19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 771/2005 (2) (»forordningen om midlertidig told«) indførte Kommissionen en midlertidig udligningstold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål, henhørende under KN-kode 7318 12 10, 7318 14 10, 7318 15 30, 7318 15 51, 7318 15 61 og 7318 15 70 med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), Indonesien, Taiwan, Thailand og Vietnam.

(2)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2003 til 30. juni 2004 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af den udvikling, der blev lagt til grund for skadesanalysen, omfattede perioden fra 1. januar 2001 til 30. juni 2004 (»den betragtede periode«).

(3)

Efter indførelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger fremsatte visse interesserede parter skriftlige bemærkninger.

(4)

Alle parter, som anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt af Kommissionen.

(5)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på endeligt at fastslå de faktiske omstændigheder.

(6)

Parterne blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold, og at der sker en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også tildelt en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(7)

Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning ved de endelige undersøgelsesresultater.

(8)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger bestred en importør og dennes sammenslutning, at EF-erhvervsgrenen som defineret i betragtning 113 i forordningen om midlertidig told var repræsentativ, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Der blev imidlertid ikke fremlagt dokumentation for denne påstand. Undersøgelsen har bekræftet, at EF-erhvervsgrenen tegnede sig for omkring 54 % af produktionen i Fællesskabet i undersøgelsesperioden og har status som erhvervsgren i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4.

(9)

De samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenter fremførte efter meddelelsen om undersøgelsesresultaterne, at fællesskabsproducenternes ikke-fortrolige besvarelser af spørgeskemaet ikke var tilstrækkelig detaljerede og ikke var indgivet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19. Det blev hævdet, at de samarbejdsvillige eksportører som følge af manglende oplysninger i de ikke-fortrolige besvarelser af spørgeskemaerne ikke havde en reel mulighed for at forsvare deres interesser, hvilket angiveligt stillede dem ringere end andre parter, nemlig EF-erhvervsgrenen, i denne procedure. Alle interesserede parter kan imidlertid finde verificerede sammenfattende oplysninger om skaden i afsnit E i forordningen om midlertidig told. De har således alle et tilstrækkeligt klart billede af kendsgerningerne vedrørende skade og årsagssammenhæng til, at de kan forsvare deres interesser. Alle parter behandles ens, og der er ingen forskel mellem de forskellige interesserede parter med hensyn til oplysninger. Desuden sikrede de ikke-fortrolige besvarelser af spørgeskemaerne og oplysningerne i forordningen om midlertidig told, at alle parters ret til at forsvare sig blev respekteret. Argumentet afvistes derfor.

(10)

Det skal erindres, at der i løbet af den foreløbige undersøgelse opstod tvivl om, hvorvidt møtrikker kunne betragtes som en og samme vare som andre former for fastgørelsesanordninger af rustfrit stål. I denne forbindelse skulle en række forhold undersøges nærmere, f.eks. om og i hvilket omfang bolte og møtrikker sælges sammen som et system, i hvilket omfang disse typer udvikles sammen osv. Det var også nødvendigt yderligere at undersøge, i hvilket omfang producenterne i Fællesskabet kan tilbyde disse systemer. For så vidt angik de foreløbige undersøgelsesresultater blev det derfor besluttet, at møtrikker, som normalt tariferes under KN-kode 7318 16 30, ikke skulle indgå i definitionen af varen.

(11)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremlagde producenter og importører i Fællesskabet beviser for, at møtrikker og bolte hverken udvikles eller fremstilles og sælges sammen. Selv om møtrikker typisk benyttes sammen med bolte, sælges de ikke typisk som et sæt. Bolte kan også anvendes som fastgørelsesanordninger uden møtrikker, hvilket viser, at bolte og møtrikker kan have forskellige endelige anvendelsesformål. Dette bekræftes af importen fra nogle af de producenter i de pågældende lande, som fremstiller og sælger enten møtrikker eller bolte, samt af, at fællesskabsproducenterne i stikprøven fremstiller skruer og bolte, men ikke møtrikker. Dette er særlig tydeligt for Filippinerne, hvor stort set hele importen bestod af møtrikker uden nogen tilsvarende import af bolte. Som ovenfor nævnt kombineres bolte desuden ikke nødvendigvis med møtrikker eller underlagsskiver. Dette fremgår også tydeligt af beskrivelsen af HS-kode 7318 15: »andre skruer og bolte, også med tilhørende møtrikker eller underlagsskiver«. Det er endvidere relevant at bemærke, at EF-erhvervsgrenen ikke råder over de nødvendige maskiner til at fremstille møtrikker, og at den ikke har givet udtryk for, at den har planer om at producere møtrikker i fremtiden.

(12)

Konklusionen i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told om, at møtrikker, der ikke importeres som del af et sæt med skruer og bolte, ikke er omfattet af varedækningen, bekræftes derfor. Proceduren bør derfor afsluttes for så vidt angår Filippinerne, jf. konklusionerne i betragtning 14 og 105 i forordningen om midlertidig told.

(13)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede de samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenter, at møtrikker og bolte normalt sælges og udvikles sammen, og at bolte heller ikke burde være omfattet af proceduren, hvis denne ikke gjaldt møtrikker. De underbyggede imidlertid ikke denne påstand. Derfor og i betragtning af konklusionen i betragtning 11 og 12 om, at møtrikker ikke sælges og udvikles sammen med bolte, blev påstanden afvist, og det var kun møtrikker, der ikke omfattedes af proceduren.

(14)

Endvidere gentog flere importører og deres sammenslutning, at undersøgelsen yderligere burde begrænses til to KN-koder, nemlig 7318 15 61 (skruer af rustfrit stål med hoved med indvendig sekskant) og 7318 15 70 (bolte af rustfrit stål med sekskanthoved). I denne forbindelse henviste de til, at EF-erhvervsgrenen angiveligt ikke fremstillede nogen af de øvrige fastgørelsesanordninger, der er omfattet af denne undersøgelse, nemlig varer normalt angivet under KN-kode 7318 12 10 (andre træskruer af rustfrit stål), 7318 14 10 (selvskærende skruer af rustfrit stål), 7318 15 30 (skruer og bolte uden hoved, af rustfrit stål) og 7318 15 51 (skruer med kærv eller krydskærv, af rustfrit stål). Som bevis herfor fremlagde de nogle ordrer, som nogle EF-producenter ikke var i stand til at opfylde. Det blev endvidere hævdet, at bolte og skruer fremstilles på forskellige maskiner.

(15)

Det skal erindres, at undersøgelsen som nævnt i betragtning 15 i forordningen om midlertidig told bekræftede, at typer af varer, der henhører under KN-kode 7318 12 10, 7318 14 10, 7318 15 30 og 7318 15 51, fremstilles i Fællesskabet. Fællesskabsproducenterne i stikprøven i) har derfor maskiner til at fremstille disse andre typer og ii) står derfor over for konkurrence fra de pågældende dumpingvarer med hensyn til disse typer. Oplysningerne om visse ordrer, der ikke kunne opfyldes af EF-erhvervsgrenen, vedrører en periode uden for undersøgelsesperioden, som normalt ikke tages i betragtning, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 1. Under alle omstændigheder viser dette ikke, at disse varer ikke fremstilles af EF-erhvervsgrenen. Desuden fremgik det af undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenen kan øge produktionen for at dække efterspørgslen efter sådanne varer, hvis der ikke forekommer illoyal konkurrence fra dumpingimporten fra de pågældende lande. I denne forbindelse skal det tages i betragtning, at EF-erhvervsgrenen har en betydelig uudnyttet kapacitet (se tabellen før betragtning 127 i forordningen om midlertidig told). Importørernes påstand kunne derfor ikke accepteres.

(16)

De samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenter anmodede om, at varedækningen blev begrænset til KN-kode 7318 12 10 (andre træskruer af rustfrit stål), 7318 15 30 (skruer og bolte uden hoved, af rustfrit stål) og 7318 15 61 (skruer af rustfrit stål med hoved med indvendig sekskant). I denne forbindelse fremførte de, at hverken bolte (KN-kode 7318 15 70) eller selvskærende skruer eller skruer med kærv eller krydskærv (KN-kode 7318 14 10 og 7318 15 51) burde anses for at tilhøre samme varekategori som de øvrige fastgørelsesanordninger, der var omfattet af undersøgelsen, da disse varer angiveligt i) havde forskellige fysiske egenskaber, art og kvalitet, ii) forskellige endelige anvendelsesformål, iii) afspejlede forskellige kunders smag og vaner samt iv) havde forskellige KN-koder, hvilket efter deres opfattelse beviste, at bolte og skruer ikke udgør en enkelt varekategori.

(17)

I den aktuelle sag fremgik det af undersøgelsen, at alle betragtede former for fastgørelsesanordninger ud fra et brugersynspunkt har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål, idet de er stifter af rustfrit stål med gevind, som ved drejning benyttes til at sammenføje ting. Alle disse fastgørelsesanordninger henhører således under samme fircifrede position i den kombinerede nomenklatur. Ønsket om en yderligere begrænsning af varedækningen må derfor afvises.

(18)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne vedrørende den pågældende vare og samme vare i betragtning 10 til 18 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Der blev ikke fremsat bemærkninger vedrørende stikprøverne af eksporterende producenter i Taiwan, EF-producenter og importører efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Konklusionerne i betragtning 19 til 32 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(20)

Der blev ikke modtaget nye bemærkninger vedrørende markedsøkonomisk behandling efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Konklusionerne i betragtning 33 til 54 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(21)

En samarbejdsvillig eksporterende producent i Vietnam udtrykte skuffelse over, at selskabets ønske om individuel behandling var blevet afvist, selv om det samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Selskabet fremførte også, at afvisningen af dets anmodning og anmodninger fra to andre vietnamesiske eksportører om individuel behandling betød, at der blev indført samme midlertidige antidumpingtold på importen fra alle eksporterende producenter i Vietnam.

Som anført i betragtning 60 i forordningen om midlertidig told kunne det pågældende selskab ikke påvise, at det opfyldte betingelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, for at blive indrømmet individuel behandling. Endvidere blev der ikke fremsat argumenter eller beviser, der kunne ændre denne konklusion, og grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), måtte derfor anvendes på Vietnam som helhed. Dette betyder, at den samme foranstaltning gælder for alle eksporterende producenter i Vietnam.

(22)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes konklusionerne vedrørende individuel behandling i betragtning 55 til 61 i forordningen om midlertidig told.

(23)

Taiwan var foreløbigt blevet valgt som referenceland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremsatte ingen parter bemærkninger til fastsættelsen af den normale værdi i referencelandet. Undersøgelsesresultaterne i betragtning 62 til 64 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(24)

Fire thailandske eksporterende producenter fremførte, at salgs-, general- og administrationsomkostningerne (SG&A-omkostningerne) og fortjenesten på hjemmemarkedssalget i et andet land, i dette tilfælde Taiwan, ikke kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi for deres vedkommende. Som nævnt i betragtning 80 i forordningen om midlertidig told havde disse eksporterende producenter imidlertid intet repræsentativt salg i normal handel af samme vare eller andre varer i samme generelle kategori. Det var derfor nødvendigt at benytte en anden rimelig metode til at beregne SG&A-omkostningerne og fortjenesten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). I denne forbindelse blev det anset for mest rimeligt at benytte SG&A-omkostningerne og fortjenesten i Taiwan, da i) hjemmemarkedet for samme vare i Taiwan er repræsentativt med hensyn til mængde, konkurrence og priser, og ii) den relevante erhvervsgren i Taiwan kontrollerer hovedparten af producenterne af fastgørelsesanordninger af rustfrit stål i alle de lande, der er omfattet af undersøgelsen, herunder flere i Thailand (se betragtning 71 i forordningen om midlertidig told). Der blev ikke fremlagt oplysninger, der viste, at den benyttede fortjeneste var større end den fortjeneste, som andre eksportører eller producenter opnåede på salget af samme generelle kategori af varer i Thailand.

(25)

Der blev ikke fremsat andre bemærkninger til den metode, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi, og metoden i betragtning 65 til 72 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(26)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes resultaterne i betragtning 73 i forordningen om midlertidig told.

(27)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes resultaterne i betragtning 74 i forordningen om midlertidig told.

(28)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes resultaterne i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told.

(29)

En taiwansk eksporterende producent protesterede mod den metode, der var blevet benyttet til at fastsætte den normale værdi (se betragtning 79 i forordningen om midlertidig told). Selskabet hævdede, at det ikke klassificerede de forskellige typer af den pågældende vare efter de specifikationer, der blev angivet af Kommissionen, idet nogle af de pågældende varer var specialanordninger. Det hævdede også, at det under kontrolbesøget ved hjælp af tegninger, vareprøver og salgsdokumenter havde påvist de unikke egenskaber ved de specialvarer, der eksporteredes til Fællesskabet.

(30)

De beviser, der blev indsamlet under kontrolbesøget, viste faktisk, at disse varer ikke henhører under de KN-koder, der er omfattet af undersøgelsen. Under disse omstændigheder fandtes det passende ikke at tage eksporten af disse varer i betragtning i forbindelse med denne undersøgelse. Undersøgelsesresultaterne for dette selskab, herunder resultaterne vedrørende den normale værdi som beskrevet i betragtning 79 i forordningen om midlertidig told, er baseret på dets resterende eksport, der henhørte under beskrivelsen af den pågældende vare.

(31)

For så vidt angår den normale værdi for selskabets resterende eksport foreslog det visse justeringer af de produktionsomkostninger, der blev benyttet ved den foreløbige fastsættelse af dets normale værdi (se betragtning 79 i forordningen om midlertidig told).

(32)

Disse justeringer var imidlertid baseret på oplysninger, der hverken var afgivet sammen med besvarelsen af spørgeskemaet eller under kontrolbesøget, og de kunne derfor ikke kontrolleres. Justeringerne var desuden heller ikke støttet af oplysninger i selskabets optegnelser. Påstanden vedrørende produktionsomkostningerne bør derfor afvises.

(33)

En anden taiwansk eksporterende producent hævdede, at visse produktionsomkostninger og SG&A-omkostninger var blevet medtaget to gange ved fastsættelsen af den normale værdi. Selskabet fremførte, at den sats for SG&A-omkostninger, der var angivet i resultattabellen i dens besvarelse af spørgeskemaet, ikke var korrekt, og at den sats for SG&A-omkostninger, der var oplyst under kontrolbesøget, burde benyttes i stedet.

(34)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at selskabet ikke havde korrigeret sin resultattabel før kontrolbesøget. Selskabet fremlagde en væsentligt revideret tabel for SG&A-omkostningerne i den allersidste fase af kontrollen, hvor det var for sent at foretage en verifikation. Derfor, og da de reviderede SG&A-omkostninger ikke var knyttet til andre verificerede oplysninger i selskabets optegnelser, blev påstanden afvist, og oplysningerne fra resultattabellen i besvarelsen af spørgeskemaet blev bibeholdt ved beregningen af dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 8.

(35)

Den samme taiwanske eksporterende producent påstod, at affaldsmaterialer skulle fratrækkes omkostningerne til råmaterialer. Selskabet fremførte, at da der fremkommer affaldsmetal ved produktionsprocessen, burde indtægterne fra salget heraf modregnes i produktionsomkostningerne. Det har imidlertid ikke givet oplysninger om størrelsen af sådanne indtægter. Under alle omstændigheder er indtægterne fra andre varer eller biprodukter ikke relevante i forbindelse med beregningen af produktionsomkostningerne for samme vare, da selskabet ikke tidligere har benyttet denne praksis til at fordele sine omkostninger. Selskabets påstand bør derfor afvises og de foreløbige undersøgelsesresultater bekræftes.

(36)

Der blev ikke fremsat andre bemærkninger, og undersøgelsesresultaterne i betragtning 77 til 79 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(37)

En thailandsk eksporterende producent med et vist salg på hjemmemarkedet fremsatte en række påstande vedrørende beregningen af de produktionsomkostninger og SG&A-omkostninger, der var blevet benyttet til at fastsætte den normale værdi for dette selskab. Selskabet erklærede endvidere, at hvis påstandene blev accepteret, ville dets hjemmemarkedssalg i normal handel være repræsentativt og kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi i Thailand.

(38)

Det skal bemærkes, at dette selskab fremlagde flere reviderede udgaver af besvarelsen af spørgeskemaet under kontrolbesøget, og at dette i væsentlig grad vanskelliggjorde undersøgelsen, da det ikke var muligt at forene nogen af de forskellige udgaver med selskabets regnskaber. Ikke desto mindre blev alle disse oplysninger så vidt muligt undersøgt, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 8. Det bemærkes, at de produktionsomkostninger, som selskabet havde oplyst for en lang række varetyper, i betydeligt omfang var for lave, navnlig med hensyn til råvarepriserne, og de blev derfor korrigeret i forbindelse med de foreløbige dumpingberegninger. Da selskabet ikke har fremlagt underbyggede oplysninger om sine produktionsomkostninger, der vil nødvendiggøre en ændring af dumpingberegningerne, må dets påstand vedrørende beregningen af produktionsomkostningerne afvises.

(39)

Denne eksporterende producent hævdede, at indtægterne fra salget af affaldsmetal skulle fratrækkes omkostningerne til råmaterialer i produktionsomkostningerne for samme vare. Selskabet havde imidlertid ikke angivet indtægter fra salget af affaldsmetal i dets resultattabel. Under alle omstændigheder er indtægterne fra andre varer eller biprodukter ikke relevante i forbindelse med beregningen af produktionsomkostningerne for samme vare, da selskabet ikke tidligere har benyttet denne praksis til at fordele sine omkostninger.

(40)

For så vidt angår den eksporterende producents ønske om at benytte andre SG&A-omkostninger blev det fastslået, at selv om dette krav blev imødekommet, ville det ikke føre til en situation, hvor selskabets hjemmemarkedssalg kunne være benyttet som grundlag for at fastsætte den normale værdi, da dette salg stadig ikke ville have fundet sted i normal handel.

(41)

Påstandene vedrørende affaldsmetal og SG&A-omkostninger bør derfor afvises, og konklusionerne i betragtning 80 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(42)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes resultaterne i betragtning 81 i forordningen om midlertidig told.

(43)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes resultaterne i betragtning 82 til 91 i forordningen om midlertidig told vedrørende fastsættelsen af eksportprisen efter grundforordningens artikel 2, stk. 8, for alle de berørte lande.

(44)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes den metode og de konklusioner vedrørende sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, der er anført i betragtning 92 og 93 i forordningen om midlertidig told.

(45)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende fastsættelsen af dumpingmargenen, bekræftes metoden i betragtning 94 til 100 i den midlertidige forordning.

(46)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, udgør de endelige dumpingmargener følgende, udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(47)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, udgør de endelige dumpingmargener følgende, udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(48)

Da der ikke er fremsat bemærkninger til beregningen af den midlertidige dumpingmargen for de to samarbejdsvillige eksporterende producenter i Malaysia, bekræftes konklusionerne i betragtning 104 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke konstateredes dumping for nogen malaysisk eksportør, bør proceduren derfor afsluttes for så vidt angår importen af den pågældende vare fra Malaysia.

(49)

Da der ikke er fremsat bemærkninger til situationen med hensyn til Filippinerne, er der ikke fastsat nogen dumpingmargen. Som anført i betragtning 12 bør proceduren derfor afsluttes for så vidt angår importen af den pågældende vare fra Filippinerne.

(50)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger til beregningen af de foreløbige dumpingmargener for Taiwan som beskrevet i betragtning 106 til 108 i forordningen om midlertidig told, udgør de endelige dumpingmargener følgende, udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(51)

En thailandsk eksporterende producent fremsatte påstande vedrørende beregningen af selskabets individuelle dumpingmargen for så vidt angik varetypeklassifikationer, produktionsmængder og brugen af forskellige kvaliteter af rustfrit stål.

(52)

Påstandene blev undersøgt på grundlag af de verificerede oplysninger, og der blev foretaget visse passende rettelser, der førte til fastsættelse af en revideret individuel dumpingmargen for denne eksporterende producent. Da grundlaget for at fastsætte dumpingmargenen for alle ikke-samarbejdsvillige thailandske eksportører var den højeste dumpingmargen, der blev konstateret for en samarbejdsvillig thailandsk eksportør, blev restdumpingmargenen revideret i overensstemmelse hermed.

(53)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør de endelige dumpingmargener derfor følgende:

(54)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger til beregningen af den foreløbige dumpingmargen for Vietnam som beskrevet i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told, bekræftes det, at den endelige dumpingmargen for alle selskaber i Vietnam udgør 7,7 % af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(55)

De samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenter anfægtede analysemetoden i betragtning 114 i forordningen om midlertidig told, dvs. at nogle oplysninger kun er fastsat for EF-producenterne i stikprøven (transaktionspriser, investeringer og afkast af investeringer, lønninger, rentabilitet, likviditet og evnen til at tilvejebringe kapital), mens de øvrige indikatorer (markedsandel, produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse, salgsmængde og -værdi, vækst, lagerbeholdninger, beskæftigelse og produktivitet) desuden omfattede oplysninger om en anden producent i Fællesskabet, der sammen med producenterne i stikprøven udgjorde EF-erhvervsgrenen. De fremførte, at denne fremgangsmåde i) ikke er objektiv efter grundforordningens artikel 3, stk. 2, og ii) at en sådan fremgangsmåde angiveligt ikke tillades af grundforordningens artikel 17, stk. 4.

(56)

Det er normal praksis i antidumpingprocedurer at analysere skadesfaktorerne for hele EF-erhvervsgrenen. I tilfælde, hvor erhvervsgrenen består af et stort antal producenter, udtages der dog stikprøver. Formålet med at udtage stikprøver er at indhente og kontrollere detaljerede oplysninger fra et begrænset antal producenter inden for den tid, der er til rådighed. Disse oplysninger vedrører faktorer såsom priser, lønninger, investeringer, afkast af investeringer, likviditet og evnen til at tilvejebringe kapital, hvor det ikke er muligt at kontrollere oplysningerne for hele erhvervsgrenen inden for den tid, der er til rådighed. For andre faktorer, såsom markedsandel, salgsmængde og produktion, foreligger disse oplysninger normalt for hele erhvervsgrenen. Hvis skadesanalysen kun baseres på oplysninger fra producenter i stikprøven, vil der ikke blive taget hensyn til brugbare oplysninger fra andre producenter, hvilket vil føre til en ufuldstændig vurdering. For at opnå en så fuldstændig vurdering som muligt inden for den tid, der var til rådighed i det foreliggende tilfælde, blev de indhentede og efterprøvede oplysninger fra producenterne i stikprøven om udviklingen i alle faktorer vedrørende skade suppleret med oplysninger om erhvervsgrenen som helhed.

(57)

Der blev ikke fremsat andre bemærkninger vedrørende produktionen i Fællesskabet og definitionen af EF-erhvervsgrenen, og konklusionerne i betragtning 111 til 114 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(58)

De samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenter hævdede, at importen fra Thailand ikke burde være vurderet kumulativt med dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Indonesien, Taiwan og Vietnam, fordi der angiveligt ikke var konkurrence med importen fra sidstnævnte lande med hensyn til mængde, gennemsnitlige priser og markedsandel. De påpegede, at mængden og markedsandelen for importen fra Thailand i 2002 faldt med henholdsvis 29 % og 35 %, mens der allerede i 2002 kunne konstateres en stigning med hensyn til de øvrige involverede lande. Desuden bemærkede de, at de gennemsnitlige priser på importen fra Thailand er steget med 2 % siden 2003.

(59)

Det skal erindres, at de dumpingmargener, der er fastsat i forbindelse med importen fra hvert af de pågældende lande, ligger over den ubetydelighedsgrænse, der er fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 3, dvs. 2 %, og den importerede mængde fra hvert af de pågældende lande ligger over den tærskel for markedsandelen på 1 %, der er fastsat i grundforordningens artikel 5, stk. 7. Det er desuden relevant at bemærke, at analysen ikke bør fokusere på 2002 isoleret set, men på den samlede situation i den betragtede periode, dvs. fra 2001 til undersøgelsesperioden. Samlet set steg importmængden fra Thailand og dennes markedsandel faktisk væsentligt, mens priserne faldt betydeligt. Udviklingen i importen fra Thailand svarer derfor til den udvikling, der er fastslået for alle de pågældende lande. Endvidere skal det erindres, at fastgørelsesanordninger importeret fra de pågældende lande var identiske i enhver henseende, de er indbyrdes udskiftelige, de sælges i Fællesskabet gennem sammenlignelige salgskanaler og på ensartede kommercielle vilkår og de konkurrerer med den pågældende vare fremstillet i Fællesskabet. Derfor og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4, bekræftes det, at en kumulativ vurdering af virkningerne af dumpingimporten af den pågældende vare er passende.

(60)

Der blev ikke fremsat andre bemærkninger vedrørende analysen af situationen på fællesskabsmarkedet, og konklusionerne i betragtning 115 til 126 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(61)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger blev der ikke fremsat bemærkninger vedrørende produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, salgspris, markedsandel, vækst, lagre, beskæftigelse, produktivitet, dumpingens omfang og EF-erhvervsgrenens genrejsning efter tidligere dumping. Konklusionerne i betragtning 127 til 133, 137, 142, 143, 145 og 146 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(62)

De samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenter fremførte, at rentabilitetsituationen var blevet forbedret for EF-producenterne i stikprøven og ikke viste tegn på skade. De fremførte yderligere, at EF-erhvervsgrenen ikke har opnået den minimumsfortjenstmargen på 5 %, der anses for tilstrækkelig og opnåelig i en situation uden dumping, på grund af de investeringer, som fællesskabsproducenterne i stikprøven havde foretaget i 2002 og 2003. De argumenterede også for, at der skulle ses bort fra, at EF-erhvervsgrenen opnåede fordel af at benytte billigt rustfrit stål, fordi dette burde anses for at være en normal markedsforeteelse, som alle erhvervsdrivende havde benyttet sig af.

(63)

Det skal erindres, at som nævnt i betragtning 149 og 150 i forordningen om midlertidig told var rentabilitetssituationen hverken det eneste eller det vigtigste tegn på skade i den aktuelle sag. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 5, er hverken en eller flere af de skadesfaktorer, der er nævnt i den pågældende artikel, nødvendigvis udslagsgivende for vurderingen af EF-erhvervsgrenens situation. Investeringer var som nævnt i betragtning 138 i forordningen om midlertidig told nødvendige af hensyn til den fortsatte konkurrenceevne, så sådanne investeringer kan ikke tilskrives negative indvirkninger på rentabiliteten. Som anført i betragtning 136 i forordningen om midlertidig told var den positive indvirkning, som de stigende priser på rustfrit stål havde på rentabiliteten for fællesskabsproducenterne i stikprøven, endvidere kun midlertidig og var en faktor, som kan have været til fordel for andre økonomiske aktører i en meget kort periode.

(64)

Påstanden om at rentabilitetssituationen ikke er tegn på skade må derfor afvises, og konklusionerne i betragtning 134 til 136 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(65)

De samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenter påpegede, at de stigende investeringer, afkastet af investeringerne, likviditeten og evnen til at tilvejebringe kapital ikke tydede på, at der var forvoldt skade.

(66)

Som nævnt i betragtning 147 i forordningen om midlertidig told skal det erindres, at investeringer og evnen til at tilvejebringe kapital ikke blev betragtet som faktorer, der viste, at der forekom skade i den betragtede periode.

(67)

For så vidt angår afkastet af investeringerne skal den samlede forbedring i den betragtede periode imidlertid ses på baggrund af i) det midlertidige og ekstraordinære ved de af stikprøven omfattede EF-producenters rentabilitetssituation i undersøgelsesperioden som allerede beskrevet i betragtning 136 og 139 i forordningen om midlertidig told og ii) den øgede brug af leasede maskiner, der ikke er betragtet som en investering. Leasede produktionsmidler indgik ikke i investeringerne, men deres øgede brug bidrog til den opnåede fortjeneste. Disse to faktorer forklarer den kunstigt høje vækst i afkastet af investeringerne i undersøgelsesperioden.

(68)

For så vidt angår likviditeten faldt den med 36 % i løbet af den betragtede periode, hvilket er et klart tegn på, at der blev forvoldt skade i denne periode. Undersøgelsesresultaterne i betragtning 138 til 141 i forordningen om midlertidig told bør derfor bekræftes.

(69)

De samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenter fremførte yderligere, at stigningen i arbejdskraftomkostninger pr. ansat på 10 % i den betragtede periode ikke viser, at der er forvoldt skade i det aktuelle tilfælde.

(70)

Det skal erindres, at det i den foreløbige konklusion om skade blev erkendt, at lønningerne var steget som belønning for øget produktivitet og kompensation for inflationen. Imidlertid er det stadig en kendsgerning, at beskæftigelsen faldt med 5 % i den betragtede periode, hvilket blev betragtet som tegn på skade. Undersøgelsesresultaterne i betragtning 144 i forordningen om midlertidig told bør derfor bekræftes.

(71)

Konklusionerne i betragtning 147 til 150 i forordningen om midlertidig told bekræftes. Samlet set vejer indikatorerne for en negativ udvikling (et betydeligt fald i markedsandelen og væksten, tab af arbejdspladser, en utilfredsstillende udvikling i rentabiliteten/afkastet af investeringerne og likviditeten) væsentligt tungere end de positive tendenser (en mindre stigning i produktionen og salgsmængden, en reduktion af lagerbeholdningerne, fortsatte investeringer, faldende arbejdskraftomkostninger i absolutte tal samt evnen til at tilvejebringe kapital).

(72)

De thailandske eksporterende producenter og en importørsammenslutning fremsatte bemærkninger til den foreløbige analyse af årsagssammenhængen for så vidt angik visse faktorer, der er omhandlet nedenfor. Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes konklusionerne i forordningen om midlertidig told med hensyn til dumpingimportens virkninger (betragtning 152 i forordningen om midlertidig told), virkningerne af importen fra andre tredjelande (betragtning 153 til 159 i forordningen om midlertidig told) og udviklingen i forbruget på fællesskabsmarkedet (betragtning 160 i forordningen om midlertidig told).

(73)

De samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenter, en importør og dens sammenslutning fokuserede på virkningerne af faldet i dollaren over for euroen, især i 2003, hvilket ifølge dem angiveligt begunstiger den kinesiske og thailandske eksport til Fællesskabet. De fremførte, at prisfaldet og de deraf følgende skadelige virkninger for EF-erhvervsgrenen således i det mindste delvist ikke burde tilskrives den dumpingadfærd, der blev udøvet af eksportører i Kina og Thailand, men denne udvikling i valutakurserne (for Kinas vedkommende særlig på grund af den faste kurs mellem yuanen og dollaren).

(74)

For det første bemærkes det, at faktureringsvalutaen ikke er kendt for alle eksporttransaktioner fra de pågældende lande. Virkningerne af eventuelle valutakursudsving kan derfor ikke bedømmes. Uanset om de lave importpriser også delvist kan skyldes valutabevægelser, anvender man desuden for så vidt angår skade de faktiske importpriser i undersøgelsesperioden for at fastsætte underbuddets størrelse og den efterfølgende indvirkning på EF-erhvervsgrenen. Underbudsmargenerne fandtes at være betydelige (se betragtning 125 og 126 i forordningen om midlertidig told).

(75)

I betragtning af ovenstående må argumentet vedrørende de mulige virkninger af udsving i valutakurserne afvises.

(76)

De thailandske eksporterende producenter fremførte yderligere, at den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt, burde tilskrives manglende konkurrencedygtighed som følge af angiveligt forældede produktionsfaciliteter.

(77)

Det skal imidlertid erindres, at EF-erhvervsgrenen løbende foretog investeringer i den betragtede periode for at erstatte forældede maskiner og opretholde et tidssvarende produktionsapparat. Der forekommer således ikke nogen forældet ikke-konkurrencedygtig produktionsteknik, der kunne have brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og deres skadevoldende virkninger for EF-erhvervsgrenen. Argumentet bør derfor afvises, og konklusionerne om EF-erhvervsgrenens konkurrenceevne i betragtning 161 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(78)

De samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenter fremførte også, at skaden kunne være forvoldt af ustabile forhold på markedet. I denne forbindelse henviste de til de midlertidige prisstigninger på stål og store kunders forhandlingsstyrke.

(79)

Det bemærkes imidlertid, at de midlertidige prisstigninger på stål ikke har forvoldt skade for fællesskabsproducenterne i stikprøven. De var tværtimod fordelagtige for dem, da rentabiliteten i en periode steg. For så vidt angår store kunders betydning bemærkes det, at illoyal konkurrence i form af dumpingimport bidrager til deres forhandlingsstyrke. Der kan således konstateres en direkte forbindelse mellem importen fra de pågældende lande og importørernes og distributørernes adfærd. Samlet set har vilkårene på fællesskabsmarkedet derfor ikke brudt årsagssammenhængen mellem importen og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(80)

Efter en vurdering af ovennævnte bemærkninger og af de årsager, der er anført i betragtning 151 til 162 i forordningen om midlertidig told, bekræftes det, at ingen andre faktorer har brudt årsagssammenhængen mellem importen fra de fem pågældende lande under ét og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(81)

En række importører og distributører og thailandske eksporterende producenter hævdede, at foranstaltninger muligvis ikke vil være i Fællesskabets interesse.

(82)

Importørerne og distributørerne påpegede, at foranstaltninger ville have en direkte indvirkning på deres fortjenstmargener, da de ikke ville kunne videregive omkostningerne ved foranstaltningerne til deres kunder gennem højere priser.

(83)

For det første underbyggede disse parter ikke deres påstande. Som allerede anført i forordningen om midlertidig told er der endvidere intet, der tyder på, at antidumpingforanstaltninger vil bringe importørernes og distributørernes økonomiske levedygtighed i fare. Desuden havde de i den betragtede periode en væsentligt højere fortjenstmargen end EF-erhvervsgrenen. Det bekræftes derfor, at de fordele, som importørerne og distributørerne måtte opnå, hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger, opvejes af EF-erhvervsgrenens interesse i, at de pågældende landes illoyale og skadelige handelspraksis bringes til ophør. Konklusionerne i betragtning 164 til 170 i forordningen om midlertidig told bør derfor bekræftes.

(84)

De thailandske eksporterende producenter fremførte, at en indførelse af foranstaltninger ville øge omkostningerne for den europæiske automobilindustri, og dette ville ikke være i Fællesskabets interesse. De underbyggede imidlertid ikke denne påståede virkning for brugerne. Det fremgår af de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. en besvarelse fra en bruger, der fremstiller rullende materiel, at foranstaltningerne kun ville have ubetydelige virkninger for brugere i senere produktionsled. Konklusionerne vedrørende brugernes og forbrugernes interesser i betragtning 173 og 174 i forordningen om midlertidig told bør derfor bekræftes.

(85)

Efter en undersøgelse af de forskellige involverede interesser bekræftes det af de årsager, der er anført i betragtning 163 til 175 i forordningen om midlertidig told, at der ud fra et overordnet hensyn til Fællesskabets interesser ikke er nogen interesser, der er vigtigere end EF-erhvervsgrenens interesse i, at der indføres antidumpingforanstaltninger med det mål at afhjælpe dumpingimportens handelsforvridende virkninger.

(86)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser anses det for passende at indføre endelige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen. Med henblik på at fastsætte disse foranstaltningers størrelse blev der taget hensyn til de dumpingmargener, der blev fastsat for undersøgelsesperioden, og den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(87)

Den prisstigning, som var nødvendig for at afhjælpe skaden, blev fastsat for hvert enkelt selskab ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige importpris for den pågældende vare med den ikke-skadevoldende pris på samme vare, som solgtes af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet. Prisforskellen blev udtrykt i procent af cif-importværdien.

(88)

Den ikke-skadevoldende pris blev fundet ved at tage EF-erhvervsgrenens vejede produktionsomkostninger plus en fortjeneste på 5 %. Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes det, at dette er den fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen kunne have opnået, hvis der ikke forekom skadevoldende dumping. Den afspejler den fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen kan opnå for lignende varegrupper, der ikke er genstand for illoyal konkurrence, f.eks. fastgørelsesanordninger, der ikke henhører under de KN-koder, der er omfattet af den aktuelle undersøgelse.

(89)

I betragtning af ovenstående finder Kommissionen, at der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør indføres en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare fra Folkerepublikken Kina, Indonesien, Taiwan, Thailand og Vietnam.

(90)

For så vidt angår toldens størrelse fandtes skadestærsklen at være lavere end dumpingmargenen for to samarbejdsvillige eksporterende producenter (en i Taiwan og en i Kina). I disse tilfælde bør toldens niveau begrænses til skadestærsklen. I alle andre tilfælde bør tolden fastsættes med niveauet for den konstaterede dumpingmargen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 4.

(91)

På grundlag af ovenstående bør den endelige told være følgende:

(92)

De thailandske eksporterende producenter henledte opmærksomheden på artikel 15 i WTO’s antidumpingaftale, hvori det er fastsat, at der skal tages specielt hensyn til udviklingslandes særlige situation, når det påtænkes at anvende antidumpingforanstaltninger. Det blev imidlertid ikke dokumenteret, at den aktuelle sag berører Thailands væsentlige interesser, således som det kræves i denne bestemmelse. Under disse omstændigheder anses det for rimeligt at indføre antidumpingtold på importen fra Thailand med ovennævnte satser.

(93)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for alle andre selskaber) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i de pågældende lande og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(94)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen derefter blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told.

(95)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, dvs. forordning (EF) nr. 771/2005, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, der er indført ved nærværende forordning. For så vidt angår eksporterende producenter, hvis endelige toldsats er lavere end den midlertidige told, bør de beløb frigives, for hvilke der i form af midlertidig told er stillet sikkerhed ud over den endelige told —

19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/14

(1)

Efter at der var gennemført en undersøgelse (tidligere undersøgelse), ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 969/2000 (2) de foranstaltninger, der oprindelig var vedtaget ved forordning (EØF) nr. 3068/92 (3), vedrørende import af kaliumchlorid med oprindelse i bl.a. Rusland (gældende foranstaltninger).

(2)

Gennem en meddelelse, som blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (4), indledte Kommissionen i marts 2004 på eget initiativ en delvis interimsundersøgelse af de gældende foranstaltninger for at undersøge, om de burde ændres i lyset af Den Europæiske Unions udvidelse til 25 medlemsstater den 1. maj 2004.

(3)

Resultaterne af den delvise interimsundersøgelse viste, at det var i Fællesskabets interesse midlertidigt at tilpasse de gældende foranstaltninger for at undgå pludselige og alt for store negative virkninger for importører og brugere i de ti nye medlemsstater umiddelbart efter udvidelsen.

(4)

Med henblik herpå godtog Kommissionen i maj 2004 med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1002/2004 (5) tilsagn fra to eksporterende producenter i Rusland, nemlig JSC Silvinit og JSC Uralkali, for en etårig periode. I juni 2005 blev der ved Kommissionens forordning (EF) nr. 858/2005 (6) godtaget nye tilsagn fra de to eksporterende producenter i Rusland med den 13. april 2006 som udløbsdato. Af hensyn til en fritagelse for antidumpingtolden, der i medfør af forordning (EØF) nr. 3068/92 gælder for import, der finder sted i henhold til tilsagnene, er forordning (EØF) nr. 3068/92 herudover blevet ændret ved forordning (EF) nr. 992/2004 (7).

(5)

Det understreges desuden, at når der i denne forordning henvises til »Fællesskabet« eller »De 15«, forstås der, medmindre andet er angivet, Fællesskabet i den sammensætning, som det havde før udvidelsen.

(6)

I januar 2004 indsendte JSC Silvinit og JSC Uralkali (i det følgende benævnt ansøgerne) særskilte anmodninger om, at der blev foretaget en individuel delvis interimsundersøgelse af de eksisterende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.

(7)

Ansøgerne hævdede og fremlagde umiddelbart tilstrækkelige beviser for, at det ud fra en sammenligning mellem den normale værdi baseret på deres egne omkostninger og hjemmemarkedspriser og deres eksportpriser til Fællesskabet kunne konkluderes, at der ikke forekom dumping. Det var derfor ikke som modvægt mod dumpingen nødvendigt at opretholde foranstaltningerne på det nuværende niveau, idet det blev fastsat på grundlag af den tidligere konstaterede dumping.

(8)

Efter høring af det rådgivende udvalg fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkeligt materiale til at begrunde indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde en meddelelse om indledning af en sådan undersøgelse (8).

(9)

Dumpingundersøgelsen (kun omfattende dumping) omfattede perioden fra 1. april 2003 til 30. marts 2004 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«).

(10)

Kommissionen har officielt underrettet repræsentanterne for eksportlandet, ansøgerne og EF-erhvervsgrenen om indledningen af interimsundersøgelserne og har givet alle direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Kommissionen har desuden sendt spørgeskemaer til ansøgerne. De udfyldte spørgeskemaer er kommet tilbage fra ansøgerne og en eksportvirksomhed i Rusland med forbindelse til en af ansøgerne.

(11)

Kommissionen har indhentet og gennemgået alle de oplysninger, som det har været nødvendigt for at kunne afgøre, om der fandt dumping sted, og den har efterprøvet de besvarede spørgeskemaer ved besøg i følgende virksomheder:

(12)

Varen er den samme som i forbindelse med den tidligere undersøgelse, dvs. kaliumchlorid, der hovedsagelig bruges som gødning i landbruget enten direkte, blandet med andre former for gødning eller i forarbejdet form under navnet NPK (nitrogen, fosfor, kalium). Indholdet af kalium varierer og udtrykkes i vægtprocent kaliumoxid (K2O) fastsat på grundlag af tørsubstansen. Det anvendes desuden som råstof i fremstillingen af visse industriprodukter og farmaceutiske produkter.

(13)

Kaliumchlorid markedsføres hovedsagelig i en standardpulverform (standardkaliumchlorid) eller i en ikke-standardform som f.eks., men ikke udelukkende, granulater (kaliumchlorid i granulatform). Varen inddeles som regel i tre grundkategorier på grundlag af K2O-indholdet:

(14)

Det understreges, at det i forbindelse med den tidligere undersøgelse blev konstateret, at import af visse specialblandinger og blandinger med et usædvanligt højt indhold af kaliumchlorid, som ikke er omfattet af nogen af de ovenfor nævnte KN-koder for kaliumchlorid, bør betragtes som samme produkt. Dette skyldes, at sådanne blandinger har de samme grundlæggende fysiske og kemiske kendetegn og samme anvendelsesformål som de grundlæggende kategorier, der nævnes ovenfor. Derfor har sådanne blandinger, der hører under KN-koderne ex 3105 20 10, ex 3105 20 90, ex 3105 60 90, ex 3105 90 91 og ex 3105 90 99, også været omfattet af denne undersøgelse, og de er en del af den pågældende vare.

(15)

Det er fastslået, at hvad fysiske og kemiske egenskaber angår, er der ikke nogen forskel på den vare, der eksporteres fra Rusland til Fællesskabet, og den vare, der produceres i Rusland og sælges på det russiske hjemmemarked, og at de således er at betragte som den samme vare i forbindelse med denne undersøgelse.

(16)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det for hver af ansøgernes vedkommende først fastslået, om deres samlede hjemmemarkedssalg af samme vare var repræsentativt i forhold til deres samlede eksport til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, hvis den mængde af den samme vare, som hver ansøger solgte på hjemmemarkedet, udgjorde mindst 5 % af deres samlede eksportsalg til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. På dette grundlag blev det for begge ansøgeres vedkommende konstateret, at deres samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare i undersøgelsesperioden var så stort, at det var repræsentativt.

(17)

Herefter blev der gennem en fastlæggelse af varetyperne ved hjælp af de relevante Taric-koder (dvs. standardkvalitet eller andet end standardkvalitet, herunder granulater) og på grundlag af emballage eller den form, som varen afsendes i (dvs. i løs vægt, i sække eller i beholdere), foretaget en analyse af, om hjemmemarkedssalget var repræsentativt for hver varetype. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet.

(18)

Det blev ved denne analyse konstateret, at en af de eksporterende producenter, JSC Silvinit, kun havde haft et repræsentativt hjemmemarkedssalg af en af de eksporterede varetyper. Den anden eksporterende producent, JSC Uralkali, havde ifølge analysen haft et repræsentativt hjemmemarkedssalg af alle eksporterede varetyper.

(19)

Det blev også undersøgt, hvorvidt hjemmemarkedssalget for hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel, idet det blev fastsat, hvor stor en andel salget til uafhængige kunder udgjorde af det rentable salg af den pågældende type.

(20)

I denne forbindelse blev der konstateret usædvanlige prisudsving i undersøgelsesperioden for JSC Uralkalis hjemmemarkedssalg af den bedst sælgende varetype, som ved eksport til Fællesskabet (bedst sælgende eksporttype) tegnede sig for over 99 % af eksporten. Det blev påvist, at 77 % af hjemmemarkedssalget af den bedst sælgende eksporttype i undersøgelsesperioden var gået til en kunde i Rusland, og at salgsprisen til denne specielle kunde i løbet af en måned midtvejs i undersøgelsesperioden var steget til over det dobbelte. Ved salg af den samme varetype til andre hjemmemarkedskunder var priserne også steget på dette tidspunkt, men kun inden for en margen af ca. 40 %. En gennemgang af hjemmemarkedspriserne for andre typer kaliumchlorid viste en tilsvarende prisstigning på ca. 40 % i undersøgelsesperioden.

(21)

Der er således som følge af prisfastsættelsen for en af de varetyper, der er vigtige for beregning af dumpingmargenen, opstået en særlig markedssituation, og vurderingen er derfor, at dette salg ikke muliggør en behørig sammenligning, jf. artikel 2, stk. 3, i grundforordningen. Da dette salg udgjorde en betydelig del af hjemmemarkedssalget af den pågældende varetype, og da denne varetype udgør en vigtig del af dette firmas samlede eksportmængde af kaliumchlorid til Fællesskabet, synes det at være berettiget at se bort fra dette salg til den pågældende kunde. Hjemmemarkedssalget af denne varetype til andre kunder var på under 5 %, som er den minimumsmængde, der kræves for at blive betragtet som repræsentativ. Normalværdien for denne varetype er derfor blevet beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne for den pågældende eksporterende producent plus et rimeligt beløb for salgs-, general- og administrationsomkostninger og fortjeneste. Størrelsen af salgs-, general- og administrationsomkostninger og fortjeneste blev fastsat på grundlag af faktiske oplysninger om den af undersøgelsen omfattede eksportørs produktion og salg i normal handel af samme vare, jf. artikel 2, stk. 6, første punktum, i grundforordningen.

(22)

Det blev fremført af Uralkali, at den i grundforordningens artikel 2, stk. 3, omhandlede »særlige markedssituation« ikke gjaldt for salg af den pågældende vare til den nævnte kunde, og at hjemmemarkedsprisen for den pågældende varetype derfor burde have været anvendt til beregningen af normalværdien. Det blev således fremført, at i) artikel 2, stk. 3, i grundforordningen ikke var gældende ved »kunstigt høje priser«, og at ii) særlige vilkår, der kun var gældende for en bestemt kunde, ikke medførte en »særlig markedssituation« for hele det russiske hjemmemarked. Endelig blev det hævdet, at de pågældende priser var et resultat af »markedskræfterne« og afspejlede »den aktuelle markedssituation«.

(23)

På baggrund af ovenstående bør det bemærkes, at de særlige markedssituationer, der beskrives i artikel 2, stk. 3, i grundforordningen, ikke er udtømmende, og at der bør tages hensyn til særlige markedsforhold som f.eks. prisudsving og tendenser og ikke kun det konkrete prisniveau. I det foreliggende tilfælde blev handelstransaktioner i såvel den høje som den lave ende af prisskalaen udelukket fra beregningerne med den begrundelse, at de ikke repræsenterede et varigt prisniveau, og at priserne ikke var et resultat af markedskræfterne, da der ikke var konstateret lignende tendenser for nogen af Uralkalis andre varetyper eller kunder. For det andet fremgår det af artikel 2, stk. 3, i grundforordningen, at normalværdien kan beregnes i tilfælde, hvor »...et sådant salg ikke muliggør en behørig sammenligning på grund af den særlige markedssituation...«. I en situation som den foreliggende kan der således med henvisning hertil ved fastsættelsen af normalværdien ses bort fra salg til en kunde, som ikke vurderes at muliggøre en behørig sammenligning. Denne konklusion vedrører ikke det russiske marked generelt, men mere specifikt Uralkalis salg.

(24)

For JSC Silvinits vedkommende blev normalværdien beregnet på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner for den pågældende type på hjemmemarkedet, der havde fundet sted i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været rentable eller ej. Det blev dog forudsat, at mængden af en varetype, som blev solgt til en nettopris svarende til eller højere end enhedsomkostningerne, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type, og at den vejede gennemsnitspris for den pågældende type svarede til eller lå over de tilpassede enhedsproduktionsomkostninger.

(25)

For den anden af JSC Silvinits varetyper, som ikke blev solgt i tilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedspriserne udgjorde et passende grundlag for fastsættelsen af normalværdien, blev der anvendt en anden metode. I dette tilfælde blev den beregnede normalværdi benyttet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3. Normalværdien blev beregnet som de tilpassede enhedsomkostninger for den eksporterede type plus en rimelig margen til dækning af salgs-, administrations- og generalomkostninger samt en rimelig fortjeneste, baseret på faktiske tal for den af undersøgelsen omfattede eksporterende producents produktion og salg af samme vare i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, første punktum.

(26)

Uralkali hævdede, at den fortjenstmargen, der var blevet anvendt ved beregningen af normalværdien, ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til de tilpassede gasomkostninger, da det var den fortjeneste, der fremgik af firmaets regnskaber før tilpasning, der var blevet anvendt ved beregningen af normalværdien. Dette argument kunne imidlertid ikke godtages, eftersom det i henhold til indledningen til artikel 2, stk. 6, i grundforordningen er firmaets faktiske fortjeneste på hjemmemarkedet, der skal anvendes ved beregningen af normalværdien.

(27)

Hvad angår energiomkostninger som udgifter til el og gas, der anvendes ved udvinding og fremstilling af den pågældende vare, viste undersøgelsen, at disse udgifter udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger ved fremstilling af kaliumchlorid ikke blot i Rusland, men også i andre producentlande. I denne forbindelse blev det af EF-erhvervsgrenen fremført, at den enhedspris, som de russiske firmaer betalte til leverandørerne af el og gas, ikke stod i et rimeligt forhold til de faktiske produktionsomkostninger for den el og gas, som de købte.

(28)

Med henvisning til disse påstande mentes det i dette tilfælde at være berettiget også at sammenligne ansøgernes udgifter pr. energienhed med energiudgifterne hos en anden stor kaliumchloridproducent med lignende produktionsmetoder, produktionsstørrelse og lignende naturlige fordele. Da der ikke er andre producenter af kaliumchlorid i Rusland, blev disse oplysninger indhentet hos en stor kaliumchloridproducent i Canada.

(29)

Af de indhentede oplysninger fremgik det, at den canadiske producents energibehov var det samme som hos de russiske ansøgere, og at det canadiske firma købte el og gas, som stammede fra indenlandske vandkraftværker og større gasfelter, hvilket også er tilfældet for de russiske firmaer. Af sammenligningen fremgik det, at den canadiske producents enhedsomkostning for el ikke afveg væsentligt fra de russiske producenters enhedsomkostninger for el.

(30)

Med hensyn til gasleverancerne blev det på grundlag af de offentliggjorte oplysninger i det russiske gasforsyningsselskab OAO Gazproms årsberetning for 2003 konstateret, at den hjemmemarkedspris for gas, som de to russiske producenter betalte, var ca. en femtedel af eksportprisen fra Rusland. OAO’s regionale distributør leverede gassen til de berørte eksportører. Af beretningen fremgik det desuden klart, at »OAO Gazprom ikke havde nogen fortjeneste på hjemmemarkedet«. Der foreligger ikke nogen officielle oplysninger om, hvor stor fortjenesten er på gas på det russiske hjemmemarked, men ifølge oplysninger fra russiske regeringskilder til pressen og data fra specialiserede erhvervsanalytikere og offentlige websites er der meget klare indikationer på, at prisen for gas leveret til hjemmemarkedskunderne lå langt under det niveau, der var nødvendigt for at dække udgifterne. Herudover var de gaspriser, som de to russiske producenter betalte, betydeligt lavere end de priser, de canadiske producenter betalte for levering af gas.

(31)

På denne baggrund blev det derfor vurderet, at de priser, som det regionale russiske gasselskab opkrævede af de russiske kaliumchloridproducenter i undersøgelsesperioden, ikke stod i et rimeligt forhold til de udgifter, der er forbundet med fremstilling af gas, når der sammenlignes med den pris, der kræves ved eksport af gas fra Rusland, og den pris, som et canadisk gasforsyningsselskab opkræver ved levering af gas til en større erhvervsvirksomhed i Canada. I medfør af artikel 2, stk. 5, i grundforordningen er de to ansøgeres produktionsomkostninger derfor blevet tilpasset. I mangel af et bedre grundlag blev tilpasningen foretaget på basis af oplysninger om gasprisen ved eksport, nettoudgifterne til transport, toldeksportafgift, moms og punktafgifter.

(32)

En af ansøgerne fremførte i denne forbindelse, at udgifterne til gas var korrekt opført i deres regnskab, og at der derfor ikke var noget belæg for i henhold til artikel 2, stk. 5, i grundforordningen at foretage en tilpasning. Hertil blev der svaret, at der ikke blev sat spørgsmålstegn ved, at firmaet på korrekt vis havde opført de fakturerede priser, men at tilpasningen lod sig forklare med, at den betalte pris for gas ikke på rimelig vis afspejlede udgifterne til fremstilling og distribution af gas.

(33)

Med henblik på tilpasningen for gasudgifterne blev det desuden af de russiske myndigheder fremført, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til de forskelle i transportudgifterne, der var mellem gas afsat til erhvervsformål på hjemmemarkedet og gas afsat til eksport. Det skal understreges (jf. betragtning 31), at tilpasningen var baseret på en sammenligning mellem de gaspriser, som virksomhederne reelt havde betalt, og de priser, som det russiske gasforsyningsselskab OAO Gazprom opkrævede ved eksport fra Rusland, minus transportudgifter, toldeksportafgifter, moms og punktafgifter. Denne påstand blev derfor afvist.

(34)

En af ansøgerne fremførte, at virksomheden havde haft betydeligt lavere enhedsproduktionsomkostninger i første kvartal af 2004 (dvs. det sidste kvartal i undersøgelsesperioden) på grund af større effektivitet og lavere vedligeholdelsesudgifter, og at disse lavere enhedsomkostninger skulle anvendes som grundlag for beregning af produktionsomkostningerne for hele undersøgelsesperioden. Denne anmodning blev ikke efterkommet, da det korrekte grundlag for beregning af disse omkostninger er hele undersøgelsesperioden og ikke omkostningerne i en ikke repræsentativ kortere periode.

(35)

Angående produktionsomkostningerne understregede EF-erhvervsgrenen desuden, at afskrivningen af anlægsaktiver i forbindelse med fastsættelse af ansøgernes produktionsomkostninger burde baseres på genanskaffelsesprisen for sådanne aktiver (f.eks. nye mineskakter, maskineri osv.). Med henblik herpå blev det understreget, at den konventionelle afskrivning på grundlag af anskaffelsesværdien (den historiske værdi), jf. artikel 2, stk. 5, i grundforordningen, ikke ville give et rimeligt billede af de omkostninger, der er forbundet med fremstilling af den pågældende vare. Det blev derfor fremført, at det var nødvendigt at hæve de russiske producenters omkostninger.

(36)

Med henblik herpå blev det bemærket, at afskrivning på grundlag af anskaffelsesværdien og anlæggelsesaktivets resterende anvendelsestid var i overensstemmelse med den anvendte bogføringspraksis i mineindustrien. For at blive i stand til at afgøre, om den afskrivning, der indgik i produktionsomkostningerne, på rimelig vis afspejlede de omkostninger, der var forbundet med fremstillingen af den pågældende vare, blev der i undersøgelsen fokuseret på, hvordan de historiske værdier var blevet fastsat.

(37)

De kontrolbesøg, der blev gennemført hos de russiske producenter, viste, at anlæggelsesaktivernes oprindelige værdi var blevet fastsat på grundlag af vurderinger, der var blevet foretaget i forbindelse med privatiseringsprocessen i 1993. Aktivernes værdi var efterfølgende blevet revideret i tidsrummet 1993-1997 ved hjælp af de reevalueringskoefficienter, som den russiske regering havde fastsat som følge af hyperinflationen. Ved udgangen af 1997 blev aktiverne med henvisning til et dekret udstedt af den russiske regering vurderet af nogle uafhængige taksatorer. Aktivernes værdi blev ved denne lejlighed fastsat på grundlag af tre basiskriterier, hvoraf det ene var genanskaffelsesværdien. Resultatet af denne uafhængige vurdering fremgår af ansøgernes første statusopgørelse i 1998.

(38)

På trods af denne opskrivning af de oprindelige værdier var værdien af ansøgernes anlæggelsesaktiver, når den blev udtrykt som forholdet mellem produktionen og aktivernes værdi, stadig meget mindre end værdien af anlæggelsesaktiverne hos firmaer som f.eks. EF-erhvervsgrenen og en større producent med samme udvindings- og produktionskapacitet i Canada. I denne vurdering blev der imidlertid ikke taget højde for, at de russiske producenters anlæggelsesaktiver før privatiseringsprocessen i 1993 var nedslidte og på et lavere teknologisk stadie.

(39)

Da der ikke foreligger nogen klare beviser for, at afskrivningen ikke var korrekt opført i de eksporterende producenters regnskaber, har det derfor ikke på nuværende tidspunkt været muligt at justere afskrivningsudgifterne i de oplysninger om produktionsomkostningerne, der er blevet anvendt ved fastsættelsen af ansøgernes normalværdi.

(40)

EF-erhvervsgrenen fremførte desuden, at der i beregningen af produktionsomkostningerne burde indregnes et beløb for miljøbeskyttelse i lighed med udgifter, der pålægges EF-producenterne. Det blev imidlertid vurderet, at ansøgerne havde afholdt tilsvarende udgifter, og at de indgik i beregningerne af produktionsomkostningerne. Med hensyn til om disse omkostninger burde være af samme størrelse eller omfang som for EF-producenterne, er det holdningen, at så længe ansøgerne opfylder de russiske miljøbeskyttelseskrav, og udgifterne forbundet med at opfylde disse krav er korrekt bogført, så er der ikke behov for nogen tilpasning. Dette var tilfældet for begge ansøgere, og der var således ikke basis for at foretage en tilpasning for miljøudgifter.

(41)

For Silvinits vedkommende blev det konstateret, at det meste af firmaets salg af kaliumchlorid til Fællesskabet i undersøgelsesperioden var foregået via et urelateret schweizisk handelsfirma. Beregningen af eksportprisen er i denne undersøgelse, jf. artikel 2, stk. 8, i grundforordningen blevet foretaget på grundlag af de priser, som den første uafhængige EF-kunde konkret har betalt eller skulle betale til IPC.

(42)

Det blev imidlertid konstateret, at der to gange fandt handelstransaktioner sted mellem det med Silvinit relaterede russiske handelsfirma International Potash Company (IPC) og det belgiske firma Ferchimex AS (i det følgende benævnt Ferchimex), som forarbejdede den importerede kaliumchlorid til en vare, som ikke er omfattet af undersøgelsen. I medfør af artikel 2, stk. 9, i grundforordningen kan der ses bort fra de priser, som IPC har opkrævet af Ferchimex, hvis de ikke anses for at være pålidelige. Det blev konstateret, at for begge transaktioners vedkommende var priserne ved salget til Ferchimex generelt de samme som ved salg til uafhængige kunder i Fællesskabet. Herudover var der ved begge transaktioner kun tale om mindre mængder. Der blev derfor ved den overordnede fastsættelse af eksportprisen taget hensyn til dem begge.

(43)

Vedrørende Uralkali blev det konstateret, at hele firmaets salg af kaliumchlorid til Fællesskabet i undersøgelsesperioden udelukkende gik til firmaet Fertexim Ltd på Cypern. Dette firma optrådte som Uralkalis enedistributør. Eksportprisen blev derfor fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales af Fertexim.

(44)

Den normale værdi og eksportpriserne for begge ansøgeres vedkommende blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(45)

Der blev således justeret for forskelle i rabatter og udgifter til transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, emballering samt kreditomkostninger, når det var relevant, og der forelå dokumentation.

(46)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen sammenlignedes den justerede vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype og hver eksporterende producent med den justerede vejede gennemsnitlige eksportpris for hver af de tilsvarende varetyper, der blev solgt til Fællesskabet.

(47)

Af sammenligningen fremgik det, at der forelå dumping for begge firmaer, men dog i et betydeligt mindre omfang end tidligere. Som et vejet gennemsnit af alle de typer, der eksporteres til Fællesskabet, blev der fastsat følgende dumpingmargener i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(48)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det undersøgt, om omstændighederne for dumping havde ændret sig væsentligt, og om der i så fald var tale om vedvarende ændringer. Det blev i denne forbindelse konstateret, at ændringerne i dumpingmargenerne skyldtes et fald i ansøgernes normale værdier.

(49)

Det skal bemærkes, at i forbindelse med denne undersøgelse er den normale værdi blevet fastsat på grundlag af ansøgernes omkostninger og priser. I modsætning til hvad den foregående undersøgelse viste, har forbruget af kaliumchlorid på hjemmemarkedet været støt stigende inden for de seneste år, og generelt har hjemmemarkedspriserne været til fordel for begge de russiske producenter.

(50)

Da eksportsalgspriserne er konstante på markeder uden for Fællesskabet, var ingen af ansøgerne i stand til at fremlægge detaljerede oplysninger om de enkelte transaktioner for hver producent. Der blev dog for hvert bestemmelsesland og varetype fremlagt samlede oplysninger. Det blev betragtet som tilstrækkeligt for denne delvise interimsundersøgelse, da det ikke er noget absolut krav, at salgspriserne på disse markeder skal fastsættes præcist. Kommissionen var ikke i stand til præcist at fastsætte salgspriserne for hvert enkelt land, da der ikke forelå detaljerede oplysninger om i) de vidt forskellige vilkår for denne form for salg (f.eks. cif, fob, fca osv.), ii) de forskellige logistiske arrangementer og kombinationer (f.eks. jernbane- og søtransport, kun jernbanetransport osv.), iii) forskellene i afstand og transport- og håndteringsudgifter for de forskellige bestemmelsessteder i Asien og Sydamerika. Der var imidlertid tegn på, at salgspriserne til markederne uden for Fællesskabet var af samme størrelsesorden som ved salg til Fællesskabet, når der samtidig blev taget højde for transportudgifter.

(51)

På baggrund af alle disse faktorer anses det for berettiget at justere de eksisterende foranstaltninger for ansøgerne, således at dumpingmargenerne sænkes til de margener, som denne undersøgelse har fastsat.

(52)

Ifølge artikel 9, stk. 4, i grundforordningen må antidumpingtolden ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, men bør være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. Da den told, der på nuværende tidspunkt gælder for ansøgerne, er beregnet på grundlag af dumpingmargenerne, og de nye dumpingmargener er lavere end de tidligere fastsatte, bør tolden tilpasses efter den lavere dumpingmargen, som denne undersøgelse har medført, nemlig 23,0 % for JSC Silvinit og 12,3 % for JSC Uralkali.

(53)

De berørte parter er blevet underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, som har ført til, at det anbefales at ændre den antidumpingtold, der oprindelig blev fastsat ved forordning (EØF) nr. 3068/92. De har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger og anmode om at blive hørt mundtligt. De indkomne bemærkninger er taget i betragtning, hvor det var relevant.

(54)

Efter meddelelsen om, at de væsentligste kendsgerninger og betragtninger havde ført til, at det blev anbefalet at ændre den antidumpingtold, der oprindelig blev fastsat ved forordning (EØF) nr. 3068/92, fremsatte begge ansøgere tilsagn om at ændre deres priser, jf. artikel 8, stk. 1, i grundforordningen.

(55)

Kommissionen har ved afgørelse 2005/802/EF (9) godtaget de af ansøgerne fremsatte tilsagn. Begrundelsen herfor er angivet i afgørelsen.

(56)

De eksisterende foranstaltninger gælder for otte KN-koder og vedrører faste beløb i størrelsesordenen fra 19,61 EUR/t til 40,63 EUR/t alt afhængig af varetypen. I løbet af denne undersøgelsesperiode blev det imidlertid konstateret, at næsten hele ansøgernes eksport til Fællesskabet begrænsede sig til en varetype henhørende under en enkelt KN-kode.

(57)

Da der ikke foreligger nogen oplysninger om de andre varetyper, og den konkrete type kaliumchlorid har vist sig at være den mest solgte, forekommer det at være mest rimeligt at ændre tolden ved at erstatte de forud fastsatte beløb med en enkelt værditold for alle de typer kaliumchlorid, som ansøgerne fremstiller —

1)

Artikel 1 ændres således:

2)

Artikel 1a, stk. 1, affattes således:

»1.   Varer, der er angivet til overgang til fri omsætning, undtages fra den ved artikel 1 indførte antidumpingtold, forudsat at de er fremstillet af virksomheder, fra hvilke Kommissionen har godtaget tilsagn, og som er anført i Kommissionens forordning (EF) nr. 858/2005 og Kommissionens afgørelse 2005/802/EF som eventuelt ændret, og forudsat at de er importeret i overensstemmelse med disse af Kommissionen vedtagne retsakter.«

19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/22

(1)

Den 9. september 1993 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 2474/93 (2) en endelig antidumpingtold på 30,6 % på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »de oprindelige foranstaltninger«). Efter en antiomgåelsesundersøgelse blev denne told ved forordning (EF) nr. 71/97 udvidet til også at omfatte importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«).

(2)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet den 14. juli 2000 ved forordning (EF) nr. 1524/2000 (3) at bibeholde ovennævnte foranstaltninger.

(3)

Efter en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, (i det følgende benævnt »den tidligere undersøgelse«), ændrede Rådet den 14. juli 2005 ved forordning (EF) nr. 1095/2005 den endelige antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Kina. Tolden på importen af cykler med oprindelse i Kina blev ændret til 48,5 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(4)

Kommissionen har modtaget en anmodning fra Giant China Co., Ltd (i det følgende benævnt »ansøgeren«) om en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.

(5)

Anmodningen var baseret på ansøgerens umiddelbare beviser for, at de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne, havde ændret sig, og at ændringerne var af varig karakter. Ansøgeren hævdede bl.a., at omstændighederne med hensyn til markedsøkonomisk status havde ændret sig væsentligt. Ansøgeren hævdede nærmere bestemt, at den nu opfyldte betingelserne for at få indrømmet markedsøkonomisk status i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen. Ansøgeren fremlagde desuden beviser for, at en sammenligning mellem den normale værdi baseret på dens egne omkostninger/hjemmemarkedspriser og dens eksportpriser til det udvidede EU ville vise en dumpingmargen, der var væsentligt lavere end den, der var lagt til grund for den gældende foranstaltning. Ansøgeren hævdede derfor, at det ikke var nødvendigt at fastholde foranstaltningen på dens nuværende niveau for at udligne dumpingen.

(6)

Efter høring af det rådgivende udvalg indledte Kommissionen den 19. februar 2005 ved en meddelelse (4) en delvis interimsundersøgelse, der var begrænset til at fastslå, om ansøgeren drev virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, jf. definitionen i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), alternativt om ansøgeren opfyldte betingelserne for en individuel toldsats, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(7)

Kommissionen sendte ansøgeren et spørgeskema og et ansøgningsskema om markedsøkonomisk status i henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

(8)

Undersøgelsen vedrørte perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2004 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«).

(9)

Kommissionen underrettede officielt den eksporterende producent, eksportlandets repræsentanter og EF-producenterne om indledningen af undersøgelsen. De berørte parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt, indgive oplysninger og underbyggende dokumentation samt anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle berørte parter, der anmodede herom og kunne påvise, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(10)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige og den tidligere undersøgelse, nemlig cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler), som i øjeblikket tariferes under KN-kode 8712 00 10, 8712 00 30 og 8712 00 80. Der blev ikke fundet beviser for, at omstændighederne med hensyn til den pågældende vare havde ændret sig væsentligt, siden foranstaltningerne blev indført.

(11)

I forbindelse med den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1095/2005, blev det fastslået, at ingen af de kinesiske eksporterende producenter, der havde anmodet om markedsøkonomisk status, opfyldte kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen, af de grunde, der er anført i betragtning 31 til 33 i forordningen. Ansøgeren var blandt de selskaber, der fik nægtet markedsøkonomisk status som resultat af undersøgelsen.

(12)

Da resultaterne af de tidligere anmodninger om markedsøkonomisk status også er gyldige i 2004, dvs. i den nuværende undersøgelsesperiode, blev det efter høring af det rådgivende udvalg besluttet ikke at indrømme ansøgeren markedsøkonomisk status, da denne ikke opfyldte kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(13)

I forbindelse med den tidligere undersøgelse blev det også konkluderet, at de kinesiske eksporterende producenter, der havde anmodet om individuel behandling, ikke opfyldte kravene om individuel behandling i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen af de grunde, der er anført i betragtning 45 til 47 i forordning (EF) nr. 1095/2005.

(14)

Ansøgeren var blandt de selskaber, der ikke opfyldte betingelserne for individuel behandling i den tidligere undersøgelse, og resultaterne af den undersøgelse er stadig gyldige i den nuværende undersøgelsesperiode. Det blev i den forbindelse fastslået, at alle eksporterende producenter i Kina var underlagt en betydelig statskontrol med hensyn til fastsættelsen af eksportpriser og -mængder for den pågældende vare, jf. betragtning 13. Det blev derfor konkluderet, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for individuel behandling i henhold til den nuværende undersøgelse.

(15)

I betragtning af ovenstående kan der hverken indrømmes ansøgeren markedsøkonomisk status eller individuel behandling. På grundlag heraf slutter man, at omstændighederne med hensyn til dumping ikke har ændret sig væsentligt for ansøgerens vedkommende i forhold til situationen i den undersøgelsesperiode, som blev lagt til grund for indførelsen af de foranstaltninger. Det konkluderes derfor, at den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne mod importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina bør afsluttes, uden at de gældende foranstaltninger ændres —

19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/24

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/26

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 27/2005 af 22. december 2004 om fastsættelse for 2005 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), er der fastsat kvoter for 2005.

(2)

Ifølge de oplysninger, der er meddelt Kommissionen, har fiskeriet efter bestanden omhandlet i bilaget fra fartøjer, som fører den i bilaget omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, nået den tildelte kvote for 2005.

(3)

Det er derfor nødvendigt, at der indføres forbud mod fiskeri efter den pågældende bestand samt mod opbevaring om bord, omladning og landing af denne bestand —

19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/28

(1)

For at undgå risici for menneskers sundhed og hindringer for varernes frie bevægelighed fastsætter Kommissionens direktiv 2002/16/EF af 20. februar 2002 om anvendelse af bestemte epoxyderivater i materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (2) specifikke migrationsgrænser for 2,2-bis(4-hydroxyphenyl)propan bis(2,3-epoxypropyl)ether (»BADGE« dvs. Bisphenol-A DiGlycidyl Ether), bis(hydroxyphenyl)methan bis(2,3-epoxypropyl)ethere (»BFDGE« dvs. Bisphenol-F DiGlycidyl Ether) og novolac glycidylethere (»NOGE«) og visse derivater heraf.

(2)

Direktiv 2002/16/EF foreskriver, at BFDGE og NOGE kun må anvendes og/eller forekomme indtil den 31. december 2004. For BADGE blev overgangsperioden forlænget indtil den 31. december 2005, idet man afventede fremlæggelsen af nye toksikologiske data og deres evaluering af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«).

(3)

De toksikologiske data for BADGE er blevet forelagt. Autoriteten konkluderede, at BADGE, BADGE.H2O og BADGE.2H2O ikke giver anledning til bekymring for carcinogenicitet og genotoksicitet, og at det er muligt at fastlægge en tolerabel daglig indtagelse på 0,15 mg/kg kropsvægt for BADGE, BADGE.H2Ο og BADGE.2H2O. Der kan derfor fastsættes en højere specifik migrationsgrænse SMG(T) for BADGE, BADGE.H2Ο og BADGE.2H2Ο. På grund af manglende data om genotoksicitet in vivo af chlorhydriner af BADGE finder autoriteten, at den nuværende specifikke migrationsgrænse på 1 mg/kg fødevarer eller fødevaresimulatorer fortsat vil være passende

(4)

Der bør derfor gives tilladelse til handel med og anvendelse af materialer og genstande indeholdende BADGE i overensstemmelse med nærværende forordning i hele Fællesskabet fra den 1. januar 2006.

(5)

De toksikologiske data for NOGE og BFDGE er ikke indsendt tilstrækkeligt tidligt til, at autoriteten har kunnet nå at evaluere dem, og at deres anvendelse har kunnet fortsætte. Derfor er anvendelse og/eller forekomst af BFDGE og NOGE ikke længere tilladt fra den 1. januar 2005 i overensstemmelse med direktiv 2002/16/EF. Der bør dog gives tilladelse til, at de eksisterende lagre opbruges.

(6)

Der gives tilladelse til anvendelse og/eller forekomst af BADGE, NOGE og BFDGE i store beholdere. Beholdernes store rumfang i forhold til overfladearealet, den gentagne anvendelse i deres lange levetid, som reducerer migration, og det forhold, at de oftest kommer i berøring med fødevarer ved stuetemperatur, taler for, at det ikke er nødvendigt at fastsætte migrationsgrænser for BADGE, NOGE og BFDGE, der anvendes i sådanne beholdere.

(7)

I henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1935/2004 skal materialer og genstande, der er omfattet af særforanstaltninger, ledsages af en skriftlig erklæring, der angiver, at de er i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for dem. Dette krav er endnu ikke medtaget i direktiv 2002/16/EF. Det er derfor nødvendigt at indføre denne forpligtelse og fastsætte en overgangsperiode.

(8)

Af hensyn til de nødvendige ændringer og til klarheden bør direktiv 2002/16/EF erstattes af en ny forordning.

(9)

Direktiv 2002/16/EF foreskriver, at dets bestemmelser vedrørende BADGE, BFDGE og NOGE ikke anvendes for materialer og genstande, der er kommet i kontakt med fødevarer inden den 1. marts 2003. Sådanne materialer og genstande kan fortsat markedsføres, forudsat at pakkedatoen er anført. Denne dato kan erstattes af en holdbarhedsdato, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (3), eller en anden angivelse, som f.eks. partiets nummer, jf. Rådets direktiv 89/396/EØF af 14. juni 1989 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti (4) for fødevarer, der er emballeret i sådanne materialer og genstande, forudsat at der er etableret en forbindelse mellem denne angivelse og pakkedatoen, således at sidstnævnte altid kan identificeres.

(10)

Direktiv 2002/16/EF bør derfor ophæves.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

2,2-bis(4-hydroxyphenyl)propan bis(2,3-epoxypropyl)ether, i det følgende benævnt »BADGE« (CAS-nr. 001675-54-3), og visse derivater heraf

b)

bis(hydroxyphenyl)methan bis(2,3-epoxypropyl)ethere, i det følgende benævnt »BFDGE« (CAS-nr. 039817-09-9)

c)

andre novolac-glycidylethere, i det følgende benævnt »NOGE«.

a)

plastmaterialer og -genstande, uanset plasttype

b)

materialer og genstande dækket af overfladebelægning og

c)

klæbemidler.

19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/33

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 887/2005 (2) blev der åbnet en krisedestillation i henhold til artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999 for visse vine fremstillet i Grækenland.

(2)

Da det er første gang, at der er anvendt krisedestillation i Grækenland, er der konstateret visse problemer med at starte ordningen. Nogle producenter vil måske ikke kunne nå at deltage i destillationen inden for den fastsatte frist, selv om de ønsker det. For at sikre, at ordningen anvendes effektivt, bør den periode for indgåelse af leveringskontrakter, der er fastsat i forordning (EF) nr. 887/2005, derfor forlænges til den 31. januar 2006.

(3)

Forordning (EF) nr. 887/2005 bør ændres tilsvarende.

(4)

Forordningen bør anvendes fra den 15. november 2005, så det sikres, at foranstaltningen anvendes uden afbrydelse.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/34

(1)

Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes der regelmæssigt en verdensmarkedspris for ikke-egreneret bomuld på grundlag af den konstaterede verdensmarkedspris for egreneret bomuld under hensyntagen til det historiske forhold mellem den fastlagte verdensmarkedspris for egreneret bomuld og den beregnede pris for ikke-egreneret bomuld. Dette historiske forhold er fastlagt i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/2001 af 2. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser for støtteordningen for bomuld (3). Hvis verdensmarkedsprisen ikke kan fastsættes således, beregnes den på grundlag af den seneste fastsatte pris.

(2)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld for et produkt med visse egenskaber under hensyntagen til de højeste af de udbud og noteringer på verdensmarkedet, der anses for at være repræsentative for markedets faktiske tendens. Ved denne fastsættelse tages der hensyn til et gennemsnit af udbuddene og noteringerne konstateret på en eller flere repræsentative europæiske børser for et produkt leveret cif en havn i Fællesskabet fra de forskellige leverandørlande, der anses for at være mest repræsentative for den internationale handel. Der er dog fastsat justeringer af disse kriterier ved fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for egreneret bomuld af hensyn til forskelle, der er begrundet i det leverede produkts kvalitet eller udbuddenes og noteringernes art. Disse justeringer er fastsat i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1591/2001.

(3)

Anvendelsen af ovennævnte kriterier fører til fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld på nedennævnte niveau —

19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/35

(1)

Ved Kommissionens direktiv 2002/72/EF (2) fastsættes en liste over monomerer og andre udgangsstoffer, der må anvendes ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande. På grundlag af nye oplysninger vedrørende risikovurderingen af sådanne stoffer bør visse monomerer, som midlertidigt er tilladt på nationalt plan, samt visse andre monomerer optages på fællesskabslisten i direktiv 2002/72/EF.

(2)

Ved direktiv 2002/72/EF fastsættes ligeledes en ufuldstændig liste over additiver, der kan anvendes ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande. Listen bør ændres, så den også omfatter andre additiver, som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (herefter »autoriteten«) har vurderet.

(3)

For visse stoffers vedkommende bør de restriktioner, der allerede er fastsat på fællesskabsplan, ændres på grundlag af de nye oplysninger, der foreligger. For så vidt angår epoxideret sojaolie anbefalede autoriteten at sænke den specifikke migrationsgrænse (SMG) for tætningsmateriale af pvc, der indeholder stoffet og anvendes til forsegling af glas med modermælkserstatninger og tilskudsblandinger eller forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn. Autoriteten påpegede, at spædbørn og småbørn, der regelmæssigt indtager sådanne fødevarer, eksponeres for stoffet i mængder, der kan overstige det fastsatte acceptable daglige indtag (ADI). Af samme grund sænkes SMG'en for epoxideret sojaolie for disse anvendelser fra 60 til 30 mg pr. kg fødevare eller fødevaresimulator, mens den forbliver uændret for alle andre anvendelser.

(4)

Der bør fastsættes en overgangsperiode for tætningsmateriale af pvc indeholdende epoxideret sojaolie, der anvendes til forsegling af glas og kommer i kontakt med fødevarer inden den 19. november 2006.

(5)

Direktiv 2002/72/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

de fra den 19. november 2006 tillader handel med og anvendelse af plastmaterialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, hvis de er i overensstemmelse med dette direktiv

b)

de fra den 19. november 2007 forbyder fremstilling og import i Fællesskabet af plastmaterialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, hvis de ikke er i overensstemmelse med dette direktiv.

19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/46

(1)

Rådet bemyndigede den 25. november 2003 Kommissionen til at føre forhandlinger på Fællesskabets vegne om revision af den internationale overenskomst af 1986 om olivenolie og spiseoliven som ændret og forlænget i 1993 og senest forlænget i 2004.

(2)

Den 29. april 2005 blev den nye internationale overenskomst om olivenolie og spiseoliven vedtaget af De Forenede Nationers konference om forhandlinger om en overenskomst til afløsning af den internationale overenskomst af 1986 om olivenolie og spiseoliven.

(3)

Den internationale overenskomst af 2005 om olivenolie og spiseoliven fremmer det internationale samarbejde og bidrager til at udvikle og stabilisere markederne for det pågældende produkt og virkeliggøre Fællesskabets handels- og landbrugspolitiske målsætninger.

(4)

Det er derfor i Fællesskabets interesse at godkende overenskomsten af 2005 —

19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/68

19.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/69

(1)

Energias de Portugal, SA (i det følgende benævnt »EDP«) er det traditionelle elektricitetsselskab i Portugal. Dets hovedaktiviteter er produktion, distribution og levering af elektricitet i Portugal. EDP kontrollerer også det spanske selskab Hidrocantábrico, som driver virksomhed i Spanien inden for elektricitets- og gassektoren. EDP er noteret på Euronext (Lissabons fondsbørs), og den portugisiske stat ejer direkte eller indirekte ca. 30 % af aktierne.

(2)

ENI SpA (i det følgende benævnt »ENI«) driver virksomhed inden for prospektering og produktion af olie og naturgas på verdensplan. ENI er også aktivt inden for levering, transport, oplagring og distribution af naturgas samt handel med naturgas. Desuden har ENI aktier i selskaber med transportkapacitet, som driver transnationale ledninger til overførsel af naturgas.

(3)

Gás de Portugal, SGPS, SA (i det følgende benævnt »GDP«) er det traditionelle gasselskab i Portugal. GDP er et 100 % ejet datterselskab af det portugisiske selskab Galp Energia, SGPS, SA (i det følgende benævnt »GALP«), som i øjeblikket kontrolleres af den portugisiske stat og ENI i fællesskab. Selskabet har interesser inden for både olie- og gassektoren. GDP og dets datterselskaber dækker alle led i gaskæden i Portugal. Gennem sit datterselskab Transgás importerer GDP naturgas til Portugal via en gasledning, der løber gennem Maghreb-landene, Spanien og Portugal, og via LNG-terminalen i Sines, ligesom selskabet er ansvarligt for transport, oplagring og levering via det portugisiske net af højtryksgasledninger (i det følgende benævnt »nettet«). GDP er også aktivt inden for levering af naturgas til store industrikunder og inden for udviklingen og den fremtidige drift af de første underjordiske naturgaslagre i Portugal. Gennem GDP Distribuição (i det følgende benævnt »GDPD«) kontrollerer GDP også i øjeblikket fire af de seks lokale gasdistributionsselskaber (i det følgende benævnt »LDS«) i Portugal.

(4)

Rede Eléctrica Nacional SA (i det følgende benævnt »REN«) er ikke anmeldende part i forbindelse med nærværende fusion, men deltager i den samlede transaktion, som fusionen indgår i. REN er et portugisisk selskab, som hidrører fra det portugisiske elnets udskillelse fra EDP i 1994. REN forvalter i øjeblikket det portugisiske elnet og optræder som eneaftager, idet det køber elektricitet hos producenter og videresælger den til distributøren/leverandøren med henblik på levering til kunder, der ikke har valgfrihed med hensyn til leverandør. Den portugisiske stat kontrollerer direkte eller indirekte 70 % af REN, medens EDP ejer den resterende del af aktierne.

(5)

Denne sag vedrører en fusion, hvorved EDP og ENI (i det følgende benævnt »parterne«) ønsker at opnå kontrol over GDP. Transaktionen indebærer, at gasforsyningsnettet (inklusive LNG-terminalen i Sines, importledningen og den underjordiske oplagringsplads i Carriço) overføres til REN, den portugisiske elnetoperatør, inden for en given tidsfrist. I en overgangsperiode vil EDP sammen med ENI og REN have kontrol over gasforsyningsnettet.

(6)

I henhold til det andet gasdirektiv (2) og den undtagelse, der er indrømmet Portugal, skal 33 % af det portugisiske gasmarked være liberaliseret senest i 2007, for erhvervskunder senest i 2009 og for alle kunder (inklusive private kunder) senest i 2010. Den portugisiske regering kan beslutte at indlede liberaliseringsprocessen tidligere.

(7)

Under hensyntagen til de særlige omstændigheder ved de portugisiske markeder og den konkurrencemæssige og lovgivningsmæssige baggrund er Kommissionen nået til den konklusion, at der bør skelnes mellem følgende markeder:

(8)

Det nationale electricitetssystem er organiseret i to parallelle systemer, det offentlige eller »bundne system« (Sistema Eléctrico de Serviço Público, i det følgende benævnt »SEP«) og det uafhængige system (Sistema Eléctrico Independente, i det følgende benævnt »SEI«). Det nationale transmissionsnet anvendes af begge systemer og drives i henhold til en koncessionsordning af REN.

(9)

SEP er et reguleret system, som omfatter både produktion og distribution. Det består af »bundne« producenter og »bundne« distributionsnet. Inden for dette system er REN den eneste køber af elektricitet på engrosniveau. Selskabet køber hovedsagelig elektricitet hos en gruppe af kraftværker (de »bundne« producenter), i henhold til indkøbsaftaler (Power Purchase Agreements (i det følgende benævnt »PPA«).

(10)

I henhold til PPA'erne forpligter de bundne producenter sig til at levere energi til SEP som eneaftager i en periode på over 20 år og under en fastprisordning (4). Etableringen af bundne produktionsanlæg er ikke liberaliseret, men reguleret af staten. I henhold til den gældende lovgivning er følgende selskaber integreret i SEP: EDP (via EDP Produção og Companhia Portuguesa de Produção de Electridade), Tejo Energia (5) og Turbogás (6). Størstedelen af elektriciteten i Portugal (83 % i 2003) (7) leveres gennem de eksklusivaftaler (PPA'er), der er indgået mellem REN og energiproducenterne.

(11)

Den af REN indkøbte elektricitet sælges derefter til den regulerede distributør, som er kontrolleret af EDP, med anvendelse af regulerede takster. De regulerede takster fastsættes af den portugisiske energistyrelse, ERSE.

(12)

Det uafhængige system (SEI) består af det ubundne system (Sistema Eléctrico Não Vinculado, i det følgende benævnt »SENV«), som opererer på frie markedsbetingelser (dvs. det meste af denne energi sælges til de kunder, der forlader det regulerede system), og særordningen (Produtores em regime especial, i det følgende benævnt »PRE«), hvorunder produktionen fra kraft-varmeværker og minivandkraftværker og anden vedvarende energi, såsom vindkraft, leveres til REN til regulerede takster.

(13)

Privilegerede kunder kan frit vælge deres elektricitetsleverandør og kan derfor købe elektricitet hos enten SEP til regulerede takster eller hos SENV (som forsynes af en fri detailhandler på markedsvilkår). Lovdekretet af 17. august 2004 har endeligt fastslået, at alle kunder er privilegerede (8).

(14)

Den nuværende lovgivning er i øjeblikket ved at blive ændret.

(15)

Engrosmarkedet for elektricitet omfatter produktionen af elektricitet på kraftværker såvel som elektricitet, der rent fysisk importeres gennem el-samkøringslinjer med henblik på videresalg til detailhandlere. Ligesom i andre medlemsstater kan nogle få meget store elektricitetskunder også vælge at købe direkte på engrosmarkedet (i Spanien tegner disse kunder sig for under 5 % af indkøbene på engrosmarkedet).

(16)

Kommissionen mener, at der, når PPA'erne er udløbet, vil være et engrosmarked for elektricitet i Portugal, som omfatter udbuddet fra den tidligere bundne produktion, den ubundne produktion samt import. Evalueringen fokuserer på dette engrosmarked, uafhængigt af de liberaliserede og regulerede systemer.

(17)

Sådanne ydelser er nødvendige af tekniske grunde, da netoperatøren er ansvarlig for at holde netspændingen inden for en meget smal båndbredde. Hvis der er overbelastning, vil netspændingen falde, og dette vil kunne føre til problemer med nettets stabilitet. Det er også et problem, hvis der er underbelastning, idet netspændingen da stiger til over toleranceniveauet, og netoperatøren må så sørge for enten at frakoble produktionskapacitet eller at tilkoble forbrug.

(18)

Dette er en tjenesteydelse, som der skal betales for, og der vil normalt være en »straf« for afvigelse, hvis en kundes efterspørgsel ligger over eller under det forventede niveau, som svarer til den mængde, som hver leverandør køber i engrosleddet eller har planlagt at producere selv, og som han i forvejen skal meddele netoperatøren.

(19)

På nuværende tidspunkt leveres denne ydelse, såvel som andre lignende hjælpeydelser (ydelser i forbindelse med overbelastning), af REN til alle aktører inden for systemet. Der er ikke i øjeblikket noget etableret marked for sådanne ydelser i Portugal. Efter udløbet af PPA'erne er det imidlertid sandsynligt, at et sådant marked, eller sådanne markeder, vil opstå. I forbindelse med denne beslutning kan spørgsmålet om, hvornår dette nye marked, eller disse nye markeder, mere præcist opstår, lades åbent.

(20)

Disse markeder berøres ikke af den foreslåede transaktion. I Portugal er der allerede fri adgang til transmissionsnettet, som drives af REN, den portugisiske operatør af transmissionssystemet. Distributionsnettene ejes af EDP og kommunerne og forvaltes af EDP’s datterselskab EDP Distribuição Energia SA (i det følgende benævnt »EDPD«). Adgangen til både transmissions- og distributionsnet reguleres af den portugisiske myndighed ERSE.

(21)

Følgende detailmarkeder for elektricitet vil blive taget i betragtning i denne vurdering: i) levering af elektricitet til store industrikunder (Large Industrial Customers, i det følgende benævnt »LIC«), som er tilsluttet høj- og mellemspændingsnettet (i det følgende benævnt »HV« og »MV«), og ii) levering af elektricitet til mindre industrikunder, erhvervskunder og private kunder, som er tilsluttet lavspændingsnettet (i det følgende benævnt »LV«).

(22)

HV/MV-kunder og LV-kunder er meget forskellige hvad angår deres forbrug og de vilkår, hvorunder de køber elektricitet. Den forretningsmæssige relation er også meget forskellig. MV og HV-kunder er for størstedelens vedkommende industrikunder, for hvem elektricitet udgør en betydelig del af omkostningerne. Derimod er de fleste LV-kunder mindre industrikunder, erhvervskunder og private kunder, hvis forbrug af elektricitet pr. forbruger er ret begrænset.

(23)

I tidligere beslutninger fra Kommissionen er man gået ud fra, at det relevante geografiske marked for engrossalg af elektricitet ikke gik ud over de nationale grænser (9). I det foreliggende tilfælde har undersøgelsen vist, at engros- og detailmarkedet klart holder sig inden for Portugal, hvilket også vil være tilfældet inden for en overskuelig fremtid.

(24)

Parterne gav udtryk for den opfattelse, at der meget snart ville blive etableret et iberisk spotmarked for handel med elektricitet, kaldet MIBEL, hvilket skulle føre til et iberisk marked. Dette synspunkt er ikke blevet bekræftet gennem den detaljerede undersøgelse, Kommissionen har foretaget. Det fremgår: 1) at den nuværende samkøring mellem Spanien og Portugal i øjeblikket ikke er på et niveau, der kan begrunde et fælles marked på den iberiske halvø, og 2) at det er meget usandsynligt, at engrosmarkedet for elektricitet vil dække det iberiske område i den nærmeste fremtid af følgende årsager:

(25)

Kommissionen har identificeret fire adskilte gasproduktmarkeder, som vil blive berørt af transaktionen:

(26)

Seks lokale distributionsselskaber (LDC) distribuerer og leverer til de fleste endelige kunder via mellem- og lavtryksnet (11) og opererer i områder med enekoncession.

(27)

Markedet for levering af gas til kraftproducenter vil være det første, der åbnes for konkurrence i Portugal. Parterne hævdede, at CCGT'er og LIC'er burde betragtes som en del af et enkelt større engrosmarked. Kommissionen er ikke enig med parterne heri. Kraftproducenterne har specifikke behov med hensyn til kvantitet og leveringsfleksibilitet. CCGT'erne må derfor kombinere langfristede kontrakter, som er nødvendige af hensyn til CCGT-projektets grundlæggende økonomiske og tekniske levedygtighed og forsyningssikkerheden, med kortfristede kontrakter, som dækker mere begrænsede perioder. De er også forskellige med hensyn til fortjenstmargener, kunderelationer, behov for videresælgere samt vækstdynamik.

(28)

For så vidt angår hvert af de relevante gasmarkeder, er Kommissionen og parterne enige om, at naturgasforsyningen i Portugal kun sker på nationalt plan.

(29)

Det fremgår af Kommissionens detaljerede undersøgelse, at EDP indtager en dominerende stilling på engrosmarkedet i Portugal, uafhængigt af om markedet betragtes under den nuværende struktur eller efter PPA'ernes ophør.

(30)

For engrosmarkedets vedkommende tegnede EDP sig således i 2003 for 70 % af produktionskapaciteten, for 70 % af produktionen, ligesom det er den største importør af elektricitet. EDP's produktionsportefølje vil forblive uanfægtet efter PPA'ernes ophør. Efter PPA'ernes ophør skal der etableres en kompensationsordning for strandede omkostninger (CMEC) for at kompensere de eksisterende kraftproducenter for eventuelle kommende markedstab. Denne ordning vil favorisere de traditionelle selskaber. EDP vil nødvendigvis modtage mest, hvilket vil hjælpe med til at afskærme EDP fra den fremtidige konkurrence.

(31)

På efterspørgselssiden tegner EDP sig for tæt ved 100 % af distributionen af elektricitet i Portugal. EDP Distribução’s fremtidige rolle som detailsælger i det regulerede system giver EDP afgørende fordele.

(32)

På forsyningssiden er tilføjelsen af EDP's nye gasfyrede kraftværk (i det følgende benævnt »TER«) af stor betydning for EDP's portefølje. Hvad angår ny produktionskapacitet, som skal etableres af tredjeparter, er Kommissionen nået til den konklusion, at det er usikkert, om der vil blive iværksat nye CCGT-projekter af konkurrenter, ligesom det fremgår, at EDP allerede har indflydelse på et af dem (Tejo Energia).

(33)

Hvad angår horisontale virkninger, er Kommissionen nået til den konklusion, at hvis fusionen ikke fandt sted, ville GDP med stor sandsynlighed være blevet hovedkonkurrenten på elektricitetsmarkederne i Portugal, i betragtning af: i) at adgangen til konkurrencedygtige gasressourcer giver en betydelig fordel på elektricitetsområdet, eftersom gasfyrede kraftværker (CCGT'er) nu er den mest almindelige metode til kraftproduktion, og ii) at GDP, som et portugisisk selskab ville kunne stole på sit image og på sine gaskunder, som det ville kunne forsyne med både gas og elektricitet.

(34)

Denne betydelige potentielle konkurrence ville gå tabt efter fusionen, hvorved EDP's dominerende stilling ville blive yderligere styrket.

(35)

Som følge af den planlagte fusion kunne EDP blive tilskyndet til at bevare en privilegeret adgang til naturgas til skade for selskaber, der rent faktisk eller potentielt er involveret i elektricitetsproduktion.

(36)