ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions
Tidende
L 314
Dansk udgave
Retsforskrifter
48. årgang
30. november 2005
|
ISSN 1725-2520 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
48. årgang |
|
Indhold |
|
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk |
Side |
|
|
* |
||
|
|
|
||
|
|
* |
||
|
|
|
||
|
|
* |
||
|
|
* |
|
|
|
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
|
|
|
|
Rådet |
|
|
|
* |
||
|
|
|
Kommissionen |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
Konvention om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare |
|
|
|
Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk
|
30.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1952/2005
af 23. november 2005
om den fælles markedsordning for humle og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1696/71, (EØF) nr. 1037/72, (EØF) nr. 879/73 og (EØF) nr. 1981/82
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og artikel 37, stk. 2, tredje afsnit,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 af 26. juli 1971 om den fælles markedsordning for humle (3) har undergået flere væsentlige ændringer, især dem, der blev foretaget i forbindelse med Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (4). For klarhedens skyld bør forordning (EØF) nr. 1696/71 ophæves og afløses af en ny forordning. |
|
(2) |
Rådets forordning (EØF) nr. 1037/72 af 18. maj 1972 om fastsættelse af de generelle bestemmelser om ydelse og finansiering af støtte til humleproducenter (5), Rådets forordning (EØF) nr. 1981/82 af 19. juli 1982 om opstilling af en liste over områder i Fællesskabet, hvor producentstøtten kun ydes til anerkendte sammenslutninger af humleproducenter (6) og Rådets forordning (EØF) nr. 879/73 af 26. marts 1973 om ydelse og om refusion af ydet støtte fra medlemsstaterne til de anerkendte sammenslutninger af humleproducenter (7) er blevet overflødige efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1782/2003 og bør også ophæves. Eftersom Slovenien først påtænker at anvende enkeltbetalingsordningen fra den 1. januar 2007, er det imidlertid nødvendigt at fastsætte, at artikel 7 i forordning (EØF) nr. 1696/71 såvel som forordning (EØF) nr. 1037/72 og (EØF) nr. 1981/82 fortsat finder anvendelse i Slovenien for høståret 2006. |
|
(3) |
Plantesafter og planteekstrakter af humle er i vidt omfang indbyrdes ombyttelige produkter. For at imødekomme målene i traktatens artikel 33 og sikre fuld gennemførelse af den fælles landbrugspolitik i humlesektoren er det nødvendigt at udvide ordningen for samhandelen med tredjelande og reglerne for afsætning af humle til også at omfatte plantesafter og planteekstrakter af humle. |
|
(4) |
For at sikre producenterne en rimelig levestandard er der i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsat en støtteordning for visse sektorer, herunder humlesektoren. |
|
(5) |
Der bør på fællesskabsplan følges en kvalitetsorienteret politik ved anvendelse af bestemmelser om udstedelse af en attestation i forbindelse med regler, der principielt forbyder afsætning af produkter, for hvilke denne attest ikke foreligger, eller af indførte produkter, der ikke opfylder tilsvarende minimumskvalitetskriterier. |
|
(6) |
For at stabilisere markederne og sikre forsvarlige priser ved levering til forbrugere bør landbrugerne fremme koncentrationen af udbuddet og den fælles tilpasning af produktionen til markedets behov. |
|
(7) |
Sammenslutningen af landbrugere i organer, der pålægger medlemmerne pligt til at overholde fælles regler, er derfor egnet til at fremme virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 33 anførte mål. |
|
(8) |
For at undgå enhver forskelsbehandling af producenterne og sikre foranstaltningernes ensartethed og effektivitet skal der for hele Fællesskabet fastlægges de betingelser, som producentsammenslutningerne skal opfylde for at blive anerkendt af medlemsstaterne. For at opnå en effektiv koncentration af udbuddet er det i særdeleshed nødvendigt, dels at producentsammenslutningerne godtgør at være af en passende størrelse i økonomisk henseende, dels at producentsammenslutningen udbyder de tilsluttede producenters samlede produktion direkte eller lader denne udbyde af producenterne efter fælles regler. |
|
(9) |
De påtænkte foranstaltninger bør åbne mulighed for at fastlægge en importordning, der alene omfatter anvendelsen af den fælles toldtarif. |
|
(10) |
Under hensyn til samtlige disse foranstaltninger kan der gives afkald på anvendelse af alle kvantitative restriktioner ved Fællesskabets ydre grænser. Denne fremgangsmåde kan dog undtagelsesvis vise sig at være utilstrækkelig. For at EF-markedet i sådanne tilfælde ikke skal være uden beskyttelse mod de forstyrrelser, der måtte følge heraf, bør Fællesskabet hurtigt kunne træffe alle nødvendige foranstaltninger. Disse forskellige foranstaltninger må ikke bryde med Fællesskabets internationale forpligtelser. |
|
(11) |
Det indre marked ville blive bragt i fare ved national støtte. Derfor bør traktatens bestemmelser om national støtte gælde for de produkter, der er omfattet af denne fælles markedsordning. |
|
(12) |
Erfaringen med anvendelsen af forordning (EØF) nr. 1696/71 har vist, at det er nødvendigt at råde over instrumenter med forebyggende virkning, hvis der opstår risiko for strukturelle overskud eller markedsforstyrrelser. |
|
(13) |
Det er nødvendigt at råde over tilstrækkelige oplysninger om situationen og udsigterne for udviklingen på EF-markedet. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om registrering af samtlige kontrakter om levering af humle produceret i Fællesskabet. |
|
(14) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8). |
|
(15) |
Overgangen fra bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1696/71 til bestemmelserne i nærværende forordning vil kunne volde problemer, der ikke er taget højde for i nærværende forordning. For at løse sådanne problemer bør Kommissionen kunne vedtage overgangsforanstaltninger — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
1. For humle oprettes der en fælles markedsordning, der indeholder regler for afsætning, producentsammenslutninger og samhandelen med tredjelande, hvad angår følgende produkter:
|
KN-kode |
Varebeskrivelse |
|
1210 |
Humle, frisk eller tørret, også formalet, pulveriseret eller som pellets; humlemel (lupulin) |
2. Denne forordnings regler for afsætning og samhandel med tredjelande gælder også for følgende varer:
|
KN-kode |
Varebeskrivelse |
|
1302 13 00 |
Plantesafter og planteekstrakter af humle |
Artikel 2
I denne forordning forstås ved:
|
a) |
»humle«: de tørrede blomsterstande, også kaldet humleknopper, af den (hunlige) humleplante (humulus lupulus); disse grøngule, ægformede blomsterstande har en stilk; deres største dimension varierer i almindelighed mellem 2 og 5 cm |
|
b) |
»humlepulver«: det ved formaling af humle udvundne produkt, der indeholder alle de naturlige bestanddele af humle |
|
c) |
»lupulin-beriget humlepulver«: det produkt, der udvindes ved formaling af humle efter mekanisk udskillelse af en del af bladene, stænglerne, dækbladene og humlespindlerne |
|
d) |
»humleekstrakt«: de ved opløsningsmidlers indvirkning på humle eller humlepulver udvundne koncentrerede produkter |
|
e) |
»blandingsprodukter af humle«: blanding af to eller flere af produkterne under litra a) til d). |
Artikel 3
Denne forordning anvendes med forbehold af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1782/2003.
KAPITEL II
AFSÆTNING
Artikel 4
1. De i artikel 1 nævnte produkter, der er høstet eller fremstillet i Fællesskabet, skal gennemgå en attestationsprocedure.
2. Attesten kan kun udstedes for produkter med kvalitetskendetegn, der opfylder de i et bestemt afsætningsled gældende minimumskrav for afsætningen. Med hensyn til humlepulver, lupulin-beriget humlepulver, humleekstrakt og blandingsprodukter af humle kan attesten kun udstedes, hvis alfasyreindholdet i disse produkter ikke er lavere end indholdet i den humle, de er fremstillet af.
3. Attesten skal mindst angive:
|
a) |
produktionsstedet eller produktionsstederne for humlen |
|
b) |
høståret eller høstårene |
|
c) |
sorten eller sorterne. |
Artikel 5
1. De i artikel 1 nævnte produkter kan kun bringes i omsætning eller udføres, såfremt den i artikel 4 omhandlede attest er udstedt.
Drejer det sig om indførte produkter som nævnt i artikel 1, anerkendes den i artikel 9, stk. 2, omhandlede attest som ligestillet med attesten.
2. Der kan efter proceduren i artikel 16, stk. 2, vedtages foranstaltninger om undtagelse fra stk 1:
|
a) |
med henblik på at opfylde visse tredjelandes handelsmæssige krav eller |
|
b) |
for produkter, der er bestemt til særlige anvendelsesformål. |
Foranstaltningerne i første afsnit:
|
a) |
må ikke være til skade for den normale afsætning af de produkter, for hvilke der er udstedt attest |
|
b) |
skal sikre, at en forveksling med de nævnte produkter undgås. |
KAPITEL III
PRODUCENTSAMMENSLUTNINGER
Artikel 6
Ved »producentsammenslutning« forstås i denne forordning en sammenslutning, der består udelukkende eller, dersom den nationale lovgivning tillader det, hovedsageligt af humleproducenter, og som er anerkendt af en medlemsstat efter artikel 7 og oprettet på producenternes initiativ særlig med henblik på:
|
a) |
at opnå en koncentration af udbuddet og medvirke til at stabilisere markedet ved at afsætte medlemmernes samlede produktion eller eventuelt ved at tilbagekøbe humlen til en pris, der er højere end den, der er fastsat i artikel 7, stk. 4, litra a) |
|
b) |
i fællesskab at tilpasse produktionen til markedets behov og forbedre den, navnlig ved omlægning til andre sorter, omstrukturering af beplantningen, afsætningsfremmende foranstaltninger, forskning inden for produktion, markedsføring og integreret beskyttelse |
|
c) |
at fremme rationalisering og mekanisering i forbindelse med dyrkning og høst med henblik på at forbedre produktionsrentabiliteten og miljøbeskyttelsen |
|
d) |
at beslutte, hvilke humlesorter medlemmerne må producere, og at fastsætte fælles produktionsregler. |
Artikel 7
1. Den medlemsstat, på hvis område en producentsammenslutning har sit vedtægtsmæssige hjemsted, har beføjelse til at anerkende producentsammenslutningen.
2. Medlemsstaterne anerkender efter anmodning de producentsammenslutninger, der opfylder nedenstående almindelige betingelser:
|
a) |
De skal have status som juridisk person eller have tilstrækkelig retsevne til efter den nationale lovgivning at have rettigheder og forpligtelser. |
|
b) |
De skal anvende fælles regler for produktion og markedsføring (første afsætningsled). |
|
c) |
Deres vedtægter skal forpligte deres medlemmer til:
|
|
d) |
De skal godtgøre, at deres økonomiske aktivitet er af tilstrækkeligt omfang. |
|
e) |
De skal i hele deres virksomhed udelukke enhver forskelsbehandling af Fællesskabets producenter eller producentsammenslutninger, der især beror på nationalitet eller etableringssted. |
|
f) |
De skal uden forskelsbehandling tilsikre enhver producent, der forpligter sig til at overholde vedtægterne, ret til at blive medlem af sammenslutningen. |
|
g) |
Deres vedtægter skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at de medlemmer af en sammenslutning, der ønsker at opgive deres medlemskab, kan gøre det, efter at de har været medlemmer i mindst tre år, og såfremt de senest et år forud for deres udtræden har underrettet sammenslutningen herom. Disse bestemmelser finder anvendelse med forbehold af nationale love eller andre retsforskrifter, der har til formål i bestemte tilfælde at beskytte en producentsammenslutning eller dens kreditorer mod eventuelle finansielle følger af et medlems udtræden eller at forhindre et medlems udtræden i løbet af regnskabsåret. |
|
h) |
De skal ifølge deres vedtægter have forpligtelse til at føre særskilt bogholderi for den virksomhed, der danner grundlag for anerkendelsen. |
|
i) |
De må ikke indtage en dominerende stilling i Fællesskabet. |
3. Forpligtelsen i stk. 2, litra c), gælder ikke for produkter, som producenterne har indgået købekontrakter for, inden de tiltrådte producentsammenslutninger, såfremt de pågældende sammenslutninger er blevet underrettet herom og har godkendt dem.
4. Uanset stk. 2, litra c), nr. ii), kan de tilsluttede producenter, hvis producentsammenslutningen tillader det, på de af sammenslutningen fastlagte betingelser:
|
a) |
opfylde forpligtelsen til at sælge hele produktionen gennem producentsammenslutningen som fastsat i stk. 2, litra c), nr. ii), ved en afsætning, der er baseret på fælles regler, som er fastlagt i sammenslutningens vedtægter, og som sikrer, at denne har ret til at få salgspriserne oplyst, idet disse skal godkendes af sammenslutningen, dog således, at manglende godkendelse forpligter sammenslutningen til at overtage humlen til en højere pris |
|
b) |
gennem en anden af deres egen sammenslutning valgt producentsammenslutning sælge produkter, som på grund af deres karakteristika ikke automatisk indgår i deres egen sammenslutnings handelsaktiviteter. |
KAPITEL IV
ORDNING FOR SAMHANDELEN MED TREDJELANDE
Artikel 8
Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes importtoldsatserne i den fælles toldtarif for produkterne i artikel 1.
Artikel 9
1. De i artikel 1 nævnte produkter fra tredjelande må kun indføres, hvis deres kvalitetskendetegn mindst svarer til dem, som er fastsat for de samme produkter, der er høstet i Fællesskabet eller fremstillet af sådanne produkter.
2. De i artikel 1 nævnte produkter, der ledsages af en attest, som er udstedt af myndighederne i oprindelseslandet, og som er anerkendt som ligestillet med den i artikel 4 fastsatte attest, anses for at udvise de i stk. 1 i nærværende artikel nævnte kendetegn.
Med hensyn til humlepulver, lupulin-beriget humlepulver, humleekstrakt og blandingsprodukter af humle kan attesten kun anerkendes som ligestillet, hvis alfasyreindholdet i disse produkter ikke er lavere end indholdet i den humle, de er fremstillet af.
Det fastslås efter proceduren i artikel 16, stk. 2, at attesten er ligestillet.
Artikel 10
1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for dens anvendelse gælder ved tariferingen af de i artikel 1 nævnte produkter. Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles toldtarif.
2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:
|
a) |
opkrævning af afgifter med en virkning svarende til told |
|
b) |
anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning. |
Artikel 11
1. Bliver Fællesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 nævnte produkter på grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 33 nævnte mål i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med lande, der ikke er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophørt.
2. Indtræder den i stk. 1 nævnte situation, træffer Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ beslutning om de nødvendige foranstaltninger. Medlemsstaterne underrettes om sådanne foranstaltninger, der straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter begæringens modtagelse.
3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist på tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe de i stk. 2 omhandlede foranstaltninger for Rådet. Rådet træder straks sammen. Det kan med kvalificeret flertal ændre eller ophæve de pågældende foranstaltninger senest en måned efter den dag, hvor den blev indbragt for det.
4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af de aftaler, som er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 300, stk. 2.
KAPITEL V
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 12
Medmindre andet er bestemt i denne forordning, finder traktatens artikel 87, 88 og 89 anvendelse på produktionen af og handelen med de i artikel 1, stk. 1, nævnte produkter.
Artikel 13
Opstår der risiko for overskud eller forstyrrelse i markedets forsyningsstruktur, kan Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal træffe passende foranstaltninger med henblik på at forebygge uligevægt på markedet. Disse foranstaltninger kan navnlig være aktioner med hensyn til:
|
a) |
produktionskapaciteten |
|
b) |
den udbudte mængde |
|
c) |
afsætningsbetingelserne. |
Artikel 14
1. Enhver kontrakt om levering af humle produceret i Fællesskabet, som afsluttes mellem en producent eller en gruppe af producenter og en køber, registreres af de hertil af hver producentmedlemsstat udpegede organer.
2. Kontrakter om levering af bestemte mængder til aftalte priser i løbet af et tidsrum, der omfatter et eller flere høstår, og som indgås inden den 1. august i det første høstår, benævnes »forud indgåede kontakter«. De registreres særskilt.
3. De oplysninger, der registreres, må kun anvendes til de til gennemførelsen af denne forordning nødvendige formål.
Artikel 15
Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning.
Artikel 16
1. Kommissionen bistås af en forvaltningskomite for humle, i det følgende benævnt »komitéen«.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.
3. Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 17
Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne forordning efter proceduren i artikel 16, stk. 2, navnlig om:
|
— |
minimumskrav til kvalitetskendetegn som omhandlet i artikel 4, stk. 2 |
|
— |
markedsføring som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b) |
|
— |
bestemmelser som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra g) |
|
— |
registrering af leveringskontrakter som omhandlet i artikel 14 |
|
— |
nærmere regler for meddelelse af oplysninger som omhandlet i artikel 15. |
KAPITEL VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 18
1. Forordning (EØF) nr. 1696/71 ophæves med virkning pr. 1. januar 2006.
For Sloveniens vedkommende gælder artikel 7 dog til og med høståret 2006.
Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1696/71 skal forstås som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilaget.
2. Forordning (EØF) nr. 1037/72, (EØF) nr. 879/73 og (EØF) nr. 1981/82 ophæves med virkning pr. 1. januar 2006.
For Sloveniens vedkommende gælder forordning (EØF) nr. 1037/72 og (EØF) nr. 1981/82 dog til og med høståret 2006.
Artikel 19
1. Producentsammenslutninger, der er anerkendt efter forordning (EØF) nr. 1696/71, anses for anerkendt efter nærværende forordning.
2. Der kan vedtages overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1696/71 til bestemmelserne i nærværende forordning efter proceduren i artikel 16, stk. 2.
Artikel 20
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2005.
På Rådets vegne
M. BECKETT
Formand
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3) EFT L 175 af 4.8.1971, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2320/2003 (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 18).
(4) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 118/2005 (EUT L 24 af 27.1.2005, s. 15).
(5) EFT L 118 af 20.5.1972, s. 19. Ændret ved forordning (EF) nr. 1604/91 (EFT L 149 af 14.6.1991, s. 13).
(6) EFT L 215 af 23.7.1982, s. 3. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(7) EFT L 86 af 31.3.1973, s. 26. Senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2254/77 (EFT L 261 af 14.10.1977, s. 3).
BILAG
Sammenligningstabel
|
Forordning (EØF) nr. 1696/71 |
Nærværende forordning |
|
Artikel 1, stk. 1 og 2 |
Artikel 1 |
|
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 2 |
|
Artikel 1, stk. 4 |
— |
|
— |
Artikel 3 |
|
Artikel 2, stk. 1, 2 og 3 |
Artikel 4 |
|
Artikel 2, stk. 4 |
— |
|
Artikel 2, stk. 5 |
Artikel 17 |
|
Artikel 3 |
Artikel 5 |
|
Artikel 4 |
— |
|
Artikel 5, stk. 1 og 2 |
Artikel 9 |
|
Artikel 5, stk. 3 |
Artikel 17 |
|
Artikel 6 |
— |
|
Artikel 7, stk. 1, litra a), b), c) og d) |
Artikel 6 |
|
Artikel 7, stk. 1, litra e) |
— |
|
Artikel 7, stk. 1a og 2 |
— |
|
Artikel 7, stk. 3, litra a) |
Artikel 7, stk. 2, litra b) |
|
Artikel 7, stk. 3, litra b), første afsnit |
Artikel 7, stk. 2, litra c) |
|
Artikel 7, stk. 3, litra b), andet afsnit |
Artikel 7, stk. 3 |
|
Artikel 7, stk. 3, litra b), tredje afsnit |
Artikel 7, stk. 4 |
|
Artikel 7, stk. 3, litra c) til f) |
Artikel 7, stk. 2, litra d) til g) |
|
Artikel 7, stk. 3, litra g) |
Artikel 7, stk. 2, litra a) |
|
Artikel 7, stk. 3, litra h) og i) |
Artikel 7, stk. 2, litra h) og i) |
|
Artikel 7, stk. 4 |
Artikel 7, stk. 1 |
|
Artikel 7, stk. 5 |
Artikel 17 |
|
Artikel 12 |
— |
|
Artikel 13 |
— |
|
Artikel 14 |
Artikel 8 |
|
Artikel 15 |
Artikel 10 |
|
Artikel 15a, stk. 1, første afsnit |
Artikel 11, stk. 1 |
|
Artikel 15a, stk. 1, andet afsnit |
— |
|
Artikel 15a, stk. 2, 3 og 4 |
Artikel 11, stk. 2, 3 og 4 |
|
Artikel 16 |
Artikel 12 |
|
Artikel 16a |
Artikel 13 |
|
Artikel 17 |
— |
|
Artikel 18, stk. 1, første punktum |
Artikel 15 |
|
Artikel 18, stk. 1, andet punktum |
Artikel 17 |
|
Artikel 18, stk. 2 |
— |
|
Artikel 20 |
Artikel 16 |
|
Artikel 21 |
— |
|
Artikel 22 |
— |
|
— |
Artikel 18 |
|
— |
Artikel 19, stk. 1 |
|
Artikel 23, stk. 1 |
Artikel 19, stk. 2 |
|
Artikel 23, stk. 2 |
— |
|
Artikel 24 |
Artikel 20 |
|
30.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/8 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1953/2005
af 29. november 2005
om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag. |
|
(2) |
Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 30. november 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2005.
På Kommissionens vegne
J. M. SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).
BILAG
til Kommissionens forordning af 29. november 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
052 |
50,9 |
|
204 |
29,6 |
|
|
999 |
40,3 |
|
|
0707 00 05 |
052 |
139,7 |
|
204 |
54,7 |
|
|
999 |
97,2 |
|
|
0709 90 70 |
052 |
114,7 |
|
204 |
75,8 |
|
|
999 |
95,3 |
|
|
0805 20 10 |
204 |
62,8 |
|
624 |
79,3 |
|
|
999 |
71,1 |
|
|
0805 20 30 , 0805 20 50 , 0805 20 70 , 0805 20 90 |
052 |
70,4 |
|
624 |
66,7 |
|
|
999 |
68,6 |
|
|
0805 50 10 |
052 |
56,7 |
|
999 |
56,7 |
|
|
0808 10 80 |
388 |
68,5 |
|
400 |
91,8 |
|
|
404 |
90,6 |
|
|
720 |
75,8 |
|
|
999 |
81,7 |
|
|
0808 20 50 |
052 |
73,0 |
|
400 |
92,7 |
|
|
720 |
49,3 |
|
|
999 |
71,7 |
|
(1) Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 12). Koden » 999 « repræsenterer »anden oprindelse«.
|
30.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/10 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1954/2005
af 29. november 2005
om ændring af forordning (EF) nr. 796/2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om undtagelse fra forordning (EF) nr. 1782/2003, for så vidt angår betalingen af støtten
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (1), særlig artikel 28, stk. 3, og artikel 145, litra c), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 (2) fastsættes en metode til beregning af de forskellige nedsættelser, som muligvis skal anvendes på direkte støtte i medfør af forordning (EF) nr. 1782/2003. Denne metode bør klarlægges. I dette øjemed bør rækkefølgen ved beregningen af de potentielle nedsættelser fastlægges. |
|
(2) |
I henhold til artikel 64, 70, 71 og 143b i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsætter Kommissionen budgetlofter for hver af de pågældende direkte betalinger. Der bør fastsættes bestemmelser med henblik på at fastlægge, om og i hvilken udstrækning de pågældende budgetlofter overskrides. Det bør i den forbindelse undgås, at følgerne af uregelmæssigheder, som kan tilskrives individuelle støtteansøgere, øver indflydelse på beregningen af denne overskridelse. |
|
(3) |
Artikel 10 og 11 i forordning (EF) nr. 1782/2003 indeholder bestemmelser om nedsættelser og eventuelt tilpasninger af alle direkte betalinger, der skal foretages vedrørende et kalenderår som følge af henholdsvis graduering og finansiel disciplin. De respektive gennemførelsesbestemmelser skal tilpasses den nye rækkefølge ved beregningen af nedsættelserne som led i beregningen af de betalinger, der skal foretages til landbrugerne. |
|
(4) |
I artikel 79 i forordning (EF) nr. 796/2004 fastsættes en metode til fastlæggelse af, om den tærskel på 5 000 EUR, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EF) nr. 1782/2003, er nået. Som følge af den nye rækkefølge ved beregningen af nedsættelserne bør denne metode tilpasses. |
|
(5) |
Flere medlemsstater har af forskellige årsager vanskeligt ved at færdiggøre de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af de støtteordninger, som er indført ved forordning (EF) nr. 1782/2003. I disse tilfælde bør det uanset artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 tillades medlemsstaterne at foretage betalinger i to rater. For at beskytte Fællesskabets finansielle interesser bør medlemsstaterne dog kun udbetale første rate op til et beløb, for hvilket støtteberettigelsen allerede er slået fast, og for hvilket det står klart, at det ikke er højere end det samlede beløb, der skal betales. |
|
(6) |
Som følge af ændringen af rækkefølgen ved beregningen af nedsættelserne som led i beregningen af de direkte betalinger er det nødvendigt, at visse medlemsstater tilpasser deres forvaltningssystemer for de pågældende støtteordninger. For at undgå, at sådanne tilpasninger forsinker betalingerne vedrørende 2005, bør det derfor for visse støtteordningers vedkommende tillades, at medlemsstaterne første gang anvender den nye rækkefølge ved beregningen af nedsættelserne i forbindelse med de støtteansøgninger, der indsendes vedrørende 2006. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 796/2004 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 71 affattes således: »Artikel 71 Kumulering af nedsættelser 1. Hvis et tilfælde af manglende overholdelse også udgør en uregelmæssighed og derfor er relevant for nedsættelser eller udelukkelser i overensstemmelse med både kapitel I og kapitel II i afsnit IV:
De nedsættelser eller udelukkelser, der er omhandlet i første afsnit, anvendes efter den procedure, der er fastsat i artikel 71a, stk. 2. 2. De i denne forordning foreskrevne nedsættelser og udelukkelser er ikke til hinder for yderligere sanktioner, som måtte følge af andre EF-bestemmelser eller den nationale lovgivning, jf. dog artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 2988/95 (*1). |
|
2) |
Som artikel 71a indsættes: »Artikel 71a Anvendelse af nedsættelser 1. Den betaling, der skal foretages til en landbruger under en støtteordning, som er nævnt i bilag I til forordning (EF) nr. 1782/2003, beregnes af medlemsstaten på grundlag af de betingelser, der er fastsat i den pågældende støtteordning, om fornødent under hensyn til overskridelsen af basisarealet, af det maksimale garantiareal eller af antallet af dyr, for hvilke der kan ydes præmier. 2. For hver støtteordning foretages der om fornødent nedsættelser eller udelukkelser som følge af uregelmæssigheder, forsinkede indgivelser, manglende anmeldelse af parceller, overskridelse af budgetlofter, graduering, finansiel disciplin og manglende overholdelse af krydsoverensstemmelse på følgende måde og i følgende rækkefølge:
|
|
3) |
Artikel 77 affattes således: »Artikel 77 Grundlag for beregning af nedsættelse Nedsættelsen i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1782/2003 beregnes på grundlag af de direkte betalinger, som landbrugerne har ret til, efter den i artikel 71a i denne forordning fastlagte procedure, eller, i forbindelse med støtteordninger, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1782/2003, men som ikke er omfattet af afsnit III eller IV i nævnte forordning, ifølge de særlige bestemmelser, der gælder herfor.« |
|
4) |
Artikel 79, stk. 1, første afsnit, affattes således: »Med henblik på at fastslå, om tærsklen på 5 000 EUR som omhandlet i artikel 12 i forordning (EF) nr. 1782/2003 er nået, tages der hensyn til det samlede beløb for direkte betalinger, der skulle være ydet inden fradrag som følge af graduering i overensstemmelse med artikel 10 i den pågældende forordning, eller for de støtteordninger, der er anført i bilag I til nævnte forordning, men som ikke er omfattet af afsnit III eller IV i nævnte forordning, i henhold til den særlige lovgivning herom.« |
Artikel 2
Uanset artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 er det for 2005 tilladt medlemsstaterne at foretage betalinger under de støtteordninger, der er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, i to rater, hvis dette bliver nødvendigt som følge af administrative vanskeligheder i forbindelse med den første anvendelse af nævnte støtteordninger.
Den første rate må kun betales op til et beløb, for hvilket støtteberettigelsen allerede er slået fast på grundlag af undersøgelser foretaget i henhold til forordning (EF) nr. 796/2004, og forudsat at der ikke er nogen risiko for, at den samlede betaling, som endnu ikke er fastslået, bliver lavere end første rate.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes på støtteansøgninger vedrørende år, der begynder den 1. januar 2005 eller derefter.
Medlemsstaterne kan dog beslutte ikke at anvende artikel 1 i denne forordning på betalinger under den enkeltbetalingsordning, der er indført ved afsnit III i forordning (EF) nr. 1782/2003, og på de støtteordninger, der er indført ved afsnit IV, kapitel 1-7, i nævnte forordning, vedrørende år 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2005.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 118/2005 (EUT L 24 af 27.1.2005, s. 15).
(2) EUT L 141 af 30.4.2004, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 436/2005 (EUT L 72 af 18.3.2005, s. 4).
|
30.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/13 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1955/2005
af 29. november 2005
om fastsættelse af produktionsrestitutionen for hvidt sukker, der anvendes i den kemiske industri, for perioden fra 1. til 31. december 2005
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 7, stk. 5, femte led, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan der, hvis traktatens artikel 23, stk. 2, er opfyldt, ydes produktionsrestitutioner for de i samme forordnings artikel 1, stk. 1, litra a) og f), omhandlede produkter, for de i samme stykke, litra d), omhandlede former for sirup og sukkeropløsninger, samt for kemisk ren fruktose henhørende under KN-kode 1702 50 00 som mellemprodukt, som anvendes til fremstilling af visse produkter inden for den kemiske industri. |
|
(2) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri (2) fastsætter, at disse restitutioner beregnes ud fra den restitution, som er fastsat for hvidt sukker. |
|
(3) |
I artikel 9 i forordning (EF) nr. 1265/2001 fastsættes produktionsrestitutionen for hvidt sukker månedligt for perioder, der begynder den 1. i hver måned. |
|
(4) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Den produktionsrestitution for hvidt sukker, der omhandles i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1265/2001, fastsættes til 33,550 EUR/100 kg netto for perioden fra 1. til 31. december 2005.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. december 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2005.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).
|
30.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/14 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1956/2005
af 29. november 2005
om 58. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (1), særlig artikel 7, stk. 1, andet led, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bilag II til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de kompetente myndigheder, som oplysninger og anmodninger om foranstaltninger truffet i henhold til samme forordning sendes til. |
|
(2) |
Tyskland har anmodet om ændring af adresseoplysningerne for sine kompetente myndigheder — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2005.
På Kommissionens vegne
Eneko LANDÁBURU
Generaldirektør for eksterne forbindelser
(1) EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1825/2005 (EUT L 294 af 10.11.2005, s. 5).
BILAG
I bilag II til forordning (EF) nr. 881/2002 foretages følgende ændring:
Adresseoplysningerne under overskriften »Tyskland« affattes således:
|
»— |
vedrørende indefrysning af midler:
|
|
— |
vedrørende indefrysning af økonomiske ressourcer:
|
|
30.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/16 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1957/2005
af 29. november 2005
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (1), særlig artikel 7, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bilaget til forordning (EF) nr. 2580/2001 indeholder en liste over de kompetente myndigheder, som oplysninger og anmodninger om foranstaltninger truffet i henhold til samme forordning sendes til. |
|
(2) |
Tyskland har anmodet om en ændring af adresseoplysninger vedrørende sine kompetente myndigheder — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 2580/2001 ændres som beskrevet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2005.
På Kommissionens vegne
Eneko LANDÁBURU
Generaldirektør for eksterne forbindelser
(1) EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1207/2005 (EUT L 197 af 28.7.2005, s. 16).
BILAG
Bilaget til forordning (EF) nr. 2580/2001 ændres således:
Adresseoplysningerne under »Tyskland« ændres til:
|
»— |
vedrørende pengemidler og finansielle tjenesteydelser:
|
|
— |
vedrørende økonomiske ressourcer:
|
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
Rådet
|
30.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/18 |
RÅDETS BESLUTNING
af 8. november 2005
om konstatering af, jf. artikel 104, stk. 8, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at de foranstaltninger, som Ungarn har truffet til opfølgning af Rådets henstilling af 8. marts 2005 i henhold til traktatens artikel 104, stk. 7, er utilstrækkelige
(2005/843/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 8,
under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. |
|
(2) |
Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse. Stabilitets- og vækstpagten omfatter Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1), der blev vedtaget for at fremme en hurtig korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud. |
|
(3) |
Resolutionen om stabilitets- og vækstpagten fra Det Europæiske Råd i Amsterdam den 17. juni 1997 (2) opfordrer højtideligt alle parter, dvs. medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen, til at gennemføre traktaten og stabilitets- og vækstpagten strengt og rettidigt. |
|
(4) |
Ved Rådets beslutning 2004/918/EF af 5. juli 2004 fastslog Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn (3). |
|
(5) |
I overensstemmelse med traktatens artikel 104, stk. 7, og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 rettede Rådet den 5. juli 2004 også en henstilling (4) til de ungarske myndigheder med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør så hurtigt som muligt og tage skridt til på mellemlang sigt og på troværdig og holdbar vis at opfylde målsætningen om at reducere underskuddet til under 3 % af BNP senest i 2008 i overensstemmelse med den strategi for nedbringelse af underskuddet, der er beskrevet i konvergensprogrammet fra de ungarske myndigheder, og som Rådet godkendte i sin udtalelse af 5. juli 2004 (5). Ifølge henstillingen skulle den ungarske regering senest den 5. november 2004 tage virkningsfulde skridt til at gennemføre de foranstaltninger, der var nødvendige for at nå det oprindelige mål for underskuddet i 2005, dvs. 4,1 % af BNP. |
|
(6) |
Den 18. januar 2005 anerkendte Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 104, stk. 8, på basis af en henstilling fra Kommissionen, at der inden fristen den 5. november 2004 var blevet truffet en række foranstaltninger med henblik på at mindske det offentlige underskud i 2004 og 2005. Det fandt dog, at de ikke var tilstrækkelige til at nå de fastsatte mål og ikke ville kunne forhindre en afvigelse fra den tilpasningskurs, som de ungarske myndigheder havde udstukket i konvergensprogrammet fra maj 2004. Det fandt endvidere, at regeringens fortsatte tilsagn om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008 skulle understøttes af skrappere foranstaltninger til konsolidering af de offentlige finanser og en mere beslutsom videreførelse af strukturreformer. På denne baggrund vedtog Rådet en beslutning om, at Ungarn pr. 5. november 2004 ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af henstillingen af 5. juli 2004. |
|
(7) |
Den 8. marts 2005 vedtog Rådet en ny henstilling (6) til Ungarn i henhold til traktatens artikel 104, stk. 7, og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, ifølge hvilken de ungarske myndigheder skulle bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør snarest muligt og tage skridt til på mellemlang sigt og på troværdig og holdbar vis at reducere underskuddet til under 3 % af BNP senest i 2008 ved at følge den strategi for nedbringelsen af underskuddet, der var beskrevet i de ungarske myndigheders opdaterede konvergensprogram fra december 2004, og som Rådet havde godkendt i sin udtalelse af 8. marts 2005. Henstillingen fastsatte bl.a., at den ungarske regering senest den 8. juli 2005 skulle tage effektive skridt til gennemførelse af de foranstaltninger, der skulle sikre, at underskudsmålet på 3,6 % af BNP i 2005 blev opfyldt (7). |
|
(8) |
Den 13. juli 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse om Ungarn. Med henvisning til de på daværende tidspunkt foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne om de korrigerende foranstaltninger til en værdi af i alt 11/2 % af BNP, som den ungarske regering havde truffet beslutning om i marts og juni for at kompensere for forskellige overskridelser, og regeringens faste tilsagn om at træffe yderligere foranstaltninger, hvis det skulle vise sig nødvendigt, udtalte Kommissionen, at de ungarske myndigheder havde truffet virkningsfulde foranstaltninger inden fristen den 8. juli 2005, men at Ungarn fortsat befandt sig i en sårbar situation, og at der ville blive behov for nye foranstaltninger i fremtiden. |
|
(9) |
Den seneste udvikling i de offentlige finanser viser imidlertid, at de foranstaltninger, som de ungarske myndigheder har truffet, er utilstrækkelige:
|
|
(10) |
I overensstemmelse med Det Europæiske Råds resolution om stabilitets- og vækstpagten indvilligede Ungarn i at offentliggøre Rådets henstilling af 8. marts 2005 — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
De foranstaltninger, som Ungarn har truffet til opfølgning af Rådets henstilling af 8. marts 2005, er utilstrækkelige.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Republikken Ungarn.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2005.
På Rådets vegne
G. BROWN
Formand
(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6. Ændret ved forordning (EF) nr. 1056/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 5).
(2) EFT C 236 af 2.8.1997, s. 1.
(3) http://ue.eu.int/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/en/ecofin/81342.pdf#page=8 (EUT L 389 af 30.12.2004, s. 27).
(4) http://register.consilium.eu.int/pdf/en/04/st11/st11218.en04.pdf#page=2
(5) http://register.consilium.eu.int/pdf/en/04/st11/st11194.en04.pdf#page=2
(6) http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/edp/com_ass_hu_22_dec_en.pdf
(7) Forskellen i forhold til det tidligere mål på 3,8 % af BNP stammer fra forhøjelsen af bidraget til pensionsordningen under anden søjle med 0,2 procentpoint af BNP, jf. finansindberetningen fra marts 2005.
(8) Dette tal inkluderer standardbogføringen af indkøbet af militærfly, der medfører en forhøjelse på 0,5 % af BNP af det bebudede nye underskudsmål på 4,7 % af BNP i 2006.
Kommissionen
|
30.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/21 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 25. november 2005
om Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelse af konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld
(2005/844/Euratom)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101,
under henvisning til Rådets afgørelse af 23. maj 2005 om godkendelse af indgåelsen af konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld er 24 af medlemsstaterne kontraherende parter. |
|
(2) |
Det Europæiske Atomenergifællesskab bør tiltræde konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Tiltrædelse af konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld godkendes på vegne af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Teksten til konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld og en erklæring fra Det Europæiske Atomenergifællesskab i henhold til konventionens artikel 12, stk. 5, litra c, er knyttet som bilag til denne afgørelse.
Artikel 2
Tiltrædelsesinstrumentet deponeres ved brev underskrevet af lederen af Europa-Kommissionens delegation ved de internationale organisationer i Wien hurtigst muligt efter, at denne afgørelse er vedtaget, hos generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation, som er depositar for konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. november 2005.
På Kommissionens vegne
Andris PIEBALGS
Medlem af Kommissionen
KONVENTION OM HURTIG ANMELDELSE AF KERNEKRAFTUHELD
DE KONTRAHERENDE STATER I DENNE KONVENTION, som
ER SIG BEVIDST, at der finder nukleare aktiviteter sted i en række lande;
HAR MÆRKET SIG, at der er truffet og er ved at blive truffet omfattende foranstaltninger til opnåelse af et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med nukleare aktiviteter med henblik på at forebygge kernekraftuheld og i givet fald mindske følgerne af sådanne uheld;
ØNSKER at styrke det internationale samarbejde om udvikling og anvendelse af kerneenergi på betryggende vilkår;
ER OVERBEVISTE OM, at landene bør afgive relevante oplysninger om kernekraftuheld så tidligt som muligt, således at grænseoverskridende strålingsmæssige følger kan mindskes mest muligt;
HAR MÆRKET SIG nytten af bilaterale og multilaterale aftaler om informationsudveksling på dette område;
ER BLEVET ENIGE om følgende:
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne konvention finder anvendelse i tilfælde af et hvilket som helst uheld, der rammer de i stk. 2 nævnte anlæg eller aktiviteter henhørende under en kontraherende stat eller personer eller juridiske personer under denne stats jurisdiktion eller domskontrol, fra hvilken der finder eller ventes at ville finde et udslip af radioaktivt materiale sted, som har eller kan resultere i grænseoverskridende udslip, der kan få strålingsmæssige følger for en anden stat.
2. De i stk. 1 omhandlede anlæg og aktiviteter omfatter:
|
a) |
enhver kernekraftreaktor, uanset beliggenhed |
|
b) |
et hvilket som helst anlæg i det nukleare brændselskredsløb |
|
c) |
ethvert anlæg til forvaltning af radioaktivt affald |
|
d) |
transport og oplagring af nukleart brændsel eller radioaktivt affald |
|
e) |
fremstilling, anvendelse, oplagring, deponering og transport af radioisotoper til landbrugsmæssige, industrimæssige, medicinske og dermed tilknyttede videnskabelige og forskningsmæssige formål |
|
f) |
anvendelse af radioisotoper til elproduktion i rumfartøjer. |
Artikel 2
Anmeldelse og information
I tilfælde af et uheld som anført i artikel 1 (herefter benævnt »kernekraftuheld«) skal den i nævnte artikel omhandlede kontraherende stat:
|
a) |
øjeblikkeligt, direkte eller via Den Internationale Atomenergiorganisation (herefter benævnt »Organisationen«), give de stater, der er eller kan blive fysisk berørt som anført i artikel 1, og Organisationen oplysning om kernekraftuheldet, dets art, tidspunktet for dets indtræden og i givet fald det nøjagtige sted herfor |
|
b) |
straks direkte eller via Organisationen give de under litra a) nævnte stater og Organisationen de i artikel 5 omhandlede disponible oplysninger med henblik på at mindske de strålingsmæssige følger i disse stater mest muligt. |
Artikel 3
Andre kernekraftuheld
Med henblik på at mindske de strålingsmæssige følger mest muligt kan de kontraherende stater anmelde andre kernekraftuheld end de i artikel 1 anførte.
Artikel 4
Organisationens opgaver
Organisationen skal:
|
a) |
straks underrette de kontraherende stater, medlemsstaterne og andre stater, der er eller kan blive fysisk berørt som anført i artikel 1, samt relevante internationale mellemstatslige organisationer (herefter benævnt »internationale organisationer«) om en anmeldelse, den har modtaget i henhold til artikel 2, litra a) |
|
b) |
øjeblikkeligt, på anmodning, give enhver kontraherende stat, medlemsstat eller relevant international organisation de oplysninger, den har modtaget i henhold til artikel 2, litra b). |
Artikel 5
Oplysninger, der skal afgives
1. De oplysninger, der skal afgives i henhold til artikel 2, litra b), skal omfatte følgende data, såfremt den pågældende kontraherende stat har adgang hertil på det pågældende tidspunkt:
|
a) |
tidspunktet og i givet fald det nøjagtige sted for kernekraftuheldet samt dettes art |
|
b) |
det berørte anlæg eller den berørte virksomhed |
|
c) |
den formodede eller påviste årsag og den forudsigelige udvikling i kernekraftuheldet med hensyn til grænseoverskridende udslip af radioaktivt materiale |
|
d) |
generelle karakteristika ved det radioaktive udslip, herunder, såvidt det er praktisk muligt og relevant, det radioaktive udslips art, dets sandsynlige fysiske og kemiske form samt dets mængde, sammensætning og effektive højde |
|
e) |
oplysninger om de aktuelle og forventede meteorologiske og hydrologiske forhold med henblik på beregning af det grænseoverskridende udslip af radioaktivt materiale |
|
f) |
resultater af miljøovervågning med hensyn til det grænseoverskridende udslip af radioaktivt materiale |
|
g) |
allerede trufne eller planlagte beskyttelsesforanstaltninger uden for anlæggets område |
|
h) |
det radioaktive udslips forventede adfærd med tiden. |
2. Disse oplysninger skal med passende mellemrum suppleres med yderligere relevante oplysninger om udviklingen i krisesituationen, herunder om dennes forventede eller faktiske ophør.
3. Oplysninger, der modtages i henhold til artikel 2, litra b), kan anvendes uden begrænsninger, medmindre oplysningerne meddeles fortroligt af den pågældende kontraherende stat.
Artikel 6
Samråd
En kontraherende stat, der afgiver oplysninger i henhold til artikel 2, litra b), skal, så vidt det med rimelighed er praktisk muligt, øjeblikkeligt imødekomme en anmodning om yderligere oplysninger eller samråd, som fremsættes af en af uheldet berørt kontraherende stat med henblik på at mindske de strålingsmæssige konsekvenser mest muligt i vedkommende stat.
Artikel 7
Kompetente myndigheder og kontaktinstanser
1. De kontraherende stater skal, direkte eller via Organisationen, meddele denne og de andre kontraherende stater, hvilke kompetente myndigheder og kontaktinstanser der er ansvarlige for afgivelse og modtagelse af den i artikel 2 omhandlede anmeldelse og information. Der skal til stadighed være adgang til sådanne kontaktinstanser og et kontaktcenter i selve Organisationen.
2. De kontraherende stater skal øjeblikkeligt underrette Organisationen om enhver ændring, som måtte indtræffe i de under stk. 1 omhandlede oplysninger.
3. Organisationen skal føre en ajourført liste over disse nationale myndigheder og kontaktinstanser samt over kontaktinstanser i de relevante internationale organisationer og skal meddele denne liste til de kontraherende stater og medlemsstaterne samt til de relevante internationale organisationer.
Artikel 8
Bistand til kontraherende stater
Organisationen skal i overensstemmelse med dens vedtægter og på anmodning af en kontraherende stat, der ikke selv har kernekraftaktiviteter, og som grænser op til en stat, der har et aktivt kernekraftprogram, men som ikke er kontraherende part i konventionen, undersøge mulighederne for at oprette et passende strålingsovervågningssystem med henblik på at fremme virkeliggørelsen af denne konventions målsætninger.
Artikel 9
Bilaterale og multilaterale aftaler
De kontraherende stater kan, til fremme af deres gensidige interesser og hvor de finder det hensigtsmæssigt, indgå bilaterale eller multilaterale aftaler på denne konventions anvendelsesområde.
Artikel 10
Forholdet til andre internationale aftaler
Denne konvention berører ikke de kontraherende staters gensidige rettigheder og forpligtelser i henhold til bestående internationale aftaler, der vedrører denne konventions anvendelsesområde, eller i henhold til fremtidige internationale aftaler, der indgås i overensstemmelse med målsætningerne for denne konvention.
Artikel 11
Afgørelse af tvister
1. I tilfælde af en tvist mellem kontraherende stater eller mellem en kontraherende stat og Organisationen om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention skal parterne i tvisten rådføre sig med hinanden med henblik på bilæggelse af tvisten ved forhandling eller ved ethvert andet fredeligt middel til bilæggelse af tvister, som de kan acceptere.
2. Såfremt en tvist af denne art mellem kontraherende stater ikke kan afgøres inden ét år efter, at der er fremsat anmodning om samråd i henhold til stk. 1, skal sagen, på anmodning af en hvilken som helst part i den pågældende tvist, indbringes for voldgift eller til afgørelse for Den Mellemfolkelige Domstol. Dersom parterne i en tvist, hvor denne er indbragt for voldgift, seks måneder efter fremsættelsen af anmodningen om voldgift ikke kan nå til enighed om tilrettelæggelsen af voldgiften, kan en part anmode formanden for Den Mellemfolkelige Domstol eller generalsekretæren for De Forenede Nationer om at udpege en eller flere voldgiftsmænd. Dersom der er modstridende anmodninger fra parterne i tvisten, har anmodningen til generalsekretæren for De Forenede Nationer forrang.
3. Ved undertegnelse, ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention kan en stat erklære, at den ikke betragter sig som bundet af den ene eller af begge af de i stk. 2 omhandlede fremgangsmåder til afgørelse af tvister. De andre kontraherende stater er ikke bundet af en i stk. 2 fastsat fremgangsmåde til afgørelse af tvister over for en kontraherende stat, som har fremsat en sådan erklæring.
4. En kontraherende stat, der har fremsat en erklæring i henhold til stk. 3, kan når som helst trække denne tilbage ved bekendtgørelse til depositaren.
Artikel 12
Ikrafttræden
1. Denne konvention står åben for undertegnelse af alle stater samt Namibia, repræsenteret af De Forenede Nationers Råd for Namibia, i Den Internationale Atomenergiorganisations hovedkvarter i Wien og i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra henholdsvis den 26. september 1986 og den 6. oktober 1986, indtil dens ikrafttræden eller i tolv måneder, idet den længste periode er gældende.
2. En stat samt Namibia, repræsenteret af De Forenede Nationers Råd for Namibia, kan give sit samtykke til at blive bundet af denne konvention enten ved undertegnelse eller ved deponering af et ratificerings-, accept- eller godkendelsesinstrument efter undertegnelse med forbehold af ratificering, accept eller godkendelse, eller ved deponering af et tiltrædelsesinstrument. Ratificerings-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.
3. Denne konvention træder i kraft tredive dage efter, at tre stater har givet samtykke til at blive bundet heraf.
4. For enhver stat, der giver sit samtykke til at blive bundet af denne konvention efter dens ikrafttræden, træder konventionen i kraft tredive dage efter afgivelsen af samtykke.
|
5. |
|
Artikel 13
Midlertidig anvendelse
En stat kan i forbindelse med undertegnelsen eller på et hvilket som helst senere tidspunkt, inden denne konvention træder i kraft for den givne stat, erklære, at den vil anvende denne konvention midlertidigt.
Artikel 14
Ændringer
1. En kontraherende stat kan foreslå ændringer til denne konvention. Ændringsforslaget forelægges depositaren, som øjeblikkeligt videresender den til alle de andre kontraherende stater.
2. Hvis et flertal af de kontraherende stater anmoder depositaren om at indkalde til en konference til drøftelse af de foreslåede ændringer, indbyder depositaren samtlige kontraherende stater til at deltage i denne konference, som først må påbegyndes senest tredive dage efter indkaldelsen. Enhver ændring, som vedtages på en sådan konference af et flertal på to tredjedele af samtlige kontraherende stater, skal nedfældes i en protokol, som er åben for undertegnelse i Wien og New York af samtlige kontraherende stater.
3. Protokollen træder i kraft tredive dage efter, at tre stater har givet samtykke til at blive bundet heraf. For hver stat, der giver samtykke til at blive bundet af protokollen efter dennes ikrafttræden, træder protokollen i kraft for den pågældende stat tredive dage efter datoen for afgivelsen af samtykke.
Artikel 15
Opsigelse
1. En kontraherende stat kan opsige denne konvention med skriftligt varsel til depositaren.
2. Opsigelsen får virkning ét år efter datoen for depositarens modtagelse af varslet.
Artikel 16
Depositar
1. Generaldirektøren for Organisationen er depositar for denne konvention.
2. Generaldirektøren for Organisationen underretter øjeblikkeligt de kontraherende stater og alle andre stater om:
|
a) |
enhver undertegnelse af denne konvention eller ændringsprotokol |
|
b) |
hver deponering af et ratificerings-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument vedrørende denne konvention eller en hvilken som helst ændringsprotokol |
|
c) |
enhver erklæring eller tilbagetrækning heraf i overensstemmelse med artikel 11 |
|
d) |
enhver erklæring om midlertidig anvendelse af denne konvention i overensstemmelse med artikel 13 |
|
e) |
ikrafttrædelsen af denne konvention og af enhver ændring hertil |
|
f) |
enhver opsigelse foretaget i henhold til artikel 15. |
Artikel 17
Autentiske tekster og bekræftede kopier
Denne konventions originaleksemplar, hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst alle er autentiske, deponeres hos generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation, som sender bekræftede kopier til de kontraherende stater og alle andre stater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil, undertegnet denne konvention, der er åben for undertegnelse som fastsat i artikel 12, stk. 1.
VEDTAGET af generalkonferencen for Den Internationale Atomenergiorganisation på det ekstraordinære møde i Wien, den 26. september 1986.
Erklæring i henhold til artikel 12, stk. 5, litra c), i konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld
I henhold til artikel 2, litra b), og de relevante bestemmelser i afsnit II, kapitel 3, om »Sundhedsbeskyttelse« i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab har Fællesskabet delt kompetence med medlemsstaterne, for så vidt angår anmeldelse af kernekraftuheld.
|
30.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/27 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 25. november 2005
om Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelse af konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare
(2005/845/Euratom)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101,
under henvisning til Rådets afgørelse af 23. maj 2005 om godkendelse af indgåelsen af konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare er 23 af medlemsstaterne kontraherende parter. |
|
(2) |
Det Europæiske Atomenergifællesskab bør tiltræde konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Tiltrædelse af konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare godkendes på vegne af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Teksten til konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare og en erklæring fra Det Europæiske Atomenergifællesskab i henhold til konventionens artikel 14, stk. 5, litra c), er knyttet som bilag til denne afgørelse.
Artikel 2
Tiltrædelsesinstrumentet deponeres ved brev underskrevet af lederen af Europa-Kommissionens delegation ved de internationale organisationer i Wien hurtigst muligt efter, at denne afgørelse er vedtaget, hos generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation, som er depositar for konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. november 2005.
På Kommissionens vegne
Andris PIEBALGS
Medlem af Kommissionen
KONVENTION OM BISTAND I TILFÆLDE AF KERNEKRAFTUHELD ELLER STRÅLINGSFARE
DE KONTRAHERENDE STATER I DENNE KONVENTION, som
ER SIG BEVIDST, at der finder nukleare aktiviteter sted i en række stater;
HAR MÆRKET SIG, at der er truffet og er ved at blive truffet omfattende foranstaltninger til opnåelse af et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med nukleare aktiviteter med henblik på at forebygge kernekraftuheld og i givet fald mindske følgerne af sådanne uheld;
ØNSKER at styrke det internationale samarbejde om udvikling og anvendelse af kerneenergi på betryggende vilkår;
ER OVERBEVISTE om, at der er behov for en international ramme, som kan fremskynde tilvejebringelsen af bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare med henblik på at afbøde følgerne heraf;
HAR MÆRKET SIG nytten af bilaterale eller multilaterale aftaler om gensidig bistand på dette område;
HAR MÆRKET SIG Den Internationale Atomenergiorganisations aktiviteter i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjer for aftaler om gensidig beredskabsbistand i forbindelse med kernekraftuheld eller strålingsfare;
ER BLEVET ENIGE om følgende:
Artikel 1
Almindelige bestemmelser
1. I overensstemmelse med denne konvention samarbejder de kontraherende stater indbyrdes og med Den Internationale Atomenergiorganisation (herefter benævnt »Organisationen«) med henblik på hurtig bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare, således at følgerne heraf mindskes, og liv, ejendom og miljø beskyttes mod virkningerne af radioaktive udslip.
2. Til fremme af dette samarbejde kan de kontraherende stater indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller i givet fald en kombination heraf med henblik på at forebygge eller mindske skader, som måtte opstå i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfarer.
3. De kontraherende stater anmoder Organisationen om, at den, inden for rammerne af sin vedtægt, gør sit yderste for i overensstemmelse med denne konvention at fremme, lette og støtte det samarbejde, der i henhold til denne konvention oprettes mellem de kontraherende stater.
Artikel 2
Ydelse af bistand
1. Såfremt en kontraherende stat har behov for bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare, kan den, uanset om uheldet eller faren er opstået inden for statens eget territorium, jurisdiktion eller domskontrol, direkte eller via Organisationen, anmode en hvilken som helst anden kontraherende stat og Organisationen eller i givet fald andre internationale mellemstatslige organisationer (herefter benævnt »internationale organisationer«) om bistand.
2. En kontraherende stat, der anmoder om bistand, skal angive omfanget og arten af den ønskede bistand og om muligt forsyne den bistandsydende part med oplysninger, på grundlag af hvilke denne kan bedømme, i hvilket omfang den er i stand til at imødekomme anmodningen. Såfremt det ikke er muligt for den bistandssøgende part at angive omfanget og arten af den ønskede bistand, skal den bistandssøgende part og den bistandsydende part i samråd træffe afgørelse om omfanget af den ønskede bistand.
3. Enhver kontraherende stat, hvortil der rettes anmodning om bistand, skal øjeblikkeligt afgøre og, direkte eller via Organisationen, meddele den bistandssøgende part, hvorvidt den er i stand til at yde den ønskede bistand samt angive omfanget af og vilkårene for den bistand, der kan ydes.
4. De kontraherende stater skal så vidt muligt udpege og give Organisationen meddelelse om eksperter, udstyr og materiale, som vil kunne stilles til rådighed ved bistand til andre kontraherende parter i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingfare, samt de vilkår, herunder navnlig finansielle vilkår, hvorpå denne bistand kan ydes.
5. En hvilken som helst kontraherende stat kan anmode om bistand i forbindelse med lægebehandling eller midlertidig evakuering af indbyggere, der er ramt af kernekraftuheld eller strålingsfare, til en anden kontraherende stats territorium.
6. Organisationen skal, i overensstemmelse med dens vedtægt og bestemmelserne i denne konvention, imødekomme en kontraherende stats eller en medlemsstats anmodning om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare ved
|
a) |
at stille hertil afsatte, egnede ressourcer til rådighed |
|
b) |
øjeblikkeligt at videresende anmodningen til andre stater og internationale organisationer, som ifølge Organisationens oplysninger måtte sidde inde med de nødvendige ressourcer, og |
|
c) |
såfremt den bistandssøgende stat anmoder herom, at samordne den bistand, der således måtte blive stillet til rådighed, på internationalt plan. |
Artikel 3
Ledelse og overvågning af bistanden
Medmindre andet er aftalt, gælder følgende:
|
a) |
Den overordnede ledelse, styring, samordning og overvågning af bistanden påhviler den bistandssøgende stat inden for dennes territorium. Såfremt bistanden omfatter mandskab, bør den bistandsydende part i samråd med den bistandssøgende part udpege den person, der skal forestå det umiddelbare operationelle overopsyn af det mandskab og udstyr, som den bistandsydende part har stillet til rådighed. Den udpegede person bør udøve dette overopsyn i samarbejde med de relevante myndigheder i den bistandssøgende stat. |
|
b) |
Den bistandssøgende stat skal så vidt muligt stille lokale faciliteter og tjenester til rådighed med henblik på forsvarlig og effektiv forvaltning af bistanden. Den skal endvidere sørge for beskyttelse af mandskab, udstyr og materiel, som af den bistandsydende part eller på dennes vegne er befordret til den bistandssøgende parts territorium med dette formål for øje. |
|
c) |
Ejendomsretten til udstyr eller materiel, som stilles til rådighed af begge parter i forbindelse med bistand, forbliver uændret, og det pågældende udstyr og materiel skal returneres. |
|
d) |
En kontraherende stat, der yder bistand til imødekommelse af en anmodning i henhold til artikel 2, stk. 5, skal samordne denne bistand på sit territorium. |
Artikel 4
Kompetente myndigheder og kontaktinstanser
1. Hver kontraherende stat skal direkte eller via Organisationen over for denne og de andre kontraherende stater opgive de kompetente myndigheder og den kontaktinstans, der er bemyndiget til at fremsætte og modtage anmodninger og acceptere tilbud om bistand. Sådanne kontaktinstanser og et kontaktcenter skal til stadighed være til rådighed i selve Organisationen.
2. Hver kontraherende stat skal øjeblikkeligt underrette Organisationen om ændringer, som måtte indtræffe i de i stk. 1 omhandlede oplysninger.
3. Organisationen skal regelmæssigt og hurtigt tilsende de kontraherende stater, medlemsstaterne og de relevante internationale organisationer de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger.
Artikel 5
Organisationens opgaver
De kontraherende stater anmoder i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, og med forbehold af andre bestemmelser i denne konvention Organisationen om at:
|
a) |
indsamle og meddele de kontraherende stater og medlemsstaternes oplysninger om:
|
|
b) |
på anmodning bistå en kontraherende stat eller en medlemsstat på et af følgende eller andre relevante områder med at:
|
|
c) |
stille egnede ressourcer, der er afsat med henblik på foreløbig vurdering af uheld eller strålingsfare, til rådighed for en kontraherende stat eller en medlemsstat, der anmoder om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare |
|
d) |
tilbyde sin mellemkomst til de kontraherende stater og medlemsstaterne i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare |
|
e) |
oprette og vedligeholde forbindelser med relevante internationale organisationer med henblik på tilvejebringelse og udveksling af relevante oplysninger og data og stille en liste over disse organisationer til rådighed for de kontraherende stater, medlemsstaterne og de nævnte organisationer. |
Artikel 6
Fortrolighedsspørgsmål og offentlige udtalelser
1. Den bistandssøgende stat og den bistandsydende part skal beskytte fortrolige oplysninger, som de får adgang til i forbindelse med bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare. Sådanne oplysninger må udelukkende anvendes med henblik på den aftalte bistand.
2. Den bistandsydende part skal gøre sit yderste for at rådføre sig med den bistandssøgende stat, inden der frigives oplysninger til offentligheden om den bistand, der ydes i forbindelse med kernekraftuheld eller strålingsfare.
Artikel 7
Godtgørelse af udgifter
1. En bistandsydende part kan yde bistand uden udgifter for den bistandssøgende stat. Den bistandsydende part tager i sine overvejelser om, hvorvidt den vil yde bistand på dette grundlag, følgende i betragtning:
|
a) |
arten af kernekraftuheldet eller strålingsfaren |
|
b) |
stedet for kernekraftuheldets eller strålingsfarens opståen |
|
c) |
udviklingslandenes behov |
|
d) |
de særlige behov i lande uden kernekraftanlæg |
|
e) |
alle andre relevante faktorer. |
2. Når bistand ydes på hel eller delvis godtgørelsesbasis, godtgør den bistandssøgende stat den bistandsydende part omkostningerne i forbindelse med tjenester, der er ydet af personer eller organisationer på den bistandsydende parts vegne, samt alle udgifter i forbindelse med bistanden, medmindre disse udgifter ikke afholdes direkte af den bistandssøgende stat. Medmindre andet er aftalt, erlægges godtgørelsen straks efter, at den bistandsydende part har forelagt den bistandssøgende stat sin anmodning om godtgørelse, og skal, bortset fra godtgørelse af lokale omkostninger, være frit overdragelige.
3. Uanset stk. 2 kan den bistandsydende part nårsomhelst frafalde eller udsætte en del af eller hele godtgørelsen. Bistandsydende parter tager i deres overvejelser vedrørende frafald eller udsættelse skyldigt hensyn til udviklingslandenes behov.
Artikel 8
Privilegier, immuniteter og fordele
1. Den bistandssøgende stat tilbyder den bistandsydende part og det mandskab, der handler på dennes vegne, de privilegier, immuniteter og fordele, der er nødvendige for udøvelsen af deres bistandsopgaver.
2. Den bistandsydende parts mandskab eller mandskab, der handler på dennes vegne, og som er blevet behørigt anmeldt til og godkendt af den bistandssøgende stat, skal af denne tilbydes følgende privilegier og immuniteter:
|
a) |
immunitet mod arrestation, tilbageholdelse og retsforfølgning, herunder strafferetlig, civilretlig og administrativ jurisdiktion i den bistandssøgende stat, for så vidt angår handlinger eller udeladelser i forbindelse med udøvelsen af deres opgaver |
|
b) |
fritagelse fra skat, afgifter og lignende — undtagen sådanne, som normalt indgår i prisen på varer, eller som betales for ydede tjenester — i forbindelse med udøvelsen af deres bistandsopgaver. |
3. Den bistandssøgende stat skal:
|
a) |
tilbyde den bistandsydende part fritagelse for skatter, afgifter og lignende på udstyr og ejendom, som af den bistandsydende part indføres på den bistandssøgende stats territorium med henblik på bistand |
|
b) |
give immunitet mod konfiskation, beslaglæggelse eller rekvisition af ovennævnte udstyr eller ejendom. |
4. Den bistandssøgende stat skal sørge for, at nævnte udstyr og ejendom returneres. Hvis den bistandsydende part anmoder herom, skal den bistandssøgende stat så vidt muligt sørge for den nødvendige dekontaminering af genbrugeligt bistandsudstyr, inden dette returneres.
5. Den bistandssøgende stat skal lette transporten til og fra samt ophold på sit nationale territorium for mandskab, der er anmeldt i henhold til stk. 2, og for udstyr og ejendom, der benyttes i forbindelse med bistanden.
6. Intet i denne artikel kan indebære, at den bistandssøgende stat skal give sine statsborgere eller faste indbyggere de i overstående stykker omhandlede privilegier og immuniteter.
7. Med forbehold af privilegierne og immuniteterne har alle modtagere af sådanne privilegier og immuniteter i henhold til denne artikel pligt til at overholde den bistandssøgende stats love og bestemmelser. De har endvidere pligt til ikke at gribe ind i den bistandssøgende stats indre anliggender.
8. Intet i denne artikel kan berøre rettigheder og forpligtelser med hensyn til privilegier og immuniteter, der gives i henhold til andre internationale aftaler eller international sædvaneret.
9. Ved undertegnelse, ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention kan en stat erklære, at den ikke betragter sig som helt eller delvis bundet af stk. 2 og 3.
10. En kontraherende stat, som har fremsat en erklæring i overensstemmelse med stk. 9, kan når som helst trække denne tilbage ved bekendtgørelse til depositaren.
Artikel 9
Transit for mandskab, udstyr og ejendom
Enhver kontraherende stat skal på anmodning af den bistandssøgende stat eller den bistandsydende part søge at lette transit gennem dens territorium til og fra den bistandssøgende stat for behørigt anmeldt mandskab, udstyr og ejendom, der er involveret i bistandsaktionen.
Artikel 10
Søgsmål og erstatning
1. De kontraherende stater skal samarbejde snævert med henblik på at lette afgørelsen af søgsmål og erstatningskrav i henhold til denne artikel.
2. Såfremt der i forbindelse med ydelsen af den ønskede bistand indtræffer tilfælde af personers død eller tilskadekomst, beskadigelse af eller tab af ejendom eller beskadigelse af miljøet på den bistandssøgende stats territorium eller et andet område henhørende under dennes jurisdiktion eller domskontrol, skal den bistandssøgende stat, medmindre andet er aftalt:
|
a) |
ikke indbringe søgsmål mod den bistandsydende part eller personer eller juridiske personer, der handler på dennes vegne |
|
b) |
påtage sig ansvaret for at afvikle søgsmål og erstatningskrav fremsat af tredjeparter mod den bistandsydende part eller mod personer eller juridiske personer, der handler på dennes vegne |
|
c) |
holde den bistandsydende part eller personer eller juridiske personer, der handler på dens vegne, skadesløse for så vidt angår de under litra b) omhandlede søgsmål |
|
d) |
yde den bistandsydende part eller personer eller juridiske personer, der handler på dennes vegne, erstatning for:
|
undtagen i tilfælde af forsætlig, uforsvarlig adfærd hos de personer, som har forårsaget vedkommende død, tilskadekomst, tab eller skade.
3. Denne artikel er ikke til hinder for erstatning i henhold til en hvilken som helst gældende international aftale eller en hvilken som helst stats nationale lovgivning.
4. Intet i denne artikel indebærer, at den bistandssøgende stat skal anvende stk. 2 helt eller delvis på sine statsborgere eller faste indbyggere.
5. Ved undertegnelse, ratificering, accept eller tiltrædelse af denne konvention kan en stat erklære:
|
a) |
at den ikke, helt eller delvis, betragter sig bundet af stk. 2 |
|
b) |
at den ikke, helt eller delvis, vil anvende stk. 2 i tilfælde af grov uagtsomhed fra de personer, som har forårsaget vedkommende død, tilskadekomst, tab eller skade. |
6. En kontraherende stat, som har fremsat en erklæring i overensstemmelse med stk. 5, kan når som helst trække denne tilbage ved bekendtgørelse til depositaren.
Artikel 11
Indstilling af bistanden
Den bistandssøgende stat eller den bistandsydende part kan når som helst, efter passende samråd og ved skriftlig bekendtgørelse, anmode om indstilling af den i henhold til denne konvention modtagne eller ydede bistand. Efter at en sådan anmodning er fremsat, skal de implicerede parter rådføre sig med hinanden med henblik på at træffe foranstaltninger til en forsvarlig afslutning af bistandsaktionen.
Artikel 12
Forholdet til andre internationale aftaler
Denne konvention berører ikke de kontraherende staters gensidige rettigheder og forpligtelser i henhold til bestående internationale aftaler, der vedrører denne konventions anvendelsesområde, eller i henhold til fremtidige internationale aftaler, der indgås i overensstemmelse med målsætningerne for denne konvention.
Artikel 13
Forholdet til andre internationale aftaler
1. I tilfælde af en tvist mellem kontraherende stater eller mellem en kontraherende stat og Organisationen om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention skal parterne i tvisten rådføre sig med hinanden med henblik på bilæggelse af tvisten ved forhandling eller ved ethvert andet fredeligt middel til bilæggelse af tvister, som de kan acceptere.
2. Såfremt en tvist af denne art mellem kontraherende stater ikke kan afgøres inden ét år efter, at der er fremsat anmodning om samråd i henhold til stk. 1, skal sagen, på anmodning af en hvilken som helst part i den pågældende tvist, indbringes for voldgift eller til afgørelse for Den Mellemfolkelige Domstol. Dersom parterne i en tvist, hvor denne er indbragt for voldgift, seks måneder efter fremsættelsen af anmodningen om voldgift ikke kan nå til enighed om tilrettelæggelsen af voldgiften, kan en part anmode formanden for Den Mellemfolkelige Domstol eller generalsekretæren for De Forenede Nationer om at udpege en eller flere voldgiftsmænd. Dersom der er modstridende anmodninger fra parterne i tvisten, har anmodningen til generalsekretæren for De Forenede Nationer forrang.
3. Ved undertegnelse, ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention kan en stat erklære, at den ikke betragter sig som bundet af den ene eller af begge af de i stk. 2 omhandlede fremgangsmåder til afgørelse af tvister. De andre kontraherende stater er ikke bundet af en i stk. 2 fastsat fremgangsmåde til afgørelse af tvister over for en kontraherende stat, som har fremsat en sådan erklæring.
4. En kontraherende stat, der har fremsat en erklæring i henhold til stk. 3, kan når som helst trække denne tilbage ved bekendtgørelse til depositaren.
Artikel 14
Ikrafttræden
1. Denne konvention står åben for undertegnelse af alle stater samt Namibia, repræsenteret af De Forenede Nationers Råd for Namibia, i Den Internationale Atomenergiorganisations hovedkvarter i Wien og i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra henholdsvis den 26. september 1986 og den 6. oktober 1986, indtil dens ikrafttræden eller i 12 måneder, idet den længste periode er gældende.
2. En stat samt Namibia, repræsenteret af De Forenede Nationers Råd for Namibia, kan give sit samtykke til at blive bundet af denne konvention enten ved undertegnelse eller ved deponering af et ratificerings-, accept- eller godkendelsesinstrument efter undertegnelse med forbehold af ratificering, accept eller godkendelse, eller ved deponering af et tiltrædelsesinstrument. Ratificerings-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.
3. Denne konvention træder i kraft 30 dage efter, at tre stater har givet samtykke til at blive bundet heraf.
4. For enhver stat, der giver sit samtykke til at blive bundet af denne konvention efter dens ikrafttræden, træder konventionen i kraft 30 dage efter afgivelsen af samtykke.
|
5. |
|
Artikel 15
Midlertidig anvendelse
En stat kan i forbindelse med undertegnelsen eller på et hvilket som helst senere tidspunkt, inden denne konvention træder i kraft for den givne stat, erklære, at den vil anvende denne konvention midlertidigt.
Artikel 16
Ændringer
1. En kontraherende stat kan foreslå ændringer til denne konvention. Ændringsforslaget forelægges depositaren, som øjeblikkeligt videresender den til alle de andre kontraherende stater.
2. Hvis et flertal af de kontraherende stater anmoder depositaren om at indkalde til en konference til drøftelse af de foreslåede ændringer, indbyder depositaren samtlige kontraherende stater til at deltage i denne konference, som først må påbegyndes senest 30 dage efter indkaldelsen. Enhver ændring, som vedtages på en sådan konference af et flertal på to tredjedele af samtlige kontraherende stater, skal nedfældes i en protokol, som er åben for undertegnelse i Wien og New York af samtlige kontraherende stater.
3. Protokollen træder i kraft 30 dage efter, at tre stater har givet samtykke til at blive bundet heraf. For hver stat, der giver samtykke til at blive bundet af protokollen efter dennes ikrafttræden, træder protokollen i kraft for den pågældende stat 30 dage efter datoen for afgivelsen af samtykke.
Artikel 17
Opsigelse
1. En kontraherende stat kan opsige denne konvention med skriftligt varsel til depositaren.
2. Opsigelsen får virkning ét år efter datoen for depositarens modtagelse af varslet.
Artikel 18
Depositar
1. Generaldirektøren for Organisationen er depositar for denne konvention.
2. Generaldirektøren for Organisationen underretter øjeblikkeligt de kontraherende stater og alle andre stater om:
|
a) |
enhver undertegnelse af denne konvention eller ændringsprotokol, |
|
b) |
hver deponering af et ratificerings-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument vedrørende denne konvention eller en hvilken som helst ændringsprotokol, |
|
c) |
enhver erklæring eller tilbagetrækning heraf i overensstemmelse med artikel 8, 10 og 13, |
|
d) |
enhver erklæring om midlertidig anvendelse af denne konvention i overensstemmelse med artikel 15, |
|
e) |
ikrafttrædelsen af denne konvention og af enhver ændring hertil, |
|
f) |
enhver opsigelse foretaget i henhold til artikel 17. |
Artikel 19
Autentiske tekster og bekræftede kopier
Denne konventions originaleksemplar, hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst alle er autentiske, deponeres hos generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation, som sender bekræftede kopier til de kontraherende stater og alle andre stater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil, undertegnet denne konvention, der er åben for undertegnelse som fastsat i artikel 14, stk. 1.
VEDTAGET af generalkonferencen for Den Internationale Atomenergiorganisation på det ekstraordinære møde i Wien, den 26. september 1986.
Erklæring i henhold til artikel 14, stk. 5, litra c), i konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare
I henhold til artikel 2, litra b), og de relevante bestemmelser i afsnit II, kapitel 3, om »Sundhedsbeskyttelse«, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab har Fællesskabet delt kompetence med medlemsstaterne, for så vidt angår bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare.
Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union
|
30.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/35 |
RÅDETS AFGØRELSE 2005/846/FUSP
af 29. november 2005
om gennemførelse af fælles holdning 2005/440/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til Rådets fælles holdning 2005/440/FUSP (1), særlig artikel 6, sammenholdt med artikel 23, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 1. november 2005 godkendte den komité, der er nedsat ved resolution 1533 (2004) vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (UNSC), listen over personer og enheder, der er omfattet af de foranstaltninger, som blev indført ved punkt 13 og 15 i UNSC resolution 1596 (2005) vedrørende Den Demokratiske Republik Congo. |
|
(2) |
Bilaget til fælles holdning 2005/440/FUSP bør suppleres i overensstemmelse hermed — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Listen over personer og enheder i bilaget til denne afgørelse indføjes i bilaget til fælles holdning 2005/440/FUSP.
Artikel 2
Denne afgørelse har virkning fra datoen for vedtagelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2005.
På Rådets vegne
A. JOHNSON
Formand
BILAG
Liste over de personer og enheder, der er omhandlet i artikel 1
|
1. |
Efternavn, fornavn: BWAMBALE, Frank Kakolele Alias: Frank Kakorere, Frank Kakorere Bwambale Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: Fødested (by. land): Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: Andre oplysninger: Tidligere RCD-ML-leder, der har politisk indflydelse og fortsat har kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af RCD-ML-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er ansvarlige for våbenhandel i strid med våbenembargoen. |
|
2. |
Efternavn, fornavn: KAKWAVU BUKANDE, Jérôme Alias: Jérôme Kakwavu Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: Fødested (by. land): Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: congolesisk Andre oplysninger: Også kaldet »Commandant Jérôme«. Tidligere formand for UCD/FAPC (l’Union des Congolais pour la Démocratie/les Forces Armées du Peuple Congolais). FAPC kontrollerer ulovlige grænseposter mellem Uganda og Den Demokratiske Republik Congo - en central transitrute for våbenoverførsler. Som formand for FAPC har han politisk indflydelse, og han har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af FAPC-styrkerne, som har været involveret i våbenhandel og dermed brud på våbenembargoen. Opnåede i december 2004 rang af general i FARDC (les Forces Armées de la République démocratique du Congo). |
|
3. |
Efternavn, fornavn: KATANGA, Germain Alias: Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: Fødested (by. land): Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: congolesisk Andre oplysninger: I husarrest i Kinshasa siden marts 2005 på grund af brud på menneskerettighederne, der involverede FRPI (Force de Résistance Patriotique en Ituri). Leder af FRPI. Blev i december 2004 udnævnt til general i FARDC. Involveret i våbenoverførsler i strid med våbenembargoen. |
|
4. |
Efternavn, fornavn: LUBANGA, Thomas Alias: Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: Fødested (by. land): Ituri Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: congolesisk Andre oplysninger: Fængslet i Kinshasa siden marts 2005 på grund af brud på menneskerettighederne, der involverede UPC/L (l’Union des Patriotes Congolais/Lubanga). Formand for UPC/L, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. |
|
5. |
Efternavn, fornavn: MANDRO, Khawa Panga Alias: Kawa Panga, Kawa Panga Mandro, Kawa Mandro, Yves Andoul Karim Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: 20.8.1973 Fødested (by. land): Bunia Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: congolesisk Andre oplysninger: Også kaldet »Chief Kahwa«, »Kawa«. Tidligere formand for PUSIC (Parti pour l’Unité et la Sauvegarde de l’Intégrité du Congo), en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. Fængslet i Bunia siden april 2005 for sabotage mod fredsprocessen i Ituri. |
|
6. |
Efternavn, fornavn: MPANO, Douglas Alias: Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: Fødested (by. land): Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: congolesisk Andre oplysninger: Bor i Goma. Direktør for Compagnie Aérienne des Grands Lacs og for Great Lakes Business Company, hvis fly er blevet benyttet til at bistå væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003). Også ansvarlig for at dække over oplysninger om flyvninger og fragtgods tilsyneladende for at muliggøre overtrædelse af våbenembargoen. |
|
7. |
Efternavn, fornavn: MUDACUMURA, Sylvestre Alias: Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: Fødested (by, land): Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: rwandisk Andre oplysninger: Også kaldet »Radja«, »Mupenzi Bernard«, »General Major Mupenzi«. Øverstbefalende i felten for FDLR (Forces démocratiques de libération du Rwanda), har politisk indflydelse og har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af FDLR-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. |
|
8. |
Efternavn, fornavn: MURWANASHY-AKA, dr. Ignace Alias: Ignace Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: Fødested (by, land): Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: rwandisk Andre oplysninger: Bosiddende i Tyskland. Formand for FDLR, har politisk indflydelse og har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af FDLR-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. |
|
9. |
Efternavn, fornavn: MUTEBUTSI, Jules Alias: Jules Mutebusi, Jules Mutebuzi Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: Fødested (by, land): det sydlige Kivu Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: congolesisk (det sydlige Kivu) Andre oplysninger: I øjeblikket tilbageholdt i Rwanda. Også kaldet »Colonel Mutebutsi«. Tidligere regional militær næstkommanderende i FARDC for 10. militærregion i april 2004, blev afskediget for udisciplineret adfærd og sluttede sig til andre desertører fra det tidligere RCD-G (Rassemblement Congolais pour la Démocratie-Goma), der indtog Bukavu i maj 2004. Har været inddraget i modtagelse af våben uden for FARDC-regi og levering af forsyninger til væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), i strid med våbenembargoen. |
|
10. |
Efternavn, fornavn: NGUDJOLO, Matthieu Alias: Cui Ngudjolo Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: Fødested (by, land): Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: Andre oplysninger: Kaldes »oberst« eller »general«. Stabschef for FNI (Front nationaliste et intégrationniste) og tidligere stabschef for FRPI, har politisk indflydelse og har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af FRPI-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er ansvarlige for våbenhandel i strid med våbenembargoen. Arresteret af MONUC i oktober 2003 i Bunia. |
|
11. |
Efternavn, fornavn: NJABU, Floribert Ngabu Alias: Floribert Njabu, Floribert Ndjabu, Floribert Ngabu Ndjabu Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: Fødested (by, land): Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: Andre oplysninger: Arresteret og anbragt i husarrest i Kinshasa fra marts 2005 på grund af brud på menneskerettighederne, der involverede FNI. Formand for FNI, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. |
|
12. |
Efternavn, fornavn: NKUNDA, Laurent Alias: Laurent Nkunda Bwatare, Laurent Nkundabatware, Laurent Nkunda Mahoro Batware Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: 6.2.1967 Fødested (by, land): ikke-statslig organisation/Rutshuru Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: congolesisk Andre oplysninger: Nuværende opholdssted ukendt. Er observeret i Rwanda og Goma. Også kaldet »general Nkunda«. Tidligere general i RCD-G. Sluttede sig til andre desertører fra det tidligere RCD-G, der indtog Bukavu i maj 2004. Har taget imod våben uden for FARDC-regi i strid med våbenembargoen. |
|
13. |
Efternavn, fornavn: NYAKUNI, James Alias: Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: Fødested (by, land): Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: ugandisk Andre oplysninger: Forretningsmæssigt partnerskab med Commandant Jérôme, navnlig smugling over grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Uganda, bl.a. mistanke om smugling af våben og militært materiel i lastbiler, der ikke er blevet kontrolleret. Overtrædelse af våbenembargoen og bistand til væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), herunder finansiel støtte, så de kan operere militært. |
|
14. |
Efternavn, fornavn: OZIA MAZIO, Dieudonné Alias: Ozia Mazio Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: 6.6.1949 Fødested (by, land): Ariwara, Den Demokratiske Republik Congo Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: congolesisk Andre oplysninger: Også kaldet: »Omari«, »Mr Omari«. Formand for FEC (Fédération des Entreprises du Congo) i Aru-området. Finansielle arrangementer med Commandant Jérôme og FAPC og smugling over grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Uganda, der skaffer Commandant Jérôme og hans tropper forsyninger og kontanter. Overtrædelse af våbenembargoen, bl.a. bistand til væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003). |
|
15. |
Efternavn, fornavn: TAGANDA, Bosco Alias: Bosco Ntaganda, Bosco Ntagenda Køn: Titel, stilling: Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Fødselsdato: Fødested (by, land): Pas- eller id-nummer (herunder udstedende land og udstedelsesdato og -sted): Nationalitet: congolesisk Andre oplysninger: Også kaldet: »Terminator«, »Major«. Militær øverstbefalende for UPC/L, har politisk indflydelse og har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af UPC/L, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. Han blev udnævnt til general i FARDC i december 2004, men afslog at modtage forfremmelsen og står derfor fortsat uden for FARDC. |
|
16. |
Navn: TOUS POUR LA PAIX ET LE DEVELOPPMENT (ikke-statslig organisation) Alias: TPD Adresse (husnummer, gadenavn, postnummer, by, land): Goma, det nordlige Kivu Registreringssted (by, land): Registreringsdato: Registreringsnummer: Hovedsæde: Andre oplysninger: Involveret i overtrædelse af våbenembargoen gennem bistand til RCD-G, navnlig ved at have skaffet lastbiler til transport af våben og tropper samt ved i begyndelsen af 2005 at have transporteret våben til udlevering til visse befolkningsgrupper i Masisi og Rutshuru i det nordlige Kivu. |
|
30.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/41 |
RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2005/847/FUSP
af 29. november 2005
om ajourføring af fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og om ophævelse af fælles holdning 2005/725/FUSP
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15 og 34, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 27. december 2001 fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (1). |
|
(2) |
Den 17. oktober 2005 vedtog Rådet fælles holdning 2005/725/FUSP om ajourføring af fælles holdning 2001/931/FUSP (2). |
|
(3) |
Ifølge fælles holdning 2001/931/FUSP skal der foretages en revision med regelmæssige mellemrum. |
|
(4) |
Det er blevet besluttet at ajourføre bilaget til fælles holdning 2001/931/FUSP og ophæve fælles holdning 2005/725/FUSP. |
|
(5) |
Der er udarbejdet en liste i overensstemmelse med kriterierne i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931/FUSP — |
VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:
Artikel 1
Listen over de personer, grupper og enheder, som er omfattet af fælles holdning 2001/931/FUSP, er anført i bilaget.
Artikel 2
Fælles holdning 2005/725/FUSP ophæves.
Artikel 3
Denne fælles holdning har virkning fra datoen for vedtagelsen.
Artikel 4
Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2005.
På Rådets vegne
A. JOHNSON
Formand
BILAG
Liste over de i artikel 1 omhandlede personer, grupper og enheder (1)
1. PERSONER
|
1. |
ABOU, Rabah Naami (alias Naami Hamza; alias Mihoubi Faycal; alias Fellah Ahmed; alias Dafri Rèmi Lahdi), født den 1.2.1966 i Alger (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
2. |
ABOUD, Maisi (alias den schweiziske Abderrahmane ), født den 17.10.1964 i Alger (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
3. |
* ALBERDI URANGA, Itziar (ETA-aktivist), født den 7.10.1963 i Durango (Vizcaya), identitetskort nr. 78.865.693 |
|
4. |
* ALBISU IRIARTE, Miguel (ETA-aktivist; medlem af Gestoras Pro-amnistía), født den 7.6.1961 i San Sebastián (Guipúzcoa), identitetskort nr. 15.954.596 |
|
5. |
AL-MUGHASSIL, Ahmad Ibrahim (alias ABU OMRAN; alias AL-MUGHASSIL, Ahmed Ibrahim), født den 26.6.1967 i Qatif-Bab al Shamal, Saudi-Arabien; saudiarabisk statsborger |
|
6. |
AL-NASSER, Abdelkarim Hussein Mohamed, født i Al Ihsa, Saudi-Arabien; saudiarabisk statsborger |
|
7. |
AL YACOUB, Ibrahim Salih Mohammed, født den 16.10.1966 i Tarut, Saudi-Arabien; saudiarabisk statsborger |
|
8. |
* APAOLAZA SANCHO, Iván (ETA-aktivist; medlem af K.Madrid), født den 10.11.1971 i Beasai (Guipúzcoa), identitetskort nr. 44.129.178 |
|
9. |
ARIOUA, Azzedine, født den 20.11.1960 i Constantine (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
10. |
ARIOUA, Kamel (alias Lamine Kamel), født den 18.8.1969 i Constantine (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
11. |
ASLI, Mohamed (alias Dahmane Mohamed), født den 13.5.1975 i Ai Taya (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
12. |
ASLI, Rabah, født den 13.5.1975 i Ain Taya (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
13. |
* ARZALLUS TAPIA, Eusebio (ETA-aktivist), født den 8.11.1957 i Regil (Guipúzcoa), identitetskort nr. 15.927.207 |
|
14. |
ATWA, Ali (alias BOUSLIM, Ammar Mansour; alias SALIM, Hassan Rostom), Libanon, født i 1960 i Libanon; libanesisk statsborger |
|
15. |
DARIB, Noureddine (alias Carreto; alias Zitoun Mourad), født den 1.2.1972 i Algeriet (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
16. |
DJABALI, Abderrahmane (alias Touil), født den 1.6.1970 i Algeriet (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
17. |
* ECHEBERRIA SIMARRO, Leire (ETA-aktivist), født den 20.12.1977 i Basauri (Vizcaya), identitetskort nr. 45.625.646 |
|
18. |
* ECHEGARAY ACHIRICA, Alfonso (ETA-aktivist), født den 10.1.1958 i Plencia (Vizcaya), identitetskort nr. 16.027.051 |
|
19. |
EL-HOORIE, Ali Saed Bin Ali (alias AL-HOURI, Ali Saed Bin Ali; alias EL-HOURI, Ali Saed Bin Ali), født den 10.7.1965 eller den 11.7.1965 i El Dibabiya, Saudi-Arabien; saudiarabisk statsborger |
|
20. |
FAHAS, Sofiane Yacine, født den 10.9.1971 i Alger (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
21. |
* GOGEASCOECHEA ARRONATEGUI, Eneko (ETA-aktivist), født den 29.4.1967 i Guernica (Vizcaya), identitetskort nr. 44.556.097 |
|
22. |
* IPARRAGUIRRE GUENECHEA, María Soledad (ETA-aktivist), født den 25.4.1961 i Escoriaza (Navarra), identitetskort nr. 16.255.819 |
|
23. |
* IZTUETA BARANDICA, Enrique (ETA-aktivist), født den 30.7.1955 i Santurce (Vizcaya), identitetskort nr. 14.929.950 |
|
24. |
IZZ-AL-DIN, Hasan (alias GARBAYA, AHMED; alias SA-ID; alias SALWWAN, Samir), Libanon, født i 1963 i Libanon, libanesisk statsborger |
|
25. |
LASSASSI, Saber (alias Mimiche), født den 30.11.1970 i Constantine (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
26. |
MOHAMMED, Khalid Shaikh (alias ALI, Salem; alias BIN KHALID, Fahd Bin Adballah; alias HENIN, Ashraf Refaat Nabith; alias WADOOD, Khalid Adbul), født den 14.4.1965 eller den 1.3.1964 i Pakistan, pas nr. 488555 |
|
27. |
MOKTARI, Fateh (alias Ferdi Omar), født den 26.12.1974 i Hussein Dey (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
28. |
* MORCILLO TORRES, Gracia (ETA-aktivist; medlem af Kas/Ekin), født den 15.3.1967 i San Sebastián (Guipúzcoa), identitetskort nr. 72.439.052 |
|
29. |
MUGHNIYAH, Imad Fa'iz (alias MUGHNIYAH, Imad Fayiz), højtstående officer i Hizbollahs efterretningstjeneste, født den 7.12.1962 i Tayr Dibba, Libanon, pas nr. 432298 (Libanon) |
|
30. |
* NARVÁEZ GOÑI, Juan Jesús (ETA-aktivist), født den 23.2.1961 i Pamplona (Navarra), identitetskort nr. 15.841.101 |
|
31. |
NOUARA, Farid, født den 25.11.1973 i Alger (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
32. |
* ORBE SEVILLANO, Zigor (ETA-aktivist; medlem af Jarrai/Haika/Segi), født den 22.9.1975 i Basauri (Vizcaya), identitetskort nr. 45.622.851 |
|
33. |
* PALACIOS ALDAY, Gorka (ETA-aktivist; medlem af K.Madrid), født den 17.10.1974 i Baracaldo (Vizcaya), identitetskort nr. 30.654.356 |
|
34. |
* PEREZ ARAMBURU, Jon Iñaki (ETA-aktivist; medlem af Jarrai/Haika/Segi), født den 18.9.1964 i San Sebastián (Guipúzcoa), identitetskort nr. 15.976.521 |
|
35. |
* QUINTANA ZORROZUA, Asier (ETA-aktivist; medlem af K.Madrid), født den 27.2.1968 i Bilbao (Vizcaya), identitetskort nr. 30.609.430 |
|
36. |
RESSOUS, Hoari (alias Hallasa Farid), født den 11.9.1968 i Alger (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
37. |
* RUBENACH ROIG, Juan Luís (ETA-aktivist; medlem af K.Madrid), født den 18.9.1963 i Bilbao (Vizcaya), identitetskort nr. 18.197.545 |
|
38. |
SEDKAOUI, Noureddine (alias Nounou), født den 23.6.1963 i Alger (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
39. |
SELMANI, Abdelghani (alias Gano), født den 14.6.1974 i Alger (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
40. |
SENOUCI, Sofiane, født den 15.4.1971 i Hussein Dey (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
41. |
SISON, José María (alias Armando Liwanag, alias Joma, der er leder af det filippinske kommunistparti, herunder NPA), født den 8.2.1939 i Cabugao, Filippinerne |
|
42. |
TINGUALI, Mohammed (alias Mouh di Kouba), født den 21.4.1964 i Blida (Algeriet) (medlem af al-Takfir og al-Hijra) |
|
43. |
* URANGA ARTOLA, Kemen (ETA-aktivist; medlem af Herri Batasuna/E.H/Batasuna), født den 25.5.1969 i Ondarroa (Vizcaya), identitetskort nr. 30.627.290 |
|
44. |
* VALLEJO FRANCO, Iñigo (ETA-aktivist), født den 21.5.1976 i Bilbao (Vizcaya), identitetskort nr. 29.036.694 |
|
45. |
* VILA MICHELENA, Fermín (ETA-aktivist; medlem af Kas/Ekin), født den 12.3.1970 i Irún (Guipúzcoa), identitetskort nr. 15.254.214 |
2. GRUPPER OG ENHEDER
|
1. |
Abu Nidal Organisation (ANO), (alias Fatah Revolutionary Council, Arab Revolutionary Brigades, Black September/Sorte September og Revolutionary Organisation of Socialist Muslims) |
|
2. |
Al-Aqsa Martyrs’ Brigade/Al Aqsa-Martyrernes Brigade |
|
3. |
Al-Aqsa. e.V. |
|
4. |
Al-Takfir og al-Hijra |
|
5. |
* Nuclei Territoriali Antimperialisti (Territoriale Antiimperialistiske Enheder) |
|
6. |
* Cooperativa Artigiana Fuoco ed Affini — Occasionalmente Spettacolare (Håndværkerkollektivet Ild og Lignende — Til Tider Spektakulært) |
|
7. |
* Nuclei Armati per il Comunismo (Væbnede Enheder for Kommunismen) |
|
8. |
Aum Shinrikyo (alias AUM, alias Aum Supreme Truth, alias Aleph) |
|
9. |
Babbar Khalsa |
|
10. |
* CCCCC — Cellula Contro Capitale, Carcere i suoi Carcerieri e le sue Celle (Cellen mod Kapital, Fængsler, deres Fængselsbetjente og Fængselsceller) |
|
11. |
Det filippinske kommunistparti, herunder New People’s Army (NPA), Filippinerne, tilknyttet Sison José María C. (alias Armando Liwanag, alias Joma, der er leder af det filippinske kommunistparti, herunder NPA) |
|
12. |
* Continuity Irish Republican Army (CIRA) |
|
13. |
* Euskadi Ta Askatasuna/Tierra Vasca y Libertad/Den Baskiske Befrielseshær (ETA) (følgende organisationer deltager i terrorgruppen ETA: K.a.s., Xaki; Ekin, Jarrai-Haika-Segi, Gestoras pro-amnistía, Askatasuna, Batasuna (alias Herri Batasuna, alias Euskal Herritarrok) |
|
14. |
Gama’a al-Islamiyya (islamisk gruppe), (alias Al-Gama’a al-Islamiyya, IG) |
|
15. |
Great Islamic Eastern Warriors Front (IBDA-C) |
|
16. |
* Grupos de Resistencia Antifascista Primero de Octubre (de antifascistiske modstandsgrupper 1. oktober) (G.R.A.P.O.) |
|
17. |
Hamas (herunder Hamas-Izz al-Din al-Qassem) |
|
18. |
Hizbul Mujahideen (HM) |
|
19. |
Holy Land Foundation for Relief and Development |
|
20. |
International Sikh Youth Federation (ISYF) |
|
21. |
* Solidarietà Internazionale (International Solidaritet) |
|
22. |
Kahane Chai (Kach) |
|
23. |
Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) (alias KADEK, alias KONGRA-GEL) |
|
24. |
* Loyalist Volunteer Force (LVF) |
|
25. |
Mujahedin-e Khalq Organisation (MEK eller MKO) (bortset fra National Council of Resistance of Iran (NCRI)) (alias National Liberation Army of Iran (NLA, MEK’s militante fløj), The People’s Mujahidin of Iran (PMOI), Muslim Iranian Student's Society) |
|
26. |
Ejército de Liberación Nacional/Den Nationale Befrielseshær |
|
27. |
* Orange Volunteers (OV) |
|
28. |
Palestine Liberation Front/Den Palæstinensiske Befrielsesfront (PLF) |
|
29. |
Palestinian Islamic Jihad /Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) |
|
30. |
Popular Front for the Liberation of Palestine/Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) |
|
31. |
Popular Front for the Liberation of Palestine-General Command/Folkefronten til Palæstinas Befrielse-Generalkommandoen (alias PFLP-General Command, alias PFLP-GC) |
|
32. |
* Real IRA |
|
33. |
* Brigate Rosse per la Costruzione del Partito Comunista Combattente (De Røde Brigader til Opbygning af det Kæmpende Kommunistiske Parti) |
|
34. |
* Red Hand Defenders (RHD) |
|
35. |
Fuerzas armadas revolucionarias de Colombia (Colombias væbnede revolutionære styrker) (FARC) |
|
36. |
* De Revolutionære Celler/Epanastatiki Pirines |
|
37. |
* Den Revolutionære Organisation 17. November/Dekati Evdomi Noemvri |
|
38. |
Folkets Revolutionære Befrielseshær/Befrielsesfront/Parti (DHKP/C), (alias Devrimci Sol (Revolutionært Venstre), Dev Sol) |
|
39. |
* Folkets Revolutionære Kamp/Epanastatikos Laikos Agonas (ELA) |
|
40. |
Sendero Luminoso (SL) (Den Lysende Sti) |
|
41. |
Stichting Al Aqsa (alias Stichting Al Aqsa Nederland, alias Al Aqsa Nederland) (Al Aqsa-foreningen i Nederlandene) |
|
42. |
* Brigata XX Luglio (Brigaden af 20. Juli) |
|
43. |
* Ulster Defence Association/Ulster Freedom Fighters (UDA/UFF) |
|
44. |
Autodefensas Unidas de Colombia (AUC) (De forenede selvforsvarsstyrker i Colombia) |
|
45. |
* Nucleo di Iniziativa Proletaria Rivoluzionaria (Enheden for Revolutionært Proletarisk Initiativ) |
|
46. |
* Nuclei di Iniziativa Proletaria (Enheder til Proletarisk Initiativ) |
|
47. |
* F.A.I. — Federazione Anarchica Informale (Den Uformelle Anarkistiske Sammenslutning) |
(1) Personer, grupper og enheder, der er mærket med * er kun omfattet af artikel 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP.
|
30.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/46 |
RÅDETS AFGØRELSE 2005/848/EF
af 29. november 2005
om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2005/722/EF
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (1), særlig artikel 2, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 17. oktober 2005 afgørelse 2005/722/EF om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2005/428/FUSP (2). |
|
(2) |
Det er blevet besluttet at vedtage en ajourført liste over personer, grupper og enheder, som ovennævnte forordning (EF) nr. 2580/2001 skal finde anvendelse på — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001, affattes således:
|
1) |
PERSONER
|
|
2) |
GRUPPER OG ENHEDER
|
Artikel 2
Afgørelse 2005/722/EF ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Den har virkning fra dagen for offentliggørelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2005.
På Rådets vegne
A. JOHNSON
Formand
(1) EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1207/2005 (EUT L 197 af 28.7.2005, s. 16).
(2) EUT L 272 af 18.10.2005, s. 15. Berigtiget i EUT L 276 af 21.10.2005, s. 70.