13.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

13.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/3

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 14/2004 af 30. december 2003 om fastsættelse af foreløbige forsyningsopgørelser og EF-støtte til levering af vigtige produkter til konsum, forarbejdning og anvendelse som rå- og hjælpestoffer og til levering af levende dyr og æg til regionerne i den yderste periferi i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001 (4) opstiller foreløbige forsyningsopgørelser og fastsætter EF-støtten.

(2)

Det viser sig nu, at de mængder af nogle af ovennævnte produkter, der ifølge de årlige forsyningsopgørelser skal leveres til de franske oversøiske departementer, Azorerne og Madeira og De Kanariske Øer, ikke dækker behovet, da efterspørgslen er større end forventet.

(3)

Mængderne og varebeskrivelserne for disse produkter bør tilpasses de faktiske behov i de pågældende regioner i den yderste periferi.

(4)

Forordning (EF) nr. 14/2004 bør derfor ændres tilsvarende.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra de berørte forvaltningskomitéer —

1)

Del 1 og 3 i bilag I affattes som angivet i bilag I til nærværende forordning.

2)

Del 7 i bilag III affattes som angivet i bilag II til nærværende forordning.

3)

Del 4 og 11 i bilag V affattes som angivet i bilag III til nærværende forordning.

13.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/8

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 3199/93 (2) fastsætter, at de denatureringsmidler, som anvendes i medlemsstaterne med henblik på fuldstændig denaturering af alkohol i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83/EØF, skal være beskrevet i bilaget til forordningen.

(2)

I henhold til artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83/EØF fritager medlemsstaterne alkohol fra punktafgifter, hvis den er fuldstændigt denatureret i overensstemmelse med en medlemsstats forskrifter, når sådanne forskrifter er behørigt anmeldt og godkendt i overensstemmelse med stk. 3 og 4 i samme artikel.

(3)

Letland har meddelt ændringer til denatureringsmetode nr. 2, der er godkendt ved forordning (EF) nr. 3199/93.

(4)

Kommissionen fremsendte denne meddelelse til de øvrige medlemsstater den 25. marts 2005.

(5)

Der er ikke modtaget indsigelser mod de anmeldte forskrifter.

(6)

Forordning (EF) nr. 3199/93 bør derfor ændres tilsvarende.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Punktafgiftsudvalget —

13.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/10

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 872/2004 indeholder en liste over fysiske og juridiske personer, organer eller enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 30. november 2005 besluttede sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at tilføje to fysiske personer og en række juridiske personer eller enheder til listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. Bilag I bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

13.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/13

(1)

En fælles politik på asylområdet, herunder et fælles europæisk asylsystem, udgør en integrerende del af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for personer, som tvunget af omstændighederne legitimt søger beskyttelse i Fællesskabet.

(2)

Det Europæiske Råd nåede på sit særlige møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 til enighed om at arbejde for oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 (»Genève-konventionen«), og bekræfter dermed »non refoulement«-princippet og sikrer, at ingen sendes tilbage til forfølgelse.

(3)

I konklusionerne fra Tammerfors hedder det, at et fælles europæisk asylsystem på kort sigt bør omfatte fælles standarder for en retfærdig og effektiv asylprocedure i medlemsstaterne, og på længere sigt fællesskabsbestemmelser, der fører til en fælles asylprocedure i Det Europæiske Fællesskab.

(4)

De i dette direktiv fastlagte minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus er derfor en første foranstaltning vedrørende asylprocedurer.

(5)

Hovedformålet med dette direktiv er at indføre minimumsrammer i Fællesskabet for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus.

(6)

Den indbyrdes tilnærmelse af reglerne vedrørende procedurerne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus bør medvirke til at begrænse asylansøgeres sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne, hvor sådanne bevægelser forårsages af forskelle i de retlige rammer.

(7)

Da der er tale om minimumsstandarder, ligger det i sagens natur, at medlemsstaterne har beføjelser til at indføre eller opretholde gunstigere bestemmelser for tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der ansøger en medlemsstat om international beskyttelse, når en sådan ansøgning anses for at være begrundet med, at den pågældende er flygtning efter Genève-konventionens artikel 1, afsnit A.

(8)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(9)

Med hensyn til behandlingen af de personer, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, er medlemsstaterne bundet af forpligtelser i henhold til folkeretlige instrumenter, som de er part i, og som forbyder forskelsbehandling.

(10)

Det er væsentligt, at der i alle asylansøgninger træffes afgørelse på grundlag af de faktiske omstændigheder og i første instans af myndigheder, hvis personale har den relevante viden eller modtager den nødvendige uddannelse i asyl- og flygtningespørgsmål.

(11)

Det er i både medlemsstaternes og asylansøgernes interesse, at der træffes hurtig afgørelse om asylansøgninger. Tilrettelæggelsen af behandlingen af asylansøgninger bør overlades til medlemsstaterne, så de i overensstemmelse med deres nationale behov kan prioritere eller fremskynde behandlingen af enhver ansøgning under hensyn til de i dette direktiv fastsatte standarder.

(12)

Begrebet offentlig orden kan omfatte en dom for en grov forbrydelse.

(13)

For at gøre det muligt at identificere dem, der har behov for beskyttelse som flygtninge efter Genève-konventionens artikel 1, bør alle asylansøgere med visse undtagelser have effektiv adgang til procedurerne, mulighed for at samarbejde og kommunikere på en passende måde med de kompetente myndigheder, så de kan fremlægge de relevante oplysninger i sagen, og tilstrækkelige proceduregarantier til, at de kan gå videre med sagen i alle faser af proceduren. Proceduren for behandling af en asylansøgning bør desuden under normale forhold som et minimum sikre ansøgeren retten til at forblive i landet, indtil den besluttende myndighed træffer afgørelse, adgang til tolkebistand ved fremlæggelsen af sagen under samtaler med myndighederne, mulighed for at kommunikere med en repræsentant for De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissær (UNHCR) eller med en organisation, der arbejder på UNHCR’s vegne, retten til passende underretning om en afgørelse, begrundelse af afgørelsen, både hvad angår de faktiske og retlige spørgsmål, mulighed for at rådføre sig med en juridisk rådgiver eller anden rådgiver og retten til at blive orienteret om deres retsstilling på afgørende tidspunkter i proceduren på et sprog, som de med rimelighed kan formodes at forstå.

(14)

Der bør endvidere fastsættes specifikke proceduregarantier for uledsagede mindreårige på grund af deres sårbarhed. I den forbindelse bør medlemsstaterne først og fremmest tage hensyn til barnets tarv.

(15)

Indgiver en ansøger en fornyet ansøgning uden at fremlægge nyt bevismateriale eller nye argumenter, vil det være ude af proportion at pålægge medlemsstaterne at gennemføre hele behandlingsproceduren på ny. I så fald bør medlemsstaterne kunne vælge mellem forskellige procedurer, der omfatter undtagelser fra de garantier, ansøgeren normalt er omfattet af.

(16)

Mange asylansøgninger fremsættes ved grænsen eller i en medlemsstats transitområde, inden det besluttes, om ansøgeren kan rejse ind i landet. Medlemsstaterne bør kunne bibeholde de eksisterende procedurer tilpasset den særlige situation for disse ansøgere ved grænsen. Der bør med henblik på sådanne situationer fastsættes fælles regler om eventuelle undtagelser fra de garantier, ansøgere normalt er omfattet af. Grænseprocedurer bør først og fremmest gælde for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne for indrejse på medlemsstatens område.

(17)

Et afgørende kriterium for, om en asylansøgning er velbegrundet, er, om ansøgeren er i sikkerhed i sit oprindelsesland. Hvis et tredjeland kan betragtes som et sikkert oprindelsesland, bør medlemsstaterne kunne betragte det som sikkert for en given ansøger, medmindre den pågældende fremlægger alvorlige oplysninger om det modsatte.

(18)

I betragtning af den harmonisering, der er opnået vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløses flygtningestatus, bør der etableres fælles kriterier for tredjelandes status som sikre oprindelseslande.

(19)

Hvis Rådet har konstateret, at et bestemt oprindelsesland opfylder disse kriterier, og derfor har medtaget det på den fælles minimumsliste over sikre oprindelseslande, der skal vedtages i henhold til dette direktiv, bør det betyde, at medlemsstaterne skal behandle ansøgninger fra landets statsborgere eller fra statsløse, der tidligere har haft sædvanligt opholdssted i landet, ud fra den simple formodning, at landet er sikkert. Da det har politisk betydning, at et land udpeges som et sikkert oprindelsesland, navnlig fordi det er en vurdering af menneskerettighedssituationen i landet og på grund af betydningen for Den Europæiske Unions politik over for tredjelande, bør beslutninger om etablering eller ændring af listen træffes af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

(20)

Det følger af Bulgariens og Rumæniens status som lande, der er kandidater til at tiltræde Den Europæiske Union, og af de fremskridt, disse lande har gjort hen imod medlemskab, at de bør betragtes som sikre oprindelseslande med henblik på dette direktiv indtil datoen for deres tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(21)

Udpegelsen af et tredjeland som sikkert oprindelsesland som omhandlet i dette direktiv kan ikke give dette lands statsborgere en absolut garanti for sikkerhed. Det siger sig selv, at den vurdering, der ligger til grund for udpegelsen, kun kan tage hensyn til de generelle civile, lovgivningsmæssige og politiske forhold i dette land og til, om aktører, der står bag forfølgelse, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, i praksis bliver straffet, hvis de bliver fundet skyldige i det pågældende land. Det er derfor vigtigt, at hvis en ansøger påviser, at der er tungtvejende grunde til ikke at anse landet som sikkert i hans/hendes særlige situation, kan udpegelsen af landet som sikkert ikke længere betragtes som relevant for ham/hende.

(22)

Medlemsstaterne bør undersøge substansen i samtlige ansøgninger, dvs. vurdere om den pågældende ansøger kan betragtes som flygtning i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, (4) medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv, navnlig hvis det med rimelighed kan antages, at et andet land vil foretage undersøgelsen eller yde tilstrækkelig beskyttelse. Især bør medlemsstaterne ikke være forpligtet til at vurdere substansen i en asylansøgning, hvis et første asylland har givet ansøgeren flygtningestatus eller på anden vis ydet tilstrækkelig beskyttelse, og ansøgeren vil kunne tilbagetages til det pågældende land.

(23)

Medlemsstaterne bør heller ikke være forpligtet til at vurdere substansen i en asylansøgning, hvis ansøgeren på grund af en tilknytning til et tredjeland i henhold til national ret med rimelighed kan forventes at søge beskyttelse i det pågældende tredjeland. Medlemsstaterne bør kun følge denne fremgangsmåde, hvis ansøgeren vil være i sikkerhed i det pågældende tredjeland. Der bør fastsættes fælles principper for, hvordan medlemsstaterne kan betragte eller udpege tredjelande som sikre, for dermed at undgå asylansøgeres sekundære bevægelser.

(24)

Med hensyn til visse europæiske tredjelande, der opfylder særlig høje standarder på menneskerettighedsområdet og for beskyttelse af flygtninge, bør medlemsstaterne endvidere kunne undlade at behandle eller ikke foretage nogen fuldstændig behandling af asylansøgninger fra ansøgere, som rejser ind på deres område fra disse europæiske tredjelande. I betragtning af de følger, det kan få for ansøgeren, at behandlingen undlades eller indskrænkes, bør denne betydning af begrebet sikkert tredjeland kun anvendes i forbindelse med tredjelande, hvor Rådet har konstateret, at de høje standarder for status som sikkert tredjeland som omhandlet i dette direktiv er opfyldt. Rådet bør træffe afgørelse herom efter høring af Europa-Parlamentet.

(25)

Det følger af de nævnte fælles standarder, at den praktiske anvendelse af de to betydninger af begrebet sikkert tredjeland som omhandlet i dette direktiv afhænger af, om det pågældende tredjeland tillader ansøgeren at rejse ind på dets område.

(26)

Med hensyn til fratagelse af flygtningestatus bør medlemsstaterne sikre, at de personer, der er omfattet af flygtningestatus, underrettes behørigt om en eventuel fornyet overvejelse af deres status og får mulighed for at forelægge deres synspunkt, inden myndighederne kan træffe begrundet afgørelse om at fratage dem deres status. Det bør imidlertid tillades at fravige disse garantier, hvis årsagerne til fratagelse af flygtningestatus ikke har forbindelse til en ændring af vilkårene for anerkendelsen.

(27)

Det afspejler et grundlæggende princip i fællesskabsretten, at de afgørelser, der træffes vedrørende en asylansøgning og fratagelse af flygtningestatus, omfattes af et effektivt retsmiddel ved en ret i den betydning, som anvendes i artikel 234 i traktaten. Retsmidlets effektivitet, også for så vidt angår behandling af de relevante omstændigheder, afhænger af den enkelte medlemsstats administrative og retlige system betragtet som en helhed.

(28)

I henhold til artikel 64 i traktaten berører dette direktiv ikke medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

(29)

Dette direktiv omhandler ikke de procedurer, der er reguleret ved Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (5).

(30)

Anvendelsen af dette direktiv bør evalueres med regelmæssige mellemrum og mindst hvert andet år.

(31)

Målet for dette direktiv, nemlig at indføre minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre opfyldes på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(32)

Det Forenede Kongerige har i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 24. januar 2001 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(33)

Irland har i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 14. februar 2001 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(34)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

a)

»Genève-konventionen«: konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967

b)

»ansøgning« eller »asylansøgning«: en ansøgning indgivet af en tredjelandsstatsborger eller statsløs, hvis det må antages at være en anmodning om en medlemsstats internationale beskyttelse i henhold til Genève-konventionen. Enhver anmodning om international beskyttelse formodes at være en asylansøgning, medmindre den pågældende udtrykkelig anmoder om en anden form for beskyttelse, som der kan ansøges om særskilt

c)

»ansøger« eller »asylansøger«: en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet en asylansøgning, som der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om

d)

»endelig afgørelse«: en afgørelse om hvorvidt en tredjelandsstatsborger eller statsløs kan indrømmes flygtningestatus i henhold til direktiv 2004/83/EF, og for hvilken der ikke findes flere retsmidler i henhold til kapitel V i dette direktiv, uanset om et sådant retsmiddel bevirker, at ansøgere får tilladelse til at blive i den berørte medlemsstat, indtil afgørelsen er truffet, jf. dog bilag III i dette direktiv

e)

»besluttende myndighed«: enhver domstolslignende eller administrativ instans i en medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger, og som er kompetent til at træffe afgørelse i første instans i sådanne sager, jf. dog bilag I

f)

»flygtning«: en tredjelandsstatsborger eller statsløs, som opfylder kravene i Genève-konventionens artikel 1, jf. direktiv 2004/83/EF

g)

»flygtningestatus«: en medlemsstats anerkendelse af en tredjelandsstatsborger eller statsløs som flygtning

h)

»uledsaget mindreårig«: en person, der ikke er fyldt 18 år, og som ankommer til medlemsstaternes område uden at være ledsaget af en voksen, der er ansvarlig for ham/hende ifølge lov eller sædvane, så længe den pågældende ikke reelt befinder sig i en sådan persons varetægt, eller en mindreårig, der er blevet efterladt uden ledsagelse efter at være rejst ind på medlemsstaternes område

i)

»repræsentant«: en person, der handler på vegne af en organisation, der repræsenterer en uledsaget mindreårig som værge, en person, der handler på vegne af en national organisation, der er ansvarlig for mindreåriges omsorg og trivsel, eller en anden relevant repræsentation, der er udpeget til at varetage den mindreåriges tarv

j)

»fratagelse af flygtningestatus«: en afgørelse truffet af en kompetent myndighed om at tilbagekalde, afslutte eller afslå at forlænge en persons flygtningestatus i henhold til direktiv 2004/83/EF

k)

»forblive i medlemsstaten«: at forblive på medlemsstatens område, herunder ved grænsen i den medlemsstat, hvor asylansøgningen er indgivet eller behandles, eller i transitområder i den pågældende medlemsstat.

a)

at behandle sager, hvor det overvejes at overføre ansøgeren til en anden stat i henhold til reglerne om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, indtil overførslen finder sted, eller indtil den anmodede stat har afslået at overtage eller tilbagetage ansøgeren, og/eller

b)

at træffe afgørelse om ansøgninger på baggrund af nationale sikkerhedsbestemmelser, efter at den besluttende myndighed på forhånd er blevet hørt om, hvorvidt ansøgeren kan anerkendes som flygtning i henhold til direktiv 2004/83/EF

c)

at foretage en indledende undersøgelse i overensstemmelse med artikel 32, såfremt denne myndighed har adgang til ansøgerens sagsakter for så vidt angår den tidligere ansøgning

d)

at behandle sager inden for rammerne af proceduren i artikel 35, stk. 1

e)

at nægte indrejse inden for rammerne af proceduren i artikel 35, stk. 2-5, jf. dog de særlige betingelser, der er fastlagt deri

f)

at godtgøre, at ansøgeren forsøger at rejse ind i eller er rejst ind i medlemsstaten fra et sikkert tredjeland i henhold til og på de vilkår, der er fastlagt i artikel 36.

a)

de tilfælde, hvor en mindreårig kan indgive en ansøgning på egne vegne

b)

de tilfælde, hvor ansøgningen fra en uledsaget mindreårig skal indgives af en udpeget repræsentant, jf. artikel 17, stk. 1, litra a)

c)

de tilfælde, hvor indgivelse af en asylansøgning anses for også at være indgivelse af en ansøgning om asyl til ugifte mindreårige.

a)

at ansøgningerne behandles og afgørelserne træffes individuelt, objektivt og upartisk

b)

at der indhentes præcise og ajourførte oplysninger fra forskellige kilder, f.eks. fra De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissær (UNHCR), om den generelle situation i asylansøgernes hjemlande og om nødvendigt i de lande, de er rejst igennem, og at disse oplysninger stilles til rådighed for det personale, der har ansvaret for at behandle ansøgningerne og træffe afgørelse

c)

at det personale, der behandler ansøgningerne og træffer afgørelse, har viden om de relevante standarder, der finder anvendelse inden for asyl- og flygtningeretten.

a)

på et sprog, som ansøgeren med rimelighed kan formodes at forstå, modtager oplysning om den procedure, der skal følges, om rettigheder og forpligtelser under proceduren og om de eventuelle følger, det kan få, hvis vedkommende ikke opfylder sine forpligtelser og ikke samarbejder med myndighederne. Ansøgeren informeres om tidsrammen og om de midler, som vedkommende har til sin rådighed med henblik på at opfylde sin pligt til at forelægge de elementer, der er omhandlet i artikel 4 i direktiv 2004/83/EF. Disse oplysninger skal gives tidligt nok til, at ansøgeren dels kan udøve de rettigheder, der er garanteret i nærværende direktiv, og dels kan opfylde de forpligtelser, der er fastsat i dets artikel 11

b)

hvis det er nødvendigt, får stillet en tolk til rådighed med henblik på forelæggelsen af sagen for de kompetente myndigheder. Medlemsstaterne betragter det som nødvendigt at stille en tolk til rådighed, i det mindste når den besluttende myndighed indkalder ansøgeren til en samtale i henhold til artikel 12 og 13, og der ikke kan sikres kommunikation uden tolk. I sådanne tilfælde og i andre tilfælde, hvor de kompetente myndigheder indkalder ansøgeren, afholdes udgifterne til tolkning af det offentlige

c)

får mulighed for at kontakte UNHCR eller en anden organisation, der arbejder på vegne af UNHCR på medlemsstatens område efter aftale med den pågældende medlemsstat

d)

inden for en rimelig frist underrettes om den besluttende myndigheds afgørelse om asylansøgningen. Hvis en juridisk rådgiver eller anden rådgiver lovmæssigt repræsenterer ansøgeren, kan medlemsstaterne vælge at underrette denne om afgørelsen i stedet for asylansøgeren

e)

underrettes om resultatet af den besluttende myndigheds afgørelse på et sprog, som ansøgeren med rimelighed kan formodes at forstå, når de ikke bistås eller repræsenteres af en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, og når der ikke er adgang til gratis juridisk bistand. De oplysninger, der gives, skal omfatte oplysninger om, hvordan der kan gøres indsigelse mod en negativ afgørelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9, stk. 2.

a)

at asylansøgere skal melde sig til de kompetente myndigheder eller give personligt fremmøde for disse enten straks eller på et nærmere angivet tidspunkt

b)

at asylansøgere skal udlevere de dokumenter, de er i besiddelse af, og som er relevante for behandlingen af ansøgningen, f.eks. deres pas

c)

at asylansøgere snarest muligt skal oplyse de kompetente myndigheder om deres aktuelle bopæl eller adresse og om enhver ændring heraf. Medlemsstaterne kan fastsætte, at ansøgeren skal modtage enhver meddelelse på den seneste bopæl eller adresse, som vedkommende har oplyst

d)

at de kompetente myndigheder kan undersøge ansøgeren og de genstande, som vedkommende medbringer

e)

at de kompetente myndigheder kan fotografere ansøgeren, og

f)

at de kompetente myndigheder kan registrere ansøgerens mundtlige erklæringer, forudsat at han/hun på forhånd oplyses herom.

a)

hvis den besluttende myndighed kan træffe en positiv afgørelse på grundlag af de foreliggende bevismidler, eller

b)

hvis den kompetente myndighed allerede har holdt et møde med ansøgeren med henblik på at bistå denne med at udfylde ansøgningen og forelægge de væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgningen i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2004/83/EF, eller

c)

hvis den besluttende myndighed på grundlag af en fuldstændig gennemgang af de oplysninger, ansøgeren har indgivet, betragter ansøgningen som grundløs i sager, hvor de omstændigheder, der er nævnt i artikel 23, stk. 4, litra, a), c), g), h), og j), gør sig gældende.

a)

sikre, at den person, som skal forestå samtalen, er tilstrækkelig kompetent til at tage hensyn til de personlige eller generelle omstændigheder i forbindelse med ansøgningen, herunder ansøgerens kulturelle oprindelse eller sårbarhed, hvis det er muligt at tage sådanne hensyn, og

b)

vælge en tolk, der kan sikre en tilfredsstillende kommunikation mellem ansøgeren og den person, der forestår samtalen. Kommunikationen behøver ikke nødvendigvis at finde sted på det sprog, som asylansøgeren foretrækker, hvis der er et andet sprog, som den pågældende med rimelighed kan formodes at forstå, og som ansøgeren kan kommunikere på.

a)

i forbindelse med procedurerne ved en ret i overensstemmelse med kapitel V og ikke til eventuel videre klage eller prøvelse i henhold til national ret, herunder ny behandling af en klage efter en videre klage eller prøvelse, og/eller

b)

til ansøgere, der ikke har tilstrækkelige midler, og/eller

c)

til de juridiske rådgivere eller andre rådgivere, som specifikt i den nationale lovgivning er udpeget til at bistå og/eller repræsentere asylansøgere og/eller

d)

hvis det er sandsynligt, at klagen eller prøvelsen ender med et positivt resultat.

a)

fastsætte økonomiske og/eller tidsmæssige begrænsninger for ydelse af gratis juridisk bistand og/eller repræsentation, medmindre sådanne begrænsninger vilkårligt indskrænker adgangen til juridisk bistand og/eller repræsentation

b)

bestemme, at behandlingen af ansøgere for så vidt angår gebyrer og andre omkostninger ikke må være gunstigere end den behandling, der generelt indrømmes landets egne borgere i spørgsmål vedrørende juridisk bistand.

a)

så snart som muligt træffe foranstaltninger for at sikre, at en repræsentant repræsenterer og/eller bistår den uledsagede mindreårige i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Denne repræsentant kan også være den repræsentant, der er omhandlet i artikel 19 i direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (7)

b)

sikre, at repræsentanten får mulighed for at oplyse den uledsagede mindreårige om betydningen og de mulige følger af den personlige samtale og om nødvendigt om, hvordan den pågældende kan forberede sig på den personlige samtale. Medlemsstaterne tillader repræsentanten at være til stede under den personlige samtale og at stille spørgsmål eller fremsætte bemærkninger inden for de rammer, der fastlægges af den person, der forestår samtalen.

a)

efter al sandsynlighed når myndighedsalderen, inden der træffes afgørelse i første instans, eller

b)

gratis kan benytte en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der er godkendt som sådan i henhold til den nationale lovgivning, til at udføre de opgaver, der ovenfor er tillagt repræsentanten, eller

c)

er eller har været gift.

a)

at når en uledsaget mindreårig deltager i en personlig samtale om sin asylansøgning i overensstemmelse med artikel 12, 13 og 14, forestås denne samtale af en person, der har det nødvendige kendskab til mindreåriges særlige behov

b)

at det er en embedsmand med det nødvendige kendskab til mindreåriges særlige behov, der forbereder den besluttende myndigheds afgørelse om ansøgningen fra en uledsaget mindreårig.

a)

at uledsagede mindreårige inden behandlingen af deres asylansøgning underrettes på et sprog, som de med rimelighed kan formodes at forstå, om muligheden for at deres alder kan bestemmes ved hjælp af en lægeundersøgelse. De skal blandt andet underrettes om undersøgelsesmetoden og de mulige konsekvenser af resultatet af undersøgelsen for behandlingen af deres asylansøgning, herunder hvad der vil ske, hvis de nægter at lade sig undersøge

b)

at uledsagede mindreårige og/eller deres repræsentanter indvilliger i, at der gennemføres en undersøgelse for at fastslå de pågældende mindreåriges alder, og

c)

at en afgørelse om at afslå en asylansøgning fra en uledsaget mindreårig, som har nægtet at lade sig underkaste en sådan lægeundersøgelse, ikke udelukkende baseres på denne vægring.

a)

at ansøgeren ikke har besvaret anmodninger om at give oplysninger, der er afgørende for den pågældendes ansøgning, jf. artikel 4 i direktiv 2004/83/EF, eller er udeblevet fra en personlig samtale, jf. artikel 12, 13 og 14, medmindre ansøgeren inden for et rimeligt tidsrum kan påvise, at udeblivelsen skyldtes omstændigheder, som vedkommende ikke selv var herre over

b)

at ansøgeren er rømmet eller uden tilladelse har forladt det sted, hvor vedkommende var indkvarteret eller var anbragt i varetægt, uden at ansøgeren har kontaktet den kompetente myndighed inden for et rimeligt tidsrum eller har opfyldt sin meldepligt eller andre forpligtelser til at kommunikere.

a)

at besøge asylansøgere, herunder asylansøgere, der er frihedsberøvet eller befinder sig i transitområder i lufthavne eller havne

b)

med asylansøgerens samtykke at få adgang til oplysninger om individuelle asylansøgninger, om udviklingen i proceduren og om de afgørelser, der træffes

c)

som led i udførelsen af sine overvågningsopgaver i henhold til Genève-konventionens artikel 35 at fremlægge sine synspunkter om individuelle asylansøgninger for en hvilken som helst kompetent myndighed i en hvilken som helst fase af proceduren.

a)

direkte give oplysninger til asylansøgernes formodede forfølger(e) om individuelle asylansøgninger eller om, at der er indgivet en ansøgning

b)

indhente oplysninger i nogen form fra de formodede forfølgere på en måde, der vil føre til, at sådanne forfølgere får direkte oplysninger om, at den pågældende har indgivet ansøgning, hvis dette vil indebære en risiko for ansøgerens fysiske integritet eller sådan risiko for personer, som vedkommende har forsørgerpligt over for, eller risiko for den pågældendes familiemedlemmers frihed og sikkerhed, hvis de stadig bor i det oprindelige hjemland.

a)

enten underrettes om forsinkelsen

b)

eller på den pågældendes anmodning modtager oplysninger om den tidsramme, inden for hvilken afgørelsen om ansøgningen forventes at foreligge. Sådanne oplysninger forpligter ikke medlemsstaten til over for den pågældende asylansøger at træffe afgørelse inden for denne tidsramme.

a)

ansøgeren ved indgivelsen af sin ansøgning og fremlæggelsen af sagens faktiske omstændigheder kun har fremlagt elementer, der ikke er relevante eller kun har minimal relevans for at fastslå, om den pågældende kan anerkendes som flygtning i henhold til direktiv 2004/83/EF, eller

b)

ansøgeren tydeligvis ikke kan anerkendes som flygtning eller indrømmes flygtningestatus i en medlemsstat i henhold til direktiv 2004/83/EF, eller

c)

asylansøgningen betragtes som grundløs

d)

ansøgeren har vildledt myndighederne ved at fremlægge falske oplysninger eller dokumenter eller ved at tilbageholde relevante oplysninger eller dokumenter vedrørende sin identitet og/eller nationalitet, som kunne have fået negativ indvirkning på afgørelsen, eller

e)

ansøgeren har indgivet en anden asylansøgning, hvor han/hun har opgivet andre personoplysninger, eller

f)

ansøgeren ikke har fremlagt oplysninger, der gør det muligt at fastslå den pågældendes identitet eller nationalitet med rimelig sikkerhed, eller det er sandsynligt, at vedkommende i ond tro har tilintetgjort eller bortskaffet et identitets- eller rejsedokument, der ville have bidraget til at fastslå den pågældendes identitet eller nationalitet, eller

g)

ansøgeren har afgivet inkonsekvente, modstridende, usandsynlige eller utilstrækkelige forklaringer, hvilket klart gør det utroværdigt, at ansøgeren skulle have været udsat for forfølgelse som omhandlet i direktiv 2004/83/EF, eller

h)

ansøgeren har indgivet en fornyet ansøgning, der ikke indeholder nye elementer af relevans for vedkommendes særlige omstændigheder eller for situationen i hans/hendes oprindelsesland, eller

i)

ansøgeren uden gyldig grund har undladt at indgive sin ansøgning tidligere, selv om han/hun havde mulighed for det, eller

j)

ansøgeren udelukkende indgiver en ansøgning for at forsinke eller forhindre fuldbyrdelsen af en tidligere eller forestående afgørelse, som ville medføre udsendelse af ham/hende, eller

k)

ansøgeren uden god grund ikke har opfyldt forpligtelserne i artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/83/EF, eller i nærværende direktivs artikel 11, stk. 2, litra a) og b) og artikel 20, stk. 1, eller

l)

ansøgeren er indrejst ulovligt på medlemsstaternes område eller har forlænget sit ophold ulovligt og uden gyldig grund enten har undladt at melde sig til myndighederne eller at indgive en asylansøgning, så snart det var muligt i betragtning af omstændighederne omkring vedkommendes indrejse, eller

m)

ansøgeren udgør en fare for medlemsstatens nationale sikkerhed eller offentlige orden; eller ansøgeren er blevet tvangsudsendt på grund af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed og offentlige orden i henhold til national ret, eller

n)

ansøgeren nægter at opfylde sin pligt til at få taget fingeraftryk i henhold til den relevante fællesskabslovgivning og/eller nationale lovgivning, eller

o)

ansøgningen er indgivet af en ugift mindreårig, som er omfattet af artikel 6, stk. 4, litra c), efter at den ansøgning, som den eller de forældre, der er ansvarlige for den mindreårige, har indgivet, er blevet afslået, og der ikke foreligger nye elementer for så vidt angår hans/hendes særlige omstændigheder eller situationen i hans/hendes oprindelsesland.

a)

en indledende undersøgelse med det formål at behandle sager, der er omfattet af afdeling IV

b)

procedurer med henblik på at behandle sager, som der tages stilling til inden for rammerne af bestemmelserne i afdeling V.

a)

en anden medlemsstat har givet flygtningestatus

b)

et land, der ikke er en medlemsstat, betragtes som ansøgerens første asylland i henhold til artikel 26

c)

et land, der ikke er en medlemsstat, betragtes som et sikkert tredjeland for ansøgeren i henhold til artikel 27

d)

ansøgeren har tilladelse til at forblive i den pågældende medlemsstat af andre årsager, som er lagt til grund for, at den pågældende har fået tildelt en status, der giver samme rettigheder og fordele som flygtningestatus i henhold til direktiv 2004/83/EF

e)

ansøgeren har tilladelse til at forblive på den pågældende medlemsstats område af andre årsager, der beskytter vedkommende mod udvisning så længe resultatet af en procedure vedrørende fastlæggelse af status i henhold til litra d) endnu ikke foreligger

f)

ansøgeren har indgivet en identisk ansøgning, efter at der er truffet en endelig afgørelse

g)

en person, som ansøgeren har forsørgerpligt over for, indgiver en ansøgning, efter at vedkommende i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, har indvilget i, at hans/hendes sag behandles sammen med en ansøgning, der er indgivet på hans/hendes vegne, og der ikke er kendsgerninger i forbindelse med den pågældendes situation, der begrunder en separat ansøgning.

a)

asylansøgeren i det pågældende land er blevet anerkendt som flygtning, og vedkommende fortsat kan opnå denne beskyttelse, eller

b)

asylansøgeren nyder en i øvrigt tilstrækkelig beskyttelse i dette land og bl.a. er omfattet af non refoulement-princippet,

a)

ansøgernes liv og frihed må ikke være truet på grund af deres race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe, eller politiske overbevisning

b)

non refoulement-princippet skal overholdes i overensstemmelse med Genève-konventionen

c)

forbud mod udsendelse skal overholdes, hvis udsendelse ville være i strid med retten til frihed for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling som fastsat i international ret, og

d)

det skal være muligt at søge om flygtningestatus, og hvis flygtningestatus anerkendes, at opnå beskyttelse i overensstemmelse med Genève-konventionen.

a)

regler, der kræver en sådan forbindelse mellem den person, der søger asyl, og det pågældende tredjeland, at det ville være rimeligt, at personen tog til det pågældende land

b)

regler om den metode, hvorved de kompetente myndigheder sikrer sig, at begrebet sikkert tredjeland kan anvendes på et særligt land eller en særlig ansøger. En sådan metode omfatter en gennemgang fra sag til sag af landets sikkerhed for en bestemt ansøger og/eller en national udpegelse af, hvilke lande der generelt betragtes som sikre

c)

regler i henhold til international ret, der gør det muligt at foretage en individuel vurdering af, om tredjelandet er sikkert for en bestemt ansøger, der som minimum giver ansøgeren mulighed for at gøre indsigelse mod anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland, fordi vedkommende risikerer at ville blive udsat for tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

a)

orientere ansøgeren herom, og

b)

forsyne vedkommende med et dokument, der orienterer tredjelandets myndigheder på det pågældende lands sprog om, at ansøgningen ikke er behandlet med hensyn til substansen.

a)

forfølgelse som omhandlet i artikel 9 i direktiv 2004/83/EF, eller

b)

tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

a)

den pågældende er statsborger i det pågældende land, eller

b)

den pågældende er statsløs eller tidligere havde sit sædvanlige opholdssted i dette land

a)

efter at have frafaldet eller opgivet sin tidligere ansøgning, jf. artikel 19 eller 20, eller

b)

efter at der er truffet afgørelse om den tidligere ansøgning. Medlemsstaterne kan også beslutte først at anvende denne procedure, når der er truffet endelig afgørelse.

a)

pålægge ansøgeren at oplyse om konkrete omstændigheder og fremlægge bevismidler, som berettiger en ny procedure

b)

kræve, at ansøgeren fremlægger de nye oplysninger inden for en bestemt tidsfrist, efter at den pågældende er kommet i besiddelse af oplysningerne

c)

tillade, at den indledende undersøgelse udelukkende foretages på et skriftligt grundlag uden en personlig samtale.

a)

ansøgeren på passende måde underrettes om udfaldet af den indledende undersøgelse og, hvis ansøgningen ikke vil blive realitetsbehandlet, om grundene hertil og om mulighederne for at påklage eller prøve afgørelsen

b)

den besluttende myndighed snarest muligt realitetsbehandler den fornyede ansøgning i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel II, hvis der foreligger en af de situationer, der er omhandlet i artikel 32, stk. 2.

a)

får lov til at forblive i medlemsstatens transitområder, jf. dog artikel 7

b)

straks oplyses om deres rettigheder og forpligtelser, jf. artikel 10, stk. 1, litra a)

c)

om nødvendigt kan få stillet en tolk til rådighed, jf. artikel 10, stk. 1, litra b)

d)

inden den kompetente myndighed træffer en afgørelse i sådanne procedurer, kommer til en personlig samtale om deres asylansøgning med en person, der har den passende viden om de relevante standarder på asyl- og flygtningeområdet, jf. artikel 12, 13 og 14

e)

kan rådføre sig med en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der i henhold til national lovgivning er anerkendt eller har tilladelse som sådan, jf. artikel 15, stk. 1, og

f)

hvis der er tale om uledsagede mindreårige, får udpeget en repræsentant, jf. artikel 17, stk. 1, medmindre artikel 17, stk. 2 eller 3, finder anvendelse.

a)

har ratificeret og overholder Genève-konventionens bestemmelser uden nogen geografiske begrænsninger

b)

har indført en asylprocedure ved lov

c)

har ratificeret den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og overholder dens bestemmelser, herunder standarderne vedrørende effektive retsmidler og

d)

er blevet udpeget af Rådet i overensstemmelse med stk. 3.

a)

give ansøgeren de nødvendige oplysninger, og

b)

forsyne ham/hende med et dokument, der på det pågældende tredjelands sprog orienterer myndighederne i dette land om, at ansøgningen ikke har været realitetsbehandlet.

a)

de skal skriftligt underrettes om, at den kompetente myndighed tager den pågældendes flygtningestatus op til fornyet overvejelse og om grundene hertil, og

b)

de tilbydes mulighed for i en personlig samtale i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), og artikel 12, 13 og 14 eller i en skriftlig erklæring at fremlægge grunde, der taler imod at fratage vedkommendes flygtningestatus.

c)

den kompetente myndighed kan indhente nøjagtige og ajourførte oplysninger fra forskellige kilder, f.eks. hvor det er relevant fra UNHCR om den generelle situation i de berørte personers hjemlande, og

d)

hvis der i den enkeltes sag indsamles oplysninger med henblik på at tage dennes flygtningestatus op til fornyet overvejelse, må disse ikke indhentes fra aktøren/aktørerne bag forfølgelsen, på en sådan måde, at denne aktør/disse aktører får direkte meddelelse om, at den berørte person er en flygtning, hvis status er til fornyet overvejelse, eller på en sådan måde, at den fysiske integritet for den berørte person og den/de personer, denne har forsørgerpligt over for, eller friheden og sikkerheden for de familiemedlemmer, som fortsat er bosat i hjemlandet, bringes i fare.

a)

en afgørelse, der er truffet om deres asylansøgning, herunder en afgørelse

b)

et afslag på genoptagelse af behandlingen af en ansøgning, efter at den er afbrudt i henhold til artikel 19 og 20

c)

en afgørelse om ikke yderligere at behandle en fornyet ansøgning i henhold til artikel 32 og 34

d)

en afgørelse om at nægte indrejse truffet inden for rammerne af de procedurer, der er fastsat i artikel 35, stk. 2

e)

en afgørelse truffet i henhold til artikel 38 om fratagelse af flygtningestatus.

a)

om retsmidlerne som omhandlet i stk. 1 skal bevirke, at ansøgere får lov til at forblive i den pågældende medlemsstat, indtil behandlingen af deres sag er afsluttet, og

b)

muligheden for retsmidler eller beskyttende foranstaltninger, såfremt retsmidlet som omhandlet i stk. 1 ikke giver ansøgerne lov til at forblive i den pågældende medlemsstat, indtil behandlingen af deres sag er afsluttet. Medlemsstaten kan også fastsætte et ex officio-retsmiddel, og

c)

begrundelserne for at gøre indsigelse mod en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 2, litra c), i overensstemmelse med den metode, der anvendes i henhold til artikel 27, stk. 2, litra b) og c).

13.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/35

(1)

Det Europæiske Fællesskabs deltagelse i konventionen om Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Oder mod Forurening (1) og konventionen om Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Elben (2) (i det følgende benævnt »Oder- og Elben-konventionerne«) var nødvendig, fordi de to konventioner var indgået med tredjelande og drejede sig om forhold, som var omfattet af Fællesskabets miljøpolitik.

(2)

Efter Polens og Den Tjekkiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 er alle kontraherende parter i Oder- og Elben-konventionerne blevet medlemsstater i Den Europæiske Union. Grundlaget for Fællesskabets tilsagn om at lade sig forpligte af disse konventioner eksisterer derfor ikke længere. Fællesskabets deltagelse er herefter hverken nødvendig eller berettiget.

(3)

Den Europæiske Unions udvidelse har desuden betydet, at retsforholdet mellem de kontraherende parter har ændret sig radikalt. Tiltrædelsen har gjort det muligt at opfylde Oder- og Elben-konventionernes grundlæggende politiske målsætninger ved hjælp af foranstaltningerne i Fællesskabets lovgivning.

(4)

Tiltrædelsesakten af 2003 indeholder ikke særlige bestemmelser med henblik på denne situation, og det er derfor nødvendigt at træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med dens artikel 57, som gør det muligt at korrigere sådanne udeladelser.

(5)

Det bør derfor gøres klart, at Fællesskabet fra tiltrædelsestidspunktet ikke længere er part i Oder- og Elben-konventionerne, og at det kan blive nødvendigt at træffe visse overgangsforanstaltninger —

13.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/37

(1)

Ved Rådets direktiv 68/414/EØF (1) forpligtes medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter.

(2)

Nedgangen i produktionen af mineralolie og mineralolieprodukter som følge af orkanen Katrina medførte afbrydelser i olieforsyningen på verdensplan og berørte dermed også Fællesskabets olieforsyninger.

(3)

Efter orkanen Katrina anmodede Det Internationale Energiagentur (IEA) en række medlemsstater om at deltage i et første internationalt kollektivt tiltag med henblik på at imødegå de forsyningsafbrydelser, orkanen havde forårsaget, og dække olieproduktionstabet i perioden fra den 2. september 2005 til den 2. oktober 2005, eventuelt opfulgt af yderligere tiltag i visse medlemsstater efter den 2. oktober 2005.

(4)

De medlemsstater, der ikke er medlemmer af IEA, har givet udtryk for, at de støtter de nødforanstaltninger, der træffes af medlemsstater, som deltager i frigivelsen af lagerbeholdninger.

(5)

Deltagelsen i det første kollektive tiltag vil kunne indebære, at nogle medlemsstater mindsker deres minimumslagre af olie til et niveau, der ligger under de obligatoriske minimumsniveauer i henhold til direktiv 68/414/EØF.

(6)

I henhold til artikel 7, stk. 2, i direktiv 68/414/EØF skal medlemsstaterne undlade at trække på lagrene med den følge, at de kommer under den fastsatte minimumsmængde, før de konsultationer, der er omhandlet i samme artikels stk. 1, har fundet sted.

(7)

De mængder af minimumslagrene af olie, de enkelte medlemsstater frigiver, forventes ikke at bringe det samlede niveau af minimumslagre af olie i Fællesskabet under de obligatoriske minimumsniveauer.

(8)

Det samlede niveau af minimumslagre af benzin (kategori I) i Fællesskabet ligger et godt stykke over det obligatoriske minimumsniveau og er med hensyn til antallet af dage af dagligt indenlandsk forbrug i Fællesskabet langt højere end gasolielagrenes niveau (kategori II).

(9)

Når medlemsstaterne har frigivet lagre, vil de skulle genopbygge deres minimumslagre af olie op til de obligatoriske minimumsniveauer. For at undgå et unødvendigt pres på oliemarkedet forventes en sådan genopbygning at finde sted over en længere periode, som indbefatter året 2006.

(10)

I artikel 1 i Rådets direktiv 73/238/EØF af 24. juli 1973 om foranstaltninger, der kan mindske vanskelighederne ved forsyning med mineralolie og mineralolieprodukter (2) fastsættes det, at de beføjelser, der tildeles de kompetente myndigheder, i tilfælde af vanskeligheder ved forsyning med mineralolie og mineralolieprodukter skal gøre det muligt for dem bl.a. at indføre specifikke eller generelle restriktioner for forbruget.

(11)

I artikel 3 i direktiv 73/238/EØF fastsættes det, at der skal finde konsultationer sted mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for rammerne af en gruppe (Olieforsyningsgruppen) for at sikre en samordning af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet eller vil træffe i henhold til artikel 1 i nævnte direktiv.

(12)

Foranstaltningerne i denne henstilling er i overensstemmelse med resultaterne af de konsultationer, der har fundet sted i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 68/414/EØF og artikel 3 i direktiv 73/238/EØF,

1)

Medlemsstaterne bør i deres planer for frigivelse af minimumslagre af olie til afhjælpning af de forsyningsafbrydelser, orkanen Katrina har forårsaget, snarere frigive lagre af benzin i kategori I end lagre af gasolie i kategori II.

2)

Medlemsstaterne bør gå videre med deres planer for frigivelse af minimumslagre af olie for at deltage i det internationale kollektive tiltag, der som følge af de forsyningsafbrydelser, orkanen Katrina har forårsaget, iværksættes med henblik på at dække olieproduktionstabet i perioden fra den 2. september 2005 til den 2. oktober 2005, også selv om det bevirker, at deres minimumslagre af olie midlertidigt bringes under de obligatoriske minimumsniveauer.

3)

Medlemsstaterne bør genopbygge deres minimumslagre af olie i samarbejde med Kommissionen, som vil tilstræbe, at de enkelte medlemsstater hver især kan vedtage fleksible ordninger under behørig hensyntagen til markedsvilkårene. Medlemsstaterne bør fremsende deres planer for lagergenopbygningen, når de har frigivet alle de mængder af minimumslagrene af olie, de agter at frigive.

4)

Medlemsstaterne bør i møder i Olieforsyningsudvalget, første gang på det møde, der holdes inden udgangen af 2005, undersøge mulighederne for at begrænse olieforbruget, herunder efterspørgselsbegrænsende foranstaltninger, i tilfælde af yderlige afbrydelser i olieforsyningen. Medlemsstaterne bør navnlig overveje to forskellige sæt efterspørgselsbegrænsende foranstaltninger: et sæt »bløde« og yderst omkostningseffektive foranstaltninger for mindre olieforsyningsafbrydelser og et andet sæt foranstaltninger for større afbrydelser. Medlemsstaterne bør forpligte sig til at koordinere gennemførelsen af sådanne foranstaltninger gennem Olieforsyningsgruppen.

5)

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

13.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/39

(1)

Ved direktiv 2002/54/EF er der fastsat visse bestemmelser om handel med bederoefrø. I direktivet fastsættes endvidere, at medlemsstater på visse betingelser helt eller delvis kan fritages for forpligtelsen til at anvende direktivet.

(2)

Bederoefrø formeres eller afsættes normalt ikke i Cypern og Malta. Desuden har dyrkning af bederoer et ubetydeligt økonomisk omfang i nævnte medlemsstater.

(3)

Så længe disse betingelser stadig gælder, bør de pågældende medlemsstater fritages for forpligtelsen til at anvende direktiv 2002/54/EF på det pågældende materiale.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

13.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/40

»b)

JVC

»b)

JVC

13.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/40

1.

Side 50, bilaget, ud for Selskab »Hitachi«, i kolonnen »Søger«:

2.

Side 52, bilaget, ud for Selskab »JVC«, i kolonnen »Søger«: