3.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 289/1

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas (3) har bidraget væsentligt til gennemførelsen af det indre marked for gas. Der må nu foretages strukturelle ændringer i lovrammen for at overvinde de resterende hindringer for gennemførelsen af det indre marked særlig med hensyn til handel med gas. Der er behov for yderligere tekniske regler, navnlig hvad angår adgangstjenester for tredjepart, mekanismerne for kapacitetstildeling og procedurerne for håndtering af kapacitetsbegrænsninger og krav om gennemsigtighed.

(2)

De erfaringer, der er høstet under gennemførelsen af det første sæt retningslinjer for god praksis, som blev vedtaget af Det Europæiske Gasreguleringsforum i 2002, samt overvågningen af gennemførelsen viser, at det er nødvendigt at gøre de i retningslinjerne fastlagte regler retligt bindende for at sikre, at de gennemføres fuldt ud i samtlige medlemsstater, og skabe en reel minimumsgaranti for lige vilkår for markedsadgang.

(3)

På forummets møde den 24.-25. september 2003 blev der vedtaget et nyt sæt retningslinjer, »det andet sæt retningslinjer for god praksis«. Nærværende forordning har derfor på grundlag af disse retningslinjer til formål at fastlægge grundlæggende principper og regler for netadgang og adgangstjenester for tredjepart, håndtering af kapacitetsbegrænsninger, gennemsigtighed, balancering og handel med kapacitetsrettigheder.

(4)

Artikel 15 i direktiv 2003/55/EF åbner mulighed for, at et kombineret transmissions- og distributionssystem kan drives af en operatør. Derfor kræver reglerne i denne forordning ikke ændring af tilrettelæggelsen af nationale transmissions- og distributionssystemer, som er forenelige med de relevante bestemmelser i direktiv 2003/55/EF, særlig artikel 15.

(5)

Forordningens anvendelsesområde omfatter også højtryksrørledninger, der forbinder lokale distributører til gasnettet, forudsat at de ikke hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution.

(6)

Det er nødvendigt at opstille kriterier for fastsættelse af tariffer for netadgang for at sikre, at tarifferne er i fuld overensstemmelse med princippet om ikke-diskriminering og bidrager til et velfungerende indre marked samt tager fuldt hensyn til behovet for systemintegritet og afspejler de faktiske omkostninger, for så vidt som sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samtidig med at de giver et rimeligt investeringsafkast, og der skal, hvor det er rimeligt, tages hensyn til de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer.

(7)

Ved beregning af tariffer for netadgang er det vigtigt at tage hensyn til de faktiske omkostninger, for så vidt som sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samt til behovet for at sikre et rimeligt investeringsafkast og incitamenter til at anlægge ny infrastruktur. I den sammenhæng og navnlig hvis der er effektiv konkurrence mellem rørledninger, vil de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer være relevant.

(8)

Brug af markedsbaserede ordninger, såsom auktioner, til fastsættelse af tarifferne skal være forenelig med bestemmelserne i direktiv 2003/55/EF.

(9)

Et fælles sæt af minimumskrav til adgangstjenester for tredjepart er nødvendigt for i praksis at opnå en fælles minimumsstandard for adgang i hele Fællesskabet, for at sikre, at adgangstjenester for tredjepart er tilstrækkeligt kompatible og for at kunne udnytte fordelene ved et velfungerende indre marked for gas.

(10)

Henvisninger til harmoniserede transportaftaler i forbindelse med ikke-diskriminerende adgang til transmissionssystemoperatørers net betyder ikke, at vilkår og betingelser i en given systemoperatørs transportaftaler skal være de samme som i transportaftaler hos en anden transmissionssystemoperatør i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, medmindre der er fastsat mindstekrav, som skal opfyldes i alle transportaftaler.

(11)

Håndtering af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger i net er et vigtigt aspekt i gennemførelsen af det indre marked for gas. Det er nødvendigt at udforme fælles regler, som — efter princippet om at uudnyttet kapacitet fortabes — skaber balance mellem behovet for at frigøre uudnyttet kapacitet og kapacitetsindehavernes ret til at udnytte kapaciteten, når de har brug for den, samtidig med at kapacitetens likviditet forbedres.

(12)

Selv om fysiske kapacitetsbegrænsninger i net i dag sjældent udgør et problem i Fællesskabet, kan det blive et problem i fremtiden. Under de omstændigheder er det derfor vigtigt at opstille grundprincipper for tildeling af kapacitet i net med kapacitetsbegrænsninger.

