21.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 128/2005 (2) i det følgende benævnt »forordningen om midlertidig told«, en midlertidig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, der angives under KN-kode ex 8427 90 00 og ex 8431 20 00, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i det følgende benævnt »Kina«.

(2)

Der gøres opmærksom på, at undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004, i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«. Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden, i det følgende benævnt »den betragtede periode«.

(3)

Efter indførelsen af en midlertidig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Kina fremsatte nogle af de interesserede parter deres bemærkninger skriftligt. De parter, der anmodede om det, fik også mulighed for at blive hørt mundtligt.

(4)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger blev der foretaget kontrol på stedet hos importørerne Jungheinrich AG i Tyskland og TVH Handling Equipment N.V. i Belgien.

(5)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at man påtænkte at anbefale indførelser af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige told. De fik også en frist til at fremsætte bemærkninger efter denne meddelelse.

(6)

Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og undersøgelsesresultaterne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(7)

Den pågældende vare er håndbetjente palletrucks, ikke-selvkørende, der anvendes til håndtering af materiale, som normalt er anbragt på paller, samt væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, med oprindelse i Kina, i det følgende benævnt »den pågældende vare«, der almindeligvis angives under KN-kode ex 8427 90 00 og ex 8431 20 00.

(8)

Nogle af de interesserede parter gentog deres bemærkninger til, at man havde ladet chassis og hydraulisk anordning være omfattet af den pågældende vare, jf. betragtning (11) i forordningen om midlertidig told, uden dog at give nye oplysninger eller begrundelser. Der var allerede blevet taget stilling til disse bemærkninger i betragtning (12) og (14) i forordningen om midlertidig told. De berørte parter fremsatte ikke yderligere bemærkninger til disse dele af forordningen om midlertidig told.

(9)

De anførte endvidere at: a) chassis og/eller hydraulisk anordning og håndbetjente palletrucks er forskellige varer, og at der ikke var foretaget en dumping- og skadesundersøgelse af chassis og hydraulisk anordning, og at disse derfor ikke kan pålægges en antidumpingtold b) at det ville straffe montører af håndbetjente palletrucks i Fællesskabet urimeligt at medtage dele uden at følge proceduren i artikel 13 i grundforordningen, og c) at chassis og hydraulisk anordning også importeres med henblik på vedligeholdelse, og at indførelsen af en told på chassis og hydraulisk anordning ville straffe de nuværende brugere urimeligt.

(10)

Hvad angår argumentet om, at chassis og hydraulisk anordning er en anden vare end håndbetjente palletrucks, og at der ikke blev foretaget en dumping- og skadesundersøgelse af chassis og hydraulisk anordning, gøres der opmærksom på, at alle typer håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil i denne undersøgelse betragtes som én vare af de grunde, der er anført i betragtning (10) i forordningen om midlertidig told, dvs. alle typer har samme grundliggende fysiske egenskaber og anvendelsesformål. Der er ikke forelagt noget afgørende bevis, der taler imod disse undersøgelsesresultater. Hvad angår argumentet om, at der ikke er foretaget en beregning af dumping og skade for chassis og hydraulisk anordning, gøres der opmærksom på, at disse væsentlige dele er omfattet af definitionen af den pågældende vare, for hvilken der på behørig vis er konstateret dumping og skade på EF-erhvervsgrenen. Med hensyn til vurdering af dumping blev det navnlig konstateret, at importen af chassis og hydraulisk anordning i undersøgelsesperioden var for lille til at være repræsentativ. Følgelig fandt man det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for den pågældende vare på grundlag af håndbetjente palletrucks, som der forelå repræsentative og pålidelige oplysninger om.

(11)

Hvad angår argumentet om, at medtagelsen af væsentlige dele forudsætter anvendelse af bestemmelserne i artikel 13 i grundforordningen for at undgå urimelige vanskeligheder for montører af håndbetjente palletrucks i Fællesskabet, skal det nævnes, at artikel 13 er irrelevant for definitionen af den pågældende vare. Artikel 13 i grundforordningen henviser til forskellige former for omgåelse, herunder samling af dele, der ikke er omfattet af definitionen af den pågældende vare, hvilket netop ikke er tilfældet i denne sag. Argumentet kan derfor ikke godtages.

(12)

Hvad angår argumentet om, at chassis og hydraulisk anordning også importeres med henblik på vedligeholdelse, og at indførelsen af en told på chassis og hydraulisk anordning ville straffe nuværende brugere urimeligt, bør det bemærkes, at ingen brugere i løbet af undersøgelsen klagede over, at foranstaltningerne ville have en sådan virkning. Det bør endvidere bemærkes, at mængden af chassiser og hydrauliske anordninger, der blev importeret fra Kina i undersøgelsesperioden er ubetydelig i forhold til mængden af håndbetjente palletrucks, der blev importeret fra Kina. Hvis foranstaltningerne overhovedet ville have en virkning på vedligeholdelsen af gamle håndbetjente palletrucks, ville den være ubetydelig, og argumentet kan derfor ikke godtages.

(13)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne vedrørende definitionen af den pågældende vare i betragtning (10) til (15) i forordningen om midlertidig told.

(14)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning (16) til (18) i forordningen om midlertidig told.

(15)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger hævdede tre samarbejdende eksporterende producenter, at de burde være blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling. To af dem gentog de argumenter, de tidligere havde fremført, og som Kommissionen allerede har besvaret (se betragtning (19) til (34) i forordningen om midlertidig told).

(16)

Der gøres opmærksom på, at det for den ene af de to eksporterende producenters vedkommende, som faktisk omfatter to forretningsmæssigt forbundne selskaber, ved undersøgelsen blev konstateret, at visse aktiver var bogført i det ene af selskabernes regnskab til en væsentlig højere værdi end den indkøbspris, der reelt var betalt. Dette blev anset for at være et brud på den internationale regnskabsstandard IAS 1 (retvisende præsentation af årsregnskaber) og IAS 16 (måling ved indregning af materielle anlægsaktiver). Endvidere blev det andet selskab anset for at have brudt IAS 21 (registrering ved første indregning af transaktioner i fremmed valuta) og IAS 32 (finansielle instrumenter: oplysning og præsentation). Endvidere anførte selskabernes revisorer ikke disse anliggender i det finansielle regnskab, hvilket underbygger konklusionen om, at revisionerne ikke var foretaget i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder. Der blev ikke forelagt nyt bevis, der kunne modbevise ovenstående undersøgelsesresultater, og det bekræftes derfor, at denne eksporterende producent ikke opfylder kravene i andet kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(17)

For en anden eksporterende producents vedkommende viste undersøgelsen, at en afskrivning af et lån ikke var bogført korrekt i selskabets regnskab og derved fik betydelig indflydelse på dets finansielle resultater. Dette blev anset for at være et brud på IAS 1 (retvisende præsentation af årsregnskaber). Selskabet ændrede endvidere regnskabsmetoden vedrørende hensættelser til tab på debitorer uden at anvende ændringen med tilbagevirkende kraft, hvilket igen fik betydelig indflydelse på de finansielle resultater. Dette blev anset for at være et brud på IAS 8 (ændringer i anvendt regnskabspraksis). Revisoren påpegede, at der var tale om en uoverensstemmelse selv i forhold til kinesiske regnskabsstandarder om ændringer i metoden for hensættelser til tab på kreditorer, men nævnte intet om problemet med lånet. Der blev ikke forelagt nyt bevis, der kunne modbevise ovenstående undersøgelsesresultater, og det bekræftes derfor, at denne eksporterende producent ikke opfylder kravene i andet kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(18)

Den tredje producent, Zhejiang Noblelift Equipment Joint Stock Co. Ltd, som fortsatte med at anmode om markedsøkonomisk behandling efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, fremlagde bevis for, at virksomhedens praksis med hensyn til registrering ved første indregning af transaktioner i fremmed valuta ikke har påvirket det finansielle resultat på trods af, at den ikke var helt i overensstemmelse med IAS 21. Der blev ikke konstateret andre problemer med dette selskabs overholdelse af de internationale regnskabsstandarder. Under disse omstændigheder blev det derfor fundet hensigtsmæssigt at tage konklusionerne vedrørende denne eksporterende producents opfyldelse af andet kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen op til fornyet overvejelse og indrømme markedsøkonomisk behandling. Bortset fra dette bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning (19) til (34) i forordningen om midlertidig told.

(19)

Det bemærkes, at en ikke-samarbejdende kinesisk eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne importør i Fællesskabet efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremsatte nogle bemærkninger til de foreløbige undersøgelsesresultater og fremsatte krav om markedsøkonomisk behandling, og hvis dette ikke blev indrømmet, om individuel behandling. Selskaberne fik at vide, at ikke-samarbejdende eksporterende producenter, dvs. eksporterende producenter, som ikke havde givet sig til kende, fremsat deres synspunkter skriftligt og indgivet oplysninger inden for de givne frister, ikke kan fremsætte krav om markedsøkonomiske behandling eller individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, artikel 5, stk. 10, artikel 9, stk. 5, og artikel 18, stk. 1.

(20)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende individuel behandling, bekræftes betragtning (35) til (37) i forordningen om midlertidig told.

(21)

Canada var foreløbigt blevet valgt til et tredjelande med markedsøkonomi, der kunne fungere som referenceland med henblik på fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling. Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger gentog to eksporterende producenter og en importør deres argumenter mod dette valg (se betragtning (41) i forordningen om midlertidig told). De forelagde ingen nye beviser, der kunne efterprøves, til støtte for deres argumenter.

(22)

De hævdede endvidere, at det ikke var hensigtsmæssigt at vælge Canada som referenceland med markedsøkonomi, fordi de canadiske producenter af håndbetjente palletrucks har langt større omkostninger end de kinesiske, navnlig til arbejdskraft. Den ene eksporterende producent har i den forbindelse krævet en yderligere justering for forskelle i produktionsomkostningerne mellem egne omkostninger i Kina og produktionsomkostningerne i Canada, mens den anden eksporterende producent hævdede, at de meget store justeringer, der allerede var foretaget, er tegn på, at canadiske og kinesiske håndbetjente palletrucks ikke er sammenlignelige.

(23)

Der skal gøres opmærksom på, at undersøgelsen viste, at Canada har et konkurrencedygtigt og repræsentativt marked for håndbetjente palletrucks, at de kinesiske og canadiske producenters produktionsfaciliteter og -metoder ligner hinanden, og at de kinesiske og canadiske håndbetjente palletrucks generelt set er sammenlignelige ud fra de kriterier, der blev fastlagt med henblik på undersøgelsen (se betragtning (40), (43) og (44) i forordningen om midlertidig told. Undersøgelsen fastslog også, at produktionen af håndbetjente palletrucks ikke er arbejdskraftintensiv (udgifter til arbejdskraft i Canada udgør ikke mere end 15 % af de samlede produktionsomkostninger), og at forskelle i arbejdskraftomkostninger mellem Canada og Kina derfor ikke ville have nogen væsentlig indflydelse på de samlede produktionsomkostninger. Argumentet om, at omkostninger til arbejdskraft gør valget af Canada som referenceland uhensigtsmæssigt, kan derfor ikke godtages.

(24)

Hvad angår argumentet om, at canadiske producenter har langt større omkostninger til fremstillingen af håndbetjente palletrucks end kinesiske producenter, og at der bør foretages en justering af den normale værdi på grundlag af omkostningsforskelle mellem Canada og selskabets omkostninger i Kina, bør det bemærkes, at oplysningerne om produktionsomkostninger fra den eksporterende producent, der fremsatte argumentet, ikke blev accepteret, idet han ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Dette undergraver i væsentlig grad argumentet om sammenligning af omkostninger. Kravet bør derfor afvises.

(25)

Hvad angår argumentet om, at de store justeringer, der allerede er foretaget, er tegn på, at de canadiske og kinesiske håndbetjente palletrucks ikke er sammenlignelige, bør det nævnes, at de varetyper, der skal sammenlignes, blev valgt på grundlag af kriterier, som den berørte industri fandt rimelige. Sammenligningen af varetyper blev foretaget på grundlag af visse grundlæggende tekniske egenskaber, som anvendes af alle operatører på markedet, og der blev ikke forelagt noget bevis for, at denne sammenligningsmetode ikke var hensigtsmæssig (se betragtning (43) i forordningen om midlertidig told). Argumentet kan derfor ikke godtages.

(26)

Der blev ikke fremsat andre argumenter vedrørende fastsættelsen af den normale værdi i referencelandet, og undersøgelsesresultaterne i betragtning (38) til (48) i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(27)

Da en eksporterende producent (se betragtning (18) ovenfor) blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev den normale værdi fastsat som beskrevet nedenfor i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 til stk. 6, i grundforordningen.

(28)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev det først undersøgt, om salget på hjemmemarkedet af håndbetjente palletrucks til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om dette salg (udtrykt i mængde) samlet set udgjorde mindst 5 % af det samlede tilsvarende eksportsalg (udtrykt i mængde) til Fællesskabet. Dette var tilfældet for den pågældende eksporterende producent.

(29)

Derefter blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget af varetyper, der var sammenlignelige med de eksporterede varetyper, kunne anses for at være repræsentativt. Til dette formål blev først de sammenlignelige typer, der var solgt på hjemmemarkedet, identificeret. I undersøgelsen blev varetyper af håndbetjente palletrucks solgt på hjemmemarkedet anset for at være identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der blev solgt med henblik på eksport til Fællesskabet, hvis de havde samme løftekapacitet, et chassis fremstillet af samme materiale, samme gaffelstørrelse, samme type hydraulisk anordning og samme type hjul.

(30)

Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis det samlede salg (udtrykt i mængde) af den pågældende type, der blev solgt på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg (udtrykt i mængde) af den sammenlignelige type til Fællesskabet. Dette var tilfældet for nogle af de eksporterede varetyper.

(31)

Det blev først undersøgt, om den eksporterende producents salg på hjemmemarkedet af ovennævnte varetyper kunne anses for at være foretaget i normal handel, jf. artikel 2, stk. 4, i grundforordningen.

(32)

Det blev gjort ved for hver eksporteret varetype at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder, der ikke var tabsgivende i undersøgelsesperioden:

(33)

I de tilfælde, hvor betingelserne i betragtning (29) til (31) og betragtning (32) a) og b) var opfyldt, blev den normale værdi for den tilsvarende varetypes vedkommende i henhold til artikel 2, stk. 1, i grundforordningen baseret på de faktiske priser, som uafhængige kunder på eksportlandets hjemmemarked betalte eller skulle betale i undersøgelsesperioden.

(34)

For de varetyper, der var omfattet af ovennævnte betragtning (32)(c), og for de varetyper, der ikke var solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, som omhandlet i betragtning (30), var det nødvendigt at beregne den normale værdi.

(35)

De salgs-, general- og administrationsomkostninger, der var påløbet, og den vejede gennemsnitlige fortjeneste, som den pågældende eksporterende producent havde haft på hjemmemarkedssalget af samme vare i den normale handel i undersøgelsesperioden, blev lagt til produktionsomkostningerne for at fastsætte den beregnede normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i grundforordningen.

(36)

Der blev ikke fremsat bemærkninger til fastsættelsen af eksportpriser ved salg direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Undersøgelsesresultaterne i betragtning (49) i forordningen om midlertidig told vedrørende fastsættelsen af eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, bekræftes hermed.

(37)

For to eksporterende producenters vedkommende er eksportprisen foreløbigt beregnet for deres salg til importører, med hvem de havde en kompensationsaftale, jf. artikel 2, stk. 9, i grundforordningen (se betragtning (49) i forordningen om midlertidig told).

(38)

En af de eksporterende producenter og dennes importør, for hvilke visse eksportpriser var blevet beregnet, hævdede, at forholdet mellem dem ikke berettigede til en beregning af eksportpriserne, og at de faktiske priser fra den eksporterende producent til importøren skulle danne grundlag for fastsættelsen af eksportpriserne. Undersøgelsen viste imidlertid, at disse eksportpriser var påvirket af en aftale mellem parterne om, at visse omkostninger til produktudviklingen skulle afholdes af importøren. De gennemsnitlige eksportpriser til importøren var derfor betydeligt højere end til andre uafhængige kunder i Fællesskabet. Priserne fra den eksporterende producent til importøren blev derfor ikke godkendt som grundlag for fastsættelsen af eksportpriserne. Den eksporterende producent og importørerne blev derudover forretningsmæssigt forbundne inden udgangen af undersøgelsesperioden. Under disse omstændigheder ville eksportpriserne normalt blive beregnet på grundlag af videresalgsprisen til uafhængige kunder i Fællesskabet. I dette tilfælde var antallet af videresalgstransaktioner i undersøgelsesperioden imidlertid meget lille, og de faktiske transaktionspriser blev ikke meddelt af importøren i tide og kunne heller ikke efterprøves. Under disse omstændigheder blev disse salgstransaktioner ikke taget i betragtning ved den endelige beregning af eksportpriser.

(39)

Denne eksporterende producent havde faktisk haft et betydeligt direkte salg til uafhængige kunder i Fællesskabet, som har været benyttet til at fastsætte eksportprisen (se betragtning (36) ovenfor).

(40)

Den anden eksporterende producent, for hvem visse eksportpriser var blevet beregnet, og den berørte importør, fremsatte bemærkninger til de foreløbige undersøgelsesresultater, idet de hævdede, at der ikke var nogen ordning eller aftale mellem dem i betydningen af en forretningsmæssig forbindelse eller en kompensationsaftale, som beskrevet i artikel 2, stk. 9, i grundforordningen og i artikel 2, stk. 3, i WTO’s antidumpingaftale. Det var derfor ukorrekt at beregne eksportpriserne på grundlag af importørens videresalgspriser til uafhængige kunder.

(41)

Dette argument kunne ikke godtages, idet oplysningerne fra eksportøren og importøren ikke var forenelige. Under kontrolbesøget hos den eksporterende producent fik undersøgelsesgruppen at vide, at grunden til, at eksportpriserne mellem parterne var langt højere end normalt, var en særlig ordning eller aftale mellem den eksporterende producent og importøren. Derudover blev der i eksportfakturaerne henvist til denne aftale for nærmere oplysninger. Den eksporterende producent benægtede eksistensen af en skriftlig aftale, men forklarede, at den pågældende importør var rede til at betale så høje priser for at opnå og fastholde eneretten til salg af visse af den eksporterende producents varer til bestemte markeder. Importøren benægtede også eksistensen af enhver form for særlig forbindelse og forklarede under kontrolbesøget, at de priser, han havde betalt den eksporterende producent, var højere på grund af de pågældende varers høje kvalitet. Konklusionen blev, at eksportpriserne under disse omstændigheder måtte anses for at være upålidelige, og at de måtte justeres enten på grund af en eller anden form for kompensationsaftale i lyset af artikel 2, stk. 9, i grundforordningen, eller på grund af forskelle i de fysiske egenskaber, som afspejler den særligt høje kvalitet, varerne påstås at have, i lyset af artikel 2, stk. 10, litra a), i grundforordningen. Påstanden angående kvaliteten blev ikke underbygget af nogen form for bevis og stred i høj i grad mod undersøgelsesresultaterne. I mangel af yderligere oplysninger blev eksportpriserne beregnet som beskrevet i betragtning (49) i forordningen om midlertidig told.

(42)

Samme eksporterende producent og importør hævdede også, at beregningen af eksportpriserne var forkert, fordi den fortjenstmargen, der var anvendt i beregningen, var betydelig højere end de fortjenstmargener, der tidligere var anvendt til samme formål i andre sager, og at den derfor var urimelig. Det bør i den forbindelse bemærkes, at hver enkelt sag afgøres for sig, og at resultater af én undersøgelse ikke automatisk kan overføres til en anden. I denne sag var den fortjenstmargen, som blev anvendt i beregningen, et vejet gennemsnit af de faktiske nettofortjenester ved salg at den pågældende vare, som 11 ikke-forretningsmæssigt forbundne importører havde rapporteret i løbet af undersøgelsen. Der er ikke forelagt noget bevis, som rejser tvivl om disse oplysninger. Kravet bør derfor afvises.

(43)

Det bør dog bemærkes, at beregningen af de konstruerede eksportpriser blev revideret efter kontrolbesøget hos den pågældende importør for at tage højde for de fornødne korrektioner af visse videresalgspriser og importørens salgs-, general-, og administrationsomkostninger.

(44)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger fremsatte en eksporterende producent krav om, at visse eksportpriser blev justeret for forskelle i handelsled mellem salg med henblik på eksport direkte til Fællesskabet og salg med henblik på eksport til Fællesskabet via forhandlere i Kina i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i), i grundforordningen. Han hævdede, at salg med henblik på eksport via kinesiske forhandlere betød yderligere salg til forhandlere, hvilket normalt ikke er nødvendigt i tilfælde af direkte eksport til Fællesskabet. Det skal i den forbindelse nævnes, at ovennævnte artikel i grundforordningen foreskriver, at der kan indrømmes justering for forskelle i handelsled, hvis det påvises, at der er konsekvente og tydelige forskelle i sælgernes funktioner og priser i de forskellige handelsled på eksportlandets hjemmemarked. I dette tilfælde hævdede og forsøgte den eksporterende producent at påvise, at der var behov for en justering med henvisning til omstændighederne ved hans eksportsalg snarere end ved hans hjemmemarkedssalg. Dette er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at kræve en justering for forskelle i handelsled. Undersøgelsen fastslog endvidere, at hele den pågældende eksportørs eksport og hjemmemarkedssalg i referencelandet fandt sted til forhandlere, dvs. der var ingen forskelle i handelsled mellem eksportprisen og den normale værdi.

(45)

Ved beregning af dumpingmargenen for alle andre eksporterende producenter (se betragtning (53) i forordningen om midlertidig told) blev den eksporterende producent, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, ikke længere taget i betragtning. Der blev ikke fremsat andre bemærkninger til undersøgelsesresultaterne i betragtning (52) og (53) i forordningen om midlertidig told, som hermed bekræftes. For den eksporterende producent, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev dumpingmargenen fastsat ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type, der var eksporteret til Fællesskabet, som fastsat i betragtning (28) til (35) ovenfor, med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen. De endelige dumpingmargener, der blev fastsat efter ovennævnte ændringer, fastsættes til følgende i procent af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(46)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende produktionen i Fællesskabet i betragtning (55) og (56) i forordningen om midlertidig told.

(47)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-erhvervsgrenen i betragtning (57) i forordningen om midlertidig told.

(48)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende forbruget i Fællesskabet i betragtning (58) og (59) i forordningen om midlertidig told.

(49)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende importen af håndbetjente palletrucks fra Kina til Fællesskabet i betragtning (60) til (64) i forordningen om midlertidig told.

(50)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger satte en eksporterende producent spørgsmålstegn ved den skade, EF-erhvervsgrenen havde lidt, idet han påpegede: a) at EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet var steget i den betragtede periode, b) at udviklingen i lagerbeholdningen efter 2001 ikke kunne anses for at være tegn på skade, men tegn på at EF-erhvervsgrenens situation var forbedret, c) at salgspriserne på håndbetjente palletrucks, der blev solgt af EF-producenter, og deres markedsandel forblev stabile i 2003 og i undersøgelsesperioden, d) at EF-erhvervsgrenens fortjeneste steg mellem 2000 og 2001, e) at EF-erhvervsgrenens investeringsniveau mere end fordobledes, hvilket tyder på, at det ikke var vanskeligt at rejse kapital, og f) at lønstabilitet måtte opfattes som et positivt tegn.

(51)

Hvad angår argumentet om, at EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet var steget, og at dette ikke er tegn på skade, bør det bemærkes, at mens den overordnede stigning i produktionskapaciteten i den betragtede periode var på 3 %, faldt den med næsten 2 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Produktionskapaciteten steg faktisk kun i 2001 og 2002, hvor investeringerne blev foretaget. Denne udvikling kan ikke anses for at være tegn på, at EF-erhvervsgrenen ikke har lidt skade, navnlig når forbruget steg med 17 % i samme periode.

(52)

Hvad angår argumentet om, at udviklingen i lagerbeholdningen efter 2001 ikke kan betragtes som tegn på skade, men som tegn på, at EF-erhvervsgrenens situation forbedredes, bør det bemærkes, at udover forklaringen i betragtning (67) i forordningen om midlertidig told, hvoraf det fremgår, hvorfor denne faktor ikke anses for en særlig relevant indikator for EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, steg lagerbeholdningen samlet set med 14 % i den betragtede periode. Det faktum, at lagerbeholdningen toppede i 2001 ændrer ikke ved den konklusion, at den om ikke andet kan have bidraget til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(53)

Hvad angår argumentet om, at salgspriserne på håndbetjente palletrucks, som blev solgt af EF-producenter, og deres markedsandel forblev stabile i 2003 og i løbet af undersøgelsesperioden, skal det nævnes, at undersøgelsesperioden omfatter 9 måneder af 2003. Det bør bemærkes, at skadesundersøgelsen dækker en periode på flere år, og at både EF-erhvervsgrenens markedsandel og salgspriser faldt betydeligt i den betragtede periode. Dette er ikke blev modbevist.

(54)

Hvad angår argumentet om, at stigningen i EF-erhvervsgrenens fortjeneste mellem 2000 og 2001 ikke tyder på skade, bør det bemærkes, at fortjenesten steg marginalt fra 0,28 % i 2000 til 0,51 % i 2001 for dernæst at falde konstant til – 2,31 % i undersøgelsesperioden. Dette er et tydeligt tegn på skade.

(55)

Hvad angår argumentet om, at EF-erhvervsgrenens investeringsniveau mere end fordobledes, og at den derfor ikke havde svært ved at rejse kapital, gøres der opmærksom på som nævnt i betragtning (76) i forordningen om midlertidig told, at der blev foretaget store investeringer i 2001 og 2002 for at erstatte udtjent produktionsudstyr og derved sikre, at EF-erhvervsgrenen kunne forblive konkurrencedygtig. Investeringerne faldt med 40 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden sideløbende med faldende fortjeneste, hvilket var tegn på, at det var vanskeligt at rejse kapital. Dette er et tydeligt tegn på skade.

(56)

Hvad angår argumentet om, at lønstabilitet må anses for at være et positivt tegn, bør det bemærkes, at denne faktor skal vurderes i lyset af udviklingen i lønninger og beskæftigelse. Reduktionen i antallet af ansatte afspejler erhvervsgrenens svækkelse. Det faktum, at EF-producenterne ikke kunne sætte lønningerne op i takt med inflationen i den betragtede periode på grund af unfair konkurrence, må anses for at være en negativ indikator.

(57)

Denne eksporterende producents argumenter, som analyseres i betragtning (50) til (56) ovenfor, bør derfor afvises.

(58)

Visse importører hævdede, at EF-erhvervsgrenen har udbudt håndbetjente palletrucks til salg til priser, der var meget lavere end prisen for kinesisk fremstillede håndbetjente palletrucks, og at dette er tegn på, at den ikke lider skade. Dette argumentet underbygges ikke af undersøgelsesresultaterne, som viste et prisunderbud på over 55 % (se betragtning (64) i forordningen om midlertidig told), og det kan derfor ikke godtages.

(59)

I mangel af andre bemærkninger bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-erhvervsgrenens situation i betragtning (65) til (84) i forordningen om midlertidig told.

(60)

Det konkluderes, som allerede nævnt i forordningen om midlertidig told, at alle relevante skadesindikatorer viste en negativ udvikling. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende konklusionen om skade i betragtning (85) til (87) i forordningen om midlertidig told.

(61)

I mangel af bemærkninger til indledningen om skadesårsag i betragtning (88) i forordningen om midlertidig told, bekræftes konklusionen hermed.

(62)

En eksporterende producent og visse importører hævdede, at det ikke er hensigtsmæssigt at bruge Eurostats importoplysninger til at fastlægge størrelsen og markedsandelen af importen af den pågældende vare, idet der ikke er nogen særskilt KN-kode for den. De hævdede, at de pågældende KN-koder også omfatter andre varer, idet den ene kode omfatter den samlede vare og den anden kode delene, og at Eurostats oplysninger ikke kan give et akkurat billede af virkningen af dumpingimporten. Det skal nævnes, at der ikke er forelagt noget bevis for, at nogen større mængde af andre varer er blevet angivet under KN-kode 8427 90 00, som omfatter den samlede vare, og som er blevet anvendt til at fastsætte dumpingimportens størrelse. De samme interesserede parter anvendte faktisk selv Eurostats importoplysninger om samme KN-kode til at underbygge deres krav om udviklingen i importen af håndbetjente palletrucks fra andre tredjelande. På grund af den snævre definition af KN-koden anses størstedelen af varer, som indføres i Fællesskabet under denne position, som import af den pågældende vare. Med hensyn til KN-kode 8431 20 00, som omfatter dele til brug alene eller hovedsageligt til maskiner under pos. 8427, skal det nævnes, at den import, Eurostat har oplyst for denne kode, er lille og ikke er blevet taget i betragtning, da størrelsen og markedsandelen af importen af den pågældende vare blev fastsat. Argumentet kan derfor ikke godtages.

(63)

I mangel af andre bemærkninger bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende dumpingimportens virkning i betragtning (89) til (91) i forordningen om midlertidig told.

(64)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger hævdede en eksporterende producent, at EF-erhvervsgrenens eksportresultater ikke var blevet vurderet korrekt. Det blev konstateret, at eksportsalget var faldet med næsten 50 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden, hvilket havde en stor indflydelse på EF-erhvervsgrenens resultat. Det bør bemærkes, at selv om eksporten er faldet i absolutte tal, udgjorde den i gennemsnit kun 11 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg i den betragtede periode. Dertil kommer, at selv om salget i Fællesskabet var tabsgivende, var der stadig lidt fortjeneste på eksporten i undersøgelsesperioden. Nedgangen i eksporten kan derfor ikke anses for at være en faktor, der har haft en væsentlig skadelig virkning på EF-erhvervsgrenen. Argumentet bør følgelig afvises, og resultatet i betragtning (92) og (93) i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(65)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-erhvervsgrenens investeringer i betragtning (94) i forordningen om midlertidig told.

(66)

To eksporterende producenter og visse importører hævdede i modsætning til undersøgelsesresultaterne i betragtning (95) i forordningen om midlertidig told, at andre lande end Kina, navnlig Brasilien og Indien, havde udnyttet euroens høje kurs til at øge deres salg på fællesskabsmarkedet betydeligt. I betragtning af, at importen fra tredjelande som Brasilien og Indien kun udgør ca. 1 % af importen af den pågældende vare fra Kina, må dens forbindelse med skaden anses for at være ubetydelig. Kravet bør derfor afvises.

(67)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende importen fra andre tredjelande i betragtning (95) og (96) i forordningen om midlertidig told.

(68)

En eksporterende producent og visse importører hævdede, at en del af det prisunderbud, der var konstateret, skyldtes dollarens svage kurs over for euroen og ikke, at priserne var dumpede. Disse parter har dog ikke forelagt dokumentation for, hvor meget af importen fra Kina, der er faktureret i USD, som gør det muligt at foretage en samlet vurdering af, hvilken indflydelse kursen har haft på priserne. Selv om al import fra Kina fandt sted i USD, hvilket ikke understøttes af undersøgelsesresultaterne, burde importprisen på den pågældende vare under alle omstændigheder være faldet med 25 % (tab i USD mod EUR), i stedet for de 34 %, der blev registreret i den betragtede periode. Endelig bør det bemærkes, at med undtagelse af to enkelte tilfælde, hvor importen tydeligvis var ubetydelig, faldt den samlede import fra alle andre lande end Kina, selv om disse lande også nød godt af euroens kursstigning. Det tyder på, at kursudsving ikke kan have været en væsentlig årsag til den bratte stigning i dumpingimporten fra Kina. Påstanden bør derfor afvises, og undersøgelsesresultaterne i betragtning (98) i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(69)

En eksporterende producent og visse importører fremførte igen, at de klagende parter er store firmaer, der arbejder med materialehåndtering, og for hvem håndbetjente palletrucks kun er ekstraudstyr, der ofte bruges som salgsredskab til at sælge større og dyrere varer. Da der ikke er forelagt nyt bevis, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning (99) og (100) i forordningen om midlertidig told hermed, og kravet afvises.

(70)

En eksporterende producent fremførte igen, at EF-producenterne selv var skyld i skaden, idet de havde fokuseret på produktion af varer af lav kvalitet og outsourcing af produktionen af dele. Der blev imidlertid ikke forelagt ny dokumentation til støtte for påstanden. Det skal nævnes, at denne påstand allerede er undersøgt, og at der udtrykkeligt er taget stilling til den i betragtning (101) til (103) i forordningen om midlertidig told, som hermed bekræftes.

(71)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, som kunne ændre de foreløbige undersøgelsesresultater, bekræftes konklusion om årsagssammenhængen i betragtning (104) og (105) i forordningen om midlertidig told.

(72)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de generelle bemærkninger om Fællesskabets interesser i betragtning (106) i forordningen om midlertidig told.

(73)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede en importør, at produktionsanlæg i Fællesskabet, som tidligere var blevet lukket ned, ikke ville blive genåbnet, og dermed ikke skabe nye beskæftigelsesmuligheder, blot fordi der var indført antidumpingforanstaltninger. Påstanden var imidlertid ikke underbygget. Selv om ingen anlæg skulle blive genåbnet, skal det nævnes, at EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse i undersøgelsesperioden kun var på 46 %. Det er et tydeligt tegn på, at EF-erhvervsgrenen ville have mulighed for at øge produktion og salg, hvis der var fair konkurrence på fællesskabsmarkedet. Kravet bør derfor afvises.

(74)

En eksporterende producent og visse importører hævdede, at håndbetjente palletrucks udgør en ubetydelig del af EF-erhvervsgrenens samlede aktiviteter, især for så vidt angår beskæftigelsen, og at dens interesse i foranstaltningerne er begrænset set i forhold til markedets øvrige operatørers interesser. For det første gøres der opmærksom på, at eksporterende producenter ikke er i en position, hvor de kan fremsætte krav til undersøgelsen af EF-erhvervsgrenens interesser. Dette gælder også for leverandørernes, forhandlernes og brugernes interesser, som behandles nedenfor. Deres argumenter blev ikke desto mindre undersøgt. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der i EF-erhvervsgrenen for håndbetjente palletrucks havde ca. 434 ansatte i undersøgelsesperioden, mens f.eks. de samarbejdende importører havde ca. 74 ansatte. Det skal endvidere bemærkes, at visse EF-producenter næsten udelukkende var afhængige af produktion og salg af håndbetjente palletrucks. Argumentet kan derfor ikke godtages.

(75)

I mangel af andre bemærkninger bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-erhvervsgrenens interesser i betragtning (107) til (109) i forordningen om midlertidig told.

(76)

En eksporterende producent hævdede, at det faktum, at EF-leverandørerne ikke var repræsenteret, var tegn på, at importen fra Kina ikke påvirkede deres forretning negativt. Denne påstand kan ikke accepteres. EF-erhvervsgrenen er for visse deles vedkommende afhængig af EF-leverandører, og det er ikke rimeligt at antage, at det ikke har nogen negativ indflydelse på deres forretning. Hvis flere anlæg i Fællesskabet må lukke, kunne det få yderligere konsekvenser for deres forretning. Da der ikke er fremsat nye bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-leverandørernes interesser i betragtning (110) i forordningen om midlertidig told.

(77)

En eksporterende producent hævdede, at der i undersøgelsen ikke var taget hensyn til små importører, hvis forretning især koncentrerer sig om håndbetjente palletrucks. Det skal nævnes, at der i undersøgelsen er taget fuldt ud højde for redegørelser fra importører, som har givet sig selv til kende rettidigt og indgivet tilstrækkelige oplysninger. Blandt de samarbejdende ikke-forretningsmæssigt forbundne importører var der selskaber med to og tre ansatte. Det skal derudover nævnes, at de samarbejdende importører indberettede en meget god fortjeneste på deres håndbetjente palletrucks (nettofortjeneste på op til 50 % af omsætningen). Det er derfor rimeligt at antage, at virkningen af indførelsen af antidumpingforanstaltningerne på deres forretning vil være forholdsvis lille. Påstanden bør derfor afvises, og undersøgelsesresultaterne i betragtning (111) til (114) i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(78)

To eksporterende producenter og visse importører hævdede, at prisstigningen på kinesiske håndbetjente palletrucks efter indførelsen af foranstaltningerne har en øjeblikkelig og uforholdsmæssig stor virkning på hundredetusinde butikker, varehuse og fabrikker i Fællesskabet, som anvender håndbetjente palletrucks. Det skal dog nævnes, at ingen af disse brugere af håndbetjente palletrucks i Fællesskabet har fremsat bemærkninger til undersøgelsesresultaterne i forordningen om midlertidig told. Da påstanden ikke er dokumenteret, bør den afvises.

(79)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-brugernes interesser i betragtning (115) og (116) i forordningen om midlertidig told.

(80)

På baggrund af ovenstående bekræftes konklusion vedrørende Fællesskabets interesser i betragtning (117) til (119) i forordningen om midlertidig told hermed. I. Endelige antidumpingforanstaltninger

(81)

Da der ikke er fremsat underbyggede bemærkninger, bekræftes den metode, der blev anvendt til at fastsætte skadestærsklen i betragtning (120) til (123) i forordningen om midlertidig told.

(82)

Der blev på grundlag af denne metode beregnet en skadestærskel med henblik på at fastsætte niveauet for de endelige foranstaltninger, der skal indføres.

(83)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen indføres en endelig antidumpingtold svarende til de fastlagte dumpingmargener, da skadestærsklen for alle de eksporterende producenter blev konstateret at være højere end dumpingmargenerne.

(84)

På grundlag af ovenstående fastsættes de endelige toldsatser til følgende:

(85)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, som undersøgelsen viste med hensyn til disse selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og dermed af de nævnte specifikke juridiske enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(86)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (3) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Hvis det er relevant, vil forordningen derefter blive ændret ved at ajourføre listen over selskaber, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(87)

I betragtning af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, der indføres ved denne forordning. I tilfælde hvor den endelige antidumpingtold er højere end den midlertidige antidumpingtold, opkræves kun de beløb, der er stillet som sikkerhed med et beløb svarende til den midlertidige told endeligt.

(88)

Efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger meddelte to eksporterende producenter, at de var rede til at afgive tilsagn i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8 i grundforordningen. Muligheden for afhjælpende foranstaltninger i form af pristilsagn er blevet undersøgt. Det skal imidlertid bemærkes, at den ene af de to eksporterende producenter ikke samarbejdede i undersøgelsen, og at der, eftersom der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling (se betragtning (19) ovenfor), ikke kunne fastsættes minimumspriser. Det blev endvidere fastslået, at den pågældende vare findes i hundredvis af forskellige typer, som jævnligt forbedres eller ændres på anden vis. De eksporterende producenter solgte derudover andre varer til samme kunder enten direkte eller via tilknyttede importører. Under sådanne omstændigheder ville det praktisk talt være umuligt at føre tilsyn med pristilsagnene. Konklusionen blev, at det var umuligt at godtage tilsagnene i denne bestemte undersøgelse, og tilbuddene blev afslået. De eksporterende producenter blev underrettet herom og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Deres bemærkninger har ikke ændret ovennævnte konklusion —

21.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/15

(1)

Den 29. januar 2005 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 145/2005 af 28. januar 2005 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af bariumcarbonat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (2) (i det følgende benævnt »den midlertidige forordning«) midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af bariumcarbonat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«).

(2)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre de nævnte midlertidige antidumpingforanstaltninger, indgav adskillige interesserede parter redegørelser indeholdende deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Ingen parter anmodede om at blive hørt mundtligt.

(3)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at drage de endelige konklusioner. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(4)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af bariumcarbonat med oprindelse i Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. Parterne fik også en frist til at fremsætte bemærkninger efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger.

(5)

De mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter blev undersøgt, og i de tilfælde, hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse dermed.

(6)

Da der ikke er modtaget nogen nye bemærkninger vedrørende »den pågældende vare« og »samme vare«, jf. betragtning 11 og 12 i den midlertidige forordning, bekræftes disse hermed.

(7)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger hertil, bekræftes indholdet af betragtning 13 til 23 i den midlertidige forordning vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(8)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger hertil, bekræftes indholdet af betragtning 24 til 29 i den midlertidige forordning vedrørende individuel behandling.

(9)

For en eksporterende producents vedkommende blev der ved fastlæggelsen af, om hjemmemarkedssalget fandt sted i normal handel, og ved beregningen af den normale værdi for visse typer af den pågældende vare brugt ukorrekte finansieringsomkostninger i forbindelse med beregningen af den midlertidige dumpingmargen. Derfor blev der foretaget de nødvendige justeringer med henblik på beregningen af den endelige dumpingmargen.

(10)

For den anden eksporterende producents vedkommende var salgsværdien af affald midlertidigt blevet fradraget produktionsomkostningerne. Efter en gennemgang af de relevante oplysninger var det imidlertid ikke sikkert, om beløbet kunne anses for at være fradragsberettiget som affald. Det fremgik i den forbindelse og på grundlag af de disponible oplysninger, at »affald« faktisk havde en betydelig særskilt handelsværdi. Da der desuden ikke var ført nogen fortegnelser, var det ikke muligt at fastsætte det pågældende beløb på behørig vis. Og selv om dette beløb ville skulle fradrages, blev hele beløbet af selskabet tilskrevet den pågældende vare, til trods for at det også vedrørte andre varer, som samme selskab fremstillede. Derfor blev fradraget for affald fjernet i procedurens endelige fase. For samme eksporterende producent blev der foretaget en justering af biproduktets værdi.

(11)

Den pågældende eksporterende producent gjorde indsigelse mod fremgangsmåden og fremførte, at affald i form af slagger og kalk blev bortskaffet i fællesskab med et nærliggende anlæg, hvilket mindskede de samlede omkostninger. Det skal bemærkes, at den nævnte producent i sin besvarelse af spørgeskemaet også fremførte, at dette salg burde betragtes som salg af et biprodukt. I den forbindelse gentages det, at det under undersøgelsen ikke var muligt at fastslå den mængde, der var solgt af den pågældende vare. Endvidere viste undersøgelsen, at salget til nabofabrikken kun omfattede biproduktet H2S. Det blev i den forbindelse vurderet, at der var indgivet modstridende oplysninger, som ikke kunne udredes efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner. Desuden hævdede den nævnte producent, at den værdi af biproduktet H2S, der var fratrukket produktionsomkostningerne, skulle have været højere. Imidlertid fremgik af den dokumentation, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen, at denne påstand var overdrevet og derfor måtte afvises.

(12)

Bortset fra ovennævnte justeringer, jf. betragtning 9 og 10 i denne forordning, bekræftes indholdet af betragtning 43 til 59 i den midlertidige forordning vedrørende den normale værdi, idet der ikke er fremsat andre bemærkninger hertil.

(13)

En brugerorganisation gjorde indsigelse mod, at Amerikas Forenede Stater (USA) blev benyttet som referenceland, jf. betragtning 12 i den midlertidige forordning. Denne interesserede part dokumenterede ikke sit anbringende og forelagde heller ikke nogen dokumentation, men henviste temmelig generelt til en påstået manglende konkurrence på USA’s marked på grund af de der gældende antidumpingforanstaltninger. Det bemærkes imidlertid, at konkurrenceniveauet på USA’s hjemmemarked blev undersøgt i forbindelse med den foreløbige fastsættelse. Som anført i betragtning 37 i den midlertidige forordning blev det konkluderet, at der faktisk var et rimeligt konkurrenceniveau på hjemmemarkedet i USA.

(14)

En uafhængig importør gjorde indsigelse mod brugen af USA som referenceland, eftersom producenten i USA, hvis oplysninger havde ligget til grund for fastsættelsen af den normale værdi, var forretningsmæssigt forbundet med en EF-producent. Det bør bemærkes, at der ikke eksisterede en sådan forbindelse i undersøgelsesperioden. Den pågældende importør forelagde desuden ingen oplysninger om eller dokumentation for, at denne forbindelse, som først startede efter undersøgelsesperioden, havde indflydelse på omkostningerne og priserne på hjemmemarkedet i USA i undersøgelsesperioden. Den uafhængige importørs argument måtte derfor afvises.

(15)

I betragtning af ovenstående bekræftes valget af USA som referenceland.

(16)

Da der ikke er fremsat bemærkninger hertil, bekræftes indholdet af betragtning 60 i den midlertidige forordning vedrørende fastsættelsen af eksportprisen.

(17)

De eksporterende producenter bemærkede, at man ved beregningen af den midlertidige dumpingmargen fejlagtigt havde trukket søtransport- og forsikringsomkostninger fra eksportsalgstransaktionerne på fob- (frit om bord) eller cfr- (omkostninger og fragt) niveau, men at salgsprisen i forbindelse med disse transaktioner ikke omfattede sådanne omkostninger. De pågældende eksportsalgstransaktioner blev korrigeret i overensstemmelse hermed.

(18)

Desuden blev det konstateret, at en eksporterende producent ikke indberettede provision til forhandlere i forbindelse med eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor justeret tilsvarende.

(19)

Bortset fra ovennævnte justeringer, jf. betragtning 9, 10 og 18 i denne forordning, bekræftes indholdet af betragtning 61 til 66 i den midlertidige forordning vedrørende sammenligningen af den normale værdi og eksportpriserne, idet der ikke er fremsat andre bemærkninger hertil.

(20)

På baggrund af ovennævnte korrektioner er de endeligt fastlagte dumpingmargener udtrykt i procent af prisen for omkostninger, forsikring, fragt (cif) Fællesskabets grænse, ufortoldet, følgende:

(21)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger hertil, bekræftes indholdet af betragtning 72 til 74 i den midlertidige forordning.

(22)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner gjorde en samarbejdsvillig eksporterende producent på ny gældende, at EF-erhvervsgrenens priser var højere, fordi dens varer har en højere reaktivitet. Denne anmodning om en justering af EF-erhvervsgrenens priser for at tage højde for reaktivitetsforskelle blev afvist i procedurens foreløbige fase, jf. betragtning 80 i den midlertidige forordning.

(23)

Selv om påstanden ikke var tilstrækkeligt dokumenteret gennem forelæggelse af nye oplysninger, blev spørgsmålet undersøgt yderligere, da den eksporterende producent hævdede, at forskelle i reaktivitet, som påstås at være et kendetegn i alle kvaliteter af bariumcarbonat, ikke kun burde have været vurderet for de mest reaktive kvaliteter, der blev solgt af EF-erhvervsgrenen, således som det blev gjort i procedurens foreløbige fase.

(24)

Eftersom reaktivitet er en egenskab i bariumcarbonat, der som sådan ikke fremgår af producenternes produktionsspecifikationer, men som kan udledes på grundlag af den pågældende vares partikelstørrelse og densitet, er det normal praksis i de forskellige endelige brugersektorer, at der ved leveringen af varen foretages prøver for at kontrollere dets egenskaber. Den omstændighed at de endelige brugere i en sektor som f.eks. teglindustrien, hvor reaktiviteten er afgørende, øger den mængde af bariumcarbonat, som de normalt har brug for i deres produktionsproces, når de bruger den vare, der importeres fra Kina, hvilket de ikke gør, når de bruger EF-erhvervsgrenens varer, tyder på, at EF-erhvervsgrenens bariumcarbonat af de endelige brugere anses for at have højere reaktivitet. En yderligere analyse af de varer, der sælges på EF-markedet, har desuden vist, at EF-erhvervsgrenen foruden de mest reaktive kvaliteter, der tegner sig for mindre end 5 % af dens salg i EF, jf. betragtning 80 i den midlertidige forordning, faktisk også solgte andre kvaliteter med en meget høj reaktivitet, som tegnede sig for yderligere ca. 20 % af dens samlede salg i Fællesskabet. Resten af EF-erhvervsgrenens salg består af salg af kvaliteter med lavere reaktivitet. Det blev derfor konkluderet, at det under disse omstændigheder og i modsætning til det, der er indholdet af betragtning 80 i den midlertidige forordning, er berettiget at foretage en justering for forskelle i reaktivitet.

(25)

Med henblik på undersøgelsen af prisunderbuddet blev salgsprisen på de kvaliteter af EF-erhvervsgrenens bariumcarbonat, der har en høj reaktivitet, reduceret med 14 %. Denne justering var baseret på prisforskellen mellem de kvaliteter med højere og lavere reaktivitet, som EF-erhvervsgrenen solgte. Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende vare med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå 20-26 % under EF-erhvervsgrenens priser (udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser).

(26)

Bortset fra ovennævnte justeringer, jf. betragtning 25 i denne forordning, bekræftes indholdet af betragtning 75 til 81 i den midlertidige forordning vedrørende importen fra det pågældende land, idet der ikke er fremsat andre bemærkninger hertil.

(27)

En samarbejdsvillig eksportør fremførte, at de økonomiske indikatorer, der blev analyseret i betragtning 84 til 94 i den midlertidige forordning, ikke viste nogen væsentlig skade. Der blev imidlertid ikke fremlagt nogen dokumenterede nye oplysninger eller beviser, der ville gøre det nødvendigt at foretage en ny vurdering af nævnte indikatorer og følgelig ændre den konklusion, der blev draget i den foreløbige fase.

(28)

Denne påstand blev gentaget efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner, navnlig med hensyn til udviklingen i produktion, kapacitetsudnyttelse, markedsandel, lagerbeholdninger og beskæftigelse. Som det allerede blev forklaret i betragtning 84 til 88 i den midlertidige forordning, viste disse indikatorer klart en negativ udvikling, som medvirkede til at forværre EF-erhvervsgrenens situation. Følgelig blev påstanden afvist.

(29)

Derfor bekræftes indholdet af betragtning 82 til 97 i den midlertidige forordning vedrørende EF-erhvervsgrenens situation og konklusionen om skade.

(30)

Da der ikke er fremlagt væsentlige nye oplysninger eller argumenter, bekræftes indholdet af betragtning 100 i den midlertidige forordning.

(31)

En samarbejdsvillig eksportør fastholdt, at skaden også kunne være forvoldt af importen fra andre tredjelande, som voksede betydeligt før undersøgelsesperioden, herunder navnlig importen fra Indien og Brasilien. Hvad angår Indien, kan dette land ikke anses for at være en relevant forsyningskilde i den analyserede periode 2000-2003 i betragtning af de ubetydelige mængder, der blev importeret. De indiske importvarers markedsandel udgjorde således under 1 % i undersøgelsesperioden og var forud herfor praktisk taget nul. Hvad angår Brasilien, var importen herfra begrænset i sammenligning med både importen fra Kina og den samlede import i hele den betragtede periode. Derfor konkluderes det, at importen fra disse lande ikke modbeviste årsagssammenhængen som anført i betragtning 103 i den midlertidige forordning.

(32)

En eksportør og en række importører og brugere hævdede, at EF-erhvervsgrenen har haft en dominerende stilling på EF-markedet for bariumcarbonat, og at det har gjort det muligt for erhvervsgrenen at forhøje sine priser i Fællesskabet. Eksportøren understregede den kendsgerning, at den gruppe, som den eneste EF-producent tilhører, tidligere har været genstand for en undersøgelse om misbrug af dominerende stilling.

(33)

For det første skal det bemærkes, at EF-erhvervsgrenens markedsandel i perioden fra 2000 til 2003 gennemsnitligt var 10 procentpoint højere end de kinesiske eksporterende producenters markedsandel, mens den i undersøgelsesperioden var sammenlignelig med de kinesiske importvarers markedsandel. Derfor kan det ikke konkluderes, at EF-erhvervsgrenen har haft en dominerende stilling i den betragtede periode, i betragtning af at dens markedsandel er faldet i forhold til de kinesiske importvarers markedsandel, og at sidstnævnte i undersøgelsesperioden var lig med EF-erhvervsgrenens markedsandel. Under alle omstændigheder har ingen af de interesserede parter fremlagt beviser for et eventuelt misbrug af dominerende stilling fra EF-erhvervsgrenens side hvad angår samme vare. Selv i de tilfælde hvor et selskab er den eneste producent på et givent marked, kan denne kendsgerning alene ikke bruges som indikation for, at den pågældende producent har misbrugt sin markedsstilling ved kunstigt at forhøje priserne på nævnte marked. Hvis EF-erhvervsgrenen desuden rent faktisk har haft en dominerende stilling, endsige misbrugt den, er det vanskeligt at forstå, hvordan EF-erhvervsgrenens priser kan være faldet med 7 %, jf. betragtning 86 i den midlertidige forordning, mens de kinesiske eksportører har øget deres markedsandel så betydeligt. Desuden kan det ikke udledes, at EF-producenten misbrugte en eventuel dominerende stilling, alene på basis af en undersøgelse, som ikke omfattede samme vare, eller tidligere undersøgelser vedrørende et eller andet selskab i den gruppe, som EF-producenten tilhører. Derfor afvises påstanden.

(34)

Hvad angår oplysningerne i betragtning 110 og 111 i den midlertidige forordning, hævdede adskillige brugere og importører, at indførelsen af endelige foranstaltninger ville skade teglproducenterne, som foretrækker at bruge vandig bariumcarbonat (slurry) af bariumcarbonat importeret fra Kina frem for at bruge det bariumcarbonat i pulverform, som EF-erhvervsgrenen leverer. De pågældende parter hævdede, at EF-erhvervsgrenen ikke sælger slurry og nægter at levere bariumcarbonatpulver til importører, der fremstiller slurry. I modsætning til denne påstand er det blevet bekræftet, at EF-erhvervsgrenen leverer bariumcarbonat til mindst en importør, der fremstiller slurry af det. Derfor er der rent faktisk en alternativ forsyningskilde for slurry, der fremstilles af EF-erhvervsgrenens bariumcarbonat. Som anført i betragtning 43 i denne forordning er formålet med indførelsen af antidumpingforanstaltninger desuden på ingen måde at hindre adgangen til EF-markedet for varer fra Kina, men derimod at genoprette redelige konkurrencevilkår og bevare alternative forsyningskilder i Fællesskabet.

(35)

På baggrund af ovenstående og da brugerne og importørerne ikke har fremlagt noget dokumenteret bevis, der forklarer deres præference for slurry og bariumcarbonat, der importeres fra Kina, frem for den konkurrencedygtige vare, EF-erhvervsgrenen tilbyder, afvises påstanden.

(36)

På baggrund af ovenstående betragtninger og andre elementer, der er beskrevet i betragtning 98 til 111 i den midlertidige forordning, konkluderes det, at importen fra Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(37)

To sammenslutninger, der repræsenterer de endelige brugere, og en række importører og de endelige brugere selv fremførte på ny, at de primært var bekymrede for, at indførelsen af eventuelle foranstaltninger ville mindske den generelle konkurrence på EF-markedet for dette særlige produkt og derved uundgåeligt medføre en prisstigning, som igen ville mindske deres konkurrenceevne. De pågældende parter fremlagde ikke nogen yderligere dokumentation for deres påstand.

(38)

Dertil kom, at 20 brugere, som ikke havde givet sig til kende over for Kommissionen før indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, gjorde indsigelse mod indførelsen af endelig antidumpingtold. Disse parter fik mulighed for at fremlægge dokumentation for deres anbringender, hvilket de ikke gjorde. Deres argumenter blev ikke desto mindre undersøgt yderligere i kraft af en kontrol af de oplysninger, en samarbejdsvillig importør og to samarbejdsvillige brugere allerede havde forelagt før indførelsen af midlertidige foranstaltninger.

(39)

Efter det ekstra kontrolbesøg hos et selskab, der arbejder i keramikindustrien (fritter), og et andet, der arbejder i teglindustrien (ifølge oplysninger fra samarbejdsvillige brugere tegner de to selskaber sig tilsammen for mere end 20 % af importen af bariumcarbonat fra Kina), bekræftes det således, jf. betragtning 127 i den midlertidige forordning, at bariumcarbonat i gennemsnit udgør mindre end 8 % af brugernes samlede produktionsomkostninger.

(40)

I overensstemmelse med konklusionerne i betragtning 128 i den midlertidige forordning blev det derfor konkluderet, at i betragtning af foranstaltningernes niveau og muligheden for at indhente forsyninger fra andre eksportører, der ikke er omfattet af tolden, synes virkningerne for brugerne af eventuelle stigninger i prisen på samme vare at være minimale.

(41)

Efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner påstod to brugersammenslutninger og en eksporterende producent, at de endelige foranstaltningers eventuelle virkninger for brugerne ville være større end det, der er anført i betragtning 39 til 40 i denne forordning. Det bør i den forbindelse bemærkes, at konklusionerne deri er baseret på kontrollerede oplysninger fra samarbejdsvillige brugere. I nævnte påstande blev der henvist til oplysninger om selskaber, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og som ikke kunne kontrolleres. Påstanden blev derfor afvist.

(42)

Ovennævnte eksporterende producent hævdede, at konklusionerne var baseret på et begrænset antal brugere, der ikke var repræsentative for hele markedet. I den forbindelse bør det bemærkes, at de brugere, der blev kontrolleret i både den foreløbige og den endelige fase, tegner sig for over 90 % af de samarbejdsvillige brugeres import af bariumcarbonat fra Kina i undersøgelsesperioden. Derfor anses konklusionerne for at være gyldige, og påstanden afvises.

(43)

Desuden understreges det, at formålet med antidumpingforanstaltninger på ingen måde er at hindre adgangen til EF-markedet for varer fra Kina, men derimod at genoprette redelige konkurrencevilkår, som er blevet fordrejet af illoyal handelspraksis. Foranstaltningerne vil således gøre det muligt for den eneste EF-producent at videreføre sin virksomhed, og vil fremme den generelle konkurrence på EF-markedet.

(44)

Da der ikke er fremlagt væsentlige nye oplysninger eller argumenter på dette specifikke område, bekræftes indholdet af betragtning 114 til 132 i den midlertidige forordning.

(45)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede en eksportør, at den fortjenstmargen på 7,2 %, der ansås for at være den fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen kunne opnå uden skadevoldende dumping fra Kina, ikke er realistisk, eftersom den eneste EF-producent på grund af den påståede dominerende stilling tidligere havde haft en kunstigt høj rentabilitet.

(46)

Som nævnt i betragtning 33 i denne forordning er den kendsgerning, at der i en vis periode kun er en enkelt EF-producent, ikke ensbetydende med, at denne producent har en dominerende stilling på markedet og misbruger denne situation ved f.eks. at udnytte sin stilling til at opnå unormalt høje fortjenstmargener i forbindelse med sin virksomhed. Som anført i betragtning 135 i den midlertidige forordning blev fortjenstmargenen på 7,2 % beregnet på grundlag af den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen for samme vare i årene 1996 til 1998. Der blev taget hensyn til EF-erhvervsgrenens fortjenstniveauer, dengang den ikke var udsat for skadevoldende dumping, dvs. før den periode, der blev analyseret med henblik på skadesvurderingen. Eftersom den pågældende eksportør ikke har fremlagt nogen dokumentation, som påviser, at nævnte fortjeneste må anses for at være unormalt høj, afvises påstanden, og indholdet af betragtning 135 vedrørende beregningen af skadesmargenen bekræftes.

(47)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesser og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen bør der indføres endelig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængig af hvad der er lavest, i henhold til reglen om »den lavest mulige told«. I dette tilfælde bør både de individuelle toldsatser og den landsdækkende told således svare til de konstaterede dumpingmargener.

På grundlag af ovenstående er den endelige told følgende:

(48)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til foranstaltningernes form, og derfor bekræftes indførelsen af told i form af et specifikt beløb pr. ton som anført i betragtning 138 i den midlertidige forordning.

(49)

Efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner udtrykte to eksporterende producenter interesse i at afgive et pristilsagn. En af producenterne var imidlertid hverken indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, og i sådanne tilfælde er det Kommissionens praksis, at der ikke godtages tilsagn, eftersom der ikke kan fastlægges nogen individuel dumpingmargen. På den baggrund kunne tilsagnet ikke godtages. Den anden eksporterende producent, som var indrømmet markedsøkonomisk behandling, tilbagetrak derefter sit tilsagn.

(50)

I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret for de eksporterende producenter i Kina, og af den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet sikkerhed for i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved den midlertidige forordning, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Da den endelige told er lavere end den midlertidige told, frigives de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold.

(51)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af konklusionerne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, som undersøgelsen viste med hensyn til disse selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for alle andre selskaber) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i artikel 1 i denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(52)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til navnlig den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil denne forordning blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(53)

Som nævnt er »den pågældende vare« ombyttelig og ikke varemærket. De individuelle toldsatser er meget forskellige, og der findes flere eksporterende producenter. Alt dette kan gøre det lettere at omdirigere eksporten via de traditionelle eksportører, der er omfattet af de laveste toldsatser.

(54)

Hvis eksporten fra et af de selskaber, der er omfattet af en lavere toldsats, mængdemæssigt stiger med mere end 30 %, kan de pågældende individuelle foranstaltninger derfor anses for at være utilstrækkelige til at modvirke den konstaterede skadevoldende dumping. Følgelig vil der, hvis de fornødne betingelser er opfyldt, kunne indledes en undersøgelse for at foretage de nødvendige ændringer af foranstaltningernes form eller niveau —

a)

Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

b)

I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told, endeligt.

21.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/24

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

21.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/26

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1238/95 af 31. maj 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 for så vidt angår fastsættelsen af gebyrer til EF-Sortsmyndigheden (2) fastsættes de gebyrer, der opkræves af EF-Sortsmyndigheden (herefter »Sortsmyndigheden«), og gebyrernes størrelse.

(2)

Det forventes, at Sortsmyndighedens finansreserve i hvert fald indtil slutningen af 2005 vil overstige det beløb, der er nødvendigt for at sikre dens fortsatte drift. Det årlige gebyr, som indehaverne af EF-sortsbeskyttelser skal betale i årene 2006 og 2007, og gebyrerne for tekniske afprøvninger i 2006 bør derfor ikke øges som fastsat i forordning (EF) nr. 1238/95.

(3)

Bestemmelsen i forordning (EF) nr. 1238/95 om gebyrer for kopier bør ændres for at tage hensyn til ændringen af Kommissionens forordning (EF) nr. 1239/95 af 31. maj 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse (3) ved forordning (EF) nr. 1002/2005.

(4)

Forordning (EF) nr. 1238/95 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Sortsbeskyttelse —

1)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   Sortsmyndigheden opkræver fra indehaveren af en EF-sortsbeskyttelse, i det følgende benævnt »indehaveren«, et gebyr for hvert år af EF-beskyttelsens gyldighedsperiode (årligt gebyr) på 300 EUR for årene i perioden 2003 til 2007 og på 435 EUR fra 2008.«

2)

Artikel 12, stk. 1, litra b), affattes således:

3)

I bilag I foretages følgende ændringer:

21.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/28

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 27/2005 af 22. december 2004 om fastsættelse for 2005 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3) fastsættes der kvoter for 2005.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2005 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

21.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/30

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 990/2005 (3) fastsættes der faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for bl.a. citroner.

(2)

Der er konstateret en fejl i bilaget til forordning (EF) nr. 990/2005, for så vidt angår oplysningerne om citroner med oprindelse i Argentina. Forordningen bør derfor berigtiges.

(3)

Ifølge artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 3223/94 anvendes gennemsnittet af de faste importværdier, når der ikke gælder nogen fast importværdi for et produkt af en given oprindelse. Dette gennemsnit bør derfor beregnes på ny, hvis en af de faste importværdier, der indgår i gennemsnittet, berigtiges.

(4)

Den pågældende importør bør anmode om anvendelse af den berigtigede faste importværdi for at undgå, at han med tilbagevirkende kraft rammes af de ugunstige konsekvenser —

21.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/32

(1)

I artikel 1, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1713/93 er det fastsat, at minimumspriserne for sukkerroer, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1260/2001, produktionsafgifterne og tillægsafgiften, jf. henholdsvis artikel 15 og 16 i nævnte forordning, omregnes til national valuta ved hjælp af en specifik landbrugsomregningskurs, der er lig med det pro rata-beregnede gennemsnit af de landbrugsomregningskurser, som gælder i det pågældende produktionsår.

(2)

Siden den 1. januar 1999 begrænses fastsættelsen af omregningskurser til de specifikke landbrugsomregningskurser mellem euro og de nationale valutaer for de medlemsstater, som ikke har vedtaget den fælles valuta, jf. Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om indførelse af den agromonetære ordning for euroen (3).

(3)

For produktionsåret 2004/05 bør den specifikke landbrugsomregningskurs, der anvendes til at omregne minimumspriserne for sukkerroer og produktionsafgifterne og tillægsafgiften til nationale valuater, derfor fastsættes —

21.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/34

(1)

Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes der regelmæssigt en verdensmarkedspris for ikke-egreneret bomuld på grundlag af den konstaterede verdensmarkedspris for egreneret bomuld under hensyntagen til det historiske forhold mellem den fastlagte verdensmarkedspris for egreneret bomuld og den beregnede pris for ikke-egreneret bomuld. Dette historiske forhold er fastlagt i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/2001 af 2. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser for støtteordningen for bomuld (3). Hvis verdensmarkedsprisen ikke kan fastsættes således, beregnes den på grundlag af den seneste fastsatte pris.

(2)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld for et produkt med visse egenskaber under hensyntagen til de højeste af de udbud og noteringer på verdensmarkedet, der anses for at være repræsentative for markedets faktiske tendens. Ved denne fastsættelse tages der hensyn til et gennemsnit af udbuddene og noteringerne konstateret på en eller flere repræsentative europæiske børser for et produkt leveret cif en havn i Fællesskabet fra de forskellige leverandørlande, der anses for at være mest repræsentative for den internationale handel. Der er dog fastsat justeringer af disse kriterier ved fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for egreneret bomuld af hensyn til forskelle, der er begrundet i det leverede produkts kvalitet eller udbuddenes og noteringernes art. Disse justeringer er fastsat i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1591/2001.

(3)

Anvendelsen af ovennævnte kriterier fører til fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld på nedennævnte niveau —

21.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/35

(1)

Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004.

(2)

Oversættelserne til estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovensk, slovakisk, tjekkisk og ungarsk af de sproglige henvisninger, der benyttes i konventionen, skal derfor indsættes heri på deres respektive pladser.

(3)

For at kunne tage hensyn til alle de situationer, der vedrører sikkerhedsstillelse og fritagelse for sikkerhedsstillelse, er det nødvendigt at angive disse situationer ved hjælp af en kodificering, som må blive alfanumerisk på grund af antallet af situationer.

(4)

Som følge af indførelsen af den alfanumeriske kodificering af koderne for sikkerhedsstillelse er det nødvendigt at ændre de datagrupper, der vedrører det nye edb-baserede forsendelsessystem.

(5)

Anvendelsen af denne afgørelse bør knyttes til datoen for de nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(6)

For at gøre det muligt at benytte de formularer for sikkerhedsstillelse, der er trykt efter tidligere gældende kriterier, på datoen for de nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union, indføres der en overgangsperiode, hvor disse trykte formularer kan anvendes under forudsætning af visse tilpasninger.

(7)

Konventionen bør derfor ændres —

1)

Tillæg I ændres som anført i bilag A til nærværende afgørelse.

2)

Tillæg II ændres som anført i bilag B til nærværende afgørelse.

3)

Tillæg III ændres som anført i bilag C til nærværende afgørelse.

21.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/59

(1)

Identifikation af transportmidlet og dets nationale tilhørsforhold ved afsendelsen betragtes som obligatoriske oplysninger, der skal anføres i rubrik 18 i forsendelsesangivelsen.

(2)

I travle containerterminaler kan det forekomme, at detaljer vedrørende landevejsdelen af en transport er ukendte på det tidspunkt, hvor forsendelsesformaliteterne udfærdiges. Ikke desto mindre er det på dette tidspunkt muligt at identificere den container, som de i forsendelsesangivelsen omtalte varer skal forsendes i, og den er allerede angivet i rubrik 31 i forsendelsesangivelsen.

(3)

Under sådanne omstændigheder og under hensyntagen til at der kan foretages en kontrol af varerne på dette grundlag, bør der udvises en rimelig grad af fleksibilitet, så der ikke stilles krav om, at rubrik 18 på ovennævnte tidspunkt skal indeholde samtlige oplysninger vedrørende transporten, under forudsætning af at der gives garanti for, at de relevante oplysninger vil blive angivet i den relevante rubrik på et senere tidspunkt.

(4)

Konventionen bør derfor ændres tilsvarende —

21.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/61

(1)

Bilag D2 til tillæg III i konventionen indeholder en liste over emballagekoder, der er baseret på bilag V til rekommendation nr. 21/rev. 1 fra august 1994 fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), i det følgende benævnt »rekommendationen«.

(2)

Rekommendationens bilag V om emballagekoder er blevet revideret ved flere lejligheder, siden det blev udarbejdet, så det opfylder de krav, der stilles i den løbende udvikling i de forskellige handels- og transportpraksisser.

(3)

Den seneste revision (nr. 4) af rekommendationen blev offentliggjort i maj 2002.

(4)

For at sikre erhvervslivet adgang til de nyeste oplysninger og med henblik derpå i videst muligt omfang harmonisere de handelsmæssige og administrative praksisser i de lande, der er omfattet af konventionen, er det vigtigt at sørge for, at de koder, der anvendes til at beskrive emballage i forsendelsesangivelser, svarer til den seneste udgave af rekommendationens bilag V.

(5)

Bilag D2 til tillæg III i konventionen indeholder også referencerne til ISO alfa-2-landekoden som specificeret i ISO-3166 af 1. januar 1996, som er blevet ajourført ved adskillige lejligheder, hvorfor det bør sikres, at den liste over landekoder, der anvendes i forbindelse med forsendelsesangivelser, svarer til den nyest tilgængelige ISO-3166-version.

(6)

De relevante bestemmelser bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —