28.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 166/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

28.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 166/3

(1)

I artikel 39, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001 er det fastsat, at der i produktionsårene 2001/02 til 2005/06 opkræves en nedsat særafgift ved indførsel af rårørsukker med oprindelse i lande, som Fællesskabet har indgået leveringsaftaler med på præferencevilkår, for at sikre en hensigtsmæssig forsyning af EF's sukkerraffinaderier. På nuværende tidspunkt er der indgået aftaler af denne type ved Rådets afgørelse 2001/870/EF (2) med på den ene side de stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene), der er nævnt i protokol nr. 3 vedrørende AVS-sukker, som er knyttet til bilag V til AVS-EF-partnerskabsaftalen (3), og på den anden side med Republikken Indien.

(2)

De aftaler i form af brevveksling, der er indgået ved afgørelse 2001/870/EF, fastsætter, at de berørte raffinaderier skal betale en minimumpris svarende til garantiprisen for råsukker fratrukket den tilpasningsstøtte, der er fastsat for det pågældende produktionsår. Denne minimumpris bør derfor fastsættes under hensyntagen til de forhold, der er gældende for produktionsåret 2005/06.

(3)

De mængder særligt præferencesukker, der kan indføres, fastsættes efter artikel 39 i forordning (EF) nr. 1260/2001 på grundlag af en foreløbig årlig EF-forsyningsopgørelse. En sådan opgørelse viser, at der er behov for at indføre råsukker og for, at der for produktionsåret 2005/06 åbnes toldkontingenter til den nedsatte særafgift, som er fastsat i de nævnte aftaler, således at EF-raffinaderiernes behov i en del af dette produktionsår kan dækkes.

(4)

Ud fra de produktionsskøn for rårørsukker, der nu foreligger for produktionsåret 2005/06, og de manglende mængder, der fremgår af den foreløbige forsyningsopgørelse, bør der fastsættes indførselstilladelser for perioden 1. juli 2005 til 28. februar 2006.

(5)

Det bør præciseres, at Kommissionens forordning (EF) nr. 1159/2003 af 30. juni 2003 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06 for indførsel af rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler og om ændring af forordning (EF) nr. 1464/95 og (EF) nr. 779/96 (4) skal gælde for det nye kontingent.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

a)

et toldkontingent på 90 000 tons udtrykt i hvidt sukker med oprindelse i de AVS-lande, der har underskrevet aftalen i form af brevveksling, som er godkendt ved afgørelse 2001/870/EF

b)

et toldkontingent på 10 000 tons udtrykt i hvidt sukker med oprindelse i Indien.

28.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 166/5

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 (2) fastsættes der gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for frugt og grøntsager.

(2)

I henhold til artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2200/96 kan der, for så vidt som det er nødvendigt for at muliggøre en økonomisk vigtig eksport, ydes eksportrestitutioner til varer, der eksporteres af Fællesskabet, dog under hensyntagen til de begrænsninger, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300.

(3)

Med henvisning til artikel 35, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 bør det sikres, at det handelsmønster, som restitutionsordningen tidligere har skabt, ikke forstyrres. Af denne grund og med henvisning til, at eksporten af frugt og grøntsager er sæsonbetonet, bør de anslåede mængder pr. produkt fastsættes ved hjælp af nomenklaturen for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, som er fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (3). Mængderne skal fordeles under hensyntagen til, at de pågældende produkter er mere eller mindre fordærvelige.

(4)

I henhold til artikel 35, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2200/96 skal restitutionerne fastsættes under hensyn til situationen og den forventede udvikling i dels priserne for frugt og grøntsager på Fællesskabets marked og de disponible mængder, dels priserne i den internationale handel. Der bør ligeledes tages hensyn til afsætnings- og transportomkostningerne samt det økonomiske aspekt i forbindelse med den påtænkte eksport.

(5)

I henhold til artikel 35, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2200/96 fastsættes priserne for Fællesskabets marked under hensyntagen til de priser, som med henblik på eksport viser sig at være de gunstigste.

(6)

Den internationale handelssituation eller de særlige krav, der gør sig gældende på visse markeder, kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for et givet produkt alt efter produktets destination.

(7)

Tomater, appelsiner, druer til spisebrug, æbler og ferskner i kvalitetsklasse ekstra, I og II i de fælles handelsnormer kan i øjeblikket gøres til genstand for en økonomisk set betydelig eksport.

(8)

For at sikre den mest effektive udnyttelse af de tilgængelige ressourcer bør der under hensyntagen til Fællesskabets eksportstruktur iværksættes en licitation, og de vejledende restitutionsbeløb og de anslåede mængder for den pågældende periode bør fastsættes.

(9)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

28.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 166/8

(1)

Denne beslutning om overtrædelse af traktatens artikel 81 er rettet til følgende virksomheder:

(2)

BPB, Knauf (3), Lafarge og Gyproc har indgået og uden ophør deltaget i en kompleks og vedvarende aftale, som udgør en overtrædelse af traktatens artikel 81, stk. 1, der viste sig ved følgende former for praksis, der udgør aftaler eller samordnet praksis:

(3)

Varigheden af de berørte virksomheders overtrædelse er følgende:

(4)

På baggrund af de indkomne oplysninger har Kommissionen foretaget kontrolundersøgelser på basis af artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 17, i forskellige virksomheders lokaler mellem november 1998 og juli 1999. Som følge af disse kontrolundersøgelser sendte Kommissionen i januar, juli og september 1999 og marts 2000 en begæring om oplysninger.

(5)

Den 18. april 2001 indledte Kommissionen procedure i denne sag og vedtog en klagepunktsmeddelelse vedrørende fem virksomheder, nemlig BPB, Knauf, Lafarge, Gyproc og Etex SA. Alle parterne fremlagde skriftlige bemærkninger for Kommissionen. Der blev afholdt en høring i sagen den 17. juli 2001 med deltagelse af alle de virksomheder, der var omfattet af klagepunktsmeddelelsen.

(6)

Da Kommissionen ikke finder, at de foreliggende oplysninger er tilstrækkelige til at fastslå Etex SA’s deltagelse i denne komplicerede og langvarige overtrædelse, er denne beslutning ikke rettet til Etex.

(7)

Det her omhandlede produkt er gipsplader. Der er tale om forarbejdede produkter, der består af en gipskerne beklædt på begge sider med karton eller andet materiale, og som anvendes som præfabrikerede byggematerialer. Gipsplader udskæres i forskellige størrelser og tykkelser og anvendes normalt som indvendig vægbeklædning i forbindelse med opførelse af skillevægge i bygninger, som tagbeklædning og som loftsbeklædning i beboelseslokaler og forretningslokaler. Gipsplader er et interessant produkt for byggeindustrien, da produktet er stabilt, holdbart, nemt at montere, brandbestandigt og billigt. Gipsplader er også interessante for den almindelige forbruger. De anvendes nemlig i vidt omfang inden for moderne boligbyggeri og ved istandsættelse af boliger. Gipsplader er nemme at identificere; således bruges producenternes navn i flere lande som produktbetegnelse (»gyproc« i Belgien, »placoplâtre« i Frankrig, osv.).

(8)

Den samlede årlige omsætning på det tyske, britiske og franske marked og på Benelux-markedet var i 1997 og 1998 på ca. 1 201 mio. ECU for en mængde på ca. 692 mio. m2 i 1997 og 710 mio. m2 i 1998. Sammen stod de virksomheder, der deltog i kartellet, stort set for det samlede salg af gipsplader på de fire berørte markeder.

(9)

Ved fastsættelsen af bødens størrelse tager Kommissionen hensyn til alle forhold, navnlig overtrædelsens grovhed og dens varighed, der er de kriterier, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17.

(10)

I betragtning af den omhandlede praksis og de konkrete følger for markeder for gipsplader og det forhold, at den berørte de fire største markeder i Den Europæiske Union, mener Kommissionen, at de virksomheder, som denne beslutning er rettet til, har begået en meget alvorlig overtrædelse af traktatens artikel 81, stk. 1.

(11)

I kategorien meget grove overtrædelser kan Kommissionen differentiere behandlingen af virksomhederne, således at der tages højde for de pågældende virksomheders reelle økonomiske muligheder for i betragtelig grad at skade konkurrencen, og bødebeløbet kan fastsættes på et niveau, der gør det tilstrækkeligt afskrækkende. Det er hensigtsmæssigt at gå frem på denne måde, da der i det konkrete tilfælde er stor forskel på størrelsen af de virksomheder, der har deltaget i overtrædelsen. Derfor deler beslutningen de relevante virksomheder i tre kategorier på grundlag af deres markedsandel baseret på omsætningen på de fire berørte markeder for det pågældende produkt i 1997, der er det sidste hele år, hvor overtrædelsen fandt sted: den første gruppe består af BPG, der havde en markedsandel på ca. [40-45] %, den anden er Knauf og Lafarge, der havde en markedsandel på henholdsvis [25-30] % og [20-25] %, og den tredje gruppe, Gyproc, der havde en markedsandel på ca. [7-10] %.

(12)

For at gøre de pålagte bøder tilstrækkelig afskrækkende og i betragtning af Lafarges størrelse og samlede ressourcer skal bøden til denne virksomhed forhøjes med 100 %.

(13)

Knauf og BPB har overtrådt traktatens artikel 81, stk. 1, senest fra den 31. marts 1992 til den 25. november 1998. Lafarge har begået samme overtrædelse senest fra den 31. august 1992 til den 25. november 1998. Gyproc har deltaget aktivt i overtrædelsen senest fra den 6. juni 1996 til den 25. november 1998.

(14)

Kommissionen konkluderer, at overtrædelsen har været langvarig (over fem år) for virksomhederne Knauf, BPB og Lafarge og mellemlang (fra et til fem år) for virksomheden Gyproc, hvorfor bøden til BPB og Knauf Westdeutsche Gipswerke forhøjes med 65 %, bøden til Lafarge med 60 % og bøden til Gyproc med 20 %.

(15)

Kommissionen har allerede tidligere truffet foranstaltninger over for BPB og Lafarge i kartelsager: BPB De Eendracht NV (4) (et selskab, der indgår i den koncern, der ledes af BPB, som denne beslutning er stilet til) er blevet pålagt bøder for at have deltaget i et ulovligt kartel i kartonsektoren, og Lafarge SA (5) (på det tidspunkt Lafarge Coppée SA) er blevet pålagt bøder for at have deltaget i et ulovligt kartel i cementsektoren.

(16)

De forhold, der er fremlagt i denne beslutning, fastslår, at BPB og Lafarge fortsat deltog aktivt i et kartel på markedet for gipsplader, efter at de var gjort bekendt med ovennævnte beslutninger. Det forhold, at disse virksomheder gentog denne praksis inden for en anden branche end den, hvor de var blevet pålagt sanktioner, viser, at den første sanktion ikke fik virksomhederne til at ændre deres praksis, hvilket Kommissionen mener udgør en skærpende omstændighed.

(17)

Det forhold, at beslutning 94/601/EF var rettet til et af BPB’s datterselskaber, BPB De Eendracht NV, forhindrer ikke, at man i denne sag kan tale om en skærpende omstændighed. Da BPB De Eendracht NV var et datterselskab af BPB PLC på tidspunktet for denne beslutning, mener Kommissionen, der er tale om én og samme virksomhed efter traktatens artikel 81, og at det er den af Kommissionen sanktionerede virksomheds ansvar ikke blot at stoppe den konkurrencebegrænsende praksis, men også at indrette virksomhedens salgspolitik i hele EU efter den individuelle beslutning, der er vedtaget vedrørende virksomheden, hvilket BPB ikke har gjort — snarere tværtimod — hvilket beslutningen vidner om (6). Den ene omstændighed, at den samme virksomhed, som bevisligt allerede har begået en overtrædelse, og som alligevel og på trods af den pålagte sanktion fortsætter med at deltage i en anden lignende overtrædelse af samme bestemmelse i traktaten, udgør en gentagen adfærd.

(18)

Det forekommer berettiget at forhøje grundbøden til BPB og Lafarge med 50 % som følge af skærpende omstændigheder.

(19)

Selv om Gyproc er ansvarlig for hele overtrædelsen i den periode, hvor virksomheden deltog, dvs. fra juni 1996 til november 1998, fremgår det af beviserne, at denne virksomhed var i en objektivt set anden situation end de øvrige modtagere af denne beslutning, hvorfor Kommissionen erkender, at Gyproc ikke har haft samme rolle i kartellet som de øvrige virksomheder. De forskellige omstændigheder, som Kommissionen har anerkendt, er bl.a. det forhold, at Gyproc i en stor del af det tidsrum, i hvilket virksomheden deltog i kartellet, havde vanskeligt ved at undgå, at BPB modtog og videregav oplysninger om virksomheden, fordi BPB var medlem af virksomhedens bestyrelse; at virksomheden var en destabiliserende faktor, der bidrog til at begrænse kartellets følger for det tyske marked, og at virksomheden ikke var aktiv på det britiske marked, hvor følgerne af kartellet var mest mærkbare.

(20)

Gyproc indrømmes derfor en bødenedsættelse på 25 % af grundbeløbet som følge af formildende omstændigheder.

(21)

Før Kommissionen vedtog klagepunktsmeddelelsen, havde BPB og Gyproc fremsendt oplysninger og/eller dokumenter. Virksomhederne har imidlertid i forskelligt omfang og på forskellig vis samarbejdet med Kommissionen.

(22)

BPB var det første kartelmedlem, som efter Kommissionens begæring om oplysninger oplyste om forhold, der kunne supplere de oplysninger, der blev afsløret ved kontrolundersøgelserne, og som kunne bekræfte kartellets eksistens, således som nævnt ovenfor. Disse oplysninger omfatter detaljer om de relevante møder, herunder mødet i London og udvekslingen af oplysninger om de største europæiske markeder, herunder navnlig det britiske marked. BPB har endvidere erkendt en del af de forhold, der var beskrevet i klagepunktsmeddelelsen. BPB bestrider imidlertid nogle af de ulovlige forhold, der er beskrevet i klagepunktsmeddelelsen og nævnt i beslutningen.

(23)

Gyproc har ligeledes fremlagt bevismidler, der har bidraget til at opstille beviser for overtrædelsen. På Kommissionens begæring fremlagde Gyproc oplysninger om kartellets møder med angivelse af de perioder, hvor møderne fandt sted i forskellige medlemsstater i EU, og navnene på de deltagende virksomheder. På et møde med Kommissionen, som Gyproc havde bedt om, gav en repræsentant for virksomheden mundtlige forklaringer til de håndskrevne notater. Gyproc har ligeledes spontant givet Kommissionen håndskrevne notater, som Kommissionen ikke havde fået kendskab til under kontrolundersøgelserne, og som bl.a. indeholdt oplysninger om udveksling af salgstal på mødet i Versailles. Gyproc benægter ikke, at disse forhold har fundet sted, og at de udgør en overtrædelse af EU’s konkurrenceregler.

(24)

Kommissionen finder det derfor berettiget at indrømme en bødenedsættelse på 30 % til BPB og på 40 % til Gyproc.

(25)

Som konklusion kan de bøder, der er pålagt ifølge artikel 15, stk. 2, litra a), i forordning nr. 17, fastsættes som følger:

(26)

BPB PLC, Knauf-koncernen, Société Lafarge SA og Gyproc Benelux NV har overtrådt traktatens artikel 81, stk. 1, ved at deltage i en række aftaler og former for samordnet praksis på markedet for gipsplader.

(27)

Overtrædelsen havde følgende varighed:

(28)

De omhandlede virksomheder skal bringe overtrædelsen til ophør, hvis det ikke allerede er sket. I forbindelse med deres aktiviteter inden for gipsplader afholder virksomhederne sig fra enhver aftale og enhver form for samordnet praksis, der har samme formål eller følge som overtrædelsen.

(29)

Følgende bøder pålægges nedenstående virksomheder:

28.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 166/12

(1)

I henhold til beslutning 90/424/EØF skal Fællesskabet iværksætte eller bistå medlemsstaterne ved iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet.

(2)

Kommissionen har fastsat, at det bør prioriteres at gennemføre undersøgelser, konsekvensanalyser og systematiske og rettidige evalueringer af udgiftsprogrammerne for at få klarlagt, hvordan de tildelte midler forvaltes, og for at fremme en kultur, hvor de høstede erfaringer udnyttes i alle faser af forvaltningen, med større vægt på resultatorienteret forvaltning.

(3)

Med henblik på at få udført disse opgaver blev der i sidste kvartal af 2004 offentliggjort et offentligt udbud vedrørende en rammekontrakt for evaluering af indsatsområderne fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd samt zooteknik.

(4)

Det forventes, at der i forbindelse med rammekontrakten rettidigt tilvejebringes relevant information af høj kvalitet, som kan danne grundlag for Fællesskabets beslutningstagning.

(5)

Der indgås særaftaler om alle enkeltopgaver. Aftalerne underskrives af Kommissionen og den kontrahent, der er udvalgt i henhold til rammekontrakten.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

28.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 166/14