(13)

For at brugerne kan få effektiv adgang til gasnettene, må de have oplysninger om navnlig tekniske krav og ledig kapacitet, så de kan udnytte de forretningsmuligheder, der opstår på det indre marked. Der er behov for fælles minimumsstandarder for sådanne krav om gennemsigtighed. Offentliggørelsen af sådanne oplysninger kan ske på forskellige måder, også elektronisk.

(14)

Ikke-diskriminerende og gennemsigtige balanceringssystemer for gas, der drives af transmissionssystemoperatørerne, er vigtige mekanismer, navnlig for nye markedsdeltagere, der kan have sværere ved at balancere deres samlede salgsporteføljer end selskaber, der allerede er etableret på markedet. Det er derfor nødvendigt at fastlægge regler, der sikrer, at transmissionssystemoperatører håndterer sådanne mekanismer på en måde, der er forenelig med ikke-diskriminerende, gennemsigtige og effektive betingelser for netadgang.

(15)

Handel med primære kapacitetsrettigheder er et vigtigt led i udviklingen af et konkurrencebaseret marked og for at skabe likviditet. Denne forordning bør derfor fastlægge grundlæggende regler på dette område.

(16)

Det må sikres, at virksomheder, der erhverver kapacitetsrettigheder, kan sælge dem til andre autoriserede virksomheder for at sikre et rimeligt likviditetsniveau på kapacitetsmarkedet. Denne fremgangsmåde er imidlertid ikke til hinder for et system, hvor kapacitet, der i en given periode, beregnet på nationalt plan, er uudnyttet, igen stilles til rådighed for markedet på et uafbrydeligt grundlag.

(17)

De nationale regulerende myndigheder bør sikre, at reglerne i denne forordning og de retningslinjer, som vedtages i henhold til den, overholdes.

(18)

I de retningslinjer, der er knyttet som bilag til forordningen, fastlægges specifikke detaljerede regler for gennemførelsen på grundlag af det andet sæt retningslinjer for god praksis. Om nødvendigt vil disse regler kunne udvikle sig med tiden under hensyn til forskellene mellem de nationale gassystemer.

(19)

Inden Kommissionen foreslår at ændre retningslinjerne i bilaget til denne forordning, bør den sikre høring af alle relevante parter, der er berørt af retningslinjerne, repræsenteret af faglige organisationer, og af medlemsstater inden for Det Europæiske Gasreguleringsforum, og den bør anmode om input fra Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas.

(20)

Medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder bør forpligtes til at fremsende relevante oplysninger til Kommissionen. Kommissionen bør behandle disse oplysninger fortroligt.

(21)

Denne forordning og de retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med den, berører ikke anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceregler.

(22)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(23)

Målet for den påtænkte forordning, nemlig fastlæggelse af retfærdige regler vedrørende adgang til naturgastransmissionsnet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

1)

»transmission«: transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning

2)

»transportaftale«: en aftale, som transmissionssystemoperatøren har indgået med en bruger af nettet med henblik på transmission

3)

»kapacitet«: den maksimale strøm af gas, udtrykt i normal kubikmeter pr. tidsenhed eller i energienheder pr. tidsenhed, som brugeren af nettet har ret til ifølge bestemmelserne i transportaftalen

4)

»uudnyttet kapacitet«: uafbrydelig kapacitet, som en bruger af nettet har erhvervet i henhold til en transportaftale, men som brugeren på det tidspunkt, hvor fristen ifølge aftalen udløber, ikke har nomineret på

5)

»håndtering af kapacitetsbegrænsninger«: forvaltning af transmissionssystemoperatørens kapacitetsudbud med henblik på, at den tekniske kapacitet udnyttes optimalt og maksimalt, og at overbelastnings- og mætningspunkter opdages i tide

6)

»sekundært marked«: markedet for den kapacitet, der handles ad andre veje end på det primære marked

7)

»nominering«: forudgående meddelelse fra en bruger af nettet til transmissionssystemoperatøren om den faktiske strøm af gas, som brugeren ønsker at tilføre eller trække ud af systemet

8)

»renominering«: efterfølgende meddelelse om ændring af en nominering

9)

»systemintegritet«: ethvert forhold i et transmissionsnet, herunder de nødvendige transmissionsanlæg, hvor naturgassens tryk og kvalitet forbliver inden for de maksimums- og minimumsgrænser, der er fastsat af transmissionssystemoperatøren, således at transmissionen af naturgas er garanteret set ud fra et teknisk synspunkt

10)

»balanceringsperiode«: den periode, inden for hvilken afledning af en mængde naturgas, udtrykt i energienheder, skal opvejes ved, at hver enkelt bruger af nettet tilfører samme mængde naturgas til transmissionsnettet i overensstemmelse med transportaftalen eller reglerne for netadgang

11)

