

Det Europæiske Fællesskab påpeger, at artikel 12, stk. 3, i protokollen om jordbundsbeskyttelse bør fortolkes i overensstemmelse med gældende EF-lovgivning og navnlig med Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg (1). Det Europæiske Fællesskab mener, at renseslam kan have landbrugsmæssig værdi, og at det kan anvendes i landbruget, forudsat at det anvendes korrekt. Dets anvendelse må ikke forringe kvaliteten af jorden og dermed af landbrugsprodukterne, som anført i direktivets betragtning 7, eller medføre skadelige virkninger for mennesker (direkte eller indirekte følger for menneskers sundhed), dyr, planter og miljø, som anført i direktivets betragtning 5 og artikel 1. Slam kan anvendes i tilfælde, hvor det er til gavn for jorden eller for afgrøders og planters næringsbehov.

Erklæring fra Det Europæiske Fællesskab om artikel 17, stk. 2, i Alpe-konventionens protokol om jordbundsbeskyttelse

Artikel 17, stk. 2, i protokollen om jordbundsbeskyttelse bør forstås i overensstemmelse med EF-lovgivningen og på en sådan måde, at det sikres, at der opstilles og iværksættes affaldshåndteringsplaner med henblik på ikke blot miljøvenlig, men også sundhedsforsvarlig forbehandling, behandling og deponering af affald og reststoffer med henblik på at undgå jordforurening.

Erklæring fra Det Europæiske Fællesskab om artikel 19, stk. 2, og artikel 21, stk. 2, i Alpe-konventionens protokol om jordbundsbeskyttelse

Hvad angår artikel 19, stk. 2, og artikel 21, stk. 2, i protokollen om jordbundsbeskyttelse bør det fælles overvågningssystem, hvor det er relevant, være kompatibelt med det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS). og bør tage hensyn til den database, som medlemsstaterne har oprettet i henhold til EF-lovgivningen vedrørende observation, dataindsamling og metadata.

Erklæring om forbehold fra Det Europæiske Fællesskab med hensyn til artikel 9 i Alpe-konventionens protokol om energi

Energiprotokollens artikel 9 vedrører atomkraft. For Det Europæiske Fællesskabs vedkommende er bestemmelserne i artikel 9 omfattet af traktaten om oprettelse af Atomenergifællesskabet (Euratom). Afgørelsen om ratifikation af Alpe-konventionen var ikke baseret på Euratom-traktaten, men udelukkende på EF-traktaten. Afgørelsen om bemyndigelse til undertegnelse af protokollen vil hvile på samme retsgrundlag. Det Europæiske Fællesskab vil derfor ikke være bundet af energiprotokollens artikel 9, når protokollen træder i kraft for Fællesskabet.

---

(1)  EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6.

OVERSÆTTELSE

GENNEMFØRELSESPROTOKOL

til Alpe-konventionen af 1991 vedrørende jordbundsbeskyttelse

Protokollen om jordbundsbeskyttelse

Præambel

DEN FRANSKE REPUBLIK,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,

FYRSTENDØMMET MONACO,

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ØSTRIG

og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB —

SOM HANDLER i overensstemmelse med deres opgave, der i henhold til konventionen om beskyttelse af Alperne (Alpe-konventionen) af 7. november 1991 tager sigte på at føre en helhedspolitik til beskyttelse og bæredygtig udvikling af Alpeområdet,

SOM HANDLER i henhold til deres forpligtelser efter Alpe-konventionens artikel 2, stk. 2 og 3,

SOM SIGTER MOD at mindske den kvantitative og kvalitative forringelse af jorden, navnlig gennem skånsomme landbrugs- og skovbrugsmetoder, rationel anvendelse af jorden, erosionsbeskyttelse samt begrænsning af befæstede arealer,

SOM ERKENDER, at beskyttelse af jorden i Alpeområdet, bæredygtig forvaltning og genskabelse af dens naturlige funktioner på de beskadigede lokaliteter er af almen interesse,

SOM ERKENDER, at Alpeområdet som et af Europas største sammenhængende naturområder er karakteriseret ved sin økologiske mangfoldighed og yderst sårbare økosystemer, hvis funktionsevne skal bevares,

SOM ER OVERBEVIST OM, at lokalbefolkningen selv bør kunne bestemme, hvilken samfundsmæssig, kulturel og økonomisk udvikling den ønsker, og deltage i gennemførelsen af den inden for de eksisterende institutionelle rammer,

SOM ER SIG BEVIDST, at Alpeområdet på den ene side er grundlaget for lokalbefolkningens liv og arbejde og et fritidsområde for folk fra andre steder, og at bevaring af jordens funktioner på den anden side er truet af forskellige anvendelsesbehov, der er koncentreret i et snævert bjergområde, og at erhvervsinteresserne derfor bør afstemmes med de økologiske behov,

SOM ERKENDER, at jorden opfylder en særlig plads i økosystemerne, at jorddannelsesprocessen såvel som regenerering af beskadiget jord kun sker meget langsomt, og at jorderosionen på grund af Alpernes særlige topografiske egenskaber vil kunne forværres, at en del af jorden opsamler forurenende stoffer, og at den forurenede jord kan være en kilde til tilførsel af forurenende stoffer i de omkringliggende økosystemer og udgøre en risiko for mennesker, dyr og planter,

SOM ER SIG BEVIDST, at jordens anvendelse, navnlig til bymæssig bebyggelse, udvikling af industri og håndværk, infrastrukturer, minedrift, turisme, landbrug og skovbrug samt transport kan forårsage kvalitativ og kvantitativ forringelse af jorden, og at der derfor bør foreslås passende og integrerede forebyggelsesforanstaltninger samt begrænsning og udbedring af skader med henblik på beskyttelse af jorden,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at beskyttelse af jorden har talrige følgevirkninger for andre politikker i Alpeområdet, og at den følgelig skal koordineres på tværs af fag- og sektorgrænser,

SOM ER OVERBEVIST OM, at visse problemer kun kan løses i et grænseoverskridende samarbejde og kræver fælles foranstaltninger fra Alpestaternes side, som skal gennemføres af signatarstaterne med de midler, de har til rådighed —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

1.   Denne protokols mål er at opfylde de forpligtelser, som de kontraherende parter i Alpe-konventionen har indgået med henblik på beskyttelse af jorden.

2.   Jordens bestanddele skal bevares på en bæredygtig måde,

1)

i dens naturlige funktioner som: a) livsgrundlag og levested for mennesker, dyr, planter og mikroorganismer b) en væsentlig bestanddel af naturen og landskaberne c) en bestanddel af økosystemerne, navnlig med vandets og næringsstoffernes kredsløb d) omdannelses- og reguleringsmedie for tilførsel af stoffer, navnlig på grund af dens filtrerende egenskaber, stødpudeeffekt, oplagringsevne, især til beskyttelse af grundvandet e) genetisk reserve

2)	i dens egenskab af natur- og kulturhistorisk arkiv

3)	med henblik på at bevare dens anvendelse til: a) landbrug, græsdrift og skovbrug b) bymæssig bebyggelse og turistaktiviteter c) andre erhvervssektorer, transport, forsynings- og distributionsnet samt bortskaffelse af spildevand og affald d) råstofudvinding

Navnlig skal jordens økologiske funktioner sikres og bevares på lang sigt både kvalitativt og kvantitativt som væsentligt element af økosystemerne. Der skal tilskyndes til genopretning af beskadiget jord.

3.   Foranstaltningerne sigter navnlig mod en lokalitetstilpasset anvendelse, rationel arealanvendelse, erosionsforebyggelse og modvirkning af skadelige ændringer af jordstrukturen såvel som minimering af tilførslen af jordforurenende stoffer.

4.   Der skal gøres en særlig indsats for at bevare og tilgodese den mangfoldighed af jordtyper, der er typisk for Alpeområdet og dets egnskarakteristiske lokaliteter.

5.   Med henblik herpå er princippet om forebyggelse af særlig stor betydning, idet det bl.a. sikrer, at jordbunden bevarer sin funktionsdygtighed og mulighed for forskellige anvendelser, og at den er til rådighed for de kommende generationer med bæredygtig udvikling som mål.

Artikel 2

Grundlæggende forpligtelser

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at træffe de nødvendige juridiske og administrative foranstaltninger for at sikre beskyttelse af jorden i Alpeområdet. De nationale myndigheder har ansvaret for tilsynet med disse foranstaltninger.

2.   I tilfælde af risiko for alvorlige og vedvarende beskadigelser af jordens funktionsevne skal beskyttelseshensyn generelt gå forud for anvendelseshensyn.

3.   De kontraherende parter undersøger mulighederne for at underbygge foranstaltningerne i denne protokol til beskyttelse af jordbunden i Alpeområdet gennem fiskale og/eller finansielle foranstaltninger. Der bør især tilskyndes til foranstaltninger, der er forenelige med beskyttelse af jorden og med målet om en rationel og økologisk anvendelse af jorden.

Artikel 3

Integrering af protokollens mål i de øvrige politikker

De kontraherende parter forpligter sig til også at tage hensyn til denne protokols mål i deres øvrige politikker. I Alpeområdet gælder dette navnlig for fysisk planlægning, bymæssig bebyggelse og transport, energi, landbrug og skovbrug, råstofudvinding, industri, håndværk, turisme, naturbeskyttelse og landskabspleje, vand- og affaldsforvaltning samt luftkvalitet.

Artikel 4

Inddragelse af regionale og lokale myndigheder

1.   De kontraherende parter fastlægger hver især inden for deres institutionelle rammer, på hvilket niveau samordningen og samarbejdet mellem institutionerne og de direkte berørte regionale og lokale myndigheder bedst kan tilrettelægges for at fremme solidarisk ansvar, især med henblik på at udnytte og udvikle synergier ved gennemførelsen af politikken for jordbeskyttelse og ved iværksættelsen af de deraf følgende foranstaltninger i Alpeområdet.

2.   De direkte berørte regionale og lokale myndigheder inddrages direkte under de forskellige stadier af udarbejdelsen og gennemførelsen af disse politikker og foranstaltninger under hensyntagen til deres beføjelser inden for de eksisterende institutionelle rammer.

Artikel 5

Internationalt samarbejde

1.   De kontraherende parter tilskynder til øget internationalt samarbejde blandt de respektive kompetente institutioner, navnlig med hensyn til oprettelse af jordregistre, jordobservation, udpegning og overvågning af beskyttede områder samt belastede områder og truede områder, oprettelse og harmonisering af databaser, koordinering af forskning i jordbeskyttelse i Alpeområdet og informationsudveksling.

2.   De kontraherende parter forpligter sig til at fjerne eventuelle hindringer for internationalt samarbejde mellem de regionale og lokale myndigheder i Alpeområdet og fremme løsning af fælles problemer på det mest hensigtsmæssige niveau.

3.   Henhører fastlæggelsen af foranstaltninger til jordbeskyttelse under nationalt eller internationalt ansvar, skal de regionale og lokale myndigheder have mulighed for at repræsentere befolkningens interesser effektivt.

KAPITEL II

SÆRLIGE FORANSTALTNINGER

Artikel 6

Udpegning af områder

De kontraherende parter sørger for, at også beskyttelsesværdige områder tages i betragtning, når der udpeges beskyttede områder. Det er især vigtigt at bevare egnskarakteristiske jord- og klippeformationer samt områder, der er af særlig betydning for kendskabet til jordens udvikling.

Artikel 7

Rationel og skånsom anvendelse af jorden

1.   Ved udarbejdelse og iværksættelse af planer og/eller programmer omhandlet i artikel 9, stk. 3, i protokollen om »Fysisk planlægning og bæredygtig udvikling« skal der tages hensyn til behovet for jordbeskyttelse, navnlig rationel anvendelse af jord og arealer.

2.   For at begrænse omfanget af befæstede arealer og arealanvendelse tilstræber de kontraherende parter, at der bygges på en arealbesparende jordbundsskånsom måde. Når det drejer sig om bymæssig bebyggelse, skal der fortrinsvis bygges inden for eksisterende bebyggede områder frem for at udvide dem.

3.   Hvad angår vurdering af de rumlige og miljømæssige virkninger af større projekter inden for industrien, byggesektoren og infrastrukturer, navnlig transport, energi og turisme, skal der i forbindelse med de nationale procedurer tages hensyn til jordbeskyttelse og det ringe arealudbud i Alpeområdet.

4.   Når de naturlige forhold tillader det, skal arealer, der ikke længere anvendes eller som er beskadiget, navnlig lossepladser, slaggedynger, infrastrukturer og skiløjper, bringes tilbage til deres oprindelige tilstand eller genopdyrkes.

Artikel 8

Rationel udnyttelse og skånsom udvinding af jordens råstoffer

1.   De kontraherende parter sørger for en rationel udnyttelse af jordens råstoffer. De tilstræber, at der fortrinsvis anvendes erstatningsprodukter, og at mulighederne for genanvendelse udtømmes, eller at der tilskyndes til udvikling heraf.

2.   I forbindelse med udvinding, forarbejdning og anvendelse af jordens råstoffer skal beskadigelse af jordens andre funktioner reduceres til et minimum. I områder af særlig betydning for beskyttelsen af jordens funktioner og i vandindvindingsområder bør der ikke ske råstofudvinding.

Artikel 9

Beskyttelse af jorden i vådområder og tørvemoser

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at bevare høj- og lavmoser. Med henblik herpå skal der på mellemlang sigt tilsigtes en fuldstændig erstatning for tørv.

2.   I vådområder og moser skal dræning begrænses til vedligehold af de eksisterende net, medmindre der er tale om undtagelsesvise, berettigede tilfælde. Der skal tilskyndes til foranstaltninger til at bringe allerede drænede områder tilbage til deres oprindelige tilstand.

3.   Som generel regel bør sumpområder ikke anvendes, eller, hvis de anvendes til landbrug, kun anvendes på en måde, der bevarer deres egenart.

Artikel 10

Udpegning og forvaltning af truede områder

1.   De kontraherende parter enes om at kortlægge de områder af Alperne, der er truet på grund af geologiske, hydrogeologiske og hydrologiske risici, navnlig i forbindelse med skred (jord, mudder, klipper), laviner og oversvømmelser, og opføre dem i et register og om nødvendigt udpege risikoområder. Risikoen for jordskælv skal i givet fald tages i betragtning.

2.   De kontraherende parter tilsigter, at der i de truede områder så vidt muligt anvendes miljøvenlig ingeniørteknik og lokalitetstilpassede og traditionelle materialer. Disse foranstaltninger skal underbygges af hensigtsmæssige skovbrugstiltag.

Artikel 11

Udpegning og forvaltning af erosionstruede områder i Alperne

1.   De kontraherende parter enes om at kortlægge de områder af Alperne, der er truet af overfladeerosion, i henhold til sammenlignelige kriterier for kvantificering af jorderosion, og opføre dem i jordregistret, hvis dette er nødvendigt for at beskytte materielle goder.

2.   Jorderosion skal begrænses til et absolut minimum. Arealer, der er beskadiget af jorderosion og jordskred, skal genetableres i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte mennesker og materielle goder.

3.   Til beskyttelse af mennesker og materielle goder bør der fortrinsvis anvendes miljøvenlige teknikker inden for hydrologi, ingeniørvæsen og skovdrift for at bremse erosion forårsaget af vand og for at mindske virkningerne af overfladeafstrømning.

Artikel 12

Landbrug, græsdrift og skovbrug

1.   Med henblik på beskyttelse mod erosion og skadelig komprimering af jorden forpligter de kontraherende parter sig til at anvende god praksis inden for landbrug, græsdrift og skovbrug med lokalitetstilpassede metoder.

2.   Hvad angår tilførsel af stoffer i forbindelse med anvendelse af gødning og plantebeskyttelsesmidler, sigter de kontraherende parter mod at udarbejde og iværksætte fælles kriterier for god praksis. Arten og mængden af gødning såvel som tidspunktet for spredningen heraf skal tilpasses planternes behov under hensyntagen til jordens indhold af næringsstoffer og organisk materiale såvel som til kulturelle og miljømæssige forhold. Hertil hjælper det at anvende økologiske/biologiske og integrerede produktionsmetoder, samt at tilpasse husdyrbelastningen til de naturlige miljøforhold og plantevækstbetingelser.

3.   Ved græsdrift i Alpeområdet skal tilførsel af mineraler og syntetiske plantebeskyttelsesmidler reduceres til et minimum. Der bør ikke anvendes slam fra spildevandsrensning.

Artikel 13

Skovbrugsmæssige og andre foranstaltninger

1.   For bjergskove, der i stort omfang beskytter deres voksesteder, men især beskytter bymæssige bebyggelser, transportinfrastrukturer, opdyrkede områder og lignende, forpligter de kontraherende parter sig til at give denne beskyttelsesfunktion højeste prioritet og indrette deres skovbrugsforvaltning således, at denne funktion bevares. Sådanne bjergskove skal bevares på stedet.

2.   Skovene skal navnlig drives og vedligeholdes således, at jorderosion og skadelig komprimering af jorden undgås. Der skal med henblik herpå tilskyndes til naturnær skovdrift og naturlig foryngelse af skovene.

Artikel 14

Virkninger af turismeinfrastrukturer

1.   De kontraherende parter tilstræber på den mest hensigtsmæssige måde:

—	at forebygge turismens negative virkninger for jorden i Alpeområdet

—	at stabilisere arealer, der er beskadiget på grund af intensiv turisme, navnlig og så vidt muligt ved at genskabe vegetationsdækket og ved at anvende miljøvenlige ingeniørteknikker. Yderligere arealanvendelse bør ske uden yderligere skader for de pågældende arealer

—	kun undtagelsesvis og med forbehold af udbedrende foranstaltninger at give tilladelse til anlæg af og udjævning til skiløjper i skove, der har en beskyttelsesfunktion, og ikke give nogen tilladelse i ustabile områder.

2.   Tilførsel af kemiske og biologiske stoffer i forbindelse med løjpepleje er kun tilladt, hvis stofferne er attesteret miljøvenlige.

3.   Hvis der konstateres betydelig beskadigelse af jorden og af vegetationen, skal de kontraherende parter øjeblikkeligt træffe de nødvendige foranstaltninger til genetablering heraf.

Artikel 15

Begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer

1.   De kontraherende parter træffer alle tiltag for så vidt muligt at reducere og forebygge tilførsel af forurenende stoffer til jorden fra luft, vand, affald og miljøskadelige stoffer. Foranstaltninger til at begrænse emissioner ved kilden gives forrang.

2.   For at undgå forurening af jorden ved anvendelse af farlige stoffer træffer de kontraherende parter tekniske forholdsregler, indfører opsyn og iværksætter forskningsprogrammer og oplysningskampagner.

Artikel 16

Økologisk anvendelse af saltning og grusning

De kontraherende parter forpligter sig til at anvende mindst muligt salt og til så vidt muligt at anvende mindre forurenende glatføremidler, såsom grus og sand.

Artikel 17

Forurenet jord, gamle forureninger, affaldshåndteringsprogrammer

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at registrere og beskrive deres gamle jordforureninger og de arealer, hvor der er mistanke om forurening (fortegnelse over gamle forureninger) for at undersøge tilstanden af disse arealer og med sammenlignelige metoder vurdere de eventuelle risici, der måtte være forbundet hermed.

2.   For at undgå jordforurening og med henblik på miljøvenlig forbehandling, behandling og deponering af affald og reststoffer, skal der opstilles og iværksættes affaldshåndteringsprogrammer.

Artikel 18

Supplerende foranstaltninger

De kontraherende parter kan med henblik på beskyttelse af jorden træffe yderligere foranstaltninger som supplement til foranstaltningerne i denne protokol.

KAPITEL III

FORSKNING, UDDANNELSE OG INFORMATION

Artikel 19

Forskning og overvågning

1.   De kontraherende parter tilskynder til og arbejder tæt sammen om forskning og systematisk overvågning til hjælp for at nå denne protokols mål.

2.   De kontraherende parter påser, at resultaterne på nationalt plan af forskningen og den systematiske overvågning integreres i et fælles permanent overvågnings- og informationssystem og gøres tilgængelige for offentligheden inden for de eksisterende institutionelle rammer.

3.   De kontraherende parter enes om at koordinere deres forskningsprojekter i Alpeområdet vedrørende beskyttelse af jorden under hensyntagen til anden national og international forskning på området og at overveje fælles forskningsaktiviteter.

4.   Der vil blive lagt særlig vægt på vurderinger af jordens sårbarhed over for menneskets forskellige aktiviteter, vurdering af jordens regenereringsevne samt undersøgelse af de bedst egnede teknikker hertil.

Artikel 20

Oprettelse af harmoniserede databaser

1.   De kontraherende parter enes om inden for informations- og observationssystemet for Alperne at oprette sammenlignelige databaser (jordparametre, prøveudtagninger, analysemetoder, vurdering) og muligheden for dataudveksling.

2.   De kontraherende parter når til enighed om, hvilke farlige stoffer for jorden der først skal analyseres, og tilsigter at finde sammenlignelige vurderingskriterier.

3.   De kontraherende parter tilsigter en repræsentativ kortlægning af jordens tilstand i Alpeområdet på de samme vurderingsgrundlag og ifølge ensartede metoder under hensyntagen til de geologiske og hydrogeologiske forhold.

Artikel 21

Oprettelse af permanente observationssteder og koordinering af miljøobservationen

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at oprette permanente observationssteder (tilsyn og teknisk opfølgning) i Alpeområdet og til at integrere dem i et tværalpint jordobservationsnet.

2.   De kontraherende parter enes om at koordinere deres nationale jordobservation med miljøinstitutionerne inden for sektorerne luft, vand, fauna og flora.

3.   I forbindelse med disse undersøgelser etablerer de kontraherende parter banker med jordprøver efter sammenlignelige kriterier.

Artikel 22

Uddannelse og information

De kontraherende parter fremmer grund- og videreuddannelse samt information til offentligheden om målene for, foranstaltningerne i og gennemførelsen af denne protokol.

KAPITEL IV

GENNEMFØRELSE, KONTROL OG VURDERING

Artikel 23

Gennemførelse

De kontraherende parter forpligter sig til at sikre, at denne protokol gennemføres, og træffer med henblik herpå alle relevante foranstaltninger inden for de eksisterende institutionelle rammer.

Artikel 24

Kontrol med overholdelse af forpligtelserne

1.   De kontraherende parter aflægger regelmæssigt rapport for Det Stående Udvalg om, hvilke foranstaltninger der er truffet i henhold til denne protokol. I rapporterne redegøres der også for de trufne foranstaltningers effektivitet. Alpekonferencen fastlægger, med hvilke mellemrum der skal aflægges rapport.

2.   Det Stående Udvalg gennemgår rapporterne for at kontrollere, at de kontraherende parter har opfyldt deres forpligtelser i henhold til denne protokol. Det kan også anmode de berørte kontraherende parter om yderligere oplysninger eller gøre brug af andre informationskilder.

3.   Det Stående Udvalg udfærdiger en rapport til Alpekonferencen om de kontraherende parters overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne protokol.

4.   Alpekonferencen tager rapporten til efterretning. Hvis den konstaterer tilfælde, hvor forpligtelserne ikke er overholdt, kan den vedtage anbefalinger.

Artikel 25

Vurdering af bestemmelsernes effektivitet

1.   De kontraherende parter undersøger og vurderer regelmæssigt, om bestemmelserne i denne protokol er effektive. I det omfang, det viser sig nødvendigt for at nå målene, fremsætter de forslag til relevante ændringer af denne protokol.

2.   De regionale og lokale myndigheder inddrages i vurderingen inden for de eksisterende institutionelle rammer. Ikke-statslige organisationer, der er aktive på dette område, kan høres.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

Forbindelsen mellem Alpe-konventionen og protokollen

1.   Denne protokol udgør en protokol til Alpe-konventionen som omhandlet i artikel 2 og andre relevante artikler i konventionen.

2.   Kun kontraherende parter i Alpe-konventionen kan blive kontraherende part i denne protokol. Enhver opsigelse af Alpe-konventionen gælder også som opsigelse af denne protokol.

3.   Når Alpekonferencen stemmer om spørgsmål vedrørende denne protokol, kan kun de parter, der er kontraherende parter i denne protokol, deltage i afstemningen.

Artikel 27

Undertegnelse og ratifikation

1.   Denne protokol er åben for Alpe-konventionens signatarstaters og Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse den 16. oktober 1998 og fra den 16. november 1998 hos Republikken Østrig, der fungerer som depositar.

2.   Denne protokol træder i kraft for de kontraherende parter, der har givet udtryk for deres samtykke til at være bundet af protokollen, tre måneder efter den dag, hvor tre stater har deponeret deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

3.   For de kontraherende parter, som på et senere tidspunkt giver deres samtykke til at være bundet af protokollen, træder denne i kraft tre måneder efter deponering af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet. Efter ikrafttrædelsen af en ændring af protokollen bliver enhver ny kontraherende part i den nævnte protokol kontraherende part i den ændrede protokol.

Artikel 28

Underretning

For så vidt angår denne protokol giver depositaren alle de i præamblen opførte stater og Det Europæiske Fællesskab underretning om:

a)	enhver undertegnelse

b)	enhver deponering af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument

c)	ethvert tidspunkt for ikrafttrædelse

d)	enhver erklæring, der er fremsat af en kontraherende part eller signatar

e)	enhver opsigelse, der er meddelt af en kontraherende part, herunder datoen for opsigelsens ikrafttræden.

GENNEMFØRELSESPROTOKOL

til Alpe-konventionen af 1991 vedrørende energi

Protokollen om energi

Præambel

DEN FRANSKE REPUBLIK,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,

FYRSTENDØMMET MONACO,

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

SOM HANDLER i overensstemmelse med deres opgave, der i henhold til konventionen om beskyttelse af Alperne (Alpe-konventionen) af 7. november 1991 tager sigte på at føre en helhedspolitik til beskyttelse og bæredygtig udvikling af Alpeområdet,

SOM HANDLER i henhold til deres forpligtelser efter Alpe-konventionens artikel 2, stk. 2 og 3,

SOM ER SIG BEVIDST om vigtigheden af, at energi produceres, distribueres og anvendes på en måde, der er skånsom mod natur og landskaber, kan forenes med miljøhensynene samt fremme energispareforanstaltninger,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det også er nødvendigt at nedbringe drivhusgasemissionerne i Alpeområdet og således opfylde de forpligtelser, der er indgået inden for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

SOM ER OVERBEVIST OM, at det er nødvendigt at harmonisere økonomiske interesser og miljøkrav,

SOM ER OVERBEVIST OM, at Alpeområdet har en særlig betydning på europæisk plan, at det i henseende til geomorfologi, klima, vandområder, plante- og dyreliv, landskaber og kultur er et både enestående og forskelligartet område, og at dets høje bjerge, dale og forbjerge er miljøer, det ikke kun påhviler alpestaterne at bevare,

SOM ER OVERBEVIST OM, at Alperne ikke alene er af vital betydning for den lokalbefolkning, der lever og arbejder i området, men også som transitregion for den transeuropæiske transport af personer og varer og for det internationale energidistributionsnet,

SOM TAGER Alpeområdets miljømæssige sårbarhed i betragtning, navnlig hvad angår produktion, transport og anvendelse af energi, hvor hensynet til naturbeskyttelse, fysisk planlægning og arealanvendelse spiller ind,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det som følge af de farer, miljøet er udsat for, herunder eventuelle menneskeskabte klimaændringer, er nødvendigt at være særligt opmærksom på den tætte forbindelse mellem menneskets sociale og økonomiske aktiviteter og bevarelsen af økosystemerne, hvilket i Alpeområdet navnlig forudsætter, at der vedtages egnede og mangestrengede foranstaltninger efter fælles overenskomst med lokalbefolkningen og de berørte politiske institutioner og økonomiske og sociale organisationer,

SOM ER OVERBEVIST OM, at lokalbefolkningen selv bør kunne bestemme, hvilken samfundsmæssig, kulturel og økonomisk udvikling den ønsker, og deltage i gennemførelsen af den inden for de eksisterende institutionelle rammer,

SOM ER OVERBEVIST OM, at visse problemer kun kan løses inden for grænseoverskridende rammer, og at Alpestaterne og de direkte berørte regionale og lokale myndigheder derfor bør træffe foranstaltninger i fællesskab,

SOM ER OVERBEVIST OM, at opfyldelse af energibehovet er en væsentlig faktor for den økonomiske og sociale udvikling både i og uden for Alpeområdet,

SOM ER SIG BEVIDST om vigtigheden af at benytte og videreudvikle økonomiske instrumenter, hvormed der i større udstrækning tages højde for de reelle omkostninger ved beregningen af energipriser,

SOM ER OVERBEVIST OM, at Alpeområdet yder et langsigtet bidrag til opfyldelsen af Europas energibehov, og at området foruden tilstrækkelige drikkevandsressourcer også har brug for tilstrækkelige energiressourcer til forbedring af befolkningens levevilkår og den økonomiske vækst,

SOM ER OVERBEVIST OM, at Alpeområdet spiller en særlig vigtig rolle, hvad angår sammenkoblingen af de europæiske landes energisystemer,

SOM ER OVERBEVIST OM, at foranstaltninger, der sigter mod rationel udnyttelse af energiressourcerne og bæredygtig udnyttelse af vand- og træressourcerne i Alpeområdet, bidrager væsentligt til opfyldelsen af det nationale energibehov, og at udnyttelsen af biomasse og solenergi får stadig større betydning —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

De kontraherende parter forpligter sig til at skabe rammevilkår for og træffe foranstaltninger vedrørende energibesparelser samt produktion, transport, distribution og anvendelse af energi inden for alpe-konventionens territoriale rammer med henblik på at etablere en bæredygtig udvikling i energisektoren, der kan forenes med Alpeområdets specifikke tolerancegrænser; dermed yder de kontraherende parter et betydeligt bidrag til beskyttelsen af lokalbefolkningen, miljøet, ressourcerne og klimaet.

Artikel 2

Grundlæggende forpligtelser

(1)   I overensstemmelse med denne protokol tilstræber de kontraherende parter bl.a. at:

a)	harmonisere deres planer for energibesparelser med deres overordnede planer for arealanvendelse i Alpeområdet

b)	tilpasse systemerne til produktion, transport og distribution af energi med henblik på en generel optimering af infrastruktursystemet i Alpeområdet under hensyntagen til behovet for at beskytte miljøet

c)

begrænse energisektorens negative miljøpåvirkninger ved at optimere serviceudbuddet til slutbrugerne, bl.a. gennem følgende foranstaltninger i det omfang, det er muligt: — energibehovet nedbringes med mere effektive teknologier — den resterende energiefterspørgsel dækkes i større omfang med vedvarende energikilder — de bestående anlæg, som producerer energi på grundlag af fossile brændsler, bør optimeres

d)	begrænse energiinfrastrukturens negative påvirkninger af miljøet og landskabet, herunder påvirkninger som følge af håndtering af sektorens affaldsproduktion, ved at træffe forebyggende foranstaltninger for nye infrastrukturer og om nødvendigt ved at foretage forbedringer af bestående anlæg.

2.   Opføres der nye, større energiinfrastrukturer, eller forøges bestående infrastrukturers kapacitet betydeligt, vurderer de kontraherende parter påvirkningen af alpemiljøet i overensstemmelse med gældende ret og evaluerer projekternes territoriale og samfundsøkonomiske virkninger, jf. artikel 12. Parterne anerkender høringsretten på internationalt plan for projekter, der kan indebære virkninger på tværs af landegrænserne.

3.   De kontraherende parter tager i deres energipolitik hensyn til, at Alpeområdet er velegnet til udnyttelse af vedvarende energikilder, og de fremmer gensidigt samarbejde om udviklingsprogrammer på området.

4.   De kontraherende parter bevarer beskyttede områder og stødpudeområder hertil, andre beskyttede og støjfrie områder samt uberørte naturområder og landskaber; de optimerer energiinfrastrukturerne under hensyntagen til niveauet for alpeøkosystemets sårbarhed, tolerance og nedbrydning.

5.   De kontraherende parter er sig bevidst om, at en egnet forsknings- og udviklingspolitik, der omsættes i forebyggende og forbedrende foranstaltninger, kan bidrage betydeligt til at beskytte Alperne mod energiinfrastrukturens miljøpåvirkning. De fremmer derfor forsknings- og udviklingsaktiviteter på området og udveksler de væsentlige resultater heraf.

6.   De kontraherende parter samarbejder om at udvikle metoder, hvormed der i højere grad kan tages hensyn til de faktiske omkostninger på energiområdet.

Artikel 3

Overensstemmelse med den internationale ret og andre politikker

1.   Denne protokol gennemføres i overensstemmelse med de gældende internationale forskrifter, bl.a. Alpe-konventionen og gennemførelsesprotokollerne hertil, samt de gældende internationale aftaler.

2.   De kontraherende parter forpligter sig til også at tage hensyn til målene i denne protokol i deres øvrige politikker, navnlig på områderne fysisk planlægning og regionaludvikling, transport, landbrug og skovbrug samt turisme med henblik på at undgå skadelige eller indbyrdes modstridende påvirkninger af Alpeområdet.

Artikel 4

Inddragelse af regionale og lokale myndigheder

1.   De kontraherende parter fastlægger hver især inden for deres institutionelle rammer, på hvilket niveau samordningen og samarbejdet mellem institutionerne og de direkte berørte regionale og lokale myndigheder bedst kan tilrettelægges for at fremme solidarisk ansvar, især med henblik på at udnytte og udvikle synergier ved gennemførelsen af energipolitikkerne i Alpeområdet samt ved iværksættelsen af de deraf følgende foranstaltninger.

2.   De direkte berørte regionale og lokale myndigheder inddrages direkte i de forskellige stadier af forberedelsen og gennemførelsen af disse politikker og foranstaltninger under hensyntagen til deres beføjelser inden for de eksisterende institutionelle rammer.

3.   De kontraherende parter fremmer det internationale samarbejde mellem de institutioner, som direkte berøres af problemerne på energi- og miljøområdet, for at nå frem til en aftale om fælles løsninger på de fælles problemer.

KAPITEL II

SÆRLIGE FORANSTALTNINGER

Artikel 5

Energibesparelser og rationel energiudnyttelse

1.   Der er behov for særlige foranstaltninger i Alpeområdet, hvad angår energibesparelser, distribution og rationel energiudnyttelse, hvorved der tages hensyn til:

a)	energibehovet, som er spredt over et stort område, og som varierer meget efter højdeforholdene, sæsonerne og turismens efterspørgsel

b)	om der findes lokale vedvarende energikilder

c)	immissioners særlige påvirkninger af sænkninger og dale som følge af de geomorfologiske forhold.

2.   De kontraherende parter tilser, at der i forbindelse med energiudnyttelsen tages større hensyn til miljøet, og de lægger særlig vægt på energibesparelser og rationel energiudnyttelse, navnlig hvad angår produktionsprocesser, offentlige tjenester, større hotelkomplekser, transportfaciliteter samt sports- og fritidsaktiviteter.

3.   De vedtager bestemmelser og træffer foranstaltninger, navnlig på følgende områder:

a)	forbedring af isoleringen i bygninger og varmefordelingssystemernes effektivitet

b)	optimering af varme-, udluftnings- og klimaanlægs ydeevne

c)	regelmæssig kontrol og i givet fald nedbringelse af emissionen af forurenende stoffer fra termiske anlæg

d)	energibesparelser i kraft af moderne teknologiske processer til energiudnyttelse og -transformation

e)	forbrugsbaseret beregning af omkostningerne til varme og varmt vand

f)	planlægning og fremme af nye bygninger udstyret med energibesparende teknologier

g)	fremme og gennemførelse af kommunale/lokale energi- og klimaprojekter i overensstemmelse med foranstaltningerne nævnt i artikel 2, stk. 1, litra c)

h)	forbedring af bygningers energimæssige ydeevne i forbindelse med renovering og tilskyndelse til at anvende miljøvenlige opvarmningssystemer.

Artikel 6

Vedvarende energikilder

1.   De kontraherende parter forpligter sig til, inden for rammerne af deres økonomiske formåen, at fremme og fortrinsvis anvende vedvarende energikilder under hensyn til de miljø- og landskabsmæssige forhold.

2.   De fremmer ligeledes anvendelsen af decentrale anlæg til udnyttelse af vedvarende energikilder som vand, sol og biomasse.

3.   De kontraherende parter fremmer udnyttelsen af vedvarende energikilder — også kombineret med den eksisterende, konventionelle energiforsyning.

4.   De kontraherende parter fremmer navnlig rationel udnyttelse af vand og træ fra bæredygtigt bjergskovbrug til energiproduktion.

Artikel 7

Vandkraft

1.   For nye vandkraftværker, og så vidt muligt for bestående værker, sikrer de kontraherende parter, at vandløbenes og landskabernes økologiske funktioner opretholdes med egnede foranstaltninger, f.eks. fastlæggelse af minimumsvandgennemstrømning, gennemførelse af normer for mindskelse af kunstigt skabte udsving i vandstanden og sikring af muligheder for faunaens migration.

2.   De kontraherende parter kan under hensyn til deres sikkerheds- og miljøbestemmelser træffe foranstaltninger, der tilsigter at forbedre bestående vandkraftværkers konkurrenceevne.

3.   De forpligter sig endvidere til at beskytte vandressourcerne i drikkevandsindvindingsområderne, de beskyttede områder og stødpudeområderne hertil, andre beskyttede og støjfrie områder samt uberørte naturområder og landskaber.

4.   De kontraherende parter anbefaler, at produktionen i nedlagte vandkraftværker genoptages frem for at gennemføre nye anlægsprojekter. Bestemmelsen i stk. 1 vedrørende beskyttelsen af vandøkosystemerne og andre berørte systemer gælder ligeledes genoptagelsen af driften i bestående vandkraftværker.

5.   De kontraherende parter kan inden for rammerne af deres nationale lovgivning undersøge, hvordan der kan opkræves betaling fra de endelige forbrugere af de alpine ressourcer efter markedspriser, og hvorvidt lokalbefolkningen på en rimelig måde kan kompenseres for sine ydelser i den almene interesse.

Artikel 8

Energi fra fossile brændsler

1.   De kontraherende parter sikrer, at de bedste tilgængelige teknikker vil blive anvendt, hvis der opføres nye termiske anlæg, som benytter fossile brændsler til produktion af kraft og/eller varme. De kontraherende parter begrænser så vidt muligt emissionerne fra de bestående anlæg i Alpeområdet med egnede teknologier og/eller brændsler.

2.   De kontraherende parter undersøger, om det i teknisk og økonomisk henseende er muligt, og om det er i overensstemmelse med miljøkravene at erstatte termiske anlæg, som benytter fossile brændsler, med anlæg, der benytter vedvarende energikilder, og med decentrale anlæg.

3.   De kontraherende parter vedtager foranstaltninger til fremme af kraftvarmeproduktion med henblik på en mere rationel energiudnyttelse.

4.   I grænseområderne foretager de kontraherende parter så vidt muligt en harmonisering og indbyrdes sammenkobling af deres systemer til overvågning af emissioner og immissioner.

Artikel 9

Atomkraft

1.   De kontraherende parter forpligter sig til inden for rammerne af de internationale konventioner at udveksle oplysninger om deres atomkraftværker og andre nukleare anlæg, som har — eller kunne få — konsekvenser for Alpeområdet for på lang sigt at beskytte befolkningens sundhed, samt dyr og planter og disses samfund, levesteder og indbyrdes samspil.

2.   Så vidt muligt sikrer de kontraherende parter endvidere, at deres systemer til overvågning af radioaktivitet i miljøet harmoniseres og sammenkobles indbyrdes.

Artikel 10

Transport og distribution af energi

1.   For alle bestående anlæg viderefører de kontraherende parter rationaliserings- og optimeringsindsatsen under hensyntagen til miljøbeskyttelseskravene, herunder behovet for at bevare meget følsomme økosystemer og landskaber, og træffer samtidig om nødvendigt foranstaltninger til beskyttelse af befolkningen og alpemiljøet.

2.   I forbindelse med etableringen af nye højspændingsledninger og tilhørende transformatorstationer, olie- og gasrørledninger med tilhørende pumpe- og kompressorstationer og stærkt miljøbelastende anlæg træffer de kontraherende parter alle nødvendige foranstaltninger for at afbøde negative konsekvenser for befolkningen og miljøet, bl.a. ved så vidt muligt at benytte bestående anlæg og linjeføringer.

3.   Når det drejer sig om højspændingsledninger, tager de kontraherende parter særligt hensyn til fuglelivet, beskyttede områder og stødpudeområder hertil, andre beskyttede og støjfrie områder samt uberørte naturområder og landskaber.

Artikel 11

Genetablering og miljøteknik

I forbindelse med forprojekter og miljøvurderingsundersøgelser i medfør af den gældende lovgivning fastlægger de kontraherende parter de nærmere vilkår for genetablering af vandområder og -miljøer efter gennemførelsen af offentlige eller private energiforsyningsanlægsarbejder, der belaster Alpeområdets miljø og økosystemer; i den sammenhæng benyttes der så vidt muligt miljøvenlige teknikker.

Artikel 12

Vurdering af virkningen på miljøet

1.   Inden for rammerne af deres nationale lovgivning samt internationale konventioner og aftaler gennemfører de kontraherende parter en forhåndsvurdering af virkningerne på miljøet for alle energiforsyningsanlægsprojekter nævnt i artikel 7, 8, 9 og 10 i denne protokol og for enhver større ændring af disse anlæg.

2.   De kontraherende parter anerkender, at de bedste tilgængelige teknikker så vidt muligt bør benyttes for at eliminere eller afbøde skadelige miljøpåvirkninger og tage højde for en eventuel demontering af miljøskadelige anlæg, som er taget ud af drift.

Artikel 13

Samråd

1.   De kontraherende parter forpligter sig til forudgående at rådføre sig med hinanden om projekter, som kan indebære påvirkninger på tværs af landegrænserne.

2.   I relation til projekter, som kunne indebære påvirkninger på tværs af landegrænserne, skal de kontraherende parter have mulighed for at fremsætte deres bemærkninger tids nok til, at der kan tages fyldestgørende hensyn hertil i forbindelse med udstedelsen af tilladelser.

Artikel 14

Supplerende foranstaltninger

De kontraherende parter kan træffe yderligere foranstaltninger som supplement til foranstaltningerne i denne protokol.

KAPITEL III

FORSKNING, UDDANNELSE OG INFORMATION

Artikel 15

Forskning og overvågning

1.   I et nært samarbejde og under hensyntagen til de resultater, der allerede er opnået på forskellige nationale og internationale niveauer, fremmer og harmoniserer de kontraherende parter forskning og systematisk overvågning for at opfylde målene i denne protokol, navnlig hvad angår metoder og kriterier for analyse og vurdering af virkningerne for miljøet og klimaet samt specifikke teknologier angående energibesparelser og rationel energiudnyttelse i Alpeområdet.

2.   De inddrager forskningsresultaterne i opstillingen og verifikationen af mål og energipolitiske foranstaltninger samt i deres uddannelsesaktiviteter og tekniske bistand på lokalt plan til fordel for befolkningen, erhvervslivet og de regionale og lokale myndigheder.

3.   De kontraherende parter påser, at resultaterne af forskningen og den systematiske overvågning på nationalt plan integreres i et fælles permanent overvågnings- og informationssystem og gøres tilgængelige for offentligheden inden for de eksisterende institutionelle rammer.

Artikel 16

Uddannelse og information

1.   De kontraherende parter fremmer grund- og videreuddannelse samt information til offentligheden om målene for, foranstaltningerne i og gennemførelsen af denne protokol.

2.   De fremmer især videreudvikling af uddannelse, videreuddannelse og den tekniske bistand på energiområdet, herunder beskyttelse af miljøet, naturen og klimaet.

KAPITEL IV

GENNEMFØRELSE, KONTROL OG VURDERING

Artikel 17

Gennemførelse

De kontraherende parter forpligter sig til at sikre, at denne protokol gennemføres, og træffer med henblik herpå alle relevante foranstaltninger inden for de eksisterende institutionelle rammer.

Artikel 18

Kontrol med overholdelse af forpligtelserne

1.   De kontraherende parter aflægger regelmæssigt rapport for Det Stående Udvalg om, hvilke foranstaltninger der er truffet i henhold til denne protokol. I rapporterne redegøres der også for de trufne foranstaltningers effektivitet. Alpekonferencen fastlægger, med hvilke mellemrum der skal aflægges rapport.

2.   Det Stående Udvalg gennemgår rapporterne for at kontrollere, at de kontraherende parter har opfyldt deres forpligtelser i henhold til denne protokol. Det kan også anmode de berørte kontraherende parter om yderligere oplysninger eller gøre brug af andre informationskilder.

3.   Det Stående Udvalg udfærdiger en rapport til Alpekonferencen om de kontraherende parters overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne protokol.

4.   Alpekonferencen tager rapporten til efterretning. Hvis den konstaterer tilfælde, hvor forpligtelserne ikke er overholdt, kan den vedtage anbefalinger.

Artikel 19

Vurdering af bestemmelsernes effektivitet

1.   De kontraherende parter undersøger og vurderer regelmæssigt, om bestemmelserne i denne protokol er effektive. I det omfang, det viser sig nødvendigt for at nå målene, fremsætter de forslag til relevante ændringer af denne protokol.

2.   De regionale og lokale myndigheder inddrages i vurderingen inden for de eksisterende institutionelle rammer. Ikke-statslige organisationer, der er aktive på dette område, kan høres.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

Forbindelsen mellem Alpe-konventionen og protokollen

1.   Denne protokol udgør en protokol til Alpe-konventionen som omhandlet i artikel 2 og andre relevante artikler i konventionen.

2.   Kun kontraherende parter i Alpe-konventionen kan blive kontraherende part i denne protokol. Enhver opsigelse af Alpe-konventionen gælder også som opsigelse af denne protokol.

3.   Når Alpekonferencen stemmer om spørgsmål vedrørende denne protokol, kan kun de parter, der er kontraherende parter i denne protokol, deltage i afstemningen.

Artikel 21

Undertegnelse og ratifikation

1.   Denne protokol er åben for Alpe-konventionens signatarstaters og Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse den 16. oktober 1998 og fra den 16. november 1998 hos Republikken Østrig, der fungerer som depositar.

2.   Denne protokol træder i kraft for de kontraherende parter, der har givet udtryk for deres samtykke til at være bundet af protokollen, tre måneder efter den dag, hvor tre stater har deponeret deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

3.   For de kontraherende parter, som på et senere tidspunkt giver deres samtykke til at være bundet af protokollen, træder denne i kraft tre måneder efter deponering af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet. Efter ikrafttrædelsen af en ændring af protokollen bliver enhver ny kontraherende part i den nævnte protokol kontraherende part i den ændrede protokol.

Artikel 22

Underretning

For så vidt angår denne protokol giver depositaren alle de i præamblen opførte stater og Det Europæiske Fællesskab underretning om:

a)	enhver undertegnelse

b)	enhver deponering af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument

c)	ethvert tidspunkt for ikrafttrædelse

d)	enhver erklæring, der er fremsat af en kontraherende part eller signatar

e)	enhver opsigelse, der er meddelt af en kontraherende part, herunder datoen for opsigelsens ikrafttræden.

GENNEMFØRELSESPROTOKOL

til Alpe-konventionen af 1991 vedrørende turisme

Protokollen om turisme

Præambel

DEN FRANSKE REPUBLIK,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,

FYRSTENDØMMET MONACO,

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ØSTRIG

og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB —

SOM HANDLER i overensstemmelse med deres opgave, der i henhold til konventionen om beskyttelse af Alperne (Alpe-konventionen) af 7. november 1991 tager sigte på at føre en helhedspolitik til beskyttelse og bæredygtig udvikling af Alpeområdet,

SOM HANDLER i henhold til deres forpligtelser efter Alpe-konventionens artikel 2, stk. 2 og 3,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at de kontraherende parter ønsker at harmonisere økonomiske interesser og miljømæssige krav og sikre en bæredygtig udvikling,

SOM ER SIG BEVIDST, at Alperne udgør grundlaget for lokalbefolkningens liv og økonomiske udvikling,

SOM ER OVERBEVIST OM, at lokalbefolkningen selv bør kunne bestemme, hvilken samfundsmæssig, kulturel og økonomisk udvikling den ønsker, og deltage i gennemførelsen af den inden for de eksisterende institutionelle rammer,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at vores bykultur skaber et voksende behov for turisme og forskelligartede fritidsaktiviteter hos det moderne menneske,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Alperne fortsat er et af Europas store mål for turist- og fritidsaktiviteter på grund af de umådelige muligheder for at dyrke disse aktiviteter, den varierede natur og de forskelligartede miljøforhold, og at løsningen af de dermed forbundne opgaver ikke kun er et nationalt anliggende,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at en væsentlig del af visse kontraherende parters befolkning bor i Alperne, og at alpin turisme er af samfundsmæssig interesse, da den bidrager til at bevare befolkningstallet i området,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at turisme i bjergområder udvikler sig på mere og mere globaliserede konkurrencevilkår og bidrager afgørende til Alpeområdets økonomiske udvikling,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at de nyeste tendenser synes at gå i retning af en bedre harmoni imellem turisme og miljø: en stadig voksende interesse hos turisterne for tiltrækkende og velbevarede naturomgivelser såvel vinter som sommer og et ønske hos mange lokale beslutningstagere om at forbedre kvaliteten af modtagelsesforholdene på en miljøbevidst måde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at man i Alpeområdet må tage særligt hensyn til økosystemernes begrænsede tilpasningsmuligheder i de enkelte områder og vurdere dem på deres egne præmisser,

SOM ER SIG BEVIDST, at naturgoderne, kulturarven og landskaberne udgør et væsentligt grundlag for turismen i Alperne,

SOM ER SIG BEVIDST, at de forskelle, der karakteriserer staterne i Alpeområdet, for så vidt angår natur, kultur, økonomi og institutioner, har ført til individuelle resultater og en vifte af turisttilbud, som i stedet for at vige pladsen for ensretning på internationalt plan tværtimod burde skabe grundlag for forskelligartede turistaktiviteter, der supplerer hinanden,

SOM ER SIG BEVIDST, at en bæredygtig udvikling af turistindtægterne, der bygger på anvendelse af naturgoderne, kvalitetsydelser og god service, er nødvendig, da de fleste Alpeområder er økonomisk afhængige af turismen, og da denne udgør en overlevelsesmulighed for befolkningen i området,

SOM ER SIG BEVIDST, at man bør opfordre feriegæsterne til at tage hensyn til naturen, skabe større forståelse hos dem for den befolkning, der lever og arbejder i ferieområderne, og skabe de bedste betingelser for ægte naturoplevelser i det meget varierede Alpeområde,

SOM ER SIG BEVIDST, at det er op til turistsektorens erhvervsorganisationer og de regionale og lokale myndigheder inden for rammerne af et alpint samarbejde at skabe mulighed for at forbedre produktionsstrukturerne og den måde, de fungerer på,

SOM ØNSKER at sikre en bæredygtig udvikling i Alpeområdet gennem miljøbevidst turisme, der ligeledes udgør et vigtigt grundlag for lokalbefolkningens levevilkår og økonomi,

SOM ER OVERBEVIST OM, at visse problemer kun kan løses inden for grænseoverskridende rammer, og at Alpestaterne derfor bør træffe foranstaltninger i fællesskab —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Formålet med denne protokol er at bidrage til en bæredygtig udvikling i Alpeområdet inden for de eksisterende institutionelle rammer gennem miljøbevidst turisme takket være specifikke foranstaltninger og anbefalinger, der tager hensyn til lokalbefolkningens og turisternes interesser.

Artikel 2

Internationalt samarbejde

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at fjerne eventuelle hindringer for internationalt samarbejde mellem de regionale og lokale myndigheder i Alpeområdet og fremme løsning af fælles problemer ved samarbejde på det mest hensigtsmæssige niveau.

2.   De kontraherende parter tilskynder til øget internationalt samarbejde de forskellige kompetente organer imellem. De skal bl.a. sikre, at grænseoverskridende områder er tilgængelige, ved at koordinere miljøbevidste turist- og fritidsaktiviteter.

3.   Når de regionale og lokale myndigheder ikke kan gennemføre foranstaltninger, fordi disse henhører under nationale eller internationale kompetenceområder, skal de sikres mulighed for effektivt at repræsentere lokalbefolkningens interesser.

Artikel 3

Integrering af målene i de øvrige politikker

De kontraherende parter forpligter sig til også at tage hensyn til denne protokols mål i deres øvrige politikker, navnlig for så vidt angår fysisk planlægning, transport, landbrug, skovbrug, miljø- og naturbeskyttelse og vand- og energiforsyning med henblik på at undgå eventuelle skadelige eller indbyrdes modstridende virkninger.

Artikel 4

Inddragelse af regionale og lokale myndigheder

1.   De kontraherende parter fastlægger hver især inden for de eksisterende institutionelle rammer, på hvilket niveau samordningen og samarbejdet mellem institutionerne og de direkte berørte regionale og lokale myndigheder bedst kan foregå for at fremme solidarisk ansvar, især med henblik på at udnytte og udvikle synergier ved gennemførelsen af turismepolikkerne og ved iværksættelsen af de deraf følgende foranstaltninger.

2.   De direkte berørte regionale og lokale myndigheder skal inddrages under de forskellige stadier af udarbejdelsen og gennemførelsen af disse politikker og foranstaltninger under hensyntagen til deres beføjelser inden for de eksisterende institutionelle rammer.

KAPITEL II

SÆRLIGE FORANSTALTNINGER

Artikel 5

Tilpasning af udbuddet

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at sikre en bæredygtig udvikling af turismen gennem miljøbevidst turisme. I den forbindelse støtter de udarbejdelse og gennemførelse af retningslinjer, udviklingsprogrammer og sektorplaner, der iværksættes af kompetente instanser på det mest hensigtsmæssige niveau, og hvori der tages hensyn til målsætningerne i denne protokol.

2.   Disse foranstaltninger vil gøre det muligt at vurdere og sammenligne fordele og ulemper ved den planlagte indsats, navnlig for så vidt angår:

a)	socioøkonomiske konsekvenser for lokalbefolkningen

b)	konsekvenserne for jordbund, vand, luft, den naturlige balance og landskabet under hensyntagen til specifikke økologiske data, naturressourcerne og økosystemernes begrænsede tilpasningsmuligheder

c)	konsekvenserne for de offentlige finanser.

Artikel 6

Retningslinjer for turismeudvikling

1.   De kontraherende parter tager i forbindelse med turismeudvikling hensyn til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og landskabsbevarelse. De forpligter sig til i videst muligt omfang at fremme landskabsplejende og miljøvenlige projekter.

2.   De iværksætter en bæredygtig politik, der øger konkurrenceevnen for alpin turisme i samspil med naturen og således yder et vigtigt bidrag til den socioøkonomiske udvikling i Alpeområdet. Foranstaltninger til fordel for en nyskabende bred vifte af tilbud prioriteres højt.

3.   De kontraherende parter sikrer, at der i regioner med mange turister er balance imellem intensive og ekstensive former for turisme.

4.   Hvis der iværksættes tilskyndelsesforanstaltninger, bør der tages hensyn til følgende aspekter:

a)	for så vidt angår intensive former for turisme: tilpasning af eksisterende infrastruktur og turistfaciliteter til de miljømæssige krav og udvikling af ny infrastruktur i overensstemmelse med målene i denne protokol

b)	for så vidt angår ekstensive former for turisme: bibeholdelse eller udvikling af et miljøvenligt turistudbud i pagt med naturen og udnyttelse af naturgoderne og kulturarven i turistområderne.

Artikel 7

Kvaliteten i højsædet

1.   De kontraherende parter iværksætter en politik, der konstant og systematisk stiler mod et turisttilbud af høj kvalitet i hele Alpeområdet under hensyntagen til miljøkravene.

2.   De fremmer udveksling af erfaringer og gennemførelse af fælles handlingsprogrammer med henblik på kvalitetsforbedring bl.a. i forbindelse med:

a)	anbringelse af udstyr i landskabet og naturen

b)	byplanlægning, arkitektur (nybyggeri og byfornyelse)

c)	indlogeringsmuligheder og serviceydelser til turister

d)	diversificering af turistudbuddet i Alpeområdet ved udnyttelse af kulturelle aktiviteter i de forskellige berørte egne.

Artikel 8

Begrænsning af turiststrømmene

De kontraherende parter fremmer begrænsning af turiststrømmene, navnlig i de beskyttede områder, ved at tilrettelægge en fordeling og modtagelse af turister, der sikrer, at disse steder bevares.

Artikel 9

Naturlige begrænsninger for udviklingen

De kontraherende parter tilser, at turismen udvikler sig på en måde, som er afpasset efter miljøforholdene og de ressourcer, der er tilgængelige i det berørte område eller den berørte region. I tilfælde af projekter, der kan have en betydelig indvirkning på miljøet, bør der inden for de eksisterende institutionelle rammer foretages en forudgående vurdering af disse virkninger, som de skal tage hensyn til, når de træffer en beslutning.

Artikel 10

Stille områder

De kontraherende parter forpligter sig i overensstemmelse med deres retsorden og ud fra økologiske kriterier til at etablere stille områder, hvor der ikke må etableres turistfaciliteter.

Artikel 11

Indlogeringspolitik

De kontraherende parter udarbejder politikker for indlogering, hvori der tages hensyn til, at naturressourcerne er knappe, og hvor hovedvægten lægges på kommerciel indlogering, ombygning og anvendelse af eksisterende byggeri og modernisering og forbedring af kvaliteten af de eksisterende indlogeringsmuligheder.

Artikel 12

Skilifter

1.   De kontraherende parter er enige om, inden for rammerne af de nationale godkendelsesprocedurer for skilifter, at gennemføre en politik, som ud over de økonomiske og sikkerhedsmæssige krav også opfylder de økologiske og landskabsmæssige krav.

2.   Udstedelse af nye driftstilladelser til skilifter og tildeling af koncessioner betinges af, at skilifter, der ikke er i brug, demonteres og fjernes, og at de pågældende områder genetableres med planter af fortrinsvis lokal oprindelse.

Artikel 13

Trafik og transport af turister

1.   De kontraherende parter fremmer foranstaltninger, der har til formål at nedbringe trafikken med motordrevne befordringsmidler i turistområderne.

2.   Endvidere fremmer de private og offentlige initiativer, der forbedrer adgangsforholdene til turistområder og -centre ved hjælp af kollektiv transport og ansporer turisterne til at anvende disse former for transport.

Artikel 14

Særlige anlægsteknikker

1.   De kontraherende parter tilser, at der i forbindelse med anlæg, vedligeholdelse og anvendelse af skiløjper sørges for den bedst mulige indpasning i terrænet under hensyntagen til den naturlige balance og biotopernes følsomhed.

2.   De kontraherende parter tilser, at der i forbindelse med anlæg, vedligeholdelse og anvendelse af skiløjper sørges for den bedst mulige indpasning i terrænet under hensyntagen til den naturlige balance og biotopernes følsomhed.

Der kan i de nationale lovgivninger gives tilladelse til fremstilling af sne i den kolde periode i de enkelte egne, bl.a. for at sikre udsatte områder, hvis de hydrologiske, klimatiske og økologiske forhold i den berørte egn muliggør det.

Artikel 15

Sportsudøvelse

1.   De kontraherende parter forpligter sig til at fastlægge en politik for udendørs sportsudøvelse, særlig i beskyttede områder, for at undgå, at miljøet tager skade. Dette kan i givet fald føre til, at udendørs sportsudøvelse forbydes.

2.   De kontraherende parter forpligter sig til i videst muligt omfang at begrænse og om nødvendigt forbyde sportsudøvelse med motordrevne befordringsmidler uden for de af de kompetente myndigheder afgrænsede områder.

Artikel 16

Landing af luftfartøjer

De kontraherende parter forpligter sig til i videst muligt omfang at begrænse og om nødvendigt forbyde landing af luftfartøjer i sportsøjemed uden for flyvepladser.

Artikel 17

Udvikling af økonomisk svage regioner og lokale og regionale myndigheder

Det anbefales de kontraherende parter at finde egnede løsninger på det mest hensigtsmæssige niveau med henblik på en afbalanceret udvikling af økonomisk svage regioner og lokale og regionale myndigheder.

Artikel 18

Spredning af ferieperioderne

1.   De kontraherende parter gør en indsats for at sprede efterspørgslen i turistområderne i rum og tid.

2.   I den forbindelse bør der ydes støtte til samarbejde staterne imellem, for så vidt angår spredning af ferieperioderne og forsøg med at forlænge turistsæsonen.

Artikel 19

Incitamenter til innovation

Det anbefales de kontraherende parter at skabe incitamenter til at fremme gennemførelsen af retningslinjerne i denne protokol; i den forbindelse skal de bl.a. undersøge muligheden for at gennemføre en alpin konkurrence med det formål at belønne innovative turisttiltag og -produkter, der er i overensstemmelse med målene i denne protokol.

Artikel 20

Samarbejde mellem turisme, landbrug, skovbrug og håndværk

De kontraherende parter støtter samarbejde mellem turisme, landbrug, skovbrug og håndværk. De fremmer navnlig kombinationer af aktiviteter, der skaber job inden for rammerne af en bæredygtig udvikling.

Artikel 21

Supplerende foranstaltninger

De kontraherende parter kan træffe yderligere foranstaltninger for bæredygtig turisme som supplement til foranstaltningerne i denne protokol.

KAPITEL III

FORSKNING, UDDANNELSE OG INFORMATION

Artikel 22

Forskning og overvågning

1.   De kontraherende parter tilskynder til og arbejder nært sammen om forskning og systematisk overvågning for at få et bedre kendskab til samspillet imellem turisme og miljø i Alperne og muliggøre en analyse af den kommende udvikling.

2.   De kontraherende parter påser, at resultaterne på nationalt plan af forskningen og den systematiske overvågning integreres i et fælles permanent overvågnings- og informationssystem og gøres tilgængelige for offentligheden inden for de eksisterende institutionelle rammer.

3.   De kontraherende parter forpligter sig til at udveksle erfaringer, der kan være nyttige i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne og anbefalingerne i denne protokol, og at indsamle relevante oplysninger om udvikling af kvalitetsturisme.

Artikel 23

Uddannelse og information

1.   De kontraherende parter fremmer grund- og videreuddannelse samt information til offentligheden om målene for, foranstaltningerne i og gennemførelsen af denne protokol.

2.   Det anbefales de kontraherende parter at lade natur- og miljøkendskab indgå i de erhvervsuddannelser, der er direkte og indirekte rettet mod turistindustrien. Der kunne således oprettes nye erhvervsuddannelser, der kombinerer turisme og miljø. Eksempelvis:

—	»naturvejledere«

—	»kvalitetsansvarlige for turistcentre«

—	»assistenter for handicappede turister«.

KAPITEL IV

GENNEMFØRELSE, KONTROL OG VURDERING

Artikel 24

Gennemførelse

De kontraherende parter forpligter sig til at sikre, at denne protokol gennemføres, og træffer med henblik herpå alle relevante foranstaltninger inden for de eksisterende institutionelle rammer.

Artikel 25

Kontrol med overholdelse af forpligtelserne

1.   De kontraherende parter aflægger regelmæssigt rapport for Det Stående Udvalg om, hvilke foranstaltninger der er truffet i henhold til denne protokol. I rapporterne redegøres der også for de trufne foranstaltningers effektivitet. Alpekonferencen fastlægger, med hvilke mellemrum der skal aflægges rapport.

2.   Det Stående Udvalg gennemgår rapporterne for at kontrollere, at de kontraherende parter har opfyldt deres forpligtelser i henhold til denne protokol. Det kan også anmode de berørte kontraherende parter om yderligere oplysninger eller gøre brug af andre informationskilder.

3.   Det Stående Udvalg udfærdiger en rapport til Alpekonferencen om de kontraherende parters overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne protokol.

4.   Alpekonferencen tager rapporten til efterretning. Hvis den konstaterer tilfælde, hvor forpligtelserne ikke er overholdt, kan den vedtage anbefalinger.

Artikel 26

Vurdering af bestemmelsernes effektivitet

1.   De kontraherende parter undersøger og vurderer regelmæssigt, om bestemmelserne i denne protokol er effektive. I det omfang, det viser sig nødvendigt for at nå målene, fremsætter de forslag til relevante ændringer af denne protokol.

2.   De regionale og lokale myndigheder inddrages i vurderingen inden for de eksisterende institutionelle rammer. Ikke-statslige organisationer, der er aktive på dette område, kan høres.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 27

Forbindelsen mellem Alpe-konventionen og protokollen

1.   Denne protokol udgør en protokol til Alpe-konventionen som omhandlet i artikel 2 og andre relevante artikler i konventionen.

2.   Kun kontraherende parter i Alpe-konventionen kan blive kontraherende parter i denne protokol. Enhver opsigelse af Alpe-konventionen gælder også som opsigelse af denne protokol.

3.   Når Alpekonferencen stemmer om spørgsmål vedrørende denne protokol, kan kun de parter, der er kontraherende parter i denne protokol, deltage i afstemningen.

Artikel 28

Undertegnelse og ratifikation

1.   Denne protokol er åben for Alpe-konventionens signatarstaters og Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse den 16. oktober 1998 og fra den 16. november 1998 hos Republikken Østrig, der fungerer som depositar.

2.   Denne protokol træder i kraft for de kontraherende parter, der har givet udtryk for deres samtykke til at være bundet af protokollen, tre måneder efter den dag, hvor tre stater har deponeret deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

3.   For de kontraherende parter, som på et senere tidspunkt giver deres samtykke til at være bundet af protokollen, træder denne i kraft tre måneder efter deponering af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet. Efter ikrafttrædelsen af en ændring af protokollen bliver enhver ny kontraherende part i den nævnte protokol kontraherende part i den ændrede protokol.

Artikel 29

Underretning

For så vidt angår denne protokol giver depositaren alle de i præamblen opførte stater og Det Europæiske Fællesskab underretning om:

a)	enhver undertegnelse

b)	enhver deponering af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument

c)	ethvert tidspunkt for ikrafttrædelse

d)	enhver erklæring, der er fremsat af en kontraherende part eller signatar

e)	enhver opsigelse, der er meddelt af en kontraherende part, herunder datoen for opsigelsens ikrafttræden.

BILAG I

Koncentrationen af visse mykotoksiner (aflatoksin B1, ochratoksin A, zearalenon, deoxynivalenol, fumonisiner samt T-2- og HT-2-toksiner) i foderstoffer

Individuelle resultater af alle analyserede prøver; model til indberetning, jf. punkt 1, litra a)

Foderstoffer			Prøveudtagning (stikprøver eller målrettet)	Type og koncentration af mykotoksiner (μg/kg foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %)
Kategori (1)	Type (2)	Oprindelsesland		Aflatoksin B1	Ochratoksin A	Zearalenon	Deoxynivalenol	Fumonisiner (3)	T-2- og HT-2-toksiner (4)

Den kompetente myndighed bør endvidere oplyse om følgende:

—	de foranstaltninger, der er truffet i tilfælde af overskridelse af grænseværdierne for aflatoksin B1

—	de analysemetoder, der er anvendt

—	detektionsgrænserne.

---

(1)  Angiv en af følgende kategorier: fodermiddel, fodertilsætningsstof, forblanding, tilskudsfoder, fuldfoder, foderblanding.

(2)  Angiv en af følgende typer: a) for fodermidler: navnet på fodermidlet som fastsat i del B i bilaget til Rådets direktiv 96/25/EF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 35), b) for andre foderstoffer: målarten.

(3)  Koncentrationen af fumonisin B1 og B2 kan anføres som summen af begge.

(4)  Koncentrationen af T-2- og HT-2-toksiner kan anføres som summen af begge.

BILAG II

Forekomst af bestemte lægemidler, der ikke er godkendt som fodertilsætningsstoffer

Visse lægemidler kan lovligt forekomme som tilsætningsstoffer i forblandinger og foderblandinger til bestemte dyrearter og -kategorier, hvis de lever op til kravene i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1831/2003.

Hvis der i foderstoffer forekommer lægemidler, der ikke er tilladt for visse dyrearter og -kategorier, er der tale om en overtrædelse.

De lægemidler, der skal kontrolleres for, bør vælges blandt følgende:

1)

Lægemidler, der udelukkende er tilladt som fodertilsætningsstoffer til bestemte dyrearter og -kategorier:   decoquinat (Deccox)   diclazuril (Clinacox 0,2 %)   halofuginonhydrobromid (Stenorol)   lasalocid A-natrium (Avatec 15 %)   alphamaduramicinammonium (Cygro 1 %)   monensinnatrium (Elancoban G100, 100, G200, 200)   narasin (Monteban)   narasin — nicarbazin (Maxiban G160)   robenidinhydrochlorid (Cycostat 66 G)   salinomycinnatrium (Sacox 120G, 120)   semduramicinnatrium (Aviax 5 %).

2)

Lægemidler, der ikke længere er tilladt som fodertilsætningsstoffer:   amprolium   amprolium/etopabat   arprinocid   avilamycin   avoparcin   carbadox   dimetridazol   dinitolmid   flavophospholipol   ipronidazol   meticlorpindol   meticlorpindol/methylbenzoquat   nicarbazin   nifursol   olaquindox   ronidazol   spiramycin   tetracykliner   tylosinphosphat   virginiamycin   zincbacitracin   andre antimikrobielle stoffer.

3)

Lægemidler, der aldrig har været tilladt som fodertilsætningsstoffer: andre stoffer Individuelle resultater af alle prøver, der ikke overholder reglerne; model til indrapportering, jf. punkt 1, litra b) Type foderstof (dyreart og -kategori) Påvist stof Konstateret indhold Årsag til overtrædelsen (1) Foranstaltning                     Den kompetente myndighed bør endvidere oplyse om følgende: — samlet antal analyserede prøver — navnene på de stoffer, undersøgelserne har omfattet — de analysemetoder, der er anvendt — detektionsgrænserne.

---

(1)  Årsagen til, at det ikke-tilladte stof forekommer i foderstoffet, som fastlagt efter en undersøgelse foretaget af den kompetente myndighed.

BILAG III

Restriktioner vedrørende produktion og anvendelse af animalske fodermidler

Medlemsstaterne bør i 2006 gennemføre et samordnet program til kontrol af, om restriktioner vedrørende produktion og anvendelse af animalske fodermidler overholdes, jf. dog artikel 3 i forordning (EF) nr. 882/2004 (1).

For at sikre, at forbuddet mod at fodre bestemte dyr med forarbejdet animalsk protein, jf. bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (2), anvendes effektivt, bør medlemsstaterne navnlig gennemføre et særligt kontrolprogram baseret på målrettet kontrol. I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 882/2004 bør kontrolprogrammet bygge på en risikobaseret strategi, der omfatter alle produktionstrin og alle typer af steder, hvor foder fremstilles og håndteres, og hvor der fodres med det. Medlemsstaterne bør lægge særlig vægt på at definere kriterier, der kan relateres til en risiko. De enkelte kriterier bør vægtes i forhold til risikoen. Kontrolhyppigheden og antallet af analyserede prøver på stederne bør stå i forhold til den samlede vægtning, som de pågældende steder tillægges.

Ved udarbejdelsen af et kontrolprogram bør der tages hensyn til følgende vejledende lister over steder og kriterier:

Sted	Kriterier	Vægtning
Foderstofvirksomheder	— Foderstofvirksomheder med to produktionskæder, der producerer såvel foderblandinger til drøvtyggere som foderblandinger til andre husdyr end drøvtyggere, der indeholder forarbejdede animalske proteiner, som er omfattet af en dispensation — Foderstofvirksomheder, hvor der tidligere er konstateret manglende overholdelse af reglerne, eller som er under mistanke for manglende overholdelse af reglerne — Foderstofvirksomheder, der anvender store mængder importerede foderstoffer med højt proteinindhold, f.eks. fiskemel, sojaskrå, majsglutenmel og proteinkoncentrater — Foderstofvirksomheder, der producerer store mængder foderblandinger — Risiko for krydskontaminering som følge af interne arbejdsgange (siloer med bestemt indhold, kontrol af, om produktionskæderne reelt er adskilt, kontrol af ingredienser, internt laboratorium og prøveudtagningsprocedurer)
Grænsekontrolsteder og andre indgangssteder til Fællesskabet	— Import af store/små mængder foderstoffer — Foderstoffer med højt proteinindhold
Bedrifter	— Hjemmeblandere, der anvender forarbejdede animalske proteiner, som er omfattet af en dispensation — Bedrifter, der holder drøvtyggere og andre arter (risiko for krydsfodring) — Bedrifter, der køber foderstoffer i løs vægt
Forhandlere	— Lagre, herunder midlertidige lagre, for foderstoffer med højt proteinindhold — Omfattende handel med foderstoffer i løs vægt — Forhandlere af udenlandsk producerede foderblandinger
Mobile blandere	— Blandere, der fremstiller foder til såvel drøvtyggere som andre dyr end drøvtyggere — Blandere, hvor der tidligere er konstateret manglende overholdelse af reglerne, eller som er under mistanke for manglende overholdelse af reglerne — Blandere, der iblander foderstoffer med højt proteinindhold — Blandere med stor produktion af foderstoffer — Blandere, der betjener et stort antal bedrifter, herunder bedrifter med drøvtyggere
Transportmidler	— Køretøjer, der anvendes til transport af forarbejdede animalske proteiner og foderstoffer — Køretøjer, hvor der tidligere er konstateret manglende overholdelse af reglerne, eller som er under mistanke for manglende overholdelse af reglerne

Som alternativ til disse vejledende steder og kriterier kan medlemsstaterne inden den 31. marts 2006 sende Kommissionen deres egen risikovurdering.

Prøveudtagningen bør målrettes mod partier eller aktiviteter, hvor der er størst sandsynlighed for krydskontaminering med forbudte forarbejdede proteiner (første parti efter transport i løs vægt af foderstoffer, som indeholder animalske proteiner, der er forbudt i det pågældende parti, tekniske problemer eller ændringer i produktionskæderne og ændringer i lagre eller siloer til materiale i løs vægt).

Kontrollen kan desuden udvides til at omfatte analyse af støv på køretøjer, produktionsudstyr og lagerarealer.

I en medlemsstat bør der mindst foretages 10 kontroller pr. år pr. 100 000 tons foderblanding, der fremstilles. I en medlemsstat bør der mindst udtages 20 officielle prøver pr. år pr. 100 000 tons foderblanding, der fremstilles. Indtil alternative metoder er godkendt, bør prøverne analyseres ved identificering og skøn ved mikroskopi i henhold til Kommissionens direktiv 2003/126/EF (3). Påvisning af animalske proteiner fortolkes i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 999/2001.

Resultaterne af kontrolprogrammerne meddeles Kommissionen i følgende format:

Oversigt over kontrollen af fodringsrestriktioner vedrørende foder af animalsk oprindelse (fodring med forbudte forarbejdede animalske proteiner)

A.   Dokumenterede kontroller

Trin	Antal kontroller, herunder kontrol af forekomst af forarbejdede animalske proteiner	Antal overtrædelser, der er konstateret ved dokumentkontrol og lign. i stedet for laboratorieundersøgelser
Import af fodermidler
Opbevaring af fodermidler
Foderstofvirksomheder
Hjemmeblandere/mobile blandere
Foderstofmellemhandlere
Transportmiddel
Bedrifter med andre husdyr end drøvtyggere
Bedrifter med drøvtyggere
Andre:…

B.   Prøveudtagning og undersøgelse af fodermidler og foderblandinger vedrørende forarbejdede animalske proteiner

Sted	Antal officielle prøver, der er undersøgt for forarbejdede animalske proteiner			Antal prøver, der ikke var i overensstemmelse med reglerne
				Forekomst af forarbejdet animalsk protein af landdyr			Forekomst af forarbejdet animalsk protein af fisk
	Fodermidler	Foderblandinger		Fodermidler	Foderblandinger		Fodermidler	Foderblandinger
		til drøvtyggere	til andre dyr end drøvtyggere		til drøvtyggere	til andre dyr end drøvtyggere		til drøvtyggere	til andre dyr end drøvtyggere
Ved import
Foderstofvirksomheder
Mellemhandlere/lager
Transportmiddel
Hjemmeblandere/mobile blandere
På bedrifter
Andre:…

C.   Oversigt over forbudte forarbejdede animalske proteiner, der er fundet i prøver af foderstoffer bestemt til drøvtyggere

	Måned (for prøveudtagning)	Kontamineringens art, omfang og oprindelse	Sanktioner (eller andre foranstaltninger)
1
2
3
4
5
…

---

(1)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

(3)  EUT L 339 af 24.12.2003, s. 78.

BILAG IV

Individuelle resultater af alle prøver (både prøver, der viser overensstemmelse med reglerne, og prøver, der ikke viser overensstemmelse med reglerne) vedrørende indholdet af kobber og zink i foderblandinger til svin

Type foderblanding (dyreart og -kategori)	Sporstof (kobber eller zink)	Konstateret indhold (mg pr. kg fuldfoder)	Årsag til overskridelse af maksimumsindholdet (1)	Foranstaltning

---

(1)  Som fastlagt efter en undersøgelse foretaget af den kompetente myndighed.

»Det ovenfor beskrevne kalkunkød/kyllingekød (8) er i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2005/926/EF.

BILAG I

VACCINATIONSOMRÅDE, HVOR DER VACCINERES MED BIVALENT VACCINE

Regionen Veneto

Provinsen Verona
ALBAREDO D'ADIGE
ANGIARI
ARCOLE
BELFIORE
BONAVIGO
BOVOLONE
BUTTAPIETRA
CALDIERO	området syd for motorvej A4
CASALEONE
CASTEL D'AZZANO
CASTELNUOVO DEL GARDA	området syd for motorvej A4
CEREA
COLOGNA VENETA
COLOGNOLA AI COLLI	området syd for motorvej A4
CONCAMARISE
ERBÈ
GAZZO VERONESE
ISOLA DELLA SCALA
ISOLA RIZZA
LAVAGNO	området syd for motorvej A4
MINERBE
MONTEFORTE D'ALPONE	området syd for motorvej A4
MOZZECANE
NOGARA
NOGAROLE ROCCA
OPPEANO
PALÙ
PESCHIERA DEL GARDA	området syd for motorvej A4
POVEGLIANO VERONESE
PRESSANA
RONCO ALL'ADIGE
ROVERCHIARA
ROVEREDO DI GUÀ
SALIZZOLE
SAN BONIFACIO	området syd for motorvej A4
SAN GIOVANNI LUPATOTO	området syd for motorvej A4
SANGUINETTO
SAN MARTINO BUON ALBERGO	området syd for motorvej A4
SAN PIETRO DI MORUBIO
SOAVE	området syd for motorvej A4
SOMMACAMPAGNA	området syd for motorvej A4
SONA	området syd for motorvej A4
SORGÀ
TREVENZUOLO
VALEGGIO SUL MINCIO
VERONA	området syd for motorvej A4
VERONELLA
VIGASIO
VILLAFRANCA DI VERONA
ZEVIO
ZIMELLA

Regionen Lombardia

Provinsen Brescia
ACQUAFREDDA
ALFIANELLO
BAGNOLO MELLA
BASSANO BRESCIANO
BORGOSATOLLO
BRESCIA	området syd for motorvej A4
CALCINATO	området syd for motorvej A4
CALVISANO
CAPRIANO DEL COLLE
CARPENEDOLO
CASTENEDOLO	området syd for motorvej A4
CIGOLE
DELLO
DESENZANO DEL GARDA	området syd for motorvej A4
FIESSE
FLERO
GAMBARA
GHEDI
GOTTOLENGO
ISORELLA
LENO
LONATO	området syd for motorvej A4
MANERBIO
MILZANO
MONTICHIARI
MONTIRONE
OFFLAGA
PAVONE DEL MELLA
PONCARALE
PONTEVICO
POZZOLENGO	området syd for motorvej A4
PRALBOINO
QUINZANO D'OGLIO
REMEDELLO
REZZATO	området syd for motorvej A4
SAN GERVASIO BRESCIANO
SAN ZENO NAVIGLIO
SENIGA
VEROLANUOVA
VEROLAVECCHIA
VISANO
Provinsen Mantova
CASTIGLIONE DELLE STIVIERE
CAVRIANA
CERESARA
GOITO
GUIDIZZOLO
MARMIROLO
MEDOLE
MONZAMBANO
PONTI SUL MINCIO
ROVERBELLA
SOLFERINO
VOLTA MANTOVANA

BILAG II

PRØVEUDTAGNINGS- OG TESTPROCEDURE

1.   Indledning og generel anvendelse

Det udviklede indirekte immunofluorescensassay (iIFA-test) anvendes til at skelne mellem kalkuner og kyllinger, som er vaccineret med en inaktiveret influenzavaccine, og kalkuner og kyllinger, som er naturligt inficeret med en vild virusstamme, i forbindelse med en DIVA-vaccinationsstrategi (Differentiating Infected from Vaccinated Animals) med anvendelse af en heterolog subtypevaccine fra den vilde virussubtype.

2.   Anvendelse af testen ved afsendelse af fersk kalkun- og kyllingekød fra vaccinationsområdet i Italien

Kød fra kalkun- og kyllingeflokke, der er vaccineret mod aviær influenza, kan afsendes fra Italien, forudsat at en embedsdyrlæge har taget blodprøver inden for de sidste syv dage før slagtningen fra mindst 10 vaccinerede kalkuner eller kyllinger bestemt til slagtning, hvis alle fuglene holdes i én bygning.

Hvis fjerkræ holdes i mere end én gruppe eller bygning, udtages der dog prøver fra mindst 20 vaccinerede fugle, der er udvalgt tilfældigt blandt alle grupper eller bygninger på bedriften.

3.   Anvendelse af testen ved afsendelse af slagtefjerkræ fra vaccinationsområdet i Italien

Slagtefjerkræ med oprindelse i vaccinationsområdet kan afsendes fra Italien, forudsat at alle fuglene har været holdt i én bygning, og at embedsdyrlægen har taget blodprøver inden for de sidste syv dage før afsendelsen fra mindst 10 fugle bestemt til slagtning. Hvis fjerkræ holdes i mere end én gruppe eller bygning, udtages der dog prøver fra mindst 20 fugle, der er udvalgt tilfældigt blandt alle grupper eller bygninger på bedriften.

BILAG III

OMRÅDER, SOM STØDER OP TIL VACCINATIONSOMRÅDET, OG HVOR DER FORETAGES INTENSIV KONTROL OG OVERVÅGNING

Regionen Lombardia

Provinsen Bergamo
ANTEGNATE
BAGNATICA	området syd for motorvej A4
BARBATA
BARIANO
BOLGARE	området syd for motorvej A4
CALCINATE
CALCIO
CASTELLI CALEPIO	området syd for motorvej A4
CAVERNAGO
CIVIDATE AL PIANO
COLOGNO AL SERIO
CORTENUOVA
COSTA DI MEZZATE	området syd for motorvej A4
COVO
FARA OLIVANA CON SOLA
FONTANELLA
GHISALBA
GRUMELLO DEL MONTE	området syd for motorvej A4
ISSO
MARTINENGO
MORENGO
MORNICO AL SERIO
PAGAZZANO
PALOSCO
PUMENENGO
ROMANO DI LOMBARDIA
SERIATE	området syd for motorvej A4
TELGATE	området syd for motorvej A4
TORRE PALLAVICINA
Provinsen Brescia
AZZANO MELLA
BARBARIGA
BASSANO BRESCIANO
BERLINGO
BORGO SAN GIACOMO
BRANDICO
CASTEGNATO	området syd for motorvej A4
CASTEL MELLA
CASTELCOVATI
CASTREZZATO
CAZZAGO SAN MARTINO	området syd for motorvej A4
CHIARI
COCCAGLIO
COLOGNE
COMEZZANO-CIZZAGO
CORZANO
ERBUSCO	området syd for motorvej A4
LOGRATO
LONGHENA
MACLODIO
MAIRANO
ORZINUOVI
ORZIVECCHI
OSPITALETTO	området syd for motorvej A4
PALAZZOLO SULL'OGLIO	området syd for motorvej A4
POMPIANO
PONTOGLIO
ROCCAFRANCA
RONCADELLE	området syd for motorvej A4
ROVATO	området syd for motorvej A4
RUDIANO
SAN PAOLO
TORBOLE CASAGLIA
TRAVAGLIATO
TRENZANO
URAGO D'OGLIO
VILLACHIARA
Provinsen Cremona
CAMISANO
CASALE CREMASCO-VIDOLASCO
CASALETTO DI SOPRA
CASTEL GABBIANO
SONCINO
Provinsen Mantova
ACQUANEGRA SUL CHIESE
ASOLA
BIGARELLO
CANNETO SULL'OGLIO
CASALMORO
CASALOLDO
CASALROMANO
CASTEL D'ARIO
CASTEL GOFFREDO
CASTELBELFORTE
GAZOLDO DEGLI IPPOLITI
MARIANA MANTOVANA
PIUBEGA
PORTO MANTOVANO
REDONDESCO
RODIGO
RONCOFERRARO
SAN GIORGIO DI MANTOVA
VILLIMPENTA

Regionen Veneto

Provinsen Padova
CARCERI
CASALE DI SCODOSIA
ESTE
LOZZO ATESTINO
MEGLIADINO SAN FIDENZIO
MEGLIADINO SAN VITALE
MONTAGNANA
OSPEDALETTO EUGANEO
PONSO
SALETTO
SANTA MARGHERITA D’ADIGE
URBANA
Provinsen Verona
BEVILACQUA
BOSCHI SANT'ANNA
BUSSOLENGO
PESCANTINA
SOMMACAMPAGNA	området nord for motorvej A4
SONA	området nord for motorvej A4
Provinsen Vicenza
AGUGLIARO
ALBETTONE
ALONTE
ASIGLIANO VENETO
BARBARANO VICENTINO
CAMPIGLIA DEI BERICI
CASTEGNERO
LONIGO
MONTEGALDA
MONTEGALDELLA
MOSSANO
NANTO
NOVENTA VICENTINA
ORGIANO
POIANA MAGGIORE
SAN GERMANO DEI BERICI
SOSSANO
VILLAGA