20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/3

(1)

Det fremgår af medlemsstaternes meddelelser i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1520/2000, at det samlede beløb, hvorom der ansøges, når op på 93 532 277 EUR, mens det beløb, der er til rådighed til restitutionslicenstranchen, jf. artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1520/2000, er på 59 655 557 EUR.

(2)

Der skal beregnes en reduktionskoefficient i henhold til artikel 8, stk. 3 og 4, i forordning (EF) nr. 1520/2000. En sådan koefficient bør derfor anvendes på de beløb, der er ansøgt om i form af restitutionslicenser, der er bestemt til brug fra 1. juni 2005, jf. artikel 8, stk. 6, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2000 —

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/4

(1)

Ved artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2075/92 blev der indført en kvotaordning for de forskellige grupper tobakssorter. De enkelte kvoter blev fordelt på producenterne på grundlag af garantitærsklerne for 2005-høsten i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 546/2002 af 25. marts 2002 om fastsættelse af præmier og garantitærskler for tobak i blade efter sortsgruppe og medlemsstat for høsten 2002, 2003 og 2004 og om ændring af forordning (EØF) nr. 2075/92 (2). Efter artikel 9, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2075/92 kan Kommissionen bemyndige medlemsstaterne til at overføre garantitærskelmængder fra én sortsgruppe til en anden, hvis de påtænkte overførsler fra én sortsgruppe til en anden ikke medfører yderligere udgifter for Den europæiske Udviklings-og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og ikke øger hver medlemsstats samlede garantitærskel.

(2)

Da denne betingelse er opfyldt, bør de medlemsstater, der har anmodet om overførsel, have tilladelse hertil.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Tobak —

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/6

(1)

Efter artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der foretages en krisedestillation i tilfælde af usædvanlige markedsforstyrrelser som følge af stor overskudsproduktion. Foranstaltningen kan begrænses til bestemte vinkategorier eller til bestemte produktionsområder, og den kan anvendes på kvbd på anmodning fra den pågældende medlemsstat.

(2)

Den franske regering anmodede ved brev af 18. februar 2005 om, at der åbnes en krisedestillation for ikke-mousserende kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (kvbd), som er produceret på dens territorium. Der blev sendt yderligere oplysninger den 25. februar og 25. marts 2005.

(3)

Der er konstateret en stor overskudsproduktion på markedet for ikke-mousserende kvbd i Frankrig, hvilket afspejles af faldende priser og en foruroligende stigning i lagrene ved udgangen af det igangværende produktionsår. For at vende denne negative udvikling og således afhjælpe den vanskelige markedssituation er det nødvendigt at bringe lagrene af ikke-mousserende kvbd ned på et niveau, der anses for normalt til at dække markedsbehovet.

(4)

Da betingelserne i artikel 30, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 er opfyldt, bør der åbnes en krisedestillation for en mængde på højst 1,5 mio. hl ikke-mousserende kvbd.

(5)

Krisedestillationen, som åbnes ved denne forordning, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (2) hvad angår den destillationsforanstaltning, som er fastsat i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999. Andre bestemmelser i forordning (EF) nr. 1623/2000 finder også anvendelse, bl.a. bestemmelserne om levering af alkohol til interventionsorganet og udbetaling af forskud.

(6)

Den opkøbspris, som destilleriet skal betale producenten, bør fastsættes på et sådant niveau, at markedsforstyrrelsen afhjælpes, og producenterne får mulighed for at gøre brug af foranstaltningen.

(7)

Det produkt, der fremkommer ved krisedestillationen, må kun være råalkohol eller neutral alkohol, der skal leveres til interventionsorganet for at forhindre forstyrrelser på det marked for konsumalkohol, som i første række forsynes ved destillation i henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/8

(1)

Efter artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der foretages en krisedestillation i tilfælde af usædvanlige markedsforstyrrelser som følge af stor overskudsproduktion. Foranstaltningen kan begrænses til bestemte vinkategorier og/eller til bestemte produktionsområder, og den kan anvendes på kvbd på anmodning fra den pågældende medlemsstat.

(2)

Den spanske regering anmodede ved brev af 8. marts 2005 om, at der åbnes en krisedestillation for bordvin produceret på dens territorium.

(3)

Der er konstateret en stor overskudsproduktion på markedet for bordvin i Spanien, hvilket afspejles af faldende priser og en foruroligende stigning i lagrene ved udgangen af det igangværende produktionsår. For at vende denne negative udvikling og således afhjælpe den vanskelige markedssituation er det nødvendigt at bringe lagrene af bordvin ned på et niveau, der anses for normalt til at dække markedsbehovet.

(4)

Da betingelserne i artikel 30, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 er opfyldt, bør der åbnes en krisedestillation for en mængde på højst 4 mio. hl bordvin.

(5)

Krisedestillationen, som åbnes ved denne forordning, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (2) hvad angår den destillationsforanstaltning, som er fastsat i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999. Andre bestemmelser i forordning (EF) nr. 1623/2000 finder også anvendelse, bl.a. bestemmelserne om levering af alkohol til interventionsorganet og udbetaling af forskud.

(6)

Den opkøbspris, som destilleriet skal betale producenten, bør fastsættes på et sådant niveau, at markedsforstyrrelsen afhjælpes, og producenterne får mulighed for at gøre brug af foranstaltningen.

(7)

Det produkt, der fremkommer ved krisedestillationen, må kun være råalkohol eller neutral alkohol, der skal leveres til interventionsorganet for at forhindre forstyrrelser på det marked for konsumalkohol, som i første række forsynes ved destillation i henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/10

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/12

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Restitutionerne skal fastsættes under hensyntagen til de elementer, der er nævnt i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(3)

Restitutionen for mel, grove gryn og fine gryn af hvede og rug skal beregnes under hensyntagen til de kornmængder, der er nødvendige til fremstilling af de pågældende varer. Disse mængder er fastsat i forordning (EF) nr. 1501/95.

(4)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeder kan nødvendiggøre, at restitutionen for visse varer differentieres efter deres bestemmelsessted.

(5)

Restitutionen skal fastsættes mindst en gang om måneden. Den kan ændres inden for dette tidsrum.

(6)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for korn, særlig på noteringerne eller priserne på disse produkter inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionen til de beløb, som er angivet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/14

(1)

En licitation over restitutionen ved udførsel af byg til visse tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1757/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (3) kan Kommissionen beslutte, at licitationen skal være uden virkning.

(3)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/15

(1)

En licitation over eksportrestitutionen for havre, der er produceret i Finland og Sverige til eksport fra Finland og Sverige til alle tredjelande med undtagelse af Bulgarien, Norge, Rumænien og Schweiz, blev åbnet ved forordning (EF) nr. 1565/2004.

(2)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/16

(1)

En licitation over restitutionen ved udførsel af blød hvede til visse tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 115/2005 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (3) kan Kommissionen beslutte at fastsætte en maksimumseksportrestitution under hensyntagen til kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95. I dette tilfælde gives der tilslag til den eller de bydende, hvis bud er lig med eller lavere end maksimumsrestitutionen.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører fastsættelse af maksimumseksportrestitutionen.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/17

(1)

I november 1991 besluttede Europa-Kommissionen at inkorporere etik i beslutningsprocessen i forbindelse med Fællesskabets politik for forskning og teknologisk udvikling ved at nedsætte Gruppen af Rådgivere vedrørende de Etiske Følgevirkninger af Bioteknologi (Group of Advisers on the Ethical Implications of Biotechnology (GAEIB)).

(2)

Kommissionen besluttede den 16. december 1997 at erstatte GAEIB med Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi (European Group on Ethics in Science and New Technologies (EGE)) og at udvide gruppens mandat til at dække alle anvendelsesområder af videnskab og teknologi.

(3)

EGE’s mandat blev forlænget for en fireårig periode ved Kommissionens afgørelse af 26. marts 2001, og dens mandat blev lettere ændret for at forbedre gruppens arbejdsmetoder.

(4)

EGE har behov for nye arbejdsmetoder for hurtigst muligt at kunne reagere på den stadigt hastigere videnskabelige og teknologiske udvikling og for nye kompetencer for at kunne tage stilling til en bredere vifte af videnskabs- og teknologianvendelser.

(5)

I meddelelsen fra Kommissionen om Kommissionens inddragelse og udnyttelse af ekspertise: principper og retningslinjer (KOM(2002) 713) hedder det, at »åbne indkaldelser kan være særlig hensigtsmæssige, når det drejer sig om følsomme spørgsmål, og når grupperne skal bestå i et rimeligt tidsrum«.

(6)

Den nuværende EGE’s mandat udløber den 25. marts 2005, og denne afgørelse erstatter derfor det mandat, der var knyttet som bilag til meddelelsen til Kommissionen af 26. marts 2001 (K(2001) 691) —

—

Medlemmerne udnævnes »ad personam«. Deres udnævnelse er således personlig, og de anmodes om at rådgive Kommissionen uafhængigt af enhver indflydelse udefra. EGE skal være et uafhængigt, pluralistisk og tværfagligt organ.

—

EGE skal højst have 15 medlemmer.

—

Hvert medlem af EGE udnævnes for en periode på fire år. Udnævnelsen kan højst forlænges i yderligere to mandatperioder.

—

Medlemmer, som ikke længere er i stand til at medvirke effektivt i gruppens arbejde, eller som træder tilbage, kan erstattes af et alternativt medlem valgt fra en reserveliste efter bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, for den resterende del af deres mandatperiode.

—

EGE’s medlemmer vil blive udvalgt på grundlag af en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser. Ansøgninger, der modtages via andre kanaler, vil også blive taget i betragtning i udvælgelsesproceduren.

—

Listen over medlemmerne af EGE offentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende.

—

EGE kan indbyde eksperter med særlig kompetence til at yde vejledning og information i relation til EGE’s arbejde, hvis dette skønnes nyttigt og/eller nødvendigt.

—

EGE kan iværksætte undersøgelser med henblik på at indsamle nødvendig videnskabelig og teknisk information.

—

EGE kan nedsætte arbejdsgrupper for at behandle specifikke emner.

—

EGE skal arrangere offentlige rundbordsdrøftelser med henblik på at fremme dialogen og skabe øget åbenhed omkring hver udtalelse, som den afgiver.

—

EGE skal etablere tætte forbindelser til de tjenestegrene i Kommissionen, der beskæftiger sig med det spørgsmål, EGE på ethvert givet tidspunkt behandler.

—

EGE kan etablere tættere forbindelser med repræsentanter for de forskellige etiske organer i EU og ansøgerlandene.

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/20

(1)

Produktgruppedefinitionen og miljømærkekriterierne i Kommissionens beslutning 2000/45/EF af 17. december 1999 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til vaskemaskiner (2) gælder indtil den 30. november 2006.

(2)

Produktgruppedefinitionen og miljømærkekriterierne i Kommissionens beslutning 2001/405/EF af 4. maj 2001 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tissue-papirprodukter (3) gælder indtil den 5. maj 2006.

(3)

Produktgruppedefinitionen og miljømærkekriterierne i Kommissionens beslutning 2001/688/EF af 28. august 2001 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til jordforbedringsmidler og vækstmedier (4) gælder indtil den 29. august 2006.

(4)

Kommissionens beslutning 2002/255/EF af 25. marts 2002 om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tv-apparater (5) gælder indtil indtil den 31. marts 2006.

(5)

Kommissionens beslutning 2002/747/EF af 9. september 2002 om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til elektriske lyskilder og om ændring af beslutning 1999/568/EF (6) gælder indtil den 31. august 2006.

(6)

Der skal i henhold til forordning (EF) nr. 1980/2000 i god tid foretages en gennemgang af miljømærkekriterierne og de krav til vurdering og verifikation, der er fastsat i de pågældende beslutninger.

(7)

I lyset af gennemgangen af kriterier og krav er det hensigtsmæssigt at forlænge gyldighedsperioden for miljøkriterierne og kravene i et år.

(8)

Da den pligtige gennemgang i henhold til forordning (EF) nr. 1980/2000 kun vedrører miljøkriterier og krav til vurdering og verifikation, bør beslutning 2002/255/EF og 2002/747/EF fortsat gælde.

(9)

Beslutning 2000/45/EF, 2001/405/EF, 2001/688/EF, 2002/255/EF og 2002/747/EF bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 —

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/22

(1)

Efter artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1258/1999 afslutter Kommissionen regnskaberne for de i artikel 4, stk. 1, i nævnte forordning omhandlede betalingsorganer på grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber, ledsaget af de for deres regnskabsafslutning nødvendige oplysninger, af attester om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og af de attesterende organers rapporter.

(2)

Efter artikel 7, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 296/96 af 16. februar 1996 om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende, og om månedlig bogføring af de udgifter, der finansieres gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUGFL) (2) skal de udgifter, der bogføres for regnskabsåret 2004, svare til de udgifter, som medlemsstaterne afholdt mellem den 16. oktober 2003 og den 15. oktober 2004.

(3)

Fristerne er udløbet for medlemsstaternes indgivelse til Kommissionen af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1258/1999 og i artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 729/70 for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (3).

(4)

Kommissionen har kontrolleret de fremsendte oplysninger og inden den 31. marts 2005 meddelt medlemsstaterne resultaterne af dens kontrol af disse oplysninger, vedlagt de nødvendige ændringer.

(5)

Efter artikel 7, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1663/95 fastlægges ved den i artikel 7, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1258/1999 omhandlede beslutning om regnskabsafslutning, jf. dog senere beslutninger efter nævnte artikel 7, stk. 4, de udgifter, der blev afholdt i hver medlemsstat i det pågældende regnskabsår, og som skal anerkendes som påhvilende EUGFL, Garantisektionen, på grundlag af de i ovennævnte forordnings artikel 6, stk. 1, litra b) omhandlede regnskaber samt nedsættelser og suspensioner af forskud for det pågældende regnskabsår, herunder de i artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 296/96 omhandlede nedsættelser. Efter artikel 154 til Rådets forordning (EF, Euratom), nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), opføres resultatet af beslutningen om regnskabsafslutning, som eventuelt viser, at de samlede udgifter, der efter artikel 151, stk. 1, og artikel 152 er bogført under det pågældende regnskabsår, afviger fra de samlede udgifter, som Kommissionen har anerkendt ved nærværende beslutning om regnskabsafslutning, under én artikel med saldobeløbet.

(6)

For visse betalingsorganer gør årsregnskaberne og ledsagedokumenterne det muligt for Kommissionen at træffe afgørelse, om de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige i lyset af de foretagne kontroller. Bilag I opregner de beløb, der kan anerkendes for hver medlemsstat. Disse beløb er nærmere beskrevet i den sammenfattende rapport, som er forelagt EUGFL-Komitéen på samme tidspunkt som nærværende beslutning.

(7)

Den foretagne kontrol har vist, at information fremsendt af visse betalingsorganer kræver yderligere undersøgelser, og deres regnskaber kan derfor ikke afsluttes ved nærværende beslutning. Bilag II opregner de pågældende betalingsorganer.

(8)

I artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 296/96 er det i forbindelse med artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 2040/2000 af 26. september 2000 om budgetdisciplin (5) fastsat, at medlemsstaternes betaling af udgifterne efter udløbet af de foreskrevne frister medfører nedsættelse af forskuddene på bogføringen. Efter artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 296/96 tages overskridelserne af fristerne i august, september og oktober dog i betragtning ved beslutningen om regnskabsafslutning, undtagen hvis de kan konstateres inden den sidste beslutning om forskud i regnskabsåret. En del af de udgifter, som visse medlemsstater anmeldte i ovennævnte periode og for foranstaltninger, for hvilke Kommissionen ikke har accepteret nogen formildende omstændigheder, blev afholdt efter udløbet af de foreskrevne frister. Der bør derfor i nærværende beslutning træffes afgørelse om de tilhørende nedsættelser. Disse nedsættelser og andre udgifter, som er blevet afholdt efter udløbet af tidsfristerne, vil på et senere tidspunkt blive omfattet af en beslutning efter artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1258/1999, hvor de udgifter, der skal afvises fra fællesskabsfinansiering, vil blive fastsat definitivt.

(9)

Kommissionen har efter artikel 14 i forordning (EF) nr. 2040/2000 og artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 296/96 reduceret eller suspenderet visse månedlige forskud på bogføring af udgifter i regnskabsåret 2004 og foretager ved nærværende beslutning de reduktioner, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 296/96. I lyset af det foregående og for at undgå en forhastet eller kun midlertidig tilbagebetaling af de pågældende beløb bør de ikke godkendes i forbindelse med nærværende beslutning, under forbehold af, at de undersøges senere i henhold til artikel 7 stk. 4, i forordning (EF) nr. 1258/1999.

(10)

I artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1663/95 er det fastsat, at de beløb, der, som følge af beslutningen om regnskabsafslutning omhandlet i det første afsnit, skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, fastsættes ved, at det forskud, der er udbetalt for det pågældende regnskabsår, dvs. 2004, trækkes fra de udgifter, der er anerkendt for samme regnskabsår i henhold til første afsnit. Disse beløb trækkes fra eller lægges til forskuddene for udgifterne i den anden måned efter den måned, hvor beslutningen om regnskabsafslutning træffes.

(11)

Efter artikel 7, stk. 3, sidste afsnit, i forordning (EF) nr. 1258/1999 og artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1663/95 foregriber nærværende beslutning, der træffes på grundlag af regnskabsoplysninger, ikke Kommissionens senere beslutninger om afvisning af fællesskabsfinansiering for udgifter, der ikke er afholdt i henhold til fælleskabsbestemmelserne —

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/27

(1)

Den 12. juli 2004 vedtog Rådet fælles aktion 2004/570/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina (1).

(2)

I artikel 11, stk. 3, i den fælles aktion bestemmes det, at detaljerede ordninger vedrørende tredjelandes deltagelse fastlægges i en aftale i overensstemmelse med artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Union.

(3)

I forlængelse af Rådets bemyndigelse af 13. september 2004 har formandskabet, bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, forhandlet en aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om New Zealands deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (Operation Althea).

(4)

Aftalen bør godkendes —

20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/32

(1)

De særlige farer i forbindelse med udviklingen af psykoaktive stoffer kræver en hurtig indsats fra medlemsstaternes side.

(2)

Når nye psykoaktive stoffer ikke er omfattet af straffeloven i alle medlemsstaterne, kan der opstå problemer i samarbejdet mellem medlemsstaternes retsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder, fordi den eller de pågældende lovovertrædelser ikke er strafbare i medfør af loven i både den begærende og den anmodede stat.

(3)

I henhold til EU’s handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug 2000-2004 skal Kommissionen foretage en evaluering af fælles aktion 97/397/RIA af 16. juni 1997 om udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye former for syntetisk narkotika (2) (i det følgende benævnt »den fælles aktion«), idet der tages hensyn til den eksterne evaluering, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (i det følgende benævnt EONN) har ladet foretage af systemet for tidlig varsling. Evalueringen har vist, at den fælles aktion har opfyldt forventningerne. Resultatet af evalueringen har imidlertid gjort det klart, at det er nødvendigt at styrke og omlægge den fælles aktion. Det er navnlig nødvendigt at omdefinere hovedformålet hermed, tydeliggøre procedurer og definitioner, skabe gennemsigtighed omkring dens gennemførelse og gøre dens anvendelsesområde mere relevant. I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsevalueringen af EU’s handlingsplan om bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) anføres det, at retsforskrifterne vil blive ændret for at øge indsatsen mod syntetiske stoffer. Den mekanisme, der blev oprettet ved den fælles aktion, bør derfor tilpasses.

(4)

Nye psykoaktive stoffer kan være sundhedsskadelige.

(5)

De nye psykoaktive stoffer, der er omfattet af denne afgørelse, kan være lægemidler som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (4).

(6)

Udvekslingen af oplysninger under systemet for tidlig varsling, der blev oprettet i medfør af den fælles aktion, har vist sig at være af stor værdi for medlemsstaterne.

(7)

Intet i denne afgørelse bør være til hinder for, at medlemsstaterne udveksler oplysninger inden for Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitox-nettet) om nye tendenser inden for nye anvendelser af eksisterende psykoaktive stoffer, der kan udgøre en potentiel risiko for folkesundheden, samt oplysninger om mulige folkesundhedsrelaterede tiltag i overensstemmelse med EONN’s mandat og procedurer.

(8)

Denne afgørelse må ikke medføre en forringelse af kvaliteten på hverken det human- eller veterinærmedicinske område. Stoffer med en fastslået og anerkendt medicinsk værdi er derfor udelukket fra kontrolforanstaltninger, der er baseret på denne afgørelse. I forbindelse med stoffer med en fastslået og anerkendt medicinsk værdi, der misbruges, bør der træffes passende retlige og folkesundhedsmæssige foranstaltninger.

(9)

Lægemiddelovervågningssystemerne som fastlagt i direktiv 2001/82/EF og direktiv 2001/83/EF bør suppleres med en intensiveret udveksling af oplysninger om misbrug af psykoaktive stoffer, og der skal etableres et passende samarbejde med Lægemiddelagenturet. De Forenede Nationers (FN) Narkotikakommissions (i det følgende benævnt »CND«) resolution 46/7, »Foranstaltninger til fremme af oplysninger om nye mønstre inden for narkotikamisbrug og om forbruget af psykoaktive stoffer«, er en relevant ramme omkring medlemsstaternes indsats.

(10)

Indførelsen af frister i hver fase af den procedure, der fastsættes i medfør af denne afgørelse, skal sikre, at instrumentet kan reagere hurtigt, og understreger, at der er tale om en mekanisme for hurtig reaktion.

(11)

Da EONN’s videnskabelige udvalg spiller en central rolle i forbindelse med vurderingen af risiciene ved et nyt psykoaktivt stof, vil det med henblik på denne afgørelse blive udvidet med eksperter fra Kommissionen, Europol og Det Europæiske Lægemiddelagentur samt eksperter på videnskabelige områder, der ikke er repræsenteret eller ikke i tilstrækkelig grad er repræsenteret i EONN’s videnskabelige udvalg.

(12)

Det udvidede videnskabelige udvalg, der vurderer risiciene ved nye psykoaktive stoffer, bør forblive et snævert, teknisk ekspertorgan, der er i stand til effektivt at vurdere alle risici i forbindelse med et nyt psykoaktivt stof. Det udvidede videnskabelige udvalg bør derfor fortsat være af funktionsdygtig størrelse.

(13)

Målene for denne afgørelse, nemlig udveksling af oplysninger, risikovurdering i et videnskabeligt udvalg og en EU-procedure med henblik på at kontrollere stoffer, der er givet indberetning om, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den påtænkte foranstaltnings virkning bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(14)

I overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, litra c), i traktaten kan foranstaltninger baseret på denne afgørelse træffes med kvalificeret flertal, da de er nødvendige for at gennemføre afgørelsen.

(15)

Denne afgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og følger de principper, som er nedfældet i artikel 6 i traktaten, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —

a)

FN’s enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler, der kan udgøre en lignende trussel mod folkesundheden, som de stoffer, der er anført i konventionens fortegnelse I, II eller IV, og

b)

FN’s konvention af 1971 om psykotrope stoffer, der kan udgøre en lignende trussel mod folkesundheden som de stoffer, der er anført i konventionens fortegnelse I, II, III eller IV.

a)

»nyt psykoaktivt stof«: et nyt narkotisk stof eller et nyt psykotropt stof i ren form eller i et præparat

b)

»nyt narkotisk stof«: et stof i ren form eller i et præparat, der ikke er medtaget i fortegnelserne i FN’s enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler, og som kan udgøre en lignende trussel mod folkesundheden som de stoffer, der er anført i fortegnelse I, II eller IV

c)

»nyt psykotropt stof«: et stof i ren form eller i et præparat, der ikke er medtaget i fortegnelserne i FN’s konvention af 1971 om psykotrope stoffer, og som kan udgøre en lignende trussel mod folkesundheden som de stoffer, der er anført i fortegnelse I, II, III eller IV

d)

»markedsføringstilladelse«: tilladelse udstedt af den kompetente myndighed i en medlemsstat til at markedsføre et lægemiddel i henhold til afsnit III i direktiv 2001/83/EF (hvis der er tale om et humanmedicinsk lægemiddel) eller afsnit III i direktiv 2001/82/EF (hvis der er tale om et veterinærlægemiddel) eller en markedsføringstilladelse udstedt af Europa-Kommissionen i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (7)

e)

»FN-system«: Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Kommissionen for Narkotiske Midler (CND) og FN’s Økonomiske og Sociale Råd, der handler i overensstemmelse med deres respektive ansvar som beskrevet i artikel 3 i FN’s enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler eller artikel 2 i FN’s konvention af 1971 om psykotrope stoffer

f)

»præparat«: en blanding, der indeholder et nyt psykoaktivt stof

g)

»indberetningsformular«: en struktureret formular til indberetning af et nyt psykoaktivt stof og/eller af et nyt præparat, der indeholder et nyt psykoaktivt stof; formularen udarbejdes efter aftale mellem EONN/Europol og deres respektive net i medlemsstaterne — Reitox og de nationale Europol-enheder.

a)

en beskrivelse af stoffets kemiske og fysiske egenskaber, herunder angivelse af den betegnelse, som det nye psykoaktive stof er kendt under (det internationale fællesnavn)

b)

oplysninger om, hvor hyppigt, under hvilke omstændigheder og/eller i hvilke mængder et nyt psykoaktivt stof findes, og oplysninger om midler og metoder til fremstilling af det nye psykoaktive stof

c)

oplysninger om, hvorvidt organiserede kriminelle grupper er involveret i fremstillingen af eller handelen med det nye psykoaktive stof

d)

en foreløbig angivelse af risiciene ved det nye psykoaktive stof, herunder sundhedsmæssige og sociale risici samt brugerkarakteristika

e)

oplysninger om, hvorvidt det nye psykoaktive stof på nuværende tidspunkt er ved at blive vurderet eller er blevet vurderet af FN-systemet

f)

datoen for indberetningen af det nye psykoaktive stof til EONN eller Europol ved hjælp af indberetningsformularen

g)

oplysninger om, hvorvidt det nye psykoaktive stof allerede er omfattet af kontrolforanstaltninger på nationalt plan i en medlemsstat

h)

der stilles så vidt muligt oplysninger til rådighed om:

a)

det nye psykoaktive stof har fået markedsføringstilladelse

b)

der er ansøgt om tilladelse til at markedsføre det nye psykoaktive stof

c)

en allerede udstedt tilladelse til at markedsføre det nye psykoaktive stof er blevet suspenderet i Den Europæiske Union eller i en medlemsstat.

a)

en beskrivelse af det nye psykoaktive stofs kemiske og fysiske egenskaber og aktionsmekanismer, herunder dets medicinske værdi

b)

en beskrivelse af sundhedsrisici ved det nye psykoaktive stof

c)

en beskrivelse af de sociale risici ved det nye psykoaktive stof

d)

oplysninger om, hvorvidt organiserede kriminelle grupper er involveret, og om beslaglæggelse og/eller afsløring, som myndighederne har foretaget, samt om fremstilling af det nye psykoaktive stof

e)

oplysninger om en eventuel vurdering af det nye psykoaktive stof inden for FN-systemet

f)

en beskrivelse af de kontrolforanstaltninger, der eventuelt finder anvendelse på det nye psykoaktive stof i medlemsstaterne

g)

kontrolmuligheder og mulige følger af kontrolforanstaltningerne

h)

kemiske prækursorer, der anvendes til fremstilling af stoffet.

a)

det nye psykoaktive stof anvendes til fremstilling af et lægemiddel, som er blevet tildelt en markedsføringstilladelse, eller

b)

det nye psykoaktive stof anvendes til fremstilling af et lægemiddel, hvortil der kræves markedsføringstilladelse, eller

c)

det nye psykoaktive stof anvendes til fremstilling af et lægemiddel, for hvilket markedsføringstilladelsen er blevet suspenderet af en kompetent myndighed.

Hvis det nye psykoaktive stof falder inden for en af de kategorier, der er anført i stk. 1, vurderer Kommissionen på grundlag af oplysninger indsamlet af EONN og Europol sammen med EMEA og i tæt samarbejde med EONN samt i overensstemmelse med EMEA’s mandat og procedurer, om der er behov for yderligere tiltag.

Kommissionen aflægger rapport om resultatet til Rådet.

a)

det nye psykotrope stof kontrolforanstaltninger og strafferetlige sanktioner som fastsat i deres lovgivning i overensstemmelse med deres forpligtelser i medfør af FN’s konvention af 1971 om psykotrope stoffer

b)

det nye narkotiske stof kontrolforanstaltninger og strafferetlige sanktioner som fastsat i deres lovgivning i overensstemmelse med deres forpligtelser i medfør af FN’s enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler.