8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 862/2005 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af polytetrafluorethylen (PTFE) i granulatform med oprindelse i Rusland og Folkerepublikken Kina.

(2)

Efter meddelelsen om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidig antidumpingtold på importen af PTFE fra Rusland og Folkerepublikken Kina, fremsatte flere interesserede parter bemærkninger skriftligt. I overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i grundforordningen fik alle interesserede parter, der anmodede herom, mulighed for at blive hørt mundtligt af Kommissionen.

(3)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den fandt nødvendige med henblik på at træffe endelige afgørelser.

(4)

Der blev aflagt yderligere kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(5)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold, og at der sker en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist til at gøre indsigelse efter denne meddelelse.

(6)

De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning ved de endelige undersøgelsesresultater.

(7)

I forordningen om midlertidig told beskrives den pågældende vare som såkaldt polytetrafluorethylen (PTFE) i granulatform, med indhold på ikke over 3 % af andre monomerenheder end tetraflourethylen, uden fyldstoffer, i form af pulver eller pellets, undtagen mikroniserede materialer. Den pågældende vare kan også fremstå som råpolymerer (reagenskugler) i våd eller tør form. Efter bemærkninger fra interesserede parter præciseres det, at der ved »mikroniserede materialer« forstås et fluorpolymermikropulver som defineret ved ASTM D5675-04. Den pågældende vare tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 3904 61 00.

(8)

En bruger- og importørsammenslutning (European Fluoropolymer Fair Trade Association eller »EFFTA«) og en eksportørsammenslutning anfægtede de foreløbige konklusioner om, at al PTFE i granulatform udgør en og samme vare. Det blev fremført, at PTFE i granulatform kan opdeles i tre varegrupper på grundlag af kvalitetsforskelle (høj/mellem/lav). Det blev hævdet, at hver varegruppe blev benyttet til forskellige anvendelsesformål, der ikke konkurrerede indbyrdes inden for samme marked.

(9)

Til trods for kvalitetsforskelle fandtes alle typer af PTFE i granulatform at have samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, hvilket ikke blev anfægtet af EFFTA eller eksportørsammenslutningen. For så vidt angår anvendelsesformål for PTFE i granulatform konstateredes det, at PTFE i granulatform af en lavere kvalitet kunne benyttes efter efterbehandling ved næsten alle anvendelsesformål, herunder visse avancerede anvendelsesformål (f.eks. stænger til at skærfe). Generelt er der som også indrømmet af EFFTA overlapning mellem anvendelsesområdet for forskellige typer og kvaliteter af PTFE i granulatform, og der kunne derfor ikke fastlægges klare skillelinjer.

(10)

Det konkluderedes derfor, at selv om der fandtes forskellige mulige varetyper som følge af forskellig form, gennemsnitlig partikelstørrelse, varmebehandling eller comonomerindhold, og til trods for kvalitetsforskelle, udgjorde de alle en enkelt vare i forbindelse med denne procedure, fordi alle typer og kvaliteter havde samme fysiske egenskaber og i det væsentlige de samme endelige anvendelsesformål. I betragtning 13, 145 og 147 i den midlertidige forordning var det fejlagtigt anført, at PTFE i granulatform også var indlagt i anorakker og blev benyttet som isolator i kabler, og at varen benyttes i tekstilsektoren og den biokemiske sektor samt som isolationsmateriale. Det fremgik af de endelige undersøgelsesresultater, at PTFE i granulatform ikke benyttes til ovennævnte anvendelsesformål.

(11)

Under hensyntagen til ovennævnte overvejelser bekræftes varedefinitionen og de foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning 14 i forordningen om midlertidig told.

(12)

En række importører og brugere gentog, at PTFE i granulatform, der fremstilles og sælges på markedet i Fællesskabet, ikke er identisk med de varer, der importeres fra Folkerepublikken Kina og Rusland. Det blev fremført, at de varer, som importeres fra de lande, der er genstand for den aktuelle undersøgelse, er af meget lavere kvalitet end den vare, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen, og derfor sælges på andre markeder, således at varerne ikke konkurrerer indbyrdes. Disse parter fremlagde imidlertid ikke nye oplysninger eller beviser i denne forbindelse.

(13)

Det skal først bemærkes, at det som nævnt i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told fremgik af undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden også fremstillede og solgte skrot og »off-spec«-materialer til de samme kunder som de pågældende eksporterende producenter. På den anden side viste undersøgelsen, at i det mindste de russiske eksporterende producenter solgte PTFE i granulatform til Fællesskabet, der selv uden efterbehandling var sammenlignelig med fællesskabsvarer af bedste kvalitet, om end kun i meget begrænsede mængder. Endvidere kunne selv PTFE i granulatform af lav kvalitet fra de pågældende lande efter behandling benyttes til en række lignende anvendelsesformål som den vare, som EF-erhvervsgrenen fremstillede og solgte på fællesskabsmarkedet.

(14)

I betragtning af ovenstående konkluderedes det, at den pågældende vare og PTFE i granulatform fremstillet og solgt i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen har samme fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende endelige anvendelsesformål. De blev derfor anset for at være identiske, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(15)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 15 i forordningen om midlertidig told.

(16)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger påstod de tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, at de burde være blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling, og gentog de argumenter, de tidligere havde fremført. Disse bemærkninger er allerede blevet besvaret i betragtning 33 og 39 i forordningen om midlertidig told. Beslutningen om ikke at indrømme de tre selskaber markedsøkonomisk behandling bør derfor ikke ændres.

(17)

To eksporterende producenter fremførte, at de burde indrømmes individuel behandling. En eksportør fremførte, at Kommissionen ikke var berettiget til at nægte individuel behandling på grundlag af mulig statslig indgriben, da det i artikel 9, stk. 5, kun kræves, at priser og mængder fastsættes frit. I denne forbindelse skal det bemærkes, at et selskab pr. definition ikke kan anses for frit at fastsætte sine eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser, hvis sidstnævnte kan påvirkes af staten. Betingelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra b), kan derfor ikke anses for at være opfyldt af selskaber, der ikke kan påvise, at de ikke er genstand for mulig statslig indblanding. Den pågældende eksporterende producent har ikke fremlagt dokumentation for, at staten ikke kunne påvirke selskabets beslutninger om eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser, eller for, at den eventuelle statslige indblanding ikke gjorde det muligt at omgå foranstaltningerne. Dette skyldes hovedsagelig, at selskabets forbindelser med den statsejede aktionær som nævnt i betragtning 33 i forordningen om midlertidig told var uklare, og vedtægterne fandtes upålidelige. Det forhold, at en sådan statslig indgriben angiveligt ikke ville have fundet sted tidligere, ville derfor — selv hvis dette var blevet påvist — ikke være en garanti for, at der ikke ville forekomme indblanding i fremtiden, navnlig hvis selskabet tillægges en individuel toldsats.

(18)

En anden eksportør fremførte, at selskabets ejerskabsforhold (især at det er delvist statsejet) ikke i sig selv gjorde det muligt at konkludere, at staten blandede sig i prisfastsættelsen og andre salgsbetingelser. For det første underbyggede selskabet ikke sin påstand med beviser. Det konstateredes derimod, at staten ejede hovedparten af selskabets kapital og endvidere udpegede dets direktør og de fleste af dets bestyrelsesmedlemmer. Det blev derfor konkluderet, at artikel 9, stk. 5, litra c), ikke var opfyldt, og at der derfor ikke burde indrømmes individuel behandling.

(19)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 45 i forordningen om midlertidig told.

(20)

Alle tre kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter anfægtede valget af USA og hævdede, at Rusland i stedet burde være valgt som referenceland. To af dem gentog de bemærkninger, som blev fremsat før indførelsen af midlertidige foranstaltninger, og som allerede er blevet behandlet i betragtning 47 til 54 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke er fremkommet nye oplysninger eller beviser, måtte disse eksporterende producenters påstande afvises.

(21)

En anden kinesisk eksporterende producent fremførte, at fordi Folkerepublikken Kina er på et lavere økonomisk udviklingstrin, ville produktionsomkostningerne (f.eks. til arbejdskraft og faste udgifter) være lavere end i USA og derfor ikke sammenlignelige. Som nævnt i betragtning 54 i forordningen om midlertidig told er forskellen mellem den samlede økonomiske udvikling ikke i sig selv en relevant faktor for valget af et referenceland. Dette selskab hævdede også, at offentlige tjenester, såsom vand-, el- og gasforsyning, ville koste mindre i Kina end i USA som følge af Kinas lavere økonomiske udviklingstrin. I denne forbindelse skal det bemærkes, at det netop er målet for grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), at der vælges et referenceland for at fastsætte den normale værdi på grundlag af priser og omkostninger, der ikke er pålidelige, fordi der ikke er markedsøkonomiske forhold. En simpel sammenligning af priserne i et land uden markedsøkonomi eller i et land med overgangsøkonomi med priserne i referencelandet giver derfor i sig selv ikke mening. Under alle omstændigheder blev der ikke fremlagt oplysninger, der kunne sandsynliggøre eksistensen af de påståede forskelle og muliggøre en kvantificering, eller som ville have påvist, at denne eksporterende producent nød godt af naturlige komparative fordele. Argumentet afvistes derfor. Endelig hævdede denne eksporterende producent også, at udstyret og de dermed forbundne investeringer og afskrivningssatser var væsentligt anderledes som følge af en enklere produktionsproces. Eksportøren fremlagde imidlertid ingen oplysninger, der viste, at hans produktionsproces virkelig var enklere end den proces, som blev benyttet af de amerikanske producenter, eller som ville have gjort det muligt for Kommissionen at sætte tal på virkningerne af disse påståede forskelle.

(22)

Denne eksportør fremførte også, at amerikansk og kinesisk PTFE i granulatform har forskellig kvalitet, hvilket betyder, at de har forskellige anvendelsesformål; valget af USA som referenceland var derfor ikke passende. I denne forbindelse bemærkes det, at der som nævnt i betragtning 53 i forordningen om midlertidig told blev foretaget en justering for kvalitetsforskelle, herunder navnlig forureningsgraden, som ikke blev anfægtet af den kinesiske eksporterende producent. Denne påstand blev derfor også afvist.

(23)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes konklusionerne vedrørende valget af USA som et passende referenceland i betragtning 47 til 54 i forordningen om midlertidig told.

(24)

En kinesisk eksporterende producent fremførte, at den justering for kvalitetsforskelle, der er beskrevet i betragtning 53 i forordningen om midlertidig told, var utilstrækkelig, og at den normale værdi burde have været justeret i samme omfang som EF-erhvervsgrenens pris ved beregningen af underbuds- og målprisunderbudsmargenerne, jf. betragtning 98 i nævnte forordning.

(25)

Det skal bemærkes, at justeringen af den normale værdi er beregnet til at opfange forskelle mellem samme vare solgt på referencelandets marked og den pågældende vare, mens der ved justeringen i skadesanalysen tages hensyn til forskelle mellem sidstnævnte og samme vare solgt i Fællesskabet. Selv om de samme varer solgt i referencelandet og på fællesskabsmarkedet kan have tilsvarende kvalitet og ensartede egenskaber, har de ikke nødvendigvis de samme forskelle i forhold til den pågældende vare. Justeringerne blev derfor foretaget individuelt og på grundlag af de oplysninger og beviser, der blev indhentet under undersøgelsen. Den eksporterende producent fremlagde ingen dokumentation for, at den metode, som Kommissionen benyttede ved sin foreløbige afgørelse, var urimelig, eller for, at der var samme forskelle mellem den pågældende vare og samme vare fremstillet og solgt i Fællesskabet på den ene side og i referencelandet på den anden side, og der forelå heller ikke andre oplysninger eller beviser, der tydede på, at der burde foretages identiske justeringer. Påstanden måtte derfor afvises, og konklusionerne i betragtning 53 i forordningen om midlertidig told om fastsættelsen af den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, bekræftes.

(26)

Da de interesserede parter ikke fremsatte bemærkninger, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 59 i forordningen om midlertidig told.

(27)

En kinesisk eksporterende producent fremførte, at den justering for fysiske forskelle, der er omhandlet i betragtning 62 i forordningen om midlertidig told, ikke afspejlede den faktiske forskel i produktionsomkostninger, og justeringen burde derfor revideres. Det skal bemærkes, at den justering, der blev foretaget for at fastsætte den foreløbige dumpingmargen, var baseret på et rimeligt skøn om forskellen i markedsværdi i USA, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a). Kommissionen fandt, at denne metode gav den mest præcise fastsættelse af forskellenes virkninger på prisen og prissammenligneligheden. Den kinesiske eksporterende producent kvantificerede ikke sin påstand og fremlagde heller ingen oplysninger eller dokumentation, der viste, at metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), ikke tog tilstrækkeligt hensyn til de fysiske forskelle. Kravet måtte derfor afvises. Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes konklusionerne vedrørende sammenligning i betragtning 60 til 64 i forordningen om midlertidig told.

(28)

Som nævnt i betragtning 69 til 82 i forordningen om midlertidig told blev dumpingens omfang i den foreløbige fase fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger for begge de undersøgte russiske eksporterende producenter.

(29)

Før indførelsen af den midlertidige told blev de to russiske eksporterende producenter omgående underrettet om, hvorfor det påtænktes at benytte de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med den foreløbige afgørelse, og de fik lejlighed til at fremkomme med yderligere redegørelser, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 4.

(30)

De to russiske eksporterende producenter hævdede, at de samarbejdede efter bedste evne, og at det derfor var uforholdsmæssigt kun at anvende de foreliggende faktiske oplysninger. De fremførte, at ifølge grundforordningens artikel 18, stk. 3, burde selskabernes egne oplysninger være blevet benyttet, selv om de ikke i enhver forbindelse var fuldkomne.

(31)

I denne forbindelse og som beskrevet i betragtning 70 til 74 i forordningen om midlertidig told skal det for det første erindres, at begge selskaber fremlagde ufuldstændige, urigtige og misvisende oplysninger. Desuden nægtede et selskab at afgive oplysninger til brug for beregningen af dumpingmargenen eller afgav ikke sådanne oplysninger rettidigt, så de ikke kunne kontrolleres. Endelig samarbejdede et russisk handelsselskab, der var forretningsmæssigt forbundet med en af de eksporterende producenter, ikke.

(32)

Begge selskaber indrømmede manglerne allerede i deres besvarelser af spørgeskemaerne og under kontrolbesøgene, men hævdede, at de ikke havde en sådan karakter, at det ville gøre det unødvendigt vanskeligt at nå frem til en rimeligt nøjagtig konklusion. Det blev hævdet, at manglerne kun ville have en begrænset indvirkning på undersøgelsesresultaterne, og at de tal, som selskaberne oplyste, var tilstrækkeligt pålidelige til, at de kunne benyttes til at træffe en afgørelse om dumping.

(33)

Der blev foretaget endnu en undersøgelse af alle de oplysninger, der blev afgivet af de to selskaber i deres besvarelser af spørgeskemaerne og under kontrolbesøgene, samt af alle de oplysninger, som selskaberne afgav efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater. Ingen af de forklaringer, som selskaberne afgav, kunne imidlertid ændre de foreløbige konklusioner. Det skal gentages, at de oplysninger, som selskaberne afgav i deres besvarelse af spørgeskemaet, ikke kunne forenes med deres reviderede regnskaber. Dette blev anset for at være en væsentlig mangel. Under disse omstændigheder kan der ikke fastsættes en pålidelig individuel dumpingmargen, og der må gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

(34)

Som allerede nævnt i betragtning 72 i forordningen om midlertidig told skal det erindres, at et selskab afgav væsentligt vildledende oplysninger om sin organisationsstruktur, der i sidste ende betød, at de oplyste tal ikke kunne passe. Dette selskabs besvarelse var også i væsentligt omfang ufuldstændig og af dårlig kvalitet. For det andet selskab havde de enkelte mangler hver for sig måske ikke væsentlig indvirkning på dumpingberegningen, men antallet af sådanne problemer rejser betydelig tvivl om oplysningernes samlede pålidelighed. Derfor og af de årsager, der er anført i betragtning 71 i forordningen om midlertidig told, måtte de foreliggende faktiske oplysninger benyttes, jf. grundforordningens artikel 18. Der blev ikke fremlagt nye beviser, der kunne ændre disse konklusioner.

(35)

På grund af de ovennævnte alvorlige mangelfuldheder og umuligheden af at verificere de afgivne oplysninger måtte det konkluderes, at de afgivne oplysninger samlet set var upålidelige og unøjagtige. De to selskabers besvarelser af spørgeskemaerne måtte derfor afvises som helhed. Konklusionen i betragtning 70 til 74 og 75 i forordningen om midlertidig told, nemlig at dumpingmargenen for de to eksporterende producenter ikke kunne fastsættes på grundlag af deres egne oplysninger, men måtte baseres på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, bekræftes derfor.

(36)

Da de interesserede parter ikke fremsatte bemærkninger, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told.

(37)

Begge selskaber hævdede, at det var forkert at basere beregningen af eksportprisen på de priser, som Eurostat oplyste for importerede varer henhørende under KN-kode ex 3904 61 00, da denne kode også omfattede varer, der ikke var genstand for den aktuelle procedure.

(38)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at den pågældende vare tegner sig for langt størstedelen af den import, der henhører under nævnte KN-kode. Ved de foreløbige afgørelser blev der ikke desto mindre foretaget justeringer af oplysningerne i Eurostat på grundlag af foreliggende oplysninger (EF-erhvervsgrenens skøn). Da der ikke forelå mere pålidelige oplysninger, blev denne metode bibeholdt ved fastsættelsen af den endelige dumpingmargen.

(39)

Et selskab hævdede, at oplysninger fra to uafhængige importører, der tegnede sig for mere end 80 % af dets salg til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, burde benyttes til at fastsætte dets eksportpris. En af disse importører samarbejdede imidlertid ikke fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Desuden kunne oplysningerne fra den uafhængige importør, der samarbejdede i fuldt omfang, ikke sammenknyttes med de oplysninger, der blev afgivet af den pågældende eksporterende producent. Eksportprisen kunne derfor ikke fastsættes på grundlag af de afgivne oplysninger, og påstanden måtte afvises.

(40)

Da der ikke forelå andre oplysninger, blev metoden i betragtning 77 i forordningen om midlertidig told bibeholdt, og eksportprisen blev beregnet på grundlag af oplysninger fra Eurostat.

(41)

Da de interesserede parter ikke fremsatte bemærkninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 78 og 79 i forordningen om midlertidig told.

(42)

Da de interesserede parter ikke fremsatte bemærkninger, bekræftes den metode til beregning af dumpingmargenerne, der er beskrevet i betragtning 24, 65 til 68 og 80 til 82 i forordningen om midlertidig told. Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, udgør de endelige dumpingmargener derfor følgende:

(43)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger hertil, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 83 til 87 i forordningen om midlertidig told.

(44)

De to russiske eksporterende producenter gentog, at af de årsager, der fremgår af betragtning 91 i forordningen om midlertidig told, burde importen af PTFE i granulatform med oprindelse i Rusland ikke kumuleres ved vurderingen af spørgsmålet om skade. Til støtte for deres påstand fremførte de eksporterende producenter, at faldet i EF-erhvervsgrenens rentabilitet fra og med 2002 faldt sammen med et fald i importen med oprindelse i Rusland, mens EF-erhvervsgrenen i 2001, hvor importen fra Rusland var størst, havde haft høje fortjenstmargener. Derimod steg importen med oprindelse i Folkerepublikken Kina sideløbende med faldet i EF-erhvervsgrenens fortjenstmargen. Eksportøren konkluderede, at der derfor ikke kunne være forvoldt væsentlig skade af importen med oprindelse i Rusland, og at kumulering derfor ikke var berettiget.

(45)

Det bemærkes, at de russiske og kinesiske priser udviklede sig på samme måde, jf. betragtning 90 i forordningen om midlertidig told. De udviste en faldende tendens gennem hele undersøgelsesperioden og faldt hvert år betydeligt. Desuden lå priserne på både importen fra Rusland og fra Kina væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser i hele perioden fra den 1. januar 2001 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). Desuden bemærkes det, at selv om importen fra Rusland var faldende i 2002, var den derefter stabil og steg endda svagt i undersøgelsesperioden. Endelig bekræftedes det af de endelige undersøgelsesresultater, at PTFE i granulatform importeret fra Kina og Rusland konkurrerede indbyrdes på fællesskabsmarkedet. Derfor og i betragtning af argumenterne i betragtning 89 til 92 i forordningen om midlertidig told er der ingen grund til at konkludere, at importen fra Rusland ikke bør indgå i kumuleringen. Påstanden blev derfor afvist.

(46)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 88 til 93 i forordningen om midlertidig told.

(47)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger hertil, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 94 til 96 i forordningen om midlertidig told.

(48)

En kinesisk eksporterende producent gav udtryk for betænkeligheder over den foreløbige fastsættelse af omkostningerne efter importen ved beregningen af EF-erhvervsgrenens pris. Denne eksportør hævdede specielt, at disse omkostninger var højere end dem, der blev benyttet i de foreløbige beregninger, uden dog at fremlægge dokumentation herfor. Fastsættelsen af omkostningerne efter importen i den foreløbige fase var baseret på faktiske oplysninger fra de to samarbejdsvillige importører. Besvarelsen fra en af disse importører blev efterprøvet. Oplysningerne fra den anden importør blev ikke kontrolleret, men svarede til de verificerede oplysninger fra den første importør og blev derfor anset for tilstrækkelig pålidelige. Kommissionen finder derfor, at oplysningerne fra importørerne var mere pålidelige end de skøn, som blev foretaget af de kinesiske eksporterende producenter, som desuden ikke var underbygget af nogen dokumentation. Denne påstand måtte derfor afvises.

(49)

En kinesisk eksporterende producent påpegede en regnefejl, der var begået ved beregningen af justeringen for importafgifter. Justeringen for importafgifter blev derfor korrigeret for alle kinesiske eksporterende producenter i overensstemmelse med den toldsats, der blev benyttet i undersøgelsesperioden.

(50)

Som nævnt i betragtning 98 i forordningen om midlertidig told blev det undersøgt, om den justering, der på foreløbigt grundlag var blevet foretaget for kvalitetsforskelle mellem samme vare solgt af EF-erhvervsgrenen og den fra Rusland og Kina importerede pågældende vare, var passende.

(51)

I denne forbindelse fremførte EF-erhvervsgrenen, at der kun var behov for efterbehandling af et begrænset antal typer af den importerede vare, nemlig reagenskugler. EF-erhvervsgrenen fremførte yderligere, at det også var nødvendigt med yderligere forarbejdning af deres varer for at fremstille præ-sintrede materialer, og at det derfor ikke var nødvendigt at foretage nogen justering af importprisen. Endelig blev der afgivet oplysninger om salget af varetyper af høj kvalitet, som blev fremstillet af de russiske eksporterende producenter, og som ikke behøvede nogen efterfølgende behandling.

(52)

Det konstateredes, at visse typer PTFE i granulatform fremstillet af russiske eksporterende producenter faktisk var af højere kvalitet og derfor kunne benyttes uden yderligere behandling. Disse varetyper blev imidlertid kun solgt i ubetydelige mængder i undersøgelsesperioden og hovedsagelig til testningsformål. Ifølge oplysninger fra de samarbejdsvillige brugere bestod således kun 1,4 % af deres samlede import fra Rusland af sådanne højkvalitetstyper PTFE i granulatform.

(53)

Det blev endvidere konstateret, at alle andre kvaliteter af importeret PTFE i granulatform behøvede efterbehandling, der hovedsagelig bestod af varmebehandling og yderligere formaling. Der skal skelnes mellem denne proces og den forarbejdning, der er nødvendig for at fremstile præ-sintret PTFE, som er en specifik proces, der finder sted efter efterbehandlingen. Den justering, der blev foretaget i den foreløbige fase, afspejler således korrekt de påviste kvalitetsforskelle mellem samme vare fremstillet af EF-erhvervsgrenen og den pågældende vare og vedrører ikke de yderligere omkostninger til den forarbejdning af PTFE i granulatform, som kræves for at fremstille præ-sintrede kvaliteter. EF-erhvervsgrenens argumenter måtte derfor afvises.

(54)

På den anden side hævdede en russisk eksporterende producent og en importør af PTFE i granulatform fra Rusland, at selv efter efterbehandling var PTFE i granulatform, som blev eksporteret af denne eksporterende producent, stadig af lavere kvalitet end den vare, der fremstilledes og solgtes af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet. Den eksporterende producent tilføjede, at efterbehandlingen kun udlignede kvalitetsforskelle med hensyn til partikelstørrelsen og varens urenhed, men ikke berørte andre vigtige kvalitetsparametre, såsom brudstyrke og strækforlængelse, hvilket havde betydelig indvirkning på den reelle kvalitet af russisk PTFE i granulatform og derfor på kvaliteten af den halvfærdige vare. For at underbygge denne påstand fremlagde den ovennævnte importør oplysninger om testresultater, der angiveligt viste kvalitetsforskelle mellem PTFE i granulatform, som var fremstillet af producenter i Fællesskabet, og efterbehandlet PTFE i granulatform, der var importeret fra Rusland. På grundlag heraf blev det påstået, at justeringen burde omfatte mere end blot omkostningerne til efterbehandling.

(55)

Undersøgelsen kunne imidlertid ikke bekræfte disse påstande. Det konstateredes, at oplysningerne fra importøren om testresultaterne ikke var repræsentative, men kun byggede på tal for et enkelt produktionsparti. Selv inden for dette parti opfyldte alt testet PTFE i granulatform de specifikationer, som var nødvendige for at opfylde standarden, selv om der var forskelle i varernes tekniske specifikationer. De afgivne oplysninger blev derfor ikke anset for et afgørende bevis. Under alle omstændigheder kunne den påståede kvalitetsforskel ikke kvantificeres på grundlag af de oplysninger, der var afgivet af den nævnte russiske eksporterende producent og importøren. Det bekræftes derfor, at PTFE i granulatform, der importeredes fra denne eksporterende producent, efter efterbehandling havde samme kvalitet som PTFE i granulatform, der fremstilledes og solgtes af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet, og kunne benyttes til en lang række tilsvarende anvendelsesformål.

(56)

Den justering, der foreløbigt var foretaget ved beregningen af underbudsmargenen, fandtes derfor at være passende. Justeringen blev imidlertid korrigeret på grundlag af kontrollerede oplysninger fra to brugere, der muliggjorde en nøjagtig beregning af disse omkostninger. Justeringen udgjorde således 36,7 % af de pågældende køberes og brugeres købspris.

(57)

I betragtning af de nævnte rettelser, og da der ikke foreligger andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 97 og 98 i forordningen om midlertidig told.

(58)

På grundlag af ovenstående viste sammenligningen pr. model, at den pågældende vare med oprindelse i Kina og Rusland blev solgt i Fællesskabet til priser, der i undersøgelsesperioden lå henholdsvis 20,5 % og 13,5 % under EF-erhvervsgrenens priser.

(59)

Visse interesserede parter påpegede den positive udvikling i visse skadesfaktorer og hævdede, at det forhold, at andre skadesindikatorer, såsom salgspriserne og rentabiliteten, udviste en negativ udvikling, ikke var tilstrækkeligt til at konkludere, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade.

(60)

Det skal først bemærkes, at det er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 5, at selv om virkningerne af dumpingimporten for erhvervsgrenen i Fællesskabet skal undersøges på grundlag af en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, er ingen af disse faktorer hverken i sig selv eller sammen med andre faktorer nødvendigvis udslagsgivende for afgørelsen. Det kræves derfor ikke, at alle skadesindikatorer skal udvikle sig negativt, for at det kan konkluderes, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.

(61)

På dette grundlag er det vigtigt at tage EF-erhvervsgrenens samlede finansielle situation i betragtning for at fastslå, om den har lidt væsentlig skade. Hvis visse skadesindikatorer har udviklet sig positivt, skal disse således ikke ses i isolation, men i en bredere sammenhæng, nemlig sammen med udviklingen i andre skadesindikatorer, så der kan drages meningsfulde konklusioner. I det foreliggende tilfælde og som skitseret i betragtning 117 i forordningen om midlertidig told skal den positive udvikling i visse skadesindikatorer ses på baggrund af de samlede og meget negative virkninger af den pågældende import på EF-erhvervsgrenens resultater samt erhvervsgrenens reaktion herpå. EF-erhvervsgrenens samlet set negative situation giver sig især udslag i faldende salgspriser og rentabilitet.

(62)

Kommissionen fandt derfor, at den fremgangsmåde, der var benyttet ved de foreløbige afgørelser, var rimelig og i overensstemmelse med grundforordningen, og den bibeholdes derfor i forbindelse med de endelige undersøgelsesresultater.

(63)

Nogle interesserede parter fremførte, at EF-erhvervsgrenen havde været i stand til at øge sin produktionskapacitet, produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse, mens forbruget i Fællesskabet havde været faldende, hvilket ikke tydede på, at EF-erhvervsgrenen havde lidt skade.

(64)

Faldet i forbruget (på 12 %) kunne faktisk først mærkes i 2002, hvor EF-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt tilsvarende med 13 %, hvilket også gav et fald i kapacitetsudnyttelsen samme år. Som følge heraf og som beskrevet i betragtning 102 i forordningen om midlertidig told måtte EF-erhvervsgrenen sænke sine salgspriser og derved øge salgsmængden for at kunne konkurrere med dumpingimporten. Ikke desto mindre faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængde også svagt i 2002.

(65)

Udviklingen i produktionsmængden skal også ses i en bredere sammenhæng end blot i forbindelse med udviklingen i forbruget i Fællesskabet. Som nævnt i betragtning 134 i forordningen om midlertidig told steg EF-erhvervsgrenens eksportsalg således svagt, hvilket også påvirkede produktionstallene. Endvidere forklares stigningen i den producerede mængde PTFE i granulatform delvist ved, at nogle fællesskabsproducenter i stigende grad gjorde internt brug af PTFE i granulatform til fremstilling af f.eks. forbindelser og mikroniserede kvaliteter. Endelig er den samlede stigning i produktionsmængden og produktionskapaciteten i den betragtede periode også en del af EF-erhvervsgrenens forsøg på at reagere på dumpingimporten ved at arbejde for et øget salg, også på bekostning af salgspriserne og rentabiliteten.

(66)

Undersøgelsesresultaterne i betragtning 101 til 102 i den midlertidige forordning bekræftes derfor.

(67)

Ligeledes fremførte visse interesserede parter, at stigningen i salgsmængden og markedsandelen klart viser, at EF-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, især da der var en sideløbende vækst i efterspørgselen. Den russiske eksporterende producent fremførte også, at en sådan vækst i salget ikke kunne forklares ved EF-erhvervsgrenens strategi med at sænke salgspriserne som reaktion på lavprisimporten. I denne forbindelse blev udviklingen i EF-erhvervsgrenens salgsmængde sammenlignet med udviklingen for importen fra Rusland, der angiveligt var faldende til trods for faldende importpriser.

(68)

Det konstateredes imidlertid, at analysen af importoplysningerne for Rusland gav et lidt andet billede. Selv om importen fra Rusland og dens markedsandel således faldt betydeligt fra 2001 til 2002, forekom der kun et marginalt fald mellem 2002 og 2003 og endda en svag stigning i undersøgelsesperioden. Derimod faldt priserne på importen fra Rusland konstant i løbet af hele den betragtede periode. Sideløbende hermed faldt de kinesiske importpriser endnu mere, og den kinesiske imports salgsmængde og markedsandel steg væsentligt i samme periode. Dette tyder på, at de russiske eksportører stod over for lavprisimport fra Kina på fællesskabsmarkedet og lige som EF-erhvervsgrenen var nødt til at sænke deres importpriser endnu mere for at genvinde deres markedsandel i Fællesskabet. Da importen fra Rusland og Kina er blevet kumuleret, er det desuden mere hensigtsmæssigt ikke at foretage denne analyse for hvert enkelt eksportland separat, men samlet. I denne forbindelse skal det erindres, at den pågældende imports markedsandel vedblev med at være meget høj, og dens priser faldt voldsomt og lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser. Den russiske eksporterende producents argument måtte derfor afvises.

(69)

Det gentages derfor, at udviklingen i EF-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel skal ses i forbindelse med det samtidige fald i salgsværdi og enhedspriser som følge af dumpingimporten og den deraf følgende betydelige negative indvirkning på EF-erhvervsgrenens rentabilitet. For at nå frem til en meningsfuld konklusion om EF-erhvervsgrenens samlede finansielle situation skal den positive udvikling i disse indikatorer som nævnt i betragtning 61 i denne forordning ikke betragtes i isolation, men sammen med udviklingen i de øvrige skadesindikatorer.

(70)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 103 og 104 i forordningen om midlertidig told.

(71)

En kinesisk og to russiske eksporterende producenter fremførte også, at EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger faldt betydeligt mellem 2003 og undersøgelsesperioden, hvilket tydede på, at den ikke led væsentlig skade.

(72)

Det bemærkes, at lagerbevægelserne i den betragtede periode ikke var væsentlige og ikke udviste en klar tendens. Selv om lagerbeholdningerne faldt med 13 % mellem 2001 og 2002, steg de faktisk med 23 procentpoint mellem 2002 og 2003 og faldt derefter igen med 17 procentpoint i undersøgelsesperioden. Desuden skal det også bemærkes, at faldet i lagerbeholdningerne mellem 2003 og undersøgelsesperioden kun udgjorde 216 tons, hvilket svarer til 4,3 % af EF-erhvervsgrenens salgsmængde i 2003 og 3,9 % i undersøgelsesperioden.

(73)

Under alle omstændigheder fremstillede EF-erhvervsgrenen hovedsagelig PTFE i granulatform på bestilling, og lagerbeholdningerne består sædvanligvis af varer, der afventer forsendelse til kunderne. Stigningen i lagerbeholdningerne i 2003 skyldes derfor snarere forsinkede leverancer og kan ikke betragtes som en meningsfuld skadesindikator, da den ikke havde nogen indvirkning som sådan på EF-erhvervsgrenens finansielle situation. I denne sag blev udviklingen i lagerbeholdningerne derfor ikke anset for at være en relevant skadesindikator.

(74)

Nogle interesserede parter fremførte også, at stigningen i lagerbeholdningerne i 2003, dvs. året forud for undersøgelsesperioden, forvoldte EF-erhvervsgrenen skade, fordi den ville have været tvunget til at sælge disse øgede lagerbeholdninger til lavere priser i undersøgelsesperioden. Som allerede nævnt i betragtning 73 foregik produktionen efter bestilling, og væksten i lagerbeholdningerne i 2003 skyldes derfor sandsynligvis en forsinkelse af leverancer, hvorimod kunderne og priserne allerede var fastlagte. Under alle omstændigheder kan stigningen i lagerbeholdningerne på 283 tons i 2003 ikke anses for betydelig, da den kun svarer til 5,6 % af salgsmængden i dette år. Det konkluderedes derfor, at denne vækst i lagerbeholdningerne før undersøgelsesperioden ikke kunne have forvoldt den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt.

(75)

Påstanden måtte derfor afvises, og konklusionerne i betragtning 105 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(76)

De samme eksporterende producenter fremførte, at den negative udvikling i fællesskabssalgspriserne ikke var en relevant skadesindikator, da salgspriserne på PTFE i granulatform globalt set er faldet som følge af markedskræfterne. En eksporterende producent anfægtede også rigtigheden af beregningerne uden dog at fremlægge yderligere oplysninger om, hvordan beregningerne skulle være forkerte.

(77)

For så vidt angår beregningen af EF-erhvervsgrenens salgspriser fandtes der ingen fejl i de foreløbige beregninger, der derfor bekræftes.

(78)

Det gentages, at salgspriserne i Fællesskabet faldt betydeligt i løbet af den betragtede periode, hvilket havde en væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens rentabilitet. Det bekræftes også, at dette blev anset for at være af central betydning for afgørelsen af spørgsmålet om skade, da det havde en direkte indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation. Det bekræftes derfor, at priserne er en meget betydningsfuld skadesindikator i denne undersøgelse, og den eksporterende producents påstand i denne forbindelse måtte afvises.

(79)

For så vidt angår argumentet om det påståede globale prisfald fandtes der mere specifikt ingen faktorer, der pegede mod f.eks. omkostningsbegrænsninger som grundlag for et sådant prisfald. Det bekræftes derfor, at priserne er en meget betydningsfuld skadesindikator i denne undersøgelse, og den eksporterende producents påstand i denne forbindelse måtte afvises. Den resterende del af dette argument er mere knyttet til spørgsmålet om en årsagssammenhæng og vil derfor blive behandlet i betragtning 106 og 107.

(80)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 106 i forordningen om midlertidig told.

(81)

Det blev fremført, at de foreløbige konklusioner ikke indeholdt nogen forklaring på EF-erhvervsgrenens vækst, navnlig i forhold til det faldende forbrug i Fællesskabet i den betragtede periode. Da EF-erhvervsgrenens vækst afgøres af udviklingen i dens markedsandel, henvises der til betragtning 103 i forordningen om midlertidig told og til betragtning 67 og 69 i denne forordning.

(82)

En kinesisk eksporterende producent anfægtede de foreløbige konklusioner om, at evnen til at tilvejebringe kapital ikke var en relevant skadesindikator.

(83)

Som anført i betragtning 109 i forordningen om midlertidig told konstateredes det, at da EF-producenterne tilhører større grupper og derfor finansieres gennem interne »cash pooling«-ordninger, var evnen til at tilvejebringe kapital ikke en relevant skadesindikator, da den normalt ikke ville blive påvirket, selv hvis visse producenter i sådanne større grupper befinder sig i en særlig skadelig situation. Den kinesiske eksporterende producent forklarede ikke, hvorfor den ikke var enig i disse konklusioner, og underbyggede heller ikke sin erklæring med yderligere redegørelser. Påstanden måtte derfor afvises, og konklusionerne i betragtning 108 og 109 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(84)

Nogle eksporterende producenter konstaterede også, at EF-erhvervsgrenens rentabilitet var blevet forbedret mellem 2003 og undersøgelsesperioden, hvilket ikke var taget i betragtning i forbindelse med de foreløbige undersøgelsesresultater.

(85)

Denne påstand må afvises, da udviklingen i EF-erhvervsgrenens rentabilitet i hele perioden blev analyseret i forordningen om midlertidig told. Forbedringen i rentabiliteten mellem 2003 og undersøgelsesperioden kunne således ikke omstøde konklusionen om, at rentabiliteten samlet set var blevet væsentligt forværret mellem 2001 og undersøgelsesperioden, nemlig med 9,2 procentpoint. Rentabiliteten i undersøgelsesperioden var kun lige over omsætningsnulpunktet, nemlig 0,1 %, og ville have været endnu lavere, hvis EF-erhvervsgrenen havde fastholdt sine priser, i hvilket tilfælde den ville have mistet salg og markedsandel. Det blev derfor konkluderet, at denne skadesfaktor udviste en klart negativ udvikling i den betragtede periode.

(86)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 110 og 111 i forordningen om midlertidig told.

(87)

Den kinesiske og to russiske eksporterende producenter gentog deres argumenter om udviklingen i beskæftigelsen og produktiviteten og anførte, at disse faktorer ikke gav anledning til at antage, at der var forvoldt væsentlig skade. Da der ikke fremkom nye oplysninger i denne forbindelse, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 112 i forordningen om midlertidig told.

(88)

Endelig fremførte de ovennævnte eksporterende producenter, at EF-erhvervsgrenens forbedrede eksportresultater i den betragtede periode viste, at den ikke havde lidt væsentlig skade.

(89)

I denne forbindelse skal det præciseres, at det i betragtning 134 i forordningen om midlertidig told fejlagtigt var angivet, at eksporten var steget med 3 % i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenens eksport var i virkeligheden steget med 54 %. Som korrekt angivet i samme betragtning i forordningen om midlertidig told udgjorde denne forøgede eksport imidlertid kun 12,7 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg i undersøgelsesperioden. Det bekræftes således, at stigningen ikke var væsentlig i absolutte tal (dvs. ca. 250 tons). Derfor tegnede eksportsalget — om end det var stigende — sig stadig kun for en lille del af EF-erhvervsgrenens samlede salg. Det blev derfor ikke taget som udtryk for, at EF-erhvervsgrenen var sund.

(90)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 113 i forordningen om midlertidig told.

(91)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 114 i forordningen om midlertidig told.

(92)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 116 i forordningen om midlertidig told.

(93)

I det omfang, visse interesserede parters argumenter var baseret på oplysninger indeholdt i klagen, skal det bemærkes, at de foreløbige undersøgelsesresultater var baseret på verificerede oplysninger fra fællesskabsproducenterne i undersøgelsesperioden.

(94)

Trods den positive udvikling i visse skadesindikatorer blev det på dette grundlag konkluderet, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation samlet set er blevet væsentligt forværret i den betragtede periode, og at den havde lidt væsentlig skade i undersøgelsesperioden.

(95)

Undersøgelsesresultaterne i betragtning 101 til 120 i forordningen om midlertidig told vedrørende EF-erhvervsgrenens situation og konklusionen om skade bekræftes derfor.

(96)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger hertil, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 122 til 126 i forordningen om midlertidig told.

(97)

Nogle interesserede parter gentog, at faldet i forbruget og efterspørgselen på fællesskabsmarkedet var faktorer, der styrede priserne, og at dette og ikke dumpingimporten må ses som hovedårsagen til faldet i EF-erhvervsgrenens priser og rentabilitet. Disse parter fremlagde imidlertid ikke nye oplysninger eller beviser, men gentog blot de påstande, som de havde fremsat før indførelsen af midlertidig told. Det blev også fremført, at en sammenligning mellem faldet i forbruget og faldet i markedsværdien på fællesskabsmarkedet som foretaget i betragtning 127 i forordningen om midlertidig told er irrelevant, da salgspriserne ikke blot afhænger af udviklingen i forbruget og efterspørgselen, men også af udbuddet.

(98)

Det anfægtes ikke, at priser under normale konkurrencevilkår fastsættes på grundlag af udbud og efterspørgsel, men det skal erindres, at de normale markedsforhold i dette tilfælde blev forstyrret af en konkurrencebegrænsende adfærd, nemlig dumping. Det fremgik således af undersøgelsen, at alle de eksporterende producenter foretog dumping i betydeligt omfang i undersøgelsesperioden, og at der forekom et betydeligt underbud i hele den betragtede periode, hvilket udsatte EF-erhvervsgrenen for et kraftigt pristryk.

(99)

Som allerede understreget i betragtning 129 i forordningen om midlertidig told faldt priserne på importen fra Rusland og Kina i væsentlig højere grad end forbruget i Fællesskabet i samme periode. Endvidere vedblev importpriserne fra de pågældende lande med at falde betydeligt, mens forbruget forblev forholdsvis stabilt fra og med 2002 og endda steg svagt. Samtidig faldt salgspriserne på importen fra andre tredjelande langt mindre end priserne på importen fra Rusland og Kina. Der kunne derfor ikke påvises en direkte sammenhæng mellem faldet i forbruget og EF-erhvervsgrenens priser, og det konkluderedes, at udviklingen i forbruget ikke kunne have haft en sådan indvirkning, at den af dumpingimporten affødte skade ikke længere kunne betegnes som væsentlig. Dumpingimporten tegner sig faktisk for en betydelig markedsandel (ca. 35 %) og har fundet sted til meget lave priser. I forhold hertil er virkningerne af faldet i forbruget, der desuden først fandt sted i 2002, kun ret begrænsede. Endvidere mistede EF-erhvervsgrenen ikke stordriftsfordele som følge af et faldende forbrug.

(100)

Denne manglende balance mellem faldet i priserne og nedgangen i forbruget fremgår også af, at nedgangen i forbruget heller ikke svarede til faldet i markedsværdien for PTFE i granulatform i Fællesskabet. Sammenligningen mellem markedsværdien og forbruget var derfor en reel indikator (om end ikke den eneste) for at afgøre, hvorvidt faldet i EF-erhvervsgrenens priser skyldtes dumpingimporten.

(101)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 127 og 129 i forordningen om midlertidig told.

(102)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 130 i forordningen om midlertidig told.

(103)

Det blev fremført, at selv om de ikke-klagende fællesskabsproducenter led skade, bestod denne skade hovedsagelig af tab af markedsandele snarere end af et rentabilitetstab, således som det var tilfældet for EF-erhvervsgrenen. På dette grundlag blev det hævdet, at en og samme faktor, nemlig dumpingimporten, ikke kunne have haft en sådan negativ indvirkning på såvel de klagende som de ikke-klagende fællesskabsproducenters situation. Det blev derfor påstået, at den væsentlige skade, som fællesskabsproducenterne havde lidt, måtte have været forvoldt af andre faktorer.

(104)

Dette argument måtte afvises. Som nævnt i betragtning 103 i forordningen om midlertidig told har producenter, der er konfronteret med lavprisimport, valget mellem enten at opretholde deres salgspriser og til gengæld se deres salgsmængder og markedsandel falde eller at sænke deres salgspriser for i videst muligt omfang at opretholde stordriftsfordelene og forsvare deres stilling på markedet. Det er derfor ikke usædvanligt, at forskellige producenter vælger forskellige strategier, og at den skade, som disse producenter lider, giver sig udslag i en negativ udvikling enten i deres markedsandel eller i deres salgspriser eller en kombination heraf med et fald i rentabiliteten til følge. I betragtning af den betydelige dumping, de store importmængder og markedsandele samt det betydelige underbud og det dramatiske fald i dumpingimportens priser kan det i mangel på yderligere årsager konkluderes, at dumpingen er skyld i den negative situation, som EF-erhvervsgrenen befinder sig i.

(105)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 133 i forordningen om midlertidig told.

(106)

Det blev på grundlag af en faldende udvikling i importpriserne som registreret af Eurostat og især i priserne på importen fra USA og Schweiz påstået, at priserne på PTFE i granulatform generelt var faldet på hele fællesskabsmarkedet. Denne faldende prisudvikling skyldtes angiveligt også, at markedet for PTFE i granulatform bliver mindre, idet efterspørgselen og forbruget er faldende. Faldet i EF-erhvervsgrenens salgspriser skyldes derfor snarere denne generelle prisnedgang end dumpingimporten fra de pågældende lande.

(107)

Det skal bemærkes, at en analyse af importpriserne som registret i Eurostat generelt og af priserne fra Schweiz og USA i særdeleshed viste, at disse priser stort set lå over prisniveauet for importen fra Kina og Rusland samt over EF-erhvervsgrenens priser. Ligeledes lå de ikke-klagende fællesskabsproducenters priser over EF-erhvervsgrenens priser. Det konkluderedes derfor, at tredjelande og de ikke-klagende fællesskabsproducenter ikke udøvede et konkurrencepres på priserne, der kunne betragtes som en væsentlig kilde til skade.

(108)

Det bemærkes endvidere, at selv om forbruget i Fællesskabet som ovenfor nævnt faldt betydeligt fra 2001 til 2002, var det derefter ret stabilt og steg endda svagt. Denne væksttendens bekræftedes desuden efter undersøgelsesperioden. Markedet for PTFE i granulatform kan derfor ikke anses for at være et marked i tilbagegang.

(109)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det, at den generelle økonomiske tilbagegang i den betragtede periode ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og Rusland og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(110)

Nogle samarbejdsvillige eksportører fremførte, at den foreløbige konklusion i betragtning 135 i forordningen om midlertidig told, nemlig at EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger var faldende, ikke var i overensstemmelse med de oplysninger, som var afgivet i klagen, og som tydede på, at EF-erhvervsgrenens enhedsomkostninger var steget i den betragtede periode. De hævdede, at det burde være undersøgt, om denne omkostningsstigning havde forårsaget den lidte væsentlige skade. I denne forbindelse skal det bemærkes, at konklusionen i betragtning 135 i forordningen om midlertidig told var baseret på oplysninger, der var verificeret under forskellige kontrolbesøg hos de europæiske producenter. Disse påstande blev derfor afvist.

(111)

En anden eksporterende producent hævdede, at EF-erhvervsgrenen havde sænket sine salgspriser til et unødvendigt lavt niveau, hvilket skulle fremgå af, at EF-erhvervsgrenen havde øget sin salgsmængde og vundet (i modsætning til blot fastholdt) markedsandel i den betragtede periode. Det blev desuden påstået, at rentabilitetsfaldet snarere skyldtes stigende enhedsomkostninger — som følge af lav kapacitetsudnyttelse og lønstigninger — end den pågældende import.

(112)

Det skal først bemærkes, at produktionsomkostningerne i Fællesskabet trods den eksporterende producents påstand faktisk var faldet i den betragtede periode, så dette kan ikke betragtes som en grund til EF-erhvervsgrenens rentabilitetstab. Selv om det er rigtigt, at EF-erhvervsgrenen var i stand til at bevare sin position på markedet og endda øge sin markedsandel, skete dette på bekostning af dens rentabilitet. Det skal erindres, at den pågældende import underbød EF-erhvervsgrenens priser betydeligt i hele den betragtede periode, hvilket ikke kunne opvejes af EF-erhvervsgrenens forøgede markedsandel.

(113)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det, at da EF-erhvervsgrenen havde effektive produktionsprocesser og faldende produktionsomkostninger, var den væsentlige skade, som den havde lidt, ikke selvforskyldt. Konklusionerne i betragtning 135 i forordningen om midlertidig told, bekræftes.

(114)

To russiske eksporterende producenter hævdede, at i hvert fald to fællesskabsproducenters bundne salg af PTFE i granulatform var vokset betydeligt i den betragtede periode. Det blev fremført, at da dette salg sædvanligvis ikke var fortjenstgivende, burde forøgelsen af det bundne salg anses for at være en mulig årsag til den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt.

(115)

I denne forbindelse fremgik det af undersøgelsen, at det bundne salg kun tegnede sig for omkring 5 % af EF-erhvervsgrenens samlede produktion i undersøgelsesperioden. I betragtning af denne begrænsede mængde konkluderedes det, at selv om det bundne salg ikke var fortjenstgivende, kunne det ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og Rusland og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt.

(116)

En eksporterende producent hævdede, at eftersom den PTFE i granulatform, der blev importeret fra de pågældende lande, generelt var af lavere kvalitet og ikke konkurrerede med den vare, der solgtes af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet, kan den pågældende import ikke have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade.

(117)

I denne forbindelse skal det erindres, at det i betragtning 12 til 14 blev konkluderet, at selv om der kunne forekomme forskellige varetyper og kvalitetsforskelle, har PTFE i granulatform fremstillet af EF-erhvervsgrenen og den pågældende importvare fra de pågældende lande samme fysiske egenskaber og i det væsentlige samme grundlæggende endelige anvendelsesformål. Som anført i betragtning 16, 90 og 92 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 10 i denne forordning bekræftede undersøgelsen også, at alle importerede varetyper konkurrerer med de typer, der fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet. Påstanden måtte derfor afvises.

(118)

Som nævnt i betragtning 89 i denne forordning udgjorde stigningen i EF-erhvervsgrenens eksportsalg faktisk 54 %. Imidlertid bekræftes hovedkonklusionerne i betragtning 134 i forordningen om midlertidig told, nemlig at denne forøgede eksport kun udgjorde en mindre del af EF-erhvervsgrenens samlede salg (12,7 % i undersøgelsesperioden). Derfor, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 134 i forordningen om midlertidig told.

(119)

Nogle interesserede parter fremførte, at dollarens fald over for euroen havde forårsaget den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt. Det blev hævdet, at i) dollarens fald havde mindsket EF-erhvervsgrenens eksportsalg til USA og ii) øget den russiske og kinesiske eksports konkurrencedygtighed.

(120)

For så vidt angår EF-erhvervsgrenens eksportsalg fremlagde disse parter ingen dokumentation herfor, men baserede blot deres udsagn på antagelser. Navnlig redegjorde de ikke for, hvorvidt EF-erhvervsgrenens eksportsalg angiveligt ville være faldet udtrykt i mængde eller i værdi eller begge dele. Under alle omstændigheder steg EF-erhvervsgrenens eksportsalg med 54 % i den betragtede periode, således som det allerede blev konkluderet i betragtning 118 i denne forordning. Som anført i betragtning 134 i forordningen om midlertidig told havde EF-erhvervsgrenen en højere fortjenstmargen på dette eksportsalg end på salget på fællesskabsmarkedet. Derfor kunne udviklingen i EF-erhvervsgrenens eksportsalg ikke anses for at have haft en negativ indvirkning på dens situation.

(121)

For så vidt angår importen fra Rusland og Kina skal det bemærkes, at der forekom en betydelig grad af dumping, idet der konstateredes dumpingmargener på 36,6 % for Rusland og på næsten 100 % for Kina. På den anden side foregik importen til Fællesskabet fra andre lande, der dækkede omkring 25 % af forbruget i Fællesskabet, til væsentligt højere priser end importen fra Rusland og Kina trods den faldende dollarkurs. Der forekom også et betydeligt underbud af den pågældende import i hele perioden, og dette underbud var langt større end dollarens fald over for euroen. Påstanden afvises derfor.

(122)

På grundlag af ovennævnte overvejelser og de øvrige omstændigheder, som er omhandlet i betragtning 121 til 138 i forordningen om midlertidig told, konkluderes det, at dumpingimporten fra Rusland og Folkerepublikken Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(123)

Flere brugere gentog deres bekymring for, at en indførelse af endelige foranstaltninger ville have alvorlige negative følger for deres finansielle situation, idet de ikke ville være i stand til at videregive de forventede omkostningsstigninger til deres kunder.

(124)

I denne forbindelse blev fem brugere og forarbejdningsselskaber, der indtil da ikke havde samarbejdet, efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater kontaktet og bedt om at besvare et spørgeskema. Disse brugere og forarbejdningsvirksomheder, der først anmodede om spørgeskemaer efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, var før dette ukendte for Fællesskabets institutioner. Det konstateredes, at en række af disse brugere indførte størstedelen af den PTFE i granulatform, som blev benyttet i deres produktions- og forarbejdningsprocesser, fra de pågældende lande. Disse brugere tegnede sig for en stor del af den samlede import fra Rusland og Kina og af det samlede forbrug i Fællesskabet. De hævdede, at antidumpingforanstaltninger ville have en betydelig indvirkning på deres rentabilitet. Under disse omstændigheder og i betragtning af det begrænsede antal brugere, som samarbejdede før indførelsen af midlertidige foranstaltninger, samt de påståede konsekvenser af en indførelse af antidumpingforanstaltninger blev det anset for berettiget at acceptere disse besvarelser, selv om de var indgivet sent i undersøgelsen, så undersøgelsesresultaterne kunne blive så repræsentative som muligt.

(125)

Fire brugere besvarede spørgeskemaet (en kun delvist). En af disse brugere var et selskab, som forædlede PTFE i granulatform, hvis produktion delvist konkurrerede direkte med fællesskabsproducenterne på PTFE-markedet, mens de øvrige brugere var forarbejdningsvirksomheder, der fremstillede halvfabrikata og færdigvarer ved direkte at benytte PTFE i granulatform i deres produktionsproces. De brugere, der samarbejdede før indførelsen af midlertidige foranstaltninger, og de brugere, der gav sig til kende efter indførelsen af den midlertidige told, blev også opfordret til at afgive yderligere oplysninger om deres produktionsomkostninger med henblik på at få suppleret de oplysninger, der var benyttet til at nå frem til de foreløbige undersøgelsesresultater, og muliggøre en detaljeret og grundig analyse af alle aspekter af forskellige brugeres situation, navnlig for at beregne antidumpingforanstaltningernes nøjagtige indvirkning på deres rentabilitet. Imidlertid reagerede kun fire selskaber på denne yderligere anmodning. I alt samarbejdede syv brugere, der tegnede sig for 67,8 % af den samlede import fra de pågældende lande og for 41,3 % af det samlede forbrug i Fællesskabet.

(126)

Det fremgik af den yderligere undersøgelse, at en endelig antidumpingtold ville have meget forskellige følger for brugerne alt efter den mængde importeret PTFE i granulatform, som de benyttede i deres produktionsprocesser. I denne forbindelse blev beregningerne baseret på den antagelse, at ingen af brugerne ville være i stand til at videregive prisstigningen til deres kunder. I dette hypotetiske værst tænkelige scenarie blev virkningerne af foranstaltningerne på rentabiliteten anslået til at udgøre op til 7,5 % for to selskaber, der indkøbte mellem 70 % og 80 % af deres PTFE i granulatform fra de pågældende lande. For de resterende samarbejdsvillige brugere, der importerede mindre end 30 % af deres råmaterialer fra de pågældende lande, blev virkningerne anslået til højst 2,7 % ud fra den forudsætning, at prisstigningen ikke engang delvist ville blive videregivet til kunderne.

(127)

Det skal imidlertid bemærkes, at undersøgelsen også bekræftede, at prisstigninger i Fællesskabet som følge af en indførelse af antidumpingforanstaltninger højst sandsynligt vil blive videregivet til den endelige kunde. I denne forbindelse fandt Kommissionen, at det kraftige pristryk i Fællesskabet hovedsagelig skyldtes lavprisimporten fra Kina og Rusland. Det forventes derfor, at prisen på PTFE i granulatform generelt vil stige i Fællesskabet, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger. Undersøgelsen viste også, at varer fra senere produktionsled til dels blev videresolgt gennem distributører, der havde store fortjenestmargener, hvilket tyder på, at disse distributører har mulighed for at kunne absorbere prisstigninger. Endelig konstateredes det, at der var meget lidt konkurrence på markedet for halvfabrikata og færdigvarer fremstillet af PTFE i granulatform fra tredjelande i undersøgelsesperioden, hvilket også tyder på, at prisstigninger sandsynligvis vil blive videregivet til de endelige kunder. Markedet for halvfabrikata og færdigvarer er faktisk domineret af forarbejdningsvirksomheder fra Fællesskabet og ikke af importerede varer, der alle i lige høj grad vil være omfattet af antidumpingtolden. Det forventes derfor, at en prisstigning vil påvirke alle berørte EF-erhvervsdrivende ensartet, og der forventes intet pristryk fra importerede varer. Det konkluderes derfor, at brugerne efter al sandsynlighed vil være i stand til at videregive en betydelig del af omkostningsstigningen til deres kunder, så antidumpingforanstaltningerne kan reelt forventes at få langt mindre betydning for deres rentabilitet end i det værst tænkelige tilfælde.

(128)

For det andet skal det bemærkes, at selv om prisstigningen ikke engang vil kunne videregives delvist (hvilket ikke er en realistisk antagelse), synes indvirkningen på de fire ovennævnte samarbejdsvillige brugeres rentabilitet ikke at have et uforholdsmæssigt omfang. To af brugerne vil stadig være rentable, selv i den værst tænkelige situation. En af de samarbejdsvillige producenter, for hvilken den anslåede virkning af eventuelle antidumpingforanstaltninger ville udgøre lidt over 1 %, havde allerede i undersøgelsesperioden haft betydelige tab, der ikke havde forbindelse med antidumpingforanstaltningerne. En prisstigning som følge af antidumpingtolden ville derfor ikke have en væsentlig indvirkning på denne virksomheds forretningsmæssige resultater. Endelig havde den sidste bruger en betydelig bruttomargen, nemlig over 30 %, og det forventes derfor, at dette selskab i det mindste delvist selv kan absorbere enhver prisstigning, der følger af en indførelse af antidumpingtold.

(129)

Som nævnt i betragtning 125 i denne forordning afspejler ovenstående undersøgelsesresultater situationen for brugere, der tegner sig for næsten 70 % af den samlede import fra de pågældende lande og omkring 40 % af forbruget i Fællesskabet. Undersøgelsen dækkede også forskellige typer af brugere, som f.eks. tilhørte forskellige industrisektorer, og som benyttede PTFE i granulatform enten direkte eller i halvfabrikata, idet nogle importerede store mængder fra de pågældende lande, mens andre igen kun indførte begrænsede mængder. Kommissionen fandt derfor, at de nævnte undersøgelsesresultater kunne betragtes som bredt repræsentative. Det skal også bemærkes, at virkningerne af antidumpingtolden på visse brugere som nævnt i betragtning 147 i forordningen om midlertidig told er ubetydelige, fordi PTFE i granulatform kun tegner sig for en lille del af deres samlede omkostninger.

(130)

Endvidere skal det bemærkes, at alle samarbejdsvillige brugere har et betydeligt salg til tredjelande. Faktisk eksporteres 24,6 % af de varemængder, brugerne sælger, til lande uden for Fællesskabet. Dette indebærer, at disse brugere kan benytte ordningen for aktiv forædling til at kræve tilbagebetaling af den antidumpingtold, der pålægges den importerede PTFE i granulatform, eller undgå at betale denne told. Foranstaltningerne vil derfor ikke påvirke denne del af brugernes aktiviteter.

(131)

Ved overvejelsen af de mulige virkninger af foranstaltninger på brugerne skal det endelig også bemærkes, at deres nuværende finansielle situation til dels skyldes den illoyale konkurrence som følge af dumpingimporten. Dette skal tages i betragtning, når de mulige negative virkninger af foranstaltninger på brugerne afvejes med de positive virkninger for andre interesserede parter, særlig EF-erhvervsgrenen.

(132)

Af alle ovennævnte årsager konkluderes det, at foranstaltninger sandsynligvis ikke vil have uforholdsmæssige virkninger for brugerne. Det konkluderes derfor, at en indførelse af endelig antidumpingtold ikke vil stride mod Fællesskabets interesser.

(133)

Visse brugere hævdede også, at de ville blive bragt i en situation med konkurrenceforvridning i forhold til producenter i de pågældende lande, der fremstiller halvfabrikata og færdigvarer, som ikke er omfattet af antidumpingtold, især fordi sådanne producenter ville omlægge deres eksport til Fællesskabet fra PTFE i granulatform til halvfabrikata og færdigvarer. Brugerne i Fællesskabet ville derfor være nødt til at flytte en del af deres aktiviteter uden for Det Europæiske Fællesskab for at have adgang til billigere råmaterialer.

(134)

For så vidt angår halvfabrikata og færdigvarer konstateredes det, at truslen om øget import fra de pågældende lande af billigere halvfærdige og færdige varer fra senere produktionstrin ikke er umiddelbar. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, dvs. navnlig den kendte kvalitetsforskel mellem importeret PTFE i granulatform fra de pågældende lande og den af EF-erhvervsgrenen fremstillede vare, at hverken russiske eller kinesiske producenter i øjeblikket er i stand til at fremstille hele det varesortiment, der produceres af brugerne i Fællesskabet, fordi de ikke har den nødvendige tekniske viden. En række parter bemærkede, at de russiske og kinesiske producenters knowhow og kvaliteten af deres varer konstant er stigende, og at en indførelse af endelig antidumpingtold vil fremskynde denne proces, fordi det vil skabe tilskyndelse til at flytte produktionen af halvfabrikata og færdigvarer til lande, hvor PTFE i granulatform kan fås billigere. Det bemærkes, at ifølge visse erhvervsdrivende synes importen af halvfabrikata fra de pågældende lande faktisk at være stigende. Der foreligger imidlertid ingen beviser for, at kvaliteten af de importerede varer kan sammenlignes med kvaliteten af de varer, der fremstilles og sælges på fællesskabsmarkedet, og at der derfor virkelig vil være øget konkurrence og risiko for øget import af halvfabrikata og færdigvarer.

(135)

Endvidere var påstanden om, at det faktisk var overvejet at flytte forarbejdningsaktiviteterne ud fra Fællesskabet, eller at eksportørerne ville begynde at fremstille yderligt forarbejdede varer, ikke underbygget med tilstrækkelige beviser herfor. Det fremgik også af undersøgelsen, at nogle brugere for nylig havde foretaget investeringer i produktionen i Fællesskabet, hvilket betyder, at en udflytning af disse produktionsanlæg vil være meget usandsynlig.

(136)

Det blev også fremført, at forarbejdningsindustrien beskæftiger langt flere ansatte end producenterne af PTFE i granulatform i Fællesskabet, og at disse arbejdspladser ville være i fare, hvis der blev indført antidumpingforanstaltninger.

(137)

Det fremgik af undersøgelsen, at de tal for beskæftigelsen, som de pågældende brugere og importørsammenslutninger havde oplyst, var for store. Desuden ville kun en del af disse arbejdspladser være direkte truet af en indførelse af antidumpingtold. Det skal også bemærkes, at produktionen af PTFE i granulatform er mere kapitalintensiv, mens produktionen af halvfabrikata og færdigvarer er langt mere arbejdskraftintensiv. Det er derfor ikke passende at foretage en direkte sammenligning mellem antallet af arbejdspladser i PTFE-industrien og virksomheder i senere produktionsled. Det skal endvidere bemærkes, at nogle arbejdspladser hos de ikke-klagende fællesskabsproducenter og leverandørerne også ville være truet. Som anført i ovenfor har de ikke-klagende fællesskabsproducenter allerede mistet betydelige markedsandele siden begyndelsen af den betragtede periode. Endelig er en række brugere og derfor arbejdspladser i Fællesskabet også helt eller delvist afhængige af leverancer fra EF-erhvervsgrenen og fra de ikke-klagende fællesskabsproducenter. Hvis EF-erhvervsgrenen forsvandt, ville disse arbejdsplader derfor også være i fare.

(138)

Flere parter gentog også, at en indførelse af endelig told ville føre til forsyningsmangel, fordi det ville forhindre de eksporterende producenter i Kina og Rusland i at eksportere deres varer til Fællesskabet, mens EF-erhvervsgrenen ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at dække efterspørgselen i Fællesskabet. Det blev også fremført, at selv hvis EF-erhvervsgrenen havde teoretisk kapacitet til at øge produktionen af PTFE, ville dette ikke være økonomisk interessant, da produktionen af PTFE i granulatform vil give en mindre fortjeneste end fremstilling af andre flourpolymerer. Det blev hævdet, at andre leverandører, såsom Japan og USA, ikke var et reelt alternativ, fordi priserne på importen fra disse lande fortsat er høj. Det blev endvidere påstået, at mangelen på fællesskabsmarkedet ville blive forværret af den forventede stigning i efterspørgselen på fællesskabsmarkedet. På den anden side ville den i Fællesskabet fremstillede vare have for høje specifikationer til visse mindre avancerede anvendelsesformål og være for dyr at bruge til sådanne formål. Endelig blev det fremført, at der slet ikke ville blive solgt reagenskugler i Fællesskabet, mens præ-sintrede kvaliteter kun fremstilles i begrænsede mængder i Fællesskabet, således at brugerne ville være afhængige af importen fra de pågældende lande.

(139)

Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen har en kapacitet på 9 200 tons ved en kapacitetsudnyttelse på 80 %. Salgsmængden i undersøgelsesperioden udgjorde omkring 4 845 tons. Dette indebærer, at de klagende producenter vil være i stand til at sælge yderligere 4 355 tons af samme vare, hvilket svarer til 85 % af den samlede import fra de pågældende lande. Argumentet om, at EF-erhvervsgrenen ikke vil benytte denne ledige kapacitet til at fremstille PTFE i granulatform på grund af den lave fortjeneste på salget af denne vare, måtte afvises. Det skal bemærkes, at dette argument ikke var underbygget med beviser. Endvidere skyldtes den begrænsede rentabilitet af EF-erhvervsgrenens salg af PTFE i granulatform dumpingimporten, der i væsentlig grad underbød EF-erhvervsgrenens priser og derfor forårsagede et betydeligt pristryk. Med en indførelse af endelig antidumpingtold burde priserne på fællesskabsmarkedet derfor rette sig, hvilket også vil have positive følger for rentabiliteten.

(140)

For så vidt angår reagenskugler konstateredes det, at der kun blev importeret ganske små mængder i undersøgelsesperioden. Ligeledes var importen af præ-sintrede kvaliteter meget begrænset i undersøgelsesperioden, hvilket tyder på, at brugerne selv fremstiller disse kvaliteter. Det konstateredes, at mindst to fællesskabsproducenter kunne fremstille præ-sintrede kvaliteter. Endelig solgte EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden som ovenfor nævnt også »off spec«-kvaliteter, der er sammenlignelige med de lavere kvaliteter af varen fra Kina og Rusland.

(141)

Der findes også andre forsyningskilder, såsom Japan og USA. Argumentet om, at priserne på importvarer fra disse lande er højere end på varer fra de lande, der er omfattet af undersøgelsen, og at PTFE i granulatform fra Japan og USA derfor ikke ville være et reelt alternativ, kan ikke accepteres, fordi formålet med antidumpingtolden netop er at afhjælpe den skadelige dumping og genskabe redelige konkurrencevilkår.

(142)

Det skal yderligere erindres, at formålet med enhver antidumpingforanstaltning på ingen måde er at hindre varer fra de pågældende lande i at komme ind på fællesskabsmarkedet, men derimod at genskabe den situation med lige konkurrencevilkår, der er blevet forvredet af en uredelig handelspraksis. PTFE i granulatform fra de pågældende lande og herunder de varetyper, der angiveligt vil blive mangel på, kan derfor fortsat komme ind på fællesskabsmarkedet, selv om prisniveauet vil være højere.

(143)

På grundlag af ovenstående overvejelser og de øvrige omstændigheder, der er omhandlet i betragtning 139 til 153 i forordningen om midlertidig told, konkluderes det, at der ikke er tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger mod importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland og Folkerepublikken Kina.

(144)

På grundlag af den metode, der er beskrevet i betragtning 154 til 159 i forordningen om midlertidig told, blev der beregnet en skadestærskel med henblik på at fastsætte niveauet for de endelige foranstaltninger.

(145)

En af de russiske eksporterende producenter hævdede, at justeringen for forskelle i handelstrin burde have været baseret på oplysningerne fra den fuldt ud samarbejdsvillige uafhængige importør, der tegnede sig for hovedparten af importen fra selskabet. Selv om denne importørs oplysninger blev verificeret under kontrolbesøget, kunne den uafhængige importørs købspriser og derfor fortjenstmargen imidlertid ikke fastsættes pålideligt og oplysningerne ikke anvendes, fordi den pågældende importør havde en meget kompliceret salgsstruktur, som involverede en række forskellige selskaber, fra hvilke der ikke forelå oplysninger. Alternativt hævdede denne eksporterende producent, at cif-importprisen skulle sammenlignes med den pågældende importørs videresalgspris i Fællesskabet for at beregne justeringen for handelstrin. Det fandtes imidlertid, at denne metode ikke ville give et mere pålideligt resultat end den metode, der var benyttet til de foreløbige beregninger. Tværtimod bekræftede de foreliggende oplysninger og navnlig importørens reviderede regnskaber, at de overslag, der var foretaget ved de foreløbige beregninger, var rimelige.

(146)

Begge de russiske eksporterende producenter fremførte også, at deres eksportpris burde være sammenlignet med den ikke-skadevoldende pris type for type. Det blev navnlig fremført, at de dyrere specialtyper, som EF-erhvervsgrenen fremstillede, ikke burde have været medtaget ved beregningen af skadestærsklen. I denne forbindelse skal det erindres, at undersøgelsesresultaterne for begge de russiske eksporterende producenter som anført i betragtning 28 til 40 i denne forordning måtte baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Da der ikke forelå pålidelige oplysninger for de enkelte typer af varen, blev disse eksporterende producenters eksportpriser fastsat på grundlag af Eurostats oplysninger. Som nævnt i betragtning 9 og 55 i denne forordning havde importeret PTFE efter efterbehandling desuden omtrent samme kvalitet som PTFE fremstillet af EF-erhvervsgrenen og kunne benyttes til næsten alle anvendelsesformål, herunder avancerede formål. Selskabets påstand måtte derfor afvises.

(147)

Flere parter anfægtede det fortjenstniveau på 9,3 %, der var blevet benyttet ved beregningen af den foreløbige målprisunderbudsmargen, og hævdede, at det var for højt. Det blev navnlig fremført, at det burde tages i betragtning, at markedet for PTFE i granulatform bliver mindre og produktionsomkostningerne er stigende, og at EF-erhvervsgrenen derfor ikke ville være i stand til at opnå en fortjeneste på 9,3 % i en situation uden dumpingimport. Det blev foreslået i stedet at benytte en fortjenstmargen på 5 %.

(148)

I denne forbindelse skal det erindres, at fortjenstmargenen på 9,3 % var baseret på faktiske og verificerede oplysninger fra fællesskabsproducenterne, dvs. dokumentation for, at der reelt blev opnået en fortjeneste på 9,3 %, før dumpingimporten begyndte at trænge ind på fællesskabsmarkedet. Det bemærkes også, at produktionsomkostningerne som nævnt i betragtning 112 i denne forordning faldt i den betragtede periode. Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, bekræftes den metode, som er benyttet til at fastsætte skadesmargenen, og som er beskrevet i betragtning 156 til 159 i forordningen om midlertidig told.

(149)

På baggrund af ovenstående fastslås det, at der bør indføres en endelig antidumpingtold svarende til den fastlagte dumpingmargen, men tolden bør i henhold til artikel 9, stk. 4, i grundforordningen ikke være højere end skadestærsklen.

(150)

Der foreslås følgende endelige toldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(151)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på den ikke-samarbejdsvillige eksportør, men også på de selskaber, der ikke foretog eksport i undersøgelsesperioden. Hvis de sidstnævnte selskaber opfylder kravene i grundforordningens artikel 11, stk. 4, andet afsnit, opfordres de imidlertid til at fremsætte anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til nævnte artikel, så deres situation kan blive undersøgt individuelt.

(152)

En kinesisk eksporterende producent, som hverken blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, har udtrykt interesse i at afgive et tilsagn. Det er imidlertid Kommissionens praksis ikke at godtage tilsagn fra selskaber, som hverken er indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, da der ikke kan fastsættes en individuel dumpingmargen i sådanne tilfælde. Endvidere fremgik det af undersøgelsen, at det pågældende selskabs regnskaber ikke var pålidelige, så en overvågning af tilsagnet ville have været upraktisk.

(153)

De to russiske eksporterende producenter fremsatte også forslag vedrørende et tilsagn. Som anført i betragtning 28 til 35 i denne forordning måtte undersøgelsesresultaterne for begge disse eksporterende producenter imidlertid baseres på de foreliggende faktiske oplysninger. Det skal erindres, at selskaberne afgav vildledende oplysninger om visse undersøgelsesaspekter, hvilket påvirkede nøjagtigheden og pålideligheden af deres samarbejde. Kommissionen var derfor ikke overbevist om, at et tilsagn fra disse selskaber kunne overvåges effektivt, og tilbuddene blev derfor afvist —

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/20

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/22

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1164/2005 (2) blev ændret for bl.a. at forlænge fristen for indgivelse af bud til den 28. juni 2006.

(2)

I forbindelse med denne forlængelse er de uger fra den 26. oktober 2005, hvor der ikke afholdes nogen licitation, dog ikke blevet præciseret. De erhvervsdrivende kan således i god tro indgive bud i nævnte uger, selv om der ikke er berammet et møde i forvaltningskomitéen.

(3)

Det er derfor nødvendigt indtil den 28. juni 2006 at udelukke de uger, hvor der ikke afholdes en licitation.

(4)

I betragtning af det forventede behov og den mængde, som det polske interventionsorgan råder over, underrettede Polen Kommissionen om, at landets interventionsorgan har til hensigt at forøge den mængde, der udbydes i licitation, med 65 197 t. I betragtning af markedssituationen bør Polens anmodning imødekommes.

(5)

Forordning (EF) nr. 1164/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

1)

I artikel 1 ændres mængden på »90 000« til »155 197« t.

2)

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Fristen for indgivelse af bud til de følgende dellicitationer udløber hver onsdag kl. 15 (Bruxelles-tid), bortset fra onsdag den 3. august 2005, den 17. august 2005, den 31. august 2005, den 28. december 2005, den 12. april 2006 og den 24. maj 2006, uger, hvor der ikke afholdes licitation.«

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/23

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1165/2005 (2) blev ændret for at forlænge fristen for indgivelse af bud til den 28. juni 2006.

(2)

I forbindelse med denne forlængelse er de uger fra den 26. oktober 2005, hvor der ikke afholdes nogen licitation, dog ikke blevet præciseret. De erhvervsdrivende kan således i god tro indgive bud i nævnte uger, selv om der ikke er berammet et møde i forvaltningskomitéen.

(3)

Det er derfor nødvendigt indtil den 28. juni 2006 at udelukke de uger, hvor der ikke afholdes en licitation.

(4)

Forordning (EF) nr. 1165/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/24

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1166/2005 (2) blev ændret for at forlænge fristen for indgivelse af bud til den 28. juni 2006.

(2)

I forbindelse med denne forlængelse er de uger fra den 26. oktober 2005, hvor der ikke afholdes nogen licitation, dog ikke blevet præciseret. De erhvervsdrivende kan således i god tro indgive bud i nævnte uger, selv om der ikke er berammet et møde i forvaltningskomitéen.

(3)

Det er derfor nødvendigt indtil den 28. juni 2006 at udelukke de uger, hvor der ikke afholdes en licitation.

(4)

Forordning (EF) nr. 1166/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/25

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1168/2005 (2) blev ændret for at forlænge fristen for indgivelse af bud til den 28. juni 2006.

(2)

I forbindelse med denne forlængelse er de uger fra den 26. oktober 2005, hvor der ikke afholdes nogen licitation, dog ikke blevet præciseret. De erhvervsdrivende kan således i god tro indgive bud i nævnte uger, selv om der ikke er berammet et møde i forvaltningskomitéen.

(3)

Det er derfor nødvendigt indtil den 28. juni 2006 at udelukke de uger, hvor der ikke afholdes en licitation.

(4)

Forordning (EF) nr. 1168/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/26

(1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 1680/78 af 17. juli 1978 om regulering af den i artikel 16, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2727/75 fastsatte eksportrestitution for malt (2) er blevet ændret væsentligt (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

For malt af byg, som udføres i løbet af de tre første måneder af høståret med en restitution, der er forud fastsat før den 1. juli, er det ved artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1784/2003 fastsat, hvorledes justeringen af den forud fastsatte restitution skal foregå.

(3)

Når denne justering skal foretages, er det nødvendigt at sikre, at malt af byg, som udføres i de tre første måneder af høståret, var på lager ved slutningen af det foregående høstår eller er fremstillet af byg, som var på det lager på dette tidspunkt. Med henblik herpå er det derfor nødvendigt at gennemføre kontrol med de mængder byg og malt, som er på lager ved udløbet af det pågældende høstår. Denne kontrol skal gennemføres af de kompetente organer i hver medlemsstat, og disse skal træffe alle fornødne foranstaltninger for at sikre overholdelse af fællesskabsbestemmelserne vedrørende justering af eksportrestitutionerne for malt i den pågældende periode.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

a)

såfremt den pågældende malt er fremstillet af byg, som var på lager ved udløbet af høståret, over for den kompetente myndighed i den medlemsstat, der skal betale restitutionen, forelægge dokumentation for, at:

b)

såfremt det drejer sig om malt, som var på lager ved udløbet af høståret, over for den kompetente myndighed i den medlemsstat, der skal betale restitutionen, forelægge dokumentation for, at:

a)

gennemfører den nødvendige kontrol af lagrene og lagerbevægelserne i medlemsstaten

b)

træffer alle yderligere foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til de særlige forhold på medlemsstatens område, og fastsætter især tidsfristerne for kontrol af lagrene og lagerbevægelserne.

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/30

(1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 1618/81 af 17. juni 1981 om de basisprodukter, for hvilke der ikke forudbetales eksportrestitutioner (3), er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 565/80 gælder for forarbejdede produkter og varer af basisprodukter under forudsætning af, at der ikke er forbud mod aktiv forædling af tilsvarende produkter. Den fortegnelse, der omhandles i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 565/80, hvori disse produkter skal anføres, bør udarbejdes. Der er forbud mod aktiv forædling af visse produkter, som kan sammenlignes med basisprodukter.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra alle berørte forvaltningskomitéer —

a)

bilag I til forordning (EF) nr. 1784/2003, bortset fra de produkter henhørende under KN-kode 2309, som er nævnt deri

b)

artikel 1, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 (5).

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/34

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1864/2004 (2) er der fastsat to perioder for anvendelse af importlicenser pr. år.

(2)

For at formindske den administrative byrde for myndighederne i medlemsstaterne og importørerne bør der indføres kun én ansøgning pr. år. For at sikre en kontinuerlig import året igennem bør licenserne være gyldige fra deres faktiske udstedelsesdato indtil den 31. december i det pågældende år.

(3)

For at sikre en bedre forvaltning bør nogle løbenumre for de toldkontingenter, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 1864/2004, ændres. For klarhedens skyld bør alle løbenumrene opføres på listen i bilag I til nævnte forordning.

(4)

Forordning (EF) nr. 1864/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

1.   Der åbnes toldkontingenter for import til EF af svampekonserves af arten Agaricus henhørende under KN-kode 0711 51 00, 2003 10 20 og 2003 10 30 (i det følgende benævnt »svampekonserves«) på betingelserne i denne forordning. Størrelsen af hvert toldkontingent, dets løbenummer og den periode, det gælder for, er anført i bilag I.

2.   Den gældende værditoldsats er på 12 % for produkter henhørende under KN-kode 0711 51 00 og på 23 % for produkter henhørende under KN-kode 2003 10 20 og 2003 10 30.

Der opkræves dog ingen told på produkter med oprindelse i Rumænien og Bulgarien.«

2)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2.   Licenserne gælder fra deres faktiske udstedelsesdato, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000, og indtil den 31. december i det pågældende år.«

3)

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»2.   For indførsler med oprindelse i Kina og andre lande tildeles resten, hvis den tildelte mængde ikke fuldt udnyttes af en kategori importører, til den anden kategori importører.«

4)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Restriktioner for ansøgninger, der indgives af forskellige importører

1.   Den samlede mængde (drænet nettovægt) i de ansøgninger om licens for import til EF af svampekonserves med oprindelse i Kina og/eller andre lande, som en traditionel importør har indgivet, må ikke vedrøre en mængde på over 150 % af referencemængden.

2.   Den samlede mængde (drænet nettovægt) i de ansøgninger om licens for import til EF af svampekonserves med oprindelse i Kina og/eller andre lande, som en ny importør har indgivet, må ikke vedrøre en mængde på over 1 % af summen af de toldkontingenter, der er tildelt Kina og andre lande ifølge bilag I«.

5)

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2.   Importører indgiver deres licensansøgninger i løbet af de fem første arbejdsdage i januar.«

6)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»Medlemsstaterne underretter senest den tiende arbejdsdag i januar Kommissionen om de mængder, der er indgivet licensansøgninger for.«

7)

Artikel 10, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Konstateres det, at de mængder, der ansøges om, overstiger den disponible mængde, træffer Kommissionen ved en forordning beslutning om en nedsættelsessats for de pågældende licensansøgninger.«

8)

Artikel 16, stk. 1, affattes således:

»1.   Konstateres det, at ansøgninger og/eller erklæringer, som en importør har indgivet til myndighederne i en medlemsstat, er falske, vildledende eller unøjagtige, medmindre dette helt klart skyldes en ægte fejl, udelukker medlemsstatens myndigheder importøren fra ordningen for licensansøgninger i den næste ansøgningsperiode som omhandlet i artikel 8, stk. 2.«

9)

Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/37

(1)

I artikel 9 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om fastlæggelse af leveringsforpligtelserne med nultold for varer i KN-kode 1701, udtrykt som hvidt sukker, for indførsel fra lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien.

(2)

I artikel 16 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om fastlæggelse af toldkontingenter med nultold for varer i KN-kode 1701 11 10, udtrykt som hvidt sukker, for indførsel fra lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien.

(3)

I artikel 22 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om åbning af toldkontingenter med en afgift på 98 EUR pr. ton for varer i KN-kode 1701 11 10, for indførsel fra Brasilien, Cuba og andre tredjelande.

(4)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1159/2003 blev der i ugen fra den 28. november til den 2. december 2005 indgivet ansøgninger til myndighederne om udstedelse af importlicenser for en samlet mængde, som overstiger den leveringsforpligtelse for et givet land, der er fastsat i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1159/2003 for præferencesukker AVS-Indien.

(5)

Under disse omstændigheder skal Kommissionen fastsætte en nedsættelseskoefficient, så der kan udstedes licenser i forhold til den disponible mængde, og oplyse, at den pågældende grænse er nået —

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/39

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2759/75 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne inden for Fællesskabet på de produkter, som er nævnt i artikel 1, stk. 1, i forordningen, udlignes af en eksportrestitution.

(2)

Anvendelsen af disse regler og kriterier på den nuværende markedssituation inden for svinekødssektoren fører til at fastsætte restitutionen som nedenfor angivet.

(3)

For så vidt angår produkter henhørende under KN-kode 0210 19 81 bør restitutionen begrænses til et beløb, som tager hensyn til dels de kvalitative karakteristika for hvert af produkterne henhørende under denne KN-kode og dels den forventede udvikling med hensyn til produktionsomkostningerne på verdensmarkedet. Det er dog hensigtsmæssig for visse typiske italienske produkter henhørende under KN-kode 0210 19 81 at sikre opretholdelsen af Fællesskabets deltagelse i den internationale handel.

(4)

På grund af konkurrencebetingelserne i visse tredjelande, som traditionelt er de vigtigste importlande for produkter henhørende under KN-kode 1601 00 og 1602, bør beløbet for disse produkter fastsættes under hensyntagen til denne situation. Restitutionen kan kun ydes for nettovægten af spiseligt affald, idet vægten af eventuelle ben indeholdt i disse tilberedninger dog fratrækkes.

(5)

Ifølge artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2759/75 kan situationen i den internationale handel eller de særlige krav på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 2759/75, alt efter bestemmelse.

(6)

Restitutionerne bør fastsættes under hensyn til ændringerne i den nomenklatur over eksportrestitutioner, der er fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (2).

(7)

Ydelsen af eksportrestitutioner bør forbeholdes produkter, der kan omsættes frit inden for Fællesskabet. Det må derfor fastsættes, at forudsætningen for, at der kan udbetales restitution for produkterne er, at de er påsat en sundhedsmærkning i overensstemmelse med Rådets direktiv 64/433/EØF (3), 94/65/EF (4) og 77/99/EØF (5).

(8)

Forvaltningskomitéen for Svinekød har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

—

bilag I, kapitel XI, i direktiv 64/433/EØF

—

bilag I, kapitel VI, i direktiv 94/65/EF

—

bilag B, kapitel VI, i direktiv 77/99/EØF.

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/42

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (4) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimport og repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som bestemmelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser bør ændres under hensyn til prisudsving efter oprindelse. De repræsentative priser bør derfor offentliggøres.

(3)

Af hensyn til markedssituationen bør ændringen gennemføres snarest.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg —

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/44

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1271/2005 af 1. august 2005 om fastsættelse af, i hvilket omfang der kan accepteres ansøgninger indgivet i juli 2005 om importlicenser for kød i forbindelse med de toldkontingenter for oksekød, der i forordning (EF) nr. 1279/98 er fastsat for Republikken Bulgarien og Rumænien (2) er der fastsat betingelser for antagelse af ansøgninger om importlicenser, der er indgivet for perioden fra den 1. juli til den 31. december 2005.

(2)

De mængder oksekødsprodukter med oprindelse i Bulgarien og Rumænien, der kan indføres på særlige betingelser for perioden fra den 1. juli til den 31. december 2005 som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1279/98, og som der blev anmodet om licenser for, blev ikke udnyttet fuldt ud. De resterende mængder for denne periode bør derfor efter nævnte artikels stk. 2 tilføjes de disponible mængder for den følgende periode for Bulgarien og Rumænien.

(3)

De mængder oksekødsprodukter med oprindelse i Bulgarien og Rumænien, der kan indføres på særlige betingelser for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2006, bør fastlægges under hensyntagen til de mængder, der fortsat er disponible for den forløbne periode, efter artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1279/98 —

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/46

(1)

I henhold til artikel 33 i forordning (EF) nr. 1254/1999 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne inden for Fællesskabet for de produkter, som er nævnt i artikel 1 i forordningen, udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Betingelserne for ydelse af særlige eksportrestitutioner for visse former for oksekød og visse former for konserves samt betingelserne for ydelse af bistand vedrørende visse bestemmelsessteder blev fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 32/82 (2), (EØF) nr. 1964/82 (3), (EØF) nr. 2388/84 (4), (EØF) nr. 2973/79 (5) og (EF) nr. 2051/96 (6).

(3)

Anvendelsen af disse regler og kriterier på den forventede markedssituation inden for oksekødssektoren fører til fastsættelse af restitutionen som nedenfor angivet.

(4)

Med henblik på at forenkle bestemmelserne bør der ikke mere ydes eksportrestitutioner for de kategorier af levende dyr, for hvilke der er en ubetydelig samhandel med tredjelande. I betragtning af den generelle bekymring for dyrs velfærd bør eksportrestitutioner for levende dyr til slagtning begrænses mest muligt.

(5)

Eksportrestitutioner for sådanne dyr bør derfor kun ydes for tredjelande, der af kulturelle eller religiøse grunde traditionelt importerer store mængder dyr til slagtning internt.

(6)

Hvad levende avlsdyr angår, bør eksportrestitutioner for racerene avlsdyr begrænses til kvier og køer på højst 30 måneder for at undgå misbrug.

(7)

For at afsætte nogle af Fællesskabets oksekødsprodukter på det internationale marked bør der ydes eksportrestitutioner for eksport til visse bestemmelsessteder for visse produkter henhørende under KN-kode 0201, 0202 og 1602 50.

(8)

Det har for visse kategorier af oksekødsprodukter vist sig, at anvendelsen af eksportrestitutioner har været ringe. Dette er også tilfældet for visse bestemmelsessteder meget nær Fællesskabets territorium. For sådanne kategorier bør der ikke længere fastsættes eksportrestitutioner.

(9)

Eksportrestitutionerne i denne forordning er fastsat på basis af de produktkoder, der er defineret i nomenklaturen i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 af 17. december 1987 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (7).

(10)

Restitutionsbeløbene for alle former for frosset oksekød bør svare til de beløb, der ydes for fersk eller kølet kød, bortset fra kød fra voksne handyr.

(11)

For at forbedre kontrollen med produkter under KN-kode 1602 50 bør det fastsættes, at der for disse produkter kun kan ydes restitution ved fremstilling under den ordning, der er omhandlet i artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 565/80 af 4. marts 1980 om forudbetaling af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (8).

(12)

Restitution bør kun ydes for produkter, der frit kan forsendes inden for Fællesskabet. For at være restitutionsberettigede bør produkterne derfor være forsynet med den sundhedsmærkning, der er fastsat i Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige problemer vedrørende handelen med fersk kød inden for Fællesskabet (9), Rådets direktiv 77/99/EØF af 21. december 1976 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med kødprodukter inden for Fællesskabet (10) og Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød (11).

(13)

I henhold til artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EØF) nr. 1964/82 nedsættes den særlige restitution, hvis den mængde udbenet kød, der skal eksporteres, udgør mindre end 95 %, men ikke under 85 %, af de udbenede stykkers samlede vægt.

(14)

Forhandlingerne inden for rammerne af Europaaftalerne mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien og Bulgarien har navnlig til formål at liberalisere handelen med produkter, der er omfattet af den pågældende fælles markedsordning. Eksportrestitutionerne for disse to lande bør derfor afskaffes. Denne afskaffelse må ikke føre til, at der indføres differentierede restitutioner for eksport til andre lande.

(15)

Forvaltningskomitéen for Oksekød har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

—

kapitel XI i bilag I til direktiv 64/433/EØF

—

kapitel VI i bilag B til direktiv 77/99/EØF

—

kapitel VI i bilag I til direktiv 94/65/EF.

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/50

(1)

I henhold til direktiv 1999/105/EF kan Kommissionen på visse betingelser helt eller delvis fritage en medlemsstat for de forpligtelser vedrørende markedsføring af forstligt formeringsmateriale, der er fastsat i direktivet.

(2)

Danmark og Slovenien har anmodet om fritagelse for deres forpligtelser for så vidt angår visse træarter.

(3)

Eftersom forstligt formeringsmateriale af de pågældende arter normalt ikke produceres eller markedsføres i Danmark og Slovenien, og dyrkningen af skovtræer af disse arter er af minimal økonomisk betydning for de to lande, bør Danmark og Slovenien fritages for deres forpligtelser i henhold til direktiv 1999/105/EF for så vidt angår de pågældende arter og forstligt formeringsmateriale heraf.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

8.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/52