12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/1

(1)

Kommissionen indførte den 13. april 2005 ved forordning (EF) nr. 552/2005 (2), i det følgende benævnt »forordningen om midlertidig told«, en midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i det følgende benævnt »Kina«.

(2)

Undersøgelsen vedrørende dumping og skade, i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«, omfattede perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004. Undersøgelsen af relevante tendenser for skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2001 til udgangen af undersøgelsesperioden, i det følgende benævnt »den betragtede periode«.

(3)

Efter indførelsen af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse magnesiasten fra Kina indgav interesserede parter skriftlige bemærkninger. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(4)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne blev undersøgt, og i påkommende tilfælde blev de foreløbige resultater ændret i overensstemmelse hermed. Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende:

(5)

Kommissionen underrettede parterne om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af de beløb, der var stillet som sikkerhed i form af midlertidig told. Interesserede parter fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne blev undersøgt, og der blev i påkommende tilfælde taget hensyn hertil i forbindelse med de endelige afgørelser.

(6)

Den pågældende vare blev i betragtning 12 i forordningen om midlertidig told defineret som kemisk agglomererede, ubrændte magnesiasten, hvis magnesiakomponent indeholder mindst 80 % MgO, også med indhold af magnesit, med oprindelse i Kina, i det følgende benævnt »den pågældende vare«, og almindeligvis angivet under KN-kode ex 6815 91 00 og ex 6815 99 10. Det konstateredes senere i undersøgelsesforløbet, at det også var lovligt at anvende KN-kode ex 6815 99 90 i forbindelse med importen af den pågældende vare.

(7)

Undersøgelsen har vist, at den pågældende vare også blev importeret under KN-kode ex 6815 10 10, ex 6902 10 00 og ex 6903 90 90 (ex 6903 90 20 før den 1. januar 2004) i undersøgelsesperioden. KN-koder, som henhører under kapitel 69, keramiske produkter, bør imidlertid kun benyttes til brændte produkter og ikke til den pågældende vare, som er et ubrændt produkt. Endvidere omfatter KN-kode 6815 10 10 varer, hvis væsentligste egenskab er kulstof, hvorimod den pågældende vares væsentligste egenskab er indholdet af magnesiumoxid. Det bør derfor anses for at være uacceptabelt at importere den pågældende vare under disse koder. For at undgå fejltariferinger i fremtiden og sikre en korrekt anvendelse af koderne er toldmyndighederne blevet advaret via en særlig risikoinformationsformular.

(8)

En interesseret part hævdede, at kun KN-kode 6815 91 00 og 6815 99 10 var angivet i indledningsmeddelelsen, og at undersøgelsen derfor ikke kunne udvides til også at omfatte andre KN-koder. KN-koderne i indledningsmeddelelsen angives kun til orientering og er ikke bindende, idet det er varebeskrivelsen, navnlig de fysiske og kemiske egenskaber, der er relevant for undersøgelsens omfang. Alle typer magnesiasten med samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og med samme grundlæggende anvendelsesformål bør være omfattet af undersøgelsen, uanset hvor de tariferes. Undersøgelsens omfang er således ikke blevet udvidet. Det fremgik klart af undersøgelsen, at den pågældende vare lovligt burde importeres under KN-kode ex 6815 91 00, ex 6815 99 10 og ex 6815 99 90. Men blev det konstateret, at den pågældende vare fejlagtigt var blevet angivet under en anden KN-kode, omfattede undersøgelsen også den pågældende vare.

(9)

I mangel af andre bemærkninger vedrørende definitionen af den pågældende vare og samme vare er konklusionen, at den pågældende vare er defineret som kemisk agglomererede, ubrændte magnesiasten, hvis magnesiakomponent indeholder mindst 80 % MgO, også med indhold af magnesit, med oprindelse i Kina og angivet under KN-kode ex 6815 91 00, ex 6815 99 10 og ex 6815 99 90. Undersøgelsesresultaterne i betragtning 13 til 16 i forordningen om midlertidig told bekræftes også.

(10)

Den generelle metode, der blev anvendt til at fastslå, om importen til Fællesskabet af den pågældende vare var dumpingimport, blev beskrevet i forordningen om midlertidig told. Den generelle metode som anført navnlig i betragtning 35, 45 og 61 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(11)

Som nævnt i betragtning 28 i forordningen om midlertidig told fremlagde en eksporterende producent ikke noget afgørende bevis for, at det pågældende selskabs aktiver blev vurderet uafhængigt og bogført til markedsværdi. Den eksporterende producent fremførte igen samme krav, efter at forordningen om midlertidig told var blevet vedtaget. Selv om selskabet ikke overholdt den forlængede frist, hævdede det, at det havde forelagt nye beviser vedrørende vurderingen af aktiver, og at det var berettiget at tage afslaget om markedsøkonomisk behandling op til ny overvejelse.

(12)

Det skal bemærkes, at nævnte eksporterende producent ikke fremskaffede de ønskede dokumenter inden for fristen, hvilket ville have været tilstrækkeligt til at afvise den pågældendes krav. En undersøgelse af de dokumenter, der blev modtaget, viste ikke desto mindre, at der ikke forelå noget nyt bevis til støtte for kravet. Selv om der var blevet taget hensyn til de pågældende dokumenter, ville det ikke have ændret undersøgelsesresultaterne i forordningen om midlertidig told. Beslutningen om ikke at indrømme denne eksporterende producent markedsøkonomisk behandling bekræftes derfor.

(13)

På samme måde gentog to andre eksporterende producenter, som havde fået afslag på markedsøkonomisk behandling, samme indvendinger, som de havde fremført i forbindelse med den midlertidige told. Der blev imidlertid ikke forelagt nye beviser, som kunne berettige en ændring af beslutningen.

(14)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes resultaterne vedrørende markedsøkonomisk behandling som anført i betragtning 17 til 28 i forordningen om midlertidig told.

(15)

Selskaber, som ikke blev indrømmet individuel behandling, fremlagde ikke nye beviser for, at de burde indrømmes individuel behandling. Undersøgelsesresultaterne i betragtning 29 til 34 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor i mangel af andre bemærkninger vedrørende individuel behandling.

(16)

Som anført i betragtning 39 i forordningen om midlertidig told søgte Kommissionen samarbejde fra 38 kendte producenter i hele verden. Der var imidlertid kun to producenter fra USA, som indvilgede i at samarbejde. Det fremgik af undersøgelsen, at der ikke var nogen grund til, at de modtagne og efterprøvede oplysninger ikke skulle kunne bruges i denne procedure.

(17)

Flere interesserede parter fremførte, at USA ikke var et passende analogt land til fastsættelsen af den normale værdi for Kina. De hævdede, at konkurrencen ikke var tilstrækkelig stor med kun tre producenter på hjemmemarkedet i USA. Undersøgelsen viste som anført i betragtning 40 i forordningen om midlertidig told, at der er et konkurrencedygtigt marked for den pågældende vare i USA med mindst tre producenter, ca. 30 leverandører, mere end 15 importører og næsten 300 brugere. Kravet blev derfor afvist.

(18)

Da kravet ikke blev yderligere dokumenteret, og der ikke foreligger yderligere bemærkninger om emnet, bekræftes valget af USA som analogt land.

(19)

Flere eksporterende producenter hævdede, at der var lavet regnefejl i de endelige dumpingberegninger. Eksportører fremsatte også andre specifikke krav angående søfragtomkostninger, forsikringsomkostninger, eksporttillæg og den fradragssats, der blev anvendt i beregningerne.

(20)

Efter en undersøgelse af kravene blev det fastslået, at der var sket regnefejl i forbindelse med beregningerne. Disse blev rettet. Andre krav vedrørende søfragtomkostninger, forsikringsomkostninger og eksporttillæg kunne også godtages, i det omfang de var berettiget og dokumenteret. Alle andre krav måtte imidlertid afvises.

(21)

På grundlag af ovenstående hævdede flere interesserede parter, at den normale værdi for USA burde justeres i nedadgående retning.

(22)

For det første hævdede de, at de kinesiske producenter har en anden omkostningsstruktur, navnlig hvad angår visse omkostninger til arbejdskraft og elektricitet. Det er et krav, der ikke er relevant for vurderingen af den normale værdi i det analoge land, da en sådan justering af omkostningerne ville gøre undersøgelsen i det analoge land meningsløs og betyde, at den normale værdi blev justeret til ikke-markedsøkonomiske niveauer. Desuden var kravet ikke dokumenteret. Det blev derfor afvist.

(23)

For det andet hævdede de, at en af de to samarbejdsvillige producenter i USA er forbundet med et af de klagende selskaber i Fællesskabet. Det skal her nævnes, at den normale værdi i det analoge land blev fastsat på grundlag af data fra to selskaber i USA. Disse data blev undersøgt nærmere og efterprøvet på stedet. På dette grundlag var konklusionen, at forholdet mellem et af de pågældende selskaber og et klagende selskab ikke havde betydning for pålideligheden af de data, der var anvendt til fastsættelse af den normale værdi. I løbet af undersøgelsen blev der ikke fundet tegn på, at forholdet havde nogen betydning for fastsættelsen af den normale værdi i det analoge land.

(24)

Efter dokumenterede krav fra flere eksportører blev den normale værdi justeret for i) forskelle i kvaliteten af det råmateriale, som producenterne i det analoge land anvendte i forhold til det materiale, som producenter anvendte i Kina, ii) for højere transportomkostninger og andre afgifter og for iii) importomkostninger i forbindelse med indkøb af disse råmaterialer for producenter i USA. Det blev også konstateret, at visse former for behandling af sten blev foretaget i USA, men ikke i Kina. Endelig viste undersøgelsen, at det også var berettiget med en justering vedrørende handelsled.

(25)

Da der ikke foreligger andre bemærkninger, bekræftes betragtning 42 og 43 i forordningen om midlertidig told.

(26)

På det foreløbige stadium blev den normale værdi for selskaber, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat for hver enkelt type magnesiasten. Disse typer kunne identificeres ved hjælp af et varekontrolnummer. For selskaber, som blev indrømmet individuel behandling, blev der imidlertid fastsat grupper af varekontrolnumre baseret på indholdet af MgO med henblik på fastsættelsen af den normale værdi.

(27)

På det endelige stadium blev det fundet nødvendigt at strømline metoden og således sikre sammenhæng mellem eksporterende producenter, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, og andre producerende eksportører. Der blev derfor også anvendt grupper af varekontrolnumre baseret på MgO-indholdet til beregningen af den normale værdi for producenter, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(28)

En eksporterende producent hævdede, at der var begået fejl i forbindelse med SA&G-omkostninger og fortjeneste for en forbundet importør.

(29)

Ved en efterprøvning blev det fastslået, at det var muligt at godtage kravet angående SA&G-omkostninger, da der var sket en regnefejl på det foreløbige stadium. Kravet angående fortjeneste var imidlertid ikke begrundet, da det anvendte niveau i beregningerne var baseret på niveauet for ikke-forbundne importører og forhandlere, som blev kontrolleret i løbet af undersøgelsen. Kravet angående fortjeneste blev derfor afvist.

(30)

En anden eksporterende producent hævdede, at de fortjenstmargener, der blev fratrukket for selskabets forbundne selskaber, var alt for store, og forelagde bevis for, at den faktiske fortjeneste lå på et lavere niveau. Den pågældende hævdede også, at fortjenesten skulle fratrækkes en gang for den sidste forretningsmæssigt forbundne forhandler og ikke for mellemliggende forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Fradrag for eksportmoms burde også beregnes på grundlag af omkostningerne til råmaterialer og ikke varernes eksportpris.

(31)

Som følge af de nye beviser blev fortjenstmargenen for forbundne forhandlere korrigeret på basis af data fra andre ikke-forbundne forhandlere. Kravet angående eksportmoms blev imidlertid afvist, da selskabet ikke forelagde beviser til støtte for sit krav.

(32)

I modsætning til selskabets holdning på det foreløbige stadium hævdede en eksporterende producent, der blev indrømmet individuel behandling, meget sent i undersøgelsen, at selskabet var forbundet med en importør i Fællesskabet, og anmodede om en ændring af dumpingmargenen i overensstemmelse hermed. Selskabet hævdede, at dumpingmargenen burde beregnes med udgangspunkt i den påståede forbundne importørs videresalgspris. Den eksporterende producent og importører i Fællesskabet erkendte, at de ikke havde nogen retlig forbindelse, som klart kunne bevise deres forhold, men hævdede ikke desto mindre, at de burde betragtes som forbundne selskaber på grund af deres langvarige samarbejde i forbindelse med handel med magnesiasten.

(33)

Selskaberne forelagde imidlertid ikke nye beviser, som kunne føre til en konklusion om, at de er forbundne i henhold til bestemmelserne i grundforordningen. Importøren i Fællesskabet havde desuden et tilsvarende forhold til en anden kinesisk eksportør, men fremsatte ikke krav om samme forhold for denne eksportør. Der er således ingen grund til at ændre den foreløbige konklusion om, at de pågældende selskaber ikke er forbundet. Kravet afvises derfor.

(34)

På det foreløbige stadium blev eksportprisen for selskaber, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på varekontrolnummer-niveau, men for selskaber, som blev indrømmet individuel behandling, blev der anvendt grupper af varekontrolnumre på MgO-basis til fastsættelse af eksportprisen. På det endelige stadium strømlinede Kommissionen metoden for at sikre sammenhæng, således at der også blev anvendt grupper af varekontrolnumre på MgO-basis til beregningen af eksportprisen for producenter, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(35)

Da der ikke foreligger andre bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning 59 og 60 i forordningen om midlertidig told.

(36)

Da der ikke foreligger dokumenterede krav, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning 61 og 62 i forordningen om midlertidig told.

(37)

De endelige vejede gennemsnitlige dumpingmargener udgør følgende i procent af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(38)

Som følge af nye data vedrørende importmængderne blev samarbejdsniveauet beregnet på ny, og det blev anset for at være højere end foreløbigt fastsat. Alligevel må det bekræftes, at samarbejdsniveauet var lavt.

(39)

På det foreløbige stadium blev den landsdækkende dumpingmargen fastlagt på samme niveau som den højeste margen for samarbejdsvillige producenter. På det endelige stadium blev metoden for beregning af den landsdækkende margen ændret i overensstemmelse med Kommissionens faste praksis i forbindelse med tilfælde, hvor samarbejdsniveauet er lavt. Den landsdækkende dumpingmargen blev derfor genberegnet som et vejet gennemsnit af:

(40)

Den landsdækkende dumpingmargen blev i overensstemmelse hermed fastsat endeligt til 51,5 %.

(41)

Da der ikke blev fremsat nye bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende den samlede produktion i Fællesskabet som anført i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told.

(42)

Flere interesserede parter erklærede, at EF-producenten RHI burde holdes uden for definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet, i modsætning til konklusionen i forordningen om midlertidig told. Parterne hævdede, at RHI's hovedaktivitet ikke ligger i Fællesskabet, og at selskabets importmængde i undersøgelsesperioden næsten er den samme som Refratechnik-gruppens (i det følgende benævnt »Refratechnik«), en anden importerende producent, som blev holdt uden for definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet.

(43)

Det skal nævnes fra betragtning 70 i forordningen om midlertidig told, at RHI's største produktionsanlæg, hvad angår den pågældende vare, og selskabets hovedsæde og forsknings- og udviklingscenter alle ligger i Fællesskabet. Det blev også klart, at RHI's produktionsselskab i Fællesskabet er en retlig enhed, som er adskilt fra selskabets kinesiske produktionsselskab. Selv om RHI er en global gruppe og har et produktionsanlæg i Kina under en særskilt retlig enhed, producerer selskabet stadig langt størstedelen af magnesiasten på sine produktionsanlæg i Fællesskabet, og varen sælges efterfølgende på markedet i Fællesskabet. Da kun en lille del af selskabets salg på markedet i Fællesskabet er varer, som er importeret fra Kina, er RHI ikke beskyttet mod dumpingimporten, og den økonomiske fordel, som selskabet eventuelt kunne opnå af importen, er således minimal. Der er derfor ikke nogen tvingende grund til at holde RHI uden for definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet.

(44)

Det blev også fastslået, at en sammenligning med Refratechniks situation ikke er rigtig. Først og fremmest var det ikke muligt at inddrage Refratechnik i definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet, idet selskabet hverken er klager eller støtter klagen. I modsætning til RHI's situation som beskrevet ovenfor udgjorde Refratechniks import en meget større andel af selskabets salg på markedet i Fællesskabet, selv om selskabet importerede tilsvarende mængder i absolutte tal. Det skal nævnes, at i) næsten halvdelen af de varer, som Refratechnik solgte på markedet i Fællesskabet, var produceret i Kina, ii) selskabets hovedaktivitet hvad angår den pågældende vare delvis var blevet flyttet til Kina, og iii) Refratechnik klart havde fordel af salget af de importerede varer. I forbindelse med alle disse elementer var Refratechnik meget forskellig fra RHI. Det var derfor nødvendigt at afvise kravet, og det bekræftes, at RHI er en del af erhvervsgrenen i Fællesskabet.

(45)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet i betragtning 69 til 78 i forordningen om midlertidig told.

(46)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes beregningen af forbruget i Fællesskabet i betragtning 79 til 82 i forordningen om midlertidig told.

(47)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne vedrørende den pågældende imports markedsandel i betragtning 83 og 84 i forordningen om midlertidig told.

(48)

Som anført i betragtning 85 til 87 i forordningen om midlertidig told blev der foretaget en sammenligning mellem EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik og de eksporterende producenters priser i det pågældende land cif Fællesskabets grænse.

(49)

I erindring om den ændrede metode for beregning af målprisunderbudsmargener i betragtning 86 blev det også anset for passende at ændre metoden for beregning af underbudsmargener tilsvarende. De reviderede underbudsmargener for de eksporterende producenter, som blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, var fra 13 % til 37 %. Det gennemsnitlige underbud blev beregnet til 23,9 %.

(50)

Bortset fra de justeringer, der er foretaget som anført i betragtning 49, bekræftes betragtning 85 til 87 i forordningen om midlertidig told vedrørende de importerede varers priser og underbud, da der ikke foreligger andre bemærkninger.

(51)

I betragtning 111 i forordningen om midlertidig told blev det foreløbigt fastslået, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade som omhandlet i grundforordningens artikel 3.

(52)

Flere interesserede parter anfægtede fortolkningen af tallene vedrørende EF-erhvervsgrenens situation i betragtning 88 til 111 i forordningen om midlertidig told. De erklærede, at tallene ikke viste væsentlig skade. Parterne hævdede, at EF-erhvervsgrenen opnår fortjeneste, at den er konkurrencedygtig, og at dens forretningsudsigter er meget positive. Dette burde føre til en konklusion om, at EF-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade.

(53)

Ingen af de interesserede parter anfægtede tallene vedrørende EF-erhvervsgrenens situation, men snarere fortolkningen af disse tal. Betragter man udelukkende visse mængdeindikatorer som produktion, markedsandel eller salg på markedet i Fællesskabet, viser disse faktisk ikke nogen særlig negativ tendens.

(54)

EF-erhvervsgrenen havde imidlertid reageret på dumpingimporten i hele den betragtede periode og sænket priserne for at bevare salget på EF-markedet. Dette forårsagede et stort fald i rentabiliteten. Under sådanne omstændigheder afspejles skaden især i priser og rentabilitet.

(55)

Ved en analyse af udviklingen i de økonomiske indikatorer for EF-erhvervsgrenen mellem 2001 og undersøgelsesperioden er det vigtigt at erindre, at EF-erhvervsgrenen allerede foretog en omstrukturering i 1990'erne for at reducere overkapacitet og rationalisere. I begyndelsen af den betragtede periode (2001) befandt EF-erhvervsgrenen sig i en stabil økonomisk position og opnåede rimelig fortjeneste. Men som det fremgår af den stærkt faldende udvikling i rentabiliteten på EF-erhvervsgrenens salg (betragtning 98 i forordningen om midlertidig told) og faldende gennemsnitlige salgspriser (betragtning 94 i forordningen om midlertidig told), skete der en betydelig forværring af situationen mellem 2001 og undersøgelsesperiodens udløb.

(56)

Hvad angår den ganske lette forbedring af situationen i undersøgelsesperioden, skete den ved yderligere nedskæring af omkostningerne, og den forbedrede situation i undersøgelsesperioden lå stadig langt fra det niveau, det var muligt at opnå i en situation uden dumpingimport (betragtning 99 i forordningen om midlertidig told).

(57)

Da der ikke foreligger andre bemærkninger til ovenstående, bekræftes undersøgelsesresultaterne vedrørende EF-erhvervsgrenens situation i betragtning 88 til 111 i forordningen om midlertidig told.

(58)

Da der ikke foreligger andre bemærkninger, bekræftes det på baggrund af ovenstående, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som omhandlet i grundforordningens artikel 3.

(59)

En interesseret part hævdede, at importen ikke havde nogen virkninger for EF-erhvervsgrenen, da markedsandele og salgsmængder var stabile i hele den betragtede periode. Det er imidlertid blevet fastslået, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade (betragtning 58), og at den kun var i stand til at bevare sin markedsandel ved hjælp af betydelige prisnedsættelser, hvilket betød et fald i rentabiliteten på 55 %. Denne udvikling faldt sammen med en stigende import. Importmængden fra Kina steg ca. 150 %, og dens markedsandel blev 118 % større i den betragtede periode. Priserne på de importerede varer fra Kina faldt desuden 22 %, og der fandt store prisunderbud sted (betragtning 49). Da kravet ikke blev yderligere dokumenteret, var det derfor nødvendigt at afvise det. Da der ikke foreligger andre bemærkninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 113 i forordningen om midlertidig told.

(60)

En interesseret part hævdede, at årsagen til den skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen, var en effektiv stålproduktionsproces samt tekniske fremskridt, som betyder mere holdbare sten, og der var ikke blevet taget tilstrækkeligt hensyn til dette i forbindelse med forordningen om midlertidig told.

(61)

Faldet i det antal magnesiasten, der anvendes pr. ton produceret stål, blev på basis af data fra brugerindustrien beregnet til ca. 2 % i undersøgelsesperioden (betragtning 116 i forordningen om midlertidig told). Det blev også fastslået, at forbruget i Fællesskabet var stabilt i den betragtede periode (betragtning 82 i forordningen om midlertidig told). På grundlag af disse tal er det muligt at konkludere, at de tekniske fremskridt kun kunne have påvirket EF-erhvervsgrenens situation ganske lidt, om overhovedet. Argumentet bør derfor afvises.

(62)

En anden faktor, som det hævdedes havde forårsaget skade, er den faldende valutakurs på dollaren (som er knyttet til den kinesiske RMB) i forhold til euroen. Dollaren blev nedskrevet i forhold til euroen med omkring 31 % i den betragtede periode.

(63)

Det blev fastslået, at der fandt dumping sted på grundlag af en sammenligning af alle priser på RMB-basis, og valutakurserne havde derfor ingen virkninger for de konstaterede dumpingmargener. Hvad angår skadesmargenerne, kan dollarens nedskrivning eventuelt have tilskyndet til øget eksport til Fællesskabet af den pågældende vare. Men uanset om de lave priser også til en vis grad kan skyldes valutabevægelser, udgør hele forskellen mellem EF-erhvervsgrenens priser og de eksporterende producenters priser (jf. betragtning 49) det underbudsniveau, der skal tages i betragtning. Skadesmargenernes omfang i denne sag viser, at dollarens nedskrivning næppe kunne have bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(64)

En interesseret part hævdede, at RHI's import af varer fra Kina forårsagede den konstaterede skade. Det skal nævnes, at kun 5 % af RHI's samlede salg blev importeret fra Kina (betragtning 121 i forordningen om midlertidig told), og at de importerede varer blev solgt til priser, som kunne sammenlignes med EF-erhvervsgrenens priser i Fællesskabet. Konklusionen er derfor, at denne import ikke var årsag til den konstaterede skade.

(65)

En interesseret part hævdede, at eksporttab som følge af dollarkursens svingninger og deraf følgende produktionsnedsættelse havde forårsaget skade. Eksporten faldt imidlertid kun ganske lidt i den betragtede periode, og rentabiliteten i forbindelse med eksporten var højere end rentabiliteten på salget på markedet i Fællesskabet (betragtning 122 i forordningen om midlertidig told). Det er derfor højst usandsynligt, at den pågældende eksport skulle have haft større negative virkninger for EF-erhvervsgrenen.

(66)

En interesseret part hævdede, at EF-erhvervsgrenens manglende fordel, nemlig at magnesiaressourcerne fortrinsvis findes i Kina, var årsag til skaden. Det er rigtigt, at minerne med det vigtigste råmateriale ligger i Kina, hvilket betyder, at producenterne i Kina har en omkostningsmæssig og strategisk fordel, men sådanne forskelle, som fører til omkostningsmæssige fordele, er under alle omstændigheder blevet taget i betragtning ved prissammenligningen.

(67)

Da der ikke foreligger andre bemærkninger vedrørende årsagssammenhængen, bekræftes konklusionerne i betragtning 112 til 124 i forordningen om midlertidig told.

(68)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende EF-erhvervsgrenens interesser, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 125 til 129 i forordningen om midlertidig told.

(69)

To ikke-forbundne importører og en forbundet importør indgav redegørelser efter den foreløbige fremlæggelse af afgørelserne. En anden importør, som ikke havde samarbejdet i forbindelse med proceduren, fremsatte også bemærkninger imod de midlertidige foranstaltninger, fordi de ville få negative virkninger for omsætning, beskæftigelse og rentabilitet, da den pågældende vare udgjorde en betydelig del af deres forretning. Disse fire importerende selskaber tegnede sig for ca. 35 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. Selskaberne forelagde imidlertid ikke nye beviser, som kunne ændre konklusionerne om Fællesskabets interesser som anført i forordningen om midlertidig told.

(70)

Yderligere argumenter fra importørerne, som faldt sammen med brugernes, drøftes i betragtning 73 til 82.

(71)

Da der ikke foreligger andre bemærkninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne vedrørende importørernes interesser i betragtning 130 til 132 i forordningen om midlertidig told.

(72)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende EF-leverandørernes interesser, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 133 i forordningen om midlertidig told.

(73)

De fleste brugere, importører og eksporterende producenter gentog argumentet om, at foranstaltninger ville styrke en markedsstruktur bestående af nogle få store producenter og således reducere konkurrencen. Der blev ikke fremført nye argumenter i den forbindelse, men der blev indgivet yderligere materiale til støtte for kravet.

(74)

Den største producent på EF-markedet havde ikke en dominerende markedsandel i undersøgelsesperioden i forbindelse med den pågældende vare (betragtning 141 i forordningen om midlertidig told). Denne markedsandel var blevet beregnet på grundlag af efterprøvede data. Den blev anfægtet af en interesseret part, men der blev ikke forelagt dokumentation for, at markedsandelen er højere end ovennævnte tal. Desuden har ingen af de interesserede parter fremlagt dokumentation for konkurrencestridig optræden hos de største aktører på EF-markedet, som kunne støtte påstanden. Flere andre EF-producenter producerede også den pågældende vare. Da der ikke foreligger andre bemærkninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 140 og 141 i forordningen om midlertidig told.

(75)

Det hævdedes, at foranstaltninger ville føre til forsyningsmangel i forbindelse med den pågældende vare på EF-markedet, da de eksporterende producenter ville ophøre med at eksportere på grund af foranstaltningerne. Det skal her bemærkes, at antallet af mulige forsyningskilder i Kina og Fællesskabet gør det usandsynligt, at der skulle blive forsyningsmangel. Argumentet er derfor ikke holdbart.

(76)

Det hævdedes også, at leverandørerne af råmaterialer kunne blive tvunget til at reducere eksporten til Fællesskabet på grund af faktorer som elektricitetsmangel i Kina, hvor størsteparten af magnesitråmaterialerne stammer fra. Magnesitpriserne skulle angiveligt være begyndt at stige i 2005, hvilket ville føre til råvaremangel på EF-markedet. Forsyningerne i Kina af de nødvendige råmaterialer til produktion af magnesiasten kan helt klart variere afhængigt af interne faktorer og måske føre til stigende magnesitpriser. Det vil imidlertid få samme virkninger for EF-producenter, der anvender magnesit af kinesisk oprindelse, som for kinesiske producenter af magnesiasten. Argumenterne er derfor ikke relevante for en vurdering af virkningerne af antidumpingforanstaltninger.

(77)

Brugerindustrien gav også udtryk for bekymring for, at foranstaltninger ville føre til betydelige omkostningsstigninger i forbindelse med magnesiasten, og at der burde tages hensyn til dette ved en vurdering af de omkostningsmæssige virkninger af foranstaltninger for stålindustrien. Stålindustrien anfægtede imidlertid ikke det generelle forhold, at magnesiasten udgør betydeligt mindre end 1 % af de samlede omkostninger (betragtning 143 i forordningen om midlertidig told). De understregede dog, at der burde tages hensyn til, at i) varen er af strategisk vigtighed, ii) tekniske fejl ved magnesiasten kunne forårsage store ekstraomkostninger, og iii) det er sandsynligt, at priserne vil stige kraftigt som følge af andre faktorer.

(78)

Det blev allerede bemærket i betragtning 135 i forordningen om midlertidig told, at ildfaste materialer er yderst vigtige strategiske materialer i stålindustrien, da alt stål passerer gennem konvertere, ovne og støbeskeer. Mangelfulde ildfaste materialer kan forårsage stor skade i form af produktionsafbrydelser, reparationer og sikkerhedsproblemer. Derfor er tilstrækkelige forsyninger af høj kvalitet, dvs. langtidsholdbare sten, og god teknisk støtte en yderst vigtig faktor for stålindustrien.

(79)

Selv om det er vigtigt at vurdere, om et materiale er et strategisk vigtig materiale eller vigtigt på anden måde, er omkostningerne til det pågældende materiale i forhold til de samlede produktionsomkostninger også en væsentlig faktor for analysen af Fællesskabets interesser. Det uanfægtede faktum, at omkostningerne til magnesiasten udgør under 1 % af de samlede omkostninger til produktion af stål, er således stadig en afgørende faktor.

(80)

Det er her vigtigt at understrege, at formålet med antidumpingforanstaltninger ikke er at forbyde import, men at få hævet priserne til et bæredygtigt, ikke-skadevoldende niveau. På baggrund af foranstaltningernes niveau (med et vejet gennemsnit på omkring 20 %) er det sandsynligt, at ikke-skadevoldende import af kinesiske varer stadig vil forekomme på markedet og skabe god konkurrence. Andre tredjelande var også mulige forsyningskilder, selv om der var tale om små mængder i undersøgelsesperioden.

(81)

Det skal også nævnes, at der, hvis der ikke indføres foranstaltninger, er fare for, at Fællesskabets produktion af den pågældende vare vil blive overført til Kina på længere sigt. I betragtning af mangelen på større producenter i andre tredjelande og den pågældende vares strategiske betydning for stålindustrien vil det helt klart ikke være holdbart for stålindustrien i Fællesskabet at være så afhængig af importvarer fra Kina. En importør og en stålvirksomhed rejste tvivl om dette (betragtning 138 i forordningen om midlertidig told). Langt de fleste virksomheder i stålindustrien anfægtede imidlertid ikke betragtningen, hvilket fører til konklusionen, at det også er i deres interesse, at der bliver ved med at være en levedygtig produktion af magnesiasten i Fællesskabet.

(82)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger vedrørende påstanden om afbrydelser i markedsstrukturen og øgede omkostninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 140 til 143 i forordningen om midlertidig told.

(83)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger vedrørende brugernes interesse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 134 til 144 i forordningen om midlertidig told.

(84)

På baggrund af konklusionerne i forordningen om midlertidig told og redegørelser fra forskellige parter konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at indføre endelige antidumpingforanstaltninger på dumpingimporten af magnesiasten med oprindelse i Kina. Konklusionen i betragtning 145 og 146 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(85)

I forordningen om midlertidig told blev der til beregningen af skadestærskelen benyttet fem grupper af varekontrolnumre afhængigt af stenenes MgO-indhold. Metoden blev første gang nævnt i de spørgeskemaer, der blev udsendt, da nærværende undersøgelse blev indledt, hvor interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger. Det blev krævet, at metoden blev justeret og undersøgt som anført i betragtning 86 til 88.

(86)

I forordningen om midlertidig told blev der foretaget en standardjustering af cif-eksportpriserne for at dække omkostninger efter importen, importøromkostninger og handelsled. En efterfølgende undersøgelse har vist, at justeringerne burde revideres, så de korrekt kunne afspejle de omkostninger, der var forbundet med hver enkelt salgskanal. De beregnede skadestærskler er opført i betragtning 90.

(87)

En brugersammenslutning hævdede, at der ved beregningerne ikke var blevet taget hensyn til forskellen i omkostningerne til harpiks og beg, der anvendes som bindemiddel i magnesiasten. Det er rigtigt, at omkostningerne til beg, som især anvendes i EF-produktionen, er lavere end omkostningerne til harpiks, men EF-producenterne hævdede og dokumenterede, at forskellen opvejes af højere omkostninger til den lidt mere omstændige produktionsproces for harpiks. I denne undersøgelse er der ikke blevet forelagt dokumentation for, at disse resultater ikke er rigtige. Kravet blev derfor afvist.

(88)

Endvidere hævdede en bruger, at der var forskel inden for de grupper af varekontrolnumre, der er skitseret i betragtning 85, mellem sten, som anvendes i konvertere, og sten, som anvendes i støbeskeer. EF-erhvervsgrenen solgte en større procentdel af de dyrere sten til konvertere end de eksporterende producenter i Kina. Brugeren erklærede, at dette burde afspejles bedre i prissammenligningerne. Kravet var dog ikke dokumenteret, og det blev ikke gjort klart, hvilke varekontrolnumre der var tale om og i hvilket omfang. Kravet blev derfor afvist.

(89)

Det skal nævnes, at den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved anvendelse af en fortjenstmargen på 8 %. Ingen interesserede parter anfægtede tallet, og det bekræftes derfor endeligt.

(90)

De endelige vejede gennemsnitlige skadesmargener for selskaber, der blev indrømmet enten individuel eller markedsøkonomisk behandling, er følgende:

(91)

Efter de forskellige ovennævnte justeringer af den normale værdi og eksportpriserne blev skadestærskelen fastsat til 39,9 % på grundlag af data fra samarbejdsvillige selskaber, som ikke var indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, samt ikke-samarbejdsvillige selskaber.

(92)

Da der ikke foreligger andre bemærkninger end ovennævnte ændringer, bekræftes metoden i betragtning 147 til 152 i forordningen om midlertidig told.

(93)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen indføres en endelig antidumpingtold svarende til dumpingmargenen eller svarende til den beregnede skadesmargen i alle de tilfælde, hvor denne er lavere end den konstaterede dumpingmargen.

(94)

På grundlag af ovenstående fastsættes den endelige told til følgende:

(95)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer, der har oprindelse i det pågældende land og er fremstillet af de selskaber, der udtrykkeligt er nævnt. Importerede varer fremstillet af alle andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt med navn og adresse i den relevante del af denne forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de pågældende selskaber, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(96)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg foreslå en ændring af forordningen i overensstemmelse hermed ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(97)

I løbet af undersøgelsen udtrykte fem eksporterende producenter i Kina interesse for at afgive tilsagn. Kun tre eksporterende producenter afgav pristilsagn i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i grundforordningen.

(98)

Et af selskaberne samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen. Det var derfor nødvendigt at afvise det pågældende tilsagn.

(99)

Et andet selskab, der var indrømmet individuel behandling, afgav et tilsagn sammen med en ikke-forbundet forhandler baseret i Schweiz. Et tilsagn, der afgives sammen med et selskab, som ikke er forretningsmæssigt forbundet, afvises almindeligvis, da den ikke-forbundne forhandlers tilstedeværelse gør det umuligt at overvåge de finansielle strømme. Desuden er den ikke-forbundne forhandler enten direkte eller indirekte forbundet med de fleste af sine kunder i EU. Alt dette giver en meget kompliceret selskabsstruktur, hvor det ikke er muligt effektivt at overvåge de finansielle strømme og således de priser, der betales endeligt. Et sådant tilsagn anses derfor hverken for at være effektivt eller muligt at håndhæve. Tilsagnet måtte således afvises.

(100)

En anden eksporterende producent, som var blevet indrømmet individuel behandling, afgav sammen med sin forbundne forhandler i Kina et fælles pristilsagn kombineret med et kvantitativt loft. De blev enige om at sælge den pågældende vare inden for det kvantitative loft til priser på eller over et niveau, der afhjælper de skadevoldende virkninger af dumping. Import af varer ud over det kvantitative loft vil være omfattet af antidumpingtold. Selskaberne vil også give Kommissionen regelmæssige og detaljerede oplysninger om deres eksport til Fællesskabet, således at Kommissionen kan overvåge tilsagnet effektivt. Selskabernes salgsstruktur er desuden af en sådan art, at Kommissionen finder, at risikoen for omgåelse af tilsagnet er begrænset.

(101)

For yderligere at gøre det muligt for Kommissionen effektivt at overvåge, om selskaberne overholder tilsagnet, når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, er fritagelsen for antidumpingtolden betinget af, at der forelægges en handelsfaktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget. Disse oplysninger er også nødvendige for, at toldmyndighederne med en tilstrækkelig grad af nøjagtighed kan afgøre, om forsendelserne svarer til handelsdokumenterne. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis den ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, skal der betales antidumpingtold med den relevante sats.

(102)

For yderligere at sikre, at tilsagnet overholdes, bør importørerne gøres bekendt med, at enhver misligholdelse af tilsagnet kan føre til anvendelse med tilbagevirkende kraft af antidumpingtold for de relevante transaktioner. Det er derfor nødvendigt at gennemføre retlige bestemmelser vedrørende en toldskylds opståen på niveauet for den relevante antidumpingtold i tilfælde af, at en eller flere betingelser for fritagelsen ikke bliver overholdt. Der vil derfor opstå en toldskyld i tilfælde af, at klarereren har valgt at angive varerne til fri omsætning, dvs. uden opkrævning af antidumpingtold, og det konstateres, at en eller flere betingelser for det pågældende tilsagn er blevet misligholdt.

(103)

I tilfælde af misligholdelse af tilsagnet kan antidumpingtolden genindføres, forudsat at Kommissionen har trukket sin godtagelse af tilsagnet tilbage, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 9, under henvisning til den bestemte transaktion og eventuelt ved at erklære den relevante tilsagnsfaktura for ugyldig. Toldmyndighederne bør derfor i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 7, straks underrette Kommissionen, når der konstateres tegn på misligholdelse af tilsagnet.

(104)

Det anses derfor, at tilsagnet kan godtages, og de pågældende selskaber er blevet underrettet om de væsentligste kendsgerninger, overvejelser og forpligtelser, der ligger til grund for godtagelsen.

(105)

Det skal bemærkes, at der kan indføres en antidumpingtold, jf. artikel 8, stk. 9 og 10, i grundforordningen, hvis tilsagnet misligholdes, trækkes tilbage eller formodes misligholdt.

(106)

Ovennævnte tilsagn er godtaget ved Kommissionens afgørelse 2005/704/EF (4).

(107)

På grund af de konstaterede dumpingmargeners omfang og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordning (EF) nr. 552/2005, opkræves med et beløb svarende til den endelige told. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told, endeligt —

—

varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte selskaber til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og

—

sådan import er ledsaget af en gyldig tilsagnsfaktura. En tilsagnsfaktura er en handelsfaktura, som indeholder mindst de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilaget, og

—

de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen.

12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/15

(1)

I overensstemmelse med aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne (2) har de to parter forhandlet om, hvilke ændringer og tilføjelser der skal foretages i denne aftale ved udløbet af gyldighedsperioden for protokollen knyttet til aftalen.

(2)

Som resultat af disse forhandlinger blev der den 24. november 2004 paraferet en ny protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i ovennævnte aftale, for perioden 1. januar 2005-31. december 2010.

(3)

Det er i Fællesskabets interesse at godkende denne protokol.

(4)

Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af den traditionelle fordeling af fiskerimulighederne i henhold til fiskeriaftalen —

a)

notfartøjer til tunfiskeri:

b)

langlinefartøjer med flydeline:

12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/17

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/19

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 953/2003 modtaget ændrede ansøgninger vedrørende Epivir 150 mg × 60 og Combivir 300/150 mg × 60.

(2)

Kommissionen har fastslået, at de modtagne ansøgninger opfylder kravene i forordning (EF) nr. 953/2003, jf. den i forordningens artikel 5, stk. 2, fastsatte procedure.

(3)

Ansøgerne er blevet underrettet om Kommissionens beslutning om at godkende deres ansøgninger.

(4)

Bilag I til forordning (EF) nr. 953/2003 skal derfor udskiftes —

12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/22

(1)

I artikel 5 i forordning (EF) nr. 2201/96 er der fastsat EF-forarbejdningstærskler og nationale forarbejdningstærskler samt bestemmelser for beregning af støttebeløbet, når der konstateres en overskridelse af en forarbejdningstærskel i en medlemsstat, hvis den pågældende medlemsstat har en forarbejdningstærskel for det pågældende produkt som fastsat i bilag III til nævnte forordning.

(2)

I artikel 23, stk. 1, første afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2003 (2) er det fastsat, at den forarbejdede råvare skal afskrives på forarbejdningstærsklen for den medlemsstat, hvor producentorganisationen har sit hjemsted.

(3)

Anvendelsen af denne bestemmelse har i de sidste produktionsår ført til anomalier ved anvendelsen af støtteordningen, især med hensyn til tomater. I medfør af denne bestemmelse afskrives produktionen for visse medlemmer af producentorganisationer, der har deres hjemsted i en anden medlemsstat, eller produktionen for producentorganisationer, der tilhører en sammenslutning af producentorganisationer, der har sit hjemsted i en anden medlemsstat, nemlig på forarbejdningstærsklen for den medlemsstat, hvor producentorganisationen eller producentorganisationernes sammenslutning har sit hjemsted. Erfaringen viser, at afskrivningen bør foretages på forarbejdningstærsklen for den medlemsstat, hvor råvaren produceres.

(4)

Forordning (EF) nr. 1535/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager —

1)

Artikel 23, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Producentorganisationerne indgiver deres støtteansøgning for tomater, ferskner og pærer til de ansvarlige myndigheder i den medlemsstat, hvor de har deres hjemsted, hvis denne medlemsstat har en forarbejdningstærskel for det pågældende produkt som fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 2201/96. Den mængde, der er ansøgt om støtte for, afskrives på forarbejdningstærsklen for den medlemsstat, hvor råvaren er produceret.«

2)

Artikel 24, stk. 1, litra b), affattes således:

3)

I artikel 27, stk. 1, indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Det støttebeløb, der skal udbetales, er det beløb, der gælder i den medlemsstat, hvor råvaren er produceret.«

12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/24

(1)

Protokollen til Euro-Middelhavsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side blev undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne den 20. december 2004.

(2)

Protokollen bør godkendes —

12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/25

12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/26

(1)

Efter beslutning 2000/439/EF (2) kan Fællesskabet medfinansiere udgifter, som medlemsstaterne afholder til indsamling af fiskeridata inden for den fællesskabsramme, der er fastlagt ved forordning (EF) nr. 1543/2000 (3) for perioden 2002-2006.

(2)

I 2001 indsamledes og forvaltedes data ved hjælp af indkaldelse af forslag og åbning af licitationer i overensstemmelse med beslutning 2000/439/EF.

(3)

Med hensyn til medfinansieringen af visse medlemsstaters udgifter i perioden 2002-2006 var det meningen, at de nationale programmer skulle udarbejdes og den tilsvarende kommissionsbeslutning om medfinansiering af de pågældende udgifter træffes året før gennemførelsen. Derfor er gennemførelsesperioden i artikel 1 i beslutning 2000/439/EF 2000-2005.

(4)

Varigheden af de nødvendige administrative og finansielle procedurer er blevet undervurderet, og det har vist sig at være umuligt at følge proceduren, efter hvilken der skal udarbejdes og træffes beslutning om nationale programmer året før deres gennemførelse. Det har i stedet vist sig, at de administrative og finansielle procedurer finder sted samme år som selve gennemførelsen. Derfor bør referenceperioden fastsat i artikel 1 i beslutning 2000/439/EF ændres, så den omfatter gennemførelsesperioden 2001-2006.

(5)

Det finansielle referencegrundlag i artikel 1 i beslutning 2000/439/EF afspejler ikke længere de faktiske behov i de foregående år og de ajourførte overslag for de følgende år. Desuden tages der i referencegrundlaget ikke hensyn til de nye medlemsstaters behov. Referencegrundlaget bør derfor tilpasses til de ajourførte overslag.

(6)

Beslutning 2000/439/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, stk. 2, første punktum, affattes således:

»2.   Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af de foranstaltninger, som der ydes finansiel støtte til for perioden 2001-2006, er på 164,5 mio. EUR.«

2)

I artikel 4, stk. 3, litra b), udgår »for det følgende år«.

12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/27

(1)

Ved forordning (EF) nr. 552/2005 (2) indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(2)

Efter vedtagelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger fortsatte Kommissionen sin undersøgelse vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesse. Undersøgelsens endelige resultater og konklusioner fremgår af Rådets forordning (EF) nr. 1659/2005 (3) om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(3)

Undersøgelsen bekræftede de foreløbige undersøgelsesresultater om, at der fandt skadevoldende dumping sted i forbindelse med importen af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(4)

Efter vedtagelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger afgav en samarbejdsvillig eksporterende producent i Folkerepublikken Kina, Yingkou Qinghua Refractories Co. Ltd, et pristilsagn kombineret med et kvantitativt loft i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1. I sit pristilsagn tilbød selskabet at sælge den pågældende vare inden for det kvantitative loft til priser på eller over et niveau, der afhjælper de skadevoldende virkninger af dumping. Import af varer ud over det kvantitative loft vil blive pålagt antidumpingtold.

(5)

Selskabet vil også give Kommissionen regelmæssige og detaljerede oplysninger om sin eksport til Fællesskabet, således at Kommissionen kan overvåge tilsagnet effektivt. Selskabet har desuden en salgsstruktur, der gør, at Kommissionen finder, at risikoen for omgåelse af tilsagnet er begrænset.

(6)

Kommissionen finder derfor, at tilsagnet kan godtages.

(7)

For at Kommissionen effektivt kan overvåge, om selskabet overholder tilsagnet, er toldfritagelsen betinget af, at der fremlægges en faktura, der mindst indeholder de oplysninger, der er angivet i bilaget til forordning (EF) nr. 1659/2005, når der i henhold til tilsagnet indgives en anmodning om overgang til fri omsætning til den relevante toldmyndighed. Disse oplysninger er også nødvendige, for at toldmyndighederne med tilstrækkelig nøjagtighed kan afgøre, om forsendelserne svarer til handelsdokumenterne. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis den ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, skal der betales antidumpingtold med den relevante sats.

(8)

For yderligere at sikre, at tilsagnet overholdes, er importørerne ved ovennævnte rådsforordning blevet gjort bekendt med, at enhver misligholdelse af tilsagnet kan medføre, at der med tilbagevirkende kraft pålægges antidumpingtold for de pågældende transaktioner.

(9)

Hvis tilsagnet brydes eller trækkes tilbage, vil den antidumpingtold, der blev indført af Rådet i henhold til artikel 9, stk. 4, i grundforordningen, automatisk blive pålagt i henhold til artikel 8, stk. 9, i grundforordningen —

12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/29

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fjerkræ og fugle, som kan være dødelig og forårsage forstyrrelser, der hurtigt kan udvikle sig til en epizooti, som kan udgøre en alvorlig trussel mod dyre- og folkesundheden og gå voldsomt ud over fjerkræopdrættets rentabilitet. Der er en risiko for, at sygdomsagensen kan blive indslæbt via international handel med levende fjerkræ og fjerkræprodukter.

(2)

Den 9. oktober 2005 underrettede Tyrkiet Kommissionen om et udbrud af aviær influenza på en fjerkræbedrift i Vestanatolien. Det isolerede H5-virus og det kliniske billede giver anledning til mistanke om højpatogen aviær influenza, indtil neuraminidasetypen (N) og patogenicitetsindekset er blevet bestemt.

(3)

Det er ikke tilladt at importere fugle og fjerkræ og produkter fremstillet af disse arter fra Tyrkiet bortset fra andre levende fugle end fjerkræ, uforarbejdede fjer og varmebehandlede fjerkrækødprodukter.

(4)

På grund af den dyresundhedsmæssige risiko, der er forbundet med den potentielle indslæbning af sygdommen i Fællesskabet, bør der straks træffes foranstaltninger med henblik på midlertidig suspension af import fra Tyrkiet af levende fugle, bortset fra fjerkræ, og uforarbejdede fjer.

(5)

Ved Kommissionens beslutning 2005/432/EF om dyre- og folkesundhedsbetingelser og standardcertifikater for import fra tredjelande af kødprodukter til konsum og om ophævelse af beslutning 97/41/EF, 97/221/EF og 97/222/EF (3) er der opstillet en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne kan tillade import af kødprodukter, og der fastsættes behandlinger, der anses for effektivt at kunne inaktivere de relevante patogener. For at forebygge risikoen for, at sygdommen overføres via sådanne produkter, skal de gennemgå en relevant behandling, som afhænger af, hvilken sundhedstilstand oprindelseslandet har, og hvilke dyrearter produktet stammer fra. Det bør derfor fortsat tillades at importere fjerkrækødprodukter med oprindelse i Tyrkiet, som har været opvarmet (gennemvarmet) til mindst 70 °C.

(6)

Denne beslutning bør tages op til revision på næste møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed på grundlag af de oplysninger, Kommissionen da har fået om sygdomssituationen, og de bekæmpelsesforanstaltninger, de tyrkiske kompetente myndigheder har truffet —

—

»levende fugle, bortset fra fjerkræ« som defineret i artikel 1, tredje led, i Kommissionens beslutning 2000/666/EF (4), herunder fugle, der ledsager deres ejere (selskabsdyr)

—

uforarbejdede fjer og fjerdele.