8.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1072/2005

af 7. juli 2005

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)	Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 8. juli 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter

(1) EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).

BILAG

til Kommissionens forordning af 7. juli 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	052	45,3
	096	42,0
	999	43,7
0707 00 05	052	102,8
0707 00 05	999	102,8
0709 90 70	052	82,1
0709 90 70	999	82,1
0805 50 10	388	58,3
	528	53,7
	999	56,0
0808 10 80	388	84,5
	400	96,1
	404	94,3
	508	64,4
	512	76,0
	528	56,8
	720	76,1
	804	89,2
	999	79,7
0808 20 50	388	80,7
	512	47,8
	528	60,4
	800	35,3
	999	56,1
0809 10 00	052	180,1
0809 10 00	999	180,1
0809 20 95	052	282,8
	400	316,1
	999	299,5
0809 40 05	624	113,7
0809 40 05	999	113,7

(1) Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 12). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.

8.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1073/2005

af 7. juli 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRIC 2

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1725/2003 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 14. september 2002.

(2)

Den 17. december 2003 offentliggjorde International Accounting Standard Board (IASB) den reviderede internationale regnskabsstandard (IAS) 32 Finansielle instrumenter: Oplysning og præsentation. IAS 32 fastlægger de grundlæggende principper for klassifikationen af instrumenter som forpligtelser eller egenkapital og blev vedtaget af Kommissionen ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2237/2004 (3) af 29. december 2004.

(3)	Efter bilaterale drøftelser med repræsentanter for andelssektoren og efter anmodning fra Kommissionen opfordrede IASB sin International Financial Reporting Interpretation Committee (IFRIC) til at udarbejde et fortolkningsbidrag for at lette anvendelsen af den reviderede IAS 32.

(4)

IFRIC 2 Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter blev offentliggjort den 25. november 2004. Fortolkningsbidraget tydeliggør, at klassifikationen af andele som henholdsvis finansielle forpligtelser eller egenkapital afhænger af andelenes karakteristika, særlig de nærmere indløsningsbetingelser. Dette fortolkningsbidrags ikrafttrædelsestidspunkt er det samme som for IAS 32, som allerede nævnt i betragtning 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2237/2004 af 29. december 2004 om vedtagelse af IAS 32.

(5)	Høring af tekniske eksperter på området har bekræftet, at IFRIC 2 Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse, som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(6)	Forordning (EF) nr. 1725/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Denne ændring bør undtagelsesvis have virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005 eller derefter, dvs. fra et tidspunkt før denne forordnings offentliggørelse. At ændringen finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, er undtagelsesvis berettiget, fordi andelsvirksomhederne bør være i stand til at udarbejde deres regnskaber i overensstemmelse med IAS 32 som fortolket ved IFRIC 2, og fordi de med rimelighed kunne forvente en sådan anvendelse allerede på tidspunktet for vedtagelsen af IAS 32.

(8)	De foranstaltninger, der vedtages i denne forordning, er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1725/2003 foretages følgende ændringer:

Teksten til IFRIC 2 Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter, der er anført i bilaget til denne forordning, indsættes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den skal anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2005 eller derefter.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 243 af 11.9.2002 s. 1.

(2) EUT L 261 af 13.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 211/2005 (EUT L 41 af 11.2.2005, s. 1).

(3) EUT L 393 af 31.12.2004, s. 1.

BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRIC 2

Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter

Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS, med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org.uk

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 2

Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter

Referencer

—	IAS 32 Finansielle Instrumenter: Oplysning og præsentation (ajourført 2003)

—	IAS 39 Finansielle Instrumenter: Indregning og måling (ajourført 2003)

Baggrund

Andelsvirksomheder og tilsvarende virksomheder dannes af grupper af personer med det formål at opfylde fælles økonomiske eller sociale behov. National lovgivning definerer typisk en andelsvirksomhed som en sammenslutning til pleje af andelshavernes økonomiske interesser gennem fælles forretningsdrift (selvhjælpsprincippet). Andelshavernes interesser i en andelsvirksomhed benævnes ofte som andele eller lignende og benævnes i det følgende som »andele«.

IAS 32 fastlægger principperne for klassifikation af finansielle instrumenter som finansielle forpligtelser eller egenkapital. Navnlig gælder disse principper for klassifikationen af indløselige instrumenter, som giver indehaveren ret til at indløse disse instrumenter hos udsteder mod likvide beholdninger eller andre finansielle instrumenter. Disse principper er vanskelige at anvende på andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter. Visse af brugerne af IAS-standarderne har anmodet om hjælp til at forstå, hvordan principperne i IAS 32 skal finde anvendelse på andele og lignende instrumenter, der har visse træk, og under hvilke omstændigheder disse træk berører klassifikationen som forpligtelser eller egenkapital.

Anvendelsesområde

Dette fortolkningsbidrag finder anvendelse på finansielle instrumenter, som er omfattet af IAS 32, herunder finansielle instrumenter udstedt til andelshavere i andelsvirksomheder, som dokumenterer andelshavernes ejerandel i virksomheden. Dette fortolkningsbidrag finder ikke anvendelse på finansielle instrumenter, som skal eller kan afregnes i virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter.

Problemstilling

Mange finansielle instrumenter, herunder andele, har fællestræk med egenkapital, herunder stemmeret og ret til udbetaling af dividende. Visse finansielle instrumenter giver indehaveren ret til at kræve indløsning mod betaling i likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver, men kan omfatte eller blive omfattet af begrænsninger med hensyn til, om de finansielle instrumenter kan blive indløst. Hvordan skal disse indløsningsbetingelser vurderes ved bestemmelsen af, om de finansielle instrumenter skal klassificeres som forpligtelser eller egenkapital?

Konsensus

Den kontraktlige ret, som indehaveren af et finansielt instrument har (herunder andele i andelsvirksomheder) til at kræve indløsning, betyder ikke i sig selv, at det finansielle instrument skal klassificeres som en finansiel forpligtelse. Tværtimod skal virksomheden tage alle det finansielle instruments vilkår i betragtning ved klassifikationen som en finansiel forpligtelse eller egenkapital. Disse vilkår omfatter relevante lokale love, forskrifter samt virksomhedens vedtægter, der var gældende på tidspunktet for klassifikationen, men ikke forventede fremtidige ændringer af disse love, bestemmelser eller vedtægter.

Andele, som ville blive klassificeret som egenkapital, hvis andelshaverne ikke havde ret til at forlange indløsning, er egenkapital, såfremt en af betingelserne i afsnit 7 og 8 er opfyldt. Anfordringsindskud, herunder anfordringskonti, indskudskonti og tilsvarende kontrakter, der opstår, når andelshavere optræder som kunder, er finansielle forpligtelser for virksomheden.

7	Andelene er egenkapital, hvis virksomheden har en ubetinget ret til at nægte indløsning af andelene.

Lokale love, forskrifter eller virksomhedens vedtægter kan nedlægge forskellige typer forbud vedrørende indløsning af andelene, eksempelvis ubetingede forbud eller forbud baseret på likviditetskriterier. Hvis lokale love, forskrifter eller virksomhedens vedtægter ubetinget forbyder indløsning, er andelene egenkapital. Bestemmelser i lokale love, forskrifter eller virksomhedens vedtægter, som kun forbyder indløsning, såfremt visse betingelser — eksempelvis likviditetsbegrænsninger — er opfyldt (eller ikke opfyldt), medfører ikke, at andelene er egenkapital.

Et ubetinget forbud kan være absolut, således at enhver indløsning er forbudt. Et ubetinget forbud kan være delvist, således at det forbyder indløsning af andele, såfremt indløsning ville bevirke, at antallet af andele eller størrelsen af indskudskapitalen fra andelene falder til under et bestemt niveau. Det beløb, hvormed andele overstiger forbuddet mod indløsning, er forpligtelser, medmindre virksomheden har ubetinget ret til at nægte indløsning som beskrevet i afsnit 7. I nogle tilfælde kan antallet af andele eller den beløbsmæssige størrelse af indskudskapitalen, som er underlagt et indløsningsforbud, variere løbende. En sådan ændring i indløsningsforbuddet medfører en overførsel mellem finansielle forpligtelser og egenkapital.

Ved første indregning skal virksomheden måle sin finansielle indløsningsforpligtelse til dagsværdi. I tilfælde af andele med mulighed for indløsning skal virksomheden måle dagsværdien af den finansielle indløsningsforpligtelse til et beløb, der ikke er lavere end det beløb, der højst skal betales i medfør af indløsningsbestemmelserne i vedtægterne eller gældende lovgivning, diskonteret fra det tidligste tidspunkt, hvor beløbet kunne kræves betalt (jf. eksempel 3).

Som krævet i afsnit 35 i IAS 32 indregnes udlodninger til indehavere af egenkapitalinstrumenter direkte på egenkapitalen efter skat. Renter, udbytte og andre afkast vedrørende finansielle instrumenter klassificeret som finansielle forpligtelser er udgifter, uanset om de beløb, der således er betalt, karakteriseres som udbytte, renter eller andet.

12	Appendikset, som er en integreret del af fortolkningsbidraget, indeholder eksempler på anvendelsen af dette fortolkningsbidrag.

Oplysninger

13	Når en ændring i indløsningsforbuddet medfører en overførsel mellem finansielle forpligtelser og egenkapital, skal virksomheden give separat oplysning om den beløbsmæssige størrelse af, tidspunktet for og årsagen til overførslen.

Ikrafttrædelsestidspunkt

Der gælder samme ikrafttrædelsestidspunkt og overgangskrav for dette fortolkningsbidrag som for IAS 32 (ajourført 2003). Virksomheden skal anvende dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder 1. januar 2005 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder før 1. januar 2005, skal den give oplysning om dette. Fortolkningsbidraget skal anvendes med tilbagevirkende kraft.

Appendiks

EKSEMPLER PÅ FORTOLKNINGSBIDRAGETS ANVENDELSE

Dette appendiks er en integreret del af fortolkningsbidraget.

Dette appendiks beskriver syv eksempler på anvendelsen af IFRIC-fortolkningsbidraget. Eksemplerne udgør ikke nogen udtømmende liste, og andre mønstre er mulige. I hvert eksempel antages det, at der ikke eksisterer andre omstændigheder end dem, der er oplyst i fakta for eksemplet, og som ville kræve, at det finansielle instrument skal klassificeres som en finansiel forpligtelse.

UBETINGET RET TIL AT NÆGTE INDLØSNING (afsnitt 7)

Eksempel 1

Fakta

A2	Ifølge virksomhedens vedtægter er det alene virksomheden, der kan træffe beslutning om indløsning. Vedtægterne indeholder ikke yderligere bestemmelser om eller begrænsninger i denne ret. Virksomheden har i sin levetid aldrig nægtet at indløse andele, selvom bestyrelsen har ret til at gøre dette.

Klassifikation

Virksomheden har en ubetinget ret til at nægte indløsning, og andelene udgør egenkapital. IAS 32 fastlægger principperne for klassifikation, som er baseret på vilkårene for det finansielle instrument, og bemærker, at tidligere eller påtænkte skønsmæssige betalinger ikke udløser klassifikation som en forpligtelse. Afsnit AG26 i IAS 32 angiver, at:

Når præferenceaktier ikke kan indløses, afhænger klassifikationen af de øvrige rettigheder, der er knyttet til aktierne. Klassifikationen er baseret på en vurdering af kontraktens indhold og definitionen på en finansiel forpligtelse og et egenkapitalinstrument. Når udsteder kan vælge, om der skal foretages udlodning til indehavere af præferenceaktier, hvad enten de er kumulative eller ikke-kumulative, er aktierne egenkapitalinstrumenter. Klassifikationen af en præferenceaktie som et egenkapitalinstrument eller en finansiel forpligtelse påvirkes ikke af eksempelvis:

a)	tidligere foretagne udlodninger

b)	om udsteder har til hensigt at foretage udlodninger i fremtiden

c)	en mulig negativ påvirkning af kursen på udsteders ordinære aktier, hvis der ikke foretages udlodninger (på grund af restriktioner på udbetalingen af udbytte på de ordinære aktier, hvis der ikke udbetales udbytte på præferenceaktierne)

d)	den beløbsmæssige størrelse af udsteders reserver

e)	udsteders forventninger til resultatet for et regnskabsår, eller

f)	udsteders mulighed eller manglende mulighed for at påvirke den beløbsmæssige størrelse af årets resultat.

Eksempel 2

Fakta

Ifølge virksomhedens vedtægter er det alene virksomheden, der kan træffe beslutning om indløsning. Imidlertid anføres det endvidere i vedtægterne, at godkendelsen af en anmodning om indløsning sker automatisk, medmindre virksomheden ikke er i stand til at foretage betalinger uden at overtræde lokale lovgivningsmæssige krav vedrørende likviditet eller reserver.

Klassifikation

A5.

Virksomheden har ikke en ubetinget ret til at nægte indløsning, og andelene udgør en finansiel forpligtelse. De ovenfor beskrevne begrænsninger er baseret på virksomhedens evne til at indfri sin forpligtelse. De begrænser kun indløsninger, såfremt likviditets- eller reservekravene ikke er opfyldt, og da kun indtil de er opfyldt. De medfører således ikke i henhold til principperne i IAS 32 en klassifikation af det finansielle instrument som egenkapital. Afsnit AG25 i IAS 32 angiver, at:

Præferenceaktier kan udstedes med forskellige rettigheder. Når det skal afgøres, hvorvidt en præferenceaktie er en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument, vurderer udstederen de konkrete rettigheder, som er knyttet til aktien for at afgøre, hvorvidt den har de afgørende kendetegn for en finansiel forpligtelse. Eksempelvis indeholder en præferenceaktie med indløsning på et specifikt tidspunkt eller efter indehaverens valg en finansiel forpligtelse, idet udstederen er forpligtet til at overdrage finansielle aktiver til indehaveren af aktien. Udsteders potentielle manglende evne til at opfylde sin forpligtelse til at indløse en præferenceaktie, som udsteder er kontraktligt forpligtet til at indløse, hvad enten det skyldes mangel på midler, lovmæssige restriktioner eller utilstrækkelige overskud eller reserver, fjerner ikke forpligtelsen. (Kursivering tilføjet)

FORBUD MOD INDLØSNING (afsnit 8 og 9)

Eksempel 3

Fakta

En andelsvirksomhed har tidligere udstedt andele til sine andelshavere på forskellige tidspunkter og for forskellige beløb, som følger:

a)	1. januar 20x1 100 000 andele a CU 10 (CU 1 000 000)

b)	1. januar 20x2 100 000 andele a CU 20 (yderligere CU 2 000 000, hvilket bringer det samlede beløb for udstedte andele op på CU 3 000 000).

Andelene er indløselige på anfordring til det beløb, til hvilket de blev udstedt.

Ifølge virksomhedens vedtægter må kumulative indløsninger ikke overstige 20 % af det højeste antal af de andele, der har været i omløb på noget tidspunkt. Pr. 31. december 20x2 har virksomheden 200 000 andele i omløb, hvilket er det højeste antal andele, der nogensinde har været i omløb, og der er ikke tidligere blevet indløst nogen andele. Den 1. januar 20x3 ændrer virksomheden sine vedtægter og forhøjer grænsen for tilladte kumulative indløsninger til 25 % af det højeste antal andele, der har været i omløb på noget tidspunkt.

Klassifikation

Før vedtægtsændringen

Det beløb, hvormed andelene overstiger forbuddet mod indløsning, er finansielle forpligtelser. Andelsvirksomheden måler denne finansielle forpligtelse til dagsværdi ved første indregning. Da disse andele er indløselige på anfordring, fastlægger andelsvirksomheden dagsværdien for sådanne finansielle forpligtelser som krævet i afsnit 49 i IAS 39, hvori det anføres: »Dagsværdien af en finansiel forpligtelse med et anfordringselement (eksempelvis en anfordringskonto) er ikke mindre end det beløb, der skal betales på anfordring …«. I overensstemmelse hermed klassificerer andelsvirksomheden det højeste beløb, der kan kræves betalt på anfordring i henhold til indløsningsbestemmelserne, som finansielle forpligtelser.

Den 1. januar 20x1 er det højeste beløb, der kan kræves betalt i henhold til indløsningsbestemmelserne, 20 000 andele a CU 10, og i overensstemmelse hermed klassificerer virksomheden CU 200 000 som en finansiel forpligtelse og CU 800 000 som egenkapital. Den 1. januar 20x2 stiger det højeste beløb, der kan kræves betalt i henhold til indløsningsbestemmelserne, imidlertid til 40 000 andele a CU 20 på grund af den nye udstedelse af andele a CU 20. Udstedelsen af yderligere andele a CU 20 skaber en ny forpligtelse, som måles til dagsværdi ved første indregning. Efter disse andele er blevet udstedt, udgør forpligtelsen 20 % af det samlede antal andele i omløb (200 000), målt til CU 20, eller CU 800 000. Dette kræver indregning af en yderligere forpligtelse på CU 600 000. I dette eksempel indregnes der ingen gevinster eller tab. I overensstemmelse hermed klassificerer virksomheden nu CU 800 000 som finansielle forpligtelser og CU 2 200 000 som egenkapital. I dette eksempel antages det, at disse beløb ikke ændres mellem 1. januar 20x1 og 31. december 20x2.

Efter vedtægtsændringen

A10

Efter vedtægtsændringen kan andelsvirksomheden nu blive pålagt at indløse op til 25 % af andelene i omløb eller højest 50 000 andele a CU 20. I overensstemmelse hermed klassificerer andelsvirksomheden den 1. januar 20x3 et beløb på CU 1 000 000, hvilket er det højeste beløb, der kan kræves betalt på anfordring i henhold til indløsningsbestemmelserne, som finansielle forpligtelser, opgjort i overensstemmelse med afsnit 49 i IAS 39. Virksomheden overfører derfor den 1. januar 20x3 et beløb på CU 200 000 fra egenkapitalen til finansielle forpligtelser, hvilket efterlader CU 2 000 000 klassificeret som egenkapital. I dette eksempel indregner virksomheden ingen gevinster eller tab på overførslen.

Eksempel 4

Fakta

A11

Lokal lovgivning om andelsvirksomheders drift, eller vilkårene i virksomhedens vedtægter, forbyder en virksomhed at indløse andele, såfremt en indløsning ville reducere indskudskapitalen fra andelene til under 75 % af det højeste beløb af indskudskapitalen fra andelene. Det højeste beløb for en bestemt andelsvirksomhed er CU 1 000 000. På balancedagen er indskudskapitalen CU 900 000.

Klassifikation

A12

I dette tilfælde ville CU 750 000 blive klassificeret som egenkapital, og CU 150 000 ville blive klassificeret som finansielle forpligtelser. Ud over de allerede nævnte afsnit anføres det i afsnit 18(b) i IAS 32 blandt andet, at:

... et finansielt instrument, som giver indehaveren ret til at indløse instrumentet hos udsteder mod likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver (et »indløseligt instrument«), er en finansiel forpligtelse. Dette gælder, selvom den beløbsmæssige størrelse af likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver opgøres på basis af et indeks eller en anden post, som potentielt kan stige eller falde, eller selvom det indløselige instruments juridiske form giver indehaveren ret til en andel af forskelsværdien af udsteders aktiver. Hvis indehaveren har en option på at indløse instrumentet hos udsteder mod likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver, opfylder det indløselige instrument definitionen på en finansiel forpligtelse.

A13

Indløsningsforbuddet, der beskrives i dette eksempel, afviger fra de begrænsninger, der beskrives i afsnit 19 og AG25 i IAS 32. Disse restriktioner er begrænsninger i virksomhedens evne til at betale det beløb, der skyldes på en finansiel forpligtelse, dvs. de forhindrer kun betaling af forpligtelsen, hvis bestemte betingelser er opfyldt. I modsætning hertil beskriver dette eksempel et ubetinget forbud mod indløsninger over et specificeret beløb, uagtet virksomhedens evne til at indløse andelene (eksempelvis set i lyset af virksomhedens kontantbeholdning, overskud eller reserver til udlodning). I realiteten forhindrer forbuddet mod indløsning virksomheden i at pådrage sig en finansiel forpligtelse til at indløse mere end et bestemt beløb af den indskudte kapital. Den del af andelene, der er omfattet af indløsningsforbuddet, udgør derfor ikke en finansiel forpligtelse. Selvom hver andelshavers andele kan indløses hver for sig, er en del af de samlede andele i omløb ikke indløselige under nogen omstændigheder andet end ved likvidation af virksomheden.

Eksempel 5

Fakta

A14

Omstændighederne i dette eksempel er som anført i eksempel 4. Desuden forhindrer de likviditetskrav, der pålægges i den lokale jurisdiktion, virksomheden i på balancedagen at indløse nogen andele, medmindre virksomhedens likvide beholdninger og kortfristede investeringer overstiger et specificeret beløb. Virkningen af disse likviditetskrav på balancedagen er, at virksomheden ikke kan betale mere end CU 50 000 for at indløse andele.

Klassifikation

A15

Som i eksempel 4 klassificerer virksomheden CU 750 000 som egenkapital og CU 150 000 som en finansiel forpligtelse. Det skyldes, at det beløb, der klassificeres som en forpligtelse, er baseret på virksomhedens ubetingede ret til at afvise indløsning og ikke på betingede begrænsninger, som kun forhindrer indløsning, såfremt likviditetskravet eller andre krav ikke er opfyldt, og da kun indtil de er opfyldt. Bestemmelserne i afsnit 19 og AG25 i IAS 32 finder anvendelse i dette tilfælde.

Eksempel 6

Fakta

A16

Virksomhedens vedtægter forbyder virksomheden at indløse andele med et beløb, der overstiger provenuet af udstedelsen af yderligere andele til nye eller eksisterende andelshavere i de foregående tre år. Provenuet af udstedelse af andele skal anvendes til indløsning af andele, som andelshavere har forlangt indløst. I de foregående tre år har provenuet af udstedelsen af andele været CU 12 000, og ingen andele er blevet indløst.

Klassifikation

A17

Virksomheden klassificerer andele til en værdi af CU 12 000 som finansielle forpligtelser. I overensstemmelse med de i eksempel 4 beskrevne konklusioner er andele, der ikke er omfattet af et ubetinget forbud mod indløsning, ikke finansielle forpligtelser. Et sådant ubetinget forbud gælder for et beløb svarende til provenuet af andele, der udstedes inden de foregående tre år, og dette beløb klassificeres i overensstemmelse hermed som egenkapital. Et beløb svarende til provenuet af andele, der udstedes i de foregående tre år, er imidlertid ikke omfattet af et ubetinget forbud mod indløsning. I overensstemmelse hermed medfører provenu fra udstedelsen af andele i de foregående tre år finansielle forpligtelser, indtil det ikke længere er disponibelt for indløsning af andele. Virksomheden har som følge heraf en finansiel forpligtelse svarende til provenuet af de andele, der er udstedt i løbet af de foregående tre år, med fradrag af eventuelle indløsninger i denne periode.

Eksempel 7

Fakta

A18

Virksomheden er en andelsbank. Ifølge lokal lovgivning om andelsbankers drift skal mindst 50 % af virksomhedens samlede »udestående forpligtelser« (et begreb, der defineres i bestemmelserne til at omfatte andelshavernes andelskonti) være i form af indskudskapital fra andelshavere. Virkningen af bestemmelsen er, at hvis alle andelsvirksomhedens udestående forpligtelser har form af andele, vil virksomheden kunne indløse dem alle. Den 31. december 20x1 har virksomheden samlede udestående forpligtelser på CU 200 000, hvoraf CU 125 000 er andelshavernes andelskonti. Vilkårene for andelshavernes andelskonti tillader indehaveren at indløse kontoen på anfordring, og der er ingen begrænsninger på indløsningen i virksomhedens vedtægter.

Klassifikation

A19

I dette eksempel klassificeres andele som finansielle forpligtelser. Indløsningsforbuddet svarer til de begrænsninger, der beskrives i afsnit 19 og AG25 i IAS 32. Restriktionen er en betinget begrænsning af virksomhedens evne til at betale det beløb, der skyldes på en finansiel forpligtelse, dvs. den forhindrer kun betaling af forpligtelsen, hvis bestemte betingelser er opfyldt. Mere konkret kunne virksomheden blive pålagt at indløse det samlede beløb af andele (CU 125 000), såfremt den tilbagebetalte alle sine øvrige forpligtelser (CU 75 000). Forbuddet mod indløsning forhindrer således ikke virksomheden i at pådrage sig en finansiel forpligtelse til at indløse flere end et bestemt antal af andelene eller et bestemt beløb af den indskudte kapital. Det tillader virksomheden at udskyde indløsning, indtil en betingelse er opfyldt, nemlig tilbagebetaling af andre forpligtelser. Andele i dette eksempel er ikke omfattet af et ubetinget forbud mod indløsning og klassificeres derfor som finansielle forpligtelser.

8.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/12

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1074/2005

af 7. juli 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 1227/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (1), særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	For at harmonisere Fællesskabets ordning for arealstøtte for alle landbrugssektorer bør bestemmelserne for vinsektoren ændres, for så vidt angår tolerancen for omstrukturerings- og omstillingsordningen for vindyrkningsarealer.

(2)	Ændringen medfører store administrative byrder. Da vinproduktionsåret begynder hvert år den 1. august, bør forordningen gælde for de støtteanmodninger, der godkendes fra den 1. august 2005.

(3)	I artikel 16 og 17 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/2000 (2) er der fastsat bestemmelser om finansieringen af omstrukturerings- og omstillingsordningen.

(4)

For regnskabsåret 2005 blev medlemsstaterne tildelt støttebeløb ved Kommissionens beslutning 2004/687/EF af 6. oktober 2004 om den vejledende fordeling af støttebeløb på medlemsstaterne for et bestemt antal hektarer med henblik på omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for produktionsåret 2004/05 (3).

(5)

Ifølge artikel 16 og 17 i forordning (EF) nr. 1227/2000 omfordeles de støttebeløb, der er tildelt en medlemsstat, som ikke har afholdt eller afviklet de pågældende udgifter senest pr. 30. juni, til de medlemsstater, som har afholdt eller fastsat udgifter svarende til de støttebeløb, de har modtaget. I bestemmelserne er det også fastsat, at støttebeløbene til medlemsstaterne for det følgende regnskabsår nedsættes, hvis deres udgifter pr. 30. juni ligger under en tærskel på 75 % af de oprindeligt tildelte støttebeløb.

(6)

Nogle medlemsstater, som første gang anvender omstrukturerings- og omstillingsordningen i produktionsåret 2004/05, har problemer med ordningen. Anvendelsen af bestemmelserne i artikel 16 og 17 i forordning (EF) nr. 1227/2000 ville for disse medlemsstater medføre alt for store nedsættelser af støttebeløbene til omstrukturering og omstilling i indeværende og næste regnskabsår.

(7)

Sådanne alt for store nedsættelser bør derfor som en midlertidig ordning for produktionsåret 2004/05 undgås, idet der inden for passende grænser åbnes mulighed for at omfordele de tildelte støttebeløb, for hvilke de pågældende udgifter hverken er afholdt eller afviklet pr. 30. juni 2005 i de medlemsstater, som på denne dato ikke fuldt ud har udnyttet de tildelte støttebeløb, og som i produktionsåret 2004/05 første gang anvender omstrukturerings- og omstillingsordningen.

(8)

Tilsvarende bestemmelser blev anvendt i 2001, som var det første år, hvor ordningen for omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer blev anvendt. Da de medlemsstater, som anvender ordningen første gang i 2004/05, skal yde en større indsats end den, der blev konstateret for visse medlemsstater i produktionsåret 2000/01, bør der kunne fastsættes en større procentsats for omfordeling af tildelte beløb end i 2001.

(9)	Forordning (EF) nr. 1227/2000 bør derfor ændres tilsvarende.

(10)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1227/2000 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 15, stk. 4, affattes således: »4. I forbindelse med denne artikel gælder der en tolerance på 5 % ved kontrollen af de pågældende arealer. Tolerancen i første afsnit gælder ikke for støttebetalingen.«

2)	Artikel 15a, stk. 3, affattes således: »3. I forbindelse med denne artikel gælder der en tolerance på 5 % ved kontrollen af de pågældende arealer. Tolerancen i første afsnit gælder ikke for støttebetalingen.«

I artikel 17 tilføjes som stk. 9:

»9. For så vidt angår regnskabsåret 2005:

kan hver medlemsstat, der anvender omstrukturerings- og omstillingsordningen første gang i produktionsåret 2004/05, og som i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a) og b), meddeler Kommissionen et beløb på under 90 % af den støtte, som medlemsstaten har modtaget i henhold til Kommissionens beslutning 2004/687/EF (4), senest den 10. juli 2005 sende Kommissionen en anmodning om efterfølgende finansiering af udgifterne i regnskabsåret 2005 ud over det beløb, der blev meddelt Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a) og b), og inden for en grænse på 90 % af det beløb, som medlemsstaten modtog i henhold til beslutning 2004/687/EF

godkendes de anmodninger om efterfølgende finansiering, der meddeles Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 1, litra c), af andre medlemsstater end dem, der er omhandlet i dette stykkes litra a), på pro rata-basis under anvendelse af de beløb, der er tilgængelige efter fradrag for alle medlemsstater af summen af de beløb, der blev meddelt i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a) og b), og godkendt, og summen af de beløb, der er godkendt i henhold til dette stykkes litra a)

c)	underretter Kommissionen hurtigst muligt alle medlemsstater om de endelige støttebeløb, de vil kunne modtage for regnskabsåret 2005.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 1) og 2), anvendes for støtteanmodninger, der godkendes fra den 1. august 2005.

Artikel 1, nr. 3), anvendes fra den 1. juli 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1795/2003 (EUT L 262 af 14.10.2003, s. 13).

(2) EFT L 143 af 16.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1389/2004 (EUT L 255 af 31.7.2004, s. 7).

(3) EUT L 313 af 12.10.2004, s. 23.

(4) EUT L 313 af 12.10.2004, s. 23.«

8.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/14

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1075/2005

af 7. juli 2005

om udstedelse af eksportlicenser for vin

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2001 af 24. april 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår samhandelen med vin med tredjelande (1), særlig artikel 7 og artikel 9, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved artikel 63, stk. 7, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (2), er ydelsen af eksportrestitutioner for vin blevet begrænset til de mængder og udgiftsbeløb, der er fastsat i aftalen om landbrug, som blev indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden.

(2)	I artikel 9 i forordning (EF) nr. 883/2001 er det fastsat, på hvilke betingelser Kommissionen kan træffe særforanstaltninger for at hindre en overskridelse af den mængde eller det budget, der er fastsat i aftalen.

(3)

Ifølge de oplysninger om eksportlicensansøgninger, som Kommissionen råder over pr. 6. juli 2005, er der fare for en overskridelse af de mængder, der stadig er til rådighed indtil den 31. august 2005 for bestemmelseszone 1) Afrika og 3) Østeuropa, jf. artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 883/2001, hvis der ikke indføres restriktioner for udstedelsen af eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en enhedsprocentsats for godkendelse af ansøgninger indgivet mellem den 29. juni og den 5. juli 2005 og suspendere udstedelsen af licenser og indgivelsen af ansøgninger for disse zoner indtil den 16. september 2005 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. De eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen for vin, der blev indgivet ansøgning om mellem den 29. juni og den 5. juli 2005 i henhold til forordning (EF) nr. 883/2001, udstedes for 67,34 % af de mængder, der er ansøgt om for bestemmelseszone 1) Afrika og for 78,57 % af de mængder, der er ansøgt om for bestemmelseszone 3) Østeuropa.

2. Udstedelsen af de eksportlicenser som omhandlet i stk. 1, der indgives ansøgning om fra den 6. juli 2005, og indgivelsen fra den 8. juli 2005 af ansøgninger om eksportlicenser suspenderes for vin for bestemmelseszone 1) Afrika og 3) Østeuropa indtil den 16. september 2005.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 8. juli 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter

(1) EFT L 128 af 10.5.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 908/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 56).

(2) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1795/2003 (EUT L 262 af 14.10.2003, s. 13).

8.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/15

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1076/2005

af 7. juli 2005

om fastsættelse af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til protokol 4 om bomuld knyttet til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1050/2001 (1),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1051/2001 af 22. maj 2001 om støtte til bomuldsproduktioner (2), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes der regelmæssigt en verdensmarkedspris for ikke-egreneret bomuld på grundlag af den konstaterede verdensmarkedspris for egreneret bomuld under hensyntagen til det historiske forhold mellem den fastlagte verdensmarkedspris for egreneret bomuld og den beregnede pris for ikke-egreneret bomuld. Dette historiske forhold er fastlagt i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/2001 af 2. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser for støtteordningen for bomuld (3). Hvis verdensmarkedsprisen ikke kan fastsættes således, beregnes den på grundlag af den seneste fastsatte pris.

(2)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld for et produkt med visse egenskaber under hensyntagen til de højeste af de udbud og noteringer på verdensmarkedet, der anses for at være repræsentative for markedets faktiske tendens. Ved denne fastsættelse tages der hensyn til et gennemsnit af udbuddene og noteringerne konstateret på en eller flere repræsentative europæiske børser for et produkt leveret cif en havn i Fællesskabet fra de forskellige leverandørlande, der anses for at være mest repræsentative for den internationale handel. Der er dog fastsat justeringer af disse kriterier ved fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for egreneret bomuld af hensyn til forskelle, der er begrundet i det leverede produkts kvalitet eller udbuddenes og noteringernes art. Disse justeringer er fastsat i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1591/2001.

(3)	Anvendelsen af ovennævnte kriterier fører til fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld på nedennævnte niveau —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld som omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes til 22,569 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 8. juli 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter

(1) EFT L 148 af 1.6.2001, s. 1.

(2) EFT L 148 af 1.6.2001, s. 3.

(3) EFT L 210 af 3.8.2001, s. 10. Ændret ved forordning (EF) nr. 1486/2002 (EFT L 223 af 20.8.2002, s. 3).

8.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/16

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 6. juli 2005

om indrømmelse af undtagelser med henblik på at bringe medlemsstaternes statistiske systemer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 501/2004 om finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service

(meddelt under nummer K(2005) 1861)

(Kun den danske, den engelske, den estiske, den franske, den græske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den polske, den slovakiske, den slovenske, den spanske, den tjekkiske og den tyske udgave er autentiske)

(2005/488/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 501/2004 af 10. marts 2004 om finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service (1), særlig artikel 6, stk. 3 og 4,

under henvisning til anmodninger fra Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Malta, Republikken Østrig, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med forordning (EF) nr. 501/2004 er at fastlægge og definere hovedbestanddelene i de kategorier i ENS 95, som vedrører finansielle transaktioner og finansielle aktiver og passiver for den offentlige forvaltning og service og for hver delsektor inden for den offentlige forvaltning og service. Medlemsstaterne skal indberette kvartalsdata til Kommissionen (Eurostat) gradvist.

(2)	I henhold til artikel 6, stk. 3 og 4, i forordning (EF) nr. 501/2004 kan Kommissionen indrømme medlemsstaterne en eller flere undtagelser fra den tidsplan, der i forordningen er fastsat for indberetning af kvartalsdata. Undtagelserne indrømmes med forskellige formål og på forskellige vilkår.

(3)	En række medlemsstater har i henhold til forordning (EF) nr. 501/2004 ved brev anmodet om undtagelser, for at de kan bringe deres nationale statistiske systemer i overensstemmelse med kravene i forordningen.

(4)

Ifølge de oplysninger, der er fremsendt til Eurostat, skyldes medlemsstaternes anmodninger om undtagelser, at der er behov for større tilpasninger af de nationale statistiske systemer for fuldt ud at opfylde kravene i forordning (EF) nr. 501/2004. De undtagelser, der er anmodet om, bør derfor indrømmes i deres helhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Der indrømmes herved undtagelser til de medlemsstater, der er anført i bilaget, på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat deri, for at gøre det muligt for disse medlemsstater at bringe deres respektive nationale statistiske systemer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 501/2004.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Malta, Republikken Østrig, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 81 af 19.3.2004, s. 1.

BILAG

Land

Kvartalsdata om finansielle transaktioner og/eller finansielle aktiver og passiver og/eller tilknyttede sektorer eller delsektorer, for hvilke der indrømmes undtagelse

Frist

Tjekkiet

—	F.1/AF.1, F.2/AF.2, F.331/AF.331, F.332/AF.332, F.34/AF.34, F.41/AF.41, F.42/AF.42, F.5/AF.5, F.61/AF.61, F.62/AF.62, F.7/AF.7 for sektor S.13 og alle dens delsektorer

—	F.511/AF.511 og F.21/AF.21 for delsektor S.1311

—	Opdeling efter modsektor for delsektor S.1311 og S.1314

December 2005

Danmark

—	Opdeling efter modsektor for delsektor S.1311 og S.1314

December 2005

Tyskland

—	F.331/AF.331, F.332/AF.332, F.34/AF.34, F.41/AF.41, F.42/AF.42, F.5/AF.5, F.62/AF.62, F.7/AF.7 — aktiver for sektor S.13 og delsektor S.1311, S.1312 og S.1313, og F.511/AF.511 — aktiver for delsektor S.1311

—	F.34/AF.34, F.61/AF.61, F.62/AF.62, F.7/AF.7 — passiver for sektor S.13 og delsektor S.1311, S.1312, S.1313 og S.1314

—	F.34/AF.34, F.5/AF.5, F.62/AF.62, F.7/AF.7 — aktiver for delsektor S.1314

—	Opdeling efter modsektor for delsektor S.1311 og S.1314

December 2005

Estland

—	F.1/AF.1, F.2/AF.2, F.331/AF.331, F.332/AF.332, F.34/AF.34, F.41/AF.41, F.42/AF.42, F.5/AF.5, F.61/AF.61, F.62/AF.62, F.7/AF.7 for sektor S.13 og alle dens delsektorer

—	F.511/AF.511 og F.21/AF.21 for delsektor S.1311

—	Opdeling efter modsektor for delsektor S.1311 og S.1314

December 2005

Grækenland

—	F.1/AF.1, F.2/AF.2, F.331/AF.331, F.332/AF.332, F.34/AF.34, F.41/AF.41, F.42/AF.42, F.5/AF.5, F.61/AF.61, F.62/AF.62, F.7/AF.7 for sektor S.13 og alle dens delsektorer

—	F.511/AF.511 og F.21/AF.21 for delsektor S.1311

—	Opdeling efter modsektor for delsektor S.1311 og S.1314

December 2005

Spanien

—	F.34/AF.34 for sektor S.13 og alle dens delsektorer

December 2005

Frankrig

—	F.1/AF.1, F.2/AF.2, F.331/AF.331, F.332/AF.332, F.34/AF.34, F.41/AF.41, F.42/AF.42, F.5/AF.5, F.61/AF.61, F.62/AF.62, F.7/AF.7 for sektor S.13 og delsektor S.1313 og S.1314

—	F.7/AF.7 — aktiver og passiver for delsektor S.1311

December 2005

Irland

—	Opdeling efter modsektor for delsektor S.1311 og S.1314

Juni 2005

Italien

—	F.7/AF.7 for sektor S.13 og alle dens delsektorer

December 2005

Cypern

—	F.1/AF.1, F.2/AF.2, F.331/AF.331, F.332/AF.332, F.34/AF.34, F.41/AF.41, F.42/AF.42, F.5/AF.5, F.61/AF.61, F.62/AF.62, F.7/AF.7 for sektor S.13 og alle dens delsektorer

—	F.511/AF.511 og F.21/AF.21 for delsektor S.1311

—	Opdeling efter modsektor for delsektor S.1311 og S.1314

December 2005

Letland

—	F.1, F.2, F.331, F.332, F.34, F.41, F.42, F.5, F.61, F.62, F.7 for sektor S.13 og alle dens delsektorer, og F.511 og F.21 for delsektor S.1311

—	AF.5 — aktiver for sektor S.13 og delsektor S.1311 og S.1313, og AF.511 — aktiver for delsektor S.1311

—	AF.7 — aktiver for sektor S.13 og alle dens delsektorer

—	Opdeling efter modsektor for AF.41 — aktiver for delsektor S.1311, og for AF.5 — aktiver for delsektor S.1311 og S.1314

December 2005

Litauen

—	F.5/AF.5, F.511/AF.511 og F.7/AF.7 for sektor S.13 og alle dens delsektorer

—	Opdeling efter modsektor for F.5/AF.5 for delsektor S.1311 og S.1314

December 2005

Luxembourg

—	F.61/AF.61, F.62/AF.62 og F.7/AF.7 for sektor S.13 og alle dens delsektorer

December 2005

Malta

—	F.1/AF.1, F.2/AF.2, F.331/AF.331, F.332/AF.332, F.34/AF.34, F.41/AF.41, F.42/AF.42, F.5/AF.5, F.61/AF.61, F.62/AF.62, F.7/AF.7 for sektor S.13 og alle dens delsektorer

—	F.511/AF.511 og F.21/AF.21 for delsektor S.1311

—	Opdeling efter modsektor for delsektor S.1311 og S.1314

December 2005

Østrig

—	F.41/AF.41, F.42/AF.42 — aktiver for sektor S.13 og delsektor S.1312 og S.1313

—	F.7/AF.7 — aktiver og passiver for sektor S.13 og alle dens delsektorer

December 2005

Polen

—	F.1/AF.1, F.2/AF.2, F.331/AF.331, F.332/AF.332, F.34/AF.34, F.41/AF.41, F.42/AF.42, F.5/AF.5, F.61/AF.61, F.62/AF.62, F.7/AF.7 for sektor S.13 og alle dens delsektorer

—	F.511/AF.511 og F.21/AF.21 for delsektor S.1311

—	Opdeling efter modsektor for delsektor S.1311 og S.1314

December 2005

Slovenien

—	F.1/AF.1, F.2/AF.2, F.331/AF.331, F.332/AF.332, F.34/AF.34, F.41/AF.41, F.42/AF.42, F.5/AF.5, F.61/AF.61, F.62/AF.62, F.7/AF.7 for sektor S.13 og dens delsektorer

—	F.511/AF.511 og F.21/AF.21 for delsektor S.1311

—	Opdeling efter modsektor for delsektor S.1311 og S.1314

December 2005

Slovakiet

—	F.1/AF.1, F.2/AF.2, F.331/AF.331, F.332/AF.332, F.34/AF.34, F.41/AF.41, F.42/AF.42, F.5/AF.5, F.61/AF.61, F.62/AF.62, F.7/AF.7 for sektor S.13 og alle dens delsektorer

—	F.511/AF.511 og F.21/AF.21 for delsektor S.1311

—	Opdeling efter modsektor for delsektor S.1311 og S.1314

December 2005

8.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/20

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 6. juli 2005

om indrømmelse af undtagelser til nogle medlemsstater for så vidt angår første indberetning af kvartalsdata i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1222/2004

(meddelt under nummer K(2005) 1874)

(Kun den danske, den franske, den græske, den polske, den portugisiske, den slovenske og den tjekkiske udgave er autentiske)

(2005/489/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1222/2004 af 28. juni 2004 om udarbejdelse og indberetning af data vedrørende den kvartårlige offentlige gæld (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1222/2004 indeholder bestemmelser om udarbejdelse og indberetning af data vedrørende den kvartårlige offentlige gæld, og den offentlige gæld bortset fra referenceperioden defineres på samme måde som i Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (2).

(2)	Det fremgår af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1222/2004, at Kommissionen kan bevilge en undtagelse på højst et år, for så vidt angår den første indberetning af kvartalsdata, såfremt de nationale statistiske systemer kræver større ændringer.

(3)	Myndighederne i Tjekkiet, Danmark, Grækenland, Frankrig, Polen, Portugal og Slovenien har anmodet om sådanne undtagelser.

(4)	Efter de oplysninger, Kommissionen (Eurostat) har modtaget, skyldes medlemsstaternes anmodninger, at det vil være nødvendigt for medlemsstaterne at foretage omfattende ændringer i deres statistiske systemer, som ikke vil kunne gennemføres før den 31. december 2004.

(5)	De undtagelser, der er anmodet om, bør derfor indrømmes —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Undtagelser fra den tidsfrist, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1222/2004 for den første indberetning af data om den kvartårlige offentlige gæld, indrømmes de medlemsstater, som er anført i denne beslutnings artikel 2.

Den tidsfrist, der gælder for disse medlemsstater, er den 31. december 2005.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Den Hellenske Republik, Den Franske Republik, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik og Republikken Slovenien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 233 af 2.7.2004, s. 1.

(2) EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 351/2002 (EFT L 55 af 26.2.2002, s. 23).

8.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/21

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 7. juli 2005

om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Taiwan og Vietnam

(2005/490/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »antidumpinggrundforordningen«), særlig artikel 9,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

I. PROCEDURE

(1)

Den 11. august 2004 bekendtgjorde Kommissionen efter en høring offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), at der ville blive indledt en antidumpingprocedure i forbindelse med importen til Fællesskabet af rørfittings (ikke støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm, af den art, der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Taiwan og Vietnam, normalt tariferet under KN-kode 7307 93 11, 7307 93 19, 7307 99 30 og 7307 99 90.

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt som følge af en klage indgivet den 28. juni 2004 af Defence Committee of the Steel Butt-welding Fittings Industry of the European Union (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for størstedelen (i dette tilfælde over 60 %) af Fællesskabets produktion af disse fittings, i henhold til artikel 5 i antidumpinggrundforordningen. Klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt grundlag til at begrunde indledningen af en antidumpingprocedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Vietnam og Taiwan, importører/forhandlere og deres sammenslutninger, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, såvel som repræsentanterne for de pågældende eksportlande og de klagende EF-producenter om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

II. TILBAGETRÆKNING AF KLAGEN OG AFSLUTNING AF PROCEDUREN

(4)	Ved brev af 23. marts 2005 til Kommissionen trak klageren officielt sin klage tilbage.

(5)	I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i antidumpingforordningen kan proceduren afsluttes, hvis klagen trækkes tilbage, medmindre en sådan afslutning ikke vil være i Fællesskabets interesse.

(6)

Kommissionen mente, at sagen burde afsluttes, eftersom undersøgelsen ikke tydede på, at en afslutning af sagen ikke ville være i Fællesskabets interesse. Parter med interesse i sagen blev informeret herom og fik lejlighed til at fremføre deres bemærkninger. Der blev imidlertid ikke modtaget nogen bemærkninger.

(7)	Kommissionen konkluderer derfor, at antidumpingproceduren vedrørende import af visse rørfittings med oprindelse i Taiwan og Vietnam til Fællesskabet bør afsluttes, uden at der indføres antidumpingforanstaltninger.

(8)	De i denne afgørelse fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det rådgivende udvalg —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Antidumpingproceduren vedrørende rørfittings (ikke støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm, af den art, der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Taiwan og Vietnam, normalt tariferet under KN-kode 7307 93 11, 7307 93 19, 7307 99 30 og 7307 99 90, afsluttes hermed.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Peter MANDELSON

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).

(2) EUT C 203 af 11.8.2004, s. 5.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 175

Dansk udgave	Retsforskrifter	48. årgang 8. juli 2005

Indhold		I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		Kommissionens forordning (EF) nr. 1072/2005 af 7. juli 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1073/2005 af 7. juli 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRIC 2 ( 1 )	3
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1074/2005 af 7. juli 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1227/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet	12
		Kommissionens forordning (EF) nr. 1075/2005 af 7. juli 2005 om udstedelse af eksportlicenser for vin	14
		Kommissionens forordning (EF) nr. 1076/2005 af 7. juli 2005 om fastsættelse af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld	15

	II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	Kommissionen
*	Kommissionens beslutning af 6. juli 2005 om indrømmelse af undtagelser med henblik på at bringe medlemsstaternes statistiske systemer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 501/2004 om finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service (meddelt under nummer K(2005) 1861)	16
*	Kommissionens beslutning af 6. juli 2005 om indrømmelse af undtagelser til nogle medlemsstater for så vidt angår første indberetning af kvartalsdata i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1222/2004 (meddelt under nummer K(2005) 1874)	20
*	Kommissionens afgørelse af 7. juli 2005 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Taiwan og Vietnam	21


	(1) EØS-relevant tekst.