»bruger af nettet«: en kunde eller en potentiel kunde hos en transmissionssystemoperatør og transmissionssystemoperatørerne selv, når det er nødvendigt for dem at udføre deres funktioner i forbindelse med transmission

12)

»afbrydelige tjenester«: tjenester, som transmissionssystemoperatøren tilbyder i forbindelse med afbrydelig kapacitet

13)

»afbrydelig kapacitet«: gastransmissionskapacitet, der kan afbrydes af transmissionssystemoperatøren under de betingelser, der er fastlagt i transportaftalen

14)

»langsigtede tjenester«: tjenester, der tilbydes af transmissionssystemoperatøren, med en varighed på et år eller mere

15)

»kortsigtede tjenester«: tjenester, der tilbydes af transmissionssystemoperatøren, med en varighed på under et år

16)

»uafbrydelig kapacitet«: gastransmissionskapacitet, der er garanteret af transmissionssystemoperatøren som uafbrydelig i kraft af en aftale

17)

»uafbrydelige tjenester«: tjenester, som tilbydes af transmissionssystemoperatøren i forbindelse med uafbrydelig kapacitet

18)

»teknisk kapacitet«: den maksimale uafbrydelige kapacitet, som transmissionssystemoperatøren kan tilbyde brugerne af nettet, idet der tages hensyn til systemintegritet og transmissionsnettets driftskrav

19)

»aftalt kapacitet«: kapacitet, som transmissionssystemoperatøren har tildelt en bruger af nettet ved hjælp af en transportaftale

20)

»ledig kapacitet«: den del af den tekniske kapacitet, der ikke er tildelt, og som stadig er til rådighed for systemet på det givne tidspunkt

21)

»aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger«: den situation, hvor efterspørgslen på uafbrydelig kapacitet overstiger den tekniske kapacitet

22)

»primært marked«: markedet for den kapacitet, der forhandles direkte af transmissionssystemoperatøren

23)

»fysiske kapacitetsbegrænsninger«: den situation, hvor efterspørgslen på faktiske leverancer overstiger den tekniske kapacitet på et bestemt tidspunkt.

a)

sikre, at de tilbyder tjenester på et ikke-diskriminerende grundlag til alle netbrugere. Hvis en transmissionssystemoperatør tilbyder samme tjeneste til forskellige kunder, skal den gøre det på samme aftalevilkår og betingelser, enten på grundlag af harmoniserede transportaftaler eller på grundlag af fælles regler for netadgang, som er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med proceduren i artikel 25 i direktiv 2003/55/EF

b)

tilbyde både uafbrydelige og afbrydelige adgangstjenester for tredjepart. Prisen på afbrydelig kapacitet skal afspejle sandsynligheden for afbrydelse

c)

tilbyde netbrugerne både kort- og langsigtede tjenester.

a)

give passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapacitet og fremme investeringer i ny infrastruktur

b)

sikre forenelighed med markedsmekanismerne, herunder spotmarkeder og handelspladser, og samtidig være fleksible og kunne tilpasses ændrede markedsforhold

c)

være forenelige med medlemsstaternes ordninger for netadgang.

a)

i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger skal transmissionssystemoperatører tilbyde uudnyttet kapacitet på det primære marked i det mindste en dag forud og som afbrydelig kapacitet

b)

brugere af nettet, der ønsker at sælge eller overdrage deres uudnyttede aftalte kapacitet på det sekundære marked, skal have ret hertil. Medlemsstaterne kan kræve, at brugerne af nettet anmelder dette til transmissionssystemoperatøren eller oplyser denne herom.

a)

nærmere bestemmelser om adgangstjenester for tredjepart, herunder karakteren, varigheden og andre krav vedrørende disse tjenester, i overensstemmelse med artikel 4

b)

nærmere bestemmelser om de principper, der ligger til grund for kapacitetstildelingsmekanismer, og anvendelse af procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger i overensstemmelse med artikel 5

c)

nærmere bestemmelser om, hvilke tekniske oplysninger der er nødvendige, for at brugerne af nettet kan få effektiv adgang til systemet, samt fastlæggelse af, hvilke punkter kravene om gennemsigtighed skal gælde for, herunder hvilke oplysninger der skal offentliggøres ved alle relevante punkter samt en tidsplan for offentliggørelsen, i overensstemmelse med artikel 6.

a)

naturgastransmissionsnet, der er beliggende i medlemsstaterne, så længe de undtagelser, der er indrømmet i henhold til artikel 28 i direktiv 2003/55/EF, gælder medlemsstater, som har fået indrømmet undtagelser i henhold til artikel 28 i direktiv 2003/55/EF, og som derfor kan ansøge Kommissionen om en midlertidig undtagelse fra anvendelsen af denne forordning i en periode på indtil to år fra den dato, hvor den i litra a) omhandlede undtagelse udløber

b)

sammenkoblingslinjer mellem medlemsstaterne og markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infrastrukturer eller ændringer af sådanne infrastrukturer, der muliggør udvikling af nye gasforsyningskilder, jf. artikel 22, stk. 1 og 2, i direktiv 2003/55/EF, som er undtaget fra bestemmelserne i artikel 18, 19, 20 og artikel 25, stk. 2, 3 og 4, i nævnte direktiv, så længe disse er undtaget fra bestemmelserne i dette litra

c)

naturgastransmissionsnet, som er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 27 i direktiv 2003/55/EF.

3.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 289/14

(1)

Det er vigtigt at sikre kontinuiteten i Fællesskabets støtte til fremme af initiativ og iværksætterånd og navnlig til små og mellemstore virksomheder (SMV).

(2)

Derfor bør gyldighedsperioden for beslutning 2000/819/EF (3) forlænges med endnu et år indtil den 31. december 2006, ligesom det finansielle referencebeløb bør hæves med 88,5 mio. EUR.

(3)

Beslutning 2000/819/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Regionsudvalget er blevet hørt, men har ikke afgivet udtalelse —

1)

I artikel 7, stk. 1, ændres det finansielle referencegrundlag på »450 mio. EUR« til »538 500 000 EUR«.

2)

I artikel 8 ændres datoen den 31. december 2005 til den 31. december 2006.

3.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 289/15

(1)

Med henblik på at styrke og strukturere den europæiske forskningspolitik fandt Kommissionen i januar 2000, at det var nødvendigt at oprette et europæisk forskningsrum som omdrejningspunktet for Fællesskabets fremtidige indsats på dette område.

(2)

Det Europæiske Råd i Lissabon godkendte det europæiske forskningsrum i marts 2000 og fastsatte det mål, at Fællesskabet inden 2010 skulle være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden.

(3)

Globaliseringen af økonomien kræver større forskermobilitet, hvilket anerkendes i Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram (4), som i højere grad giver forskere fra tredjelande mulighed for at deltage i dets programmer.

(4)

Det antal forskere, som Fællesskabet har brug for inden 2010 for at kunne opfylde det mål, som blev fastsat af Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, nemlig at 3 % af BNP skal investeres i forskning, anslås til 700 000 personer. Dette mål skal nås ved hjælp af en række samordnede foranstaltninger, såsom at gøre videnskabelige karrierer mere tiltrækkende for unge, fremme kvinders inddragelse i videnskabelig forskning, øge mulighederne for uddannelse og mobilitet inden for forskning, forbedre karrieremuligheder for forskere i Fællesskabet og åbne Fællesskabet for tredjelandsstatsborgere, som kan få tilladelse til indrejse med henblik på forskning.

(5)

Dette direktiv skal bidrage til gennemførelsen af disse mål ved at lette tredjelandsstatsborgeres indrejse og mobilitet med henblik på forskning i forbindelse med ophold af over tre måneders varighed, således at Fællesskabet bliver mere attraktivt for forskere fra hele verden og styrker sin stilling som internationalt forskningscentrum.

(6)

Gennemførelsen af dette direktiv bør ikke fremme hjerneflugten fra de nye vækstlande og udviklingslandene. Med henblik på en samlet migrationspolitik bør der som led i partnerskabet med hjemlandene træffes ledsageforanstaltninger, som i disse tilfælde letter forskernes tilbagevenden til hjemlandene og fremmer deres mobilitet.

(7)

For at opfylde målene i Lissabon-processen og med henblik på videnskabelig forskning bør mobiliteten inden for Unionen fremmes for forskere, der er EU-statsborgere, og særligt forskere, der er statsborgere i de medlemsstater, der tiltrådte i 2004.

(8)

I betragtning af den åbenhed, som ændringerne i verdensøkonomien nødvendiggør, og de behov, som skal opfyldes for at nå målet om at investere 3 % af BNP i forskning, bør de forskere fra tredjelande, som kan nyde godt af direktivet, defineres bredt på grundlag af deres kvalifikationer og det forskningsprojekt, som de ønsker at gennemføre.

(9)

Da den indsats, som Fællesskabet skal gøre for at nå nævnte 3 %’s mål, i vidt omfang vedrører den private sektor, og denne sektor derfor skal ansætte flere forskere i de kommende år, findes de forskningsorganisationer, som vil kunne nyde godt af direktivet, både i den offentlige og den private sektor.

(10)

Hver medlemsstat bør sikre, at så udtømmende informationer som muligt, der regelmæssigt ajourføres, er offentligt tilgængelige, bl.a. via internettet, om de forskningsorganisationer, der er godkendt efter dette direktiv, og som forskerne kan indgå en værtsaftale med, og om de betingelser og procedurer for indrejse og ophold på medlemsstatens område med henblik på forskning, som er vedtaget efter dette direktiv.

(11)

Forskernes indrejse bør lettes ved, at der indføres en indrejseprocedure, som er uafhængig af deres retsstilling i forhold til den forskningsorganisationen, der er vært, og ved, at der ikke længere kræves en arbejdstilladelse ud over opholdstilladelsen. Medlemsstaterne kan anvende tilsvarende regler for tredjelandsstatsborgere, der som led i et forskningsprojekt ansøger om indrejse med henblik på undervisning på en læreanstalt for videregående uddannelse i overensstemmelse med national lovgivning eller administrativ praksis.

(12)

Samtidig bør man bevare de traditionelle indrejsemuligheder (f.eks. for arbejdstagere og praktikanter), specielt for ph.d.-studerende, der udfører forskning med status som studerende, som bør udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, og som henhører under Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (5).

(13)

Den særlige procedure for forskere hviler på samarbejdet mellem forskningsorganisationerne og medlemsstaternes indvandringsmyndigheder, idet forskningsorganisationerne tildeles en central rolle i indrejseproceduren med henblik på at lette og fremskynde tredjelandsforskernes indrejse og ophold i Fællesskabet, samtidig med at medlemsstaternes udlændingepolitiske prærogativer bevares.

(14)

De forskningsorganisationer, som på forhånd er godkendt af medlemsstaterne, bør kunne indgå en værtsaftale med en tredjelandsstatsborger med henblik på gennemførelsen af et forskningsprojekt. Medlemsstaterne udsteder en opholdstilladelse på grundlag af værtsaftalen, hvis indrejse- og opholdsbetingelserne er opfyldt.

(15)

For at gøre Fællesskabet mere tiltrækkende for forskere fra tredjelande bør disse under deres ophold have ret til samme behandling som værtsmedlemsstatens egne statsborgere på en række områder med hensyn til økonomiske og sociale rettigheder og mulighed for at undervise på højere læreanstalter.

(16)

Dette direktiv indebærer en meget vigtig forbedring med hensyn til social sikring, da princippet om ikke-forskelsbehandling også finder direkte anvendelse på personer, som kommer til en medlemsstat direkte fra et tredjeland. Dette direktiv bør dog ikke indrømme flere rettigheder end dem, der allerede er fastsat i gældende fællesskabslovgivning med hensyn til social sikring for tredjelandsstatsborgere, med tilknytning til flere medlemsstater. Endvidere bør dette direktiv ikke indrømme rettigheder i forbindelse med situationer, der ligger uden for fællesskabslovgivningens anvendelsesområde, som f.eks. familiemedlemmer, der opholder sig i et tredjeland.

(17)

Det er vigtigt at fremme mobiliteten for forskere fra tredjelande, der indrejser med henblik på videnskabelig forskning som et middel til at udvikle og konsolidere kontakterne og netværkene mellem partnere og fastlægge det europæiske forskningsrums rolle på verdensplan. Forskerne bør kunne udøve mobilitet på de betingelser, der er fastsat i dette direktiv. Betingelserne for at udøve mobilitet i henhold til dette direktiv bør ikke berøre de nuværende bestemmelser om anerkendelse af gyldigheden af rejsedokumenter.

(18)

Der bør lægges særlig vægt på at lette og støtte bevarelsen af den enhed, som forskeres familiemedlemmer udgør, i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. oktober 2005 om lettelse af tredjelandsstatsborgeres indrejse i Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning (6).

(19)

For at bevare familieenheden og fremme mobiliteten bør familiemedlemmer kunne slutte sig til forskeren i en anden medlemsstat på de betingelser, som fastsættes i denne medlemsstats nationale lovgivning, herunder de forpligtelser, der følger af bilaterale eller multilaterale aftaler.

(20)

Indehavere af opholdstilladelser bør i princippet have lov til at indgive en ansøgning om indrejse, medens de opholder sig på den pågældende medlemsstats område.

(21)

Medlemsstaterne bør have ret til at opkræve et gebyr af ansøgerne for behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse.

(22)

Dette direktiv berører under ingen omstændigheder anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (7).

(23)

Målene for dette direktiv, nemlig indførelsen af en særlig indrejseprocedure og vedtagelsen af indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere i forbindelse med ophold i medlemsstaterne af over tre måneders varighed med henblik på at gennemføre et forskningsprojekt inden for rammerne af en værtsaftale med en forskningsorganisation, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, specielt når det drejer sig om at sikre mobilitet mellem medlemsstaterne, og disse mål kan derfor bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(24)

Medlemsstaterne bør anvende bestemmelserne i dette direktiv uden forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.

(25)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som især anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(26)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(27)

Irland har i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 1. juli 2004 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(28)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige, jf. dog protokollens artikel 4.

(29)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

a)

»tredjelandsstatsborger«: enhver person, der ikke er unionsborger i henhold til traktatens artikel 17, stk. 1

b)

»forskning«: skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge vidensmængden, herunder viden om mennesker, kultur og samfund, og øge udnyttelsen af denne vidensmængde til at udtænke nye anvendelser

c)

»forskningsorganisation«: enhver offentlig eller privat organisation, som udfører forskning, og som er godkendt af en medlemsstat med henblik på dette direktiv i overensstemmelse med medlemsstatens lovgivning eller administrative praksis

d)

»forsker«: en tredjelandsstatsborger, som er i besiddelse af et relevant kvalifikationsbevis på en videregående uddannelse, der giver adgang til ph.d.-programmer, og som udvælges af en forskningsorganisation til at gennemføre et forskningsprojekt, der normalt forudsætter et kvalifikationsbevis af denne art

e)

»opholdstilladelse«: enhver tilladelse med den specifikke påtegning »forsker«, som er udstedt af myndighederne i en medlemsstat med det formål, at en tredjelandsstatsborger lovligt kan opholde sig på dens område, i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1030/2002.

a)

tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i en medlemsstat som ansøgere om international beskyttelse eller i henhold til ordninger for midlertidig beskyttelse

b)

tredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse i en medlemsstat som studerende som omhandlet i direktiv 2004/114/EF for at udføre forskning med henblik på en ph.d.-grad

c)

tredjelandsstatsborgere, hvis udvisning er suspenderet af faktiske eller retlige grunde

d)

forskere, der af en forskningsorganisation er udsendt til en anden forskningsorganisation i en anden medlemsstat.

a)

bilaterale eller multilaterale aftaler, som er indgået mellem Fællesskabet eller Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og et eller flere tredjelande på den anden side

b)

bilaterale eller multilaterale aftaler, som er indgået mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande.

a)

forskningsprojektet er accepteret af de kompetente instanser i organisationen efter vurdering af følgende:

b)

forskeren råder under sit ophold hver måned over tilstrækkelige midler til dækning af leveomkostninger og hjemrejseudgifter svarende til det minimumsbeløb, som medlemsstaten offentliggør til dette formål, uden at behøve at benytte sig af medlemsstatens sociale bistandsordning

c)

forskeren har under sit ophold en sygeforsikring, der dækker alle de risici, som normalt er dækket for den berørte medlemsstats egne statsborgere

d)

værtsaftalen fastlægger forskerens retsstilling og arbejdsvilkår.

a)

et gyldigt rejsedokument som fastsat i national lovgivning. Medlemsstaterne kan kræve, at gyldighedsperioden for rejsedokumentet mindst dækker opholdstilladelsens gyldighedsperiode, og

b)

en værtsaftale indgået med en forskningsorganisation, jf. artikel 6, stk. 2, og

c)

i givet fald en erklæring fra forskningsorganisationen om overtagelse af det finansielle ansvar, jf. artikel 6, stk. 3, og

d)

må ikke anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed.

a)

anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre faglige kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer

b)

arbejdsvilkår, herunder regler om løn og afskedigelse

c)

sociale sikringsområder som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (8). De særlige bestemmelser i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet (9) finder tilsvarende anvendelse

d)

skattefordele

e)

adgang til goder og tjenesteydelser samt levering af goder og tjenesteydelser, som stilles til rådighed for offentligheden.

3.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 289/23

(1)

Med henblik på at styrke og strukturere den europæiske forskningspolitik fastslog Kommissionen den 18. januar 2000 i sin meddelelse: »Mod et europæisk forskningsrum«, at det var nødvendigt at oprette et europæisk forskningsrum, som skulle være omdrejningspunktet for Fællesskabets fremtidige indsats på dette område.

(2)

Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 det europæiske forskningsrum og fastsatte det mål, at Fællesskabet inden 2010 skulle være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden.

(3)

Globaliseringen af økonomien kræver større forskermobilitet, hvilket anerkendes i Fællesskabets sjette rammeprogram for forskning (4), som i endnu højere grad giver forskere fra tredjelande mulighed for at deltage i dets programmer.

(4)

Antallet af forskere, som Fællesskabet har brug for for at kunne opfylde det mål, der blev fastsat af Det Europæiske Råd på dets møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, om, at 3 % af BNP skal investeres i forskning, anslås til 700 000 personer. Dette mål bør nås ved hjælp af en række samordnede foranstaltninger, såsom at gøre de videnskabelige karrierer mere tiltrækkende for de unge, at fremme kvinders deltagelse i videnskabelig forskning, at øge mulighederne for uddannelse og mobilitet inden for forskning, at forbedre karrieremulighederne for forskere i Fællesskabet og at åbne Fællesskabet mere for tredjelandsstatsborgere, som kan gives tilladelse til indrejse med henblik på forskning.

(5)

Medlemsstaterne bør for at være konkurrencedygtige og attraktive på internationalt plan træffe de nødvendige foranstaltninger til at lette forskeres indrejse i og rejser inden for Fællesskabet med henblik på kortvarige ophold.

(6)

For så vidt angår kortvarige ophold bør medlemsstaterne forpligte sig til at betragte forskere fra tredjelande, som i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001 (5) skal være i besiddelse af visum, som bona fide-personer og indrømme dem de lettelser, som er fastsat i Schengen-reglerne under procedurerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold.

(7)

Udvekslingen af oplysninger og god praksis bør fremmes for at forbedre procedurerne for udstedelse af visa til kortvarige ophold til forskere.

(8)

I denne henstilling overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som især er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(9)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne henstilling, og henstillingen vedrører ikke Danmark. Da denne henstilling udbygger Schengen-reglerne i medfør af bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne henstilling i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling inden 6 måneder efter, at Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget denne henstilling.

(10)

Denne henstilling udgør en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (6). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne henstilling, og henstillingen vedrører ikke Det Forenede Kongerige.

(11)

Denne henstilling udgør en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (7). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne henstilling, og henstillingen vedrører ikke Irland.

(12)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne henstilling en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne, som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (8), der falder ind under artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale (9).

(13)

For så vidt angår Schweiz udgør denne henstilling en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, som Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab har indgået med Det Schweiziske Forbund om denne stats associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne, som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/849/EF (10) og 2004/860/EF (11) om undertegnelse på Den Europæiske Unions og Det Europæiske Fællesskabs vegne af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i den pågældende aftale.

(14)

Denne henstilling udgør en retsakt, der bygger på Schengen-reglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(15)

Hensigten med denne henstilling er også at udgøre en fleksibel ordning for forskere, der ønsker at opretholde en faglig tilknytning til en organisation i deres oprindelsesland (f.eks. ved at forskeren tilbringer perioder på op til tre måneder i hvert semester i en europæisk værtsforskningsorganisation beliggende i det fælles område, samtidig med at han resten af tiden fortsat arbejder i den oprindelige forskningsorganisation) —

1)

at lette udstedelsen af visa ved at forpligte sig til hurtigt at behandle visumansøgninger fra forskere fra tredjelande, som i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001 skal være i besiddelse af visum

2)

at fremme den internationale mobilitet for forskere fra tredjelande, som hyppigt har brug for at tage til Den Europæiske Union, ved at udstede visa til flere indrejser til dem. Ved fastlæggelsen af gyldighedsperioden for disse visa bør medlemsstaterne tage hensyn til varigheden af de forskningsprogrammer, som forskerne skal deltage i

3)

at forpligte sig til at lette vedtagelsen af en harmoniseret fremgangsmåde for den dokumentation, som forskerne skal vedlægge ved indgivelsen af deres visumansøgning. De bør i den forbindelse konsultere de godkendte forskningsorganer

4)

at fremme udstedelsen af visa til forskere uden administrationsgebyrer i overensstemmelse med Schengen-reglerne

5)

som led i det lokale konsulære samarbejde at tage hensyn til målsætningen om at lette udstedelsen af visa til forskere fra tredjelande for at fremme udvekslingen af god praksis

6)

at forpligte sig til inden 28. september 2006 at sende Kommissionen oplysninger om de former for bedste praksis, som er indført for at lette udstedelsen af ensartede visa til forskere, for at gøre det muligt for Kommissionen at evaluere de fremskridt, der er gjort. Under hensyntagen til, om direktivet om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (12) vedtages, og afhængig af resultatet af evalueringen, bør muligheden for at indarbejde denne henstillings bestemmelser i et passende retligt bindende instrument undersøges.

3.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 289/26

(1)

Med henblik på at styrke og strukturere den europæiske forskningspolitik fandt Kommissionen det nødvendigt i januar 2000 at oprette et europæisk forskningsrum som omdrejningspunktet for Fællesskabets fremtidige indsats på dette område.

(2)

Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 godkendte det europæiske forskningsrum og fastsatte det mål, at Fællesskabet inden 2010 skulle være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden.

(3)

Globaliseringen af økonomien kræver større forskermobilitet, hvilket anerkendes i Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram (4), i og med at det i højere grad giver forskere fra tredjelande mulighed for at deltage i dets programmer.

(4)

Det antal forskere, som Fællesskabet har brug for inden 2010 for at kunne opfylde det mål, som blev fastsat af Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, nemlig at 3 % af BNP skal investeres i forskning, anslås til 700 000 personer. Dette mål skal nås ved hjælp af en række samordnede foranstaltninger, såsom at gøre videnskabelige karrierer mere tiltrækkende for unge, fremme kvinders inddragelse i videnskabelig forskning, øge mulighederne for uddannelse og mobilitet inden for forskning, forbedre karrieremuligheder for forskere i Fællesskabet og åbne Fællesskabet for tredjelandsstatsborgere, som kan få tilladelse til indrejse med henblik på forskning.

(5)

Indtil Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (5) gennemføres, opfordrer denne henstilling medlemsstaterne til allerede nu at lette disse personers indrejse.

(6)

Da der er mangel på forskere i Fællesskabet, og da det er nødvendigt at lette deres indrejse, bør der tages skridt til at fremme adgangen til forskerstillinger på arbejdsmarkedet, f.eks. ved at dispensere for kravet om arbejdstilladelse.

(7)

For at medlemsstaterne kan være konkurrencedygtige og attraktive på internationalt plan, bør de forenkle og fremskynde deres procedurer for udstedelse og fornyelse af visa og opholdstilladelser for forskere.

(8)

Gennemførelsen af denne henstilling bør ikke fremme hjerneflugten fra de nye vækstlande og udviklingslandene. Med henblik på etableringen af en samlet migrationspolitik bør der som led i partnerskabet med hjemlandene træffes ledsageforanstaltninger, som i disse tilfælde letter forskernes integration i hjemlandene og fremmer deres mobilitet. I den forbindelse bør medlemsstaterne forsøge at finde en balance mellem antallet af forskere, der modtages fra tredjelande, og de behov, der skønnes at være på forskningsområdet i deres hjemland. I den forbindelse bør de også tage forskernes personlige situation i betragtning, navnlig i de tilfælde, hvor den pågældende har indgået en kontrakt med en forskningsorganisation i sit hjemland.

(9)

Da aspekterne vedrørende familiesammenføring er en afgørende faktor for forskernes beslutning om at udføre deres forskning i Fællesskabet, bør medlemsstaterne lette sammenføringen af forskernes familiemedlemmer, f.eks. hvad angår adgang til arbejdsmarkedet og mulighed for, at familiemedlemmerne kan indgive ansøgning, når de opholder sig lovligt på den pågældende medlemsstats område.

(10)

Når medlemsstaterne fastsætter varigheden af den opholdstilladelse, der skal udstedes til familiemedlemmer, bør de tage i betragtning, om den pågældende person skal fuldføre et uddannelsesforløb eller ej.

(11)

Udvekslingen af oplysninger og god praksis bør fremmes for at forbedre indrejseprocedurerne for forskere. I denne henstilling påpeges det også, at kontakter mellem de kompetente myndigheder og etablering af netværk er faktorer, der kan medføre forbedringer. Navnlig »Pan-european Researchers Mobility Web Portal« samt de tilsvarende nationale redskaber er en vigtig informationskilde for forskerne.

(12)

I henhold til tiltrædelsesakten af 2003 skal de daværende medlemsstater i en periode, hvor der anvendes nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler, give arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, en fortrinsstilling i forhold til arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande, for så vidt angår adgangen til arbejdsmarkedet.

(13)

Vandrende arbejdstagere fra Den Tjekkiske Republik, Cypern, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien og deres familier, som lovligt opholder sig og arbejder i en anden medlemsstat, eller vandrende arbejdstagere fra andre medlemsstater og deres familier, som lovligt opholder sig og arbejder i Den Tjekkiske Republik, Cypern, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien, må ikke behandles mere restriktivt end arbejdstagere fra tredjelande, som opholder sig og arbejder i denne medlemsstat eller henholdsvis Den Tjekkiske Republik, Cypern, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien.

(14)

Denne henstilling overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som især anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(15)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og med forbehold af artikel 4 i nævnte protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne henstilling, og dens bestemmelser finder ikke anvendelse i Irland.

(16)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og med forbehold af artikel 4 i nævnte protokol, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne henstilling, og dens bestemmelser finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(17)

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne henstilling, og dens bestemmelser finder ikke anvendelse i Danmark.

1)

Vedrørende indrejse med henblik på forskning:

2)

Vedrørende opholdstilladelser:

3)

Vedrørende familiesammenføring: at lette og støtte sammenføring af familiemedlemmer ved at tilbyde dem gunstige og attraktive betingelser og procedurer

4)

Vedrørende operationelt samarbejde: